Ondt i Sjælen efter krig

Krigsveteraner

skal hjælpes bedre

Magasin 4 | August 2010

TEMA:EN FAIR LØSNING • Fairsvarienfart• Sammenudafkrisen• Hvorforskullevihave de skattelettelser?

AdAm PriceTv-kok og manuskriptforfatter

på ny dramaserie ’Borgen’

Vi Vil haVe det

hele

F#4_01_forside_TRYK_1.indd 1 13/08/10 12:05:52

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Marie Schultz, Gitte Roe Eriksen, Rosa Juel Nordentoft, Jonas Dahl, Henriette Kjær, Tasja Parize, Merete Thorøe, Abelone Glahn, Peter Rewers og Anki Ahlsten

Indhold

Næste nummer udkommer midt i oktober 2010

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Oplag 18.500

3 Nu går det løs!

4 TEMA: EN FAIR LØSNING

6 Sammen ud af krisen

7 Medlemmerne mener

12 Hvorfor skulle vi have de skattelettelser?

14 Fair svar i en fart

16 Velfærden er vigtig for Danmark SF på Borgen med Astrid Krag om velfærd

20 Skal staten tilbyde gratis

fertilitetsbehandling?

Versus med Jonas Dahl, SF’s sundhedsordfører,

og Henriette Kjær, politisk ordfører for Konservative

22 En bombe under arbejdsmarkedet Interview med Emilie Turunen om solidaritet,

løntrykkeri og elendige arbejdsvilkår i EU

25 Ondt i sjælen efter krig SF’s udspil om krigsveteraner

Ondt i Sjælen efter krig

Krigsveteraner

skal hjælpes bedre

Magasin 4 | August 2010

TEMA:EN FAIR LØSNING • Fairsvarienfart• Sammenudafkrisen• Hvorforskullevihave de skattelettelser?

AdAm PriceTv-kok og manuskriptforfatter

på ny dramaserie ’Borgen’

Vi Vil haVe det

hele

Forsidefoto: Peter Sørensen

25

16

16

F! #4_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 2 12/08/10 20:47:23

xxxxxxxx

Næste nummer udkommer midt i oktober 2010

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Oplag 18.500Villy Søvndal

Kære alle SF’ere. Nu går det løs! Vi

står foran det skarpeste politiske opgør i

mange, mange år. Der kan være op til 14

måneder til valget. Men der kan også være

3 uger. Som vi har oplevet det henover

sommeren, så er tonen i den politiske

debat blevet voldsomt skærpet.

Personligt synes jeg, det er gået over gevind. Person-

angreb og fnidder flytter fokus fra de virkeligt væsentlige

ting. Helt ærligt: Regeringen har smidt et historisk opsving

over styr i skattelettelser, de har overbetalt privathospita-

lerne med en milliard på de offentlige sygehuses bekost-

ning. Der skæres på skoler, på de ældre, på daginstitutio-

nerne. Og det er denne regering, der har kastet Danmark

ud i to krige, hvoraf den ene var ulovlig, og de begge uden

rimelig chance for at kunne vindes. Og så diskuterer vi

Lene Espersens kalender i 4 måneder og Helle Thorning

Schmidts skatteforhold, og alle er helt oppe i det røde felt…

Lad os nu få proportionerne tilbage i dansk politik.

SF vil gå ind i valgkampen med positivt formuleret poli-

tik. Vi vil ikke deltage i den mudderkastning, som Venstre

har varslet, at de vil dyrke frem mod valget. Vi vil ikke

drives rundt i manegen af alle mulige ”sager”, når arbejds-

løsheden og udlandsgælden vokser, når de unge får afslag

på uddannelse, praktikpladser osv. Vi vil knokle for at skabe

varige løsninger på reelle problemer.

Det er i det hele taget tiltrængt med et højere niveau

i debatten. Politikere, der tiltales for racisme, eller som i

flæng kalder politiske modstandere for løgnere, er blevet

ganske almindeligt. Jeg er stor tilhænger af en skarp og

kritisk debat, men jeg synes ikke, man i flæng skal slynge

om sig med grove personangreb. Der er brug for at få

strammet op på både den demokratiske kultur og tonen i

debatten – også i Folketinget. Og derfor har SF fremlagt

en række bud på en bedre praksis, når regeringsmagten

skifter.

Henover foråret og sommeren er der kommet mange

sager frem om danske soldater med alvorlige psykiske

problemer efter udsendelse. SF er kommet med vores bud

på, hvordan vi bedst hjælper de hjemvendte soldater. Læs

mere om det her i F!.

I dette nummer kan du læse om, hvorfor Socialdemo-

kraternes og SF’s ’En Fair Løsning’ er det bedste svar på,

hvordan Danmark kommer gennem den økonomiske krise.

Det er en meget ambitiøs plan, som prioriterer vækst og

beskæftigelse og sikring af velfærden.

Tak for al jeres opbakning. Det er nu og i månederne

frem, at det virkelig gælder, og vi alle vil blive sat på hårde

prøver. SF vil knokle for, at det bliver en ordentlig og poli-

tisk valgkamp.

Design og produktion: FORMIDABELwww.formidabel.dk

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.Den er trykt på Galleri One, klorfrit og miljøvenligt papir www.stibographic.dk

leder

28 Når privat bliver offentligt 2. halvleg om facebook og ytringsfrihed,

af Abelone Glahn, kommunikationsrådgiver og forfatter

30 Vi vil have det hele Interview med Adam Price,

tv-kok og manuskriptforfatter

34 Svensk venstrefløj klar til valg Uden filter af Anki Ahlsten,

partisekretær for Venstrepartiet i Sverige

35 Rundt om SF

36 Kalender

nu går det løs!

30

F! #4_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 3 12/08/10 20:47:34

Vi kan enten arbejde eller spare os ud af krisen. Men vil vi sikre

folkeskoler, plejehjem og sygehuse samtidig, er der ingen tvivl:

Så skal vi arbejde lidt mere. SF og S’s økonomiske plan ’En Fair

Løsning’ viser, hvordan Danmark kan rette op på økonomien og

samtidig bevare velfærden. Lær planen at kende og hør, hvad

politikeren, fagforeningsmanden, økonomen, sygeplejersken og

medlemmerne mener om den. God læsning.

F

E

tema

4 5

F! #4_tema_TRYK.indd 4 13/08/10 11:56:33

en fair løsning

GØ

4 5

F! #4_tema_TRYK.indd 5 13/08/10 11:57:11

tema

- Den økonomiske krise er virkelig et tema

i skurvognen og i kantinerne, siger Tonni

Hansen. Han er formand for LO Sydfyn og re-

præsenterer 23.000 murere, sosu’er og andre

faggrupper.

- Det er meget nærværende for folk. De

snakker også meget om de to modeller,

politikerne har præsenteret, altså, om vi skal

arbejde os ud af krisen eller skære os ud af

krisen. Det er tydeligt, at folk helst vil arbejde

sig ud af krisen, siger LO-formanden.

Og at arbejde eller skære sig ud af krisen

er virkelig nødvendigt, fortæller chefanalyti-

ker Martin Madsen fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd. Han deltager jævnligt som øko-

nomisk ekspert i nyhedsprogrammet Deadline

på DR.

- Danmark har både økonomiske problemer

på kort sigt og på lang sigt. På kort sigt er pro-

blemet, at beskæftigelsen falder, arbejdsløshe-

den stiger, faldende produktivitet og lav vækst.

- På lang sigt har vi et varigt hul på de

offentlige finanser, dvs. at vi ikke har penge

nok i kassen til at betale for vores velfærds-

samfund, hvis ikke vi gør noget, siger Martin

Madsen.

Skattelettelser uden dækningDe økonomiske problemer skyldes især VK-

regeringens skattelettelser i 2004 og 2007,

der var ufinansierede, dvs. uden dækning.

Hertil kommer skattelettelsen i 2009, der

først er finansieret i 2019 og derfor medvirker

til det underskud, Danmark har på kort sigt,

fortæller Martin Madsen. Finanskrisen gjorde

derudover situationen værre.

Det var derfor ikke for sjov, at SF og Social-

demokraterne satte sig sammen og gennem

flere måneder forhandlede en økonomisk

plan, der genskaber balancen i dansk økonomi

Venstrefløjen beder utraditionelt danskerne om at arbejde mere, og fagbevægelsen støtter usædvanligt forslaget. For Danmarks økonomiske hul skal lukkes, hvis vi vil sikre velfærdssamfundet – mens regeringen bare fortsætter med at skære ned. Hør politikeren, fagforeningsmanden og økonomens syn på krisen og SF og Socialdemokraternes ’En Fair Løsning’. Af Marie Schultz

Sammen ud af krisen

tema

6 7

F! #4_tema_TRYK.indd 6 13/08/10 11:57:14

en fair løsning

Hvad synes du om regeringens genopretningsplan?Alle kan blive enige om, at der skal spares. At der skal spares så meget, er dog en konsekvens af VK-regeringens uansvarlige økonomiske politik op til krisen. Regeringens spareplan er en smertefuld og klodset hovsa-løsning uden visioner.

Hvad synes du om S og SF’s ’En Fair Løsning’?Det er en god start. Især at fremrykke offentlige investeringer. Dog un-drer det mig og skuffer mig, at en nænsom udfasning af efterlønnen ikke indgår. Desuden savner jeg en redegørelse for de offentlige udgifter til Danmarks blindtarm: Kongehuset.

Med ’En Fair Løsning’ skal studerende hurtigere igennem ud-dannelsessystemet? Hvad har du selv gjort? Jeg har selv været relativt hurtigt igennem uddannelsessystemet. Fint, at ’En Fair Løsning’ indeholder incitamenter til at få studerende hurtigere igennem en uddannelse. Samme effekt kunne opnås ved at øge indvan-dringen af højtuddannede.

medlemmerne mener

Asger Martin Haugaard, 27 år, civilingeniør, ph.d.-studerende, København

Kai Frostholm, 60 år, uden job – p.t. sygemeldt, Skanderborg

Hvad synes du om regeringens genopretningsplan?På trods af regeringens adskillige skattelettelser var deres efterfølgende spareplan ventet, men ikke desto mindre hyklerisk, irrationel og ulige.

Bliver du påvirket af den? Spareplanen rammer særligt de borgere, jeg har med at gøre i det dagli-ge som pædagogmedhjælper, nemlig børn og forældre. Udover drastiske nedskæringer på personale- og ledelsesområdet i daginstitutionerne bliver det betydeligt mindre attraktivt at sætte flere børn i verden – ikke videre hensigtsmæssigt i et land, hvis eneste råstof er mennesker.

Hvordan vil S og SF’s ’En Fair Løsning’ påvirke dig? Planen er et salomonisk alternativ, der betænker de borgere i vort sam-fund, for hvem vi alle deler et ufravigeligt ansvar – børnene, de unge og uuddannede samt syge og ældre. Mennesker, vi hverken kan være bekendt eller har råd til at svigte og slet ikke for ussel mammon.

Andreas Johnsen, 24 år, pædagogmedhjælper, Vesterbro

Hvad synes du om regeringens genopretningsplan?Spareplanen ser ud til at være vokset ud af et menneskesyn hos politi-kerne, som jeg ikke kan acceptere: ”Vi er alle født lige og har de samme muligheder. Den, der ikke kan klare sig selv, er selv ude om det”. Jeg har lært at hjælpe dem, der har brug for det, men det har den brede befolkning glemt.

Bliver du påvirket af den? Ikke direkte. At dagpengeperioden forkortes til maksimalt to år, betyder ikke noget for mig. Jeg har i forvejen fået ”dommen”, at jeg ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, da jeg i en kort periode i sommeren 2009 efter min A-kasses opfattelse ikke har søgt tilstrækkelig mange stillinger. Jeg er p.t. sygemeldt på ubestemt tid.

Hvordan vil S og SF’s ’En Fair Løsning’ påvirke dig? Det vil den ikke, da jeg er dømt ude af arbejdsmarkedet. Men det er et meget sympatisk alternativ til regeringens spareplan. Og så vil det være sympatisk, hvis de mennesker, som har redet med på velstandsbølgen og scoret kassen med hensyn til overforbrug i en årrække, nu kom til at betale regningen, som de har efterladt.

på både kort og lang sigt.

SF’s gruppeformand og finansordfører, Ole

Sohn, var en af hovedforhandlerne gennem

hele forløbet.

- Opgaven var at lave en plan, der var

økonomisk ansvarlig, socialt ansvarlig og

havde blik for fremtiden, dvs. indeholdt en

erhvervsstrategi, der medvirker til at skabe

de arbejdspladser, vi skal leve af i fremtiden.

Planen kom til at hedde ’En Fair Løsning’,

fortæller Ole Sohn.

Vækst og arbejdspladser nu’En Fair Løsning’ er delt op i en vækst-del, der

handler om at skabe arbejdspladser og vækst

her og nu, og en reform-del, der handler om at

skabe sikkerhed for, at Danmark kan beholde

og udvikle vores velfærdssamfund på lang

sigt.

- I den første del af planen foreslår vi, at

man fremrykker offentlige investeringer – fx

renoverer nedslidte folkeskoler eller plejehjem

nogle år før end ellers. Det vil skabe en masse

arbejdspladser til fx tømrere og murere, som

man dermed ikke skal betale arbejdsløs-

hedspenge til. Det vil desuden skabe vækst

i samfundet. Og renoverer man skolerne og

plejehjemmene nu i stedet for om fem år,

sparer kommunen penge på energiregningen

fem år tidligere, siger Ole Sohn.

Mere arbejde på lang sigtI reform-delen af ’En Fair Løsning’ foreslår

SF og Socialdemokraterne bl.a., at danskerne

arbejder mere og uddanner sig hurtigere.

