rask magasinet nr. 11 - 2011

Else Marie DamsgaardDet er ikke en sygdomat blive gammel

Miljøgifte i blodetSkader hjernen og kangive åreforkalkning

Hans Jørn KolmosTravlhed går udover hygiejnen

MælkerevolutionenMælken bliver ødelagtaf pasteurisering

Lotte Andersen:

Jeg gider ikke made folk

TEMAHygiejne

TEMAHjælpemidler & hjemmehjælp

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

magasinetnr. 11 20116. årgang

isaac asimov var en russiskfødt amerikansk biokemiker, der også var en overordentlig produktiv forfatter, kendt især for sine på mange måder dybt fascinerende filo-sofiske science fiction-bøger. en af de kendteste bøger udkom på engelsk i 1950 med titlen ’i, Robot’ og den blev fortolket i filmen af samme navn med mel smith i hovedrollen i 2004. Det banebrydende ved isaac asi-mov er, at han formulerede ’the three laws of robotics’, som er tre love om robotter og kunstig intelligens, der skal sikre, at en robot aldrig gør et menneske fortræd. Disse tre love er implicit forudsætningen for stort set al litteratur, der efterfølgende er udgivet med samme omdrejningspunkt.

Hvad har robotter med RasK magasinets univers at gøre? en hel del, kan jeg godt hilse og sige. Robotter kommer nemlig i stigende grad på agendaen, idet de ses som et ubetinget gode, der kan hjælpe mennesker i hverdagen.

Robotter kan i dag sættes til at vugge børn i vug-gestuer, hvilket allerede sker i to danske vuggestuer. Robot-sælen Paro er også indkøbt til demensafsnit på mange plejehjem, idet den har vist sig at kunne fremme dialog og give tryghed til ældre demente. men robot-teknologien kan også anvendes til at bade mennesker, fjerne afføring i form af en blerobot, til at støvsuge og til at made mennesker, der ikke selv kan løfte ske og gaffel op til munden. Disse opfindelser findes allerede og bliver formentlig indført inden for kort tid. men stopper det mon her?

Robotter med hjertelydForskere har for adskillige årtier siden gennemført forsøg med abeunger, der viste, at de små abebabyer trivedes meget bedre ved at blive sat ind til en abe-mor lavet af plys frem for en mor-erstatning lavet af ståltråd. Det kræver selvsagt en helt særlig hjerne at ønske at udforske en sådan problematik. men hvorfor stoppe der. man kan vel på samme måde berolige små ulykkelige børn ved at placere dem i en plyslomme på en robot med hjertelyd, så de får en illusion om at være i favnen på en kærlig pædagog. en robot kunne også placeres ved siden af sengen til ældre bange patienter på hospitaler og plejehjem, som med rolig, varm stemme beroliger og indimellem giver noget at drikke. Faktisk er der ingen grænser for, hvad robotter vil kunne udføre til erstatning for menneskelig omsorg og kontakt.

”I, Robot” eller robotterne kommerHidtil har det været sådan, at når man er blevet visite-

ret til hjemmehjælp og hjælp til rengøring, så kommer der venlige medarbejdere ind ad døren, som selvføl-gelig skal udføre et stykke arbejde, men som også har mulighed for at tale med den ældre, mens der arbejdes. mange sætter stor pris på denne ydelse, ikke så meget fordi der bliver gjort rent, men fordi der kommer et menneske ind ad døren, man kan tale med. For det er et af de helt store problemer i vores velfærdssamfund, at tusindvis af ældre føler sig umådeligt ensomme og alene, fordi de mangler menneskelig kontakt. Familien har ikke tid og det offentlige har ikke råd. set på den baggrund er det dejligt at der kommer et menneske, som griber støvsugeren. men nu ser også denne ydelse ud til at blive erstattet af – en robot.

Ikke noget ulovligt i at beordre borgere til at købe en roboten afgørelse fra Det sociale nævn i syddanmark har netop afgjort, at nævnet ikke ser noget ulovligt i, at en kommune afviser traditionel støvsugning og beder borgerne om at købe en robotstøvsuger i stedet for. Det er dobbelt smart. ikke nok med at borgerne nu kan beordres til at købe nye robotstøvsugere, så kan kommunerne spare mange arbejdstimer på rengøring i hjem, der er visiteret til rengøringshjælp. med denne afgørelse er der ikke langt til at beordre borgerne til at indkøbe spiserobotter, robotsæler og blerobotter. således kan kommunerne spare million på million.

men hvad vil vi egentlig? Hvad er der sket med etik, moral og almindelig anstændighed? Handler alt uden undtagelse om at spare penge på de svage, så de stærke kan få flere penge til bevidstløst forbrug eller skal vi ikke stoppe op nu – lige nu – og gøre os klart, hvor grænsen går og om vi vil acceptere robotter til at erstatte mennesker.

masser af mennesker mangler god menneskelig kon-takt i hverdagen, fordi de ikke har noget arbejde. Det koster samfundet mange penge. masser af ældre og måske syge mennesker mangler menneskelig kontakt, fordi der ikke er råd til tilstrækkelig hjemmehjælp og da slet ikke til rengøring. Det ligger lige for at begynde at tænke i andre baner og få denne i og for sig simple kabale til at gå op. eller skal vi købe robotter til de æl-dre, robotter til de arbejdsløse og robotter til børnene i vuggestuerne?

isaac asimov afsøgte de yderste grænser i sine robothistorier, men hvor robotter hos ham fx viste sig at have følelser og kunne reagere instinktivt for at redde menneskeliv, må vi nok indtil videre erkende, at det er udenfor rækkevidde for os. Robotter har ikke følelser, robotter kan ikke erstatte mennesker og de kan slet ikke erstatte menneskelig og meningsfuld kontakt. Derfor skal det herfra lyde kort og kontant: ned med robotterne.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

4

24 30

42 54

Charlotte søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes samvirke

gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten elgstrømansvarshavende udgiver

Karsten skawbo-JensenFormand forLandsforeningenmod Brystkræft samtregionsmedlem.

Redaktionsudvalg

Indhold 2 Leder. 3 indhold og kolofon. 4 ”Jeg gider ikke made folk,” fortæller Lotte

Andersen i dette åbenhjertige interview om at spille teater og om at lave væsentlige dokumen-tarfilm.

8 månedens klumme af Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening. 10 Hvem kan få hjælp i hjemmet? 12 ”min hjerneblødning straffer mig dobbelt,” fortæller 60-årige Peter Rasmussen. 16 Hjælpemidler giver nyt mod på livet. 18 Hjælpemidler der letter hverdagen i hjemmet. 20 spareiver på handicap-området koster penge. 22 Reglerne er klare – afgørelserne forskellige. 24 Det er ikke en sygdom at blive gammel, siger

ledende overlæge og professor i ældres sygdom-me, Else Marie Damsgaard.

28 ”Jeg frygter, at nissen flytter med,” siger professor i Klinisk mikrobiolog Hans Jørn Kolmos om infektioner på de kommende storsygehuse.

30 Mangel på hygiejnesygeplejersker er farlig. 32 Hjertelighed er ikke godt for hygiejnen… 34 spansk medicinalfirma med fokus på forskning søger

mod nord og har godt nyt til sclerosepatienter med muskelkrampe.

37 grå stær operation kan nu også korrigere for syns- og bygningsfejl. 38 Da bakterierne blev synlige. 42 Nyt fra forskningens verden. 44 Den summende dræber er årsag til, at en million børn dør alene i afrika. 47 På på, når det er glat. 48 Patienter med Parkinsons sygdom er plaget af mange, mange symptomer. 50 nyt på disken. 52 når sproget går itu efter apopleksi. 54 Miljøgiften bisphenol A kan påvirke den nyfødte hjerne. 56 nyt om helse 58 sammenhæng mellem miljøgifte og åreforkalkning er påvist. 60 mælkerevolutionen – unødvendigt at ødelægge mælken i dag. 64 Voldtægterne stoppede ikke, da krigen stoppede i Liberia. 66 eva nystads klumme – apoteket. 67 7-eleven er blevet sundere.

Distribution, målgruppe,læsertal og oplag:RasK magasinet distribueresgratis til alle de offentlige ogprivate sygehuse, lægehuseneog de praktiserende læger,apotekerne, blodbankerne samttandlægerne. magasinet sendesligeledes til den trykte ogelektroniske presse forudenhospitalernes indkøbsafdelinger,offentlige råd, nævn og udvalgindenfor sundhedssektoren samtregionerne, kommunerne,patientorganisationerne ogFolketingets medlemmer. Årligtoplag er 348.000 eksemplarerog det samlede læsertal er2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000danskere på hospitalerne. Deudskrives efter 7,6 dage igennemsnit jævnfør DanmarksStatistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten elgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Chefredaktør:Charlotte søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Århus redaktion:Lotte [email protected]

København redaktion:Lars aksel [email protected]

Annoncesalg:mads elgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Koordinator:Christina thyrringtlf. 28 87 07 [email protected]

Skribenter i denne udgave:anna KlitgaardBirgitte R. sønderborgCharlotte søllner Hernøeva nystadLars aksel JakobsenLotte FrandsenRoal Ulrichsen

Fotograf:Lars Kaae

Forsidefoto:Jeanne Kornum, scanpix Denmark

Abonnement:Ring på tlf. 33 26 95 20 eller senden mail til [email protected]

Rask Media ApSFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dktlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 [email protected]

Layout og tryk:artegrafix og Pe Offset, Varde

IT leverandør:www.it-pedellen.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt FagpressensMedie Kontrol: ... se vores reklamefilm!

4

• af Charlotte søllner Hernø [email protected]

Betty nansen teatret er beliggende på Frederiksberg allé, som er sjældent poetisk med karakteristiske stynede træer og fine elegante ejendomme. et stykke nede ad alléen ligger teatret, som den legendariske skuespillerinde Betty nansen overtog, døbte om og drev i 26 sæsoner til sin død i 1943. Det er karakteristisk at teatret i særlig grad spiller betydende forestillinger og har tilknyt-tet nogle af landets mest spændende og begavede folk, som fx Peter Langdal og Henrik Hartmann, der overtog ledelsen i 1992.

Det kan således ikke undre, at en radikalt nytænkende teater-koncert med afsæt i mozarts musikalske univers spilles netop her og at Lotte andersen har en bærende rolle som skuespiller og sanger i forestillingen. Vi mødes i sminken og garderoben en sen eftermiddag efter prøver, hvorfor en lakune af stilhed har lagt sig over teatrets krinkelkroge. Der ikke er andet end brusende lyserød tyl, kostymer og gammelt pelsværk til at forstyrre os.

Stort engagementLotte andersen kommer lettere hæsblæsende ind i det af-lange rum med spejle langs hele den ene væg. alligevel er hun fuldstændigt nærværende og parat til samtale. Præcis som i

”Jeg gider ikke made folk”Få danske skuespillere har så mange farver på paletten som den autodidakte skuespiller Lotte Ander-sen. Hun læste litteraturvidenskab på universitetet, da hun i 1984 mødte Nikolaj Cederholm fra Dr. Dante. Dermed var vejen banet for en ny og imponerende mangefacetteret karriere. Lotte Andersen er myreflittig og ikke blot som skuespiller. Hun er også en fremragende sangerinde, manuskriptfor-fatter, foredragsholder og instruktør. Netop nu er hun i gang med forestillingen ’Mozart’, som er en teaterkoncert med afsæt i Mozarts fantastiske musik.

Foto

: Jea

nne

Korn

um, S

canp

ix D

enm

ark.

5

rollen som Hannah i den fabelagtige film ’Oh Happy Day’, den bragende succes som Lotte andersen var ophavsmand til og manuskriptforfatter på, er hun æterisk smuk med porcelænshud og vanvittigt store og meget udtryksfulde brune øjne. men man skal ikke lade sig narre – bag det yndefulde ydre gemmer sig et begavet og dybt tænkende menneske, som bestandigt udfor-drer sig selv rent kunstnerisk og som samtidigt har overskud til at tænke på andre, idet hun fx er ambassadør for Kræftens Bekæmpelses solkampagne og også er blevet ambassadør for ’Foreningen grønlandske Børn’, som gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. Foreningen ser børn og unge som kompetente og inddrager deres stemme.

netop nu er det imidlertid den nye teaterforestilling, der læg-ger beslag på Lotte andersens tid.

Mozart har et gigantisk stort bagkatalogDet forekommer at være noget af en udfordring at lave en teater-koncert bygget på Mozart?

”Ja og nej, for vi laver jo sange ud af musik, der eksisterer i forvejen. med teaterkoncerter har man et repertoire, et ret popu-lært repertoire, som folk kender. Og publikums forud kendskab til musikken er jo netop en del af teaterkoncertkonceptet. genken-delighed og så alligevel noget nyt og fremmed,” fortæller Lotte andersen fuld af engagement.

”Vi nyfortolker musikken og bringer det til vores tid i dag. Det gjorde vi med gasolin’- og med Beatles-forestillingerne, ligesom andre har gjort det med Bob Dylan og Bee gees. i virkeligheden burde det have været mozart, vi startede med. Han har leveret melodierne og har et bagkatalog, som er så gigantisk stort, at man ikke drømmer om det. Det er helt vildt. Og vi kender stort set det meste. Det er som om, musikken nærmest er tatoveret ind i os. man kan sidde og nynne med. Du kan måske ikke sige, ’nå, det er violinkoncert nummer 7 i D-dur’, men musikken er kendt,” siger Lotte andersen og begynder at nynne et velkendt musikstykke af mozart, hvormed hun demonstrerer sin pointe.

”Du kan simpelthen synge med. Du ved ikke, hvor du har hørt det før, du kan ikke huske om det er det ene, det andet eller det tredje, men du genkender det og kan synge med. man kan sige, det er den mest originale teaterkoncert, forstået på den måde, at vi laver sange ud af noget som egentlig ikke er sange, men symfonier.”

Man det giver vel mulighed for at nå nyt publikum?”Det er helt sikkert, der kommer helt klart nye til. i starten er vi

nødt til at være lidt respektløse med materialet, og bliver nødt til at kaste det rundt og trampe på det, klippe det i stykker og sætte

det sammen igen. men til gengæld tror jeg også, der vil ske det, at mange efter at have set forestillingen vil gå hjem og sætte deres mozart-cd på eller købe musikken på itunes, fordi man får lyst til at høre den originale musik.”

Lidt ligesom i en drømEr forestillingen i virkeligheden en brobygger mellem generatio-nerne, der appellerer til alle?

”Jeg er altid fuld af forhåbning om, at mange mennesker skal komme og se forestillingen og der er jo som regel også fyldt på sæderne. Det er populært at lave musikforestillinger, det kan vi godt lide lige nu. man anvender jo flere sanser. som nikolaj plejer at sige, vi sender og modtager på et bredbånd i vores moderne hverdag, og vi er vant til at navigere i massiv kommunikation fra alle sider, og derfor skal vi stimuleres på en anden måde i teate-ret. Vi skal overraskes og prøve selv at stykke tingene sammen, så vi kan lave en egen fortælling i stedet for at blive madet. Vi gider jo ikke blive madet med tingene. Og jeg gider ikke made folk. Jeg er ikke sådan en, der skærer tingene ud i pap. Jeg kan selv som publikum godt lide at blive ladt lidt i fred og få lov til selv at sidde og skabe nogle sammenhænge, så det ikke er ren servering. Det tror jeg også, man kommer til her. For det foregår på et lidt ab-strakt plan – det gør teaterkoncerterne – og der er ikke et plot.”

Lotte Andersen er netop nu aktuel i teaterkoncerten Mozart, som spiller på Betty Nansen Teater til og med den 12. januar 2012.

”Jeg tror, jeg godt kan lide, at jeg ikke ved, hvordan det hele ender, for så keder jeg mig. Hvis man starter på en historie og man ved, hvordan den ender, så er det lige meget,” siger Lotte Andersen om sin grundindstilling.

Foto

: Lin

da H

enrik

sen,

Sca

npix

Den

mar

k.

Teaterkoncert MOZARTHoldet bag teaterkoncerterne ”gasolin”, ”Come together” og ”Bob Dylan” er tilbage og har med nikolaj Cederholm som instruktør og konceptmager skabt en forestilling med afsæt i mozarts fantastiske musik, en teaterkoncert, som står på skuld-rene af et klassisk univers.med sans for timing og svimlende kostumer, bratte skift og for at bøje tyngdeloven helt urimeligt tager CeDeRHOLm & Co publikum med på en rejse gennem mozarts verdenskendte kompositioner, som man aldrig har set eller hørt dem før. Fore-stillingen spiller fra den 23. november 2011 til og med den 12. januar 2012. Læs mere på www.bettynansen.dk

6

Kan man sige, at det er nedslag i musikkens univers?”Hvis man har set en teaterkoncert, så ved man godt, hvor-

dan det foregår. musikken er forestillingens drive, og sangerne/skuespillerne befinder sig i et univers, som er ret surrealistisk. Lidt ligesom i en drøm.”

”Forestillingen handler overhovedet ikke om mozart, men omdrejningspunktet er mozarts musik tilsat moderne tekster. men hans samtid er til stede, for vi forvandler os på et tidspunkt til rokoko-mennesker.”

”når vi har lavet gasolin’ – eller Beatles– har folk spurgt: ’Hvem spillede du så?’ ”, siger Lotte andersen med stor latter. ”man må bare sige, at vi ikke har lavet historien om bandet. Vi har derimod brugt sangene til at fortælle en ny historie.”

At bygge flyveren, mens man flyverDet er udfordrende teater og det har du næsten også altid lavet - i hvert tilfælde udfordrende for dig selv?

”i en arbejdsproces kan jeg godt lide, at jeg ikke ved, hvordan det hele ender, for ellers så keder jeg mig. Hvis man starter på en historie og man ved, hvordan den ender, så er det lige meget. men hvis man bliver overrasket undervejs og kommer helt nye steder hen, lader sig være åben og forføre, så synes jeg, det er tilfredsstillende. Det er også derfor, jeg er begyndt at lave dokumentarfilm. Der er noget med dokumentargenren, der er afsøgende.”

”Jeg var i grønland i 2009 og lavede min første dokumentar-film (’sange fra ilulissat – teenager drømme i grøn-land’, red.) i 2010. Det er et format, som jeg er begyndt at holde af. nu er jeg gået i gang med en ny film og det tilfredsstil-ler min indre opdagelsesrejsende.”

Vil du fortælle historie for andre?”Ja, ja, og jeg har helt klart en anelse om, hvad det er, jeg vil

fortælle, men jeg kan ikke formulere det præcist, når jeg starter. Det er lidt ligesom at bygge flyveren, mens man flyver. man er ikke helt klar over, hvor man skal hen, men jeg har en fornem-melse af, at der er noget i det her; at der er en sandhed og noget information, som vi er mange, der har brug for. Det er som regel det, der starter mig. med de grønlandske unger, hvor jeg tænkte, at vi kun har hørt de dårlige historier. Vi tror, at alle børn i grøn-land ligger forsømte på hvert et gadehjørne. Vi har ikke hørt den anden historie. Den gode historie. Den, som overrasker, fordi den præsenterer os for det særlige grønlandske lune, de store drømme om fremtiden osv. Vi og grønlænderne selv har jo brug for det hele billede.”

Det er et evolutionært paradoks at ville begå selvmordDu er i gang med en anden dokumentarfilm?

”Ja, jeg er i gang med en ny om selvmord i Danmark. Jeg samarbejder med Livslinien, om at lave en række portrætter af folk, som har forsøgt at begå selvmord, men som er kommet ud på den anden side og som fortæller deres historie. De mennesker ved jo noget om livet, som ingen af os andre ved noget som helst om, for de har været oppe og slås med selve livskraften. alt i dig vil jo forsøge at holde dig i live. Det er meget svært at begå selvmord, det er faktisk ret vanskeligt.”

Livsopholdelsesdriften er vel en af de stærkeste kræfter, der findes?

”Det er et evolutionært en paradoks at begå selvmord. når jeg hører mine medvirkende fortælle om at være derude på kanten, så synes jeg selv, jeg får noget at vide om livet. en viden om, at ting går op og ned i livet og at det gør ondt. Det kan gøre så kraftedderspøjtemig ondt. Men det går også over.”

Livet kan være ubærligt?”Ja, det kan være så hårdt, at man ikke kan bære det. Og det

er der også mange af dem, der siger. at hvis de fik det på samme måde, som de havde det dengang, så ville de gøre det igen. Fordi livet på den måde er uværdigt.”

”Det er enormt livsbekræftende at tale med disse folk, for de sidder der lyslevende med en gnist i øjnene og fortælletrang. mit arbejder er kort sagt at give disse folk og deres beretninger en ramme. Rammen skal handle om, at det bliver nat og så bliver der dag. Det gør ondt, og så gør det godt. Det er det gode med det onde. For det er, når alt kommer til alt, essensen af overle-velse. Det er rigtige mennesker, der har levet et liv, som taler.”

Rart at være dér, hvor man ikke ved, hvor det enderDer er en interessant dualisme i dit liv, for her har du fat i den skinbarlige virkelighed, mens du på scenen laver illusionen. Du kan tilsyneladende det hele?

”Ved du hvad. Jeg kan, fordi jeg gør det,” forklarer Lotte andersen med eftertryk. ”Jeg vil sige, jeg kunne det jo ikke, da jeg startede. Og jeg kan det egentlig stadigvæk ikke, men jeg gør det. Og derfor kan jeg det. Det er det, der er pointen. Jeg elsker det egentligt, når det gynger rundt med mig og jeg ikke aner, hvad der er op og ned og jeg tænker på, om det bliver en gigan-tisk fiasko. sådan nogle bekymringer, går vi jo alle sammen rundt med. men bekymringen er ikke stor nok til, at jeg lader være.”

Fra dig selv?”Ja, fra mig selv og udefra. Penge, der ikke kommer, at det, jeg

havde planlagt ikke holder. alt muligt. Der er modstand hele ti-den. men det er jo lige dér, det er fedt. Og det er et meget svært mantra at lære. man ville elske at det gik over, at en bekymring gik væk, men der kommer altid en ny.”

Siger du, at man vænner sig til at leve med bekymringer?”Ja, jeg synes på en måde også, at det er rart at være der. at

man er på skideren. at man ikke ved, hvor det ender. Jeg ved ved gud ikke, hvor det ender med denne her film. Jeg ved, at jeg har en række hudløst ærlige mennesker, som fortæller om de sværeste øjeblikke i deres liv; jeg ved, at jeg har involveret nogle sindssygt dygtige medarbejdere, som kan samle trådene sammen med mig. Der er noget her, der er på spil. Og så vil det vise sig, hvordan det ender. men jeg må sige, at jeg for tiden er meget opmærksom på de øjeblikke, hvor du ikke er hjemme, altså, hvor du ikke har sikker grund under fødderne.”

Hamrende selvsikker som ung og lidt ’Mozart-agtig’Når man er 22 er det en rigtig slem følelse, men det er du jo ikke?

”når man er 22, vil man ikke det. Der vil man for alt i verden have sikkerhed. man er meget opmærksom på, hvad man ikke er, men man ved ikke rigtig, hvad man er. man vil hellere være det rare sted og man er pissekonservativ, når man er ung,” siger Lotte andersen og bryder ud i latter. ”Da jeg var ung pige, var jeg en knokkelhest, der arbejdede med skuespil og ville bare være bedre og bedre og bedre. Og jeg øvede og øvede og øvede mig.”

Var du usikker?”nej, ikke rigtigt. Det synes jeg til gengæld, jeg er blevet. Jeg

var sådan en ’her-kommer-jeg’ ung pige. Jeg havde turban på med 15 appelsiner i. Jeg tænkte ikke over, at jeg havde dem. Jeg havde dem bare. sådan lidt mozart-agtigt, faktisk. Jeg syntes, jeg

Lotte Merete Andersen Lotte andersen debuterede som 20-årig på Dr. Dantes teater i allerød og var engageret i ensemblet fra 1984 til 2002. Hun har optrådt på flere af de københavnske teaterscener og har indspillet en lang række film. Hun stod bag filmen ’Oh Happy Day’, som hun bl.a. skrev manuskriptet til, debuterede på cd i 2010, har holdt mange foredrag og har lavet dokumentarfilm, ligesom hun med glæde er ambassadør for bl.a. ’Foreningen grønlandske Børn’.

7

Så kan moderne laSerbehandling gøre en forSkel

Problemer med ParadentoSe?

Kontakt Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter og hør mere: Tlf. Faaborg afd. 62 61 34 02 | Haarby afd. 64 73 13 90

www.clinics.dk

var verdens centrum og det ottende vidunder, som gud havde skabt. Jeg vadede ud i verden med den indstilling.”

Du har haft en god basis?”Ja, jeg har haft en rigtig fin barndom i et trygt hjem, hvor jeg

måtte alt muligt.””Første gang jeg tænke, at det kan gå galt dette her liv, var

da jeg blev skilt. Det var godt nok en streg i regningen. Det kom bag på mig og det gjorde ondt. tak skal du have. Der blev jeg knockoutet. Fuldstændigt. Doing. men samtidigt skulle jeg passe på et lille barn (sønnen Louis, red.) og skulle derfor sørge for, at jeg ikke gik helt ned med flaget. Det tog et par år. så mødte jeg min nuværende kæreste, en ny god mand, som jeg stadigvæk har. Livet går videre.”

Trangen til at være opdagelsesrejsende fik en stemme”På et tidspunkt åbnede jeg op for, hvad mit talent egentlig rakte til. Jeg kan ikke finde ud af, hvornår skillelinjen er der eller om der overhovedet er nogen skillelinje, men på et tidspunkt fik jeg bare lyst til at vende mig ud mod verden. Jeg følte, jeg havde stået og kigget ind i rum. Det rum, der var mit skuespil, kolleger og hele den verden, fiktionsverdenen, teater, film, branchen, som var det vigtigste af alt i hele mit liv. Der fandtes ikke noget, der var vigtigere.”

Du fik vendt dit fokus, så det også indebar resten af verden og tillod nye stimuli at trænge sig på?

”Ja, jeg tror, at det er der, hvor både mit politiske engagement fik en stemme og trangen til at være opdagelsesrejsende fik en stemme.”

Du er en interessant klon, der indeholder det hele, og du står et spændende sted, for du kan både se tilbage på et produktivt liv og frem til endnu mere?

”Ja, men jeg har da sandelig også slået nogle skæverter. Og jeg har villet noget, som slet ikke har kunnet lade sig gøre. Det skal man jo indimellem. men man må stole på, at det man laver, også har relevans for andre mennesker. når man skal skabe noget, skal man have en tillid til, at det er noget, som andre mennesker også har interesse i. Det er nu ikke det, der er min drivkraft. Drivkraften er en nysgerrighed.”

Det handler om at gribe chancen, når den er derHar du været heldig med det, du har kastet dig ud i eller har du grebet chancerne, når de bød sig?

”Hmm. Jeg er frygtløs af natur. Jeg har været ret god til at gribe det, når det kom og ikke været bange eller bekymret. ’Oh Happy Day’, som jeg fik ideen til, handler jo præcist om det, om at gribe chancen, når den er der. at man ikke skal grave sig ned og føle, at man ikke har noget at give eller gøre her i livet. Hovedpersonen er jo en fuldstændigt beskæmmet karakter. Hun tror ikke på noget mere; ’det bliver ikke til noget’. Det er hendes mantra.”

”Det var et sidespring. men når du spørger mig, om jeg har været heldig. Ja, jeg har været heldig. Jeg var heldig, at jeg fik muligheden for at connecte med Dr. Dante-ensemblet i 80’erne og op i 90’erne. Det har været min skole. Der fik jeg en ene-stående chance for at udvikle mine kreative og kunstneriske redskaber.”

”Jeg syntes, jeg var verdens centrum og det ottende vidunder, som gud havde skabt. Jeg vadede ud i verden med den indstilling,” forklarer Lotte Andersen om, da hun var purung.

Foto

: Jea

nne

Korn

um, S

canp

ix D

enm

ark.

8 MånEdEns kLuMME

•af Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening [email protected]

For få år siden viste en undersøgelse, at danskerne er verdens lykkeligste folk, og undersøgelsens resultat er netop blevet bekræftet i en frisk undersøgelse. Det går stadig rigtig godt. så på trods af de aktuelle konjunkturer skulle man være et skarn, hvis ikke man huskede også at løfte armene i vejret. Lad os bare glæde os over, hvad der går godt.

men undskyld forstyrrelsen: samtidig går det nemlig rigtig skidt. Og jeg driller heller ikke her og peger fingre ad hverken den tidligere eller nye regering, jeg henviser ikke til togforsin-kelser, underdimensionerede kloakledninger osv., brokker mig endda heller ikke over Danmarks placering som blød, blød mellemvare i sammenligninger mellem de europæiske sund-hedsvæsener – det gør jeg så i andre sammenhænge! nogle af denne klummes læsere befinder sig måske netop nu i en seng på en hospitalsgang?

nej, derimod forholder jeg mig til, at de notoriske succes’er, som vi i rigt mål kan notere os, accelererer hen over hovedet på det enkelte individ.

Husk at lave lektiermå jeg tage det umoderne begreb ’ensomhed’ som eksem-pel. Hvilke billeder skaber det i hovedet på læseren – for ikke at sige den social- eller sundhedspolitiker, der gerne vil måles på sine resultater? et godt gæt er, at de fleste af os forbinder ’ensom’ med ’gammel’. Vi ser plejehjemsbeboeren for os, bør-nene, der svigter, familien, der for længst er faldet bort, det alt for lavt normerede personale, der ikke har tid til en ordentlig snak. Og sådan forholder det sig jo.

ensomhed er imidlertid langt fra, hvad det har været, men er trængt ned i generationslagene. Det har vi vidst i nogle år, uden at det tilsyneladende har anfægtet det høje humør. at unge, ellers sunde mennesker går med selvmordstanker, og at nogle af dem omsætter deres tanker i handling, er alarme-rende.

Hvor er det fællesskab, der hæmmer den type virus? Hvad er der blevet af det levende netværk, samværet, øjenkontakten, refleksionen, tidsforbruget, langsomheden, den personlige snak, der afleder og styrker og udvikler og bringer os det sociale liv, der er forudsætningen for liv.

”Har du husket at lave dine lektier,” hed det i min barndom (for ganske få årtier siden). spørgsmålet var en plage, men af den slags, der vidnede om den voksne verdens omsorg. Det var dengang, vi gik sammen efter skoletid for at få skovlen un-der blækregningen, hvor vi måske nok lærte at skrive af efter hinanden, men hvor vi fik uvurderlige, sociale sidegevinster.

sms’er og mobilsamtaler markedsføres, som om de kunne levere en tilsvarende vare. De leverer dog mest af alt indtæg-ter i telesektoren, dvs. plusser for det buldrende samfund og minusser for individet.

Betaler vi en pris?Karakteristisk nok forskes der næsten ikke i ensomhed. ensom-hed er sådan en omkostning, der bare hører med, og når toget kører stærkt, vil der altid falde nogle af i farten.

Mens toget buldrer derudad …Se lige et øjeblik bort fra milliardunderskud, revner i Storstrømsbroen, stigende ledighed og klimaets mærke-lige opførsel. Så går det jo godt. Vi lever i velstand i Danmark, der kommer vand ud ad hanerne og strøm ud ad kontakterne. Vi har mad på bordet og tag over hovedet. Jo, det går godt.

en af de få herhjemme, der har forsket i ensomhed, er psykologen martin Lasgaard, som for få år siden undersøgte unges sociale ensomhed, altså mangel på nære relationer. syv procent af de 13-15-årige beskriver sig selv som tit eller altid ensomme, og henved hver fjerde føler sig somme tider ensom. Bemærk: ensom! ikke bare alene, ikke bare lidt trist. Det er alvor, dette her.

Helt aktuelt har fagforeningen Djøf gennemført en under-søgelse, der viser, at stress eller ensomhed er hverdagen for en stor del af de studerende på en række uddannelser. næsten hver anden af de studerende føler sig i en eller anden grad en-som på studiet. selv om denne undersøgelse ikke har karakter af forskning, giver den et fingerpeg om, at noget i det lyk-kelige Danmark ikke er, som det burde være. er det produktet af mors og fars forældrekøb, vi ser? Betaler mange prisen for et materielt gode, som tidligere tiders mere sammenstuvede liv på kollegierne ikke havde?

De ensomme skal nok dukke op i lægens eller psykologens praksis senere hen. Her kommer de med deres symptomer: depression, angst, selvmordsforsøg osv., og her bliver de hjulpet – enkeltvis. andre havner i alkoholambulatorierne eller kriminalstatistikkerne. Og havde der blot været få med ensom-hedsproblemer, var der ingen grund til at slå storalarm.

imidlertid tikker bomben under os, dilemmaet er åbenlyst. Vi er ved at forvandle livet til en kæde af projekter, der skal afvik-les effektivt og i en fart. Det sker på produktivitetens præmis-ser, medens vi negligerer spildet. Jeg advarer stilfærdigt, men også indtrængende mod at lade den udvikling fortsætte.

”Hvad er der blevet af det levende netværk, samværet, øjenkon-takten, refleksionen, tidsforbruget, langsomheden, den person-lige snak, der afleder og styrker og udvikler og bringer os det sociale liv, der er forudsætningen for liv,” spørger Roal Ulrichsen, der er formand for Dansk Psykolog Forening.

Fot

o: N

ana

Reim

ers.

Fot

o: N

ana

Reim

ers.

Hovedkontor, telefon +45 7422 3530

Buksen har elastisk linning - ingen knapper eller lynlås - som gør den behagelig og utrolig nem at tage af og på. Buksen er også velegnet til personer med gigt eller stomi. Findes i flere flotte dessiner, f.eks som vist på billederne en grå/sort jeans (Dess 310 7270 i kvaliteten 98% bomuld, 2% lycra) eller en flot klassisk grå buks (Dess 310 972 i kvaliteten 54% polyester, 44% uld, 2% lycra).

