autobranchen 04 2010

04 | Maj 2010 autobranchen.info

FORSIKRING: Fortsat OK til Taksatorringen

TEKNOLOGI: Få styr på din ACC!

Det var ikke et mandagseksemplar

Det er lidt over et år siden, at vi underskrev forsik-ringsaftalen med CAD. Det er en god anledning til at give samarbejdet et servicetjek. Og lad os bare hoppe til konklusionen med det samme: Der er bestemt ikke tale om et mandagseksemplar. Vi har holdt flere end 1.000 møder ude på værkstederne

og er faktisk lidt overvældede over, hvor godt I har taget imod os. Faktisk har 4 ud af 10 CAD-værksteder nu deres forsikringer hos os – men der er stadig plads til flere. Ring og hør mere på 70 15 85 85

515

73

04

.10

www.autobranchen.info

autobranchen | 04 | 2010 3

KO

MM

EN

TAR


Om nogle år – i 2015 – skal genbrugs- henholdsvis genvindingsprocenten op på 95 for ophuggede bi-ler. Således siger et EU-direktiv. Hensigten er god nok. Der er bare lige et par udfordringer, der skal klares først. For det første er det fortsat sådan, at virkelighe-den ikke helt kan følge med teorien. Producenterne har for eksempel ikke mærket plastdele på en sådan måde, at plastens egenskaber eller art kan identificeres ved miljøbehandlingen. Der er heller ikke fundet rentable løsningsmodeller til genbrug/genvinding for glas og andre materialer i kabinen på en bil. Blandt andet derfor er det ikke muligt at opnå 95 procent genbrug/genvinding. For det andet – og måske endnu væsentligere – er fordelingen af de økonomiske byrder mildest talt ikke på plads. Da producentansvaret skulle indføres i Dan-mark, gjorde vi fra Dansk Autogenbrugs side me-get ud af at oplyse de ansvarlige på ”borgen” om, at det burde være forureneren, som skulle betale – ganske som det er princippet i både dansk og in-ternational miljølovgivning. Det var der stor for-ståelse for og enighed om – lige indtil beslutningen skulle tages. Nu prøver branchen så igen at forklare, at det

Regningen må deles af alle

er alle i den ophuggende fødekæde, der skal del-tage i det økonomiske spil. Denne overvæltning af økonomiske byrder på en enkelt part må sim-pelt hen ophøre. Det må og skal være forurenerne, som skal betale for miljøforureningen. Det vil sige, at bilfabrikanterne og deres underleverandører af producenter skal betale, fordi de gør det muligt at forurene med en bil – og det må være ejeren af bi-len, som skal betale for at udføre forureningen ved at anvende bilen. Sværere behøver det ikke at være … Systemet kunne for eksempel indrettes sådan, at når en ny bil første gang passerer den danske grænse, pålægges den en miljøafgift, der følger bi-lens stelnummer. Når tiden er kommet til, at den skal herfra igen, så udbetales miljøafgiften til den autoriserede autoophugger, der udfører opgaven miljørigtigt. Nemt og enkelt. Det kan ikke være rigtigt, at vi i genbrugsbran-chen skal have penge med på arbejde for at udføre den oprydning, som andre efterlader.

Dansk Autogenbrug (DAG)Søren Sonniksen

Direktør

16Rudecheck bør

være et synskrav

24Energirådgiver

tjente pengene hjem

20ACC – sådan går du, når du støder på det

UdgiverI/S autobranchenIslands Brygge 26, boks 1984 • 2300 København ST 3263 0460 • 3263 0464 • E [email protected]

RedaktionAdam Pade (ansvh.)Postboks 140 • 3480 FredensborgT 4848 1788 • F 4848 2922E [email protected]

RedaktionsudvalgMichael Nørregård (FAI) • Erik S. Rasmussen (CAD) Robert Lau (Dansk Autoglas) • Preben Kjær (D•A•F) • Søren Sonniksen (DAG) • Jakob Tornvig (DBFU) Thomas Krebs (SKAD)

AnnoncerMediapunktetSøndervold 170 • 7200 GrindstedT 7674 2424 • F 7674 2425E [email protected]. dk

Forsiden: I Aabenraa holder en fornem Boble, der har været passe som et spædbarn siden 1. indregistrering i 1973. Læs BILkultur side XX (foto: Adam Pade)

ProduktionElbo Grafisk A/S

AbonnementKr. 495,- + moms for 10 numre

Oplag5.600

ISSN1603-970X

Næste udgaveOnsdag, den 2. juni

Redaktionen slutter mandag, den 17. maj

Tilsluttet

IndholdNr. 04 Maj 2010

Foreningen af Auto- og IndustrilakerereIslands Brygge 26, 2300 København ST 3263 0460 • F 3263 0464 • www.fai.dk

Danmarks Automobilforhandler ForeningKirkevej 1-3 • 2630 TaastrupT 3331 4555 • F 3331 3075 • www.daf.dk

Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i DanmarkIslands Brygge 26, 2300 København ST 7011 1300 • F 7027 1301 • www.skad.dk

Centralforeningen af Autoreparatører i DanmarkKirkevej 1-3, 2630 TaastrupT 4399 6633 • F 4371 0171 • www.cad.dk

Dansk AutoglasGlarmesterlauget i DanmarkGothersgade 160, 1123 København KT 3313 6510 • F 3313 6560 • www.danskautoglas.dk

Dansk AutogenbrugKirkevej 1-3, 2630 TaastrupT 3525 0560 • F 3525 0566 • www.autogenbrug.dk

Dansk Bil-Forhandler UnionVongevej 38, 7160 TørringT 7022 6100 • F 7022 6114 • www.dbfu.dk

Dansk Autoglas

06 Forsikring FortsatOKtilTaksatorringen

08 Autotaks Nemmereogsikrereopgørelser

afskader

09 Teknologi Hemmelighedenermodtryk

10 Forsikring Dramatiskeavancerpå

motorforsikring

12 Finansiering »Kiloprisenpåpenge«

14 Foreningerne Positivenyhedertællerligesomikke

16 Portræt Rude-checkbørværesynskrav

19 BILkultur VW1303S,1973

20 Teknologi ACC–etsikkerhedsmodul

imodernekøretøjer

22 Personale Undgåtabafrefusionvedsygdom

23 Stafetten 10årmedAutodataiDanmark

24 Miljø Energirådgiverentjentepengehjem

tilbilmanden

26 Foreningerne Nymandpådækket

27 Medlemmerne

28 Barometret

Service bulletiner og reparationstips

Mere end 2.100 guldkorn i form af løsninger på kendte problemer samlet i en let og overskuelig søge database. Inkluderer også en punkt for punkt guide i diagnose, kodning og nulstilling med TEXA og andre diagnose apparater.

Fejlkodesøgning

Opslags database med mere end 42.000 fejlkoder, der giver henvisning og forklaring på disse. Nyhed: Link mellem fejlkode og bulletin.

Let at installere og opdatere

Et abonnement på AutoFrontal koster 1.895,- + moms årligt og downloades fra vores hjemmeside www.elektropartner.dk. Der er automatisk opdate-ring via internettet.

AutoFrontal samler hotline, videnog teknisk information i et!

Download prøveversion af den nye AutoFrontal på www.elektropartner.dk klik ind på AutoFrontal.Prøv dette unikke værktøj gratis i 30 dage.

Udviklet af fagfolktil fagfolk

AutoFrontal er fuld integreret til alle versioner af

Nyhed: AutoFrontal linker direkte op til Autodata’s nye online version.

Ny version: Nu med bilopslag via nummerplade

Elektro Partner ApS • Trehøjevej 2 • 7200 Grindsted • Tlf. 75 31 09 06 • Fax 75 31 02 41 • www.elektropartner.dk • [email protected]

6 autobranchen | 04 | 2010

FOR

SIK

RIN

G

Af Adam Pade

Konkurrenceankenævnet synes, det er helt OK, at en forening af 27 forsikringsselskaber samar-bejder om at taksere autoskader i autobranchen. Det fremmer nemlig konkurrencen til gavn for for-brugerne. Således lyder pointen i ankenævnets af-gørelse af Håndværksrådet og en række branche-organisationers anke over, at Konkurrencerådet i april afviste organisationernes klage over, at Tak-satorringen fortsat kan udøve sin virksomhed. Af kendelsen fremgår mellem linierne, at kon-kurrenceloven er til for forbrugernes skyld – og ikke for nogen som helst andres. Det hedder såle-des, at Håndværksrådet – som anfører for de an-kende organisationer – slet ikke er klageberettiget, fordi rådet ikke har en “væsentlig, individuel inte-resse” i afgørelsen af spørgsmålet.

HistorienHistorien bag ankenævnets afgørelse er den kla-ge, som en række af branchens organisationer ind-sendte i fjor, fordi Konkurrencestyrelsen nu for tredie gang mente, at Taksatorringen kunne fri-tages fra en række bestemmelser i konkurrence-loven. Ganske vist vil Taksatorringens samarbej-de begrænse konkurrencen blandt motorkøretøjs-forsikringer, men samarbejdet gør det muligt for flere selskaber at udbyde motorkøretøjsforsikring, og endelig repræsenterer samarbejdet kun en fjer-dedel af det samlede forsikringsmarked, hvorfor det alt andet lige ikke er konkurrencebegrænsen-de, vurderede styrelsen. Derimod bliver takserings-arbejdet blandt de medvirkende selskaber mere ef-fektivt – til glæde forbrugerne, var synspunktet.

