En fair løsning

Villy søvndal om s og sf’s økonomiske plan

Magasin 3 | Juni 2010

- folk skal forstå fordElEn VEd fællEsskabEt

TEMA: FRIVILLIGT ARBEJDE• Engagementet skal frem i lyset• En livsnerve i ethvert samfund• sammen vinder vi valget

Dramatiker Line knutzon

F#3_01_forside_v4_korr.indd 1 21/05/10 10:06:58

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Rosa Juel Nordentoft, Henning Eichberg, Merete Thorøe, Özlem Cekic, Benedikte Kiær, Marie Schultz, Tasja Parize, Peter Rewers og Rasmus Jønsson

Indhold

Næste nummer udkommer sidst i august 2010

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Oplag 18.500

3 Løsninger frem for skræmmekampagne 4 TEMA: FRIVILLIGT ARBEJDE

5 Engagementet skal frem i lyset

6 Frivilligt arbejde i konstant udvikling

7 Medlemmerne mener

8 En livsnerve i ethvert samfund

12 Sammen vinder vi valget

14 Ældre mennesker er kulturelle ressourcer

2. halvleg af henning eichberg, lektor

16 En fair løsning – sammen ud af krisen

Interview med villy Søvndal om S og SF’s økonomiske plan

18 Skatter skal være retfærdige

SF PÅ BORgeN med Jesper Petersen om

skattepolitik

Forsidefoto: Peter Sørensen

2414

18

F! #3_02-03_indhold-leder_tryk.indd 2 21/05/10 10:22:30

xxxxxxxx

Næste nummer udkommer sidst i august 2010

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Oplag 18.500Villy Søvndal

Lad mig starte med at sige tak

for et rigtig godt landsmøde. Det viste

– hvis nogen skulle være i tvivl – at SF

er et moderne socialistisk parti, som

er parat til at tage regeringsansvar.

Vi fik formuleret gode fremadrettede

bud på, hvordan vi kommer ud af

krisen og får skabt ny vækst og bæredygtige, blivende

arbejdspladser.

Vi fik endnu engang slået fast, at vi er et åbent

parti, der kan tage en demokratisk debat og gå samlet

derfra. Ja, faktisk er vores parti så åbent, at vi også

gerne henter inspiration udefra – fx fra Novozymes

direktør, Steen Riisgaard. Det fik skatteminister Troels

Lund Poulsen til at advare erhvervslivet mod ”at flirte

med SF”. Jeg kan love ministeren, at SF fortsat vil være

i dialog med både fagbevægelsen og erhvervslivet – og

vi har ikke tænkt os at spørge ministeren om lov først.

Det har erhvervslivet vist heller ikke.

Den kommende tid vil byde på en regulær skræm-

mekampagne mod oppositionen i almindelighed og

mod SF i særdeleshed. Vi har allerede mærket, hvordan

specielt Venstre har sat angrebene på SF i system. En

upræcis formulering eller en simpel fortalelse skal nu

bruges til at sværte en politisk modstanders troværdig-

hed til. Det er deres stil. Dem om det.

Vi skal svare igen ved at komme med konstruktive

løsningsforslag på de problemer, som danskerne ople-

ver. Det skete senest med den økonomiske plan En Fair

Løsning, som vi har lavet sammen med Socialdemokra-

terne. En ambitiøs plan som både skaber nye jobs, løser

holdbarhedsproblemet i dansk økonomi og sikrer vores

fælles velfærd. Men også en plan, som kræver meget

af danskerne, for vi er nu kommet til et sted, hvor der

ikke længere findes smertefrie smutveje ud af krisen.

Med planen giver vi danskerne et klart valg: Skal vi

svinge sparekniven hårdt og brutalt, som regeringen

foreslår. Eller vil vi investere, uddanne og arbejde os

ud af krisen i fællesskab. Vælger man regeringens vej,

ender regningen for VKO’s fejlslagne politik hos de

ældre, børnene og de udsatte grupper. Det kan vi ikke

være bekendt. Derfor siger SF og Socialdemokraterne,

at alle må bidrage – og selvfølgelig skal dem i toppen

bidrage mest.

Jeg håber, at du som SF-medlem vil tage del i debat-

ten med de borgerlige. Du kan læse mere om planen på

www.fairløsning.dkDesign og produktion: FORMIDABELwww.formidabel.dk

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.Den er trykt på Galleri One, klorfrit og miljøvenligt papir www.stibographic.dk

leder

22 SF’s nye landsledelse

Præsentation af landsledelsens medlemmer

24 Skal Danmark have en økonomisk fattigdomsgrænse? veRSUS med Özlem Cekic, SF’s socialordfører,

og Benedikte Kiær (v), socialminister

26 Vi skal udvide forståelsen af politik

Interview med Thor Möger Pedersen, SF’s nye

næstformand

28 Mafiaen spinder guld på affaldskaos

Reportage fra eU’s borgerklageudvalgs tur til Napoli

30 Folk skal forstå fordelen ved fællesskabet

Interview med dramatiker line Knutzon

34 En krimi uden afslutning

UDeN FIlTeR om lækage-sagen af Rasmus Jønsson,

politisk kommentator

35 Rundt om SF

36 Kalender

løsnInger frem for skræmmekampagne

30

F! #3_02-03_indhold-leder_tryk.indd 3 21/05/10 10:22:33

tema

Mellem sofakartofler og folketingspolitikere findes et hav af engagerede

mennesker, der gør en frivillig indsats for sig selv og andre. I idræts-

klubber og lektiecafeer – gamle som unge. SF vil have en national

strategi for frivilligt arbejde. Og vil du give en hånd med, når folke-

tingsvalget bliver udskrevet, er du velkommen. God arbejdslyst.

FRIVILLIGt arbejde

SF vil støtte frivillige initiativer:

- Hvordan kan vi fx sikre, at tre

natteravne rejser gratis med

metroen? spørger SF's Pernille

Vigsø Bagge.

FOTO

: na

ttera

vn

en

e.d

k

4 5

F! #3_TEMA_v10_korr.indd 4 21/05/10 13:23:37

tema

Natteravnene – voksne i gule jakker, der på

frivillig basis planlægger og gennemfører

vandringer i deres eget område for at gøre sig

synlige over for børn og unge – og evt. få en

snak med dem. Lektiecafeér – hvor frivillige

lektiehjælpere tilbyder hjælp på omkring 80

cafeer rundt om i landet. Idrætsforeninger –

hvor frivillige træner fodbold, håndbold m.m.

Og besøgsvenner, hvor især ældre ensomme

mennesker får besøg efter aftale med en

frivillig besøgsven.

De frivillige er alle borgere i samfundet, de

samarbejder og yder en indsats – uden at få

noget for det. I stedet får de noget ud af det på

eget initiativ. Derfor er det måske slet ikke er

et politisk spørgsmål – eller er det?

Ifølge SF lever det frivillige arbejde sit eget

stille liv – og det vil partiet gerne lave om på.

Det frivillige arbejde skal frem i lyset, og der

skal udarbejdes en national strategi.

- Vi kan godt frygte, at mange ikke ved,

hvad det frivillige arbejde reelt betyder for

samfundet – hvilken værdi, det rent faktisk

har, forklarer Pernille Vigsø Bagge fra SF.

Hun er ”styrmand” for en arbejdsgruppe,

der arbejder på en national strategi for frivil-

ligt arbejde.

- Det er vigtigt, at der kommer fokus på om-

rådet for at sikre trængte kommuner, der kan

have stor glæde og gavn af frivilligt arbejde.

Men i samme ånd er det også vigtigt, at staten

ikke kvæler de initiativer, der kommer på bor-

det. Derfor skal vi have det frivillige arbejde til

debat og frem i lyset og ikke som nu, hvor det

lever sit eget stille liv. Samtidig er det vigtigt,

at vi ikke opstiller en masse love og regler, så

det frivillige arbejde bliver omklamret.

Bedre støtteArbejdsgruppen er ved at undersøge både den

norske og den svenske lovgivning.

- I Norge har de en strategi, hvor man har

formået at støtte organisationer og frivillige

netværk, og det vil vi gerne kigge lidt nærmere

på og finde ud af, hvad der er brug for her i

Danmark, og hvordan vi kan bistå frivillige

og ofte lokale initiativer, siger Pernille Vigsø

Bagge og forsætter:

- Hvordan kan vi fx sikre, at tre natteravne

rejser gratis med Metroen? At der er plads til

en café for udviklingshæmmede, hvor de selv

varetager cafeens opgaver, uden at de kommer

i kamp med byens øvrige restauratører for at

være konkurrenceforvridende?

Norge har med sin nationale plan ”Frivil-

lighed for alle” fra 2007 klart og tydeligt meldt

ud, at regeringen ser den frivillige sektor

som en grundpille i demokratiet og velfærds-

samfundet. Derfor har man bl.a. lagt vægt

på at skabe bedre arbejdsbetingelser for det

frivillige arbejde. Mange departementer har

gennemført tiltag, som forbedrer frivilliges

muligheder for at arbejde på deres respektive

områder som fx miljøarbejde og idræt og kul-

tur. Regeringens Frifond, som støtter en række

aktiviteter indenfor kulturlivet, er fx øget

kraftigt i perioden 2005-2009. Samtidig er der

fra januar i år trådt en ny momskompensation

i kraft, der betyder, at frivillige organisationer

kan få momsen tilbage for de varer, de køber.

I alt en bevilling på 396 mio. kroner, hvilket er

200 mio. mere i forhold til sidste år. Endelig

er der i 2008 etableret et forskningsprojekt

om frivilligt arbejde i civilsamfundet, der skal

tydeliggøre, hvordan statslige finansierings-

ordninger og øvrige rammevilkår påvirker den

frivillige sektor.

Bidrager til samfundetPernille Vigsø Bagge mener, at frivilligt

arbejde er uundværligt. At det rent socialt og

menneskeligt giver livsindhold og bidrager til

en masse initiativer, der gavner borgere på

alle niveauer – også dem, der måske falder

lidt udenfor.

- Det kan rent faktisk være med til at bygge

broer mellem forskellige samfundsgrupper,

som ellers ikke ville komme i berøring med

hinanden. Fx ser vi unge, der bor i et belastet

socialt boligbyggeri, som formår at bryde ud af

rammerne og senere blive en slags mentorer

for yngre søskende eller deres kammerater.

Det har jo en stor værdi for samfundet. I det

hele taget bliver der løftet mange opgaver, hvor

frivillige gør noget for fællesskabets skyld. Og

derfor bliver regnestykket jo 2+2=5. Social ka-

pital bliver et centralt punkt for den offentlige

sektor, hvis fx gamle på plejehjem skal have et

liv ud over det, der står i et eller andet skema,

siger Pernille Vigsø Bagge.

Frivillige skal have rettighederI forhold til det social-frivillige arbejde

erkender hun, at det kan være svært at gen-

nemskue, hvad der må betragtes som statens

opgaver, og hvad frivillige må i forhold til det.

- Og det er her, vi skal sætte ind. For det

er vigtigt, at frivillige er udstyret med nogle

rettigheder, og det skal vi have gjort klart og

konkret. Vi skal have defineret, hvad de må og

kan. Mange gange oplever vi jo, at frivilligt ar-

bejde bliver kvalt i kommunerne, der er usikre

på, om det nu også kan betale sig. Men har

en kommune fx besluttet at stille lektiecafeér

til rådighed, så kan det jo tænkes, at de kan

bestyres af frivillige. Frivilligt arbejde skal jo

ikke erstatte opgaver, som er statens – men de

kan være et rigtigt godt supplement. Og derfor

er det vigtigt, at kommunerne ikke bremser

initiativerne, siger Pernille Vigsø Bagge.

Engagementet skal frem i lyset Ifølge SF lever det frivillige arbejde i Danmark sit eget stille liv. Men det skal det ikke blive ved med. Partiet vil have en national strategi, der kan sikre, at frivillige initiativer får støtte til gavn for fællesskabet.

Af Gitte Roe Eriksen

National strategi

SF er ved at udarbejde en national stra-

tegi om frivilligt arbejde i Danmark og

spørger: Hvordan sikrer vi:

• atkommunerneudarbejderstrategier

for, hvordan de kan understøtte frivil-

ligt socialt arbejde uden at ”udlicitere”

det offentliges velfærdsopgaver til

frivillige?

• atkommunaleembedsmændogpoliti-

kere ikke opstiller barrierer og unødigt

bureaukrati, men i stedet stiller loka-

ler, midler og velvilje til rådighed for

borgergrupper, der gerne vil gøre en

forskel i lokalsamfundet?

• atdetbliverfolkeligtudbredt,hvilke

grupper, netværk og foreninger, der

findes i ens lokalområde?

• atdetoffentligeikkebrugerfrivilligt

arbejde som besparelsesprojekt på

centrale velfærdsopgaver?

FRIVILLIGt arbejde

SF vil støtte frivillige initiativer:

- Hvordan kan vi fx sikre, at tre

natteravne rejser gratis med

metroen? spørger SF's Pernille

Vigsø Bagge.

FOTO

: na

ttera

vn

en

e.d

k

4 5

F! #3_TEMA_v10_korr.indd 5 21/05/10 13:23:40

tema

Omkring 35 procent af befolkningen har

udført frivilligt arbejde inden for det sidste

år ifølge rapporten ’Frivilligt arbejde’ fra

Socialforskningsinstituttet. Og lige så mange

er positivt indstillet på at deltage, hvis de kan

se behovet og bliver opfordret til det. Det er

altså to ud af tre danskere! Men sandsynlig-

vis er tallene højere i dag. For rapporten er

fra 2005, og der er ikke lavet nyere under-

søgelser, men en af rapportens bagmænd,

Torben Fridberg, seniorforsker ved SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd – kan

godt forestille sig, at der er sket en stigning i

antallet af frivillige.

- Kigger vi tilbage, kan vi se, at der generelt

er sket en jævn vækst i antallet af frivillige

siden begyndelsen af 1990’erne, så man kan

godt forvente, at den stigning er fortsat frem

til i dag. Og måske netop inden for det sociale

område, hvor mange organisationer har haft

fokus på at rekruttere frivillige til forskellige

opgaver, forklarer han.

Grunden til, at det ofte er de sociale områ-

der, der trækker, er desuden, at mange gerne

vil deltage i et fællesskab.

Idrætten trækker flestDet er især idrætsforeninger, der er gode

til at trække frivillige til. I 2005 var det 11

procent af samtlige frivillige, der var aktive

inden for idrætsverdenen mod fx 6 procent

inden for social- og sundhedsområdet. Det

skyldes til dels, at mange deltager af egen

interesse, mens mange også har børn, der er

aktive indenfor sport og idræt. Til gengæld

har der været en jævn tilbagegang i mange

år i forhold til frivilligt arbejde inde for

partipolitik.