Fleksibel og komfortabel buks i en god kvalitet

så du kan nyde livet

10 TEMA

•af Charlotte søllner Hernø [email protected]

man kan få personlig og praktisk hjælp, hvis man er voksen, bor i Danmark og ikke selv kan varetage de personlige og praktiske opgaver. Det betyder, at man kan få hjemmehjælp, hvis man er handicappet, ældre eller i en periode har været syg og derfor ikke længere har de fysiske eller psykiske færdigheder, man havde tidligere. afgørelsen om hvilken hjælp, man kan få, træffes på grundlag af en vurdering af ens behov. man kan overordnet få hjælp til praktiske opgaver i hjemmet og til personlig pleje. For at kunne modtage hjælp, skal man dog først ansøge kommunen om hjemmehjælp i form af enten varig hjælp, midlertidig hjælp eller som lejlighedsvis aflastning. man kan få hjælp, uanset om man bor alene, i eget hus, i bofællesskab, i plejebolig eller andet og man kan inden for bestemte rammer selv være med til at bestemme, hvilke opgaver der skal løses inden for de tildelte timer og hvordan de fra gang til gang skal tilrettelægges.

Vurdering af den individuelle og samlede situationman skal henvende sig til sin kommune for at få hjemmehjælp eller hjælp til personlig pleje, som kan være alt fra at gå i bad, få tøj på, toiletbesøg, anden hygiejne m.v. Kommunen sender typisk en såkaldt visitator, som sammen med den enkelte og gerne de pårørende, finder ud af og vurderer den individu-elle og samlede situation og som på dette grundlag afgør, hvor meget hjælp man kan få, og om man har brug for at få varig hjælp eller hjælp i en kortere periode. Hvis ens behov ændres, hvilket sker for mange med tiden, skal hjælpen tilsvarende ændres.

Kommunen har nok pligt jævnfør loven til at levere hjælp, men ikke til at levere hjælp i et bestemt antal timer. Den konkrete ser-vice besluttes af kommunalbestyrelsen eller byrådet i den enkelte kommune. Kommunens afgørelse skal være skriftlig og den skal indeholde en klagevejledning.

Frit valg af leverandør Uanset om man får hjemmehjælp til praktiske opgaver eller hjælp til personlig pleje, har man mulighed for selv at vælge, hvem af de godkendte leverandører, der skal levere hjemmehjælpen.

Kommunen skal oplyse om, hvilke leverandører man kan vælge imellem. men der er ikke krav om, at man vælger enten offentlig eller privat udbyder. modta-gere af hjælp kan nemlig godt vælge flere forskellige leverandører afhængig af, hvilke ydelser man får fra kommunen. er der behov for både praktisk hjælp og

personlig pleje kan for eksempel den praktiske hjælp komme fra et privat firma og den personlige pleje fra den kommunale hjem-mehjælp eller omvendt.

Kommunernes trængte økonomi har imidlertid medført, at der også bliver set med endog meget kritiske øjne på tildelingen af hjemmehjælp. nogle kommuner har skåret så kraftigt med på hjemmehjælpen, at det nærmer sig det uanstændige, selv om den enkelte borger ikke har fået det bedre. Det betyder, at modtagere af hjemmehjælp ikke får fornøden hjælp til rengøring og også personlig hygiejne. Det kan

have store konsekvenser. Ældresagens chefkonsulent Olav Felbo kommenterer det således på foreningens hjemmeside:

”Den praktiske hjælp er ved at blive et papirtilbud til de svækkede ældre. Hvis Folketinget ikke ændrer politisk kurs og griber fat i kraven på kommunerne, så er den praktiske hjælp væk i løbet af nogle år. Den personlige pleje risikerer at skæ-res efter den samme salamimetode som rengøringen er udsat for i dag.”

mennesker, som har brug for hjælp i hverdagen, hvad enten de er ældre eller yngre pensionister, har imidlertid ikke alternativer som de raske og rørige. Kursen er derfor bekymrende.

Hvem kan få hjælp i hjemmet?Svaret er for så vidt enkelt, for det kan alle, der har et behov derfor. Det betyder, at man efter visitation kan få tildelt hjemmepleje eller hjælp i hjemmet, hvis man er blevet ældre og ikke kan klare sig selv uden hjælp, hvis man er handicappet, lider af sygdom eller for en periode har brug for hjælp, mens man fx kommer sig efter ind-læggelse. Kommunen bestemmer, hvor megen hjælp man kan få, men ikke hvem der skal levere hjælpen, idet der i dag er frit valg blandt godkendte leverandører.

Varig hjemmehjælp er gratis – det er midlertidig hjælp ikkeBliver man godkendt til at få varig hjemmehjælp, er hjælpen gratis. Hvis man kun har brug for midlertidig hjemmehjælp, kan der være en egenbetaling, som dog er afhængig af civil status og årsindtægt. tjener man under 134.700 kr. for enlige og 202.300 kr. for gifte er hjælpen dog gratis.

Man kan få personlig og praktisk hjælp, hvis man er voksen, bor i Danmark og ikke selv kan varetage personlige og praktiske opgaver. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Krav til afgørelsen om hjælpDer er opstillet en række krav til, hvordan kommunens afgørelse om hjælp skal se ud. Kravene står i servicelo-vens §§ 88 og 89a og de væsentlige krav er:• anmodninger om hjælp skal behandles ved en

konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp.

• Kommunen skal tage stilling til alle anmodninger om hjælp.• tilbudene om hjælp skal bidrage til at vedligeholde psyki-

ske og fysiske færdigheder.• afgørelsen om hjælp skal løbende tilpasses, hvis behovene

for hjælp ændres.Kilde: Social- og Integrationsministeriet.

Læs evt. mere på www.sm.dk, www.borger.dk og www.rets-information.dk. På sidstnævnte hjemmeside kan man læse Lov om social service eller serviceloven, som den også kaldes.

11annOnCe

”Vores fornemmeste opgave er at sikre livskvalitet og livs-glæde gennem frihed. Fordi man er bundet til en kørestol, skal man ikke afskæres fra at leve det liv, som man nu engang ønsker.” sådan lyder det fra Kristian emborg, direktør i Handi-capHjælp Danmark.

Individuelle behov kommer førstHjælp i eget hjem handler ikke om standardløsninger. Det er mennesker, det handler om, og derfor er særligt tre nøgleord vigtige for HandicapHjælp Danmark.

”Uden viden, empati og tillid ville vores hverdag ikke fun-gere. Vi har stor viden på området, og vi sørger hele tiden for at koble den med empati. Respekt og forståelse for den enkeltes ønsker og plejebehov er altafgørende. Det skaber tillid og varige relationer, som er både personligt og professionelt stærke,” fortæller Kristian emborg.

Helhjertede løsninger kommer hele vejen rundtHandicapHjælp Danmark hjælper bor-gere gennem BPa, men også kommuner tilbydes helhedsløsninger til borgere med særlige behov.

”med vores viden og erfaring er vi en stærk samarbejdspartner. Vi tager det fulde ansvar og stiller faste kontakt-personer til rådighed for både borgere, kommune og hjælpere. Det er med til at sikre den bedste og mest trygge løsning for alle,” afslutter Kristian emborg fra HandicapHjælp Danmark.

”den rigtige hjælp handler om de rigtige mennesker”

HandicapHjælp Danmark

Viden, empati og tillid

Dokumenteret kvalitet

sociale events for borgere og hjælpere

Faste kontaktpersoner

Læs mere på hhdanmark.dk

Hos HandicapHjælp Danmark er man ikke i tvivl: Borgere, der har behov for hjælp, skal have hjælp fra de rigtige mennesker. Derfor bliver der gjort ekstra meget ud af matche de bedste borger/hjælper-relationer, og medarbejderne bliver klædt ekstra grundigt på til opgaven.

12

Castberggård Job- og Udviklingscenter er det eneste jobcenter i Danmark, der arbejder målret-tet med fastholdelse og jobskaffelse for mennesker med høreproblemer.Vi kan hjælpe dig uanset om du er ledig, sygemeldt eller i arbejde, men har brug for hjælp til at tackle de problemer, der følger med et høretab.Vi dækker hele Danmark og har afdelinger i både Jylland og København.

Klik ind på vores hjemmeside www.cbgjob.dk og læs mere om vores mange tilbud eller kon-takt os, hvis du har brug for akut hjælp lige nu og her.

Har du aldrig hørt om os?Så kan vi hjælpe...

Castberggård Job- og Udviklingscenterwww.cbgjob.dk

[email protected]. 7658 7317

TEMA

•af Lars aksel Jakobsen · [email protected]

”De siger hele tiden, at det er et forbrugsgode. Og det lyder jo nærmest lidt luksuriøst. men er det frås med de offentlige midler, at jeg gerne vil ud i den friske luft, at jeg gerne vil se andre mennesker eller i det hele taget bare prøve at klare mig selv så godt som muligt? Det synes jeg selvfølgelig ikke – alligevel skal jeg betale halvdelen af min el-scooter, som er ekstra dyr, fordi den har fire hjul, så jeg kan holde balancen. Jeg måtte bøje mig til sidst – for jeg kan ikke holde ud at sidde herhjemme mutters alene dagen lang. men retfærdigt er det sgu’ikke.”

Ved skæbnens ugunst lærte Peter Rasmussen det sociale systems mange finurligheder at kende, da han endnu engang var ude at berige andre med en del af det multi-talent, der på samme tid gør ham til en håndens og en åndens mester:

Heldig førstehjælp”Jeg stod midt i et foredrag inde midt i grib skov for DsB-ansatte om nogle af togets mange spændende og anderledes konstruk-tioner. Det ved jeg også en hel masse om, fordi jeg er uddannet faghistoriker fra Københavns Universitet. som et lyn fra en klar himmel væltede jeg pludselig omkuld på talerstolen. Jeg var

”Min hjerneblødning straffer mig dobbelt”Skæbnen og systemet har været hård ved 60-årige Peter Rasmussen. I 2004 blev han ramt af en hjerneblødning og overlevede kun med nød og næppe. Men miraklernes tid er for længst forbi for Peter. Han løber konstant panden mod en mur, når han som alvorligt handicappet kræver sin ret fra det offentlige.

blevet ramt af en hjerneblødning, viste det sig. mit held var, at de mennesker, jeg holdt foredrag for, samme formiddag havde deltaget i en undervisning i livstruende førstehjælp, så jeg faldt nærmest ned i armene på ekspertisen. Lægerne siger, at jeg i et kort øjeblik havde været klinisk død, men den hurtige hjælp reddede mig.”

Det blev dog ikke den lykkelige slutning på en ubehagelig historie. nærmest tværtimod. Der ventede nye tider, hvad angår fysisk formåen for Peter Rasmussen. For hjerneblødningen, som lammede ham i hele venstre side af kroppen, satte alting i et nyt perspektiv. Peter, som arbejdede 8-16, kunne pludselig ikke klare den tjans mere. Der gik for meget tid på hospitalet. men allerede kort efter hjerneblødningen valgte Peters daværende kone at flytte fra hjemmet i landsbyen edelgave ved smørum. sammen med parrets to børn på 10 og 14 år og tre hunde.

Intet initiativ”Jeg forstår det stadig ikke – og alligevel. Jeg er jo også lam under bæltestedet. men den eneste forklaring jeg har fået er, at min tidligere kone syntes, at det var synd for børnene. Jeg har det stadig ikke godt med, at de flyttede, for jeg savner dem al-lesammen. nogle gange er her meget tomt.”

men løbet synes kørt – og et nyt var allerede startet.

13

team-island.dk

– en del af KulturRetur A/S

Team Island

Grupperejser på 5, 8 og 11 dagemed erfarne og dansk-talende rejseledere

Gejsere, vandfald & velvære i varme kilder

TEMA

Peter Rasmussen er ikke en mand, der bare finder sig i hvad som helst. Han er skarp i tunge og pen – og derfor synes han også selv, at han trods alt har været bare lidt heldig midt i al elendigheden:

”Lammelsen ramte ikke mit talecenter. Heldigvis. For det vil jeg til alle tider gøre brug af. simpelthen fordi der sker så mange uretfærdigheder for en mand i min situation.”

Peter trækker en lang liste frem med stikord, der har det tilfælles, at han føler sig svigtet af kommunen – ja faktisk er han bitter på de folk, der skal tage sig af ham og hjælpe. Listen indeholder alt fra dårlig og dyr mad fra kommunen til manglende udskrivelsessamtale med lægerne inden afslutningen på flere års tilknytning til hospitalet og til manglende initiativer omkring genoptræning.

”Det endte med, at jeg selv måtte søge om hjælp hos Center for Hjerneskadede. Her har jeg fået to gange seks måneders træ-ning. Jeg har som det vigtigste lært at rejse mig fra min kørestol ved egen kraft.”

Håbet var en bil…Det var et stort øjeblik, da den evne blev stabil – men samtidig var det også en start på nye spilfægterier med kommunen og det sociale væsen:

”nu da jeg efter flere år endelig kunne fungere lidt bedre, ville jeg naturligvis gerne ud og mærke den friske luft – at se mit Dan-mark. mit største ønske var at få en invalidebil, fordi jeg har kørt bil siden jeg var 18 år. Kommunen bevilligede mig allernådigst syv køretimer. Desværre dumpede jeg. Begrundelsen var, at jeg ikke var koncentreret nok, når jeg kørte. Problemet var nok snarere, at det er svært, når man er lam i hele den ene side. så jeg havde mod på nogle flere timer for at blive bedre. men det blev afslået. så jeg søgte i stedet om at få en el-scooter – i dag er det faktisk

seks år siden – og dengang blev el-scooteren ikke betragtet som et forbrugsgode men derimod et hjælpemiddel, der kunne holde den handicappede indenfor rammerne af et normalt liv med en tur ud i den friske luft, besøg hos andre mennesker – ja, bare en tur hen til den nærmeste købmand.”

Det endte med en dyr el-scooteralligevel skulle der gå fire år før det lykkedes Peter Rasmussen at få en el-scooter. Vel at mærke imod at betale halvdelen selv:

”Her ser jeg allerede vanviddet. Hvad har det ikke kostet det

Servicelovens § 112 og § 113Kommunerne tolker i dag over en bred kam serviceloven såle-des, at el-scootere er et forbrugsgode, som handicappede selv delvist skal finansiere. Det føles ofte meget urimeligt, især når loven nærlæses:§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den

nedsatte funktionsevne,2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet

eller3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et

erhverv.4. § 113 stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, beta-ler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter.

Peter Rasmussens eneste mulighed for at komme udenfor hjemmets fire vægge og opleve lidt af verden er en dyr el-scooter, som han har måttet betale halvdelen af, fordi den ifølge tolkning af loven i dag betragtes som et forbrugsgode.

Foto

: Lar

s A

ksel

Jak

obse

n.

14

Er du træt af at være ryger?Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ:

Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg: 40 60 20 10

Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde.De er ikke omfattet af rygeloven

Ring 40602010

Vores Delux NyCigaret er den mest populære damp-cigaret på internettet. Læs hvad 100 kunder udtaler på nettet om vores kvalitet

og kunde-service klik www.Trustpilot.dk/review/nycigaret.dk Vil du smage før du køber? Ring 40602010.

NyCigaret.dk · Bistrupvej 135 · Birkerød 3460 · Tel.: 40 60 20 10 · E-mail: [email protected]

TEMA

offentlige at sende mig til genoptræning på Center for Hjerne-skadede, fordi jeg ikke selv kunne transportere mig derhen. men nu var en el-scooter lige pludselig blevet et forbrugsgode. Og det blev dyrt for mig at få lov til at komme ud i lyset igen. scooteren, som har fire hjul, fordi jeg har svært ved at holde balancen, når kroppen trækker mod højre, kostede 42.000 kroner. Halvdelen skulle jeg selv betale. Det var en voldsom økonomisk belastning for mig, som er på indvalidepension og som ikke kan få bolig-sikring, fordi jeg ejer huset her i edelgave. Og det har i alt fald betydet, at jeg ikke ser min gamle mor og far, der bor på als og er henholdsvis 87 og 88 år, nær så tit, som jeg gerne ville. men det er simpelthen for dyrt at rejse så langt med det offentlige transportsystem, samtidig med at en stor del af systemet ikke har taget højde for, at der måske skal en el-scooter med toget.”

Få fornøjelserPeters el-scooter kommer dermed ikke så langt omkring. men én gang om ugen tager han dog til genoptræning i Ballerup 5,5 kilometer fra hjemmet. Uanset rusk og regn.

”Helst ville jeg en tur ind til Rigsarkivet i København, fordi jeg nu engang har denne her historiske interesse. men jeg opgiver på forhånd. en gang imellem tager jeg også på kinesisk restaurant i Ballerup. Det er en fornøjelse, jeg har givet mig selv lov til ellers er turene til Ballerup nødvendige – og så er det, at jeg af og til siger til mig selv: ”Hvorfor brugte du de penge, du ikke har, på en dyr el-scooter. Kommunen har jo pligt til at transportere dig til genoptræning, hvis du ikke selv kan.”

Mange rap over fingrenePeter Rasmussen kan ikke så meget, som han selv gerne ville. Og det giver også mange rap over fingrene.

”Jeg fører nærmest en evig kamp med de bevilligende myndig-heder. Det er et latterligt stift system. senest bad jeg om en lille trappe, så jeg kunne nå mine mange bøger øverst oppe under

loftet. svaret var ’nej’ – men jeg kunne godt få en trappe til mine tallerkener oppe i køkkenskabet. tror de, jeg ikke kan læse, fordi jeg er handicappet? i det hele taget er det irriterende at måtte bede om hjælp til dit og dat, når jeg altid har kunnet selv. men nu er situationen altså, at jeg er lam i hele venstre side, og så er det sgu surt at få at vide, at man da vel selv kan lappe sin kørestol, når dækket er punkteret. Der var ikke noget jeg hellere ville – men én hånd kan altså ikke lappe et dæk. Og sådan bliver det ved. Hver gang jeg skal have hjælp til min have eller kalkning af væggene på mit hus, går der lange diskussioner forud med kommunen. Og rigtig meget brevskriveri. Det er ikke altid, at det ender med en løsning. men jeg giver ikke op, selvom det rent psykisk er meget ressourcekrævende. Derfor forstår jeg godt de mange handicappede, der ender med at give op.”

Mere smidighed, takPeters gå-på-mod er medfødt og bistået af en ualmindelig skarp hjerne, som heldigvis ikke tog skade den dag i april 2004. Han ved alt om historie og han er fra naturens hånd både en ’gør-det-selv mand’ og en sand mester i finmekanik. Finmekanikken kan ikke længere udøves, men den præger stadig ejendommen i det nordvestsjællandske i form af et fint værksted.

Her samles Peter jævnligt med det store netværk af kamme-rater, som han heldigvis havde, inden han blev syg. Og da Peter kun er et retfærdigt brokkehoved, er der ingen, der tager anstød af det. Der er faktisk altid rigtig mange til stede ved de tradition-nelle ’køkkenmøder’ hos Peter.

”Det tror da pokker. Peter er en spændende og opvakt mand. nødvendighedens lov har bare forhindret ham i at sprælle så meget, som han gerne ville,” siger hans faste støttepædagog, Cay sabinsky.

Peter Rasmussen tilføjer: ”egedal Kommune kan ikke gøre for, at en medborger pludselig bliver ramt af en alvorlig sygdom. men en bedre og mere smidig lovgivning kunne gøre livet for sådan en som mig væsentlig lettere.”

Peter Rasmussen er delvist lammet efter en hjerneblødning. Det betød, at han ikke længere kunne arbejde, mistede sin familie og siden har måttet kæmpe en hård kamp for at få den hjælp fra det offentlige, han har brug for. Foto: Lars Aksel Jakobsen.

Foto

: Lar

s A

ksel

Jak

obse

n.

15

Invacare er verdens største leverandør af hjælpemidler til seniorer og handicappede. Vi sætter service og kvalitet højt, og som kunde hos Invacare kan du forvente at få den bedste produktkvalitet samt en professionel rådgivning hver gang! Du kan døgnet rundt besøge os i vores onlinebutik, og netop nu finder du mange gode tilbud, bl.a. det smarte håndgreb Aquatec Stileo.Klik forbi allerede i dag...

Vintertilbud

Klik forbi www.Invacare-Shop.dk allerede i dag og se de mange gode

tilbud bl.a. på vores kvalitets el-scootere, isdupsko til albuestokke samt vores

mange andre spændende hjælpemidler.

hos Invacare

www.Invacare-Shop.dkAquatec Stileo

er et smart og stabilt håndgreb, designet så du kan føle dig sikker.

Det populære Stileo håndgreb kan monteres på alle glatte overflader, påfå sekunder og uden brug af værktøj!Stileo er ligeledes let at afmontere og

kan nemt tages med, således at du kan du få glæde af dit Stileo håndgreb såvel hjemme

som i sommerhuset og på rejsen

Spar 50 % lige nu!KUN 299,00 kr.

Invacare A/S - Sdr. Ringvej 37 - 2605 Brøndby - Tlf.: 36 90 00 00 - Fax: 36 90 00 01 [email protected] - www.invacare.dk

Annonce RASK.indd 1 11/9/2011 4:44:11 PM

Foto

: Lar

s A

ksel

Jak

obse

n.

16 TEMA

•af Lars aksel Jakobsen [email protected]

”en hjælpemiddelbruger sagde engang til mig, at formålet med hjælpemidler må være, at de, der har brug for dem, kan forny deres livskvalitet ved igen at kunne klare deres hverdag selvstændigt. For hjælpemidler handler også om personlig frihed, fordi det er den kraft, der moti-verer alle mennesker. Jeg kan ikke være mere enig,” siger konsulent hos Hjæl-pemiddelinstituttet, Lilly Jensen. Og hun uddyber:

”Hjælpemidlers samfundsmæssige betydning er først og sidst, at de opfylder målsætningen om, at mennesker med funktionsnedsættelse skal have mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre borgere. erfaringsmæssigt kan bru-

gen af hjælpemidler desuden nedsætte behovet for hjælp fra plejepersonale og pårørende. Hjælpemidler kan endvidere være en forudsætning for, at man kan blive boende i sit eget hjem frem for en plejebolig, fx ved at der installeres sik-ringssystemer ved komfur, alarmsystemer, nødkaldeanlæg, greb m.m. Formålet med mange hjælpemidler er netop sikkerhed, fx greb der skal sikre, at man ikke falder i badeværelset, lys der tænder automa-tisk, når man skal på toilettet om natten, ganghjælpemidler der forebygger fald, skridsikre måtter, m.v.”

Hjælper og forebyggererfaringen viser samtidig, at hjælpemidler kan medvirke til at forebygge yderligere funktionsnedsættelser hos ældre, fordi de kan kompensere for de nedsatte funk-tioner og dermed sætte brugeren i stand til at være aktiv. et eksempel er, at ældre med nedsat gangfunktion, der anvender en rollator, bevarer eller øger deres fysiske

Hjælpemidler giver nyt mod på livetHjælpemidler betyder for brugere med funktionsnedsættelser, at det gøres muligt selv at gennemføre fysiske og sociale aktiviteter - lige fra at kunne komme ud af sengen, tage strømper på og til at købe ind eller passe et arbejde. Og ligeså vigtigt: Det gavner humøret og livskvaliteten.

Danske og svenske undersøgelser viser, at rollatorbrugerne anvender deres hjælpe-middel flittigt og er meget tilfredse.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Hver tiende dansker bruger hjælpemidlerDet anslås, at der ud af den danske befolkning på godt 5,5 mio. er ca. 631.800 brugere af hjælpemidler, hvilket svarer til 11 % af befolknin-gen. Behovet for hjælpemidler stiger med alderen. Fx viser svenske under-søgelser, at 77 % af de 80 – 89-årige bruger hjælpemidler, mens det er ca. 20 % af alle 70-årige. Derfor vil den kommende stigning i antallet af ældre borgere, især meget gamle borgere, sandsynligvis medføre en øget efter-spørgsel efter hjælpemidler. antallet af danskere over 60 år vil stige fra ca. 1,77 mio. personer i 2007 til 2,89 mio. personer i 2050.

funktionsevne på trods af, at deres hel-bred generelt forværres.

”Hjælpemidler kan desuden gøre per-soner med funktionsnedsættelser mindre afhængige af personhjælp, så de kan få frihed til at udføre deres aktiviteter på den måde og på det tidspunkt, de føler passer bedst,” siger Lilly Jensen. ”i nogle tilfælde kan hjælpemidler have så stor betydning for brugerens hverdag, at de er fuld-stændigt uundværlige for at kunne leve selvstændigt og udføre daglige aktiviteter: Hvis talemaskinen går i stykker, er det ikke muligt at kommunikere med omverdenen, hvis el-kørestolen skal repareres, er det ikke muligt at komme rundt uden hjælp osv. Det kan opleves som en katastrofe, der totalt ændrer mulighederne for at fungere.”

”Rollatoren er min bedste ven””Hjælpemidler som fx stokke, rollatorer, el-kørestole og -scootere har en særlig betydning, idet mobilitet ud over at være en aktivitet i sig selv er forudsætningen for at kunne udføre talrige andre akti-viteter, fx gå på toilettet, besøge andre, lave kaffe, tørre støv af. især rollatorer er blevet en helt naturlig del af gadebilledet og har betydet, at mange personer, som ellers ikke ville komme rundt udendørs, har mod på at færdes med rollator. Danske og svenske undersøgelser viser da også, at rollatorbrugerne anvender deres hjælpemiddel flittigt og er meget tilfredse. godt udtrykt i udsagn som ”Rollatoren er min bedste ven” og at ”Rollatoren er den bedste opfindelse nogensinde,” siger Lilly Jensen afsluttende.

Hjælpemidlernes topscorerei 2006 var de mest benyttede mobili-tetshjælpemidler i Danmark:Rollatorer - 70.834.Hånddrevne kørestole – 37.840.el-scootere – 17.818.elektriske kørestole – 15.810.

17

Vi tilbyder:

• Gratisrekruttering• Vikarservice• Ledsageordningen• Helhedsløsningentilhjælpeordninger

ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

bruger - Hjælper Formidlingen

København Århus

tlf. 3634 7900 tlf. 7026 2709 [email protected]

• Borgerstyretpersonligassistance(BPA)• Specialpædagogiskstøtteordning(SPS)• Særligttilrettelagtungdomsuddannelse(STU)• Alleadministrativeopgaverrelaterettilovenstående

18 TEMA


For personer, der har nedsat kraft og bevæ-gelighed, findes der en række hjælpemidler, små anskaffelser og boligændringer, som kan gøre dagligdagen i hjemmet nemmere. Der kan fx være tale om strømpepåtagere, specielle køkkenredskaber, greb til nøg-ler eller vandhaner, stokke, rollatorer eller kørestole.Hvis man har særlig risiko for at falde, kan man benytte et alarmsystem, der giver sikkerhed for, at der kommer nogen og hjælper.

indretning af boligen, så den er mere sikker og tryg, kan bestå af greb, der bliver sat op, så der er noget at holde fast i, og det bliver lettere at rejse sig. et andet eksempel er et bruseklapsæde, der gør det muligt at sidde ned under brusebadet, eller en trappelift, som gør det muligt for en borger med nedsat gang evne at komme op på førstesalen i sin bolig.

SikringssystemerFor mennesker med hukommelsesproblemer, der blandt andet betyder, at de kan glemme, at de har sat ting over på komfuret, hvorved der opstår risiko for brand, kan sikringssystemer ved

komfur- og el-køkkenapparater være en forudsætning for, at de kan bo i egen bolig. Desuden kan de benytte elektronisk medicin dispensere og elektroniske kalendere, der indstiller sig selv.

Hjælpemidler anvendt i forbindelse med toiletbesøg og personlig hygiejne har ofte et stort sikkerhedsmæssigt aspekt. Det almindeligste hjælpemiddel er støttegreb opsat forskellige steder i badeværelset, så den handicappede sikkert kan sætte og rejse sig ved toilettet, bevæge sig rundt i badeværelset og tage bad uden at falde. andre eksempler er skridsikre bademåtter og badetaburetter, som anvendes i forbindelse med vask og bruse-bad. et bidet-toiletbræt, der skyller og tørrer efter et toilet-besøg kan både være behageligt og fremme selvstændigheden ved personlig pleje.

’Intelligent’ teknologiman kan også bruge smart-home-teknologi i form af mere eller mindre ’intelligente’ installationer, der kan varetage forskel-lige funktioner ved et enkelt tryk på en fjernbetjening. Det kan fx være at tænde og slukke lys, fjernsyn eller computer, åbne og lukke vinduer og døre eller trække gardiner for og fra. Det ’smarte’ består i, at flere funktioner kan sammenkobles, så brugeren - fx ved et enkelt tryk på en kontakt - kan slukke sin bolig for natten. Ved det enkle tryk lukkes el-vinduer, gardinerne trækkes for og alt lys slukkes.

anvendelsen af smart-home-teknologi kan ligeledes være med til at gøre boligen mere hensigtsmæssig for personer med moto-riske funktionsnedsættelser i form af øget sikkerhed, tryghed og selvhjulpenhed.

Hjælpemidler der letter hverdagen i hjemmetFor nylig fejrede Hjælpemiddelinstituttet i Tåstrup 25 års jubilæum. Det kvarte århundrede har budt på mange og store landvindinger indenfor det specielle felt samt en stadig strøm af nye opfindelser. I dag er der således registreret over 52.000 forskellige slags hjælpemidler i Danmark. Og instituttet øser gerne af sin store erfaring med og gode ideer til, hvordan man som handicappet kan lette hverdagen. Vi har plukket nogle tips fra den hylde, som er vores fælles og faste base, nemlig hjemmet.

Database over hjælpemidler kan give god inspiration

Hjælpemiddelinstituttet har en database, hvor alle tilgængelige

hjælpemidler kan findes. man kan søge specifikt på grupper

af hjælpemidler som fx mobilitet og flytning, kommunikation,

svært overvægtige, personlig, tøj & sko, bolig, husholdning &

bad m.fl.

Læs mere på www.hmi-basen.dk

For mennesker med hukommel-sesproblemer kan det være en god idé med en kalender, der selv indstiller ugedag og dato og fortæller om det er nat eller dag.

Hjælpemidler anvendt i forbindelse med toiletbesøg og personlig hygiejne har ofte et stort sikkerhedsmæssigt aspekt. Det almin-deligste hjælpemiddel er støttegreb opsat forskellige steder i badeværelset.

Foto

Kla

us L

asvi

ll M

orte

nsen

, Hjæ

lpem

idde

linst

itutt

et.

19

Har du svært ved at falde i søvn eller sover du dårligt om natten? Har du problemer med at koncentrere dig? Føler du smerter, stress, uro i kroppen eller lider af tankemylder? Du har mulighed for at afhjælpe disse problemer med Protacs sansestimulerende hjælpemidler.

Produkternes hovedbestanddel er kugler i forskellige størrelser. Kugler-nes tyngde, bevægelse, punktvise tryk på kroppen og her igennem påvirkning af sanserne, fører til en øget kropsfornemmelse, afspænding, ro og et generelt større velvære.

Produkterne anvendes bla. også ved ADHD, autisme, Asperger, psykiske- og neurologiske lidelser, angst, depression og demens

Protac MyFit

• ensansestimulerendevest medtyngde

• beroliger,afgrænserog giverenbedrekropsfor- nemmelse

• øgerkoncentrationog indlæring

Forskere: Kugledynen hjælper

ADHD-børn

Protac Kugledynen

• dæmperangstoguro

• forkorterindsovningstiden

• giverenroligogdybsøvn

• afspænderogsmerte- lindrer

Protac Kuglepuden

• giverendynamisksidde- stilling

•mindskermotoriskuro

• øgerkoncentrationog indlæring

Protac SenSit

•enspecialdesignet sansestimulerendekuglestol

•nakke/sidevingerder omslutterogafgrænser

•mindskerfysiskogpsykisk uro

•skaber”rum”fortimeout

KugledynenfårbørnmedADHDtilatsoveligesåroligtsomandrebørn.DeflesteforældretilADHD-børnkenderdet:Børnenebrugertimerpåatfaldeisøvnogvågnerfleregangeomnatten.Nuhartoforskerepåvist,atProtacKugledynennormalisererADHDbørnssøvnmønster.

Speciallæge,ph.d.AllanHvolbyogprofessorNielsBilenbergfraBørne-ogUngdomspsykiatriskAfdelingiEsbjergogOdenseharnøjefulgt21ADHD-børnssøvnoverenmåned,hvordesovhen-holdsvismedogudenkugledyne.

Etafundersøgelsensmestmarkanteresultatervar,atindsovnings-tidenhosbørnmedADHDblevforkortetmed39,4%,nårdesovmedkugledyne.Dermedkomindsovningstidennedpåetkvarterigennemsnit–sammeniveausombørnudenADHD.Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nordic Journal of Psychiatry, April 2011, Vol. 65, No. 2:89-94. Særtryk kan rekvireres hos Protac A/S.

SpeciallægeibørnepsykiatriAllanHvolbyharnetopmodtagetforskningmidlerfraRegionSyddanmarktilatstarteetnyt projekt,derbl.a.skalundersøge,ombrugenafKugledynenoverlængeretidkannedbringebørnenessymptomerpåADHDogdermedogsåderesmedicinforbrug.Resultaterneforventespubliceretiforåret2013.

PROTACA/S,Kystvejen17,1.DK-8000AarhusCTel+4586194103,[email protected],www.protac.dk

Protac udvikler sansestimulerende hjælpemidler

Ring og få en personlig vejledning af vores ergo-

eller fysioterapeuter

Fakta om forskning/kugledynen

•Kugledynenreducererindsovningstidenmed39%,såADHD- børnenefalderisøvnligesåhurtigtsombørnudenADHD.

•19%afADHD-børnenebrugteigennemsnitmereendenhalv timepåatfaldeisøvnudenkugledyne.Medkugledynevar tallet0%.

•AntalletafADHD-børnsopvågningeriløbetafnattenblev reducerettilsammeniveausombørnudenADHD.

•ADHD-børneneslærereregistrerededetypiskeADHD- symptomer,uopmærksomhedoghyperaktivetet,hosbørnene eftervidenskabeligmetode.Symptomernebleviperiodenmed kugledynereduceretmed10%.

