AUGUST 2013 • 4

Børn redder dyri nyt tv-program

Mød de små dyr fra internaterne

Vind

ny bog om ræve!

GuideSådan

passer du din kat

Vind

ny bog om ræve!

Clara elsker katten Maggie

2

UDGIVER: Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15,

1826 Frederiksberg C, telefon 33 28 70 00,

www.dyrenesbeskyttelse.dk

REDAKTØR: Lars Madsen

REDAKTION: redaktion@dyrenesbeskyttelse.dk

LAYOUT: Sanne Kjall Egeberg

FORSIDEFOTO: Poul Madsen

Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

OPLAG: 37.500

MEDLEMSKAB: medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

Artiklerne gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning

FACEBOOK: www.facebook.com/vildmeddyr

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

Præmiepå vej

Pil Vea Andersen, 8 år, København Ø

Nina Swanepoel, 10 år, Langå

Freja Rainhard Zacho, 10 år, Løgstrup

Helena Jacobsen, 9 år, Kjellerup

Maria Hasager, 8 år, Harlev J

Vilma Mose, 7 år, Skagen

Send dine tegninger til:Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C.Husk at skrive navn, alder og adresse bag på din tegning

Tusind tak for de mange flotte tegninger – desværre har vi ikke plads til dem alle, men du kan se flere på www.facebook.com/vildmeddyr

Vind sæt med 12 trekantede farveblyanter fra Staedtler.Vild med Dyr trækker lod om tre sæt!

3

Præmiepå vej

Præmiepå vej

Nan

na

Nør

gaar

d Pe

ters

en, 1

0 år

, Kol

din

g

Ida Jarlholm-Jensen, 8 år, Solrød Strand

Vilma Mose, 7 år, Skagen

Mir

a K

astr

up J

ørge

nse

n, 1

1 år

, Ish

øj

I vores redekasse har en musvit og en blåmejse fået fire unger – vi kalder dem for "blåsvitter".Astrid Skjødt-Andersen, 12 år, Odense N

Det er mest hunde og katte, der er på Dy-renes Beskyttelses internater. Men vidste du, at der faktisk også er masser af kani-ner, marsvin, hamstere og chinchillaer?

Det er der nemlig! Men det lader til, at der er mange, der ikke ved det, for der er ikke så mange, der kommer og kigger på dem. Derfor sidder dens slags små pels-dyr tit ekstra lang tid på internaterne. Og det er ærgerligt, for internaterne gør et rigtig stort arbejde med at tage sig af dyr i nød, men de er ikke et sted, dyr skal bo i længere tid. De skal meget hellere ud til en ny familie.

– Jeg tror simpelthen ikke, at folk ved, at vi har den slags små dyr, siger Rikke, der

“På et tidspunkt havde vi 25 kaniner”Når folk bliver trætte af deres kaniner og marsvin, smider de dem nogle

gange ud. En hel del af dem ender på Dyrenes Beskyttelses internater

Te

KST

: LA

RS

MA

DSe

N. F

OT

O: P

Ou

L M

AD

SeN

, CA

RST

eN

SN

eJB

JeR

g er leder af Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde.

Kaniner i papkasser grunden til, at der nogle gange er ret så mange kaniner, hamstere og chinchil-laer på internaterne, er at deres ejere er blevet trætte af dem. Og så har de sim-pelthen smidt dem ud.

Det ved man, fordi mange af dyrene bliver fundet på gaden. enten i en trans-portkasse eller en papkasse – eller også løber de bare frit rundt. Men når man tager dem op, er det ofte tydeligt, at de er tamme og vant til mennesker.

– Det er især om sommeren, vi får

mange smådyr, siger Kent, der er leder af Dyrenes Beskyttelses internat i Brande.

– Og det er især kaniner. Der var et tids-punkt, hvor vi havde 25.

I Roskilde oplever de noget af det samme. Dyrene kommer om sommeren – og før andre skoleferier. Så det er nok fordi, folk ikke gider have dyrene mere og ikke kan finde nogen til at passe dem.

Heldigvis lykkes det normalt at finde nye hjem til dem. Men hvis du skal have en ny kanin eller et marsvin, så kan det jo være, den helt rigtige bor på et internat.

