syddanmark nu nr. 15 extra

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: inFrAsTrukTur

Carl, Egon og ankEr kæmpEr skuldEr vEd

skuldEr for syddanskE trafikønskEr

/ 26

trEEnighEd

EXtra 04 / Blue Water vil have bedre veje

06 / infrastruktur

15 / syddanmark i tal

23 / ønskesedlen

26 / sammenhold du

30 / kattegatbro koster kassen

34 / danmarks deroute

side 2 | Syddanmark NU | EXtra | september 2011

EXtra / SEPTEMBER 2011regional udvikling i region syddanmark står bag magasinet syddanmark nu. Baggrunden for denne særudgave om infrastruktur er, at folketinget senest i 2013 beslutter sig for, hvilke nye broer, motorveje og jernbanestrækninger der skal investeres i frem mod 2050.

læs mErE på WWW.rEgionsyddanmark.dk/dEtgodEliv

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: inFrAsTrukTur

Carl, Egon og ankEr kæmpEr skuldEr vEd

skuldEr for syddanskE trafikønskEr

/ 26

trEEnighEd

EXtra 04 / Blue Water vil have bedre veje

06 / infrastruktur

15 / syddanmark i tal

23 / ønskesedlen

26 / sammenhold du

30 / kattegatbro koster kassen

34 / danmarks deroute

udgivElsE region syddanmark

damhaven 12

7100 vejle

rEdaktionsøren Braun (ansvarshavende redaktør)

thomas laursen (redaktør)

peter feldberg

rune stig mortensen

ole sønnichsen

lasse hyldager

skriBEntErole sønnichsen

sune falther

søren flott

kirsten hansen

dEsign & produktionmediegruppen as

fotohyldager fotografi

papir syddanmark nu er trykt på 135 gr. silk,

syddanmark i tal på 130 gr. sorperset og

omslag på 300 gr. silk.

oplag 9.500 stk.

i 2011 udkommer syddanmark nu i februar,

april, juni, august, oktober og december.

distriBution post danmark

forsidEEgon fræhr (v), anker Boye (s) og

Carl holst (v)

/ 26

/ 09

/ 34

/ 10

/ 12

issn 1903-7473

issn 1903-8445 (online version)

september 2011 | EXtra | Syddanmark NU | side 3

Idéer, rIs og ros har du gode idéer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

dEttEnummEr04/ Nye veje til vækst

Erhvervslivet mener, at investeringer

i bedre infrastruktur er altafgørende

for at skabe ny vækst.

06 / FOKUS: TrAFik

09/ Det kører ikke på skinner

togene skal køre hurtigere, hvis de

skal være et reelt alternativ til bilen.

10/ Helle for ny hærvejsmotorvej

En ny midtjysk motorvej vil skabe

mere balanceret vækst og bosætning

herhjemme, mener lEgo-direktør.

12/ Brug for en bro

trængselstider venter forude, hvis tra-

fikken fortsætter med at stige hen over

lillebælt. allerede i 2030 risikerer vi

daglige sammenbrud.

15 / SYDDANMARK I TAL: TrAFikAle konsekVenser

23/ Det nye Danmarkskort?

ni motorvejsforslag, fire broforbin-

delser og hurtigere tog. se dem her.

26/ Fælles fodslag

Enigheden blandt politikere og

erhvervslivet er afgørende, hvis

Christiansborg skal lytte til de syd-

danske trafikønsker.

32/ Kattegat koster mindst 128 mia.

En bro fra århus til sjælland kan

ikke tjenes hjem i form af øget

vækst, vurderer forsker ved dtu.

34/ Danmark ud på et sidespor

der skal investeres massivt, hvis vi

skal undgå at droppe ud af top 10

over lande med bedst infratruktur.

SYDDANMARK I TAL:15 / trafikalE konsEkvEnsEr En kattegatbro vil stort set ikke aflaste de stigende trængselsproble-

mer i region syddanmark, konkluderer grontmij a/s i ny rapport.

mange steder vil trafikken blive udsat for decideret sammenbrud,

hvis der ikke investeres i nye broer, veje og jernbaner.

FOKUS:06 / frEmtidEns infrastruktur senest i 2013 beslutter folketinget sig for omfattende investeringer i den

danske infrastruktur. øverst på listen over syddanske ønsker står en ny

lillebæltsforbindelse, ny midtjysk motorvej og hurtigere tog mellem de

større byer.

"Fremtidens investeringer i vores infrastruktur skal baseres på fakta og ikke lokale interesser. Kun på den måde får vi løst trængselsproblemerne og skabt vækst i hele landet." Carl holst (v), regionsrådsformand i region syddanmark


"Vi har en flåde på 700-750 biler. Ser vi bort fra de 125-150, der bruges til transport i Norden, skal resten af bilerne gennem den syddanske trafik og berøres af den nuværende situation." Carsten steffensen, direktør i Blue Water shipping

Tekst: sune faltherFoto: hyldager fotografi

NYE VEJE TIL VÆKSTBEdrE infrastruktur i rEgion syddanmark Er til gavn for

vækst og udvikling – for hElE landEt.

C arsten steffensen er direktør i

Blue Water shipping og chef for

en flåde på godt 700 lastbiler, som

fra flere stationer i danmark og udlandet

fordeler varer, halvfabrikata og råvarer.

han ved om nogen, hvor det trafikale dan-

markskort gør knuder.

– vi holder stille op og ned ad E45 i dag.

Jeg er ikke fem sekunder i tvivl om, at der

skal gøres noget ved det nu, siger han.

hos h. p. therkelsen a/s i padborg er

vicedirektør peter therkelsen enig. han

er i dag 4. generation i en vognmandsfor-

retning, der sidste år alene kørte 20 mio.

kilometer på Europas veje. En del af dem i

danmark, og peter therkelsen så gerne, at

det blev noget nemmere at komme rundt

på den danske asfalt.

