Du skal turde tabe for at vinde

Side 36Finansforbundets magasin nr. 10, 2013

AkADemikere rykkerSpecialister med en akademisk uddannelse strømmer ind i bankerne, fordi arbejdsopgaverne bliver mere komplekse, lyder det fra HR-cheferSide 10

– statens finansieringsfond

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finan-siering. I de tilfælde hvor I ikke selv kan opfylde hele kundens finansieringsbehov, kan et Vækst-lån fra staten være et godt supplement. Vækstlånet styrker både kunden og jeres eget engage-ment.

Vækstlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder. Hvis I tager et Vækstlån med i den samlede finansiering til kunderne, reducerer I derfor jeres risiko. Samtidig kan I føje større og stærkere kunder til jeres porteføljer.

Vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. Vækstfonden yder Vækstlån direkte til små og mellemstorevirksomheder – i alle brancher. Vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, invest-

eringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DKELLER RING 35 29 86 00

Vækstlån gør jeres gode kunder endnu bedre!

raadgiver 210x280 Finans.indd 1 20-09-2013 09:15:25

FinansNovember 2013

3leder

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

MedleMMerne er forbundet I løbet af oktober har vi gennem 12 møder over hele landet mødt mere end 5.000 medlemmer, og lad det være sagt med det samme – det har været en stor fornøjelse at opleve den interesse og det engagement, som vi har mærket fra jer på vores vej rundt i Danmark.

Hvis du har deltaget, har du for-håbentlig haft en både inspirerende og hyggelig aften i selskab med kolleger fra dit lokalområde. Du har fået et fagligt indspark fra os, som vi håber, at du kunne bruge til noget – vi har i al fald nydt at møde jer og fortælle om både vores hi-storie som Finansforbundet og om de udfordringer, vi står over for i fremtiden.

Vi håber også, at du har nydt afte-nen og måske mødt nogle gamle venner fra andre virksomheder. Det er nemlig også i høj grad meningen med møderne at skabe et forum for gode snakke, erfarings- og meningsudveks-ling jer medlem-mer imellem.

Vi prioriterer medlemsmøderne højt, fordi Finansforbundet jo i sagens natur simpelthen er medlemmerne. Det er i dialogen med jer, at vi får de vitaminer, som den politiske del af organisationen lever af. Vores funktion er at sikre dig det bedst mulige arbejds-liv i den finansielle sektor. Det kan vi kun gøre via vores fællesskab.

Derfor har vi også brugt medlems-

møderne til at tale om de overens-komstforhandlinger, der nærmer sig i horisonten, når 2013 bliver til 2014. De handler om de grundlæggende rammer for dit arbejdsliv, og overenskomsten er ikke noget, der bare lige bliver besluttet. Vores forberedelse bygger på en omfat-tende medlemsundersøgelse og på de krav, der kommer ind via arbejdspladser og kredse. Det er en proces, der betyder, at vi kan forhandle overenskomst for hele sektoren og alle medarbejdere, fordi kravene i sidste ende kommer fra jer, der er medlemmer af Finansforbundet.

Som forbund afhænger vores styrke og legitimitet direkte af medlemmerne. Jo flere vi er, jo stærkere står vi, og desto større er vores chance for at skabe de bedst mulige rammer for alle ansatte i sektoren. Derfor fokuserer vi også i dette nummer af Magasinet Finans på nogle af de ”nye” medlemstyper, der i stigende omfang kommer ind i sek-toren – nemlig dem med en akademisk uddannelse i bagagen.

Finansforbundet er også for dig, der kommer ind i sektoren fra universitetet. Som det er tilfældet med alle andre medlemsgrupper i forbundet, gør vi vores bedste for at hjælpe dig med din karriere og jobudvikling, så din værdi på arbejdsmarkedet forøges. Det betaler sig at være medlem af Finansforbundet.

• får styrket dine kompetencer inden for finansiering, konvertering, ejerboliger, boligfællesskaber,omsætning af fast ejendom, byggeri og relevant lovgivning

• bliver bedre til at håndtere de muligheder og udfordringer, du møder inden for boligområdet oghos kunderne

• får styrket dine kompetencer inden for boligrådgivning, herunder den kreditmæssige afdækning,og dermed bliver en bedre sparringspartner for dine kunder

• vil kunne planlægge og opstille de bedste løsningsforslag tilpasset dine kunders individuelle behovog aktuelle situation

• får omsat teori til en praksisnær undervisning med blandt andet cases fra din hverdag og bliver istand til at anvende din viden allerede fra dag ét

• løbende får afklaret din viden gennem måling af dine kompetencer

Vi skræddersyr gerne forløbet til din virksomhed, hvorved blandt andet egne politikker, holdninger og forretningsgange kan indarbejdes. Du kan læse om forløbets opbygning og indhold på finansudd.dk. Tilmelding kan ske via hjemme-siden eller ved at kontakte os på 8993 3333.

BOLIGFINANSIERING OG -RÅDGIVNING

Deltag i Boligfinansiering og -rådgivning

Skovsvinget 10 ∙ 8660 Skanderborg ∙ tlf. 8993 3333 ∙ www.finansudd.dkFinanssektorens Uddannelsescenter

forløbet, hvor teori bliver til viden, som du kan anvende i din hverdag.Du får dokumentation på dine kompetencer på akademiniveau og opnår 10 ECTS point. Forløbet er bygget op omkring det obligatoriske indhold fra akademifaget Boligfinansieringog -rådgivning og udbydes af IBC/EA Kolding gennem Finanssektorens Uddannelsescenter.

Gennem forløbet får du styrket dine faglige kompetencer og din kommunikation med kunden inden for boligrådgivning. Dermed bliver du bedre til at se forretningsmulighederne i din kundeportefølje, idet du:

afslutter faget med en eksamen.•

Faste sider

5IndholdFinansNovember 2013

10

16 22

18 38

42 JeSper elSker at holde veJretJesper Schultz, der er seniorkon-sulent i it-afdelingen i Nykredit, kan holde vejret i mere end 5 minutter, og så har han været 52 meter under havets overflade

134 milliarder over låne-grænSen 400.000 lån i boligen er belånt over 80 procent, men realkredit-institutterne regner med at sti-gende huspriser tager problemet i opløbet

vi vil have tryghed og fremgang i reallønnenFinansforbundets formand Kent Petersen kridter banen op før forårets forhandlinger om en ny overenskomst

frihed under anSvar Da bankuddannede Lone Wester- gaard skiftede job og blev assu-randør hos Danica Pension, blev det et møde med fordomme og salgspres men også til et arbejdsliv med mere frihed

iBm dømt til at BetaleFinansforbundet har vundet en principiel sag om udbetaling af ekstra fratrædelsesgodtgørelse for en tidligere IBM-medarbejder

SpecialiSterne fylder mere og mereBankerne ansætter stadig flere akademikere, og udviklingen vil fortsætte.

500 medlemmer gæstede Den Sorte Diamant i København, da Finansforbundet inviterede til medlemsmøde mandag den 7. oktober

en aften Med grin og klapsalver24

3 Leder

6 Nyheder

26 iNterNatioNaLt

32 job og karriere

44 det juridiske hjørNe

46 måNedeNs bog

47 arraNgemeNter

for seNiorer

49 Feriehuse 50 PoLitisk kLumme

6 Nyheder FinansNovember 2013

En opgørelse, som Finansforbundet har udarbejdet på bag-grund af indberetninger fra tillidsmændene i de enkelte virk-somheder, viser, at der i årets første ni måneder er afskediget 684 finansfolk i virksomheder, der beskæftiger medlemmer af forbundet. Det svarer til 76 afskedigelser om måneden.

I samme periode i 2012 var tallet 809, og selv om der altså er sket et fald, ærgrer det Finansforbundets formand, Kent Petersen, at der stadig bliver fyret i den størrelsesorden, som der kan aflæses af tallene. Han hæfter sig ved, at sektoren generelt er i tydelig økonomisk bedring, hvilket pengeinstitut-ternes halvårsregnskaber fra 2013 dokumenterer, og derfor vil det give god mening, at branchen tager den lidt med ro og tænker sig om.

”Lige nu er branchen alt for ensidigt fokuseret på kortsigtede omkostningstilpasninger frem for at tænke et eller to år frem i

tiden, hvor der vil være brug for de medarbejdere, som bliver fyret i dag. Man skal også huske på, at det jo er medarbejderne i virksomhederne, der genererer omsætning og indtjening”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans og tilføjer:

”Der vil selvfølgelig komme strukturtilpasninger, da vi ikke har set de sidste fusioner og overtagelser endnu, men det ændrer ikke på, at der vil være brug for dygtige medarbejdere til at betjene kunder og drifte virksomhederne i fremtiden”. /CJO

Selv om antallet af afskedigelser er mindre end de foregående år, vækker udviklingen bekymring. ”Man skal huske på, at det er medarbejderne i virksomhederne, der genererer omsætning og indtjening”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen

76 fyringer hver Måned

Kundetilfredsheden er faldet Kunderne er ikke så tilfredse med deres bank, som de har været. Det viser en undersøgelse fra EPSI, som har målt kundetilfredsheden i de danske banker. På privatområdet er Danske Bank og Nordea i bunden med de laveste ratings, mens Handelsbanken, trods en nedgang på 1,6 procent, stadig er i førertrøjen med den største kundetilfredshed på privatområdet. Jyske Bank er den eneste bank, der har øget tilfredsheden hos erhvervskunderne siden sidste år, men førstepladsen går alligevel til Handelsbanken med en score på 72,6 på indekset, der går op til 100.

”Bundlinjen er, at vi ikke forudså – og det burde vi måske have gjort – at det kunne gå så galt, som det gjorde” Nils Bernstein, for-henværende direktør for Nationalbanken, til Information

EU-lande godkender fælles banktilsynEU-landenes økonomi- og finansministre har på deres møde tirsdag 15. oktober i Luxem-bourg endelig sagt god for, at der bliver lavet et nyt, fælles banktilsyn, der skal holde nøje øje med eurolandenes omkring 130 største banker. Banktilsynet ventes at begynde arbej-det til november næste år.

Den nye myndighed blev egentlig forhand-let på plads blandt medlemslandene og EU-Parlamentet allerede i det tidlige forår. Men den formelle blåstempling har ladet vente på sig på grund af britiske reservationer. Storbri-tannien er ligesom Danmark og Sverige ikke født medlem af banktilsynet, fordi landene har valgt ikke at være med i euroen.

Mange nye ansigter i bestyrelserneSiden finanskrisens udbrud i efteråret 2008 er der blevet skiftet massivt ud i bestyrelseslokalerne i de danske pengeinstitutter, skriver Børsen. Samlet set er 63 procent af bestyrelsesmedlemmerne trådt tilbage ifølge en omfat-tende undersøgelse, som analysefirmaet Bisnode har lavet for Børsen.

Nets er også systemisk vigtigHvis hele finanssystemet var blevet vurderet kvalita-tivt og ikke kun kvantitativt, sådan som SIFI-udvalget gjorde forud for den bankpakke, der torsdag den 10. oktober så dagen lys, ville Nets også være blevet klassificeret som systemisk vigtig.

Det argumenterer Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, for, og selv om Finansforbun-det overordnet set er tilfreds med bankpakken, der stiller krav til de systemisk vigtige institutter om at hæve deres kapital yderligere, bakker forbundet op om Lars Krulls pointe.

”Nets har en afgørende rolle i den danske finansi-elle infrastruktur. Stort set alle danskere er jo kunder hos Nets via deres Dankort. Derfor har Lars Krull en pointe”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

7NyhederFinansNovember 2013

Bankdirektører tiltalt for kursfuskOtte forhenværende bankdirektører og medarbej-dere fra EBH-Bank, Morsø Sparekasse og Sparekas-sen Kronjylland er blevet tiltalt for kursmanipulation. De tiltalte er sigtet for at have købt værdipapirer til sig selv eller nærtstående for derefter at få invol- verede pengeinstitutter til at indlægge købs- og salgs- ordrer til stigende kurser og derved hæve kurserne til et kunstigt højt niveau. De berørte værdipapirer er aktier i Vestjysk Bank og Keops-obligationer, oply-ser Bagmandspolitiet. Sagen vil komme for byretten

i Hjørring næste år, men Sparekassen Kronjylland har allerede indgået forlig om at betale en bøde på fem millioner kroner for ansvaret for to tidligere ansatte.

”Årsagen til, at sparekassen har vedtaget bøden, er således alene det principielle ans-

var, en dansk arbejdsgiver har for de hand-linger, der er foretaget af dennes

ansatte, uanset om arbejdsgiveren har haft viden om deres handlinger eller ej”, skriver administrerende direktør i sparekassen Klaus Skjødt i en pressemeddelelse.

Sverige tjente 98,8 milliarder på NordeaDen svenske stat har scoret kassen på sit ejerskab af Nordea. Det oplyser den svenske minister for finansielle markeder, Peter Norman, i forbindelse med at statens aktier i banken blev afhændet sidst i september. Svenskerne gav i sin tid 28,8 mil-liarder svenske kroner, og nettooverskuddet på investeringen opgør ministeren til 98,8 milliarder svenske kroner. 4,2

”Vi er rigtig glade for de værktøjer, Folketinget har givet os gennem de sidste fem år, og håber da også, at vi kan beholde dem. Hvis den megen diskussion, der er fra sektoren og forskel-lige observatørers side, er opvarmningen til, at man begynder at rulle regulering tilbage, så tror jeg, det vil være rigtig skidt for den frem-tidige finansielle stabilitet”Ulrik Nødgaard, direktør for Finanstilsynet, til FinansWatch

milliarder kroner. Så mange penge skylder flere end 100.000 unge under 30 år i forbrugslån. Det viser bereg-ninger, som Nordea har foretaget for avisen Metroxpress. Det er især hurtige kviklån med høje renter, der får de unge til at miste overblikket, skriver avisen.

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

voldsoM freMgang på bundlinjenEfter nogle magre år ser det ud til, at 2013 kan blive ganske indbringende for de danske pengeinstitutter. En opgørelse fra Finanstil-synet viser, at pengeinstitutternes samlede overskud før skat i første halvår udgjorde 10,5 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på ikke mindre end 150 procent i forhold til samme periode i 2012, hvor det beløb sig til 4,2 mil-liarder kroner.

Resultatet af første halvår 2013 er samtidig hele tre milliarder bedre end resultatet for hele

2012 (7, 5 milliarder kroner før skat) og næsten tre gange bedre end det samlede resultat for 2011 (3,6 milliarder kroner). Forklaringen på pengeinstitutternes samlede flotte halvårsre-sultat er, at især nedskrivningerne på udlån er faldet mærkbart. Hvor man i første halvår af 2012 måtte nedskrive med hele 13,5 milliarder kroner, kunne man i første halvdel af 2013 nøjes med nedskrivninger på 7,8 milliarder kro-ner svarende til et nedskrivningsniveau på 0,37 procent af udlån og garantier. /CJO

Pengeinstitutterne fik et samlet resultat før skat på 10, 5 milliarder i første halvår af 2013, hvilket er 150 procent bedre end året før

Vind en tur til New YorkKan du overbevise din kollega om at melde sig ind i Finansforbundet? Så kan du vinde en studietur til New York i april 2014 med alt betalt. Vinderne kommer blandt andet til at opleve Financial District og møde finansfolk med ekspertviden om det glo-bale finansielle marked. For at få et lod i konkur-rencen skal du få en kol-lega til at melde sig ind i Finansforbundet. Jo flere medlemmer du skaffer, jo flere lodder deltager du med. Konkurrencen kører fra den 4. oktober til den 4. december, og der vil blive udtrukket fire vindere ad to omgange, så de første fire vindere trækkes den 4. november, mens de resterende fire trækkes den 4. decem-ber. Du kan læse mere på Finansforbundet.dk /newyork, hvor du kan finde information om delta-gelse og gode argumenter for, hvorfor din kollega skal melde sig ind. /MM

8 Nyheder FinansNovember 2013

CFIR fortsætter et år mere Copenhagen Finance IT Region (CFIR) blev stiftet i marts 2009 af Finans-rådet og en række aktører – blandt andre Finansforbundet – for at forsøge at styrke Københavns position som finansielt centrum. Lige siden har man arbejdet for at skabe bedre rammer for innovation i krydsfeltet mellem finans og it og igennem møder, samarbejder, analyser og arrangementer, som mere end 550 virksomheder har været en del af. Region Hovedstaden og Erhvervsstyrelsen har besluttet at støtte CFIR, så projektet kan løbe frem til slutningen af 2014.

FinansNovember 2013

Kilde: Undersøgelse i september 2013 blandt 1.957 del-tagere i Finansforbundets medlemspanel hos Epinion

har du inden for de seneste seks måneder op-levet, at kunder har været vrede med henvisning til sektorens uansvarlighed?I høj grad: 7 %

I nogen grad 29 %

I mindre grad 32 %

Slet ikke 22 %

Ved ikke 10 %

har du inden for de seneste seks måneder oplevet, at andre mennesker har reageret negativt i forhold til din ansættelse i den finansielle sektor?

I høj grad 4 %

I nogen grad 22 %

I mindre grad 33 %

Slet ikke 39 %

Ved ikke 2 %

Oplevelse af sektorens image

”Der er ingen tvivl om, at vi ikke har levet op til samfun-dets forventninger til, hvad vi skulle gøre. Vi har ikke været dygtige nok til at tage vare på kunden, og vi har ikke skabt aktionærværdi, fordi vi har begået nogle fejl”Thomas Borgen, admini-strerende direktør i Dan-ske Bank, til Berlingske Business

kontanter er en vanesagForskere fra Copenhagen Business School (CBS) har med støtte fra Copenhagen Finance IT Region (CFIR) undersøgt, hvilke faktorer der spiller ind, når vi betaler i forskellige situationer.

”Vores studie viste, at folk finder, at det er bekvemt at betale med kort, mens de bruger kon-tanter, fordi det er en vane, især for ældre men-nesker. Samtidig kan kontantbetalinger være en nødvendighed på steder, som ikke tager imod kort-betalinger. For eksempel ved loppemarkeder eller boder på gaden”, fortæller Jonas Hedman, profes-sor ved CBS og forsker ved studiet om betalingsad-færd, til Nyhedsbrevet Finans.

Undersøgelsen viser også, at de, der ikke bekymrer sig så meget om sikkerhed eller færden på nettet, bru-ger netbanken mere som betalingsmiddel og ofte bru-ger vi kontanter, når de alligevel ligger i pungen, eller hvis vi er usikre på det sted, vi skal handle.

