syddanmark nu nr. 20 juni 2012

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: PATienT@hoMe

Lars H. OLsen skaL samLe viden Om dansk

kystturisme, så erHvervet kan vækste endnu mere.

/ 24

kystturismen får et Løft

nO.2004 / ny designsatsning i kolding

06 / Patient@home

15 / syddanmark i taL

24 / turbo på turismen

28 / kunst på legepladsen

30 / Gode råd er ikke dyre

34 / fitness på græs

side 2 | Syddanmark NU | Juni 2012

nO.20 / JUNI 2012regional udvikling i region syddanmark står bag magasinet syddanmark nu. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

Læs mere På www.reGiOnsyddanmark.dk/detGOdeLiv

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: PATienT@hoMe

Lars H. OLsen skaL samLe viden Om dansk

kystturisme, så erHvervet kan vækste endnu mere.

/ 24

kystturismen får et Løft

nO.2004 / ny designsatsning i kolding

06 / Patient@home

15 / syddanmark i taL

24 / turbo på turismen

28 / kunst på legepladsen

30 / Gode råd er ikke dyre

34 / fitness på græs

udGiveLse region syddanmark

damhaven 12

7100 vejle

redaktiOnsøren Braun (ansvarshavende redaktør)

Julie Ligaard vesterby (redaktør)

Peter feldberg

rune stig mortensen

Ole sønnichsen

Lasse Hyldager

skriBentersøren flott

marlene Grøftehauge

sune falther

kirsten Hansen

desiGn & PrOduktiOnmediegruppen as

fOtOHyldager fotografi

PaPir syddanmark nu er trykt på 135 gr. silk,

syddanmark i taL på 130 gr. sorperset og

omslag på 300 gr. silk.

OPLaG 9.500 stk.

i 2012 udkommer syddanmark nu i februar,

april, juni, august, oktober og december.

distriButiOn Post danmark

fOrsideLars H. Olsen, direktør for videncenter for

kystturisme

/ 24

/ 10

/ 30

/ 14

/ 32

issn 1903-7473

issn 1903-8445 (Online version)

Juni 2012 | Syddanmark NU | side 3

Idéer, rIs og ros har du gode idéer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

dettenummer04/ National indsats samles i Kolding

nyt kontor i kolding skal markeds-

føre dansk design for udlandet.

06 / FOKUS: PATienT@hoMe

10/ Jespers træningsmakker er en robot

Jesper kiersgaard træner på roboLab

efter en trafikulykke.

12/ Patientkufferten rejser udenlands

den såkaldte kOL-kuffert har fået

rejsefeber.

14/ Lille plaster med stor effekt

et elektronisk plaster kan spare pa-

tienter for op til fem dages indlæg-

gelse.

15 / SYDDANMARK I TAL: oPTiMisMen er TilBAge

24/ Turbo på turismen

Lars H. Olsen skal samle og dele

viden om kystturisme som direktør

for et nyt center.

28/ Her må man gerne lege på

kunstværkerne

tre interaktive legepladser kombine-

rer kunst og leg.

30/ Akutberedskabet er klar

det første danske Globaliserings-

fondsprojekt har givet erfaring, som

andre kan bruge.

34/ Drømmen om fitness i det fri

norwell er historien om en familie,

der lever en drøm ud.

SYDDANMARK I TAL:15 / OPtimismen er tiLBaGe den spire af optimisme, der voksede frem i 2010, har bidt sig lidt mere

fast. det viser det seneste overvågningsnotat, der ser tilbage på 2010, og

de seneste målinger fra region syddanmarks vækstbarometer.

FOKUS:06 / Patient@HOme de kommende år skal der for alvor forskes i, hvordan man skaber løsninger,

så patienterne kan blive behandlet hjemme på sofaen. syddansk universitet

er i spidsen for projektet Patient@home, der har 190 mio. kr. til formålet.

"I Danmark - og især i Syddanmark - er vi langt fremme, når det gælder velfærdsteknologi. Derfor kigger andre lande på, hvad vi gør."kurt Christensen, direktør i medisat


d a muhammedkrisen buldrede på

sit højeste, var det ikke bare dan-

ske flag og ambassader, der stod

i brand.

det gjorde i høj grad også den danske eks-

port, og i skæret fra det bål afsatte øko-

nomi & erhvervsministeriet midler til at

gennemføre en brandslukningsindsats,

når det hele blæste over igen.

ministeriet vil oprette nationale centre,

som hver især skal markedsføre danmarks

fortræffeligheder inden for strategisk ud-

pegede kompetenceområder, og indsatsen

for design og arkitektur skal fremover ske

fra kolding.

Her oprettes dansk design og arkitektur

konsortium - en platform for markedsfø-

ring af dansk design og arkitektur. målet

er at markedsføre danmark som design-

land, siger Olav sønderskov, chefudvik-

lingskonsulent ved region syddanmark,

regional udvikling.

– det giver os en fælles identitet, når vi er

ude i verden, og det er en organiseret ind-

sats, så vi kan tale med en stemme og ko-

ordinere de mange aktiviteter, siger han.

Design som kompetence

at kolding får centret er ikke et tilfælde.

førende virksomheder og institutioner in-

den for innovativt design og arkitektur har

smidt et lod i koldings skål.

LeGO Gruppen er blandt de private bi-

dragydere, og senior vice president ulrik

Gernow har engageret sig som formand for

desing2innovate, som skal drive design-

konsortiet.

– design er en vigtig kompetence og et

konkurrenceparameter for LeGO. vi er en

global virksomhed, men produktdesign er

i Billund. vi vil gerne styrke designkom-

petencen, så der er grundlag for en regio-

nal fortsat udvikling af organisationen,

siger ulrik Gernow.

LeGO-virksomhedens designorganisation i

Billund har aktuelt 17 nationaliteter, og det

er man glad for. men et godt dansk design-

miljø i området kan kun styrke positionen.

– Hvis kompetencegrundlaget og uddan-

nelsesgrundlaget var større, vil det styrke

den langsigtede investering for designere

i at flytte til danmark og stifte familie her.

en høj designkompetence i Jylland-fyn-

NATIoNAL INdsATs For desIgN og ArKITeKTUr sAMLes I KoLdINg

området vil være til stor gavn. vi har en

ambition om at samle et kraftcenter i in-

ternational målestok omkring design, leg

og læring i området, siger han.

indsatsen får et samlet budget på 27 mio.

kr., og der er lagt op til, at syddansk vækst-

forum bidrager med 4 mio. kr.

