Uddannelse

SØNDAG 17-02-13

kostskolePå rette kurs på

Camilla Friis er 17 år og går på Kostskoleni Sønderjylland, hvor man har som mål atbryde uheldige mønstre. Her har hun lært at beherske sit temperament og har fundetud af, hvad hun vil arbejde med fremover.Side 8-10

Uddannelse udgives af Syddanske Medier som et tillæg til JydskeVestkysten. Ansvarhavende: Peter Orry.Temaredatør: Per Guldberg Klausen. Tryk: Jydske Avistryk A/S. Forsidefoto: Forsidefoto: H.C. Gabelgaard.

Indhold

Alexandra vil gerne lære fra sig 4-5

Pigerne giver drengene baghjul 6

Kostskole for mønsterbrydere 8-9

Camilla er faldet til ro 10

SU-lån svære at slippe af med 11

Jagten på en elevplads gik ind 12-13

Her udvikles færdigheder – ikke færdigretter 14-15

Itv-serien »Matador« er Varnæs-datteren Regitze skulket fra un-dervisningen på Frk. Østen-grams Husholdningsskole, dader skulle indøves pibning afkraver. Den svære, men nyttige

kunst så Frk. Østengram som et obli-gatorisk fag for alle elever på hus-holdningsskolen for det tilfælde, ateleven skulle blive gift med en præst.

De tider er heldigvis overstået, dapibning af kraver var en del af pen-sum for eleverne på de danske hus-holdningsskoler. I dag er repetorietnoget mere jordnært – og brugbartfor de elever, der vælger den uddan-nelse.

I DETTE UDDANNELSESTILLÆG kigger viindenfor på en af landets få hushold-ningsskoler – placeret i Grindsted.Her er der ikke anstrøg af Frk. Østen-grams Husholdningsskole over un-dervisningen, men tværtimod en hus-holdningsskole anno 2013.

Tillægget byder i øvrigt på en stribekig ind på forskellige uddanneslsens-retninger. Møde kvinden, der læser tillærer, og læs om den store studiedagi Kolding, hvor der nærmest er mar-kedsstemning over virksomheder ogstudiesteders bejlen til de unge.

AT VÆLGE uddannelse er en udfor-dring: Skal man vælge med hjertet el-ler fornuften? Skal man vælge eftergeografien eller kammeraterne? Skalman vælge efter ens evner eller ensdrømme? Mulighederne er mange –men heldigvis er vejledning til at få.Det kan du også læse om i dette ma-gasin, hvor uddannelser sættes un-der lup.

Kan du pibe enkrave?Af Per Guldberg KlausenTlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

INTRO

Sådan søger du ind 3

Postbudene får ikke travltmed at fragte ansøg-ningsskemaer i fremti-den, for alle videregåendeuddannelser søges elek-

tronisk via hjemmesiden www.op-tagelse.dk. Postbudene er dog sta-dig dem, der bringer brevet med til-bud om studieplads – eller afslag –frem til ansøgerne.

I disse dage går mange og over-vejer hvilke uddannelser, de gernevil søge ind på. Overvejelserne erde samme, som ansøgere altid har –men selve ansøgningen er blevetlettere og hurtigere. Ansøgningssi-den www.optagelse.dk blev indførtfor flere år siden, men papirversio-nen levede videre ved siden af. Nuer papiransøgningsskemaerne af-

skaffet, så alle ansøgere skal søgeelektronisk.

Processen er blevet forenklet, daansøgerne automatisk bliver guidetgennem ansøgningen på nettet, ogder ikke er flere forskellige skema-er at holde styr på. Man kan søge optil otte uddannelser i prioriteretrækkefølge, og hvert uddannelses-ønske i ansøgningen underskrivesmed NemID. Elektronisk under-skrift giver mulighed for at hentenyere eksamensbeviser elektroniskog vedlægge dem direkte. Er der be-hov for at vedlægge yderligere do-kumenter, kan det også klares digi-talt.

Der er ansøgningsfrist i kvote 215. marts klokken 12 og i kvote 1 5. juli klokken 12.

Colourbox

Sådan får du vejledningMulighederne for vejledning om afklaring af uddannelsesmuligheder elleransøgning er mange. Studievalg Sydjylland tilbyder personlig vejledning, og eVejledning tilbyder vejledning per telefon, mail, chat, sms og Facebook.eVejledning kan kontaktes alle ugens dage via www.evejledning.dk eller telefon7022 2207. Studievalg Sydjylland har individuel studie- og karrierevejledningi 12 byer i Sydjylland. Man kan booke en samtale på www.bookstudievalgsyd.dkeller kontakte Studievalg Sydjylland via mail på sydjylland@studievalg.dk. UC Syd holder åbent hus i flere byer i februar og marts. Flere oplysninger fåspå http://www.ucsyd.dk/uddannelser/aabent-hus/

Af Merete Østergaardvejleder, Studievalg Sydjylland

PÅ V E J M O D E N S I K K E R F R E M T I D- A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G

A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G B Y D E R V E L K O M M E N T I L Å B E N T H U S D E N 2 2 . O G 2 3 . F E B R U A R 2 0 1 3 .

