SYDDANMARK I

TALBAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

NO.08Plads til arbejderenI fremtidens danske samfund er der end-nu længere mellem de klassiske arbejder-job. Hvad gør vi for dem, der ikke har en uddannelse på CV'et, men som ikke er bange for at tage fat.

Side 16 | Syddanmark I TAL | Juni 2010

O le Esbensen forlod 10. klasse i 1978, og han var ikke den eneste, der var langhåret. Samfundet var det også, så da Ole Esbensen ikke vidste,

hvad han ville arbejde med, var han langt fra alene om det. Sådan var tiden – karriere var et fyord; arbejde var noget, man havde, fordi man skulle tjene penge, så man kunne leve.

Ole Esbensen begyndte på en mureruddannelse, men sprang fra. Han prøvede sig også en overgang som pæ-dagog men sprang også fra det. Han tog arbejde som op-vasker og tjener; med lagerarbejde, udlejning og renova-tion, inden han til sidst blev eksportchauffør:

– Jobbet gav godt. Men det var også hårdt, for jeg var al-drig hjemme. Og efter 19 år med det var jeg klar til noget andet. Jeg var 45 år og havde nået en alder, hvor det var ved at være tid, hvis jeg skulle prøve noget nyt, siger Ole Esbensen.

Det nye blev et job hos LM Glasfiber i Hammelev.

Tvunget til globaliseringDet danske arbejdsmarked har i mange år været ude af stand til at konkurrere på prisen. Ufaglært arbejde med traditionel industriproduktion er vi for dyre til, og derfor er de ufaglærte jobs forsvundet i titusindvis hvert eneste år.

I Syddanmark er det sket nærmest systematisk over de seneste ti år, hvor arbejdspladser er forsvundet ud af in-dustrien og de primære erhverv som landbrug og fiskeri.

– Danmark er et lille land uden råvarer eller naturresur-ser. Det har tvunget os til at være globale. Og det er godt, siger regionsdirektør Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark og fortsætter:

– Globaliseringen har netto skabt job i Danmark. Forsk-ning har vist, at vi ganske vist har mistet i omegnen af 200.000 arbejdspladser årligt på grund af globaliseringen – men globaliseringen har skabt 210.000 nye hvert år, si-ger han:

– Min moster limede sko på Ecco i Bredebro. I dag laves det af en robot. Og heldigvis, for det er noget giftigt skidt at stå i. Så at vi har tabt de arbejdspladser, skal vi da ikke begræde. Så vidt, så godt.

Men det er langt fra sikkert, at den udvikling kan holde fremover. Grundvilkåret for det danske arbejdsmarked er, at der er en enorm dynamik, siger Karl Schmidt.

– Vi har en stor jobomsætning, hvor der hvert år skiftes 700.000-800.000 job. Den dynamik er vigtig, når vi skal omstille arbejdsmarkedet fra produktion til viden, ser-vice og ide. Men vi er nødt til at øge vores uddannelses-

HVAD GØR VI MED ARBEJDERNE?GLOBALISERINGEN BETYDER, AT DET HELE ER MADE IN CHINA. SNART ER

DET OGSÅ INVENTED IN CHINA. I FREMTIDENS DANSKE SAMFUND SKAL VI

LEVE AF IDEER OG VIDEN. MEN HVAD STILLER VI OP MED DEM, DER IKKE HAR

NOGEN OG IKKE VED NOGET?

50+ Mand over 50 år, bosiddende i et udkantsområde, uden uddannelse.Den danske fabriksarbejder, der kan sætte kryds i alle de tre beskrivelses-felter, er den, der har det sværest i et globaliseret arbejdsmarked.

Tekst: Sune FaltherFoto: Lasse Hyldager

Juni 2010 | Syddanmark I TAL | Side 17

niveau for at bevare den dynamik. Regeringens krav om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en uddannelse ud over folkeskolen, er et nødvendigt mål. Ellers kan den omstilling ikke lykkes, fastslår han.

