syddanmark nu nr. 15 extra
DESCRIPTION
Syddanmark NU Nr. 15 ExtraTRANSCRIPT
Mennesker og Muligheder Mødes
FOKUS: inFrAsTrukTur
Carl, Egon og ankEr kæmpEr skuldEr vEd
skuldEr for syddanskE trafikønskEr
/ 26
trEEnighEd
EXtra 04 / Blue Water vil have bedre veje
06 / infrastruktur
15 / syddanmark i tal
23 / ønskesedlen
26 / sammenhold du
30 / kattegatbro koster kassen
34 / danmarks deroute
side 2 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
EXtra / SEPTEMBER 2011regional udvikling i region syddanmark står bag magasinet syddanmark nu. Baggrunden for denne særudgave om infrastruktur er, at folketinget senest i 2013 beslutter sig for, hvilke nye broer, motorveje og jernbanestrækninger der skal investeres i frem mod 2050.
læs mErE på WWW.rEgionsyddanmark.dk/dEtgodEliv
Mennesker og Muligheder Mødes
FOKUS: inFrAsTrukTur
Carl, Egon og ankEr kæmpEr skuldEr vEd
skuldEr for syddanskE trafikønskEr
/ 26
trEEnighEd
EXtra 04 / Blue Water vil have bedre veje
06 / infrastruktur
15 / syddanmark i tal
23 / ønskesedlen
26 / sammenhold du
30 / kattegatbro koster kassen
34 / danmarks deroute
udgivElsE region syddanmark
damhaven 12
7100 vejle
rEdaktionsøren Braun (ansvarshavende redaktør)
thomas laursen (redaktør)
peter feldberg
rune stig mortensen
ole sønnichsen
lasse hyldager
skriBEntErole sønnichsen
sune falther
søren flott
kirsten hansen
dEsign & produktionmediegruppen as
fotohyldager fotografi
papir syddanmark nu er trykt på 135 gr. silk,
syddanmark i tal på 130 gr. sorperset og
omslag på 300 gr. silk.
oplag 9.500 stk.
i 2011 udkommer syddanmark nu i februar,
april, juni, august, oktober og december.
distriBution post danmark
forsidEEgon fræhr (v), anker Boye (s) og
Carl holst (v)
/ 26
/ 09
/ 34
/ 10
/ 12
issn 1903-7473
issn 1903-8445 (online version)
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 3
Idéer, rIs og ros har du gode idéer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.
dEttEnummEr04/ Nye veje til vækst
Erhvervslivet mener, at investeringer
i bedre infrastruktur er altafgørende
for at skabe ny vækst.
06 / FOKUS: TrAFik
09/ Det kører ikke på skinner
togene skal køre hurtigere, hvis de
skal være et reelt alternativ til bilen.
10/ Helle for ny hærvejsmotorvej
En ny midtjysk motorvej vil skabe
mere balanceret vækst og bosætning
herhjemme, mener lEgo-direktør.
12/ Brug for en bro
trængselstider venter forude, hvis tra-
fikken fortsætter med at stige hen over
lillebælt. allerede i 2030 risikerer vi
daglige sammenbrud.
15 / SYDDANMARK I TAL: TrAFikAle konsekVenser
23/ Det nye Danmarkskort?
ni motorvejsforslag, fire broforbin-
delser og hurtigere tog. se dem her.
26/ Fælles fodslag
Enigheden blandt politikere og
erhvervslivet er afgørende, hvis
Christiansborg skal lytte til de syd-
danske trafikønsker.
32/ Kattegat koster mindst 128 mia.
En bro fra århus til sjælland kan
ikke tjenes hjem i form af øget
vækst, vurderer forsker ved dtu.
34/ Danmark ud på et sidespor
der skal investeres massivt, hvis vi
skal undgå at droppe ud af top 10
over lande med bedst infratruktur.
SYDDANMARK I TAL:15 / trafikalE konsEkvEnsEr En kattegatbro vil stort set ikke aflaste de stigende trængselsproble-
mer i region syddanmark, konkluderer grontmij a/s i ny rapport.
mange steder vil trafikken blive udsat for decideret sammenbrud,
hvis der ikke investeres i nye broer, veje og jernbaner.
FOKUS:06 / frEmtidEns infrastruktur senest i 2013 beslutter folketinget sig for omfattende investeringer i den
danske infrastruktur. øverst på listen over syddanske ønsker står en ny
lillebæltsforbindelse, ny midtjysk motorvej og hurtigere tog mellem de
større byer.
"Fremtidens investeringer i vores infrastruktur skal baseres på fakta og ikke lokale interesser. Kun på den måde får vi løst trængselsproblemerne og skabt vækst i hele landet." Carl holst (v), regionsrådsformand i region syddanmark
side 4 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
"Vi har en flåde på 700-750 biler. Ser vi bort fra de 125-150, der bruges til transport i Norden, skal resten af bilerne gennem den syddanske trafik og berøres af den nuværende situation." Carsten steffensen, direktør i Blue Water shipping
Tekst: sune faltherFoto: hyldager fotografi
NYE VEJE TIL VÆKSTBEdrE infrastruktur i rEgion syddanmark Er til gavn for
vækst og udvikling – for hElE landEt.
C arsten steffensen er direktør i
Blue Water shipping og chef for
en flåde på godt 700 lastbiler, som
fra flere stationer i danmark og udlandet
fordeler varer, halvfabrikata og råvarer.
han ved om nogen, hvor det trafikale dan-
markskort gør knuder.
– vi holder stille op og ned ad E45 i dag.
Jeg er ikke fem sekunder i tvivl om, at der
skal gøres noget ved det nu, siger han.
hos h. p. therkelsen a/s i padborg er
vicedirektør peter therkelsen enig. han
er i dag 4. generation i en vognmandsfor-
retning, der sidste år alene kørte 20 mio.
kilometer på Europas veje. En del af dem i
danmark, og peter therkelsen så gerne, at
det blev noget nemmere at komme rundt
på den danske asfalt.
