syddanmark nu nr. 17

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: syddanMark i Bruxelles

HEIKO BUCH-ILLING ER MED HELT FREMME I REGION

SYDDANMARKS SCIENCE-SATSNING, DER SKAL FÅ FLERE

UNGE TIL AT INTERESSERE SIG FOR NATURVIDENSKAB.

/ 24

PÅ JAGT EFTERNATURTALENTER

NO.1704 / Lykke under lup

06 / Syddanmark i Bruxelles

15 / Syddanmark I TAL

24 / Jægeren og samleren

28 / Dybbøl//Düppeler

30 / Luft under vingerne

34 / Unge skal også vækste

Side 2 | Syddanmark NU | December 2011

NO.17 / DECEMBER 2011Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

LæS MERE pÅ www.REGIONSYDDANMARK.DK/DETGODELIV

MENNESKER OG MULIGHEDER MØDES

FOKUS: SYDDANMARK I BRUXELLES

HEIKO BUCH-ILLING ER MED HELT FREMME I REGION

SYDDANMARKS SCIENCE-SATSNING, DER SKAL FÅ FLERE

UNGE TIL AT INTERESSERE SIG FOR NATURVIDENSKAB.

/ 24

PÅ JAGT EFTERNATURTALENTER

NO.1704 / Lykke under lup

06 / Syddanmark i Bruxelles

15 / Syddanmark I TAL

24 / Jægeren og samleren

28 / Dybbøl//Düppeler

30 / Luft under vingerne

34 / Unge skal også vækste

UDGIVELSE Region Syddanmark

Damhaven 12

7100 Vejle

REDAKTIONSøren Braun (ansvarshavende redaktør)

Julie Ligaard Vesterby (redaktør)

peter Feldberg

Rune Stig Mortensen

Ole Sønnichsen

Lasse Hyldager

SKRIBENTEROle Sønnichsen

Marlene Grøftehauge

Sune Falther

Kirsten Hansen

DESIGN & pRODUKTIONMediegruppen as

FOTOHyldager Fotografi

pApIR SYDDANMARK NU er trykt på 135 gr. Silk,

SYDDANMARK I TAL på 130 gr. Sorperset og

omslag på 300 gr. Silk.

OpLAG 9.500 stk.

I 2011 udkommer Syddanmark NU i februar,

april, juni, august, oktober og december.

DISTRIBUTION post Danmark

FORSIDEHeiko Buch-Illing, Regionalleder for NTS-

centret i Region Syddanmark.

/ 24

/ 04

/ 34

/ 10

/ 30

ISSN 1903-7473

ISSN 1903-8445 (Online version)

December 2011 | Syddanmark NU | Side 3

IdéER, RIs oG Ros har du gode idéer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

DETTENUMMER04/ Lykken måles og vejes

Nu bliver syddanskernes gode liv

målt i ny type undersøgelse.

06 / FOKUS: syddanMark i Bruxelles

10/ Dialog og netværk

EU-projektet power Cluster har

åbnet døre for Offshore Center Dan-

mark.

12/ Nye veje for sundhed

Langeland Kommune arbejder sam-

men med fem andre lande i EU om

sundhedsfremme.

14/ Nyt liv til mursten

Svendborg-virksomhed har fået

hjælp til at snakke EU'sk.

15 / SYDDANMARK I TAL: grønne regnskaBer

24/ På jagt efter naturtalenter

Interessen for naturvidenskab skal

fastholdes hos de unge. Heiko Buch-

Illing er på sagen.

28/ Slaget ved Dybbøl

Allerede fra 2012 vil Region Syddan-

mark begynde at markere 150 års

jubilæet for Slaget ved Dybbøl.

30/ Luft under vingerne

Tæt kontakt til kunderne har fået

vendt udviklingen hos SSp Tech-

nology.

34/ Vækst i børnehøjde

Iværksætterevnen skal dyrkes helt

fra folkeskolen, mener Young Enter-

prise.

SYDDANMARK I TAL:15 / HJæLp TIL DE GRøNNE REGNSKABER Hvor meget CO2 udledes der pr. borger i Tønder? Hvordan har ud-

viklingen i virksomhedernes CO2-udledning været de seneste år? Det

kan man nu få svar på i en ny analyse, der for første gang kortlægger

oplysningerne på kommunalt niveau.

FOKUS:06 / SYDDANMARK I BRUxELLES Region Syddanmark og de syddanske kommuner står bag Det Syddanske

Bruxelles-kontor. Her arbejder otte ansatte på at få Syddanmark på dagsor-

denen i EU, og EU på nethinden for de syddanske virksomheder.

"Vi er ambassadører for det, vi kan i Region Syd-danmark. Men også for de muligheder, vores regio-nale virksomheder har i Bruxelles."Jonas Groes, direktør for Det Syddanske Bruxelles-kontor


H vor godt går du egentlig og har

det? Det vil Region Syddanmark

gerne vide, og derfor er der lavet

en stor måling af det gode liv.

1000 personer fra regionens borgerpanel

er blevet stillet en række spørgsmål om

deres livskvalitet på fem områder: Sund-

hed, tryghed, relationer, selvrealisering og

hvordan, de har det med det sted, de bor.

Men kan man overhovedet måle noget så

komplekst som det gode liv? Ja, siger stats-

kundskabsprofessor ved Aalborg Universi-

tet, Jørgen Goul Andersen, der har rådgivet

regionen i arbejdet med målingen 'Index

for det gode liv'.

– Det har vist sig, at borgernes lykke kan

måles forbløffende nøjagtigt. Man kan

få overraskende sikre svar allerede, hvis

man spørger, hvor lykkelige folk er på en

skala fra 1 til 10, og hvad der påvirker de-

res grad af lykke, siger han og roser regio-

nen for at have taget hul på arbejdet.

