SUNDHED

TEMA:SUNDHED· Din sundhed – en fælles gevinst· Sendt til tælling af arbejdspres· Guide: Slip af med stress

Magasin 4 I August 2011

SF’ere klar til valgKandidater og frivillige i valgkamp

JEG vil forTællEDE TAvSES HiSToriEr

Knud Romer,forfatter

2

Kamp for demokratiet

Når du læser disse linjer, kan

valget være udskrevet – eller også

bliver det om kort tid. Det bliver et

helt afgørende valg for Danmark.

For første gang i SF’s historie har

vi en realistisk mulighed for at

komme i regering, hvis befolknin-

gen vil. Vi har dermed en enestående chance for at gøre vores politik

til virkelighed.

Som det første parti valgte vi på vores sommergruppemøde at

lægge SF’s valgprogram frem for befolkningen med 12 konkrete løfter

til danskerne. Løfter, som SF vil gå benhårdt efter at gennemføre i

en ny regering. De er fordelt på fire områder: gang i økonomien, et

bedre sundhedsvæsen for alle, stærkere uddannelse og en grøn frem-

tid. Hele programmet ligger på www.sf.dk

I SF er vi meget stolte over at kunne fremlægge så gennemarbej-

det et valggrundlag, der indgår som endnu et led i vores arbejde med

at forene centrum-venstre. Det er nemlig som følge af den stærke

akse mellem SF og Socialdemokraterne, at SF’s mærkesager ikke kun

er flotte ord på papir, men kan føres ud i livet til gavn for almindelige

mennesker, hvis vi vinder ”Slaget om Danmark”.

Men vi går ind i denne valgkamp med terrorhandlingerne i Norge

som dramatisk og sørgeligt bagtæppe. Den 22. juli bliver aldrig en

tilfældig dag i Norge igen efter gruen fra Oslo og Utøya.

Savnet er ufatteligt for de hundredvis af pårørende til de mange

dræbte. Disse unge menneskers ”forbrydelse” var åbenbart at de

arbejdede – aktivt og engageret, men altid fredeligt – for social ret-

færdighed, demokrati, ligeværd og international solidaritet.

Det er ubegribeligt, at nogen, der er vokset op med de privilegier,

der knytter sig til såvel det norske som det svenske og det danske

samfund, kan vende sig så hadefuldt mod det. Og det er også derfor,

at massemorderen fra Utøya ikke alene har myrdet løs på uskyl-

dige unge mennesker fra Arbeiderpartiets ungdom, men også på så

uendelig meget mere: For altid er grænserne for voldens og terrorens

omfang blevet rykket i alle de nordiske lande. Det var derfor et an-

greb på hver eneste af os.

Den nøje velforberedte grusomhed minder os om, at der under

overfladen har luret en ekstrem højrenationalisme. I en årrække har

man trukket på skulderen og tænkt, at de var nogle tosser. Men no-

gen af dem er mere end det. Utøya viser os, at de kan være vanvittig

farlige, og at truslerne mod det åbne samfund kan komme fra mange

sider. Det totalitære, det anti-demokratiske og det anti-humanistiske

kommer i mange klædedragter – også fra højre. Det må og skal vi

forholde os til. Først og fremmest ved at ære de unge og fortsætte

deres, og vores, kamp for social retfærdighed, demokrati, ligeværd

og international solidaritet.

Æret været deres minde.

Villy Søvndal

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer midt i oktober 2011.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen, Mikael Kristensen og Ole Larsen

LEDER

4 TEMA: SUNDHED6 Din sundhed – en fælles gevinst

9 Medlemmerne mener

12 Sendt til tælling af for stort arbejdspres

14 Guide: Slip af med stress

16 SF’erne er klar til valg Interview med Ida Auken og Thomas Medom om

deres forberedelser til folketingsvalgkampen

19 Vælt regeringen, deltag i valgkampen Brug Facebook og flyers, kontanter og kontakter

20 Ny luft til folkeskolen SF på Borgen med Pernille Vigsø Bagge,

SF’s folkeskoleordfører

24 Skal ’starthjælpen’ afskaffes? Versus med Astrid Krag, SF’s integrationsordfører, og

beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V)

26 Naturen lider under masseturisme i Bulgarien Reportage med Margrete Auken, SF’s EU-parlamenta-

riker med borgerklageudvalget i de bulgarske Rila-bjerge

28 Værdig velfærd kræver lokal forandringsstrategi 1. halvleg om den offentlige sektor og det gode møde

mellem medarbejder og borger, af Ninna Thomsen,

politisk leder for SF i Københavns Kommune

30 Jeg vil fortælle de tavses historier Interview med Knud Romer, forfatter

34 Alle kender en, der er ensom Uden filter af Pernille Egholm Hermansen,

formand for Ventilen Danmark

35 Rundt om SF og Kalender

36 valgkamp

3

INDHOLD

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Marie Schultz, Merete Thorøe, Astrid Krag, Inger Støjberg, Helle Aagaard, Ninna Thomsen, Peter Rewers, Pernille Egholm Hermansen og Rosa Juel Nordentoft

Forsidefoto: Peter Sørensen

Design & produktion: Mediefabrikken.dk Jesse Jacob & Gurcin Altinkaya

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket tryk-keri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 19.500

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

4

20 3016

climate_nordic+dk

klima_dk

TEMA:SUNDHED

SUNDErE oG læNGErE liv frEM for SYGDoM

4

SUNDHED

5

SF vil investere i bedre forebyggelse og et sundhedsvæsen i verdensklasse. På arbejdsmarkedet er uhørt mange stressede og psykisk nedslidte. SF vil styrke indsatsen, så færre har sygefravær, og så flere lever sundere og længere. Nyd livet – længe.

Sundhed

SUNDHED

6

Det er de færreste, der går gennem et arbejds-

liv uden at opleve en form for stress eller

andre forhold på jobbet, der kan være svære

at tackle. At have lejlighedsvis travlt eller for

eksempel opleve en pludselig organisationsæn-

dring, som du ikke har indflydelse på, er ikke i

sig selv skadeligt. Men er du udsat for langvarig

ubalance mellem de krav, du bliver stillet og

de muligheder, du kan se, for at løse dem,

kan det føre til alvorlige lidelser, for eksempel

depression eller hjerte-kar-sygdomme. Faktisk

er Danmark det land i OECD (Organisationen

for økonomisk samarbejde og udvikling, der

tæller 34 medlemslande), hvor flest mennesker

forlader arbejdsmarkedet på grund af psykisk

nedslidning. Et lidet flatterende billede, som

SF gerne vil have vendt både af hensyn til det

enkelte menneske og Danmarks økonomi. Med

udspillet ’Arbejdsliv i balance’ sætter partiet

fokus på forebyggelse. Forebyggelsen skal

imødekomme flere udfordringer og munde ud i

en længere levetid for danskerne, et lavere sy-

gefravær, en styrkelse af sundhedsvæsenet og

en dæmpelse af de stigende sundhedsudgifter.

Mangehovedet uhyre- Det er et mangehovedet uhyre, vi har med

at gøre. Tit presser arbejdsgiveren medarbej-

deren med alt for mange arbejdsopgaver, som

fører til stress og i sidste ende udbrændthed.

Men der kan også være tale om for eksempel

mobning eller dårlig ledelse. Derfor skal man

også bruge flere forskellige løsninger for at få

et bedre psykisk arbejdsmiljø. Forebyggelse vil

først og fremmest hjælpe lønmodtagerne. Men

samfundet vil også spare kæmpe udgifter til

sygedagpenge, behandling i sundhedssystemet

og førtidspension, siger Eigil Andersen, SF’s

arbejdsmarkedsfører.

Blandt andet skal Arbejdstilsynet have eks-

tra medarbejdere, især med henblik på psykisk

arbejdsmiljø. På den enkelte arbejdsplads skal

den enkelte leder med personaleansvar have et

’kørekort’ til at forebygge og håndtere psykiske

arbejdsmiljøproblemer.

- Vi skal have udvidet arbejdspladsvur-

deringen (APV), som er virksomhedens eller

institutionens løbende plan for at forbedre

arbejdsmiljøet, og som udarbejdes af ledelse og

medarbejdere. SF mener, at denne handleplan

fremover også skal indeholde en politik og stra-

tegi for forbedring af det psykiske arbejdsmiljø,

herunder hvad man gør mod mobning, psykisk

nedslidning med videre, siger Eigil Andersen.

Også på stress-området skal der ske forbed-

ringer.

- Der er en hel skov af stress-rådgivere

med stærkt svingende kvalitet. Derfor bør der

indføres en autorisationsordning. Og hvis man

er blevet syg af stress, skal man have mulighed

for at blive henvist til behandling på en stress-

klinik. Men samtidig skal der arbejdes med

forbedringer på arbejdspladsen. Alt dette vil

give store menneskelige og økonomiske gevin-

ster for både medarbejdere, virksomheder og

samfund, siger Eigil Andersen.

Derfor er SF’s udspil også en udstrakt hånd,

der skal hjælpe virksomhederne med at gøre

godt psykisk arbejdsmiljø til et konkurren-

ceparameter og en mulighed for at tiltrække

og fastholde arbejdskraft. Samtidig er det et

nødvendigt skridt for forretningen Danmark,

hvis arbejdsudbuddet på længere sigt skal øges,

og udgifterne mindskes.

Af Gitte Roe Eriksen

Danmark er sørgelige mestre i psykisk nedslidning, men ved hjælp af forebyggelse kan billedet vendes. SF vil hjælpe mennesker, så vi opnår et lavere sygefravær fra jobbet, lever sundere og længere.

Din sundhed – en fælles gevinst

SUNDHED

7

Hvis man er blevet syg af stress, skal man have mulighed for at blive henvist til behandling på en stress-klinik- Eigil Andersen, SF’s arbejdsmarkedsfører

Flere veje at gåAt der er flere måder at løse problemet med

psykisk nedslidning på, er noget Bo Net-

terstrøm kan tilslutte sig. Han er overlæge

dr.med., Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

på Bispebjerg Hospital samt tilknyttet Stress-

klinikken i Hillerød, der midlertidigt er lukket.

Han har skrevet doktordisputats om stress

og hjertesygdomme og har udgivet en række

bøger om emnet.

- Den politiske vilje til at ændre har ikke

været ret stor, og lovgivningsmæssigt har den

side af sagen det skidt. Alting handler om

økonomi, og der er stort set ikke gennemført

nogle af de anbefalinger, der kom tilbage i 2007

fra Familie- og Arbejdslivskommissionen, siger

Bo Netterstrøm.

Han deltog selv i kommissionen og var med

til at udfærdige 31 anbefalinger, der skulle være

med til at sikre bedre balance mellem familie

og arbejdsliv.

Psykisk nEdslidninG

Grundlæggende er psykisk nedslidning et spørgsmål om langvarig ubalance mellem kravene på individet og de muligheder, man ser for at klare dem nu og fremover. Det kan defineres som: ”Potentielt skadelige psyko-sociale påvirkninger i arbejdet, for eksempel tidspres, ringe forudsigelighed og lav ind-flydelse, store følelsesmæssige belastninger, mobning, vold og så videre bringer kroppen i en anspændt alarm tilstand”. Man kan sige at speederen trykkes i bund og energiomsæt-ning, blodtryk, puls, hormonniveauer med videre indstilles til et højt aktivitetsniveau.

Hvis man ikke får tilstrækkeligt med pauser, afspænding og søvn, kan man ikke nå tilbage til en normal tilstand, hvor kroppen er repa-reret og hjernen har fået nok hvile. Hvis dette er situationen over længere tid (måneder til år) kan stadig mere alvorlige tegn på psykisk nedslidning vise sig. Tidlige tegn er for eksempel tab af engagement, ligegyldighed og modløshed i arbejdet. Senere kan mere al-vorlige lidelser opstå i form af udbrændthed, angst og depression.

kilder: Arbejdstilsynet og Det Nationale Forsk-ningscenter for Arbejdsmiljø

8

- Der er meget fokus på stress og psykisk

arbejdsmiljø på arbejdspladserne, men der er

også mange tomme ord, hvor planer ikke

bliver implementeret. Den enkelte medar-

bejder vil have svært ved at løfte sådan en

opgave. Det skal komme fra ledelsen. Den skal

signalere og prioritere det psykiske arbejds-

miljø – ellers bliver det ikke til noget. I mange

store virksomheder fungerer det godt, men

der er også meget plads til forbedringer, siger

Bo Netterstrøm.

