diabeteshåndbog - sundhed.dk...2 praktisk diabetespleje og –behandling juni 2010 - revideret juni...

DiabetesUdvalg Region Syddanmark

DiabeteshåndbogPraktisk diabetespleje og –behandling i Region Syddanmark

Forord

Denne diabeteshåndbog er et fælles og praktisk arbejdsredskab for sundhedsper-sonale (f.eks. hjemmesygeplejersker, konsultationssygeplejersker m.fl.), der arbejder med personer med diabetes. Hensigten med håndbogen er, at bi-drage til at sikre ensartethed i diabetespleje og –be hand ling i Region Syddanmark.

Diabeteshåndbogen er udarbejdet ud fra eksisterende håndbøger, som har været tænkt anvendt i primær sundhedstjeneste, men som i praksis har vist sig anvende-lige i almen praksis, hos fodterapeuter, på apoteker og i andre hospitalsafdelinger mv.

Derfor har Diabeteskoordinatorgruppen nedsat af DiabetesUdvalg Region Syddan-mark (DURS), udarbejdet denne fælles håndbog i diabetespleje og –behandling.

Håndbogen, som er opdateret i juni 2014, er tilgængelig i pdf-format på www.sundhed.dk (søg Diabeteshåndbog i søgefeltet), hvor også ryg og forside kan hen-tes til udskrift i A3-format. Send din e-mail adresse til [email protected], hvis du ønsker at blive informeret næste gang, håndbogen bliver opdateret. Håndbogen revideres gen-nemgribende hvert 3. år. Derudover bliver væsentlige rettelser, som har betydning for diagnostisk behandling m.m. løbende tilføjet og ændret.

Har du spørgsmål eller kommentarer til håndbogen, kan du kontakte sekretariatet for DURS via e-mail [email protected] eller på telefon 6541 4847.

Mange tak til alle, som har bidraget med at revidere og udarbejde nye afsnit -herunder en speciel tak til psykolog Julie Drotner Mouritzen for en gennemgri-bende revidering af afsnit om de psykosociale aspekter samt de pårørende.

Med venlig hilsen

Diabetessygeplejerske Lene Funch, Sygehus Lillebælt, KoldingDiabeteskoordinator Helle Jacobsen, Sygehus Sønderjylland Diabeteskoordinator Ulla Linding Jørgensen, Sygehus Lillebælt, Fredericia Diabeteskoordinator Mona Engdal Larsen, FynDiabeteskoordinator Connie Petersen, Sydvestjysk SygehusDiabetessygeplejerske Jytte Skovlund Roed, OUH Svendborg

Håndbogen godkendt af DiabetesUdvalg Region Syddanmark sommeren 2014.Se kommissorie og medlemmer bilag 12.

Praktisk diabetespleje og –behandlingJuni 2010 - revideret juni 2014


IndholdIndholdsfortegnelseDiabeteshåndbog .......................................................................................................................1

Praktisk diabetespleje og –behandling i Region Syddanmark ...........................1Hvad er diabetes? ........................................................................................................................1

Forekomst ...............................................................................................................................2Kendetegn ved type 1 og type 2 diabetes ..................................................................2Opsporing af personer med type 2 diabetes .............................................................2Diagnostiske kriterier for diabetes mellitus ................................................................3Psykosociale aspekter ved diabetes ..............................................................................3Diabetes og de pårørende ................................................................................................6

Mål for diabetesbehandlingen ...............................................................................................7Unge personer med diabetes ..........................................................................................7Ældre personer med diabetes .........................................................................................7Den normale blodglukose ................................................................................................7HbA1c ........................................................................................................................................7Behandlingsmål (optimale) og individuelle ................................................................8Individuelle behandlingsmål for behandling af hyperglykæmien ....................8Blodtryk ....................................................................................................................................9Plasmalipider ..........................................................................................................................9Mikroalbuminuri/urin-albumin/kreatininratio...........................................................10

Blodglukosemåling .....................................................................................................................11Blodglukoseapparat, teknik og gode råd ....................................................................11Fejlkilder ved blodglukosemåling ..................................................................................12

Diabetesdagbogen .....................................................................................................................13DiaLog – for Fyn og Fredericia .........................................................................................13Diabetes Rask .........................................................................................................................13

Diabetesmad .................................................................................................................................14Mål med maden i diabetesbehandlingen ...................................................................14Formålet med diabetesmad .............................................................................................14Anbefalinger .........................................................................................................................14Madens sammensætning ..................................................................................................15

Kulhydrater ....................................................................................................................................16Kostfibre ...................................................................................................................................16Kulhydrattælling ...................................................................................................................17

Fedtstoffer .....................................................................................................................................19Fedt ............................................................................................................................................19Fedtstofstyper .......................................................................................................................19Sødestoffer .............................................................................................................................24Sukkerfrie varer .....................................................................................................................24Tallerkenmodellen ...............................................................................................................25Vægtens virkning på blodglukosen ...............................................................................26Vægtens virkning på blodtrykket ...................................................................................26 BMI = Body Mass Index ......................................................................................................26Æble- eller pæreform ..........................................................................................................26Taljemål ....................................................................................................................................27Mad og drikke som årsag til dysregulation .................................................................27

Mad til småtspisende personer med diabetes .................................................................28Motion .............................................................................................................................................30

Motion har følgende effekt...............................................................................................30Generelle anbefalinger om motion fra Sundhedsstyrelsen .................................30Motions indvirkning på blodglukose ............................................................................31Intervalgang ...........................................................................................................................31Motion og sendiabetiske komplikationer ...................................................................32

Behandling af type 2 diabetes ................................................................................................33Behandling ..............................................................................................................................33





Glykæmisk kontrol ...............................................................................................................33Tabletbehandling .................................................................................................................33Insulinbehandling af personer med type 2 diabetes ..............................................38

Insulinbehandling .......................................................................................................................39Insulintyper .............................................................................................................................39Administration .......................................................................................................................39Administrationsområder ...................................................................................................40Insulinpræparater .................................................................................................................41Injektionsteknik.....................................................................................................................42Opbevaring og holdbarhed af insulin ..........................................................................44

Hypoglykæmi(for lav blodglukose) ......................................................................................45Symptomer på hypoglykæmi ..........................................................................................45Pleje og behandling af personer med diabetes, som har hypoglykæmi .........................................................................................................................46Angst for hypoglykæmi .....................................................................................................47

Hyperglykæmi(for høj blodglukose) ....................................................................................48Symptomer på hyperglykæmi .........................................................................................48Pleje og behandling af personer med diabetes, som har hyperglykæmi........48Type 1 diabetes .....................................................................................................................48Type 2 diabetes .....................................................................................................................48Behandling af ketoacidose ................................................................................................50

Ketoacidose (syreforgiftning) .................................................................................................50Non-ketotisk ..................................................................................................................................51hyperosmolær koma ..................................................................................................................51

Symptomer på non-ketotisk hyperosmolær koma ..................................................51Observation ............................................................................................................................51Behandling ..............................................................................................................................51

Sygdom, tilstødende ..................................................................................................................52Forholdsregler ved sygdom (specielt infektionssygdomme) ..............................52

Diabetes og graviditet ...............................................................................................................53Type 1 diabetes .....................................................................................................................53Type 2 diabetes .....................................................................................................................53Gestationel diabetes – GDM ............................................................................................53

Diabetiske senkomplikationer ................................................................................................55(følgesygdomme) ........................................................................................................................55Mikroangiopati ............................................................................................................................56(småkarsygdomme) ....................................................................................................................56

Retinopati (øjensygdom) ...................................................................................................56Nefropati (nyresygdom) .....................................................................................................56Neuropati (nervebetændelse) .........................................................................................56Neuropati i benene ..............................................................................................................57Forebyggelse af neuropati og fodsår ............................................................................57Neuropati i mave-tarmsystemet .....................................................................................57Neuropati i blæren ...............................................................................................................58Ortostatisk blodtryksfald ...................................................................................................58Impotens..................................................................................................................................58Kvinder og overgangsalder...............................................................................................59Seksuelle problemer for kvinder med diabetes ........................................................59

Makroangiopati ..........................................................................................................................60(storkarsygdomme) ....................................................................................................................60

Hjernen .....................................................................................................................................60Hjertet .......................................................................................................................................60Underekstremiteter .............................................................................................................61

Rygning ...........................................................................................................................................62Rygning og den glykæmiske regulation ......................................................................62Rygning og kardiovaskulær sygdom.............................................................................62

Søvnapnø .......................................................................................................................................63Tænder og Diabetes ...................................................................................................................64

Paradontose og tandkødsbetændelse .........................................................................64Forebyggelse og behandling ..................................................................................................65



af diabetiske fodsår.....................................................................................................................65Hjemmeplejens opgaver og ansvar i fore- .........................................................................66byggelse og behandling af diabetiske fodsår...................................................................66

Forebyggelse af diabetiske fodsår .................................................................................66Egenomsorg i relation til forebyggelse af diabetiske fodsår ................................67Trykaflastning og lejring ....................................................................................................68Den metaboliske regulation .............................................................................................68Ernæringsterapi.....................................................................................................................68Information til den praktiserende læge .......................................................................69Behandling af diabetiske fodsår......................................................................................70Behandlingsplan ...................................................................................................................70Hygiejniske principper ved sårbehandling i hjemmet ...........................................70Podning ....................................................................................................................................71

Samarbejde mellem primær og .............................................................................................72sekundær sundhedstjeneste...................................................................................................72Økonomiske støttemuligheder ..............................................................................................75

Fodpleje ...................................................................................................................................75Testudstyr ................................................................................................................................76Medicin.....................................................................................................................................76Dækning af merudgifter efter servicelovens § 100 .................................................76På rejse med diabetes .........................................................................................................77Lægeattest ..............................................................................................................................77

Kørekort ..........................................................................................................................................78Regler i forhold til behandlingstype .............................................................................79

Litteraturliste .................................................................................................................................81

Bilagsfortegnelse .........................................................................................................................83Bilag 1 ..............................................................................................................................................84Spørgeskema (PAID) ...................................................................................................................84Bilag 2 ..............................................................................................................................................86WHO-5 Trivselsindeks ................................................................................................................86Bilag 3 ..............................................................................................................................................87Refleksionsark ..............................................................................................................................87Bilag 4 ..............................................................................................................................................88Kulhydrattælling ..........................................................................................................................88Bilag 5 ..............................................................................................................................................89De 10 kostråd ................................................................................................................................89Bilag 6 ..............................................................................................................................................90Indkøbskort – Diabetesforeningen.......................................................................................90Bilag 7 ..............................................................................................................................................91Drikkevarer ....................................................................................................................................91Bilag 8 ..............................................................................................................................................92Indhold af kulhydrater og alkohol i drikkevarer ...............................................................92Bilag 9 ..............................................................................................................................................93Sødemidler ....................................................................................................................................93Bilag 10 ............................................................................................................................................94Forslag til stikkeskemaer...........................................................................................................94Bilag 11 ............................................................................................................................................100Undersøgelser i henhold til DSAMs vejledning fra 2012 ...............................................100Undersøgelser i almen praksis i henhold til DSAMs vejledning fra 2012 ................100Bilag 12 ............................................................................................................................................101DiabetesUdvalg Region Syddanmark (DURS) ...................................................................101Bilag 13 ............................................................................................................................................103Diabetesforeningen, motivationsgrupper .........................................................................103

1Praktisk diabetespleje og –behandling

Juni 2010- revideret juni 2014DiabetesUdvalg Region Syddanmark

Hvad er diabetes?

Diabetes hedder egentligt diabetes mellitus, som er græsk og betyder ”honning, der flyder lige igennem”. Navnet hentyder til, at personer med diabetes med en høj blodglukose udskiller glukose i urinen.

Insulin er et hormon, der dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendig, for at krop-pens celler kan optage glukose fra den mad, vi spiser. Når bugspytkirtlen produce-rer for lidt insulin, stiger glukosen i blodet til ud over ”det normale”. Der findes to hovedformer for diabetes – type 1 og type 2.

Ved type 1 diabetes er de celler i bugspytkirtlen, som normalt producerer insulin (beta-cellerne), blevet helt eller delvist ødelagte. Ødelæggelsen skyldes en auto-immun reaktion, dvs. at kroppen danner antistoffer mod sine egne celler og tilin-tetgør disse. Årsagen er, at kroppens naturlige forsvarssystem (immunforsvaret) fejlagtigt opfatter de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, som frem-mede. Kroppen angriber altså sine egne celler og ødelægger dem, og type 1 dia-betes er således en autoimmun sygdom.

Type 1 diabetes indtræder typisk, når produktionen af insulin i bugspytkirtlen kommer under 10-20% af det normale. Personer med type 1 diabetes producerer ikke tilstrækkelig insulin, og er derfor i livslang insulinbehandling. Type 2 diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at omsætte glukose (sukkerstof) er forringet.

Det betyder, at cellernes følsomhed for insulin er nedsat. Tilstanden kaldes insulin-resistens. Cellernes evne til at optage glukose fra blodet er nedsat, og for at kom-pensere for dette producerer bugspytkirtlen mere insulin. Efterhånden bliver den øgede insulinproduktion dog også utilstrækkelig, og bugspytkirtlen kan ikke læn-gere producere den fornødne mængde insulin. Der sker hermed en udtrætning af bugspytkirtlen, hvorefter insulinproduktionen kan falde markant. Mange får derfor med tiden brug for behandling med insulin.

I de senere år har det vist sig, at type 1½ diabetes er lige så udbredt som type 1 diabetes. Type 1½ diabetes bliver også kaldt LADA (Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood). Type 1½ diabetes er en kronisk sygdom, der udvikler sig over flere år.

Ved type 1½ diabetes ødelægger kroppens eget immunforsvar de insulinproduce-rende celler. I modsætning til type 1 diabetes udvikler sygdommen sig langsomt, og bryder sjældent ud hos personer under 30 år.


Juni 2010 - revideret juni 2014DiabetesUdvalg Region Syddanmark

ForekomstI Danmark har ca.

• 30.000personertype1diabetes• 306.000personertype2diabetes1.

Desuden regner man med, at ca. 200.000 personer lever med type 2 diabetes uden at vide det.

1 http://www.diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-i-danmark.aspx

Kendetegn ved type 1 og type 2 diabetes

Opsporing af personer med type 2 diabetesHvem bør tilbydes undersøgelse for diabetes?

Personer med oplagte kliniske symptomer på diabetes: • Øgettørst,• Hyppigestorevandladninger• Utilsigtetvægttab• Recidiverendeinfektionerinkl.genitalsvampeinfektion.

Personer med• Kendtiskæmiskhjerte-karsygdom• Kendthypertension• Kendtdyslipidæmi• Familiærdispositiontildiabetes(førstegradsslægtning)• Tidligeregraviditetsdiabetes

bør tilbydes systematisk undersøgelse for diabetes med ca. tre års mellemrum.

Vær desuden specielt opmærksom på eventuel type 2 diabetes hos personer, som er/har• Rygere• Sværtovervægtige(BMI≥30kg/m2)• Familiærdispositiontilhjerte-karsygdom(førstegradsslægtninge)• Mikroalbuminuri.

Personer med to eller flere af disse risikofaktorer bør tilbydes udredning for dia-betes med ca. tre års mellemrum, idet tilstedeværelse af type 2 diabetes i betydelig grad påvirker den kardiovaskulære risikovurdering, og diagnosen kan bidrage til at styrke motivationen for livsstilsændringer.

Type 1 diabetes Type 2 diabetes

• personer med type 1 diabetes er oftestnormalvægtige

• ca.80%afallepersonermedtype2dia-betes er overvægtige

• insulinproduktionenerophørt(<10%) • insulinresistens• insulinproduktioneneroftehøj

• personeneroftest<30årveddebut • personeneroftest>40årveddebut,dogforekommer der tilfælde helt ned til bør-nealderen

• sygdommenopstårakut/subakut • sygdommenersnigende

• arvelighedenerca.5-10%(nårénafforæl-drene har type 1 diabetes)

• arvelighedenerca.40%(nårénafforæl-drene eller søskende har type 2 diabetes)

• behandling:livslanginsulinbehandling • behandling:kost,vægttab,motion,medi-cinsk behandling



Diagnostiske kriterier for diabetes mellitus

Diabetes er en livslang diagnose med betydelige konsekvenser. Korrekt diagnose er derfor af afgørende betydning.

Diagnosenstillesved:HbA1c≥48mmol/mol(6,5%)Der kræves altid 2 diagnostiske værdier på 2 forskellige dage.

Til screening for Gestationel diabetes mellitus (GDM) og for enkelte patientgrup-per kan HbA1c aldrig anvendes diagnostisk. Dette drejer sig om tilstande, hvor erytrocytternes levetid er påvirket, f.eks.:

• Alkoholisme• Jern-ogB12-mangel• Nyreinsufficiens• Hæmoglobinopatier• Hæmatologiskesygdomme,derpåvirkererytrocytterneslevetid.

I sådanne situationer anvendes de hidtil benyttede diagnostiske metoder og kri-terier fortsat.

Herunder: • Fasteplasmaglukose≥7,0mmol/l(måltx2)• Ikke-fastendeplasmaglukose≥11,1mmol/l(måltx2)

Ved GMD-screening altid 2-timers glukosebelastning, hvor diagnosen stilles ved en værdi ≥9mmol/l.

Ved tvivl om diabetesklassifikation kan der måles C-peptid og autoantistoffer (GAD-65)

Hos personer med oplagte kliniske symptomer på diabetes (øget tørst, store hyp-pige vandladninger, utilsigtet vægttab eller recidiverende infektioner) kan diagno-senstillespåbaggrundafmålingaf1plasmaglukoseværdi≥11,1mmol/l.1

Se bilag 11 - Undersøgelser i henhold til DSAM’s vejledning, 2012

Psykosociale aspekter ved diabetesDiabetes er en kronisk sygdom, som stiller krav til den enkelte person med diabe-tes om at deltage aktivt i behandlingen. Dette gælder ikke kun den medicinske del af behandlingen, men også i forhold til de aspekter i hverdagen, som betyder noget for den enkeltes værdier og kvalitet i livet.

Det psykosociale område i diabetesbehandlingen viser sig at være en vigtig part i et succesfyldt behandlingsforløb/tilbud, idet psykiske problemer kan påvirke livs-kvalitet negativt, og tage energi og overskud, der vanskeliggør den nødvendige egenomsorg.

Dette stiller særlige krav til behandlerne, idet de ikke blot skal have kendskab til, og kunne videreformidle viden om den somatiske del af behandlingen, men samtidig være i stand til at afdække og arbejde med den enkeltes motivation og personlige ressourcer mhp. at skabe de bedste forudsætninger for god egenomsorg.

1 Klinisk vejledning for almen praksis type 2 diabetes - et metabolisk syndrom - http://www.dsam.dk/flx/publikationer/dsams_kliniske_vejledninger/



I de senste årtier, har der internationalt i behandlingssystemet været fokus på vig-tigheden af at inddrage de psykosociale aspekter i diabetesbehandlingen. Blandt andet har DAWN- (Diabetes Attitudes, Wishes, Needs) undersøgelserne DAWN 1 og DAWN 2 vist1:

• Atca.halvdelenafpersonermeddiabetesopleverenbetydelig forringelse af trivsel og livskvalitet• Atetflertaludtrykkerbekymringforfremtiden• Atenfemtedelfølersigudbrændtepågrundafderesdiabetes.

Endvidere er der evidens for, at personer med diabetes har en øget forekomst af psykiske lidelser, herunder angst, depression og spiseforstyrrelser.

IDF (The International Diabetes Federation), ADA (The American Diabetes Associa-tion) og DES (Dansk Endokrinologisk Selskab) anbefaler således også, at de psyko-sociale aspekter er en del af den obligatoriske diabetesbehandling og –pleje.

Ud fra ovenstående undersøgelser og anbefalinger er følgende områder/begreber af væsentlig betydning i den psykosociale omsorg. Inden for hvert område er her valgt en række reflekterende spørgsmål, som kan anvendes i mødet med personen med diabetes.

Accept Accept er et meget anvendt begreb både af behandlere, personen med diabetes og pårørende. Man snakker om vigtigtheden af at ”acceptere sin diabetes”, men accept har forskellige betydninger for den enkelte. Derfor er det centralt at få af-dækket, hvad den enkelte mener. Kliniske erfaringer viser, at det ofte er følgende områder, der er svære at acceptere: - Sygdommens begrænsninger - Tilstedeværelsen af sygdommen - Sygdommens alvor. Hjælpespørgsmål til at afdække accept: - Hvordan tror du, at diabetes vil ændre på dit liv, dine sociale relationer, dine vaner? - Hvis du ønsker at ændre din adfærd, hvad vil du så ændre og hvordan? - I hvilke situationer er det sværest og lettest at håndtere din diabtes?

TabDiagnosticeringen af en kronisk sygdom kan for flere mennesker resultere i en op-levelse af tab - tilværelsen er forandret, og man skal på flere måder ”finde sig selv på ny”. Tabsoplevelsen er ofte kendetegnet ved tab af funktion, identitet og/eller meningen med livet. Tabsoplevelsen kan for nogle give anledning til depressive tanker såsom,;”Jeg kan ikke”, ”Jeg er ikke god nok” osv.

Hjælpespørgsmål til at afdække tab: - Hvad forhindrer diabetes dig i at gøre? - Hvad har ændret sig, og hvad har ikke ændret sig ved at få diabetes? - Hvad kan du?

Angst og bekymringAt leve med diabetes betyder for mange øget bekymring. Særligt kan angsten for hypoglykæmi og/eller senkomplikationer være fremtrædende.

Hjælpespørgsmål til at afdække angst for hypoglykæmi og senkomplikationer: - Er du bekymret for hypoglykæmi/senkomplikationer - hvad er du bekymret for? - Hvad gør du for at undgå hypoglykæmi/senkomplikationer? - Hvordan kommer bekymringen til udtryk? (bestemte tanker, følelser i bestemte situationer)

1 Dawn 2 og familiens bekymringer.



Endvidere er følgende områder og spørgsmål centrale for at afdække den enkeltes tanker og følelser, samt motivation for, og ressourcer til, forandring.

Erfaringer - Hvad er det værste ved at have diabetes? Hvad er det bedste ved at have diabetes? Hvad er mest besværligt ved at have diabetes? - Hvilke konflikter/dilemmaer oplever du ved både at skulle opretholde me-

tabolisk regulation , og have et godt liv? - Hvad gør du, når du synes, at det er svært at håndtere din diabetes? Hvad

gør du, når det er let at håndtere din diabetes? Hvordan kan du anvende disse erfaringer?

Værdier - Hvad er vigtigst for dig i dit liv? Hvad vil du gerne opnå i dit liv? Hvordan

kan du opnå det? Hvem kan hjælpe dig med at opnå det? Er der mål, du ikke kan nå på grund af diabetes? Hvilke andre mål kunne du stille op i stedet og alligevel være tilfreds med det?

- Hvad kræver det af dig at nå dine mål? Kræver det noget af andre? Og i så fald hvem? Og hvad kan du gøre for at opnå deres hjælp?

- Hvordan påvirker din religion/kultur din måde at mestre din diabetes på eller omvendt?

- Forhindrer din diabetes dig i at gøre noget af det, du gerne ville?

Støtte - Hvad har du brug for af støtte? - Hvem/hvad vil kunne tilbyde denne støtte? (pårørende, læge, sygehus,

sygeplejersk e, sygehus)

Inden for hvert område/begreb er her valgt en række reflekterende spørgsmål, som er mulige at anvende i mødet med personen med diabetes.

Til at afdække og screene for de psykosociale aspekter kan her nævnes følgend e evidensbaserede redskaber:

• Spørgeskemaomproblemområderindenfordiabetes(PAID).Bilag1.• WHO-5Trivselsindeks.Bilag2.• Refleksionsarkfra”Guidedegenbeslutning”,VibekeZoffmann.”Pladstildiabe-

tes i dit liv” er udvalgt som et eksempel. Bilag 3.