- Men det skal ses i lyset af, at mange

andre mindre foreninger og organisationer

tager fat om politiske emner som fx miljø-

spørgsmål uden at være partipolitiske som

sådan, lyder det fra Torben Fridberg.

Et supplement i kommunerne Netop det sociale område, som ifølge Torben

Fridberg er i fremdrift i forhold til frivilligt

arbejde, har man erfaringer med i Gribskov

Kommune. Her har man tradition for at

samarbejde med frivillige. Et samarbejde der

med årene er blevet styrket, og som bliver det

yderligere.

- De frivillige er et meget stærkt kort i vores

kommune. De skal ikke løse kommunens opga-

ver, men være et supplement. Men opgaverne

ændrer sig jo også i

forhold til, at der fx

kommer større og

større krav om, at de

enkelte borgere skal

kunne klare sig selv.

På den måde ligger

der også en åbenhed

for, at kommune og

frivillige kan støtte hinanden, siger Pia Foght

(S), formand for Social- og sundhedsudvalget i

Gribskov Kommune.

Kommunen har bl.a. to frivilligcentre, der

bestyres af to lønnede ledere og så et hold

frivillige.

Vi bliver afhængige af frivilligePia Foght er ikke i tvivl om, at de frivillige

er vigtige og fortsat vil være meget vigtige i

fremtiden.

- Vi skal i år spare 50 mio. kroner på social-

og sundhedsområdet, og det kommer højest

sandsynligt til at påvirke ældreområdet. Her vil

der i højere grad blive lagt vægt på hjælp til selv-

hjælp, og her er det, at frivillige kommer ind. De

kan støtte op omkring ældre på forskellig vis.

På forebyggelsesområdet kan hun også godt

forestille sig, at frivillige kan supplere.

- Vi går skarpt ind og støtter op om fx

diabetes type 2, KOL og andre sygdomme, som

vi ved, kommer til at fylde meget. Og her er

der rig mulighed for at skabe et samarbejde

med patientforeninger. Det bliver afgørende i

fremtiden for at kunne tilbyde borgerne en god

service, lyder det fra Pia Foght.

Sjovt og meningsfyldtFor at Gribskov Kommune og andre kom-

muner skal kunne få fat på frivillige, handler

det om at tilbyde et stykke arbejde, som den

frivillige også selv synes er sjovt – og som

giver mening. Det skal være til glæde og gavn

for andre, for det er de vigtigste parametre

ifølge rapporten fra 2005. Den viser også,

at frivillige i gennemsnit bruger 17 timer

om måneden. Ofte er det i forvejen travle

familier, der bl.a. via deres børn bliver trukket

ind i forskellige ting. Det er altså som sådan

ikke ydre påvirkninger, der gør, at folk stiller

op til frivilligt arbejde, men mere personlige

relationer.

- Det er generelt folks indstillinger og hold-

ninger, der gør, at

de stiller op. Og de

ændrer sig jo ikke

fra dag til dag, med

mindre der sker en

katastrofe, og man

så her vil hjælpe,

forklarer Torben

Fridberg.

Unge hjælper gerneStigningen i antallet af frivillige ses tydeligt

hos fx Ungdommens Røde Kors. Her har man

oplevet en stigning på 50 procent fra 2.000 til

3.000 unge frivillige. Ungdommens Røde Kors

arrangerer hvert år ferielejre i Danmark, hvor

de skal bruge 500 frivillige. Men i øjeblikket er

der flere end 100 unge på venteliste til at give

børn og unge en god sommeroplevelse.

- Det er som sådan ikke noget nyt, at unge

gerne vil spille en rolle og lave noget menings-

fuldt og noget for fællesskabet. Unge vil gerne

fylde noget. Men samtidig vil de også gerne

gøre det på deres egen måde, for de har i

forvejen mange ting, de skal, så derfor er flek-

sibilitet et must. Det skal kunne indpasses i en

travl hverdag og ikke være låst fast i bestemte

rammer. De vil fx gerne stå på en liste og blive

ringet op eller deltage mere projektorienteret

– hellere end at påtage sig en fast defineret

opgave på et bestemt tidspunkt. Og det skal

organisationer være bedre til at imødekomme,

FrIVIllIGt arBEjdE Er Et OMrådE, dEr Er I kOnStant UdVIklInG

- Torben Fridberg, seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Frivilligt arbejde i konstant udvikling

Siden begyndelsen af 1990’ene er der sket en jævn vækst i antallet af frivillige. Ungdommens Dansk Røde Kors oplever fremgang – det samme gør Gribskov kommune. De frivillige løser ikke kommunens opgaver, men er et godt supplement. Folk stiller op, fordi arbejdet er sjovt og giver mening. Af Gitte Roe Eriksen

6 7

F! #3_TEMA_v10_korr.indd 6 21/05/10 13:23:41

tema

Tusindvis af håndbold-trænere og besøgsvenner

Der findes et væld af foreninger og

organisationer, der har brug for frivillig

arbejdskraft. Og det er ikke svært at

finde noget, hvor ens egne interesserer

samtidig bliver plejet. Den frivillige sektor

tæller næsten 101.000 frivillige organisa-

tioner. Heraf er omkring:

• 83.000lokaleogregionaleforeninger

• 3.000landsdækkendeorganisationer

• 8.000selvejendeinstitutioner

• 6.200almennyttigefonde

Kilde: www.frivillighed.dk – Center for

frivilligt socialt arbejde.

Laver du frivilligt arbejde? Ikke lagt i skema og på faste tidspunkter – men ja, på den måde at jeg ved forskellige lejligheder giver gratis behandlinger.

Hvad betyder det for dig? I en god sags tjeneste glæder det mig at gøre andre glade. Og når ti-den bliver til det, håber jeg, de kan bruge mig i den lokale Røde Kors.

Er der brug for frivillig arbejdskraft i Danmark? Ja, alt det den kan trække – omsorg og samhørighed med sine medmennesker – uden at det nødvendigvis udspringer af penge. Heldigvis blæser der nye vinde nu, hvor det bliver helt andre værdier, vi kommer til at prioritere.

medlemmerne mener

Anne-Marie Melnik Jacobsen, 52 år, alternativ behandler

Anders Wase Hansen, 17 år, Nyborg Gymnasium – International Baccalaureate

Laver du frivilligt arbejde? Jeg er besøgsven for en dement. Vi går ture, synger, kigger i familiealbum og følges til begivenheder. Det betyder meget for mig, at jeg kan give den demente noget, hun har stærkt brug for, men som hun ellers ikke kunne få. Tanken om, at jeg måske gør et andet menneske glad, gør mig selv glad. Når man er frivillig, både får og giver man. Det er vigtigt for mennesker.

Er der brug for frivillig arbejdskraft i Danmark? Der er enormt stærkt brug for frivillige i Danmark. Der er jo mange forskellige slags. Jeg beundrer især dem, der sidder ved døende og så alle trænerne i sportsklubberne. Det er fantastisk vigtigt, at vore unge mennesker har en sportsgren at gå op i. Der er bevisligt langt større risiko for narkotika og kriminalitet i den unges liv, hvis de ikke går til sport. Og unge på et skråplan er meget dyre for samfundet, og derfor er de frivillige meget nød-vendige i vores samfund. Forestil dig, at alle frivillige pludselig holdt op. Så ville vi se, hvilket fantastisk og nødvendigt arbejde der udføres.

Anandi Løbner Kristensen, 62 år, pensioneret folkeskolelærer

Laver du frivilligt arbejde? Jeg er aktiv i foreninger, bl.a. som kontaktperson i SFU-Nyborg. Men derudover er jeg også frivillig og bestyrelsesmedlem i Korsør Filmklub, en aktivitet, der gør det muligt for alle kommunens børn(3-14år)atkommeibiografenogstiftebekendtskabmedfilmmediet. Jeg er også med til at arrangere udflugter igennem filmklubben med det formål at lære børnene mere om proces-serne bag mediet. Er der brug for frivillig arbejdskraft i Danmark? Frivilligt arbejde er livsvigtigt for den danske foreningskultur. Fx ville de mange danske sportsklubber ikke have nogen træ-nere eller dommere, hvis det ikke var for frivillige. Det danske foreningsliv er et af de bedste eksempler på fællesskab og solidaritet i funktion. Den relativt korte tid, det tager at være frivillig, bliver givet mangefold videre til de, der nyder godt af det fantastiske arbejde, de mange danske ildsjæle lægger i foreningslivet.

siger professor Birgitte Simonsen, leder af

Center for Ungdomsforskning.

konstant udviklingTorben Fridberg ser en kæmpe dynamik i

det frivillige arbejde – en dynamik der i høj

grad handler om udvikling.

- Nye frivillige foreninger og organisatio-

ner kommer til, nogle består og atter andre

ophører. Fx har mange unge nye ideer, og

måske kan de ikke trænge igennem de i

forvejen etablerede foreninger og organisa-

tioner. Men det holder dem ikke tilbage for

så at skabe noget nyt. Frivilligt arbejde er et

område, der er i konstant udvikling.

Bl.a. er de sociale medier trådt ind i

manegen. Her er det let at komme i kontakt

med mange, fx ved at etablere en ny gruppe

på Facebook.

- Mange foreninger er gode til at benytte

disse medier. Nogle er endda blomstret op,

fordi det er en nem måde at mødes på. Fx

melder Vesterbro Rulleskøjteklub et møde-

sted og tidspunkt ud for en fælles rulletur,

og så kan man melde sig på via Facebook. Så

det er da en rigtig god ide at bruge de sociale

medier til at gøre sig selv synlig og få fat på

folk, siger Birgitte Simonsen.

6 7

F! #3_TEMA_v10_korr.indd 7 21/05/10 13:23:42

tema

FOTO

: bille

dfa

brik

ken

.dk

- Frivilligt arbejde er som en

livsnerve i ethvert samfund.

Stort som småt. Når økonomi

er sat uden for døren, opstår

der et andet forhold mellem

mennesker. Jeg oplever en

slags ”pagt”, hvor vi i fælles-

skab arbejder mod højere mål,

siger Tore Müller, der leder det

frivillige kor Vocal Art.

EN LIVSNERVE

FOTO

: Bille

dfa

brik

ken

.dk

8 9

F! #3_TEMA_v10_korr.indd 8 21/05/10 13:23:48

tema

FOTO

: bille

dfa

brik

ken

.dk

Frivilligt arbejde for Fællesskabet

Tore Müller er organist og leder af koret Vocal Art, der udelukkende

består af frivillige kræfter. For tiden arbejder han på at få verdens

størstebørneteaterfestivaltilMorsi2013.

-Detkræverihvertfaldhjælpframindst200-300frivillige.

Selvfølgelig vil der være lønnede kræfter i forbindelse med sådan

et projekt, men i forhold til alt det praktiske og lokalt kendskab, så

har vi brug for frivillige. Det kunne være medlemmer fra roklubben,

der deltog, og som tak så fik de penge til et nyt sejl. Det handler

altså ikke om at tjene på det fra mand til mand – men mere fra

mand til forening. At man arbejder for fællesskabet.

temaFor Tore Müller fra Mors har det frivillige arbejde haft en vigtig plads i mange år, især koret Vocal Art. I det frivillige arbejde kan han boltre sig uden andre krav, end dem han stiller til sig selv. Af Gitte Roe Eriksen

I EtHVERt SAMFUND

Han bor i udkantsdanmark – på Mors.

- Hmmm ”udkantsdanmark”, det er et underligt ord og smager sådan

lidt negativt, siger Tore Müller spontant:

- For Mors er jo mit centrum, men jeg har ikke fundet et bedre ord, der

kan erstatte det.

Og dog. For på Mors kalder man øen for ”Hjertet i Nordvest” – og det

har alt andet lige en mere positiv klang end ”udkantsdanmark”. Og netop

den positive klang er den tone, som Tore Müller arbejder ud fra. Til daglig

er han administrator på Limfjordsteatret, nyvalgt byrådsmedlem for SF,

musiker og ikke mindst organist og korleder for Vocal Art – sidstnævnte

på frivillig basis.

- Faktisk er Limfjordsteatret opstået på frivillig arbejdskraft tilbage i

1980’erne, indskyder han.

Fællesskab og forståelseNetop det frivillige arbejde har været en naturlig del af Tore Müllers

virke. Han har været med til at etablere flere ungdomskulturprojekter i

”udkantsdanmark” gennem årene.

- Frivilligt arbejde er som en livsnerve i ethvert samfund. Stort som

småt. Når økonomi er sat uden for døren, opstår der et andet forhold mel-

lem mennesker. Jeg oplever en slags ”pagt”, hvor vi i fællesskab arbejder

mod højere mål. Det at kunne kræve noget af hinanden uden at ”være

bestilt til opgaven med løn” giver ofte en større forståelse. Og det er i mit

og de flestes tilfælde med til, at kvaliteten og indholdet bliver af en høj,

høj standard, siger Tore Müller og fortsætter:

- Personligt er det en tilfredsstillelse at arbejde som frivillig i projekter

og andet. Ikke mindst fordi, at kravene sættes af mig selv. Dvs. man er

ikke underlagt kontrakter og krav, andre end dem man stiller til sig selv.

Ved at arbejde for fællesskabet mener han også, at man er med til at

skabe en fælles identitet og forståelse.

- Det har vi i disse årtier meget brug for, set i lyset af de meget selv-

centrerede mennesker vi er blevet gennem årene. Vi er alle blevet små

aktiespekulanter siddende bag fladskærme og facebook.

Det er på tide, vi slipper disse krampagtige tøjler, og sammen gør

noget i fællesskabets tjeneste.

Stiller gerne høje kravSom organist og korleder stiller Tore Müller gerne høje krav til deltagerne.

De høje krav har været et fællestræk for mange af hans projekter. Krav,

der har været højere, end hvad deltagerne umiddelbart har kunnet få med

sig fra ”almindeligt skoleteater-niveau”.

- Det er vigtigt, at man kan tilbyde nogle projekter, der er kvalitets-

mættede – ellers går der for meget supermarked i det, og så er det, man

ikke kan få folk til at deltage. Høje krav skræmmer ikke folk væk. Og så

kan man også langt bedre levere en høj standard, siger Tore Müller.

OptagelsesprøveFor krav er der, hvis man vil have en plads i koret Vocal Art, som Tore

Müller etablerede tilbage i 2003 på frivillig basis. Han annoncerede efter

sangere, der dog skulle gennem en optagelsesprøve først. Inden længe

stod han med 30 sangere i alderen fra 16 til 66 år. Koret blev – og er stadig

– en succes, hvilket betød, at flere og flere var interesserede i at være

med. Og en dag var det ikke 30 sangere, der stod og øvede – men 60. Og

det blev for mange at holde styr på.

