syddanmark nu forureningen i kærgård

1

EN GIGANTISK KAMP MOD GIFTEN Udvalgsformand vil have badeforbuddet ophævet

Grundvandet under gruberne kan renses med nye metoder

SYDDANMARK

Forureningeni Kærgård

2 Syddanmark NU / Forureningen i Kærgård

intro Tekst: Thomas Laursen / Foto: Hyldager Fotografi

H ver eneste dag året rundt tømte to tankbiler deres indhold af spildevand fra produktionen af

lægemidler på Grindstedværket direkte ned i udgravede huller mellem klitterne i Kærgård Klitplantage. De seks såkald-te gruber ved Vesterhavet nord for Varde blev i årene 1956-1973 fyldt med i alt ca. 286.000 kubikmeter spildevand, der indeholdt klorerede opløsningsmid-ler, cyanid, kulbrinter, kviksølv og andre tungmetaller. – Da jeg blev formand for udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer i Region Syddanmark for et års tid siden, kom det bag på mig, hvor voldsom forureningen i Kærgård er. For at sætte det lidt i perspektiv fjerner vi normalt omkring 100 kg klorerede opløsnings-midler fra et renseri, som hører til blandt de mest typiske forureningssa-ger i regionen. I Kærgård Klitplantage udgør alene de klorerede opløsnings-midler 215.000 kg, siger Jørn Lehmann Petersen (S).

Ikke i mål endnuRegion Syddanmark begyndte det lang-varige arbejde med at rense Kærgård Klitplantage i 2008 med afgravning af slam og sandlag i grube 1 og 2. Med den igangværende afgravning af grube 3 og 4 får man fjernet yderligere omkring 85.000 kg forurening. Men det løser ikke hele problemet. En stor del af forureningen er nemlig sivet ned i grundvandet under gruberne og derfra videre ud i havet.

Selv når den igangværende afgravning af grube 3 og 4 i Kærgård Klitplantage afsluttes til foråret, vil badeforbuddet og forbuddet

mod ophold på stranden blive opretholdt længe endnu.

Kærgård skal være helt fri for

forurening

– Vi er ikke i mål i forhold til badefor-buddet, når vi er færdige med grube 3 og 4. Og hvis vi vil noget med turismen, er det min holdning, at vi skal have ryddet så meget op, at vi på sigt kan ophæve badeforbuddet langs stranden, fastslår udvalgsformanden. Hele Kærgård Klitplantage er i dag udpeget som EU habitatsområde og na-turbeskyttelsesområde. De forurenede gruber ligger i den nordvestlige del.

Udsivning fortsætterDe 50 mio. kr., som regionsrådsformand Carl Holst (V) og daværende miljømini-ster Connie Hedegaard (K) i fællesskab aftalte rammen for til oprydningen i Kærgård, er nu brugt. Jørn Lehmann Petersen vil derfor tage initiativ til at samle alle parter, når afgravningen af grube 3 og 4 er færdig til foråret. – Regeringen og Folketinget har gennem den tidligere aftale anerkendt, at denne sag er helt unik og af et sådan format, at staten må bidrage til oprens-ningen. Så jeg har en forventning om, at de også vil hjælpe os med at finde en løsning til at fjerne den resterende del af forureningen, siger Jørn Lehmann Petersen.

– Vi må ikke glemme, at der stadig vil strømme flere tons forurening direkte ud i havet hvert eneste år via grundvandet. Og det vil fortsætte i årtier ud i fremtiden, medmindre vi får renset grundvandet under gruberne, tilføjer han.

Den bedste gaveOm Jørn Lehmann Petersen selv opnår at se badeforbuddet blive ophævet, inden han stopper sit politiske arbejde, er han tvivlende over for. – Det ville være en fantastisk afskedsgave for mit politiske liv, hvis jeg kunne opleve at se badeforbuddet blive ophævet. Forureningen i Kærgård Klitplantage handler om, at generationer før os har efterladt en kolossal miljømæssig og økonomisk regning, som jeg synes, vi skylder vores efterfølgere at få gjort op med, siger Jørn Lehmann Petersen.

3

Vidste du at ...… benzen har både akut og kro-nisk giftvirkning på mennesker. Ved indånding af dampene bliver man søvnig, svimmel, forvirret og får hurtig puls. I værste fald kan indånding medføre død. Ben-zen er blevet brugt i fremstillin-gen af forskellig slags medicin.