– hele landet har brug for forbedret in-

frastruktur. det, vi lever under i dag, er

konsekvensen af et stort efterslæb gennem

mange år. det skal der gøres noget ved, si-

ger han.

– mit største ønske er et spor mere på beg-

ge sider hen over – og på begge sider af –

fyn. på længere sigt vil en hærvejsmotor-

vej betyde meget for erhvervsudviklingen,

og så er det vigtigt, man har tyskerne med

på ideen, siger peter therkelsen.

Carsten steffensen deler opfattelsen og ser

en hærvejsmotorvej som en vigtig del af

løsningen. den kunne tage turisttrykket af

E45 fra grænsen mod trekantområdet og

give nye muligheder for vækst ved trans-

port langs kysten. samtidig skal øvrige

muligheder udnyttes optimalt, eksempel-

vis vindmølletransport med skib og gods-

transport på bane.

– vi har fantastiske muligheder for at lave

transport herfra, vi har traditioner for det,

vi har store virksomheder. men vi skal stå

sammen om det og vælge de rigtige, stra-

tegiske knudepunkter. det nytter ikke no-

get, at der skal være vindmølleudskibning

i hver et sogn med en havn. der skal være

udsyn nok til, at vi ikke spænder ben for

de store sammenhænge, siger han.

Udvikler erhvervslivet

Erhvervslivet er ikke alene med ønsket om

en forbedret infrastruktur. region syd-

danmark og de 22 kommuner i regionen

deler den også – og det med god grund.

– produktion kræver infrastruktur. En

god infrastruktur gør det muligt for folk at

komme på arbejde og varer at blive fragtet

fra produktionen og ud til kunderne, siger

regionsdirektør mikkel hemmingsen.

han mener, at skitserne af fremtidens in-

frastruktur ligner et valg mellem at koble

københavn til århus og Europa – eller at

koble hele danmark til Europa.

– vil man fastholde en vækst i vestdan-

mark, skal den understøttes af infrastruk-

tur i form af gode veje, tog, lufthavn og

havne. på den måde kommer hele dan-

mark med, siger mikkel hemmingsen.


"Alle i Vestjylland ved, hvordan der i sommer-halvåret er proppet af turister fra grænsen til

Hvide Sande. Der er helt koloenormt mange biler."

Carsten steffensen, direktør i Blue Water shipping


fokus: inFrAsTrukTur


k lokken er 8.30, og speakeren i

radioavisen læser de samme ny-

heder op som for en halv time

og fem kilometer siden. Bilisterne rundt

om taler i mobiltelefoner – møder bliver

aflyst eller udsat, og frustrationer bliver

delt. i det sydgående spor holder det ene

lastvognstog efter det andet med varer til

verden, men hvornår de når frem til for-

brugerne, er der ingen, der ved. for mange

står valget mellem kø eller overfyldte tog

på skinner, der er ved at falde fra hinan-

den, men fælles for alle trafikanter er, at

de spilder deres tid.

det kunne lyde som en morgen på vejene

omkring københavn, men faktisk er det

sådan, fremtiden vil forme sig for bili-

ster, lastbilschauffører og togpassagerer

i fremtiden i syddanmark, hvis ikke der

investeres i broer, veje og jernbaneskinner

meget snart.

for der er ikke tale om fjern fremtid. Be-

regninger fra vejdirektoratet viser, at det

for alvor vil begynde at sande til på E45 i

2020, og derefter vil det kun blive værre.

strækningerne med kritisk trængsel vil

blive længere og længere, og gennemsnits-

hastigheden i myldretiden vil falde stødt

fra 99 kilometer i timen i 2020 til blot 29

kilometer i timen i 2050.

60 pct. af eksporten

Ét er, at pendlere og almindelige trafikanter

får grå hår af køkørsel – men trængslen på

vejene går også ud over hele danmarks eks-

port. ikke mindre end 60 pct. af de varer,

der bringes ud i verden med lastbiler, pas-

serer broer og veje i region syddanmark.

– Bedre, mere effektiv og billigere trans-

port og mobilitet af personer og af varer er

simpelthen afgørende for, at vi regionalt

og nationalt ikke bliver koblet endnu mere

af den internationale konkurrence om ar-

bejdskraft og varer, siger poul Bruun, der

er vicedirektør i international transport

danmark og medlem af syddansk mobi-

litetsråd.

for ham har infrastrukturen afgørende be-

tydning for danmarks fremtid – bl.a. fordi

effektiv transport kan være med til at gøre

danske varer billigere.

– vi må have endnu mere fokus på den

enorme betydning, som en effektiv og smi-

dig mobilitet har for at genskabe væksten i

samfundet og for at sikre, at danmark – og

også de forskellige regioner i danmark –

får del i væksten fremover.

Trafik i Danmark = politik

men om det er udvikling, vækst og arbejds-

pladser, der har højeste prioritet, når pen-

gene til investeringer i fremtidens infra-

kilomEtEr i timEn…… BlivEr hvErdagsBillEdEt på E45 i frEmtidEn, hvis ikkE dEr

gørEs nogEt vEd trængslEn. dEt vil få mærkBarE konsE-

kvEnsEr for En stor dEl af dEn danskE Eksport og udviklin-

gEn i syddanmark.

29Tekst: søren flottFoto: hyldager fotografi


struktur skal deles ud, er ikke altid lige til

at gennemskue, mener henrik harder, der

er trafikforsker ved aalborg universitet.

