syddanmark nu nr.21

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: esbjerg havn

Billund skal være Børnenes Hovedstad - og Mette

tHyBo er kvinden, der skal realisere visionen.

/ 24

Børnenesdirektør

no.2104 / Work.live.stay

06 / esbjerg Havn

15 / syddanmark i tal

24 / Børnenes Hovedstad

28 / det tomme sygehus

30 / Fuldt blus på innovation

32 / vikingerne kommer

side 2 | Syddanmark NU | august 2012

no.21 / AUGUST 2012regional udvikling i region syddanmark står bag magasinet syddanmark nu. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

læs Mere på WWW.regionsyddanMark.dk/detgodeliv

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: esbjerg havn

Billund skal være Børnenes Hovedstad - og Mette

tHyBo er kvinden, der skal realisere visionen.

/ 24

Børnenesdirektør

no.2104 / Work.live.stay

06 / esbjerg Havn

15 / syddanmark i tal

24 / Børnenes Hovedstad

28 / det tomme sygehus

30 / Fuldt blus på innovation

32 / vikingerne kommer

udgivelse region syddanmark

damhaven 12

7100 vejle

redaktionsøren Braun (ansvarshavende redaktør)

Julie ligaard vesterby (redaktør)

peter Feldberg

rune stig Mortensen

ole sønnichsen

lasse Hyldager

skriBentersune Falther

søren Flott

Marlene grøftehauge

kirsten Hansen

ole sønnichsen

design & produktionMediegruppen as

FotoHyldager Fotografi

papir syddanMark nu er trykt på 135 gr. silk,

syddanMark i tal på 130 gr. sorperset og

omslag på 300 gr. silk.

oplag 9.500 stk.

i 2012 udkommer syddanmark nu i februar,

april, juni, august, oktober og december.

distriBution post danmark

ForsideMette thybo, direktør for Capital of Children

Company

/ 24

/ 10

/ 32

/ 12

/ 30

issn 1903-7473

issn 1903-8445 (online version)

august 2012 | Syddanmark NU | side 3

Idéer, rIs og ros har du gode idéer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

dettenuMMer04/ Ny forening skal på hjerne-jagt

en ny forening skal samle alle kræf-

ter, der hjælper højtuddannede til

regionen.

06 / FOKUS: esbjerg havn

10/ Det er her, vi skal være

dong energy vil være tæt på eksper-

tise og leverandører.

12/ Fragt med merværdi

Blue Water shipping vil tilføre

viden til de opgaver, de har.

14/ Med havnen i blodet

granly gruppen kan ikke forestille

at bo andre steder end på havnen.

15 / SYDDANMARK I TAL: den afgørende rapport

24/ Hun er børnenes direktør

Mette thybo skal få børn til at tænke

på Billund som Børnenes Hoved-

stad.

28/ Nyt liv i tomme sygehuse

Fire af regionens sygehuse sættes til

salg.

30/ Hellere opfinder end under-

leverandør

smedevirksomheden kettek har

lært at tænke innovation ind i deres

produkter.

32/ Isbutikken ruller derudaf

is, brød og kød. Hvis det kan fryses,

kan det sælges af viking is.

SYDDANMARK I TAL:15 / den aFgørende rapport Formanden for udvalget for regional udvikling, lasse krull, vil se

handling nu. endnu en analyse viser nemlig med al tydelighed, at det

er vestdanmark, der har de gode forbindelser til nordtyskland. det er

et samarbejde, der skal udnyttes endnu bedre.

FOKUS:06 / esBJerg Havn esbjerg Havn er ikke til at komme udenom. Havnen kan melde alt udsolgt,

for mange virksomheder har opdaget, at beliggenheden er unik, hvis man

skal være en del af offshore-eventyret.

"Mange virksomheder på Esbjerg havn har haft omstillingsviljen til at bevæge sig over i nye brancher. Evnen til at gribe nye muligheder er meget udpræget her."ole ingrisch, havnedirektør i esbjerg


d et kan udvikle sig til noget nær

en skattejagt, når virksomheder-

ne skal finde vej i labyrinten af

lovgivning, netværk, kommunale forvalt-

ninger, a-kasser, uddannelsespapirer og

projekter, der er involveret, når jagten på

højtuddannede medarbejdere er gået ind.

– dertil kommer, at tiltrækning af dan-

skere er krævende - der melder virk-

somhederne faktisk tilbage, at det er

nemmere at tiltrække udlændinge fra

f.eks. spanien, kina og indien, fortæller

chefkonsulent Merete Woltmann, fra re-

gional udvikling i region syddanmark.

og det er ikke blot svært at tiltrække de

kloge hoveder - de rykker også hurtigt

teltpælene op igen, hvis det lykkes at få

dem til at slå sig ned her.

En fælles indsats

– derfor er den store udfordring at for-

bedre vilkårene for tilflytterne, så de får

en god livskvalitet for hele familien. det

kræver bl.a. job til ægtefæller, sociale

og faglige netværk, kultur- og fritidstil-

bud, gode skoler til børnene - også in-

ternationale - og ganske enkelt følelsen

af at være velkommen, forklarer Merete

Woltmann.

det er en indsats, der kræver, at virk-

somheder, myndigheder, uddannelses-

institutioner, erhvervsfora, fritidslivet

og mange andre arbejder sammen. al-

lerede i dag er der mange tiltag i gang,

men en ny undersøgelse, hvor en række

virksomheder og kommuner er blevet

udspurgt om vanskelighederne, viser, at

der er behov for en mere koordineret til-

gang til udfordringen.

syddansk vækstforum og region syd-

danmark satte sidste år gang i fem pro-

jekter, der skal være med til at sikre

velkvalificerede medarbejdere til virk-

somhederne.

– syddanmark efterlever bedste prak-

sis lokalt nogle steder gennem en lang

række enkeltstående tiltag, projekter

og initiativer, men der er brug for mere

sammenhæng og udbredelse af de gode

ideer. isoleret set giver de mange tiltag

ikke optimalt udbytte, og det betyder i

sidste ende ringere vækstmuligheder for

de syddanske virksomheder, siger Me-

rete Woltmann.