– vi gør det, fordi vi tror på design som en

drivkraft. undersøgelser har vist, at virk-

somheder med stor brug af design i pro-

duktionen klarer sig bedre, siger regions-

rådsformand Carl Holst (v) og fortsætter.

– typisk ville sådanne aktiviteter lande i kø-

benhavn. at den kommer til syddanmark er

bevis på, at vi har kæmpet for det og kan no-

get ganske særligt på det her område.

natiOnaL indsats skaL styrke danske virksOmHeder internatiOnaLt.

markedsførinG af desiGn OG arkitektur fOrankres i kOLdinG.

"Design2innovate underbygger troen på design som en vedvarende dansk kompe-tence og konkurrencefaktor."ulrik Gerlow, senior vice president i LeGO og formand for design2innovate

deN NATIoNALe INdsATs

Fonden til Markedsføring af danmark har bevilget 12 mio. kr. til dansk design og Arkitektur konsortium, som er det fulde navn på projektet i kolding. udover design og arkitektur i kolding bliver der også støttet tematise-rede aktiviteter i herning, Aarhus og københavn.

Projektet løber i perioden 1. april 2012 til 30. september 2015.


FoKUs: PATienT@hoMe

"Hospitalsoplevelsen er sjældent god, og de fleste patienter trives faktisk bedre derhjemme, fordi de kan leve et så normalt liv som muligt så længe som muligt."uffe kock wiil, professor og projektleder for Patient@home

fremtidenssyGeHus

Tekst: søren flottFoto: Hyldager fotografi


f orestil dig, at du kommer til skade

med armen på grund af et forkert

løft på arbejdet, eller fordi bilen

skrider ud efter en nat med frost. men

frem for at være afhængig af tider og per-

sonale på sygehuset, får du i stedet en ro-

bot med hjem, som ikke blot sørger for en

korrekt genoptræning, men også sender

resultater tilbage til læger, sygeplejersker

og fysioterapeuter.

eller tænk hvis du er blevet lam i armen

efter en hjerneblødning og derfor får en

slags elektronisk arm monteret, så du kan

klare dig selv derhjemme uden at være af-

hængig af andre mennesker.

– det er bl.a. produkter i den stil, som er

målet med projektet, for så kan patien-

terne få dem med hjem frem for at rende

på sygehuset 2-3 gange om ugen. samti-

dig vil der være bedre plads og tid til de

patienter, som ikke kan klare sig selv, for-

klarer professor og projektleder uffe kock

wiil fra syddansk universitet.

190 mio. kr.

Og der er ikke tale om et hvilket som helst

projekt. Patient@home, som det kaldes, er

intet mindre end den største satsning på

velfærdsteknologi i danmark nogensinde.

med ikke mindre end 190 mio. af både

offentlige og private støttekroner til rådig-

hed, giver det endda genlyd i udlandet,

fortæller uffe kock wiil.

– vi har et tæt samarbejde mellem for-

skere, læger og sygeplejersker på hospita-

lerne og virksomheder i ind- og udland,

og vores forskning vil være målrettet er-

hvervslivet, så der kan komme brugbar in-

novation ud af det.

Og det er netop pointen med kæmpepro-

jektet: at forvandle viden til produkter og

serviceydelser, som kan skabe vækst og

arbejdspladser. samtidig vil mange af de

nye ideer kunne gøre hverdagen lettere for

såvel personale og borgere på hospitaler,

plejehjem og institutioner.

Flere patienter - færre senge

– i fremtiden vil vi få flere og flere pa-

tienter - især patienter med flere kroniske

sygdomme på samme tid - og samtidig vil

der på det nye OuH være 30-40 pct. færre

senge end i dag, så det er selvindlysende,

at vi må indrette vores sundhedssystem

på en anden måde, forklarer Claus duedal

Pedersen, der er chef for Center for kli-

nisk innovation.

for patienterne vil det først og fremmest

betyde, at de fremover ofte vil blive ind-

lagt i ”egen sofa”, som Claus duedal Pe-

dersen udtrykker det. samtidig vil de også

i langt højere grad end i dag selv være

med til at indsamle de oplysninger - f.eks.

blodtryk, blodsukker og hjerterytme - læ-

gerne og sygeplejerskerne har brug for ved

hjælp af ny teknologi.

dermed vil også personalets hverdag æn-

dre sig. ikke mindst fordi patienterne ikke

nødvendigvis er fysisk til stede.

– det bringer en del udfordringer med sig.

f.eks. vil der være en gråzone mellem ho-

spitalerne, kommunerne og de praktise-

rende læger, når patienterne i langt højere

grad bliver fælles - og det vil kræve både

kulturelle, faglige og økonomiske løsnin-

ger, lyder det fra Claus duedal Pedersen.

Mange kloge hoveder

Både han og uffe kock wiil er dog sikre

på, at udfordringerne nok skal kunne

imødegås - og endda skabe endnu mere

viden, som kan bruges i organiseringen

af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for

patienterne.

– Hospitalsoplevelsen er sjældent god, og

de fleste patienter trives faktisk bedre der-

hjemme, fordi de kan leve et så normalt

liv som muligt så længe som muligt, som

uffe kock wiil udtrykker det.

de to er også optimister, fordi Patient@

home-projektet trækker på viden fra man-

ge forskellige kloge hoveder fra læger og

forskere over ingeniører og it-folk til de

virksomheder, der i sidste ende skal for-

vandle de gode ideer til produkter, der

kan klare sig på markedet.

en af de virksomheder, der er med i Pa-

tient@home er Gibotech i Odense, som

hidtil hovedsagelig har produceret robot-

ter og automatiseringsanlæg til industrien.

for nylig kunne den fynske virksomhed

imidlertid præsentere en verdensnyhed i

form af et robotanlæg på Gentofte Hospi-

tal, som håndterer, pakker, lagrer og steri-

liserer udstyr til operationsstuerne.

”Skøre ideer”

– velfærdsområdet er nyt for os, men vi

ser gode muligheder for i fællesskab med

forskerne og medarbejderne på hospita-

lerne at udvikle produkter, som kan indu-

strialiseres, for der er et kæmpe potentiale

inden for området - ikke kun i danmark,

men i hele verden, forklarer direktør Poul

fuglsang.

Gibotech er med i flere andre projekter

omkring velfærdsteknologi, men de har

alle det tilfælles, at både forskere og er-

hvervsfolk er involveret.