Fuldstændig uforståeligtOmvendt anførte Håndværksrådet, at samarbej-det i Taksatorringen principielt kan medføre en sådan koordinering af priserne, at det kan være i strid med konkurrencereglerne – ikke mindst da en

Fortsat OK til TaksatorringenDer er ikke noget kartellignende over Taksatorringens virksomhed, siger Konkurrenceankenævnet, der afviser Håndværksrådet og dele af autobranchens anke.

sådan koordinering i realiteten vil medføre et yder-ligere pres på reparationspriserne. Håndværksrådets chefanalytiker, Mads Eng-berg, har været ordførende for rådet og de anken-de organisationer: »Det er ærgerligt, at Konkurrenceankenævnet har afvist vores klage alene med den begrundelse, at de ikke mener, at vi er klageberettigede. Det er fuldstændig uforståeligt, at autoorganisationer-ne ikke skulle være part i en sag, der direkte om-handler forsikringsselskabernes samarbejde, som er med til at presse de mindre værksteder på pris og vilkår,« siger han i en kommentar. Han mener, at vi endnu har tilgode at se, at samarbejdet kom-mer forbrugerne til gavn, hvilket prisstigningerne på autoforsikringer gennem de seneste år beviser.

Hviler på forkert grundlagIfølge Erik S. Rasmussen, direktør i CAD, er Kon-kurrenceankenævnets afgørelse “direkte forkert”: »Afgørelsen hviler på et forkert grundlag. Det forekommer ubegribeligt – selv for jurister – at hverken Håndværksrådet og/eller de fem tilknytte-de autobrancheforeninger efter nævnets opfattelse har væsentlig, individuel interesse i sagens afgørel-se. Hvem søren skulle ellers have det – ?« spørger Erik S. Rasmussen med eftertryk. »Der er således stadig ikke taget stilling til, hvorvidt dette tætte samarbejde mellem forsik-ringsselskaberne bliver udnyttet til at skabe en så-kaldt dominerende stilling i markedet til skade for vore værksteder, og det er her, hele humlen ligger begravet. Nu må vi i fællesskab granske den åben-lyst forkerte afgørelse og vurdere, hvilke ”værktø-jer” vi nu har tilbage i værktøjskassen, således vore værksteders vilkår ved skadesreparationer ikke yderligere forringes,« siger Erik S. Rasmussen.

Er jo blot en indkøbsforeningMere pragmatisk er direktør i Danmarks Automo-bilforhandler Forening, Preben Kjær:



Af Michael Nørregård (FAI)og Thomas Krebs (SKAD)

Konkurrencestyrelsen har nu offi-cielt givet Taksatorringen en ”Li-cense to kill” ved at afvise auto-organisationernes klager over den dispensation, de igennem mange år har fået fra Konkurrenceloven. Det er åbenbart i orden, at Taksator-ringen får lov at bryde Konkur-renceloven, mens organisationernes hænder er bundet. Vi kan intet til-lade os for at hjælpe vores medlem-mer – så hedder det et kartel! Tonen er blevet betydeligt skær-pet på markedet for reparation af forsikringsskader. Netop nu forlan-ger selskaberne ekstra rabatter. Vi har set Codan være ude med et udbud på skadesreparationer for at koncentrere deres indkøb på et min-dre antal værksteder. Det skærper konkurrencen yderligere. Fornuften er blevet lagt på hyl-den. Den eneste, der kommer til at lide under konsekvenserne, er bili-sten, da ingen kan levere den kva-litet, der kræves, uden at få om-kostningerne dækket. Man stiller store krav om fabriksgodkendt ud-styr, løbende uddannelse i ny bil-teknologi, fuld styr på omkostnin-

Taksatorringen ”får lov til at bryde loven”, mens organisationerne udelukkes fra at værne om deres medlemmers interesse, anfører SKAD og FAI i en kommentar til Konkurrenceankenævnets afgørelse af organisationernes anke.

”License to kiLL“?


FOR

SIK

RIN

G

»Taksatorringen er jo en slags indkøbsfor-ening, og disse er anerkendt de fleste steder – også blandt vore medlemmer. Det kan jo ikke nytte no-get, at vi elsker indkøbssamarbejde, når det er til vores egen fordel, men afskyr det, når vi er leve-

ger og arbejdsmetoder, samt tre års garanti på arbejdet. Ud over de lave priser ønsker man yderligere rabat-ter på timepriser og reservedele. Budgetterne er skåret ind til benet, så virksomhederne ikke kan investere i nyt udstyr eller sende deres folk på kursus, hvilket med tiden vil få fatale konsekvenser for det stykke arbejde, man har mulighed for at le-vere. Mange af SKAD’s og FAI’s medlem-mer oplever i det daglige et sti-gende pres fra alle sider for lavere priser, hurtigere og mere effektiv levering og garanteret kvalitet. Det bliver ikke nemmere, skal vi hilse at sige, og vi får ingen hjælp fra Konkurrencestyrelsen, der åben-bart tillader karteldannelse, hvis blot man er indkøber.

Det enkelte værksted skal nu vir-kelig overveje, hvad der kan gøres for at blive mere konkurrencedygtig. Effektivisering og procesoptimering er vejen frem kombineret med strate-giske overvejelser om indgåelse af alliancer, sammenlægninger og fusio-ner. Det er nu der skal handles.

randører. Vi må hurtigst muligt erkende at forsik-ringsselskaberne er vores kunder, og hvis de opfø-rer sig på en måde, som dele af autobranchen ikke kan lide, kan man jo bare lade være med at arbejde for dem,« siger Preben Kjær, hvis bestyrelse i maj vil overveje, om foreningen fortsat vil deltage i lig-nende sager.

»Der er således ikke taget stilling til, hvorvidt dette tætte samarbejde mellem forsikringsselskaberne bliver udnyttet til at skabe en såkaldt dominerende stilling i markedet.«

– Erik S. Rasmussen, CAD

8 autobranchen | 04 | 2010 www.autobranchen.info

AU

TOTA

KS

Det hidtidige skadesopgørelsessystem, autotaks, har siden 1990 været baseret på et program, der er installeret på alle taksatorers og værksteders pc’er. Da Forsikring & Pension, der driver autotaks på forsikringsselskabernes vegne, løbende har skullet sikre store mængder data fra alle godkendte tak-satorrapporter, har øgede krav til datasikkerhed i praksis gjort autotakssystemet for tungt og inef-fektivt at arbejde med. Ved at overføre autotaks til en internetplatform på www.forsi.dk vil alle landets værksteder ifølge Forsikring & Pension selv hurtigt efter lanceringen i maj konstatere en række fordele i det daglige ar-bejde med skadesopgørelser:

• Det er ikke længere nødvendigt at installere tunge programmer på værkstedets pc

• Værkstedets pc skal ikke længere bruge tid på at opdatere data

• Flere brugere kan bruge systemet (mod tidlige-re kun én bruger)

• Der vil ske en central backup af færdige rap-porter, hvilket giver online adgang til godkend-te rapporter fem år tilbage.

Nemmere og sikrere opgørelser af skader

Autotaks nu i cyberspace

Autotaks bliver nu rent internetbaseret og udvides med Mctaks for motorcykler. Begge dele sættes i produktion for alle landets værksteder den 17. maj og overføres til Forsi, der er forsikringsselskabernes nye integrerede skadesopgørelsessystem.

• Det eneste, værkstedet behøver, er adgang til internettet og de to programmer, Flash Player og Java, som installeres nemt og gratis fra net-tet.

Medio 2011 vil forsi blive udvidet til at omfatte alle landets taksatorer.

Stort udviklingsarbejde bærer frugtIfølge chefkonsulent Birger Bruun Jensen, Forsik-ring & Pension bliver forsi-systemet lanceret som et resultat af et stort udviklingsarbejde. »500 værksteder har igennem det seneste år hjulpet med at teste forsi som den ny internetba-serede afløser for autotaks. De har tilsammen gen-nemført 9.000 tilbud til forsikringsselskaberne. Det har været til stor hjælp for os, og testværkste-derne skal alle have stor tak,« siger Birger Bruun Jensen. Forsi.dk kommer til at indeholde samtlige in-formationer, som reparationsbranchen har brug for til at opgøre skader som for eksempel vejled-ninger, nyheder og anvisninger. Forsi.dk vil der-med på sigt helt afløse autotaks.dk. Det er Forsikring & Pensions hensigt at gøre forsi.dk til en effektiv portal, som alle værksteder, taksatorer og skadebehandlere benytter i deres ar-bejde med at opgøre skader på motorkøretøjer. Portalen vil blive dynamisk, så systemet tilpasser sig den enkelte bruger. Ønsker man at benytte forsi, skal man henven-de sig til en af de allerede kendte udbydere, som varetager supporten over for værkstederne. Udby-derne kan findes på www.forsi.dk, hvor man frit kan vælge på listen. Er man allerede bruger af for eksempel auto-taks, fortsætter man med at bruge samme adgang, som man plejer.

O P G ø R E LS E S SyST E M E R I F O R S I :

Autotaks: Person- og varevogneGlastaks: Glasskader på person- og varevogneStortaks: Lastvogne, busser og trailereMctaks: Motorcykler og knallerter 30 og 45(Camptaks: Campingvogne fra andet halvår 2010)

autobranchen | 04 | 2010 9www.autobranchen.info

TE

KN

OLO

GI

Af Per Borroe Nielsen, CAD

Walker havde i slutningen af marts inviteret nordi-ske journalister til en teknisk gennemgang af den seneste generation af udstødningssystemets funk-tioner, og Walkers chef for teknik og undervisning, Oscar Oskarsson, kunne afsløre, at nøglen til en optimal motorydelse lå i udstødningens modtryk. Hvis ikke modtrykket var helt optimalt i hen-hold til specifikationer fra bilproducenten, ja så fik man ikke den optimale ydelse ud af motoren, eller også var temperaturen enten for høj eller for lav. Dette ville så bevirke, at katalysator eller parti-kelfilter ikke virkede efter hensigten, og som følge heraf kunne der ske skade på dele af udstødnings-systemet, i værste fald på motoren.