Se alle internaternes dyr på:www.dyrenesbeskyttelse.dk/alledyr

Palle blev fundet ved

Langelinie i København – det er

der, hvor den lille havfrue sidder.

Han virkede som om, han var

vant til kontakt med mennesker.

4

“På et tidspunkt havde vi 25 kaniner”

Da Maj kom ind på Roskilde

Internat, var der ingen, der

vidste, at hun var drægtig. Men

det var hun – og hun fødte tre

unger på internatet. Alle har fået

nye ejere nu.

Marsvineungen Britta blev

født på Roskilde Internat. Hendes

mor var blevet fundet i en kasse

sammen med en håndfuld andre

voksne marsvin. Nu er det kun

Britta, der mangler at komme ud

i et nyt hjem, men det kommer

hun snart, for der er nemlig

nogen, der har reserveret hende.

Kaninen Nulle blev fundet på

hovedgaden i byen Nærum i Nordsjælland

sammen med en anden kanin. De var begge

rimelig tamme, og sådan er det tit: Det er

tydeligt, at dyrene har boet hjemme hos

nogen tidligere.

Pinky blev samlet op i Køge – endnu en kanin, der blev fundet midt inde i en by.

Kaninen Vims blev fundet

midt inde i Ikast, hvor den

hoppede rundt. Den havde

boet lidt over en måned på

internatet, da billedet blev taget.

Denne chinchilla kom på internat, fordi dens ejer døde. Men ellers ender chinchillaer tit på internat, fordi deres ejer ikke gider dem mere. Muligvis fordi de er nataktive og larmer, mens deres ejer gerne vil sove.

5

Te

KST

: LA

RS

MA

DSe

N. F

OT

O: S

CA

NP

Ix

Du store dyreverden

6

næsten som en

blomstINDONESIEN. Orkideknæleren er et insekt, der

lever i Sydøstasien og med sine smukke farver

ligner blomsten fra en orkide.

Den lever af andre små

insekter, som bliver

snydt af, at den lig-

ner en blomst, og

den kan være i

fred for mange

rovdyr, som

også tror,

den er en

blomst.

Giftig og gemtNAMIBIA. Puffadderen er en særdeles giftig slange, der findes

mange steder i Afrika syd for Sahara. en hel del mennesker bliver

bidt af den hvert år, fordi den er svær at se, når den ligger på lur

efter bytte. Mellem 5 og 10 pct. af dem, der bliver bidt, dør af det.

BELIZE. Dragehovedfiskefamilien tæller mange virkelig giftige fiskearter – faktisk nogle af de giftigste i verden. en af dem er plettet dragehovedfisk. Den lægger sig helt stille på havbunden og venter bare på, at der kommer et passende bytte forbi – og så hapser den det med sin store mund. giften bruger den kun til at forsvare sig med.

MADAGASKAR. Bladhalegekkoen lever på Madagaskar, og den

har fået sit navn, fordi dens hale ligner et vissent blad. Om dagen

bruger bladhalegekkoen sit udseende til at gemme sig for rovdyr,

og om natten er camouflagen smart, når gekkoen jager insekter.

Gekko med camouflagehale

Farlig fisk med stor mund

Du store dyreverden

7

Fisk med tudseskindTHAILAND. Den gule tudsefisk kan faktisk findes i en hel række forskellige

farver og blandt andet være rødlig som den på billedet, og den er utrolig god til

at camouflere sig. Tudsefiskene har nopret skind lidt ligesom en skrubtudse.

Det er en rimelig aggressiv rovfisk, der for det meste jager andre fisk, men nogle

gange kan tudsefisk også finde på at spise hinanden.

Blade med benMALAYSIA. Du har nok hørt om vandrende pinde, men ken-der du også til vandrende blade? Man kan finde dem i Syd-østasien og Australien, og det smarte ved dem er, at rovdyr ikke kan se forskel på dem og rigtige blade. De har endda en rokkende gang, som kan få dem til at ligne et blad i vinden.

Minisøhest

fundet for nyligNY GUINEA. Pygmæsøhesten er den mindste søhest i verden. Den er så lille, at den kan være på din fingernegl. Ar-ten her hedder Hippocampus denise og lever i det vestlige Stillehav. Når den sidder på en gorgoniekoral, er den stort set umulig at få øje på – man skal i hvert fald kigge godt efter. Måske derfor blev den først rigtig opdaget for 10 år siden.