– hele landet har brug for forbedret in-
frastruktur. det, vi lever under i dag, er
konsekvensen af et stort efterslæb gennem
mange år. det skal der gøres noget ved, si-
ger han.
– mit største ønske er et spor mere på beg-
ge sider hen over – og på begge sider af –
fyn. på længere sigt vil en hærvejsmotor-
vej betyde meget for erhvervsudviklingen,
og så er det vigtigt, man har tyskerne med
på ideen, siger peter therkelsen.
Carsten steffensen deler opfattelsen og ser
en hærvejsmotorvej som en vigtig del af
løsningen. den kunne tage turisttrykket af
E45 fra grænsen mod trekantområdet og
give nye muligheder for vækst ved trans-
port langs kysten. samtidig skal øvrige
muligheder udnyttes optimalt, eksempel-
vis vindmølletransport med skib og gods-
transport på bane.
– vi har fantastiske muligheder for at lave
transport herfra, vi har traditioner for det,
vi har store virksomheder. men vi skal stå
sammen om det og vælge de rigtige, stra-
tegiske knudepunkter. det nytter ikke no-
get, at der skal være vindmølleudskibning
i hver et sogn med en havn. der skal være
udsyn nok til, at vi ikke spænder ben for
de store sammenhænge, siger han.
Udvikler erhvervslivet
Erhvervslivet er ikke alene med ønsket om
en forbedret infrastruktur. region syd-
danmark og de 22 kommuner i regionen
deler den også – og det med god grund.
– produktion kræver infrastruktur. En
god infrastruktur gør det muligt for folk at
komme på arbejde og varer at blive fragtet
fra produktionen og ud til kunderne, siger
regionsdirektør mikkel hemmingsen.
han mener, at skitserne af fremtidens in-
frastruktur ligner et valg mellem at koble
københavn til århus og Europa – eller at
koble hele danmark til Europa.
– vil man fastholde en vækst i vestdan-
mark, skal den understøttes af infrastruk-
tur i form af gode veje, tog, lufthavn og
havne. på den måde kommer hele dan-
mark med, siger mikkel hemmingsen.
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 5
"Alle i Vestjylland ved, hvordan der i sommer-halvåret er proppet af turister fra grænsen til
Hvide Sande. Der er helt koloenormt mange biler."
Carsten steffensen, direktør i Blue Water shipping
side 6 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
fokus: inFrAsTrukTur
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 7
k lokken er 8.30, og speakeren i
radioavisen læser de samme ny-
heder op som for en halv time
og fem kilometer siden. Bilisterne rundt
om taler i mobiltelefoner – møder bliver
aflyst eller udsat, og frustrationer bliver
delt. i det sydgående spor holder det ene
lastvognstog efter det andet med varer til
verden, men hvornår de når frem til for-
brugerne, er der ingen, der ved. for mange
står valget mellem kø eller overfyldte tog
på skinner, der er ved at falde fra hinan-
den, men fælles for alle trafikanter er, at
de spilder deres tid.
det kunne lyde som en morgen på vejene
omkring københavn, men faktisk er det
sådan, fremtiden vil forme sig for bili-
ster, lastbilschauffører og togpassagerer
i fremtiden i syddanmark, hvis ikke der
investeres i broer, veje og jernbaneskinner
meget snart.
for der er ikke tale om fjern fremtid. Be-
regninger fra vejdirektoratet viser, at det
for alvor vil begynde at sande til på E45 i
2020, og derefter vil det kun blive værre.
strækningerne med kritisk trængsel vil
blive længere og længere, og gennemsnits-
hastigheden i myldretiden vil falde stødt
fra 99 kilometer i timen i 2020 til blot 29
kilometer i timen i 2050.
60 pct. af eksporten
Ét er, at pendlere og almindelige trafikanter
får grå hår af køkørsel – men trængslen på
vejene går også ud over hele danmarks eks-
port. ikke mindre end 60 pct. af de varer,
der bringes ud i verden med lastbiler, pas-
serer broer og veje i region syddanmark.
– Bedre, mere effektiv og billigere trans-
port og mobilitet af personer og af varer er
simpelthen afgørende for, at vi regionalt
og nationalt ikke bliver koblet endnu mere
af den internationale konkurrence om ar-
bejdskraft og varer, siger poul Bruun, der
er vicedirektør i international transport
danmark og medlem af syddansk mobi-
litetsråd.
for ham har infrastrukturen afgørende be-
tydning for danmarks fremtid – bl.a. fordi
effektiv transport kan være med til at gøre
danske varer billigere.
– vi må have endnu mere fokus på den
enorme betydning, som en effektiv og smi-
dig mobilitet har for at genskabe væksten i
samfundet og for at sikre, at danmark – og
også de forskellige regioner i danmark –
får del i væksten fremover.
Trafik i Danmark = politik
men om det er udvikling, vækst og arbejds-
pladser, der har højeste prioritet, når pen-
gene til investeringer i fremtidens infra-
kilomEtEr i timEn…… BlivEr hvErdagsBillEdEt på E45 i frEmtidEn, hvis ikkE dEr
gørEs nogEt vEd trængslEn. dEt vil få mærkBarE konsE-
kvEnsEr for En stor dEl af dEn danskE Eksport og udviklin-
gEn i syddanmark.
29Tekst: søren flottFoto: hyldager fotografi
side 8 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
struktur skal deles ud, er ikke altid lige til
at gennemskue, mener henrik harder, der
er trafikforsker ved aalborg universitet.
