Finansforbundets magasin nr. 11, 2013

Fire ud af ti finansansatte har symptomer på stressSide 10

– statens finansieringsfond

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finan-siering. I de tilfælde hvor I ikke selv kan opfylde hele kundens finansieringsbehov, kan et Vækst-lån fra staten være et godt supplement. Vækstlånet styrker både kunden og jeres eget engage-ment.

Vækstlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder. Hvis I tager et Vækstlån med i den samlede finansiering til kunderne, reducerer I derfor jeres risiko. Samtidig kan I føje større og stærkere kunder til jeres porteføljer.

Vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. Vækstfonden yder Vækstlån direkte til små og mellemstorevirksomheder – i alle brancher. Vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, invest-

eringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DKELLER RING 35 29 86 00

Vækstlån gør jeres gode kunder endnu bedre!

raadgiver 210x280 Finans.indd 1 20-09-2013 09:15:25

3

arbejde. Og uholdbar for både den en-kelte og for forretningen, hvis man løfter blikket længere end til morgendagen.

Det tager vi også med til forhan-dlingsbordet, når vi få uger inde i det nye år tager hul på de cen-trale forhandlinger af en ny overenskomst, der fra 1. april skal erstatte den nuværende.

Tryghed og værdighed i arbejdslivet for vores medle-mmer er en absolut topprio ritet, som skal tages alvor-ligt på ledelsesgangene. Vi har brug for en sektor, der finder sig til rette på en stabil kurs med fokus på langsigtet og sund drift, som bygger på med- arbejderne som aktiver, man investerer i og værner om.

Ansatte i den finansi-elle sektor har nemlig et arbejde, som skaber vækst og værdi for kunder, sam-fundet og vores arbejds- givere. Det skal afspejle sig i de rammer, der spændes ud omkring medarbejdernes arbejdsliv, og det skal skinne igennem i ledelsens pers- pektiv på de mennesker, der er fundamentet i organisationen og forretningen. Medarbejderne er ikke kun produktion-sapparat og omkostninger, men sekto-rens væsentligste aktiv. Og den vær-dighed skal tilbage omkring det at være ansat i den finansielle sektor! ¢

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

D et er efterhånden mere end fem år siden, at finans-krisen brød ud i lys lue og ændrede hverdagen for os alle. I årene siden dengang

har medarbejderne været hårdt ramt af sektorens offentlige omdømme og den afsmitning, det efterlader på den enkelte.

Selvom mediernes fremstilling ikke altid er hverken rimelig eller nuanceret, har sektorens arbejdsgivere bestemt heller ikke gjort det nemmere at bevare den grundlæggende stolthed, de ansatte føler over at arbejde i en finansiel virksomhed.

For det er bestemt ikke kun udadtil, de finansansatte står for skud. Presset kommer i høj grad også indefra.

Medarbejderne har nu i rigtig lang tid bidt tænderne sammen, udvist stor ansvarlighed og løbet stærkt. Faktisk så stærkt, at det i allerhøjeste grad har sat trivslen – og for mere end hver sjette ansats vedkommende – også helbredet på spil. Det er de foruroligende kends- gerninger fra vores seneste triv-selsmåling, som du kan læse mere om længere inde i dette nummer af Magasinet Finans. Trivselsmålingen understreger med største tydelighed, at der er brug for, at ledelserne revurderer deres tilgang til de mennesker, der udgør fundamentet for deres forretning.

Situationen er simpelthen både uvær-dig og uholdbar. Uværdig fordi man som arbejdsgiver naturligvis har et gr-und-læggende ansvar for, at de men-nesker, der får hjulene til at løbe rundt, også kan trives og udvikle sig – og ikke skal sætte helbredet på spil ved gå på

FinansDecember 2013Leder

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Værdigheden skal tilbage

Se den korte animerede film om vores investerings- filosofi på www.skagenfondene.dk/sundfornuft

Hos SKAGEN har vi i 20 år brugt erfaring, grundig research

og sund fornuft til at skabe værdifulde afkast for vores

kunder. Som uafhængig investeringsforening går vi imod

strømmen. I stedet for kortsigtede målsætninger bruger vi

langsigtede strategier til at navigere udenom spekulationer,

finansielle bobler samt overophedede aktier og obligationer.

Få mere at vide på www.skagenfondene.dk/sundfornuft

Ped

er S

ever

in K

røye

r, F

iske

re t

rækk

er v

od

på

Ska

gen

No

rdst

ran

d. S

ild

ig e

fter

mid

dag

, 18

83. S

kag

en M

use

um

.

Twenty years of common sense

Invester i det lange, seje træk

5FinansDecember 2013Indhold

faste sider

Leder 3Nyheder 6Internationalt 33

Tema: Hver sjeTTe er TrueT på HelbredeTMange finansansatte har symptomer på stress og er bekymret for at blive arbejdsløs | side 10

der findes alTid en løsningPeter Lund Pedersen blev fyret fra sit fleksjob, men i stedet for at give op skabte han sit eget job som økonomirådgiver | side 18

måske den dejligsTe bank af alleDet er de færreste banker, der får lige så gode skudsmål som timebanken. | side 22

inTernaTional anerkendelseFinansforbundets konsulent Jesper Bo Nielsen har fået sæde i den europæiske bankmyndigheds ekspertgruppe (EBA) | Side 25

Randi Arpe og Susanne Karup fra BRFkredit har gode erfaringer med den buddhistisk inspirerede mindfulness | side 42

Mindfulness har hjulpet os

Job og karriere 36Månedens bog 45Det juridiske hjørne 48

Arrangementer for seniorer 49Politisk klumme 50

finansfolk skal op og sTåAnsatte i finanssektoren sidder så meget ned på jobbet, at de har øget risiko for at blive syge og lide en tidlig død | Side 26

medarbejdere i cHok over fusionDet kom bag på de ansatte i Sparekassen Hobro, da de fik at vide, at de skulle fusionere med Sparekassen Himmerland | Side 29

Har cenTralbankerne TageT magTen?I Danmark har Nationalbanken siddet med i samtlige udvalg affødt af finanskrisen | Side 30

ro Til aT roFie Udby Erichsen er en af verdens bedste roere, men det er arbejdet i Nykredit, der giver hende overskud til at ro | Side 46

6 Nyheder FinansDecember 2013

Priser til Saxo BankSaxo Bank er blevet præmieret for at være “Best Broker” og “Best Proprietary Platform”, ved pris-uddelingen. Forex Magnates 2013 Awards i London. Priserne er tildelt på baggrund af 750 stemmer afgivet af folk fra branchen.

Nykredit vinder innovationsprisEt panel af 26 bankfolk i den europæiske bank-forening Efma og Accenture har tildelt Nykredit en innovationspris for den digitale satsning med Nykredit Direkte. I den virtuelle filial er omkring 40 procent af Nykredits kunder i dag placeret. Tiltaget har øget kundetilfredsheden med 7,5 procent, mens medarbejdertilfredsheden er steget med fem procent.

Redningsbank mangler kunderLandbrugets Finansieringbank står klar som redningsbank for gælds-plagede landmænd, der gerne vil fri af en håbløs gældsklemme - og dem er der nok af. Men alligevel kommer der ingen kunder i butikken. De almindelige banker vil nemlig ikke slippe de nødlidende kunder. Det skriver Jyllands-Posten.”Vi har været på rundtur til bankerne for at tilbyde at med-virke i rekonstruktioner af økonomisk nødlidende landbrugs-bedrifter. Vi må konstatere, at ingen banker har ønsket at gøre brug af vores tilbud”, siger Jesper Lyhne, adm direktør i LFB, til Jyllands-Posten.

“Det er vældigt vigtigt for os at give kunderne en god oplevelse. Derfor skal vi hellere prøve at skåne kundeleddet og se på, hvordan vi kan effektivisere på støttefunktioner og hovedsædefunk-tioner”Thomas Borgen, adminis-trerende direktør i Danske Bank om fremtidige bes-parelser til Børsen TV

”Vi har jo det samme antal kunder at betjene, men dækningsbidraget på dem er måske kun to tredjedele af, hvad det var for fem år siden. Så enten skal du sikre en struktur, hvor to med-arbejdere kan arbejde for tre, og samtidig bevare kundetilfreds-heden. Eller også skal du finde vækst. Og det er svært. Så der er et behov for at gentænke vores forret- ningsmodeller. For i det nuværende økonomiske miljø, der hænger det ikke sammen ret mange steder”

John Fisker, administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank til FinansWatch

af medarbejderne i de danske pengeinstitutter er kvinder ifølge Nordisk Bankstatistik 2012.51,7 %

Trykket stemning i DiBaFor DiBas 180 medarbejdere er salget af DiBa til Sydbank ikke det værste scenarie. Alligevel er stemningen trykket ved udsigten til, at medarbejderstaben skal reduceres.

”Selvom der er forståelse for beslut-ningen, er stemningen selvfølgelig tryk-ket. Følelserne kan man ikke bortration-alisere. Og meddelelsen om, at der skal reduceres med omkring 40 medarbej-dere i Region Sjælland over de kom-mende år, gør selvfølgelig medarbejderne utrygge”, siger Michael Frederiksen, til-lidsmand i DiBa.

Ledelsen i Sydbank har meldt ud, at det i videst muligt omfang skal ske gen-nem naturlig afgang og med stor respekt for medarbejdernes situation. Inden købet kan blive en realitet, skal der afholdes en ekstraordinær generalforsamling, og af-hængigt af forløbet kan der blive tale om yderligere en ekstraordinær generalfors-amling. Salget er derfor næppe på plads på denne side af årsskiftet.

Sydbank har tilbudt 478,5 millioner kro-ner for DiBa, der har et udlån på knap tre milliarder kroner, otte filialer på Sjælland og 180 medarbejdere. /ET

“Det er da ikke altid lige sjovt. Og flere medarbejdere er blevet meget kede af det”, siger Henrik Bjerre-Nielsen, administrerende direktør i statens afviklingsbank, Finansiel Stabilitet, til Jyllands-Posten, på spørgsmålet om hvordan det har været at afvikle de fleste af de 2.600 stillinger og dermed medarbejdere, han har overtaget fra de krakkede banker.

Lige nu er der 240 ansatte tilbage i Finansiel Stabilitet, men ved årsskiftet vil det tal være reduceret til 160. Selvom medar-bejderne fra starten har vidst, at deres chef på et tidspunkt vil prikke dem på skulderen, har Finansiel Stabilitet alligevel være en god ting for dem.

”Det har jo været positivt, i den forstand at mange medarbej-dere har haft et arbejde i længere tid, end hvis banken bare gik ned på almindelige markedsvilkår”, siger Henrik Bjerre-Nielsen til Jyllands-Posten og opfordrer til, at finansansatte generelt skal betragte deres arbejde som et projekt.

”Jeg ved godt, at det er en tankegang, som ikke har været al-mindelig i finanssektoren, men i mange andre sektorer er det helt almindeligt, at en arbejdsopgave stopper. Når en bro eksempel-vis er bygget færdig, må mange jo videre til et nyt projekt”, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Fra 2.600 til 240 ansatte

7NyhederFinansDecember 2013

571 færre filialer på fem årÆndret kundeadfærd som følge af mere digitalisering og rene

omkostningsbesparelser er årsagen til, at antallet af filialer af danske pengeinstitutter rasler ned. Fra 2008 til 2012

forsvandt 571 filialer (fra 1.879 til 1.308), hvilket svarer til 30 procent. Det viser en opgørelse i publikationen Nordisk

Bankstatistik 2012, som Finanssektorens Arbejdsgiver-forening har offentliggjort. Faldet i antal filialer er større end i de fire øvrige nordiske lande tilsammen.

Bankrøverier på vej mod udryddelseAntallet af røverier i årets første tre kvar-taler er faldet fra 56 til 22, viser tal fra Fi-nansrådet. Aldrig tidligere er der registreret så få bankrøverier, og det vækker glæde hos Finansforbundet.

99, 93, 56, 22. Så mange bankrøverier er der ble-vet begået i årets tre første kvartaler i hen-holdsvis 2010, 2011, 2012 og 2013. Finan-srådet har blot reg-istreret 22 røve-rier mod pengeinstitutter i årets første ni måneder, og det er rekord. Det vold-somme fald i antal røverier de seneste tre år giver samtidig håb om, at man måske kan komme røverierne helt til livs.

”Det er meget positivt at læse røveri-statistikken, og målet om at få antallet af bankrøverier ned på nul er tættere på end nogensinde. At være udsat for bankrøveri er en af de værste oplevelser, man kan komme ud for som bankansat, og mange er mærket af det i lang tid efter. Derfor er det dejligt, hvis røverierne kan forsvinde helt eller minimeres. Det har vi arbejdet på i mange år”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyheds-brevet Finans.

I de senere år har der fra pengeinsti-tutternes side været massiv fokus på at begrænse adgan-gen til kontanter og øge bygningernes sikringssystemer såsom tidsforsin-kelseslåse til bankboksen og forbedring af overvågningssystemer. Derudover har de mange filiallukninger og etableringen af kontantløse filialer gjort livet besvær-ligt for bankrøverne. /CJO

Afskedigelserne af 250 medarbejdere i Danske Bank tirsdag den 19. november møder ikke stor forståelse hos Finansfor-bundets formand Kent Petersen.

’Danske Bank drejer nu endnu engang på et håndtag, som ellers har været mere end i bund i lang tid efterhånden i hele sektoren. Det er naturligvis først og fremmest beklage-ligt for de mennesker, der rammes – og det gør både de fyrede og de tilbageværende kolleger. Trivslen har meget trange kår i ban-ken, og det er ufor-svarligt, at man nu øger presset yderligere’, siger Kent Petersen, for-mand for Finansforbundet.

Han henviser til en trivselsmåling fra foråret 2013, som Finansforbundet foretog. Ifølge den led 19 procent af me-darbejderne i Danske Bank af helbred-struende stress og 40 procent af de an-

Massefyringen af 250 medarbejdere i Danske Bank tirsdag den 19. november sker i kølvandet på tre lignende fyringsrunder i 2012 og 2009

Fjerde store Fyringsrunde i danske Bank siden 2009

År 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 2013 13 2 7

2012 26 15 15

2011 33 34 26

2010 55 20 24

Antal røverier pr. kvartal:

(Kilde: Finansrådet)

Læs mere om bankrøverier på finansforbundet.dk/roeveri

satte frygter for deres job. Den udbredte bekymringen over at blive

arbejdsløs forekommer ikke ulogisk, når man ser på de senere års udvikling i Dan-ske Banks medarbejderstab. Den 5. februar 2009 gennemførte banken en massefyring af 350 ansatte, og blot seks måneder se-nere – den 11. august 2009 – fik 220 med-arbejdere en fyreseddel og den 24. okto-ber 2012 blev cirka 340 medarbejdere af-skediget. Dertil kommer en række drypvise fyringer – alene i årets første ni måneder mistede 102 medarbejdere i Danske Bank deres job. I hele Danske Bank-koncernen er der skåret 3.643 job væk fra 2008 (23.624) til 2013 (19.981), viser en opgørelse, som Berlingske Business har lavet.

Steen Lund Olsen, formand for Danske Kreds – den faglige personaleorganisation i Danske Bank - kalder afskedigelserne i Danske Bank for et hårdt slag – både for de medarbejdere, der får en opsigelse, men også for dem der bliver tilbage.

”Der er absolut ikke tale om, at man skærer overflødigt fedt fra, og man skærer heller ikke ind til benet længere – nu skærer man altså i benet. Selv om der primært af-skediges blandt de medarbejdere, der ikke har direkte kundekontakt, bliver det sværere for banken at levere den gode kundeoplev-else. Den bridrager man altså til, uanset om man er i direkte kontakt med kunderne eller ej,’ siger Steen Lund Olsen. /CJO

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

8 Nyheder FinansDecember 2013

Ny hæder til Middelfart Sparekasse Ifølge en ny liste fra institutionen Great Place to Work er Middelfart Sparekasse placeret på 28.-pladsen over Europas bedste arbejdspladser i kategorien ”små og mellemstore virk-somheder”, som består af selskaber med mellem 50 og 500 ansatte. Dermed kravler Middelfart Sparekasse to pladser op på listen i forhold til sidste år.

Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finans-forbundet.dk eller ring

på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

79,9 % af medarbejderne i finanssektoren (bank og realkredit) er medlem af Finansforbundet.

Lønudviklingen halter efter det øvrige NordenDanske bankansatte har i 2011 og 2012 haft realløns- tilbagegang på henholdsvis 0,9 og 0,6 procent. Det viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiver-forening (FA) og Danmarks Statistik, som ind-går i Nordisk Bankstatistik 2012, som FA har of-fentliggjort. Reallønsudviklingen – den nominelle lønudvikling minus inflation – for danske bank-ansatte er den dårligste i Norden i 2011 og 2012.

Norske bankansatte har således haft en realløns-fremgang på henholdsvis 3,3 og 3,6 procent i de to år. I Sverige fik de bankansatte en reallønsstigning på 2,2 procent i 2011 og 3,0 i 2012, men tallene for Island er 6,0 og 0. Kun finske bankfolk har også op-levet tilbagegang i reallønnen – 0,6 procent i 2011 og 0,2 procent i 2012 – viser tallene fra Nordisk Bank-statistik 2012. /CJO

På Finansrådets årsmøde mandag den 3. december 2012 varskoede daværende for-mand Michael Rasmussen, at Finansrådet ville udarbejde et nyt kodeks for god ledelse. Næsten et helt år skulle der går, før de 12 anbefalinger så dagens lys, hvilket dels skyldes, at der skulle opnås enighed i Finansrådets bestyrelse og dels afven-tede man Rangvid-udvalgets rapport om finanskrisens årsager.

Blandt anbefalingerne er, at bestyrelses-medlemmernes kompetencer styrkes, så bestyrelsens muligheder for at være kon-trollant af den daglige ledelse forbedres.

Desuden anbefales det, at der udarbejdes og of-fentliggøres et adfærds-kodeks for virksom-

heden samt en beskrivelse af bestyrelsens sammensætning og kompetenceudvikling.

”Finansforbundet har efterspurgt kom-petencekrav til bestyrelsen siden 2009, og det er positivt, at Finansrådet nu tager handsken op. Finanskrisen har desværre vist alt for mange eksempler på dårlig ledelse og svigt i bestyrelserne og direk-

tionerne, der har udløst alt for mange bank-krak. Forhåbentlig kan anbefalingerne i kodekset være med til at dæmme op for

det”, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans.

Finansrådet anbefaler eksplicit medlems- virksomhederne – som den eneste bran-cheorganisation - at følge anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse, og at medlemsvirksomhederne stiller krav til den eksterne revision.

Ledelseskodekset henvender sig ude-lukkende til pengeinstitutternes ledelser og bestyrelser, men ifølge Michael Budolfsen bør man også adressere sektorens ansvar for samfundet og medarbejderne.

