care nr4 2014

Click here to load reader

Post on 06-Apr-2016

225 views

Category:

Documents

1 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Sammen står vi stærkere

TRANSCRIPT

  • SAMMEN STR VI STRKEREFllesskab og bred opbakning er afgrende for CARE Danmarks arbejde. Bde ude og hjemme

    Nr. 04 - 2014

  • | FRA REDAKTREN |

    | 2

    CARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 Kbenhavn STELEFON 35 200 100 E-MAIL [email protected] WEBSITE www.care.dkOPLAG 31.000 - ISSN 1903-878X GIRO 951-5151

    ANSVARSHAVENDE Marianne Haahr REDAKTR Mette Noppenau REDAKTION Liv Helstrup stergaard, Nanna Apergis, Helene Chret, Sutikamon Hjrup E-MAIL [email protected] LAYOUT Sutikamon HjrupKORREKTUR Lene Bruhn FORSIDE Illustration: CARE Danmark

    REDAKTIONEN

    I dette nummer stter vi fokus p fllesskaber. Store og sm fllesskaber. Lokale og nationale fllesskaber. Klassiske fllesskaber og nye typer af fllesskaber. For selvom mange dropper forsamlingshuset til fordel for Facebook, interagerer vi stadig med hinanden. Det foregr bare i stigende grad i digitale fllesskaber.

    Mere end tre millioner danskere er p Facebook. Nsten to millioner danskere bruger Linkedin. Godt 500.000 danskere har en profil p Instagram for ikke at nvne Twitter, YouTube og Google Plus. De digitale flles-skaber er ikke kun forbeholdt de unge, som er fdt med en mobiltelefon i hnden. Seniorerne er ogs med p den digitale blge. Det er kort sagt en bred samfundstendens. Men selvom fllesskaberne flytter sig til cyberspace, giver udvekslingen mellem mennesker stadig vores liv vrdi. Det giver os flelsen af at vre en del af et strre fllesskab.

    Og danskerne bakker op om fllesskabet. Her i magasinet kan du for eksempel lse, at 64 procent sidste r gav penge til velgrenhed, og 71 procent mener, at vi er forpligtet til at hjlpe andre.

    CARE Danmarks arbejde handler ogs om fllesskab. Opbakning fra danskerne er grundstenen i vores arbejde. Det er her vi samler kraft og midler til at styrke civile fllesskaber i ulandene, hvor den slags mobilisering sjldent har et strkt rodfste. Og at st sammen er essentielt, hvis man vil sikre sine rettigheder og skabe forandring i politisk svage stater. Det har de blandt andet lrt i Ghana. Ls hvordan p side 4.

    Med de nye digitale redskaber ophves landegrnserne, og vi kan nemt kommunikere p tvrs af kloden. Det betyder blandt andet, at du kan komme helt tt p indbyggerne i vores klimalandsby Kasapo i Tanzania ved at besge Care.dk eller flge klimadebatten p vores facebookside.

    Vi bliver glade hver gang vi fr et like p Facebook, et besg p Care.dk og et klik p vores elektroniske nyhedsbrev. Det vidner nemlig om, at I bakker op om CARE Danmarks fllesskab. Allermest glade er vi dog for vores medlemmer. Jer der holder fast og tiltrkker nye medlemmer til CARE-fllesskabet. Vi har interviewet tre trofaste CARE-medlemmer om fllesskab. Md dem p side 16.

    De, du og jeg er en del af det globale fllesskab. Et fllesskab som i en tid med konflikter og klimakriser krver at vi rykker tttere sammen og hjlper hinanden. For sammen er vi strkest.

    Mette Noppenau, redaktr

    SAMMEN ER VI STRKEST

    | Fot

    o:

    CAR

    E Da

    nmar

    k -

    Niko

    laj H

    oum

    ann

    Mor

    tens

    en |

  • | 3

    LANDSBYER STR STRKT I FLLESSKAB

    Vi kendte lovgivningen, og vi vidste, at mineselskabet skulle have talt med os, fr de begyndte at grave i vores jord. S vi ville ikke lade dem arbejde her.

    Hvis du underviser mennesker i deres rettigheder og i, hvad de kan f ud af at deltage i politiske processer, s kommer resten af sig selv. De ved prcis, hvad de skal gre, og de gr i gang med det samme. Hvis lokal- samfundene str sammen, kan de opn meget.Samuel M. Mawutor, programkoordinator i CAREs partnerorganisation, Civic Response.

  • S m det vist vre nok, siger Ana Gyetua, efter at hun og hendes to veninder er blevet fotograferet p kryds og tvrs fra flere forskellige vinkler. Ana Gyetua p 55 r, Teresa Darko p 47 r og 44-rige Elisabeth Obeng er alle fra landsbyen Saamang i det vestlige Ghana. Ingen af de tre kvinder virker synderligt begejstrede for at f pladsen i rampelyset, da CARE er p besg for at hre, hvordan de tog kampen mod et multinationalt mineselskab op. En ulige kamp, som kvinderne og deres landsby alligevel vandt.

    ET STIGENDE PROBLEM FOR LOKALBEFOLKNINGENDe tre kvinder i Saamang str langt fra alene med problemet om minegiganterne. I mange dele af det vestlige Ghana har minedrift frt til voldsom forurening af vandet. Den ghanesiske regering giver mineselskaberne lov til at foretage boringerne mod en betaling til regeringen. Ofte ser de lokale familier, der m afgive deres landbrugsjord til mine- selskaberne, kun en symbolsk del af det belb. I vrste fald fr de slet ingen kompen-sation for den tabte jord.

    Regeringen gr ikke s meget op i, hvordan befolkningen lever, s lnge politikerne kan vise en flot nationalkonomisk vkst p papiret, siger Lisbeth Mller, der er programchef hos CARE Danmark.

    For at komme problemet til livs sttter CARE Danmark to lokale ghanesiske organisationer, Civic Response og Forest Watch Ghana, som tager kampen op sammen med lokalbefolkningerne.