– når man træffer beslutninger om trafik i
danmark, handler det ikke nødvendigvis
om de bedste løsninger, men om at lave
de vedtagelser, der skaber mindst muligt
politisk modstand, forklarer han, der ofte
kritiserer politikerne for ikke at fokusere
på de mere langsigtede trafikale investe-
ringer og dermed få sat disse ind i en stør-
re sammenhæng.
derfor opfordrer man også fra region
syddanmarks side til at slå koldt vand i
blodet, inden man begynder at bruge løs
af skattekronerne. såvel de lokale borg-
mestre som medlemmerne af regionsrådet
lægger vægt på, at man ud fra faglige krite-
rier undersøger, hvordan man kan få flest
mulige trafikale forbedringer for pengene.
henrik harder fra aalborg universitet
mener, at kigger man kortsigtet på proble-
merne i østjylland og netop fokuserer på
de trafikfaglige argumenter for, hvad der
vil gavne trafikken mest, så giver det bedst
mening at satse på vejdirektoratets forslag
om at bygge en ekstra forbindelse over lil-
lebælt.
Lillebælt, E45 og Timemodellen
netop en lillebæltsbro, som kan aflaste
den nuværende motorvejsforbindelse, er
første del af den tretrinsraket, som region
syddanmark sammen med de 22 kommu-
ner i regionens område foreslår.
derudover er raketten ladet med en ny
midtjysk motorvej og en støtte til time-
modellen for jernbanen, som også bør
kobles på hamborg og Centraleuropa.
– de seneste 5-10 år har vi jo virkelig op-
levet, hvor sårbare vi er blevet med vores
nuværende ét-strengede "det store motor-
vejs-h", og vi oplever alt for tit, at trafik-
ken sander til på både veje og jernbaner
med alt for megen spildtid for passagerer
og virksomheder. det koster mange penge
– og det går også rigtig meget ud over sam-
menhængskraften i danmark og mellem
danmark og udlandet, siger vicedirektør
poul Bruun fra international transport
danmark.
Internationalt, nationalt og regionalt
ideen med en ny bro over lillebælt, en
ny midtjysk motorvej og flere byer i ti-
memodellen er tænkt som en løsning, der
skal give så mange fordele som muligt for
pengene.
internationalt set er hurtig adgang for
danske varer til hamborg og ikke mindst
den tyske millionbys gigantiske havn af
afgørende betydning for vores eksport og
dermed også for udvikling, vækst og ar-
bejdspladser i både region syddanmark
og danmark som helhed.
samtidig vil investeringer i infrastruk-
turen på fyn og i syd- og sønderjylland
naturligvis også gavne i en region, hvor en
stor del af befolkningen bor i yderområ-
der.
– kan man tilbyde folk det gode liv med
naturlige omgivelser, fine boliger og god
service, så er villigheden til at pendle
stor, forklarer hans skifter andersen, som
er ekspert i bosætning ved statens Bygge-
forskningsinstitut.
derfor kan investeringer i infrastrukturen
også være med til at holde på befolknin-
gen og tiltrække nye borgere, hvis veje og
jernbaner gør det nemt at komme til og fra
arbejde i området.
Hvad nu Christiansborg?
region syddanmark og de 22 kommuner i
området er enige om, at man bør investere
de mange milliarder, hvor de har størst
effekt; altså, hvor flest udfordringer løses
med det beløb, der er til rådighed. svaret
på det spørgsmål er imidlertid ikke op til
hverken borgmestre eller regionspoliti-
kere. hverken i region syddanmark eller
andre steder rundt om i landet.
dermed ligger beslutningen hos politiker-
ne på Christiansborg, der må gøre op med
sig selv, hvordan de får løst så mange pro-
blemer som muligt med den pose penge,
der er til rådighed.
– Jeg mener, region syddanmark har nog-
le fuldt berettigede politiske krav til nye
infrastrukturinvesteringer, som også kan
være med til at skabe økonomisk udvik-
ling, samtidig med at man løser trafikale
problemer. så spørgsmålet er, hvordan
man vil binde danmark sammen: handler
det om de to største byer via kattegat, eller
vil man lægge investeringer i andre områ-
der også, siger trafikforsker henrik har-
der.
"Hvem tror egentlig på, at vi kommer til at køre i benzin-biler på sigt? Vi er nødt til at få udvik-let den kollektive trafik nu."susanne krawack, direktør i trekantområdet danmark
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 9
fokus: inFrAsTrukTur
d er er gang i den i Esbjerg. maski-
nerne arbejder, og der er hektisk
trafik på havnen, som nu skal ud-
vides for 500 mio. kr. hvert år håndteres
omkring fire mio. tons gods her på Esbjerg
havn via store containerskibe og tonstun-
ge lastbiler. men godstogene glimrer ved
deres fravær. Endnu er det nemlig ikke
politisk vedtaget, at danmarks arealmæs-
sigt største havn skal have en godsbane.
– den intermodale transport, altså kombi-
nationen af sø, vej og bane, skal bare funge-
re i en så stor og velfungerende havn som
vores, mener havnedirektør ole ingrisch.
han understreger, at der hver dag trans-
porteres store mængder af transitgods til
og fra både sverige og tyskland, som i
stedet for at belaste vejene, burde køre på
skinner.
– Jo længere godset skal fragtes, jo mere
økonomisk er det at transportere det med
tog. og så ved vi jo alle sammen godt, at
banetransporten er langt bedre for miljøet,
påpeger ole ingrisch.
Langt mellem togene i syd
nøjagtig samme argument kan man bruge
om persontransporten. politikerne gør det
i hvert fald flittigt, når de gang på gang
tog Er Et godt altErnativ, hvis man vil flyttE trafikkEn væk fra dE BElastEdE vEJE.
i forhold til andrE transportformEr Er dEt også BådE økonomisk og milJøvEnligt.
mEn mulighEdErnE skal værE dEr, før vi kan BrugE dEm.
dEt kørEr ikkE på skinnEr i syddanmark
opfordrer danskerne til at bruge den kol-
lektive trafik. men skal vi det, skal grund-
laget også være i orden, mener susanne
krawack, som er direktør i trekantområ-
det danmark.
