syddanmark nu nr. 14

NO.1404 / Slået hjem

06 / Turisme

15 / Syddanmark I TAL

24 / Kolind og velfærden

28 / Fremtidsfabrikken på Fyn

30 / 75 mio. kr. i arbejde

34 / Trafikønsker for fremtiden

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: TurisMe

LArS KOLINd er FOrmANd FOr WeLFAre Tech regION, der er eN erhvervSKLyNge FOr veLFærdSTeKNOLOgI

med grObuNd I deT SyddANSKe.

/ 24

mATchmAKereN

Side 2 | Syddanmark NU | Juni 2011

NO.14 / JUNI 2011regional udvikling i region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark Nu. her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

LæS mere på WWW.regIONSyddANmArK.dK/deTgOdeLIv

NO.1404 / Slået hjem

06 / Turisme

15 / Syddanmark I TAL

24 / Kolind og velfærden

28 / Fremtidsfabrikken på Fyn

30 / 75 mio. kr. i arbejde

34 / Trafikønsker for fremtiden

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: TurisMe

LArS KOLINd er FOrmANd FOr WeLFAre Tech regION, der er eN erhvervSKLyNge FOr veLFærdSTeKNOLOgI

med grObuNd I deT SyddANSKe.

/ 24

mATchmAKereN

udgIveLSe region Syddanmarkdamhaven 127100 vejle

redAKTIONSøren braun (ansvarshavende redaktør)Julie Ligaard vesterby (redaktør)peter Feldbergrune Stig mortensenOle SønnichsenLasse hyldager

SKrIbeNTerSune FaltherSøren FlottKirsten hansenKim Jensen

deSIgN & prOduKTIONmediegruppen as

FOTOLasse hyldager

pApIr SyddANmArK Nu er trykt på 135 gr. Silk,SyddANmArK I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

OpLAg 9.500 stk.I 2011 udkommer Syddanmark Nu i februar, april, juni, august, oktober og december.

dISTrIbuTION post danmark

FOrSIdeLars Kolind, formand for Welfare Tech region

/ 24

/ 12

/ 30

/ 14

/ 28

ISSN 1903-7473ISSN 1903-8445 (Online version)

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 3

Ideer, rIs og ros har du gode ideer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

deTTeNummer04/ Så skidt havde vi det i 2009 Ny analyse viser det fulde omfang af

krisen i 2009. 06 / FOKUS: TurisMe

10/ Paris//Orlando//Billund Sådan får man turisterne til at blive

længere.

12/ Salg, mersalg og gensalg Ny rejseguide til mobilen skal få

turisterne til at bruge flere penge.

14/ Værter ville vælge viden Inspiring denmark hjælper med at få

konferenceturister til regionen.

15 / SYDDANMARK I TAL: her går deT fAkTisk godT

23/ Kort nyt

24/ Alt andet end hjemmehjælpen er globaliseret

Lars Kolind vil skabe fremtidens arbejdspladser inden for velfærdstek-nologi.

28/ Vi kan blive verdens bedste Iværksættere, erhvervsrådgivere og

kommunalfolk skal have samme mål.

30/ Penge til ledige rækker langt Ledige i Sønderborg er kommet godt i

gang med efteruddannelse for globali-seringsmidlerne.

34/ Tre syddanske trafikløsninger til gavn for hele landet Læs, hvor Syddansk mobilitetsråd mener, der skal postes penge i dansk infrastruktur.

SYDDANMARK I TAL:15 / her går deT FAKTISK gOdT Analyse af de 45 mindre byer i region Syddanmark viser, at det fak-

tisk går ganske godt. mange af byerne af måske ramt på selvforståel-sen efter kommunesammenlægningerne, hvor de mistede deres status som centerby. men tallene viser, at det f.eks. går godt med at tiltrække nye borgere.

FOKUS:06 / TurISme Turisme-aktørerne i region Syddanmark skal vågne op af dvalen, hvis ud-

viklingen skal vendes. der skal fokus på markedsføring, tilgængelighed og uddannelse.

"De går efter resort-oplevelsen, fordi de kan købe en fiks og færdig pakke hjemmefra, så de ikke skal tænke på en masse, når først de er nået frem."henrik höhrmann, direktør i LegOLANd


d et vil ikke være helt misvisende at sammenligne udviklingen i region Syddanmark for 2009 som

at blive slået hjem i Ludo.

man er ikke død eller ude - men man er sat gevaldigt tilbage.

regionens analytiske afdeling har netop kigget 2009 dybt i øjnene. Overvågnings-notat 2011, som er regionens pejling på de regionale vækstvilkår, er alt andet end hyggelig læsning.

regionen blev i 2009 ramt af negativ vækst, og det endda værre end de andre regioner i danmark. hele 6,7 % væk-sten, og det bragte os faktisk tilbage på 2004-niveau. Samtidig steg arbejdsløs-heden, så der nu er 24.000 flere ledige i regionen på blot to år; en tredobling, som bl.a. har ramt medlemmer af 3F og metal hårdt.

Tilpasset virkelighedNoget tyder dog på, at raflebægeret så småt forbereder den 6’er, der kan få os i den rig-tige retning igen.

Jesper T. graversen, chefanalytiker, ph.d. ved regional udvikling, Strategi og Ana-lyse, ser flere tegn på, at udviklingen er ved at vende.

– Analysen viser, hvor skidt det var. Og også, at det var værre, end vi forventede. den negative vækst, vi oplevede i 2008 og især i 2009, ramte os hårdt, siger han.

men det er en erkendelse, som for længst er sunket ind.

– virksomhederne led, nogle af dem stor-blødte - men de tilpassede sig også. Folk mistede deres arbejde, og det har været en hård tid for mange, og er det stadig - men folk tilpasser sig også. vi kan se, at flere virksomheder nu melder positive regnska-ber ud. Og flere folk er begyndt at uddanne sig, siger Jesper T. graversen.

Mere optimismevirksomhederne har altså tilpasset sig konkurrencevilkårene, og medarbejderne har forstået, at man som ufaglært er ge-valdigt på den i det arbejdsmarked, der venter.

– en fremskrivning viser, at vi stadig er et pænt stykke fra målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse. men krisen har fået flere til at erkende, at et job i en fart ikke er vejen frem. et fremskrevet tal for ungdomsuddannede viser, at 84 % vil få mindst en ungdomsuddannelse - sidste år var det nede på 80 %. Arbejdsstyrken trim-

mer sig til det, fremtiden efterspørger, siger han. det samme gør virksomhederne.