Refleksionsarket er tænkt som anvendelse i processen med accept af personens kroniske sygdom, idet der spørges til personens forhold til sin sygdom.

Det anbefales, at man har kompetencer til og/eller er undervist i at anvende oven-stående spørgeskemaer i diabetesbehandling og –pleje.



Diabetes og de pårørende

Der er endnu sparsom forskning om, hvad de pårørendes betyde for diabetesregu-lering og egenomsorg hos personen med diabetes. De pårørende , og i særlig grad familien, antages dog at spille en central rolle, idet diabeten griber ind i centrale hverdagsgøremål, som f.eks. indkøb og madlavning.

Et mindre studie af personer med type 2 diabetes viser, at graden af støtte fra fa-milie og ægtefælle har betydning, ikke kun for den enkeltes livskvalitet, men også for blodsukkeregulering og egenomsorg1. Således kan interventioner rettet mod både personen med diabetes og de pårørende optimere regulering og livskvalitet.

Forskning peger endvidere i retning af, at pårørende til peroner med kronisk syg-dom har øget risiko for selv at blive fysisk syge, samt blive ramt af angst og depres-sion2.

De nyeste resultater fra DAWN2-undersøgelsen (Diabetes Attitudes, Wishes, Ne-eds) viser da også at danske familiemedlemmer til personer med diabetes oplever, at diabetes har negativ indflydelse.• Følelsesmæssigindflydelse(46%)• Indflydelsepåegetfysiskehelbred(22%).• Negativpåvirkningiparforholdet(15%)

DAWN2 undersøgelsen viser desuden at 30 % af familiemedlemmer til personer med diabetes ønsker at være mere involveret i at hjælpe med diabetesomsorg, men 37 % ved ikke, hvordan de bedst hjælper personen med diabetes.

Der er således flere centrale årsager til, at pårørendeinddragelse i diabetesbehand-lingen kan være relevant. Som sundhedsprofessionel er det derfor centralt at spør-ge ind til patientens netværk og netværkets rolle i forhold til diabetes, og støtte den enkelte og deres pårørende i at kommunikere omkring viden om diabetes, ønskede og forventede støttebehov samt handlemuligheder i diabetesrelaterede situationer (f.eks. konkrete aftaler vedr. hvad de pårørende må/ kan gøre ved hypo-glykæmi, hvor meget de pårørende må/ skal blande sig i diabetesegenomsorgen).

At være pårørende til en person med diabetes, er samtidig for mange en ekstra udfordring, og det er således vigtigt at formidle, at både personen med diabetes og pårørende hver især skal prioritere tid til at lade op.

1 Trifef et al.. 20112 Fischer et al. 2002

7

Mål for diabetesbehandlingen

Målet med behandlingen er, at personen med diabetes:• Opleverlivskvalitet• Fårtilbudomatforebyggeudviklingafsenkomplikationer• Fårtilbudomatbehandleopståedesenkomplikationer.

Det er en udfordring at få disse mål til at gå op i en højere helhed. Personen med diabetes kan opleve, at behandlingen af diabeten influerer på egen livskvalitet.Behandlerne kan opleve, at det er vanskeligt at ”trænge igennem” med gode råd om forebyggelse og behandling over for personen med diabetes.

Det kræver et tæt samarbejde mellem personen med diabetes og behandlerne samt mellem behandlerne i både primær og sekundær sundhedstjeneste at nå målene.

Diabetesbehandlingen er altid individuel, og er afhængig af ressourcerne og den samlede situation hos den enkelte. Det er vigtigt, at personen med diabetes og behandleren opstiller mål via samarbejde og dialog og f.eks. registrerer disse i dia-betesdagbogen. I situationer, hvor personen med diabetes af forskellige årsager ikke er i stand til at medvirke til at opstille mål for behandlingen, påhviler det de involverede behandlere (praktiserende læge, hjemmesygeplejerske, diabetesam-bulatorium) at opstille individuelle mål.

Unge personer med diabetesHos yngre personer med diabetes og hos andre, hvor det er muligt, vil man typisk tilstræbe idealmål med henblik på at forebygge udvikling af senkomplikationer.

Ældre personer med diabetesHos ældre personer med diabetes og hos personer, som har svært komplicerede sygdomme, kan målet være symptomfrihed. Hos ressourcesvage personer med diabetes er det ofte nødvendigt at gå på kompromis, og det er her væsentligt at opstille individuelle mål.

Den normale blodglukoseDen normale blodglukose ligger mellem 4-7 mmol/l.

Blodglukose hos en velreguleret person med diabetes er mellem 4-7 mmol/l før måltiderne og mellem 7-10 mmol/l 1½ - 2 timer efter måltiderne.

HbA1cHbA1c kaldes også glykeret hæmoglobin, ”gennemsnits”-blodglukose eller lang-tidsprøve.

HbA1c dannes ved glukoses reaktion i hæmoglobinets levetid, og afspejler derfor glukosekoncentration i blodet de sidste to til tre måneder.


DiabetesUdvalg ARegion Syddanmark



Der er udviklet en ny og mere præcis standard for HbA1c (International Federation of Clinical Chemistry 2010), hvor resultatet opgives i mmol/mol i modsætning til % for den tidligere standardisering til DCCT-metoden. Derfor vil HbA1c i en periode fremover blive angivet på to måder:

• mmol/mol• %(ovenståendeomregnettilgammelværdi).

Nogle laboratorier leverer desuden et tredje tal, middelglukose (mmol/l), som re-præsenterer en anslået gennemsnitlig værdi for blodglukose, beregnet ud fra den nye HbA1c. Dette tal kan sammenholdes med de tal, som personen med diabetes måler hjemme med eget blodglukoseapparat. Værdien benævnes eAG (estimated Average Glucose).

Kilde: Guidelines for type 2-diabetes, Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medi-cin og Institut for Rationel Farmakoterapi, 2011

Behandlingsmål (optimale) og individuelleBehandlingen af personer med type 2 diabetes er ”multifaktoriel” – det vil sige, at den er rettet mod at sænke både lipider, blodtryk og blodglukose.

Behandlingsmålene for alle parametre skal individualiseres (se nedenfor).

Individuelle behandlingsmål for behandling af hyperglykæmienBehandlingsmålet skal ifølge ”Guidelines for Type 2 Diabetes” individualiseres og blandt andet opvejes over for risikoen for hypoglykæmi (UKPDS(80) 2008, ADVAN-CE 2008, Duckworth 2009, Bonds 2010, Calles-Escandon 2010, Riddle 2010).

Omregning mellem de forskellige værdier for glykæmi

HbA1c(gammel)

(%)

HbA1c(ny)

(mmol/mol)

eAG(mmol/l)

4,05,06,06,57,07,58,08,59,09,5

10,010,511,011,512,0

20314248535864697580869197

102108

3,85,47,07,78,59,310,110,911,712,513,314,114,915,716,5



Følgende retningslinjer kan gives:

• HbA1c<48mmol/mol(6,5%) Kan tilstræbes de første år efter diagnosen, hvor det er gennemførligt uden

større risiko for hypoglykæmi. Det ser ud til at være vigtigt for forebyggelsen af komplikationer på lang sigt.

• HbA1c<53mmol/mol(7,0%) Senere i forløbet kan en stram kontrol blive tiltagende vanskelig, og der må

sættes individuelle mål for behandlingen, hvor risikoen for hypo glykæmi og det realistisk opnåelige opvejes over for risikoen for mikrovaskulære komplika-tioner.

• HbA1c<58mmol/mol(7,5%) Hos patienter med svingende glukose, tendens til hypoglykæmi, lang varighed

af diabetes og makrovaskulære komplikationer, herunder iskæmisk hjertesyg-dom, frarådes aggressiv medikamentel behandling af hyperglykæmien med flere lægemidler.

• HbA1c 58-75 mmol/mol (7,5-9,0%) Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan en

HbA1c på 58-75 mmol/mol (7,5-9,0%) være acceptabel 1.

Mål for hæmoglobin A 1 c – langtidsprøve:

Genereltanbefalesdet,atHbA1cer<53mmol/mol(<7,0%)vedtype2diabetes,medmindre særlige forhold gør sig gældende. Komorbiditet, herunder hjertesyg-dom, stor risiko for hypoglykæmi, forventet kort restlevetid.

Vednyopdagettype2diabetessesoftelavereHbA1cend53mmol/mol(<7,0%),hvilket ikke bør afholde fra ordination af metforminbehandling.

Vedpersonermedtype1diabetesanbefales,atHbA1cer<58mmol/mol(<7,5%)oggerne<53mmol/mol(<7.0%),sidstnævntekandogværesværtatopnåpå grund af tiltagende antal hypoglykæmier ved lav HbA1c.

BlodtrykDetoptimalemålforblodtryk:130/80mmHg(<125/75vednefropati).

PlasmalipiderVed type 2 diabetes uden kendt hjerte-karsygdom er behandlingsmålene:• Total-kolesterol<4,5mmol/l• LDL-kolesterol<2,5mmol/lellerlavere.

Til højrisikopatienter (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som hypertension, rygning og arvelig disposition) og patienter med symptomgivende hjerte-karsyg-dombørstatingivestilalle,ogbehandlingsmåleteretLDL-kolesterol<1,8mmol/l.

Ved type 1 diabetes foretages en individuel risikostratificering med henblik på, om der er indikation for behandling med et statinpræparat.

Ovenstående er optimale behandlingsmål. Det er vigtigt i klinikken at individuali-sere behandlingen og aftale/fastsætte individuelle behandlingsmål.

1 ”Guidelines for kriterierfor type 2 diabetes” DSAM’’s vejledning 2011



Mikroalbuminuri/urin-albumin/kreatininratioAlbuminudskillelsen i urinen kan bestemmes, som en urin-albumin/kreati ninratio i morgenurinen.

Der bør findes mindst to forhøjede værdier, inden man starter medikamentel be-handling af mikroalbuminuri.

Forøget albuminudskillelse i urinen kan også skyldes øget fysisk aktivitet eller hæ-matori (som f.eks. ved menses, urinvejsinfektion og urologisk sygdom). Disse fejl-kilder kan udelukkes ved f.eks. at stixe urinen for blod eller infektion.

Albumin/kreatininratio på morgenurin mg/g

Normal <30

Mikroalbuminuri 30 – 300

Makroalbuminuri (diabetisk nyresygdom)

>300

11

Blodglukosemåling

At måle blodglukose er en vigtigt faktor for såvel personen med diabetes, som behandleren i hele diabetesbehandlingen.

Det kan være vanskeligt for den enkelte person med diabetes, pårørende og behand-lere at vurdere, hvor høj blodglukosen er ved almindelig klinisk observation. Der an-befales at måle blodglukose enten ud fra nedenstående anbefalinger eller efter indi-viduelle aftaler mellem behandler og personen med diabetes. Hensigten med at måle blodglukose er at sikre, at målene for behandlingen opnås, så personen ikke har symptomer på høj eller lav blodglukose, som både unødigt kan påvirke livskvaliteten i hverdagen samt forårsage langsigtede senkomplikatio-ner (følgesygdomme).

Generelle anbefalinger, når personen med diabetes er i en stabil fase:

Personer med diabetes i behandling med insulin, og som bruger blodglukose-måling til at justere og handle på:• Målingafdøgnprofil,dvs.førhverthovedmåltid,vedsengetidsamtefterbe-

hov.

Personer med diabetes, som ikke bruger blodglukoseværdier til at justere den daglige insulinbehandling:• Målingafendøgnprofiléngangugentligtogefterfølgendemorgenblodglu-

kose.

Personer med diabetes i behandling med tabletter:• Målingafblodglukoseførindtagelseafmadogdrikkelse(dvs.fastende)samt

ca.1½timeefteretmåltidéngangomugen.

Blodglukosemålingerne registreres og kan føres f.eks. i diabetesdagbogen.I ustabile faser anbefales det at lave aftale med egen læge.

Blodglukoseapparat, teknik og gode rådUanset hvilket blodglukoseapparat der anvendes, anbefales det at følge nedenstå-ende anvisninger for at få et korrekt måleresultat:

• Håndvaskilunkentvand.Hænderneskalværealmindeligtrene,tørreogvarme• Kontrollér,omteststrimlerneharoverskredetudløbsdato• Kontrollér,omblodglukoseapparatetskalkodestilteststrimlerne• Sætteststrimmeliblodglukoseapparatet• Gørfingerprikkerklar.Brugaltidennynål,daenbrugtnålersløv,urenogkan

gøre skade• Vælg siderne af 3., 4. eller 5. finger, da 1. og 2. finger ofte bruges til

at gribe og arbejde med, og da ”fingerblommen” er meget følsom. Hold eventuelt fingeren nedad i ½ -1 minut, før der stikkes

• Målpå1.bloddråbe.Anvend2.bloddråbesomalternativtilhåndvask1

• Holdteststrimlenvedbloddråben,indtilderersugetblodnok• Aflæsresultatet.

1 J Hortensius et al. EASD poster, 2010. 123 patienter indgik i studiet. Praktisk diabetespleje og –behandlingJuni 2010 - revideret juni 2014




Fejlkilder ved blodglukosemålingDe mest udbredte fejlkilder ved blodglukosemåling er:

• Athænderneerurene• Atapparatetmangleratblivekodettildeanvendtestrimler• Atteststrimlerneerforgamle• Atapparatetellerstrimlerneharværetopbevaretved forkert temperatur–de

fleste firmaer angiver, at temperaturen skal være mellem 5˚C og 30˚C• At teststrimlerneog/ellerapparatetharværetopbevaret fugtigt–strimlerne

suger fugt, hvis låget til bøtten, som teststrimlerne opbevares i, er åbent, eller hvis der er hul på folien til foliepakkede strimler

• Atstrimlerneervåde,bøjede,ridsedeellerpåandenmådebeskadigede• Atbloddråbenharværetforlille.

Vær særligt opmærksom på, at måleudstyr kan blive udsat for meget høje og lave temperaturer, hvis det opbevares i en bil, en vindueskarm eller andre varme og/eller kolde områder.

13

Diabetesdagbogen

Diabetesdagbogen er først og fremmest til brug for personen med diabetes, og bruges endvidere som et kommunikationsmiddel mellem behandlerne i primær og sekundær sundhedstjeneste for at sikre kontinuitet i det enkelte forløb og be-handling. Det er derfor vigtigt, at dagbogen altid udfyldes og medbringes til alle behandlere (praktiserende læge, hjemmeplejens personale, diabetessygeplejer-ske, fodterapeut, klinisk diætist, lægen i diabetesambulatoriet samt øjenlæge).

Dagbogen kan indeholde følgende dele (afhængigt af område i Region Syddan-mark):

• ”Omdiabetes”–enstationærdel,derindeholdergoderådomdiabetesogre-sultater på diverse undersøgelser.

• ”Diabetes vandrejournal” – en udskiftelig delmedplads til behandlingsmål,medicinskema, kostskema samt bemærkninger.

• Måledeltilblodglukoseresultater.

Diabetesdagbogen fås hos egen læge, i diabetesambulatoriet og på enkelte apo-teker.

DiaLog – for Fyn og FredericiaDiabetesdatabasen DiaLog bidrager til at sikre kvalitet i behandlingen og i samar-bejdet mellem den praktiserende læge og øvrige behandlere i sundhedsvæsenet. Databasen giver egen læge, øjenlæger og diabetesbehandlerne i sekundær sund-hedstjeneste mulighed for at udveksle informationer, samt styrke og medvirke til at sikre et godt forløb af behandlingen af personen med diabetes.

Personer med diabetes kan se egne data på: www.regionsyddanmark.dk/diabetes

Diabetes RaskDiabetesdatabasen Diabetes Rask, anvendes på de jyske sygehuse i Region Syd-danmark for at sikre kvaliteten af diabetesbehandlingen i sekundær sektor.



14

Diabetesmad

Mad og drikke indeholder energi i form af fedtstof, protein, kulhydrater og alkohol. De fordøjelige kulhydrater omdannes til glukose i kroppen.

Insulin er nødvendig, for at glukosen kan komme fra blodet og ind i cellerne, så kulhydraterne kan omdannes til energi.

Mål med maden i diabetesbehandlingenEn af grundstenene i diabetesbehandling er mad. Målet er at opnå en god metabo-lisk regulation med mad, motion og eventuelt medicinsk behandling.

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkeltes behov, appetit, fysiske aktivitet og vaner for at sikre, at kostrådene er individuelle, og man bevarer glæden ved at spise.

Formålet med diabetesmadFormålet med at spise magert, grønt og groft samt at fordele maden på 5-6 dag-lige måltider er:

• Atopnåstabileblodglukoseværdiersånær”detnormale”sommuligt• Atopnåogopretholdeenacceptabelvægt• Attilstræbeatfedtstofferneiblodetersånær”detnormale”sommuligt(koleste-

rolstal)• Attilstræbeatblodtrykketersånær”detnormale”sommuligt• Atforebyggeogforsinkeudviklingenafsendiabetiskekomplikationer.

Anbefalinger

Generelle anbefalinger for diabetesmad

• Begrænsforbrugaffedtstof,særligtdetmættedefedt• Spisgroft,f.eks.rugbrød,groftbrød,havregrynoggrønsager• Spismagertkødogfjerkræ• Spisfisk,gerne300gomugen• Spismangegrønsager,mindst300gomdagen• Spis2-3stk.frugtomdagen• Indtagca.½lmagermælkellersyrnetmælkeproduktfordeltoverdagen• Sparpåsukker• Sparpåsalt• Sparpåalkohol• Spisvarieret.

Se bilag 5 - De 10 kostråd





Madens sammensætning

Måltider – hvor mange:Man anbefaler, at fordele diabetesmaden jævnt i løbet af døgnet f.eks. på tre ho-vedmåltider og to-tre mindre mellemmåltider dagligt, herunder også mængden af kulhydrater. Går der for lang tid mellem måltiderne, er der risiko for overspisning. Det kan også være med til at holde blodglukosen mere stabil og undgå store ud-sving.

16

Kulhydrater



KostfibreKostfibre kommer især fra grøntsager, frugt, grove kornprodukter og tørrede bælgfrugter. Kostfibre passerer mavetamkanalen næsten ufordøjet. Kostfibre har mange positive effekter, herunder bl.a.:

• Kolesterol• Fordøjelse• Givermæthedsfornemmelse• Stabilisererblodglukose.

Jo flere kostfibre man spiser, jo langsommere stiger blodglukosen. Det er den to-tale mængde af kulhydrat der afgør, hvor meget blodglukosen stiger.

Det er vigtigt at spise forholdsvis mange kulhydrater, selvom de får blodglukosen til at stige fordi de: • Giverenergi• Givergodmæthedsfornemmelse• Erstatterfedt.

Fuldkornsbrød, -pasta. - ris, kartofler, grøntsager og frugt er alle gode kilder til: • Kostfibre• Vitaminer• Mineraler.

Hvordan påvirker kulhydrater blodglukose?Kulhydraterne påvirker blodglukosen forskelligt afhængig af hvor hurtigt de fordø-jes i tarmen. Nogle giver en hurtig stigning af blodglukosen, mens andre giver en langsommere stigning.

Faktorer, der påvirker nedbrydelsen af kulhydrater?• Strukturaffødevaren(fastvs.flydende)• Partikelstørrelse(f.eks.finmaletmelvs.kerneribrød)• Typeafkostfibre• Typeafstivelse,fedt-ogprotein• Indholdafsyreifødevaren(f.eks.surdejogeddike).



KulhydrattællingKulhydrattælling er en metode, til at støtte beregning af insulinbehov til et måltid eller en snack. Metoden er målrettet hurtigtvirkende insulinanaloger i pen eller pumpe. (se side 39)

Princippet er at man beregner insulinbehovet ud fra kulhydrat - indhold i et måltid eller en snack. Med kulhydrattælling kan kulhydratindtag variere efter appetit og lyst (uden dysregulation til følge). Regulationen af blodglukose (BG) bliver ofte forbedret, hvis in-sulindosis tillige justeres i forhold til et evt. højt eller lavt præprandialt BG.

Grøntsager: Alle grøntsager indeholder kost-fibre. Hvis man spiser mad med mange kostfibre forsinkesblodglukosestigningenGrønsager kan inddeles efter fiberindhold i henholdsvis grove og fine typer.Grønsager indeholder få kulhydra-ter og kan derfor spises frit

Grøntsager: grove Kål (blomkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, broccoli), rodfrugter (gulerod, rødbede, persillerod, pastinak,selleri), porrer, majs, løg, ærter, bønner, linser.

Kartofler indeholder også fibre og er en af danskernes vigtigste fiberkilder.

Grøntsager: fine Agurk, tomat, salat, kinakål, champignon, radise, peberfrugt, squash, spinat og asparges

Bælgfrugter Har et højt indhold af kostfibre,

og formodes derfor at give en langsom blodglukosestigning.

Nødder Alle former for nødder indeholder

fibre Rugbrød, groft brød, mel og gryn,havregryn, fuldkornsris ogfuldkornspasta

Brød, gryn, ris og pasta kan beteg-nes som fiberrigt, hvis det indehol-der 8 g kostfibre pr. 100 g.

Rugbrød har et højt fiberindhold. Det samme gælder visse typer knækbrød

Grove meltyper, havregryn, mysli, hirse, hørfrø, boghvedegryn, fiberdrysprodukter, fuldkornsris, fuldkornspasta og bulgur er også gode fiberkilder.

Kulhydrater i disse levnedsmidler er hovedsagligt stivelse og kost-fibre, som giver god mæthed.

Hvidt brød, cornflakes ris, og pasta

Kulhydrater i denne gruppe indeholder stivelse og få kostfibre, hvilket gør at kulhydraterne opta-ges hurtigt

Frugt Alle typer frugt indeholder frugt-sukker. Frugt indeholder også kostfibre og vand i varierende mængde og får blodglukosen til at stige forholdsvishurtigt.

Tørret frugt Alle former for frugt indeholder fibre. Fibre findes i frisk, tørret, frossen og henkogt frugt og frugtgrød.

Mælk og syrnede mælke-produkter

Alle typer mælk og syrnede mælkeprodukter indeholder mæl-kesukker og får blodglukosen til atstige.



Beregningsmetoder:Når behovet for måltidsinsulin skal beregnes, kan der tages udgangspunkt i 2 ”tommelfingerregler” (kulhydrat/insulin ratio og korrektionsfaktor - se bilag 4).Disse regler tager udgangspunkt i det individuelle gennemsnitlige døgninsulinbe-hov (inkl. basal insulin/langsomtvirkende insulin).

Brugen af reglerne forudsætter, at døgndosis af insulin passer tilnærmelsesvist til behovet og at fordelingen mellem hurtigt- og langsomtvirkende insulin er hen-sigtsmæssig.

Beregning og vurdering af kulhydratkilderne:Princippet i kulhydrattælling er, at det primært er mængden af kulhydrat, der be-stemmer insulinbehovet. Dog har kulhydratkildernes kvalitet også betydning for blodglukosepåvirkning:.• Kulhydratkildermedhøjtglykæmiskindeks(hurtigekulhydratkilder)kanpå trods af kulhydrattælling give postprandialt blodglukose peak. Hurtige kulhydratkilder kan kræve lidt ekstra insulin.• Kulhydratkildermedlavtglykæmiskindeks(langsommekulhydratkilder)kan give lavt postprandialt blodglukose og senere stigning. Langsomme kulhydrater kan kræve lidt mindre insulin.

Se bilag 4

19

Fedtstoffer

Diabetesmaden bør være fedtfattig, da følsomheden for insulin forringes af fedthol-dig mad. Samtidig er et højt fedtindhold i maden medvirkende til at øge risikoen for udvikling af hjerte-karsygdomme (mættet fedt) og overvægt.

