vild med dansk 8

gyldendal

lise ammitzbll dorte stergren-olsen Henrik Poulsen

ild med dansk 8

72990_vild m dk_001-006.indd 1 6/30/08 10:09:04 AM

Vild med dansk 8

Grundbog

af Lise Ammitzbll, Henrik Poulsen og Dorte stergren-Olsen

1. udgave, 2. oplag 2008

2008, Gyldendalske Boghandel,

Nordisk Forlag A/S, Kbenhavn

Forlagsredaktion: Signe Ravn, Rikke Emilie Christensen,

Ane hrstrm, Gitte Skov Andersen og Helle Toftekr

Billedredaktion: Jessie Stafort

Grafisk tilrettelggelse (indhold): Andreas Brgger

Omslag: Nete Banke, Imperiet

Omslagsfoto: Scanpix/EPA-AFP. Stillfoto fra The Fifth Element

(Columbia Pictures) af Luc Besson, 1997

Tryk: Narayana Press

Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner,

der har indget aftale med Copy-Dan, og kun inden for de

i aftalen nvnte rammer

Bogen er sat med DIN og Minion Pro

ISBN 978-87-02-05494-1

www.gyldendal-uddannelse.dk

Vild med dansk 7

Grundbog ISBN 978-87-02-04992-3

Lrervejledning ISBN 978-87-02-05639-6

Website www.vildmeddansk.gyldendal.dk

DVD Det Danske Filminstitut

Vild med dansk 8

Grundbog ISBN 978-87-02-05494-1




Vild med dansk 9

Grundbog udkommer forr 2009

Lrervejledning udkommer skolestart 2009

Website udkommer skolestart 2009

DVD udkommer skolestart 2009

72990_vild m dk_001-006.indd 2 6/30/08 10:09:05 AM

Vild med dansk 8

Grundbog

af Lise Ammitzbll, Henrik Poulsen og Dorte stergren-Olsen

2008, Gyldendalske Boghandel,

Nordisk Forlag A/S, Kbenhavn

Forlagsredaktion: Signe Ravn, Rikke Emilie Christensen,

Ane hrstrm, Gitte Skov Andersen og Helle Toftekr

Billedredaktion: Jessie Stafort

Grask tilrettelggelse (indhold): Andreas Brgger

Omslag: Nete Banke, Imperiet

Omslagsfoto: Scanpix/EPA-AFP. Stillfoto fra The Fifth Element

(Columbia Pictures) af Luc Besson, 1997

Kopiering fra denne bog m kun nde sted p institutioner,

der har indget aftale med Copy-Dan, og kun inden for de

i aftalen nvnte rammer

Bogen er sat med DIN og Minion Pro

ISBN 978-87-02-05494-1

www.gyldendal-uddannelse.dk

Vild med dansk 7

Grundbog ISBN 978-87-02-04992-3




Vild med dansk 8

Grundbog ISBN 978-87-02-05494-1


Website


Vild med dansk 9

Grundbog

Lrervejledning

Website

DVD

Untitled-1 2 13/03/08 15:29:19

1. udgave, 3. oplag 2009

Tryk: Korotan, Slovenia

ISBN 978-87-02-05496-5

ISBN 978-87-02-07619-6

www.vildmeddansk.gyldendal.dk

Det Danske Filminstitut


Forord til eleven

Fantastiske FortllinGer mellem eVentyr oG uhyGGe

litterre teksterEn femhundrede og femogtyvende gang af Louis Jensen

Rig og bermt af Bent Haller De to tvillinger af Villy Srensen

Brdrene Lvehjerte af Astrid Lindgren Brderna Lejonhjrta af Astrid Lindgren

Thi her findes tigre af Stephen King Bamsen med hirsehjertet af Louis Jensen

mellem VirkeliGhed oG iscenesttelse

litterre teksterDen som blinker er bange for dden af Knud Romer

sagprosaHeksekunst og tinsoldater af Henrik Saxgren

Da Brian Larsens nabo blev stormet og erobret af politiet af Lea Korsgaard Gennem larmen kom rbet: Tango 1, han trkker ikke vejret

af Johanne Pontoppidan Tuxen Branden af Herman Bang

bent brev til Romer af Georg Grsholt Instruktrens ord, Nede p Jorden af Max Kestner

indhold

7

9

10 152032324149

59

88

63 70

75799194

72990_vild m dk_001-006.indd 3 6/30/08 10:09:25 AM

Fra BoG til Film

litterre teksterHistorien om en mor af Peter Madsen

Udvidet pitch til Rene Hjerter af Kim Fupz AakesonManuskript til Rene Hjerter af Kim Fupz Aakeson

Manddomsprven af Peter Mouritzen

science Fiction et sPeJl aF tiden

litterre teksterRejsen til mnen af Jules Verne

Tintins oplevelser: Mnen tur-retur af HergSmuthul af Arthur C. Clarke

1984 af George OrwellNeuromantiker af William Gibson

Skabt for hinanden af Svend ge Madsen

sagprosaDen ny teknologis fortllinger af Anne Birkelund

sProG der handler

litterre teksterArgumenter for bendning af Peter Seeberg

sagprosaBrev fra Bykbing Kommune

101

104119121129

135

146149154161168172

181

185

214

203

72990_vild m dk_001-006.indd 4 6/30/08 10:10:06 AM

storBymennesker

litterre teksterGi Mig Danmark Tilbage! af Natasja

Den politiske kandestber af Ludvig HolbergLirekassen af Tom Kristensen

Grdsangeren af Martin Andersen Nex

sagprosaBrand! Brand! af Ludvig Holberg

LitteraturBilleder

Filmpakke til Vild med dansk 8Register over faktabokse

221

225239253258

235

270273278280

72990_vild m dk_001-006.indd 5 6/30/08 10:10:19 AM

72990_vild m dk_001-006.indd 6 6/30/08 10:10:19 AM

Forord til eleven

Velkommen til Vild med dansk 8.

Velkommen til anden runde med Vild med

dansk. Denne bog bestr af seks kapit-

ler, der bringer dig rundt i danskfaget.

Emnerne er forskellige, og det samme er

arbejdsmetoderne. Vi har bestrbt os p

at vise dig, hvor mangfoldigt, sjovt, alvor-

ligt og vedkommende danskfaget er.

Hvert kapitel har sit eget emne, som du

ogs kan finde p www.vildmeddansk.

gyldendal.dk og p to dvder, hvor der er

yderligere materialer at arbejde med.

I denne bog vil du mde flgende kapit-

ler:

Kapitlet Fantastiske fortllinger mellem

eventyr og uhygge begynder med en lille

firkantet historie af Louis Jensen. S

spidsede han blyanten og slog rotten

ihjel, skriver Louis Jensen i den firkan-

tede historie. Fantastiske fortllinger

bevger sig p to planer: det konkrete og

bogstavelige plan, hvor han slr rotten

ihjel med en blyant, og det billedlige

overfrte plan, hvor vi skal tolke og lse

mellem linjerne for at finde ud af, hvad

det at sl en rotte ihjel med en blyant

ogs kan betyde.

Mellem virkelighed og iscenesttelse er et

kapitel, der forflger det stof, den gode

historie er lavet af. Vi skal p en tour de

force gennem mange forskellige genrer,

lige fra portrtfotoet over en jenvid-

neberetning fra branden i Kbenhavn

1889 til webloggen, som er et sted, hvor

vi alle har ret til at publicere vores egen

gode historie.

I kapitlet Fra bog til film flger vi en

fortllings vej fra roman til spillefilm.

Det drejer sig om Kim Fupz Aakesons

roman Alting og Ulla Vilstrup, som

vi skal se forvandlet til filmen Rene

Hjerter af Kenneth Kainz med Anders

Matthesen i hovedrollen. Herefter skal I

selv prve at omforme en novelle til et

filmmanuskript.

Science fiction er en genre, der fascine-

rer, fordi den beskftiger sig med det, vi

alle spekulerer p og til tider bekymrer

os om, nemlig fremtiden. Ved at beskf-

tige os med genren kan vi forholde os til

vores egen og andres forestillinger om

fremtiden, men science fiction-tekster

kan ogs fortlle os noget om vores

egen tid.

Sproget er et redskab, vi hele tiden betje-

ner os af, nr vi er sammen med andre

eller gerne vil i kontakt med andre.

I kapitlet Sprog der handler unders-

ger vi, hvordan sproget fungerer som

bindemiddel mellem mennesker. I skal

afprve sproget i tale og skrift gennem

forskellige opgaver.

72990_vild m dk_007-008.indd 7 6/30/08 7:38:48 AM

Storbyens mange muligheder har altid

virket dragende p mennesker. I stor-

byen kan man gemme sig uden at fle

sig alene. I kapitlet Storbymennesker

om litteraturhistorien har vi fokus p

tekster, der foregr i byen Kbenhavn

p Holbergs tid i 1700-tallet og frem til

vores egen tid.

Hvert kapitel rummer oplg, tekster,

opgaver og forslag til evalueringer. P

dvden og p www.vildmeddansk.gylden-

dal.dk finder du yderligere materialer:

musik, filmklip og interaktivt materiale.

Vild med dansk 8 byder p en spn-

dende rejse, der er fyldt med mange

forskellige udfordringer.

God fornjelse p turen!

Lise Ammitzbll,

Dorte stergren-Olsen og

Henrik Poulsen

SIGNATURFORKLARING

= dvd-ikonet henviser til materiale i filmpakken

& = web-ikonet henviser til materiale p websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk

i = info-ikonet henviser til boks med portrt af en forfatter

* = ikonet henviser til en faktaboks med nrmere information om et ord eller emne

ord* = asterisk henviser til en ordforklaring, som flger efter en tekst

= angiver, hvilket kapitel du er i gang med, og hvor langt du er net i bogen

forord8

72990_vild m dk_007-008_r1.indd 8 7/14/08 8:32:22 PM

FANTASTISKE FORTLLINGER MELLEM EVENTYR OG UHYGGE

72990_vild m dk_009-058.indd 9 6/30/08 7:55:52 AM

10

Lilian Brgger har lavet illustrationer til mange af Louis Jensens historier

fantastiske fortllinger

En fem hundrede og femogtyven-de gang sejlede en lille mand afsted i en bd af papir og meden blyant som mast. Sejlet varogs et hvidt papir, og der skrevsolen, mnen og stjernerne smuk-ke digte. S kom han til et slot af papir ude midt p havet, menrotten ville ikke lade ham kom-me ind. S spidsede han blyantenog slog rotten ihjel. Prinsessen varaf papir, men han skrev p hen-de, og til sidst blev hun levende.

72990_vild m dk_009-058.indd 10 6/30/08 7:56:00 AM

11

Den firkantede historie er fra Louis

Jensens bog Hundrede helt & aldeles

firkantede historier (2007). Louis Jensen

i leger med bde indhold, sprog, genre

og udtryk i teksten: Er det et eventyr

eller en fantastisk fortlling? Hvordan

kan det vre, at historien er firkantet?

Hvordan kan prinsessen blive levende?

Og hvad handler historien egentlig om?

Det er nogle af de sprgsml, der kan

vre interessante at drfte i forhold

til Louis Jensens fortlling og mange

andre fantastiske fortllinger.

I dette kapitel kommer du tt p

genren fantastiske fortllinger. Hvad

kendetegner disse tekster? P hvilken

mde er de forskellige fra andre genrer?

Hvordan skal en tekst vre for at f gen-

rebetegnelsen fantastiske fortllinger?

