mission afrika 2014 nr4

16
2014 #4 Iranske frivillige på SAT-7 30 år med genbrug Mission Afrikas nye formand

Upload: mission-afrika

Post on 06-Apr-2016

225 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Iranske frivillige på SAT-7 Mission Afrika Genbrug fejrer 30-års jubilæum Mød Mission Afrikas nye formand Hvad er fattigdom?

TRANSCRIPT

Page 1: Mission Afrika 2014 nr4

2014 #4

Iranske frivillige på SAT-7 30 år med genbrug Mission Afrikas nye formand

Page 2: Mission Afrika 2014 nr4

2 Mission Afrika, 2014 #4

Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.

Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.”1 Thess. 5,24

Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15A

8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159

Mail: [email protected] • www.missionafrika.dk

Giro: 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

Formand: Sognepræst Anne Mie Skak Johanson

Generalsekretær: Kristian R. Skovmose, tlf. 8672 5050

Redaktion: Maria Haahr (ansv.), tlf. 8672 5050

Korrektur: Bodil Haunstrup

Layout: Orla F. Møller, tlf. 8672 6055

Tryk: Videbæk Bogtrykkeri, Videbæk. Oplag: 8500.

Forsidefoto: Nasrin (th.) arbejder på SAT-7 og sammen

med sin datter Negin tager hun imod 100-vis af opkald

under udsendelserne. Foto: Mette Swartz

”Jeg ønsker at fortælle mennesker, at de skal passe på

deres krop og deres sjæl, og at kristendom handler om

det hele menneske.” Sådan siger Nader Taghizadeh,

som er producer på den kristne tv-kanal SAT-7 i inter-

viewet, som du kan læse på side 6-7.

Nader sætter her ord på noget helt centralt i både

Mission Afrika og vores partneres arbejde, men

det er samtidig også en dimension, som ud-

fordrer os. For hvis ordene om at have det

hele menneske for øje skal tages alvorligt,

og dét skal de, så forsvinder de enkle svar

og lette løsninger. Evangelisation handler

kan ikke kun handle om bibellæsning og

andagter, men må også inddrage kirkens

fysiske rammer og omsorg for menighe-

den, også uden for gudstjenesten. Og når

man taler om fattigdom, kan spørgsmål ikke

reduceres til at handle om kroner og ører,

men må behandles langt bredere. Dette syn

udfordrer os, men det styrker os samtidig.

Den erfaring har de blandt andet gjort sig i

Cameroun, som artiklen på side 4-5 beret-

ter om.

Til slut skal også lyde et stort tillykke til alle

i Mission Afrika Genbrug med 30-års jubi-

læet. Sammen kan vi fejre 30 år med et ar-

bejde, som på sin egen måde involverer det

hele menneske: glæden er stor ved at være

med til at hjælpe andre, det sociale fælles-

skab både stærkt og vigtigt, og så kommer

kroppen bestemt også i sving!

MISSION AFRIKA mener

FOR DET HELE MENNESKE

Af Kristian R. Skovmose, generalsekretær for Mission Afrika

Page 3: Mission Afrika 2014 nr4

3

JUBILÆUM

1984-201

4

INDHOLD

Mission Afrika, 2014 #4

Fokus på menneskene bag tallene

Mennesker er mere end statistikker.

Mission Afrika arbejder for nærvær og det

personlige engagement i

medmenneskers liv og skæbne.

Mød Mission Afrikas

nye formand Anne

Mie Skak Johanson

Hvad er fattigdom?

S. 6-7

Genbrug fejrer

30-års jubilæum

S. 10-11

S. 4-5

Børn og unge er vilde med SAT-7

S. 12-13

Page 4: Mission Afrika 2014 nr4

4 Mission Afrika, 2014 #4

”Det er vores kald at lave programmer for

børn og unge, og det har længe været et

stort ønske at lave flere programmer for net-

op den målgruppe,” pointerer Nikoo Ordo-

dary, som er sous- og programchef på SAT-7

PARS kanalen og derfor har stor indflydelse

på, hvilke programmer der skal sendes til

den farsi-talende befolkning i Iran, Afghani-

stan og dele af Tadsjikistan.

26 procent af den ca. 80 millioner store be-

folkning i Iran er børn under 14 år.

”Det er turbulent både politisk og økonomisk

i området, og derfor er det vigtigt at bringe

håb og give åndelig vejledning - især til bør-

nene. Det er dem, der skal forme fremtiden,

og som kristen tv-kanal har vi stor indfly-

delse på deres liv, og hvad de tager til sig,”

forklarer Nikoo Ordodary.

Fra slutningen af november begynder SAT-

7 PARS at sende et nyt magasinprogram for

børn fra 9-13 år, og en ny række sportspro-

grammer er netop blevet færdige, ligesom

der er indspillet 26 nye episoder af dukke-

programmet ´Green Field.́

Børns rettighederDet er tirsdag eftermiddag, og teamet bag

børneprogrammet SMILE har travlt med at

sætte lys, lave lydprøver, stille de sidste ku-

lisser op, tjekke at dagens konkurrence vir-

ker på skærmen og give værterne make-up

på. På samme tid er det et fuldt professio-

nelt tv-hold og samtidig et team bestående

af mange frivillige medarbejdere, der skal

arbejde under meget trange kår i det lille

studie, som ligger i Limassol på Cypern.

En af værterne er Parstoo Poortaheri, en 25-

årig kvinde fra Iran. Hun fortæller, at det er

børnedag i Iran, og derfor handler dagens

program om børns rettigheder.

”Alle børn har ret til at være glade og vide, at

de er værdifulde og elsket af Gud, så det vil

vi pointere på flere forskellige måder i dag,”

forklarer Parastoo.

