løsnet 14 1997 12

L Ø S - N E T Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

december 1997 Nr 14

Indhold

Tegning af Allan Hærgelund forside

Leder 3 af andré thomsen

Tumpemødet i Kolding - et sexet paradoks 4 af andré thomsen

Dylajrdigte 8 af Johnny Lappegrej

Kører du med sele 10 af Eina Berg

Hånden på hjertet 12 af andré thomsen

ChristianJA 14 af Ditlev Nissen

At blive indhentet af tiden 16 af Lisbeth H

Indstik/underskriftindsamling mod gensplejsning af 19 grønne bevægelser

Kors 17 af andré thomsen

SVANEholm 18 af Svanholm

Tatunane 20 af Ulla Trædemark

Kærlighed 22 af michael perlmutter

Livstræet 24 af Dan Nielsen

Hånden på hjertet 2 28 af andré thomsen

Kort nyt & Kalender 30

L Ø S ' N E T

er m e d l e m s b l a d for m e d l e m m e r n e i Lands fo ren ingen for Ø k o S a m f u n d , der er en foren ing for soc ia le , ø k o l o g i s k e og ånde l ige fæl lesskaber i byer og på land. A l le , der a rbe jder for en b æ r e d y g t i g udv ik l ing.

L Ø S ' N E T u d k o m m e r 4 gange årl igt: sep tember , december , mar ts , jun i .

A n n o n c e r :

for m e d l e m m e r :

1/4 s ide grat is

for i k ke -med lemmer :

1/4 side 300 kr,

1/1 s ide 1000 kr

1/1 s ide måler 17,5 x 26,5 cm

henv . : Sekretar ia te t

Redak t ion på det te n u m m e r :

andré thomsen

Lay-ou t : Met te Gadegaa rd

T l f 97 93 90 68

T r y k n i n g :

Indt ryk , Nimtof te

T l f 86 39 84 42

I nd læg s e n d e s på d iske t te til sekre tar ia te t

a rk ivere t s o m ASCI I - , text - e l ler WordPer fec t -

fil.

Sekretar ia t :

Lands fo ren ingen for Ø k o S a m f u n d

Egeb je rgve j 46

8751 G e d v e d

T l f 75 66 41 11 Fax 75 66 41 21 ema i l : l o s @ p i p . d k n e t . d k

h t t p : / / w w w . g a i a . o r g / l o s d a n i s h

F o r m a n d :

H a n n e Nordah l W e g g e

S v a n h o l m Al lé 2

4050 Sk ibby

T l f 47 52 15 41

M e d l e m s s k a b pr. år:

Enke l t pe rsone r : 200 kr.

Fæl lesskaber og o rgan isa t ioner : 500 kr.

Enke l t pe rsone r bosat i fæ l lesskab : 100 kr

Giro 596-6752

Foren ingen er st i f tet 7 marts 1993 og blandt

m e d l e m m e r er fø l gende :

A70 T o u s t r u p Mark, S p o r u p A n d e l s f o r e n i n g e n B a u n g å r d e n , Vej le A n d e l s s a m f u n d e t i H jo r t shø j , Å rhus Bo fæl lesskabe t Pos ts t ræde t , B rovs t Den A l m e n n y t t i g e A n d e l s k a s s e Merkur , Å l b o r g

Den Ø k o l o g i s k e L a n d b r u g s s k o l e , A a b y b r o M u n k e s ø g å r d e n , Fo ren ingen til opre t te lse af et Ø k o l o g i s k Bo fæ l l esskab , Rosk i lde Gaia V i l lages , S n e d s t e d G r æ s r o d s g å r d e n , B regn inge Her tha , He rsk i nd Hesb je rg , B l o m m e n s l y s t K i r s t i ne lund , S k a n d e r b o r g / R y L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o l o g i s k Jo rdbrug , Å r h u s

M u n a c h , G e d v e d Nør re H a u g a a r d , Y d i n g Råd og Dåd - but ik , Brovs t S n a b e g a a r d , V rads S t a v n b o g å r d e n , A a r u p S v a n h o l m , S k i b b y To rs ted Vest , Ho rsens U d g å r d e n , Lad ing Vaarst V e s t e r v a n g , Vaarst Ves te r Gror, K ø b e n h a v n Ø k o l o g i s k L a n d s b y s a m f u n d , T o r u p Øko log ip ro j ek te t i S ten løse

mailto:[email protected]

http://www.gaia.org/losdanish

Leder V e l k o m m e n til et nye n u m m e r af

L Ø S - N E T !

Julen står for dø ren og ju len er jo s o m

bekend t h jer ternes fest. Så er det da

ikke nær l i ggende , at b ruge 'h jer ternes

sp rog ' til at medde le h i nanden , det v i

har på hjertet? I det te ju lenummer , v i l

du der for f inde små historier, d ig te,

essays og tegninger , der k o m m e r lige

fra hjertet af n o g e n af alle os i de

mange små ø k o s a m f u n d .

Og hvad der k o m m e r fra hjertet går til

hjertet, og hvad hjertet er fuldt af,

løber m u n d e n jo som bekend t ove r

m e d . Og så ledes håber jeg ikke, at jeg

har taget m u n d e n for fuld når jeg nu

siger, at du i det te blad vi l f inde ikke

mindre end n o g e n helt fantast isk stær

ke tanker & følelser, s o m altså heri har

fundet ud t ryk . Og det er ve l o g s å

men ingen med bladet , ne top at gøre

det mul igt for alle os i fæl lesskaberne ,

at få indbl ik i h inandens fø le lses &

t a n k e v e r d e n . I digtet & for tæl l ingen

tales der jo ofte i bi l leder, og ifølge

s indes natur ser man bi l leder klarere

for sig. O g se lv parad igmeski f te t , det

nye ve rdensb i l l ede eller den fælles ind

sigt der skal ti l, før f remt iden står

åben for os i v o r e s hjerter, også de bil

leder b l iver der her tegnet konturer af

på v o r e s indre nethinder. . .

Men helt nede på j o r d e n , f inder du

også s temn ingsb i l l ede r fra ' T u m p e

møde t ' i Ko ld ing , og så får du til og

med mu l i ghed for at de l tage, i en af

de s tørs te g r ø n n e fo rmer for samarbe j

de der hidt i l har set dagens lys. I mid

ten af b ladet er der neml ig et indst ik

(som du let kan r ive ud ) . Det er en

underskr i f t indsaml ing m o d gensp le js

n ing, sat i v æ r k af hele 19 g rønne

b e v æ g e l s e r & organisat ioner . Vi opfor

dre he rmed læserene til at udv ise jule

s i nd , og m å s k e e n d d a tage l isterne

m e d til ju le f rokos t - for h v e m v i l have

gensp le jse t ju lemad? (Se mere om det

i de kor te n y h e d e r bagers t i bladet)

A fs lu tn ingsv is vi l v i godt takke de

mange b id ragyde re til det te nummer ,

og i den fo rb inde lse rette en helt spe

ciel tak til OK-Kuns t i O d e n s e , for at

have leveret de mere fys iske bil leder.

Med et r igt igt hjertel igt j u leønske om

en g o d v a r m jul & god t nyt nytår!

ándre no rd l ys t h o m s e n , Hesb jerg

3-5 oktober på Kolding Højskole:

Tumpemødet i Kolding

- et sexet paradoks

af andré nordlys

På Ko ld ing-mødet hy ldede v i t u m p e n , i

klar e rkende lse af at uden t u m p e n , v i l

le utrol igt mege t af alt det nye øko lo

g iske g rønne s impe l then aldr ig v æ r e

sket - m e n h v a d er en tumpe?

En v a s k e æ g t e t umpe r ider kæphes t .

Det er folk med ideer, der m å s k e e n d

da i s idste ende kan rede hele v e r d e n

- og tænk at de andre dog ikke kan se

det! Rigt ige tumper ven te r der for ikke

længe, de går i gang m e d at real iserer

deres ideer - gerne og of te a lene. Men

hvo rdan så k o m m e v ide re - sammen?

Uden det faldt til j o rden , hang spørgs

målet l igesom i luften...

- Når man har fået en hammer, ser

man hele verden som søm - sagde Bo

Bramming under s ids tedagens mor

gensaml ing . Han k ikkede unde rs t regen

de rundt på de ca. 80 fo rsamlede lyt

tere og for tsat te, - man ser verden

gennem sit redskab! H a n er f r iskole

lærer og en vanv i t t ig g o d fortæller, der

m e d takt og i nd leve l sesevne beherske r

den kunst , at ski ldre v e r d e n set med

den barnl ige fo rundr ings ø jne . Han

bruger små anekdo te r fra sin hve rdag .

- Hvem styrer naturen? - spø rge r han

nogen børn i 4 k lasse, og en svare

e f te r tænksomt - Det gør solen leg

tror der går 7 minutter og 30 sekun

der, så bliver der permafrost på jor

den, hvis den går ud! - Han g i ve r det

som e k s e m p e l på, h v o r d a n børn over

raskende dyb t er istand til at fork lare

se lv kompl icerede s p ø r g s m å l , v e d at

a rgumenter cirkulært og m e n e r - Vi

skal tilbage til den reelle samtale og

forstå den som redskab!

Som resten af de 8 f o red ragsho lde re ,

v i hele den w e e k e n d havde lagt øre til,

er han vi t t ig, ve lges t i ku le rende , velar

gumen te rende - ja en flot repræsentan t

for den n y u d d a n n e d e forsker- og

underv ise r race , der landet o v e r beher

sker scenen . Med begge ben på de

skrå b rædders sk råp lan , må de nær

mest v æ r e lidt af en s tandopkomike r ,

for efter så mange års sko legang , skal

der virkel igt noge t til at ho lde v o r e s

o p m æ r k s o m h e d fanget. Især når man

be tænker hvo r meget man også som

taler i dag, ufrivi l l igt står i skarp k o n

kurrence til med ie rnes underho ldn in

g indust r i . . . .

Det var foran led iget af Claus Heinbergs

meget omta l te essay om ' t umperne '

(fra Det Øko log i ske Råds ' s årsrappor t

1996-97), at hele 83 ' tumper ' forsamle

de sig under oversk r i f t en : Skal tumper

ne redde v e r d e n - når nu de k loge

ikke vil? Det Øko log i ske Råd , og Net

værke t for øko log isk fo lkeop lysn ing og

praksis, s tod som ar rangører af begi

v e n h e d e n , hvo r alle uden und tage lse

føl te sig revet m e d af det mest opli

v e n d e Seminarer man længe havde

være t ti l.

Det var ånden ove r møde t der g jorde

det hele til noge t særl igt . Al le v a r ikke

bare en ige om at v e d k e n d e sig at

v æ r e ' tumper ' , man var e n d d a stol t af

det! Og m e d den uhøj t ide l ige ånd til

sig se lv og h inanden , var der l igesom

b levet skåret en revne i v i r ke l i gheden ,

en sp række ud til noget nyt

" N o g e t " alle var v i d e n d e o m var u m u

ligt at sæt te ord på, for hvo rdan

beskr ive det nye man vi l le have til ske ,

ingen e n d n u havde kunne se? H v o r d a n

famlende lede i mørke efter noget ,

uden at b ruge sine hænder? Og såle

des b lev det ene paradoks efter det

andet ib landt os taget op , hv i lket sær

deles ofte fik latteren til at b ryde løs... .

og det endda under et m ø d e , der i

højeste grad se lv var et s tor t para

doks !

For eksempe l va r det m e n i n g e n , at det

hele skul le ende op med at ved tage

ikke m ind re e n d et Ko ld ing Manifest,

for demokra t i , b æ r e d y g t i g h e d og tek

nologi - men v i fo rmu le rede ikke et

o rd !

O g i en g ruppearbe jdsp roces om lørda

g e n , hvo r der und tage lsesv is va r sat

hele 3 t imer af til b landt andet at

d iskuterer et 4 tæ tsk reven s iders

op læg til Mani festet - b lev der stort

set ikke snakket om det med et o rd !

Og se lve man i fes tudkas te t , hen ledte

også o p m æ r k s o m h e d e n på op til flere

paradokser , e n d d a uden se lv at se det

paradoksa le ! For bare at n æ v n e et par

s tykker , s tod der stort set ikke et o rd

om se lve demokra t ie t . En nær læsn ing

afslører, at man ét enkel t s ted kom ind

på n ø d v e n d i g h e d e n af andre organisa

t ionsformer , m e n det ef ter fu lgtes blot

af en parentes - " ( d e m kender v i ) " !

Jamen så var man da også så dejligt fri

for at sk r i ve mere om dem. . . Og mens

det g e n n e m g å e n d e tema i hele manife

s tudkas te t var, at vi t ekno log isk set

har alle redskaber til løse fo ruren ings

p rob lemerne , har alle n ø d v e n d i g eks

pert iser, ja og e n d d a har en s tore fol

kelig b e v i d s t h e d om fo randr ingens

n ø d v e n d i g h e d - så er ku rsen paradok

salt nok st ik modsa t ! Hvor for? Konk lu

s ion : Vi har s impe l then ingen und

sky ldn ing for ikke at gå i gang - "der

skal gås i gang. N U ! " .

Og da alle t i l s tedeværende , va r enige

o m , a l lerede at v æ r e i gang - endda

s a m m e n m e d et k i l devæld at andre

øko log isk bev ids te m e n n e s k e r -

b e g y n d t e m a n at d iskuterer " t i lbageto

gets s t ra teg ie r " ! For måske skul le man

kunne f inde ud af h v o r d a n man trak

sig t i lbage, for at k o m m e frem?

- Hvorfor er økologi så usexet! - spør

ger en kv inde og henv ise r til den sam

f u n d s m æ s s i g e øko log ideba t og praksis

i al a lm inde l ighed , og det skar igen

n e m . Når sandt skal s iges om forsam

l ingen, h v o r v i jo alle helt s ikker t går

ind for l igeret mel lem mennesker , så

var det el lers ikke meget kv inde rne

havde at sku l le have sagt! Al le 8

op lægsho lde re v a r jo m æ n d , og de

mand l ige ar rangører , kom da også hen

ad ve jen m e d et par k lagesuk over,

hvo r svær t det var, at få kv inde rne til

at sti l le sig " d e r o p " ! Måske er det

rent b io log isk set ikke noge t de føler

en dybe re l i ggende t rang til! Som en af

dem s a g d e i en pause - Jamen jeg

nyder da meget at se de dejlige mænd

stå der og tale.... under fo rs tåe t at det

fandt hun fakt isk sexet ! Jamen måske

er det dét der er m e n i n g e n , m e d at stå

der oppe, og lade ordne gyde de rør te

vande? (Måske er det i sig se lv derfor,

jeg s idder her og skr iver. . . ) T æ n k -

måske har al t ing en helt a n d e n g r u n d ,

end v i på over f laden aner? Men et var

s ikker t , k v i ndens b e m æ r k n i n g r ys tede

den mand l ige g r u n d v o l d , og s p ø r g s m å

let o m , hvor fo r øko log i ikke er mere

sexet , var måske en af de mest huske

de bemærkn inge r fra mødet ! V i fo rs tod

jo alle intui t ivt s t raks hvad hun men te ,

m e n fik hun noge t svar?

Selv hø jsko le rnes kr ise, va r op og v e n

de på mødet . Ko ld ing Hø jsko le havde dette efterår ikke haft nok t i lmeld inger,

og har der for for førs te gang måt te

af lyse et semester . - Måske var titlen

for dette efterårs seminar for dårligt.

Der er ingen der orker at komme og

høre et bedemandsfordrag om ozon

huller og drivhuseffekt! - sagde en

m a n d . Kv indens bemærkn ing fra før

va r nu tyde l igv is slået i g e n n e m , og et

under l i ggende t e m a va r b e g y n d t at

gø re sig g æ l d e n d e : T i l bage toge ts stra

tegier og ve je , til at v e n d e det der så

smuk t kaldes ' udv i k l i ngen ' !

H ø j s k o l e m a n d e n og sangeren Per War

ming k o m m e r på banen , helt i sit es -

"I sidder der og nikker alle sammen,

og det kan jeg godt forstå, for I er jo

meget erfarne i at have ret! - latteren

bø lgede højt. Han talte o m det han

ka ldte t i lbagetogets fo l keop lysn ing , og

o m hvor v ig t ig t det var at kunne t ræde

t i lbage fra sig selv, så - der bliver luft

mellem mig og min maske. Det g iver

se l ve rkende lse , h v o r i m o d dem der hele

t iden kun går f remad , k rampagt ig t

h æ n g e r fast i sin rol le, m e d masken

t rykket luft tæt ind m o d sig. I t i lbaget

rækn ingen må man de r imod lede efter

den r igt ige fø le lse, mente han , en

følelse han gen fand t i b lues! - Man

bryder sig jo ikke om at blive kritise

ret.... Han s a m m e n l i g n e d e v o r e s fælles

s ø g e n efter nye ve je , med en fu ld

mands s ø g e n efter den tabte nøg le i

mørke ! Uvi lkår l igt hang han fast under

gade lyg tens l ysk reds , og adspurg t om

hvor fo r han dog kun søg te der, svarede

han - Jamen det er jo her jeg kan se!

I det hele taget va r det i b i l ledsproget ,

at s t e m n i n g e n b lev klarest. Nu vi l le

folk endda ikke engang gå ud og hol

de den t idsp lan lag te kaf fepause. . . .

Snakken og s p ø r g s m å l e n e fra salen var

p ludsel igt b levet v e d k o m m e n d e , og

den m e g e n snak o m v i g t i gheden af det

l evende o rd og dialog, ud fo ldede sig

nu l ys l evende for v o r e s ø jne. . . . - Folke

oplysningens hjerte er samtalen -

udb ryde r Per W a r m i n g på en af s ine

højder, og så for tsat te m ø d e t næste

dag m e d e n d n u en række monologer . . .

O m af tenen h a v d e v i fest, m a d , mus ik

og hygge l ig t s a m v æ r d . Og henove r

nat ten fandt m a n mange " n ø g l e r " , der

åbnede for n y e v e n s k a b e r og dialoger.

Mange af de l tagerne va r høj tkval i f icere

de og akt ive i m a n g e forskel l ige g røn

ne s a m m e n h æ n g e . Og i r y g e r u m m e t

anede man g e n n e m røg tågerne n y e

mul igheder , for et a r t i ke l -udveks l ings-

ne tværk på in tetnet tet , hvo r man alle

rede nu kan samle usædvan l i g t gode

art ikler fra v o r e s m a n g e b lade sam

m e n , for senere at t r ykke d e m i eget -

menighedsblad - ja sådan b lev det

udt ryk t . Vi s n a k k e d e e n d d a o m et ' fæl

les indst ik ' , s o m en mul ig f remt idsud

sigt... Og næste dag nedsa t te v i et

redak t i onsudva lg , der skul le arbejde

v idere med Ko ld ing Mani festet , deri

b landt va r der også nog le kvinder. . . .

- Vi mangler at overføre vores viden til

handling - s a g d e Bo Bramming på et

t idspunk t , og den e rkende lse va r ve l

nok hvad m ø d e t s undren egent l ig t

k redsede o m . For hvo r fo r gør v i ikke

sammen lag t t ingene bedre , når vi v e d

så meget? - Det karakteristiske For os

tumper - sagde E jv ind Larsen afslut

n ingsv is - er at vi hver især har sin helt

egen personlige forslag til verdens frel

se - Og i sin karakter is t iske b e v i n g e d e

ords stil fo r tsæt ter han - Men vi kan

kun frelse verden, ved at lade være

med at frelse den, og så håbe på den

bliver frelst! Claus He inberg konk lude

rede på møde t , at der ikke var meget

ny t - "Vi ved god hvad der skal til -

men hvordan skal vi gøre det - vi aner

det ikke?

En enkelt t umpe fo rsøgte at hen lede

o p m æ r k s o m h e d e n på, at v i her måske

ne top havde et p rob lem, neml ig det

m e d at få d ia logen & det l evende ord

til at fungerer, især når v i v a r mange .

Han hef tede sig v e d , at den s tørs te af

g rupperne under gå rsdagens gruppear

bejde, åbenbar t havde følte sig nødsa

get til at dele sig, fordi - der var for

mange! - som man sagde. Der var 23.

T u m p e n men te , at hvis man ikke kunne

få d ia logen til at fungerer m e d 23, så

var det måske der h u n d e n lå begrave t .

Men ærligt talt, hvo rdan i a l ve rden

skul le v i dog kunne tage sti l l ing til det

- nu va r v i jo 83?

O m morgenen havde m ø d e a r r a n g ø r e r n e

ellers fået et mindre chok. Da de k o m

ind i sa len , var scenen v æ k , og et

slags cirkulært g ræsk teater åbenbare

de sig for deres ø jne . S to lene s tod som

ringe i vande t , og mu l igg jo rde kun

inderk redsens sam lende dia log. Så

hvo r i a lverden skul le d e n n e ene

op t rædende så stå? Og h v a d m e d hele

p rog rammet og alt det planlagte? Hur

tigt r ykkede man s to lene ud i en halv

cirkel, så scenen atter ind tog sin van te

plads i den mere t r ygge ramme. Det

va r nok en eller anden t u m p e der hav

de være t på spi l . . .

Afsluttende sang fra tumpemødet...

af Ejvind Larsen

1. Du der lykkes ,

når du g ræder k roppen ud ,

du skal s m y k k e s

til forelsket s e n d e b u d .

der er gang i lymfe, sener,

der er ce l lesprog i gener ;

der er ånd i k ø d !

2. Det er køde t

foran PC-skærmens lys

værk tø j e t smøde t

med dets farligt spænd te g y s :

hænders tag i rat og skæfter,

h jernens greb om ordets kræfter;

det er menneske t !

3. Dest ruk t ioner

hvis du tørrer k roppen ind ,

ko r rup t ioner

af det bev ids te s i nd :

mag tbegær m o d r y tmeg læde

mål og v æ g t m o d dagl ig æ d e ,

ånd ighed m o d ånd !

4. Det er køde t ,

der ska l skaffe ånden fri,

det er skøde t ,

v i skal m ø d e s kærl igt i,

m æ t h e d , s ø v n og d r ø m m e g u d e r

toner f rem på s jælens ruder

til v i ser os selv !

5. Det er tanken

der skal ho lde angs ten ud ,

ef ter tanken

på h v a d gamle kaldte g u d :

form og farve g iver men ing

fri for s t ress og arbe jdsde l ing

er det hele v æ r d !

6. Vi der danser,

når v i lever k roppen ud ,

åbner sanser

vi det s to re s a m m e n b r u d

h v o r a f sp r i nge r nye kræfter,

som v i f række s a m m e n h æ f t e r

i v o r nye sang!

A N N O N C E

Lay-out.... Hvem har lyst til at lave lay-out på LØS"NET i

fremtiden?

Vi mangler desperat et kreativt menneske, der har lyst

til at prøve kræfter med opsætningen af LØS"NET.

Er det noget for dig, så kontakt Thomas på

sekretariatet:

Landsforeningen for ØkoSamfund

Egebjergvej 46

8751 Gedved

Tlf 75 66 41 11

Fax 75 66 41 21

email: [email protected]

http: //www.gaia.org/losdanish


http://www.gaia.org/losdanish

DYLAJRDEGTE

Følgende digte er uddrag fra

digtsamlingen "Dylajrdegte",

som Johnny Lappegrej har

digtet og udgivet fra si t eget

forlag Flip i Thylejren. Og da

de hverisær står uden titel,

har vi tilladt os, at indsætte

to korte overtekster - god

fordøjelse...

red

Mine damer og herrer,

og d e m der er værrer .

I s tedet for t evee t s ubrug l ige sus ,

v e l k o m m e n til c i rkus umul ius .

På et tidspunkt, vedtog man særskilt i

Folketinget, en særlig lov for Thylej

ren...

Kære S v e n d

gode v e n ,

hvo r v i l du hen.?

En sær lov skal ku r u m m e ,

de ta lende og s t u m m e ,

de fjerne og de nære ,

almindl ige og sære.

Lejren ska v æ r som den er nu ,

og du skal la den vær, s g u .

Smugeksp rop r ia t i on ,

ikke for en mi l l ion.

Vor flade magstruktur ,

er smuk , og du kan t ro den duer.

Jeg vi l bevare v o r e s g r u n d l o v

og forsvare den m o d ond rov,

dog ej m e d b lanke v å b e n ,

m e d måben er jeg tåben ,

der bare bruger råben :

Fr iheden er ukrænke l ig

Bol igen er ukrænke l ig .

E jendomsre t ten er ukrænke l ig .

Forsaml ingsret ten er uk rænke l ig .

At k rænke d isse er u tænke l ig .

For nogen år siden, lancerede Thisted

Bryghus en økologisk øl, men....

Kære Th i s t ed B ryghus ,

tak for en s u n d og t ryg rus.

Men jeg ka sgu ik bli ornl i fu ld ,

ka i ik b ryg nåed øko log i sk gu ld .

a ik li apostroffer,

så jeg vi l ik gø r det offer,

at hakke vers i tu, f andme s g u ,

Apost ro f fer er et gramat isk hei l ,

hve rgang der står en s tavefe j l .

Kaldes det demokra t i ,

må jeg lige v æ r e fri.

Det er da et forbrugerd ik ta tur ,

der p roducerer det folk de brur.

Vil du b e s t e m m e ,

har du en k lemme,

på alle som tror de bes temmer ,

hvad du skal købe for din femmer.

Men en fattig inder,

ka ik lave indkøbsf in ter .

Han kan bes lu t te om ris el ler bønner,

og prut te en fis mens han stønner.

Bjarne han har malerh jerne,

med et smi l han f jerned gerne ,

gammel t s o d og giftigt rod ,

se l vom han ingent ing fo rs tod .

Hvad gør man m e d en malermester ,

som gerne går og hjernetester,

kemisk lort og malerrester,

på Bjarne som han forpester.

At sp inde gu ld f inurl igt,

anses for natur l igt .

Men samfunde t ska l , natur l igv is ,

betale Bjarnes hjernes pris.

Producereer du gift.?

Det er dog for stift.

Det er jo farl igt,

og dyb t uansvar l ig t .

Passer bare en mask ine ,

v i l du ha jeg ska grine.?

Hør l ige, nu når jeg s taver det

det er sgu da dig der laver det.

Jeg a fskyr l i gegy ld ighed ,

og e lsker l ivets f y ld ighed ,

når s t r ø m m e n e de mætter ,

og alt ing tæt fortætter.

Når så det sp red te sp redes ,

ku jeg godt fo r ledes ,

til at tro på l ivets s ty rke ,

og alt det v i ku dy r ke .

Men når det s n æ v r e samles ,

så se lv s n æ v e r h e d befamles ,

kan jeg bare k v æ d e et k v a d ,

og er he ld igv is l igeg lad.

Myre fuld af flid

slap dog af, din skøre sk id .

Ho ld op m e d at b ruge al din t id,

og b e g y n d at ikke g id .

I er så m a n g e i ik ka tæl les ,

v i har ik mege t til fælles

I knok le r rundt efter ordrer fra o v e n ,

mens jeg s idder her og er d o v e n .

Johnny Lappegre j

D Y L A J R D E G T E , er udg ive t fra Forlaget

Flip i T h y l e j r e n , GI. Aa lbo rgve j 16, 7741

Frøstrup

Kører du med sele? af Eina Berg, Græsrodsgården

Det går galt råber du fra fo rsædet jeg s idder bagi og deler slik m e d ungerne

jeg kikker op ser den hv ide bil f lyve hen ove r v o r e s køler alt imens du kaster vo res bil først til vens t re så til højre så holder v i - h e l t stil le

den røde bil suser forbi til vens t re snurrer e n d n u engang rundt om sig se lv så holder den - helt stil le

Vi er v o k s n e v i skal handle

bø rnene s idder pass ive t i lbage m e d sorte angst fy ld te ø jne

Gamle m a n d du l igger o p p e v e d b a g r u d e n og k lynker lidt

Gamle m a n d du er blågrå i hovede t og din pande er t rykket i s t ykke r

Gamle mand det s idste du så v a r en hv id bil

Gamle mand du dør nu

Jeg s topper en lastbil p r ø v e r at r inge hjem så I kan hente bø rnene v æ k fra alt dette

I svarer ikke

I g ræsraba t ten står der et par dames tøv l e r m e d ben

omkr ing l ysmas tens gitter

l igger resten

jeg v ids te ikke at der var så m a n g e indvo lde i et menneske

Brian Brian Brian for he l vede råber den unge chauffør han er smur t ind i b lod

Brian er l igeglad han raller og har det ene ø je h æ n g e n d e nede på k inden

Jeg ser over på v o r e s bi l den er tom nu

du har hente t unge rne v æ k og er gået ind i s k o v e n

jeg sætter mig på a u t o v æ r n e t jeg tror, jeg skal b række mig

Da vi k o m m e r h jem spørger I

Har I haft en g o d tur?

Følgende to digte, er det første og det sidste fra digtsamlingen Små sten. Den omhandler den hele cyklus, fra indledning til afslutning, af et forhold.

Er kvindekampen forgæves?

Hvor er alle mine bev ids te tanker mine ideer sigtet m e d mit frie l iv

i ti minut ter har han talt m e d de andre men kun set på mig

jeg skænker kaffe til ham

og g lemmer k v i n d e k a m p e n

Ha! - ler mandschauv in i s te rne

Oprør fra august

Frihed hvad er f r ihed

hvad skal jeg b ruge f r iheden til hv is jeg ikke må have f r iheden til at b inde mig/ ikke b inde mig til andre menneske r

du taler så mege t om at v æ r e en fri kv inde fri til h v a d fri fra h v a d

m o n v i mener det s a m m e

f r iheden

må v æ r e f r iheden til alt også til det negat ive det des t ruk t i ve det at ' ø d e l æ g g e ' sit l iv også helt ud i se l vmorde t - og at kunne s ige det højt

m e d k rav om at mod tage ren fo rsøger at forstå/acceptere det te

alt andet er k v æ l e n d e t a v s h e d

og jeg vi l ikke v æ r e tavs for t a v s h e d er fa lskhed og uægte følelser

og jeg vi l have min f r ihed

fr ihed til at leve

at handle som jeg s y n e s er bedst du har også din f r ihed fr ihed til at leve at handle

som jeg s y n e s er bedst

du har også din f r ihed fr ihed til at v æ l g e f ravælge de m e n n e s k e r

du vi l omgås /b indes til

ingen af os

har ret til at f o r d ø m m e den m å d e

den a n d e n v æ l g e r at leve

et k rav må v i dog stille ær l ighed og å b e n h e d for kun da v e d v i hvo r den a n d e n står hvad det er v i væ lge r f ravælger

Eina Berg (f. 1941) var for nogle år siden ude for et trafik uheld, hun måtte skrive sig ud af. Hun lever et engageret liv, med stærke følelser for kvindesagen, sin mand, børn og verden omkring sig. Hun digter, tegner og maler.

Hånden på Hjertet af andré nordlys

Der va r engang , et lille land hvo r man

sagde : Med lov skal man land b y g g e !

Men hvad med hænderne??? G e n n e m

år tus inder var landet langsomt b levet

bygge t op af hænder ! Dyg t i ge , dyd ige ,

dej l ige hænder ; rene og p æ n e , s tore

og små hænder, der havde taget fat og

bestemt hvad der va r hændt .

Men nu lød der fo r l ydene o m at h æ n

derne var v e d at v æ r e ove r f lød ige .

Mask inerne ove r t og alt arbe jdet og

folk anede ikke h v a d de skul le gøre af

alle de ledige hænder. Skul le man put

te dem i l o m m e n , v i nke m e d d e m , slå

en ry tme i luften eller noge t helt fjer

de? Bygge noget , skabe noge t , mulig

hederne synes uendel ige og det va r

der nogen der ikke kunne l i ' Vi må

gøre noget - sagde de. Ja hvad kan

alle de hænder dog ikke finde på? -

sagde en anden dyb t bekymre t . Nu har

jeg det - sagde en t redje, og den

næste dag fo rkynd tes det v e d lov, at

alle hænder skul le huggets af, og

erstat tes af den f ineste nye m ik rocom

puter teknik.

Landets befo lkn ing k ikkede først

bekymre t på h inanden , og så på deres

hænder. Når det nu er lov - sagde en .

Det siges at de nye hænder er meget

bedre og kan meget mere - sagde en

anden . Og så er de gratis... - sagde en

t redje. Og det a fg jorde s a g e n .

Al le måtte nu i sko le , så de nye h æ n

der kunne p rog rammeres og special ise

res til præcis det hver enkel t måt te

evne og have lyst ti l; natur l igv is inden

for r ammerne af h v a d der va r brug for

i s a m f u n d s m a s k i n e n . Ingen fandt det

så under l ig t , og at hænde rne ikke var

ens egne , g lemte man hurt igt . Prakt isk

talt l ignede de også de gamle. De hav

de s tad igvæk den forunder l ige ufor

klarl ige e v n e til at f rembr inge nyt ,

skøn t og smukt . Og i e l - s k o v e n , g led

g lade hænders kær tegn tit over i ustyr

lig leg, g lemte helt sig se lv - ja b lev

som besjælet på ny !

Igen så man hænde r k lappe i begejst

r ing, v r i de sig i fo r tv iv le lse , kny t te sig i

v r e d e og m e d f ø l e n d e t røs te en v e n .

Det var s o m hænderne havde fået

fø le lserne igen, efter en lang d y b s ø v n .

Det s u m m e d e helt ude i f ingerspidser

ne ; og det v a r der nogen der ikke kun

ne l i ' . . - De hænder er da helt ustyrlige

og uregerlige! - sagde de. Ja hvad skal

vi dog gøre? - sagde en anden og tog

sig til hovede t . Hånden på hjertet! -

sagde en tredje - Jeg har det...

Og den næs te dag fo rkynd tes det v e d

lov, at alle h æ n d e r nu skul le mikro-

p rog rammeres m e d et lille " ch i ps " i

hver h å n d , der indeho ld te alle riges

love og forordn inger . L o v e n b lev såle

des lagt ud i hænde rne på enhver ,

som led i en helt ny demokra t i sk

udv ik l ing , hvo r s taten med sit poli t i ,

d o m m e r e og mil i tær, snart v i l le b l ive

over f lød ig t . For hv i lken brug var der

for m y n d i g h e d e r i et land, hvo r alle

hænder der v i l le fo rb ryde sig imod

lovens bogs tav , fo r inden fik k reds løbs-

fors tyre lser og blokerede???

Befo lkn ingen b lev b lege. T æ n k hvor

meget der ikke vi l le bl ive gjort.... af

månesk insa rbe jde og anden l yssky

v i r k s o m h e d ; se l vg jo rde el instal lat ioner

og bygge r i , for slet ikke at tale o m alle

dem der var b levet rig på krig!

På s a m m e tid lå et l ovkomp leks - en

Unionstraktat - på D ronn ingens skr ive

bord og skul le skr ives under. Og her

b e g y n d t e se lv D ronn ingen og de lovg i

v e n d e pol i t ikere at rys te på h æ n d e r n e .

For kunne det v i rke l ig t lade sig gøre ,

at a fg ive r igets s e l v s t æ n d i g h e d og

beføje lser i helt ubes temt omfang , stik

imod den G r u n d l o v man på ære &

samv i t t i ghed h a v d e afg ivet løfte om at

overholde???

Imidlert id skete der noge t forunder l ig t

og helt ut i ls igtet - folk b e g y n d t e at

gøre alt af h jer tens lyst. "Ch ipse t " i

hånden va r gået i s y m b i o s e m e d hele

resten af k r o p p e n , og b lev med andre

ord , som levende del af et s tør re hele,

konstant fo rnye t g e n n e m de aller f ine

ste bånd til hjertet. Dog va r ikke alle

bånd l ige f ine, ingen va r jo opdrage t

til at have loven i egen hånd - ja

nogen havde endog aldr ig lært at kny t

te h je r tebånd. Bundet af begære ts

hede eller h jernens ku lde , v a r deres

hænder ude af s tand til at gøre noget

af h jer tens g r u n d . De levede en for tv iv

let t i lværelse der ikke va r s u n d . Folk

m e d hånden på hjertet, va r ikke i t v i v l

- der måtte hjælpes. . .

På over f laden så alt dog ud s o m før,

hvo r livet stadig gik sin gang efter

d e v i s e n : Med rov skal man land r ydde !

Men noget ske te , p ludse l ige impulser

fik se lv de mest fo rs tenede hænde r til

at hilse i g læde. Nu kunne folk endda

f inde på at le så bef r iende en latter

el ler b l ive så rørt til tårer, at e n d ikke

et øje var tørt! Det va r s o m noge t

løsnede sig o m hjertet på folk. Fælles-

føle lsen v o k s e d e , og af h jer tets urans

agel ige ve je fandt man råd til, at byg

ge samfunde t o m til en l evende orga

n isme, hvo r radio, T V og av iser ; tele

f on , fax og internet , b lev brugt til at

kny t te folk tæt tere s a m m e n - b lev

brugt til at kny t te h je r tebånd. . .

Freden indfandt sig rol igt på j o rden , og

folk var g lade for det " ch ips " der hav

de givet dem loven i egen h å n d , og

den havde de nu på hjertet.. . .

( for tsættes. . . )

Min regnbue race

En blå h immel ove r os et hav omg ive t af hve r kyst en jo rd så g røn og rund til hvad mere kan v i ha lyst og fordi jeg elsker dig vi l jeg p røve at tø og v ise min regnbue race det er for t idl igt at dø

Nogle ønsker at v æ r e som en s t ruds beg rave r deres hovede r i sand nogen håber at plastik d r ø m m e n e kan åbne alle disse gråd ige h æ n d e r nogen håber at tage ad den lette ve j gift, bomber , de t ror v i b e h ø v e r dem v e d du ikke, du kan ikke d ræbe det helt utrol ige der er ingen g e n n e m v e j til f r ihed.

Gå ud og for tæl det gå ud og for tæl det til alle de s m å børn på ve j for tæl det også til m ø d r e n e og fædrene det er nu , det er v o r e s s idste chance til at dele h v a d der er b leve t g ivet til dig og mig.

O r d og musik af Pete Seeger 1967 (fri ove rsæt te lse andré nord lys )

CHRISTIANJA Følgende er fra Ugespejlet på Christiania...

Christ iania leve : 26 år!

lev og lad leve

det er v o r paro le

i f r ihed under ansvar

i v o r Christ iania sko le

her leves livet

på godt og ondt

her læres bedst hvad som er sund t med kons t ruk t i ve tanker og fl i tt ige h æ n d e r v i skaber en masse gode v e n n e r som smi ler- t røster og t rykker hænder gir knus og k ram fra hende og ham stadig går v i og fester s a m m e n stadig

sp rænger v i r a m m e n her er bøl ler og pusser her er damer uden t russer den som leger og s junger samt v r æ l e n e unger i s tore s v a n g r e m a v e r v i stadig nye laver v i er mege t f rug tbare der er mege t v i skal klare v u g g e s t u e - b ø r n e h a v e og f r i t idshjem v i klarer også dem husene skal v i se lv reparere og der er mege t mere v i f ikser se lv k loak-e l og v a n d der er mege t v i kan usle rønner blir de s m u k k e s t e slot te så stop det der m e d at m u g g e og knot te spil i s tedet m e d i v o r e s r e g n b u e s y m f o n i slip k ræf terne fri i kunstner isk fest og gøgler i dog har v i o g s å tunge m ø d e r om v o l d og idioti hvo r vi næs ten fo rb løder men så husker v i på alt det s m u k k e v i har og så er sagen klar vo res ko l lek t ive ånd er smuk og s tor v i s tandses ikke af dem s o m ikke tror stadig går v i f r emad v i kan h v a d v i v i l for l ivskval i te t

er det s o m ska til zoo log i sk have og t ivol i og os indeni og så dem s o m glor i vo r t s tore spej l ser de m o n skønhed? ser de m o n fejl? uanset hvad de ser så er v i l evende lige her og hy lder Chr is t iania for alt den har g ivet og for at den rummer så meget af l ivet v i er en s t amme en s tor famil ie og s m u k k e v i blir hv is v i fø lger g u d s vi l je willy gregor

VI ER V E D EN SKILLEVEJ Mel. - "Let's call the whole thing off."

tekst: Ulla Nicolai

Vores r amme er ikke så fri

for du syns om pletfri facader

og jeg synes om fantasi . Guderne v e d hvor det ender,

år hvad skal jeg dog s i g ?

Det ser ud ti l, at v i aldrig kan b l i ' et

hvo rdan kan det bl ive f e d t ?

1. jeg sir no rma le , og du sir no rm ale jeg siger gale, og du siger g ale normale no rm ale, gale g ale

hvad skal al den snakken til?

2. Du sir f o rbyde og jeg sir fo rhand le

du siger f lyt te, og jeg sir fo rvand le

for byde forhand le , f lyt te fo rvand le

hvad skal al den snakken t i l ?

Men åh,- hvis v i s topper s n a k k e n nu

så ski l les v i -og åh - hvis v i ski l les nu

blir der så k r i g ?

3. