BETÆNKNINGvedrørende

UDDANNELSEAF MASKINISTER OG

MASKINMESTRE

Afgivet af et af undervisningsministeriet under

8. marts 1967 nedsat udvalg

BETÆNKNING NR. 623

KØBENHAVN 1971

ISBN 87 503 1121 2

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

Indholdsfortegnelse

Indledning 5

Oplysninger om nuværende uddannelse 6Maskinisteksamen 6Maskinmestereksamen 6Udvidet maskinmestereksamen 6Rederiordning 7

Betragtninger og konklusioner 8

Forslag til omlægning af uddannelsen 9Adgangsbetingelser 10Maskinisteksamen 10Maskinmestereksamen 10Udvidet maskinmestereksamen 11Maskinist- og maskinmesterskoler 12Eksamensordning 12Uddannelsesråd 12Overgangsbestemmelser 12Økonomiske og administrative konsekvenser 12Overgangsmuligheder fra andre uddannelser til maskinist- og maskin- 12mesteruddannelsen 12

Bilag I. Forslag til lov om uddannelse af maskinister og maskinmestre, med

tilhørende bemærkninger 17

Bilag II. Skema vedrørende overgangsmuligheder for andre uddannelser . . . . 20

Bilag III. Forslag til bekendtgørelse om adgangsbetingelser til maskinist- ogmaskinmesteruddannelsen 21

Bilag IV. Forslag til bekendtgørelse om timefordeling og undervisning tilmaskinisteksamen, maskinmestereksamen og udvidet maskinmester-eksamen 22

Bilag V. Forslag til bekendtgørelse om undervisning og krav til maskinist-eksamen, maskinmestereksamen og udvidet maskinmestereksamen 26

Bilag VI. Forslag til bekendtgørelse om eksaminer for maskinister og maskin-mestre 30

APPENDIKS

Lov nr. 210 af 7. juni 1958 om eksaminer for skibsmaskinmestre m. m 33

Bekendtgørelse nr. 114 af 30. april 1959 om. regulativ for de godkendte maskin-mester- og maskinistskoler 37

Anordning nr. 344 af 16. december 1958 om kravene til eksaminer for skibs-maskinister og skibsmaskinmestre 39

Bekendtgørelse nr. 371 af 23. december 1958 om eksaminer for skibsmaskin-mestre 42

Indledning

Den 8. marts 1967 nedsatte undervisnings-ministeriet et udvalg med den opgave at tagemaskinist- og maskinmesteruddannelsen op tilovervejelse og i forbindelse hermed at frem-komme med forslag til en revision af de eksi-sterende uddannelser.

Baggrunden for udvalgets nedsættelse varden tekniske udvikling, der havde fundet sted

inden for skibsfarten gennem konstruktion afstørre enheder med avanceret udstyr, samt denkendsgerning, at det i en årrække havde væretvanskeligt at opfylde behovet for maskinoffi-cerer.

Til formand for udvalget blev udpeget un-dervisningsdirektør O. I. Mikkelsen, undervis-ningsministeriet.

Udvalget fik følgende sammensætning: Udpeget af:

Forstanderne ved maskinmesterskolerneTeknisk Skoleforening og sammenslutningen afledere af tekniske skoler

Undervisningschef Chr. Knak Christensen Undervisningsministeriet

Forstander E. BurmølleForstander E. Bølling-Ladegård

Kontorchef B. DanvadMaskinmester O. HennerDirektør C. J. HovlandMaskinmester H. P. LarsenEkspeditionssekretær S. LunddahlLektor J. A. MortensenMaskininspektør H. MovangSekretær B. Olsen

Dansk ArbejdsgiverforeningDansk teknisk LærerforeningMaskinmesterskolernes bestyrelserMaskinmestrenes ForeningHandelsministerietKøbenhavns Maskinmesterskoles LærerforeningDanmarks RederiforeningLandsorganisationen i Danmark, De samvir-kende fagforbund

Fuldmægtig O. Petersen, undervisningsmini-steriet, har varetaget udvalgets sekretariatsfor-retninger indtil 6. januar 1971. Derefter blevelektroingeniør K. Bodi Hansen beskikket tilsekretær for udvalget.

Endvidere har maskininspektør S. Jagd ogundervisningsinspektør E. Jensen deltaget i ud-valgets møder, førstnævnte som suppleant forDanmarks Rederiforenings medlem og sidst-nævnte som tilforordnet.

Ved sin afgang som formand for Maskin-mestrenes Forening i juni 1967 blev maskin-mester H. P. Larsen efter anmodning fritagetfor hvervet som medlem af udvalget og af-

løst af den nye formand, maskinmester A. C.Hansen.

Endelig har undervisningsministeriet, direk-toratet for erhvervsuddannelserne, efter indstil-ling fra Maskinmesterstuderendes Landsråd, be-skikket maskinmesterstuderende L. Mentze ogL. P. Hyldgaard-Jensen som medlemmer afudvalget.

Undervisningsministeriet, direktoratet for er-hvervsuddannelserne, har i skrivelse af 29. no-vember 1969 meddelt Rederiforeningen af1895, at et medlem af denne forening kunneovervære udvalgets møder som observatør.

5

Oplysninger om nuværende uddannelse

Den i appendiks optrykte lov nr. 210 af 7.juni 1958 om eksaminer for skibsmaskinmestrem.m. og de bestemmelser, der er udfærdiget imedfør af denne lov, har i det væsentlige til-fredsstillet de krav, der har været stillet til ma-skinist- og maskinmesteruddannelsen.

Bestemmelser om optagelse, undervisning ogeksaminer er fastsat i:

a) Bekendtgørelse nr. 144 af 30. april 1959om regulativ for de godkendte maskin-mester- og maskinistskoler.

b) Anordning nr. 344 af 16. december 1958om kravene til eksaminer for skibsmaski-nister og skibsmaskinmestre.

c) Bekendtgørelse nr. 371 af 23. december1958 om eksaminer for skibsmaskinme-stre.

Uddannelsen af maskinister foregår, forudenpå maskinmesterskolerne, på de tekniske skoleri Fredericia, Helsingør, Herning, Holstebro,Kolding, Nakskov, Nykøbing F., Randers,Ringsted, Roskilde, Rønne, Slagelse, Tønder,Klaksvig og Godthåb samt på motorfabrikkenBukh's maskinmesteraspirantskole.

Uddannelsen af maskinmestre foregår på ma-skinmesterskolerne i Ålborg, Århus, Esbjerg,Frederikshavn, Horsens, København, Odense,Svendborg og Thorshavn.

MASKINISTEKSAMEN har i forbindelsemed en foreskrevet fartstid til formål at kvali-ficere til erhvervelse af de i lov om skibesbemanding omhandlede sønæringsbeviser somskibsmaskinist.

For at kunne optages på en maskinistskolekræves bestået svendeprøve i maskinarbejder-branchen eller anden godkendt branche.

Maskinistuddannelsen varer 1/2 år på dag-skole eller 1 år på aftenskole. Der undervises ifagene: dansk, elektroteknik, maskinlære, na-turlære, regning og søfartslovgivning.

Uddannelsen giver ikke lettelser ved eventuelovergang til andre uddannelser.

MASKINMESTEREKSAMEN har i forbin-delse med en foreskrevet fartstid til formål at

6

kvalificere til erhvervelse af de i lov om skibesbemanding omhandlede sønæringsbeviser somskibsmaskinmestre.

For at kunne optages på en maskinmester-skole kræves teknisk forberedelseseksamen medengelsk eller tilsvarende eller højere eksamen.

Ansøgere, der ikke opfylder ovennævnte be-tingelser, skal gennemgå et aspirantkursus, derved dagundervisning varer ½ år og ved aften-undervisning 1 år. Til aspirantkursus undervisesi fagene: dansk, engelsk, fysik, kemi, matematikog regning.

Inden optagelse på en maskinmesterskoleskal svendeprøve i maskinarbejderbrancheneller anden godkendt branche være bestået.

Studietiden til maskinmestereksamen er 3halvår på dagskole. Der undervises i fagene:dansk, elektroteknik, engelsk, fysik, kemi, ma-skinlære, matematik, sundhedslære og søfarts-lovgivning.

Maskinmestereksamen giver mulighed for vi-dere studium til udvidet maskinmestereksamen.

UDVIDET MASKINMESTEREKSAMENkvalificerer til varetagelse af betjening af størremaskin- og kedelanlæg samt til opnåelse af ret-tigheder som autoriseret elektroinstallatør.

Undervisningen til udvidet maskinmesterek-samen varer 2 halvår. Der undervises i fagene:bogholderi, dansk, elektroteknik, engelsk, fysik,kemi, maskinlære og tysk.

Antallet af elever til maskinist-, maskinme-ster- og udvidet maskinmestereksamen fremgåraf tabel 1.

Det kraftige fald i 1969/70/71 til maskinist-eksamen skyldes antagelig den nedgang, der ide senere år har været i lærlingetilgangen i sme-de- og maskinarbejderfaget. Af tabel 2 fremgårlærlingetilgangen dels til smede- og maskinar-bejderfaget, der omfatter maskinarbejderbran-chen, mekanikerbranchen og smedebranchen,og dels maskinarbejderbranchen alene.

A.r

1964196519661967196819691970

Tabel 2.Lærlingetilgang

Smede- ogmaskinarbejderfaget

Mi

9.1829.1008.2307.0866.7926.5607.425

iskinarbejder-branchen

3.1923.1692.6442.0881.8321.7651.916

I tabel 3 er opført aktive maskinmestres pla-cering på arbejdsområderne til søs og i land.(91,7 % af aktive maskinmestre, incl. dansk-ansatte udenlandske maskinmestre, er medlem-mer af Maskinmestrenes Forening).

Den danske handelsflåde bestod i 1960 af662 skibe med 2,088 mill. BRT. I januar 1970bestod handelsflåden af 948 skibe med 3,194

mill. BRT. Der er derfor ingen grund til at tro,at behovet for maskinmestre med fornødent sø-næringsbevis skulle være mindre end ca. 2200,som det var i 1960.

Den svigtende tilgang af lærlinge og behovetfor maskinmestre med fornødent sønæringsbe-vis har resulteret i, at Danmarks Rederiforeningi samarbejde med undervisningsministeriet, di-rektoratet for erhvervsuddannelserne, forsøgs-vis har tilrettelagt en uddannelse, der bl.a. med-fører, at der kan ses bort fra kravet om svende-brev ved optagelse på maskinmesterskolerne.

For at deltage i denne forsøgsuddannelsekræves, at folkeskolens 9. klasse med statskon-trollerede prøver i matematik, naturlære og en-gelsk er gennemgået.

Uddannelsens opbygning:Værkstedsskole 12 mdr.(sideordnet hermed læses på aften-skole til maskinisteksamen)Praktik i land og/eller til søs 21 mdr.(heraf mindst 12 mdr. til søs)Maskinmesterskole 18 mdr.

De hidtil opnåede erfaringer med denne ud-dannelsesform har vist, at man tilsyneladendeikke har vanskeligheder med tilgang af elever,hvoraf næsten alle har forkundskaber, der erstørre end de krævede. Den samlede tilgang forhele landet er nu ca. 150 om året.

7

Betragtninger og konklusioner

Kort efter ikrafttræden af lov nr. 210 af 7.juni 1958 viste det sig, at det ville være umuligtat efterleve § 5, stk. 1, pkt. 2, hvorefter derkræves attest fra et godkendt maskinværksted,idet næsten ingen maskinværksteder kunne op-fylde de krav, der blev stillet. Det var derfornødvendigt at dispensere for denne bestemmelse.

Som anført på side 7, kan tilgangen til ma-skinist- og maskinmesterstudiet ikke dække deteksisterende behov for uddannede maskinisterog maskinmestre. Problemet med at skaffe kva-lificeret personel til handelsflåden forøges vedden formindskede interesse hos de unge for atindgå læreforhold i de såkaldte »sorte fag«, jf.tabel 2.

For at løse dette problem har man måttetdispensere fra § 5, stk. 1, pkt. 1 om svende-brev ved at indføre førnævnte forsøgsuddan-nelse, ligesom man har måttet godtage svende-brev inden for andre brancher end maskin-arbejderbranchen.

De betragtninger, der har ligget til grund forlov nr. 210 af 7. juni 1958 for uddannelse afmaskinister og maskinmestre, nemlig praktiskhåndværksmæssig færdighed forbundet medfornøden teoretisk viden om maskineriers ind-retning og drift, har efter udvalgets opfattelsestadig gyldighed. Den tekniske udvikling samtlærlingeuddannelsens struktur har dog medført,at det vil være muligt at forkorte den praktiskeuddannelse mod samtidig forlængelse af denteoretiske uddannelse.

Efter de nuværende regler giver maskinist-eksamen ikke adgang til et videregående stu-dium. Maskiniststudiet er således en »blind-gyde«, hvilket har vist sig uheldigt, også hvadtilgangen angår, jf. tabel 1.

For at råde bod herpå er der i udvalget enig-hed om at stille forslag om, at maskinisteksa-men skal bestås før påbegyndelse af maskinme-sterstudiet. Herved opnås bl.a. også, at de stu-derende møder med mere ensartede forkund-skaber.

Udvalget har overvejet, hvorvidt de fornødneændringer i uddannelsen vil kunne gennemførespå grundlag af den bestående lovgivning, mener under hensyn til, at uddannelsen må ses somen helhed, nået til den opfattelse, at loven af1958, hvis hovedformål er at give bestemmelserom selve eksaminerne og disses afholdelse, ikkeafgiver tilstrækkelig hjemmel for at fastsættetidssvarende bestemmelser for den praktiskeuddannelse og selve undervisningen, i hvilkenforbindelse man bl.a. vil understrege, at lovenikke foreskriver, at undervisning kun kan skepå en dertil godkendt skole.

Udvalget har derfor udarbejdet det som bilagI til nærværende betænkning optrykte forslag tillov om uddannelse af maskinister og maskin-mestre. Ved udarbejdelsen af de enkelte be-stemmelser er der lagt vægt på at gøre loven såsmidig, at uddannelsen kan tilpasses udviklin-gen, såvel indenfor maskinmestererhvervet somindenfor andre uddannelsesområder.

8

Forslag til omlægning af uddannelsen

Efter indgående undersøgelser og drøftelserer der i udvalget opnået enighed om at foreslåmaskinist- og maskinmesteruddannelsen tilrette-lagt efter følgende plan:

har udstået læretid i de adgangsgivende fag,idet: loven om skibes bemanding, jf. handelsmi-nisteriets lovbekendtgørelse af 2. april 1965,foreskriver, at ingen kan erhverve sønærings-

Under arbejdet med at tilrettelægge en ud-dannelsesform, der sikrer, at de vordende ma-skinister og maskinmestre kan tilfredsstille dekrav, der til enhver tid stilles til maskinoffi-cerer, har udvalget lagt vægt på både sikker-hedsmæssige og driftsøkonomiske forhold.

Udvalget har drøftet, hvorvidt der bør stilleskrav om sejltid inden optagelse på en maskinist-skole, men der er i udvalget enighed om, at detikke vil være et rimeligt krav for aspiranter, der

2

bevis som skibsmaskinist eller skibsmaskinme-ster af 3. grad uden at have gjort maskintjene-ste i søgående damp- eller motorskibe i mindst12 måneder.