Første opgave: Job til ægtefælle

og det er her, at work.live.stay. southern

denmark kommer ind i billedet.

den nystiftede forening skal være det

eneste sted, hvor de syddanske virksom-

heder behøver at henvende sig, når de

har brug for hjælp til at besætte de stil-

linger, der kræver højtuddannede med-

arbejdere - uanset om det handler om

opholdstilladelser, eksamenspapirer, job

til ægtefællen eller sociale netværk.

– netop job til ægtefæller vil sandsyn-

ligvis være en af de første opgaver, som

foreningen vil kaste sig over. det næste

bliver at sikre, at udenlandske tilflyttere

får hjælp lokalt til at blive integreret, og

så vil sekretariatet få en hjemmeside op

at køre, så virksomheder, sygehuse, uni-

versiteter og andre, der har behovet, kan

finde meget af den information, de har

brug for, lyder det fra Merete Woltmann.

pointen er altså ikke at skabe nye struk-

turer, men at skabe synlighed og sam-

menhæng i alt det, der sker i forvejen.

deT sIger VIrKsoMHederNe…

– Kæden hopper af i det offent-lige - navnlig i Udlændingeser-vice. Hvis ikke kæden hopper af i begyndelsen, så gør den det i den sociale integration. Det kan tage over et år, før man får venner.

– Mange udlændinge er rejst igen på grund af manglende job til ægtefællen. Typisk er ægtefællen sygeplejerske eller cand. merc., og der kan områ-det ikke tilbyde job.

– Der er ingen tvivl om, at konkurrencen om de højtud-dannede er skærpet betydeligt og vil blive endnu mere udtalt i årene fremover.

– Synliggørelse af spændende virksomheder - alene drukner den enkelte virksomhed.

– Vi bliver nødt til at samar-bejde på tværs af virksomheder og kommuner for at kunne løse udfordringen.

NY ForeNINg sKAL PÅ HJerNe-JAgTden nystiFtede Forening Work.live.stay soutHern den-

Mark vil saMle alle de kræFter, der arBeJder på at lokke

HøJtuddannede Fra Både ind- og udland til syddanMark.

Tekst: søren FlottFoto: Hyldager Fotografi


FoKus: esbjerg havn

”deT er INgeN sKAM AT HAVe udsoLgT”

Tekst: sune FaltherFoto: Hyldager Fotografi


esBJerg Havn Har levet en oMskiFtelig tilværelse - Men al-

tid ForMået at Finde MuligHeder og skaBe udvikling. i dag

Har Havnen Mere travlt end nogensinde Før.

l edige kvadratmeter til leje? ole

ingrisch sætter tommel- og pege-

finger sammen til et rundt nul.

– ingen. og sådan har det været længe.

Fra sit hjørnekontor på bakketoppen kan

ole ingrisch skue ud over succes, så langt

øjet rækker. som direktør for danmarks

største havn kunne han aflevere et 2011-re-

sultat, som ejeren esbjerg kommune kun

kan være tilfreds med. Markant vækst på

alle forretningsområder, 12 % stigning i

omsætning, 19 % stigning i godsmængden

og 26 % stigning i overskud. øget aktivitet

fra flere end 200 virksomheder på havnen

og bundlinjerekord med et plus på 59 mio.

kr. trods markante investeringer i nye an-

læg. og altså et aldeles tomt varelager.

– vi har 4 mio. kvadratmeter havn; halv-

delen er udlejet, og den anden halvdel er

infrastruktur. vi må sige nej til potentielle

kunder, der ønsker at leje sig ind. det sker

tre-fire gange årligt. det er da en skam,

men - det er ingen skam at have udsolgt,

siger ole ingrisch.

Fleksibilitet afgørende

esbjerg Havns succes bliver ikke mindre

imponerende af, at havnen har genopfun-

det sig selv talrige gange. Fra begyndelsen

med udskibning af kvæg, smør og bacon

til det engelske marked; over industri- og

konsumfiskeriet med fiskeauktion og en

flåde på over 600 fartøjer; til i dag, hvor

havnens tre primære forretningsområ-


der er offshore olie og gas, havvindmøller

og transport.

– så sent som i 2004 var vi stadig dan-

marks største fiskerihavn. vi havde 20-25

af de helt store industritrawlere, som lan-

dede her, og vi havde virksomheder som

essi og triplenine, som forarbejdede fisk.

Men industrien forlod os, ganske som den

forlod københavns Havn og aarhus Havn.

når en by bliver storby, forlader den ar-

bejdstunge industri byen - det er det, vi

har set her, siger ole ingrisch.

i esbjerg har skiftende havneindustrier

dog efterladt et karaktertræk, som i dag

er byens og havnens måske mest fremtræ-

dende: Fleksibilitet.

– evnen til at tilpasse sig og følge nye

muligheder er meget fremherskende her.

kodeordet for os er fleksibilitet - vi skal

kunne betjene flere fagområder, og vi skal

kunne agere efter kundernes behov. vores

opgave er at levere den infrastruktur og de

rammer, som kunderne har brug for og ef-

terspørger. når vi har succes, så er det en

konsekvens af, at vores kunder har succes,

siger ole ingrisch.

Løbende udvikling

derved berører han en anden vigtig faktor

for de gode tider på kajen i esbjerg. Hav-

nen har altid bestræbt sig på at være opda-

teret og moderne. kajanlægget kan klare

de belastninger, der kræves, havneanlæg-

get har den dybde, der efterspørges, og nu

kan man også køre ad e20 hele vejen til

kajen på esbjerg Havn - bare små fem ki-

lometer ekstra motorvej men en logistisk

verden til forskel og frugten af otte års

konstant lobbyarbejde.

et eksempel på omstilling kan også ses i

dokken-området, hvor en del af havneom-

rådet er reserveret liberalt erhverv. i dag

kan man på havnefronten se agenturer,

konsulenter, handels- og advokatvirksom-

heder i meget moderne rammer, og ambi-

tionerne på restaurant gammelhavn sam-

mesteds er til at få øje på.