• Her kan gymnasieelever, studenter på sabbatår, håndværkere og ledige kigge forbi og høre mere om vores ingeniør- og it-uddannelser

• Opfylder du ikke optagelseskravene, bare rolig, vores adgangskursus er din genvej til ingeniøruddannelsen

• Kom og bliv klogere på, hvordan vi kan hjælpe dig i gang med en uddannelse, hvor jobtilbud som regel følger med afsluttende eksamen.

Tjek: www.esbjerg.aau.dk

Uddannelser med

fremtid - erhvervslivet

venter på dig.

Et unikt studiemiljø,

hvor alle kender alle.

En studieby, som

elsker sine studerende

og viser det.

Alexandravil gerne lære fra sig

4

Hvem gider egentlig ud-danne sig til at være læ-rer? Man skal tackle ar-rige forældre, uopdrag-ne børn og kritik frasamfundet for ikke at

uddanne børnene ordentligt. Og såbliver man heller ikke millionær vedat skrive med kridt på skoletavlerne.

Men Alexandra Weber vil gerne væ-re folkeskolelærer. Det var ikke enlivslang drøm at blive lærer, og hunhar også prøvet andre uddannelseraf, inden hun kom i tanke om, at hen-des interesse for at påvirke unge i

den rigtige retning kunne kombine-res med arbejdet som lærer.

– Som lærer er du ikke kun undervi-ser – du er også en rollemodel forbørnene. Du har chancen for at givebørnene et fundament til at læse vi-dere, og det synes jeg er fedt, fortæl-ler Alexandra Weber.

Klar til de ældre eleverHun begyndte på læreruddannelsen isommer og er glad for, at hun er kom-met i gang – også selv om hun noglegange møder folks fordomme omjobbet som lærer, når hun fortæller,

VIL DU TAGE EN SPÆNDENDE UDDANNELSE ELLER ET OPKVALIFICERENDE KURSUS?

SÅ GØR DET PÅ EN LEVENDE SKOLE,HVOR FAGLIGHED OG NÆRVÆR

ER I HØJSÆDET.

SØG IND PÅ

Social- og Sundhedsskolen Syd

5

at hun er lærerstuderende ved Uni-versity College Syddanmark i Esbjerg.

– Mange folk har det indtryk, at læ-rerjobbet er en kaffe og kage-klub.Jeg tror ikke på, at fordomme kom-mer af ingenting, men samtidig er detjo fordomme. Man skal nok oplevedet at være lærer, før man kan dannesin mening om erhvervet, siger Alex-andra Weber.

Hun har valgt at blive matematik-,tysk- og samfundsfagslærer, og detskal være i 7., 8. og 9. klasse.

– Jeg er ikke sikker på, at jeg er såpædagogisk, at jeg kunne tage de heltsmå børn, griner Alexandra Weber, in-den hun tilføjer:

– I de små klasser er der meget op-dragelse, mens du i de ældre klasserhar mere mulighed for at påvirke ele-verne. Det er udfordrende på hver sinmåde, men de ældre klasser er lidtmere mig.

Uddannelsen tager fire år, men alle-rede nu er Alexandra Weber med til at

uddanne unge med sit studiejob somunderviser i matematik på en ung-domsskole i Esbjerg.

Mange har fordomme om jobbet somfolkeskolelærer. Men for Alexandra Weber

er det en perfekt kombination af hendes talent for at undervise og hendes passion for at påvirke unge i den rigtige retning.

OptagelsesreglerFra i år er optagelseskvotienten på lærer-uddannelsen 7. Er ens gennemsnit lavereend 7, skal man gennemføre en optagelses-samtale, som skal afdække, om man er egnet til uddannelsen. Regeringen har indført den nye regel for at gøre læreruddannelsen mere attraktiv og for at hæve barren for de lærere, der skal løfte morgendagens skole.

Af Stine Skovsgaard AntoftTlf. 7211 4065, ssa@jv.dk

Alexandra Weber valgte at blive lærer, fordi hun gernevil være med til at påvirke unge og være rollemodel. Foto: Stine Skovsgaard Antoft

Vi sætter overlæggeren lidt højere

STUK er meget mere end en studentereksamen på 2 år. STUK giver dig mod, vilje og gejst til at lære og tro på dine drømme.

På STUK føler du, at du betyder noget, du bliver set, hørt og taget

seriøst. Lærerne er engagerede og fantastiske til at motivere og

udfordre dig, så du har lyst til at yde dit bedste – hver gang.

STUK skiller sig markant ud fra alle andre ungdomsuddannelser.

Undervisningen er koncentreret men på den gode måde. Der bliver

stillet krav og du lærer at arbejde diciplineret og selvstændigt.

Det er en lille skole, hvor du får et tæt forhold til alle – både

elever og lærere. Du får al den hjælp og støtte, du har brug for.

Og på grund af den helt unikke stemning mister du aldrig lysten til

at lære. STUK er en skole hvor lærerteamet arbejder målrettet på

at løfte dig til nye højder, så du får mulighed for at opfylde dine

fremtids-drømme.