Rapporten er baseret på statistik fra 644 respon-denter, der alle har svaret på et spørgeskema, enten

ved telefoninterview eller online. Blandt andet havde svarpersonerne gennemsnitligt 750 kroner i kontan-ter og 2 betalingskort i pungen, men der var især et resultat, som kom bag på forskerne.

”Det var overraskende, at kvinder betaler med netbank på nettet, langt oftere end mænd gør. Vi ved endnu ikke, hvorfor det er sådan, men det skal vi finde ud af”, siger Jonas Hedman, der har lavet rapporten sammen med Xiao Xiao og Emma Runne-mark, der også er tilknyttet CBS.

Rapporten er en del af et større studie om dans-kernes betalingsadfærd og skal bruges til at forstå danskernes betalingsmønstre bedre, så man kan finde nye digitale løsninger.

”Hvis man skal bevæge sig mod et kontantløst samfund, så er man nødt til at finde digitale løs-ninger, hvor folk får det samme ud af betalingsme-toden, som de ville gøre med kort eller kontanter”, påpeger Jonas Hedman. /MM

Vi svinger betalingskortet, fordi det er hurtigt og nemt, og vi griber til kontanterne af ren og skær vane, viser ny rapport fra CBS

Tilliden til økonomien stigerDanskerne har fået mere tiltro til nationaløkonomien. I 2012 var tilliden til den generelle økonomi på 42,4 point, mens tallet nu er steget til 49 point på skalaen, der går mellem 0 og 100. Det viser en undersøgelse baseret på 3.000 telefoninterviews foretaget i perioden august-september fra organisationen EPSI Danmark, der blandt andet måler kundetilfredshed i forskellige brancher og lande.

SIFI'er polstres bedreDen nye bankaftale, som faldt på plads i oktober måned, skærper kravene til landets penge- og realkreditinstitutter, så de frem- over skal have et kapitalkrav på minimum 10,5 procent, mens de systemisk vigtige finansielle institutter, de såkaldte SIFI’er, skal have endnu mere polstring til at stå imod økonomiske hug. Danske Bank skal hæve sin kapital med yderligere tre procent, Nordea og Nykredit med to procent, Jyske Bank med halvanden procent, mens DLR, BRF og Sydbank skal lægge en procent oven i kapitalkravet. Finansforbundet finder de overordnede lin-jer i bankpakke VI fornuftige.

”Sektoren har brug for arbejdsro. Derfor er det også fornuf-tigt, at man har haft den danske sektors konkurrenceevne for øje for at sikre et ‘level playing field’. Stram regulering må ikke blive en hæmsko for danske finansielle virksomheder i et inter-nationalt konkurrenceperspektiv, men det er jo klart, at polstrin-gen ikke er gratis. Det vil kunne mærkes”, siger Finansforbun-dets næstformand Michael Budolfsen.

9

Overskriftbrød

NyhederFinansNovember 2013

Forlig på 71 milliarderInvesteringsbanken JP Morgan har i et forlig med det amerikanske justitsministerium indvilget i at betale 71 milliarder kroner, fordi banken op til subprime-krisen solgte meget risikable finansielle produkter til kunderne, som man deklarerede som lavrisiko papirer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

New York

Sæt turbo på din kollegas karriere og vind en tur til

Finansforbundet udlodder 8 pladser på en studietur til New

York i april 2014 med alt betalt. Vinderne kommer blandt andet helt tæt på personerne og institutioner-ne i hjertet af Financial District.

For at få et lod i konkurrencen skal du overbevise din kollega om, at det er en god idé at melde sig ind.

Læs hvordan du deltager og find flere gode argumenter på www.finansforbundet.dk/newyork

Finansforbundets direktør flemming høyer fylder 60 år. Det markeres ved en reception tirsdag den 12. november kl. 14.30 – 16.30 i Finansforbundet, Applebys Plads 5, København K, for venner og samarbejdspartnere.

Reception

MobilePay testes i butikkerSiden den 2. oktober har Danske Bank testet sin succesfulde app MobilePay i udvalgte butikker. Det betyder, at man hos en håndfuld taxaer, Steff’s Place og Kalles Kaffe kan betale med en sms.

”Når du sidder i taxaen, har du tid til at gøre klar til betalingen – og på nakkestøtten kan du se, hvordan du betaler med MobilePay. Dermed slipper kunden i taxaen for kreditkortforløbet ved turens slutning, og chaufføren slip-per for at køre rundt med så mange kontanter. Så for både kunder og butikker bliver betalingen nemmere og hurtigere”, siger chef for forretnings-udvikling i Danske Bank Jesper Nielsen i en meddelelse.

MobilePay blev lanceret som en let måde at overføre penge mellem to pri-vate mennesker på. Indtil videre har 600.000 danskere hentet appen ifølge Danske Bank. Håbet er, at MobilePay kan rulles ud som betalingsmiddel i en lang række butikker, når test-perioden er slut.

AkAdemikerNe kommer FinansNovember 2013

10

11AkAdemikerNe kommer FinansNovember 2013

D e er ambitiøse, de er målrettede, og der bliver flere og flere af dem. Hvis man er ung og fra universitetet, er døren åben for en ansættelse i den finansielle sektor, der oven på finans-

krisen er blevet mødt af en byge af nye love og regler, der øger behovet for medarbejdere med videregående uddannelser.

Arbejdet i den finansielle sektor bliver mere og mere komplekst, og de senere års digitalisering og et stigende brug af netbanker har blot sat yderligere skub i udviklingen i uddannelsesniveauet. Mens finansansatte med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser i 1996 udgjorde 14 procent, var tallet steget til 38 procent i 2011.

Specialister fylder mere

De seneste 20 år er akademikerne strømmet ind i bankerne, og sådan vil det blive ved. Det skyldes, at mere regulering og fl ere krav om certifi cering af rådgivere har gjort det mere komplekst at arbejde i et pengeinstitut, og kunderne er mere krævende. Fremtidens fi nansmedarbejder skal både kunne tal, teknik og tale AF CARStEN RASmUSSEN FOtO: JASpER CARlbERg

••

12

Det finansielle arbejdsmarked udvikler sig hurtigt og gennemgår drastiske forandringer i disse år. Øget regulering, kundedifferentiering og digitalisering er vigtige drivere for udviklingen af finansielle virksom-heder. Digitaliseringen har forandret den finansielle sektors måde at kom-munikere og håndtere kunder på.

generationsskiftePå ganske få år er virksomhedskulturen totalt ændret. Tidligere var et job i den finansielle sektor nærmest lig med en livstidsstilling – dette er bestemt ikke tilfældet længere. Job i den finansielle sektor ændrer sig. Tidligere var aka-demikere et særsyn, også i de øverste ledelseslag. I dag udgør de omkring 15 procent, og tallet er konstant stigende. Det er især på it-området og i de cen-trale stabsfunktioner. Derfor er elev-uddannelsen heller ikke længere den mest almindelige indgang til sektoren.

De tørre tal viser, at andelen af finansansatte udstyret med en erhvervs-uddannelse – den klassiske elevuddan-nelse – bliver færre og færre. I 1996 var 62 procent i finanssektoren udstyret med elevuddannelsen, mens det i 2011 er skrumpet ind til 45 procent.

Medarbejdere i gang med en er-hvervsuddannelse – den klassiske elev-uddannelse – er efterhånden blevet meget få. Bare 51 elever i 2012.

”Mens en elevuddannelse tidligere har været nok i sig selv, har behovet for kompetencer betydet, at eleverne videreuddannes, og at rekrutteringen af medarbejdere med højere teoretiske kompetencer har vundet indpas”,

siger Mariane Dissing, der er direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Den traditionelle rekrutteringsvej via en elevuddannelse og efterføl-gende overbygningsuddannelser til rådgiverjob er mange steder afløst af rekruttering af finansøkonomer og finansbachelorer. Samtidig er antallet af akademiske kandidater til graduates-forløb i virksomhederne også steget.

Set ud fra et generationsperspektiv er det sådan, at de, der kommer ind i sektoren, har en højere uddannelse, siger Mariane Dissing. Efterhånden som folk går på pension, og nye kommer til, forstærkes billedet. Der er således stor forskel på uddannelsesniveauet mellem de medarbejdere, der er under 35 år, og de medarbejdere, der er på vej ud af arbejdsmarkedet – over 55 år.

Andelen af medarbejdere, hvis højeste fuldførte uddannelse er en er-hvervsuddannelse eller lavere, er faldet fra cirka 86 procent i 1996 til cirka 63 procent i 2011.

Hovedkontoret trækkerHR-direktør i Nordea Niels Gregers Han-sen fremhæver to tendenser i kravene til medarbejdernes kompetencer:

”Den ene er kunderne. Når flere og flere kunder har en akademisk baggrund, skal de jo føle sig matchet. Den anden er produkter og sam-mensætningen af produkter. Alene på realkreditområdet er der et hav af produkter, som man skal forstå at sætte sammen. Den analytiske tilgang er blandt andet det, man lærer på uni-versitetet”, siger Niels Gregers Hansen og uddyber:

AkAdemikerNe kommer FinansNovember 2013

Uddannelsesniveau for penge- og realkredit-medarbejdere fordelt på alder, 2011

Under 35 år

55 år eller derover

erhvervs-uddannelser 24%kort videregående 30%mellemlang videregående 16%Lang videregående 19%

erhvervs-uddannelser 71%kort videregående 3%mellemlang videregående 6%Lang videregående 4%

grundskole 2%gymnasialt niveau 9%

grundskole 12%gymnasialt niveau 4%

13

”Når en kunde kommer ind, skal vi kunne afdække det marked, kunden befinder sig i. Finansøkonomer og finans-bachelorer er dem, der har kontakten og skal rådgive kun-den. Det er jo en anden funktion end ham eller hende, der sidder og udtænker produktet”.

Der er også større krav til kunderådgivningen:”Man kan bare se på alle de nye lovreguleringer, og hvor sikker man skal være i rådgivning for at værne sig imod, at en kunde kan lægge krav ind på, at han har fået forkert rådgivning”.

Før i tiden var det kun i filialerne, man havde med kunder at gøre. Sådan er det langtfra i dag:

”Kikker vi tilbage til 1996, så var den procentuelle andel af medarbejdere i filialnettet væsentligt højere end i hovedkon-toret. Lige siden har man flyttet funktioner fra filialerne og ind på hovedkontoret. De allerstørste erhvervskunder bliver betjent fra København med den særlige kompetence, der lig-ger her, segmentet lige under i erhvervscentre lokalt med den særlige kompetence, det kræver, og i takt med at produkt- porteføljen til kunderne bliver mere og mere kompleks, så hyrer man også medarbejdere, som kan sidde bagved og udvikle produkterne”, siger Niels Gregers Hansen.

Kunderne flytter sigDen daglige brug af banken afløses af noget mere digitalt, viser friske tal. Alene i 2012 faldt de manuelle transaktioner i Nordeas filialer med 17 procent, mens kald til telefonban-ken blev øget med 28 procent. Og på bare et år er antallet af mobilbankbrugere øget med 128 procent.

”De tre tal viser meget godt, hvordan kunderne bevæger sig fra betjening i filialen til at servicere sig selv via telefon-bank og netbank”.

Den finansielle sektor er stadig en meget attraktiv sektor, og Nordea har ingen problemer med at rekruttere studentermed-hjælpere. De har over 100 studentermedhjælpere, og Niels Gre-gers Hansen oplever ikke længere debat om forskelle i kultur:

”Det hjælper at have en fælles referenceramme, som vores værdier for eksempel er. Mange af os, der ikke kommer med en akademisk baggrund, har jo børn, der måske er blevet aka-demikere, som er ligesom dem, vi ansætter, så vi kikker på vores arbejdskolleger på samme måde. Det er kun glædeligt, at akademikere nu også kan være i banken”, siger han. ¢

AkAdemikerNe kommer FinansNovember 2013

Oplevelsen af, at Nykredit er gået fra at være et realkredit-institut med fuldmægtige og kontorister til at være en moderne bankvirksomhed, er vigtig. I kølvandet af skiftet i forretningsmodel, stigende kompleksitet og større krav til finansiel styring ansætter Nykredit mange akademikere med tung teoretisk viden inden for blandt andet finans, økonomi, jura, asset management, risikostyring og markets.

Måske er Nykredit ligefrem den virksomhed i finans-sektoren, der har det højeste samlede uddannelsesniveau? Spørgsmålet går til underdirektør Annette Schmith i uddan-nelse og rekruttering, der har fingeren på pulsen, når det gælder om at profilere Nykredit over for de unge:

”Vi har i mange år ansat en stor andel akademikere, og denne tendens er stigende, men vi er samtidig opmærksomme

Helt vild med risikostyringNykredit satser stort på akademikere med tung teoretisk viden inden for for eksempel økonomi, finans, compliance, it og regulering. Specialister tænder blandt andet på risiko-styring, siger underdirektør Annette SchmithAF CARStEN RASmUSSEN FOtO: JASpER CARlbERg

på, at der stadig er mange akademikere, der ikke er klar over, hvad Nykredit rummer, og som derfor ikke tænker på de job-muligheder, der er i for eksempel stabsenheder og specialistfunktioner”, siger Annette Schmith og tilføjer, at Nykredit hele tiden forsøger at gøre opmærksom på dette via deres graduate program og et tæt samarbejde med universiteter.

Virtuel platformIfølge afdelingsdirektør Danny Krasnik er der især tre overordnede tendenser i den finan-sielle sektor, der har betydning for de sti-gende kompetencekrav og behovet for

Kravene til kompetencer inden for moderne digital og visuel kommunikation

stiger, siger Danny Krasnik

••

14 AkAdemikerNe kommer FinansNovember 2013

ansættelse af endnu flere akademikere. ”Den første er, at der i kølvandet på finanskrisen er kom-

met en række nye regler og love fra Danmark og EU, som virksomhederne skal forholde sig til. Vi har medarbejdere, der kun arbejder med for eksempel risikostyring og compli-ance, og vi forventer flere opgaver fremover, der er relateret til bygen af nye reguleringer”, siger han.

For det andet er kundernes finansielle forståelse på den

ene side blevet større, samtidig med at kompleksiteten i forhold til forretningsomfang og produktudbud og dermed kravene til god rådgivning er stigende:

”Det kræver medarbejdere, der kan yde helhedsorien-teret rådgivning, og som er relationsskabende i forhold til kunderne”, siger Danny Krasnik og peger på digitaliseringen som den tredje tendens.

”Kravene til kompetencer inden for moderne digital og virtuel kommunikation stiger, og vi er på trapperne med nye digitale kompetencekrav til alle medarbejdere i koncernen samt et digitalt kompetenceløft”, siger Danny Krasnik.

SpecialisterneAlene i 2012 ansatte Nykredit 55 nye kandidater fra univer-siteterne. Mange af jobbene blev besat med de tunge øko-nomer – typisk cand.merc., cand.polit. og cand.eocon. Der er cirka 4.000 fastansatte i Nykredit og 500 studenter, der selvsagt udgør en væsentlig del af den samlede rekrutterings-pulje, forklarer Danny Krasnik.

”Det er typisk til specialiststillinger inden for jura, kon-cernøkonomi, risikostyring, markets, rentemarkeder og valutahandel – typiske områder, som akademikerne synes er interessante. Ikke underligt, hvis du kikker på fagene på studierne, og hvad de tænder på. For eksempel er de begejstrede for risikostyring”, siger Annette Schmith, der er helt på det rene med, at akademikere møder banken på en anderledes måde:

”Akademikerne har en meget analytisk tilgang til tingene, er nysgerrige og stiller mange spørgsmål til eksisterende rutiner, som kører i banken. Det er sundt og kan fremme både nytænkning og sætte gang i endnu flere forandrings-processer”, siger hun.

talent og karrierevejNykredit arbejder løbende med at tiltrække og udvikle spe-cialister og akademikere.

”Den tyngde, der ligger i en specialistfunktion, kan være lige så tung som det at være leder. Har vi en superdygtig spe-cialist, hvad kan vi så gøre for ham? Før var det måske vejen til et lederjob, men det er ikke altid den rigtige vej. Du kan også udvikle dig op eller på tværs og på den måde få mere tyng-de i jobbet. Det at være specialist i Nykredit skal ses som en tydelig karrierevej for den enkelte”, siger Annette Schmith og henviser til, at Nykredit har et bredt tilbud, der blandt andet omfatter talentprogrammer på ”Nykredit Academy” inden for Finansiel rådgivning og salg, Projektledelse samt Tænk nyt. ¢

Er du specialist, og vil du også have succes i frem-tidens finanssektor, gælder det om hele tiden at holde dig skarp på, hvilke nye kompetencer denne fremtid kalder på. I takt med at flere medlemmer er specialister og akademikere, smitter det naturligvis af på Finans-forbundets tilbud, forklarer konsulent i Kursus

Sådan bliver du attraktiv & Karriere Kristine Blom Hoffbeck, der har fire forslag til akademikerne.Fokus på karriereudvikling. For nogle specialister kan det være svært at tydeliggøre deres særlige kompetencer over for ledelsen. Vores karriereråd-givning hjælper specialister til at skærpe blikket for, hvad de særligt kan bidrage med. Brugerdreven innovation. Vi bedriver brugerdreven

innovation, hvor idéer fra specialisterne ofte bliver til konkrete tilbud i Finansforbundets regi.Netværk for specialister. Lige nu kører netværket NYA for unge akademikere. I oktober startede vi et nyt netværk for ansatte i Markets, ”Invest in Yourself”. Sidstnævnte netværk er faciliteret og har fokus på den enkeltes karriereudvikling, så der også er en plan efter ”de gyldne år i Markets”.

Mange akademikere er ikke klar over, hvad Nykredit rummer, siger Annette schmith

15

uddannelse: Cand.merc. Applied Economics and Financeansat i Nykredit: 5½ årJeg har daglig kontakt med vores institutionelle kunder, som typisk er pensionssel-skaber og så vores uden-landske forvaltere. Der er store krav til min forståelse

af, hvordan finansmarkederne fungerer og reagerer, når jeg dagligt taler med vores investorer, som typisk er aktie/obligationschefer og investeringsdirektører. Vi administrerer aktiver for milliarder, primært pen-sionsmidler. 80 procent af min daglige kommunika-tion foregår på engelsk.

AkAdemikerNe kommer FinansNovember 2013

Mette Bergenstoff Jensen – 32 årSenior Portfolio Manager i Asset Management

uddannelse: Civilingeniør, Lunds Tekniske Højskoleansat i Nykredit: 1 årJeg foretager investeringer af Nykredit Koncernens egne midler. Min vigtigste funktion er hele tiden at spore mig ind på de investeringer, der kan give de bedste afkast og sam-

tidig har den laveste risiko. Mit værktøj er forskel-lige matematiske modeller til beregning af mulige investeringer, men samtidig skal jeg bruge min sunde fornuft. Det kræver meget læsning i dagspressen og ikke mindst af analyser om de specifikke markeder for de bedste investeringer.