Med til udviklingen hører naturligt, at

havnen også skal vokse i størrelse. ud-

solgt er godt, men behovet for øget kapaci-

tet kræver handling.

i begyndelsen af 2011 besluttede havnens

bestyrelse at øge havnens samlede areal

med ca. 650.000 m2 og cirka en kilometer

løbende kaj. etableringen af østhavnen,

som det nye område kaldes, indebærer en

investering på ca. 600 mio. kr., og anlægs-

perioden forventes afsluttet i 2013.

– vi skal løbende kunne levere den infra-

struktur, der efterspørges. lige nu er

efterspørgslen umættelig. der er meget

ambitiøse programmer på havvindmølle-

området blandt landene omkring nord-

søen, hvilket øger travlheden hos os. og

når havnens øvrige forretningsområder

samtidig er i vækst, er der i høj grad brug

for, at vi kan imødekomme kundernes øn-

sker om kapacitet, adgangsveje og øvrig

infrastruktur, siger ole ingrisch.

"Det er en kæmpe fordel for os, at folk i Esbjerg føler sig knyttet til havnen. De har varme følelser for havnen, og de er positive over for det, vi laver. Havnen er en del af både job og identitet for byen. Man forstår globalise-ring, eksport og økonomi meget bedre, når man dagligt kan se det hele folde sig ud midt i byen."ole ingrisch, havnedirektør, esbjerg

Johnny søtrup, borgmester, esbjerg:

– havnen er esbjergs krumtap og har været det til alle tider. havnen har ikke fået mindre betydning de senere år, og det er glædeligt, at vi i en tid, hvor krisen kradser i mange kroge af europa og danmark, har en havn, der bare buldrer derudaf.

det var en meget klog beslutning af kommunen at købe havnen af staten i 2000. den frihed, det har betydet, har gjort det muligt for havnen at blomstre yderligere op, og havnen er i dag af overmåde stor betydning for byen, regionen og landet. Flere har - også på landsplan - fået øjnene op for, at havnen er af kolossal betydning for hele danmark. den erkendelse kan bl.a. læses i de investeringer, der er gjort i esbjerg havn de senere år.


Tom L. Nielsen, direktør, esbjerg erhvervsudvikling:

– esbjerg havn er central for byen og nationen. det er den eneste retvendte havn i danmark; den vender ud mod verden, og de seneste 40 år har vi alle set, hvad det betyder for esbjerg og dan-mark. vi har set det med olie og gas, vi har set det med vindmøller, og den dag, bølgeenergi kommer i gang for alvor, vil man se det med den udvikling også. jeg har aldrig forstået den der med, at esbjerg ’kun’ har 180 grader opland, og at resten ’bare’ er vand. det er en meget begrænsende tilgang til vores beliggenhed. havnen er der, hvor verden begynder, og når man bor ved en havn, så bor man ved uendeligt mange muligheder.

Carl Holst, formand for region syddanmark:

– esbjerg havn er i hele den regionale bevidsthed som vores havn mod vest. Mod de arbejdspladser, den udvikling og det enorme potentiale, der er derude - både offshore olie og gas, men også den grønne energi, vindenergien, som der er kolossale muligheder i.

erhvervsperspektiverne ved havnen er meget lovende. i en tid, hvor mange arbejdspladser er forsvundet, også fra esbjerg med slagteriet som det sene-ste eksempel, er det meget vigtigt at bakke op om de vækstpotentialer, der er. syddansk vækstforum har derfor sat 20 mio. kr. af til at få etableret en national grøn offshore vindklynge, der sikrer, at branchen fortsat er førende på det globale marked.


FoKus: esbjerg havn

"Vi har alle de kompetencer, vi skal bruge, samlet inden for 15 minutters kørsel."Christian k. Christensen, Maintenance and project Manager i dong energy


deT er Her, VI sKALVære

dong energy Har Med tiden Flyttet stadig Flere Funktioner

til kaJen på esBJerg Havn. det giver synergi at være tæt på

leverandører og ekspertise.


B åden er dér, og vores reservedele

er dér, siger Christian k. Christen-

sen, Maintenance and project Ma-

nager i dong energy på trafikhavnskaj

i esbjerg, mens han peger med den ene

hånd mod kajkanten og med den anden

mod varehuset.

– vi har altid det, vi skal bruge, snakke

med eller se på, lige her. det er en kæmpe

forskel, at man ikke skal køre 300 kilome-

ter fra Hørsholm først, siger han.

det begyndte med syv personer på basen,

men i dag er der 70 medarbejdere, som har

dong energys kontor på esbjerg Havn

som det naturlige udgangspunkt for deres

arbejde.

det er ikke bare den enkelte afdeling, der

er vokset, men et behov og nogle synergi-

er, som har trukket stadig flere funktioner

fra dong energys hovedkontor vestpå.

– alle leverandørerne er her, og det giver

altså god mening, at vi er tæt på dem. det

sparer rigtig mange mails, at vi kan køre

et kvarter i bilen og være ved vores leve-

randør og stå og sparke lidt til problemet

sammen med ham. det giver en helt an-

den kontakt, og det giver synergi. det er

derfor, flere og flere funktioner med tiden

har fået base her, siger Christian k. Chri-

stensen.

et andet element er arbejdsstyrken. Med

anslået 6.100 arbejdspladser i offshore

industrien i esbjerg alene er det ganske

enkelt her, man skal søge, hvis man er på

udkig efter kvalificerede og erfarne folk.

– i danmark er esbjerg udgangspunktet

for alt offshore. Mærsk olie og gas, som er

den største operatør herhjemme, opererer

her fra, og alle kompetencerne er samlet

her. det er her, man kan finde de relevante

medarbejdere med den relevante erfaring

- derfor skal vi også være her, siger Chri-

stian k. Christensen.