– Det er et spændende initiativ. En inter-

national tendens peger på, at man lægger

vægt på at få mål ikke bare for økonomi-

ske faktorer, men også for borgernes triv-

sel og tilfredshed med tilværelsen, siger

Jørgen Goul Andersen.

Svage punkter frem i lyset

De første resultater af målingen 'Index for

det gode liv' offentliggøres i begyndelsen

af 2012. Og Jørgen Goul Andersen ser et

stort potentiale i disse målinger.

– Med målingerne kan man sammenligne

sig selv over tid - går det frem eller tilba-

ge? Hvor godt gør vi det? Det er en hjælp

til at identificere svage punkter og kan bli-

ve starten til en diskussion, som kan føre

til forbedringer af velfærden, siger han.

Lasse Krull, der er formand for udvalget

for Regional Udvikling (K), har ligeledes

positive forventninger til resultatet.

– Det er vigtigt, at vi over tid kan måle, om

de politiske indsatser virker. 'Index for det

gode liv' kan være med til at give os et bre-

dere perspektiv og målrette vores arbejde

mere, siger han.

LYKKEN BLIVER MÅLT G VEJETSYDDANSKERNES LIVSKVALITET BLIVER SAT UNDER LUp, NÅR

REGIONEN SOM NOGET HELT NYT MÅLER DET GODE LIV.

RESULTATERNE ER ET REDSKAB TIL pOLITISKE FORBEDRINGER.

Tekst: Marlene GrøftehaugeFoto: Hyldager Fotografi

REGIoNAL UdvIkLINGsPLAN ER LIGE PÅ TRAPPERNE

'index for det gode liv' er en del af regional udviklingsplan for region syddanmark.

regional udviklingsplan er ikke en plan i traditionel forstand, men en fælles dagsorden for syddanmarks udvikling over de næste fire år. den er grundlaget for samarbejdet mellem regionen, kom-muner, erhvervslivet og uddannelsesin-stitutioner.

regional udviklingsplan tegner et helhedsbillede af, hvordan vi skaber vækst og det gode liv. Fokusområderne er uddannelse, infrastruktur, mobilitet og klima.

initiativerne i planen blev drøftet på regionsrådmødet i juni 2011, og rådet forventes at vedtage planen i december.


"Det har vist sig, at borgernes lykke kan måles for-bløffende nøjagtigt."Jørgen Goul Andersen, professor ved Statskundskab, Aalborg Universitet


FokUs: syddanMark i Bruxelles

Tekst: Sune FaltherFoto: Hyldager Fotografi

VORES KONTOR I BRUxELLES


K lods op af parlamentet i Bruxelles

ligger et 100-årigt slot, som er et

imponerende hjemsted for den

tyske region Bayerns kontor i Bruxelles.

Sydtyskerne er en af de største og øko-

nomisk mest magtfulde af EU’s mange

regioner, og med 30 faste medarbejdere

og ti praktikanter på plads på slottet er

Bayerns tilstedeværelse en helhjertet tysk

satsning, man kun kan beundre.

Set i den optik er det faktisk ganske inte-

ressant, at det Det Syddanske Bruxelles-

kontor relativt er væsentligt større.

Syddanmarks kontor er med otte medar-

bejdere faktisk en af de stærkeste repræ-

sentationer for en region i EU. Otte perso-

ner repræsenterer 1,2 mio. syddanskere;

til sammenligning har de 40 mand fra

Bayern 12.5 mio. sydtyskere at svare til.

Med andre ord satser Region Syddanmark

stenhårdt på Bruxelles, hvor kontoret er

den største danske, regionale repræsen-

tation, tilmed med en storartet placering

som nabo til kommissionen.

EU ind i regionen

I spidsen for kontoret er Jonas Groes. Han

afløste 1. august Ghita wolf Andreasen

som direktør for Region Syddanmarks

Bruxelles-kontor.

Opgaven er både stor, vigtig og enkelt for-

muleret: At gøre EU opmærksom på Re-

gion Syddanmark - og vice versa.

– Vi skal sikre, at europæiske projektmid-

ler ender hos klynger, kommuner, uddan-

nelsesinstitutioner og offentlige og private

virksomheder i Region Syddanmark, siger

Jonas Groes.

– Og vi skal sørge for, at de syddanske ak-

tører også bliver opmærksom på de mulig-

heder, der er for dem i EU.

HER SKAL MAN GÅ I FORBøN,

GRAVE GULD, VæRE SpEJDER

OG FORTROp OG AMBASSADøR.

REGION SYDDANMARK HAR SIN

EGEN FORTROp I BRUxELLES.


Det syddanske Bruxelles-kontor har en

konkret målsætning på, hvor meget EU,

der skal flyde til Region Syddanmark

som følge af arbejdet. 10 mio. kr. i 2012

og det samme beløb i 2013 - penge, som

skal hentes ud af EU til at drive projekter,

initiativer og udvikling i Region Syddan-

mark. Det skal vel at mærke ske inden for

de syddanske indsatsområder, og så er be-

løbet i øvrigt stigende.

Udvikling og arbejdspladser

– Vi arbejder benhårdt på at gøre vore par-

ter aktive. Sørger for at hjælpe dem til at

fokusere deres indsats, så de kan byde ind

på EU-opgaver og sikre, de kan komme i

betragtning til midler og støtte. Målet er jo

udvikling og arbejdspladser i Region Syd-

danmark, siger Jonas Groes.

Det er anderledes vanskeligt at sætte tal

på for, hvor meget Region Syddanmark,

der skal til EU. Men man må ikke gå rundt

i Bruxelles og være i tvivl om, at Region

Syddanmark kan noget på offshore, vel-

færdsteknologi eller energieffektivisering.

Region Syddanmark skal ud i Bruxelles.

