Magasin 2 | April 2010

KomiKer SebaStian DorSet

- Satiren SKal punKtere politiKerneS SelvhøjtiDeligheD

• grøn teknologi – fra badekar til hav

• nyt vindmølleeventyr i sigte

• velfærd via webcam

F#2_01_forside_v_dorset.indd 1 26/03/10 9:47:48

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Marie Schultz, Rosa Juel Nordentoft, Karina Lorentzen Dehnhardt, Peter Skaarup, Tasja Parize, Jes Søgaard, Peter Rewers og Mette Kindberg

Indhold

Næste nummer udkommer først i juni 2010

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Oplag 18.500

4 TEMA: NY VÆKST

6 Fra badekar til hav

6 Grønne teknologier skal hjælpes på vej

7 Danmark skal være et showroom

8 Giv din bolig et energitjek – spar penge

og skab job

10 Udsigt til nyt vindmølleeventyr

13 Medlemmerne mener

14 Genoptræning via webcam

16 Kampen om magten

Interview med Villy Søvndal

18 Fremskridt for folket

SF PÅ BORGEN med Hanne Agersnap om it-politik

22 Nytter det at nedsætte den kriminelle lavalder?

VERSUS med Karina Lorentzen Dehnhardt,

SF’s retsordfører, og Peter Skaarup, DF’s

næstformand og retsordfører

Magasin 2 | April 2010

KomiKer SebaStian DorSet

- Satiren SKal punKtere politiKerneS SelvhøjtiDeligheD

• grøn teknologi – fra badekar til hav

• nyt vindmølleeventyr i sigte

• velfærd via webcam

3 Dansk politik ved en korsvej

Forsidefoto: Peter Sørensen

10

184

F! #2_02-03_indhold-leder_v02.indd 2 26/03/10 10:19:36

xxxxxxxx

Næste nummer udkommer først i juni 2010

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Oplag 18.500 Villy Søvndal

I dag, hvor disse linier skrives, har

både Berlingske Tidende og Politiken forsi-

der, der er meget sigende for situationen i

Danmark: ”Nye massefyringer på hospitaler-

ne” og ”Hver tredje kommune fyrer lærere”.

I ni år – langt de fleste af dem under et

historisk opsving – har regeringen forsømt

at investere i vores velfærd og vores fælles institutioner,

mens der gavmildt blev strøet skattelettelser ud til de mest

velstillede.

Resultatet kender vi: I dag står vi tilbage med nedslidte

skoler, sygehuse og plejehjem, og samtidig fyres sosu’er,

lærere og sygeplejersker. Alt dette er vel at mærke inden rege-

ringens omfattende spareplan, der skal tvinge kommunerne

til nedskæringer, er trådt i kraft.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen – Venstres

chef-ideolog – har til Børsen på et tidspunkt forklaret, hvad

VKO’s projekt går ud på: ”Vi har to grundpiller: skattestop og

bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter

og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat

vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor.

Det tager tid, før effekten slår igennem. Men efter 10 år vil

den offentlige sektor kun være øget med fem procent, mens

den private er blevet 20 procent større. Så opstår et nyt

Danmark.”

Planen er at gøre op med det velfærdssamfund, vi kender

– men det skal ske i et stille og roligt tempo, så danskerne

ikke opdager det. Det kunne lade sig gøre under opsvinget,

men nu kan det ikke længere skjules, at VKO lægger op til

et dramatisk opgør med den velfærdsmodel, vi kender: Den

offentlige velfærd udhules, mens private alternativer vokser

sig stærkere. Der massefyres på vores fælles sygehuse, mens

privathospitalerne forgyldes. Regeringen fremmer et opdelt

sundhedsvæsen, hvor folk med privat forsikring kommer for-

rest i køen – paradoksalt nok foregår denne amerikanisering

af vores sundhedsvæsen på samme tid, som Obama skaber

mere lighed i det amerikanske sundhedsvæsen...

Som jeg ser det, står vi ved en korsvej. Vi står overfor et

afgørende valg mellem to samfundsmodeller: På den ene

side den nordiske velfærdsmodel med fri og lige adgang til

velfærdsydelserne. På den anden side en liberalistisk model,

hvor private firmaer leverer velfærd til dem, der kan betale,

mens restgruppen må nøjes med en nedslidt offentlig sektor,

der leverer velfærd på et absolut minimumsniveau.

SF er fortsat garanten for et solidarisk velfærdssamfund.

Det skal vi vise hver eneste dag frem til det tiltrængte folke-

tingsvalg – og bagefter skal vi bevise det hver eneste dag i en

ny regering.

Design og produktion: FORMIDABELwww.formidabel.dk

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.Den er trykt på Galleri One, klorfrit og miljøvenligt papir www.stibographic.dk

leder

24 En generation på kanten Rapport fra EU om ungdomsarbejdsløshed

26 En generation i krise

Ungdomsarbejdsløshed i Danmark

28 Syge budgetter i sygehusbranchen

2. HALVLEG af Jes Søgaard, professor og direktør for

Dansk Sundhedsinstitut

30 Satiren skal punktere politikernes

selvhøjtidelighed

Interview med komikeren Sebastian Dorset

34 Skal mænd betale 17,7 procent mere for havregryn? UDEN FILTER af Mette Kindberg, næstformand i HK

35 Rundt om SF og Kalender

36 Støt en ny regering

dansk polItIk ved en korsvej

30

tema

F! #2_02-03_indhold-leder_v02.indd 3 26/03/10 12:07:20

tema

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden,

og hvor kan der skaffes jobs her og nu?

Grøn teknologi og velfærdsteknologi

er to løsningsmodeller og vækstindus-

trier, der kan sætte gang i hjulene på

en bæredygtig måde. Det skaber jobs

og bevarer velfærden. Læs om ”Ole

Opfinder”s flydende elkraftværk baseret

på både vind- og bølgekraft og om gratis

energi-renovering af dit hus. Og læs om

ældreplejens spiserobotter og automa-

tiske bade og genoptræning via inter-

nettet. Velkommen til fremtiden. >>

4 5

F! #2_TEMA_v4 4 26/03/10 11:33:56

Floating Power Plant er en innovativ virksomhed, der mangler investorer. Virksomhedens

demo-model af deres flydende elkraftværk er 37 meter bred og 320 ton tungt. Elkraftværket

vil ifølge beregninger kunne producere el ned til 30 øre pr. kilowatt-time, hvis virksomheden

finder investorer. Det svarer til halvdelen af den el-pris, der er ved havvindmølleparker.

4 5

F! #2_TEMA_v4 5 26/03/10 11:33:59

tema

- De puljer, der findes, går primært til bio-

gas, så der har vi ikke kunnet hente noget,

siger Carsten Bech, direktør for Floating

Power Plant.

Der er svært at forestille sig, at det hele be-

gyndte i et badekar, når man i dag ser virksom-

heden Floating Power Plants demo-model søsat

ved Nakskov. Modellen er 37 meter bred og 320

ton tung med 10 særligt udformede flydere

monteret. Når bølgerne ruller ind mod anlæg-

get, vippes flyderne op og ned og trækker store

stempler. De genererer tryk i et lukket system,

som via en turbine skal producere strøm. Model-

len har fået navnet Poseidon 37.

Inden Poseidon 37 lå klar som et fuldskala

anlæg, var modellen for flere år siden kun en

meter lang – og kunne lige være i et badekar. Og

der lå den.

Badekarrets ejermand,

Hans Marius Pedersen,

der egentlig var landmand,

men senere blev ingeniør,

gik nemlig med en ”Ole

Opfinder” i maven. Ifølge

hans søn, Claus Sivager,

der er med i bestyrelsen

for Floating Power Plant,

så er hans far en rigtig klassisk opfinder spræng-

fyldt af ideer.

- Marius er fuld af gode ideer og vil oprigtigt

gerne gøre noget for miljøet, men han havde

brug for en forretningsplan, hvis hans ideer

skulle blive til noget, forklarer Claus Sivager, der

er arkitekt og som tog fat på sin fars ide om et

elkraftværk baseret på både vind- og bølgeenergi

og førte den frem til anno 2010 – sammen med

Marius, der stadig er involveret i projektet.

Støtte fra private investorerIdeen til et elkraftværk baseret på både vind- og

bølgeenergi havde Marius haft i tankerne i om-

kring 20 år, før den første spæde model kunne

søsættes hjemme i badekarret for 12 år siden.

Siden er der bygget større og større modeller,

som over 50 private investorer har sat penge i.

- Uden private investorer, var vi aldrig kom-

met i gang. Det er jo altid forbundet med en

stor risiko, når man kaster penge tidligt ind i

et projekt. Men i dag har vi en fuldskala demo-

model og risikoen er mindre, forklarer direktør

Carsten Bech og tilføjer:

– Den lokale kommunale fond LOKE har

endvidere bidraget til projektet med et stort pen-

gebeløb. I det hele taget

har Floating Power

Plant oplevet stor lokal

velvilje både fra politisk

side og vedrørende

den lokale dygtige ar-

bejdskraft, som vi har

benyttet os af.

Næste fase for virk-

somheden er en endnu

større model, der skal være omkring tre gange

så stor. Men det kræver kapital, og med krisen i

Danmark mener Carsten Bech ikke, at det er

realistisk at rejse pengene på hjemmebane.

- Vi er i dialog med potentielle udenlandske

kunder. Vi skal jo ikke producere anlægget, men

vi skal finde en samarbejdspartner. Og her er der

pt. ikke meget kapital at hente i Danmark.

Må søge ud i verdenFloating Power Plant har brug for et tocifret

og måske endda trecifret millionbeløb for at

komme videre, men føler, at de som virksomhed

løber panden mod en mur i forhold til offentlige

tilskud.

- De puljer, der findes, går primært til biogas,

så der har vi ikke kunnet hente noget. I det hele

taget mangler der politisk vilje til at støtte inno-

vative virksomheder. Det betyder jo, at den slags

virksomheder ryger på udenlandske hænder,

siger Carsten Bech og tilføjer:

- Vi har ganske enkelt ikke et miljø, der

understøtter virksomheder, og det er et meget

stort problem. Vi har som innovativ virksomhed

svært ved at få hul igennem herhjemme, og så er

det jo naturligt, at vi søger ud i verden med vores

projekt, lyder det fra Carsten Bech.

Vi Har SOM innOVatiV VirkSOMHeD SVært VeD at få HuL iGenneM HerHjeMMe

- Carsten Bech, direktør

tema

Dødens Dal – det er her, mange gode ideer fra

iværksættere er endt pga. økonomisk iltmangel

– er et velkendt begreb blandt iværksættere. For

det kræver en del at gå fra skrivebordets ideer

og forskningsresultater til et reelt produkt, der

er konkurrencedygtigt på hjemmemarkedet –

og måske har eksportpotentiale.

- For at komme ud over ”Dødens Dal” ønsker

vi et program, der kan støtte undervejs. Det

skal være mere gennemskueligt, hvad der skal

til, for at man kan få støtte, og der skal være

færre ”kasser”, så man ikke skal rende fra

Herodes til Pilatus for at få svar. Vurderingen

af, om en ide er god nok til at modtage støtte,

skal vurderes af fagfolk, der også tør tænke

utraditionelt, siger Anne Grete Holmsgaard.

Når det handler om grønne teknologier, er

det også vigtigt, at der kommer nogle klare og

ambitiøse målsætninger for energibesparelser

og vedvarende energi, så virksomhederne tør

investere.

- Vi går efter, at Danmark skal være fri af

fossile brændstoffer i el- og varmeforsyningen i

2035 – altså slut med bl.a. kul. Det er med til at

skabe en forudsigelighed, så de virksomheder,

der vil investere i vind, halm, solenergi m.m.

kan se, at der rent faktisk er et hjemmemarked,

siger Anne Grete Holmsgaard.

Grønne teknologier skal hjælpes på vej Det skal gøres lettere for iværksættere at gå fra ide til produkt, mener Anne Grete Holmsgaard, klima- og ener-giordfører for SF.

Læs om SF’s klimapolitik på:www.sf.dk/klima

På Lolland har virksomheden Floating Power Plant specialise-ret sig i et flydende elkraftværk baseret på vind- og bølgeener-gi. Ideen stammer fra en lokal opfinder, der søsatte den første model i sit eget badekar

Af Gitte Roe Eriksen

Fra badekar til hav

6 7

F! #2_TEMA_v4 6 26/03/10 11:34:01

Danmark skal være et showroom Nye teknologier skal ikke præ-senteres på en Power Point, de skal ses i brug, mener Karsten Hønge, erhvervsordfører for SF.

Danmark som et stort show-room for nye

teknologier. Sådan ser erhvervsordfører for SF,

Karsten Hønge, det danske land.

- Når man som virksomhed skal skaffe

udenlandske kunder til sine produkter, er det

ikke nok at præsentere dem på en Power Point.

Produkterne skal kunne ses og opleves i brug.

Og her kan vi med støtte til virksomhederne

være med til at bane vejen for nye eksporteven-

tyr, forklarer Karsten Hønge.

Men det kræver to ting, som skal følges ad.

Nemlig at holde hånden under erhvervslivet og

samtidig sikre, at der er et hjemmemarked. På

den måde kan kunder fra udlandet netop se og

opleve produkterne i brug.

- Samtidig har vi mulighed for at understøtte

udviklingen i bestemte retninger, som på mange

andre måder har en positiv effekt, fx på miljøet

og klimaet. Det er jo også en udfordring, andre

lande står overfor, så der er et kæmpe mar-

kedspotentiale, siger Kasten Hønge.

For at sikre et hjemmemarked foreslår SF,

at offentlige indkøb og investeringer anven-

des strategisk til at øge efterspørgslen på nye

iværksættere, der er banebrydende inden for

fx udvikling af klima- og velfærdsteknologi. En

procentdel af de offentlige indkøb skal reserve-

res til iværksættere og dermed give iværksæt-

tere mulighed for at få fodfæste på markedet.

