TEMA: Danmark som proDuktionslanD· Viden og håndværk som dynamisk duo· Jeg er med til at gøre en forskel· Fremtidens vækstområder

Magasin 5 I Oktober 2011

rosa lux, DJ og musikerNår man tør, er det fantastisk

Historisk VAlg For SF

2 2

Magt til at forandre

Danmark har fået en ny regering – for første gang nogensinde

med deltagelse af SF. Det er historisk, og det er fantastisk for SF.

Nu får vi lejlighed til at føre den forandring, vi har drømt om, ud

i livet!

SF har fået seks dygtige ministre, som vi kan være stolte af,

og vi har forhandlet et godt og ambitiøst regeringsgrundlag i hus

sammen med Socialdemokraterne og De Radikale.

Det var hårde men konstruktive forhandlinger, hvor der til

tider blev lagt arm, så bordet knagede. Bordet holdt, og vi kan

være særdeles tilfredse med resultatet.

Regeringsgrundlaget skubber Danmark fremad ved at skabe

tusindvis af nye arbejdspladser, ved at give flere børn og unge en

god uddannelse, ved at give vores fælles sundhedsvæsen et løft

til gavn for patienterne og ved at være mere ambitiøse på klima

og miljø end nogen anden regering før os.

Desuden forhindrer vi, at titusindvis af ledige ryger ud af

dagpengesystemet næste sommer, vi skaffer penge til at sænke

priserne og hæve niveauet i den kollektive transport, og vi sætter

ind for at mindske uligheden.

Jeg glæder mig kolossalt over, at fem års kamp for at få SF i

regering nu er lykkedes. Det giver os muligheder, som vi aldrig

har haft før, for at gøre vores politik til virkelighed og øve direkte

indflydelse på udviklingen i Danmark.

Men kampen er ikke slut endnu – den er kun lige begyndt.

Nu begynder arbejdet for at skabe resultater til gavn for alle dan-

skere. Det bliver ikke let. For den økonomiske situation landet er

i, som vi overtager, er alt andet end god. Derfor må man forstå,

at alle løfter ikke kan blive til virkelighed fra dag ét. Vi må gen-

nemføre vores gode tiltag i takt med, at vi får råd til dem.

Finansieringen skaffer vi blandt andet ved at hæve visse

skatter og afgifter – det kunne for eksempel være på usunde

fødevarer – og ved at skrue ned for den unødvendige overbureau-

kratisering i den offentlige sektor.

Når regnebrættet gøres op, står det lysende klart, at SF har

opnået konkrete resultater til gavn for lønmodtagerne, velfærden

og klimaet. Stort set alle de 12 valgløfter, som vi gik til valg på,

bliver gennemført helt eller delvist. Det er vi meget tilfredse med.

Tak til alle, der har bidraget til at gøre det muligt.

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af december 2011

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen, Mikael Kristensen og Ole Larsen

LEDER 4 TEMA: DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND6 Viden og håndværk som dynamisk duo

8 Medlemmerne mener

12 Jeg er med til at gøre en forskel

14 Fremtidens vækstområder

16 SF i regering Præsentation af SF’s ministerposter og valgfotos

19 Velkommen til SF’s nye folketingsgruppe Præsentation af de 16 folketingsmedlemmer

20 God energi på en ny måde Farvel til Anne Grete Holmsgaard

21 Stor tak til SF’s tidligere folketingsmedlemmer Farvel til de tidligere folketingsmedlemmer

22 Vi vil tage ansvar for forandring SF på Borgen med Ole Sohn, tidligere gruppeformand og

finansordfører for SF

26 Skal København have en betalingsring for biltrafikken? Versus med SF’s Pia Olsen Dyhr og Hans Christian

Smidt (V), daværende transportminister

28 Et tidsvarende principprogram 1. halvleg om, hvad en folkesocialist er, hvad SF er for

et slags parti, og hvad værdisættet er for drømmen om et

bedre samfund, af Thor Möger Pedersen, næstformand i SF

30 Når man tør, er det fantastisk Interview med Rosa Lux, DJ og musiker

34 Overalt ligger der kadavere fra døde dyr Uden filter af Stefan Islandi, souschef for Dansk Røde

Kors på Afrikas Horn

35 Rundt om SF og Kalender

36 Tak for indsatsen!

3

INDHOLD

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Pelle Dam, Merete Thorøe, Pia Olsen Dyhr, Hans Christian Schmidt, Thor Möger Pedersen, Peter Rewers, Stefan Islandi og Rosa Juel Nordentoft

Forsidefoto: Thomas A.

Design & produktion: Mediefabrikken.dk Jesse Jacob & Gurcin Altinkaya

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket tryk-keri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 19.500

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

4

20 3016

climate_nordic+dk

klima_dk

tema:

Danmark som proDuktionslanD

4

TEMA

Både hænder og hoveder er vigtige for Danmarks fremtid. På 10 år har vi mistet 100.000 arbejdspladser i industrien, og flere af disse jobs er endt i udlandet. For at skabe vækst og blivende arbejdspladser skal alle dele af erhvervslivet

derfor udvikles. Vi skal kunne forandre, samarbejde og skabe efterspørgsel efter danske kvalitetsprodukter. Hør hvad politikeren, professoren og produktionsmedarbejderen siger om Danmark som produktionsland.

Danmark som

pr Duk- tionslanD

5

PRODUKTIONSLAND

6

SF vIl STOPPE bESParElSEr På EFTEruddannElSE

- Det er vigtigt, at produktionsmed-arbejderne hele tiden vidensmæssigt er opdateret. Det er direkte dumt at spare på efteruddannelsen. Det er at save den gren over, vi selv sidder på. Vi vil styrke uddannelserne, herunder folkeskolen fagligt – men uden at vi derved mister de specielle kompetencer i forhold til at tænke selvstændigt og samarbejde med andre, der er en af vores styrker i den internationale konkurrence, siger Steen Gade, SF.

7

PRODUKTIONSLAND

Englænderne har altid været glade for at spise

dansk bacon, og rundt om i verden sidder folk

på dansk-designede stole. Vi har i dag masser

af kvalitetsvarer at tilbyde udlandet. Og det

skulle gerne fortsætte. For eksport er lig med

kroner i kassen i butikken Danmark. Kroner,

der er med til at sikre velfærdssamfundet.

Konkurrencen er dog hård – ikke mindst i

forhold til lande, hvor produktions-omkostnin-

gerne er betydeligt lavere.

Når industrien sender en produktion ud af

landet, skyLdes det primært prisen. Omkost-

ningerne falder, og det giver bedre tal på bund-

linjen for den pågældende virksomhed. Bare

ikke for Danmark, der mister skatteindtægter.

Derudover har det personlige konsekvenser

for de medarbejdere, der må se sig slået af

billigere arbejdskraft: Arbejdsløshed, der øger

risikoen for, at man må gå fra hus og hjem.

- Vi kan naturligvis ikke fastholde alt her

i landet. Vi skal lade gå, hvad der må gå. Men

nogle gange er virksomhederne for hurtige til

at give slip. Når man giver slip, skulle det gerne

give plads til noget nyt, men det er ikke altid,

der kommer noget igen, siger professor John

Johansen, Institut for Økonomi og Ledelse –

Center for Industriel Produktion ved Aalborg

Universitet.

Dilemmaet er nemlig, ifølge John Johansen,

om man skal optimere virksomhedens værdi-

kæde, der ofte vil betyde outsourcing af jobs

til lavtlønslande? En vej, der ikke bidrager til

velfærdsstaten, da lønninger og indtjening ofte

beskattes andre steder i verden. Eller om man

først skal tænke, hvad der gavner velfærden?

- Det skal give mening for virksomhederne

at blive i landet. Der skal være en gulerod,

ellers har vi tabt. Guleroden består i at skabe

forudsætninger for at fastholde produktionen

i Danmark, så virksomhederne kan ”tjene”

på at fastholde produktion, så beskatning og

arbejdspladser fastholdes. Og det kræver, at vi

er på forkant. Der er brug for forskning, uddan-

nelse og samarbejde med industrien for at finde

nye veje, få dem prøvet af og ikke mindst sat i

system, siger John Johansen.

Bliver aldrig billigstI Danmark vil vi aldrig komme til at konkur-

rere på pris i forhold til billige varer. Her er

det andre lande, der har førertrøjen på. Lande,

hvor omkostninger i produktionen og til løn er

væsentligt lavere. Men vi kan konkurrere på

kompetencer.

- Vi skal producere varer med høj værditil-

vækst pr. arbejdstime. Det vil sige producere

varer og serviceydelser, der kan sælges til en

høj pris, siger Steen Gade, SF.

SF arbejder for, at der bliver skabt vækst

i Danmark, så vi kan beholde jobs på dansk

jord. Ligesom det skal sikre, at Danmark kan

producere varer, der gør, at vi har noget at leve

af i fremtiden, og som styrker vores position

som velfærdssamfund.

- Vi har særlige erhvervsmæssige styrke-

positioner indenfor miljø, energi, fødevarer og

velfærds- og sundhedsteknologi. Vi er så heldi-

ge, at disse områder er globale vækstområder.

Derfor skal vi satse på disse områder, med et

særligt fokus på vand indenfor miljøområdet,

siger Steen Gade og fortsætter:

- Samtidig kan vi sikre en kvalificeret

efterspørgsel på hjemmemarkedet. Det er også

vigtigt, at vi bruger den offentlige indkøbspoli-

tik til at understøtte innovative produkter. Når

kommunerne skal købe stomi-poser til deres

borgere, skal vi være villige til at betale lidt

mere, for at stomi-posen er fri for PVC-blødgø-

rere, så vi ikke får ekstra sundhedsudgifter på

Danmark har på 10 år mistet 100.000 arbejdspladser i industrien. Flere af disse jobs er endt i udlandet. For at skabe vækst igen og arbejdspladser, der bliver i landet, er det vigtigt at fastholde og udvikle alle dele af erhvervslivet, fortæller professor i produktion, John Johansen og Steen Gade, SF.

Viden og håndværk som dynamisk duo

En af vores styrker i Danmark er netop vores medarbejdere, der er iderige og gode til at samarbejde- Steen Gade, SF

Af Gitte Roe Eriksen

8

meDlemmerne mener

Hvilke varer er vi gode til at producere i

Danmark?

- Varer, der er bæredygtige for miljøet, der er

skabt under gode arbejdsforhold, og som vi som

danskere kan være stolte af. Især økologiske varer

og design er vores største kvalitet.

Er du opmærksom på, hvilket land dine varer

kommer fra, når du handler?

- I vores daglige forbrug forekommer ikke varer

fra lande, hvor vi tvivler på, at arbejdsforholdene er

i orden. Vi undlader også at købe varer, hvis det po-

litiske miljø, humanitære forhold eller miljømæssige

forhold ikke stemmer overens med vores holdninger.

Hvordan forhindrer vi, at arbejdspladserne

flytter til udlandet?

- Det bliver umuligt at stoppe, at industrivirk-

somheder flytter til udlandet, men vi kan bremse

udviklingen. Vi skal sørge for, at de lande, der får

arbejdspladserne, lever op til nogle minimumskrav,

både hvad angår mennesker og miljø. Vi skal vise

verden, at vi er med i eliten, når det gælder forsk-

ning, design, udvikling og nytænkning.  