… toluen er en giftig, klar vand-opløselig væske, som lugter af fortyndingsmidler i maling. Den er i stand til at opløse bl.a. svovl, jod, brom og fosfor og er i familie med benzen. Den kaldes også methylbenzen.

… anilin er basisk væske, som også går under navnet amino-benzen. Den bruges bl.a. i frem-stillingen af paracetamol, der er det aktive stof i hovedpinepiller som Pamol og Panodil.

… sulfonamider anvendes som lægemiddel mod bakterier herunder stafylokokker. Er kendt som verdens første antimi-krobielle stof og brugt siden 1930’erne.

… klorerede opløsningsmidler er mest kendt som midler til at rense tøj i renserier og er tillige anvendt i imprægneringsmidler, maling og lim, men det indgår også i produktionen af læge-midler.

… kulbrinter er både brugt i produktionen af lægemidler og til at rense medicinsk udstyr.

»Forureningen i Kærgård Klitplantage handler om, at generationer før os har

efterladt en kolossal miljømæssig og økonomisk regning, som jeg synes, vi skylder

vores efterfølgere at få gjort op med«Jørgen Lehmann Petersen (S)

Fmd. for Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer i Region Syddanmark


tal Tekst: Jørgen Fjeldsø Christensen og Thomas Laursen

KÆRGÅRD I TALEn sag af ufattelige

dimensioner R egion Syddanmark og Miljøministeriet har tilsammen

foreløbig brugt 50 mio. kr. på at rydde op i Kærgård Klitplantage. Pengene er gået til at afgrave gruberne

1 og 2, til udvikling af nye metoder til opresning af grundvan-det samt til den igangværende afgravning af grube 3 og 4. I alt blev der deponeret ca. 286.000 kubikmeter spildevand

fra produktionen af lægemidler på Grindstedværket i seks gruber, der er store udgravede huller mellem klitterne. Gruberne har et overfladeareal på mellem 470 og 1.560 kva-dratmeter og svarer i gennemsnit til en almindelig husgrund. Prisen på oprensning af grundvandet under gruberne koster yderligere 80-120 mio. kr.

75 tons om åretMålinger efter oprensningen af grube 1 og 2 i 2008-2009 viser, at det er lykke-des at mindske mængden af giftstoffer, der hvert år strømmer ud i Vesterhavet. Der er dog stadig tale om op mod 75.000 kg om året.

Grube 1-6 Grundvandet under gruberne

Klorerede opløsningsmidler 197.000 kg 17.500 kg

Totalkulbrinter 157.000 kg 17.400 kg

Benzen 1.970 kg 4.830 kg

Toluen 12.500 kg 10.200 kg

Kviksølv 2.350 kg 0 kg

Cyanid 3.370 kg 0 kg

Sulfonamider 6.880 kg 214.000 kg

Anilin 400 kg 6.270 kg

Forurening i gruber og grundvand

En del af de forurenende stoffer i gruberne er sivet ned i grundvandsmagasinet under gruberne, hvorfra det løber ud mod Vesterhavet.

1.200Antallet af forskellige stoffer i det spilde-vand, der blev dumpet i gruberne er ca. 1.200.

5

KÆRGÅRD I TAL

Kild

er: K

ærg

ård

Pla

nta

ge:

Un

der

søg

else

af g

rub

e 3-

6 (R

egio

n S

ydd

anm

ark)

, Kæ

rgår

d P

lan

tag

e –

gru

be

3-6

(Cow

i), F

oru

ren

ing

en i

Kæ

rgår

d P

lan

tag

e (R

edeg

øre

lse

fra

Milj

øst

yrel

sen

o

g R

ibe

Am

t), A

fvæ

rgef

ora

nst

altn

ing

er v

ed g

rub

e 3

og

4 i

Kæ

rgår

d P

lan

tag

e (R

egio

n S

ydd

anm

ark)

, Op

ren

snin

gen

af K

ærg

ård

Pla

nta

ge

(Milj

øm

inis

teri

et o

g R

egio

n S

ydd

anm

ark)

Nogle af stofferne i det deponerede spildevand er over årene sivet fra gruberne og ned i grundvandsmagasinet under gruberne og bliver således ikke fjernet ved den igangværende afgravning af grube 3 og 4.