– Flere virksomheder tror på vækst, ikke bare i omsætning, men også i antal medar-bejdere. For første gang, siden krisen satte ind, er der nu overvægt blandt virksomhe-der, der forventer fremgang i 2011.

Når vi sammenholder det med de natio-nale tal, som også er i vækst, så er der et begrundet håb om, at det værste er bag os. vi er stadig sårbare, men vi står også bedre rustet, siger Jesper T. graversen.

Så SKIdT hAvde vI deT I 2009KrISeN STAK rIgTIg dybT I regION SyddANmArK, Og ANALySe vISer eN

mArKANT NegATIv væKST. TIL geNgæLd er der SpIreNde OpTImISme Og

begruNdeT håb Om bedrINg på FLere FrONTer.

Tekst: Sune FaltherFoto: Lasse hyldager

Lavpunkt og vendepunkt

2009 var et grimt år. På fire kvartaler røg vi helt tilbage på 2004-niveau i vækst. Men pro-duktiviteten steg igen i slutningen af året og har ligeledes budt på positive væksttal i de første tre kvartaler af 2010.


"Dykket i 2009 skar dybt, fordi vi samtidig var et område med meget fart på. Men det betød også, at virksomhederne tilpassede sig det marked, der venter."Jesper T. graversen, chefanalytiker, Strategi & Analyse i region Syddanmark.


fokus: TurisMe

"Det er simpel logik. Hvis vi tilbyder noget, som andre har, er det den, som har det bedste produkt til prisen, der sælger

varen. Den kamp vinder vi aldrig."peter Saabye Simonsen, direktør i Syddansk Turisme


turIsterne koMMer Ikke af sIg seLv

Tekst: Søren FlottFoto: Lasse hyldager

meNS vOreS NAbOLANde ryKKer, STår TurISmeN I regION SyddANmArK I STAmpe – bL.A.

FOrdI TurISTerNe hOLder gOdT FAST I dereS TegNebØger. mArKedSFØrINg, TILgæNgeLIg-

hed Og uddANNeLSe SKAL I FOKuS, hvIS udvIKLINgeN SKAL veNdeS.

d et er en grå, forladt havn, fær-gen lægger bag sig, da den sejler fra havneby på rømø

denne solrige formiddag i april, og kon-trasten kan næsten ikke blive større, da den ankommer til List på Sild.

parkeringspladser er der ikke mange af. de fleste er optaget af blankpudsede sportsvogne og på torvet, hvor både re-stauranter, kiosker og butikker har åbent, spadserer især modne par rundt og spi-ser is eller tager plads på fortovscafeerne, hvor de nyder kaffe eller et glas vin.

– I forhold til turisme i Tyskland er der ingen, der har så stærkt et brand som Sild, fortæller Wienke hansen fra Sylt marketing gmbh.

Øen, der engang var en fattig udørk i landets fjerneste hjørne, er i dag kendt som en af Tysklands dyreste destinatio-ner.

– men folk kommer alligevel - bl.a. fordi de kan sige til venner og bekend-te, at de har været her, tilføjer Wienke hansen.

Lavt forbrugOg det i så store antal, at ”krise” nær-mest er et ukendt fænomen.

Sidste år have Sild således 7 mio. over-natninger - til sammenligning havde hele region Syddanmark 13,5 mio.

– Omkring halvdelen af dem er uden-landske turister, men deres andel er faldende, og vi kan ikke nøjes med de danske feriegæster, slår direktør peter Saabye Simonsen fra Syddansk Turis-me fast.


Ét er antallet af overnatninger - noget helt andet er, hvor mange penge, turisterne lægger på hoteller, i butikker, på restau-ranter og hos de mange forskellige attrak-tioner i regionen. desværre viser tallene, at region Syddanmark har den laveste omsætning pr. feriegæst i danmark - bl.a. fordi turisterne først og fremmest bor på campingpladser og tilbringer deres tid på strandene.

Samtidig er det, som om det ikke for al-vor er gået op for branchen, at det er på høje tid at tænke de nye tanker, som skal få region Syddanmark sat på turisternes landkort.

– Fra starten af 1990’erne og frem mod år-tusindeskiftet havde vi en periode, hvor det gik vanvittigt godt, og vi troede, vi kunne gå på vandet, som peter Saabye Si-monsen udtrykker det.

7 Michelin-stjerner på 100 km2 det lille fly suser hen over vejen og lander på flyvepladsen på Sild, hvor der allerede står adskillige andre privatfly parkeret. ejerne har sikkert en af de hundedyre lejligheder med udsigt over havet, eller også har de bestilt et par nætter på et af de luksuriøse kurhoteller, gætter hans-detlef marwede, der ud over at være ejendoms-mægler også er gift med en dansk marke-tingschef.

– danmark har så mange fine attraktioner, men det er, som om man er faldet i søvn på den anden side af grænsen, siger han, da vi når frem til øens nye vadehavscenter til 11,5 mio. euro, som bl.a. er kommet i stand efter støtte fra det lokale erhvervs-liv.

– man må pirre folks nysgerrighed, så de har lyst til at komme, og det kan kun vi selv gøre, tilføjer han.

året rundt lokker øen med faste begiven-heder som opera, skuespil, polo, golftur-neringer - og ikke mindst en kombination af wellness og gastronomi på internatio-nalt niveau. Sild har således fem miche-lin-restauranter med tilsammen syv stjer-ner, en koncentration man ikke finder ret mange andre steder i verden.

Råb højtFor Syddansk Turisme er der først og fremmest tre veje ud af dødvandet: bedre markedsføring, bedre tilgængelighed og

bedre uddannelse af de ansatte i bran-chen. Og det kræver, at man tør prioritere, mener direktør peter Saabye Simonsen.

– Indtil nu har vi villet sælge det hele, men jeg tror ikke på, vi skal give lige me-get plads til alle i fremtiden, siger han.

det betyder, at man i region Syddanmark må vælge ud: hvad er vi bedst til? hvad gør os unikke? Og hvad kan vi tilbyde tu-risterne, som de ikke kan få andre steder? Når man kender svaret på de spørgsmål, gælder det om at råbe så højt, at man over-døver de andre destinationer i europa, som også kæmper om turisternes gunst.

– det er simpel logik. hvis vi tilbyder no-get, som andre har, er det den, som har det bedste produkt til prisen, der sælger va-ren. den kamp vinder vi aldrig, siger peter Saabye Simonsen.

med andre ord skal der tilføjes oplevel-ser til alt det, turisterne kan købe - og det skal være tilgængeligt. Når danmark praler af sin cykelkultur, skal turisterne med ét klik på nettet kunne leje cykler, booke overnatninger og printe rute i én pakke. Når turis-terne smager på vade-havets specialiteter på en restaurant, skal de have adgang til information om udflugter i området, hvor de kan opleve turen fra jord til bord. Og når turisterne besøger attraktioner, skal de samtidig op-leve kombinationen af leg og læring, som dansk pædagogik er bygget på.