    Kvinderne og deres naboer i Saamang har gennem undervisning fra de to lokalorganisationer opdaget, at de har rettigheder. Blandt andet siger loven, at et selskab, der vil udvinde

    ressourcer fra Ghanas skove, skal konsultere landsbyens beboere og have deres tilladelse, fr de kan begynde arbejdet i lokal-omrdet.

    SIGER NEJ TIL FORURENING OG JORDTYVERIDen viden havde Ana Gyetua og hendes to veninder fet gennem CARE, da mineselskabet Golden Star Resources i 2011 kom til landsbyens skov for at gre klar til udgravningerne.

    Vi havde lrt om lovgivningen, og vi vidste, at mineselskabet skulle have talt med os fra lokalomrdet, fr de begyndte at grave i vores jord. S vi ville ikke lade dem arbejde her, siger Ana Gyetua.

    Ana Gyetua, hendes gtemand og deres otte brn lever, ligesom Elisabeth Obeng, Teresa Darko og de fleste andre af Saamangs

    2.500 indbyggere, af familiens lille landbrug i udkanten af landsbyen. Og netop udsigten til at miste eller f forurenet deres landbrugsjord var isr, hvad der fik kvinderne til at tage handling over for mine- selskabet.

    P det tidspunkt var vores strste frygt, at vi ville blive

    frataget vores jord, hvis mineselskabet rykkede ind i landsbyen. Vi var ogs bange for, at vi ville miste vores drikkevand, fordi floderne blev forurenet. Og at de penge, mineselskabet ville betale os som kompensation, ikke engang ville rkke til, at vi kunne tage os af vores brn, siger Ana Gyetua.

    PRESSE OG PROTESTER SKRMMER GULDGRAVERNEDa Ana Gyetua og resten af Saamangs indbyggere erkendte, at Golden Star Resources ikke havde tnkt sig at overholde lokal-befolkningens rettigheder, kontaktede de CAREs ghanesiske partnere. Civic Response hjalp dem med at stable et pressemde

    Tre kvinder fra en lille landsby i det vestlige Ghana ville ikke finde sig i, at et mineselskab stjal deres jord. Efter at have modtaget undervisning i deres rettigheder af CARE, arrangerede kvinderne en demonstration, og sammen med deres landsby jagede de mineselskabet vk.

    LOKALT FLLESSKAB BANKER MINEGIGANT P PLADS

    Vi kendte lovgivningen, og vi vidste, at mineselskabet skulle have talt med os fra lokalomrdet, fr de be-

    gyndte at grave i vores jord, s vi ville ikke lade dem arbejde her

    Nikolaj Houmann Mortensen, CARE Danmarks praktikant i Ghana

    | 4

    | FLLESSKAB |

  • LOKALT FLLESSKAB BANKER MINEGIGANT P PLADS

    p benene. Her fik lokalbefolkningen udtrykt deres bekymringer over for bde den lokale og den nationale presse. Pressen mdte talstrkt op, da mineselskabet kort efter kom til Saamang med deres udstyr for at stte gang i boringerne. De tre kvinder og flere andre kvinder fra landsbyen arrangerede omgende en protestdemonstration, der kom til at tlle stort set alle lokalomrdets indbyggere.

    Vi var rasende, tog vores undertj af og viftede det op i hovedet p mineselskabets ansatte for at vise vores utilfredshed. De blev s bange, at de flygtede. De ved, at sdan en opfrsel p ingen mde er normal for en afrikansk kvinde, siger Teresa Darko.

    SELSKABET LIDER NEDERLAGGolden Star Resources trak sig tilbage, og efter bde medieomtale og pres fra lokale myndigheder gik selskabets ledelse med til at mde lokalbefolkningen for at diskutere en aftale. Men efter timers forhandling ville Saamangs indbyggere stadig ikke lade selskabet grave i deres jord, og Golden Star Resources mtte pakke deres udstyr sammen og forsvinde. Og det udfald

    fortryder ingen af de tre kvinder fra Saamang:

    Andre landsbyer, der har ladet mineselska-ber arbejde uforstyrret, har nogle gange svrt ved at f nok at spise. Her har vi stadig mad ret rundt, og vores vand har ikke taget skade, siger Teresa Darko.

    Hvis et mineselskab en anden gang lgger op til at stte ind i omrdet omkring Saamang uden frst at forhre sig hos den lokale befolkning, siger de tre kvinder i kor:

    Vi vil gre det samme igen.

    P de flgende sider kan du lse, hvordan beboerne i landsbyen Gyasikrom i Ghana smed et storstjlende tmmerfirma p porten.

    Faktabokse:Uddannelse i rettigheder giver store sel-skaber modstandI Ghana udnytter mine- og tmmersel-skaber ofte lokalbefolkningers mang-lende viden om lovgivningen. Siden 2005 har CARE Danmark uddannet sm landsbyer i deres rettigheder, og senere har Forest Watch Ghana, Civic Response og deres samarbejdspartnere med sttte fra CARE Danmark holdt regelmssige Forest Forums i lokalsamfundet. Her bliver de lokale bliver oplyst om deres

    Uddannelse i rettigheder giver store selskaber

    modstand I Ghana udnytter mine- og tmmerselskaber

    ofte lokalbefolkningers manglende viden om landets lovgivning og deres egne rettigheder.

    Siden 2005 har CARE uddannet lands-byer i rettigheder. Efterflgende har Forest Watch Ghana og Civic Response med sttte fra CARE Danmark holdt folkemder. Her diskuterer lokalbefolkningen rettigheder og lsninger p flles problemer.