Se her hvorfor STUKgør en forskel...

Fin

d o

s på

Min drøm er at blive kirurg Jeg ved det bliver hårdt arbejde, men

en studentereksamen på STUK er et rig-

tig godt springbræt til en videregående

uddannelse, samtidig med at den giver

én mod og tro på at drømmene kan blive

til virkelighed.

drømmene kan blive

Kathrine Bagger

STUK 1 C.

Kig forbi eller ring og hørmere på tlf.: 74 83 20 62

Allerede på gymnasieniveauet spurter piger i dag fra drenge: Flere får huen på – og med et bedre resultat. Arkivfoto

6

Drengene sakker bagud iuddannelsessystemet,og pigerne vinder prak-tikkapløbet, viser nyetal fra Ministeriet forBørn og Undervisning

ifølge Fagbladet 3F.De seneste praktikpladstal viser, at

det er pigerne, der fører an i kapløbetom de eftertragtede praktikpladser.

Fra november 2011 til novembersidste år faldt antallet af praktik-pladssøgende elever fra 9707 til 9599unge. Delt op på piger og drenge trakpigerne fra med et fald fra 3646 til3442 unge i perioden – 204 færrepraktikpladssøgende.

For drengenes vedkommende der-imod stillede 95 flere unge sig op iden lange kø med en stigning fra6061 til 6156 praktikpladssøgende.

Også på de gymnasiale uddannel-ser spurter pigerne fra drengene. Fle-re piger end drenge bliver studenter –og med et bedre eksamensbevis. Ten-densen går igen på de videregåendeuddannelser, hvor 37 procent afdrengene er ikke i gang med en vide-regående uddannelse tre år efter, atde har fået studenterhuen på. For pi-gerne er tallet 29 procent.

Ligestilling ønskesRegeringen har en målsætning om, at95 procent af en ungdomsårgang skalgennemføre en ungdomsuddannelseinden 2015. Piger med dansk bag-grund er i mål med de 95 procent,mens 90 procent af drengene fra år-gang 2011 kan se frem til et eksa-mensbevis, viser beregninger fra mi-nisteriet.

– Det er ikke acceptabelt, at drengehalter bagud på alle uddannelsesom-råder, fastslår forbundssekretær i 3FPer Christensen.

– Der skal sættes ind allerede i fol-keskolen, hvor skævheden desværregrundlægges. Jeg håber, at børne- ogundervisningsminister Christine An-torinis arbejde med en reform af fol-keskolen på sigt kan ligestille drengeog piger, så vi får et mere retfærdigtuddannelsessystem, siger han. bnb

Pigerne giver drengene baghjul

På alle områder sakkerdrenge bagud i forholdtil piger i uddannelses-systemet, viser nye tal.

IT DESIGN BUSINESS FINANS TEKNIK

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

ÅBENT HUS

ESBJERGSp. Kirkevej 103 DK-6700 Esbjerg

SØNDERBORGØrstedsgade 53

DK-6400 Sønderborg

LØRDAG D. 23. FEBRAUR KL. 10-15

Videregående uddannel-ser der forener teori og

praksis fra 2-årige EA-uddannelser til

ww

w.e

asv.dk

bacheloruddannelser

Hvorfor vælge Odin Havnepark?1. Centralt placeret i Danmark

2. Mere en 500 gratis parkeringspladser

3. Moderne AV-udstyr i alle vores lokaler

4. Eget køkken med sunde og friske varer

5. Særdeles konkurrencedygtige priser

6. Tæt på banegård og busforbindelser

7. Mulighed for tilvalg af grupperum

8. Mulighed for teknisk support

9. Lokaler fra 2 - 300 personer

10. Mulighed for overnatning på hotel i nærområdet

www.odinhavnepark.dk

Odin Havnepark er et nyetableret møde- og konferencecenter med en smuk placering ved Odense Kanal.Vi tilbyder møde- og konferencelokaler af meget høj kvalitet til særdeles konkurrence-dygtige priser.

Yderligere oplysninger

Kontakt Ulla Christensen i dagtimerne på tlf. 3364 3111

Send en mail til salg@odinhavnepark.dk

ODIN HAVNEPARKMøde- og konferencecenter, Lumbyvej 11, 5000 Odense C

Mødepakker fra kr. 225,-

8

Jonas B. Kristensen, der gerne vil være slagter, har som sin 10. klasse-opgave lavet en lækker lever-postej, som skolelederKarsten Degnbol ligefår lov til at smage på.Og leverpostejen er mere end godkendt.

mønstermønsterKostskole for

9Eleverne i 8. klasse øver sig sammenmed lærer Mikkel Nielsen i at stå og hoppe ski, inden de skal på lejrtur til Østrig.Fotos: H.C. Gabelgaard

De står i en rundkredsmidt i rummet, har fat ihinandens skuldre oghopper på kommando.Eleverne i 8. klasse påKostskolen i Sønderjyl-

land kommer hinanden ved, og detgør de særligt lige nu, da de ladersom om, at de står på ski. For en ski-lejrtur til Østrig ligger forude, og derskal øves – både i skiløb og i tysk. Såpå bordet kan man for eksempel kø-be Faschingsknödel, som er det tyskeord for fastelavnsboller.

