syddanmark nu nr. 05

NO.0504 / Undskyld, men hvor er Bus-Harry?

06 / Fra industri- til serviceregion

15 / Syddanmark I TAL

23 / Fra fisk til olie

24 / Et løft mod fremtiden

28 / Blank for bakterier

32 / Ren jord under neglene

34 / Lalandia lokker

MENNESKER OG MULIGHEDER MØDES

WIRET TIL FREMTIDEN

FOKUS: FRA INDUSTRI- TIL SERVICEREGION

PETER HARBO A/S I ESBJERG HAR ÆNDRET LØFTEGREJET FRA FISKERIET TIL OLIEN

OG ER ALLEREDE GANG MED AT FORBEREDE SIG PÅ NÆSTE EVENTYR

/ 24

Side 2 | Syddanmark NU | December 2009

NO.05 / DECEMBER 2009Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

LÆS MERE PÅ WWW.REGIONSYDDANMARK.DK/UDVIKLING

NO.0504 / Undskyld, men hvor er Bus-Harry?

06 / Fra industri- til serviceregion

15 / Syddanmark I TAL

23 / Fra fisk til olie

24 / Et løft mod fremtiden

28 / Blank for bakterier

32 / Ren jord under neglene

34 / Lalandia lokker

Mennesker og Muligheder Mødes

WIRET TIL FREmTIdEN

FOKUS: Fra industri- til serviceregion

PETER HARBO A/S I ESBjERg HAR æNdRET LøFTEgREjET FRA FISkERIET TIL OLIEN

Og ER ALLEREdE gANg mEd AT FORBEREdE SIg På NæSTE EvENTyR

/ 24

UDGIVELSE Region SyddanmarkDamhaven 127100 Vejle

REDAKTIONSøren Braun (ansvarshavende redaktør)Thomas Laursen (redaktør)Benjamin HjortRune Stig MortensenOle SønnichsenLasse Hyldager

SKRIBENTERSune FaltherOle SønnichsenKirsten HansenThomas Laursen

DESIGN & PRODUKTIONMediegruppen Reklamebureau as

FOTOLasse Hyldager

PAPIR SYDDANMARK NU er trykt på 135 gr. Silk,SYDDANMARK I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

OPLAG 10.000 stk.I 2010 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

DISTRIBUTION Post Danmark

FORSIDEPalle S. Ankersen, direktør for Peter Harbo A/S

/ 24

/ 04

/ 32

/ 28

/ 34

ISSN 1903-7473ISSN 1903-8445 (Online version)

December 2009 | Syddanmark NU | Side 3

SYDDANMARK I TAL:15 / VIDERE AD VIDEN-VEJEN Fremtidens arbejdspladser bliver skabt inden for viden-, service-,

design- og væksterhvervene. Derfor er der ingen grund til at begræde de mange tusinde tab af arbejdspladser inden for industrien. Det me-ner Jens Albertsen, erhvervspolitisk konsulent ved Vejle Kommune.

FOKUS:06 / HER FORSVINDER JOB -

OG HER SKABES NYE Alene i Vejle er der forsvundet 5.000 industriarbejdspladser de seneste fem

år. Til gengæld er der skabt mindst det samme antal inden for service- og videnerhvervene.

IDEER, RIS OG ROS Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

"Det er min påstand, at der ikke findes en eneste virksomhed, der ikke har en ide, som kan forfølges."Professor John Erland Østergaard, institutleder for SENSE-instituttet på Syddansk Universitet

/ 06

DETTENUMMER04 / Glemmer DSB at sætte Harry på bus-

sen? Vi hører i højtalerne om mulighe-derne for at komme videre på rejsen med tog. Men intet sted får vi fortalt om forbindelser med bustrafikken.

06 / FOKUS: FRA INDUSTRI- TIL SERVICEREGION

14 / Kort nyt

15 /SYDDANMARK I TAL: VIDERE AD VIDEN-VEJEN

23/ Flere praktikpladser på vej Med underskrifter fra regionen, kom-

munerne, erhvervslivet, uddannelses-institutionerne og undervisningsmini-steriet er Syddansk Uddannelsesaftale nu en realitet. Målet er, at 15 % flere unge skal få sig en uddannelse.

24/ Et eventyr ved havet Peter Harbo A/S i Esbjerg har formå-

et at følge med tiden. Virksomheden begyndte med at servicere fiskerier-hvervet. Siden olieplatformene til søs og allerede nu forbereder man sig på det næste offshoreeventyr.

28 / Ny teknologi kan redde job - og liv Et treårigt udviklingsarbejde på PAJ

Systemteknik i Sønderborg skal ende med en selvrensende alumini-umsoverflade. Potentialet er enormt.

31/ Forureningens fjende nr. 1 Oprydning efter jordforurening

kræver både tålmodighed og mod.

32 / Turisterne blev IKKE væk Syddanmark holdt skansen med et

fald på kun 1 % i antal overnatninger.


"DSB ser ikke den kollektive trafik som noget, der består af bus og tog, men kun af tog. Busserne bliver betragtet som en sekundær vare."Mikkel Hemmingsen, direktør for Regional Udvikling i Region Syddanmark


De kunne sige det, når folk sidder i toget og skal til at stå af.

De kunne skilte meget mere med det på togstationerne.

Og de kunne gøre det til en del af deres markedsføring.

M en folkene i DSB gør ingenting for at understøtte den samlede kollektive trafik og skabe bed-

re sammenhæng mellem bus- og togdrif-ten. Det mener i hvert fald Mikkel Hem-mingsen, direktør for Regional Udvikling i Region Syddanmark.

Han kræver nu, at DSB enten selv gør den samlede kollektive trafik til en del af deres markedsføring, eller at landspolitikerne på Christiansborg banker dem på plads og forlanger sammenhæng i markedsføringen.

– DSB ser ikke den kollektive trafik som noget, der består af bus og tog, men kun af tog. Busserne bliver betragtet som en sekundær vare – noget, som ikke rigtigt er

fint nok – selvom rigtig mange af dem, der kører med tog, er afhængige af at komme frem til stationen med bus, mener Mikkel Hemmingsen.

– Jeg ved ikke, om det er uvidenhed el-ler ond vilje, men jeg kan bare konstate-re, at der ikke bliver gjort noget for det. DSB markedsfører deres tog for millioner af kroner, og det er mærkeligt, at de ikke også gør sig til fortalere for den kollektive trafik. I stedet viser de folk, der kører i bil til toget, tilføjer han.

Mikkel Hemmingsen påpeger samtidig, at der lokalt og regionalt bliver lavet mange tiltag, der understøtter DSB’s togaktivi-teter. Derfor ønsker han også, at DSB mere aktivt sælger busserne som en vare til pas-sagererne om bord på togene.

– Alle vores trafikselskaber i regionen er ved at indføre det såkaldte rejsekort, en ny elektronisk billet, der skal gøre det nem-mere at skifte mellem de forskellige trans-portformer. Vi betaler en stor del af den samlede regning for det nye system, men

det vil hjælpe DSB meget mere, end det vil hjælpe busserne. Derfor er det svært ikke at sidde tilbage med følelsen af, at det meste kun går den ene vej, nemlig i ret-ning af DSB, siger Mikkel Hemmingsen.

