vild med dyr nr. 2 2014

24
APRIL 2014 Guide Sådan kan du hjælpe vilde dyr i nød Ida og Marie er katteklappere Ida og Marie elsker katte – derfor arbejder de frivilligt på Nordjyllands Internat Leopardgekko som kæledyr ZOOM Kom tæt på den seje mangust 2

Upload: dyrenes-beskyttelse

Post on 13-Mar-2016

271 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Dyrenes Beskyttelses ungdomsblad

TRANSCRIPT

Page 1: Vild med dyr nr. 2  2014

APRIL 2014

GuideSådan kan du hjælpe vilde dyr

i nød

Ida og Marie er katteklappereIda og Marie elsker katte – derfor arbejder de frivilligt på Nordjyllands Internat

Leopardgekko som kæledyr

ZOOMKom tæt på den seje mangust

2

Page 2: Vild med dyr nr. 2  2014

2

UDGIVER: Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15,

1826 Frederiksberg C, telefon 33 28 70 00

www.dyrenesbeskyttelse.dk

REDAKTØR: Lars Madsen

REDAKTION: [email protected]

LAYOUT: Sanne Kjall Egeberg

FORSIDEFOTO: Poul Madsen

OPLAG: 17.000 stk.

Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

MEDLEMSKAB: [email protected]

Artiklerne gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning

FACEBOOK: www.facebook.com/vildmeddyr

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

Katrine Kristensen, 9 år, Haderslev

David Korsbech, 8 år, Vejle

Clara Terman Thorsted, 10 år, Stenstrup

Den

nis

Jen

sen

, 9 å

r, R

ødek

ro

Car

olin

e H

ylda

hl,

8 år

, Møl

drup

Præmiepå vej

Page 3: Vild med dyr nr. 2  2014

Send dine tegninger til:Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C.Husk at skrive navn, alder og adresse bag på din tegning

Tusind tak for de mange flotte tegninger – desværre har vi ikke plads til dem alle, men du kan se flere på www.facebook.com/vildmeddyr

3

Præmiepå vej

Vind Sæt med 12 lækre dobbelt-tusser fra Staedtler.Vild med Dyr trækker lod om tre sæt!

Mik

e W

este

rgaa

rd, 1

2 år

, Ode

nse

Maj

a V.

An

ders

en, 7

år,

Skan

derb

org

Steffen Jensen, 11 år, Rødekro

Selm

a Jæ

ger,

6 år

, Esp

ergæ

rde

Jon

Ege

berg

, 9 å

r, Fr

eder

ikss

und

Præmiepå vej

Page 4: Vild med dyr nr. 2  2014

4

TE

KST

: LA

RS

MA

DSE

n. F

OT

O: P

Ou

L M

AD

SEn

Ida og Marie er

katteklappere

Page 5: Vild med dyr nr. 2  2014

Marie på 12 år og Ida på 13 går i 6. klasse på Hjallerup Skole i Nord-jylland. To gange om ugen cykler de ud til Nordjyllands Internat efter skole for at lave frivilligt arbejde. Deres job er at være katteklappere – det vil sige, at de skal gå rundt og nusse med alle kattene. De får ikke løn for det, til gengæld får de lov til at kæle med en masse søde dyr. Det er rigtig godt – og ikke kun for pigerne, som begge elsker dyr, men også for kattene. Det er nemlig vigtigt, at kattene lærer at være trygge ved mennesker, så de egner sig til at få et nyt hjem og en ny familie. På billedet står Ida med den lille hankat Monty, og Marie sidder og kæler med Frodo – kattene har samme mor. På de næste sider kan du læse mere om, hvordan det er at være katteklapper.

Ida og Marie er

katteklappere5

Page 6: Vild med dyr nr. 2  2014

6

Marie og Ida kæler med katten Herman. Herman er en stor killing, som pludselig en dag dukkede op ved et hus, hvor han slet ikke hørte til. Derfor kom han på nordjyllands Internat, hvor de prøver at finde en ny familie til ham. Da Vild med Dyr spørger pigerne, hvorfor de gider bruge så meget tid på at være katteklappere uden at få løn for det, svarer Marie:

– Jeg elsker bare katte overalt på jorden. Jeg behøver ikke få løn for det overhovedet. Og kattene vil gerne have nogen at snakke med.

– De mangler kontakt med mennesker, forklarer Ida.

– Det er faktisk rigtig vigtigt at nusse med dem, for katte kan blive aflivet, hvis de er så sky, at de ikke kan bo hos mennesker.

Vild med Dyr taler også med Lotte, som er dyrlæge og leder af internatet. Vi spørger hende om, hvad det betyder for hende og kattene, at de får besøg af Ida og Marie.

– Jeg synes, det er fantastisk, siger Lotte.