• Disseforholdnedprioriteresvedundervægt,hvorfordetervigtigtatopnåenvægtøgning (se afsnittet om mad til småtspisende voksne med diabetes side 27)

• Undladfedtstofpåbrødettildagligt,ellerbrugskrabetminarine• Skærdetsynligefedtvæk• Smidstegefedtetvæk• Undgåpaneringafkødogfisk• Tilberedmager sovs,benytgernepulversovs – tilberedtmed let- ellermini-

mælk og intet fedtstof• Tilberediovnellerlavkogtegryderetter,somkrævermindre(ellerintet)fedt-

stof• Brughøjst1-2tsk.fedtstofpr.persontiltilberedningafdenvarmemad.

FedtFedt er opbygget af forskellige fedtsyrer. Det er den kemiske opbygning af fedt-stofferne, der betyder noget for den sundhedsmæssige effekt. Det er bedst at vælge de bløde fedtstoftyper som f.eks. olie, oliemargarine og plan-temargarine. Raps og olivenolie har et særligt højt indhold af det enkelt umættede fedt, som også kaldes det sunde fedt.

FedtstofstyperMættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer:Kroppen har brug for at få fedt gennem maden for at få de livsnødvendige fedtsy-rer (n-3 og n-6) og de fedtopløselige vitaminer. Fedt giver dog mange kalorier ( 1g. fedt indeholder 9 KCAL/38 KJ) Man skal derfor passe på, ikke at få for meget fedt – især hvis man skal tabe sig.

Fedt i maden påvirker ikke direkte blodglukosen:Fedt påvirker fedtstofferne i blodet, så det er vigtigt, at man vælger den rigtige slags. Det kan ses såvel på kolesteroltallet, som indholdet af triglycerider i blodet. Risikoen for at få hjerte-karsygdom er større, hvis blodets indhold af kolesterol og triglycerid er forhøjet.

Fedt kan inddeles i tre forskellige grupper, der påvirker fedtet i blodet på forskellig måde:

Mættede, enkeltumættede (monoumættede) og flerumættede (polyumættede). Disse betegnelser er udtryk for fedtsyrernes kemiske struktur. I nogle fødevarer dominerer de mættede fedtsyrer, mens det i andre fødevarer er de enkelt- eller flerumættede fedtsyrer, der dominerer.





Mættet fedt:Mættet fedt skal man have mindst af, da det er med til at øge blodets indhold af kolesterol. Mættet fedt er ”hårdt” i køleskabet.

Mættet fedt stammer primært fra dyr og findes f.eks. i

• Mælkefedt• Fedtkød• Smør• BlandingsproduktersomfxKærgården• Stegemargarine• Fløde• Kager• Chokolade• Flødeis.

Kokosfedt er også mættet fedt.

Enkeltumættet fedt og flerumættet fedt:Enkeltumættet og flerumættet fedt virker enten neutralt eller har en gavnlig effekt på kole-steroltallet. Enkelt- og flerumættet fedt er ”blødt” i køleskabet.

Enkeltumættet fedt:Enkeltumættet fedt stammer primært fra planter og findes fx i

• Rapsolie• Olivenolie• Avocado• Nødder• Mandler• Oliemargarine.

Især det enkeltumættede fedt har en gavnlig effekt i forhold til blodets indhold af kolesterol. Derfor kaldes det enkeltumættede fedt for ”det sunde fedt”.

Flerumættet fedt:Flerumættet fedt stammer mest fra fisk og planter fx i

• Fedefisk• Torskelever• Minarine• Plantemargarine• Majsolie• Solsikkeolie• Vindruekerneolie• Fiskeolie.



Hvordan hænger kolesterol og fedtsyrer sammen? Kroppen danner selv kolesterol i leveren. Den mængde kolesterol, der dannes, af-hænger bl.a. af arvelig disponering og af det, vi spiser, fordi kødvarer også indehol-der kolesterol. Især de mættede fedtsyrer kan få produktionen til at stige og dermed øge mængden af kolesterol i blodet (kolesteroltallet). Det er i praksis aldrig fødevarer med et højt indhold af kolesterol (æg, rejer, indmad), der påvirker blodets koleste-rolindhold, men derimod først og fremmest mængden af mættet fedt i den mad, vi spiser. Derfor anbefales det at udskifte fødevarer med et højt indhold af mættet fedt med levnedsmidler med et højt indhold af umættede fedtsyrer og generelt reducere indtagelsen af fedt.

VaredeklarationVaredeklarationen angiver, hvor meget fedt, kulhydrat og protein, der er i 100 g/100 ml af varen, se bilag 6 – Indkøbskort fra Diabetesforeningen.

NøglehulletNøglehullet er et fælles nordisk mærke, som er blevet introduceret i Danmark i 2009. Det er en frivillig ordning, så producenterne selv kan vælge, om de ønsker at bruge mærket.

Nøglehulsmærket er på fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost. Varer med nøglehulsmærket indeholder mindre mættet fedt, sukker og salt samt flere kostfibre end andre varer af samme type.

Et produkt, der bærer ”vælg fuldkorn først”-mærket, er en garanti for, at det har et højt indhold af fuldkorn og et lavt sukker- og fedtindhold.



Følgende grænser anbefales pr. 100 g af varen:

Morgenmad:Morgenmadsprodukter:Max. 7 g fedt, max. 13 g sukkerarter og min. 8 g kostfibre.

Mælk: Max. 0,7 g fedt og max. 6 g kulhydrat.

Syrnede mælkeprodukter: Max. 0,7 g fedt og max. 6 g kulhydrat.

Ost: Max. 17 g fedt (30+).

Frokost og mellemmåltider:Rugbrød og knækbrød: Max. 7 g fedt og min. 8 g kostfibre - sukkerarter højst 5 g.

Grovbrød og småbrød: Max. 7 g fedt og min. 5 g kostfibre - sukkerarter højst 5 g.

Pålæg, pålægspølser og lignende: Max. 10 g fedt.

Pålægssalater, mayonnaise og remoulade:Max. 10 g fedt.

Dressinger:Max. 5 g fedt.

Aftensmad:Kød og pålæg:Max. 10 g fedt. Det synlige fedt på kødet skæres væk, gerne efter stegning.

Fisk: Uden panering: ingen begrænsninger.

Færdigretter: Max. 5 g fedt.

Kartoffelsalat og kartoffelprodukter:Max. 5 g fedt.

Sovs:Max. 5 g fedt og max. 10 g kulhydrat.

Drikkevarer: Frugtsaft pr. dl færdig drik:Max. 2 g kulhydrat.

Læskedrik pr. dl færdig drik:Max. 1 g kulhydrat.

Sodavand:Max. 1 g kulhydrat.

Kakaodrikke:Max. 6 g kulhydrat og max. 0,7 g fedt.

Se bilag 6 - Inkøbskort Diabetesforeningen



Anbefalinger for drikkevarer:Som det fremgår af bilag 7, inddeles drikkevarer ud fra trafiklysene GRØN, der kan drikkes frit, GUL drikkes i begrænset mængde, og RØD, som kun anbefales ved lav blodglukose.

Vær opmærksom på, at nogle light læskedrikke/sodavand kan være tilsat sukker. De kan ikke drikkes frit, uden at det påvirker blodglukosen.

Hvis de er sødet med andre sødestoffer, kan blodglukosen påvirkes. Industrien må samsøde. Det vil sige, at drikkevarerne må tilsættes både sukker og sødemiddel. Derfor er det vigtigt at læse varedeklarationer.

Drikkevarer kan være sødet med cyklamat E952, sakkarin E954, aspartam(nutrasweet) E950, acesulfam K E951, sucralose E955, thaumatin E957 eller neohes-perin DC E959.

Drikkevarer med alkohol:En genstand indeholder forskellig mængde af kulhydrat.

Sundhedsstyrelsens anbefaling med højst 7 genstande til kvinder og højst 14 gen-stande til mænd om ugen, dette gælder også personer med diabetes.

Alkohol kan medføre et fald i blodglukosen i op til 1½ døgn hos personer med diabetes, der behandles med insulin og visse blodglukosesænkende tabletter (sul-fonylpræparater).

Hos personer med diabetes, der er diætbehandlet, er der ingen risiko for hypog-lykæmi.

Alkohol har et højt energiindhold (30 kJ pr. gram/7 KCAL).

Vin og stærk spiritus indeholder ingen eller meget lidt kulhydrat og får sjældent blodglukosen til at stige. Øl indeholder kulhydrater, der giver en hurtig blodglu-kosestigning. Drikker man alkohol i større mængder uden at spise samtidig, kan blodglukosen senere falde, idet alkohol hæmmer frigivelse af glukose fra leveren.

Alkoholfri øl og vin indeholder kulhydrat.

Søde dessertvine, cider og ”alkohol-sodavand” indeholder kulhydrat.

Se oplysninger om indhold af energi, alkohol og kulhydrat i forskellige drikke i ta-bellen bilag 8.

Gode råd ved indtag af alkohol:• Spismad(kulhydrater)sammenmedalkoholforatminimererisikoenforhypo-

glykæmi• Spisetmåltidindensengetidforatforebyggenatlighypoglykæmi - (udelukkende hvis man er i behandling med et præparat, der kan påvirke blodglukosen)• Drikkunalkohollejlighedsvis,hvismåletervægttab.



SødestofferDer findes forskellige kunstige sødestoffer, som kan anvendes som erstatning for sukker. Sødestofferne har forskellige handelsnavne, og ofte er det en kombination af 1-2 slags i de enkelte sødemidler.

De hyppigst anvendte sødestoffer i Danmark er

• Cyklamat• Sakkarin• Aspartam• AcefulfamK• Stevia.

Se bilag 9.

Sukkerfrie varerDer findes en række sukkerfrie- og lightprodukter, som ikke altid er lige velegnede for personer med diabetes. De såkaldte sukkerfrie varer er ofte sødet med et suk-kerlignende sødestof (f.eks. fruktose), som i organismen omdannes til sukker. F.eks. er sukkerfri chokolade sødet med et sukkerlignende sødestof, og samtidig er fedt-indholdet meget højt – ofte højere end i almindelig chokolade. Derfor er det bedre at vælge en enkel god gerne mørk chokolade ved særlige lejligheder.

Læs altid varedeklarationen og vær opmærksom på, at varen ikke indeholder suk-ker eller sukkerlignende stoffer – eller for store mængder fedtstof.



TallerkenmodellenNårmanspiservarmmad,erdetengodidéatværeopmærksompå,hvordanma-den er fordelt på tallerkenen. ”Slanketallerkenen”, hvor halvdelen er grønsager, er beregnet til den, der vil tabe sig, og den ”sunde” tallerken er passende, når man ønsker at vedligeholde vægten.

Slanketallerken

•Kød•Fisk•Fjerkræ

•Kartofler•Ris•Pasta•Brød

•Grønsager•Frugt

Sund tallerken•Kød•Fisk•Fjerkræ

•Kartofler•Ris•Pasta•Brød

•Grønsager•Frugt



Vægtens virkning på blodglukosenVed type 2 diabetes er der sammenhæng mellem kropsvægt og blodglukoseni-veau. En høj kropsvægt medfører øget blodglukoseniveau og ofte en dårlig virk-ning af insulin (insulinresistens). Det betyder, at kroppen ikke kan sænke blodglu-kosen tilstrækkeligt.

Et realistisk mål for vægttab er 5-10% af udgangsvægten, hvilket har signifikant reducerendeeffektpåHbA1c.Detkræverofteetvægttabpå>20%afudgangs-vægten for at normalisere blodglukosen.

Vægtens virkning på blodtrykketSammen med en ubalance i blodglukosen og fedtstofferne er blodtrykket ofte på-virket, når man har diabetes. En reduktion af overvægten vil sænke blodtrykket.

BMI = Body Mass IndexHvordan regnes det ud?

BMI = vægt (kg) højde (m) x højde (m)

Eksempel: Person på 75 kg, som er 165 cm høj

75 kg = 27,5 overvægtig 1,65 m x 1,65 m BMI beregnet individuelt.

BMI<18,5 =undervægtigBMI 18,5-25 = normalvægtigBMI 25-30 = overvægtigBMI>30 =fedmeBMI>35 =sværfedmeBMI>40 =ekstremfedme

Hos personer over 65 år flyttes grænserne:

BMI<24 =undervægtigBMI 24-29 = normalvægtig

Æble- eller pæreformDet har stor betydning rent sundhedsmæssigt, hvordan overvægten er fordelt på kroppen. Et talje-/hoftemål giver et godt billede af, hvor fedtet er placeret.

Er fedtet placeret centralt på maven, æbleformet, er der risiko for helbredet, hvori-mod en ekstra polstring på hofterne, lår og balder, den typiske kvindefacon, er forbundet med en mindre risiko.

Følgesygdommene, der knytter sig hertil, er:• Type2diabetes• Forhøjetblodtryk• Forhøjetkolesteroliblodet• Åreforkalkning.



TaljemålMål under tøjet og med løsnet bælte midt mellem ribben og hoftebenskam lige efter en udånding og med afslappede mavemuskler.

Taljeomkredsen siger noget om risikoen for at udvikle følgesygdomme til over-vægten.

Taljeomkreds i cmHofteomfang i cm = Talje/hofteratio

Mål for talje/hofteratio:

Kvinder:<0,8Mænd: <1

Øget risiko, hvis taljeomkredsen er:

Mænd:størreend94cm: Megetforhøjetrisiko>102cmKvinder:størreend80cm:Megetforhøjetrisiko>88cm

Mad og drikke som årsag til dysregulationEn årsag til, at diabetes er dysreguleret, kan ofte være den mad og de drikkevarer, der indtages. Ved drikkevarer kan kilden til høje blodglukoseværdier være kakao-mælk, frugtjuice – æble/appelsin, æblemost – almindelig sodavand, cider, færdig-købt iste, frugtsaftevand med eller uden sukker – også Ribena Light ®.

For store mængder mælkeprodukter, som f.eks over 1 liter mælk, kærnemælk eller surmælksprodukter dagligt, kan også være kilde til dysregulation.

For meget frugt, specielt det søde eller tørrede, som f.eks. bananer, vindruer, rosi-ner, svesker og abrikoser kan ligeledes give høje blodglukoseværdier.

Slik, is, kager, desserter, marmelade, honning og søde morgenmadsprodukter, som f.eks Guldkorn ® og Frosties ®, der indeholder store mængder sukker, er ofte kilde til dysregulation. Derfor kan personer med dysreguleret diabetes ofte opnå forbed-ret blodglukoseniveau blot ved at udelukke disse produkter fra den daglige mad. Slik, is, kager og desserter kan spises lejlighedsvis, og kun i meget små mængder.

For få fibre i kosten, som følge af for få grønsager og meget hvidt brød, samt alko-holiske drikke med kulhydrater, kan også forårsage dysregulation.

28

Mad til småtspisende personer med diabetes

Optimal ernæring er vigtigt for en god diabetesbehandling. Ved optimal ernæring forstås mad, som dels dækker energi- og proteinbehov samt vitamin- og mineral-behov, dels sikrer opretholdelse af normalvægt og god glykæmisk regulation.

Optimal ernæring er også evident ved anden sygdom, hvorfor syges ernæringstil-stand og problemer med underernæring bør have stor opmærksomhed.

Årsager til den sygdomsinducerede underernæring kan hos den enkelte dreje sig om mangelfuldt kostindtag, kombineret med et øget behov for næringsstoffer, så-kaldt stressmetabolisme.

Vedrørende ernæringsscreening – se litteraturliste.

Ændring i maden, hvornår?Når screeningen afdækker, at personen er i ernæringsmæssig risiko, er en indsats nødvendig.

Hos småtspisende personer med diabetes, må man vige fra de gældende anbefa-linger, for at sikre at ernærings- og proteinbehovet bliver dækket. Den undervæg-tige person med diabetes bør spise mere fedtholdig mad og vælge drikkevarer, der indeholder protein og energi.

Mad til småtspisende voksne med diabetes:• Spisofte,gerne6-8gangedagligt• Spismerelystbrødogmindrerugbrød,hvisappetittentilladerdet• Spisgernetyndeskiverbrød• Spisgernegrød,øllebrød,suppeoglignende• Brugrigeligtfedtstof• Komekstrasmørellerplantemargarinepåbrødet• Komsmør,flødeellerolieisovs,supper,kartoffelmosm.m.• Lægekstrapålægpåbrød• Spisgernerigeligtfiskepålæg• Bruggernefederepålæg,mayonnaiseogmayonnaisesalater• Spisgernerigeligemængdernødder,mandler,avocadoogoliven• Spisfedost• Spismerekød/fiskogkartoflerfremforgrønsager• Lavopbagtsovsellerbrugsmørsovs• Spisgernestuvedekartofleroggrønsager• Brugflødeogcremefraicheirigeligemængder1.

Drikkevarer:• Sødmælk• Kærnemælkmedfløde• Proteindrik,hjemmelavetellerkøbt• Industrielletilskudsdrikke(huskeventueltlægeordination).

1 Sundhedsstyrelsen, ”Værktøjer til systematisk identifikation af ernæringstilstand”,2013





Drik mælk til alle måltider og derudover eventuelt proteindrik eller tilskudsdrik.

Blodglukosen vil sandsynligvis stige, men da det er afgørende at dække den enkel-tes næringsbehov, vil det være nødvendigt at ændre i den medicinske behandling.

Når der er lagt en plan for ernæring ud fra ovenstående rammer, bør der udføres kostregistrering med henblik på vurdering af det aktuelle indtag. Personen med diabetes vejes 2 x ugentligt, og efter behov justeres ernæringsplanen.

30

Motion er et af de tre vigtigste elementer i diabetesbehandlingen

MAD – MEDICIN – MOTION

fordi motion har en gunstig virkning på blandt andet blodglukosen.

Næsten alle kan dyrke en eller anden form for motion, eller i hvert fald bevæge sig mere i forbindelse med de daglige gøremål.

I det følgende afsnit omtales de mest enkle faktorer i forbindelse med det at dyrke motion.

Motion har følgende effekt• Øgervelværet• Bedrerappetitregulationen• Gørdetlettereattabesig• Nedsætterrisikoenforhjerte-karsygdomme• Øgercellernesinsulinfølsomhed• Sænkerblodglukosen• Forbedrerlipidprofilen• Sænkerblodtrykket• Reducerermængdenafabdominaltfedtvæv.

Generelle anbefalinger om motion fra Sundhedsstyrelsen

Anbefalinger til voksne (18-64 år)• Værfysiskaktivmindst30min.omdagen.Aktivitetenskalværemedmoderat

til høj intensitet, og ligge udover de almindelige kortvarige dagligdagsaktivite-rer. Hvis de 30 min. deles op, skal aktiviteten mindst vare 10 min.

• Mindst3xomugen,skalderindgåfysiskaktivitetmedhøjintensitetafmindst30 min. varighed.

Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gen-nemføres 2 x om uge af 20-30 min. varighed, for at forbedre og/eller vedligeholde konditionen. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, og du føler dig forpustet, og har svært ved at føre en samtale.

Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet: • Svømning• Løb• Spinning• Styrketræning• Boldspilm.m.



Motion



Anbefalinger til ældre (+65 år)

• Værfysiskaktivmindst30min.omdagen.Aktivitetenskalværemedmoderatintensitet, og ligge over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 min. deles op, skal aktiviteten mindst vare 10 min.

• Mindst2xomugen,skalderindgåfysiskaktivitetafmindst20min.varighed,som vedligeholder eller øger konditionen, samt knogle- og muskelstyrken.

• Lavudstrækningsøvelsermindst2xomugenafmindst10min.varighed.

Eksempler på fysisk aktivitet med moderat intensitet, og hvor du kan tale med an-dre imens. • Cykleellergåentur• Havearbejde• Trappegang• Enjoggeturm.m.1

Motions indvirkning på blodglukoseVær opmærksom på:

• Atblodglukosenfalderioptil24timer,efteratmotionenerafsluttet(detstør-ste fald ses som regel 8-10 timer efter). Dette gælder også for personer med diabetes i tabletbehandling.

• At insulinbehandledepersonermeddiabetesofteharbehovforatnedsætteinsulindosis eller spise ekstra i forbindelse med motion.

Personer med type 1 diabetes:Motionudskydesvedblodglukose>17mmol/l,indtildenerkorrigeret.Detsammegældervedblodglukose<7mmol/l.

IntervalgangIntervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem hurtig og langsom gang. Intervalgang er en skånsom motionsform, og kan derfor udføres af de fleste - også personer, som ikke tidligere har været aktive, dvs. det kan gennemføres på alle niveauer. Intervalgang har desuden vist sig at være en mere effektiv motionsform for personer med type 2 diabetes - sammenlignet med almindelig gang2.

Hvorfor intervalgang?• Forbedrerkonditionen• Forbedrerkolesteroltallet• Mindskerskadeligtfedtomkringorganer• Harenpositivindvirkningpåblodglukosen• Godtalternativtilpersoner,somikkekantålebelastningf.eks.vedløb• Nemmotion,somikkekræverudstyr.

Hvordan udføres intervalgang?Intervalgang foregår ved at skiftevis at gå hurtig og langsom gang i 3 minutters intervaller. De optimale retningslinjer for intervalgang er 5 gange ugentligt af 1 times varighed.

Man anbefaler, at man starter ud med kortere varighed og færre gange, f.eks. 1-2 gange om ugen af 20 minutter. Øg derefter gradvist antal og/eller varighed indtil de optimale retningelinjer er nået.

1 http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2011/fysisk-aktivitet-haandbog-om-forebyggelse-og-behandling.aspx

2 www.diabetes.dk/diabetes-2/mad-og-fysisk-aktivitet/motionsformer/intervalgang.aspx



Hvad er InterWalk? InterWalk er en applikation til Smartphones, som tilbyder et let tilgængeligt interval-gangsprogram. InterWalk kan udføres på alle niveauer og er konstrueret således, at den kan tilpasses den enkeltes fysiske formåen. Man skal indtaste: højde, vægt, køn og cpr-nummer.

InterWalk har en indbygget speaker, som guider brugere til at gå i det rette tempo, der passer til det fysiske niveau. InterWalk er udviklet af læger og forskere i DD2-projektet1 i samarbejde med kommuner og Diabetesforeningen. Når man bruger InterWalk, leve-rer man samtidig data til diabetesforskningen.

Motion og sendiabetiske komplikationer• Vedretinopatibørpersonenikkedeltageivægttræningelleraerobictræningafhøj

intensitet på grund af risiko for blødning i øjnene. Efter laserbehandling anbefales at holde pause i den fysiske træning i 3-6 måneder.

• Vedperifer neuropati anbefalesmotionsformer, der ikke vægtbelaster fødderne.Personen skal være omhyggelig med valg af fodtøj og sokker, så der ikke opstår sår eller vabler. Man skal være forsigtig med motion, der belaster fødderne, som f.eks. badminton og løb, men man skal i stedet vælge f.eks. svømning eller cykling.

• Vedsværautonomneuropatierdernedsatevne til atøgehjertefunktionenvedmotion samt øget risiko for ortostatisk hypotention og dårlig temperaturregulation.

• Fysiskaktivitetøgeralbuminuri,mendereringenholdepunkterfor,atfysiskaktivi-tet forværrer diabetisk nefropati.

• Erblodtrykketforhøjet,dvs.etsystoliskblodtryk>180ogetdiastoliskblodtryk>105, bør der udvises nogen forsigtighed. Det anbefales, at der iværksættes medi-cinsk behandling, før man starter regelmæssig fysisk aktivitet ved høj intensitet.

• Personermedblodtrykover180/105børihenholdtilASCM’sretningslinjerførstind-lede farmakologisk behandling, inden regelmæssig motion indledes2.

Plejepersonalets vigtigste opgaver er:• At motivere til motion på alle områder, hvor det er muligt.

Brug din fantasi og inddrag personen med diabetes i alle de aktiviteter, hvor det er muligt.