Bøn for åben skærmUd af de ca. 60 persiske satellitstationer, der

sender ind i Iran og Afghanistan, er SMILE-

programmet på SAT-7 PARS det eneste live-

show for børn. Derfor er det meget popu-

lært, og mange børn forsøger at ringe ind til

programmet hver gang.

Der er hver gang et tema, en konkurrence,

som børnene kan ringe ind til, medmindre

telefonlinjerne bliver blokeret i Iran, der er

musikvideoer, bibelvers og bøn.

”Vi vil gerne vise børnene et program med

sang, glæde, farver, og hvor vi taler åbent

om Jesus og beder som noget helt natur-

ligt,” siger Parastoo.

Programmet er så populært, at tv-holdet

udvidede til to live-shows om ugen i slutnin-

gen af september.

Nyt magasin-programFra den 20. november bliver der tilmed et live

SMILE Magazine for børn i alderen 9-13 år.

”Der bliver fem forskellige scener i showet,

og hver scene har sit tema som f.eks. at

rejse, børns sikkerhed, internettet og flere

andre. Vi skifter hele tiden mellem de for-

skellige scener, så der bliver mere energi i

programmet, mere interaktion. Det bliver

vi nødt til, hvis vi skal fastholde de større

Nasrin Arabchoogani (th.) tager imod de mange opkald til live-programmet SMILE, og hver

gang bliver hun overrasket over, hvor mange der gerne vil igennem til programmet. Blandt

andet er der småbørnsmødre, som gerne vil på. ”Men det betyder bare, at forældrene også

ser vores program, og det er dejligt,” siger hun. På grund af travlheden ved telefonerne

hjælper hendes datter Negin frivilligt hver gang.

ALLE BØRN HAR RET TIL AT VÆRE GLADE OG VIDE, AT DE ER VÆRDIFULDE OG ELSKET AF GUD, SÅ DET VIL VI POINTERE PÅ FLERE FORSKELLIGE MÅDER.

Studievært Parstoo Poortaheri

Populært børne-tv:

Pas på din krop og din sjælMere end 300 børn forsøger hver uge at ringe ind til børneprogrammet SMILE,

som SAT-7 PARS sender ind i Iran og Afghanistan. Producerne på SAT-7 udvider

derfor nu med flere børne- og ungdomsprogrammer.

Af Mette Swartz, kommunikationsdirektør, SAT-7, Cypern

Page 5: Mission Afrika 2014 nr4

5

Live-programmet SMILE kombinerer klare budskaber med sjov og ballade i børnehøjde.

Programmets elementer er nøje planlagt, men værterne skal også kunne improvisere,

når der skal svares på seernes mange spørgsmål.

Nader Taghizadeh er producer på nye

populære sportsprogrammer på SAT-7.

Ikke for at promovere elitesport, men for

at opmuntre børn og unge til at tage vare

på sig selv gennem sport og motion.

børn,” forklarer Shahin Kashiloo, som er pro-

gramchef på det nye magasinprogram.

”Det er vigtigt for os, at programmet både

har noget undervisning, og at vi viser, at vi

er kristne og tror på Gud.”

Nye sportsprogrammerSom det seneste skud på stammen her i

efteråret har produceren Nader Taghizadeh

lavet 13 sportsprogrammer. Det er første

gang, SAT-7 har den type programmer, og

det er nærliggende at spørge, hvorfor en

kristen tv-kanal laver sportsprogrammer:

”Mange unge i Iran er deprimerede, drikker,

ryger og tager stoffer, så vi ønsker at vise

dem, at man skal tage vare på sig selv både

fysisk og åndeligt. Programmerne er lavet

med helt almindelige mennesker, som ikke

har forudsætning for at dyrke f.eks. boks-

ning, løb, basketball, fitness osv. Hvert pro-

gram har fokus på en ny sportsgren,” siger

Nader, som selv har dyrket sport, siden han

var 16 år, men som også kender til lange pe-

rioder uden sport.

”Det er blevet en passion for mig at lave de

her programmer, og jeg ønsker at fortælle

mennesker, at de skal passe på deres krop

og deres sjæl, og at kristendom handler om

det hele menneske.”

Mission Afrika, 2014 #4

Giv en gave til SAT-7 på reg.nr. 5061

kontonr. 1060018 mærk ”Projekt 4”

Page 6: Mission Afrika 2014 nr4

6 Mission Afrika, 2014 #4

Hvad er

fattigdom?Fattigdom skal bekæmpes! Det kan vi nok hurtigt blive enige om, men

hvad vil det egentligt sige at være fattig? Det spørgsmål har kirken i Cameroun arbejdet med som led i en stor proces med at styrke kirkens

sociale og udviklingsmæssige arbejde. Og svaret på spørgsmålet er måske ikke helt, som man ville forvente.

Ofte taler vi om det, der ikke er råd til, når vi

taler om fattigdom: Mennesker, der ikke kan

købe mad eller skoleuniformer til børnene,

lande, der ikke kan sikre sundhed og velfærd

til borgerne. I Nordcameroun, hvor Mission

Afrikas partner Den Lutherske Brødrekirke

(EFLC) har hovedparten af sine aktiviteter,

er det da også let at få øje på den fattigdom,

der kan måles i kroner og ører: indtægterne

er små, og mange har ikke råd til at købe

blot det allermest nødvendige. Den mate-

rielle fattigdom er da også en del af EFLC’s

svar på, hvad fattigdom er: ”Materiel fattig-

dom er, når basale behov (mad,

drikke, hygiejne, tøj)

og sekundære behov

(tag over hovedet, tv,

radio, transport

mm.) ikke er op-

fyldt

og

livsvilkårene dårlige. Materiel fattigdom

er relativ og kan både måles kvalitativt og

kvantitativt.” Men hvad der måske kan

overraske er, at kirken taler om yderligere

tre former for fattigdom.