•Kugledynenindeholderlydsvageplastikkugler.Kugledynens tyngde,bevægelseogpunktvisetrykøgerfornemmelsenaf kroppenogdensgrænserogskabertryghedogro.

•Kugledynenharsidenmidtenaf90-erneværetetanerkendt hjælpemiddelidendanskesundhedssektor.

•MankankøbeellerlejeprodukternedirektehosProtac.Der eraltid14-dagesreturret.

RASK-210x297.indd 1 08/11/11 15.55

20


Dion mattesen er uddannet socialpædagog, hvilket han har været gennem snart 30 år, men i dag er hans stillingsbetegnelse hjerneskadekoordinator. skåret helt ind til benet kan man sige, at hans nye stilling er en indirekte udløber af servicelovens § 112 og 113, der omhandler regler for henholdsvis hjælpemidler og forbrugsgoder - med den tilføjelse, at Dion mattesen også arbejder med andre love og dermed flere centre. Lov-rytteriet kan dog anskueliggøres med et meget enkelt spørgsmål: er en el-scooter til en alvorligt handicappet et hjælpemiddel eller et forbrugsgode?

svaret anno 2011 er, at en el-scooter i langt de fleste tilfælde vil blive vurderet som et forbrugsgode. Og så skal brugeren af el-scooteren dels nøjes med den billigst egnede af slagsen, dels betale halvdelen af køretøjet af egen lomme. Hvis der sker skader, der fordrer reparation, er det ligeledes egenbetaling.

tidligere blev el-scootere betragtet som et hjælpemiddel, som det offentlige betalte for. imidlertid traf ankestyrelsen, som den øverste klageinstans, i en konkret sag i 2008 en principiel afgø-relse, som efterfølgende har fået stor betydning, idet 3-hjulede el-scootere lige siden er blevet betragtet som et forbrugsgode.

et lignende eksempel er mobiltelefonen. For ikke så mange år siden blev den betragtet som et hjælpemiddel til handicap-pede, fordi de slap for besværet med at undgå at blive viklet ind i eller falde over telefonledningen. i dag er mobiltelefonen hver mands eje og bliver betragtet som et forbrugsgode, som den enkelte selv skal betale for. Det er kun i meget specielle tilfælde, at en mobiltelefon opfattes som et hjælpemiddel.

Vigtigt med smidighedDet er imellem disse og andre stive paragraffer i serviceloven, at Dion mattesen nu på daglig fuldtid i egedal Kommune forsøger at opnå en smidig gang – en gang, der besværes af, at servi-celoven administreres af flere underafdelinger, små kasser med hver sit budget, som helst skal stemme. ingen vil give noget til den anden:

”ingen tvivl. Det er blevet sværere for mig – og det er blevet sværere for brugerne. Før var der mere samarbejde imellem de enkelte kasser og dermed mere elastik i form af, at man havde mulighed for at foretage et skøn. i dag skal reglerne følges til punkt og prikke,” siger Dion mattesen.

Det kræver ikke bare smidighed. en stor portion forståelse og tålmodighed er højst nødvendig, når Dion mattesen skal forklare en handicappet, at der ikke er mulighed for den og den ydelse:

Lavinen ruller”Problemet er især de cirka ti procent af kommunens handicap-pede, der har en hjerneskade. netop deres handicap gør det sværere for dem at høre, forstå, argumentere eller bare udtryk-ke sig. Og så ruller lavinen og ender med at koste kommunen penge i en situation, hvor meningen var, at der skulle spares. Det koster penge, fordi disse mennesker bliver så frustrerede, ulykkelige og forbitrede, at de dropper ud af en eller flere tiltag, som ellers skulle bringe dem et stykke på vej. nogle holder op

med at gå til genoptræning, nogle dropper ud af jobcentret og andre forsømmer sundhedscentret. alt sammen betyder, at de bliver endnu ringere stillet og på sigt ikke vil være i stand til at få en nogenlunde tilværelse, endsige klare sig selv. Og så bliver det dyrt. eksempelvis i skikkelse af ekstra hjælp fra en støttepæda-gog,” siger Dion mattesen.

selv i en forholdsvis lille kommune som egedal med omkring 40.000 indbyggere er der nok af menneskeskæbner at arbejde med. Omkring 300 indbyggere i kommunen lever med en skadet hjerne – tallet ligger helt på linje med resten af Danmark – og der kommer 80 nye tilfælde af hjerneskader hos indbyg-gere i egedal Kommune til hvert år. typisk 12 ud af disse 80 mennesker er oveni købet i den erhvervsdygtige alder, altså under 65 år.

Spar 60.000 kroner”især her er det jo ekstra trist, at flere giver op, når de møder modstand fra de gældende regler. Hvis tingene var lidt mere smidige, ville mange af dem kunne opmuntres til at komme i gang med et arbejde, som lige netop de kan klare.”

Det viser en sundhedsøkonomisk evaluering af et netop gennemført projekt ’Rehabilitering i eget hjem’. Projektet når frem til, at det kan betale sig for kommunerne at investere i en koordineret hjemmetræning af erhvervsaktive borgere, der har fået en hjerneskade. Kommunen kan spare 60.000 kroner over fem år til hjemmepleje og plejehjem, hvis den vel at mærke tilrettelægger og følger en plan for hjemmetræning, som borge-ren bliver involveret i allerede, mens han eller hun er indlagt på sygehus:

”men så er betingelsen altså også, at den handicappede ikke i en uendelighed løber panden imod de stive paragraffer, når de eksempelvis søger om et eller andet hjælpemiddel eller andre ydelser,” slutter Dion mattesen.

spareiver på handicap-området koster pengeLovgivningen på hjælpemiddel-området justeres hele tiden. Hvor noget tidligere kunne lade sig gøre, er det måske pludselig ikke mere muligt, og det er kommunernes stramme økonomi, der får skylden. Men det kan være svært at forstå for fx hjerneskadede. Mange bliver så frustrerede, at de helt opgiver tiltag, der skal få dem på bedre kurs – og så ender spareiveren pludselig med at koste mange penge.

TEMA

Foto

: Cay

Sab

rinsk

y.

Dion Mattesen er uddannet socialpædagog, hvilket han har været gennem snart 30 år, men i dag er hans stillingsbetegnelse hjerneskadekoordinator.

Foto

: Cay

Sab

rinsk

y.

KILDEHØJ er det første danske privathospital, der har specialiseret sig i at behandle spise-forstyrrelser. KILDEHØJ har som det eneste psykiatriske privathospital Sundhedsstyrelsens speciale-godkendelse til på regionsniveau at behandle komplicerede spiseforstyrrelser. Ud over anoreksibehandling har KILDEHØJ speciel kompetence vedrørende misbrugs-relaterede spiseforstyrrelser som bulimi og overspisning (BED). KILDEHØJS specialkompetence inddrages i en målrettet, bio-psyko-social integreret behan-dlingsmodel, hvor patienten er i centrum. I alle behandlinger er der indlagt effektmål, så KILDEHØJ kontinuerlig kan dokumentere og evaluere behandlingerne. Madmisbrugs-relaterede lidelser er ved at blive en af det 21. århundredes mest alvor-lige og mest oversete livsstilssygdomme.

KILDEHØJ tilbyder:• Intensivambulantbehandling• Dagbehandling• Døgnindlæggelse• Støttetilpatienterogpårørende• Anonymrådgivning• Supervisionogundervisningtilsocial-og

sundhedsvæsenet

KILDEHØJ ligger i Nivå i skønne naturomgiv-elser ved skov og strand og danner rammen om et varmt, forstående og kompetent behandlingsmiljø med højtuddannet, profes-sionelt personale. For yderligere information samt eventuel rådgivning om det udvidede frie sygehusvalg/aftaler med Danske Regioner/finansiering kontaktadministrationschefSteenAndersenpå telefon 3964 2937.

www.kildehoj.dk

KILDEHØJVidens- og behandlingscenter

for spiseforstyrrelser

22

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Aflastning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

TEMA

Hvad kan man låne og hvad skal man købe, hvis pro-blemet er en fysisk eller psykisk skavank, der kræver et hjælpemiddel? Svaret er langt fra entydigt. Serviceloven kræver, at en kommune skal give en grundig vejled-ning i borgerens rettigheder, men det ender tit med et individuelt skøn, der kan variere en del fra kommune til kommune – og så kan regningen ende hos forbrugeren.


servicelovens overordnede formål er at støtte borgere i nød og der-med forebygge, at der opstår sociale problemer. erfaringen siger, at dette formål helt typisk lykkes, når den enkeltes mulighed for at klare sig selv, at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvali-teten falder i hak. Desuden pointerer serviceloven, at hjælpen og vejledningen skal tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

men her kan det desværre ske, at kæden en gang imellem hopper af, og at der foretages et forkert skøn. Det kan være alt fra dårlig kemi og kommunikation til mangelfuld forberedelse hos såvel sagsbehandler som klient. Derfor opererer man i Danmark også med det såkaldte Hjælpemiddelformidlingssystem. Hvis det ud fra borgernes synspunkt skal fungere optimalt, så skal det i så stort omfang som muligt opfylde følgende kriterier:

Det skal være let at komme i kontakt med, det skal kunne le-vere optimale og kvalitetsmæssige ydelser og løsninger, og der skal foregå en koordinering, så borgeren kun skal henvende sig ét sted. endelig skal ydelsen spille sammen med andre rehabiliteringsydelser.

Lilly Jensen, der er konsulent hos Hjælpemiddelinstituttet, siger: ”Det er her, at systemet nogle gange ikke kan sige sig fri for at tolke forkert. Der er desværre ingen tvivl om, at en afgørelse i to identiske sager, kan være forskellig fra kommune til kommune.”

Kvalitet altafgørende”når hjælpemidlet – og det er trods alt det mest almindelige - er fundet, skal man jo også kunne stole på, at det er driftsikkert og meget holdbart,” siger Lilly Jensen og fortsætter: ”For hvis ek-sempelvis den elektroniske kalender går i stykker, kan brugeren få svært ved at huske aftalerne. eller hvis komfurvagten går i stykker, så kan brugeren komme til skade eller hæmmes i sine aktiviteter. Hjælpemidlerne skal i det hele taget fungere så optimalt som mu-ligt i borgerens hverdag, for som en hjælpemiddelbruger engang

udtrykte det: ”Jeg skal leve med mit handicap i 24 timer i døgnet. Jeg er handicappet i weekenden, på helligdage, - ja selv juleaften.” Bedre kan det ikke udtrykkes, for serviceloven er ikke opfyldt bare ved at yde et hjælpemiddel. Der kræves virkelig omtanke og ind-sigt, når hjælpemidlet udvælges.”

Hvis det ikke er muligt at nå til enighed med kommunen om at få stillet et hjælpemiddel til rådighed, er der flere muligheder for at købe hjælpemidler på det almindelige forretningsmarked. For udover få deciderede hjælpemiddelbutikker, er eksempelvis apoteker samt bygge- og supermarkeder nu også begyndt at sælge hjælpemidler. Det er ofte prisbillige modeller af rollatorer, kørestole og el-scootere.

Mange betaler selvLilly Jensen har flere forklaringer på, hvorfor forbrugeren er villig til at betale af egen pengepung:

”Vi ved, at stadig flere borgere køber hjælpemidlerne selv, fordi det er nemt, og fordi prisen er forholdsvis beskeden. andre køber selv, fordi de ikke vil vente på den kommunale sagsbehandling, fordi de ikke ønsker at henvende sig til det offentlige system eller fordi de ikke vil risikere at få udleveret brugte hjælpemidler. motivet for selv at købe hjælpemidler kan også være ønsket om selv at bestemme type, model og farver – helt klart kombineret med en økonomisk mulighed for selv at betale.”

Mærkning på produkterneLilly Jensen understreger nogle ting, som man skal være opmærk-somme på, når man handler på egen hånd:

”Hjælpemidlerne skal leve op til kravene for medicinsk udstyr, de skal være Ce-mærkede og mærket med fx max. belastning og brugervægt. endvidere skal der være en dansk brugsanvisning til produktet, og endelig skal man være opmærksom på garanti og reparationsmuligheder, og at man bør have mulighed for at afprøve produktet før køb. Undersøgelser har dog vist, at det er vigtigt, at hjælpemidler udvælges og implementeres omhyggeligt af en fagperson for at opnå den ønskede effekt med hensyn til sikkerhed og funktionalitet.”

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.”Motivet for selv at købe hjælpemidler kan også være ønsket om selv at be-

stemme type, model og farver – helt klart kombineret med en økonomisk mulighed

for selv at betale,” siger Lilly Jensen, der er konsulent hos Hjælpemiddelinstituttet.

Kriterier for at få et hjælpemiddeli serviceloven, som er lovgrundlaget for tildeling af støtte til hjælpemidler, fastslås det, at kommunerne skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varig fysisk el-ler psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilvæ-relse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Reglerne er klare – afgørelserne forskellige

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Søgade 2 . 4100 RingSted . tlf. 57 67 60 07

www.ringsteddynefabrik.dkÅbningstider: Man-fre: 10.00 - 17.00 . lør: 10.00 - 13.00

danmarks lækreste dyner og puder i kompromisløs kvalitet til fabrikspris - ingen utroværdige før og nu priser hos os. Håndlavede dyner og puder fra Ringsted dynefabrik det ypperste du kan få inden for dyner og puder iKKe et industri produkt! forhandles kun i vores egen butik i Ringsted samt via vores online shop. gebyr og fragt frit leveret i hele danmark.

UNIK TRYGHEDSGARANTIindividuel tilpasning af højden (blød eller hårdheden) af din hovedpude uden beregning op til 21 dage efter købet. Herefter kr. 100,00.

Mulighed for individuel varme tilpasning af dynen også efter købet.

Kvalitettil dit soveværelse!

LuksusGåseduns-hovedpude

kr. 499,-

Baby dynerfra 299,-

Junior dynerfra 499,-

voksne dynerfra 1099,-

Sommerdynerfra 1099,-

Køb direktei vores

web-shop








kr. 499,-

Baby dynerfra 299,-




Køb direktei vores

web-shop








kr. 499,-

Baby dynerfra 299,-




Køb direktei vores

web-shop








kr. 499,-

Baby dynerfra 299,-




Køb direktei vores

web-shop

24

Operation for grå stær?Få livskvaliteten tilbage- tryg og effektiv behandling

Store Kannikestræde 16, 1169 Kbh. K. ( Tæ t på Runde tå rn )www.ø j en læge .dk , Tlf. 70 22 12 32

•af Lotte Frandsen [email protected]

Ældre mennesker er ikke syge på samme måde som yngre, og ofte lider ældre af flere sygdomme, som influerer på hinan-den. Det gør symptombilledet mudret, og man har brug for speciel viden og erfaring for at kunne pejle sig i den rigtige retning og finde ud af, hvad der er galt. Det er else marie Damsgaards oplevelse:

”Det er vanskeligt at stille en diagnose på ældre patienter, for sygdommene viser sig ikke på samme måde som hos yngre. Hos ældre er symptomerne meget mere uspecifikke. For eksempel har ældre sjældent ondt i maven, hvis de har et mavesår, eller de kan have tarmslyng uden at have nogen videre smerter. De har en helt anden reaktion på smerter.”

Dertil kommer, at mange ældre kommunikerer på en måde, der ikke er så nem at aflæse.

”mange ældre har svært ved at udtrykke sig, og som regel skal man selv tolke svaret, når man spørger dem, hvad de tror, der er galt. Her betyder erfaringen også rigtigt meget, for evnen til at se bag om et måske vagt svar kan man ikke læse sig til i en lærebog.”

Undgå funktionstaben anden helt afgørende faktor for at ældre kan forblive

sunde og raske er, at de bliver ved med at være aktive og får rørt sig.

”svækkelsen af musklerne kommer overraskende hurtigt hos ældre, så det er vigtigt, at de bliver holdt i gang selv ved akut sygdom. ellers får man en ældre, der sidder i sin stol eller ligger i sengen, og så vælter det ind med mange andre sygdomme.”

ikke bare ved akut sygdom, men også ved psykiske kriser, som opstår ved tabet af en ægtefælle, er det livsvigtigt, at den efterladte får nok at spise og drikke og holder musklerne i gang.

”især hvis det har været et længerevarende sygdomsforløb, hvor både de pårørende og plejepersonalet har brugt mange resurser, kan der komme en form for lettelse bagefter, og den efterladte kan blive overladt til sig selv og til en stor ensom-hed. De mange besøg i løbet af døgnet, der kom og så til den døende holder op, og der opstår et kæmpe tomrum.”

else marie Damsgaard har fuld forståelse for, at det kan være svært for især børnene fortsat at tage sig af den af deres forældre, der er blevet tilbage.

”De har brugt rigtig meget energi og tid på den syge. De

det er ikke en sygdom at blive gammel”Hele kunsten består i at holde ældre mennesker raske og sunde så længe som overhovedet muligt.” Sådan siger ledende overlæge og professor i ældres sygdomme Else Marie Damsgaard. Den ambition kræver særlig viden og stor erfaring i at tolke ældres symptomer og deres måde at kommunikere på.

Else Marie Damsgaard er ledende overlæge og professor i ældres sygdomme på Geriatrisk Afdeling på Århus Sygehus. Afdelingen fik i 2010 Dagens Medicins initiativpris ’Den Gyldne Skalpel’ for medarbejdernes konstante store ambitioner for at forbedre ind-satsen over for en sårbar patientgruppe: De komplekse og svært syge, ældre patienter.

Foto

: Årh

us S

ygeh

us.

Hvornår er man gammel

Psykologisk er man gammel, når man opfatter sig selv som

gammel, eller når omgivelserne betragter en som så gammel, at

man i deres holdninger spejler et gammelt menneske.

Juridisk fastsættes aldersgrænser af lovgivning, og statistisk

deles befolkningen over 60 år almindeligvis i unge gamle og

gamle gamle ud fra helbred, funktionsbegrænsninger og hjæl-

pebehov. Ofte sættes grænsen ved 80-85-årsalderen.

Kilde: Den store danske encyklopædi.

25

CoaguChek®

XSSelvstyret AK-behandling – For øget frihed og sikkerhed

Bedre resultaterAt måle INR oftere, er den bedste vej til at holde dig i terapeutisk niveau og undgå risikoen for komplikationer

Måling uanset hvor og hvornårCoaguChek®XS sparer tid i det daglige og gør det nemmere at rejse

Indbygget kvalitetskontrolHver enkelt teststrimmel tjekkes automatisk inden måling

Så godt som smertefri målingEt lille stik i fingeren med CoaguChek® Softclix vil give digden rette bloddråbe til målingen

Siden 1994 har flere end 250.000 patienter i livslang AK-behandling verden over haft fordelene ved selvstyret AK-behandling med CoaguChek®.

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 HvidovreTlf. 36 39 99 52www.coaguchek.dkwww.roche.com

Ved du hvordan din blodfortyndende behandling har det?

COAGUCHEK, SOFTCLIX and BECAUSE IT’S MY LIFE are trademarks of Roche. © 2011 Roche

Næsten en halv million patienter verden over har allerede en CoaguChek XS og styrer egen behandling1

Selvstyret blodfortyndende behandling giver dig øget frihed, øget livskvalitet og bedre behandlingskvalitet.2

Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger.

1: Baseret på data fra Roche Diagnostics. 2: J. Ansell et al: Guidelines for implementation of patient self-testing and patient self-management. Int.J.Card.99(2005) 37-45.

har måske forsømt deres arbejde, deres egne børn og deres venner i den periode. så de har brug for at samle op på deres egen hverdag.”

men hun mener samtidig, at vi i vores fremdrift i samfundet og i vores måde at indrette vores arbejdsliv og familieliv på har glemt de ældre.

”På landet i gamle dage tog man sig af ældre familiemed-lemmer. Hvis bedstefaren var død, flyttede bedstemoderen ind i huset hos et af børnene, hvor moderen gik hjemme. nu er begge voksne jo på arbejde hele tiden, og så ville den ældre bare sidde og vente på, at de kom hjem. Den måde at leve på kan ikke lade sig gøre i dag.”

Genopliv alderdomshjemmeneelse marie Damsgaard mener ikke, at vi skal tilbage til gamle dages måde at indrette sig på, men at vi mangler det rette boligtilbud til friske ældre. Hun er sikker på, at en ny form for plejehjem, hvor flere pladser er beregnet på velfungerende ældre, der flytter ind frivilligt, ville betyde, at ældre blev syge på et langt senere tidspunkt.

”Vi burde genoplive de gammeldags alderdomshjem til æl-dre, der er så velfungerende, at de stadig kan skrælle kartofler i køkkenet eller være med til at arbejde lidt i haven, når de flytter ind. Det vil holde dem friske i længere tid.”

ifølge else marie Damsgaard er plejehjemmene i dag bereg-net til meget, meget dårlige ældre, ofte psykisk dårlige ældre, der har problemer med hukommelsen eller ældre med et stort fysisk plejebehov.

”Der er så stort pres på, at man hele tiden er nødt til at tage de dårligste først. Og beboerne har ingen glæde af hin-anden. De friskeste af beboerne klager over, at de andre er så

dårlige. De føler sig forfærdelig ensomme og virkelig parkeret og kan ende med at udvikle en depression. De kan stadig huske, at de forlod deres egen bolig og flyttede ind et meget mindre sted, hvor de er dybt afhængige af personalet.”

else marie Damsgaard medgiver, at det kan være en stor tryghed for børnene at vide, at deres far eller mor ikke sidder alene og ikke får hjælp nok.

”Det er fint for de pårørende, men mange plejehjemsbebo-ere oplever et stort tomrum.”

De forskellige former for ældrekollektiver, hvor boligerne er forbeholdt ældre, mener else marie Damsgaard heller ikke løser problemet.

”Den form for bolig er kun velegnet så længe, man er frisk, men i den afsluttende fase står de andre beboere af.”

Hun mener, at tanken om, at man skal blive længst muligt i eget hjem, tilhører det forrige århundrede.

”Ældre skal selvfølgelig bestemme selv, og hvis de ønsker

Den geriatriske patient

Det væsentligste kendetegn ved den geriatriske patient er

kompleksitet. en geriatrisk patient har flere samtidige syg-

domme kombineret med funktionstab. Ofte er der forhold af

psykosocial karakter, som har betydning for sygdomsforløb og

behandlingsmuligheder.

Kilde: Dansk Selskab for Geriatri

26

Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med,som du tør le og grine med!

MALMÖ IMPLANTATGRUPPFriisgatan 31 · 21421 Malmö

Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 [email protected] · www.malmoimplantatgrupp.se

TANDIMPLANTAT

Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsæt-ninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik.

Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv!

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

Stefan Ohlsson

Meyland-Smith A/S · Industrivej 27 · DK-9830 Taars Tlf.: +45 98 96 19 85 · Fax.: +45 98 96 19 86 · www.meyland-smith.dk

meyland·smith mobility and more

Giver bedre søvnkvalitet, mere overskud i dag-timerne - og en større grad af samarbejde i daglige aktiviteter.Ring for demo...

ThevoVitalNYHED!

- madrassen udviklet specielt til demente

AnnonceRask-Theovital.indd 1 07/04/11 10:08:12

at blive boende, selv om haven gror fuldstændig til, og huset forfalder, er man nødt til at respektere det. For tvangsflytter man ældre, bliver de syge og lever ikke ret længe. men der er en mellemfase i livet, hvor vi mangler et tilbud.”

Uheldig cocktail af medicinselv om en sygdom er hyppigst i 50 års alderen, kan man

Op mod hver tredje patient Else Marie Damsgaard ser i afde-lingens faldklinik, er faldet på grund af den medicin, de tager. ”Rigtig mange ældre får for meget eller forkert medicin eller en uheldig cocktail af tabletter. Ofte tager de et helt kludetæppe af forskellige præparater. Vi kan reducere patienternes svimmelhed og risiko for at falde bare ved at rydde ud i og justere deres me-dicin,” siger hun.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

27

Da Nini Leroul i 1997 fik en blodprop, kom det som et chok. Siden har hun været i behandling med blodfor-tyndende medicin, og det skal hun være resten af livet.

En gang om ugen finder Nini Leroul et lille apparat, en fingerprikker og teststrimler frem. Hun stikker sig erfarent i en finger og trykker en dråbe blod ud på teststrimlen, som er sat ind i apparatet. Et lille minut efter fortæller apparatet hende blodets INR-værdi. Denne værdi fortæller om blodets størkningstid, og Nini noterer tallet i et skema.

”På den måde kan jeg hver uge holde øje med, hvordan min INR-værdi udvikler sig,” fortæller Nini Leroul, der hver 3. måned sender målingerne ind til AK-skolen på Rigshospitalet.

AK-skolen er en afdeling på Rigs-hospitalet, der sørger for oplæring og vedligeholdelse af AK-patienter i Region Hovedstaden. Nini Leroul lærte i sin tid på AK-skolen, hvordan hun skulle betjene apparatet, og hvordan man styrer sin egen be-handling. Dengang lå AK-skolen på Gentofte Hospital.

Nini Leroul har været i selvstyret behandling siden 2001, og hun er rigtig tilfreds med at være det. ”Der er flere ting i det. For det første er det rart, at jeg ikke skal bruge så meget tid på at gå til læge og på hospital. Før jeg startede i selvstyret behandling, skulle jeg bruge flere timer hver måned hos lægen, og det gjorde, at jeg var meget fraværende fra mit arbejde,” husker Nini Leroul.

Nogle patienter er i starten meget bekymrede for at komme i selvstyret behandling. ”Mange oplever en vis utryghed og er lidt afvisende for at tage ansvaret for deres egen syg-dom, men jeg kan kun anbefale, at man går i gang,” siger Nini Leroul, for der er også en anden gevinst ved behandlingen.

”Når det er mig selv, der tager blodprøver, noterer mine værdier og fører skemaer, er det pludselig også mit ansvar at følge med. Jeg får en meget bedre føling med min

sygdom og kan bedre justere min livsstil og min kost efter, hvad der virker. Jeg er faktisk blevet min egen ekspert og føler mig mindre syg nu,

hvor jeg tager mere ansvar for min sygdom,” siger Nini Leroul.

Af Janni Tøttrup, [email protected] Kilde: Sundhedsstyrelsen, jan. 2011

Jeg er blevet min egen ekspert aNNoNce

”Jeg er blevet min egen ekspert og føler mig

egentlig mindre syg,” siger Nini Leroul.

Foto: Rode Photo

godt få den, når man har rundet de 80. else marie Damsgaard har set patienter med børnesygdomme som skoldkopper og mæslinger.

”men det hører til sjældenhederne. Det er langt hyppigere, at ældre får almindelige infektionssygdomme som influenza eller Roskildesyge, fordi deres immunforsvar ikke er så opti-malt som tidligere. måske slæber barnebarnet virus med hjem fra børnehaven og smitter bedsteforældrene. Barnet er kun halvsløjt et døgn, men den ældre bliver rigtig syg og er lang tid om at komme sig.”

Udover infektionssygdommene er ældre i stor risiko for at falde og brække en eller flere knogler. mange forskellige syg-domme så som nedsat syn, sygdomme i hjernen og forstyr-relser i hjerterytmen øger risikoen for, at ældre falder. men op mod hver tredje patient, else marie Damsgaard ser i afdelin-gens faldklinik, er faldet på grund af den medicin, de tager.

”Rigtig mange ældre får for meget eller forkert medicin eller en uheldig cocktail af tabletter. Ofte tager de et helt klude-tæppe af forskellige præparater. Vi kan reducere patienternes svimmelhed og risiko for at falde bare ved at rydde ud i og justere deres medicin.”

ifølge else marie Damsgaard er lægerne rigtigt gode til at ordinere medicin, men ikke ret gode til at holde op med at give den igen.

”man skal selvfølgelig sætte sig grundigt ind i, hvorfor præparatet blev givet og vurdere, om det stadig er relevant, og om der er sket en ændring i patientens tilstand. Og man skal se på, om de mange former for medicin arbejder sammen eller i stedet modarbejder hinanden.”

et andet aspekt af den megen medicin er, at det er med til at fastholde ældre i en selvopfattelse af at være svag.

”Hvis en ældre får op til 20 forskellige præparater om

dagen, tænker han automatisk: ”nu er jeg syg.” Det starter allerede med det første præparat.”

else marie Damsgaard understreger, at der sagtens kan være ældre patienter, der har brug for al den medicin, de får, men at kombinationerne ikke altid er optimale.

”Ofte fejler ældre flere forskellige ting, og den enkelte syg-dom bliver behandlet hvert sit sted. Lungerne bliver behandlet i ét ambulatorium, og medicinen bliver indstillet, så den passer til lungerne. så går patienterne i hjerteambulatoriet og får ind-stillet hjertemedicinen der. Derudover får de måske noget for blodtrykket, noget mod mavesår og medicin mod depression efter at have mistet ægtefællen. nu er vi allerede oppe på 15 præparater. Og så har vi ikke regnet de forebyggende tablet-ter mod knogleskørhed og hjertemagnylen med. Der er ikke noget at sige til, at ældre føler sig svage, men der er ingen, der siger, at den cocktail af medicin skal fortsætte evigt. På vores afdeling adskiller vi os fra andre specialer ved, at vi ser på hele patienten, og gennemgang af ældres medicin er en af vores kerneydelser.”

Geriatriske team på sygehus og hospital

Det geriatriske team har ofte både intern funktion (tilsyn på

andre afdelinger) og ekstern funktion (hjemmebesøg hos

skrøbelige ældre). teamet består typisk af læge, sygeplejerske

og terapeut (ergo- og/eller fysioterapeut). teamlægen er ofte

en fast speciallægelæge.

Kilde: Dansk Selskab for Geriatri

28 TEMA


”De kommende storsygehuse er udtænkt, mens der var høj-konjunktur og skal nu udføres under lavkonjunktur. Dermed er jeg bange for, at beslutningstagerne lader sig friste til at barbere på projekterne. man skal huske på, at dagens kva-dratmeterpris på et sygehusbyggeri er 30.000 kroner. Jeg kan sagtens se sparerunder undervejs, der vil ende i en billigere løsning med for snævre fysiske rammer. Og så er der for alvor budt op til dans for infektionerne, som stadig kan stortrives. Jo, jeg frygter ærlig talt, at nissen flytter med,” siger professor i Klinisk mikrobiologi ved syddansk Universitet i Odense, Hans Jørn Kolmos. Han ville ellers gerne kunne se frem til mange flere kvadratmeter til hver patient, en opgradering af antallet af enestuer og flere servicerum, så man ikke som i dag ender med at have lageropbygning på gangene.

3.000 dør årligt af infektioner Og bekymringen for de forventede for få kvadratmeter er be-rettiget, når man ser på de seneste tal, der skønner, at 100.000 danskere hvert år rammes af en infektion i forbindelse med sygdom og behandling – det være sig i urinvejene, i sår eller i forbindelse med lungebetændelse.

3.000 af disse mennesker ender nemlig med at dø af deres infektion og det sker oftest i forbindelse med indlæggelse på hospitalet. Ud af 100 indlæggelsesforløb vil der i knap10 tilfælde opstå et infektionsforløb, som kan være rigtigt alvorligt og som nogle dør af.

”infektion sker typisk, når en patient med forringet immun-forsvar får stukket et kateter ind i en blodåre. Det sker gennem huden, og herved risikerer man at føre bakterier med ind, så der opstår en infektion med blodforgiftning. Og det har vel at mærke ikke noget med urene instrumenter at gøre. Problemet opstår typisk, fordi man med sit indgreb bryder den natur-lige forsvarsbarriere, som udgøres af huden,” siger Hans Jørn Kolmos.

Håndhygiejne og selvinfektionHospitalsinfektioner skyldes ofte bakterier, som patienterne bli-ver smittet med, fordi personalet forsømmer at vaske hænder. Det er imidlertid kun en del af problemet. infektioner opstår lige så hyppigt med patienternes egne bakterier, som de brin-ger med hjemmefra.

”mindst halvdelen af alle infektioner skyldes selvinfektion, for det er ofte vores egne bakterier, vi bliver syge af, hvilket tegner et mere broget og nuanceret billede af hygiejne, end vi måske er vant til. eksempelvis skyldes blodforgiftning typisk de gule stafylokokker og kolibakterier. næsten alle mennesker har kolibakterier i tarmen og 20 procent af os har typisk gule stafylokokker i næsen. Derfra forplanter de sig til huden via noget så uskyldigt som at pille næse. sukkersygepatiener, der bruger insulin, er endnu hyppigere bærere af gule stafylokker. Her taler vi om op til 50 procent.”

Pas på MRSA”endelig må vi ikke glemme mRsa,” fortsætter Hans Jørn Kolmos. (m står for methicillin, som er navnet på det første penicillin antibiotikum rettet med stafylokokker, R for resistent og sa for Staphylococcus aureus, red.). ”mRsa er en variant af gule stafylokokker, som er modstandsdygtige eller resistente overfor en hel masse forskellige antibiotika. De er hyppige mange steder i udlandet og optræder i stigende omfang også herhjemme, fordi vi rejser meget mere end tidligere og bringer bakterierne med hjem. Bakterien har også slået sig ned i danske svinebesætninger, og vi ser i stigende omfang smit-teoverførsel fra dyr til mennesker og fra menneske til menne-ske. smitte med mRsa er et problem, som mikrobiologer og hygiejnesygeplejersker gør meget for at forhindre i at udvikle sig. For hvis mRsa får fodfæste, så bliver det svært at behandle så forskellige og alvorlige lidelser som bylder og betændelse i sår og i kunstige led og hjerteklapper. i procent er tallet 1 lige nu - og her skulle det meget gerne blive. Den omfattende vejledning, der er knyttet til mRsa, afspejler frygten.”

summa-summarum: Hospitalerne vil stadig blive opholdssted for mange patienter med alvorlige infektioner. Også derfor er Hans Jørn Kolmos så optaget af hospitalshygiejne.