Nyt softwareprogramWalker har introduceret et smart softwarepro-gram, der sammen med en 4-gastester lynhurtigt giver en beskrivelse af op til 80 procent af mulige fejl ved hjælp af værdierne i udstødningsgasserne. I praksis fortæller du programmet, om der er tale

Hemmeligheden er

Nøglen til den optimale motorydelse ligger i udstødningens modtryk, afslørede teknik- og uddannelseschef hos Walker på et møde for journalister for nylig.

MODTRYKom enkelt eller dobbelt udstødningssystem, om der er en eller to lambdasonder, og herefter indta-ster du de udlæste måleværdier fra din 4-gastester. Programmet giver dig herefter forslag til, hvor du skal starte med fejlsøgningen. Det kunne for ek-sempel være en defekt lamdasonde, fejl på udstød-ningssystemet, som giver forkert modtryk, tæn-dingsproblemer eller eventuelle fejl på 4-gasteste-ren. Programmet indeholder ligeledes en EOBD-database, så du er i stand til at aflæse eventuelle fejlkoder fra bilen, og sluttelig kan der printes en rapport, der beskriver eventuelle fejl. Bernhard Nørby fra Walker Danmark oplyser, at programmet kan bestilles igennem din lokale grossist og koster et årsabonnement på kr. 350,00.

på kundevenlighed samt miljørigtig

til bremsevæske.

ULDJYDEVEJ 2 BIRK 7400 HERNING TLF. 97 47 38 55 FAX 97 47 38 55

E-MAIL [email protected] WWW.ABAS.DKISO 9001 og 14001 CERTIFICERET


FOR

SIK

RIN

G


Af Adam Pade

Det burde være en guldgrube at drive forsikrings-virksomhed, når det gælder motorkøretøjsforsik-ring. Ifølge Forsikring & Pension – der er forplig-tet til at oplyse om slige sager – er der markante forskelle på, hvad forsikringsselskaberne opkræ-ver i forsikringspræmier, og hvad selskaberne ud-betaler i erstatninger. Således udbetalte TrygVesta i 2008 1,297 milliarder kroner i erstatninger til bili-sterne, mens selskabet samme år opkrævede 2,888 milliarder kroner i forsikringspræmier, og Nykre-dit Forsikring opkrævede næsten det dobbelte i indtægter, som selskabet havde i udgifter.

Efterlyser alliancer»En bruttoavance på fra godt 60-100 procent. Det er da ikke så ringe endda. Det kunne vi i reparati-onsbranchen lære en hel del af, når vi sælger ydel-ser til forsikringsselskaberne i forbindelse med for-

Dramatiske avancer på motorforsikringer

sikringsskader,« siger direktør i FAI, Michael Nør-regård, der har hentet tallene fra F&P’s hjemme-side. »Problemet er bare, at det enkelte værksted som en lille udbyder ikke har mange chancer over for en stor indkøber. Hvor ofte må vore medlems-virksomheder ikke lægge øre til bemærkningen: “Sådan er det bare, hvis du vil arbejde for os“.« Michael Nørregård opfordrer værkstederne til i langt højere grad at gå sammen i strategiske al-liancer, fusioner og sammenslutninger, så de kan opnå den effektivitet og forhandlingsstyrke, der skal til, for at matche forsikringsselskabernes kon-stante pres for billigere reparationer. Men verden er nu ikke helt skruet sammen, som tallene beskriver det, forsikrer underdirektør i Forsikring & Pension, Hans Reymann-Carlsen.

Ingen guldrandet forretning»Det er ikke en guldrandet forretning at forsikre bilisterne. Hvis man ser på den lange bane – og det er vores medlemmer forpligtet til – så viser talle-ne, at forsikringsselskaberne i perioden 1999-2008 ikke havde så høj en egenforrentning af egenkapi-talen som andre brancher. Kun i 2006 tjente for-sikringsbranchen mere end andre byerhverv. Og i årene før 2002 oplevede forsikringsselskaberne li-gefrem underskud inden for motorkøretøjsforsik-ring.« Hans Reimann-Carlsen oplyser, at omkring 60 procent af det beløb, der opkræves i forsikrings-præmier går til erstatninger, andre 20 procent til administration, og de sidste 20 procent er enten overskud eller understøtter andre forsikringsfor-mer.

De ser voldsomme ud – marginerne mellem udgifter og indtægter, når det gælder bilforsikringer. Her er

bruttoavancer på helt op til 100 procent, fremgår det af F&P’s egne tal.

3.000 6.000 9.000 12.000

2005

2006

2007

2008

Bruttopræmieindtægter, henholdsvis bruttoerstatningsudgif-ter (millioner kroner) for de ti største forsikringselskaber (kilde: F&P).

Bruttopræmieindtægter Bruttoerstatningsudgifter


FIN

AN

SIE

RIN

G

Af Adam Pade

»Kiloprisen på penge,« har forbrugerombuds-mand Henrik Øe kaldt den oversigt over årlige lå-neomkostninger, som forretninger af enhver art, der tilbyder låne- og kreditfinansiering, er forplig-tet til at informere forbrugerne om. Gennem de senere år har Forbrugerombudsmanden gennem-ført kampagner først over for forbrugerne, siden

over for forretningerne for at få skiltningen på plads. Baggrunden er, at reglerne fra den gamle

prismærkningslov blev overført til markedsfø-ringsloven, da denne blev revideret i 2006. I marts valgte Forbrugerombudsmanden

at politianmelde seks automobilforhandle-re og en forretning i elektronikbranchen

for at have forbrudt sig mod skiltnings-reglerne. Forbrugerombudsmanden

sendte et antal “mystery shoppere” i byen, og hvor reglerne var overtrådt,

fulgtes op med et nyt besøg. Havde forretningerne ikke rettet ind, blev

de meldt til politiet.

Der skal regnes lidtReglerne om skiltning af de

ekstra omkostninger ved at anskaffe sig noget på kre-

dit er nu heller ikke helt nemme at hitte rundt i, og måske er virksom-

hedens revisor en me-get god hjælp. For der

skal nemlig regnes lidt på sagen.

»Kiloprisen på penge«

Årlige finansieringsomkostninger – ”ÅOP“:

Reglerne gælder erhvervsdrivende, der enten selv udbyder kredit eller lån, eller som repræsente-rer virksomheder, der gør det. Kravene findes i den såkaldte skiltningsbekendtgørelse – bekendtgørel-se nr. 193 af 1. marts 2007. Formålet er at gøre det nemmere for forbrugerne at sammenligne kredit-tilbuddene fra butik til butik. – Og hvad skal der så fremgå af skiltningen? Forbrugerombudsmanden tolker reglerne sådan her:

• Den nominelle årlige rente• Højeste og laveste nominelle rente ved udbud

med forskellig rentesats• Særlige vilkår knyttet til lånet eller kreditten• Om renten er fast eller variabel• ÅOP (årlige omkostninger i procent)• Andre omkostninger forbundet med oprettel-

sen, som ikke er en del af ÅOP

Beregningen af ÅOP skal ske med baggrund i et antal standardforudsætninger, der fremgår af et bilag til skiltningsbekendtgørelsen. Disse hedder:

• Hovedstol: kr. 200.000,-• Løbetid: 7 år• Afdragsform: Annuitetslån• ÅOP før, henholdsvis efter skat

Den skattesats, man skal bruge i beregningen, er for en person med negativ kapitalindkomst i en gennemsnitskommune. Det er måske her, reviso-ren kan bistå. ÅOP skal endvidere beregnes efter reglerne i kreditaftaleloven.

Være let tilgængeligeAlle de nævnte oplysninger skal være lige nemme at læse – altså have samme “vægt”; ikke noget med noget, der står skrevet med småt. Oplysningerne kan være tilgængelige på en plakat, men kan også præsenteres for forbrugeren på en computerskærm


FINA

NS

IER

ING

Fabrikvej 12 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 28 88 | Fax 86 60 28 80 | www.tolerance.dk | [email protected]

E-handel der virker!Med Tolerance Kundestyring får du ikke bare en online løsning, som sparer dig tid & penge - samlet i ét program! Du får også integration til reservedelskataloger!

TW

M

Nu med:

Smid dine gamle ARBEJDSKORT ud !!!

Og så har vi telefonisk support...

au2partsAuto-G

FTZMekonomen

Alle forretninger skal oplyse om, hvad det koster at købe på kredit – både om rentesatser og de årlige omkostninger. Sådan skal vi skilte.

– det må bare ikke overlades til forbrugeren selv at søge oplysningerne. En brochure er også OK.

Forhandleren er ansvarligOfte er det formentlig sådan, at det pengeinsti-tut eller finansieringsselskab, som autobranchens virksomheder samarbejder med, også stiller dis-se informationer til rådighed. Men ifølge forbru-gerombudsmanden er eksempelvis automobilfor-handleren ansvarlig for, at oplysningspligten føl-ger reglerne.

D E R E L E VA N T E LOV T E KST E R E R D I S S E :

Markedsføringsloven: Se lovbekendtgørelse nr. 839 af 31/08-2009

Lov om kreditaftaler: Se lovbekendtgørelse nr. 157 af 25/02-2009

“Skiltningsbekendtgørelsen”: Se bekendtgørelse nr. 193 af 01/03-2007.