- Men du kan jo ikke bare fyre et medlem fra en fritidsinteresse, så der-

for valgte jeg at lave en ny prøve og vurdere på ny, fortæller Tore Müller.

Til det fik han hjælp af en professionel musiker, Jesper Jeppesen, så de

sammen kunne vælge de 42 sangere ud, som koret i dag består af. 18 blev

sorteret fra, og dem ringede Tore Müller til dagen efter.

Øver efter kalenderKoret har ikke faste øvedage, for det kan Tore Müller ikke få til at passe

ind i sin kalender som administrator, politiker, musiker og familiefar.

- Faktisk øver vi, når det passer ind i min kalender. Det er sådan mere

projektorienteret, forklarer han.

Det betyder, at koret kan bruge en hel weekend til at øve et repertoire

op til en koncert. Og så mødes de først igen, når de optræder. I 2008

øvede koret dog i fire måneder op til korets femårige jubilæumskoncert.

At koret er populært, og ikke kun for deltagerne, vidner deres kon-

certer også om. Over 55 koncerter i både ind- og udland er det foreløbig

blevet til. Koret synger alt fra Michael Jackson og Queen til Beatles. Og så

har det bl.a. medvirket ved 10 forestillinger over H.C. Andersens ”Skyg-

gen” i Viborg Amt i 2005.

- Selv om vi bor i udkantsdanmark og ikke har de store uddannelsesin-

stitutioner og store undergrundsliv, så er det lykkedes at få sat forskellig-

heder sammen, så vi har fået et produkt, der er på fuldt højde med meget

af det, vi ser i de store byer. Det er det interessante for mig. At udvikle,

prøve nye veje, finde ny musik og få det til at lykkes her, siger Tore Müller.

Han har modtaget prisen som Årets Musikalske Dynamo på Mors af

Morsø Bank for sit store arbejde med Vocal Art, der har sat Mors på det

musikalske verdenskort.

Frivillige arbejder for at netværkeTore Müller nyder sit frivillige arbejde med Vocal Art. Han kan helt klart

se en udvikling i forhold til, hvordan folk deltager i frivilligt arbejde nu og

så tidligere.

- Tidligere blev der netværket for at yde et stykke frivilligt arbejde,

men nu om dage yder man et stykke frivilligt arbejde for at netværke.

Med andre ord: Før ville man jo hjælpe – nu vil man netværke. Det er en

anden måde at anskue tingene på, men uanset hvad så er det umuligt at

lave kæmpestore projekter uden hjælp fra frivillige, det ville heller ikke

være så sjovt, siger Tore Müller.

EN LIVSNERVE

FOTO

: Bille

dfa

brik

ken

.dk

8 9

F! #3_TEMA_v10_korr.indd 9 21/05/10 13:23:51

tema

FOTO

: bille

dfa

brik

ken

.dk

FOTO

: bille

dfa

brik

ken

.dk

tema

10 11

F! #3_TEMA_v10_korr.indd 10 21/05/10 13:24:00

tema

FOTO

: bille

dfa

brik

ken

.dk

HØjE kraV SkræMMEr IkkE FOlk Væk

- Tore Müller, korleder

10 11

F! #3_TEMA_v10_korr.indd 11 21/05/10 13:24:08

tema

SF er i fuld gang med at forberede sig til

folketingsvalget. Et valg, der senest skal ud-

skrives i november 2011, men som i princippet

kan komme når som helst.

- Vi arbejder med en kampagnestrategi, der

består af flere elementer, så vi kan slå VKO,

fortæller Rasmus Meyer, SF’s kampagneleder.

Fra facebook-støtte til flyer-uddelerStrategien indeholder en række initiativer,

som medlemmer og sympatisører kan

deltage i.

- Et centralt element er SF online. Vi arbej-

der på at gøre SF’s hjemmeside mere bruger-

venlig, vi vil bruge mails og sms’er mere, og

så vil vi i endnu højere grad fokusere på de

steder på nettet, hvor folk allerede er, siger

Rasmus Meyer. En stor del af befolkningen

bruger de såkaldte sociale medier og er fx på

Facebook, hvor SF’s profil og ikke mindst Villy

Søvndals har 50.000 supportere.

- Kan man transformere nogle af online-

supporterne til aktivister, så findes der et stort

potentiale her. Enten ved at de mere aktivt

støtter SF på nettet eller giver en hånd med

uden for de sociale medier, siger han.

tilbage til rødderne- Vi arbejder med en organisationsform, der

kan betegnes som Back to basic, fordi vi satser

på klassiske menneskelige ressourcer. Vi vil

styrke den bevægelse, der er båret af indig-

nation og lyst til at vælte regeringen, siger

Rasmus Meyer.

- Vi så i valgkampene sidste år, at vi har

rigtig mange

engagerede

medlemmer og

sympatisører –

deres fortsatte

bidrag vil vi

gerne under-

støtte, samtidig

med at vi godt

vil trække flere

aktive til. Det

gør vi bl.a. ved at

styrke samarbejdet mellem SF’s partiorganisa-

tion på Christiansborg, de lokale partiforenin-

gers arbejde og kræfterne i SF Ungdom.

Storbyer supplerer partiforeningerRasmus Meyer forklarer, at Back to basic også

betyder en udbygning af det værdifulde ar-

bejde, som partiforeningerne over hele landet

udfører.

- I de fire storbyer og i alle storkredsene

ansætter vi nogle folk, der overordnet styrer

kampagnen i deres område, mens de samtidig

har tæt kontakt til centralorganisationen. Vi

har allerede ansat de første folk. Man skal være

velkommen til at kontakte dem, hvis man bor

i de byer eller storkredse og vil deltage i valg-

kampen – alle hoveder og hænder er velkomne,

siger Rasmus Meyer.

kandidater med egne kampagnerPartiet er også begyndt at oprette såkaldte

kandidatorganisationer, som hver enkelt fol-

ketingskandidat kan bygge sin kampagne op

efter. En kandidatorganisation består ideelt

set af en kampagnele-

der, en pressekoordi-

nator og en frivil-

ligkoordinator samt

en masse frivillige

medlemmer og sym-

patisører. Disse kan-

didatorganisationer

kan være tilknyttet

den lokale partifor-

ening, men den kan

også være en mere

selvstændig enhed.

- Gennem at opbygge små organisationer

omkring en folketingskandidat, frem for ude-

lukkende en partiforening, kan partiet på den

måde involvere sympatisører, der ikke nødven-

digvis er medlem af partiet, men som gerne

vil give en hånd med, forklarer Rasmus Meyer.

Han peger også på, at interesserede folketings-

kandidater og koordinatorer kan deltage i en

’kampagne-camp’, som partiet afvikler 27.-29.

SAMMEN VINder VI VaLGeT SF’s medlemmer og sympatisører er vigtige i den kommende valg-kamp, som partiet ruster sig til med en stærk kampagnestrategi. Af Rosa Juel Nordentoft

VI VIl StyrkE dEn BE-VæGElSE, dEr Er BårEt aF IndIGnatIOn OG lySt tIl at VæltE rEGErInGEn

- Rasmus Meyer, kampagneleder

tema

SF på nettetdu kan finde og følge SF flere steder på nettet. disse links guider dig den direkte vej til de elektroniske platforme:www.sf.dk/facebook www.sf.dk/twitter www.sf.dk/flickr www.sf.dk/youtube

Frivilligt arbejde kan også være at

give SF en hånd med, og både store

som små er velkomne.

- Der er brug for alle kræfter, siger

SF’s Astrid Krag

12 13

F! #3_TEMA_v10_korr.indd 12 21/05/10 13:24:08

tema

DELtAG I VALGkAMpENVil du deltage i valgkampen, så kontakt din lokale partiforening,

eller hold øje med dine lokale kandidater, når de opstilles – og tag

kontakt. Efter 15. august er det afgjort, hvilke folketingskandidater

SF stiller med – men flere partiforeninger har allerede nu valgt deres

kandidater. Du kan også kontakte SF’s partikontor, som kan

videreformidle kontakt: tlf: 33 37 44 44, e-mail: sf@sf.dk

august. Her kan de kommende kandidater få

råd om og vejledning i, hvordan de kan føre

valgkamp, og blive klædt på til at opbygge

deres egen kampagneorganisation.

Grønne og garvede støtterAstrid Krag, der har været folketingsmedlem

for SF siden 2007 og genopstiller til det kom-

mende folketingsvalg, har allerede en form

for kampagneorganisation kørende. Princip-

pet er simpelt: at involvere en lang række

mennesker i arbejdet med at styrke SF.

- Jeg har en kampagnegruppe, som både

består af venner, bekendte og andre dygtige

folk. Vi mødes engang om måneden på Christi-

ansborg og planlægger forskellige aktiviteter,

fortæller Astrid Krag.

Kampagnegruppen er en del af et aktivi-

stisk netværk, som Astrid Krag har udbygget

gennem årene. Netværket består af venner,

SFU’er, statskundskabsstuderende og mange

andre engagerede mennesker, der vil et andet

Danmark og er nysgerrige efter at få indblik i

politikerens arbejde.

- Det er både folk, der ingen politiske erfa-

ringer har, og de mere garvede af slagsen – og

der er brug for alle kræfter, hvad enten man

kan udforme lange analyse, skrive læserbreve

eller dele flyers ud, forklarer hun.

- Folk hører mest om møderne gennem nogle

de kender, alligevel kommer der løbende nye

folk til, og det giver en masse energi, siger hun.

Foruden kampagnegruppen og netværket

arbejder Astrid Krag også med sin partifor-

ening, der støtter hende og opbygger netværk

lokalt. Det er en god kombination, siger hun.

- Man kan deltage på mange måder, og

fælles for de mange folk omkring mig er, at de

gerne vil være med til at vælte regeringen. Det

kan jeg jo kun være enig i, siger hun.

FOTO

: H

an

s R

osb

jerg

FOTO

: M

ikkel In

um

ineq

Jø

rgen

sen

12 13

F! #3_TEMA_v10_korr.indd 13 21/05/10 13:24:16

tema2. halveg

Der er noget paradoksalt i dansk politik.

Den borgerlige regering har forringet folks

velfærd og skadet dansk renommé i verden,

men den har stabilt siddet på magten. Hvad

skyldtes højrefløjens overraskende stabilitet?

Måske hænger den borgerlige dominans sam-

men med befolkningens aldring.

På venstrefløjen er man glad for kraftig

opbakning blandt ungdommen. SFU er den

stærkeste blandt de politiske ungdomsorga-

nisationer. Alligevel satte et flertal blandt de

ældre kryds ved de borgerlige, og de frafaldne

gamle fra Socialdemokratiet stemte på DF.

Tager man denne udfordring alvorligt, får

kulturen en overraskende, materiel betyd-

ning. Venstrefløjens velfærdsprojekt skal

nytænkes kulturelt. Velfærdspolitikken har

hidtil lagt op til et behandlingsperspektiv: ”Vi

vil gøre noget godt for vore ældre.” Det var

ikke forkert, men er heller ikke på højde med

den omstilling, som befolkningens aldring

fører med sig. Den demografiske udvikling

kræver mere end en holdning oppefra-og-

ned. Det er os selv, der bliver ældre, og derfor

handler ældrepolitik ikke om ældre som ”de

andre”, men om ”mig selv”. Aldring i kulturen

har med værdighed at gøre, med værdsæt-

telse af aldringens erfaringer, med en ny

stemning i samfundet.

aldersdelt samfund umyndiggørHer er vi oppe mod stærke kræfter. Indu-

strikulturen har gennem to hundrede år

aldersdelt samfundet. I skolen blev årgangs-

klasserne sorteret fra hinanden. Folk på og

uden for arbejdsmarkedet blev sorteret fra

hinanden. Og de ældre blev frasorteret resten.

Aldersdelingen førte til, at vi bevæger os i ho-

mogene aldersgrupper. Man kender næppe de

andre, og hvor man ikke kender hinanden, der

blomstrer fordomme og frygt. Unge synes, de

gamle er mær-

kelige, og ældre

fortæller deres

forfaldshistorier

(”dengang var

det bedre…”).

Det er fremmed-

gørelse bogstaveligt talt.

Venstrefløjen har gjort meget for at gøre

denne fremmedgørende proces mere human.

Den socialdemokratiske arbejderbevægelse

var banebrydende i at skabe ældreboliger

som ramme for folks værdige aldring. Og der

kæmpes stadigvæk for de ældres rettigheder,

imod den truende kvalitetsforringelse. Men

de ældres institutionalisering var også del af

sorteringsprocessen, hvis ulemper nu kan gå

op for os. Ældre mennesker bliver umyndig-

gjort. De bliver passet i stedet for at være en

ressource for samfundet. Kollektive bofæl-

lesskaber af ældre og unge viser alternative

muligheder.

Problemet er mere end velfærdspolitisk.

Fremmedgørelse og umyndiggørelsen af

væsentlige dele af folket har med anerken-

delsens politik at gøre. Med vort samfunds

basale kultur.

Venstrefløjens identitet er ’ung’Situationen kræver en kritisk selvransagelse.

Venstrefløjen har traditionelt dyrket ungdom-

meligheden. På de klassiske 1.-maj-plakater

retter den unge arbejder blikket kraftfuldt og

beslutsomt mod en lysere fremtid.

Fint nok, men det var også et bil-

lede af venstrefløjens alderspoliti-

ske identitet. Og hvad nu?

SF’s kulturpolitik har i lang tid

specielt satset på børnekultur.

Idrætspolitik har fokus på børn

og unge. Men det ser ud, som om det især er

ældre mennesker – også kaldet ”de nye ældre”

– der befolker vor kulturverden. Og ældre

strømmer til idræt, men foreningerne er ikke

altid gearet til det, og så havner de ældre som

kunder på fitness-markedet. Mens mange

bliver inaktive imod deres vilje – og ældre

indvandrere forbliver helt udenfor.

Men kultur er ikke kun noget, man ”går

til”. Ældre mennesker er en kulturel ressource

for samfundet. Det spænder fra Torben Ulrich

til Gert Petersen, som har sat ansigt på, hvad

alderen kan give. Og fra Nelson Mandela til

Dalai Lama: Ældre kan give samfundet noget,

som andre (og yngre) ikke kan. Fænomenet

er kendt fra kulturlivet: Den gamle klovn, den

gamle skuespiller, den gamle jazzmusiker har

en særlig udstråling. Ældre er altså ikke kun

kUltUr Er IkkE kUn nOGEt, Man ”Går tIl”

- Henning Eichberg, lektor

Vi lever i et aldersdelt samfund, hvor unge og gamle næppe kender hinanden, og hvor venstrefløjens alderspolitiske identitet er ’ung’. Men den samlede venstrefløj kan styrkes, hvis vi i højere grad anerkender ældre menneskers kulturelle ressourcer og deres engagement i kulturlivet og frivilligt arbejde.