Om nogle få år vil Danmark mangle ar-

bejdskraft, fordi mange ældre går på pension,

og knapt så mange unge kommer ud på

arbejdsmarkedet. Det betyder, at samfundet

vil mangle penge til velfærden.

- I stedet for at placere det problem hos

efterlønnerne ved at afskaffe efterlønnen,

eller hos de arbejdsløse, som regeringen og

Dansk Folkeparti har gjort ved at halvere

dagpengeperioden, beder vi alle danskere om

at bidrage, siger Ole Sohn.

- Vi beder alle om at arbejde ekstra, så det

samlet svarer til 15 mia. kr. Det kan fx ske

ved, at alle i gennemsnit arbejder 12 minutter

ekstra om dagen.

Er det venstreorienteret at bede danskerne

om at arbejde mere?

- Det er almindelig sund venstreorienteret

logik, at man sikrer, at der er styr på øko-

nomien. Det kan vi kun ved at øge produk-

tiviteten, der handler om vores evne til at

producere. Lige nu falder vores produktivitet i

forhold til de lande, vi handler med. >>

6 7

F! #4_tema_TRYK.indd 7 13/08/10 11:57:16

tema

Det betyder, at arbejdspladser forsvinder. Vi

kan kun blive mere konkurrencedygtige – og

dermed skabe jobsikkerhed – ved at arbejde

og uddanne os mere, siger Ole Sohn.

Men tidligere har SF jo arbejdet for mindre

arbejdstid?

- Ja, og det var også meget fornuftigt

historisk set. Men det handler om, at vi skal

have råd til vores velfærdssamfund. Vores

produktivitet er grundlaget for, at vi skaber

og beholder fremtidens arbejdspladser og

dermed skatteindtægter til bl.a. ældreomsorg,

folkeskoler og sundhed, siger Ole Sohn.

Han påpeger, at regeringens spareplan

netop gør det modsatte. Den vælger spareve-

jen, der vil føre til dårligere folkeskoler, flere

lukkedage i daginstitutionerne osv.

LO-medlemmer sure på DFDet er LO-formanden på Sydfyn enig i.

- Mine medlemmer kender godt alterna-

tivet til SF og Socialdemokraternes forslag

om at arbejde mere. Det er Løkke og Pia

Kjærsgaards plan, som betyder halv dagpen-

geperiode, lavere ydelse under skolepraktik,

lavere børnepenge, osv. Det er ikke populært

i LO-kredsen, siger Tonni Hansen.

- Jeg har aldrig oplevet, at så mange har

henvendt sig og sagt, ’jo, jeg har stemt Dansk

Folkeparti tidligere, men det er fandeme slut

nu! I april sagde

de, at de ikke

ville røre ved

dagpengene, og

to måneder efter

foreslår de det så

selv.’ Det er sim-

pelthen – und-

skyld udtrykket

– at pisse folk op

og ned af ryggen,

siger LO-formanden og fortsætter:

- Med Socialdemokraternes og SF’s plan får

folkene en anden velfærdsmodel end Løkkes.

Man vil investere i skoler, i den nære velfærd

i kommunerne og sætte hjulene i gang. Løkke

vil skære på skoler og den nære velfærd.

Økonomen Martin Madsen påpeger, at

regeringens og Dansk Folkepartis plan vil

føre til serviceforringelser – fx flere elever

i klasserne, mindre tid i hjemmeplejen eller

andre borgernære ting. Det er især på grund

af diktatet om nul-vækst i kommunerne,

der skal give en

besparelse på 13

mia. kr.

- Kan man spa-

re 13 mia., uden at

det kan mærkes?

Nej, det kan man

næppe. Finans-

ministeriet har

tidligere skrevet,

at 1 procent vækst

er nødvendig, hvis man skal have uændret

service. Nul vækst er dermed det samme som

lavere service.

Martin Madsen forklarer, at det skyldes,

at der kommer flere ældre i kommunerne de

?

12min

OpgaVEn Var at LaVE En pLan, DEr Var øKOnOMiSK anSVarLig, SOciaLt anSVarLig Og HaVDE BLiK FOr FrEMtiDEn - Ole Sohn, finansordfører for SF

>>

tema

>>

8 9

F! #4_tema_TRYK.indd 8 13/08/10 11:57:51

en fair løsning

12 minutter mere

SF og Socialdemokraterne henter 15 mia. kr. i deres økonomiske plan på arbejdsmarkedet. Milliard-

erne skal findes i samarbejde med lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer, altså arbejds-

markedets parter.

Arbejder alle danskere i gennemsnit 12 minutter mere om dagen, opnår man de 15 mia. kr. Men

pengene kan findes på mange forskellige måder, fx ved at give offentligt ansatte ret til fuldtidsbe-

skæftigelse i endnu højere grad end i dag; mere fleksible bestemmelser om overarbejde; at den 5.

ferieuge kan omlægges til 5 feriefridage, der kan udbetales som løn; at efterlønsmodtagere, før-

tidspensionister og folkepensionister får mulighed for at arbejde mere ved siden af folkepensionen;

kollektiv transport og offentlige servicetilbud som børnehaver og vuggestuer.

Forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter afgør hvad, man lander på. Eneste krav er, at for-

handlingerne skal hente 15 mia. kr.

>>

en fair løsning

Læs om ’En Fair Løsning’ på: www.fairløsning.dk

8 9

F! #4_tema_TRYK.indd 9 13/08/10 11:58:34

kommende år. Alene dét koster kommunerne

ekstra 4 mia. kr. i serviceudgifter. De penge

er kommunerne så nødt til at tage andre ste-

der – børnehaver, skoler, sundhedsprojekter.

Fagbevægelsen inddragesFagbevægelsen har udtrykt markant støtte

til SF og Socialdemokraternes økonomiske

plan og ikke regeringens. Udover en bedre

velfærdsmodel skyldes støtten, at de får ind-

flydelse på samfundsudviklingen med ’En Fair

Løsning’.

- Det er

væsentligt, for

pokker, siger den

sydfynske LO-

formand.

- Vi vil gerne

bidrage til at

finde løsninger

på de økonomi-

ske problemer.

Fagbevægelsen har gennem hele sin levetid

været kendt for at tage medansvar for vores

velfærdssamfund. Det vil vi stadig gerne.

Den borgerlige regering holder os ude, ja, vi

oplever, at de ødelægger den danske arbejds-

markedsmodel. Socialdemokraterne og SF

inddrager os, derfor vil vi godt være med til at

finde de 15 mia. kr. på arbejdsmarkedet, som

det kræver, siger Tonni Hansen.

Men det er da usædvanligt, at fagbevægelsen

har sagt ja til at arbejde mere. I plejer at kæmpe

for at arbejde mindre?

- Villy og Helle kører hårdt på ”12 minutter

ekstra om dagen”, der giver til 15 mia. kr. Vi

siger ja til at finde 15 mia. ved mere arbejde,

men vi mener, der er mange måder at få folk

til at arbejde mere på. Man behøver ikke lige

lande på en 38 timers arbejdsuge for alle.

Mange af mine LO-medlemmer er tvunget

i halvdagsjobs. Hvis vi kan sikre dem ret til

fuldtidsjob, er vi jo nået et stykke. Vi ved

også, at mange af vores medlemmer på efter-

løn gerne vil have småjobs, men det forhin-

drer reglerne i dag. Det åbner S-SF’s plan også

for, siger Tonni Hansen.

ikke nødvendigvis 38 timers arbejdsugeOle Sohn er helt enig. Han understreger, at

’En Fair Løsning’ netop foreslår flere metoder

til flere arbejdstimer. Og forhandlinger med

arbejdsmarkedets parter afgør, hvad man

ender på.

- Arbejdstiden skal ikke nødvendigvis gå

op for alle. Hvis seniorordninger gør det mere

attraktivt at

arbejde længere

tid, eller hvis

unge kommer

hurtigere gen-

nem uddan-

nelsessystemet,

eller hvis vi

kunne nedbrin-

ge sygefraværet

på arbejds-

pladserne, er vi også et godt stykke. 50.000

danskere er løbende fraværende pga. sygdom.

Hvis man bare kan sætte det ned med 10.000

om året, så har vi udvidet arbejdsstyrken

med 10.000. Så der er mange måder at øge

arbejdstiden på svarende til, at alle arbejder

12 minutter mere om dagen, siger Ole Sohn.

- Det afgørende er, at vi finder nogle

løsninger med arbejdsmarkedets parter, der

svarer til 15 mia. kr. Det er ganske enkelt

nødvendigt for at kunne sikre velfærden i

Danmark i fremtiden, siger Ole Sohn.

SF vil bryde blokpolitikken15 mia. kroner fra planen skal findes hos ar-

bejdsmarkedets parter. Deponerer SF ikke sin

beslutningskraft om dansk økonomi hos arbejds-

markedets parter?

- Nej, vi bryder blokpolitikken, som har

hærget dansk politik de seneste 9 år. Når

man skal lave så store reformer, som 15 mia.

kr. er udtryk for, så er det mindste, man kan

gøre, da at involvere lønmodtagerne og deres

organisationer. Kun sådan kan vi tilrette-

lægge reformerne, så de kommer til at virke

bedst muligt, siger Ole Sohn. Han nævner, at

arbejdsmarkedets parter jo netop er dem, der

bedst ved, hvilke ændringer der er behov for

på arbejdsmarkedet.

Ole Sohn nævner ændringen af dagpenge-

perioden som eksempel på forskellen mellem

det nuværende VKO-flertal og oppositionen.

Regeringen og Dansk Folkeparti kom som

en tyv om natten og halverede dagpengepe-

rioden uden at involvere de berørte parter.

En masse mennesker er kommet i klemme,

og fagbevægelsen ser det som angreb mod

fleksicurity-modellen og har bebudet længere

opsigelsesvarsler.

Socialdemokraterne og SF lægger i ’En Fair

Løsning’ også op til at modernisere dagpenge-

systemet. Men i samarbejde med arbejdsmar-

kedets parter. Og det er blevet taget godt imod.

to modeller i dansk politikOle Sohn mener, planerne fra hhv. opposi-

tionen og VKO-flertallet viser, at der er store

forskelle i dansk politik nu. Man ser det i

angrebet på den offentlige sektor.

- Regeringen har en åbenlyst, politisk og

ideologisk interesse i at presse den offentlige

sektor. Nu har den fået chancen og bruger så

EU som den store stygge ulv til at legitimere

deres nedskæringsplan. Men planen er i

virkeligheden med til at bremse det spirende

opsving og forlænge perioden med høj ar-

bejdsløshed.

- Jeg tror, at danskerne er ved at finde ud

af, at regeringens svar på at skære sig ud af

krisen går ud over skoleelever, ældre og han-

dicappede. Og det bryder de sig ikke om. De er

klar til at bidrage lidt mere på arbejdsmarke-

det, så vi sikrer vores velfærdssamfund, gode

uddannelsesmuligheder og arbejdspladser.

Derfor vælger de vores økonomiske plan og

ikke regeringens og Dansk Folkepartis.

FagBEVægELSEn Har gEnnEM HELE Sin LEVEtiD VærEt KEnDt FOr at tagE MEDanSVar FOr VOrES VELFærDSSaMFunD. DEt ViL Vi StaDig gErnE

- Tonni Hansen, formand for LO Sydfyn

’En Fair Løsning’ på 48,5 mia. kr. De 48,5 mia. kr. hentes her:

• 22,3 mia. kr. ved at arbejde mere og uddannelse

• 12,2mia.kr.fraskatteoplæggetFairForandring

• 14mia.kr.frabesparelserogøgetproduktivitet

Sådan bruges pengeneDe 48,5 mia.kr går til:

• 24mia.kr.tilatsikre,atdanskøkonomier

holdbar, dvs. at der er nok indtægter til at

sikre velfærdssamfundet

• 12,2mia.kr.tilfolkeskole,sundhed,mv.

• 12,3mia.kr.eroverskudtilatbrugetiløget

velfærd

22,3 mia.

14 mia.

12,2 mia.

12,3 mia.

12,2 mia.

tema

24 mia.

10 11

F! #4_tema_TRYK.indd 10 13/08/10 11:58:42

en fair løsning

Mere velfærd’En Fair Løsning’ sørger for, at der er ekstra penge

til velfærden. Fordi, at planen løser de økonomiske

problemer ved bl.a. mere uddannelse og arbejde, er

der råd til at annullere den nulvækst i det offentlige

forbrug, som regeringen og Dansk Folkeparti har

aftalt. Det betyder flere penge til velfærden:

• Kommunernefår12mia.kr.,somkanbruges

til børnehaver, handicappede, ældre osv.

• Regionernefår15,6mia.kr.,hvoraf15mia.kr.

skal gå til sundhed

• 1,6mia.kr.skalgåtilatforbedrekvalitetenpå

uddannelserne

• 2mia.kr.skalgåtilatfåflereiuddannelse

15,6 mia.

12 mia.

2 mia.

1,6 mia.

?

Læs om ’En Fair Løsning’ på:

www.fairløsning.dk

10 11

F! #4_tema_TRYK.indd 11 13/08/10 11:58:58

tema

Line Woldsted AndersenAlder: 32 år

Parforhold: Kæreste med Kim Smedegaard

Børn: 1 – Mikkel på to år

Job: Sygeplejerske

Bopæl: Rækkehus i Espergærde

— Jeg er træt af at høre om nedskærin-

ger hele tiden, men det er et nødvendigt

onde. Vi må alle tage del i løsningen af

krisen, hjælpe til og gøre en indsats,

siger Line Woldsted Andersen, der er

sygeplejerske. Her er hun i haven med

sønnen Mikkel.