Afslag på afslagNår man beskriver den danske fabriksarbejder med de største udfordringer i et globaliseret arbejdsmarked, så er det ofte manden over 50 år, bosiddende i et udkantsom-råde og uden uddannelse.

Freddie Paulsen kan sætte flueben ved alle fire punkter.

Den 51-årige truckchauffør fra Nordborg blev fyret fra Dan-foss, og spørger man ham, hvad hans uddannelsesmæs-sige baggrund er, svarer han: Ikke nogen! Freddie Paulsen er en del af globaliseringens danske familieportræt.

– Efter folkeskolens 10. klasse har det været arbejde hele tiden. Og jeg havde det jo godt, og der var altid arbejde at få, siger Freddie Paulsen.

’Havde’ og ’var’ er de to essentielle ord.

For Freddie Paulsen har det ikke godt i dag, og der er heller ikke noget arbejde at få. Han blev fyret i oktober 2009, og selv om han hverken er kræsen eller krævende, så kan han se tilbage på flere job end han kan få øje på ved at spejde fremad.

– Jeg søger og søger og får afslag på afslag. Det er noget skidt, siger Freddie Paulsen.

En kedelig situationFreddie Paulsen er ikke alene om at være ledig i Nord-borg. De store fyringer på primært Danfoss men også Li-nak betød, at 1.600-1.700 mennesker blev ledige på kort tid. Nogle er i dag pensioneret, nogle har fået almindeligt arbejde andre steder – men resten er, som senior fonds-konsulent i Region Syddanmark, Kasper Westh, formule-rer det, i en ’meget kedelig situation’.

– Danfoss har været helt dominerende på Als i flere generationer. Det er et chok for lokalsamfundet. Der er rigtig mange, der har gået på et fabriksgulv og har pas-set sig selv. Alt var vel – men det var det jo ikke, viste det sig!

Kasper Westh arbejder med at yde en ekstraordinær ind-sats for Freddie Paulsen og alle de andre, der er i samme eller lignende knibe.

– Det handler om at se på gruppen af fyrede medarbej-dere og spørge: Hvad kan de? Hvad kan de efteruddanne sig til? Hvilke af de jobåbninger, der faktisk er, kan de udfylde med et kompetenceløft?

Et socialt plusOle Esbensen var glad for at aflevere nøglerne til last-

”Jeg må bide i det sure æble, og det er ikke et særligt prisværdigt liv. Men det betaler huslejen. Sådan er det jo at være proletar i nedgangstider. Man har ikke så mange valg.”Ole Esbensen, chauffør

FORTSÆTTES PÅ SIDE 20

Side 18 | Syddanmark I TAL | Juni 2010

HVAD KANDU GØRE FOR REGIONEN?NOGLE FOLKETINGSPOLITIKERE HAR MERE FOKUS PÅ REGION SYDDANMARK

END ANDRE – ISÆR DEM, DER ER VALGT I REGIONEN. SYDDANMARK NU HAR

SPURGT SEKS AF DEM, HVAD DE KAN GØRE FOR REGIONEN OG OM REGIONENS

SÆRLIGE UDFORDRINGER.

CARSTEN HANSEN (A) Jeg vil gerne være med til at sikre ordentlige ressourcer til sygehusvæsenet og til den kollektive trafi k, som begge er trængte områder. Jeg vil gerne i samarbejde med Re-gion Syddanmark være med til at præge udviklingen, så også befolkningen i udkantsområderne kan føle sig trygge. Derudover er det vigtigt for mig, at vi skal bevare sygehuset i Odense som et universitetssygehus – og der-med bevare den vigtige forskning, der foregår der – og derfor er det især vigtigt at sikre en god og rimelig for-deling af specialerne. Den kollektive trafi k står over for store nedskæringer i regionen, og derfor skal vi medvirke til en ordentlig trafi kbetjening for de af vore borgere, der ikke selv er mobile samt i vore udkantsområder.