Da Vild med Dyr kommer på besøg hos Clara i Odense, ligger hendes kat, Maggie, og hviler sig inde på hendes lillebrors værelse. Faktisk ligger Maggie så godt, at hun knap nok gider dreje hovedet, da vi kommer ind. Og da fotografen begynder at fotografere den fine, syvårige hunkat, sender den ham bare et kort, dovent blik og bliver liggende.

– Hun er en meget afslappet, chilleren kat, fortæller Clara.

– Hun har ikke noget imod nye menne-sker eller nye steder. Fremmede kan bare nusse hende. Vi har flyttet med hende to gange, og hver gang er hun bare gået ind

14-årige Clara elsker sin kat, Maggie,

og synes, katte er et klart bedre

kæledyr end kanin og marsvin

Te

KST

: LA

RS

MA

DSe

N. F

OT

O: P

Ou

L M

AD

SeN

med løftet hale og har ikke gemt sig eller noget.

Altid i nærhedenDa vi sætter os ned i stuen for at snakke videre, følger Maggie med.

– Hun er altid omkring os, fortæller Claras mor.

Og Clara er også meget omkring Maggie.

– Vi nusser og sover sammen, og jeg bør-ster hende en gang imellem, siger hun.

– Vi har også legetøj, men hun gider ikke altid lege så længe. Og selv om hun kan gå ude, så går hun kun en tur rundt i hu-

set og ligger måske ude i haven. Hun er lidt som en hund – man kan bare kalde på hende, så kommer hun.

Dejlig og nemClaras pligter med Maggie er at give hende mad og vand hver dag. Det er ret nemt, synes hun – og det er en af de ting, der gør, at katte er et super kæledyr.

– Katte er dejlige og nemme, siger hun.

– Og så er de rigtig hyggelige at nusse og sove med. Vi har også haft kaniner og marsvin, men jeg kan bedre lide katte, fordi man kan nusse meget med dem. Og så er de så chillede – og de er mere omkring én.

serieSådan skal

dyrene passes Maggie er et super kæledyr

8

9

vigtige ting om at have kat

Hvor gamle bliver de? en kat bliver typisk mellem 14 og 16 år. Men verdens ældste kat, som boede i uSA, blev hele 38 år!

Hvor mange skal man have?

Helst to – især hvis de ikke kommer ud. For selv om katte ikke er flokdyr, er de sociale og har behov for kontakt med andre katte. Det er nemmest at anskaffe sig to katte fra samme kuld.

Hvad kræver de af fysiske forhold?

Især indekatte skal have mulighed for at være aktive. De skal have legetøj, som de kan jage, gribe, bide i og kaste rundt med. Katte vil også gerne have hylder, de kan kravle op på, og de skal have noget at kradse i. Hvis man ikke køber et kradsebræt, kan det nemt gå ud over møblerne.

Hvad skal man passe på med?

Mange stue– og haveplanter er giftige for katte, blandt andet påskeliljer, tomatplanter, vintergækker, hyacinter og blå anemoner. Derfor skal man altid sørge for, at katten har adgang til kattegræs, for så er der ikke så stor risiko for, at katten spiser af de andre plan-ter. Katte spiser græs, fordi de bruger meget tid på at slikke sig og derfor får en masse hår ned i maven. Hårene samler sig til hårboller, og græsset får katten til at kaste op, så hår-bollen kommer ud.

Hvad skal man også huske?

Hvis man ikke vil have killinger, er det meget vigtigt at få sin kat neutraliseret hos dyrlæ-gen. Især hvis det er en udekat, selvfølgelig. Hvert år bliver der født rigtig mange killin-ger i Danmark, som ingen vil have, og det er synd. Det er også vigtigt, at katten bliver øre- eller chipmærket, så du kan få den tilbage, hvis den løber hjemmefra. Det gælder især indekatte, for de ved slet ikke, hvordan de skal finde hjem, hvis de slipper ud.

Hvad kan du lave med en kat?

