Workshop om AT med dansk i samarbejde med andre fag

Læreplanens faglige mål som styringsredskab for: • AT-forløb • Synopsisskrivning• Den mundtlige prøve

1Konference om Almen Studieforberedelse16.09, 22.09. 23.09 og 29.09 2009

13.30-15.3013.30-15.30

DispositionDisposition

• Workshoppens formål• Faglige mål for AT – nu og i fremtiden• Dansk i AT• Eksempel 1: AT-forløb med dansk og samfundsfag

• Eksempel 2: AT-eksamen 2009

• Diskussion

Konference om Almen Studieforberedelse 2

Faglige mål for AT – nu og i fremtiden

Eleverne skal kunne

• selvstændigt tilegne sig viden om en sag, hvis belysning kræver flere fag, og som samtidig er med til at kaste lys på videnskabelige og idémæssige spørgsmål

• selvstændigt foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen

• beherske relevante faglige mål og metoder i de indgående fag

• vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag

• demonstrere indsigt i nogle betydningsfulde videnskabelige teorier samt kunstneriske, videnskabelige og teknologiske nybrud

• anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

• anvende indsigt i videnskabelige ræsonnementer og elementær videnskabsteori

• vurdere, hvorledes et givet emne har et større historisk, nutidigt og/eller fremtidsorienteret perspektiv

• opstille og behandle en problemformulering og formidle resultatet heraf.

Eleverne skal kunne

• selvstændigt tilegne sig viden om en sag, hvis belysning kræver flere fag, og som samtidig er med til at kaste lys på videnskabelige og idémæssige spørgsmål

• selvstændigt foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen

• beherske relevante faglige mål og metoder i de indgående fag

• vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag

• demonstrere indsigt i nogle betydningsfulde videnskabelige teorier samt kunstneriske, videnskabelige og teknologiske nybrud

• anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

• anvende indsigt i videnskabelige ræsonnementer og elementær videnskabsteori

• vurdere, hvorledes et givet emne har et større historisk, nutidigt og/eller fremtidsorienteret perspektiv

• opstille og behandle en problemformulering og formidle resultatet heraf.

Konference om Almen Studieforberedelse 3

Spørgsmål af relevans både nu og efter en læreplansjustering:

Hvilke videnskabelige og idémæssige spørgsmål kan stilles med inddragelse af danskfaget?

Hvilke danskfaglige teorier og metoder kan bringes i spil i AT?

Eleverne skal kunne

• opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder

• anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

• forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse

• vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge

• vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger

• anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

Eleverne skal kunne

• opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder

• anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

• forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse

• vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge

• vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger

• anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

Til og med eksamen 2012Til og med eksamen 2012 Fra og med eksamen 2013 (udkast!)Fra og med eksamen 2013 (udkast!)

4

Fra videnskabsteori til (dansk)faglige metoder

Almen Videnskabsteori- Hvad er viden?

Videnskabsteori i et hovedområde- Hvad er humanistisk videnskabsteori?

Det enkelte fags særpræg- Hvad er danskfagets overordnede metode?

Teori og metoder inden for faget- Hvilke specifikke analysemetoder findes i danskfaget?

Dansk i ATDansk i AT

Danskfaget kan komme i spil på forskellige måder:– Emnet er danskfagligt

• Litteraturhistorie• Forfatterskaber• Nyhedsformidling• Talegenrer (…)

– Måden der arbejdes med emnet på er danskfaglig• Argumentationsanalyse• Retorisk analyse• Kommunikationsanalyse (…)

Konference om Almen Studieforberedelse 5

Teori Metode

•Fakta (beskrivelse af kendsgerninger)•Hypotese (påstande om mulige kendsgerninger)•Forståelsesramme (overvejelser over, hvordan fænomener skal forstås og fortolkes)

• hvordan man skal ”gå frem” i arbejdet med genstanden (analysestrategier)

Nykritikkens opfattelse af værket som en autonom enhed

Den nykritiske analyse af en tekst

Strukturalismens struktur- og systemtænkning

Aktantmodellen / S-modellen

Teori og metode som snævert forbundne størrelserTeori og metode som snævert forbundne størrelser