Og hvad drejer fantastiske fortllinger

sig egentlig om? Til sidst i kapitlet skal

du selv producere fantastiske fortllin-

ger.

Evalueringstrekanten

I dette kapitel skal du bruge evalueringstrekanten til at overveje, hvad du ved om

fantastiske fortllinger. Kig kapitlet igennem og se, hvad du kan lre.

Brug en logbog ogs lselog

Du skal bruge en logbog (se s. 137) til at dokumentere, hvad du ved, og hvad du

lrer. Logbogen bruger du ogs som lselog. Det vil sige, at nr du lser en tekst,

noterer du undervejs det, der undrer dig, eller vigtige ting, du lgger mrke til i

teksten, eller sprgsml, du fr lyst til at stille til teksten. En lselog-side deler du

i to spalter med flgende overskrifter: Sidetal Bemrkninger.

Det, der er med til at dokumentere, hvad du har lrt i dette kapitel, er din logbog

og dit slutprodukt.

Hvad sk al jeg l re?

Hvad ved jeg? Hvad viser, at jeg Har l rt det?

72990_vild m dk_009-058.indd 11 6/30/08 7:56:00 AM

fantastiske fortllinger12

I fantastiske fortllinger skal du

tve og undre dig

Fantastiske fortllinger kan godt have

lighed med virkeligheden, men der

foregr ogs noget overnaturligt, som

lseren og/eller personer i fortllingen

tver * overfor. Vi tver ikke, nr vi

lser eventyr. Der undrer det for eksem-

pel hverken lseren eller personerne, at

legetjet bliver levende, eller at en ulv

kan tale. Nr Tornerose vgner, idet

hun bliver kysset af en prins, stopper

lseren ikke op og siger: Hov, det kan

man ikke. Vi lser uden tven videre i

historien, fordi vi ved, det hrer med til

genren eventyr.

I fantastiske fortllinger foregr

der uforklarlige ting, der udfordrer

lseren til at tnke og tolke for at forst

dem.

Omdrejningspunktet i fantastiske

fortllinger er der, hvor lseren tnker:

Drmmer jeg, eller er jeg vgen? Spil-

ler mine sanser mig mon et puds?

I eventyr handler hovedpersonens pro-

jekt for det meste om at blive voksen og

ofte ogs rig og opn social opstigning.

Det sker fx ved, at en almindelig dreng

klarer en masse prver, hvorefter han

fr lov at gifte sig med prinsessen og fr

det halve kongerige.

Fantastiske fortllinger gr tt

p den modningsproces, der sker med

hovedpersonen for eksempel ved over-

gangen fra barn til voksen. Som lser

kommer man mere ind i hovedpersonen

og dennes tanker, end man gr i even-

tyr. Mens helten i eventyr for det meste

er strk og modig, er helten i fantasti-

ske fortllinger ofte usikker og svag.

Tven eT genrekendeTegn ved den fanTasTiske forTlling

Hvad betyder det at tve? Nr man tver over for noget, tvivler man p, om det, der opleves, kan vre rigtigt. Findes der stadig fnomener, der kan f mennesker til at tvivle, eller har menneske-heden afdkket alle de store tvivlssprgs-ml? Videnskaben har afdkket, at jorden er rund. Der findes en naturvidenskabelig for-klaring p opsten af menneskeliv p jorden. Videnskaben har givet indsigt i menneskets psyke, hallucinationer og fortrngninger, men de fleste vil stadig mene, at der er mere mel-lem himmel og jord. At der er noget, der ikke lige lader sig forklare. Dette noget kan f mennesker til at tvivle og tve. Det er sdanne fnomener, den fantastiske fortlling griber fat i.

*

louis Jensen

Louis Jensen er fdt i Nibe i 1943. Han har udgivet utallige brne- og ungdomsroma-ner samt en del noveller og flere hundrede fortllinger. Det underfundige og stille prger hans humor, som frst og fremmest ligger i sproget. Sdan er det ogs med Louis Jen-sens yndlingsforfatter H.C. Andersen. Louis Jensens eventyr og fortllinger er fyldt med hemmeligheder. En bog m nemlig aldrig fortlle alting, ellers er det en drlig bog lseren m gerne selv tnke videre, siger Louis Jensen.

i

72990_vild m dk_009-058.indd 12 6/30/08 7:56:02 AM

13

Det fantastiske tager sproget

bogstaveligt

Det fantastiske bliver ogs kaldt bog-

stavelighedens fiktion. Det handler om,

at det fantastiske tager sproget bogsta-

veligt. For eksempel har Bent Haller i

skrevet en novelle, der hedder Ispigen.

Den handler om en pige, der bliver holdt

ude af to andre pigers leg. Pigen fryser

til is og smelter vk midt om sommeren.

Man kan sige, at Haller har taget udtryk-

ket at fryse nogen ude bogstaveligt.

Lse p linjerne, mellem linjerne og

bag linjerne

At lse og at lse kan vre meget for-

skelligt. Man kan gre det mere eller

mindre koncentreret. Man kan lse

ordene, der str i teksten. Det kan man

ogs kalde at lse p linjerne.

Hvis man kun lser ordene, nr man

lser fiktion, fr man et problem, fordi

fiktion netop er kendetegnet ved, at der

er en fortller, der har planlagt, hvad

lseren skal vide, og hvad lseren selv

m tnke sig til. Prv at forestille jer

en roman, hvor handlingen varer et r,

og lseren detaljeret fr at vide, hvad

hovedpersonen laver hver dag. En sdan

roman ville vi ikke kunne holde ud at

Genls Louis Jensens tekst p

side 10

Lser vi kun det, der str, giver tek-

sten meget lidt mening. En sdan

lsemde kan besvare sprgsml,

der str direkte i teksten:

Hvem handler teksten om?

Hvad laver den lille mand?

Udtrykket guldmine kan forsts p forskellige mder. Faren tager udtrykket bogstaveligt og graver efter guld, mens moren tnker det i overfrt betydning. Hvad mener moren egentlig?

72990_vild m dk_009-058.indd 13 6/30/08 7:56:09 AM


lse. Den ville vre alt for kedelig og

monoton. Men nr alt det undvendige

er udeladt, forventer vi som lsere, at

det, vi fr at vide, er vigtigt, og at det

har en betydning. Derfor begynder vi at

tolke: Nr hovedpersonen gr sdan og

sdan, s er det nok fordi Det vil sige,

at vi lser mellem linjerne.

Nr vi lser fiktion i dansktimerne,

nrlser vi. Vi analyserer de forskellige

dele prver at samle det til et hele for

at forst, hvad teksten egentlig drejer

sig om. At udfylde de tomme pladser *

i en tekst vil ofte krve, at man kender

andre tekster, fordi forfattere lner og

inspireres af hinanden. Tekster udfor-

drer ogs vores kendskab til sproget og

til, hvad ordene betyder, og ikke mindst

krver en del tekster, at vi ved en hel

del om verden.

Nr vi lser bag linjerne, lser vi krea-

tivt og kritisk. Lseren m tnke p alt

det, hun ved om andre tekster og ind-

drage viden, der ikke er i teksten, for kri-

tisk at tage stilling til tekstens budskab.

Ls Louis Jensens tekst igen

Nr vi lser mellem linjerne for at

skabe mening, m vi tnke efter

og lede efter svar i teksten. Vi kan

stille sprgsml som:

Hvorfor var sejlet af papir?

Hvorfor ville rotten ikke lade ham komme ind?

Hvordan blev prinsessen levende?

Hvad betyder stningen: S spidsede han blyanten og slog

rotten ihjel.?

Kan vi finde en mening i teksten?

Tomme pladser

Alt er ikke skrevet i teksten. Teksten har nogle huller, som lseren selv skal fylde ud. Hvor store disse huller/tomme pladser er i teksten varierer fra tekst til tekst. Jo flere tomme pladser, jo mere ben er teksten, og des mere er det op til lseren at fylde teksten ud. Lseren skaber teksten ud fra det, der str i teksten, og de erfaringer lseren har om det, teksten handler om.

*

Har I fundet en mening og et bud-skab i Louis Jensens tekst?

Hvad tnker I om budskabet?

Kan det have noget med skrive-blokering at gre?

72990_vild m dk_009-058.indd 14 6/30/08 7:56:09 AM

15

Rig og bermtaf Bent Haller

Martin ville gerne vre rig og bermt, det var faktisk det eneste, han havde lyst til,

han ville hverken vre lastbilchauffr som sin far, eller pdagog som sin mor, de var

hverken rige eller bermte. Faktisk var der ikke andre end Martin, der kendte dem, og

nu var det ikke ligefrem sdan, at han klappede i hnderne og rbte et begejstret hurra,

hver gang de viste sig, eller kunne finde p at lave en rytterstatue af dem.

Det var sdan, at han af og til ligefrem kunne bebrejde sine forldre, at de aldrig

var blevet hverken rige eller bermte. De havde det ikke i sig. Det vrste var nsten, at

de benbart var ligeglade. Far elskede simpelthen at kre i lastbil fra morgen til aften,

selv om han tit blev s trt, at han sad og faldt i svn ved rattet. Nr han krte en af

sine langture, skulle mor altid ringe til ham ved ellevetiden om aftenen for at holde ham

vgen. De var surt tjent de penge, det indrmmede han selv, det var knapt, de kunne f

det hele til at lbe rundt, men idioten kunne alts ikke tnke sig at lave andet.

Mor var ikke et hak bedre, hun gik somme tider og brokkede sig og sagde: Og det

her spilder man sit liv med, kvl fra morgen til aften. Og man fr hverken tak eller en

ordentlig hyre.

Alligevel kunne hun ikke tnke sig andet end at vre pdagog, selv om hun ikke

havde en ordentlig kjole i kldeskabet, s hun kunne se nogenlunde ud til kusine Mettes

konfirmation.

Martin ville gerne vre stolt af sine forldre, men det var ikke meget galt, at han

skammede sig lidt over dem.

Martin interesserede sig meget for rige og bermte mennesker. En dag s han en

udsendelse i fjernsynet, der handlede om en pige p syv r. Hun kunne spille klaver.

Martin ville ogs gerne spille klaver, men det var der selvflgelig ikke rd til. Derfor

mtte han lave et klaver selv, en papkasse med tegnede tangenter, men det var bare

en leg, og det skulle vre alvor. Hold da op, hvor den pige kunne spille, Beethoven

og Mozart, man sagde om hende, at hun engang ville blive verdensbermt. Mens hun

spillede p livet ls, kom Martin tilfldigvis til at se p sine egne fingre, der spillede

p det usynlige klaver. Srt var det, hans fingerspidser var blevet grnne, grsgrnne.

Han blev temmelig forskrkket, men han kunne ikke vaske den grnne farve af ude p

badevrelset, uanset hvor meget han gned dem med sbe.

Da hans mor kom hjem fra arbejde, trt og udslidt som et gammelt sel med rynker

p halen, sagde hun: Sikke grnne fingre du har, Martin. Du skal se, du bliver nok

gartner.

Det skal du ikke regne med, sagde Martin, for var der noget, han ikke ville vre, s

var det gartner. Hvem har nogensinde hrt om en rig og verdensbermt gartner?

72990_vild m dk_009-058.indd 15 6/30/08 7:56:09 AM


En aften skulle Martin til fodboldkamp. Hans kammerat Lasse spillede p drengeholdet,

og de vandt nsten alle deres kampe. Lasse var ualmindelig god til at spille fodbold,

man sagde, at han havde talent. Martin ville ogs gerne spille fodbold, men han havde

svrt ved at ramme bolden med vristen, det blev altid til lutter thylere. Men Lasse var

god. Det var, fordi hans far vede med ham hele tiden.