– Vi er ambassadører for det, vi kan i Re-

gion Syddanmark. Men også for de mulig-

heder, vores regionale virksomheder har i

EU. Vi skal gøre dem opmærksom på de

midler, der er, og hjælpe dem til at få del

i det. Vores fokus er regionens fokus - og

skifter det, så skifter vi med. Vores vækst

skal ske på de områder, hvor vi gerne vil

bevæge os hen. Men vi skal også koble det,

vi vil i Syddanmark, til de projekter, der

er mulighed for. Vi skal se mulighederne

og støtte sparringen, siger Jonas Groes.

Netværk virker

Opgaven løses gennem opsøgende arbejde

og brugen af netværk.

– Vi har rollen som proceskonsulenter i ar-

bejdet med at få parterne til at mødes. Jeg

arbejder hårdt på at formidle syddanske

aktører til de rette partnere i Bruxelles. Vi

bruger de netværk, vi har i Bruxelles, rig-

tig meget, siger Jonas Groes.

Netværk er essentielle i arbejdet med at

tiltrække midler til de syddanske aktører.

Efter at have haft repræsentation i Bru-

xelles siden januar 2007 er Det Syddan-

ske Bruxelles-Kontor blandt de etablerede

spillere, og det kan mærkes.

– Der er måske 100 regionale kontorer i

Bruxelles, men de kommer og går. Vi har

været her i fem år, og fem år er lang tid i

den sammenhæng. Nogle af de regionale

kontorer, som gik forud for denne kon-

struktion, går endda 10-12 år tilbage, så vi

er solidt etablerede. Det gør meget lettere i

hverdagen. Gentagne spil er at foretrække

- sådan at forstå, at når vi alle kender hin-

anden og har opbygget tillid gennem flere

år, så er incitamentet til at snyde hinan-

den for at opnå gevinster på kort sigt for-

svundet, siger Jonas Groes.

Forskelle

Netværket er også en god måde at synlig-

gøre et område, som ellers kan synes småt

og svært at skelne fra resten af Danmark

eller for den sags skyld resten af Norden.

For man skal være kender for at se forskel

på Region Syddanmark og Region Midt-

jylland, hvis man ser det i det perspektiv,

en typisk irer, græker eller ungarer gør.

– Der er to ting, der spiller ind i forhold til

de små regionale forskelle, der er i Dan-

mark. Dels er vi i Region Syddanmark en

mindre region - en region som Bayern har

eksempelvis en økonomi, der er tre gange

større end hele Danmarks - og dels er de

regionale forskelle i Danmark begrænse-

de. Jeg bor i et land (Belgien, red), hvor vi

ikke har haft en regering i ét år, fordi flam-

lændere og valloner ikke kan blive enige.

Dét er regionale forskelle! I Danmark er vi

meget mere homogene, og det gør det van-

skeligt at skille sig ud, siger Jonas Groes.

Men der er forskelle, også på de danske

regioner - og de kender dem godt i Europa.

– Vi slår meget på de ting, vi er gode til.

Vores syddanske spidskompetencer er

dem, vi forsøger at promovere i Bruxelles,

og det er projekter, der spiller op til vores

styrker, som vi forsøger at trække til Dan-

mark. Eksempelvis er energiområdet er

fokusområde for regionen og derfor også

for vores arbejde. Velfærdsteknologi er et

andet område, vi er stærke i, og der følger

vi den grøde og udvikling, der er, så vi

hele tiden er med på den udvikling, siger

Jonas Groes.

MANdEN I sPIdsEN

Jonas groes er nytiltrådt direktør for region syddanmarks Bruxelles-kontor, men han har haft europa og eu som arbejdsplads i adskillige år.

han har arbejdet ti år for kl, heraf pe-rioden fra 2003 til 2006 for kl’s kontor i Bruxelles. har desuden de seneste tre år arbejdet for ernest & young, hvor han bl.a. var del af den strategiske ledelse i arbejdet overfor den offentlige sektor.

Jonas groes er uddannet cand.scient.pol.


"Vi slår meget på de ting, vi er gode til. Vores syddanske spidskompetencer er dem, vi forsøger at promovere i Bruxelles, og det er projekter, der spiller op til vores styrker, som vi forsøger at trække til Danmark. Eksempelvis er energi- området er fokusområde for regionen og derfor også for vores arbejde. Velfærds- teknologi er et andet område, vi er stærke i, og der følger vi den grøde og udvikling, der er, så vi hele tiden er med på den udvikling."Jonas Groes om indsatsen fra Det Syddanske Bruxelles-kontor.



"Bruxelles-kontoret påtog sig det koordinerende, så vi kunne slippe for den administrative rolle. Det har været med til at føre os videre til nye projekter inden for områder, hvor vi gerne vil sætte store fingeraftryk. De har lært os at gebær-de os i det miljø."peter Blach, direktør, Offshore Center Danmark


V indenergi fra installationer offs-

hore har et kæmpepotentiale, som

rigtig mange aktører gerne vil have

del i. Virksomheder satser på det, og regio-

ner og lande lægger strategier efter det.

I Danmark har vi gennem flere år opbyg-

get store ekspertiser på feltet, og Offshore

Center Danmark kan med sine 230 med-

lemmer med nogen ret betegnes som ho-

vedkvarteret.

Men trods en førerstatus på området kan

man sagtens bruge støtte, og det har Offs-

hore Center Danmark bl.a. hentet hos Det

Syddanske Bruxelles-kontor, fortæller di-

rektør peter Blach.

– I de indledende faser undersøger Bru-

xelles-kontoret mulighed for medfinan-

siering og hjælper med at finde inter-

nationale partnere. De hjælper med at

formulere ansøgningen til projekter, med

lobbyarbejde og det formelle og praktiske,

som kan være ret omstændeligt - der har

de gode erfaringer, vi kan støtte os op ad,

siger peter Blach.

