LØS-NET Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund september 1995 Nr 5

Indholdsfortegnelse

Forside: Illustration af R. Njust.

Indholdsfortegnelse 2

Tele-sym-pati 3

Formanden; Ny struktur i LØS? 4

Økosamfund i cyberspace 5

En ny skole i en grøn kontekst 9

Undervisningsmateriale om økologi 11

Agenda 21 . 13

Anmeldelser 16

Omtale af 'Fra baggård til byhave' 17

Omtale af de sidste to bestyrelsesmøder i LØS . . . 18

Kalender 18

Annonce 19

Bagside: Konkurrence Økohus 99

LØS'NET er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for Øko-Samfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land. Alle, der arbejder for en bæredygtig udvikling. LØS'NET udkommer 4 gange årligt: medio september, december, marts, juni. Deadline senest en måned for.

Redaktion: Niels Bandholm Kaj Hansen, Andelssamfundet i Hjortshøj

Lay-out: Mette Gadegaard Tlf .97 93 90 68

Trykning: Indtryk, Nimtofte Tlf 86 39 84 42

Annoncer: for medlemmer: 1/4 side gratis for ikke-medlemmer: 1/4 side 300 kr, 1/1 side 1000 kr 1/1 side måler 17,5 x 26,5 cm henv.: Sekretariatet

Medlemsskab pr. år: Enkeltpersoner; 200 kr. Fællesskaber og organisationer: 500 kr. Giro 596-6752

Sekretariat: Landsforeningen for ØkoSamfund Skyumvej 101 7752 Snedsted Tlf 97 93 66 55 Fax 97 93 66 77

Formand: Kaj Hansen Gl. Kirkevej 46 8530 Hjortshøj Tlf 86 74 12 98 Fax 86 74 12 98

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmer er følgende:

Andelssamfundet i Hjortshøj Landsby for Grøn Forskning, Thy Gaia Fjordvang, Skyum Hertha, Herskind Hjulbygruppen, Spørring Kirstinelund, Bjedstrup KoKoo, København Landsforeningen af Landsbysamfund, Nørager Munach, Gedved

Njord, Stockholm Nørre Haugaard, Yding Snabegård, Vrads Svanholm, Skibby SRCM, Vrads Den økologiske Jordbrugsskole, Åbybro Økologisk Landsbysamfund, Torup Merkur Andelskasse, Ålborg Andelsboligforeningen Baunsgård, Vejle Blaa Gaard, Boddum Lading Andelsboligforening, Sabro Thorshammer, Skive Torsted Vest, Horsens Vesterbro, København Vaarst Vestervang, Gistrup Hesbjerg, Blommenslyst Ibsgården, Roskilde A-70 Toustrup Mark, Sporup Græsrodsgården, Herlev Skovsgård, Brovst

Tele-sym-pati

Verden udvikler sig væk fra det materielle, men bliver den mere åndelig?

Engang var økonomien baseret på byttehandel. Så blev værdien symboliseret i penge med prisen på ædelt metal. Nu er værdien på plastkort og elektro­niske tal i en datamaskine. Men denne værdi er faktisk fiktiv og afhænger af vores fælles forventninger og frygt. Et økonomisk-kollaps truer

Engang var kommunikationen baseret på ord, beto­ning, fagter og kropssprog. Man kunne se hinanden i øjnene og mærke om hjertet var med. Så blev den symbolsk, først tegninger og billeder, der lignede, så bogstaver, ord og sætninger, ja hele fortællinger i bøger og blade, der kunne fortolkes. Den blev frigjort fra forfatteren og kunne fremmed- og mangfoldiggøres. Nu kan kommunikationen foregå i den globale hjerne: Internettet. Nye muligheder for løgn og intimitet opstår i "virtual reality" og gør det klart for os at vi er på vej væk fra hinanden - selv om vi knyttes tættere sammen. Et tillids-kollaps truer.

1 bogen "Det ægte folk" beskrives, hvordan de australske aboriginies kan holde kontakt med hin­anden over store afstande pr telepati. De siger vi har mistet den evne fordi vi ikke kan være stille og fordi vi ikke er ærlige overfor hinanden og os selv. Efter syndefaldet lever vi nu i larm og må tjene vores brød i ansigtets sved. Vi snyder hinanden og vi frarøver naturen dens værdier - undtagen selvfølgelig os, der lever i et økosamfund - ikke sandt?

LØS'NET er i øjeblikket vores fælles kommunikation ved siden af åbne bestyrelsesmøder i skiftende fælles­skaber, men dækker det ønsket om hurtig relevant kommunikation og tætte personlige kontakter?

1 forbindelse med en ændring af LØS' struktur, som foreslået af Kaj (se "Ny struktur i LØS") kunne den interne relevante kommunikation - mellem medlem­mer, økosamfundene, arbejdsgrupperne og bestyrel-sen indbyrdes - forgå elektronisk (telefon, fax og e-mail) og den tætte personlige kontakt foregå pr. øje­eller kropskontakt (evt. telesympati) ved åbne tema­møder arrangeret af bestyrelsen eller arbejdsgrup-perne. Hvad med et årligt sommerstævne eller

visions-seminar som foreslået i foreningens

vedtægter?

Den ydre kommunikation kunne så foregå gennem

et årligt temablad af LØS'NET i farver eller gennem

artikler i andre blade f eks. LØFT.

Som 1 kan se har vi i dette nr. skruet ned på

LØS'NET's standard og udgifter, men samtidig skruet

op for forventningerne til en tættere elektronisk og

personlig kontakt.

Niels Bandholm og Kaj Hansen.

e-mail adr: niels@gaia.org kaj@gaia.org

Ny struktur i LØS? af Kaj Hansen

Jeg vil hermed lægge op til diskussion af en evt. ny struktur for arbejdet i LØS. Jeg synes der foregår meget i foreningen, men måske kan der forgå endnu mere?

Vi holder nogle meget hyggelige bestyrelsesmøder rundt i fællesskaberne, det er meget dejligt sådan at holde sig lidt orienteret om, hvad der foregår rundt om i projekterne.

Efterhånden synes jeg, at bestyrelsesmøderne er blevet meget tætte af informationer, som vi måske godt kan udveksles på anden vis, og som vil kunne effektivisere vores arbejde, f.eks. via elektronisk medie tlf, -fax, -elektronisk post.

Jeg synes ligeledes, at vores bestyrelsesmøder mangler

tid til brede diskussioner, temamøder og lignende.

Sådanne diskussioner kræver, at vi mødes og har

bedre tid.

Af disse grunde vil jeg foreslå diskussion af en evt. ny struktur, en struktur baseret på arbejds-grupper til foreningsarbejde. Disse grupper kan have deltagere, der også er medlemmer af bestyrelsen, men ikke nød­vendigvis. Vores erfaringer i Andelssamfundsprojektet er, at hvis man kan vælge lige præcis den arbejds­opgave, der interesserer en mest, så giver det en masse god energi.

Jeg ser følgende behov for kommunikation i arbejds­

grupper, mellem disse og videre ud til andre inter­

esserede:

- Intern kommunikation mellem medlemmer i en spe­

cifik arbejdsgruppe. Her kan man nøjes med elektro­

niske medier, man kan selvfølgelig stadig vælge også

at mødes.

- Intern kommunikation mellem arbejdsgrupper (en

del af det nuværende bestyrelsesarbejde).

Den orienterende del af dette arbejde kan afvikles via

elektroniske medier Den resterende del af det nuværende bestyrelses­

arbejde kan så f.eks. være temamøder arrangeret af bestyrelsen eller andre.

- Intern kommunikation mellem økosamfund, natio­nalt. Den meget specielle del af denne kommunika­tion kan foregår direkte mellem interesserede fælles­skaber - enten elektronisk eller gennem møder Den internationale del af denne kommunikation kan foregå via tilsvarende kanaler

Extern kommunikation, dvs der hvor vi gerne vil nå ud over vores egen kreds nationalt og internationalt. Her mener jeg vi skal bruge medier som læses i brede kredse, nationalt og internationalt. I den forbindelse vil jeg nævne initiativet, der blev introduceret på Brusgård: LØFT BLADET, der er et reklamefinansieret magasin der sigter mod en meget bred kreds af den danske befolkning.

Hvad vil en sådan struktur betyde i forhold til vores nuværende form? -Jeg tror det vil kunne betyde, at vi ikke fremover ville satse på et medlemsblad, men mere præcis information til de involverede. Hvad så med dem, der ikke har telefon, fax eller e-mail? Jeg mener, at også her vil sorteringen af infor­mationerne være relevant, man kan jo så vælge at skrive sammen.

Men hvad så med dem, der holder bladet af interesse?

De kan så finde flere og bredere informationer i

f eks. LØFT BLADET, og så undgår de, de interne

informationer, der er beregnet til specielt interes­

serede.

Nå, - hvad siger I så- lige som vi faktisk har fundet

frem til et meget flot blad (sidste nummer )?

Har I ikke selv en række medlemsblade, hvor i kun

læser en artikel eller to, og faktisk ikke bruger resten?

- eller hva' - og hvad mener vi, når vi gerne vil i snak

med dem, vi tror er interesserede i den samme udvik­

ling som os, men for hvem LØS-NET vil være for

speciel, eller som bare ikke kommer til at kende det,

fordi det ikke ligger i kiosken?