”Forhåbentlig følger Finansrådet nu op med holdninger til, hvordan sektoren skal understøtte samfundet med økono-misk vækst og jobskabelse. Her har rå-det hidtil været meget tilbageholdende at melde ud, men det er meget tiltrængt, at man forholder sig til dette også, og hvor kodekset handler meget om struk-tur, savner jeg egentlig noget om, hvor-dan ledelse egentlig skal gå for sig. Det handler om ansvarlighed over for sine an-satte, sine kunder og det omkringliggende samfund”, siger Michael Budolfsen. /CJO

tiltrængt opFordring til god ledelseFinansforbundets roser Finansrådets nye ledelseskodeks, der har til formål at gøre op med de senere års stribe af sager om dårlig ledelse og uhensigtsmæssige ledelsesstrukturer

Se ledelseskodekset på finansraadet.dk

”Forhåbentlig følger Finansrådet nu op med holdninger til, hvordan sektoren skal understøtte samfundet med økonomisk vækst og jobskabelse”, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDernemed en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridtMed den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Multifunktionel maskineArbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kunde- kontakten kan bevares under tællingen.

Stor driftssikkerhedCTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikker-hed i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.Morten Vestergaard, Underdirektør

10

11Tema: dårlig TrivselFinansDecember 2013

m der rent faktisk gøres en ind-sats for at forbedre trivslen på de finansielle arbejdspladser, er svært at afgøre, men i så fald lader re-sultaterne af indsatsen vente på sig. En undersøgelse af trivsel

blandt 1.707 medlemmer af Finansforbundets medlemspanel hos Epinion fra november viser, at 41 procent føler fra ”noget” til ”virkelig meget” stress – det, der af fagfolk betegnes som symptomstress. Og hele 17 procent – mere end hver sjette – føler fra ”ret meget” til ”virkelig meget” stress – det, der betegnes som helbredstruende stress. Tallene er desværre på niveau med en lignende undersøgelse fra april.

”Resultaterne viser, at der ikke rigtig er sket noget ude i virksomhederne for at reducere stressniveauet siden i foråret. Og når man sammenligner med vores identiske undersøgelser fra de foregående år, er det kun gået en vej for trivslen, nemlig ned-ad. Det er meget bekymrende”, siger Finansforbun-dets næstformand, Solveig Ørteby

Markant flere finansansatte end i de foregående år er plaget af hovedpine, søvnløshed og andre stresssymptomer, og frygten for at blive ramt af ar-bejdsløshed er alarmerende høj.

”41 procent angiver, at de er bekymrede for at blive arbejdsløse, hvilket er den højeste andel no-gensinde. Det taler desværre også for, at trivslen har det rigtig skidt. Men man kan ikke fortænke medar-bejderne i at frygte at blive fyret, når man holder det op mod, at omkring 10.000 stillinger i sektoren

Ny undersøgelse viser, at 17 procent af Finansforbundets medlemmer har helbredstruende stress, og hele 41 % er bekym-rede for at blive arbejdsløse. Trivslen er markant dårligere end resultaterne fra lignende undersøgelser i de foregående år, og Finansforbundet efter-lyser handling fra virksom-hederne, som kan forbedre det psykiske arbejdsmiljøAF CArsten Jørgensen

er forsvundet i de seneste fem år, mange i forbin-delse med massefyringer”, siger Solveig Ørteby.

Færre er stolte af deres arbejdspladsI trivselsmålingen i 2009 svarede 52 procent, at det ”passer i høj grad”, at de trives på deres arbejds-plads. I målingen fra november i år er det tal fal-det med 14 procentpoint, så det nu er 38 procent. I samme periode er andelen af medlemmer, der an-giver, at ”det i høj grad passer, at de gerne fortæller deres venner, at denne virksomhed er et godt sted at arbejde”, faldet fra 62 procent til 41 procent.

Solveig Ørteby finder det trist, at medarbejdernes stolthed over deres arbejdsplads er faldet så dras-tisk på bare fire år.

”Vi vil gerne have en værdidebat med ledelserne rundtomkring på de finansielle virksomheder og høre, hvad det egentlig er, man vil med medarbej-derne. Det virker ærlig talt ikke, som om man har fokus på medarbejderne, men ensidigt går efter at jagte højere forrentning af egenkapitalen og større afkast til aktionærerne. Man skal bare huske på, at uden trivsel blandt medarbejdere er der på sigt in-gen bæredygtig forretning”, lyder det fra Finans-forbundets næstformand.

Social kapital skal på dagordenenNår Finansforbundet og FA (Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening) til januar sætter sig til bordet for at forhandle ny overenskomst, vil et af emnerne være trivsel eller manglen på samme.

”Vi vil gerne have indføjet i aftalen om SU (sam-arbejdsudvalget på virksomheden, redaktionen), at den sociale kapital skal på dagsordenen på SU-møderne. Når medarbejdere oplever tillid, retfær-dighed og et velfungerende samarbejde, kan det også aflæses på bundlinjen, viser undersøgelser. Derfor bør det være oplagt for virksomhederne at arbejde med”, siger Solveig Ørteby.

Finansforbundet udbyder selv en række kurser og seminarer om eksempelvis mindfulness og posi-tiv psykologi, der kan hjælpe medlemmerne med at forebygge stress og øge deres trivsel. Og det vil man fortsætte med. I januar indledes desuden et pilotprojekt, hvor ledermedlemmer tilbydes psykologhjælp over nettet.

”Vi kan ikke holde ud at se på, at så stor en del af medlemmerne mistrives. Hvis ikke virksomhed-erne vil tage ansvar for deres medarbejdere, vil vi selv gøre, hvad vi kan for at støtte og hjælpe med-lemmerne”, understreger næstformanden. ••

12

Selvom det er svært at se i statistikkerne, så vidner en finger i jorden og et kig i øjnene på vores kolleger om, at arbejds-presset er steget. Vi er også klart færre til at klare arbejdsop-gaverne end ved indgangen til finanskrisen – omkring 20

procent færre med-arbejdere. Vi ser desværre også, at flere bliver sygemeldt, og nogle må have et pausejob for at komme tilbage og op i omdrejninger igen. Enkelte må helt opgive at komme tilbage”.

Sådan tegner kredsformand i Sydbank Kreds Jarl Oxlund et billede af situationen i Sydbank.

Et billede, som stort set alle kredse i Finansforbundet kan nikke gen-kendende til.

”Det, vi hører fra vores tillidsmænd, peger i retning af, at mange med-lemmer er under et stort arbejdspres, og trivsels-undersøgelserne fra Finansforbundet viser det også. Vi er i løbende dialog med ledelsen i koncernen og forsøger at få den til at se alvoren og konsekvenserne af de arbejdsvilkår, nogle medarbejdere i øjeblikket bliver budt”, siger for-mand for Danske Kreds Steen Lund Olesen.

Presset i Danske Bank kan man også genkende i Nordea. ”Det er min oplevelse at der er et højt arbejdspres, og det er da også det der nu er indføjet i Nordeas CSR rapport, nemlig at ’Working in banking can be high pace and high pressure. That is the nature of our industry. It makes the job exciting. However it also may cause occasional undue stress if not managed appropriately’. Nu føres der jo ikke statistik på sygdom, af gode grunde, men vores egen undersøgelse som vi foretog via tillidsmæn-dene i sommer viser en stigning i antallet af stressramte, i forhold til sidste år. Vi har aftale med ledelsen at vi diskuterer emnet igen når vi har set resul-tatet at medarbejderundersøgelsen i næste måned. Her svarer alle på flere spørgsmål om stress”, siger kredsformand i Kreds Nordea, Toni Madsen.

Mens kredsformand for Spar Nord Kreds Ole Skov især hæfter sig ved, at nedskæringer, omstruktureringer og fusionen med Sparbank har haft stor betydning for arbejdspresset i Spar Nord Bank:

”Der er så mange forandringer, som medlemmerne skal tage stilling til, samtidig med at de er blevet færre til at håndtere arbejdet, så ja, de løber hurtigere og hurtigere, og for nogle betyder det desværre også en stigning i stressniveauet”.

”Vi hører klart om flere og flere kolleger, som føler sig ramt af arbejds- relateret stress, end for 5-10 år siden”, lyder vurderingen fra kredsfor-mand i NYKREDS Leif Vinter, mens formand for Kreds Nord Jakob Thor-gaard peger på to forskellige årsager til det pres, som medarbejderne føler i Kreds Nords område:

Der bliver løbet stærktEn rundspørge til Finansforbundets kredsformænd bekræfter resultaterne fra Finansforbundets undersøgelse om, at medarbejderne ude i virksomhederne lider under stort arbejdspres og stressAF sAbinA Furbo

Tema: dårlig Trivsel FinansDecember 2013

Det svarer destressMed stress menes en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden. Føler du denne form for stress for tiden?

Procent 2013 2009Virkelig meget 5 2Ret meget 12 9Noget 24 21Kun lidt 36 38Slet ikke 22 29

ArbejdstempoEr det nødvendigt at arbejde i meget højt tempo?

Procent 2013 2009Altid 21 15Ofte 38 35Nogle gange 35 43Sjældent 6 6Aldrig 1 1

trivselJeg trives godt på min arbejdsplads for tiden

Procent 2013 2009Passer i høj grad 38 52Passer nogenlunde 42 36Passer i mindre grad 15 10Passer slet ikke 5 2

bekymringEr du bekymret for at blive arbejdsløs?

Procent 2013 2009Ja 41 26Nej 59 74Ved ikke 0 0

stolthedJeg fortæller gerne mine venner, at denne virksomhed er et godt sted at arbejde?

Procent 2013 2009Passer i høj grad 41 62Passer nogenlunde 34 27Passer i mindre grad 18 8Passer slet ikke 5 2Ved ikke 2 0

(Kilde: Finansforbundets trivselsbarometer blandt 1.707 medlemmer i november 2013 og gennemsnittet af fire målinger blandt i alt 3.005 medlemmer i 2009)

Læs mere om stress på finansforbundet.dk/stress

13

”En ting er de interne forhold – at der er øgede forventninger til egenkapitalen, konsolidering i sektoren og færre medarbej-dere til at løse flere opgaver. Et andet markant område, som især gælder de mindre og mellemstore virksomheder, er de øgede regu- leringskrav, som kommer udefra – de trækker tænder ud, da det kræver et stort apparat, som ikke er alle virksomheder forundt”.

Dårligere rammer Rundspørgen til kredsene viser også, at man mange steder op-lever, at der er dårlige rammer for at gøre noget ved det sti-gende arbejdspres og de mange stressramte.

”Mange ledere er opmærksomme på problemerne, men de er selv pressede (måske de mest pressede) og de har ikke de bedste rammer for at gøre noget ved arbejdspres og stress-problemerne. Der er mange ledere, som formår at holde humøret højt hos deres medarbejdere, men der er også enkelte ledere, som kun kan få øje på det negative, besværlige og som er kontrollerende i deres adfærd frem for coachende”, siger eksempelvis Jarl Oxlund fra Sydbank Kreds, mens Leif Vinter fra NYKREDS formulerer det således:

”Nykredit har cirka 470 ledere på forskellige niveauer, og der er stor forskel på, hvordan de takler arbejdspres og stress. Flere af dem i særlige områder er selv ramt af højt arbejdspres og stress. Hvis det at stille psykolog til rådighed er at tage hånd om arbejdspres og stress, så er det jo okay, men hvis der er tale om fokus på forebyggelse og fokus på at æn-dre arbejdspresset til noget mindre, så er der stadig langt igen til, at alle 4.000 ansatte vil kunne genkende den oplevelse”.

Højtlønnede må kunne holde til mereCarsten Nielsen, som er kredsformand for assurandørerne, er mere markant i sin udtalelse:

”Man er opmærksomme på problemet, men er ikke alle steder meget for at gøre noget ved årsagerne til, at medarbejderne bliver stressede. Holdningen synes mange steder at være, at da assurandørerne tjener en god løn, så må de også kunne holde til mere. Mit spørgsmål er bare, hvilket lønniveau skal man have, før det er acceptabelt at blive syg af at passe sit arbejde?”

I Kreds Nord-regi er det formand Jakob Thorgaards ople-velse, at der stadigvæk er en villighed fra arbejdsgivernes side til at tage hånd om de stressramte. Men at det er svært for virksomhederne at få helt styr på, hvordan man kontrollerer det stigende arbejdspres.

”Nogle steder prøver man at ’leane’ sig ud af det ved hjælp af ’work smarter – not harder’, men det er min oplevelse, at der er meget stor forskel på, hvordan virksomhederne løfter den opgave”.

I Spar Nord Kreds er oplevelsen, at ledelsen er imødekom-mende over for de forskellige redskaber til at forbedre trivslen i banken, som Kredsen og Finansforbundet kommer med.

”Men i sidste ende er det den lokale ledelse, som skal løfte denne opgave i dagligdagen, men det, vi oplever, er, at mange mellemledere selv oplever et stigende arbejdspres, og derfor er det også meget forskelligt, hvor meget og hvordan opgaven bliver løftet på lokalniveau”, siger Ole Skov, formand for Spar Nord Kreds. ¢

Tema: dårlig TrivselFinansDecember 2013

steen LunD oLsen

oLe skov

LeiF vinther

JArL oxLunD

toni MADsen

CArsten nieLsen

JACob thorgAArD

••

14

er er noget råddent i Danmarks rige, lader Shakespeare en af personerne i ”Hamlet” sige, og skal man tro to aktuelle forfat-tere, ledelsesrådgiver Christian Ørsted og sociolog Rasmus Wil-

lig, er der i høj grad noget råddent – i det mindste i de danske virksomheder. Christian Ørsted har netop udgivet bogen ”Livsfarlig ledelse” og Ras-mus Willig: ”Kritikkens U-vending”.

Virksomhederne kører medarbejderne ned, sam-tidig med at der skabes en fortælling om, at det er den enkeltes skyld. Den enkeltes manglende evne til at sige fra, til at ”cope”, til at være omstillingspa-rat og fleksibel.

Stress bliver individualiseret, gjort til et indre anliggende, gjort til noget, man kan reparere sam-men med sin coach eller psykolog, hvor problemet retteligt burde op på bordet på afdelingsmøderne. Patienten er virksomhedens kultur, struktur, måde at sætte mål på og ikke mindst at honorere på. Det er ikke den enkelte medarbejder.

At det er lykkedes at vende tingene i den grad på hovedet, skyldes ifølge Rasmus Willig, at hele den individuelle frigørelse, en proces, der startede i 70’erne, er kammet over, så det fra at være en mu-lighed nu er blevet en tvangsmekanisme, der ude-lukkende stiller krav til den enkelte og ikke læn-gere tager samfundet i betragtning.

Og Christian Ørsted bakker op.”Nu skal man ikke bare realisere sig selv, man

skal være en succes, og arbejdet er blevet det cen-trale omdrejningspunkt. ”Hvis ikke jeg lykkes på arbejde, så lykkes jeg ikke som menneske” er tankesættet. Derfor bliver vi så nemme ofre for individualiseringen af det, der i virkeligheden

virksomhederne kører de ansatte ned

Hvem skal på briksen? Ifølge ledelsesrådgiver Christian Ørsted og sociolog Rasmus Willig er præmisserne for stressdiagnosen helt forkerte. Patienten er ikke den enkelte medarbejder, men virksomheden AF eLisAbeth teisen

er virksomhedens problem. Selvom vi løber hur-tigere og hurtigere, slår det ikke til, og så er den moderne, demokratiske, vennesæle og coachende leder trods sine gode intentioner med til at gøre det værre”.

Barsk træningslejrIfølge Rasmus Willig slår hele det skævvredne forklaringsmønster tydeligt igennem i tre mekanis-mer – fitness, coaching og medarbejderudviklings- samtaler – som er med til at cementere vores forståelse af vores eget, individuelle ansvar.

”Der er i virkeligheden tale om en benhård træningslejr, der skal gøre dig attraktiv på arbejds- markedet. Alle tre elementer er med til at gøre dig omstillingsparat, fleksibel og mobil. Og det er alene dit ansvar.

I fitness skal du snedkerere din yderside, så den signalerer din mentale inderside. Crossfit er den op-timale træningsform til at gøre dig til sprinter, atlet og vægtløfter på én gang. Kroppen skal være omstil-lingsparat, agil, adræt og bomstærk. Duknakkethed, lår i skoene og overvægt dur ikke. Kroppen skal være den æstetiske refleks af den herskende øko-nomiske rationalitet – klar til udfordringer”, siger Rasmus Willig.

Han ser coachen i samme ånd – som den nye, frivillige, betalte ven, der skal lære dig at stille de kritiske spørgsmål: Kan jeg gøre det lidt bedre? Burde, kunne, skulle jeg ikke gøre det anderledes?

”Coachen angriber din almene tilstand og be-der dig om at ændre dig. Hans mål er først opnået, når du selv har lært den konstante selvkritik”, mener sociologen.

Coachen er motor for selvkritikken, og jo flere succesmål vi stiller op, jo større er risikoen for fiasko.

Tema: dårlig Trivsel FinansDecember 2013

15

Kastet for løverneOg så er der medarbejderudviklingssamtalen, som de allerfleste danskere på arbejdsmarkedet er under-kastet én gang om året.

”Her går du alene ind til overmagten. Du bliver holdt op på produktionsmålene. Du er objekt for kritik, og du er fuldstændig afvæbnet. Det er et asymmetrisk styringsredskab, der bevidst retter sig mod, at du kigger ind i dig selv. Det er dig, der er skydeskiven”, siger Rasmus Willig.

At der ydermere skabes en slags terapeutisk rum, hvor lederen har magt uden at have den psykolo-giske autorisation, kan ifølge Rasmus Willig gøre op-levelsen voldsom og ødelæggende for den enkelte.

Hver for sig kan både fitness, coaching og med-arbejderudviklingssamtaler være i orden, hvis det bruges med omtanke. Men som tre størrelser, der fylder så meget og præger vores tankesæt i samme retning, er det gift. Det bliver vrangbilleder af det individuelle projekt.

”Det er som et ensomt spil stangtennis, hvor man ikke kan komme af med bolden – den kom-mer altid tilbage i hovedet på én selv. Det er kun et spørgsmål om tid, inden den rammer dig midt mellem øjnene”, siger Rasmus Willig.

Sårbar skydeskiveNår stressen har ramt, er man en endnu mere sår-bar skydeskive.

”Det er lige så dumt at sige: ’Du skal bare sige fra’ til den stressramte, som det er at sige: ’Hav en god dag’ til en, der er deprimeret. Stress er psykisk overbelastning, og ved at bede personen om selv at sige fra i situationen gør vi faktisk belastningen større. Ofte er den løsning, vi tilbyder de stress-ramte, en del af problemet”, siger Christian Ørsted og fortæller om en leder, der efter 10 års indsats kollapser og bliver sygemeldt i 14 dage af nærmeste leder.