– når man træffer beslutninger om trafik i

danmark, handler det ikke nødvendigvis

om de bedste løsninger, men om at lave

de vedtagelser, der skaber mindst muligt

politisk modstand, forklarer han, der ofte

kritiserer politikerne for ikke at fokusere

på de mere langsigtede trafikale investe-

ringer og dermed få sat disse ind i en stør-

re sammenhæng.

derfor opfordrer man også fra region

syddanmarks side til at slå koldt vand i

blodet, inden man begynder at bruge løs

af skattekronerne. såvel de lokale borg-

mestre som medlemmerne af regionsrådet

lægger vægt på, at man ud fra faglige krite-

rier undersøger, hvordan man kan få flest

mulige trafikale forbedringer for pengene.

henrik harder fra aalborg universitet

mener, at kigger man kortsigtet på proble-

merne i østjylland og netop fokuserer på

de trafikfaglige argumenter for, hvad der

vil gavne trafikken mest, så giver det bedst

mening at satse på vejdirektoratets forslag

om at bygge en ekstra forbindelse over lil-

lebælt.

Lillebælt, E45 og Timemodellen

netop en lillebæltsbro, som kan aflaste

den nuværende motorvejsforbindelse, er

første del af den tretrinsraket, som region

syddanmark sammen med de 22 kommu-

ner i regionens område foreslår.

derudover er raketten ladet med en ny

midtjysk motorvej og en støtte til time-

modellen for jernbanen, som også bør

kobles på hamborg og Centraleuropa.

– de seneste 5-10 år har vi jo virkelig op-

levet, hvor sårbare vi er blevet med vores

nuværende ét-strengede "det store motor-

vejs-h", og vi oplever alt for tit, at trafik-

ken sander til på både veje og jernbaner

med alt for megen spildtid for passagerer

og virksomheder. det koster mange penge

– og det går også rigtig meget ud over sam-

menhængskraften i danmark og mellem

danmark og udlandet, siger vicedirektør

poul Bruun fra international transport

danmark.

Internationalt, nationalt og regionalt

ideen med en ny bro over lillebælt, en

ny midtjysk motorvej og flere byer i ti-

memodellen er tænkt som en løsning, der

skal give så mange fordele som muligt for

pengene.

internationalt set er hurtig adgang for

danske varer til hamborg og ikke mindst

den tyske millionbys gigantiske havn af

afgørende betydning for vores eksport og

dermed også for udvikling, vækst og ar-

bejdspladser i både region syddanmark

og danmark som helhed.

samtidig vil investeringer i infrastruk-

turen på fyn og i syd- og sønderjylland

naturligvis også gavne i en region, hvor en

stor del af befolkningen bor i yderområ-

der.

– kan man tilbyde folk det gode liv med

naturlige omgivelser, fine boliger og god

service, så er villigheden til at pendle

stor, forklarer hans skifter andersen, som

er ekspert i bosætning ved statens Bygge-

forskningsinstitut.

derfor kan investeringer i infrastrukturen

også være med til at holde på befolknin-

gen og tiltrække nye borgere, hvis veje og

jernbaner gør det nemt at komme til og fra

arbejde i området.

Hvad nu Christiansborg?

region syddanmark og de 22 kommuner i

området er enige om, at man bør investere

de mange milliarder, hvor de har størst

effekt; altså, hvor flest udfordringer løses

med det beløb, der er til rådighed. svaret

på det spørgsmål er imidlertid ikke op til

hverken borgmestre eller regionspoliti-

kere. hverken i region syddanmark eller

andre steder rundt om i landet.

dermed ligger beslutningen hos politiker-

ne på Christiansborg, der må gøre op med

sig selv, hvordan de får løst så mange pro-

blemer som muligt med den pose penge,

der er til rådighed.

– Jeg mener, region syddanmark har nog-

le fuldt berettigede politiske krav til nye

infrastrukturinvesteringer, som også kan

være med til at skabe økonomisk udvik-

ling, samtidig med at man løser trafikale

problemer. så spørgsmålet er, hvordan

man vil binde danmark sammen: handler

det om de to største byer via kattegat, eller

vil man lægge investeringer i andre områ-

der også, siger trafikforsker henrik har-

der.

"Hvem tror egentlig på, at vi kommer til at køre i benzin-biler på sigt? Vi er nødt til at få udvik-let den kollektive trafik nu."susanne krawack, direktør i trekantområdet danmark



d er er gang i den i Esbjerg. maski-

nerne arbejder, og der er hektisk

trafik på havnen, som nu skal ud-

vides for 500 mio. kr. hvert år håndteres

omkring fire mio. tons gods her på Esbjerg

havn via store containerskibe og tonstun-

ge lastbiler. men godstogene glimrer ved

deres fravær. Endnu er det nemlig ikke

politisk vedtaget, at danmarks arealmæs-

sigt største havn skal have en godsbane.

– den intermodale transport, altså kombi-

nationen af sø, vej og bane, skal bare funge-

re i en så stor og velfungerende havn som

vores, mener havnedirektør ole ingrisch.

han understreger, at der hver dag trans-

porteres store mængder af transitgods til

og fra både sverige og tyskland, som i

stedet for at belaste vejene, burde køre på

skinner.

– Jo længere godset skal fragtes, jo mere

økonomisk er det at transportere det med

tog. og så ved vi jo alle sammen godt, at

banetransporten er langt bedre for miljøet,

påpeger ole ingrisch.

Langt mellem togene i syd

nøjagtig samme argument kan man bruge

om persontransporten. politikerne gør det

i hvert fald flittigt, når de gang på gang

tog Er Et godt altErnativ, hvis man vil flyttE trafikkEn væk fra dE BElastEdE vEJE.

i forhold til andrE transportformEr Er dEt også BådE økonomisk og milJøvEnligt.

mEn mulighEdErnE skal værE dEr, før vi kan BrugE dEm.

dEt kørEr ikkE på skinnEr i syddanmark

opfordrer danskerne til at bruge den kol-

lektive trafik. men skal vi det, skal grund-

laget også være i orden, mener susanne

krawack, som er direktør i trekantområ-

det danmark.