Alle lovtekster kan findes på www.retsinformation.dk


FOR

EN

ING

ER

NE

Positive nyheder – og da især fra autobranchen – har rigtig svært ved at slå igennem i medierne. Det sandede formanden for Dansk BilForhandler Uni-on, Jørn S. Therkildsen, i sin beretning under for-eningens generalforsamling i Middelfart for nylig. Ingen medier havde næret nogen større interesse for nyheden om, at mængden af klager i Forbru-gerklagenævnet er halveret siden 2006, da antallet af klager toppede. Medlemmerne af DBFU har brugt 2009 til at komme på fode igen efter de markante lagerned-skrivninger, der fulgte i kølvandet på finanskrisens pludselige hærgen i 2008. Endnu er der dog sår, der skal heles, når det gælder om at indhente det tabte.

Politisk stilleJørn S. Therkildsen glædede sig over, at der i det mindste når det gælder lovregulering har været po-litisk stille gennem det seneste år – når bortses fra regeringen og SKATs indgriben over for omregi-strering af varebiler til personbiler og nedvejning af varebiler. »Hvordan den lovgivningsmæssige fremtid

Positive nyheder tæller ligesom ikke …

Generalforsamling i DBFU:

Svært at slå igennem med de gode nyheder, konstaterede DBFU-formand under årsmøde i marts.

kom mer til at se ud, ligger hen i det uvisse. Rege-ringen har bebudet en fundamental omlægning af bilafgifterne for at skabe en grønnere biltrafik. Så branchen har nok en hel del at glæde sig til på den front,« påpegede formanden. Bag de indre linier glædede formanden sig over den associeringsaftale, som DBFU har indgået med CAD. Aftalen giver mulighed for, at medlem-mer af DBFU, der ikke i forvejen er medlemmer af CAD, nu modtager en række af de serviceydelser, som CAD tilbyder. Herudover tilføjer associerings-aftalen yderligere politisk slagstyrke til DBFU.

Ros til kursuspartnerVæsentligt i året var tillige afholdelsen af tredages-kurset “Professionelt bilsalg”, der forholdt sig til både salgs- og kundepsykologi, finansiering og re-klamationsbehandling. DBFU’s samarbejdspartner, konsulentfirmaet Holco Automotive Training A/S, fik megen ros fra de deltagende medlemmer. Til gengæld måtte DBFU med stor beklagel-se konstatere, at det lykkedes et spinkelt flertal i det web-baserede, fælles klagenævn, bilklage.dk,

Poul Holck – DBFU’s samarbejdspartner bag kurset “Professionelt Bilsalg” – gav efter generalforsamlingen sit bud på brugtbilforhandlernes udfordringer lige nu.


FOR

EN

ING

ER

NE

at gennemføre en model for den fortsatte finan-siering, der var helt uforenelig med DBFU’s hold-ninger. På foreningens ekstraordinære generalfor-samling i januar besluttede medlemmerne med 100 procents tilslutning, at konsekvensen måtte blive at udtræde af ankenævnet.

Bonus-indslagUd over generalforsamlingen bød årsmødet på ind-læg først fra direktør Kim Espersen og Scott Har-boe, der orienterede om Seek4Cars, et nyt inter-netkoncept for videndeling, bil- og reservedelssalg, og dernæst fra direktør Poul Holck, Holco Auto-motive Training A/S, der gav et både spændende og underholdende bud på brugtbilbranchens ud-fordringer.

R O S K I L D E N S E R OV E RTAG E R F O R M A N D S P O STEfter 10 år som formand overdrog Jørn S. Therkildsen, Over Jerstal Auto-handel, under generalforsamlingen i DBFU for nylig stafetten til sin hid-tidige næstformand gennem flere år, Kai Lykke Jensen, Jensen Biler i Roskilde. Også Lars Madsen, Tørring Auto, lod sig afløse. I stedet nyvalgte generalforsamlingen Anders Hansen, Anders Han-sen Automobiler i Esbjerg, og Michael Mathiasen fra Michaels Automo-biler i Varde. Genvalgt blev Jeppe Lauersen og Frederik Sieverst, mens Peter Petersen ikke var på valg i år. Læs portrættet af DBFU’s nye formand i juni-udgaven af ”autobran-chen“.

Kai Lykke Jensen – ny formand for DBFU.

GODT, NÅR DU HAR ET OVERBEVISENDE LAKSYSTEM.BEDRE, NÅR DET HAR HOVEDROLLEN.

ProFit with Glasurit.

Vi lærer, mens vi lever. Glasurit RATIO Concept Plus tilbyder en række effektive værktøjer til udvikling af uudnyttet potentiale – fra optimering af de eksisterende arbejdsprocesser til udvikling af nye virksomhedsområder. Vores kompetente konsulenter giver dig altid optimal support, hvad enten det er tekniske eller forretningsmæssige spørgsmål. Du kan også drage fordel af Glasurit RATIO Concept Plus – og være et skridt foran dine konkurrenter.

GLASURIT RATIO CONCEPT PLUS.

Glasurit Autolak, BASF Coatings Services AB, Tlf. 36 88 58 00, Fax 36 88 58 02, www.glasurit.com

rcp_ad_2010_210x148.5_DK_ab.indd 1 20.04.10 16:22


PO

RT

RÆ

T


Af Adam Pade

– Den største udfordring? Formentlig dén, at for-sikringsselskaberne inden for fem år vil ophøre med at dække autoruder i de mest gængse bilfor-sikringer. Omvendt ligger der et potentiale i at ind-gå aftaler med leasingselskaberne. Under ingen omstændigheder er der grund til at opgive branchefællesskabet Dansk Autoglas, om end det vil kræve langt mere, end de forholds-vis få medlemmer kan løfte, at gøre det frivillige samarbejde til en kæmpe på markedet. Som bran-chens platform – dens officielle talerør – er Dansk Autoglas trods alt enestående, og heldigvis er med-lemsskaren stabil. Nogenlunde således lyder det fra det nyslåede medlem af Dansk Autoglas’ bestyrelse, glarmester Michael Bruun (47), der siden 1984 har drevet egen forretning helt tæt på Holbæks bycentrum. Her har han til huse i en hjørnebygning på Østre Hav-nevej med lys og luft og 200 kvadratmeter omkring sig. Bag skrivebordet i forretningen sidder Gitte Eriksen, Michaels hustru, der dog ikke går af ve-jen for at give en hånd med – både på værkstedet og ude på pladserne. Forretningen omfatter stort set alle de aktiviteter, der karakteriserer en “full-service”-glarmester, herunder rammearbejde, til-skæring af spejle og slibning af glas.

Marked var uopdyrketSelv om autoglarmesterforretningen fylder langt mindsteparten af virksomheden, har Michael Bruun alligevel fundet det værd at gå aktivt ind i bestyrelsesarbejdet i Dansk Autoglas – ikke mindst da han blev opfordret til det af formanden. »Markedet for autoglas her i Holbæk var for-holdsvis uopdyrket, da vi tog det op i 2002. I dag har de store kæder dog fundet vej hertil,« fortæl-

Rude-check bør være synskrav

Nyt bestyrelsesmedlem i Dansk Autoglas, Michael Bruun, efterlyser værktøjer, der enkelt og pædagogisk kan fortælle forbrugerne om slid af frontruder.

ler Michael Bruun, der sammen med sine medar-bejdere gennemgik den fornødne efteruddannel-se: For autoglas stod ikke på skemaet, da han gik i skole. Just skolen kom til at stå ganske centralt i Mi-chael Bruuns liv. Michael Bruun er Østerbro-dreng, men måtte til Holbæk for at gennemgå uddannel-sen som glarmester. Og han så sig aldrig tilbage – ! »Jeg fik en kæreste her i Holbæk, og så blev

»Jeg tror bestemt, vi kan styrke Dansk Autoglas og det koncept af kædesamarbejde,

der ligger heri.«– Michael Bruun

Michael Bruun flankeret af sine tro væbnere – fv. Jan Kjærholt og Brian Olsen. Øverst til venstre kommer Bent fra Pilking-ton med dagens leverance. Øverst i midten: Kunder i butikken, dernæst maskinen, der blandt andet sliber skarpe kanter af ruderne.


PO

RT

RÆ

T

den lokale branche lidt oppefra: »Holbæk var rig på “Matador-butikker”, og jeg tænkte: Det kan jeg gøre bedre. Forretningerne fandt sig for eksempel i at stå med en smadret butiksrude, indtil grossisten alligevel kom forbi den lokale glarmester. Jeg greb muligheden, men blev selvfølgelig spået en hurtig død. Det er nu 26 år siden,« konstaterer han – og beklager i samme moment, at der ikke er det kolle-giale fællesskab i byen, som der burde. Det betyder konkret, at får Michael Bruun større opgaver, som han får behov for hjælp udefra til, trækker han på kontakter i blandt andre sin hjemby, København. Både han og Gitte er enige om, at det er trist, det er sådan.

Stigende forståelse for rudeslidMichael Bruun etablerede sig i Erik Menveds

jeg,« fortæller han med et smil og erkender, at det kan være vanskeligt at falde til sådan – lidt ude på landet. Men i dag kunne han ikke drømme om at flytte herfra. Han var lagerdreng hos FDM på Blegdamsvej, da en kollega spurgte ham, om han havde lyst til at gå i lære som glarmester. Om det ikke havde været en livsdrøm, så blev han dog hurtigt fascineret af materialet med dets enorme spændvidde: Fra den fineste krystal til en dobbeltlamineret siderude; her er skønhed og funktion forenet.

Rig på Matador-butikkerMichael Bruun var færdig som svend i 1982 og fik job hos en lokal glarmester. Den daværende øko-nomiske krise gjorde, at han mistede sit job. Le-dighedsperioden gav ham anledning til at betragte

Lidenskaben: Ameri-kanske klassikere. I disse år en Corvette Stingway, 1970.