Efter bestået maskinisteksamen kan de stude-rende vælge, om de vil tage til søs eller læsevidere til maskinmestereksamen.

Det har i udvalget været drøftet at oprettekursus til teknisk forberedelseseksamen hen-holdsvis kursus til statskontrollerede prøver på

9

maskinmesterskolerne, men udvalget finderikke, at det vil være hensigtsmæssigt at etableredenne undervisning ved maskinmesterskolerne.Det er oplyst overfor udvalget, at der vil kunneafholdes eksaminer flere gange årligt, hvilketvil lette tilpasningen til de adgangsterminer, derfindes ved de tekniske uddannelser.

Med udvalgets forslag til uddannelsesplanenopnås bl.a. følgende fordele:

1 - maskinistuddannelsen ophører at være en»blindgyde«,

2 - forløbet vil komme til at svare til de re-deriuddannelser, der i øjeblikket er etable-ret på forsøgsmæssig basis, og som har vistsig at imødekomme de relevante krav tiluddannelsen af maskinmestre,

3 - ved at gøre teknisk forberedelseseksamenog maskinisteksamen obligatorisk kanvisse almene fag udgå af undervisningen tilmaskinisteksamen, ligesom maskinist- ogmaskinmesteruddannelsen kan tilrettelæg-ges, så visse overlapninger i den tekniskeundervisning undgås. Herved bliver detmuligt at indføre nye fag og udvide læse-stoffet i andre fag ved såvel maskinist- sommaskinmesteruddannelsen,

4 - der opnås et mere ensartet kundskabs-niveau ved optagelse på maskinmestersko-lerne.

AdgangsbetingelserI forbindelse med adgangsbetingelserne til

maskiniststudiet er der i udvalget enighed om,at der bør kræves teknisk forberedelseseksamenmed engelsk.

Adgangen til undervisningen til maskinist-eksamen er endvidere betinget af, at vedkom-mende har eller sideløbende modtager en prak-tisk uddannelse. Udvalget har ikke ment dethensigtsmæssigt at foreslå den særlige godken-delse af maskinværksteder opretholdt.

Udvalget er bekendt med forslaget om nyefaglige grunduddannelser, men da disse uddan-nelsers anden del (den fagligt uddybende ud-dannelse) ikke er endeligt fastlagt, har udvalgetikke taget stilling til, hvilke erhvervsområder,der bør være adgangsgivende, og hvilken er-hvervskompetence der bør kræves som mi-nimum. Når forholdene omkring de fagligegrunduddannelser er endeligt afklarede, vildisse adgangskrav kunne fastsættes administra-

tivt efter forudgående behandling i uddannel-sesrådet jf. lovforslagets § 8.

MaskinisteksamenTil maskinisteksamen er knyttet rettighed til

opnåelse af sønæringsbevis som skibsmaskinist,der giver adgang til at forestå pasningen af ma-skineriet i skibe, hvis hovedmotorers ydelse ikkeoverstiger 500 hk, jf. lov om skibes bemanding,lovbekendtgørelse nr. 114 af 2. april 1965 (be-mandingsloven). Undervisningen i maskinlæreog elektroteknik skal give de studerende etsådant kendskab til de tekniske installationer iskibe, hvor der fordres sønæringsbevis somskibsmaskinist, at de efter bestået eksamen og12 måneders fartstid kan overdrages ansvaretfor det sikkerhedsmæssige og driftsmæssige veddisse installationer.

I bemandingsloven er endvidere givet skibs-maskinister adgang til at forrette tjeneste i un-derordnede stillinger som maskinofficerer iskibe, hvis hovedmotorers ydelse ikke overstiger2000 hk. Dette bevirker, at der også skal un-dervises i disse skibes maskin- og el-installa-tioner, men da maskinisteksamen kun giver sø-næringsrettigheder til underordnede stillinger,bør der i undervisningen fortrinsvis lægges vægtpå sikkerhedsmæssige forhold.

Udvalget finder det endvidere påkrævet, atder undervises i den del af dansk søfartslovgiv-ning, som har betydning for maskinofficerer.Udvalget foreslår i øvrigt, at der i forberedelsentil denne eksamen gives de studerende et pas-sende kendskab til førstehjælp og den person-lige hygiejne herunder kendskab til infektioner,smitsomme sygdomme og forgiftninger, specieltmed henblik på forholdene om bord i skibe.

Af hensyn til sikkerhedstjenesten om bordstiller udvalget forslag om, at der afholdes kur-sus i praktisk brandbekæmpelse.

Maskinisteksamen vil herefter omfatte fa-gene: elektroteknik, maskinlære, sundhedslære,søfartslovgivning og praktisk brandbekæmpelse.

MaskinmestereksamenI bemandingsloven knyttes der til maskin-

mestereksamen rettigheder til opnåelse af sø-næringsbeviser som skibsmaskinmestre, der gi-ver adgang til at forestå pasningen af maskine-riet i alle skibstyper i den danske handelsflåde.Undervisningen i maskinlære og elektroteknikskal derfor gøre de studerende fortrolige med

10

de tekniske installationer i alle normalt fore-kommende skibstyper i handelsflåden og givede studerende kendskab til den sikkerhedsmæs-sige og mest økonomiske pasning og betjening.

Udvalget finder, at en maskinmesters funk-tion som arbejdsleder kræver en undervisningi arbejdsledelse, der i det væsentlige skal om-fatte lederskabets indhold og betydning, menne-skelige behov og reaktioner, arbejdslederens op-gaver og metoder, disciplin og personalets triv-sel.

Endvidere finder udvalget, at der skal under-vises i udfærdigelse af tekniske indberetningerfor at indøve de studerende i skriftligt at kunnegive en korrekt og ortografisk (nogenlunde) fejl-fri redegørelse for tjenstlige og tekniske spørgs-mål til brug ved indberetninger til rederi ogmyndigheder.

Da en søfarende maskinmester skal være istand til at læse teknisk, maritimt engelsk, ogdesuden have så megen talefærdighed, at hankan føre korte samtaler på engelsk og end-videre være i stand til at skrive forståeligt en-gelsk ved brug af ordbog, foreslår udvalget, atder undervises i engelsk.

Udvalget finder det påkrævet, at der under-vises i de fysiske love og begreber, der er ennødvendig forudsætning for undervisningen imaskinisere og elektroteknik, ligesom der børundervises i kemiske love og begreber, hvortilkendskab er nødvendigt af hensyn til forståelseaf kedelvandsbehandling, forbrænding, olieana-lyse, brand- og eksplosionsfare, tæringsfæno-mener, risikomomenter ved kemikalietransport,omgivelseshygiejne m.v. Endvidere finder ud-valget det påkrævet, at der undervises i den delaf matematikken, som er nødvendig for til-egnelsen af stoffet i fagene fysik, maskinisereog elektroteknik. Undervisningen i matematikmå ikke blive et mål i sig selv, men skal til-passes praktiske formål. Der må derfor ikkelægges mere vægt på bevisførelser og stringenteudledninger, end det er strengt nødvendigt forforståelse og indlevelse i den praktiske, an-vendte matematik.

En maskinmester kan ofte blive stillet overfor at skulle udføre en skitse, der skal kunneanvendes som arbejdstegning, og udvalget fore-slår derfor, at der undervises i opmåling samtskitsering til maskinmestereksamen. Studerende,der har gennemgået et teknisk tegnekursus, børkunne fritages for undervisningen i opmålingog skitsering.

Maskinmestereksamen vil herefter omfatte

2*

følgende fag: dansk, engelsk, matematik, fysik,kemi, maskinisere, elektroteknik, arbejdsledelseog tegning.

Udvidet maskinmestereksamenI bemandingsloven gives der handelsministe-

ren hjemmel til at fastsætte, at maskinchefen ivisse skibe skal have bestået udvidet maskin-mestereksamen.

I handelsflåden har for tiden ca. 30 % afmaskinmestrene udvidet maskinmestereksamen.

Af tabel 3 fremgår, at der fra 1960 til 1970har været en stærk stigning i antallet af ansattemaskinmestre i land. Til disse stillinger krævesnormalt udvidet maskinmestereksamen.

For at opfylde det behov, der således fore-ligger indenfor såvel skibsfartserhvervet somfra kraftværker, industrierhverv m.v., har ud-valget ved udarbejdelsen af bestemmelserne tiludvidet maskinmestereksamen haft følgendemålsætning:

a - at give de studerende en sådan uddannelse,at den med fordel vil kunne anvendes isådanne ledende stillinger indenfor skibs-fartserhvervet, hvor en højere uddannelseend maskinmestereksamen må anses forønskelig eller nødvendig

b - at give de studerende et større kendskabtil de anvendte maskinanlægs funktion ogvirkemåde, samt kendskab til flere af demaskinanlæg, der falder ind under ma-skinmestres arbejdsområde i land

c — at give de studerende en elektrotekniskuddannelse., der sikrer maskinmestrenesrettigheder som autoriserede elektroinstal-latører, herunder bl.a. ved driftsledelse afhøjspændingsanlæg.

I udvalget er der enighed om, at undervis-ningen i fagene teknisk indberetning, engelsk,matematik, fysik og kemi til maskinmester-eksamen må anses for tilstrækkeligt grundlagfor undervisningen til udvidet maskinmester-eksamen. Det foreslås derfor, at disse fag ikkemedtages i studieplanen til udvidet maskin-mestereksamen.

Hvis der til udvidet maskinmestereksameni de tekniske fag bliver brug for viden indenformatematik, fysik og kemi ud over, hvad der ergennemgået til maskinmestereksamen, må så-danne emner kunne tages op inden for de tek-niske fag.

I faget fysik har der hidtil været undervist

I 1

i termodynamik. Da dette fag på en naturligmåde knytter sig til maskinteorien, foreslås detat udelade fysik som selvstændigt fag og i ste-det lade det indgå i faget maskinlære, hvorvedder opnås en mere hensigtsmæssig undervis-ning.

For at tilfredsstille de krav, der stilles for aterhverve autorisation som elektroinstallatør, ogfor at give maskinmestre kendskab til drifts-økonomi og bogføring, der kan være af betyd-ning for deres senere virke, foreslår udvalget,at der undervises i driftsøkonomi, herunderbogføring.

Da en stor del af den tekniske litteratur fore-ligger på tysk, foreslår udvalget, at der under-vises i faget teknisk tysk.

Udvidet maskinmestereksamen vil herefteromfatte fagene: driftsøkonomi herunder bog-føring, elektroteknik, maskinlære og tysk.

Maskinist- og maskinniesterskolerI gældende lov er der åbnet mulighed for

privat undervisning og privat indstilling til eksa-men. Udvalget finder, at den tekniske udvik-ling og de undervisningsfaciliteter, der i dag måkræves, nødvendiggør, at privat indstilling tileksamen ikke mere kan finde sted.

Udvalget foreslår derfor, at uddannelsen skalforegå på en godkendt skole.

EksamensordningLedelsen af og tilsynet med eksaminerne er

efter de nugældende bestemmelser blevet ud-øvet af en eksamenskommission med undervis-ningschefen for maskinmesteruddannelsen somformand. Denne ordning har virket tilfredsstil-lende og foreslås bibeholdt.

I forhold til nugældende bestemmelser fore-slås en væsentlig nedsættelse af antallet af ka-rakterer. For maskinisteksamens vedkommendefra 7 til (5) karakterer, for maskinmestereksa-mens vedkommende fra 22 til (13) karaktererog for udvidet maskinmestereksamens vedkom-mende fra 16 til (11) karakterer. Nedsættelsenvil fortrinsvis blive opnået ved nedskæring afantallet af mundtlige eksaminationer.

UddannelsesrådVed § 18 i 1958-loven nedsattes et skoleråd,

bestående af direktøren (undervisningschefen)for maskinmesteruddannelsen som formand, etmedlem udpeget af Dansk Dampskibsrederifor-

ening, et medlem af Maskinmestrenes Forening,et medlem af søværnet, et medlem af de god-kendte maskinmesterskoler og et medlem af deved disse skoler ansatte lærere. Skolerådet skullebehandle spørgsmål vedrørende uddannelsen,således at denne til stadighed kunne tilpassesudviklingen. Da denne ordning har fungeretsæredeles hensigtsmæssig, foreslår udvalget ord-ningen opretholdt, dog suppleret med en re-præsentant udpeget af de studerende. End-videre foreslår udvalget, at rådet benævnes ud-dannelsesrådet for maskinmesteruddannelsen.

OvergangsbestemmelserPå tidspunktet for lovens ikrafttræden vil der

være unge, som har begyndt deres uddannelseunder den hidtil gældende ordning. Udvalgetfinder det naturligt, at sådanne studerende fåradgang til inden for en rimelig tidsfrist at fuld-ende uddannelsen efter den hidtil gældende ord-ning.

Økonomiske og administrative konsekvenserVed gennemførelsen af lovforslaget må det

formodes, at tilgangen til maskiniststudiet vilstige, men da over halvdelen af maskinmester-studerende allerede nu har taget maskinisteksa-men, og maskinmesterskolernes nuværende aspi-rantkursus bortfalder, forventes der ikke påførtstaten en forøgelse af de med uddannelsen afmaskinmestre forbundne udgifter.

Den nugældende lov nr. 210 af juni 1958blev ved lovens ikrafttræden administreret afdet daværende »direktorat for maskinmester-uddannelsen«, der var underlagt handelsmini-steriet. Dette direktorat overgik senere til un-dervisningsministeriet som en særlig afdelingunder direktoratet for erhvervsuddannelserne.Da der til uddannelsen af maskinister og ma-skinmestre knytter sig sønæringsrettigheder, ogdet derfor er væsentligt at sikre en ensartet ud-dannelse på alle skoler, finder udvalget, at ord-ningen med centraladministration og tilsyn meduddannelsen er påkrævet, og derfor ønskes bi-beholdt. Lovforslaget vil ikke stille større kravtil administration og tilsyn end den nugældendelov.

Overgangsmuligheder fra andre uddannelser tilmaskinist- og maskinmesteruddannelsen

Generel bestemmelse: Adgang til maskinist-og maskinmesteruddannelsen er betinget af, at

12

den pågældende har bestået enten teknisk for-beredelseseksamen med engelsk, eller tilsva-rende eller højere eksamen.

Elektroinstallatører med elektroinstallatørprø-ven af 1952 skal gennemgå elektroteknikunder-visningen til maskinmestereksamen, men kanfritages for elektroteknik til maskinist- og ud-videt maskinmestereksamen.

Udvalget har overvejet forskellige forslag omovergangsmuligheder til maskinmesteruddan-nelsen fra andre uddannelser. I bilag II er dernævnt forskellige uddannelser, hvorfra der mu-ligvis kan forventes tilgang, såfremt studiefor-holdene kan tilrettelægges på en sådan måde,at der tages hensyn til de relevante fag, der ergennemgået indenfor tidligere uddannelser.

Da flere af disse uddannelser for tiden eroptaget til revision, bl.a. i udvalget vedrørendeteknikeruddannelserne og udvalget vedrørendeingeniøruddannelserne, har udvalget ikke ud-arbejdet detaillerede regler for overgang, menhenstiller, at det foreslåede uddannelsesråd formaskinmesteruddannelsen tager de nævnte for-slag op til behandling og løsning. Udvalget fin-der det således af betydning, at der udarbejdesforslag til en rimelig overgangsordning for na-vigatøruddannede, der ønsker at gennemgå enmaskinmesteruddannelse.