For det første vil katte gerne nus-ses og have kontakt med dig – når de er i humør til det . Og husk, at jo mere du selv leger med din kat, jo stærkere et bånd får I. For det an-det kan man godt træne sin kat, for eksempel til at komme, når man kalder. Det kan man gøre med klik-kertræning, som kræver masser af godbidder og tålmodighed. Du kan læse om klikkertræning på www.dyrenesbeskyttelse.dk/klikker Tek-sten handler om hunde, men man kan også træne katte – det tager bare tit længere tid.

Vidste du mon, at …

I 1879 forsøgte postvæsenet i Belgien at træne 37 katte til at gå med post. Idéen gik ud på, at man tog katte fra en stribe landsbyer og tog dem ind til hovedpostkontoret og gav dem en sæk post på, og så håbede man, at kattene ville løbe hjem igen. Men idéen blev hurtigt droppet, fordi kattene gjorde lige, hvad de havde lyst til i ste-det for at få posten frem.

51

2

3

4

5

Hvad kræver en kataf dig i dagligdagen?

Katte skal have frisk vand og foder hver dag. gruset i kattebakken skal renses et par gange om dagen og skiftes ofte, men det kommer lidt an på, hvad for noget grus man bruger.

Maggie er et super kæledyr

Maggie lå og slappede af, da Vild med Dyr kom på besøg.

Skoleskema for Klasse

Klokken Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

FOTO: ISTOCKPHOTO

Nu kommer der snart et program på Ramasjang om børn, der redder og plejer vilde dyr. Det hedder ”Vilde Venner”,og to af børnene er Ebba og Anton på syv år

Ebba og Anton redder dyr

Te

KST

: LA

RS

MA

DSe

N. F

OT

O: T

HO

MA

S LA

RSe

N

Ebba og Anton er ude at redde

ænder sammen med biologen

Michael fra Dyrenes Beskyttelse

12

13

Du hjælper også dyreneNår du holder Vild med Dyr, går pen-gene til Dyrenes Beskyttelse. Og Dyre-nes Beskyttelse redder mega mange dyr – både vilde dyr og kæledyr!

De vilde dyr kan blandt andet få hjælp på Dyrenes Beskyttelses vildtplejesta-tioner, og det er faktisk på en af dem, at Vilde Venner bliver optaget.

Bare i 2011 hjalp vildtplejestationerne cirka 2.300 dyr – blandt andet ræve, ugler, musvåger, spurvefugle, måger, pindsvin, ænder, svaner, egern og hjorte, der var kommet til skade.

Når dyrene er blevet raske, bliver de altid sat ud i naturen igen.

Har du selv hjulpet et

dyr i nød?Så send historien sammen med et foto eller en tegning til Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C – eller til redaktion@dyrenesbeskyttelse.dk

Det er Ingrids og Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation, Vilde Venner blev optaget på. Her taler Ingrid med Ebba og Anton om, hvordan man passer og plejer dyr.

Da ebba fik at vide, at hun kunne komme med i et program om at redde dyr, og at hun skulle tage en dreng med,

valgte hun straks Anton. De går nemlig i 1. klasse sammen i Køben-havn, og de er gode venner i virke-ligheden.

– Vi har meget til fælles, fortæller Anton.

– Ja, rigtig meget, siger ebba.

– Vi er begge to meget fjollede nogle gange, og vi kan både lide stille lege, og vi kan rigtig godt lide morderlege. Det er sådan nogle, hvor man går rundt med legepistoler og skyder hinan-den.

Nederen udsigtBåde ebba og Anton kan også rigtig godt lide dyr. Antons yndlingsdyr er en landskild-padde, og han ønsker sig en, så den kan gå rundt i hele huset. Lige nu har han kun fisk, og sådan bliver det nok et stykke tid endnu.

– Jeg må først få kæledyr, når jeg flytter hjemmefra, forkla-rer han.

– Det er lidt nederen.

ebbas yndlingsdyr er en hund.

– Måske kan vi få en, når jeg bliver 11 år. Hvis min mor og far synes, det er en god idé. Det skal være en sort labrador, siger hun.

Hånden på et andehjerteMen det er ikke den slags dyr, ebba og Anton hjælper i Vilde Venner. Det er nemlig dyr, der lever i naturen i Dan-mark, for eksempel egern og ænder.