FoKus: esbjerg havn

Fragt Med Merværdi


Blue Water sHipping Har gJort det til sin spidskoMpetenCe at gøre

transportløsninger Mere værd, Bl.a. ved at tilFøre it-løsninger.

i følge Matthæusevangeliet er det van-

skeligt at få en kamel gennem et nå-

leøje. Måske manglede Matthæus

bare det rigtige shippingfirma. Blue Water

shipping har gjort det til sit speciale at

fragte det meste hvor som helst.

vindmøllevinger ud til tårnene i nordsø-

en, mad og reservedele til krydstogtskibe

kloden rundt eller hele borerigge fra gol-

fen til det kaspiske Hav via pramme på

det russiske flodsystem. Blue Water ship-

ping har gennem 40 år fragtet, flyttet og

håndteret alverdens former for industri-

gods med bil, skib og fly.

det er stadig kurt skov, som stiftede virk-

somheden i 1972, som er i spidsen for

den, og hovedkvarteret for de cirka 1.000

ansatte på 54 kontorer i 26 lande er stadig

på havnen i esbjerg, hvor 250 medarbej-

dere har hjemme.

– kun at flytte fra a til B er ikke så in-

teressant for os - det kan alle gøre, siger

kurt skov.

– det, vi kan, er at tilføre opgaven viden.

vi betragter os selv som en vidensbaseret

transportvirksomhed, som løser alle dele

af den logistiske opgave. vi har eksempel-

vis en stor kontrakt med Bestseller om at

fragte deres tøj rundt til butikker i europa.

det kan vi kun, fordi vore distributions-

og it-systemer kan håndtere det, siger kurt

skov.

Med til det vidensbaserede hører, at Blue

Water shipping har folk, der kan bidrage

til alle led i transportkæden. ikke bare de

gængse speditører og shippingfolk, men

også egne skibsingeniører, port captains

og en velvoksen it-afdeling, der hele tiden

udvikler produktporteføljen.

– Jeg siger gerne, at når vi skal udvide, så

er det ikke speditører, vi skal have flere af.

det er it-folk eller folk med andre kompe-

tencer. de er med til at skabe nye arbejds-

områder. eksempelvis har vi i dag et tæt

samarbejde med siemens om udskibning

af møller til offshore vindmølleparkerne,

fordi vi har udviklet programmer, der kan

BLue WATer sHIPPINg

blue Water shipping omsatte for 3,5 mia. kr. i 2011 og fik et over-skud på 76 mio. kr. det største forretningsområde er transport af industrigods til vands, på land, pr. bane og i luften

styre komponentregistrering og terminal-

opbevaring på esbjerg Havn meget grun-

digt. det er et eksempel på, at fragten fra a

til B udvides til mere. vores konkurrence-

fordel er, at der ikke er ret mange andre,

der har vores net af kompetencer og res-

sourcer, som kræver store investeringer,

siger kurt skov.


– På vores kontor i Fort Lauderdale i Florida er der fem danskere, tre cubanere, en fra Den Dominicanske Republik, en fra El Salvador, en fra Colombia, en kineser, en tyrk, en ungarer og en, der er halvt amerikansk og halvt tysk. Vi er et mini-FN, siger Kurt Skov, direktør i det meget internationale Blue Water Shipping, som fra havnen i Esbjerg er vokset til i dag at have 54 kontorer i 26 lande.

"Jeg siger gerne, at når vi skal udvide, så er det ikke speditører, vi skal have flere af. Det er it-folk eller folk med andre kompetencer."kurt skov, stifter og indehaver, Blue Water shipping


FoKus: esbjerg havn

M an kan ikke spilde tiden og

stirre sig blind på mindre pro-

blemstillinger, hvis man står

med et skib, hvor motoren er i stykker. så

skal der handles her og nu.

’rask må det gå’ er ikke esbjergs motto for

ingenting, og få virksomheder har taget

den tankegang til sig som granly grup-

pen. Her er det en kernekompetence at

kunne reagere hurtigt. Muligheder skal

forfølges, chancer skal gribes, ideer skal

gennemføres.

– det er en vigtig del af vores virksom-

hed, at vi ikke lader potentielle proble-

mer hindre potentielle muligheder. der

er mange gode eksempler på, at vi gen-

nem tiden har løst opgaver, hvor vi på

forhånd godt kunne se, det ville give en

udfordring - men hvor vi valgte mulig-

heden til i stedet for problemet fra, siger

thomas lindberg tranberg, projektchef

i granly steel, den største af virksomhe-

dens seks divisioner.

et godt eksempel er ved at blive bygget

på gulvet i smedehallen, hvor et jernmo-

dul til vindmøllebranchen er ved at blive

svejset sammen. det vil ende med at veje

40 tons.

– størrelsen tvinger os til at tænke alterna-

tivt med hensyn til håndteringen. vi skal

nok få det ud! vi har også en gang bygget

et skib inde i en hal velvidende, at vi ikke

kunne få skibet ud af porten, siger tho-

mas lindberg tranberg.

i det konkrete tilfælde valgte man at pille

gavlen af hallen, få skibet ud - og sætte

gavlen op igen. problemet løst.

– eksemplet er klassisk esbjerg og klassisk

granly: ’vi løser det!’. den fleksibilitet, vi

leverer, får vi også fra vores samarbejds-

partnere. det er sådan, vi får tingene gjort.

og så er det da også en hjælp i dagligdagen,

at vi kan stole på hinanden og ved, at et ord

er et ord. og det er det her på havnen, siger

thomas lindberg tranberg.

Med HAVNeN I BLodeT


granly gruppen kan kun ligge på Havnen. For det er

Havnens puls og nerve, der Har skaBt den.