Flemming H. Gertsen, 38 år, Socialpædagog, Allerød

Hvilke varer er vi gode til at producere i

Danmark?

- Alternativ energi som vindmøller, bølgeenergi

m.m. Og produkter, som kræver veluddannede

arbejdere, nytænkning samt innovation. Endelig er

dansk design stadig velset.

Er du opmærksom på, hvilket land dine

varer kommer fra, når du handler?

- Jeg køber dansk, når det drejer sig om fødeva-

rer. Ved andre varer, går jeg efter pris og kvalitet.

Jeg ved, det er umuligt, men undgår varer produce-

ret af børnearbejdere.

Hvordan forhindrer vi, at arbejdspladser

flytter til udlandet?

- Vi skal sørge for at udbygge og styrke vedva-

rende energi. Vi skal opgradere uddannelsen af

arbejdsstyrken. Og hvorfor gør vi ikke en meget

større indsats for at forædle og forarbejde varerne

i Danmark? Læsøskinker m.m. burde på verdens-

markedet være lige så efterspurgt som Parmaskin-

ke. Vi skal dyrke "Dansk Design" i højere grad. Og

endelig bør vi styrke forskningen og vækstcentrene

med gunstige vilkår og risikovillig kapital.

Mai Louise Falsig, 63 år, forfatter, Thisted

Hvilke varer er vi gode til at producere i

Danmark?

- Højteknologiske produkter i videnstunge

virksomheder. Terma (Danmarks største rum-

fartsvirksomhed) er et godt eksempel, om end

det er knap så godt, at de i stor stil leverer til

våbenindustrien.

Er du opmærksom på, hvilket land dine

varer kommer fra, når du handler?

- Ja, mest ud fra et transportmæssigt

synspunkt. At flytte æbler fra Sydamerika til

Danmark forekommer mig at være komplet

idiotisk set fra en miljøsynsvinkel.

Hvordan forhindrer vi, at arbejdspladser

flytter til udlandet?

- Ved at sikre, at vi til stadighed er i front-

linjen på opfindsomhed og innovation.

Lønningerne er høje i Danmark, så firmaerne

skal have noget her, som de ikke kan få andre

steder i verden. Derfor skal kreativitet

kombineres med innovation i stor stil.

Peter Petersen, 49 år, freelancejournalist, Christianshavn

sigt. Eller når vi bygger en offentlig bygning

skal vi sikre, at den bruger mindst muligt

energi. En rapport fra tænketanken Concito

fastslår, at det i længden er billigst at købe

grønt ind. Samtidig giver vi danske virksom-

heder incitamenter til at være innovative,

siger Steen Gade.

Om det er det ene eller det andet vækst-

område, man skal satse på, spiller ikke

den helt store rolle, ifølge professor John

Johansen.

- Jo, vi skal finde nicheområder, men det

er ligeså meget et spørgsmål om at finde

andre måder at organisere os på, måske

også at uddanne os og opnå nye basis-kom-

petencer på. Det handler om at samle viden

9

PRODUKTIONSLAND

op og nyudvikle, så vi ikke hele tiden bare

prøver os frem, men finder noget, deR virker.

Uddannelse og forskning følger medFor at gøre vækstområderne i erhvervslivet til

konkurrencedygtige områder, er det netop nød-

vendigt, at uddannelse, forskning og udvikling

følger trop. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) vil der være 200.000 færre erhvervsud-

dannede om 30 år, fordi flere tager videregå-

ende uddannelser. Og udviklingen går stærkt.

Allerede inden for de næste 10 år vil antallet af

erhvervsuddannede i arbejdsstyrken falde med

100.000 personer

- En af vores styrker i Danmark er netop

vores medarbejdere, der er iderige og gode til

at samarbejde. Når globale virksomheder peger

på, hvorfor de stadig er i Danmark, peger de

på særlige kompetencer samt på det, de kalder

relationelle kom-

petencer. Det vil

sige, at de ufag-

lærte kan snakke

med ingeniøren

om problemer

og ideer – og at

vi ikke har tunge

administrative

hierarkier, så

vi kan handle hurtigt. Derfor skal vi indrette

uddannelsespolitikken, så vi bevarer disse

kompetencer. Og så skal vi sikre, at der bliver

uddannet unge på de områder, hvor virksom-

hederne efterspørger arbejdskraft, lyder det fra

Steen Gade.

For at fastholde

arbejdspladser i

Danmark, handler

det dog også om

at skabe attraktive

arbejdspladser for

medarbejderne.

- Vi skal have

mening ind i det, vi

producerer. Hvem

vil ikke gerne være med til at løse verdens

globale problemer? Om det er sukkersyge

hos Novo, sikre ren energi hos Danfoss eller

Det duer ikke, hvis Danmark går hen og bliver et videns-samfund uden produktion

- John Johansen, professor i produktion

10

Vestas eller sikre rent vand hos virksomheder

som Grundfos, Envira eller Krüger, siger Steen

Gade.

Ikke nok med videnNetop samarbejdet er vigtigt, når det gælder vi-

den, innovation og produktion – og for at sikre

arbejdspladser.

- Det duer ikke, hvis Danmark går hen og

bliver et videnssamfund uden produktion.

Det er jo ikke nogen sag at få nye ideer, det

kan selv elever i 3. klasse, men det

bliver vi jo ikke rige af. Vi har også

brug for faglig indsigt, så vi har et

apparat til at fastholde produktionen.

Vi skal producere en viden, som kan

bidrage til virksomhederne, siger John

Johansen.

- Ideen om, at vi bare kan satse på

at beholde vidensjobbene i Danmark

er dødfødt. Når produktionen flytter

ud, er der nemlig en tendens til at vidensjob-

bene flytter efter, tilføjer Steen Gade.

En undersøgelse, som Ugebrevet A4 har

foretaget blandt lederne i over 500 af de

største industrivirksomheder i Danmark, peger

da også på, at man her tror, at vidensjob følger

med ud af landet sammen med jobs i produk-

tionen.

Mere synlighedEn vej til at styrke Danmark over for andre

lande, er at være mere synligt til stede på

de udenlandske vækstmarkeder, men også at

skabe nogle eksportstrategier.

- Det gælder både for BRIK-landene

(Brasilien, Rusland, Indien og Kina, red.)

men også Next 11-lande (nye vækstlande,

som Egypten, Indonesien, Iran, Mexico,

Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Bangladesh,

Sydkorea, Tyrkiet og Vietnam, red). Det er

alle lande med store befolkningstal og udsigt

til høje vækstrater de kommende årtier. Og

her gælder det om at styrke offentlig dansk

tilstedeværelse på disse vækstmarkeder og

have nogle eksportstrategier, siger Steen

Gade.

- For eksempel skal vi gøre en aktiv ind-

sats for at koble vores mange underleveran-

dører i vindmøllesektoren med udenlandske

producenter, når vindmølleproduktionen glo-

baliseres i disse år. Vi har gode muligheder,

hvis vi griber dem.

ny vækST – nyE jOb

I SF’s udspil Ny vækst – nye job er der fire centrale omdrejningspunkter:• Innovativoffentligindkøbspolitik: 12 nye indsatsområder, der skal skabe

en kvalificeret efterspørgsel for virksom-hederne og samtidig skabe en bedre offentlig service.

• Velfærds-ogsundhedsteknologi: 6 nye indsatsområder, der sammen

med en ny offentlig indkøbspolitik skal sikre opbygningen af et reelt marked for innovative velfærds- og sundhedstek-nologiske løsninger.

• Energi-klimapolitik: 12 nye indsatsområder, der sammen

med ambitiøse målsætninger på områ-det skal sikre, at danske virksomheder får et kvalificeret hjemmemarked for deres efterspørgsel, så Danmark kan be-vare sit forspring på verdensmarkedet.

• Vandområdet: 8 nye indsatsområder, der skal sikre

danske virksomheder bedre vilkår og et hjemmemarked. Det kan give dem en del i et stærkt voksende verdensmarked, hvor knaphed på drikkevand på den ene side og store oversvømmelser som følge af for meget vand på den side, kræver nye innovative løsninger.

Vi skal have mening ind i det, vi producerer. Hvem vil ikke gerne være med til at løse verdens globale problemer?

- Steen Gade, SF

11

PRODUKTIONSLAND

12

Sidste år modtog Jan Mortensen en sms fra en

af sine kolleger på Grundfos. Den indeholdt

en besked, han først troede, var for sjov. Den

afdeling, hans kollega var en del af, skulle flytte

til Ungarn.

- Der kom det alligevel tæt på. Jeg har jo tit

set i fjernsynet, om produktioner, der forsvin-

der fra Danmark til udlandet, hvor arbejdsløn-

nen er billigere. Men pludselig var det på min

egen arbejdsplads, og det var folk jeg kendte.

Jeg kunne ikke lade være med selv at føle mig

truet, fortæller Jan Mortensen.

For 11 år siden blev han som 20-årig ansat

som produktionsmedarbejder i Grundfos. Det

var en mandag, hvor han fredagen forinden

var blevet dimittend fra gymnasiet og fået sit

eksamensbevis.

- Jeg var meget skoletræt og skulle lige et år

væk fra bøger og alt, der havde med skole at

gøre. Og så tog det ene år det andet. Kort tid

efter mødte jeg min kone, og vi fik hus, bil og

børn, så der kom flere og flere udgifter til, og

jeg turde ikke springe fra jobbet igen.

Nedlagt og omplaceretJan Mortensen begyndte i montageafdelingen

for industripumper, hvor der udelukkende

bliver lavet kundetilpassede løsninger. Her

arbejdes der i en turnusordning, hvor holdet

skiftevis monterer indmad, sætter motor på,

tester og pakker. I samme produktionshal

var der to afdelinger for standardpumper og

én blandet afdeling. Det var de to standard-

afdelinger, der blev nedlagt i Danmark, og

produktionen blev flyttet til Ungarn.

- Vi var jo godt klar over, at en standard-

produktion let kunne flyttes til udlandet, hvor

der var billigere arbejdskraft. Det gode var,

at alle medarbejdere fik mulighed for at blive

omplaceret, så ingen mistede deres job, men

blev flyttet over til noget andet. Selvfølgelig

var flere kede af det, da de blev flyttet til noget

mere monotont arbejde, men det handlede jo

også for mange om at få smør på brødet.

Og lige netop smør på brødet, er

Jan Mortensens største bekymring.

Bekymring og stolthed går hånd i hånd, når Jan Mortensen tager på arbejde på Grundfos i Bjerringbro: Bekymring for at miste sit arbejde til en billigere arbejdskraft i udlandet og stolthed over, at det han laver, er med til at gøre en forskel i hele verden.

en forskel

Jeg er med til at gøre

Af Gitte Roe Eriksen

13

PRODUKTIONSLAND

- Det hele vælter jo, hvis jeg mister mit ar-

bejde. Det er jeg og min familie meget sårbare

overfor. Jeg er ufaglært, og jeg kan jo ikke bare

gå over på den an-

den side af vejen og

få et nyt job. Der er

ikke brug for os på

samme måde mere,

og det er klart, at

jeg tænker over det.