– al togtrafik planlægges i dag med ud-

gangspunkt i københavn. lige så snart du

drejer fra ved kolding, vil du opleve, at

der er langt færre afgange. til gengæld er

der mange skift og lange ventetider, og på

mange strækninger kører der kun tog hver

anden time.

hun kender godt argumentet for dette:

færre passagerer. men den køber hun

ikke.

– måske skyldes det, at der kun er halvt

så mange tog? det er jo den evige diskus-

sion om hønen og ægget. i stedet for kun

at bygge ud dér, hvor togene kører i for-

vejen, skulle vi måske prøve at skabe et

ordentligt grundlag andre steder også. da

man satte flere tog ind mellem kolding

og vejle for nogle år siden, viste det sig

jo hurtigt, at det gav flere passagerer. man

kunne jo gøre det på forsøgsbasis gennem

nogle år – det ville da alt andet lige være

en billigere løsning at køre flere tog på de

skinner, vi har i forvejen, end at bygge

store, nye broer.

Mere grænseoverskridende trafik, tak

i visionen for timemodellen hedder det,

at Esbjerg, herning og flensborg med ti-

den skal kobles på, så rejsetiden bliver

reduceret.

susanne krawack mener, at man også bør

kigge grundigt på forbindelserne via ham-

burg til Europas højhastighedsnet også.

– forbindelserne ned over grænsen er rin-

ge. og det til trods for, at det burde være

en grundstamme i togtrafikken. vi vil ger-

ne udbygge relationerne med tyskland, og

jo lettere det er at komme frem og tilbage,

jo mere tilbøjelige er vi også til at dyrke

dette samarbejde, siger susanne krawack.

Et hurtigt opslag i dsB’s rejseplan afslø-

rer, at der kan være noget om snakken. på

en helt almindelig hverdag går der kun to

direkte tog mellem vejle og flensborg.

– politikerne vil gerne have flyttet trafik

fra vejene og have flere til at benytte den

kollektive trafik, men det er altså svært,

når der ikke bliver investeret i togene. for

hvem tror egentlig på, at vi kommer til at

køre i benzinbiler på sigt? vi er nødt til at

få udviklet den kollektive trafik nu.

Tekst: kirsten hansenFoto: hyldager fotografi



HeLLe for NY HÆrVeJs- MoTorVeJvirksomhEdEr får sværErE og sværErE vEd at tiltrækkE

kompEtEnt arBEJdskraft, i takt mEd at trafikkEn tagEr til på

landEts vEJE. En ny motorvEJ vEst for E45 Er BEdstE løsning på

proBlEmErnE, mEnEr lEgo-dirEktør.


"En hærvejsmotorvej er en forudsætning for fremti-dig vækst i Jylland. Ikke bare for LEGO og for Region Syddanmark, men også for virksomheder og beboere i Region Midt- og Nordjylland."Christian iversen, koncerndirektør for Corporate Center i lEgo


h ver dag møder ca. 3.000 ansatte

op på ét af lEgo-koncernens

kontorer i Billund. En stor del af

dem kommer udenbys fra. de fleste i bil.

de ansatte er virksomhedens vigtigste ak-

tiv, men hos lEgo, verdens fjerdestørste

legetøjsproducent, frygter man, at det vil

blive sværere og sværere at tiltrække de

dygtige medarbejdere, hvis ikke de infra-

strukturelle problemer i Jylland bliver løst.

– de trafikale problemer er et faktum, og

ifølge prognoserne bliver det bare værre

og værre i årene fremover. det vil isolere

virksomhederne, fordi arbejdskraften flyt-

ter væk fra området. så hvis vi vil skabe

bedre vilkår for erhvervslivet, så skal vi

have udvidet motorvejsnettet inden for

de næste 10-15 år, siger Christian iversen,

koncerndirektør for Corporate Center i

lEgo.

Christian iversen mener, at løsningen er

en ny motorvej langs den gamle hærvej,

og dén forbindelse kæmper han nu for

som formand for hærvejskomitéen.

– En hærvejsmotorvej er den økonomisk

bedste løsning, som giver mest vej for

pengene. prisen er den samme, som hvis

man vælger at udvide den eksisterende

motorvej til seks spor, men gevinsterne er

langt større, påpeger han.

Vækst i hele Jylland

En ny motorvej vil skabe en bedre forbin-

delse fra nord til syd og ud i Europa samt

til den internationale lufthavn i Billund.

og derudover vil en ny motorvej redu-

cere behovet for en ny vejlefjordbro. man

kommer næppe uden om at udvide E45

til seks spor hele vejen fra randers til ha-

derslev, men med hærvejsløsningen kan

man dels brede trafikken ud, dels undgå

årelange kødannelser på E45.

– vækst følger infrastrukturen, og derfor

vil en ny hærvejsmotorvej ikke bare løse

de trafikale udfordringer. den vil også

skabe en mere balanceret vækst og under-

støtte bosætningen i området, mener lE-

go-direktøren og peger på, at det samme

skete, da man byggede den østjyske mo-

torvej og dermed flyttede uddannelser og

arbejdspladser fra vest mod øst.

– vi står over for et øget trafikalt og logis-

tisk problem, som vi er nødt til at gøre no-

get ved. der er mange forskellige bud på,

hvordan det kan gøres, men hærvejsmo-

torvejen er i mine øjne den løsning, der

giver de bedste muligheder. En hærvejs-

motorvej er en forudsætning for fremtidig

vækst i Jylland. ikke bare for lEgo og for

region syddanmark, men også for virk-

somheder og beboere i region midt- og

nordjylland, siger Christian iversen.

fordeLe Ved HÆrVeJsMoTorVeJeN

• AflasterE45ogVejlefjord-broen, så der ikke er behov for nyfjordbro

• Merevejkapacitetforanlægs-kronerne, da prisen for en helt nymotorvejerdensamme,som det vil koste at udbygge E45tilseksspor

• Færretrafikgenervedanlæg-gelseafnymotorvejfremforudbygning

• NyevækstmulighederogbedresammenhængmellemØst-ogVestjylland

• BedresammenhængmedandrenyevejforbindelseriJylland og Tyskland

• Direktemotorvejsforbindelsetil den internationale lufthavn i Billund

Derarbejdesmedforskelligelinjeføringeriforholdtilenhær-vejsmotorvej.