DSB står uforstående over for kritikken fra Region Syddanmark. Til gengæld åb-ner Ove Dahl Kristensen, underdirektør i DSB, op for en dialog, hvis regionen øn-sker det.

– DSB er alene ansvarlig for tog, men vi har et meget stærkt samarbejde i Bus-Tog Samarbejdet, som vi i sin tid tog initiativ til, og som siden har skabt basis for mange stærke samarbejder som rejseplan og rej-sekort, takster osv. Og vi er altid parate til at udvide dialogen og vil således gerne drøfte, hvad der konkret kunne styrkes, siger Ove Dahl Kristensen til Syddanmark NU.

DSB GØR ALT FOR LIDT FOR AT UNDERSTØTTE DEN SAMLEDE KOLLEKTIVE

TRAFIK OG TÆNKER I STEDET EGOISTISK PÅ TOGDRIFTEN. SÅDAN LYDER

KRITIKKEN FRA REGION SYDDANMARK, DER VIL TVINGE DSB TIL AT TAGE

ET STØRRE ANSVAR FOR SAMMENHÆNGEN MELLEM BUS OG TOG.

BUS-HARRY?

UNDSKYLD – MEN HVOR ER

Tekst: Ole SønnichsenFoto: Lasse Hyldager


NÅR SVENSKNØGLEN ER


KINESISINGEN EFTERSPØRGER EN DANSK INDUSTRIARBEJDER I DISSE ÅR. SÅ

HVAD STILLER VI OP? HVORDAN OMSTILLER VI OS FRA INDUSTRI TIL

SERVICE OG VIDEN? KAN VI OVERHOVEDET – OG SKAL VI?

H vis man skal forklare med en sætning, hvorfor mængden af in-dustriarbejdspladser i Danmark

falder, så har fremtidsforskeren Marianne Levinsen et helt godt bud:

– Som ren arbejdskraft koster vi 270 kro-ner i timen i snit, kun Norge er dyrere. I

Vietnam får de 50 dollars (ca. 250 kr., red.) om måneden.

Punktum slut – globaliseringen forkla-ret, så alle kan være med. Vi vender til-bage til Marianne Levinsen senere. Først til den virkelighed, globaliseringen har skabt lige nu i store dele af den vestlige

verden, af Danmark og af Region Syddan-mark. Og af området omkring Sønderborg i særdeleshed.

Fyringerne på Danfoss og Sauer-Danfoss har ramt regionen så hårdt og så mar-kant, at man har begrundet håb om at få hele 110 mio. kr. fra EU's Globaliserings-

fonden (EGF) til et projekt, som skal om-skole de mennesker, der er blevet ledige som konsekvens af globaliseringen.

Anne Kirk er jobcenterchef i Sønderborg. Hun har krisen lige foran næsen hver dag.– Ca. 2.000 personer er blevet afskediget fra oktober 2008 og til nu på Sauer-Dan-

foss, Danfoss og Linak. Og så er der alle underleverandørerne, hvor der også er af-skedigelser, siger Anne Kirk:

– Det er ganske få, men meget, meget store og bærende virksomheder, som nu er pressede. Og når de afskediger mange medarbejdere, så er det svært. De arbejds-pladser, der er globaliseringsramte, kom-mer ikke igen. Det er en del af vores ud-fordring, siger hun.

Kompetencegabet skal lukkesDet er ikke kun i Sønderborg, den udfor-dring er markant. Det er den også på ek-sempelvis Odense Staalskibsværft, hvor ejerkredsen har besluttet at lukke for Lindø Skibsværft med udgangen af 2012 – men med løbende fratrædelser fra nu af.

Også andre steder i regionen fyres der folk – nogle steder få, andre steder mange. Fælles for de fleste fyringer er, at det er udtryk for en forandring i vores erhvervs-liv herhjemme.

Mikkel Hemmingsen er direktør for Regio-nal Udvikling i Region Syddanmark. Det er med andre ord ham, der skal finde en vej væk fra tristesse og fyresedler.

"Opstartskontorer til iværksættere er ofte af typen hurtig internetforbindelse og lav husleje. Og det er da fint til dem, der vil være konsulenter. Men for olie-på-fingrene-folket er der ikke meget hjælp at hente."Mette Præst Knudsen, professor, Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet

Tekst: Sune FaltherFoto: Lasse Hyldager


KINESIS

"Fik man som arbejdsløs lov til at arbejde frivilligt eller gratis i en iværksættervirksomhed, kunne man måske skabe de muligheder, der skal til, for at man også kan skabe sig et job i den virksomhed efterfølgende. Det giver i hvert fald lige så meget mening som at sende fire-fem ansøgninger til mere eller mindre tilfældigt udvalgte virksomheder."Professor John Erland Østergaard, institutleder for SENSE-instituttet på Syddansk Universitet


FAKTA:Indsatsen for at få folk i arbejde på Als og ved Lindø er i gang allerede.

– På Als ser vi på energieffektiviserings -området, turisme og oplevelser. På Fyn satser man mere på velfærdsindustri samt på kort sigt at tiltrække et testcenter, siger Mikkel Hemmingsen:

– Vi taler programmer til flere hun-drede mio. kr. Det er meget i forhold til de 4-5.000 ledige, det på den korte bane drejer sig om, men det er ikke meget i for-hold til at løse problemet. For problemet er ikke isoleret til at være et jobproblem – det er et strukturelt problem, siger direktøren for regional udvikling i Region Syddanmark, Mikkel Hemmingsen.

– På kort sigt skal vi støtte de medarbej-dere, der mister deres arbejde her og nu. På lang sigt skal vi sikre nye indu strier, der kan skabe fremtidens job, siger han.

Udfordringen er ifølge Mikkel Hemming-sen at håndtere perioden mellem de to punkter. Blandt andet på at få indhentet det kompetencegab, der er mellem et kort-sigtet job og fremtidens arbejdsplads.

– Problemet er, at fremtidens job ikke ret-ter sig mod dem, der er ledige lige nu. Skaber vi eksempelvis arbejdspladser in-den for solenergi, hvor vi får brug for in-geniører, så er det altså ikke de folk, der er ledige nu. Så vi skal for det første skabe nye arbejdspladser. Dernæst skal vi sikre, at de ledige, vi har nu, kan komme ind på de arbejdspladser. Og det er ikke så lige-til. At nogle er ledige, og at andre mangler folk, udligner kun hinanden, når den le-dige har de kompetencer, der efterspørges, siger Mikkel Hemmingsen.

Konkurrencen øgesAltså skal der nye kompetencer til – og det plejer man at hente gennem efterud-dannelse og et generelt højere uddannel-sesniveau.

På Syddansk Universitet arbejder profes-sor John Erland Østergaard som institut-leder for SENSE-instituttet blandt andet med efteruddannelse og opkvalificering.

Han ser et stort behov for at få regionens hoveder tilbage på skolebænken, men også for et øget samarbejde mellem ud-dannelsesinstitutionerne på alle niveauer.