Men det handler

også om at se tin-

gene lidt bredere og

fra flere sider. Nationalt set er det jo skræm-

mende, hvis eksporten ikke er god. Det, at vi

har noget at sælge, er det, vi skal leve af.

Der er noget, vi kanSelv om bekymringen kan ligge og lure, så

går han til daglig ikke rundt og føler sig truet.

Han har da heller ikke en plan B, han lige kan

hive op af lommen, hvis han skulle miste sit

arbejde.

- I den afdeling, hvor jeg er, er vi de eneste i

hele verden, der kan lave titanium-pumper til at

pumpe saltvand op med. Normalt bliver pum-

perne lavet af rustfrit stål. Vi producerer ikke

på prisen, men lever af kvalitet og evnen til at

udvikle og nytænke. Her er der virkelig noget,

vi kan gå ud med i verden og sige, det kan vi.

Blandt andet bruger Japan titaniumpum-

perne til at pumpe saltvand op og via ”omvendt

osmose” – en filtreringsteknik – forvandle det

til drikkevand.

- Det er jo vigtigt,

at der er mulighed

for det i områder,

hvor der ikke er rent

drikkevand. Så på den

måde føler jeg, at jeg

er med til at gøre en

forskel. Det er en form

for nytænkning, hvor

man finder ud af, hvor der er et behov, og hvad

der er behov for. Og jeg forsøger at gøre mit

arbejde så godt som muligt hver dag, siger Jan

Mortensen.

Vi kan alle blive bedreDa Jan Mortensen begyndte hos Grundfos,

arbejdede han i otte år på natholdet. Det kunne

han ikke holde til og røg i stedet på dagholdet,

hvor han samtidig blev afdelingens kvalitets-

repræsentant. Har en kunde indvendinger mod

produktet, er det Jan Mortensens opgave at

formidle det videre til resten af afdelingen og

sammen korrigere produktionen, så samme fejl

ikke opstår igen.

Også via kurser og teambuilding forsøger

virksomheden at blive mere konkurrence-

dygtig. Blandt andet har Jan Mortensen netop

deltaget på et teambuilding-kursus med fokus

på at blive bedre til at arbejde på tværs.

- Der kan jeg godt lige nå at føle: Jamen er

det ikke godt nok, det jeg gør? Men vi kan alle

sammen blive bedre, og det er vigtigt at åbne

op også for at fastholde sit arbejde.

Jan Mortensen tøver ikke med at svare, om

han stadig er på Grundfos om 10 år.

- Ja. Det er en god arbejdsplads, jeg har

gode kollegaer, og det er udfordrende og spæn-

dende. Og så er jeg med til at gøre en forskel.

jan MOrTEnSEn

• 31år• Ufaglært,ansathosGrundfosiBjerringbro• Giftoghartobørnpåtoogfireår• BoriegethusiViborg

Foto

: bill

edfa

brik

ken.

dk

Jeg kan jo ikke bare gå over på den anden side af vejen og få et nyt job

- Jan Mortensen, produktions-

medarbejderFo

to: b

illed

fabr

ikke

n.dk

Foto

: bill

edfa

brik

ken.

dk

- I den afdeling, hvor jeg er, er vi de eneste i hele verden, der kan lave

titanium-pumper til at pumpe salt-vand op med, siger Jan Mortensen,

produktionsmedarbejder hos Grundfos. Pumperne kan omdanne

saltvand til drikkevand.

14

For at danske fremstillingsvirksomheder kan

være konkurrencedygtige handler det ifølge

Dansk Industri (DI) overordnet om evnen til at

forny sig, være innovativ og producere varer,

der fremme efterspørgslen.

- Vil vi være et land med grønne løsninger,

er der mange områder, der skal spille sammen.

Her er det ikke et spørgsmål om at sætte fokus

på specifikke brancher eller områder. Den tra-

ditionelle maskinindustri leverer til vindmøller,

men også til mange andre områder. I forhold til

it-området er der brug for begavede løsninger,

og de bruges jo overalt både i sundhedsvæse-

net, energi-teknologi, lyd og akustik og meget

andet. Vi skal kunne levere løsninger, hvor vi er

gode til at forny os, lyder det fra Lars Gold-

schmidt, Direktør i Dansk Industri.

Pris som parameterPrisen på en vare spiller naturligvis en rolle, og

det er også et konkurrenceparameter.

- Man kan kun producere en vare til en lav

pris, hvis lønnen er lav. Og sådan er det jo ikke

i Danmark. Det betyder ikke, at vi ikke konkur-

rerer på prisen, for det gør vi. Vi konkurrerer

bare ikke i forhold til discount. Dem, vi kon-

kurrerer i priser med, er leverandører, vi kan

sammenligne os selv med i forhold til design og

kvalitet, for eksempel tyskerne og svenskerne,

siger Lars Goldschmidt.

Blandt de lande som Danmark eksporterer

mest til er Tyskland, Sverige og England.

Vi kan gøre en forskelEt vigtigt element i at skabe vækst er ifølge DI,

at det offentlige fremmer efterspørgslen efter

bedre produkter.

- Der skal ikke bare tænkes i, hvad der er

billigst, men hvad der er bedst. Det offentlige

skal fokusere på bedre ydelser for eksempel

indenfor sundhedsvæsenet, siger Lars Goldsch-

midt.

Hos DI er holdningen, at man ikke kan

sikre, at arbejdspladser i fremstillings-

industrien bliver på danske hænder.

- Men vi kan godt gøre en forskel. Dog kan

vi ikke holde til at være 15-20 procent dyrere

end tyskerne og svenskerne. Vi er nødt til

at lande på deres niveau, ellers forsvinder

arbejdspladserne – og så taber vi, siger Lars

Goldschmidt.

Evnen til at forandre og skabe efterspørgsel efter kvalitetsprodukter kan gøre en forskel for Danmark som produktionsland.

Fremtidens vækstområder

Af Gitte Roe Eriksen

Manufuture.dk beskæftiger sig med

produktionsforskning og udgav sidste år

bogen: ’Produktion 2025 – Fem fremtidsbille-

der for danske produktionsvirksomheder’. Her

svarer en række danske fremstillingsvirksom-

heder, forskere fra tre danske universiteter og

Dansk Industri på, hvad det kræver af viden for

at opretholde produktion i Danmark.

De har beskrevet fem fremtidsbilleder, der kan

gøre en produktion mulig i Danmark i 2025:

1. Den højkompetente virksomhed – der producerer ny viden, nye teknologier,

nye materialer, nye ledelsesmetoder.

2. Det industrielle kraftcenter – der bidrager til danske virksomheders tek-

nologiske førerskab, globale konkurrence-evne og dermed fastholder arbejdspladser i Danmark, og udvikler avanceret teknologi og viden, som efterfølgende vil kunne eksporteres.

3. Innovationsfabrikken – der dyrker samspillet mellem design- og

produktionskompetencer til at udvikle ”intelligente produkter”. Her arbejdes med avancerede produktionsmetoder.

4. Den fleksible værdikædeintegrator – danske underleverandører, der samarbejder

i netværk.

5. Den virtuelle virksomhed – der forbinder de bedste globale kompetencer

i virtuelle netværk for ad den vej hurtigt og effektivt udnyttet sine ressourcer inden for forretningsskabelse, innovation, distribution og produktion.

ET kIg På FrEMTIdEnS PrOdukTIOn

15

PRODUKTIONSLAND

Fremtidens vækstområder

Kilde: Tal fra DI, 2010 samt industribranchens up-market andel, 2009

Her er Danmarks styrkerHver anden eksportkrone hentes hjem af fremstillingsindustrien. Branchens eksportandel har været stor og næsten konstant i mange årtier. I 2010 var eksporten af industriprodukter på 400 milliarder kroner svarende til 23 procent af Bruttonationalproduktet (BNP). Fremstillingsindustrien har dermed en afgørende betydning for dansk økonomi. Vi er afhængige af, at vi kan producere varer, som udlandet vil købe. Her de 10 største produkter i forhold til eksport.

1. 133,9 mia.kr.

3. 51,8

4. 37,2

5. 34,0

6. 27,3

7. 23,5

9. 17,6

10. 14,3

8. 20,5

2. 53,2

Maskineroginstrument

Brændselsstoffer,smørestofferogelektriskstrøm

Medicinskeogpharmaceutiskeprodukter

Andrekemiskeartikler(bl.a.farvestoffer,maling,lak,rengøringsmidlerm.v.)

Andreindustriprodukter(bl.a.andetaffald,fodtøj,tryksager,cyklerm.v.)

Tekstilogbeklædning

Levendesvin,svinekød

Andreindustrieltforarbejdedelandbrugsprodukter

Metalvarerm.v.merebearbejdet(bl.a.stålkonstruktioner,søm,skruerm.v.)

Transportmidler(undtagetsærligtstoreskibeogfly)

16

SF i regeringSF lykkedes med sin vision. For første gang i historien sidder partiet nu i regering. Sammen med Socialdemokraterne og De radikale har SF dannet regering og har fået seks ministerposter.

Flere års hårdt, målrettet arbejde og en lang, sej valgkamp kulminerede

på valgaftenen d 15. september, da SF sammen med resten af rød blok

fik et flertal af stemmerne. Det blev en historisk aften for SF. Partiet har

nu – efter mange dages forhandlinger – dannet regering med Social-

demokraterne og De radikale, og de har sammen fremlagt et ambitiøst

regeringsgrundlag for Danmark. SF har fået seks ministerposter:

Villy Søvndal, udenrigsminister

Thor Möger Pedersen, skatteminister

Ole Sohn, erhvervs- og vækstminister

Pia Olsen Dyhr, handels- og investeringsminister

Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse

Ida Auken, miljøminister

I næste nummer af F! kan du læse interviews og artikler om SF i regering. Indtil da, kan du læse regeringsgrundlaget her:

Foto

: Mik

kel I

num

ineq

Jørg

ense

n

Foto

: Mik

kel I

num

ineq

Jørg

ense

n

sf.dk/regeringsgrundlag

17

VALG

Foto

: Mik

kel I

num

ineq

Jørg

ense

n

Foto

: Mik

kel I

num

ineq

Jørg

ense

nFo

to: T

hom

as A

.

18

VALG

Annette Vilhelmsen Valgt i Fyns Storkreds. 52 år. Første gang valgt til Folketinget i 2011.

- Gang i byggeri og renoverin-ger så vi kan få skabt arbejds-pladser. Uddannelse og praktik-pladser til alle, samt en mere retfærdig udligning i forhold til kommunerne. Det skal være slut med det ”skæve” Danmark.

Velkommen til SF’s nye folketingsgruppeSelvom SF fik færre mandater ved folketingsvalget end ved forrige valg, har den nye gruppe alligevel solid tyngde og stor bredde. 16 folketingsmedlemmer tegner gruppen, hvoraf to helt nye er kommet med på holdet.F! har spurgt de 16 medlemmer i den nye folketingsgruppe: ”Hvad er den vigtigste opgave, du vil tage fat på?”