”Det virker jo logisk: Hvis man kollapser, må man være overbelastet, men når belastningen er af psykisk karakter, skal man tænke på, at det at blive umyndiggjort forværrer belastningen. Nu kan den ansatte lige pludselig hverken gøre fra eller til, men får i stedet 14 dage med søvnløse nætter, hvor han kan tænke over, om der overhovedet er et job, når han kommer tilbage”.

Christian Ørsted mener, at ledelserne ofte er for dårligt klædt på til at løse problemet og i stedet symptombehandler.

”Det, vi skal forstå, er, at der ikke er noget i vejen med folk, de er ’bare’ overbelastede. Men når belastningen går i vejret – enten fordi kravene øges, eller vi bliver færre til at løse opgaverne efter nedskæringer – er ledelsesopgaven altså ikke at bede de tilbageblevne om at ’tro på, at vi godt kan nå det hele, og se det som en udfordring’, men i ste-det at stå ved forringelserne, tale om de nye vilkår og si-kre, at ressourcer og mål harmonerer. Ledelsesopgaven er

”stress er psykisk over-

belastning, og ved at

bede personen om selv

at sige fra i situationen,

gør vi faktisk belastnin-

gen større. ofte er den

løsning, vi tilbyder de

stressramte, en del af

problemet”Christian ørsted, ledelsesrådgiver

Tema: dårlig TrivselFinansDecember 2013

••

16

at ruste folk til at klare de krav, der stilles”, siger Christian Ørsted.

MellemregningerneI en tid hvor kravene til resultater er ufravigelige, mener Christian Ørsted, at det er ulykkeligt, at man fra ledelsesmæssig side bruger metoder, der ofte gør det vanskeligere for de ansatte at levere dem.

”Man måler og måler, men er det det rigtige, man måler og efterfølgende belønner? Måske er finans-krisen også et resultat af målehysteriet. Hvis man ikke lytter til de kompetencer og erfaringer, der er hos kundemedarbejderne, og som ikke blot hand-ler om tal, bliver det en katastrofe for bankerne på længere sigt. Det kan være, at pengeinstitutterne når tallene, men de sætter kundernes tillid over styr, når de sælger produkter, kunderne ikke har brug for. Og det er pinligt for den samvittighedsfulde bankansatte, når der ikke er plads til fagligheden. Den skal tilbage. Man skal kunne udføre sit arbej-de ordentligt med respekt for det menneske, man sidder over for. Det giver resultater på bundlinjen, når vi gør det rigtige, og det er en ledelsesopgave, for det er ikke altid, at ’det rigtige’ er let at måle”.

Christian Ørsted er meget skeptisk over for bonusordninger og aflønninger, der er baseret på salgsresultater.

”Det er jo ikke som sportspræstationer, hvor vi

kender slutmålet. Vejen til bundlinje og en lang-sigtet bæredygtig forretning er langt mere kom-pliceret, og det kræver et længere perspektiv. Der-for er vi også nødt til at se på, hvilke bonusser der virker, og hvornår det bliver en forstyrrelse for fokus i det daglige”.

Tillidsmanden er seismografBåde Rasmus Willig og Christian Ørsted tildeler til-lidsmanden en helt central rolle i at gøre op med det, de betegner som en syg arbejdspladskultur.

”Nogle siger, at fagbevægelsen har sejret ad hel-vede til. Det er helt forkert. Der har aldrig været så meget brug for den”, siger Christian Ørsted.

”Den har måske sejret på den fysiske arbejdstid, men på den psykiske er der en gigantisk opgave, som ledelse og det faglige system er tvunget til at tage op sammen. Det virker jo ikke med de bered-skaber, der træder i kraft, når først folk er blevet ramt af stress. Tillidsmanden skal være med til at lave et skift, så man taler rammer, strukturer og res-sourcer, før det går galt. Nu er man altid på bag-kant. Som leder ville jeg juble, hvis jeg havde en til-lidsmand, som talte om de ting. Det er jo ikke en kamp mod ledelsen, men med den”.

Rasmus Willig beskriver tillidsmanden som den seismografiske instans, der har den særlige evne til at opfange oplevelser.

”Ledelsen gør klogt i at være med til at sikre, at der er et effektivt fagligt system. Ellers går den glip af, hvad der rører sig, og tillidsmanden har den ekstremt vigtige opgave at fungere som trans-latør mellem det individuelle og det fælles”, siger Rasmus Willig.

Som kulturen er nu, stiller ingen op og diskuterer grænserne for omstillinger. Alene ved at tage diskus-sionen op udstiller man sig selv som en fiasko og en latterlig dinosaurus, der skulle tage at gå på efterløn.

”Tillidsmanden må derfor påtage sig at være megafonholder. Men indrømmet: Det er svært. Alt for ofte bliver kritikken fejet af banen. Kritik er møgirriterende og bliver ofte gjort til fjenden. Men det er kritikken, der er motor for forandringer”, siger Rasmus Willig. ¢

Tema: dårlig Trivsel FinansDecember 2013

"kritik er møgirrite-

rende og bliver ofte

gjort til fjenden.

Men det er kritikken,

der er motor for

forandringer”rasmus Willig, sociolog

Mød Christian ørsted i Finansforbundet Finansforbundet udbyder i foråret 2014 en række updatearrange-menter med Christian Ørsted. Arrangementerne er målrettet lederne. Datoerne ligger endnu ikke klar, men arrangementerne vil blive afholdt på eftermiddage i København Aalborg, Århus og trekantsområdet.Under titlen ”Livsfarlig ledelse” gør Christian Ørsted op med tidligere tiders måde at praktisere ledelse på.

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABESUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til fi nansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksport-markedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfi nan-

siering, udvidelse af produktionen eller en fi nansie-ringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

4840 EKF 210x280_bankmedarb.indd 1 18/03/13 16.41

18

der Findes altid en løsningPeter Lund Pedersen blev fyret fra sit fleksjob, men i stedet for at give op skabte han sit eget job som økonomirådgiver i Haderslev Kommune. ”Jeg kan ikke hjælpe borgerne med alt, men jeg kan fjerne deres bekymringer om økonomien, så de har overskud til at fokusere på, hvordan de kommer videre”, siger Peter Lund PedersenAf Mille SkjOld MAdSen / fOtO: AnderS BrOhuS

”Da jeg tog hjem om formiddagen, var det bare slut. Jeg skulle ikke af sted næste dag”. Sådan husker 56-årige Peter Lund Pedersen tilbage på fyringen den 20. marts 2012. De ti medar-bejdere i BankNordiks afdeling i Haderslev havde fået besked på at møde tirsdag morgen klokken otte. Ved siden af chefen stod en person, som Peter ikke kendte. Det var tillidsman-den. Medarbejderne fik fortalt, at der skulle fyres tre medar-bejdere. Herefter blev Peter kaldt ind på kontoret.

”Jeg havde virkelig ikke set den fyring komme. Bankens ar-gument var, at der skulle spares nogle lønkroner, men jeg var jo ansat i et 20-timers fleksjob, hvor banken fik refusion for to tredjedele af min løn fra kommunen, så det gav ikke meget mening”, lyder det fra Peter.

I 1978 starter Peter Lund Pedersen som sparekasseelev i SDS, hvor han bliver gennem årene, også da SDS fusionerer med Andelsbanken og Privatbanken i 1990 og bliver til Uni-bank. Syv år senere får han job i Sparbank Vest. I tre årtier har Peter passet sit arbejde upåklageligt, men i februar 2008 bliver han syg med lungebetændelse. Efter seks penicillinkure bliver han sendt til scanning på hospitalet, hvor de mener, han har fået kræft i lungerne. På Vejle Sygehus bliver Peter undersøgt på kryds og tværs, og den 15. maj 2008 kan lægen så give ham diagnosen.

”Det er et øjeblik, man ikke glemmer. Jeg nægtede simpelt-hen at tro på, at jeg havde kræft, men lægerne var jo så skrå- sikre. Prøverne viste dog, at jeg har en yderst sjælden lunge-sygdom. Når man får sådan en besked, så føler man sig næsten rask igen, fordi det ikke er kræft”, fortæller Peter, som alle-rede har mistet sin svigermor, svigerfar og svoger til kræften.

Peters sygdom er dog ikke en bagatel. Den kroniske lunge-sygdom hedder Amyloidosis Pulmones, som betyder, at bron-kierne ikke kan rense lungerne for affaldsstoffer, og hvis det ikke bliver behandlet, vil Peters bronkier til sidst lukke i og forhindre ham i at trække vejret. Derfor tager han hver an-den måned togturen fra Haderslev til København for at få ud-videt bronkierne med små balloner på Rigshospitalet. Indtil videre har han taget turen 44 gange.

Efter regn kommer mere regnPå trods af en kronisk lungesygdom arbejder Peter i den peri-ode på fuld tid. Hospitalet anbefaler dog, at han skærer ned på

PorTræT FinansDecember 2013

••

19PorTræTFinansDecember 2013

”Når man brænder for noget og ser, at man kan gøre en forskel, det er virkelig det hele værd”, siger Peter Lund Pedersen.

20 PorTræT FinansDecember 2013

arbejdstimerne, for ellers vil helbredet ikke kunne følge med. I Sparbank Vest er de glade for Peter, og derfor går de med til at ansætte ham som fleks-jobber, så han kun skal arbejde 20 timer om ugen.

Ordningen fungerer rigtig godt, og med de faste indgreb på Rigshospitalet kan Peter næsten have en normal hverdag.

”Der er selvfølgelig nogle fysisk hårde ting, jeg ikke kan klare, men ellers mærker jeg kun sygdom-men, når der er gået lang tid siden sidste indgreb. Så kan jeg godt have svært ved at trække vejret”.

I 2010 overtager Føroya Bank ti afdelinger hos Sparbank Vest og skifter navn til BankNordik, og Peter fortsætter som fleksjobber i afdelingen i Haderslev. To år senere beslutter banken, at den skal spare på lønomkostningerne, og man tager en fyringsrunde. Fra den ene dag til den anden mister Peter sit job og dermed en del af sin iden-titet gennem 34 år.

”Det værste for mig var tomheden bagefter. Uan-set hvilken grund de giver i opsigelsen, så er man jo stadig blevet valgt fra frem for nogle andre. Man føler sig frasorteret”, fortæller Peter, som efterføl-gende må en tur forbi en psykolog.

Trods fyringen har Peter dog stadig noget at stå op til om morgenen. Han er nemlig formand for Venstre i Haderslev, og så stiller han op til regions-rådsvalget i november.

”Det hjalp mig meget i den periode, at jeg var aktiv i politik. Det betød, at jeg stadig kunne føle, at jeg gjorde en forskel, selvom jeg ikke skulle på arbejde. Når man brænder for noget og ser, at man kan gøre en forskel, det er virkelig det hele værd”, fortæller Peter, som under sygdomsforløbet og fy-ringen også fik stor støtte fra familien og vennerne.

Samtidig bliver Peter gjort opmærksom på, at hans fyring ikke er helt i overensstemmelse med loven. Finansforbundet mener, at opsigelsen skyl-des Peters handicap, og at der derfor skal rejses krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Sagen afsluttes ved, at BankNordik udbetaler en fra-trædelsesgodtgørelse på 100.000 kroner.

”Jeg havde ikke regnet med at få en økonomisk godtgørelse, og det var heller ikke det vigtigste. For mig havde sagen mere principiel karakter, og jeg blev bekræftet i, at det ikke var mig som per-son, de fyrede”.

Skaber selv sit jobEt halvt år efter sætter Peter for første gang sine ben i et jobcenter. Her deltager han i forskellige jobkurser, men han finder ingen af dem relevante for en fleksjobber i finanssektoren.

”Jobcentret foreslog, at jeg prøvede nogle an-dre brancher, men altså, jeg ved jo, hvilke kompe-

tencer jeg har, og hvad jeg er god til, nemlig finansiel rådgivning”, forklarer Peter.

En kvinde i Peters netværk fortæller ham en dag om et projekt, hun er ansat i, hvor de hjælper unge mødre i kommunen. Hun er frustreret over, hvor meget tid de bruger på at hjælpe de unge mødre med deres økonomiske kvaler. Peter er ikke sen til at gribe muligheden. Han for-mulerer en jobbeskrivelse på en økonomisk råd-giver, og i Haderslev Kommune synes de godt om ideen. De har ofte haft socialrådgivere, som skulle bruge meget tid på at hjælpe borgerne med deres økonomi, og det er der ikke nødvendigvis kompe-tencer eller ressourcer til.

I sensommeren 2013 starter Peter derfor som økonomisk rådgiver i en prøveordning, og i no-vember bliver jobbet gjort permanent. Hver uge bruger han 12 timer på at hjælpe borgere, der ikke kan overskue økonomien, og Peter hjælper dem blandt andet med budgetplanlægning, at kontakte myndigheder, forhandle med kreditorer eller give gode råd om økonomi. Selvom ordningen ikke har kørt mere end et par måneder, melder socialråd-giverne allerede tilbage, at de kan se en klar bed-ring hos deres borgere.

”Som tidligere bankmand vil jeg sige, at det er bagateller i mange tilfælde, men for borgerne er det noget, som har fyldt, og det er en væsentlig del af deres liv. Mange af borgerne har ofte stor bagage med, og jeg kan ikke hjælpe dem med alt, men jeg kan fjerne deres bekymringer omkring økonomien, så de måske har overskud til at fokusere på, hvor-dan de kan komme videre”.

Peter håber på, at ordningen kan udvides, så han kan arbejde 15 timer om ugen, og helbredet kan klare, at han bliver ved til pensionsalderen. Selv har han det godt med, at han har skabt sit eget job efter at være blevet kronisk syg og fyret i banken.

”Der findes altid en løsning, og det viser også bare, at netværk er guld værd. Jeg havde ikke siddet i det her job i dag, hvis mit netværk ikke havde spar-ket bolden op, og jeg havde grebet den”, siger Peter, som nu endelig har sluppet en del af sin identitet.

”I dag mangler jeg ikke banken. Det troede jeg ellers ikke skulle komme over mine læber, efter at den har været en del af mit liv i 34 år, men jeg er glad for livet. Det må jeg sige”. ¢

Blå bogPeter Lund Pedersen, 56 år2013 Økonomisk rådgiver i Haderslev Kommune 2010-12 Privatkunderådgiver i BankNordik1997-10 Privatkunderådgiver i Sparbank Vest 1990-97 Privatkunderådgiver i Unibank 1980-90 Bankrådgiver i SDS – Haderslev1978-80 Sparekasseelev i SDS København-Sjælland.

Formand for Venstre i Haderslev Kommune .Regionskandidat for Venstre ved regions-valget 2013.

LÆS MERE OM FLEKSJOB På

finansforbundet.dk/fleksjob

22 fleksibel arbejdsTid FinansDecember 2013

”Det giver meget mere arbejdsglæde, at man i så stor ud-strækning selv bestemmer over sin tid”, siger privatkunderåd-giver Thomas Østergaard, Spar Nord i Vejgaard.

”Timebanken legaliserer, at man arbejder på skæve tids-punkter, og den har givet fleksibiliteten et ordentligt boost. Det er virkelig noget, der driver mig i mit arbejde og øger min trivsel, at jeg kan bestemme selv”, siger Lisbeth Oxholm, Spar Nord i Horsens, der samtidig med at være privatkunderåd-giver har projekter for hovedsædet og underviser kolleger i Spar Nords afdelinger.

Både Thomas og Lisbeth bruger timebanken meget aktivt, men mest til at få dagligdagen til at hænge bedre sammen. Der er ingen af dem, der sparer op til den store drømmerejse.

Begge foretrækker at afholde timerne i banken som frihed, men de har dog også måttet ty til udbetaling, når timerne hobede sig op.

Thomas har to børn på henholdsvis 1½ og fire år. For ham betyder det meget i hverdagen, at der er lidt luft – lidt på kontoen at tage af, når der er forældremøder, børnene er sløje, skal køres ind i institutioner, eller hvad der nu dukker op af ting med børn i den alder. Han har i gennemsnit 40-50 timer stående på kontoen. Lisbeth Oxholm har lidt flere – omkring 75.

”Det giver mig en stor tryghed, at der er noget at tage af, hvis det hele skulle brænde på”, siger Lisbeth Oxholm.

Hendes børn er 12 og 15 år. De skal måske køres, foræl-

dremøder er der stadig, og så er der også gamle forældre at se til. Og hun elsker at tage på lange skiferier.

”Og jeg kan sagtens finde på at holde fri et par dage, før jeg rejser på ferie, for at geare mentalt ned og få stressen ud af systemet”.

Til gengæld får arbejdsgiveren motiverede med-arbejdere, der er klar til at give den en skalle, når der er behov.

”Ud over undervisningsopgaver med mere har jeg 700 kunder at holde styr på. Hvis der er nog-le af dem, der kun kan få det til at passe med et møde klokken 7 om morgenen eller fre-dag aften, så stiller jeg op. Jeg bliver drevet af den gode forret-ning. Men jeg bliver også drevet at den kæmpe selvstændighed,

Det er de færreste banker, der får lige så gode skudsmål som timebanken – hvor ansatte kan sætte timer ind og trække ud, så det passer med den enkeltes behov for fleksibilitet og frihed. I Spar Nord fungerer timebanken rigtig godt Af eliSABeth teiSen / fOtO: AnneMette Welling Og MArtin dAM kriStenSen

”Timebanken legaliserer, at man arbejder på skæve tidspunkter, og den har givet fleksibiliteten et ordentligt boost. Det er virkelig noget, der driver mig i mit arbejde og øger min trivsel, at jeg kan bestemme selv”Lisbeth Oxholm, privatkunderådgiver Spar Nord

måske den dejligste bank af alle

23fleksibel arbejdsTidFinansDecember 2013

som timebanken giver”, siger Lisbeth Oxholm.

”I afdelingen minder vi hinanden om, at timerne skal afholdes igen, og vi ser selvfølgelig ikke skævt til det, hvis nogle foretræk-ker at få timerne udbetalt. Det er jo op til den enkelte”, siger Thomas Østergaard.

Også i Horsens-afdelingen tager kollegerne en gang imellem en snak for at blive enige om en rimelig minimumsbemanding og stramme op, hvis for mange gerne vil gå fredag eftermiddag.

”Men det er sjældent, at det giver problemer. Som regel bruger vi vores timer meget forskelligt. Nogle starter for eksempel dagen i det fitnesscen-ter, vi har liggende lige ovenpå. Andre forlænger frokostpausen, og jeg kan godt finde på at gå op at spinne, en time før jeg reelt har fri, hvis det passer i kalenderen”, siger Lisbeth Oxholm.

Lisbeth Oxholm er også sådan indstillet, at hun hellere vil blive en halv time længere for at få over-blik over opgaverne den næste dag end at stryge ud ad døren, når klokken er 16.

godt samarbejde med arbejdsgiverneDet har taget noget tid at køre timebanken ind og få ind under huden, at man selv har ret til at vælge, om timerne i banken skal udbetales eller afholdes.