– Erhvervsstrukturerne ændrer sig i disse år, og det, vi skal tjene penge på i Dan-mark i fremtiden, er ikke det, vi har tjent penge på indtil nu. Så der skal omskoling og efteruddannelse til. Og der savner jeg en mere sammenhængende regional ud-dannelsesstrategi for efteruddannelse. At efteruddannelse også blev en del af regionens uddannelsesarbejde. At eksem-pelvis Syddansk Universitet og AMU Fyn og erhvervsskolerne kan arbejde sammen om det, siger John Erland Østergaard og fortsætter:

– Syddansk Universitet tilbyder at efter-uddanne folk med en mellemlang uddan-nelse til bachelorniveau med en teknisk diplomuddannelse, som sidestiller med-arbejderne med ingeniører. Sådanne kort-

varige, dedikerede forløb kan gøre folk bedre. Og så er det målrettet de områder, hvor der er vækst og efterspørgsel på nye medarbejdere. Det er uddannelsestilbud målrettet konkrete behov, siger han.

Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, er ligeledes overbevist om, at vi skal uddanne os til fremtidens vækst. Fremover er det nemlig ikke kun de lavt-uddannede job, der får konkurrence, me-ner hun:

– Der satses massivt på uddannelse i andre lande. I Bangalore uddanner man 29.000 softwareingeniører årligt. I Danmark ud-danner vi 1.200. Vi er begyndt at miste de veluddannede job også, og problemet er, at vi i Danmark ikke er særligt veluddan-nede i forhold til resten af verden. Cirka 30 procent af os har en kort, lang eller mellemlang uddannelse. I USA er det 36, i Japan er det 56 procent. Så et er, at de ufaglærte går en usikker fremtid i møde. Men de faglærte gør også, hvis de ikke gør mere ved det, siger Marianne Levinsen.

Hun slår også et slag for et øget uddannel-sesniveau i det syddanske.

– Der er for mange, der ikke kommer i gang med en uddannelse. Der er grund til at få stampet de unge igennem uddannel-sessystemet i Syddanmark, siger hun.

Vi må ikke droppe det heleVi skal altså uddanne os til de nye pro-cesser og nye arbejdsgange, som følger fremtidens erhvervsudvikling. Men vi skal samtidig være varsomme med ikke at smide alt det, vi har været gode til regio-nalt og nationalt ind til nu, væk.

Det synspunkt deler Mette Præst Knud-sen, professor på Institut for Marketing & Management ved Syddansk Universitet.

– Udviklingen fra industriarbejdspladser i retning af videns- og servicearbejdsplad-ser vil fortsætte. Det er der, der efterspør-ges arbejdskraft nu og et godt stykke tid fremover, siger hun:

– Man har en tendens til at sige, at viden og service er den eneste farbare vej. Men det er forkert at satse entydigt på service og viden. I Syddanmark vil det være ens-betydende med turisme, frisører og kon-sulentjob – og det holder ikke i længden. Vi kan ikke leve af at klippe hinanden og

lave hjemmesider. Vi er nødt til at finde noget, der har et indhold, som understøt-ter vores lønniveau, siger Mette Præst Knudsen.

Hun er særligt bekymret for, at vi ved at sende alle industriarbejdspladser ud af landet også sender en masse god viden samme vej:

– Hvis vi ikke fastholder de kompetencer, vi har inden for produktion i dag, er vi ikke i stand til at udvikle nye produkter eller finde på nye fremstillingsprocesser. Det er desværre en udbredt misforståelse, at bare vi har ingeniører nok, så går det. Det gør det ikke, siger hun.

Er vi ved at smide vores industrielle arv ud med badevandet?

– Ja, det er jeg bange for, vi er. Fra politisk side er der et meget ensidigt fokus på høj-teknologi og service. Og der er jeg mere skeptisk. Vi kan ikke bare uddanne os til det hele. Hvis vi tænker det helt ekstreme scenarie, at vi ingen produktion har her-hjemme mere, og vi er blevet en nation af musikterapeuter og ingeniører – hvad skal vi så bruges til?, spørger Mette Præst Knudsen


"Problemet er, at fremtidens job ikke retter sig mod dem, der er ledige lige nu."Mikkel Hemmingsen, direktør for Regional Udvikling i Region Syddanmark



M eldingen var tør, men konse-kvenserne var en spand koldt vand i hovedet: Odense Staal-

skibsværft opdeler organisationen i to dele, Lindø Industripark og Lindø Skibs-værft. Lindø Industripark skal udvikles, mens Lindø Skibsværft lukkes.

Sådan indledtes den pressemeddelelse, som i september satte en endelig dato på, hvornår Lindøværftets årelange døds-kamp var slut.

Beskeden satte punktum for en virksom-hed, som skibsreder A. P. Møller grundlag-de i årene 1917-18. Og spørgsmålstegn ud for 2.700 medarbejderes fremtidige virke.

På jobcentret i Kerteminde skal chef for job, erhverv og integration Finn Udsen prøve at besvare det spørgsmål. Nemt bli-ver det ikke:

– Lindø er en meget stor arbejdsplads på Fyn – og i en by af Kertemindes størrelse er det en kæmpestor arbejdsplads, siger Finn Udsen.

Det må siges. I januar var der 2.700 med-arbejdere, i oktober var der 2.100 medar-bejdere på Lindø. De første store afske-digelser har primært været faggrupper som planlæggere, ingeniører, økonomer, HR-folk og en del mestre, værkførere og

andre ledere fra produktionen. De har ifølge Finn Udsen været forholdsvis enkle at genplacere.

Men mellem marts og august 2010 vil der forsvinde yderligere 1.400 mand. Det vil i høj grad være de timelønnede – kranfø-rere, svejsere og bygningsmalere; faglærte og ufaglærte – som fyres. Her bliver opga-ven anderledes svær:

– Udfordringen i vores område er, at den type arbejdspladser – industriproduktion – i forvejen er ramt af store problemer. Så når vi taler om de timelønnede, har vi store problemer med at finde alternativ beskæftigelse til dem, siger Finn Udsen.

Fra højteknologi til arbejdsløshedBirger Christensen er chefkonsulent i Region Syddanmark og med i Lindø-ar-bejdsgruppen, der er nedsat for at afbøde de samfundsmæssige konsekvenser af værftets lukning. Gruppen består af Re-gion Syddanmark, Kerteminde og Odense kommuner.

– Da værftets ejere den 10. august med-delte, at værftet ville lukke med udgangen af den nuværende ordrebog, var vi alle-rede i gang med at forberede indsatsen. Vi arbejder målrettet ad to spor. Dels et arbejdsmarkedsspor, som skal tage sig af beskæftigelsen og de mange medarbej-

dere, som mister deres arbejde, og dels et udviklingsspor, som skal sikre den fremti-dige vækst, siger Birger Christensen:

– Kortsigtet kan vi understøtte det, der sker lige nu. Værftet har for eksempel etableret en industripark på Lindøområdet. Myn-dighederne kan bakke op om de aktuelle udviklingsinitiativer og blandt andet skabe rammerne for, at alle de virksomheder, der måtte have brug for folk, også kan få det. Men på længere sigt er der brug for en langt større omstilling, og der skal vi pege på, hvilken retning vi skal bevæge os i for at få nye erhverv med nye job, siger han.