Af Pelle Dam

Astrid Krag Valgt i Sjællands Storkreds. 28 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.

- Danmark skal op i gear og ud af krisen med velfærden mere end i behold. Vi skal sikre bedre folkeskoler og uddannelse til alle unge, fri og lige adgang til sundhedsvæsnet og gøre op med den stigende fattigdom.

Ida Auken Valgt i Københavns Storkreds. 33 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.

- Det er ikke nok at få løst den økonomiske krise. Vi skal løse klima- og ressourcekrisen samtidig. Jeg vil arbejde for, at Danmark igen går forrest på det grønne område og skaber nye arbejdspladser og nye løsninger.

Eigil Andersen Valgt i Østjyllands Storkreds. 58 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.

- 60.000 nye job de næste tre år. Men jeg vil også rydde op i Støjbergs aktiverings-cirkus og bureaukrati. Arbejdsløse skal have reel individuel hjælp – blandt andet med bedre mulig-heder for efteruddannelse.

Holger K. Nielsen Valgt i Københavns Omegns Storkreds.61 år. Første gang valgt til Folketinget i 1987.

- Den vigtigste opgave for mig bliver at forberede den danske exit fra Afghanistan og dreje dansk udenrigspolitik i en mindre militaristisk retning.

Anne BaastrupValgt i Fyns Storkreds. 59 år. Første gang valgt til Folketinget i 1994.

- Jeg vil arbejde for en reel afbureaukratisering. Vi skal have genskabt tilliden til de offentligt ansatte, så de kan bruge deres faglighed i løsnin-gen af fællesskabets opgaver.

19

Jesper Petersen Valgt i Sydjyllands Storkreds. 30 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.

- Danmarks svar på de øko-nomiske udfordringer skal på samme tid indebære tusindvis af nye job, en retfærdig skatte-politik, styrkelse af uddannelse og efteruddannelse, samt en ny ambitiøs klimapolitik.

Ole Sohn Valgt i Sjællands Storkreds. 57 år. Første gang valgt til Folketinget i 1998.

- Vi skal give svaret på, hvad Danmark skal leve af i frem-tiden. Vi skal sætte gang i en grøn omstilling og fremme velfærdsteknologi. Så skaber vi langvarig vækst og blivende arbejdspladser.

Pernille Vigsø Bagge Valgt i Nordjyllands Storkreds. 36 år. Første gang valgt til Folketinget i 2005.

- At vi som fællesskab bliver i stand til at skabe mønsterbry-dere. Alle børn skal kunne blive selvforsørgende og engagerede med- og verdensborgere. Godt begyndt er halvt fuldendt. Det starter med de små.

Lisbeth Bech Poulsen Valgt i Nordjyllands Storkreds. 28 år. Første gang valgt til Folketinget i 2011.

- Vi har brug for at være am-bitiøse på ungdommens vegne. Ungdomsarbejdsløsheden må ikke bide sig fast. Vi skal skabe en ny og mere fleksibel ung-domsuddannelse og praktikplad-ser, så ingen falder igennem.

Jonas Dahl Valgt i Østjyllands Storkreds. 33 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.

- Vi skal tage fat på den store ulighed i samfundet, specielt in-den for sundheds- og social-området. SF skal i regeringen sikre et opgør med A- og B-holdsudviklingen i samfundet.

Villy Søvndal Valgt i Københavns Storkreds. 59 år. Første gang valgt til Folketinget i 1994.

- Vi skal ud af krisen på en retfærdig måde. Det skal ikke være de arbejdsløse og de slidte, der skal betale hele regningen – alle må yde deres bidrag, hvis Danmark skal for-blive et stærkt samfund.

Özlem Cekic Valgt i Københavns Storkreds. 35 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.

- Jeg ser den stigende ulighed som en af de største udfor-dringer. Det er afgørende, at vi fordeler goderne retfærdigt. Vi skal gøre op med den økono-miske, uddannelsesmæssige og kulturelle fattigdom.

Steen Gade Valgt i Vestjyllands Storkreds. 66 år. Første gang valgt til Folketinget i 1981.

- Jeg vil gerne være med til at realisere det store projekt, vi har sat os for, om at koble løsningen af vores klima- og miljøproblemer sammen med at skabe ny grøn vækst og nye arbejdspladser.

Pia Olsen Dyhr Valgt i Nordsjællands Storkreds. 39 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.

- Det er udansk og forkert, at lade arbejdsløse, studerende og nedslidte betale regningen. Der-for skal en ny regering skabe grøn vækst, beskæftigelse og nye eksporteventyr for dansk erhvervsliv.

Karina Lorentzen Valgt i Sydjyllands Storkreds. 37 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.

- Der skal skabes en ny retspolitik, der virker: Færre gengangere i fængslerne og en ny strafferetlig tilgang til unge frem for lavere kriminel lav-alder. Offeret skal sættes i fo-kus og have flere rettigheder.

20

Inden valget var hun den i SF’s folketings-

gruppe, der havde siddet tredjeflest år på tinge.

Nu søger hun nye udfordringer. For Anne Grete

Holmsgaard er trods sine 63 år langt fra klar til

at gå på pension. Faktisk slår hun en høj latter

op, når man spørger ind til den mulighed.

- Nu vil jeg prøve at arbejde med de områder,

jeg ved meget om, på en anden måde – det vil

sige klima, energi, miljø. Det glæder jeg mig rigtig

meget til. Jeg håber selvfølgelig meget, at SF vil

trække på min viden og erfaring – jeg har jo ikke

meldt mig ud eller pensioneret mig selv, fortæller

hun, da den smittende latter har lagt sig.

Ud af Folketinget – og ind igenDet er ikke første gang, Anne Grete Holmsgaard

forlader Christiansborg. Efter at have siddet i

Folketinget for Venstresocialisterne siden 1979,

brød hun i 1986 med

partiet som konse-

kvens af den totale

mangel på økono-

misk realisme. Hun

skiftede til SF, men

genopstillede ikke

ved valget i 1987. I

stedet fik hun job i

DSB, hvor hun var ansat frem til hun i 1995 blev

direktør for Danmarks Tekniske Universitet.

Tiden uden for politik fortryder Anne Grete

Holmsgaard ikke:

- Efter min mening var der flere politikere,

der burde have noget erfaring fra verden uden

for Christiansborg.

Anne Grete Holmsgaards tilbagekomst til

politik skete samtidig med VK-regeringens

tiltræden og dermed en kraftig nedprioritering

af det grønne område.

- Der blev detoneret en kæmpe bombe. Alle

midlerne blev blæst væk, og det fik siden store

konsekvenser for Danmarks klimapolitik, mener

hun.

Ti år i arbejdstøjet Anne Grete Holmsgaard har dog ikke spildt

tiden i hængekøjen. Tværtimod har hun arbejdet

hårdt for indflydelse. De seneste ti års blokpo-

litik har gjort det svært,

men alligevel er det en-

gang imellem lykkedes

at komme igennem med

resultater. Et eksem-

pel stammer fra 2003,

hvor Bendt Bendtsen

var blevet presset til

at indkalde til forhand-

linger om de danske el- og gasforsyningslinjer.

Branchen ønskede et bredt forlig, og så måtte

Bendtsen lytte til oppositionen:

- Svend Auken og jeg gik over til ham med en

liste på ti punkter, og sagde: ”Det er det her, vi

så i øvrigt skal have”. Det fik vi også igennem.

Jeg kan tydelig huske det møde, erindrer Anne

Grete Holmsgaard.

En af de røde sejre var, at energi-nettet skulle

ejes af et selskab, der var non-profit, så det

ikke blev en ”cash cow” for staten, men i stedet

skulle have fokus på at udvikle – og naturligvis

også at drive – systemerne rationelt.

Store forhåbninger til en ny regeringSelv om Anne Grete Holmsgaard stopper som

folketingspolitiker, ser hun meget frem til, at

SF skal være regeringsparti. Hun tror, at den

nye regering kan gøre en stor forskel på en lang

række andre områder, og hun glæder sig især til

forandring på det grønne område.

God energi på en ny måde

Af Pelle Dam

Jeg håber selvfølgelig meget, at SF vil trække på min viden og erfaring

- Anne Grete Holmsgaard, tidligere

klima- og energiordfører for SF

ANNE GrETE HolMSGAArD

Siden 2001 har Anne Grete Holmsgaard haft en lang række ordførerskaber for SF: Klima og energi, EU, erhverv, ligestilling, forskning samt it og tele.

Et af SF’s mest erfarne folketingsmedlemmer er stoppet i politik efter 18 år i Folketinget. Anne Grete Holmsgaard kommer til at savne arbejdet på Christiansborg, men hun glæder sig også til at arbejde med klima og energi på en anden måde.

VALG

21

Stor tak til SF’s tidligere folketingsmedlemmerMed et sæde i regeringen blev valget 2011 en historisk sejr for SF. Desværre har mandatnedgangen betydet, at SF har måttet sige farvel 7 folketingsmedlemmer. ligesom 2 medlemmer ikke genopstillede.

Karsten Hønge53 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007

Kamal Qureshi41 år. Første gang valgt til Folketinget i 2001.

Pernille Frahm 57 år. Første gang valgt til Folketinget i 1990.

Nanna Westerby 27 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.

Karl Bornhøft62 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.

Kristen Touborg67 år. Første gang valgt til Folketinget i 1990.

Hanne Agersnap51 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.

Kamal Qureshi, Karl Bornhøft, Karsten

Hønge, Kristen Touborg, Meta Fuglsang,

Nanna Westerby og Pernille Frahm blev

ikke genvalgt. Anne Grete Holmsgaard og

Hanne Agersnap stillede ikke op. Det er 9

vidt forskellige politikere i alt fra interesser

til erfaring, som SF nu siger farvel til, men

fælles for dem alle har været en ekstremt

engageret og kompetent indstilling til fol-

ketingsarbejdet, som partiet har nydt godt

af. De seneste år har været præget af en

målrettet og samarbejdende indstilling, hvor

alle har arbejdet hårdt for SF’s store projekt

– at komme i regering. De 9 folketingsmed-

lemmer har spillet en væsentlig rolle i den

forbindelse, og det er SF’s håb at gense så

mange af dem som muligt i folketingsgrup-

pen. SF takker de tidligere folketingsmed-

lemmer for det brændende engagement

og det store arbejde, som de alle har lagt i

folketingsarbejdet og ønsker dem alt godt

fremover.

Meta Fuglsang51 år. Har været i Folketinget i 2009 som suppleant for Astrid Krag og i 2010-11 for Flemming Bonne.

22

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

23

SF PÅ BORGEN

- I mange år har venstrefløjen fået det prædi-

kat, at vi ikke var i stand til at styre økono-

mien. Men det er altså ikke de rødes skyld, at

VKO ikke har haft styr på pengene. De efterla-

der et kæmpe milliard-hul i statskassen, som

vi nu skal rydde op efter, siger Ole Sohn. Han

understreger samtidig, at SF vil føre en langt

mere social retfærdig politik og vil gøre op

med den politik, der begunstiger de velstillede

med skattelettelser og lader de dårligst stillede

betale regningen for overforbruget.