Martins far kunne ikke fordrage fodbold, han ville hellere se motorlb i fjernsynet,

han s ikke engang Danmarks landskampe. Var det s srt, hvis Martin var fummelfo-

det?

Martin var oppe p stadion, da Lasses hold skulle spille kamp mod Nrresundby.

Lasses forldre var p tribunen. De var s stolte af deres dreng. Martin kunne ogs godt

tnke sig, at hans mor og far var stolte over ham, men han havde ikke arvet talent for

noget som helst.

Det blev en utrolig spndende kamp, folk heppede p Lasse. Lasse fik bolden p

midten, men da der ikke var nogen at aflevere til, lb han direkte mod fjendens ml.

Han snd to modspillere, og s ramte han bolden rent med vristen.

Publikum sukkede, hnderne rg i vejret, bolden sejlede over mlmanden og ind

i det hjre hjrne. Folk brlede som gale, Lasses far sprang over hegnet og lb ud og

omfavnede mlscoreren.

Manden ved siden af Martin sagde begejstret til sin sn:

Du skal se, Lasse bliver en verdensbermt fodboldspiller engang.

Martin var ganske enig, inderst inde, men han forstod ikke, hvorfor han fik det s

drligt. Det var lidt som at have kvalme efter et fldebolleorgie.

Det grnne p hans fingerspidser havde bredt sig til hele hnden. Han stak forfr-

det hnderne i lommen, bange for at nogen skulle se det, og s lb han hjem.

Hans far var hjemme og l p sofaen og slappede af, da han kom stormende ind. Han

holdt sine grnne hnder frem, knaldgrnne var de, som nyslet forrsgrs.

Hold da op, sagde far svnigt, jeg skal love for, at du har haft fingrene i fedtefa-

det.

De er helt grnne, stammede Martin.

Ja, jeg er ikke blind, g ud og vask de hnder.

Men Martin kunne ikke vaske det grnne af, simpelthen ikke, han brugte neglebr-

sten, indtil hnderne rdmede under den grnne farve, som ikke ville g af.

Mor og far blev derfor enige om, at de hellere mtte g til lgen med ham. Det s fak-

tisk ud, som om Martin havde grnne, gennemsigtige handsker p. Men lgen mente,

det var noget, der ville g over af sig selv.

Du er en sund og rask dreng, sagde han.

Ja, en rigtig grnskolling, sagde far og satte sig op i sin lastbil.

Men det blev vrre endnu. Selv om lgen sagde, at han var sund og rask, s

72990_vild m dk_009-058.indd 16 6/30/08 7:56:10 AM

17

troede Martin ikke p det. Han mtte vre syg, ja, han kunne mrke, at han var syg,

somme tider s syg, at han lb ud p toilettet og brkkede sig. Som dengang hvor han

p Internettet lste om en tirs dreng, der havde opfundet en metode, s man via sit

armbndsur kunne mle vindens hastighed og Jordens omdrejningstal. Drengen havde

solgt sin opfindelse til det amerikanske forsvarsministerium for seksten millioner dol-

lars.

Der var et billede af drengen, som s ganske almindelig dum ud. Det var ved den

lejlighed, Martin blev stensikker p, at han var alvorligt syg, for det grnne bredte sig

fra hnderne op over armene til skulderen. Det var en slags pest. Han blev s bange, at

han nsten ikke vidste, hvor han skulle gre af sig selv, derfor gik han sig en lang tur i

by og omegn.

Derude i omegnen var skov, mark og grftekant grn, s grn, at han nsten faldt

i et med omgivelserne. Det var lige fr, han kom til at hade farven grn. Det var ogs

derfor, han havde taget en knaldrd vindjakke p og et citrongult halstrklde.

P den store parkeringsplads nede ved sen var man ved at stille et kmpestort cir-

kustelt op, det var det bermte Cirkus Maximus, her var elefanter, lver i bur og lopper

i en ske, s spndende var det, at Martin nsten glemte sine kvaler. Et orkester sad

og vede i grsset, mens en pige var ved at trne med sine hvide heste. De lb rundt og

rundt, mens hun stod i midten og knaldede med en lang pisk. Men det, der fangede hans

opmrksomhed mest, var en meget smuk cirkusprinsesse i hvidt strutskrt. Hun var

ved at ve et eller andet nummer sammen med sin far. Faren var helt i sort, og nu stil-

lede han sig op ad en hvid trvg. Han spredte arme og ben ud til siden og rbte et eller

andet til den lille pige. Hun gik hen til et bord, hvorp der l en masse lange knive.

Martin for sammen, da en tung hnd lagde sig p hans skulder. Han lftede hovedet

og s ind i en klovns grinende ansigt. Nej, han grinede ikke, det var kun den malede

mund, der fik det til at se sdan ud.

Det er den verdensbermte cirkusprinsesse Erina Romanof fra Rusland, hviskede

klovnen og lagde en finger p lben. Nu skal du bare se, og det ganske gratis.

Den lille pige, der ikke engang var s stor som Martin, fik nu en sort sk trukket

over hovedet, og s begyndte hun at kaste knive efter sin far. Hun sigtede ikke, det

kunne hun ikke, hun tog bare kniv efter kniv, de susede gennem luften, og det s ud,

som om de alle sammen havde retning mod farens hjerte. Tyve, tredive knive var der

mske, det hele gik s hurtigt, at man ikke kunne n at tlle, hvor mange kast der var.

Da pigen hev skken af hovedet, trdte faren to skridt frem, og omridset af hans krop

kunne ses p vggen, skabt af disse ddsensfarlige knive.

Det er aldrig fr set i verden, sagde klovnen, g ud og spred nyheden i byen, folk

skal se det med deres egne jne, ellers vil de ikke tro p det.

Martin var virkelig syg nu, han mtte g i seng, for nu var han ikke bare grn

72990_vild m dk_009-058.indd 17 6/30/08 7:56:10 AM


over hele kroppen, ogs i ansigtet, og det var det vrste. Han kunne umuligt vise sig

nogen steder nu. Men faktisk kunne han ikke tillade sig alle disse beklagelser. Han

opnede nemlig, hvad han s brndende havde nsket. Overalt blev han peget ud, man

lo og undrede sig eller blev forfrdet, og han blev kendt som Den grnne dreng. Han

blev vist frem p film og i fjernsynsshow. Bermt blev han alts.

Om han ogs blev rig, vides ikke.

(2002)

Ls novellen Rig og bermt

Hvad handler novellen om, hvis vi lser p linjerne og tager ordene

bogstaveligt?

Lav en personkarakteristik af drengen, Martin.

Stil to sprgsml, som I kan finde

svar p i teksten, og besvar dem.

Hvad betyder det, at Martin bliver grn? Nu skal der lses mellem

linjerne.

Find tre forhold i teksten, som du synes, det er vigtigst at f svar p

for at forst teksten rigtigt.

Formuler de tre forhold som sprgsml.

Drft jeres sprgsml, og be-grund, hvilke der er de vigtigste

at f svar p.

BenT Haller

Bent Haller er fdt ved Bangsbo strand ved Frederikshavn den 5. juni 1946. Han har skrevet over 50 bger, fortrinsvis romaner og noveller for brn og unge. Haller har modtaget flere priser, blandt andet Kulturmini-steriets Brnebogspris i 1978 for bogen Indianeren. I 1970erne skabte Bent Hallers bger debat om, hvad en brnebog kan indeholde. Aviser og nogle politikere kritiserede hans bger voldsomt, og flere biblioteker ville ikke indkbe og udlne dem.

i

Svar p sprgsmlene, og disku-ter svarene.

Kan I blive enige om novellens budskab?

Hvad tnker I om novellens budskab? S skal der lses bag

linjerne.

72990_vild m dk_009-058.indd 18 6/30/08 7:56:10 AM

19

Motivet: Det fremmede barn

Drengen, Martin, gr som prinsen i

eventyret efter rigdom og bermmelse.

Iflge ham er det stik imod hans forl-

dres drmme og nsker, og p den mde

fler han sig som et fremmed barn i sin

sgen efter identitet.

Dette motiv * er velkendt og er et

af de mest brugte i genren fantastiske

fortllinger. Motivet er inspireret af en

af de frste romaner inden for denne

genre, nemlig den tyske forfatter E.T.A.

Hoffmanns roman Det fremmede barn

(1817).

Motivet benyttes ogs i nutidige

ungdomsromaner, for eksempel i Engle-

barnet af Kim Fupz Aakeson og Bent

Hallers Neondrengens profeti.

moTiv

Motivet er knyttet til en eller flere personer i teksten. Motivet er det, der fr personerne til at handle og dermed driver hand-lingens konflikt frem mod en lsning. Gennemgende motiver i genren fantastiske fortllinger: kampen mellem det gode og det onde, hvn, visioner og halluci-nationer, srprgede drmme, dobbeltgngeren, det fremmede barn, sgen efter identitet, lege-tj, der bliver levende.

*

Fr I lser novellen De to tvillinger

af Villy Srensen i

Tnkeskriv i tre minutter om det, du kommer til at tnke p, nr du

lser titlen De to tvillinger.

Mens I lser novellen De to tvil-

linger

Mens du lser novellen, skriver du det ned, der undrer dig. Det,

der virker underligt. Husk at

notere, hvor i teksten du finder

det.

villy srensen

Villy Srensen levede 1929-2001. Han er opvokset i Valby. Studerede filosofi i Kbenhavn og Tyskland, men holdt op, da han mente, at det videnskabe-lige niveau var for lavt. Blev i stedet forfatter og kritiker. Hans forfatter-skab beskftiger sig bde med kunst, filosofi og samfundskritik.

i

72990_vild m dk_009-058.indd 19 6/30/08 7:56:12 AM


De to tvillinger af Villy Srensen

Allerede da de to tvillinger stak deres hoveder, der dengang var ganske sm, ud af

moders liv, var der ingen der vidste hvem af de to der var hvem, og det blev altid siden

deres skbne at blive blandet sammen. Deres forldre nrede vel nske om at holde

dem ude fra hinanden, ja de bad endda prsten om at dbe den ene Jesper, den anden

Bernhard, men prsten frygtede at han i dbens hjtidelige og travle stund skulle

komme til at kalde Jesper Bernhard og Bernhard Jesper, derfor afslog han forldrenes

bn og dbte brnene Otto under eet. Og som rene gik lrte forldrene at sknne

derp, ti det faldt dem aldrig siden vanskeligt at huske hvilket navn den ene tvilling bar

i modstning til den anden, de kaldte dem Otto i flng.

Som de to drenge havde navn tilflles, fik de efterhnden alt tilflles her i livet.