Udfordringen på Lindø er, at omstillingen nu sker meget brat.

– Man går fra en højteknologisk produk-tion til ingen produktion, fra job til ar-bejdsløshed, siger Mikkel Hemmingsen, direktør for Regional Udvikling, Region Syddanmark:

– Traditionelt ville de skulle omskoles i kortere eller længere tid og så over i anden beskæftigelse. Scenariet på Lindø er bare det, at der ikke er noget sted, hvor man står og mangler 500 skibsbyggere. Det er Lindøs dobbelte udfordring af konjunkturen: Dels er industriarbejdspladserne ramt, dels er det nedgangstider, siger han.

2.700 ARBEJDSPLADSER FORSVINDER, NÅR LINDØ SKIBSVÆRFT LUKKER.

DE FØRSTE 600 ER ALLEREDE RØGET. HVAD SKAL MAN GØRE SOM

SVEJSER I ET OMRÅDE, HVOR INGEN EFTERSPØRGER SVEJSERE?


2.700

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 11

"Kortsigtet kan vi understøtte det, der sker lige nu, eksempelvis etableringen af en industripark på Lindø-

området, som Lindøværftets ejere har foreslået."Birger Christensen chefkonsulent i Region Syddanmark



ASFALTEN ER EN GRØNTSAGDEN FYNSKE VIRKSOMHED DANSK OVERFLADEBEHANDLING GØR ASFALT MEGET

MERE MILJØVENLIGT MED ET NY GENNEMSIGTIGT BINDEMIDDEL.


D et er med asfalt, som det er med lynlåse og vaniljekranse: Det er de færreste af os, der går op i,

hvorfor det ser sådan ud eller er udfor-met på den måde. Vi bruger det, og det virker.

Men hos Dansk Overfladebehandling i Brenderup på Fyn går man faktisk op i, hvordan asfalt ser ud og udformes.

DOB, som virksomheden kaldes i det dag-lige, har siden 1981 sørget for, at trafikken på en stor del af de danske landeveje, bi-veje, P-pladser og motorveje kan afvikles uden risiko for at køre i store huller.

Og inden for de seneste fem år har man fundet nye, mere miljøvenlige metoder at gøre det på, siger Charlotte Nyeng, salgs- og marketingschef i DOB:

– En vej består typisk af stabilgrus fulgt af et bærelag og enten et slidlag eller en overfladebehandling. Vores opgave er at stå for de øverste centimeter vej, og her har vi fundet ud af, at man med fordel kan bruge andre stoffer end den bitumen, der benyttes i den typiske belægning i dag, siger hun.

Helt vegetabilskBitumen er et biprodukt fra verdens olie-produktion. Bitumen er det sorte klister-stads, man lægger ud, hvorefter man for-deler granitskærver, så man får en stabil og holdbar vej at køre på.

– Den ene type bindemidler, der før-hen blev anvendt en del til overflade-behandling, er tilsat opløsningsmidler, som hverken er gode at arbejde med el-ler gode at få ud i naturen. Derfor har vi de seneste fem år arbejdet med et bio-bindemiddel, der bruger rapsolie i stedet for opløsningsmidler. Erfaringerne viser, at det produkt virker lige så godt, siger Charlotte Nyeng.

Det mere miljøvenlige produkt har så småt vundet indpas, selv om det er en smule dyrere end det gængse binde middel – i omegnen af en krone mere per kvadratme-ter. Men kunderne er allerede ved at skul-le vænne sig til endnu en produktudviklet version af asfalten.

– Det er udvundet af planter, og meget tyder på, det fungerer lige så godt, si-ger Charlotte Nyeng om den klistrede, transparente og 100 procent vegetabilske

masse Vegecol, som DOB nu har med i sit udvalg af bindemidler:

– Vi har lagt den ud fire steder her i landet for at se, hvordan den virker i vores klima. Den er dyrere end det gængse bindemid-del, men den har andre egenskaber, der gør den attraktiv. For det første er den gen-nemsigtig, så den kan bruges arkitekto-nisk på en anden måde end den sorte bitu-men. Og så er den en god historie om et miljøvenligt produkt. Det spiller bestemt også ind, når kunderne skal vælge, siger Charlotte Nyeng.

FAKTA:Dansk Overfladebehandling tester lige nu det nye bindemiddel på fire forskel-lige steder i Danmark. Det er Østre Mole i Bogense Havn, Vestfyns Elanlæg i Nr. Åby, stien mellem hul 5 og 6 på Syd-sløjfen hos Odense Eventyr Golf Center samt P-areal hos DOB selv i Brenderup.


OM DANSK OVERFLADEBEHANDLING A/S: DOB er ejet af asfaltproducenterne Colas og Pankas. Colas er verdens største asfaltproducent, og det er her, man gennem flere år har arbejdet med at finde et alternativ til den råolie, der i dag udgør hovedparten af bindemidlet.

D er lugter af fisk i Esbjerg, lyder en klassisk fordom. Og til ishockey råber modstanderholdets fans

trofast: Kutter med lys på, der står en kut-ter med lys på… Jo, Esbjergs status som Danmarks fiskerby er intakt. Men virkelig-hedens Esbjerg er noget ganske andet.

– Fiskeindustrien fylder intet her i dag, siger direktør Tom L. Nielsen, Esbjerg Er-hvervsudvikling.

– Her er da stadig lidt røgerier og nogle fis-ke eksportører – men det er fisk, de hand-ler ved skrivebordet. Det er utroligt småt, hvad der kommer over kaj i Esbjerg. Havde jeg sagt det for 30 år side, så ville folk have troet, at jeg havde mistet forstanden, siger Tom L. Nielsen med et grin.

Og den vurdering er nok ikke helt gal.

Da fiskeindustrien toppede i Esbjerg, havde byen en fiskeflåde på 600 fartøjer. Selv med en meget konservativ prisfastsættelse er det tydeligt, at fiskeriet, alene ud fra antallet af skibe, var en milliardforretning for byen. I dag er den industri, der skabte byen ved ha-vet for 150 år siden, stort set væk. Men det er stadig havet, man lever af mod vest. I dag er det bare ikke tobis og sperling, men energi fra olie, gas og vind, der udgør råstofferne.

OFFSHORE I OFFENSIVEN:Offshoreindustrien i Danmark ventes at omsætte for 11-12 mia. kr. i 2009. Den underliggende værdi af produktion er på mellem 45 og 55 mia. kr. Offshore-industrien i og omkring Esbjerg står for hovedparten af omsætningen.

FRA FISK TIL OLIEFOR 30 ÅR SIDEN VAR ESBJERG DAMARKS FISKERIBY. I DAG ER DET ERHVERV

STORT SET FORSVUNDET FRA HAVNEN, HVOR OFFSHOREINDUSTRIEN TIL

GENGÆLD BRAGER DERUDAF.




Gamle dyder - ny identitet– Vi har formået at skifte identitet, siger Peter Blach, direktør i det lokale Offshore Center Danmark:

– I dag identificerer cirka 200 virksomhe-der inden for Esbjerg Kommune sig som tilhørende offshorebranchen. Det er en fordobling inden for de seneste 10 år, og det er en bred vifte af firmaer, der har fo-kus på offshoremarkedet. Det skaber iden-titet, siger Peter Blach og fortsætter:

– Vi havde det held, at nogle af byens store mænd gik forrest og viste vejen. Det betød, at mange andre virksomheder hur-tigt fulgte med.

