Anders Krarup og Lars Mandal

”Vi sendte på begejstring og risiko. Og vandt!” Flemming Toft

Hvor var Jes Dorph-Petersen, da Lady Di døde?

Hvad frygtede Flemming Toft mest under finalen ved EM i fodbold i 1992?

Og hvilke tanker fløj gennem Michèle Bellaiches hoved, da hun interviewede en af verdens største stjerner med bar røv?

TV 2 har i 25 år forkælet, forundret og forarget seerne med nyheder, sport, dokumentar, livsstil og underholdning. Vild med fjernsyn – 25 år med TV 2 handler om de store øjeblikke og 25 år på godt og ondt. Et nostalgisk, morsomt og alvorligt tilbageblik på de mest populære programmer – og nogle af dem, vi lykkeligt har glemt. De bedste interne TV 2-historier bliver fortalt af nuværende og tidligere ansatte, og både seere, tilhængere og indædte kritikere svinger flaget og pisken.

Glæd dig til et kig ind i og bag om den tv-kanal, der 1. oktober 1988 ændrede Danmark for altid.

En nyhedsvært møder klokken 12 og skal have sin søvn. Dengang var der ikke NEWS og internet, så jeg sov uden at ane, at der denne nat var smuttet noget megastort for mig. Da uret ringede, bimle-de beskedtonen: „Antallet af nye meddel- elser er … 17.“

Næsten nøgen på min madras hør te jeg en mere og mere desperat re daktionschef Michael Dyrby tale – og til sidst skrige

– sig igennem beske derne. Den første var indtalt ved sekstiden. Dyrby bad mig straks ringe tilbage: Nyhederne skulle sende eks tra, fordi prinsesse Diana var død. På besked nummer 17, indråbt ved 10-ti den, kundgjorde han, at jeg ville mi-ste mit job og lide en smertefuld død. Min første tanke i det blytunge hoved var:

„Hvordan slipper jeg for at komme i fjernsynet?“. Næste tanke: „Det kan jeg ikke. Vær en mand, Jes Dorph!“

(Citat fra bogen)

LARS MANDAL, f. 1956, journalist og selvstændig kommunikationsrådgiver.Tidligere nyhedsredaktør på TV 2|NYHEDERNE og programplanchef på TV 2|DANMARK.

ANDERS KRARUP, f. 1953, journalist og selvstændigkommunikationsrådgiver. Tidligere nyhedsredaktør på TV 2|NYHEDERNE,informationschef og medlem af bestyrelsen på TV 2|DANMARK.

Vild med fjernsyn25 år med

Af Lars Mandal og Anders Krarup

Vild med fjernsyn25 år med

Politikens Forlag

Indhold

Forord: 25 år i seernes tjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

TV 2's Familien Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Line Baun Danielsen: En storfamilie blev født . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Sådan kommer TV 2 til verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Michael Meyerheim: Jeg kunne ikke synke dybere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Bengt Burg: Jeg elsker Lykkehjulet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Politiken mod TV 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Ulla Terkelsen: Det besværlige barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Jorden kører den forkerte vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Samuel Rachlin: Jingle, rundsav og et gyldent øjeblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Kampen om public service-tv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Allan Silberbrandt: Da krisen i mellemøsten krydsede Kvægtorvet . . . . . . 60

I øjenhøjde med seerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Niels Højlund: Da DR sendte Højlunds Forsamlingshus . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

En samspilsramt familie med muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Kurt Leth: „Waves! Waves! Run!“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Beverly Hills 90210 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

Lone Bastholm: „E lucevan le stelle“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

Kriser, der kradser på Kvægtorvet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

Advokaternes paradis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

Tour de Triumf med en 100-årig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

Flemming Toft: Vi vandt, fordi vi var de bedste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

Nick Horup: Er du helt GAK-GAK? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128

Sådan får TV 2 pengene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

Lasse Jensen: Vi har set på dine bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136

TV 2: En statsstøttet forkælet klynker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

Anette Rømer: Hvem vil være millionær? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

Bubber: Aqua & Snurre Snups Søndagsklub . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

Preben Vridstoft: Pyrus og børnene samlede familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

Mor, mor, kom ind fra grillen – nu er der reklamer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166

Cecilie Frøkjær: Det bliver familien Danmarks undergang . . . . . . . . . . . . . . .178