– Det der med at hygge med kattene har vi simpelthen ikke nok tid til. Det er super godt, at pigernekommer herud og tager sig tid til at snakke med dem. Kattene har desuden rigtig godt af at møde nogle unge mennesker, så det ikke kun er voksne, de ser. På den måde lærer de, at det også er en del af livet at være sammen med børn.

Page 7: Vild med dyr nr. 2  2014

7

Maries favorit er killingen Sniff, som blev fundet efterladt sammen med sin mor og sine søskende i et feriecenter.

– Den hedder Sniff, men jeg kalder den Spunk. For jeg har besluttet, at min næste kat skal hedde Spunk, siger Marie.

– Den er rød, men på en rigtig flot måde. Jeg synes bare, den er rigtig sød.

Marie har i forvejen tre katte – og en af dem stammer fra internatet oghedder Tot. Hendes mor er ikke så sikker på, at de skal have flere kattelige nu, selv om Marie synes, det er en strålende idé.

Som katteklappere er Ida og Marie med til at sørge for, at internatets katte er klar til at komme ud til et nyt hjem. Det er super vigtigt, fordi rigtig mange katte hvert år kommer på internat og skal finde en ny familie. Bare sidste år fandt Dyrenes Beskyttelses 13 internater nye hjem til mere end 3.500 katte.

Desværre er der altid masser af katte, der venter på at få et nyt hjem. Hvis I skal have kat eller kender nogen, der skal, kan man se alle internaternes katte på www.dyrenesbeskyttelse.dk/alledyr

Når man møder en masse søde katte, er det svært ikke at få en favorit. Idas yndling er den lille han-kat Mickey, som nogen bare havde sat i en papkasse ved siden af en skraldespand. Heldigvis var der en, der så det og fik reddet killingen, og på internatet har Mickey fået en adoptivmor, der hedder nala.

– Mickey er min personlige favorit, fordi han bare er sødog dejlig, forklarer Ida.

Ida kunne godt tænke sig at få Mickey selv, men hun reg-ner ikke med at få lov.

– Min mor vil helst ikke. Hun er bange for, den skal blive kørt ned eller noget, forklarer hun.

Vil du også være katteklapper?Hvis du også gerne vil være katteklapper ligesom Ida og Marie, og hvis du bor i nærheden af et internat – så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til dem og spørge, om de mangler nogen.

Du kan se en liste med Dyrenes Beskyttelses internater her: www.dyrenesbeskyttelse.dk/internater

Page 8: Vild med dyr nr. 2  2014

TE

KST

: LA

RS

MA

DSE

n. F

OT

O: S

CA

nP

Ix

TYSKLAND. I en zoologisk

have i Tyskland er denne

seks måneder gamle koala for

en kort stund blevet taget ud

af sin mors pung for at blive

vejet. På vægten kunne un-

gen hænge på en koalabamse,

så situationen ikke føltes alt

for utryg. ungen er i øvrigt en

hun og vejede 350 gram. En

voksen koalahun vejer mel-

lem 6 og 11 kilo. Vidste du, at

en koala sover cirka 20 timer

om dagen?

Tryg vejning af

koalaunge

Millioner af fugle passerer samme stedISRAEL. Hula-dalen i Israel er en utrolig populær rasteplads for trækfugle. Her er det en flok traner, der tager sig et hvil i dalen. Man mener, at ikke mindre end 500 mio. fugle hvert år trækker gennem Hula-dalen.

Kæmpeslanger er stort problemUSA. I Florida i uSA har man problemer med en voksende bestand af bur-mesiske pytonslanger i naturen. Bestanden er opstået, fordi slanger holdt som kæledyr er sluppet væk eller sat ud med vilje, når de er blevet for svære at passe. Burmesiske pytonslanger er kvælerslanger og kan blive kæmpestore – den på billedet blev fundet i Florida her i januar og er 5,5 m lang. Der lever nu flere tusind burmesiske pytonslanger i den amerikan-ske stat, og det er blandt andet gået ud over bestanden af vaskebjørne og kaniner. En burmesisk pyton vikler sig rundt om sit bytte og kvæler det og sluger det bagefter helt. Selv om slangerne mest lever af mindre dyr som vaskebjørne og kaniner, er der set eksempler på, at en burmesisk pyton har slugt en hel alligator. 88

Page 9: Vild med dyr nr. 2  2014

9

9

CHILE. En dame i Chile fik sig noget af en forskrækkelse en morgen, da hun gik ned i sit køkken for at lave morgenmad. Pludselig stod der nem-lig et stort dyr i køkkenet, og et kort øjeblik troede hun lige, det var en hund, fordi hun først havde fået øje på dyrets ben – men så opdagede hun, at det var en puma! Kvinden skyndte sig ud og fik lukket pumaen inde i køkkenet, inden hun ringede efter hjælp. Imens smadrede det store kattedyr noget af møblementet i køkkenet, men ellers skete der ikke noget. Pumaen blev bedøvet med en pil og kom en tur i zoologisk have, hvor den kunne komme sig.