Økosamfund i cyberspace af Niels Bandholm

Kan man bruge naturvidenskaben til at forstå verden? Jeg ved det ikke, men jeg vil her prøve at beskrive livets "under" og udviklingen af fremtidssamfundet med nogle begreber, der kommer fra termodynamik­ken og kaosteorien.

Varmedøden

Termodynamikkens 2. lov siger at "entropien stiger i et lukket system" eller at alting bliver mere rodet eller forfalder helt af sig selv. Det kender vi godt fra hver­dagen. Vi må stadig kæmpe med rodet og overlader vi ting til sig selv vil de efterhånden forfalde. Men hvad med livet? Er det levende ikke netop et eksempel på at der stadig opbygges orden og at ver­den stadig udvikler sig og bliver mere og mere kom­pliceret, altså det modsatte af forfald. Nej - for termo­dynamikkens 2. lov siger at systemet skal være lukket både for stof og energi. Hvis vi f.eks. spærrer en kanin og en plante inde i en mørk lukket kiste vil de snart dø og forfalde. Gud forbyde den slags eksperimenter

Hvis vi derimod gør kassen gennemsigtig, men stadig tæt, så kan planten udskille ilt og leve af solens lys og kaninens affald og kaninen kan spise af planten. I princippet så længe der kommer lys ind. Lysets ener­gistrøm skaber livet.

Jorden er et sådant system, der er åbent for energi, men næsten lukket for stof. Jorden modtager mindre entropi end den afgiver Her vil livet fortsat udvikle sig

så længe solen skinner Men når den engang slukkes om 5 milliarder år, så slutter livet på jorden. Den tid den sorg.

Nogle mener at universet som helhed vil forfalde. Det

kaldes varmedøden. Universet vil efterhånden ende

med at blive lunkenvarmt uden de forskelle, der ska­

ber livet. Men det gælder kun, hvis universet er luk­

ket, og det er endnu et åbent spørgsmål.

Ude af ligevægt. Termodynamikken 2. lov beskriver dødens tilstand, hvor alt er uforandret og uden dynamik. Det kaldes ligevægt. Termodynamikkens 2. lov kan bruges til at beregne denne ligevægt. Videnskaben er i det hele taget langt bedre til at beskrive det døde end det levende.

Men livet er hele tiden ude af ligevægt. Findes der da en termodynamik, der kan beskrive sådanne systemer? Ja hvis systemet er tæt ved ligevægt vil det opføre sig lineært og kan relativt nemt beregnes og beskrives. Det er gjort af Onsager omkr. 1930. Han har vist, at ret simple systemer med en lille energi-gennemstrøm­ning vil søge mod en tilstand, hvor effektiviteten er maksimal og enteropiproduktionen mindst. Man kalder sådanne systemer for stationære, idet til­standen er uforandret på trods af den dynamiske gen­nemstrømning af energi. Det minder om en flod, hvor vandet strømmer roligt. Trods den stadige strøm ser floden ens ud.

Spontan skabelse.

Men livet udvikler sig, skaber spontant stadig nye

former af højere og højere kompleksitet. Findes der

her en termodynamik, der kan beskrive denne spon­

tane skabelse.

Ja, den kaldes: uliniære termodynamik den er bl.a.

udviklet af belgiske forsker Prigogine, der fik nobel­

prisen herfor i 1977.

Gruppen omkring Prigogine har vist, at forøges energi­

gennemstrømningen så systemet tvinges længere væk

fra ligevægt, så opstår der spontant et system med

højere grad af orden end den gamle. En såkaldt dis-

sipativ struktur, der er i stand til at omsætte mere

energi, end den den udviklede sig fra. Man kan tænke på en flod, hvor vandet strømmer stadigt kraftigere, pludselig opstår der hvirvler Nu er det mere vanske­ligt at beskrive flodens udseende. Der er opstået en struktur af høje orden. Imidlertid er det vanskeligt at forudsige hvordan denne mere komplekse struktur vil se ud. Men sænker man den kraftige strøm vil floden atter blive rolig og stationær

Livet på kanten af kaos.

Studiet af uliniære fænomener kaldes ofte for kaos­

teori. Her har man studeret hvordan overgangen fra

det stationære forgår Ofte foregår det ved, at der op­

står et system med en enkel rytme. Dette ser man også

overalt i det levende, der pulserer af liv. Men øges af­

standen til det lineære opstår mere og mere kompli­

cerede rytmer og mønster indtil man siger, at systemet

bliver helt kaotisk og ikke gentager sig selv i nogen

fast rytme. Overgangen fra orden til kaos kaldes kaos­

kanten og er meget interessant, da det er her man

iagttager de mest intelligente systemer! Danskeren Per Bak har i 1992 beskrevet systemer, der søger hen til kanten af kaos.

Som billede på et selvorganiseret kritisk system beskri­ver Per Bak en sandkegle, man laver med en fin stråle. Man ser små og store laviner Undertiden kan et enkelt sandkorn udløse en stor lavine andre gange sker der intet.

Sandbunken opretholder en hældning, der netop holder det på grænsen mellem stabilitet (hvis den er for flad) og katastrofe (hvis sandbunken er for stejl). Man genfinder sådanne selvorganiserede kritiske systemer overalt i naturen. Laviner, jordskælv, skov­brande, børskurser, turbulens i væsker, støj m.m.

Selvorganiseret kritikalitet.

Det viser sig at man også kan lave computer-modeller af evolution af biologiske systemer. Det kaldes kunstigt liv og de udvikler sig ofte som selvorganiserede kritiske systemer Computerforsøg viser, at systemer på græn­sen til kaos selv kan foretage beregninger og således udvise en simpel form for intelligens. Selvorganiserede kritiske systemer er udbredte i natu­ren, og de forekommer, når en ydre kraft fører syste­met op mod en grænse, hvor spændingen stadig udlø­ses i store eller små "laviner" - eller en stadig energi­tilførsel holder systemet nær et "koge- eller smelte­punkt". Muligvis er livet, som vi kender det her på jorden, opstået nær en sådan fasegrænse og de første simple kerniske systemer har efterhånden lært at bruge og udvikle den indbyggede intelligens til at bevare den indre tilstand trods ændringer i omgivelserne. Disse ændringer skyldes - dels udvikling i parallelt udviklede systemer - dels kosmiske påvirkninger udefra f eks. meteornedslag.

Ud over kanten.

Ikke blot er livet ude af ligevægt, men det skubbes undertiden ud over kanten, så der skabes "lebens-raum" for nye kreativt opståede livsformer Jordens klima har været ret stabilt indtil for ca. 2 millioner år siden, hvor istider med jævne mellemrum har givet mennesket en større udfordring end tidligere. Det er i dette tidsrum at menneskets hjerne har udviklet sig til at klare de hastigt skiftende tilstan­de. Det kunne lønne sig at være smart. Livet har udviklet sig i indbyrdes konkurrence og samarbejde gennem 4 milliarder år og har gennem selektion samlet erfaringer til at klare næsten alle udfordringer

Livets "Under" er dels et udtryk for dette ufattelige tidsspand, dels at vores hjerne, på trods af at den er det mest komplekse system på jorden, ikke kan rum-

me den komplekse mangfoldighed, som udviklingen har skabt.

Virtuel reality. Gennem vores sanser skaber vi i vores hjerne et bille­de af verden, som vi aldrig kan se som den er. Men ligesom vi med kikkerten og mikroskopet kan udvide vores sanser og se ind i makro- og mikroverden, så kan vi med computerens hjælp eftergøre de komplek­se fænomener man finder i livets under. Men vil det give os en større forståelse af verden? Vil det ikke blot lægge et nyt lag af abstraktion mellem os og tilværelsen? Vil det føre os tættere på livets formål, hvis et sådant findes? Eller rummer vores bevidsthed (hvad det så end er) en mulighed for direkte at opfat­te virkeligheden oversanselig som mystikere gennem alle tider har påstået og hvorfor de har udviklet øvelser

. til at frigøre sjælen fra kroppens og sansernes fængsel? Jeg ved det ikke, men jeg ser disse modsatte mulighe­der afspejle sig i de to komplementære samfund vi kan forestille os vil udvikle sig i fremtiden.

Samfundets termodynamik. Lad os et øjeblik prøve at anvende de termodynamis­ke begreber på samfundssystemer. De gælder for rela­tivt simple kemiske og fysiske systemer og man må nok være varsom med at overføre dem til biologiske og sociale systemer, der rummer både det forunder­lige liv og bevidsthed. Men alligevel -

Menneskehedens kulturudvikling kan groft set karak­

teriseres som udviklingsskift efterfulgt af roligere peri­

oder med stationære samfund.

De større udviklingsskift svarer til skabelse af nye dissi-pative strukturer og her kan nævnes:

1) Menneskets beherskelse af ilden. 2) Overgang fra jæger og samler til agerbrug og husdyrhold.

3) Den industrielle revolution. Hver af disse omvæltninger er karakteriseret ved at menneskeheden lærer at benytte større energimæng­der, men samtidig opstår et samfund med højere tek­nik og specialisering. Med hvert skift skete en kraftig befolkningstilvækst.

