unge, uddannelse og sårbarheder

Download Unge,  uddannelse  og sårbarheder

Post on 03-Jan-2016

26 views

Category:

Documents

0 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Unge, uddannelse og sårbarheder. EN LANCERINGSKONFERENCE FOR PROJEKT ‘PSYKISK SÅRBARE UNGE ’ Lene Larsen og Tina Søgaard Villumsen. Bogens titel angiver. Et perspektivskifte fra ‘sårbare’ unge til - PowerPoint PPT Presentation

TRANSCRIPT

Unge, Uddannelse og srbarhed

Unge, uddannelse og srbarheder

EN LANCERINGSKONFERENCE FOR PROJEKT PSYKISK SRBARE UNGE

Lene Larsen og Tina Sgaard Villumsen

1Bogens titel angiverEt perspektivskifte fra srbare unge til Hvordan (krav om) uddannelse skaber forskellige former for srbarheder for forskellige ungeGennem flertalsformen at signalere srbarhedskategoriens kompleksitet og mangfoldighed2Laura fortller:.det er jo lidt ligesom at sige, nu vil jeg gerne lbe et maraton i morgen! Som om at det kommer til at ske! Jeg har rygerlunger, s det kommer ikke til at ske!. Der har de en eller anden form for, at det bliver deres maraton, og de skal n det her indenfor det vil de! Det er ogs fint nok, men det er mske bare lige lovlig optimistisk, fordi hvad de ikke tnker over er, at der rigtig, rigtig mange unge derude jeg kender da selv en god del, der har det rigtig svrt3Citatets pointerDe politiske krav om mlrettethed og effektivitet skaber vanskeligheder for nogle ungensket om uddannelse bliver fremmedbestemtUnge vil gerne have en uddannelse men p ordentlige og egne prmisser4Bogens udgangspunkterDer er ikke ndvendigvis lighedstegn mellem srbarhed og frafaldSrbarhed er ikke en fast defineret indre tilstandSrbarhed er situeret og opstr i mdet mellem unge og de forskellige institutioners kultur og praksisFlytter blikket fra srbare unge til sociale forhold og processer (der kan skabe srbarheder)5Bogens ambitionerAt udfordre eksisterende forstelser og antagelser fremfor at skabe nye kategoriseringer og definitionerAt holde srbarhedskategorien benAt fastholde kompleksitetenAt producere ny viden p omrdet

6Forskningssprgsml:Hvilke inkluderende og ekskluderende praksisser finder sted i uddannelserne, og hvilken betydning har dette for unges identitetsprocesser?

7De unges perspektiv25 individuelle interviews med unge i og omkring ungdomsuddannelserne (14 piger og 11 drenge)Heraf indgr 12 som eksempler p forskellige problemstillinger (5 piger og 7 drenge) 8Hvordan skabe systematik iSrbarhedernes mange ansigter og rsager?Strukturelle srbarhederInstitutionaliserede srbarhederInstitutionelle srbarhederInteraktionelle srbarheder

9Strukturelle srbarhederUddannelsespligt:men f praktikpladsermen uddannelsessystemet m ikke bruges som afklaringsstedog derfor kan man ikke blive fri for at vlge

Uddannelsesvalg: Strukturelle forandringer bliver til den enkelte unges individuelle ansvarEt problem gres til et problem angende selvets forhold til sig selv

10Et eksempelLouise vil gerne vre frisrSger derfor ind indtil flere gangeSkriver derfor mange ansgninger til salonerBegynder p HG (p anbefaling af frisrskolen)Begynder at tvivle p strategiens bredygtighed p grund af manglen p praktikpladser 11Louise fortller:Jo, men jeg passede rigtig godt ind i klassen, og alts jeg var rigtig glad for mine skolekammerater p HG, fordi et eller andet sted ville jeg gerne have vret der, hvis det bare var for kammeraternes skyld, men det var jo min uddannelse.12Louises kursskifteLouise begynder i stedet p HF (efter en kort telefonisk samtale med UU), dadet er en gymnasial uddannelseden bner flere dregiver hende (ndvendig) social opstigninghun hber at bliver mere afklaret om alternativer til frisruddannelsen13Louise fortllerOgs simpelthen ved at udforske mig selv ved at se, om jeg fandt ud af noget mere om mig selv, nr nu det ikke blev frisruddannelse, hvad jeg s ville.

Den ligger der faktisk endnu, fordi at jeg vil faktisk gerne se, om jeg kan komme frem til min egen frisrsalon, og hvis det ikke sker, s ja, s bliver jeg socialrdgiver. Det ligger godt nok lidt langt fra hinanden. 14DelkonklusionManglen p praktikpladser skaber srbarhederDet synes vigtigere at unge er i gang, end at de er i gang med noget de kan identificere sig medDe unge overlades til sig selv med hensyn til at finde svar p strukturelle vilkr og de modstningsforhold, der ligger heriUddannelsesplanernes kontraktlige forhold, betyder at det er den enkeltes forhold til sig selv der gres til problemet Men er det de unge, der bryder kontrakten? 15Institutionaliserede srbarhederDen institutionaliserede og standardiserede ungdomsbiografi betyderGymnasiet som normalforventningGymnasiet som symbolsk distinktion i kampen om samfundsmssige positionerGymnasiet verst i uddannelseshierarkietGymnasiet har i sig selv en sorteringsfunktionKrav om afbalancering af det faglige og det sociale i gymnasiet kun f tilgngelige elevpositioner16Et eksempel Thor gr i 3. g i det almene gymnasiumHan tror ikke teknisk skole er noget for hamHan synes HTX ligger for langt vkHan synes gymnasiet er mest oplagtDet synes hans mor ogs17Thor fortllerfordi at jeg tnker, hvad fanden skulle jeg ellers lave? Og fordi jeg hele tiden har i baghovedet at en studentereksamen ogs er meget fin, ogs selvom man ikke har fet et specielt hjt snit, s er den jo rar at have i ryggen.18Thors betydningstilskrivninger