- Der er rent faktisk en fremtid for fremstil-

lingsindustrien i Danmark. Vi skal bare sikre, at

det ikke er det samme, vi producerer hele tiden,

men konstant have øje på nye produkter.

Brug for pengepulje

SF vil bl.a. arbejde for, at der oprettes

en innovationspulje på ½ mia. kr. om

året frem til 2015. Pengene skal målrettes

ny teknologi indenfor ældreområdet og

energi- og klimateknologi. Puljen skal

støtte innovationsprojekter, hvor den of-

fentlige sektor i samarbejde med private

virksomheder eller aktører opstarter,

udvikler eller implementerer innovations-

processer, der har til formål at udvikle

nye teknologiske løsninger.

Læs om SF’s erhvervspolitik på:www.sf.dk/erhverv

Floating Power Plant blev grundlagt i 2004 og har et fuldskala test-anlæg liggen-

de i havet ud for Lolland. Anlægget er forbundet med el-nettet via DONG Energys

vindmøllepark ved Vindeby. Elkraftværket vil ifølge beregninger kunne producere

el ned til 30 øre pr. kilowatt-time. Det svarer til halvdelen af den el-pris, der er

ved havvindmølleparker. Derudover viser virksomhedens indledende forsøg, at

bølgekraften kan blive to procent mere effektiv på grund af, at vindmøllerne på

platformen får hele fundamentet til at stå mere stille.

Floating power plant

6 7

F! #2_TEMA_v4 7 26/03/10 11:34:05

tema

Den yDeLSe, Man betaLer, SVarer tiL De fOrVenteDe beSpareLSer på enerGireGninGen

Hvem vil ikke gerne spare penge på både varme- og elregningen derhjemme – og dermed også reducere hjemmets CO2-udslip? Og så uden at det koster en krone?

Af Gitte Roe Eriksen

Lyder det som en joke? Nej – det er faktisk en mulighed, der desuden

har den ekstra bonus at gavne den hårdt pressede byggebranche.

SF vil fremme brugen af den såkaldte

ESCO-ordning (Energy Service Companies),

der i sin enkelhed går ud på at energirenove-

re. Og det skal ske ved, at staten udlåner pen-

gene til et såkaldt ESCO-lån. Lånene tilpasses

den enkelte energirenovering – det vil sige,

har energibesparelserne tjent sig hjem efter

fx fem år, får lånet en løbetid på fem år. Går

der otte år, ja så får lånet en løbetid på otte

år. Lånet gives med en fast rente, så udgiften

er kendt på forhånd. Det betyder altså, at den

ydelse, man betaler, svarer til de forventede

besparelser på energiregningen, indtil lånet er betalt.

nye opgaver til byggebranchenI Danmark er der i øjeblikket kun ca. fem ESCO-virksomheder, men

hos SF foreslår man, at også håndværksfirmaer og lignende får mulig-

hed for at tilbyde ordningen under forudsætning af, at de certificeres

til at rådgive om energibesparelser. Det kan fx opnås ved at samar-

bejde med et konsulentfirma på området. På den måde er ordningen

også med til at give liv til byggebranchen.

- Der er store muligheder for at skabe flere job nu og her ved hjælp

af energirenovering. Fx er det oplagt at lave pakkeløsninger i forhold

til identiske boliger som fx parcelhuse fra 1960’erne, hvor ejerne altså

bliver præsenteret for både forslag til renovering og finansiering.

Det kan også fint kombineres med mere dagslys i boligen, og så giver

energirenovering en sideeffekt i form af bedre indeklima, siger Anne

Grete Holmsgaard, klima- og energiordfører for SF.

Som privatperson vil man på den måde kun skulle have med den

ESCO-udbyder at gøre, der også står for at hjemtage lånet. Det vil ske

med privatpersonen som låntager, der så kan trække renterne fra.

Det har indtil videre hovedsageligt været

offentlige bygninger og større industrivirksom-

heder, der er blevet energirenoveret med ESCO,

men i Middelfart har kommunen også været

med til at starte ESCO-renovering for private.

flere arbejdspladserSF har tidligere foreslået, at de penge, der ikke

er blevet anvendt i Bankpakke 2, bruges til at

sikre statslån til private boligejere og dermed

sikre en større udbredelse af ESCO-ordninger.

Det er mere end rigeligt til at opstarte en stats-

fond til ESCO-lån.

Statslån vil som minimum sikre 4.000 nye arbejdspladser i 2010.

Men hvis ESCO-ordningerne bliver en stor succes blandt boligejerne,

kan det tal hurtigt blive større.

Samtidig kommer SF snart med en national handlingsplan for

energirenoveringer i både offentlige bygninger, private boliger og

virksomheder, der vil sikre energibesparelser på op til 20 procent. Og

flere energirenoveringer vil både gavne beskæftigelsen, klimaet og

dansk økonomi.

Giv din boliG et enerGitjek– spar penGe oG skab job

Kom godt i gang Går du allerede nu med planer om at sænke dit varme- og elfor-brug, er der masser af gode råd og tips her:

www.energisparebolig.dkwww.klimaogenergiguiden.dkwww.bolius.dkwww.energibolig.dkwww.energitjeck.dk

SF vil sikre statslån til private bo-

ligejere til energirenovering. Det vil

både gavne beskæftigelsen, klimaet

og dansk økonomi.

8 9

F! #2_TEMA_v4 8 26/03/10 11:34:07

Foto

: Co

lou

rbox.

com

8 9

F! #2_TEMA_v4 9 26/03/10 11:34:11

tema

På et besøg i Japan fik Troels Vilms Pedersen

sig et automatisk bad. Han skulle forestille

sig at være sengeliggende og lå i seng med

et solarium-instrumentlignende automatisk

vaskeapparat tilknyttet. Næsten som en slags

bilvask, husker han. Troels Vilms Pedersen

er cand.scient.pol. og teamleder på Teknolo-

gisk Institut, Center for Robotteknologi. Det

automatiske bad var en demo-model stilet til

brug i ældreplejen.

- Det kan sikkert godt lyde skræmmende at

skulle have et automatisk bad, men man skal

se det i lyset af de gevinster, sådan en tekno-

logi – og mange andre velfærdsteknologier

– kan have. For i fremtiden bliver der ikke nok

hænder til netop ældreplejen, så der skal fin-

des løsninger. Ved at implementere velfærds-

teknologier kan man bevare velfærden for de

ældre og samtidig forbedre arbejdsmiljøet for

plejepersonalet. Så der er mange gevinster at

hente ved at bruge velfærdsteknologier.

Vækst i erhvervslivetTroels Vilms Pedersen mener, at velfærds-

teknologier samtidig kan blive Danmarks nye

”vindmølleeventyr”.

- Det er en unik mulighed for at skabe

vækst i erhvervslivet. Vi har et struktureret

marked, hvor teknologierne kan bruges – og

det er også unikt – det er der ingen andre

lande, der har i samme målestok. Så vi kan

ligeså godt tjene penge på det, samtidig med

at vi fastholder velfærden for ældre.

En holdning han deler med flere, bl.a. SF.

- Vi skal udvikle og være innovative og ikke

overlade den del til Japan. Vi har et godt test-

marked, så der er gode forudsætninger for at

bygge en virksomhed op, siger Astrid Krag.

At der er fokus på velfærdsteknologier, vid-

ner en ny uddannelse også om. På Syddansk

Universitet bliver der til september 2010 bl.a.

udbudt en ny bachelor-uddannelse i velfærds-

teknologi. Universitetet tilbyder også en ba-

chelor- og kandidatuddannelse i robottekno-

logi netop med fokus på at skabe teknologiske

løsninger til hospitals- og plejeområdet.

Stadig på forsøgsbasisMen selv om vi har

markedet og struk-

turen, og uddannel-

sesmiljøet opruster,

så er Danmark ikke

nået særligt langt.

Det meste foregår

på forsøgsbasis.

- Mange af de

lande, vi normalt

sammenligner os

med, er startet

langt tidligere. Bl.a.

i Norge og Sverige har man været i gang langt

tidligere. Indtil nu har vi primært i Danmark

arbejdet med arbejdsprocesser og informa-

tionshåndtering, siger Kasper Hallenborg,

lektor fra Mærsk McKinney Møller Institut-

tet ved Syddansk Universitet, der samar-

bejder med bl.a. København, Frederiksberg

og Odense Kommuner samt OK Fonden (der

arbejder for at forbedre forhold og livskvalitet

for ældre, handicappede og svage grupper,

red.) om velfærdsteknologier.

Kasper Hallenborg er dog overbevist om, at

der i de kommende år vil rodfæste sig mange

nye typer af velfærdsteknologier, mens andre

falder fra.

Ingen berøringsangst Ofte bliver teknologi forbundet med en vis

berøringsangst blandt en del borgere – og vil

de ældre kunne

håndtere tekno-

logien?

- Projekter

mange steder

viser faktisk,

at de ældre på

plejecentre og

i hjemmet kun

synes, det er

positivt med

ekstra hjælp til

selvhjælp. Det er

også ærekrænkende for nogle at skulle have

hjælp til alting. Tidligere ville vi nok møde en

større skepsis mod teknologien fra >>

Udsigttil nyt vindmølleeventyrGPS-sendere til demente, robotkæledyr og vasketoilet til ældre. Blot en lille del af velfærdsteknologier, der både kan skaffe arbejdspladser og sikre velfærden.Af Gitte Roe Eriksen

VI kan lIgeSå godt tjene penge på det, SamtIdIg med at VI faStholdeR VelfæRden foR ældRe

- Troels Vilms Pedersen, teamleder, Center for Robotteknologi

10 11

F! #2_TEMA_v4 10 26/03/10 13:24:46

Udsigttil nyt vindmølleeventyr

SæLrObOtten parO Japansk udviklet model af en rigtig babysæl. Den er designet, så den både ligner, reagerer og bevæger sig på samme måde som en rigtig sælunge. Paro er en robot, der kan vække positive følelser, lægge en dæmper på aggressiv adfærd og i nogle tilfælde har vist sig at øge hjerneaktiviteten hos demente borgere. Omkring 100 Paroer bliver i dag brugt på bosteder og i plejecentre rundt om i hele Danmark.

SpiSerObOt My Spoon er en spiserobot, der kan lette hverdagen for brugere med omfattende funktionsnedsættelse i arme og hænder. My Spoon bliver styret af brugeren via et joystik, der kan betjenes med hænder, fødder eller hage. Robotten kan så tage mad fra skåle og tallerkner og føre det op til brugerens mund. Odense Kommune tester robotten i samarbejde med Teknologisk Institut.

GenOptræninGSMåtteEt elektronisk redskab, der gennem leg er med til at genop-træne apopleksi-patienter. Genoptræningsmåtten er udviklet af Entertainment Robotics og er en del af projektet Sund Vækst, der støttes af Syddansk Vækstforum.

VaSketOiLet Et toiletbræt med indbyggede vaskefunktioner. Når brugeren er færdig med toiletbesøget, kan tørringen af de nedre regioner klares med tryk på et par knapper på toilettet. Toilettet er blevet testet med succes i Kolding Kommune og bliver med midler fra ABT-fonden nu afprøvet i Roskilde, Ringsted og Slagelse.

FOTO

: Tekn

olo

gisk

Institu

t

10 11

F! #2_TEMA_v4 11 26/03/10 11:34:25

tema

VaSketOiLet

>> personalet i forhold til tab af arbejdsop-

gaver og job, men i dag er situationen en an-

den, hvor vi ved, der vil mangle arbejdskraft,

og det er svært at rekruttere til sektoren.

Derfor er initiativerne normalt velkomne,

særligt hvis det er trivielle opgaver, som fx

rengøring, forklarer Kasper Hallenborg.

I SF ser man også robotteknologierne fra

den positive side.

- Det er ikke alle ældre, der synes, det er

rart at skulle have hjælp efter et toiletbesøg.

Men i dag er der udviklet et vasketoilet, der

både kan vaske, skylle og tørre. Der findes

også madrobotter, så brugeren fx ikke behø-

ver, at vente med at spise til hjemmehjælpen

kommer, men kan spise, når vedkommende

er sulten. Det giver langt mere livskvalitet,

når man på den måde stadig kan klare ting

selv. Og det er ikke ensbetydende med, at de

slet ikke har brug for den personlige hjælp.

Men teknologien skal supplere den menne-

teknOLOGien SkaL SuppLere Den MenneSkeLiGe OMSOrG

- Astrid Krag, ældreordfører

FOTO

: Colo

urb

ox.co

m

12 13

F! #2_TEMA_v4 12 26/03/10 11:34:32

tema

Hvordan får vi gang i væksten i Danmark?Vi skal først kigge på, hvor der er brug for at få mere gang i væksten. Og så skulle vi begynde at overveje, om en omfordeling vil kunne klare nogle af vores problemer? Det private forbrug er accelereret til et fuldstændigt vanvittigt niveau, mens vi er nødt til at skære på omsorg, uddannelse og alle de velfærdsordninger, der adskiller Danmark fra min-dre-udviklede samfund. Fx er de fleste børn godt tilfredse, hvis de har det samme som kammeraterne, næsten uafhængig af niveauet. Lighed er vigtigere end luksus, hvis man ønsker at fastholde eller genetablere ansvarlighedsfølelsen hos dem, der bor i Danmark.

Skal staten give økonomisk støtte til fx grønne virksomheder eller andre, så de kan udvikle sig?Ja, hellere end til banker, der jo blot bruger bankpakker til at fastholde urimeligt høje avancer og bonusordninger, der blot øger grådigheden og den manglende solidaritet, som er vor tids største fare.