- Det er på tide med en mere ligelig forde-

ling af goderne. Både af hensyn til muligheden

for økonomisk tryghed for den enkelte, og fordi

historien tydeligt viser, at lande med lille social

ulighed har større velstand og vækst, end lande

med stor social ulighed har, siger Ole Sohn.

Han henviser til, at SF blandt andet vil afskaffe

starthjælpen og kontanthjælpsloftet, som har

medført flere fattige familier i Danmark.

Den påholdende jydeSocial indignation og behov for orden i

økonomien. Det er det brændstof, der driver

Oles Sohns politiske engagement, og som han

fik med i rygsækken fra barndomshjemmet

i Østjylland. Som søn af en skolelærer og en

handelsrejsende i skjorter fik Ole Sohn hurtigt

et veludviklet blik for nødvendigheden af at

tage vare på dem, som ikke klarede sig så godt

– både i skolen og i verden udenfor. Samtidig

blev han opdraget med det princip, at man for

hver tjent krone kun måtte bruge 95 øre. Og

det er stadig god latin for Ole Sohn, selvom

dogmet dog kan fraviges, når det er til gavn for

Danmarks bedste. SF vil for eksempel frem-

rykke offentlige investeringer for 10 milliarder

kroner til 2012, fordi det kan sætte gang i Dan-

mark igen. Der skal investeres i klima-venlig

renovering af skoler, hospitaler og plejehjem,

reparation af veje og togskinner og så videre.

- Det er arbejde, samfundet under alle

omstændigheder skal have lavet. Det vil give

tusindvis af arbejdspladser i 2012 og er derfor

ole Sohn, Danmarks nye erhvervs- og vækstminister, har i en årrække som SF’s gruppeformand og finansordfører været central i den udvikling, der har gjort SF til regeringsparti. Ved at styrke SF’s erhvervspolitik og økonomiske politik, er det lykkedes os at skabe et ansvarligt økonomisk fundament, kombineret med en grøn og social ansvarlighed, fortæller ole Sohn.

Vi vil tage ansvar for forandring

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Af Merete Thorøe

POSTEN SOM GRUPPEFORMAND OleSohnharværetSF’sgruppeformandsiden2005ogfremtilvalget.Hanhardeltagetiprocessenmedatforandrepar-tietoggøredetklartilatværemedienregering.Irollensomgruppeformandharhanhaftansvaretforatfordeleordfører-skaberogledeSF’sfolketingsgruppe.Hanharindkaldttil–ogværetordstyrerved–gruppemøderneoghaftdetoverordnedeansvarforatholdesammenpågruppen.

24

Foto

graf

: Pet

er S

øren

sen

25

SF PÅ BORGEN

et effektivt middel til at kickstarte økonomien

og væksten. Det gælder om at sætte et selv-

bærende opsving i gang, og allerede i 2013 skal

pengene passe igen. Det vil sige, at staten ikke

skal have underskud mere, siger Ole Sohn.

Han tilføjer, at det ikke kun handler om at få

pengene til at passe ud fra en samfundsmæs-

sig betragtning. På det menneskelige plan er

trygheden ved at have et job næsten ubetalelig.

Fra sin tid som formand for det daværende SID

i Horsens og dermed formand for en A-kasse så

Ole Sohn, hvor hurtigt det går ned ad bakke med

både selvtilliden og fysikken, når hårdtarbej-

dende mennesker mister jobbet.

Med i regering som økonomisk ansvarligOle Sohn og SF’s ønske om at fordele goderne

mere lige og skabe en bedre hverdag for den

enkelte og samfundet som helhed er med

regeringsskiftet nu ved at blive realiseret. Det er

resultatet af en proces, SF tog hul på for flere

år siden. SF ville ikke længere nøjes med at stå

på sidelinjen og flage med de rigtige politiske

holdninger. Partiet ville ind i kampen og gen-

nemføre sin politik. Så på landsmødet i 2006

besluttede SF, at det ville i regering. Siden har

man arbejdet målrettet på at indrette og udvikle

hele organisationen for at føre den vision ud i

livet. Ifølge Ole Sohn er den udvikling foregået

via medejerskab, vidensdeling og involvering af

såvel bagland, folketingsgruppe og medarbej-

dere.

En af de store udfordringer var at erkende,

at partiet dels blev opfattet som økonomisk uan-

svarligt og ville bruge flere penge, end der var til

rådighed, dels at der måske var lidt om snakken.

- Vi sagde dengang: ”Det kan godt være, vi

ikke kan vinde et valg på at være økonomisk

ansvarlige, men vi kan tabe et valg på ikke at

være det”, siger Ole Sohn om det mantra, man

arbejdede efter.

Fra da af blev alle politiske udspil ledsaget

af et finansieringsafsnit, ligesom man gik i

gang med at udarbejde en aktiv erhvervspolitik,

der blev tænkt sammen med partiets grønne

profil og målet om velfærd for alle danskere.

Udviklingen foregik i samarbejde med virksom-

hedsledere, erhvervsorganisationer og faglige

organisationer.

Ambitiøs indstilling til klimavenlig omstillingOle Sohn fremhæver klimaet som en væsentlig

faktor i erhvervspolitikken. Det er SF’s mål, at

Danmark skal være det mest ambitiøse land i

verden, hvad angår klimavenlig omstilling. Et

meget højtflyvende mål, vil nogle sikkert mene,

men som Ole Sohn siger:

- Har man ikke

ambitiøse mål, når

man ingen vegne. Og

vi vil forandring. Vi går

ikke i regering for blot

at administrere det

bestående.

- Vi vil udnytte de

eksportpotentialer, der ligger på klima- og ener-

giområdet og også inden for velfærdsteknologi.

På den måde skaber vi arbejdspladser samtidig

med, at vi bidrager til at løse andre store sam-

fundsmæssige udfordringer – både i Danmark

og globalt, siger Ole Sohn.

Det globale perspektiv fik han i øvrigt med

sig tidligt i livet, hvor han også fik øjnene op for

andet end politik, nemlig passionen for at lave

mad.

- Jeg lærte at lave mad på den hårde måde.

Mit første job som 16-årig var på en coaster,

hvor jeg både var dæksdreng og ”kok”. Heldigvis

havde min mor forinden lært mig at lave brun

sovs, men resten måtte jeg lære mig selv. Så jeg

har fået et helt særligt forhold til madlavning og

elsker at eksperimentere mig frem, siger han

begejstret.

Har gået i livets skolePå flere områder har Ole Sohn ikke fulgt den

gængse opskrift, for eksempel har han ikke pa-

pir på nogen uddannelse siden sin HF-eksamen.

Men det har ikke hæmmet ham i diskussioner

med universitetsuddannede økonomer. Både

ved at læse en masse, men også som fagfor-

eningsformand og senere forlægger med egen

virksomhed, har han oparbejdet en solid viden

om økonomi på virksomheds-, branche- og

samfundsniveau.

- Jeg har lært mangt og meget om økonomi

ved at gå i livets skole, fortæller Ole Sohn og

smiler lidt forlegent af sin egen floskel.

- Men når det er sagt, så er det da ikke

nogen hemmelighed, at jeg er vældig glad for, at

mine egne børn har fået en uddannelse. Og det

skal alle andre også have mulighed for.

Netop uddannelse på alle niveauer er en

anden af SF’s skarpe prioriteringer. En stærk

folkeskole er en af partiets kendte mærkesager,

men også opkvalificering af ufaglærte ligger Ole

Sohn meget på sinde.

- Frem mod 2020 får

vi et stort overskud af

ufaglært arbejdskraft,

mens efterspørgslen

på faglærte, teknikere

og højt uddannede vil

stige. Derfor vil vi i den

periode løfte tusindvis

ufaglærte op på faglært niveau. Alternativet for

denne gruppe vil ellers være ledighed, kontant-

hjælp og efterløn, forudser Ole Sohn.

Flittig fritidsforfatterSiden 2004 har Ole Sohn udgivet sine bøger

på eget forlag, nemlig forlaget Sohn, der i dag

ledes af hans kone Inger. Forlaget udsprang

af et projekt med at restaurere Asger Jorns

vægmalerier i Havana, som Ole Sohn var stærkt

involveret i. Kunstbogen blev én af forlagets

allerførste udgivelser, som siden er blevet fulgt

op af en lang række biografier, debatbøger samt

skønlitteratur.

Han brænder stadig for selv at skrive og har

et nyt bogprojekt liggende i skuffen. Ole Sohn

har imidlertid erkendt, at det har lange udsigter.

For et større projekt om regeringen af landet

tager nu sin begyndelse.

- Jeg har glædet mig længe. Det er nu, vi skal

vi føre vores politik ud i livet.

OlE SOHN • Fødti1954• HF-eksamenfraGedvedSeminarium1973• Jord-ogbetonarbejder1973-1977• FormandforSIDHorsens1977-1983• FormandforDKP1987-1991• OpstilledetilFolketingetforSF1992• ValgttilFolketingetiVestsjællandsAmts-

kreds1998• OprettedeforlagetSohn2004• GruppeformandogfinansordførerforSF

fremtilvalget

- Vi sagde dengang: ”Det kan godt være, vi ikke kan vinde et valg på at være økonomisk ansvarlige, men vi kan tabe et valg på ikke at være det”, siger Ole Sohn om det mantra, SF i en årrække arbejdede efter for at gøre sig regeringsparat. Man begyndte at ledsage alle politiske udspil med et finansieringsafsnit, ligesom man gik i gang med at udarbejde en aktiv erhvervspolitik, der blev tænkt sammen med partiets grønne profil og målet om velfærd for alle danskere.

Jeg lærte at lave mad på den hårde måde

- ole Sohn

26

Skal københavn have en betalinGSrinG For biltraFikken?

JA/NEJEn af SF’s mærkesager er at etablere en betalingsring omkring København. Derfor satte vi i F! gang i en debat om emnet mellem SF’s ordfører på området, Pia olsen Dyhr, og Venstres Hans Christian Smidt, daværende transportminister. Sidenhen blev valget udskrevet, og nu har regeringsmagten skiftet. Virkeligheden har dermed overhalet udgangspunktet. Vi finder dog stadig argumenterne relevante, og derfor bringer vi debatten.

I hvert nummer stiller vi i ’Versus’ to synspunkter op over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg

Foto

: Col

ourb

ox

27

VERSUS

Hans Christian SmidtPia Olsen Dyhr

Kære Hans ChristianKøbenhavn sander til i biler – hvad vil du gøre?

Hvert år spilder vi 100.000 timer på at sidde i kø på de køben-

havnske indfaldsveje. Alt fra P. Knudsens Gade til Hillerødgade og

Tagensvej. Det svarer til 35.000 årsværk. Dansk Industri opgjorde på

et tidspunkt den københavnske trængsel til et samfundsøkonomisk

tab på 5,6 milliarder kroner årligt. Københavnere, og dem der arbej-

der i København, oplever stigende problemer med luftvejssygdomme

grundet den enorme luftforurening, som medfører 200.000 sygedage

årligt. Alt sammen ødelæggende for den enkelte pendler, men også

et seriøst problem for miljø, klima og samfundsøkonomien.