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

13

F! #4_tema_TRYK.indd 12 13/08/10 11:59:08

en fair løsning

?

Line Woldsted Andersen er indstillet på, at hun og hendes familie må tage del i at få løst Danmarks økonomiske krise – men det skal ske på en fair måde.

Af Gitte Roe Eriksen

Det er midt på ugen og Line Woldsted Andersen sidder i sin stue med

en kop kaffe. Kæresten er på arbejde, og deres søn Mikkel har hun lige

hentet i vuggestuen. Selv har hun fri, så hun har haft mulighed for at

hente Mikkel tidligere end normalt, og det nyder hun. Line arbejder fire

dage om ugen som basis-sygeplejerske på Rigshospitalet og har en ar-

bejdsuge på 30 timer. Oveni skal hun så lægge transport, da familien bor

i Espergærde. Derfor er det et bevidst valg, at hun har taget et arbejde på

nedsat tid.

- Det giver luft i hverdagen og mere tid til min søn. Hverdagen gli-

der lettere. På min fridag kan jeg nå alt det, man som regel ikke kan få

passet ind, komme på posthuset, tandlægen osv., fortæller Line.

Hun har som mange andre danskere været oppe af stolen i forhold til

regeringens løsningsforslag til at få Danmark ud af krisen – men også

oppe af stolen over oppositionens forslag. Hun

indrømmer dog også, at det er svært at finde

løsninger, der ikke gør ondt på den ene eller

anden måde.

- Jeg er træt af at høre om nedskæringer

hele tiden, men det er et nødvendig onde. Vi

må alle tage del i løsningen af krisen, hjælpe

til og gøre en indsats. Samtidig bliver jeg godt vred over de skattelet-

telser, som vi har fået. For hvad skulle de til for? Nu skal regningen jo

betales, og jeg synes, det er bestemte grupper, der bliver gået efter.

Nedskæringer har hun også mærket i forhold til sit job som sygeple-

jerske. Tidligere arbejdede hun 32 timer som klinisk sygeplejespecialist

på Helsingør Hospital. Men nedskæringerne efterlod mange frustratio-

ner, og glæden ved et sted, hun før holdt af, forsvandt. Og det betød et

jobskifte.

- Samtidig savnede jeg patientkontakt – det havde jeg ikke meget af

i mit tidligere job, og jeg er nødt til at have et job, jeg er glad for, lyder

det fra Line.

Jobskiftet betød så også, at hun fik længere til arbejde – ca. 25

minutters kørsel fra København, hvis der vel at mærke ikke er kø på

motorvejen.

ikke de store konsekvenser Line og Kim hører ikke til de danskere, der bliver hårdest ramt af

regeringens spareplan. De har begge to arbejde og ét barn. I forhold til

sønnen Mikkel vil de få færre penge udbetalt i forbindelse med børne-

checken men det vælter ikke deres økonomi. Især angående børnecheck-

en, synes Line dog, at man rammer skævt.

- Jeg synes altid, det er børneområdet og ældreområdet, der står for

skud i spareplanerne. Det er fejt, at det skal ramme en enkelt gruppe.

Det er da ok, at dem, der tjener rigtig mange penge, ikke skal have så

meget i børnepenge, men rent socialt hænger det jo ikke altid sådan

sammen, at de, der har mange børn, også har mange penge. Og de

familier skal vi da ikke give færre midler til en god opvækst. Og vi

har i flere år hørt på, at der bliver født alt for få børn i Danmark, og

så virker det altså lidt mærkeligt, at man efterfølgende vil ramme de

mennesker økonomisk, som har lyst og mulighed for at få to, tre eller

måske fire børn, siger Line.

Selv kunne hun godt tænke sig flere børn, og her er det ikke pen-

gene, der skal være afgørende, men lysten.

- Men jeg tror da, at det kan afskrække nogle fra at få barn nummer

tre, men ikke alle. Man vænner sig jo til ting.

Op eller ned i arbejdstid?Med Lines jobskifte følger også en arbejdsuge, der nu er to timer kortere,

og derfor lød der et klart ”Nej” fra Line, da hun hørte S og SF’s forslag om

at arbejde en time mere om ugen for at få Danmark ud af krisen.

- Hvordan skal det give noget? Der er så mange arbejdsløse, hvorfor

ikke få dem i arbejde i stedet for? Og hvad er det lige, man skal lave 12

minutter mere om dagen? Men ok, samlet en time om ugen ville kunne

betyde en hel del for fx et plejepersonale.

Efter at have tygget lidt på forslaget

vil hun dog godt acceptere at skulle

arbejde en time mere om ugen.

- Men den ekstra time skulle kunne

planlægges fleksibelt fx i forhold til

mødetiden. Så ville jeg møde en time

tidligere en af dagene. Og hvis det samtidig betød, at det vil fjerne

noget af alt det daglige overarbejde, som foregår i mange sengeafsnit på

landets hospitaler, så kunne det måske være med til at fjerne en del af de

daglige frustrationer hos plejepersonalet. Men jeg savner et regnestykke,

der kan forklare mig, at det rent faktisk vil gøre en forskel i forhold til

økonomien – at det batter noget, siger Line.

Frygter a- og B-samfundLine har svært ved at holde tanken – og konsekvenserne - ud, hvis hun

eller Kim skulle miste jobbet og ryge på dagpenge. Men hun ved, det vil

betyde konsekvenser, uden at parret har sat sig og regnet på det.

- Det ville være værst, hvis det var Kim, der mistede jobbet, da han

tjener mest. Så vil det være farvel til hus og biler, siger hun.

Med regeringens forslag om at halvere dagpengeperioden så frygter

Line, at det kan være med til at skabe et endnu større A- og B-samfund –

med flere ”B’ere”, der ryger under fattigdomsgrænsen.

- Og det er skrækkeligt i det hele taget at tale om en fattigdomsgræn-

se i Danmark. De fleste har jo ikke selv valgt at være på dagpenge, og det

må være hårdt for dem, der har svært ved at finde et arbejde og udsigt

til at få halveret dagpengeperioden. Man skulle hellere støtte folk bedre

til at komme i arbejde, lyder hendes forslag.

DEn EKStra tiME SKuLLE KunnE pLanLæggES FLEKSiBELt

- Line Woldsted Andersen, sygeplejerske

HVORFORskulle vi have de skattelettelser?

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

13

F! #4_tema_TRYK.indd 13 13/08/10 11:59:13

tema

Fair Svar i en FartF! giver dig svar på spørgsmål om ’En Fair Løsning’, 12 minutters ekstra arbejde, skattelettelser, nul-vækst, og EU’s konvergenskrav. Af Rosa Juel Nordentoft

?! Hvorfor skal studerende tvinges til at gennemføre en uddannelse hurtigere?

Danmark har brug for arbejdskraften, når der kommer flere ældre

og færre unge. ’En Fair Løsning’ lægger op til at give studerende, der

er indstillet på at studere hurtigere, en økonomisk bonus. Men ingen

hverken tvinges eller trækkes i SU. I dag bruger unge 4 år ekstra på

at tage en uddannelse i forhold til, hvis de gik direkte fra folkeskolen

til en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse. Et halvt år

hurtigere, som S og SF foreslår, vil give 2,3 mia. kr. til statskassen.

?!Der er blevet talt om, at regeringen og DF har uddelt ufinansierede og underfinansierede skattelettelser – hvad betyder det egentlig?

I 2010 er skattereformen fra 2009 underfinansieret med ca. 13 mia. kr.,

dvs. skattelettelserne bidrager til et hul i kassen i år og de næste mange

år. Først i 2019 er skattelettelserne dækket ind. Pengene bliver hentet

gennem bl.a. højere afgifter på fedt og tobak – men de afgifter vil berøre

alle borgere, mens skattelettelserne især er gået til de rigeste.

I 2004 og 2007 gav regeringen også skattelettelser. De skattelettel-

ser var der ingen dækning for, og de er derfor ufinansierede. Det har

givet et permanent hul i statskassen på 20 mia. kr.

?! Hvor skal pengene komme fra til bedre velfærd, som SF og S foreslår? Skal vi betale mere i skat?

Den almindelige dansker skal ikke betale mere i skat, og boligskatten

forbliver uændret. Det fremgår af S og SF’s skatteudspil fra sidste år,

Fair Forandring, der også indgår i ’En Fair Løsning’. Men bankerne skal

betale en højere afgift. De penge vil blive brugt på en bedre folkeskole.

Det usunde, som sukker og cigaretter, skal beskattes, så der er råd til

mere sundhed. Derudover skal der bl.a. indføres en millionærskat.

Regeringen har sagt, at ‘En Fair Løsning’ ikke lever op til EU’s regler, er det rigtigt? Og hvad betyder ’konvergenskrav’ egentlig?

EU’s konvergenskrav betyder, at EU-landene skal begrænse deres

offentlige underskud til 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP,

landets samlede produktionsresultat) i 2013. I Danmark er statens

underskud steget markant. I år er det på ca. 5 procent. Det skal selvføl-

gelig betales ned, så Danmark lever op til EU’s konvergenskrav. Det er

alle uanset partifarve enige i. Og det sker også med ’En Fair Løsning’.

?!

?

Læs om ’En Fair Løsning’ på:

www.fairløsning.dk

tema

14 15

F! #4_tema_TRYK.indd 14 13/08/10 11:59:14

en fair løsning

?!Hvis man skal arbejde 12 minutter mere om dagen, så passer det ret dårligt ind i fx et skoleskema eller en vagtplan – hvordan skal det kunne lade sig gøre i virkeligheden?

De 12 minutter er kun et gennemsnit. Det svarer til en ekstra time om

ugen. Men alle skal ikke nødvendigvis have en 38 timers arbejdsuge.

Det kan være, at nogle på deltid går op på fuld tid. Og folk, der går på

efterløn, fortsætter med at arbejde nogle timer om ugen, hvis de vil.

Og arbejdsmiljøet kan gøres bedre, så sygefraværet falder, og flere

derfor er på arbejde. Det store regnestykke skal bare samlet set ende

med 15 mia. kr., og det svarer til, at vi alle arbejder 12 minutter mere

om dagen.

Hvorfor skal folk arbejde mere, når der er folk, der er arbejdsløse?

Om nogle år vil vi mangle arbejdskraft, fordi mange ældre går på

pension, og færre unge kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er på dét

tidspunkt, at S og SF beder folk om at arbejde lidt mere. Lige nu, hvor

arbejdsløsheden er høj, skal vi sætte gang i væksten og skabe arbejds-

pladser, fx ved at renovere nedslidte folkeskoler og ældreboliger.

?!

?! Der er blevet talt om at ’fremrykke’ investeringer. Hvad vil det sige?

Det betyder, at en lang række investeringer bliver lavet nu – frem for

senere, hvor de alligevel skulle foretages, fx renovering af skoler og

plejehjem. Det skaber jobs nu, og så sparer kommunen penge på ener-

giregningen tidligere end ellers.

?! Kan man være sikker på, at SF ikke vil forringe efterlønsordningen?

Ja. SF tilslutter sig Velfærdsforliget, der blev indgået i 2006, hvor bl.a.

efterlønsalderen bliver sat op fra 60 til 62 år. SF vil ikke skabe uro om

efterlønnen og vil slet ikke bidrage til forringelser. Mange efterlønnere

er reelt nedslidte, bl.a. fordi de har tjent velfærdssamfundet, derfor

skal efterlønnen bevares.

Hvad betyder ’nul-vækst’ i kommunerne?Nulvækst betyder, at kommunerne ikke får ekstra penge fra staten i

forhold til i år. Regeringen påstår, at det ikke vil betyde besparelser

i velfærdsydelserne, men det er forkert. Udgifterne stiger, når der

kommer flere ældre – som der gør de kommende år – og udgifterne på

det sociale område stiger fx også. De penge er kommunerne så nødt

til at tage fra andre steder, fx børnehaver og folkeskoler. Derfor giver

nulvækst ringere service.

?!

Vækst 0,0

14 15

F! #4_tema_TRYK.indd 15 13/08/10 11:59:19

16 17

Der er især to ting, der får Astrid Krags

øjne til at funkle af intensitet. Det er, når hun

passioneret fortæller om, hvordan vi med ’En

Fair Løsning’ kan få Danmark ud af krisen,

uden at det går ud over velfærden. Og når

snakken falder på hendes datter Karla på 15

måneder. Og på trods af, at de to roller som

henholdsvis politiker og mor er forskellige, så

hænger ’velfærd’ og Karla godt sammen.

- For mig er velfærd bl.a., at jeg ikke behøver

at bekymre mig for min datter, når jeg er på

arbejde. Men at jeg trygt kan aflevere hende i

vuggestue hver dag, hvor man tager sig godt

af hende. Velfærd er også, da vi fik hjemme-

besøg af en sundhedsplejerske til hende. Og at

jeg ikke skal bekymre mig for min gamle bed-

stemor, som der også bliver taget hånd om.

Det giver i høj grad tryghed i ens liv, lyder det

fra Astrid Krag.

Som politisk princip er velfærdssamfundet

samtidig ensbetydende med, at det ikke er

pengepungen, der afgør, hvordan man kan

leve sit liv, at der er lige adgang til skoler,

sundhedsvæsen, videreuddannelser m.m.,

uanset hvem man er født af. Og at alle tilby-

des den samme kvalitet.

Et attraktivt land at investere iMen velfærden i Danmark består af mere

end de ydelser, danskerne modtager for

deres skattepenge. Velfærden giver også

genklang uden for landets grænser. Og det

har stor betydning for erhvervslivet.

- Velfærden er faktisk en forudsætning

for, at vi er et attraktivt land at investere i.