En af de største udfordringer er presset på vort syge-hus- og sundhedsvæsen. Dels på, hvad vi kan levere, men også på kvaliteten af det, vi leverer. Derudover har Region Syddanmark et væsentligt lavere uddannelses-niveau end resten af landet, og det skal vi have hævet. Vi skal have fokus på at skabe vækst og udvikling, bl.a. ved at sikre en ligelig fordeling af uddannelsespladserne. Også mht. den kollektive trafi k står vi over for en stor udfordring set i lyset af, at man vil spare 35 procent af køretimerne væk.

BENTE DAHL (B)Region Syddanmark er en grænseregion. Det er ønske-ligt at få så mange samarbejdsrelationer som muligt hen over grænsen, så de to grænseområder ikke udvikles som to blindtarme i hvert sit land men bliver et sam-menhængende dynamisk område. Jeg ser en udfordring i mindretalspolitikken og arbejder for gode forhold for mindretallene. Det er vigtigt at udvikle samarbejdet hen over grænsen på sundhedsområdet. Også Vadehavets ud-vikling med øget fokus på natur og dyreliv er en af mine prioriteter, så der kan blive bedre plads til fl ere end land-brug og fi skeri, således at også småerhverv og turisme kan få bedre vilkår. Jeg arbejder desuden med at forbedre infrastrukturen, som lader meget tilbage at ønske – både vejnettet og den kollektive trafi k.

Udfordringen er at arbejde for, at området ikke bliver en blindtarm i ét land men et dynamisk område i Region Syddanmark-Sønderjylland/Sydslesvig-Holsten, der jo er porten mellem EU og Norden. Det skal være godt at bo og leve i området. Det kræver bl.a. adgang til uddan-nelse, til sundhedsvæsen, arbejdspladser, et velfunge-rende foreningsliv, mulighed for at udøve kultur og god infrastruktur.

BENTE DAHL (B)

Bente Dahl

Carsten Hansen

Tekst: Kirsten Hansen

Juni 2010 | Syddanmark I TAL | Side 19

ERLING BONNESEN (V)Jeg vil gerne være med til at markere et klart fokus på den nye sygehusstruktur. Helt konkret vil jeg kæmpe for det nye supersygehus i Odense – sideløbende med, at vi får fundet en fornuftig løsning for sygehuset i Svend-borg. Her skal vi fortsat kunne behandle bredt i forhold til de skader og sygdomme, der ikke kræver den tun-geste specialviden, som supersygehuset kan præstere. Derudover vil jeg gerne bidrage til at få den præhospi-tale indsats rullet ud, så borgerne kan føle sig trygge. De skal kunne stole på, at ambulancen kommer hurtigt, og at behandling kan påbegyndes på stedet. Endelig vil jeg være med til at bakke op om Region Syddanmarks initiativer omkring velfærdsteknologi, telemedicin samt en fornuftig udbygning af infrastrukturen.

Udover at få styrket sygehusstrukturen er en af vore vigtigste opgaver at få skabt balance i Danmarks-kortet ved at styrke vores region. Derfor er det vigtigt med et øget fokus på den regionale udvikling og det, vi skal leve af i fremtiden, herunder turismen, fødevaresektoren og erhvervslivet i et bredt perspektiv.

MIKE LEGARTH (C)Jeg sikrer, at Syddanmark altid bliver hørt i regeringen – inden der træffes afgørelser, som har vores særlige interesse. Jeg betragter det som min opgave at sørge for, at Syddanmark er på forkant med udviklingen i enhver sammenhæng.

Den største udfordring for Syddanmark er at optimere vore konkurrenceforhold og rammevilkår bedst muligt med hensyn til vækst og beskæftigelse, som er det, vi skal leve af i fremtiden.

