syddanmark nu nr. 13

NO.1304 / Kollegaer og konkurrenter

06 / Vækstcentret

15 / Syddanmark I TAL

24 / Ham fra Danfoss

28 / Den mest ambitiøse plan

30 / Mindset og tillid

34 / Alvorlig leg

MENNESKER OG MULIGHEDER MØDES

FOKUS: VÆKSTCENTRET

NIELS B. CHRISTIANSEN BRUGER NETVÆRK BÅDE LOKALT OG GLOBALT.

/ 24

GLOBAL TOPLEDER I SYDDANMARK

Side 2 | Syddanmark NU | April 2011

NO.13 / APRIL 2011Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

LÆS MERE PÅ WWW.REGIONSYDDANMARK.DK/DETGODELIV

NO.1304 / Kollegaer og konkurrenter

06 / Vækstcentret

15 / Syddanmark I TAL

24 / Ham fra Danfoss

28 / Den mest ambitiøse plan

30 / Mindset og tillid

34 / Alvorlig leg

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: VÆksTCenTreT

NIeLS B. CHrISTIANSeN Bruger NeTVærK BåDe LOKALT Og gLOBALT.

/ 24

GlObal tOpleder i SyddanmarK

UDGIVELSE Region SyddanmarkDamhaven 127100 Vejle

REDAKTIONSøren Braun (ansvarshavende redaktør)Julie Ligaard Vesterby (redaktør)Peter FeldbergRune Stig MortensenOle SønnichsenLasse Hyldager

SKRIBENTERSune FaltherSøren FlottKirsten Hansen

DESIGN & PRODUKTIONMediegruppen as

FOTOLasse Hyldager

PAPIR SYDDANMARK NU er trykt på 135 gr. Silk,SYDDANMARK I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

OPLAG 10.000 stk.I 2011 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

DISTRIBUTION Post Danmark

FORSIDENiels B. Christiansen, Danfoss.

/ 24

/ 10

/ 30

/ 12

/ 28

ISSN 1903-7473ISSN 1903-8445 (Online version)

April 2011 | Syddanmark NU | Side 3

IDEER, RIS OG ROS Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

DETTENUMMER04/ KONKURRENTER OG PARTNERE I

KLYNGEN Selv om man på papiret er konkur-

renter, kan man sagtens mødes i et udviklende fællesskab.

06 / FOKUS: VÆKSTCENTRET

10/ FULD FART PÅ FURGY Projekt Furgy er sat i verden for at

udviske den dansk-tyske grænse og skabe samarbejde.

12/ FRA NABOER TIL VENNER Samhørigheden mangler i grænsere-

gionen, men et samarbejde mellem fire aviser har vist vejen.

14/ SÅ KØRER VI Logistikklyngen CB-LOG fokuserer på

tre styrkepositioner.

15 / SYDDANMARK I TAL: FRIVILLIGT ARBJEDE

23/ Kort nyt

24/ NETVÆRK KAN OGSÅ VÆRE NÆRVÆR

Niels B. Christiansen har flere netværk at trække på som leder af Danmarks største industrivirksomhed.

28/ VI ER IKKE BANGE FOR AT SÆTTE OVERLIGGEREN HØJT

Der blive fire områdeinitiatver i den nye regionale udviklingsplan.

30/ LODAM SATSER PÅ SAMARBEJDE Virksomheden låner gerne medarbej-

dere ud til andre i området.

34/ HOP EN SANG En interaktiv trampolin skal styrke

børns leg.

SYDDANMARK I TAL:15 / FRIVILLIGT ARBEJDE Hvorfor gider to ud af fem syddanskere at arbejde frivilligt i forenin-

ger, sportsklubber og på det sociale område? Og hvorfor er det vigtigt for os at vide? Det bliver du klogere på i denne udgave af Syddan-mark i tal.

FOKUS:06 / VÆKST UDEN GRÆNSER Nu skal der for alvor sættes gang i at udvikle det dansk-tyske område fra en

grænseregion til en vækstregion. Projektet: Vækstcentret - succes for den dansk-tyske regionen skal understøtte de initiativer, der findes i forvejen.

"Det er vores føring inden for eksempelvis velfærds-teknologi. energieffektivisering og turisme, vi skal have udbygget og udbredt kendskabet til." Carl Holst, formand for Region Syddanmark


KONKURRENTER OG KOLLEGAERI KLYNGENET GODT KLYNGESAMARBEJDE ER ET STED, HVOR MEDARBEJDERNE TILTRÆKKES

AF KLYNGEN FREM FOR DEN ENKELTE VIRKSOMHED – OG HVOR DE NÆRE

KONKURRENTER ER PARTNERE. DET SKER I LEAN ENERGY CLUSTER

I SØNDERBORGOMRÅDET.

Tekst: Sune FaltherFoto: Lasse Hyldager

"Kompetencerne flytter rundt, og det betyder, at man kan drive virksomheder, der har forskellige produkter men samme kernekompetence."Teknologioverførselskonsulent Jon Wulff Petersen om fordelene ved en klynge.


D e burde være konkurrenter, og de er det da også. Men for stør-steparten af virksomhederne i

Lean Energy Cluster, som har sin tyngde i Sønderborg-området, er indbyrdes samar-bejde, tillid og fællesskab langt mere inte-ressant end konkurrence.

Her er konkurrenten ikke naboen i samme branche – det er de andre på verdensmar-kedet, som på den længere bane er en trussel mod klyngens førerposition. Tek-nologioverførselskonsulent Jon Wulff Pe-tersen fra virksomheden TTO har for Regi-on Syddanmark analyseret samarbejdet i Lean Energy Cluster og kan konkludere, at klyngen kan sætte kryds ved alle de mar-kører, som gør en klynge god og effektiv.

– Det er en af kronjuvelerne i regionen. Først og fremmest skal der være stor efter-spørgsel fra kunderne, og virksomhederne skal være konkurrencedygtige. Det er de. Dernæst skal virksomheder understøtte hinanden ved at opsuge de medarbejdere, der bliver til overs i den ene virksomhed, så kompetencen bliver i området, siger Jon Wulff Petersen.

Effekten er tydelig ved, at der er mange job i Lean Energy Cluster, som cirkulerer mel-lem klyngens forskellige virksomheder.

– For nye virksomheder er det et plus, at man kan slå sig ned der og få adgang til den her pulje af medarbejdere, som er gode, og at man som medarbejder kan gøre karriere uden at flytte, siger han.

Forskning i fællesskabMen det er ikke kun på adgangen til med-arbejdere, der er fælles front. Udvikling af nye kompetencer og produkter er også et klyngeanliggende – også for områdets gigant, Danfoss.