Dog gør han også opmærksom på det

ansvar, som man selv har.

- Mange brænder deres lys i begge ender.

De vil det hele hele tiden, og det er ikke alle,

der magter det, så der er masser at gå i krig

med. Vi oplever mange, der bliver sygemeldte

med stress, men hvor der ikke er kommu-

nale tilbud, der kan hjælpe. Og så går tiden,

og man vender tilbage til den samme stress,

uden at der er gjort noget – så der sker ikke

alverden.

Øget sundhed for alleSF fokuserer ikke alene på det psykiske

arbejdsmiljø, når det drejer sig om sund-

hed. Partiet har også et mål om, at vi alle

skal leve længere. Og selv om levealderen er

steget, så er der fortsat stor social slagside,

når det gælder sundhed og middellevealder.

Finn Diderichsen, professor ved Institut for

Folkesundhedsvidenskab har været med til

at udfærdige rapporten ’Ulighed i sundhed –

årsager og indsatser’.

Vi bliver nødt til at hæve folke-sundheden, for vi har ikke råd til andet i længden

- Karl Bornhøft, SF’s ordfører for folkesundhed

og forebyggelse

Foto

: Col

ourb

ox

SUNDHED

9

MedleMMerne Mener

Oplever du et stigende arbejdstempo på jobbet?

- Der er pres på i perioder, men jeg er så heldig, at

jeg selv for det meste kan planlægge mine arbejds-

opgaver. For et par år siden var det tæt på at blive

for meget, men det lærte mig at prioritere i endnu

højere grad, og at det faktisk er OK at sige nej til

arbejdsopgaver.

Har du tit følt dig stresset, og hvordan

tackler du det?

- Det er mere travlhed end stress. En enkelt gang

har jeg følt, at jeg nærmede mig noget, der lignede

stress, og der havde jeg gabt over for mange opgaver.

På min arbejdsplads har vi fokus på stress i år, da

hverdagen for mange kan blive travl og presset.

Danmark er ifølge OECD mestre i psykisk

nedslidning på jobbet. Hvad skal der til for

at minimere problemet?

- Prioritering – både fra ledelse og medarbejdere.

Og så skal man som medarbejder være bedre til at

turde sige nej til opgaver. Ledelsen skal være bedre

til at se og fornemme, om medarbejderne kan klare

de mange opgaver.

Claus Jørgensen, 42 år, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet

Oplever du et stigende arbejdstempo på jobbet?

- Ja. De økonomiske betingelser bliver stram-

mere og strammere, og derfor skal der løbes

hurtigere. Samtidig nedsættes personaleantallet.

Har du tit følt dig stresset, og hvordan

tackler du det?

- Ja, det har jeg, men min arbejdsplads accepte-

rer og opfordrer til at lægge pauser ind i kalen-

deren. Helt bogstaveligt booker jeg en time-out,

hvor jeg er optaget for alle andre. På den måde

bliver jeg stoppet i et ræs, som jeg selv er med

til at skrue op og får lige tænkt over, om det nu

er lige afgørende alt sammen. Nogle gange er det

nødvendigt, men der kommer mere struktur på

det. Det betyder dog ikke, at jeg arbejder mindre.

Danmark er ifølge OECD mestre i psykisk

nedslidning på jobbet. Hvad skal der til for

at minimere problemet?

- For en hel del vil det være muligt med mere

fleksibel arbejdstid, men man skal så hjælpes til

at administrere det, så det ikke blot betyder, at

man altid arbejder.

Inger Bruun, 65 år, direktør hos Det Grønlandske Hus

Oplever du et stigende arbejdstempo på jobbet?

- I 2004 var normeringen 6,5 barn pr. ansat i en

børnehave. I dag er normeringen steget til 7,375

og det gør, at jeg oplever, at jeg leverer et dårligere

produkt end tidligere. Det i sig selv er en betydelig

stressfaktor.

Har du tit følt dig stresset, og hvordan

tackler du det?

- Vi oplever stress hver dag. Men fordi det er så

udbredt, er vi enormt gode til at tackle stress og

finde løsninger og bøje regler, så den uforudsigelige

hverdag, vi står overfor, alligevel hænger sammen i

sidste ende. 

Danmark er ifølge OECD mestre i psykisk

nedslidning på jobbet. Hvad skal der til for

at minimere problemet?

- Vi skal lave klare grænser mellem arbejdsliv,

privatliv og fritid, så de ikke smelter sammen. Men

stress er uundgåeligt. Fritidsinteresser bliver stadig

mere krævende, og mindre arbejde vil for de kom-

mende generationer kun betyde mere planlagt og

“stressende” fritid. Jeg tror, en stor del af befolk-

ningen vil indfinde sig og leve med stress, da de

aldrig har oplevet andet.

Danny Pedersen, 30 år, pædagogmed-hjælper- Der har altid været forskelle, de er

bare blevet meget større. Uligheden er

næsten fordoblet i løbet af de sidste 20

år. Livsstilen er en del af forklaringen. For

eksempel er priser på tobak og alkohol

faldet i forhold til købekraften. Og kunne

vi begrænse forbruget her, vil det betyde

en hel del. Men der er også en lang række

andre faktorer at kigge på, forklarer Finn

Diderichsen.

I rapporten lægges der vægt på 12

dåRliGt ARbEjdsMiljØ ER dyRt FoR sAMFundEt

Statens Institut for Folkesundhed har opgjort en række konsekvenser af psykisk arbejdsbelastning:

• Årligtproduktionstabpåca.14 milliarder kroner• 1.400dødsfaldårligt,svarendetilet tab i den danske middellevetid på ca. ½ år.• Personermedpsykiskarbejdsbelastning mister mellem ½ og 2 leveår.• 30.000hospitalsindlæggelserårligt.• 500.000besøghospraktiserendelæge årligt. • 1millionekstrafraværsdagefra arbejdet for mænd og ½ million for kvinder.• 1.200tilfældeafførtidspensionhvertår blandtmændog1.600tilfældeblandt kvinder.• Årligenettomerudgifterisundheds- væsenetpåca.700millionerkroner

områder, som har særlig betydning, blandt

andet børns tidligere udvikling, skolegang,

uddannelse, befolkningens sundhedsadfærd og

sundhedsvæsenets rolle.

- Set på den lange bane er det vigtigt, at

der for eksempel er gode daginstitutioner til

alle, og at uddannelse prioriteres. Har man

ikke en ungdoms-

uddannelse, så har

man for eksempel

femdobbelt risiko

for at dø, inden

man bliver 30 år, si-

ger Finn Didrichsen.

På den korte

bane, ’her-og-nu-

effekten’, mener han, at priserne på tobak skal

op og rygeloven skal skærpes.

- En reduktion af den sociale ulighed i

sundhed kan også medføre, at en større andel

af borgerne kan indgå i arbejdsstyrken, lige-

som udgifter til såvel sundheds- som beskæfti-

gelses- og socialområdet kan fastholdes eller

måske reduceres,

siger Finn Did-

richsen.

Regelmæssigt sundhedstjek SF’s sundheds-

ordfører for

folkesundhed,

forebyggelse og det medicinske område, Karl

Bornhøft mener, at man skal turde sætte ind

overfor visse grupper i samfundet og tilbyde

dem sundhedstjek for at opnå mere social

lighed.

- Sundhedstjek skal være et tilbud til

særlige befolkningsgrupper. Men det skal

også være et tilbud på arbejdspladsen. Som

menneske er det bare lettere, hvis man er

flere sammen om at opnå noget. Og det kan

man let på en arbejdsplads. Vi bliver nødt til

at hæve folkesundheden, for vi har ikke råd

til andet i længden. Og vi skal løfte forebyg-

gelsen, der hvor menneskerne er – i kommu-

nerne, der på lang sigt kan spare penge ved

at give borgerne et bedre liv.

Har man ikke en ungdoms-uddannelse, så har man for eksempel femdobbelt risiko for at dø, inden man bliver 30 år

- Finn Didrichsen, professor

10

Foto

: Col

ourb

ox

Foto

: Col

ourb

ox

SUNDHED

- Hvis en kommune bare satte en million

kroner af til forebyggelse af psykisk arbejds-

miljø, så de kunne hente to millioner kroner

ind på sygedagpenge på blot et år. Så forebyg-

gelse tjener sig hurtigt ind. Men der bliver

kigget alt for kortsigtet. Det er svært at sætte

penge af nu og her og få resultater med det

samme. Forebyggelse er på den lange bane,

siger Bo Netterstrøm.

nationale målKarl Bornhøft mener, der har manglet ambi-

tioner og nationale mål for folkesundheden,

derfor vil der være god fornuft i at etablere et

Nationalt Center for Forebyggelse og Folke-

sundhed, hvor al viden kan samles til gavn for

borgere, kommuner og regioner.

- Det kan også være med til at holde os

politikere fast på vores mål, siger Karl Born-

høft og understreger:

- Vi skal have vendt det lidt negative

billede, der er af at leve sundt, og at det er

kedeligt. Det er misvisende. Du mister ikke

noget ved at leve sundt og nyde med fornuft

– undtagen tobak. Tværtimod opnår det

enkelte menneske en udvidelse af sin frihed.

Og sidegevinsten er en sund økonomi for

samfundet.

11

sf.dk/sundhed

Læs mere om SF´s sundhedspolitik:

LæGEAMBuLANcEr oG BEDrE KræFTBEHANDLING

SF vil sammen med S styrke sundhedsvæsnet på mange fronter:• Psykiatriområdetstyrkesmed2milliarder kroner. udredning skal starte efter højst en måneds ventetid, behandling skal iværk- sætteshøjst14dageefterendtudredning.• 100millionerkronerbrugestillæge- ambulancer i udkantsområder.• Bedreakutbehandlingmedhurtigere diagnosticering, mere rimelig behand- lingsgaranti, kræftbehandling på niveau med de andre nordiske lande. • Bedrevilkårformedicinskepatienterog mere moderne teknologi.

12 Foto

: Pet

er S

øren

sen

- Jeg har altid været en, der godt kunne klare et højt arbejdspres, men det hele føltes pludselig så uoverskueligt, fortæller Jette Funch Andreasen om sin situation, før hun blev sygemeldt på grund af stress. I dag har hun det godt og er på udkig efter et nyt job.

SUNDHED

13

Huden er sommergylden, de blå øjne klare og

med en ny bevidsthed i blikket. Ind imellem

skifter øjnene dog farve som et hav med revler,

hvor vandet bliver mørkere, jo dybere, der er.

43-årige Jette Funch Andreasen har befundet

sig i det mørke hav – hårdt ramt af stress, men

er i dag oven på igen. Dog med erindringen

om en hård tid, der resulterede i en fyresed-

del efter 15 år på samme arbejdsplads – en

integreret institution, hvor hun var pædagog-

medhjælper. I dag er hun ledig og på vej tilbage

til arbejdsmarkedet, efter at have kæmpet

sig op igen med hjælp fra sin læge, psykolog,

et terapiforløb og motion. Men hun har valgt

at skifte erhverv. Hun vil ikke ende i samme

situation igen og husker tilbage på, hvordan det

hele begyndte for to år siden.

- Over en toårig periode var arbejdspresset

steget betydeligt. Mange nye børn begyndte, og

der var især en pige, som var utroligt ked af at

blive afleveret. Hun ville ikke slippe sin mor,

og bagefter ville hun ikke slippe mig. Jeg skulle

hele tiden være i nærheden af hende, og det

var anstrengende, for der var også andre børn,

der havde brug for trøst. Så det var et hårdt

efterår, siger Jette Funch Andreasen.

Hendes humør begyndte at blive dårligt, og

hun vrissede af både sin mand og sine børn.

- Jeg var negativ, havde uro i kroppen og sov

dårligt. Jeg kunne ligge flere timer om natten

uden at falde i søvn. Jeg har altid været en, der

godt kunne klare et højt arbejdspres, men det

hele føltes pludselig så uoverskueligt, fortæller

Jette.

sygemeldtJette fik hjælp af kolleger, der tog over i forhold

til den lille pige, men det var ikke nok. Efter et

personalemøde, hvor der blev snakket om at

tænke positivt og tænke frem, sad Jette med

tanken om, at det kunne hun bare ikke.

- Næste morgen vågnede min datter med

udslæt over hele kroppen, og jeg havde det

dårligt. Den dag kunne jeg bare ikke komme

af sted og ringede og

meldte mig syg.