Tom L. Nielsen er særligt glad for, at den industri, der præger byen i dag, stadig er bygget på egnens klassiske dyder:

– For det første er der jo de fysiske ting: Vedligehold af elektronik, motorer, spil. Dernæst – og måske vigtigst – er, at man har bevaret fokus på at servicere og stå til rådighed. Det ligger måske dybere i os, at tingene skal være klar, når de skal bruges. Vi var vant til, at fisken kom ind, når fi-sken kom ind. Det var letfordærveligt, så der skulle ske noget her og nu. Det kan man fint overføre til olieindustrien, hvor et produktionsstop koster enorme sum-mer, siger Tom L. Nielsen.

Stor eksport I dag er der 13.500 arbejdspladser i Dan-mark, der relaterer sig til offshore. I Syd-vestjylland er der 6.500 direkte arbejds-

pladser og 2.500 indirekte i branchen. Offshoreindustrien fra Esbjerg er vidtfor-grenet. Flere af de lokale virksomheder, som blev sporet ind på industrien ved et tilfælde, er i dag fuldtidsbeskæftiget både inden- og udenlands med offshorepro-duktion.

– Vi vil gerne sprede vores netværk ud og blive kendt verden over som leverandør af kvalitet til offshoreindustrien. Og det har vi været gode til, siger Peter Blach.

Undersøgelser fra Fiskeri- og Søfartsmu-seet i Esbjerg dokumenterer netop det. I 1999 var det 20 procent af de esbjergensi-ske offshorevirksomheder, der arbejdede udenlands – og 20 procent af omsætnin-gen, der kom fra udlandet. I 2008 var det 60 procent, der eksporterede deres eksper-tise ud af landet, og 50 procent af omsæt-ningen kom fra eksporten:

– Perspektivet i eksporteventyret er stort, siger Peter Blach.

– Vi ved jo, at 99,5 procent af verdens olie-produktion finder sted uden for Danmarks grænser. Så der er rigtig meget eksport at få del i for os her i Esbjerg, siger han.

Og Tom L. Nielsen føjer til:

– Vi er en havneby, vi er tæt på den dansk-tyske grænse, og vi er i brancher, der er inter nationale. Det giver os en internatio-nal puls her. Det er så også derfor, vi er lige-glade med, at københavnerne synes, der er langt til Esbjerg, siger Tom L. Nielsen.


S om den første i landet har Region Syddanmark hevet en uddannel-ses aftale hjem, hvor alle relevante

aktører har sat deres underskrifter på, at de i fællesskab skal have 15% flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det er et faktum, at en femtedel af de unge i regionen ikke får en uddannelse. Og nu har man så sat alle sejl til for at finde ud af, hvorfor så mange unge tabes på gulvet. Spillere lige fra folkeskoler og produkti-onsskoler over SOSU-skoler, VUC, tekni-ske skoler, handelsskoler og gymnasier til samtlige 22 kommuner, erhvervslivet og selv Undervisningsministeriet har sat sit stempel på aftalen.

– Alle led er med fra grundskolen og op. Det er vigtigt, at alle arbejder sammen om dette, for det er typisk i overgangene, at eleverne falder fra, siger Merete Wolt-mann, chefkonsulent i Regional Udvik-ling i Region Syddanmark.

Hun er overbevist om, at det kan gøre en forskel, at alle instanser arbejder i samme retning og deler viden. Ofte begynder pro-blemerne nemlig allerede, inden de unge starter på uddannelsen.

– Mange har sociale ting med i bagagen, som gør det svært for dem. Derfor er det godt, at vi har fået alle kommunerne med, så vi også kan få fokus på de bløde vær-dier, forklarer Merete Woltmann.

Det kan være det sociale liv på uddannel-sesstedet, der ikke fungerer, manglende opbakning fra forældrene eller omverde-nen, der ikke synes, der er prestige nok i den uddannelse, eleven har valgt. Derfor lyder et af de mange konkrete forslag på et centralt regionalt støttecenter for elever-ne, så både de og skolen altid ved, hvor de kan henvende sig for at få hjælp.

Ungdomsuddannelserne peger også sam-stemmende på, at reglerne er alt for stive i dag, og blandt andet dialogen mellem skolerne og ungdomsuddannelserne hal-ter, siger chefkonsulenten. Derfor ser Me-rete Woltmann også allermest positivt på Undervisningsministeriets deltagelse i aftalen:

– Undervisningsministeriets underskrift er en garanti for, at vi er på vej i den rigtige retning, og at vores initiativer også vil blive bakket op i praksis.

EN FEMTEDEL AF OMRÅDETS UNGE GENNEMFØRER IKKE EN UNGDOMS-

UDDANNELSE. MEN DET HÅBER REGIONEN NU AT RETTE OP PÅ MED EN

NÆRMEST HISTORISK UDDANNELSESAFTALE. FOR FØRSTE GANG ER

DET LYKKEDES AT SAMLE ALLE AKTØRER TIL FÆLLES FODSLAG MED

UNDERSKRIFTEN AF SYDDANSK UDDANNELSESAFTALE.

FÆLLES FODSLAG FOR UNGES UDDANNELSE

AFTALEN KORT:

Syddansk Uddannelsesaftale løber fra september 2009 til september 2013, hvorefter den kan genfor-handles. Aftalen består af en række del-aftaler målrettet de enkelte uddannelsesinstitutioner. Delaf-talerne kan revideres årligt. Der nedsættes en styregruppe, hvor alle aftalepartnere er repræsenteret. Det er styregruppens opgave at sætte konkrete aktiviteter i søen.

AFTALEN ER UNDERSKREVET AF:Kommunerne, Erhvervsakademi-erne, Professionshøjskolerne, Syd-dansk Universitet, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, DS Dansk Håndværk & Industri, Ung-dommens Uddannelsesvejledning, Studievalg, Produktionsskolerne, De frie kostskoler, SOSU, Handels-skolerne, VUC’erne, De Tekniske Skoler, Gymnasierne, Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark og Undervisningsministeriet.

Tekst: Kirsten HansenFoto: Lasse Hyldager

DET HANDLEROM AT SEMULIG-HEDERNEESBJERG HAR PÅ FÅ ÅR SKIFTET HAM FRA FISKERBY TIL OLIEBY.

PALLE S. ANKERSEN, DIREKTØR FOR PETER HARBO A/S, HAR

GENNEMFØRT DET SAMME SKIFTE OG BEVÆGET SIG FRA EN

BRANCHE TIL EN GANSKE ANDEN – MED STOR SUCCES.




N år man går rundt på de godt 8.300 kvadratmeter, som udgør arealet hos virksomheden Peter

Harbo A/S ved havnen i Esbjerg, er virk-somhedens dna hele tiden tydelig.