PO

RT

RÆ

T


Gade, overtog derpå en butik i centrum og flyttede i 2002 herud. Michael Bruun hæfter sig ved begrebet haze, som det er værd at skabe opmærksomhed om. »Der er ved at være en vis forståelse for, at frontruder kan blive slidte, og at sigtbarheden ned-sættes, efterhånden som bilen har kørt mange ki-lometer. Det har senest en svensk undersøgelse vist. Jeg ville godt ønske, at frontruden blev et pa-rameter ved syn, og at der fandtes et apparat, man kunne sætte på ruden, og som kunne måle mæng-den af ridser og dermed afsløre, hvad sigtbarheden er nedsat med. Det må der være nogle ingeniører, der kan finde ud af,« udfordrer Michael Bruun.

Lidenskaben: Corvette’nNår Michael Bruuns liv ikke handler om glas, gæl-der det lidenskaben: Klassiske amerikanske biler. Michael lagde flot ud med en Mustang som sin al-

ler første bil – en drengedrøm – og har gennem de seneste år været den stolte ejer af en Corvette Stingway 1970. Med ejerskabet følger klublivet og dermed også biltræf landet rundt. Her følger Gitte som oftest med. Selv om Michael Bruun ikke er mekaniker, er han ikke bange for at gå ombord i Corvette’n – »den er faktisk rimelig tilgængelig,« siger han selv. Rigtig flot står den – i lys aprilsol – med nye fælge, en motor, der står så skinnende, som var den helt jomfruelig, og en kabine sat i rødt læder. »Nejh, den er ikke helt sat op til et træf endnu,« konstate-rer han og tørrer en smule støv af bagkofangeren. Herudover dyrker han fællesskabet i Frimurer-logen – her er tid til fordybelsen og det særlige fæl-lesskab. Til alt dette føjer sig nu bestyrelsesarbej-det i Dansk Autoglas: »Jeg tror bestemt, vi kan styrke Dansk Auto-glas og det koncept af kædesamarbejde, der ligger heri. Det skal vi og kan vi,« siger Michael Bruun.

G L A R M E ST E R B R u u N

Østre Havnevej, Holbæk

Etableret 1984 af glarmester Michael Bruun.

4 medarbejdere inkl. hustruen Gitte Erik-sen.

Virksomheden tilbyder totalløsninger in-den for glas, herunder gængs glarmester-

»Jeg ville godt ønske, at frontruden blev et parameter ved syn.«

– Michael Bruun

arbejde, glasslibning, tilskæring af spejle, indramning.

Autoglarmester siden 2002

Medlem af Dansk Autoglas og af Glarme-sterlauget i Danmark, der er hovedorgani-sation for autoglarmestrene

Michael Bruun har valgt fra dag ét at tilbyde sine kunder lånebil. Her flankeres han af Gitte.


kultur

Selvfølgelig tænder vi på biler. Men ofte er der en enkelt eller nogle ganske få biler, der tænder os særlig. Det gælder blandt andre en –

VW 1303 S, 1,6 l, 50 HK, 1973Hvem er ejeren?Christen Agerley, Christen Agerley A/S, VW i Aabenraa. Har forhandlet Mazda, Alfa Romeo og siden 1984 VW. Beskæftiger 23 medarbejdere, har eget plade- og mekanisk værksted. Næste genera-tion, Alexander, er på vej ind i virksomheden.

Hvilken bil er det?Topudgaven af en Boble med sort instrumentpa-nel. SMC Aabenraa solgte bilen til den tidligere ejer i februar 1973 (pris kr. 29.472,-). Har aldrig kørt i regnvejr eller på grusveje. Under ferie i det nordjyske blev den parkeret i campingteltet i til-fælde af regnvejr.

Din og din bils historie?Vi tog bilen i indbytning for en Audi A3 (som iføl-ge ejeren ikke er helt på højde med Boblen!) i 2003. Den tidligere ejer følger nøje bilens tilværelse her i vores varetægt. Da havde den kørt 83.000 kilome-ter, men sprinklervæsken var endnu den originale.

Bilen har aldrig været rustbeskyttet – endsige re-staureret.

Er det særlig dette mærke, du tænder på?Vi har et blødende hjerte for Mercedes og alt med de fire ringe – Wanderer, Horch, Audi, DKW og motorcyklerne. Se dig om her i udstillingslokaler-ne! Og vi finder og sælger dem også gerne.

Hvilken rolle spiller bilen for dig?Vi kører gerne på camping med bilen med vores lil-le “Smutti”-camper, der historisk passer til Boblen. Boblen klarer det fint! Vi har også været på træf omkring 500 kilometer syd for grænsen. Men vi er aldrig helt rolige, før vi er ude af byen; der bliver holdt øje med os! Og jo, vi er medlem af de respek-tive bilklubber og interesserer os for motorhistorie.

Vilde planer?Det er min drøm at skabe en samling af Bobler og Golf’er – én fra hver årgang!


TE

KN

OLO

GI

Af Thomas Krebs, SKAD

Gennem flere år har man udstyret dyre biler og nogle få lastbiler med det avancerede radarsystem, der holder hastighed og afstand til det forankø-rende køretøj for at undgå påkørsler og øge køre-komforten. Dette har man opnået ved at anbringe en radarsensor i forenden på bilen, der ”holder øje med” den forankørende trafik. I disse køretøjers kabine befinder sig et display, hvorpå man indstil-

ler sin egen hastig-hed og afstand til det forankørende køre-tøj. Herefter behø-ver man i princippet bare at dreje på rat-tet, mens speederen og bremse håndteres af køretøjets com-puter, også når der presser sig en over-halende bil ind foran ens egen bil. I mellemtiden er der kommet flere bi-ler på vejene, der er udstyret med syste-met. Det kræver, at værkstederne kan håndtere disse ved service eller skader. Det er vigtigt at ju-stere radarøjet når:

• Baghjulssporingen ændres

• Fjederhøjden/køre-højden ændres

• Kølergitteret fjernes

– et sikkerhedsmodul i moderne køretøjer


ACCAdaptive Cruise Control – eller et ACC-system – afpasser hastighed og afstand efter forankørende. Sådan gør du, når du støder på det.

• Ved frontskader• Ved udskiftning eller servicering af radarøjet• Ved udskiftning eller opdatering af onboard

computeren

Foretager man ikke den krævede justering, kan dette i værste tilfælde forårsage uheld, da øjet for eksempel peger mod den modkørende trafik, eller øjet kigger ned i vejbanen eller op i luften. Det be-tyder, at øjet ikke holder den indstillede afstand og hastighed. Fungerer øjet ikke korrekt, så slukker bilisten typisk for det, hvilket gør et utrolig avan-ceret sikkerhedssystem nytteløst. Der findes flere radarsystemer, men her er de mest anvendte – Wabco og TRW.

Wabco-øjet – se figur 5Øjet har en lukket radartransceiver, der er over-trukket af et plastdæksel. Justeringen foregår ved at justere justeringsskruerne, så laseren står på nul på justeringsskalaen. Øjets elektronik skal efter endt justering nul-stilles i OBD-systemet via CAN-bussen. Øjet bliver typisk anvendt af Mercedes, DAF, IVECO, VW og andre.

TRW-øjet – se figur 7Øjet har et meget karakteristisk udseende, hvor ra-dartransceiveren er orange, og ved siden af øjet be-finder sig et lille spejl, der anvendes til justering af øjets retning. Mellem øjets aksel og spejlets aksel findes der en vinkel, der er indkodet i hvert TRW-system. Denne vinkel skal udlæses med en OBD-scanner, så man herefter kan justere øjet til den an-givne vinkel. Ethvert øje har sin egen vinkel. Øjet bliver typisk anvendt af Volvo, Audi, Sca-nia, MAN og andre. Der findes flere systemer til at justere radarøjet på en personbil, hvor der blandt andet kan nævnes

ILLUSTRATION: DELPHI AUTOMOTIVE


TE

KN

OLO

GI


udstyr fra Hunter, Hofmann og John Bean. Dis-se systemer kræver en større investering i en eg-net 4-hjulsudmålingscomputer, samt måleværktøj og ekstraudstyr. Disse systemer kan ikke anvendes sammen med lastvogne og busser. For at anskueliggøre justeringen i praksis, vises nedenfor et mekanisk justeringssystem fra Koch, der dækker alle køretøjstyper. Som udgangspunkt anvendes der en måletra-vers (se figur 2), der anbringes i en afstand på 1 meter foran radarøjet. Herefter påsættes to laser-adaptere på baghjulene (se figur 3) for at danne baghjulenes løbsretning. Laserstrålerne på beg-ge sider af køretøjet kastes frem i to spejle, der er fastgjort på måletraversen, hvorefter laserstrålerne bliver reflekteret på to skalaer på baghjulene. Ef-

ter at måletraversen er justeret i forhold til baghju-lene, påsættes en tredje laseradapter (se figur 6) på måletraversen, der er udstyret med en måleskala. Skalaen viser Azof- og Elof-værdierne, der repræ-senterer henholdsvis x- og y-aksen. Laserstrålen lyses ind i radarøjet, hvorefter denne reflekteres til-bage til laserskalaeren. På Wabco-øjet findes der ikke noget spejl, så derfor påsættes en reflektionsadapter (se figur 4), der er udstyret med et spejl. En udmåling og juste-ring tager typisk mellem 15-25 minutter. Efter endt justering skal onboard-computeren nulstilles med en dertil egnet OBD-diagnosetester. Der findes mange gode videoer på www.you-tube.com, og man kan læse mere på www.koch-laser.dk.

1

2

3

4

5

6

7

Fig 2. Koch ACC-måle-travers placeres med 1 meters afstand.

Fig 3. Laseradapter med løbsvinkelskala på baghjulet.

Fig 5. Wabco-øjet.