”i strømmen af de tilfælde, jeg har beskrevet, skal man endelig ikke glemme, at den klassiske hospitalsinfektion stadig skyldes, at personale og gæster glemmer at vaske hænder. så overføres der smitte fra en patient til en anden. Det kaldes en krydsinfektion. endelig er der jo også bakterier i selve hospitals-miljøet,” siger Hans Jørn Kolmos.

Travlhed går ud over hygiejnenRengøring af hospitaler – eller mangel på samme – har været kritiseret i mange år. Men er den efter din mening blevet bedre?

”måske lidt bedre inden for de senere år, hvor der har været størst fokus. alligevel er udfordringen stadig dybest set den samme, fordi dagens hospitaler udnyttes så intensivt, at der er

”Jeg frygter, at nissen flytter med”Professor i Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet i Odense, Hans Jørn Kolmos, er bange for, at der ikke bliver råd til ordentlige fysiske rammer og plads nok på de kommende storsygehuse. Dermed vil problemet med alt for mange hospitalsinfektioner, som i værste fald medfører dødsfald blandt patienterne, stå i stampe, fordi bakterierne får alt for gode vilkår, når syge mennesker går tæt op ad hinanden.

”I dag skal hygiejne betragtes som en kerneydelse. Og det koster,” siger professor i Kli-nisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet i Odense, Hans Jørn Kolmos.

Foto

: Priv

atfo

to.

Sundhedsstyrelsens hygiejneudvalgsundhedsstyrelsens hygiejneudvalg blev oprettet i juni 2008 med det overordnede formål at rådgive sundhedsstyrelsen om hygiejniske problemstillinger først og fremmest inden for sundheds- og plejesektoren. Udvalget har bred repræsentation af eksperter, faglige organisationer og arbejdsgivere og arbejds-tagere. Baggrunden for udvalgets oprettelse er en erkendelse af, at nye problemstillinger vedrørende smitsomme sygdomme opstår stadig hurtigere, og at et permanent udvalg vil kunne indsamle erfaringer, der kan bruges fremadrettet.

29

Purepassion er specialister i erotiske hjælpemidler til sygdomsramte, handicappede og alle, der vil have kvalitets sexlegetøj, der er nemt at betjene.

Purepassion vi gør (sex)livet nemmere for dig!

Besøg os på www.purepassion.dk

TEMA

mange patienter tæt på hinanden. Overbelægning og snævre fysiske rammer – ja, så er der for alvor skrevet op til infektioner. andre åbenlyse årsager er et fortravlet og underbemandet personale, der af samme grund engang imellem kommer til at springe håndhygiejnen over, men også problemer med ordent-lig vedligeholdelse af udstyr. Hvis det ikke er renset og frit for bakterier, kan det være en meget alvorlig smittekilde,” siger Hans Jørn Kolmos.

”Hygiejne er jo ikke gjort med at tørre bordet af med en våd klud. gule stafylokokker kan ligge på alle typer berøringsfla-der i månedsvis og overleve. sæbe og vand er ikke nok til at fjerne dem. Det samme er tilfældet med eksempelvis nogle af de bakterier og virus, som er årsag til hårdnakket diarre. For at rengøringen skal være effektiv, er det ofte nødvendigt at tørre efter med sprit.”

Bedre registrering”med de mange alvorlige infektioner, vi oplever, er mit ønske nogle bedre registreringsmetoder. De mangler i høj grad, og vi handler stadig lidt i blinde, fordi vi mangler gode systemer til automatisk overvågning af hospitalsinfektioner. Der sker ikke en løbende kontrol, med mindre man laver registrering med almindelig gammeldags håndkraft, og det er der ikke tid til pga. personalemangel. Jeg er næsten fristet til at sige, at bare vi kom tilbage til systematisk brug af papir og blyant til registrering, ville det være et fremskridt. men det er da klart, at vi anno 2011 skal arbejde med elektroniske data. en ordentlig registrering er nødvendig af den simple grund, at smitten hele tiden ændrer sig i takt med ændringerne i sundhedsvæsenet,”

siger Hans Jørn Kolmos inden han afslutter med at sige: ”i dag skal hygiejne betragtes som en kerneydelse. Og det koster.”

Dårlig hygiejne en dyr affæreProblemer med hygiejne koster årligt samfundet fire mia. kro-ner, over en million sygedage og mere end 3.000 dødsfald.

”Infektion sker typisk, når en patient med forringet immunforsvar får stukket et kateter ind i en blodåre. Det sker gennem huden, og herved risikerer man at føre bakterier med ind, så der opstår en infektion med blodforgiftning. Og det har vel at mærke ikke noget med urene instrumenter at gøre. Problemet opstår typisk, fordi man med sit indgreb bryder den naturlige forsvarsbarriere, som ud-gøres af huden,” siger Hans Jørn Kolmos.

Foto

: Sca

dina

vian

Sto

ck P

hoto

.

30


en meget vigtig del af et ’sikkert hospital’ er at have tjek på infektioner, smitteveje og forebyggelse i form af høj hygiejne. Og på de danske sygehuse er der faktisk ansat specielt udan-nede hygiejnesygeplejersker. Bare alt for få samtidig med, at man modsat tidligere nu skal tage turen til gøteborg for at blive uddannet.

”Vi er så få, at vores arbejde ofte har karakter af brandsluk-ning – altså den hurtige løsning her og nu uden langsigtede perspektiver,” siger formanden for Dansk selskab for Hygiejne-sygeplejersker, anni Juhl-Jørgensen.

Hun er ikke i tvivl om, at flere hygiejnesygeplejersker ville kunne gøre en væsentlig forskel og at hygiejne naturligvis bør have høj prioritet, når der står menneskeliv på spil:

Mere ud i afdelingerne”Flere hygiejnesygeplejersker ville betyde, at vi kunne komme mere ud i afdelingerne end tilfældet er nu. Vi har brug for tid til kontorarbejde og skriftlige vejledninger. alle vores råd og vejledninger ligger på hospitalernes intranet, men det er svært for personalet at finde tid og ro til at sætte sig ind i materialet. nej, hvis vi var flere og dermed mere ude på de forskellige af-delinger, kunne vi tage den nødvendige undervisning der, hvor tingene foregår.”

men som situationen er nu, synes der ikke at være en bedring på vej lige med det samme. Regionerne og dermed de enkelte hospitaler skal spare og endda fyre personale, så der er ikke udsigt til ansættelse af flere hygiejnesygeplejersker i øjeblikket. tidligere kunne man gennemgå uddannelsen i Danmark, men der kan ikke skaffes økonomi til et dansk hold. Derfor foregår uddannelsen i moduler på et nordisk kursus med hjemsted i gøteborg.

Fra stramt til slaptPå Hillerød Hospital, hvor anni Juhl-Jørgensen arbejder, er der kun to hygiejnesygeplejerske ansat – og de skal vel at mærke også tage sig af Helsingør og Frederikssund Hospital. men for år tilbage, var det endnu mere stramt.

”Fra midt i halvfjerdserne ansatte de daværende amter en en-kelt hygiejnesygeplejerske som rådgiver og koordinator. så sad man hver især meget alene og valgte derfor i 1981 at oprette vores selskab, Dansk selskab For Hygiejnesygeplejersker. Vi har i øjeblikket 76 medlemmer med en uddannelse som hygiejne-sygeplejerske, men tallet lyver, forstået på den måde, at der ikke er så mange i en hygiejnesygeplejerskestilling. nogle har af forskellige årsager valgt ansættelse i andre stillinger. Der er der kun ca. 60 stillinger i Danmark dags dato.”

”en almindelig sygeplejerske har under sin 3,5 år lange ud-dannelse kun fire timers undervisning om infektionsforebyg-gelse. set fra min stol burde det laves om. Det har vi pointeret flere gange, men vi har svært ved at komme igennem. alt i alt kan jeg bare konstatere, at hygiejne er meget mere end at tørre et bord af. sygeplejerskerne lærer slet ikke nok om infektions-forebyggelse i deres uddannelse.”

Må hugge fra hinandenDet er som sagt økonomien, der sætter en kæp i hjulet: ”interesserede sygeplejersker kan ikke få uddannelsen finan-sieret. Det betyder, at når der endelig er en ledig stilling som

Mangel på hygiejnesygeplejersker er farligStatens Serum Institut har for nylig været ude og beklage, at hygiejnen på de danske sygehuse er for dårlig. ”Der er kun halvt så mange hygiejnesygeplejersker, som der burde være. Det koster liv på sygehusene. For der er langt større risiko for at blive smittet med en livsfarlig bakterie, når der er så få hygiejnesygeplejersker på lan-dets sygehuse,” lyder bandbullen fra SSI.

Lovpligtigt hygiejnekursus for at arbejde med mad men ikke med menneskerDet er interessant, at myndighederne har indført et lovpligtigt hygiejnekursus, det såkaldte pølsekursus, for personer fyldt 18 år. er man ansat et sted, hvor man arbejder med madvarer uden at være fagligt uddannet, skal man have et hygiejnecertifikat på 24 lektioner. Det samme krav stilles ikke til sygeplejersker og andre der arbejder med syge og svækkede mennesker, der er indlagt.

Lovpligtig anmeldelse af udvalgte infektioner Overvågning af infektioner erhvervet i sundhedssektoren er en vigtig del af et infektionskontrolprogram. Overvågning kan medvirke til at forebygge infektioner, bl.a. fordi overvågningen i sig selv skaber opmærksomhed om infektionerne og forebyg-gende tiltag. en lang række bakterieforekomster skal derfor indberettes til statens serum institut, ssi. Derudover foregår der en lovpligtig anmeldelse af udvalgte infektioner og laboratorie-overvågning af særlige mikroorganismer. således også af tarmbakterien Clostridium difficile, CD, der findes naturligt hos mennesker. Bakterien har den særlige egenskab, at den kan danne sporer. Det betyder, at bakterien kan overleve meget længe i omgivelserne, fordi sporerne er inaktive bakterier i dvale. sporerne kan senere aktiveres til le-vedygtige bakterier, der kan fremkalde sygdom. På det seneste er en særlig variant, Clostridium difficile ribotype 027, CD027, også registreret i Danmark. Den er meget smitsom, kan give svær diarré og kan medføre større sygelighed og dødelighed end andre varianter. Den øgede sygdomsfremkaldende evne menes at hænge sammen med, at bakterien producerer flere giftstoffer. De første tilfælde af CD027 i Danmark er beskrevet i 2006-2007. De første 9 måneder i 2011 er der i alt registreret 817 tilfælde af CD027. Kilde: statens serum institut.

TEMA

31

hygiejnesygeplejerske, så skal vi hugge vedkommende et andet sted fra for at få en uddannet, simpelthen fordi uddannelsen er nedprioriteret,” siger formanden.

anni Juhl-Jørgensen vil ikke være urealistisk, så derfor siger hun også: ”Jeg ville selvfølgelig ansætte mange flere, hvis jeg havde magt, som jeg har agt. For som sagt er det utrolig vigtigt, at vi er der, hvor personalet, patienterne og smitten er. men for-sigtigt sagt kan jeg vist ikke engang håbe på bare en fordobling af mine medlemmer.”

Foto

: Hill

erød

Hos

pita

l.

Infektionsforebyggelse kræver masser af håndspritefter mange års traditionel brug af vand og sæbe, er håndhygi-ejne med håndsprit indført på landets sygehuse. Omkring 2008 var der således en stor håndhygiejnekampagne på Hillerød Hospital, og der blev sat en masse spritbeholdere op på de forskellige afdelinger. Og det har været en succes. Personalet er glad for ordningen, og de pårørende bliver også bedre og bedre til at forstå vigtigheden af at desinficere deres hænder grundigt med sprit, inden man hilser på patienten.Lidt problemer er der dog. spritbeholderne er blandt andet placeret på gangene, men det ender formentlig med, at de må pilles ned igen. Brandvæsenet har i alt fald kig på fænomenet, fordi man mener, at der kan opstå fare for brand.erfaringen siger samtidig, at jo tættere på arbejdsstedet spritbeholderen sættes, jo oftere bliver den brugt. Derfor er det nærliggende at placere en beholder på sengegærdet. men det afholder man sig fra bl.a. af praktiske grunde, der spiller ind, når dynen skal redes eller slås til side. Det ville give fare for, at beholderen faldt ned.

”Vi er så få, at vores arbejde ofte har karakter af brandslukning – altså den hurtige løsning her og nu uden langsigtede perspek-tiver,” siger formanden for Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejer-sker, Anni Juhl-Jørgensen.

Vi tilbyder kurser i personlig pleje og hygiejneHandicapHjælp Danmark har mere end 7 års erfaring med hjælperordninger. Derfor ved vi en masse om personlig pleje. Deltag i vores Hygiejnekursus og få bl.a. viden om:

Mikroorganismer Smittekæder – og hvordan du bryder dem Smittespredning – og hvordan du forebygger det Korrekt håndhygiejne

Vil du vide mere om vores hygiejnekurser?Kontakt Camilla Eklund på telefon 88 88 71 71 – eller besøg hhdanmark.dk, hvor kan du læse mere om vores kursustilbud til pårørende, ansatte i hjemme-pleje, handicapordninger eller lignende.

Har dubrug for

renbesked?

KØBENHAVN Stationsalléen 42, 1. sal | 2730 Herlev | Telefon 88 88 71 71ÅRHUS Skæringvej 100 | 8520 Lystrup | Telefon 88 88 71 71WWW hhdanmark.dk

32

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

Aadalens BehandlingscenterGl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

1/2 års støtte (2xmdl.)

2spx75mm-annonce_Aadalen.indd 1 15/11/10 0:08:33

TEMA


mennesket har naturligt mange bakterier på og i kroppen, og de trives godt på de fugtige steder. Der er især mange bakterier på hænderne, omkring næse og mund, i armhuler og skridtet og på fødderne og i håret. På hænderne og fingrene er der særligt mange bakterier under ur, ringe og negle. så vi er næsten der-henne, hvor det hedder ’nix røre’, hvis man vil gardere sig mod smitsomme bakterier.

Hvad gør man så, når man gerne vil være høflig eller ligefrem hjertelig og sige goddag til personen overfor. spørgsmålet er re-levant, eftersom en gennemgang af hilsetraditioner jorden rundt ofte afslører ganske intime ritualer omkring en velkomst.

Et anderledes skulderklapFælles for alle kulturer er, at folk hilser på hinanden som et tegn på anerkendelse, kærlighed, venskab og ærbødighed.

i Danmark tager vi det som en naturlig ting, at man giver et håndtryk, når man møder et andet menneske. i hvert fald når dette møde ikke finder sted jævnligt. at udveksle håndtryk er i det hele taget almindeligt langt de fleste steder på jorden.

i store dele af den vestlige verden vil en typisk hilsen ofte bestå i udvekslinger af almindelige, høflige bemærkninger tilsat et håndtryk – i de senere år mere og mere måske endda også et enkelt kys eller et knus. Den form for hilsen er bestemt af den gældende sociale etikette, der hele tiden skifter, samt af forhol-det mellem de to, der hilser på hinanden.

Mere og mere kysseriKys på kinden er en almindelig hilsen i mange kulturer, og hvert land har en unik måde at kysse på. i Rusland, slovenien, serbien, Bosnien, Herzegovina, makedonien, montenegro, Holland og egypten er det almindeligt at kysse i alt tre gange på hver anden kind, mens italienerne og ungarerne normalt kun kysser to gange ved en hilsen. i mexico og Belgien er det lidt mere spartansk med kun et enkelt kys.

På galapagos er det endnu mere specificeret. Her får en kvinde et enkelt kys – og altid på højre kind. i Oman er det ikke usæd-

vanligt for mænd at kysse hinanden på næsen – eller ligefrem gnide næserne imod hinanden - efter et håndtryk. men den mest almindelige hilsen er dog et kys, typisk på kinden.

Kindkys som en hilsen er mest almindelig i europa og Latin amerika og er efterhånden blevet en standardhilsen i det sydlige europa.

tag eksempelvis fransk kultur. Den accepterer en række måder at hilse på - afhængig af hvilken region, man befinder sig i. når man tager Frankrig over én kam, er to kys det mest almindelige, men i Provence bruger man tre kys til hilsen, mens man i nantes når helt op på fire kys. Og i det frigjorte Danmark ser man så-mænd stadig oftere, at folk kysser på munden til hilsen.

Høflighed kostersumma-summarum: masser af kys – nogle gange endda tilsat lidt næsegnideri. Hermed har man i etikettens og høflighedens navn altså brugt to af de steder på huden, hvor flest bakterier trives – simpelthen fordi det er varme steder med gode trivselsmulighe-der for bakterier.

Hånden er dog stadig både den mest bakteriebefængte del af kroppen og samtidig den, man oftest bruger til at hilse med. men da al erfaring siger, at vaner ikke er så ligetil at bryde, samtidig med at vi endnu ikke er nået så vidt, at vi går rundt med en spritflaske og en klud i lommen, så vi kan foretage en hurtig rengøring, inden der hilses, bliver det nok svært at komme problemet til livs.

måske man fremover skulle skele til thailand. thailændere er ikke – i alt fald endnu - vant til at give hånd, når de hilser på hin-anden. i stedet lægger de deres egne håndflader mod hinanden ligesom ved bøn og bukker sig lidt fremover, mens de smiler.

Det er kun i visse forretningsmæssige sammenhænge, at det er OK at give hånd til en mand. Og så er vi i virkeligheden tæt ved den endelige globalisering. For i Japan har de samme regler, men vælger alligevel oftere og oftere at se igennem fingre med dem. Japanerne er nemlig kommet på business class – og så må man bære over med en ukorrekt vesterlænding, der giver hånd eller omfavnelse.

Hjertelighed er ikke godt for hygiejnen...Velkommen – men kom mig ikke for nær! Det må være læresætningen, hvis man vil gardere sig imod at blive smittet af bakterier fra andre mennesker. Og så bliver det pludselig svært at gebærde sig i en multikulturel verden, hvor hilsemåder på samme tid er fantasifulde og forskellige. Med mindre altså man har en flaske sprit og en ren klud lige ved hånden…

Det er god tone at give hånd til hilsen, men det indebærer også en risiko for at overføre uønskede bakterier. Flere læger har således givet udtryk for, at håndtrykket burde droppes, fordi mangelfuld håndhygiejne regnes for den væsentligste årsag til spredning af bakterier på hospitalerne.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

33

Dedicated to Stoma Care www.dansac.dk

Dansac & Hollister Danmark+++ 0070 +++Danstrupvej 25F

3480 Fredensborg

11–2

011

/ RA

SK

Send mig gratis NovaLife prøverPrøv den nye generation Dansacs lukkede og åbne poser.Jeg ønsker at prøve: 1-dels 2-delsStomidiameter: mm Fast hulstørrelse OpklippeligPosestr.: Lukket pose Mini Midi Maxi Åben pose Mini Midi Maxi

Navn:Adresse:Postnr./by:E-mail:Telefon:

Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrev fra Dansac & Hollister Danmark. Jeg kan til enhver tid afmelde mig nyhedsbrevet. Se mere om beskyttelse af personoplysninger på www.dansac.dk.

DESIGNET TIL LIVET – FOKUS PÅ DIG

Dansac NovaLifelukkede ogåbne poser

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

34

•af Charlotte strøm, læge Ph.d. og journalist [email protected]

”almirall har tidligere været helt ukendt som medicinalfirma i norden. men nu er vi her og er i fuld gang med at bygge vores organisation op med dygtige medarbejdere, der skal være med til at udvikle og markedsføre de lægemidler, firmaet har at byde på nu og i de kommende år,” siger Lars smedegaard andersen, administrerende direktør i almirall Danmark.

Forskningstung virksomhedselv om virksomheden hører til blandt de mindre medicinalvirk-somheder, glæder han sig over, at almirall kan markere sig som en af de forskningstunge drenge i klassen.

”almirall har en lang og stærk forskningstradition inden for inflammatoriske sygdomme i en bred forstand. Det hører til blandt firmaets kernekompetencer,” siger Lars smedegaard an-dersen og henviser til at organisationen hvert år bruger omkring 15 % af omsætningen på forskning.

almirall forsker, udvikler og markedsfører lægemidler til behandling af sclerose, mave-tarm sygdomme, hudsygdomme, astma og kronisk obstruktiv lungesygdom. Firmaets hovedkon-

tor ligger i Barcelona og er repræsenteret i en lang række lande i europa og mexico ved egne datterselskaber og ved distribu-tører i resten af verden. globalt tæller almirall 3000 medar-bejdere, hvoraf 550 arbejder med forskning. i Danmark er der foreløbigt seksten medarbejdere hvoraf hovedparten arbejder på kontoret i Larsbjørnsstræde i København.

Lars smedegaard andersen forklarer om almirall – som fort-sat i en global sammenhæng må anses for at være en mindre medicinalvirksomhed – og firmaets vokseværk:

”Det er forholdsvis længe siden, at der er medicinalvirksom-heder, som har vokset sig store af egen drift. Det er i sig selv usædvanligt. For os sker etableringen i de nordiske markeder i en erkendelse af, at det er vigtigt for os som organisation at være til stede og tage ejerskab af vores produkter i de lande, hvor vi markedsfører medicin.”

Kulturspringi almirall har man forstået, at der er et stykke vej fra middelha-vet – kilometermæssigt og kulturelt.

”man er nødt til at være til stede lokalt – det er en forudsæt-ning for at kunne opbygge de nødvendige samarbejdsrelationer for fortsat udvikling,” siger Lars smedegaard andersen.

spansk medicinalfirma med fokus på forskning søger mod nordI en tid hvor flere medicinalvirksomheder konsoliderer og rykker sammen i større regionale eller europæiske en-heder, skiller det spanske medicinalfirma Almirall sig ud fra mængden. For knapt et år siden etablerede firmaet et dansk kontor i centrum af København og er nu gået i gang med at bygge en ny nordisk organisation op.

•af Charlotte strøm, læge Ph.d. og journalist [email protected]

sclerosepatienter kan nu se frem til en forbedret behandling af deres symptomer. et af de hyppigste symptomer på multipel sclerose (ms) er muskelstivhed, der ofte fører til spastiske krampeanfald. Det er denne invaliderende muskelstivhed og krampeanfald, det nye lægemiddel sativex kan afhjælpe. Lægemidlet er baseret på cannabis, men har kun ringe lighed med hash. Patienterne undgår at blive ’høje’ ved indtagel-sen, fordi kombinationen af de aktive stoffer forstærker den positive effekt af cannabis på spasticitet, mens de negative rus- og afhængighedseffekter undgås. medicinen gives som

Godt nyt til sclerosepatienter med muskelkrampe

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Sclerose rammer næsten dobbelt så mange kvinder som mænd. Alderskurven er klokkeformet med få debuterende under 20, kraftig stigning op gennem 20’erne, maximum i intervallet 30-34 år, derefter begynder det at fade ud, og incidensen falder noget op gennem fyrrene og ebber næsten ud op gennem 50’erne. Kilde: Scleroseforeningen.

Et nyt lægemiddel baseret på cannabis til behandling af muskelkramper hos sclerosepatienter blev tidligere på året godkendt af Lægemiddelstyrelsen som receptpligtig medicin. Det giver mulighed for lindring for de mere end 5.000 patienter, der har sclerose og lider af invaliderende spastiske muskelkramper.

35

Det spanske medicinalfirma Almirall, hvis hovedkontor ligger i Barcelona, etablerede for knapt et år siden dansk kontor i centrum af Kø-benhavn. Lægemiddelstyrelsen godkendte tidligere i år Almiralls lægemiddel Sativex, som er det første og eneste registrerede lægemid-del i Danmark baseret på cannabis.

Foto

: Alm

irall,

S.A

.

Han fortsætter:”Der er i norden en lang og fin tradition for at lave dygtig

lægemiddeludvikling. Det er, fordi der findes professionelle be-handlere, og fordi man her finder et sundhedsvæsen, hvor der stilles høje krav til dokumentation og registrering. Det er vigtigt, når man skal lave kliniske forsøg og drive lægemiddeludvikling.”

Lægemiddelstyrelsen godkendte i juli måned almiralls læge-middel sativex til behandling af spastiske muskelkramper hos patienter med multipel sclerose. Lægemidlet er det første og eneste registrerede lægemiddel i Danmark baseret på cannabis, som er almindelig kendt som hash.

”effektiv symptomlindring hos sklerosepatienter er med til at åbne nogle helt nye døre for dem, socialt og fysisk. sativex er

det eneste registrerede lægemiddel til behandling af de symp-tomer, som en meget stor andel af sklerosepatienter rammes af, nemlig spastiske muskelkramper. at behandlingen er baseret på cannabis er derudover også innovativt, og det er spændende at være med til at udvikle lægemidlet,” siger Lars smedegaard andersen.

almirall fortsætter nu udviklingen af medicinen og undersø-ger i øjeblikket effekten i andre indikationer blandt andet med kliniske studier indenfor cancer smerter. Derudover arbejder firmaet med udvikling af andre typer af medicin, som i fremti-den også forventes markedsført i Danmark. Det gælder specielt nye behandlinger af rygerlunger og irritabel tyktarm.

en mundspray, og det er neurologerne, som behandler sclero-sepatienterne, der ordinerer behandlingen.

”Det er både spændende og meget kærkomment, at vi nu har et nyt lægemiddel til sclerose-patienter med spasticitet. Det har længe været et problem, at vi ikke har flere behand-lingsalternativer at tilbyde patienterne, og der er ikke sket noget på denne front gennem lang tid. Vi savner i høj grad nye behandlingsværktøjer til ms-patienter, hvis livskvalitet bli-ver stærkt forringet af disse symptomer,” siger overlæge Peter Vestergaard Rasmussen fra neurologisk afdeling på aarhus Universitetshospital.

ms er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesyste-met, dvs. synsnerverne, hjernen og rygmarven. Der opstår betændelse omkring nervetrådene og med tiden efterfølgende ar, så meddelelser fra hjernen til forskellige dele af kroppen kun dårligt eller slet ikke når frem. sygdommen angriber de fedtskeder (myelin), der ligger isolerende omkring hjernens og rygmarvens nerver. Fedtskederne har betydning for, hvor hur-tigt nerveimpulserne løber gennem nerverne. samtidig kan der ske skader på selve nervefibrene og nervecellerne. Ved sclerose ødelægges dele af fedtskederne, og dermed forringes lednin-gen af de elektriske impulser, så signalerne til de områder, som nervebanerne forsyner, bliver dårlige eller forsvinder.

spastiske muskelkramper kan være smertefulde, gøre det svært for patienterne at gå eller blot holde sig oprejst. Det kan også medføre tab af blærekontrol, og uforudsigeligheden af, hvornår man som patient får symptomerne, påvirker sclerose-patienterne negativt både fysisk og socialt.

Legal lindring af symptomer Behandlingen med cannabis-spray retter sig mod at give en umiddelbar effekt på patientens symptomer. i mange år har forskningen og lægemiddeludviklingen til behandling af ms været fokuseret på at udvikle medicin, der kan ændre forløbet af sygdommen. sativex adskiller sig ved udelukkende at rette sig mod de symptomer, som en stor andel af sclerosepatien-terne er ramt af. Lægemidlet er udviklet af en engelsk biote-kvirksomhed og markedsføres i Danmark af medicinalfirmaet almirall. Det har været tilgængeligt på recept siden juli i år.

”man har kendt til cannabis’ lindrende effekt mod smerter

Godt nyt til sclerosepatienter med muskelkrampe

Medicin baseret på cannabis til MS-patienter

Omkring 10.000 danskere af den alvorlige sygdom multipel

sclerose, der angriber centralnervesystemet.

Cirka 5.000 sclerosepatienter lider af muskelkramper, som er af

de hyppigste symptomer ved sygdommen.

Lægemidlet sativex er baseret på cannabis og lindrer muskel-

kramper hos sclerosepatienter uden at skabe hverken rus eller

afhængighed af de aktive virkningsstoffer i lægemidlet.

36

Registrerede Akupunktørerwww.aku-net.dk

Sygeforsikringen ”danmark” gi-ver tilskud til akupunktur, forud-sat akupunktøren er registreret akupunktør (RAB). Der kræves ikke en henvisning fra lægen, men der skal foreligge en lægelig diagnose. Når man kommer til behandling hos akupunktøren skal den lægelige diagnose oply-ses, hvorefter akupunktøren ind-beretter direkte til ”danmark”.

Også de fleste forsikringsselska-ber yder tilskud til akupunktur-

behandlinger via deres sund-hedsforsikringer - blandt andet Alm. Brand, Codan, Danica, FSP pension, IF Helbredsforsikring, IHI, Møholm, Runa Forsikring, Skandia, TopDanmark, Trekro-ner, Tryg og TrygVestas Smerte-fri.

Hvis du beslutter dig for at be-nytte akupunktur, så vælg en Re-gistreret Akupunktør, for kun her er du sikret en tryg behandling.

Få tilskud til akupunkturHos PAs 375 registrerede akupunktører får du både tilskud og tryghed

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sund-hedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efterud-dannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller e-mail: [email protected]

Forsikringsselskaber og Sygeforsikringen ”danmark” giver tilskud til akupunkturbe-handlinger hos Praktiserende Akupunktørers medlemmer – fordi det faglige og etiske niveau her er meget højt.

Lægemidlet Sativex er baseret på cannabis, men har kun ringe lighed med hash. Patienterne undgår at blive ’høje’ ved indtagelsen, fordi kombinationen af de aktive stoffer forstærker den positive effekt af cannabis på spasticitet, mens de negative rus- og afhængighedseffekter undgås.

og muskelkramper gennem adskillige år. Problemet har blot været at de sclerosepatienter, der havde gavn af cannabis til at lindre deres symptomer, indtil i sommer var henvist til at klare sig selv, dvs skaffe sig hash illegalt,” siger Lars smedegaard andersen, administrerende direktør i almirall i Danmark.

Også i scleroseforeningen glæder man sig over at der nu findes et registreret lægemiddel til behandling af spasticitet hos sclerosepatienter.

”man må glæde sig over, at denne patientgruppe, som i forvejen er hårdt ramt af en alvorlig kronisk sygdom, nu ikke længere kriminaliseres i deres forsøg på at finde lindring. i flere år har det været lovligt for kræft- og aiDs patienter at anvende hash til medicinsk behandling. Det er på tide, at sclerosepatienternes rettigheder sidestilles i den henseende,” slutter Direktør i scleroseforeningen mette Bryde Lind.

37

•af Charlotte søllner Hernø · [email protected]

med alderen kan øjets linse blive mere og mere uklar. Det kaldes med et fint ord for katarakt, men i daglig tale for grå stær. typisk klager personer med grå stær over, at synet bliver sløret og at der er besvær med at læse avis og se tv. Det er øjenlægen, der kan stille diagnosen og behandle tilstanden, som kun kan ske ved en operation, hvor den uklare linse bliver suget ud gennem et lille hul i øjet og en ny linse isættes i stedet for. Den nye linse tilpasses den enkelte, idet linsens styrke er beregnet ud fra krumningen på hornhinden og ved hjælp af en ultralydsskanning af øjet. For få år tilbage var det almindeligt at få en såkaldt monofokal linse, der blot erstattede den uklare linse. men i dag får flere og flere i stedet for en linse, der udvælges specifikt til den enkeltes syn, således at man samtidigt med operationen har mulighed for at få korrigeret synsfejl, det være sig fx langsynethed og/eller byg-ningsfejl. mange patienter vil efterfølgende helt kunne undvære briller.

Operation for grå stær og et samtidigt naturligt synOle Dithmer, der har været øjenlæge og øjenkirurg siden 1991, driver en øjenklinik i Rungsted. Han er formentlig den øjenlæge i landet, der har mest erfaring med såkaldte multifokale og toriske linser, idet han til dato alene har indsat førstnævnte type linser i omkring 1.000 tilfælde. ”Den gode kirurgiske teknik gør ind-grebet forudsigeligt,” siger han. ”når man skal have en grå stær operation, kan man lige så godt forlange at få et naturligt syn i dag. indgrebet giver super gode resultater og omkring 90 % kan blive brillefri.”

en nyere multifokal linse, kaldet acrysof RestOR, har usynlige ringe med forskellige foki. i centrum af linsen er der afstandssyn. i en ring udenom er der en nærzone. Dernæst en afstandszone o.s.v. Det betyder, at linsen muliggør, at man kan se skarpt både på kort og lang afstand. man kan således sige, at linsen skaber to billeder på øjets nethinde samtidigt, nemlig et afstandsbillede og et nærbillede. men man ser kun det skarpe billede. ”Hjernen sorterer det uskarpe billede fra og bruger det skarpe billede,” forklarer Ole Dithmer. ”når man kigger på noget, der er langt væk, vil man have et klart billede på nethinden. Og ligeledes et klart billede, når man så skal læse.”

Multifokale linser med korrektion for bygningsfejlmange med grå stær har udover nedsat syn også bygningsfejl,

der ligeledes kan forringe synet væsentligt uden briller, hvis fejlen er på mere end 0,75 dioptri. til disse patienter er der nu en løsning, der tager højde for den samlede problematik. ”skal man alligevel opereres for grå stær, kan man i mange tilfælde vælge at blive uafhængig af briller efter operationen, idet det er muligt at få multifokale linser, der både korrigerer for nær- og langsynet-hed og for bygningsfejl.”

Blandt Ole Dithmers patienter vælger 40 % i dag speciallinser som multifokale eller toriske linser. når andelen ikke er højere, er det fordi nogle ikke har behov for de avancerede linser, mens færre patienter ikke er egnede på grund af sygdom i øjet, idet en forudsætning for multifokale linser blandt andet er en sund og rask nethinde.

Det operative indgreb varer relativt kort tid, nemlig omkring 15-20 minutter, og indebærer kun et næsten mikroskopisk lille hul på 2,2 mm i øjet. Herigennem suges den uklare linse ud og den nye linse foldes sammen og føres ind på plads gennem et lille tyndt rør. indgrebet er så sikkert, at over 99 % af operationerne går glat og problemfrit. målet med grå stær-operationerne er, at patienterne opnår brillefrihed på afstand, mens resultatet med multifokale linser er, at hele 90 % bliver brillefri på alle afstande. ”når man har grå stær, skal løsningen være optimal,” siger Ole Dithmer til afslutning. ”nye linser skal man jo kun have én gang i sit liv.”