Mærker du selv krisen?Nej, jeg er hverken rig eller fattig nok til at mærke krisen synderligt. Rejserne er blevet billigere...

medlemmerne mener

Hvordan får vi gang i væksten i Danmark?Vi må tage stilling til de to store økonomiske udfordringer, vi har lige nu: den stigende arbejdsløshed og det gabende hul i statens finanser. Arbejdsløsheden kan vi løse ved at istandsætte offentlige bygninger. Og underskuddet skal dækkes ind ved at udskyde eller helt skrotte de skattelettelser, som regeringen er kommet med. Skal staten give økonomisk støtte til fx grønne virksomhe-der eller andre, så de kan udvikle sig?Ja fx vindmølleproducenter eller andre, der udvikler grøn teknologi. Det ville kunne gøre noget ved arbejdsløsheden i Danmark samtidig

med, at vi investerer i, at økonomien bliver mere grøn og miljøvenlig.

Mærker du selv krisen?Som arbejdsløs mærker jeg i den grad krisen. Følelsen af at stå op om morgenen uden at der er noget at stå op til, fordi jeg ikke arbejder, er meget demoraliserende. På den anden side er det ikke så slemt, da jeg trods alt er dækket af den unikke sociale model, vi har i Norden.

Anja Rosengreen, 41 år, arbejder med ledelsescoaching samt kvalitetsudvikling på det kommunale genoptræningsområde

Andreas Peter Larsen, 22 år, kontanthjælpsmodtager

Hvordan får vi gang i væksten i Danmark?Ved bl.a. at fjerne skattelettelserne og lave en aktiv arbejdsmarkeds-politik og sørge for, at ledige får en reel mulighed for at videreuddan-ne sig, og ikke som nu hvor man ikke har mulig for at komme videre, hvis man har en uddannelse.

Skal staten give økonomisk støtte til fx grønne virksomhe-der eller andre, så de kan udvikle sig?Ja, man skal støtte de grønne virksomheder, så de kan udvikle sig, og derigennem få flere i arbejde.

Mærker du selv krisen?Ja – rigtig meget. Min kone er blevet arbejdsløs efter at have været chefsekretær i staten – en stilling, der er blevet sparet væk. Vi vil gerne flytte, men kan ikke få solgt vores hus.

Alex Steinbach, 64 år, folkeskolelærer og fotograf

Læs om SF’s ældrepolitik her:www.sf.dk/aeldre

skelige omsorg, siger Astrid Krag, ældreord-

fører for SF.

Frygt for overvågningEt andet aspekt af berøringsangsten er frygten

for overvågning, hvor der umiddelbart hersker

en vis frygt for det ukendte i forhold til, om vi

sætter for mange systemer op, som løbende

kan observere forskellige ting om de ældre.

- Her handler det naturligvis om at synlig-

gøre, at fordelene er langt større end ulem-

perne. Et godt eksempel er nok GPS-trackeren

(GPS-sporing af demente), som der har været

stor skepsis imod, men efterhånden kan man

se, at fordelene omkring tryghed for både per-

sonale, den ældre og pårørende er større end

”overvågningsaspektet”. Men der er stadig et

stykke vej endnu, siger Kasper Hallenborg og

fortsætter:

- Et nyt område, som sandsynligvis vil

blomstre meget i det kommende år med

lignende problemstilling, er løbende dataind-

samling af helbredstilstanden for kronikere.

Via observation af helbredsdata fra krops-

bårne sensorer kan systemerne løbende følge

”patienternes” fysiske ændringer og varsle,

således at man forebyggende kan sætte ind.

I sidste ende vil det dog skåne mange ældre

med kroniske lidelser for en masse genind-

læggelser på hospitalerne.

Kræver investeringerSpørgsmålet er, om kommunerne, der har

ansvaret for ældreplejen, har økonomisk råde-

rum til at investere i velfærdsteknologier?

- Har de råd til at lade være?, lyder det kort

fra Kasper Hallenborg.

- Nogle af projekterne indtil nu, fx støvsu-

gerrobotterne, peger på store besparelser. I

Odense Kommune har man gjort forsøg, som

peger på 75 procents besparelse på arbejdsti-

den. Men det er klart, at det kræver en række

store investeringer til at starte med, som skal

hente sig hjem senere.

For at sætte skub i velfærdsteknologier

mener SF, at der er brug for en vækstfond.

- Vi har jo ABT-Fonden (Anvendt Borgernær

Teknologi, red.), men den støtter kun op om

allerede eksisterende produkter. Vi har også

brug for at støtte nye innovative virksom-

heder, og det kan ske med en vækstfond, så

Danmark kommer i front på dette område,

siger Astrid Krag.

12 13

F! #2_TEMA_v4 13 26/03/10 13:31:12

tema

FOTO

: Heid

i Lun

dsg

aard

14 15

F! #2_TEMA_v4 14 26/03/10 14:23:40

- Jeg vil meget hellere træne hjemmefra i

stedet for at skulle hentes i en bus og så køres

til genoptræning, fortæller Birger Pedersen,

der bruger computer og webcam i sin træning

hjemme på stuegulvet.

I reolen i dagligstuen hos Birger og

Ingelise Pedersen står der en hvid attachelig-

nende taske. Det er en såkaldt patientkuffert,

der for en tid er flyttet ind hos parret i ende-

rækkehuset i Odense. Når klokken er 14 hver

tirsdag, åbner Birger kufferten, der indeholder

en computer og et webcam (internetkamera),

som han tænder. Det er tid til genoptræning

hjemme på stuegulvet.

Sidste år blev Birger Pe-

dersen indlagt på hospitalet,

da en kunstig åre i hans ene

lår sprang. Under opera-

tionen fik han en blodprop i

benet – og røg atter på ope-

rationsbordet. Efterfølgende

begyndte han et genoptræ-

ningsforløb, der startede på hospitalet, og som

nu fortsætter hjemme. Allerede ved det første

hjemmebesøg af kommunens fysioterapeut

fik Birger Pedersen tilbud om en patientkuf-

fert, så han kunne træne hjemmefra den ene

gang af de to genoptræningstider, han har fået

bevilliget.

- Jeg vil meget hellere træne hjemmefra i

stedet for at skulle hentes i en bus og så køres

til genoptræning, hvor vi er flere. Jeg føler mig

jo ikke så gammel, det er bare det ben, der skal

gang i, fortæller Birger Pedersen.

Når han har tændt for computer og webcam,

kan han se sin fysioterapeut, som viser og for-

tæller, hvilke øvelser Birger skal lave. Trænin-

gen varer en halv time.

- Men jeg laver også små simple øvelser de

andre dage for at holde gang i blodcirkulatio-

nen, og det går bedre. Jeg kan godt gå korte

strækninger uden stok, fortæller han.

Betjeningen af

kufferten har han

ikke haft vanskelig-

heder ved.

- Det er så sim-

pelt, at selv et barn

kan finde ud af det.

Den anden genop-

træningstid foregår

på et genoptræningscenter. Birger Pedersen

bliver hentet hver torsdag og bliver kørt til cen-

teret. Bussen skal samle flere op, så der bliver

brugt en del tid på transport. Birger Pedersen

bliver hentet omkring 12.30 og er hjemme

igen ved 15.30-tiden – kun den ene time går til

træning.

- Jeg synes, jeg får det samme ud af det, hvad

enten jeg træner hjemme eller på centeret, og

derfor vil jeg da hellere træne hjemme og slippe

for transporten. Det er meget lettere – og så

slipper jeg også for at være væk så længe.

69-årige Birger Pedersen går til genoptræning efter en blod-prop i foden. Træningen foregår til dels via webcam – et ’internetkamera’ – hjemme på stuegulvet.

Af Gitte Roe Eriksen

Kommunikation over afstand

Virksomheden Medisat har udviklet tele-

medicinske løsninger, bl.a. patientkuf-

ferten. Den indeholder en video, der giver

patient og behandler mulighed for at

kommunikere over afstand. Patientkuf-

ferten gør det muligt at udskrive patien-

ter med fx. KOL (rygerlunger) tidligere i

forløbet og flytte en del af behandlingen

hjem til dem selv. På den måde frigiver

sygehuset sengepladser, og patienten

undgår lang tids indlæggelse på sygehu-

set. Patientkufferten har været en central

del af et KOL-projekt på OUH Svendborg

Sygehus. Og her har der været stor til-

fredshed blandt de patienter, der har haft

lejlighed til at prøve kufferten. Kufferten

kan endvidere benyttes til hjertepatienter

og til genoptræning.

Læs mere på www.medisat.dk

Velfærdsteknologi i Odense

Sidste år vedtog Odense Byråd at øge den

samlede ramme til velfærdsteknologi fra 8

mio. til 20 mio. i perioden 2009-2012. Kom-

munens indsats sker i et tæt samarbejde

med Region Syddanmark, SDU og andre

regionale partnere, bl.a. i den regionale

satsning på velfærdsteknologi. Odense

Kommunes satsning er afgrænset til social-

og sundhedsområdet, hvor der vurderes at

være størst umiddelbart potentiale. Indtil

videre har kommunen implementeret robot-

støvsugere i plejesektoren og GPS-sendere

til demente. Man er desuden ved at teste

patientkufferter i forhold til genoptræning.

Kommunen har lejet 15 kufferter af den

lokale virksomhed Medisat, der udvikler

telemedicinske løsninger, og støtter på den

måde driften og udviklingen af virksom-

heden. Kufferterne tilbydes borgere, der

har fået tildelt genoptræning. Forsøget er

støttet af ABT-Fonden – Anvendt Borgernær

Teknologi.

Læs mere på www.abtfonden.dk

Det er Så SiMpeLt, at SeLV et barn kan finDe uD af Det

- Birger Pedersen

gen ptræning via webcam

FOTO

: Heid

i Lun

dsg

aard

14 15

F! #2_TEMA_v4 15 26/03/10 11:34:45

16 17

Kampen om magten

Af Marie Schultz

- Det har været et fantastisk år for SF siden

sidste landsmøde. Vi har fordoblet vores

mandater ved to valg, både ved Europa-Parla-

mentsvalget og kommunal- og regionalvalget.

Og vi oplever en fortsat medlemstilgang og

satte for nylig – igen – medlemsrekord, siger

SF’s formand Villy Søvndal.

SF er rykket op til de store i dansk politik.

Til de partier, der kæmper om magten over

Danmark. Her er kampene hårdere, og fejltrin

og sårbarhed udnyttes med det samme.

SF’s år har indeholdt sejre, men det har

ikke været en dans på roser. SF’ere har ved

nogle sager kritiseret partiet offentligt. Villy

Søvndal fremhæver selv sagen omkring et

møde på Holberg-skolen i København som

særligt ærgerlig.

Hvorfor udtaler du dig så hurtigt?

- Sådan er min virkelighed. Medierne kø-

rer hurtigt, og vi skal være med i det tempo.

Det er helt nødvendigt, at SF er i stand til at

reagere lynhurtigt i den medieverden, vi har.

Det er det, der gør, at vi er til stede i de vig-

tige debatter i Danmark. Men vi skal pålægge

os et krav om at være sikre, når vi udtaler os

om konkrete sager, siger Villy Søvndal.

Han forstår derfor godt, at nogle SF’ere

reagerede på Holberg-sagen, men han havde

foretrukket, at folk havde ringet til ham i

stedet for at udtale sig

til medier.

- Jeg foretrækker,

at man ringer og siger

’hvad er det, der sker

her’, så vi kan få en snak

om det internt. Udtaler

man sig eksternt, er det

helt afgørende, at vi ikke

putter negativt ladede

tillægsord på hinanden.

Det er dybt forkert og sårende, uanset hvem

man forsøger at stemple, siger Villy Søvndal.

Sikring af den fælles velfærd- Vi har et projekt, der handler om at sikre

Danmarks fælles velfærd i fremtiden. Forud-

sætningen for det er, at vi vinder næste valg.

Danmark er ved at blive grundlæggende

ændret til et samfund, hvor dem, der har

penge, kan købe sig til ydelser, mens resten

bliver ladt tilbage. Det er dét, kampene mod

de andre partier handler om.

Undervejs i dé kampe diskuteres det, om

SF har rykket sig

på retspolitikken.

Er SF gået til

højre på retspolitik-

ken?

- Nej, det er vi

ikke. Det er rigtigt,

at vi har været

optaget af krimi-

nalitet. Men der

har været skudt

i Københavns gader i et omfang, vi ikke har

oplevet nogensinde før. Og vi skal selvfølgelig

give svar på nogle meget konkrete problemer

for de mennesker, der bor i København og er

nervøse for deres børn og pårørende. Der er

det et politisk partis pligt at reagere.

Men kan SF’s retorik ikke gøre tingene

værre?

Jeg er i politik for at få larS løkke og pia kJærSgaard væk fra magten og for at for-andre danmark

- Villy Søvndal

- Danmark er ved at blive grundlæggende æn-

dret til et samfund, hvor dem, der har penge, kan

købe sig til ydelser, mens resten bliver ladt til-

bage. Det er dét, kampene mod de andre partier

handler om, siger Villy Søvndal i dette interview

op til SF’s landsmøde.

SF har aldrig været tættere på magten i Danmark. Derfor er de politiske kampe blevet brutale, og fejltrin udnyttes med det samme. Evnen til sammenhold er vigtigere end nogensinde, siger Villy Søvn-dal i dette interview til F! op til årets landsmøde.

LANDSMØDE

F! #kommunalpol_v1_b.indd 16 26/03/10 11:27:10

16 17

Demokrati vokser op neDefra

- Jeg er ikke træt af politik. Men efter 24 år har jeg oplevet så

meget, at jeg nu ser rigtig meget frem til en fredeligere dag-

ligdag. Hvor jeg ikke er den sidste til at se en udstilling mere.

Men hvor jeg får bedre tid til at invitere venner og familie,

læse bøger, strikke, ja, simpelthen tid til helt almindelige

ting, siger SF’s tidligere kommunalpolitiker, Helene Lund.

- Det skal man selvfølgelig altid overveje.