Afhængigafdennevilennymo-torvejaflasteE45med8-15.000bileridøgnet.Prisenliggerskønsmæssigtmellem13og19mia. kr.

kilde: Cowi-rapporten for transportministeriet

"Vækst følger infra-strukturen, og derfor vil en ny Hærvejsmo-torvej ikke bare løse de trafikale udfordrin-ger. Den vil også skabe en mere balanceret vækst og understøtte bosætningen i områ-det."Christian iversen, koncerndirektør for Corporate Center i lEgo



d obbelt så lang tid om at køre til og

fra jobbet. det kan blive resultatet

i fremtiden, hvis ikke man snart

forholder sig til den begyndende trængsel

over lillebælt. for det tager mange år fra

beslutningen om en ny bro er taget, til den

står færdig.

– trafikken på lillebæltsbroen fortsætter

med at stige, og allerede i 2025 vil en fjer-

dedel af trafikanterne opleve begyndende

trængsel. og når vi frem til 2040, vil vi

se betydelige problemer på forbindelsen,

hvis ikke den bliver udvidet, siger kris-

tian kolstrup, der er transportøkonom hos

Cowi.

kristian kolstrup har foretaget de finan-

sielle og samfundsøkonomiske beregnin-

ger, der ligger til grund for Cowis scree-

ningsrapport til transportministeriet om

en ekstra forbindelse over lillebælt.

– kritisk trængsel på lillebæltsbroen vil

betyde, at trafikanterne vil begynde at

vælge andre ruter – eller helt lade være

med at køre, og det går selvsagt ud over

pendlerne og dermed virksomhederne,

når det område, de skal tiltrække arbejds-

kraft fra, skrumper ind.

BRUG FOR EN BRO

trafikkEn på lillEBæltsBroEn øgEs år for år, og trængslEn på BroEn

vil mEd tidEn BlivE kritisk, hvis ikkE man griBEr ind i tidE.



"Den billigste løsning vil koste omkring 6 mia. kr., hvorimod en Kattegatforbindelse er estimeret til minimum 150 mia. kr. Så man skal selvfølgelig se på, hvor man får størst værdi for pengene."

kristian kolstrup, transportøkonom hos Cowi


han mener, at selvom en ny forbindelse

over lillebælt ikke er påtrængende de

kommende år, så bør man se infrastruk-

turen som en helhed og tage en ny bro

med ind i overvejelserne allerede nu i

sammenhæng med en eventuel ny motor-

vejskorridor og en udvidelse af banefor-

bindelserne.

– man er nødt til at tænke i større sam-

menhænge og se på, hvordan en udvidel-

se af brokapaciteten kan spille sammen

med de øvrige tiltag, siger kristian kol-

strup, der i sin rapport har arbejdet med

fire forskellige alternativer til placering af

den nye bro.

Kattegat vs. Lillebælt

i forhold til en eventuel kattegatforbin-

delse nævner kristian kolstrup en række

fordele ved en udvidelse over lillebælt.

først og fremmest prisen.

– den billigste løsning vil koste omkring 6

mia. kr., hvorimod en kattegatforbindelse

er estimeret til minimum 150 mia. kr. så

man skal selvfølgelig se på, hvor man får

størst værdi for pengene. og hvis kapaci-

teten på en ny forbindelse over lillebælt

er stor nok, vil behovet for en kattegatfor-

bindelse naturligvis reduceres, påpeger

kristian koltrup.

han tilføjer, at man også bør overveje, at

et så dyrt projekt som kattegatforbindel-

sen naturligt vil trække ressourcer væk fra

andre initiativer.

– En anden afgørende forskel på de to

broer er, at trafikken mod tyskland og re-

sten af Europa jo ikke har meget at bruge

en kattegatforbindelse til. der er ingen

tvivl om, at der er brug for at investere

penge i infrastrukturen. men det er klart,

at inden man vælger en så dyr løsning

som kattegatforbindelsen, så er man er

nødt til at se på, hvad der samlet giver

størst gevinst.

TrafIk på LILLebÆLTsbroeN

TrafikkenpåLillebæltsbroenerfordobletfra1990til2009.Ca.60.000køretøjerpassererbroenpåetgennemsnitsdøgn.I2020viltalletvære81.000,ogi2040vildetstigetil116.000køretøjer.

kilder: haervejskomiteen.dk, Cowi a/s

"En anden afgørende forskel på de to broer er, at trafikken mod Tyskland og resten af Europa jo ikke har meget at bruge en Kattegatforbindelse til."kristian kolstrup, transportøkonom hos Cowi


fIre forbINdeLser TIL fYN

Lillebæltsbroernevilomfåårrammesafdagligesammenbruditrafikken,hvisderikkefindesenformforaflastningaf de to eksisterende. Mest sandsynligt er det at etablere en ny forbindelse mellemJyllandogFyn,oghererfiremuligheder i spil.

dyrest vil en nordlig forbindelse mel-lemBogenseogJuelsmindetilca.60mia.kr.være.Billigstealternativerenparallelforbindelse lige ved siden af ny Lillebæltsbro.DerudovererenbrosydomKoldingognordforFredericiaispil.Denbro,derbedstaflastertrængslenoverLillebælt-isamarbejdemedennymidtjyskmotorvej-vilfådesyddan-ske politikeres opbakning.

dEt nyE danmarks-kort?sEnEst i 2013 træffEr folkEtingEt BEslutning om nyE

milliard-invEstEringEr i infrastrukturEn og dErmEd også

om kommEndE motorvEJE, BroforBindElsEr og skinnEr.