– Vi skulle blandt andet hjælpe en ande-mor, der var inde i en gård med sine ællin-ger og ikke kunne komme ud, siger ebba.

– Så fandt vi det sted, hvor de var, og så skulle vi lige først ødelægge en hel hæk for at komme ind til dem. Moren var let nok at fange, siger Anton.

– Ja, for vi satte bare et net op. Og så fløj moren op i det, og så fangede vi hende, siger ebba.

– Jeg fik lov til at holde der, hvor hendes hjerte sad, og så kunne jeg mærke hjer-tet dunke.

– gjorde du? Det så jeg ikke, siger Anton og ser lidt misundelig ud.

Hvordan det gik med at redde ællin-gerne og med at hjælpe en masse andre dyr, kan du se i Vilde Venner, som Rama-sjang efter planen sender første afsnit af tirsdag 13. august kl. 17.30. Der er pro-grammer med ebba og Anton, og der er også programmer med andre børn.

Ebba og Anton redder dyr

14

I Danmark lever der ræve rigtig mange steder – også selv om man ikke ser dem så tit. Ikke bare ude i naturen, men også i mange byer, hvor ræve kan slå sig ned ved parker, kirkegårde eller endda vil-lakvarterer med mange haver. Ræven er nemlig dygtig til at tilpasse sig nye for-hold, og den er næsten altædende – den spiser alt lige fra bær, frugt og biller til mus, egern og fasaner.

Og i den nye børnebog om rævehval-pen Line og hendes søskende kan man blandt andet læse, at rævehvalpene også spiser snegle!

Ræven ser skidtBogen hedder ”Rævehvalpen” og er fuld af flotte rævebilleder, og den har taget lang tid at lave. Hvis du er heldig at se en ræv, kan der godt gå et stykke tid, før den opdager dig. Man skal bare stå stille, og det skal være i modvind, så lugten af dig

Ny rævebog til børn

Ræven er et af de mest almindelige rovdyr i Danmark – og nu er der kommet en bog for børn om, hvordan de danske ræve lever

Te

KST

: LA

RS

MA

DSe

N. F

OT

O: M

OR

Te

N H

ILM

eR ikke blæser hen til ræven. Den kan nem-

lig ikke ret godt se dig, for rævens syn er dårligt, så den bruger mest høresansen og lugtesansen til at orientere sig.

Hvis du kan pibe som en mus, kan du endda være heldig at lokke ræven tæt-tere på. Mus er nemlig en af dens livret-ter. Vidste du, at ræven fanger dem på en sjov måde? en ræv kan ikke liste sig helt tæt på en mus uden at blive hørt, og derfor gør den noget andet: Den lyt-ter sig frem til, hvor musen helt præcist sidder, og så springer den helt op til 3-4 meter hen og fanger musen mellem for-poterne!

Det eneste rovdyr, ræven selv skal være bange for, er mennesket. Jægere skyder nemlig tusindvis af ræve hvert år, mest for sportens skyld. Derfor bliver de fleste ræve i Danmark højst et par år gamle, selv om de egentlig godt kan blive 10 år.

Vind bogen!Nu kan du vinde Rævehvalpen, som er en superflot børnebog om ræve. Du skal bare svare på dette spørgsmål: Hvad er det for et dyr, rævehvalpene prøver at spise i bogen? Svar på www.dyrenesbeskyttelse.dk/raevebog eller send svaret til Dyrenes Beskyt-telse, Alhambravej 15, 1826 Frederiks-berg C senest 10. september 2013. Vi trækker lod om fem bøger.

15

Har du engang reddet et dyr? Fortæl, hvordan du gjorde, og send din historie til Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C. Har du et foto af dyret, eller kan du tegne, hvad der skete, så send din tegning eller foto med. Bliver din historie bragt i bladet, sender vi en præmie.

RED ET DYR og få et førstehjælpskit til dyr På dupperne

Finder du et vildt dyr, der er kommet til skade, så ring altid til Dyrenes Vagtcen-tral på 1812. Der er åbent døgnet rundt.

Hvad siger

biologen

Michael?