Hvad vil du gøre ved det problem? Er regeringens løsning bare

at sidde på hænderne og vente på at problemet selv forsvinder, eller

forestiller I jer, at København skal udvikle sig til et mini Los Angeles

med hundedyre veje i flere etager? Svaret blæser lidt i vinden lige nu.

Venlig hilsen Pia

Kære Hans ChristianDet er dejligt, at regeringen endelig er blevet tilhængere af letbaner.

Hvis du og dine forgængere ikke havde modarbejdet projektet,

kunne vi være godt i gang med at anlægge en letbane i Ring III nu.

Hvor i hovedstadsområdet kunne du ellers tænke dig letbaner?

For jeg må stadig spørge: Hvad vil I gøre ved trængslen i Køben-

havn? Bedre kollektiv transport flytter ikke i sig selv ret mange ud

af bilerne – slet ikke nok til at modvirke den almindelige vækst i

biltrafikken. Det, der virker, er en afgift på at køre bil, der hvor der

er mest trafikeret. Det fremgår også af den grønne transportaftale

fra 2009, hvor både V og SF var med – her var enighed om at bruge

afgifter som våben mod trængsel. Vil I bare lade stå til?

Og børnefamilierne – mon ikke de er glade for, at der kommer

mindre trafik i København? Det er ikke sjovt at sende et barn ud i

den københavnske myldretid, som den ser ud nu.

Venlig hilsen Pia

Kære Hans ChristianVi har klart fremlagt, hvad det her vil koste, og at formålet er at få

flere til at bruge den kollektive trafik og færre til at sidde fast i tra-

fikkøer. Du snakker om letbaner og metro, men du ved udmærket

godt, at Citymetroringen først er færdig i 2018, og den løser ikke

trængslen i København.

Vi har klart sagt, at vi vil fremrykke en lang række investeringer,

herunder trafikinvesteringer. Så vi går i gang med det samme, og

det bliver så betalt med indtægterne frem til 2020. Det er præcis

samme model, du (og jeg) har brugt til at finansiere Femerntunnel-

len med, ikke. Og at vi ikke har afsat penge til flere tog og busser,

passer ganske enkelt ikke. Vi har rigeligt med penge til at investere

i tog og busser – plus det vil være sådan, at flere passagerer og

færre trafikpropper forbedrer driftsøkonomien, så en del af

regningen bliver betalt med takstindtægter (selvom vi sætter

taksterne ned).

Venlig hilsen Pia

Kære Pia I ønsker at etablere en betalingsring med kontrolposter i København.

Ifølge jeres egne priser vil det koste hver bilpendler i familien ca. 1.000

kroner om måneden. For det er jo ikke et frit valg for en almindelig

børnefamilie, som skal aflevere børn to steder, møde på arbejde,

købe ind og derefter hente børnene igen. Så fintmasket et net kan det

kollektive trods alt ikke levere. Passagerer på regionaltoget kommer

til at stå op i en i forvejen overfyldt myldretid, for I bruger ikke penge

på flere tog. Trængselsproblemerne skal i stedet løses ved etablering

af letbaner, nye skinner, nye signalanlæg, udbygning af Metroen og

koordination af vejarbejde. Miljømæssigt ved vi, at mange vil køre

store omveje uden om ringen for at spare penge. Er I klar til at give dis-

pensation til de familier, der bor lige op og ned af ringen, og som derfor

skal passere den mange gange dagligt til skole, arbejde, indkøb mv.?

Venlig hilsen Hans Christian

Kære Pia Jeg forstår udmærket, du ikke svarer på mit spørgsmål. For en be-

talingsring rammer udvalgte grupper urimeligt hårdt. Men måske

bliver det hele heller ikke til noget. For nylig gik det op for mig, at I

fra starten vil sænke priser og købe nyt materiel, men først skaffe

indtægter to år senere – hvor kommer de penge fra? Når I så to

år senere introducerer betalingsringen, så bliver det til 15 kroner i

myldretiden i stedet for de oprindelige 40 kroner – hvor kommer

de penge fra? Jeres løfter om rabatter koster et trecifret millionbe-

løb, mere end I afsætter – hvor kommer de penge fra? Som svar på

dine spørgsmål: Jeg er for letbaner og har arbejdet for dem både i

København, Århus og Odense. Vi to har en holdning til forskel – jeg

vil ikke straffe folk over i togene, men investere og udvikle nok til,

at folk selv vælger det. Derfor udbygger vi Metro, indfører letbane,

udvikler signalsystem med videre.

Venlig hilsen Hans Christian

Kære Pia Vi er fælles om at håbe det bedste for den kollektive trafik, og vi

ønsker begge at reducere trængsel. Og vi er sammen i et langsig-

tet trafikforlig, men betalingsringen bliver vi ikke enige om. Jeres

politik bygger jo på, at ringen ikke må virke. For så kommer der

færre biler gennem, og dermed falder indtægten – herunder i form

af benzinafgifter. Til gengæld stiger udgifterne til ekstra tog, busser

og personale. Dermed skal I have finansloven til hjælp, men der er

de fleste vist enige om, at I ikke har formået at skaffe penge, men

brugt dem mere end en gang. Det er så økonomisk uansvarligt, at

de radikale kræver en folkeafstemning. Mit håb er, at valget kom-

mer til at fungere som en folkeafstemning. God valgkamp og tak

for ordet.

Venlig hilsen Hans Christian

28

Af Thor Möger Pedersen

Ti år med et borgerligt styre er endelig over-

stået. Mange års målrettet arbejde med at sikre

en ny regering med SF’s deltagelse er lykkedes.

Vi fik nogle tæsk, dem skal vi analysere og lære

af, men vi skal også klappe os selv på skulderen

og sige: Vi lagde fundamentet for et nyt flertal

i Danmark. For første gang i 40 år lykkedes det

at vælte en borgerlig regering ved et valg. Og i

virkeligheden er det jo først nu, vi for alvor skal

i arbejdstøjet. Det er nu, vi skal sætte vores

præg på Danmark.

I skrivende stund kender vi ikke det

endelige resultat af regeringsforhandlingerne.

Men ét er sikkert: Alt bliver ikke perfekt over

natten – så langt fra. Men netop nu, hvor vi får

mulighed for at præge og forandre Danmark,

er det afgørende, at vi som parti har en tydelig

ledetråd. Ved man ikke, hvor man vil hen, farer

man hurtigt vild. Derfor glæder jeg mig over, at

vi på én og samme tid kan skabe forbedringer

for folk flest her og nu, og at vi med en diskus-

sion om et nyt principprogram kan tage en

vigtig debat om vores visioner for Danmark på

den lange bane.

I forbindelse med debatten om et nyt

principprogram mener jeg, at vi må stille os

selv tre spørgsmål: Hvad er en folkesocialist?

Hvilken slags parti skal SF være? Og på hvilket

værdisæt bygger vi vores drøm om et bedre

samfund?

Hvad er en folkesocialist?Det første spørgsmål handler om folkesocia-

listens DNA. Jeg tror, at en rigtig SF’ers kerne

kan beskrives i tre overskrifter: Vi er tillidsfolk.

Vi kærer os om vores omverden. Vi går forrest

i kampen for forandring.

For det første er en SF’er en tillidsmand, der

repræsenterer helt almindelige danskere og

derfor lytter til dem og tager dem seriøst. En

SF’er ved, at politik ikke er noget, man finder

på i et isoleret rum – men derimod noget man

udvikler i diskussion og dialog med omverde-

nen.

Det andet karakteristika ved en SF’er er,

at vi kærer os om verden, der omgiver os. Det

betyder, at vi er socialt indignerede, men også

at vi råber op, hvis kommunen investerer

alle sine midler i usikre aktier eller omlægger

busruterne, så de ældre ikke kan komme til

pensionistsvømning torsdag formiddag. Kort

sagt kunne man, inspireret af vores radikale

venners finurlige annoncer, sige: Vi kærer os.

Om andre end os selv.

For det tredje er en SF’er altid klar til at gå

forrest for at skabe forbedringer. Vi er foran-

dringsagenter, foregangsmænd. Vi nøjes ikke

med at tale om problemerne, vi fører løsnin-

gerne ud i livet: Vi engagerer os i fagforeninger,

og vi hjæl-

per med

at renovere

den lokale

børnehaves forfaldne

legeplads.

Hvad er SF for et parti?Jeg mener, at SF som parti skal være

karakteriseret ved fem overskrifter: Vi

er et folkeparti, et forandringsparti, et

demokratisk parti, et hverdagsparti og

et allianceparti.

At vi er et folkeparti betyder, at vi

skal samle intellektuelle og ufaglærte,

offentligt og privat ansatte, unge og

gamle. At være et bredtfavnende

folkeparti er en politisk hjørnesten for os:

Vores medlemmers og politikeres erfaringsver-

den skal – for at sætte det på spidsen – være

lig danskernes i al deres mangfoldighed. Hvis

ikke vi er det, så mister vi som parti følingen

med de mennesker, vi laver politik for. Det

betyder også, at vi målrettet skal gå efter at

rekruttere bredt til partiets organer, kommu-

nalbestyrelser, regionsråd og folketing.

Vi må også være et forandringsparti: Vi vil

grundlæggende forbedre den verden, vi lever

i. Derfor bliver vi aldrig tilfredse med at admi-

nistrere velfærdssamfundet eller blot at rulle

de borgerliges reformer tilbage. Vores politik

må altid sigte efter at skabe grundlæggende

forandringer. Ikke for forandringens skyld i

sig selv. Men fordi der er brug for grundlæg-

gende forandringer, når det kommer til klima

og miljø, social arv, ulighed herhjemme og i

Hvad er en folkesocialist? Hvad skal definere SF som parti? og på hvilket værdisæt bygger vi vores drøm om et bedre samfund? De spørgsmål skal vi i fællesskab besvare i forbindelse med udviklingen af et nyt principprogram.

Et tidssvarende principprogram

29

1. HALVLEG

verden. Vores visioner for en bedre verden

må imidlertid ikke bruges som undskyldning

for ikke at tage – og vinde – de små kampe

i kommuner, regioner, folketing og EU. I SF

er idealisme og kompromiser ikke hinan-

dens modsætninger. Tværtimod. Vi er netop

reformsocialister, ikke revolutionære utopister.

Vi er et resultatparti, der på pragmatisk facon

arbejder for fremskridt

for det store flertal.

Vi er et demokra-

tisk parti. Det har vi

altid været. Og sådan

skal det naturligvis for-

blive. Vores samfunds-

forandring skal basere

sig på demokratiet, det

parlamentariske såvel

som

det udenoms-

parlamentariske

demokrati, i fagforeninger,

studenterorganisationer og

skolebestyrelser.

Vi må være et hverdagsparti.

Et parti der tager udgangspunkt

i den verden, vi lever i. Et parti,

der ikke lader sig forblænde

af mytisk ideologi, eller som

tror, at vi uden skelen til den

omkringliggende verden ved

hjælp af teoretiske modeller

’kan regne den ud’. Nej, vores

arbejde for et stærkere, grønnere, mere lige

Danmark må tage udgangspunkt i den virkelig-

hed, som mennesker lever i og med.