Hvert eneste r holdt de bgge fdselsdag p samme dag, og for at alt skulle vre ret-

frdigt fik de de samme gaver. I skolen gik de i samme klasse, ti de var ogs lige gamle,

og sknt de yngste blandt lrerne havde den bedste vilje til at skelne imellem dem,

mtte de snart opgive det, ti hvergang de ville hre den ene i tabel, svarede den anden,

og da prygl* ikke kunne vnne dem af med sledes at snakke i munden p hinanden,

fik de til sidst lov til at svare i kor. Slnge de havde hver sit st skolebger, blandede

de dem sammen s det var en lyst, derfor benyttede man lejligheden til at indfre den

besparelse kun at give dem eet st til flles afbenyttelse. Hver mned bragte de bgge

den samme karakterbog hjem, de havde de samme karakterer i alle fag, og det kan ikke

forandre, ti eftersom alt p dem var ens, var ogs deres hjrner jvnbyrdige. De var lige

strke, og derfor havde de ingen fornjelse af at sls, ti hvis de tog hver eet brydertag

p een gang, havde bgge tag samme virkning og de kunne ikke rokke hinanden. De

havde ingen hemmeligheder for hinanden, ti da deres hjrner tnkte ens, kunne den

ene ikke tnke uden samtidig at lse den andens tanker, de kunne alts umuligt slippe

godt fra at lyve, og derfor talte de altid sandhed.

Da nu deres forldre havde fulgt hinanden i graven, mtte tvillingerne begynde at

tnke p at tjene til livets ophold. Overalt hvor der var en stilling ledig mdte de bgge

op som ansgere, men da der altid kun var een stilling ledig, mtte man afvise den ene,

og s gik de bgge to da de jo ikke kunne vide hvem af dem der blev afvist. Og var der

endelig to stillinger, afviste man dem bgge to da man ikke ville anstte den samme

mand i to forskellige stillinger.

Findes der da ikke etsteds een stilling der er beregnet for to? sagde den ene, og som

det var deres vane sagde den anden straks:

Findes der da ikke etsteds een stilling der er beregnet for to?

Men alligevel kunne de ikke finde en sdan stilling. Selv stillingen som dob-

72990_vild m dk_009-058.indd 20 6/30/08 7:56:12 AM

21

beltgnger sgte de forgves, ti alle der sgte dobbeltgngere sgte kun en enkelt

dobbeltgnger sknt det i grunden er en modsigelse.

Da de havde get arbejdslse s lnge at nden tog det meste af kdets plads op p

deres kroppe, forstod de at de mtte skilles for at tjene deres brd i det fremmede. Til

afsked omfavnede og forrede de hinanden et billede af sig selv, derp sagde de bgge

farvel, ti de sagde jo altid det samme, og gik hver til sit verdenshjrne, dog vendte de

sig endnu adskillige gange om for at vinke til hinanden og det p njagtig de samme

tidspunkter.

Hidtil havde de vret vant til bestandig at se sig selv i den andens skikkelse, nu da

de ikke lnger havde plads i deres egen omverden, blev verden uhyggelig tom. De havde

svrt ved at tale med andre mennesker, ti den ene plejede jo kun at sige hvad den anden

sagde, og de kunne ikke forst at andre mennesker blev fornrmede nr de forsgte at

tale med dem p samme vis. Til sidst turde de knap sige noget og gjorde derfor et s

fret indtryk* at ingen ville anstte dem.

Til alt held skete det at de handlende i den by som den ene tvilling, nemlig Otto, var

kommet til fik en anselig bde fordi de alle havde forsmt at tage deres cykelstativer ind

ved mrkets frembrud s adskillige mennesker var faldet over dem og havde brkket

bde arme og ben. For at dette ikke skulle gentage sig, besluttede handelsforeningen at

anstte en mand til at stille samtlige cykelstativer ind i buikkerne ved lukketid og ud

igen om morgenen nr butikkerne bnede og solen stod op. Men dette arbejde blev slet*

lnnet, arbejdstiden var jo s kort, og sledes gik det til at ingen anden end den ene

tvilling var villig til at blive cykelstativflyttemand. Det var et tungt hverv. Allerede den

frste arbejdsdag opdagede han at han ikke kunne overkomme at stille alle cykelstati-

ver ind ved lukketid, ti lukketiden er jo intet egentligt tidsrum, men kun et mellemrum

mellem to forskellige sekunder, i sig selv uden varighed, og det varede dog mere end slet

ingen tid at flytte selv det mindste cykelstativ. Derfor nskede han brndende at han

havde haft sin bror til hjlp, s havde han i det mindste kunnet vre to steder p een

gang, nu mtte han forsge at klare sig p anden vis. Nr han nemlig op ad dagen havde

stillet alle cykelstativer ud, begyndte han straks at stille dem ind igen for at blive frdig

til lukketid. Mere end een gang mtte det jo ske at han kom ind i en butik med et cykel-

stativ i den travle tid, og sknt han meget sagtmodigt sagde, to gange, i erindringen om

sin tvillingbror: Undskyld, det var cykelstativet, undskyld, det var cykelstativet, blev

han hensynslst overfuset af kommiserne* og spottet af kunderne fordi han altid kom

galt af sted med sine cykelstativer. Og nr han ved aften kom hjem som regel med et

eller endda flere stativer som han ikke havde net at stte p plads havde han ingen

anden trst end gennem trer at betragte sin elskede tvillingebrors billede.

Ham gik det imidlertid ikke stort bedre i begyndelsen. I en anden by blev han den

der gr rundt med en tommestok i gaderne og mler hvor mange millimeter regn

72990_vild m dk_009-058.indd 21 6/30/08 7:56:12 AM


der falder i regnvejr for at det gennem radio kan forkyndes over hele verden. Sledes var

det i grunden en betydningsfuld bestilling, men slet lnnet da det jo ikke regnede hver

dag, og ret ubehagelig da den jo altid skulle udves i regnvejr. Fordi han tjente s lidt

havde han ikke rd til at kbe sig en regnfrakke, og dels fordi det altid regnede i hans

arbejdstid, dels fordi han ingen regnfrakke havde, kom han altid gennembldt hjem til

sit enevrelse. Der var hans tvillingebrors billede den eneste luksusgenstand.

Men en aften da han efter sin sdvane gik og mlte vand i en lang rendesten var han

s heldig at finde en lille lyserd damepung. Dens indre bestod af fire rum, i det strste

l et billede af en ung pige, og han holdt hnden over det for at det ikke skulle blive vdt.

I de andre rum var der mnter som han i det mindste havde kunnet kbe et stykke af en

regnfrakke for, men rligheden lb af med ham, end ikke den strste mnt stjal han,

kun billedet stillede han p sit bord, side om side med det fotografi der allerede stod

der. Han besluttede at holde udkik efter netop den unge pige som billedet forestillede,

men byen var fuld af unge piger og det var svrt at finde den rette, isr da unge piger

ndig gr ud i regnvejr. Derfor kunne man snart se Otto frdes p gaderne i solskin.

Inden lnge drejede alle hans tanker sig om den ukendte pige hvis billede han kendte

s godt at han uden at se p det kunne sige at hendes hr var s gyldne som hendes jne

var bl. Gentagne gange forestillede han sig hvad han ville sige hvis han virkelig mdte

hende engang, han ville trkke pungen op af lommen og sige: mon det er Deres pung?

Men hvad hun ville svare kunne han umuligt forestille sig, ti han kendte hende kun fra

billedet og det sagde aldrig noget.

En dag da himlen var fuld af sol og uden regnbuer s han kunne tillade sig at svinge

nok s flot med sin tommestok som var den en spadserestok, kom hun hvis navn han

endnu ikke vidste at nvne pludselig gende hen ad gaden, ikke blot hovedet som han

kendte fra billedet, nej hele hendes krop kom gende p to ben hvis kurver var s fuld-

komne at det gr over selv en matematikers forstand.

Han trak den lille lyserde damepung op af sin lomme og skulle lige til at sige de

ord han havde vet sig p men hans jne, der dog kun havde villet konstatere om hun

nu ogs forestillede billedet, blev budt indenfor af hendes, og sknt de var bl blev det

bldende rdt for hans jne.

Mon det ikke er Deres pung? stammede han og slog jnene ned for ikke helt at

miste dem, men dernede var hendes fdder og ben beregnet til at lbe opad, og hans

jne havnede igen i hendes da hun svarede:

Det er nu ikke min pung, det er mit hjrte. Men der var en gammel kone der tryl-

lede det om til en pung de siger hun er heks, men jeg tror ikke p hekse. Hun sagde at

jeg skulle tabe pungen og gifte mig med den mand der bragte mig den igen. Kom, Otto,

kirken har vist bent nu!

Med en ynde som en blomst der folder sig ud, blot naturligvis langt hurtigere,

72990_vild m dk_009-058.indd 22 6/30/08 7:56:12 AM

23

kom hendes ene hnd ud af sin handske, hun rakte den frem imod ham og han tog

den, sknt han mtte afsl hendes nske om gifterml uden varsel.

Jeg kan hverken betale prst eller degn eller klokker, sagde han forlegent, jeg er

bare en vandmler. Nr solen skinner som lige i jeblikket, burde jeg egentlig altid

grde.

Bedrvede tog de hinanden under armen som det smmer sig forlovede og gik lang-

somt derfra.

Jeg kan kun trives i regnvejr, m du vide. Du er sikkert et solskinsbarn? Dine hr

er s lange og gyldne som solens strler, dine to jne s bl som hele himlen. Hvorfor vil

du egentlig gifte dig med mig?

Jeg tabte mit hjrte, du samlede det op. For evigt er jeg din, ti nok er mit hjrte

inddelt i tre-fire kamre, men de hnger sammen, og flere hjrter end det ene vil jeg

aldrig nogensinde f.

De kyssede hinandens lber der var hede af krlighed og vde af trer.

Skal du ikke sprge dine forldre? spurgte han, for mine er dde.

Nej, svarede hun. De ville blive bedrvede hvis de fik at vide at jeg gter en simpel

vandmler. Derfor er det bedst at de slet ikke fr noget at vide, ti man skal aldrig bedrve

sine forldre.

Jeg tror jeg sger en helt anden stilling, sagde han. Nr jeg blot ikke forlngst

havde sgt alle stillinger forgves.

Nr vi blot elsker hinanden lige meget, sagde hun.

Det viste sig snart at pigen hed Fanny, og siden kaldte Otto hende altid ved dette

navn. For at undg at bedrve sine forldre fulgte hun straks med Otto hjem, og da der

ellers intet var p hans vrelse, s hun straks bgge billederne p hans bord.

Ih har du allerede et billede af mig! Og ham der det er jo dig!

Det er nu ikke mig, sagde Otto og greb skamfuldt sin brors billede for at gemme

det, men da han ikke havde noget skab mtte han njes med at vende dets ryg til.

Det ligner dig ogs bagfra, sagde hun straks.

Det er min tvillingebror, sagde han, kort for hovedet.

Ih han ligner dig, ved du det? Hvor m det vre sjovt at se jer bgge to p een gang!

Jeg elsker alle folk der ser njagtig sdan ud som du. Har du flere tvillingebrdre end

ham?

Man kan vel som tvilling kun have een tvillingebror, sagde han, allerede noget

irriteret sknt de dog lige var blevet forlovet. Og det skulle heller ikke vare lnge fr

den frste helt gteskabelige strid flammede op imellem dem. Hvis Otto skulle sge en

anden livsstilling, mtte han drage til en anden by, og nu ville Fanny at de skulle drage

til den by hvor hans tvillingebror boede for at de ikke skulle falde iblandt lutter frem-

mede, men Otto nskede ikke mere at gense sin bror efter at han havde lrt Fanny

72990_vild m dk_009-058.indd 23 6/30/08 7:56:13 AM


at kende. Det kom s vidt at Otto slog i bordet med bgge hnder og Fanny grd med

bgge jne.

Hvis vi kommer blandt lutter fremmede, kan det ikke nytte vi fder brn, hulkede

hun, for hvem skulle st fadder til dem?