I indledningen til denne betænkning fastslås,at baggrunden for udvalgets nedsættelse i sin

tid var den tekniske udvikling, der havde fundetsted indenfor skibsfarten igennem konstruktionaf større enheder med avanceret udstyr, samtden kendsgerning, at det i en årrække havdeværet vanskeligt at opfylde behovet for kvali-ficerede maskinofficerer.

Disse forhold er i den tid, hvor udvalget hararbejdet, yderligere understreget gennem denfortsatte kraftige tekniske udvikling, der bl.a.medfører, at der i de nærmeste år vil blive sø-sat danske skibe med fremdrivningsmaskinerierpå 75.000 hk og derover. Automationen er lige-ledes under stadig udvikling, hvorfor et mo-derne skib udgør en stadig mere og mere kom-pliceret teknisk enhed, der stiller overordentligestore krav til maskinofficererne.

Et mindretal (maskinmester A. C. Hansen ogsekretær B. Olsen) har den opfattelse, at det pådenne baggrund ville være naturligt, at maskin-mesteruddannelsen bliver en helhed, der omfat-ter den nuværende maskinmestereksamen ogudvidet maskinmestereksamen, og at dennesamlede uddannelse bliver betingelse for op-nåelse af sønæringsbevis som maskinmester/maskinchef. Mindretallet mener, at denne ord-ning er i overensstemmelse med den tendens,der gør sig gældende på skolerne, hvor langtden overvejende del af de studerende gennem-fører hele maskinmesterstudiet og først dereftergår ud i praktisk erhverv.

København i maj 1971.

E. Burmølle E. Bølling-Ladegård Chr. Knak Christensen B. Danvad

A. C. Hansen O. Henner C. J. Hovland L. P. Hyldgaard-Jensen S. Lunddahl

L. Mentze O. I. Mikkelsen J. A. Mortensen H. Movang B. Olsen(formand)

K. Bodi Hansen

13

BI LAG

BILAG I

Forslag til lov om uddannelse af maskinister og maskinmestre

§ 1. De maskinist- og maskinmesterskoler,der godkendes i henhold til § 1 i lov nr. 191af 4. juni 1964 om godkendelse af og tilskudtil handelsskoler m. fl. skoler, kan indstillestuderende til maskinisteksamen, maskinme-stereksamen og udvidet maskinmestereksamen.

§ 2. Undervisningsministeren fastsætter ad-gangsbetingelser, undervisningsplaner og ek-samensordninger.

§ 3. Undervisningen omfatter følgende fag:Til maskinisteksamen: elektroteknik, maskin-lære, sundhedslære, søfartslovgivning og prak-tisk brandbekæmpelse.Til maskinmestereksamen: dansk, engelsk, ma-tematik, fysik, kemi, maskinlære, elektroteknik,arbejdsledelse og tegning.Til udvidet maskinmestereksamen: driftsøko-nomi, herunder bogføring, elektroteknik, ma-skinlære og tysk.Etfter indstilling fra det i § 8 nævnte uddan-nelsesråd kan undervisningsministeren foretageændringer i fagsammensætningen.

§ 4. For at kunne indstilles til maskinist-eksamen skal vedkommende have gennemgåeteller påbegyndt en praktisk uddannelse. Den,der har bestået maskinisteksamen uden at haveafsluttet den praktiske uddannelse, vil førstkunne få udleveret eksamensbevis som maski-nist, når den praktiske uddannelse er fuldført.

Stk. 2. For at kunne indstilles til maskin-mestereksamen skal vedkommende kunne frem-lægge eksamensbevis for maskinisteksamen.

Stk. 3. For at kunne indstilles til udvidetmaskinmestereksamen skal vedkommende havebestået maskinmestereksamen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan undersærlige omstændigheder give adgang til de i§ 1 nævnte eksaminer, uanset at den pågæl-dende ikke opfylder betingelserne herfor, nårvedkommende kan dokumentere, at han påanden måde har erhvervet de nødvendige kvali-fikationer.

§ 5 Undervisningsministeren nedsætter eneksamenskommission bestående af en for-mand og mindst 3 andre medlemmer. Såvelformanden som medlemmerne skal have ma-skinteknisk eller elektroteknisk uddannelse ogmindst ét medlem skal have været sejlendemaskinmester.

Stk. 2. Medlemmer af eksamenskommissio-nen må ikke være ansat ved eller være medlemaf bestyrelsen for skoler, på hvilke der af-holdes de i § 1 nævnte eksaminer.

Stk. 3. Eksamenskommissioncn udarbejdereksamensopgaver og afholder eksaminerne.

§ 6. Undervisningsministeren kan beskikkecensorer.

Stk. 2. En lærer eller forstander må ikkevære censor for eksaminander, der har fåetundervisning ved den skole, hvor læreren ellerforstanderen er ansat.

§ 7. Den, der har bestået en af de i § 1nævnte eksaminer, modtager et af eksamens-kommissionen udfærdiget eksamensbevis.

§ 8. Undervisningsministeren nedsætter etuddannelsesråd for maskinmesteruddannelsen.Formanden og de øvrige medlemmer, der bl.a.skal omfatte repræsentanter for de interesse-rede organisationer inden for skibsfartserhver-vet, for skolerne og for de studerende, beskik-kes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Uddannelsesrådet skal afgive udta-lelser i spørgsmål, der af undervisningsministe-ren forelægges dette vedrørende maskinmester-uddannelsen. Udtalelser fra rådet skal ind-hentes i spørgsmål om væsentlige ændringeri uddannelsen. Rådet kan selv optage ud-dannelsesspørgsmål til behandling og afgiveindstilling herom til undervisningsministeren.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætterrådets forretningsorden.

§ 9. Denne lov træder i kraft den 1. april1972.

Stk. 2. Studerende, der på tidspunktet for

17

lovens ikrafttræden har begyndt forberedelsentil en af de i lov nr. 210 af 7. juni 1958 omeksaminer for skibsmaskinmestre m. m. om-handlede eksaminer, kan efter gældende reglerfortsætte uddannelsen og aflægge eksamen efterden hidtil gældende ordning.

Stk. 3. Lov nr. 210 af 7. juni 1958 om ek-saminer for skibsmaskinmestre m.m. ophæves.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland, men kan ved kongelig anordningsættes i kraft i disse landsdele med de ændrin-ger, som de særlige forhold måtte tilsige.

Bemærkninger til lovforslagetUnder hensyn til den rivende tekniske ud-

vikling, der er sket siden ikrafttrædelsen aflov nr. 210 af 7. juni 1958 om eksaminer forskibsmaskinmestre m. m., nedsatte undervis-ningsministeriet den 8. marts 1967 et udvalgmed den opgave at gennemgå loven og frem-komme med indstilling om eventuelle ændrin-ger og forbedringer vedrørende uddannelsenaf maskinister og maskinmestre.

Om kommissoriets nærmere indhold, udval-gets sammensætning og de resultater, udvalgeter kommet til, henvises til den af udvalget i1971 afgivne betænkning nr. 623.

Maskinist- og maskinmesteruddannelsenskal opfylde såvel nationale som internatio-nale bestemmelser om sikkerheden til søs.Udviklingen har medført, at en ændring i ma-skinist- og maskinmesteruddannelsen er på-krævet for at tilgodese de sikkerhedsmæssigekrav, hvorfor en hurtig behandling af lovfor-slaget anbefales.

Lovforslaget følger i det væsentlige udval-gets indstilling og er i højere grad end dengældende lov en rammelov, idet erfaringenhar vist det uheldige i detaljerede lovfæstedebestemmelser om adgangsbetingelser, hånd-værksmæssig uddannelse og undervisning. End-videre er lovforslaget i lighed med lov nr. 70af 15. marts 1967 om søfartsuddannelse udar-bejdet som en kombineret uddannelses- og ek-samenslov.

Om lovforslagets økonomiske konsekvenserkan bemærkes, at det ikke forventes at påførestaten forøgede udgifter til maskinist- og ma-skinmesteruddannelsen. Til belysning herafkan det anføres, at det nuværende aspirant-kursus, såvel tidsmæssigt som økonomisk æk-vivalerer med studiet til maskinisteksamen,

hvorved bortfaldet af aspirantkursus og ind-førelsen af maskinisteksamen, som foreslået ibetænkningen, ikke medfører væsentlige mer-udgifter for staten, da mindst 75 % af allemaskinmesterstuderende på nuværende tids-punkt frekventerer aspirant- eller maskinist-kurser, og den kraftige reduktion i antallet afnavnlig mundtlige eksaminationer omtrenthalverer udgifterne til afholdelse af eksami-nerne, der omfattes af lovforslaget.

Hvad administrationen angår, vil nyordnin-gen ikke stille større krav end den nugældendeordning.

Til forslagets bestemmelser skal følgendebemærkes:

Til § 1.Bestemmelsen angiver, at uddannelsen skal

foregå på en godkendt skole. Iflg. lov nr. 191af 4. juni 1964 om godkendelse og tilskud tilhandelsskoler m. fl. skoler kan undervisnings-ministeren godkende maskinist- og maskin-mesterskoler til at meddele undervisning til depågældende eksaminer. Godkendelse kan kunmeddeles, såfremt der på den pågældendeskole skønnes at være tilvejebragt grundlagfor en forsvarlig undervisning, herunder kvali-ficerede lærerkræfter, samt fornødne lokalerog udstyr.

Bestemmelsen angiver endvidere, at studeren-de kun kan indstilles til maskinisteksamen, ma-skinmestereksamen og udvidet maskinmester-eksamen af en godkendt skole. Privat indstil-ling til eksamen kan således ikke mere findested, hvilket der i gældende lov er åbnet mulig-hed for.

Skolerne meddeler undervisning og indstil-ler de studerende til eksamen, men medvirkerikke ved eksamenstilrettelæggelse og eksamens-afholdelse ud over at stille lokaler, udstyr ogeksaminatorer til rådighed under eksamen.

Til § 2.Det er fundet hensigtsmæssigt, at adgangs-

betingelser og eksamensordninger behandlesadministrativt.

For at sikre maskinmestrenes rettighedersom autoriserede elektroinstallatører må ek-samenskravene til udvidet maskinmestereksa-men ikke fastsættes lavere end de tilsvarendekrav ved en af ministeren for offentlige arbej-der udfærdiget bekendtgørelse om prøver forelektroinstallatører.

18

Til § 3.For at sikre, at uddannelsen kan føres å

jour i takt dels med den tekniske udviklingog dels med internationale sikkerhedsmæssigekrav, har man fundet det ønskeligt, at sam-mensætning og antal fag kan ændres admini-strativt.

Til § 4.Denne bestemmelse er foreslået af hensyn tilde studerende, der sideløbende med den prak-tiske uddannelse læser til maskinisteksamenpå aftenskole.

Ad stk. 2. Det foreslås, at maskinisteksa-men skal være bestået, før de studerende kanindstilles til maskinmestereksamen. Maskinist-studiet vil herefter danne grundlag for maskin-mesteruddannelsen. Endvidere skal den prak-tiske uddannelse være fuldført inden indstil-ling til maskinmestereksamen, hvorfor der ibestemmelsen er anført, at eksamensbevis formaskinisteksamen skal fremlægges.

Ad stk. 3. Svarer til 1958-lovens § 5, stk 3.Ad stk. 4. Svarer til 1958-lovens § 6.

Til § 5.Denne bestemmelse er en modificering af

udvalgets indstilling, der svarede til 1958-lovens § 9. I 1958-loven fastslås, at eksamens-kommissionens formand skal være direktøren(undervisningschefen) for maskinmesteruddan-nelsen. I lovforslagets § 5 er det undervisnings-ministeren, der beskikker såvel formand sommedlemmer.

Ad stk. 2. Svarer til 1958-lovens § 11, stk 1.

Til § 6.Bestemmelsen er almindelig eksamensprak-

sis og svarer til 1958-lovens § 10.Ad stk. 2. Svarer til 1958-lovens § 11, stk. 2.

Til § 7.§ 14,Bestemmelsen svarer til 1958-lovens

stk. 1.Af 1958-lovens § 14, stk. 2 fremgår, at der

på eksamensbeviset for bestået udvidet ma-skinmestereksamen skal være anført, at bevisetkun med supplerende praktisk uddannelse gi-ver adkomst til autorisation som elektroinstal-latør. Denne bestemmelse er ikke medtaget ilovforslaget, da bestemmelsen behandles ad-ministrativt, jf. ministeriet for offentlige arbej-ders bekendtgørelse nr. 187 af 15. maj 1962.

Til § 8.Uddannelsesrådet erstatter det i 1958-lovens

§ 18 nævnte skoleråd. Uddannelsesrådets funk-tion er uændret i forhold til nugældende be-stemmelser. I modsætning til 1958-loven fast-sættes der ikke i lovforslaget, hvem der skalvære formand og hvilke organisationer, derskal være repræsenteret i uddannelsesrådet, udover at interesserede organisationer inden forskibsfartserhvervet skal være repræsenteret,ligesom der skal være repræsentanter for sko-lerne og for de studerende.

Til § 9.Under hensyn til eksamensafholdelse og på-

begyndelse af nye semestre foreslås, at loventræder i kraft den 1. april 1972.Ad stk. 2. Svarer til 1958-lovens § 21.

193*

BILAG II

20

BILAG IH

Forslag til bekendtgørelse om adgangsbetingelser til maskinist- ogmaskinmesteruddannelsen

I henhold til § 2 stk. 2 i lov nr. 000 af 00.swgra 1900 fastsættes herved følgende reglerom adgang til undervisning til maskinist- ogrnaskinmestereksaminerne.

§ 1.Adgang til undervisning til maskinisteksa-

men er betinget af, at den pågældende har be-stået teknisk forberedelseseksamen med en-gelsk, eller tilsvarende eller højere eksamen,samt at han har eller sideløbende gennemgåren praktisk uddannelse som anført under punkta-d.a. enten er i lære eller er udlært i et fag eller

en branche, som er godkendt til formåletaf undervisningschefen for maskinmesterud-dannelsen.Hvis den pågældende ikke i læretiden harværet beskæftiget med drejning i mindst 2måneder, skal uddannelsen suppleres medet godkendt drejekursus.Aspiranter, der er udlært som elektrikere,skal gennemgå en godkendt værkstedsskoleaf mindst 3 måneders varighed efterfulgtaf 9 måneders sejltid som maskinassistent.

b. have gennemgået eller begyndt en maskin-teknisk værkstedsskole af 12 måneders va-righed efterfulgt af 21 måneders praktiktidved en beskæftigelse af betydning for ud-dannelsen, heraf mindst 12 måneders sejl-tid som maskinmesteraspirant.Værkstedsskolen gennemføres efter en afundervisningschefen for maskinmesteruddan-nelsen godkendt undervisningsplan.

c. have gennemgået eller begyndt den i un-dervisningsministeriets bekendtgørelse nr.197 af 31. maj 1965, § 14, pkt. c, for tek-nikumaspiranter omhandlede praktiske ud-dannelse suppleret med praktiktid svarendetil ovenstående punkt b.

d. have gennemgået et kursus for maskinmand-skab i henhold til handelsministeriets be-kendtgørelse nr. 499 af 28. december 1967,derefter have sejlet 15 måneder som befarenmotormand og dernæst gennemgået ellerbegyndt den under punkt b omtalte værk-stedsskole.