IdéertilældreogbevægelseInformationer om bevægelse hele livet. DVD og folder kan bestilles gratis hos Ældre Forums Sekretariat3

1 www.dd2.nu2 Diabetes Sygdom, behandling og organisatiom; Hilsted et al . 2011 s. 2693 http://www.aeldreforum.dk/om-aeldreforum/sekretariat



Formålet med at behandle personer med type 2 diabetes er:

• Atfjernedehyperglykæmiskesymptomer• Atbedrelivskvaliteten• At forebyggeudviklingafmakroangiopati (forandringer iorganismensstørre

og store blodkar, primært betinget af åreforkalkning) og mikroangiopati (for-andringer i organismens mindre blodkar, som ved øjne, nyrer og nerver).

BehandlingSamtidig med, at den medicinske behandling iværksættes, anbefales følgende:

• Atfølgekostprincipperne• Atmotionereregelmæssigt• Overvægtige:attabeivægt.

Glykæmisk kontrol

Tabletbehandling

Behandling af type 2 diabetes

Handelsnavne Virknings varighed Max. dosis

BiguaniderIkke betacelle-stimulerende middel

MetforminGlucophage

Orabet

1 g x 2 dgl1 g x 2 dgl 1 g x 2 dgl

Sulfonylurinstoffer og GliniderBetacelle-stimulerende middel (Korttidsvirkende)

NovoNormGlibeneseMindiab

4 timer4 – 6 timer4 – 6 timer

4,0 mg x 4 dgl7,5 mg x 2 dgl7,5 mg x 2 dgl

SulfonylurinstofferBetacelle-stimulerende middel (Langtidsvirkende)

Diamicron unoGliclazidAmaryl

Glimepirid

24 timer24 timer24 timer24 timer

120 mg x 1 dgl6 mg x 1 dgl6 mg x 1 dgl 6 mg x 1 dgl

Glitazoner•Pioglitazon Actos 16 – 23 timer 45 mg x 1 dgl

Glukosidasehæmmer(Acarbose)Alfa – glukosidasehæmmer

Glucobay 100 mg x 3 dgl



Biguanider:Præparater: Glucophage®, Orabet®, Metformin®.Virkning: Øger insulinfølsomheden, øger den perifere glukoseoptagelse i

cellerne, nedsætter glukosenydannelsen i leveren og hæmmer glukoseoptagelsen i tarmen. Giver sjældent hypoglykæmi. Sæn-ker blodglukosen ca. 2-3 mmol/l. Gives principielt til alle med type 2 diabetes, hvor det ikke er kontraindiceret.

Bivirkning: Diarré,metalsmag,nedsatappetit,kvalme.Vedbivirkningerre-duceres dosis.

Forgiftning: Ophobes i organismen ved overdosering eller nedsat nyrefunk-tion og kan medføre lactacidose. Må ikke gives til patienter med for højt s-creatinin. Da malabsorbtion kan forekomme, anbefales der at måle B-12 vitaminkoncentrationen i serum hvert andet år.

Forsigtighed: Ved røntgenundersøgelse med iodholdig kontraststof eller ved operationer holdes der pause med behandlingen. Inden behand-lingen genoptages, skal det sikres, at nyrefunktionen er normal.

Handelsnavne Virkningsvarighed Max. dosis

DPP4-hæmmere Januvia®Galvus®

Onglyza®Trajenta®Vipidia®

24 timer

100 mg x 1 dgl 50 mg x 2 dgl 5 mg x 1 dgl5 mg x 1 dgl

25 mg x 1 dgl

Kombination af DPP4-hæmmer og metformin

Janumet®

Eucreas®

Jentaduo®

Komboglyze®

50 mg + 1000 mgx 2 dgl

50 mg + 1000 mg x 2 dgl

2,5 mg+1000mg x 2 dgl

2,5mg + 1000 mg x2dgl 2,5mg+850 mg x 2dgl

GLP-1-analoger Gives som injektion

Byetta®

Victoza®

Luxumia®

Bydureon®

5 timer

24 timer

24 timer

1 uge

10 mikrogramx 2 dgl

1,8 mg x 1 dgl *

20 mikrogram s.c. dgl fra dag 15

2 mg x 1 ugentligt

Selektive SGLT-2- Inhi-bitorer

Forxiga® 10 mg x 1 dgl5mg x 1 dgl (ved ned-

sat leverfuntion)

Kombination af selek-tive SGLT-2-inhibito-rer og metformin

Xigduo®5 mg/850mg x 2

5 mg/1000 x 2

* Dosis bør dog sædvanligvis ikke overstige 1,2 mg x 1



Sulfonylurinstoffer:Præparater: Amaryl®, Diamicron®, Diamicron Uno®, Glibenese®, Glimepirid®,

Mindiab®, Gliclazid®.Virkning: Stimulerer betacellerne til at øge insulinsekretionen.Bivirkning: Hypoglykæmi (ved overdosering eller manglende fødeindtagel-

se), vægtøgning, udslæt ved overfølsomhed. Ved overdosering med disse midler skal man være opmærksom på, at hypoglykæ-mien kan være langvarig (dage) afhængigt af tabletternes virk-ningsvarighed.

Indlæggelse anbefales på grund af det langvarige forløb.Forsigtighed: Ved nedsat nyre- og leverfunktion samt ved langvarig faste.

Glinider:Præparater: NovoNorm®.Virkning: Stimulerer betacellerne til at øge insulinsekretionen.Bivirkning: Hypoglykæmi (ved overdosering eller manglende fødeindta-

gelse), gastrointestinale gener, allergiske hudreaktioner. Vægtøg-ning.

Forsigtighed: Kun få års klinisk erfaring.

Tabletterne skal tages i forbindelse med hovedmåltider, og kun når man spiser. Undlader man et hovedmåltid, skal man altså ikke tage tabletten. Man må højst tage fire tabletter om dagen.

Glitazoner: Præparater: Actos®.Virkning: Bedre insulinfølsomhed ved at reducere insulinresistensen i de

perifere væv (muskler og fedtvæv).Bivirkning: Ødemtendens (hos 5-15%), vægtstigning (øgning i subcutane

fedt).Forsigtighed: Langtidseffekten er fortsat uafklaret. Der er risiko for at udløse

hjerteinsufficiens,ligesomdererøgetfrakturhyppighedspecielthos kvinder.

Kontraindiceret ved aktiv leversygdom. Leverenzymer bør kon-trolleres forud for behandlingsstart.

Er ikke registreret til monoterapi og i kombination med insulin.

Glukosidasehæmmer (Acarbose):Præparater: Glucobay®.Virkning: Hæmmer nedbrydningen af polysaccharider i tarmen og forsin-

ker derved glukoseoptagelsen. Sænker faste-blodglukose ca. 1 mmol/l og postprandial blodglukose med ca. 2-3 mmol/l.

Bivirkning: Flatulens,meteorisme,diarré,obstipationogmavesmerter.Ge-nerne aftager normalt efter 2-6 ugers behandling eller ved dosis-reduktion.

Forsigtighed: Ved kroniske tarmsygdomme.



DPP4-hæmmere:Præparat: Januvia®, Galvus®, Onglyza®, Trajenta®, Vipidia®Virkning: Sitagliptin forhindrer dipeptidylpeptidases hydrolyse af inkretin-

hormoner, øger insulinfrigørelsen fra betacellerne og reducerer glukagonniveauet afhængigt af glukosekoncentrationen.

Bivirkning: Kvalme, flatulens, perifere ødemer, hypoglykæmi, hovedpine, svimmelhed og tremor.

Forsigtighed: Levertransaminaser kontrolleres før behandling og regelmæssigt under behandling. Forsigtighed tilrådes ved let til moderat hjer-teinsufficiens.Børpågrundafmanglendeerfaringikkeanvendestilpatientermedsværhjerteinsufficiensellerstærktnedsatnyre-eller leverfunktion.

Januvia er registreret til brug i monoterapi, hvis patienten ikke tåler Metformin

Kombination af Biguanider og DPP4-hæmmere:Præparat: Janumet®, Eucreas®, Jentaduo®, Komboglyze®.Virkning: Se under de enkelte grupper.Bivirkninger: Se under de enkelte grupper.Forsigtighed: Se under de enkelte grupper.

Selektive SLGT-2-InhibitorerPræparat: Forxiga®Virkning: Selektive SLGT-2-Inhibitorer er en ny stofgruppe, som selektivt og reversibelt hæmmer natrium-glukose cotransporter 2 i de proximale tubuli. Den normalt forekommende komplette reabsorption af den i præurinen udfiltrerede glukose forhindres derved, hvilket medfører glucosuri. Det renale tab af glucose reducerer plasma- glukose, og kalorietabet fører på sigt til vægttab.

Bivirkning: Væsentligste bivirkninger er vaginitis og urinvejsinfektioner.

Forsigtighed: Virkningsmekanismen forudsætter en vis nyrefunktion. Stof- ferneharkunbegrænsetvirkning,hvisGFRer<60ml/min,hvor forstørrevirkningikkeforventeshospatienter>65år.

Kombination af Selektive SGLT-2- inhibitor og metforminPræparat: Xigduo®Virkning: Se under de enkelte grupperBivirkning: Se under de enkelte grupperForsigtighed Se under de enkelte grupper

GLP-1-analoger (Byetta®, Victoza®, Lyxumoa® og Bydureon®):GLP-1 er et hormon, som dannes naturligt i tarmen, når man spiser, og som får kroppen til at danne mere insulin og mindre glukagon, således at plasmaglu-kose reduceres. Normalt nedbrydes GLP-1 i løbet af få minutter af enzymet DPP4 (dipeptidyl peptidase-4). GLP-1-analoger virker som GLP-1, men nedbrydes ikke af DPP4, hvilket giver en længere virkningsvarighed af GLP-1 i kroppen. Ligeledes for-længes den tid, det tager for mad og medicin at passere mavesækken, og dermed nedsættes appetitten.

GLP-1 er beregnet til behandling af personer med type 2 diabetes, som ikke har nået en tilpas lav blodglukose, selv om de er i behandling med blodsukkersæn-kende medicin af typen metformin (f.eks. Glucophage® eller Orabet®) og eventuelt et såkaldt sulfonylurinstof (f.eks. Amaryl® eller Diami-cron®).

Byetta® (Exenatid):Byetta® har i undersøgelser vist sig at sænke HbA1c med 1% og give et vægttab på i gennemsnit 2,5 kg.



Dosering:Findes som injektionsvæske til indsprøjtning i underhuden i mave eller lår. Begyn-delsesdosis sædvanligvis 5 mikrogram 2 gange i døgnet i mindst 1 måned. Deref-ter kan dosis øges til 10 mikrogram 2 gange i døgnet. Dosis bør indsprøjtes inden for 1 time før morgen- og aftensmaden. Byetta® bør ikke gives efter et måltid. Hvis en injektion springes over, fortsættes behandlingen med næste planlagte dosis.

Bivirkninger:Kvalme,opkastninger,diarréogsjældentpancreatitis.Hosmangeaftagerkvalmenaf sig selv med tiden. Hvis man begynder med en lavere dosis den første måned af behandlingen, er risikoen for bivirkninger mindre.

Når man samtidig tager medicin af typen sulfonylurinstof, er risikoen for at få hypo-glykæmi større ved samtidig brug af Byetta®, hvorfor dosisreduktion af sulfonylu-rinstof skal overvejes.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler:Da Byetta® forsinker tømningen af mavesækken, bør man undgå at indtage anden medicin, f.eks. tabletter, kapsler eller oral opløsning, fra 1 time før til 2 timer efter indsprøjtningen af Byetta®.

Forsigtighedsregler:Må ikke anvendes til personer med type 1 diabetes. Bør ikke anvendes til gravide. Bør ikke anvendes til personer med diabetes med svært nedsat nyrefunktion eller til personer med diabetes med alvorlig mave-tarmsygdom.Byetta® leveres som fyldte penne, der er klar til brug og giver enten 5 mikrogram eller 10 mikrogram exenatid i hver dosis. Pennene opbevares uanbrudte i køleskab (2–8ºC) eller anbrudte ved stuetemperatur (max. 25ºC i max. 30 dage).

Victoza ® (Liraglutid):

Dosering:Injiceres subkutant. Startdosis er 0,6 mg 1 x dagligt i en uge. Herefter øges dosis til 1,2 mg x 1 dagligt. Øgning til 1,8 mg dagligt kun i udvalgte tilfælde.

Bivirkninger:Kvalme,opkastning,diarré,gastrit,flatulens,hovedpine,svimmelhedogsjældentpancreatitis. Hypoglykæmi i forbindelse med samtidig indtagelse af sulfonylurin-stof.

Forsigtighedsregler:Bør ikke anvendes til personer med type 1 diabetes. Bør ikke anvendes til gravide eller under amning.

Victoza® leveres i fyldte engangspenne. Pennene opbevares uanbrudte i køleska-bet (2-8º) i højst 30 måneder og 1 måned efter anbrud uden for køleskab. Pennen skal altid opbevares med hætten på for at beskytte mod sollyset.

Lyxumia® (Lixisenatid):

Dosering: Initialt 10 mikrogram s.c. dgl. i 14 dage. Præfyldte engangspenne på 10 og 20 mikrogram.

Vedligeholdelsesdosis 20 mikrogram s.c. dgl. fra dag 15.• Injiceres0-60minutterførdagensførstemåltidellerføraftensmåltid.• ForsigtighedvedmoderatnedsatnyrefunktionmedGFR30-50ml/min.



Bivirkninger:Kvalme,opkastning,diarré.Hypoglykæmi (ved kombinationsbehandling)Hovedpine.Influenzalignende symptomer.Rygsmerter.Svimmelhed, somnolens.Hudkløe.Infektion i øvre luftveje, virale infektioner.Cystitis.

Risiko for udvikling af akut pancreatitis.

Bydureon® (Exenatid):

Dosering: Injeceres subcutant 2 mg x 1 ugentlig

Håndtering: Tilberedning af injektionsvæske Indholdet i et hætteglas opslæmmes i medfølgende solvens.

Bivirkninger:Reaktioner på indstiksstedet.Kvalme,opkastning,obstipation,diarré.Hypoglykæmi.

Vægttab, nedsat appetit, kraftesløshed, træthed.Abdominalsmerter, gastro-øsofageal refluks, meteorisme, flatulens.Hovedpine, svimmelhed, nervøsitet, døsighed.Øget svedtendens

Sjældent:Pancreatitis.Alopeci.Angioødem.Akut nyresvigt, nyrefunktionspåvirkning.

Insulinbehandling af personer med type 2 diabetesKan blive aktuelt i blandt andet følgende tilfælde hos personer med diabetes en-ten permanent eller midlertidigt:

• Hosnormal-ogundervægtigemedhøjblodglukose,ketonuriogvægttab• Hvisdeopstilledemålikkeopnåsmedkost-ogtabletbehandling• Hvisderergenerendehyperglykæmiskesymptomer• Hvispersonenerdysreguleret,ogdersamtidigerdyslipidæmi• Behandlingmedbinyrebarkhormoner• Vedmidlertidigtinterkurrentesygdomme,f.eks.AMI,apopleksi,febersygdom.

Behandlingsalgoritme:Medicinsk behandling af type 2 diabetes indledes altid med metformin, dog ikke ved nedsat nyrefunktion. Denne behandling fortsætter uændret herefter, uanset hvilken anden medicinsk antidiabetisk behandling der måtte blive suppleret med. Metforminbehandlingen seponeres kun ved intolerance eller nyrepåvirkning.

Hvis behandling med metformin ikke er tilstrækkelig, kan der efterfølgende sup-pleres med alle de ovenfor nævnte præparater.

39

Insulinbehandling

Insulintyper• Blandingsinsulin(humanoganalog).• Hurtigtvirkendeinsulin(humanoganalog).• Langsomtvirkendeinsulin(humanoganalog).• Langsomtindsættendeoglangsomtvirkendehumaninsulinanalog.

AdministrationFor at sikre sig, at insulinbehandlingen tages/gives korrekt skal man tjekke:• Atdeterdenrigtigetypeinsulin• Atdeterdenrigtigemængdeinsulin• Atinsulineninjicerespådetrigtigetidspunkt• Atinsulineninjicerespådetrigtigested• Omderskalinjiceresmed45°eller90°vinkel• Omderskalinjiceresiløftethudfold• Atinsulineninjiceresmeddenrigtigekanylelængde.

Blandingsinsulin (human) (Mixtard®) (findes kun i innoletpen) består dels af hur-tigtvirkende, dels af langsomtvirkende insulin.

Injektionsstedet vælges ud fra, hvilken virkning der skal opnås. Hvis man ønsker størst ef-fekt af den hurtigtvirkende insulin, gives injektionen i abdomen. Hvis man ønsker størst effekt af den langsomtvirkende insulin, gives injektionen i låret.

Denne type insulin er mælkehvid, og pennen skal vendes 10 gange frem og til-bage, indtil insulinen er ensartet mælkehvid.

Blandingsinsulin (analog) (Humolog®Mix og NovoMix®) skal, inden den tages i brug første gang, rulles mellem hænderne tyve gange i vandret position, til alle krystaller er opløst, og der ikke længere sidder krystaller på indersiden af ampul-len.

Hurtigtvirkende insulin (human) (Actrapid®, (findes kun som penfill eller hæt-teglas), Humulin®Regular, Insuman®Rapid) virker efter ½ time. Maksimal virkning opnås efter ca. 2 til 3 timer, og den er ude af kroppen efter ca. 6 til 8 timer.

Hurtigtvirkende insulin injiceres i underhuden på maven.

Denne type insulin er klar og skal ikke vendes.

Hurtigtvirkende insulin (analog) (Apidra®, Humalog®, NovoRapid®) virker efter ca. 0 til 15 minutter. Maksimal virkning opnås efter ca. 1 til 2 timer. Insulinen er ude af kroppen efter ca. 5 timer.

Hurtigtvirkende insulin skal injiceres i underhuden på maven umiddelbart før eller efter et måltid.Denne type insulin er klar og skal ikke vendes.

Langsomtvirkende insulin (human) (Humulin®NPH, Insulatard®, Insuman®Ba sal) virker efter ca. 1½ time.

Insulinen virker maksimalt efter 4 til 12 timer og er ude af kroppen efter ca. 1 døgn.





Langsomtvirkende insulin skal injiceres i underhuden på lårene (se bilag 10).

Denne type insulin er mælkehvid og skal vendes 10 gange frem og tilbage, indtil insulinen er ensartet mælkehvid.

Langsomtvirkende insulin (analog) (Lantus®, Levemir®) har en jævn virknings-profil døgnet igennem og virker op til 24 timer.

Denne type insulin er klar og skal ikke vendes.

Lantustagesalmindeligviséngangdagligtogkansomregeltagespåethvilketsom helst tidspunkt på dagen, men dog på samme tid hver dag. Lantus kan injice-res i underhuden på mave eller lår.

Levemir gives oftest som engangsdosis til natten eller deles i to doser, morgen og til natten.

Insulinen injiceres i underhuden på lårene.

AdministrationsområderDe mest almindelige måder at fordele insulindosis på er:

Engangsterapi• iformaflangsomtvirkende,dergiveséngangomdagen.

Togangsterapi kan være• Langsomtvirkende insulin,der injiceres togangeomdagen.Første injektion

om morgenen (udgør ca. 2/3 af den samlede dosis). Den anden injektion 12 timer senere eller på et andet fastlagt tidspunkt

• Blandingsinsulin,dertypiskinjiceresførmorgenmåltidetogføraftensmåltidet• Blandingsinsulin,dertypiskinjiceresførmorgenmåltidet,oglangsomtvirkende

insulin, der injiceres 12 timer senere.

Firegangsterapi• Dergiveshurtigtvirkende insulin tilhovedmåltiderne,og langsomtvirkende til

natten. Den langsomtvirkende er basalinsulin, som skal sikre, at der altid er insulin i kroppen, og samtidig sørge for en normal fasteblodglukose.

KombinationsterapiInsulinbehandlingen kombineres hos personer med type 2 diabetes ofte med tab-letbehandling.

Insulin kombineres oftest med biguanider (tablet Metformin), men kan også kom-bineres med andre typer tabletter1.

1 DSAM, klinisk vejledning for almen praksis - Insulinbehandling af patienter med type 2 diabetes, 2012



Insulinpræparater

Virkning ind-træder efter ca. timer

Maksimal virk-ning efter ca. timer

Virkning varer ca. timer

Insuliner

Hurtigtvirkende insulin

Actrapid® ½ 2 – 3 7 – 8

Humulin® Regular ½ 2 – 3 7 – 8

Insuman® Rapid Solostar ½ 2 – 3 7 – 8

Intermediærtvirkende insulin (NHP)

Humulin® NHP 1½ – 2 4 – 8 18 – 36

Insulatard® 1½ 4 – 12 24

Kombination af hurtigt- og intermediært virkende insulin

Mixtard® 30 InnoLet® *)

½ 2 – 8 24

Insulinanaloger

Hurtigtvirkende insulinanalog

Apidra® ¼ ½ – 3 2 – 5

Humalog® ¼ ½ – 3 2 – 5

NovoRapid® ¼ ½ – 3 2 – 5

Kombination af hurtigt- og intermediærtvirkende insulinanalog

Humalog® Mix25 100 E/ml Pen ¼ 1 18 – 36

Humalog® Mix50 100 E/ml Pen ¼ 1 18 – 36

NovoMix® ¼ 1 – 4 24

Langtidsvirkende insulinanalog

Lantus® 4 6 – 12 >24

Levemir® 3 – 4 6 – 12 >24

Langsomtindsættende og langtidsvirkende human insulinanalog

Tresiba® 100 Tresiba® 200

>42timer Steady state-plasmakoncen-tration nås inden for 2-3 døgn. Virkningen varer mere end 42 ti-

mer



Injektionsteknik

”Generelle retningslinjer for injektion af insulin og GLP1 til voksne”:

1. Hænderne vaskes, før forberedelserne til injektionen startes.

2. Pennenbrugeskuntilénogsammeperson.

3. Det tjekkes, at det er den rigtige insulintype til det rigtige tidspunkt. Insulinen bør have stuetemperatur.

4. Ved intermediærtvirkende eller blandingsinsulin med intermediært virkende insulin vendes pennen mindst 10 gange frem og 10 gange tilbage, indtil insuli-nen er ensartet mælkehvid.

5. På hospitalet afsprittes membranen, nålen påsættes, og det tjekkes, at pennen fungerer, ved at sikre at der kommer en dråbe insulin på nålespidsen (vejled-ningen for de enkelte pensystemer følges). Proceduren gentages, hvis der ikke kommer insulin på nålespidsen. Pennen indstilles til korrekt insulindosis.

6. Det tjekkes, at det er det rigtige anatomiske område for denne type insulin. Hur-tigtvirkende og ekstra hurtigtvirkende insulin injiceres altid i maven inden for området 4 cm under navlen og 12 cm til siderne eller 12 cm over navlen. Opta-gelseshastigheden er hurtigere over navlen. Langsomtvirkend e insulin analoger og intermediærtvirkende insulin injiceres altid i låret i et område svarende fra pressefold til sidesøm en håndsbredde over knæet og til lysken. Alternativt kan hoften anbefales. Almindeligvis gives blandingsinsulin i maven om morgenen og i låret om aftenen.

7. Det undersøges, at injektionsstedet er uden sår, tegn på infektioner, blå mær-ker og lipohypertrofi. Vær sikker på, at det nye injektionssted vælges mindst 3 centimeter fra sidste injektionssted. Valget af nålelængde og injektions vinkel bør være individuelt fra patient til patient for at sikre, at insulinen injiceres sub-kutant (se skema nedenfor). Det vil oftest være en 8 eller en 6 mm nål, der in-jiceres i en vinkel på 45 eller 90 grader i løftet hudfold (løftet af tommelfinger og pegefinger). Hudfolden forbliver løftet under hele injektionen. Når der skal gives mere end 40 i.e. insulin pr. gang, deles dosis.

8. Huden afsprittes, inden nålen injiceres subkutant. Hvis nålen er placeret kor-rekt, kan nålespidsen bevæges frit fra side til side i underhuden.

9. Sprøjt insulinen ind og slip hudfolden samtidig med, at nålen trækkes halvt ud, der tælles til mindst 10 svarende til 10 sekunder, inden nålen trækkes helt ud.