Det kunne Otto ikke svare p, og s drog de til den by hvor Ottos bror flyttede cykel-

stativer, hvad de ganskevist ikke vidste; Men Otto havde bange anelser, endnu da byens

trne dukkede op for dem sagde han hrdnakket:

Jeg siger p forhnd: det er upraktisk!

Og hele det sidste stykke vej tilbagelagde han kun ved at g tre skridt tilbage hver-

gang han gik to frem. Fanny bemrkede det nok, men sagde ikke noget, og da man tager

lngere skridt nr man gr forlns end nr man gr baglns, gik det fremad trods

alt.

Da de kom til byen mtte Otto henvende sig til folkeregistret da jo ingen af dem

vidste hvor Otto boede. Imens stod Fanny og ventede udenfor, og eftersom folkeregistre

aldrig har hastvrk, kom hun til at vente lnge. Da s hun pludselig sin forlovede

komme ud af en bagerbutik med et cykelstativ mellem hnderne, og bag ham kom alle

de hvide bagerjomfruer styrtende med hnderne i siden og mundene fulde af sklds-

ord.

Ligner det noget at komme her i den allermesttravleste tid, rbte de alle ni, se

butikken er stopfuld af kunder.

Fanny syntes at Otto efterhnden gjorde sig for vanskelig, hun lb hen til ham og

sagde, hvert ord med vgt, ind i hans re:

Otto, hvad gr du dog med det cykelstativ? Forblffet stillede han cykelstativet fra

sig og stirrede p hende. Da vaktes hendes mme flelser, og uden at bryde sig om de

ni jomfruer og de mange kunder der nu ogs var kommet ud for at blive ekspederet,

kyssede hun Otto akkurat midt p munden, hvad der overrumplede ham s han blev rd

og bleg i det meste af hovedet og spurgte:

Hvem er De?

Otto dog, hvad fejler du, er du syg? Er det fordi du alligevel hellere vil til en anden

by? Kom, lad os g nr du s blot vil lade vre med at tage tre skridt tilbage hver gang

du tager to frem, for i lngden holder jeg det ikke ud.

De undskylder, sagde han og tog cykelstativet, jeg m passe mit arbejde.

Og uden at bryde sig om hendes bnner gik han ind i et ismejeri hvorfra hje vredes-

rb straks hrtes.

Min stakkels mand, min stakkels mand, stnnede Fanny sknt hun endnu ikke var

hans kone, ja hun skulle endda til at lbe ind i ismejeriet da Otto i det samme kom ud

fra folkeregistret.

Otto, Otto, skreg hun straks og faldt ham om halsen, uden at spilde det en

72990_vild m dk_009-058.indd 24 6/30/08 7:56:13 AM

25

tanke hvordan han kunne vre to steder p samme tidspunkt.

Hvad ville du dog med det cykelstativ? Det svarede du mig ikke p.

Otto blegnede:

Har du alt set ham?

Hvem?

Uden at svare frte Otto hende til sin brors bopl. Den var s fattigt udstyret som

hans egen, det eneste bohave var et fotografi der stod p bordet.

Det er din bror, jublede Fanny, men Otto svarede hrdt:

Nej, det er mig.

Dig ?

Prvende s hun frem og tilbage mellem billedet og Otto.

Det er det jo ogs! jublede hun igen og hun kyssede billedet med lidenskab, ti i det

jeblik s Otto s bister ud at hun ikke vovede at kysse ham.

Men det ligner nu din bror, sagde hun lidt efter for at bryde Ottos tavshed.

Men den blev frst virkelig brudt da noget skramlede mod dren. Det viste sig straks

at vre et cykelstativ, det kom ind ad dren med besvr, og derefter fulgte en mand

hvis ydre straks fik Fanny til at udstde et hjt skrig, sknt han ellers s skikkelig ud.

Otto havde rejst sig og lige over for hinanden stod to mnd der i enhver henseende

var ens, selv i kldedragt, ti ingen af dem havde haft rd til at kbe nyt tj i mange r.

Bror! udbrd den sidst ankomne og bredte bgge sine arme ud.

Ja, det er mig som du ser, svarede den anden.

Disse f ord var nok til at give et st i den frste, han havde ventet at broderen ogs

ville brede sine arme ud og sige bror, nu gentog han dumpt:

Ja det er mig som du ser, ti sknt broderens ord ikke havde indeholdt egentlige van-

skeligheder, var de ham s uforstelige at de fltes som et sr oven i hans hjrne. Han

lod armene synke og s sig rdvild om, sledes kom det sig at han fik je p Fanny.

det er Dem, sagde han uvilligt. Og Fanny der flte at der var ved at ske noget

uhyggeligt som hun ikke kunne se skyndte sig at sige:

Vi er kommet for at bede Dem st fadder til vore brn.

Med strste fornjelse, sagde han i den strste forfrdelse men hvor er br-

nene?

Det er min kone, sagde Otto.

Det er din kone? M jeg da ikke i det mindste gratulere?

Tak, svarede Fanny. Ja i grunden er vi sletikke gift endnu. Min forlovede er kommet

hertil for at tjene penge til bde prst og degn og klokker.

Velkommen, sagde Otto flere gange efter hinanden. Vil De ikke sidde ned? Gulvet

tager ingen skade af det.

Fanny tog smilende plads p gulvet, men hendes smil kunne kun ses udefra.

72990_vild m dk_009-058.indd 25 6/30/08 7:56:13 AM


Otto rakte endnu engang sine hnder frem imod broderen, men han blev stende med

et bistert blik om munden.

Kre bror, hvor heldigt at du netop skulle komme i dag! Ti jeg har netop fet min

afsked fra i morgen at regne sfremt jeg ikke fra dette tidspunkt kan vre to steder p

een gang. I morgen kan vi bgge flges ad til mit arbejde, og du behver ikke lnger at

lide s stor nd som fr. Ja, jeg flytter cykelstativer, bde ud og ind.

Otto svarede ikke.

Da tog han sin tilflugt til deres flles erindringer fra deres svundne, men lykkelige

barndomstid:

Otto, kan du huske dengang vi blev fdt og ingen vidste hvem af os to der egentlig

var hvem? Jeg har tit tnkt p at jeg mske er dig og du bare mig.

Blir du aldrig voksen?

Som ramt af pisken trdte Otto tilbage, ind i cykelstativet der vltede med et brag.

Jeg er kommet for at give dig dette billede tilbage, sagde Otto og trak virkelig

broderens billede frem af sin lomme og stillede det p bordet, hvor der fra nu af stod to

billeder der s ens ud.

I morgen rejser vi herfra. Kan vi sove her i nat for vi har ingen penge til hotellet,

min kones pung var nemlig hendes hjrte.

Ja, sagde Fanny rapt, ti hun ville grne bringe en samtale i stand, min forlovede har

bragt mig mit hjrte p en mde der mske vil interessere Dem. Han

Jeg forstr mig ikke p det, afbrd Otto og rejste cykelstativet op.

Snart efter l de alle og sov p gulvet, ti der var ingen seng. Kun Fanny kunne umu-

ligt falde i svn. Da mnen gav sig til at lyse ind gennem vinduet og hun p hver side af

sig selv s den samme sovende mand, blev hun angst for at hun skulle anse den forkerte

for sin forlovede, derfor vkkede hun den ene og hviskede:

Er det dig?

Ja, svarede han.

Otto, du m ikke blive vred men ved du hvad, jeg elsker dig sdan hvergang jeg

ser dig, og det har jeg jo gjort uafbrudt i hele den senere tid

Ikke da jeg var p folkeregistret!

N nej men ellers nr jeg ser dig, s blir jeg helt besat af krlighed og navnlig efter

at jeg har set bde dig og din bror, for I ser jo ens ud, s jeg er blevet dobbelt s besat af

krlighed nu kan den sletikke vre i mig, det presser sdan p min jomfruhinde men

sdan en kan vist kun sprnges udefra? Otto, jeg ved godt at vi to ikke er gift endnu, men

Ti stille, svarede han uendelig blidt, han kunne hre det! Det er alligevel godt at vi

ligger p et gulv, en sofa knager altid. Kom herhen i mnens lys s jeg kan se dig hjlp

mig lige med at skubbe ham vk pas p cykelstativet! elskede!

Nste morgen vgnede Otto ved at se Fanny ligge og kysse hans endnu sovende

72990_vild m dk_009-058.indd 26 6/30/08 7:56:13 AM

27

tvillingebror. I eet spring var han p bgge ben og gav Fanny en velrettet refigen. Ved

smldet sprang Otto forfrdet op og troede at det var cykelstativet der var vltet.

Hvorfor kysser du ham? tordnede Otto.

Jeg troede det var dig, grd Fanny og kastede sig om halsen p ham og kyssede nu

ogs ham. Men Otto var vred og slyngede hende fra sig.

Hvorfor kysser du ham? tordnede den anden Otto endnu fr Fanny var faldet

omkuld p gulvet, og de to mnd stod lige over for hinanden med ild i jnene.

Det nytter ikke vi sls, brlede den ene, ti vi har altid vret lige strke.

Det nytter ikke vi sls, sagde den anden, ti vi har altid vret lige strke.

Vi lejer et par pistoler og skyder p liv og dd, brlede den frste.

Ja, vi leger vi har pistoler, stammede den anden, men den frste var allerede ude af

dren og han mtte styrte efter. Sidst af dem alle kom Fanny, hun udstdte hje skrig, ti

nu ville den ene af de to sandsynligvis blive skudt, og hvem kunne siden vide om det var

hendes forlovede der var levende eller dd? Nede p gaden stod de to tvillinger allerede

p lige stor afstand fra hinanden og lftede hver sin pistol. Mske var den ene lidt rap-

pere til at lfte den end den anden, men resultatet blev det samme: bgge pistoler blev

lftet og affyret p samme tid. Og som det var at vente af de to der jo altid havde vret

hinandens ligemnd, ramte de bgge lige godt og segnede lige dde om.

En politibetjent der havde hrt bgge skud kom til og gik fra den ene til den anden

med en hnsefjer i hnden og kunne ved dens hjlp konstatere at dden var indtrdt i

dem bgge.

Det var et svineheld! brummede han. S slipper vi for at dmme dem til dden for

mord.

Lnge lb Fanny skrigende frem og tilbage imellem dem. Men tilsidst mtte hun

opgive at genkende sin forlovede, hvad der jo heller ikke var s vigtigt nu da han allige-

vel var dd, hun satte sig midt imellem de to tvillinger og gav sig til, stykke for stykke,

at rive sin kjole i stykker.

De drbte hinanden for min skyld begge to, sagde hun henrykt til alle der tilfl-

digvis kom forbi.

(1953)

prygl: tsk eller bank

fret indtryk: dumt eller ubegavet indtryk

slet: drligt

kommis: en person der er ansat i en butik

72990_vild m dk_009-058.indd 27 6/30/08 7:56:13 AM


Motivet: Dobbeltgngeren

Dobbeltgngermotivet handler om, at

der optrder flere personer, der kan

tolkes som vrende den samme person.

Det kan for eksempel ske ved, at stem-

ninger og tanker springer fra en person

til en anden, sledes at den ene ogs er i

besiddelse af den andens viden, flelser

og oplevelser.

Dobbeltgngeren kender den andens

behov, nsker og drmme. Det at have

en dobbeltgnger kan vre en forsik-

ring mod personens undergang, men en

dobbeltgnger kan ogs vre et uhyg-

geligt varsel om dden.