"Vi kunne ikke lave det samme i Esbjerg Nord. Vi skal være her! Havnen er vores ankerpunkt.”thomas lindberg tranberg, projektchef i granly steel

grANLY gruPPeN

Født ud af granly smede- og Maskinfabrik i esbjerg 1980. består i dag af seks virksom-heder inden for smedearbejde, landbrugsmaskiner, skibsarbejde, dieselmotorer og støberi. Cirka 250 ansatte i alt. Privatejet.


sætkryds

... I KALeNdereN oNsdAg 5. sePTeMBer 2012 KL. 12-16.30

OECd-kOnfErEnCE Om ErhvErvs-udviklingregion syddanmark og region Midtjylland er 5. september 2012 værter for en oeCd-konference om regionale vækststrategier. På konferencen præsenteres en ny oeCd-rapport om innovation og vækst i den midtjyske og syddanske region, og du får mulighed for at komme bag om - og drøfte -oeCd’s resultater og anbefalinger.

konferencen, der henvender sig til aktører med interesse for at skabe vækst i danmark, vil bl.a. byde på indlæg fra:

• Karen Maguire, OECD’s Regional Policy Development Division• Karina Boldsen, director People and Culture Vestas Wind Systems A/S• Kirsten Arndal Rotvel, vice president R&D, Danfoss A/S• Carl Holst, formand for regionsrådet og vækstforum i Region Syddanmark• Bent Hansen, formand for regionsrådet og vækstforum i Region Midtjylland

KoNFereNCeN FINder sTed PÅ HoTeL LegoLANd I BILLuNd

regIoNALe VæKsT-sTrATegIer

detaljeret program og information om tilmelding udsendes primo august 2012


d et er i et par beskedne lokaler i

rådhuscentret i Billund, man fin-

der Mette thybo. Men man skal

ikke tage fejl af rammerne. de store glasfa-

cader gemmer nemlig på Billunds p.t. stør-

ste vision, nemlig at blive Børnenes Ho-

vedstad og kendt som det sted, man ikke

kommer udenom, hvis man vil blive klo-

gere på børns leg, læring og kreativitet. det

er den vision, Mette thybo er direktør for.

Hun har en aftalekalender, der nok kan

tage pusten fra mange, og en opgave på

sine skuldre som af og til godt kan tage

pusten fra hende selv. Men det mærker

man ikke. derimod fornemmer man hur-

tigt, at her er en kvinde, der brænder for

sit job og sin mission.

– det er et meget spændende job. og et

meget stort job, som har vist sig at være

endnu større, end jeg troede, siger Mette

thybo, der i januar tiltrådte som direk-

tør for aktieselskabet Capital of Children

Company, der er stiftet af Billund kom-

mune og lego Fonden.

selskabet har defineret fire fokusområder

som omdrejningspunkt for dets indsats.

den første er at få etableret et globalt vi-

dencenter på byens gamle rådhus. Mette

thybo peger ud af vinduet på bygningen,

som ligger lige over for hendes nuværen-

de kontor:

– når børnene nu har fået deres egen ho-

vedstad, så skal de selvfølgelig også have

et rådhus, smiler hun og forklarer, at vi-

dencentret skal være med til at opfylde fo-

kuspunkt nummer to, nemlig at tiltræk-

Mette tHyBo er kvinden, der skal realisere drøMMen

oM at gøre Billund til Børnenes Hovedstad. det er et

JoB, der Både gør Hende stolt og en lille sMule ydMyg.

Hun er Børnenes direktør

Tekst: kirsten HansenFoto: Hyldager Fotografi


oM MeTTe THYBo

• Hun er oprindeligt uddannet biolog. hun har studeret i Zürich og på aarhus universitet. derudover har hun arbejdet som havbiolog hos Fyns og vestsjællands amter, været formidlingschef på naturama i seks år og udviklingschef hos væksthus syddanmark i fire år.

• Hun er 50 år og bor i Odense med sin mand, der er overlæge på ouhs børneafdeling.

• Hun har tre drenge på 15, 19 og 21 år samt to brune labradorer.

• Hun løber og cykler.

"Der er ikke nogen facitliste. Vi arbejder med en vision, der hele tiden udvikler sig, så om ti år er det noget andet end det, vi står med i dag. Det kommer helt an på hvilke input, der kommer fra de involverede parter."Mette thybo, direktør


ke både forskere og virksomheder, som

kan bidrage positivt til visionen. Hvem

det bliver, ved hun ikke endnu, men alt

tyder på, at hun vil kunne vælge og vrage,

for der er mange, der har vist interesse.

tredje fokusområde er at gøre Billund til

en by i børnehøjde og gøre den attraktiv

for både indbyggere og gæster, som kom-

mer til byen via bl.a. lufthavnen og le-

goland. Børnene skal kunne mærke,

at de er kommet til Børnenes Hovedstad,

og derfor skal hele byrummet summe af

tilbud lige fra legepladser til børnevenlige

butikker.

endelig er en vigtig del af Mette thybos

opgave markedsføringen af Capital of

Children. og hun føler sig godt klædt på

til det hele.

– Jeg har en bred erfaring både med at

opbygge virksomheder og brands, med at

fundraise og med at formidle til børn og

unge, og så har jeg et superstærkt netværk

af virksomheder og institutioner både

nationalt og internationalt. så jeg synes,

at jeg har alle kortene på hånden til stil-

lingen, smiler Mette, der oftest er blevet

hentet til sine stillinger.

Fra havets fisk til byens børn

oprindeligt er Mette uddannet biolog.

Måske ikke den mest indlysende ind-

gangsvinkel til jobbet som direktør i et

selskab, der vil være verdens førende in-

den for børns leg, læring og kreativitet? og

dog.

For Mette thybo har brugt sin baggrund

til at træde ind i stillinger, som hele tiden

har givet hende nye udfordringer og er-

faringer. som da hun var ansat i Fyns og

vestsjællands amter og formidlede viden

om havmiljøet til skolens afgangsklasser

og lavede sin egen undervisningsfilm. og

som da hun i en stilling som driftsleder

og formidlingschef på naturama i svend-

borg var med til at omdanne det ”gamle og

støvede zoologiske museum” til et spræl-

levende kulturhus. og som da hun i sit se-

neste job i væksthus syddanmark skabte

sig en omfattende baggrundsviden om at

starte virksomheder op og etablerede et

solidt netværk, som kommer hende til

gavn i dag.