”Det tog lidt tid at få aftalen om timebanken på plads, men det skyldtes, at timebanken var en nyskabelse, som krævede, at vi brugte tid på at sætte os godt ind i den. Men som udgangspunkt var der et godt samarbejde om at få skruet en af-tale på plads. Vi gik til forhandlingerne med krum

Stykke 1. Timebanken er en opgørelse af medarbejderens tilgo-dehavende frihed eller skyldige arbejdstid. Der føres en konto for hver medarbejder.………..Stykke 4. Alle indskud i timebanken konverteres til tid efter aktuel løn på optjeningstidspunktet. Følgende indskydes i timebanken, medmindre andet aftales mellem virksomheden og den faglige repræsentant:• Overarbejdstimer og tillæg herfor• Merarbejdstimer• Systemafhængigt merarbejde• Erstatningsfrihed for søgnehelligdage• Tids- og kontant tillæg for tilkald, rådighedsvagt og konsultation• Tillæg for arbejde i tidsrummet klokken 18.00-08.00 og tillæg

for arbejde på • lørdage, søndage og søgnehelligdage• Tillæg for ændring i aftalt arbejdstid• Tillæg for ændring i skifteholds turnusplan• Flekstid• Omsorgsdage• Aftrapningstillæg

Stykke 5. Saldoen kan maksimalt være 481 timer i overskud og 21 timer i underskud, medmindre der mellem virksomheden og den faglige repræsentant er aftalt en anden grænse …Stykke 6. Medarbejderen kan vælge, om indestående ønskes ud-betalt kontant eller som afspadsering, nedsat tid eller orlov …

Uddrag af overenskomsten 2012

••

Lisbeth Oxholm

24 fleksibel arbejdsTid FinansDecember 2013

hals. Begge parter kunne se det positive”, fortæller Jannie Skovsen, næstformand i Spar Nord Kreds.

Langt hen ad vejen er lokalaftalen i Spar Nord identisk med reglerne i standardoverenskomsten. I Spar Nord kom både flekstid, omsorgsdage og over- og merarbejde med i banken. Alle timer kan afvikles som frihed, spares op efter aftale eller forlanges udbetalt. I alt kan 481 timer spares op. Man kan også være i minus – have ”overtræk i timebanken” med 37 timer. Når man når 100 timer, og der ikke allerede foreligger en aftale om opsparing, skal der tages en snak om, hvor-dan timerne kan afvikles.

Ingen af parterne havde in-tentioner om, at medarbejderne skulle arbejde mere. Formålet var, at fleksibiliteten skulle øges, og overblikket skulle være bedre med bare én saldo. Det handlede om livsfasetankegang, rummelighed, balance og mu-ligheden for at imødekomme forskellige behov.

”Det har taget lidt tid at få aftalen om timeban-ken kørt ind over for vores kolleger – både ledere og medarbejdere – især det, at der ikke skal spørges om lov til at få timerne udbetalt, hvis det er det, medarbejderen vælger. Men jeg fornemmer, at det kører bedre og bedre”, siger Jannie Skovsen.

I Spar Nord er det også aftalt, at flekstid indgår i timebanken. Det har forvirret nogle, men Jannie Skovsen understreger, at fleks stadig er relevant – og at en flekstime, hvis ikke det bliver muligt at af-holde den hurtigt, nu sidestilles med enhver anden time og er ”lige så fin” som alle de an-dre timer. Det gælder dog fortsat, at opsparede

flekstimer så vidt muligt holdes inden for samme uge i stedet for at hobe sig op. Fleks er jo et udtryk for, at man selv vælger at flytte rundt på placeringen af sine timer – men ikke arbej- der mere. Er det, fordi man er nødt til at arbejde mere på grund af højt akti-vitetsniveau, er det mertid – eller overtid.

Snakken, som medarbejder og leder tager, når man er ved at nå de 100 timer, skal primært handle om, hvordan arbej-det kan tilrettelægges, så der skabes tid til at afholde de op-sparede timer, hvis det er det, medarbejderen foretrækker.

Alternativt kan beløbet udbetales.Jannie Skovsen vurderer, at mange flere timer i det sam-

lede regnskab afholdes end udbetales.

Fleksibilitet og selvbestemmelseEn sen nattetime i februar 2012 blev der endeligt på

begge sider af forhandlingsbordet nikket til den nye standardoverenskomst, der skulle regulere forholdene for

sektorens medarbejdere i de følgende år. Det var en over- enskomst, der på nogle områder var en milepæl. Ikke mindst var timebanken i overenskomstens paragraf 11 en nyskabelse. Pludselig blev afstanden mellem virkeligheden på arbejds-pladsen og de skønne ord om work-life-balance og hensynet til livsfaser betydeligt kortere.

Paragraffen om timebanken var en del af en omfattende re-vision af arbejdstidsbestemmelserne, et af kerneområderne i enhver overenskomst. Derfor skulle der bruges tid ude på virk-somhederne til efterfølgende at implementere de nye regler og muligheder. Nogle virksomheder valgte at følge bogstaven i standardoverenskomsten, men langt de fleste, har det vist sig, har valgt at indgå en lokalaftale om timebanken. Finans-forbundet har haft langt over 100 lokalaftaler til gennemsyn, heriblandt aftaler fra nogle af landets største banker og real-kreditinstitutter. Stort set samtlige medarbejdere i sektoren

er omfattet af reglerne om timebank, og nu er de for alvor kommet i gang med at bruge mulighederne i de nye fleksible regler. ¢

Thomas Østergaard

LÆS MERE OM OVERENSKOMSTEN På finansforbundet.dk/ok

25fiNaNsforbuNdeT gør eN forskelFinansDecember 2013

Juridisk-politisk konsulent i Finansforbundet Jesper Bo Nielsen har fået tildelt en plads i den europæiske bankmyndigheds ekspertgruppe (EBA), som har til formål at fastsætte regler, der sikrer en velfungerende europæisk banksektor. Af Mille SkjOld MAdSen

International anerkendelse

Finansansatte får nu mere indflydelse på den europæiske banksektor. Finans-forbundet har nemlig fået en plads i ekspertgruppen, der skal rådgive den eu-ropæiske bankmyndighed, EBA (Euro-pean Banking Authority). EBA arbejder med at sikre effektiv regulering i EU, så banksektoren fungerer stabilt med ens-artede regler og tilsyn. Ekspertgruppen består af 30 medlemmer fra den finan-sielle sektor, hvor blandt andet banker, forbrugere, akademiske eksperter og sek-torens ansatte er repræsenteret. Ekspert-gruppen skal rådgive sekretariatet i EBA, inden det træffer beslutninger og ud-stikker regler til sektoren. Finansforbun-dets juridisk-politiske konsulent Jesper Bo Nielsen kommer, sammen med Ute Meyenberg fra Frankrig, til at repræsen-tere medarbejderne i sektoren.

”Jeg har et godt kendskab til, hvordan det er at være bankansat i Europa, og så kan jeg bidrage med fakta og tal, som ekspertgruppen ellers ikke vil komme i besiddelse af. Desuden kan jeg bidrage med juridisk ekspertise, så de beslutninger, man træffer, dels tager behørigt hensyn til medarbejderne, dels er juridisk og praktisk hensigtsmæssige på det nationale plan, og så skal jeg være en dansk stemme på den europæiske scene om regulering og til-syn”, fortæller Jesper Bo Nielsen.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er også begejstret for udnævnelsen.

”Det er stort, at vi har fået en top-

post på embedsmandsniveau, og det er en fantastisk anerkendelse af Jesper Bo Nielsens kompetencer, samtidig med at det er en anerkendelse af Finansforbun-det som organisation. Det viser, at vi kan levere”, siger Michael Budolfsen.

Selvom støvet fra nyheden knap har lagt sig, så har Jesper Bo Nielsen alle-rede gjort sig en del tanker om, hvor han kan gøre en forskel for medarbejderne.

”Der er mange krav og regler i sektoren, som berører medarbejderne, og man skal ikke kun fokusere på firkantede regler, men også se på medarbejdernes kompe-tencer og kompetenceudbygning. Det er derfor vigtigt at have overblik over, hvad der foregår på gulvet, før man træffer beslutningerne”, siger Jesper Bo Nielsen og nævner samtidig forbrugerbeskyttelse og samspillet mellem EBA’s regulerings-arbejde og den danske arbejdsmodel som emner, han vil fokusere på.

Michael Budolfsen mener også, at Finansforbundets sæde i ekspertgrup-pen kan gavne hele sektoren.

”Selvom vi er en fagforening, så er vi også en sektorstemme og en dansk stemme, og derfor kommer vores arbejde i EBA til at være en fælles interesse for den danske finanssektor. Vi kommer til at lægge en del ressourcer i arbejdet fra Finansforbundet side, og det er derfor også min forvent-ning, at både Finansrådet og Finanssek-torens Arbejdsgiverforening (FA) vil un-derstøtte arbejdet, i det omfang der er be-hov for det”, siger Michael Budolfsen. ¢

Fakta om EBADen europæiske bankmyndighed, European Banking Authority, blev oprettet i 2011 som en organisation under ESFS (The European System of Financial Super-vision), der blandt andet skal sikre effektiv regulering og tilsyn i Europa. Samtidig skal EBA sikre stabilitet og en velfungerende europæisk banksektor. I praksis er EBA et fælles mødested, hvor man udsteder bindende tekniske standarder og opbygger en regelbog, så der gælder ensartede bankregler og tilsynspraksis for hele EU. Myndigheden vurderer også risici og svagheder i sektoren ved at komme med risikovurderingsrapporter og stress-test af bankerne.

Jesper Bo Nielsen skal være en dansk stemme på den europæiske scene om regulering og tilsyn

26 bevægelse FinansDecember 2013

Det forbedrer både kondition, blodtryk og kropsvægt at be-væge sig i arbejdstiden, viser et studie med 160 ansatte med stillesiddende arbejde. Alligevel kniber det for finansfolk at komme op at stå. Det er de mange hæve-sænke-borde, som dag efter dag står parkeret i siddehøjde, et synligt bevis på.

”Hæve-sænke-borde kunne føre til mere bevægelse, men de bliver ikke brugt og er derfor kun en potentiel løsning”, siger adfærdsdesigner Sille Krukow fra firmaet Stupid Studio.

Sammen med en kollega har hun studeret dagliglivet i et storrumskontor hos Nordania Leasing i Birkerød og hos Energistyrelsen i København.

”Vi kan se, at folk sidder mindst en-to timer ad gangen med fødderne på gulvet, numsen i stolen og øjnene klist-ret til

havde de forbedret deres kondition, blodtrykket var faldet, og de med dårlig kondition ved forsøgets start havde tabt sig.

Sidder ned næsten hele dagenHæve-sænke-bordene er ikke alene om at dokumentere, at folk med administra-tivt arbejde bevæger sig for lidt. En undersøgelse blandt 44 kontoransatte

computerskær-men. Der er ikke en rigtig

måde at sidde på. I stedet skal vi vari-ere vores stilling og mindst gå fem-ti skridt

en gang i timen. Det er den effekt, vi går efter”, siger Sille Krukow, der har foretaget observation-

erne som led i et pilotprojekt, Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig Kontor & Administration (BAR FOKA)

har sat i værk, og som skal ende i forslag til, hvordan man kan tilskynde hver enkelt medarbejder til at bevæge sig.

Og bevægelse betaler sig. Det viser et forsøg, Det Na-tionale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennem-ført med 125 kvinder og 35 mænd med stillesiddende arbejde. Halvdelen fik en ugentlig e-mail med en opfor-dring til at samle kolleger fra mailgruppen og gå på ar-bejdspladsens trapper i ti minutter hver dag. Den an-den halvdel fungerede som kontrolgruppe og skulle blot gøre, som de plejede.

Over 80 procent af medarbejderne i mailgruppen gik på trapper mindst tre gange om ugen. Efter ti uger

viser, at de i gennemsnit

sidder ned i 74 pro-cent af arbejdstiden og i 56

procent af fritiden, i alt 11 timer om dagen. Samtidig peger internationale undersøgelser på, at man har øget risiko for tidlig død, hjertekarsygdom og andre livsstils-sygdomme som diabetes, når man sidder ned i over ti timer om dagen, skriver Institut for Folkesundhed på sin hjemmeside.

Ifølge Sille Krukow kan man gå tre veje for at skabe mere bevægelse i arbejdstiden. Man kan forbedre skriveborde og stole, så medarbejderne i højere grad ændrer stilling, men det er en dyr løsning. Så kan man arbejde med normen, der siger, at man kun er effektiv på et kontor, når man sidder ned. Men det tager lang tid at bearbejde normer.

”Den tredje mulighed er, at vi vækker folks refleksive måde at tænke på. Ingen ønsker en dårlig ryg, men fordi vi først mærker skaden efter mange år med stillesiddende arbejde, gør vi ikke noget ved det. Vi vil gøre det synligt, hvad kon-sekvensen er af at sidde stille i to timer ad gangen, og hvad man kan gøre for at undgå skader”, siger adfærdsdesigneren.

Hun har endnu ikke et bud på, hvordan det kommer til at ske. Udfordringen er, at det skal være nemt at implemen-tere mere bevægelse på arbejdspladsen.

”Vi indfører ikke hinkeruder eller andre ’sjove’ løsninger. Vi arbejder med nudging, som er en metode til at skabe

Op at stå

Ansatte i finanssektoren sidder så meget ned på jobbet, at de har øget risiko for at blive syge og lide en tidlig død. Nyt projekt skal lokke

de finansansatte op af kontorstolen, uden at de rigtig opdager det Af Henrik StAnek, freelAncejournAliSt / foto: ricky Molloy

og ud at gå

27bevægelseFinansDecember 2013

Annegrete Way, 52 år, kunderådgiver i nordania leasing:

Hvor ofte bevæger du dig i løbet af arbejdsdagen?”Når jeg kommer om morgenen, når jeg går til frokost og nogle gange i løbet af dagen, når jeg har et spørgsmål til en kollega. Så lader jeg være med at sende en mail, men går derhen, for så kommer jeg i det mindste op at stå. Jeg får ikke brugt mit hæve-sænke-bord. Jeg sætter mig, og så går tiden. Vi havde ellers aftalt i min afdeling, at når én råbte ’Fælles rejsning’, så hævede vi vores borde, men det gør vi ikke længere, og det smitter ikke, at en kollega rejser sig. Jeg tænker, at jeg liiige skal gøre opgaven færdig, og så glemmer jeg det. Men jeg har lige været rundt om huset og nede ad vejen, fordi jeg kunne mærke en begyndende hovedpine. Det kan få mig ud, så den ikke sætter sig”.

Hvilke skavanker får du af dit stillesiddende arbejde?”Jeg har en prolaps i nakken, fordi en nakkehvirvel har for-skubbet sig, så hvis jeg ikke sidder rigtigt, sover min venstre arm. Jeg sidder med jævne mellemrum på en stol uden ryglæn, for så ranker jeg ryggen og undgår at strække hals”.

Hvad skal der til, for at du bevæger dig mere?”Jeg har tit tænkt på, at jeg skulle installere et program, så der popper en besked op på skærmen om, at så er det nu. Vores fysioterapeut anbefaler, at vi står op den sidste halve time af dagen og lader skrivebordet stå, så vi også begynder med at stå op i en halv time næste dag. Desuden skal vi også stå op omkring frokost. Det dyrkede jeg i foråret, men det er gået i sig selv. Jeg tænker meget over, hvad jeg spiser, så det er en rigtig dårlig vane, at jeg ikke gør mere ud af at bevæge mig. Det er ren dovenskab”.

28

forandringer med. Alle ved, at de bør bruge deres hæve-sænke-bord, men da vores adfærd ikke altid er styret af, hvad vi ved, så nytter traditionelle kampagner og sjove tiltag ikke. Vi skal udpege løsninger, som rent faktisk får folk til at bevæge sig i de huller i arbejdet, der opstår i løbet af dagen. Det er den proces, vi er i gang med”.

De små skridts lovKundeservicechef og arbejdsmiljøleder Anne Antonisen fra Nordania Leasing er spændt på, hvad der kommer af forslag, efter at adfærdsdesignerne har observeret de 200 medarbej-dere i Birkerød.

”Vi har mange kvinder mellem 30 og 50 år med ondt i nakke og skuldre, så vi håber at kunne lokke dem til at være

gode ved sig selv. Vi tror ikke på, at vi kan forandre deres måde at arbej-de på ved hjælp af ergonomisk tasta-tur, mus og stol. Der skal mere til”.

Anne Antonisen genkender den stærke norm, som siger, at man skal

sidde ned for at blive anerkendt for at være effektiv.”Vi kender alle sætningen: ’Hun er heller aldrig på sin

plads’. Underforstået: Hun laver ikke noget. Den holdning er svær at gøre op med. Hos os må man gerne holde stående møder, gå en tur, mens man taler med en kollega, og hente ét styk frugt ad gangen, men man italesætter ikke en anden virkelighed på en formiddag. Derfor tror jeg ikke, at der kom-mer en mirakelkur ud af projektet, men man kan nå et stykke. Det er de små skridts lov”, siger Anne Antonisen.

BAR FOKA kommer løbende med bud på, hvordan man kan få folk med stillesiddende arbejde til at bevæge sig mere. Følg projektet på sundarbejdsplads.dk/nudging/

Lone Andreasen, 48 år, kunderådgiver i nordania leasing:

Hvor ofte bevæger du dig i løbet af arbejdsdagen?”Jeg henter print og udveksler sager med kolleger fem-seks gange om dagen og tager så vidt muligt trappen. Jeg har et hæve-sænke-bord, som jeg bruger et par gange om dagen, når jeg trænger til at strække benene. Det er dog ikke altid, jeg husker det, men når jeg gør, står jeg op i fem-ti minutter”.

Hvilke skavanker får du af dit stillesiddende arbejde?”Jeg kan have ondt i nakke og skuldre, men det hjælper, at jeg går til dans og styrketræning et par gange om ugen”.

Hvad skal der til, for at du bevæger dig mere?”Måske mere samvær med kollegerne. Vi har haft et projekt, hvor vi motionerede sammen en morgen om ugen for at få mere glæde og overskud ind i arbejdspladsen, men det gik i sig selv, da vi skulle til at bruge vores fritid på det. Ellers er det mig selv, der skal håndhæve det, for eksempel ved at sende færre e-mail til kollegerne og gå hen til dem i stedet. Vi bør også holde walk and talk-møder i stedet for altid at sætte os ind i et lukket lokale. Men på en eller anden måde føles det forkert at gå udenfor. Vi har tit talt om, at rygerne går ud, men vi andre går ikke ud for at spise et æble”.