10. Tag nålen af og placer den i en brudsikker kanyleboks.

Af sikkerhedsmæssige grunde anbefales det at dreje kanylen af i kanyleboksen, så kanylen ikke berøres, eller at klippe kanylen af med kanyleklipper og derefter dreje kanylen af i kanyleboksen, så kanylen ikke berøres.

De kliniske retningslinjer er udarbejdet til brug i daglig praksis, men de fritager ikke behandleren for at bruge det kliniske skøn i specifikke situationer, f.eks. i forbin-delse med store transplantater, ødemer osv.



Patienttype Nålelængde Injektionsvinkel Hudfold

Normalvægtig(BMI<25) 5-6 mm 90 grader løftet

Normalvægtig(BMI<25) 8 mm 45 grader løftet

Vægt over middel (BMI>25)

5-6 mm 90 graderuden hudfold i abdomen løftet hudfold i låret

Vægt over middel(BMI>25)

8 mm 90 grader løftet

Nålelængde og injektionsteknik til forskellige patienttyper:

Infiltrater (lipohypertrofi):Lipohypertrofi er defineret som en synlig eller mærkbar fortykkelse af det subku-tane fedtvæv på injektionsstederne. Infiltraterne kan i starten ligne ”fedtpuder” (lipohypertrofi) og kan senere udvikle sig til hårde, ujævne, knudrede områder un-der huden.

Hvis man bruger det samme injektionssted hyppigt, opstår der:

• Insulinpuder,somersmåinsulindepoter,dereromgivetafbindevæv• Øgetbindevævsdannelse,derlæggersigsomlommerominsulindepotet• Øgettilstrømningafleukocytter.

Ovenstående medfører hypertrofi (knudedannelse) af underhudsvævet, der kan blive meget udtalt. Insulinoptagelsen i disse områder er meget ustabil og er hyp-pig årsag til svingende blodglukose (dysregulation).

For at forebygge lipohypertrofi er det meget vigtigt at skifte mellem injektionsste-derne inden for samme anatomiske område, og det er muligt at lave et rotations-system(f.eks.sebilag10-forslagstikkeskema),såledesatétstedikkebrugesheletiden. Det anbefales, at der er tre centimeter mellem hvert injektionssted. Det er derfor vigtigt:

• Atmanaftalermedpersonenmeddiabetes,hvordandetbedstkanfungereforham/hende med at sprede injektionsstederne

• Atmanihjemmeplejeninterntorganisererogunderviseromkringadministra-tion af insulin, se vedlagte forslag til stikkeskemaer bilag 10

• Atmanveduforklarligeblodglukosesvingningerundersøgerforlipohypertro-fier.

Insulinpenne:Engangspenne er mest anvendt. Der findes flergangspenne, hvor ampullen kan udskiftes.

Penne med klar insulin kan tømmes helt. Ved penne med uklar insulin (langsomt-virkende og blandingsinsulin) skal der være mindst 12 enheder tilbage, når pennen bruges sidste gang, ellers er der ikke plads nok til at blande insulinen. Ingen insu-linpenne må ligge med kanyle på, idet der er risiko for fordampning, og det kan dermed ændre insulinens virkning.



Insulinkanyler:Den mest anvendte kanylelængde er 5 mm, 6 mm eller 8 mm. Der injiceres i en vinkelpå45°eller 90°medelleruden løftethudfold (løftet af tommelfingerogpegefinger).

Kanylerne er engangskanyler. Kanylerne er belagt med teflon, som skal sikre, at kanylen glider let gennem huden. Teflonlaget slides af ved brug. Kanylerne er meget tynde og får form som en ”hæklenål” efter få injektioner. Derfor anbefales det at skifte kanylen efter hver injektion.

Opbevaring og holdbarhed af insulinInsulin tåler ikke:• Direktesollys• Stærkvarme• Frost.

Uåbnet insulin:• Opbevaresikøleskab• Opbevarikøleskaboginsulinenerholdbartiludløbsdato.

Anbrudt insulin:• Opbevarvedstuetemperaturogerholdbari4-6uger.• Vednypen,anbefalesdetattageinsulinenudafkøleskabetca.entime,førden

skal injiceres, eller at ”håndvarme” den et par minutter, inden den gives.

Kassering af insulin:Kassér,hvisden:

• Ermisfarvet• Ikkevirkerensartet• Klumper• Ergrynet.

Bortskaffelse af insulin og kanyler:

Insulinpenne:Skal kasseres som medicinrest, dvs. i en gul bøtte eller afleveres på apoteket.

Kanyler:Skal i kanyleboks af hård plastik (så kanylen ikke kan gå igennem). Undersøg i kom-munerne vedrørende anskaffelse og bortskaffelse af kanylebokse, da der er for-skellige regler. Pris for bokse varierer. Fyldte bokse afleveres på apoteket.

Kanylefjerner:NovoFine remover, som er gratis, kan fås ved henvendelse til firmaet Novo Nordisk. Kanylefjernerenerpersonligogkanikkeanvendesvedflerepersonermeddiabe-tes.

Kanyleklipper: Kan købes hos firmaer, som sælger diabetesartikler.

45

Årsagerne til hypoglykæmi skyldes ubalance i forholdet mellem mad, motio n og medicin.

Symptomer på hypoglykæmi• Sved• Sult• Sitren• Svimmelhed• Synsforstyrrelser• Snurren• Slingren• Sludren• Humørsvingninger

Ved lavt blodsukker forstås ofte at blodglukosen er under eller = 3,9 mmol/lHvis vedkommende har ovenstående symptomer - skaf da sukker straks!

Vær opmærksom på, at personer med diabetes har individuelle symptomer, når de har hypoglykæmi. Det er vigtigt, at personen med diabetes kender, registrerer og handler på egne symptomer. Hos den enkelte kan det variere meget.

Der findes tre grader af hypoglykæmi:

Føling:• Blodglukoseer<eller=3,9mmol/l• Personenmeddiabetesharsubjektivesymptomerpåhypoglykæmi• Personenmeddiabeteservedbevidsthed• Personenmeddiabeteskanselvhandleogtageinitiativtilatfåblodglukosen

til at stige.

Mild hypoglykæmi (kaldet insulintilfælde): • Personenmeddiabeteskanhavesværtvedattænke,formulereogkoncentrere

sig på grund af manglende glukose til hjernen.• Personenmeddiabeteskanikkehandleselv• Personenmeddiabetesharbrugforandreshjælp!

Alvorlig hypoglykæmi (kaldet insulinchok): • Personenmeddiabeteserbevidstløs• Personenmeddiabeteskanhavekramperogufrivilligvandladning• Personenmeddiabetesharbrugforglucagoninjektionellerglukoseintravenøst.

(OBS: Glucagon® får ikke blodglukose til at stige, hvis personen med diabetes har indtaget alkohol og/eller er fastende, idet glukosedepoterne oftest er tomme).



Hypoglykæmi (for lav blodglukose)



Pleje og behandling af personer med diabetes, som har hypoglykæmiMålblodglukose-ogvurdérblodglukoseniforholdtildenklinisketilstand.Vurdérom personen med diabetes kan spise og drikke selv. Hvis ikke, skal andre sørge for, at personen med diabetes får noget at spise og drikke.

Personen med diabetes bør indtage 10-20 g hurtigt optagelige kulhydrater. Blod-glukosen vil stige med ca. 2 mmol/l ved indtag af 10 g kulhydrat.

10 g hurtigt optagelige kulhydrater findes i:• 1dljuice• 1dlsodavandmedsukker• 4stk.almindeligtsukker• 1-3stk.druesukker-afhængigtafgramkulhydrat/stk.• 1-2dlfortyndetsaft,derindeholdersukker.• 2dlmælk.• 1tubeHypoFitgel.

Efter at have spist hurtigt optagelige kulhydrater bør personen med diabetes ind-tage langsomtvirkende kulhydrater, f.eks. groft brød, for at sikre, at blodglukosen forbliver inden for normalområdet, medmindre et måltid er forestående.

Efter et tilfælde af hypoglykæmi vil der ofte være en høj blodglukose efter følgende, hvilket ikke skal behandles.

Glucagon/GlucaGen®

Glucagon er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen, og som er med til at regu-lere blodglukosen. Hormonet får blodglukosen til at stige ved at frigive glukose fra depoter i leveren.

Hormonet gives som intramuskulær injektion i form af lægemidlet GlucaGen®, som anvendes til behandling af alvorlige hypoglykæmiske tilstande hos insulinbehand-lede personer med diabetes mellitus.

Anvendelse:• Vedhypoglykæmi,hvorpersonenmeddiabeteserbevidsthedspåvirketienså-

dan grad, at der er risiko for fejlsynkning. • Vedregulærbevidstløshed.

Dosering:Opløs det frysetørrede produkt i den medfølgende væske, og giv opløsningen som intramuskulær injektion.• Børn<10år:½mg.• Alleandre:1mg(heleampullen).

Virkning:Opnås efter ca. 5 min. Gentagelse er virkningsløs.Når patienten har responderet på behandlingen, skal der oralt gives langsomt ab-sorberbart kulhydrat, for at genoprette leverens sukkerdepoter og forebygge se-kundær hypoglykæmi. Glucagon® virker ikke, hvis insulinchokket er forårsaget af store mængder alkohol eller ekstrem motion. Personen skal derfor indlægges til behandling med glukose intravenøst.

Opbevaring og holdbarhed:GlucaGen®kanopbevaresvedstuetemperatur(optil25°C)i18måneder.Ikøleskaber det holdbart til udløbsdato. Når GlucaGen® er opløst i den medfølgende væske, skal det bruges umiddelbart efter. Må ikke bruges, hvis opløsningen i sjældne til-fælde ligner en gel, eller hvis noget af pulveret ikke er opløst ordentligt.



Angst for hypoglykæmiDet er en evig kamp om balance at leve livet med diabetes. En balance mellem mad, motion og medicin, som gerne skulle resultere i et godt liv med diabetes og blandt andet et ”stabilt” blodglukose.

Det kan virke stressende på mange personer med diabetes at være i risiko for hy-poglykæmier og deciderede insulinchok.Diabetesforeningen har lavet en undersøgelse blandt ca. 3000 medlemmer, som viser: • At23%afpersonermedtype1diabetesharoplevetfrygtforatdø,imensde sover.• At26%angiver,atfrygtenforhypoglykæmipåvirkerderessocialeliv.

UnawarenessEn mindre gruppe af personer med type 1 diabetes lider af unawareness, hvor de ikke længere kan mærke det lave blodglukose i tide. Dette kan især være farligt i relation til bilkørsel. Her anbefaler man altid at måle blodglukose inden man fær-des i trafikken. En måde at afklare tilstedeværelsen af unawareness er at spørge personen med diabetes ”Kan du mærke, når du får et tilfælde med for lavt blod-sukker?” Der er 4 svaremuligheder til spørgsmålet, og alt afhængig af, hvad den enkelte svarer, kan det skønnes, hvor stor risikoen er, for at personen udvikler et insulintilfælde.

De 4 svarmuligheder på spørgsmålet er følgende:

• Altid=Risikoenerlavest• Oftest=Risikoenøgesmedenfaktor6• Sjældenteller=Risikoener10-20gangeforøget1 • Aldrig=Risikoener10-20gangeforøget.

Angsten for lave blodglukoser kan medføre meget uheldige handlemønstre, så personen med diabetes bevidst vælger at højne blodglukoseniveauet. Det betyder desværre stor risiko for udvikling af følgesygdomme, og risikoen for insulintilfælde og insulinchok øges yderligere. Som behandler er det derfor vigtigt, at få dialog med den enkelte, samt lave individuelle aftaler.

Kontinuerlig måling af blodglukoseDer findes apparater, der kan give alarm, hvis en aftalt grænseværdi for blodglu-kosen overskrides. Ved behov for denne type overvågning kanman henvise perso-nen med diabetes til specialister på sygehusambulatorier, hvor der er mulighed for kontinuerlig overvågning af glukoseniveauer.

Der er på flere sygehuse mulighed for at møde det multidisciplinære team, der afholder kurser i diabetes, hypoglykæmi og unawareness, samt mulighed for erfa-ringsudveksling blandt deltagerne og deres pårørende2.

1 ”Diabetes, sygdom, behandling og organisation”; Hilsted et al. 2011 s. 3472 ”Angsten er der jo altid” Beck-Nielsen, Henning 2013

48

aHyperglykæmi (for høj blodglukose)

Hyperglykæmi skyldes ubalance i forholdet mellem mad, motion og medicin . Til-stødende sygdomme kan også medføre hyperglykæmi (influenza, for kølelse mv., især hvor sygdommen er ledsaget af feber, se endvidere afsnittet om ketoacidose.)

Symptomer på hyperglykæmiDe mest almindelige symptomer på hyperglykæmi er:

• Træthed• Hyppigvandladning• Tørst• Tågesyn• Tungfølelseikropogben• Tørhud• (Ubehagelig)kløe–svampeinfektion.

Ovenstående er symptomer på tårnhøj blodglukose.

Pleje og behandling af personer med diabetes, som har hyperglykæmiEn enkelt høj blodglukoseværdi behøver ikke behandling, men for høje blodgluko-seværdier igennem længere tid betyder, at personen med diabetes bliver træt og uoplagt, og har større risiko for at udvikle senkomplikationer. Generelt forhøjede blodglukoseværdier, enten hele dagen eller på samme tidspunkt hver dag, kræver behandling eller ændring i igangværende behandling.

Type 1 diabetesVed blodglukose over 15 mmol/l er der risiko for begyndende syreforgiftning. Sy-reforgiftning er en livstruende tilstand. Blodet eller urinen skal derfor undersøges for ketonstoffer (syre). Hvis blodet eller urinen indeholder ketonstoffer, kontakt da læge. Blodglukose og ketonstoffer i blod eller urin skal løbende tjekkes.

Vedrørende forebyggelse af ketoacidose (syreforgiftning), se afsnittet om dette side 49.

Type 2 diabetesPersoner med type 2 diabetes får som hovedregel ikke syreforgiftning, men kan komme i en non-ketotisk hyperosmolær koma (se dette side 50).

Overvejelser, når personer med diabetes generelt har forhøjet blodglukose:• Spiserpersonenmeddiabeteshensigtsmæssigt(formeget,forkert)iforholdtil

den diabetesmedicin, han/hun får?• Bevægerpersonenmeddiabetessigtilstrækkeligtiforholdtildet,han/hunspi-

ser?

Ketoacidose er en tilstand, som opstår, når kroppen mangler insulin. Det betyder, at det normale stofskifte ændres. Da der ikke er insulin nok tilstede, kan glukose ikke forbrændes til energi i cellerne. Kroppen forbrænder i stedet fedtstofferne til fedt syrer. Ketonstof er en svag syre, som kan spores i blodet og urinen. På grund af manglen på insulin ophobes syren i organismen, og fører efterhånden til en egent-lig forgiftning, som ubehandlet, og i værste tilfælde, kan medføre døden.





• Hvaddrikkerpersonentilogmellemmåltiderne?• Harhan/huninfektioner?• Harhan/hunindtagetmedicinen?• Er injektionsteknikken korrekt (vinkel, kanylelængde, injektionssted, tids-

punkt)?• Harpersonenmeddiabetesinfiltrater,ogstikkesderidem?• Erpersonenmeddiabetesstressetafandreårsager(fysiske,psykiskeellerso-

ciale)?• Kanpersonenmeddiabetesmotioneremereihverdagen?(OBS:ingenmotion,

hvis der er ketonstoffer i urinen).• Skallægeninvolveres?



Symptomerne på ketoacidose (syreforgiftning) er:• Dyboghurtigvejrtrækning(Kussmaulsrespiration)• Acetonelugt• Dehydrering(udtørring),tørstogøgetvandladning• Mavesmerter• Svimmelhed• Kvalme• Opkastning• Sløvetbevidsthedsniveau.

OBS: Alle symptomer er nødvendigvis ikke til stede samtidig.

Observationer, der gøres ved mistanke om ketoacidose:• Almentilstand• Bevidsthedsniveau• Respiration• Legemstemperatur• Blodglukose• Væskeindtagelse• Fødeindtagelse• Diurese(mængdeafuriniløbetafdøgnet)• Ketonstofferiblodet/urinen.

Forebyggelse af ketoacidose (syreforgiftning):• Insulinbehandlingskalaltidfortsættes,selvompersonenikkespiser• Insulinbehovetøgessomregelmed20-25%pr.grad,temperaturenoverstiger

38°C• Detervigtigt,atvæske-ogfødeindtagelseopretholdes.Idennesituationkan

man se bort fra de diabetiske kostprincipper, og personen med diabetes kan få en kost, som er rig på hurtigt optagelige kulhydrater

• Blodglukosemålingmindstfiregangedagligt

Ovenstående pleje og behandling skal ske i et tæt samarbejde med den praktise-rende læge eller diabetesambulatoriet.

Behandling af ketoacidoseHvis personen med diabetes udvikler egentlig ketoacidose, foregår behandlingen på hospitalet.



Ketoacidose (syreforgiftning)

51

Non-ketotiskhyperosmolær koma

Non-ketotisk hyperosmolær koma er en tilstand med meget høje glukoseværdier uden ketose, ledsaget af svær dehydrering og høj serum-osmolaritet. Ofte drejer det sig om ældre personer med type 2 diabetes, hvor en stor del tidligere har fået stillet diagnosen. Personen har ofte haft morbus cordis (hjerteproblemer) og hy-pertension (højt BT).

De hyppigste årsager til at tilstanden udløses, er utilstrækkelig væsketilførsel gen-nem flere døgn, akutte infektionssygdomme, f.eks. influenza, blærebetændelse, lungebetændelse, mave-tarminfektioner, men også cerebralt insult og KOL (kro-nisk obstruktiv lungesygdom) og sygdomme, der kræver behandling.

Symptomer på non-ketotisk hyperosmolær koma• Megethøjeblodglukoseværdier,meningenblodketonerellerketonuri.• Sværdehydrering,tørstogøgetvandladning.• Sløvetbevidsthedførendetilbevidstløshed.• Højserum-natrium,højserum-carbamidogdermedhøjserum-osmolaritet.

Observation• Almentilstand–herunderbevidsthedsniveau.• Legemstemperatur,pulsogblodtryk.• Blodglukose.• Væske-ogfødeindtagelse.• Urinudskillelse.

Behandling• Indlæggelsepåsygehus.• Insulinbehandlingtillangsomnormaliseringafblodglukoseogrehydrering.



52

Sygdom, tilstødende

Forholdsregler ved sygdom (specielt infektionssygdomme)

Både hos personer med type 1 og type 2 diabetes vil akut sygdom eller anden til-stødende (interkurrent) sygdom oftest medføre et øget behov for insulin.

Personer med type 2 diabetes, som behandles med tabletter, skal umiddelbart fortsætte med vanlig behandling. Dog kan enkelte personer få brug for insulin i en periode. Vær især opmærksom på disse infektionssygdomme, som vil medføre et øget be-hov for insulin og intensiv observation:• Influenza• Blærebetændelse• Lungebetændelse• Mave-tarminfektioner• Ogsåsværefodsår,opblussenienkroniskobstruktivlungelidelse,ogsygdom me, der kræver behandling med steroider (binyrebarkhormoner).

Det er vigtigt, at syge personer spiser og drikker rigeligt (ca. 2-3 liter) for at opret-holde en normal væske- og elektrolytbalance (saltbalance), samt normal blodglu-kose. I disse situationer er det ikke nødvendigt at overholde de sædvanlige kostråd.

Mål altid blodglukose hyppigt, mindst fire gange dagligt.

Hvis personen med diabetes ikke kan opretholde sin egenomsorg og følge oven-stående forskrifter, må plejepersonalet påtage sig dette, eller personen med dia-betes må indlægges.

Det er vigtigt at forebygge udvikling af ketoacidose (syreforgiftning) hos personer med type 1 diabetes. Blodet/urinen må derfor undersøges for ketonstoffer. Høje blodglukoseværdier med samtidig keton i blodet/ketonuri kræver indlæggelse.



53

Diabetes og graviditet

Formålet med dette afsnit i diabeteshåndbogen er at sikre, at man i primær sund-hedstjeneste kender til anbefalinger, når en kvinde med henholdsvis type 1 og type 2 diabetes planlægger en graviditet.

Type 1 diabetesDet forventes, at personer med type 1 diabetes er tilknyttet et diabetesambula-torium, hvor planlægningen med en forbedret glykæmisk kontrol begynder. Hvis kvinden ikke er tilknyttet et diabetesambulatorium, skal hun henvises, inden hun bliver gravid. Det tilstræbes, at kvinden er velreguleret ca. 3-6 måneder før gravidi-teten.HbA1c<53mmol/mol(<7,0%.)

Egen læge kan være med til at konstatere, at graviditeten er indtrådt.

Når graviditeten er indtrådt, aftales det videre forløb i henhold til foreliggende samarbejdsaftaler mellem OUH Odense Universitetshospital og det lokale diabe-tesambulatorium.

Fødslen foregår på OUH Odense Universitetshospital. Efter fødslen overgår kon-trollen igen til det lokale diabetesambulatorium.

Type 2 diabetesGraviditet hos kvinder med type 2 diabetes skal også planlægges i god tid. Tablet-behandling skal seponeres, og insulinbehandling startes. Det anbefales, at patien-ten bliver henvist til det lokale diabetesambulatorium, inden hun bliver gravid. Det tilstræbes,atkvindenervelreguleretca.3-6månederførgraviditeten.HbA1<47mmol/mol(<6,4%).

Egen læge kan være med til at konstatere, at graviditeten er indtrådt.

Når graviditeten er indtrådt, aftales det videre forløb i henhold til foreliggende sundhedsaftaler mellem OUH Odense Universitetshospital og det lokale diabete-sambulatorium.

Fødslen foregår på OUH Odense Universitetshospital. Efter fødslen, og når amnin-gen er ophørt, kan kvinden igen omstilles til tabletbehandling.

Den nybagte mor tilbydes undersøgelse hos egen læge otte uger efter fødslen .

Gestationel diabetes – GDM Gestationel diabetes defineres som glukoseintolerans af varierende sværhedsgrad, som opdages eller konstateres første gang under graviditeten.

Der er som regel ingen symptomer, så derfor er det nødvendigt at risiko-screene gravide kvinder for at kunne stille diagnosen.





Det anbefales at lave en glukosebelastning i 14.-20. graviditetsuge, hvis en af føl-gende risici er tilstede:

• Tidligeregestationeldiabetes• Kvindermed2affølgenderisikofaktorer: -Maternelovervægtførgraviditeten(BMI>27) - Familiær disposition til diabetes -Tidligerefødselafetstortbarn(>4500g.)

I uge 27-30 undersøges:• Kvindermedkun1affølgenderisikofaktorer: -Maternelovervægtførgraviditeten(BMI>27) - Familiær disposition til diabetes -Tidligerefødselafetstortbarn(>4500g.)

• Kvinder,dererscreenettidligereigravidteten,menhvorglukosebelastningen var ikke-diabetisk.• Diagnose

Tolkning:GDMvedglucose>9,0mmol/l i kapilær fuldblodeller venøstplasmamålt med højkvalitetsmetode (dobbeltbestemmelse).

Gestationeldiabeteskonstateresvedento-timersværdi≥=9,0mmol/l ikapillærtfuldblod efter en glukosebelastning. Såfremt der konstateres GDM, henvises patien-ten til diabetesambulatoriet med henblik på videre behandling.

Efter fødslen vil blodglukosen hos kvinden normalt falde på plads. Det anbefales kvinden at få kontrolleret glukosestatus 2-3 måneder efter fødslen hos egen læge eller i diabetesambulatoriet, afhængigt af lokale aftaler.

Ønskes yderligere information om de forskellige tilbud, kontroller og undersøgel-ser i svangerskabsforløbet for gravide med diabetes, henvises til:

www.regionsyddanmark.dk/dwn346977 - ”Fødeplan i Region Syddanmark”

55

Det er bevist, at en god blodglukoseregulation forebygger udviklingen af senkompli-kationer hos personer med både type 1 og type 2 diabetes.