Der er 52 elever fra 13 til 18 år påkostskolen, der ligger i Toftlunds by-midte mellem studenterkursus ogprivatskole, og det er 52 elever, derbliver taget særligt hensyn til.

– Det er normalt begavede elever,som har været udsat for en eller an-den form for svigt og har eller harhaft sociale problemer, fortæller sko-leleder Karsten Degnbol, der læggervægt på, at eleverne skal passe ind iskolens liv og kan klare afgangsprø-ven i 9. klasse.

Derfor optager skolen ikke alle ogenhver.

Dobbelt svigt– Vi inviterer altid elever, deres foræl-dre og kommunen til en to timerssamtale, så vi kan lære hinanden atkende. Og så kan det være, at vi siger,at eleven ikke lige passe ind på sko-len, men så hjælper vi i samarbejdemed hjemkommunen gerne elevenvidere. Vi er jo ikke en behandlingsin-stitution, siger Karsten Degnbol.

Han oplever tit elever, der er blevetsvigtet af både forældrene og af sy-stemet, og så er det vigtigt at findefrem til noget positivt, som de sam-men med skolen kan bygge videre på.

– Vi oplever for eksempel en elev,der skal i 8. klasse, men måske kunkan matematik på 4. klasse-niveau.Her har vi en opgave, og da vi har tilærere og ti pædagoger på skolen,kan vi differentiere undervisningen.Nogle elever med svær opvækst ogsociale problemer har måske væretmeget fraværende fra skolen pågrund af problemer derhjemme, også er det vores opgave at sørge for, atde langsomt bliver vænnet til at gå iskole igen. De har måske vendt op ogned på nat og dag, så de sover mestom dagen. Så tager vi den derfra. Deter generelt vores opgave at mønster-bryde, så eleverne ikke får de sammesociale problemer som dem, de kom-mer fra.

Små bo-grupperKostskoleleverne i Toftlund kommerfra hele landet og bor i små gruppermed 10-12 elever i hver. Hver elev

har en fast kontaktlærer, som foræl-drene også kan henvende sig til.

– Vi har som andre skoler proble-mer med hashrygning og alkohol,men lægger vægt på en individuelvurdering, hvis reglerne overtrædes.Er man for eksempel vant til, at derdrikkes meget alkohol derhjemme,kan det godt være, at man slippermed en advarsel i første omgang. Visender vel fire-seks elever hjem hvertår på grund af disciplinære proble-mer, fortæller skolelederen.

Der er altid voksne i nærheden afeleverne, der går i skole til klokken14. Derefter har de en såkaldt stilleti-me, hvor de kan snakke med en vok-sen eller en kammerat eller slappe afpå værelset – de må bare ikke larme.

– Alle elever får idrætstøj, en skole-taske og en bærbar computer af os,når de begynder her, og vi har efterskoletid en række fritidstilbud til ele-verne – for eksempel fodbold, skyd-ning, dykning, svømning og golf. Vihar eget motionscenter og læggervægt på, at eleverne bevæger sig. Derer også kreative fag, hvis man harlyst til dem. Som noget ganske sær-ligt har vi i 10. klasse et fag, der hed-der Klar, parat, start, hvor vi blandtandet lærer eleverne en masse prakti-ske ting om demokrati, om at bo selvog om at betale skat.

Lækker leverpostejPå første sal er eleverne i 10. klasseved at fremlægge deres ObligatoriskSelvvalgt Opgave. De har brugt enuge på opgaven, og Jonas B. Kristen-

sen, der gerne vil være slagter, har la-vet en lækker leverpostej, som hanstorsindet tilbyder Karsten Degnbolat smage på. Og den er mere end god-kendt.

Bente-Natasha Hansen har skrevetom journalistik, og selv om der står»I love Copenhagen« på hendes T-shirt, er hun ikke et splitsekund itvivl om, at hun vil søge ind på jour-nalisthøjskolen i sin hjemby, Aarhus.

Mønsterbrydere eller ej: Drømme-ne, fremtidsplanerne og ambitioner-ne er intakte hos eleverne på kost-skolen i Toftlund.

Folkeskoleelever medsvær opvækst og

sociale problemer får en ny chance i Toftlund.

Kostskoleni SønderjyllandRespekt, ærlighed, ansvarlighed og tolerance er de fire værdier, Kostskolen i Sønderjylland tager udgangspunkt i. Et ophold på kostskolen i Toftlund kosterelevernes hjemkommune 34.000 kroner om måneden. I undervisningsforløbet fåreleverne blandt andet mulighed for at del-tage i flere lejrskoler og en sommerferietur. Læs mere om kostskolen på www.stuk.dk.

Af Carsten B. GrubachTlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

rbrydererbrydere

LÆS MERE SIDE 10

10

Camilla Friis har lært at tæl-le til ti – og meget mere.Det gik ikke så godt forhende i folkeskolen i Tør-ring, hvor hun kommerfra, og hun havde en mas-

se skænderier med sin mor derhjem-me.