– al togtrafik planlægges i dag med ud-
gangspunkt i københavn. lige så snart du
drejer fra ved kolding, vil du opleve, at
der er langt færre afgange. til gengæld er
der mange skift og lange ventetider, og på
mange strækninger kører der kun tog hver
anden time.
hun kender godt argumentet for dette:
færre passagerer. men den køber hun
ikke.
– måske skyldes det, at der kun er halvt
så mange tog? det er jo den evige diskus-
sion om hønen og ægget. i stedet for kun
at bygge ud dér, hvor togene kører i for-
vejen, skulle vi måske prøve at skabe et
ordentligt grundlag andre steder også. da
man satte flere tog ind mellem kolding
og vejle for nogle år siden, viste det sig
jo hurtigt, at det gav flere passagerer. man
kunne jo gøre det på forsøgsbasis gennem
nogle år – det ville da alt andet lige være
en billigere løsning at køre flere tog på de
skinner, vi har i forvejen, end at bygge
store, nye broer.
Mere grænseoverskridende trafik, tak
i visionen for timemodellen hedder det,
at Esbjerg, herning og flensborg med ti-
den skal kobles på, så rejsetiden bliver
reduceret.
susanne krawack mener, at man også bør
kigge grundigt på forbindelserne via ham-
burg til Europas højhastighedsnet også.
– forbindelserne ned over grænsen er rin-
ge. og det til trods for, at det burde være
en grundstamme i togtrafikken. vi vil ger-
ne udbygge relationerne med tyskland, og
jo lettere det er at komme frem og tilbage,
jo mere tilbøjelige er vi også til at dyrke
dette samarbejde, siger susanne krawack.
Et hurtigt opslag i dsB’s rejseplan afslø-
rer, at der kan være noget om snakken. på
en helt almindelig hverdag går der kun to
direkte tog mellem vejle og flensborg.
– politikerne vil gerne have flyttet trafik
fra vejene og have flere til at benytte den
kollektive trafik, men det er altså svært,
når der ikke bliver investeret i togene. for
hvem tror egentlig på, at vi kommer til at
køre i benzinbiler på sigt? vi er nødt til at
få udviklet den kollektive trafik nu.
Tekst: kirsten hansenFoto: hyldager fotografi
side 10 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
fokus: inFrAsTrukTur
HeLLe for NY HÆrVeJs- MoTorVeJvirksomhEdEr får sværErE og sværErE vEd at tiltrækkE
kompEtEnt arBEJdskraft, i takt mEd at trafikkEn tagEr til på
landEts vEJE. En ny motorvEJ vEst for E45 Er BEdstE løsning på
proBlEmErnE, mEnEr lEgo-dirEktør.
Tekst: kirsten hansenFoto: hyldager fotografi
"En hærvejsmotorvej er en forudsætning for fremti-dig vækst i Jylland. Ikke bare for LEGO og for Region Syddanmark, men også for virksomheder og beboere i Region Midt- og Nordjylland."Christian iversen, koncerndirektør for Corporate Center i lEgo
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 11
h ver dag møder ca. 3.000 ansatte
op på ét af lEgo-koncernens
kontorer i Billund. En stor del af
dem kommer udenbys fra. de fleste i bil.
de ansatte er virksomhedens vigtigste ak-
tiv, men hos lEgo, verdens fjerdestørste
legetøjsproducent, frygter man, at det vil
blive sværere og sværere at tiltrække de
dygtige medarbejdere, hvis ikke de infra-
strukturelle problemer i Jylland bliver løst.
– de trafikale problemer er et faktum, og
ifølge prognoserne bliver det bare værre
og værre i årene fremover. det vil isolere
virksomhederne, fordi arbejdskraften flyt-
ter væk fra området. så hvis vi vil skabe
bedre vilkår for erhvervslivet, så skal vi
have udvidet motorvejsnettet inden for
de næste 10-15 år, siger Christian iversen,
koncerndirektør for Corporate Center i
lEgo.
Christian iversen mener, at løsningen er
en ny motorvej langs den gamle hærvej,
og dén forbindelse kæmper han nu for
som formand for hærvejskomitéen.
– En hærvejsmotorvej er den økonomisk
bedste løsning, som giver mest vej for
pengene. prisen er den samme, som hvis
man vælger at udvide den eksisterende
motorvej til seks spor, men gevinsterne er
langt større, påpeger han.
Vækst i hele Jylland
En ny motorvej vil skabe en bedre forbin-
delse fra nord til syd og ud i Europa samt
til den internationale lufthavn i Billund.
og derudover vil en ny motorvej redu-
cere behovet for en ny vejlefjordbro. man
kommer næppe uden om at udvide E45
til seks spor hele vejen fra randers til ha-
derslev, men med hærvejsløsningen kan
man dels brede trafikken ud, dels undgå
årelange kødannelser på E45.
– vækst følger infrastrukturen, og derfor
vil en ny hærvejsmotorvej ikke bare løse
de trafikale udfordringer. den vil også
skabe en mere balanceret vækst og under-
støtte bosætningen i området, mener lE-
go-direktøren og peger på, at det samme
skete, da man byggede den østjyske mo-
torvej og dermed flyttede uddannelser og
arbejdspladser fra vest mod øst.
– vi står over for et øget trafikalt og logis-
tisk problem, som vi er nødt til at gøre no-
get ved. der er mange forskellige bud på,
hvordan det kan gøres, men hærvejsmo-
torvejen er i mine øjne den løsning, der
giver de bedste muligheder. En hærvejs-
motorvej er en forudsætning for fremtidig
vækst i Jylland. ikke bare for lEgo og for
region syddanmark, men også for virk-
somheder og beboere i region midt- og
nordjylland, siger Christian iversen.
fordeLe Ved HÆrVeJsMoTorVeJeN
• AflasterE45ogVejlefjord-broen, så der ikke er behov for nyfjordbro
• Merevejkapacitetforanlægs-kronerne, da prisen for en helt nymotorvejerdensamme,som det vil koste at udbygge E45tilseksspor
• Færretrafikgenervedanlæg-gelseafnymotorvejfremforudbygning
• NyevækstmulighederogbedresammenhængmellemØst-ogVestjylland
• BedresammenhængmedandrenyevejforbindelseriJylland og Tyskland
• Direktemotorvejsforbindelsetil den internationale lufthavn i Billund
Derarbejdesmedforskelligelinjeføringeriforholdtilenhær-vejsmotorvej.