Fig 7. TRW-øjet.

Fig 4. Koch Wabco-adapter påsættes laserreflektion.

Tavle til udmåling.

Fig 1. Mercedes kalder ACC-systemet for DTR (Distronic).


PE

RS

ON

ALE

Af Frank Grandjean, CAD

Et medlem har en medarbejder, der er beretti-get til refusion for sygdom. Medlemmet valgte at gøre det på papirblanket, og så skal medarbejde-ren også underskrive. Dette var ikke sket, og i syge-dagpengelovens § 59 stk. 9 står der, ”at der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgi-verens oplysninger på blanketten, når ganske sær-lige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på an-den fyldestgørende måde dokumenterer fravær og krav på refusion.”

undgå tab af refusion ved sygdom

Der er to måder at få udbetalt sygedagpenge på for en medarbejder. Enten gøres det på papir eller digitalt via www.virk.dk.

Det er svært – nærmest umuligt – at opfylde, så medlemmet tabte retten til refusion.

Gør det digitaltHavde medlemmet brugt den digitale indgang på www.virk.dk – så skal der (ifølge § 59 stk. 7, 1) ikke underskrift på fra medarbejderen, og dermed er der en grund mindre til ikke at få sin refusion. Medlemmet bruger nu og i fremtiden den digitale adgang, og den erfaring er hermed givet videre ...

8 lagre i DanmarkVi leverer på vores faste vareture,

men er det en hastesag kan vi nå det meste af landet indenfor 1 time.

Danmarks frie totalleverandør af autoglas

www.danglas.dk


Stafetten

Dagens biler kræver langt flere oplysninger end før. Autodata har opbygget en stor database med alle de tekniske informationer, et værksted behø-ver dagligt, herunder serviceskema og bulletiner, arbejdstider og ikke mindst tandremsdata. Autodata er et af de få firmaer, som også ind-samler data og laver billedmateriale helt fra bun-den på alle bilens hovedsystemer såsom motorsty-ring, airbag, ABS, aircondition. Takket være EU-reglerne, der sikrer europæi-ske bilejere det frie værkstedsvalg, har behovet for teknisk information på tværs af bilmærker været støt stigende. For 10 år siden mente mange, at be-hovet for teknisk information ville blive dækket af globale internet-udbydere eller som tilvalg i diverse testerløsninger. Men tekniske data er mere efter-tragtet som selvstændigt produkt end nogensinde. Autodatas løsninger er unikke på mange må-der og tilpasset det danske marked. De sites, som bilfabrikkerne udbyder, kan kun sjældent benyttes af værkstederne i praksis, da kun få af dem er på dansk. Vi samler det vigtigste i en og samme da-tapakke. Autodata udbydes af alle ledende Auto-grossister i Danmark. Autodata har valgt at dele sine dataløsninger i tre niveauer. Som et levn fra ”dengang” kaldes de stadig CD-1, CD-2 og CD-3. Godt og vel halvde-len af alle Autodata-abonnenter anvender CD-2 til knap 5.000 kroner pr. år. Vi valgte fra starten at tilbyde en gratis hotli-ne og support-service oven i ethvert Autodata-pro-gram. Det har faktisk vist sig at være en nødven-

10 år med Autodata i Danmark

Elektro Partner kan i år se tilbage på 10 år med Autodata. Dengang var Autodata nok mest kendt for bogen om tandremsudskiftning. Kun få kendte Autodatas totale løsninger. I dag har de fleste værksteder et elektronisk opslagsværk fra Autodata.

Af Frank Donslund, Elektro Partner ApS

dighed: Uden en hotline ville vi ikke vide, hvad værkstederne mangler. For fem år siden gik startskuddet til vor egen internet-hotline og datainterface til Autodata, kal-det AutoFrontal. AutoFrontal er faktisk blevet ret populær. Det ser lige nu ud til, at op mod halvde-len af alle Autodata-abonnenter behøver et Auto-Frontal. De ved det bare ikke alle sammen endnu!

Indeholder alle guldkornAutoFrontal indeholder alle guldkorn fra vor bil-tekniske hotline, så et værksted på en given bil kan se top 10-listen over de fejl, der har været løst med hjælp fra vor hotline, samt finde betydnin-gen af de fejlkoder, som udlæses af selvdiagnosen. AutoFrontal er også et redskab til at afrapporte-re spørgsmål elektronisk til vor tekniske afdeling, som i øjeblikket består af fem fuldtidsansatte. En drøm er virkeliggjort. Det har været fanta-stisk at opbygge et firma med teknisk support og bistand til bilværksteder. Jeg har altid holdt meget af arbejdet med fejlsøgning på biler og anser det selv som mit speciale. Takket være Elektro Part-ner har jeg fået råd til at ansætte folk, som er langt dygtigere end jeg selv! Trods de andre af vore agen-turer, som er kommet til siden – som for eksempel Texa – glemmer jeg ikke, at det var Autodata, som troede på mig og gjorde dette muligt. Elektro Partner i Grindsted beskæftiger pt. 24 medarbejdere på Trehøjevej i Grindsted. For 10 år siden var vi tre mand i lejede lokaler hos Leo Chri-stensen Automobiler.


MIL

JØ

Tekst og foto: Thomas Kvist Christiansen

Bilforhandleren Jens Peter Buch fra Vejle er ikke i tvivl om, at han kan lave god forretning på at sælge biler. Det har han nemlig gjort siden 1986, da han startede med handel af nyere brugte biler. I dag er han autoriseret Hyundaiforhandler og driver en forretning med 12 medarbejdere. Men Jens Peter Buch var ikke bevidst om, at han også kunne tjene penge på at få gennemgået hele virksomheden af en energirådgiver. Det har nemlig vist sig, at der flere steder i bilhuset blev brugt langt mere varme og strøm, end der har været behov for. Det er den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, Auto og Miljø med hovedkontor i Fredericia, som Jens Peter Buchs forretning er medlem af, der brag-te ham på sporet af energibesparelserne.

Energirådgiveren tjente penge hjem til bilmandenAutoriseret Hyundaiforhandler i Vejle, Jens Peter Buch A/S, har til stor glæde for miljøet og energiregnskabet oplevet, at det kan være guld værd at have besøg af en energirådgiver – og ikke mindst at være medlem af virksomheden Auto og Miljø, som arbejder for at sikre et bedre miljø omkring landets autovirksomheder.

På en varm septemberdag i 2009, da temperatu-ren lå på 24 grader, havde virksomheden besøg af en energirådgiver fra forsyningsselskabet Tre For i Kolding, som blandt andet medbragte et særligt kamera, som kunne lave termografier – fotos som viser varmespild. Besøget denne dag viste sig at være en god energimæssig forretning for Jens Peter Buchs bilhus, da en gennemgang afslørede, at der hvert år kan spares 30.000 kroner på energi ved at foretage forskellige indgreb og ikke mindst repara-tioner.

Varmen fossede ud i værkstedetDet var den unge sælger i virksomheden, Christi-an M. Kristensen, der havde kontakten til Tre Fors energirådgiver, og han lægger ikke skjul på, at han har lært noget efter undersøgelsen.


MILJØ

»I det daglige, når alt fungerer som det skal, er vi slet ikke bevidst om, hvor meget varme og unød-vendig strøm, der bruges. Det er vi blevet nu.« En af de mest markante opdagelser, som Tre Fors energirådgiver gjorde, var, at varmen i bog-staveligste forstand fossede ud i det store værk-stedsrum. På trods af det varme vejr denne dag, var cirkulationspumpen stadig tændt og transpor-terede varme rundt i rørene til radiatorerne i værk-stedet og i omklædningsrummet. Efterfølgende vi-ste det sig, at utætte og defekte magnetventiler var årsagen til, at bilhusets varmeanlæg havde et tom-gangsforbrug på 12,5 kWh uden for fyringssæso-nen.

Markante besparelserVed at følge energirådgiverens anbefaling om at isolere varmerørene, udskifte en cirkulations-pum-pe og etablere en varmestyring kan der spares hele 56.255 kWh om året – omregnet er det 25.859 kro-ner på det årlige energiregnskab. Det årlige varme-forbrug fra Tre For er på cirka 220.000 kWh – altså en pæn besparelse på varmeregningen, når der kan skæres en fjerdedel fra. Udover at energirådgiveren fra Tre For fik blot-lagt defekte varmeventiler i bilhuset, afslørede gen-nemgangen også radiatorer, der kørte uden grund, lys, der brændte for længe og uden grund, tryk-luftskompressorer, der kørte med for højt tryk og aldrig var slukkede, tre køleskabe i to frokostrum, der kan reduceres til et enkelt, og en vandkøler og kaffemaskine, der kørte uden at blive slukket til fyraften. Alt i alt et unødvendigt energi- og varme-forbrug på 6868 kWh. Jens Peter Buch lægger ikke skjul på, at han er meget glad for, at der blev taget fat i en total energikortlægning i bilhuset, og er ligeså glad for, at han har valgt at være medlem af Auto og Mil-jø med de fordele, det har. Medlemskabet har for længst tjent sig selv ind – ikke mindst fordi han i samråd med virksomhedens direktør Anette Åkes-son har fået rådgivning om indkøb af billigere strøm.