– det giver nogle muligheder for øget krea-

tivitet og ”skøre ideer”, som kan vurderes

med det samme, når man har et godt miks

af forskellige kompetencer, der arbejder

sammen, siger direktøren.

Lyder som science-fiction

Og netop samarbejdet mellem mange for-

skellige parter vil være med til at sikre, at

Patient@home ikke blot bliver endnu et

med fOrskninG fOr 190 miO. kr. er syddansk universitet BLevet Centrum fOr

den største satsninG På veLfærdsteknOLOGi i danmark nOGensinde - en

satsninG sOm fOr aLvOr kan sætte GanG i en HeLt ny industri.


Hvilken betydning har det for Syddanmark, at Patient@home er

forankret på Syddansk Universitet?

– det er en anerkendelse af universitets og regionens styrkeposition inden

for velfærdsteknologi, at projektet er blevet forankret her. Projektet betyder,

at vi kan udbygge vores styrkeposition yderligere - også internationalt. det

betyder, at vi kan opbygge nye samarbejder med virksomheder, styrke vores

virksomheders adgang til viden om forretningsmulighederne og tiltrække

højtuddannede medarbejdere til regionen.

Hvilken rolle kan Region Syddanmark spille i forbindelse med projektet?

– vi kan bidrage til projektet med viden om de kliniske behov og med in-

novationskompetencer og testmiljøer. OuH har igennem mange år med stor

succes arbejdet med brugerdreven innovation, og det er også områder, som

vores innovationsenheder invia og sundhedsinnovatoriet er meget stærke

på. Hvis ikke vi får sat fokus på sygehusenes og brugernes - patienternes,

borgernes og personalets - behov fra starten, risikerer vi at stå med en masse

teknologiske løsninger, som i sidste ende ikke er meget værd.

Hvad er de vigtigste udfordringer set med regionens øjne for,

at projektet skal blive en succes?

– den største udfordring er at sikre, at projektet munder ud i konkrete,

brugbare løsninger. i den forbindelse er det disse tre bundlinjer, som vi hele

tiden skal fokusere på: en forbedret service og livskvalitet for patienten, en

forbedret bundlinje for de virksomheder, som skal skabe fremtidens

arbejdspladser, og højere effektivitet i det offentlige.

det meste af den vestLiGe verden står Over fOr stOre

udfOrdrinGer i sundHedsvæsenet, så fOr dem, der er

fremme i skOene, når det GæLder veLfærdsteknOLOGi,

er POtentiaLet enOrmt, mener CarL HOLst.

VI sKAL FoKUsere PÅ Tre BUNdLINJer

projekt, der bliver glemt, når projektperio-

den udløber, mener Claus duedal Peder-

sen, som i øvrigt understreger, at i modsæt-

ning til tidligere, er selve infrastrukturen

- mobilt bredbånd, digitaliseringen, de

elektroniske patientjournaler og så videre -

så langt fremme i dag, at den ikke vil lægge

hindringer i vejen for projektet.

– På OuH er projektet forankret i driftsor-

ganisationen og altså ikke et løsrevet ini-

tiativ for sig selv. Og i samarbejdet mellem

klinikere, teknikere og virksomheder kan

vi hurtigt tage livet af de ideer, som ikke er

holdbare, hvad enten det gælder det læge-

faglige, det tekniske eller muligheden for

at kommercialisere produktet, siger han.

Professor uffe kock will er glad for, at

virksomhederne er med til at finansiere

en usædvanlig stor del af projektet, fordi

det vidner om, at erhvervslivet ser store

muligheder i det forholdsvis nye forret-

ningsområde.

– i bund og grund forsøger vi med Patient@

home også at være med til at svare på, hvad

danmark skal leve af i fremtiden, og når

det gælder velfærdsteknologi, er det min

vurdering, at der er potentiale for et nyt

vindmølle-eventyr, siger uffe kock wiil.

så hvis du i fremtiden bliver syg, kan

det meget vel ske, at du frem for at blive

indlagt, vil få en slags ansigts-læser hjem,

som kan ”se”, hvordan du har det og sen-

de besked via nettet til sygehuset, hvis

der sker ændringer, som kræver sygeple-

jerskernes eller lægernes opmærksomhed.

– det lyder som science-fiction, det ved

jeg godt, indrømmer professoren.

men faktum er, at de tre eksempler, som er

nævnt i begyndelsen af denne artikel, fak-

tisk allerede findes eller er under udvik-

ling her i danmark.


FoKUs: PATienT@hoMe

3-4 gange om ugen genoptræner Jesper Kiersgaard sin arm ved hjælp af denne genoptræningsrobot.


d et er slutningen af april i 2008.

Jesper kiersgaard er hjemme på

ferie fra sit arbejde som maskin-

mester på thule air Base i Grønland.

sammen med en kammerat nyder han en

hotdog og en cola på havnen i faaborg, in-

den de to stiger op på deres motorcykler

igen for at køre gennem nogle af de mest

naturskønne områder på fyn.

men Jesper kiersgaard husker intet fra

den dag. eller de følgende tre uger. i et

sving torpederer han nemlig en lastbil for

fuld hammer.

– På Odense universitetshospital var de

meget klare i spyttet: Jeg ville komme til

at sidde i kørestol resten af mit liv, og ef-

ter sygehuset ville jeg komme til at bo i

en handicapbolig, fortæller Jesper kiers-

gaard, der var indlagt i tre en halv måned

efterfulgt af et fire måneder langt ophold

på et plejecenter.

Jesper nægtede dog at acceptere læger-

nes dom, og benhård træning og uanede

mængder af viljestyrke gør, at han tre til

fire dage om ugen selv tager ud til robo-

Lab på syddansk universitet for at træne

venstre arm, som til at begynde med var

tæt på at være helt lam.

i et lokale, hvor bordene er fyldt med led-

ninger, computere, modelfly og små, ter-

rængående køretøjer, tager han plads ved

en biceps-maskine, som man kender dem

fra fitnesscentrene. Han griber fat om et

par håndtag og trækker dem ind mod sin

krop, så musklerne dirrer, og øjnene kni-

bes sammen i koncentration.