Poul Madsen: Gennem snestorm og Bermuda-trekant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184

Kaare R. Skou: Direkte drivvådt politisk drama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186

Jes Dorph-Petersen: Bye Bye Lady Di . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190

NYHEDERNE – en fødsel med fire fiaskoer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194

Steffen Jensen: Hoteldirektør og teleoperatør i Bagdad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206

Poul Erik Skammelsen: Mit første brændpunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210

Jesper Steinmetz: Jeg fyrede en minister – og han stjal min kuffert . . . . . 214

Den frække . Den hyggelige . Og den friske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218

Pelle Hvenegaard: Rundfunk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228

25 års direktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234

Private producenter bag TV 2’s succes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240

Hans Pilgaard: Sikke et øjeblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246

Mette Lisby: Linen ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252

Fællesskabet foran flimmeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256

Michèle Bellaiche: Robbie Williams’ bare røv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266

Peter Tanev: TV 2 tager Danmark med storm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272

Claus Elming: Vild med fodbold – og dans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278

TV 2’s Merete Eldrup: Vild med Årgang 0 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284

Fik vi bedre fjernsyn med TV 2? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290

Slip TV 2 fri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298

1. oktober 1988, TV 2 er i luften. Tegning af Roald Als.

122

VI VANDT, FORDI VI VAR DE BEDSTEAf Flemming Toft

123

Der mangler sølle 10 minutter af EM-finalen i 1992, og Danmark fører 2-0. Alligevel tør jeg ikke tro på det. Så kommer det kækt fra min sidemand:

„Er du pessimist?“„Næh, men jeg er ved at gøre no-

get lignende i bukserne …!“

Et moment i en palet af essays fra dengang, da DR mistede sin patina, hvor alle danskere mistede stemmen, og hvor Kvægtorvet ikke længere blev opfattet som et sted for kreaturer. Et gennembrud, der gav genlyd, for det var i de dage, tv-stationen blev for-henværende næststørst og stålsatte, hvad det vil sige at præsentere en event! Det hele blendet i en cocktail

af en særlig entusiasme, umiddelbar-hed, dygtighed og frem for alt renset for bureaukrati. Der var ikke langt fra tanke til handling. Det hele var ikke fedtet ind i analyser og særlige ud-valg. Vi gjorde det, vi var bedst til, fordi vi turde, og fordi vi fik lov til det! Sådan var det bare, dengang vi alle var dus og ikke behøvede gå med legitimation. Og hvis jeg slipper 1992, så bliver det mit personlige startskud i 1988, der sammen med 92 er tato-veret – ikke på mit bryst, der i forvejen er en fuldrigger, når det bliver skudt frem – men i mit flashback.

Ansættelsen. Eller overtalelsen. For jeg havde slet ikke lyst til tv-mediet. Frede-

124

riksborg Amts Avis, Berlingske og Poli-tiken havde sværtet mine fingre til, ind-til Nordisk Film og Radiosporten tog fat. Men så blev jeg påvirket til et møde med TV 2 Sportens Jørgen Steen Niel-sen og Ole Henriksen på et obskurt værtshus i Odense. Og påvirket er dækkende! Det mindede om den måde, franskmændene tvangsfodrer gæs på, når der skal foie gras på bor-det, her var det bare alkohol, de via tragten hældte i københavneren, som til sidst fik bøvset et „JA“ ud i lokalet. Ansat. Uden kontrakt. Den fik jeg først 10 år senere. Men med alle mine krav opfyldt. Udover lønnen var det vigtig-ste: jeg duer ikke til vagtplaner!

1992 blev altså den næste milepæl efter de 4 fortryllende første år, men der var mere og andet end EM-trium-fen i Sverige. De olympiske lege i Bar-celona. Vi havde ikke en rettighed,

men tog, hvad der lå på bordet, når DR havde forladt det. Vi var i den ca-talanske hovedstad i de mest primiti-ve lokaler, hvor vi på 50 kvadratmeter havde indrettet redaktion, off-tube-bokse, redigering og kaffehjørne. Vi sendte på begejstring og risiko. Og vandt! Vi kørte bare derudad uden sikkerhedssele og fælles kampdragt. Jeg har stadig et billede hængende i min erindring: Claus Hagen Petersen i underbukser og netundertrøje med hvidere ben end Pjerrot. Stående i off-tube-boksen, der var lige så „smal-skuldret“ som reporteren og derfor uden dør, ivrigt kommenterende på kvindernes landevejscykling. Kan du fornemme stemningen? Umiddelbar-hed var fællesnævneren i Odense og Barcelona – og hos Claus Hagen. Han ænsede ikke, at hele Danmark var med live, da han brølede ud mod os andre i redaktions-tændstikæsken:

Flemming Toft på plads på stadion. Her sammen med Preben Elkjær.