ÆLDRE MENNESkER er kulturelle ressourcer

15 14

F! #3_TEMA_v10_korr.indd 14 21/05/10 13:24:16

Af Henning Eichberg

Henning Eichberg er medlem af SF’s kulturudvalg og lektor

ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

folk, som samfundet skal passe, men det er

mennesker, der beriger samfundet, kulturen.

”Folkelig” kultur og de ældre”Vi fødes som kopier, men dør som origina-

ler,” sagde Storm P. Gennem et langt liv kom-

mer menneskers originale karaktertræk frem.

Men hvilken kultur og kulturpolitik lever op

til denne udfordring?

Måske er folkebegrebet i SF’s navn også

relevant i denne sammenhæng. Når vi visua-

liserer andre folkeslag, så sker det typisk gen-

nem ældre folks ansigter: den gamle kineser,

den gamle tibetaner, den gamle indianer… De

siger os noget om, hvem folket er. Det virker

ikke tilfældigt, at to ”folkepartier” – SF og DF

– for tiden konkurrerer om ”folkelig” kultur –

og om de ældre.

SF’s folkebegreb har kulturradikale under-

toner. Det implicerer en dynamisk forståelse

til forskel for en statisk forståelse, som fandt

sit udtryk i Brian Mikkelsens Kulturkanon.

Folk og kultur er ikke i sig selv traditiona-

listiske. Men man kan ikke gøre sig klog på

kulturens forandring uden at forholde sig til

fortiden. (Man kan ikke forudsige vejret for i

morgen uden at fortælle om gårsdagens vejr.)

Her får folks erfaringer og erindringer værdi.

Den oplevede tid – tradition og forandring

– er ældre menneskers særegne kulturelle

kapital.

ældre menneskers frivillige arbejdeEndelig er der et problematisk forhold mellem

aldring og arbejdsbegrebet. Det er arbejde,

der giver status. Den største del af de ældre

mennesker står imidlertid uden for arbejds-

markedet. Men de gør noget. De er aktive.

De er virksomme. Uden ældre menneskers

frivillige arbejde – kulturarbejde, sociale

arbejde, netværksarbejde, børnepasning –

kunne samfundet ikke fungere. Men bliver

deres indsats anerkendt? Produktionsarbejde

er ikke det vigtigste i livet – der er værdier og

ressourcer uden for arbejdsmarkedet. Der er

ingen frivillighedskultur uden de ældre.

Her er venstrefløjen udfordret med sin

dybt siddende arbejderisme. På de ”røde”

plakater ser man arbejderen med hammeren.

Men produktivismen stammer fra 1800-tallets

industrielle forestillingsverden, og den skal til

kritisk revision. Ældre mennesker er ikke bare

produktionssamfundets affald eller nogle,

der har overlevet arbejdsmarkedets slid. Det

drejer sig om anerkendelse.

Der rejser sig nye dimensioner for kultur-

politikken – og for kulturkampen. Drømme og

skræmmebilleder har en materiel og politisk

energi. Hvordan vil jeg selv have det i min

alderdom? Spørgsmålet skal ikke reduceres til

rengøring og mad. Det drejer sig om aldrings-

kultur og anerkendelsens kultur som materiel

kraft. Er socialistisk kulturpolitik måske

ældrepolitik i bredere forstand? For så mødes

der flere ældre mennesker på den røde fløj, og

højreblokken taber valget…

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en

kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet:

højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde

den tilbage – velkommen til spillet.

15 14

F! #3_TEMA_v10_korr.indd 15 21/05/10 13:24:29

16 17

xxxxxxxx

I dansk politik er der lige nu to bud på, hvor-

dan Danmark kan få rettet sin økonomi op:

Det ene er regeringens, den vil spare sig ud af

krisen og beskære velfærden. Det andet bud

er at sætte gang i Danmark igen ved at inve-

stere og arbejde sig ud af krisen – og dermed

sikre velfærden. SF’s formand Villy Søvndal

er ikke i tvivl:

- Den regering, vi har haft de seneste ni år,

har forværret Danmarks økonomiske krise

ved at have uddelt ufinansierede skattelet-

telser og dermed gravet hullet i de offentlige

finanser endnu større. Deres svar på krisen

er, at de vil skære 24 milliarder kroner af

de offentlige udgifter. Det betyder, at den

dårligere service på alle de fundamentale vel-

færdsområder, der har fundet sted de seneste

år, vil blive forstærket. Over for det svarer vi

klart nej! Vi er nødt til at sparke gang i Dan-

mark igen, siger Villy Søvndal.

Vækstpakker og nej til offentlige besparelser Hvordan sætter I gang i Danmark – i væksten?

- Vi laver vækstpakker på fem milliarder

kroner i år og ti milliarder næste år. Det er

først og fremmest inden for byggefagene,

hvor arbejdsløsheden er ekstremt høj. Det

kan være renovering af fx skoler og daginsti-

tutioner. Inden for erhvervsudviklingen laver

vi nogle puljer for at give incitamenter til

virksomhederne til at omstille sig til et lavere

energiforbrug. Og så foreslår vi, hvordan vi

skaber nye arbejdspladser i udkanterne af

Danmark, siger han.

S og SF mener

desuden ikke, at

flere fyringer i

den offentlige

sektor er vejen

frem. For udsig-

ten til arbejdsløs-

hed får folk til at holde på pengene – og der

skal gang i væksten. Samtidig fører fyringer

til forringelser i velfærden.

- Det andet, vi gør, er at sikre velfærden.

Vi laver en stærkere offentlig sektor: For vi

har brug for flere i sundhedsvæsnet, og vi har

brug for flere i skolen. Vi satser rigtig meget

på uddannelse i det oplæg, vi har lavet. Sam-

tidig vil vi ikke vil røre ved efterlønnen, og vi

vil ikke forringe dagpengene, siger han.

Endelig suppleres den økonomiske vitamin-

indsprøjtning med skatter, som skitseret i de

to partiers fælles skatteudspil, Fair Foran-

dring, fra sidste år:

- Vi beskatter det usunde for at lave bedre

sygehuse; vi laver millionærskat, ak-

tieavanceskat og vil have fradraget på

sundhedsforsikringer væk – vi bruger

det til at løfte pensionstillægget for

folkepensionister med 5.000 kroner

om året; og vi løfter overførselsind-

komsterne.

Sammen ud af krisen- Når vi både vil skabe vækst, sikre

velfærden, investere i uddannelse,

holde efterløn og dagpenge fri, samti-

dig med at det hul, de andre har gravet, bliver

lukket, så efterlader det en regning, der skal

betales. Derfor må vi bede folk om at arbejde

lidt mere, siger Villy Søvndal.

Den samlede regning er 48,5 milliarder

kroner. S og SF foreslår, at en del af pengene

hentes ved, at alle arbejder 12 minutter ekstra

om dagen, svarende til en time om ugen.

Normalt er det arbejdsmarkedets parter,

der aftaler, hvor meget folk skal lave. Sådan

er det stadig. Men

S og SF mener, at

den økonomiske

situation er ekstra-

ordinær og vil gerne

bidrage med ideer

til reformer.

- Vi hverken kan eller vil diktere en central

løsning. Men vi vil indkalde til trepartsforhand-

linger mellem arbejdsmarkedets parter og en

ny regering, når vi kommer til, og så sige: I skal

nå merarbejde svarende til en samlet forbed-

ring af finanserne med 15 milliarder, siger Villy

Søvndal.

De 12 minutter om dagen er dog kun ét

forslag – det ekstra arbejde kan laves på mange

måder:

- Det kunne være, at nogle på deltid går op

på heltid, eller det kunne være, at den mere

fleksible efterløn betyder, at flere bliver længere

tid på arbejdsmarkedet. Men vi opfordrer folk

EN FAIR LØSNING - sammen ud af krisen

SF og Socialdemokraterne vil med udspillet ’En fair løsning’ sikre velfærden og sparke gang i dansk økonomi, mens efterlønnen for-bliver urørt. Til gengæld skal alle arbejde en time mere om ugen, og de unge skal hurtigere igennem en uddannelse. Ved fælles hjælp, kommer vi ud af krisen, mener SF’s formand Villy Søvndal.

Af Rosa Juel Nordentoft

Det her er nok Det VigtigSte af De initiatiVer, Vi har laVet meD SocialDemokraterne

- Villy Søvndal, formand

En fair løsning består af

fem dele

1. flere job her og nu

2. investeringer i job som Danmark kan leve af i fremtiden

3. arbejde 12 minutter mere om dagen – aftale med arbejdsmarkedets parter

4. mere og hurtigere uddannelse

5. ny velfærd

F! #3_16-17_en fair loesning_tryk.indd 16 21/05/10 11:38:51

16 17

en fair løsning

til at give en hånd, så vi klarer det her ved

fælles hjælp, i stedet for at nogle grupper skal

betale, siger han.

- Vi har været rundt og snakke med de

faglige ledere, og de vil godt hjælpe – under for-

udsætning af, at det ikke er én vej, der anvises,

men at man kan finde forskellige veje. Og for at

sikre, at vi fortsat har et velfærdssamfund. Det,

synes jeg, er meget ansvarligt af lederne.

Hvordan kan det være, at dem, der er i

arbejde, skal arbejde mere, når der er nogle, der

er arbejdsløse?

- Vi foreslår to ting i planen: En del, der

handler om at sparke gang i væksten her og nu

og få arbejdsløsheden ned. Vi foreslår fx reno-

veringer af folkeskoler, ældreboliger osv., som

vil skabe arbejdspladser til mange her og nu.

- En anden del af planen handler om tiden

efter krisen. Det tidspunkt, hvor vi mangler

arbejdskraft, bl.a. fordi store årgange forlader

arbejdsmarkedet og dansk økonomi mister

sin holdbarhed. Vi foreslår, at alle danskere

bidrager ved at arbejde 12 minutter mere om

dagen. Vi er også åbne over for andre model-

ler, så længe vi når de 15 milliarder og dermed

sikrer vores velfærdssamfund.

mere og hurtigere uddannelseFolk i arbejde er ikke de eneste, der skal

smøge ærmerne op. Villy Søvndal peger på, at

unge under uddannelse også skal bidrage:

- Vi vil godt sikre, at der er bedre ud-

dannelser til de unge. Til gengæld har vi en

forventning om, at de kommer hurtigere

igennem. Der er studier, hvor man kun har

undervisning 7 timer om ugen, det synes

vi ikke er orden. Ligesom det ikke er klogt,

at der er tre måneders sommerferie. Vi vil

godt forbedre systemet, så de unge kommer

hurtigere igennem. Vi beskærer ikke SU’en,

vi belønner dem, der kører hurtigt igen-

nem. Desuden vil vi sikre praktikpladser og

mindske det voldsomme frafald, der er på

erhvervsuddannelserne.

en stærkere oppositionHvori består det ’fair’ i denne her løsning?

- I modsætning til regeringens løsning,

hvor det er den offentlige velfærd, der skal

betale – det vil sige de syge, de ældre, de

handikappede og så videre – så skal vi alle

sammen hjælpe her. Sådan er det, når der er

krise, så må vi alle sammen hjælpe hinanden

– bære byrderne sammen. Og dem, som har

de bredeste skuldre, kommer til at bære mest,

med bl.a. millionærskatten. Og så beskatter vi

også de multinationale selskaber og bankerne.

- Det her er nok det vigtigste af de initiati-

ver, vi har lavet med Socialdemokraterne. For

det er et helt centralt element i et kommende

regeringsgrundlag. Og det kan være afgøren-

de for, at vi vinder det næste valg – selvom

der er et stykke arbejde, der skal gøres sta-

digvæk. Men det viser, at samarbejdet mellem

S og SF bliver stadig bedre. Og vi kan se, at

de radikale har budt denne her plan velkom-

men, og det betyder i virkeligheden også, at

oppositionen med denne her plan er rykket

tættere sammen.

Skatter (fra fair forandring) 12,2 forbedret produktivitet 10,0

Mere arbejde 15,0

beSparelSer 4,0Mere uddannelSe 7,3

i alt = 48,5 Mia. kr.

Sådan vil S og SF SkaFFe 48,5 milliarder kroner

Læs om udspillet på: www.fairløsning.dk

F! #3_16-17_en fair loesning_tryk.indd 17 21/05/10 11:39:25

18 19

- Vi vil gøre op med skattestoppet og

tilbyder i stedet danskerne en ny, solidarisk

skattepolitik, så vi kan komme videre ad den

vej, der gør Danmark til noget særligt. Vi vil

både have et velfærdssamfund, hvor vi tager

hånd om hinanden, og hvor alle får en fair

chance for at komme med på vognen. Og

samtidig vil vi have et konkurrencedygtigt og

miljøvenligt erhvervsklima. Sådan beskriver

den 28-årige skatteordfører, Jesper Peter-

sen, essensen i SF’s og Socialdemokraternes

fælles skatteudspil, Fair Forandring, som

blev lanceret i august 2009. Udspillet styrker

oppositionen og vil blive brugt offensivt i den

forestående valgkamp.

Opgør med forfejlet skattepolitikIfølge Jesper Petersen er der en perlerække af

eksempler på regeringens forfejlede skattepo-

litik, der trækker udviklingen i den forkerte

retning ved at øge uligheden i samfundet og

forværre de problemer, tiltagene foregiver at

løse. Et konkret og aktuelt eksempel er VKO’s

nylige ’gave’ til landbruget i form af jordskat-

telettelser på to gange 500 mio. kr.

- Det er den mest ineffektive måde at

hjælpe landbruget på. Støtten havner hos de

nuværende jordejere, som langt fra alle er

landmænd, og nye landmænd vil få endnu

sværere ved at etablere sig, fordi jordpriserne

vil stige. Skattelettelsen er ren symbolik og vil

forværre landbrugets problemer på længere

sigt. Også de økonomiske vismænd har frarå-

det den, konstaterer skatteordføreren.

Rigtige kærester ”Ok, Villy - så er vi kærester?” Sådan lyder

overskriften til en krads avistegning af Roald

Als dagen efter lanceringen af Fair Foran-

dring sidste år. På tegningen sidder en noget

slidt Villy Søvndal på sengekanten, mens

Helle Thorning-Schmidt stadig ligger mellem

lagnerne. Tegningen pryder Jesper Petersens

opslagstavle sammen med andre vigtige

dokumenter som kampprogrammet for VM i

fodbold til sommer, huskesedlen med de vær-

dier SF’s folketingsgruppe arbejder efter og en

pose med 10.000 kr. i granulat fra et besøg hos

Nationalbanken.