INDONESIEN. Disse blot fire dage gamle komodovaraner er blevet klækket i en zoologisk have i Indonesien. Men i naturen lever komodovaraner kun i ét område i hele verden, nemlig på de indonesiske øer Komodo, Rinca, Flores og Padar. Komodovaranen er verdens største øgle og kan blive 3 meter lang og veje 165 kilo. Den æder vandbøfler og vildsvin og foretrækker egentlig ådsler, men den kan også selv dræbe sit bytte. Ofte bider den bare byttet en enkelt gang og forfølger det, indtil det dør, hvilket kan tage flere dage. Længe troede man, at dens bid er dræbende, fordi komodovaranen har en masse bakterier i munden, som den overfører til sit bytte. Men nu tyder det på, at biddet også er giftigt, og at det er kombinationen af gift og bakterier, der slår byttet ihjel.

verdens ældste hundekirkegårdMEXICO. Arkæologer i Mexico City har fundet en gammel grav med 12 hundeskeletter og mener, der kan være tale om verdens ældste hundekirkegård. Hundeskeletterne stammer fra folkeslaget aztekernes storhedstid, hvilket betyder, at de er 500-600 år gamle. Det er en kendt sag, at aztekerne både holdt hunde som kæledyr og brugte dem i religiøse ofringer. Man har før fundet enkelte hun-deskeletter sammen med menneskeskeletter eller som del af ofrin-ger, men man har aldrig tidligere fundet en gruppe som denne.

verdens største øgle som lille

Farlig gæst i køkkenet

THAILAND. Okay, der findes ikke slanger, der sådan rigtigt kan flyve. Men pragtsnogen, som lever i regnskoven i Sydøstasien – blandt andet i Thailand – kan glideflyve mellem træerne og på den måde ”flyve” op til 100 m. Pragtsnogen er utrolig dygtig til at klatre og kan derfor komme meget højt op i træer, hvorfra den kaster sig ud i luften og laver bugtende bevægelser med kroppen, trækker maven ind og gør sig flad, så den svæ-ver bedre. noget af det smarte ved at kunne svæve mellem træerne er, at pragtsnogen kan flygte fra rovdyr, hvis den bliver presset. Pragtsnogen er ikke farlig for mennesker, for det er dens gift slet ikke stærk nok til. www.tinyurl.com/flyveslange

Flyvende slanger

Page 10: Vild med dyr nr. 2  2014

Navn: Lærke Bøgelund Bech

Alder: 10 årBy: Ringsted

Vil du også fortælle

om dit kæledyr i Vild med Dyr?

Skriv til os og fortæl lidt om dit dyr. Husk at skrive, hvad du hedder, hvor gammel du er, og

hvor du bor. Vi skal også bruge dit telefonnummer. Du kan enten maile os på redaktion@

dyrenesbeskyttelse.dk eller sende et brev til Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C.

TE

KST

: PET

ER

KR

Og

HO

LM. F

OT

O: C

AR

STE

n S

nEJ

BJE

Rg

mig og mit kæledyrLærke er vild med dyr. Faktisk tror hun ikke, der findes et dyr, hun ikke kan lide – men hendes yndlingsdyr er nok den tjekkiske rottehund Freja

Hvordan fik du Freja?

Jeg fik hende af en fra klassen. Deres hund fik hvalpe, og så valgte jeg Freja, fordi hun var sød.

Hvor længe har du haft hende?

Jeg har haft hende i to år.

Er hun svær at passe og fodre?

nej. Hun skal bare have hundemad.

Hvad er det bedste ved Freja?

Jeg kan godt lide at lege med hende og gå ture med hende. Det er bare rart at have hund.

Også selvom hun nogle gange tager lort fra kattebakken og spiser det.

Har du andre dyr?

Jeg har to katte, Batman og Hugo, en chinchilla, tre kaniner og nogle fisk. Jeg har

også haft kanariefugle, zebrafinker og undulater. Der var 10-20 stykker, men

dem har jeg ikke mere.

Hvorfor har du så mange dyr?

Jeg kan bare godt lide dyr. Der er nok ingen dyr, jeg ikke kan lide.