Jettes læge henviste

hende til en psykolog,

som hun fik økonomisk

tilskud til.

- Jeg fik slappet af og

begyndte at få det godt,

men alligevel følte jeg

mig også lidt presset i

forhold til at komme tilbage.

Jette var sygemeldt i syv uger, og så vendte

hun tilbage til jobbet.

- Jeg var ikke kommet mig, men det troede

jeg. Jeg sov stadig ikke godt om natten. Og

presset på arbejdet var det samme; jeg vendte

tilbage til de samme problemstillinger.

Blandt andet var hun frustreret over aldrig

at vide, om de arbejdstider og opgaver, hun

skulle løfte også holdt.

- Samme dag som vi mødte, kunne vi blive

bedt om at bliver der to timer længere. Ske-

maet hang ikke sammen, og det var en enorm

stressfaktor for mig.

udviklede sig til depressionI løbet af en måned kom symptomerne på

stress tilbage.

- Jeg blev træt. Det kom som lyn fra en klar

himmel, jeg kunne dårligt komme op af stolen.

Jeg blev også utålmodig og begyndte at skælde

børnene ud. Og det hadede jeg mig selv for. Jeg

plejer at kunne rumme børnene, men pludselig

havde jeg ikke noget at byde på.

Det blev kun værre den efterfølgende

måned. Men samtidig var to af Jettes kolleger

blevet indstillet til fyringer grundet for mange

sygedage.

- Jeg tænkte, at jeg nok var den næste. Så

jeg turde ikke melde mig syg. Jeg stod op om

morgenen, og hele kroppen strittede imod,

men cyklen fandt selv vej til arbejde.

En morgen ringede hun alligevel og meldte

sig syg. Stressen havde udviklet sig til en

depression.

indkaldt til samtaleJette kom i behandling og fik en samtale med

områdelederen, som hun havde bedt om, for at

de sammen kunne lægge en plan over, hvordan

og hvornår hun kunne vende tilbage. Men hun

nåede aldrig at få en opfølgende samtale, før

hun blev indkaldt til

en tjenestemands-

samtale.

- Det var lidt af et

chok. Her skulle min

fremtidige ansættelse

i kommunen drøftes.

Jette mødte op

med en lægeerklæ-

ring og forklarede, at

hun var i behandling, men virkningen ikke var

begyndt endnu. Hun fik en chance grundet sine

15 år på samme arbejdsplads. Men den holdt

kun kort.

En uge efter blev hun indkaldt til endnu et

møde, hvor hun blev indstillet til en fyring, da

hun ikke kunne komme med en eksakt dato på,

hvornår hun atter var klar. I kommunen mente

man, ”at der var yderst usikre perspektiver for

hendes tilbagevenden på arbejdet.”

- Jeg brød helt sammen og skældte ud. Jeg

havde det så skidt i forvejen, og det gjorde det

bestemt ikke bedre.

Det næste halve år var Jette i behandling for

stress og depression med hjælp fra psykologen

og medicin. I dag er hendes humør bedre, og

hun sover atter godt. Hun har sideløbende haft

kontakt til en psykoterapeut og har trænet i

motionscenter to gange om ugen i et tre må-

neders forløb, som hun fik tilbudt igennem sin

egen læge. Da det sluttede fortsatte hun med

motionen, for hun kunne mærke, at det hjalp

hende meget.

- Det har givet mig overskud, selvtilliden

og selvværdet tilbage. Nu håber jeg bare, jeg

finder et arbejde, jeg bliver glad for.

Af Gitte Roe Eriksen

Jeg kunne ligge flere timer om natten uden at falde i søvn

- Jette Funch Andreasen

Jette Funch AndreAsen

• Gift og mor til to samt bonusmor for sin mands søn.• Ledig efter en sygeperiode med stress.• Harværetpædagogmedhjælperi15år.• Har en handelsskole-eksamen, og vil atter gå den vej og blive opdateret ved hjælp af kurser mv.• Søger job for eksempel som receptionist indenfor hotelbranchen.

Dårligt humør, dårlig nattesøvn, uro i kroppen og problemer med at trække vejret. Symptomer, der kom snigende, og som gjorde Jette Funch Andreasen syg med stress. Hjælp og selvhjælp bragte hende atter på højkant.

14

Slip af MedGuide:

I følge Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

bliver stress og depression en af de væsentlig-

ste kilder til sygdom i år 2020.

430.000 danskere – svarende til 10-12

procent – har stort set symptomer på alvorlig

stress hver dag.

Stress viser sig ved en række symptomer,

oftest ved at du føler dig irritabel og har

problemer med at sove. Efterhånden udvikler

den sig forskelligt afhængigt af din personlig-

hed og hvilken type belastning, der er årsag til

stressen. Typiske tegn er:

• Dårligt humør

• Nedsat hukommelse

• Risiko for at udvikle egentlig depression

• Træthed

• Hovedpine

• Svimmelhed.

Det er ikke sikkert, man oplever alle

symptomer.

Efterhånden kan stresstilstande udvikle

sig, så man bliver rigtig syg. På sigt kan stress

øge risikoen for hjertesygdom og depression.

Mange af de sygdomme, vi har latent anlæg

for, eller som vi til dagligt lever med, blusser

op og giver symptomer, når vi er stressede.

Det gælder for eksempel allergier, astma og

sukkersyge, der forværres.

Overlæge dr. med., Bo Netterstrøm fra

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispe-

bjerg Hospital og Stressklinikken i Hillerød,

giver følgende råd her på siden til at forebygge

stress.

stress er dyrt

Statens Institut for Folkesundhed fastslår, at stress er et stigende folkesundhedsproblem. og det går ikke alene ud over den enkelte, men også de nærmeste og koster sundheds-væsenet dyrt.

–svarendetil10-12procent–harstortsetsymptomer på alvorlig stress hver dag.

430.000danskere er hver dag sygemeldt på grund af stress.

35.000

ubehandlet stress udløser over

halvdelen af alle depressioner og

angstlidelser

kroner koster stress Danmark om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet.14

MIllIArder

250.000-300.000

danskere lider af alvorlig stress

danskere dør hvert år af stress.1.400

15

På ARbEjdEt

Sådan forebygger du stress på dit arbejde:

På ARbEjdsPlAdsEn

Sådan kan din arbejdsplads forebygge stress:

Læg en plan for, hvad du vil på længere sigt.Vær fagligt klædt på til opgaverne.Prioriter dine opgaver – jo mere der kan skri-ves ind i en kalender, des mindre behøver du at tænke på det.Planlæg og strukturer din tid med luft til det uventede. Lær at sige fra.uddelegér arbejde.Lær dine kolleger at kende og brug dem.Brug din leder og kolleger som støtte. Fylder arbejdet for meget og stresser dig, må du få det tilrettelagt bedre i samråd med din leder. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du overveje et andet job.Hold pauser – og snak om andet end arbejde.Fokuser på det, du nåede.

1.

1.

1.

2.

2.

2.

3.

3.

3.

4.

4.

4.

5.

5.

5.

6.

6.

6.

7.

7.

7.

8.

8.

8.

9.

9.

9.

10.

10.

10.

Lav en stresspolitik som led i personalepolitikken.Giv medarbejderne indflydelse på, hvordan arbej-det skal gøres.Giv den enkelte mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt.Lav funktionsbeskrivelse for den enkelte.Gør arbejdet meningsfyldt.Informer om hvad der skal ske fremover.Sørg for at rammer for socialt samvær er i orden.Prioriter at tonen på arbejdspladsen er god.Lav regler mod mobning.Klæd lederne på til ledelse – for eksempel ved at uddanne dem til konfliktløsning og til at se, når en medarbejder trænger til støtte enten fagligt eller personligt. Lederen skal skabe trygge rammer for de ansatte og sørge for, at alt går retfærdigt til.

i PRiVAtliVEt

Du kan forebygge stress ved at se på privatlivet:

Indret dit liv så ambitionerne svarer til det realistiske.Få styr på økonomien.Brug fritiden på noget fornøjeligt – netop følelse af glæde modvirker stress.Sørg for motion.Prøv med meditation eller afspænding.Prioriter god nattesøvn.Styrk dit sociale netværk.Lær dine stresssymptomer at kende og reager på dem.Stress ikke af bagateller – lær at sige pyt.Prøv at se det positive.

SUNDHED

16

- Alle plakater er klistret og delt ud i de områ-

der, hvor de skal hænges op. Der er lavet ruter

og uddelt ansvar for ruterne, så vi er hurtigt

ude. Der er trykt flyers og magasiner og lavet

cykelskilte med tekster som ’Ren luft på Vester-

brogade’. Vi er så klar, fortæller folketingsmed-

lem Ida Auken, der kæmper om at forlænge sit

mandat i København.

Thomas Medom er folketingskandidat i

Aarhus og lige så klar. Han er byrådsmedlem i

Aarhus og stiller op til sit første Folketingsvalg.

- Jeg oplever utrolig meget gejst omkring

vores projekt. Mange vil gerne engagere sig,

siger han.

Begge SF’ere har sammen med deres valg-

kampsgrupper brugt timer på at engagere og

mobilisere SF’ere, familie, venner og kolleger.

Thomas Medoms mål er et par hundrede frivilli-

ge – og han er godt på vej, mens Ida Auken har

omkring 600 frivillige samlet på sin valgkamps

Facebook-gruppe. Overalt i landet oplever

SF’erne en stor begejstring. Og der er plads til

endnu flere aktive.

- En af de vigtigste forberedelser har været

Plakater ligger klar hos frivillige i kældre og garager, valgflyers er trykt. Valgkampens 21-dagesplanerlagttilrette.SF’erne er parate til valget. Her fortæller folketingsmedlem og kandidat Ida Auken og kandidat Thomas Medom om deres og de frivilliges forberedelser.

Af Marie schultz

sF’erne er

I Aalborg har SF ringet til over 400 medlemmer fra deres telefonbank

I Aarhus er der flyeruddelin-ger hver tirsdag og torsdag fra kl. 16.00-21.00

I Køge er der åbnet et valg-kampskontor, der er centrum for SF’s valgkampsaktiviteter i Køge

I København er hele byen blevet kortlagt i ruter til husstandsomdelinger – i alt er der blevet lavet 1.184 laminerede ruter

Foto

: Dan

Dej

ligbj

erg

17

VALGKAMP

sF’erne er at samle frivillige. Jeg sørger for hele tiden at

være i dialog med dem på de sociale medier og

for at lægge beskeder op, når vi laver aktivite-

ter. Jeg har inviteret venner og bedt dem om at

invitere deres venner, og det har virket. Selvom

man ikke bor i byen, kan man godt deltage

på andre måder: skrive statusopdateringer,

distribuere cykelskilte og så videre, fortæller

Ida Auken.

Fra dør til dørI det århusianske bruges de sociale medier

også meget effektivt i forhold til de frivillige.

Thomas Medom kontakter desuden SF’ere, ven-

ner og kolleger direkte ved at gå fra dør til dør.

- Vi har også gjort det, at vi er gået sammen

en 3-4 SF-medlemmer og har samlet vores

venner til en politisk snak og en øl. Og alle

frivillige fra kampagnen samles til den store

valgkampsstartfest i Aarhus dagen efter, valget

udskrives, fortæller Thomas Medom.

Ida Auken er enig i, at det er vigtigt at ryste

folk sammen. Hendes team har afholdt flere

arrangementer, for eksempel aften-hygge med

temaer som ’Hvordan hænger vi mest effektivt

valgplakater op hurtigt’ og ’Ideer til gode

I Nordsjælland har SF afholdt fire lokale frivillig-stormøder i løbet af foråret

I SF Aalborg er der blevet etableret et valgkampskontor i Løkkegade, som har åbent hver lørdag 11-13 og hver dag når valget udskrives

I Silkeborg har over 100 frivil-lige meldt sig til valgkampen

I Østjylland mødte 200 deltagere op til stormøde 12. marts for at kæmpe for en ny regering

Foto

: Ann

e N

iels

en

sådan kan du være med

Vær med i SF’s telefonbankFør og under valgkampen etablerer SF’ere ”Telefonbank” over landet, hvor frivillige ringer til lokale SF-medlemmer og sympati-sører, og fortæller dem om valgkampen. Du kan også være med!

Hjælp med valgplakater Så snart valget bliver udskrevet, har SF brug for hjælp til at hænge valgplakater op. Du kan også hjælpe i din by! Du kan hænge plakater op på din vej eller hjælpe med at hænge op i resten af byen sammen andre SF’ere.