– Vi får mange gode ideer, som vi kan løfte selv. Men der kan være en ide i at udvikle ideer og samarbejde i klynger, fordi det kan give en merværdi til alle parter i klyngen, si-ger Niels B. Christiansen, CEO hos Danfoss.

– Det er også en vej ind for mindre virksom-heder til et marked, som ellers kan være vanskeligt at komme ind på, siger han.

Den opfattelse deler Bjarne Korshøj, di-rektør i Vattenfall og formand for Lean Energy Cluster. Han ser klyngens rolle som den samlende enhed; at være krum-tappen for ideer.

DERFOR ANALYSERES KLYNGEN

Region Syddanmark har sat gang i to analyser af udfordringerne for virk-somhederne i Sønderborgområdet.

– Der er en klar styrke inden for virksomheder, der arbejder med energieffektivitet. Men vi har gentagne gange hørt, at det er en udfordring at skaffe arbejdskraft. For at kvalificere hvordan vi kunne gøre noget ved det, satte vi analy-sen i gang, fortæller regionsdirektør Mikkel Hemmingsen.

Den første analyse viser, at der er flere midler, der kan bidrage til at løse problemet med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. En mulig-hed er at styrke uddannelserne i Sønderborg, og en anden er at blive bedre til at trække på de kompeten-cer, som findes andre steder.

– Lige nu har vi en intensiv dialog med virksomhederne og med SDU for at finde en løsning.

Virksomhederne ser gerne, at ingeniøruddannelserne bliver styr-ket – flere studerende og styrkede fagområder. Her skal både SDU og virksomhederne bidrage, og det er der interesse for. Opgaven er at få indfriet den efterspørgsel, virksom-hederne nu har kvalificeret, siger Mikkel Hemmingsen.

Præcis hvor stor den efterspørgsel er, skal den anden analyse vise. Den forventes færdig i løbet af april.

– Forskning og udvikling i fællesskab er afgørende. For de store virksomheder be-tyder det måske ikke så meget – de har resurserne til at gøre meget selv. Men for de små og mellemstore er det vigtigt. Når man forsker og udvikler i fællesskab, kan man gå bredere ud og pulje forsknings-midlerne, så man får mere ud af det. Men det kræver, at man er indstillet på at dele den viden, man har, og den viden man får. Tilliden er afgørende. Man skal kunne se mulighederne i at give noget og yde noget sammen med dem, der ellers er konkur-renter, siger han.


I Slesvig-Holsten finder man den største koncentration af mindre biogasanlæg i verden og stor erfaring med den tek-niske del af opbygningen. Nord for grænsen er anlæggene

større, og her har man især genereret viden om selve biomassen og fjernvarmenet, som tyskerne ikke kan matche.

Når forskere skal arbejde i sterile omgivelser, har de brug for et såkaldt renrum. Dem er der kun et par stykker af i Region Syd-danmark, men i den nordlige del af Slesvig-Holsten finder man fem af slagsen.

På Rømø spekulerer man på, om havnen på sydspidsen af øen skal udbygges. Farvandet kan nemlig besejles uafhængigt af ti-devandet, og det gør havnen til den potentielt nærmeste service-havn for de tyske vindmølleparker i Nordsøen.

Biomasse, renrum og servicering af havvindmøller er bare tre eksempler på de uanede muligheder, der ligger for samarbejde mellem danske og tyske virksomheder i grænseregionen, og som kan være med til at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i

FORMELT BLEV GRÆNSEN MELLEM DANMARK OG

TYSKLAND ÅBNET I 1993, MEN NU ER DET TID AT

FJERNE DE MENTALE GRÆNSEBOMME. DET NYE

VÆKSTCENTRET SKAL VÆRE MED TIL AT GØRE RE-

GION SYDDANMARK OG SLESVIG-HOLSTEN TIL EN

FÆLLES VÆKSTREGION TIL GAVN FOR VIRKSOMHE-

DER OG BORGERE.

Tekst: Søren FlottFoto: Lasse Hyldager


området. Og nu er det for første gang lykkedes at samle både er-hvervsliv, forskere, universiteter, skoler, vækstfora, myndigheder og politikere for én gang for alle at få sparket gang i udviklingen af en fælles vækstregion i Region Syddanmark og Slesvig-Hol-sten.

Det sker med projektet ”Vækstcentret – Succes for den dansk-tyske region”, som blev officielt præsenteret i februar på Regio-nalkonference 2011.

– At kunne forene lokale og regionale strategier og alle relevante parter og aktører i grænseregionen i arbejdet med at udforme én fælles erhvervsstrategi er i sig selv imponerende, siger forman-den for Region Syddanmark, Carl Holst, der også er formand for projektets politiske styregruppe.

Men han opfordrer i samme åndedrag til ikke at hvile på laur-bærrene men straks at intensivere samarbejdet på de felter, hvor Region Syddanmark og Slesvig-Holsten står stærkt.

– For det er vores føring inden for eksempelvis velfærdsteknologi, energieffektivisering og turisme, vi skal have udbygget og udbredt kendskabet til, så vi kan komme i gang med at skabe de arbejds-pladser, vores borgere på begge sider af grænsen sukker efter.

Deltagerne på konferencen blev præsenteret for en analyse, der udpeger de områder, hvor den samlede grænseregion står stær-kest, og samtidig opfordrer aktørerne til at komme i arbejdstø-jet. En af styrkepositionerne er turisme. Tilsammen har Region Syddanmark og den nordlige del af Slesvig-Holsten 25 millioner overnatninger om året, hvilket naturligvis fører masser af shop-ping, sightseeing og restaurantbesøg med sig, men mulighederne er endnu større. Konkret kan grænseregionen f.eks. sætte fokus på den fælles historie, grøn turisme, regional gastronomi og ople-velser til havs. Samtidig sætter analysen fokus på fordelen af fæl-les markedsføring og indsamling af viden om turisternes ønsker og behov, ligesom udvikling af fælles pakketilbud, tværnationale cykelstier og udflugter på tværs af grænsen ligger lige for.

Det samme gælder de fire andre styrkepositioner, som dækker fø-devarer, energi, logistik og sundhed og velfærdsteknologi, hvor der ligger lignende muligheder, som blot venter på at blive udviklet.

Netop det konkrete udbytte er Leo Petersen fra Udviklingsråd

Sønderjylland vant til at fokusere på. Rådet har været tovholder på workshops, matchmaking og projekter med deltagelse af både dansk og tysk erhvervsliv, og her ser man især styrken i forskel-ligheden.