Og endelig må vi være et allianceparti, der

bygger bro mellem det parlamentariske

arbejde og de folkelige bevægelser. Vi er

garanten for, at Christiansborg ikke bliver en

isoleret ø, men at det mangfoldige civilsamfund

inviteres inden for

murene. Vi vil åbne

magten op og skabe

samling med dem,

vi deler interesser

med: Fagbevægelsen,

boligforeningerne,

studenterorganisati-

onerne og så videre.

Vores værdierFor mig at se er der tre sigtelinjer, vi altid

arbejder efter, når vi fastlægger vores politik. De

udgør det værdisæt, der ligger til grund for den

folkesocialistiske drøm om et bedre samfund:

Lighed og tryghed, bæredygtig vækst og udvi-

delse af demokratiet.

Det første pejlemærke er lighed og tryghed.

Vi vil give alle mulighed for at leve det liv, de

ønsker, så længe de ikke forbryder sig mod

andre mennesker. Det betyder naturligvis lige

adgang til velfærdsgoderne, men lige så vigtig

er kampen mod den negative sociale arv, der i

dag determinerer menneskers liv og skæbne.

Vi skal sikre alle et liv i tryghed, hvor man ikke

skal bekymre sig om sin personlige sikkerhed

eller om sin økonomiske situation, hvis man

bliver syg, arbejdsløs eller når man en dag skal

pensioneres.

Det andet pejlemærke er bæredygtig vækst.

Vi ønsker at udvikle samfundet, herunder at

skabe privat og offentlige vækst – ikke sætte

det i stå eller i bakgear. Men det skal ske på en

holdbar måde. Derfor skal vi satse benhårdt

på fremtidens brancher og især på vedvarende

energi. Det kan både blive en god forretning for

Danmark og fantastisk for klima og miljø.

Det tredje pejlemærke er en udvidelse af

demokratiet. Vi vil styrke de lokale fællesskaber

og åbne magten op. Vi vil involvere civilsamfun-

dets organisationer, i stedet for at Christians-

borg lukker sig om sig selv, som det har været

tilfældet i de seneste ti år. Danskerne skal ikke

være kunder i velfærdsforretningen Danmark,

ikke klienter i systemet Danmark, men aktive

deltagere i fællesskabet Danmark.

Vi er tillidsfolk. Vi kærer os om vores omverden. Vi går forrest for forandring

- Thor Möger Pedersen, SF’s

næstformand

Thor Möger Pedersen er næstformand for SF

Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der

skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfun-dets indretning til visioner for øget demokratisering.

www.sf.dk/mitparti

Læs mere eller kom med input på:

30

Når man tør, er det fantastisk

Foto

: Pet

er S

øren

sen

31

KULTUR

Da F! møder Rosa Lux, er det mindre end et

døgn siden, hun er landet efter at have været

i Moskva og spille ved en stor dansk filmfesti-

val. Blandt publikum var kronprins Frederik og

daværende udenrigsminister Lene Espersen. De

prominente gæster vidner om, at Rosa Lux er

blandt de klarest lysende legemer på den danske

DJ-stjernehimmel. DJ-fænomenet er igennem

de sidste ti år blevet markant udbredt, og de

populæreste ”pladevendere” dyrkes på linje

med rockstjerner. I de seneste år har Rosa Lux

været blandt de mest efterspurgte af slagsen

herhjemme, ligesom hun også er tonet frem på

tv-skærmen – typecastet som den lesbiske un-

dergrundshippe DJ – i DR2’s ”Smagsdommerne”.

Den snævre betegnelse er 36-årige Rosa Lux

endegyldigt vokset ud af i løbet af sommeren

i år. I forsommeren udkom nemlig hendes

debutplade, den elektroniske og melankolsk

funderede ”Monsters”. Den indeholder udeluk-

kende sange, hun enten selv har skrevet eller

har skrevet i samarbejde med de forskellige

gæsteoptrædende solister, der synger på pladen.

Og det er i egenskab af sanger og sangskriver,

at Rosa Lux har fået et større gennembrud på

den danske musikscene og i den bredere danske

offentlighed. Nummeret ”Min Klub Først”, som

Rosa Lux skrev til og med sangerkollega Alberte

Winding, der også medvirker på sangen, blev

ugens uundgåelige på P3 og efterfølgende et

stort hit.

Vovede pultenFaktisk har musikerdrømmen altid været der

for Rosa Batzer, som hendes borgerlige navn

lyder. Da hun var helt lille, sad hun på skødet,

når hendes mormor spillede klaver, og hun

roSA lUx

rosa lux har taget sit kunstnernavn efter den polsk-tyske socialistiske tænker fra slutnin-gen af 1800-tallet, rosa luxemburg. Det var oprindeligt rosa lux’s far, der opkaldte hende efter rosa luxemburg, og derfor valgte rosa lux senere at tage sin fars forbillede på sig, da hun som DJ havde brug for et kunstner-navn.• RosaLuxfødtRosaBatzer• DJ,sanger,sangskriver,producer, festarrangør mm.• Eruddannetmarkedsøkonom.• HarværetDJsiden2001–fra2008som

fuldtidsbeskæftigelse.• Varmedtilatåbnenatklubben”Disco

Volante”.• FikstøttefraStatensKunstfondi2009og

2010 bl.a. til at udvikle sin egne projekter.• Imaj2011udkomdebutalbummet”Mon-

sters” blandt andet i samarbejde med randi laubæk, Alberte Winding, Solveig Sandnes, Martin ryum og Basim Alansar.

• Inovember2011forventesnæstesingleud-spil: titelnummeret ”Monsters”, som rosa lux har skrevet sammen med randi

laubæk, der også lægger vokal til nummeret.

DJ rosa lux sprang i sommer ud som musiker. Tilfredsstillelsen er endnu større, når man kommer helt frem og ikke gemmer sig selv bag pulten, mener hun. Foruden musikken værdsætter det fremadstormende talent naturen, kæresten og sin lille søn.

Af Peter Rewers

Foto

: Pet

er S

øren

sen

32

yndede at lægge sine fingre ovenpå mormo-

rens og følge deres løb hen over tangenterne. I

børnehaven sagde pædagogerne, at hun lignede

en porcelænsdukke, og at hun sang lige så rent.

Det musiske blev ikke mindre af, at skolegangen

foregik på den lokale Steinerskole i Herlev, hvor

Rosa Lux sang og spillede hver dag i alle de år,

hun gik der.

- Jeg har altid syntes, at det at spille og synge

var sjovere end alt andet. Så det var egentlig

altid det, jeg tænkte, jeg ville. Men jeg har ikke

haft drivet og disciplinen til at blive en dygtig

instrumentalist. Det var sjovere at få helheden

til at fungere og få hele melodien til at svinge.

Derfor kan jeg også spille en masse forskellige

instrumenter, men ingen af dem rigtig godt,

svarer Rosa Lux på spørgsmålet om, hvorfor hun

ikke har forfulgt musikerdrømmen tidligere.

- Og så har jeg bare været skidebange for

det, lyder den ærlige opfølgning.

- Jeg var bange for ikke at slå til. Jeg var

forfængelig og tænkte: ”Hvad nu hvis alt det,

jeg havde fortalt om mig selv som musikalsk

wunderkind, viser sig ikke at være rigtigt?”.

I stedet skulle der gå et højskoleophold, en

hf og den fri ungdomsuddannelse, to år på ar-

kitektskole, en markedsøkonom-uddannelse og

en ansættelse i den forlængelse, inden Rosa Lux

i første omgang gjorde alvor af sin nichebeskæf-

tigelse som DJ. Et par år senere forfulgte hun så

den oprindelige drøm om at spille og synge sin

egen musik. Forfængeligheden måtte heldigvis

vige for selvrespekten.

- Jeg var 33 år, da jeg tog den beslutning. Det

var ret sent at begynde. Men det var en følelse

af ”nu eller aldrig”, og jeg kunne ikke respektere

mig selv, hvis jeg ikke gjorde det. Så ville jeg bare

være et patetisk menneske, der gik rundt med en

patetisk historie om ikke at turde tage chancen.

Det kunne jeg simpelthen ikke holde ud.

Moden miljøbevidst teenagepigeRosa Lux er erklæret venstreorienteret. Ligesom

hendes musikalske vugge stod i hjemmet i Ros-

kilde, var det også her hendes politiske sindbil-

lede fik sine farver. Faderen var politisk flygtning

fra Norge, fordi han både nægtede at være i

militæret og nægtede at være militærnægter.

Moderen arbejdede som væver i Lejre Forsøgs-

center og bragte blandt andet biodynamik og

moderløse lam til hjemmet, der summede af liv,

mennesker og dyr imellem.

Derfor bruser det røde blod også i årerne på

Rosa Lux, og hendes største hensyn er til miljøet.

- Fordi jeg synes, at vi mennesker selv er

ude om det, og det er naturen og dyrene ikke. Vi

smadrer bare det hele, fordi vi vil spille playsta-

tion og købe os nogle flere fladskærmsfjernsyn,

siger hun og fortsætter i samme åndedrag:

- Problemet er, at penge altid har første prio-

ritet. Men penge er bare ikke interessante. Det

er det til gengæld, at der lever isbjørne og andre

fantastiske dyr. Jeg ved godt, at jeg lyder som en

teenagepige, men jeg synes ikke, at vi har ret til

at opføre os så dårligt, siger hun smilende, men

bestemt.

TrE GoDE STyKKEr MUSIK IFølGE roSA lUx

• Ada–“Faith” En lysende stjerne. Spænder vidt og er

utroligt smukt. Arbejder også under navnet Basteroid.

• Steffi–“Arms” Berliner house på den dybe og ensomme

måde.• HanneHukkelberg–“Breakmybody” Gammelt covernummer, som stadig er

fantastisk.

- Jeg var forfængelig og tænkte: ”Hvad nu, hvis alt det, jeg havde fortalt om mig selv som musikalsk wunderkind, viste sig ikke at være rigtigt?”, siger Rosa Lux om sine tanker, før hun forfulgte musiker-drømmen og producerede det kritiker-roste album, ”Monsters”.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

33

Rosa Lux har dog også særdeles modne be-

tragtninger i forhold til vores måde at omgås mil-

jøet på. Hun efterlyser blandt andet et øget fokus

på økologi i offentlige madordninger, således at

det vil kunne betale sig for endnu flere konventi-

onelle landbrug at omlægge driften. Den ændring

ville også spare penge til forureningsbekæmpelse

og rensning af grundvandet. Danmark bør, ifølge

Rosa Lux, i det hele taget fokusere mere på at

udnytte sin viden indenfor miljøområdet. Også af

hensyn til de eviggyldige penge.

- Jeg forestiller mig, at vi som land kunne

tjene penge på, at vi gør det til en kernekompe-

tence at lave bæredygtige produkter.

Mor på klubEndnu tjener Rosa Lux stadig de fleste af sine

penge på at være DJ. Men håbet er at kunne

fokusere mere på at være udøvende musiker

og den store succes og opmærksomhed, der er

fulgt med hendes debutplade giver god næring.