På kontoret, som den cykelsportsglade skat-

teordfører deler med sin rådgiver Peter Dalby

Larsen og to studentermedhjælpere, summer >>

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Skatter skal være retfærdige Regeringen har vanrøgtet vores velfærdssamfund. Senest har den givet skattelettelser til landbruget, selvom de økonomiske vismænd har frarådet det. SF og Socialdemokraterne vil sammen forandre skattepolitikken, så de velstillede bidrager lidt mere til fællesskabet, og vi får velfærd for alle. Det fastslår SF’s skatteord-fører Jesper Petersen.

Af Merete Thorøe

sf på borgen

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

Jesper Petersen• BAistatskundskab

• AktiviSFUogSFsiden1997

• ValgttilFolketingeti2007

• Skatteordførerogmedlemaf

finans,-trafik-ogenergiudvalget

F!#3 sf pa borgen_tryk.indd 18 21/05/10 13:13:17

18 19

Jesper Petersen• BAistatskundskab

• AktiviSFUogSFsiden1997

• ValgttilFolketingeti2007

• Skatteordførerogmedlemaf

finans,-trafik-ogenergiudvalget

F!#3 sf pa borgen_tryk.indd 19 21/05/10 13:13:30

20 21

Forandring en milepæl i det politiske arbejde,

der startede med bl.a. at organisere strejker på

gymnasiet og happenings på gågaden i

Haderslev. For teenageren Jesper var Gert

Petersen et stort forbillede, og siden er det gået

slag i slag. Jesper Pe-

tersen har bl.a. været

landsformand for SFU

og medstifter af ’Gen-

start Danmark’, der

spillede en vigtig rolle

omkring demonstratio-

nerne i maj 2006.

Aktuelt forsøger

skatteordføreren

sideløbende med folke-

tingsarbejdet febrilsk at klemme en eksamen

på statskundskabs kandidatdel ind – hidtil dog

uden held. Og han erkender, at det nok ikke

bliver nemmere efter oktober, hvor han skal

være far for første gang.

RustettilvalgkampFair Forandring skal naturligvis bruges offensivt

i valgkampen. Jesper Petersen er dog helt

bevidst om, at regeringen vil gøre sig umage for

at vride udspillet fra hinanden og fyre op under

skræmmekampagnen om, at danskerne ikke har

råd til at stemme på SF. Fra valgkampen i Norge

i 2005, hvor SV vandt regeringsmagten, ved Jes-

per Petersen, hvor benhårdt de borgerlige kørte

på alliancen mellem SV og Arbeiderpartiet.

- Finansministeriet har allerede lavet

beregninger, der er designet til at undergrave

troværdigheden af vores udspil, og regeringen

vil helt sikkert forsøge at skabe frygt for store

skattestigninger. Jeg forventer, at valgkampen

herhjemme også kan blive rigtig blodig. Men

vi er væbnet til tænderne, siger skatteordføre-

ren og klapper på en tyk og allerede temmelig

flosset mappe med skattetekniske notater, der

skal bruges til at gendrive skræmmebillederne.

Jesper Petersen ser helt oplivet ud ved tan-

ken om den forestående valgkamp. For ifølge

ham er danskerne faktisk et meget solidarisk

folkefærd – når de vel at mærke kan se mening

og sammenhæng i skatten. Som for eksempel

når afgiften fra dyrere cigaretter skal bruges

målrettet til at forbedre sundhedsvæsnet.

OgsåtilgavnforerhvervslivetMens regeringen løbende har reduceret

erhvervslivets bidrag til samfundet, lægger

Fair Forandring op til, at virksomhederne i

højere grad skal yde deres til det fællesskab,

hvis ressourcer de trækker på. Regeringen

har givet erhvervslivet flere milliarder kroner

i skattelettelser, og de lettelser vil SF rulle

tilbage, når økonomien igen går fremad. Ban-

kerne, der har haft enorme overskud op igen-

nem det sidste årti, skal betale mere i skat.

Men hvis en dialog med det øvrige erhvervsliv

kan føre til, at flere skattebegunstigelser og

tilskud kan undværes, så vil SF hellere det i

stedet for at hæve selskabsskatten. Indtæg-

terne fra erhvervslivet skal først og fremmest

gå til at skabe et højere uddannelsesniveau

i befolkningen og til at belønne virksomhe-

der, der foretager klimavenlige investerin-

ger – prioriteringer, der i høj grad kommer

erhvervslivet til gode.

- Den danske selskabsskat er faktisk lidt

lavere end i de lande, vi normalt sammenligner

os med – både i Sverige og Tyskland – og i de

”gamle” EU-lande. Derfor er det kun ret og rime-

ligt, at danske virksomheder og bankerne yder

lidt mere. Men vi er bevidste om, at erhvervsli-

vet ikke er et bundløst kar, man kan beskatte i

det uendelige, pointerer Jesper Petersen.

SlutmedblødsødenhedOgså skattesvindlere, der gemmer penge af

vejen i skattely, og de multinationale selska-

ber, som ikke betaler skat i Danmark på trods

af en stor omsætning, er i søgelyset. SF har

allerede foreslået, at det skal være muligt

for myndighederne at købe sig til finansielle

informationer for at afdække skattesvindel –

et forslag SF har samlet flertal bag i Folke-

tinget. Desuden vil S og SF give SKAT flere

ressourcer til kontrol af de multinationales

regnskaber og arbejde for nye, internationale

regnskabsregler, der bl.a. skal gøre de multi-

nationale selskabers interne handler mere

gennemsigtige.

- Det må være slut med blødsødenheden

over for de virksomheder, der snylter på det

danske samfund. De snyder jo alle os andre

ved ikke at betale skat, fastslår Jesper Peter-

sen. På det efterfølgende næsten indlysende

spørgsmål om, hvad skatteordføreren selv

ville gøre, hvis han fx vidste, at hans nabo

lavede sort arbejde, svarer han – efter en

tænkepause:

- Det kommer selvfølgelig an på, hvilken

størrelsesorden vi snakker om. Men jeg ville

nok tage en snak med min nabo og gemme

SKAT’s nummer til en anden gang. Jeg vil ikke

være en farisæer i meget små sko.

det af koncentreret aktivitet. Vi flytter

interviewet til et andet sted i huset for ikke

at forstyrre – og fordi det er mest praktisk,

da Jesper Petersen skal være klar til at gå i

folketingssalen og fremlægge et beslutnings-

forslag.

- Det er meget

alsidigt at være

skatteordfører.

Skat påvirker jo

både ligheden,

folkesundheden,

trafikken og

erhvervslivet

på alle mulige

måder, forklarer

Jesper Petersen. Og tilføjer at skatteområdet

er et godt billede på, hvad der er kernen i

politik. For skattepolitik handler om fordeling

af ressourcer og er dermed klassekamp. Men

skattepolitik er også miljøkamp, fordi afgifter

kan bruges til at dreje produktion og forbrug

i en grønnere retning. Midt i disse refleksio-

ner springer ordføreren imidlertid op med et

lavmælt ”for helvede” og iler ind i salen for at

passe det aktuelle beslutningsforslag.

Pengeneerikkedetinteressante- Pengene i sig selv er jo ikke det interessante.

Det er derimod måden, de bruges på, hvordan

skattebyrden fordeles og konsekvenserne af

måden, de opkræves på. Jeg er ikke revisor-

typen og læser udelukkende skatteteknisk

litteratur, når jeg er nødt til det, indrømmer

Jesper Petersen. Han er heller ikke habit-

typen, men tager gerne en jakke på, når ’uni-

formen’ kan bidrage til at øge troværdigheden

af SF’s politik.

- Vi ønsker ikke at konkurrere med rege-

ringen på skattelettelser. I stedet erkender vi,

at det kommer til at koste at rette velfærden

op. Men vi vil absolut ikke brandbeskatte

almindelige indkomster og rører fx ikke ved

ejendomsbeskatningen. Med Fair Forandring

skal alle lønmodtagere, der tjener under en

mio. kr., faktisk betale mindre i indkomst-

skat, pointerer Jesper Petersen. Han tilføjer,

at SF nok mest har været kendt for, hvordan

de vil bruge penge og ikke for, hvordan de får

pengene til at strække. Men med Fair Foran-

dring er der fundet en balance.

Enmilepælidetpolitiskearbejde- Det var en stor dag, da vi lancerede Fair

Forandring. Det føltes bare så rigtigt. Og det

at vide, at det her bliver til virkelighed, hvis vi

vinder valget, det er en fed fornemmelse, siger

en synligt begejstret Jesper Petersen.

For den unge skatteordfører udgør Fair

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

- Skattepolitik handler om fordeling af ressourcer og er

dermed klassekamp, mener SF’s skatteordfører Jesper

Petersen. Han er klar til valgkamp og helt bevidst om, at

regeringen vil forsøge at vride SF og S’s skatteudspil fra

hinanden og fyre op under skræmmekampagnen om, at

danskerne ikke har råd til at stemme på SF.

DEtmåVæRESlUtmEDBløDSøDEnhEDEnOVERFORDEViRkSOmhEDER,DERSnyltERPåDEtDAnSkESAmFUnD

- Jesper Petersen, skatteordfører

F!#3 sf pa borgen_tryk.indd 20 21/05/10 13:13:38

20 21

sf på borgenFOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

Fair ForandringFairForandringerSFogSocialdemokrater-

nesskatteudspil.Detgårikorthedudpå,at

detopartiervilbrugeflerepengepåbl.a.

atforbedresundhedenforalle,påbedre

folkeskoler,pågrønneretrafiksamtpåenlille

skattelettelsetildedårligststilledelønmod-

tagereoglidtmereipensiontilalmindelige

folkepensionister.Pengenetilatfinansiere

forbedringerneskalprimærtkommefraøgede

afgifterpåusundevarer,kørsels-ogmiljø-

afgifter,øgetaktieomsætningsafgiftogen

reformafselskabsskatten.Forbedringernevil

betyde,atskatterogafgiftersamletsetvil

stigemed17,4mia.kr.over4år.

læsmerepåwww.fairforandring.dk

F!#3 sf pa borgen_tryk.indd 21 21/05/10 13:13:48

22 23

SF’s nye landsledelseSF har fået ny landsledelse, valgt på partiets landsmøde i april. Den tidligere 37 medlemmer store hovedbestyrelse er blevet erstattet af en slankere og mere manøvredygtig landsledelse på 21 medlemmer inklusiv formanden. F! har udvalgt nogle få linjer i kandidaternes præsentationsmate-riale op til valget og præsenterer her partiets nye ledelse.

Af Rosa Juel Nordentoft

Landsledelsen

Andreas Brøgger Albertsen

Studerer statskundskab. Sekretær

for SF’s byrådsgruppe og 1. sup-

pleant til Århus byråd. Brænder

for kommunalpolitik. Har national

ledelseserfaring fra SFU’s lands-

ledelse og forretningsudvalg.

Hans Winther

Byrådsmedlem i Kolding.

Skoleleder ved Christiansfeld

Skole. Har professionel erfaring

i ledelse og mange års erfaring

med politisk analyse og strategi.

Kender til arbejderbevægelsen i

Danmark og internationalt.

Annika Smith

Arbejder som politisk konsulent

i Den Nordatlantiske Gruppe i

Folketinget. Initiativtager til

kunstprojekt for gadeprostitu-

erede, har været ansat på Center

for Torturofre og i FN. Er fra SF

Frederiksberg.

Jesper Gisli

Selvstændig erhvervsdrivende

i eget kommunikations- og

marketingfirma. Tidligere ansat i

Herfølge Boldklub A/S. Arbejds-

hest med idealer. Vil optimere

de lokale partiforeninger. Sjæl-

landsk folketingskandidat.

Lisbeth Bech Poulsen

Formand for SF-Aalborg og

folketingskandidat. Mærkesager

er arbejdsmarked, uddannelse,

retspolitik og international

solidaritet. Er en organisatorisk

ildsjæl, der elsker at starte og

følge projekter til dørs.

Mattias Tesfaye

Faglig sekretær for 3F og murer,

Storkøbenhavn. Har erfaring

med ledelsesarbejde, fx som

formand for 3F Ungdom. Optaget

af at SF udbygger sin opbakning

fra lønmodtagere i den private

og offentlige sektor.

Jonas Dahl

Medlem af folketinget. Har sid-

det i regionsrådet i Midtjylland

og arbejdet i Århus Kommune

Sundhedsmagistrat. Har de

sidste 15 år været aktiv i partiet

og lavet politik kommunalt,

regionalt og nationalt.

Kasper Bjering Jensen

Cand.scient i matematik og

fysik, bor i Ishøj. Har baggrund i

partiforeningsarbejde, studen-

terpolitik, antikrigsarbejde mm.

Har organisatorisk erfaring med

at udvikle rammer for frivilligt

engagement.

Mette Boye

Afdelingschef i Forbrugerrådet,

bor i Brønshøj. Stor viden om

forbrugerpolitik: fra kødklister

til diskriminerende reklamer.

Arbejder med ledelse og stra-

tegi. Har gode kontakter i NGO-

miljøet og til politikere.

Meta Fuglsang

Mangeårigt medlem med bred

erfaring. Uddannet lærer og ad-

vokat. Vant til at overskue kom-

plicerede sammenhænge, har

sans for kompromiser. Tidligere

byrådsmedlem, Vordingborg.

Folketingsmedlem i 2009.

F!#3_s_22-23_landsledelsen_TRYK.indd 22 21/05/10 11:20:24

22 23

Villy Søvndal

Folketingsmedlem. Uddan-

net lærer, bor i Bjert udenfor

Kolding. Tidligere byrådsmed-

lem. Valgt til folketinget i 1994,

har været ordfører på social- og

forsvarspolitiske spørgsmål.

Formand for SF siden 2005.

Ulla Frøsig

Gymnasielærer på efterløn,

Fredensborg-Hørsholm. 30 års

undervisningserfaring i dansk og

engelsk, studievejleder, og nu i

lektiecafe. Tidligere byrådsmed-

lem. Aktiv i Agenda 21-forening

og Dansk Flygtningehjælp.

Vibeke Rosenørn

30 års arbejde i folkeskolen, nu

førtidspensionist, Herning. Har

indsigt i folkeskolens problemer,

især vedrørende fremmedspro-

gede elever. Har hidtil arbejdet

meget med sundheds- og syge-

huspolitik.