    Nr store mineselskaber rykker ind i skoven med deres maskiner og udstyr, risikerer det at g ud over de lokales landbrugs-jord. Vandet i omrdet bliver ogs ofte forurenet, s det ikke lngere kan drikkes. Det har enorme konsekvenser for den fattige lokalbefolkning. Derfor er det vigtigt, at de lokale bliver hrt, fr regeringen siger ja til mineselskabernes aktiviteter og penge som befolkningen oftest aldrig ser en krone af.

    | Fotos: CARE Danmark - Nikolaj Houmann Mortensen |

    | 5

  • LS MERE OM

    STORSTJLENDE TMMERFIRMA FR SPARKET AF LANDSBYIndbyggerne i landsbyen Gyasikrom i Ghana er bevis p, at det kan betale sig at st sammen selv over for store magtfulde selskaber. I revis forsgte et tmmerfirma at stjle landsbyens trer, men beboerne fik stoppet selskabet med en vejblokade.

    | FLLESSKAB |

    Emanuel Gyimahre og de vrige indbyggere i landsbyen Gyasikrom i det vestlige Ghana stod sammen og lavede en vejblokade, s et tmmerfirma m stoppe deres plyndring af naturressourcerne i den lokale skov. En skov fuld af trer, som er afgrende miljet, naturen og lokalbefolkningens overlevelse.

    Nikolaj Houmann Mortensen, CARE Danmarks praktikant i Ghana

    | Foto: CARE Danmark - Nikolaj Houmann Mortensen |

  • LS MERE OM

    I det vestlige Ghana kmper lokalsamfund dagligt mod store tmmerfirmaer, der stjler skoven omkring deres landsbyer. Indtil for f r siden var denne kamp meget ulige. Men efter CARE Danmark og to ghanesiske samarbejds-partnere har undervist lokalsamfundene i deres rettigheder til skoven og organiseret lokalbefolkningen i grupper, er kampen blevet mere jvnbyrdig.

    66-rige Emanuel Gyimah fra Gyasikrom i det vestlige Ghana er en af dem, der er get ind i kampen:

    Tmmerselskaberne ved godt, hvad de skal gre for at inddrage os, men de prver at snyde. Nu viser vi dem, at vi ikke vil finde os i det lngere. Uddannelse i skovrettigheder har fet os til at presse p, s vores rettigheder bliver overholdt, siger Emmanuel Gyimah.

    Siden 2010 har Gyasik-roms 300 indbyggere modtaget undervisning fra den lokale organisa-tion Rudeya. Den er en del af partnernetvrket Forest Watch Ghana, som CARE Danmark sttter. Her lrer de lokale blandt andet om deres ret til at blive oplyst, spurgt til rds og kompenseret for tab af indkomst, nr private firmaer udnytter naturressourcerne i deres lokalomrde. Rudeya har ogs organiseret de lokale landsbyer i et skaldt skovforum, s de regelmssigt kan mdes og udveksle viden og erfaringer.

    VEJBLOKADE STTER TMMERFIRMA UNDER PRESEmanuel Gyimah er gift og har otte brn, som alle er flyttet hjemmefra. I dag bruger han meget af sin tid som frivillig i skovforummet. Han deltager ogs i skovfora p distrikts-plan. Han ved, hvad han taler om. I 2010 fldede

    tmmerfirmaet Ayum Forest Products

    trer fra skoven

    omkring Gyasikrom, uden det kom lokalbefolkningen til gode. Derfor begyndte Emanuel Gyimah og hans naboer i Gyasikrom at lgge pres p virksomheden.

    Da vi frst kontakter selskabet, siger de, at de allerede har lavet en aftale med vores verste hvding. Men vi ved, at sdan en aftale altid skal forhandles med alle i lokal- befolkningen, fortller Emanuel Gyimah.

    Landsbyen indgr derefter en aftale med firmaet, der forpligter sig til at levere en vis mngde cement og tag-plader til byen som kompensation. Byggematerialerne skal bruges til at renovere landsbyens nedslidte skolebygninger.

    Men det viser sig snart, at Ayum Forest Products ikke har tnkt sig at overholde aftalen. Selvom selskabet bliver ved med at flde den omkring-liggende skov, ser landsbyen intet til de aftalte byggematerialer. Indbyggerne i Gyasikrom kontakter derfor forskellige lokale og regionale myndigheder ad flere omgange. Det kommer der intet ud af. Derfor

    beslutter beboerne at arrangere deres eget skovforum.

    Til mdet snakker vi om, at tmmerfirmaet snart er frdigt med arbejdet i omrdet, og vi indser, at de vil snyde os, hvis vi ikke tager nogle andre metoder i brug. S vi trffer en beslutning: Mnd og kvinder begynder at samle kasser og tnder sammen, og s blokerer vi vejen til skoven, siger Emanuel Gyimah.

    Da de ansatte fra tmmerfirmaet forsger at vende hjem efter dagens arbejde i skoven, kan kretjer og udstyr ikke passere landsbyen. Efter en hel nats blokade frer det til, at tmmerfirmaets bestyrer gr med til at levere halvdelen af den aftalte mngde cement og tagplader med et lfte om at levere resten hurtigst muligt. Men selskabet vender aldrig tilbage for at levere den sidste halvdel.

    Selvom landsbyens beboere ikke fik alt, hvad de var blevet lovet, er deres blokade et bevis for, at det kan betale sig at krve sin ret og en andel af selskabernes udbytte. Og som Emanuel Gyimah siger, har landsbyen lrt en vigtig lektie:

    Nu ved vi, at vi ikke skal stole p et tmmerselskab en anden gang!.

    Ls mere om CARE Danmarks arbejde med skov p www.care.dk/skov

    Skoven er lokalbefolkningens livsnerve

    Skoven holder jorden frugtbar og danner hjem for de vilde dyr, som beboerne lever af. Hvis skoven forsvinder, sger dyrene et andet sted hen. Trerne sikrer ogs regn til markerne og giver l for vind og vejr. Uden trerne ville landskabet hurtigt ligne Sahara.

    Iflge ghanesisk lovgivning har lokalbefolkningen ret til at blive oplyst, spurgt til rds og kompenseret for deres tab, nr private firmaer forsger at udnytte naturressourcerne i deres omrde. Iflge lovgivningen skal et selskab p forhnd indg en aftale med dem, der bor i og omkring skoven, s en vis del af selskabets indtjening kan g til udviklingsprojekter efter lokalbefolkningens nske.

    Mange af deltagerne i skovforaene bruger deres nye viden om rettigheder til at dobbelttjekke, hvor mange trer, tmmerfirmaerne flder. De tjekker ogs, om selskabernes tilladelse for eksempel kun giver dem ret til at hente dde og allerede fldede trer.