Kom forbi et af SF’s valgkampskontorerunder valgkampen popper der SF valgkamps-kontorer op over hele landet. Her kan du komme forbi og hjælpe SF i valgkampen. uanset om du har fem minutter eller masser af tid, kan du bidrage til valgkampen.

Skriv eller ring til din lokale koordinator, som du finder på bagsiden af F! God fornøjelse!

Vi er så klar!- Ida Auken, SF’s miljøordfører

og folketingskandidat

18

events’. De har også holdt en stor fest.

Både den garvede folketingspolitiker, Ida

Auken, og kandidaten Thomas Medom, har en

lille kampagnegruppe omkring sig, der mødes

ofte og har ansvar for forskellige dele af kam-

pagnen. Én er hovedansvarlig, én er ansvarlig

for kommunikation eller web, én måske for di-

verse tekster og én er ansvarlig for de frivillige.

løfter i flokThomas Medom og hans gruppe ønskede at lave

en valgvideo til byens biografer, men kunne ikke

gøre det alene. De gik sammen med spidskandi-

daten, Jonas Dahl, og så lykkedes det.

- Det er fedt at opleve, at vi kan samarbejde

og løfte i flok. Dermed kan vi lave større ting

modsat nogle af de andre partier, hvor konkur-

rencen mellem kandidaterne er for rå til, at de

kan lave fælles ting, siger Thomas Medom.

Kandidaternes valgkampsgrupper har lavet

kommunikationsstrategier, planlagt forløbet op

til valgkampen og minutiøst planlagt valgkam-

pen dag for dag.

- Vi har en 21 dages-plan med aktiviteter og

arrangementer hver dag. Der er morgenudde-

ling hver dag kl. 7. En bestemt dag vil vi lave et

fattigdomsbarometer i centrum, hvor folk, der

går forbi, kan fastsætte deres egen fattigdoms-

grænse. Jeg skal også med hjemløsebussens

gademedarbejdere på arbejde en dag. Og så

glæder jeg mig også til, at Villy kommer, og vi

skal besøge en folkeskole sammen. Det bræn-

der jeg meget for, jeg er selv folkeskolelærer. Vi

skal besøge en progressiv skole og tale om to-

lærer-ordning og loft over klassestørrelserne,

fortæller Thomas Medom.

Virtuelt vælgermødeIda Aukens aktivitetsplan for valgkampen er

også næsten færdig, fortæller hun og peger på

et grill-arrangement i en park midtvejs.

- Vi håber, vejret er godt, griner hun. Vi har

også lavet en plan for et virtuelt vælgermøde,

altså et vælgermøde, der foregår på et socialt

medie, formentlig Facebook. Vi laver ret mange

ting i starten, fordi der ofte går nogle dage, før

andre politikere er i omdrejninger. Så får vi en

fordel.

Derudover deltager begge SF’ere i almin-

delige vælgermøder, paneldebatter og fyraf-

tensmøder valgkampen igennem. Ida Auken

har forberedt et ’færdigt’ valgkampspanel med

Søren Pind, Manu Sarem, Peter Skaarup og

andre politikere, som kan tilbydes som færdig

pakke til et gymnasium eller offentlige sted.

I hele landet knokler SF’s kandidater og fri-

villige for at få de sidste forberedelser på plads,

og så går det løs.

- Jeg glæder mig vildt meget! Jeg har næsten

allerede lagt pizzaer i ovnen og øl på køl til de

frivillige, der har hængt valgplakater op, når

valget udskrives. Der skal være samme gode

stemning, som når man har flyttet for nogen,

siger Ida Auken begejstret.

SF og Socialdemokraterne kan forhåbentlig

indkalde til housewarming i nye omgivelser tre

uger efter.

I København har SF’s tele-fonbank ringet til over 3.200 medlemmer og sympatisører

I Sydjylland er der blevet klistret 4.700 plakater

I Viborg er der blevet husstandsomdelt valgmateriale hver eneste måned hele foråret

I København har over 800 mennesker meldt sig som frivillige under valgkampen

Foto

: Phi

lip D

aval

i

jeg oplever utrolig meget gejst omkring vores projekt- Thomas Medom,

folketingskandidat

Foto

: Lou

ise

Bro

man

19

VALGKAMP

uanset om du har fem minutter eller masser tid, kan du hjælpe i valgkampen. Her på siden kan få konkrete idéer til, hvad du kan gøre. Du kan også melde dig på banen som frivillig, når

valgkampen er i gang. Tøv ikke med at kontakte valgkamps-koordinatoren i din storkreds, kontaktoplysninger finder du på bagsiden af F!God valgkamp!

Vælt REGERinGEn,

Del flyers ud• Del25flyersudpådinarbejdsplads

eller på dit studie• Læg en bunke flyers eller hæng en

plakat i din lokale købmand/pizza-sted/butik/bibliotek

• Del SF-flyers ud til alle postkasser i din opgang eller på din vej

• Donér dit vindue til SF – hæng et SF-banner ud fra din altan under valgkampen

• Sæt et SF-klistermærke i din bilrude• Sæt et badge/pin på tøjet• Sæt en plakat, klistermærke e.l.

fra SF på din dør• Køb T-shirts og andet af SF’s valg-

kamps-merchandise og vis det frem – se mere på sf.dk/materialer

• Få en ven til at melde sig ind i SF• Inviter to venner til næste valg-

kampsmøde i dit lokalområde• Snak om politik med folk du møder

i din hverdag: I dit barns dagsin-stitution eller folkeskole, på din arbejdsplads eller studiet

• Send en anbefalingsmail eller sms til venner og familie under valg-kampen, hvor du fortæller, hvorfor du synes, de skal stemme på SF

Kontakt dit netværk

Brug Facebook og nettet• Bland dig i debatten på Facebook

eller andre internetfora• Del SF’s kampagnevideoer på

Facebook• Lav et SF-badge på din Facebook-

profil • Foreslå5venner,atdeskal’Synes

godt om’ Villy eller andre SF-politi-kere på facebook

Klæb klistermærker

Giv en hund

• Donér100kr.tilSF

- sms ’sf100’ til 1231

• Tilmeld dig SF’s valgfond

og donér et fast månedligt

beløb – se mere på

sf.dk/valgfond

I Nordsjælland er der blevet klistret over 4.000 SF-valgplakater

I Roskilde er der blevet hus-standsomdelt over 10.000 magasiner

I Assens har SF besøgt 1745 husstande i juni måned ved at gå dør-til-dør

I Sønderjylland er der blevet husstandsomdelt 30.000 valgkampsmagasiner

LUFT

20

I starten af august begyndte endnu et kuld gla-

de og forventningsfulde børn med funklende,

nye rygsække i den danske folkeskole. Og det

ligger Pernille Vigsø Bagge meget på sinde, at

skolen skal indfri de børns og deres forældres

forventninger om at lære at læse, skrive og

regne. Også forventningerne om at få nye

kammerater og lære at blive en god kammerat

tager folkeskoleordføreren alvorligt.

At indfri disse helt legitime forventninger

kræver ifølge Pernille Vigsø Bagge, at en lang

række ting gøres bedre, end det er sket gen-

nem de seneste 9 år. S og SF vil derfor have

maksimalt 24 elever i klasserne, indføre en

to-lærerordning i dansk og matematik, styrke

samarbejdet mellem lærere og pædagoger og

indføre læsekurser, så alle elever lærer at læse

senest i løbet af 3. klasse.

- Vi prioriterer disse nye takter i indsko-

lingen for at få alle elever med. Fremover

vil vi forhindre, at indlæringsvanskeligheder

først opdages på mellemtrinnet. I den ideelle

verden burde klassestørrelsen og to-lærer-

ordningen gælde på alle klassetrin, men de 2

milliarder kroner, vi i første omgang afsætter,

rækker ikke så langt, fortæller Pernille Vigsø

Bagge.

Selv var skoleordføreren udpræget glad for

at gå i skole. Faktisk så glad, at hun beskriver

årene i den lokale folkeskole i Løgstør som én

lang fest. Men der er sket meget siden den

gang i 1980’erne – både i samfundet og med

folkeskolen.

God plads til forbedringerDen seneste PISA-undersøgelse viser, at danske

skoleelevers læsefærdigheder er de ringeste i ti

år. Og også i matematik og naturfag har danske

elever for dårlige resultater. 20 procent af en

årgang forlader skolen uden at være i stand til

at gennemføre en ungdomsuddannelse – og

sammenholdt med regeringens mål om, at 95

procent af alle unge skal have en ungdomsud-

dannelse, står det lysende klart, at der skal ske

noget, hvis enderne skal mødes.

S og SF ønsker at vende de seneste ti års

udvikling med flere elever i klasserne, færre

undervisningstimer og mindre efteruddannelse

af lærerne og lancerede ved årsskiftet udspillet

’En ny start for folkeskolen.’

- Man kan ikke ændre og udvikle folkesko-

len fra oven. Vi vil derfor invitere til et reelt

samarbejde mellem dem, der bruger skolen og

dem, der arbejder i skolen. Forældre, lærere,

skoleledelse og kommune skal løfte opgaven

sammen ved at forpligte hinanden på ambi-

tiøse mål og gensidig respekt, forklarer Pernille

Vigsø Bagge. Hun skynder sig at understrege, at

’den nye start’ primært handler om nye ramme-

vilkår og altså dermed ikke om at indføre nye

trinmål, det vil sige mål for, hvad der skal læres

i de forskellige fag på de enkelte klassetrin.

Enhedsskolen er omdrejningspunktet- Vi er faktisk ret begejstrede for enhedsskolen.

Ideen, om at alle uanset baggrund undervises

sammen, er helt rigtig. Børn lærer meget af

hinanden indbyrdes både fagligt og socialt. Vi

vil holde fast i enhedsskolen og ønsker derfor

ikke som regeringen at øge holdopdelt under-

visning udover den nuværende mulighed for

at gøre det i 50 procent af tiden, understreger

Pernille Vigsø Bagge.

Skoleordførerens begejstring for enheds-

skolen er ikke kun teoretisk. I hendes egen

klasse i Løgstør var ca. halvdelen ’bønderbørn’

og halvdelen ’bybørn’, og det lærte Pernille fra

parcelhuskvarteret en hel del om forskellige

sociale miljøer.

Det er imidlertid ikke kun S og SF, som me-

ner, at enhedsskolen er et godt udgangspunkt

for læring. OECD (Organisationen for økono-

misk samarbejde og udvikling) har for eksem-

pel anbefalet lande som Tyskland og Østrig, der

har meget niveaudelte skolesystemer, at tage

ved lære af den skandinaviske enhedsmodel.

lærerne skal klædes ordentligt påLærerens rolle er helt central for børns læring.

Og en forudsætning for at udvikle og forbedre

folkeskolen er, at lærerne klædes bedre på til

opgaven – både hvad angår grunduddannelsen

SF og S ønsker at styrke fagligheden og at forny samarbejdet omkring folkeskolen. Ifølge SF’s folkeskoleordfører, Pernille Vigsø Bagge, skal forældre og lærere inddrages langt mere i folkeskolens udvikling for at sikre, at alle elever bliver fulgt godt på vej ud i livet.

ny til folkeskolen

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Af Merete thorøe

s oG sF’s Mål FoR FolkEskolEn • Højerefaglighedogstærkerefokuspå fællesskabet• Alleeleverskalkunnelæseindenudgangen

af 3. klasse• Markantfærreeleverskalhavespecial- undervisning• Folkeskolenskalundergåenit-revolution• Alleeleverskalværeklartilenungdoms-

uddannelse lige efter folkeskolen

SUNDHEDSF PÅ BORGEN

- Vi vil invitere til et reelt samarbejde mellem dem, der bruger skolen og dem, der arbejder i skolen, fortæller SF’s

folkeskoleordfører, Pernille Vigsø Bagge, om SF’s visioner på området. Selv var hun så glad for at gå i skole, at hun beskri-

ver årene i den lokale folkeskole i Løgstør som én lang fest.

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

22

SF PÅ BORGEN

og efteruddannelse. Eksempelvis vil S og SF

sikre, at alle lærerstuderende bliver undervist

i ’dansk som 2. sprog,’ så de bliver bedre til at

undervise elever, som har et andet modersmål

end dansk. Det skal medvirke til at rette op

på den stedmoderlige behandling, tosprogede

børn ofte er udsat for. Desuden skal Danmark

løftes op fra den kedelige 35. plads i OECD’s

undersøgelse af efteruddannelsesniveauet for

lærere.