Grå stær operation - kan nu også korrigere for syns- og bygningsfejlNår man får konstateret grå stær, vil man ved et hurtigt og let indgreb kunne få udskiftet de uklare linser. Det ved de fleste mennesker. Men i dag kan man ved samme indgreb, når betingelserne er til stede, kunne få linser, der både sikrer afstandssyn og et fint læsesyn samt eventuelt korrigerer for bygningsfejl. Det er der to princi-pielle forklaringer på, hvoraf den ene er en skånsom kirurgisk teknik og den anden, at der er sket en fantastisk forfinet udvikling med hensyn til linser.

Foto

: Alc

on D

anm

ark.

Hjernen stiller selv skarptmultifokale brilleglas og multifokale intraokulære linser er to helt vidt forskellige ting, idet brilleglassene forudsætter, at man flytter blikket og ser ud gennem brillen forskellige steder. med multifokale linser er det imidlertid hjernen, der helt automatisk gør arbejdet og selv, uden at det bemærkes, vælger det skarpe billede. man oplever derfor et velfungerende syn på både kort og lang afstand.

Multifokale linser og multifokale toriske linseracrysof RestOR er en linse til erstatning for en uklar linse ramt af grå stær. Linsen har flere fokuspunkter og er således designet til at korrigere for såkaldt ’gammelmandssyn’ og give optimalt syn på alle afstande. acrysof RestOR toric er en linse, der både har flere fokuspunkter og har korrektion for bygningsfejl. Denne linse giver ligeledes optimalt syn på alle afstande. man kan også ved såkaldt ’gammelmandssyn’ vælge at få nye linser allerede inden den grå stær har udviklet sig, hvis man har et stærkt ønske om at blive uafhængig af briller. Operationen kaldes da CLe eller RLe, men er i praksis en helt almindelig grå stær operation.

AcrySof RESTOR Toric er en linse, der både har flere fokuspunk-ter og har korrektion for bygningsfejl.

38

DUKH giver uvildig rådgivning om dine ret-tigheder på handicapområdet.

Brug os, når:du gerne vil vide mere om lovgivning og • støttemuligheder, og du ikke får denne vejledning i kommunendin sag er ved at gå i hårdknude• du oplever, at du er kastebold i systemet• du har fået en afgørelse, du er utilfreds • med og er i tvivl om, du kan klage eller ej.

Ring til os på 76 30 19 30 eller skriv til os på www.dukh.dk

Uvildig rådgivning om dine rettigheder på handicapområdet

DUKH - hvis sagen gør knuder

TEMA


mennesker har ved observation altid kendt til, at et sår kan blive betændt eller at fødevarer kan blive angrebet af mug og dermed blive ødelagt. man har også langt hen ad vejen vidst, hvad man skulle gøre for at forhindre begge dele, som fx at være omhyggelig med hygiejnen og anvende planteudtræk til sårbehandling eller til rygning, saltning eller henkogning for at konservere mad. men selv om mikroskopet gjorde det muligt for første gang at se bakterier med det blotte øje allerede i 1680’erne, skulle der gå adskillige hundrede år, før det for alvor blev klart, hvad der sker, når sår bliver inficerede og hvordan det kan forhindres.

Fødende kvinder døde i hobetalDen ungarske læge ignaz semmelweis, der levede fra 1818 til 1865, var professor i fødselsvidenskab ved universitetet i Pest og ansat ved fødselsstiftelsen i Wien. Han erfarede, at en femtedel af de fødende kvinder døde, hvis de var indlagt på den

fødeafdeling, hvor der også foregik undervisning af medicinske studenter, mens dødeligheden var betydeligt lavere på den afdeling, hvor jordemoderelever blev undervist. Det viste sig, at jordemødrene kun arbejdede med at forløse børn, mens lægerne havde flere opgaver, som fx at uddanne unge læger. Lægerne startede således dagen i dissektionssalen, hvor man udførte obduktioner, hvorefter man fortsatte op på afdelin-gerne og tilså patienterne. semmelweis mente, at lægerne overførte et ”ligstof” fra de døde patienter til de levende. Han fik således lægerne til at vaske hænder i en klorkalk-opløsning, inden de tilså kvinderne, hvilket fik dødeligheden til at falde markant og til et niveau på afdelingen, hvor kun jordemødrene hjalp til ved fødslerne. senere indførte han også tilsvarende vask af operationsinstrumenter og endte med at kunne præstere en dødelighed på under 1 %. alligevel mødte ignaz semmelweis stor modstand fra lægekolleger og hans resultater blev først anerkendt efter hans død, idet de ikke passede med forestil-lingerne hos samtidens læger om smitte som et udelukkende luftbårent fænomen.

Mikroorganismer opstår ikke af sig selvDen eksperimentelle bakteriologi blev indledt af Louis Pasteur i 1850’erne. Han påviste, at et substrat, som var blevet opvarmet til ca. 80 °C i 10-30 min., kun blev inficeret med mikroorganis-mer, hvis det kom i forbindelse med forurenet luft eller andet forurenet materiale. Dette modbeviste en tidligere teori om, at mikroorganismer opstod af sig selv i et næringssubstrat. Pasteur forbedrede brygning af øl og fremstillingen af vin ved at indføre varmebehandling, såkaldt pasteurisering, af substrater og gæ-ringsprodukter for at fjerne fremmede mikroorganismer. Disse opdagelser indledte brugen af aseptisk teknik og varmesteri-liserede instrumenter ved sygdomsbehandling. Den engelske kirurg Joseph Lister begyndte således omkring 1860 at sprøjte operationsstuerne med en bakteriedræbende fenolopløsning

da bakterierne blev synligeBakterier er små encellede organismer, som findes overalt i naturen, i vand, jord og luft, på og i planter, dyr og mennesker. Bakterier medvirker fx til at nedbryde organisk materiale eller forekommer i fødevarer, ligesom bakterier benyttes til fremstilling af fx mælkeprodukter, ost, eddike og antibiotika. De fleste bakterier er således uskadelige, men der findes en lang række vigtige sygdomsfremkaldende bakterier som Salmonella typhi, som giver tyfus, Pasteurella pestis, som giver pest og Vibrio cholerae, som giver kolera.

Normalt dyrkes bakterier i reagensglas eller kolber i et flydende næringssubstrat eller på et fast substrat i en såkaldt petriskål. Bakterierne spredes ud over det faste agar-substrat, og de bakte-rier, der kan dele sig, vil danne kolonier, som bliver synlige, ofte i løbet af 24 timer.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

39

MEDARBEJDERE TILSUNDHEDSSEKTOREN

SOS har de professionelleog omsorgsfulde medarbejderetil hele sundhedssektoren.

SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdetog er blandt de største udbydere af sygeplejevikar-ydelser.

SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND/FYN: Murtsfeldt Plads 5 . 6800 Varde

[email protected]. 5577 8208

RASK-87x65-EFT-2011 10/08/11 17:11 Side 1

(karbolvand), hvilket førte til en dramatisk nedgang i antallet af sårinfektioner.

Den tyske læge Robert Koch isolerede omkring 1870 de før-ste sygdomsfremkaldende bakterier, bl.a. Bacillus anthracis, som giver miltbrand, Vibrio cholerae, som giver kolera, Mycobacte-rium tuberculosis, som giver tuberkulose, og Corynebacterium diphteria, som fremkalder difteri. De dyrkningsteknikker, der blev udviklet i Kochs laboratorium, benyttes stadig til dyrkning af bakterier i petriskåle på substrater stivnet med agar. Koch opstillede kriterier for påvisning af sygdomsfremkaldende bakte-rier; de skal kunne isoleres og rendyrkes og kunne fremkalde

sygdommen ved podning af et modtageligt dyr. Herefter skal bakterien igen kunne isoleres.

Penicillin blev et historisk vendepunktmen der skulle gå yderligere 50 år før penicillinet blev opda-get og endnu en generation, før den effektive medicin med bakteriel infektion kunne produceres. Det var en tilfældighed

HygiejneHygiejne, som stammer fra det græske ord hygieinos, er læren om renlighed. Ordet bruges også om beskæftigelsen med at gøre eller holde rent. Det omfatter rutiner til opnåelse og opretholdelse af sundhed og renhed for mennesker, men også dyr og andre organismer. Fra tidlig tid har man været klar over, at renlighed fremmer sundheden og der har været opstillet talrige regelsæt for at opnå og bevare sundhed. Begrebet slog igennem i Danmark med denne betydning i 1820’erne, men har efterhånden ændret karakter og har fra 1960’erne overvejende været brugt om den rette brug af vand og sæbe, dvs. renlighed. Hygiejne går i virkeligheden ud på at forebygge og afhjælpe angreb af skadelige mikroorganismer, bakterier og svampe. Forebyggelse består i en række tiltag, der har det fælles sigte at holde mennesker adskilt fra mikroorganismerne: For det første opspores og fjernes smittekilderne, for det andet afbrydes smit-tevejene og for det tredje isoleres de allerede angrebne fra de endnu sunde.Hygiejne er imidlertid også en faglig disciplin, der både inde-holder et videnskabeligt og et praktisk element. Det første professorat i hygiejne blev oprettet ved det lægevidenskabelige fakultet i København 1913 (nedlagt 1990), men regelmæssig undervisning fandt sted fra 1869. Hygiejne omfattes nu af disci-plinen miljømedicin, der har afløst hygiejne som fagbetegnelse inden for sundhedsområdet. Folkesundhedsvidenskab og det lægelige speciale samfundsmedicin er delvis overlappende.

3.000 mister hvert år livet pga. mangelfuld hygiejneProblemer og udfordringer fra hygiejne er en daglig opgave i næsten alle sektorer og brancher i Danmark. Rapporter og undersøgelser viser desværre, at vi ikke bruger al den viden vi har, hvorfor mangelfuld hygiejne anslås at føre til, at mere end 3.000 danskere mister livet hvert år, forårsage over en million sygedage og samlet koste samfundet op mod 4 mia. kr. Det er derfor der hvert år sættes fokus på hygiejne, hvor den største aktivitet er Hygiejneugen, der i uge 38 sætter fokus på et hovedemne indenfor hygiejne. Se mere om 2011-udgaven på www.hygiejneugen.dk.

MRSA har indtil for få år siden næsten udelukkende været fundet hos mennesker. For nylig er der fundet en særlig variant af MRSA som primært findes hos grise, kaldet MRSA CC398, men som kan give smitte til mennesker, der passer dyrene.

TEMA

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

der gjorde, at den skotske bakteriolog alexander Fleming i 1928 opdagede penicillin. Under arbejdet med bakterier på st. mary’s Hospital i London, oplevede han et tilfælde af skim-melsvampeangreb på sine agarplader. Han bemærkede, at der omkring kolonierne med skimmelsvampe var en ring uden bakterievækst. Fleming fandt ud af, at skimmelsvampene, som var penicilliumsvampe, udskilte et kraftigt virkende baktericid, penicillin. Opdagelsen betød, at han i 1945 modtog nobelprisen i medicin sammen med ernst B. Chain og Howard Florey, som havde fortsat Flemings arbejde.

samtiden opfattede med rette penicillin som et vidunder, idet hidtil alvorlige eller dødelige infektioner eller sygdomme nu kunne kureres eller helbredes. imidlertid har det vist sig, at den omfattende anvendelse af antibiotika de sidste mange år er re-sulteret i resistens. når man anvender antibiotika til at behandle infektioner, vil bakteriemiljøet som helhed blive kraftigt påvirket. De fleste bakterier dør, men enkelte overlever og blandt disse øges evnen til at modstå det antibiotikum, der er brugt. Jo mere antibiotika der bruges, jo mere resistens vil der således opstå. men det modsatte kan også være tilfældet. Hvis man behandler for kort tid eller med for få lave doser, vil de stærkeste bakterier overleve. Da man en periode i landbruget brugte vækstfrem-mere i produktionen af grise, dvs. antibiotika tilsat foderet for at

grisene skulle vokse hurtigere, fandt man efter nogen tids brug, at 70 % af bakterierne var resistente over for det antibiotika, man brugte. Da vækstfremmere med antibiotika blev forbudt, forsvandt resistensen for så vidt.

Methicillin-resistente Staphylococcus aureusi Danmark har lægerne i høj grad været tilbageholdende med rundhåndet tildeling af penicillin i modsætning til mange andre lande, som derfor i dag har betydelige problemer med det, der i almindelig tale kaldes multiresistente bakterier, men som retteligen hedder Methicillin-resistente Staphylococcus aureus, forkortet mRsa. Disse bakterier har udviklet resistens mod methicillin og lignende antibiotika, der bruges til behandling af infektioner med almindelige methicillin-følsomme stafylokokker. mRsa overføres primært mellem mennesker og kan forårsage infektioner hos patienter på hospitaler såvel som udenfor sundhedssektoren. mRsa findes også hos dyr, hvor de ligeledes kan være årsag til sygdom. siden 2003 har adskillige lande rap-porteret om en ny type af mRsa, kaldet La-mRsa, st398, som både forekommer hos produktionsdyr, især svin, og i menne-sker, der har kontakt til disse dyr.

Bakterierne spreder sig også udenfor sygehusenestaphylococcus aureus og mRsa er meget hårdføre bakterier og kan overleve i omgivelserne i måneder fx på dørhåndtag, mo-biltelefoner, tastaturer og i støv. mRsa blev første gang påvist i 1961 i england og har siden bredt sig til hele verden. i Danmark er antallet af mRsa-tilfælde steget siden 2003. mRsa forekom tidligere næsten kun i sygehusmiljøet, men stigningen siden 2003 skyldes dels et stort udbrud i det gamle Vejle amt i årene 2002 - 2007, dels spredning uden for sygehuse. Denne nye tendens med at mRsa kan spredes udenfor sygehuse og også blandt raske personer er konstateret over hele verden. Årsagen til dette er ændringer i selve stafylokokbakterien, der gør, at mRsa-bærertilstand varer længere tid også uden for sygehuse og desuden spreder sig mere effektivt end tidligere.

ifølge statens seruminstitut har vi dog fortsat en lav fore-komst af mRsa i Danmark samt i de øvrige nordiske lande. i 2009 blev der fx fundet i alt 808 nye personer, der var positive for mRsa, hvoraf 436 af disse havde infektion på diagnosetids-punktet. epidemiologisk vurdering viste, at 55 % af tilfældene var erhvervet udenfor sygehus mens 8,5 % var erhvervet på

Vask hænderne for de er oftest smittevejHåndvask og hånddesinfektion er nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening og hermed spredning af smitstoffer. metoderne virker ved at fjerne mikroorganismer og snavs fra hænderne, enten fordi mikroorganismerne vaskes og skylles af huden, eller fordi disse ikke kan tåle den kemiske påvirkning af sæbe, alkohol og andre desinfektionsmidler. For det har vist sig, at hænderne er en af de smitteveje, som oftest bringer infektion, diarre og influenza videre. Det er en god ting at holde hånden for munden, når man nyser eller hoster, men det er ikke hen-sigtsmæssigt, at man derefter bruger samme hånd til at hilse på folk med, tage i dørhåndtag eller røre ved fødevarer.

MRSA smitter via direkte og indirekte kontakt. Hånd-hygiejne er derfor den vigtigste enkeltstående faktor til forebyggelse af smittespredning både på hospitaler samt i samfundet i al almindelighed. Som følge af

stigende forekomst af bakterien, blev der indført anmeldepligt i november 2006. Anmeldelse

skal foretages, uanset om personen har sygdomstegn eller ej.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

40 TEMA

41

Powerhoop™

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen og benene.

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de gammeldags hulahopringe?

De nye hulahopringe er store, tunge og polstrede med en lækker farverig

gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper med at trimme musklerne omkring maven, ryggen, hoften, benene og ikke mindst i taljen. En gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i bevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Hvilke typer ringe findes til voksne?Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte:

3B (1,5 kg, 104 cm diameter) 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) 5B (2,2 kg, 105 cm diameter)

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle retningslinjer:

4B-ringen er vores mest populære hulahopring og passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for

viderekommende og personer som er i rigtig god form.

*OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen),kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller 5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Til børn: Sjov træning for børn,

som ofte får for lidt motion

Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00

2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg.Vejl. pris kr. 250,00

Powerhoop™















Powerhoop™















Powerhoop™















Powerhoop™















Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87 242 111 • Email: [email protected]

Powerhoop™















sygehus eller plejehjem. i 2009 var der 39 nye tilfælde af mRsa CC398, langt de fleste af disse tilfælde var hos personer med direkte kontakt til grise. Udenfor norden er forekomsten ofte meget høj og mRsa udgør 20-60 % af alvorlige stafylokokin-fektioner fx blodforgiftninger i mange lande.

Det nationale antibiotikarådindenrigs- og sundhedsministeriet besluttede i 2010, at sund-hedsstyrelsen skulle nedsætte et nationalt antibiotikaråd. Det skete i henhold til en fælles antibiotika- og resistenshandlings-plan fra samme år 2010. Det nye nationale antibiotikaråd skal fungere som et tværgående, koordinerende organ og skal medvirke til at fremme hensigtsmæssig brug af antibiotika i Danmark. Dermed skal rådet sikre, at antibiotika fortsat kan anvendes til at behandle infektioner. selv om der i Danmark gennem mange år har været stor opmærksomhed på antibio-tikaforbruget, har der alligevel gennem de sidste år kunnet konstateres en foruroligende stigning i antibiotikaresistensen, som dog stadigvæk er lav i forhold til udlandet.

nedsættelsen af det nye antibiotikaråd fik dog ikke stor ros: ”Vi har allerede tilstrækkelig viden til at handle her og nu. stigende resistensproblemer blandt mennesker på grund af landbrugets antibiotikaforbrug i fortrinsvis svinebesætninger, hvor brugen nogle steder foregår fuldstændig rutinemæssigt og unødvendigt, truer med at underminere sundhedsvæsenets ellers restriktive antibiotikapolitik,” sagde professor Hans Jørn Kolmos på klinisk mikrobiologisk afdeling, Odense Universitets-hospital til Dagens medicin. ”Der er ingen pointe i at diskutere, om vores antibiotikaforbrug er højt eller lavt i forhold til resten af verden. Det afgørende er, at det har nået et niveau, som nu har sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen.”

Sundhed og renlighedFrem til slutningen af 1800-tallet var den daglige personlige hygiejne normalt begrænset til vask af ansigt og hænder direkte ved brønden eller indendørs ved et fad. en grundigere vask blev undertiden foretaget om lørdagen, hvor køkkenvasken eller et kar blev taget i brug, og her badede man efter tur. siden bevirkede tidens nye viden om sammenhæng mellem sundhed og renlighed, at flere og flere bestræbte sig på at holde krop-pen ren. Det blev almindeligt med servantesæt, og egentlige badeanordninger i boligen som fx brusebad kom til. Velhaverne i byerne indrettede badeværelser, undertiden i rum, som før havde haft anden funktion. De blev ofte forsynet med linoleum på gulvet, fritstående badekar og en badeovn, som opvarmede vandet med gas eller kul. Badeværelse med indlagt vand var muligt fra 1859, da det første vandværk åbnede i København.Kilde: www.denstoredanske.dk.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

42

nyt fra forskningens verden•af Charlotte søllner Hernø · [email protected]

Lovende cancervacciner på vej fra Bavarian Nordicgennem en udviklingsaftale med verdens førende center for kræftforskning - amerikanske national Cancer institute (nCi) - har Bavarian nordic i oktober måned forstærket sin position og sikret sig rettigheder til nye cancervacciner mod blandt andet brystcancer, lungecancer og can-cer i æggestokkene.

aftalen omfatter en vifte af terapeutiske cancervacciner, som virker ved at forstærke kroppens immunforsvar til selv at bekæmpe cancerceller. Bavarian nordic udvikler allerede cancervaccinen PROstVaC til behandling af pro-statacancer i tæt samarbejde med nCi, og vaccinen er snart på vej i de afgørende fase 3 forsøg. De nye vaccinekandidater er baseret på den samme teknologi som PROstVaC. Foreløbige resultater med den nye vaccine giver grund til optimisme med henblik på at udvikle vaccinen inden for forskellige cancerformer.

”Denne aftale er et stort skridt fremad for Bavarian nordic. Vi har sammen med nCi allerede vist særdeles lovende resultater i behandlingen af prostatacancer, og nu forstærker vi samarbejdet med udviklingen af vacciner til behandling af flere af de helt store og livstruende cancersygdomme. Det er en aftale, der sikrer Ba-varian nordic et stort potentiale fremover,” siger anders Hedega-ard, administrerende direktør i Bavarian nordic.Kilde: www.bavarian-nordic.com

Behandling i verdensklasse af stor blodprop i hjertet Den 1. juni 2011 overtog Rigshospitalet behandling af stor blodprop i hjertet med ballonbehandling fra gentofte Hospitals optageområde. samtidig gik det akutte beredskab fra at skulle dække et befolkningsområde på 1,6 til 2,6 millioner mennesker. Det svarer til hele sjælland og Lolland-Falster.

Behandling af stor blodprop i hjertet med ballonbehandling kræver en hurtig livreddende indsats. Hos akut og kritisk syge hjertepatienter tæller hvert minut, fordi hjertevæv hurtigt går til grunde. 75 % af alle patienter kommer i dag direkte til Rigsho-spitalet og ikke til nærmeste skadestue, fordi patienten selv eller andre ringer 112 og allerede bliver diagnosticeret i ambulancen via direkte telemedicinsk kontakt til Rigshospitalet.

”Den glædelige nyhed er, at vi trods den store stigning i antal akutte patienter kan dokumente-re, at patienterne er kommet hurtigere i behandling,” siger klinik-chef søren Boesgaard, Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

”Vi har sammenlignet data med samme periode i 2010,og der er ikke sket nogen forsinkelse i behandlingen. tværtimod. Faktisk er den tid, der går fra den første læge tilser patienten til akut ballonbehandling faldet med 22 % til 82 minutter. Denne tid dækker over tidsforbrug til patienttransport direkte til Rigshospi-talet men i nogle tilfælde via et lokalt sygehus samt forberedelse af operationsstue og forundersøgelse. Det, vi især har bemærket og glæder os over, er, at tidsforsinkelsen er uændret eller let faldende under vagtberedskabet i aften- og nattetimerne.”Kilde: www.rigshospitalet.dk

HjernetumorNetværket oprettet under Kræftens BekæmpelseHjernetumornetværket, som for nylig er blevet dannet, er særligt for mennesker med hjernetumor og deres pårøren-de, men også for fagfolk fra sundheds- og socialområdet.

Hjernetumorer er særligt ’giftige’, fordi de angriber men-neskets væsentlige funktionsområder som sansning og bevægelse, tænkning, kommunikation og initiativ og er et angreb på selve personlighe-den. Det betyder for den ramte og de pårørende, at deres livs-vilkår er under et stadigt pres.

Formålet med Hjernetumor-netværket er at yde bistand og hjælpe menneskeligt og praktisk. ”Vi ser den menne-skelige kontakt i form af personligt nærvær, rådgivning og forskellige former for støtte som noget af det væsentligste, der kan gives fra mennesker der har personlige erfaringer fra livet med en hjernetumor,” forklarer Bitten næsted, som er formand for Hjernetumornetværket.

netværkets regionsansvarlige vil i samarbejde med Kræf-tens Bekæmpelse afholde netværksmøder, danne frivillige samværsgrupper, formidle kontakt personer imellem og på sigt yde direkte hjælp via støttepersoner.

Det er netværkets ambition, at hjemmesiden skal indehol-de relevante adresser, oplysninger om rettigheder indenfor sundheds- og socialområdet og hvordan man sikrer sig sin ret. Der vil blive formidlet viden om hjernen og hjernetumo-rer, behandlingsformer og -problemer, ligesom patientberet-ninger måske også kan finde sin plads på hjemmesiden.Kilde: www.hjernetumornet.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Krystalklart at elektromagnetisk stråling har potentielt skadelig effekteuroparådets stående Komité vedtog d. 27. maj 2011 resolutionen om, at elektromagnetiske felter og stråling har potentielt skadelige biologiske effekter for sundheden hos mennesker, dyr og planter, også langt under de nuværende grænseværdier. Resolutionen advarer mod stråling fra mo-biltelefoner, mobilmaster, trådløse DeCt-telefoner, trådløse netværk (WiFi, WimaX etc.), babyalarmer og andre trådløse apparater samt lavfrekvent el. Det pointeres særligt, at med-lemslandene må beskytte børn, teenagere og unge i den fødedygtige alder samt forbyde mobiltelefoner og trådløse netværk (WiFi, WLan) i klasseværelser og skoler og rådgive forældre, lærere og børn om risici.

europarådet understreger også, at elektroHypersensitivity syndromet, hvis symptomer bl.a. er hovedpine, svimmelhed, tinnitus, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, depression og adfærdsforstyrrelser hos børn, er en reel sygdom forårsa-get af eksponering for elektromagnetiske felter og -stråling. Der henstilles til, at medlemslandene omgående iværksæt-ter særlige foranstaltninger for at beskytte de syge, herunder opretter strålingsfrie områder.

europarådets alvorlige advarsler blev forstærket d. 31. maj da WHO’s kræftforskningsinstans iaRC (inter-national agency for Research on Cancer) også opgraderede kræftrisikoen fra radiofrekvent baserede elektromagnetiske felter. trådløs telekommuni-kation og stråling fra anden elektronik kategoriseres nu i gruppe 2B: ”muligvis kræftfremkaldende for mennesker” og er hermed placeret i samme kræftfremkaldende gruppe som DDt, bly og dioxin. Kilde: www.assembly.coe.int

Foto

: Rig

shos

pita

let

43

Danmark rykker på stamcelleforskningen kraftig satsning på stamcelleforskning har rykket Køben-havns Universitet op i den internationale stamcelle-superliga efter the Danish stem Cell Center, Danstem, blev oprettet den 1. januar i år.

Professor Joshua Brickman fra University of edinburgh er den 1. oktober startet som forskningsleder på Danstem, og en stor del af hans forskergruppe fra edinburgh har også søgt stillinger på centret. når det er lykkedes at tiltrække så højt profilerede forskere, skyldes det især, at stamcellesatsningen fra begyn-delsen er tænkt stort, forklarer direktør for Danstem Henrik semb. Danstem er etableret på grundlag af den største enkelte bevilling nogensinde fra Det stra-tegiske Forskningsråd på 64,8 millioner kroner. Hertil er lagt 350 millioner kroner fra novo nordisk Fonden over ti år.

”når vi på den måde kan trække de vidensarbejdere, som alle kæmper om, til Danmark, har det nogle meget reelle fordele for hele samfundet. Vi skaber grundlaget for forskning og innovation og dermed råstoffet for fremtidig vækst,” siger formanden for Det strategiske Forsk-ningsråd Peter Olesen.

”Jeg er meget glad for de rammer, som det er lykkedes at skabe gennem større, målrettede bevillinger, og jeg glæder mig til det frugtbare videnskabelige samarbejde der ligger forude med både Henrik sembs gruppe og andre internationalt førende stamcelleforskere, der flytter til København for at blive en del af centret inden for det næste halve år,” siger Joshua Brickman. Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Opdagelse kan bidrage til en bedre forståelse af udvikling af kræftet forskerhold ved aarhus Universitet har karakteriseret en hidtil ukendt og revolutionerende måde celler kan regulere dannelsen af proteiner på. Dette involverer et overset cirkulært Rna-mole-kyle i menneskeceller samt et velkendt mikroRna. Opdagelsen kan bidrage til en bedre forståelse for cellernes regulering af ge-ner og dermed også for udvikling af kræft og andre sygdomme.

en kontrolleret regulering af cellens dannelse af proteiner er vigtig for et normalt stofskifte. mange sygdomme – deriblandt kræft – opstår ved misregulering af visse nøgleproteiner, hvilket skaber en farlig ubalance. Forståelsen af cellens måde at regu-lere protein-udtrykket på er derfor tæt knyttet til forståelsen af forskellige sygdommes opståen. Karakterisering af en ny model for regulering af gener afdækker hermed alternative måder, hvorpå cellen kan styre dannelsen af proteiner. Centralt for den nyopdagede model er et cirkulært Rna. Det cirkulære Rna er en usædvanlig struktur, der normalt ikke forekommer i menneske-celler. Opdagelsen kaster derfor lys over en helt ny og overset Rna-klasse.

Opdagelsen af et cirkulært Rna mellemled, som medierer signalet fra mikroRna til protein-kodende messenger Rna, medfører helt nye måder at tænke genregulering på og vil uden tvivl i fremti-den bidrage til en bedre forståelse af cellers komplicerede net-værk af genregulering og dermed også for forskellige sygdomme.

Resultaterne er fremkommet af et internationalt samarbejde mellem en forskergruppe ledet af professor i molekylærbiologi Jørgen Kjems, aarhus Universitet, og forskere fra garvan institute of medical Research i australien, og er for nylig offentliggjort i det velansete tidsskrift the emBO journal. Kilde: Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet

En daglig indsprøjtning kan være fremtiden for overvægtigeny dansk forskning viser, at slankemidlet Liraglutide hjælper svært overvæg-tige med at tabe sig. Liraglutide virker via en daglig indsprøjtning, og forsøg viser, at midlet ikke bare hjælper til at opnå et vægttab, men også til at bibeholde det.

”Resultaterne efter de såkaldte Fase 2-forsøg viser, at en daglig indsprøjt-ning af Liraglutide giver et varigt vægttab med meget beskedne bivirknin-ger”, fortæller professor arne astrup fra LiFe, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet til videnskab.dk

slankemidlet fungerer via et molekyle, der minder om hormonet gLP-1. arne astrup fandt sammen med en række andre forskere på KU i 1997 ud af, at hormonet stimulerer mæthedsfornemmelsen. molekylet i Liraglutide fungerer via gLP-1 receptoren. gLP-1 er et naturligt hormon, som normalt nedbrydes hurtigt i blodet. i udviklingen af Liraglutide, som oprindeligt blev udviklet til behandling af patienter med type 2-diabetes, har novo nordisk (som står bag udviklingen) ændret på hormonet, så det nedbrydes langsom-mere.

Forskerne bag understreger, at det nye slankemiddel kun er til svært over-vægtige, og det vil ikke være muligt at købe i håndkøb men kun på recept. Derudover skal midlet kombineres med diæt og livsstilsændringer.

selvom det ser lovende ud for Liraglutide, så går der endnu nogle år før slankemidlet kan forventes i handlen. til videnskab.dk oplyser novo nordisk, at hvis alt går efter planen, vil Liraglutide være på markedet omkring 2015.Kilde: www.foodoflife.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

44

•tekst og foto: anna Klitgaard

RASK Magasinet, Sierra Leone: Regntiden er over sierra Leone. Fra juni til november falder langt det meste af de 3.150 mm regn, som landet i gennemsnit får hvert år, og det gør vejene til en sø af mudder og landet til en perfekt ynglegrund for bæreren af parasitten p. falciparum, moskitoen. Resultatet ses hurtigt, efter regnen er begyndt. For allerede i de første måne-der stiger antallet af indlagte børn og gravide med malaria på Læger uden grænsers (msF) hospital i landsbyen gondama til mere end det dobbelte.

Hospitalet er et af de største i området med 219 senge og ligger i den sydøstlige del af landet. Det har eksisteret siden 2003, hvor msF oprettede det til at tage sig af de mange tusinde liberiske flygtninge, der som følge af borgerkrigen i nabolandet skyllede ind over grænsen. i dag er de fleste flygt-ninge dog vendt hjem, men stadig er der brug for msF. For i et land, hvor ét ud af fem børn dør, inden de fylder fem år, og én kvinde per 1.000 omkommer under fødslen, er der fortsat meget at gøre.

Kun hjælp til mødre og børnPå msF-hospitalet er det netop de fødende og børnene, per-

sonalet tager sig af. Fra hele distriktet omkring hovedbyen Bo samt et par områder i nabodistriktet Pujehun bliver patienterne henvist hertil fra lokale klinikker, og det betyder, at lægerne ofte ser de værste tilfælde i sengene i gondama. Og stor dødelig-hed blandt de indlagte er en af konsekvenserne, forklarer den 34-årige danske anæstesilæge Jonas torp Ohlsen, der i de sidste seks måneder har været projektleder på stedet. Han har tidli-gere har været udsendt for msF til Haiti, etiopien, DR. Congo og Den Centralafrikanske Republik.

”På afdelingen for tidligt fødte overlever halvdelen af patien-terne ikke. For malaria, som er den største dræber i landet for børn under fem år, er dødeligheden blandt de indlagte op til 10 procent. næsten alle indbyggere har malaria her, men for børn

under fem år og gravide er sygdommen ekstra farlig, da deres immunforsvar ikke er effektivt.”

På intensiv-afdelingen ligger to børn på hver deres høje brikse. De er begge bevidstløse, og deres mødre våger nervøst over dem fra fodenden. De har malaria, og det er uvist, om de vil slippe ud af sygdommens favntag i live. næsten hver dag, fortæller Jonas, hører han fra sit lille kontor skrig fra kvinder, der lige har mistet deres børn. Da hospitalet ikke har ressourcer til at køre patienterne hjem, bærer mange af de sørgende på de døde, viklet ind i tæpper, og sætter med offentlig transport ud på den ofte lange vej hjem til deres landsby. andre efterlader børnene på hospitalet, fordi de ikke har penge til at betale for en billet eller begravelse.

Barsk hverdagsierra Leone er et af de fattigste lande i verden. For ti år siden afsluttedes en blodig borgerkrig, og selv om der er sket store fremskridt siden dengang, så har landet stadig mange proble-mer. et af dem er infrastrukturen. Vejene på landet er i utrolig dårlig stand, og i regntiden bliver de nærmest ufarbare. mange patienter går derfor i flere timer for at komme til deres nærme-ste sundhedsklinik, og er situationen for dem selv eller deres

den summende dræberEn million børn dør hvert år i Afrika på grund af malaria. Sygdommen er en af verdens helt store dræbere og i det fattige vestafrikanske land Sierra Leone, er malaria den største dødsårsag for børn under fem år. For at af-hjælpe problemet og forsøge at kurere de sværeste tilfælde kæmper internationale læger hver dag på hospita-let i Gondama. Men det er en sej kamp med mange tabere.