10

Page 11: Vild med dyr nr. 2  2014

FOTO: PER FInn nIELSEn

Page 12: Vild med dyr nr. 2  2014
Page 13: Vild med dyr nr. 2  2014

FOTO: ARKIV

Page 14: Vild med dyr nr. 2  2014
Page 15: Vild med dyr nr. 2  2014

15

TE

KST

: AD

FæR

DSB

IOLO

g A

IKO

SH

O n

IELS

En

. FO

TO

: IST

OC

KP

HO

TO

.CO

M

dyrNyT om

Præriehunde laver ”bølgen”nordamerikanske præriehunde er kendt for deres sjove lyde og hurtige bevægelser. De lever i familiegrupper og bruger deres ”sprog” til at hjælpe hinanden, for eksempel når en fjende nær-mer sig. nogle gange rejser en præriehund sig på bagbenene og løfter forbenene højt, mens den udstøder et lille hvin. Man har længe troet, at det var et signal om, at ”alt er godt”. Men forskere har også bemærket, at det var som om, signalet tit smittede de andre præriehunde, ligesom når man gaber. Det lignede næsten, at de lavede en bølge. Hvis ikke de andre præriehunde reagerede, blev den første ved med at gentage signalet. Så måske er det for at tjekke, om de andre i familien er vågne, at en præriehund starter "bølgen".Se præriehunde i aktion: www.tinyurl.com/praeriehund

Et blik som is Alliker er kragefugle, som er kendt for deres flotte lyseblå øjne og skingre stemmer. nu har forskere opdaget, at allikerne bruger øjnene som et signal til andre fugle. Alliker bygger rede i hule træer og hul-ler i bygninger, for eksempel i skorstene. Derinde i mørket lyser deres isblå øjne op og advarer andre fugle om, at hulen er optaget. Det har forskere op-daget ved at filme forskellige fugles reaktion, når de kiggede ind i en mørk redekasse med et billede af en allike i. Man havde ændret farven på alli-kens øjne på nogle af billederne, og det var klart billederne af alliker med blå øjne, som skræmte flest fugle væk.

Hunde traver i vandetVi ved jo godt, at hunde kan svømme, men hvordan gør de egent-

lig? En amerikansk forsker har filmet otte forskellige svømmende

hunde. Den mindste var en yorkshireterrier og den største en

newfoundlænder, og forskeren opdagede, at selv meget forskel-

lige hunderacer svømmer i samme stil. De bevæger benene

diagonalt, det vil sige venstre sides forben og højre sides bagben

samtidig – på samme måde som en hest løber i trav. Mange

landlevende pattedyr svømmer på præcis den måde, så det er

nok en evne, der er opstået hos dyrenes forfædre for mange

millioner år siden. www.tinyurl.com/vandhund

Dovendyrets toiletrejseTretåede dovendyr lever højt oppe i træerne i Sydamerikas regnskove. De er kendt for deres meget langsomme bevægelser og er derfor let bytte for rovdyr, hvis de opholder sig nede på jorden. Men en gang om ugen kom-mer dovendyret ned fra træerne for at gå på toilettet, og det har længe undret forskerne. nu har man opdaget et meget specielt samspil mellem nogle alger og møl, som lever i dovendyrets pels. nede på jorden parrer møllene sig og lægger æg i dovendyrets afføring, og når larverne bliver til møl, flyver de op og bringer næringsstoffer til algerne i dovendyrets pels. Dovendyret spiser disse alger. På den måde får dovendyret noget ud af sin ugentlige tur ned på jorden.

En krokodille i træetEn krokodille, som sidder oppe i et træ – det er da en joke? Faktisk ikke, for

selv om krokodiller det meste af tiden opholder sig i vandet eller på jorden,

kan de kravle flere meter op i træer, hvis de vil. Både i Australien, Afrika

og nordamerika har forskere set krokodiller ligge på en gren ud over van-

det. Man mener, at krokodillerne kravler op for at få solskin og dermed

varme, men også for at holde udkig efter bytte og fjender. Så snart de

forstyrres, hopper de ned i vandet og gemmer sig.

Page 16: Vild med dyr nr. 2  2014

16

Hvad kan du lave med eN

leopardgekko?

En leopardgekko er en øgle, og derfor vil den aldrig kunne blive

tam som en hund eller en kat. Men den er meget nysgerrig, så

den vil hurtigt acceptere at blive taget op og kælet med, ligesom

den også hurtigt gerne vil tage foder direkte fra din hånd.

serieSådan skal

dyrene passes

Hvad kræver en leopardgekko af dig

i dagligdagen?unge leopardgekkoer skal have mad hver dag, mens en fuldvoksen ikke behøver at spise mere end to-tre gange om ugen. uanset alder og størrelse skal de dog have rent vand hver dag. Terrariet skal du også rense for afføring dagligt, men det er meget nemt, for leo-pardgekkoernes afføring er tør og lugter ikke, og så skider de altid i det samme hjørne.

jager som en

Victor har haft leopardgekkoer, siden han var fem år gammel.

det er blandt andet måden, de jager på, han synes er sej

16

TE

KST

: PET

ER

KR

Og

HO

LM. F

OT

O: C

AR

STE

n S

nEJ

BJE

Rg

Vidste du mon, at ...