Foruden to lærere i de små klasser, vil par-

tierne også have pædagogiske trivselspersoner

til at løse

pædagogiske

opgaver på

alle klasse-

trin. Det vil

styrke lærer-

nes undervis-

ningsopgaver.

- Med et

fast samarbejde med pædagoger kan lærerne

prioritere den undervisningsdifferentiering,

som er vigtig, men som også er en stor og

tidskrævende udfordring. I nogle klasser er

elevernes faglige forudsætninger nemlig så

forskellige, at differentieringen skal spænde

over hele fire klassetrins pensum, fortæller

Pernille Vigsø Bagge.

Desuden vil S og SF tilbyde de ældste ele-

ver en langt mere fleksibel og praktisk orien-

teret undervisning, der også kan motivere de

rigtig skoletrætte, som ellers nemt kan blive

urolige elementer i

klassen.

- Vi skal have

færre af den slags

elever, som gør større

indtryk på skolen,

end skolen gør på

dem, forklarer SF’s

folkeskoleordfører.

det starter i vuggestuenPernille Vigsø Bagge understreger, at en helt

afgørende betingelse for en velfungerende

folkeskole også er en bedre prioritering af

tilbuddene til de 0 til 6-årige.

- Gode vuggestuer og børnehaver kan fange

og afhjælpe rigtig mange trivsels- og adfærds-

problemer. At overse disse problemer hos

førskolebørnene er det samme som at skabe

tabere til folkeskolen, fastslår skoleordføreren.

Hun henviser til en undersøgelse, der viser,

at børn fra børnehaver med veluddannet

personale og ordentlige normeringer klarer sig

ufattelig meget bedre senere i livet end andre

børn. Det gælder både, hvad angår misbrug,

kriminalitet, arbejdsløshed, skilsmisse og tidlig

graviditet.

- I dag bliver alt for mange børn henvist til

specialundervisning i skolen især set i lyset af,

at det er omfanget af adfærdsvanskeligheder,

der er stigende og ikke omfanget af indlærings-

Vi skal have færre af den slags elever, som gør større indtryk på skolen, end sko-len gør på dem

- Pernille Vigsø Bagge,

SF’s folkeskoleordfører

23

- I Danmark er vi ved at rasle tilbage til 1950’ernes kønsroller, og vi har et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Folkeskolen er desværre med til at

fastholde de stereotype drenge- og pigeroller, påpeger Pernille Vigsø Bagge.

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

problemer. Vi vil hellere afhjælpe adfærdsvan-

skeligheder før skolealderen, og så styrke den

normale undervisning med flere voksne, så

den kan favne flere elever, siger Pernille Vigsø

Bagge.

ligestilling – også i skolenSom SF’s ligestillingsordfører har Pernille

Vigsø Bagge naturligvis også skarpt fokus på

ligestillingsaspektet i folkeskolen.

- I Danmark er vi ved at rasle tilbage til

1950’ernes kønsroller, og vi har et af Europas

mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Folkesko-

len er desværre med til at fastholde de ste-

reotype drenge- og pigeroller, påpeger hun.

Det viser sig nemlig, at både mandlige og

kvindelige lærere i vid udstrækning accepte-

rer, at ’rigtige’ drenge får anerkendelse fra

deres kammerater ved at være udadreage-

rende, kæphøje og ikke så orienterende mod

skolearbejdet. ’Rigtige’ piger derimod får

anerkendelse ved at være flittige og stræb-

somme. Den rollefordeling vil Pernille Vigsø

Bagge gerne gøre op med ved at uddanne

lærerne til bevidst at fremme alternative

måder at gebærde sig og få anerkendelse på

for eksempel ved at prioritere kropslig udfol-

delse meget mere.

For sit eget vedkommende har Pernille

Vigsø Bagge ikke noget at klage over på lige-

stillingsfronten. Det er nemlig hendes mand,

som fra tirsdag morgen til fredag eftermid-

dag styrer husholdningen og tager sig af

døtrene på 5 og 7 år.

- Det gælder bare om at gifte sig med den

rigtige – og om at have et fantastisk netværk

plus verdens bedste dagpleje og børnehave,

lyder det fra ordføreren.

sf.dk/sundhed

Læs mere om S og SF’s udspil ’En ny start for folkeskolen’ på:

PERnillE ViGsØ bAGGE • Fødti1975.MedlemafSFi1999• MedlemafkommunalbestyrelseniLøgstør

Kommune 2001-2005• UndervistesomstuderendepåVilstedFri-

skole 2002-2005• Blevcand.theol.fraAarhusUniversiteti

2004• KonfirmandunderviseriLøgstørKirke2004-

2005• BlevvalgttilFolketingetforSFiNordjyllands

Storkreds i 2005• ErSF’sfolkeskole-,børne-,ligestillings-og

kirkeordfører.

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

24

Skal ’starthjælpen’ afskaffes?

JA/NEJHvordan sikrer vi, at mennesker med indvandrerbaggrund bliver en del af det danskefællesskab? Hvilket niveau skal vi for eksempel sætte for overførselsindkomster til de, der har behov? Astrid Krag, SF’s integrationsordfører, og beskæftigelsesminister, Inger Støjberg fra Venstre, har hver deres holdning til spørgsmålet.

I hvert nummer stiller vi i ’Versus’ to synspunkter op over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg

Foto

: Col

ourb

ox

25

VERSUS

Inger StøjbergAstrid Krag

Kære IngerI SF ønsker vi et opgør med de fattigdomsydelser, der holder en del

af befolkningen i fattigdom. Særligt starthjælpen, der er lavere end

kontanthjælp, er ødelæggende for integrationen, og vi vil afskaffe

den som det første, skulle vi vinde valget. Under dække af at det gav-

ner beskæftigelsen, har I skabt en så lav ydelse, at det er umuligt at

få en almindelig hverdag til at hænge sammen, og slet ikke hvis man

er børnefamilie. Virkeligheden for nogle af de mennesker, der netop

er kommet til landet, er at skulle vælge mellem astma-medicin eller

vinterstøvler, og samle flasker i buskadset sidst på måneden for at få

råd til aftensmaden. Får det integrationen til at lykkes?

Vi har i stedet brug for et målrettet uddannelses løft af men-

nesker på starthjælp, så vi kan bruge dem på arbejdsmarkedet.

Vil I være med til det og tage ansvar for at skabe jobs, eller skal vi

snarere have en ny regering?

Venlig hilsen Astrid

Kære IngerJa, flere er kommet i arbejde – men det skulle da også undre andet,

da økonomien buldrede derudad. Du tager æren for, at flere kom

i arbejde under opsvinget, men løber fra ansvaret for den politik,

som nu skaber en underklasse med etnisk slagside. For nylig viste

en undersøgelse fra Rockwoolfondens forskningsenhed, at mange

indvandrere bliver fastholdt i fattigdom i længere tid, bl.a. på

grund af starthjælpen. Der er stadig en alt for stor gruppe uden

arbejde. Samtidig vil vi mangle arbejdskraft, når de store årgange

går på pension. Også derfor er det vigtigt at løfte de mennesker,

der står udenfor i dag, så de har sproget og kvalifikationerne til at

glide ind på arbejdsmarkedet, når de for alvor mangles. Men den

situation kommer ikke af sig selv. Der skal konkrete initiativer på

bordet – og en regering, der ikke løber fra ansvaret, men vil vækst,

arbejdspladser og bedre integration, ikke?

Venlig hilsen Astrid

Kære IngerIntet sortsyn her: For langt de fleste af vores etniske minoriteter

går det godt, og særligt de unge piger stormer frem på uddannel-

serne. Men der er stadig for mange, der er parkeret på sidelinjen,

og et liv i fattigdom skubber dem endnu længere væk fra arbejds-

markedet. Vi har brug for flere målrettede løft: obligatorisk tortur-

screening af flygtninge, inden de starter deres integrationspro-

gram, så vi kan få ændret på, at 22 procent ender på førtidspen-

sion. Udvidelse af den jobpakke-ordning, der har været en stor

succes, men slet ikke er udbredt nok. Praktikplads-garanti så også

de unge mænd kan få en uddannelse.

Det handler ikke om at være sortseer – men om konkrete greb på

konkrete problemer. Hvilke nye konkrete tiltag vil vi se fra regeringens

side for at få løftet integrationen for de grupper, vi endnu ikke har fået

med? Vil I tage ansvar eller fortsætte med at sende folk i fattigdom?

Venlig hilsen Astrid

Kære Astrid”Vi vælger arbejdsvejen”. Sådan lyder et slogan udtænkt af SF’s

spindoktorer. Men når man ser på SF’s integrationspolitik, må man

konstatere, at der er tale om falsk varebetegnelse. For alle de forslag,

SF præsenterer, vil trække indvandrere ud af arbejdsmarkedet – frem

for at hjælpe flere ind. Vi ved, at starthjælpen, kontanthjælpsloftet og

450-timersreglen har hjulpet indvandrere ind på arbejdsmarkedet,

fordi det i dag bedre kan betale sig at arbejde. Jeg er stolt af, at 55.000

flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er kommet

i job siden 2001. Det er sket, selvom SF konstant har været imod. Så

der skal ikke en ny regering til for at få flere indvandrere ind på ar-

bejdsmarkedet. Tværtimod skal man holde fast i den regering, vi har.

Medmindre SF pludselig er parat til at sætte handling bag de flotte ord

om, at det skal kunne betale sig at arbejde – også for indvandrere?

Venlig hilsen Inger

Kære AstridJeg løber ikke fra ansvaret. Jeg er stolt over, at vi har ført en politik,

der gør, at det kan betale sig at arbejde. Men jeg er helt enig med

dig i, at vi – på trods af den positive udvikling – stadig har en

for stor gruppe af indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Der,

hvor kæden hopper af i din argumentation, er, at jeg ikke forstår,

hvordan det skulle få flere indvandrere i arbejde at hæve over-

førselsindkomsterne? Jeg er enig i, at vi skal hæve indvandrernes

kvalifikationer. Det gør vi blandt andet. ved at stille krav om, at

ledige indvandrere deltager i aktivering, og ad den vej kommer i

uddannelse – og væk fra starthjælp. Men jeg forstår ikke, hvorfor

du er ude på at tale integrationen ned i et sort hul? Sandheden er,

at indvandrere under den borgerlige regering er stormet ind på

uddannelserne og videre ud i job. Men måske skal man bare være

mavesur og sortseer, når man er i opposition?

Venlig hilsen Inger

Kære AstridDen største udfordring for integrationen er at hjælpe de men-

nesker, som lever isoleret, ind i det danske fællesskab. Derfor

præsenterede vi sidste år en strategi for at få ghettoerne tilbage til

samfundet. En ghettopakke, hvor vi sætter ind med hjælp til job og

uddannelse i de udsatte boligområder. I forbindelse med 2020-for-

handlingerne, har vi fremlagt 14 konkrete forslag, der skal få flere

indvandrere i job blandt andet gennem partnerskaber med virk-

somheder og introduktionsjobs. Så vi handler hele tiden. Men jeg

synes, vores debat har vist en fundamental forskel på vores tilgang

til integrationsudfordringen. SF tror, at hvis vi bare sætter de of-

fentlige ydelser op, så skal alt nok løse sig. Tværtimod er jeg sikker

på, at den politik vi har ført siden 2001, hvor det kan betale sig at

gøre en indsats, har været den rigtige. I al beskedenhed synes jeg,

resultaterne taler for sig selv.

Venlig hilsen Inger

26

følger stadig situationen nøje.

I juni tog SF’s Margrete Auken på vegne af

borgerklageudvalget med en delegation til Bul-

garien for at undersøge situationen i Rilabjer-

gene nærmere. Det skete efter udvalget havde

modtaget stribevis af klager, hvoraf en af dem

havde 145.000 medunderskrifter.

Den bulgarske miljøminister Nona Karadjova

forsikrer dog delegationen om, at der nu er

kommet styr på sagerne. At alle økonomiske

udviklingsprojekter nu kun godkendes i fuld

overensstemmelse med Natura 2000.

Det er miljøaktivist og medunderskriver,

Borislav Sandov sådan set enig i. Problemet er,

ikke nødvendigvis dårlige love, men derimod

implementeringen og håndhævelsen af dem,

forklarer han.

- Vi ved, at der ikke er givet nogen tilladelse

til, at byggeentreprenørerne kan fælde træer,

men vi kan alligevel høre motorsavene gå i gang

om natten. De lokale myndigheder er nemlig li-

geglade med loven og har deres egen dagsorden.

Derfor beder vi EU om hjælp, siger han.

Mennesker versus naturByggerierne deler vandene i Bulgarien. Da

delegationen besøger selve skiliften, er en

demonstration på omkring 200 mennesker

arrangeret af entreprenøren og den lokale

borgmester, Sacho Ivanov for at vise den lokale

befolknings opbakning. Politiet og pressen er

der også, for etableringen af skisportsstedet

er blevet en lokalpolitisk varm kartoffel. Den

lokale befolkning hungrer efter projekter, der

kan skabe jobs og fremgang.

- Men det handler om at finde en holdbar

balance mellem naturbeskyttelse og økonomisk

udvikling. Hvis menneskets kortsigtede behov

vinder hver gang, mister vi vores natur, forkla-

rer Margrete Auken.

Hundredetusinde bulgarske borgere kæmper mod etableringen af et stort skisportssted midt i et af Bulgariens mest beskyttede naturområder. Meget tyder på, at en skilift og to pister allerede er blevet opført i modstrid med Eu's lovgivning. F! har været med Margrete Auken i de smukke rilabjerge i Bulgarien.

Af Helle Aagaard

34%. Så stor en del af Bulgariens natur er

beskyttet. Det svarer til et område på størrelse

med hele Danmark og gør Bulgarien til et af de

lande i Europa med den højeste andel beskyt-

tede naturområder i EU. Men den bulgarske

naturrigdom er truet. En hårdt presset øko-

nomi samt høj korruption og arbejdsløshed får

hensynet til naturen til at træde i baggrunden

for ønsket om hurtig økonomisk udvikling, og

turisme er en attraktiv løsning på problemet.

Et af de talrige områder, der lider under ulov-

lige byggeprojekter, masseturisme og skovryd-

ning, er nationalparken i Rilabjergene, et par

timers kørsel syd for hovedstaden Sofia. Det

har fået borgere og adskillige miljøorganisatio-

ner til at råbe EU op. De frygter, at Rilabjergene

er ved at lide samme skæbne som Sortehavs-

kysten, hvor naturen bliver grundigt udpint i

masseturismens navn.

Manglende håndhævelseDe bulgarske myndigheder ved godt, at der

har været problemer i Rila med ’Natura 2000’,

der udstikker rammer for at bevare særlig

værdifuld natur. Siden Bulgarien blev medlem

af EU i 2007, har EU-kommissionen flere gange

kontaktet myndighederne om blandt andet

konstruktionen af en skilift og rydningen af fem

hektar skov til nye skipister. Kommissionen

NatureN liDer uNDer i BulgarieNMaSSeTuriSMe

En demonstration på omkring 200 mennesker mødte Margrete Auken og delegationen, da de besøgte det omdis-kuterede skisportssted i Rila-bjergene. Demonstranterne ville vise den lokale befolknings opbakning til projektet, mens miljøaktivister forklarede om projektets ødelæggelse af naturen.

27

Minneapolis

Khabarovsk

PODGORICA

ALASKA

KIRIBATI

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

GREENLAND(Kalaallit Nunaat)

FRENCH GUIANA

WESTERNSAHARA

WEST BANK

KASHMIR

EAST TIMOR

PAPUA NEW GUINEA

SOLOMON ISLANDS

MARSHALLISLANDS

NAURU

FEDERATED STATES OF MICRONESIA

PALAU

VANUATU

FIJI

TONGA

TUVALU

SAMOA

AUSTRALIA

NEW ZEALAND

AUSTRIA

NETHERLANDS

FRANCE

GERMANY

DENMARK

ITALY

MALTAGREECE

SPAIN

M.C

ANDORRA VATICAN C.

S.M

LIECHT.

BELGIUMLUX.

SWITZ.

TURKEY

CAMBODIA

CYPRUS

PHILIPPINES

GEORGIA

FINLAND

ICELAND

UNITEDKINGDOM

IRELAND

PORTUGAL

ISRAEL

NIGERIA

COMOROS

BURUNDI

RWANDA

MAURITIUS

ALGERIALIBYA

EGYPT

SUDAN

ETHIOPIA

KENYA

TANZANIA

ANGOLA

ZIMBABWE

MOZAMBIQUE

LESOTHOSWAZILAND

SOUTH AFRICA

NAMIBIABOTSWANA

DEM. REP.OF CONGO

CENTRALAFRICAN REPUBLIC

UGANDA

CONGO

CAMEROON

GABON

NIGER

EQUAT. GUINEA

GAMBIA

GUINEA-BISSAU

SIERRA LEONE

LIBERIA

CÔTED'IVOIRE

SÃO TOMÉ AND PRINCIPE

DJIBOUTI

TUNISIA

ERITREA

MOROCCO

MAURITANIA

CAPE VERDE

HUNGARY

MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA

POLAND

ROMANIASLOV.

ALBANIAF.Y.R.O.M1

MONTENEGRO KOS.

BOSNIA& H.

BULGARIA

AFGHANISTAN

PAKISTAN

IRAN

SAUDI ARABIA

IRAQSYRIA

JORDAN

KYRGYZSTAN

KAZAKHSTAN

THAILAND

MYANMAR(BURMA)

SRI LANKA

CHINA

MONGOLIA

BHUTAN

BANGLADESH

KUWAIT

LEBANON

BRUNEI

N. KOREA

TAIWAN

JAPAN

S. KOREA

INDONESIA

QATAR

ESTONIA

LATVIA

LITHUANIA

BELARUS

UKRAINE

BAHRAIN

SERBIA

R U S S I A N F E D E R A T I O N

HAITI

THE BAHAMAS

CUBADOMINICANREP.

ANTIGUA AND BARBUDA

DOMINICA

ST LUCIA BARBADOS

ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA

TRINIDAD AND TOBAGO

ST KITTS AND NEVIS

MEXICO

BELIZE

PANAMACOSTA RICA

EL SALVADOR

GUATEMALA

NICARAGUA

HONDURAS

JAMAICA

GUINEA

UNITED STATES OF AMERICA

C A N A D A

VENEZUELA

COLOMBIA

BOLIVIA

BRAZIL

ARGENTINA

URUGUAY

SURINAME

PARAGUAY

ECUADOR

PERU

NEPAL

LAOS

VIETNAM

INDIA

TAJIKISTAN

UZBEKISTAN

TURKMENISTAN

OMAN

YEMEN

SOMALIA

U.A.E3

ARMENIA

AZERB.

CROATIA

NORWAYSWEDEN

CHAD

GHANATOGO

BENIN

BURKINA

MALI

ZAMBIAMALAWI

SENEGAL

MADAGASCAR

GUYANA

CHILE

KIRIBATI

SEYCHELLES

MALDIVESMALAYSIA

BULGARIEN

EU

Et sørgeligt synOmrådet omkring skiliften er et sørgeligt syn.

En sekskantet cocktailbar i glas med en hvid

plastic-presenning som tag ligger klods op ad

et stort område, hvor alt græsset er skrabet

væk. I stedet ligger der nu et blåligt lag, der

til forveksling ligner regnopløst filt. Både den

lokale borgmester og byggeentreprenøren

er til stede. Det er tydeligt, at de gerne vil

overbevise delegationen om, at projektet er en

god ide. Borgmesteren, Sacho Ivanov forsikrer

delegationen om, at projektet er i overens-

stemmelse med bulgarsk lov.

- Det kan godt være, at de selv synes,

deres ideer er gode, og at EU's naturbeskyt-

telseslovgivning er reaktionær, men det er

nu engang loven, der gælder. Vi er her for at

undersøge, om den overholdes, siger Margrete

Auken.

brug for ny tilgangBulgarske eksperter har dog i forbindelse

med udpegningen af Rilabjergene til et

Natura 2000-område vurderet, at maksimalt

20 personer dagligt bør gives adgang, hvis

ikke dyre- og planteliv skal lide overlast og

økosystemerne ødelægges. I dag transporterer

skiliften omkring 3000 turister op i naturpar-

ken om dagen i løbet af sommermånederne.

Og flere byggeprojekter er på vej, fortæller

borgmesteren.

- De bulgarske myndigheder bliver nødt

til at spørge sig selv, om det er en holdbar

måde for dem at overleve på, hvis de samtidigt

ødelægger deres natur, og EU må være mere

håndfast i kravet til, at naturbeskyttelseslovgiv-

ningen respekteres, fastslår Margrete Auken.

Indtil videre vil delegationens konklusio-

ner indgå i en rapport, der forventes færdig i

efteråret.

VærDiFulDeomrÅDeri’Natura2000’

•’Natura2000’eretnetværkområderaf særlig værdifuld natur i Eu-landene, der er beskyttet af Eu's fugle- og habitatdirektiv.• områderneskalbevareogbeskyttefugle, planter, naturtyper og vilde dyr, som er sjældne, truede eller karakteristiske for Eu- landene.

det kan godt være, at de selv synes, deresideer er gode, og at Eu's naturbeskyttelses-lovgivning er reaktionær, men det er nu engang loven, der gælder

- Margrete Auken, medlem af Europa-parlamentet for SF

Foto

grafi

er: H

elle

Aag

aard

28

Af ninna thomsen

SF har brugt de sidste fem år på at forberede

regeringsmagten. Alle partiets kompetente

organer har talt om reformer, brug af magt og

praktisk socialisme. Så vi er klar – Løkke kan

bare trykke på den knap. Hellere i dag end i

morgen.

Men hvor står det lokale demokrati i denne

store forandringsproces? Hvordan bruger

partiet sine mange kommunalpolitikere? Er de

forandringsagenter, eller er de hovedsageligt

talerør for et velfærdssamfund under pres?

At vælge den pragmatiske løsningDa jeg selv trådte ind på Rådhus-scenen, slog

det mig, i hvor høj grad lokalpolitik handlede

om det muliges kunst. Jeg havde lommen fuld

af gode forslag men da de alle sammen kostede

penge, stødte jeg hurtigt mod virkelighedens

kommunale beton-loft. Tilbage stod jeg med den

kedelige og pragmatiske ambition: at vælge den

mindst ringe løsning. I den situation er det ofte

fristende at sige nej. Især når man står over

for sine kernevælgere. De synes ligesom ikke,

det er godt nok, at man har inddraget dem i

skolesammenlægningen eller den nye budgetfor-

delingsmodel. Det er der jo ikke i sig selv meget

praktisk socialisme i. Pyh!

Som lokalpolitiker kommer man ofte til at

følge med beslutningerne i stedet for at sætte

scenen. Man reagerer på embedsmændenes vir-

kelighed tager bestik af den aktuelle dagsorden,

bedriver velfærd og fordeler goderne.

Men hvordan får vi den lokale politik op

i et højere gear? Hvis målet er at sætte nye

politiske rammer, hvordan kan det så være, at

vi ofte falder i den store, kedelige driftsfælde?

Måske fordi vi i SF har forsømt analysen af den

offentlige sektor og den overordnede, kommu-

nale politikudvikling.

Analysen af den offentlige sektorVi skal blive skarpere på analysen af det

kommunale, hvis vi vil bruge magten mere

aktivt. Hvordan er det, vi styrer hospitalerne,

daginstitutionerne og hjemmeplejen? Hvad sker

der i den kommunale sektor, når vi indfører

det frie valg? Hvordan

reagerer borgerne, når

fællesskabet erstattes

af markedet? Vi skal

gå fra kritikken af de

mange besparelser til

rent faktisk at

analysere den måde, vi

styrer på.

Igennem de sidste ti

år har den kommunale

og den regionale sektor

gennemgået en markant

forandring. Kernevelfær-

den er fortsat på kommu-

nale hænder, men den er

blevet tingsliggjort. Omsorg

og faglighed er sat i kasser

og systemer; parat til start

til den næste test, den næste

benchmark-analyse, den næste

timeberegning.

Min datter går i 3. klasse. Da

vi før ferien var til skole-hjem-samtale, fik vi

udleveret et nydeligt skema. Her kunne vi som

forældre let og ubekymret læse, hvorvidt vores

datter var blandt de 10 procent stærkeste eller

svageste læsere i det ganske danske land.

Når landets

SOSU-assistenter

går på arbejde,

registrerer de via

deres håndholdte

computer, alt hvad

det offentlige er blevet en skinger kopi af markedet

- Ninna Thomsen, politisk leder

Kontrol og dokumentation i den offentlige sektor skal suppleres med det menneskelige møde. Det kræver, at vi i SF analyserer den offentlige sektor og den overordnede, kommunale politikudvikling. Vi skal vide, hvordan vi vil styre den offentlige sektor. Det gode møde mellem medarbejder og borger skal være i centrum.