– Lærerne ville gerne have, at viskulle være sammen i grupper omprojekter, men jeg ville helst arbejdefor mig selv. Jeg har altid været me-get selvstændig og har altid haft minegen mening, siger Camilla, der er 17år og går i 10. klasse på Kostskolen iSønderjylland, med en bestemt mine.

Hun har gået på skolen siden okto-ber 2011 og synes selv, at hun er ble-vet meget mere rolig.

– Hernede kan man snakke med devoksne – de lytter mere og tager sigmere af en. Og de tager mig, som jeger. Jeg har temperament, men jeg harlært at tie stille på de rigtige tids-punkter.

– Det går også meget bedre der-hjemme. Jeg skændes ikke med minmor mere, når jeg er hjemme påweekend. I det hele taget er jeg nokblevet mere omgængelig, siger hun,der har en stor familie med flere halv-søskende.

En fremtid som frisørCamilla Friis synes, at hun er blevetmeget mere afslappet af opholdet påkostskolen, og hun tager tit sin guitari stilletimen lige efter skoletid for atspille for sig selv på sit værelse. I sko-len synes hun, at hun er blevet megetbedre til tysk og engelsk.

– Jeg vil gerne på højskole, når jeger færdig her. Jeg har hørt meget godtom den her i byen (Musik- og Teater-højskolen, red.).

– Og bagefter vil jeg på frisørskole.Det er jeg blevet rigtig overbevist omi den uge, jeg har lavet min 10. klas-se-opgave. Jeg har lavet en tre minut-ter lang film om hovedformer og fri-surer på Windows Moviemaster, for-tæller Camilla, der ser sig selv medegen frisørsalon om ti år.

Og karakteren for opgaven tyder daogså på, at hun er på rette spor: Hunfik 10.

Camilla Friis er overbevist om, at hun vil være frisør, efter at hun har lavet en film om hovedformer og frisurer som 10. klasse-opgave på Kostskolen i Sønderjylland.Foto: H.C. Gabelgaard

17-årig elev har lært at tiestille på de rigtige tidspunkterog er blevet mere afslappet af sit ophold på Kostskolen i Sønderjylland.

Camilla er faldettil ro

Af Carsten B. GrubachTlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

Småskolen Søgårdhus er en skole for 15 unge i alderen 14-18 år, der tilbyder udfarende og sejrsbekræftende programflader.

På Søgårdhus vil du få masser af nye oplevel-ser, du vil komme i gang med skolefagene på en ny måde og du vil få nye kammerater.

Småskolen SøgårdhusFlensborg Landevej 23 - Søgård - 6200 Aabenraa - tlf. 74 68 78 29 - www.soegaardhus.dk

Småskolen Søgårdhus byder velkommen til et anderledes skoletilbud...

Livet er alt for kort og alt for vigtigt til, at du ikke får det bedste ud af det - hver dag!

Har du svært ved at læse, skrive eller regne?Så tag på Emmerske Efterskole og få en stærk fremtid!

Find os på Facebook og www.eeskole.dk

Her får duvenner

Her lærerdu noget

Her tror vi på DIG!

Åbenråvej 14, 6270 Tønder, 7472 4433, ee@eeskole.dk

Et praktisk og teoretisk tilbud, baseret på værkstedsundervisning.Hvis du er mellem 16-25 år og uden afsluttet uddannelse, kan du prøve dig

selv af på forskellige fagområder.

Sønderborg Produktionshøjskole Solglimt 4, Sønderborg

tlf. 74 48 80 28

For at starte på skolen skal du kontakte din UU vejleder, tlf. 88 72 44 24 LønFest

MadDansk

MotionPraktik

ForedragEmneuge

ProduktionVejledning

ProjekterVærkstedsture

Kammeratskab

www.s-p-h.dk

Sønderborg Produktionshøjskole

VI SES!!!

- ET GODT TILBUD TIL DIG

I 2002 var 43 procent af kvindeligeefterkommere af ikkevestlige ind-vandrere i Danmark under uddan-

nelse som 22-årige. Det samme gjaldtfor 51 procent af de danske piger. Tiår senere – i 2012 – var 61 procent afde kvindelige efterkommere underuddannelse, hvormed de nåede ni-veauet for danske piger på samme al-der, viser nye tal fra Danmarks Stati-stik ifølge Fyens Stiftstidende.

Beatrice Schindler Rangvid, senior-forsker ved Det Nationale Forsk-

nings-centerfor Vel-færd, me-ner lige-frem, at piger med anden etniskherkomst end dansk kan overhaledanske piger.

– De ser uddannelse som deres må-de at komme frem i livet på og findeen plads i det danske samfund. Det erogså kulturelt betinget – de dyrker ik-ke en masse fritidsaktiviteter. Derforer det ikke så underligt, at de kastersig over uddannelsen, siger hun tilavisen.

Men hun er stadig bekymret forindvandrerdrengene, der især tegnersig for et stort frafald på erhvervsud-dannelserne. Og cand.pæd. Bente Hø-jer deler hendes bekymring.