Kontoret har også været brugt som part-

ner i pOwER-Cluster-projektet. pOwER

står for pushing Offshore wind Energy

Regions og er en indsats, hvor landene

omkring Nordsøen har været i samar-

bejde om vindkraft fra offshoreinstalla-

tioner.

– Bruxelles-kontoret påtog sig det koordi-

nerende, så vi kunne slippe for den admi-

nistrative rolle. Det har været med til at

føre os videre til nye projekter inden for

områder, hvor vi gerne vil sætte store fin-

geraftryk. De har lært os at gebærde os i

det miljø, siger peter Blach.

Samarbejdet i pOwER Cluster handler om

at knytte gode netværk, og peter Blach er

overbevist om, at hans medlemmer er klart

styrket på netværkssiden af samarbejdet.

– De nordeuropæiske pendanter til os ken-

der os nu, der er etableret kontakter og kon-

krete kontrakter om samarbejde, og der er

skabt arbejdspladser. I 2007 var der et par

hundrede ansatte medarbejdere i offshore

vind, i dag er vi 4.500. Det er ikke udeluk-

kende pOwER-clusterprojektets skyld,

men der er ingen tvivl om, at det har været

med til at understøtte, at vi regnes som et

center for den her teknologi, siger peter

Blach.

pROJEKTET pOwER CLUSTER HAR VæRET MED TIL ETABLERE

OFFSHORE CENTER DANMARK CENTRALT I DEN NORDEUROpæISKE

OFFSHORE VINDENERGI.

DIALOG OG NETVæRK OM OFFSHORE VINDENERGI




D et lyder som en tropesygdom, men poHeFa er faktisk det

modsatte. policy, Health and Family learning, som EU-

projektet er en forkortelse for, er et sundhedsfremmende

projekt, der går ud på at sikre, at færre europæere bliver usunde

af en forkert livsstil.

Finske, tyske, engelske, cypriotiske, italienske og danske myn-

digheder og institutioner arbejder sammen om at effektivisere

indsatsen mod usund levevis, og i Danmark er bl.a. Langeland

Kommune testkommune i projektet.

Langeland er et godt valg, for som lederen af Forebyggelses Cen-

tret, Anne Marie Hedegaard, konstaterer, så er usund livsstil

langt fra et ukendt fænomen på øen.

– Vi har store udfordringer i forhold til overvægt, også større end

andre danske kommuner, siger hun.

Fælles inspiration

Det arbejder man på at løse på Langeland, og inspiration fra an-

dre lande er velkommen. Det har poHeFa gjort muligt.

– Vores måde at løse problemer på er stiafhængig - vi betræder de

stier, vi kender, og andre har trådt. Når fem forskellige kulturer

bidrager til løsningen af det samme problem, så anskuer vi det

fra flere vinkler og inspireres til at træde nye stier. Finnerne er

meget skematiske og strukturerede, tyskerne minder om os men

med mere bureaukrati, englændernes sundhedssystem er ander-

ledes bygget op, og hos cyprioterne er overvægtsproblematikken

anderledes, fordi den sker blandt de velstillede. Vi kan helt sik-

kert inspireres og er blevet det allerede, ligesom andre er blevet

det af os, siger Anne Marie Hedegaard.

Det Syddanske Bruxelles-kontor har bidraget til projektet på flere

plan, bl.a. som netværksskaber.

– Kontoret gør det muligt at få lavet et projekt i stor skala, hvor

lande arbejder sammen og kobler os på hinanden og inspirerer

hinanden. Det kommer til at få en betydning, siger Anne Marie

Hedegaard.

sUNdHEdsFREMME Ad NYE sT ERGENSIDIG INSpIRATION OG NYT SYN pÅ SAGEN ER EN EFFEKT AF ET

EUROpæISK SAMARBEJDE OM SUNDHEDSFREMMENDE TILTAG.

BRUXELLEs-koNToRETs RoLLE

– Målet er på kort sigt at opnå større effekt og bedre brug af kommunale, sundhedsfremmende investeringer og på læn-gere sigt at forbedre sundheden, siger eu-rådgiver henriette hansen fra det syddanske Bruxelles-kontor.

kontoret har to aktier i indsatsen. dels at trække kompeten-cer fra andre lande til regionen, så vi kan lære af dem - og dels at få promoveret nogle af de ting, vi er gode til.

– det kan dels betyde eksport af vores viden men også åbne for flere projekter, der videreudvikler vores kompeten-cer, siger henriette hansen.



"Vores måde at løse problemer på er stiafhæn-gig - vi betræder de stier, vi kender, og andre har trådt. Når fem forskellige kulturer bidrager til løsningen af det samme problem, så anskuer vi det fra flere vinkler og inspireres til at træde nye stier."Anne Marie Hedegaard, leder af Forebyggelses Centret



MURsTEN MEd NYT LIv


FIRMA FRA SVENDBORG KAN RENSE MURSTEN, SÅ DE KAN BRUGES

TIL NYBYGGERI. MEN REBRICKS MILJøpOTENTIALE SKULLE SYNLIG-

GøRES FOR AT FÅ STøTTE.

E n mursten er en kompakt sag, som

kan holde i rigtig mange år. Og det

burde den faktisk også, for den bli-

ver født i et inferno så hedt, at CO2-fod-

sporet er betragteligt.

– Når man skal brænde en mursten, skal

der 1.000 graders varme til. Det tager en

uge at få ovnen varmet op - og den slukkes

aldrig. Det er forbrugsdimensioner, der er

helt ude i hampen!

Sådan siger Claus Juul Nielsen, ejer af

Gamle Mursten; et Svendborg-baseret fir-

ma med 10 medarbejdere.

Gamle Mursten sælger allerede nu årligt

en mio. rensede sten i et marked i kraftig

udvikling, og målet er at tage genanven-

delsen af mursten til det næste niveau.