Men jeg tror, at en så skærpet situation, som

vi har oplevet i Købehavn, kræver, at man ud-

taler sig meget klart. Det har altid været en

fantastisk kvalitet at kunne færdes i tryghed

selv i storbyerne. Det skal vi forsvare. Sam-

menlign bare med andre storbyer i verden.

- SF har altid gået på to ben i sin retspo-

litik. Det bliver vi ved med. På den ene side

mener vi, at folk skal straffes, hvis de skyder

i gaderne. Men på den anden side mener vi, at

det, der forhindrer kriminalitet i et samfund,

er, at folk får mulighed for at uddanne sig, at

der er job til de unge, at man ikke efterlades i

fattigdom, osv.

absurd at sammenligne Sf med dfNogle partier og medier beskylder med jævne

mellemrum SF for at ligne Dansk Folkeparti.

Det er totalt absurd, mener SF-formanden og

peger på, at andre partier har interesse i at

dyrke sådanne myter.

- SF er Dansk Folkepartis absolutte

modsætning. Vi værner om stærke fælles-

skaber i den offentlige sektor, vi vil forbedre

forholdene for de fattigste ved bl.a. at fjerne

de lave takster, vi kæmper mod klimaforan-

dringerne, mens DF er det klimafornægtende

parti, vi ønsker, at integrationen i Danmark

lykkes, mens DF konstant lægger spærrer ud,

for at det ikke skal lykkes, og DF var med til

at sende Danmark i krig i Irak – en krig, vi

var meget imod, osv. osv., siger Villy Søvndal.

- Jeg er i politik for at få Lars Løkke og Pia

Kjærsgaard væk fra magten og for at forandre

Danmark. For at give bedre forhold for dem,

der har det svært. Vi skal forsvare vore syge

og ældres ret til hjælp og omsorg. Vi skal skabe

et samfund, der satser på børn og unge, sæt-

ter aktivitet i gang, så vi kommer ud af den

nuværende, kæmpe krise, vi befinder os i. Vi

skal gøre Danmark til et grønt foregangsland,

hvor vi satser på grøn teknologi. Vi skal satse

på en stærk alliance med progressive lande i

verden og internationale organisationer. Ikke

som Fogh-Løkke-Kjærsgaard alliere os med den

yderste højrefløj.

krisen kræver hårde prioriteringerHvorfor er magten og magtovertagelsen så vigtig

for dig?

- Den krise, vi står i, viser netop, hvor vig-

tigt det er, hvem der har magten i Danmark.

Lars Løkke og Pia Kjærsgaard vil besvare

krisen med at beskære de offentlige budgetter.

Det siger vi nej til, fordi det vil ramme syge,

gamle, børnene og skolerne. Vi er enige i, at

krisen kræver hårde prioriteringer. Men vi vil i

stedet udskyde nogle indkøb – fx milliarddyre

kampfly – udskyde nye skattelettelser i form

af den bebudede hævelse af topskattegrænsen

1. januar 2011, og vi foreslår, at de, der har

allermest, bidrager mere. Men vi siger også, at

det kommer til at kræve noget af os alle sam-

men, hvis vi skal sikre vores fælles velfærd.

- Vi er i fuld gang med at forberede et rege-

ringsskifte sammen med Socialdemokraterne,

fx gennem fælles udspil. Min ambition for SF

er, at vi har sådan en styrke, så vi ikke alene

kan mene det rigtige, men også er i stand til at

gennemføre det i regeringssammenhæng. Vi

er ikke i mål endnu. Men vi nærmer os mere

og mere og er definitivt på rette vej. Men skal

det lykkes, kræver det sammenhold, og at vi

passer på hinanden i de voldsomme politiske

slag, SF med sikkerhed kommer ud i. Vi skal

fortsætte kampen sammen.

SF’s landsmøde afholdes i år den 23.-25. april i

Odense. Læs mere om mødet, download doku-

menter og tilmeld dig på: www.sf.dk/lm

Forventninger til landsmødet

- Jeg glæder mig meget til landsmødet. og jeg glæder mig til at få input til, hvordan vi får danmark ud af krisen. Vi skal bl.a. have diskussioner omkring jobs, bæredygtig vækst og ny velfærd – det, håber jeg, kan give interessante løsningsforslag.- et landsmøde er en fantastisk oplevelse. Jeg kan huske første gang, jeg var til landsmøde – jeg tror, det var i 1977. der fik jeg fornem-melsen af ”ja, vi vil!”. Vi er hundredvis af mennesker, der vil det samme: Vi vil skabe et mere solidarisk og retfærdigt samfund. det er en fantastisk fornemmelse.

FOTO

:Clau

s Bjø

rn La

rsen

/Po

lfoto

F! #kommunalpol_v1_b.indd 17 26/03/10 11:27:16

18 19

- Den dybe tallerken får heller ikke så meget

opmærksomhed, den er jo opfundet, siger

Hanne Agersnap, SF’s it- og teleordfører, om

det, at hendes politiske område ikke fører

kioskbaskere med sig. Hun forklarer, at man

skal se it- og teleområdet som en nødvendig

infrastruktur på linje med kloaknettet og

el-nettet.

- Du kunne måske godt undvære strøm-

men, så havde du ilden eller noget andet. Men

det samfund, vi har i dag, kan kun fungere,

hvis it-infrastrukturen virker.

Og ligesom vi gerne ser, at kloaknettet

virker, så er de fleste af os ikke interesserede i

detaljerne: Når vi trækker i snoren, skal skid-

tet så at sige bare fungere. Derfor kunne man

godt tro, at it-området ikke byder på væsent-

lige politiske sværdslag. Men det gør det.

Hanne Agersnap kan fortælle historien

om, hvordan store pengeinteresser, en lusket

lobbyist og fem musketerer spillede forskel-

lige roller i en sag, som den siddende minister

på området trak i langdrag. Sagen om, at

borgerne ikke skal betale licens til et specifikt

computerprogram blot for at kunne læse et

vedhæftet dokument i en e-mail fra det of-

fentlige.

IT-ordføreren går beredvilligt i gang med

at forklare forløbet. Hun er ellers hverken en

udpræget it-nørd eller har en mangeårig politi-

kerkarriere bag sig. Faktisk meldte hun sig

først ind i SF efter folketingsvalget i 2001.

- Det var en katastrofe, da vi fik den borger-

lige regering. Jeg arbejdede i u-landssektoren

med miljøområdet og sad bl.a. i forretningsud-

valget for organisationen Forum for Energi og

Udvikling, som stod på Anders Foghs liste >>

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Fremskridt For folketFem musketerer stod sammen mod store pengeinteresser for at sikre alle danskeres adgang til it. Den skal nemlig sikres uanset økonomi eller geografi, mener SF’s it- og teleordfører, Hanne Agersnap

Af Rosa Juel Nordentoft

sf på borgen

- Det er uhørt, at kommunika-

tion fra det offentlige forventer,

at borgerne har en særlig dyr

software-løsning, siger Hanne

Agersnap, SF’s it- og teleordfører,

om baggrunden for den sag, hun

kæmpede om fælles, åbne stan-

darder på computerprogrammer.

FOT: P

ete

r Søre

nse

n

F!# sf pa borgen_v1_d.indd 18 26/03/10 11:32:10

18 19

Jeg synes, det er en urimelig mistillid, der gennemsyrer hele det system, de arbeJds-løse trækkes igennem - Eigil Andersen

det samfund, vi har i dag, kan kun fungere, hvis it-infrastrukturen virker.

- Hanne Agersnap, it- og teleordfører

FOT: P

ete

r Søre

nse

n

F!# sf pa borgen_v1_d.indd 19 26/03/10 11:32:16

20 21

- Fx er det meget vigtigt med el-biler, at vi

får en standard for opladnings-stationer. Så

man ikke køber en el-bil, der kun kan oplades

på hver anden opladnings-station. Tænk bare

på støvsugerposer. Dem er der ikke en stan-

dard for. Derfor kommer du så tit hjem med et

fejlkøb, udbryder hun.

Fælles standarder på

computerområdet er

derfor hensigtsmæssige.

I lang tid har it-produ-

centen Microsoft siddet

tungt på området, hvil-

ket er konkurrencefor-

vridende. Samtidig har

Microsoft kunnet indkassere store summer på

licenser til deres computerprogrammer, som

mange computere-brugere ser sig nødsaget

til at købe. Hanne Agersnap påpeger, at det er

derfor, at stifteren af Microsoft, Bill Gates, i

dag er blandt verdens rigeste mænd.

- Allerede i 2003 lovede Microsoft, at de

ville lave en åben standard. Men der skete ikke

noget. Så i 2006 besluttede oppositionen og DF,

at man skulle bruge åbne standarder i udveks-

ling af digitale informationer mellem borgerne

og det offentlige. Regeringen kunne så under

debatten se, at den ville komme i mindretal, så

den endte med at støtte vedtagelsen.

De åbne standarder dækkede

over en række forskellige områder,

herunder offentlige hjemmesider og

journaliseringssystemer. Men for do-

kumenter, skrive- og regneprogram-

mer som Word og Excel mente man

ikke, der fandtes en standard.

- Men det gjorde der, siger Hanne

Agersnap.

Alligevel blev det i 2007 besluttet, at man i

en midlertidig periode frem til oktober 2009

kunne benytte to forskellige standarder: Enten

den Microsoft brugte, som ikke var åben, eller

den ’it-græsrødderne’ bruger.

- Vi har hele tiden sagt, at to standarder er

spild af tid. Men undervejs vendte regeringen

og ville gå efter to standarder. Hvis man tager

>> over råd og nævn, der skulle nedlægges. Det

var en total vendetta mod det, der stod mit

hjerte nær. Derfor blev jeg medlem.

Hanne Agersnap blev aktiv i sin partifor-

ening. Hun blev formand, stillede op til kom-

munalvalget og blev siden valgt ind i Lyngby-

Taarbæk kommunalbestyrelse i 2005. To år

senere blev hun valgt ind i folketinget. Trods

sin erfaring på u-landsområdet og interesse

for sundhedspolitik endte hun på it-området,

da ordførerskaberne skulle fordeles. Derfor

kan hun i dag fortælle om sagen om ’åbne

standarder’, det store politiske sværdsag.

uhørt monopol på it’Åbne standarder’ er opskrifter på, hvordan

computerprogrammer laves, så andre produ-

center kan sikre, at nye produkter kan læses

og forstås af programmer, der følger de givne

standarder. Fx dokumenter til computere,

som alle – uanset computerprogram – kan

bruge. Hanne Agersnap kommer med et sam-

menlignende eksempel:

vi lavede en musketer-ed

- Hanne Agersnap, it- og

teleordfører

F!# sf pa borgen_v1_d.indd 20 26/03/10 11:32:22

20 21

sf på borgen

to, hvoraf den ene er fra et næsten-monopol,

så vil den jo vinde kampen.

- Og der synes jeg simpelthen, det er uhørt,

at kommunikation fra det offentlige forven-

ter, at borgerne har en særlig dyr software-

løsning.

fem musketerer og en lusket lobbyistDa det blev oktober 2009, forsøgte Helge San-

der at trække tiden ud.

- Grunden til, at det er vigtigt at få igennem

nu her i foråret 2010, er, at Statens og Kom-

munernes Indkøbsaftaler har nogle tre-årige

licensaftaler med Microsoft, der skal fornyes.

Så det er vigtigt, at institutioner og styrelser

ved præcist, hvilke regler de skal følge, når

de skal forny aftalerne – herunder om de kan

spare penge.

De fem it-ordførere fra oppositionen og

DF begyndte at arbejde tættere sammen. De

lavede et papir om, hvad de mente, der skulle

gøres. Men regeringen forsøgte at splitte dem.

- Vi kaldte os så for ’musketererne’, fordi vi

lavede en musketer-ed: Vi stod sammen om

det papir.

- Vi havde flertal og kunne egentlig bare

lave et beslutningsforslag uden om regerin-

gen og få det vedtaget i folketingssalen. Men

da det er meget teknisk, lod vi være. I stedet

indkaldte jeg til en forespørgselsdebat.

Igen lod ministeren ikke høre fra sig. Til

gengæld hørte SF fra en anden. For SF’s grup-

peformand, Ole Sohn, som formelt er Hanne

Agersnaps chef, fik besøg af en person, der

prøvede at gå udenom Hanne Agersnap for at

påvirke beslutningsprocessen.

- Én, Microsoft havde hyret, fordi han stod

SF nær, gik til Ole for at forklare, at SF’s ord-

fører ”ikke havde valgt den rigtige holdning”

i den her sag. Ole forklarede ham så, at han

havde fuld tillid til sin ordfører på området.

Det var jeg jo glad for.

Tiden gik, ministeriet var stadig tavst, og

datoen for forespørgselsdebatten i januar 2010

nærmede sig. Men så endelig kom der lyd.

- Det var meget stressende, for de indledte

forhandlinger med os to-tre dage før debatten.

Og der blev forhandlet flere gange hver dag.

De fem musketerer holdt sammen og orien-

terede løbende hinanden om forløbet, mens en

endelig afgørelse hastigt nærmede sig, og hvor

regeringen accepterede de fleste krav.

- Til sidst, fem minutter før vi gik ned til

forespørgselsdebatten, blev vi enige med dem.

- Beslutningen betyder, at det offentlige

ikke længere presser borgere og virksomhe-

der til at købe dyre licenser, og den betyder

besparelser i det offentlige, fordi man kan

gå væk fra udelukkende licensbehæftede

produkter.

høj hastighed i hele landetAt kommunikationen fra det offentlige nu

er forbedret med de åbne standarder på

dokumenter, er et skridt på vejen til at få flest

mulige med på it-vognen. For ikke at tale om

den støtte, SF vil give for at flere generelt får

bedre it-kompetencer. Men det skal også rent

teknisk overhovedet være muligt at gå på

internettet. Og for alle borgere i landet – vel

at mærke uden at det skal tage en evighed at

klikke sig rundt på nettet. Dog ikke hvis det

står til regeringen og dens højhastigheds-

kommision. Den foreslår nemlig, at kun 80

procent af befolkningen får en høj hastighed

frem til 2013. Resten må vente. Det er proble-

matisk, mener it-ordføreren.