Den medfølgende vækst i befolkningstallet vil p.g. af

ressourcemangel nødvendiggøre en stigende effektivi­

tet i energiomsætning (fødevareproduktion) - eller

reduktion i befolkningstallet gennem krige og syg­

domme. Der er relativt stationære samfund før og

mellem de nævnte udviklingsskift. (Her vil en histo­

riker sikkert protesterer og påpege den stadige kultu­

relle udvikling mellem vækstperioderne, men jeg ser

hovedsagelig på energiforbruget pr indbygger og

befolkningstallet). I vækstperioderne, hvor der er en positiv feedback,

dannes nye "dissipative strukturer" og i de stationære perioder, hvor der er negativ feedback, stabiliseres produktionen.

Vækstens vanvid. I øjeblikket lever vi i et vækstsamfund, hvor politiker­ne og det ledende erhvervsliv stadig hylder en fortsat vækst med dertil hørende forøget energiforbrug. Det har kun ladet sig gøre gennem en udstrakt anvendelse af fossilt brændsel og mineraler. Det betydet, at vi bru­ger ressourcerne ca. en million gange hurtigere end naturen deponerer dem. I realiteten er det teknologi­ske samfund energimæssigt koblet ud af en stationær balance med biosfæren.

Det er kun en forsvindende brøkdel af solens energi­strøm, der optages i biosfæren, ca. 130 TW ud af de 120.000 TW, som jorden modtager Men ikke desto mindre er det herfra vores teknologiske system mod­tager hovedparten af energien på 10 TW i form af lagret fossil energi (bortset fra lidt kernekraft og vandkraft på ca. 4%). På den måde lever vi på lånt tid.

Imidlertid er det ikke urealistisk at tænke sig, at hele det globale teknologiske energiforbrug på 10 TW dækkes af solceller. Med 15%-effektivitet, vil det i Sahara svare til 3% af ørkenarealet. (Et kvadrat på 500 km X 500 km - et areal på ca. 50 m2 pr. person på jorden). Denne energi kunne bruges direkte som el eller lagres og transporteres som hydrogen, der de fleste steder kan erstatte kul og olie. Jeg mener, at solenergi er en langsigtet og realistisk løsning på de globale energiproblemer, men selv med næsten ubegrænsede rene og vedvarende energi­mængder vil energien fortsat kunne bruges til at øge

entropien i form af forurening og fortynding af ressourcerne. Og så er vi lige vidt. Problemerne opstår altså ved energiforbruget og ikke ved energiproduk­tionen, som der ofte forkuseres på. En betydelig del af energien må derfor bruges til at genoprette skadevirkningerne af energiforbruget.

Fremtidssamfundet.

På længere sigt kan man forestille sig to modsatte

scenarier for udviklingen af en stabil kultur på jorden,

der må følge efter nutidens vækstvandvid.

1) En kultur, der som de australske aborigines, kun er baseret på biosfærens produkter. Det vil betyde at den materielle levestandard vil reduceres voldsomt og sand­synligvis også jordens befolkningstal, men man kan udmærket tænke sig, at den fortsætter som en højt ud­viklet åndelig kultur Måske vil en frigørelse fra tekno­logien frisætte sjælen, så der bliver tid til at beskæftige sig med livets væsentlige spørgsmål: Kærligheden til næsten og alt levende.

Men det kan være, at sygdomme, krig med kerne­

våben eller klimakatastrofer automatisk fører os

tilbage til dette samfund. Men det kunne også være et

bevidst valg.

livsform for få hundrede år siden. Måske er en sådant kultur den automatiske forsættelse af nutidens frem­medgørende samfund. Måske er storbyerne rumkolo­nier, der endnu ikke er frigjort fra jorden.

Økosamfundet på kanten af kaos. Jeg har meget svært ved at se et frit samfund, der kan rumme begge scenarier samtidig. Det vil kræve meget høj grad af bevidsthed hos de mennesker, der frivilligt vælger en minimal mængde af den højteknologiske verdens velsignelser og samtidig arbejder på at genop­retter den ubalance, der følger med en teknologisk livsform. For mig at se vil et sådant samfund før eller siden føre frem til det "økofasistiske samfund" som André Gorz fremmanede for mange år siden. Men jeg tror også, at sådanne totalitære systemer vil udvikle sig til byrokratier, der før eller siden vil bryde sammen. Zygmunt Bauman har i bogen Modernitet og Holo­caust beskrevet det fascistiske styre som en sandsynlig udvikling i et moderne samfund med et rationelt og effektivt byrokrati, hvor der er lang afstand mellem beslutningstager og udøver. Han mener også at mod­giften er et levende pluralistisk demokrati, hvor meninger og holdninger kan brydes. Ligesom i et selv­organiseret kritisk system kan de spændinger, der op­står i samfundet stadigt udløses og holde det flydende på grænsen til en byrokratisk stivnen. Er de økosamfund vi vil skabe ikke sådanne, der ligger mellem de to beskrevne scenarier, hvor vi - dels bevarer nogle af teknologiens velsignelser og - dels en stabil og bæredygtig anvendelse af biosfærens produkter?

Den drivende kraft er en bevidst kreativ medvirken i samfundsdialogen. Falder bevidstheden i søvn og lader bekvemmelighed og magtbegær være styrende, så tror jeg samfundet vil stivne og ende - enten i na­tursamfundet barske idyl efter en katastrofe - eller i det superteknologiske samfunds kolde verden.

Vi må lære af naturen hvordan vi holder balancen.

2) En kultur, hvor den teknologiske kultur i energi og

resourcemæssig henseende kobles fra biosfæren og

udvikler sig videre. I første omgang kan man tænke

sig at ørkenområder inddrages i produktion af energi

og teknologiske produkter. På længere sigt vil det na­

turlige sted for et sådant superteknologisk samfund

dog være i rummet, hvor der er ubegrænsede ressour­

cer af energi og stof

Nogle vil sikkert føle sig provokeret af en sådan tanke,

men nutidens liv i storbyerne minder mere om et liv i

en rumkoloni end det minder om den stabile feudale

Illustrationerne til denne artikel er hentet fra

Gerald O 'Neill: Rumstationer, Rhodos 1978.

1) p. 133

2) p . 186

3) p. 93

4) p. 135

LØS' skolepolitik?

En ny skole i en grøn kontekst af Niels Bandholm

Økosamfundene og fremtidens ungdomsuddannelse.

Her skitsere en model for fremtidens ungdomsuddan­nelse, der kunne blive LØS' bud på hvordan økosam­fundene kan bidrage til at give de unge de kvalifika­tioner, der er nødvendige til at løse fremtidens økolo­giske problemer.

Små kostskoler, der giver kvalificerende uddannelser som studentereksamen eller HF (evt. 3 årig), belig­gende i små økologiske samfund. Det er vigtigt at skolerne er små - ca. 3 klasser - så overskuelighed og ansvarlighed bevares. Det er også vigtigt at det prak­tiske og teoretiske arbejde integreres i langt højere grad end i nutidens skoler.

Faktisk har Andelssamfundet i Hjortshøj allerede søgt EU om 700.000 kr til en forundersøgelse om en sådan skole sammen med partnere i Holland, Wales, Sverige og Findland. 1 skrivende stund ved vi dog ikke om vi får pengene. Her følger et lille uddrag fra ansøgning­en:

"En verden i forandring.

Verden gennemgår en voldsom forandring især forår­saget af et kraftigt stigende energiforbrug og anven­delsen af ny videnskabelig erkendelse i den højtekno­logisk produktion.

Bagsiden af det moderne samfunds materielle velfærd er miljøproblemer, befolkningsvækst og sociale ulighe­der af globalt omfang.

Det er nødvendigt at den voldsomme vækst stabilise­res gennem erkendelse af miljøproblemernes alvor og gennem uddannelse af fremtidens ungdom til aktivt at skabe el bæredygtigt samfund.

Økologiske problemer opstår ofte når det højteknolo­giske samfund vil "erobre" eller "bekæmpe" naturen. Det er derfor vigtigt, at den intime sammenhæng mellem fredsarbejde, økologi og sundhed klargøres så eleverne gennem selvindsigt og etisk ansvarlighed udvikler evnen til at samarbejde og acceptere den globale diversitet i kulturer og trosretninger. Det er en vigtig forudsætning for den økologiske forståelse, der slutter fred med naturen.

Viden om miljøproblemer. Det er efterhånden klart, at der må ske grundlæggen­de ændringer i livsformen og forbrugsvanerne i det vestlige samfund. Der er nu viden og indsigt i tilstræk­keligt omfang til at belyse dette. Denne viden har resulteret i mange projekter og konferencer. Hertil kommer at økologisk og miljømæssig viden i stigende grad allerede formidles i de fleste undervisnings­systemer i Europa. Der savnes altså ikke viden om problemernes alvor, men der er ikke lavet skoler i EU, med det formål konsekvent at påvirke elevernes adfærd og livsvaner. Der er enkelte eksempler på en sådan tilgang f.eks. ecocabinerne i Center of Alternativ Tecknology i Wales.

"Learning by living".