– Om vi er fra Sønderborg, Vejle eller Odense, så ligner vi hin-anden meget, men ved at gå på tværs af grænsen har vi pludselig to universitetsverdener, to udviklingsverdener og to erhvervsliv, hvilket tilsammen gør os stærkere, siger han.

Selv kender han til forskellene, når det kommer til at stable et projekt på benene. Hvor danskerne har lidt af en Klodshans-tilgang til tingene og hurtigt skaber relationer på tværs af fag-grænser, er tyskerne stærke til at få et samarbejde formaliseret, og dermed opnår man det bedste fra begge kulturer, mener Leo Petersen.

Det lyder både rigtigt og enkelt, men så ligetil er det heller ikke, fortæller business manager ved Rambøll Management Consul-ting, Nikolaj Bøggild, som har været med til at lave analysen af de forskellige styrkepositioner.

– Vi har talt med over 50 personer på hver sin side af grænsen, og alle vil gerne være med, men det overraskede mig meget, at de ofte ikke kender til hinanden. De spørger igen og igen om, hvem de skal ringe til, hvad jeg slet ikke havde regnet med, siger han.

Derfor er Nikolaj Bøggild enig med Leo Petersen i, at Vækstcen-trets vigtigste opgave nu og her er at få præsenteret virksomhe-der, forskere og myndigheder for hinanden, så de rette parter kan træffe hinanden.

Dertil kommer endnu en udfordring, som Vækstcentret ifølge Ni-kolaj Bøggild må prioritere højt, hvis det skal lykkes at forvandle Region Syddanmark og Slesvig-Holsten til en fælles vækstregion, og den handler om den fælles identitet – eller manglen på sammen.

– Det er det helt store problem. Danskerne tænker på den danske del af regionen, og tyskerne tænker på den tyske del af regionen – hvordan det går partnernes omsætning står ikke højt på listen, forklarer han.

Her er det især politikernes i både Region Syddanmark og Sles-vig-Holsten opgave at være med til at skabe den identifikation.

"Samarbejdet er nøglen til udviklingen. Hvis vi øn-sker gode betingelser for vores virksomheder, attrak-tive arbejdspladser og dygtige medarbejdere, som kan være med til at skabe vækst, så er samarbejde på tværs af grænsen vejen frem."Carl Holst, formand for Region Syddanmark


For Nikolaj Bøggild handler det især om at vise erhvervslivet, at et øget samarbejde kan betale sig for alle parter, og det gør man bedst ved at fremhæve alle de gode eksempler, som allerede findes.

– Kigger man på Region Syddanmark og Slesvig-Holsten hver for sig, er ingen af dem stærke nok til at positionere sig ale-ne, men som en helhed, hvor man har mu-lighed for at samle styrker og kompeten-cer på nogle få felter på tværs af grænsen, ligger der er stort potentiale, understreger han.

Carl Holst er udmærket klar over de ud-fordringer, der venter Vækstcentret, og han garanterer, at man i de kommende år vil opleve, at samarbejdet på tværs af grænsen vil blive langt mere synligt, og at engagement og identifikation vil være i højsædet.

– Samarbejdet er nøglen til udviklingen. Hvis vi ønsker gode betingelser for vores virksomheder, attraktive arbejdspladser og dygtige medarbejdere, som kan være med til at skabe vækst, så er samarbejde på tværs af grænsen vejen frem, siger han.

VÆKSTCENTRET SKAL UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN– Det handler i bund og grund om, at vi på de områder, hvor vi står stærkest, skal understøtte udviklingen, og det kan vi i Vækstcentret gøre ved at stille viden om mulighederne til rådighed for virksomhederne, siger projektchef Stephan Kleinschmidt.

Som han siger, drejer det sig ikke om at genopfinde den dybe tallerken. Der findes allerede eksempler på virksomheder, videnscentre og myndig-heder, som arbejder sammen, som om grænsen slet ikke fandtes, men det er for det meste sket i det nære grænseområde. Det nye er – sammen med fokuseringen på de fem styrkepositioner – at den nye vækstregion strækker sig fra Vejle over Nyborg via Husum og helt ned til Kiel.

– Derfor er vores fornemste opgave nu at komme ud over rampen. Vi skal vise virksomheden nytteværdien i deres engagement. Det kan vi dels gøre ved at føre de rette samarbejdspartnere sammen på tværs af grænsen, men vi må også hurtigt finde en metode til at måle effekten af vores ind-sats, så vi kan synliggøre det over for de andre aktører, forklarer Stephan Kleinschmidt.

VÆKSTCENTRET I BOV• VækstcentretliggeriBov.• Dererfireansatte.• Projektetermedfinansieretaf

INTERREG 4 A-programmet Syd-danmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (1.327.431 euro)

• Læsmerepåwww.vaekstcentret.eu

SUCCES FOR DEN DANSK-TYSKE REGION



D et første, man lægger mærke til, når man træder ind på Leo Eb-besen Pedersens kontor hos Ud-

viklingsRåd Sønderjylland, er et kort over landsdelen, der hænger på siden.

– Det kom sig egentlig af, at det var for bredt til væggen på det første kontor, men så beholdt vi det sådan, fortæller han.

Netop det at tænke på tværs er pointen i Projekt FURGY, som har til formål at samle virksomheder, forskere, offentlige aktører, der arbejder med biomasse, jord-varme, vindmøller, solceller og alle de nye ideer, der passer under den paraply, der kaldes vedvarende energi.

Men det handler ikke kun om at tænke tværfagligt. Projekt FURGY er nemlig sat i verden for at udviske grænsen mellem Re-gion Syddanmark og Slesvig-Holsten, så erhvervslivet på begge sider får optimale betingelser for at udvikle ideer, produkter og arbejdspladser i fremtiden.

– Et godt eksempel er el-biler, som har mange komponenter, der kan fremstilles i vores område, hvor store dele af meka-tronik-industrien er samlet, forklarer Leo Ebbesen Pedersen.

Det er bare ikke altid, at virksomhederne midt i en travl produktion har overskud til at se de nye muligheder, og det er her, Projekt FURGY kommer ind i billedet. Et af projektets første resultater er et interak-

tivt kort, hvor virksomheder, forskere og erhvervsfora fra Vejle til Kiel og fra Hu-sum til Odense kan finde hinanden.

– Der ligger f.eks. et rigtig spændende teknologisk institut i Slesvig, der arbejder med alle former for elektronik, og det ved mange danske virksomheder slet ikke, si-ger Leo Ebbesen Pedersen.

Projekt FURGY har også stået for såkaldte speedworkshops, hvor deltagerne med hjælp fra tre eksperter fra Danmark og tre eksperter fra Tyskland ideudvikler inden for sol, biomasse, geotermisk energi eller noget helt fjerde. Det sætter ikke kun gang i kreative tanker, men skaber også netværk på kryds og tværs af grænsen, så effekten forhåbentlig bliver varig.