Derfor er det helt forfejlet, når regeringen

med sin spareplan vælger at skære i velfær-

den. Velfærden gør, at vi i Danmark ikke alene

er veluddannede, men at vi også er effektive

på arbejdsmarkedet, bl.a. fordi vi kan få vores

børn og ældre passet. Og det gør, at her er

attraktivt at investere for andre. Ja, vi har en

krise, men vejen ud er ikke at skære ned, men

at investere os ud af det. Vi skal skabe – ikke

lukke ned, siger Astrid Krag.

Fremrykke offentlige investeringerEn måde at skabe på er ved at fremrykke of-

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Velfærden er vigtig for DanmarkSkal velfærden bestå, kræver det investeringer på flere områder. Det er nødvendigt og vejen frem i stedet for regeringens nedskæringer, lyder det fra SF’s ordfører for integrationsområdet og ældrepolitik, – og næstformand for folketingsgruppen – Astrid Krag.

Af Gitte Roe Eriksen

sf på borgen

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

>>

F!#4 sf pa borgen_TRYKindd 16 13/08/10 10:53:50

16 17

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

Astrid Krag• Studererstatskundskab

• Valgti2005somstedfortrædertilVilly

SøvndaliFolketinget

• FormandforSFU2005-2007

• ValgttilFolketingeti2007

• Ordførerforintegrationsområdetog

ældrepolitikiFolketingetognuogsåny

næstformandforfolketingsgruppen.

>>

F!#4 sf pa borgen_TRYKindd 17 13/08/10 10:54:01

18 19

fentlige investeringer i forhold til renovering

af skoler og andre offentlige bygninger.

- Her kan vi kun vinde på alle fronter, for

det afhjælper også arbejdsløsheden indenfor

byggebranchen. Det koster at investere, men

i det lange løb vinder vi på det. Jo længere tid,

der går, før vi går i gang med at renovere, des

dårligere bliver bygningerne – og så bliver

det dyrere på sigt, siger Astrid Krag, der lige

skal nå en frokost i Snapstinget, inden dagens

arbejde fortsætter.

Netop i dag er der

afstemning om regerin-

gens genopretningspakke,

så der er trafik frem og

tilbage i folketingssalen.

- Det ville have været

dejligt, hvis regeringen

havde været åben overfor

forskellige strategier og

set vores plan som en

udstrakt hånd, men vi

har fået en klar afvisning,

siger Astrid Krag.

Udover at fremrykke offentlige investerin-

ger skal kommunerne også have mulighed for

at låne penge til nødvendige energirenoverin-

ger, som de måske ikke har råd til her og nu,

men som betaler sig på sigt.

FremtidenshænderEt andet område, hvor investeringer kan

gavne i forhold til velfærden og økonomien

på samme tid, er velfærdsteknologien – især

på ældreområdet, hvor der i fremtiden bliver

færre hænder til at løfte opgaverne.

- Jeg ville hellere have et toilet, der automa-

tisk sørgede for, at jeg blev tørret bag i, frem

for at skulle sidde og vente på hjemmehjæl-

peren. Og det er jo netop, hvad velfærdstek-

nologi handler om – hjælp til selvhjælp til en

gruppe mennesker, der bliver stadigt flere af,

men færre hænder til at tage sig af. Her har

erhvervslivet samtidig mulighed for gode in-

vesteringer, der på sigt også skaber eksport. Vi

har både et godt testmarked og et startmarked

i kraft af vores offentlige ældrepleje.

StyrketsamarbejdemedkommunerneBåde regeringens genopretningspakke og SF og

Socialdemokraternes ’En Fair Løsning’ invol-

verer kommuner og regioner. Med regeringens

genopretningsplan med nul-vækst i kommu-

nerne er der lagt op til besparelse på stort set

alle fronter.

- Men selv om vi ser, at der nu skal spares

på alle områder, er det umuligt at komme ud af

krisen den vej, siger Astrid Krag og fortsætter:

- Derfor er der brug for at danne reelle

partnerskaber med kommunerne og ikke bare

diktere, hvad de skal gøre. Det betyder fler-

årige aftaler mellem kommunerne og staten

om kommunernes økonomi.

Med ’En Fair Løsning’, er der stillet helt

konkrete finansierede forslag, som også

påvirker kommunerne. Bl.a. skal folkesko-

lerne have et løft på to mia. kr., og der er sat

to mia. kr. af til forebyggelse. Sidstnævnte

penge hentes ind ved at beskatte en række

usunde fødevarer

og cigaretter.

Dog vil der også

blive tale om en

kompensation

i forhold til de

usunde fødeva-

rer, så beskatnin-

gen ikke får en

social slagside og

rammer de øko-

nomisk dårligst

stillede hårdest. Det sker ved at hæve sat-

serne på alle overførselsindkomster, undtagen

pensionisternes – der til gengæld får hævet

pensionstillægget med 2.000 kr. før skat.

Plads til innovation Samarbejdet med kommunerne skal også

kunne rumme, at kommunerne kan være

innovative. Kort fortalt skal en afbureaukra-

tisering og udvikling konkret udmunde i nogle

mere frie forsøg i både regioner og kommuner.

- Alt fra ældreplejen til jobcentrene er un-

derlagt et hav af kontroller, krav om registre-

ring og unødigt bureaukrati. Men også under

en ny regering vil der være behov for styring

og kvalitetssikring. Her skal vi udvikle de

bedste metoder sammen med de mennesker,

der har dagligdagens ekspertise – og derfor

foreslår vi, at man kan oprette fri-kommuner

eller fri-institutioner, hvor en kommune eller

en børnehave eller et plejehjem kan søge om

at få en pause fra det pålagte bureaukrati

mod så til gengæld at udvikle nye metoder,

hvoraf de bedste vil kunne udbredes til resten

af landet, fortæller Astrid Krag.

FlerekommunalemusklerNetop i forhold til kommunerne er SF ved at

styrke samarbejdet. Og det skal Astrid Krag

ikke mindst være med til som ny næstfor-

mand for folketingsgruppen.

- For første gang har SF repræsentanter i

samtlige kommuner. Så vi skal blive endnu

bedre til at bruge vores nye store kommunale

muskler. Et samspil med vores byrødder er

utrolig vigtigt, og en byrod skal opleve, at vi i

folketingsgruppen ikke er længere væk end et

telefonopkald eller mail.

LøsningmedspændetrøjeAstrid Krag kigger på uret. Det er snart tid

til næste afstemning. Og ifølge hende er det

også tid til en ny regering. For hun vil gerne i

gang med ’En Fair Løsning’, og det kræver et

regeringsskifte at føre planen ud i livet.

- Det er frustrerende og hårdt for vores

medlemmer i kommunerne, som skal udmøn-

te og forvalte de nedskæringer, der nu bliver

trukket ned over hovederne på dem. Mange er

vidne til, at en velfærd, det har taget mange

år at bygge op, nu bliver smadret i løbet af

kort tid. Det er katastrofalt og uhyggeligt

kortsigtet. Og det kommer til at tage lang tid

at få den bygget op igen, siger Astrid Krag.

I hendes egen datters institution er det

fx slut med morgenmad til børnene, hvis de

kommer tidligt. Og for flere institutioner

tyder det på, at der er flere lukkedage i sigte.

- Har du flere lukkedage, bliver du samtidig

en ringere arbejdskraft. For hvem skal så pas-

se dit barn? Lukkedage er også til skade for

erhvervslivet, siger Astrid Krag og fortsætter:

- Og selv om nedskæringer skal få kommu-

nernes økonomi til at hænge sammen, kan de

reelt forværre økonomien. Med forringelser

af børnepengene og halvering af dagpenge-

perioden får kommunerne flere udgifter til

hjælpen til fattige familier, som vi vil få flere

af. Så udover nedskæringer er det også kom-

munerne, der arver ekstra-regningen. Men vi

behøver slet ikke de konsekvenser, hvis vi i

stedet vælger ’En Fair Løsning’.

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

ViSkaLbLiVeendnUbedretiLatbrUgeVOreSnyeStOrekOmmUnaLemUSkLer -Astrid Krag,

SF’s ordfører for ældrepolitik og integration,

og næstformand for SF’s folketingsgruppe

Læs om ’En Fair Løsning’ på:

www.fairløsning.dk

En Fair LøsningSFogSocialdemokraternevilsikredendanskevelfærdiudspillet’enFairLøsning’.dethandlerkortoggodtomatudnytteskatteydernespengebedstmu-ligtmedudgangspunktifireprincipper:• mereforebyggelse–færrepå offentlig ydelse• merevelfærdsteknologi–bedretid til omsorg• Friereadgangtilatgennemføre investeringer• afbureaukratiseringogudvikling

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

F!#4 sf pa borgen_TRYKindd 18 13/08/10 10:54:03

18 19

sf på borgenFOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

Ingen kan længere lukke øjnene for regerin-

gens besparelser.

- Mange er vidne til, at en velfærd, det har

taget mange år at bygge op, nu bliver smadret i

løbet af kort tid, siger SF’s Astrid Krag.

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

/Da

s Bü

ro

F!#4 sf pa borgen_TRYKindd 19 13/08/10 10:54:09

JA / NEJEr øget brugerbetaling på sundhedsområdet, herunder fertilitetsbehandling, vejen frem? Jonas Dahl, SF’s sundhedsordfører, og Henriette Kjær, politisk ordfører for Konservative, har hver deres holdning til spørgsmålet.

SkAl StAtEN tilbydE grAtiS fErtilitEtSbEhANdliNg?

FOTO

:IstockVersus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter

over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

21

F! #4_versus_TRYK.indd 20 13/08/10 10:49:32

versus

Jonas Dahl Henriette Kjær

Kære Henriette >Helt op til hver syvende fødedygtige kvinde rammes af en særlig

hormonel forstyrrelse, der gør det vanskeligt at få børn. Derfor

anerkender vi også ufrivillig barnløshed som en sygdom og yder

gratis hjælp til fertilitetsbehandling. Det har tusinder af mennesker,

der gerne ville være forældre, nydt godt af – og det har tusindvis af

børn også! Men alt det vil regeringen nu lave om på ved at indføre

brugerbetaling på behandlingen. Det har jeg svært ved at forstå, for

hvad har ændret sig? Ufrivillig barnløshed er jo ikke holdt op med

at være en sygdom, og behandlingen er stadig så dyr, at det kan

afholde mange fra at modtage den. Er du og regeringen på vej væk

fra princippet om, at sygdomsramte skal kunne få gratis behandling?

Frygter I ikke, at fertilitetsbehandling i højere grad bliver reserveret

de mere velstående?

Venlig hilsen Jonas

Kære Henriette >Jeg er helt enig med dig i, at vi skal prioritere de mest alvorlige

lidelser, men hvorfor har I så lavet en behandlingsgaranti uden

prioritering mellem patienten med skavanken og den alvorligt syge?

Du siger, at Konservative vil overflødiggøre private sundhedsfor-

sikringer, men hvorfor har I så gjort dem skattefri? Vi er også enige

om, at vi skal have mest mulig sundhed for pengene, men hvorfor

har I så – med Lene Espersens ord – haft åbent for de ”gyldne ha-

ner” til privathospitalerne, så de blev overbetalt i stride strømme?

Løsningen er bedre prioriteringer i sundhedsvæsenet, ikke mere

brugerbetaling. For mig er ufrivillig barnløshed ikke et luksuspro-

blem. Er du ikke enig i, at det indebærer et kæmpe afsavn for den

enkelte? Er du ikke enig i, at brugerbetaling på fertilitetsbehandling

vil påvirke fødselstallet negativt, selvom vores samfund netop har

brug for flere børn?

Venlig hilsen Jonas

Kære Henriette >

For mig ligger styrken i det danske sundhedsvæsen i princippet

om fri og lige adgang. Det princip bryder statsstøtten til private

sundhedsforsikringer med. Fælleskassen betaler en milliard kroner

til noget, der kun gavner grupper på arbejdsmarkedet, men lader

pensionister, studerende og arbejdsløse i stikken. I mine øjne svæk-

ker brugerbetalt behandling til ufrivilligt barnløse også vores fælles

sundhedsvæsen ved at bryde med princippet om gratis behandling til

sygdomsramte og dermed den lige adgang. Skal staten så også betale

for adoption, spørger du. Jeg synes, det giver god mening, at der i

dag ydes et rimeligt tilskud til adoption. Men det vil du måske også

afskaffe? Det er rigtigt, at det at få et barn som sådan ikke er en ret.

Men det at kunne blive behandlet for en sygdom er. Så derfor: Er

de Konservatives nye princip, at der kan indføres brugerbetaling på

behandlingen af enhver sygdom?

Venlig hilsen Jonas

< Kære JonasLægevidenskaben udvikler sig hele tiden. Vi kan mere og mere. Nye

behandlingsformer skyder op, ny medicin udvikles og nyt apparatur

kommer til. Det er særdeles positivt, men det sætter vores sygehus-

væsen under voldsomt pres. I forbindelse med genopretningspakken

som handler om noget så kedeligt som at spare, foreslår regeringen, at

man selv skal betale for behandling mod barnløshed. Det gør vi, fordi vi

gerne vil friholde mere alvorlige lidelser fra nedskæringer. Vi konserva-

tive ønsker et stærkt offentligt sygehusvæsen, der overflødiggør private

forsikringsordninger. Blandt andet derfor har vi indført behandlingsga-

ranti, så man nu kun skal vente en måned på at blive behandlet. Men

vi tror, at vi i fremtiden kommer til at prioritere knivskarpt mellem

behandlingsmulighederne, netop fordi vi kan mere og mere.