Magnus ringede til 1812

15

Kattekilling reddet fra druknedødenVores yngste kat, Pjevs, flyttede hjem hos os i slutningen af en sommerferie en dag, hvor jeg egentlig bare skulle afleveres af min far i fritidshjem. Da vi kom hen til fri-tidshjemmet, kunne vi høre en lille killing pibe højlydt et sted ude på fritidshjemmets legeplads, og vi begyndte derfor at lede. Lyden kom fra en kloak, og min far fik sam-men med nogle af fritidshjemspædagogerne kloakdækslet af og fik hevet en bladop-samlingspose fra indersiden af kloakken op – men lige da posen blev hevet op, røg killingen med et plump ned i vandet – dybt nede i kloakken!

Nede i vandet kunne man se, at der lå en anden lille killing, som desværre allerede var druknet. Min far havde fået nogle havehandsker på og måtte lægge sig helt ned på maven for at få hevet den levende killing op af vandet. Puha, det var en slem for-skrækkelse!

De to vilde killinger var selv kravlet ind i kloakken gennem et lille vandopsamlings-rør. efter redningsaktionen blev killingen behandlet på en dyreklinik. Den viste sig at være en meget lille hunkilling på kun cirka seks uger. Min mor insisterede på, at vi skulle beholde killingen, fordi vi i forvejen har to voksne katte, som ville kunne oplære den.

Killingen fik navnet Pjevs, fordi hun bare var en bette pjevs. Og hos dyrlægen fik hun både antibiotika, klinisk bad, ormekur, lusekur og plejemad. Dyrlægerne gav hende også en lille, hvid stofmus, som hun var rigtig glad for at bide i. Siden har Pjevs været hos dyrlægen for at blive vaccineret og neutraliseret.

Den dag i dag er Pjevs blevet en dejlig, social og velopdragen kælekat, som vi alle – både mennesker og katte – har rigtig stor glæde af.

Hilsen Silas, 9 år

Due Hang med hovedet nedaden dag før sommerferien, hvor Magnus på 14 år var på vej hjem fra skole, fik han øje på en due, der hang i et træ. Med hovedet nedad! Da han kom nærmere, kunne han se, at den havde fået det ene ben viklet ind i noget, der lignede fiskeline. Magnus prøvede at kravle op til duen, der hang cirka 2 meter oppe, men det var umuligt at komme derop. Så fik han stoppet en dame, der kom cyklende, og spurgte, om hun kunne hjælpe. De ringede til Dyrenes Vagt-central på 1812 for at høre, hvad man kunne gøre. På vagtcentralen sagde de, at det bedste og hurtigste ville være, hvis de selv kunne få duen ned. Damen skyndte sig hjem at hente en stige og en saks, og så fik de befriet duen.

Det var flot, at I sørgede for hjælp til killingen – og super, at I valgte selv at beholde den!

Det er helt perfekt, at du selv prøvede at hjælpe duen og sørgede for, at der blev ringet til Dyrenes Vagtcentral.

16

Navn: Laura Elisabeth Degn Stagstrup

Alder: 9 årBy: Herning

Vil du også fortælle om dit

kæledyr i Vild med Dyr?

Skriv til os og fortæl lidt om dit dyr. Husk at skrive, hvad du hedder, hvor

gammel du er, og hvor du bor. Vi skal også bruge dit telefonnummer.

Du kan enten maile os på redaktion@dyrenesbeskyttelse.dk

eller sende et brev til Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C.

Te

KST

: LA

RS

MA

DSe

N. F

OT

O: C

AR

STe

N S

NeJ

BJe

Rg Hvordan fandt du på navnene Fidus og

Bamsus?Den grå syntes jeg skulle hedde Is-tiger på grund af farven, men så syntes jeg det ikke alligevel, og så blev det Bamsus. Den anden ligner lidt en kat, der boede overfor og hed Findus. Men den skulle ikke hedde helt det samme, så den kom til at hedde Fidus.

Hvordan fik du dine katte?Min moster kendte en, hvis katte fik helt vildt mange unger, og så ville jeg rigtig godt have kat. Så skulle jeg bare overtale min far. Jeg lavede en tegning og hængte den op på køleskabet, hvor jeg havde tegnet mig, min mor, min far og min lil-lebror. Der var en kat under hver af os og en lille kasse, man kunne sætte kryds i, hvis man gerne ville have kat. Vi havde alle sammen sat kryds undtagen far. Så syntes han, at tegningen rodede ude ved køleskabet, og så sagde jeg, at hvis han

sagde ja til, at vi måtte få kat, så ville jeg tage den ned.