r undt omkring i landet er slutspurten ved at blive sat ind for at køre egne trafika-

le projekter i stilling. den nyligt nedsatte dansk-tyske transportkommission fik

eksempelvis ved nedsættelsen besked på at have sine anbefalinger klar allerede

til næste år, så de kan komme i betragtning, når politikerne på Christiansborg senest i

2013 vælger mellem de mange løsningsmuligheder.

i region syddanmark har politikerne, erhvervslivet og kommunerne talt sig til enighed

om at prioriotere tre af de mest presserende problemer i trafikken: trængslen på E45 og

over lillebælt samt udbredelse af hurtige tog mellem de større danske byer og på sigt

også mod flensborg og hamborg. E45 skal aflastes af en ny midtjysk motorvej - popu-

lært kaldet hærvejsmotorvejen - men hvilken af de ni foreløbige forslag, der skal bakkes

op om, vil politikerne i region syddanmark først tage stilling til i samråd med kom-

munekontaktrådet, når der foreligger endelige beregninger af, hvilken der bedst løser

problemerne med trængsel. det samme gælder de fire mulige broløsninger.

Tekst: thomas laursenIllustration: helle koed paulsen


NY MIdTJYsk MoTorVeJ

E45,derløberfraVangenvedFrederikshavninordogtilFrøslevisyd,ervedatsandetilitrafik.VærstserdetudomkringTrekantområdet,hvorderalleredenuertrængselsproblemerispidsbelastningsperioderne.

DererbredpolitiskenighedombehovetforaflastningafE45,menikkehvilkenafdenimuligelinjeføringer.Dererhellerikketagetstillingtil,omeneventuelnymotorvejskalfortsætteheltmoddendansk-tyskegrænse.


TIMeModeLLeN

Timemodellenerenvisionomatnedbringerejsetidenpådevigtigstejernbanestrækninger–førsthovedbanengennemDanmark–derefterdevigtigstesidebanermodMidtjylland,modVestjyllandogmodTysklandvialandegrænsen.DetvilfårejsetidenmellemDanmarksstørstebyer,henholdsvisAalborg-Aarhus,Aarhus-OdensesamtOdense-Københavnnedtilca.entime.MedtidenerdetplanenatudvidemodellentilogsåatomfatteEsbjerg,HerningogFlensborg.

IfølgetrafikaftalenogNiras-rapportenfra2008vildetkosteca.35mia.kr.inkl.50-procent-tillæggetatelektrificerealleIC-togstrækningerogudskifteallesignalanlæg.Hertilkommernyeeldrevnetog.


FÆLLES OM NOGET – ELLER ALENE OM INGENTING

Tekst: sune faltherFoto/illustration: hyldager fotografi

ønskEt om En vEludByggEt infrastruktur i syddanmark

forEnEr politikErE på tværs af BådE partifarvEr og

rEgionalE og kommunalE grænsEr. altErnativEt Er

nEmlig ingEnting til allE.


"Vi står sammen om at få løst de vigtigste problemer i vores infrastruktur. Løsninger, der

ikke bare er til gavn for Region Syddanmark, men for hele Danmark."

anker Boye (s), borgmester i odense kommune


d e er partipolitisk uenige, har for-

skellige dagsordener og udfor-

dringer og ser mangt og meget fra

hvert deres ståsted.

men når det kommer til den trafikale in-

frastruktur i syddanmark, så smelter alle

partifarver, geografiske hensyn og admi-

nistrative opdelinger sammen i et bræn-

dende ønske: udvikling.

for selv om der er langt fra odense til

sønderborg, forskel på trafikken over vej-

lefjordbroen og viaduktvej i ølgod og i

antallet af passagerer i nebel-grisen og på

fredericia Banegård, så kan samtlige 22

kommuners førstemænd og region syd-

danmarks ditto stå sammen, når det gæl-

der trafikal udvikling.

her er det kun sammenhold, der tæller, og

logikken bag er besnærende enkel.

– man kan vælge at stå sammen og kæmpe

sammen om at skaffe noget til regionen

som helhed. Eller også kan man stå alene

og opnå lige nøjagtig ingenting, siger re-

gionsrådsformand Carl holst (v) og fort-

sætter:

– det er utrolig vigtigt, at vi sammen ska-

ber syddansk opbakning. der er så mange

interesser på spil, at hvis vi skal råbe

igennem alt det, så skal vi gøre det sam-

men og på samme tid – på tværs af alle

interesser.

Svære at komme udenom

der er rigeligt med erfaringer til at bakke

synspunktet op.

– ved det store forlig om infrastruktur i

januar 2009 fik vi i fællesskab gennemført

dobbeltspor på togstrækninger i sønder-

jylland, nedsættelsen af en dansk-tysk

"Pendlingen over græn-sen skal også tænkes ind. Mange tyskere pendler hertil hver dag. Der er den samme pendling her, som der er over Øresund."Egon fræhr (v), borgmester i vejen kommune

"Jeg forventer, at man lytter til os på Christiansborg. Det er der sund fornuft i."Egon fræhr (v), borgmester i vejen kommune


trafikkommission, en forlængelse af mo-

torvejen til Esbjerg havn, udvidelsen af

vejlefjordbroen og udbygning af motor-

vejen på vestfyn. Jeg er helt sikker på, at

vi ikke havde fået noget af det, uden den

fælles kamp, siger Carl holst.

synspunktet kræver ganske vist, at man

tilsidesætter næsetipsnære ønsker om

motorveje og omfartsveje i ens egen poli-

tiske baghave.

spørger man odenses borgmester anker

Boye (s), så nævner han gerne den fynske

motorvej som et oplagt sted til en trafik-

politisk forbedring – men den falder ind

i en remse bestående af et udbygget jern-

banenet med timedrift til Esbjerg, herning

og et stop i trekantområdet samt en hær-

vejsmotorvej.

for anker Boye er med på, at samarbejde

om trafikal infrastruktur er vejen frem.