Christian Buve – 30 årPorteføljemanager i Finans

For ikke så længe siden var en bank en arbejdsplads, hvor man startede som bankelev, tog en HD og gjorde sig umage – så man kunne ende som bankdirektør. Det billede er gået på pension med Peter Straarup.

I takt med at nye typer medarbejdere rykker ind i banken, kommer der nye medlemsgrupper i Finansforbundet. Stadig flere bliver ansat med en akademisk baggrund.

”Vi bevæger os fra at være en standsorganisation med en erhvervs-faglig uddannelse til at være fokuseret på det at være ansat i den finansi-elle sektor, og hvad der egentlig skal til, hvis du skal bevare den kompe-tence og værdi, som du kom ind i sektoren med”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen og tilføjer, at forbundets identitet er under forandring til at blive mere branche- og arbejdsmarkedsorienteret.

Finansforbundet arbejder målrettet på at opnå et image som en attraktiv samarbejdspartner og som det naturlige fagforeningsvalg for alle ansatte i den finansielle sektor – både dem med en erhvervsfaglig uddannelse og dem med en universitetsuddannelse.

Kompetence, kompetence og mere kompetence bliver ét af de vigtigste parametre for, at finansansatte kan beholde deres værdi på arbejds-markedet, hvilket igen er med til at øge det enkelte medlems tryghed i arbejdslivet, forklarer Kent Petersen.

partnerskaberFinansforbundet ser det som en hovedopgave at gå ind og sørge for at holde det enkelte medlems kompetencer og uddannelsesbaggrund ved lige. Det bliver der taget fat på med Finansforbundet University og et bredt udbud af uddannelsesaktiviteter i FOKUS.

”Når der kommer en jobskiftesituation, hvor virksomheden konfron-terer medarbejdere med, at den kompetence, de kom ind med, den er der ikke længere brug for, skal vi gå ind og understøtte vores med-lemmer, så de beholder deres markedsværdi og faktisk har de kompe-tencer, der efterspørges”, siger Kent Petersen.

For den enkelte medarbejder er den eneste proaktive og holdbare strategi at styrke sin employability og dermed opnå en høj værdi på arbejdsmarkedet. Employability er defineret som evnen til hele tiden at tilegne sig kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at Finansforbundet bestræber sig på at blive det enkelte medlems vigtigste partner i arbejdslivet.

”Vi skal kunne give karriererådgivning og sikre, at det er muligt at udvikle sig, og det betyder, at der skal være en overenskomst, der skaber rammer for deres ønsker”, siger Kent Petersen om den rolle, forbundet skal spille sammen med arbejdsgiverne:

”Vi vil forsøge at lave partnerskabsaftaler med virksomhederne, som handler om, at vi sammen skal ind og afdække, hvilke kompetencer den enkelte har brug for”. ¢

Bevar din kompetenceMed de mange nye typer medarbejdere, der bliver medlem af Finansforbundet, er der behov for at se på, hvem Finansforbundet er og ikke mindst hvilke ydelser, vi skal tilbyde medlemmerne, siger formand Kent Petersen AF CARStEN RASmUSSEN

Specialister er også it-medarbejdere. Vi er en del af et globalt samfund. Mange specialister og folk i it-funktioner oplever, at det kan være en udfordring at samarbejde i internationale projekter. Finansforbundet samarbejder med Dansk It om relevante kurser i den forbindelse.

Læs mere på finansforbundet.dk/for specialister.

16 fiNANsforbuNdet gør eN forskel FinansNovember 2013

Ibm dømt til at betale

Finansforbundet har vundet en principiel sag om udbetaling af ekstra fratrædelses-godtgørelse for en tidligere DM Data- og IBM-medarbejder. IBM blev dømt til at betale Páll Joen-Jacobsen knap 150.000 kroner i løntillæg og ekstra fratrædelsesgodtgørelseAF bERIt VIllAdSEN FOtO: NANA REImERS

”IBM byder velkommen til 3.000 af Danmarks klogeste it-hoveder”.

Det var ordlyden i en helsidesannonce i Politiken i juni 2004, efter at IBM Danmark havde overtaget DM Data og Mærsk Data, fortæller den tidligere systemoperatør i IBM Páll Joen-Jacobsen. Han husker tydeligt annoncen, hvor han og hans kollegaer alle var angivet med navns nævnelse. Det var en stor dag. En ny arbejdsplads og en ny arbejdsgiver.

Pálls it-eventyr holdt syv år. I september 2011 blev han opsagt og fritstillet med opsigelse til udgangen af marts måned. En måned før han kunne gå på efterløn. Opsigelsen var et vemodigt, men ventet farvel. Tre år forinden havde han været tre uger i Indien for at undervise de indere, der skulle overtage hans arbejde med at overvåge Mærsks it-systemer. Det kloge it-hoved kunne ikke hamle op med en månedsløn for en indisk systemoperatør på 2.000-3.000 kroner.

tillidsmanden gjorde en forskelEn retssag om ekstra fratrædelsesgodtgørelse havde Páll ikke ventet. Det blev imidlertid resultatet, da tillidsmanden så Pálls opsigelsesbrev og påtalte over for IBM, at den var mangelfuld. Brevet tog ikke højde for et, ifølge tillidsman-

den, berettiget weekendtillæg på 44 procent i fritstillings-perioden og et skifteholdstillæg på 25 procent af månedsløn-nen i fratrædelsesgodtgørelse.

Tillidsmanden påpegede det over for IBM, som mente, at tillæggene var uberettiget. Sammen med Páll Joen-Jacobsen tog tillidsmanden kontakt til Finansforbundet. Finansfor-bundet var enig i manglerne og fandt desuden, at Páll også var berettiget til et pensionsbidrag. Finansforbundet valgte derfor at køre sagen og vandt den.

Den 3. juni 2013 blev IBM dømt til at betale Páll Joen-Jacobsen 149.333,34 kr. med tillæg af procesrente. Dommen glæder Páll Joen-Jacobsen, som er glad for, at han havde en tillids-mand og Finansforbundet ved sin side under hele forløbet.

”Jeg har altid været tilhænger af, at man skal være medlem af en fagforening. Jo flere der er medlem, jo stærkere står man i de her sager, hvor der er tvivlsspørgsmål om, hvorvidt ens rettigheder bliver varetaget ordentligt. Hvis jeg ikke havde været organiseret, er det tvivlsomt, om jeg overhove-det kunne gøre noget. For det er dyrt at føre en retssag. I det her tilfælde fik jeg det hele serveret, fordi jeg var medlem af fagforeningen”, siger Páll Joen-Jacobsen.

SagsforløbetPáll Joen-Jacobsens sag blev ført i retten på hans 63-års fødselsdag den 6. maj 2013. Sagen handlede primært om, hvad der udgør en månedsløn i beregningen af en

Er du blevet opsagt af IBM Danmark og er tidligere DM Data-medarbejder, er du omfattet af bilag 2 i husaftalen, der er indgået mellem IBM Danmark og Den Faglige Personaleforening. Det betyder, at du kan være berettiget til yderligere fratrædelsesgodtgørelse. Hvis du er i tvivl og ønsker en vurdering, så send en mail til Finansforbundets sektion Rådgivning på: moh@finansforbundet.dk. Husk at sende en kopi af din ansættelsesaftale og din opsigelse med. Har du indgået en fratrædelsesaftale, har du som udgangspunkt ikke krav på yderligere godtgørelse, da du som oftest vil have underskrevet aftalen til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem dig og IBM.

Har du krav på ekstra fratrædelsesgodtgørelse?

Se video med Páll Joen-Jacobsen på

Finansforbundet.dk/fordig

17fiNANsforbuNdet gør eN forskelFinansNovember 2013

fratrædelsesgodtgørelse. Finansforbundet mente, at der ved beregning

af hans fratrædelsesgodtgørelse skulle indgå et pensionsbidrag og et skifteholdstillæg på 25 pro-cent af månedslønnen. Derudover mente Finans-forbundet, at han i fritstillingsperioden var beret-tiget til et weekendtillæg på 44 procent. IBM var uenig i de ovennævnte påstande.

Før overdragelsen til IBM var de virksom-hedsoverdragede DM Data-medarbejdere om-fattet af standardoverenskomsten indgået mel-lem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet. Standardoverenskomsten på-pegede, at en månedsløn ved en fratrædelses-godtgørelse var inkluderet pensionsbidrag og skifteholdstillæg. Og standardoverenskomsten blev afgørende for dommen.

Efter virksomhedsoverdragelsen blev de tidligere DM Data-medarbejdere i 2008 omfattet af en særaftale, en såkaldt husaftale, som blev indgået mellem IBM og Den Faglige Personaleforening. Husaftalen betød, at de tidligere DM Data-medar-bejdere gav afkald på nogle goder, men blev kom-penseret med lønforhøjelser.

IBM anfægtede, at månedslønsbegrebet i hus-aftalens bilag 2 var anderledes end standard-

overenskomsten, hvorfor Páll Joen-Jacobsen ikke skulle have udbetalt skifteholdstillæg og pensionsbidrag. Dommeren vurderede imidlertid, at ordlyden var den samme som i standardoverenskomsten, hvorfor Páll skulle have udbetalt pensionsbidrag og et skifteholdstillæg på 25 procent af månedslønnen.

Dommeren påpegede desuden, at det fremgik af Pálls opsigelsesskrivelse, at han i fritstillingsperioden ville modtage ”sædvanlig løn”. Da han inden opsigelsen havde arbejdet på skiftehold i godt 30 år, måtte weekendtillægget på 44 procent af grundlønnen være en del af den sædvanlige månedsløn. EfterspilPáll Joen-Jacobsens sag kan danne præcedens for andre opsagte IBM-medarbejdere, der er tidligere DM Data-medar-bejdere. Den kan således være medvirkende til, at andre gamle kollegaer muligvis også kan få udbetalt ekstra løntil-læg og fratrædelsesgodtgørelse. Det har Páll det rigtig godt med, og han håber også, at sagen generelt vil gøre opsagte mere opmærksomme på deres rettigheder.

”Jeg håber, at min historie kan få andre opsagte til at stoppe op og ikke bare acceptere, hvad de bliver tilbudt ved en opsigelse. For mig gjorde det en forskel, at min tillidsmand og fagforening kom ind over og fik tjekket, at jeg havde fået alle mine rettigheder opfyldt”, siger Páll Joen-Jacobsen. ¢

”Jeg har altid været tilhænger af, at man skal være medlem af en fagforening. Jo flere der

er medlem, jo stærkere står man i de her sager, hvor der er tvivlsspørgsmål om,

hvorvidt ens rettigheder bliver varetaget ordentligt”, siger Páll Joen-Jacobsen

18

Da bankuddannede Lone Westergaard skiftede fra Danske Bank til Danica Pension, måtte hun kigge langt efter kvindelige assurandør-kollegaer. Det blev et møde med fordomme, salgspres og stress, men også en fantastisk frihed og et nyt arbejdsliv på hendes præmisserAF bERIt VIllAdSEN FOtO ANNEmEttE wEllINg

frihed under ansvar

”Sådan en bankpige, hun holder ikke året ud”.Det var reaktionen fra tre mandlige

assurandørkollegaer, da den bankuddannede Lone Westergaard i 2000 blev ansat i Danica Pension. De tre kollegaer tog særdeles godt imod hende. Måske fordi hun var en kvinde, en sjældenhed i assurandørerhvervet. Og så indgik de ellers et væddemål om, at hun ikke holdt året ud. Det tabte de.

I dag 13 år senere er de tre kollegaer ikke læn-gere i Danica Pension. Det er Lone Westergaard til gengæld. Jobbet som sælger af firmapensioner gav Lone, hvad hun søgte. Frihed under ansvar og muligheden for selv at sætte dagsordenen. Med jobbet fulgte også et stort ansvar, et konstant præstations- og performancepres og fordomme om, at assurandørerne tjener kassen, kører i store biler og holder fri hver fredag.

Nogle af fordommene møder Lone stadig blandt sine bankkollegaer i Danske Bank-kon-cernen. Og selvom fordommene langtfra står mål med virkeligheden, forstår hun sådan set godt, at bankkollegaerne tænker sådan.

”I banken møder de hver dag ind på deres plads. Når de så kommer herned og ser, at der næsten ikke er nogen, kan jeg godt forstå, at de har svært ved at tro på, at der bliver lavet noget herinde”, siger den 56-årige kundechef Lone Westergaard.

Fra bank til firmapension Lone startede sin finanskarriere som bankelev i Amagerbanken i 1978, og i 1980 blev hun fær-digudlært. Samme år flyttede hun og kæresten til Aalborg. Tommy havde fået arbejde på Aalborg Flyvestation som elektronikmekani-ker, og Lone

kunne starte i Handelsbankens Vester-bro-afdeling i Aalborg. Hun avan-cerede i banken fra bankassistent til bankfuldmægtig 1 og siden bankfuld-mægtig 2, som gav hende et job som bankbestyrer i bankens Hvide Hus-afdeling, som lå placeret inde i Hotel Hvide Hus. Bestyrertjansen varede et par år. Så kom fusionen med Danske Bank i 1990, Lone gik på barsel, og Hvide Hus-afdelingen lukkede.

Fusionen åbnede op for et væld af job-muligheder, som Lone ikke var bleg for at prøve. En af dem var jobbet som fir-mapensionskonsulent i 1997. Hun fik 21 nye kollegaer og en ny arbejdsdag. Lone skulle sælge Danica Pensions produkter til bankens firmakunder. Jobindholdet mindede meget om assurandørkolle-gernes i Danica Pension. Forskellen var imidlertid, at de solgte til alle kunder. Og så havde de en væsentlig anden løn. Lones jobskifte kunne ikke aflæses på lønsedlen. Men arbejdspladsen var rykket ud på landevejene, ude hos kunderne. Og det var fedt.

”Det var fantastisk at køre ud til kunderne. Det var en hel masse forskel-lige firmakunder, som havde med alt muligt at gøre. Sommerhusudlejning, tekstiler, døre og vinduer, edb. Vi var på kundens område”.

I 2000 blev Lones afdeling over-draget til Danica Pension. Men der var kun plads til halvdelen af de 22 firma-konsulentkolleger. Lone var blandt

Portræt FinansNovember 2013

1978-80 Bankelev i Amagerbanken.1980-90 Bankassistent, bankfuldmægtig 1 og bankfuldmægtig 2 i Handelsbanken i Aalborg. 1990-97 Privatkunderådgiver, gruppeleder for en privat- kundegruppe, souschef og marketsmedarbejder i forskellige afdelinger i Danske Bank i Aalborg.1997-00 Firmakonsulent i Danske Banks Aalborg-afdeling.2000-07 Firmapensionsrådgiver/ jæger i Danica Pension i Aalborg.2007-? Kundechef for regionens firmakunder/passer i Danica Pension i Aalborg.

CV

••

19PortrætFinansNovember 2013

”Jeg tager mange gange mit job med hjem. Der er altid gang i noget”, siger Lone Westergaard.

20

de udvalgte. Den nye arbejdsgiver betød et endeligt farvel til bankansæt-telsen og velkommen til en ny kultur. Ansættelseskontrakten var markant anderledes. Den indeholdt tariffer for mersalg, og Lone steg i løn. Tidsbegre-bet var ændret. Ord som overarbejde eller afspadse-ring fandtes ikke. De var erstattet med fleksibilitet og fritid, og det var lidt af en udfordring for den bankvante Lone.

”Til at starte med førte jeg en ka-lender derhjemme over de timer, jeg brugte. I banken indberettede vi altid vores timer. Jeg havde rigtig svært ved ikke at være styret af tiden, og jeg skulle lige vænne mig til, at jeg skulle plan-lægge min egen dag”.

Fra jæger til passerI dag fører Lone ingen timeregistre-ring. Det stoppede hun hurtigt med. Hun elsker friheden til at planlægge sin egen dag. Hun dækker regionens kunder fra Skagen til Herning. Og hun har intet problem med at arbejde fire timer en søndag eller holde et møde i Hurup klokken 20.00. Det er en del af jobbet og friheden. Arbejdspladsen er stadig på landevejene, men hun har ændret profil siden 2000. Hun jagter ikke længere nye kunder til Danica Pension.

I 2007 skiftede Lone jægertitlen ud med passertitlen. Hun fik 35 CVR-kunder, ansvarlige virksomhedsejere hver med op til 200 medarbejdere, der har en firmapension i Danica Pen-sion. Mens Lone sparrer med den firmaansvarlige, har en af hendes kolleger kontakten til firmaets medarbejdere. Som sparringspartner er Lone løbende involveret i virksomhe- dernes HR-politik. Hun holder statusmøder med sine kunder og giver dem for eksempel gode råd om, hvordan deres virksomhed kan arbejde med at få sygefraværet ned.

Som passer tager hun også ud med jægerne, når de er tæt på at lukke en handel med en firmakunde, som Lone skal indgå et fremtidigt samarbejde med. Hun savner imidlertid ikke jagten på nye kunder. Passerprofilen inde-bærer dog stadig, at hun hele tiden bliver målt og vejet. Efter hvert gennemført statusmøde ringer analysefirmaet Rambøll til kunden og foretager et 15 minutter langt tele-

foninterview om hendes performance. Lone står til mål for pensionssel- skabets produkter, den generelle ser-vice og sin kundehåndtering. Kunden kan rate hende fra 1-9 på alle parame-tre. Og Lone har noget at leve op til. Ifølge hendes performance-aftale, som udspringer af lønkontrakten, skal hen-des performance score over 8.

”Sådan er det bare. Jeg havde også mål i banken. Forskellen er nok bare, at mine mål i banken dengang ikke var offentligt tilgængelige for mine kollegaer. Det var synligt, hvem der var ansvarlig for de forskellige opgaver, men ikke hvordan vi præsterede. Da jeg kom til Danica, blev min performance pludselig offentlig. Det var synligt for alle, hvad jeg lavede, hvad jeg scorede, og hvor jeg lå. Og det er aldrig sjovt at ligge i bunden. Det er hårdt og til tider stressende. Der er hur-tigere afgang end i banken. Opfylder du ikke målet og dine tegningskrav, så slut-ter samarbejdet”.