- Efterhånden kan jeg mærke effekten. Jeg

bliver tilbudt bedre betalte jobs, en masse men-

nesker kender mit navn, og der bliver holdt øje

med det næste, jeg laver. Jeg er kommet igen-

nem de svære første skridt, hvor man famler

lidt i blinde, siger hun.

Den nærmeste fremtid er dog dedikeret til

den lykkelige omstændighed, at Rosa Lux og

hendes kæreste for meget nylig er blevet mødre

til en dreng. Han skal introduceres til livet, og

derfor går al opmærksomhed i den retning,

forklarer Rosa Lux.

Udsigten til et

familieliv, der skal

kombineres med næt-

ter som DJ eller aftner

som musiker, er ikke

noget, der umiddelbart

bekymrer den nybagte

forælder.

- Nu er det hele jo

meget nyt, men jeg

synes jo, jeg er heldig,

at jeg har et job, hvor jeg

kan være sammen med min søn om dagen og

kun spille i weekenderne, siger Rosa Lux, der

dog forventer, at DJ-jobbene bliver mere eksklu-

sive og sjældnere i fremtiden. Men helt kvitte

natten vil hun ikke.

- Jeg kan jo stadig ret godt lide at komme

på klub. Man bliver høj af at få folk til at danse,

og når de pifter og hujer af dig. Det er enormt

bekræftende. For folk som mig med en stor

portion selvoptagethed, er det rigtig fedt, smiler

hun selverkendende.

Men hvor det pulserende liv på natklub-

berne er godt for hurtige grin og overfladisk

afpudsning af egoet, så er det nogle dybere

personlige strenge,

der slås an, når Rosa

Lux optræder med

sine egne sange. Og

tilfredsstillelsen ved

publikums anerken-

delse er tilsvarende

fundamental.

- Det er endnu

federe. Fordi det er

mit, og jeg blotter mig

og giver det hele. Og

når folk så synes, at det er fedt, så er det også

mere fantastisk og endnu mere bekræftende.

Når man tør – i stedet for at lurepasse. Det

havde jeg gjort i lang tid. Så det er også en

personlig sejr for mig. Og det minder mig om

ikke at være nærig med, hvad jeg kan.

Jeg ved godt, at jeg lyder som en teenagepige, men jeg synes ikke, at vi har ret til at opføre os så dårligt

- rosa lux, DJ og musiker

KULTUR

34

UDEN FILTER

Stanken af urin sved i næseborene, da vi

vågnede. Toilettet stod uden vand. Og det gik

snart op for os, at det ikke kun var vores toi-

let, der manglede vand at skylle ud med. Det

var hele hotellet, der stod uden vand – altså

bortset fra den smule i vaskebaljen med den

lille plastikkop, som var blevet sat på hvert

badeværelse på hotellet med udlændinge.

Vi var ankommet aftenen forinden, sent ef-

ter mørkets frembrud. Vi havde kørt i ti timer

og var gået direkte og trætte i seng, da vi var

nået frem til Moyale, Etiopien på grænsen til

Kenya. Da vi vågnede, var stanken på værelset

forfærdelig. Og vi satte os til at sammenligne

nattens loppebid den morgen. Men hvis jeg

syntes, at det var slemt at stå op til en stank

af urin for dernæst at skulle dele klatvask

med min kollega og med kun en smule vand

til vores rådighed, blev jeg i de følgende dage

klogere. Vi befandt os i tørkeland.

Det er nu adskillige uger siden, at jeg som

souschef og nødhjælpskoordinator for Dansk

Røde Kors, for første gang stod op, klat-

vaskede mig og som Dansk Røde Kors’ ud-

sendte forlod mit hotelværelse for at gå på

arbejde og bedømme behovet for hjælp, og

ikke mindst, hvor Dansk Røde Kors kan yde

en central indsats i det tørkeramte Østafrika,

hvor omkring 4,8 millioner mennesker i

Etiopien alene skønnes at have behov for akut

nødhjælp.

Hér har det ikke regnet i et år, og her er

intet at høste. Jeg har i min karriere været

vidne til mange katastrofer, men jeg har sjæl-

dent – nok aldrig – set lignende.

Landsbyernes lerhytter har fået erstattet

stråtaget med plastikposer. Stråtagene har

kvæget spist i et forgæves forsøg på at over-

leve. Overalt ligger der kadavere fra døde dyr.

Og ved de få fungerende vandposter, står folk i

nærmest endeløse køer. De bagerste skal reg-

ne med at skulle vente adskillige dage, inden

de kan fylde deres 3-4 store plastikdunke, for

så ellers at traske tilbage til deres landsbyer,

der ikke sjældent ligger 10-15 kilometer væk. 

Skal vi bryde den onde cirkel på Afrikas

Horn, skal der, som jeg ser det, sættes ind med

en lang række forskellige tiltag, hvoraf flere

nødvendigvis må være regionale i deres til-

gang. Da tørken ikke respekterer grænser, bør

løsningerne heller ikke gøre det. Fred og stabili-

tet er dermed den vigtigste forudsætning for en

varig løsning. Set fra et Røde Kors-perspektiv,

skal der lige nu og her først og fremmest red-

des menneskeliv! Østafrikanerne mangler vand

og mad. Og her kan Røde Kors især spille en

central rolle.

Nu, hvor valgkampen er ovre, håber jeg,

I vil løfte det indenrigspolitiske blik og også

fokusere på situationen i Østafrika. Deltog I ikke

i landsindsamlingen for Dansk Røde Kors den

2. oktober, vil jeg derfor opfordre til, at I sender

mere end blot en tanke til østafrikanerne.

Af Stefan Islandi

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at

få luft for en hjertesag.

RUNDT OM SF

Stefan Islandi er souschef for Dansk Røde Kors på Afrikas Horn, Østafrika

overalt liGGer der kadavere Fra døde dyr

35

KALENDERRUNDT OM SF

Velstand, velfærd eller vellevned? Det spørgsmål sætter SFOF Odense

til debat. Mød Peter Nielsen, Lektor RUC, i en helt fundamental diskus-

sion om hvor samfundet er på vej hen. Peter Nielsen argumenterer

i sin seneste bog ”Velstandssamfundet” (Frydenlund, 2011) for, at

velfærdsstaten er en parentes i Danmarkshistorien, og at velfærdssam-

fundet rent faktisk aldrig har eksisteret.

Tid: 1. december kl. 19.00-21.00

Pris: 30 kr.

Tilmelding: senest 28. november til mettejensen57@gmail.com

1. december

VElSTANDSSAMFUNDET, JA TAk?

8. december

RøDE JUlEøl – SFOF’S JUlEFEST

Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 8. december, hvor Dr. Øl alias

Carsten Berthelsen generobrer SFOF’s lokaler med fyndige fortællinger,

humleduft og håndfaste beviser på, hvorfor øl er godt. Kom med til un-

derholdende foredrag med smagsprøver, deltag i julequiz og vind gaver

til de lange, mørke vinternætter.

Tid: 8. december, kl. 17.00-22.00

Sted: SFOF, Blegdamsvej 24A, 2200 København N

Pris: 180 kr.

Tilmelding er nødvendig: tilmeld@sfof.dk

Begrænset plads: Medlemmer af

SFOF prioriteres.

Fristaden, der ikke vil dø,

byder på verdenskendte

værksteder og er årligt det

næstmest besøgte turist-

mål i Danmark. Kom med

SFOF København på turen,

hvor en lokal christianit

viser rundt i oasen midt

i København og fortæller

om arkitekturen, historien

og udfordringerne. Turen

afsluttes midt i Staden

med god, sund og næ-

rende Christiania mad.

5. november

BAG kUlISSERNE På CHRISTIANIA

Som regeringsparti får SF nu direkte mulighed for at være med til at

sætte en ny kurs for Danmark. Vi får en vigtig rolle som bindeled mel-

lem almindelige menneskers hverdag og regeringen. Og som medlem

af SF får du direkte indflydelse. I den kommende tid vil der blive holdt

en række dialogmøder rundt om i landet. Her kan medlemmerne høre

mere om den nye regerings politik og komme med input til arbejdet.

Find møde i nærheden af, hvor du bor på www.sf.dk/kalender

Spændende tid at være SF’er!

SF har efter valget indgået en ny samarbejdsaftale med vores

grønlandske søsterparti Inuit Ataqatigiit. Inuit Ataqatigiit fik

42,7 procent af stemmerne i Grønland og fik valgt Sara Olsvig til

Folketinget.

SamarbeJde med inuit ataqatiGiit

For første gang nogensinde vises den sublime samling børnebogsil-

lustrationer uden for Slovakiets grænser - I København. Kom til

omvisning i Bibiana Copenhagen. SFOF København har allieret sig med

en professionel rundviser, som fortæller om tradition og fornyelse i den

enestående arkitekttegnede udstilling. Læs mere på: sfof.dk

Tilmelding: Gratis adgang, men tilmelding nødvendig på

tilmeld@sfof.dk Begrænset plads!

Tid: Søndag d. 30. oktober kl. 12.00

Sted: Vi mødes ved hovedindgangen til Field’s, overfor Ørestad metro-

station.

30. oktober

VERDENS BEDSTE BøRNEBOGSIllUSTRATIONER

Arbejdet med udformning af nyt principprogram for SF er godt i

gang. Det er planen, at der foreligger et første udkast omkring 1.

november. Som led i debatten er der planlagt en konference lørdag

den 12. november. Læs mere på www.sf.dk/PP

12. november

NyT PRINCIPPROGRAM

Se priser og det fulde program på: sfof.dk Tid: 5. november kl. 11.00-15.00

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

Da det på valgaftenen stod klart, at SF kom i rege-ring, sendte Villy Søvndal i sin tale en lang række hilsner og sagde tak til alle dem, der har knoklet for, at SF nu er i regering. Han sendte en særlig tak til SF’ere, frivillige og sympatisører.

- Det er så fantastisk, det I har gjort!Til valgfesten hos Socialdemokraterne, sendte

Helle Thorning-Schmidt i sin tale en hilsen til SF.- Den største hilsen herfra i dag må og skal gå til

vores venner i SF. Det er ikke fortjent, at SF går lidt tilbage, men der er heller ikke nogen tvivl om, at det hårde slid, både de og vi har haft med at samle oppo-sitionen, har kostet. Vi har taget ansvar – og ansvar forpligter, men det kan også koste, sagde hun.

- For tre år siden besluttede vi sammen med SF at ændre dansk politik. Det, vi har opnået i aften, er resultatet af de beslutninger. Og ingen – INGEN – skal være i tvivl: Uden Villy Søvndal var dette projekt aldrig nogensinde lykkedes. SF har også været med til at skrive Danmarkshistorie.

Villy Søvndal afsluttede sin tale med at understre-ge, at 10 års borgerligt styre støttet af højrefløjen nu endeligt er forbi. Og at det er resultatet af en fælles indsats.

- Vi har været med til at sikre, at vi nu igen kan starte et Danmark med håb for en fremtid, med håb for de mange. Det er vores projekt. Og kære SF’ere: tusind, tusind, tusind tak for det.

Tak for indsaTsEn!

Foto

: Mik

kel I

num

ineq

Jørg

ense

n