Venlig hilsen Henriette

< Kære JonasDu rejser en række spørgsmål, som jeg vil prøve at besvare. Jeg

synes, det er godt, at folk bekymrer sig om deres helbred, og når

virksomheder tager et socialt ansvar og giver deres ansatte en

sundhedsforsikring, skal det naturligvis være skattefrit. Alt andet

vil da virke fuldstændigt grotesk. Da den borgerlige regering ind-

førte den yderst tiltrængte behandlingsgaranti, var der mangel på

kapacitet. De offentlige sygehuse kunne ikke overholde fristerne, og

de private var ikke udbyggede nok. De private krævede en betaling,

som afspejlede forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Nu har vi

heldigvis mange aktører på banen, og derfor kan vi få behandlin-

gerne billigere. Og så tilbage til de barnløse. Det at få et barn er en

mulighed ikke en ret. Nogle vælger at adoptere – og de betaler altså

også en del af regningen for at få et barn. Skal man følge din logik,

skal det så også være vederlagsfrit at adoptere?

Venlig hilsen Henriette

< Kære JonasJeg spurgte dig, om du var imod brugerbetaling for adoption, og det

svarer du ikke på, tværtimod spørger du mig, om jeg vil fjerne til-

skuddet. Nej, det vil jeg ikke. Men jeg betragter dit svar, som om du

accepterer, at der er en vis brugerbetaling ved adoption. Så kan det

da ikke være helt forkert med brugerbetaling på kunstig befrugtning,

skulle jeg mene. Men igen handler det jo om at prioritere, og det er

altid svært og ubehageligt at skulle gøre som politiker. Da vi ikke

har ubegrænset med penge, skal vi jo foretage nogle valg. Og ligesom

jeg synes, vi skal målrette midlerne på socialområdet til de mest

udsatte og de svageste grupper, så mener at jeg også, at vi skal bruge

pengene i sygehusvæsenet på de sygdomme og lidelser, der er livs-

truende, bringer folk i et smerte-helvede eller gør dem ude af stand

til at passe job eller uddannelse. Derfor foreslår vi altså, at barnløse

selv skal betale for behandlingen.

Venlig hilsen Henriette

Læs om SF’s sundhedspolitik på: www.sf.dk/sundhed

FOTO

:Istock

21

F! #4_versus_TRYK.indd 21 13/08/10 10:49:33

22 24

eu

bombe under arbejds-markedet Et stigende antal EU-borgere bruger deres ret til at bevæge sig frit og søge arbejde i et andet EU-land. Bagsiden af medaljen er løntrykkeri og elendige arbejdsforhold. Solidariteten i EU er un-der hårdt pres, og medlemslandene bliver nødt til at vågne op, hvis arbejdsmarkedet ikke skal bombes mange år tilbage, siger SF’s Emilie Turunen.

Hvad enten det drejer sig om et besøg i det lokale fitnesscenter, valget

af øl eller overvejelser om, hvem der skal bygge den nye carport

i indkørslen, så møder vi det – hvis vi altså spærrer øjnene

op. Bag kulisserne udspiller sig en hård kamp om løn og

arbejdsvilkår. En kamp mellem et A-hold, som er om-

fattet af overenskomst, og et B-hold, som udfører

det samme arbejde til lav løn og under kritisable

arbejdsforhold. For det kan godt være, at en

håndværkerløn på 80 kr. i timen er lav i

Danmark, men for en polak er det langt

over, hvad han kan tjene i Polen, hvilket

netop får mange til at pakke kufferten

og rykke til fx Danmark for at finde ar-

bejde. Taberne er de danske arbejdere,

der langsomt presses ud på sidelinjen,

fordi deres overenskomst-fastsatte

løn ligger langt over deres østeuro-

pæiske kollegaers. Den danske fagbe-

vægelse har gennem lang tid forsøgt

at råbe op og insistere på, at danske

overenskomster bliver overholdt –

også af deres udenlandske kollegaer

– men mødes med beskyldninger om,

at den er asocial og usolidarisk med de

langt fattigere arbejdere fra Østeuropa.

EU-borgere kan frit bevæge sig på tværs

af grænserne for at arbejde. Og med østud-

videlsen i 2004, hvor 10 nye lande blev en del

af det europæiske fællesskab, er det danske

arbejdsmarked sat under hårdt pres. >>

Af Tasja Parize

en

F! #4_23-25_En bombe...v5.indd 22 13/08/10 10:01:21

22 24

- Selv om jeg sagtens kan forstå, at en

polsk far føler sig fristet til at rejse til

Danmark og arbejde for en løn langt under

dansk overenskomst, som for ham er væ-

sentlig højere, end det han kan få i Polen,

så kan jeg ikke acceptere det, mener SF’s

europaparlamentariker Emilie Turunen:

- En accept af den enkeltes ret til løn-

dumping går kun en vej for fællesskabet,

nemlig mod bunden.

bombe under arbejds-markedet

FOTO

: T

asj

a P

ari

ze

F! #4_23-25_En bombe...v5.indd 24 13/08/10 10:01:25

24

Social dumping i danmark’social dumping’ handler typisk om sociale vilkår på arbejdsmarkedet, hvor der opstår pres fra et marked, hvor der er lavere sociale standarder. der konkurreres på løn og arbejdsvilkår, men det kan også dreje sig om brud på arbejdstidsregler, urimelige boligforhold (når arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed mod fradrag i løn) og omgåelse af skatteregler. der findes flere eksem-pler på social dumping i danmark:

• HarboeBryggeriansatteviaungarskeunderentreprenørerungarskebryggeriarbejderetilen

timelønheltnedtil30kr.påderesbryggeriiSkælskør.

• DaFitnesskædenFitnessWorldskulleudvidemed3nyecentre,hyredeenunderentrepre-

nør,derbenyttedesigafunderbetaltepolskearbejdere.

• Dendanskefagbevægelseharialt30mio.kr.tilgodefraudenlandskefirmaer,dererblevet

idømtbøderafarbejdsrettenforikkeatoverholdedanskeoverenskomster.Firmaerneer

forsvundetudafDanmark,ogmedlemmerneventerstadigpåderespenge.

• RockwoolFondenvurderer,atdendanskestatskasseårligtbliversnydtfor10miakr.frauden-

landskefirmaer,fordideundladeratladesigregistrereogderforundladeratbetaleskat.

>> Arbejdskraftens frie bevægelighed byder på

mange dilemmaer – for hvor langt strækker

solidariteten sig i Europa? Bliver den danske

fagbevægelse ikke bare nødt til at stikke næ-

sen op af andedammen og acceptere, at frihe-

den til at bevæge sig også har omkostninger?

Nej, mener SF’s

europaparla-

mentariker

Emilie Turunen,

der arbejder i

Parlamentets

beskæftigelses-

udvalg.

- Selv om

jeg sagtens kan

forstå, at en

polsk far føler

sig fristet til at rejse til Danmark og arbejde

for en løn langt under dansk overenskomst,

som for ham er væsentlig højere, end det han

kan få i Polen, så kan jeg ikke acceptere det,

siger hun og fortsætter:

- En accept af den enkeltes ret til løndum-

ping går kun en vej for fællesskabet, nemlig

mod bunden. En bund, hvor der konkurreres

på dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår, og i

sidste ende rammer det alle, uanset om de er

fra Danmark eller Polen.

Politikerne snorksover- Blandt den politiske elite i Europa er der

stadig ikke en forståelse for, hvor stor udfor-

dringen med social dumping egentlig er. Og

særligt de borgerlige politikere herhjemme

har brugt den danske model som undskyld-

ning for ikke at gøre noget. Fagforeningerne

er derfor nu ved at drukne i sager om løn-

dumping og sikkerhedsproblemer. Myndighe-

derne kan ikke følge med. Og der er slet ikke

ressourcer nok til at løfte opgaven. Det er en

rigtig kedelig situation, konstaterer hun.

Da de østeuropæiske naboer blev indlem-

met i EU i maj 2004, indførte Danmark en

række restriktioner for østeuropæere, der

ønskede at søge arbejde i Danmark. Over-

gangsordningen – kaldet Østaftalen – blev

indført for at sikre stabilitet på det danske

arbejdsmarked og for at sikre ordentlige for-

hold for alle, der har arbejde i Danmark. Men

politikerne udnyttede ikke tiden til at finde

ud af, hvordan man skulle håndtere proble-

merne, som siden hen er vokset i omfang.

- Der er brud på overenskomster, arbejds-

tidsregler, sikkerhed, utallige eksempler

på skatteunddragelse, og skuffeselskaber

skyder i vejret. Mange danske virksomheder

udnytter hullerne i lovgivningen og lukker

øjnene for, at deres underleverandører hyrer

underbetalte polske eller ungarske arbejdere.

Fagbevægelsen skriger på hjælp fra politiker-

ne, som jo er dem, der skal sikre, at myn-

dighederne fungerer, og at reglerne bliver

overholdt, fortæller Emilie Turunen.

Men selv om man i Danmark oplever det

som et problem, så er der jo rigtig mange folk

fra Østeuropa, der nyder godt af reglerne…?

- Ja, det er rigtigt, at det for nogle enkelt-

personer kan være attraktivt. Men ser vi på

det i et større samfundsperspektiv, er det

ikke i nogen arbejds-

tageres interesse at

konkurrere på lav løn

og dårlige arbejds-

vilkår. Østudvidel-

sen var oprindeligt

båret af en solidarisk

ambition om, at vi

skulle løfte Europas

arbejdsvilkår, men

ifølge en EU-rapport,

som udkommer til

efteråret, så er det i stedet gået i den stik

modsatte retning.

Myndighederne svigterSkal der dæmmes op for social dumping,

så skal både de nationale og de europæiske

politikere, fagforeninger og myndigheder på

arbejde, mener Emilie Turunen:

- Første skridt på vejen mod forandring er

en fælles erkendelse af problemerne, og her

er der stadig et pænt stykke vej igen – både

i Danmark og i EU. Hvis man ser på priori-

terings-listen for EU-formandskaberne de

seneste år, står der ikke et eneste ord om

social dumping. Kommissionen har udarbej-

det masser af målsætninger for alle mulige

andre områder, hvorfor er der ikke en eneste

rapport om fremtidens arbejdsmarked og om

målsætninger for det gode arbejde?

I øjeblikket er Emilie Turunen og hendes kon-

tor i Europa-Parlamentet ved at skabe sig et

overblik over problemet og dets faldgruber.

Næste skridt bliver at få spørgsmålet rejst i

Parlamentets beskæftigelsesudvalg og presse

på for at få lukket hullerne i EU-lovgivningen

og sikre, at alle medlemslande prioriterer

implementering og kontrol.

Fælles mindsteløn i Europa?En af de helt ømme tæer for en forsvarer af

den danske arbejdsmarkedsmodel er spørgs-

målet om en fælles europæisk mindsteløn.

Når Emilie Turunen taler om social dumping

i Beskæftigelsesudvalget, er der flere af

hendes europæiske kollegaer fra centrum-

venstre, der plæderer for en fælles europæ-

isk mindsteløn.

- Her bliver solidariteten for alvor sat på

prøve, og derfor er det også svært for mig

at afvise ideen, når jeg kun repræsenterer

5 mio. mennesker. En fælles minimumsløn

ville kunne gøre en kæmpe forskel i mange

andre lande, hvor mange vitterligt arbejder

for 3 euro i timen. Vi er en del lande, der har

et overenskomstbaseret system. Men selv

om vi måske kun udgør et mindretal, så kan

vi omvendt heller ikke acceptere at bombe de

danske reallønninger tilbage til stenalderen.

Vi må i EU blive enige om, at hvert medlems-

land skal finde en minimumsindkomstmodel,

der kan sikre borgerne en indkomst, der

ligger et godt stykke over fattigdomsgræn-

sen. En indkomst der kan sikre et ordentligt

liv. Hvordan man så vil strikke sin model

sammen, bør være op til det enkelte land,

fastslår hun.

ØstudvidElsEn var oPrindEligt bårEt aF En solidarisk aMbition oM, at vi skullE lØFtE EuroPas arbEjdsvilkår, MEn iFØlgE En Eu-raPPort, soM udkoMMEr til EFtErårEt, så Er dEt i stEdEt gåEt i dEn stik ModsattE rEtning- Emilie Turunen, europaparlamentariker for SF

F! #4_23-25_En bombe...v5.indd 24 13/08/10 10:01:26

26

Det vigtige er at fritage De nye solDater for skylD og skam, hvis De får psykiske eftervirkninger. De skal viDe, at Det kan være en normal reaktion

- Pernille Frahm, SF

i sjælen efter krig

veteranpolitikFO

TO: M

OH

AM

AD

ITAN

I, PO

lFOTO

F!#4 ondt i sjælen_TRYK_indd.indd 26 13/08/10 10:42:01

26 27

• Sidenstartenaf1990’erneharDanmarksendtca.42.000 soldater udpå

internationale missioner –herafca.30.000tilBalkanfra1992,ca.6.000til Afghanistansiden2002ogca.6.000tilIraksiden2003.

• Hverudsendelsevarer6måneder.

• 75pct.afsoldaterneharværetudsendt1gang. 20pct.harværetudsendt2-3gange,og5pct.harværet

udsendt4ellerfleregange.

Af Merete Thorøe

Skud, bomber, død og ødelæggelse kan mærke soldater for livet og gøre

dem ude af stand til at leve et liv, som det de levede, før de blev sendt i

krig. Hen over sommeren har det ikke skortet på historier om hjemvend-

te soldater, som betaler en høj pris for at have været i krig for Danmark.

De færreste politikere vil lade krigsveteranerne sejle deres egen sø, men

der er stor forskel på ambitionsniveauet, mener SF.

- At være soldat er ikke et job som alle andre. Det er Folketinget, der

har besluttet at sende unge mennesker i krig, og ambitionen må som

udgangspunkt være, at soldaterne skal have deres liv tilbage, når de

vender hjem fra krig. Det siger SF’s Pernille Frahm, som dog erkender, at

det i den virkelige verden ikke kan undgås, at nogle soldater vender hjem

med krigstraumer.