– i virkeligheden er det mere hjernen end

musklerne, vi træner, forklarer civilinge-

niør anders stengaard sørensen.

da Jespers krop kolliderede med lastbilen,

blev en masse nerver ødelagt - bl.a. dem

i armen. nervebanerne er med tiden vok-

set ud igen, men hjernen har brug for at få

etableret kontakt med dem igen, og det er

her, robotten kommer ind i billedet. tek-

nologien hjælper Jesper med løftene, men

fidusen er, at både Jesper og hans hjerne

har fornemmelsen af at gøre al arbejdet

selv - og det tvinger hjernen til at lære ar-

men at kende igen.

anders stengaard sørensen og hans kolle-

ger er ikke de første, der udvikler en robot

til genoptræning, men de, som er på mar-

kedet i øjeblikket, er dyre og kræver en del

personale at betjene, så ideen er i stedet at

lave billigere løsninger, som patienterne

selv kan styre - måske endda hjemmefra.

– det vigtige for os er nu at finde virksom-

heder, der er interesserede i at samarbejde

med os om at udvikle træningsteknolo-

gien til konkrete produkter, der kan mar-

kedsføres og sælges, siger han.

ved træningsmaskinen fortryder Jesper

ikke, at han sagde ja til at være forsøgs-

kanin og få en robot som træningsmakker.

– Jeg er sikker på, det var den katalysator,

jeg havde brug for. efter halvandet år kan

jeg nu bøje armen, og kan jeg det, kan jeg

også mere. det er jeg sikker på, siger han,

der nu har sat sig det mål med tiden at

komme i arbejde igen.

rOBOLaB På syddansk universitet arBeJder BL.a. med at

fOrBedre GenOPtræninGen efter uLykker OG sLaGtiLfæLde,

OG det nyder JesPer kiersGaard GOdt af.

JesPers TrÆNINgsMAKKer er eN roBoT


"Det vigtige for os er nu at finde virksomheder, der er interesserede i at samar-bejde med os om at ud-vikle træningsteknologien til konkrete produkter, der kan markedsføres og sælges."anders stengaard sørensen, civilingeniør, robolab


FoKUs: PATienT@hoMe

PATIeNT-KUFFerT Med reJseFeBer



P atientkufferten eller kOL-kuffer-

ten, som mange kender den, gør

det muligt at monitorere og kon-

trollere de patienter, der er ramt af den in-

validerende lungesygdom i eget hjem via

internettet, er et af de bedste eksempler på

dansk velfærdsteknologi.

– men på OuH, hvor kufferten er testet og

bruges i dag, fandt de andre flaskehalse,

hvor det, vi i dag kalder patientkufferten,

kan gøre gavn, fortæller direktør i medisat

kurt Christensen.

allerede i dag har patienter med hjerte-

svigt kufferten med hjemme, så måling af

blodtryk og hjerterytme foregår i de vante

omgivelser, og et forsøg med førstegangs-

fødende er også på vej. det er også planen

at teste, om psykisk syge med angstanfald

får det bedre, når de via kufferten kan

komme i direkte kontakt med en læge

frem for at skulle bruge tid på transport i

en situation, hvor det føles, som om ver-

den er ved at falde sammen.

Udlandet står i kø

– Og nu bruger Odense kommune den

også i forbindelse med genoptræning af

nogle af de patienter, som de overtager an-

svaret for, når de er færdigbehandlede på

OuH, fortæller kurt Christensen.

Og det bliver bedre endnu. den fynske

virksomhed har nemlig en jævn strøm af

besøgende fra udlandet - gæster, som bl.a.

tæller den amerikanske ambassadør, to

eu-kommissærer og ministre fra en lang

række europæiske lande. for patientkuf-

ferten har fået rejsefeber.

– sundhedsektorerne i de vestlige lande

står over for de samme udfordringer som

os: færre varme hænder til at tage sig af

flere og flere patienter, og da vi i danmark

- og især i region syddanmark - er langt

fremme, når det gælder velfærdstekno-

logi, kigger andre lande på, hvad vi gør,

forklarer kurt Christensen.

men træerne vokser som bekendt ikke ind

i himlen.

for mens udlandet er vilde med den dan-

ske opfindelse, er de danske hospitaler

tilsyneladende mere lunkne.

20 konger og 20 dronninger

i hvert fald oplever medisat, hvordan der

kræves stadig mere dokumentation for

patientkuffertens resultater, selv om den

allerede er gennemtestet på OuH og har

opnået prædikatet ”klinisk dokumente-

ret”, og resultaterne er blevet publiceret

i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter.

– det kan ærligt talt nogle gange føles,

som om der sidder 20 konger og 20 dron-

ninger og regerer rundt om i landet, lyder

det fra direktøren.

Hvor det i danmark endnu ikke er lykkedes

at få et gennembrud uden for fyn, krævede

det blot et 10-ugers introduktionskursus at

få taget patientkufferten i brug i england.

Og kufferten er også - efter få måneders for-

beredelser - en del af hverdagen på syge-

huse i den norske region vest-norge.

– det undrer mig igen og igen, at man i

udlandet godt kan bruge vores resultater,

men det må i bund og grund handle om,

om man er villig til at flytte sundhedsvæ-

senet i den retning, fremtiden kræver. vo-

res patientkuffert er et værktøj, for dem,

der vil rykke - har de ikke visionen, har vi

ikke noget at tilbyde, som kurt Christen-

sen udtrykker det.

den massive satsning på resten af europa

har i øvrigt ført til, at medisat har fået en

professionel bestyrelse med Jørn kilde-

gaard som formand, tidligere direktør i

Gn store nord, så virksomheden kan ru-

ste sig til de nye markeder.PATIeNT-KUFFerT Med reJseFeBer

medisat a/s Har vist, at teLemediCin virker, men det BLiver først OG fremmest

nOrske OG Britiske Patienter, der får Gavn af virksOmHedens teknOLOGi, fOrdi

sundHedsvæsenet der tiLsyneLadende er mere reJsekLar end HerHJemme.

"Vores patientkuffert er et værktøj, for dem, der vil rykke - har de ikke visionen, har vi ikke noget at tilbyde."kurt Christensen, direktør i medisat


FoKUs: PATienT@hoMe

k ommer en patient til sygehuset i

svendborg, og har lægerne mistan-

ke om atrieflimren, hvor elektroni-

ske forstyrrelser fører til for hurtig hjerteryt-

me, er der to måder at stille diagnosen på.

enten bliver patienten indlagt i op til fem

dage for at få udført ekG-målinger på ho-

spitalet, eller også skal der en såkaldt Hol-

termonitorering til, hvor overvågningen af

hjerterytmen foregår i patientens eget hjem.