29koNsolideriNgFinansDecember 2013

Medarbejdere i chok over fusion

Det kom bag på medarbejderne i Sparekassen Hobro, da de fik nyheden om, at de skulle fusionere med Sparekassen Himmerland. Samtidig fik de beskeden om, at hver tiende medarbejder skal fyres. ”Medarbejderne er rystede, og nogle sidder egentlig bare og venter på, om de er med på holdet eller ej”, siger fællestillidsmanden i Sparekassen Hobro, Lars Nielsen Af Mille SkjOld MAdSen

For snart et år siden afviste både Sparekas-sen Hobro og Sparekassen Himmerland verserende fusionsrygter, men mandag den 28. oktober blev fusionen så en rea-litet. Den nye fusionsbank kommer til at gå under navnet Jutlander Bank A/S, såfremt det bliver godkendt på ekstraordinær gene-ralforsamling i Sparekassen Himmer-land og et ekstraordinært repræsentant- skabsmøde i Sparekassen Hobro. Begge forventes afholdt i januar 2014.

Indtil videre er filialstrukturen ikke fastlagt, men banken har dog allerede planlagt at afskedige hver tiende medar-bejder. I Sparekassen Hobro er medar-bejderne stadig i chok over fusionen og den mulige prikkerunde.

”Da vi fik meddelelsen mandag morgen (28. oktober, redaktionen) var der umid-delbart chokstemning blandt medarbej-derne. Mange havde nok fornemmet, at der skulle ske et eller andet, men nok ikke dette. Der er mange medarbejdere, som er usikre og nervøse over deres fremtidige jobsituation”, fortæller fællestillidsman-den i Sparekassen Hobro, Lars Nielsen.

I Sparekassen Himmerland kom fu-sionen også som en overraskelse for med-arbejderne.

”Selvfølgelig er det vemodigt at sige farvel til navnet Himmerland, men vi er klar til at starte et nyt kapitel, som hedder Jutlander, og mange af medarbejderne giver udtryk for, at det er den rigtige fu-sion, der er forhandlet på plads. Dog er flere medarbejdere usikre på deres egen

situation, og enkelte er frustrerede over uvisheden om, hvad fremtiden bringer”, siger fællestillidsmanden i Sparekassen Himmerland, Jeanette Willum.

Masser af arbejde forudeFællestillidsmanden i Sparekassen Him-merland fortæller også, at ledelsen har lagt op til, at der skal laves et fratrædelses-katalog, i forbindelse med at medarbej-derstaben skal reduceres med ti procent.

”Det er da ikke den bedste opgave, jeg som tillidsmand er blevet en del af, men heldigvis har vi stiftet en faglig personaleforening i 2013, og medlem-merne i foreningen er nu trukket i ar-bejdstøjet, så vi er flere om at løse de mange opgaver, der vil opstå i kølvan-det på fusionen”, siger Jeanette Willum og fortæller, at den faglige personale-forening også er i god dialog med Finans-forbundet og FTF-A om at få forhandlet nogle gode aftaler til de medarbejdere, der på sigt skal fratræde.

I Sparekassen Hobro erkender de også, at der ligger meget arbejde forude, men medarbejderne skal stadig lige bruge no-get tid på at komme sig over chokket.

”Vi kender ikke hele planen endnu, fordi det stadig er ret nyt, og der vil selvfølgelig være en masse arbejde forude. Medarbejderne er dog stadig meget rystede, og nogle sidder egent-lig bare og venter på den dag, hvor de får beskeden om, hvorvidt de er med på holdet eller ej”, siger Lars Nielsen. ¢

Fakta om sparekasserneSparekassen Himmerland har hovedsæde i Aars og beskæftiger 263 medarbej-dere. Sparekassen har i alt 13 filialer med primært virke i Himmerland, Fjerritslev og Aalborg-århus-området. Sparekassen Hobro beskæftiger 175 med-arbejdere fordelt på 12 filialer med hoved-sæde i Hobro. Sparekassen Hobro dækker hele Mariagerfjord-egnen og har derudover afdelinger fra Aalborg til århus og Viby. Fusionsbanken kommer til at hedde Jutlander Bank, som betyder jyde på latin, og Sparekassen Himmerlands nuværende hovedsæde i Aars bliver også Jutlander Banks hovedsæde i fremtiden.

xxxx FinansDecember 2013

30

31efTeR kRiseNFinansDecember 2013

I Danmark har Nationalbanken siddet med i samtlige udvalg affødt af finanskrisen. Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen fortæller om finanskrisens udfordringer for nationalbankerneAF ELISABETH TEISEN

Pengeinstitutter er væltet, stater har været truede, og euroen har vaklet. Finanskrisen har alt i alt været en dyr lærestreg med omkostninger for skatte-ydere, dem, der har mistet deres arbejde, og aktionærer. Det har naturligt ført til refleksioner blandt tilsynsmyndigheder, politikere og økonomer. Roller er ændret, og regulering skærpet. Der har været nedsat adskillige udvalg til at rede trådene ud og komme med forebyggende forslag. I Dan-mark har Nationalbanken siddet med i alle udvalgene.

For tiden kunne man få den opfattelse, at politikerne på grund af prob-lemer med statsgælden er berøvet de værktøjer, de tidligere har haft til at drive vækst, men at den opgave til gengæld ligger hos nationalbankerne, der kan skrue på renteknapperne, og at nationalbankerne i det hele taget i høj grad har overtaget styret uden om de folkevalgte politikere.

”Selvfølgelig er der taget utraditionelle initiativer i de senere år. Når der skal slukkes ildebrande, nedsætter man ikke kommissioner. Verden oplevede et meget stort chok med det største stød i det finansielle system siden 30’erne. Der blev besluttet ekstraordinære foranstaltninger, og centralbankerne er blevet mere aktive, men man kan ikke hævde, at de har overtaget politiker-nes ansvar eller opgaver”, siger nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen.

Han mener, at centralbankerne stort set har holdt sig til det mandat, de altid har haft: at skabe rammerne for stabile priser og sikre grundlaget for et sikkert finansielt system. Og ja, det har krævet noget særligt, men målet er det samme.

PengepumpeForretningsbankernes muligheder for at låne penge i nationalbankerne er blevet lempet ad flere omgange. I Danmark, hvor pengeinstitutterne tradi-tionelt havde kunnet låne i Nationalbanken med stats- og realkreditobliga- ••

32

tioner som sikkerhed og typisk kun i en kort periode på en uges tid, blev det i løbet af krisen nødvendigt også at accep-tere andre sikkerheder, eksempelvis bankernes udlån som sik-kerhed, og at yde lån på helt op til tre år.

Da Roskilde Bank gik ned i sommeren 2008, købte og drev Nationalbanken den videre, indtil man havde fået skabt den nye myndighed: Finansiel Stabilitet.

”Hvis nogen bare fem måneder før havde spurgt, om det kunne ske, at Nationalbanken ville overtage en insolvent bank, havde vi svaret: ’Aldrig i livet’. Men vi var jo nødt til i løbet af en weekend at finde ud af, hvad der skulle gøres, og først senere fik vi i Danmark med Finansiel Stabilitet A/S og bankpakkerne skabt et system, der kunne håndtere banker i knibe”, siger Hugo Frey Jensen.

Det finansielle system i Danmark skulle fungere. Der skulle fortsat være penge at låne ud, og der skulle være exit-strate-gier for staten, som gjorde dens involvering tidsbegrænset.

Som reaktion på finanskrisen har myndighederne verden over overvejet, hvad der skal til, for at vi ikke igen bliver ramt af en lignende tornado. Her kom kravene til højere egen-kapital, likviditet og krisehåndteringsmekanismer på bordet.

En længere bremselængdeNationalbanken har været repræsenteret i både Rangvid-ud-valget, der skulle analysere årsagerne til finanskrisen og vur-dere effekten af de politiske tiltag, SIFI-udvalget om systemisk vigtige finansielle institutioner og Det Systemiske Risikoråd, der skal forebygge og reducere systemiske finansielle risici. I det sidste råd har Nationalbanken formandskabet.

”Det er alt for dyrt med overophedning og bratte nedture. Finanskrisen har kostet Danmark alene 200 milliarder kro-ner i tabt produktion. Finanspolitikken var ikke stram nok i midten af 00'erne, og bremselængden i det finansielle sys-tem var for kort. Det påpegede Nationalbanken dengang, og det vil vi fortsat gøre, også via Det Systemiske Risikoråd”, siger Hugo Frey Jensen, der var Nationalbankens repræsen tant i Rangvid-udvalget.

Derfor skyder han også spekulationer ned om, at national-bankdirektørerne langsomt er ved at overtage de folkevalgte politikeres rolle.

”Stabile priser og et stabilt finansielt system er afgørende forud-sætninger for vækst, velfærd og arbejdspladser. I Danmark skaber fastkurspolitikken over for euroen rammen for stabile priser”.

For Danmark er der i øjeblikket tale om en ekstra stimu-lans, idet eurorenten er baseret på et gennemsnit af den øko-nomiske situation i hele euroområdet, og Danmark ligger helt

klart i den gode ende – langt tættere på den økonomiske situ-ation i Tyskland end i Spanien.

De toneangivende centralbanker har stort set fulgt samme lempelige pengepolitiske linje. Linjen har i grove træk været først at sætte de korte renter ned, derefter fulgte obligations-køb, så også de lange renter kom ned. I de tilfælde, hvor den lave rente ikke i tilstrækkelig grad forplantede sig til for-retningsbankernes udlånsrenter, sørgede den europæiske centralbank, ECB, for den såkaldte pengepolitiske transmis-sion ved at tillade enkelte banker at låne direkte i ECB. En-delig har både den amerikanske centralbank, FED, og den engelske centralbank, BoE, udstukket en såkaldt ”forward guidance”, der handler om at indgyde virksomhederne og husholdningerne tillid til, at renterne holder sig i ro, indtil visse økonomiske mål er opnået. Således har FED meldt ud, at den lave rente på 0,5 procent holdes, til arbejdsløsheden kommer under 6,5 procent, mens BoE vil holde den på samme niveau, til arbejdsløsheden kommer under syv procent.

Det er ikke et udtryk for, at centralbankerne har ændret målsætning.

”Det er inden for de udstukne mandater, at de pengepoli-tiske redskaber kan bruges på den måde, når der er plads i økonomien, nemlig når der ikke er fare for, at priserne løber løbsk. Der er ingen konflikt. Overordnet er ræsonnementet det samme: det bedste for vækst og beskæftigelse er stabile priser og et velfungerende banksystem”, siger Hugo Frey Jensen.

I Danmark har blandt andet boligejerne haft glæde af de lave renter, som har betydet, at langt færre end frygtet måtte gå fra hus og hjem, da priserne raslede ned. Det har været med til at stabilisere dansk økonomi i kølvandet på finanskrisen.

Nationalbanken har altid kommenteret på den førte finans-politik, da det er en forudsætning for fastkurspolitikken, at der føres en stabiliserende økonomisk politik.

”Vi bliver nødt til at have holdninger og meninger. Det gør os ikke politiske. Vi forholder os ikke til, om skatten skal op eller udgifterne ned. Vi holder os stadig inden for det mandat, vi har fået udstukket, men vi vil råbe op, hvis rege-ringen handler på en måde, som gør det vanskeligt for os at nå vores mål om at holde kronen fast over for euroen”, siger Hugo Frey Jensen.

På det seneste har Nationalbanken således ytret sin mening om loftet over boligskatterne, der virker destabiliserende, ligesom direktionen er gået ind i en diskussion med de øko-nomiske vismænd, der foreslår en lempelse af finanspolitik-ken. Noget, Nationalbanken ikke er tilhænger af i den nu-værende situation. ¢

EftER kRisEn FinansDecember 2013

33internationaltFinansDecember 2013

Sto

ckfo

to c

red

og ill

ustr

atio

ns c

red

Den lille dame med den store IQSå blev den lille ældre dame i den sorte spadseredragt udpeget til formand for den amerikanske centralbank. Den 67-årige Janet Yellen bliver af mange udråbt til at være den vestlige økonomis rednings-mand. ”Den lille dame med den store IQ” bliver hun kaldt i Washington. Under forud-sætning af at hun godkendes af senatet (så godt som sikkert og sandsynligvis en realitet, før Finans udkommer) tiltræder hun posten i the Federal Reserve System (the Fed) den 1. februar 2014.

Centralbankerne har siden Lehman-krakket indtaget en mere og mere cen-tral rolle. Det er pengepolitikken med de lave renter, der har sat skub i økonomien – i takt med at politikerne er blevet mere og mere afmægtige med få finanspolitiske håndtag at dreje på.

Hun får en hård opgave med at styre skuden i de oprørte vande. På et eller andet tidspunkt – når arbejdsløsheden er kommet langt nok ned – skal hun styre mod en mere ”normal” pengepoli-tik, altså normale rentesatser. Lige nu pumper the Fed hver måned 85 milliar-der dollar ud i systemet med obligations- opkøb. Der skal lukkes for ”pengedroppet”, når patienten er i bedring. Det er det, der er ved at blive en alment kendt økonomisk glose som ”tapering”. Investorer og poli-tikere venter spændt på, hvordan Yellen vil gribe sagen an.

Det er værd at notere sig, at der nu sid-der kvinder i spidsen for nogle af verdens væsentligste økonomiske magtfaktorer: Angela Merkel styrer stærkt i Tyskland, Chris-tine Lagarde er som chef for Den Internatio-nale Valutafond (IMF) med til at styre rednings- planerne for de økonomisk betrængte lande, og fra februar 2014 sidder altså Janet Yel-len på den helt centrale post for amerikansk – og dermed global – økonomi. Godt gået!

De tre amerikanske økonomer Eu-gene F. Fama, Lars Peter Hansen og Robert J. Shiller får i år Nobelprisen i økonomi for at komme med bud på, hvilke mekanismer der er på spil.

De får prisen sammen, men de er ikke enige om, hvordan markederne fungerer. Eugene F. Fama er glødende overbevist om markedernes effektivitet, Robert J. Shiller er derimod kendt for at have forudset både it-boblen og boblen i huspriserne i de første år af det nye årtusinde.

Ifølge Eugene F. Fama er markederne velfungerende, og det er derfor umuligt at forudse priserne på aktier og obligationer. Det lyder måske paradoksalt, men hvis investorerne kunne forudse, at et bestemt aktiv ville stige kraftigt i fremtiden, så ville de jo købe papiret allerede i dag. På den måde ville prisen blive drevet op, så den forventede prisstign-ing ville blive så lille, at aktien ikke længere var værd at investere i.

Robert J. Shiller inddrager i højere grad psykologi i sine økonomiske studier – både in-dividuel og gruppepsykologi inspireret af det, der går under navnet behavioural economics.

Et par ting er de dog enige om, og det er, at historiske priser ikke kan bruges til prognoser på kort sigt. Og de er også enige om, at man kan forudse, at prisen på risiko-fyldte investeringer stiger hurtigere

Det er der rigtigt mange, der godt vil vide og være i stand til at forudse. Men endnu er forskningen ikke langt.

HvorFor svinger kurserne?

AfladshandelIfølge det tyske ugemagasin Der Spiegel er det ren afladshandel og symbolpolitik, når bøderne nu reg-ner ned over store, internationale pengeinstitutter. Godt nok slår magasinet fast, at de tider, hvor di-rektørerne for de store pengeinstitutter blev anset for erhvervslivets elite er definitivt slut. Nu risikerer de at blive pågrebet i morgenkåbe og kørt direkte fra luksushoteller til kachotten, som det skete for

Raoul Weil, engang en af de mest indflydelsesrige ledere i den schweiziske storbank UBS.

Men de bøder, bankerne må bløde, regner ugemagasinet ikke, selvom de er større end nogen-sinde før. Og at de skulle have effekt på længere sigt, tror Der Spiegel heller ikke på.

Chefen for JP Morgan, Jamie Dimon, har ind-villiget i at betale 13 milliarder dollar i et forlig om-kring tvivlsomme forretninger på det amerikanske

boligmarked. Deutsche Bank har sat omkring 5 mil-liarder euro af i regnskaberne til truende straffe- og erstatningssager, som kan komme i kølvandet på blandt andet Libor-skandalen. Og de seks største banker i USA har tilsammen måttet af med 103 mil-liarder dollar i bøder siden finanskrisen.

Blot ridser i lakken, der ikke for alvor truer nogen, mener Der Spiegel. Bankerne har haft kanonoverskud. Bøderne er stadig småpenge.

end på de mere sikre.Nobelprisen i økonomi er i virkeligheden

Sveriges Riksbanks pris for økonomisk viden-skab til Alfred Nobels minde. Den blev først stiftet i 1968 og ikke som de andre i litteratur, fysik, kemi og medicin i 1896. Den uddeles dog ligesom de andre i Stockholm den 10. december, og med den følger otte millioner svenske kroner.

34 internationalt FinansDecember 2013

Fem år efter krisen er stemningen ved at vende. Fra en trusselsretorik om bankerne som ”systemisk risiko” bliver de igen anset som værdige til at udføre en samfundsrolle med at få økonomien på fode igen. Og det er ikke til alles begejstring Af StephAn AlSMAn, freelAncejOurnAliSt /

illuStrAtiOn: fleMMing dupOnt

”Personligt er jeg noget overrasket over den politiske udvikling herhjemme”, sagde nationalbankdirektør Lars Rohde, da han på Realkreditrådets årsmøde udlagde sin forundring over stem-ningsskiftet i forhold til finanssektoren. ”Det virker, som om de politiske vinde er ved at vende. Har Finanstilsynet nu fået for meget magt, og er kravene til kreditinstitutterne nu også blevet for stramme? Det er, som om finanskrisen allerede er glemt”, sagde nationalbank-direktøren, da han talte foran en række dignitarer fra den finansielle sektor.

Grunden til nationalbankdirektørens forundring er et stemningsskifte, der netop nu tager fart, ikke kun i Danmark,

Mindre modvind for bankerne

35internationaltFinansDecember 2013

men i hele Europa. Oven på den finan-sielle krise var bankerne arnestedet for ‘en trussel mod finansiel stabilitet’ og ud-gjorde ‘systemisk risiko’. Overalt i Europa vender vindene dog: Nu skal bankerne hjælpes, så de kan yde deres bidrag til en økonomisk genrejsning.

Men hvis politikerne langsomt varmer op til tanken, at bankerne måske kan spille en rolle i en forbedring af de øko-nomiske vilkår – og dermed stemningen ude ved vælgerne – så er sandheden sam-tidig, at de finansielle tilsyn først nu er ved at komme i omdrejninger med den oprydning og sanering, som også er ble-vet søsat oven på finanskrisen. Og de to modstrømninger giver friktion. ”Vi er kommet langt i oprydningen, men det er uheldigt, hvis pendulet allerede svinger den anden vej”, som nationalbankdirek-tøren sluttede af med at sige.

Britisk mudderkastningEngland er et af de steder, der har mest at vinde og tabe på, hvordan den finansielle industri bliver italesat. Europas finansi-elle centrum, London, blev godt og grun-digt rystet af krisen – og det sendte hele den britiske økonomi til tælling. Og der-for antager den retoriske kamp nærmest karakter af mudderkastning i England.