Fra kollega til konkurrentForskellen fra banken er også samarbejdet mellem kollega-erne. Teamånden er en anden. Kollegaerne sparrer stadig og deler tingene, men i sidste instans er alle konkurrenter, i hvert fald blandt jægerne. Og det skal man være bevidst om. ”Man bliver meget sin egen som jæger”, siger Lone. Jobbet fylder meget, i nogle perioder dukker det også op, når hun har lukket ned og sagt godnat.

”Jeg tager mange gange mit job med hjem. Der er altid gang i noget. Det er stressende i perioder, hvor jeg vågner om natten og tænker: Det glemte jeg, eller det skal jeg huske i morgen”.

Det kan være et nyt tiltag, Lone skal præsentere for en eksi-sterende kunde, en mindre god performance eller en kundeopsigelse, der spøger i bevidstheden. I sidste tilfælde forsøger hun at tage brodden af stressen ved at sparre med kollegaerne om, hvad hun kunne have gjort anderledes. Jobbet i Danica Pension ville hun ikke have været foruden. Og hendes fremtid i Danica Pension er hun heller ikke i tvivl om.

”Det er her, jeg skal være”. ¢

Portræt FinansNovember 2013

”da jeg kom til danica, blev min performance pludselig offentlig. det var synligt for alle, hvad jeg lavede, hvad jeg scorede, og hvor jeg lå. og det er aldrig sjovt at ligge i bunden”

FÅ OVERSKUD TIL DET GODE SENIORLIV

Online-magasinet Seniorliv sætter fokus på den sidste del af arbejdslivet og overgangen til

en aktiv tilværelse som pensionist.

I Seniorliv kan du blandt andet: - se videoer om pensionsøkonomi

- få gode råd til at planlægge din senkarriere

- blive inspireret til et sundt liv – fysisk og mentalt.

Læs magasinet på appension.dk/seniorliv

22 ok 2014 FinansNovember 2013

Vi vil have tryghed og fremgang i reallønnenEfter tre års ansvarlighed med beskedne lønstigninger har medlemmerne meldt klart ud, at de forventer reallønsstigning i den næste overenskomst. Derudover går Finansforbundet til forhandlingerne med FA med et ønske om at styrke medarbejdernes kompetencer og dermed deres tryghed på arbejdsmarkedetAF CARStEN JøRgENSEN FOtO: JASpER CARlbERg

Forberedelserne til næste overenskomst har været i gang længe. Medlemmernes ønsker til krav er blevet indsamlet via arbejdspladserne og via en stor medlemsundersøgelse i foråret. Forbundets kredse har indle-veret krav, der er blevet behand-let i Hovedbestyrelsen og på en aftalekonference sidst i september, og om to en halv måned sidder Finansforbundet og Finanssektorens Arbejds-giverforening (FA) over for hinanden til første forhandling om den overenskomst, der efter planen skal træde i kraft 1. april 2014.

Forbundets chefforhandler, forbundsformand Kent Petersen, forventer hårde forhandlinger.

Hvad er de største udfordringer i de forestående forhandlinger mellem FA og Finansforbundet?”Den største udfordring er, at vi på den ene side kan se, at samfundsøkonomien er i bedring, og at sektoren igen er i fremgang, men at arbejdsgiverne på den anden side fortsat virker, som om de er i granatchok, og klart melder ud, at der ikke er penge til lønstigninger. Vi har en medlemsskare, der har udvist stor økono-misk ansvarlighed og løntilbageholdenhed i de sid-ste tre år, men det er tydeligt, at der nu er en forvent-ning blandt medlemmerne om pæne lønstigninger. Så det, vi byder ind med til forhandlingerne, og det, arbejdsgiverne foreløbig har meldt ud, er meget langt fra hinanden. Men det er forhandlingens natur, og jeg håber, vi kan nå frem til et godt resultat”.

Er det realistisk, at man som finansansat kan opnå fremgang i reallønnen?”Det er medlemmernes klare ønske, og vi sætter os til forhandlingsbordet med krav om realløns-stigning. Selv om arbejdsgiverne ikke mener, der

23ok 2014FinansNovember 2013

Jeg håber, vi ved denne forhandling kan diskutere det pres, som mange medarbeJdere oplever i hverdagen. det handler ikke nødvendigvis om resurser, men måske mere om, hvordan virksomhederne administreres”

er råd til det, er der dokumentation for, at der er penge i virksomhederne til lønstigninger. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der har været en lønglidning, som er lige så stor som lønrammen fra seneste overenskomst, som jo var to procent over to år. Så man kan ikke fortænke medlemmerne i, at de forventer højere løn denne gang”.

Der er afskediget mange medarbejdere i sektoren de seneste år. Er det vigtigere at sikre job end at sikre en for-nuftig lønudvikling?”Vi skal levere tryghed til medlemmerne, og det indebærer både, at lønstigningerne skal være okay, og at man føler sig tryg ved at arbejde i sektoren. Vi kan ikke forhindre arbejdsgiverne i at afskedige medarbejdere, men vi vil styrke det enkelte medlems værdi på arbejdsmarkedet gennem øget fokus på et bredere kompetenceafsæt. Jo stærkere den enkeltes kompe-tencer er, jo mindre sårbar er vedkommende i forhold til en afskedigelse. Desværre stirrer nogle arbejdsgivere sig blinde på, at medarbejdere kun må efteruddanne sig i forhold til det job, de allerede har, og ikke i forhold til andre typer job.

Vi mener, at arbejdsgiverne har pligt til at udvikle medar-bejdernes kompetencer, og vil gerne diskutere det ansvar med dem. Men det er en balanceret øvelse både at sikre løn-stigninger og arbejdspladser i sektoren. Man skal dog huske på, at mange job forsvinder som følge af strukturmæssige

ting. Og vi tror ikke på, at verden fungerer på den måde, at for hver procent lønnen stiger, så falder antallet af job”.

Du har tidligere åbnet op for, at en kollektiv løn-sikring kunne indgå i overenskomsten?”Ja, og det er stadig et af de krav, vi har med til forhandlingsbordet. Det handler jo også om tryghed – at man ved en afskedigelse kan være øko-nomisk tryg i en periode, hvor man får udbetalt lønsikring oven i dagpengene, så man kan koncen-trere sig om at finde et nyt job”.

Ved seneste overenskomst blev der indgået en række nye bestemmelser om fleksibel arbejdstid. Er det bestemmelser, der skal fastholdes eller ændres?”Arbejdstidsbestemmelserne har virket et års tid efterhånden, og vi har ikke nogen intention om at ændre dem. Men det kan godt være, at der skal ske nogle småjusteringer i forhold til fleksibiliteten”.

Hvilke andre temaer vil Finansforbundet bringe med til forhandlingerne?”Vi vil blandt andet gerne diskutere trivsel med arbejdsgiverne. Vores seneste trivselsmåling viser, at 17 procent af medlemmerne har alvorlige stresssymptomer, hvilket er meget bekymrende. Jeg håber, vi ved denne forhandling kan diskutere det pres, som mange medarbejdere oplever i hverdagen. Det handler ikke nødvendigvis om resurser, men måske mere om, hvordan virksom-hederne administreres. Tilsyneladende bliver flere og flere syge af stress, og umiddelbart kender jeg ikke andre brancher, hvor ’produktionsappa-ratet’ på samme måde nedbrydes”.

Frygter Finansforbundet, at et sammenbrud i forhandlingerne kan munde ud i en konflikt?”Meldingerne fra FA tyder på, at vi er langt fra hinanden. Men du kan være sikker på, at vi fra Finansforbundet vil gøre vores yderste for at nå til et resultat ved forhandlingsbordet. Skulle det mod for-ventning ikke lykkes, kan forhandlingerne flyttes til Forligsinstitutionen, som Hovedaftalen foreskriver”.

Hvordan vurderer du klimaet mellem Finansfor-bundet og FA lige nu?”Jeg er lidt forundret over den rå tone, FA an-vender i sin kommunikation, blandt andet på deres hjemmeside. Det vidner ikke umiddelbart om en arbejdsgiverorganisation, som ønsker at samar-bejde. Siden sidst er der kommet ny formand og ny direktør i FA, og måske skal de bare have lidt tid til at finde sig til rette. Jeg håber, begge parter vil gå til forhandlingsbordet med konstruktive sind”. ¢

Se også Finansforbundet.dk/ok2014

24 medlemsmøder FinansNovember 2013

En aften med grin og klapsalverEn oplagt forbundsformand Kent Petersen leverede et fem kvarter langt foredrag, der nåede omkring både jubilæum, overenskomstforhandlinger, EU, sektoren og arbejdspladsen, da 500 medlemmer gæstede Den Sorte Diamant til Finansforbundets medlemsmøde i København mandag den 7. oktoberAF SAbINA FURbO FOtO: StIg StASIg

Efterårssolen bagte på den sorte bygnings blanke

flader, mens vandet fra Chris-tianshavns Kanal stille susede

forbi, da 500 forventningsfulde medlemmer efter endt arbejdsdag i

en lind strøm gik ind i de smukke lokaler i Danmarks kongelige bibliotek, Den Sorte Dia-

mant, for at deltage i årets medlemsmøde i København.Efter en trekantsandwich og et glas køligt vin til at stille

den lille sult og tørst kunne medlemmerne lade sig føre ind i Dronningesalen, hvor formand for Finansforbundet Kent Petersen stod for den første del af underholdningen.

Med afsæt i Finansforbundets 75-års jubilæum, som bliver fejret i år, førte Kent Petersen tilskuerne tilbage til en histo-risk tid, hvor vilkårene nok var anderledes for bankfolk, men hvor udfordringerne for medarbejderne mindede meget

om tidens udfordringer. Derefter tog formanden tilbage til fremtiden, hvor EU-regulering, sekto-rens image, medarbejdernes trivsel eller mangel på samme og ikke mindst overenskomstforhand-linger står for døren i det nye år.

Foredraget blev leveret med kant og sjove kom-mentarer, og det var ikke sjældent, at salen brød ud i både grin og klapsalver. En af dem, der nød foredraget, var HR-medarbejder i Nationalban-ken Patricia Mason.

”Det var et rigtig godt og sjovt oplæg, som Kent Petersen lavede, og jeg kunne godt lide, at han både så tilbage i tiden og frem i tiden. Det var meget over-raskende for mig, at det var samme problemstil- linger, man diskuterede dengang, som i dag”.

Også Trine Andersen fra Centerservice Pen-sion i Nykredit følte sig underholdt.

Finansforbundets formand Kent Petersen gav medlemmerne et foredrag m

ed kant

25medlemsmøderFinansNovember 2013

Mads Langer optrådte med nogle af sine bedste numre, kun ledsaget af sin guitar.

”Jeg kommer til de her møder, fordi jeg synes, det er interessant at høre om, hvad der rører sig ikke bare i min lille verden, men i den store verden rundt om os, og det mener jeg, at disse møder er det rette forum til”.

Egne holdningerTil medlemsmødet i København stod Mads Langer for den musikalske underholdning. Han stod klar på scenen, efter at deltagerne havde fordøjet afte-nens andet madindslag. Og der var ingen ende på begejstringen, da den charmerende dreng fra Skive spillede en række af sine bedste numre på scenen kun akkompagneret af sin guitar.

Især de yngre deltagere var helt oppe at køre over aftenens musikalske indslag, men selvom mange af dem hovedsageligt var kommet for at høre Mads

Langer, så blev flere positivt overraskede over formanden Kent Petersens foredrag.

”Jeg synes, det var fedt, at han havde så meget kant og gav udtryk for sine egne holdninger. Det virkede meget ærligt og troværdigt. Jeg var meget overrasket over, at det slet ikke var så støvet og gammeldags, som jeg havde fore-stillet mig”, lød det blandt andet fra Henrik Jensen, som er investeringsråd-giver i Sydbank.

Ud over to medlemsmøder i København er der i løbet af oktober også afholdt møder i Aalborg, Odense, Århus, Ringsted, Allerød, Aabenraa, Roskilde, Nykøbing Falster, Herning og Vejle.

I alt havde 5.000 medlemmer – næsten ti procent af medlemsskaren – på forhånd tilmeldt sig de 12 medlems-møder, og det er det største deltagerantal nogensinde. ¢

Begejstringen var stor, da Mads Langer gik på scenen.

26 internationalt FinansNovember 2013

De sidste huller i schweizerostenSchweiz’ rolle som skatteskjul er en saga blot. Den schwei-ziske regering har nødtvun-gent måttet acceptere en aftale med USA, der omfatter de omkring 300 schweiziske banker, som ikke allerede er under anklage for at havde skaffet skatteskjul.

Siden USA tvang Schweiz´ største bank, UBS, til at betale en bøde på 780 millioner dollar for at hjælpe amerikanske rig-mænd med at slippe for skat, er USA indædt gået efter de øvrige banker i alpelandet, der er mistænkt for at udøve samme kunst.

Aktuelt er der under-søgelser i gang mod 14 af landets største banker. Disse banker vil ikke blive omfattet af aftalen om, at de frivil-ligt kan give oplysninger om konti og ”slippe billigt” ved at betale 20 til 50 procent af indeståendet i bod, afhæn-gigt af hvornår kontoen blev oprettet, og hvor mange penge der står på den.

Banker, som overtaler kunder til at melde sig selv, vil få et nedslag i prisen.

Schweizerbankerne bløder allerede, og inden for de næste to-tre år forventes helt op mod 30 procent at måtte lukke.

Den schweiziske presse sammenligner den nye aftale med at sluge tudser og kalder den starten på en organiseret overgivelse. Te

kst:

elis

abet

h Te

isen

illu

stra

tion:

mik

kel H

enss

el

Under kække dæknavne som Tracfin og XKey-score viser det sig, at den amerikanske sikker-hedstjeneste NSA (National Security Agency, som på det pinagtigste har fået afsløret sine arbejdsmetoder) også har haft sine fangarme langt nede i alverdens finansielle transaktioner. Sikkerhedstjenesten overvåger effektivt og omfattende internationale betalingsstrømme – på trods af aftaler med blandt andet Europa, der havde til hensigt at begrænse amerikanernes adgang til personfølsomme data.

En af afdelingerne i NSA, der har specialiseret sig i at følge pengestrømme, går under navnet ”Follow the Money”. Argumentet for overvåg-ningen er, at ”pengeoverførsler er terroristernes akilleshæl”, refererer ugemagasinet Der Spiegel fra nogle af de lækkede dokumenter om NSA’s aktiviteter. NSA håber også ad denne vej at kunne opspore illegal våbenhandel, cyberkrimi-nalitet og at kunne overvåge, om aftalte sank-tioner mod lande bliver overholdt. Ædle motiver, men det klassiske dilemma, om målet helliger midlet, er så aktuelt som nogen sinde. Sikkert er det i hvert fald, at NSA er i konflikt med både nationale lovgivninger og internationale aftaler.

NSA’s finansdatabank, Tracfin, rummede ifølge de afslørede dokumenter 180 millioner databidder i 2011 mod 20 millioner i 2008. NSA har blandt andet skaffet sig adgang til Swift, der er netværket for omkring 9.000 bankers inter-nationale pengeoverførsler, og til kreditkortsel-skaber som Visa og MasterCard.

Afsløringerne bliver ikke mindre kritiske af, at det viser sig, at det amerikanske finans-ministerium har været involveret i at udpege målene for spionagen.

Den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA (National Security Agency) har været involveret i alverdens finansielle transaktioner

follow the Money

Fem år efterDer var ikke mange fortrøstningsfulde toner i de store internationale aviser på femårsdagen for Lehman Brothers’ kollaps.”Det globale finansielle system er kommet under staternes formynderskab. Ideen om, at dette var en privat sektor, viste sig at være en illusion. Skatte- betalerne vågnede op og opdagede, at bankansatte var exceptionelt højt betalte embedsmænd uden for politisk kontrol”, skriver Martin Wolf i Financial Times. Han vurderer også, at de grundlæggende problemer er intakte: gælds-drevne økonomier og store globale ubalancer.

Den franske avis Le Monde undrer sig over, at alle finanskrisens faldne stjerner har genindtaget centrale positioner i den finansielle verden. ”De ansvarlige for krisen (men ikke de eneste, tilføjer avisen dog) har ikke bare overlevet, de er gået fri og har haft fremgang”, skriver avisen.”Der har været adskillige tilløb til at tæmme finansmarkedernes monster, men resultaterne er kummerlige”, tilslutter ugemagasinet Der Spiegel sig koret. ”Ganske vist skovler især amerikanske banker nu nye milliardgevinster ind, men glansen bedrager ... Bankerne kan altovervejende takke understøttende regeringer og centralbanker for deres comeback”.

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABESUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til fi nansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksport-markedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfi nan-

siering, udvidelse af produktionen eller en fi nansie-ringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

4840 EKF 210x280_bankmedarb.indd 1 18/03/13 16.41

28 iNterNAtioNAlt FinansNovember 2013

Efter fem års konstante nedskæringer i den globale finanssektor skal medarbejderne nu til at genfinde deres professionelle relevans i en helt ny bankkultur, mener to af branchens mest innovative personligheder: tyskeren Matthias Kröner og briten Chris SkinnerAF NIlS ElmARK, FREElANCEJOURNAlISt IllUStRAtION: FlEmmINg dUpONt

ny type job i forandret finansverden

Bankerne har været under konstant pres fra medier, kunder og myndigheder siden subprime-lånenes sammenbrud i 2007, og en analyse fra PwC viser, at det frem til udgangen af 2012 har kostet over 300.000 bankjob alene i 18 udvalgte lande i Europa, Indien og USA. I verdens førende finanscentrum, Storbritan-nien, er der skåret 132.000 arbejdspladser. I Danmark er det over 7.500 job, og hverken herhjemme eller internationalt er der nogen, som taler om noget umiddelbart opsving.

Men når opsvinget kommer, vil jobmarkedet ikke ligne det, der var før krisen, dengang det var banker, der konkurrerede med banker. Nu er der dukket helt nye konkurrenter op med helt nye produkter. Internetgiganter som PayPal, Google og Amazon har kastet sig over onlinebetalinger og udhuler i rekordfart de traditionelle betalingsselskabers monopol. Pay-Pal alene har otte millioner transaktioner om dagen, over-fører en trillion kroner om året mellem internethandlende og vokser kvartal for kvartal med 25 procent – og tænk så, hvis også Apple gik ind på bankmarkedet med sin iTunes-account!

Teleselskaberne blander sig også i striden. I et land som Kenya, som er 10 år længere fremme med mobile betalin-ger end Europa, går 40 procent af bruttonationalproduk-tet allerede gennem mobilselskaberne; vi ser også helt nye valutaer, der er opstået uden for det etablerede finansvæsen, og crowdfunding-platforme popper op som paddehatte og tilbyder alternativ finansiering; peer-to-peer lending vinder frem, vi ser social banking og helt nye former for bankfor-retninger over sociale medier.