Social, fysisk/psykisk og åndelig fattigdomSocial fattigdom handler om den enkeltes

muligheder – eller mangel på samme – for

at ændre ved sin egen situation. EFLC ud-

trykker det sådan: ”Social fattigdom er ho-

vedårsagen til materiel fattigdom. Social

fattigdom opstår som følge af ensomhed,

marginalisering, ydmygelse, følelse af

underlegenhed, mangel af ytringsfrihed,

analfabetisme og mangel på viden.”

Kirken definerer også en tredje form for

fattigdom, nemlig den, der kommer af

fysiske og psykiske skavanker og han-

dicap: ”Fysisk og psykisk fattigdom

opstår, når man mangler fysisk og psykisk

styrke, er plaget af sygdom, alderdom, lidel-

ser, depression eller angst.” Hvor den so-

ciale fattigdom i høj grad stammer fra struk-

turer i samfundet, f.eks. diskrimination af en

bestemt befolkningsgruppe, er det forhold

hos den enkelte, som forårsager den fysiske

og psykiske fattigdom.

Den fjerde type fattigdom er den åndelige

fattigdom, som beskrives som: ”en følelse

af, at livet er meningsløst, tab af etiske vær-

dier, vægten af skyld, frygt for fremtiden og

for døden.” Den åndelige fattigdom er må-

ske lidt overset i udviklingsarbejdet generelt

set, men det er her, vi som kirker og tros-

baserede organisationer har vores største

styrke. For tro giver håb, fællesskab og en

større mening med livet eller med andre ord

åndelig rigdom.

Når kirkeligt udviklingsarbejde virker aller-

bedst, så tager det kampen op mod alle fire

former for fattigdom. Det er ikke nogen nem

opgave, men et vigtigt første skridt på ve-

jen er at erkende, at fattigdom ikke kun kan

måles i kroner og ører. Det har de blik for i

Cameroun – har vi?

Støt EFLC i Cameroun. Giv en gave på

reg.nr. 5061 konto 1060018 ”Projekt 3014”

Fire former for fattigdom

1) Materiel fattigdom

2) Social fattigdom

3) Fysisk og psykisk fattigdom

4) Åndelig fattigdom

Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun

Af Maria Haahr, supporterkoordinator

Page 7: Mission Afrika 2014 nr4

7

Flere nye tiltag styrker EFLC’s sociale arbej-

de og understreger, at kirken tager sin op-

gave med at være med til at udvikle samfun-

det meget alvorligt. Den største nyskabelse

er dannelsen af udviklingsorganisationen

CAPDI, som på sigt skal overtage ansvaret

for alle kirkens udviklingsprojekter. Formålet

er at styrke fagligheden omkring udviklings-

projekter og sikre, at kirken bruger sine res-

sourcer, tid og energi bedst muligt.

Landbrugsuddannelse på BibelskolerneOprettelsen af en selvstændig udviklings-

organisation betyder dog ikke, at kirkens

forkyndende og sociale arbejde ikke tænkes

sammen. Tværtimod er der et nyt tiltag på

vej, som viser, hvordan dette spiller sam-

men på bedste vis.

EFLC driver en række bibelskoler i Came-

roun, som uddanner evangelister til at ar-

bejde i de mange menigheder. Uddannelsen

fokuserer på Bibelkundskab, kristendom-

mens historie og andre emner, som rela-

terer sig til evangelisternes forkyndende

arbejde. Men faktum er, at evangelisterne

ikke kun er prædikanter. Tværtimod bliver

kirkens folk ofte brugt som rådgivere om-

kring mange forskellige aspekter af livet,

herunder landbrug. Derfor har kirken netop

opstartet et nyt uddannelsesmodul omkring

landbrug i tilknytning til bibelskolerne. Her

lærer de studerende om dyrehold, dyrkning

af jorden, køb og salg af varer og meget an-

det. Entusiasmen er stor omkring kurset,

både blandt skolelederne, som ser frem til

at kunne forberede de studerende endnu

bedre til deres kommende job, og blandt de

studerende selv. For eksempel bad flere af

dette års afgangselever om lov til at måtte

fortsætte et år mere, så de også kunne få

dette modul med.

Mission Afrika bakker op om oprettelsen af

de nye uddannelsesmoduler med støtte fra

en privat giver.

Idealet og virkelighedenTæt samspil mellem de sociale og forkyn-

dende aktiviteter i kirken kræver god for-

ståelse for begge dele hos både præster

og projektmedarbejdere. Derfor holdt EFLC

for nyligt et seminar for kirkens bibelsko-

leledere m.fl. med helhedsorienteret mis-

sion på dagsordenen. Egentlig var det kun

meningen, at kirkepræsident Robert Goyek

skulle holde åbningstalen og så videre i sit

travle program, men det endte med, at han

blev siddende på forreste række hele vejen

igennem. Et tydeligt bevis på engagementet

i det sociale arbejde fra kirkens top. Og det

var da også store emner, der var på bordet.

”Hvordan bør kirken være ifølge Bibelen?

Hvordan bør samfundet være? Hvordan er

kirken og samfundet i dag, og hvad kan vi

gøre for at fjerne forskellene mellem idealet

og virkeligheden?” lød spørgsmålene. Delta-

gerne pegede blandt andet på egoisme og

materialisme i kirken og bagvaskelse og op-

splitning i samfundet som nogle af proble-

merne i dag, og på større broderkærlighed

og enhed som løsninger.

Den fælles italesættelse af disse udfordrin-

ger betød meget, det er tydeligt i det brev,

som Paul Massou, bibelskoleleder, skrev på

vegne af alle deltagerne:

”Kirken har altid kæmpet med paradokserne

troen uden gerninger, ånden uden det ma-

terielle, ord uden handling. Derfor har drøf-

telserne omkring helhedsorienteret mission

betydet meget for os alle. For her får vi me-

toder til at mobilisere kirken og samfundet.