– ved en Holtermonitorering indsamler vi

en masse data, der gemmes i en hukom-

melsesenhed, men vi kan først undersøge

dem, når vi afspiller det hele igen på sy-

gehuset, forklarer professor og overlæge

kenneth egstrup.

Hvis alt går godt med et nyt forsøg, som

hospitalet og virksomheden deLta mi-

kroelektronik arbejder sammen om, kan

både medarbejdere og patienter imidlertid

gå en lettere fremtid i møde.

Løsningen hedder ePlaster. det er et elek-

tronisk plaster, der placeres på patientens

bryst, hvorefter han eller hun fortsætter

med sit daglige liv derhjemme, mens pla-

steret registrerer, hvad der foregår inde i

brystkassen.

– elektronikken i plasteret sørger så for at

transmittere signalerne direkte til lægens

computer, så man kan følge med i, hvad

der sker, fortæller kenneth egstrup.

Og det er en fordel for begge parter.

for det første er det de færreste menne-

sker, der holder af at blive indlagt på et

LiLLe PLaster med stOr effekt

sygehus, og samtidig vil de data, som læ-

gerne lægger til grund for en diagnose,

være indsamlet under dagligdags forhold

hjemme i patientens vante omgivelser.

for det andet behøver lægerne ikke at

vente på, at patienten kommer ind på sy-

gehuset med målingerne, men kan i stedet

gå i gang med at analysere dem med det

samme.

– vi regner med, at ePlaster har et arbejds-

besparende potentiale, da der jo vil være

en del funktioner, som bliver unødven-

dige, hvis patienten ikke kommer ind på

sygehuset, siger kenneth egstrup.

Og noget tyder på, at det potentiale vil

kunne indfries. Gennem de seneste par

år har sygehuset i svendborg og deLta

mikroelektronik nemlig testet ePlaster og

sammenlignet det med de øvrige måder at

diagnosticere atrieflimren på.

– kvaliteten skal være lige så god som for

de patienter, der bliver indlagt - ellers

kunne vi godt glemme alt om projektet,

men de resultater, vi har fået indtil nu, er

altså i orden, lyder den optimistiske vur-

dering fra kenneth egstrup.

LæGer OG syGePLeJersker fra syGeHuset i svendBOrG tester i øJeBLikket et

eLetrOnisk PLaster, sOm kan sPare HJertePatienter fOr OP tiL fem daGes

indLæGGeLse - OG de fOreLøBiGe resuLtater ser LOvende ud.


- derfor skal vi arbejde sammen for at fastholde og tiltrække de bedste hjerner

Fremtidens vækst begynder med dygtige medarbejdere. Knivskarpe talenter skal få de gode idéer, der skal være med til at sikre arbejdspladser og udvikling i Syddanmark

Deltag i debatten med virksomheder, kommuner og regionen om, hvordan din virksomhed kan få fat i fremtidens talenter

Så sæt kryds i kalenderen til kickoff på Region Syddanmarks og Syddansk Vækstforums nye talentsatsning

Onsdag den 27. juni 2012 kl. 14.00 - 17.30 i Spinderihallerne i VejleClement Kjersgaard er ordstyrer

fremtidenstalenter

et talent kommer sjældent alene

hØrSteen Brødbæk,CEO i Semco MaritimeNiels Duedahl,CEO i Syd EnergiCarl Holst,regionsrådsformand

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNIONDen Europæiske Fond

for Regionaludvikling

DEN EUROPÆISKE UNIONDen Europæiske Socialfond


LArs H. oLseN

56 år, gift med lis olsen og bosiddende på Fanø, hvor han siden 2005 har været kommunaldirektør.

uddannelse: Master of Public manage-ment - strategic Management (sdu 2002)


TURBO PÅTURISMEN

Lars H. OLsen skaL stå i sPidsen

fOr en OrGanisatiOn, der skaL være en

saLtvandsindsPrøJtninG tiL kystturismen.

Tekst: sune faltherFoto: Hyldager fotografi

d er er stadig uger, hvor vestjysk

er mindretallets dialekt langs

den jyske vestkyst.

Hvor sproget hos bageren, nummer-

pladerne på bilerne og avisstativet ved

købmanden alt sammen er så tysk som

pølser på glas, volkswagen og tennis-

strømper i sandaler. men der er blevet

længere mellem die schnäpse, som man

siger.

den danske kystturisme har oplevet en

nedgang de senere år. færre gæster og

færre overnatninger har betydet, at den

danske kystturismeindustri har mistet

noget af pusten. nu skal en ny organisa-

tion sætte vind i sejlene igen.

videncenter for kystturisme er et nyt

partnerskab mellem de regionale vækst-

fora i nordjylland, midtjylland, syddan-

mark og sjælland; ringkøbing-skjern

kommune samt erhvervs- og vækstmi-

nisteriet.

videncenter for kystturisme, som får

hjemme i Hvide sande, får til opgave

at gennemføre udviklingsprojekter og

skabe ny viden om vækstmuligheder

inden for kystturismen, så branchen kan

få vækst igen. Og det er Lars H. Olsen,

nuværende kommunaldirektør i fanø

kommune, der skal stå i spidsen for

satsningen.

Dyrke potentialet

med udnævnelsen til direktør for viden-

center for kystturisme får Lars H. Olsen

til opgave at identificere de steder, der

skal satses på i dansk kystturisme frem-

over. Herefter skal hans team af en hånd-

fuld medarbejdere og tilknyttede eksper-

ter gennem en målrettet indsats pleje de


udvalgte områder, så de gøres endnu bedre

og udvikler sig til stærke varemærker -

kystens moderne fyrtårne, om man vil.

– Jeg er blevet en populær mand, smiler

Lars H. Olsen.

Og det er ikke så sært. for der er rigtig

mange kystområder i danmark, som gerne

vil have bevågenheden fra en national sats-

ning, der har til formål at løfte et allerede

etableret erhverv til nye højder med mere

omsætning og skatteindtægter til følge.

– vi skal finde de ti til femten steder, der

har potentialet til mere. vi skal ikke be-

gynde fra ingenting og sige, at her skal

være et feriecenter eller en attraktion. vi

skal finde de eksisterende steder, som

med en bevidst og strategisk indsats kan

udvikles yderligere. vi skal sætte turbo på

det, der er, siger han.

ifølge Lars H. Olsen er ingen af områderne

defineret på forhånd, og han vil nødigt be-

give sig ud i spekulationer om, hvordan

nærmere navngivne attraktioner kan ud-

vikles.