– Figurativt set skal vi være Irma - ikke et discountmarked, som peter Saabye Si-monsen udtrykker det.

– derved giver vi køberen en oplevelse af merværdi, som virksomhederne samtidig tjener mere på. vi skal tilbyde mere bega-vede muligheder og indpakninger af det, vi har at byde på.

Eksklusivitet efterlysesher i april vrimler det med gæster i benen-diken-hof på Sild. den gamle, frisiske herregård tiltrækker ikke blot gæster, der tilkøber sig massage og spabade - de be-nytter sig også af, at hotellet er medarran-gør af Sylt Art Festival, som f.eks. byder på kunst, klassisk musik og menuer på nogle af øens restauranter.

– den personlige kontakt med vores gæ-ster har stor betydning, og det, at de kan

oPleVelsernes ACAdeMY

receptionisten, guiden, boghol-deren, direktøren, Pr-medarbej-deren - alle har brug for kompe-tenceudvikling i turisterhvervet.

derfor har syddansk Turisme og TietgenkompetenceCenter taget initiativ til oplevelsernes Aca-demy, som har modtaget støtte af Vækstforum i region syddanmark og eu’s socialfond.

oplevelsernes Academy er det første uddannelsestilbud i dan-mark, som alene henvender sig til turistindustrien. Man tilbyder skræddersyet efter- og videreud-dannelse.

der arrangeres også seminarer, møder og workshops.

se mere på www.oplevelsernesacademy.dk

stole på os, og det, vi tilbyder, får dem til at komme tilbage igen og igen, forklarer hotellets ejer claas-erik Johannsen.

derfor lægger han - som de fleste andre i branchen - stor vægt på uddannelse. Af 64 medarbejdere er de 14 trainees, som gennemgår et forløb med både teori og praksis gennem tre år, hvorefter de spe-cialiserer sig i at arbejde i restauranter, i køkkenet, i selve hotellet eller med wel-lness. uddannelsen har for nylig mod-taget en pris for bedste uddannelses-sted af Industri- og handelskammeret i Flensborg.

– pointen er, at vi ikke må gå fra indivi-duel turisme til masseturisme, for så væl-


ger de, der ikke kigger på pengepungen, andre steder i verden, understreger claas-erik Johannsen.

Flere kompetencerNetop uddannelse kan også være med til at tilføre yderlige værdi til de oplevelser, turis-terne i region Syddanmark forventer sig.

– I den globale konkurrence er vi dyre, så vi må samtidig være dygtigere og mere ef-fektive end de andre, siger direktøren i Syd-dansk Turisme peter Saabye Simonsen.

det betyder f.eks., at wellness ikke blot be-står af en pool og en sauna. her skal særlige behandlinger til, som udføres af personale, som ved, hvad det handler om. det bety-der også, at tjeneren på restauranten skal hjælpe gæsterne med at bruge penge ved at vide alt om de attraktioner, de vil finde spændende. Og det betyder også, at bære-dygtighed skal blive en avanceret måde at drive virksomhed på.

– vi har haft et kæmpe forspring på det område, men nu skal man tage til dubai eller Kina for at se hoteller med vindmøl-ler på taget, siger peter Saabye Simonsen.

Service skal i topOg så handler det også helt banalt om service. hvis feriegæster skal gribe dybt i lommen, må de forvente første klasses service.

– men vi er bare ikke dygtige nok. der er jo en grund til, at selv danske mødekøbere lægger flere af deres møder i Sverige - og det er ikke kun prisen, men også fordi de er bedre til værtsskab. Flere mødekøbere siger til mig, at svenskerne er høfligere og bedre til service, forklarer peter Saabye Simonsen.

det kan man nikke genkendende til på Sild, hvor turisterne gerne betaler, hvis de ved, at de får flotte hoteller, god mad, attraktive oplevelser og professionelle

wellness-behandlinger, forklarer Wienke hansen fra Sylt marketing gmbh.

hun er godt klar over, at region Syddan-mark ikke er - og heller ikke bliver - Sild, men hendes råd lyder alligevel, at regio-nen må gøre sig klar, hvad den vil med turisme.

– man må spørge sig selv: hvem er mål-gruppen? Og så må man udvikle sin profil derefter, for man kan ikke få fat i alle, siger hun.

det er peter Saabye Simonsen enig i, men det kræver, at alle indser, at ”danmark dejligt” ikke sælger sig selv.

– vi er faldet i søvn i troen på egne evner, men det er på høje tid, vi tilbyder noget, som andre ikke kan, siger han og tilføjer, at den erkendelse heldigvis breder sig i erhvervet, hvor mange virksomheder er klar til forandring.

3 tYpersyddansk Turisme satser på at tiltrække tre typer turister:

faMILIer Med børn - de skal tiltrækkes af attraktioner, der kombinerer leg og læring.

par uden børn - de skal lokkes af god mad, wellness, motion og kultur under paraplyen ”det gode liv”.

erhvervsturIster - de skæpper godt i kassen og kan fanges af de kompetencer, som region syddanmark i forvejen understøtter som velfærdsteknologi og grøn energi. erhvervsturisme er omtalt i en af artiklerne på de følgende sider.

læs mere på www.syddanskturisme.dk


fokus: TurisMe

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse hyldager

//parIs //orLando //bILLund


h vem ville sige nej til en dag eller to ved vandet i troper-ne? hvad med oplevelser på savannen mellem løver, giraffer og næsehorn bagefter? Og hvis man nu kunne

kombinere det med eventyr blandt indianere og sørøvere, rutsje-baner og karruseller?

det er tanken bag LegOLANd billund resort, hvor LegOLANd, Lalandia, givskud Zoo og billund Lufthavn arbejder sammen om at lokke danske og udenlandske turister til det midtjyske.

– vi havde arbejdet med resort-tanken i nogle år, hvor vi med hotel Legoland forsøgte at få folk til at tage en overnatning eller to, fortæller direktør i LegOLANd henrik höhrmann.

men der kom for alvor gang i sagerne, da Lalandia slog dørene op til Skandinaviens største vandland, som i år får plads til 5.000 overnattende gæster, for da begyndte områdets største at-traktioner at markedsføre sig som én samlet pakke med ople-velser, forskellige typer af overnatninger og ikke mindst med en international lufthavn i baghaven.