I løbet af sommeren udtalte John Vickers, formanden for den engelske bankkommission (en pendant til vores Rangvid-udvalg), at de nuværende krav til forhøjelse af kapitalkravene slet ikke er nok – de burde være dobbelt så høje. For banker, der allerede vånder sig under kommende krav til kapitalberedskab, er den slags tale det samme som at hælde gift ud over deres bundlinjer. Og bankerne, der allerede beskyldes for at være eks-tremt nølende med udlån til erhvervslivet, fik derfor en politisk håndsrækning. Eng-lands erhvervsminister farede i flint og beskyldte John Vickers og centralbanken

Bank of England for at være en ”Capital Taliban”, der i kraft af restriktive regler forhindrer større udlån til erhvervsliv og dermed holder væksten nede.

politisk sympati i danmark og euI en dansk sammenhæng er der også tegn på en ændret attitude over for bankerne.

”Jeg tror, at vi allerede har taget fat i en udvikling, hvor politikerne på kort og mellemlang sigt prøver at balancere behovet for stabile og sikre banker med samspillet med resten af økonomien. Vi kan se – både i Danmark og i EU generelt – at der er politisk sympati for, hvordan bankerne påvirker væksten. De fleste politikere har jo et øje for, at økonomi-erne kæmper, og arbejdsløsheden er stor. Og politikerne kigger så på en afvejning af, hvordan man kan få bankerne til at støtte op om en vækstagenda”, siger Jes-per Berg, underdirektør i Nykredit, der overvåger den europæiske udvikling in-den for regler og tilsyn.

Han peger på, at selv i EU-Kommis-sionen har man med kommende regler for såkaldte skyggebanker (alternative ak-tører og instrumenter inden for kredit og långivning) lagt en forholdsvis blød linje.

Det lidt mere nuancerede billede på bankvirksomhed fik landets pensions-kasser en forsmag på i løbet af somme-ren. De spærrede øjnene op, da de blev præsenteret for et lovforslag, der vil be-virke, at banker kan frasælge deres udlån gennem securitisering, altså en slags vi-deresalg af banklån. Det var netop den model, som i USA blev beskyldt for at være medvirkende til finanskrisen.

Her fem år efter Lehman Brothers kollaps er stemningen vendt så meget, at et lovforslag om videresalg af bankernes udlån anses for politisk acceptabelt. Landets pensionskasser, der var tænkt som købere af bankernes udlån, var dog noget misfornøjede med, hvordan lov-

forslaget gav store muligheder for, at bankerne kunne lette deres balancer, men gav ganske få rettigheder til pen-sionskasserne i det foreløbige lovforslag, der forventes fremsat her i efteråret.

Andre iagttagere peger på, at man i Danmark har været langsom med at løsne tommelskruerne over for bankerne i forhold til andre lande. Og når man sammenligner med internationale konkurrenter, har det måske haft en pris.

”Kigger man i Norden, så er det jo markant, hvordan eksempelvis de sven-ske banker løbende har kunnet reducere deres risikovægte, hvorimod de danske banker har mødt betydelig modstand fra Finanstilsynet”, lyder det fra Per Grøn-borg, aktieanalytiker i Danske Markets.

Et eksempel på skrappere krav er ifølge Per Grønborg de danske regler om hensættelser, som specielt Christian Clausen, CEO i Nordea, har skældt ud på som værende markant strammere end i Nordeas øvrige markeder.

Ifølge Per Grønborg har den slags strammerattitude konkrete konsekvenser for bankerne, der er i konkurrence med hinanden på tværs af landegrænser.

”Hvis hensættelseskravene ikke er de samme, og risikovægtene måske endda er meget forskellige, vil konkurrencen flytte kunderne over til de banker, der er underlagt den mest attraktive regule-ring, og det vil kunne skabe en kronisk konkurrenceulempe”, siger Per Grøn-borg, der peger på, at det faktisk alle-rede er virkeligheden i konkurrencen mellem danske og svenske banker.

“Hvis vi ser på eksempelvis markedet for erhvervskunder, så kaprer de sven-ske banker allerede i dag markedsandele blandt danske kunder i segmentet mel-lemstore virksomheder. Og det er muligt for de svenske banker, fordi kravene sim-pelthen er lempeligere på den anden side af sundet”, lyder det fra Per Grønborg. ¢

36 job & karriere FinansDecember 2013

Efter 21 år i en back office-funktion valgte Pia Holm Olesen at forlade den finansielle sektor og tage en ny uddannelse. Til december kan hun kalde sig HR-konsulent med knap et halvt års praktisk erfaring fra Synoptik. Karriereskiftet er det bedste, der er sket for hende Af Berit VillAdSen

Jeg ville ikke sidde og være usikker på fremtiden

I 1991 startede Pia Holm Olesen i en back office-funktion i Bikuben Børs. Det blev starten på 21 års karriere i den finansielle sektor. I februar 2012 havde hun sin sidste arbejdsdag i Nordea. Efter et sygdomsforløb med stress valgte hun at tage imod en fratrædelsesordning. Hun var ikke i tvivl, hun skulle noget andet.

”Det var at få revet tæppet væk under fødderne. Det var ikke nogen nem beslut-ning, men det var det rigtige for mig. Jeg ville ikke igen tilbage til en stilling i en back office-funktion og sidde og være usikker på fremtiden og tænke, hvornår er der ned-skæringer igen? Så jeg tænkte, nu er det nu”, siger den 46-årige Pia Holm Olesen.

Hun havde altid ønsket at arbejde med mennesker frem for tal. Drømmejobbet var karrierevejleder, men det rakte en bag- grund som back office-medarbejder ikke til. I stedet valgte hun at påbegynde en HR-uddannelse. Hun finansierede selv uddannelsen, som hun læste, samtidig med at hun søgte job og fik sparring med Finansforbundets arbejdsmarkedskon-sulenter i at se nogle nye muligheder. 11 måneder gik med at skrive ansøgninger, netværke, deltage i kurser, workshopper og debatfora.

Farvel til tryghedsnarkomanen I dag sidder Pia Holm Olesen i en midlertidig stilling som HR-konsulent i Synoptiks hovedkon-tor i Herlev. Det var Pias eget netværk, som hjalp hende med at få foden inden for arbejdsmarke-

det igen. En veninde fra hendes vin-klub havde set på sit LinkedIn-netværk, at Synoptik manglede en HR-konsulent i en tidsbegrænset stilling. Pia tog kon-takt til Synoptik og fik først fire ugers virksomhedspraktik, tre ugers jobrota-tion og siden tre en halv måneders vi-kariat. Det at starte forfra med en ny HR- uddannelse og den praktiske erfaring fra Synoptik har ændret Pia.

”Den Pia, som sidder her i dag, hun kan meget mere, hun vil meget mere, og hun tror meget mere på sig selv end den Pia, som forlod den finansielle sektor”.

Medmindre Pia får forlænget sit vi-kariat i Synoptik, er hun arbejdsløs til december. Men det slår hende ikke ud. Hvis alt går vel med hendes HR-afslutningsprojekt, kan hun gå ind i det nye år med titlen HR-konsulent. HR-ud-dannelsen har ført hende steder hen, som hun ald-rig troede, hun skulle komme. Hun har skrevet HR-opgave for Fredensborg Kommune og Skatteminis-teriet, været i virksomhedspraktik i Ibis og er nu i et vikariat i Synoptik. Og det har været en lærerig og meget udviklende periode for Pia både fag-ligt og personligt.

”Det var en tvungen situation, men det er det bedste, der er sket for mig. Jeg har altid været tryghedsnarkoman, der skulle ikke ske for mange ændringer. Men nu har jeg været ude af min com-fortzone rigtig mange gange, og det går jo godt”. ¢

Pia Holm Olesen er glad for, at hun forlod sin

comfortzone.

fAktA: Mange får job uden for sektoren

I 2012 havde over halvdelen af Finansforbundets adspurgte opsagte og ledige medlemmer, der havde fået nyt fast arbejde, fået det i en anden sektor end den finansielle. Det viste en medlemsundersøgelse blandt de af Finansfor-bundets medlemmer, som var blevet opsagt i forbindelse med finanskrisen i perioden fra september 2010 til august 2012. 647 medlemmer og tidligere medlemmer deltog i undersøgelsen. Størstedelen af dem, der fik nyt fast arbejde, skiftede sektor, svarende til 105 personer eller 55 procent.

se videointerview med pia HoLm oLesen på finansforbundet.dk/ledigijob

3737

Provinsen har svært ved at holde på akademikere

job & karriereFinansDecember 2013

Akademikere strømmer ind i finanssektoren, fordi arbejdsop-gaverne bliver mere og mere komplekse. Fra 1996 til 2011 er andelen af finansansatte med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser steget fra 14 til 38 procent. Men som det er tilfældet inden for eksempelvis sundhedsom-rådet, hvor det er næsten umuligt at tiltrække praktiser-ende læger til udkantsområder, er det også svært at fast-holde akademi-kere i mindre penge-institutter, som er pla-ceret i pæn afstand fra de store byer.

”Urbaniseringen slår hårdt igennem. Det er ikke svært at få ansat yngre, dygtige medarbejdere med en akademisk uddan-nelse, men det er min erfaring, at når de har været her i nogle år og fået noget til deres cv, så søger de videre til job i de store byer. Ikke fordi jobbene dér er mere spændende, men på grund af den geografiske beliggenhed”, siger Claus E. Petersen, ord-førende direktør i Den Jyske Sparekasse, der har hovedsæde i Grindsted, til Nyhedsbrevet Finans.

Han ærgrer sig over for nylig at have måttet give slip på sin unge, dygtige direktionssekretær, der fik et job i århus, hvor han også har bopæl og var i gang med at stifte familie.

”Jeg har selv boet mange steder i Danmark, blandt andet i

Aalborg og i København, og nu bor jeg i Jell-ing. Der bor ordentlige og engagerede men-

nesker alle steder, men det er desværre svært for os i mindre bysamfund at være lige så attrak-

tive for folk med lange uddannelser som de store byer. Og jeg tror ikke, det er nok at tiltrække dem med en høj løn. Hvad skal man bruge 100.000 kroner ekstra til i årsløn i Vestjylland, hvis ens brændende ønske er at bo i en stor by”, lyder det fra Claus E. Petersen.

I Den Jyske Sparekasse beskæftiger man lige nu 8-10 aka-demikere inden for økonomi-, kredit- og compliancefunktionerne, og det er flere end tidligere, hvilket ifølge den ordførende direk-tør hænger sammen med sparekassens vækst som følge af fu-sioner de seneste år.

”Den tiltagende regulering er også med til at skubbe på for ansættelse af flere akademikere”, siger Claus E. Petersen. /CJO

"Det er desværre svært for os i mindre bysamfund at være lige så attraktive for folk med lange uddannelser som de store byer", siger Claus E. Petersen

Finanskrisen har været dyr for medarbejderne i danske penge-institutter. Fra 2008 til 2013 er 12,5 procent af jobbene forsvun-det – fra godt 51.100 til godt 44.700 – i de danske pengeinstitut-ter. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, som Finans-forbundet har fået lavet.

En opgørelse over afskedigelser i hele den finansielle sektor – pengeinstitutter, realkredit, it og pension/forsikring – viser, at der i perioden 2009-2012 er uddelt 9.800 fyresedler.

”Det er en meget mærkværdig oplevelse, at man bliver ved med at massefyre, selv om størstedelen af virksomhederne er inde i en positiv udvikling. Det virker, som om mange virksomheder har brugt krisen til at komme af med de medarbejdere, man ikke har syntes, der passede ind”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans om opgørelsen, der er baseret på Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) beskæftigelses-undersøgelser og Finansrådets Tal og Fakta.

Han er uforstående over for, at sektoren ikke i højere grad har kompetenceudviklet medarbejderne under krisen, så man står endnu bedre rustet nu, hvor konjunkturerne er ved at vende.

”Det er medarbejderne, der genererer indtjeningen i finans-

sektoren, og den ensidige omkostningsfokusering risikerer at un-derminere den fremtidige indtjeningskraft”, siger Kent Petersen.

Mens hvert ottende bankjob er forsvundet i Danmark på blot fem år, er jobsituationen lysere hos flere af vores nordiske na-boer. Det fremgår af publikationen Nordisk Bankstatistik 2012, som FA har offentliggjort.

I Finland er antallet af bankjob steget fra 27.645 i 2008 til 28.250 i 2012. Norge har blot mistet 186 job i perioden (fra 22.812 til 22. 626) og Island 319 (fra 4.023 i 2008 til 3.704 i 2012). Kun Sverige har tilnærmelsesvis været ramt af samme jobkrise i perioden, idet antallet af bankjob er reduceret fra 36.853 til 33.904, hvilket svaret til cirka otte procent.

Reelt har antallet af mistede job i pengeinstitutter været dob-belt så stort i Danmark i perioden som i de øvrige fire nordiske lande tilsammen. /CJO

Hvert ottende BankjoB væk på Fem årFra 2008 til 2013 forsvandt 6.400 job i de danske pengeinstitutter. Jobtabet er dobbelt så stort som i det øvrige Norden tilsammen

”Det er meget mærkværdigt, at man bliver ved med at masse-fyre, selv om størstedelen af virksomhederne er inde i en positiv udvik-ling”, siger Kent Petersen.

38 job & karriere FinansDecember 2013

Finansforbundet har i 2013 udbudt op imod 300 FOKUS- arrangementer fordelt på 50 kurser, 90 temadage og 110 fyr-aftens- og morgenmøder samt en lang række specialarrange-menter gennemført i samarbejde med Dansk IT.

Som eksempler på arrangementer kan nævnes ”Gratis smags-prøve på HD i Finansiel Rådgivning” i samarbejde med Lars Krull fra Aalborg Universitet, Finansforbundet University – hvor profes-sorer og lektorer fra eksempelvis CBS den sidste onsdag i hver måned underviser i et aktuelt emne, der har stor betydning for sektorens udvikling – eller et dagsseminar om positiv psykologi. I alt har der været omkring 6.000 deltagere til arrangementerne, hvilket vil svare til, at mere end hvert niende medlem af Finansfor-bundet – uanset alder eller beskæftigelse – har taget del i FOKUS.

Et af årets største FOKUS-arrangementer var kickoff på Network of Young Academics – NYA før påske. Her deltog om-kring 200 i et spændende arrangement med Christian Stadil. Netværket af yngre akademikere har efterfølgende gennemført flere arrangementer og har initieret udviklingen af et mentor- program. Finansforbundet har indgået en særlig aftale med virk-somheden Protocol, som er ekspert i at gennemføre mentorfor-løb, og som har en perlerække af dygtige mentorer fra toppen af det danske erhvervsliv i folden. Ud over netværket for yngre akademikere har forbundet i 2013 også haft stor succes med at danne netværk for ledere og Markets-folk.

Finansforbundets kurser, fyraftens- og morgenmøder og temadage har i år haft omkring 6.000 deltagere. I 2014 vil kvaliteten af arrangementerne blive endnu bedre”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig ØrtebyAf cArSten jørgenSen

Fokus-arrangementer er et stort Hit

”Det er tilfredsstillende, at vi i løbet af i år har klædt så mange medlemmer på med faglige input til deres karriere og arbejdsliv. Men til næste år håber jeg, at endnu flere vil deltage, for vi arbej-der på at gøre kvaliteten af arrangementerne endnu bedre”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.

Blandt andet vil Finansforbundet forsøge at styrke samarbejdet med forskellige universiteter, så man kan tilbyde dele af master-forløb til medlemmerne, og det populære Finansforbundet Univer-sity vil blive suppleret med et spor omkring nye ledelsesspørgsmål og dilemmaer, hvor målgruppen vil være ledere og HR-ansatte.

”Vi har også noteret, at positiv psykologi og mindfulness er to af de mest populære emner for vores arrangementer, så i 2014 vil vi præsentere flere nye aktiviteter inden for disse em-ner”, siger Solveig Ørteby.

Kommende arrangementeri de kommende måneder kan du blandt meget tilmelde dig:

9/12 Hvis trivsel og performance blev kærester – København10/12 Flid, tid og vedholdenhed - København

Kurser for FOKUS-arrangementer i de første måneder af 2014 bliver lagt på hjemmesiden i begyndelsen af december.

Læs mere og tilmeld dig på

finansforbundet.dk/fokus

39job & karriereFinansDecember 2013

FTF-A og Jobindex laver cv-database

Hver femte går på kompromis med kvaliteten19 procent føler ofte eller meget ofte, at de må gå på kompromis med kvaliteten for at nå deres arbejde. Det viser en undersøgelse blandt 1.707 medlemmer af Finansforbundets panel hos Epinion.

indre gpg vil finde det rigtige job”Sådan får du det rigtige job” hedder en ny bog af karrierementor Gitte Schramm, som vil hjælpe læseren til at finde det helt rigtige job, hvor man trives og får succes. Bogen introducerer din ”geniale GPS”, som er dine følelser og instinkter, og derefter beskrives rejsen hen mod at finde det rigtige job, der passer til lige netop dig, ved brug af den indre GPS.Du kan læse mere om bogen og forfatteren på hjemmesiden Gitteschramm.dk.

reform kan ødelægge finansuddannelsenFinansuddannelsen har i årevis været hovedindgan-gen til en karriere for rigtig mange medarbejdere i finanssektoren. De senere år har tilslutningen til elev-uddannelsen været nedadgående, hvilket hænger sam-men med, at især pengeinstitutterne i stedet tager finansøkonomer ind, men nu risikerer uddannelsen helt at blive udryddet.

årsagen er det udspil til en erhvervsuddannelses-reform, som regeringen spillede ud med i forbindelse med Folketingets åbning i oktober.

”Overordnet set er reformudspillet fornuftigt, idet det handler om at gøre erhvervsskolerne mere attraktive for de unge og at mindske frafaldet til er-hvervsuddannelserne. Men finansuddannelsen risikerer at blive ødelagt, fordi reformen ikke tillader vores to-årige finansuddannelses-forløb målrettet elever med en gymnasial eksamen. Det er både ærgerligt og uforståeligt”, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet til Nyhedsbrevet Finans. Sammen med FA (Finanssektorens Arbejdsgiver-forening) og DFL (Danske Forsikringsfunktionærers

Solveig Ørteby er kritisk over for udspillet til reform af erhvervs-uddannelserne.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløsheds-kasse ()Derfor har a-kassen, som de fleste af Finansforbundets medlemmer er en del af, indgået et samarbejde med Jobindex, hvor medlemmer af FTF-A nu kan placere deres cv. Herefter kan FTF-A hurtigt lede databasen igennem og finde kandidater, der matcher de private og offentlige arbejdsgiveres efterspørgsel.

Foreløbig hr 500 lagt deres cv ind, men FTF-A opfordrer alle – både medlemmer uden job og medlemmer i job – til at gøre brug af databasen.

”Vi skal have mange flere cv’er ind. For jo flere cv’er, jo bedre kan vi bruge databasen og dermed tilbyde virksomhederne bedre hjælp og få vores medlemmer i job”, siger job- og karriereråd-giver i FTF-A Anni Kjeldahl.