- SF er i princippet imod den militære mission i Afghanistan, men det

ændrer ikke på, at soldaterne skal hjælpes. De sætter deres liv på spil. Og

det er jo ikke deres skyld, at politikerne har sendt dem ud på en umulig

opgave, tilføjer SF’s forsvarsordfører Holger K. Nielsen.

Berigelse og mareridtNogle hjemvendte soldater isolerer sig bag nedrullede gardiner og har

mistet både job, familie og venner. Andre bliver aggressive og er til fare

for deres omgivelser. Nogle bliver inden døre af frygt for snigskytter på

villavejen. Og andre igen har helt mistet kontakten med samfundet og

lever en eneboertilværelse i skoven.

Symptomerne på et krigstraume er typisk depression, stress, para-

noia, hedeture, flashbacks, søvnløshed, angst og aggression. Alt sammen

efterveer, der kan være invaliderende for krigsveteraners liv – og en

meget stor belastning for deres familier.

- Hovedparten af de udsendte soldater oplever dog heldigvis deres

udsendelse som en berigelse. Som en udviklende udfordring, der viser

verdens meget forskellige vilkår og sætter deres eget liv i relief. Det

fortæller Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korpo-

ralforening – soldaternes fagforening. Og den tilgang til krig kan Pernille

Frahm godt forstå.

- Men soldaterne skal forberedes bedre, og samfundet skal være mere

parat til at få dem hjem igen – uanset hvilken tilstand veteranerne er i,

siger hun.

raske drenge græder ogsåFor at gøre forberedelsen så relevant som muligt skal der ifølge Holger

K. Nielsen gøres endegyldigt op med den gamle kultur i Forsvaret, hvor

”raske drenge ikke græder”, og ”rigtige soldater ikke går til psykolog”.

I dag ved mange soldater godt, at begge dele kan være nødvendigt, når

man har været udsat for voldsomme krigsoplevelser.

- Vi foreslår, at Forsvaret både inddrager veteraner, som har haft en

problemfri hjemkomst og nogle, som har psykiske og fysiske mén. Det

vigtige er at fritage de nye soldater for skyld og skam, hvis de får psy-

kiske eftervirkninger. De skal vide, at det kan være en normal reaktion,

siger Pernille Frahm.

Holger K. Nielsen og Pernille Frahm har derfor lavet et samlet udspil,

der skal hjælpe krigsveteraner langt bedre. SF vil bl.a sikre, at psykiske

mén kan sidestilles med fysiske, at der etableres flere veteranhjem og

flere centre med speciale i behandling af krigstraumer.

Alle soldater ændrer sig af at være i krig. Alle sættes på prøve. Men for nogle bliver det en invaliderende oplevelse, der sætter dybe spor for livet. De soldater skal hjælpes bedre.

Udsendte soldater

26 27

F!#4 ondt i sjælen_TRYK_indd.indd 26 13/08/10 10:42:03

27

• Sidenstartenaf1990’erneharDanmarksendtca.42.000 soldater udpå

internationale missioner –herafca.30.000tilBalkanfra1992,ca.6.000til Afghanistansiden2002ogca.6.000tilIraksiden2003.

• Hverudsendelsevarer6måneder.

• 75pct.afsoldaterneharværetudsendt1gang. 20pct.harværetudsendt2-3gange,og5pct.harværet

udsendt4ellerfleregange.

• IfølgeForsvaretssenesteopgørelsefrajuli2008havdeigennemsnit16 pct. afsoldaternefrade

tresenesteIrak-hold(hold7,8og9)en ’kritisk score’ (dvs.erifarezonenforatudvikle psykiskeproblemer)idespørgeskemaersoldaternebesvarer6månederefterhjemkomsten.Gennemsnit-

tetfordesenesteholdudsendttilAfghanistanogIraker,at11-12 pct. er i farezonen. • AntalletafnyoprettedejournalerhosForsvaretspsykologerstegfra340i2006til654i2008.

sf er i princippet imoD Den militære mission i afghani-stan, men Det æn-Drer ikke på, at solDaterne skal hjælpes. De sætter Deres liv på spil - Holger K. Nielsen, forsvarsordfører for SF

Veteranpolitiki juni 2009 indgik venstre, konservative, Dansk folkeparti, liberal alliance, radikale, socialdemokraterne og sf et forsvarsforlig for 2010-2014. efter pres fra blandt andre sf skal der udarbejdes en officiel dansk veteran-politik, og det forventes, at den nedsatte arbejdsgruppe kommer med et forslag i løbet af efteråret 2010.

i forligsteksten hedder det bl.a.: ”en veteranpolitik bør bl.a. beskrive den vifte af muligheder, der er for hjælp og støtte til håndtering af mulige psykiske og sociale belastninger samt fysiske skader som følge af udsen-delsen. endelig bør politikken tage højde for, at den udsendtes indsats skal værdsættes, og at samfundets ansvar herfor skal tydeliggøres.”

fra slagmark til supermarked Den opfølgende indsats er af uhyre stor betydning for soldaternes mulig-

hed for at komme godt hjem igen. Forsvaret har derfor som en forsøgsord-

ning for nogle kompagnier gennemført hjemkomstforløb af 3 måneders

varighed. Soldaterne er her forblevet samlet og har langsomt kunne bear-

bejde deres oplevelser og vænne sig til overgangen til en civil tilværelse

igen – herunder få hjælp til at vende tilbage til et

job uden for Forsvaret.

- Hjemkomstforløbet er bestemt noget af det

rigtige. SF foreslår, at ordningen skal gøres per-

manent og udbredes til at gælde alle, der vender

hjem fra hårde missioner. Men samtidig skal der

strammes op, så de 3 måneder ikke bliver brugt

til afspadsering, sådan som der har været histo-

rier fremme om. For så er vi jo lige vidt, fastslår

Holger K. Nielsen.

Ifølge Flemming Vinther oplever alle soldater,

at det er sværere at komme hjem end at tage ud,

og han understreger, at hjemkomstfasen faktisk

kan vise sig at være mere betydningsfuld for

soldaternes psykiske velbefindende end det, de

har oplevet ude på missionen. Derfor bakker

fagforeningen også op om hjemkomstforløbene:

- Ideen er langsomt at få soldaterne ned i gear igen. Efter et halvt år med

et ekstremt højt adrenalinniveau gælder det i hjemkomstforløbet om at

finde en balance mellem ”vilde” aktiviteter og helt almindelige dagligdags

gøremål. Soldaterne skal simpelthen lære at stå i kø i supermarkedet igen.

Flemming Vinther tilføjer, at det er fagforeningens vision, at Forsvaret

ikke sender hjemvendte soldater ud i arbejdsløshed, men først slipper

dem, når de har fået arbejde eller er kommet i uddannelse.

forsvaret skal følge opI dag udsender Forsvaret spørgeskemaer om oplevelser, reaktioner mv.

til alle udsendte ½ år efter hjemkomsten og kontakter dem, der har

såkaldt ’kritisk score’ (se nederst på siden). Herefter stopper kontakten.

Og det er ikke godt nok, mener SF. For det første er der ca. 30 pct., som

ikke besvarer spørgeskemaet. For det andet er det langt fra alle med

psykiske problemer, som selv erkender det. Og for det tredje kan psykiske

eftervirkninger dukke op mange år efter de traumatiske oplevelser. SF

foreslår derfor, at spørgeskemaerne erstattes af en personlig kontakt, og

at de tidligere udsendte soldater kontaktes en gang om året de næste 5 år

og tilbydes psykologhjælp.

Soldaternes fagforening er enig i, at Forsvaret skal være langt mere

opsøgende – både over en længere periode og overfor dem, som ikke

svarer. Herudover er fagforeningen og SF enige om, at Forsvaret i det hele

taget skal have det koordinerende ansvar for at tage hånd om hjemvendte

soldaters behov.

- Soldaterne kan have en række forskellige psykiske, fysiske og sociale

behov, og der skal bankes på rigtig mange døre

i det offentlige system for at få hjælp. Men da de

psykisk skadede netop ikke selv er opsøgende, er

det vigtigt at etablere én fælles indgang, der kan

føre veteranen videre til den relevante behandling,

understreger Holger K. Nielsen.

Pernille Frahm taler for at indføre en slags

buffer-zone mellem forsvaret og det almindelige

social- og sundhedssystem. Den skal sikre, at

skadede veteraner ikke kører fast i de kommu-

nale systemer på grund af fx lange ventetider

eller begrænsede erfaringer med krigsveteraners

problemer.

- De hjemvendte soldater skal i videst muligt

omfang behandles i det almindelige system.

Men vi kan simpelt hen ikke være bekendt fx at

lade en ung krigsinvalid sidde og blomstre et halvt år på

Rigshospitalet, fordi der ikke kan skaffes en kommunal

handicapbolig. Det er en hån mod dem, politikerne har

bedt om at drage i krig for Danmark.

veteranpolitik

læs om SF’s veteranpolitik på:www.sf.dk/veteran

26 27

F!#4 ondt i sjælen_TRYK_indd.indd 27 13/08/10 10:42:06

Skal man trimme sin virtuelle profil med en tættekam? Eller skal man kunne være sig selv på nettet på godt og ondt? Ytringsfrihed er under person-ligt ansvar i de sociale medier.

”Vejledning i sociale medier vil være spildt.

Faktisk tror jeg, at de dårlige sager udgør

det mest effektive foredrag. Vi får aldrig

retningslinjer på området, for vi regner

med, at folk kan tænke selv. Hvis folk ikke

kan tænke selv, får de heller aldrig læst de

regler, man måtte lave.«

Sådan sagde partiformand i Liberal Alli-

ance, Anders Samuelsen, til Berlingske i for-

året i kølvandet på en række oplevelser med

politikeres og en partiansats uhensigtsmæs-

sige brug af facebook til dels halvprivate

opdateringer, og dels til medlemskaber af

angribelige grupper på samme platform.

Andre partier meddelte i samme periode, at

de både ansatte nogen til at hjælpe sig med

at styre de sociale medier, og at de holdt

kurser for de folkevalgte i fornuftig brug

af de mange ytringsmuligheder for, som

for eksempel Socialdemokraterne udtrykte

det, at forebygge ”at folk kvajer sig”. Men

faste retningslinier var der ingen, der sådan

umiddelbart bød ind på at ville have.

Retningslinier er også et vanskeligt ord.

For retningslinier opfattes af mange som

nagelfaste ufravigelige regler, der presses

ned over hovedet og forhindrer den enkelte i

at ytre sig frit, skønt ordet ikke nødvendig-

vis behøver at betyde ”regelsæt”.

Ytringsfrihed ikke truetMen bliver ytringsfriheden knægtet af ret-

ningslinier? Nej. Man har selvfølgelig altid

som ansat i virksomhed, organisation eller

som medlem af et parti en ytringsfrihed,

som dog skal forvaltes under ansvar for an-

den lovgivning og dét, som juristerne kalder

”almindelige retsgrundsætninger”. Også på

de sociale medier skal man overholde straf-

feloven (vedr. fx injurier, ærekrænkelser)

og persondataloven. Som ansat må man

naturligvis heller ikke sprede erhvervshem-

meligheder, omsætningstal, oplysninger

om kunder eller for den sags skyld for-

retningsinterne oplysninger. Det følger af

såvel markedsføringsloven som almindelige

ansættelsesretlige grundregler. Optræder

man illoyalt kan det jævnfør ansættelses-

retlige grundregler medføre bortvisning,

opsigelse eller advarsel. Det kan få alvorlige

konsekvenser, at man skriver nedsættende

om en kollega eller chef, eller virksomhe-

dens produkter eller kunder.

Derfor er det fornuftigt at indføre ret-

ningslinier i tæt samarbejde med medar-

bejderne, men ellers skal omgang med de

sociale medier dybest set ikke behandles på

anden måde, end da internet og mail kom

på markedet: I starten var der også stor

betænkelighed ved medarbejdernes brug af

surfing, 7-kabale, Tetris og kædebreve, men

de fleste arbejdspladser har for længst ind-

ført en it-politik, der tager højde for dette.

Undervisning fremmer forståelsenHvad så med de arbejdspladser, der tillader

eller måske lige frem forlanger, at man er

aktiv på de sociale medier? At man bliver

bedt om at være aktiv, kræver for det

første, at den enkelte accepterer at lade sig

registrere på nettet med en profil. Og det er

slet ikke sikkert, en medarbejder har lyst til

at være til stede på nettet, i hvert fald ikke

som repræsentant for en virksomhed eller

organisation. Her står fremsynede virksom-

heder i et dilemma, fordi de uden villige

medarbejdere kan gå glip af de forretnings-

fremmende dialoger, der kan foregå online

mellem deres kunder og rigtige, levende tro-

værdige mennesker, nemlig medarbejderne.

Det bør imidlertid være muligt for den

enkelte at sige nej til at skulle være aktiv på

nettet, og hvis aktivitet på nettet er implicit

i jobbet, bør det følges op af undervisning

i hvordan. Medarbejderne bør få undervis-

ning i, hvordan de enkelte platforme fun-

gerer, og hvordan man sikrer sig på nettet,

Når privat bliver offentligt

Af Abelone Glahn

2.halvleg

28 29

F! #4_28-29_2.halvleg_facebook_TRYK_indd 28 13/08/10 10:44:34

Abelone Glahn er kommuni-

kationsrådgiver og forfatter

til Dit Virtuelle Håndtryk.

www.abeloneglahn.dk

både i forhold til beskyttelse af privatliv,

og i forhold til hvad man må og kan skrive.