JESPER PETERSEN (F)Først og fremmest at regionen får en bedre økonomi til sine opgaver. Hvis udviklingen skal ske i andre områder end de allerstørste byer i landet, så kræver det politisk vilje inden for f.eks. erhvervsudvikling, investeringer, infrastruktur, statslige arbejdspladser og uddannelse. Der kæmper jeg for, at der fra nationalt hold også investeres i vores region. Jeg kæmper for forbedringer på trafi kområdet – ikke mindst i den kollektive trafi k – hvor der er meget at gøre både omkring busdriften og investeringer i forbedringer af togdriften i området. Timedrift til Sønderborg og Esbjerg skal med i storby-timeplanen, der skal dobbeltspor helt til grænsen, og så skal der laves en visionær plan for tog i Trekantområdet og til Billund. Jeg er også klar til at kæmpe for statslige arbejdspladser på f.eks. kasernerne.

At der også i fremtiden skal være arbejdspladser og gode uddannelser at få i vores område. Det kræver politisk vilje på Christiansborg til også at satse på Syd- og Søn-derjylland inden for erhvervsudvikling og infrastruktur – og f.eks. at sørge for fl ere midler til vores professions-uddannelser og tiltrække grønne erhvervsinvesteringer til regionen, der har store perspektiver at indfri på den front. Den spændende vision om det sydligste Jylland som et grænseoverskridende udviklingsområde - både ifht. virksomheder, kultur og transport - kræver også na-tionale investeringer og politisk vilje til at fjerne nogle af barriererne for det grænseoverskridende arbejdsmarked.

KRISTIAN THULESEN DAHL (O)Jeg mener, at man som folketingsmedlem skal arbejde for hele landets tarv, men man skal selvfølgelig være med til at skabe synlighed om behov og særlige ønsker dér, hvor man er valgt.

Store dele af Region Syddanmark er en del af det, der ofte benævnes som udkantsområder. Det giver særlige udfordringer, og i den forbindelse foreslår jeg tre ting: For det første bør statslige midler til forskning, innovati-on og iværksætteri fordeles fair over hele landet. For det andet bør vi undersøge, om vi i forhold til de statslige arbejdspladser kan gennemføre endnu en øvelse i stil med strukturreformen, hvor statslige job fl yttes ud. Og for det tredje skal vi overveje, om landdistriktsmidlerne bruges rigtigt – eller om de i højere grad kan bruges til projekter, der skaber vækst og udvikling.

Erling Bonnesen

Kristian Thuelsen Dahl

Mike Legarth

Jesper Petersen

Side 20 | Syddanmark I TAL | Juni 2010

bilen. Med fabriksarbejdet genopdagede han glæden ved at have fritid:

– Før kunne jeg rive den dag, hvor jeg skulle køre, helt ud af kalenderen, for det var måske med afgang midt om natten eller med hjemkomst på sære tidspunkter. Så so-cialt var det rigtig godt, og jeg var glad for arbejdet på LM, siger han.

Men efter tre et halvt år fik han i efteråret 2009 besked om, at han ville blive fyret:

– Det var rigtig skidt. Da jeg blev ansat, var der mangel på folk og job nok at få. Men jeg vidste jo godt, at det ikke var sådan længere, da jeg blev fyret, siger Ole Esbensen.

Mange uden uddannelseSikkerhed i jobbet kræver uddannelse – noget, både Freddie Paulsen og Ole Esbensen mangler.

At de ikke er alene om det i deres generation, ved vi. Men hvad værre er, så er næste generation i gang med at gentage mønstret.

– Ser vi på unge under 30 år, så vil 20 % af en årgang aldrig få anden uddannelse end folkeskolen, siger Karl Schmidt.

Det var et stort problem for Freddie Paulsens og Ole Es-bensens generation men et endnu større for den næste.

Karls Schmidt er akademiker. Hans far var vejarbejder; moren hjemmegående:

– Vi hævede uddannelsesniveauet markant blot med et generationsskifte. Men det er vanskeligt at gentage. Man-ge er højtuddannede i dag, og deres børn bliver ikke bare automatisk bedre uddannet. Så hvis vores uddannelses-niveau samlet set skal øges, kan det i dag kun ske ved, at antallet af unge, der får en uddannelse, stiger, siger Karl Schmidt.