Værdig Velfærd kræVer lokal forandringsstrategi

29

1. HALVLEG

de laver. Hver eneste

gang, de går ind ad

døren hos en borger,

eller laver om på rutinen,

tastes det ind i compute-

ren. De faglige temamøder

er overflødiggjort – for

tallene og registreringerne

taler jo for sig selv. Det er

på mange måder gennemført

sygt og ubehageligt. Der er

SOSU-assistenter, der fortæl-

ler mig, at det hele er mere

fleksibelt i det private. Det

offentlige er blevet en skinger

kopi af markedet.

Hvad er venstreorienteret styring? Når analysen er på plads bliver den store

opgave at opstille et alternativ. Vi skal vide,

hvordan vi vil styre den offentlige sektor. Hvilke

dele af det eksisterende styringsparadigme vil vi

bibeholde – hvilke skal vi ændre? I dag oplever

mange kommunale medarbejdere en stor

frustration over den stigende dokumentation og

kontrol. De ser, at de bløde værdier bliver løbet

over ende af tal og statistikker.

En ny regering skal slippe kontrollen. En

kontrol som den offentlige sektor og politiske

systemer har en grim tendens til at ride som

en mare. Politikerne skal vide alt – man er altid

forberedt på den næste skandale, så alle i geled-

det retter blikket mod toppen af hierarkiet, der

kontrollerer alt, hvad kontrolleres kan.

Det er et paradoks når vi nu ellers er så

inspireret af det private. For i det private tilret-

telægger man jo netop styringen, så kunden

er tilfreds. Her er der måske noget, vi kan

lære. Lad os blive skarpere på, hvordan vi kan

tilrettelægge styringen, så pædagogen får mest

mulig tid til barnet, og så sygeplejersken har

den nødvendige fleksibilitet til at tage hånd om

det svækkede ældre menneske. Det gode møde

mellem medarbejder og borger skal være det

centrale omdrejningspunkt for en ny regerings

lovarbejde og de kommunale politikeres tilret-

telæggelse af driften. På samme måde som vi

skal gøre de mange system-skel overflødige.

Ingen borger må falde mellem to stole – selv om

det er forskellige forvaltninger eller systemer,

der har ansvaret.

Medborgerskabet og det civile samfundEn del af denne øvelse bliver også at politikud-

vikle medborgerskabet og det civile samfund.

Når vi tingsliggør den kommunale velfærd,

og når vi samarbejder med det private, gør vi

borgeren til kunde. Den tendens skal vi bryde

med. Vi skal genskabe en stærk medborger-

skabskultur og turde skabe en velfærdsstat, der

inddrager frem for umyndiggør borgeren. Det

kan aldrig være sagsbehandleren, der er ekspert

i det gode liv – det er kun borgeren selv.

Når vi samarbejder med det civile sam-

fund, kan vi samtidig sætte medborgerskabet

i højsæde. Det skal vi turde. Vi skal ikke frygte

det civile samfund – men tværtimod dyrke det

som en sfære mellem offentligt og privat. Et

sted hvor nye virksomhedsformer kan gro frem,

og hvor skellet mellem system og menneske

kan blive blødt op. Sker det, bliver det civile

samfund ikke statens fjende – men måske netop

markedets fjende.

Vi skal politikudvikle den lokale magtSF’s principprogram skal fornys i 2012. Det nu-

værende program er stærk i kapitalismekritik-

ken og den store forkromede samfundsanalyse,

men programmet er i sin helhed svag i analysen

af den offentlige sektor. Der er samtidig kun

meget få konstruktive forslag, der kan bruges

og give retning på det venstreorienterede, lokale

alternativ.

Vi mangler ganske enkelt at princip- og stra-

tegiudvikle på den lokale magt. Det er en af de

centrale udfordringer, når et nyt principprogram

skal skrives. På samme måde som det bliver

en udfordring, hvis vi får regeringsmagten. Vi

kan ingenting lokalt, hvis ikke en ny regering

giver os mulighederne. Vi skal sætte en fælles

venstreorienteret retning så kommunalpolitik-

ken bliver proaktiv. Potentialet er der – det skal

bare dyrkes – og det alt hvad remmer og tøj

kan holde. Vi skal så gentænke den praktiske

socialisme inden for rammerne af det kommu-

nale maskinrum.

Ninna Thomsen er politisk leder for SF i Københavns Kommunes borgerrepræsentation

Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der

skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfun-dets indretning til visioner for øget demokratisering.

www.sf.dk/mitparti

Læs mere eller kom med input på:

30

Når vi mødes Fo

togr

af: P

eter

Sør

ense

n

- Hvis du vil indrette samfundet med de absolutte værdier, som ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, så er det menneskelige og moralske sat fuldstændig ude af spil. Er det sådan, vi vil leve?, spørger Knud Romer, der er ved at færdiggøre sin anden roman.

31

Kampen mod social udgrænsning er et evigt tema i Knud romers liv og har altid været en del af hans kunstneriske drivkraft. I sin første bog fortalte han om sin opvækst som udstødt i provinsen. Den næste bog er snart på vej og fortæller også en historie, der ellers ikke ville blive hørt.

Når vi mødes

- Den nye bog? Jeg tror, den er færdig om et halvt

år. Den er skrevet, lige nu skriver jeg den bare til.

I øvrigt er jeg også ligeglad; jeg har skrevet den

bog, jeg skulle.

Ordene falder resigneret og antyder trætheden

af at tale om sin efterhånden længe ventede opføl-

ger til ”Den som blinker er bange er for døden” –

Knud Romers debutroman fra 2006; den bog, han

skulle skrive.

Det fem år gamle værk har Knud Romer

til gengæld intet imod at tale om. Romanen er

Knud Romers stærkt besjælede beskrivelse af sin

families historie og sin opvækst i Nykøbing Falster

i 1960’erne. Som søn af en tysk mor, bosat i den

landsdel, der grænsede op til den dengang stadig

nylige besættelsesmagt, følte Knud Romer sig

brændemærket og aldrig fuldt anerkendt.

Romanen blev en stor læsersucces, og Knud

Romer opnåede den hæder, som den første

levende danske forfatter, at udkomme på det

prestigiøse tyske forlag, Insel Verlag. En drøm

Knud Romer højtideligt havde dedikeret sit liv til,

da han var 13 år gammel. Derfor ligegyldigheden i

forhold til den kommende bog.

I danske kritikerkredse var modtagelsen af

”Den som blinker er bange for døden” dog mere

afmålt. Ifølge Knud Romer, fordi han dengang

primært var kendt som en succesfuld og hurtig-

snakkende reklamemand og smagsdommer på

DR2. Det passede ikke parnasset at anerkende

en tekstforfatter som rigtig forfatter, og anmel-

dere fik travlt med at nedgøre romanen som et

pr-stunt og ikke mindst dementere dens påstand

om, at der i Danmark skulle have været et udtalt

tyskerhad. Det sidste var det værste.

- Det var jo grotesk, siger Knud Romer fra

sofaen i hjemmet i det indre København.

- Tyskeren som skurk er jo fuldstændig ind-

groet, se på skurkene i James Bond-film. Der er

jo også et betydeligt historisk belæg. Og en lige

så selvfølgelig modvilje. Jeg mener, hvor kom-

mer ordet tyskersvin så fra? Men det måtte jeg

ikke sige, og den manglende anerkendelse følte

jeg som en uendeliggørelse af de krænkelser, jeg

havde oplevet.

Godt nok realiserede romanen Knud Romers

ældste drøm, men modtagelsen af den forlængede

også det mareridt, som bogen ellers var tænkt

at befri ham fra, fortæller han. Opvæksten som

”tyskersvin” har fået Knud Romer til at gøre det

til sin opgave at tale for lignende afsondrede men-

nesker. At give udtryk til de udtryksløse, som han

siger. Længe inden debutromanen udgav han såle-

des en antologi om psykisk udviklingshæmmede,

for at rette fokus på samfundets marginaliserede.

Mennesker på vareformDe stumme har hermed fået en stor stemme.

Knud Romer er med egne ord historiefortæller, og

det lader sig høre – også når man sidder ansigt til

ansigt med ham. Med stor ordrigdom forener han

Af Peter Rewers

KULTUR

Jeg Vil forTælle de TaVSeS hiSTorier

KNuD roMEr

·Født1960iNykøbingFalster. · Forfatter. uddannet i Litteraturvidenskab fra Københavns universitet. Har udgivet kulturhistoriske artikler, såvel som ”Dinstoreidiot”(1998)og”Nårnaturen kalder”(2000).Hararbejdetsomtekst- forfatter og konceptudvikler i reklamebranchen. · Har som skuespiller medvirket i Lars von Triers film ”Idioterne”. · Debutromanen ”Den som blinker er bange for døden” indbragte ham en lang række priser.Denersolgttiludgivelsei12lande.· Den kommende roman ”Kort over Paradis” udkommer formentlig i løbet af det næste halve år.

32

emner, der ellers ikke lige lader sig forbinde,

giver generelle temaer nærvær med nedslag

i personlige erfaringer og udvisker næsten

den mellemmenneskelige aktion i interviewet.

Tilbage står et view – en udsigt – over Knud

Romers omfangsrige tankegods.

Fortællingen om debutromanen glider såle-

des behændigt over til vilkårene for en anden

gruppe af ekskluderede: nemlig de gamle. Knud

Romer har igennem sin demente fars sidste

levetid gjort sig bitre erfaringer med forhol-

dene på plejehjem og sygehuse. Ordstrømmen

fortsætter til den træge kamp for at skaffe sin

marokkanske rengøringshjælp og hendes familie

en større lejlighed. De personlige erfaringer kul-

minerer i Knud Romers opfattelse af samfundets

generelle udelukkelse af alle, hvis produkti-

onsevne er den mindste

smule forringet.

- Vi har et arbejds-

marked som har univer-

saliseret sig. Det hele

handler om vækst og om,

at alt skal kunne sættes

på vareform, ellers har

det ingen værdi. Og det gælder også for men-

nesker. Du skal kunne producere og sælge dig

selv, ellers er du intet værd, siger Knud Romer

og lader op et sekund.

- Hvis du vil indrette samfundet med de ab-

solutte værdier, som ikke kan stilles spørgsmåls-

tegn ved, så er det menneskelige og moralske

sat fuldstændig ude af spil. Er det sådan, vi vil

leve? Jeg vil da have et arbejde, hvor jeg har en

hund og en kat, og hvor min gamle bedstefar

kan sidde i en gyngestol ovre i hjørnet, og hvor

mine børn kan komme. Hvor alt ikke bare er et

nødvendigt middel til et rationelt mål.

En syngende befolkningKnud Romer udfordrer samfundets indretning,

der fokuserer alt for meget på forbrug frem for

kultur. I stedet burde vi igennem et ændret sko-

lesystem give folk flere udtryksformer, større

bevidsthed og lyst til at skabe. For eksempel

musik, nævner han.

- Musik er for mig det absolutte menneske-

lige udtryk for, at vi er her. Det er virkeligheds-

fortolkning og artikulation af det menneskelige

følelsesliv. Konservatoriet bør være vores hellige

haller og indgå i samarbejde med musikvi-

denskabeligt institut på universitetet, med

seminarierne og med folkeskoler og musikskoler

i et ubrudt system, der kun går ud på, at det lille

barn bliver indført i musikkens verden. Børn

skal lære noder, som de lærer bogstaver, og de

skal lære at synge og spille et instrument eller

to. Det får vi nogle mennesker ud af, som får et

aktivt bevidsthedsliv. Det er det, det går ud på:

folk forbruger jo af mangel på aktivt bevidst-

hedsliv. De kan ikke tænke, de kan ikke spille,

de har ingen redskaber. Så de kan kun forbruge

og forbruge, lyder det med støt stigende lyd-

styrke fra Knud Romer.

Han trækker vejret og sætter sig tilbage

i sofaen. Og fortsætter med puls og decibel i

roligere leje:

- Vi ville få fan-

tastiske musikere

– en hel industri.