I nogle få tilfælde sker de nye tiltag inden for bankernes mure, men oftest er det organisationer uden baggrund i banksektoren, som bringer innovation til kunderne.

Kulturskifte forudsætning for nye jobDet er her, de nye job i finanssektoren skabes. I august-nummeret af Finans sagde den britiske bankdirektør Martin Rich, der har kastet sig over social finance, at der var brug for traditionelle bankfolk i den nye finansverden, men det krævede et holdningsskifte.

Dette understøttes af stifteren og direktøren for den tyske Fidor Bank, Matthias Kröner:

”Der er masser af udviklingsmuligheder for bankfolk i fremtiden, men det kræver et radikalt kulturskifte”, fastslår Kröner, som selv betegner sig som "bank punker".

”Vi har set, hvordan de sociale medier og internettet på det nærmeste har udraderet den traditionelle musikbranche og de gamle medier; og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke også skulle ske for detailbankerne. Derfor skal medarbejderne heller ikke sidde med hænderne i skødet; de skal søge der-hen, hvor de nye ideer er”, siger han.

Matthias Kröners Fidor Bank er blot fire år gammel og blev i San Fransisco tidligere på året udråbt som en af verdens mest innovative banker, der i bogstavelig forstand er vokset ud af de sociale medier under finanskrisen.

Nye kunder logger på med deres Facebook-account, banken har ingen filialer, man er blot 45 medarbejdere om at betjene 129.000 privat- og erhvervskunder, der danner et socialt fæl-lesskab, hvor kunderne rådgiver hinanden og gennem en crowdfunding-platform kan gå sammen om fælles projekter.

Fidor Bank gik som den første tyske bank ind i en handel med BitCoins, der for nylig blev godkendt af de tyske myn-digheder som en privat valuta; man har crowd-investering og crowdwriting (kunderne skriver bankens brochurer). ••

29iNterNAtioNAltFinansNovember 2013

30 internationalt FinansNovember 2013

Banker skal være sjove – ikke kedelige – og Fidor har sågar etableret et brokertainment-produkt, hvor kunder kan indgå indbyrdes væddemål om aktiemarkedets udvikling.

Eksempel på fremtidens arbejdspladsHvis man vil vide, hvordan det er at arbejde for en bank i fremtiden, og hvilke krav det stiller til medarbejderne, er Fidor Bank et godt bud. Ifølge en finansanalytiker er Fidor Bank konstrueret, som man ville gøre det, hvis man skulle genopfinde en bank i 2013.

”Jeg er alvorligt bange for, at de store banker ikke har forstået det. De forsvarer en forret-ningsmodel, som ikke længere duer, fordi de er bange for at kannibalisere på deres egne kunder. De fokuserer på marginer og betragter kunder som brikker, der skal udnyttes. Hvis man vil overleve i fremtiden, skal man i stedet se kunder som mennesker, der er en integreret del af ens forretningsmodel”, lyder det fra Matthias Kröner.

Mange banker siger og skriver netop dette, men de efterlever det ikke, mener Kröner:

”For at få succes i fremtidens finans-verden skal man helt tæt på kunderne og møde dem på de sociale medier, hvor de findes. Man skal reagere på kunderne; de skal ikke reagere på bankerne! Vi har over fire år kun brugt 100.000 euro på marketing. Vi søger i vid udstrækning at integrere os i andre eksisterende løsninger, og vores it-omkostninger er blot 10 euro per kunde – i de store banker taler vi om måske 200 euro per kunde”.

Hvad skal medarbejdere i de traditionelle banker så gøre, hvis de vil over i den nye bankverden, du taler om?

”De skal gøre revolution i deres egen organisation! Medar-bejderne skal gå sammen i innovative team og igen blive vær-difulde for deres kunder – ikke en økonomisk belastning. I virkeligheden er kulturen afgørende for, hvilke medarbej-dere vi ansætter. Jeg tror faktisk ikke, at det er mere end 10 procent af vores folk, som er traditionelt bankuddannede. Det er ikke, fordi vi ikke vil have bankfolk – tværtimod – de fleste er bare så stokkonservative”, siger Matthias Kröner.

Det bakkes op at Darren Westlake, som er medstifter af det britiske crowdfunding site Crowdcube, som siden 2010 har hentet 110 millioner kroner i risikovillig kapital til 65 nye virksomheder.

"Jeg er ked af at sige det, men bankfolk tænker for traditio-nelt, og vi har ikke brug for gamle tanker; vi har brug for nye ideer og en ny tilgang til at skaffe kapital til erhvervslivet", siger Darren Westlake.

Selvom Crowdcube stadig er er meget beskeden i

forhold til det etablerede system, så er virksomheden god-kendt af det britiske finanstilsyn, FCA, og er i vækst. Man har netop hentet 15 millioner på sit eget site til finansie-ring af sin vækst og er nu også åbnet i Brasilien og Sverige. Og i begyndelsen af næste år åbner man i Danmark - og så kan danske iværksættere hente penge uden om penge-instituttet og betale med aktier.

Nye kundeydelser med værdiKravet om at forstå kundernes behov langt bedre end i dag bakkes op af briten Chris Skinner. Han er forretningsstrateg

og en af de førende analytikere inden for den internationale finansindustri, kommentator for BBC og Bloomberg og foredragsholder på konferencer over hele kloden.

”Jeg tror, at opgaven for de nuværende medarbejdere i finanssek-toren over hele kloden er ’at genfinde deres relevans’. Jeg tror ikke, at bank-sektoren vil lide samme kranke skæbne som musik- og mediebranchen, som Kröner siger. Bankerne er beskyttet af lovgivningen; der er stramme lovkrav til at drive en bank, og tilfældige virk-somheder kan ikke blot overtage bankernes position. Det er derfor, bankerne har overlevet i århundreder, mens de fleste andre store virksom-heder kun har kort levetid”, siger Chris Skinner til Magasinet Finans.

Engang var en karriere i banken en karriere for livet, men sådan er det ikke mere.

”90 procent af bankernes filialer er etableret inden for de seneste 50

år, og det er disse 90 procent, som risikerer at blive luk-ket, fordi kunderne får løst deres behov på andre måder – i fremtiden primært via mobilen. Men vi vil stadig have behov for fysiske filialer; kunderne vil have et sted, hvor de kan gå hen! I Storbritannien har vi fået Metro Bank, som netop satser på filialer. Det afgørende er ikke filial eller ikke filial – det afgørende er, at medarbejderne tilby-der kunderne nye ydelser, som giver værdi”, understreger Chris Skinner.

Den britiske finansanalytiker mener ikke, at de traditio-nelle banker kan fortsætte, som de gør. De skal i lighed med medarbejderne genfinde deres "relevans" – de skal tilføre ny værdi til kunderelationerne.

”Hvis vi sammenligner bankerne med virksomheder som Google og Amazon, der virkelig er inde at skabe forstyr-relse i bankverdenen, så anvender internetgiganterne deres enorme datamængder til at skabe ny værdi for kunderne. De følger vore handlingsmønstre og hjælper os til at træffe bedre beslutninger”, siger Chris Skinner. ¢

“jeg tror faktisk ikke, at det er mere end 10 procent af vores folk, som er traditionelt bankuddannede. det er ikke, fordi vi ikke vil have bankfolk – tværtimod – de fleste er bare så stokkonservative”Matthias Kröner, stifter og direktør for Fidor Bank

Styrk dine investeringer med emerging markets

Besøg valuebonds.sparinvest.dk/em

Invester i virksomhedsobligationer fra de nye markeder med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Value Virksomhedsobli-gationer Udb. Afdelingen giver dig adgang til obligationer udstedt af emerging mar-kets-selskaber og kan tilføje en ekstra di-mension til din portefølje, fordi aktivklassen typisk ikke bevæger sig i samme takt som aktier og obligationer fra de modne marke-der. Afdelingen benytter value-strategien til

at skabe grobund for attraktive langsigtede afkast ved at investere i virksomhedsobli-gationer udstedt af undervurderede, men solide, selskaber på de nye markeder.

Sparinvest Emerging Markets Value Virk-somhedsobligationer Udb. har første han-delsdag den 23. oktober 2013. Hør mere hos en rådgiver i dit pengeinstitut.

Ny afdelin

g

si_annonce_september_210x280.indd 1 27-08-2013 21:15:05

32 job & karriere FinansNovember 2013

man får jo armen vredet om på ryggen

57-årige Brian Sørensen følte sig presset til at stoppe i banken, fordi han skulle underskrive en frivillig fratrædelsesaftaleAF mAdS dUE ANKER FOtO: ANNEmEttE wEllINg

Flere ældre ansatte bliver vejet og fundet for lette af arbejdsgiverne i disse år. En af dem er 57-årige Brian Sørensen, som havde været ansat i Sparekassen Hvetbo siden 1974. Senest arbejdede han som direktionssekretær, indtil sparekassen fusionerede med Sparekas-sen Vendsyssel, der blev den fortsættende sparekasse, den 8. november sidste år. I forbindelse med fusionen blev der holdt personlige samtaler med de ansatte. Her fik Brian Sørensen til-budt et job på hovedkon-toret i Vrå, hvor han skulle arbejde med større spon-soraftaler, ejendomsadmini-stration og en række ad hoc-opgaver for vicedirektøren. Men der fulgte en kedelig betingelse med jobbet. Brian Sørensen skulle skrive under på, at han frivil- ligt skulle stoppe, den dag han fyldte 60.

”Jeg var meget overrasket. Det kunne de da ikke mene, tænkte jeg. At jeg skulle stoppe som 60-årig. De kunne jo til enhver tid skille sig af med medarbejdere i henhold til funktionærloven

og overenskomsten. Men det skulle jeg bare gøre, fik jeg at vide, og dermed skulle jeg så give afkald på fratrædelsesgodt-gørelse og løn i opsigelsesperioden. Jeg havde ingen planer om at stoppe med at arbejde som 60-årig, og jeg synes heller ikke, det var retfærdigt”, fortæller han.

Kender sine rettighederBrian Sørensen har som direktions-sekretær arbejdet med lønforhold i mange år og kender derfra til sine ret-tigheder. Da han ikke ville skrive under på den frivillige fratrædelsesaftale, hvor han skulle stoppe med at arbejde på sin 60-års fødselsdag, blev Brian Sørensen fritaget fra sit arbejde med det samme og fik otte måneders løn og fra-trædelsesgodtgørelse.

”Jeg fik aldrig nogen forklaring. Jeg er bekendt med, at flere af mine ældre tidligere kolleger har skrevet under på, at de skulle stoppe som 60- eller 62-årige.

Jeg mener, at det strider imod den generelle politiske hold-ning om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, hvor eks-empelvis folkepensions- og efterlønsalderen er blevet hævet”.

”Jeg synes, det er grimt fra arbejdsgiverens side at bede om sådan noget. Det var ærekrænkende, at man så plud-selig skulle skrive under på, at man skulle stoppe som

”Jeg synes frivillige fratrædelsesaftaler strider imod den generelle politiske holdning om, at vi skal blive længere på arbejds-markedet, hvor eksempelvis folkepensions – og efterløns-alderen er blevet hævet”

Tæt på halvdelen af de finansansatte, der er blevet afskediget i forbindelse med større fyringsrunder det sidste par år, er ældre end 55 år. Det viser en undersøgelse, som Magasinet Finans har foretaget blandt 2.030 finansansatte, der mistede deres job som følge af fyringsrunder eller frivillige fratrædelser i løbet af 2011, 2012 og første halvår af 2013. Helt konkret er 43 procent af de flere end

2.030 afskedigede finansansatte mere end 55 år gamle. Og 58 procent af de afskedigede er over 50 år. Tendensen vækker bekymring hos Finans-forbundets formand, Kent Petersen.”Tallene taler jo et ret tydeligt sprog, og hvis virk-somhederne spekulerer i at presse medarbejdere ud på grund af alder, er det helt uacceptabelt. Når pensionsalderen forhøjes, og samfundet i øvrigt

råber på, at vi skal blive længere på arbejds-markedet, er det jo helt skævt, hvis medarbejdere tvinges på pension under dække af frivillighed. Vi holder skarpt øje med tendensen og tager henven-delser fra vores medlemmer meget alvorligt, for vi accepterer naturligvis ikke, hvis medarbejdere får tilbud, som de billedligt talt må tage stilling til med armen vredet om på ryggen”, siger Kent Petersen.

Ældre tvinges ud

33job & karriereFinansNovember 2013

En opgørelse fra Finansforbundet over afskedi-gelser ved større fyringsrunder – herunder også frivillige fratrædelsesordninger – viser et klart mønster i, at de ældre årgange er mest udsatte.2013 (første halvår): 294 afskedigede. Af dem var 121 ældre end 55 år svarende til 41 procent. 166 var ældre end 50 år svarende til 56 procent.

2012: 1.127 afskedigede. Af dem var 496 ældre end 55 år svarende til 44 procent. 667 var ældre end 50 år svarende til 59 procent.2011: 609 afskedigede. Af dem var 252 ældre end 55 år svarende til 41 procent. 354 af dem var ældre end 50 år svarende til 58 procent.

Overvægt af +55-årige i afskedigelser

60-årig. Og jeg synes, at man kommer ind og rører ved lov om forskelsbe-handling. Jeg ved godt, at man kan aftale alt muligt. En aftale mellem to parter er altid gyldig. Men her får man jo armen vredet om på ryggen og bliver bedt om at skrive under, hvis ikke man vil have en fyreseddel. Og den stærke part vil altid være arbejds- giveren. Ikke mindst i svære tider som nu, hvor man måske er ekstra nervøs for at miste sit job”, siger Brian Sørensen, der minder andre om, at de skal tage fat i deres fagforening, hvis de står i en lignende situation.

”Det er godt, at man kan få hjælp af Finansforbundet, når man kon-takter dem. Derfor kunne jeg også godt savne, at forbundet kom endnu mere ud i forbindelse med fusioner og lignende og gav råd om, hvilke rettigheder vi har. For hvor mange ved, hvad vi har af muligheder, når vi bliver opsagt? Der er nok mange, der vil skrive under på en frat-rædelsesaftale uden at vide, hvad de dermed går glip af”, siger han. ¢

Brian sørensen blev fristillet, da han nægtede at underskrive en frivillig fratrædelsesaftale.

34

Pro

fess

or

Jes

per

ran

gvid

derfor gik samfundet i sort

90 medlemmer fik ved et debatmøde i Finansforbundet mulighed for at høre professor Jesper Rangvid udlægge finanskrisens årsager og perspektiver AF ElISAbEtH tEISEN FOtO: CHRIStOFFER REgIld

job & kArriere FinansNovember 2013

Professor Jesper Rangvid var hovedmanden bag den længe ventede rapport, som klarlagde finanskrisens årsager, redegjorde for sammen-hænge, drog konklusioner og kom med anbe-falinger. Altså en af de helt centrale personer i kortlægningen af finanskrisen og dermed også central for, hvad der kommer til at ske i sektoren i den nærmeste fremtid. Ham kunne Finansfor-bundets medlemmer møde på ”Update: Debat-møde med Jesper Rangvid” i Finansforbundets lokaler en tidlig morgen i oktober.

I betragtning af temaet og personen var det ikke mærkeligt, at næsten 90 medlemmer havde sat en lille formiddag af til at høre, hvad professoren havde at fortælle.

Professor Jesper Rangvid mestrer åbenlyst både den lange og den korte form.

Noget mod hans vilje var rapporten, der blev afleveret midt i september, svulmet op til 488 sider, men hårdt presset kunne han også sammenfatte årsagen til det finansielle kol-laps i 2008 med ét ord: Gæld, og hvis det skulle siges en lille bitte smule længere: For meget risiko.

Finansforbundets medlemmer fik dog halvanden time med professoren, der kom ind på både de internationale og nationale forhold, der førte op til krisen. Han berørte libe-raliseringerne, rådgivningen af kunderne og vurderede de iværksatte opstramninger.

De tilhørere, der havde håbet på, at der blev udnævnt en skurk, blev skuffede. Krisen var et mangehovedet uhyre med mange fædre: Internationale forhold var blot gnisten, der tændte en lunte, man selv i Danmark havde spundet med omhu. Mange aktører, der burde have advaret og truk-ket i bremsen, var forblændet af den lange og stabile vækst, der var gået forud. Både den finansielle sektor, tilsynsmyn-digheder, regeringen og de menige danskere havde fortrængt det gamle ordsprog om, at træerne ikke vokser ind i himlen. Meget kunne være reddet, hvis man havde været opmærksom på faresignalerne og handlet anderledes, konkluderer rap-porten. Forhåbentlig har man nu skytset til at regulere for at forebygge og til at spotte uheldige udviklingstendenser, hvis noget skulle være smuttet under regulatorernes radar.

Spørgsmålene var mange i kølvandet på oplægget. Mange havde haft krisen smerteligt inde på livet, og engagementet var stort:Er der ikke også en fare ved at regulere for hårdt?Hvad betyder det for det danske samfund, at gældskvoten stadig er så stor?Er retningslinjer for opgørelsen af individuelle solvensbehov ikke noget af det mest centrale?Hvad vil der ske med en ny bestyrelsesuddannelse?Er eller er rådgiverne ikke underlagt et krav om salg, der påvirker lønnen?Og hvad med kulturen?At det 11 mand store udvalg havde været vidt omkring på sine i alt 32 møder af fire til syv timers varighed, blev man ikke ladt i tvivl om. Men ja, der var fortsat problemer og grund til bekymring, indrømmede Jesper Rangvid

Deltagerne roste efterfølgende den kolossale faglighed, objektivitet og politiske neutralitet, der lå bag Jesper Rangvids nøgterne, men skræm-mende redegørelse for, hvordan det hele kunne løbe af sporet i de ubekymrede år i begyndelsen af det nye årtusinde. ¢

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere

Nykredit er en bank til det hele. Også til

rådgivning på højt niveau.

I Nykredit er det et afgørende parameter

at yde kunderne den bedste rådgivning.

Rådgivningen skal afdække alle kunder-

nes økonomiske forhold, så de opnår de

bedste langsigtede resultater.

Derfor har vi i Nykredit også behov for de

bedste og mest kompetente rådgivere.

Rådgivere, der kan sparre med kunderne,

se helheder og sammensætte de bedste

løsninger - hver gang.

Vi har netop nu ledige stillinger flere

steder i landet. Tyngden i stillingerne

varierer, hvilket giver dig mulighed for at

udvikle både dine faglige og personlige

kompetencer ved at få et nyt job hos

os – og ikke mindst være med til at skabe

merværdi med alt det, du allerede kan.