... leopardgekkoen kommer fra områder i

Indien, Pakistan, Iran og Afghanistan. Den

smider halen, hvis den bliver forskrækket,

og selv om der hurtigt vokser en ny ud igen,

bliver den aldrig lige så flot som den første.

Hjemme på Victors værelse bor de to leopard-gekkoer Leo og Line i et hyggeligt terrarie med hver sin hule. Line har været hos Victor i omkring fire år, og i lang tid hed hun faktisk Leo, fordi Victor troede, gekkoen var en han. Men da Leo kom til for et år siden, blev den lille misforståelse rettet.

Victor på 12 år har haft fire leopardgekkoer, siden han var fem år gammel. Hans storebror havde nogle Anole firben, og dem syntes Victor var okay seje, men de var alligevel ikke helt gode nok.

– Jeg valgte leopardgekkoer, fordi jeg ville overgå ham. De er større, og så ville jeg også gerne have et dyr, jeg kunne holde i hånden, fortæller Victor.

Selv om de er helt rolige ved at blive taget op, så kan man ikke tæmme leopardgekkoer.

– Det eneste, jeg har lært dem, er, at de ikke skal slås. Lige da Leo kom med hjem, var Line meget territorial, og der slåssede de meget. Hver gang de gjorde det, tog jeg dem fra hinanden, og nu lader de for det meste hinanden være. Men de slås lidt om maden nogle gange, siger Victor og fortæller, at de også godt kan finde på at bide.

– Engang drillede jeg Leo, og så bed han mig pludselig i fingeren og ville ikke give slip. Så han hang bare fast, da jeg løftede armen. Men det gjorde heldigvis ikke rigtig ondt.

Men hvad er det bedste ved leopardgekkoerne?

– Jeg synes, de er nogle smukke dyr, og den måde, de går på jagt på, synes jeg er ret sej. Det minder lidt om en leopard, når de sniger sig langsomt ind på deres foder, som er insekter.

Victor kan kun anbefale andre at vælge leopard-gekkoer som kæledyr.

– Som terrariedyr vil jeg helt klart anbefale dem. Man kan holde dem, og det er et spændende dyr. Man skal ikke købe dem, hvis man synes, krybdyr er klamme. Det er der mange piger fra klassen, der synes, de er. Men hvis man synes, de er spændende, så vil jeg klart anbefale dem, siger Victor.

De

Page 17: Vild med dyr nr. 2  2014

17

vigtige ting om at have leOParDGEKKOer

Hvor gamle bliver de? En leopardgekko lever i gennemsnit 10-15 år, men den kan blive helt op til 30 år.

Hvor mange skal man have?Leopardgekkoer er sociale dyr og skal holdes flere sammen. Hannerne er meget territoriale, så to i samme bur kan give problemer. En han og en eller flere hunner fungerer fint, men husk, at alle gekkoerne skal have deres egen hule.

Hvad kræver de af fysiske forhold?Til en han og to hunner kan du klare dig med et 128 liters terrarium, men har du plads, så vil et 250 liters være at foretrække. Leopardgekkoer er vekselvarme dyr, så temperaturen i terrariet skal variere fra 20-25 grader i den kolde ende til 30-35 grader i den varme (nogle har temperaturen i den varme ende helt oppe på 50 grader). Det smarteste er at bruge et termostatstyret varmelegeme. Brug altid et termometer til at måle tem-peraturerne, og tjek dem jævnligt. Om natten skal temperaturen sænkes til højst 20 grader. I bunden af terrariet skal der være et mindst 6 cm tykt sandlag (gerne mere, for gekkoerne kan godt lide at grave), og der skal være en sten under varmelampen. Derudover kan du give dem nogle grene eller store sten at klatre på, og du kan også sætte planter i terrariet. De er dog kun til pynt, for en leopardgekko lever normalt i ørkenen og er helt ligeglad med den slags.

Hvad skal de have at spise?Leopardgekkoer er nogle af de nemmeste øgler at fodre. De spiser insek-ter og vil spise næsten alle de insekter, du giver dem. Dog er en blanding af fårekyllinger og melorme en vinder. Hvis du ikke har ultraviolet lys i dit terrarie, skal du tilsætte et vitamin- og kalkpulver, der indeholder D3-vitamin (ryst foderdyrene i pulveret, inden du giver dem til gekkoerne). Små leopardgekkoer vokser hurtigt og skal have mad hver dag. Fire små fårekyllinger eller melorme til hver bør være nok, men spiser de dem meget hurtigt, kan du prøve at give dem et par stykker mere (husk at fjerne uspiste foderdyr hver dag). når de bliver ældre og større, skal de stadig have samme mængde mad, men nu kan de nøjes med at få det to-tre gange om ugen. Rent vand skal de have hver dag.