Sierra Leonesierra Leone på 71.740 km2 er hjem for 5,63 millioner men-nesker, hvoraf omkring en million bor i hovedstaden Freetown. Landets hovedeksport er diamanter, fisk, kaffe og kakao, og gennemsnitsindkomsten var på 4.900 kroner per indbygger i 2010. 42 procent af befolkningen er under 14 år, og gennem-snitslevealderen er 54 år for mænd og knap 59 år for kvinder. 70 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og kun 35 procent kan læse og skrive. sierra Leone opnåede selvstændighed fra storbritannien i 1961. Kilde: CIA Factbook

Hospitalet i Gondama startede som et felthospital for liberiske flygtninge i 2003. Siden er der bygget til, og i dag har det 219 senge. Når regntiden kommer, og antallet af tilfælde af malaria sti-ger, er der dog op til 350 patien-ter ad gangen. Det er parasitten p. falciparum, der plager Sierra Leone, og den giver den mest ag-gressive form for malaria.

pårørende alvorlig nok, og de skal videre til gondama, venter nye udfordringer, forklarer Jonas.

”Vi ser fødende kvinder komme til hospitalet i overfyldte taxier eller bag på motorcykler. mange har allerede været i gang med fødslen i flere dage, så der kan være mange komplika-tioner. Her kan vi foretage kejsersnit og hjælpe med svanger-skabsforgiftning, men desværre ser vi mange børn dø eller blive født med hjerneskader, fordi der er gået for lang tid, inden de kommer til os.”

På afdelingen for fødende ligger en ung kvinde på 20 år og venter. Dette er det tredje barn, hun skal føde, men endnu har ingen af dem overlevet.

Ingen strøm eller vanden anden udfordring for hospitalet er, at der ikke er strøm i gondama. Derfor brænder de ansatte 80 liter diesel af om dagen for at holde iltmaskiner og andet udstyr kørende med en generator. Der er heller ikke indlagt vand, men hospitalet har en brønd. Herfra fyldes vandet over i enorme gummitanke, renses med klor, for derefter at ledes ud på afdelingerne. systemet er primitivt, men fungerer, og er ofte bedre end det, patienterne er vant til hjemmefra. mange af dem lever af små landbrug, men ofte rækker høsten ikke til hele året, hvorfor de 281 lokale hospitalsansatte og de 11 fra udlandet ser en stigning i antallet af underernærede børn, når regntiden starter.

”Der er meget lidt økonomisk overskud i familierne. De har måske ikke flere penge tilbage eller mere mad fra sidste høst, og så sulter man. andre børn kan have lidt af fx malaria flere gange eller haft andre sygdomme, og derved har de mistet me-get vægt. Det gør dem udsatte, for deres immunforsvar bliver svækket, og så er de inde i en ond cirkel”, siger Jonas.

et af de børn, der er indlagt lige nu, er en 27 måneder gam-mel pige. Hun vejer 5,1 kilo og er på størrelse med et dansk spædbarn. Hun sidder apatisk på sengen og kigger, mens hendes mor af plejepersonalet modtager en kalorielet mælke-

blanding, som barnets tarm kan klare. Først efter en uge på den kost er maven klar til at tage imod noget mere fast føde som den peanutbutter-blanding, lægerne giver i pakker til foræl-drene, så de kan tage det med hjem. Desværre ser Jonas og kollegerne ofte de samme børn komme ind igen og igen, for familiernes økonomiske situation forandrer sig ikke, selv om de får gratis hjælp fra msF til at klare de akutte kriser.

Stilhedens stuerPå afdelingen for underernærede børn, som på hospitalets andre afdelinger, er der forbløffende stille i forhold til, hvor mange børn der er indlagt. nok pusler personalet og mød-rene rundt, men der er ikke megen gråd eller højlydt snakken. situationen er for alvorlig til, at de pårørende eller de syge har overskud til meget andet end at håbe på bedring, for gondama er for mange en sidste udvej. Flere mødre har tidligere besøgt en traditionel læge, hvor barnet har fået urter eller andet mod sygdommene, men i nogle tilfælde har det blot forværret situa-tionen, siger Jonas.

”Vi får børn ind med forgiftninger fra den traditionelle medi-cin. mange ville kunne reddes, hvis blot forældrene kom til en klinik eller her tidligere, men det er en af vores største udfor-dringer. Ofte er børnene i koma pga. malaria eller de gravide

Jonas Torp Ohlsen har i seks måneder arbej-det som projektleder for MSF på hospitalet i Gondama. Det hjælper omkring 10.000 børn og fødende kvinder om året, som alle bliver henvist fra lokale klinikker ude omkring. Her ses Jonas i patientmodtagelsen.

Mødre mader deres underernærede børn med kalorielet mælk, da de smås tarmsystem ikke kan optage andet. Pigen nærmest kameraet er 27 måneder og vejer 5,1 kilo, og Jonas Torp Ohlsen regner med, at hun skal have mælken i en uge, før hun kan begynde at optage mere kalorieholdig mad. I lettere tilfælde af underernæring kan man efter et par dage gå over til mere kalorieholdig mad, men da den lille pige er svært undervægtig, skal hende mave først kunne klare at optage maden.

Store udfordringer for Sierra LeoneOver ti års borgerkrig har sat sierra Leone tilbage udviklings-mæssigt, og krigens traumer lurer stadig. Rehabilitering af børnesoldater, piger, der blev brugt som koner af militserne, kvinder, der er blevet voldtaget og tusinder, der har fået hugget hænder og fødder af under krigshandlingerne, er blot nogle af de sår der skal hele.

45

46

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjem-mebrug der giver øget livskvalitet og bedre vel-være.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blod-karrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og a� aster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medi-cin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk op� ndelse og produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medar-bejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Køben-havns Kommunehospital har afprøvet Elmedi-strål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at appara-tet har e�ekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger

seleh liv ekki red råssnebennikS •

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blod-karrene og har derved e�ekt på kredsløbspro-blemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de � este af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading

Tlf. 28 92 84 [email protected]

har så alvorlige komplikationer, at der er meget lidt, vi kan gøre for dem.”

For at rette op på situationen startede msF i 2004 et pro-gram, som skulle få hjælpen helt ud til landsbyerne. Ved at oplære et par frivillige fra hvert område til at teste for malaria, kunne sygdommen opdages tidligere, og medicin udleveres, inden helbredstilstanden blev alvorlig. Programmet har kørt lige

siden og er succesfuldt, men stadig er det svært at nedbringe børnedødeligheden i sierra Leone.

Begrænsende fattigdommanglende ressourcer hæmmer nemlig befolkningens mulighe-der for at få hjælp og købe prævention mod malaria. De dårlige veje gør transporten til hospitalet lang for mange, og andre bruger ikke sundhedstilbuddene, selv om regeringen sidste år indførte gratis behandling for børn og gravide kvinder i hele landet i samarbejde med Unicef. andre udfordringer er udbrud af epidemier som Lassa-feber og mæslinger, eller blot at skaffe mad nok til de ofte store familier.

Der er dog ingen tegn på, at kvinderne i sierra Leone i nær fremtid vil få færre børn, for de er en vital arbejdskraft i marken og en investering i alderdommen, forklarer Jonas. Familieplan-lægning bliver tilbudt til mødrene på gondama-hospitalet, men ikke mange tager imod. Dog håber han, at uddannelse af især kvinderne og msF’s fortsatte tilstedeværelse i landet og udleve-ring af myggenet med tiden vil bedre livet for indbyggerne og reducere børnedødeligheden. For mange af dødsfaldene kan relativt let undgås, hvis bare den rigtige hjælp når de syge i tide.

Denne artikel er blevet til med økonomisk støtte fra Udenrigsministeriet/Danida.

Alle patienter kan have et familiemedlem med på hospitalet. Her får de mad tre gange om dagen, men det er de pårørende, der vasker og mader patienterne. ´Malaria er den største dræber af børn under fem år og volder også gravide store problemer.

47


er uheldet ude, skal man først og frem-mest sørge for at opsøge læge eller skadestue. Det er vigtigt, at alle skader noteres i lægejournalen, da det senere kan få bevismæssig betydning i en erstat-ningssag. advokat Berit møller Lenschow fra erstatningsgruppen, advodan Vejen a/s, har stor erfaring med glideskader. Hun råder den skadelidte til at sørge for at sikre sig beviser vedrørende uheldet. Hvis der er vidner, er det vigtigt at få fat i navne, adresser og telefonnumre, da det kan få stor betydning i en erstatningssag, forklarer hun.

Hun påpeger også, at kameramobilen kan være til stor gavn i dette tilfælde, da man kan sikre sig billeder af stedet. advokat Berit møller Lenschow opfordrer dog alle til at være forsigtige i glat føre og sørge for fornuftigt fodtøj. som fodgæn-ger har man pligt til at tage sig i agt og ikke bevæge sig ud på glatis med eksem-pelvis stiletter. Det kan betyde nedsæt-telse af erstatningen for den skadelidte på grund af egen skyld.

Glatførebekæmpelsesom grundejer har man pligt til at sørge for glatførebekæmpelse. Der skal ryddes sne hurtigst muligt efter snefald, og der skal strøs med grus, sand eller lignende, ligeså snart føret er glat. efter praksis er udgangspunktet, at man skal sørge for glatførebekæmpelse fra kl. 7.00 om morgenen til kl. 22.00 om aftenen. Hvis

man ved, at der er nogen, som færdes på arealet udenfor dette tidsrum, har man også pligt til at sørge for glatførebekæm-pelse dér. i de situationer, hvor det vælter ned med sne, kan det være helt nytteløst at forsøge glatførebekæmpelse. Hvis der sker skader i disse situationer, bliver grundejeren ikke erstatningsansvarlig for eventuelle glideskader. Det samme gæl-der, hvis grundejeren har sørget for glatfø-rebekæmpelse, men der alligevel sker uheld. advokat Berit møller Lenschow forklarer om erstatningsansvaret, at man som grundejer bliver vurderet efter det, der i juraens verden hedder en culpanorm. Det betyder, at hvis man har overholdt sine pligter og almindelige normer i den konkrete situation, så bliver man ikke erstatningsansvarlig, for de skader, der sker. Hun anbefaler, at man kontakter en advokat, hvis man får en erstatningssag på halsen, da der kan blive tale om meget store erstatningskrav i forbindelse med personskader. Det er selvfølgelig også en god idé, at have sine forsikringer i orden, påpeger advokat Berit møller Lenschow fra erstatningsgruppen.

Problemer i praksisHvis man ser på praksis fra domstolene vedrørende glideskader, handler sagerne ofte om hvem, der har pligten til at glat-førebekæmpe og dermed hvem, der kan gøres erstatningsansvarlig for en skade.

i en sag fra 2009 blev en arbejdsgiver frifundet for erstatningsansvar i forbin-delse med en ansats glideskade på vej til arbejdspladsen, som var et lejemål i en større ejendom. arbejdsgiveren havde

Pas på, når det er glatNu går vi vinteren i møde, og hvert år kommer mange til skade, fordi de falder i det glatte føre. Som fodgænger og cyklist skal man passe på, når det er glat. Det skal man også som grundejer, da man har pligt til glatfø-rebekæmpelse, og man kan blive erstatningspligtig, hvis nogen kommer til skade foran hoveddøren.

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø.

Erstatningskrav ved personskadeLæs mere om erstatningskrav ved personskade på www.erstatnings-gruppen.dkPå www.skovlsne.dk kan du finde råd om snerydning og glatførebekæm-pelse.

Ifølge § 7 i Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og ren-holdelse af veje har borgerne pligt til sørge for glatførebekæmpelse: ”I byer og bymæssige bebyggelser påhviler det inden for områder, der fastsættes af kommunalbe-styrelsen, efter forhandling med politiet, ejerne af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej eller sti at rydde vejen (stien) for sne ud for ejendommene, at træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen (stien) samt at renholde vejen (stien).

ikke påtaget sig pligten til glatførebekæm-pelse ved lejemålet, og var derfor ikke an-svarlig for skaden. mange erstatningskrav bliver også afvist, fordi den skadelidte ikke kan bevise, at faldet skyldes manglende glatførebekæmpelse. et eksempel herpå ses i en dom fra 2002, hvor magasin blev frifundet for et erstatningskrav på 3 millioner kr., hvor en kunde var faldet i indgangspartiet til stormagasinet.

erstatningsgruppen ved advodan Vejen a/s har også ført sager vedrørende gli-deskader. advokat Berit møller Lenschow nævner som eksempel en sag, hvor det ikke lykkedes modparten, dvs. grund-ejeren, at overbevise dommeren om, at det ville have været nytteløst at sørge for glatførebekæmpelse ved islag. grund-ejeren var derfor erstatningsansvarlig, og skadelidte fik den erstatning, hun havde krav på. erstatningsafdelingen anbefaler derfor alle at tage sig i agt, når vinteren kommer.

48

•af Lotte Frandsen [email protected]

”Desværre er Parkinsons sygdom ikke bare en sygdom, der angriber motorikken. Der er mange andre symptomer, der er karakteristiske for sygdommen. Patienterne taber lugtesansen, sover dårligt, har problemer med balancen, får svært ved at overskue tingene, og efter mange år med sygdommen ender nogle med at udvikle demens. alligevel går mange patienter ofte i flere år, inden de får stillet den rigtige diagnose, fordi symptomerne er vage i starten. men hvis vi er i tvivl, kan vi med en skanning af hjernen stille diagnosen ret sikkert,” siger profes-sor i bevægeforstyrrelser på aarhus Universitetshospital, Karen Østergaard.

Parkinsons sygdom skyldes mangel på signalstoffet dopamin i hjernen og er en af de almindeligste sygdomme i nervesystemet blandt ældre mennesker. man regner med, at cirka én ud af 1.000 danskere lider af sygdommen.

”Vi ser flere og flere patienter med Parkinsons sygdom, men det er, fordi vi bliver ældre og ældre, og hyppigheden stiger med alderen. Det er ikke, fordi sygdommen tager til i den en-kelte aldersgruppe.”

sygdommen angriber mænd lidt hyppigere end kvinder og begynder oftest i 60 års alderen.

”men det er ikke udelukkende en sygdom, der rammer ældre. Vi har patienter i 30 års alderen, og den yngste patient, jeg har fulgt, var 23 år. men det er usædvanligt.”

Mange forskelligartede symptomernår Karen Østergaard og hendes kollegaer møder patienterne, har de langsomme og stive bevægelser, og over halvdelen ryster, når de er i ro.

”Patienterne klager over, at de har svært ved at bruge en skruetrækker, knappe knapperne i skjorten eller at piske i sovsen. Fingrene vil ikke rigtigt, og den karakteristiske rysten kommer og går. men ikke alle døjer med de ufrivillige rysteture. man kan sagtens have Parkinsons sygdom uden at ryste.”

5-10 år henne i sygdomsforløbet oplever mange af patien-terne problemer med balancen, og deres gang bliver usikker.

”Hvis patienterne kommer ud af balance, har de meget svært ved at tage for sig, og de falder nemt. De går foroverbøjet med

små, slæbende skridt og med bøjede knæ og armene stift frem for sig. når de skal vende rundt, bruger de mange, mange skridt og vender med hele kroppen.”

inden patienterne bliver plaget af de motoriske forstyrrelser, mister de ofte lugtesansen, er trætte og kan have søvnforstyr-relser.

”mange bemærker ikke, at de taber lugtesansen, men de er trætte på grund af sygdommen, og fordi de sover dårligt med forstyrrelser i drømmesøvnen. De kan godt falde i søvn, men vågner tit mange gange i løbet af natten. Og mens vi andre ligger nærmest lammede i drømmesøvnen, udlever de deres drømme, råber og slår ud med arme og ben, så det kan være nødvendigt for ægtefællen at finde et andet soveværelse.”

tit lider patienterne også af forstoppelse og skal tisse meget tit både om dagen og om natten.

”Det plager mange, at de skal op mange gange om natten. Dertil kommer, at de af og til har et lavt blodtryk og kombineret med en dårlig balance, er det en meget uheldig cocktail, men heldigvis har vi råd og behandling for symptomerne.”

Ændring i personlighedennogle af patienterne med Parkinsons sygdom ændrer personlig-hed eller bliver deprimerede. De kan blive apatiske med nedsat initiativ og indsigt i andre menneskers følelser.

”sygdommen kan være en belastning for de pårørende, og nogle af de yngre bliver skilt, fordi patienten ikke er den samme person, de giftede sig med i sin tid.”

mange af de patienter, der får sygdommen, mens de endnu er på arbejdsmarkedet, vælger at gå på nedsat tid, få et flexjob eller senere gå på pension, fordi de ikke længere overkommer det samme som før og ikke magter at have så mange bolde i luften ad gangen som tidligere.

”Det er ikke de motoriske symptomer, der gør, at de ikke læn-gere kan klare jobbet, men de får svært ved at tackle udfordrin-ger. Og mange jobs i dag kræver, at man er fleksibel, selv kan planlægge sit arbejde og tænke abstrakt.”

15 – 20 år henne i sygdomsforløbet vil en del patienter ud-vikle demens. De kan miste overblikket og er ofte afhængige af faste rutiner.

”Parkinson patienterne har det bedst med kun at udføre én ting ad gangen. Og de vil helst se den samme læge og den samme sygeplejerske hver gang og spise på faste tidspunkter hver dag. De bliver ofte nervøse og angste, hvis der sker noget

Patienter med Parkinsons sygdom er plaget af mange, mange symptomerTidligere opfattede man Parkinsons sygdom som en ren motorisk forstyrrelse med den karakteristiske rysten som det dominerende symptom, men i dag ved man, at patienterne døjer med en lang række andre sympto-mer. Sygdommen kan ikke helbredes, men kan holdes nede med medicin og operation.

Parkinsons sygdomi aarhus indopererer man elektroder på omkring 15 patienter om året. metoden kaldes Deep Brain stimulation. i alt er der i aarhus opereret cirka 130 patienter.Årsagen til sygdommen er ukendt, men man regner med, at der er en vis grad af arvelighed, og man har mistanke om, at sygdommen kan fremprovokeres af udefrakommende miljøfak-torer. ingen af delene er dog næppe hele forklaringen.store befolkningsundersøgelser tyder på, at kaffe og cigaretter kan nedsætte risikoen for at få Parkinsons sygdom.Parkinsons sygdom blev første gang beskrevet af den engelske læge James Parkinson i 1817.

”Mange patienter går ofte i flere år, inden de får stil-let den rigtige diagnose, fordi symptomerne er vage i starten. Men hvis vi er i tvivl, kan vi med en skanning af hjernen stille diagnosen ret sikkert,” siger professor i be-vægeforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital, Karen Østergaard.

Foto

: Aar

hus

Uni

vers

itets

hosp

ital

49

uventet. nogle isolerer sig desværre, fordi de ikke kan følge med i en samtale, hvis der er flere tilstede. Der går ofte lang tid, inden patienten finder ud af, hvad han vil svare, og så er selska-bet for længst videre.”

nogle patienter oplever også at få hallucinationer.”typisk forestiller de sig andre personer. Det kan være deres

afdøde forældre eller ægtefælle, der står ved sengen om nat-ten, eller de kan dække bord til 12 gæster, selv om der ikke er en sjæl i huset.”

Gode behandlingsmulighederi de første mange år af sygdommen lever mange et næsten normalt liv med medicinsk behandling. De første fem til syv år af sygdommen kalder lægerne for ”Honey moon perioden”. Her kan de motoriske vanskeligheder dæmpes effektivt med medi-cin, men efterhånden begynder virkningen at aftage. selv om patienterne tager medicinen, som de skal, kan der komme korte perioder, hvor medicinen svigter, og de bliver igen langsomme og stive i bevægelserne, og rysteturene kommer tilbage.

”Patienterne kan få flere sådanne perioder om dagen, hvor de hverken kan rejse sig fra stolen, spise med kniv og gaffel eller tage tøj på. nogle lider også at ufrivillige bevægelser, kroppen bliver urolig, og de har svært ved at sidde stille.”

når medicinen ikke længere virker tilstrækkelig effektivt, kan patienterne få indopereret elektroder i hver side af hjernen. elektroderne bliver via et kabel under huden forbundet med en lille generator, der sender impulser ud til de områder i hjernen, der styrer motorikken. De fleste patienter har slet ingen rysten efter operationen, og det langsomme og stive i deres bevægel-ser aftager også. tit forsvinder også de ufrivillige bevægelser.

”For de rigtige patienter er det nærmest en mirakelkur. De kan komme ud af deres sociale isolation og være en del af et fællesskab på en helt anden måde.”

De patienter, der ikke vil have gavn af en operation, kan i ste-det få indopereret en sonde i mavesækken og via en pumpe få medicinen pumpet ind dagen igennem. På den måde reducerer man de perioder, hvor musklerne ikke lystrer, og patienterne bliver fri for at skulle tage medicin op til ti gange om dagen.

”Vi har gode behandlingsmuligheder, når det drejer sig om de motoriske symptomer. men hverken operationen eller medici-nen fjerner sygdommen, og den er desværre fremadskridende. Det kan vi ikke ændre på nuværende tidspunkt, men vi forsker meget i at finde en behandling, der kan hindre at nervecellerne går til grunde. aktuelt kan vi med operation og medicinsk be-handling med en pumpe give patienterne nogle ekstra gode år.”

Foto

: Aar

hus

Uni

vers

itets

hosp

ital

Elin B. [email protected]

ER DU KOMMET TIL SKADE?- Har du behov for hjælp til at få den rette erstatning?

Trolle Advokatfirma - Team Erstatningtager hånd om situationen...• Jeg rådgiver dig om dine muligheder for at få erstatning.

• Jeg forestår korrespondancen med forsikringsselskaber,Arbejdsskadestyrelsen, kommunale myndigheder m.v.

• Jeg opgør dine erstatningskrav løbende, således at dinhverdag økonomisk set bliver mindst muligt forandret.

Kontakt mig uforpligtende

5500 Middelfart,Torvet 1

7100 Vejle,Havnepladsen 2

6000 Kolding,Domhusgade 22 B

70 15 15 32 | www.trolle-law.dkVesterballevej 25, Snoghøj, 7000 Fredericia





















Årsagen til Parkinsons sygdom er stadig ukendt, men man regner med, at en vis grad af arvelighed gør sig gældende og måske kan fremprovokeres af udefrakommende miljøfaktorer. Paradoksalt nok tyder undersøgelser på, at kaffe og cigaretter kan nedsætte risikoen for at få sygdommen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Atypiske Parkinson-sygdommeatypiske Parkinson-sygdomme er en fællesbetegnelse, som dækker over dækker over primært tre forskellige sygdomme, som ikke har navne på dansk. Disse tre er: •Multisystematrofi(MSA)•Progressivsupranucleærparese(PSP)og•Corticobasaldegeneration(CBD)Kilde: Parkinsonforeningen.

50

Steril saltvandsopløsning til sårskyl i hjemmetet aktivt liv kan nemt give skrammer, uanset om det skyldes mødet med asfalten på løbe- eller cykelturen, vild leg på legepladsen eller en heftig fodboldkamp.

For at sikre en let og mere smertefri heling af sår og hudafskrabninger, er det vigtigt at rense såret omhyggeligt. Den nye apotekets sårskyl er en spray med steril saltvandsopløsning, der sprayes direkte på såret og sikrer en grundig skylning. spray lidt saltvand gennem dysen før anvendelse. spray området, der skal behandles, på en afstand af 10-20 cm. skyl området syste-matisk igennem, så såret bliver renset grundigt, og undgå direkte kontakt mellem spidsen og såroverfladen.

Det svier ikke og kan sprayes fra alle vinkler – selv med bunden opad. saltvandet forbliver sterilt til den påtrykte udløbsdato.

apotekets sårskyl indeholder fysiologisk saltvandsbufferopløsning (0,9 % natriumklo-ridopløsning) og aqua purificata samt har en pH-værdi på 7,4. saltvandsopløsningen indehol-der ingen konserveringsmidler.

apotekets sårskyl fås på apoteket og koster 44,95 kr.Læs mere på www.apotekernes.dk

nyt på disken•af Charlotte søllner Hernø · [email protected]

Probiotiske bakterier i to nye varianter med powerfruitactimel er en velsmagende, probiotisk drikkeyoghurt fra Da-none, som fås i flere forskellige smagsvarianter. Den er praktisk emballeret i portionsflasker indeholdende 100 g og er nem at have med overalt. actimel indeholder de videnskabeligt dokumenterede L. Casei-bakterier. når de kommer ned i maven, bliver bakterierne til en del af tarmsystemets balance og L. Casei-bakte-rien er modstandsdygtig nok til at klare sig gennem mavens krævende miljø. Dette er vigtigt, eftersom 70 % af immunforsvaret kommer fra maven.

Danone har lanceret to nye varianter, som inde-holder den såkaldte powerfruit acerola, der bidrager med en frisk, let syrlig smag, som går perfekt i spænd med de øvrige bær og frugter, som er hhv. hindbær med acerola og fersken-passion med acerola.

Frugten acerola dyrkes hovedsageligt i mellemamerika og i Brasilien og er på størrelse med et kirsebær. acerola er en af de mest C-vitamin-rige frugter overhovedet og har fx ca. 30 gange højere C-vitamin indhold end citroner.

acerola-frugten sikrer således begge smagsvarianter et højt indhold af C-vitamin, idet en flaske actimel Powerfruit indeholder 24 mg C-vitamin, hvilket svarer til 30 % af det anbefalede daglige indtag. C-vitamin bidrager til et normalfungerende immunforsvar i kombination med en balanceret kost og en sund livsstil.

actimel Powerfruit er uden konserveringsmidler, farvestoffer og kunstige aromaer. Læs mere på www.actimel.dk

Få styr på balancen i underlivetHvert år får ca. 300.000 danske kvinder underlivssvamp - en infektion som kan være skyld i rigtig mange ubehagelige gener. Derfor har Vivag netop lanceret Canvag, en svampebehandling specielt udviklet til at fjerne svampeinfektion.

Balance i livet giver overskud og energi til at klare hverdagens udfordringer, ligesom enhver ubalance kan medføre forstyrrende gener, som kan være ødelæggende. gener såsom rødmen, ir-ritation, smerter, grynet og hvidt udflåd er bare nogen af de ting, som kan følge med, når en ubalance i underlivet udvikler sig til en svampeinfektion. Derfor er det vigtigt at komme i gang med den rigtige behandling, så infektionen forsvinder og den naturlige balance genoprettes.

Canvag er et nyt produkt specielt udviklet til at behandle de mikroorganismer i underlivet, som er skyld i svampeinfektioner. Canvag består af en kombinationspakke med vaginaltabletter og vaginalcreme, som i 6 dage skal bruges til behandling af infektionen.

efter endt behandling med Canvag anbefales det at genoprette den naturlige bakterieflora i underlivet med Vivag vaginalkapsler. Vivagvaginalkapsler indeholder de vigtige mælkesyrebakterier, som sikrer at pH-værdien normaliseres. Canvag forhandles på apoteket i hele landet.Læs mere på www.vivag.dk

Foto

: PR-

Foto

, Dan

one

Dan

mar

k.

Foto

: PR-

Foto

, Pha

rma-

Vin

ci A

/S.

Mild og miljørigtig intimvask med mælkesyregår man i bad hver dag og vasker sig over det hele med sæbe, så er det en god idé at være opmærksom på, hvilken sæbe man bruger til intimvask. For en skrap sæbe, der ikke er beregnet til intimbrug, bliver hurtigt til en hård behand-ling, der udtørrer og irriterer de sarte slimhinder. Og bliver slimhindernes balance og bakterieflora forstyrret, øger det risikoen for sygdomsfremkaldende bakterier.

intimområdet kræver en helt særlig ”skånevask”. Den sarte hud har brug for en mild og skånsom sæbe, der lever op til intimområdets særlige krav og behov. grøn Balance intimsæbe vasker mildt huden ren og opretholder den naturlige bakterieflora uden at forstyrre balancen og irritere huden – og er helt uden parfume, parabener og farvestof-fer.

intimsæben indeholder mælkesyre og vegetabilsk glycerin. mælkesyren giver en lav pH-værdi, der passer til det sarte område, mens den vegetabilske glycerin binder fugt og beskytter huden mod udtørring, så den holdes blød og velplejet. sæben er deklareret i samarbejde med astma-allergi Danmark og bærer desuden svanemærket.

grøn Balance er en serie af produkter uden kemi og hormonforstyrrende stoffer som er mild, miljøvenlig og minimerer risikoen for at få allergi og overfølsomhed uden at gå på kompromis med kvaliteten og produkternes virkegrad. serien består af en lang række produkter, der naturlig-vis alle er uden parfume, farvestoffer og parabener.

grøn Balance intimsæbe er i butikkerne fra uge 44 og forhandles af superBest, euro spar, super spar, spar, Kwik spar og Kiwi.Læs mere på www.groenbalance.dk

Foto

: PR-

Foto

, Grø

n Ba

lanc

e

Foto

: PR-

Foto

, Apo

teke

rnes

A.m

.b.a

.

51

Første enkle mobiltelefon med store taster og kameraFlere mennesker får nu mulighed for at mms’e og tage billeder med mobiltelefonen. Den nye Doro Phoneeasy 615 er en simpel klaptelefon med et kamera, som er meget enkelt at betjene, og brugerne slipper for at kæmpe med tastaturlås, kompliceret menustruktur og små taster, som typisk er en del af almindelige kameratelefoner.

”Vi ved, at mange mobil-brugere har problemer med kame-ratelefoner, især fordi menuen er uoverskuelig. Vi gennemførte i 2010 en stor undersøgelse af seniorernes mobilvaner, og ifølge den har kun 18 % af mobilejerne over 65 år prøvet at sende en mms, fortæller Camilla nilsson,” der er marketing manager hos Doro.

mobiltelefonens kamera er på 3,2 megapixel med 8 x zoom og indbygget blitz og det aktiveres nemt via en genvejstast. med et enkelt tryk på telefonen kan man fotografere børnebørnene eller landskabet. telefonens meget simple menu betyder, at billederne nemt kan sendes videre via mms.

mms-funktionen kan også bruges, hvis man har svært ved at skrive en sms. så kan man bruge optageren i telefonen og sende en tale-besked til familien.

Doro Phoneeasy 615 er en klapmobil udviklet i samarbejde med det svenske designfirma ergonomidesign. telefonen har – som det også er tilfældet med Doros andre telefoner – store taster, et markant display med en tydelig kontrast, og ringetonen kan blive højere end på almindelige mobiltelefoner.

samtidig lancerer Doro også telefonen Doro Phoneeasy 610, som er efterfølgeren til klaptelefonen Doro Phoneeasy 410gsm, der blev en bestseller i Danmark på grund af den simple og seniorvenlige udformning. modellen vandt sidste år Forbrugerrå-dets test som den bedste mobiltelefon til ældre. Doro Phoneeasy 610gsm-modellen er uden kamera.Læs mere på www.doro.dk

Foto

: PR-

Foto

, FA

DL’

s Fo

rlag.

De overlevende - katastrofer, der ændrede altHvordan lever man videre efter katastrofen, der ændrede alt? Kan man overhovedet få en hverdag til at fungere? Hvordan opfatter man sig selv og sin verden, når man over-lever det umulige? Og hvordan forholder man sig til dem, der ikke klarede det?

Historien er fuld af overlevere, og de fylder meget i medierne hver dag. i ’De overlevende’ møder læseren 7 mennesker, hvis skæbne tog en drastisk vending, da de overlevede katastrofens øjeblik. Fx bjergbestigeren, der overlevede lavinen på bjerget, tv-værten, der blev lam efter et helikopterstyrt, flygtningen, der overlevede krigen i det tidligere Jugoslavien. man kan også læse om en soldat i ilden i irak og et tsunamioffer, der blev skyllet 3 km ind i landet. Desuden overlevede skuespilleren Bodil Jørgensen en af Danmarkshistoriens værste togulykker, og tv-værten og modellen ibi støvring har overlevet ikke mindre end 4 livstruende situationer.

Journalisterne anna Bridgwater og monica C. madsen har i ’De overlevende’ sat sig for at undersøge den overlevendes psyke og videre liv. De kobler samtidig de meget personlige beretninger sammen med refleksioner over liv og død samt religion, psyke og stress.

Bogens beretninger er hver især tankevækkende eller gri-bende og sætter tanker i gang om livets skrøbelighed. ens iboende trang til at skyde tanken om død og ulykker langt væk bliver lidt mindre udtalt efter læsning af bogen. Bogen er netop udkommet og koster ca. 249,- kr.Læs mere på www.forlag-fadl.dk

Foto

: PR-

Foto

, Dor

o D

anm

ark.

Foto

: PR-

Foto

, Grø

n Ba

lanc

e

8 gode livsråd mod kræftmennesket har i flere hundrede tusinde år været perfekt rustet til kampen for at overleve. men tiderne ændrer sig og med dem livsstil og spisevaner. stofskiftet kan ikke tilpasse sig disse ændringer tilstrækkeligt hurtigt og derfor bliver flere og flere mennesker syge af det man kan kalde civilisationssygdomme. et erfarent team af forskere er nået frem til 8 gode livsråd, som de mener, kan forebygge kræft og andre civilisationssygdomme.

De gode livsråd er samlet i bogen ’8 gode livsråd mod kræft’ og er netop udkommet. Bogen giver udførlig viden om bl.a. hvorfor e-vitamin er det mest virksomme naturmiddel til at forebygge kræft, hvorfor det er vigtigt med omega 3-fedtstoffer, rigeligt med protein, hvorfor man skal undgå sukker og for mange kulhydrater og hvorfor D-vitamin er vigtigt. Derudover lægger de fire forskere og forfattere vægt på, at kroppen skal bevæges aktivt fem gang om ugen i mindst 30 minutter og at man skal sove otte timer for at holde sig rask.