Kig ind på nykredit.dk/job og se, om vi

har en ledig stol i nærheden af dig.

Vil du være med til at skabe resultater og bidrage til at styrke en bank i vækst?

36 job & karriere FinansNovember 2013

Når man har succes, er det naturligt for de fleste at nyde det og at være lidt tilbagelænet og magelig. Men det skal man passe på med, for mageligheden og mætheden kan hurtigt føre til fiasko, mener Rasmus Ankersen, der den 21. og 22. november holder fore-drag på Finansforbundets FOKUS-arrangementer i henholdsvis Køben-havn og Århus.

Rasmus Ankersen, der er coach og rådgiver for en række topsportsfolk og erhvervsledere, har netop udgivet bogen ”Sult i paradis”, som handler om, hvordan man forbliver skarp, når succesen indfinder sig.

”Når du får succes som virksom-hed eller individ, har du pludselig en masse at beskytte, og dit mod til at tage risici eller genopfinde dig selv mindskes eller forsvinder. Med stor succes følger ofte en stor frygt for at miste den igen”, siger Rasmus Ankersen, der fik ideen til bogen for et par år siden i Helsinki.

”Efter at jeg havde holdt et foredrag på en konference, mødte jeg tre Nokia-medarbejdere, som alle sad med en iPhone i hånden. De fortalte mig historien om Nokias fald fra tinderne. På seks år gik organisationen fra at have en markeds-andel på 50 procent til kun tre procent. Det mest tankevækkende var, at de samme mennesker, der ledte Nokia til at være verdens førende mobiltele-fonproducent, også var dem, der ledte Nokia ud i en efterfølgende livstruende krise. Det fik mig til at spørge mig selv: Hvordan holder man sig skarp, når man har succes? Eller sagt på en anden måde: Hvordan skaber man sult i paradis?” forklarer Rasmus Ankersen.

Et af svarene er, at man skal turde flytte sig ud af sin komfortzone – og for eksempel skifte job, selv om man har det udmærket i sit nuværende job.

”Man skal turde tabe for at vinde. Du må ikke

I succes ligger også kimen til fiasko. Derfor bør du hele tiden turde flytte sig ud af din komfortzone, siger coach og forfatter Rasmus Ankersen, der er aktuel med bogen ”Sult i paradis” og som foredragsholder på FOKUS-arrangementer i København og ÅrhusAF CARStEN JøRgENSEN

du skal turde tabe for at vinde

miste modet til at tage de risici, der ofte skal til for at genop-finde sig selv. Når det går godt, har vi mennesker en tendens til at tænke: ’Don’t rock the boat’, men det er i virkeligheden

ofte det, som man skal turde. Forandring skal ikke ske, når det er nødvendigt, men når det er muligt og rigtigt”, siger Rasmus Ankersen og nævner fra sportens verden eksemplet med golf-stjernen Tiger Woods:

”Da Tiger var allerbedst, var der flere point fra ham på verdensranglisten ned til nummer to, end der var fra nummer to til nummer sidst. Det var total dominans, men alligevel besluttede han sig for at bryde sit sving ned for at genopfinde det igen. Det er en stor risiko, og der er ingen garantier for, at man kommer tilbage på niveau. Men ofte er det noget, du skal turde. At gå et skridt tilbage for at kunne gå to skridt frem. Eller som Tiger udtrykte det: ’Det at være bedre end de andre er ikke den eneste målestok for, hvor godt du udvikler dig’”.

Hvis du vil høre Rasmus Ankersens bud på, hvordan organisationer og mennesker

kan forblive relevante, holde sig skarpe og undgå at falde i søvn, når det går godt, kan du melde dig til arrange-mentet ”Forbliv skarp – også når succesen indfinder sig” på Finansforbundet.dk/fokus. Det foregår i København den 21. november og dagen efter i Århus. ¢

19/11 Temadag Vil du være leder? - København21/11 Update Forbliv skarp - også når succesen ind- finder sig - København26/11 Temadag Personlig effektivitet og tidsstyring - Kolding27/11 Update Finansforbundet University - Årsager til finanskrisen i Danmark - København

Kommende FOKUS arrangementerI den kommende måned kan du blandt meget andet tilmelde dig:

Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus

”Du kan ikke tænke dig til, hvordan du

bevarer din succes, du kan kun handle”,

siger rasmus Ankersen

Stil op til tillidsmandsvalget, hvis du vil ha’indflydelse, uddannelse i ledelse, skub i karrieren, nye netværk og kollegernes tillid.Mere info på www.finansforbundet.dk/tillidsmandvalget

38 FinansNovember 2013reAlkredit

39reAlkreditFinansNovember 2013

••

I sidste måned begyndte et nyt kapitel i dansk realkredits historie. Nemlig udløbet af de første afdragsfrie realkreditlån, som blev udstedt for ti år siden. I mellemtiden har de faldende huspriser gjort, at hver fjerde

af alle lån i sektoren har overskredet låne-grænsen på 80 procent af boligens værdi. Af realkredit-

sektorens samlede udlån på 2.400 milliarder kroner er mere end halvdelen med afdragsfrihed. Dermed begynder en større systematisk rådgivningsindsats, hvor de fleste kunder får tilbudt et eftersyn af husholdningens samlede økonomi. For selvom kunderne blev konservativt kreditvurderet, da de optog de afdragsfrie lån, er det spørgsmålet, hvordan deres afdragsevne ser ud nu efter flere år med krise.

Magasinet Finans har gennemgået de fem store realkredit-institutters risikorapporter og spurgt selskaberne, hvordan de griber rådgivningsindsatsen an i de kommende år, hvor de udløbende afdragsfrie lån kommer rullende. Største-delen i perioden 2015-2018. Hovedbudskabet fra institut-terne er en forventning om, at huspriserne stiger, sådan at overbelåningsproblemet bliver absorberet af de højere boligværdier. Langt størsteparten af de afdragsfrie kunder har orden i økonomien og har brugt afdragsfriheden til at betale af på dyrere gæld, og derfor kommer de afdragsfrie lån også sikkert i havn, så længe renterne holder sig i ro, vurderer institutterne.

Tallene viser da også, at overbelåningen udgør en rela-tivt lille andel af realkreditinstitutternes samlede udlån. Institutterne opgør størrelsen af udlånet i forhold til den enkelte boligs værdi, den såkaldte Loan-To-Value (LTV). Er LTV-værdien på et lån større end 80 procent, kalder man det overbelåning. Det drejer sig om 5,5 procent af hele sektorens udlån, som ligger ud over 80 procent. Men gør man den andel op i penge, betyder det, at 134 milliarder udlånskroner fordelt på mere end 400.000 lån ligger ud

over den lovbestemte grænse på 80 procent af boligens værdi, som institutterne må tage pant i, når de udsteder et realkreditlån. Hvor stor en del af dem der samtidig er afdragsfrie, oplyser institutterne ikke. Men Erhvervs- og Vækstmini-steriet har anslået, at cirka 1.200 husholdninger med en belåningsgrad over 80 har afdragsfrie lån, som udløber i år. I år 2019 vil det være 55.500 husholdninger ved uforandrede huspriser. Og for de husholdninger betyder det øgede månedlige ydelser, selv hvis de vælger at få et nyt afdragsfrit lån på den del af realkreditlånet, der ligger inden for en LTV-værdi på 80. For den del, der ligger ud over, skal finansieres med et almindeligt banklån. 

Eksperter kritiske over for afdragsfrihedBåde Nationalbanken og Finanstilsynet har i rap-porter konkluderet, at sektoren er robust på trods af risiciene ved den store andel af afdragsfrie lån, hvoraf de fleste er med variabel rente. Alligevel er flere eksperter skeptiske over for husholdningernes høje gældsgrad og de afdragsfrie lån. Blandt andet fordi undersøgelser viser, at husholdningerne typisk ikke bruger den afdragsfrie periode til at spare op på andre måder.

En af dem er lektor i boligøkonomi på CBS Jens Lunde. Han mener, at husholdningernes høje gældsgrad udgør en risiko ikke kun for den enkelte familie.

”Det er jo en stor andel, der har LTV større end 80. Og det er over halvdelen af alle lån, hvor afdragsfriheden ophører over de kommende år. Hvad sker der, hvis boligpriserne nu ikke opfører sig sådan, som man gerne vil have, at de opfører sig? Der er på nuværende tidspunkt store for-skelle på prisudviklingen gennem landet. Så der er absolut ingen garanti for, at priserne ikke kan falde yderligere. Det er svært at spå om. Det, man bare kan sige, er, at det er en risikofaktor for bank- og realkreditsystemet. Det kan gå hen

134milliarder over lånegrænsen

Med udløbet af de første afdragsfrie realkreditlån kommer rådgiverne på hårdt arbejde med at revurdere eksisterende kunders økonomiske situation, da der er 400.000 lån i boligen på over 80 procent. Realkreditinstitutterne regner med, at stigende huspriser vil tage problemet i opløbet, men det tvivler eksperter påAF JAKOb tHOmSEN, FREElANCEJOURNAlISt

40 reAlkredit FinansNovember 2013

og drille, og det kan give store tab”, siger lektor Jens Lunde, der i Rangvid-udvalgets rapport om finanskrisens årsager er fremhævet som en af de økonomer, der i god tid før krisen advarede om risikoen for kraftige boligprisfald og påpegede tegn på en egentlig boligprisboble.

Også lektor i boligøkonomi Morten Skak er kritisk over for de afdragsfrie lån:

”Vi skal lidt længere frem i tiden, før den store dyne af afdragsfrie lån begynder at udløbe. Det store spørgsmål er så, hvor boligmarkedet er til den tid. En stor del af prob-lemet bliver formentlig absorberet af prisudviklingen. Men generelt har jeg den holdning, at afdragsfri-hed har grebet om sig i et uholdbart omfang. Så jeg så gerne, at man lagde op til noget mere offentlig reguler-ing på området”, siger lektor Morten Skak fra Syddansk Universitet.

tillid til kundernes betalingsevneIfølge Magasinet Finans’ gen-nemgang af risikorapporterne er BRFkredit det realkreditinstitut, der har den største andel af udlånsmas-sen liggende på LTV-værdier over 80. Den overbelånte andel udgør 7,5 procent af porteføljen svarende til 15 milliarder kroner. Andelen af afdragsfrihed for hele BRFkredits portefølje er 50 procent. Men på bag-grund af BRFkredits kendskab til kunderne er direktionen ikke bekymret for, om kunderne kan betale en højere ydelse ved afdragsfrihedens ophør:

”Det afgørende for os er, om lånet ligger inden for eller uden for de 80 procent, hvis kunden fortsat efterspørger afdragsfrihed. Hvis lånet ligger inden for, vil kunden til hver en tid kunne komme og få en konvertering hos os. Hvis LTV er mere end 80, så vil vi skulle økonomivurdere kunden for i givet fald at kunne give et banklån på den del, der ligger over 80 procent af husets værdi. Reglerne er sådan, at hvis man er i den situation, at kunden er nødlidende og derfor ikke kan afdrage, så kan man give et nyt afdragsfrit lån på det hele”, siger direktør i BRF Carsten Tirsbæk Madsen.

”generelt har jeg den holdning, at afdragsfrihed har grebet om sig i et uholdbart omfang. Så jeg så gerne, at man lagde op til noget mere offentlig regulering på området” Morten Skak, lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet

Han understreger dog, at BRFkredit ikke forventer at skulle benytte den mulighed i noget nævneværdigt omfang, og at realkreditinstituttet netop nu er i gang med at tage kontakt til de kunder, der har afdragsfrie lån fra 2003. De bliver kontaktet, minimum fire til fem måneder før afdragsfriheden slutter, og BRFkredit opfordrer kunderne til at kontakte deres rådgiver for at få vejled-ning om deres lånemuligheder.

”For det første er det en relativt lille del af kundernes sam-lede forpligtelse, der ligger over grænsen. Det er relativt få,

der har en LTV ud over 80, og med den prisudvikling, vi har på boligmarkedet, ser det ud til, at det bliver færre og færre. Og de helt store mængder, hvor afdragsfri-heden udløber kommer jo først i 2015 og fremefter. Så der er i virkeligheden meget få i 2013 og 2014”, siger Carsten Tirsbæk Madsen.

BRFkredit ønsker ikke at oplyse, hvor mange lån der har LTV-overskridelser. Men gennemsnitligt er

overbelåningen i de øvrige fire institutter samlet set på godt 280.000 kroner per lån.

Totalkredit er det institut, der har den højeste andel af afdragsfrie lån i porteføljen. Nemlig 61 procent. Samtidig har Totalkredit med 32 procent en relativt høj andel af lån med LTV-overskridelse, men Totalkredit er en del af Nykredit-koncernen, hvor Nykredit Realkredit omvendt har en relativt lille andel af lån med LTV-overskridelser.

Nykredit og Totalkredit har nu indført såkaldt tolags-belåning. Det betyder, at også kunder med afdragsfrihed fre-mover kommer til at afdrage på lånene uanset hvad. Område-direktør i Nykredit Sune Worm Mortensen mener generelt set, at der er gode grunde til at forvente, at kunderne vil have råde-rum til at betale højere ydelser, når afdragsfriheden udløber.

”Kunderne er kreditvurderet i sin tid med et fastforren-tet lån, hvor ydelsen dengang lå væsentligt højere. Så ud fra

Afdragsfrie lån og LTV-overskridelser øger risikoen for tab

udlån i alt andel med LtV > 80 LtV > 80 antal lån antal lån med gennemsnitlig LtV- antal lån mia. kr afdragsfrihed i pct mia. kr. udlån i pct med LtV>80 LtV>80 i pct overskridelse pr. lån i kr. Realkredit Danmark 509.756 732 54 48 6,6 108.856 21 440.950 Nykredit Realkredit 305.201 604 54 15 2,2 44.760 15 341.823 Total Kredit 538.953 531 61 32 4,5 170.722 32 187.439 BRFkredit 122.809 199 50 15 7,5 n.a. n.a. n.a. Nordea Kredit** 241.259 360 55 25 6,8 88.296 37 278.608 I alt 1.717.978 2.427 134 5,5 412.634 26 289.603

Kilde: Institutternes cover pool reports eller risikorappporter pr. 30 juni 2013 samt egne beregninger*: BRFkredit ønsker ikke at oplyse antallet af lån med LTV>80 **: Nordea Kredit er først etableret i 1993, og har derfor ingen boligejere hvis lån udløber inden for få år. Det giver en højere andel af lån med LTV>80, oplyser Nordea. ***: Tallet er beregnet eksklusive BRFkredit.

41reAlkreditFinansNovember 2013

hvad kunden oprindeligt er godkendt til, så ser det rigtigt fornuftigt ud. Det gode spørgsmål er, hvordan de økonomiske konjunkturer har påvir-ket kundernes økonomi i mellemtiden. Om de stadig har det samme budgetmæssige råderum. Vores generelle opfattelse er, at de har luft. Dansk økonomi er kommet nogenlunde skånsomt gen-nem krisen i forhold til mange andre steder”, siger Sune Worm Mortensen, som samtidig fremhæver, at det er afgørende for den økonomiske situation og de enkelte husholdninger, at arbejdsløsheden ikke er steget voldsomt.

Regional skævhedRealkreditinstitutterne forventer generelt, at boligpriserne stiger over de kommende år, og i den senere tid har boligprisstatistikker også vist, at både huse og lejligheder stiger i pris. Men i store dele af landet falder kvadratmeter-priserne stadig. Det fremgår af prisstatistikker fra Realkreditforeningen. På trods af en fremgang på 6,4 procent i Københavns omegn er huspriserne, parcel- og rækkehuse, faldet med 0,2 procent på landsplan det seneste år, viser de nyeste tal fra Realkreditforeningen. I Region Sjælland er de fal-det med 2,7 procent i løbet af det seneste år. Og specifikt i Syd- og Vestsjælland er priserne faldet med 6,8 procent, mens priserne på Bornholm er skrumpet med 1,9 procent.

Magasinet Finans’ opgørelse viser, at cirka 500 milliarder kroner af sektorens udlån ligger på Sjælland uden for hovedstaden, hvor kvadrat-meterpriserne har været faldende det seneste år, og LTV-værdierne derfor er relativt høje. For eksempel oplyser Nordea Kredit i sin LTV-rapport, at den gennemsnitlige LTV-værdi for engagementerne på det øvrige Sjælland, det vil sige uden for hovedstadsområdet og Nordsjæl-land, ligger på 86 procent. Samlet har Nordea Kredit overbelåning i dette område for godt syv milliarder kroner.

Store dele af udlånene ligger i landsdele med faldende huspriser

brf kredit rd* Nordea kredit* Nykredit totalkredit i alt Hovedstaden 93,7 168 52 69 30,1 412,8 Øvrig Sjælland og Bornholm 29,9 88 97,7 156,1 150 521,7 Nordjylland 12,0 24 25,9 152,7 154,7 369,3 Østjylland 31,9 72 38,5 105,2 126,6 374,2 SydJylland og Fyn 31,9 70 32,3 62,8 69,2 266,2 199,3 422,0 246,4 545,8 530,6

Kilde: Institutternes cover pool reports eller risikorapporter pr. 30. juni 2013*: Tallene for RD og Nordea dækker kun udlån til private. Anmærkning: Den geografiske inddeling varierer institutterne imellem.

udlån, mia. kr

”Det er noget, vi er opmærksomme på. Men det er vores overbevisning, at det kun er en lille del af kunderne, der har økonomiske problemer, og for den resterende del er det vores indtryk, at det ikke volder dem de store problemer at skulle til at afdrage på det, der ligger ud over 80 procent”, siger boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.

Nordea inviterer løbende kunderne til såkaldte 360-graders-eftersyn af deres økonomi, og spørgsmålet om afdragsfrihed bliver taget op, i forbindelse med at afdragsfriheden udløber.

”Man skal huske på, at al gæld før eller siden skal afdrages, og det gælder altså også realkreditlån, selvom det er afdrags-frit i en periode. Så hvis man ikke har gjort det tidligere, så laver vi en gældsplanlægning, senest når afdragsfriheden udløber. Men vores 360-graderseftersyn er en invitation til kunden, hvis de synes, det er værdiskabende for dem”, siger Lise Nytoft Bergmann.

Lektor i boligøkonomi på CBS Jens Lunde mener, at det er for sent og for risikabelt blot at informere, når afdragsfri-heden udløber. Han tvivler på, at folk generelt set har sparet nok op eller sikret sig tilstrækkeligt råderum til at betale de højere ydelser.