    Tmmerselskaberne ved godt, hvad de skal gre for at inddrage os, men de prver at

    snyde. Nu viser vi dem, at vi ikke vil finde os i det lngere

    | 7

  • af danskerne gav i 2013 penge til velgrenhed

    64% 53 procent af danskerne hjalp i 2012 en fremmed.

    Fra 2011 til 2012 faldt Danmarks placering p listen over verdens mest velgrende lande fra en tiende plads til nummer 25 16 procent frre danskere donerede penge til velgrenhed. De tre mest velgrende lande i verden var USA, Canada og Myanmar.

    Internationale hjlpeorganisationer, som CARE Danmark, modtager lidt mere end en fjerdedel af alle donationer til velgrenhed i Danmark.

    I 2013 var knsfordelingen blandt velgrende sjle i Danmark 50,9 procent kvinder og 49,1 procent mnd.

    Danskere med en mellemlang videregende uddannelse, som lrere, og erhvervsfaglige uddannelser, som frisrer, udgr nsten halvdelen af alle velgrere i Danmark. Akademikere udgr en syvendedel.

    Kilder: World Giving Index 2013 af CAF og Danskerne og velgrenhed anno 2013 af ISOBRO.

    | 8 | 8

  • DANSKERNE OG FLLESSKAB Siden 2010 har den britiske velgrenhedsorganisation Charities Aid Foundation (CAF) hvert r udgivet World Giving Index, som handler om velgrenhed i 135 lande. Rapporten er baseret p Gallups globale sprgeundersgelse og tller cirka 1.000 adspurgte i hvert land. Deltagere har svaret p, om de inden for den seneste mned har doneret penge til velgrenhed, arbejdet frivilligt for en organisation eller hjulpet en fremmed, som havde brug for hjlp.

    I Danmark undersgte indsamlingsorganisationernes brancheorganisation ISOBRO sidste r danskernes velgrenhedsvaner. Her betragter man velgrenhed som en donation af penge, materiel, tjenester, tid eller arbejde.

    Organisationerne definerer velgrenhed lidt forskelligt, men begge betragter frivilligt arbejde som et bidrag til velgrenhed. Fllesskaber og engagement i sager, man brnder for, er ogs bidrag til at udrydde fattigdom.

    af danskerne gav i 2013 penge til velgrenhed

    | FLLESSKAB |

  • | FLLESSKAB |

    Jorden har den samme strrelse, som den altid har haft. Der er stadig 40.077 kilometer rundt om kvator, og man skal stadig kigge mod st om morgenen, hvis man vil se solen st op. Alligevel er det, som om verden er blevet mindre.

    Problemer, der opstr p den anden side er kloden, er nemlig ogs problemer, der vedkommer Danmark. Nr klimaet ndrer sig, betyder det, at floderne i Niger trrer ud. Men det betyder ogs, at de danske kldre bliver fyldt med vand, og at den kollektive trafik gr i st, fordi vejene bliver oversvmmet. Derfor er der ikke lngere noget, der hedder et afrikansk eller et europisk problem. Vi er alle i samme bd, og det krver flles lsninger. Verden ndrer sig, og isr p grund af inter-nettet har vi fet helt nye muligheder. Der opstr nye forbindelser, nye netvrk og nye mder at komme i kontakt med folk p, selvom de sidder p den anden side af kloden. Hvis du for eksempel vil have et indblik i livet hos beboerne i landsbyen Kasapo i Tanzania og flge med i, hvordan de kmper mod klimaforandringerne, kan du gre det fra den brbare hjemme i sofaen.

    P den mde er et land som Danmark tt forbundet med resten af verden. Det skaber nye fllesskaber p tvrs af folkeslag, sprog og kontinenter: Grnserne bliver flydende. Og det er

    netop fllesskaberne, der er helt essentielle for det arbejde, CARE Danmark udfrer. CARE er afhngig af, at danskerne engagerer sig i vores arbejde, bakker op om det og involverer sig. For de bedste resultater skaber vi i fllesskab.

    UDVIKLINGSBISTAND KRVER OPBAKNING De fleste danskere bakker op om udviklingsbistanden. Faktisk er hele 65 procent flles om at mene, at den udviklingsbistand, Danmark hvert r leverer til verdens fattigste lande, er en god id. Det er udviklingsbistanden, der hver dag srger for at ruste verdens fattigste mod sult. Den sikrer overlevelse

    og fremskridt de steder, hvor folk har det allersvrest.

    Men udviklings- bistanden skal have opbakning fra den brede befolkning

    for at fungere. Det mener Socialdemokraternes udviklings-ordfrer Mette Gjerskov, som ogs er formand for Udenrigs-politisk Nvn. Folkelig forankring er helt afgrende for ulandsbistanden. Vi skal have et folkeligt engagement for at sikre, at kvaliteten af udviklingsarbejdet bliver s hj som mulig. Nr den danske befolkning sttter ulandsbistanden, betyder det, at de selv kan f indflydelse. Men det betyder ogs, at det er nemmere for befolkningen at holde politikerne og beslutningstagerne op p

    Fllesskab og folkelig opbakning er grundstenene i det fundament, der udgr CARE Danmarks arbejde. Den brede opbakning er vigtig i bde CARE Danmarks projekter i udviklingslandene og herhjemme i Danmark. Formand for Udenrigpolitisk Nvn, Mette Gjerskov, fortller hvorfor.

    SA

    MM

    EN STR VI STRK

    EST

    Nr den danske befolkning involverer sig i ulandsbistanden, betyder det, at danskerne selv kan f indflydelse

    Nanna Apergis, journalist, CARE Danmark

    | 10

  • af danskerne bakker op om, at Danmark yder udviklingsbistand.

    65%

    deres lfter og sikre, at arbejdet bliver udfrt, som det skal, siger Mette Gjerskov.