§ 2.Adgangen til undervisningen til maskinmes-

tereksamen er betinget af, at vedkommendehar bestået maskinisteksamen og har gennem-gået en praktisk uddannelse som angivet i § 1.

§ 3.Adgangen til undervisningen til udvidet ma-

skinmestereksamen er betinget af, at vedkom-mende har bestået maskinmestereksamen.

§ 4.Undervisningschefen for maskinmesterud-

dannelsen kan under særlige omstændighedertilstede adgang til undervisningen, uden at ved-kommende opfylder de i denne bekendtgørelseanførte betingelser, når han godtgør på andenmåde at have erhvervet de fornødne kvalifi-kationer.

21

BILAG IV

Forslag til bekendtgørelse om timefordeling og undervisning tilmaskinisteksamen, maskinmestereksamen og udvidet

maskinmestereksamenI henhold til §§ 2 og 3 i lov nr. . . . af . . må-

ned 1971 fastsættes hermed følgende:

Maskinisteksamen§ 1.

Der undervises i fagene:elektroteknikmaskinlæresundhedslære ogsöfartslovgivning.

Endvidere afholdes kursus i praktisk brand-bekæmpelse.

§ 2.Der anvendes følgende timefordeling ved

undervisningen:

i alt ca. 530 timer ca. 570 timer

§ 3. Elektroteknik.Undervisningen skal omfatte:A. Teoretisk grundlag.

For jævnstrøm: strømstyrke, spændingsfor-skel og modstand, Ohms lov, ledningsmod-stand, serie- og parallelforbindelse, effektog arbejde, virkningsgrader, elektromagne-tisme og induktion.For vekselstrøm: begrebet vekselstrøm ogvekselspænding, frekvens, effektiv værdi,ohmsk modstand, selvinduktion og kapa-citet i en vekselstrømskreds, effektfaktor,begrebet trefaset vekselstrøm, stjerne- og

trekant forbindelser, effekt ved trefasesy-stemer.

I forbindelse med ovenstående gives den for-nødne undervisning i matematik.B. Praktisk elektroteknik.

Generatorer og motorer for jævn- og vek-selstrømtransformere, transduktorer, akkumulato-rer, afbrydere og kontaktorermåleinstrumentersikringerlednings- og isolationsmaterialerledninger, kabler og armaturgenstandefordelingssystemer for lys og kraftordreanlæg, rorviseranlæg, kontrolanlæg ogalarmanlægfejlfinding, regler for pasning og vedlige-holdelse af elektriske maskiner og anlægbrandfare og personlig fare.

§ 4. Maskinlære.Undervisningen skal omfatte:A. Teoretisk grundlag.

De vigtigste brændsels- og smøreolier ogdisses egenskaberindikatorer, motordiagrammer og fejl, derkan udledes af disseindiceret ydelse og bremseydelsemotorers olieforbrugmotorers virkningsgraderdannelsesvarme for dampdampkedlers tab og virkningsgradertæringer i dampkedlerelementær kedelvandsbehandling.

B. Beskrivende maskinlære.De vigtigste motortyper og disses principi-elle virkemåderde vigtigste i danske skibe anvendte motor-fabrikaters indretning og konstruktive de-taljerakselledningersystemer for vand, luft og oliede almindeligst anvendte hjælpemaskiner

22

og hjælpeapparaterpasning og betjening af motorervedligeholdelse og eftersyn af motorersikkerhedshensyn med særligt henblik påeksplosionsfare, brandfare og brandslukninggrundelementer i skibets opbygningde vigtigste kedeltyper og disses virkemådekedlers konstruktive enkelthederkedlers drift, pasning og vedligeholdelseoliefyringssystemer og oliefyringsanlægfødevandssystemerforureningsproblemer.

§ 5. Sundhedslære.Undervisningen skal omfatte:

elementær anatomi og fysiologibehandling af almindeligt forekommendeulykkestilfældekønssygdommeforgiftninger og infektion med særligt hen-blik på tropeforholdpersonlig hygiejnesøfartshygiejne.

§ 6. Søfartslovgivning.Undervisningen skal omfatte:

sømandsloven og et passende uddrag afsøloven, bemandingsloven, lov om tilsynmed skibe samt vigtige administrative for-skrifter for søfarende.

Uddraget skal omfatte de nedenfor anførteemner:

maskinofficerers pligter og ansvaralmindelige tjenestepligtersøforklaringforhyring og mønstringtjenesteforholdets varighedafskedigelsedisciplinbodskibstilsynet og dets virksomhedbemandingslovens bestemmelser med hen-syn til maskinbesætningensønæringsbeviser for maskinofficereradministrative forskrifter.

Maskinmestereksamen§ 7.

Der undervises i fagene:danskengelskmatematikfysikkemi

maskinlæreelektroteknikarbejdsledelsetegning.

Der anvendes følgende timefordeling ved un-dervisningen:

Fai> Timetal

§ 9. Dansk.Undervisningen skal omfatte notat-, læse-

og studieteknik samt indøvelse af tekniske ind-beretninger, rapporter og telegrammer. Derskal lægges vægt på evnen til at udtrykke sigkort og klart.

§ 10. Engelsk.Undervisningen skal omfatte følgende:

indøvelse af talefærdighed, tilegnelse af detfornødne ordforråd inden for teknisk en-gelsk med henblik på at kunne læse instruk-tioner og teknisk litteratur på engelsk, ind-øvelse af skriftlig oversættelse fra dansktil engelsk i et omfang, som er nødvendigtfor at kunne udarbejde en arbejdsanvis-ning efter en kortere rapport på engelsk.

§ 11. Matematik.Undervisningens omfang bestemmes af, hvadder er nødvendigt for tilegnelse og forståelseaf pensum i fagene fysik, maskinlære og elek-troteknik, og skal omfatte:

orientering om mængdelære og binære talligninger af 1. og 2. gradpotens og rodlogaritmerde trigonometriske størrelser og

23

disses anvendelse på ret- og skævvinkledetrekanterareal- og rumfangsberegningerkoordinatsystemer ogdisses anvendelse til grafisk fremstillingelementær differential- og integralregningnomoerammer.

§ 12. Fysik.Undervisningen skal omfatte:

målesystemermålinger og målemetoderbegreberne masse, tyngde og kraftvektorerbegreberne energi, arbejde og effektde vigtigste love og begreber inden for sta-tik og dynamikvæsketryk, Archimedes lov og Bernoullisligningtemperatur og varmemængdetermodynamiske hovedsætninger og -be-greberdampes tilstandsegenskaber.

§ 13. Kemi.Undervisningen skal omfatte:

begreberne valens ogsyrer, baser og saltepH begrebetde i praksis vigtigste grundstoffer og deresvigtigste kemiske egenskaberligevægt i opløsningerkolorimetri og gasanalyservandbehandlingstøkiometriske beregningersolvents.

§ 14. Maskinlære.Undervisningen i maskinlære skal omfatte

følgende:indretning, virkemåde og betjening af ski-bets fremdrivningsmaskineri, kedler, hjæl-pemaskineri, apparater og tilbehørsystemer for vand, luft og oliemaskineriets teoretiske grundlag, de arbej-dende dampes og luftarters egenskaber,maskinernes ydelse og virkningsgrad samtbrændsels- og smøreolier,regulerings-, kontrol- og alarmeringssyste-merde i maskin- og skibsbygningen almindeligt

anvendte materialers egenskaber og anven-delse samt styrkeberegningsikkerhedsforskrifter, brand- og brandsluk-ning samt tilsynslovens bestemmelser formaskinanlægskibets hoveddele og vandtætte inddelingdriftskontrol og driftsøkonomiforureningsproblemer.

Fra ovenstående er undtaget maskiner ogudstyr af elektrisk art, som henhører underfaget elektroteknik.

§ 15. Elektroteknik.Undervisningen skal omfatte følgende:

elektrotekniske grundbegreber, magnetismeog induktion samt elektriske kredsløbde i skibe anvendte elektriske maskinersteori, indretning, virkemåde og betjeningde i skibe anvendte elektriske apparatersindretning og virkemådeelektriske målemetoder og måleinstrumen-ter samt disses virkemåde, indretning oganvendelsekomponenter og systemer til regulering,kontrol og alarmeringelektriske installationer i skibe, lednings-og fordelingssystemer samt installations-materielforskrifter vedrørende elektriske anlæg iskibe samtpersonlig fare og brandfare.

§ 16. Arbejdsledelse.Undervisningen skal omfatte følgende:

lederskabets indhold og betydningmenneskelige behov og reaktionerarbejdslederens opgaver og metoderpersonalets trivsel.

§ 17. Tegning.Tegneundervisningen skal omfatte opmåling

og udarbejdelse af skitser, der i praksis kan an-vendes som arbejdstegninger.

Udvidet maskinmestereksamen§ 18.

Der undervises i fagene:driftsøkonomi herunder bogføring.elektroteknikmaskinlæretysk.

24

§ 19.Der anvendes følgende timefordeling ved un-dervisningen:

Fag Timetal

Driftsøkonomi, herunderbogføring

Elektroteknik

Maskinla;re

Tysk

lal t

ca.

ca.

ca.

ca.

ca.

100

730

340

120

1290

§ 20. Driftsøkonomi herunder bogføring.Undervisningen omfatter kalkulation og

regnskabsanalyse samt aim. bogføring med fø-ring af kassejournal og afslutning af årsregn-skab.

§ 21. Elektroteknik.Undervisningen skal omfatte følgende:

det for elektroinstallatørprøven gældendepensumudvidet kendskab til el-værker, stærkstrøms-anlæg og projektering af lavspændings-anlæg

udvidet kendskab til praktiske laboratorie-målinger

el-automatik i almindelighed

fjernstyring og fjernmåling for elektricitets-fordelingsanlæg

el-servoteknik, teori og praktisk anvendelse,logiske elementer, deres opbygning og an-vendelse ved styring

kontrol og regulering

impulsteknik og digitalteknik

EDB-anlæg, computerstyring og datamater

§ 22. Maskinlære.Undervisningen skal omfatte følgende:

A. Teoretisk grundlag.Termodynamikkens hovedsætninger og de-res anvendelse, luftarters og dampes til-

standsegenskaber og anvendelse, de for-skellige teoretiske og praktiske kedelpro-cesser, diagrammer og deres anvendelse,virkningsgrader, varmetransmission, brænd-stoffer, forbrændingsprocesser og forbræn-dingsregulering, varmeøkonomi og varme-balance for kraftværker.

B. Driftskontrol og reguleringsteknik.Instrumentering og måleteknik, måling aftemperatur, tryk og mængder, gas- og vand-analyse, måleværdiomsættere, kontrol ogvedligeholdelse af måleinstrumenter, dia-grammer og forbindelsesskemaer for in-strumenter.Begreber og benævnelser inden for regule-ringsteknik., regulerings- og styringssyste-mer og disses egenskaber; pneumatiske oghydrauliske regulatorer; eksempler på re-guleringssystemer; indstilling, drift og ved-ligeholdelse af reguleringsanlæg.

C. Beskrivende maskinlære.Kedler: typer, principielle virkemåde, op-bygning, tryksystem, overhedere, economi-sere og luftforvarmere, røgtræk, askeud-skillere, fyrtypers indretning og virkemåde,brændselstilførsel, kedelregulering, overvåg-nings- og alarmsystemer, drift og vedlige-holdelse, rørledninger, fødepumper, føde-vandssystemer, afsaltningsanlæg.Dampturbiner: kraftværks- og industritur-biner, typer, principielle virkemåde, opbyg-ning, regulerings-, overvågnings- og sikker-hedssystemer, instrumentering og alarmer,kondensatorer med tilhørende pumper ogrørsystemer, kondensatorers instrumente-ring og overvågningssystemer, systemer forvand og damp.

D. Omgivelseshygiejne.Forureningsproblemer i forbindelse medskibs-, kraftværks- og industrianlæg.

§ 23. Tysk.Undervisnigen skal omfatte følgende:

indøvelse af læsefærdighed, tilegnelse afden nødvendige grammatik med henblikpå at kunne læse teknisk tysk.

25

BILAG V

Forslag til bekendtgørelse om undervisning og krav tilmaskinisteksamen, maskinmestereksamen og udvidet

maskinmestereksamen

I henhold til § 2 i lov nr. . . . af . . måned1971 fastsættes hermed følgende:Tilsynet med undervisningen til følgende eksa-miner føres af undervisningschefen for maskin-mesteruddannelsen.

Maskinisteksamen/. Elektroteknik.

Det teoretiske stof indlæres kun i den grad,der er nødvendig for forståelsen af efterfølgen-de mere praktisk betonede områder. Der måbygges videre på det grundlag, de studerendemøder med fra forudgående fysikundervisning,således at der dannes det nødvendige, men be-grænsede fundament for forståelse af de elek-triske begreber ved anvendelse af et minimumaf matematik. Opgaveregning må kun anven-des til indøvelse af begreberne, men må ikkeblive et mål i sig selv.

Der bør udføres simple øvelser med appa-rater og opstillinger som demonstration ogelevøvelser som supplement til klasseunder-visningen.

I praktisk el-teknik indlæres det teoretiskegrundlag kun i det omfang, som er strengtnødvendigt for forståelsen af de pågældendemaskiners og apparaters virkemåde. Indlærin-gen skal understøttes af lette øvelser. Der gen-nemgås strømskemaer for bestående anlæg, ogeleverne indøves i at følge og aflæse et strøm-skema og et nøgleskema. Eksamen er skriftlig.Til eksamen gives opgaver, der kan omfattesåvel simple beregninger som besvarelse afspørgsmål inden for det læste pensum.

2. Maskinlære.Det teoretiske stof indlæres således, at de

studerende er i stand til at regne lette tal-eksempler vedrørende de i undervisningsmini-steriets bekendtgørelse nr af § 4pkt. A omtalte begreber, og således at de kan

definere de forskellige begreber og forklarederes betydning for maskineriets sikkerhed,drift og økonomi.

I beskrivende maskinlære indlæres stoffetsåledes, at de studerende på grundlag af en teg-ning kan gøre rede for benævnelser, indretningog virkemåde af alle væsentlige dele, som ialmindelighed indgår i maskininstallationer imindre danske skibe og i de vigtigste delefortrinsvis af sikkerhedsmæssig karakter i størreskibe.

For rørsystemers vedkommende skal det for-langes, at de studerende er kendt med hoved-trækkene i systemerne samt har kendskab til dekomponenter, der indgår i disse. Vedrørendepasning, betjening og vedligeholdelse læggeshovedvægten på de sikkerhedsmæssige hensyn,og de studerende skal kunne give en logisk re-degørelse for de forskellige procedurer somf.eks. start af motorer og opfyring af kedler ogkunne gøre rede for de vigtigste vedligeholdel-sesarbejder for de forskellige maskiner og appa-rater.

En særlig høj indlæringsgrad skal kræves ialle spørgsmål vedrørende sikkerhedsmæssigeforhold som: kendskab til lamsning, forebyg-gelse af ulykker, brand, eksplosioner, havarier,og hvorledes man skal forholde sig, når brand,eksplosioner eller lignende indtræffer.