– vi er ikke stivnet i formen endnu, hver-

ken i forhold til destinationer, vores stab

eller det arbejde, der skal udføres. men

jeg kan sige så meget, at vi vil gå til det

her med den erhvervstilgang, der er brug

for. vi vil se på, hvordan vi kan udvikle

erhvervet, siger han, og løfter så alligevel

en lille flig af et indsatsområde:

– vi ved fra undersøgelser, at turister i

danmark generelt er meget tilfredse med

det, vi har. men de synes ikke, vi leverer

value for money. det er dyrt i danmark, og

det er en præmis, vi skal have i tankerne.

når vi har et højt lønniveau, så skal det

også afspejles i de produkter, vi leverer.

Jeg tror på, vi skal satse på det, der gør

os unikke. for turisterne kan få masser af

kyst billigere steder end i danmark, siger

Lars H. Olsen.

Med på råd

en opgave for videncentret, som allerede

er klart defineret i navnet, bliver at være

ankeret for det erhverv, kystturismen ud-

gør. videncenter for kystturisme skal le-

vere analyser, tage pejlinger, samle viden

og levere den videre. det skal være stedet,

man henvender sig, når man som kysttu-

rismedestination søger sparring, vejled-

ning og netværk.

"Internationalt set er Danmark en stærk destination for kystbaserede ferier, men konkurrencen er hård og sti-gende. Det er derfor vigtigt, at kystturismen i Danmark udvikler sig og tilpasser sig de nye rejsemønstre, medie-vaner og behov, der kendetegner fremtidens rejsende"Claudia rota andersen, chef for analyse og videnformidling, visitdenmark

– vi er en rådgivningspakke; dels på den

konkrete destination, men også på udvik-

lingen i erhvervet generelt. vi skal bidrage

til at kvalificere de beslutninger, der skal

træffes, siger Lars H. Olsen.

samtidig er der en analytisk del, hvor

man på en halv snes klart formulerede pa-

rametre skal måle på, om indsatsen gør en

forskel på gæsternes tilfredshed, omsæt-

ningsfremgang og lignende.

men centret får ikke rollen som smags-

dommer. Lars H. Olsen er meget omhyg-

gelig med at understrege, at det ikke er

hans opgave at definere, hvad der er godt

og skidt.

– vi skal levere fakta, skitsere muligheder,

vise perspektiver. vi kan fortælle, hvor-

dan andre har gjort, så det kan være til in-

spiration, men det er ikke vores opgave at

definere, hvad der skal ske eller hvad, der

er bedst, siger han.

videndelingen handler ud over at analy-

sere effekten af indsatsen også om at få

fortalt, hvordan andre har haft held med

at satse målrettet på at udvikle destinati-

onsturismen. Lars H. Olsen har gode ek-

sempler i kikkerten.

– trysil i norge har udviklet en flot desti-

nationsturisme. Og i ameland i Holland,

hvor naturen minder meget om den dan-

ske vestkyst, har man formået at strække

en seks uger lang højsæson i begge ender,

så der nu er ’i sæson’ længere end der

er ’udenfor sæson’. det er eksempler, vi

næppe skal kopiere, men som vi helt givet

kan lære af, siger han.

Lokalt forankret

når der ikke skal kopieres handler det både

om det unikke, som er en vigtig parameter,

men i langt højere grad om, at man skal

være den, man er. den lokale forankring er

en afgørende forudsætning for, at videncen-

ter for kystturisme engagerer sig i projekter.

– På fanø havde vi borgermøder for at få

indspark til, hvad folk og erhvervslivet

ønskede, og så arbejdede vi som forvalt-

ning videre i den retning. det er samme

taktik, jeg mener, vi skal anlægge fra vi-

dencentret. der er mange dilemmaer i at

udvikle turismen. Hvad er kvalitet, hvad

er discount, hvad vil vi gerne have mere

af, hvor skal vi udvikle os hen? det er

der mange syn på, og vi skal ikke diktere,

hvad der er det rigtige. det skal være øn-

sker, der er rodfæstet i lokalsamfundet,

siger Lars H. Olsen.

Hans baggrund fra fanø kommune vil

bidrage til hjælp med opgaven. øen, der

ligger 12 minutters sejlads fra esbjerg, har

årligt 750.000 overnatninger fra turister,

og hver 3. fuldtidsarbejdsplads på fanø er

direkte afledt af øens gæster. at tale om

fanø uden at tale om turisme giver ingen

mening, men det til trods er der mange

og dybfølte meninger om, hvad turismen

skal og ikke skal på øen.

de seneste års arbejde for ø-kommunen

har da også bestået i at skabe vækst i turi-

sterhvervet og vækst på hele fanø i sam-

hørighed.

– fanø er at betragte som en virksomhed.

vi skal tiltrække borgere og gæster - og

det skal ske i en symbiose, for uden det

ene kan man ikke få det andet. meget af

den tilgang vil kunne bruges andre steder

i danmark også. når vi skal bidrage med

at gøre kystturismen stærkere, så skal det

også ske sammen med de folk, der skal

bo i det og leve af det, pointerer Lars H.

Olsen.

På den måde er turismeopgaven på fanø

enkel at projicere over på resten af landet.

– Jeg ser skiftet som at gå fra at samfunds-

udvikle lokalt til nu at gøre det nationalt.

vi skal skabe vækst, og potentialet er der

bestemt, siger Lars H. Olsen.


"Turisme er en eksportvare, der ikke er truet af globaliseringen. Det gør vækst i turisme ekstra interessant."Lars H. Olsen, direktør for videncenter for kystturisme

VIdeNceNTer For KysTTUrIsMe

Projektet begynder 1. juni 2012 og løber i 2½ år. der vil være 4-5 projektmedarbejdere fast tilknyttet og desuden skal eksterne eksperter bidrage. Projektet har et årligt basisbud-get på ca. 13 mio. kr.