– ved at samle markedsføringskræfterne på de udenlandske mar-keder har vi langt større gennemslagskraft - ikke mindst med LegO som brand, der er verdenskendt, siger henrik höhrmann.

Som et af de få områder i landet er det på den måde lykkedes at få flere udenlandske turister til at pakke kufferten og tage til billund.

– de går efter resort-oplevelsen, fordi de kan købe en fiks og færdig pakke hjemmefra, så de ikke skal tænke på en masse, når først de er nået frem, forklarer henrik höhrmann.

det betyder dog ikke, at turisterne udelukkende opholder sig i området omkring billund. er vejret til det, tager mange en tur til vesterhavet, og Odense med h. c. Andersens hus er også et must for mange, og står det til LegOLANd-direktøren, kan andre attraktioner sagtens være med til at trække endnu flere besøgende til regionen.

– Ideen kan sagtens bredes ud til andre områder, og det er da også vores intention, at vi med tiden kan trække folk til hele vores del af danmark, siger han.

For jo flere attraktioner og oplevelser området kan prale af, jo flere argumenter er der for, at turisterne må tilbringe en dag mere eller to i netop region Syddanmark.

– det handler om magnetisme - jo stærkere den er, jo flere kom-mer der, og jo længere bliver de. det er jo samme princip, man oplever i paris og Orlando i Florida - om end i en helt anden målestok, som henrik höhrmann udtrykker det.

//parIs //orLando //bILLund

SAmArbeJdeT meLLem LegOLANd, LALANdIA Og gIvSKud

ZOO TræKKer IKKe bLOT FLere TurISTer TIL regIONeN

– FerIegæSTerNe bLIver OgSå LæNgere eNd FØr.

LegoLand bILLund resort

selv om legolAnd indgår i navnet omfatter samarbejdspartnerne bag resortet også lalandia, givskud Zoo og Billund lufthavn, men lego er det suverænt stærkeste varemærke, og det udnyttes i markedsføringen.

lalandia i Billund åbnede i 2009. foruden skandinaviens største vandland findes her et stort legeland, bowlingbaner, minigolf, sportshal og feriehuse med plads til 5.000 gæster.

givskud Zoo slog dørene op i 1969 og byder på 80 forskellige dyrearter fra fire kontinenter. nogle betragtes som i en almindelig zoologisk have, mens andre opleves på safari i gæsternes egne biler.

legolAnd er en af danmarks største forlystelsesparker. Parken byder på attraktioner, shows og aktiviteter. Tilknyttet er et hotel, hvor værelserne bl.a. har temaer som riddere, prinsesser, pirater og adventure.

"Ved at samle markedsføringskræfterne på de udenlandske markeder har vi langt større gennemslagskraft – ikke mindst med LEGO som brand, der er verdenskendt."henrik höhrmann, direktør i LegOLANd


fokus: TurisMe

A nnemarie Kruse, digital koor-dinator ved Sydvestjysk ud-viklingsforum, har koblet sit

bærbare bredbånd til min bærbare og har overtaget tastaturet. hun klikker sig ind på et digitalt katalog om fugle i marsken, hvor en film viser tusinder af stære danse på en farvestrålende aftenhimmel til to-nerne af sangerinden enya.

– Og nu kommer det så, siger Annemarie Kruse og klikker en gang mere og ryger di-rekte ind på hjemmesiden for Sort Safari, der sælger naturudflugter til turister.

– Turisterne skal kunne blive inspireret, få information - og købe! - med meget få klik.

Konceptet gælder for hele det nye site, www.sydvestjylland.com, hvor potentiel-le turister vil kunne booke overnatninger, finde seværdigheder, læse om aktiviteter, besøge lokale kunstnere og meget andet.

– Lad og sige, jeg er meget interesseret i kirker på Fanø, siger Annemarie Kruse og trykker på et kort over øen ud for esbjerg.hun finder frem til Nordby Kirke, trykker

på ”info” og kan nu læse om bygningen, beliggenheden og vejen dertil.

– Og nu kommer det fancy…

da hun klikker på ”mit udvalg” laver hjem-mesiden helt automatisk en personlig rej-seguide til hende. Turisterne må ikke nøjes med information om seværdigheder. Også færgebilletter, hotelbookinger, entreer til seværdigheder, billetter til udflugter og bordreservationer til restauranter kan med tiden rummes i guiden i form at stregkoder, der bare skal vises, når man kommer frem. Og så behøver man ikke engang en prin-ter. med et enkelt klik kan hele molevitten sendes til en smartphone, som de fleste rej-sende alligevel har med sig.

– I en guidebog får man en masse infor-mation, som man ikke har brug for, men på denne måde kan man nøjes med det, der interesserer én, forklarer Annemarie Kruse.

Turisterne kan med andre ord være deres egne rejsearrangører hjemmefra, og det har store fordele for dem, der lever af de rejsende.

– Folk køber mere, når de sidder derhjem-me på forhånd, og når de kommer frem, er det nemmere for dem at bruge flere penge, fordi de store beløb allerede er betalt, for-klarer Annemarie Kruse.

Samtidig får hotelejere, turistkontorer, at-traktioner og alle de andre aktører kontakt til de besøgende, som bagefter kan tilby-des rabatter, hvis de kommer igen.

– Filosofien er helt enkel: Salg, mersalg og gensalg, som Annemarie Kruse udtrykker det.

At hjemmesiden samtidig er flot og både informerer om og inspirerer til alt fra lak-sefiskeri til kunstnerbesøg, giver de poten-tielle turister en oplevelse på forhånd, og det understøtter målet med sitet.

– vi skal fortælle folk en historie, der gør dem glade, så det ikke gør så ondt på dem, når turistaktørerne trækker penge på deres kreditkort, siger Annemarie Kruse.

SALg, merSALg Og geNSALgSydveSTJyLLANd.cOm er eN heLT Ny Type reJSeguIde, SOm IKKe bLOT

INSpIrerer, LOKKer Og INFOrmerer - deN SKAL OgSå Få TurISTerNe TIL

AT bruge FLere peNge på dereS FerIer.



pLatforMe for aLLe

destination sydvestjyllands nye web-portal er en del af Vadehavs-projektet, der får støtte fra den europæiske fond for regional udvikling, Vækstforum i region syddanmark, samt fra Vadehavets kulturaftale til at udvikle områdets oplevelsesøkonomi og turisme.

det nye site er ikke kun for turister. Aktører som hoteller, campingpladser, forlystelsespar-ker, museer, guider og mange andre spiller en stor rolle - ikke blot på hjemmesiden, men også på facebook, smartphones, YouTube og alle de andre digitale platforme.

hver aktør kan få større eller mindre dele af sitet til at ligge på sin hjemmeside. eksempelvis kan ejeren af en campingplads med fordel på et kort over området vise, hvad der er at se, hvor man kan spise, og hvad der foregår. oplysningerne bliver automatisk opdateret.

www.sydvestjylland.com starter med en såkaldt softlancering først på sommeren. det betyder, at brugerne kan følge med i den endelige udformning.