Det mest fornuftige er, at virksomheder

vælger en håndfuld ansatte til at være til

stede på nettet, mennesker, som både kan

monitorere dialogen og ved, hvordan man

indgår i den. Det er ikke en kompetence, der

automatisk følger med, bare fordi man kan

oprette en profil på twitter eller facebook.

GråzonenAt de sociale medier ligger et sted i gråzo-

nen mellem det private og det offentlige

giver imidlertid stadig dilemmaer. Skal man

luge ud i sine grupper på facebook, sine

kontaktpersoner på LinkedIn, sine status-

opdateringer, kort sagt trimme sin virtuelle

profil med en tættekam og fjerne alt, der

evt. kan være anstødeligt for nogen. Eller

skal man kunne være sig selv på nettet

på godt og ondt? Vi står især mellem to

netholdninger, hvor den ene stammer fra en

tid, hvor deling ikke var normen og den an-

den fra den tid, der kommer. Hvor det bliver

normen at dele mere og mere, i overbevis-

ning om, at en gennemgribende gennemsig-

tighed, radical transparency, som det kaldes,

vil være mest frugtbar.

Endnu er det ikke til at sige, hvilken hold-

ning, der får stærkest medvind. Det handler

ikke kun om, hvilken generation man kom-

mer fra, men også meget om hvor privat

man er som menneske, og hvad der sker

med os, når alt bliver offentligt tilgænge-

ligt. I lederstillinger ses det oftere og oftere,

at der kræves decorum, det vil sige, at der

stilles krav til lederens moralske opførsel

i både tjeneste og fritid. Jeg ser det som et

tegn på, at man erkender, at der på nettet

ikke længere kan ta-

les om privatliv. Fordi

et udsagn, et billede,

en kort besked bliver

fastholdt i bits og

bytes, er det efter-

følgende findbart,

i modsætning til,

hvad der bliver sagt

mundtligt i et lukket

rum.

Fordi vi opererer

med fastholdelse,

kommer vi til at tage

stilling til begrebet

privatliv og til, hvor-

dan vi så derfor ytrer

os. Bloggeren Ida Jeng beskriver det glim-

rende i en kronik 24. juli 2010 i Politiken.

Hendes bud er, at de sociale medier om få år

tvinger os til at offentliggøre alt indhold, vi

deler, og at vi lige så godt kan vænne os til

det, fordi det simpelthen er nemmere end at

beskytte sit indhold online. Med andre ord

– hvis man ikke kan lide lugten i bageriet,

må man bare lade være med at være på

internettet.

Hvad jeg ser ske i øjeblikket går i to

retninger: Folk fravælger sociale platforme,

fordi man ikke kan beskytte sine informa-

tioner, især facebook, hvor vejledningen er

noget nær umulig at finde ud af. Fravalget

sker også i erken-

delse af, at der er for

megen spildtid. Den

anden tendens er, at

folk indretter det, de

så endelig skriver, til

rent faktisk at være

værd at bruge tid på

at læse. Ikke alle har

den samme opfattelse

af, hvad der kan være

relevant for andre, så

derfor er der stadig

en masse summen på

nettet, men kvalite-

ten er stigende. At

alle læser med, vil

formentlige betyde, at de fleste frivilligt

begrænser deres mindre væsentlige ytrin-

ger. Og ærlig talt, det er måske slet ikke så

dårligt endda, for så kan det sandsynligvis

føre til færre dumsmarte spildtidsudsagn

og mere konstruktiv dialog.

16 august kl. 15:46 · Synes godt om ·

Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver

og forfatter til Dit Virtuelle Håndtryk.

www.abeloneglahn.dkNår privat bliver offentligt

Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver og forfatter til Dit Virtuelle Håndtryk. www.abeloneglahn.dk

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.

Abelone Glahn

FOTO

: I

ngri

d R

iis

Det hanDler ikke kUn om, hvilken Generation man kommer fra, men oGså meGet om hvor privat man er som menneske, oG hvaD Der sker meD os, når alt bliver offentliGt tilGænGeliGt- Abelone Glahn, kommunikationsrådgiver

28 29

F! #4_28-29_2.halvleg_facebook_TRYK_indd 29 13/08/10 10:44:39

- Vi befinder os nu i en livsførelse, hvor vi både insiste-

rer på at have et nært liv med familien samtidig med,

at vi frisætter os til karrieren alligevel. Det er meget

modstridende kræfter og et kæmpe dilemma, siger

Adam Price, tv-kok og manuskriptforfatter

30 31

F! #4_30-33_kultur_v7.indd 30 13/08/10 10:57:14

Adam Price• Født1967• JurastuderendepåKøbenhavnsUniversitet1986-90• ForfatterpåDRSatirebl.a.’DenGode,DenOndeog Denvirk’ligSjove’• Manuskriptforfatterpåtv-serien’Taxa’(DR)• Idémandbagserien’NikolajogJulie’(DR)• Hovedforfatterpå’AnnaPihl’(TV2)• MadanmelderpåDagbladetPolitikensiden1992• MedlemafDetDanskeGastronomiskeAkademi

FOTO

: Pe

ter Sø

ren

sen

De seneste år er han nok mest kendt som den yngste halvdel af

de glade madbrødre Price fra tv-programmet ’Spise med Price’ på

DR. Men nu har Adam Price for en stund lagt kniven i skuffen og i

stedet hvæsset pennen for at give danskerne den første rendyrkede

politiske dramaserie på TV.

Da Adam Price møder F!, er forklædet da også belejligt byttet

ud med et nobelt og tillidsvækkende jakkesæt, der sagtens kunne

sidde på en af de folkevalgte på tinge. Dog uden slipset – måske for

at man skal kunne se mere af personen bag ’uniformen’.

For det er netop temaet og meningen med ’Borgen’: At man på en

underholdende måde får et indblik i de politiske aktørers person-

lige dilemmaer og i livet bag de lukkede døre til deres hjem og

forhandlingslokaler. Serien er fiktion, men har et velkendt politisk

landskab, og plottet i episoderne overskrider aldrig realismens

grænser.

- Vi har typisk taget udgangspunkt i et par virkelige sager, som

vi har sat sammen til en fiktiv politisk situation. Men vi har forsøgt

at bevare det oprigtigt emotionelle grundlag for, hvorfor personerne

Tv-kokken Adam Price er forfatter til Danmarks første politiske tv-serie, ’Borgen’, der ruller over skærmen i næste måned. Serien søger at skil-dre alle de modstridende sammenhænge i det politiske spil. Uden for Borgen er Danmark også præget af modstridende livsførelser, mener ska-beren af DR’s nye søndagsunderholdning.

Af Peter Rewers

kultur

>>

30 31

F! #4_30-33_kultur_v7.indd 31 13/08/10 10:57:28

- Vores program er uden

tilsæt ningsstoffer. Vi er

ganske enkelt bare to tykke

brødre, der godt kan lide at

lave mad, fortæller Adam

Price om sit og broren,

James Prices tv-program

’Spise med Price’.

- Vi har typisk taget udgangs-

punkt i et par virkelige sager,

som vi har sat sammen til en

fiktiv politisk situation, fortæller

Adam Price, manuskriptforfat-

ter på tv-serien ’Borgen’. Serien

sendes fra september på DR1 med

Sidse Babett Knudsen i hovedrol-

len som den kvindelige politiker

Birgitte Nyborg Christensen. Hun

flankeres af Mikael Birkkjær, der

spiller Philip Christensen.

FOTO

: JEN

S RA

SMU

SSEN

,DR

kultur

handlede, som de gjorde, forklarer Adam Price og uddyber sin op-

rindelige bevæggrund for at give sig i kast med projektet.

- Det er meget interessant at se, hvad der sker, når en person, der

altid har befundet sig uden for ansvaret, på de rigtige meningers

holdeplads, pludselig får magten.

DenkvindeligedimensionSeriens hovedperson er den kvindelige politiker Birgitte Nyborg

Christensen, der spilles af

Sidse Babett Knudsen. Hun

er leder af et parti, der ved

seriens start lige har fået

en jordskredsejr ved valget

og derfor står over for helt

nye politiske og personlige

omstændigheder med den

nyvundne magt.

Grunden til, at Adam

Price har valgt en kvinde som hovedperson, er, at der ifølge manu-

skriptforfatteren stadig er særlige forhold for kvinder på arbejds-

markedet. Adam Price har i sin research talt med flere kvindelige

politikere, og han henviser særligt til én af de samtaler som et

eksempel på det tydelige kønsrollemønster.

- Der var én, der fortalte mig, at Lars Løkke efter sigende har

udtalt, at bare konen og børnene så ham en gang imellem, så var det

nok helt fint. Pointen var, ifølge den kvindelige politiker, at en kvin-

de aldrig nogensinde kunne slippe af sted med sådan en udtalelse.

Det, tror jeg, hun har ret i. Den dimension gør, at det er ekstra inte-

ressant at undersøge, hvordan en kvinde ville møde den udfordring,

det er at få magt på et niveau, der kræver al tid og total dedikation.

Jeg tror, at vi stadig er fastgroet i en gammeldags forventning til

kvinder i karriere, siger Adam Price.

UmuligneutralitetDet er efterhånden også et fastgroet ritual, at Dansk Folkeparti

kritiserer Danmarks Radios tv-serier for at være for venstreorien-

terede. ’Borgen’ er ingen undtagelse. Allerede sidste sommer, inden

optagelserne overhovedet var i gang, var Søren Espersen fremme

med udtalelser om, at serien var for rosende rød i sin tone. Espersen

tilbød sågar sig selv som manuskriptforfatter og foreslog, at man

byggede en handling op om en dansk familie, der flyttede til Ishøj,

og følte sig fremmed i eget land.

Adam Price tog kritikken med ophøjet ro og betegner den som et

politisk indlæg med det ærinde at marginalisere DR’s position mest

muligt. Men han medgiver, at

det er umuligt at forestille sig

et 100 % neutralt manuskript.

- Vi prøver at dele sol og

vind lige, men jeg skriver

jo et eller andet sted også

med hjertet. Men igen – som

forfatter skal jeg kunne stå

på mål for alle argumenter. Vi

prøver at fremstille folk, som

de fremstiller sig selv, og vi har mange kompetente folk til at læse

med og efterprøve ræsonnementerne. Alt i serien skal kunne foregå

i virkeligheden.

PressetipressenSeriens fokus på politik, presse og privatliv er netop genkendeligt

for Adam Price i den virkelige verden. Befolkningen ønsker at se

politikerne i private situationer.

- Som toppolitiker i dag er man nødt til at løfte sløret for sit pri-

vatliv. Vi vil gerne se statsministeren på ferie og Helle Thorning stå

og smøre madpakker til børnene. Generelt er der i vores tid et krav

om totaldækning af alle, der stikker næsen frem. Politikerne har

trods alt et valg, og når man eksempelvis stiller op i ’Vild med dans’,

så følger der noget med, siger Adam Price.

Feltet mellem det professionelle og det private har han selv svært

ved at manøvrere i. Og det er et tilbagevendende tema i hans tanker.

- Vi befinder os nu i en livsførelse, hvor vi både insisterer på at

have et nært liv med familien samtidig med, at vi frisætter os til

FOTO

: MIK

E KO

LLÔFFE

L,DR

AlleDeSOlIDARISKeHINKeRUDeR,VITIDlIGeReHOPPeDeRUNDTI,eRIKKelæNGeReSåVæSeNTlIGeATHAVeISPIl

- Adam Price, tv-kok og manuskriptforfatter

>>

33

F! #4_30-33_kultur_v7.indd 30 13/08/10 10:57:31

kultur

Nørdede madprogrammerAdam Price er selvudråbt nørd, når det kommer til

madprogrammer på tv. Følgende nyder han særligt:

• Rick Stein,fx’Mediterraneanescapes’(BBC) -Vanvittigdygtigkokmedmegethyggeligeprogrammer.

• Heston Blumenthal(frarestaurantTheFatDuck–verdensnr.3), ’Insearchofperfection’(BBC) -MolekylæroptimeringafklassiskerettersomSpaghettiBolognese. ekstremudgaveaf’Howto:DonottrythisatHome.’

• Hugh Fearnley-Whittingstall,’Hugh’sChickenRun’ (Channel4ogvistpåDR2) -Dygtigkokmedetfødevarepolitiskprogram,dersætter fokuspåkyllingersskandaløseforhold.

• Jamie Oliver(hansbesøgiItalienogUSAerblevetvistpåDR1i toserier) -Mangefantastiskeprogrammeroggodesocialeintentioner.

FOTO

: MIK

E KO

LLÔFFE

L,DR

karrieren alligevel. Det er meget modstridende kræfter og et kæmpe

dilemma. Jeg tror, det er vores væsentligste udfordring på det person-

lige plan i øjeblikket.

FrelstmenvæsentligtPå samfundsplan er Adam Price en anelse forbeholden ved at sætte

alt for partipolitisk sporbare ord på vores udfordringer. Han er for-

uroliget over den voksende ulighed og opdeling af befolkningen i A-,

B- og C-hold. Han refererer til

den gamle LO-formand Tho-

mas Nielsens berømte ord

om, at vi har sejret os ihjel.

Velstanden har udfordret

fællesskabet og sammen-

hængskraften, mener Adam

Price.

- Vi har ikke længere et

fællesskab i de grundlæg-

gende behov. Vi er jo blevet voldsomt velhavende. Alle de solidariske

hinkeruder, vi tidligere hoppede rundt i, er ikke længere så væsent-

lige at have i spil, lyder det fra Price, der har svært ved at se den

oplagte løsning på problemet.