Det næste trin i udviklingen af en miljøundervisning med en varig transformerende effekt må være, at elevernes vaner og forbrugsmønster ændres. Dette medfører en anden pædagogik, der ikke blot ind­drager elevernes erkendelse, men også deres krop og praktiske færdigheder. Den vigtigste nyskabelse er at eleverne lever det de lærer Dette kræver igen, at skolens udformning ændres. Ideelt set må det være en kostskole. Men det kræver også, at der anvendes en anden praksis og didaktik, at eleverne får et med­ansvar for skolens funktion og for deres egen ind­læring og at lærernes rolle ændres. Dette har selv­følgelig også betydning for det undervisningsmate­riale, der anvendes.

Miljøundervisningen og miljøbevægelsernes praksis.

Gennem næsten 25 år har miljøemner i undervis­

ningen repræsenteret en stadig større del af pensum,

men trods det er en egentlig miljøundervisning end­

nu ikke institutionaliseret.

Samtidig hermed har en række NGO-ere arbejdet

med miljøoplysning og praktisk arbejde i forbindelse

med miljøproblemer f.eks. etablering af økologiske

levesteder.

Disse to udviklingstendenser kan integreres i en ny

skoleform, hvor det der læres også leves. Dette vil vise vigtigheden af praktisk arbejde, sætte den teoretiske viden ind i en meningsgivende kontekst og medvirke til en permanent holdningsændring. For at illustrere disse tanker kan man tænke sig at sko­len etableres i et økologiske samfund f eks. Andels-samfundet i Hjortshøj.

Andelssamfundet i Hjortshøj. I 1987 blev de kommunale myndigheder involveret i planerne med at opbygge et helt nyt lokalsamfund på et socialt og økologisk grundlag, og 2 år senere reser­veredes et område på 100 ha til projektet. Planen er at skabe en økologisk landsby for 500 mennesker i 200 boliger Samfundet er delt i mindre bogrupper. Bogruppe 1 består af 22 mennesker, der bor i 5 dobbelthuse. Bogruppe 2 består af 20 andelsboliger, der i øjeblikket er ved at blive opført af boligselskabet Lejerbo. Bogruppe 3 er ved at designe deres huse. Boligerne er lavenergihuse og består hovedsagelig af stampet ler fra grunden. Alle huse har multtoiletter, så vandforbruget er 1/3 af landsgennemsnittet. 20 tønder landbrugsjord i tilknytning til boligerne er omlagt til økologisk brug. Dette samt yderligere 160 tønder vil i fremtiden blive udlagt til økologisk dyrk­ning og dyrehold til eget forbrug og som indtægtskilde. Yderligere lokale job findes i andelssamfundets eget firma Økotech, der leverer byggemateriale, afholder kurser og laver oplysningsarbejde.

Skolens kontekst Disse rammer vil være en naturlig kontekst for en lille

kostskole, hvor eleverne kan deltage i økologisk dyrk­

ning, vandrensning, økologisk byggeri m.m.. Skolen

vil samtidig skabe job for beboere i Andelssamfundet

og kunne benyttes til den kursus- og informations­

virksomhed som Andelssamfundet allerede er involve­

ret i og som allerede nyder national bevågenhed.

Den nationale kontekst for skolen vil være det danske

undervisningssystem, hvor staten f eks. dækker op til

80% af driftudgifterne til private skoler Desuden er

der tradition for en høj grad af frihed indenfor pensa­

valg (indtil 30% af pensum vælges frit af elever og

lærere) lærebogssystemer, undervisningsmetoder

m.m. i de kompetencegivende ungdomsuddannelser.

Det er vigtigt ved forhandling med ministeriet, at få

afklaret, hvor grøn en sådan miljuddannelse kan gøres

indenfor de givne rammer og samtidig bevare sin al­

mene og kompetencegivende karakter

Hvis en sådan skole indpasses i en europæisk kontekst,

vil den kunne have en varig multiplikatoreffekt på ud­

viklingen af miljøuddannelsen i resten af EU. Det bør

tilstræbes, at fagindhold og lærebøger direkte kan

overføres til tilsvarende uddannelser i samme land og

at dele af uddannelsen kan give merit ved flytning til

et andet europæisk land. Hertil kommer at denne

pædagogiske nytænkning vil have en generel over­

førselsværdi, der kunne have indflydelse på den eksi­

sterende miljøundervisning i øvrigt.

Pædagogisk nytænkning I de sidste 25 år er der også sket en stor udvikling indenfor de pædagogiske ideer og metoder. F.eks. i form af projektorienteret undervisning, konstruk­tivisme, der bygger videre på elevernes allerede erhvervede viden, samt arbejdsformer, der lægger op til større elevansvar og samarbejde f eks gruppe­arbejde og temaorienteret undervisning med udgangs­punkt i praktisk arbejde. Mange af disse metoder er velegnede til at indgå i en skole, hvor miljøspørgsmål er en integreret del af skolens praksis. Projekter, der opstår i denne kontext vil naturligt kræve tværfagligt samarbejde ligesom skolens integration i lokalsamfun­det og dens øvrige kursusvirksomhed vil kræve mange samtidige talenter hos eleverne f eks sprogfærdighed, miljøfaglig indsigt, praktiske færdigheder og evne til social samarbejde og indsigt i egne evner og begræns­ninger. Ny erkendelse indenfor kognition og pædago­gik som f.eks Howard Gardners teori for multiple intelligens, suggestopædi m.m. vil her finde en mere naturlig ramme end den traditionelle skole. Eleverne skal ud over den rent faglige indlæring også beskæf­tige sig med kreative og musiske fag, som der er tradi­tion i for i det danske undervisningssystem, men de skal også kunne mestre den nye teknologi.

Anvendelse af computere. Computeren i forbindelse med et moderne kommuni­kationsnet er et eksempel på den nye teknologi, der kan erstatte et urimeligt højt energiforbrug til trans­port og kan hente nyttig viden fra de internationale net. Hver elev bør have sin egne bærbare computer, der kan kommunikere med skolens net, bruges til e-mail og skal også kunne give adgang til Internettet. Ligeledes er brugen af computere uundværlige til at afprøve hypoteser om komplekse systemers udvikling så som økosystemer og klimaet. Eleverne skal lære at bruge disse nye medier - dels i det daglige arbejde -dels som et instrument til ny erkendelse ligesom kik­kerten eller mikroskopet.

Samarbejde med forskning. Mens medierne ofte nøjes med en overfladisk behand­

ling af miljøemner er det vigtigt at ungdomsuddan­

nelsen får et samarbejde med forskningsinstitutioner

fortsættes næste side

(f.eks. Center for økologi og miljø, Landbohøjskolen, DTU m.fl.) så undervisningen kan formidle resulta­terne af den seneste forskning og give eleverne mulig­hed for fordybelse. Her vil den kontakt der allerede er etableret med flere af disse institutioner kunne være til nytte. Ligesom undervisningsprojekter, der er inspi­reret af sådanne kontakter kan, indgå i efteruddan­nelse af lærere og danne grundlag for udarbejdelse af nyt undervisningsmateriale

Herved vil skolerne kunne udvikles til "center of

excellence", der kan virke som dynamoer i lokalsam­

fundet og være knudepunkter i et internationalt miljø­undervisnings netværk.

Skolen er altså et møde mellem flere udviklings­tendenser i Europa i det sidste kvarte århundrede. Dels mellem -

• den teoretiske miljøundervisningen i skolerne og miljøbevægelsernes praksis i samfundet

• nye pædagogiske udviklingstendenser og skolernes didaktiske praksis. • elektronisk informationsformidling og traditionelt undervisningsmateriale

• miljøforskningen og undervisningssektoren."

Undervisningsmateriale om økologi af Peder Hovgaard og Inge Lisbeth Sørensen

Skolen for Økologisk Afsætning laver emnehæfter og

database til bl.a. daghøjskolerne

"Undervisningsmaterialet skal rejse spørgsmål, som er ved­

kommende for den almindelige dansker. Det skal have et læk­

kert design ~ må ikke stinke af 70'erne og hippier. "

Sådan lyder et par af de mange kommentarer, vi fik i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse om be­hovet for undervisningsmateriale om økologi. Under­søgelsen blev gennemført blandt daghøjskoler og andre undervisningsinstitutioner sidste efterår.

Vi vidste på forhånd - gennem mange henvendelser

her til Skolen for Økologisk Afsætning - at der er et

stort behov for materiale. Men vi ønskede at få et mere

bredt billede af, hvad de forskellige undervisnings­

institutioner (inden for almen voksenuddannelse,

folkeskolens ældste klasser, handelsuddannelser og

levnedsmiddeluddannelser) i forvejen bruger - og

nok så vigtigt - hvad underviserne går og drømmer

om med hensyn til form og indhold af et godt under­

visningsmateriale.

Fleksibelt materiale

Undersøgelsen viste bl.a. at underviserne inden for

den almene voksenundervisning i meget høj grad selv

stykker undervisningsmateriale sammen af aktuelle avisklip, passager fra biblioteksbøger osv. Man ønsker materiale, som er fleksibelt og som ikke er for "fær­digt". Det skal være projektorienteret, og det skal kunne bruges som diskussionsoplæg. Materialet skal fokusere på den almindelige forbrugers rolle i ud­viklingen mod et miljøvenligt og bæredygtigt land­brug, og det skal være aktuelt og gøre kursisterne til en aktiv del af læreprocessen.