Sådan kan vi løfte de udfordringer, som kir-

ken står i aktuelt.”

Helhedsorienteret mission på dagsordenen i Cameroun

Sultne afrikanske børn, europæiske hjemløse og døde dyr – søgetjenesten Google har meget forskellige bud på, hvordan fattigdom ser ud.

Hvilke billeder danner ordet fattigdom i dit hovede?

Mission Afrika, 2014 #4

Page 8: Mission Afrika 2014 nr4

8 Mission Afrika, 2014 #4

Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, supporterkoordinator

Tidligere på efteråret var Mission Afrikas genbrugs-

møbler på fint besøg i Bella Center, København.

Mission Afrika Genbrug stod øverst på telefonlisten, da Birgit

Tarp, indehaver af designbureauet DesignCirkus, manglede

retromøbler til en større udsmykningsopgave på DesignTrade

Copenhagen, årets design- og interiørmesse i Bella Centeret.

”I 2013 blev jeg inviteret til at holde foredrag om nye indret-

ningsmuligheder for Mission Afrikas genbrugsmedarbejdere, så

jeg kendte Mission Afrika og ville gerne støtte et godt formål.

Derfor var det selvfølgelig Mission Afrika, jeg ringede til, da jeg

besluttede mig for at bruge smukke genbrugsmøbler til at de-

korere designmessen,” siger Birgit Tarp.

Opgaven indbragte Mission Afrika 15.000 kroner i godtgørelse

for lån af møbler samt en ekstra indtægt fra besøgende, der

efterfølgende ønskede at købe møblerne.

Hvorfor genbrugsmøbler?At Birgit Tarp valgte at bruge genbrugsmøbler, var der en helt

særlig grund til.

”Messehaller minder ofte om stormagasiner på den måde, at

man ikke kan se ud. Det giver et råt, industriagtigt look, hvilket

de gamle møbler med deres fine små detaljer kunne bløde op.

Jeg valgte desuden at sætte grønne planter i møblerne for at

skabe en følelse af, at man løber rundt udenfor, selvom man

reelt er inde i en messehal, ” siger Birgit Tarp.

Selvom genbrugsmøbler normalt ikke mænger sig med nyt mø-

beldesign og store messehaller, mener Birgit Tarp, at hendes

udstillerideer sagtens kan bringes ind i Mission Afrikas gen-

brugsbutikker.

”For eksempel kan man jo lave en lille række med fine møbler

ude på fortovet foran butikkerne, der ser ud som de små udstil-

linger, jeg har lavet. Det eneste, man skal bruge, er glaspotter,

grønne planter og smukke møbler fra 1950’erne. Enkelhed og

rene linjer er også vigtige elementer, ” siger hun.

Designtips til butikker, der selv vil prøve at lave en udstilling:

”Det eneste, man skal bruge, er glaspotter, grønne planter og smukke møbler fra 1950’erne. Enkelhed og rene linjer er også vigtige elementer.”

Birgit Tarp, DesignCirkus

dekorerede designmesse i København

I første omgang var designmes-sens interne medarbejdere skeptiske over for ideen med at bruge genbrugsmøbler på mes-sen. Den skepsis forstummede, da Birgit Tarp havde lavet den første ”genbrugs-ø”. ”Alle syntes, det så super-fint ud,” fortæller Birgit Tarp.

Læs mere om DesignTrade www.designtrade.dk.

Page 9: Mission Afrika 2014 nr4

9

Konfliktmægling baner vej for udvikling i MaliEn gammel konflikt omkring en kommunalreform skaber al-

vorlige problemer for udviklingen i Dangassa-området i Mali.

Dangassa vil ikke anerkende en anden landsby som hovedby

i kommunen, og som konsekvens heraf kan landsbyens ind-

byggere ikke kan få udstedt fødsels- og vielsesattester eller

deltage i lokalvalg. Men nu oplever de camerounske missio-

nærer, som er udsendt til området, at tiden er moden til at få

løst konflikten, særligt fordi også landsbyens kvinder nu har

fået nok af den fastlåste situation.

Derfor igangsætter Mission Afrika og Luthersk Brødremissi-

on i Mali (MFLM) nu konfliktmægling i området. Traditionelle

konfliktmæglere står for forhandlingerne, som skal bringe

landsbyernes ældste på talefod igen. Går alt som forventet,

kan der snart holdes forsoningsfest i Dangassa, og en vigtig

sten på vejen mod succesfulde udviklingsprojekter i området

er fjernet.

KORT NYT

Over 500 kvinder nu med i læseklasserMothers’ Union i Sierra Leone har for nyligt udvidet læseun-

dervisningen for kvinder med tre nye klasser, sådan at der

nu er læseklasser i 17 landsbyer. Mere end 500 kvinder får

med læseklasserne mulighed for at lære at læse og skrive

– noget der ellers er en umulig drøm for mange kvinder,

som hverken har penge eller ressourcer til at gå i skole. Og

som noget nyt er der nu også ansat kvindelige lærere til

at undervise. Dette har længe været et ønske fra Mothers’

Union, men da meget få kvinder i Sierra Leone er uddanne-

de, er det først nu lykkedes at finde kvalificerede kvindelige

undervisere.

Jubilæer i genbrugNordborg 25. aug. - 20 år

Nykøbing M. 20. okt. - 25 år

Herning 5. nov. - 15 år

Ringsted 14. nov. - 25 år

Gram 27. nov. - 5 år

Haslev 1. dec.- 25 år

Kampen mod ebolaDen forfærdelige syg-

dom ebola hærger Vest-

afrika. Blandt Mission

Afrikas partnerlande

er Sierra Leone hårdt

ramt. Mange er døde

af sygdommen og

endnu flere ramt

af skolelukninger,

udgangsforbud og rejserestrik-

tioner, som på mange måder sætter landet i

stå. Den Anglikanske Kirke i Bo arbejder aktivt med i nedkæm-

pelsen af sygdommen særligt gennem oplysningsarbejde og

husning af flygtninge fra de værst ramte landområder, men

udsigterne er desværre stadig dystre.