Centeret skal bidrage til, at kyst-turismens aktører og virksom-heder samt de værdikæder og destinationer, som virksomhe-derne indgår i, kan træffe vigtige strategiske beslutninger på et kvalificeret grundlag. Blandt opgaverne er:

• Skabelse af viden og data-grundlag

• Gennemførelse af udvik-lingsprojekter og forunder-søgelser

• Etablering af netværk af virk-somheder og øvrige aktører


G lade unger, der hopper og leger med kinder, der er røde

af sol og vind - det er et syn, de fleste forældre elsker. des-

værre trækker computere og tv ofte mere i poderne end de

udendørs legepladser. i esbjerg, vejle og Odense har man rådet bod på

det ved at kombinere de gode, gammeldags legepladser med computernes

lys, lyd og touch-funktioner, som spiller på ungernes nysgerrighed og ople-

velseslyst.

men legepladserne er mere end bare en legeplads. de er hver især et enestående

kunstværk, der fanger øjet og inviterer forbipasserende til at komme nærmere. Hver af

de tre legepladser har sit eget særpræg skabt af tre forskellige kunstnere.

– i projektet har vi bestræbt os på at få teknologi og kunst til at smelte sammen. resultatet er,

at de tre byer har fået både legeplads og skulptur i ét. en plads, som er fed for de voksne at se på,

og fed for børnene at lege på, siger mimo antabi fra Center for kunst og videnskab på syddansk

universitet, der har været koordinator på projektet.

mens der i Odense er tale om et pulserende lyskunstværk, hvor man kan spille forskellige interaktive

spil, er der i esbjerg rejst et stort, udendørs musikinstrument, hvor børnene kan skabe deres eget musik-

stykke, og i vejle er der anlagt en bane af bølgende gummipukler. Legepladserne er forbundet med trådløse

netværk, så børnene kan sende beskeder i form af lys og lyd til børn i de andre byer.

Legepladserne er blevet til i et samarbejde mellem region syddanmark, de tre kommuner, Center for kunst og viden-

skab på sdu, Play alive a/s¸vestjysk musikkonservatorium, kunsterkollektivet illutron samt kunstnerne kenneth

Balfelt og Lene mirdal.

Tekst: kirsten HansenFoto: Hyldager fotografi

tre interaktive LeGePLadser, der

aLLe taGer udGanGsPunkt i kun-

stens verden er netOP åBnet i Odense,

veJLe OG esBJerG.

Her må man Gerne LeGe På kunstværkerne


i november 2011 modtog sønderborg

kommune - som de første i danmark

nogensinde - penge fra eu’s Globali-

seringsfond. Pengene skulle bruges til at

opkvalificere fyrede fra Linak og danfoss.

Projektet fik navnet GLOBus6400, og vi-

sionen var at give de ledige i sønderborg

et kompetenceløft og dermed øge fleksibi-

liteten i rekruttering og jobsøgning.

i alt fik 466 personer glæde af de 75 mio.

kr. fra eu, og ved målingen i tredje kvartal

2011 var 108 af dem i beskæftigelse.

GLOBus6400 var dog ikke bare en en-

gangsfornøjelse - det var også startskud-

det til en langsigtet arbejdsindsats for

sønderborg kommune, forklarer Jens

Peter thomsen, som er formand for GLO-

Bus6400 og for arbejdsmarkedsudvalget i

sønderborg.

– Projektet er slut, men det betyder ikke, at

vi bare lukker kassen. vi har lært en masse

ting, som vi gerne vil bringe videre. man

kan sige, at vi har akutberedskabet klar,

hvis det sker igen. eu-midler eller ej - det

betyder uendeligt meget, at vi ikke skal

starte forfra, siger Jens Peter thomsen.

erfaringerne kan komme ledige til gavn

langt ind i fremtiden, siger han, men un-

derstreger, at forandringer tager tid.

Jobcenterchef anne kirk er enig.

– vi kan ikke brancheskifte fra industri-

en til noget andet på ét hug. men vi kan

tænke langsigtet frem for altid at tage den

hurtigste vej. det gør vi bl.a. ved at målret-

te efteruddannelserne i den retning, hvor

der er job at få. Og hjælpe de ledige med

at få øjnene op for mulighederne. det er

nok den vigtigste erfaring, vi har gjort os:

at hvis vi skal fremme arbejdskraften, så

skal uddannelse og beskæftigelse tænkes

tæt sammen, siger hun.

Samarbejdet rykker

noget andet, de har lært i sønderborg,

er frugten ved at arbejde tæt sammen og

udnytte de mange kompetencer, et samar-

bejde på tværs af jobcenter, uddannelses-

institutioner og a-kasser giver.

– når alle vil det samme og forpligter

sig til at nå de samme mål, og når alle

byder ind med deres kompetence uden

at gøre sig klog på andres - så kører det!

Og der er ingen tvivl om, at vi i sønder-

borg vil gøre meget for at videreudvikle

det tværinstitutionelle samarbejde, siger

anne kirk.

region syddanmark har været meget ak-

tiv i projektet, som er det første af sin

art i landet, og det har givet grobund for

et øget samspil mellem regionen og søn-

derborg kommune. Og så har det været

med til at spidse regionens erhvervspo-

litik til.

– vi satser i høj grad på oplevelsesøkono-

mi, velfærdsteknologi og ny energitekno-

logi fremover. men det er klart, at vi skal

have arbejdsstyrken med, og projekt GLO-

Bus640 har givet os nogle gode erfaringer,

siger fondskonsulent hos region syddan-

mark, kasper westh.

Lederen af jobcentret er alt i alt rigtig godt

tilfreds med den måde, opgaven med at

opkvalificere de ledige, er løst på.

– mange ledige har fået muligheder, de el-

lers ikke ville have haft, og vi har fået

mange gode historier om ledige, der mod

egen forventning var glade for at sidde på

skolebænken igen, og som pludselig så sig

selv som rollemodeller frem for ”bare” le-

dige, siger anne kirk.

"Vi skal kontinuerligt arbejde for, at enhver aktivering tager udgangspunkt i de reelle behov på arbejdsmar-kedet. Vi kan ikke skabe job, men vi kan gøre de ledige klar til at tage de job, der er."Jens Peter thomsen, formand for GLOBus6400 og arbejdsmarkedsudvalget i sønderborg

akutBered-skaBet er kLar

Tekst: kirsten HansenFoto: Hyldager fotografi

fOr tO år siden BeviLGede eu's GLOBaLiserinGsfOnd 75 miO. kr. tiL at få LediGe fra

Linak OG danfOss i arBeJde iGen. PrOJektet Har Givet GOde erfarinGer, sOm kan

kOmme LediGe tiL Gavn LanGt ind i fremtiden.