Dobbeltgngermotivet kan ogs

dreje sig om, at menneskets person-

lighed er delt i to: mellem den kritiske

sans fornuften p den ene side og

den flelsesmssige sans p den anden

side. Alts en person eller en side af en

person reprsenterer fornuften, og en

anden person eller en side af personen

reprsenterer flelsen. Denne fysiske

adskillelse af fornuft og flelse sym-

boliserer personlighedens splittelse

mellem fornuft og flelse.

Efter lsning af De to tvillinger af

Villy Srensen

Hvordan stemmer de forestillin-ger, I skrev ud fra novellens titel,

overens med det indhold, novel-

len har?

Drft, hvad titlen De to tvillinger betyder?

G tt p fortlleren * og undersg, hvordan novellen bli-

ver fortalt.

Genls novellen ved at skimme-lse den, og find eksempler p

indre monolog * , indre og ydre synsvinkel * samt fortllerkom-mentarer * .

Om hvilke personer fr man at vide, hvad de tnker?

Drft, hvad der gr eller ikke gr De to tvillinger til en fantastisk

fortlling.

Peg p nogle steder i teksten, hvor man som lser tver eller

undrer sig.

Hvad betyder motivet dobbelt-gngeren for jeres forstelse af

novellen?

72990_vild m dk_009-058.indd 28 6/30/08 7:56:13 AM

29

forTlleren

Al fiktion har en fortller. En fortller videregiver fortllingen til lseren.

1. personsfortller

En 1. personsfortller er en jeg-fortller. Med en jeg-fortller fr vi historien fortalt ud fra

jegets synspunkt.

3. personsfortller

En 3. personsfortller fortller om personerne i 3. person (han og hun).

3. personsfortller med indre synsvinkel

En 3. personsfortller med indre synsvinkel kan virke som en jeg-fortller. Lseren fr kun det

at vide, som hovedpersonen ved, fordi synsvinklen ligger hos en bestemt person i fortllingen.

Derfor er man som lser kun til stede, hvor denne person befinder sig.

Alvidende fortller

3. personsfortlleren kan vre en alvidende fortller, der kender hele historien og er til stede i

forskellige situationer og ved, hvad flere af personerne tnker. Den alvidende fortller har alle

oplysningerne og er ofte p afstand af begivenhederne, s fortlleren kan forudse, hvad der vil

ske i historien.

Indre monolog

Monolog betyder enetale. Ved indre monolog kommer vi ind i fortllerens tanker. Fortlleren

taler til sig selv.

Indre synsvinkel

Indre synsvinkel kan anvendes p to mder:

Som 1. personsfortller jeg-fortller

Som 3. personsfortller 3. personsfortller

I begge tilflde virker det som om, fortlleren deltager i handlingen, som om han befinder sig

inde i den person, der fortller, og dermed har adgang til personens tanker og flelser.

Ydre synsvinkel

Fortlleren befinder sig uden for handlingen og deltager ikke i den. Han beskriver situationerne

som en fotograf, der afgr, hvilket udsnit af virkeligheden der skal vises.

Fortllerkommentar

I nogle tekster kan det virke som om der er ydre eller indre synsvinkel, men nr man ser nrmere

efter, er det ikke personens tanker, men fortlleren, der kommenterer handlingen. Forfatteren

blander sig. Det gr han ved at skabe en alvidende fortller, som sidder med alle oplysningerne.

*

72990_vild m dk_009-058.indd 29 6/30/08 7:56:13 AM


Prv i fllesskab at finde flere eksempler p fantastiske fortllinger, og inddel dem i de tre konstruktioner.

1. den Bne konsTrukTion

I den bne konstruktion fore-kommer der bde en realistisk og en magisk ver den. De optr-dende, typisk hovedpersonen, bevger sig fra virkelig heden ud i en fantasiverden, fx gennem et spejl, en drm, et skab eller dden.

Eksempel: C.S. Lewis: Lven, heksen og garderobeskabet

2. den lukkede konsTruk-Tion

I den lukkede konstruktion fore-gr fortllin gen kun i en fanta-siverden (et se kundrt univers), og lseren m selv relatere den til virkeligheden, for eksempel gennem hovedpersonens realis-tiske karakter. Denne del af genren kaldes ogs high fantasy. Den behandler alvorlige emner og anvender sjldent humor.

Eksempel: Tolkien: Ringenes Herre

3. den underforsTede konsTrukTion

I den underforstede konstruk-tion er udgangspunktet den vir-kelige ver den. Kun den primre verden, alts den virkelige ver-den, er benbar for lseren. Den primre verden tilfres magiske indslag s som besg af magiske agenter som engle, eller der kan ske overnaturlige ting.

Eksempel: Ole Lund Kirkegaard: Gummi-Tarzan

Tre typer fantastiske fortllinger

Man kan inddele fantastiske fortllinger i tre konstruktioner, der alle defineres ud fra

deres forhold til virkeligheden.

72990_vild m dk_009-058.indd 30 6/30/08 7:56:14 AM

31

Skriv en fantastisk fortlling ud fra et maleri

Find vrkerne Yuppie Boy og Foxy Girl p ARTLOVERS p www.vildmeddansk.gyldendal.dk &

Se godt p vrkerne, og ls eller hr deres profil.

Vlg enten Yuppie Boy eller Foxy Girl som hovedperson i din fantastiske fortl-ling.

Beslut, hvilken af de tre konstruktioner din fortlling skal udspille sig i.

Skriv fortllingen.

Yuppie Boy Lars Nrgrd: I Skoven (1986)

Foxy Girl Erik A. Frandsen: Portrt af Ester (1987)

72990_vild m dk_009-058.indd 31 6/30/08 7:56:36 AM


Brdrene Lvehjerte (1. kapitel p dansk)af Astrid Lindgren

Nu skal jeg fortlle om min bror. Min

bror, Jonatan Lvehjerte, ham vil jeg for-

tlle om. Det er nsten som et eventyr,

synes jeg, og ogs lidt som en spgelses-

historie, og alligevel er det alt sammen

sandt. Men det er der vist ingen andre

end mig og Jonatan, der ved.

Jonatan hed ikke Lvehjerte fra

begyndelsen. Han hed Lve til efternavn

akkurat ligesom mor og mig. Jonatan

Lve hed han. Jeg hedder Karl Lve og

mor Sigrid Lve. Far hed Axel Lve, men

han stak af fra os, da jeg kun var

Brderna Lejonhjrta &(1. kapitel p svensk)af Astrid Lindgren

Nu ska jag bertta om min bror. Min bror,

Jonatan Lejonhjrta, honom vill jag bertta

om. Det r nstan som en saga tycker jag,

och lite, lite som en spkhistoria ocks,

och nd r alltihop sant. Fast det vet nog

ingen mer n jag och Jonatan.

Jonatan hette inte Lejonhjrta frn

brjan. Han hette Lejon i efternamn

precis som mamma och jag. Jonatan

Lejon hette han. Jag heter Karl Lejon och

mamma Sigrid Lejon. Pappa hette Axel

Lejon, fast han stack ifrn oss, nr jag

bara var tv r, och gick till sjss,

72990_vild m dk_009-058.indd 32 6/30/08 7:56:42 AM

33

to r, og gik til ss, og siden har vi ikke

hrt fra ham.

Men det jeg skulle fortlle om nu,

det var, hvordan det gik til, at min bror

Jonatan blev Jonatan Lvehjerte. Og alt

det mrkelige, som siden skete.

Jonatan vidste, at jeg snart skulle

d. Jeg tror, at alle vidste det undtagen

jeg. De vidste det ogs i skolen, for jeg

l jo bare derhjemme og hostede og

var syg hele tiden, og det sidste halve

r har jeg slet ikke kunnet g i skole.

Alle damerne, som mor syr kjoler til,

vidste det ogs, og det var en af dem,

som snakkede med mor om det, s jeg

kom til at hre det, selv om det ikke var

meningen. De troede, at jeg sov. Men

jeg l bare med lukkede jne. Og det

blev jeg ved med, for jeg ville ikke vise,

at jeg havde hrt det der forfrdelige

at jeg snart skulle d.

Jeg blev selvflgelig ked af det og fryg-

telig bange, og det ville jeg ikke lade

mor se. Men jeg snakkede med Jonatan

om det, da han kom hjem.

Ved du, at jeg skal d, sagde jeg og

grd.

Jonatan tnkte sig lidt om. Han ville

mske ikke s gerne svare, men til sidst

sagde han:

Ja, det ved jeg.

S grd jeg endnu mere.

Hvorfor skal det vre s forfr-

deligt, spurgte jeg. Hvorfor skal det

vre s forfrdeligt, at nogen skal d,

nr de ikke engang er fyldt ti r?

Ved du hvad, Tvebak, jeg tror ikke,

at det er s forfrdeligt, sagde

och sen har vi inte hrt av honom.

Men vad jag nu skulle tala om, det

var hur det gick till att min bror Jona-

tan blev Jonatan Lejonhjrta. Och allt

det underliga som hnde sen.

Jonatan visste att jag snart skulle

d. Jag tror att alla visste det utom jag.

De visste det i skolan med, fr jag lg ju

bara hemma och hostade och var sjuk

jmt, och sista halvret har jag inte

kunnat g i skolan alls. Alla tanterna

som mamma syr klnningar t visste

det ocks, och det var en av dom som

pratade med mamma om det, s att

jag rkade hra det, fast det inte var

meningen. De trodde att jag sov. Men

jag lg bara och blundade. Och det fort-

satte jag med, fr jag ville inte visa att

jag hade hrt det dr hemska att jag

snart skulle d.

Jag blev lessen frsts och s fr-

skrckligt rdd, och det ville jag inte

visa fr mamma. Men jag pratade med

Jonatan om det, nr han kom hem.

Vet du om att jag ska d, sa jag och

grt.

Jonatan tnkte efter lite. Han ville

kanske inte s grna svara, men till sist

sa han:

Ja, det vet jag.

D grt jag nnu mer.

Hur kan det f vara s hemskt,

frgade jag, hur kan det f vara s

hemskt att en del mste d, nr dom

inte har fyllt tio r ens?

Vet du Skorpan, jag tror inte att det

r s hemskt, sa Jonatan. Jag tror att

du fr det hrligt.

72990_vild m dk_009-058.indd 33 6/30/08 7:56:42 AM


Jonatan. Jeg tror, du fr det dejligt.

Dejligt, sagde jeg. Er det dejligt at

ligge nede i jorden og vre dd?

Arh, sagde Jonatan, det er ligesom

bare din ydre skal, der ligger der. Du

selv flyver vk til et helt andet sted.

Hvorhen da? spurgte jeg, for jeg

troede ikke rigtigt p ham.

Til Nangijala, sagde han.

Til Nangijala han slyngede det

ud, fuldstndig som om det var noget,

alle og enhver vidste. Men jeg havde nu

aldrig hrt om det fr.

Nangijala, sagde jeg. Hvor ligger

det?

S sagde Jonatan, at det vidste han

ikke helt bestemt. Men det var et sted

p den anden side af stjernerne. Og han

begyndte at fortlle om Nangijala, s

man nsten fik lyst til at flyve derhen

med det samme.

Der er det stadig lejrblenes og

eventyrenes tid, sagde han, og det vil

lige vre noget, du kunne lide.

Det var fra Nangijala, at alle eventyr

kom, sagde han, for det var lige der, alt

sdan noget skete, og kom man dertil, fik

man lov at opleve eventyr fra morgen til

aften og om natten med, sagde Jonatan.