Mere positivt nyt er der fra Nigeria, hvor det er lykkedes at

bremse spredningen af sygdommen hurtigt, således at smit-

ten blev begrænset til 20 personer.

Konfirmand Aktion rykker til CamerounEbola-krisen i Sierra Leone betyder, at Mission Afrikas bidrag

til årets Konfirmand Aktion fokuserer på Cameroun i stedet,

da sygdomsudbruddet gør det umuligt at rejse til Sierra Leo-

ne. De Globale Fortællere Signe og Henriette har i efteråret

besøgt Den Lutherske Brødrekirkes menigheder i Sydcame-

roun og er vendt hjem med hoveder og hjerter fulde af afri-

kansk inspiration. Efter jul besøger de i selskab med to unge

camerounere danske konfirmandklasser. Overskriften er ”Tro

på trods”. Læs mere på www.konf.dk eller følg de Globale

Fortællere på facebook.

Mission Afrika, 2014 #4

Page 10: Mission Afrika 2014 nr4

10 Mission Afrika, 2014 #4

Mission Afrikas første butikDen 5. november 1984 åbnede Mission Afrikas første genbrugsbutik under navnet YM-

Genbrug. Butikken lå på Jægergårdsgade 56 i Aarhus og blev etableret som et samarbejde

mellem Santalmissionen (i dag: del af Danmission), DMS (i dag: del af Danmission) og

Sudanmissionen (i dag: Mission Afrika). Butikken havde åbent alle hverdage fra klokken

11.00-17.00 og havde en stab på omkring 40 engagerede medarbejdere. Hovedregnskabet

fra 1985 viser, at genbrugsbutikken på Jægergårdsgade og butikken i Viborg, der blev åb-

net den 23. oktober 1985, i alt indbragte 44.000 kroner i overskud til arbejdet det første år.

”Mandag d. 5. november åbnede DMS,

Santalmissionen og Sudanmissionen i fæl-

lesskab en genbrugsbutik, ”YM Genbrug” i

lejede lokaler, Jægergårdsgade 56, Århus.

Vi glæder os over dette initiativ, og vi hå-

ber, at flere butikker følger efter.

Tak til initiativtagerne i Århus og til lykke

med åbningen!”

(Fra Sudanbladet nr. 12, 1984)

Varer gennem tidenBåde indretning og varesortiment har

ændret sig, siden Mission Afrikas første

genbrugsbutik åbnede i 1984. ”I 2014 er

man meget mere bevidst om, hvad der

sættes til salg, end man var i 1984. Man

sælger ikke dårlige varer. Det handler

om, at man for 30 år siden ikke talte om,

hvorvidt en genstand var fundet i gen-

brug. Det gør man i dag. Tidligere var det

ofte familier med små penge, der hand-

lede i butikkerne, og derfor blev der i be-

gyndelsen solgt rigtig meget børnetøj. I

dag er mange af kunderne unge men-

nesker, som blot søger noget ”unikt”.

Genbrugshandel følger tidsånden,” siger

Peter Jessen, frivillig vurderingsekspert i

Mission Afrika Genbrug.

Af Anne Sofie Bjørn Bitsch og Maria Haahr, supporterteam

JUBILÆUM

1984-201

4

Mission Afrika Genbrug 30 år

Tillykke!

Page 11: Mission Afrika 2014 nr4

11

De næste 30 år?I dag er genbrug mere populært end nogensinde før. Det vidner

blandt andet sidste års rekordoverskud på omkring 10 mio. kroner

fra Mission Afrikas genbrugsbutikker om. Men hvad tænker Mis-

sion Afrika Genbrug egentlig om fremtiden?

”I dag handler genbrug ikke kun om at spare penge, men meget

mere om den tidsånd, vi lever i nu. I genbrugsteamet tænker vi,

at fremtiden vil byde på kunder, der køber genbrug for at skabe

en unik og personlig tøjstil eller indretning. Disse kunder vil bruge

tid på at vælge specielle ting og prioriterer kvalitet og bæredyg-

tighed. Hvis vi formår at imødekomme disse behov ved at satse

på kvalitet og fremhæve bæredygtigheden i vores aktiviteter, er

jeg sikker på, at Mission Afrika Genbrug også eksisterer om 30 år.

Med succes,” siger Hanne Hauge Andersen, genbrugskoordinator

i Mission Afrika.

Genbrug betaler sigGrafen til venstre viser udviklingen i

overskuddet i Mission Afrikas genbrugs-

butikker. Fra 44.000 kr. det første år til

over 10 millioner sidste år. Et tydeligt

billede på en succes! Men grafens ud-

sving viser også, at genbrug er en udfor-

drende branche med opgangs- og ned-

gangstider. Mission Afrika kæmper for,

at kurven skal fortsætte sin flotte opad-

gående tendens, så vi også i fremtiden

kan skabe overskud til Afrika.

Medarbejderne har altid båret

40 kvinder og enkelte mænd var frivillige, da Mission Afrika åb-

nede sin første genbrugsbutik i 1984. Siden har netop de frivillige

kræfter været kernen i genbrugsarbejdet og sørget for, at Mission

Afrika hvert år har kunnet støtte snesevis af projekter i Afrika.

”Mission Afrika Genbrug er båret af engagerede og dygtige kræf-

ter. Jeg tager virkelig hatten af for de frivillige,” siger Hanne Hauge

Andersen, genbrugskoordinator i Mission Afrika. I dag tæller den

frivillige stab omkring 2.400 medarbejdere, der er fordelt i 81 butik-

ker i hele landet.