Netop de konkrete resultater spiller en stor rolle for Leo Ebbesen Pedersen, fordi de kan være med til at vise virksomheder-ne, at der er fordele at hente i et tættere samarbejde med kollegerne syd for græn-sen. Derfor var Projekt FURGY også en del af det rally for el-biler, som blev afviklet i grænseregionen for nylig.

– Det er vigtigt for os, at virksomhederne kan se, at de kan få noget ud af projektet, for selv om succes blot kan afhænge af at løfte røret og ringe til en dansker eller en tysker, så er det nødvendigt, at vi stiller den information til rådighed, siger Leo Ebbesen Pedersen.

NÅR EL-BILER KØRER RALLY FRA AABENRAA TIL HUSUM ER DET ET

SYMBOL PÅ, AT SKÅLTALERNE OM VEDVARENDE ENERGI BEGYNDER

AT BLIVE TIL KONKRETE IDEER, PRODUKTER – OG ARBEJDSPLADSER.

FULD FART PÅ FURGY


ENERGISK PROJEKT

FURGY er en forkortelse for future renewable energy.

FURGY er medfinansieret af INTER-REG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (687.554 euro)

Målet er at skabe et fælles dansk-tysk kompetencecenter for vedvarende energi og energieffektivitet.

Ideen er at danne en klynge af alle de producenter, underleverandører, videnscentre, forskningsinstitutioner og offentlige aktører, som beskæftiger sig med vedvarende energi. Øget samar-bejde skal føre til udvikling, vækst og arbejdspladser.

FURGY favner mange forskellige energiformer som vind, sol, biomasse og jordvarme.

Man kan læse mere om projektet og f.eks. finde potentielle samarbejdspart-nere på www.furgy.eu


Leo Ebbesen Pedersen fra UdviklingsRåd Sønderjylland er ikke ange for at vende op og ned på tingene, hvis det kan få folk til at mødes i projekter hen over grænsen.


I see friends shaking hands, sayin’ how do you do – they’re really sayin’ I love you…

En gruppe elever fra det danske gymna-sium i Flensborg synger Louis Armstrongs berømte ord om den vidunderlige verden, mens gæster fra begge sider af grænsen ankommer til Haus Nordschleswig, det tyske mindretals kulturhus i Aabenraa.

Årsagen til festlighederne er afslutningen af projektet ”Unter Nachbarn – Blandt na-boer”, hvor Jydske Vestkysten, Der Nord-schleswiger, Flensborg Avis og Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag hver eneste lørdag i to år har bragt artikler om dansk-tyske emner, der har gjort læserne klogere på deres naboland.

Og det har der været brug for, mener chef-redaktøren på det tyske mindretals avis, Siegfried Matlok.

– På den danske side findes der stadig for-domme om tyskere, og i Tyskland er folk nok nysgerrige, men meget uvidende om danskerne, siger han.

Artiklerne i de fire aviser har dækket alt fra redningshelikoptere og handicapidræt til sprogundervisning og hundepensioner – altid med udgangspunkt i mennesker. En af dem, der har haft besøg af journa-listerne, er Hanne Risgaard fra Skærbæk Mølle på Als, som er et økologisk land-brug med egen gårdbutik. Hun kan fortæl-le, at de mange historier fra grænselandet

havde været med til at se mere på mulig-hederne for et gastronomisk samarbejde med kollegerne i syd.

– Det har udmøntet sig i et konkret sam-arbejde om bl.a. en regional madfestival, udstillinger og en række landskampe mel-lem de bedste kokke i området, siger hun.

At øget kendskab, samarbejde og fælles-skab mellem mennesker på begge sider af grænsen kan føre til større udvikling for hele området, begejstrer formanden for Region Syddanmark Carl Holst, som fra talerstolen har svært ved at tøjle sin en-tusiasme.

– Skal vi forvandle os fra to udkantsom-rådet til én vækstregion, forudsætter det, at vi ved mere om hinanden, for det er i samtalen over hækken, at de nye ideer op-står. Det er mit håb, at ”Unter Nachbarn – Blandt naboer” kan være et stort skridt på vejen mod større integration, mere vækst og flere arbejdspladser her i regionen, si-ger han.

Så enestående har samarbejdet mellem de fire aviser været, at mediefolk fra det øv-rige Europa har været på besøg i området for at få mere at vide.

– Det ser jeg som en stor cadeau, når man tænker på, at aviserne før i tiden brugte enhver lejlighed til at skyde løs på hinan-den, siger chefredaktør Siegfried Matlok.

– Men hvad har I avis-folk selv fået ud af

samarbejdet, for I har jo også selv bidraget økonomisk?

– Jeg tror ikke, der er nogen af os, der har fået flere abonnenter, men nogle af aviser-ne kan bruge projektet i deres branding, men vi har først og fremmest ydet et bi-drag til, at regionen kan udvikle sig.

Og det vil de blive ved med. Selv om pro-jektet ikke længere får økonomisk støtte udefra, har aviserne tre ideer på tegnebræt-tet: En nyhedsbørs, hvor hver avis kan hen-te historier fra de andre. En arrangement-skalender, så læserne få lettere adgang til oplevelser i nabolandet. Og endelig en mu-lighed for at både tyske og danske læsere kan tippe de fire redaktioner.

– For mig at se er der tale om et kvante-spring, for der er ikke mange steder, hvor man få så meget journalistik til så mange læsere hver eneste uge, tilføjer Siegfried Matlok med henvisning til det samlede oplag på 150.000 eksemplarer.

Dermed er der blevet slået hul på den grænse, som stadig eksisterer mentalt, sprogligt, historisk og kulturelt. Eller som en af gæstetalerne, Ellen Tran Nørby, fol-ketingsmedlem for Venstre, udtrykker det:

– Projektet har vist, at det kan lade sig gøre at bygge bro frem for at grave grøfter, og at vi måske kan gå fra at være blandt naboer til at være blandt venner.

FRA NABOER TIL VENNEREN AF DE STØRSTE FORHINDRINGER PÅ VEJEN MOD EN FÆLLES DANSK-

TYSK VÆKSTREGION I GRÆNSELANDET ER MANGLEN PÅ SAMHØRIGHED.

ET ENESTÅENDE SAMARBEJDE MELLEM FIRE AVISER HAR VIST VEJEN.




D et handler om de 8.000 lastbiler, der kører på E45 mellem Neu-münster i syd og Vejle i nord

hver eneste dag året rundt.