Metoder i danskfaget analysestrategierMetoder i danskfaget analysestrategier

LITTERÆRE ANALYSESTRATEGIER: FORFATTER – VÆRK - LÆSERFaginterne• Nykritisk• Strukturalistisk• Receptionsorienteret • Biografisk (fx performativ biografisme)• Dekonstruktivistisk• Poststrukturalistisk / intertekstuel

Fageksterne• Kognitiv/semantisk• Postkolonial (dekonstruktion af eurocentrisme)• Ideologikritisk eller kønskritisk• Psykoanalytisk

LITTERÆRE ANALYSESTRATEGIER: FORFATTER – VÆRK - LÆSERFaginterne• Nykritisk• Strukturalistisk• Receptionsorienteret • Biografisk (fx performativ biografisme)• Dekonstruktivistisk• Poststrukturalistisk / intertekstuel

Fageksterne• Kognitiv/semantisk• Postkolonial (dekonstruktion af eurocentrisme)• Ideologikritisk eller kønskritisk• Psykoanalytisk

I min værkorientering er jeg ubehjælpelig præget af nykritik, strukturalisme og diverse nationale afarter af ”formalisme”, herunder den bemærkelsesværdige tekstanalytiske tradition i dansk litteraturkritik på tværs af de fleste grupperinger (Anker Gemzøe)

SPROGLIGE OG MEDIEMÆSSIGE ANALYSESTRATEGIER• Argumentationsanalytisk• Retorisk• Diskursanalytisk• Tekstlingvistisk• Transaktionsanalytisk• Reklame-, film,- eller billedanalytisk

SPROGLIGE OG MEDIEMÆSSIGE ANALYSESTRATEGIER• Argumentationsanalytisk• Retorisk• Diskursanalytisk• Tekstlingvistisk• Transaktionsanalytisk• Reklame-, film,- eller billedanalytisk

Metoder i de tre stofområder- reflekteret anvendelse af en bestemt optik

AnalysestrategiAnalysestrategi

Genstand:TeksterGenstand:Tekster

Medier og meningsdannelseMedier og meningsdannelse

Udarbejdet i samarbejde med fagkonsulenten i samfundsfag

AT med samfundsfag og dansk

Eksempel 1: Dansk og samfundsfag (+ evt sprogfag, mediefag)Eksempel 1: Dansk og samfundsfag (+ evt sprogfag, mediefag)

Samfundsfag og dansk

AT med samfundsfag og dansk

Samfundsfag Dansk

Hvad?Hvad?Hvordan?Hvordan?Case:

Medier og meningsdannelse

Case:Medier og meningsdannelse

Medier og meningsdannelse- eksempel på to forskellige indfaldsvinkler

1. Hvordan påvirker medierne meningsdannelsen?

2. Hvordan iscenesætter politiske aktører sig selv i medierne?

1. Hvordan påvirker medierne meningsdannelsen?

2. Hvordan iscenesætter politiske aktører sig selv i medierne?

AT med samfundsfag og dansk

1Hvordan påvirker medierne meningsdannelsen?

Samfundsfag Dansk

Fælles udgangspunkt 1. Dagens avisforsider: Jyllandsposten, Politiken, BT og Ekstrabladet2. TV-Avis (DR) og Nyhederne (TV2)3. Valgkamp fx partilederrunderne på DR og TV24. Bertelsens uaktuelle nyheder: Morten Messerschmidt

Metoder / Analysestrategier

Undersøgelse/sammenligning af mediernes brug af nyhedskriterierne. Teorier om meningsdannelse:- Kanyleteori- Totrinshypotese- Mediernes dagsordensættende effekt- Receptionsteori/den aktive modtager.Ud fra teorierne om meningsdannelse opstilles hypoteser om historiernes/ udsendelsernes effekt på modtagere.Statistik om TV-reklamer, mediernes/ vælgernes dagsorden og vælgernes beslutningstidspunkt til et valg.