De lange, slanke haller og ubrudte linjer vidner om fordelene ved at kunne arbejde i længden på den store skala, når der skulle arbejdes med tovværk og net til fiskeindu-strien. Og det var det, stifteren Peter Harbo slog sig op på, da han i 1973 sammen med sin hustru etablerede firma i eget navn.

Peter Harbo A/S blev endnu en esbjergen-sisk virksomhed, som specialiserede sig i byens erhverv, fiskeriet. Fiskeriet var Es-bjergs kendetegn. Fiskeriet var byens image, puls og hjerteblod. Og – når vinden kom fra vest – umiskendelige lugt. Fra havnens

smedevirksomheder, vodbindere og provi-antører til midtbyens hoteller og værtshuse, var det fiskeriet og havet, man levede af i Es-bjerg. Og det var også det, Peter Harbo A/S ville leve af som leverandør af tov, kæder, trosser og jernvarer til fiskeindustrien. For i begyndelsen af 1970’erne var det stadig fi-skeriet, der fyldte alt i Esbjerg.

– Jeg husker, da jeg gik med min morfar nede ved havnen. Der var saftsuseme mange kuttere, siger Palle S. Ankersen, som i dag er direktør i Peter Harbo A/S.

Fiskerbyen er dødÅret før Peter Harbo A/S blev stiftet, var den danske olieproduktion fra Nordsøen netop gået i gang.

200 kilometer fra Esbjerg var man i Dan-feltet i gang med at hente olie op. Feltet var opdaget i 1971 og skulle siden vise sig at blive grundpillen i den danske olieindu-stri. Mod slutningen af 1970’erne begynd-te olieeventyret også at blive interessant set fra Esbjerg:

– Det begyndte med mindre leverancer, ikke egentlige offshorerelaterede produk-ter. Vi skulle lave nogle wiresling (en wire med en løkke i enden, red.), og vi fik da

vist offshoreindustrien, at vi havde noget at bidrage med, siger Palle S. Ankersen.

Der var stadig rigtig gode penge i fiskeriet, men så småt begyndte olieindustrien også at vise sig fra sin økonomisk fordelagtige side.

– Vi var vant til, at der var god økonomi i fiskeriet. Med olieindustrien snakkede vi endnu større summer – men også store krav. Efterhånden begyndte vi at satse mere i den retning, og det var der flere andre, der også gjorde, forklarer Palle S. Ankersen.

Overgangen fra at være en fiskerirelateret virksomhed til en mere olie- og gasrelate-ret virksomhed skete glidende:

– Det var helt naturligt. Antallet af kuttere dalede, og dermed dalede også mængden

af arbejde, vi kunne udføre for dem. Det var ikke en bevidst ændring men en æn-dring over tid, siger Palle S. Ankersen:

– Vi laver stadig en del for fiskeindustrien, som udgør 20 procent af vores omsætning. Vi sælger udstyr til fiskerivirksomheder herhjemme, på Færøerne, i Grønland, Norge, Canada og Skotland. Men fiskeriet i Esbjerg fylder ikke meget. Som fiskerby er Esbjerg død. Vi har, mig bekendt, ikke mere end en håndfuld skibe tilbage i Es-bjerg Havn i dag, og de lander alle deres fisk i Thyborøn, konstaterer Palle S. An-kersen.

En offshorevirksomhedSpørger man direktøren i Peter Harbo A/S om, hvilken branche han arbejder inden for i dag, svarer han offshore:

– Vi er først og fremmest en offshore-virksomhed. Vi er også aktive inden for det maritime – færgedrift og shipping ek-sempelvis. Og fiskeriet udgør som nævnt stadig en væsentlig del af vores omsæt-ning. Men det er offshore, det gælder, si-ger Palle S. Ankersen.

Man kan blandt andet se det på typen af medarbejdere på kontoret, som meget pas-

sende ligger på Olievej. Før var det vigtigt, at folk forstod, hvad fiskeskipperen talte om, når han ringede og skulle have hjælp. De kompetencer er stadigvæk vigtige – men det er offshoreekspertisen, der batter noget.

At det er blevet sådan handler om tilfæl-digheder, held og muligheder. Men også om at kunne se mulighederne, udnytte tilfældet og opsøge heldet:

– Vi havde det held i Esbjerg at ligge det rigtige sted, og vi har en havn, som er is-fri. Men det handler også om at kunne se og gribe muligheden. Ingen vidste, at off-shore ville blive så stort, som det er blevet i dag. Så man skal satse, og satse på det rigtige tidspunkt, siger Palle S. Ankersen og fortsætter:

– I Esbjerg var vi vant til, at man skulle arbejde, når fisken kom ind. Eller når en skipper kom i land og sagde, at han skulle af sted igen om ti timer. Det er en del af vores kultur at klare opgaven her og nu; at løse problemet, når det er der. Det var vigtigt i fiskeriet, og det er mindst lige så vigtigt i offshoreindustrien, hvor der er meget store penge på spil, når en rig ligger stille, siger Palle S. Ankersen.

Når olien er vækDe fleste har givetvis bemærket, at olie og gasindustrien ikke har nogen evig fremtid. De fossile brændslers status som klassens slemme dreng i en klimabevidst verden er en af årsagerne. En anden er den naturlige knaphed på råstofferne. Den er der på ver-densplan og i særdeleshed i Nordsøen.

Men for Peter Harbo A/S peger fremtiden – også på den anden side af den danske olie- og gasproduktion – stadig på off shore:

– For det første er der stadig olie og gas nok i Nordsøen til en del års produktion. Om det er 20 eller 40 år ved jeg ikke. Der er sikkert også en del politik i de forskel-lige udmeldinger, der kommer. Men der vil i hvert fald gå en rum tid. Og når olie-produktionen i Nordsøen er slut, skal platformene til Esbjerg og strippes og hug-ges om. Det bliver der også arbejde i til os. Desuden er offshoreproduktion af vind-kraft noget, der optager mange her lokalt, og vi vil også gerne være en del af det. Og så er der muligheden for at eksportere det, vi kan, ved at vi åbner kontorer i andre lande. Vi skal nok finde på noget, siger Palle S. Ankersen.

"Vi havde det held i Esbjerg at ligge det rigtige sted, og vi har en havn, som er isfri. Men det handler også om at kunne se og gribe muligheden."Palle S. Ankersen, direktør for Peter Harbo A/S


OM PETER HARBO A/S:

Peter Harbo A/S i Esbjerg har 48 medarbejdere og omsætter for cirka 100 mio. kr. årligt. Virksomheden var familiedrevet frem til udgangen af 2007, hvor 2. generation solgte virksomheden til Certex Danmark med base i Vojens.

"Ingen vidste, at offshore ville blive så stort, som det er blevet i dag."Palle S. Ankersen, direktør for Peter Harbo A/S - om at turde tage en chance, når muligheden byder sig


PAJ Systemteknik arbejder blandt andet på at lave en bakteriedræbende aluminiumsoverflade, der kan blive en sand blockbuster.


E ngang imellem er det forhindrin-gerne i et projekt, der giver de bed-ste ideer. Sådan var det i Sønder-

borg, da virksomheden PAJ Systemteknik stod for at udvikle en sensor, der på stedet kan måle selv meget små koncentrationer af olie i trykluft. Sensoren i sig selv var ikke det største problem, for netop senso-rer er én af virksomhedens kernekompe-tencer.