Men det drejer sig også om, hvordan man som grænsebutik får leveret 36 containere med sodavand hver uge, når man af hen-syn til miljøet og den dyre olie vil bruge jernbanen frem for motorvejen.

Og så går det også ud på at pakke varer, som når en af verdens chokolade-giganter fra i år sender alle produkterne til Skandi-navien via den dansk-tyske grænseregion.

– Vi er på samme tid indgangen til Skan-dinavien og udgangen til Europa, og det giver store markedsmuligheder for alle i logistikbranchen, siger Wolfgang Schmütz, der er regionalmanager i Wi-REG, som arbejder med erhvervsfremme i den nordlige del af Slesvig-Holsten.

WiREG er derfor gået sammen med Fa-chhochschule Flensburg, Udviklingsråd Sønderjylland og EUC Syd om projektet Cross Border Logistics, CB-Log, med det mål at fremelske en stærk logistikklynge i Region Syddanmark og det nordlige Sles-vig-Holsten.

– I starten var virksomhederne tilbage-holdende. Mange af dem tænkte, at der var tale om endnu en omgang hyggesnak uden praksis, så vi har lagt stor vægt på at være praktisk orienteret, give konkrete svar på konkrete problemer og vise virk-somhederne nytteværdien af samarbejde, uddyber Wolfgang Schmütz.

PROJEKTET CB-LOG FORSØGER AT SAMLE VIRKSOMHEDER, UDDAN-

NELSER, VIDEN OG MYNDIGHEDER FOR ET SKABE ÉN STÆRK LOGI-

STIK-KLYNGE PÅ TVÆRS AF GRÆNSEN. MIDLERNE ER AKTIVITETER,

SOM VIRKSOMHEDERNE KAN HAVE GAVN AF I HVERDAGEN.

NU KØRER VITekst: Søren FlottFoto: Lasse Hyldager

Projektet går således ud på at skabe kontakt mellem de rette samarbejdspartnere, lave workshops, som giver udbytte her og nu, markedsføre CB-Log regionen over for virk-somheder i resten af Europa og ikke mindst give svar på alle de spørgsmål, som melder sig, når man arbejder på tværs af grænsen.

– Vi kender jo folk i virksomhederne, i forvaltningerne, på uddannelserne og alle mulige andre steder, og derfor kan vi fun-gere som det bindeled, branchen savner i hverdagen, fordi de ikke har tiden til selv at udføre den slags opgaver, forklarer Wolfgang Schmütz.

Ud over en række arrangementer og råd-givning i lange baner, er det lykkedes at lokke nye virksomheder til regionen. Sær-ligt stolt er Wolfgang Schmütz og hans kolleger over, at 12 tyske logistikvirksom-heder og en gruppe investorer nu danner et fælles datterselskab.

– 40 % af alt gods i Nordtyskland trans-porteres af disse virksomheder, og de kan se muligheder her i regionen – bl.a. fordi de kan spare penge på vejskatter og brændstof med en placering her, siger Wolfgang Schmütz.

– Vi er heldige. Logistikvirksomhe-der tænker jo ikke i grænser – det lig-ger i erhvervet. Dertil kommer, at vi har fået en dansk borgmester i Flensborg, som lægger stor vægt på at samarbejde, så grænsen er ikke en barriere, men en chance.

3 STYRKEPOSITIONER

Man kan ikke være den bedste på alle om-råder, og derfor har CB-Log valgt at fokusere på tre spidskompetencer, når logistikregionen skal markedsføres:

1. VindenergiEn meget stor del af verdens vindmøller pro-duceres i Danmark og Tyskland, og det giver arbejde til en lang række underleverandører – også i logistikbranchen, hvor man har opar-bejdet stor viden om transport, servicering og forsyning i forhold til møllerne.

2. Køletransport og –lagringLandbrug og fiskeri spiller en stor rolle i regionen, og håndteringen af fødevarer fra henholdsvis jord og hav til forbrugernes mid-dagsborde kræver særlig viden og specielle faciliteter, som områdets virksomheder har stor erfaring med.

3. Value Adding Distribution (VAD)VAD dækker over de virksomheder, som findes i forlængelse af transportbranchen. Det kan være faciliteter, hvor varer får emballage til det skandinaviske marked, lagre i forbin-delse med online-butikker eller datterselska-ber af større koncerner.

ProjektetermedfinansieretafINTERREG4A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (799.999 euro)

Læs meget mere om CB-Log på www.cb-log.dk


100 MIO. KR.er der tilbage til grænseoverskridende projekter i INTERREG 4 A-programmet for Region Syddanmark - Schleswig - K.E.R.N. I perioden 2007-2013 er der sat ca. 310 mio. kr. af til projekter i området, og nu er ca. 69 % af beløbet brugt. Særligt i en af prioriteterne: "Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i grænseregio-nen" er der mange midler tilbage. Den næste ansøgningsfrist er 1. september 2011.

Læs mere på interreg4A.dk

Vidste du, at…Region Syddanmark i 2010 oprettede 675 praktikpladser til unge fra erhvervsskolerne? Det er 10 flere end målsætningen. De fleste praktikpladser er oprettet inden for social- og sundhedsassistentområdet.

SYDDANSKE VIRKSOMHEDER SØGER EU-MIDLEREn ekstra indsats for at gøre opmærksomhed på muligheden for at søge EU-midler har gjort, at otte syddanske virksomheder har søgt om 30 mio. kr. til forsknings- og udviklingsprojekter. Det er Det Syddan-ske Bruxelles-Kontor, der har kørt et pilotprojekt for at få skabt flere innovative,fremtidssikrearbejdspladseriregionen.Pilotprojekteterfinansieret af Region Syddanmark, og resultatet gør, at parterne vil fortsætte samarbejdet.

Læs mere om kontoret på southdenmark.be

MASSER AF IDEER TIL BEDRE OVERGANGERent mandlige klasser med pædagogiske metoder hentet fra politiet og militæret. Akademi for Talentfulde Unge. Mere virksomhedspraktik og fælles temauger. Kreativiteten fejler ikke noget blandt alle dem, der er kommet med forslag til, hvordan man skaber bedre overgange i uddannelsessystemet og fastholder dem, der er i fare for helt at droppe ud. Det kan styregruppen for Syddansk Uddan-nelsesaftale konstatere. Styregruppen har modtaget 43 ideer til projekter. 18 af ideerne skal nu blive til syv projekter, der skal søge om at få del i Region Syddan-marks uddannelsespulje på 14,6 mio. kr. Regionsrådet beslutter på mødet 17. juni, hvem der skal føre projekterne ud i livet.