Medlemskab hurtigt tjent hjemEfter at Jens Peter Buch A/S havde modtaget ener-girådgiverens rapport med besparelses-forslag,

blev de fleste straks ført ud i livet. To ventiler blev udskiftet, to kaloriferer blev lukket midlertidigt ned med henblik på senere ventiludskiftning, der blev etableret varme- og strøm-styring med tænd- og slukure – også på kaffemaskinen i forretnin-gen, hvor vandkøleren desuden blev sparet væk i første omgang. Udover selve energikortlægningen i bilhuset og besparelsesforslagene kunne energi-rådgiveren i sin endelige rapport også pege på de specifikke reservedele, der var behov for at indløbe. Dette gjorde rapporten meget enkel og nyttig at ar-bejde videre ud fra. For Christian M. Kristensen har energirådgiv-ningen været en interessant proces, der har lært ham, at det kan betale sig at være meget opmærk-som på have overblik. »Vi bliver på denne måde meget bevidst om, at det er en rigtig god ide at være på forkant med alt, der har med energi- og varmeforbrug at gøre. Fremover vil vi sørge for at have ekstra fokus på netop de ting. Vi kan jo se, at der er penge i det, og miljøet nyder også godt af, at vi ikke længere fråser med varmen.« Alle autovirksomheder kan få den samme ener-girådgivning som Jens Peter Buch A/S i Vejle, hvis de ønsker at finde besparelser på deres energibud-get, men indgangen er rådgivnings-virksomheden Auto og Miljø. Takket være et særligt samarbejde med Tre For, kan Auto og Miljø tilbyde de virk-somheder, som tegner medlemskab, den samme omfattende energi-kortlægning og medfølgende rapport.

Hyundaiforhandler Jens Peter Buch flankeret af firmaets ”unge sælger“, Christian M. Kristensen. Et medlemskab af Auto og Miljø tjente sig solidt ind.

Christian M. Kristensen: »I det daglige, når alt fungerer som det skal, er vi slet ikke bevidst om, hvor meget varme og unødvendigt strøm der bruges. Det er vi blevet nu.«


FOR

EN

ING

ER

NE

Af Adam Pade

En særlig CAD-kultur? John Findstrøm vedkender sig, at den er der, men – at sætte ord på den? »Det er vel noget med nærhed; at man betrag-ter hinanden som kolleger frem for konkurrenter. Her er traditioner, man værner om, og man be-tragter sekretariatet og vore medarbejdere som sin forlængede arm.« John Findstrøm (63) blev ansat i CAD i 1979. Hans baggrund var ikke umiddelbart en auto-mekanikers, men et udfordrende bilkøb – en Tri-umph Herald med knap så stabil mekanik – havde på det nærmeste tvunget ham til at stifte bekendt-skab med tændrør, platiner og motorolie. Siden-hen fulgte 12 års beskæftigelse i branchen – hos to automobilforhandlere – inden han fandt, hvad der må have været hans rette hylde: Stillingen i CAD. Nej, han går ikke på efterløn trods sine 63 år. Derimod vender han tilbage til sit udgangspunkt: At servicere CAD’s knap 1.700 medlemmer i stort og småt på fuld tid – og ikke mindst komme ud i laug og lokalforeninger, for det er her, det faglige fællesskab dyrkes; her er rygraden i CAD.

Etapevis ind i branchenMen måske er der alligevel tale om begyndelsen på et generationsskifte. Just 1. marts tiltrådte Per B. Nielsen som administrationschef med ansvar for regnskab, ejendom, personale, og hvad der ellers hører stillingsbetegnelsen til. Per B. Nielsen (48) er ligesom John Findstrøm kommet etapevis ind i branchen.

Interessen for sejlsport har de tilfælles – den just tiltrådte administrationschef og den erfarne seniorkonsulent i CAD. En samtale om erfaringer, fremtid og udfordringer.

»Jeg læste til revisor og tog en række merko-nomfag, men havnen – som jeg i den grad er vok-set op med – trak, så jeg begyndte at sælge fri-tidsbåde. Så hændte det, at jeg solgte en båd for Bosals direktør, og vi blev enige om, at jeg skul-le sælge Bosals produkter,« fortæller Per B. Niel-sen, der har repræsenteret Bosal i Norge og Sveri-ge, fortsatte som indkøbschef i Danmark og end-te som næstkommanderende. »Så kommer der et tidspunkt i ens liv, hvor man filosoferer over, om man skal skifte spor. Jeg havde fået en lille appe-titvækker på det organisatoriske som medlem af AUTIG’s repræsentantskab og er måske lidt af et foreningsmenneske, så da CAD slog denne stilling op, søgte jeg,« fortsætter han.

Opvokset i havnenInteressen for at sejle har John Findstrøm og Per B. Nielsen tilfælles. Også i det lokale klubliv i Ros-kilde finder John Findstrøm nærheden og hyggen og hertil ikke mindst en sag at brænde for. Per B. Nielsen er opvokset i Korsør med forældre, der sej-lede med færgerne, og en stor del også af fritidsli-vet blev levet i havnen. Han er fortsat særdeles ak-tiv i Korsør. Hvilke tanker gør du dig om at komme om på den anden side af bordet? »Skiftet er ikke så stort. Både Bosal og CAD-værkstederne har rod i det frie eftermarked, og

John Findstrøm (th.) vurderer, at branchen også om 10 år i det store og hele vil ligne sig selv, dog med en øget polarisering. Per B. Nielsen bidrager med både en teknisk og en erhvervspoli-tisk baggrund til CAD.

Per B. Nielsen – ny administrationschef

i CAD.


konkurrencevilkårene er de samme. Særlig produ-centerne gør fortsat alt for at bremse den uafhæn-gige sektor,« fastslår Per B. Nielsen. Både Per B. Nielsen og John Findstrøm er eni-ge om, at tonen i autobranchen er skærpet, siden de hver især trådte ind i den. Men mens modsæt-ningerne er klare, understreger John Findstrøm, at man både blandt organisationerne og ude blandt medlemmerne lever i bedste fordragelighed: Fæl-lesskabet i Autobranchens Hus i Taastrup er dag-ligt givende, og både lokalt og centralt har parter-ne brug for hinanden.

Stigende polariseringJohn Findstrøm forudser, at branchen også om 10 år ligner sig selv med et netværk af autoriserede

forhandlere og værksteder og en uafhængig bran-che. Alligevel imødeser han en vis polarisering: Et stigende antal forhandlerforretninger bliver im-portørejede, og de vil typisk samles i DI. Tilbage bliver en række højt specialiserede værksteder, der vil føle sig hjemme i CAD. Der forestår altså en stærk fremtid for CAD, der vil skulle opprioritere det erhvervspolitiske lobbyarbejde i takt med de voksende udfordringer – fra Christiansborg, men ikke mindst Bruxelles. Og CAD-medlemmerne selv? De vil over årene blive stadig stærkere, fordi de hjemtager ny teknologi og i stigende grad tager imod de mange efteruddannelsestilbud. Det vil for så vidt ikke rykke ved den gammeldags håndvær-kerkultur i faget – og dog: Den moderne håndvær-ker arbejder – og skal arbejde – mere målrettet og effektivt, kende konsekvenserne af sine egne dis-positioner og være langt mere synlig på et marked, hvor kunderne i højere grad “shopper rundt” og kan gøre deres hjemmearbejde foran computeren, inden de bestiller tid til deres bil. Et godt råd til den nye administrationschef? »Han kan glæde sig til at møde vore medlem-mer. Det forventes af os, at vi er smilende og åbne, men det falder nemt, for det er sådan, man bli-ver modtaget,« siger John Findstrøm, der besøger rigtig mange CAD-lokalforeninger om året og nu skal have Per B. Nielsen med en gang imellem.

FOR

EN

ING

ER

NE

John Findstrøm – vender tilbage til sit udgangspunkt som konsulent for sine knap 1.700 CAD-medlemmer.

Ny maNd på dækket


ME

DLE

MM

ER

NE

Nye medlemmer

Fødselsdage

Århus • Dansk Auto El, 8240 RisskovHenrik Thomsen Auto, 8210 Århus V.Autohuset, 8300 OdderKvik Center, 8240 Risskov

Horsens • Højgårdens Auto, 8752 Østbrik

Midtjysk • Buus Auto, 7400 Herning

København • 4M Auto, 2300 København S.TF Auto, 2791 Dragør

Nordjysk • Kaas-Biler – Suzuki, 9490 PandrupBilværkstedet, 9900 Frederikshavn

Odense • Automester Ringe, 5750 RingeAuto-Huset, 5631 Ebberup

Skanderborg • Hou Autoservice, 8300 Odder

Vejle • Andersens Biler, 7100 VejleSkorstensgaard.dk, 7000 FredericiaØstergaard´s Biler, 7361 Ejstrupholm

Viborg • Automester – JT Biler, 8830 TjeleDalsgaard Autoteknik, 8830 TjeleSteffenauer Auto, 8800 Viborg

Ib Rod, Viby Autolakering, Lillevang 25, Snes-lev, 4100 Ringsted fylder 60 års fredag den 21. maj. FAI Øst ønsker til lykke!

Johnny Streit, Autostreit på Klausdalsbrovej i Herlev, fylder 50 år fredag den 7. maj. Johnny Streit er uddannet smed og maskin-arbejder og etablerede sig som selvstændig sam-men med hustruen Jill i 1987. Autostreit er med-lem af SKAD og driver både mekanisk og plade-værksted.

50 år

Næstformand i CAD, mekanikermester Johannes Jensen, fyldte 60 år onsdag den 21. april. I den an-ledning havde han samlet venner, forretningsfor-bindelser, medlemmer og pårørende til en festlig reception i sit nybyggede værksted, Køng Auto, under Automesterkæden. CAD ønsker Johannes rigtig hjertelig til lykke!