– Det er fantastisk, at pigerne er nå-et så vidt. Men det er bekymrende, atder er en gruppe af unge mænd – bå-de danske og indvandrere – som ikkeer med. Vi har fået et kvindesamfund.Skolen er feminint indrettet, og herbliver drenge tabt, siger hun. bnb

Sideløbende med at regerin-gen har varslet nedskærin-ger i SU’en, har et stigendeantal nyuddannede sværtved at betale deres studie-gæld tilbage. Fra 2010 til

2012 steg antallet af misligholdtestudielån med 27 procent, viser nyetal fra Statens Administration ifølgeInformation. Det skyldes ifølge øko-nomer især den høje arbejdsløshedblandt unge og nyuddannede.

– Der er god grund til, at de ungestifter gæld og har svært ved at betaleden tilbage, da vi i lang tid har haftstigende priser og ringere udsigt tiljob. Men øget gældsætning er etkæmpe problem, fordi det trækkerspor langt ind i ens fremtid, siger se-niorøkonom i Forbrugerrådet MortenBruun Pedersen til avisen.

Han er bekymret for, at flere risike-rer at komme ud med tung gæld ellerdropper at tage en uddannelse, hvisder bliver skåret i SU’en. Og sammebekymring har formand for SU-rådetPer Christian Andersen.

– Enhver form for logik tilsiger, aten kortere SU-periode betyder, at an-delen af lån vil stige. Andre vil undla-de at tage en videregående uddannel-se, og det vil gøre det sværere at nåmålsætningen om, at 60 procent skalhave videregående uddannelse i2020, siger han.

Både De Radikales uddannelsesord-fører, Uffe Elbæk, og SF’s Lisbeth BechPoulsen udtrykker ifølge Informationbekymring over stigningen i antalletaf misligholdte lån. De ønsker dog ik-ke at udtale sig om, hvorvidt det fårindflydelse på den kommende SU-re-form.

På to år er antallet misligholdtestudielån steget med 27 procent. Det vækker bekymring hosForbrugerrådet og SU-rådet.

Af Michala Rask Mikkelsen, bnb

SSUU--llåånnssvvæærree aatt sslliippppeeaaff mmeedd

Colourbox

Indvandrer-piger på niveau meddanske piger

11

kirk-holm.dk

Kom til Åbent Hus den 22. og 23. februar på de fire institutioner med 60 videregående uddannelser og find dit drømmestudie.

VI RULLER DE RØDE LØBERE UD…

Uddannelsen er der tjek på

22.–23. februar 2013ÅBENT HUS

Se online program

Nyt studie, nye mennesker og nye omgivelser er lig med mange spørgsmål! De Røde Løbere i Studiebyen Esbjerg arrangerer gratis events for studerende, hyggeaftener på Huset og hjælper dig med – næsten – alt! Mere end 80 forskellige arrangementer om året.Læs mere på studiebyenesbjerg.dk

12

elevplads

Frederik ligner en rigtig sæl-ger. Han er ivrig, slår udmed armene og taler godtfor. Og Frederik Mainz på21 år har noget, han skalsælge. Som elev i Elgigan-

ten er han sammen med varehuschefThomas Pedersen mødt op til elev-pladsdag på IBC Kolding for at findede tre-fire elever, Elgiganten får brugfor.

– Du kommer til at være i flere afde-linger og lærer derfor en masse veddet, fortæller Frederik en af de 300-400 elever fra Kolding og Fredericia,der er mødt op for at tale med de 17lokale og landsdækkende virksomhe-der, som skal have udfyldt de efter-tragtede elevpladser til sommer.

Der er meget færre pladser end ele-ver, så jagten kan nu gå ind.

– Jeg har selv gået her på IBC Kol-ding og var ansat som salgsassistent,

inden jeg fik elevpladsen. Jeg synes,at der er en stor udfordring i det, ogkontakten med kunderne gør mighelt høj, siger Frederik, der da ogsåser ud til at være lidt højere end gen-nemsnittet.

Frederik er ikke sikret et job efterelevtiden, men bevarer han dynamik-ken og begejstringen, er fremtidsud-sigterne gode.

– Jeg har været varehuschef i Kol-ding i fem år, og i den tid er der kunen af eleverne, der ikke har fået et jobi Elgiganten bagefter, siger ThomasPedersen, der allerede har fået en lillestak ansøgninger.

Nadia Jensen er færdig med 2.hg tilsommer og kunne godt tænke sig enelevplads hos Coop. Hun er lidt for-sigtig, da hun kommer hen til stan-den og spørger først til elevlønnen,som er fastsat ved overenskomst, ogkonsulent Dorte Glerup fra Coop kanfortælle, at en læreplads hos Coop,som skal bruge cirka 200 elever tilsommer, blandt andet indebærer etotte ugers skoleophold fordelt på deto år, læretiden varer.

– Jeg har tidligere arbejdet i et su-permarked, men det var i slagterafde-lingen, og det var ikke så spændende.Så jeg vil gerne arbejde et sted, hvorjeg har mere kontakt med kunderne,

siger Nadia Jensen og tager imod Dor-te Glerups tilbud om at skrive sitnavn ned, så Coop kan kontakte hen-de.