Det var smart! Vidste du godt, han ville synes, at tegningen rodede?Ja, det vidste jeg godt.

Hvordan vil du beskrive dine katte?De er meget søde, men nogle gange, når man går forbi, kan de godt finde på at kradse ens fødder, hvis de er i legehu-mør. Og så elsker de at sove i min lille-brors seng, jeg ved ikke hvorfor.

Hvad laver I sammen?I starten gav jeg dem mad og tømte kat-tebakker og sådan noget, men så blev det lidt kedeligt. Så nu leger vi mest og hygger os. Vi leger, at de skal fange en mus, der hænger i en snor. Men det gi-der de ikke så meget mere. Så lægger de sig på sofaen, og så kæler jeg med dem. De vil gerne aes på maven og kløs bag ørerne.

Er katte så dit yndlingsdyr? Det ved jeg egentlig ikke. Jeg kan bare godt lide dyr!

mig og mit kæledyr

Laura har kattene Fidus og Bamsus (som hun sid-der med på billedet)

17

Te

KST

: AD

FæR

DSB

IOLO

g A

IKO

SH

O N

IeLS

eN

. FO

TO

: IST

OC

KP

HO

TO

.CO

M

dyrNyT om

Fårehunde beskytter fugleDen italienske hund maremmaen er en vamset, hvid hyrdehund, som er

særligt dygtig til at passe får. Nu har maremmaen fået en ny tjans – nemlig

at passe på verdens mindste pingviner (latin: Eudyptula minor), som lever

på Middle Island i Australien. De små pingviner var ved at blive udryddet

af ræve, indtil en forsker fik den idé at træne maremmaer til at passe på

de små fugle. Mens hundene stadig er hvalpe, bliver de gradvist vænnet

til at være sammen med pingvinerne, så de knytter

bånd til dem og som voksne passer på dem.

Flagermus med fantastisk tunge

Den sydamerikanske flagermus (Latin: Glos-

sophaga soricina) lever af blomsternektar. Den

svæver i luften foran blomsten ligesom en kolibri,

mens den bruger sin lange tunge til at labbe nek-

taren op med. Tungen er speciel, fordi den har

små "hår", som rejser sig, når flagermusen spiser.

På den måde hænger der mest mulig nektar fast

på tungen. Og det er smart, for selv om flagermu-

sen kun er 5 centimeter lang, kræver det meget

energi for den at "stå stille" i luften. Se den fine

flagermusetunge i aktion: www.tinyurl.com/

tungesmart

Fugl danser til sin egen sangI det sydøstlige Australien lever pragtlyrehalen (latin: Menura no-vaehollandiae), som er en spurvefugl med mange talenter. Hannen har en flot hale, som den svinger op over ryggen og hovedet, mens den synger for hunner. Og man har længe beundret pragtlyreha-lens evne til at efterligne lyde som popmusik, plæneklippere og barnegråd. Men hver lyrehalehan har også sin helt egen sang, og nu har forskere opdaget, at fuglen laver en særlig dans til sangen.

Trinene og tempoet i dansen æn-drer sig i takt med sangen – næ-sten ligesom når vi mennesker danser.Se en lyrehalehans technosang og dans: www.tinyurl.com/lyrehaledans

Derfor flyver pingviner ikkeForskere har undersøgt, hvordan det kan være, at pingviner med tiden har mistet evnen til at flyve. Ved at kigge på alken og lomvien, som minder lidt om flyvende pingviner, fandt man ud af, at disse fugle bruger utrolig meget energi på at flyve, fordi deres krop er så tung og vingerne små. Sam-tidig er de ikke lige så gode dykkere, som pingvinerne er. Derfor tænker forskerne, at det måske bedre har kunnet betale sig for pingvinerne at bruge kræfterne på at dykke og fange føde end på at flyve. Med tiden er deres vinger blevet mindre og mindre, indtil de nu ikke kan flyve mere.