Hvad skal man også huske?når du skal købe din leopardgekko, skal du sikre dig, at den er frisk og velnæret. Det er den, hvis halen er tyk, for den er dyrets fedtlager. Hvis den ikke er vant til at blive håndteret, skal den vride og dreje sig og prøve at bide, når du tager den op. Hvis den bare ligger og sover, er det tegn på, at den er meget syg. Tjek også, om den har alle sine tæer (fem på hver fod). Hvis den mangler nogen, kan det være, fordi den har været oppe at slås – men det kan også være tegn på et bakterieangreb. Kig omkring munden og se, om der er sår eller udflåd – det er tegn på mundråd – og tjek, at øjnene er helt åbne og lyse uden sår. Hvis de er mælkehvide, eller gekkoen ikke kan eller vil åbne dem, kan det være tegn på problemer.

51

2

3

5

4

jager som en

Victor har haft leopardgekkoer, siden han var fem år gammel.

det er blandt andet måden, de jager på, han synes er sej

Page 18: Vild med dyr nr. 2  2014

18

Det er utrolig vigtigt ikke at stresse et vildt dyr. For dyr kan simpelthen dø af stress. Derfor er det allerbedst ikke at røre ved dem.

Sådan hjælper du vilde dyr i nød

Hvis du finder et pindsvin, en fugl eller et andet vildt dyr i nød, skal du ringe til telefonnummer 1812, som er Dyrenes Vagtcentral. De kan både give gode råd og sende en dyreambulance af sted, hvis det er nødvendigt. Og så kan de fortælle dig, hvis der er noget, du selv kan gøre for at redde dyret

TE

KST

: LA

RS

MA

DSE

n. F

OT

O: A

RK

IV O

g IS

TO

CK

PO

TO

Ring 1812 eller

kontakt en vildtplejer

Det allervigtigste er at få gode råd og hjælp. Både dag og nat kan du ringe til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812 for at få en vurdering af, hvilken hjælp dyret har brug for.

Hvis det er nødvendigt, vil en dyreambulance blive sendt ud for at køre dyret til nærmeste vildtplejestation. Hjælpen betales af Dyrenes Beskyttelse.

Det er vigtigt, at du ringer, så hurtigt du kan.

– Især med nuttede dyr oplever vi, at folk venter for længe med at kontakte os, fortæller vildtplejer Pia Kjærskov fra Silkeborg Vildtplejestation.

– Men hvis man først ringer, når det hele bliver bøvlet, og dyret har fået det dårligere, så kan det være for sent.

Du finder telefonnumre på vildtplejestationer her:www.dyrenesbeskyttelse.dk/plejestationer

Glem ALT om

mælk Ingen vilde dyr har godt af at få alminde-

lig mælk. Deres maver tåler den ikke – de

får diarré og dehydrerer. Adskillige dyr,

som i den bedste mening har fået

mælk, er endt med at dø mellem

hænderne på en vildtplejer.

Giv aldrig mælk.

Men hvis det alligevel har været nød-vendigt at håndtere et dyr, så skal du forsigtigt lægge det ned i en kasse med et gammelt håndklæde eller en masse krøl-

let køkkenrulle i. På den måde kan dyret putte sig og eventuelt gemme sig. Stil kassen et roligt og gerne halvmørkt sted.

GUIde

Page 19: Vild med dyr nr. 2  2014

19

Ikke alle dyr skal på vildtplejestationI nogle tilfælde kan og bør pleje undgås. For eksempel hvis et pindsvin er svækket af at have hængt fast et par dage i et jordbærnet og hurtigt kan komme til hægterne igen med lidt hunde- eller kattetørkost eller tun i vand. Eller hvis en fugl er fløjet mod ruden og blot har brug for at sunde sig nogle timer.

Hvis det kan undgås, er der ingen grund til at udsætte dyret for den stressende trans-port til en vildtplejestation. Men det er altid en god idé at rådføre sig med en vildtple-jer eller Dyrenes Vagtcentral, inden man tager sagen i egen hånd.

En ”forladt” harekilling er som tommelfingerregel

IKKE i nød, og man bør al-drig tage den med sig. En harekilling ser kun sin mor nogle minutter hver aften og er resten af ti-

den overladt til sig selv – dette er helt

naturligt.

Rålam er oftest heller

ikke i nød. Ring gerne og rådfør dig med Dyrenes Vagtcentral, men rør ikke ved rålammet, og tag det under ingen som helst om-stændigheder med hjem.

Til gengæld har et pindsvin, som ligger frit fremme og er inaktivt,

oftest brug for hjælp, og man bør straks ringe til 1812 eller nærme-ste vildtplejestation.