    INTERNATIONAL UDVIKLING MED VED MIDDAGSBORDET Iflge Mette Gjerskov er der mange mder at involvere sig i udviklingsarbejdet p, og det behver ikke at vre konomisk. I stedet handler det om at gre brug af fllesskaber og netvrk. Man kan for eksempel som det allerede er tilfldet for hver tredje dansker vre frivillig. Men noget af det Mette Gjerskov synes, er allervigtigst, er, at danskerne aktivt diskuterer og reflekterer over udviklingsarbejdet.

    Det ville vre fantastisk, hvis udviklingsarbejdet kom p dags-orden i de danske hjem. Tnk, hvis danske familier diskuterede bistand som et helt naturligt supplement til aftensmaden. S ville vi allerede vre virkelig langt, siger hun.

    Faktisk mener Mette Gjerskov, at vi slet ikke har mulighed for at lade vre med at engagere os:

    Hele verden er efterhnden forbundet p kryds og p tvrs. Derfor kan man ikke se isoleret p t land. Danmark er ikke et

    land, der skal klare sig helt alene i verden, det er umuligt. Vi hnger sammen med resten af verden i et enormt fllesskab, og derfor er det ogs vigtigt, at vi hjlper hinanden, siger So-cialdemokraternes udviklingsordfrer.

    Men er det overhovedet Danmarks ansvar at hjlpe verdens fattigste mennesker?

    Selvflgelig skal vi hjlpe folk i nd. De strkeste skuldre skal bre det tungeste ls. Det er i alles interesse. Hvis vi hjlper ude i verden, er vi ogs med til at stabilisere den. Og det kan kun vre en fordel for Danmark, at det fllesskab, vi er en del af, er stabilt, siger Mette Gjerskov.

    GLOBALE LSNINGER KRVER GLOBALE HANDLINGERNoget tyder p, at danskerne er enige med udviklingsordfreren. I hvert fald mener 71 procent af danskerne, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjlpe andre. Det er ogs n af grundene til, at CARE Danmark arbejder for at gre livet bedre for verdens fattigste mennesker. Vi har en pligt til at hjlpe af den simple grund, at vi kan. Men

    Sammen spreder vi gode nyheder fra ulandene.

    Sammen sikrer vi kysterne i Vietnam.

    Sammen bliver alting meget sjovere.

    Sammen sikrer vi handel mellem Kenya og Danmark.

    Sammen samler vi pant p Roskilde Festival.

    Sammen hjlper vi verdens fattigste.

    af danskerne mener, at vi er moralsk forpligtede til at hjlpe andre.

    71%

    | 11

  • SMS CARE TIL 1414 OG STT MED 150 KRONER

    af danskerne mener, at udviklingshjlp skal fungere som hjlp til selvhjlp.

    85%

    I fllesskab lrer vi om klimaforandringerne.

    I fllesskab samler vi ind og styrker Afrika.

    I dialog kommer vi tttere p hinanden.

    Nr vi lytter, forstr vi hinanden bedre.

    Udveksling styrker fllesskabet. Fllesskab styrker lokalsamfundene.

    vores udgangspunkt er, at verden i fllesskab har vedtaget nogle internationale menneskerettigheder, som skal efterleves. Det er vores opgave at sikre, at det sker, siger CARE Danmarks generalsekretr Niels Tofte.

    Man skal huske, at nsten alt, hvad vi foretager os herhjemme, pvirker resten af verden. Vi laver national politik i Danmark, men det har altid internationale perspektiver. Globale problemer krver globale lsninger, og de kan lige s godt begynde i her i Danmark, fortstter Niels Tofte.

    MOTIVERNE NDRER SIGDer er mange grunde til at sttte udviklingsarbejde og bakke op om udviklingsbistand. Det kan vre nsket om at gre en forskel eller at vre en del af et fllesskab. Men det kan ogs vre et nske om at skabe stabilitet i sit nrmilj. Sprger man danskerne, mener 61 procent, at udviklingsbistanden kan vre med til at begrnse antallet af flygtninge fra verdens fattigste lande. Det kan umiddelbart lyde egoistisk, men det skal iflge Niels Tofte forsts p den mde, at folk erkender, at verden hnger sammen:

    Fr i tiden var verden mere adskilt. Der var langt fra Danmark

    til problemerne i Afrika og Asien, og derfor bun-dede danskernes sttte til verdens fattigste i solidaritet. Nr vi havde det godt her, skulle folk ogs have det godt andre steder. I dag er verdensbilledet forandret, og derfor har motiverne ndret sig. Nu banker problemerne i andre verdensdele ogs p vores dr, siger han.

    UDVIKLINGSBISTANDEN TILHRER OS ALLEDanmark giver 16 milliarder kroner i udviklingsbistand om ret. Sammen med de penge, som CARE Danmark fr ind via private bidrag og medlemsskaber, betyder det, at CARE Danmark kan udfre sit arbejde og hjlpe verdens fattigste mennesker til at klare sig selv. Derfor er udviklingsbistand ikke kun udviklings-organisationernes sag. Det er hele den danske befolkning sag.

    Udviklingsbistanden er den danske befolknings penge. Derfor tilhrer bistanden os alle sammen, og hvis vi str sammen, kan vi skabe de allerbedste lsninger, siger Niels Tofte.

    Ls mere om CARE Danmarks arbejde p www.care.dk

    af danskerne mener, at udviklingsbistand kan vre med til at begrnse antallet af flygtninge fra fattige lande.

    61%

    | 12

  • I fllesskab samler vi ind og styrker Afrika.

    Nr vi lytter, forstr vi hinanden bedre.

    Fllesskab styrker lokalsamfundene.

    Vinterdepressionen plejer frst at melde sig, nr mrket fylder det meste af dagen, og skellet mellem nat og dag er udvisket. Men i r er det anderledes for CARE Danmarks ambassadr Jacob Holdt:

    | FLLESSKAB |

    Mrket kommer ikke fra universet i r, men fra danske politikere, som er holdt op med at drmme, holdt op med at kmpe for vrdier, holdt op med at tegne klare politiske projekter. I stedet lber de afsted med en folke-stemning, der er prget af

    egoisme. Danmark er blevet en lille bitter nation, nr vi ikke engang er villige til at hjlpe verdens fattigste og forfulgte.