I forbindelse med den undervisning, dergives i brand og brandslukning, skal der gen-nemføres øvelser i praktisk brandslukning pået godkendt brandslukningsområde efter engodkendt øvelsesplan. Der udstedes et særligtbevis for deltagelse i praktisk brandbekæm-pelse og røgdykning.

Eksamen er såvel mundtlig som skriftlig.Til den mundtlige eksamen trækker eksami-nanden et spørgsmål omhandlende et forholds-vis bredt emne inden for det læste pensum.Til den skriftlige eksamen gives opgaver, derkan omfatte såvel beregninger som besvarelseaf spørgsmål inden for det lajste pensum.

26

3. Sundhedslære.Undervisningen i førstehjælp skal baseres

på praktiske demonstrationer, og der skal læg-ges stor vægt på indøvelsen af kunstigt ånde-dræt.

Indlæringen foretages i et sådant omfang,at de studerende til mundtlig eksamen kanredegøre for, hvorledes en tilskadekommen be-handles og demonstrere forbindinger, kunstigtåndedræt og lignende på en forsøgsperson.

I det øvrige stof skal de studerende kunneredegøre for de vigtigste smittekilder og for-holdsregler herimod, de forskellige kønssyg-dommes symptomer og forholdsregler modkønssygdomme, personlig- og søfartshygiejne.Anatomi og fysiologi kræves i det omfang, derer nødvendigt for forståelse af det foregående.

4. Søfartslovgivning.Undervisningen i søfartslovgivning skal om-

fatte de i § 6 i undervisningsministeriets be-kendtgørelse nr. . . . af . . måned 1971 an-førte emner. Til eksamen skal eksaminandenmundtlig kunne gøre rede for de omhandledeemner.

3. Matematik.Undervisningen i matematik må ikke blive

et mål i sig selv, men skal tilpasses praktiskeformål. Der må derfor ikke lægges mere vægtpå bevisførelse og stringente udledninger, enddet er strengt nødvendigt for forståelse og ind-levelse i den praktisk anvendte matematik.

Til eksamen gives et sæt opgaver, der skalindeholde beregningsopgaver med tilknytningtil praktiske tekniske problemer.

4. Fysik.Fysikundervisningens omfang bestemmes af,

hvad der er nødvendigt for tilegnelse af pen-sum i maskinlære og elektroteknik samt underhensyn til, at kendskab til de fysiske love ogbegreber er nødvendige for en maskinmesterfor at vurdere problemer i forbindelse med detekniske installationers sikkerhedsmæssige driftog vedligeholdelse.

Til eksamen gives et sæt opgaver, som skalindeholde beregninger med tilknytning til prak-tiske tekniske problemer samt besvarelse afspørgsmål omhandlende forståelse af fysiskeproblemer og fysikkens anvendelse.

Maskinmestereksamen1. Dansk.

I dansk skal de studerende til eksamen ud-færdige en rapport eller indberetning. Ordbogmå anvendes.

2. Engelsk.Undervisningen i engelsk bør foregå således,

at såvel lærer som studerende taler engelski timerne for at indøve talefærdigheden og for-ståelsen af det talte sprog.

Øvelser i læsning af teknisk engelsk bør fore-gå ved hjælp af tekster, som foruden lære-bøger også omfatter instruktionsbøger, tids-skriftsartikler, håndbøger m. v. omfattende tek-niske emner.

I forbindelse med undervisningen skal dennødvendigste grammatik indøves, idet der dogikke stilles så store korrekthedskrav, at denpraktiske tilegnelse af sproget hindres.

Til mundtlig eksamen skal eksaminandenoplæse en ikke forberedt tekst efterfulgt afen samtale på engelsk om emnet. Til skriftligeksamen skal eksaminanden udarbejde en kortrapport eller en arbejdsbeskrivelse. Ordbogmå anvendes.

5. Kemi.Undervisningen i kemi skal omfatte de ke-

miske love og begreber, som er nødvendige forforståelse af vandbehandling, forbrænding,brand- og eksplosionsfare, olieanalyse, for-ureningsproblemer, tæringsfænomener samtandre felter, inden for hvilke en maskinmesterfår det sikkerheds- og driftsmæssige ansvar.

Til eksamen gives et sæt opgaver, som skalindeholde beregninger med tilknytning til prak-tiske tekniske problemer, samt besvarelse afspørgsmål omhandlende kemiske problemer ogkemiens anvendelse inden for det læste pen-sum.

6. Maskinlære.I faget maskinlære skal der udføres labora-

torieøvelser omfattende kedelvands- og olieun-dersøgelse, målinger på motorer og køleanlæg,kontrol og justering af måleapparater og auto-matisk udstyr. Over de udførte øvelser udfær-diges rapporter, som fremlægges til eksamen.

Eksamen er såvel mundtlig som skriftlig.Til den mundtlige eksamen trækker eksami-nanden et spørgsmål omhandlende et forholds-vis bredt emne inden for det læste pensum. Til

27

den skriftlige eksamen gives opgaver, der skalomfatte såvel beregninger som besvarelse afspørgsmål inden for det læste pensum.

7. Elektroteknik.

I faget elektroteknik skal der udføres labo-ratorieøvelser omfattende forbindelser og må-linger på maskiner, apparater, elektrisk udstyrm. v.. Over de udførte øvelser udfærdiges rap-porter, som fremlægges ved eksamen.

Eksamen er såvel mundtlig som skriftlig.Til den mundtlige eksamen trækker eksami-nanden et spørgsmål omhandlende et forholds-vis bredt emne inden for det læste pensum.Til den skriftlige eksamen gives opgaver, derskal omfatte såvel beregninger som besvarelseaf spørgsmål inden for det læste pensum.

8. A rbejdsledehe.

Undervisningen i arbejdsledelse skal havenøje forbindelse med en maskinmesters ar-bejdsområde, idet man dog bør udnytte deerfaringer, der foreligger f. eks. fra industrien.De studerendes selvvirksomhed bør stimuleresved gruppearbejde, diskussioner m. v.

Der afholdes ikke eksamen i faget arbejds-ledelse, men der skal fremlægges attest for,at undervisningen i faget er fulgt.

9. Tegning.

Undervisningen i tegning skal omfatte op-måling og skitsering, der især tager sigte på atsætte de studerende i stand til at udarbejde enskitse, der i praksis kan anvendes som arbejds-tegning.

Der afholdes ikke eksamen i faget, men dei årets løb udførte skitser skal fremlægges vedeksamen.

Det kan af undervisningschefen for maskin-mesteruddannelscn tillades, at de studerende,der tidligere har gennemgået teknisk tegnekur-sus, kan fremlægge tegninger, der er udførtunder et sådant gennemført kursus.

10. Forskellige bestemmelser.

I fagene matematik, fysik og kemi skal derud over de under fagene nævnte praktiskehensyn ved fastsættelsen af pensum- og eksa-menskrav ligeledes tages hensyn til, at dissefag er en forudsætning for, at maskinmestresenere har mulighed for at tilegne sig tekniskviden og videreuddannelse i takt med tidenskrav.

Uddannelsen skal have et sådant omfang,at der skabes sikkerhed for, at det skibsmaski-neri, en maskinmester får ansvaret for, passespå en sådan måde, at sandsynligheden for, atder indtræder uheld, der kan forårsage person-skade, tab af menneskeliv eller ødelæggelse afmateriel, formindskes. Desuden skal en ma-skinmester kunne betjene alle tekniske installa-tioner i handelsskibe på den mest økonomiskemåde. Disse krav må fortrinsvis søges tilfreds-stillet ved undervisningen i de tekniske fagmaskinlære og elektroteknik, ved det pensum,der læses, ved undervisningens tilrettelæggelseog gennemførelse, ved udførelse af laborato-rieøvelser og ved eksamenskravene.

Som led i undervisningen skal de studeren-de opøves i at formulere koncise skriftlige be-svarelser af spørgsmål.

Udvidet maskinmestereksamen1. Driftsøkonomi herunder bogføring.

Undervisningen skal dels tilfredsstille dekrav, der stilles for at erhverve autorisation somelektroinstallatør, dels give maskinmestre etkendskab til driftsøkonomi, der kan være afbetydning for hans senere virke.

Til eksamen afholdes der skriftlig prøvesamt en mundtlig eksamination på grundlagaf de skriftlige besvarelser.

2. Elektroteknik.

Undervisningen i elektroteknik skal have etsådant indhold, at den fuldt ud dækker de tilenhver tid gældende krav til »elektroinstalla-tørprøven«. Elektroteknikundervisningen skalgive en praktisk/teoretisk uddannelse med etsådant indhold, at den, der har bestået eksa-men, har den fornødne uddannelse til at kunnevaretage drifts- og vedligeholdelsesmæssige op-gaver samt kunne forestå installations- og mon-tageopgaver inden for alle normale elektrotek-niske høj- og lavspændingsanlæg.

Ved undervisningen i elektroteknik skal dergives et sådant afrundet kendskab til regule-rings- og automatiseringsteknik inden for enmaskinmesters naturlige arbejdsområde, at detmed rimelighed kan siges, at en maskinmesterer kompetent til at have ansvaret for driften afsådanne anlæg.

Eksamen i elektroteknik afholdes efter detil enhver tid til elektroinstallatørprøven fast-satte regler.

2S

3. Maskinlære.Der bør ved undervisningen i maskinlære

til udvidet maskinmestereksamen ikke læggesvægt på konstruktive enkeltheder, men på for-ståelsen af de maskintekniske grundprincipper.

Ved undervisningen i maskinlære skal dergives et sådant afrundet kendskab til regule-rings- og automatiseringsteknik inden for enmaskinmesters naturlige arbejdsområde, at detmed rimelighed kan siges, at en maskinmesterer kompetent til at have ansvaret for driftenaf sådanne anlæg.

Der udføres øvelser i maskinlaboratoriet ved-rørende reguleringsteknik og undersøgelser påmaskinanlæg. Over de udførte øvelser udfær-diges rapporter, som fremlægges til eksamen.

Eksamen er såvel mundtlig som skriftlig. Tilden mundtlige eksamen trækker eksaminandenet spørgsmål omhandlende et forholdsvis bredtemne inden for det læste pensum. Til den skrift-lige eksamen gives opgaver, der skal omfattesåvel beregninger som besvarelser af spørgs-mål inden for det læste pensum.

4. Tysk.Undervisningen i tysk skal lægges således

til rette, at man begynder med en gennemgangaf almene og lette tyske tekster for at indøveden grundlæggende forståelse af sproget forderpå at gå over til at læse tekniske tekster.Den nødvendige grammatik skal indøves i for-bindelse med de læste tekster, men grammatikmå ikke blive til udenadslæren af remser. Idet hele taget må der ikke lægges større vægtpå grammatikalsk kunnen end den, der er nød-vendig af hensyn til hovedformålet, at læseteknisk tysk.

Den tyske udtale indøves, således at de stu-derende er i stand til letforstålig at oplæse entysk tekst.

Til eksamen skal eksaminanden oplæse ogoversætte fra tysk til dansk en forberedt tekstaf såvel almen som teknisk art.

5. Forskellige bestemmelser.Er der i de tekniske fag brug for viden inden-

for matematik, fysik og kemi ud over, hvad derer gennemgået til maskinmestereksamen, måsådanne emner tages op inden for de respek-tive tekniske fag.

29

BILAG VI

Forslag til bekendtgørelse om eksaminer for maskinister ogmaskinmestre

I henhold til § 2 i lov nr. . . . af . . måned1971 fastsættes hermed følgende:

§ 1.For at kunne indstilles til maskinisteksamen

skal vedkommende opfylde de betingelser, derer fastsat i undervisningsministeriets bekendt-gørelse nr. . . . af , om adgangsbetin-gelser til maskinist- og maskinmesteruddannel-sen.

Stk. 2. Såfremt en eksaminand, der indstil-les til maskinisteksamen, er under uddannelse,vil hans eventuelle eksamensbevis blive til-bageholdt, indtil den praktiske uddannelse erfuldført.

Stk. 3. For at kunne indstilles til maskin-mestereksamen skal vedkommende fremlægge:

1. eksamensbevis for maskinisteksamen2. godkendte årsrapporter for maskintekniske

og elektrotekniske øvelser efter de afundervisningschefen for maskinmesterud-dannelsen fastsatte bestemmelser

3. godkendte maskintekniske skitser efter deaf undervisningschefen for maskinmester-uddannelsen fastsatte bestemmelser

4. attest for at have gennemgået kursus iarbejdsledelse.

Stk. 4. For at kunne indstilles til udvidetmaskinmestereksamen skal vedkommende:

1. have bestået maskinmestereksamen2. fremlægge godkendte årsrapporter for ma-

skintekniske og elektrotekniske øvelser ogprojekter efter de af undervisningschefenfor maskinmesteruddannelsen fastsatte be-stemmelser.

Stk. 5. Tvivlsspørgsmål og ansøgningerom dispensation vedrørende indstillinger tileksamen skal forelægges undervisningschefenfor maskinmesteruddannelsen.

§ 2.For eksamensafholdelse gælder de til enhver

tid af undervisningschefen for maskinmesterud-dannelsen fastsatte bestemmelser.

§ 3.Eksamenskommissionen for maskinmester-

uddannelsen udarbejder pensumplanerne, op-gaverne til de skriftlige prøver og formulereremnerne til de mundtlige eksaminationer.

Stk. 2. Eksamenskravene til udvidet maskin-mestereksamen må ikke fastsættes lavere endde tilsvarende krav ved en af ministeren foroffentlige arbejder udfærdiget bekendtgørelseom prøver for autoriserede elektroinstallatører.

§ 4.Opgaverne til de skriftlige prøver er fælles

for alle eksaminander ved samme eksamen.Stk. 2. Dersom en eksaminand bevisligt sø-

ger eller giver hjælp, skal han straks bortvisesfra eksamen.

Stk. 3. Dersom en eksaminand på grund afsygdom dokumenteret med lægeattest ikke kanmøde til eksamen eller må forlade denne, karleksamenskommissionen tillade ham at fort-sætte eksamen, således at de aflagte eksamina-tioner og prøver er gældende.

Eksaminationen foretages så vidt muligt afden lærer, der har forberedt eksaminanden idet pågældende fag.Stk. 2. For eksaminander, der indstilles ved enanden skole end den, hvor de er forberedt,,foretages eksaminationen efter bestemmelse afeksamenskommissionens formand.Stk. 3. Bedømmelsen foretages af eksaminatori forbindelse med enten et medlem af eksa-menskommissionen eller en dertil af undervis-ningschefen for maskinmesteruddannelsen ud-peget censor. Ingen kan normalt fungere somcensor efter det fyldte 70. år.

Stk. 4. Det påhviler den ved bedømmelsenmedvirkende censor at påse, at eksaminationenforetages på fyldestgørende måde, samt at be-stemme, når overhøringen i de enkelte spørgs-mål kan afsluttes.