– Men hvad er der ved at kunne måle så små koncentrationer af forurening, hvis man alligevel ikke formår at rengøre luf-ten til et acceptabelt niveau?, spørger Tim Flintholm Fink, forsknings- og udvik-lingschef hos PAJ Systemteknik retorisk.

Den udfordring fik virksomheden i gang med at udvikle en selvrensende alumini-umsoverflade, som meget vel kan blive et gennembrud på sundhedsområdet. I dag-lig tale går udviklingsprojektet under nav-net AMAS (Anti-Microbial Aluminium Surfaces). – Vi ser masser af muligheder for produk-tet. Det kan anvendes alle steder, hvor der skal være rent. Især for fødevareindustrien og hospitalerne vil aluminiumsoverfladen kunne blive en stor gevinst. Tænk bare, hvis man kunne slippe for at spritte hele operationsstuer af, fordi partiklerne på overfladerne nedbryder sig selv, siger Poul-Henning Nielsen, Key Account Manager.

– En simpel ting som selvrensende dør-håndtag ville – ikke bare på hospitaler, men på alle offentlige steder – kunne ned-sætte den generelle smitterisiko ganske betydeligt, siger Poul-Henning Nielsen.

På Sønderborg-firmaets hjemmeside kan man læse, at virksomheden arbejder med højteknologisk forskning, udvikling og produktion af sikkerhedskritisk udstyr til sensorteknologien, trafik-, hospitals- og tandlægeindustrierne. Med persona-lets egne ord bliver det til: ”Vi sikrer liv.” Og det kan i praksis være lige fra kom-munikationsanlægget som styrker sikker-heden i DSB-togene til det håndholdte EKG-apparat, der sikrer, at behandling

PAJ SYSTEMTEKNIK I SØNDERBORG ER I GANG MED AT UDVIKLE EN ALUMINIUMSOVERFLADE, SOM KAN

BLIVE ET VENDEPUNKT FOR FØDEVAREINDUSTRIEN OG HOSPITALSVÆSENET. OVERFLADEN RENSER SIG

SELV OG NEDSÆTTER DERMED SMITTERISIKO OG SPARER DYRE RENGØRINGSKRONER.

BLANK FORBAKTERIER


"En simpel ting som selvrensende dørhåndtag ville – ikke bare på hospitaler, men på alle offentlige steder – kunne nedsætte den generelle smitterisiko ganske betydeligt."Poul-Henning Nielsen, Key Account Manager hos PAJ Systemteknik


OM PAJ SYSTEMTEKNIK:PAJ Systemteknik er en del af et konsortium bestående af Danmarks Teknologiske Institut, Danmarks Tek-niske Universitet, IPU og Alucluster, og på kundelisten finder man navne som Siemens, Danfoss og DSB. Virksomhe-den giver Sønderborgs videncentre en stor del af æren for deres succes.

MEKATRONIK: Mekatronik er produkter opbygget ved at integrere mekanik, software og hardware/elektronik.

af hjertepatienter kan begynde allerede i hjemmet.

– Vi har en kæmpefordel af at have Syd-dansk Universitet, herunder Mads Clausen Instituttet i byen, siger Tim Flintholm Fink.

Sønderborg er da også blevet et mekatro-nisk klyngeområde med over 30 mekatro-niske virksomheder. PAJ Systemteknik har fundet sin egen niche, og virksomhe-den skiller sig ud ved at have eget forsker-team bestående af fem doktorer og civil-ingeniører.

"Vi vil være de innovative i branchen." Poul-Henning Nielsen

Og det får de så lov til. I øjeblikket arbej-der PAJ Systemteknik på tre projekter,

som er finansieret af Højteknologifonden. Sensoren, der skal måle mikroskopiske olieforureninger i trykluft, er det ene. En af grundene til, at fonden valgte at finan-siere projektet, er, at der alene i EU vur-deres at være omkring 80.000 potentielle brugere.

– Hvor man i fødevareindustrien skal vente én til to dage på at få et testresultat, måler vi her og nu. Det betyder, at man ikke risikerer at skulle destruere flere dages produktion, siger Poul-Henning Nielsen.

Efter beregningerne svarer efterspørgs-len til et potentielt marked på over én milliard euro. Og det for sensoren alene. Efterspørgslen på den selvrensende alu-miniumsoverflade er der endnu ikke regnet på.


… kroner er der netop blevet afsat til at fremtidssikre sydfynske job i jern,- metal- og mekatronikbranchen. Beløbet skal bruges til at afdække udfordringer og innovationsbar-rierer i branchen og give nogle bud på, hvordan man bedst forbereder virksomhederne til at konkurrere på vidensindhold frem for pris og traditio-nel industri.

350.000

Syddansk Vækstforums nyhedsbrev udkommer 4-5 gange årligt og giver dig mulighed for at følge med i Vækstforums aktiviteter. Her kan du bl.a. læse om Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, handlingsplan, igangsatte projekter, muligheder for at søge finansiering mv.

Du tilmelder dig online, hvorefter du modtager nyhedsbrevet på mail ca. 1 gang i kvartalet.

Du kan se de tidligere og tilmelde dig de kommende nyhedsbreve på: vaekstforum.regionsyddanmark.dk/nyhedsbrev

I løbet af de kommende tre år vil der skyde 50 nye virksomheder med tilsammen 500 arbejdspladser op inden for velfærdstek-nologi. Det forventer Syddansk Vækstfo-rum, som er med til at give de alt 77 mio. kr. til projektet, der får navnet ”Welfare Tech Region”.

– Med ”Welfare Tech Region” kan vi støbe fundamentet til fremtidens erhvervseven-tyr. Vi er allerede i front – også internatio-nalt. Den førerposition skal vi udbygge, og derfor skal vi have mod til at handle nu, siger regionsrådsformand Carl Holst, der også er formand for Syddansk Vækstforum.

NY MILLIARD- INDUSTRI PÅ VEJ I REGIONEN

26. oktober udskrev Region Syddanmark konkurrencen om, hvem der skal være totaltrådgiver på det nye universitetshospital i Odense. Totalrådgiveren skal blandt andet være med til at sørge for, at byggeriet bliver både bæredygtigt og fremtidssikret.

Til foråret vælger regionsrådet, hvilke bidrag der arbejdes videre med, og i for-året 2011 afgøres det så endeligt, hvem der bliver totalrådgiver på projektet.

Det ny OUH skal stå klar om ti år. Hospitalet bliver 212.000 m2 og ventes at koste ca. 6,3 mia. kr.

SKAL DU VÆRE TOTALRÅDGIVER PÅ REGIONENS STØRSTE BYGGERI?

Vidste du, at...... de 1.641 fyrede medarbejdere fra virksomhederne Sauer-Danfoss, Danfoss, Danfoss Drives og Linak inden jul ventes at få svar på en ansøgning til EU på i alt 116 mio. kr. til blandt andet coaching, efteruddannelse og kompetenceudvikling. Så der er måske en store julegave i vente, hvis altså EU's Globaliseringsfond siger ja.

HAR DU TILMELDT DIG SYDDANSK VÆKSTFORUMS NYHEDSBREV?