Annemarie kruse opfordrer aktø-rer og andre brugere til at komme med ris og ros via hjemmesiden.

"Turisterne skal kunne blive inspireret, få information - og købe! - med meget få klik."Annemarie Kruse, digital koordinator ved Sydvestjysk udviklingsforum


fokus: TurisMe


J ulie maria christoffersen, der er op-levelseskoordinator ved Teknologisk Instituts center for robotteknologi, er

glad. hun har nemlig netop fået at vide, at centret skal være vært ved en stor, inter-national robot-event i Odense til næste år.

– Fyn er centrum for robotteknologi i dan-mark, så det virkede oplagt at forsøge at til-trække eventen til Odense, forklarer hun.

det er ikke kun Julie maria christoffer-sen, der er glad. Også diana Andersen og hendes kolleger hos Inspiring denmark er svært tilfredse. hendes job går nemlig ud på at overbevise erhvervsfolk, forskere og foreningsfolk i regionen om, at de skal tiltrække møder, kongresser og konferen-cer inden for deres fagområder til region Syddanmark.

– vi kan ikke sælge regionen på prisen, det gode vejr eller faciliteter - selv om vi har nogle af landets bedste hoteller og konferencesteder. hvad vi må differen-tiere os på, er viden, understreger hun.

derfor koncentrerer Inspiring denmark sig især om internationale møder, der handler om områder som grøn energi, me-

katronik, velfærdsteknologi, fødevarer og andre discipliner, hvor der i region Syd-danmark findes erhvervsfolk og forskere med ekspertise i verdensklasse.

– Selvfølgelig skal indpakningen være i orden, men det er disse menneskers viden og netværk, der trækker mødedeltagere hertil, siger diana Andersen.

Når det gælder danske møder og konfe-rencer, laver Inspiring denmark markeds-føring for hoteller, kongrescentre og andre partnere. det sker på messer, i workshops og gennem besøg i området, så potentielle værter kan se nærmere på mulighederne.

– At se værelser og mødelokaler er selv-følgelig ikke nok. vi skal lige så meget in-spirere dem med forslag til den perfekte forsker til et oplæg, kreative rammer for møderne, teamøvelser og effektmåling, så de får mest muligt ud af arrangementet, forklarer diana Andersen.

I forbindelse med internationale konfe-rencer opsøger Inspiring denmark selv organisationer i region Syddanmark for at inspirere dem til at blive værter og samtidig tilbyde sig selv som sparrings-

partner i planlægningen. det har været en stor hjælp for Julie maria christoffersen fra Teknologisk Instituts center for robot-teknologi.

– Samarbejdet omkring ansøgningsmate-rialet med Inspiring denmark har bestemt været med til at sikre, at vi fik robot-eventen til Odense. Inspiring denmark stillede en grafiker til rådighed, og det er blevet et enormt inspirerende og meget professionelt materiale, fortæller hun.

For diana Andersen er robot-eventen i Odense til næste år ikke blot en sejr for Teknologisk Institut og Inspiring den-mark. hele region Syddanmark vil have gavn af denne form for erhvervsturisme.

– I første omgang skaber det jo omsætning for hoteller, mødefaciliteter, taxaer, re-stauranter og butikker, men det skaber også fokus på værternes fag og organisa-tion og dermed på de kompetencer og den viden, vi har i regionen, siger hun.

vÆrter vILLe vÆLge vIdenerhvervSTurISTer bruger mANge peNge på KONFereNcer, KONgreSSer Og mØder,

meN de KOmmer IKKe AF SIg SeLv. der KOmmer INSpIrINg deNmArK INd I bILLedeT.

"Vi kan ikke sælge regionen på prisen, det gode vejr eller faciliteter - selv om vi har nogle af landets bedste hoteller og konferencesteder. Hvad vi må differentiere os på, er viden."diana Andersen, Inspiring denmark


udenLandske hjerner skaL skabe sYddanske jobNår en udenlandsk ingeniør får arbejde i danmark, kan det skabe mellem to og to en halv andre arbejdspladser omkring sig. det regnestykke får nu region Syd-danmark til aktivt at opsøge studerende og færdiguddannede i udlandet for at for-tælle om mulighederne i regionen. de nye ingeniører skal lokkes til danmark fra for eksempel Kiev, Athen, madrid eller buda-pest.

Alliancen for grøn Offshore energi i dan-mark vurderer, at danmark kommer til at mangle ca. 20.000 ingeniører i de kom-mende år.

Vidste du, at…Syddansk Vækstforum frem mod sommerferien samler input til den kommende regionale erhvervsudviklingsstrategi? der holdes fem såkaldte temaseminarer, hvor folk kan komme med deres bidrag til, hvad strategien skal indeholde. Strategien skal gælde fra 2012 til 2020.

unge foLke-MusIkere skaL pLeje taLentetfolkemusikere er oftest organi-seret på græsrodsniveau, men nu skal regionens talenter udvikles i en fælles talentskole. region syddanmark har netop bevilget 85.000 kr til skolen, der henven-der sig til 14- til 20-årige i hele regionen.