Afhængigafdennevilennymo-torvejaflasteE45med8-15.000bileridøgnet.Prisenliggerskønsmæssigtmellem13og19mia. kr.
kilde: Cowi-rapporten for transportministeriet
"Vækst følger infra-strukturen, og derfor vil en ny Hærvejsmo-torvej ikke bare løse de trafikale udfordrin-ger. Den vil også skabe en mere balanceret vækst og understøtte bosætningen i områ-det."Christian iversen, koncerndirektør for Corporate Center i lEgo
side 12 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
fokus: inFrAsTrukTur
d obbelt så lang tid om at køre til og
fra jobbet. det kan blive resultatet
i fremtiden, hvis ikke man snart
forholder sig til den begyndende trængsel
over lillebælt. for det tager mange år fra
beslutningen om en ny bro er taget, til den
står færdig.
– trafikken på lillebæltsbroen fortsætter
med at stige, og allerede i 2025 vil en fjer-
dedel af trafikanterne opleve begyndende
trængsel. og når vi frem til 2040, vil vi
se betydelige problemer på forbindelsen,
hvis ikke den bliver udvidet, siger kris-
tian kolstrup, der er transportøkonom hos
Cowi.
kristian kolstrup har foretaget de finan-
sielle og samfundsøkonomiske beregnin-
ger, der ligger til grund for Cowis scree-
ningsrapport til transportministeriet om
en ekstra forbindelse over lillebælt.
– kritisk trængsel på lillebæltsbroen vil
betyde, at trafikanterne vil begynde at
vælge andre ruter – eller helt lade være
med at køre, og det går selvsagt ud over
pendlerne og dermed virksomhederne,
når det område, de skal tiltrække arbejds-
kraft fra, skrumper ind.
BRUG FOR EN BRO
trafikkEn på lillEBæltsBroEn øgEs år for år, og trængslEn på BroEn
vil mEd tidEn BlivE kritisk, hvis ikkE man griBEr ind i tidE.
Tekst: kirsten hansenFoto: hyldager fotografi
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 13
"Den billigste løsning vil koste omkring 6 mia. kr., hvorimod en Kattegatforbindelse er estimeret til minimum 150 mia. kr. Så man skal selvfølgelig se på, hvor man får størst værdi for pengene."
kristian kolstrup, transportøkonom hos Cowi
side 14 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
han mener, at selvom en ny forbindelse
over lillebælt ikke er påtrængende de
kommende år, så bør man se infrastruk-
turen som en helhed og tage en ny bro
med ind i overvejelserne allerede nu i
sammenhæng med en eventuel ny motor-
vejskorridor og en udvidelse af banefor-
bindelserne.
– man er nødt til at tænke i større sam-
menhænge og se på, hvordan en udvidel-
se af brokapaciteten kan spille sammen
med de øvrige tiltag, siger kristian kol-
strup, der i sin rapport har arbejdet med
fire forskellige alternativer til placering af
den nye bro.
Kattegat vs. Lillebælt
i forhold til en eventuel kattegatforbin-
delse nævner kristian kolstrup en række
fordele ved en udvidelse over lillebælt.
først og fremmest prisen.
– den billigste løsning vil koste omkring 6
mia. kr., hvorimod en kattegatforbindelse
er estimeret til minimum 150 mia. kr. så
man skal selvfølgelig se på, hvor man får
størst værdi for pengene. og hvis kapaci-
teten på en ny forbindelse over lillebælt
er stor nok, vil behovet for en kattegatfor-
bindelse naturligvis reduceres, påpeger
kristian koltrup.
han tilføjer, at man også bør overveje, at
et så dyrt projekt som kattegatforbindel-
sen naturligt vil trække ressourcer væk fra
andre initiativer.
– En anden afgørende forskel på de to
broer er, at trafikken mod tyskland og re-
sten af Europa jo ikke har meget at bruge
en kattegatforbindelse til. der er ingen
tvivl om, at der er brug for at investere
penge i infrastrukturen. men det er klart,
at inden man vælger en så dyr løsning
som kattegatforbindelsen, så er man er
nødt til at se på, hvad der samlet giver
størst gevinst.
TrafIk på LILLebÆLTsbroeN
TrafikkenpåLillebæltsbroenerfordobletfra1990til2009.Ca.60.000køretøjerpassererbroenpåetgennemsnitsdøgn.I2020viltalletvære81.000,ogi2040vildetstigetil116.000køretøjer.
kilder: haervejskomiteen.dk, Cowi a/s
"En anden afgørende forskel på de to broer er, at trafikken mod Tyskland og resten af Europa jo ikke har meget at bruge en Kattegatforbindelse til."kristian kolstrup, transportøkonom hos Cowi
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 23
fIre forbINdeLser TIL fYN
Lillebæltsbroernevilomfåårrammesafdagligesammenbruditrafikken,hvisderikkefindesenformforaflastningaf de to eksisterende. Mest sandsynligt er det at etablere en ny forbindelse mellemJyllandogFyn,oghererfiremuligheder i spil.
dyrest vil en nordlig forbindelse mel-lemBogenseogJuelsmindetilca.60mia.kr.være.Billigstealternativerenparallelforbindelse lige ved siden af ny Lillebæltsbro.DerudovererenbrosydomKoldingognordforFredericiaispil.Denbro,derbedstaflastertrængslenoverLillebælt-isamarbejdemedennymidtjyskmotorvej-vilfådesyddan-ske politikeres opbakning.