125

„Hold kæft, hvor de kører, de kæl-linger“.

Et billede på ægte TV 2-begej-string – og folkelig appeal!

Det var også i den periode, vi tog fat i et oplagt Dags Dato-emne: lystfiskeri med den inciterende programtitel: Fluer i hovedet. Tre timers direkte transmission fra Hudevad Sø, hvor der skete mindre end i et Søren Ryge-program. Indtil 45 sekunder før afmel-dingen. Så fik fiskeren bid, og nyheds-udsendelsen klokken 12 denne søndag måtte udskydes.

Det gjorde man ikke i samme peri-ode på DR, der ikke ænsede TV 2 i det store og hele, men dog indvilgede i et særligt samspil i maj 1993. Det var

en lørdag, der var FA Cup-finale på Wembley – Sheffield Wednesday mod Arsenal. Den ordinære kamp endte uafgjort, og omkampen lå, da TV-Avi-sen skulle starte – og den flyttede man ikke! Men TV 2 tilbød at overtage de 2 x 15 minutters forlængede spille-tid, så seerne kunne få deres live-op-levelse. En af grundene til, at vi blev den foretrukne kanal!

TV 2 var en sund og naturlig forening af pionerånd, spontanitet og tilladel-se-til-alt. Eller var det, som Ulla Ter-kelsen tankevækkende sagde efter EM-triumfen:

„Jeg tror, vi vandt, fordi vi var de bedste.“

FAKTA / Flemming Toft har været sportskommentator på TV 2 siden november 1988. Han har arbejdet som journalist siden 1970 og har desuden skrevet en række bøger om fodbold og tennis. Han er også kendt som manden, der sagde ”huttelihut” i 1992.

178

DET BLIVER FAMILIEN DANMARKS UNDER-GANGAf Cecilie Frøkjær

179

„Morgen-tv vil være med til at

skabe større panik i familien.

Det er synd, at den eneste re-

sterende stund på dagen, hvor

familien havde tid til at sidde og

tale sammen, nu bliver frarøvet

dem“.

Sådan truttede en medieforsker i dom-medagsbasunerne op til premieren på Go’ morgen Danmark den 2. december 1996. Danmark stod over for et nyt stykke tv-historie. Og udover hans store bekymring for familien Danmarks op-byggelige hygge- morge ner mente han sig også i stand til – helt på forkant og inden premieren – at diagnosticere det:

„Der er tale om lavkvalitets-tv.

Vi taler dårlig radio med billeder

på.“

Jeg var nyansat på det stygge pro-gram, stadig elev på journalisthøjsko-len, i gang med min hovedopgave og så grøn, at jeg tog alt, hvad der stod i avisen, meget alvorligt. Hvorfor jeg bæ-vede ved tanken om, at jeg angiveligt ville være med til at omstyrte det Dan-mark, vi havde kendt indtil da. Hvad nu, hvis han havde ret? For rolige morgener i cornflakes-gyldent skær med hele fa-milien i munter samtale rundt om bor-det, var – hånden på hjertet – også min ide om den bedste morgen.

180

Netop hans kritik blev helt naturligt en del af debatten op til vores første udsendelse – og var en fast del af spørgsmålene på blokken i mange af de interviews, Michael Meyerheim og jeg lavede op til premieren. Jeg var snu nok til at regne ud, at det ville pu-ste til ilden, hvis jeg svarede, at jeg til fulde forstod hans bekymring. Heldig-vis var min redaktionschef Karen Thisted. Hendes sentimentalitet kunne ligge på et meget lille sted.

„Det er lige pludselig, som om morgenerne er blevet noget af det lykkeligste. Noget helligt som juleaf-ten. Men sådan har det aldrig været. Forældrene sidder ikke og læser højt af H.C. Andersen. Vi løber rundt og råber og er stressede. Og her er et godt alternativ“, gav hun igen, når hun blev spurgt.