Udover glimrende og underbyggede kapitler indeholder bogen også en nyttig ordliste og en liste over fødevarer, som man hhv. udmærket kan spise sig mæt i, som er tilladt med måde og endelig en liste over fødevarer, som ikke kan anbefales, fordi de indeholder for mange kulhydrater.

Bogen kan læse som inspiration til at lægge sin kost om eller til at blive klogere på kostens byggesten, der so oder so har betyd-ning for, hvor godt vores krop klarer skærene. Det er formodentlig evident for alle, at børn ville blive meget syge, hvis de udeluk-kende blev fostret op på cola og slik. tilsvarende har en voksen krop det heller ikke godt på en lignende kost. Bogen er netop udkommet og koster ca. 230,- kr. Læs mere på www.politikensforlag.dk

Foto

: PR-

Foto

, Pol

itike

ns F

orla

g

52

•af Birgitte R. sønderborg [email protected]

Den ældre dames blik fortæller, at hun godt ved, hvad der foregår omkring hende. men hendes udtale er anderledes, og ordene kommer ikke i en flydende strøm, selv om man sagtens kan forstå hvad hun siger.

”Folk taler til mig, som om, jeg er et barn. men indeni er jeg den samme,” er budskabet i en af Hjernesagens kampagnespots på www.giv-tid.dk.

Hun er en af de ca. 3.000 borgere i Danmark, som hvert år rammes af afasi. Oftest som følge af apopleksi, som er blodprop eller en blødning i hjernen. Hjernesvulst eller kvæstelser i hjernen kan også udløse afasi.

Der er mange former for afasi, og den findes også i forskellige grader. Fra afgrænsede vanskeligheder til tilfælde, hvor personen hverken kan tale, læse, skrive eller forstå, hvad der bliver sagt. Lammelser i taleorganerne giver problemer med udtalen og en monoton sprogtone kan også skyldes skader i hjernens sprogcen-tre.

Følsom mekanismeDer findes andre fagudtryk for sprogskader, og de mange variationer fortæller, hvor komplekst sprogcentrene i hjernen arbejder sammen. De sproglige funktioner foregår både foran og bagtil i venstre hjernehalvdel. Det forreste sprogområde træder i funktion, når vi vil finde og forme de ord og sætninger, vi vil sige. med det bagerste sprogområde forstår vi de ord, vi hører. Vi udtrykker og opfatter altså med forskellige dele af hjernen.

i praksis foregår processerne så hurtigt, at de to sprogområder hele tiden arbejder tæt sammen, når vi taler og lytter. Hvis et en-kelt område skades vil der skabes en dominoeffekt, som påvirker andre forbindelser, der bliver beskadiget eller ødelagt.

alligevel er hjernen ofte i stand til at danne nye forbindelser mellem de forskellige funktionscentre, afhængig af skadens omfang og placering. Og lammelser i taleorganerne og afasien aftager ofte i ugerne og månederne efter hjerneskaden. Blandt de lette tilfælde genvinder mere end halvdelen af de ramte en normal eller næsten normal sprogfunktion. Ved svær afasi opnår mange betydelig forbedringer, men nogle må leve videre med

varige sprogvanskeligheder. enkelte oplever ingen eller meget lidt bedring.

genoptræningen foregår sammen med en talepædagog (logo-pæd). afasiterapien foregår også i samarbejde mellem den ramte og pårørende. metoderne er forskellige alt efter, hvilken slags sprogskade, der er tale om.

Kontakten med fremmedePå trods af en ihærdig indsats ender mange alligevel med at skulle leve med et handicap, som påvirker alle relationer, både privat og i arbejdssammenhænge. men også den daglige kontakt med butikspersonale, buschauffører og andre servicefolk i hver-dagen kan være en udfordring for den afasiramte. Omverdenen vil ofte reagere med forlegenhed, afvisning eller måske utålmodig hjælpsomhed, hvor de forsøger at gætte sig til, hvad den afasi-ramte forsøger at sige.

Derfor har foreningen Hjernesagen, som er en forening for apopleksiramte, deres pårørende og andre interesserede, iværk-sat kampagnen giv tid. Kampagnen skal sætte fokus på, hvor svært det kan være for afasiramte og andre med et kommunikati-onshandicap at færdes i offentlige kontorer, butikker, toge etc.

som navnet antyder handler det om at give den afasiramte tid, så de har en chance for at sige, hvad deres ærinde er.

tid er en mangelvare i et travlt samfund, hvor flere og flere gemmer sig bag deres iPhone under transport eller når de står i kø. i dette hav af stilhed kan det være ekstra svært for en kom-munikationshandicappet at oplade sin røst. to medlemmer af

når sproget går ituAfasi er skader på sproget efter apopleksi og andre hjernetraumer. Kontakten med omverdenen bliver besværlig og ofte diskrimineres de ramte, fordi folk forveksler talevanskeligheder med at være mentalt handicappet.

Giv tid kampagnenHjernesagens giv tid-kampagne henvender sig til:afasiramte og andre med et kommunikationshandicap – giv mig tidBefolkningen – det vil sige os allePrivate og offentlige virksomheder som inviteres til at være - giv tid PartnerLæs mere på www.giv-tid.dk og mød op på Facebook.

AfasiOrdet afasi stammer fra græsk, hvor ’a-’ angiver, at man er uden ’phasis’, dvs. tale. Ordet afasi dækker over delvist eller fuldstændigt tab af evnen til at bruge eller forstå sproget på grund af læsioner i hjernens sprogcentre, fx efter hjerneblød-ning, blodprop i hjernen, traume eller evt. hjernesvulster. af de cirka 12.500 mennesker, som hvert år rammes af en ny blodprop eller en blødning i hjernen, får cirka 3.000 også afasi. afasi kan give problemer med at tale, læse og skrive samt at forstå tal, tale og at opfatte hurtigt. ikke alle med afasi er lige hårdt ramt, men fælles for dem alle er, at hovedet fungerer, men evnen til at formulere sig og forstå kan være begrænset.Kilder: Den Danske Ordbog og Giv Tid.

Jan Lisbygd og Marianne Kampmann har med deres kommu-nikationshandicap oplevet den totale afvisning og den pinlige forlegenhed, når de forsøgte at kontakte omverdenen.

Foto

: Hje

rneS

agen

.

53

Berit Møller [email protected]

Signe [email protected]

Nadja R. [email protected]

Litten Posselt [email protected]

Vi tager hånd om din sag fra start til slut...I Erstatningsgruppen er vi specialister i erstatningssager og hjælper dig blandt andet med:

• Kontakten med forsikringsselskaberne• Valg af speciallæge• Opgørelse af erstatningskravene• Det kommunale forløb

Hos os får du en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

Er du KOmmet til Skade?

Vi ser frem til at møde dig!

Med venlig hilsenaDVODaN BrørupTlf. 7610 0088www.erstatningsgruppen.dk

Yngre Ramte i Hjernesagen har oplevet den totale afvisning og den pinlige forlegenhed.

Tror det er fuldskab51-årige Jan Lisbygd fra sorø har, siden han blev ramt for ni år siden, haft lidt besvær med udtalen og taler i samme rytme og med samme betoning. man kan sagtens forstå ham, hvis man giver sig tid og lytter.

”Problemet er, at folk ikke giver sig tid. Jeg har stået på nør-report i København og bedt om hjælp, men folk gik en stor bue udenom. De troede jeg var skidefuld,” fortæller den nydelige, velklædte tidligere sælger, som før har levet af at kommunikere med andre.

45-årige marianne Kampmann oplevede, at hun blev betragtet som analfabet, fordi hun ikke kunne finde ordene og stammede af nervøsitet i den første tid efter, hun blev ramt.

”Første gang jeg skulle købe en busbillet stirrede buschauffø-ren og de andre passagerer på mig, som om jeg var en tilbage-stående person. men jeg tror mest, at det skyldes uvidenhed om afasi og hjerneskader i det hele taget og jeg fornemmer, at der er kommet lidt mere viden om sygdommen,” siger hun.

i forbindelse med kampagnen har Hjernesagen produceret forskellige effekter med giv tid-logoet, som skal fortælle om-verdenen, at ikke alle har lige nemt ved at udtrykke sig og forstå beskeder. Fx små plastikkort, som kort beskriver afasi, badges samt en nøglering.

Sådan kan du lette kommunikationenmøder du et menneske med tale og sprogproblemer som følge af afasi eller andet kommunikationshandicap kan disse råd gøre jeres samtale lettere:Hold øjenkontakt.tal langsomt og tydeligt – og i korte sætninger.Du behøver ikke tale højere end normalt.Brug gerne mimik, håndbevægelser og kropssprog.Hav tålmodighed og brug din fantasi.Kilde: Giv Tid.

Hjernen på værksted

Nye behandlingsmetoder på vejen af de nye behandlingsmetoder er elektrisk stimulation af det hjerneskadede område gennem en elektrode indope-reret bag den inderste kindtand i den side, hvor hjernen er ramt. Overlæge dr. med Hanne Christensen fra Bispebjerg Hospital i København kalder metoden specielt interessant for gruppen med afasi, hvor man er ramt på sproget. ”De elektriske impulser, som udgår fra elektroden, rammer hjernebarken tæt på sprogcentrene, som på den måde får øget blodforsyningen til området. Det kan være med til at mindske sproghandicappet hos den ramte,” siger hun.

i skotland arbejder professor Keith muir med at opdyrke stamceller til hjerneceller, som sprøjtes ind i patientens hjer-ne under fuld narkose. Pilotprojektet i glasgow omfatter 12 mænd over 60 år med kroniske lammelser, og er aktuelt forsøgt på to personer uden komplikationer. ”men den type behandling er stadig på forsøgsstadiet, så en eventuel godkendt behandling ligger et stykke ud i fremtiden,” siger Hanne Christensen.

til gengæld er nedkøling af kroppen en ny metode, som meget snart kan komme apopleksiramte til gode. et eU-forskningsprojekt, hvor danske forskere er blandt initiativ-tagerne, undersøger om patienter har færre men efter tre måneder, hvis kroppen køles ned til 34 grader i 24 timer efter sygdommens udbrud. ”som det ser ud nu, er køling formentlig det bedste bud, vi har på en ny behandling, der for alvor kan gøre en forskel.”

endelig vil man i fremtiden måske kunne bruge en mRi-scanning til at fastslå, hvor længe hjernen har været ramt. ”Hos op til 25 % rammer apopleksien under søvnen, og derfor ved man ikke, om det er sket for to timer eller seks timer siden. Hvis der er tale om en blodprop, som udgør langt størstedelen af apopleksier, kan vi ikke give trombo-lyse, blodfortyndende medicin, efter 4,5 timer. Kunne man aldersbestemme skaden, kan en større gruppe i denne kategori behandles,” siger Hanne Christensen.

Måske vil man i fremtiden kunne bruge en MRI-scanning til at fastslå, hvor længe hjernen har været ramt. Hos op til 25 % ram-mer apopleksien under søvnen og derfor ved man ikke, om det er sket for to timer eller seks timer siden.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

54

Slut med ømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du Opnå indre fred og ydre succes12 ugers kursus fra 9. januar 2012Et længere forløb, som giver dig mulighed for at gå i dyb-den med din personlige og spirituelle udvikling med fokus på indre fred og ydre succes. Du kan bruge dit ophold til at komme ovenpå efter stress, skilsmisse eller sygdom - eller for at forbygge dette. Emnerne er sammensat således at du tilsammen får en bred vifte af forskellige vinkler og redskaber, der komplimenterer hinanden. Vi vil arbejde med tilgivelse, mindfullness, energipsykologi, transformationskinesiologi, astrologi og selvfølgelig me-ditation. Din egen udvikling vil løbende blive coachet. Du bor på skolen, får sund og lækker økologisk mad, under-visning og dejlige oplevelser.

Pris 1.200,- kr. pr. uge inkl. undervisning, et lille eneværelse og økologisk, vegetarisk mad. Mulighed for stort enevæ-relse mod tillæg. Væksthøjskolen tilbyder kortere og længere kur-ser med mange forskellige emner indenfor personlig og spirituel udvikling.

Læs mere på www.vaeksthojskolen.dk

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf. 8791 8000


Der findes en stor mængde forurening i vores miljø fx af bisphenol a, som anvendes i plastik indenfor en lang række områder. anvendelsen af bisphenol a kan resultere i afsmitning fra emballage til indhold, hvilket er betænkeligt, da det anven-des til fx fødevareemballage. Bisphenol a er udbredt globalt og man har målt det kemiske stof i såvel moderkager som fostre og modermælk.

På det seneste er målbare niveauer af bisphenol a fundet i støv i almindelige hjem, men påvisning af negative effekter af bisphenol a og risikovurderinger fra hele verden har resulteret i modstridige anbefalinger til trods for, at information om stoffet ofte kommer fra samme forskningsrapporter. i sverige arbej-der Kemikalieinspektionen og Livsmedelsverket for et forbud mod Bisphenol a i sutteflasker og visse andre plastprodukter. i Danmark er forsigtighedsprincippet taget i anvendelse, således at der siden 2010 har været indført midlertidigt nationalt forbud mod bisphenol a i fødevarekontaktmaterialer, der er specielt ret-tet mod 0-3 årige, som fx sutteflasker, tudkopper og emballage

til babymad, men ikke forbud mod at anvende stoffet i andre fødevaresammenhænge. Prøvetagning af vanddunke til vandkø-lere har således påvist rester af bisphenol a, om end ikke over grænseværdien i det såkaldte plastdirektiv.

Permanent ændret adfærd hos mus, der har fået indgivet bisphenol A

menneskers og pattedyrs hjerner udvikles intensivt i en begrænset periode. Hos børn forløber denne hjerneudviklings-periode fra den syvende fostermåned og gennem de første to år. Den tilsvarende periode for mus finder sted de første tre til fire uger efter fødslen. Forskerne i Uppsala har i tidligere publicerede forskningsstudier vist, at forskellige toksiske forbindelser kan give permanente skader i hjernefunktionen, når de gives til nyfødte mus i denne udviklingsfase. eksempler på sådanne stoffer er såkaldte bromerede flammehæmmere, polychlorerede biphenyler (PCB) og DDt.

i et helt nyt studie har forskerne undersøgt, om eksponering for bisphenol a i den nyfødte periode kan fremkalde permanente skader i hjernefunktionen. Under forsøget blev der givet forskel-lige doser bispenol a til mus, da de var 10 dage gamle. musene

Miljøgiften bisphenol A kan påvirke den nyfødte hjerneNyfødte mus som eksponeres for bisphenol A udviser ændringer i deres spontane adfærd, dårligere tilpasning til nye miljøer samt bliver hyperaktive som unge voksne. Det har forskere fra Uppsala Universitet observeret. Studiet af et af hjernens vigtigste signalsystemer, det kolinerge signalsystem, viser, at hjernen bliver påvirket af bisphenol A og at effekten fortsat er til stede i voksenalderen. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Toxicology.

55

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, dennyeste viden og det mest moderne udstyr.

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.:• Udskiftning af hjerteklapper• Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK)• Bypass-operationer• Ballonudvidelser• Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer.Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Får dit hjerte den bedste

behandling?

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Ring og bestil på 70 20 27 30Oplys kodeordet “RASK” ved bestilling

Ved køb af 3 enheder er forsendelsen gratis

www.pharmaviva.comTilbudet gælder til d. 31.12.2011

Stærk gennem vinteren

Den originaleGlukosamin G112120 tabletter a 750 mgMarkedspris 160,- 139,-

SPECIALPRIS

MSM120 tabletter a 750 mgMarkedspris 158,- 118,-

SPECIALPRIS

Specialcremem/Glukosamin/MSM/N-3fedtsyre og gavnlige urterMarkedspris 105,- 90,-

SPECIALPRIS

gennemgik en test over en time af den spontane adfærd som unge voksne, mens de blev fjernet fra deres velkendte bur til et nyt bur magen til det gamle. De normale mus var meget aktive de første 20 minutter, hvor de undersøgte det nye miljø. De næste 20 minutter aftog aktiviteten og de sidste 20 minutter slog musene sig til ro for at sove.

”i vores studie så vi, at en engangseksponering for bisphenol a i den kritiske periode, hvor den nyfødte hjerne udvikles, ledte til forandringer i den spontane adfærd og dårligere evne til tilpasning i nye miljøer samt hyperaktivitet hos de unge voksne individer. når man undersøger musene igen i voksenalderen, fin-des disse funktionelle forstyrrelser stadigvæk, hvilket indikerer, at skaderne er permanente og faktisk ikke forsvinder,” siger Henrik Viberg, som er Ph.d. og forsker på Uppsala Universitet.

De skadede mus reagerer ikke normalt på nikotinVed hjælp af samme adfærdsmetode blev det også under-

søgt, om individerne, som havde fået bisphenol a i den nyfødte periode, reagerede anderledes end normale individer på vok-seneksponering for nikotin, hvilket ville kunne tyde på, at et af hjernens vigtigste signalsystemer, det kolinerge signalsystem, bliver påvirket. normale dyr, som i voksenalderen eksponeres for den givne dosis nikotin, udviser en kraftigt øget aktivitet sam-menlignet med dyr, som ikke eksponeres for nikotin. De dyr, som havde været eksponeret for bisphenol a som nyfødte og siden fik nikotin som voksne udviste imidlertid ikke samme hyperaktivitet som de normale dyr. Det tyder på, at det kolinerge signalsystem er påvirket.

”Vi har tidligere set den samme type effekt af flere andre miljøgifte, som fortsat forekommer i vores inde- og udemiljø. Da effekterne ligner hinanden, er det muligt, at flere forskellige miljøgifte inklusive bisphenol a kan interagere og fremkalde forstyrrelse i udviklingen af hjernen. Det skal til gengæld kunne betyde, at de enkelte doser af de forskellige miljøgifte, som skal til for at fremkalde forstyrrelser, kan være lavere end dem, vi har undersøgt i vores studier af fx bisphenol og bromerede flamme-hæmmere,” siger Henrik Viberg.Kilde: www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19211617?dopt=Citation

Bisphenol A, som anvendes i plastindustrien til fx sutteflasker, be-holdere til fødevarer og foring af konservesdåser, kan fremkalde permanente skader i hjernefunktionen hos nyfødte mus.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Det kolinerge signalsystemHjernens kolinerge netværk og signalstoffet acetylkolin er invol-veret i kognitive funktioner som opmærksomhed og hukom-melse, men har formentlig også betydning for udviklingen af visse neuropsykiatriske symptomer. Ved alzheimers sygdom ses degeneration af nerveceller i hjernen, der netop kommunikerer ved hjælp af signalstoffet acetylkolin, og dermed en nedsat transmission af signalstoffet i hjernen.

56

nyt om helse•af Charlotte søllner Hernø · [email protected]

Alternativ behandling bruges til at lindre og forebyggenår danskerne bruger alternativ behandling, forventer de ikke nødvendigvis at blive kureret. mange bruger alternativ behand-ling til at mildne smerter eller blot for at pleje deres helbred. so-ciolog inge Kryger Pedersen fra Københavns Universitet vurderer ud fra undersøgelser, at brugerne af alternativ behandling ikke nødvendigvis forventer, at alternativ behandling kan kurere dem. De fleste er godt tilfredse med behandlingen, selvom de ikke har fået bugt med den lidelse, de oprindeligt søgte behandling for.

”Det kan godt være, de ikke kom af med de smerter, de ville have væk, men i stedet har de fået mildnet dem eller fået red-skaber til, hvordan de bedre kan leve med dem,” siger inge Kryger Pedersen.

inge Kryger Pedersen har også undersøgt, hvorfor behandlings-formerne mindfulness, medita-tion, zoneterapi og akupunktur bruges. Hun forklarer, at mens nogle ønsker at lindre fysiske symptomer, opsøger andre de alter-native behandlingsformer, fordi de er nysgerrige, søger selvudvik-ling og vil forebygge fremtidige lidelser.

ifølge inge Kryger Pedersen kan der være meget forskellige grunde til at søge alternativ behandling. ”For nogle handler det om desperation, fordi de har prøvet alt andet og bare har brug for at handle. For andre handler det om at være ansvarlig over for sit helbred og være i bedre form. For andre igen handler det om at søge udfordringer,” siger hun.Kilde:www.vifab.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Saltlister skal hjælpe med at skære ned på saltetVed at nedsætte det daglige saltforbrug med ca. ½ teske-fuld salt, kan vi undgå mindst 1.300 hjertekardødsfald årligt.

For at hjælpe virksomheder og detailhandlen med at bringe saltindholdet ned har Fødevarestyrelsen i samar-bejde med fødevareerhvervets brancheforeninger fastsat vejledende maksimums grænser for saltindhold i forskellige fødevaregrupper. Dette er gjort på baggrund af oplysninger fra producenter om saltindhol-det i deres produkter. græn-serne skal ses som vejledende værdier for saltindhold i rele-vante fødevaregrupper. som udgangspunkt er grænserne fastsat som et gennemsnit af de 40 % af produkterne, der ligger lavest i saltindhold indenfor de forskellige produkt-grupper. Formålet er at give producenter og detailhandlen en konkret vejledning og målsætning. Kriterierne for salt i nøglehulsmærkningen er blevet inddraget i fastsættelse af grænserne.

i storbritannien findes lignende lister, og disse er der også blevet skævet til i det danske arbejde. Her har man gode erfaringer med at saltindhold i fødevarer er blevet reduce-ret, uden at det har ændret forbrugernes præference for produkterne.

De færdige lister forventes at være klar medio november 2011, men uanset saltliste er det bedste råd at kigge efter næringsdeklarationen på de færdigpakkede varer, når man køber ind og vælg den vare, der har det laveste natrium/saltindhold. Læs mere på www.altomkost.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

oFo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto

Fedt ved øjenlågene sladrer om hjertesygdommemennesker med xanthelasmata har en 48 % større risiko for hjerteanfald end andre. Xanthelasmata er den lægelige betegnel-se for fedtaflejringer i hudcellerne omkring øjnene. aflejringerne er et aldringstegn, som rammer nogle og ikke andre. De ses som gullige plamager, og man ved ikke, hvorfor nogen har udtalt tendens til at danne xanthelasmata.

nu viser et dansk forskningsprojekt baseret på den såkaldte Østerbro-undersøgelse, at xanthelasmata er et tegn på, at krop-pen er modtagelig over for kolesterol og dermed har øget risiko for hjertekarsygdom.

et hold danske forskere tilknyttet Rigshospitalet konkluderer i et studie offentliggjort i det ansete British medical Journal, at mennesker med xanthelasmata har en 48 procent større risiko for hjerteanfald end andre, ligesom risikoen for hjerneblødninger og andre sygdomme i hjernens kar er væsentligt forhøjet.

Hos Hjerteforeningen opfor-drer forskningschef gorm Boje Jensen til at være opmærksom på xanthelasmata.

”Vi ved, at nogle mennesker kan have meget kolesterol i blodet, uden at det betyder det store, mens andre omvendt er meget modtagelige. Hvis man har xanthelasmata har man al grund til at gå til lægen og få tjekket sit kolesteroltal og sit blod-tryk,” lyder opfordringen fra gorm Boje Jensen.Læs mere på www.hjerteforeningen.dk

Ældre undervurderer risiko for influenzaantallet af ældre, der tager mod det gratis tilbud om influenzavaccination, er faldet over de seneste tre år. tal fra ministeriet for sundhed og Forebyggelse viser, at vaccinati-onsdækningen blandt ældre danskere på 65 år eller derover er faldet fra knap 54 procent i 2008 til 50 procent i 2010.

immunforsvaret svækkes naturligt med alderen, hvilket betyder, at man bliver ekstra sårbar overfor influenza og andre sygdomme. Derfor har ældre øget risiko for at blive alvorligt syge af influenza, også selvom de er raske og aldrig har haft influenza før. Ældre har samtidig større risiko for at få følgesygdomme som lungebetændelse, og for at blive mere afkræftede, fordi det tager længere tid at komme på højkant igen.

alle kan få influenza, men man har øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza, hvis man er ældre, har en kronisk sygdom, er svært overvægtig eller gravid. Derfor anbefaler sundhedsstyrelsen vaccination, også selv om man er rask og aldrig har haft influenza før.

Vaccination mod influenza er gratis, hvis man tilhører en af risikogrupperne eller er førtidspensionist. man kan blive vaccineret gratis fra 1. oktober 2011 og året ud hos fx sin egen læge. gravide kan blive vaccineret frem til 1. marts 2012.

i en almindelig vintersæson rammer influenza 5-10 pro-cent af befolkningen, men hvert andet til tredje år optræder influenza i særligt omfattende epidemier, hvor op mod 20 procent af befolkningen bliver syge. Under større udbrud af influenza stiger antallet af hospitalsindlæggelser og dødsfald især blandt den ældste del af befolkningen og blandt risiko-grupper med visse kroniske sygdomme.Læs mere på www.sst.dk og www.beskytdigmodinfluenza.dk

En fed creme med en fed mærkning

Indeholder ikke parfume, parabener og farvestoffer,

kun det som er godt for huden. Findes på apoteket.

Locobase REPAIR® – Dit værktøj mod tør hud

DE

KLA

RE

RET

I SAMARBEJDE MED

AstellAs PhArmA A/s, KAjAKvej 2, 2770 KAstruP. e-mAil: [email protected]

LBR

-110440 RE

LE

VA

NS

.NE

T

58

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. LyngbyTelefon: 45 87 01 10 Fax: 45 87 11 10 E-mail: [email protected]

Åben mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator Bus nr. 190 til døren

Brystopereret?

Lymfødem? Mistet håret?

Vi fører - som de eneste i Danmark -et totalt sortiment af produkter, som kanhjælpe dig til at føle dig som dig selv igen!

Besøg os i klinikken eller på hjemmesiden:www.svaneklinik.dk

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en

behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel

behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer

eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045se behandlerliste på: www.sabnyt.dk


Hjertekarsygdomme er den almindeligste dødsårsag i den industrialiserede verden og den vigtigste bagvedliggende årsag til åreforkalkning. Ubalancerede blodlipider, diabetes, rygning og højt blodtryk er de risikofaktorer, som traditionelt nævnes som værende medvirkende til åreforkalkning.

tidligere studier har også rapporteret om en mulig sammen-hæng mellem høje niveauer af persistente og svært nedbrydelige organiske miljøgifte som dioxiner, PCB og bekæmpelsesmidler og hjerte-karsygdom. Disse giftstoffer er fedtopløselige og kan derfor samle sig i karvæggen. ingen tidligere studier har dog undersøgt en eventuel sammenhæng mellem eksponering for disse stoffer og åreforkalkning, som er en bagvedliggende årsag til blandt andet slagtilfælde og hjerteinfarkt.

Vil også undersøge sammenhæng mellem miljøgifte og hjerteinfarkt

i det aktuelle studie blev cirkulerende niveauer af den nævnte gruppe miljøgifte målt hos cirka 1.000 svenskere i Uppsala. Der-udover blev der undersøgt og målt for åreforkalkning i halspuls-årerne ved hjælp af ultralyd.

Resultatet viser for første gang, at der er en tydelig sam-menhæng mellem øgede niveauer af de nævnte miljøgifte og åreforkalkning, selv om der er taget hensyn til de traditionelle risikofaktorer. Der blev også blevet fundet en sammenhæng ved påviselige tegn på fedtaflejring i karvæggen.

”Disse fund tyder på, at ophobede organiske miljøgifte kan være involverede i forekomsten af åreforkalkning og dermed lede til fremtidig død som følge af hjerte-karsygdomme,” siger Lars

sammenhæng mellem miljøgifte og åreforkalkning påvistMiljøgifte som dioxiner, PCB og plantebekæmpelsesmidler kan udgøre en risiko for at udvikle hjertesygdom. Sammenhængen mellem øgede niveauer af persistente organiske miljøgifte i blodet og åreforkalkning er for første gang blevet påvist. Studiet, der er foretaget af forskere ved Uppsala og Örebro Universitet, er netop ble-vet publiceret i det ansete miljøtidsskrift Enviromental Health Perspectives.

PCB ophobes og er særdeles skadeligtPCB er et stof, der kan skade mennesker og miljø. stoffet blev brugt i byggematerialer som fugemasse og i termoruder, indtil det blev forbudt i byggeriet i 1977. når PCB bliver håndteret forkert, bliver stoffet spredt til naturen og ophobet i vores fødekæder. Vi kan således indtage stoffet gennem vores kost, som generelt er den største kilde til PCB i vores krop. Vi kan også øge vores indtag af PCB, hvis vi opholder os i lokaler, hvor PCB afdamper. en vis andel af de bygninger, der blev opført i perioden 1950 - 1977, indeholder PCB-holdige byggematerialer, som en lang række sager for nylig har afdækket. Kilde: www.pcb-guiden.dk

59

L I V I N G T I M EI N

Living In Time A/S ● Showroom/butik Peter Bangs Vej 105 ● 2000 Frederiksberg Tlf. 3112 4343 ● [email protected] ● www.livingintime.dk

www.lysterapi.dk

MEDICINFRI HELSEFREMMENDE PRODUKTER

Per3 er det optimale produkt, som både kan vække dig med naturlig so-lopgang og give dig effektiv lysterapi. En kombination der giver dig mere energi og bedre humør. Se også alle de andre lysterapilamper på www.lysterapi.dk.

Blot at stå på Reviber Plus’ vippende plade giver kroppen vibrerende motion. Især ben, balder og centrale muskler aktiveres med mange fordele til følge: Muskelstyrke øges, fedtdepoter mind-skes, bedre blodomløb, større knogleintensitet og bedre kropsbalance. Se de andre vibrations-trænere på hjemmesiden.

Elektriske impulser fra Cirkulation Booster V3 stimulerer musklerne i læggene, og får dem til at trække sig sammen og slappe af. Dette aktiverer blodcirkulationen i benene og træner musklerne i læggene. Resultatet er en zoneterapeutisk behandling af hele kroppen.

Innosol Aurora er en flot designet lysterapilampe, der giver lysterapi hele vejen rundt i en diameter på 95 cm. Med Aurora kan flere per-soner få lysterapi samtidigt bare de sidder indenfor diameteren på 95 cm. Når Aurora ikke benyttes til lysterapi, kan den med fordel anvendes til rumbelysning.

Innosol Aurora

lysterapi-lampe

Nature Bright Per3 lysterapi-

lampe

Cirkulation Booster V3

Reviber Plus

vibrations træner

Produkterne

kan ses og prøves

helt uforpligtende i vores

showroom/butik på

Peter Bangs Vej 105,

2000 Frederiksberg

og i vores shop-in-shop hos

Symaskinecentret,

Anelystparken 7,

8381 Tilst

Lind, professor ved fakultetet for medicinsk videnskab på Uppsala Universitet.

”i sverige, som i mange andre lande i verden, er mange af disse stoffer i dag forbudte, men eftersom de er så svært ned-brydelige, er de fortsat til stede i vores miljø. Vi får miljøgiftene i os gennem den føde vi spiser og eftersom de ophobes i vore kroppe, bliver niveauerne højere jo ældre, vi bliver,” siger monica Lind, docent i miljømedicin ved enheden for arbejds- og miljøme-dicin på Uppsala Universitet.

Forskerne går nu videre med at teste, om disse stoffer også for-årsager åreforkalkning i eksperimentelle modeller. man vil også følge de personer, som indgår i studiet for at kunne afgøre, om der kan påvises en direkte sammenhæng mellem eksponering for stofferne og fremkomst af hjerteinfarkt og slagtilfælde hos mennesker. Kilde: Environmental Health Perspectives, 11. oktober 2011

Dioxin er et af de giftigste stoffer, der kendesDioxin er en familie af stoffer, som er blandt de giftigste der kendes. i modsætning til mange andre miljøfarlige stoffer, som fremstilles syntetisk, dannes dioxin utilsigtet fx ved. forbræn-dingsprocesser, metalfremstilling og forskellige kemiske proces-ser med klor. Det største udslip sker til atmosfæren. Dioxin nedbrydes meget langsomt i miljøet og er næsten uopløseligt i vand, hvorimod det er opløseligt i fedt. Disse egenskaber gør at dioxin koncentreres op i fødekæderne i fedtvævet, hvorfor fedtholdige fødevarer er dioxinholdige. Dioxin er bl.a. mistænkt for at være kræftfremkaldende, at påvirke reproduktionshelbre-det og at øge risikoen for sukkersyge. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

I modsætning til mange andre miljøfarlige stoffer, som fremstilles syntetisk, dannes dioxin utilsigtet fx ved. forbrændingsprocesser, metalfremstilling og forskellige kemiske processer med klor. Det største udslip sker til atmosfæren.

60


tuberkulose var for godt hundrede år siden en hyppig dødsår-sag. i 1890’erne var 14 % af alle dødsfald i Danmark således forårsaget af sygdommen, som kan overføres fra individ til individ, men som også kan overføres fra kvæg med kvægtuber-kulose ved at drikke inficeret mælk. Det er derfor ikke underligt, at pasteurisering, en metode som Louis Pasteur er ophavsmand til, blev indført omkring år 1900 og blev stadfæstet som lovkrav. metoden betyder, at mælken opvarmes til mellem 72 og 74 grader i under et halvt minut. Dermed dræbes bakterier, der dels kan være sygdomsfremkaldende og dels hurtigt kan for-dærve mælken. men metoden har omvendt den store ulempe, at mange af mælkens helt centrale næringsstoffer og vitaminer forsvinder samtidigt med bakterierne og mælken bliver derfor et betydeligt ringere produkt efter processen, end den var før behandlingen.