- Hvis du fx er selvstændig arkitekt, behø-

ver du ikke nødvendigvis bo i et byområde,

men du er nødt til at have en høj hastighed,

hvis du skal kunne sende tegninger eller ani-

mationer af bygninger frem og tilbage.

- Eller fx inden for telemedicin, hvor du kan

lave behandlinger i hjemmet, men stadig have

overvågning inde fra centralsygehuset. Så skal

du kunne sende oplysninger fra fx et dialyse-

apparat, du har derhjemme, til sygehuset.

Så hastigheden skal være høj nok, ellers

kan den affolke yderområderne i Danmark.

- Det er et samfundsmæssigt hensyn:

Hvordan skal Danmark indrettes? Skal det

være sådan, at der kun er strøm, kloakker og

infrastruktur i byerne – eller skal man også

kunne bo på landet? Det synes vi i SF, at man

skal kunne, og så må vi også sikre infrastruk-

turen der, siger Hanne Agersnap.

- Der kommer til at stå et stort politisk slag

om det i den nærmeste fremtid, og det er vi

klar til at tage, slutter it-ordføreren smilende,

mens hun kaster et blik på sin imaginære

musketer-kåre.

Hanne Agersnap• BoriVirum

• Uddannetcand.scient.ikulturgeografi

og videreuddannet i psykologi

• Hararbejdetsomkonsulent

på u-landsområdet

• MedlemafSFi2001

• ValgttilFolketingetforSFi2007

• It-,tele-,forsknings-og

indfødsretsordfører

Læs om SF’s it- og telepolitik på: www.sf.dk/it

God stemning på Borgen-Jegergladforstemningenherinde,den

har overrasket mig meget. for trods de lidt

stiveformererdebatterneifolketinget

gode, og vi har mange spændende diskus-

sioner i gruppen – og hjælper hinanden.

FOT: P

ete

r Søre

nse

n

F!# sf pa borgen_v1_d.indd 21 26/03/10 11:32:26

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

JA / NEJFører nedsættelsen af den kriminelle lavalder til 14 år til mere eller mindre kriminalitet, og bliver de unge kriminelles løbebaner værre eller bedre? Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s retsordfører, og Peter Skaarup, DF’s næstformand og retsordfører, har hver deres holdning til spørgsmålene.

NyttEr dEt At NEdsættE dEN krimiNEllE lAvAldEr?

FOTO

:I-Sto

ck

23

F! #2_versus_karina_peter_v1_b.indd 22 26/03/10 11:37:37

versus

Karina Lorentzen Peter Skaarup

Kære Peter >Al tilgængelig viden fortæller os, det ikke nytter at sætte den

kriminelle lavalder ned. Vi mener, man skal gribe konsekvent ind

overfor unges kriminalitet – men ikke med straf. For jo tidligere vi

stempler børn som kriminelle, fører dem igennem retssystemet og

fængsler samt giver dem pletter på straffeattesten, så de ikke kan få

praktikpladser eller fritidsjob, jo tidligere fasttømrer vi en kriminel

identitet, der gør det svært at komme på ret spor igen. Regeringens

egen ekspertkommission har afvist en nedsættelse og anbefalet

bedre forebyggelse som det kritiske indsatsområde. SF vil føre den

kriminelle lavalder tilbage til 15 år, når vi kommer til magten. Vi vil

bruge pengene på at opprioritere forebyggelsesindsatsen og sætte

tidligt ind over for udsatte børn og unge – ikke på at bringe børn for

domstole eller sætte dem i fængsel. Hvilke argumenter har DF for at

nedsætte lavalderen?

Venlig hilsen Karina

Kære Peter >Hvis DF virkelig er optaget af at få de unge på rette spor og forhin-

dre grov kriminalitet, så er lavere kriminel lavalder et skridt i den

forkerte retning. SF vil gerne se på nye værktøjer til værktøjskas-

sen – men hvorfor ikke vælge et, der virker? SF foreslog sidste år

et konfliktråd som alternativ sanktionsmulighed for unge under 18

år. Konfliktmægling mellem offer og gerningsmand virker. Det er

veldokumenteret i udlandet.

Samlet har de initiativer, vi har taget for at forebygge ungdoms-

kriminalitet over de sidste 20-30 år, virket, og udviklingen er gået i

den rigtige retning. FN anbefaler da også, at lavalderen sættes op.

Ikke ned – som ellers var statsministerens udlægning. De grundlæg-

gende problemer med ungdomskriminalitet kan kun løses via den

forebyggende og resocialiserende indsats. Ikke den kriminelle laval-

der. Hvorfor vil DF sætte børn i fængsel, når vi ved, det ikke virker?

Venlig hilsen Karina

Kære Peter >Det er ærgerligt, at du ikke vil lytte til dem, der ved noget om ung-

domskriminalitet – debatten om den kriminelle lavalder er alt for

vigtig til at blive reduceret til signalpolitik. SF har foreslået sankti-

onsmuligheder, som, vi ved, virker, men DF har stemt nej, ligesom

DF heller ikke tiltrådte SF’s forslag om bedre vilkår for ofre. Hvad

vil DF egentligt? For allerede nu er der vidtrækkende muligheder

for at tage fat i kriminelle unge under 15 år, fx at placere dem under

fængselslignende forhold. Når den rigtige indsats ikke altid gøres

fra start, hænger det bl.a. sammen med det pres, VKO har lagt på

kommunerne, og som I vil forøge med den kommende nulvækstplan.

Vi ser stadig, at tvangsanbringelserne ikke bruges sidst på året,

fordi kassen er tom. Endelig passer det ikke, at børn ikke kommer i

fængsel – der har aldrig siddet så mange børn i voksenfængsler som

nu, fordi de mangler andre tilbud.

Venlig hilsen Karina

< Kære KarinaDu skriver i dit indlæg om: ”når SF kommer til magten”. Ja, der

blæser nye vinde i det tidligere basisdemokratiske parti, hvor et-

hvert princip åbenbart er til salg, så man kan komme til magten.

Men i forhold til at sænke den kriminelle lavalder handler det

om at få et redskab til i værktøjskassen, som kan forhindre unge

mennesker i at drive ud i kriminalitet, når den unges forældre og

kommune svigter.

En lavere kriminel lavalder kan gøre, at vi får fjernet den unge

fra sit betændte miljø, får ham sat på rette spor og får forhindret

yderligere grov kriminalitet. Samtidig både kan og bør man starte

resocialisering af den unge kriminelle fra dag ét efter anholdelsen.

SF derimod vil lade stå til, så noget er trods alt som det plejer i

Socialistisk Folkeparti.

Venlig hilsen Peter

< Kære KarinaFørst vil jeg takke dig for din ærlighed i forhold til projekt ”SF”. Du

skriver, at du mener, at alt handler om forebyggelse, og at du ikke

tror på fængslinger, som hverken præventivt virkende foranstalt-

ning eller som opbevaringssted for kriminelle, der ellers ville være

til fare for deres omgivelser. I skrivende stund kan man ellers læse,

at gaderøverierne er eksploderet i Danmark og især i København,

hvilket vi ved, i høj grad skyldes, at indvandrere og efterkommere

er voldsomt kriminelle i sammenligning med danskerne og derfor

også sigtes for ca. to tredjedele af den grove ungdomskriminalitet i

København: Vi vil ikke, som du mod bedre vidende skriver, fængsle

børn, men fjerne dem fra deres kriminelle miljøer og holde dem un-

der opsyn af pædagoger. Socialistisk Folkeparti er derimod ligeglad

med ofrene, men vil give de kriminelle bedre vilkår. Det efterlader

trods alt vælgerne med et klart valg.

Venlig hilsen Peter

< Kære KarinaJeg er skam yderst lyttende, hvorfor jeg også er klippefast i troen

på, at kriminelle børn og unge skal fjernes øjeblikkeligt fra deres

miljøer, når det går galt. I skrivende stund er det ikke længe siden, at

to unge blev stukket ned ved Herlev Gymnasium, og det er netop den

slags, som skal stoppes i opløbet ved at indføre ungdomssanktioner.

Københavns Kommune har eksempelvis valgt at bruge hundreder af

millioner kroner på ungdomshus til voldelige unge og finansiering af

klublokaler til venstrefløjsekstremister krydret med dybt uansvarlig

budgetpolitik, hvilket viser, at kommunerne ikke mangler penge,

men tværtimod alt for ofte bruger dem forkert. Ni ud af ti tvangs-

fjernede børn i netop den socialistisk drevne Københavns Kom-

mune er af udenlandsk herkomst, hvilket jo skyldes den uansvarlige

indvandringspolitik indtil 2002, som blev drevet af blandt andet

Socialistisk Folkeparti.

Venlig hilsen Peter

FOTO

:I-Sto

ck

Læs om SF’s retspolitik på: www.sf.dk/retspolitik

23

F! #2_versus_karina_peter_v1_b.indd 23 26/03/10 11:37:39

24 25

xxxxxxxx

Har mennesker med Handicap ret til en Handicapvenlig bolig?

En generation på kantenKrisen har ramt de unge hårdt. I Europa er mere end 5,5 millioner unge arbejdsløse, og fremtiden ser dyster ud. Der er brug for fælles europæisk handling, mener SF’s Emilie Turunen, der med en ny EU-rapport tager livtag med problemet.

Af Tasja Parize

Skal de unge komme helskindet gennem den

økonomiske krise, der har kastet millioner

af dem ud i arbejdsløshed, kræver det mere

end blot en god balancegang. Det er de fleste

deltagere enige om ved Den Grønne Gruppes

konference om ungdomsarbejdsløshed, der

afholdes et par kilometer udenfor Barcelonas

centrum. Og det er ikke nogen tilfældighed, at

konferencen afholdes netop her.

Ikke alene er Spanien EU’s formandsland,

det er også det land i Europa, hvor de unge er

hårdest ramt af krisen. Frem til 2007 oplevede

byggebranchen en gigantisk vækst – i 2006

blev der i Spanien bygget flere boliger end i

Frankrig, Italien og Tyskland tilsammen. Op

mod hver 7. spanier havde job indenfor byg-

geriet, og da boblen bristede, stod en meget

stor gruppe unge ufaglærte uden arbejde. I

dag er næsten hver anden spanier under 25 år

arbejdsløs. Når højkonjunkturen brager løs,

er det de unge, der høster gevinsten i form af

job, bolig og velstand, og tilsvarende rammes

de hårdt, når krisen kradser og efterspørgslen

på arbejdskraft daler.

- Vi så det ske i 1980’erne, hvor store dele

af en ungdomsgeneration blev tabt. Og det

må ikke ske igen, fastslår SF’s Emilie Turunen

og henviser til undersøgelser, der viser, at

længere tids lediggang for debuttanter på

arbejdsmarkedet er en dårlig start på en frem-

tidig karriere. Unge arbejdsløse er i højere

grad ramt af depression, dårligt selvværd og

kriminalitet end unge, der har fået en ordent-

lig start på arbejdsmarkedet. Og jo længere

tid de unge går ledige, des mindre attraktive

er de for arbejdsgiverne, som foretrækker at

ansætte de unge, der i den mellemliggende pe-

riode er blevet færdige med deres uddannelse.

De fælles europæiske erfaringer kræver

fælles europæiske løsninger, mener Emilie

Turunen, der som medlem af Europa-Par-

lamentets Beskæftigelsesudvalg har taget

initiativ til en ny EU-rapport om ungdomsar-

bejdsløsheden i EU.

- Vi har ikke råd til at lade så mange

ressourcer gå tabt. Siden 1980’erne har der

været en bred anerkendelse af, at de unge

er en særlig sårbar gruppe, som man bliver

nødt til at have specielt fokus på i arbejds-

markedspolitikken.

Afhængige af forældreLedigheden blandt unge kombineret med

vanskeligheden ved at få en bolig betyder, at

mange unge stadig er afhængige af deres for-

ældre. I flere sydeuropæiske lande, hvor unge

ikke kan få understøttelse, bliver de nødt til

at blive boende hjemme, indtil de er omkring

30 år. I Frankrig har de unge under 25 år

ikke samme rettigheder som andre ledige og

derfor heller ikke ret til nogen form for un-

derstøttelse. Og i Danmark har unge under 25

år kun ret til halv dagpengesats. Det er dybt

diskriminerende, mener Emilie Turunen.

- På den ene side betragter vi unge over

18 år som voksne og uafhængige af deres

forældre, og på den anden side bliver de

behandlet som børn. Jeg mødte for nylig en

dansk tømrer på 24 år, der havde fast arbejde

og egen lejlighed. Men efter krisen er han

blevet arbejdsløs, og på grund af den halve

dagpengesats har han ikke råd til at betale

sine udgifter, og han må derfor gå tiggergang

hos sine forældre, siger hun.

Unge som billig arbejdskraftI flere europæiske lande udnytter arbejds-

giverne de unges desperation og benytter

EU EU

Tidsplan for rapportenMaj: Rapporten færdigbehandles i BeskæftigelsesudvalgetJuli: Afstemning om rapporten ved ple-narsamling i StrasbourgHerefter er EU-Kommissionen forpligtet til at svare på rapporten og iværksætte nye initiativer fra rapporten

Læs mere om rapporten på: www.sf.dk/emilie

F! #6_26-27_EU_U_arbl_EU_v2.indd 24 26/03/10 11:43:56

24 25

EU

ulønnede praktikordninger, der end ikke

fungerer som springbræt til arbejdsmarkedet.

For de unge ansættes til at udføre et stykke

arbejde uden den ansattes rettigheder, og ef-

ter 6 måneder eller mere siger virksomheden

farvel og ansætter en ny praktikant. Derfor

har flere NGO’er og fagforeninger dumpet

ordningen, fordi den i mange lande i stedet

for at forbedre de unges muligheder har skabt

et alternativt arbejdsmarked uden beskyttelse

af de unges rettigheder.