Ingen lyst til at snakkeFreddie Paulsen begyndte i landbruget efter skolen, hvor han arbejdede med ’alt muligt’. Herefter skiftede han til lagerarbejde, inden har for 22 år siden begyndte på Dan-foss. Her kørte han truck i 17 år, indtil han blev fyret.

"Jeg kender en del i den samme situation som mig. De har det heller ikke godt. De har været vant til at arbejde."Freddie Paulsen, arbejdsløs truckchauffør

Juni 2010 | Syddanmark I TAL | Side 21

– Jeg ville blive der, til jeg skulle pensioneres. Så det kom bag på mig. Jeg blev ked af det, og jeg græd da også ind-vendigt. Jeg blev bekymret for fremtiden: Hvad skulle der nu ske?

Freddie Paulsen er ikke et isoleret tilfælde og da slet ikke i Nordborg.

– Jeg kender en del i den samme situation som mig. De har det heller ikke godt. De har været vant til at arbejde, siger Freddie Paulsen.

Han mødes ikke ret tit med de gamle kolleger.

– De er også arbejdsløse. Vi snakker da, hvis vi mødes, men man har ikke lyst til at snakke.

Vækstspor og omstillingssporSituationen for Freddie og de andre arbejdsløse i Nord-borg er årsagen til, at Region Syddanmark lige nu har fuld fokus på at sikre en regional indsats for de menne-sker, globaliseringen har gjort arbejdsløse. Der satses på et vækstspor og et omstillingsspor:

– Vækstsporet handler om at understøtte virksomheder, der er i brancher med vækstpotentiale, siger Kasper Westh:– Det skal være et vækstperspektiv, der kan forandre. Virksomheder inden for energiteknologi eksempelvis, som vi satser meget på i Sønderborg. Miljø- og energipro-duktion er oplagt at gøre noget indenfor. Så det under-støtter vi på forskellig vis, siger han.

Omstillingssporet skal håndtere det problem, at man lige nu har en masse ledige mennesker, der har få eller de forkerte kompetencer.

– De skal coaches til nye muligheder; de skal i gang med kurser eller uddannelsesforløb som et middel til at gøre noget ved deres arbejdssituation. Mest handler det om at få dem til at se perspektivet i at forandre sig. For mange af dem skal forandre sig. Tonen fra et fabriksgulv kan man ikke bruge i et servicefag, eksempelvis. Og de pla-kater, der hænger i en fabrikshal, kan ikke hænge på et plejehjem, siger Kasper Westh.

For sent med uddannelseOle Esbensen ærgrer sig over, at han ikke tog en uddan-nelse. Han kunne godt tænke sig at læse til socialpæda-gog, men det kan ikke lade sig gøre.

– Jeg ville gerne, for jeg regner jo med at skulle arbejde i mange år endnu. Men min kones ryg og hofter er nedslidt af at knokle hårdt manuelt i hotel- og restaurationsbran-chen, og hun er på førtidspension. Så økonomien kan ikke bære, at jeg ikke tjener penge, siger han.

Ole Esbensen kommer ikke selv tilbage til skolebænken. Men livet som ufaglært har givet ham vigtig læring:

– Det har da lært mig, hvad det betyder at kunne vælge. Så min datter har fået besked på at tage en ordentlig ud-dannelse, og det har hun da heldigvis også fået, siger Ole Esbensen.

Ikke lettere at være ufaglærtDe ufaglærte har det svært, og det er også sværere end for ti år siden. Og bor man på Nordals – et område ramt hårdt af afskedigelser inden for industriområdet – så kommer der højst sandsynligt ikke ufaglærte job i nær-området igen:

– Så måske skal man flytte, man skal rykke familien op med rode, og det er ikke nemt, når børnene går i skole, og konen eller manden har et andet arbejde, og der er måske også et hus, der skal sælges. Så det er hård modvind på cykelstien at komme i sving igen, siger Karl Schmidt.

Bliver det nemmere fremover? Ikke det fjerneste.