Er det naturligt at indtage mælk?en stor del af den danske befolkning sværger til indtagelse af mælk og mælkeprodukter godt hjulpet på vej af kampagner samt stedse ny udvikling af produkter. Forbruget af mejeripro-dukter er da også stort. men en stadigt større gruppe mener, at mælk er uegnet som fødevare for især voksne mennesker, da det hævdes, at mælk og mælkeprodukter frem for at være sundhedsfremmende i stedet er sygdomspådragende. nogle – både børn og voksne – har gavn af at undgå mælkeprodukter, men de fleste af os har gavn af at indtage dem. når det frem-føres, at det ikke er naturligt for voksne mennesker at indtage mælk, må man omvendt anføre, at mennesket i tusindvis af år har holdt kvæg og indtaget mælkeprodukter og at mælk derfor på vore breddegrader og i vores kulturkreds må anses for at være en naturlig del af kosten. i andre kulturer har mennesker ikke drukket mælk i lige så mange år og tåler derfor dårligt mælkeprodukter, idet deres tarm ikke kan nedbryde mælkebe-standdelene. til gengæld har kosten blandt enkelte folkeslag

været baseret næsten ensidigt på mælk, uden at det har bety-det øget sygdomsforekomst. snarere tværtimod.

Mongoler og masaier har klaret sig særdeles godt mongolerne er et folk, som traditionelt har levet som nomader, hvilket deres levevis og kost bærer præg af. Det mongolske køkken er baseret på en type fødevarer, der passer til et liv på farten såsom kød og fedt fra kameler, får, kvæg og yakokser samt en række mælkeprodukter, hvor det væsentligste er airag, en slags gæret mælk fra hopper. Drikkens sammensætning af vitaminer, protein og kulhydrater varierer alt efter tilberednings-metode og det græs, som hopperne har græsset på. mongo-lerne selv mener, at airag kan kurere hvad som helst. Den kan afhjælpe vejrtrækningsproblemer og kurere tuberkulose, få gang i fordøjelsen, eller bare generelt styrke den, der drikker airag. Udover alle disse næsten medicinske mirakelvirkninger, så indeholder airag også alkohol. trods en i vores øjne noget ensidig kost, så er mongolernes forventede livslængde forbløf-fende høj. Om det skyldes hoppemælk kan ikke afgøres, men hoppemælk er dog særligt næringsrig og er meget tæt på modermælk. Og så er den altid til rådighed for et folk på farten, under forudsætning af, at man har hopper naturligvis.

men mongolerne er ikke det eneste folk, hvor mælk er en vigtig del af kosten. masaifolket i Østafrika har traditionelt levet af mælk og blod fra deres geder og kvægflokke, men er al-ligevel karakteriseret ved at have lavt kolesteroltal, lav forekomst af hjerte-karsygdom og lav forekomst af kroniske sygdomme. Ovenstående beviser som sådan ikke, at mælk er sundt, men omvendt illustrerer det med al tænkelig tydelighed, at mælk ikke utvetydigt er usund. mælk er nemlig ikke bare mælk.

Mælkerevolutionen kommer fra SverigeDet handler måske alt sammen om hvilken slags mælk, man drikker. Det har svenske Fredrik Colting afdækket godt og grun-

Mælkerevolutionen – unødvendigt at ødelægge sund mælk i dag

Mennesker har formentlig i 10.000 år drukket mælk fra kvæg og har haft stor gavn af det fortrinlige næringsmiddel. Mælken, der malkes ud af koens yver, kaldes råmælk, og den indeholder sædvanligvis kun få bakterier. Men så snart mælken er malket, kan den let blive forurenet fra koens hud, fra jord og støv samt fra beholdere og menneskers håndtering. Hvis koen er syg, kan der ligeledes være uønskede bakterier i mælken. Ved at opvarme mælken et kort øjeblik dræbes alle uønskede bakterier, men beklageligvis også væsentlige enzymer og næringsstoffer.

Hormoner i mælkenmoderne landbrug har i modsætning til tidligere medført, at malkekøer er drægtige i 70 % af den tid, de malkes. Det opfattes af nogle forskere som sundhedsskadeligt for men-nesker, der menes at blive påvirkede af disse hormoner. andre forskere afviser, at køernes hormonspejl skulle have nogen som helst indflydelse på menneskers helbred. anne tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse er dog kommet med følgende udmel-ding i 2010: ”Der, hvor vi står nu, og med det, vi ved i dag, vil vi i relation til kræftsygdomme ikke anbefale, at man drikker mælk. men vi vil heller ikke fraråde det. i det øjeblik, vi fraråder mælk, hvad drikker vi så i stedet? Hvis det er sodavand, så er det i hvert fald meget værre.”

’Mjölkrevolutionen’ af Fredrik Colting er en videnskabelig bog, der dokumenterer, at mælk indgår i en fødevareindustri, som både ser forbrugeren og koen som en del af en lukrativ kæde. Det er ikke en fordel for koen eller for mennesker. Tværtimod. Men den dokumenterer også, at upasteuriseret mælk er en fødevare, som må anses for at være genial. Læs mere på forlagets hjem-meside www.vicotext.com

61

digt i sin nyudkomne bog ’mjölkrevolutionen. naturens mest perfekta mat du inte får köpa (ännu)’. Fredrik Colting fastslår, at mælk er en naturlig del af livet for pattedyr – og dermed også for os mennesker. ”i tusindvis af år har vi drukket mælk, men siden 1937 har staten bestemt (krav om pasteurisering, red.), hvilken slags mælk, vi må drikke. Pasteuriseringstvangen blev iværksat som et våben i kampen mod tuberkulose, men i dag anvendes den i stedet for af mejeriselskaber til at tjene flere penge, mens forbrugerne betaler prisen med svigtende helbred.”

i såvel sverige som i Danmark er smitte med kvægtuberkulose ikke længere en risiko og har ikke været det i årtier. alligevel fastholder myndigheder og mejeriselskaber, at mælk skal være pasteuriseret om ikke andet så af hensyn til den minimale fare for fx kontaminering med salmonella. Dertil siger Fredrik Colting, at hvis det argument skal holde vand, så bør andre fø-devarer, der kan smitte os med salmonella også varmebehand-les, som fx salat og æg. Han spørger således ind til det logiske ræsonnement, der tilsiger, at salmonella i mælk er farligt, men ikke salmonella fra æbler eller æg. at campylobacter fra kylling er i orden, men ikke fra mælk. Der er selvfølgelig ingen, der ønsker at blive smittet med nogen af delene, men da smitte som oftest sker på anden vis end via mælk, er det urimeligt, at mælk skal være underlagt kravet om pasteurisering, anfører han ikke med urette.

Pasteurisering ødelægger aminosyrer, enzymer og vitaminer i mælkenmen hvorfor skulle det nu være et problem, at mælk for at sæl-

ges til forbrugerne, skal være varmebehandlet? Det er elemen-tært, siger Fredrik Colting, for pasteuriseringen ødelægger slet og ret mælken:

i upasteuriseret mælk findes alle 22 aminosyrer, inklusive de 8 essentielle. når mælken pasteuriseres, forandres både lysin og tyrosin af varmebehandlingen, hvilket leder til, at hele kæden af aminosyrer bliver mindre tilgængelig.

alle 18 fedtsyrer er tilgængelige i upasteuriseret mælk. Ved pasteurisering forandres fedtsyrerne, specielt de 10 umæt-tede.

alle vitaminer er 100 % tilgængelige i upasteuriseret mælk. Blandt de fedtopløselige vitaminer er nogle klassificerede som ustabile og taber værdi ved opvarmning. indholdet af vitamin a,

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Pasteurisering ødelægger mælkenPasteurisering er kun nødvendig ved inficeret mælk, som inde-holder skadelige bakterier, siger læge Carsten Vagn-Hansen. For pasteurisering ødelægger enzymerne i mælken, ødelægger C-vitamin, a-vitamin, B12-vitamin og B 6-vitamin samt nedsæt-ter opløseligheden af calcium. Rå mælk er rig på laktase, men den ødelægges også ved pasteurisering. til gengæld betyder pasteuriseringen, at der kan sælges mælk med høje celletal, dvs. med døde bakterier og døde hvide blodlegemer.

Børn og katte drikker som regel mælk med stor fornøjelse.

62

D, e og F kan mindskes med op mod 66 %. tabet af vitamin C overstiger sædvanligvis 50 %.

i upasteuriseret mælk findes alle enzymer tilgængelige inklusive fosfat, som er essentiel for, at optagelsen af kalcium skal kunne fungere. i pasteuriseret mælk er mindre end 10 % af enzymerne aktive.

Laktoseintolerante tåler som regel upasteuriseret mælk og har glæde af de sundhedsegenskaber dette naturprodukt giver. millionvis af mennesker mangler enzymet laktase, som nedbry-der mælkesukker eller laktose. Upasteuriseret mælk indeholder lactobaciller, som ødelægges ved pasteurisering, men forskning tyder på, at lactobaciller kan producere netop laktase.

Flere forskningsstudier, som har undersøgt flere tusinde børn i europa viser, at konsumption af upasteuriseret mælk fører til væsentlig mindre astma- og allergibesvær.

Upasteuriseret mælk indeholder immunforstærkende stoffer. mindst 70 % af vores immunforsvar består af bakterier, som understøttes af bakterier i levende mælk.

Upasteuriseret mælk har et indbygget immunforsvar, som beskytter den mod skadelige bakterier. Ved pasteurisering ødelægges dette forsvar og efterlader feltet åbent for skadelige bakterier.

Det skal dog siges, at Fredrik Colting ikke anbefaler, at vi

I ost af råmælk bevares den naturlige bakteriefloraOsteproduktion af upasteuriseret mælk blev opgivet inden anden Verdenskrig, men blev definitivt forbudt i 1967 på grund af risikoen for at blive syg. men tidligere i år gav fødevare-myndighederne arla Foods lov til at starte produktion af ost produceret af upasteuriseret mælk på tistrup mejeri ved Varde. Osten skal angiveligt lagres i 30 uger, inden den er klar til salg efter årsskiftet. Flere andre mejerier er også optaget af idéen, som kokken Claus meyer har været fortaler for en årrække. På hans hjemmeside kan man således læse følgende:”Ved almindelig osteproduktion ødelægges den naturlige bakterieflora, fordi mælken bliver ”kogt” ved pasteuriseringen. De smagsaromaer, der derved går tabt kan aldrig genskabes, uanset hvor mange kulturer, man tilsætter. Det er en ligeså umulig opgave, som hvis en gartner på et stykke nøgent landbrugsjord ville forsøge at genskabe plantefordelingen og balancen i økosystemet på et stykke af den finske vildmark. i ost baseret på råmælk bevarer man den naturlige bakterieflora, og derved er der mulighed for at fremdyrke den sublime smagsop-levelse. Det forudsætter selvfølgelig, at mælken har høj klasse og er distinkt.”Kilde: www.clausmeyer.dk

Børnehavebørn må ikke få råmælk på gårdbesøgifølge arla Foods må der ikke serveres upasteuriseret mælk for børn, der er på gårdbesøg. Hvis mælk ikke har været varmebe-handlet, kan der være en risiko for, at den indeholder sygdoms-fremkaldende bakterier. Det kræver derfor et skriftligt samtykke fra forældrene, hvor de giver tilladelse til, at deres barn eller børn drikker upasteuriseret mælk. Kilde: Arla Foods.

Koens mælk er en værdifuld fødevare med høj næringsværdi, som er levende og biologisk aktiv og som hjælper med at bekæmpe syg-domme under forudsætning af, at mælken ikke er ødelagt ved pasteurisering, som ødelægger enzymer og vitaminer.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Foto: Scandinavian Stock Photo

63

ukritisk skal konsumere upasteuriseret mælk. Vi skal selvsagt gå efter økologiske gårde, hvor køerne går på græs i hele sommer-halvåret og får ensileret græs og planter i vinterhalvåret. For en ko, som får lov til at være ko så meget som muligt, producerer den bedste mælk.

Dybt tankevækkende bog, som bør vinde stor udbredelseFredrik Colting har en sag – ingen tvivl om det. men i bogen ’mjölkrevolutionen’ refererer han til et utal af forskningsrap-porter - hvoraf nogle faktisk er fra 30’erne - som dokumenterer klare sundhedsfremmende fordele ved den upasteuriserede mælk og modsat, at den pasteuriserede mælk på alle måder bør undgås. Fremlæggelsen af data i bogen efterlader indtryk af, at han har ret. Vi bør ikke længere acceptere ødelæggelsen af så fin en råvare, som mælken er. tværtimid skal vi som forbrugere stille krav om igen at kunne få adgang til en fantastisk råvare, der både har stor næringsmæssig værdi, men som også har værdi for vores sundhed og forsat gode helbred.

Bogen er ganske vist på svensk, men den er letforståelig, pædagogisk opbygget og sprængfyldt med forstandig viden, så man opslugt læser hver en side, mens man hhv. forarges, forun-dres og fascineres. en dybt tankevækkende bog, som bør vinde stor udbredelse blandt alle, der blot det mindste interesserer sig for kvaliteten af vores kost og den manglende mulighed for at få rene varer.

Råmælk kommer direkte fra koen og er ikke pasteuriseret. Den mælk, der sælges i butikkerne er derimod pasteuriseret, hvilket er et lovkrav, som ikke længere forekommer nødvendigt, da sundhedsrisikoen er minimal og især da mælken derved ændres og mister vigtige enzymer, aminosyrer og andre forbindelser. Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto

misbruger du rusmidlereller kender du en der gør?guldborgsund kommune tilbydergratis rådgivning og behandling,også til dig som pårørende

Center for afhængighed har åbent for personlig henvendelse uden forudgående aftale:

man-tors kl. 10-12

Center For Afhængighed, Nørregade 21A,4800 Nykøbing F

tlf. 5473 2450

- hent flereinformationer påguldborgsund.dkKlik dig videre via ”BORGER” og ”SUNDHED”

64

•tekst og foto: anna Klitgaard

RASK Magasinet, Liberia: ami sidder lille og skrøbelig på stolen. Hun er 15 år, men har en krop som en otte- eller niårig dansk pige. For nogle måneder siden blev hun bedt om at flytte ind hos sin tante, der var gravid. tanten havde brug for hjælp i hjemmet, og da der ikke var langt mellem amis eget hjem og tantens, kunne hun sagtens passe sin skole og samtidigt hjælpe til. i star-ten gik det også godt med at bo i huset. men kun indtil tantens mand begyndte at besøge ami om natten og efter to fuldbyr-dede voldtægter gjorde hende gravid.

En brutal historieamis historie er brutal som Liberias. Landet oplevede fra 1989 en 14-årig grusom borgerkrig, som medførte, at 300.000 menne-sker blev dræbt, mange fik hugget hænder og fødder af, gravide fik sprættet deres maver op, og sønner tvunget til at voldtage deres mødre. traumerne fra dengang sidder stadig i befolknin-gen på lidt over tre millioner mennesker. næsten en tredjedel af dem bor i dag i hovedstaden monrovia, for krigens grusomheder bragte dem hertil som flygtninge, og få har ønsket at vende tilbage.

monrovia er derfor i dag en trafikeret by med mange forskel-lige folkeslag, men også en by, hvor krigens traumer stadig lurer lige under overfladen. mange eksperter og politikere i landet har peget på dette som grunden til, at voldtægter af piger og kvinder ikke stoppede med krigen, og at op mod 12 procent af alle piger under 17 år ifølge international Rescue Committee har været udsat for seksuelt misbrug inden for det seneste halvandet år.

De fleste er børnDe nedslående statistikker giver dagligt travlhed for médecins sans Frontiéres (msF) på klinikken på anden sal på James n. Davis Jr. memorial Hospital i bydelen Paynesville i monrovias udkant, forkla-rer den medicinske leder, Korto Beyan-Pewu. Hver måned kommer der nemlig her og på msFs anden klinik i hovedstaden mellem 80 og 90 nye ofre for voldtægt, og langt de fleste er blot børn.

”91 procent er under 18 år. 10 procent er under fire år og

yderligere 34 procent under 12 år. Over halvdelen bliver henvist af politiet, som vi samarbejder med, men andre kommer med ngO’er, der arbejder i lokalområderne eller med deres forældre. arbejdet er hårdt, men jeg har så ondt af pigerne, at jeg ikke kan andet end at hjælpe dem.”

sammen med kollegerne sørger Korto for, at ofrene får tilbud om en samtale med en terapeut, får et helbredstjek samt et certifikat, som de kan tage med tilbage til politiet, hvis de ønsker at retsforfølge voldtægtsmanden.

Få retssagerDog er det meget få ofre, der ender i retten. mens mange ytrer et ønske om det, lige efter overgrebet har fundet sted, så trækker næsten alle i land, som tiden går. stigmatisering og udelukkelse af samfundet og familien er nemlig udbredt, og derfor vil de fle-ste hellere glemme oplevelsen, siger anne Cash, der er terapeut hos msF.

”mange bliver drillet i skolen, hvis de er blevet voldtaget. Familien kan også slå hånden af barnet, men det er noget af det, vi arbejder meget med. For forældrene skal forstå, at det aldrig er barnets skyld.”

Forældrene er derfor så vidt muligt med til samtalerne mellem terapeuten og barnet. Det er vigtigt, for at barnet har støtte til at vende hjem og ikke tier overgrebet ihjel, men er det ikke muligt, tilbyder msF også ophold i beskyttede huse, hvor pigerne kan bo indtil en anden løsning er fundet.

Kendte gerningsmænden af de store udfordringer for ofrene som for msF er, at 92 procent af pigerne kender voldtægtsmanden. Ofte er det et familiemedlem, venner eller folk fra lokalmiljøet. Da Liberia er et fattigt land, kan familierne ikke bare flytte for at undgå stigmati-seringen, og det skaber yderligere smerte for ofrene. Hvor meget ved Jartu, der er mor til drengen michael, som blev voldtaget af en nabokvinde i april 2011.

”min søn er 12 år. Han skulle reparere elektriciteten i huset, vi bor i, men min nabo overmandede ham, selv om han sagde nej. Hun er en stor, fed kvinde på 32 år, og hun slæbte ham med hen i sengen, hvor han besvimede. Hun havde sex med ham, men beskyldte ham derefter for voldtægt. Hun holdt fast i sin historie, indtil undersøgelser på hospitalet viste noget andet. min søns pe-nis blødte og var helt ødelagt, og han havde mærker på maven, hvor hun havde siddet oven på ham.”

michael er siden flyttet ud på landet til sin mormor. Han har mistet kontakten med sin far, da han ikke forstår, hvorfor sønnen ikke bare flygtede. i dag bruger den 12-årige dreng sine dage

Voldtægterne ophørte ikke da krigen stoppede i LiberiaLiberias kvinder har lidt mere end de fleste. Op mod 75 procent af dem blev voldtaget under den 14 år lange borgerkrig i landet, men end ikke efter krigens afslutning, har de fået fred. Vold i hjemmet og voldtægter på selv helt små piger er nemlig stadig alt for almindeligt.

LiberiaLiberias hovedeksport er diamanter, træ, jern, gummi, kaffe og kakao, og gennemsnitsindkomsten var på 2.730 kroner per indbygger i 2010. 44 procent af befolkningen er under 14 år, og gennemsnitslevealderen er 55 år for mænd og knap 59 år for kvinder. 80 procent af befolkningen lever under fattigdoms-grænsen, og 85 procent er arbejdsløse. siden 2005 er Liberia blevet ledet af afrikas første demokratisk valgte kvindelige præsident, ellen Johnson-sirleaf.

Jartu er mor til 12-årige Michael, der i april i år blev voldtaget af en nabokvinde. Som en af de få rejste hun sagen ved den spe-cielle domstol for sexforbrydelser i Monrovia, men endnu er der ikke faldet dom. Jartu lever derfor stadig i samme bygning som voldtægtskvinden, og det betyder, at hendes søn ikke længere vil bo hjemme.

65

på at gå i en ny skole, men ellers burer han sig bare inde på sit værelse. Hvor han før var udadvendt og glad, har han mistet livsglæden, sukker Jartu.

”michael vil ikke tilbage og bo hjemme hos mig. Folk griner ad ham i kvarteret. selv kvinder, som jeg kender her, spørger mig, hvordan det går med min nye svigerdatter. Jeg savner min søn og er bekymret for ham, og oven i det skal jeg hver dag se på nabokvinden, for hun bor her stadig.”

Jartu har ellers gjort noget, langt de færreste tør. Hun rejste en sag ved den specielle domstol i monrovia, der kun tager sig af voldtægtssager. Kvinden er her dømt skyldig, men endnu har ret-ten ikke fastsat en straf, så Jartu ved ikke, hvornår nabokvinden kommer i fængsel – eller om hun gør.

Tilgivelse og glemselmens Jartu er vred over det, der hændte hendes søn og den straf, hun føler, familien har fået for det, så er ami tilgivende. Hendes familie har indvilliget i at mødes med tantens mand – gerningsmanden – for at finde ud af, hvad der skal ske. ami ønsker ikke en retssag, men vil heller ikke være med til familie-mødet. Lige nu bor hun hjemme hos sin mor, men om lidt, når eftervirkningerne af den abort, hun fik for blot få uger siden, er væk, flytter hun hen til sin søster i et andet kvarter. skolen, hvor hun gik, vil hun nemlig ikke tilbage til, for alle klassekammera-terne ved, hvad der overgik hende.

”Jeg vil gerne gøre skolen færdig, men ikke der, hvor jeg gik. Jeg bliver drillet. min mor støtter mig, men ingen i familien ønsker en retssag. Jeg vil ikke snakke med min tantes mand igen,

men jeg tilgiver ham, for det han har gjort mod mig. Det er min måde at komme videre på.”

Lille og skrøbelig rejser hun sig fra stolen. anne Cash er der til at føre hende ud af samtalerummet og vil være der i mange måneder endnu for at tale med hende. Helingsprocessen er først lige begyndt, siger terapeuten, og for nogen tager den lang tid.

Lang udsigt til bedringmichael er en af dem, som det kommer til at tage tid for. Det er sjældent, at voldtægter overgår drenge, og derfor er der endnu mindre forståelse for hans smerte end pigernes i samfundet. Heldigvis for ham er hans mor overbevist om, at retssagen skal kæmpes til ende, men meget andet skal også gøres, siger hun.

”Jeg ved ikke, hvordan vi skal komme voldtægterne i Liberia til livs. måske med mere information og debat om emnet, men det tager tid. michael har sagt, at han vil forsøge at vende hjem, den dag nabokvinden er i fængsel, og folk er blevet mere oplyste i kvarteret. men indtil videre er ingen af delene sket, og jeg savner min dreng.”

tidligere ville michael være elektriker, fordi han var så god til at reparere elektriske installationer. men i dag vil han være advokat og hjælpe andre ofre, fortæller Jartu. Og at dømme efter det stadig stigende antal nye ofre, der søger støtte og hjælp hos msF hver måned, er der brug for alle kræfter, hvis Liberias seksuelle vold skal bekæmpes. For kun når kvinder og børn igen kan færdes sikkert ude og hjemme, kan de endelig træde ud af borgerkrigens brutale skygge.Ofrenes navne er ændret i artiklen, men er redaktionen bekendt.

Statistikifølge WHO blev 75 procent af Liberias kvinder voldtaget under borgerkrigen fra 1989-2003. af dem blev de fleste voldtaget af mere end en mand. i dag menes 12 procent af alle piger under 17 år at have oplevet seksuel misbrug og ud af dem, som msF er i kontakt med, er fordelingen på alder følgende: 10 procent under fire år, 34 procent mellem fem og 12 år, 47 procent mel-lem 13 og 18 år og endelig 9 procent over 18 år. siden 2007 har msF registreret en 20 procent stigning i antallet af overgreb mod børn og unge under 18 år og et tilsvarende fald i overgreb på de over 18-årige. 56 procent af ofrene kommer til msF inden for 72 timer, og derved kan de få forebyggende prævention samt modtage behandling og blive testet mod HiV samt køns-sygdomme.

Anne Cash er terapeut og taler med alle ofre for voldtægter, der kommer forbi MSFs klinik i Paynesville, Monrovia. Hun har arbejdet med voldtægtsofre i seks år og ses her sammen med 15-årige Ami, der blev voldtaget flere gange af sin tantes mand. I modsætning til mange andre unge piger fortalte hun sin mor om overgrebene, og i dag modtager hun hjælp fra MSF. Personalet i Paynesville hjalp også Ami med at få en abort, da hun var blevet gravid på grund af voldtægterne.

Personalet på klinikken i Paynesville, Monrovia er fra venstre mod højre: Terapeuten Anne Cash, sygeplejersken Darlene Y. Garmi samt den medicinske leder Korto Beyan-Pewu.

Hospitalet James N. Davis Jr. Memorial ligger i forstaden Paynesvil-le og tager sig af fødende kvinder og børn. Dog er det her, MSF-klinikken for ofre for seksuelt misbrug også har til huse, da mange unge piger har brug for indlæggelse på grund af de skader, de oplever i forbindelse med voldtægterne.

66

Jeg har længe glædet mig til at servere følgende stykke. af en forfatter, der blev dårlig af at passe et apotek, han skulle arve.

De skal møde – ganske vidst posthumt, men hans skrevne stemme er så levende, at man ikke tænker på dét – den store norske eventyrer Kaare gulbransen (1900

-1966), som stak af fra et arvet apotek, hans onkel betænkte ham med, med ordene: ”Det er en guldgrube”. Kaare ville hellere grave guld på den anden side af jorden, og guldgruben skulle ”ikke være kamufleret som apotek”. Han tog til søs, 18 år gam-mel. Rejsen varede mange år. inden nåede han at smage datidens apotekerliv i Flisa, der er en norsk flække. Det gjorde ham syg.

At arve et apotek”egentlig begyndte det hele med, at jeg blev arving til en million. ikke sådan at forstå, at millionen forelå i kontanter, og arven var til at indkassere. Derimod åbenbarede den sig i en arveonkels skikkelse, en flink og rar mand, som af en eller anden ubegribelig grund havde kastet sin kærlighed på mig. Han havde følgelig gjort mig til enearving til sin betydelige rørlige kapital plus et meget indbringende apotek, der imidlertid lå et så fortvivlende sted som Flisa. Da de såkaldte glade dage i Oscarsgate i Kristiania var omme, og jeg efter den gængse opfattelse skulle have nået den alder, hvor man skal sikre sin alderdom ved at ”blive” et eller andet, kom min elskelige arveonkel og stillede sine krav. Det let-tede sikkert mine forældres skuldre for mange bekymringer, for de havde haft bange anelser om min fremtid. nu blev alt anderle-des. Få ting i verden er som bekendt bedre end at eje et apotek, selv om det ligger i Flisa. Det havde onkel selv bevist. med alle udsigter til en lys og sorgløs alderdom lod jeg mig ansætte som discipel og lærte at trille piller og blande miksturer, som vi solgte til ængstelige mødre og forkølede pensionister. Det gik med brom og belladonna og afføringsmidler hele dagen, og det skete også, at vi blev vækket om natten for at betjene kunder. Hvis de kom langvejsfra fra, eller der var noget alvorligt i vejen, var det naturligvis godt at vide, at man kunne hjælpe, men i reglen var det pjank og bagateller. alle disse salver og blandinger gav mig til

ApoteketHvad skal du være når du bli’r stor? De færreste børn siger apoteker. Men der kan være én og anden der, når de vælger hvervet, tænker på liflig klang af penge, der triller ind i takt med piller, der trilles ud - det er jo ikke små-ting der ekspederes fra vores lovlige drug dealers - og vel også tænker på, at masser af mennesker er afhæn-gige af at få livsnødvendig medicin og gode råd med på vejen.

•af eva nystad · [email protected]

K L U M M E N

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

EDTA-PatientforeningenTlf. 86 52 19 19 ell.Tlf. 55 72 01 [email protected]

En skånsom medicinsk behandling

af åreforkalkningsom har været anvendt med succes i Danmark

de sidste 20 år på private lægeklinikker.Vil du høre nærmere så kontakt

sidst kvalmefornemmelser. Jeg mistede appetitten, fik hovedpine og blev bleg og tynd og faktisk nervøs af det stadige samvær med alle mulige sygdomme og mere eller mindre effektive læge-midler i rødbrune, dystre krukker. nogle af dem havde dødnin-gehoveder på etiketten og knejsede som ypperstepræster blandt de lange rækker af ufarlige plebejere. Langsomt men sikkert begyndte jeg at tvivle om forsynets betænksomhed, da jeg blev sendt til Flisa. Og samtidig blev tanken om min fremtidige rigdom trængt tilbage til fordel for et stadigt voksende had til alt hvad der hed apotek og discipelgerning. salvekrukkerne blev efterhån-den mine personlige fjender.”

Kørte skrigende væk fra apoteketen dag tømte han en flaske stenkulsnafta i nakken på en anden ung apoteksekspedient og fræsede på motorcykel til Oslo. Påmønstrede som kullemper på en gammel fragtdamper, sejlede jorden rundt og blev væk i mange år. sådan kan det gå, når man forærer andre noget, man selv synes er højeste lykke. Uden at tænke på, om modtageren synes det. eller egner sig til det. tænk på det, før De forærer Deres apotek væk. Og så må vi vist overveje en lykkelig historie om en tilfreds apoteker anno 2011 næste gang. De findes. Og for bare 50-60 år siden var man som apoteker jo en vigtig del af det bedre borgerskab, i provinsen. i al fald var apotekere på linje med dyrlæger, sognerådsformænd, læger, bankdirektører og grosserere. Ren matador.

Kaare Gulbransen-citatet er fra ”Guld og grønne skove”, udgivet herhjemme på Grafisk Forlag i 1957.

67


”7-eleven har været i Danmark i 18 år, og i den periode er sortimentet blevet klart bredere. 7-eleven er langsomt gået fra traditionel convenience og den typiske mad-på-farten til stadig flere og nye alternativer til den sunde sult. Vi sælger stadig cola og pølser, men serien af sunde alternativer, som vi kalder ’green to go’ med salater og sandwiches, er blevet mere og mere populær. Derudover har drikkevare-kategorien også fået et sundt boost med et stort udvalg af smoothies og masser af frisk frugt,” siger indkøbschef hos 7-eleven, morten Vedel.

Nye græsgangeDen store fremgang skyldes, at butikskæden har bredt sig fra de velkendte placeringer på gadehjørner på stærkt befærdede ste-der til nu også at være på tankstationer og togstationer. eksem-pelvis er DsBs Kort & godt butikker blevet til 7-eleven butikker.

Oprindelig havde de første butikker i Usa åbent fra 7-23 – deraf navnet 7-eleven– men efterhånden har de fleste åbent døgnet rundt. i Danmark gælder det for omkring halvdelen af de 196 butikker.

7-Eleven-åndenadministrerende direktør i Danmark, Jesper Østergaard, siger:

”Vi har et helt specielt fællesskab i 7-eleven. et fællesskab, der - mere end i andre virksomheder - er præget af vinderkultur og forståelse for succes. alle i 7-eleven er kollegaer og konkurrenter på samme tid. Det giver en god, sund virksomhedskultur. alle er med på samme 7-eleven team, der hver dag, i samarbejde med os på servicekontoret, udvikler 7-eleven konceptet.”

Jantelov – nej tak!Jesper Østergaard slutter: ”i et samarbejde mellem butik og servicekontor udvikler vi vores koncept løbende, så det hele tiden

afspejler kundens ønsker og behov. Vi arbejder hele tiden på nye ideer, koncepter, forretninger og aftaler, og det går altid stærkt i 7-eleven. Derfor er den rigtige ånd også vigtig. Vi skal hjælpe hinanden, men vi skal også give hinanden plads. i 7-eleven er det de frie og innovative tanker, som vinder frem, og lysten til at gøre det bedre skal være en af de grundlæggende tanker. Derfor har vi mange vindere internt i virksomheden. Og vinderne får lov at række armene op i luften. ingen jantelov her. Dem, der ikke vandt, får et skulderklap og et godt råd med på vejen med ønske om at gøre det bedre næste gang. På den måde ser vi også en dag dem med armene over hovedet. Det er præcis sådan, ånden i 7-eleven skal være – ét stort team.”

7-Eleven er blevet sundereDen internationale kioskkæde 7-Eleven, der er verdens største kæde af såkaldte convenience stores – ’bekvem-melighedsbutikker’ – har vokseværk i Danmark, hvor der nu er 196 butikker. Og i forhold til den spæde start på Trianglen på Østerbro i 1993 er det amerikanske koncept i stigende grad rettet mod sunde varer på hylderne.

”Vi har et helt specielt fællesskab i 7-Eleven. Et fællesskab, der - mere end i andre virksomheder - er præget af vinderkultur og forståelse for succes,” siger administrerende direktør i Danmark, Jesper Østergaard.

Foto

: 7-E

leve

n.

7-Eleven har efterhånden fået et stort udvalg af smoothies og masser af frisk frugt.

7-Eleven i mere end 20 lande7-eleven har forretningskæder i over 20 lande. Den er mest udbredt i nordamerika, asien, australien og skandinavien. i skandinavien drives kæden af den norske Reitangruppen, der også står for Rema 1000.Den første 7-eleven i Danmark åbnede den 14. september 1993 på trianglen på Østerbro. i første omgang koncentrerede 7-eleven sig om København, hvor brokvartererne og city hurtigt blev dækket af mange butikker. siden kom Århus, Ålborg og Odense med. Fra 2005 begyndte to nye strategier - dels åbningen af mindre 7-eleven-kiosker i indkøbscentre og ved trafikknudepunkter, dels åbning af 7-eleven-butikker på tankstationer.Og den 1. september 2008 overtog 7-eleven alle Kort & godt-butikkerne på Kystbanen, hvorfor alle DsB Kiosker, billetkonto-rer og Kort & godt-butikker lukkede. Derfor står 7-eleven i dag for salg af både kioskvarer og billetter.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Gjob er en jobportal for Det Grønlandske Sundhedsvæsen, hvor du fi nder alle aktuelle ledige stillinger i Grønland.

Klik ind og læs om stillingerne, forholdene i Grønland og alle de unikke oplevelser,

der følger med. Heriblandt IngibjörgBjörnsdóttir liv og erfaringer som

sygeplejerske i Grønland

gjob.dk

Vi mangler specielt:

Læger til kystsygehusene

Sundhedsplejersker

Sygeplejersker med

specialuddannelse i Anæstesi

og intensiv pleje

RASK_210x297_sygeplejerske01.indd 1 09/11/11 10.58

rask magasinet nr. 11 - 2011

Documents