30

§ 6.Ved maskinisteksamen gives i alt 5 karakte-

rer:Elektroteknik: 1 karakter for en skriftlig

prøve.Maskinlære: 1 karakter for mundtlig eksa-

mination og 1 karakter for en skriftlig prøve.Sundhedslære: 1 karakter for en mundtlig

eksamination.Søfartslovgivning: 1 karakter for en mundt-

lig eksamination.Stk. 2. Ved maskinmestereksamen gives i alt

13 karakterer:Dansk: 1 karakter for en skriftlig teknisk ind-

beretning.Engelsk: 2 karakterer, heraf 1 for en mundt-

lig eksamination og 1 for en skriftlig prøve.Matematik: 1 karakter for en skriftlig prøve.Fysik: 1 karakter for en skriftlig prøve.Kemi: 1 karakter for en skriftlig prøve.Maskinlære: 4 karakterer, heraf 3 for skrift-

lige prøver og 1 for en mundtlig eksamination.Elektroteknik: 3 karakterer, heraf 2 for

skriftlige prøver og 1 for en mundtlig eksa-mination.

Stk. 3. Ved udvidet maskinmestereksamengives i alt 11 karakterer:

Driftsøkonomi herunder bogføring: 1 karak-ter for en skriftlig prøve og en mundtlig eks-amination.

Elektroteknik: 6 karakterer, heraf 1 for enskriftlig prøve, 2 for mundtlige eksaminationer,1 for en laboratorieprøve og 1 for projekt istærkstrømsanlæg, sidstnævnte karakter regnesdobbelt.

Maskinlære: 3 karakterer, heraf 2 for skrift-lige prøver og 1 for en mundtlig eksamination.

Tysk: 1 karakter for en mundtlig eksamina-tion.

§ 7.Eksaminerne bedømmes i henhold til under-

visningsministeriets bekendtgørelse nr. 148 af5. april 1971 om karaktergivning ved de højereuddannelsesinstitutioner.

§ 8.Enkeltkarakterer, som indgår i et deleksa-

mensresultat, må ikke være under 5.Stk. 2. For at bestå maskinisteksamen kræ-

ves:

a) i maskinlære og elektroteknik tilsammen 18points.

b) i alle fag tilsammen 30 points.Stk. 3. For at bestå maskinmestereksamen

kræves:a) i maskinlære og elektroteknik tilsammen 42

points.b) i alle fag tilsammen 78 points.

Stk. 4. For at bestå udvidet maskinmester-eksamen kræves:a) i elektroteknik 36 points, heraf 30 points

for projekt i stærkstrømsanlæg, skriftligteoriprøve samt mundtlige eksaminationer.

b) i alle fag tilsammen 66 points.

§ 9.Den, der har bestået en af de i denne be-

kendtgørelse omhandlede eksaminer og fuldførtden krævede praktiske uddannelse, modtageret af eksamenskommissionen udstedt eksamens-bevis.

Stk. 2. Eksamensbeviset underskrives af etmedlem af eksamenskommissionen og forsy-nes med kommissionens prægestempel.

Stk. 3. For den, der har bestået eksamen,uden at den praktiske uddannelse er fuldført,kan der af eksamenskommissionen udstedesen attest for, at eksamen er bestået.

Stk. 4. Til de eksaminander, der har be-stået udvidet maskinmestereksamen, og somdokumenterer at opfylde de i bekendtgørelsefor elektroinstallatører stillede krav om prak-tisk uddannelse, kan der af undervisningschefenfor maskinmesteruddannelsen udstedes et sær-ligt bevis, der giver berettigelse som autorise-ret elektroinstallatør.

§ 10.Den, der ikke består eksamen, kan indstilles

på ny ved senere eksamen. Ingen kan uden til-ladelse fra undervisningschefen for maskin-mesteruddannelsen lade sig genindstille mereend en gang.

§ 11.Denne bekendtgørelse træder i kraft den

Stk. 2. Bekendtgørelse af 23. december1958 om eksaminer for skibsmaskinmestrem. m. er samtidig bortfaldet.

31

APPENDIKS Lov nr. 210 af 7. juni 1958.

Lov om eksaminer for skibsmaskinmestre m.m.VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters,

Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

1. afsnit.Eksamenskrav. Adgangsbetingelser.

§ 1.De i denne lov omhandlede eksaminer er

følgende:1. Maskinisteksamen.2. Maskinmestereksamen.3. Udvidet maskinmestereksamen.

§ 2.Maskinisteksamen omfatter fagene:

1. Dansk.2. Regning.3. Maskinlære.4. Elektroteknik.

§ 3.Maskinmestereksamen omfatter fagene:

1. Dansk.2. Engelsk.3. Matematik.4. Fysik og kemi.5. Maskinlære.6. Elektroteknik.7. Sundhedslære.8. Søfartslovgivning.

§ 4.Udvidet maskinmestereksamen omfatter fa-

gene:1. Dansk.2. Engelsk.3. Tysk.4. Fysik og kemi.5. Maskinlære.6. Elektroteknik.

§ 5.Stk. 1. Den, der vil underkaste sig maskinist-

eksamen eller maskinmestereksamen, skal

1. ved svendebrev godtgøre at have beståetsvendeprøve i maskinarbejderbranchen,

2. ved attest fra et godkendt maskinværkstedgodtgøre at have arbejdet mindst et år vedmaskinarbejde på det pågældende værkstedsamt at have den færdighed i værktøjsføringog behandling af materialer, som er nød-vendig for udførelsen af de i et skibsmaski-neri almindeligt forefaldende reparations-arbejder; færdighed i værktøjsføring og ma-terialebehandling som ovenfor anført kaneventuelt godtgøres ved attest fra et tekno-logisk institut, og

3. ved attest fra en teknisk skole eller en god-kendt maskinmesterskole godtgøre færdig-hed i maskintegning eller skitsering efteropmåling.

Stk. 2. De na2rmere bestemmelser om værk-stedsuddannelsen samt om kravene, der stillestil godkendte værksteder, fastsættes af handels-ministeren, der endvidere kan tillade, at dergodkendes værksteder inden for andre brancherunder smede- og maskinarbejderfaget. Svende-prøve aflagt efter udstået læretid på sådantværksted ligestilles med svendeprøve aflagt in-den for maskinarbejderbranchen.

Stk. 3. Den, der vil underkaste sig udvidetmaskinmestereksamen, skal godtgøre at havebestået maskinmestereksamen.

Stk. 4. Ingen kan underkaste sig de i § 1omhandlede eksaminer uden at være indstilletaf den skole eller lærer, der har forberedt ham,og uden at dokumentere at have deltaget i ma-skintekniske og elektrotekniske øvelser efternærmere af direktøren for maskinmesteruddan-nelsen fastsatte bestemmelser.

§ 6.Handelsministeriet kan under særlige om-

stændigheder tilstede adgang til eksaminerne,uden at eksaminanden opfylder de i § 5 nævnte

33

betingelser, når han godtgør på anden mådeat have erhvervet kvalifikationer svarende tilde i nævnte paragraf omhandlede.

§ 7.Stk. 1. Nærmere bestemmelser angående

eksamenskravene ved de i § 1 nævnte eksami-ner fastsættes ved kgl. anordning.

Stk. 2. Eksamenskravene i elektroteknik vedudvidet maskinmestereksamen må ikke fastsæt-tes lavere end de tilsvarende krav ved en afministeren for offentlige arbejder i medfør af§ 5 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg, jfr.lovbekendtgørelse nr. 356 af 30. juli 1949, god-kendt prøve.

2. afsnit.

Eksamensordningen.

Stk. 1. Handelsministeren fastsætter de nær-mere bestemmelser om eksaminernes afhol-delse, karakterberegning m. v.

Stk. 2. Ministeren kan herunder bestemme,at en eksaminand, der ved udvidet maskin-mestereksamen ikke i faget elektroteknik haropnået de karakterer, der kræves for at kunnebestå, kan indstilles til en senere eksamen, alenefor så vidt angår dette fag.

§ 9.Ledelsen af og tilsynet med eksaminerne ud-

øves af en kommission bestående af direktørenfor maskinmesteruddannelsen som formand ogmindst tre andre af handelsministeren udnævntemedlemmer, der skal have maskinteknisk ud-dannelse. Formanden skal have højere maskin-teknisk uddannelse; mindst ét medlem skal havefaret til søs som maskinmester i handelsflåden,og et medlem skal være fortrolig med under-visning.

§ 10.Handelsministeren kan i fag, hvor det måtte

anses for ønskeligt, beskikke særlige meddom-mere.

§ 11.Stk. 1. Eksamenskommissionens medlemmer

må ikke undervise ved eller deltage i bestyrel-sen af noget kursus eller nogen skole, der for-bereder til de i § 1 nævnte eksaminer.

Stk. 2. Ingen lærer ved eller forstander foren skole, der forbereder til de i denne lov om-handlede eksaminer, og ej heller personer, derdeltager i bestyrelsen af sådan skole, må virke

som meddommer ved eksamination af elever,der er forberedt ved den pågældende skole.

§ 12.Stk. 1. Eksaminationen af elever, der er for-

beredt på en af de godkendte skoler, foretagesaf lærerne ved disse skoler, så vidt muligt afden lærer, der har forberedt eksaminanden i detpågældende fag.

Stk. 2. Eksaminationen af privat indstilledeeksaminander foretages efter bestemmelse afdirektøren for maskinmesteruddannelsen entenaf et medlem af eksamenskommissionen elleraf en lærer ved en af de godkendte skoler, dogikke af den lærer, der har indstillet eksaminan-den.

Stk. 3. Bedømmelsen til de i § 1 omhandledeeksaminer foretages af eksaminator i forbin-delse med enten et medlem af eksamenskom-missionen eller en særlig meddommer, eventueltto af de nævnte censorer.

§ 13.Eksaminerne er dels mundtlige, dels skrift-

lige. De mundtlige eksaminer er offentlige. Eks-amenskommissionen stiller opgaverne til denskriftlige og opgiver emnerne til den mundtligeeksamination.

§ 14.Stk. 1. Den, der har betaet en eksamen,

modtager et af ekamenkommissionen udfær-diget eksamensbevis. Eksamensbeviserne udfær-diges i en af handelsministeren fastsat form.

Stk. 2. På eksamensbeviset for bestået ud-videt maskinmestereksamen skal på tydeligmåde være anført, at beviset ikke giver adgangtil at opnå bemyndigelse til at udføre arbejderved elektriske stærkstrømsanlæg, medmindredet er forsynet med påtegning af direktøren formaskinmesteruddannelsen om, at de af handels-ministeren efter forhandling med ministeren foroffentlige arbejder fastsatte krav om praktiskuddannelse er opfyldt.

Stk. 3. Den, der ikke består eksamen, ellersom ønsker at opnå en højere eksamenskarak-ter, kan indstilles på ny ved en senere eksamen.

3. afsnit.Godkendte maskinmesterskoler og

maskinistskoler.§ 15.

Stk. 1. Handelsministeren kan godkende ma-skinmesterskoler og maskinistskoler på de ste-

34

der i riget, hvor undervisning til en eller flereaf de i § 1 nævnte eksaminer efter ministerensskøn er påkrævet.

Stk. 2. Godkendelse kan meddeles såvel tilselvejende institutioner, der har undervisning tilde i denne lov nævnte eksaminer til hovedfor-mål, som til skoler, der oprettes i tilknytning tilskoler med andet hovedformål, eller efter om-stændighederne til private kursus. Maskinistsko-ler og maskinistkursus, der er godkendt i hen-hold til lov nr. 78 af 19. marts 1930 om eks-aminer for skibsmaskinister m.m. eller ældrelovbestemmelser herom, anses som godkendtogså efter nærværende lov. Godkendelsens op-retholdelse er betinget af, at den pågældendeinstitution til enhver tid fyldestgør de krav, somstilles af ministeren, og underkaster sig dennestilsyn med hensyn til opfyldelsen af disse krav.

Stk. 3. Der kan af statskassen tilstås årligedriftstilskud til de godkendte skoler og kursusefter de for tilskud til teknika gældende regler.

Stk. 4. Tilsynet med de godkendte skoler ogkursus føres af ministeren gennem direktørenfor maskinmesteruddannelsen.

§ 16.Stk. 1. Eleverne på de godkendte skoler og

kursus erlægger som vederlag for undervisnin-gen skolepenge, hvis størrelse fastsættes af han-delsministeren.

Stk. 2. Ændringer med hensyn til skolepen-genes størrelse skal bekendtgøres med mindstseks måneders varsel.

§ 17.Stk. 1. Til værdige og trængende elever, der

forbereder sig til en af de i § 1 omhandledeeksaminer, kan der af statskassen tilstås under-støttelser.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om under-støttelsernes udbetaling fastsættes af handels-ministeren.

4. afsnit.Skoleråd.

§ 18.Stk. 1. Der nedsættes et skoleråd bestående

af direktøren for maskinmesteruddannelsen somformand og 6 andre af handelsministeren ud-nævnte medlemmer, af hvilke et medlem ud-peges af Dansk Dampskibsrederiforening, et

medlem af Maskinmestrenes Forening, et med-lem af søværnet, et medlem af de godkendtemaskinmesterskoler og et medlem af de veddisse skoler ansatte lærere.

Stk. 2. For hvert af medlemmerne udnæv-nes på samme måde en stedfortræder.

Stk. 3. Skulle én eller flere af de nævnteorganisationer ophøre at bestå, eller skulle dervære organisationer, der kan sidestilles med denævnte, kan ministeren efter indstilling fraskolerådet ændre antallet af skolerådets med-lemmer og dets sammensætning.

Stk. 4. Rådets forretningsorden fastsættes afministeren.

Stk. 5. Ethvert spørgsmål vedrørende uddan-nelsen kan af ministeren eller direktøren fore-lægges skolerådet, der også selv kan optagesådanne spørgsmål til behandling.

Stk. 6. Væsentlige ændringer i undervisnings-planerne skal forelægges skolerådet til erklæ-ring.

5. afsnit.Almindelige bestemmelser, ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser.§ 19.

De med nærværende lovs gennemførelse for-bundne udgifter afholdes på de årlige finans-love.

§ 20.Stk. 1. Denne lov træder i kraft den 1.

februar 1959. For Grønlands vedkommendefastsættes tidspunktet for lovens ikrafttrædenved kgl. anordning, hvorved tillige kan fast-sættes sådanne afvigelser fra lovens bestemmel-ser, som forholdene måtte tilsige.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 78 af 19.marts 1930 om eksaminer for skibsmaskinisterm.m.

Stk. 3. Reglerne i § 18 kan efter nærmerebestemmelse af handelsministeren sættes i kraftforinden det i stk. 1 nævnte tidspunkt.

§ 21.Elever, der på tidspunktet for nærværende

lovs ikrafttræden har begyndt forberedelse tilen af de i lov nr. 78 af 19. marts 1930 omeksaminer for skibsmaskinister m.m. omhand-lede eksaminer, kan efter nærmere af handels-ministeren fastsatte regler fortsætte uddannel-sen og stedes til eksamen efter den hidtil gæl-dende ordning.

35

§ 22. Stk. 2. Den, der har bestået den udvidedeStk. 1. Den, der har bestået den almindelige maskinisteksamen i henhold til den ved § 20

maskinisteksamen i henhold til den ved § 20 ophævede lovgivning, kan indstilles til udvidetophævede lovgivning, kan indstilles til udvidet maskinmestereksamen, alene for så vidt angårmaskinmestereksamen. faget elektroteknik.

Givet på Christiansborg slot, den 7. juni 1958.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Kjeld Philip.