    Ndvendighedens politik gennemsyrer den demokratiske samtale. Nu har den ogs fundet vej til kernen i vrdi- debatten: hjlp til verdens fattigste. Vrdipolitiske budskaber er helt fravrende i debatten om at tage tyve procent fra verdens fattige. Politikernes vigtigste projekt er ikke lngere at vrne om vrdier, men at tnke p kono-mien. Det mest udbredte politiske argument i dag er, at et tiltag betaler sig. Og medierne gr ikke efter at stille politi-kerne til ansvar for at handle i overensstemmelse med deres pstede vrdier, men efter om regnestykkerne holder vand. Det er sjldent, at en politiker trder ud af regnearks- logikken for at tale fra et vrdimssigt ststed. I debatten fremhver politikerne, at det er rgerligt, men ndvendigt at de fattige m betale for flere flygtninge i Danmark.

    Om den visionslse politik eller om den stigende egoisme i befolkningen kommer frst, er en diskussion om hnen eller gget. Det avler egoisme, nr politikerne tordner frem med, at vi enten kan hjlpe os selv eller hjlpe de andre. Det skaber en forstelse i befolkningen af, at pengene er s knappe, at vi ikke har noget valg. Men vi har et valg. Det er et politisk valg, og vi kan alts godt finde penge andre steder end p danske hospitaler. Politikere med visionerne i behold ville lede efter de penge. Hjlpen til verdens fattigste var et af de sidste vrdipolitiske ststeder, som nu ogs er blevet underlagt ndvendighedens politik. Debatten om solidaritet, medmenneskelighed og hvilken rolle, Danmark vil spille i verden, er forsvundet. Det er svrt at f je p politikere, som tr eje og forsvare udviklingsbistanden som politisk projekt. Nr politikerne ikke selv gr det, smitter det af p befolkningen, som ikke kan f je p vrdien i at hjlpe andre. Det skubber mig ud i politisk hjemlshed, nr en grundvrdi om at hjlpe verdens svageste forsvinder. Nr politikerne stopper med at kmpe for grundlggende idealer og vrdier, bliver den politiske virkelig trist og gr. En sund og strk national- konomi er fint, men det stter ikke ild i mit politiske engagement. Det sparker til faren for at blive ramt af en tidlig vinterdepression!

    Jacob Holdt, ambassadr for CARE Danmark

    POLITIK PRGET AF EGOISME

    | Fot

    o:

    Ulrik

    Has

    eman

    n |

    | 13

  • OM PROJEKTETI Kilimanjaro-regionen i Tanzania ligger landsbyen Kasapo. I lange perioder rammes omrdet af trke. Det er en trussel mod den fattige befolkning, som lever af landbrug og dyrehold. Nr regnen udebliver, slr hsten fejl, og bde dyr og mennesker mangler mad.

    Projektet My Village hjlper lands-byen med at tilpasse sig det udfor-drende klima i omrdet. Gennem My Village bygger CARE Danmark to brnde, planter 15.000 trer og opretter 21 spare-lne-grupper.

    | BESG KASAPO |

    Kasapo

    21spare-lne-grupper

    15.000 trer

    2 brnde

    SAUMU ISSABonde og bager

    Enlig mor til fire brn49 r

    KABONGO MCHOMEEnkemand og far til syv brnBonde og biavler82 r

    DAVID WILSONGr p gymnasiet i MakanyaBor i Kasapo sammen med sine forldre og to sstre15 r

    SHADIA SENKONDOGr p gymnasiet i MakanyaBor i Kasapo sammen med sin far og lillesster14 r

    | 14 | 14

  • Safina Shabani ejer to hektar land og nogle hns, og hun drmmer om en dag at have en hel hnse-grd. Safina Shabani dyrker primrt majs, som brdfder familien. Ugali, majsgrd, er et billigt

    mltid i Tanzania, som typisk spises flere gang om dagen. Safina Shabani dyrker ogs solsikker, rter og sorte bnner, som hun slger p markedet for at sikre sig en indkomst.

    Men Kasapos klima er ikke let at arbejde i. Stigende temperaturer, trke, strke vinde og oversvmmelser har skadet og reduceret mngen af Safina Shabanis afgrder. Mangel p vand er det strste problem for bnderne. Den golde og udpinte jord er svr at dyrke, og nr regnen endelig falder, kan jorden ikke optage de store mngder vand, som derfor skyller planter og det verste og mest frugtbare jordlag vk.

    LS MERE OM KASAPO P WWW.CARE.DK/MYVILLAGE

    NTEKANIWA SETTIBonde og trekspertEnlig far til fire brn70 r

    FATUMA HASSANBonde og medlem af spare-lne-gruppeEnlig mor til tre brn og forsrger for sin ssters tre brn38 r

    RAJABU MOHAMEDBonde, skrdder og vandekspertFar til 10 brn68 r

    SAFINA SHABANIBonde og medlem af spare-lne-gruppeEnlig mor til fire brn48 r

    MD OTTE BEBOERE FRA KASAPO

    | 15

  • | EN AF OS |

    DE ER EN DEL AF CARE DANMARKS FLLESSKABCARE Danmark har 13.000 medlemmer og 24.000 bidragydere. Md tre af dem her og hr, hvorfor det giver mening for dem at sttte CAREs udviklingsarbejde.

    Helene Chret

    Hvorfor blev du medlem af CARE Danmark?Hele mit liv har jeg har deltaget i indsamlin-ger til humanitre organisationer, men det var CARE Danmarks mde at hjlpe lokal-befolkningen til selv at engagere sig, som stak ud og gjorde indtryk p mig. Her handler det om at stte folk i gang med bredygtige projekter. Og s synes jeg godt om arbejdet med at f kvinderne til at tage teten i lokal-samfundene.

    Hvad betyder sttten til CARE Danmark?Jeg er glad for at vre med til at gre en forskel. Til jul plejer jeg at give mine brn og brnebrn CAREgaver. P den mde forsger jeg at opdrage min familie til at engagere sig, at se ud over egen nsetip og fle et flles ansvar for at hjlpe andre.