LAmpemuSeum SOm FyrTårNregion Syddanmark støtter etableringen af et museum med ph-lamper i vejen. her vil være en komplet samling af ph-lamper og et såkaldt lysmuseum. projektet forventes at blive et regionalt fyrtårn.

regION Og KOmmuNer med FæLLeS ØNSKer TIL dANmArKSSTrATegIdelstaten Slesvig-holsten har givet et bud på, hvordan et samarbejde mellem danmark og Tyskland kan se ud. den såkaldte danmarksstrategi har region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen set på i fællesskab, og de er kommet frem til en fælles holdning til planen.

umiddelbart er der mest at være enig med tyskerne om, men der er dog også væsent-lige punkter, hvor danskerne ønsker større fokus. I høringssvaret fremgår det, at man vil arbejde mere for:

› erhvervsudvikling - med fokus på internationalisering af klynger › Forskning og udvikling - med fokus på bedre uddannelse › Synliggørelse af regionen - med fokus på tiltrækning af investeringer › Infrastruktur - med fokus på bedre vej og togforbindelser mellem hovedbyerne på begge sider af grænsen.

fÆLLes Indsats for naturvIdenskabeni region syddanmark vil der nu blive gjort en særlig indsats for at øge unges interesse for natur, teknik og sundhed. regionen indgår nemlig i et samarbejde med dansk naturvidenskabsformidling, der skal arbejde på kommunale strategier og netværk sammen med det nationale center for natur, teknik og sundhed i sønderborg - nTs-Centret.

læs mere på nts-centret.dk


"ALT ANdeT eNd hJemmehJæLpeN er gLObALISereT"

Tekst: Sune FaltherFoto: Lasse hyldager

eN heLhJerTeT SATSNINg på veLFærdSTeKNOLOgI SKAL SKAbe FremTIdeNS

prOduKTIONSArbeJdSpLAdSer I SyddANmArK. erhvervSmANdeN LArS

KOLINd STår I SpIdSeN FOr regIONAL INdSATS.


"ALT ANdeT eNd hJemmehJæLpeN er gLObALISereT"


e rhvervsmanden Lars Kolind er klar i spyttet, når man spørger ham til udfordringerne for dansk

erhvervsliv.

– 200.000 arbejdspladser er forsvundet fra danmark de seneste par år. det er ekstremt mange, og det er meget mere end outsour-cing af produktioner til lavtlønslande - det er også alt det andet: bogholderi, produkt-udvikling, marketing, forskning - alt det forsvinder også. vi er presset fra alle sider. Alle de arbejdspladser, som andre kan ud-føre billigere eller bedre, vil forsvinde. det er så sikkert som tyngdeloven. vi er presset på stort set alle områder, og enkelt sagt er alt andet end hjemmehjælpen ramt af glo-baliseringen, siger Lars Kolind.

Så klart kan situationsrapporten aflæg-ges, og kunne man finde en ledig kinesisk arbejder, der ville grave et hul, kunne vi passende lægge os ned i det alle sammen og give op.

men: der er heldigvis stadig masser af muligheder, og der er masser af ting, vi kan gribe og gøre i.

For selv om Lars Kolind ser udfordringer-ne skåret skarpt op, så ser han også mulig-heder og potentiale. det var bl.a. derfor, han for et år siden sagde ja til at stå i spid-sen for regionens satsning på velfærds-teknologi og blev bestyrelsesformand for Welfare Tech region - en erhvervsklynge inden for velfærdsteknologi.

Grundlag for velfærdI Welfare Tech region arbejder erhvervs-liv, myndigheder og politikere sammen om udvikling af nye produkter og service til velfærds- og sundhedsområdet. det skal - næsten som et kinderæg - føre hele

tre ting med sig: Arbejdspladser, velfærd og eksport.

det er en formalisering af et samarbejde, som skal finde sted mellem de tre nævnte parter. man skal matche problemerne med kompetencerne, der skal finde løsningen, og have politisk velvilje og opbakning til det.

Løfter man kasketterne på de tre aktører, så kan man inden under se deres respek-tive roller tydeligere defineret. erhvervsli-vet skal levere velfærdsteknologiske pro-dukter og service og skabe arbejdspladser, eksporteventyr og skattegrundlag. myn-dighederne skal i form af hospitaler, plejehjem mv. være krævende kunder og definere de behov og udfordringer, der potentielt kan løses med nye velfærdstek-nologiske produkter eller service og være åbne over for dialog og test med erhvervs-livet. politikerne skal levere støtten og det langsigtede perspektiv, der gør, at en mål-rettet satsning på området kan bære frugt.

– det unikke ved at satse på velfærdstek-nologien er, at vi skal sælge varen til det offentlige. det kan vi ikke leve af på den korte bane, men på den længere bane kan vi. det er det perspektiv, det offentlige kan tillade sig at se opgaven i. det offent-lige skal naturligvis som alle andre se på, hvordan man får varen bedst og billigst. men det er også tilladt at se på perspekti-verne i, at vi får støttet nogle producenter, som på sigt kan være et grundlag for frem-tidens velfærd, siger Lars Kolind.

Mød din løsningSyddansk vækstforum har støttet Wel-fare Tech region med 51 mio. kr. ud af et samlet budget på 77 mio. kr. over tre år. med Welfare Tech region er der etableret

"Det offentlige skal naturligvis som alle andre se på, hvordan man får varen bedst og billigst. Men det er også tilladt at se på perspektiverne i, at vi får støttet nogle producenter, som på sigt kan være et grundlag for fremtidens velfærd."

WeLfare tech regIon

Welfare Tech region er en markedsdre-vet klynge for udvik-ling, udbredelse og implementering af velfærdsteknologier inden for social- og sundhedsområdet.

gennem privat-offentlig forret-ningsudvikling, videndeling og tvær-fagligt samarbejde arbejder medlem-merne i Welfare Tech region for at udvikle nye tekno-logier og produkter, som kan skabe vækst, nye job og eksportmulig-heder i den private sektor og samtidig øge kvaliteten og produktiviteten i den offentlige service.


en infrastruktur, som gør det muligt, at alle aktører ved, hvad der er af mulighe-der, og hvad der skal arbejdes hen mod. Indtil videre har partnerne bag initiativet vejledt og deltaget i udviklingen af over 100 konkrete udviklingsprojekter i for-hold til projektmodning, fundraising og forretningsudvikling. derudover har der været en række matchmaking aktiviteter, der bringer virksomhederne tættere på indkøbere og samarbejdspartnere.

– vi udvalgte 13 forskellige udfordringer på velfærdsområdet og inviterede virk-somhederne til at komme og høre om, hvad der er af udfordringer. Så kan de byde ind med løsninger på de konkrete problemer. vores opgave er at definere problemerne - få dem afdækket og løftet ud, så virksomhederne kan se et poten-tiale i at skabe en løsning på det problem, siger Lars Kolind, som ser et stort poten-tiale i den matchning.

– det er ikke en ret integreret del af den of-fentlige sektor i danmark, at man skal tæn-ke en hel masse ud over sit eget område. Ar-bejder man med pleje og omsorg, så er det enkelt sagt det, man tænker på. men vi har altså 50.000 mennesker, der arbejder inden for det her felt alene i region Syddanmark. Kan vi få dem til at tænke industrien ind i det - få dem til at se innovation og forret-ningsmuligheder, når de ser et problem, og tage sig tid til at formulere den problematik, så den bliver tilgængelig for erhvervslivet - så er vi langt, siger Lars Kolind.