Jeg turde slet ikke udtale mig så bombastisk. Jeg var single uden børn, så hvad vidste jeg om Familien Danmarks morgener? Men hvad skul-le jeg så sige – for jeg skulle jo i sa-gens natur stå på mål for projektet? Stor var min lettelse, da jeg kom på det neutrale og afvæbnende svar:

„Man bestemmer jo selv, om man vil tænde.“

Tag den! På den måde var det ikke min skyld alene, hvis Danmarks børne-familier røg ud over kanten som følge af et nyt fremmedgørende og ødelæg-

gende tv-dikteret morgenritual. De havde i så fald selv valgt at lukke op for dét, som B.T. kategoriserede på følgende måde dagen efter premieren:

„Og nu har et klon af fanden – TV

2-direktør Jørgen Flindt Pedersen

– sluppet helvedet løs i de sages-

løse danske hjem.“

Så var vi i luften... Og anmelderne på de landsdækkende aviser hadede, hvad de så. Vi fik kun en enkelt stjer-ne i Ekstra Bladet, der kaldte pro-grammet:

„… fuldstændig fantasiløst

fjernsyn, søvndyssende og

småborgerligt.“

B.T. delte lidt mere rundhåndet to stjerner ud, men meddelte bomba-stisk:

„Go´ morgen Danmark – ingen

er gået glip af noget. Og hvis

det virkelig er en god morgen,

så bliv under dynen.“

Politiken mente:

„Vi har set det hele før et andet

sted. Forskellen er bare, at hvor

vi tidligere skulle slumre hen til

anretningen, der skal vi nu vågne

op til den.“

181

Berlingske kunne fortælle deres læse-re, at det var:

„helt grotesk at se de to studie-

værter studere morgenaviser...

De sad med andre ord og læste

de selvsamme aviser for os,

som vi ville have haft ro til at

fordybe os i, hvis vi ikke sad og

så tv.“

Ikke just jubel-læsning for en helt ny, uprøvet vært uden hård hud på for-fængeligheden. Men igen var det en gave at arbejde sammen med garve-de folk, der havde rejst gennem tv-land og tilbage igen adskillige gange. Vores ene direktør i Skandinavisk Film Kompagni, Jørgen Koldbæk, forsva-rede programmet i Berlingske:

„Efter min mening har anmel-

derne altid levet af den rutine-

prægede præstation. De er til

salg for en rask bisætning. Deri-

mod håber jeg, at seerne er

med os.“

FAKTA / Cecilie Frøkjær var vært på Go’ morgen Danmark fra 1996 til 2009. Hun har siden august 2010 været vært på Go’ aften Danmark.

Og dét var de. Da den første fokus-gruppetest blev lavet efter et halvt år, lød dommen:

„TV 2’s morgensatsning har overgå-et alle forventninger. Det er usædvan-ligt med en så enstemmig ros af et tv-program. Go’ morgen Danmark har opnået seertal, som morgen-tv i Norge og Sverige brugte to-tre år på at nå.“

Daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, udtalte: „Det er dansk tv, når det er bedst“ – og han og samtli-ge andre ministre stillede op i pro-grammet.

Vi havde etableret et stykke dan-markshistorie. And the rest is history, som man siger – her 17 år senere ... Og mig bekendt er der endnu intet dokumenteret belæg for, at Familien Danmark er styrtet i ulykke, fordi de tændte for morgen-tv ...

214

JEG FYREDE EN MINISTER – OG HAN STJAL MIN KUFFERTAf Jesper Steinmetz

215

216

„Du har været studievært i to uger, og så har du allerede fået fyret en mini-ster. Godt gået, Steinmetz!“

Der var ingen ende på de kollegia-le skulderklap og rosende ord, da det ganske rigtigt lykkedes mig at få fyret den første minister i Anders Fogh Rasmussens regeringstid. Det var dog mere held end stort journalistisk talent, der betød, at Svend Aage Jensby måtte træde tilbage som forsvarsminister i april 2004, efter jeg havde interviewet ham live i 22-Nyhederne få dage inden.

Præcis 14 dage efter jeg var be-gyndt som studievært på TV 2-Ny-hederne, havnede forsvarsministeren Jensby i den varme stol over for mig. For mig gjaldt det mere om at overleve og kigge i det rigtige kame-ra end om at hive bukserne ned på magthaverne.