Trine Pertou Mach

Forkvinde for Mellemfolkeligt

Samvirke. Cand.scient.pol. med

speciale i international politik.

Vant til at træffe beslutninger på

politisk-strategisk niveau. Fol-

ketingskandidat og 1. suppleant

i København Storkreds.

Steen Gade

Folketingsmedlem, valgt i Skive.

Har været aktiv i SF på alle ni-

veauer. Har ledelseskompetence

som tidligere gruppeformand og

direktør for Miljøstyrelsen. Sans

for strategisk politisk tænkning

og planlægning.

Thor Möger Pedersen

SF’er siden teenageårene. Har

arbejdet for elevorganisationen

DGS, velfærdsbevægelsen, SFU –

og i SF som kampagneleder og

strategisk rådgiver. Har politisk

indsigt og solid organisations-

erfaring.

Sidsel Homann

Arbejder til daglig med ledelse

og organisationsudvikling. Har

været med til at udvikle både SF

og SFU – har arbejdet som bl.a.

aktivist og kandidat siden 1993.

Folketingskandidat i Vestjylland.

Pernille Vigsø Bagge

Folketingsmedlem, bor i Løgstør.

Uddannet teolog, har bl.a. været

bartender, friskolelærer og by-

rådsmedlem. Stædig, arbejdsom

og løsnings-orienteret nordjyde

med baggrund i den kommunale

verden.

Tonni Hansen

Har 16 års erfaring som byråds-

medlem, de 8 som viceborgme-

ster. Faglig baggrund som for-

mand for SiD Rudkøbing, 3F Syd-

fyn og LO Sydfyn. Stor forhand-

lingserfaring fra det politiske

system og den faglige verden.

Poul Overlund-Sørensen

Afdelingsleder på en folkeskole.

Cand.mag. og folkeskolelærer.

Politisk aktiv siden 1977, kom-

munalbestyrelsesmedlem på

Bornholm. Er et skolemenneske

– har virket for SF i kommunal-

og skattepolitik.

Ole Sohn

Folketingsmedlem. Er udover

politik interesseret i bøger og

mad. Arbejder med SF’s økono-

miske politik som finanspolitisk

ordfører. Vil udvikle det gode

samarbejde mellem folketings-

gruppen og landsledelsen.

Landsledelsens opgaver

Landsledelsen skal inden for rammerne af landsmødets beslutninger:

• fastlægge hovedlinjerne i partiets politik

• lægge overordnede rammer for partiets organisatoriske arbejde

• fastsætte budget og medlemskontingent

• forelægge årsregnskab for landsmødet

F!#3_s_22-23_landsledelsen_TRYK.indd 23 21/05/10 11:20:30

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

JA / NEJHvornår er folk fattige, og hvad skal der til for at bekæmpe fattigdom? Özlem Cekic, SF’s socialordfører, og Benedikte Kiær (V), socialminister, har hver deres holdning til spørgsmålene.

SkAl DANmArk hAvE EN økoNomiSk fAttigDomSgræNSE?

FOTO

:C

25

F! #3_versus_Ozlem_Benedikte_tryk.indd 24 21/05/10 13:35:12

versus

Özlem Cekic Benedikte Kiær

Kære Benedikte >Jeg har fået en mail fra et søskendepar, som skriver: ”Vi har levet i

forfærdelig fattigdom i 4 1/2 år. Vi må ofte gå sultne i seng og har

frygt for, hvad næste dag vil bringe. Sommetider hører vi vores mor

græde, fordi hun ikke kan give os mad på bordet. Sommetider har vi

ikke engang råd til en busbillet. Er det virkelig sådan, at I vil have, at

børn i Danmark skal leve? Er det vores skyld, at vores mor er syg og

ikke kan arbejde som alle andre?”

Pigernes mor er enlig og ramt af starthjælp. Mit spørgsmål til dig

er: Mener du, at deres mor er fattig? Og er det rimeligt, at hendes

børn skal vokse op under langt dårligere betingelser end andre børn,

fordi deres mor ikke kan arbejde?

For at bekæmpe fattigdom må vi blive enige om, hvornår folk er fat-

tige. SF har samlet oppositionen om et forslag til en kommission, der

skal udarbejde en officiel dansk fattigdomsgrænse. Vil du være med?

De bedste hilsner Özlem

Kære Benedikte >Nej, et enkelt tal for fattigdom siger slet ikke alt og løser heller ikke

problemerne. Men det kan være med til at illustrere problemernes

omfang, som kan være svære at forstå, hvis man ikke selv møder de

familier, det drejer sig om. For når alt kommer til alt, er fattigdom

også et spørgsmål om, hvor mange penge man reelt har til at betale

sine regninger og til at købe sund mad til sine børn for.

I de nyligt offentliggjorte fattigdomsindikatorer ser dine rege-

ringsfæller ud til at erkende, at der er sammenhænge mellem de

nedsatte kontanthjælpsydelser og det at leve i fattigdom. Hvorfor

vælger I så rigidt at fastholde fattigdomsydelserne alligevel, når vi

ved, at de betyder, at omkring 20.000 børn vokser op i familier, hvor

det er svært at få råd til de mest basale ting?

De bedste hilsner Özlem

Kære Benedikte >

Det er dejligt, at du efterlyser konkrete initiativer, som kan hjælpe

familier ud af fattigdom. Det vil vi gerne hjælpe dig med. Vi vil give

folk på overførselsindkomster 2000 kr. og pensionister 5000 kr. mere

om året. Og når vi kommer til magten, vil vi afskaffe de nedsatte

kontanthjælpsydelser, der fastholder udsatte borgere i fattigdom, så

de i stedet kan få kontanthjælp ligesom alle andre. I SF vil vi også

kæmpe for at fjerne tidsbegrænsningen på sygedagpenge-perioden,

som i dag betyder, at syge mennesker ender på kontanthjælp, hvis de

ikke er blevet raske inden to år. Vi har tidligere foreslået en kontant

forbedring for førtidspensionister ved at nedtrappe ægtefælleafhæn-

gigheden, så man ikke modregnes i sin førtidspension, når ens ægte-

fælle tjener mere pga. overarbejde. Du skriver, at ”det skal betale sig

at arbejde” – vil du helt afskaffe kontanthjælpen? Hvis ikke, hvordan

vil du så sikre de udsatte flere penge?

De bedste hilsner Özlem

< Kære ÖzlemVi er jo enige om, at børn ikke skal vokse op og lide overlast. Hvis et

barn er udsat, forpligter Serviceloven en kommune til at tage affære.

Der ér mennesker – og familier – i Danmark, som har meget svære

vilkår. De kan både have problemer med deres økonomi og samtidig

en række andre problemer, så de ikke kan se noget perspektiv. Ét en-

kelt tal for fattigdom løser dog ingen problemer. Der kan være men-

nesker, som eksempelvis lider af en sygdom eller som aldrig har fået

en uddannelse. Hvis vi finder og løser de grundlæggende problemer,

bliver det måske også lettere for det menneske at få sig en uddan-

nelse og et job for at komme ud af fattigdommen.

Samfundet skal hjælpe de mennesker, som her og nu ikke

kan klare sig selv, til på lidt længere sigt at kunne klare sig selv.

Derimod vil der altid være en gruppe af mennesker, som ikke kan

klare sig selv, og dem skal vi naturligvis tage vare på.

Kærlig hilsen Benedikte

< Kære ÖzlemHensigten med det arbejde, regeringen har igangsat med udvikling

af retvisende fattigdomsindikatorer, er at få nogle bedre redskaber

til at indkredse de grundlæggende problemer, familierne slås med –

og derved gøre det muligt at sætte konkrete initiativer i gang, som

kan hjælpe familierne videre, hvor det er muligt. Det er regerin-

gens holdning, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og at det

altid skal kunne betale sig at arbejde. Jeg gad egentlig godt høre dit

bud, Özlem, på, om SF’s og Socialdemokraternes skatteudspil skal

forstås som oppositionens løsning på afskaffelse af fattigdom? Er

forhøjelsen af overførselsindkomsterne med 105 kr. efter skat om

måneden – et beløb som, I selv skriver, reelt skal kompensere for de

øgede afgifter, I vil indføre – det, der skal til for at hjælpe de børn,

der vokser op i familier, der har svært ved at klare hverdagen?

Kærlig hilsen Benedikte

< Kære ÖzlemJeg kan forstå på dit svar, Özlem, at SF planlægger at vende tilbage til

den passive socialpolitik, som vi forlod i 80’erne. Regeringen mener,

at løsningen er en aktiv indsats, der med udgangspunkt i et hjælp

til selvhjælpsprincip sigter på at løse de grundlæggende problemer.

De mennesker, som ikke kan selv, har vi naturligvis et ansvar for at

give den bedst mulige hjælp og støtte. En person, som er ramt af fx

misbrug, psykisk sygdom eller har vanskeligt ved at styre sin pri-

vatøkonomi, skal hjælpes med de grundlæggende problemer og ikke

bare spises af med 167 kr. mere om måneden i overførselsindkomst.

Regeringen ser fattigdom som et komplekst og ofte sammensat

problem. Derfor har vi igangsat et arbejde med at udvikle retvisende

og operative fattigdomsindikatorer, så vi bedre og mere præcist kan

finde frem til årsagerne til fattigdom, sætte ind over for dem og ad

den vej bekæmpe fattigdom.

Kærlig hilsen Benedikte

Læs om SF’s socialpolitik på: www.sf.dk/social

25

F! #3_versus_Ozlem_Benedikte_tryk.indd 25 21/05/10 13:35:14

26 27

xxxxxxxx

Har mennesker med Handicap ret til en Handicapvenlig bolig?

Vi skal udvide

ny næstformand

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

- Det er virkelig godt,

at der er forskellige

holdninger i partiet.

Det tyder på, at vi er

ved at være et bredt

folkeparti, siger Thor

Möger Pedersen, der

i april blev valgt til

næstformand for SF.

forståelsen af politikSF’ere skal organisere lektiecafeer, når kommunen sparer dem væk. Eller guidede gåture om naturbe-varing. Og når sygeplejersker fyres, skal SF hjælpe med at omdanne frustrationerne til politisk aktion. Politik skal ikke kun handle om at sidde til møder. Det mener SF’s nye næstformand, Thor Möger Pedersen, der fortæller om sine visioner for SF’s organisation.

Af Marie Schultz

F! #3_26-27_thor_naestformand_tryk.indd 26 21/05/10 10:42:37

26 27

- Må jeg lige skrive mailen færdig, inden vi går

i gang? Det er torsdag eftermiddag, få timer

før Store Bededagsferien. Men hverken ar-

bejdsdagen eller arbejdsugen er slut for Thor

Möger Pedersen. Han har netop lagt røret på

telefonen, da interviewet til F! begynder.

Thor Möger Pedersen er ikke ny i politik.

Han fik sin ilddåb for 10 år siden, da han var

med til at organisere antiracistiske fakkelop-

tog i Nordsjælland med mange tusinde delta-

gere. Og i 2006 var han medorganisator af de

største velfærdsdemonstrationer i nyere tid.

SF har fået en aktivist som ny næstfor-

mand.

- Jeg mener, vi skal udvide forståelsen af

politik i SF. Politik er ikke kun at sidde til

møder eller arbejde på de parlamentariske

arenaer. Politik er også at gøre noget helt

konkret i hverdagen. Hvis kommunen fjerner

lektiecafeerne, kunne vi oprette én. Vi kunne

organisere grønne gåture med kvalificerede

oplæg om, hvorfor den er vigtig at bevare.

Hvis man bor i alment boligbyggeri uden

socialt samvær, kunne et projekt være ’vi vil

gerne støtte naboskabet’ og arrangere fæl-

lesspisning. Der skal ikke stå SF ud over det

hele, det er bare SF’ere, der tager initiativet.

Så tror jeg, det rygtes, at SF’ere står bag, siger

Thor Möger Pedersen.

Han har gennem de seneste måneder rejst

landet tyndt og præsenteret ideerne for SF’s

medlemmer. I april blev han valgt som næst-

formand for SF.

- Vi skal bruge civilsamfundet, ligesom vi

vil bruge statsapparatet til at skabe foran-

dringer, fortsætter han.

Det vil give flere medlemmer lyst til at

være aktive. Det vil også give sympatisører af

SF mulighed for at engagere sig uden nødven-

digvis at blive medlem af partiet. Dét skal SF

dyrke endnu mere.

- Når sygeplejersker bliver fyret, eller når

unge bliver ærgerlige over, at ungdomsklubben

lukkes, skal SF’erne omdanne frustrationen til

politisk aktion. Vi skal ikke bede dem om at

melde sig ind, men hjælpe dem til at danne et

politisk fællesskab om det konkrete problem.

Logikken er, at hvis vi kan give folk en tro på,

at politik nytter, at det betaler sig at stå sam-

men, så bliver de venstreorienterede.

Partidemokratiet er SF’s nerveSom næstformand er det netop hans opgave

at være en drivende kraft i udviklingen af

SF’s organisation. Og partiorganisationen skal

fungere bedre, mener han.

- SF har fået mange nye medlemmer og

folkevalgte på kort tid. Det har lagt pres på

vores demokratiske struktur. Vi er nødt til at

styrke de demokratiske kanaler og opfinde

nye, hvorfra SF-medlemmer kan diskutere

politik og være med til at forme SF, siger Thor

Möger Pedersen. Han foreslår bl.a. politik-

konferencer, hvor SF’ere fra hele landet kan

mødes og diskutere landspolitiske spørgsmål.

Desuden skal SF’s webdebat styrkes.

- Partidemokratiet er jo SF’s nerve. Det sik-

rer, at vi er i trit med virkelighedens verden.

SF’ere er jo alle mulige forskellige mennesker.

Der er intellektuelle, lærere, pædagoger,

rengøringsassistenter, håndværkere, unge,

gamle, privat og offentligt ansatte. Det er en

ekstremt bred gruppe. Vi er nødt til at have

strukturer, der bedre kanaliserer de oplevel-

ser og erfaringer, de har, videre ind i partiet,

så de bliver brugt i politikudviklingen.

Men går politik ikke så hurtigt i dag, at det

dybest set er urealistisk?

- Jo, hvis man opfatter partidemokratiets

egentlig funktion som, at en masse menne-

sker skal godkende en masse beslutninger.

Men det er det ikke.

Landsmødet vælger

en landsledelse,

som bestemmer

mellem landsmø-

derne. Landsle-

delsen vælger en

daglig ledelse, der ligesom folketingsgruppen

tager sig af mange dag til dag-beslutninger.

Sådan er det i et moderne samfund. Men

det er afgørende, at politikken rent faktisk

opstår og udspringer af vores medlemmers

erfaringer. Hvis den politiske diskussion og

politikudviklingen isoleres til Christiansborg,

er jeg bange for, at vi ender som nogle af de

andre partier, der er blevet systembevarende.