Alle personer med diabetes har risiko for at udvikle diabetiske senkomplikationer, men i dag er der gode muligheder for at forebygge og behandle senkomplikationer.

Følgesygdommene kan opdeles i to grupper:1. Mikroangiopati (småkarsygdomme) i form af: • Retinopati(øjensygdom) • Nefropati(nyresygdom) • Neuropati(nervebetændelse).

2. Makroangiopati (storkarsygdomme) (åreforkalkning), som forekommer i: • Hjerne • Hjerte • Ben.

Diabetiske senkomplikationer(følgesygdomme)



56

Mikroangiopati (småkarsygdomme)

Retinopati (øjensygdom)Symptomer:• Personenmeddiabetesharsomoftestingensymptomer.Øjenlægenkanved

undersøgelse se forandringer og ændringer i øjenbaggrunden.

Forebyggelse:• Kontrolhosøjenlægeéngangårligt,hvorderudføresretinafoto• Godglykæmiskregulation• Godblodtryksregulation.

Behandling og pleje:• Godglykæmiskkontrol• Godblodtryksregulation• Laserbehandling• Vitrektomi.

Ved svært nedsat syn/blindhed:• Optiskehjælpemidler,båndoptager,diktafon,talendeglukometer.

Nefropati (nyresygdom)Symptomer:• Personenmeddiabetesharingensymptomer• Derkanmålesalbuminiurinen.

Forebyggelse:• Undersøgelseafurinenforurinalbuminminimuméngangårligt(albumin-kre-

atininratio eller nat-urin-albumin)• Blodtryksmålinghver3.–6.måned• S-creatininéngangårligt• Godglykæmiskregulation• Normaltblodtryk.

Behandling og pleje:• Blodtryksnedsættendemedicin• Godglykæmiskkontrol• Eventueltdialysebehandling.

Neuropati (nervebetændelse)Nervebetændelse findes i forskellige former, men ses hyppigst i benene. Tarme, blære og mavesæk kan også angribes ligesom muskler i øjne eller ansigt. Hjertet kan få nedsat pumpekraft. Endvidere kan sygdommen være årsag til ortostatisk blodtryksfald. Impotens kan ligeledes skyldes neuropati.





Neuropati i beneneNeuropati i benene kan være præget af smerter eller nedsat følelse. En komplika-tion til neuropati kan være fodsår.

Symptomer: • Smerterneerpinagtigeogbeskrivesoftesomstikkende,jagende.Fødderog

ben er meget følsomme for selv den letteste berøring. Ved nedsat følelse be-skrives symptomerne som ”at gå på vat”, nedsat følelse for varme og kulde, og personen med diabetes kan eksempelvis ikke mærke, om der er en sten i skoen, eller om skoen trykker

• Udviklingaffodsår.

Forebyggelse af neuropati og fodsår• Godblodglukoseregulation• Godblodtrykskontrol• Ingenrygning• Behandlingafeventueldyslipidæmi• Dagligteftersynaffødderne(trykmærker,følelse,farve,svamp,revner,tørhed,

ligtorne) for at forebygge udviklingen af fodsår• Fodtøj,derpasser–strømperafbomuld/uld• Undgåfodbade,varmedunkogvarmepude• Værsikkerpå,athudenmellemtæerneertør• Undgåatgåmedbarefødder• Brugkunfodfilemedsandpapir• Føddernesmøresdagligt(undgåcrememedcarbamid,hvisderersår)–smør

ikke mellem tæerne• Negleneskalklippesligeoverogikkeværeforkorte• Målingaffølesansogundersøgelseaffodpulsetilårsstatushosegenlægeeller

i diabetesambulatoriet• Detanbefales,atpersonenmeddiabetesfårundersøgtfodstatusefterbehov

ogmindsténgangomårethosstatsautoriseretfodterapeut,egenlægeelleridiabetesambulatoriet.

Behandling og pleje:• Vedsmertefuldneuropatikanmedicinskbehandlingmedsmertestillendeme-

dicin, antidepressiva (midler mod depression) og/eller antiepileptika forsøges

Vedrørende pleje og behandling af fodsår henvises til ”Retningslinjer for forebyg-gelse og behandling af diabetiske fodsår”.

Neuropati i mave-tarmsystemetSymptomer:• Kvalme/næropkastningsfornemmelser• Smerterimaven• Tidligmæthedsfornemmelse• Opkastning• Følersigoppustet• Manglendeappetit• Halsbrand• Synkebesvær• Vægttab• Forstoppelse/diarre.

Forebyggelse:• Godglykæmiskregulation.



Behandling:• Medicinskbehandling• Diæt/kostændring- spis fedtfattigt, undgå ufordøjelige fibre, spis små hyppige

måltider, findel maden• Godglykæmiskregulation.

Neuropati i blærenSymptomer:• Sværtvedatmærkeenfyldtblære• Storslapblære• Inkontinens(ufrivilligvandladning)• Hyppigeblærebetændelser(cystitis).

Forebyggelse:• Godblodglukoseregulation.

Behandling:• Godblodglukoseregulation• Fastetoilettider• Selvkaterisation• Eventueltmedicinskbehandling.

Ortostatisk blodtryksfaldSymptomer:• Svimmelhed,nårmanrejsersigop.

Forebyggelse:• Godglykæmiskkontrol.

Behandling:• Støttestrømper• Hævesengenshovedgærde• Eventueltforsøgemedicinskbehandling• Rejsesiglangsomtbådefraliggendeogsiddendestilling.

ImpotensSymptomer:• Manglenderejsning.

Forebyggelse:• Godblodglukoseregulation• Godblodtrykskontrol• Undgårygning• Behandlingafeventueldyslipidæmi.

Behandling:• Godblodglukoseregulation• Godblodtrykskontrol• Undgårygning• Behandlingafeventueldyslipidæmi• Medicinskbehandling• Diversehjælpemidler• Samtalemedpartner/læge/speciallæge.



Kvinder og overgangsalderKvinder kan have svært ved at regulere deres diabetes (svingende blodglukose) i forbindelse med overgangsalder (på grund af den nedsatte østrogenproduktion).

Seksuelle problemer for kvinder med diabetesSymptomer:• Nedsatvaginalfugtighed• Nedsatsexlyst• Træthed.

Forebyggelse:• Godglykæmiskregulation

Behandling:• Godglykæmiskregulation.• Diversehjælpemidler• Talmedpartner/læge/speciallæge.

60

Makroangiopati (storkarsygdomme)

Den væsentligste del af storkarsygdommene er åreforkalkning, som rammer hele kroppen, men som hyppigst forekommer i hjernen, hjertet og underekstremiteter.

HjernenSymptomer:• Kortvarigehalvsidigelammelserafekstremiteterne(minutter)(TCI)• Blodpropihjernen(apoplexiacerebri)• Kortvarigeanfaldafblindhedpådeteneøje(amaurosisfugax).

Forebyggelse:• Godglykæmiskregulation• Godblodtrykskontrol• Behandlingafdyslipidæmi• Hjertevenligkost• Undgårygning• Motion.

Behandling:• Godglykæmiskkontrol• Godblodtryksregulation• Behandlingafdyslipidæmi• Blodfortyndendemedicin• Karkirurgi.

HjertetSymptomer:• Hjertekramper(anginapectoris)• Blodpropihjertet(AMI=akutmyokardieinfarkt,somikkenødvendigviserled-

saget af smerte).

Forebyggelse:• Godglykæmiskregulation• Godblodtrykskontrol• Behandlingafdyslipidæmi• Hjertevenligkost• Undgårygning• Dyrkmotion.

Behandling:• Godglykæmiskkontrol• Godblodtryksregulation• Behandlingafdyslipidæmi• Blodfortyndendemedicin• Eventueltballonudvidelse,bypass-operation.





UnderekstremiteterSymptomer:• Vindueskiggersyndrom/lægkramper(claudicatiointermittens)• Hvilesmerter• Manglendefodpuls• Fodsårog/ellerkoldbrand(nekrose).

Forebyggelse:• Godglykæmiskregulering• Godblodtrykskontrol• Behandlingafdyslipidæmi• Motion• Observationaffødder(følesans,trykmærker,farve,temperatur)• Korrektestrømperogfodtøj• Fedtfattigkost• Undgårygning.

Behandling:• Systematiskdagliggangtræning• Rygestop• Medicinskbehandlingafhøjeblodglukoser,blodtryk,lipider• Kirurgisk/karkirurgiskbehandling.

62

Rygning

Personer med både type 1 og type 2 diabetes har en øget risiko for at udvikle kom-plikationer i forhold til sygdommen, hvis de ryger.

Rygning og den glykæmiske regulationInsulinfølsomheden ved type 2 diabetes er fundet reduceret hos rygere, og hos type 1 er rygning prædiktor for dårlig metabolisk regulation. Der er desuden fun-det korrelation mellem antal cigaretter, og daglig dosis af insulin.

Tobaksrygning synes at hæmme hormonet insulin, og er prædiktor for dårlig re-gulation.

Rygning og kardiovaskulær sygdomType 2 diabetes er associeret til øget morbiditet og mortalitet pga. hjertekar-syg-domme. Især iskæmisk hjertesygdom og apopleksi, samt åreforkalkning.

Der er nu påvist en klar sammenhæng mellem rygning og udvikling af diabetisk nyresygdom. Jo flere år man har røget og jo højere forbrug (antal ”pakkeår”), jo større er risikoen. Rygning medvirker sammen med forhøjet blodglukose og forhø-jet blodtryk til en forværring af nyresygdommen til egentligt nyresvigt, hvorfor en person med diabetes har større risiko for at dø for tidligt.

De mekanismer, der gør, at tobaksrygning forårsager åreforkalkning og blodprop-per, er ikke helt klarlagt, men formentlig er det stoffer som nikotin og kulilte, der giftpåvirker blodkarrernes inderside. De kan ligeledes fremkalde en skadelig ilt-ning af blodets kolesterolpartikler (LDL- kolesterol). Andre mulige mekanismer er tendens til koagulering, samt iltmangel i pulsårevæggens muskelceller. (www.can-cer.dk)

Rygning er beskrevet som risikofaktor for neuropati både hos personer med type 1 og type 2 diabetes. Relationen mellem rygning og retinopati er uafklaret1.

Anbefaling:• Rygestop prioriteres højt ! • Behandling med nikotinpræparater og bupropion og champix øger chan-

cen for rygeophør efter 6 – 12 måneder.

Lokale tilbud om rygestop:• Apotek• Sundhedscenter/kommuner• Lokalemuligheder. Risikoen for vægtøgning hos personer med type 2 diabetes har vist sig at være en barriere for et rygeophør.

Anslået vægtøgning er 2,5 – 4,5 kg generelt, men det skønnes, at ca. 10% af mæn-dene og 13% af kvinderne tager mere end 11 kg på.

1 Diabetes, sygdom, behandling og organisation; Hilsted et al. 2007 s. 270-271Praktisk diabetespleje og –behandling




Mere end 1/3 af alle personer med diabetes lider af obstruktiv søvnapnø.

Søvnapnø er en generel betegnelse for problemer med vejrtrækningen, som op-står under søvnen. Personer med søvnapnø kan have mere end 100 pauser i vejr-trækningeniløbetafénenkeltnat.

Pårørende opdager det som oftest.

Symptomer:• Højlydt,afbrudtsnorken• Udtalttræthedomdagenf.eks.vedbilkørsel• Uroligsøvn• Vanskelighedervedatkoncentreresig• Morgenhovedpine• Depressionellerirritation• Højtblodtryk

Type 2 diabetes og søvnapnø øger hver især risikoen for hjertekarsygdom og hjer-tedød, så de er tilsammen en farlig kombination. For søvnapnø alene gælder, at risikoen for alvorlig hjertekrampe eller blodprop i hjertet er op til 5 gange højere end for personer, der ikke lider af søvnapnø.2

BehandlingNår man kommer i behandling for søvnapnø, oplever personer med diabetes en bedring i deres diabetes.

CPAP er en forkortelse for Continuous Positive Airway Pressure (kontinuerlige over-tryksbehandling), og er den mest effektive behandling. Behandlingen indebærer, at man sover med en maske eller næsepude, der er tilkoblet en slange eller en kom-pressor, som skaber et lille overtryk, som er med til at holde de øvre luftveje åbne.

Man anbefaler idag CPAP til at behandle moderat eller svær søvnapnø, samt til personer med kraftig overvægt og/eller hjertekarsygdom.

Behandlingen er meget effektiv. Der sker ofte en hurtig bedring af såvel søvn som livskvalitet.

Henvisning til udredning for søvnapnø sker via egen læge til øre-, næse- og hals-specialist eller lokalt søvnambulatorium3.

2 http://www.diabetes.dk/aktuelt/nyheder/nyhedsarkiv/2012/hver-tredje-type- 2-diabetiker-har-soevnapnoe.aspx3 www.sovnapno.dk

Søvnapnø



Paradontose og tandkødsbetændelse

Diabetes og paradontose påvirker hinanden i en negativ spiral: diabetes kan bety-de større risiko for paradontose, men ubehandlet paradontose kan også forværre diabetes, da betændelsen i mundhulen gør det sværere at regulere blodglukosen.

Jo sundere mundhygiejne, des bedre mulighed er der for at opnå en velreguleret diabetes. Udover paradontose er tandkødsbetændelse også udbredt blandt per-soner med diabetes. Heldigvis kan betændelsen nemt undgås ved tandrensning og god daglig tandpleje. Blødende tandkød er et sikkert tegn på, at tandhygiejnen skal forbedres.

Det er vigtigt at børste tænder mindst 2 x dagligt, at bruge en tandpasta med højt flourindhold og desuden ALTID huske at fortælle tandklinikken, at man har diabe-tes.

Læs mere i pjecen: ”Sunde tænder og mund ved diabetes” - Dansk tandplejefor-ening, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker og Diabetesforeningen4

4 http://www.dinmund.dk/wp-content/uploads/2013/10/diabetespjecen_november2013.pdf

Tænder og Diabetes

65

Forebyggelse og behandlingaf diabetiske fodsår

Den primære forebyggelse varetages af den praktiserende læge, den statsautori-serede fodterapeut og hjemmeplejen (social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, primærsygeplejersker og sårsygeplejersker), og den sekun-dære forebyggelse af de lokale diabetesfodsårcentre/ambulatorier. Behandling af diabetiske fodsår anbefales at blive varetaget i sekundær sundhedstjeneste.

Der er i 2013 udarbejdet nye retningslinjer for diabetiske fodsår for personer med type 2 diabetes - Du kan læse mere via nedenstående link

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-og-retningslinjer/nationale-kli-niske-retningslinjer/udgivelser/~/media/54AAA6F78D8B4BF89929A4AFB8B68B0F.ashx

I denne håndbog er afsnittet om hjemmeplejens opgaver sat ind i den følgende afsnit.



66

Hjemmeplejens opgaver og ansvar i fore-byggelse og behandling af diabetiske fodsår

Det er yderst vigtigt at udøve en forebyggende indsats, for at nedbringe antallet af amputationer som følge af diabetiske fodsår. Det er nødvendigt, at alle behand-lere, der kommer i kontakt med personer med diabetes, er yderst opmærksomme på observationer af fødder, samt vejledning til såvel personer med diabetes som-kollegaer.

Det kan ske på tre niveauer:• Social-ogsundhedsassistenterog-hjælpereopdagerogobservererfødderne

ved den daglige kontakt med personen med diabetes, som har et fodsår. Syge-plejerske kontaktes

• Hjemmesygeplejerskenvurdererogkontakteregenlæge• Sårsygeplejerskenyderkonsulentbistandtilallepersonalegrupper.ISønderjyl-

land (Sår-I-Syd) tager sårsygeplejersken, i samråd med egen læge, desuden stil-ling til, om personen med diabetes skal oprettes i telemedicin.

Kommunen bør sikre, at uddanne og undervise sundhedsfagligt personale (Syge-plejersker/Sosu hjælpere) i at forebygge udvikling af diabetiske fodsår, risikofod og iværksætte de videre tiltag (fodterapeuter/egen læge etc.).

Behandling af diabetiske fodsår er en kompleks opgave. Ud over den egentlige lokalbehand ling af selve såret, indgår patientens metaboliske regulation og ernæ-ringstilstand i den samlede vurdering af personens tilstand og i planlægning af plejen. Patientens prognose afhænger i høj grad af kvaliteten og kontinuiteten i behandlingen.

For at sikre ovenstående anbefales det, at alle personer med diabetiske fodsår har en sårsygeplejerske, som er ansvarlig for plejen.

Det vil desuden være væsentligt at afklare, i hvilken udstrækning personen med diabetes kan varetage sin egenomsorg. Blandt andet for at sikre, at de opgaver og det ansvar, personen med diabetes ikke selv kan magte, overtages af hjemmeple-jens personale.

I erkendelse af, at der i hjemmeplejen kan være mange personer og faggrupper in-volveret i forebyggelsen og behandlingen af diabetiske fodsår, er det vigtigt, at ob-servationer og pleje er beskrevet detaljeret for at sikre ensartethed, systematik og kontinuitet.

Forebyggelse af diabetiske fodsårDen væsentligste forebyggelse foregår dagligt, eksempelvis i forbindelse med per-sonlig hygiejne, og omfatter følgende inspektion af fødderne:

Huden:• Farve,temperatur,ødemer• Sår• Trykmærker(hvisderertrykmærker,skalårsagentildisseafklaresogafhjælpes)• Hårdhud• Tyndhud• Tørhed• Revner• Macerationermellemtæerne





• Behåring• Følesans.

Negle:• Negledeformiteter(nedgroedenegle,fortykkedenegle,forkertklippedeneg-

le).

Knogler og led:• Deformiteter(eks.hammertæer,overlagtetæer,skævstoretåmedknyst(hal-

lux, valgus), charcotdeformitet)• Ligtorne• Knoglefremspring• Nedsatmobilitet(OBS.gangafvikling).

Fodtøj:• Vurderingaf,hvordanfodtøjogstrømperpasser(50%afallefodsåropstårpå

grund af fodtøj, der ikke passer)• Vurderingaffodtøjogstrømpersmateriale.

Fodstatus:Det anbefales alle personer med diabetes at få lavet fodstatus hos en statsautori-seret fodterapeut. Fodterapeuten vurderer og risikostratificerer hver enkelt person med diabetes til antal tilskudsbettigede besøg. Der er 4 stratificeringsniveauer - alle har minimum 1 årligt besøg (se side 74).

Egenomsorg i relation til forebyggelse af diabetiske fodsårForebyggelse af diabetiske fodsår foregår bedst i samarbejde med personen med diabetes, når dette er muligt. Når det ikke er muligt, må hjemmeplejens personale overtage ansvaret for personen med diabetes’ egenomsorg. En systematisk ar-bejdsgang er nødvendig for at sikre forebyggelse og den nødvendige pleje.

Følgende retningslinjer anbefales i undervisningen og motivationen af personen med diabetes:

• Sygeplejerskenvurdererpersonenmeddiabetes’egenomsorgsevne i samar-bejde med denne

• Sygeplejerskenopstillersammenmedpersonenmeddiabetesnogleindividu-elle (realistiske) mål for fodpleje

• Undervisningaffodplejeforpersonenmeddiabetesskalskeudfranedenstå-ende tjekliste, hvor det anbefales, at sygeplejersken sammen med personen med diabetes ser på fødder, strømper, sko osv., så der både foregår en teoretisk og praktisk undervisning, samtidig med at man sammen gennemgår tjeklisten.

Personen med diabetes’ egenomsorg er afgørende for at forebygge diabetisk fod-sår.

Frarådes:• Fodbad• Anvendelseafbrunsæbeogsæbespåner• Fodfilellerligtorneplaster• Atgåbarfodetvednedsatfølesansog/elleriskæmi.



Hvis personen med diabetes har nedsat syn, eller der er andre faktorer, som betyder, at personen med diabetes har vanskeligt ved at udøve egenomsorg, må der ske yderli-gere vejledning og eventuelt inddragelse af hjemmepleje og/eller pårørende.

Det tilstræbes, at personen med diabetes forstår, og kan efterleve anbefalingerne.

Trykaflastning og lejringDet er vigtigt at forebygge tryk og/eller sår. Der må sikres korrekt lejring af personen med diabetes, uanset om personen med diabetes sidder eller ligger, så der sikres god blodgennemstrømning til vævet. Det bør sikres, at personen ikke afkøles, hvis han/hun sidder længe i en stol. Desuden er det vigtigt at mobilisere personen med diabetes så meget som muligt.

Den metaboliske regulationDet er vigtigt at sikre en god metabolisk regulation, da dette er medvirkende til at fore-bygge udviklingen af diabetiske fodsår. Dårlig metabolisk regulation er tillige en væ-sentlig hindring for ophelingen af et eventuelt sår.

Følgende retningslinjer anbefales i forbindelse med måling af blodglukose:

• Følggerneordinationernefrapraktiserendelæge(ellerdiabetesambulatoriet)• Målgerneblodglukoseudoverordinationenvedeksempelvistemperaturforhøjel-

se, forværring i tilstanden, tilstødende sygdomme, fodsår samt andet af betydning for personens helbredstilstand

• Vurdérisamarbejdemedpersonenmeddiabetes,ihvilkenudstrækningpersonenmed diabetes selvstæn digt kan måle blodglukose.

ErnæringsterapiSåfremt der er tale om betydelig ernæringsrisiko, og kostindtagelsen har været fra 0-50% af ernæringsbehovet i over en uge, er det relevant at intensivere kostens energi- og proteintæthed.

Giv evt. små hyppige energitætte måltider i løbet af dagen.

Som tidligere beskrevet kan det i en periode, hvor vægtøgning er afgørende, være nød-vendigt at se bort fra kostens eventuelle høje kulhydratindhold og give insulin, så der opnås nærnor mal glykæmisk regulation. (Se i øvrigt kapitel om diabetesmad side 14).

TjeklisteFølgende liste kan medvirke til afklaring af personen med diabetes’ egenomsorgska-pacitet: Har du nogensinde haft fodsår?• Hardufodsårnu?Hvisja,skalderspørgestil,hvilkenkostderspises(OBS.proteiner).• Rygerdu?• Dyrkerdumotion?Hvisja,hvilkenformformotion?• Kanduselvsepådinefødder,ogsåfodsålerne?• Hvadkiggerduefter,nårduserpådinefødder?• Hvilketfodtøjbrugerdu?• Hvordanveddu,omdineskopasser?• Hvordanerdinfølesansifødderne?• Serduefterfremmedlegemeridinesko,førdutagerdempå?• Hvordanpasserdudinefødder(fodbad,negleklipning,tørremellemtæerne,anven-

delse af sæbe, creme, andet)?• Hvilketmaterialeerdinestrømperlavetaf?• Klipperduselvdinenegle,ogisåfaldhvordan?



• Hvisduikkeselvklipperdinenegle,hvemgørså?• Gårdutilstatsautoriseretfodterapeut?Hvisja,hvorofte?Hvisikke,vardetsåen

idé?• Brugerducremetilfødderne?Hvisja,hvordancremerduoghvor?Detervig-

tigt at anvende en creme, der opretholder hudens normale bakterieflora og ph-værdi.

• Harduhævedefødder?altid?afogtil?aldrig?• Har du deformiteter af fødderne (fejlstillinger af tæer, hammertæer, knyster,

nedsun ken forfod, andet?) - hvis ja, hvad gør du så for ikke at få tryk eller sår?• Hvaderdinblodglukose?• HvaderditHbA1c?• Hvordanmålerdudinblodglukoseoghvortit?Hvisduikkeselvmålerblodglu-

kose, hvad er så årsagen til dette? Måler den praktiserende læge blodglukose og i så fald hvor ofte? Måler hjemmeplejen blodglukose?