Procentsatserne under den bølgede streg symboliserer den del af forureningen, der er sivet fra gruberne og ned i grundvandet.

Så meget gift fjerner viEfter afgravningen af grube 3 og 4 og den tidligere afgravning af grube 1 og 2 vil omkring 90 pct. af de klorerede opløsningsmidler, kviksølv, cyanid, benzen og toluen være fjernet fra gruberne.

Selv om grube 6 indeholder store mængder kulbrinter, udgør de ikke miljø- eller sundhedsmæssige risici for ophold i klitterne eller på stranden, ligesom de heller ikke udgør nogen trussel for havet, viser modelberegninger. Der fjernes ikke ret meget forurening ved at afgrave grube 5.

Grube 1+2

Grube 3+4

Grube 5+6

Klorerede opl.

Benzen

Totalkulbrinter

Toluen

Cyanid

Kviksølv

Giftstoffer siver ned i grundvandet

60 %

40 % 31 % 76 % 38 %34 % 31 % 30 % 24 %

24 %66 % 69 % 69 % 70 % 62 % 76 %100 % 100 %

Benzen

Klorerede opløsnings-

midler Kulbrinter

Kviksølv

Toluen

GRUBE 3

GRUBE 3

GRUBE 3

GRUBE 3

GRUBE 3

GRUBE 4 GRUBE 4

GRUBE 4

GRUBE 4GRUBE 4


aktion Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Med kemi skal kemi fordrivesDer er lang vej endnu, før man kan bade på stranden ved Kærgård Klitplantage. Undersøgelser har dog vist, at kemiske metoder kan speede processen væsentligt op.

»Vi har virkelig været på forkant med hensyn til test af rensemetoder, og vi har præsenteret vores blanding af kemisk og biologisk metode til konferencer i både USA og Europa«Jørgen Fjeldsø Christensen, geolog og Region Syddanmarks projektleder på oprensningen i Kærgård

7

fremdrift Tekst: Astrid Westergaard

G rube 4 er netop blevet blotlagt. De øverste ti centimeter er gravet af og ligger som store tørv på siden af udgravningen. Når arbejdet med oprens-

ningen er slut, skal tørvene lægges oven på gruben og sikre, at området igen heles og sletter ethvert spor efter de gule entreprenørmaskiner. Det er her, Region Syddanmarks miljøeksperter frem til marts næste år er i gang med del to af den omfattende opgave med at fjerne forureningen i først grube 4 og der-næst grube 3 efter at have afgravet grube 1 og 2 fra 2008 til 2009. I den blotlagte rektangel æder en minilæsser sig bid for bid igennem lagene med forurenet slam og sand. Slam for sig og sand for sig hældes i en stor tragt og ned i hvide sække. Der hænger en svag syrlig-sød lugt over stedet. Men et konstant overtryk af frisk luft i minislæssernes lukkede kabiner sørger for, at luften ikke trænger ind til mændene. De hvide sække er specialfremstillet i Tyrkiet og sikrer mod, at forureningen kan trænge ud, når først de er forseg-let. To mænd i orange beskyttelsesdragter og beskyttel-sesmasker sørger for at lukke og veje sækkene. Via lange slanger forsynes de med frisk luft fra blå trykflasker. Dernæst måles sækkene med et mobilt måleinstrument, som kan bestemme indholdet af kviksølv, og så er sækkene klar til at blive lastet direkte op på lastbilen. Ikke noget med at lade sækkene hvile på jorden. Det giftige indhold skal af sted med det samme – slammet til NORD i danske Nyborg, og sandet til ATM i Holland, hvor restproduktet bruges til vejbyggeri. Det er tid til frokost. Ingen mad må indtages i nærheden af oprensningen, så mændene tager turen ud til skurbyen nogle kilometer fra oprensningen. Når det bliver forår, og den sidste skovlfuld er fjernet fra grube 3, er det igen tid for mænd og maskiner til at forlade området og overlade det til vestenvinden, sommerhusgæ-sterne og hundelufterne. Men måske vender de tilbage igen til et nyt opgør med fortidens synder.