Sydeuropæisk pessimismeIfølge undersøgelser går de skandinaviske

unge mere sorgløst gennem en arbejdsløs-

hedsperiode end deres fæller i fx Spanien,

Frankrig, Litauen og Ungarn. Det skyldes

blandt andet de unge nordeuropæeres

bevidsthed om, at der er et veludviklet sik-

kerhedsnet i form af løntilskudsjob, efterud-

dannelse og omskoling. Derimod er de syd- og

østeuropæiske landes efteruddannelses- og

aktiveringsindsatser ikke gearet til jobkrise

og arbejdsløshed og er derfor i stigende grad

synonymt med fattigdom og eksklusion.

Blandt andet derfor er der også mange,

der har rettet blikket mod den danske model,

flexicurity, som en model, der kan skabe

større tryghed. Men Danmark har brugt

generationer på at opbygge den model, og det

er derfor ikke enkelt at bruge den som løsning

her og nu, mener Emilie Turunen.

- Man kan ikke oversætte den danske

model til andre lande, men man kan bruge

nogle af de bedste ideer ved modellen. Vi har

en konstant ret til uddannelse og social sik-

kerhed, og omvendt så har en arbejdsgiver ret

til at fyre og ansætte. Det er nogle mekanis-

mer, som er rigtigt vigtige, ellers får man et

meget fastfrosset arbejdsmarked. Selvfølgelig

skal der være social sikkerhed, ellers bliver

det som mange steder i Europa, hvor man kun

har indført fleksibilitet uden sikkerhed.

En europæisk ungdomsgarantiI Storbritannien og i Norge har man indført

en ungdomsgaranti, som Emilie Turunen an-

befaler indføres i alle europæiske lande. Unge

bør højst gå ledige i seks måneder, og herefter

bør de tilbydes en uddannelse, praktikophold

(på ordentlige vilkår), et job eller et opkvali-

ficerende job for dem, der ikke er parate til at

gennemføre en længere uddannelse.

- Den største udfordring lige nu er mangel

på vilje. En europæisk ungdomsgaranti er dyr,

men der er ingen tvivl om, at pengene er godt

givet ud, for om blot få år får vi brug for de

unges arbejdskraft. Jeg håber virkelig, at Lars

Løkke kommer på banen og får de unge ind i

EU’s 2020-strategi, som udstikker de politiske

prioriteringer for de næste 10 års vækst og

beskæftigelsesstrategi, fastslår hun.

Vi HAR iKKE Råd tiL At LAdE Så MAngE RESSoURcER gå tABt- Emilie Turunen, EU-parlamentariker for SF

De fælles europæiske erfaringer med ungdoms-

arbejdsløs kræver fælles europæiske løsninger,

sagde SF’s EU-parlamentariker, Emilie Turunen,

på Den Grønne Gruppes konference i Barcelona.

FOTO

: Mich

ael Fu

ller

F! #6_26-27_EU_U_arbl_EU_v2.indd 25 26/03/10 11:43:59

26 27

xxxxxxxxEU

Trods en forholdsvis pæn placering på den europæiske rangliste vokser ungdomsar-bejdsløsheden hurtigere i Danmark end i Spanien, som ellers er klassens sorte får.

Af Tasja Parize

Begivenhederne har for alvor overhalet

statsminister Lars Løkke indenom, siden

han i sin første tale til folketinget forsvor, at

hans 19-årige søn

skulle komme til

at kende til ung-

domsarbejdsløs-

hed. Det sidste års

voldsomme vækst

i antallet af unge

ledige har vist, at

fænomenet ungdomsarbejdsløshed ikke blot

er et ”ekko fra gamle dage”.

Ledigheden blandt unge er på blot et år

næsten fordoblet. I slutningen af 2008 var

7,2 procent af de danske unge arbejdsløse. Og

året efter var ledigheden oppe på 12,4 pro-

cent. Derfor undrer det også SF’s uddannel-

sesordfører, Nanna Westerby, at regeringen

kun har skrevet få linjer om problemet i sit

nyeste regeringsgrundlag.

- Der er ingen sammenhæng mellem ord

og handling. På den ene side anerkender

regeringen problemets alvor, men på den

anden side er de slet ikke klar til at skride

ind og seriøst gøre noget ved problemet,

siger hun.

Og den opfattelse er hun ikke alene om.

OECD (Organisationen for økonomisk samar-

bejde og udvikling) har for nyligt kritiseret

Danmark for ikke at gøre tilstrækkeligt for

at få bugt med ungdomsledigheden.

Uddannelse til alle ungeRegeringen har erklæret, at mindst 85

procent af alle unge i 2010 skal have en ung-

domsuddannelse, men det mål er langt fra

indfriet. Færre unge får en uddannelse, end

da regeringen kom til magten for godt 10 år

siden. Og det er der en forklaring på, mener

Nanna Westerby:

- Mange års hårde nedskæringer på ud-

dannelsesinstitu-

tioner har siet en

stor gruppe unge

fra. Det uddan-

nelsessystem,

vi har i dag, er

kun for de mest

ressourcestærke.

Derudover er mange blevet tvunget til at

droppe deres uddannelse, fordi de ikke kan

få en praktikplads, som jo er en forudsæt-

ning for at kunne gennemføre en erhvervs-

uddannelse, understreger hun. Sammen med

SF’s EU-parlamentariker Emilie Turunen har

hun netop afsluttet en tur rundt i Danmark,

hvor de mødtes med en lang række unge, ud-

dannelsesvejledere, kommuner og erhvervs-

skoler. Turen skulle sætte fokus på ungdoms-

arbejdsløshed og mangel på praktikpladser.

I dag mangler mere end 7000 unge en

praktikplads, og SF efterlyser derfor, at

virksomhederne påtager sig en større del

af ansvaret. Derfor har partiet foreslået, at

alle virksomheder, der løser opgaver for det

offentlige, skal forpligtes til at ansætte flere

praktikanter.

- Det er virksomhederne, der kommer til

at mangle uddannet arbejdskraft, når krisen

er overstået, og derfor er det rimeligt, at de

selv er med til at løse praktikpladsproblemet,

siger Nanna Westerby.

Investering i fremtidenI krisetider er det som regel upopulært at tale

om offentlige investeringer, men ifølge SF er

det netop i krisetider som denne, at staten

skal yde en særlig indsats for at få flere af de

unge ud på arbejdsmarkedet.

- Vi skal ikke gentage fejltagelserne fra

1980’erne. Staten betaler for de unges uddan-

nelse, så ikke alene for de unges egen skyld,

men også for samfundets skyld skal de ud på

arbejdsmarkedet nu. Jo længere tid vi venter,

desto sværere bliver det. Hvorfor vente med

at investere i renoveringer i skoler, offentlige

bygninger og boliger, som står og forfalder,

når vi ved, at der er rigtigt mange ledige

unge i byggebranchen. Der er brug for hand-

ling nu, fastslår Nanna Westerby.

Fremtidens unge• Mereend28.000ungeerledigei Danmark• 40procentafdeungeerbekymrede forfremtiden•Dimittendledighedenblandthøjt uddannedeermedsine20procent fordobletpåblotetår.•IflereegneafDanmarkharhver tredjeunder40årikkeenuddannelse

MangeårshårDeneDskærIngerpåuDDannelsesInstItutIonerharsIetenstorgruppeungefra

- Nanna Westerby, uddannelsesordfører

EU Mattias Tesfaye, Sekretær i 3F’s byggegruppen og tid-ligere formand for 3F Ungdom

- Størstedelen af den politiske elite har stadig ikke indset, at den økonomi-

ske krise først og fremmest kommer til at betyde, at det danske organise-

rede arbejdsmarked, som er bygget op omkring flexicurity-modellen, er

kommet under stort pres. Vi er ved at få et mere ureguleret arbejdsmarked,

der er domineret af servicesektoren, hvor der er en klar overrepræsenta-

tion af unge. Desværre er organisationsgraden meget lav i denne sektor, og som følge deraf har de

ansatte heller ikke særlig meget indflydelse på deres løn- og arbejdsforhold. Set i det lys er andelen

af ”working poor” steget for første gang siden 2. verdenskrig. De unge uden uddannelse er klar til at

acceptere vilkårene i servicesektoren, som er langt under niveauet i de kollektive aftaler. Uddannelse

er løftestangen, hvis vi skal hjælpe de unge ufaglærte til at få bedre arbejdsforhold. De unge kan ikke

reddes af NGO’er, politikere eller repræsentanter for fagforeningerne. Kampen bør først og fremmest

udkæmpes af de unge selv.

F! har spurgt tre oplægsholdere fra Den Grønne Gruppes kon-ference i Barcelona om deres syn på ungdoms-arbejdsløshed.

I dag mangler mere

end 7000 unge en

praktikplads. Her er

det elektrikerelever

fra Københavns

Tekniske Skole.

FOTO

: Joakim

Ad

rian

/Po

lfoto

F! #6_26-27_EU_U_arbl_EU_v2.indd 26 26/03/10 13:07:41

26 27

EU

Generation i krise

EUKarima Delli, medlem af den

Grønne Gruppe (Frankrig)

- Hver femte af euro-

pæerne, der lever under

fattigdomsgrænsen,

er under 18 år. Mange unge har ikke råd til en

bolig og lever derfor hos deres forældre. For

første gang er forældrene bange for at deres

børn skal få et dårligere liv end dem selv. De

unges problemer og erfaringer er de samme i

hele Europa, og vi skal finde fælles løsninger.

Vi kan ikke lave politik for de unge, men med

de unge. Vi skal finde nye former at mobilisere

de unge på.

Lionel Primault, repræsentant for NGO’erne:

Génération précaire et Jeudi noir

(Navnet betyder: Den usikre generation og sorte torsdag, som

henviser til starten på finanskrisen)

- I et forsøg på at skabe job til de unge i Frankrig har man blot

stimuleret ulønnede praktikophold. De unge har fået at vide, at

de efter 5 års videregående uddannelse ikke var tilstrækkeligt

kvalificerede til at få et job, at de manglede praktisk erfaring. De blev derfor opfordret

til at komme i praktik efter endt uddannelse. Siden er antallet af praktikpladser vokset,

perioderne er blevet længere, og flere har troet, de kunne forbedre deres chancer for at

få et rigtigt job, hvis de tog flere praktikophold efter hinanden. Problemet er bare, at

de unge ikke har nogen juridisk status, ingen arbejdsløshedsforsikring eller pensi-

onsordning. Virksomhederne har brugt dem som billig arbejdskraft, og vi har fået et

særskilt arbejdsmarked, hvor de unge ikke har nogen rettigheder. Hvis man

vil skabe beskæftigelse, skal man ikke oprette særlige job rettet mod unge,

men man skal derimod skabe job for alle, som inkluderer de unge.

I dag mangler mere

end 7000 unge en

praktikplads. Her er

det elektrikerelever

fra Københavns

Tekniske Skole.

FOTO

: Joakim

Ad

rian

/Po

lfoto

F! #6_26-27_EU_U_arbl_EU_v2.indd 27 26/03/10 13:08:14

SYGE

Landets sygehuse rammes af fyringer og forringelser, fordi underskuddet er massivt. Det sker, fordi regeringen har krævet flere patienter gen-nem behandlingssystemet i 2009, men afsat færre midler end året før. En prioritering er nødvendig.

budgetter i sygehusbranchen

De offentlige sygehuse har haft under-

skud i 2009 på mellem en og to milliarder. I

kølvandet følger fyringer af det sygehusperso-

nale, der for et år siden var så stor mangel på.

Samtidig følger en del forvirring og frustra-

tion blandt de fyrede og dem, der er tilbage.

Og en undrende offentlighed.

Der gives mange forklaringer på un-

derskuddet fra allehånde eksperter, og de

forskellige forklaringer afspejler en uheldig

mangel på data. Til gengæld er tavsheden

næsten total hos de ansvarlige i regeringen

og centraladministrationen, hos regionerne,

deres forening og sygehusenes direktioner.

To regionsrådsformænd stillede op i debat på

DR2 sammen med den daværende minister

for sundhed og forebyggelse. Det var ikke

smukt, og vi blev i hvert fald ikke klogere.

De offentlige sygehuses økonomi er en

blanding af budgetter og aktivitetsbestemte

indtægter. Regeringen kræver, at mindst

halvdelen af sygehusenes økonomi skal

være aktivitetsbestemt, altså betaling for de

enkelte behandlinger. Og jo flere patienter,

der behandles, des bedre. Det skal jo ligne en

privat virksomhed med incitamenter og så-

dan. Og så alligevel ikke, for der er jo netop en

ramme, sygehusene skal holde sig indenfor.

Blandingen af rammestyring og aktivitetssty-

ring er ikke god.

Rammen består af en aftalt sum penge

fra staten til regionerne sammen med et

aftalt antal behandlinger, som regionernes

sygehuse skal gennemføre i løbet af året. Den

ramme forhandles mellem regeringen og Dan-

ske Regioner i juni måned året før. Pengene

fordeles til de fem regioner, som fordeler dem

på regionernes sygehuse i en kombination af

grundbudget og aktivitetsbestemte indtæg-

ter. Samtidig holder staten noget tilbage i en

meraktivitetspulje, den populært betegnede

”Løkkepose”.

Det lyder måske enkelt, men det er det

ikke. For at få adgang til Løkkeposens penge

skal regionen og det enkelte sygehus op på et

vist behandlingsniveau, hvorefter regionen/

sygehuset får delvis, men ikke fuld betaling

fra Løkkeposen til de ekstra behandlinger.