dEt nyE danmarks-kort?sEnEst i 2013 træffEr folkEtingEt BEslutning om nyE
milliard-invEstEringEr i infrastrukturEn og dErmEd også
om kommEndE motorvEJE, BroforBindElsEr og skinnEr.
r undt omkring i landet er slutspurten ved at blive sat ind for at køre egne trafika-
le projekter i stilling. den nyligt nedsatte dansk-tyske transportkommission fik
eksempelvis ved nedsættelsen besked på at have sine anbefalinger klar allerede
til næste år, så de kan komme i betragtning, når politikerne på Christiansborg senest i
2013 vælger mellem de mange løsningsmuligheder.
i region syddanmark har politikerne, erhvervslivet og kommunerne talt sig til enighed
om at prioriotere tre af de mest presserende problemer i trafikken: trængslen på E45 og
over lillebælt samt udbredelse af hurtige tog mellem de større danske byer og på sigt
også mod flensborg og hamborg. E45 skal aflastes af en ny midtjysk motorvej - popu-
lært kaldet hærvejsmotorvejen - men hvilken af de ni foreløbige forslag, der skal bakkes
op om, vil politikerne i region syddanmark først tage stilling til i samråd med kom-
munekontaktrådet, når der foreligger endelige beregninger af, hvilken der bedst løser
problemerne med trængsel. det samme gælder de fire mulige broløsninger.
Tekst: thomas laursenIllustration: helle koed paulsen
side 24 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
NY MIdTJYsk MoTorVeJ
E45,derløberfraVangenvedFrederikshavninordogtilFrøslevisyd,ervedatsandetilitrafik.VærstserdetudomkringTrekantområdet,hvorderalleredenuertrængselsproblemerispidsbelastningsperioderne.
DererbredpolitiskenighedombehovetforaflastningafE45,menikkehvilkenafdenimuligelinjeføringer.Dererhellerikketagetstillingtil,omeneventuelnymotorvejskalfortsætteheltmoddendansk-tyskegrænse.
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 25
TIMeModeLLeN
Timemodellenerenvisionomatnedbringerejsetidenpådevigtigstejernbanestrækninger–førsthovedbanengennemDanmark–derefterdevigtigstesidebanermodMidtjylland,modVestjyllandogmodTysklandvialandegrænsen.DetvilfårejsetidenmellemDanmarksstørstebyer,henholdsvisAalborg-Aarhus,Aarhus-OdensesamtOdense-Københavnnedtilca.entime.MedtidenerdetplanenatudvidemodellentilogsåatomfatteEsbjerg,HerningogFlensborg.
IfølgetrafikaftalenogNiras-rapportenfra2008vildetkosteca.35mia.kr.inkl.50-procent-tillæggetatelektrificerealleIC-togstrækningerogudskifteallesignalanlæg.Hertilkommernyeeldrevnetog.
side 26 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
FÆLLES OM NOGET – ELLER ALENE OM INGENTING
Tekst: sune faltherFoto/illustration: hyldager fotografi
ønskEt om En vEludByggEt infrastruktur i syddanmark
forEnEr politikErE på tværs af BådE partifarvEr og
rEgionalE og kommunalE grænsEr. altErnativEt Er
nEmlig ingEnting til allE.
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 27
"Vi står sammen om at få løst de vigtigste problemer i vores infrastruktur. Løsninger, der
ikke bare er til gavn for Region Syddanmark, men for hele Danmark."
anker Boye (s), borgmester i odense kommune
side 28 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
d e er partipolitisk uenige, har for-
skellige dagsordener og udfor-
dringer og ser mangt og meget fra
hvert deres ståsted.
men når det kommer til den trafikale in-
frastruktur i syddanmark, så smelter alle
partifarver, geografiske hensyn og admi-
nistrative opdelinger sammen i et bræn-
dende ønske: udvikling.
for selv om der er langt fra odense til
sønderborg, forskel på trafikken over vej-
lefjordbroen og viaduktvej i ølgod og i
antallet af passagerer i nebel-grisen og på
fredericia Banegård, så kan samtlige 22
kommuners førstemænd og region syd-
danmarks ditto stå sammen, når det gæl-
der trafikal udvikling.
her er det kun sammenhold, der tæller, og
logikken bag er besnærende enkel.
– man kan vælge at stå sammen og kæmpe
sammen om at skaffe noget til regionen
som helhed. Eller også kan man stå alene
og opnå lige nøjagtig ingenting, siger re-
gionsrådsformand Carl holst (v) og fort-
sætter:
– det er utrolig vigtigt, at vi sammen ska-
ber syddansk opbakning. der er så mange
interesser på spil, at hvis vi skal råbe
igennem alt det, så skal vi gøre det sam-
men og på samme tid – på tværs af alle
interesser.
Svære at komme udenom
der er rigeligt med erfaringer til at bakke
synspunktet op.
– ved det store forlig om infrastruktur i
januar 2009 fik vi i fællesskab gennemført
dobbeltspor på togstrækninger i sønder-
jylland, nedsættelsen af en dansk-tysk
"Pendlingen over græn-sen skal også tænkes ind. Mange tyskere pendler hertil hver dag. Der er den samme pendling her, som der er over Øresund."Egon fræhr (v), borgmester i vejen kommune
"Jeg forventer, at man lytter til os på Christiansborg. Det er der sund fornuft i."Egon fræhr (v), borgmester i vejen kommune
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 29
trafikkommission, en forlængelse af mo-
torvejen til Esbjerg havn, udvidelsen af
vejlefjordbroen og udbygning af motor-
vejen på vestfyn. Jeg er helt sikker på, at
vi ikke havde fået noget af det, uden den
fælles kamp, siger Carl holst.
synspunktet kræver ganske vist, at man
tilsidesætter næsetipsnære ønsker om
motorveje og omfartsveje i ens egen poli-
tiske baghave.
spørger man odenses borgmester anker
Boye (s), så nævner han gerne den fynske
motorvej som et oplagt sted til en trafik-
politisk forbedring – men den falder ind
i en remse bestående af et udbygget jern-
banenet med timedrift til Esbjerg, herning
og et stop i trekantområdet samt en hær-
vejsmotorvej.
for anker Boye er med på, at samarbejde
om trafikal infrastruktur er vejen frem.