Læs mere på syddanskuddannelsesaftale.dk

INGEN INDEKLIMA- RISIKO I BOLIGER I GRINDSTEDRegion Syddanmarks jordforurenings-afdeling har i løbet af 2010 undersøgt et område sydvest for det tidligere Grindstedværket for at finde ud af, om der kunne være en risiko for, at indeklimaet i boligerne i området var påvirket af forureningen i grundvandet. Undersøgelserne viser heldigvis, at der ikke er nogen fare. Det øvrige arbejde med at vurdere forureningen fra bane-gravsdepotet fortsætter.

Vær med til fremtidens velfærdsinnovationHjemmesiden invia.nu er nu blevet endnu nemmere at bruge for folk, der gerne vil hjælpe sygehusvæsenet ind i fremtiden ved hjælp af gode ideer. Nu er det muligt at uploade et billede eller en video af noget, man er stødt på, som bare må kunne gøres bedre. Tidligere skulle man selv have fået en ide til en løsning, som innovationspanelet så kunne arbejde videre med, men nu er det nok at inspirere andre til at finde på nye løsninger.

Følg med på invia.nu og se, hvilke ideer der bliver ført videre.


D et er ganske bogstaveligt, når man ’når til tops’ hos Danfoss. Hoved-kvarteret i Nordborg er områdets

højeste bygning, og fra direktionsgangen helt oppe under den alsiske himmel er der kig til en enorm horisont.

Direktør Niels B. Christiansens kontor kommer med en udsigt, hvor øjnene på en klar dag skal have det rødbedefarvede pas med. Men selv om han spejder i alle hjørner af den, så vil Niels B. Christiansen kigge forgæves efter kolleger, der driver en butik som eller har et job, der minder om det, han har.

Med god og velkendt grund, kan man sige, al den stund at Danfoss er Danmarks største industrivirksomhed, som regner andre globale industrigiganter som sine ligemænd.

Når det alligevel er værd at notere sig, hvor påfaldende og enestående stor, Danfoss er i sit nærmiljø, så skyldes det, at netop den position gør det vanskeligt for folk i toppen af Danfoss at finde kol-leger i andre, lokale eller regionale virk-somheder, som man kan netværke - drøfte udfordringer, muligheder, samarbejde – i øjenhøjde med.

Nært og fjerntLinak, som er en kæmpevirksomhed lige rundt om hjørnet i Guderup, er i størrelse blot en femtendedel af Danfoss. Lokalt

NETVÆRK KAN OGSÅ VÆRE NÆRVÆR

HVEM NETVÆRKER MAN JÆVNBYRDIGT MED, NÅR MAN ER I

DANMARKS STØRSTE INDUSTRIVIRKSOMHED? DANFOSS

NIELS B. CHRISTIANSEN NETVÆRKER BÅDE PÅ DET NÆRE

OG DET NATIONALE PLAN.



er der ingen, der kan måle sig med Dan-foss i omsætning, antal medarbejdere el-ler betydning for lokalområdet. Regionalt faktisk heller ikke, og i Jylland lige knap. I København er der et par stykker.

Så hvor går Niels B. Christiansen hen, når han skal netværke? Det afhænger af, hvad netværket skal bruges til.

– Der er to forskellige netværk, som jeg skal forholde mig til i jobbet. Det ene handler om at have nogle at sparre med, som er i li-gesindede situationer. Det vil sige AP Møl-ler, Novo Nordisk, Carlsberg – virksomhe-der, der har den samme globale udfordring, som vi har. De er oftest i København, siger Niels B. Christiansen.

– Men det er også vigtigt, at jeg plejer det andet, mere lokale netværk. Jeg skal være i dialog med andre virksomheder i regionen, med politikere og beslutnings-tagerne. Jeg var med i den lokale Lions Club for at lære det lokale miljø at kende – for at etablere kontakterne. Det er vig-tigt for os, at vi er til at få fat på; at der er dialog. Det kræver, at jeg er synlig, til-gængelig og nærværende, hvor de andre er, siger han.

Ingen anonymitetEt tredje netværk handler om at være pri-vatpersonen Niels B. Christiansen, som er gift og far til to børn på henholdsvis 15 og 12 år. Han kommer ganske vist fra Aabenraa, hvis vi går langt nok tilbage, men arbejdspladserne har bragt familien og ham vidt omkring i mange flytninger verden rundt. Senest skiftede familien fra Vedbæk til Sønderborg, men det er sin sag at troppe op og præsentere sig selv som Niels uden at have Danfoss med.

– Det kan være svært at etablere et pri-vat netværk, som ikke skal relatere sig til Danfoss. Dels fordi vi er så store i nær-området, at rigtig mange mennesker har en relation til os. Og dels fordi anony-miteten er væk. Jeg kan jo ikke gøre ret meget uden at være ’ham fra Danfoss’. Min kone kan heller ikke, uden at de ved, hvem hun og jeg er. Jeg kan ikke gå i forældrebestyrelsen på skolen eller ind i fodboldklubben anonymt eller andre af de steder, hvor man typisk møder det

netværk, der bliver en del af vennekred-sen, siger han.

Vist er Danfoss position unik i Danmark, og Niels B. Christiansens job derfor også. Men der er mange paralleller til andre top-jobs i lignende omgivelser – altså den re-lativt lille by og den meget store koncern.

– Jeg er ikke så anonym her, som jeg ville være i København. Jeg er på godt og ondt ansigtet udadtil i lokalområdet. Og før man tager jobbet, skal man tænke på den synlig-hed, der er i lokalområdet. Det er 24 timer i døgnet - alle ved, hvem du er, siger han.

Gør som vi plejerLokalområdet er i den forbindelse meget stort. Nordborg, Als, ja hele Sønderjyl-land – Niels B. Christiansen kan forvente at blive genkendt som ’ham fra Danfoss’ over det hele. Niels B. Christiansen valgte fra begyndelsen at håndtere den øgede personlige opmærksomhed ved at konsta-tere, at den er der - og så ellers leve det liv, han plejer at leve.

– Vi har valgt at gøre, som vi altid gør. Køre ungerne til fodbold, handle ind i brugsen. Være synlig i gode og mindre gode tider. Det er det nemmeste, og jeg tror også, det er det bedste, siger Niels B. Christiansen.

Derfor har han også været synlig på tids-punkter, hvor Danfoss måtte afskedige rigtig mange medarbejdere i lokalområdet – vel vidende, at man kan møde afskedi-gede medarbejdere eller berørte samar-bejdspartnere, når man bevæger sig rundt i nærområdet.