– det er den måde, vi politisk skal arbejde

ude i provinsen. vi skal kunne se det i en

sammenhæng og i et nationalt perspektiv.

det viser, at vi trækker sammen i enighed,

og det giver medspil fra de andre aktører.

for det er en flot markering og en stærk

politisk tilkendegivelse, når 22 kommu-

ner og regionen er enige om samarbejdet.

det kan man ikke sidde overhørig på Chri-

stiansborg, mener anker Boye.

han pointerer, at enigheden ikke bare drejer

sig om at region syddanmark vil rage mere

til sig selv, men at det er løsninger, der bi-

drager positivt til hele landets udvikling.

– der er masser af ide i det, vi foreslår.

også i et nationalt perspektiv. de beslut-

ninger, der træffes i denne sag, vil med-

"Uden koordinering er der intet, der har stor chance for at blive vedtaget."Carl holst (v), regionsrådsformand i region syddanmark


føre meget store investeringer, som vil

låse os i 10-20 år. det er derfor vigtigt, at

vi ikke bringer os i en situation, hvor vi

trækker hele danmark skævt. det, vi fore-

slår, er til gavn for hele landet, siger anker

Boye, som også mener, der må være støtte

til ideen fra regionens tre naboer – sjæl-

land, midtjylland og tyskland.

Den optimale løsning

synspunkterne er ikke kun valide i oden-

se. i vejen, hvor den trafikale udfordring

er af en noget anden karakter end på midt-

fyn, har borgmester Egon fræhr (v) også

vidvinkel på sit trafikale udsyn.

- Jeg synes, vi formår at se tingene i det

brede perspektiv. Et godt eksempel på

det er min kollega i kolding, som siger,

at det ikke er en omfartsvej i hans nær-

område, der vil løse problemet for ham,

men derimod en hærvejsmotorvej et helt

andet sted. det helhedssyn har vi alle i re-

gionen, siger fræhr, der tillige er formand

for kommunekontaktrådet.

her har man drøftet de trafikale udfor-

dringer flere gange, og man er enig om tre

overordnede indsatser – hærvejsmotorve-

jen, øget kapacitet over fyn og hurtigere

og bedre togforbindelser. hertil kommer

en masse lokale ting, man kan debattere.

– vi står sammen om det og har én fælles

holdning. det er vigtigt. så er der en helt

masse derudover, som vi alle kæmper for

hver især i vores respektive kommuner.

men en omfartsvej, ny bro eller en forbin-

delse til en å kan jo alt sammen være lige-

gyldigt, hvis ikke det er koblet op på en

fælles infrastruktur, der sikrer den opti-

male løsning, siger Egon fræhr.

erHVerVsLIVeT bakker op

syddansk Mobilitetsråd, som består af repræsentanterfraerhvervslivet,inte-resseorganisationer,de22syddanskekommuner og region syddanmark, bakker fuldt og fast op om politikernes trehovedønsker:TilstrækkeligkapacitetoverLillebælt,ennymidtjyskmotorvejog udbredelse af Timemodellen for togdriftmellemdestørredanskebyertil også at omfatte Flensborg og på sigt hamborg.

"Vi må stå sammen om udviklingen af Syddanmark – så står vi stærkere."anker Boye (s), borgmester i odense kommune


"Folketinget skal ikke blot træffe valg mellem for-skellige bro- og motorvejsprojekter. Det bliver også et valg mellem at centralisere væksten i Aarhus og København eller at skabe balance, så hele landet kan skabe fremtidens vækst."Carl holst (v), regionsrådsformand i region syddanmark

"Det er vigtigt at træffe beslutningerne om milliard-investeringer i vores infrastruktur på baggrund af fakta og ikke på baggund af stemninger." Egon fræhr (v), borgmester i vejen kommune



h vad vil en fast forbindelse over

kattegat koste? knap 80 mia. kr.

forventes selve forbindelsen at

koste. det svarer til to broer af samme om-

fang som storebælt og femern Bælt. dertil

kommer landanlæg, som ikke er inklude-

ret i denne pris. disse forventes at koste

yderligere ca. 20 mia. kr.

så kontant får man svar, hvis man spørger

metropol danmark om, hvad det vil koste

at forbinde aarhus og københavn med en

fast forbindelse.

metropol danmark er en organisation,

der med egne ord består af ”en sammen-

slutning af politikere og interessenter fra

det private erhvervsliv”, som har en fast

kattegatforbindelse som mål. i realiteten

er der tale om en gruppe af personer, der

forsøger at påvirke den politiske stemning

til fordel for en kattegatforbindelse. altså

en lobby-virksomhed.

men det er ikke korrekt, når metropol

danmark hævder, at prisen for en fast for-

bindelse over kattegat kommer til at lande

på de 100 mia. kr.

Brian gardner mogensen, analysechef i

virksomheden grontmij, vurderer, at pri-

sen nærmere er 128 mia. kr. i de første

beregninger af anlægsomkostningerne til

en fast kattegatforbindelse fra 2008 er der

kun tillagt 25 pct. i reserve – men i dag

skal man ifølge ny anlægsbudgettering til-

lægge 50 pct. i de tidlige faser, siger han.

Brug pengene andetsteds

Brian gardner mogensen understreger, at

der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved de

beregninger og forudsætninger, der blev

lagt til grund, men at det bare en anden

måde, man regner på i dag med 50 pct. af

anlægsomkostningen i reserve.

– derfor er det reelle udgiftsbillede ved

en kattegatforbindelse i dag nærmere 128

mia. kr., og ikke de 101 mia. kr., vi nåede

frem til ved vores beregninger, siger han.