Løkkeposen skal tilskynde meraktivitet i

forhold til året før. Men over et vist be-

handlingsniveau får sygehuset ikke ekstra

betaling. Sygehuset har så tre muligheder: De

må enten håbe, 1) at have penge til overs til

at finansiere omkostningerne ved behand-

lingerne ud over den aftalte ramme, 2) at få

en ekstrabevilling fra regionen, eller 3) at

sygehuset kan holde sig præcist inden for

rammen. Og alt det her foregår med slør for

øjnene. For årets behandlingstakster meldes

typisk ud 4-5 måneder inde i regnskabsåret.

Desuden er der store forsinkelser på at få

behandlingsaktiviteter omregnet til indtæg-

ter, da dén veksling foregår i Sundhedsstyrel-

sen. Læg hertil, at mange sygehusafdelinger

er fusionspåvirkede, ombygningsramte og

alle mulige andre følger af de samlinger af

behandlingerne i større afdelinger, som sker i

regionerne i disse år.

Her er det fristende at skrive, at vi har

sygehus- og afdelingsledelser til den slags

2. halvleg

28 29

F! #6_28-29_2.halvleg_SYGE_V_2.indd 28 26/03/10 11:48:51

Af Jes Søgaard Jes Søgaard er professor i

sundhedsøkonomi og direktør

for Dansk Sundhedsinstitut

SYGE

udfordringer. Det er rigtigt, men alligevel lidt

uretfærdig og lidt for let. Vi er nødt til at få

set på det monster af et styringssystem, vi

har skruet sammen til sygehusene. Det er for

ustabilt, uigennemskueligt, og sundhedsper-

sonalet forstår det ikke – og dét skyldes ikke

mangel på intelligens. Og alt det der med in-

citamenter til ekstra indsatser forudsætter jo,

at lederne og medarbejderne forstår systemet

og ikke føler sig til grin.

Min pointe er også, at et uigennemskueligt

styringssystem med utilstrækkelig og forsin-

ket ledelsesinformation ikke er hovedårsagen

til sygehusenes milliardunderskud. For hvor-

for kommer underskuddet først i 2009 og lige

i dét år? Fordi der blev afsat færre midler end

året før, samtidig med at aktivitetsvæksten

steg uforstyrret. Hvordan det?

Forklaringen finder vi tilbage i de varme

dage i juni måned 2008. Da aftalte regerin-

gen og Danske Regioner en økonomiramme

for 2009. Den lød på ca. 1,4 milliarder ekstra

sundhedskroner til regionerne til at finan-

siere en forudsat meraktivitet, altså flere

behandlinger, på 3,5 procent i forhold til 2008.

Det lyder jo meget uskyldigt og tilforladeligt.

Det var det ikke! For i de forudgående fem år

havde bevillingerne været meget større. Ak-

tivitetstilvækster på 5-6 procent pr. år kunne

finansieres ved nye penge og øget produktivi-

tet. Men i 2009-aftalen mere end halveredes

bevillingerne. Aftaleparterne forudsætter

ganske vist lavere aktivitetsvækst, men ingen

gør noget for at bremse den! Den faktiske akti-

vitetsvækst i 2009 vil blive mellem 5 og 9 pro-

cent. 1½ procent ekstra kroner til at finansiere

5-9 procent flere behandlinger har simpelthen

været mere end sygehusene har kunnet absor-

bere i deres økonomi og ved løbende effektivi-

seringer. Bukserne sprak i 2009!

Det er ikke nødvendigvis ufornuftigt, at

regeringen vil mindske væksten i sundheds-

udgifterne. De økonomiske vismænd har

hejst det gule flag. Men så må regeringen

også give regionerne mulighed for at regulere

behandlingsaktiviteten – at prioritere. Det vil

regeringen ikke. År efter år skriver Sund-

hedsministeriet: ”Den stigende efterspørgsel

efter sundhedsydelser øger nødvendigheden

af en fortsat stigende aktivitet i sundheds-

væsenet for bl.a. at holde ventetiderne på så

lavt et niveau som muligt”. Regeringen har

udstedt ventetidsgarantier og givet udvidet

frit sygehusvalg til borgerne, så de kan tage

offentlige sygehuspenge med til privatsy-

gehusene. Regeringen har sammen med

regionerne indført forløbspakker og akutbe-

handling på kræftområdet. Gode og populære

tiltag. Og dyre, fordi de stimulerer stadig flere

behandlinger. Regeringen svarer, at de har

tilført 23 ekstra milliarder sundhedskroner.

Men åbenbart ikke nok, når aktivitetsvæksten

har været så meget større.

Det er nødvendigt at genindføre regulering

af behandlingsaktiviteterne. Det kunne være

en differentieret ventetidsgaranti, hvor man

accepterer 3 måneders ventetid til behandling

af mindre helbredstruende sygdomme og

kortere til andre. Man kunne også overveje

at indføre brugerbetaling til behandling hos

læge og på sygehus, selvom der er bivirknin-

ger ved dén medicin. Hvis sundhedsvæsenet

ikke prioriterer på en eller anden måde, så får

vi ikke blot en gentagelse af underskud på sy-

gehusene i 2010, men også vilkårlig priorite-

ring. Vilkårlig prioritering giver dårlig kvalitet

med utilsigtede hændelser. Det er forsøm-

melse af de mindre synlige sygdomme, og det

er social ulighed i adgangen til behandling

og undersøgelse, fordi de stærke kæmper sig

foran de svage i et presset sundhedsvæsen.

En høj pris for fritvalgsordninger og rigide

ventetidsgarantier.

budgetter i sygehusbranchen

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en

kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet:

højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde

den tilbage – velkommen til spillet.

1 ½ procent ekstra kroner til at finansiere 5-9 procent flere behandlinger [...] bukserne sprak i 2009!

- Jes Søgaard, direktør

28 29

F! #6_28-29_2.halvleg_SYGE_V_2.indd 29 26/03/10 11:48:56

Foto: Peter Sørensen

kulturFo

to:

Pe

ter

Søre

nse

n/D

as

bü

ro

F! #2_30-33_kultur_v1_d.indd 30 26/03/10 11:56:29

Foto: Peter Sørensen

S a t i r e n skal punktere p o l i t i k e r n e s s e l v h ø j t i d e l i g h e d

kulturkultur

Sebastian Dorset, 39 år

Uddannet journalist i 1997

Debut som stand up-komiker i 1995 på Brittania i København

Medvirket i stand up-tourneen De fem på flugt i 2003

Vært ved det årlige stand up-show Talegaver til børn til

fordel for Unicef i 2006

Bagsideskribent på gratisavisen Urban fra 2003-2007

Redaktør på DR’s satireredaktion Tjenesten fra 2003-2009

Medvirker med mellemrum i radioprogrammet Mads & Mo-

nopolet på DR’s P3

F! #2_30-33_kultur_v1_d.indd 31 26/03/10 11:56:32

”Kunne skimte rædslen i Lars Løkkes øjne, da han offentliggjorde

regeringens plan for højere priser på alkohol og smøger.”

Sådan lyder indlægget fra den 24. februar i år på Sebastian Dorsets

profil på det omsiggribende Twitter-netværk. Komikeren har som så

mange andre kastet sig over det seneste sociale internetmedie, hvor

man frit kan udbasunere meninger og tanker, blot de er korte for ho-

vedet. Og det er langt fra tilfældigt, at det er landets regeringschef, der

står for skud i de 140 tegn, som et Twitter-statement højst må fylde.

Sebastian Dorset har gennem de seneste mange år haft landets

magthavere i tankerne, når der skulle findes materiale til pointer og

punch-lines. Men selv om emnerne står i

kø, så er det svært at finde en scene for de

politiske vittigheder.

- Den politiske satire har det svært, fordi

der er opstået en kultur, hvor folk forventer

at blive underholdt uden på nogen måde

at blive fornærmet. De føler sig forurettet,

blot man anfægter deres mindste valg. De

klager, hvis man gør grin med deres hobby.

Derfor er tv-stationerne bange for at tage den politiske satire ind. De

frygter at miste seere, fortæller Sebastian Dorset, der gennem snart 10

år har været med til at lave satire på Danmarks Radio – både til radio

og tv.

En anden årsag er ifølge Sebastian Dorset, at den fælles reference-

ramme, som er nødvendig for at folk forstår, hvad der bliver gjort grin

med, ikke længere eksisterer. Folk har i dag flere forskellige virkelig-

heder og orienterer sig mere overfladisk. Derfor er klassiske politiske

satireprogrammer som TV-Ansjosen ikke længere på sendefladen.

- Folk ved mindre om færre ting. Man kører på overskrifterne fra

TV2 News. Den gode gamle fredagssatire, hvor man gennemgik ugens

begivenheder, kan man ikke lave mere, fordi folk ikke ved tilstrækkeligt

om, hvad der foregår.

Sebastian Dorset er ked af udviklingen. Både fordi det politiske stof

er en nærmest uudtømmelig kilde af gode grin, men også fordi komik-

ken kunne bidrage til at løsne lidt op i de stramme politikere.

- Der er så utrolig meget komik i politik, fordi kommunikationen er

blevet så forenklet. I dag må man ikke sige noget, der kan misfortolkes.

Derfor gentager man sig selv igen og igen. Det virker jo enormt selvhøj-

tideligt, og satirens opgave er netop at gøre grin med og punktere det

selvhøjtidelige.

Klynget op med Bendt BendtsenSebastian Dorset ved faktisk lidt om, hvad det vil sige at være de folk,

som han ynder at udstille. De folk hvis billede hænger i lygtepælene

cirka hvert fjerde år. Hans eget billede har nemlig selv hængt der. Det

gjorde det, da han stillede op som folketingskandidat for partiet De

Grønne tilbage i 1990.

Den politiske karriere blev dog kort; De Grønne kom ikke over spærre-

grænsen, og den 18-årige Sebastian Dorset opnåede i alt ni stemmer.

Men det til trods har komikeren alligevel fået noget med fra tiden som

kandidat. Han mødte nemlig politibetjent Bendt Bendtsen fra Odense, der

ligesom andre håbefulde folketingsaspiranter, som Sebastian Dorset selv,

kravlede rundt i lygtepælene og hængte sit kontrafej op.

- Dengang tænkte jeg, at han var en stakkel. Da han sad der i lygte-

pælen og hængte sine plakater på hovedet, kunne jeg sgu ikke lige se, at

her havde vi Danmarks kommende vicestatsminister gennem det meste

af et årti. Det viser virkelig, hvad vedholdenhed kan gøre i dansk politik.

Marxistens sønDet kan have været oplevelsen med den yngre Bendtsen, der gjorde Se-

bastian Dorset opmærksom på at vende politik lidt på hovedet en gang i

mellem. Men komikeren har bestemt også meget ligefremme holdninger

på repertoiret.

Særligt opmærksom er han på miljøområdet, hvilket nok skyldes

en opvækst, hvor Sebastian Dorsets far tidligt gjorde sønnen bevidst

om, at vores adfærd har konsekvenser for miljøet. Faderen gik så langt

som til at starte en miljøforening i Nordjylland,

hvilket prompte fik lokalavisen til at kalde ham

”Marxisten”.

De seneste mange valg har marxistens mor-

somme søn sat sit kryds ud for liste F. Derfor er

der bestemt også plads til alvorsord, når talen

falder på landets politiske tilstand.

- Jeg kan ærlig talt ikke huske en situation

som den, vi har i dag, hvor man ikke har skullet

tage ansvaret for sine ting, fordi man har et gensidigt afhængigheds-

forhold indenfor en blok. Et eksempel er Claus Hjort Frederiksen, der

beviseligt har løjet, fordrejet og bestilt manipulerende undersøgelser.

Journalist Jesper Tynell fra P1, der har afdækket historien, er sågar ble-

vet belønnet med Cavling-prisen for at afsløre det. Alligevel forfremmer

man Claus Hjort Frederiksen til finansminister, mens alle står og klap-

per. Det tangerer jo bananrepublik, lyder det harmfuldt fra Sebastian

Dorset.

Et andet væsentligt kendetegn ved den politiske situation er ifølge

Sebastian Dorset, at alle budskaber bliver viklet ind i kommunikati-

onsstrategier og spin. Det er blevet legitimt at sige det fuldstændig

modsatte af virkeligheden.

- Når Inger Støjberg står som komiske Ali og benægter, at Fogh er

på vej væk, samtidig med at alle ved, at han skal til NATO, så accepte-

res det som en del af det politiske spil. Hvis det var en utro mand, der

brugte samme argumentation overfor sin kone: At han bare spillede

spillet, så tror jeg, at accepten ville være væsentligt mindre, siger Seba-

stian Dorset med genfunden humor.

Komikernes spindoktorSom tekstforfatter for andre komikere kan Sebastian Dorset faktisk selv

kaldes en slags spindoktor.

- Man kan sige, at det har den lighed med politiske spindoktorer, at jeg

kan lægge ord i munden på folk og vælge at fremhæve særlige vinkler

eller skarpe pointer. Men på samme måde som i politik kan man som

spindoktor ikke gøre noget, hvis politikeren eller komikeren ikke selv vil

eller ikke kan. Det skal stadig være deres kvalitet, der træder frem. Der-

for er det ret vigtigt, at man skriver til en person, man kan lide og synes

er god, siger Sebastian Dorset, der derfor selv holder meget af at lægge

ord i munden på Jan Gintberg.

Sebastian Dorset vil dog også rigtig gerne selv træde op, og det er

hans håb, at den nære fremtid frembringer et manuskript til et soloshow.

Så der er grund til at forvente masser af den trængte politiske satire,

som ifølge komikeren har brug for at blive sat i scene. Indtil da er Seba-

stian Dorsets Twitter-profil et af få åndehuller for den politiske satire.

DeT TangeReR jo BananRePUBliK

- Sebastian Dorset, komiker

Komikeren Sebastian Dorset er ked af de trange kår for politisk satire, når nu politik er så komisk. Selv har han en kort og uglorværdig politisk karriere bag sig.