Teorier om mediernes strategier for etablering af gode historier, vinkling og iscenesættelseUndersøgelser med afsæt i forskellige analysestrategier:- Transaktionsanalyse- Argumentationsanalyse- Narrative analyser- Turtagningsanalyse

AT med samfundsfag og dansk

2Hvordan iscenesætter politiske aktører sig selv i medierne?

Samfundsfag Dansk

Fælles udgangspunkt 1. Udvalgte partiers nytårstaler 2008 (S, SF, DF, V)2. Samme partiers annonce- og kampagnemateriale

Teorier, metoder / Analysestrategier

Teorier om meningsdannelse som afsæt for analyser:Undersøge politiske aktørers forsøg på at påvirke modtagerneUndersøge modtagernes brug af medier. Survey.Operationaliserbare hypoteser (hypotetisk-deduktiv metode)

Teorier om aktørers brug af virkemidler i medierneUndersøgelser med afsæt i forskellige analysestrategier:- Diskursanalyse- Argumentationsanalyse- Narrative analyser

AT med samfundsfag og dansk

Samfundsfag (Hvad?)

- Politiske aktørers forsøg på påvirkning af modtagerne

Samfundsfag (Hvad?)

- Politiske aktørers forsøg på påvirkning af modtagerne

• Hvad gør de? Analyse af kvalitative data– Valgkamp o.a. kampagner– Videoer/taler på nettet fx DF’s valgvideo– Indlæg i TV-debatter– Annoncer fx DF’s annoncer på nettet– Iscenesættelse af nyheder fx Foghs løbetur

• Partiernes strategi• Hermeneutisk metode: Forståelse af

aktørernes hensigter

AT med samfundsfag og dansk

Modtagernes opfattelse af aktørerneModtagernes opfattelse af aktørerne

• Egen brug af kvalitativ/hermeneutisk metode– Forforståelse – dialog – tolkning - ny forståelse

• Forståelse af vælgeres partivalg– Eget interview med vælgere: Hvad har påvirket til

at stemme på partiet?– Vise annonce eller valgvideo: Syn herpå?

Bekræftes partivalget?

AT med samfundsfag og dansk

Modtagernes brug af medierModtagernes brug af medier

• Egen brug af kvantitativ metode: Spørgeskemaundersøgelse

• Verificere/falsificere teorier og hypoteser om brug af medier og partivalg fx – ”Jo yngre, jo mere påvirket af medierne”

• Er det muligt at teste teorien/hypotesen?– Operationaliserbare hypoteser

• Reflektere over anvendelsen af den hypotetisk deduktiv metode

AT med samfundsfag og dansk

Dansk (hvordan?)

- fokus på virkemidler

Dansk (hvordan?)

- fokus på virkemidler

Analyse af form(virkemidler) med fokus på:• Retorisk analyse• Transaktionsanalyse• Argumentationsanalyse• Diskursanalyse• Analyse af fiktions- og

faktakoder

Eksempler på teksttyper:• Annoncer & kampagner• Valgvideoer, taler• Facebook-kommunikation• Dokumentarudsendelser• Nyhedsudsendelser

AT med samfundsfag og dansk

18

Fiktions- og faktakoder- i medierne, med politik som eksempel

udtryk

indhold

fiktionskoder faktakoder

opdigtet

sandtsagtekster

fiktion

dramadok

dokudrama

oplevelsesjournalistikFaktion

Forslag til fokuspunkter i alle AT-forløb

• Viden om sagen– Hvor ved vi det fra?, Hvorfra har vi vores viden?

Hvilke former for belæg (kilder, empiri) har vi?• Viden om denne viden– Er der tale om sikker viden? Er der tale om en

hypotese? Kan der være tale om skjulte variable?• Viden om materialets karakter– Materialets gyldigheder/sandhedsværdi

• Viden om den anvendte teori– Hvad gør en teori videnskabelig?