Jensby skulle interviewes, fordi der var opstået debat om, hvor meget Folketinget var informeret, og hvilke efterretningsoplysninger politikerne havde fået, inden Danmark gik med i krigen i Irak. Under det direkte inter-view nævnte Jensby, at oplysningerne var blevet forelagt Folketingets Kon-troludvalg. Jeg tog ikke notits af be-mærkningen, tænkte endda:

„Gad vide, hvad Folketingets Kon-troludvalg er for noget?“ Det skulle jeg snart finde ud af.

For knap var lyset og kameraerne i studiet slukket, før Anders Fogh Ras-mussens spindoktor, Michael Kristian-sen, havde ringet for at tale med re-daktionen. Kristiansen havde ét spørgsmål:

„Hvad præcist havde Jensby sagt om Kontroludvalget?“

Dagen efter mødte redaktør Ole Hen-riksen og jeg op til endnu en glad dag på jobbet. Nyhedsudbuddet var tyndt, så vi pløjede alle Ritzau-telegrammer igennem for at få inspiration til da-gens 22-udsendelse. Hen ad efter-middagen skrev Ritzau flere og flere telegrammer om et eller andet kontro-versielt interview, som forsvars-minister Svend Aage Jensby havde givet dagen før. Ole Henriksen og jeg forstod ikke helt, hvad ministerstor-men skyldtes. Først efter en del tele-grammer, der blev mere og mere skingre i tonen, faldt 10-øren:

„GUD, det er jo vores interview fra i aftes, der har skabt balladen.“

Ole Henriksen og jeg følte os plud-selig som nogle helvedes karle, at vi sådan havde fået sat mediedagsorde-nen. Men det havde unægteligt været sjovere, hvis vi selv havde fattet sub-stansen i det, vi havde sendt ud til se-erne!

Det viste sig, at Jensby havde over-trådt alle fortrolighedsprincipper ved

217

overhovedet at nævne Kontroludval-get, der har til opgave at kontrollere landets efterretningstjenester. Udval-get er åbenbart så hemmeligt, at poli-tikerne ikke bare har tavshedspligt med dobbelt skrue, de må end ikke oplyse, hvor og hvornår de holder møde.

Det blev fredag og fridag. Jeg hav-de inviteret venner til middag, og da den første kom ind ad døren, var det med nyheden:

„Har du hørt, at Jensby har trukket sig som minister?“ Det havde jeg ikke og tog mig selv i at tænke:

„Nej altså, den noble mand. Sådan var det da heller ikke ment“.

Et halvt år senere skulle jeg med en veninde til New York, og hvem møder jeg i lufthavnen? Svend Aage Jensby og frue. Jeg tænkte: Nu får jeg bank. Men han bar ikke nag, han var meget venlig og imødekommende.

Jensby og frue og den øvrige dele-gation fra Folketinget var blandt de første til at forlade flyet og var hurtigt igennem immigrationen i lufthavnen. Min veninde og jeg kom som de sid-ste til bagagebåndet, hvor blot to kuf-

ferter manglede at blive afhentet. Den ene tilhørte min veninde. Den anden var identisk med min, men på baga-gemærkaten stod der: Svend Aage Jensby. Elegant hævn, tænkte jeg. Eksministeren havde sgu snuppet min kuffert.

Jeg kendte tilfældigvis en af de an-dre politikere i delegationen og kunne derfor ringe til politiker-bussen, der nu var på vej ind til Manhattan. Jensby var først noget skeptisk over for min påstand, men måtte brødebetynget indrømme, at han ved en fejl havde taget min kuffert. Efter en længere omvej nåede vi frem til hotellet og Jensby, som med røde ører beklage-de affæren.

Da vi kørte derfra, kunne vi kun grine af den lidt aparte start på vores ferie, og min veninde gjorde følgende sta-tus:

„Ved du hvad, jeg er på en måde glad for, at han ikke længere er for-svarsminister. For når han ikke en-gang kan finde ud af at tage den rigti-ge kuffert i lufthavnen, hvordan ville han så ikke være til at administrere landets sikkerhed?“

FAKTA / Jesper Steinmetz blev ansat som politisk reporter i 2001, blev vært på 22-Nyhederne i 2004 og derefter på 19-Nyhederne. Siden 2010 har han været TV 2’s korrespondent i USA.