Fugleunger, der sidder på jorden,

bliver generelt fod-ret af deres forældre

og bør lades være.

En enkelt rævehvalp vil oftest blot være på strejftur. Flere hvalpe, som kravler rystende rundt, kan derimod meget vel være forladte.

Man skal ikke fodre dyrenePia Kjærskov fra Silkeborg Vildtpleje-station fortæller, at hun de sidste par år har fået en del fugleunger ind, som folk selv havde forsøgt at pleje ved at made dem med en slags havregrødsblanding. Muligvis en fremgangsmåde, de har læst om på nettet.

– Der er slet ikke næring nok i det, og det er noget snask – Jeg har fået flere fugle ind, som var helt smurt ind i blandin-gen. På et tidspunkt fik jeg for eksempel et kuld solsorteunger bragt ind, som var lige ved at blive kvalt, fordi deres næ-sebor var stoppet til med havregryns-snask, siger hun.

Man skal ikke begynde at fodre, før man har talt med Dyrenes Beskyttelse.

Vær sikker på, dyret er i nød

Page 20: Vild med dyr nr. 2  2014

serie ZOOM går hver gang

tæt på et dyr

MANGUSTZOO M

Mangusten ser ikke specielt frygtindgydende ud, men

man skal ikke tage fejl! På grund af deres hurtighed

og godt beskyttet af deres tykke pels er manguster

i stand til at dræbe dødsensfarlige giftslanger

UngerneEn mangust føder mellem to og

fire unger. ungerne er blinde de før-ste dage, men de udvikler sig dog ret

hurtigt og begynder tidligt at følge med moren på jagt, så de kan lære, hvordan man selv skaffer føde. Så

snart ungerne er blevet dygtige jægere selv, flytter de hjemme-

fra for at leve alene.

Hvad er det for et dyr?

Manguster er rovdyr, der tilhører mungodyrfamilien. Tidligere er de blevet kaldt desmerdyr, men de er

altså mungodyr. Der findes cirka 30 forskellige arter, og arterne ligner generelt hinanden ret meget. Manguster har en lang krop, korte ben, en grov pels og en hale, der er cirka lige så lang som kroppen. De største kan blive lidt over 1 m lange, hvis man tæller halen med. ZOOM handler denne gang mest om den indiske, grå mangust, som på latin hedder Herpestes edwardsii og kan blive knap 1 m lang og veje op mod 2 kg. Den indiske, grå mangust lever typisk i skov- og markområder – tit omkring steder,

hvor der også bor mennesker. Selv om manguster er nysgerrige og dristige, er de også forsigtige og

bevæger sig sjældent langt væk fra deres skjul. De lever normalt alene.

20

Page 21: Vild med dyr nr. 2  2014

21

Hvor lever den?

Den indiske, grå mangust lever primært i det sydlige Asien – først og fremmest i Indien, Pakistan, nepal, Sri Lanka og Indonesien. Den

findes også i Saudi-Arabien, Bahrain, Kuwait, Iran

og Afghanistan.

TE

KST

: LA

RS

MA

DSE

n. F

OT

O:

FLIC

KR

Dræber farlige slanger

nogle mangustarter er kendt for deres evne til at dræbe giftslanger, som de fleste dyr ellers foretrækker at holde sig langt væk fra. Den

egyptiske mangust, som i det gamle Egypten blev betragtet som hellig og gik under navnet ”Faraos Kat”, var blandt andet berømt for at dræbe slanger. Men allermest berømt er den indiske, grå mangust for sin evne til at dræbe kobraslanger. Tre ting gør mangusten god til at dræbe slanger. Den ene er mangustens tykke pels, som slangen har svært ved at hugge igennem. Den anden er, at mangusten har nogle stoffer i kroppen, som gør den meget modstandsdygtig over for slangegift. Det har slangerne også selv – det er derfor, en giftslange ikke dør af at bide sig selv i tungen. Den tredje er mangustens utrolige hurtighed. når en indisk, grå mangust slås mod en kobraslange, lader den slangen hugge igen og igen, mens den hver gang springer væk i sidste øjeblik.

Efterhånden bliver slangen udmattet, og så slår mangusten til med et lynhurtigt bid i slangens hoved.

Du kan se en indisk, grå mangust kæmpe mod en kobraslange her: www.tinyurl.com/kobrakamp

Kendt fra Junglebogen

Du har sikkert hørt om Junglebogen og Mowgli, men vidste du, at Junglebogen

består af en række forskellige historier, og at bortset fra dem om Mowgli så handler den mest berømte om en indisk, grå mangust? Historien hedder Rikki-Tikki-Tavi og handler om en mangust i Indien, som er meget modig og forsvarer sin menneskefamilie mod et par farlige kobraslanger, som vil slå familien ihjel. I den virkelige verden er der faktisk også nogle

mennesker, der holder mungodyr som kæledyr for at undgå rotter og slanger i

huset.