Men selvom det er hende, der står i spid-

sen for selskabet, så skal hun ikke klare

opgaven alene, understreger hun. dels

har hun nogle særdeles kompetente sam-

arbejdspartnere og en stærk bestyrelse

bag sig, og dels oplever hun en ekstrem

opbakning fra kommunens borgere, virk-

somheder og institutioner.

– Folk involverer sig virkelig i det her.

Forleden havde jeg morgenmøde med

byens butiksindehavere, og det bogstave-

lig talt væltede ind med idéer. Borgerne

hungrer efter steder, hvor de kan aflevere

deres gode idéer, og hvor de kan se, at de

bliver taget alvorligt. det er vigtigt, at de

kan se, at de kan være en del af det her

med store såvel som små tiltag.

Mette har altid brændt for at formidle til

børn, så også på den front er det et ønske-

job at være direktør i Børnenes Hovedstad:

– Børn er jo vores guld. de er vores frem-

tid, og vi skal ruste dem så godt som mu-

ligt og sørge for, at de hver især får lov at

blive den bedste udgave af sig selv. det er

det, det hele drejer sig om.

det er ikke bare Mette thybo selv, der sy-

nes, at hun har et dejligt job.

– Mine drenge på 15, 19 og 21 år synes, at

deres mor har verdens sejeste job, smiler

hun og fortæller, at hun da bruger dem til

at prøve nye ideer af på, og at de ikke al-

tid er jordens mildeste dommere. Men at

deres mening er vigtig for hende, fordi de

tilhører en del af målgruppen.

Hele verdens Billund

når Mette thybo siger, at Børnenes Ho-

vedstad skal være for alle, så mener hun

ikke bare børn i danmark, men børn over

hele kloden.

– vi kan selvfølgelig ikke få alle børn i

hele verden til at føle, at de er indbyg-

gere i Børnenes Hovedstad, men vi skulle

gerne have børn fra hele kloden koblet til

stedet her inden for få år.

alle skoler i Billund kommune har indgå-

et et samarbejde med lego Fonden. i den

forbindelse har hver skole fået etableret et

såkaldt leo education innovation studio.

– Her kan vi koble de danske skolebørn

sammen med skoleklasser rundt om-

kring i verden. For eksempel kunne vi

bede dem bygge en robot-kat, hvor børn

i afrika skulle gøre katten i stand til at

sætte sig ned, mens børn i andre lande

gør noget andet. Forskerne kan lære no-

get om børnenes måde at gribe tingene

an på, og børnene kan indbyrdes lære af

hinanden.

Vi har modet

på papiret har Billund kommune og

lego Fonden forpligtet sig økonomisk

over de næste tre år.

– Men glem de tre år. vi er kommet for at

blive, og der er ikke noget: ”Hvis vi lyk-

kes”. vi lykkes. Fordi vi har modet til at

tænke stort, og fordi der er folk, der står

hundrede procent bag visionen. vi vil det

her, og det kommer til at ske, slår Mette

thybo fast.

og hvor Mette thybo ikke er bange for at

bruge store ord om visionen, så overman-

des hun indimellem af ydmyghed over sin

egen opgave.

– Jeg er glad og stolt over at være en del af

dette, men jeg er også meget ydmyg over

for den store opgave, jeg har fået.

og allermest ydmyg er hun over for en op-

gave, som ikke er formuleret direkte, men

som hun ved, hun er en vigtig del af:

– kjeld kirk kristiansen, som er med i

vores bestyrelse, har længe ønsket at bi-

drage til en visionær udvikling i Billund,

og Børnenes Hovedstad synes at være den

oplagte satsning. at vide at jeg bærer en

stor del af ansvaret for, at det lykkes, kan

"Det er et unikt eksempel på, hvad det kan føre til, når det offentlige og det private erhvervsliv samarbejder. Det er givende for alle parter at turde tænke større sam-men, i stedet for at lade hver lejr udkæmpe sine egne slag. Og det er stort og flot tænkt, at der står en neutral partner i midten, som kan få det hele til at lykkes."Mette thybo, direktør


godt indimellem tage pusten lidt fra

mig, indrømmer direktøren.

derfor er hun heller ikke bleg for at læg-

ge al sin energi og mange, mange timer

i jobbet på rådhuscentret. så mange,

at hun indrømmer, at hendes cykel og

to brune labradorer nok savner hende

en smule. planerne om en dag at tage

den lange vej fra bopælen i odense til

arbejdspladsen i Billund på cykel er

endnu ikke blevet til mere end en plan.

Men det gør ikke noget, når man elsker

sit job. og det gør hun.

– Jeg synes, at jeg er heldig at få lov til

at være en del af noget, der er så stort og

fantastisk. og sjovt. det er sjovt at få lov

at lege med nogle, der er så dygtige som

folkene bag det her og føle, at vi virkelig

kan flytte noget sammen.

Men selvom visionen er stor, er benene

stadig plantet i den jyske muld.

– vi har gjort os klart, at det her er selv-

følgelig ikke noget, man gør med et en-

kelt trylleslag. det kræver tid, flid og

energi at få visionen fuldt udfoldet. Men

vi skal nok komme derhen.

Med legos 80 år lange historie, viden

og erfaring i ryggen og med en bestyrelse

bag sig, der består af kjeld kirk kristian-

sen, vicepræsidenten fra lego Fonden,

borgmesteren, kommunaldirektøren og

en kompetent og dygtig bestyrelsesfor-

mand, mener Mette ikke, at hun kan få

bedre arbejdsbetingelser:

– vi får ikke et bedre udgangspunkt.

Hvis ikke det kan lykkes her, så kan det

ikke lykkes nogen steder.