Rotter med skøre øjneVed hjælp af et meget lille kamera sat på rotters hoveder har forskere opdaget, at rotters øjne bevæger sig helt anderle-des end vores. Mens vi kigger med begge øjne i samme ret-ning for at fokusere, kan rotter for eksempel rulle øjnene i hver sin retning. På den måde kan rotten altid se mest muligt opad, så den kan spotte rovfugle og andre fjender.

1818

PLETSKUDSkøre ka

tte...

Her er min skøre kat ,Tiger, kravlet op i bogreolen.Carla Kvorning, 11 år, Brønshøj

Her er Sabbie, min dejlige maincoon på 10 måneder.Julie Flugt, 10 år, Holstebro

Posemissen Sigurd.Kirse Beck, 9 år, Præstø

Min søde kat, Flora, vil også med på ferie.Katrine Kjær Madsen, 10 år, Hornslet

Min kat, Creamy, drikker kaffe på havebordet.Monique Matz, 10 år, Tureby

Figaro tager en middagslur med Kaninus.Nikolai Krogsfeldt, 7 år, Virum

Tåremis snuser til Liers numse: "Du lugter ikke så godt".Magnus Graarup, 13 år, Vrå

BEDSTE PLETSKUDBEDSTE PLETSKUD

de tre bedSte pletskud vinder en fotobog fra CEWE, som du kan fylde med dine helt egne billeder

19Dyrenes Beskyttelse har ret til at offentliggøre indsendte fotos i foreningens publikationer

19

Send dine bedSte skud, NAVN, Alder og hele din adresse til: ske@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder af dyr med tøj på kan være sjove, men dyrene synes ikke selv, det er så sjovt. Faktisk vil de helst slippe for tøj – og de har jo tit i forve-jen pels eller fjer til at holde varmen med. ”Pletskud” bringer derfor ikke billeder af dyr med tøj på. Men send os endelig en masse billeder af jeres fine dyr – bare som naturen har skabt dem!

en nysgerrig ræv foran sommerhuset på Fanø.Celina Karlsson, 12 år, Viborg

Andemor med sine ungerChanett Koldsø, 26 år, Holstebro

Den lille spætte kommer flyvende mange gange i løbet af dagen, og her ses den, mens den stopper nødder fra foderhuset ind i sit lille "for-rådskammer" i træet.Isabella Hauschildt, Skive

edderkoppemor ligger ved sine æg på min lillesøsters strømpebukser. Matilde Rye Olsen, 11 år, Ejby

BEDSTE PLETSKUD

BEDSTE PLETSKUD

de tre bedSte pletskud vinder en fotobog fra CEWE, som du kan fylde med dine helt egne billeder

Sådan får duVild med Dyr udkommer 6 gange om året og koster kun 125 kr. årligt.

Hvis du vil modtage Vild med Dyr, så udfyld kuponen og put den i postkassen – eller tilmeld dig på www.dyrenesbeskyttelse.dk/junior

Navn:

Adresse: Postnr.: By:

Telefonnr.: Fødselsdag og -år:

Jeg ser frem til at modtage et girokort fra Vild med DyrDyrenes Beskyttelse+ + + 11403 + + +0893 Sjælland USF B

Inden for ca. 1 uge modtager du et girokort og betaler det på posthuset – så er du medlem og får automatisk bladet med posten.

Alh

ambr

avej

15,

182

6 Fr

eder

iksb

erg

C

Skriv løsningen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/sjov eller på et postkort og send det til: Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, senest den 10. september, så deltager du i lodtrækningen om tre smarte rygsække. Se vinderne på www.dyrenesbeskyttelse.dk/vindere

Vi traekker lod om 3 smarte rygsække

Sjov med dyr Er du blevet for stor til Vild med Dyr?Hvis du synes, Vild med Dyr er mest for mindre børn, så kan du få Dyrevennen i stedet for. Dyrevennen er vores blad til voksne, men du kan godt få det i stedet for Vild med Dyr, selv om du er under 18 år. Prisen er den samme. Du skal bare kontakte medlemsservice på tlf. 33 28 70 25 eller på medlem@dyre-nesbeskyttelse.dk. Husk at opgive med-lemsnummer (står bag på bladet) eller navn og adresse.

Kig godt efter – hvor mange hele fugle kan du finde?