– det er den måde, vi politisk skal arbejde
ude i provinsen. vi skal kunne se det i en
sammenhæng og i et nationalt perspektiv.
det viser, at vi trækker sammen i enighed,
og det giver medspil fra de andre aktører.
for det er en flot markering og en stærk
politisk tilkendegivelse, når 22 kommu-
ner og regionen er enige om samarbejdet.
det kan man ikke sidde overhørig på Chri-
stiansborg, mener anker Boye.
han pointerer, at enigheden ikke bare drejer
sig om at region syddanmark vil rage mere
til sig selv, men at det er løsninger, der bi-
drager positivt til hele landets udvikling.
– der er masser af ide i det, vi foreslår.
også i et nationalt perspektiv. de beslut-
ninger, der træffes i denne sag, vil med-
"Uden koordinering er der intet, der har stor chance for at blive vedtaget."Carl holst (v), regionsrådsformand i region syddanmark
side 30 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
føre meget store investeringer, som vil
låse os i 10-20 år. det er derfor vigtigt, at
vi ikke bringer os i en situation, hvor vi
trækker hele danmark skævt. det, vi fore-
slår, er til gavn for hele landet, siger anker
Boye, som også mener, der må være støtte
til ideen fra regionens tre naboer – sjæl-
land, midtjylland og tyskland.
Den optimale løsning
synspunkterne er ikke kun valide i oden-
se. i vejen, hvor den trafikale udfordring
er af en noget anden karakter end på midt-
fyn, har borgmester Egon fræhr (v) også
vidvinkel på sit trafikale udsyn.
- Jeg synes, vi formår at se tingene i det
brede perspektiv. Et godt eksempel på
det er min kollega i kolding, som siger,
at det ikke er en omfartsvej i hans nær-
område, der vil løse problemet for ham,
men derimod en hærvejsmotorvej et helt
andet sted. det helhedssyn har vi alle i re-
gionen, siger fræhr, der tillige er formand
for kommunekontaktrådet.
her har man drøftet de trafikale udfor-
dringer flere gange, og man er enig om tre
overordnede indsatser – hærvejsmotorve-
jen, øget kapacitet over fyn og hurtigere
og bedre togforbindelser. hertil kommer
en masse lokale ting, man kan debattere.
– vi står sammen om det og har én fælles
holdning. det er vigtigt. så er der en helt
masse derudover, som vi alle kæmper for
hver især i vores respektive kommuner.
men en omfartsvej, ny bro eller en forbin-
delse til en å kan jo alt sammen være lige-
gyldigt, hvis ikke det er koblet op på en
fælles infrastruktur, der sikrer den opti-
male løsning, siger Egon fræhr.
erHVerVsLIVeT bakker op
syddansk Mobilitetsråd, som består af repræsentanterfraerhvervslivet,inte-resseorganisationer,de22syddanskekommuner og region syddanmark, bakker fuldt og fast op om politikernes trehovedønsker:TilstrækkeligkapacitetoverLillebælt,ennymidtjyskmotorvejog udbredelse af Timemodellen for togdriftmellemdestørredanskebyertil også at omfatte Flensborg og på sigt hamborg.
"Vi må stå sammen om udviklingen af Syddanmark – så står vi stærkere."anker Boye (s), borgmester i odense kommune
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 31
"Folketinget skal ikke blot træffe valg mellem for-skellige bro- og motorvejsprojekter. Det bliver også et valg mellem at centralisere væksten i Aarhus og København eller at skabe balance, så hele landet kan skabe fremtidens vækst."Carl holst (v), regionsrådsformand i region syddanmark
"Det er vigtigt at træffe beslutningerne om milliard-investeringer i vores infrastruktur på baggrund af fakta og ikke på baggund af stemninger." Egon fræhr (v), borgmester i vejen kommune
side 32 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 33
h vad vil en fast forbindelse over
kattegat koste? knap 80 mia. kr.
forventes selve forbindelsen at
koste. det svarer til to broer af samme om-
fang som storebælt og femern Bælt. dertil
kommer landanlæg, som ikke er inklude-
ret i denne pris. disse forventes at koste
yderligere ca. 20 mia. kr.
så kontant får man svar, hvis man spørger
metropol danmark om, hvad det vil koste
at forbinde aarhus og københavn med en
fast forbindelse.
metropol danmark er en organisation,
der med egne ord består af ”en sammen-
slutning af politikere og interessenter fra
det private erhvervsliv”, som har en fast
kattegatforbindelse som mål. i realiteten
er der tale om en gruppe af personer, der
forsøger at påvirke den politiske stemning
til fordel for en kattegatforbindelse. altså
en lobby-virksomhed.
men det er ikke korrekt, når metropol
danmark hævder, at prisen for en fast for-
bindelse over kattegat kommer til at lande
på de 100 mia. kr.
Brian gardner mogensen, analysechef i
virksomheden grontmij, vurderer, at pri-
sen nærmere er 128 mia. kr. i de første
beregninger af anlægsomkostningerne til
en fast kattegatforbindelse fra 2008 er der
kun tillagt 25 pct. i reserve – men i dag
skal man ifølge ny anlægsbudgettering til-
lægge 50 pct. i de tidlige faser, siger han.
Brug pengene andetsteds
Brian gardner mogensen understreger, at
der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved de
beregninger og forudsætninger, der blev
lagt til grund, men at det bare en anden
måde, man regner på i dag med 50 pct. af
anlægsomkostningen i reserve.
– derfor er det reelle udgiftsbillede ved
en kattegatforbindelse i dag nærmere 128
mia. kr., og ikke de 101 mia. kr., vi nåede
frem til ved vores beregninger, siger han.