    Hvordan indgr du i et flleskab?Jeg er ikke med i foreninger, tager til borger-mder eller spiller bridge. Mit daglige flles-skab er min familie, som betyder meget for mig. Hvad angr udviklingsarbejde, er flles-skab meget vigtigt i de sm samfund. Nr en landsby i et udviklingsland fr en kkkenhave til at fungere eller bygger en brnd, sker det i flleskab. Det er vigtigt at bringe den slags historier videre herhjemme, s alle kan f indblik i, hvordan CARE Danmark arbejder.

    Hvordan bruger du CARE Danmark?Jeg bruger CARE-magasinet i timerne: Vi lser op af bladet og klipper billeder ud. Vi har ogs booket storytellers. Mit ml er at give eleverne indblik i brns liv andre steder i verden. Eleverne er nysgerrige, men de har samtidig svrt ved at forholde sig til det. Jo oftere de stder p livet i fattige lande, jo strre forstelse fr de.

    Hvad handler fllesskab om for dig?Det er betydningsfuldt for mig at vre en del af et fllesskab som i min taekwondoklub. Jeg fr en masse positiv respons og energi ved at hjlpe og interagere med andre. Som folkeskolelrer har jeg fllesskabet for je bde det nre i klassen, dt p skolen og det globale fllesskab, som et barn kan fle med en jvnaldrende i en anden verdensdel.

    Betyder flleskab mindre i dag end tidligere?Sommetider kan jeg mrke, at fllesskabet ikke er, hvad det har vret. Hos forldrene handler det nogle gange mere om 'mit barn end om os og klassen. I min basketklub er det blevet svrere at f folk til at hjlpe. Samfundet har ndret sig. Men samtidig kan jeg se, at mine kollegaer bruger delebiler, flytter i boflleskab, gr op i genbrug og tnker mere over forbrug.

    Hvorfor sttter du humanitrt arbejde?Vi er s forklede her i Vesteuropa, s jeg synes, vi skal vise taknemlighed og betale lidt tilbage ved at hjlpe dem, som ikke er s heldige. Derfor sttter jeg flere humanitre organisationer blandt andet CARE Danmark, som gr et fornuftigt og godt stykke arbejde. Nr jeg nu har overskud i min konomi, kan jeg ikke vre andet bekendt.

    Hvad betyder det for dig at vre medlem af CARE Danmark?Det letter min drlige samvittighed og den frustration, jeg oplever, nr jeg for eksempel ser nyheder om fattigdom, undertrykkelse, analfabetisme og problemer med milj og klima. Jeg ved, vi kan hjlpe med at gre verden til et bedre sted. Det fles langt bedre end bare at trkke p skuldrene. Jeg har desvrre ikke tid til at lse alle medlems-bladene, der dumper ind i min postkasse. Jeg betaler pengene, men engagerer mig ellers ikke i udviklingsarbejdet.

    Hvornr er du en del af et fllesskab?Nr jeg spiller med Aarhus Symfoniorkester, er vi flles om arbejdet. Her skal vi lfte i flok, trkke vejret sammen og spille musik-ken i fllesskab. Hvis vi ikke gr det sammen, lyder det jo ikke godt.

    VKKE ELEVERS NYSGERRIGHED

    Gitte Rose, 45 rLrer p Albertslund Lillesk

    ole

    Medlem siden 2006

    AT SE UD OVER EGEN NSETIPMary Ann Bormann Rosenrn, 69 r Pensioneret ortopdkirurgMedlem siden 1994

    VI ER S FORKLEDE

    Eric Beselin, 52 rSolofagottist i Aarhus Symf

    oniorkester

    Medlem siden 1999

    | 16

  • | CARE NYHEDER |

    En ny plakatudstilling med 20 klimalsninger blev i slutningen af oktober sat op p 2.000 folkeskoler i Danmark. De tankevkkende og flotte plakater som viser bde helt enkle og hjteknologiske klimalsninger skal lre eleverne om klimaforandringernes pvirkninger og inspirere dem til at tage deres ansvar i klimakampen.

    Det er de unge, der skal bre klimakampen. Det er dem, som kan gre den helt store forskel, og det er deres fremtid, det glder. Tnk hvis vi blandt de unge kan opdyrke troen p, at de er en aktiv del af lsningen p klimaproblemerne. Mske kan de endda skubbe til deres forldre og f dem til at melde sig ind i kampen, siger CARE Danmarks klimaekspert Rolf Hern.

    CARE Danmark og firmet LIFE Exibitions stter med udstillingen Styr p klimaet klimaet p dagsordenen i danske folkeskoler. 40.000 plakater om 20 bredygtige klimalsninger og tilhrende undervisningsmateriale landede i slutningen af oktober hos ikke mindre end 666.666 danske skoleelever.

    Ls mere om klimprojektet p www.care.dk

    UNGE FR STYR P KLIMAETMED NY FOTOUDSTILLING

    Den danske regering har planer om at tage 2,5 milliarder kroner fra udviklingsbistanden og bruge dem til modtagelsen af asylansgere i Danmark. Politikerne vurderer, at det vil vre en engangs-lsning, men behovet for at hjlpe folk, der flygter fra forvrrede forhold i deres hjemland, er ikke et engangsproblem. Det behov vil stige p lngere sigt.

    Hvis vi igen og igen tager fra udviklings-bistanden, er kassen snart tom. Vi har brug for langtids-holdbare lsninger. Ved at spare p hjlp til de fattige risikerer vi bare at sende flere desperate skbner i vores retning.

    'Vi skal hjlpe via udviklingsbistand, s flugt ikke bliver den eneste vej ud af fattigdom. Danmark har rd til at lfte verdens fattigste. Det er ikke et valg mellem velfrd i Danmark og hjlp til fattige i verden, siger CARE Danmarks generalsekretr Niels Tofte.

    CARE Danmark og en rkke af landets NGOer har skrevet en flles erklring, som vender sig mod regeringens foreslede besparelse p udviklingsbistanden til verdens fattigste.