- Måske skal vi være fælles om at få færre behov. Vi behøver måske

ikke at skifte iPhone hvert halve år. Måske skulle vi lade være med at

dumpe al vores affald i Afrika. Og det går jo heller ikke, at 10 % bru-

ger 90 % af verdens ressourcer. Vi risikerer en revolution, som vi ikke

kan drømme om. Det lyder måske lidt frelst, men det er væsentligt at

forholde sig til.

IngentilsætningsstofferAdam Price har som bekendt et andet virke, og her laver han hellere

end gerne politisk propaganda. Der er, når forklædet afløser jakke-

sættet, og det handler om mad, som det gør i det folkekære tv-pro-

gram ’Spise med Price’.

I ’Spise med Price’ er filosofien, at man skal lave maden med god

samvittighed og bruge de oprindeligt tiltænkte ingredienser; altså

ikke bruge kvark, hvis der står fløde i opskriften. Man ærer ikke ret-

ten, og det smager dårligere.

Adam og bror James prædiker bevidst den gode smag, men helt

frelste bliver de ikke.

- Vi forsøger at være realistiske. Vi beder jo ikke folk om selv at

plukke deres ramsløg i skoven og danse dem hjem i køkkenet. Vi

opfordrer bare til at være bevidst, når man handler ind i supermarke-

det. Gå uden om bunkerne af elendige færdigretter, siger madmanden

Adam Price.

Om budskabet bliver omsat til

handling hos folk er vanskeligt

at måle, men de to brødre har

i hvert fald enorm succes med

deres intime og humoristiske

madprogram. Tydeligst bevist ved

at programmet blev flyttet fra

smalle DR2 til kolossen DR1.

Programmets popularitet er

også kommet bag på brødrene selv.

- Måske kan det hænge sammen med, at det vitterligt er vores

ægte begejstring for mad, det handler om – og så at vi forsøger ikke

at tage os selv så højtideligt, gætter Adam Price.

- Mange af de andre programmer er koncepter fra udlandet – ver-

sioneret til dansk. Ordene lyder som replikker og efterlader folk med

en slags McDonald’s-fornemmelse. Vores program er uden tilsæt-

ningsstoffer. Vi er ganske enkelt bare to tykke brødre, der godt kan

lide at lave mad.

Nu er den ene tykke bror atter aktuel med en programserie i den

bedste sendetid på landets største kanal. Denne gang er det fiktion og

handler om mennesker i politik. Men ligesom i madlavning er trovær-

dighed og god samvittighed succesfulde ingredienser.

Borgen sendes på DR1 kl. 20.00 fra søndag den 26. september 2010

VIBeDeRJOIKKeFOlKOMSelVATPlUKKeDeReSRAMSløGISKOVeNOGDANSeDeMHJeMIKøKKeNeT

- Adam Price, tv-kok og manuskriptforfatter

33

F! #4_30-33_kultur_v7.indd 33 13/08/10 10:57:33

uden filter

34 35

Det er sjældent, at den svenske højrefløj vinder to valg i træk.

Som regel er én periode med nedskæringer, skattelettelser og pilrådne

statsfinanser nok for vælgerne. I de rød-grønne rækker er vi overbeviste

om, at vi har de bedste chancer for at vinde valget d. 19. september. Men

da meningsmålingerne for øjeblikket viser dødt løb, kommer vi nok til at

bide negle til det sidste.

Hver gang Sverige har haft en højreorienteret regering er prisen for

skattelettelser og privatiseringer blevet betalt af de fattige, de lavtlønne-

de, de syge og gamle. Desuden har man opbrugt alt, hvad der har været af

økonomiske reserver og overladt et økonomisk rod, som de efterfølgende

regeringer har måttet udrede.

Det er aldrig nemt at tage over efter sådan en regering, men vores tre

rød-grønne partier er bedre rustede end nogensinde før. For første gang

i den svenske historie står vi sammen om et fælles regeringsalternativ,

hvor både Venstrepartiet og Miljøpartiet er med. Vejen dertil har været

lang og fyldt med vanskeligheder og organisatoriske kulturforskelle. Men

vi har klaret os igennem det, fordi vi mener, det er nødvendigt for Sverige

med en ny regering.

Alle tre partier har hver især noget at bidrage med til det rød-grønne

samarbejde, og fra Venstrepartiets side ser vi vores store styrke i dem,

som vil slås for velfærden. Den seneste tid har de svenske medier

afsløret, hvordan de seneste års privatiseringer af skoler og social- og

sundhedsvæsnet har ført til, at vores skattepenge bliver til gevinster for

aktieselskaber frem for at skabe bedre betingelser for uddannelse og

omsorg. Venstrepartiet er den mest markante stemme i svensk politik og

har de bedste løsninger på det område.

Det rød-grønne regeringsalternativ er klart. Vi vil stoppe skattelet-

telserne og privatiseringer og i stedet satse på en politik til gavn for

beskæftigelse, velfærd og miljø. Vi har allerede præsenteret ny politik

omkring sygeforsikring, boligpolitik, forsvars- og sikkerhedspolitik, skole

og undervisning. Vi vil fokusere på kulturpolitik, dyrevelfærd og kemi-

kalier. Og vi vil lave den største investering i infrastruktur i moderne tid.

Blandt andet. Men vi er ikke færdige endnu. Inden valget skal vælgerne

vide, hvad det rød-grønne regeringsalternativ står for i mange andre

spørgsmål også.

Alternativet er fire år mere med en højreorienteret politik og voksende

uretfærdighed. De skader, som den siddende regering er skyld i i forhold

til den fælles velfærd og almindelige forsikringssystem – og som man

hånligt kalder ’bidrag’ – er store, men ikke umulige at reparere. En rød-

grøn regering kommer på en svær opgave, men det er stadig muligt at

skabe et mere retfærdigt Sverige.

Hvordan det vil se ud, hvis vi bliver tvunget til at leve yderligere fire år

med den samme politik, er umuligt at vide. Men det får helt sikkert meget

alvorlige konsekvenser. Det valg, vi står overfor, er på mange måder helt

afgørende for fremtiden. Enten fortsætter Sverige med at sælge ud og

langsomt falde fra hinanden, eller også får vi vendt udviklingen gennem

en aktiv politik for større retfærdighed og mere og bedre service til

borgerne og offensive investeringer med hensyn til klima og miljø.

Foran os ligger en af de vigtigste og sværeste valgkampe i moderne

tid. Meget står på spil, og venstre- og højresiden står ulide-

ligt lige i meningsmålingerne. Men vi er gode til

valgkampe. Og venstrefløjen har traditionelt set

været stærkest, når valgdagen nærmer sig.

Vi har måske ikke de samme økonomi-

ske ressourcer, som modstanderen

har, men vi har viljen, energien

og kreativiteten til at vinde.

Vi satser stort på en ny

regering og en ny politik

efter d. 19. september!

Svensk venstrefløj klar til valg

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til

at få luft for en hjertesag.

Anki Ahlsten er partisekretær for Venstrepartiet – SF’s svenske søsterparti:

www.vansterpartiet.se

Af Anki Ahlsten

F! #5_34_udenfilter_sverigeTRYK.indd 34 12/08/10 22:30:51

xxxxxxxx

34 35

Nye folketingskandidater på pladsOpstilling af nye folketingskandidater for perioden 15. september 2010 til

30. september 2012 er afsluttet. SF opstiller i alt 98 kandidater – heraf er

57 mænd og 41 kvinder. 37 kandidater er nyopstillede, 5 kandidater har

anden etnisk baggrund end dansk og 17 kandidater er under 30 år. Det er

således lykkedes at få et ret bredt kandidatkorps, som på de fleste para-

metre opfylder Landsledelsens måltal for mangfoldighed. Kandidaterne

kan ses på www.sf.dk/kandidater

rundt om sf

Frivillige Hr-koNSuleNter SøgeSVil du være en del af et frivilligt HR-korps i SF?

SF er ved at opbygge et korps af HR-konsulenter, der på frivillig

basis vil bruge nogle weekender om året på at understøtte et godt

samarbejde/teambuilding i partiforeningerne rundt omkring i lan-

det. Initiativet igangsættes på baggrund af konkret efterspørgsel i

partiforeningerne.

Hvad går opgaven ud på? - at gennemføre seminarer om samarbejde/teambuilding i

partiforeningerne, så de får et godt afsæt for det politiske

arbejde lokalt

- at løse opgaver løbende over året i forhold til partiforening-

ernes ønsker

- du bestemmer selv, hvor mange weekender, du vil yde

(eksempelvis 3-5 om året) og hvor stort geografisk område,

du vil dække

Hvad får du ud af det? - mulighed for at bruge dine professionelle kompetencer som

HR- konsulent til at styrke SF’s politiske arbejde

- sammen med andre interesserede HR-konsulenter at udar-

bejde et fælles overordnet koncept for seminar om samar-

bejde/teambuilding målrettet partiforeningerne

- mulighed for løbende sparring/støtte

- at være med til at videreudvikle på konceptet

Hvad kan jeg forvente af SF? - fælles opstartsmøde med andre interesserede HR-

konsulenter, hvor der er mulighed for at drøfte det fæl-

les overordnede koncept og køreplan

- løbende samarbejde med SF’s organisationskonsulent

Ann Brixen, der vil koordinere opgaver m.v.

- at få dækket dine udgifter til materialer og transport

Mere informationEr du interesseret i at høre mere/være med – så kontakt organisationskonsulent Ann Brixen på tlf. 33 37 54 44 eller e-mail: sfanbb@ft.dk. Initiativet tænkes igangsat i løbet af efteråret 2010.

SF Får Ny HjemmeSideI begyndelsen af september går SF’s nye hjemmeside i luften. Siden vil være et løft både i forhold til udseende og funktioner, og så vil den være mere kampagneorienteret end den gamle. En del af de mere partiinterne sider vil forblive på den gamle hjemmeside en tid. Se mere på www.sf.dk

www. .dk

Kontaktrådsmøde og KampagneCampSF’s Kontaktråd og folketings-

kandidaterne mødes i weekenden

27.-29. august. Mødets hovedtema

er forberedelse af folketingsvalg-

kampen, herunder mærkesager og

kampagneplan. Kontaktrådet skal

desuden behandle landsledelsens

handlingsplan for de kommende to

år, og kandidater og valgkampkoordi-

natorer skal deltage i kurser i politik

og kampagnearbejde.

Ny organisering af udvalgsarbejde

Landsledelsen har besluttet, at udvalgsarbejdet i SF skal

organiseres på en ny måde. I stedet for faste udvalg på

alle politikområder, skal der i fremtiden – inden udvalg

nedsættes – være en præcis beskrivelse af formål, opgave

og tidshorisont for udvalgets arbejde. Desuden skal der ud-

vikles nye former for politikkonferencer og netværk eller

baggrundsgrupper, som kan støtte SF’s folketingsmedlem-

mer i deres arbejde. Nærmere oplysninger følger.

Intern kommunikation og debatLandsledelsen har igangsat et arbejde med at styrke SF’s interne

medlemskommunikation. Kommunikationen skal være mere præ-

cis og differentieret, og interne debatplatforme skal være lettere

tilgængelige. Hvis du har gode idéer til dette arbejde, er du velkom-

men til at skrive til partisekretariatet på sf@sf.dk.

Svensk venstrefløj klar til valg

F! #5_34_udenfilter_sverigeTRYK.indd 35 12/08/10 22:30:52

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

KAlender

11.09.10SFOF’S ÅrSmøde 2.0 Vi gør det igen: Holder en indholdsrig fest! Vi starter eftermidda-

gen med Poverty Walk, hvor en hjemløs viser rundt i ”sit” Køben-

havn, se: www.udenfor.dk. Herefter begynder festen med en

lækker tre retters menu. Alt sammen for den sølle sum af kr. 149,-

Se det fulde program og meld dig til på:

www.sfof.dk senest 1. september.

11. september, Blegdamsvej 24 A, København N

15.10-20.10BeSøg eurOpa-parlamentet i StraSBOurgOplev en dag i Parlamentet og mød Margrete Auken og Emilie

Turunen og deres stab og få en god diskussion om aktuelle spørgs-

mål. Afrejse 15.oktober, hjemkomst 20.oktober 2010.

Turen foregår med tog i 4-personers liggevogn. Pris 2100 kr. inkl.

togrejse, liggevogn, overnatning i dobbeltværelse, morgenmad og

udflugt til Alsace. Transport til/fra Parlamentet. Enkeltværelse

kan reserveres i begrænset omfang mod merbetaling.

Vi råder til hurtig tilmelding, da rejserne sædvanligvis bliver

endda meget hurtigt udsolgt.

Ønsker du flere oplysninger om rejsen, henvend dig til Berit Møl-

ler Nielsen, tlf. 40 87 60 38, e-mail: Bemoni@stofanet.dk eller Niels

Erik Jensen, tlf. 65 94 33 39, e-mail: Nielsej@mail.tele.dk

Tilmelding til SFOF sammen med indbetaling af depositum 1000

kr. Se mere på: www.sfof.dk

15.-20. oktober, Strasbourg

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalenderHer kan du også selv lægge SF-arrangementer ind

16.10-23.10rejSe til alBanienFra d. 16. til d. 23. oktober i år arrangerer SFOF i samarbejde med

antropolog Lis Jespersen og Fremad Rejser en eksklusiv rejse til

Albanien.

Albanien er et af Europas smukkeste lande, og rejsen vil give mulig-

hed for at se både Tirana og den sydlige del af landet – godt krydret

med gastronomiske oplevelser, kulturelle højdepunkter og aktuelle

politiske arrangementer.

Tilmelding eller yderligere spørgsmål kan foretages ved at skrive til

mail@lisjespersen.dk

Se det fulde program på: www.sfof.dk

16.-23. oktober, Albanien

F! #4_36_kalender_.indd 36 12/08/10 21:10:43