Der er flere gode grunde til at lægge sit cv ind i FTF-A Job- index. Ud over at FTF-A’s medarbejdere kan finde dit cv, så søger Jobindex’ egne rekrutteringsfolk også i databasen efter egnede kandidater til job, som man måske ikke selv ville finde.

Ofte vil der også være tale om job, som måske slet ikke bliver slået op, men hvor virksomheden blot ønsker at få præsenteret nogle få gode kandidater. /CJO

Se hvordan du lægger dit cv i FTF-A Jobindex på ftf-a.dk

Ny uddannelse styrker cybersikkerhed For første gang udbyder Danmarks Tekniske Uni-versitet (DTU) studielinjen Computer Security, hvor studerende kan specialisere sig inden for it og internetsikkerhed. Den nye uddannelse omfat-ter blandt andet et kompetenceforløb i cybersik-kerhed, som fokuserer på sikring af it-systemer forbundet til internettet. Ud over DTU har Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretnings-tjeneste, Copenhagen Finance IT Region (CFIR) og IBM været med til at gøre den nye studielinje mulig. Ifølge den seneste risikovurdering fra For-svarets Efterretningstjeneste udsættes Danmark jævnligt for forsøg på indtrængen i forskellige dele af den danske informations- og kommunikations- teknologiske infrastruktur, og derfor håber interessenterne, at den nye studelinje kan afføde specialister i cybersikkerhed, så der i fremtiden kan udvikles nye og mere sikrede løsninger til at beskytte digitale informationer. /MM

Landsforening) har forbundet rettet henvendelse til de poli-tiske partier for at redde finans- uddannelsen. Finansuddan-nelsen er en succes i forhold til andre erhvervsuddannelser, ved at gennemførelsesprocenten er på 93, eksamenskaraktererne er høje, og efterfølgende er ansæt-telsesprocenten på 95 procent.

”Det er ikke realistisk, at man med regeringens model, vil kunne sikre det høje kvalitets-niveau, der i dag kendetegner finansuddannelsen, og som der er brug for i sektoren. Virksom-hederne risikerer at komme i bekneb med at kunne rekruttere finanselever og uddanne finansassistenter, der kan leve op til kravene på arbejds- pladsen”, siger Solveig Ørteby. /CJO

40 job & karriere FinansDecember 2013

I løbet af 2013 blev 11 ledernetværk i Finansforbundet etableret, hvor deltagerne kunne få sparring på aktuelle ledelsesudfordringer og møde andre ledere fra sektoren. Netværkene har været en stor succes og starter derfor op igen i februar 2014 Af SABinA furBO

Ledere styrker hinanden

”Det har været helt fantastisk! Jeg synes virkelig, at det har styrket mig som leder at være en del af det her netværk. Vi har dannet et frirum, hvor vi stoler blindt på hinanden og kan kaste vores problemer ind og få alternative vinkler og løsninger, som jeg aldrig selv var kommet på”.

Sådan siger afdelingsdirektør for Central-service i Jyske Bank Birgit Nielsen, som siden ja-nuar i år har været en del af et ledernetværk i Finansforbunds regi, som på seks møder gen-nem 2013 har vendt aktuelle problemstillinger og udfordringer for ledere i finanssektoren med udgangspunkt i den konkrete hverdag.

Samme oplevelse har Poul Skov, leder for Cus-tomer Service & Account Management i Nordea, haft.

”Det har været rigtig godt. For det første har det adskilt sig ved at være faciliteret udefra, så det ikke har været en ren kaffeklub, for det andet har vi lært meget af at lytte og sparre med andre fra sektoren, hvis problemstillinger ikke fuldstændig kunne overføres på eget arbejde, men som langt hen ad vejen havde paralleller til egen hverdag, jo dybere ind i konteksten vi kom”.

I alt har 11 netværk med cirka 10 personer i hver igennem 2013 mødtes seks gange fysisk i et

koncept, som blev fjernfaciliteret af konsulent Bettina Skårup. Igennem seks moduler – udviklet i samarbejde med ledere i finanssektoren – er aktuelle problemstillinger og udfordringer for ledere i finanssektoren med udgangspunkt i den konkrete hverdag blevet vendt under over-skrifter som ”Det hele lederliv”, ”Forandring-skommunikation”, ”Image i finanssektoren”, ”Organisationsudvikling i fusionstider” og ”Det gode ledelsesrum”.

Mange af netværksgrupperne har efter det sidste og afsluttende møde besluttet at fastholde netværket under egen styring, og det har været

en så stor succes, at Finansforbundet har besluttet at udbyde netværkene igen fra februar 2014.

“Dybest set handler det jo om at rykke sig som leder. Net-værksdeltagerne har oplevet at få sparring og nye perspekti-ver fra ledere uden for deres egen arbejdsplads, og det har bidraget til, at de som ledere har taget nogle ryk, som de ikke havde kunnet tage alene”, siger konsulent Bettina Skårup, som har udviklet konceptet.

En evaluering af deltagernes udbytte af netværkene viser da også, at 80 procent tilkendegiver, at de har fået nye idéer og inspiration i deres arbejde som leder, mens 60 procent mener, at de ligefrem er blevet styrket som leder.

Birgit Nielsen

Vil man have en mere effektiv arbejdsplads er sam- arbejde, networke og videndele på tværs ikke altid svaret. Tværtimod risikerer man, at medarbejderne slet ikke har tid til at passe deres arbejde, fordi de drukner i uønskede relationer og tidskrævende viden-deling, siger netværksforsker Christian Waldstrøm fra Aarhus Universitet i Magasinet Arbejdsmiljø.

”Virksomhederne svøber deres medarbejdere ind i videndeling, teamwork og netværk og tror samtidig at det gør os mere effektive. Men min påstand er, at

for meget videndeling gør os ineffektive. Vi har alt for mange relationer, og vi bliver bombarderet med møder og spørgsmål konstant. Det stresser os og stjæler tid fra de opgaver, vi er ansat til at løse”, siger forskeren til Magasinet Arbejdsmiljø.

Forskeren understreger, at det er vigtigt, at ledelsen tager aktivt stilling til, hvor meget medarbejderne bør videndele og netværke, og så gælder det om at finde den gyldne mellemvej. Om at være bevidst om, hvad det koster at videndele fremfor at gøre det helt bevidstløst.

Videndeling er ikke altid et gode

F KUSO

Finansforbundets FOKUS-ledernetværk er et tilbud til dig, der vil styrke dine kompetencer, have sparring på aktuelle ledelsesudfordringer, møde andre ledere fra sektoren og ønsker at blive klædt bedre på til dine daglige udfordringer.

De enkelte netværk sammensættes i grupper a 8-10 per-soner – fortrinsvis fordelt efter geografi, da møderne er fy-siske. Første netværksmøde vil være tirsdag den 4. februar 2014 klokken 15.00-18.00. Herefter lægger konceptet op til et månedligt netværksmøde, som det enkelte netværk selv fastsætter tidspunktet for.

VIL DU VæRE MED I ET LEDERNETVæRK?

Læs mere, og meld dig til på

finansforbundet.dk/ledere

42 arbejdsliv FinansDecember 2013

”Faktisk handler det om nærvær – om at være ’til stede’ i nuet. Det var nok det, der tiltalte mig mest ved mindfulness. Det måtte jeg kunne bruge til at styrke min koncentration i mit arbejdsliv, og måske kunne det give mig mere ro, når jeg var hjemme”, siger Randi Arpe, der er erhvervsrådgiver i BRFkredit, hvor hun har deltaget i et forløb om mindfulness, oversat til dansk betyder det ’bevidst nærvær’, der var et af flere tilbud i dette års Balanceuge hos BRFkredit.

De fleste mennesker kender til følelsen af stress eller travl-hed og af at have for mange bolde i luften samtidig. Det er i tidens ånd at yde mere og mere og være omstillingsparat, og flere og flere har efterhånden så travlt, at de ikke har tid til at bruge tid på at håndtere deres travlhed.

Den aktuelle mindfulnessbølge er nået til både medarbej-dere og ledere i mange virksomheder, fordi der i dag stilles store krav til selvledelse, og mange oplever at befinde sig i dag-lige krydspres, hvor de selv skal vælge, hvad der er vigtigst for hvem, og i hvilken rækkefølge de følgelig skal tage sig af op-gaverne, forklarer erhvervspsykolog Clarissa Corneliussen. Hun er medforfatter til bogen ”Mindfulness i organisationer” – og har selv praktiseret mindfulness i over ti år.

”Vi lever i en tid, der er meget handlingsorienteret, og hvor vi af og til glemmer, at handlekraft og nytænkning også fordrer tid til fordybelse, refleksion og nærvær. Mindfulness tilbyder et mindset og nogle metoder til at være ’til stede’ og nærværende blandt andet gennem venlighed, åbenhed og nysgerrighed”, siger Clarissa Corneliussen og henviser til, at de fleste medar-bejdere har et oprigtigt ønske om at skabe kvalitet for dem, de er til for – kunder og borgere – og bliver frustrerede, når de ikke lykkes på grund af for stort pres og travlhed.

Hold fokus Magasinet Finans har spurgt to medarbejdere, Randi Arpe og Susan Karup, hos BRFkredit i Lyngby om, hvad de fik ud af at deltage på et otteugersforløb i mindfulness. Hos Randi Arpe har mindfulness, en koncentreret form for meditation, fun-det sin placering, fordi den tilbyder en super enkel teknik:

”Hvis jeg har en arbejdsdag, hvor det hele spidser til, og jeg begynder at stresse op, kan jeg meget let miste fokus og koncentrationen, fordi tanken om, at der er noget, der skal være færdigt, kan fylde helt enormt. Jo mere stresset jeg bliver, jo mere lader jeg mig distrahere af ting omkring mig. Mindful-ness har hjulpet mig rigtig meget til at holde fokus og kunne tage en dyb indånding, når tingene spid-ser til”, siger Randi Arpe.

Susan Karup, der er datalog og it-projektleder, ar-bejder med store projekter, hvor hun konstant ind-går i relationer med nye folk. Om baggrunden for at deltage i mindfulnessforløbet siger Susan Karup:

”Egentlig har jeg længe interesseret mig for, hvordan krop og hoved hænger sammen, og som projektleder har jeg mange bolde i luften. Der skal træffes vigtige beslutninger, og jeg ville gerne have styrket min fokus på opgaven. På forløbet arbejdede vi med at kunne holde et fokus og turde sige: Det er ikke vigtigt lige nu. Det kan jeg godt parkere”.

KropsscanningRandi Arpe deltog i et forløb over otte gange, hvor deltagerne blandt andet arbejdede med kropsscan-ning, hvor den enkelte bevæger sig nænsomt gen-nem de forskellige dele af kroppen og skal være åben og modtagelig for de indtryk, der er, som var det første gang:

”Vi fik nogle øvelser. Det kunne være at foretage en daglig kropsscanning, der er træning i at

Mindfulness har hjulpet osFlere og flere danskere prøver kræfter med den buddhistisk inspirerede mindfulness, der kan tilbyde teknikker til at finde ro og accept i en hektisk arbejdsdag. BRFkredit har gode erfaringerAf cArSten rASMuSSen / fOtO: jASper cArlBerg

Mindfulness er både en tilstand og en træning i bevidst nærvær og afslap-pet opmærksomhed. Mindfulness kan defineres som: At være intentionelt og disciplineret opmærksom med et åbent og kærligt sind.

Kilde: Pernille Hippe Brun og Clarissa Corneliussen: Mindfulness i organisationer

Definition

••

43arbejdslivFinansDecember 2013

”På forløbet arbejdede vi med at kunne holde et fokus og turde sige: Det er ikke vigtigt lige nu. Det kan jeg godt parkere”, siger Susan Karup, it-projektleder.

”Mindfulness har hjulpet mig rigtig meget til at holde fokus og kunne tage en dyb indånding, når tingene spidser til”, siger Randi Arpe, der er erhvervsrådgiver.

44

gøre én ting og have fuld koncentration i opmærksomhed”, siger Randi Arpe, der finder god energi i metoden, som de også brugte ude i naturen:

”Det er en form for meditation, hvor du går meget, meget langsomt og siger: Nu tænker jeg bare på min fod. Eller der er et blad. En vandpyt. På den måde prøver jeg at lukke alt an-det ude. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke er god til at sætte mig ned derhjemme og meditere. Det er meget nemmere, når jeg går ude i skoven. Der kan jeg mærke, at jeg bliver tømt for alt det, der måske ville rode i mit hoved, når jeg skal til at sove”.

Mindfulness gør meget ud af accept. På kurset træner del-tagerne evnen til at acceptere dele af hverdagen, som reelt ikke kan forandres:

”Der er vilkår, vi må acceptere, selv om de er irriterende. Det var en hjælp for mig at kunne sige, at vi ændrer det, vi kan, og accepterer det, vi ikke kan ændre på”, siger Susan Ka-rup, og Randi Arpe tilføjer:

”Det er dumt at bruge energi på noget, du alligevel ikke kan ændre. Derfor har vi arbejdet med at kunne acceptere sig selv og have fokus på sine stærke sider”.

Venlighed”Vi er mange, der er rigtig hårde ved os selv”, siger Susan Karup og fremhæver den tanke om venlighed, som er inde-holdt i mindfulness:

”Det handler om at have en venlig indstilling til sig selv og ikke slå hinanden og sig selv oven i hovedet hele tiden. For mig er det vigtigt, at det er mig, der er mig. Det er noget af det, jeg tager med videre”.

Randi Arpe har også taget noget med:”Jeg har lært at acceptere, at jeg måske ikke overkommer

det hele. Det er rigtig vigtigt, når vores erhvervschefer hiver i os, fordi en kunde er blevet lovet noget. Selv om det stadig kan give et helt sug i maven, så er jeg blevet bedre til at sige: Det kan jeg ikke nå. Det bliver i morgen”.

Sådan har det ikke altid været:”Jeg har da haft perioder i mit arbejdsliv, hvor jeg var nødt

til at blive hjemme en uges tid, fordi jeg var røget ned i et hul med en form for stress. Nu kan jeg stoppe op, før jeg når helt derud”, siger Randi Arpe om de tanker, der nogle gange bliver ved med at fylde alt for meget i hovedet.

”Det er også noget med at huske, at en tanke bare er en tanke. Hvis jeg har holdt en præsen-tation og set, at nogen har siddet og grinet nede bagved, kunne jeg få den tanke, at de nok griner af mig. Men det er absolut ikke sikkert, at det er sådan”, understreger Susan Karup.

BRFkredit er en arbejdsplads med 900 medar-bejdere, så deltagerne på kurset kom fra forskel-lige afdelinger, og det var i sig selv en udfordring at være i et meget intimt rum, og for nogen var det måske lige tæt nok til en arbejdssituation, siger Susan Karup:

”Så vi kendte ikke hinanden og skulle åbne op og fortælle om personlige forhold, vi ikke lige fortæller til hvem som helst. Også når vi arbejdede med vores styrker, gik vi meget tæt på hinanden”, siger Susan Karup og fortæller om en øvelse om venlighed, der faktisk handlede om det at give en masse kær-lighed til en person.

”Efter den øvelse var der ligesom en anden åben-hed over for vedkommende”.

Det hele menneskeEn gang om året kører BRFkredit et fælles forløb med personaleforeningen, Balanceuge, der er fi-nansieret af overenskomstmidler og giver de 900 medarbejdere mulighed for at prøve forskellige aktiviteter. Det kan være kettlebelltræning, løbe-skole, ryg- og elastiktræning eller en introduktion til mindfulness:

”Da mindfulness blev foreslået, tænkte vi, at det kunne nogen have gavn af. Vi håber, at de aktiv-iteter, vi sætter i gang, lønner sig på den ene eller anden måde”, forklarer personalechef Lars Hil-berg, med henvisning til at det hele menneske jo betyder, at man trives både på arbejde og hjemme.

I Danmark er mindfulness anerkendt som led i behandling af depression. Rent faktisk har psykolo-ger bekræftet, at mindfulness som terapeutisk teknik og redskab har en virkning.

”Når vi introducerer mindfulness i BRFkredit, har vi afsøgt, at der er noget videnskabelig evidens for, at det kan bruges”, siger personalechefen og understreger, at deltagelse i forløbet er frivilligt, og han tror naturligvis ikke, at mindfulness løser alle de problemer, som en medarbejder kan have i sit arbejdsliv.

To gange har BRFkredit introduceret mindful-ness og efterfølgende tilbudt interesserede et læn-gere forløb med en egenbetaling efter arbejdstid. ¢

arbejdsliv FinansDecember 2013

Balance er et samarbejde mellem BRFkredit og personaleforeningen i BRFkredit. Projektet skal fremme en sund og attraktiv arbejdsplads gennem fokus på motion, kost og trivsel.

Hvad er Balance?

Ole Bjerg mener, at finanskrisen og gældskrisen

er en direkte følge af, at bankerne kan skabe penge

Hvad er penge egentlig? Spørgsmålet rejser socio-log Ole Bjerg, der er lektor på CBS, i sin bog ”Gode penge. Et kontant svar på gældskrisen”. Umiddelbart kommer mange af os til at tænke på de fysiske sedler og mønter, som Nationalbanken producerer. Men det er faktisk misvisende for så vidt som National-banken, der jo ligger inde med nøglen til seddel-pressen, kun tegner sig for seks procent af den sam-lede pengemængde i Danmark.

I dag er hele 94 procent af den samlede pengemængde, svarende til 863 milliarder kroner, skabt i de private banker. De seneste 30-40 år er kontrollen med skabelsen af penge gradvist blevet overladt til private banker, og det sker i takt med, at større og større dele af sam-fundsøkonomien finansieres ved hjælp af låntagning og produktion af kreditpenge i bankerne.

Ifølge Ole Bjerg var det tid-ligere staten og Nationalbanken, der kontrollerede pengemæng-den, vekselkurser og renter. Men så overtog de internationale finansielle markeder styringen, og i 1980’erne kom der yder-ligere liberaliseringer af kapitalbevægelserne på globalt plan. Og i takt med at vi har udviklet effek-tive og snart altomfattende elektroniske betalings- systemer, som gør det muligt at foretage alle mulige slags økonomiske transaktioner ved hjælp af over-førsler af gæld og tilgodehavender, har bankerne overtaget rollen med at skabe penge i økonomien.