36

Nr. 144. 30. april 1959.

Bekendtgørelse om regulativ for de godkendte maskinmester-og maskinistskoler

I medfør af lov nr. 210 af 7. juni 1958 omeksaminer for skibsmaskinmestre m.m. har han-delsministeriet stadfæstet følgende regulativ forde godkendte maskinmester- og maskinistskoler.

Stk. 1. Godkendelse kan meddeles skoler,der underviser til maskinisteksamen, maskin-mestereksamen og tillige eventuelt til udvidetmaskinmestereksamen.

Stk. 2. Ligeledes kan godkendelse meddelesskoler, der alene underviser til maskinisteks-amen.

Stk. 3. Der kan af statskassen tilstås årligedriftstilskud til de godkendte skoler efter de fortilskud til teknika gældende regler.

§ 2.Stk. 1. Godkendelse som maskinmesterskole

er betinget af, at skolen råder over det af han-delsministeriet til enhver tid krævede labora-torieudstyr og over sådanne lærerkræfter oglokaler, at der kan gives en forsvarlig under-visning til fyldestgørelse af de krav, der eranordnet for at kunne bestå de i lov om eks-aminer for skibsmaskinmestre m.m. omhand-lede eksaminer.

Stk. 2. Skolen skal hvert år påbegynde kur-sus til maskinmestereksamen af en varighed afmindst 18 måneder med mindst 1900 under-visningstimer. Elever, der møder med mellem-skoleeksamen eller afgangseksamen efter 9.skoleår (teknisk linie) med rent mg-H (13,33)eller derover i gennemsnit, realeksamen elleranden tilsvarende eller højere eksamen, kanumiddelbart påbegynde læsning til maskin-mestereksamen. Andre elever skal gennemgået forberedelseskursus og, såfremt kursus ikkeer gennemgået på en godkendt skole, aflæggeen optagelsesprøve.

Stk. 3. Skolen har pligt til at afholde for-beredelseskursus som i stk. 2 omhandlet.

Stk. 4. Kursus til udvidet maskinmestereks-amen skal have en varighed af mindst 12 må-neder med mindst 1290 undervisningstimer.

Stk. 5. Der kan om fornødent for videre-komne elever oprettes kursus af kortere varig-hed til ovennævnte eksaminer.

Stk. 6. Elevantallet på et hold må som regelikke være over 22.

§ 3.Stk. 1. Godkendelse som maskinistskole er

betinget af, at skolen råder over sådanne lærer-kræfter, lokaler og laboratorieudstyr, at den påfyldestgørende måde kan undervise til maski-nisteksamen.

Stk. 2. Skolen skal hvert år påbegynde kur-sus til maskinisteksamen af en varighed afmindst 6 måneder med mindst 720 undervis-ningstimer.

§ 4.Stk. 1. Hvert år indsender skolen på dertil

indrettede blanketter til direktøren for maskin-mesteruddannelsen beretning og regnskab forskolens virksomhed i det forløbne finansår.Beretning og regnskab skal indsendes så tidligtsom muligt og senest den 1. juni.

Stk. 2. Til brug for beregning af statstilskudskal endvidere samtidig indsendes budget fordet påbegyndte finansår.

Stk. 3. Tilskud beregnes på grundlag af bud-gettet, og efterregulering vil finde sted på basisaf skolens indsendte regnskab.

Stk. 4. Driftstilskud udbetales efter handels-ministeriets nærmere bestemmelse.

§ 5.Skolen skal i et eller flere stedlige blade be-

kendtgøre, hvornår kursus afholdes.

§ 6.Stk. 1. Når en elev søger optagelse på sko-

len, skal denne undersøge, om lovens betingel-

37

ser for at blive indstillet til eksamen er op-fyldt.

Stk. 2. Tvivlsspørgsmål forelægges direk-tøren for maskinmesteruddannelsen.

Stk. 3. Undervisningen meddeles, og eks-aminationen sker på grundlag af de bøger, derer anordnet til brug ved forberedelsen til denpågældende eksamen.

§ 7.Stk. 1. Til værdige og trængende elever kan

der af handelsministeriet tilstås understøttelsetil hjælp til dækning af udgifterne ved forbere-delse til eksamen.

Stk. 2. Understøttelsen udbetales eleverne irater af skolen efter indstilling af skolens sti-pendienævn.

Stk. 3. Ansøgninger om understøttelse skri-ves på dertil bestemte blanketter og indsendesledsaget af dåbs- eller fødselsattester til det vedskolen i henhold til bestemmelserne om Ung-dommens Uddannelsesfond nedsatte stipendie-nævn, der fordeler det til rådighed vadende be-løb. Det anslåede behov for understøttelse ogansøgernes antal samt det samlede elevantal påskolen meddeles direktøren for maskinmester-uddannelsen for hele året ved finansårets be-gyndelse. Det til rådighed værende beløb for-deles til skolerne af direktøren for maskin-mesteruddannelsen. Kvitteringslister med ele-vernes personlige kvitteringer skal indsendes tildirektøren for maskinmesteruddannelsen.

§ 8.Stk. 1. Såfremt en elev, der har fået tilstået

understøttelse, forlader skolen eller udvisermangel på flid eller fremgang, fratager stipen-

dienævnet ham understøttelsen. Restbeløbet kanaf nævnet tildeles en anden elev.

Stk. 2. En elev, der har forladt en godkendtmaskinmesterskole eller maskinistskole uden athave betalt sit vederlag for undervisningen, kanikke optages som elev på nogen anden godkendtskole, før han har berigtiget sit mellemværende.

Stk. 3. Eleven skal fremlægge en erklæringherom ved indmeldelsen i den nye skole.

§ 9.Dersom en godkendt maskinmesterskole eller

maskinistskole ikke længere opfylder de betin-gelser, som stilles til den, eller ikke ved fempå hinanden følgende eksaminer ved hver eks-amen har dimitteret mindst 12 elever til hen-holdsvis maskinmestereksamen og maskinist-eksamen, træffer handelsministeriet på grundlagaf en af direktøren for maskinmesteruddannel-sen afgiven indstilling bestemmelse om, hvor-vidt godkendelsen kan opretholdes.

§ 10.Direktøren for maskinmesteruddannelsen fø-

rer på handelsministeriets vegne tilsyn med, atovenstående bestemmelser overholdes.

§ 11.Ved nærværende bekendtgørelses ikrafttræ-

den ophæves bekendtgørelse nr. 258 af 14. no-vember 1913 om et af ministeriet for handelog søfart godkendt regulativ for KjøbenhavnsMaskinistskole og bekendtgørelse nr. 228 af21. maj 1942 om et af ministeriet for handel,industri og søfart stadfæstet regulativ for degodkendte maskinistskoler uden for Køben-havn.

Handelsministeriet, den 30. april 1959.

Kjeld Philip. / E. Lysgaard.

38

Nr. 344. 16. december 1958.

Anordning om kravene til eksaminer for skibsmaskinisterog skibsmaskinmestre

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters,Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt:

I medfør af § 7, 1. stk. i lov nr. 210 af 7. juni 1958 om eksaminer for skibsmaskinmestre m. m.vil Vi herved have anordnet følgende:

§ 1.Til maskinisteksamen kræves:

1) Dansk: En diktatstil af fagligt indhold ogen genfortælling skrevet med en tålelig godhåndskrift og uden væsentlige retskrivningsfejl.

2) Regning: De fire regningsarter med be-nævnte og ubenævnte tal samt med almindeligebrøker og decimalbrøker. Procent- og forholds-regning. Løsning af simple ligninger med enubekendt af 1. grad. Elementær areal- og rum-fangsberegning.

3) Maskinlære: Brændstoffer og deres an-vendelse i skibsmaskiner. Maskineriernes ind-retning og anbringelse om bord samt deres be-tjening. Skibes hoveddele og vandtætte ind-deling, lænse- og slukkemidler, skibes hjælpe-maskineri. Smøre- og pakningsmidler, rustdan-nelse og midler derimod. De for faget maskin-lære nødvendige kundskaber i fysik. Elemen-tært kendskab til dank søfartslovgivning.

4) Elektroteknik: Elektrotekniske grundbe-greber og enheder, elementære elektriske kreds-løb. Magnetisme og induktion, dynamoer ogelektromotorer. Elementer og ringeapparater.Glødelamper, volt- og amperemetre, installa-tionsmateriel. Personlig fare og brandfare. Ele-mentært kendskab til forskrifter vedrørendeelektriske anlæg i skibe.

§ 2.Til maskinmestereksamen kræves:

1) Dansk: En stil over et emne, der må for-udsættes at være eksaminanden bekendt, og ud-færdigelse af en skriftlig, tjenstlig indberetning.Oplæsning og gengivelse af en forberedt tekst,besvarelse af spørgsmål angående sådannepunkter i teksten, som af hensyn til den rette

forståelse kræver kommentarer. Sætningslæreog formlære på grundlag af det oplæste stykke.

2) Engelsk: Skriftlig oversættelse fra dansktil engelsk af en lettere tekst (brug af ordboger tilladt). Oplæsning og oversættelse fra engelsktil dansk af en forberedt tekst af teknisk karak-ter og oplæsning og oversættelse af en ikke for-beredt, let tekst af almen karakter. Der stillesenkelte lette spørgsmål på engelsk, som eks-aminanden skal besvare på engelsk.

3) Matematik: Procent- og forholdsregning.Regning med bogstaver. Ligninger af 1. og 2.grad. Proportioner. Potens og rod. Brigg'skelogaritmer. Rette linier, vinkler, cirklen, poly-goner (især trekanter og parallellogrammer).Trekanters kongruens og ligedannethed, denretvinklede trekant. De trigonometriske størrel-ser og disses anvendelse ved ret- og skævvink-lede trekanter. Arealberegning. Simple geome-triske konstruktioner. Koordinatsystemer og de-res anvendelse til grafisk fremstilling af funk-tioner (herunder ligefrem og omvendt propor-tionale størrelser). Keglesnittenes hovedegen-skaber og konstruktion. Den rette linies stillingmod planen og planers gensidige stilling. Pris-met, pyramiden, cylinderen, keglen, pyramide-stubben, keglestubben og kuglen. Skruelinier ogskrueflader. Overflade og rumfangsberegning.Tilnærmet beregning af areal og rumfang. Reg-nestokkens brug.

Af ovennævnte kræves kun, hvad der er nød-vendigt til indledning i og forståelse af fysik,elektroteknik og maskinlære.

4) Fysik og kemi: Legemers fysiske egenska-ber,. Faste, flydende og luftformige legemersligevægt og bevægelse. Kræfter, energi og ar-bejde. Virkningsgrad. Saltmålere, trykmålere ogpumper. Elementær varmelære. Atomer, mole-

39

kyler, ioner. Almene kemiske love. De vigtigstegrundstoffer og kemiske forbindelser, kedel-vandsanalyse.

5) Maskinlære:a. Dampkedler: Hovedtyper og deres egenska-

ber. Nøje kendskab til almindeligt anvendteskibsdampkedlers indretning, opstilling ogbetjening. Dampkedelarmatur. Brændsels-midler og fyring. Praktisk kedelvands- ogfødevandsbehandling.

b. Dampstempelmaskiner. Arbejdsmåde. Ho-vedtyper. Nøje kendskab til skibsdampstem-pelmaskiners indretning, opstilling og betje-ning. Hjælpemaskiner, måleinstrumenter ogøvrige tilbehør, disses opstilling og betjening.Indicering og diagramkritik. Hestekraftbe-stemmelse. Forbrugsprøver. Virkningsgrader.Molliers diagram.

c. Dampturbiner. Arbejdsmåde. Hovedtyper.Nøje kendskab til skibsdampturbiners ind-retning, opstilling og betjening. Hjælpema-skiner og øvrige tilbehør. Virkningsgrader.

d. Forbrændingsmotorer. Arbejdsmåde. Hoved-typer. Nøje kendskab til skibsforbrændings-motorers indretning, opstilling og betjening.Hjælpemaskiner og øvrige tilbehør. Indice-ring og diagramkritik. Hestekraftbestemmel-se. Forbrugsprøver. Virkningsgrader.

e. Køleanlæg. Virkemåde. Hovedtyper. Køle-midler. Kendskab til de i skibe almindeligtanvendte kompressorer, deres indretning ogbetjening. Tilbehør.

f. Material- og styrkelære. Hovedtrækkene vedjerns og ståls fremstilling. De i maskin- ogskibsbygningen almindeligt benyttede ma-terialers egenskaber. Smøre- og paknings-midler. Tæringer og midler derimod. Begyn-delsesgrundene i styrkeberegning. Dampked-lers og maskiners fremstilling.

g. Dæksmaskineri. Kendskab til dampstyrema-skiner, dampspil.

h. Skibet. Skibets hoveddele og vandtætte ind-deling. Lænse- og slukkemidler.

6) Elektroteknik:a. Grundbegreber, enheder, elementære kreds-

løb, magnetisme, elektromagnetisme og in-duktion. Elementer og akkumulatorer; lysog varme. Måleinstrumenter. Ringeappara-ter, signalapparater. Materialer, materialprø-ver.

b. Elektriske jævnstrømsmaskiners teori, ind-retning og virkemåde, opstilling og betjeningsamt drift og vedligeholdelse.

c. Forskellige installationsmåder særligt i skibe,installationsmateriel og dets anvendelse.

d. Elektriske centralanlæg særligt i skibe. Strøm-tavler. Strømfordelingsskemaer. Ledningssy-stemer. Ladeordninger.

e. Elektrisk drevne skibsspil, styremaskiner ogautomatiske afbrydere. Kendskab til gyro-kompas og elektriske loganlæg.

f. Personlig fare og brandfare. Forskrifter ved-rørende elektriske anlæg i skibe.

g. Udførelse af almindeligt forekommende må-linger (herunder strømstyrke-, spændings-og modstandsmåling, isolationsmåling).Fejlbestemmelse på ledningsnet, maskiner,apparater og akkumulatorer,

h. Grundbegreber vedrørende vekselstrøm ogvekselstrømsmaskiner med henblik på skibs-anlæg.

7) Sundhedslære: Første hjælp ved ulykkes-tilfælde. Almindelig hygiejne. Infektion og smit-somme sygdomme, foranstaltninger mod smitte.

8) Søfartslovgivning: Kendskab til den del afsøfartslovgivningen, der har betydning for ma-skinmestrenes tjeneste.

§ 3.Til udvidet maskinmestereksamen kræves:1) Dansk: En stil over et emne af almen

eller faglig karakter efter eksaminandens valg.2) Engelsk: Skriftlig oversættelse fra dansk

til engelsk af en lettere tekst af faglig elleralmen karakter (brug af ordbog er tilladt). Op-læsning og oversættelse fra engelsk til dansk afforberedt tekst af teknisk karakter, oplæsningog oversættelse af forberedt tekst af almen ka-rakter. Samtale på engelsk på grundlag af densidstnævnte tekst. Oplæsning og oversættelse afikke tidligere læst engelsk tekst.

3) Tysk: Oplæsning og oversættelse af enforberedt, lettere tysk tekst af teknisk karaktersamt af en forberedt, lettere tysk tekst af almenkarakter.