CAPITAL oF CHILdreN CoMPANY

Capital of Children Company (CoCC) er et selvstændigt aktieselskab etableret af billund kommune og lego Fonden, som over de næste tre år hver skyder 6 mio. kr. ind i selskabet.

CoCC skal understøtte og koordinere visionen om at gøre billund til børne-nes hovedstad.

visionen for børnenes hovedstad er, at billund skal være et globalt mødested for børn og alle med fokus på børns leg, læring og kreativitet - til glæde og gavn for borgere i hele billund kom-mune og børn i hele verden.

de fire fokusområder i selskabets arbejde er:

• at skabe et globalt videncenter for kreativitet, leg og læring. videncen-tret åbner i 2013. Centret bliver omdrejningspunkt for forskning, konferencer, workshops og andre aktiviteter, som også kommunens borgere vil få adgang til. beboerne i centret vil være lego Foundation, lego education, lego learning in-stitute, Capital of Children Company samt forskere og virksomheder

• at gøre Billund til en by i børnehøjde og dermed synliggøre, at det er børnenes hovedstad

• at tiltrække nye virksomheder. Målet er at skabe en virksomhedsklynge med børns leg, læring og kreativitet som omdrejningspunkt. som et led i strategien planlægges også en in-ternational skole og ditto børnehave

• at markedsføre Capital of Children i ind- og udland

du kan læse mere på www.capitalofchildren.com

"Det, der vil gøre mig glad og tilfreds, er, at vi om tre år står med et velfungerende videncenter, nogle glade borgere, der er stolte af at vise deres by frem, og at alle i Danmark ved, at Billund er Børnenes Hovedstad. Og at relevante forskere og virksomheder internationalt kender vores eksistens."Mette thybo, direktør


Nyt liv til tomme sygehuseRegion Syddanmark skal ikke længere bruge sygehusene i Augustenborg, Haderslev, Hviding og Faaborg og sætter dem derfor til salg. Indtægterne fra salget skal både bruges til at dække nogle af udgifterne til de nye, moderne sygehuse i regionen og til at sikre nyt liv i de tomme bygninger, så der kommer nye arbejdspladser og nyt liv til byerne. Billedet stammer fra Faaborg Sygehus, der lukkede i sommeren 2011. Siden har arbejdsgrupper undersøgt hvordan bygningerne fremover kan bruges, og ideerne blev fremlagt på et borgermøde i maj. Sygehuset er bl.a. i spil til at blive filmkulisse for en ny tv-serie, og der er også tanker om f.eks. et væksthus, et filmcol-lege, boliger eller en kombination af disse.

Læs mere om salget af de fire sygehuse på www.lysivinduerne.dk


d er gik ikke ret mange år, fra kim

tolderlund stiftede sin smede-

virksomhed kettek i Faaborg i

1997, til den var en veletableret underle-

verandør til vognmænd og småproducen-

ter i lokalområdet.

på et tidspunkt begyndte en stor lokal pro-

ducent til vindmølleindustrien endda at

lægge opgaver hos kettek. Mange opgaver

faktisk, og kim tolderlund måtte ansætte

flere folk til den lille smedevirksomhed.

Men så gik vinden ud af vindmøllerne.

– vi mistede 70-80 % af vores omsætning,

og derfor måtte vi også sige farvel til 75 %

af medarbejderne, siger kim tolderlund.

nu er arbejdsstyrken så småt ved at vende

tilbage. For kettek kom med i et projekt,

der skal stoppe innovation ind i traditio-

nel produktion. udvikling Fyns projekt

’innovirk’ har en ambition om at få inno-

vation ind i hverdagen i små virksomhe-

der. der er syv kommuner med i projektet,

som kører fra december 2010 til januar

2014, og tilgangen er, at der er et uforløst

potentiale i mange virksomheder, siger

Mads Wojtynka, projektleder på innovirk:

– der er mange traditionelle erhverv i det

syddanske område og særligt i de kom-

muner, der er med i projektet her. det er

langt fra alle virksomheder i disse områ-

der, der har en udviklingsafdeling eller

en erfaring med at arbejde systematisk

med innovation - flere af dem har måske

nok at gøre med at overleve de næste seks

måneder.

Op af skuffen

innovirk prøver at hæve kompetenceni-

veauet med udgangspunkt i det, virksom-

heden laver allerede. Man giver simpelt-

hen virksomheden et skud innovation.

i ketteks tilfælde bl.a. med en 12-timer-

event, hvor 20 studerende fra studieret-

ninger inden for handel og markedsføring,

webudviklere, logistikøkonomer og pro-

duktudviklere høvlede virksomhedens

ideer igennem på jagt efter udvikling og

optimering.

– det er at sætte kræfter ind på at udvikle

den tanke, der allerede ligger i skrive-

bordsskuffen, men som ikke er blevet gjort

flyveklar endnu, siger Mads Wojtynka.

og kim tolderlund havde da lidt i skuf-

fen.

– lige nu er vi i gang med vores tredje

selvstændige produkt. det første var nogle

hæve-sænkeborde til brug på skydebaner,

det andet nogle holdere til poser til af-

faldssortering. det tredje er vandterrasser,

uden at jeg kan sige en hel masse mere om

dem endnu. og det er en del sjovere at op-

finde end at være underleverandør, siger

kim tolderlund.

sMedevirksoMHeden kettek i FaaBorg er ved at ændre ForM

Fra underleverandør til innovativ virksoMHed.

”deT er sJoVere AT oPFINde eNd AT Være uNder-LeVerANdØr”


deLTAg I MØder

en del af projektet er at skabe netværk. derfor er der den tredje torsdag i hver måned netværksmøder fra kl. 16.00 til 18.00, hvor alle er velkomne. Møderne finder sted på virksomhederne, se hvor på www.innovirk.dk.


Så vågner man!"kim tolderlund, om at miste 80 % af sin omsætning med én kunde

"

Tre År Med FuLdT BLus PÅ INNoVATIoNeN

Projektets parter har specielt fokus på at få innovationen ind i de lokale jern og metal og mekatronikvirksomheder. dog er det i Tønder hele industrien, der skal have et innovativt løft.