Opgør med fortidens synderBlandt forblæste nåletræer langs en sandet vej dukker de store grågrønne klitter frem. For det blotte øje ligner det et hvilket som helst område langs Vesterhavet, men her under lyngen, græs-set og marehalmen imellem klitterne i Kærgård Klitplantage har en af Danmarkshistoriens største forureningsskandaler fundet sted. J ørgen Fjeldsø Christensen er geolog og

projektleder på oprensningen af Kærgård Klitplantage. Det er her, han har sin daglig-

dag i disse måneder, mens entreprenørmaskiner fjerner lag for lag af forureningen i grube 3 og 4. Men selv efter afgravning af de to gruber er der formentlig lange udsigter til, at badeforbuddet og forbuddet mod ophold på en 1,4 km stræk-ning langs stranden kan ophæves. – Når vi har afsluttet oprensningen af grube 3 og 4, skal vi monitorere effekten af oprensnin-gen. Først derefter kan vi finde ud af, hvor meget forurening fra grundvandet under gruberne vi skal fjerne, før badeforbuddet vil kunne ophæ-ves, forklarer han, og tilføjer: – Men der er ikke truffet politisk beslutning om at gå i gang med dette arbejde. Problemet er, at der fortsat findes store mængder forurening under grundvandsspejlet – primært i form af klorerede opløsningsmidler. Denne forurening binder sig til sandkornene og afgiver løbende forurening til grundvandet, som løber direkte ud i havet, og så længe denne forurening eksisterer, er der nødt til at være badeforbud på stranden.

International genlydDer kan dog være lys forude. Et pilotprojekt på grube 1 og 2 har vist, at en blanding af kemiske og biologiske metoder kan fjerne forureningen, så der igen vil kunne bades ved stranden. Og pi-lotprojektet har faktisk vakt international genlyd: – Vi har virkelig været på forkant med hensyn til test af rensemetoder, og vi har præsenteret vores blanding af kemisk og biologisk metode til konferencer i både USA og Europa, siger Jørgen Fjeldsø Christensen. Denne nye rensemetode vil kunne nedsætte den tid, der vil gå, før stranden igen kan besøges af turister og lokale, betydeligt: – Hvis det besluttes at fjerne forureningen under alle gruberne, vil det tage seks-syv år. Og derefter vil der formentlig gå yderligere 10-15 år, før badeforbuddet kan ophæves, siger han.


Udgivelse Region SyddanmarkDamhaven 127100 Vejle

RedaktionSøren Braun (ansvarshavende)Thomas Laursen (redaktør)Peter FeldbergRune Stig Mortensen

Design & produktionMediegruppen as

FotoHyldager Fotografi

Oplag 9.400 stk.

ISSN 1903-7473ISSN 1903-8445 (Online version)

Vi rykker ud til giftige sagerSe video og billeder fra den igangværende oprensning af grube 3 og 4 i Kærgård Klitplantage. Optagelserne er foretaget med drone og viser, hvordan entrepre-nørmaskinerne forsigtigt graver sig ned i grube 4. Der vil løbende blive lagt nye klip ind på Region Syddanmarks hjemmeside. Se videooptagelserne her: www.regionsyddanmark.dk/wm210777

Region Syddanmark har foreløbig kortlagt ca. 8.500 forurenede lokaliteter rundt om i regionen. Kortlægningsarbejdet pågår stadig og ventes at afsløre i alt 14.000 grunde med jordforurening. Arbejdet med at rense de mange forureninger ventes at tage mellem 40 og 50 år.

Har du spørgsmål til oprensningen i Kær-gård Klitplantage, kan du kontakte Region Syddanmarks projektchef, geolog Jørgen Fjeldsø Christensen på telefon 29 20 19 28 eller mail: [email protected].

Region Syddanmark har ansvaret for jordforureningssager og for at beskytte drikkevandsindvindingen – sidstnævnte i samarbejde med kommunerne. For- urening af søer, åer og vandløb hører under statens og kommunernes ansvars-områder. Læs mere om jordforurening og om, hvordan du skal forholde dig, hvis din grund er forurenet, på: www.regionsyddanmark.dk/wm204696

detgodeliv.regionsyddanmark.dk

Næste udgave af Syddanmark NU udgives i januar 2015.

Bliv klogere på fakta om regionen, kommunerne og erhvervslivet i Syddanmark på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her finder du publikationer om alt fra vækst, eksport og nøgletal til uddannelses- niveau og datamaterialer om de enkelte kommuner.

syddanmark nu forureningen i kærgård

Documents