Spindet skal dirreendnu er der ikke kommet en ny danfoss eller grundfos ud af det, og Lars Kolind er også meget varsom med at love, at der kommer sådan en.

– det ville jo være pragtfuldt, hvis vi alle-rede havde sådan en virksomhed på det her område. men det har vi ikke, og det tror jeg ikke, vi skal regne med at få. men min-dre kan sandelig også gøre det. viljen er der, og den massive opbakning er der. re-gionen går helhjertet ind, og de 22 kommu-ner gør det samme. vi har en kæmpe know-how i det offentlige på det her felt, og den skal indarbejdes i og gøres tilgængelig for erhvervslivet. vores opgave i Welfare Tech region er at være edderkoppen, der får hele spindet til at dirre. der er et stort po-tentiale i at få teknologi kombineret med problemstillinger, så vi kan ende med nye løsninger, siger Lars Kolind.


vI KAN bLIve verdeNS bedSTe

FremTIdSFAbrIKKeN SydFyN vIL uddANNe både IværKSæTTere,

erhvervSrådgIvere Og KOmmuNALFOLK, Så ALLe hAr SAmme

måL: væKST på SydFyN Og ØerNe.

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse hyldager

g år man en tur i en park i en af Kinas storbyer, vil man hurtigt støde på mennesker, der træner

sammen under åben himmel. det ople-vede familien hempel barholt også, og i 2008 startede de firmaet Norwell med den tanke at flytte fitnesscenteret uden-for. I dag designer og producerer virk-somheden motionsredskaber, som findes i skove, parker og på pladser rundt om i danmark og i udlandet.

– det er den slags ideer, vi skal leve af, si-ger projektleder Susanne Linnet Aagaard med henvisning til den kreative måde at tænke motion ind i omgivelserne.

Fremtidsfabrikken Sydfyn holder i øje-blikket til i en bygning, som tidligere har huset en frugtgrossist og et skrotla-ger, og nærmeste naboer er en bokseklub, en stor lagerbygning, som er til leje, og en enorm, grå silo. men bag mange af de graffitimalede mure gemmer sig faktisk et mylder af iværksættere - bl.a. biosol, der sælger miljøvenlige rengøringsløsninger, og som er kåret som gazelle-virksomhed af dagbladet børsen.

– Faktisk bor her forholdsmæssigt mange fra den kreative klasse i det sydfynske -

især her i Svendborg og på ærø - men desværre har mange af vores iværksæt-tere en kort levetid, så det er vores op-gave at hjælpe dem med at vokse og øge overlevelsesraten, forklarer Susanne Lin-net Aagaard.

Uddannelse til allegode ideer er der mange af, initiativrige mennesker ligeså - men når det gælder om at komme til et produkt eller en ydelse, der skæpper i kassen og skaber arbejdspladser, støder iværksætterne på problemer. derfor er Fremtidsfabrikken Sydfyns vigtigste våben uddannelse.

– vi er nødt til at støtte og uddanne iværksætterne, så de bliver bedre til at udvikle deres virksomheder og arbejde strategisk med dem, siger projektlederen.

men det er ikke kun de kreative hoveder, der skal på skolebænken. erhvervsråd-givere og ansatte i administrationen i områdets fire kommuner skal også blive endnu dygtigere til at skabe gode vækst-betingelser.

– Iværksætterne ønsker en højere grad af vejledning, når de henvender sig til det offentlige, så uddannelsen skal hjælpe

kommunalfolkene med at gå fra at være myndighedspersoner, som først og frem-mest har fokus på overholdelse af loven, til vejledere, som forstår, hvordan man hjælper iværksætterne videre - selvfølge-lig stadig inden for lovens grænser, for-klarer Susanne Linnet Aagaard.

Ambitioneren ny selvforståelse gælder hele vejen rundt. det er velkendt, at danske iværk-sættere i sammenligning med deres kol-leger i andre lande, ikke tænker stort nok - og det oplever projektlederen også på Sydfyn og øerne.

derfor vil den nye uddannelse for iværk-sættere sætte fokus på ledelse, kommer-cialisering og branding, så de får bedre mulighed for at komme ud over rampen med deres virksomheder.

– Iværksætterne skal turde sige: Jeg vil være verdens bedste! vi skal være am-bitiøse, og hvis vi finder sammen i net-værk, hvor der er højt til loftet, tror jeg også, vi kan skabe grobund for de ambi-tioner, siger Susanne Linnet Aagaard.

Læs meget mere om Fremtidsfabrikken Sydfyn på www.fremtidsfabrikken.com


"Desværre har mange af vores iværksættere en kort levetid, så det er vores opgave at hjælpe dem med at vokse og øge overlevelsesraten."

Susanne Linnet Aagaard, Fremtidsfabrikken Sydfyn


d et er hovedsageligt unge mennesker, der har deres gang på business college Syd i Sønderborg. Tyggegummityggende unge med hængerøvsbukser og mu-sik i ørerne hænger ud i den store aula. men i auditoriet bag en stor foldedør

hersker en anderledes alvor. her arbejder en flok voksne mennesker koncentreret foran computerskærmene.

en af dem er 52-årige Lars rasmussen fra Augustenborg. han var én af de uheldige, der i 2008 blev fyret fra Sauer-danfoss på grund af krisen. I dag er han godt i gang med at efteruddanne sig inden for IT og projektstyring - finansieret af eu-midler.

I august 2009 søgte regionen eu’s globaliseringsfond om hjælp til at få de over 1500 fyrede medarbejdere fra Linak, danfoss, danfoss drives og Sauer-danfoss tilbage på arbejdsmarkedet. pengene kom i december, og projektet, som har fået navnet gLO-buS6400, er nu med til at give Lars rasmussen og andre i samme situation et fagligt skud vitaminer.

– Jeg begynder at føle mig rigtig godt rustet til at komme ud og søge arbejde igen til som-mer. Jeg er uddannet skolelærer og har selv undervist i it i otte år. Nu får jeg papir på mine nye kundskaber, og jeg håber på, at det giver nogle nye fremtidsmuligheder, siger Lars rasmussen, der er åben over for hvad, der måtte byde sig til.

Forud for indsatsen for de ledige ligger et stort analysearbejde.

– vi har lavet et grundigt og målrettet forarbejde for at sikre os, at pengene blev brugt optimalt. Så vi har analyseret arbejdsmarkedets behov 2-3 år frem og sammenholdt det med brancheanalyser og de lediges behov og kompetencer. vi konkluderede, at der først og fremmest skulle et kompetenceløft til, siger jobcenterchef Anne Kirk.