4) Fysik og kemi: Det til maskinlærens for-ståelse nødvendige kendskab til fysik. Udvidetkendskab til kemiske grundbegreber og almenekemiske love. De vigtigste grundstoffer og ke-miske forbindelser. Titreranalyse. Kendskab tilkedelvands- og fødevandskemi samt tærings-processer.

5) Maskinlære: Udvidet kendskab til de ar-bejdende dampes og luftarters egenskaber ogvirkemåde i dampstempelmaskiner, dampturbi-

40

rier, forbrændingsmotorer, forbrændingsturbi-ner og kølemaskiner samt til disse maskinersindretning.

Udvidet kendskab til brændsel og forbræn-ding, forbrugsprøver.

Udvidet kendskab til styrkeberegning og ma-terialers egenskaber.

Udvidet kendskab til praktisk kedelvands- ogfødevandsbehandling.

6) Elektroteknik *):a. Elementær elektroteknik, jævnstrøms- og

vekselstrømsteori, elektriske målinger.b. Motorer og generatorer for jævn- og vek-

selstrøm, akkumulatorer, transformere, om-formere, ensrettere. Lys, kraft og varme.Højspænding.

c. Installationer for lav- og højspænding: Led-ninger, montagegenstande, brugsgenstande.Fordelingssystemer, luftledninger, jordkab-ler. Høj- og lavspændingsledningers dimen-sionering, spændingsfald, kortslutningsstrøm-me, jordforbindelser. Høj- og lavspæn-dingscentraler, højspændingsfordelingsanlæg,transformer- og omformerstationer. Forbru-gerinstallationer for lys, kraft og varme,svejsning etc. Primære og sekundære høj-spændings- installationer. Udvidet kendskabtil elektriske centralanlæg særligt i skibe.

d. Stærkstrømsloven, installationsloven og deaf ministeriet for offentlige arbejder, Elek-tricitetsrådet og andre myndigheder udfær-digede bestemmelser og forskrifter for ud-førelse og drift af stærkstrømsanlæg. For-skrifter vedrørende elektriske anlæg i skibe.

e. Udførelse af måling af ohmsk modstand,selvinduktion, kapacitet, overgangsmodstandfor jordelektroder, isolationsmodstand i in-stallationer. Bestemmelse af afstand til fejlpå ledninger.

f. Undersøgelse af forskellige måleinstrumen-ter og målere såvel til jævn- som veksel-strøm, motorskabe, relæer, glødelamper, ud-ladningslamper, neonanlæg (herunder må-ling af lysstyrke og belysning), fasekompen-sering.

g. Undersøgelse af motorer og generatorer forjævn- og vekselstrøm, motorgeneratorer,ensrettere, transformere, paralleldrift af ge-neratorer.

§ 4.Denne anordning træder i kraft den 1. fe-

bruar 1959.Anordning nr, 102 af 29. marts 1930 an-

gående kravene til de i lov af 19. marts 1930om eksaminer for skibsmaskinister m.m. om-handlede eksaminer er samtidig bortfaldet.

Givet på Amalienborg, den 16. december 1958.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Kjeld Philip.

*) Det anførte må kendes i det omfang, som til enhver tid kræves af Elektricitetsrådet, for at ud-videt maskinmestereksamen kan give ret til at udføre og vedligeholde alle stærkstrømsanlæg ogret til at være leder ved højspændingsanlæg.

41

Nr. 371. Handelsministeriets bekendtgørelse af 23. december 1958.

Bekendtgørelse om eksaminer for skibsmaskinmestre

I medfør af § 8 i lov nr. 210 af 7. juni 1958om eksaminer for skibsmaskinmestre m.m. fast-sættes hermed følgende:

Hvert år i oktober indrykker direktøren formaskinmesteruddannelsen i Statstidende be-kendtgørelse om, hvor eksaminer vil blive af-holdt i det kommende år, samt hvilke dage debegynder. Desuden sender han skriftlig med-delelse herom til alle godkendte skoler samtkursus, som forbereder til eksamen.

Stk. 1. Indstilling til maskinisteksamen, ma-skinmestereksamen og udvidet maskinmester-eksamen indsendes til direktøren for maskin-mesteruddannelsen mindst 4 uger, forinden eks-amen finder sted.

Stk. 2. Indstillingen sker på trykte blanket-ter, der udleveres fra direktoratet for maskin-mesteruddannelsen, og som i udfyldt stand un-derskrives af vedkommende eksaminand og aflederen af den skole eller af den lærer, somindstiller eksaminanden.

Stk. 3. Direktøren for maskinmesteruddan-nelsen påser, at de i loven fastsatte adgangs-betingelser er opfyldt, jfr. lovens §§ 5 og 6.

Stk. 1. Hver eksaminand får tildelt et num-mer, som han beholder under hele eksaminen.

Stk. 2. Eksaminanderne skal møde på denfastsatte dag og tid i eksamenslokalet og vedde skriftlige prøver og laboratorieprøver med-bringe de nødvendige tegne- og skriveredskaber,målestok og eventuelt regnestok. I de tilfælde,hvor logaritmetabel eller damptabel skal benyt-tes, vil disse blive udleveret eksaminanderne.

Stk. 3. Møder en eksaminand ikke rettidigt,forlader han uden tilladelse den ham anvisteplads, eller udviser han upassende opførsel, kanhan bortvises.

Stk. 4. Ingen samtale må finde sted mellemeksaminanderne i eksamenslokalet.

Stk. 5. De af eksaminanderne under forbere-

delsen til vedkommende eksamen udarbejdederapporter over laboratorieøveler og projekter istærkstrømsanlæg fremlægges for eksamens-kommissionen ved eksamens begyndelse.

§ 4.Eksamenskommissionen stiller såvel opga-

verne til de skriftlige prøver og projektet istærkstrømsanlæg som opgaverne til labora-torieprøver og spørgsmålene til de mundtligeeksaminationer.

§ 5.Stk. 1. Opgaverne til de skriftlige prøver

samt opgaven til prøven i projekt i stærk-strømsanlæg er fælles for samtlige eksaminan-der, der samtidig er til samme prøve.

Stk. 2. Hvert opgavesæt (stilene og opgaventil prøven i projekt i stærkstrømsanlæg dogundtaget) skal bestå af to eller flere opgaveri samme fag. På opgavesedlen anføres, hvorlang tid der tilstås til besvarelse.

Stk. 3. På kladde og renskrift til de skrift-lige opgaver skriver eksaminanden sit nummerog navn samt opgavens nummer øverst påsiden. Eksaminanderne får ved prøven udleve-ret det til opgavens besvarelse nødvendige pa-pir. Kun det med eksamenskommissionensstempel mærkede papir må benyttes. Opgaverneindføres på renskriften i nummerfølge med før-ste opgave på første side og så fremdeles. Ren-skriften, der skal være ordentlig og tydeligt ud-ført, underskrives forinden afleveringen af eks-aminanden. Bedømmelsen foretages i almin-delighed efter renskriften. På denne skal ind-føres alle de til forståelsen nødvendige mellem-regninger.

Stk. 4. Lærebøger eller andre hjælpemidlermå kun medtages i eksamenslokalet, når der ergivet udtrykkelig tilladelse dertil. Ved prøven iengelsk må ordbøger dog medtages og vedprøven i projekt i stærkstrømsanlæg bøger ogandre hjælpemidler efter eksaminandens valg.

Stk. 5. I de under prøverne benyttede loka-ler må ikke findes modeller, tegninger ellerandre undervisningsmidler.

42

§ 6.Opgaver til laboratorieprøve nedskrives på

sedler, og hver eksaminand trækker sin opgave.

Eksaminander, som måtte finde noget utyde-ligt i de givne opgaver, kan ved henvendelse tilden tilsynsførende søge fornøden oplysning.

§ 8.Stk. 1. De mundtlige spørgsmål nedskrives

på sedler i et sådant antal, at hver eksaminandhar mindst 3 sedler at vælge imellem; hver eks-aminand trækker sine spørgsmål.

Stk. 2. Det påhviler de ved bedømmelsenmedvirkende censorer at påse, at eksamina-tionen foretages på fyldestgørende måde, samtat bestemme, når overhøringen i de enkeltespørgsmål kan afsluttes.

Stk. 1. Dersom en eksaminand bevisligtsøger eller giver hjælp, skal han straks bort-vises fra eksamen.

Stk. 2. Dersom en eksaminand på grund afsygdom ikke giver møde til eksamen eller måforlade denne, kan eksamenskommissionen til-lade ham at fortsætte eksamen, således at even-tuelt aflagte prøver gælder.

§ 10.Stk. 1. Udfaldet af eksaminerne bedømmes

således:For hver besvarelse gives en af følgende

karakterer:

Stk. 2. Enhver af de i bedømmelsen del-tagende dommere bedømmer selvstændigt degivne besvarelser. Bedømmes en besvarelse for-skelligt, bliver karakteren den, hvis talværdi ernærmest middeltallet af talværdierne af de for-skellige dommeres karakterer. Ligger dette mid-deltal midt imellem to værdier af ovenståendekarakterer, gives den karakter, hvis talværdi ernærmest højere.

Stk. 3. Under eksamen føres af eksamens-kommissionens medlemmer karakterlister sombilag i de nedenfor i § 15 omhandlede proto-koller. Karakterlisterne underskrives af de på-

gældende dommere. Udskrift af karakterlisterneopslås som regel umiddelbart efter hver tilende-bragt bedømmelse i hvert enkelt fag på et foreksaminanderne tilgængeligt sted. Dommernessærkarakterer er strengt fortrolige. Efter endteksamen tilstilles der hver af de godkendteskoler kopi af de under eksamen givne skrift-lige opgaver, for beregningsopgaver tillige dis-ses resultat.

§ 11.Stk. 1. Til maskinisteksamen gives følgende

skriftlige opgaver:Dansk: 1 diktatstil og 1 genfortælling.Regning: 1 opgavesæt.Maskinlære: 1 opgavesæt.

Stk. 2. Ved makinisteksamen gives i alt 7karakterer:Dansk (kun skriftlig): 1 karakter.Regning (kun skriftlig): 1 karakter.Maskinlære: 4 karakterer, hvoraf 1 for den

skriftlige opgave og 1 for fysik.Elektroteknik: 1 karakter.

Stk. 3. Kendskab til dansk søfartslovgivningprøves under eksaminationen i maskinlære.

Stk. 4. For at bestå kræves:a) i maskinlære 12 points;b) i alle fag tilsammen 21 points.

§ 12.

Stk. 1. Til maskinmestereksamen gives føl-gende skriftlige opgaver:Dansk: 1 stil over et emne, der må forudsættes

at være eksaminanden bekendt, og udfær-digelse af en skriftlig tjenstlig indberetning.

Engelsk: Oversættelse fra dansk til engelsk afen lettere tekst.

Matematik: 1 opgavesæt.Fysik og kemi: 2 opgavesæt, hvoraf 1 i hvert

emne.Maskinlære: 3 opgavesæt.Elektroteknik: 1 opgavesæt.

Stk. 2. Ved maskinmestereksamen gives i alt22 karakterer:Dansk: 2 karakterer, hvoraf 1 for de skriftlige

opgaver.Engelsk: 2 karakterer, hvoraf 1 for den skrift-

lige oversættelse.Matematik: 2 karakterer, hvoraf 1 for den

skriftlige opgave.Fysik og kemi: 3 karakterer, hvoraf 2 for de

skriftlige opgaver.Maskinlære: 7 karakterer, hvoraf 3 for de

skriftlige opgaver.

43

Elektroteknik: 4 karakterer, hvoraf 1 for denskriftlige opgave; af de 3 mundtlige karak-terer gives 1 for elektrisk materiel og cen-tralanlæg i skibe og 1 for udførelse af almin-deligt forekommende målinger.

Sundhedslære: 1 karakter.Søfartslovgivning: 1 karakter.

Stk. 3. For at bestå kræves:a) i maskinlære og elektroteknik tilsammen

33 points;b) i alle fag tilsammen 66 points.

§ 13.Stk. 1. Til udvidet maskinmestereksamen

gives følgende skriftlige opgaver:Dansk: 1 stil over et emne af almen eller fag-

lig karakter efter eksaminandens valg.Engelsk: Oversættelse fra dansk til engelsk af

en lettere tekst af faglig eller almen karakter.Fysik og kemi: 1 opgavesæt.Maskinlære: 2 opgavesæt.Elektroteknik: 1 opgavesæt og 1 projekt i stærk-

strømsanlæg.Stk. 2. Ved udvidet maskinmestereksamen

gives i alt 15 karakterer:Dansk: 1 karakter.Engelsk: 2 karakterer, hvoraf 1 for den skrift-

lige oversættelse.Tysk: 1 karakter.Fysik og kemi: 2 karakterer, hvoraf 1 for den

skriftlige opgave.Maskinlære: 4 karakterer, hvoraf 2 for de

skriftlige opgaver.Elektroteknik: 5 karakterer, hvoraf 1 for den

skriftlige opgave, 1 for projekt i stærkstrøms-anlæg, 1 for mundtlig teori og reglement(denne karakter regnes dobbelt), 1 for labo-ratorieprøve og 1 for tegning og orden.Stk. 3. For at bestå kræves:a) i maskinlære 12 points;b) i alle fag undtagen elektroteknik 30

points;c) i elektroteknik 18 points, hvoraf 12 points

for projekt i stærkstrømsanlæg, skriftligprøve i teori samt mundtlig teori og regle-ment;

d) i alle fag tilsammen 48 points.Stk. 4. En eksaminand, der ikke har opnået

de karakterer, der kræves for at bestå i fagetelektroteknik, kan indstilles til en senere eks-amen, alene for så vidt angår dette fag.

§ 14.Stk. 1. Den, der har bestået en af de i denne

bekendtgørelse omhandlede eksaminer, modta-ger et af eksamenskommissionen udstedt bevis.

Stk. 2. Eksamensbeviset underskrives af di-rektøren for maskinmesteruddannelsen eller afet andet medlem af eksamenskommissionen ogforsynes med dennes stempel.

§ 15.I dertil indrettede protokoller, henholdsvis

formaskinisteksamen,maskinmestereksamen ogudvidet maskinmestereksamen,

som opbevares af diretøren for maskinmester-uddannelsen, indføres for hver eksaminandhans fulde navn, fødested, fødselsår og -dag,forberedelsessted, eksaminationssted, de tileventuel rekonstruktion af eksamensbeviset for-nødne karakterer og de særlige vedtegninger,som måtte være påført eksamensbeviset. Proto-kollen underskrives, hver gang eksamen er af-holdt, af eksamenskommissionens medlemmer.Direktøren for maskinmesteruddannelsen ind-sender hver januar genpart af protokollen tilhandelsministeriet tillige med kopi af de i åretsløb givne skriftlige opgaver.

§ 16.Stk. 1. Denne bekendtgørelse træder i kraft

den 1. februar 1959.Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 185 af 12. maj

1930 angående bestemmelser om afholdelsenaf motorpasserprøven og maskinpasserprøven,bekendtgørelse nr. 261 af 6. september 1930angående betemmelser om afholdelsen af denalmindelige og den udvidede maskinisteksamenog bekendtgørelse nr. 262 af 6. september 1930angående bestemmelser om afholdelsen afhåndværksprøven er samtidig bortfaldet.

Handelsministeriet, den 23. december 1958.

Kjeld Philip. / J. Christiansen.

44