Budgettet skal altså opjusteres, men må-

ske burde andre konsekvenser af forbin-

delsen også kigges efter i sømmen.

folkene bag kattegatforbindelsen peger

på vækstpotentialet i projektet, men ole

kveiborg, seniorforsker ved dtu trans-

port, tror ikke, det kan opveje de store an-

lægsomkostninger.

- infrastruktur medfører i sig selv ikke

automatisk vækst. der er andre forudsæt-

ninger, der skal være på plads også, siger

han.

Bl.a. skal den nye infrastruktur være en

markant forskel fra den gamle. Eksempel-

vis hvis en ø får en fast forbindelse, eller

hvis en landevej bliver til en motorvej,

eller hvis to byer får en markant forbed-

ret forbindelse, så samhandlen kan blive

større. men det sker ikke i tilstrækkelig

grad over kattegat, vurderer ole kveiborg.

– de beregninger af vækstgevinster, jeg

har set, overbeviser mig ikke. kattegat-

forbindelsen forbinder to områder, hvor

grundlaget for en stor øget vækst eller

samhandel ikke er af et stort nok omfang.

derimod kan f.eks. femern Bælt være en

markant forandring, der vil forbinde øre-

stadsområdet med kontinentet – men den

effekt tvivler jeg mere på ved kattegatfor-

bindelsen, siger han.

i stedet foreslår ole kveiborg investerin-

gerne benyttet på at forbedre den eksiste-

rende infrastruktur.

– i et land som danmark, der allerede har

en høj infrastrukturel standard, er det

svært at finde markante forbedringer gen-

nem nyanlæg. skulle jeg prioritere indsat-

sen, ville jeg sætte ind der, hvor der er

størst trængsel. det er det, der begrænser

os mest nu. trekantområdet, hovedstads-

området, aalborg – der kunne man gøre

en forskel, siger ole kveiborg.

BErEgningsmEtodEn til dEn skitsErEdE kattEgatmodEl følgEr ikkE statEns

nyE anlægslov. mEn uansEt hvor dEn rEEllE pris landEr, vil dEn ikkE kunnE

tJEnEs hJEm i form af øgEt vækst, vurdErEr sEniorforskEr vEd dtu.

kattEgat-forBindElsEn kostEr mindst128 milliardEr

Tekst: sune faltherFoto: hyldager fotografi


f ranskmændene har haft dem i mange år. svenskerne er

i gang. og det samme er tyskerne, spanierne og itali-

enerne.

højhastighedstogene gør nu autobahn’en og autostrada’erne ran-

gen stridig i forhold til at komme hurtigt frem i Europa. men i

danmark må passagererne stadig bevæbne sig med tålmodighed,

når en køreledning i glostrup forsinker togtrafikken i hele landet.

sammen med den konstant øgede trængsel på vejene har det fået

danmark til at rutsje ned ad de lister fra World Economic forum

og Eu, som rangordner infrastrukturen i forskellige lande, så vi

nu ligger mellem plads 10 og 15 alt efter opgørelserne.

poul Bruun, vicedirektør i international transport danmark og

medlem af syddansk mobilitetsråd, mener, det vil koste både

vækst og arbejdspladser, hvis ikke den danske infrastruktur bli-

ver bragt på niveau med landene omkring os.

– det er simpelthen nødvendigt, at de høje lønomkostningsfor-

skelle kan opvejes af eksempelvis bedre mobilitet – ellers flytter

endnu mere produktion til udlandet, og så kan det jo i realiteten

være lige meget, som han udtrykker det.

poul Bruun er godt klar over, at der er tale om store investeringer

over mange år. derfor opfordrer han også til at handle proaktivt

ved også at arbejde med de forandringer, som ikke nødvendigvis

har med asfalt og jernbaneskinner at gøre.

– derfor er det også helt afgørende, at vi får lempet på de mange

regler og love, som hindrer en bedre udnyttelse af den eksiste-

rende infrastruktur, tilføjer han.

han ønsker bl.a. at påvirke tyskerne til at få åbnet op for, at man

kan køre videre ned over grænsen med modulvogntogene, og at

reglerne for søndags- og weekendkørselsforbud for lastbiler bli-

ver lempet.

– generelt bliver vi nødt til at få spredt trafikken mere ud over

alle døgnets 24 timer og ugens 7 dage, hvis vi skal opretholde en

effektiv mobilitet. transportvirksomheder, vareafsendere og

kommuner viser allerede vejen med aktuelle natkørselsprojekter

i region syddanmark, og vi forventer, at de mange positive erfa-

ringer med forsøgene vil sprede sig til hele landet, siger poul

Bruun.

NYT daNsk/TYsk saMarbeJde

Infrastrukturen–ogdeudfordringer,dererforbundetmedattransporterepassagereroggodspåvejeogskinner–standsersombekendtikkevedgrænsen.

Efterflereårstilløbhardennyedansk-tysketransportkom-missionnudrejettændingsnøglenogerklartilattagefatpåarbejdet.

Kommissionenbestårafrepræsentanterfradetolandeserhvervsliv,transportministeriersamtembedsmændfraslesvig-holsten og region syddanmark.

Kommissionenhartilopgaveatidentificereoganalysereudfordringernefordengrænseoverskridendetransportoginfrastruktur og vil også afgive sine anbefalinger for at for-bedretrafikkenpåbeggesiderafgrænsen–bådepåvejeogjernbaner.

Tekst: søren flottFoto: hyldager fotografi

mEns dEt mEstE af Europa kørEr på førstE klassE,

siddEr danmark stadig i BumlEtogEt, og dEt får

konsEkvEnsEr for BådE virksomhEdEr og arBEJdspladsEr.

daNMark ud på eT sIdespor

VIL du gerNe ModTage sYddaNMark Nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Herfinderdudenside,hvordukanmeldedigtil.

Ellersendensmstil1220medtekstenSNUNavnAdresseBy.

sorteret magasinpostid-nr. 42698

syddanmark nu nr. 15 extra

Documents