Til det formål allierede Gamle Mursten

sig med Det Syddanske Bruxelles-kontor.

For er der noget, der giver genlyd i EU,

så er det energibesparende teknikker og

større resurseudnyttelse. Og derfor vil EU

gerne støtte virksomheder, som arbejder

i den retning - virksomheder som Gamle

Mursten.

– Vi fik først et afslag, men kom via regio-

nens kontor i Bruxelles i kontakt med et

konsulentfirma, som kunne målrette an-

søgningen til det, EU ville høre. Det hjalp,

siger han.

perspektiverne ved Rebrick, som Gamle

Mursten hedder på EU’sk, er store. De

skulle bare tydeliggøres i et sprog, EU for-

stod.

– Alle kan forholde sig til, at affald bliver

til materialer. Når man knuser en mursten

til vejfyld, smider man energien til de

1.000 grader, den er brændt ved, ud. Ale-

ne i Danmark knuses 125 mio. mursten

årligt. Der går et tons CO2 til at brænde

2000 mursten. Blev stenene genanvendt

i stedet for knust, ville det spare en CO2-

udledning på 62.500 tons - hvert år, siger

Claus Juul Nielsen.

Med støtte fra konsulenterne har EU nu

fået øjnene op for Rebrick. projektet skal

nu skaleres op og dokumenteres, og til det

formål har EU støttet med 5,3 mio. kr.

– Jeg tror, Rebrick om fem år har fire-fem

produktionsenheder og eksport til de før-

ste ti lande, siger Claus Juul Nielsen.

BRUXELLEs-koNToRETs RoLLE

– eu's afslag på rebricks første ansøgning var begrundet i nogle ansøgningstekniske mangler - ikke i, at ideen ikke var god nok. eksempelvis manglede man elementer som at beskrive det europæiske miljømæssige po-tentiale i projektet, ligesom det ikke grundigt nok var beskrevet, hvordan projektet kunne medføre eu-samarbejde, fortæller Thomas Jensen, eu-konsulent ved det syddanske eu-kontor.

– den proces er bare meget tung for en mindre virksomhed, hvor sådan et projekt ofte har status af at være ekstra arbejde på den anden side af fyraften. Men det kunne vi hjælpe med. Vi hjalp bl.a. firmaet med at finjustere projektidéen og med at finde nogle konsulenter, som kunne hjælpe med at skrive ansøgningen.

Mange vil gerne have EU-støtte, og det er svært at komme gennem det nåleøje. Der skal hjælp til, siger Claus Juul Nielsen, ejer af Gamle Mursten - og støttet af EU efter hjælp fra regionens Bruxelles-kontor. Læs mere på www.gamlemursten.dk

"Vi fik først et afslag, men kom via regionens kontor i Bruxelles i kon-takt med et konsulentfir-ma, som kunne målrette ansøgningen til det, EU ville høre. Det hjalp."Claus Juul Nielsen, ejer, Gamle Mursten


Hvis du skal bruge viden om:

· Virksomheder, der beskæftiger sig med velfærdsteknologi - hvor mange er de, hvor

mange beskæftiger de, og hvad er deres omsætning?

· CO2-udledning, energiforbrug og produktion af vedvarende energi i alle landets

regioner og kommuner .

I samarbejde med Danmark Statistik har Region Syddanmark udviklet statistikker med

tal, du ikke finder andre steder.

detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank

FøLG MED

ÅBnerMidT ideCeMBer


Jagten er gået ind på naturtalenter

VIRKSOMHEDERNE SKRIGER pÅ UNGE MED INTERESSE FOR NATURVIDENSKAB OG TEKNIK.

MEN HVORDAN FÅR MAN DEM MOTIVERET TIL AT KIGGE I DEN RETNING? DET SVAR JAGTER

REGION SYDDANMARK I DE KOMMENDE ÅR – BL.A. MED HJæLp FRA HEIKO BUCH-ILLING FRA

CENTRET FOR UNDERVISNING I NATURVIDENSKAB, TEKNIK OG SUNDHED I VEJLE.

Tekst: Ole SønnichsenFoto: Hyldager Fotografi


U ndersøgelserne taler deres eget

tydelige sprog. Når danske børn

første gang bliver præsenteret for

naturvidenskab og teknik i folkeskolen i

form af faget natur og teknik, er de vilde

med det; motiverede, interesserede og fa-

scinerede af mystikken og de gode histo-

rier, videnskaben gemmer på.

Men når de kommer til 7. klasse, og faget

bliver splittet op i de enkelte discipliner

biologi, geografi, fysik og kemi, kniber det

med at bevare begejstringen og motivatio-

nen.

– I det skifte bliver fagene mere abstrakte,

og det er en udfordring for skolerne at

bygge bro mellem natur og teknik og de

enkelte fag. Undervisningen i natur og

teknik giver mulighed for en legende og

eksperimenterende tilgang, som gerne ef-

terfølgende skulle bevares og kobles tæt-

tere til teorien i de enkelte discipliner i

udskolingen eller i ungdomsuddannel-

serne, for at bevare elevernes motivation

og interesse. Den kobling kan dog til tider

være en udfordring, og så mister de unge

motivationen for naturvidenskab og tek-

nik - også længere frem i undervisnings-

systemet, siger Heiko Buch-Illing.

Han har i mere end 20 år arbejdet med

naturvidenskab og formidlingen af den,

"Rigtig mange elever har en kæmpe interesse for natur-fag, men de falder fra, bl.a. fordi de bogligt er knap så stærke. Derfor skal vi i fremtiden kunne differentiere un-dervisning, så vi fastholder interessen hos mange flere."Heiko Buch-Illing, regionalleder for NTS-centret i Region Syddanmark


bl.a. på en efterskole, en realskole, hos

Kattegatcentret, i Givskud Zoo og senest

i oplevelsesparken Danfoss Universe. Nu

er han ansvarlig for NTS-centret i Region

Syddanmark - en afdeling af det nationale

NTS-initiativ, der skal sætte fokus på na-

turvidenskab, teknik og sundhed i under-

visningen lige fra børnehave til videregå-

ende uddannelse.