Vi sammenkoblede informationerne fra spørgeskema­

erne med vores egne erfaringer her fra skolen. Og

efter et "inspirations- og udviklingsseminar", hvor vi

havde inviteret fagfolk med en baggrund inden for

design, projektudvikling, forlagsverdenen, undervis­

ning, økologi, landbrug, forskning og edb, lavede vi

en model for, hvordan et godt undervisningsmateriale

om økologi skal se ud - både med hensyn til form og

indhold.

Modellen er svær at beskrive med få ord, men kort

fortalt går den ud på, at vi vil lave et materiale, som

ikke er så fastlåst, at man for at komme til punkt "å"

bliver nødt til at starte ved punkt "a". Man skal kunne

starte stort set hvor som helst i materialet. Samtidig

fortsættes næste side

bliver materialet sammensat af delelementer, der hver i sær repræsenterer tre forskellige kategorier: oplevel­se (besøg, praktik, smagsprøver og andre sanseople­velser), referencer (faktuel viden og fordybelse) og simulationer (lege, øvelser og indlæring). Materialet skal også være forholdsvis let at opdatere, for der er jo ikke noget, der er mere uinspirerende end uaktuelle faktaoplysninger.

Det er nu det sker ,

Vi er nu i fuld gang med at realisere modellen. Der skal laves materiale til fire målgrupper: den almene voksenuddannelse, handelsuddannelser, levnedsmid­deluddannelser og folkeskolens ældste klasser. Det er en stor og spændende mundfuld, men vi arbejder ikke med alle målgrupper på én gang. Vi har valgt at starte med den almene voksenuddannelse, og den første del af materialet hertil er færdigt sidst på året. Ved udgangen af 1996 er materialet til alle fire mål­grupper færdigt.

Materialet vil komme til at belyse forskellige sider af økologien - isser med fokus på produktion, forarbejd­ning afsætning og forbrug af økologiske produkter Grunden til, at vi netop har valgt disse fire vinkler på økologien er, at det er vigtige emner, når man taler om økologi, og det er emner, der er til at forholde sig til som almindelig forbruger. Og så er det også disse fire emner, skolen i forvejen arbejder med og under­viser i og dermed har stor erfaring med.

Økologiske åbninger

Med undervisningsmaterialet vil vi gerne vise, at øko­logiundervisningen ikke behøver at fremstå som et selvstændigt fag. Vi mener, at de økologiske princip­per og det økologiske idegrundlag skal være oriente­ret mod, hvad vi kalder "økologiske åbninger" i den eksisterende undervisning. På denne måde bliver emnet relevant for kursisterne, og undervisningen kommer til at give et godt udbytte.

For folkeoplysningens vedkommende håber vi, at ma­

terialet vil inspirere til undervisning, der giver ideer

til, hvordan kan man som almindelig forbruger kan

være med til at støtte en miljømæssig gavnlig udvik­

ling i forhold til de miljøproblemer, vi alle hører og

læser om.

Alle disse uoverskuelige problemer med "ozonhullet",

regnskoven, der bliver mindre dag for dag, forurening

af verdenshavene, hvor livet forsvinder osv. gør, at

man som almindeligt menneske let kommer til at føle

en stor afmagt: - hvad kan jeg gøre ved det hele?

Miljøproblemerne er blevet en "mur", som er umulig at forcere.

Men med udgangspunktet i økologi - og med produk­tion, forarbejdning, afsætning og forbrug af fødevarer som omdrejningspunkt - vil vi forsøge at modvirke så­dan en handlingslammelse. For når det gælder den mad, vi tilbereder og spiser, kan vi alle være med. Miljøspørgsmålet bliver i den forbindelse noget nær­værende og vedkommende.

Ingen løftede pegefingre

Men vi vil ikke gå ud med løftede pegefingre og for­tælle, at her er "sandheden" om økologi, og at sådan skal man gøre for at være en "god miljøbevidst for­bruger".

Der er jo ikke kun én løsning på problemerne. Vi øn­sker derimod at give en indsigt i problemerne og en forståelse for, at det drejer sig om komplekse sammen­hænge, hvor der er forskellige interesser og holdninger

Vi vil give kursisterne en nuanceret basisviden, så de får "handlekompetence" - altså bliver i stand til selv at tage kritisk stilling til tingene. Det gælder om at få en forståelse for, at hver gang man som forbruger træffer et valg, har det en miljømæssig konsekvens. Det er så muligt, at man ikke altid foretager det bedste valg rent miljømæssigt, men så er man i hvert fald klar over de konsekvenser valget medfører. Man handler ikke i blinde.

Alle disse fine ord, håber vi at kunne føre ud i livet gennem en serie emnehæfter, en database og et spil.

Masser af emnehæfter

Til hver af de fire målgrupper laver vi fire emne­hæfter, som er specielt målrettet den enkelte mål­gruppe. (Et par titler er f.eks. "At være økologisk for­bruger", "Økologi på internationalt plan") Her udover bliver der produceret 16 emnehæfter af mere generel karakter, som vil være relevante for samtlige målgrup­per (Et par tider her er f.eks. "Fødevarekvalitet", "Ressourceforbrug", "Bæredygtig produktion?" "0-mærket").

Det er tanken, at man som underviser og kursist skal

kunne bruge hæfterne på kryds og tværs alt efter

interesse og relevans. Det er underordnet om man

starter med hæfte nr. 1 eller 7 - lige som man heller

ikke behøver bruge alle hæfter for at få et godt -

udbytte.

Pointen er, at der på denne måde er mulighed for at

tage udgangspunkt i den enkeltes personlige/faglige

ståsted. Man skal ikke nødvendigvis igennem to hæf­

ter, før der er et emne, som fænger. Man kan starte

med det emne, der interesserer umiddelbart. Herefter føler man som kursist måske behov for at søge supple­rende viden i andre hæfter.

I tilknytning til emnehæfterne bliver der lavet en meget brugervenlig database med baggrundsmateriale i form af f.eks. relevante rapporter, regler og love, sup­plerende opgaver, adresser, litteraturlister og aktuelle avisklip. Informationerne vil kunne bruges i forbindel­se med emnehæfterne, men det vil også være muligt for underviseren selv at stykke sit eget materiale sam­men via databasen. Databasen vil blive opdateret hyp­pigt og vil kunne fås dels på diskette og dels via edb-netværk.

Der er desuden ved at blive produceret et økologispil - et rollespil, som giver kursisterne mulighed for at leve sig ind i alle de interessemodsætninger og hold­ningsforskelle, der opstår, når borgere og virksom­heder i den lille by Grønkøbing forsøger at etablere den økologiske landsby. Spillet er klar i løbet af 1996.

Hvem er vi

Projektet er støttet af Strukturdirektoratet, Landbrugs-

og Fiskeriministeriet og Den Grønne Fond.

Undervisningsministeriet søges pt. om medfinansie­ring. Vi har hentet god inspiration fra bl.a. Danmarks Lærerhøjskole med hensyn til de pædagogiske vinkler og får nogle gode faglige input fra forskellige økolo­giske organisationer og fra Skolen for Økologisk Af­sætning, hvor alle arbejder med økologiemnerne til hverdag. På projektet arbejder vi to personer på fuld tid samt en projektleder, Jesper Loehr-Petersen på deltid. Vi skriver selv noget af materialet og har tilknyttet en forfattergruppe af dygtige og kompetente fagfolk, formidlere og konsulenter Med deres hjælp sikrer vi bl.a., at materialet bliver "vedkommende for den almindelige dansker", og at det ikke kommer til at "stinke af 70'eme og hippier"...

Skolen for Økologisk Afsætning har nu tre år på bagen og

udvikler til stadighed nye kurser og uddannelser med økologi

som hovedtema. Gennem undervisning, undervisningsmate­

riale, formidling, praktisk rådgivning bidrager skolen til en

integration af økologien inden for især detailhandel, storkøk­

kener, kantinedrift og undervisningssektoren. Skolen er et

projekt under Fonden Projektsekretariatet.

Agenda 21 af Ia Brix Jensen

L ø s er, via formanden, med i redaktionen for eksem­pelsamlingen fra CIBU: "Det er Madsen, der tæller" I denne eksempelsamling er der mange gode ideer til, hvordan man kan starte Agenda 21 processen. Her bringes nogle af overvejelserne over, hvordan man kan komme igang, samt over hvor vi er p.t og endelig over, hvad der rent faktisk sker

"Hvordan kommer vi i gang med Agenda 21?" spørger

de studerende på MiljøAkademiet i Nyborg. Og spørgs­

målet lyder bekendt. Svaret er besværligt: der findes

ikke ét svar, én metode, én facitliste, som vi kan for­

holde os til. Desværre og heldigvis.

Det er bl.a. fordi svaret kommer an på hvem man er,

og hvor man befinder sig. Ansatte i kommunerne tag­

er måske fat inden for kommunens vægge ved at disku­

tere ressourceforbrug, grønt regnskab, den manglende

politiske opbakning. Græsrødder uden for væggene går

i gang med folkeoplysning eller kompostering eller

diskussioner med andre organisationer samlet i et by­økologisk forum. Virksomheder samarbejder med amtet om at indføre renere teknologi. Mange af os har flere roller, hvilket kan forvirre og berige processen yderligere.