Budgettet skal altså opjusteres, men må-
ske burde andre konsekvenser af forbin-
delsen også kigges efter i sømmen.
folkene bag kattegatforbindelsen peger
på vækstpotentialet i projektet, men ole
kveiborg, seniorforsker ved dtu trans-
port, tror ikke, det kan opveje de store an-
lægsomkostninger.
- infrastruktur medfører i sig selv ikke
automatisk vækst. der er andre forudsæt-
ninger, der skal være på plads også, siger
han.
Bl.a. skal den nye infrastruktur være en
markant forskel fra den gamle. Eksempel-
vis hvis en ø får en fast forbindelse, eller
hvis en landevej bliver til en motorvej,
eller hvis to byer får en markant forbed-
ret forbindelse, så samhandlen kan blive
større. men det sker ikke i tilstrækkelig
grad over kattegat, vurderer ole kveiborg.
– de beregninger af vækstgevinster, jeg
har set, overbeviser mig ikke. kattegat-
forbindelsen forbinder to områder, hvor
grundlaget for en stor øget vækst eller
samhandel ikke er af et stort nok omfang.
derimod kan f.eks. femern Bælt være en
markant forandring, der vil forbinde øre-
stadsområdet med kontinentet – men den
effekt tvivler jeg mere på ved kattegatfor-
bindelsen, siger han.
i stedet foreslår ole kveiborg investerin-
gerne benyttet på at forbedre den eksiste-
rende infrastruktur.
– i et land som danmark, der allerede har
en høj infrastrukturel standard, er det
svært at finde markante forbedringer gen-
nem nyanlæg. skulle jeg prioritere indsat-
sen, ville jeg sætte ind der, hvor der er
størst trængsel. det er det, der begrænser
os mest nu. trekantområdet, hovedstads-
området, aalborg – der kunne man gøre
en forskel, siger ole kveiborg.
BErEgningsmEtodEn til dEn skitsErEdE kattEgatmodEl følgEr ikkE statEns
nyE anlægslov. mEn uansEt hvor dEn rEEllE pris landEr, vil dEn ikkE kunnE
tJEnEs hJEm i form af øgEt vækst, vurdErEr sEniorforskEr vEd dtu.
kattEgat-forBindElsEn kostEr mindst128 milliardEr
Tekst: sune faltherFoto: hyldager fotografi
side 34 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011
september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 35
f ranskmændene har haft dem i mange år. svenskerne er
i gang. og det samme er tyskerne, spanierne og itali-
enerne.
højhastighedstogene gør nu autobahn’en og autostrada’erne ran-
gen stridig i forhold til at komme hurtigt frem i Europa. men i
danmark må passagererne stadig bevæbne sig med tålmodighed,
når en køreledning i glostrup forsinker togtrafikken i hele landet.
sammen med den konstant øgede trængsel på vejene har det fået
danmark til at rutsje ned ad de lister fra World Economic forum
og Eu, som rangordner infrastrukturen i forskellige lande, så vi
nu ligger mellem plads 10 og 15 alt efter opgørelserne.
poul Bruun, vicedirektør i international transport danmark og
medlem af syddansk mobilitetsråd, mener, det vil koste både
vækst og arbejdspladser, hvis ikke den danske infrastruktur bli-
ver bragt på niveau med landene omkring os.
– det er simpelthen nødvendigt, at de høje lønomkostningsfor-
skelle kan opvejes af eksempelvis bedre mobilitet – ellers flytter
endnu mere produktion til udlandet, og så kan det jo i realiteten
være lige meget, som han udtrykker det.
poul Bruun er godt klar over, at der er tale om store investeringer
over mange år. derfor opfordrer han også til at handle proaktivt
ved også at arbejde med de forandringer, som ikke nødvendigvis
har med asfalt og jernbaneskinner at gøre.
– derfor er det også helt afgørende, at vi får lempet på de mange
regler og love, som hindrer en bedre udnyttelse af den eksiste-
rende infrastruktur, tilføjer han.
han ønsker bl.a. at påvirke tyskerne til at få åbnet op for, at man
kan køre videre ned over grænsen med modulvogntogene, og at
reglerne for søndags- og weekendkørselsforbud for lastbiler bli-
ver lempet.
– generelt bliver vi nødt til at få spredt trafikken mere ud over
alle døgnets 24 timer og ugens 7 dage, hvis vi skal opretholde en
effektiv mobilitet. transportvirksomheder, vareafsendere og
kommuner viser allerede vejen med aktuelle natkørselsprojekter
i region syddanmark, og vi forventer, at de mange positive erfa-
ringer med forsøgene vil sprede sig til hele landet, siger poul
Bruun.
NYT daNsk/TYsk saMarbeJde
Infrastrukturen–ogdeudfordringer,dererforbundetmedattransporterepassagereroggodspåvejeogskinner–standsersombekendtikkevedgrænsen.
Efterflereårstilløbhardennyedansk-tysketransportkom-missionnudrejettændingsnøglenogerklartilattagefatpåarbejdet.
Kommissionenbestårafrepræsentanterfradetolandeserhvervsliv,transportministeriersamtembedsmændfraslesvig-holsten og region syddanmark.
Kommissionenhartilopgaveatidentificereoganalysereudfordringernefordengrænseoverskridendetransportoginfrastruktur og vil også afgive sine anbefalinger for at for-bedretrafikkenpåbeggesiderafgrænsen–bådepåvejeogjernbaner.
Tekst: søren flottFoto: hyldager fotografi
mEns dEt mEstE af Europa kørEr på førstE klassE,
siddEr danmark stadig i BumlEtogEt, og dEt får
konsEkvEnsEr for BådE virksomhEdEr og arBEJdspladsEr.
daNMark ud på eT sIdespor
VIL du gerNe ModTage sYddaNMark Nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.
gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Herfinderdudenside,hvordukanmeldedigtil.
Ellersendensmstil1220medtekstenSNUNavnAdresseBy.
sorteret magasinpostid-nr. 42698