– Det er der absolut ingen grund til at tro på. Den bagved-liggende tendens fra globaliseringen vil fortsætte, og på den måde stiller det øgede krav til uddannelsesniveauer og kompetencer. Det bliver ikke lettere at være ufaglært i de kommende år, siger Karl Schmidt.

Indhold i hverdagenDa Freddie Paulsen arbejdede på Danfoss, mødte han klokken 7.00. Han står stadig tidligt op, og han går også i bad og barberer sig og klæder sig på – men når de tre teen-agebørn og kæresten er taget af sted, bliver han hjemme.

– Jeg kunne godt sove længere, men det er også lidt en skidt rytme. Så jeg holder selvfølgelig fast. Men der er stille der klokken 8, hvor alle andre er i gang, og familien er taget af sted. Så går jeg med en af hundene, eller jeg kø-ber ind, gør lidt rent, ser TV 2 News eller går i haven. Den er godt nok endevendt efterhånden, men det er fint nok. Tiden går hurtigt. Men der måtte godt være lidt mere ind-hold i hverdagen fra et arbejde, siger Freddie Paulsen.

"Der bliver et gevaldigt dræn af faglærte, når elektrikerne, murerne, tømrerne og mange andre faggrupper går på pension de næste 5-10 år. Og der hjælper det altså ikke, at pigerne går på universitetet."Regionsdirektør Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark

Målet er et rigtigt arbejdeOm Freddie Paulsen kan få et job er tvivlsomt.

Kasper Westh ser udfordringen helt enkelt.

– Succeskriteriet i vores arbejde er, at X-mand og Z-kvin-de faktisk får et arbejde. Ikke i form af aktivering, måske med en form for omplaceringsstøtte – men som udgangs-punkt at de får et rigtigt arbejde.

Er det så et realistisk mål?

– Vi begyndte med 1.700 fyringer. Der er cirka 800 tilbage af dem. Målet er, at alle er i gang med noget fornuftigt, som har et perspektiv. Man skal huske på, at målgruppen ikke er den sværeste. De mangler de faglige kompetencer i form af uddannelser, ja – men de kan en masse andet. De kan passe et arbejde og møde op uden at have drukket sig i hegnet dagen før. Og hvis de investerer en periode af deres liv i en uddannelse eller opkvalifi cering, så kan de godt komme videre, vurderer Kasper Westh.

Tilbage i lastbilenI dag er Ole Esbensen tilbage i lastbilen. Den 48-årige chauffør har fået job som fast afl øser, og han kører landet tyndt for DSV. Han er glad for at have et job, men er ked af det job, han har.

– Som regel er der afgang på mærkelige tidspunkter, og det koster igen på familielivet og det sociale. Men jeg havde ikke rigtig andre valg, da mit opsigelsesvarsel ud-løb. Der skal jo tjenes en hyre, siger han.

Mange af turene har afgang klokken 18.00 om aftenen og hjemkomst næste morgen klokken 05.00. Andre ture ram-mer skæve tidspunkter, som gør, at han spiser og overnat-ter i bilen, fordi det ikke kan betale sig at køre hjem. En uge, hvor han sover i bilen hver nat, er ikke usædvanlig.

– Jeg må bide i det sure æble, og det er ikke et særligt prisværdigt liv. Men det betaler huslejen. Sådan er det jo at være proletar i nedgangstider. Man har ikke så mange valg, siger Ole Esbensen.

"De kan passe et arbejde og møde op uden at have drukket sig i hegnet dagen før. Og hvis de investerer en periode af deres liv i en uddannelse eller opkvalifi cering, så kan de godt komme videre."Kasper Westh, senior fondskonsulent i Region Syddanmark

FREMTIDEN I REGION SYDDANMARK:FOR MANGE UFAGLÆRTE - FOR FÅ HØJTUDDANNEDE

Forventet ændring i antal beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau fra 2006 til 2016.

Kilde: Syddansk Vækstforum

LVU

MVU

KVU

Erhvervsuddannelser

Ufaglært, studenter m.v.

Alle uddannelser

-40.000 -30.000 -20.000 -10.000 0 10.000 20.000