Thor interesserer sig ikke srlig meget for det faglige indhold, hvorfor hanAf lrerne positioneres som dovenPositionerer sig selv som festabeAnvender sociale fllesskaber og arrangementer som strategiFr for meget fysisk og skriftligt fravrIkke bliver afklaret om hvad han skal bagefter19Thor fortllerja, jeg har overvejet nogle forskellige ting. I hvert fald noget indenfor hvis ikke musik s noget filmteknisk noget men generelt noget jeg ogs ville kunne gre uden en studentereksamen.20DelkonklusionPositionering som doven skaber faglige eksklusionseffekterKontrolfunktioner skaber srbarhederElevernes sociale baggrund bliver til individuelle problemer/manglerHvad er gymnasiets faglige og indholdsmssige svar p den store andel af unge, der gerne vil have en studentereksamen?21Institutionelle srbarhederInstitutionelle klassifikationer indebrer:At unge ses forskelligt af forskellige systemerAt unges sociale identiteter m omdefineres til et format, som afspejler de institutionelt fastlagte personkategorier (elev, patient, klient)At en central forudstning for at gennemfre en ungdomsuddannelse er, at der etableres mulighed for at indtage en position som elev, der giver mening subjektiv og socialt22Et eksempelMathias er 21 r og p frtidspensionHan er tidligt blevet indplaceret i sociale stereotyper (socialt udsat, mv.)Han er meget tidligt fet stillet diagnosen ADHDHan har get i specialklasse i hele grundskolen, Er blevet mobbetKommer p efterskole p mellemtrinnet en skole for normale og speciale23Mathias fortller:Der (p efterskolen) var jeg sdan den populre type, fordi at jeg lavede meget sjov, og folk de ville gerne vre sammen med mig. S ja, det har vendt 180 graders de to r p efterskole var jo luksus..p efterskolen har jeg lrt at opfre mig som et normalt menneske.24Mathias kamp for at blive betragtet som normalMathias forsger at komme ind p en ungdomsuddannelse uden folkeskolens afgangsprve forhandlingerne med kommunen varer et rHan kommer p et afklaringsforlb, hvilket iflge Mathias ikke frer til nogetHan sger ved egen drift ind p et grundforlb p EUD25Mathias fortller:Ja, det var rigtig lkkert, og jeg elskede det, fordi at jeg elskede at fle, at man ligesom var blandt normale mennesker igen.Mathias dumper (sammen med stort set resten af holdet) Kommunen vurderer, at han ikke kan uddanne sig/arbejde p normale vilkrSidder derhjemme. Gr en tur ned til byen det gr jeg hver eneste dag for at f rrt mig. S ja, jeg laver ikke s meget lige nu. Det har jeg ikke gjort i et halvt r nu, s nu skal jeg ogs bare i gang igen. Jeg keder mig som bare fanden.26DelkonklusionerDiagnoser specialiseret behandling, men barriere for uddannelseSociale identiteter indenfor det medicinske og sociale system fr/har overordnet status og underordner andre identiteter elevidentitet Det er meget vanskeligt at komme ud af disse overordnede klassifikationer og kategoriseringerDen store diskrepans mellem unges selvbillede og det offentlige billede udgr en stigmatiseringsproces, der er identitetsnedbrydende og srbarhedsskabendeHvordan stille andre klassifikationer til rdighed?

27Interaktionelle srbarhederMedlemskab af bde faglige og sociale fllesskaber er ndvendige for at kunne forhandle sin elevidentitet Kvaliteten af relationerne eleverne imellem og lrerenes tilgngelighed er vigtigMedlemskaber af fllesskaber i grundskolen er afgrende vigtige for det videre uddannelsesforlb

28Et eksempelAnja er 20 r og gr p et forlnget grundforlb p social- og sundhedsskolenHun har flt sig ekskluderet i folkeskolen (AKT)Hun har en kort overgang get i 10.klasseHun har vret 1 r p en efterskolePositionerer sig selv som indelukket og nrtagendeHun har vret meget usikker p, hvad hun skal og kan efter efterskoleholdet29Anja fortller:Ja, det jo..jeg er nok havnet her, fordi jeg ikke rigtig har vidst, hvad jeg skulle, og jeg har ..hvad hedder det.get p efterskoleog s tnkte jeg mske, at det med mennesker at gre, det var noget for mig. Og s derfor har jeg valgt den linje her, tror jeg.30Anja er glad for at vre p social- og sundhedsskolen fordiHun oplever det trygt (lrerne og mentor)Hun synes der er forstelse for hendes depressioner, og at hun nemt bliver ked af detHun oplever sig inkluderet i klassens sociale fllesskabDet modstiller hun med erfaringerne fra grundskolenHun har haft en god praktikoplevelse: utrolig sd kontaktperson31Anja fortller:Ogs det der, at de fortalte, at de synes at jeg var sd, og at de synes, jeg var motiveret for det og kom med godt humr.Jamen, alts det er det der med, at jeg synes, at det er hyggeligt. Jeg synes, det er rigtig hyggeligt at kunne sidde og snakke med de ldre og yde en omsorg, og s synes jeg bare, at det giver rigtig meget for mig, hvis de s fortller mig, at jeg er sd og sdan noget. I hvert fald personligt, det er jeg rigtig glad for.32DelkonklusionerEksklusionsprocesser af forskellige fllesskaber har selvforstrkende effektDe unge som er placeret p forskellige srlige forlb er som oftest ekskluderet af andre fllesskaber har problemidentiteterHvordan undgr vi at f

Recommended

View more >