På Missionafrika.dk kan du gennem interview og billeder få indblik

i, hvad der driver de frivillige medarbejdere.

Mission Afrikas 81 genbrugs-

butikker findes over hele landet

0

2.000.000

4.000.000

6.000.000

8.000.000

10.000.000

12.000.000

84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Mission Afrika, 2014 #4

Page 12: Mission Afrika 2014 nr4

12 Mission Afrika, 2014 #4

Mød Mission Afrikas nye formandMission Afrika har fået ny formand. Sognepræst Anne Mie Skak Johanson er vild

med visionen, arbejder helst i team, og så holder hun snakketøjet smurt med

kaffe fra eget termokrus. Læs med her, og lær hende lidt nærmere at kende.

Hvad ser du som Mission Afrikas vigtigste opgave lige nu?Helt overordnet så er det en vigtig opgave

for Mission Afrika til enhver tid at fastholde

visionen om at bringe de gode nyheder om

Guds kærlighed og velvilje og frelsen i Jesus

Kristus til mennesker i Afrika og i Danmark,

med alle de facetter, det budbringerarbejde

nu engang består af. Det er altid vigtigt for

en organisation at vide ikke bare hvad der

gøres, men også hvorfor det gøres. Særligt

i en omskiftelig tid er det vigtigt at kende og

stå fast på sin vision.

Når det er sagt, så oplever vi som missions-

organisation, at vi lever i en omskiftelig tid,

hvor mange af de gamle pejlemærker og ar-

bejdsmetoder, som vi indtil nu har sejlet ef-

ter, ikke længere kan bruges. Så helt konkret

skal Mission Afrika lige nu arbejde målrettet

og modigt for at gribe den nye tid og dermed

blive i stand til at fortsætte sit mangeårige

og gode arbejde langt ind i fremtiden.

Hvordan vil du som formand være med til at føre dette ud i livet?Godt arbejde er for mig teamarbejde. Så jeg

vil som formand gerne indgå i det bestyrel-

sesteam, som arbejder for at fremme Mis-

sions Afrikas vision og en stadig vitalisering

af organisationen. Men Mission Afrika er jo

mere end bestyrelse, sekretariat og udsend-

te missionærer. Mission Afrika er hele vores

bagland, alle støtterne, alle de frivillige i

genbrug, alle tidligere udsendte og mange

flere. Alle dem, der brænder for at gøre en

forskel i missionen. Derfor håber jeg også

som formand, at jeg kan komme i kontakt

og i snak med mange for at få en bedre for-

nemmelse af, hvad der sker rundt omkring

og for at dele visionen. Vi ved jo godt, at

det er afgørende, at vi er mange, der står

sammen, at vi hjælper hinanden, og at vi er

omstillingsparate.

Hvordan vil du beskrive Mission Afrika til folk, der hører om orga-nisationen for første gang?Mission Afrika er en fantastisk organisation,

som arbejder for at bringe godt til landene i

det sydlige Vestafrika. Det gør vi ved at hjæl-

pe de lokale kirker i deres arbejde, både når

det gælder kirkens opgave i at fortælle om

Guds godhed, men også der, hvor det hand-

ler om at bringe konkret medmenneskelig

hjælp og støtte til samfundsopbyggende

aktiviteter.

At være med i Mission Afrikas arbejde er

både spændende og livsbekræftende. Det

er meget spændende at være med i et ar-

bejde, der giver mulighed for at lære en så

anderledes og eksotisk kultur som den afri-

Af Maria Haahr, supporterkoordinator

Foto: Jesper Rais

Page 13: Mission Afrika 2014 nr4

13

kanske at kende. Og så er det livsbekræften-

de, at netop i kendskabet til og samarbejdet

med vore venner i Afrika kan begge parter få

mulighed for at lære og udvikle sig. Vi har så

meget at lære af hinanden.

Hvad ser du som Mission Afrikas største styrker som organisa-tion?Vores styrke som organisation og bevægel-

se er helt klart vores store erfaring, når det

gælder mission i Vestafrika. Der er mange

i Missions Afrika, der kender meget til den

afrikanske kultur og er passionerede om-

kring at hjælpe. Mission Afrika har lange

og gode relationer i Afrika. Vi er desuden

fortsat en organisation med et forholdsvist

stort bagland eller netværk om man vil, og

det er en kæmpe styrke. Vores bagland er

med som frivillige, de taler godt om vores

arbejde, og så beder de for missionen. Det

har stor værdi.

Mission Afrikas partnere lever i lande plaget af krig, konflikt og sygdomme. Hvordan skal Mis-sion Afrika forholde sig til det?Det er vanskeligt at svare på. Det er for det

første meget smertefuldt, at vore partnere

skal have det så svært. Hvorfor skal de leve i

frygt, uden frihed og sundhed? Det er tungt

og svært at forstå! Vi beder for dem og for-

søger at støtte dem, hvor vi kan.

Men det ser desværre ikke ud som om, van-

skelighederne letter lige med det samme. Vi

forsøger som organisation at forholde os til

forholdene hos vore partnere. Vi kan dårligt

besøge mange partnere i Afrika, og det er

lige nu umuligt at sende frivillige ud. Det må

vi forholde os til. Bestyrelse og sekretariat

arbejder i øjeblikket med denne udfordring,

uden der dog foreligger en endelig afgørelse

endnu.

Hvordan vil du beskrive din egen vej til formandsposten i Mission Afrika?Den er faktisk ret kedelig. Jeg blev spurgt og

sagde: ”Jo, det vil jeg da gerne!” Jeg er vild

med Missions Afrikas arbejde og glad for

vores vision og kan godt lide bestyrelses-

arbejde. Så da de andre i bestyrelsen spurg-

te mig, var det egentlig ikke så svært at sige

ja. Jeg havde ikke lige set det komme, men

hilser det velkommen!Der var afsat tid til drøftelser og gruppesamtaler vedr. Mission Afrikas love og fremtidige retning.