Johannes fyldte 60

Ved den netop afholdte generalforsamling ønske-de lokalformanden Bjar-ne Knuden at trække sig – efter eget valg – fra for-mandsposten. Det blev Benny Ebsen, som overtog roret. Bjarne Ebsen har været i CAD i syv år – heraf de fem år som kasserer i lokalforeningens bestyrelse. Fra 1983 til 1987 har han haft Fiat i Ribe, hvorefter han startede og sta-dig driver Tiset Autocenter, som ligger i Tiset ved Gram. Fritiden tilbringer Benny sammen med sine to børn, svigersøn, fire børnebørn samt gode ven-ner. Naturen nyder han også på både racercykel/mountainbike. “At rejse er at leve“ er Benny Ebsens motto, og at træffe nye mennesker sætter han også stor pris på. Senest er han netop hjemkommet fra en tur til Californien.

Ny formand i Haderslev

Johannes Jensen flan keret af hustruen Hanne og døtrene Helene og Therese.


>> Brugte biler fra mere end 1000 forhandlere>> Live søgning >> Overskueligt og brugervenligt interface>> Gratis anmeldelser af de nyeste biler>> Seneste nyheder om biler>> Find nærmeste forhandler eller værksted>> Alle nye person og varebiler>> Alle nye person og varebiler

CAD-seniorer til NæstvedIndkoder man N55gr.13.755’E011gr.45.411 på sin GPS, så ledes man helt automatisk hen til p-plad-sen lige ud for Hotel Vinhuset. Her skal CAD’s seniorer bo under årets Senior-træf i Næstved 27.-29. august. Årets program be-står blandt andet i et besøg i det forholdsvis nye “geo-museum” ved Faxe Kalkbrug og en tur forbi Blåbæk Vandmølle. Lørdag den 28. august tager seniorerne på by-rundtur med Rasmus, der ved en masse om den gamle middelalderby. Hen over frokost går man ombord på det gode skib “Friheden” og sejler ned til det naturskønne Karrebæksminde – måske med en afstikker til det fine Gavnø slot og gods. Efter gallamiddagen lørdag drager man hjem søndag – idet man opfordres til at besøge Shell Hans på Fensmarksvej 36. Hans har sin egen spe-cielle bilsamling. Det koster 1.750 kroner at deltage, og tilmel-dingsfristen er 25. maj. Tilmelding til Leif Ny-gaard på 5572 3922 eller mail: [email protected].

DødsfaldAutomekanikermester Jens A. Mikkelsen, Ø. Jøl-by, er død, 61 år. Jens A. Mikkelsen blev født i Thorup og kom sammen med sin tvillingebror i smedelære hos de-res far. Efter læretiden passede de sammen smed-jen i Thorup, og Jens Mikkelsen lærte samtidig mekanikerfaget hos Morten Krogh i Ø. Jølby. Ef-ter soldatertiden købte brødrene hans mekaniker-værksted. I 1969 drev Jens Mikkelsen autoværkste-det videre alene. I 1972 blev han gift med Thilda. Med hjælp og støtte fra sin kone udvidede han sin virksomhed med salg af biler og en bilvask. Han drev sit værk-sted med stor faglig dygtighed, så mange lærlinge blev uddannet til gode mekanikere hos ham. Jens Mikkelsen bestred flere bestyrelseshverv, herunder i CAD-Thisted, hvor han i mange år var en dygtig kasserer. Han var ligeledes involveret i opstarten af CAD-KØB, hvor han også i mange år var den lokale repræsentant. Jens Mikkelsen var også medlem af Oddfellow-logen. Jens Mikkelsen efterlader sig sin hustru, to døt-re, svigersønner og et barnebarn.


BA

RO

ME

TR

ET

Af Mads Engberg, Håndværksrådet

Det nye konjunkturbarometer for autobranchen viser en klar fremgang i forhold til forrige kvartal. Barometeret er steget med hele 12 procentpoint si-den 4. kvartal 2009, og er nu på -14 procent, hvil-ket dækker over, at 23 procent synes, det går bedre, mens 37 procent synes det går dårligere. Baromete-ret bekræfter dermed den opadgående trend, som

Forårsfornemmelser i autobranchen

Næsten en fjerdedel blandt de branchevirksomheder, der medvirker i Håndværksrådets konjunkturbarometer udtrykker større optimisme i seneste kvartal end i forrige.

Øverst: Virksomhederne er blevet spurgt til, hvor begrænsede de er af manglende efterspørgsel. Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelse, 1. kvt. 2010.

Nederst: Sådan føler virksomhederne sig påvirkede af den nuværende konjunktursituation. Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelse 1. kvt. 2010.

0

5

10

15

20

25

30

35

Slet ikke begrænsetLidt begrænset

BegrænsetMeget begrænset

0

5

10

15

20

25

30

35

Autobranchen SMV’erne generelt

Vi har m

istet

fast

e kunder

Vi har f

ået nej t

il

nye lå

n i banke

n

Vi har s

at pris

erne

ned på fl

ere

ydelse

r/va

rer

Vi har o

plevet n

edgang

i medarb

ejdern

es

arbejd

stid

Vi har a

fske

diget

medarb

ejdere

Vi bliv

er nødt t

il at

afske

dige

medarb

ejdere

inden fo

r de n

æst

e

6 måneder

de seneste kvartaler har vist. Selv om man kan spo-re en spirende optimisme, er der dog stadig lang vej til, at autobranchen er i topfart. Det er ikke kun i autobranchen, det går frem-ad. Håndværksrådets samlede konjunkturbarome-ter for de små og mellemstore virksomheder viser en fremgang på 8 procentpoint. Autobranchens konjunkturbarometer ligger dog stadig 11 pro-centpoint over det generelle SMV-barometer. Fremgangen for autobranchen skyldes hoved-sagelig en stigende tiltro til, at virksomhedernes re-sultat for 2010 bliver bedre end 2009. Hele 40 pro-cent af de adspurgte autovirksomheder forventer et bedre resultat i 2010 end i 2009, mens mindre end en fjerdel forventer, at 2010 bliver værre end 2009.

Savner efterspørgselManglen på efterspørgsel er fortsat den største hindring for virksomhederne. 33 procent af virk-somhederne føler sig begrænset eller meget be-grænset af manglende efterspørgsel. På den po-sitive side er andelen af virksomheder, der finder


manglen på efterspørgsel meget begrænsende, fal-det med 4 procentpoint det seneste kvartal. Den se-neste opgørelse over nyregistrerede personbiler vi-ser, at der bliver solgt flere nye biler. Dette er i høj grad med til at smøre autobranchens motor og sik-re omsætningen på længere sigt. Den økonomiske krise har mange konsekven-ser for landets autovirksomheder. Bankerne har smækket pengekassen i, så det er blevet sværere at optage nye lån, også selv om investeringerne er

rentable. Selv om regeringens SMV-pakke skulle lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder, har 11 procent fået afslag på nye lån i løbet af de seneste 3 måneder. Det kan der være to grunde til. For det første kan det skyldes, at ban-kerne stadig er meget tilbageholdende med at låne penge ud til nye projekter. Årsagen kan dog også være, at flere virksomheder søger om nye lån, fordi de har et likviditetsbehov, som bankerne ikke øn-sker at dække.

AK

TU

ELT

www.ftz.dk

I perioden maj-juli 2010 sætter vi endnu en gang fokus på

returnering af brugte katalysatorer !

I samarbejde med

For hver indsendt

brugt katalysator

krediterer vi depositum og kvitterer

med et gavekort til HjemIs

på kr. 150,-

Samtidig donerer vi

kr. 25,-

til Kræftens Bekæmpelse

pr. indsendt

brugt katalysator

En stolt læremester – malermester Allan Blinkil-de, Holbæk Autolakering ApS – kontaktede auto-branchens redaktion i starten af april for at beret-te, at vi havde taget fejl af bronzevinderen ved dan-marksmesterskaberne i autolak i Silkeborg sidst i marts. Alexander hed ikke Vennersdorf, men Hansen – Alexander B. Hansen. »Jeg vidste, jeg ville noget med biler og skulle vælge mellem mekaniker og autolakerer. Jeg valgte autolakerer, fordi man bedre kan se resultatet af sit arbejde – man skaber noget, der er flot,« siger Alex ander B. Hansen (20). Alexander kan mere end sit fadervor. Sammen med sin bror driver han et lille autoværksted hjem-me i privaten, hvor de råder over både værktøj og lift. Herudover er han ifølge sin mester, Allan Blin-kilde, en nørd til IT og bidrager også med sin kun-nen på arbejdspladsen. Alexander skal til svendeprøve i oktober og bli-ver udlært til januar næste år.

Alexander hed Hansen

Alexander B. Hansen, Holbæk Autolakering ApS – blev rettelig nr. 3 under danmarksmesterskaberne i autolak i marts.

MA

GA

SIN

PO

ST

UM

M

ID-n

r 42

434

Al h

enve

ndel

se t

il: I/

S a

utob

ranc

hen,

Isla

nds

Bry

gge

26, b

oks

1984

, 230

0 K

øben

havn

S, t

lf. 3

263

0460

, fai

@fa

i.dk

Mange kunder er blevet positivt overrasket over hvor hurtig og nem Spies Heckers nye forlak, Permahyd® Hi-TEC 480, er at arbejde med. Dette kom-mer bl.a. til udtryk gennem følgende udtalelser:

”HI-TEC er meget nemmere og hurtigere at sprøjte med. Udsprøjtning er utroligt nemt og kan ikke ses.” Sammy Al-Hawadi, Mugges Autolakering

”Det nye Hi-TEC forlaksystem er hurtigt.” Thomas Henriksen, Winthers Autolakering

”Afluftning sker hurtigere end i det gamle system.” Michael Jensen, Mugges Autolakering

Kontakt Baden-Jensen og hør mere om hvad Permahyd® Hi-TEC 480 kan gøre for dit værksted.

Permahyd® Hi-TEC 480- hurtig og nem at arbejde med

��

Hi-TEC 480 med citater.indd 1 26-04-2010 11:14:47

autobranchen 04 2010

Documents