Vi skal jo være systemforandrende. Det skal

alle SF’ere være garanten for.

Men det stiller også krav til SF’s medlem-

mer, mener Thor Möger Pedersen. Hvis SF

hele tiden skal levere de bedste politiske

løsninger, kræver det, at SF’erne uddanner sig

nok. Derfor skal partiet stille flere uddannel-

sestilbud og faglige fællesskaber til rådighed.

SF’erne skal også uddannes i de nyeste ideer

inden for kampagnearbejde, så SF fortsat er

de dygtigste. Det har SF vundet de seneste tre

valg på.

Uenigheder kan skabe fremdriftDu nævnte selv, at SF er vokset i størrelse me-

get hurtigt. I et stort parti som SF vil der altid

være forskellige holdninger til konkrete sager.

Hvordan vil du forholde dig til det?

- Det er virkelig godt, at der er forskellige

holdninger i partiet. Det tyder på, at vi er

ved at være et bredt folkeparti. Diskussioner,

uenigheder og debat er godt, hvis det foregår i

en god tone. Den måde, jeg vil forholde mig til

uenighederne på, vil være at sørge for, at de

ikke bliver ukonstruktive, men bruges til at

skabe fremdrift.

Hvem vurderer, hvilke uenigheder der er

ukonstruktive?

- De bliver ukonstruktive, hvis vi bruger

dem til at være uvenner med eller fremstå

splittet udadtil. Jeg tror aldrig, det er godt

for et socialistisk parti at diskutere via den

borgerlige presse, hvor man skal hen. Vi skal i

stedet have nogle gode interne debatfora.

Du er kun 25 år. Hvordan har du SF’s historie

med dig i arbejdet som næstformand?

- Jeg har meget af SF’s historie med mig.

Jeg er bevidst om, at

jeg kun har været en

aktiv del af SF’s histo-

rie i 10 år. Den reste-

rende historie har jeg

læst om og haft mange

gode samtaler om. Jeg

synes, en rød tråd er, at SF altid har været et

praktisk socialistisk parti, der har baseret sig

på, at mennesker kun lever én gang og gerne

vil opleve reelle samfundsforandringer, mens

de lever. Vi har nogle værdier, drømme og

håb, som vi bruger som sigtelinier, når vi ser

på virkeligheden, og forsøger så at løse nogle

håndgribelige problemer bedst muligt.

- Det spændende nu er, at vi er ekstremt

tæt på at kunne realisere ambitionen om at

forandre samfundet grundlæggende — til

gavn for befolkningen — ved at deltage i en

regering.

Mobiltelefonen blinker. Ubesvarede opkald.

Thors arbejdsliv er ikke blevet mindre travlt

af skiftet fra strategisk rådgiver til politiker.

Interviewet slutter. Og visioner, tanker og

planer om SF arbejder videre.

Politik er ogSå at gøre noget helt konkret i hverdagen

- Thor Möger Pedersen, næstformand

Thor Möger Pedersen• Statskundskabsstuderende• SF’ersiden2001• TidligereformandforDanskeGymnasieeleversSammenslutning, sekretariatslederiSFUngdomogkampagnekoordinatoriSF.• NæstformandiSFsidenapril2010

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

F! #3_26-27_thor_naestformand_tryk.indd 27 21/05/10 10:54:11

28 29

Mafiaen spinder guld på affaldskaos

FOTO: Tasja Parize

I mere end 10 år har affaldet været en varm, ildelugtende kartoffel i den syditalienske region Campania. Det er en historie om miljøskandaler, cool business og politisk apati. Desperate borg-ere forsøger nu at råbe EU op. F! har været med Margrete Auken i Napoli.

Af Tasja Parize

Støvet ligger i et tyndt lag over Napolis gader, biler og huse. Gadesæl-

geren må med jævne mellemrum børste rækken af solbriller på bordet

fri, så de ser præsentable ud. For få år tilbage var det ikke blot støv,

men tusinder af tons affald, der plagede borgerne i Napoli. Billeder af

enorme bunker uafhentet affald gik verdenspressen rundt, indtil mili-

tæret blev sat ind og fik ryddet gaderne. Men selv om skraldet er væk,

så er affaldsproblemet langt fra løst. Siden

1994 er ni kommissærer udråbt til at løse

regionens problemer. Affaldskonger med mil-

lioner i ryggen har søsat strategier, der ikke

har skabt flere forbrændingsanlæg og gen-

brugsstationer og dermed formået at få bugt

med de gigantiske affaldsbunker, der fortsat

vokser. Tilliden til de lokale politikere er helt

i bund, og desperate borgere har derfor forsøgt at råbe EU op. Gennem

de seneste år har Europa-Parlamentets borgerklageudvalg modtaget

stribevis af klager fra italienske borgere, der alle handler om den util-

strækkelige affaldshåndtering, som forbindes med alvorlig forurening

og sundhedsproblemer. Flere steder er jorden så forgiftet, at den ikke

kan dyrkes, og i de berørte områder meldes der om en fordobling af

kræfttilfælde og misdannelser hos børn. I starten af april besluttede

borgerklageudvalget, hvor SF’s Margrete Auken sidder, at sende en

delegation af sted til den syditalienske by for at få syn for sagen.

HemmelighedskræmmeriMyndighederne forsikrer, at der er ved at være styr på det syditali-

enske affaldskaos, der for få år tilbage satte regionen i undtagelses-

tilstand. Dengang blev lossepladser og forbrændingsanlæg erklæret

for militære områder – og undtaget for al administrativ og juridisk

kontrol. Men mange borgere er af en helt anden opfattelse og følger

troligt delegationen på sin rundtur.

En borgmester fortæller, at han aldrig har haft adgang til byens los-

seplads, og lokale betjente beretter, at de ikke har lov til at kontrollere

lastbilerne, der kører ind på de skarpt bevogtede områder. Heller ikke

de journalister, der følger delegationen fra

borgerklageudvalget, får under deres besøg lov

til at komme indenfor hegnet.

- Jeg kan slet ikke forstå, hvad militæret

laver her. Hvis det er fordi, man er bange for,

at uvedkommende får adgang, så er det da

snarere en politiopgave, fastslår Margrete

Auken.

Borgerne, der demonstrerer, er dog slet ikke i tvivl om, hvorfor

militæret er sat ind:

- De forsøger at skjule, at der bliver smidt alt muligt affald på los-

sepladsen, og de er selvfølgelig ikke interesseret i at blive kontrolleret,

Vi Vil ikke lade italienerne i stikken med deres affalds- og miljøskandaler

- Margrete Auken, EU-parlamentariker

F! #3_28-29_miljøsvineri_tryk.indd 28 21/05/10 11:10:15

28 29

EU

En lukrativ forretningDen napolitanske mafia, Camorraen, har udnyttet den kaotiske affalds-

håndtering til at sætte skub i en forretning, der er mere indbringende

end narkotika. Siden 1994 har Camorraen lukreret på en permanent

krise i regionens renovationssystem. Langt de fleste af renovations-

selskaberne i Campanien menes at være ejet af mafiaen. Ifølge den

italienske miljøorganisation Legambientes tal er den årlige omsætning

i den forretning på 600 millioner euro. Camorraen hjælper norditalien-

ske virksomheder af med giftigt affald til priser, der ligger langt under

den officielle markedspris. Det har resulteret i en livlig trafik fra nord

til syd, hvor affaldet er blevet blandet med husholdningsaffald og dum-

pet i Campania-regionen på mere eller mindre officielle steder. Store

landbrugsområder er blevet så forgiftet, at det er umuligt for bønderne

at dyrke dem.

At der ikke er blevet bygget flere forbrændingsanlæg eller gen-

brugsstationer begrundes ofte i borgernes modvilje, hvorimod kriti-

kerne peger på, at det er mafiaen, der blokerer af hensyn til de store

summer, de tjener på det syditalienske affaldskaos.

Kritik fra EUI marts 2010 fældede EU-domstolen en dom over Italien. De italienske

myndigheder kritiseres for ikke at have gjort nok for at løse affalds-

problemerne og sørge for, at affaldet ikke udgør en risiko for borger-

nes sundhed og for miljøet, sådan som EU’s affaldsdirektiver foreskri-

ver. Og mafiaens indblanding er ikke nogen undskyldning for ikke at

gøre noget, lyder det.

- Vi vil ikke lade italienerne i stikken med deres affalds- og miljø-

skandaler. I borgerklageudvalget vil vi nu tage hånd om borgerne og

deres fuldstændigt berettigede protester mod de italienske myndighe-

ders store svigt, siger Margrete Auken.

Delegationens endelige konklusioner efter turen indgår i en rapport,

der forventes klar til juni.

Om borgerklager• AlleEU-borgereharrettilatklagetilEU’sborgerklageudvalg.• Udvalgetbehandlersager,hvorlokaleognationalemyndigheder ikkeoverholderEU’sfælleslove.• UdvalgetkananmodeEU-Kommissionenomativærksætteen undersøgelse,derkanføretildomstolsprocesogsanktioner moddetanklagedemedlemsland.

siger en kvinde og fortæller om, hvordan larmen fra de mange last-

biler, der kører til stedet, holder beboerne vågne om natten, børnene

kaster op og udvikler allergi.

Et andet sted, hvor delegationen møder frem, kan borgerne fortælle,

at der er gjort ihærdige forsøg på at ”shine” lossepladsen op inden

besøget. En kemisk duft afslører, at luften også er forsøgt renset.

Men alle påstande om, at affaldet ikke håndteres efter reglerne,

afvises hårdnakket af den øverst ansvarlige for renovationen i Campa-

nia. Han viser, hvordan alle lastbiler kontrolleres for radioaktivt affald

ved indgangen. Men spørgsmål om, hvordan lastbilerne kontrolleres

for industriaffald og giftigt affald, ignoreres behændigt.

BjergeafaffaldCampania-regionen producerer dagligt 7033 ton affald, uden at der

endnu er fundet en løsning på, hvor affaldet skal hen. Flere losseplad-

ser er allerede fyldt op. Gigantiske landskaber med plastikdækkede

affaldsbjerge (øko-baller som de kaldes) tårner sig op. Økoballerne er

komprimeret affald, der oprindeligt var tiltænkt anvendt til biobrænd-

sel, men som aldrig har levet op til kravene. Ingen ved, hvad man skal

stille op med affaldsbjergene, der er så store, at det påstås, at de kan

ses fra månen.

De mange tons affald har fået myndighederne til at planlægge nye

lossepladser – flere steder i beskyttede klassificerede naturområder,

som har særlig betydning for dyre- og plantelivet. Men hvorfor an-

lægge nye lossepladser, når der findes alternative løsninger?, som der

står skrevet på en af demonstranternes bannere.

Desperate borgerne demonstrerer mod

de italienske myndigheders tvivlsomme

håndtering af de store affaldsproble-

mer, der udgør en risiko for borgernes

sundhed og for miljøet.

F! #3_28-29_miljøsvineri_tryk.indd 29 21/05/10 11:12:31

kultur

Folk skal forstå fordelen

ved fællesskabet Dramatikeren Line Knutzon opererer ikke med budskaber i sine stykker. Det krymper i hende, når hun hører om politisk teater. Fordi teater er kunst og ikke en kronik. Alligevel er alle udtryk politiske, siger Line Knutzon, der uden for scenen gerne diskuterer politik og særligt regeringens økonomiske fordelinger.

Af Peter Rewers

Line KnutzonFødt 1965

Udvalgte dramaer:Først bliver man jo født•Snart kommer tiden•Splinten i hjertet•Måvens og Peder (en serie radiospil)•Guitaristerne & Guitaristernes Jul•Håndværkerne •

Priser:

Holbergmedaljen•Danske Dramatikeres Hæderspris •Reumert – Årets dramatiker for •

“Først bliver man født” Niels-Prisen•

Når der er tale om et nyt dansk teaterstykke, hvor karaktererne har

navne som Lorentz, Heinze og Bom, og der optræder en imaginær dræ-

berpuddel, der angiveligt lystrer navnet Biffer, er få i tvivl om hvem,

der er ophavskvinde til løjerne på scenen. Line Knutzon har over de

seneste 20 år skrevet mange af moderne dansk dramatiks største suc-

ceser og er blevet sammenlignet med Holberg.

Hendes seneste stykke hedder Birkehytten og har premiere samme

dags aften, som Danmarks populære dramatiker har indvilget i at

mødes med F!

Birkehytten handler om tre naturelskende venner, der mødes i en

skovhytte til en weekend i naturens tegn, hvor de selv skal på jagt

for at skaffe føde. Omdrejningspunktet er, at der ikke er nogen dyr i

skoven at skyde, og vennerne dermed ikke kan få tilfredsstillet deres

behov. Den manglende mad skaber stigende frustration i selskabet,

og imellem intern strid forsøger de tre sig med lidet gennemtænkte

løsninger. Fællesskabet heles undervejs gennem sørgelige bondesange

om døde børn stedt for tidligt til hvile under plettede sten.

Helt i den knutzonske tradition er meningen ikke umiddelbart

synlig, og hændelserne følger langtfra den klassiske fortællemåde:

Personerne starter ikke et sted for så at komme ud for noget uventet,

udvikle sig derigennem og opnå en ny erkendelse. Det harmonerer

nemlig ikke med dramatikerens egen opfattelse af tilværelsen og den

menneskelige natur.

- Mennesker er statiske. Det er vores komiske vilkår; vi kan ikke

udvikle os. Selvfølgelig kan man flytte sig lidt, men det bliver altid

inden for en lille ramme. Derfor er alle mine figurer også statiske. >>

30 31

F! #3_30-33_kultur_tryk.indd 30 21/05/10 11:41:20

Folk skal forstå fordelen

ved fællesskabet

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

30 31

F! #3_30-33_kultur_tryk.indd 31 21/05/10 11:49:32

- Mennesker er statiske. Det er

vores komiske vilkår; vi kan ikke

udvikle os, mener Line Knutzon,

der er aktuel med stykket Birke-

hytten på teatret Mungo Park.

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

33 32

F! #3_30-33_kultur_tryk.indd 30 21/05/10 11:41:27

kultur

Sådan synes jeg, livet er, siger Line Knutzon og afslører, at det først

var ret sent i prøveforløbet, at hun fik øje på, hvad stykket overordnet

kan handle om.

- Det handler om det, som jeg holder mest af at skrive om: Hvordan

vi altid forkludrer alting i alle mulige sammenhænge. Det bedste og

kedeligste eksempel er miljøproblematikken. Vi er alle sammen enige

om, at CO2-forbruget skal ned, men det kan jo ikke lade sig gøre. Vi

kan jo ikke engang finde ud af hvem, der skal have kage med til foræl-

dremødet i vuggestuen.