Konference om Almen Studieforberedelse 19

Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

AT-2009- fra et danskfagligt perspektiv

Årets tema og opgave-formulering

De tre ressourcerum

Danskfaglige indfaldsvinkler

Danskfaglige metoder

REJSER- OPDAGELSER, FORANDRINGER OG NY VIDEN

Eksempel 2: AT 2009Eksempel 2: AT 2009

Eksempler på mulige danskfaglige indfaldsvinkler

Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

Fokus på, hvordan en eller flere primærtekster forholder sig til rejsen.(Hvordan = Analytisk tilgang)

Fokus på, hvordan en eller flere primærtekster forholder sig til rejsen.(Hvordan = Analytisk tilgang)

Det litterære stofområdeDet litterære stofområde• En roman, novellesamling, digtsamling, der

tematiserer det at rejse i fortid, nutid eller fremtid:– Rejseromaner (rejsen som dannelseskatalysator) – Science fiction litteratur (rejsen som utopi)

• Ræsonnerende prosa om rejsen– Rejsebeskrivelser (rejsen som erkendelsesredskab)– Ekstremsport (rejsen mod grænseoverskridelse)

HVORDAN FORMIDLES SAMMENHÆNGEN MELLEM DEN FYSISKE REJSE OG HOVEDPERSONENS MENTALE UDVIKLING I VÆRKET?

Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

Det sproglige stofområdeDet sproglige stofområde

• Sagprosa-tekster med synspunkter for og imod den moderne dannelsesrejse

HVORDAN ARGUMENTERER TEKSTERNE, HVILKE RETORISKE VIRKEMIDLER TAGES I ANVENDELSE, OG HVORDAN ETABLERES SAMMENHÆNGSKRAFTEN I TEKSTEN?

Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

Det mediemæssige stofområdeDet mediemæssige stofområde

• En spillefilm, et radiodrama eller et computerspil, der tematiserer det at rejse

HVORDAN FORMIDLES SAMMENHÆNGEN MELLEM DEN FYSISKE REJSE OG HOVEDPERSONENS MENTALE UDVIKLING I STYKKET?

• Dokumentarudsendelser, der forholder sig til rejsen– Fra et kulturelt og globaliseringsmæssigt perspektiv– Fra et turisme- og wellness-perspektiv– Fra et samfundsøkonomisk og politisk perspektiv

HVILKE FIKTIONS- OG FAKTAKODER TAGER UDSENDELSEN I ANVENDELSE?

Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

Drøftelser

Eleverne skal kunne

• selvstændigt tilegne sig viden om en sag, hvis belysning kræver flere fag, og som samtidig er med til at kaste lys på videnskabelige og idémæssige spørgsmål

• selvstændigt foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen

• beherske relevante faglige mål og metoder i de indgående fag

• vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag

• demonstrere indsigt i nogle betydningsfulde videnskabelige teorier samt kunstneriske, videnskabelige og teknologiske nybrud

• anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

• anvende indsigt i videnskabelige ræsonnementer og elementær videnskabsteori

• vurdere, hvorledes et givet emne har et større historisk, nutidigt og/eller fremtidsorienteret perspektiv

• opstille og behandle en problemformulering og formidle resultatet heraf.

Eleverne skal kunne

• selvstændigt tilegne sig viden om en sag, hvis belysning kræver flere fag, og som samtidig er med til at kaste lys på videnskabelige og idémæssige spørgsmål

• selvstændigt foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen

• beherske relevante faglige mål og metoder i de indgående fag

• vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag

• demonstrere indsigt i nogle betydningsfulde videnskabelige teorier samt kunstneriske, videnskabelige og teknologiske nybrud

• anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

• anvende indsigt i videnskabelige ræsonnementer og elementær videnskabsteori

• vurdere, hvorledes et givet emne har et større historisk, nutidigt og/eller fremtidsorienteret perspektiv

• opstille og behandle en problemformulering og formidle resultatet heraf.

Konference om Almen Studieforberedelse 25

1. Udkastet til læreplansjustering

2. Danskfaglige udfordringer i relation til:• AT-forløb• Synopsisudarbejdelse• Mundtlig eksamen

Eleverne skal kunne

• opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder

• anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

• forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse

• vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge

• vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger

• anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

Eleverne skal kunne

• opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder

• anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

• forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse

• vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge

• vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger

• anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

Til og med eksamen 2012Til og med eksamen 2012 Fra og med eksamen 2013 (udkast!)Fra og med eksamen 2013 (udkast!)