Det kan du tro, Tvebak, sagde han.

Det bliver noget andet end at ligge her

og hoste og vre syg og aldrig kunne

lege.

Jonatan kaldte mig Tvebak. Det

havde han gjort, lige siden jeg var lille,

og da jeg engang spurgte ham hvorfor,

s sagde han, at det var, fordi han holdt

s meget af tvebakker, isr sdan

Hrligt, sa jag. r det hrligt att

ligga nere i jorden och vara dd!

sch, sa Jonatan, det r liksom

bara skalet av dej som ligger dr. Du

sjlv flyger ivg nn helt annan stans.

Vart d, undrade jag, fr jag kunde

knappt tro honom.

Till Nangijala, sa han.

Till Nangijala det slngde han ur

sej precis som om det var ngot var-

enda mnniska visste. Men jag hade d

aldrig hrt talas om det frr.

Nangijala, sa jag, var ligger det?

D sa Jonatan att det visste han inte

s noga. Men det var nnstans p andra

sidan stjrnorna. Och han brjade

bertta om Nangijala s att man nstan

fick lust att flyga dit med detsamma.

Dr r det nnu lgereldarnas och

sagornas tid, sa han, och det kommer

du att tycka om.

Det var frn Nangijala som alla

sagor kom, sa han, fr det var just dr

som allting snt hnde, och kom man

dit, s fick man vara med om ventyr

frn morgon till kvll och om ntterna

ocks, sa Jonatan.

Det du, Skorpan, sa han. Det blir

annat det n att ligga hr och hosta och

vara sjuk och aldrig kunna leka.

Jonatan kallade mej fr Skorpan. Det

hade han gjort nda sen jag var liten,

och nr jag en gng frgade honom

varfr, s sa han att det var fratt han

tyckte s mycket om skorpor, srskilt

sna skorpor som jag. Ja, han tyckte

om mej, Jonatan, och det var konstigt.

Fr jag har aldrig varit annat n

72990_vild m dk_009-058.indd 34 6/30/08 7:56:42 AM

35

nogle tvebakker som mig. Ja, han holdt

af mig, Jonatan, og det var mrkeligt.

For jeg har aldrig vret andet end en

temmelig grim og ret s dum og bange

lille dreng med skve ben og alting. Jeg

spurgte Jonatan, hvordan han kunne

holde af sdan en grim og dum fyr som

mig med skve ben og alting, og s

sagde han:

Hvis du ikke havde vret sdan

en sd og grim lille blegnbbet en

med skve ben, s var du jo ikke min

Tvebak, som jeg holder af.

Men den aften, hvor jeg var s bange

for at d, sagde han, at bare jeg kom til

Nangijala, s ville jeg straks blive rask

og strk og oven i kbet pn.

Lige s pn som du? spurgte jeg.

Pnere, sagde Jonatan.

Men det skulle han ikke prve at

bilde mig ind. For noget s pnt som

Jonatan har der aldrig eksisteret, og det

kommer der heller aldrig til.

Engang sagde en af de der damer,

som mor syr for:

Kre fru Lve, De har en sn, der

ser ud som en eventyrprins!

Og det var ikke mig, hun mente, vr

sikker p det!

Jonatan s virkelig ud som en even-

tyrprins, det gjorde han. Hans hr

skinnede fuldstndig som guld, og

han havde smukke, mrkebl jne, der

rigtig strlede, og pne, hvide tnder

og helt lige ben.

Og ikke nok med det. Han var ogs

god og strk og kunne alting og for-

stod alting og var den dygtigste i

en ganska ful och rtt s dum och rdd

kille med skeva ben och allting. Jag fr-

gade Jonatan hur han kunde tycka om

en ful och dum kille som jag med skeva

ben och allting, och d sa han:

Om du inte var en sn dr liten rar

och ful bleknosing med skeva ben, s

var du ju inte min Skorpa, den som jag

tycker om.

Men den dr kvllen, nr jag var s

rdd fr att d, sa han att bara jag kom

till Nangijala, s skulle jag genast bli

frisk och stark och till och med vacker.

Lika vacker som du, frgade jag.

Vackrare, sa Jonatan.

Men det skulle han inte frska

smlla i mej. Fr nnting s vackert

som Jonatan har aldrig funnits och kan

inte finnas nnstans.

En gng sa en av de dr tanterna

som mamma syr t:

Kra fru Lejon, ni har en son som

ser ut som en sagoprins!

Och d menade hon inte mej, var

sker p det!

Jonatan sg verkligen ut som en

sagoprins, det gjorde han. Hans hr

glnste precis som guld, och han hade

mrkbl, vackra gon som det riktigt

lyste om och vackra, vita tnder och

alldeles raka ben.

Och inte bara det. Han var snll

ocks och stark och kunde allting och

frstod allting och var bst i sin klass,

och alla barna nere p grden hngde

efter honom var han gick och ville vara

med honom, och han hittade p rolig-

heter t dom och drog ivg med

72990_vild m dk_009-058.indd 35 6/30/08 7:56:42 AM


dom p ventyr, och jag kunde aldrig

vara med, fr jag lg ju bara i min gamla

kkssoffa dag ut och dag in. Men Jona-

tan berttade allting, nr han kom hem,

allting som han hade fr sej och allting

som han hade sett och hrt och lst.

Hur lnge som helst kunde han sitta hos

mej vid soffkanten och bertta. Jonatan

sov ocks i kket i en sng som han fick

hmta ut frn garderoben om kvllarna.

Och nr han hade gtt och lagt sej, fort-

satte han att bertta sagor och historier

fr mej, nda tills mamma ropade inne

frn rummet:

Nej, nu fr ni vara tysta! Kalle mste

sova.

Men det r svrt att sova, nr man

bara hostar. Ibland gick Jonatan upp

mitt i natten och kokade honungsvatten

t mej fr att lena hostan, ja, han var

snll, Jonatan!

Den dr kvllen, nr jag var s rdd

fr att d, satt han hos mej i flera timmar

och vi pratade om Nangijala men ganska

tyst fr att mamma inte skulle hra det.

Hon satt och sydde som vanligt, men

hon har symaskinen inne i rummet, det

rummet dr hon sover vi har ju bara

ett rum och kk vetja. Drren dit in stod

ppen, och vi kunde hra henne sjunga,

den dr vanliga sngen om en sjman

lngt borta p havet, det r vl pappa

hon tnker p kanske. Jag minns inte s

noga hur den r, jag kommer bara ihg

ngra rader som r s hr:

Dr jag p sjn, du ljuva,

kanske en kvll

sin klasse, og alle brnene nede i grden

hang efter ham, hvor han gik og stod,

og ville vre sammen med ham, og han

fandt p sjove ting med dem og tog dem

med ud p eventyr, og jeg kunne aldrig

vre med, for jeg l jo bare i min dumme

slagbnk dag ud og dag ind. Men Jona-

tan fortalte det hele, nr han kom hjem,

alt hvad han havde foretaget sig og alt,

hvad han havde set og hrt og lst. Han

kunne sidde p sengekanten hos mig og

fortlle, s lnge det skulle vre. Jona-

tan sov ogs i kkkenet i en seng, som

han mtte hente i garderobeskabet om

aftenen. Og nr han var get i seng, blev

han ved at fortlle eventyr og historier

for mig, indtil mor rbte inde fra vrel-

set:

Nej, nu m I vre stille! Karl skal

sove.

Men det er svrt at sove, nr man

hoster hele tiden. Somme tider stod

Jonatan op midt om natten og kogte hon-

ningvand til mig for at lindre hosten. Ja,

han var god og rar, Jonatan!

Den der aften, hvor jeg var s bange

for at d, sad han hos mig i flere timer, og

vi snakkede om Nangijala, men ganske

stille, for at mor ikke skulle hre det.

Hun sad som sdvanlig og syede, men

hun har symaskinen inde i sit vrelse,

det vrelse hun sover i vi har jo kun

et vrelse og kkken, forstr du. Dren

stod ben ind til hende, og vi kunne hre

hende synge, den der sdvanlige sang

om en smand langt borte p havet, det

er vel far, hun tnker p. Jeg kan ikke

huske den s godt, jeg kan kun

72990_vild m dk_009-058.indd 36 6/30/08 7:56:42 AM

37

flyger en snvit duva

hem till ditt tjll,

d till ditt fnster ila,

min sjl det r

som fr en stund vill vila

i famn s kr ...

En vacker sorglig sng tycker jag det

r, men Jonatan skrattade till, nr han

hrde den, och s sa han:

Det du, Skorpan, du kanske ocks

kommer flygande till mej nn kvll. Frn

Nangijala. Och sitter dr som en snvit

duva p fnsterblecket, gr det r du

snll!

Jag brjade hosta just d, och han

lyfte upp mej och hll om mej som han

brukade gra, nr det var som vrst, och

s sjng han:

D, lilla Skorpa, vet jag

din sjl det r,

som fr en stund vill vila

i famn s kr ...

Inte frrn d kom jag att tnka p

hur det skulle vara att komma till Nangi-

jala utan Jonatan. Hur ensam jag skulle

bli utan honom. Vad hjlpte det, ifall jag

kom mitt upp i en massa sagor och ven-

tyr, om inte Jonatan var med. Jag skulle

bara bli rdd och inte veta vad jag skulle

gra.

Jag vill inte dit, sa jag och grt. Jag

vill vara dr du r, Jonatan!

Ja, men jag kommer ju ocks till

Nangijala, fattar du vl, sa Jonatan. S

smningom.

huske nogle linjer, som er sdan her:

Dr jeg p sen, du kre,

mske ved skumringstid,

nr stjernerne er nre,

ser du en due s hvid,

da skal du til vinduet ile

for min sjl det er

som for en stund vil hvile

i din favn s kr

En smuk og srgelig sang, synes jeg det

er, men Jonatan lo, da han hrte den, og

s sagde han:

Du, Tvebak, du kommer mske ogs

flyvende hjem til mig en aften. Fra Nan-

gijala. Og sidder der som en snehvid due

uden for vinduet, gr det, s er du sd!

Jeg begyndte at hoste i det samme, og

han lftede mig op og holdt om mig, som

han plejede at gre, nr det var vrst, og

s sang han:

Da, lille Tvebak, ved jeg

din sjl det er,

som for en stund vil hvile

i min favn s kr

Frst da kom jeg til at tnke p, hvordan

det ville vre at komme til Nangijala

uden Jonatan. Hvor ensom jeg ville blive

uden ham. Hvad hjalp det, om jeg kom til

at opleve en masse eventyr, hvis Jonatan

ikke var med. Jeg ville bare blive bange

og ikke vide, hvad jeg skulle gre.

Jeg vil ikke derhen, sagde jeg og

grd. Jeg vil vre der, hvor du er, Jona-

tan!

72990_vild m dk_009-058.indd 37 6/30/08 7:56:42 AM


S smningom, ja, sa jag. Men du

kanske lever tills du blir nitti r, och

under tiden fr jag vara dr ensam.

D sa Jonatan att i Nangijala fanns

det inte tid p samma stt som hr p

jorden. ven om han levde tills han blev

nitti r, s skulle jag inte tycka att det

drjde mer n ungefr tv dagar frrn

han kom. Fr s r det, nr det inte finns

ngon riktig tid.

Tv dagar kan du vl st ut ensam,

sa han. Du kan klttra i trn och gra dej

en lgereld i skogen och sitta vid nn liten

och meta, allt snt dr som du har lng-

tat efter s mycket. Och just nr du sitter

dr och fr opp en abborre, s kommer

jag flygande, och d sjer du: Vad i all

sin dar, Jonatan, r du redan hr?