    Ls den flles erklring p www.care.dk

    VERDENS FATTIGSTE SKAL IKKE BETALE REGNINGEN

    Flg os p facebook: facebook.com/caredanmark

    CARE i Holland har indledt et partnerskab med H&M Conscious Foundation, som hrer under tjkden Hennes & Mauritz. Det betyder, at du frem til jul kan sttte CAREs arbejde i H&Ms butikker over hele landet ved at kbe de srlige gavemrker til rets julegaver. Pengene fra samarbejdet gr til et projekt i Etiopien, som blandt andet gennem spare-lne-grupper styrker kvinder.

    Ls mere p www.care.dk/givingtogether

    STT CARE-PROJEKT I ETIOPIEN MED GAVEMRKER FRA H&M

    | 17

  • | MY VILLAGE - KASAPO |

    Klimaforandringerne har gjort livet svrt for familierne i Kasapo. Konstant kmper de for at f mad p bordet og tjene penge til brnenes uddannelser. My Village sttter Kasapo, s indbyggerne fr en bedre tilvrelse

    og et hb om en bedre fremtid.

    Giv familierne i Kasapo en julegave

    Kontakt Mette Mrck Mortensen p 35 200 100 eller STT NU nu p www.care.dk/myvillage

    250 kroner planter du 10 nye trer

    100 kroner planter du fire nye trer

    195 kroner giver du en kvinde en plads

    i en spare-lne-gruppe

    GIV EN GAVE For:

    | 18

  • MD OS HER

    Vi sender jvnligt et elektronisk nyhedsbrev ud med nyt fra CARE Danmark og om vores arbejde ude i verden. Brevet giver dig ogs mulighed for at melde dig til events, deltage i konkurrencer og f nyheder fr alle andre. Tilmeld dig nyhedsbrevet p www.care.dk

    Nyhedsbrev

    P facebook fortller vi kort og godt om sm og store ting, som er relevante for CAREs arbejde. Vi lgger billeder og historier op p siden, inviterer til events og opdaterer fra vores aktiviteter. Flg med og 'like' os p www.facebook.com/caredanmark

    Facebook

    Fire gange om ret sender vi et magasin p gaden. Det gr i dybden med de emner, som fylder i vores hverdag. Det er ogs her du kommer tt p de mennesker, vi hjlper i Afrika og Asien. Magasinet ligger ogs elektronisk p www.care.dk/care-magasin

    Magasin

    Har du en forening, som gerne vil have noget underholdning med mening, kan du booke en af vores storytellers. De kom-mer ud og fortller medrivende om deres oplevelser med CARE Danmark i udviklingslandene. Book en gratis storyteller p www.care.dk/det-gor-vi

    Storytellers

    P www.care.dk finder du information og nyheder om CARE og vores arbejde. Du kan flge events og kampagner, booke en af vores storytellers og tilmelde dig vores nyhedsbreve. Du kan ogs blive medlem af CARE Danmark og donere penge til vores hjlpearbejde.

    Care.dk

    | DEBATTEN |

    I udviklingsbistandens storhedstid i 1960erne og 70erne var fllesskabet en samfundsnorm. Vi indrettede os i bo- fllesskaber, vi var politisk aktive i menings-fllesskaber og mulighederne for at engagere sig i udviklingsarbejdet i flleskab med andre var mange. Vi engagerede os i solidaritets-fllesskaber. I r 2000 kom den amerikanske forsker Robert Putnam med bogen At bowle alene. Budskabet var, at fllesskabet er fortid. Nu er individet i fokus. Fr var bowlinghallen et sted, hvor folk mdtes i grupper for at bruge en eftermiddag sammen. Fllesskabet var det primre forml, mens selve spillet var knapt s vigtigt. I 1990erne begyndte vi at bowle alene. Individuelle resultater kom i fokus. Fllesskabet blev ligegyldigt. I dag, halvvejs gennem 2010erne, str vi midt i en opblomstring af nye fllesskaber. Nogle fllesskaber har vi selv valgt at vre en del af. Andre er vi tvunget ind i. Digitale flles-skaber som Facebook, Twitter og Linkedin kan vi frit vlge til og fra. Foreninger, partier og organisationer kan vi ogs selv vlge, om vi vil engagere os i. Kort sagt kan vi mlrettet engagere os i de fllesskaber, som vi har lyst til at vre en del af. Men der er t fllesskab, vi ikke frit kan vlge. Et fllesskab som vi ved fdslen automatisk bliver en del af; det globale fllesskab, som er ved at forme sig.

    Opdelingen af verden i to simple kategorier, i- og ulande, er brudt sammen. Vi bor ikke lngere i komfortabel afstand fra verdens vrste problemer. Nr sulten, konflikterne og klimaforandringerne rammer, sender det desperate mennesker p flugt mod vores del af verden. Nr skrbelige sundhedssystemer ikke kan hndtere ebola, er det kun et sprgs-ml om tid, fr sygdommen banker p i vores del af verden. Frre og frre problemer ejes kun af enkelte lande og folkeslag. Flere og flere problemer er flles problemer. Derfor er vi forpligtet til at finde lsninger i det globale fllesskab. Det er i denne nye virkelighed, at udviklings-bistanden spiller en vigtig rolle som et flles projekt. Det er vigtigt, at vi i fllesskab tager ansvar for at skabe en bistand, som giver lsninger p vores globale udfordringer. Vi skal have diskussionerne om bistandens rolle ind i folkeskolen, ind i familierne og ind i alle de andre fllesskaber, vi frdes i.

    Det er i samskabelse, vi kan opn de bedste resultater. Derfor mener vi i CARE Danmark, at det folkelige engagement og et strkt fllesskab er afgrende for vores fremtid.

    Niels Tofte, generalsekretr i CARE Danmark

    DET GLOBALE FLLESSKAB BANKER P

    Niels Tofte, generalsekretr

    | 19

  • KAN VI NDRE

    Bliv medlem af CARE eller giv et medlemskab i julegave. Det skaber langtidsholdbare resultater for verdens fattige. Ring p 35 200 100 eller stt vores arbejde p www.care.dk

    JO FR I JO BEDRE

    SAMMEN

    VERDEN