"Valgmuligheder giver indflydelse og medansvar. Men et valg er ikke bare en rettighed - det er også en pligt. Og det skal vi være endnu bedre til at formidle fremover."anne kirk, leder af jobcenter sønderborg

ProJeKT gLoBUs6400

i 2010 modtog sønderborg kommune 75 mio. kr. fra eu’s globaliseringsfond som éngangsstøtte til fyrede medarbej-dere fra linak og danfoss.

inden pengene blev modtaget, var omkring 1000 personer fra målgruppen allerede i arbejde.

indsatsen foregik fra januar til oktober 2011. i den periode lykkedes det at give 466 ledige uddannelse og anden opkvalificering for 24,5 mio. kr. det overskydende beløb returneres til eu’s globaliseringsfond. i 3. kvartal 2011 var 108 af de 466 ledige, der deltog i indsatsen, i arbejde.

60 % af dem, der fik arbejde i projekt-forløbet, skiftede branche.

gloBus6400 er et pilotprojekt. erfaringerne har allerede været brugt i andre sammenhænge, f.eks. i forbin-delse med ansøgning om eu-midler til de fyrede fra lindøværftet og lM glasfiber. erfaringerne fra sønderborg er bl.a. videregivet til odense, kolding, Frederikshavn, Aabenraa, Tønder og haderslev - og alle interesserede er velkomne til at henvende sig.


m orgenduggen ligger tung og

glimtende over græsset i det

grønne område ved Charlotte

og Lars Barkholts gule bindingsværksidyl

i Håstrup på sydvestfyn. men selv om bil-

ledet er fuldfed fynsk idyl, er det kontra-

sten lige uden for deres gårdsplads, der

løber med opmærksomheden. Her står 14

redskaber samlet i en fitnesspark - klar til

en omgang motion for hele kroppen.

– nogle biler stopper op og ruller vinduet

ned. for de skal lige se, hvad vi har gang

i, fortæller Charlotte Barkholt med et grin.

Hun og gemalen Lars sprang for fem år

siden ud i en iværksætterdrøm, der invol-

verer hele familien på i alt fire personer.

– det er et familieprojekt, og vi brænder

for det, fordi alle er med. Børnene har

siddet med, når redskaberne er blevet teg-

net, og vores søn på 11 år har faktisk selv

designet pull'up (en buet ribbe, red.). det

giver stor energi at have dem med, fortæl-

ler 42-årige Charlotte Hempel Barkholt,

der udover martin er mor til karoline på

otte år.

drømmen Om fitness i det fri

et mOtiOnsrum under åBen HimmeL - OG fOr mennesker i

aLLe aLdre. det er ideen BaG CHarLOtte OG Lars BarkHOLts

famiLievirksOmHed, nOrweLL. Parret er viLde med at røre

siG i det fri sammen med deres Børn, sOm OGså er med tiL

at desiGne fitness-redskaBerne.

Tekst: marlene GrøftehaugeFoto: Hyldager fotografi


drømmen Om fitness i det fri


Kendt fænomen i Kina

idéen til at skabe fitness-parker under

åben himmel opstod, da familien Barkholt

boede i kina. Her var Lars udstationeret

som eksportchef for kompan.

– i asien er det et kendt fænomen at lave

tai-chi, gymnastik og anden fitness uden-

dørs. folk får motion og samtidig er der det

sociale element, hvor man mødes og snak-

ker sammen, fortæller Lars Barkholt, 40.

ideen matchede familiens egne interesser

godt, da den prioriterer motion og udeliv

højt.

– man får det bare meget bedre mentalt,

når man kommer ud og rører sig. det er

fedt at lave noget, der gør andre gladere og

sundere, siger Charlotte Hempel Barkholt

og bliver suppleret af sin mand:

– vi vil gerne være kendt for at være en

virksomhed, der gør en forskel i forhold

til folks sundhed, siger Lars Barkholt.

Made in Denmark

norwell lagde ud med at lægge produk-

tionen i kina for at gøre opstartsfasen for

iværksættervirksomheden så billig som

muligt. imidlertid oplevede de, at red-

skabernes kvalitet ikke kunne leve op

til deres krav. så efter et par års produk-

tion med op- og nedture besluttede Bark-

holt'erne sig for at flytte hjem til fyn. Og

det fortryder de ikke.

– vi sparrer med produktionsfolkene på

en anden måde, og så er det sjovt at se

sine egne produkter blive svejset og sam-

let, siger Charlotte Hempel Barkholt og får

et nik af Lars.

– samtidig er det sjovt at fortælle hi-

storien om, at vi går den modsatte vej

og skaber job i lokalområdet. vi har fire

medarbejdere på kontoret, og maleren og

smeden har i alt otte mand. det har jeg

det godt med. Jeg oplever også, at det er

et godt salgsargument, at det ikke alene er

designet, men også produceret i danmark,

siger Lars Barkholt.

Både han og Charlotte løber 3-4 gange om

ugen, hvorefter de bruger et kvarters tid i

redskaberne.

– at stå i parken og se skrubtudserne

springe op af søen, mens fuglene synger.

det er da skønt. det er federe end at sælge

tobak, siger hun og ler.

oM NorweLL

norwell producerer udendørs fitness-maskiner i vejrbestandige materialer og drives af ægteparret Charlotte og lars hempel Barkholt.

konceptet er skulpturelle redskaber, der med organiske former passer ind i landskabet.

en fuld park koster 250.000-300.000 kroner og består af 14 redskaber, der både styrker kredsløbet og giver balance, smidighed og styrke. redska-berne kan også købes stykvis.

Virksomheden har fire medarbejdere. kontor og produktion ligger i ringe.

i danmark er der pt. 80 fitness-parker fra norwell. i syddanmark er parkerne placeret i bl.a. Varde, esbjerg, odense og Jordløse på sydvestfyn.

det danske marked står for 30-40 % af virksomhedens omsætning.

spanien er vild med konceptet og tager prisen med hensyn til det største antal parker i øjeblikket: 159 stk fordelt over hele landet.

www.norwell.dk

Norwell flyttede produktionen af redskaberne tilbage til Fyn fra Kina. Det har givet arbejdspladser i lokalområdet.


"Det er fedt at lave noget, der gør andre gladere og sundere."Charlotte Hempel Barkholt, ejer af norwell sammen med sin mand, Lars Barkholt.

VIL dU gerNe ModTAge syddANMArK NU?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

eller send en sms til 1220 med teksten s nu navn Adresse By.

sorteret magasinpostid-nr. 42698

syddanmark nu nr. 20 juni 2012

Documents