– Når jeg var ved bageren ellers stod og så fodbold, så kom folk hen: ”Sker der snart noget – kan I mærke, det er ved at vende?” Det var ikke ubehageligt, det var indleven-de, siger han og uddyber:

– Vores værdier er at gøre ting ordentligt. Også når vi skal afskedige folk. Når vi gør det, så kan jeg også gå til bageren uden at være nervøs for den reaktion, jeg må møde der.

Din kone må have kolleger, hvis ægtefæl-

ler blev ramt af det. Dine børn har sikkert

klassekammerater, der er berørt af det.

Påvirker det?

– Det har de helt givet, og det er en poten-tiel problemstilling ved at have et job i en virksomhed, som fylder så meget lokalt. Men jeg kan jeg jo ikke arbejde med lister over, hvem der går i klasse med hvem, når jeg skal handle i Danfoss interesse. Alle ved, at vi har et stort hjerte for området her og dem, der bor her – og at vi handler ud fra en interesse om, at et styrket Danfoss på lang sigt er et styrket lokalområde. Den ac-cept synes jeg faktisk også, vi får retur fra folk, siger Niels B. Christiansen.

STØTTER NETVÆRK

Niels B. Christiansen må ofte selv langt væk for at finde kolleger, hvor udfordringerne med at drive en global virksomhed er sammenlignelige med dem, han har på Danfoss. Men det netværk for syddanske topledere, som Region Syddanmark, Dansk Erhverv og Mercuri Urval er ved at etablere, får hans fulde støtte.

– De lokale netværk er nyttige, og vi bakker altid op om den type initiativer her fra Danfoss. Vi har mange medar-bejdere i funktioner, hvor den daglige udfordring svarer meget godt til det, man finder i andre topjobs i regionen. Der vil en organiseret sparring givet være en hjælp, og den skal vi bakke op om. Alene tiden, man sparer ved ikke at skulle transportere sig til møder i København, vil være en stor gevinst.

Også på det private plan vil det være en hjælp til at skabe et netværk, der ikke har afsæt i din arbejdsplads.


"Mit job er globalt. Vi er en af landets mest globale virksomheder, og vi er globale i vores tankegang. På den måde er der flere ligheder end forskelle på at drive virksomhed her og alle andre steder i landet. Men når det er sagt, så er der forskelle. Og den største for mig er fraværet af anonymitet. Alle ved, hvem jeg er her." Niels B. Christiansen, Danfoss.


22 kommuner og tusindvis af gode idéer. Det var råmate-rialet for den regionale ud-

viklingsplan, der skal lægge til grund for regionens arbejde de næste fire år. Umid-delbart lyder det ikke som en nem opgave at få kogt ned til ganske få, konkrete ind-satsområder.

– Det har været hårdt arbejde, men det var vigtigt for os, at kommunerne var med, for succesen står og falder med, at alle tager ejerskab. Heldigvis har der været bred enighed om, at indsatsen skal være foku-seret og koncentreret på få områder, siger formand for udvalget for Regional Udvik-ling, Lasse Krull.

Udspillet er derfor tre temainitiativer, som behandler de fælles udfordringer - samt fire debatoplæg til områdeinitiativer, der tager højde for forskellene. De tre fælles initiativer bærer overskrifterne uddannel-se, klima samt infrastruktur og mobilitet.

– Alle har peget på uddannelsesområdet som en kæmpeudfordring. Det er første gang i Danmarkshistorien, at en genera-tion er dårligere uddannet end deres for-ældre. Hvis ikke det er en indsats værd, så

ved jeg ikke, hvad er, fastslår formanden. At klimaet blev nævnt af mange af kom-munerne som et ønsket indsatsområde, kom bag på Lasse Krull. Men idéen er ikke desto mindre god, understreger han.

– Alle sidder med de samme udfordringer, og vi har i regionen en fantastisk analyse-af-deling, som vi kan udnytte til at lave en stra-tegi sammen. Det betyder i praksis, at man ikke behøver opfinde den dybe tallerken 22 gange. Samtidig har vi et stort potentiale af virksomheder i regionen, som kan bidrage med at udvikle nye klimaløsninger.

Og så er der infrastrukturen. Den er i dag en alvorlig hæmsko for væksten i regio-nen, mener Nordfyns borgmester, Morten Andersen. Han ser gerne både broer, nye motorveje og jernbanespor som en del af den kommende regionale udviklingsplan.

– Mobiliteten i Syddanmark skal udvikles. Både i forhold til bosætning og til at til-trække de rigtige virksomheder. Svendborg-motorvejen er et godt eksempel på, hvordan infrastrukturen skaber arbejdspladser.

Lasse Krull er enig – og heller ikke han er bange for at tage de store armbevægel-

ser i brug for at sikre vækst og udvikling i regionen.

– Vi er ikke bange for at sætte overliggeren højt. Ambitionen er at komme med lan-dets mest ambitiøse udviklingsplan. Men det skal ikke bare være flotte ord og store visioner, for det kan alle finde ud af at lave. Nej, udviklingsplanerne skal følges op med handling og aktiviteter¸ så de ikke ender i et ringbind på en tilfældig hylde. Dem er der nemlig nok af.

OMRÅDEINITIATIVERNE – FIRE OPLÆG TIL DEBAT

Vade, Vesterhav og energi – initiativet skal skærpe fokus på områdets mulig-heder for udvikling af energi.

Den østjyske millionby – området langs motorvejen er det næststørste vækst-center i Danmark, og det skal udnyttes til at trække resten af regionen op.

Brobygningen mellem den østjyske millionby og Flensborg – samarbejdet mellem Danmark og Tyskland skal skabe vækst i erhvervslivet – ikke bare i grænseområdet, men i hele regionen.

Fyn-samarbejde – Fyn skal promo-veres kraftigere og være med til at styrke regionen som helhed.

Tekst: Kirsten HansenFoto: Lasse Hyldager

VI ER IKKE BANGE FOR AT SÆTTE OVERLIGGEREN HØJTEJERSKAB FRA KOMMUNERNE ER KRITERIET FOR, AT DEN REGIONALE UDVIKLINGS-

PLAN BLIVER EN SUCCES. DERFOR INDEHOLDER PLANEN FOR DE NÆSTE FIRE ÅR

BÅDE FÆLLES OG OMRÅDE-OPDELTE INITIATIVER.

"Ambitionen er at kom-me med landets mest ambitiøse udviklings-plan."

"Alle har peget på uddannelsesområdet, som en kæmpeudfordring. Det er første gang i Danmarkshistorien, at en generation er dårligere uddannet end deres forældre. Hvis ikke det er en indsats værd, så ved jeg ikke, hvad er."Lasse Krull, formand for udvalget for regional udvikling


L orentzen og Damm skød på det hele, da de stiftede virksomhed sammen i Sønderborg i 1968: Solarier, styringer til betonfabrikker – Lodam kunne være med på det meste, når noget elektronik skulle få

mekanik til at gøre noget.