Tredje del af den globale Agenda 21 gennemgår en

række befolkningsgrupper, der bør forpligtes og enga­

geres i den politiske udvikling, hvis Agenda 21's glo­

bale mål skal virkeliggøres. Det samme kan siges på

det lokale plan. "Enkeltpersoner, grupper og organi­

sationer skal have kendskab til og deltage i beslut­

ninger om miljø og udvikling" står der i den forkor­

tede danske udgave.

Nogle af grupperne nævnt i den globale handlingsplan

er måske mindre relevante i en lokal dansk sammen­

hæng, f.eks. oprindelige folk. Men hvis der hermed

, fortsættes næste side

menes, at også minoriteter skal høres og have indfly­delse, kan flygtninge og asylansøgere pludselig fremstå i et nyt lys. Desuden har vi en række grupperinger her­hjemme, som ikke er nævnt i det globale dokument, men som kunne bidrage til den lokale debat, f.eks. præster og menighedsråd, naturvejledere, beboer- og grundejerforeninger, medborgerhuse osv.

Vi ved, at vi skal ende med en helhedsorienteret, gennemarbejdet og veldiskuteret handlingsplan. Alle kender den, og dem der brænder for det, har været med til at formulere den (ikke alle er lige interesseret i at formulere politiske handlingsplaner. Nogle vil hellere dyrke økologiske gulerødder - men alle skal inviteres til at være med). Den er kommunal for så vidt, at den gælder hele kommunen. Men det er ikke kun kommunens ansvar at udarbejde den. Den fun­gerer som en oversigt over hvor vi vil hen - ikke bare de næste to eller fire år, men helt ind i det næste år­hundrede. Hvordan Værløse eller Randers eller Øster­marie ser ud i år 2030. Og videre frem.

Det er vigtigt at huske, at vi faktisk arbejder henimod et færdigt papir. Vi lovede i Rio i 1992 at tage de nød­vendige diskussioner m.v. og have den lokale Agenda 21 klar inden udgangen af 1996. Vi har mindre end 1 år tilbage - så de fleste af os må nok erkende, at det når vi ikke. Men vi kan da rapportere tilbage til FN om hvor langt vi er nået. , •

Og vi er i gang! Vi har måttet erkende, at selve proces­

sen, som mange sammenligner med en rejse, tager tid.

Men at diskussionerne og forsøgene og alle erfaring­

erne er nødvendige og mindst lige så vigtige som det

færdige papir.

Fra kommunal side er processen blevet indledt som i Albertslund med en vision - et debatoplæg, som bygger på flere års samarbejde med miljøudvalgets bruger­gruppe og udarbejdelse af et grønt regnskab. Og i Hyldespjældet begyndte beboerne ikke med at formu­lere en handlingsplan sammen, men byggede en høn­segård. De samledes om et fælles projekt, som lærte dem en del om at samarbejde med det kommunale system, at overkomme uenigheder, at være stædig og tro på sine idéer, ligesom Mette Tranberg har gjort på Bomholm i forbindelse med sit komposteringsprojekt.

Nogle steder har borgergrupper eller beboere erfaret,

at kommunen endnu ikke har taget politisk stilling til

at arbejde med Agenda 21. Derfor må en del af arbej­

det handle om at få politisk opbakning - og hvordan

gør man det som borger? Få Langeland indbød Ø-

Dynamoerne en række kommunale politikere og em­bedsfolk samt forskellige organisationer til en stor kon­ference. I Randers er oplysningsforbund gået sammen og har etableret et byøkologisk forum.

Andre steder er kommunen i fuld gang, men har er­faret at det kan være vanskeligt at involvere travle græs­rødderne, som allerede har deres mærkesager, og som frygter at blive taget som "gidsler" i en kommunal strategi. 1 øvrigt er der - som altid i politisk arbejde -mange forskellige interesser på spil i Agenda 21 arbej­det. At opnå konsensus og indgå kompromisser er måske sværere end at stå på hver sin side og fokusere på uenighederne.

Miljøministeriets introduktion, udarbejdet i samarbej­de med Kommunernes Landsforenig og Amtsrådsfor­eningen, taler om at Agenda 21 spiller på tre strenge:

- en amts- eller kommunalpolitisk Agenda 21-strategi, der - i dialog med lokalbefolkningen - opstiller miljø­mæssige mål og peger på indsatsområder, der kan fremme opfyldelsen af målene. Region- og kommune­planlægningen kan være et redskab i denne forbindel­se, og flere kommuner har da også fremført at de vil bruge den igangværende kommuneplansrevision som et led i Agenda 21-arbejdet. Her er der tale om en re-vitalisering af planarbejdet og fornyet fokus på "borgerinddragelse".

- amtets og kommunens specifikke handlingsplaner inden for forskellige sektorer - miljøhandlingsplaner eller initiativer, der støtter en mere bæredygtig udvik­ling i forvaltningen, f.eks. grønne regnskaber og grøn indkøbspolitik.

- en vifte af forskellige projekter og tiltag, som f.eks. grøn byfornyelse, naturgenopretning eller teknologis­ke forsøg inden for kollektiv trafik - projekter som amtet, kommunen eller borgergrupper er initiativ­tagere til. Her er Rønde kommunes samarbejde med Grønne Familier om Grøn Livsstil spændende. Viften af forskellige projekter og tiltag kunne også fokusere på nogle af grupperne, det er vigtigt at få med i Agenda 21: børn og unge eller det private erhvervsliv.

1 introduktionen bliver kommuner og amter bedt om

at udpege en Agenda 21 kontaktperson. I juni havde

godt en fjerdedel af kommunerne meldt tilbage -

hvilket er fint! Mange steder er vedkommende den,

der i forvejen arbejder med miljøet. Her skal lyde en

hel anden anbefaling: hyr en Agenda 21 projektmager

ligesom Køge kommune gjorde her i foråret. Placér

vedkommende centralt og ikke i den tekniske forvalt­

ning, det vil lette arbejdet med at gå på tværs af sek­

torerne og tænke i helheder!

Efter at have hørt fra nogle af dem, der er gået i gang, må vi konkludere, at noget af det allervigtigste er at gøre noget konkret, udføre et praktisk projekt. Jo, vi skal snakke sammen og etablere dialog på tværs af de eksisterende grupperinger og skel. Men lige så vigtigt er det at handle. Er kvarteret for stort, er kommunen kolossal, så begynd med at følge Grøn Livsstilskam-pagnens anvisninger derhjemme. Er det uoverskueligt at definere mål for et helt amt i samarbejde med alle borgerne, så begynd diskussionen om indikatorer på bæredygtighed med socialforvaltningen.

Jeppe Læssøe, psykolog fra Danmarks Tekniske Uni­versitet, anbefaler, at man starter med at plukke de frugter, der hænger lavest. Så kan vi finde stigen frem og nå frugterne aller øverst oppe hen ad vejen. Povl Markussen, idémager fra Albertslund, siger: ha' visio­nerne i orden, men start i det små. Og giv for guds skyld ikke op. Vis at du mener det alvorligt, ved selv at være tilstede i hele processen. Og tag selv initiativet. Vent ikke på at andre skal gøre det for dig.

Hvor er vi nu?

1 december 1993 fik CIBU den idé at sende et spørge­skema ud til alle danske amter og kommuner sammen med et hæfte om Klima-alliancen. De spurgte blandt andet, om kommunen var gået i gang med, eller havde tænkt sig at gå i gang med Agenda 21.

"Hvad søren er det?" var det mest almindelige svar, selvom der ind i mellem var nogle, der mente, at den nye miljøhandlingsplan måtte være svaret. Siden hen er vi alle blevet klogere, ikke mindst fordi miljø- og energiminister Svend Auken i maj 1994 på konferen­cen om Bæredygtige Byer i Aalborg opfordrede samt­lige danske kommuner til at gå i gang med at udarbej­de lokale Agenda 21'ere...

Det kan være svært at danne sig et overblik. Det kan være vanskeligt at svare på hvem gør hvad - og hvorfor? Det er, som det skal være; Agenda 21 er i sin essens decentral og lokal og når tingene vokser op nede fra og ikke styres centralt kan det være vanskeligt at se det hele oven fra.

Kan man kategorisere de nationale organisationer og

aktører alt efter hvem de servicerer? Sådan at forstå, at

Kommunernes Landsforening og Landsplanafdelingen

"tager sig a f kommunale ansatte og politikere og

CIBU "tager sig" af de folkelige organisationer? Egent­

lig ikke. Kommunale folk ringer også til CIBU - og hel­

digvis har de Grønne Familier Agenda 21 på program­

met i 1995. Organisationen for Vedvarende Energi

(O.V.E.) indkaldte i maj til træf om grønt samarbejde blandt græsrødderne, hvor også Agenda 21 blev nævnt i forbindelse med idéen om lokale grønne kontorer. Nu taler Boligministeriet om Agenda 21 i sin splinter­nye handlingsplan. Økologisk Råd vil skrive om Agen­da 21 i sin kommende årsrapport; andelsbevægelsen EVA har en artikel med om Agenda 21 i sin nye årbog "Hvor går grænsen". Jeppe Læssøe arbejder i DTU-regi med Socialøkologiske centre, hvor der også er etable­ret en Agenda 21 arbejdsgruppe, som planlægger en international konference i Taastrup maj 1996.