Populære sekretærerI salen byder blandt andre Lidl, Bilka,Jysk, jem & fix og Sygehus Lillebæltsig til. Hos sidstnævnte er uddannel-seschef Anne Lise Jendresen flanke-ret af tre unge hvidkitlede kvinder.Pernille Witt-Nielsen, Jannie Skovs-gaard og Christian Grønholm Møllerer alle i lære som lægesekretærer, ogda der er mangel på lægesekretærer,er de fire kvinder populære samtale-partnere.

– Vi skal bruge fem elever i Kolding,seks-syv i Vejle og to i Fredericia. Vihar en del ansøgninger fra elever, derer 30 år eller derover, men vi vil me-get gerne have fat i nogle af de helt

unge, forklarer Anne Lise Jendresen,der lægger vægt på en målbevidst an-søgning samt gode kundskaber isprog, it og samfundsfag, når hunskal udvælge elever blandt de flerehundred ansøgninger, hun får.

– Det er flest kvinder, der søger,men vi vil da meget gerne havemænd til at søge. Det ser vi jo heldig-vis er sket hos sygeplejerskerne i desenere år, siger uddannelseschefen,der sammen med den hvidkitledetrio gør sig klar til at svare på spørgs-mål fra den omvandrende elevskare.

17 virksomheder og 300-400 eleverforsøgte at nå hinanden påelevpladsdag hos IBC Kolding.

Det er mest kvinder, der søgerelevplads som lægesekretær,

men der var da også en vismandlig interesse for jobbet påelevpladsdagen på IBC Kolding.

Fotos: Henrik Kastenskov

Jagtenpå en

Kæderne på pladsDet var hovedsageligt de landsdækkende kæder, der bød sig til medlærepladser på elevpladsdagen i Kolding: Lidl, Bilka, Elgiganten,Jysk, jem & fix, Imerco, Wagner, Selected, Thansen og Coop. Men også Sygehus Lillebælt – Kolding, Vejle, Middelfart, Give og Fredericia Sygehuse, Davidsens Tømmerhandel, Kolding Kommune og det lokale speditionsfirma Prime Cargo bød sig til.

Halvdelen fik pladsCirka 140 elever forlod i sommer IBC Kolding med en hg-eksamen.Af dem har omkring halvdelen fået en læreplads i dag, oplyserSusanne Helle Hansen, elevpladskonsulent på IBC Kolding.Tallene er cirka de samme som før finanskrisen.

Af Carsten B. GrubachTlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

gik ind

Nadia Jensenhåber at få en

elevplads i Coopog udfyldte derfor

efter en samtale med konsulent

Dorte Glerup enformular, så hun

kan kontaktes, hvis interessen

er gensidig.

13

Elev Frederik Mainzog varehuschef

Thomas Pedersenhavde travlt med atsvare på spørgsmålom elevpladserne iElgiganten, og der

lå hurtigt et par ansøgninger

på deres bord.

OG BLIV MEGET KLOGERE

LÆS RESTEN PÅ VORES HJEMMESIDE:International Baccalaureate

Teknisk Gymnasium SønderjyllandHilmar Finsens Gade 18

DK-6400 Sønderborg

Tel.: +45 7412 4242

Mail: eucsyd@eucsyd.dk

www.eucsyd.dk

Need a challenge? Join us!

I chose IB because there are many different cultures and nationalities, and it is a great way to prepare yourself for university.

Louise Harder Larsen, IB student

14

Der skal syltes, skrælleskartofler og pibes præ-stekraver. Emma Gad ogKirsten Hüttemeyer erde store forbilleder, ogforklæde og skåneær-

mer er den foretrukne uniform. For-dommene om husholdningsskolerneer mange, og selv i en tid, da diversekokkeprogrammer fylder fladen påtv, har det været nødvendigt for hus-holdningsskolerne i Danmark at skif-te det flæskelugtende image ud for attiltrække elever.

Den proces har Toni Hessner, for-stander på Tronsøskolen i Grindsted,været en del af, og godt støttet af enhestelinje og en landbrugslinje harskolen de seneste år haft fremgang.Men et navneskifte var nødvendigt.

– Jeg var på en messe for tre år si-den. Da så jeg en mor, der prikkedesin datter på skulderen og sagde »Duskal da på husholdningsskole«, mensde grinende snakkede om deres for-domme. Deres manglende indsigtsagde mig, at navnet måtte ændres,siger Toni Hessner.

På skolens hjemmeside skal manderfor læse i det tunge stof om sko-lens værdigrundlag, før ordet »hus-holdningsskole« overhovedet optræ-der, og det er fagene gastronomi ogdesign, der dækker over nogle af deklassiske husholdningsgøremål, manhar lært på skolen, siden den blev op-rettet sammen med landbrugsskolenunder samme tag for 52 år siden.