Anne Mie Skak Johansons mand Leif Johanson (tv.) er præst i Odder Frimenighed. Selv er hun sognepræst

i Tyrstrup/Hjerndrup sogn ved Christiansfeld. Her står parret ved siden af Jens Fischer-Nielsen og Helga

Døssing. (Foto: Jesper Rais)

Generalsekretær Kristian R. Skovmose takkede afgående formand Thomas Hansen for indsatsen.

Hvad tror du vil overraske andre om dig?Ikke ret meget, for jeg har som regel allerede

fortalt og berettet, inden nogen når at undre

sig! Men jeg elsker faktisk stilhed og tykke

bøger.

Hvis du skal vælge en yndlings-ting, som siger noget om dig som person, hvad ville du så vælge og hvorfor?En af mine yndlingsting er mit slidte, røde

stålkaffekrus. I det kan jeg nemlig have kaf-

fe, og jeg elsker kaffe. Kaffen holder mig vå-

gen, og snakketøjet smurt. Så passer kruset

så fint i bilens kopholder eller i baglommen

på computertasken, når jeg er på rejser. Og

jeg kan godt lide at komme af sted. Jeg vil

gerne ud og se nyt, opleve nye ting og møde

nye mennesker. Jeg synes, der er så meget

at opdage og lære.

Min kære mand har givet mig kruset, netop

fordi han ved, at jeg har brug for sådan et

krus!

Højdepunkter fra repræsentantskabsmødet 2014

• Nyt formandskab er klar til at stå i spidsen for Mission Afrika. Anne Mie Skak Johanson er ny formand, og ny næstformand er Poul Erik Knudsen. Nye medlemmer i bestyrelsen er Anders Bjørnkjær-Nielsen og Vibeke Follmann.

• Nye love for Mission Afrika blev vedtaget og forventes at træde i kraft ved års- skiftet. Blandt ændringerne er, at det holistiske missionssyn nu nævnes direkte i formålet, nedsættelse af gavebeløbsgrænsen for stemmeret ved repræsentant- skabsmødet samt ændrede krav til bestyrelsens sammensætning.

• Blandt de debatterede emner var udfordringerne med at drive mission i lande plaget af sygdom og krig, engagementet i kristen-muslimsk dialog i Danmark og effektiviseringer.

Mission Afrika, 2014 #4

Page 14: Mission Afrika 2014 nr4

14 Mission Afrika, 2014 #4

Mission Afrika Dag 2015 sætter fokus på, at vi må løfte i

flok med hver vores evner og muligheder, hvis missionen

skal lykkes. Hvordan gør vi det i dag – og hvad er din rolle

i fremtidens Mission Afrika?

Arrangementet finder sted i Ikast Kirkecenter, Rådhusstrædet 15, 7430 Ikast. Vi glæder os til samværet og en indholdsrig dag.

Vær med og oplev:• Foredrag ved Mogens Mogensen

• Nyt fra Afrika og Danmark

• Hyggeligt samvær

• Workshops

• Spørgehjørnet med bestyrelse og ledelse

Mission Afrika Dag[DEN 7. MARTS 2015 I IKAST]

Mission Afrika indbyder til en rundtur i et land fyldt med

kulturel, religiøs og historisk rigdom d. 7. - 15. april 2015.

Studierejsen har fokus på fortidens og nutidens kirke-

liv i Tyrkiet. Vi stifter bekendtskab

med SAT-7’s arbejde med at lave

kristne tv-udsendelser på tyrkisk

– og skal selvfølgelig også opleve

ruiner fra fortiden, strande,

markeder, seværdigheder og

pulserende storby.

Jeg har betænkt Mission Afrika i mit testamente”Jeg har i mange år støttet Mission

Afrika med en bestemt procentan-

del af min indtægt. Derfor synes jeg,

det er helt naturligt, at en vis pro-

centdel af det, jeg efterlader

mig, også tilfalder missionens

arbejde.”

Kurt Johansen, direktør i SAT-7 Europa

Ellers er det værd at overveje - også selvom du regner med at leve mange år endnu.

Et testamente sikrer nemlig, at dine penge fordeles efter dine øn-

sker og kan spare dine efterladte for tvivlsspørgsmål. Opretter du

et testamente, har du mulighed for at betænke en velgørende or-

ganisation som Mission Afrika og på den måde lade dit engage-

ment fortsætte.

9 UFORGLEMMELIGE DAGE

Besøg SAT-7 på studierejse til Tyrkiet

At støtte på den måde er betænksomt og et værdifuldt og me-

get værdsat bidrag til at sikre, at Mission Afrikas vigtige arbejde

kan fortsætte.

Fakta om arv og testamente• I et testamente fastlægger du, hvem der skal arve dig, og

hvad hver enkelt skal arve.

• Arveloven taler om tvangsarv og friarv. Ved tvangsarv for-

stås den arvedel, der ikke kan rådes over ved testamente.

Tvangsarvinger er ægtefælle og livsarvinger. Tvangsarven

udgør ¼ af dit bo. Resten af arven kan du selv råde over

i testamentet. Har du ingen tvangsarvinger, råder du selv

over hele din arv.

• Hvis du skriver testamente til fordel for både enkeltper-

soner og en almenvelgørende organisation som Mission

Afrika, kan du spare boafgiften og støtte en god sag, uden

at det ændrer ved det beløb, som dine efterladte arver.

• Mission Afrika tilbyder gratis bistand fra et advokatkontor

til oprettelse af testamente, hvis du ønsker at betænke

Mission Afrika i testamentet.