Men først og frem-

mest en syngende

befolkning. Det ville

jeg gerne være en

del af.

opsluges af kollektivetIdeelt set handler det for Knud Romer om at

give indsigt i kulturlivet og dets processer. Og

i alle andre praktiske processer; at børn kan

opleve, hvordan en teaterforestilling bliver til;

at biblioteker tager skoleklasser ind og fører

dem ind i bøgernes rige univers af fordybelse

og fantasi. Men også at de unge lærer praktiske

færdigheder som at skifte dæk på en cykel og

præsenteres for, hvordan man tager sig af sine

forældre, når de bliver gamle.

Knud Romer erkender, at hans ideologi har

masser af luft under sig, og forbindelsen til den

jordbundne virkelighed kan synes lang.

- Jeg ved ikke, hvordan det konkret skal reali-

seres. Det er formentlig svært. Realpolitik er al-

tid konkrete prioriterende pengespørgsmål, som

er umulige at løse. Hvorimod de store spørgs-

mål, som vi sidder med her, er de nemme.

Det realistiske har også begrænset ham selv.

Farens sygdom og død og hverdagens vilkår i

en børnefamilie har gjort, at arbejdet med den

næste roman har været langsom. Nu er den

færdig og skal ”bare” slibes til. Titlen bliver

”Kort over paradis” og følger den yngste søn af

en amerikansk-russisk diplomat- og CIA-familie

i 1970’ernes Teheran. Fortællingen er Knud

Romers vens virkelige historie. Som barn af CIA

var det umuligt for ham selv at skrive den.

Knud Romer har altså fulgt sit kald: at gøre

uofficielle folk officielle.

Med rod i sine egne barndomsoplevelser som

udstødt, betyder det meget for Knud Romer at

være en del af noget – og at hans historie bliver

anerkendt. Allerhelst skal den anerkendes og

udbredes så meget, at historiefortælleren selv

bliver helt glemt.

- Det fineste, jeg ved, er de vers, som alle

kender, men som ingen ved, hvem har skrevet –

”Jeg drømte mig en drøm i nat”. Det er da smukt

på den måde at blive opslugt af kollektivet.

Vi ville få fantastiske musikere – en hel industri

- Knud romer, forfatter

Et blad falder til himlen

I 2009 samarbejdede Knud Romer med kom-ponisten Bent Sørensen om et korværk for demente. Værket 'Et blad falder til himlen' blev opført én aften i en fyldt Tivolis Koncertsal af Danmarks Radios Pigekor for et publikum be-stående af ældre demente og deres pårørende. Teksten skrev Knud Romer i perioden efter sin fars død.

Et blad falder til himlen Midt i sommeren Sidder en, Som er en, Som er ensom.  Far sover i sin stol  Og venter på, at livet går over. Det eneste, der er tilbage, er at glemme, og livet var langt, det varer længe, før alt er glemt.  Han kan ikke se og ikke høre og husker ingenting.

Er der vasketøj og jordbær med fløde? Hvad er klokken? Er det, som det skal være?

Alle hans sanser klamrer sig til mig og gror sammen, Hans mund er et ar, Og øjnene bliver til glas.

Lige så stille giver de slip og går ud - markerne og træerne og blomsterne, alting visner i hans ansigt

og et blad falder til himlen.

33

KULTUR

33

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

- Børn skal lære noder, som de lærer bogstaver, og de skal lære at synge og spille et instrument eller to. Det får vi nogle mennesker ud af, som får et aktivt bevidsthedsliv. Det er det, det går

ud på: Folk forbruger jo af mangel på aktivt bevidsthedsliv, mener forfatteren, Knud Romer,

der selv er inspireret af musikken.

34

Hvem kender du…? Er det pigen fra din gamle

gymnasieklasse – hende du knap kan huske

navnet på, når du ser på klassebilledet? Eller

fyren fra dit arbejde, der nok sidder sam-

men med jer andre i kantinen, men hvis

weekend, du aldrig rigtig når at høre om?

Eller din bedstemor, tidligere lærer eller

nabo?

Alle føler sig ensomme en gang i

mellem – men for nogen bliver det en

fast følgesvend. Og denne langvarige en-

somhed rammer uafhængigt af indtægt,

uddannelse, samfundslag og alder.

6 % af alle unge føler sig ensomme

og udenfor hele tiden eller næsten

hele tiden. Det betyder, at de ikke

har nogen at dele deres problemer,

tanker og følelser med. At de ikke

har nogen at spejle sig i, og at

de risikerer aldrig at lære

de ”uskrevne regler”

for samvær

med

jævnaldrende. Og for nogen betyder det, at det

at gennemføre en uddannelse eller fastholde et

job bliver usandsynligt svært – for hvordan gør

man det uden et socialt netværk?

I Ventilen kender og møder vi mange af

disse ensomme unge. Vi er en frivillig social

ungdomsorganisation, der gennem de seneste

12 år har drevet mødesteder for stille og

ensomme unge, og samtidig har gjort

alt hvad vi kan for at skabe viden og

debat om ungdomsensomhed.

I vores mødesteder kan de

ensomme unge få succesoplevelser

sammen med jævnaldrende. De kan

gå på café med folk, som de er sikre

på ikke griner ad dem, hvis de udta-

ler den fancy kaffe forkert. De kan

få set de nyeste film i biffen, så de

kan tale med om den i skolen, og de

får nogen, de tør invitere til fest – fordi

de ved, at de kommer. Med andre ord et

trygt rum, hvor de kan øve sig i at være

sammen med andre unge og få styrket

deres selvværd.

Alt sammen drevet og støttet af unge

frivillige.

Det er ikke alle forundt at være en del af

en organisation som Ventilen, men hvis vi skal

fjerne problemerne med ensomhed, både blandt

unge, og andre, må der mere fokus på det.

Du er sikkert et samfundsmæssigt, socialt

og politisk engageret menneske. Vi håber,

at du vil huske på de ensomme også i dette

engagement – huske på, at professionelle,

der arbejder med unge, skal have ressourcer

til også at have bare en anelse fokus på det

sociale. At unge af alle samfundslag skal have

reelle muligheder for at deltage i fællesskaber

med andre unge. Og at frivillige organisationer

som vores nok er ”billige”, men kun kan eksi-

stere, hvis vi får lidt hjælp og støtte og samtidig

relativ frihed til eksistere som selvstændige

organisationer og en selvstændig sektor.

Vi håber også, at du vil tage et mere per-

sonligt ansvar: Tal med pigen, fyren eller hvem

”din ensomme” er. Du behøver ikke blive deres

bedste ven – men husk deres navn, husk at

spørge til deres weekend og husk, at der findes

steder som Ventilen. Der skal tit ikke mere til

end fem minutters overskud for at få en anden

til at føle sig set og inkluderet, og det er første

skridt ud af ensomheden!

Af Pernille Egholm Hermansen

UDEN FILTER Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at

få luft for en hjertesag.

RUNDT OM SF

Pernille Egholm Hermansen er formand for Ventilen Danmark. Ventilen er en frivillig

organisation, der driver mødesteder for stille og ensomme unge. www.ventilen.dk

alle keNder eN, der er eNSom

35

RUNDT OM SF KALENDER

SFOF Slagelse inviterer til en tur med fokus

på det grønne liv. Lørdag d. 10. september går

turen til Fuglebjerggaard, Camilla Plums og Per

Kølsters fantastiske have. Der vil blive mulig-

hed for at se på hele herligheden, besøge den

økologiske gårdbutik, få signeret bøger og mon

ikke der også bliver tid til et stop i caféen?

Tid og sted: Fuglebjerggaard, 10. september

Mere information og tilmelding: Lene Wibroe, lene@slagelse.dk

10. september

bEsØG CAMillA PluM

Efteråret

MindFulnEsskuRsER

Det politiske eventbureau SFOF (Socialistisk Folkeoplysningsforbund)

fortsætter sit samarbejde med MB16P, der har specialudviklet en læn-

gere kursusrække, som træner kommende og nuværende politikere i at

leve i et mindre stressfyldt og mere fokuseret liv.

Mere information: www.mb16p.dk

Tilmelding: www.mb16p.dk eller 51 71 74 47

Tid: Kurserne strækker sig over flere dage, men kan skræddersys efter

behov – i september/oktober/november.

Sted: Slagelse, Svendborg og København.

Der er ingen tvivl om, at Vangede er det mest vovede, det vildeste og

mest voldsomt varierede villakvarter vest for Vladivostok! Det politiske

eventbureau SFOF (Socialistisk Folkeoplysningsforbund) beviser dette på

en byvandring, hvor tidligere prodekan Thorkil Damsgaard Olsen viser

rundt i sin tidligere skolekammerats fodspor… startende i dét bibliotek,

som har den største og bedste Turèll samling overhovedet!

SFOF i samarbejde med Gentoftebibliotekerne glæder os til at se dig.

Læs mere på www.sfof.dk

Tid og sted: 8. september på Vangede Bibliotek (hvor Turèll-samlingen

kan beskues) fra kl. 16.30.

Pris: SFOF’ere 50 kr. og gæster 80 kr.

Tilmelding: på tilmeld@sfof.dk, max 33 deltagere!

8. september

i onkEl dAnnys FodsPoR

I 2012 skal SF’s landsmøde tage stilling til et nyt principprogram. Det

er Daglig Ledelse, der er ansvarlig for processen, og der er nedsat en

referencegruppe under Landsledelsen til at følge arbejdet. Vil du læse

mere om processen, eller har du forslag til, hvad du synes, der skal

med i SF’s nye principprogram, så gå ind på:

www.sf.dk/mitparti

Nyt PriNciPProgram

I skrivende stund er det fortsat uvist,

hvornår statsministeren udskriver valg.

Men SF er i valgkamp og har fremlagt sit

valggrundlag ”Friske øjne på Danmark”.

I grundlaget præsenteres kærneværdier

og 12 konkrete mål, som SF vil knokle for

efter valget.

Læs valggrundlaget på www.sf.dk

Sf’S ValggruNdlag

Valget kan komme når som helst, og det gælder som aldrig før om at få

samlet alle kræfter. SF kickstarter valgkampen i København med

et valgkampsmøde d. 6. septem-

ber, hvor alle, der ønsker en ny

regering, inviteres. Aftenen

byder på musik og taler ved

Villy Søvndal, SF’s formand og

Rasmus Meyer-Frederiksen,

der er kampagneleder for SF’s

valgkamp. Kig forbi – og tag en

ven med under armen.

Tid: 6. september,

fra kl. 18.30

Sted: Global, Nørre Allé 7,

København N.

Mere information: www.sf.dk/villy/valg-

kamp eller kontakt Maria Glargaard

Tilmelding: maria@sf.dk eller 30 20 86 75.

6. september

stoRt VAlGkAMPsMØdE i kØbEnHAVn

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

kØbEnHAVntrine Riis jensenTlf.: 24 20 70 70trine@sf.dkAnne nielsenTlf.: 50 99 00 04anne@sf.dk

kØbEnHAVns oMEGnCasper brun PedersenTlf.: 61 27 88 24casper@sf.dk

noRdsjællAndsofie tolstrupTlf.: 28 96 28 35sofie@sf.dk

sjællAndCecilie brøndum boesenTlf.: 30 48 72 79cecilie@sf.dk

FynRudy MadsenTlf.: 28 91 99 01rudy.madsen@sf.dk

VEstjyllAndAlexander thorvaldsenTlf.: 60 60 94 30alexander@sf.dk

sydjyllAndAnders Wolf AndresenTlf.: 51 92 57 28anders@sf.dk

ØstjyllAndlouise bromanTlf.: 60 18 12 38louise@sf.dk

noRdjyllAndlars Pedersen Tlf.: 31 22 80 88lars.pedersen@gmail.com

KoNTAKT EN KoorDINATorTøv ikke med at kontakte SF, hvis du vil give en hånd med i valgkampen. Alle gode kræfter kan bruges.

SF har valgkampskoordinatorer i hele landet – kontakt dem, i din region:

I SF er vi ikke rige på kampagnepenge,

men vi er rige på venner. Det betyder, at

vi har brug for dig, hvis vi skal have en

ny regering. Så giv gerne en skærv eller

en hånd. Det hele hjælper!

Støt SF med 100 kroner

– sms* ’sf100’ til 1231

Giv en hånd med

– sms* ’frivillig’ til 1231

*Bidrag+alm

.sms-

takstb

etalesove

rmob

ilreg

ning

en.Du

har14

dag

esfo

rtryde

lsesretjf.un

wire

.dk.S

F,Christia

nsbo

rg,124

0Kb

h.K.,tlf.333744

44VælT REGERINGEN

MED EN SMS