”Rådgiverne skal ikke bare være proaktive og fortælle, at folk skal være opmærksomme på, at nu ophører afdragsfri-heden snart. I stedet bør man beregne et nyt 30-årigt fastfor-rentet lån med afdrag til folk, når man kan se, at nu nærmer LTV sig 80 procent, og huspriserne i kundens område er fal-dende. Og så bør man forklare folk, at hvis de tager det nye lån, så bliver det godt nok dyrere lige nu, til gengæld, hvis du venter til afdragsfrihedsudløb, så er der risiko for, at det bliver endnu dyrere – så derfor synes vi, du skal omlægge og begynde at afdrage”, siger Jens Lunde.

Realkredit Danmark (RD) skriver ud til deres kunder, seks måneder før afdragsfriheden udløber. Men allerede i årets første kvartal gik de afdragsfrie lån negativt ind på resultatop-gørelsen. Realkredit Danmark havde nedskrivninger for 100 millioner kroner i forventning om tab på nødlidende kunder med afdragsfrie lån. Nedskrivningerne er dog fortsat på et relativt lavt niveau. ¢

42 hobby FinansNovember 2013

Otte kroppe ligger og flyder med næsen nedad i et varmtvandsbassin. Normalt er Gellerupbadet i Århus fyldt med grinende børn og højtlydte ben-plask fra svømmerne, men i aften er stilheden overvældende. Kun lyden fra vandet, der løber ned i renden ved bassin-kanten, bryder tavsheden. Tiden er gået i stå, og for en aften står verden stille i svømmehallen. Et minut føles som en time. To minut-ter føles som en evighed. Endelig kigger hovederne op af vandet. En efter en. Dykkerne ligner nogle, som lige er vågnet op efter en god nats søvn, og med et smil på læben trækker de vejret. Stille og roligt. Som den sidste kommer Jesper Schultz op af vandet. Helt rolig. Her ligger han hver mandag aften og holder vejret under vand. Jesper er nemlig fridykker.

”Det er en helt fantastisk følelse at holde vejret under vand. Alt bliver roligt, og man kan høre sit hjerte banke. Selv når det til sidst bliver ubehageligt, giver det en utrolig tilfredsstillelse at vide, at man selv kan kontrollere sin vejr-trækning”, fortæller Jesper Schultz, der til daglig

arbejder som seniorkonsulent i Nykredits it-afdeling i Aalborg. Jesper har kun været fridykker i halvandet år, men interessen

har altid været der. På ferier har han altid befundet sig under havets overflade, og som ung var han konkurrencesvømmer. Førhen var det dog andre sportsgrene som bodybuilding og tri-

atlon, der trak i Jesper, men for et par år siden var han klar til en sport med lidt mere ro på. Efter en introduktions-aften om fridykning var han solgt.

Det var dog svært at finde andre fridykkere nord for Hobro, så Jesper tager turen til Århus hver mandag for at træne i Aarhus Fridykkerklub. Her træner de blandt andet statisk dyk, som betyder, at man træner, hvor længe man kan holde vejret under vand. Men

fridykning handler også om, hvor langt man kan svømme, og hvor dybt man kan dykke under vand uden anden luft end den, man har i lungerne.

Rykker grænserFridykning kan bruges til at blive afslappet og finde indre ro i kroppen; men 47-årige Jesper er også lidt af et konkurrence-menneske, og derfor er det ikke nok for ham bare at ligge og flyde i vandet med næsen nedad. Han vil gerne kunne dykke længere og dybere. Indtil videre er rekorden 5 minutter og 20 sekunder i statisk dyk og 52 meter i dybdedyk. Rekorden i

jesper elsker at holde vejretJesper Schultz kan holde vejret i mere end 5 minutter, og så har han været 52 meter under havets overflade. Fridykning beskriver han som en lykkerus, der giver ro i kroppen og overskud i hverdagenAF mIllE SKJOld mAdSEN FOtO: lARS StENHOlt KIRKEgAARd

"man kommer tæt på en personlig grænse, skubber til den og finder ud af, at der ikke sker noget ved det”

43hobbyFinansNovember 2013

dybdedyk fik han på en af sine mange dykker- rejser, hvor han blandt andet har været på Malta og i Egypten. Den seneste tur gik til en kridtgrav i Tyskland.

”Da jeg dykkede i kridtgraven i Tyskland, var det mørkt og koldt modsat det varme, bløde hav i Middelhavet. Der kan man godt blive bange, fordi det er et stort psykisk pres at være så langt nede i mørket, men det er netop god træning. Man kom-mer tæt på en personlig grænse, skubber til den og finder ud af, at der ikke sker noget ved det”, siger Jesper.

Fridykning er også alvorligtFor almindelige mennesker kan det godt lyde angstprovokerende at skulle holde vejret mange meter under havets overflade, men ifølge Jesper går man aldrig i panik på havets bund.

”Det sker aldrig, at man glemmer at holde vejret nede på bunden, for det nytter ikke, og det ved kroppen også godt. Der finder man også ud af, at kroppen faktisk kan klare mere, og man kan holde vejret længere, end man troede”, siger Jesper og pointerer, at man ikke dykker 30 meter ned ved det første dyk.

”Dybdedyk foregår i små skridt ad gangen. For eksempel har man typisk klaret et dyk på 28 eller

29 meter med succes, før man prøver et dyk på 30 meter”.Det sker dog nogle gange, at kroppen siger fra, og fridyk-

kere får blackouts, fordi de har holdt vejret længere, end krop-pen kunne klare. Derfor dykker fridykkere aldrig uden en sik-kerhedsmakker, som holder øje. Jesper har selv været tæt på et blackout og har også set andre besvime under vand.

”Et blackout kan se voldsomt ud, hvis man ikke er intro-duceret til det, men når man ser, hvor hurtigt dykkerne kom-mer til bevidsthed, og hvor sikkert det er, så er der intet at være nervøs for”, mener Jesper, der også ser sikkerhedsmak-keren som en fordel i forhold til at skubbe grænser.

”Man kan presse sig selv længere, for man ved, at der altid er nogen til at samle en op, hvis man har overvurderet sine evner”.

Selvom Jesper ikke har været fridykker særlig længe, så bobler han helt over, når samtalen falder på emnet fridyk-ning, og derfor vil han også udbrede sporten til andre ved foredrag. Indtil videre skal han holde et foredrag for kolle-gaerne i Nykredit, og hvis det går godt, kan det muligvis blive til mere i fremtiden.

”Jeg vil gerne afmystificere nogle af de fordomme, som folk har om fridykning. For eksempel tror mange, at fridykning er for ekstreme typer, der kan holde vejret i 22 minutter, og det er slet ikke, hvad fridykning handler om. Det handler om at blive glad i låget, få overskud i hverdagen og ro i kroppen”, siger Jesper. ¢

”Det er utrolig tilfredsstillende at vide, at man selv kan kontrollere sin vejrtrækning”, siger Jesper shultz.

44 det juridiske hjørne Finansxxx 2013

min arbejdsplads er blevet solgt

Hvilke konsekvenser har det, når du som medarbejder modtager beskeden om, at du ikke længere skal være ansat i samme virksomhed som hidtil, fordi ansættelsesforholdet som led i en virksomhedsoverdragelse er overdraget til en anden arbejdsgiver? Det er et spørgsmål, som flere og flere medlemmer må forholde sig til.

Udgangspunktet er, at du som medarbejder fortsat kan sove trygt om natten, selvom navnet på arbejdsgiveren bliver et andet. Det følger således af virksomhedsoverdragelsesloven, at den nye ejer af virksomheden overtager alle rettigheder og pligter vedrørende medarbejdernes ansættelsesforhold.

Det betyder, at alle forhold vedrørende ansættelsen, såsom arbejdstid, løn, pension, anciennitet med videre skal forblive de samme.

Hvornår er der tale om en virksomhedsoverdragelse?Hvis hele virksomheden eller dele af den sælges til en anden

virksomhed, er der tale om en virksomhedsoverdragelse. Fusioner anses også som virksomhedsoverdragelse omfattet af lovens beskyttelsesregler.

OverenskomstrettighederOverdrages ansættelsesforholdet til en virksomhed, der er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiver-forening, er der ingen tvivl om, at ansættelsesforholdet fortsat er omfattet af Standardoverens-komsten. Er du ansat uden for sektoren, eller virksomhedsover-drages du til en virksomhed uden overenskomst med Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening, har den nye arbejdsgiver mulighed for at frasige sig overenskomsten, inden for 5 uger fra de bliver be-kendt med overenskomsten. Udnytter den nye arbejdsgiver denne mulighed, falder overenskomsten bort ved overens-komstperiodens udløb.

Selvom dit ansættelsesforhold ikke længere er omfattet af

en overenskomst, fortsætter alle vilkår, der fremgik af over-enskomsten som individuelle rettigheder.

Kan den nye arbejdsgiver ændre på ansættelsesvilkårene? Som nævnt er udgangspunktet, at ansættelsesvilkårene fortsætter uændrede hos den nye arbejdsgiver. Skal der ske ændringer i vilkårene, skal disse varsles over for medarbej-deren. Er der tale om væsentlige ændringer, såsom ændring af løn, arbejdstid med videre, skal det varsles med medarbej-derens individuelle opsigelsesvarsel. Et varsel om væsentlige vilkårsændringer anses som et tilbud om ansættelse på ændrede vilkår, som medarbejderen enten kan acceptere eller tilegne sig som en opsigelse. Husk at få skrevet det hele nedDer skal udarbejdes et nyt ansættelsesbevis, når ansættel-sesforholdet overdrages til en ny arbejdsgiver. Her er det vigtigt at kontrollere, at det nye ansættelsesbevis nævner alle vilkår fra det gamle ansættelsesbevis samt tillægsaftaler

med videre, der er indgået med den gamle arbejdsgiver. Er dit ansættelsesforhold ikke længere omfattet af en over-enskomst, er det vigtigt, at alle individuelle rettigheder fra overenskomsten fremgår af ansættelsesbeviset, eller der henvises til et dokument, hvor vilkårene fremgår.

Hvis du først på et senere tidspunkt finder ud af, at der er glemt noget i det nye ansættelsesbevis, risikerer du, at du anses for at have accepteret dette, fordi du ikke har reageret.

Det er derfor en rigtig god idé at lade Finansforbundet gennemgå det nye ansættelsesbevis, således at du får ekstra sikkerhed for, at alle vilkår er ført videre.

”Udgangspunktet er, at du som medarbejder fortsat kan sove trygt om natten, selvom navnet på arbejdsgiveren bliver et andet. det følger således af virksom-hedsoverdragelsesloven, at den nye ejer af virksomheden overtager alle rettigheder og plig-ter vedrørende medarbejdernes ansættelsesforhold”

Overenskomsten med dine eksisterende ansættelsesforhold gælder fortsat, hvis din virksomhed overdrages til en anden virksomhed, der er medlem af FA

45

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

?

det juridiske hjørneFinansxxx 2013

Barsel og registreret partnerskab

Jeg er gift med en kvinde, og vi venter barn sammen til decem-ber. i den forbindelse ønsker jeg at tage barsel, med det samme babyen er født. Hvordan er mine rettigheder i forhold til barsel? Har jeg de samme rettigheder, som en far normalt har? Jeg er ansat i en bank og ved ikke, hvilke rettigheder jeg har efter overenskomsten på det punkt.

Venlig hilsenSussi Hansen

Svar:efter adoptionsloven og barselloven har du som registreret partner mulighed for at adoptere din partners barn tidligere end tre måneder efter jeres barns fødsel, hvis barnet er blevet til ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd, og i boede sammen på tidspunktet for den kunstige befrugtning. Det betyder, at du vil kunne få ret til både fædreorlov og forældreorlov.i den situation vil du efter Standardoverenskomsten have ret til fire ugers fædreorlov med løn, hvoraf de to uger skal holdes uafbrudt inden for de første 14 uger. Herudover har du ret til op til 12 ugers orlov med løn placeret i perioden fra uge 15 til 60 efter fødslen. (Standardoverenskomstens § 78, stk. 6.).Forudsætningen for ret til løn er, at arbejdsgiveren kan få dagpengerefusion svarende til mindst 32/46 af højeste dagpengebeløb. Det betyder, at det vil reducere længden af den orlov, mor kan tage, med 14 uger, hvis hun også er dagpengeberettiget. De fire ugers fædreorlov skal varsles senest fire uger før fød-slen, og de 12 uger skal varsles senest otte uger efter fødslen. Du kan læse mere om reglerne på Finansforbundets hjemmeside.

Venlig hilsen Bente knudsbøl, socialrådgiver

AF mEttE HJøllUNd SCHOUSbOE, AdVOKAt

tillidsmandens rolle ved virksomhedsoverdragelseVed en virksomhedsoverdragelse til en overens-komstdækket virksomhed skal der nedsættes et paritetisk udvalg. Det skal bestå af repræsentanter for medarbejdere og ledelse i de virksomheder, som virksomhedsoverdragelsen handler om.

Det paritetiske udvalg skal tage sig af medar-bejdernes forhold ved virksomhedsoverdragelsen. Her drøftes processen for virksomhedsoverdra-gelsen, herunder hvilke medarbejdere der bliver overdraget, hvis det ikke er hele virksomheden, der sælges. Hvis der generelt skal ske vilkårsæn-dringer, er det også i dette forum, man forsøger at finde en passende løsning for dette.

Hvis du har spørgsmål til processen, eller hvis du er i tvivl om noget, er det en god idé at hen-vende dig til medarbejderrepræsentanterne i gruppen. Er der tale om en virksomhedsoverdra-gelse i en stor virksomhed, vil din nærmeste til-lidsmand være dit naturlige kontaktpunkt for at høre nyt eller stille spørgsmål.

Kan man afskediges på grund af en virksom-hedsoverdragelse?

En afskedigelse må ikke alene være begrun-det i virksomhedsoverdragelse. Der skal være økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager til, at virksomheden har behov for at reducere antallet af medarbejdere.

Kontakt Finansforbundet, hvis du er i tvivl om nogetHar du spørgsmål til, hvilke særlige konsekvenser en virksomhedsoverdragelse har for dit ansættel-sesforhold, eller er du i tvivl om, hvorvidt du er blevet sagligt opsagt i umiddelbar forlængelse af en virksomhedsoverdragelse, bør du kontakte din tillidsmand, kreds eller Finansforbundet. ¢

46 FinansNovember 2013månedens bog

Tres sider om at få det bedre med os selv og vores

medmennesker

Positiv psykologi er egentlig blot almindelig psykologi om det at have det godt og det at fungere godt, skriver lektor Hans Henrik Knoop i sin lille perle af en bog AF CARStEN RASmUSSEN

Husk, du må godt smile

Er det positivt at smile til chefen, hvis man er dybt uenig i hendes beslutning? Skal man ikke kunne se sig selv i spejlet længere? Spørgsmålene dukker op, hver gang positiv psykologi sættes lig med, at man skal smile problemer væk i stedet for at se dem i øjnene.

Det er nogle vidunderlige små filosofiske tænke-pauser, der bliver udgivet på Aarhus Universitets-forlag, alle på godt 60 sider og med et enkelt begreb som titel. Frihed. Tillid. Vrede. Danmark. Den nyeste titel er ”Positiv psykologi”.

Hans Henrik Knoop, der er lektor i psykologi ved Århus Universitet, skriver om, hvordan vi ved hjælp af positiv psykologi kan få det bedre med os selv og vores medmennesker – og skabe en bedre verden med færre dår-lige nyheder.

Hvorfor påvirker negative oplevelser - stort set uden undta-gelser - os stærkere end positive, når vi alle helst vil have de posi-tive? Hvorfor oplever vi at miste indflydelse, når vi udsættes for ledelse, selvom ledelse, der ikke engagerer os medarbejdere, er dømt til at mislykkes?

Med godt ti år på banen kan positiv psykologi hurtig virke useriøs, hvis det bare handlede om - at smile til verden, så smiler den til dig – men positiv psykologi er faktisk defineret som ”det videnska-belige studie af, hvad der gør personer og sam-fund i strand til at trives”.

Udgangspunktet for Hans Henrik Knoop er, at mennesket er et aktivt væsen, der har evnen til at vokse og trives, og bogens budskab er, at vi skal huske os selv på, hvor godt vi har det – især her i Danmark. I mange undersøgelser siden 1970 går danskerne for at være blandt de lykkeligste, dvs. de mest tilfredse i verden, og gennemsnitsdan-skeren lever da også under vilkår, som største-

delen af verdens befolkning må betragte som et regulært paradis på jord.

Alligevel oplever de færreste danskere nok hver-dagen som et egentligt paradis. Antallet af personer med diagnoser som angst og depression er så mange, at lidelserne betegnes som psykiske folke-sygdomme.

Vi er på en måde ikke særlig gode til at have det godt. Som mennesker har vi en tendens til at vænne os til de gode ting, den såkaldt hedonistiske tilvænning, hvilket på dansk blot betyder, at det gradvist ” bliver hverdag”, ”ryger ind på rygraden”,

og i stedet fokuserer vi unø-digt meget på det negative. For eksempel husker vi én voldsepi-sode i skolegården bedre end de halvtreds fredelige frikvarterer, skriver Hans Henrik Knoop. Vi grubler kort sat mere over pro- blemer og fiaskoer, end vi påskønnet glæder og succeser.

I bogen er en række råd, der kan hjælpe os til at være i personlig vækst ved at lære nyt, blive dygtigere, være kreative – på måder, hvor vi får styrket vores sociale relationer. Mange af os er tilbøjelige til at overse og glemme, hvor meget andre mennesker har gjort for os gen-

nem tiden. Derfor er et af bogens råd: Vis taknem-melighed, når du føler det. Hans Henrik Knoop skriver, at taknemmelighed, der ikke udtrykkes, er som en gave, der er pakket ind, men som ikke gives. Den er heller ikke rigtig noget.

Til gengæld er det misforstået positiv psykologi, hvis man tror, man skal smile, selv om man er ked af det. Vi må gerne have negative følelser, og hvis vi ønsker at have et interessant liv, kan det være godt at have det lidt skidt, men vi skal bare huske at være opmærksomme, når det sker, for det kan vise sig at være forudsætningen for det, der skaber lykke og velvære i menneskers liv. ¢

47arrangementerFinansNovember 2013

Seniorgruppe Region Sjælland

Roskilde

Julefrokost

tid: 28. november kl. 13.Sted: Gyrstinge Skovkro, Gyrstinge Skovvej, 4173 Fjenneslev.Pris: Medlem 150 kroner, ledsager 400 kroner.kontonummer: 3191-3191551273.frist: 17. november.tilmelding til: Arne Sørensen, Pile-skovvej 23, 2635 Ishøj, tlf. 40 92 84 38, e-mail: 2as@pc.dkbemærkninger: Julefrokosten slutter kl. 17. Husk ved tilmelding at oplyse navn, medlemsnr. og mobilnr.