Jag frskte sluta grta, fr jag tnkte

att i tv dagar skulle det vl g att st ut.

Fast tnk vad det skulle ha varit bra,

om du hade kommit frst, sa jag, s att

det var du som satt dr och metade.

Det hll Jonatan med om. Han tittade

p mej lnge, s dr snllt som han bru-

kade, och jag mrkte att han var lessen,

fr han sa s tyst och liksom sorgset:

Men i stllet mste jag leva p jorden

utan min Skorpa. I nitti r kanske!

Det var vad vi trodde ja!

(1973)

Ja, men jeg kommer jo ogs til Nan-

gijala, kan du nok forst, sagde Jonatan.

Senere.

Senere, ja, sagde jeg. men du lever

mske, til du bliver halvfems, og i al den

tid skal jeg vre der alene.

S sagde Jonatan, at i Nangijala fand-

tes der ikke tid p samme mde som her

p jorden. Selv om han levede, til han

blev halvfems, ville jeg ikke synes, at det

varede mere end sdan cirka to dage, fr

han kom. For sdan er det, nr der ikke

findes nogen rigtig tid.

To dage kan du vel holde ud alene,

sagde han. Du kan klatre i trerne og

tnde bl i skoven og sidde ved en lille

og fiske, alt sdan noget, som du har lng-

tes s meget efter. Og bedst som du sidder

der og fr en aborre p krogen, s kommer

jeg flyvende, og s siger du: Hvad i alver-

den, Jonatan, er du allerede der?

Jeg forsgte at holde op med at grde,

for jeg tnkte, at i to dage mtte jeg vel

nok kunne holde det ud.

Men tnk, hvor det ville have vret

godt, hvis du var kommet frst, sagde jeg,

s det var dig, der sad der og fiskede.

Det syntes Jonatan ogs. Han s

lnge p mig p den der krlige mde,

som han plejede, og jeg kunne mrke, at

han var ked af det, for han sagde s stille

og ligesom bedrvet:

Men i stedet for skal jeg leve p

jorden uden min Tvebak. I halvfems r

mske!

Det var, hvad vi troede, ja!

(2007)

I andet kapitel opstr en brand i brd-

rene Lvehjertes lejlighed. Jonatan sprin-

ger ud af vinduet med lillebroren p

ryggen. I faldet omkommer Jonatan.

72990_vild m dk_009-058.indd 38 6/30/08 7:56:43 AM

39

Ls frste kapitel af Brdrene Lvehjerte p dansk

Giv ud fra teksten en karakteristik af de to brdre.

Lyt til den svenske oplsning af 1. kapitel, som findes p www.vildmeddansk.

gyldendal.dk &

Hvordan lyder det svenske sprog i forhold til det danske?

Find eksempler p forskelle i udtale.

Sammenlign sproget i de to tekster i bogen.

Find 10 ord, der ligner hinanden p svensk og dansk.

Find 10 ord, der er fuldstndigt forskellige fra hinanden p svensk og dansk.

Se p de to sprogs mder at stave p.

Find 10 eksempler p svenske ord, som I ved, hvad betyder, men som staves

forskelligt fra dansk.

asTrid lindgren

Fdt 14. november 1907 p grden Ns nr Vimmerby i Sve-rige. Dd den 28. januar 2002 i sin lejlighed i Stockholm. I 1933 begyndte Lindgren at skrive julehistorier til Landsbyg-dens jul og Stockholms Tidningen. Gennem sit store forfat-terskab har hun opnet adskillige hderspriser. Forfatter-skabets mest kendte brneroman m vre Pippi Lngstrump, der udkom i Sverige i 1945 og i Danmark allerede ret efter. Lindgren fortller, at historierne om Pippi blev til ved, at hun fortalte historier om den seje pige til sin egen datter.

i

72990_vild m dk_009-058.indd 39 6/30/08 7:56:48 AM


sTepHen king

Stephen Erdwin King er fdt 1947 i Portland, Maine, USA. Han er en succesfuld amerikansk forfatter, der isr er kendt for sine gyser-romaner. Kings bger er blandt de bedst slgende bger nogen-sinde. King har desuden skrevet manuskripter til film og tv-serier. Hans hovedpersoner er ofte almin-delige mellemklassefamilier, brn og ofte forfattere, der bliver kastet ud i tiltagende rdsler. Han skri-ver ogs mere almindelige litte-rre vrker, deriblandt novel-lerne The Body, Rita Hayworth og The Green Mile. Flere af dem er fil-matiseret.

i

Drft og beskriv, hvordan der

mon ser ud i Nangijala.

Drft eksempler p fantasi og

virkelighed.

Hvem er fortlleren i Brdrene

Lvehjerte?

Anmeld Brdrene Lvehjerte p


&

I kan lne bogen og lse resten

af den, s I finder ud af, om de to

brdre mdes i Nangijala.

Hvilken konstruktion tilhrer

Brdrene Lvehjerte?

Hvilket element frer brdrene

fra den virkelige verden til Nangi-

jala?

Hvis Astrid Lindgren havde valgt

at skrive romanen som tilhrende

den lukkede konstruktion, hvor-

dan ville den s vre indledt?

Skriv indledningen til Brdrene

Lvehjerte, som den kunne vre

skrevet, hvis den tilhrte den luk-

kede konstruktion.

Omslag til Brdrene Lvehjerte. Illustration af Ilon Wikland

72990_vild m dk_009-058.indd 40 6/30/08 7:56:50 AM

41

Thi her findes tigreaf Stephen King

Charles trngte frygteligt til at komme p toilettet. Det hjalp ikke, at han prvede p at

bilde sig ind, at han kunne vente til frikvarteret. Hans blre skreg til ham, og Miss Bird

havde set, at han sad og vred sig.

Der var tre lrere, der underviste i tredje klasse p Acorn Street underskole. Miss

Kinney var ung og blond og livlig og havde en kreste som hentede hende efter skoletid

i en bl Camaro. Mrs. Trask var skabt som en marokkopude og satte sit hr op i fletnin-

ger og lo bragende. Og s var der Miss Bird.

Charles havde hele tiden vidst, at han ville ende hos Miss Bird. Han havde vidst det.

Det havde vret uundgeligt. Hun lod ikke brnene g i klderen. Klderen, sagde

Miss Bird, var dr, hvor fyret var, og velopdragne damer og herrer kom ikke der, for

kldre var nogle snavsede, tilsodede vmmelige steder. Unge damer og herrer gr ikke

i klderen, sagde hun. De gr p toilettet.

Charles vred sig igen.

Miss Bird kastede et blik p ham. Charles, sagde hun tydeligt, mens hun stadig

pegede med pegepinden p Bolivia, skal du p toilettet?

Cathy Scoot, der sad foran ham, fnisede og holdt klogeligt hnden for munden.

Kenny Griffen fnisede og sparkede til Charles under bordet.

Charles blev rd i hovedet.

Svar mig, Charles, sagde Miss Bird hjt og tydeligt. Skal du (urinere, nu siger

hun urinere, som hun altid gr)

Ja, Miss Bird.

Ja hvad?

Jeg skal i kld- p toilettet.

Miss Bird smilede. Udmrket, Charles. Du fr lov. Og nste gang er du s venlig

ikke at vente p at blive spurgt.

Almindelig fnisen. Miss Bird slog p tavlen med sin pegepind. Charles traskede op

mellem bordene mod dren, mens tredive par jne borede sig ind i hans ryg, og alle

brnene, ogs Cathy Scott, vidste, at han skulle ud p toilettet for at urinere. Dren

var mindst en fodboldbanes lngde vk. Miss Bird fortsatte ikke undervisningen, men

forholdt sig tavs, indtil han havde bnet dren, trdte ud p den velsignet tomme gang

og lukkede dren efter sig.

Han gik hen ad gangen mod drengenes toilet

(klder klder klder HVIS JEG VIL)

lod fingrene glide hen over vggens klige fliser, lod dem hoppe hen over de medde-

lelser, der var sat fast med tegnestifter p opslagstavlen og let hen over den rde

72990_vild m dk_009-058.indd 41 6/30/08 7:56:51 AM


(KNUS GLASSET I TILFLDE AF NDSITUATION)

brandalarm.

Miss Bird kunne lide det. Miss Bird kunne lide at f ham til at rdme. For jnene af

Cathy Scott som aldrig skulle i klderen, var det retfrdigt? og alle andre.

Gamle t--v-e, tnkte han. Han stavede det, fordi han i fjor havde besluttet sig for at

tro, at Gud ikke betragtede det som en synd at sige det, hvis man bare stavede det.

Han gik ind p drengenes toilet.

Der var kligt derinde, og der hang en svag, ikke ubehagelig lugt af klor i luften. Nu,

midt p formiddagen, var der rent og tomt, fredeligt og ganske behageligt, slet ikke som

det tilrgede, stinkende aflukke i Star Theatre inde i byen.

Toilettet

(klderen!)

var bygget som et L, hvis korte side var dkket af sm, firkantede spejle og hvide

porcelnshndvaske og en holder med papirshndklder,

(NIBROC)

den lange side var udstyret med to urinaler og tre toiletaflukker.

Charles gik rundt om hjrnet efter at have stirret gnavent p sit smalle, temmelig

blege ansigt i et af spejlene.

Tigeren l henne i den anden ende, lige neden under det nobrethvide vindue. Det var en

stor tiger med gulbrune persienner og mrke striber hen over pelsen. Den s vagtsomt op

p Charles, og dens grnne jne blev sm sprkker. En slags silkebld, spindende knurren

trngte ud fra dens mund. Glatte muskler spndtes, og tigeren kom p benene. Dens hale

piskede og frembragte sm klingrende lyde mod det sidste urinals porcelnsside.

Tigeren s temmelig sulten og meget ondskabsfuld ud.

Charles skyndte sig tilbage ad den vej, han var kommet. Dren syntes at vre en

evighed om at lukke sig pneumatisk hvsende bag ham, men da den gled i, betragtede

han sig som sikker. Denne dr bnedes kun indad, og han havde aldrig hrt om tigre, der

var kvikke nok til at kunne bne dre.

Charles trrede sig om nsen med bagsiden af hnden. Hans hjerte hamrede s hrdt,

at han kunne hre det. Han trngte stadig til at g i klderen, mere end nogen sinde.

Han vred sig, klynkede og pressede en hnd mod underlivet. Han skulle alts sdan

i klderen. Hvis han bare kunne vre sikker p, at der ikke kom nogen, ville han bruge

pigernes. Det var lige ovre p den anden side af gangen. Charles s lngselsfuldt p det,

vidste, at han aldrig turde vove det, ikke om der s gik en million r. Hvad nu hvis Cathy

Scott kom? Eller h rdsel hvad nu hvis Miss Bird kom?

Mske var tigeren bare indbildning.

Han bnede dren p klem og kiggede ind.

Tigeren stirrede tilbage p ham bag Lets hjrne, og dens jne lyste grnt.

72990_vild m dk_009-058.indd 42 6/30/08 7:56:51 AM

43

Charles syntes, at han kunne se en lille bl plet i det strlende grnne, som om tigerens

je havde dt et af hans. Som om

En hnd lagde sig om hans hals.

Charles udstdte et halvkvalt skrig og mrkede sit hjerte og sin mave arbejde sig op

gennem halsen. Et frygteligt jeblik tro

vild med dansk 8

Documents