I dag er virksomheden en mere fokuseret størrelse som udvikler af sty-ringssystemer til køleindustrien samt elektronik til køling, varme og ven-tilation. Den udvikling har budt på markant vækst, og Lodam er gået fra 7 til 50 medarbejdere på seks år. Samarbejdet med de andre virksomheder


LODAM I SØNDERBORG ER EN VIRKSOMHED I VÆKST – BL.A.

TAKKET VÆRET ET EFFEKTIVT KLYNGESAMARBEJDE.

DET HANDLER OM MINDSET OG TILLID


Direktør i Lodam, Kristian Strand, i en af de kølecontainere, som virksomheden har udviklet elektro-nik til i tæt samarbejde med andre virksomheder i Sønderborg-området.


Det er ikke nemt at skaffe medarbejdere inden for lean energy-branchen. Derfor tænker virksomhe-derne i området kreativt, når kompetencerne skal fastholdes.


i køleindustrien er en af forklaringerne. Lodam er et godt ek-sempel på, at de klynger, der er omkring køleindustrien på Als, fungerer, siger direktør Kristian Strand:

– Med klyngesamarbejdet får vi nemmere ved at tiltrække ar-bejdskraft, og vi får meget mere ud af vores udviklingstid, når vi bruger den i fællesskab med andre, siger han.

Låner hos hinandenKlyngen Lean Energy Cluster sigter netop mod at styrke elemen-ter som arbejdskraft og udvikling. Og det virker. Gennem årene er der endda opstået en fælles forståelse for, at kvalificerede medar-bejdere i området er noget, man kan deles om.

– Hvis en ingeniør forlader os til fordel for Grundfos i Bjerring-bro eller Vestas i Randers, så er den medarbejder tabt. Men er det en af de andre virksomheder i Sønderborg, som han skifter til, så betragter vi det mest som et lån. Så er kompetencen jo stadig i området, siger Kristian Strand.

Det med at låne fra hinanden foregår helt lavpraktisk i dagligda-gen blandt virksomhederne i klyngen. Det er ikke usædvanligt, at virksomhederne spørger hinanden, om man ikke kan låne en medarbejder i en periode – og det imødekommes.

– Der er ikke en hel masse jura i det – det er bare noget, vi gør. Hvis vi ansætter en af vores lokale kollegers medarbejder, så er det ikke noget særsyn, at de kan låne ham retur til en opgave senere, siger Kristian Strand.

Kaffe løser megetOgså på udviklingsområdet er der et veludviklet samarbejde. Lodam er ejet af tyske BITZER, som er en konkurrent til Danfoss globalt. Men det til trods er en af Lodams største succeser - ud-viklingen af Mærsks kølecontainere - blevet til i et samarbejde

mellem Mærsk, Danfoss, Lodam og BITZER. Det fælles projekt har på 12 år sat over 50.000 kølecontainer-units i verden.

– Det handler om mind set og tillid. Vi stoler på hinanden og er også nødt til det. Vores konkurrenter er jo ikke de andre i Sønder-borg, men globalt, siger han.

Ind i mellem kommer tilliden på prøve – når en hel afdeling ek-sempelvis ’bliver flæsket af en anden virksomhed’, som Kristian Strand udtrykker det.

– Vi har da haft episoder, hvor nogen har været lige aggressive nok i at hyre folk ind hos hinanden. Det sker særligt, når der har været eksterne konsulenter inde over ansættelsen. Men så har vi været gode til lige at vende det over en kop kaffe eller en fredag-søl med hinanden bagefter – det løser mange problemer, siger han.

"Vores ambition er at være i verdensklasse. Og så nytter det ikke noget at have fokus på, hvad de andre i Sønderborg kan true os på. Så skal vi samarbejde."Kristian Strand, direktør i Lodam

LODAMLodam er grundlagt i Sønderborg i 1968.

Der er 50 ansatte, og Kristian Strand mener, at medarbejderne og viden er virksomhedens største aktiver. Visionen går også på at blive blandt Danmarks 3 bedste arbejdspladser.


HOPEN SANG

Tekst: Kirsten HansenFoto: Lasse Hyldager


UDVIKLINGEN AF EN INTERAKTIV

TRAMPOLIN SKAL GIVE ØGET

BEVÆGELSESGLÆDE, STYRKE

MOTORIKKEN OG FREMME SIK-

KERHEDEN PÅ TRAMPOLINERNE.

J o hurtigere, du hopper, jo længere kan du holde liv i trampolinens lys. To private firmaer, PlayAlive A/S og

PE-Redskaber A/S er sammen med Insti-tut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet godt i gang med at udvikle en interaktiv trampolin, som forener børns hoppeglæde med det digitale univers.

– Formålet er at styrke børns leg i trampo-linen. Både for at øge deres fysiske aktivi-tet gennem motorisk læring og større be-vægelsesglæde og for at øge sikkerheden på trampolinen, forklarer Lars Elbæk, der er forskeren bag projektet.

Indtil videre har teamet udviklet fire lege, hvor man gennem lys og lyd motiveres til at bevæge sig rundt på trampolinen - hur-tigere, sjovere og mere sikkert. Et af pro-grammerne, ZoneJump, dirigerer børnene rundt på trampolinen, så de gennem legen lærer at styre deres hop og derfor bliver mere sikre i deres hoppen. Legen Garden-Band spiller op til kreativiteten, når bør-nene ved at hoppe forskellige steder og med forskellig hastighed kan komponere op mod 1300 forskellige stykker musik.

Den interaktive trampolin er i første om-gang tiltænkt campingpladser og legelan-de, men på sigt håber man at kunne gøre produktionen så billig, at systemet kan bruges på almindelige havetrampoliner. Sidst, men ikke mindst, håber teamet bag den interaktive trampolin også at kunne udnytte de indbyggede satellitter til at bli-ve klogere på den leg, der leges rundt om-kring på landets mange havetrampoliner. Det vil nemlig give en oplagt mulighed for at forske mere seriøst i de sundhedsmæs-sige gevinster ved trampolinhop.

Region Syddanmark bevilligede i 2008 cirka 23,5 mio. kr. til projektet "Leg og læ-ring". Projektet er inddelt i tre områder: Turisme og oplevelser, krop og bevægelser og arkitektur og design. Projektet skal yderligere være med til at skabe mere vækst i turismeerhvervet.

VIL DU GERNE MODTAGE SYDDANMARK NU?Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.

syddanmark nu nr. 13

Documents