Seniorgruppe Region Nordjylland

Julefrokost

Publikum skal først og fremmest have en rigtig sjov formiddag, siger tv-lægen Peter Qvortrup Geisling, der kommer på besøg. I dagens anledning har nordjyden historier med, der nok kun egner sig i det nordjyske. I modsætning til tv-programmer bliver livet nok ikke genudsendt, så Peter vil også forsøge at give publikums liv et serviceeftersyn. Det handler både om fysisk og psykisk sundhed. Efter dette indlæg serveres buffet med den tradi-tionelle julefrokost. Der er mulighed for at reservere bord. Reserveringen sker ved at sende en mail med oplysning om antal personer og navne, og der vil eft-erfølgende blive sendt en bekræftelse med oplysning om bordnummer. Der vil naturligvis også være plads til dem, der ikke reserverer på forhånd. Sidste frist for bordbestilling er den 25. november.tid: 4. december kl. 11.Sted: Papegøjeburet, Aalborg Kongres & Kultur Center, Europaplads 2, Aalborg. Fra kl. 10.00 vil der kunne købes kaffe, øl og vand. Der serveres julebuffet fra kl. 12.30.Pris: 140 kr. pr. medlem, der er kun adgang for medlemmer. Drikkevarer er for egen regning.kontonummer: 9001-4565445192.Husk at oplyse navn ved indbetalingen.frist: 18. novembertilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check. E-mail:

finans.nord@gmail.com. Betaling ved check sendes til Vinni Hansen, Sorthøj 157, 9000 Aalborg.bemærkninger: Der kan maks. deltage 240 personer. Afbud kan ske til Vinni Hansen på tlf. 29 82 31 45, og I skal melde afbud, hvis I bliver forhindret, så pladsen kan tildeles en anden.

Seniorgruppe Region Sjælland

Juletur til Rostock

Vi besøger Nordtysklands største og smukkeste julemarked i Rostock. Dette marked indbyder til shopping af juleting og glühwein til at varme sig på. tid: 3. december.sted: Vi samler op følgende steder: Næstved: parkeringspladsen Grønvej, hvor der er gangbro fra stationen, kl. 6.40. Forventet hjemkomst hertil kl. 21.40. Rønnede: til-/afkørsel 37, den store parkeringsplads med toilet, kl. 7.05. For-ventet hjemkomst kl. 21.15. Stensved/Vordingborg: ved af-/tilkør-sel 41 kl. 7.35. Forventet hjemkomst kl. 20.45. Nørre Alslev: af-/tilkørsel 43 kl. 7.50. For-ventet hjemkomst kl. 20.30. Nykøbing F: Cementen kl. 8.05. Forven-tet.hjemkomst kl. 20.15.Pris: 250 kr. for medlemmer og 400 kr. for ledsagere.Kontonummer: 4515-3348412329.frist: 12. november. tilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: ghf@post11.tele.dkbemærkninger: Husk pas. Bemærk, at bussen kører til tiden, så færgen nås i tide.

Seniorgruppe Region Hovedstaden –

Nordsjælland

Julefrokost

Vi mødes på Hotel Marienlyst i Helsingør til en lækker buffet og indtager det, som hører en god frokost til – inkl. to gen-stande. Undervejs vil der være musikalsk underholdning så der igen bliver et fes-tligt hjørne i Helsingør.tid: 28. november kl. 13. sted: Hotel Marienlyst, Ndr. Strandvej 3, Helsingør. Tog eller bus til Helsingør Station, derefter enten lokalbane med udstigning ved Marienlyst trinbræt eller en god spadseretur på ca. to km forbi

kulturværftet m.m.Pris: 50 kr., ledsager 350 kr., tilmelding og betaling senest 18. november. Kontonummer: 1551-3719467814.Frist: 18. november.tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller 40 86 55 23, e-mail: ebm@post9.tele.dkbemærkninger: Tilmelding helst på mail. Ved afbud ydes der ingen refusion. Næste arrangement er 15. januar 2014; medlemsmøde på Kirkehavegård i Allerød. Nærmere følger.

Seniorgrupp: Region Midtjylland – Århus

Julefrokost

Under frokosten er der underholdning af gruppen ”Vildnis”, der spiller en slags folkemusik.tid: 28. november kl. 12. sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro.Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning.frist: 15. november (bindende tilmeld-ing), angiv venligst medlemsnr.tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk

Seniorgruppe Region Syddanmark -

Ribe

Julefrokost

Traditionen tro mødes vi også i år i Skads Forsamlingshus til julekomsam-men med hyggeligt samvær og god underholdning.tid: 28. november kl. 12.30 (slut ca. kl. 16.30).sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø.Pris: 100 kr. for medlemmer, 200 kr. for ledsagere. Drikkevarer for egen regning til meget favorable priser.kontonummer: 2430-6266790293, Nordea.frist: 20. november.tilmelding til: Jens Peter Juhl, Midt-fenner 11, 6760 Ribe, men helst på mail: e-mail: finansribe@hotmail.dk

Seniorgruppe Region Hovedstaden –

København

Julefrokost

I år får vi besøg af politiassistent Lene Sveigaard, der vil fortælle om nabohjælp, og hvad den enkelte ••

48 ArrAngementer FinansNovember 2013

Seniorgruppe: Region Midtjylland – Århus

Julefrokost, 28. novemberSeniorgruppe Region Hovedstaden – København

Julefrokost, 26. novemberSeniorgruppe Region Hovedstaden – Bornholm

Julearrangement, 28. novemberSeniorgruppe Region Syddanmark – Sønderjylland

Julefrokost, 26. novemberSeniorgruppe Region Syddanmark – Vejle

Foredrag med efterfølgende julefrokost, 27. novemberSeniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing

Julefrokost, 26. november

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppe Region Sjælland – Roskilde

Julefrokost, 28. novemberSeniorgruppe Region Nordjylland

Julefrokost, 4. decemberSeniorgruppe Region Sjælland

Juletur til Rostock, 3. decemberSeniorgruppe Region Syddanmark – Ribe

Julefrokost, 28. novemberSeniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

Julefrokost, 28. november

borger kan gøre for at sikre sit hjem bedst muligt. Yderligere vil vi høre om de kriminalitetsformer, vi som ældre borg-ere kan blive udsat for, og hvad vi selv kan gøre for ikke at havne i en sådan situation. Efter foredraget nyder vi fro-kosten med l øl/sodavand og kaffe.tid: 26. november kl. 10.Sted: Brøndby Hallens restaurant og brasserie. Linje 500S går lige til døren. Vi har først adgang til lokalet kl. 9.30.Pris: 150 kr. (kun for medlemmer), husk medlemsnummer.kontonummer: 1551-2561400213frist: 17. november.Tilmelding til: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup, e-mail: kaj0709@gmail.com

Seniorgruppe Region Syddanmark –

Sønderjylland

Julefrokost

Spændende og utraditionel julefrokost på Restaurant Knapp ved Aabenraa med underholdning og oplevelser.Tid: 26. november.sted: bus 1: Kl. 10.30 Nordborg Plejehjem, Tangshave 1 Kl. 11.00 Alsion nedre p-plads Kl. 11.20 Gråsten Banegård.

bus 2: Kl. 11.00 Haderslev HHP Kl. 11.30 Aabenraa Svømmehal. Pris: 300 kr. pr. deltager (inkl. drikkeva-rer).kontonummer: 4652-4652207375.frist: 15. november.tilmelding til: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg, e-mail: benthach@sport.dkbemærkninger: Husk deltagernavn i tekstfeltet og betaling ved tilmelding.

Seniorgruppe Region Syddanmark –

Vejle

Foredrag med efterfølgende julefrokost

Foredrag af Marie Finne, Løjt, om sine 40 år på havet som Danmarks første kvindelige radiotelegrafist – herunder både sjove og triste oplevelser i frem-mede havne og på havet.tid: 27. november kl. 10.sted: DGI-huset, Vestre Engvej, 7100 Vejle. Der er kaffe fra kl. 9.30. Parkering på højre side af Vestre Engvej over for DGI-huset.Pris: 50 kr. for medlemmer, 225 kr. for ledsagere.kontonummer: 3618-4800340373.frist: 18.november.tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej

111, 7171 Uldum, e-mail: lissyhehan@gmail.combemærkninger: Beløbet indsættes på ovennævnte konto eller sendes på check til ovennævnte. Er der spørgsmål, ring på tlf. 75 89 31 54 eller 75 82 07 56.

Seniorgruppe Region Syddanmark – Fyn

Før julemøde

Så er det igen tid til vor årlige jule-komsammen, som afholdes på Næsby-hoved Skov. Vi begynder med kaffe og brød. Derefter får vi besøg af Haarby Musikanterne. De vil på en sjov og underholdende måde synge og spille, og vi får mulighed for at røre stemme-båndet, så det bliver ikke kedeligt. Ca. kl. 12.30 nyder vi Næsbyhoved Skovs dejlige julebuffet med 1 glas vin, øl eller vand. Derefter slutter dagens program. tid: 22. november kl. 10.sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense.Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 350 kr.kontonummer: Beløbet indsættes på konto 2376-5495887725 i Nordea med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.frist: 15. november.tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13,

49arrangementerFinansNovember 2013

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Poul Andresen, 65 94 26 44, J.E. Jør-gensen, 66 16 44 84, Synnøve Ander-sen, 62 61 81 13, Carl Ove Olsen, 66 11 81 58, Georg Juel, 22 11 78 25, e-mail: georg@sydfynsmail.dk

Seniorgruppe Region Hovedstaden -

Bornholm

Julearrangement

Teatertur til forestillingen “Oliver Twist” på Rønne Teater . Vi mødes kl. 17,00 på Restaurant China, Tornegade 6, 3700 Rønne, til gammeldags kalve grydesteg m/hvide og stegte kartofler samt grønt-sager, hertil 2 genstande, vin/fadøl eller vand, samt, efter maden; kaffe/the m/småkager. Efter endt spisning begiver vi os til teateret hvor forestillingen starter kl. 19.30.tid: 28. november kl. 17sted: Restaurant China, Tornegade 6, 3700 RønnePris: Medlemmer gratis, ledsager 310 kr .kontonummer: 0650 - 4374 119 104frist: 20. november tilmelding til: Leif Petersen, Østergade 22, 3700 Rønne, tlf. 56 95 90 60 ,e-mail: leif.leif.petersen@gmail.com

Seniorgruppe Region Midtjylland -

Ringkøbing

Julefrokost

tid: 26. november Kl. 12.00sted: Golfcafé. Herning Golf Klub, Golfvej 24, 7400 HerningPris: 100 kr (kun for medlemmer), ingen refusion ved afbudkontonummer: 7652-1259218frist: 19. november tilmelding til: Birthe Mikkelsen tlf.: 86 86 16 10/30 13 74 41 e-mail: birthe-mikkelsen@hotmail.comBemærkninger: Husk deltagernavn i tekstfeltet og at betaling sker ved tilmelding. Telefontilmelding mellem kl. 9.00-10.00, dog helst via mail.

lej en ferieboligFra den 12. november 2013 klokken 10.00 kan du booke en af Finanssektorens Feriefonds fritidsboliger i uge 1-21 i 2014. Du kan leje boligerne via hjemmesiden finansforbundet.dk/feriehuse.

Når du booker en feriebolig, skal du be-tale for ferieboligen med det samme, og du får en mail, der bekræfter din bookning, og den nøglekode, som du skal bruge for at komme ind i ferieboligen – undtagen for lejligheden i Berlin, hvor du vil få tilsendt en nøgle, og for huset i Lalandia, hvor nøglen skal hentes i receptionen.

Hvis du vælger en feriebolig, og du alli-gevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig samtidig. I dette tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen.Uge 7 og 8 udlejes ved lodtrækning. Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig helt frem til selve lodtræknin-gen, der foregår den 26. november 2013 klokken 10.00. Alle får direkte besked om, hvorvidt de har fået tildelt en bolig eller ej.

Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men som alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give

en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske senest den 2. december 2013. Den 6. december 2013 klokken 10.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen i uge 7 og 8.

lalandia i 2014 Finanssektorens Feriefond har indgået en aftale om leje af et feriehus af hustypen ”Nordic Plus 8” i Lalandia i Rødby, hvilket betyder, at man kan leje huset til en særdeles fordelagtig pris. I lejen indgår adgang til Lalandias vandland Aquadome, Monky Tonky Land og diverse underhold-ning i centret.

Der åbnes også for udlejning af denne bolig den 12. november 2013 klokken 10.00. Bemærk, at der åbnes for uge 1-44, og at udlejning sker efter først til mølle-princippet. Læs mere om huset, priser og Lalandias særlige sæsonregler – herunder lukkedage i centret – under beskrivelsen af huset.

Udlejning for resten af 2014 frigives i løbet af januar 2014 – hold øje med hjem-mesiden Finansforbundet.dk/feriehuse og Magasinet Finans for at se, præcis hvornår udlejningen begynder.

Odsherred Højby Lyngvej 29, Højby Berlin Schreinerstrasse 32

Bornholm Hasle Marina 31, Hasle Ebeltoft Stenagervej 57A, Øer

50

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 10 2013. næste nummer Fredag den 6. decemberudgiverFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk redaktionCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkMille Skjold Madsen (DJ)mim@finansforbundet.dk annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæserindLægLæserindlæg senest mandag den 11. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningkontroLLeret opLag 53.848design Hans Munk ogKatrine Kruckowtryk Aller ForsideFotoJasper Carlberg

Af Solveig Ørteby, næstformand

klumme FinansNovember 2013

Her til efteråret er der valg, og det handler om nærdemokrati. Og nej, det er ikke bare kommu-nalvalg, jeg tænker på. Vi skal endnu tættere på din hverdag. Du skal vælge, hvem du vil have som din tillidsmand.

Og det er faktisk ret så vigtigt, for det handler om din hverdag og din arbejdsplads. Her kan vi faktisk for alvor tale om nærdemokrati, for du skal vælge din nærmeste spar-ringspartner og dit bindeled til ledelsen. Hvem du går til, hvis du får et problem, som du ikke selv kan håndtere. Og hvem der skal være en støtte for dig og dine kolleger i jeres hverdag på jobbet. Derfor er det også et vigtigt valg, når der i løbet af de kommende måneder er tillids-mandsvalg i din virksomhed.

Når du skal vælge din til-lidsmand, så tænk lige et øje- blik over, om han eller hun gør en forskel for dig. Det kræver noget at stille op og påtage sig ansvaret og arbejdet. Det koster tid, og man kommer ikke sovende til det.

Som tillidsmand får man til gengæld et mandat fra sine kol-leger. Man taler på deres vegne over for ledelsen og har indfly-delse på beslutninger. Man får en tillidserklæring om, at kol-legerne har valgt én som talsmand og ”anfører”.

Det er en rolle, som kræver noget. Derfor får man også som tillidsmand gennem Finansfor-bundets uddannelse værktøjer til at håndtere de

”tillidsmændene gør en forskel, fordi de engagerer sig i dig og dine arbejdsforhold. de tager

ansvar for, at du har det godt på dit arbejde, og det fortjener faktisk et

skulderklap

udfordringer, som man kom-mer til at møde. For udfor-dringer får man. Men man får også noget den anden vej.

Finansforbundet har over 1200 tillidsmænd fordelt på arbejdspladserne i sektoren over hele landet. Dem sørger vi for at klæde godt på til at varetage den opgave, de har fået. Det betyder en solid uddannelse, som også giver faglig og personlige kompe-tencer, som er noget værd. Vi ved nemlig godt, at det ikke er nogen skovtur at tage til-lidsmandskasketten på. Det kræver sit, men det giver også nye erfaringer, nye netværk og nye indsigter.

Derfor burde du overveje, om tillidsmandsrollen kunne være noget for dig på et tids-punkt. Tillidsmændene har fingeren på virksomhedens puls og bygger bro mellem medar-bejdere og ledelse – og det kræver evnen til at skabe gode relationer.

Tillidsmændene gør en for-skel, fordi de engagerer sig i dig og dine arbejdsforhold. De tager ansvar for, at du har det godt på dit arbejde, og det fortjener et skulderklap.

Så hvis du ikke har gjort det for nylig, så giv din tillidsmand

et par opmuntrende ord med på vejen og et klap på skulderen. Og hold øje med valget, når det kommer til din arbejdsplads – det betyder noget for dig i din hverdag. ¢

gi’ din tillidsmand et klap på skulderen

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Se mere på al-job.dk

En stærk økonomi og Danmarks mest tilfredse kunder. En god arbejdsplads for dig?

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med kræfter fra de længerevarende videregåendeuddannelser, MBA samt landets kendte rådgivningshuse. Kursusdagene finder sted påMarriott i København og Radisson Blu Scandinavia i Aarhus.MINI MBA’EN Uddannelsen er designet og målrettet til både nye og erfarne direktører, ledere og konsulenter. F.eks.

• Direktører, ejere, ledere og koncernchefer• Ledere og konsulenter på vej mod øverste lederniveau• Funktionsledere: marketingchefer, økonomichefer, produktionschefer, IT-chefer, udviklingschefer, salgschefer, kundechefer, kontorchefer, etc.• Afdelingsledere• Mellemledere• Nøglemedarbejdere i koncernstab• Ledere af projekter• Ledelses- og managementkonsulenter

Uddannelsen har det klare mål at styrke dig i dinkarriere som leder og samtidig tilføre din virksomhedendnu bedre resultater ved dit kompetenceløft.Du kan stadig nå at komme med på september elleroktober holdene, men du skal slå til i dag...

Pladserne bliver revet væk.

OPSTARTKøbenhavn: Januar / marts / maj / august / oktober Aarhus: Januar / marts / maj / august / oktoberLæs mere på www.minimba.dk

DELTAGERGEBYRNormalpris kr. 35.000,- ex. moms.Specialrabat á kr. 10.000,- ved brug af kode FIN0811.Dette gælder til og med fredag den 8. november 2013.

TILMELDING TIL UDDANNELSEN

Via web: www.probana.comTelefon: 45 76 58 58Fax: 45 76 71 71Email: probana@probana.com

Amaliegade 6, 1256 København Kwww.probana.com

Scan koden med din smartphone og tilmeld dig online i dag.

Mini MBA – landets førende lederuddannelse