NR1FORSKNING ER FORURENINGENS FJENDE

DE FLESTE JORDFORURENINGER ER KOMPLICEREDE, OG DET KRÆVER MANGE RESSOURCER

AT FJERNE DEM. DERFOR FORSKES DER KONSTANT FOR AT UDVIKLE NYE METODER, SOM

KAN SPARE TID OG PENGE SAMT SKÅNE MILJØET. OG SKAL DET RYKKE, MÅ MAN TURDE

SATSE OG PRØVE NOGET NYT.

D er er mange måder at fjerne jord-forureninger på. De kan for ek-sempel dampes væk eller spises

– godt nok ikke af mennesker, men af su-perbakterier. Eller de kan graves væk.

Det er omstændighederne, der afgør, hvil-ken mulighed der er bedst, og der forskes konstant i nye metoder til at løse de kom-plicerede forureninger.

– Der er hele tiden behov for at udforske nye metoder for at effektivisere oprensnin-gerne. Både af økonomiske og miljømæs-sige årsager, siger Mette Christophersen,

projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark.

På Knullen i Odense har man netop afslut-tet oprensningen af en gammel renseri-grund, hvor fire tons klorerede opløsnings-midler truede grundvandet. Forureningen var så kompleks, at man ikke kunne opnå et tilfredsstillende resultat ved blot at an-vende én af de kendte metoder.

Så for første gang i verdenshistorien for-søgte man sig med at kombinere to me-toder: Det nederste sandlag blev varmet op ved at pumpe damp ned og dermed opvarme forureningen til dampform, så den kunne suges op. Metoden var effek-tiv i sand, men duede til gengæld ikke i lerjorden. Her måtte man i stedet bruge varmelegemer til at få forureningen i dampform. Resultatet oversteg alle for-ventninger ved både at være hurtigere og mere effektiv end forventet med en op-rensningsgrad på 99 procent, For bare få år siden ville man have været nødsaget til at fjerne alle bygninger på grunden og

grave jord væk i 14 meters dybde for at opnå et ikke nær så tilfredsstillende re-sultat. Det innovative projekt på Knullen har da også siden modtaget den ameri-kanske Environmental Business Journals oprensningspris.

– At forbedre metoderne er en evig proces, og derfor søger vi konstant inspiration fra vores partnere, siger Mette Christophersen.

Et af de områder, der forskers særligt in-tensivt i, er udviklingen af de biologiske metoder, altså bakterier, som så at sige æder forureningen op.

– Det er et område, vi gerne vil udvikle me-get mere, fordi vi tror på, at metoden er for-delagtig for både miljøet og økonomien. Og så er den særlig anvendelig i byerne, hvor der ofte står bygninger på grundene.

Meget inspiration hentes i USA, hvor man har flere penge mellem hænderne, men der hentes også rigtigt meget viden fra danske entreprenører og rådgivere – og så spiller universiteterne en væsentlig rolle:

– Vi hopper gerne med på deres forsk-ningsprojekter. De har ideerne, og vi har grundene, hvor tingene kan prøves af i praksis. Den dialog er uvurderlig, siger Mette Christophersen og forkla-rer, at man starter i laboratorierne og derefter i lille skala på den forurene-de grund. Viser metoden sig at være effektiv, skalerer man op.

– Nogle gange er man nødt til at satse. Kun på den måde skaber man ny viden. Det er oprensningen af Knullen et godt eksempel på, kon-staterer Mette Christophersen.


"Der er hele tiden behov for at udforske nye metoder for at effektivisere oprensningerne. Både af økonomiske og miljømæssige årsager."Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark


SÅDAN STÅR DET TIL I REGION SYDDANMARK ANNO 2009

Ca. 3.100 grunde er forurenede, 2.700 lokaliteter er under mistanke for at være det og omkring 10.000 områder mangler endnu at blive opsporet og vurderet.

På 44 grunde vurderes forureningen at være særligt omfattende, og udgifterne til undersøgelser og oprydning vurde-res at løb op i næsten én mia. kr. Oprydning prioriteres højest på 29 af de 44 grunde, hvor sundhed eller grundvand er truet.

Der er i 2009 afsat 38 mio. kr. til oprensning af forurenet jord. Pengene forvaltes efter princippet ”størst risiko – først indsats.”


S elvom sommeren var våd og ramt af finanskrise, faldt der alligevel adskillige solstråler på turistsæso-

nen 2009. Overordnet set faldt antallet af overnatninger i regionen i de tre sommer-måneder med lidt under én procent, men til sammenligning var faldet på landsplan hele seks procent.

I juni og august skinnede solen – om ikke i bogstaveligste forstand, så dog i overført be-tydning – særligt på regionen. I begge måne-der var der nemlig flere turister, der valgte at putte sig under dynerne i denne del af landet, end der var i samme periode sidste år. Og tallene levner ingen tvivl om, hvor de ekstra turister valgte at slå deres folder:

– Det er helt klart Billund med det ny-åbnede Lalandia, der trækker regionen i

plus. De første syv måneder steg antallet af overnattende gæster i kommunens ho-teller og feriecentre med over 93 procent. Det blev til hele 355.869 overnatninger i årets første syv måneder, siger Mikkel Lars Nikolajsen, informationschef i Syd-dansk Turisme.

Men det er ikke kun Lalandia, der har trukket læsset ifølge turismekonsulent Ane Andersen fra Billund Erhvervsfrem-me:

– Lalandia har selvfølgelig en nyheds-værdi, men jeg tror ikke, det gør det alene. Vi har Legoland som vores fyrtårn, og jeg tror, at mange familier, der tidligere tog en endagstur hertil, nu vælger at blive ikke bare én nat ekstra, men tager op til flere overnatninger.

Ane Andersen forklarer, at både antal-let af udenlandske og danske turister i kategorien hoteller og feriecentre er ste-get i de forgangne tolv måneder, og hun glæder sig over, at der med Lalandia er skabt grobund for at udvide turistsæso-nen fra Legolands åbningsperiode til nu hele året.

Det var dog ikke kun feriecentrene, der formåede at varme i statistikkerne. Også på campingpladserne i Aabenraa, Fanø, Middelfart, Sønderborg og Varde kommu-ner var himlen blå. Alle kunne de nemlig tælle flere overnatninger i perioden januar til august i forhold til samme periode sid-ste år.

VANDRUTSJEBANER VARMER I FERIE-STATISTIKKERNETURISTSÆSON 2009 BLEV SOM VENTET RINGERE END SIDSTE ÅR, MEN

REGION SYDDANMARK KLAREDE SIG PÆNT I DET SAMLEDE BILLEDE. ET

AF DE STORE TRÆKPLASTRE VAR LALANDIA I BILLUND.


"Det er helt klart Billund med det nyåbnede Lalandia, der trækker regionen i plus."Mikkel Lars Nikolajsen, informationschef i Syddansk Turisme


93 %De første syv måneder steg antallet af overnattende gæster i

Billund Kommunes hoteller og feriecentre med over 93 procent.

VIL DU GERNE MODTAGE SYDDANMARK NU?Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.

syddanmark nu nr. 05

Documents