Men hvis vi alligevel skal vove pelsen og gøre en slags status - sensommeren 1995, så lyder den sådan her: Agenda 21 er endnu ikke et ord alle danskere nikker genkendende til. Men flere end 80 kommuner har udpeget Agenda 21 kontaktpersoner. Og fra CIBUs side er der efterhånden udsendt 6000 idékataloger.

For nogle er det at gå i gang et spørgsmål om at bruge Grøn Livsstilhåndbogen til at gøre husholdningen mere bæredygtig. For andre er det et spørgsmål om lave fremtidsværksteder i beboerområder.

Kommunernes Landsforening har i løbet af foråret tilbudt en Agenda 21 temadag, som foreløbig 5 kom­muneforeninger har taget imod (temadagene fort­sættes i løbet af efteråret). Borgerdeltagelse bliver nærmere belyst og diskuteret, kommune-plansrevisi-onen tages frem som en metode for Agenda 21 og i hver kommuneforening fremlægger et par lokale kommuner deres erfaringer. Andre steder tager enten foreninger (som f eks. Ø-Dynamoerne på Langeland) eller undervisningsinstitutioner (som f eks. Aalborg Universitetcenter) initiativ til at holde seminarer eller konferencer, hvor en række oplægsholdere gør deltagerne klogere.

Hvad sker der så?

"Vi er klar til at gå et spadestik dybere", siger de, som har hørt de indledende bemærkninger i løbet af årets løb, enten på Miljøministeriets møder i Grenaa i december 1994 eller på Brusgård-seminaret i februar 1995. Det gør man bedst ved at holde op med at "tale om" - og gå igang. Men vi vil også forsøge at gå videre end indledende bemærkninger, når vi træffes i tre dage på den kommunale højskole midt i august, og når Brusgård inviterer til Grønt Landsskue.

At komme videre kunne blandt andet være at afholde

en række fremtidsværksteder og indsamle erfaringer

eller begynde arbejdet med bæredygtighedsindikatorer

fortsættes næste side

Agenda 21 fortsat

som pilotprojekt. Landsforeningen for ØkoSamfund

(LØS) har netop etableret et nyt projekt: FUTURA,

som bl.a. tilbyder rådgivning og kurser om Agenda 21.

Desuden udsender CIBU endnu et nyhedsbrev i løbet

af efteråret (og vil meget gerne opfordre læsere til at

komme med indlæg om deres erfaringer til dette!).

Landsplanafdelingen vil udsende deres Agenda 21

nyhedsbrev hver 6.-8. uge og har yderligere planer om

erfaringsudveksling m.v.

Det er som med en rejse: så snart vi er undervejs og

nærmer os målet begynder tingene at skifte form. Det

er vanskeligt at vide, når vi står på toget i København

på vej mod Rom, hvad der sker undervejs. Men ét er sik­

kert: vi er ikke de samme mennesker, når vi når frem!

Omtale af:

Fra baggård til byhave en håndbog i byøkologi

Håndbogen "Fra baggård til byhave" er lavet i Økolo­giske Igangsætteres regi. Økologiske Igangsætteres for­mål er at folkeliggøre økologien og samtidig være et samlingssted, hvor nye idéer kan afprøves og reali­seres.

Bogen er bygget op omkring de fire elementer; jord, vand, luft og energi. Hvert element har et kapitel. Derudover indeholder bogen en intro om forberedel­se, et kapitel er delt op i opslag, der konkret beskriver de praktiske opgaver.

På den måde kan bogen både bruges som opslags­bog med krydshenvisninger og læses fra start til slut, og dermed give et samlet overblik over sammenhænge i en byøkologisk byhave.

Bagerst i bogen er en udførlig adresseliste over alle de instanser, man kan få brug for at kontakte ved arbej­det med en byhave, samt en litteraturliste til videre fordybelse.

Udgivet af Økologiske Igangsættere.

Klip fra omtale af bogen:

"Det er et meget flot initiativ de Økologiske Igangsættere har

taget med at lave denne håndbog. Den fortæller på en let­

forståelig måde, hvordan man kan lave sin egen økologiske

byhave. Det er mit håb, at mange vil blive inspireret til at gå

igang, så baggårde kan blive forvandlet til byhaver, der er til

gavn for miljøet, og samtidig er til glæde for menneskene i

byen."

Miljø- og Energiminister Svend Auken

"Hvor ofte har jeg ikke hørt spørgsmålet: Hvordan gør man 1

Hvor findes de mennesker? Hvor kan man se det i praksis'? -

For at afhjælpe nogle af alle de svar der skal til, er det en

stor glæde at der kommer en bog som denne. Jeg vil ønske

alle der tager hul på at skabe nye meningsfyldte levevilkår

held og lykke, og glæd Jer til arbejdet med ånd og hånd." Jytte Abildstrøm

Anmeldelser

Jordens fremtid - og vor

Nye veje til forskning og etik i landbruget

Redigeret af: Jørgen Heide-Jensen og Oskar Borgman

Hansen, Borgen 1995.

Det moderne landbrug er i krise, det kan der ikke

længere være tvivl om. Vi ha r desværre beviserne bl.a.

i vores grundvand.

forbrug og forurening. For at ændre på dette vil der

kræves en anden grundlæggende værdi for vore

samfund end fortsat økonomisk vækst.

1 denne forbindelse er det inspirerende at læse om

erfaringerne m e d landbrugsfællesskaber i forskellige

lande, hvor man ændrer dyrkning af j o r d e n fra at

være højtindustrialiserede virksomheder med en eller

få ansatte, til at blive produktionsselskaber med flere

ansatte og, hvor rentebyrden er væk g e n n e m frikøb af

j o r d e n til dyrkning og levering af varerne til andels­

haverne. Dette fungerer f.eks. på "Sophienlust" nær

Kiel i Tyskland.

Vi vil nu gerne have bedre fødevarer, det ses af

efterspørgslen på økologiske varer.

Men, hvad er det, der er gået galt? og, hvordan

kommer vi videre?

'Jordens fremtid - og vor" tager fat i en diskussion af

vores etik og natursyn, der er bes temmende for den

måde, vi tænker landbrug på.

Desuden introduceres en supplerende betragtning til

den naturvidenskabelige, nemlig "Livets ide" i vore

omgivelser.

Hvad enten man er enig i denne betragtning eller ej,

så er dette et vigtigt indlæg i en diskussion, der er

nødvendig, for at gøre vores forståelse bedre, da det

moderne natursyn er baggrunden for problemerne i

industrikulturen generelt , ikke kun i landbruget, og

vores forståelse er givet for snæver i det moderne

natursyn.

I bogen præsenteres også den teleologiske forskning,

dvs en forskning, der er styret af værdier, i modsæt­

ning til den påståede værdifrie forskning, der stadig

postuleres i vore samfund.

Dette er helt centralt, idet al forskning bærer bestem­

te værdier, og derfor er det vigtigt at diskutere de

værdier, der skal ligge til grund for vores forskning.

Industrikulturens forskning er styret af ønsket om

individuel og statslig r igdom, dvs forskningen skal

sikre fortsat økonomisk vækst.

Denne forskning har medvirket til, at vi står med en

række på t rængende forhold, der skal rettes op på.

180 lande har tilsluttet sig ideen om bæredygtig

udvikling, og diskuterer nu , hvad de t kommer til a t

betyde for vores livsform i lokale planer for bære­

dygtig udvikling. En vigtig diskussion i den industri­

aliserede verden bliver nødvendigvis vores alt for store

pres på na turen gennem vores enorme ressource-

I disse selskaber er der spændende bud på udvikling,

for folk som gerne vil have f.eks. økologiske produkter

og, som gerne vil betale for, at p rodukte rne produ­

ceres i en bæredygtig livsstil i landbruget, samt at

aftagerne kan involveres i de grundlæggende

diskussioner, der vil foregå omkring dyrkningen af

vore fødevarer.

Bogen er som he lhed et tiltrængt og spændende

indlæg i diskussionerne om, hvordan en bæredygtig

udvikling kan blive.

Kaj Hansen

Ud af industrikulturen

Skrevet af Poul Bjerre

Den danske arkitekt og filosof, PoulBjerres seneste

bog , Ud af industrikulturen, er intet mindre end et

forsøg på at m o d n e det pos tmoderne menneske til at

slippe godt fra det igangværende paradigmeskift.

Midlerne er en ny logik, en ny filosofi og en ny,

gammel tro, der sammen skal danne grundlag for små

human-økologiske samfundsforsøg. Som igen skal

bane vejen for en omstrukturer ing af hele samfundet.

Bogen er bl.a. skabt på erfaringerne fra Danmarks

første og mislykkede human-økologiske samfunds-

forsøg i Krejbjerg i Nordjylland, og he rom skriver han

at "det var godt, det gik sådan. Projektet var for

u m o d e n t og for ambitiøst til at kunne lykkes. Bl.a. er

j e g overbevist om i dag, at det er muligt at skabe loka­

lsamfundsmodeller, så længe der endnu ikke er skabt

et gennembrud for en ny forenende tro. Indtil da må

pionerorganisat ioner skabes som idealistforetagender,

der har udgangspunkt i små subkulturers tro, og de

nye andelslandsbyer, der er på vej nu, er alle bygget

på den måde."

fortsattes næste side

Som initiativtager til den eneste af de danske lokal­

samfundsmodeller, der ikke er bygget på den måde,

Social-Økologisk Samfund, S.Ø.S. i Spørring, må jeg

give ham ret. Vi startede i 1992 uden udgangspunkt i

en lille subkulturs tro, og stopper nu i efteråret 1995

af mangel på samme. Derfor læste jeg også Poul

Bjerres bog med stigende interesse.

Med belæg i den danske filosof Villy Sørensens bog 'Jesus og Kristus', hævder Poul Bjerre, at kirken fra begyndelsen har spaltet vores kultur i to, en under­danig Paulus-Pave-Luther kultur, bygget op over de berømte ord: "Det gode jeg vil, gør jeg ikke. Det onde jeg ikke vil, gør jeg." En kultur, der bygger på hvermands afmagt. Og en modsatrettet kultur, der bygger på hvermands myndiggørelse, nemlig Jesus-kulturen med kærligheden som højeste værdi. En værdi, vi evner at stræbe imod!

Renæssancen befriede os fra kirkens kulturelle afmagts-fælde. Og desværre samtidig fra jesus-kulturen, for "i samme øjeblik et folk kollektivt mister troen på kærlighed og harmoni som overordnet prin­cip, mister magten sit relationsgrundlag, den bliver selvgyldig, og man får magt som højeste princip."

Med lægevidenskaben som model skitsere Poul Bjerre

en almen og ikke-positivistisk videnskab, en teknolo­

gisk videnskab med kærligheden som højeste værdi og

en optimeringslogik som suplement til maximerings-

logikken. Samt en filosofi baseret på visdom i stedet

for værdifri viden. Jeg er ikke kompetent til at vurdere

de omfattende konsekvenser af dette projekt, men det

falder så godt i tråd med mine egne tanker og oplevel­

ser i 6 forsøg gennem 28 år, at jeg tror på Poul Bjerres

intentioner, selvom jeg ikke betragter hans bog som en

bibel. Jeg har for eksempel et par spørgsmål, som jeg

håber han vil hjælpe mig med: Du taler om kærlighed

og harmoni som overordnet princip, men nåes kærlig­

heden ikke ofte gennem disharmoni? Et godt

skænderi er ofte vejen til et solidt venskab. Og er

kravet om harmoni ikke selve substansen i den infame

Jantelov? Når Du bruger skalaen fra had til kærlighed

som procesbeskrivelse for: "den gode vej" er vejen

uendelig lang. Men i virkeligheden er had og kærlig­

hed ofte så nært forbundne, at de kan omfatte en og

samme person på samme tid? Disse indvendinger faldt

mig ind, for flere år siden, da jeg læste din bog

"Menneskets natur", og jeg tror andre også har brug

for at få den forklaring, for med bogen "Ud af

industrikulturen", har du belyst et alment behov så

klart og krævende, at alle vi, der arbejder med opfyl­

delsen af dette behov, må have krav på bedre

belysning af disse uklare punkter. Og hvem kan vel gøre det bedre end du? Med venlig hilsen og tak! Bent Windeløv

Omtale af de sidste to bestyrelsesmøder i LØS.

1 stedet for at bringe referaterne fra de sidste to besty­relsesmøder, har vi valgt at uddrage nogle punkter, som vi finder vigtige. Vi vil gerne have respons på denne form.

Grønt samarbejde

Der har været tre møder om grønt samarbejde, et ini­tiativ fra OVE. Der diskuteres bl.a. samarbejde om en årlig fælles udgivelse fra de involvedere foreninger Kaj Hansen prøver at starte en arbejdsgruppe, der kan forberede deltagelse i Habitat II konferencen i 1996, p.t. undersøges muligheder for samarbejde med tyr­kiske NGO'ere.

Alle interesserede er velkomne til at deltage i arbejdet.

Nyt fra kreditfronten

Efter vedtagelsen af en statsgaranti på 30% til økolo­gisk byggeri den 31/5 i år er der ansøgt om lån til boliger i Andelssamfundet og i Hertaprojektet. Begge ansøgninger er afvist med sædvanlig begrun­delse. Det betyder, at statsgarantien ikke virker! Der diskuteres p.t. med Boligministeren og Realkredit Danmark, og det forventes, at man snarest finder en løsning.

Futuragruppen

En række personer med tilknytning til økosamfunde-

ne har dannet foreningen Futuragruppen.

Foreningens almennyttige formål er at fremme en bæ­

redygtig udvikling for det 21. århundrede ("Agenda

21") gennem tværfaglig rådgivning til offentlige myn­

digheder, virksomheder, privatpersoner og andre sam­

fundsgrupper.

Foreningen vil arbejde med etablering af bæredygtige systemer og bosætninger, samt undervisning og for­midling.

Futuragruppen skal støtte LØS's aktiviteter.

Interesserede bedes henvende sig til Leif Hierwagen,

tlf 47988687

L ø s i fremtiden Vi har en diskussion i bestyrelsen om, hvordan LØS skal udvikle sig. Dels tager diskussionen udgangspunkt i økonomien , og dels i strukturen i foreningen, vedrørende dette, se oplæg til fornyelse af strukturen andet steds i dette blad. Økonomien i foreningen er p.t. sådan, at omkostningerne til bladet svarer til abbonements-indtægterne. Det betyder, at udgifterne til sekretariat og andet arbejde betales af Gaia Villages, hvilket svarer til ca. 200.000,- kr på årsbasis. Støtten fra Gaia Villages skulle oprindeligt kun have været givet i to år, vi bliver nu støttet på tredie år. Fremover vil Gaia aftrappe støtten ved at supplere med tilskud, der svarer til andre tilskud fra anden side inden for en ramme der ser således ud:

1996, max 100.000,-kr.

1997, max 75.000,- kr.

1998, max 50.000,- kr.

Det betyder, at vi på kort sigt må satse på fondsstøtte til vore aktiviteter og, at vi på længere sigt må satse på bl.a. støtte gennem Futuragruppen.

Kalender

erindring & forandring ARKITEKTUR NATUR SKULPTUR Turbinehallen, Adelgade 10, København, fra d. 26. okt. til d. 26. nov. -95.

Næste bestyrelsesmøder:

Den 27. okt. "Den Grønne tråd", Overgade 19,

Odense C, kl. 10-16.

Den 11. dec. hos Ross og Hildur Jackson,

Storkevænget 8, 2840 Holte, kl 13.

Tilmeldling på sekretariatet:

tlf 97 93 66 55, Hamish Stewart.

erindring & forandring ARKITEKTUR NATUR SKULPTUR

TURBINEHALLERNE Adelgade 10 (v. Kgs. Nytorv)

27. oktober - 26. november 1995 dgl. 10-17 (torsdag 10-22)

Foredrag hver torsdag kl. 19.30

Udstillergruppen: Flemming Abrahamson, Hanne Kais,

Inger Klingenberg, Niels P. Nielsen, Jørn Rønnau, Floyd K. Stein o. m.fl.

Café Svanholm

Udstillingen erindring & forandring søger frivillige hjælpere i opbygningsperioden

i København 9.10.-26.10. Henvendelse Inger Klingenberg,

tlf. & fax 97 95 90 20

Boligministeriet K A B

Konkurrence om

ØKOHUS 99

Indbydelse til

prækvalifikationsrunde KAB - Bygge- og Boligadministration og Boligmini­steriet indbyder herved byggeriets parter og andre, der interesserer sig for økologisk byggeri, til i samarbejde at deltage i løsningen af Boligministe­riets økologiske demonstrationsprojekt: ØKOHUS 99.

Arkitekter, ingeniører, entreprenører, leverandører og brugere opfordres til at danne grupper og an­melde ønske om deltagelse I en prækvalifikations­runde med henblik på en senere konkurrence om opførelse af byøkologiske demonstrationspro­jekter, primært som almennyttigt byggeri.

Demonstrationsprojekterne vil udgøre en væsent­lig del af Boligministeriets byøkologiske handlings­

plan fra maj 1995, "Byøkologi, bygninger og boli­ger".

Konkurrencens formål er opførelsen af to til fire demonstrationsprojekter, hver med 40-50 boliger. En gennemført økologisk kvalitet vil være det væsentligste bedømmelsesgrundlag.

I prækvalifikationsrunden kan samme virksomhed/ person indgå i flere grupper. I selve konkurrencen kan virksomheder/personer kun deltage i én gruppe.

Henvendelse om program Grupper, som er interesseret i at deltage i præ-kvalifikationen, kan skriftligt anmode om at få pro­grammet tilsendt ved henvendelse til KAB - Bygge-og Boligadministrationen, Byggefunktionen, Ve­ster Voldgade 17, 1552 København V, mærket "ØKOHUS 99".

Tidsfrist Idéoplæg til prækvalifikationen skal være KAB -Bygge- og Boligadministrationen i hænde senest den 2. oktober 1995 klokken 12.

Nærmere oplysninger: Nærmere oplysninger- herunder krav til præ­kvalifikationsmateriale - fås ved henvendelse til

Chefarkitekt Søren Tang Ørnebjerg eller projektleder Knud Munch, KAB - Bygge- og Boligadministration, Vester Voldgade 17, 1552 København V. Telefon: 33 14 37 67. Telefax: 33 11 35 08.