Og Heiko Buch-Illing nyder stor politisk

opbakning til sit arbejde. Således satser

Region Syddanmark i disse år massivt på

at blive en såkaldt science-region, hvor

unge motiveres til at arbejde med natur-

videnskaben, bl.a. via anderledes under-

visningsforløb, hvor skolerne samarbejder

med virksomheder og andre uformelle

læringsmiljøer som f.eks. Naturama i

Svendborg. Det betyder, at alle kommu-

ner og alle skoler via Heiko Buch-Illing

og NTS-centret kan få hjælp til at arbejde

systematisk med at få naturvidenskab på

skoleskemaet på den helt rigtige måde.

– Det kommer til at tage rigtig, rigtig lang

tid at skabe forandring i skolekulturen.

Mennesker er vanedyr. De vælger det sik-

re og det kendte. Derfor ændrer man ikke

bare deres identitet, interesser og rutiner

over natten. Og derfor skal vi have place-

ret emner helt fra børnehaven over ind-

skolingen, SFOerne, ungdomsskolerne til

ungdomsuddannelserne og de videregå-

ende uddannelser, så det bliver naturligt

og interessant at arbejde med naturfag og

teknik. Det handler om at gøre det synligt

og forståeligt, påpeger Heiko Buch-Illing.

Han er allerede stødt på tre typer af kom-

muner i sit arbejde med at udbrede natur-

videnskaben. Den første gruppe er de store

kommuner som Odense, Esbjerg, Kolding

og Sønderborg, der helt naturligt har fo-

kuseret på naturvidenskaben og næsten

er selvkørende i forhold til at skabe nye

strategier og initiativer. Den anden gruppe

er de kommuner, der egentlig gerne vil

sætte fokus på science, men har svært ved

det i en tid, hvor der også skal prioriteres

hårdt og skæres ned på andre områder. Og

endelig er der den tredje gruppe af kom-

muner - oftest de små - som f.eks. Fanø og

ærø, der er hårdt ramt infrastrukturelt og

skal kæmpe for at få plads til en science-

satsning.

– Vores opgave er at hjælpe på alle ni-

veauer. Vi hjælper f.eks. med at udarbejde

strategien og efteruddanne lærerne, så der

kommer synlighed og samarbejde mellem

uddannelsesniveauerne. Det kan være

allerede mellem børnehaven og indsko-

lingen, hvor vi kan give børnehave-pæ-

dagogerne nogle værktøjer i forhold til na-

turfag og science, siger Heiko Buch-Illing.

– Lærerrollen har i det hele taget enorm

betydning. I dag er det f.eks. ikke længere

nok at tænke sig selv som grundskole-læ-

rer. De skal både kunne se nedad til bør-

nehaverne og opad mod ungdomsuddan-

nelserne og de videregående uddannelser.

Selvfølgelig er det vigtigt at holde fast i

sin egen faglighed, men det er også vigtigt

at kunne indgå i samarbejde og respektere

hinanden på tværs af uddannelsesniveau-

er, tilføjer han.

Derfor er netværk mellem lærere fra for-

skellige uddannelsestrin en vigtig plat-

form i jagten på en udvikling af elev-mo-

tivationen. Men det er ikke gjort med det.

Virksomhederne skal i langt højere grad

integreres i undervisningen for at gøre den

mere praksisrelateret, hvis de unge skal

forstå, hvad interessen for naturvidenskab

senere kan bruges til rent jobmæssigt.

– Mange virksomheder vil gerne hjælpe,

men ved ikke, hvordan de skal gøre det.

Da går vi ind og hjælper. Det kunne f.eks.

være ved at skabe et forældre-netværk,

hvor man bruger de virksomheder, de er

ansat hos, i undervisning. Eller det kun-

ne være ved at skolerne sammen med

virksomheder samarbejder omkring kon-

kurrencer og events - eller ved at lade

eleverne hjælpe med produktudvikling,

forklarer Heiko Buch-Illing.

Allerede i dag er der eksempler på sko-

ler og kommuner, der er nået langt ved

at tænke anderledes. på Langeland arbej-

der alle 6., 7. og 8. klasser f.eks. sammen

med Naturama i Svendborg, den lokale

naturskole og øhavets Smakkecenter på

Strynø. Eleverne undervises en uge hvert

sted og får derved ny inspiration til natur-

videnskaben.

Og Heiko Buch-Illing er ikke i tvivl om,

hvilket scenarium han drømmer om, når

regionens science-satsning en dag udlø-

ber, og kommuner, skoler og elever selv

skal løfte fascinationen for naturviden-

skab videre.

– Først når satsningen på science er over-

stået, og alt er evalueret, ved vi, hvilken

forskel vi har gjort. Når vi når derhen, vil

jeg gerne se et billede, hvor kommunerne

har prioriteret naturfag og tør tænke ud

over budgetrammer og ansvarsområder

for at optræde som dem, der skaber sam-

arbejde mellem alle niveauer af uddan-

nelse.

scIENcE-REGIoN

region syddanmark tog i september et stort skridt i projektet ”syddan-mark som science-region”.

det betyder bl.a., at:• Flere unge skal uddanne sig in-

den for natur, teknik og sundhed. det kræver, at der arbejdes på at skabe en kompetent og motive-rende naturfagsundervisning på alle niveauer.

• Regionen skal rumme verdens-klasseuddannelser inden for natur, teknik og sundhed, så studerende fra hele landet vælger at studere i syddanmark.

succeskriterierne frem mod 2015 er bl.a.:• At 15 kommuner har udviklet

science-strategier.• At flest mulige lærere er blevet

opkvalificerede i grundskole og ungdomsuddannelse.

• At nye undervisningsmetoder og materialer er afprøvet på en række skoler.

• At 30 % flere unge vælger na-turvidenskabelige, tekniske eller sundhedsfaglige fag/studieretnin-ger på ungdomsuddannelserne.

• At 20 % flere vælger naturviden-skabelige, tekniske eller sund-hedsfaglige uddannelser (både på universiteter, university Colleges, erhvervsakademier og erhvervs-skoler).

satsningen sker i samarbejde med bl.a. dansk naturvidenskabsformid-ling og nTs-centret.

se mere på www.regionsyddanmark.dk og www.nts-centret.dk


"Hvis vi skal have de unge til at vælge naturfaglige uddannelser, skal vi have erhvervslivet på banen al-lerede i grundskolen. De unge har ikke et billede af en profession, og hvis de har, kender de ikke vejen

derhen og ved ikke, hvilke fag de skal vælge."Heiko Buch-Illing, regionalleder for NTS-centret i Region Syddanmark


"Den dansk-tyske grænse udgør ikke længere en skil-lelinje men er i stedet blevet midtpunktet i en region, der har fokus på udvikling. Vi skal udnytte dette særlige potentiale, hvor vi kan, som udgangspunkt for vækst og mellemfolkelig forståelse."Carl Holst, regionsrådsformand


R egion Syddanmark har bevilget 1 mio. kr. til at markere

150 års jubilæet for slaget ved Dybbøl i 1864. Danskerne

led store tab ved det historiske slag, hvor vi mistede

Slesvig og Holsten til preussen. Alligevel kan vi i dag glæde os

over et godt og stærkt naboskab med Tyskland, og det er i den

ånd, regionen ønsker, at jubilæet skal markeres.

– Slaget ved Dybbøl er en del af den danske historie og kultur,

som vi ikke må glemme, og derfor skal det selvfølgelig markeres.

Omvendt skal vi ikke fastholde os selv i historien, men i stedet

glæde os over, at krig og fortid i dag er afløst af fredelig samek-

sistens og et ligeværdigt samarbejde på tværs af grænsen for at

skabe vækst og udvikling i den dansk-tyske region, siger regions-

rådsformand Carl Holst.

Aktiviteterne skal ikke bare foregå intenst i dagene omkring

150-års dagen, men skal løbe allerede fra 2012 med det formål

at sætte fokus på det gode dansk-tyske samarbejde. Aktiviteterne

skal bl.a. tilskynde til debat og involvering af befolkningen, er-

hvervslivet, kulturelle institutioner og uddannelser set i et nuti-

digt og fremadrettet perspektiv. Den endelige plan for disse vil

formodentlig ligge klar i foråret 2012 og kommer sandsynligvis

til at dække bredt - lige fra koncerter til debatter og foredrag.

Også Kulturministeriet og Museum Sønderjylland samt mange

andre aktører vil afholde aktiviteter i anledning af jubilæet. Men

hvor disse primært vil have lyset rettet mod historien, vil regio-

nens aktiviteter, som fastlægges i løbet af den kommende tid, i

stedet have de fremsynede briller på.

– Den dansk-tyske grænse udgør ikke længere en skillelinje men

er i stedet blevet midtpunktet i en region, der har fokus på ud-

vikling. Vi skal udnytte dette særlige potentiale, hvor vi kan, som

udgangspunkt for vækst og mellemfolkelig forståelse, siger regi-

onsrådsformanden.

Slaget på Dybbøl 18. april 1864 trak dybe spor i både den danske

og tyske historie, idet det ikke alene blev startskuddet til den

danske nationalstat, men også til Forbundsrepublikken Tysk-

land.

– Slaget havde stor betydning på begge sider af grænsen, og der-

for markerer vi også jubilæet ligeværdigt fra dansk og tysk side

som en naturlig del af det grænseoverskridende samarbejde, vi

allerede har stor glæde af. Det er ret unikt, siger Carl Holst.

I dag arbejder kræfter fra begge sider af grænsen allerede sammen

i mere end 50 projekter med støtte fra EU's strukturfonde - de

såkaldte INTERREG-projekter. Som for eksempel det nye Vækst-

center i Bov, der arbejder med grænseoverskridende projektud-

vikling og med markedsføring af den dansk-tyske region.

– på samme måde er jeg overbevist om, at også markeringen af

slaget ved Dybbøl vil kunne bringe os videre i arbejdet med at gå

fra grænseregion til vækstregion - samtidig med, at vi fastholder

unge og ældres interesse for vores fælles historie, slutter Carl

Holst.

MARkERING AF 150 ÅRs dAGEN FoR sLAGET vEd dYBBøL

regionsrådet har bevilget 1 mio. kr. til at finansiere akti-viteter i forbindelse med dybbøl-jubilæet. en endelig plan forventes klar i 2012. aktiviteterne vil løbe af stabelen fra 2012 til 2014 og involverer såvel danske som tyske aktører.

aktiviteterne koordineres desuden med arbejdsgrupper under kulturministeriet og den regionale arbejdsgruppe.

SLAGET pÅ DYBBøL MARKERESOM TRE ÅR ER DET 150 ÅR SIDEN, AT SLAGET VED DYBBøL FANDT STED.

REGION SYDDANMARK MARKERER JUBILæET MED EN RæKKE FREMSYNEDE

AKTIVITETER ALLEREDE FRA 2012.

Tekst: Kirsten HansenFoto: Hyldager Fotografi


LUFT UNDER VINGERNEMED TO FYRINGSRUNDER I LøBET AF ET ÅR SÅ FREMTIDEN IKKE ALT FOR LYS

UD FOR VINDMøLLEVIRKSOMHEDEN SSp TECHNOLOGY. SITUATIONEN VENDTE

IMIDLERTID 180 GRADER, DA TO KæMpEORDRER FRA ASIEN KOM I HUS.