Afvigelser fra det normale:Hvis der observeres afvigelser fra det normale, tilkaldes sårsygeplejersken. Sårsy-geplejersken kontakter den praktiserende læge efter aftale med personen.

Information til den praktiserende lægeVed henvendelse til den praktiserende læge skal følgende oplysninger foreligg e:

• Hvorpåfodenersåret?• Erderfodpulse?• Hvorlængesårethareksisteret?• Hvorlængeoghvordansåreterblevetbehandletogmedhvilkeprodukter?• Såretsogomgivelsernesudseendeogomfang(rødme,infektion,pus,nekrose,

andet)• Ompersonenmeddiabetestidligereharhaftetfodsår?• Temperatur• Aktuelblodglukose• Personensfunktionsniveau• Acceptaf,atpersonenmeddiabetesoprettesitelemedicin,såfremtmulighed

for telemedicin foreligger.



Behandling af diabetiske fodsår

BehandlingsplanHjemmesygeplejersken kan blive involveret i plejen af alle grader af sår i samar-bejde med de ovenfor nævnte instanser.

Følgende retningslinjer, som udarbejdes af den praktiserende læge, lokalt dia-betesfodsårcenter/ambulatorium følges, når hjemmesygeplejersken indgår i be-handlingen af diabetisk fodsår. Hvis der ikke foreligger behandlingsplan, beder sårsygeplejersken/hjemmesygeplejersken den behandlende instans om dette.

• Derskalforeliggeenplanforbehandlingsforløbet.• Denansvarligelægesnavnskalfremgåafplanen.

Blodglukose:• derskalforeliggeordinationafblodglukosemålingerpr.dag/uge• hjemmesygeplejerskenvurdererbehovetforflereblodglukosemålinger.

Tidsplan:• Derskalforeliggeaftaleomennytidhosdenbehandlendeinstans.

Kommunikation mellem behandlere:Med henblik på at sikre den bedst mulige behandling for personen, er det væsent-ligt, at de involverede faggrupper kan komme hurtigt i kontakt med hinanden. Det anbefales derfor at aftale kommunikationsveje (eventuelt direkte telefonnummer/mobilnummer), som tilgodeser de forskellige fagpersoners behov for afklaring i akutte situationer. Telemedicin er ligeledes anvendelig.

Hygiejniske principper ved sårbehandling i hjemmetDe generelle principper for forbindsskiftning er, at:• Etrentsårskalbeskyttesmodudefrakommendemikroorganismer• Fraetinficeretsårskalspredningtilomgivelserneforhindres.

Forbindingen:• Skalforhindre,atvæskerogmikroorganismertrængerigennemibeggeretnin-

ger, og forbindingen skal bevare sårets fugtighed.

Afbrydelse af smitteveje:• Grundighåndvask/hånddesinfektion.Dermåikkebrugessmykkerpåhænder-

ne• Arbejdeftermetoden”reneprincipperognotouch”• Anvendrenehandskerogskiftesætiforbindelsemedsårsoignering• Brugaltidhandskervedsår/rifterpåhænderne.

Steriliseringsmetode:Skiftesæt koges i vand tilsat lavtskummende sæbe (Blå Biotex®) i 5 minutter. Kan gøres i mikroovn, bare instrumenterne er dækket af vand.Afvaskes , skylles i rent vand, og tørres med rent viskestykke / køkkenrulle.Lægges i metalæske eller autoklavepose.Steriliseringstid er 2 timer, når temperaturen er på 1600, eller 1800 i 30 min.



I hjemmet:• Brugessterileinstrumenter,førstegangmanstarterensårbehandlingihjem-

met. Instrumenterne forbliver i hjemmet og rengøres med sæbevand og tand-børste efter hver brug

• Overhældesderengjorteinstrumentermedkogendevand.Skalståi1min.,in-den de tørres og opbevares tørt i en æske i “sårkassen”. Det kan fint være med en plast ”madkasse”

• Steriliseresinstrumenterne,førdebrugestilandenklient.

Vaskeklude/kompresser:• Derbrugesnon-wovenkompressortilrengøringafsårellerengangsvaskeklu-

de ved badning• Veddirektekontakttilseneellerknogle,anvendessterilekompresser.

Om personen med diabetes må gå i bad, afklares via behandlingsansvarlige læge eller anden behandlende instans.

I brusebadet/badeværelset bør anvendes specielt aflastende skridsikkert badeunder-lag eller bænk for ikke at udsætte såret for tryk eller urenheder fra gulvet.

Vandets renhedsgrad:I private hjem og på plejehjem kan vandet fra vandværket anvendes direkte.Anvend en vandhane der bruges ofte, og lad vandet løbe 1 minut inden brug.

Podning• Derskalkunpodes,hvismanvurdereratdererbehovforantibiotikabehand- ling - ikke for at se om der er vækst af bakterier - det er der oftest. Der iværk- sættes antibiotisk behandling ved tegn på dybere infektion• Dermåikkepåføresanalgetikaisåretumiddelbartførpodning.• Såretrengøresmedsteriltsaltvand/postevand.• Foratsikre,atpersonenkankommeidenretteantibiotiskebehandling,erdet

vigtigt, at der sker en hurtig ekspedition af prøverne. Derfor anbefales det at følge nedenstående retningslinjer fra afdelingen for Klinisk Biokemi og Farmakologi (KBF):

– Med steril podepind skrabes fra bunden af såret, helst ved overgang til vitalt væv

– Kontakt til huden skal undgås, idet hudens bakterier er uinteressante – Podepinden anbringes direkte i et transportmedium, pinden knækkes af, og

låget sættes på – Er det muligt at få pus fra såret eller fra absces, suges dette op i steril sprøjte,

og prøven sendes i sprøjten, alternativt i sterilt spidsglas – Podningen skal hurtigst muligt sendes til afdelingen for Klinisk Biokemi og Far-

makologi (KBF) – Prøven skal opbevares i køleskab indtil forsendelse.

Rekvisitionsseddel med oplysninger om patienten skal altid udfyldes og sendes med prøven. I svaret fra Klinisk Biokemi og Farmakologi (KBF) angives, hvilke bak-terier såret er inficeret med, og hvilke antibiotika mikroorganismerne er følsomme for.

Den praktiserende læge tager stilling til antibiotikabehandling. Det er urealistisk at holde klienter eller beboere, på f.eks. plejecentre, adskilt fra andre personer på grund af sårinfektioner. Man må derfor sikre, at såret er dækket med forbinding, og at for-bindingen sidder fast og er tør. Dermed er risikoen for kontaktsmitte elimineret.

Er man i tvivl om, hvilke forholdsregler der skal tages, bør man kontakte embeds-lægeinstitutionen eller hygiejnesygeplejersken. Vær dog opmærksom på, at ikke alle kommuner har samarbejdsaftale med hygiejnesygeplejersker.

72

Samarbejde mellem primær ogsekundær sundhedstjeneste

Et tæt samarbejde mellem alle sundhedsprofessionelle, der møder personer med diabetes, er meget vigtig for en god diabetesbehandling. Formålet er:

• Atsikrepersonermeddiabeteskontinuitetibehandling,plejeogrehabilitering• Atderskerudvekslingafvidenogholdninger.

I samarbejdet er følgende aktører vigtige at tænke på:• Praktiserendelægeogansatpersonale• Diabetesambulatoriet(inkl.diabetesskoleforsåveltype1somtype2)• Hjemmeplejenogandrekommunaletilbud• Kliniskdiætist• Statsautoriseretfodterapeut• Kliniskpsykolog• Øjenlæge• Apotek• Sårcenter• Diabetesforeningen,herundermotivationsgrupper• Socialrådgiver• Sundhedscenter.

Type 1 diabetesBehandling af personer med Type 1 diabetes foregår i langt de fleste tilfælde i sy-gehusregi. Dette er aftalen i ”Stratificeringsmodellen for personer med diabetes i Region Syddanmark”.

Ansatte i primær sundhedstjeneste har altid mulighed for at kontakte det lokale diabetescenter/ambulatorie for sparring og vejledning til individuelle forløb for personer med type 1 diabetes. Dette være sig også mere specielle behandlingsre-gimer som f.eks. behandling med insulinpumpe m.m.





Diabetesstratificeringsmodel for personer med type 2 diabetes

Almen praksis følger og hjælper personen med diabetes til at nå de for patienten individuelle fastsatte mål. Hvis ikke disse mål nås indenfor en rimelig tid, så bør der henvises til forløb i diabetesambulatoriet.

Alle diabetescentre kan rådgive praksis telefonisk eller ved brug af korrespon-dancemeddelelser. Kombinationsbehandling med flere end tre antihyperglykæ-miske præparater og/eller kompliceret insulinbehandling kan indledes i diabete-sambulatoriet / diabetescentret eller i samråd med dette, med henblik på fortsat kontrol og status i almen praksis1.

Som udgangspunkt afsluttes alle personer med diabetes, der efter henvisning fra egen læge har gen- nemgået et forløb på hospitalet:Dog ikke hvis:

• Derfortsateruafprøvedebehandlingsmulighederforglykæmiskdysregulationog / eller forhøjet blodtryk over det individuelle mål2.

• Stærktsvingendeblodglukoseniveaumedflereuforudsigelige/uvarsledeinsu lintilfælde.

• Hyperlipoproteinæmi,derersværatbehandleoghvorpersonenmed diabetes har behov for kom- binationsterapi.

• Enaffølgendekomplikationerertilstede:

- Nefropati – nyresvigt og/eller makroalbuminuri - Patienter med fodkomplikationer som Charcotfod, gangræn og aktivt fodsår samt patienter med amputation

- Øjenkomplikationer som progression af ikke-proliferativ retinopati, proli ferativ retinopati, makulopati - Gastroparese - Svær sensomotorisk neuropati eller svære neuropatiske smerter

• Komorbiditet,hvordenmetaboliskeregulationbliverpåvirketved - Tilbagevendende systemisk brug af steroidbehandling - Personer med depression og andre psykiske lidelser - Endokrine lidelser, som i forvejen kræver status i endokrinologisk ambulatorium - Aktiv cancersygdom - Anden væsentlig komorbiditet.

1 /DSAM vejledning: Type 2 - diabetes - et metabolisk syndrom- DSAM 2012 ADA (American Diabetes Association) Standards of Medical Care in Diabetes - 2013, Dia betes Care, volumen 36, Supplement 1, January 2013 Definition af individuelle behandlingsmål for behandling af hypoglykæmi - s. 7, Guidelines for type 2 - diabetes, DES, DSAM, IRF 20122 Målet er individuelt, dog bliber der i enkelte tilfælde valgt et højere niveau og andre gange et lavere niveau



Stratificering foretages af den læge, der har ansvaret for patienten, og bør monito-reres og være tilgængelig for alle patientens behandlere.

Ovenstående stratificeringsmodel medinddrager patientens evne og kapacitet til at leve et aktivt og godt liv med type 2 diabetes.

Se endvidere Forløbsprogram for voksne patienter med type 2 diabetes i Region Syddanmark1. April 2010. http://www.regionsyddanmark.dk/wm280603

Tilbud om hjælp til egenomsorg/patientuddannelse og diabetesskolerI henhold til sundhedsaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder pa-tientrettet forebyggelse, er sygehusene og almen praksis ansvarlige for at tilbyde specialiseret sygdomsspecifik patientuddannelse, mens kommunerne er ansvar-lige for at tilbyde almen patientuddannelse, der både kan være sygdomsspecifik og gå på tværs af diagnoser.

Sygehus og kommune har et fælles ansvar for kvalitetsikrede og sammenhængen-de patientuddannelse og/eller rehabiliteringsforløb.

Personer med diabetes kan hevises til individuel- samt gruppeundervisning i dia-betesskoler på såvel sygehuse, som kommunale tilbud. Se alle tilbud på www.sundhed.dk

1 Forløbsprogram for diabetes type 2 i Region Syddanmark

75

Økonomiske støttemuligheder

Personen med diabetes har mulighed for økonomisk støtte på forskellige områder, afhængigt af reglerne i den enkelte kommune.

I denne håndbog er det derfor kun de overordnede retningslinjer, der er angivet. Det anbefales, at den enkelte person med diabetes kontakter egen sagsbehandler i kommunen for at få at vide præcist, hvilke muligheder der er, for individuel øko-nomisk støtte.

HUSK, at ansøgning og bevilling skal foreligge, inden personen med diabetes an-skaffer eventuelle hjælpemidler, da kommunen ellers ikke er forpligtet til at dække udgifterne.

FodplejeFodterapi:Der ydes 50% tilskud, når personen med diabetes konsulterer en statsautoriseret fodterapeut efter lægehenvisning. Henvisningen gælder som en livslang henvis-ning, også selv om man skulle skifte fodterapeut. Fodterapeuterne skal årligt stra-tificere personer med diabetes i fire grupper, som afgør hvor mange fodbehand-linger der gives tilskud til.

Gruppe 1:Lav risiko for fodsår: Ingen tilskudsberettigede behandlinger ud over fodstatus.

Gruppe 2:Mellemrisiko for fodsår: Maksimalt fire tilskudsberettigede behandlingsydelser ud over årlig fodstatus.

Gruppe 3:Mellemrisiko for fodsår med særlige behov: Maksimalt ni tilskudsberettigede be-handlingsydelser ud over årlig fodstatus.

Gruppe 4:Høj risiko for fodsår: Tilskudsberettigede behandlingsydelser efter behov.

Indlæg og fodtøj:Der ydes 60% i tilskud til indlæg, hvis indlægget fremstilles af statsautoriseret fod-terapeut. Ved sår, svære deformiteter, iskæmi m.m. kan der efter ordination fra spe-ciallæge opnås 100% i tilskud.

Ved sår, svære deformiteter, iskæmi m.m. ydes 100% i tilskud efter ordination fra speciallæge på semiortopædisk og håndsyet fodtøj, dog med en egen betaling på 780 kr. (1. januar 2011).





TestudstyrBlodglukoseapparat – fingerprikker:Personer med diabetes i insulinbehandling, i behandling med andet godkendt in-jektionspræparat eller i kombinationsbehandling med insulin og tabletter, kan få det nødvendige antal fingerprikkere og teststrimler, samt få refunderet halvdelen af den samlede udgift til blodglukosemåleapparater. Personer med diabetes under 18 år får 100% tilskud.

Personer med diabetes, der er i tabletbehandling, kan få op til 150 fingerprikkere og teststrimler om året, såfremt lægen anser blodglukosemåling for påkrævet.

Man skal dog være opmærksom på, at medicinalfirmaerne ofte har tilbud, som sidstnævnte kan benytte sig af.

Personer i diætbehandling er ikke nævnt og får derfor ikke hjælp til denne.

MedicinDer gælder samme regler for tilskud til medicin for personer med diabetes som for andre.

Dækning af merudgifter efter servicelovens § 100Med servicelovens § 100 er der mulighed for at få dækket de ekstra udgifter, perso-nen med diabetes har på grund af sin diabetes.

Betingelserne for at få støtte er, at personen med diabetes

• Ermellem18og65år• Eriinsulinbehandlingellerharandensygdom,somkræverhjælpfraandre• Harsamledemerudgifterpåmereend509kr.ommånedeneller6.108kr.årligt.

En merudgift er en udgift, der både er nødvendig og direkte forbundet med dia-betes.

For personer med diabetes er en typisk merudgift:

• Merudgifttilkost-Fratrukketevt.støttefraSygeforsikringDanmark• Egenandelafmedicinudgifter• Transporttilkontrologbehandling• Dyrereforsikringspræmier• Udgifttilfornyelseafkørekort• Eventueltandet,derbådeernødvendigtpågrundafdiabetesogdirektefølger

deraf.

Ansøgning om hjælp efter § 100 skal ske på Socialforvaltningen i kommunen. Det er meget individuelt, hvordan den enkelte kommune forvalter bestemmelsen. - se mere på Diabetesforeningens hjemmeside - http://www.diabetes.dk/dia-betes-2/hjaelp-og-stoette/social-stoette/servicelovens-%C2%A7-100/mere-om-%C2%A7-100.aspx.

Førtidspensionister med pension tilkendt før 1. januar 2013 kan ikke søge hjælp efter §100.



På rejse med diabetesInsulin:Det er vigtigt at opbevare insulin, så den ikke udsættes for større temperaturud-sving. Medbring derfor gerne insulin i håndbagagen, hvis man skal rejse med fly.

Regler for håndbagage:I 2006 blev der indført skærpede regler for håndbagage i europæiske fly. Personer med diabetes kan dog fortsat medbringe insulin og eventuel receptpligtig medi-cin i håndbagagen.

Man må kun medbringe væsker i beholdere på maksimalt 100 ml.

Medicin og diætmad er undtaget fra bestemmelserne og må medføres i større kvanta end de 100 ml.

Sikkerhedspersonalet i lufthavnen kan kræve dokumentation for, at det er medicin, man medbringer, og at receptpligtig medicin er udskrevet til vedkommende der medbringer medicinen.

Rejseforsikring:Vær opmærksom på gældende regler for såvel blåt sygesikringsbevis i Europa og privat rejseforsikring. Er der ændret i medicinsk behandling indenfor de seneste 2 måneder inden afrejse, eller har der været indlæggelse i den periode, skal der udfyldes en ny medicinsk forhåndsvurdering.

Man skal udfylde et skema til medicinsk forhåndsvurdering og indsende det til SOS International, så SOS International’s læge kan vurdere, om man er dækket af den offentlige rejsesygesikring.

Download skemaet på Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk

LægeattestDet anbefales, at man medbringer en underskrevet lægeattest som dokumenta-tion for, at man har diabetes. Lægeattesten er god at have med i lufthavne for at imødekomme den skærpede sikkerhedskontrol. Den er samtidig god at have, hvis man rejser i lande, hvor der kræves dokumentation for at indføre sprøjter, og for at medbragte kanyler er til insulinindtag.

Diabetesforeningen har fremstillet en lægeattest på engelsk og dansk til udprint, og læge/ambulatorium skal stemple og underskrive. De praktiserende læger tager ofte et gebyr for at underskrive sådanne erklæringer, mens diabetesambulatori-erne gør det gratis.



Praktisk diabetespleje og –behandling2011


Reglerne for udstedelse og fornyelse af kørekort afhænger af 3 ting: • Helbredstilstand• Kørekortkategori• Behandlingsform.

Der henvises desuden til Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk

OBS: Inden personen med diabetes skal køre bilen skal blodsukkeret være målt og hvis der er tale om en længere tur skal blodsukkeret løbende måles. Sukkerholdige fødevarer medbringes f.eks. frugt, brød m.m. i tilfælde af for lavt blodsukker.

I det følgende defineres alvorlig hypoglykæmi som en tilstand, der kræver assi-stance fra en anden person. En person anses for at lide af recidiverende alvorlig hypoglykæmi,nårdenpågældendeharhaftmereendéttilfældeafalvorlighypo-glykæmi inden for en periode på 12 måneder.

Kendskab til sygdommen: Efter de nye regler lægges der vægt på personens erkendelse af sin diabetes - det betyder, at personen overfor lægen skal gøre klart at han/hun er bevidst om risi-koen i forbindelse med udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekortet.

Helbredstilstanden bliver vurderet på baggrund af den enkelte ansøger. Der kan ansøges på 2 måder1.

• Lægeattest:skalaltidbenyttes-ogudstedesafegenlæge.• Diabetesattest:skalienkeltetilfældebenyttesbl.a.hvispersonenmeddiabe- tes behandles med medicin, der øger risikoen for hypoglykæmi. - udstedes som regel af egen læge, men i nogle tilfælde skal en speciallæge udstede dia- betesattesten. Find blanketterne på www.diabetes.dk

Sundhedsstyrelsen er igang med at udarbejde retningslinjer for, hvornår dette er nødvendigt.

Personen med diabetes skal aflevere attesten til kørelæreren sammen med vel-lignende billede - Kørelæreren udfylder herefter en ansøgning, som også kræver underskrift af personen med diabetes2.

Kørekortkategori 1• Motorcykel• Almindeligbil• Almindeligbilmedstortpåhængskøretøj• Traktor/motorredskab.

Kørekortkategori 2• Lastbil• Storpersonbilmedover8siddepladserforudenførerenellertilladttotalvægt

på over 3.500 kg• Storpersonbilmedstortpåhængskøretøj• Køretøjeranvendttilerhvervsmæssigpersonbefordring(f.eks.taxiogbus)• Førere,somønskerpåtegningomgodkendelsesomkørelærere.

1 http://www.diabetes.dk/media/56583/Instruks_til_trafikanter.pdf

2 http://www.diabetes.dk/diabetes-1/hjaelp-og-stoette/hjaelp,-jeg-vil-gerne/-have-et-koerekort/regler-for-udstedelse-

og-fornyelse.aspx

Kørekort



Regler i forhold til behandlingstype

Helbredsbetingelserne og udstedelse og fornyelse af kørekort er opdelt i 3 grup-per, efter hvilken medicinsk behandling man får for diabetes. • Ingenmedicinskbehandling/diætbehandling• Behandlingmedmedicin,derikke medfører risiko for hypoglykæmi• Behandlingmedmedicin,dermedførerrisikoforhypoglykæmi.

Ingen medicinsk behandling:For begge kørekortskategorier gælder det, at kørekort for personer med diabetes, kan udstedes eller fornys, hvis diabetes ikke behandles med medicin.

Kørekortet kan udstedes eller fornyes med fastsat tidsbegrænsning for højst 5 år, hvorefter det skal fornys igen.

Behandling med medicin, der ikke medfører risiko for hypoglykæmi:Kategori 1:

Kørekortet kan udstedes eller fornyes med fastsat tidsbegrænsning for højst 5 år, hvis personen med diabetes ikke har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste to år. Har personen med diabetes haft alvorlig hypoglykæmi i perioden, skal em-bedslægen foretage en konkret vurdering af, om kørekortet skal udstedes. En kor-tere periode kan blive meddelt i tilfælde, hvor en ansøger oplever komplikationer eller har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste 2 år.

En person der oplever mere end et tilfælde af alvorlig hypoglykæmi indenfor en periode på 12 måneder, opfylder ikke kravene til udstedelse, fornyelse og beva-relse af kørekort.

Kategori 2:Kørekortet kan udstedes eller fornyes med fastsat tidsbegrænsning for højst 3 år, hvis embedslægens vurdering tillader det. I modsætning til kategori 1 skal embeds-lægen i denne kategori altid foretage en lægelig vurdering, uanset om personen med diabetes tidligere har haft alvorlig hypoglykæmi eller ej. En kortere periode kan blive meddelt i tilfælde, hvor en ansøger oplever komplikationer eller har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste 2 år.

En person der oplever mere end et tilfælde af alvorlig hypoglykæmi indenfor en periode på 12 måneder, opfylder ikke kravene til udstedelse, fornyelse og beva-relse af kørekort.

Behandling med medicin, der medfører risiko for hypoglykæmiKategori 1:Kørekortet kan udstedes eller fornyes med fastsat tidsbegrænsning for højst 3 år, hvis ansøgeren ikke har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste to år. Har ansøgeren haft alvorlig hypoglykæmi i perioden, skal embedslægen foretage en konkret vurdering af om kørekortet skal udstedes. En kortere periode kan blive meddelt i tilfælde, hvor en ansøger oplever komplikationer eller har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste 2 år. En person der oplever mere end et tilfælde af alvorlig hypoglykæmi indenfor en periode på 12 måneder, opfylder ikke kravene til udstedelse, fornyelse og beva-relse af kørekort.

Kategori 2:Når personen med diabetes i insulinbehandling ønsker et kørekort til kategori 2, skal embedslægen foretage en lægelig vurdering. Er embedslægen imidlertid i tvivl eller ansøger den insulinbehandlede person med diabetes om erhvervskø-rekort, vil embedslægen sende sagen til behandling i Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn.



Det skal i den forbindelse bemærkes, at det fremgår af bekendtgørelsen, at køre-kort kun kan udstede, fornyes og bevares i helt særlige tilfælde. Udstedelse, forny-else og bevarelse af kørekort skal ske med individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 3 år.