– De første 30 år af skolens levetidhar den forberedt eleverne på at flyt-te hjemmefra. Grundidéen er, at man

skal lære at sy, hækle, strikke og selv-følgelig lave mad. Alt det, der ligger iat holde hus. Nogle af tingene holdervi fast i, men nu tilbyder vi livsprakti-ske fag i stedet for hus- og håndarbej-de – vi flytter fokus til et helt liv oggør eleverne parat til erhvervsuddan-nelse, siger Toni Hessner.

Moderne tiderI kælderen er der stadig dukker, derhar været brugt i undervisningen tilat vise, hvordan man agerer medbørn. Men som kontrast til den tid fo-regår en del af gastronomiuddannel-sen i skolens storkøkken, hvor der la-ves mad til alle skolens elever.

Med industrisamfundets indtog be-gyndte skolen sidst i 1960’erne atindføre køkkenlederuddannelsen, ogi dag er skolen et springbræt til ud-dannelserne til kok, tjener, ernæ-ringsassistent, bager eller konditor.

Det er blandt andet derfor, at Ma-thias Schlaikjer valgte at tage fra Hil-lerød til skolen i Grindsted.

– Jeg så det i begyndelsen som enefterskole, hvor jeg kunne udvikle

mig socialt. Men jeg vil også gerne ta-ge en kokkeuddannelse, og med enunderviser, der er kok, synes jeg vir-kelig, at der er kvalitet i undervisnin-gen her, siger Mathias Schlaikjer.

Natacha Wunsch søgte egentlig indpå skolens hestelinje, men da det ik-ke lod sig gøre at få hendes hest medpå skolen, blev det på gastronomi ogdesignerlinjen, hun lærer sine færdig-heder.

Der sys og syltes stadig på hus-holdningsskolen i Grindsted, selv om den har skiftet både navnog image. For værdier og traditionerer vigtige elementer, når det gælder om at blive parat til livet.

Husholdnings-skolerneBlandt landets 13 gamle husholdningsskolerer det kun Sorø der har »husholdningsskole«som en del af navnet.I Region Syddanmark findes foruden Tronsøskolen i Grindsted Rødding Kost- og Tekstilskole, Skolen for Gastronomi,Musik og Design og Bøgevangsskoleni Vejle, Skårupskolen og Odense Fagskolepå Fyn.

– ikke færdigretter

Af Rasmus Hjorth KarkovTlf. 7912 4638,rka@jv.dk

Her udvikles færdigheder

15Natacha Wunsch, til venstre, og Mathias Schlaikjer lærer både

færdigheder til deres fremtidige jobog til livet i hjemmet, når de flytter

hjemmefra. En del af undervisningeni gastronomi foregår i skolens storkøkken,

der sørger for mad til 90 elever.Fotos: Chresten Bergh

– Der er så meget af det, vi lærer,der kan bruges helt privat i fremti-den. Ud over at lave mad lærer vi joat anrette retter og i det hele taget atvære kreative, siger hun.

De gamle værdier tællerI dag er det alt fra design og mode tilsundhed og livsstil, der undervises i,og der er stadig mange praktiske gø-remål, der ligger til grund for under-visningen.

– Der pibes ikke kraver længere –men vi sylter stadig. Vi vil gerne til-byde en bred vifte af koncepterne. Også er det jo sjovt at prøve at lave ap-pelsinmarmelade, siger forstanderen.

Og blandingen af gamle værdier ogmoderne undervisning er med til atsikre, at eleverne gennemgår en mod-nings- og afklaringsproces. Det kom-mer blandt andet til udtryk i, at hus-holdningsskolernes tidligere eleverhar en frafaldsprocent under gen-nemsnittet fra ungdoms- og er-hvervsuddannelserne.

Grundværdierne er der stadig, ogdet er i dag med til at gøre, at landets13 husholdningsskoler skiller sig udfra de mange efterskoler.

– Vi holder fast i værdierne fra gam-mel tid. Eksempelvis spiser elevernefra gastronomilinjen stadig deres ret-ter sammen, når de har lavet mad –uden at blive forstyrret af andre ele-ver. Måltidet er et samlingspunkt, ogher er der tid til at tale sammen, sigerToni Hessner.

Puggårdsgade 22 · Ribe · Tlf. 75 42 02 66

Gymnasium og hfBliv student fra Ribe Katedralskole - landets ældste gymnasium

Et topmoderne gymnasium og hf-kursus i Ribes centrum

www.ribekatedralskole.dk

Ribe Katedralskole

1. pladsenblandt landets erhvervsskolerår 2010, 2011& 2012

Reception

fredag d.8.3. kl. 14-16

Kom og hils på vores nye forstander

Karsten B. Dressø

Få en 2-årig hf i et fantastisk studiemiljøVUC Sønderjylland tilbyder en række spændende hf-uddannelser for både unge og voksne.

7361 3333post@vucsyd.dkvucsyd.dk

Hf – Vælg mellem flere linjer- Science- Sundhed- Kultur

- Medie - Hf for ordblinde- Hf Sport

- Hf Lighthouse International design og innovation

Du låner en iPad/MacBook, så længe du studerer hos VUC Sønderjylland.

I Sønderborg er vi allerede flyttet i nye fantastiske ram-mer, og et helt nyt VUC står klar på havnen i Haderslev til efteråret.