Og sådan et løft giver ikke bare en faglig, men også en mental gevinst. – Jeg føler, at jeg udretter noget ved at uddanne mig i stedet for at sidde derhjemme og vente. det giver et bedre selvværd og en helt anden power, som forhåbentlig smitter

penge tIL LedIge rÆkker Langt

Tekst: Kirsten hansenFoto: Lasse hyldager

SØNderbOrg KOmmuNe FIK TILdeLT 75 mIO. Kr. FrA eu’S gLObA-

LISerINgSFONd I december. Nu Og her SKAL peNgeNe brugeS på

AT Få eN ØremærKeT gruppe LedIge TILbAge I ArbeJde – meN på

SIgT KAN mANge FLere Få gLæde AF mILLIONerNe.

"Vi har ikke tænkt os bare at pakke det hele sammen, når projektet udløber til oktober. Nej, vi tager de fælles erfaringer med os ind i den fremtidige drift."Anne Kirk, jobcenterchef


af, når jeg skal ud og sælge mig selv igen. Og så får jeg jo et godt supplement til mit cv, smiler Lars rasmussen.

Hjælpen rækker langt Lige nu er der 240 ledige, som er i gang med at efteruddanne eller omskole sig. men visionen er, at pengene fra globaliseringsfonden kommer til at hjælpe langt flere.

– projektet har været et intensivt samarbejde på tværs af jobcentret, de lokale uddannel-sesinstitutioner og a-kasserne, som har gjort os alle dygtigere. vi har brugt rigtig mange timer på det her, og folk har været virkelig engagerede i det, så vi har ikke tænkt os bare at pakke det hele sammen, når projektet udløber til oktober. Nej, vi tager de fælles erfa-ringer med os ind i den fremtidige drift, understreger Anne Kirk.

Og erfaringerne fra Sønderborg rækker allerede langt ud over kommunegrænsen, fortæl-ler regionsrådsformand carl holst:

– vi har allerede en ansøgning inde til gavn for de fyrede fra Lindøværftet og Lm glasfi-ber, som vi har fået positive tilkendegivelser på. Så vi bruger i høj grad erfaringerne fra Sønderborg, så de kommer hele regionen til gavn.

han forklarer videre, at gLObuS6400 har givet et godt grundlag for, hvordan man også fremover målretter indsatsen for de ledige, så den understøtter den generelle erhvervs-struktur. Og den viden kan man godt regne med at få brug for i fremtiden.

– globaliseringsændringerne er desværre ikke en enkeltstående hændelse - ændrin-gerne er vedvarende, og derfor må vi også vedvarende tilpasse os, siger carl holst.

Og det er netop, hvad Lars rasmussen gør. han er igen klar til at smøge ærmerne op og hellige sig undervisningen foran computeren. men inden siger han farvel med ønsket om, at nogen vil læse denne artikel og få lyst til at kontakte ham.

– du må gerne skrive, at jeg har masser af gå-på-mod. Og jeg tilpasser mig gerne. Jeg er ikke bange for at prøve noget nyt!

eu’s gLobaLIserIngs-fond

den europæiske fond for Til-pasning til globaliseringen (egf) yder en individuel, tidsbegrænset éngangsstøtte til arbejdstagere, der er hårdt ramt af afskedigelser på grund af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre.

formålet med fonden er at få de ledige tilbage på arbejds-markedet, f.eks. ved bistand til jobsøgning, erhvervsvejledning, efteruddannelse og omskoling, iværksætterkurser osv.

du kan få mere at vide www.ebst.dk/globaliseringsfonden

"Vi har allerede en ansøgning inde til gavn for de fyrede fra Lindø og LM Glasfiber, som vi har fået positive tilkendegivelser på. Så vi bruger i høj grad erfaringerne fra Sønderborg, så de kommer hele regionen til gavn."carl holst, regionsrådsformand


"Jeg føler, at jeg udretter noget ved at ud-danne mig i stedet for at sidde derhjemme og vente. Det giver et bedre selvværd og en

helt anden power, som forhåbentlig smitter af, når jeg skal ud og sælge mig selv igen."

Lars rasmussen, arbejdssøgende

Når chrISTIANSbOrg-pOLITIKere SKAL LOKALISere

dANmArKS STØrSTe TrAFIKALe udFOrdrINger, vIL de

med FOrdeL KuNNe STArTe med hOvedFærdSeLSårerNe

I regION SyddANmArK.

e n styrkelse af infrastrukturen her vil være til glæde for både en mil-lion syddanskere og resten af landet, der ellers vil blive svækket, når f.eks. Lillebæltsbroen sander til i trafikanter. det fremgår af en skarp

opfordring fra Syddansk mobilitetsråd, der kan identificere sydjyske trafikale udfordringer med store konsekvenser for hele landet.

mobilitetsrådets formand, carl holst, peger på tre store udfordringer: Trængs-len på motorvej e45, trængslen over Lillebælt og en uattraktiv togtrafik.

– Til sammen giver det væsentlige infrastrukturelle problemer, som samtidig sænker mulighederne for at skabe vækst i de berørte områder. Og lad mig med det samme understrege, at jeg hverken af modstander er en bro fra Jylland til Sjælland eller en bro over Femern bælt. gigantbroerne vil bare ikke løse de problemer, vi slås med i hverdagen, siger han.

Masser af godsmens den voldsomme trafik på e45 er stærkt påvirket af både pendling, og af at 60 % af den danske landbaserede eksport sker med godstrafik ad e45. Længere oppe ad e45, på vejlefjordbroen, finder man endda den strækning i danmark med størst belastning af lastbiler. Trængslen over Lillebælt skyldes derimod hovedsagligt daglig pendling men også indenlands godstransport.

Jernbanedriften i regionen er i dag påvirket af lang transporttid. derfor er det oplagt, at indarbejde region Syddanmark i endnu højere grad i den såkaldte Time-model for gennemgående tog, hvor målet er højst en time i tog mellem de større byer. det vil sige en time fra Aalborg til Aarhus, en time til Odense fra Aarhus og en time fra Odense til København. den model kan først herning og esbjerg og siden esbjerg, Flensborg og hamborg kobles på. med Time-modellen kan turen fra Trekantsområdet til hamborg kan komme ned under tre timer og Trekantsområdet-Flensborg ned på en time.

tre sYddanske trafIkLøsnInger

tIL gavn for heLe Landet


Tekst: Kim JensenFoto: Lasse hyldager

vIL du gerne Modtage sYddanMark nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

eller send en sms til 1220 med teksten s nu navn Adresse By.

syddanmark nu nr. 14

Documents