Udstedelse og fornyelse af kørekort til lastbil, bus og taxa for personer med ny-diagnosticeret insulinbehandlet diabetes, anbefales for et år. Ved nydiagnosticeret diabetes forstås diabetes, der er opstået indenfor de seneste to år.

81

Litteraturliste

• AnneMariaBeck.Fødevaredirektoratet.Fremtidenskosttilældre,2003• AnneMariaBeck.Ernæringsrådet.Ernæringogaldring,2002• AnneMariaBeck.Institutforhumanernæring.Hvadhardeældrebrugforog konsekvens af mangler, 2008• AmericanDiabetesAssociation.StandardsofMedicalCare,DiabetesCare.Vol.

36, suppl. 1. January 2013.• Beck,AnneMarie.Elsig,Mette.Ovesen,Lars.Fødevarerapport2002.Småtspi-

sende ældre. Uden mad og drikke. 3 pjecer.• Beck,AnneMarieogOvesen,Lars.Underernæringafældreindlagtepatienters

ernæringsmæsssige risiko. Ugeskrift for læger. 22. november 1999 161/47.• Beck-Nielsen,Henning,Angstenerderjoaltid,2013• Burns,K.,Nicolucci,A.,Holt,R. I.G.,Willaing, I.,Hermanns,N.,Kalra,S.,Wens,

J., Pouwer, F., Skovlund, S. E. & Peyrot, M. Diabetes Attitudes, Wishes and Ne-eds second study (DAWN2): Cross-national benchmarking indicators for family members living with people with diabetes. Diabetic Medicine 2013;30:778–788.

• DanskCardiologiskSelskab(DCS)vejledning2008.• DanskEndokrinologiskSelskab,DanskSelskabforAlmenMedicin, Institutfor

Rationel Farmakoterapi. Guidelines for type 2-diabetes. 2011.• DanskEndokrinologiskSelskab.Kliniskeretningslinierforbehandlingafvoksne

med Type 1 diabetes. 2010.• DanskSelskabforAlmenMedicin(DSAM)Insulinbehandlingforpatientermed type 2 diabetes. 2012• DanskSelskabforAlmenMedicin(DSAM).Type2diabetesialmenpraksis.2012.• DanskSelskabforKliniskBiokemi.2009.• Dansktandplejeforening,FagligtSelskabforDiabetessygeplejerskerogDiabe tesforeningen1 pjecen: ”Sunde tænder og mund ved diabetes”• DiabetesCare30.1 January.NutrionRecommendationand Interventions for

Diabetes. 2007.• Diabetesforeningen.Behandlervejledningennr.7.2003.Kostrådet.Madogdia-

betes.• Diabetesforeningen.Fysiskaktivitetogtype2-diabetes.• Diabetesforeningen.Indkøbskort.2013.• Diabetesforeningen. Om type 2-diabetes – til sygeplejersker og social- og

sundhedsassistenter. December 2008.• Diabetesforeningen.Socialguide.2010.• Diabetesforeningen.Type1 1/2-diabetes.• DiabetesUdvalg Region Syddanmark. Retningslinjer for forebyggelse og be-

handling af diabetiske fodsår. 2009.• DSR.Kliniskeretningslinjerforinjektionafinsulintilvoksnemeddiabetesmel-

litus. 2006.• Ernæringsrådet.Ernæringogældre.2008.• Funnell,M.M.TheDiabetesAttitudes,Wishes,andNeeds(DAWN)study.Clinical

Diabetes. 24. pp. 154-155. 2006.• FynsDiabetesudvalg.Diabetesogblodglukose.Januar2009.• Fødevarestyrelsen.Anbefalingerfordendanskeinstitutionskost,4.udgave, 2009• Fødevarestyrelsen.DenNationaleKosthåndbog,2010• Hilsted,Borch-Johnsen,Christiansen.Diabetes.Munksgaard2007.• Hortensius,Jetal.EASDposter.2010.• InternationalDiabetesFederation. Internationalcurriculumforhealthprofes-

sional education. 2008.• JBHesskovogPalleBekkerJeppesen.Kliniskernæring,Henriksgaard,2011.





• JSNielsen,RWThomsen,BKPedersen,KBerencsi,AAVaag,MRied-Larsen,K Karstoft, H Beck-Nielsen, C Brøns: Interwalk - Implementation Study of a Mo bile App for PhysicalActivity Intervention. 2014• Mann,J.I.EvidencebasedNutritionalApproachestoTreatmentandPervention

of Diabetes Mellitus, Nutr. Metab. Cardiovasc. Dis No. 14. 2004. Novo Nordisk. DAWN Study Background. 2007.• Petersen,BenteKlarlund.Receptpåmotion.2002.• Peyrot,M.Rubin,R.R.etal.Psychosocialproblemsandbarrierstoimproveddia-

betes management: Results of the Cross-National Diabetes Attitudes, Wishes and Needs (DAWN) Study. Diabetes Medicine. 22. 1379-1385. Diabetes UK. 2005.

• RegionSyddanmark.Forløbsprogramforvoksnepatientermedtype2-diabe-tes i Region Syddanmark. April 2010.

• Skovlund, Se. Payrot,M. DAWNProgram a new approach to improving out-comes of diabetes care. Diabetes spectrum.18. 136-142. 2005.

• Snoek,FrankJ.Skinner,T.Chas.PsychologyinDiabetesCare.2000.• StatensSerumInstitut,DetNationaleDiabetesregister.2013.• Sundhedsstyrelsen.Nationalkliniskretningslinjeforudredningogbehand- ling af diabetiske fodsår, 2013.• Sundhedsstyrelsen.Fysiskaktivitet,2011• Sundhedsstyrelsen. Type 2 diabetes.Medicinsk teknologivurdering af scree-

ning, diagnostik og behandling. 2003.• Trief, P., Sandberg, J. G., Ploutz-Snyder, R., Brittain, R., Cibula,D., Scales, K. &

Wienstock, R. S. (2011) Promoting couples collaboration in type 2 diabetes: the diabetes support project pilot data. Families, Systems & Health 29 (3), pp. 253-261.

• Veterinær-ogfødevaredirektoratet.Anbefalingerfordendanske institutions-kost. Medicinændring. 2. udgave 1999.

• www.altomdiabetes.dk• www.cancer.dk• www.dawnstudy.com• www.diabetes.dk• www.foedevarestyrelsen.dk-”Anbefalingerfordendanskeinstitutionskost”• www.idf.org• www.medicin.dk• www.regionsyddanmark.dk/dwn346977-”FødeplaniRegionSyddanmark”• www.socialjura.dk• www.sst.dk

83

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Spørgeskema om problemområder inden for diabetes (PAID)Bilag 2: WHO-5 TrivselsindeksBilag 3: Refleksionsark ”Plads til diabetes i dit liv” Bilag 4: KulhydrattællingBilag 5: De 10 kostrådBilag 6: Indkøbskort – DiabetesforeningenBilag 7: DrikkevarerBilag 8: Indhold af kulhydrater og alkohol i drikkevarerBilag 9: SødemidlerBilag 10: Forslag til stikkeskemaerBilag 11: Undersøgelser i henhold til DSAMs vejledning fra 2004Bilag 12: DiabetesUdvalg Region Syddanmark (DURS)Bilag 13: Statsautoriserede fodterapeuterBilag 14: Diabetesforeningen, motivationsgrupper





Bilag 1Spørgeskema (PAID)

Spørgeskema om problemområder inden for diabetes (PAID)

86

Bilag 2WHO-5 Trivselsindeks

Samlet score:



87

Bilag 3Refleksionsark

Refleksionsark fra ”Guided egenbeslutning”

Plads til diabetes i dit liv

Diabetes type 1 og 2, version II, 2005

Kilde:”ReflektionsarkfraGuidedegenbeslutning”-VibekeZoffmann”

Så meget skal mindiabetes fylde fremover

(skraver det felt, som diabetes skal fylde)

Så meget har mindiabetes fyldt indtil nu

(skraver det felt, som diabetes skal fylde)

Hvad består forskellen i?



88

500 reglen anvendes til at dosere insulin til kulhydraterne.100 reglen anvendes til at korrigere blodglukose før måltidet.

500 reglen – kulhydrat-insulin ratio:

500 = ca. gram kulhydrat, som kræver 1 enhed insulingennemsnitlig døgndosis insulin

Eksempel:Får man 50 enheder insulin i døgnet, ser regnestykket sådan ud:

500 = ca. 10 50

10 gram kulhydrater kræver altså 1 enhed insulin.

100 reglen – korrektionsfaktor:

100 = forventet fald i blodglukose ved 1 enhed insulingennemsnitlig døgndosis insulin

Eksempel:Får man 50 enheder insulin i døgnet, ser regnestykket sådan ud: 100 = 2 50

Blodglukosen falder med ca. 2 mmol for hver ekstra enhed insulin. Hvis man redu-cerer med 1 enhed insulin, vil blodglukosen stige med ca. 2 mmol.

Kulhydrater med høj glykæmisk index (hurtige kulhydrater) kræver ofte lidt ekstra insulin. Kulhydrater med lav glykæmisk index (langsomme kulhydrater) kræver ge-nerelt mindre insulin.

10 g kulhydrat findes i:

Bilag 4Kulhydrattælling





Bilag 5De 10 kostråd

90

Bilag 6Indkøbskort – Diabetesforeningen



91

Bilag 7Drikkevarer

Frit – GRØN Begrænset – GUL Anbefales ved lav blod-glukose – RØD

Vand Light frugtsaft Cider

Kaffe Light kakaomælk Frugtsaft

Te Light drikkeyoghurt Kakaomælk

Light læskedrikke Light juice Juice

Light sodavand Mælkeprodukter Sodavand

Light iste Grønsagsjuice Iste

Drikkeyoghurt

Vær opmærksom på, at nogle light læskedrikke/sodavand kan være tilsat sukker. Disse kan ikke drikkes frit, uden at det påvirker blodglukosen.



92

Drik Mål Energi, kJ Alkohol, g Kulhydrat, g

Alkoholfri øl 330 ml 230-360 0,2 13-21

Øl, pilsner 330 ml 520 12 9

Øl, let 330 ml 370 7 9

Øl, 5,6 % 330 ml 650 15 11

Øl, 7,6% 330 ml 875 20 15

Tuborg Lite 4,1% 330 ml 360 14 2

Alkoholfri vin 120 ml 116 0 7

Rødvin 120 ml 365 11 2

Hvidvin 120 ml 414 12 3

Snaps, 40% 20 ml 195 7 0

Vodka 20 ml 194 7 0

Whisky 20 ml 209 7 0

Gl. dansk 20 ml 200 6 0

Sherry 40 ml 200 6 1

Portvin 40 ml 250 6 5

Smirnoff-ice 275 ml 685 9 25

Bacardi Breezer 275 ml 740 12 21

Rom/cola 20 ml/250 ml 625 6 25

Likør, kakao 40 ml 580 8 21

”Shots” 20 ml 225 6 5

Xray-Fire 330 ml 430 14 3

Somersby (apple cider) 330 ml 818 12 26

Cult Shaker 275 ml 833 12 30

Bilag 8Indhold af kulhydrater og alkohol i drikkevarer



93

Bilag 9Sødemidler

Flydende sødemidler:Alle flydende sødemidler kan anvendes. Er gode til frugtgrød, syltning m.m., idet de tåler kogning.

Sødetabletter:Alle tabletter kan anvendes. De fleste tåler kogning (dog ikke Blå Hermesetas). Er velegnet til kaffe og te.

Strøprodukter:Perfect strø, Sød strø, Atwel Diæt strø og Fribol Strø er velegnet til at drysse på grød og lignende. Vær opmærksom på, at der kan komme damp/varm luft i beholderen, som kan få produktet til at klumpe sammen. Derfor anbefales, at produktet drysses over den varme grød og lignende med en ske.

Kan anvendes til bagning.

Hermesetas Drys let, Canderel Strø, Cologran og Suketter Strø anbefales kun i be-grænset mængde.

Produkter til bagning og desserter:Atwel, Perfect Fit og Fribol er velegnet til bagning og desserter.

Ud over selve sødemidlet indeholder disse bagemidler et fyldstof, som giver den fylde og struktur, der skal være i bagværk og fromage. Fyldstoffet betyder også, at der kan bages med meget lidt fedtstof, når disse produkter bruges til bagning.

Følgende sødestoffer og fyldstoffer påvirker ikke blodglukosen og kan derfor an-befales:

E950 Acefulfam-K (Sunett).E951 Aspartam (NutraSweet).E952 Cyklamat.E945 Saccarin.

De energigivende sødestoffer og fyldstoffer, der får blodglukosen til at stige. Der-for anbefales de kun i mindre mængder. De findes især i slik, chokolade og is.

E420 Sorbitol.E421 Mannitol.E953 Isomalt.E966 Lacititol.E965 Maltiolsirup/maltitol.E967 Xylitol.

E955 Sucralose.E957 Taumatin.E959 Neophesperidin DC (DC=didrochalcon).E968 Erythritol (sukrin).E960 Stevia.

Dextrose/druekoncentrat.Fructose (frugtsukker).Glucose (druesukker).Lactose/lacitol (mælkesukker).Hydrolyseret stivelse.Maltodextrin7dextrinmaltose.



94

Bilag 10Forslag til stikkeskemaer

Pressefold

Pressefold

Pressefold

Pressefold

Ny

kany

le h

ver g

ang

3 cm

. mel

lem

hve

rt in

dstik

sted

Ny

kany

le h

ver g

ang

3 cm

. mel

lem

hve

rt in

dstik

sted

Høj

re

V

enst

reH

øjre

Ven

stre

0 3

6 9

12

15

18

21

24

Nav

n:

Blod

gluk

osem

ålin

g (u

geda

g):

Insu

linor

dina

tion:

Ka

nyle

type

: In

jekt

ions

vink

el:

95

Pres

sefo

ld

Pres

sefo

ld

Ny kanyle hver gang3 cm. mellem hvert indstiksted

Højre Venstre

Navn: Blodglukosemåling (ugedag):

Insulinordination: Kanyletype: Injektionsvinkel:

96

Ny

kany

le h

ver g

ang

3 cm

. mel

lem

hve

rt in

dstik

sted

3 cm

. fra

nav

len

12 c

m

4 cm

12 c

m12

cm

3 cm

. fra

nav

len

Ny

kany

le h

ver g

ang

3 cm

. mel

lem

hve

rt in

dstik

sted

0 3

6 9

12

15

18

21

24

Nav

n:

Blod

gluk

osem

ålin

g (u

geda

g):

Insu

linor

dina

tion:

Ka

nyle

type

: In

jekt

ions

vink

el:

97


3 cm. fra navlen



98

Ny

kany

le h

ver g

ang

3 cm

. mel

lem

hve

rt in

dstik

sted

Høj

reVe

nstr

e

Ny

kany

le h

ver g

ang

3 cm

. mel

lem

hve

rt in

dstik

sted

0 3

6 9

12

15

18

21

24

Nav

n:

Blod

gluk

osem

ålin

g (u

geda

g):

Insu

linor

dina

tion:

Ka

nyle

type

: In

jekt

ions

vink

el:

99


Venstre



100

Bilag 11Undersøgelser i henhold til DSAMs vejledning fra 2012

Diagnose Mellem-konsultation

Årligstatus

Egenomsorg - generelt √ √

ObjektivtBlodtrykVægtFodundersøgelseEKG

√√√√

√√

√√

Evt.Evt.

Biokemi:HbA1cLipidstatusS-Kreatinin/eGFRUrin-Albumin

√√√√

√ √√√√

Samtale om livsstilsfaktorerRygestatusMotionsvanerKostvaner/alkoholPsykosociale forholdInsulinbehandling: Hjemme BG.

√√√√

√√√

√

√√√√

Komplikationsstatus √ √ √

Medicingennemgang √ √

Behandlingsmål √ √ √

Andre tiltagHenvisning til undervisning (Kom-mune/hospitalregi)Henvisning til fodterapeutHenvisning til diætistØjenundersøgelseTandlæge

√

√Evt.√’

Evt.

.

Evt.

√Evt.

√Evt.

Regelmæssigopfølgning:

Aftalte besøg 2-4 gange årligt:

• Kontrolafrisikofaktorerne:HbA1c,BTogvægt.Vedmikroalbuminuri des-uden kontrol af urinen.

• Gennemgangafeventuellehjemme-blodsukkermålinger.• Samtalemedpersonenomoplevelsenafhverdagenmeddiabetesherun-

der egenomsorg, psykosociale aspekter og mulighed for inddragelse af nære pårørende, netværk mv.

• Samtalemedpersonenomkost-,motions-ogrygevanermedhenblikpåatsikre indsigt og evne til at foretage bevidste valg.

• Samtalemedpersonenomdenmedicinskebehandlingogbehovforevt.justering af behandling og de individuelle behandlingsmål.

• Afdækkebehovforyderligerepatientuddannelse.• Individuel risikovurdering og fastlæggelse af individuelle behandlings-

mål.• Fastlæggelse/justeringafensamletbehandlingsplan i samarbejdemed

personen.• Er personenmed diabetes i injektionsbehandling, skal injektionsstederne

minimum ses efter en gang om året for infiltrater/ lipodystrofier – og i øvrigt altid tjekkes ved dysregulation.

Undersøgelser i almen praksis i henhold til DSAMs vejledning fra 2012



101

Bilag 12DiabetesUdvalg Region Syddanmark (DURS)

Opgaver• at varetage formidling af ny viden om diabetesbehandling• at formidle og monitorere nye referenceprogrammer og faglige vejledninger• at bidrage til udvikling og anvendelse af redskaber til kvalitetssikring af diabetesbe-

handlinger, herunder ved anvendelse af data fra diabetesdatabasen• på anmodning, at varetage udarbejdelse og implementering af handlingspla-

ner for patientforløb inden for diabetesbehandlingen og • at medvirke til koordination mellem indsatser i sygehusregi, almen praksis og

kommuner• at stille forslag om konkrete fokusområder og indsatser på diabetesområdet i

regionen.

Medlemmer:• 1 diabetolog pr. diabetescenter• 1 diabetessygeplejerske pr. diabetescenter / lokale diabeteskoordinatorer• 1 praktiserende læge pr. diabetescenter• 2 pædiatere (1 fra OUH og 1 fra ikke-universitetsafdeling)• 2 kliniske diætister • 1repræsentantfradestatsautoriseredefodterapeuteriRegionSyddanmark• 1 repræsentant fra Sundhedsstaben, Region Syddanmark• 1repæsentantfraSygehusledelseskredsen,RegionSyddanmark• 1 kommunal repræsentant fra hvert samarbejdsforum SOF-område i Region Syddanmark • 3 repræsentanter fra Diabetesforeningen.

Medlemmer juni 2014:

Repræsentanter fra Diabetesforeningen:Hans CronbachSolveig GajdaJohn Arne SørensenBirgitte Langebæk, (suppleant)

Kliniske diætister:Heidi Korsgaard Neumann, Sygehus lillebælt KoldingElse Lydisken, Sygehus Sønderjylland Sønderborg

Kommunale repræsentanter fra hver SOF i Region Syddanmark:Sundhedschef Kirsten Myrup, Varde KommuneMargit Thomsen, Varde (suppleant)Karina Arndal Jensen, Fyn

Pædiatri:Overlæge Thomas Hertel, Odense UniversitetshospitalOverlæge Carsten Pedersen, Sygehus Lillebælt Kolding

Sundhedsstaben Region Syddanmark:Afdelingschef Frank Ingemann Jensen, Praksisafdelingen

Statsautoriserede fodterapeuter:Charlotte Virkelyst Madsen





Sygehusledelsen, Region Syddanmark:Sygehus direktør Bjarne Normark Andersen

Sygehus/Diabetescentre:Odense Universitetshospital, OUHAfdelingssygeplejerske Anette AgerholmPraksisdiabeteskoordinator Christian HansenOverlæge Dorte Møller Jensen

OUH, Svendborg:Overlæge Klaus LevinPraksisdiabeteskoordinator Birgitte LundDiabetessygeplejerske Jytte Skovlund Roed

Sygehus Sønderjylland:Diabeteskoordinator Helle Jacobsen, Sønderborg SygehusPraksiskonsulent Pia TherkildsenOverlæge Jolanta Topolska, Aabenraa Sygehus

Sygehus Lillebælt, Fredericia:Overlæge Hans GjessingDiabeteskoordinator Ulla Jørgensen

Sygehus Lillebælt, Kolding:DiabetessygeplejerskeLeneZ.FunchSpecialeansvarlig overlæge Ole Winther Rasmussen

Sygehus Lillebælt, Vejle:SOverlæge Cramer Christensen, VejleSygeplejerske Käthe JensenPraktiserende læge Claus Noringriis

Sydvestjysk Sygehus:Overlæge Per Heden AndersenDiabeteskoordinator Connie PedersenPraktiserende læge Steen Nielsen

Formand og DURS sekretariat:Ledende overlæge Jan Erik HenriksenFaglig sekretær Diabeteskoordinator Mona Engdal Larsen.

103

Bilag 13Diabetesforeningen, motivationsgrupper

Motivationsgrupperne er et gratis tilbud primært til personer med type 2 diabetes og deres ægtefælle eller anden pårørende. Personer med type 1 diabetes og deres ægtefælle eller anden pårørende har dog også mulighed for at deltage.

Tilbuddet gælder alle uanset alder og type af medicinering.

Formålet er at motivere til livsstilsændringer, således at der kan ske en forbedring af reguleringen af deres diabetes eller for at vedligeholde en god regulering af sygdommen.

For at et forløb bliver vellykket, er det meget vigtigt, at deltagerne er aktive og motiveret til at indgå i fællesskabet, også for at kunne modtage og give inspiration til de øvrige deltagere til, hvordan man kan ændre livsstil.

Motivationsgrupperne bygger på et patient-til-patient koncept, der er et supple-ment til den sundhedsprofessionelle, sundhedsfaglige behandling og rådgivning. Dette koncept tilfører empati, accept og forståelse for egenomsorgens betydning på en måde, som det professionelle behandlersystem ikke har mulighed og forud-sætninger for.

Instruktør af motivationsgruppe:Instruktøren på disse motivationskurser har oftest selv diabetes. For at kunne være instruktør gennemgår denne et 4 dages kursus og deltager efterfølgende på ef-teruddannelseskurser. Formålet er at give instruktørerne viden om strategier og handlinger, der kan bevare og udvikle motivation til adfærdsændringer. Endvidere får instruktørerne opdateret deres viden om kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, medicin, målinger, og de får kendskab til praktiske pædagogiske værktøjer, sam-taleteknik mv. Instruktørerne skal virke som igangsættere og inspiratorer til aktiv handling og sikre, at der i grupperne indgås faste aftaler om de valgte aktiviteter.

Motivationsgruppen:Ved første møde fortæller både instruktøren og deltagerne deres diabeteshistorie, og de forskellige ønsker for forløbet drøftes.

Aktiviteterne i gruppen kan være madlavning, gåture, stavgang, besøg i motions-center, anden form for motion, besøg i supermarked for at se på varedeklarationer, foredrag af sygeplejerske, diætist o.a. Desuden drøfter deltagerne forskellige pro-blemstillinger, så som egenkontrol, udveksling af erfaringer og støtter hinanden i at opnå et eventuelt vægttab eller et rygestop.

Der er ca. 12 deltagere på holdet. Et forløb strækker sig over 12 uger, og deltagerne mødes 1 gang om ugen eller hver 14. dag.

Tilmelding til motivationsgruppe:Kan ske via tilmeldingsblanket på Diabetesforeningens hjemmeside under emnet ”livet med diabetes” www.diabetes.dk

Eventuel yderligere information kan fås hos Diabetesforeningens moti-vationsgruppekoordinator Lene Jørgensen på telefon 6312 9024 eller på e- mail [email protected]



diabeteshåndbog - sundhed.dk...2 praktisk diabetespleje og –behandling juni 2010 - revideret juni...

Documents