Hvad laver den?Den indiske, grå mangust er aktiv om dagen, hvor

den jager efter rotter, mus, små øgler, fugleæg og nogle gange slanger. Den er en utrolig dygtig klatrer og har en fremragende lugtesans, som den bruger til at snuse sig frem til sit bytte. Den er super hurtig og kan normalt løbe sit bytte op, hvis det forsøger at flygte. Mangusten afliver byttet med et bid i hovedet eller nakken. Hvis menuen står på fugleæg, smadrer nogle manguster ægget ved at stille sig med ryggen mod

en stor sten og slynge det bagud mellem benene, så ægget smadrer ind i stenen. Her kan du se

en zebramangust knække æg www.tinyurl.com/mangust

Page 22: Vild med dyr nr. 2  2014

2222

PLETSKUD de tre bedSte pletskud vinder en fotobog fra CEWE, som du kan fylde med dine helt egne billeder

Jazzy synes, det er hyggeligt med en eftermiddagslur i vores fuglefoderhus!Amy Evans, 8 år, Cornwall, England

Her er min kattekilling Cleo, som er meget træt.Ida Brejnegaard-Rasmussen, 16 år, Silkeborg

Her er min hund Loco og kat ChaCha, og de elsker at nusse!Kristine Kristensen , 11 år, Jægerspris

Vores lille kat, nusling. Vi fandt hende på gaden og tog den til os. Den havde bræk-ket halen, da vi fandt den. Men nu har den været ved dyrlægen og har det godt.Rebekka Thorsen, 9 år, Ullerslev.

Min bedstemor og bedstefars kat har vist glemt, at den ikke må spise deres mad.Mathilde Schmidt Pedersen, 10 år, Hornslet

Page 23: Vild med dyr nr. 2  2014

2323

Send dine bedSte skud, NAVN, Alder og hele din adresse til: [email protected] af dyr med tøj på kan være sjove, men dyrene synes ikke selv, det er så sjovt. Faktisk vil de helst slippe for tøj – og de har jo tit i forve-jen pels eller fjer til at holde varmen med. ”Pletskud” bringer derfor ikke billeder af dyr med tøj på. Men send os endelig en masse billeder af jeres fine dyr – bare som naturen har skabt dem!

de tre bedSte pletskud vinder en fotobog fra CEWE, som du kan fylde med dine helt egne billeder

Ozzy passer godt på Simon, mens han tager en lur.Viggo Krogshave Kristiansen, 8 år , Solrød Strand

Min skønne hund.Julie Cramer, 10 år,Silkeborg

Her er min lillebrors dværghamster, Skipper , ved at pille en jordnød ud af skallen. Katrine Arnkjær, 14 år, Ølsted

Mit hamster, Mip , hygger sig i min lillesøsters dukkehus.Katrine Maschmann, 13 år, Søborg

Figaro og Kalle putter i sofaen. Helene Bock, København N.

BEDSTE PLETSKUD

BEDSTE PLETSKUD

BEDSTE PLETSKUD

Dyrenes Beskyttelse har ret til at offentliggøre indsendte fotos i foreningens publikationer

Page 24: Vild med dyr nr. 2  2014

Sådan får duVild med Dyr udkommer 6 gange om året og koster kun 125 kr. årligt.

Hvis du vil modtage Vild med Dyr, så udfyld kuponen og put den i postkassen – eller tilmeld dig på www.dyrenesbeskyttelse.dk/junior

Navn:

Adresse: Postnr.: By:

Telefonnr.: Fødselsdag og -år:

Jeg ser frem til at modtage et girokort fra Vild med DyrDyrenes Beskyttelse+ + + 11403 + + +0893 Sjælland USF B

Inden for ca. 1 uge modtager du et girokort og betaler det på posthuset – så er du medlem og får automatisk bladet med posten.

Alh

ambr

avej

15,

182

6 Fr

eder

iksb

erg

C

Skriv løsningen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/sjov eller på et postkort og send det til: Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, senest den 28. maj, så deltager du i lodtrækningen om tre smarte rygsække. Se vinderne på www.dyrenesbeskyttelse.dk/vindere

Vi traekker lod om 3 smarte rygsække

Er du blevet for stor til Vild med Dyr?Hvis du synes, Vild med Dyr er mest for mindre børn, så kan du få Dyrevennen i stedet for. Dyrevennen er vores blad til voksne, men du kan godt få det i stedet for Vild med Dyr, selv om du er under 18 år. Prisen er den samme. Du skal bare kontakte medlemsservice på tlf. 33 28 70 25 eller på [email protected]. Husk at opgive medlemsnummer (står bag på bladet) eller navn og adresse.

Find ud af, hvad der skal stå i den blå række