Af Peter Rewers

God politisk satire ifølge Sebastian Dorset

Rytteriet på DR P1+P2

Selvsving på DR P1

The onion på www.theonion.com

kultur

32 33

F! #2_30-33_kultur_v1_d.indd 32 26/03/10 11:56:33

kultur

Komikerens analyse af udvalgte ministre efter regeringsrokaden

Socialminister Benedikte Kjær- ”Fattighed er en følelse og kan ikke måles”. Hun har bl.a. forkla-

ret sig med, at en musiker med lav indkomst ikke føler sig fattig.

Det må jo betyde, at alle arbejdsløse enlige mødre skal til at hive

guitaren frem. Der kommer godt nok ingen penge ud af det, men

fattighedsfølelsen forsvinder og dermed også sulten.

Udviklingsminister Søren Pind - nu kan kritikere ikke længere sige, at de fattige lande ikke får en

pind (høhø). et fint valg som udviklingsminister, fordi de sultende i

afrika nu kan se, at de ikke er de eneste, der har det svært.

Udenrigsminister Lene Espersen- Det er dejligt. jo mere, hun kommer ud og oplever, at verden ser

anderledes ud end i Hanstholm, des bedre menneske bliver hun.

Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen - et rigtigt godt signal til vores arbejdsløse: Man skal bare blive ved

med at hoppe rundt mellem jobs – til sidst finder man forhåbentlig

noget, man er god til.

Klima- og Ligestillingsminister Lykke Friis- Spændende kombination af ansvarsområder. Hun skal åbenbart

dele sol og vind lige.

- Den politiske satire har det svært, fordi der er

opstået en kultur, hvor folk forventer at blive

underholdt uden på nogen måde at blive fornær-

met, siger Sebastian Dorset, der i en årrække

har leveret underspillede, satiriske tekster for

læsere og lyttere.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

32 33

F! #2_30-33_kultur_v1_d.indd 33 26/03/10 11:56:35

kultur

Komikerens analyse af udvalgte ministre efter regeringsrokaden

Socialminister Benedikte Kjær- ”Fattighed er en følelse og kan ikke måles”. Hun har bl.a. forkla-

ret sig med, at en musiker med lav indkomst ikke føler sig fattig.

Det må jo betyde, at alle arbejdsløse enlige mødre skal til at hive

guitaren frem. Der kommer godt nok ingen penge ud af det, men

fattighedsfølelsen forsvinder og dermed også sulten.

Udviklingsminister Søren Pind - nu kan kritikere ikke længere sige, at de fattige lande ikke får en

pind (høhø). et fint valg som udviklingsminister, fordi de sultende i

afrika nu kan se, at de ikke er de eneste, der har det svært.

Udenrigsminister Lene Espersen- Det er dejligt. jo mere, hun kommer ud og oplever, at verden ser

anderledes ud end i Hanstholm, des bedre menneske bliver hun.

Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen - et rigtigt godt signal til vores arbejdsløse: Man skal bare blive ved

med at hoppe rundt mellem jobs – til sidst finder man forhåbentlig

noget, man er god til.

Klima- og Ligestillingsminister Lykke Friis- Spændende kombination af ansvarsområder. Hun skal åbenbart

dele sol og vind lige.

- Den politiske satire har det svært, fordi der er

opstået en kultur, hvor folk forventer at blive

underholdt uden på nogen måde at blive fornær-

met, siger Sebastian Dorset, der i en årrække

har leveret underspillede, satiriske tekster for

læsere og lyttere.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

32 33

F! #2_30-33_kultur_v1_d.indd 33 26/03/10 11:56:35

34

uden filter

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft

for en hjertesag.

Af Mette Kindberg - næstformand i HK/Danmark

EgEntlig burdE dEr være supermarkeder og restauranter, der var for

mænd – og nogle der var for kvinder. Og der burde være kønsopdelte

prisniveauer på boliger og biler. For hvis alt skulle gå retfærdigt til,

burde mænd betale 17,7 procent mere end kvinder for deres havre-

gryn og Ford Mondeo.

Selv om vi skriver 2010 og netop har fejret hundredeårsdagen for

Kvindernes Internationale Kampdag, tjener mænd nemlig i gennem-

snit 17,7 procent mere end kvinder. Og ja, en del kan forklares med

det kønsopdelte arbejdsmarked og forskellige jobfunktioner. Men

godt en tredjedel af lønforskellen står faktisk uforklaret hen. Det

vil sige, at mænd og kvinder i nøjagtig samme type stilling og med

samme anciennitet ikke får det samme med hjem i lønningsposen.

De bliver simpelthen forskelsbehandlet.

Det sker, selvom vi har en ligelønslov, der slår fast, at mænd og

kvinder skal have lige løn for lige arbejde. Problemet er nemlig, at det

er meget svært at kontrollere, om ligelønsloven bliver overholdt, fordi

der er så stor lukkethed omkring løn. Så mænd og kvinder kan gå op

og ned af hinanden uden at ane, at den ene får meget mere i løn end

den anden.

Det arbejder vi i HK på at få lavet om. For det kan ikke være rig-

tigt, at vi i et land som Danmark, der bryster sig af at være fremme i

ligestillings-skoene, skal tolerere uligeløn.

Regeringen indførte efter lang tids pres kønsopdelte lønstatistik-

ker i 2007. Det er dog kun arbejdsgivere med mindst 35 ansatte, der

nu er forpligtet til at lave de kønsopdelte lønstatistikker, og det er

kun for medarbejdergrupper, hvor der både er 10 mænd og 10 kvinder

inden for samme jobfunktion.

I HK har vi tjekket op på, hvor mange af arbejdsgiverne der så

laver statistikkerne. Og kun 23 ud af de 2000 private og offentlige

virksomheder, der er omfattet af denne lov, bad fra efteråret 2008 til

efteråret 2009 Danmarks Statistik om en lønstatistik opdelt på køn.

Og der er ingen, der ved, hvor mange af de resterende der selv har

lavet statistikker.

Derfor har vi i HK lavet et forslag til en ny ligelønslov. Forslaget

indebærer, at alle virksomheder med mindst 10 ansatte – og mindst

tre mænd og kvinder inden for samme arbejdsområde – fremover

skal udarbejde kønsopdelte lønstatistikker.

Virksomhederne skal lave lønstatistikkerne hvert kalenderår. Og

såvel fagforeninger som tillidsrepræsentanter skal have adgang til de

kønsopdelte lønstatistikker. De skal også have adgang til yderligere

løninformation ved begrundet mistanke om uligeløn.

Det er ikke fordi, vi skal til at sidde og kigge hinanden over skuld-

rene og tjekke hinandens lønsedler. Men jeg mener, at mere åbenhed

er den vigtigste vej til at opnå ligeløn, og derfor må vi sikre, at langt

flere arbejdsgivere bliver forpligtet til at lave kønsopdelte lønstati-

stikker – og at der bliver holdt øje med, at de faktisk bruger dem.

For nej, det er nok ikke fremtiden at få mænd til at betale 17,7

procent mere for deres havregryn.

SKAL MÆND BETALE

17,7% MERE FOR HAVREGRYN?

F! #5_34-35_udenfilter-rundtomSF_V_3.indd 34 26/03/10 12:02:32

34

rundt om sf

SF holder landsmøde 23.-25. april i Odense Kongrescenter. Hovedte-

maet på landsmødet er SF’s bud på, hvordan Danmark kommer ud

af krisen og op i gear. Herudover skal der bl.a. vælges medlemmer til

den nye landsledelse. Du kan læse mere om landsmødet på

www.sf.dk/lm

Landsmødet er offentligt, og det kan følges på SF’s hjemmeside

www.sf.dk

SF’S landSmøde

Mangfoldighed i Sf – 2010Hvordan er vores medlemsskare sammensat, og hvor

tilfredse er de? Det kan du læse mere om i undersøgelsen

”Mangfoldighed i SF – 2010”, der netop er udarbejdet.

I de senere år har Hovedbestyrelsen arbejdet meget

med at sikre mangfoldighed i partiet, så vi har en bred

sammensætning i alle led, både når det gælder kønsfor-

deling, aldersspredning, etnisk baggrund og uddannel-

sesmæssig/erhvervsmæssig baggrund. Af undersøgelsen

fremgår det, at især m.h.t. kønsfordeling er der sket

udvikling i de senere år. Men der er stadig en opgave med

at få unge repræsenteret i partiets valgte organer.

Overordnet er medlemmerne meget tilfredse med deres

medlemskab af SF – men der er plads til forbedringer –

bl.a. i forhold til modtagelsen af nye medlemmer.

Du kan læse mere om undersøgelsens resultater på

www.sf.dk/mangfoldighed

’Min Side’ og debat på nettetPå ’Min side’ i SF’s medlemssystem finder du

informationer om dit medlemskab, du kan fx

ændre adresse ved flytning eller tilmelde dig betalings-

service, log dig på øverst i højre hjørne på www.sf.dk.

Via ’Min side’ har du også adgang til SF’s medlemsdebat,

hvor du kan debattere med andre medlemmer af partiet,

eller du kan logge direkte på debatten her:

www.sf.dk/ medlemsdebat

Første gang du logger dig på medlemssystemet, kan du

følge trin-for-trin guiden online på www.sf.dk/login

Husk at have dit medlemsnummer klar. Af sikkerheds-

hensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode,

den får du ved at følge guiden. Har du problemer med

at logge på, så kontakt partikontoret, tlf.: 33 37 44 44,

e-mail: sf@sf.dk

18.4. ÅrSmøde i SFOFI 2010 går SFOF ad nye stier og holder årsmøde 2 gange. Det første bliver d. 18. april og bliver det mere formelle (men kom alligevel!). Temaet for SFOF i 2010 er ”fattigdom”. På mødet vil der være oplæg af Anoir Husseini, Projekt Rabarberlandet.Det andet årsmøde bliver lørdag d. 11. september og bliver et sprudlende SFOF-træf med Running Intro Speziale, dejlige mennesker, middag, fest og andet relevant.

18. april kl. 15.30-18.30 Blegdamsvej 24, Baghuset, Cafeen, 2200 Kbh. N.

1.5. 1. maj i FælledparkenIgen i år inviterer SF til musik og taler 1. maj i Fælledparken. Hør bl.a. den dansk-rumænske sangfugl Fallulah, der i efteråret var P3’s Uundgåelige med sin debutsingle ”I Lay My Head” og nu er ude med sit nye album. På talerstolen vil være SF’s formand Villy Søvndal, EU-parlamentariker Emilie Turunen og sundheds- og omsorgsborgmester i København, Ninna Thomsen. Hold øje med hjemmesiden for opdateret program og flere cool bands: www.sf.dk

1. maj kl. 12-19SF’s telt i Fælledparken, København.

5.5.-8-5. røde rejSer til BruxelleSDet politiske event-bureau SFOF arrangerer i samarbejde med SFU og EU en 4-dages tur til Bruxelles. På turen kommer vi til at møde den unge SF’er og EU-parlamentariker Emilie Turunen, se EU-Parlamentet samt besøge NGO’ere, der kæmper for at blive hørt. Endelig skal vi opleve byen Bruxelles’ kultur, spisesteder og ikke mindst byliv!

Turen løber fra onsdag d. 5. maj til lørdag d. 8. maj og koster 1000 kr. Tilmeldingsfristen er 15. april. Læs mere og tilmeld dig på: www.sfof.dk

Kalender

rundt om sf

F! #5_34-35_udenfilter-rundtomSF_V_3.indd 35 26/03/10 13:41:27

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

SF opretter en valgfond, hvor selv små bidrag gør en forskel. 2 millioner kr. er målet. SF’s folketingsmedlemmer sparker kampagnen i gang og giver hver 250 kr. om måneden. Dit bidrag er også velkomment.

Mens de borgerlige partier vælter sig i penge fra er-

hvervslivet, bliver der længere og længere mellem de

organisationer og fagforeninger, der støtter partierne

i oppositionen. Derfor går SF nu nye veje og opret-

ter en valgfond for medlemmer og sympatisører, der

ønske at vælte regeringen af pinden.

- Vores håb er, at nogle af de mange danskerne,

der ønsker Danmark baseret på fællesskab, lighed og

velfærd, kan afse 50, 100 eller 250 kr. om måneden til

SF’s arbejde for en ny regering. For sandheden er, at

får vi ikke nogle penge i kassen, så bliver det djævelsk

svært at konkurrere med VKO’s pengekasser, siger

kampagneleder i SF, Rasmus Meyer.

SF’s formand Villy Søvndal – og hvert enkelt

medlem af SF’s folketingsgruppe – har meldt sig på

banen og har via hjemmesiden www.sf.dk/valgfond

hver forpligtet sig til at betale 250 kr. om måneden til

valgfonden.

- I USA så vi, at Barack Obama havde held til at slå

republikanerne ved hjælp af små bidrag fra amerikan-

ske lønmodtagere. Hvorfor skulle det ikke kunne lade

sig gøre i Danmark? Jeg vil i hvert fald gerne opfordre

alle, der ønsker en anden vej for Danmark, til at bi-

drage til valgfonden. Til gengæld lover jeg at knokle

en vis del ud af bukserne for, at VKO ikke sidder ved

magten efter næste valg, siger Villy Søvndal.

Fakta om valgfonden

• Allekanstøtte,både(parti)foreningerogindivider

• Pengenegårubeskårettilatvindenæstefolketingsvalg(indrykningafannoncer,uddannelseaf

valgkampskoordinatorer,trykafmaterialer,m.m.)

• Viahjemmesidenwww.sf.dk/valgfondkandutilmeldedigPBSoggiveetmånedligttilskudtil

valgfonden.Dukanaltidafmeldedig,ogellersbliverduautomatiskafmeldtinovember2011.

• Måleteratindsamle2millionerkroner.Følgmedi,hvordandetgårmedindsamlingenpå

www.sf.dk/valgfond

Støt en

F! #2_36_bagside.indd 36 26/03/10 12:03:44