Alt er politiskPersonerne i Birkehytten

bliver så desperate i deres

sult, at de ikke kan tænke

længere end til næste bid.

Derfor kaster de sig ud i nogle

fatale, kortsigtede løsninger.

Line Knutzon medgiver, at

temaet meget vel kan overføres til verden uden for, hvor den enorme

brug-og-smid-væk-kultur også virker temmelig nærsynet. Men det har

bestemt ikke været dramatikerens hensigt at pointere det eller noget

som helst andet.

- Jeg opererer ikke med budskaber. Det krymper i mig, når nogen

siger ”Ih, hvor skal vi ud og lave noget politisk teater”. Og jeg synes,

der er en misforstået forventning til, at teater skal være politisk. Hold-

ningen er nærmest, at hvis ikke det er politisk, så er det dumt, siger

Line Knutzon.

Ifølge Line Knutzon hører det bevidst politiske teater oftest bedre

hjemme i en aviskronik og ikke på en scene i kunstens verden. Men

det betyder ikke, at hun mener, politik bør være fraværende. Tværti-

mod. Det skal bare anerkendes som en skjult dimension, der er til

stede i stort set alt, der skabes.

- Alt er jo et udtryk, og på den måde er alt også politisk. Det synes

jeg, man må gå ud fra. Når man frembringer et værk, der er i dialog

med omverdenen, så er der også noget, der diskuteres inden i værket.

Men det betyder ikke, at det er en konkret kommentar til en aktuel

politisk problemstilling, lyder det fra Line Knutzon, der forklarer, hvor-

dan hun bevidst undgår at politisere i sine stykker.

- Når jeg arbejder, træder jeg ind i et tomt rum – blottet for hold-

ninger, budskaber eller nogen form for pointer. Fra det tomme rum

må der komme det, der kommer, og som jeg formentlig går og optager

fuldstændig ubevidst. Når det lykkes, og jeg frembringer noget origi-

nalt, er det fordi, det ikke er infiltreret af meninger. I den sammen-

hæng interesserer politik og holdninger mig slet ikke.

Københavns yngste ”kommunist”Men uden for scenen spiller politik en rolle for Line Knutzon. Som

13-årig meldte hun sig ind i Kommunistisk Ungdom på Vesterbro i Kø-

benhavn, i øvrigt sammen med lyrikeren Naja Marie Aidt, som hun har

delt en stor del af sin københavnske opvækst med. Og selv om det ikke

primært var de politiske paroler, der trak i Line Knutzon, har tiden

som aktiv ungdomspolitiker haft stor betydning for hende.

- Jeg var jo ikke kommunist. Vi kom der, fordi vi skulle have nogle

venner, og det fik vi. Men vi fik også en masse selvtillid med derfra. Vi

arrangerede kæmpe demoer med 50.000 mennesker foran Christians-

borg, og for os var det hele bare en stor mærkelig leg. Vi fik en tro på,

at vi kunne lykkes med, hvad end vi gav os til.

Tiden som politisk aktiv varede ikke særlig længe, men noget tyder

på, at Line Knutzon alligevel har videregivet en ungdomspolitisk spire

til næste generation. I hvert fald var en af hendes sønner ikke mere

end 9 år gammel, da han – uden moderens indblanding eller vidende –

meldte sig ind i SF.

S og SF for selvisk ansvarlighedLine Knutzon er ikke selv medlem af noget parti, men hun har gen-

tagne gange overvejet, om det ikke ville være det rigtige at gøre.

- Jeg ved ikke, om det egentlig er for svagt ikke at melde sig ind. For

at stå ved. Men det er fordi, det

hele er meget komplekst for mig.

Sådan set er det kun de økono-

miske strukturer, som partierne

repræsenterer, der interesserer

mig. Hvordan vi fordeler pengene.

Ud fra det parameter er Line

Knutzon ikke i tvivl om, hvor

krydset skal sættes, og begrun-

delsen er en slags egoisme i fællesskabets interesse.

- Jeg stemmer på enten SF eller Socialdemokraterne, fordi jeg synes,

at vi skal hjælpe de svageste i samfundet. Og det er den borgerlige

økonomiske filosofi ikke indstillet på. Men jeg gør det også af selviske

årsager. For hvis vi ikke hjælper de svage og ikke betaler til en fælles

kasse, der fordeler goderne, så bliver det i sidste ende et samfund,

hvor vi ikke kan gå sikkert på gaden, og man må barrikadere sig bag

pigtrådshegn og brede bodyguards. For mig er det en fuldstændig

logisk konsekvens.

Den rette belønningLine Knutzon har efter eget udsagn meget store problemer med den

nuværende regering og dens prioriteringer. Senest har et besøg hos en

veninde og nybagt tvillingemor på Hvidovre Hospital givet Line Knut-

zon et konkret bevis på, at udviklingen under den borgerlige regering

er helt gal. Line Knutzon er selv mor til tvillinger. Hun husker sin tid på

barselsgangen som værende præget af en helt anden omsorg, end hvad

afdelingens tre ansatte nogensinde havde mulighed for at give hendes

veninde og de 35 andre fødende kvinder den dag på Hvidovre Hospital.

Og her mener Line Knutzon faktisk, at politikerne på begge fløje

svigter. Fordi de er for indforstået i deres kommunikation og ikke

fokuserer på at belyse det virkeligt gode ved vores samfund.

- Politikerne er rent retorisk for dårlige til at få folk til at forstå

fordelen ved fællesskabet; at vi kan komme gratis på hospitalet og kan

få betalt vores uddannelse. Det skal vi gøres opmærksomme på igen,

for vi har vænnet os til det. De borgerlige taler hele tiden om, at vi

skal belønnes, og det er jeg helt med på. Men jeg føler mig altså mere

belønnet, hvis jeg kan se, at min veninde og hendes nyfødte tvillinger

får en dejlig start på tilværelsen med omsorg fra sygeplejersker med

god tid, end hvis jeg sætter mig ind i min nye Porsche og kører til mit

isolerede sommerhus bag pigtrådshegnet, slutter Line Knutzon.

Vi KAN Jo iKKe eNGANG FiNDe UD AF HVeM, DeR SKAl HAVe KAGe MeD til FoRælDReMøDet i VUGGeStUeN

- Line Knutzon, dramatiker

Let til latter line Knutzon har let til latter, og hun har en ”problematisk passion” for amerikanske genrekomedier. Her er et lille udsnit af dramatikerens yndlingsgrin:

Stepbrothers•the Anchor Man•American Pie i + til dels ii•the office – både den engelske og den amerikanske•the Simpsons – særlig Homer pga. hans uforbederlige person•

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

33 32

F! #3_30-33_kultur_tryk.indd 33 21/05/10 11:41:29

uden filter

34

Jeg har lidt samme fornemmelse med lækagesagen, som når jeg fal-

der i søvn lige før finalen i en god engelsk krimi. Efter at have fulgt

intenst med i sagen vil jeg nu meget gerne have opklaret, hvem ”mor-

deren” er. Men desværre virker det, som om sagen nu er ved at dø ud,

uden at vi bliver præsenteret for den skyldige. Skal min nysgerrighed

tilfredsstilles, må jeg derfor selv tage detektivbrillerne på for at finde

den skyldige.

Jeg har da også en formodning om, hvem gerningsmanden var bag

den læk, som bragte de danske soldaters liv i fare. Vedkommende

har haft en meget mærkelig adfærd under hele sagen. Først ville min

mistænkte – til trods for, det var ham der havde ansvaret – slet ikke

undersøge sagen, fordi der intet hold var i anklagerne. Så sagde han

pludselig sit job op, fordi sagen var en belastning for ham og hans

omgivelser. En yderst besynderlig og dramatisk reaktion, som ikke

bliver mindre underlig af, at manden havde stor intern opbakning og

nød stor popularitet i befolkningen.

Min hovedmistænkte havde også et andet afvigende adfærdsmøn-

ster under hele lækagesagen. Han var nærmest besat af, at folk skulle

kunne lide ham. Han gennemførte med stor præcision en personlig

brandingkampagne, hvor han selv kontaktede medierne for at få

udarbejdet personlige portrætter og brugte alle kneb – børn, tårer og

følelser – for at høste sympati. Man kunne næsten have ham mistænkt

for at skulle tanke en masse popularitet, som han så kunne trække på,

hvis eller når der kom dårlige tider.

Der er også tegningen til et motiv hos min mistænkte. Han stod

med ansvaret for en svær krig, som på det tidspunkt skabte en del

problemer. Derfor havde han brug for at fremstå som en handlekraftig

mand over for befolkningen. Der er godt nok ikke tale om et soleklart

jalousi- eller økonomisk motiv, men da vedkommende før er blevet

taget i at føre sig frem i medierne med ufine metoder, giver motivet

god mening.

Men det er jo børnelærdom, at man ikke kan dømme en mand på

spekulationer og gætterier. Der skal langt mere håndfaste beviser til.

Fx som dem landets to største tv-stationer er i besiddelse af. Men

TV2 vil ikke røbe, hvem der stod bag lækken, og DR vil ikke offentlig-

gøre lydfilen, så derfor får de soldater, hvis liv var i fare pga. lækken,

og befolkningen nok aldrig sandheden af vide.

En absurd situation, der ikke bliver mindre skør af, at tv-stationer-

nes argumentation for ikke at fremlægge beviserne er kildebeskyt-

telse! Der er ingen tvivl om, at man kun kan være stor tilhænger af kil-

debeskyttelse, som er et helt centralt element i det journalistiske fag,

særligt når det gælder om at beskytte de svageste mod magthaverne.

Det tossede i, at de trækker kildebeskyttelseskortet, ligger i, at hele sa-

gen jo starter med, at det er en TV2-journalist, der bryder kildebeskyt-

telsen og fortæller en hel del mennesker, hvem der lækkede historien.

Havde han overholdt kildebeskyttelsen, ville Kaare R. Skov, Christoffer

Guldbrandsen, fire anonyme kilder i DR-Søndag og sikkert også en del

andre ikke kunne vide, hvem der er den skyldige.

En krimi uden afslutning

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at

få luft for en hjertesag.

Af Rasmus Jønsson, politisk kommentator og ekstern lektor i politisk kommunikation

F! #5_34-35_udenfilter_lækage_v2_korr.indd 34 21/05/10 10:41:42

JobopslagSF måtte med udgangen af maj sige farvel og

tak til vores webredaktør Sanne Plichta, som har

fundet andet arbejde. Stillingsopslag kan som

sædvanlig ses på www.sf.dk under ’parti’.

Kampagnecamp 28.–29. august I år holdes SF’s sommertræf i form af en ’Kampag-necamp’ for Kontaktrådet, folketingskandidater og kampagneledere. Der holdes således ikke noget ’almindeligt’ Sommertræf i år.

rundt om sf

SF’s hovedbestyrelse har besluttet at fremrykke opstil-ling af nye folketingskandidater til 15. august. Det sæd-vanlige er, at de nye folketingskandidater tiltræder 1. oktober, men da et valg kan være nært forestående, er det rykket frem.Storkredsorganisationerne er ansvarlige for opstilling i de enkelte storkredse. Opstillingsreglerne kan ses på www.sf.dk. Information om opstillingsprocessen i de enkelte storkredse kan fås hos storkreds- organisationerne.

Nye folketiNgs- kaNdidater

DIT NAVN

DIT FOTO

’MiN side’ og debat på Nettet

Skriv et nyt debatindlæg

Fri medlemsdebat

Send Fortryd

På ’Min side’ i SF’s medlemssystem finder du informationer om dit medlemskab, du kan fx ændre adresse ved flytning eller tilmelde dig betalingsservice – log dig på øverst i højre hjørne på www.sf.dk Via ’Min side’ har du også adgang til SF’s medlemsdebat, hvor du kan debattere med andre medlemmer af partiet, eller du kan logge direkte på debatten her: www.sf.dk/medlemsdebat Første gang du logger dig på medlemssystemet, kan du følge trin-for-trin guiden online på www.sf.dk/login. Husk at have dit medlemsnummer klar. Af sikkerhedshensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode, den får du ved at følge guiden. Har du problemer med at logge på, så kontakt partikontoret, tlf.: 33 37 44 44, e-mail: sf@sf.dk

F! #3_34-35_rundtomSF_tryk.indd 35 21/05/10 10:13:20

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

KAlender

05.06GrundslovsmøderSF’s politikere – folketingspolitikere som byrådsmedlemmer –

taler ved en række grundlovsmøder rundt om i landet. Se hele

listen, der løbende bliver opdateret, på: www.sf.dk/kalender

5. juni

10.07-31.07sommerferie på livøIgen i år arrangerer SFOF LivøFerie! LivøFerie vedbliver at være

den vedkommende, aktive og engagerende blanding af højskole-

ferie og familieferie og spænder over tre uger i perioden 10.-31.

juli. Tilmeldingen er gået over al forventning, men der er endnu

enkelte pladser tilbage.

Læs mere om Livø på vores hjemmeside, hvor vi har lagt hele

programmet: www.sfof.dk

10.-31. juli, Livø

18.08-20.08sf på CopenhaGen pride squareMød SF’s LGBT-netværk (tidligere homo-netværk) og SF’s politi-

kere, når de sætter fokus på forholdene for homoseksuelle, bisek-

suelle og transkønnede i såvel Danmark som i udlandet.

18.-20. august, Københavns Rådhusplads

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalenderHer kan du også selv lægge SF-arrangementer ind

21.08sf til CopenhaGen pride-paradeIgen i år går SF forrest, når Copenhagen Pride-paraden går gen-

nem Københavns gader for at fejre mangfoldigheden.

Hvis du har lyst til at gå med, kan du læse mere på: www.sf.dk/

lgbt, her er også et link til LGBT-netværket på Facebook.

21. august, afgang fra Frederiksberg Rådhus kl. 12

16.10-23.10rejse til albanienSFOF arrangerer i samarbejde med antropolog Lis Jespersen en

unik chance for at besøge et af Europas smukkeste og mest sær-

prægede lande. Turen når rundt om politiske møder, kulinariske

højdepunkter, enestående citadeller og vil omfatte Tirana såvel

som den sydligste del af Albanien.

Yderligere oplysninger kan hentes ved at skrive til:

mail@lisjespersen.dk eller lars@sfof.dk. Der er begrænsede plad-

ser! Se hele programmet på: www.sfof.dk

16.-23. oktober, Albanien

F! #3_36_kalender_tryk.indd 36 21/05/10 12:02:27