Projektet tilbyder innovationstjek, gratis uddannelse og branche-netværk, og der er sat 33 mio. kr. af til det treårige innovati-onsprojekt. Projektet er dels finansieret af midler fra eu's socialfond efter indstilling fra syddansk vækstforum og dels finansieret af projektets partnere.


IsBuT KKeN ruLLer derudAd

da toM og per rotH Besluttede sig For at etaBlere viking is og

give ForBrugerne et alternativ til HJeM-is, koM de to Brødre

Hurtigt ud i stiv Modvind. Men det lader de nye isMænd sig ikke

BreMse aF.

Tekst: Marlene grøftehaugeFoto: Hyldager Fotografi


IsBuT KKeN ruLLer derudAd


d et er klogest at sidde med ryg-

gen til den røde plakat på væg-

gen på kontoret hos viking is i

vamdrup. ellers kan billederne af den ene

lækre is efter den anden godt få mundvan-

det til at stige.

tom og per roth har dog ingen proble-

mer med at holde fingrene fra frostbok-

sen, så is-forbruget tager ikke overhånd.

de to brødre har da også meget andet at

bruge deres tid på, for der har været fuld

tryk på viking is siden opstarten i marts

sidste år.

– det er gået over al forventning, og vi er

meget tilfredse, siger per roth, der dog

ikke vil afsløre, hvordan omsætningen

har været det første år. til gengæld vil han

gerne fortælle, at målet er en omsætning

på 150 mio. kr. i 2014.

– vi skal jo sætte overliggeren højt, siger

han med et grin.

En drøm

52-årige per roth og hans ti år yngre lille-

bror tom kender branchen, da de gennem

henholdsvis ni og tre et halvt år var ansat

hos Hjem-is. tom havde gennem længere

tid nogle uoverensstemmelser med le-

delsen, og til sidst valgte han at sige op.

storebror per røg med i faldet, for Hjem-is

har en regel om, at er der familiemedlem-

mer ansat, skal de også stoppe. det var per

ikke bekymret over.

– tom havde løbende informeret mig om

situationen, så han fik min fulde opbak-

ning. og jeg havde en tro på, at jeg sagtens

kunne finde et nyt arbejde, siger han.

et nyt job kom dog aldrig på tapetet, for i

hans hoved var en tanke ved at tage form.

– Jeg havde en drøm om at lave en rul-

lende frostbutik og give forbrugerne et al-

ternativ til bl.a. Hjem-is, fortæller per, der

forelagde idéen for sin bror.

i sin kontrakt med Hjem-is havde tom en

konkurrenceklausul om ikke at starte en

isbutik op i sønderjylland. Men klausulen

blev ophævet, da han blev fritstillet.

– Jeg var overrasket over pers idé, for jeg

troede, at is var et overstået kapitel. Men

jeg tænkte straks: Fedt, nu kan vi blive

selvstændige, og så er der ingen, der bin-

der os, siger tom.

Fik forbud

Brødrene roth undersøgte markedet og

besluttede, at de ville gøre alvor af pers

drøm.

Helt fri bane fik brødrene nu ikke. For

Hjem-is hev dem i retten og fik udstedt et

fogedforbud, der betyder, at viking is ikke

må køre i det syd- og sønderjyske område.

– det er dybt uforståeligt set med vores

briller. vi er ikke gået ud på markedet for

at genere dem, men for at give forbrugerne

et valg. ligesom de kan vælge mellem

Føtex og Brugsen, burde de kunne vælge

mellem Hjem-is og viking is, siger per,

som hurtigt mærkede medieinteressen på

grund af konflikten.

– det er blevet blæst op til kold krig og

den slags. vi har ingen krig, men lader vo-

res dygtige advokater om at styre sagen.

imens bruger vi energien på det, vi er gode

til, konkluderer brødrene samstemmende.

konflikten har imidlertid også affødt mas-

ser af sympati fra tilfredse kunder, der

skriver varmende mails til viking is.

– det er en kæmpe drivkraft at mærke den

opbakning. kunderne bekræfter os i, at vi

har gang i et rigtig spændende projekt. og

vi har en tyrkertro på, at vores arbejde ud-

mønter sig positivt i sidste ende, siger per,

der ligesom tom glæder sig til at komme

på vejene på deres sønderjyske hjemme-

bane, når fogedforbuddet bliver ophævet

til oktober.

VIKINg Is

Tom og Per roth ejer og driver viking is, der har kontor og lager i vamdrup. Frank jørgensen Waller er partner i virksomheden med ansvar for økonomi og administra-tion.

virksomheden har 19 isbiler på vejene på sjælland, Fyn og i Midtjylland. syv af bilerne har chauffører ansat af viking is, mens resten er franchisetagere.

viking is fører alle de kendte is-brands som eksempelvis Mag-num, kung Fu, Cornetto og ben and jerry.

som noget nyt kører viking is også ud med kød, brød og grillpro-dukter.

Målet er at have 60 isbiler på ve-jene i 2014 - og en årlig omsæt-ning på 150 mio. kr.

navnet viking is blev valgt, fordi en bekendt af Tom og Per roth nævnte, at s'et i is minder om et vikingeskib. navnet er ligeledes valgt på grund af danskheden i vi-kinger, og fordi det er let at huske.

Toms yndlingsis er sodavandsisen kung Fu, mens Per foretrækker en Magnum Mandel.

"Jeg havde en drøm om at lave en rullende frostbutik og give forbrugerne et alternativ til blandt andet Hjem-Is."per roth, viking is


Brødrene Tom og Per Roth er i fuld gang med at føre deres drøm om en rullende frost-butik ud i livet. Og kunderne skal ikke kun købe is.

VIL du gerNe ModTAge sYddANMArK Nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

eller send en sms til 1220 med teksten s nu navn adresse by.

sorteret Magasinpostid-nr. 42698

syddanmark nu nr.21

Documents