Tekst: Marlene GrøftehaugeFoto: Hyldager Fotografi


E n enorm vogn bugserer rundt med

et rodstykke til en vindmøllevinge

i en af produktionshallerne hos

SSp Technology A/S i Kirkeby på Sydfyn.

For virksomheden, der har patent på rod-

stykkerne, har 2011 været kontrasternes

år. I maj var fyringssedlerne fremme for

anden gang inden for et år, fordi en kunde

pludselig ikke kunne betale for varen alli-

gevel og de budgetterede ordrer lod vente

på sig.

– Det var da hårdt. Men jeg har nu været

optimistisk hele tiden, siger Søren Brouer,

der gennem de seneste to år har siddet i

direktørstolen i virksomheden og har en

fortid i Vestas.

Henover sommeren vendte billedet, da

virksomheden fik to ordrer fra en asiatisk

vindmøllefabrikant på bl.a. levering af et

skræddersyet vingedesign.

– Det gør, at nu bliver der ro på, og vi

vækster. Vi er stolte af, at vi kan tiltrække

ordrer af denne her størrelse, siger Søren

Brouer, der allerede er begyndt at under-

skrive kontrakter med nye medarbejdere

igen.

Knytter os til kunden

Succesen skyldes ifølge Søren Brouer fle-

re forskellige faktorer.

– Vi kan levere den teknologi, kunden har

brug for. Samtidig har kunden skelet til,

at vi kan levere til tiden og med den rette

kvalitet, siger han og fortsætter:

– Vi tror ikke på kunde-leverandørforhol-

det, men langt mere på partnerskaber. Vi

skal knytte os tættere til kunden for at

skabe troværdighed. Det er især vigtigt

i Asien, siger Søren Brouer, der selv har

boet og arbejdet i Kina i tre år.

For at vise alvoren bag ordene om åben-

hed har tre personer fra den asiatiske

vindmøllefabrikant i flere måneder siddet

med ved skrivebordene på designkontoret

i Aalborg.

– Vi viser åbenhed ved at invitere dem ind

og kigge vores designere over skulderen.

Det er der ikke mange virksomheder, der

ville tillade, mener Søren Brouer, der har

fået meget positive tilbagemeldinger fra

asiaterne efter den danske invitation.

Asien til Danmark

Asien er kommet til Danmark, og intet

tyder på, at SSp Technology vil gå den

modsatte vej og flytte arbejdspladser ud

af landet.

– Det kræver så meget know-how at lave

det, vi gør. Mange af vores medarbejdere

er gamle bådebyggere og vant til at arbejde

med glasfiber. Det lærer man ikke lige

overnight, lyder det fra Søren Broue.

ssP TEcHNoLoGY

ssP Technology udvikler, fremstiller og markedsfører forme, værktøjer og komponenter i kompositmaterialer til vindmølleindustrien.

ssP Tecnology blev stiftet i 2001 af Flemming sørensen, der er teknisk di-rektør i virksomheden og rune schytt-nielsen, der er ansvarlig for service og after sales.

hovedkontor og produktion hører hjemme i kirkeby, mens designkontoret ligger i aalborg.

Virksomheden har 135 ansatte, men er i gang med at ansætte 50 mand flere i produktionen på baggrund af ordrerne fra asien. samtidig har virksomheden søgt om lov til at udvide produktions-hallerne.

ssP Technology har stor erfaring inden for vingeteknologi og har kunder over det meste af verden.

se mere på: www.ssptech.com

"Vi skal knytte os tættere til kunden for at skabe troværdighed og tillid. Det er især vigtigt i Asien." Søren Brouer, direktør i SSp Technology A/S


VæKSTMOTOR I BøRNEHøJDEHVIS DEN DANSKE VELFæRD SKAL FREMTIDSSIKRES, SKAL DER SKABES NYE IVæRKSæTTERE. DET

BEGYNDER FONDEN FOR ENTREpRENøRSKAB – YOUNG ENTERpRISE pÅ ALLEREDE FRA FOLKESKOLEN,

BL.A. MED EVENTEN DANISH ENTREpRENEURSHIp AwARD 2011 I ODENSE.

E n dag der hylder kreativitet, innovation og iværksætteri i studiehøjde. Sådan beskriver Fonden for Entreprenørskab –

Young Enterprise arrangementet Danish Entrepreneurship Award 2011, der blev afholdt 17. november i Odense. Det var

dagen, hvor tusindvis af unge lige fra grundskolen til universitet dystede om at skabe fremtidens iværksætter-idéer. De

unge havde arbejdet med idéerne i ugerne op til selve konkurrencedagen og mødtes så for at dyste i kategorier som viden og

verden, bevægelse samt velfærd og samfund.

– Det er i Danmarks interesse at uddanne i entreprenørskab, stimulere unge til at tænke kreativt og lære dem at omsætte ideer

til værdi, siger Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.

– Målet er at sikre, at entreprenørskabsundervisning når ud til elever og studerende på alle uddannelsesniveauer. Iværksætteri

og entreprenørskab er ikke genetisk bundet til enkelte personer, der er født under en heldig stjerne, men en egenskab, der kan

trænes hos alle gennem uddannelse. Entreprenørskab skal derfor være en naturlig del af vores uddannelsessystem og hjælpe

med at løfte niveauet, så vi med rette kan kalde det et system i verdensklasse, tilføjer han.

se mere på www.award2011.dk

Tekst: Ole SønnichsenFoto: Hyldager Fotografi

vIL dU GERNE ModTAGE sYddANMARk NU?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

eller send en sms til 1220 med teksten s nu navn adresse By.

Sorteret MagasinpostID-nr. 42698

syddanmark nu nr. 17

Documents