• Et testamente kan altid ændres, hvis du skifter mening om-

kring fordelingen af arven.

Du er velkommen til at ringe til generalsekretær Kristian Skov-

mose på tlf. 86725050 for en uforpligtende samtale om dette.

Har du tegnet testamente?

Rejseledere: Conny og Villy MølgaardSe mere på www.unitasrejser.dk

KORT NYT

Page 15: Mission Afrika 2014 nr4

15

Hun træder ind i konfirmandstuen, og der er de: konfirmanderne. Nogle griner

højt, andre er fordybet i at formulere et hashtag #liveterfedt eller tage et snap-

shot af sig selv. De har alle bukser, der sidder lige stramt fra numse til ankel. Uden

for konfirmandstuen kører en bus forbi med et billede af bare bryster, og flere af

konfirmanderne kigger opmærksomt op – selv om de i den alder erfaringsmæssigt

ikke kan se længere end til egen næsetip…

Hannah står foran gruppen af konfirmander. Med stolthed i øjnene fortæller hun, hvordan

hun er engageret i kirkens ungdomsgruppe hjemme i Sierra Leone. Sammen med andre

unge har hun besøgt indsatte i fængslerne og dyrket jorden til gavn for samfundets fat-

tigste. Nu har hun taget den lange rejse fra Sierra Leone til Danmark for at være Global For-

tæller. Konfirmandholdet foran hende er et lille udsnit af de mere end 1.000 konfirmander,

Hannah har inspireret og fået til at reflektere over det at tro.

Som leder af Konfirmand Aktion har jeg selv mødt mange konfirmander. Det er ikke kvanti-

tativt undersøgt, men jeg er overbevist om, at der bag de fleste konfirmanders #liveterfedt,

snapshots og uregerlige hormoner findes gode og tænksomme unge mennesker, som ud

over at gå op i sig selv og de stramtsiddende bukser, rent faktisk tænker på vennerne, fami-

lien, den store verden – og det med Gud.

I Konfirmand Aktion vil vi så gerne formidle en vision fra det globale Syd, hvor tro, kirke og

hverdagsliv hænger sammen. Og vi vil så gerne inspirere konfirmander til ikke blot at være

tilskuere, men selv at engagere sig og påvirke samfundsudviklingen både lokalt og globalt.

Det er ganske fint. Og dog. Et besøg af Konfirmand Aktion varer halvanden time, og selv om

kortvarige bekendtskaber kan få stor betydning for unges holdning og handling, tænker jeg

på, hvad 13-årige Line fra Thyregod gør, når Konfirmand Aktion er smuttet, den kristne tro

bekendt og konfirmationsfesten slut. Når man som 13-årig gerne vil gøre en forskel i verden,

hvor er det så, man finder et rum #formennesker#dertageransvar, hvor dørtærsklen er så

lav, at det er nemt at træde indenfor?

Konfirmand Aktion stiller konfirmanderne en opgave om at være ansvarlige og handlende

mennesker i verden. Måske skulle vi stille os selv en opgave:

Hvordan fastholder vi kontakten til de mange unge, vi møder i Konfirmand Aktion? Hvordan

tilbyder vi dem meningsfulde og vedkommende handlingsfællesskaber, hvor de med ud-

gangspunkt i en fælles tro kan engagere sig i en god sag?

Jeg tror, konfirmander kan se længere end til egen næsetip. Nogle gange ser de vist helt til

himlen. Det er opmuntrende, og det er en mulighed, vi må gribe.

At se til egen næsetip

Af Rebekka Steinvig, leder af Konfirmand Aktion

FAKTA

• Konfirmand Aktion har eksisteret

siden 1995 som et oplysningsprojekt

målrettet konfirmander i Folkekirken.

• Projektet er et samarbejde mellem

Mission Afrika, Afrika InTouch, Dan-

mission og Folkekirkens Uddannel-

ses- og Videnscenter.

• I 2014 nåede Konfirmand Aktion ud til

over 10 % af alle konfirmander.

Mission Afrika, 2014 #4

Page 16: Mission Afrika 2014 nr4

Mission Afrika | 2014 #4

Uddannelse er vejen frem, når de afrikanske kirker skal

styrkes og udvikles. Det er de mange tidligere stipen-

diemodtagere, som i dag udfylder vigtige roller i kir-

kerne, tydeligt bevis på. En af dem er Ezaï Zra, som er

økonomichef i kirken i Cameroun.

”Jeg har personligt oplevet, hvordan et uddannelses-

stipendium gavner både den person, der får mulighed

for at uddanne sig, og hele kirken”, fortæller Ezaï.

”Jeg havde en grunduddannelse bag mig, da jeg starte-

de med at arbejde for kirken, men hurtigt kunne jeg se,

at jeg havde brug for mere viden for at kunne løse de

mange opgaver. Derfor er jeg meget glad for, at jeg fik

et stipendium til at tage en intensiv uddannelse i admi-

nistration og et kursus i international diakoni. Det har

lært mig en masse om ledelse, økonomi og projektsty-

ring. Alt sammen noget, som vi har brug for i kirken.”

”Og så har min uddannelse løftet mit samarbejde med

mine kolleger, fordi jeg deler alt det, jeg har lært, med

dem. Sammen kan vi nu bedre løse vores opgaver,” si-

ger Ezaï.

Giv din støtte til uddannelsesstipendier og giv

flere dygtige, unge afrikanere mulighed for at

tage en uddannelse.

Tak for din gave.

Uddannelse er vejen frem

Ezaï

Zra

er

en s

ærd

eles

kom

pete

nt m

edsp

iller

i fo

rhol

d til

M

issi

on A

frik

as e

ngag

emen

t i C

amer

oun.

Han

er

altid

kla

r til

at g

ive

sin

vide

n vi

dere

.