Det betyder, at Nationalbanken har mistet sit mo-nopol på at udstede penge, og det finder Ole Bjerg bekymrende, og det undrer ham, at hverken poli-tikere eller fagøkonomer går op i det faktum, at bankers primære virksomhed i dag ikke er at ”låne” eksisterende penge ud, men snarere at skabe nye penge. Bankernes gæld kan altså cirkulere som al-

mindelige penge, fordi alle anerkender systemet.Efter finanskrisen er der dog ved at ske et opbrud,

og flere økonomer er begyndt at tale om nødven-digheden af, at man ser på pengeskabelsen. Som svar på spørgsmålet om, hvem der burde lave pen-gene, præsenterer Ole Bjerg en model for et såkaldt banksystem med fuld reserve, hvor bankerne er pålagt faktisk at have de penge, som de i dag flyt-

ter rundt på.Systemet vil betyde, at ban-

kerne stadig bestemmer, hvem de vil låne penge ud til, og hvad de vil tage i rente. Men National-banken skal have kontrol over, hvor mange penge der er i sam-fundet. Hvis der er alt for mange penge, bliver der inflation, og i de seneste år har huspriser og aktiekurser oplevet inflations-lignende tilstande.

Systemet kendes også som 100 procent reserve Banking og blev udtænkt allerede i forbin-delsen med depressionen i USA i 1930’erne, men det blev aldrig realiseret. Nu vil Ole Bjerg relan-cere det, og han henviser til den

amerikanske økonom Milton Friedman, som regnes blandt liberalismens største tænkere. Argumentet er, at bankerne ikke må forstyrre den naturlige pris-dannelse på markedet, mener Ole Bjerg, der ope-rerer med et system, hvor der er fri konkurrence.

Ole Bjerg er ikke i tvivl om den modstand, der møder enhver tanke om et andet bank- og penge-system. Man må overveje hvilke konsekvenser en omstilling til fuld reserve vil have for Danmarks økonomiske og finansielle stilling i forhold til om-verdenen. Først og fremmest kan de føre til kapi-talflugt. For det andet har Danmark jo forpligtet os på en fast kurs over for euroen, hvilket bliver van-skeligt under et system med fuld reserve. ¢

Politikerne skal tage retten til at lave penge ud af hænderne på de private banker og give den tilbage til Nationalbanken, hvis vi skal undgå nye gældskriser som den i 2008, mener sociolog Ole Bjerg i sin lille bog med runde hjørnerAf cArSten rASMuSSen

Et bankvæsen med fuld reserve45Finans

December 2013 måNedeNs bog

46 hobby FinansDecember 2013

En sommerdag i 1996, hvor Fie Udby Erichsen var 11 år gammel, sad hun på bagsædet af familiens bil og blev grebet af P3-kommentatorens stemme, som begejs- tret strømmede ud af bilradioen. Stem-men kulminerede, da Danmarks guld-firer krydsede målstregen som nummer et og dermed vandt guld ved De Olym-piske Lege (OL) i Atlanta.

”Det dér vil jeg også. Kan jeg godt det, dér hvor vi bor”, lød det umiddel-bare spørgsmål fra Fie til hendes foræl-dre foran i bilen.

Ja, man kan sagtens gå til roning, når man bor i Hobro. Så da sommerferien var forbi, var den nordjyske skolepige, som i forvejen gik til håndbold og svømning, klar til at tage på vandet på Mariager Fjord.

Knap et halvt år senere stod det klart, at Fie havde et særligt talent for at ro. Hun var en stor pige, som forstod at ud-nytte sin fysik i båden, og da det blev vinter, og roerne havde trukket deres både op på land og taget plads i romaski-nerne indenfor, satte hun verdensrekord i sin aldersgruppe.

”Jeg blev udråbt til et stort talent, og så er det jo sjovt – så fik jeg lyst til mere”, fortæller Fie.

16 år og tre olympiske lege senere var det Fie, der var hovedpersonen i en P3-begejstret sportskommentering.

”Fie Udby holder, Fie Udby kommer. Jeg tror, Fie Udby er i stand til at drive den her båd ind over målstregen på en anden-plads. Kom nu, Fie! Det er så tæt, det er så tæt, KOM NU, FIE – JA, lige præcis dér,

Fie Udby. Ny medalje til dansk roning – tre medaljer i alt”, lød det i æteren 4. au-gust 2012, da den danske roer vandt OL-sølv på Dorney Lake lidt uden for London.

Arbejdet blev et frirumDet vil være tæt på en fornærmelse at sige, at roning er Fie Udby Erichsens hobby, men det er heller ikke hendes fuldtidsbeskæftigelse. Man kan ikke leve af at ro, når man kommer fra Danmark, og desuden passer det Fie godt at have et arbejde ved siden af sporten.

Det fandt hun ud af, da hun i 2008 fik arbejde i Nykredit som kundekonsulent.

Året før var Fie begyndt på tandlæge-studiet på Københavns Universitet, men hun havde konstant dårlig samvittighed. Der var hele tiden fagbøger om celle- biologi og kemi, hun burde læse i, og hele tiden en studiegruppe, hun burde sidde sammen med. Og når Fie priori-terede studiet, følte hun, at hun burde sidde i sin båd på Bagsværd Sø og træne!

”Jeg følte ikke, at jeg gjorde noget helt nogle af stederne, for der var ikke ro på,

Fie Udby Erichsen er en af verdens bedste roere, men paradoksalt nok er det arbejdet i Nykredit, der giver hende overskud til at ro. Lige nu er OL-sølvvinderen på barsel, men målet er at komme med til OL i 2016Af kriStine jægeSen WilkenS / fOtO: jASper cArlBerg

Ro til at

ro

47hobbyFinansDecember 2013

og derfor var det en befrielse, da jeg fik arbejde i Nykredit. Nykredit er en åben og krævende arbejdsplads, hvor man ikke får lov til at være bare for at være. Det kan jeg godt lide, fordi det giver et engageret arbejdsmiljø, men når jeg har fri, er mit arbejde afsluttet. Jeg føler, jeg har hjulpet nogle mennesker og ydet en indsats, og jeg har ikke dårlig sam-vittighed, når jeg går derfra. Jeg har ro i hovedet, og det har betydet, at jeg har kunnet træne bedre”, siger Fie, som – i lighed med mange andre af Nykredits elitesportsudøvere – er ansat på fleksible vilkår. Derfor fik hun også lov til at skrue ned for timeantallet, i takt med at OL i London nærmede sig, og trænings-indsatsen blev intensiveret.

Arbejdet og kollegerne i Nykredit fik en endnu større betydning, da Fie på sin vej til OL i London sidste år fik en dis-kusprolaps og var ude af stand til at ro.

”Arbejdet blev et frirum. Når jeg var i Bagsværd for at genoptræne i Danmarks Rocenter, blev jeg hele tiden mindet om, at jeg var skadet, men på arbejdet var jeg

”Mit mål er, at jeg skal tilbage på samme niveau, som da jeg vandt sølv til Ol, og derfra skal der bygges mere på”, siger fie udby, som på trods af barsel har genoptaget sin fysiske træning.

den samme, som jeg altid havde været. Det var enormt bekræftende og hjalp mig igennem den svære periode”, fortæller Fie.

klar til Ol i 2016Lige nu har den 28-årige roer barselsor-lov fra Nykredit, efter at hun i foråret blev mor til Thor. Fie vender tilbage til koncernen i foråret, men det endelige timetal er endnu ikke fastlagt. Det er dog fastlagt, at hun skal have tid til at ro. Tid til at tage på vandet, hvor hun stadigvæk nyder at være omgivet af naturen og mærke vinden i kinderne.

Oplevelserne i naturen er dog ikke Fies primære fokuspunkt i horisonten.

”Mit mål er, at jeg skal tilbage på samme niveau, som da jeg vandt sølv til OL – og derfra skal der bygges mere på”, siger Fie, som har genoptaget den fysiske træning og de seje træningspas på vandet – mens Thor sover i barnevog-nen og bliver passet inde på land.

Fie vil gøre alt for, at sportskommenta-torerne på P3 igen får noget at juble over, når Rio de Janeiro i 2016 er vært for OL. ¢

48 det juridiske hjørne FinansDecember 2013

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

Medlemsmøde

Traditionen tro indleder vi i Nordsjælland det nye år med et medlemsmøde, hvor I kan komme og blive underholdt, hygge jer over kaffen, medens snakken går. Samtidig vil der være mulighed for at kommentere gruppens arbejde m.m. Underholdingen kan være aktuel især for nye pensionister, se januarnummeret.Tid: 15. januar 2014 kl. 14Sted: Kirkehavegård, Kirkevej 14-16, 3450 AllerødPris: Gratis Tilmeldingsfrist: 13. januarTilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller 40 86 55 23. E-mail: ebm@post9.tele.dk (Tilmelding helst på mail).

3-dagestur til Bogense, Middelfart

og Fredericia

Det midlertidige program lyder som føl-ger: Vi starter i Hillerød, kører til Kerte-minde, hvor vi drikker kaffe. Derefter sej-

?Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Lønsikring hos Frie Funktionærerjeg er i dag medlem af frie funktionærer og vil gerne skifte til finansfor-bundet og ftf-A. Via mit medlemskab hos frie funktionærer har jeg en lønforsikring, som ikke er knyttet op på et a-kassemedlemskab. Sagt på anden vis er jeg ikke medlem af en a-kasse. kan jeg skifte over til finans-forbundet og ftf-A og få overført min anciennitet fra min lønforsikring til ftf-A’s lønsikringsordning?

Med venlig hilsenStina o. Madsen

Svar:Du kan desværre ikke få overført din anciennitet fra din lønforsikring hos frie funktionærer, da den ikke er knyttet op på et a-kassemedlemskab. ftf-A’s lønsikringsordning er – i lighed med stort set alle de lønforsikring-sordninger, der findes på markedet – betinget af et a-kassemedlemskab. Dette gør, at ancienniteten fra en lønforsikring kan overføres mellem de forskellige ordninger, og derved har den enkelte en høj grad af frihed, med hensyn til hvor man ønsker at være medlem. for disse ordninger gælder det, at retten til lønforsikring er betinget af en ret til dagpenge. Ønsker man at gøre sig fri af en lønforsikring uden a-kassetilknytning, er der kun en vej at gå, og det er at melde sig ind i en a-kasse. Desværre den lange vej. Du kan blive medlem af ftf-A, hvor retten til dagpenge opnås efter et års arbejde og et års beskæftigelse i medlemsperioden. Med hensyn til løn-forsikring vil mit råd være, at du beholder din nuværende lønforsikring og overflytter den over til vores ordning, når du har opnået din ret til dagpenge. Det betyder, at du vil skulle betale til både a-kassen (419 kr. per måned før skat) og beholde din nuværende betaling til din lønforsikring i en periode. Som nævnt tidligere, skal du den lange vej for at komme ud af frie funk-tionærernes ordning, men efterfølgende vil du have større bevægelses-frihed. når man modtager lønforsikring hos frie funktionærer får man tilmeldt en jobkonsulent og af deres forsikringsbetingelser fremgår at man skal ” have viljen til hurtigt at komme i nyt job igen”.

Med venlig hilsen cristina Puig Petersenkonsulent i ftf-A

Sygemelding pr. telefon eller SMS?jeg har lagt mig syg med halsbetændelse og kan derfor ikke møde på mit arbejde. kan jeg sygemelde mig til min chef ved at sende en SMS eller skal jeg kontakte hende telefonisk?

Med venlig hilsenBjarne Sørensen

Svar:når du bliver syg, skal du straks informere din arbejdsgiver om det. Det vil sige, at du senest ved arbejdstids begyndelse på første sygedag skal med-dele det til din arbejdsgiver. Du skal være opmærksom på, at din arbejdsgiver kan have fastsat nærmere retningslinjer for, hvordan du skal sygemelde dig. På mange arbejdspladser accepterer man ikke sygemeldinger pr. SMS eller e-mail, men har et krav om telefonisk sygemelding. Du skal altid følge de retningslinjer for sygemelding, der gælder på din arbejdsplads. retningslin-jerne findes som regel i din kontrakt eller i virksomhedens personalepolitik. når du én gang har meddelt din arbejdsgiver, at du er sygemeldt, behøver du ikke løbende at fortælle, at du fortsat er syg. Så vidt det er muligt, bør du dog informere om den forventede varighed af sygdommen. Vær opmærksom på, at du ikke har pligt til at oplyse, hvad du fejler.

Med venlig hilsenMette Bruun, juridisk konsulent

Hun vandt en rejse til New YorkChristina Elze (tv.) fra Sydbank i Aabenraa vidste ikke, om hun skulle grine eller græde, da hendes tillidsmand Anne Skorup Nis-sen fortalte, at hun havde vundet en rejse til New York i Finans-forbundets hvervekonkurrence, hvor medlemmer, der hverver et nyt medlem kan deltage. Udover Christian Elze kan Cevdet Se-cilimis fra Espergærde, Finn Haugaard fra Køge og Mads Frøh-ling Frandsen fra Frederiksberg glæde sig over, at de til april skal på studietur til New York. Efter Finans deadline er yderligere fire vindere udtrukket.

Foto: Lone Mikkelsen

49arrangementerFinansDecember 2013

Finansforbundets kontingent er lavt sammen-lignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid:240,00kr.• Deltid(30timerugentligteller

derunder): 185 kr. • Ledige,heltid:150kr.• Ledige,deltid:135kr.• Elever:120kr.• Hvilendemedlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ErDustuDErEnDE?Medlemskab er gratis for studerende på ud-dannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betalekr.120kr.ommånedenikontingent

ArbEjDErDumEDit?Finansforbundet har en attraktiv dobbelt-medlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstil-bud. Medlemskab af både Finansforbundet ogProsakoster383,00kr.pr.måned.

ErDuPåorLov?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

DEtkostErDitmEDLEmskAb

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppe region hovedstaden – nordsjælland

Medlemsmøde 15 januar 3-dagestur til Bogense, Middelfart og Fredericia 17.-19. juni

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Hjorte, Vissenbjerg og så hjemad, an-komst Hillerød ca. 19.00.Tid: 17. juni-19. juni 2014Sted: Kl. 7.00 p-plads Carlsbergvej, Hille-rød (ligger over for Hillerød St.). Det vil være muligt at stige på i Ølby St. ca. kl. 8.00Pris: 3.000 kr. for medlem, ledsager 3.500 kr., tillæg for enkeltværelse 400 kr.Reg.nr. 1551, konto.nr. 3719 4678 14Frist: 10. februar 2014Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller 40 86 55 23.

E-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Prisen er foreløbig, omfatter turen, entreer, guider samt 1/1-pension, men ikke drikkevarer. For-sikring = egne forsikringer. Senest den 10. februar indbetales a conto kr. 2.000, resten senest 1.april. Ved afbestilling re-funderes det beløb, som gruppen kan undgå at betale.

ler vi fra Lodshuse forbi Lindø til Trige/Odense. Her samler bussen os op, og vi fortsætter til Kongsdal Have, hvor der er rundvisning. Derefter til Bogense, hvor vi indlogeres på Bogense Hotel. Dag 2 køres til Fredericia, dagen bruges til guidede ture i Minibyen, selve byen, voldene m.m. Dag 3. Guidet byvandring i Bogense, der- efter køres til Middelfart, hvor frokosten indtages med udsigt til begge Lillebælts-broer, guidet tur i byen, derefter køres ad Margueritruten mod syd til Føns,

50

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 11 2013. NæSte NummeR 10. januar 2014udgiveRFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk RedAktiONCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkMille Skjold Madsen (DJ)mim@finansforbundet.dk ANNONceR: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæSeRiNdLægLæserindlæg senest tirsdag 10. januar 2014. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningkONtROLLeRet OpLAg 53.848Design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyk Aller

FinansDecember 2013 Klumme

af Kent PetersenFormand

“Medarbejderreduktioner og fyrings- runder har udviklet sig til en

automatreaktion fra topledelserne i store dele af den finansielle sektor”

Når man kun har en hammer, ligner alle problemer søm

På dagen, hvor kommunalvalget fyldte det meste af mediebille-det, kom den officielle lancer-ing af den seneste runde af frus-trerende afskedigelser i Danske Bank. Endnu engang måtte en topchef fra sektoren fyre et vold-somt antal medarbejdere i ’nød-vendighedens’ tegn. Nuvel, det var måske ikke den store over-raskelse, vil nogen mene. Bes-parelsesplanerne var jo sådan set fremlagt af Thomas Borgen som noget af det allerførste efter hans tiltrædelse.

Ja, og det er måske egent-lig det, der for alvor er kilden til den grundlæggende frus-tration: At medarbejderreduk-tioner og fyringsrunder har ud-viklet sig til en automatreaktion fra topledelserne i store dele af den finansielle sektor.

Hvis man kun har en ham-mer, har alle problemer som bekendt en tendens til at ligne søm. Det ser mere og mere ud til at være model-len for topledelsernes ageren i sektoren. Medarbe-jderreduktioner lader til at være den eneste forhån-denværende løsning på de problemer, som virk-somhederne har mødt siden finanskrisens frem-brud i 2008.

Og det kan mærkes. Virksomhederne i sektoren har sagt farvel til mere end 10.000 medarbejdere siden krisen brød løs. Det er et voldsomt tal, der ty-der på et omkostningsfokus, der kan vise sig både kortsigtet og uholdbart. Og skal vi tro prognoserne fra FA, er der flere på vej.

Det går naturligvis både ud over de medarbej-dere, der rammes direkte på levebrødet, og dem, der dagligt må løbe endnu stærkere med truslen om

næste tur med grønthøsteren hængende over hovedet.

Men problemet er så sand-elig også er den mentaltilstand, det efterlader ledelserne i. Med et entydigt fokus på omkost-ningsreduktioner - og med af-skedigelser som midlet – har bestyrelser og direktioner i sektoren lagt sig til rette i et hovedløst ræs mod bunden. Hvor alle skeler til samme målsætninger og aktionærfor-ventninger ved næste regnskab-saflæggelse – og vælger samme kortsigtede vej dertil. Det er gift for både trivsel, produktivitet og forretning i det lange løb.

Alle i sektoren har interesse i rettidig økonomisk omhu i fra ledelserne. Men der er også be-hov for en horisont, der rækker længere end næste kvartalsregn-skab. Der er behov for et helt an-derledes visionært perspektiv på forretningen, der også favner

andre aspekter end omkostninger og ’head count’.For bundlinjer og egenkapitalforretninger kom-

mer ikke tilbage på niveauet fra midt-00’erne. Hverken i næste kvartal eller næste igen. Det er sådan set heller ikke hverken realistisk eller øn-skværdigt. Men rigtigt mange af institutterne kan aflægge regnskaber med positive signaler om sta-bilitet i indtjening og solide tegn på, at der nu igen drives fornuftige forretninger.

Sektoren har brug for, at blikket løftes. Det nye vilkår oven på finanskrisen er nu efterhånden fem år gamle, og tiden er ikke længere til panikløsninger, men til holdbare visioner for, hvordan vi kommer videre.

Det kræver, at der kigges bedre efter i værk-tøjskassen. ¢

Vi er den bank dine kunder helst vilskifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige ogambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Se mere på al-job.dk

Vi søger kunderådgiverei Storkøbenhavn

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vi har regnet på danskernes pensionsafkast.Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE

HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED?

Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske

virksomheder og fundet ud af, at de este kan få

langt mere ud af deres opsparing.

Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt

kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk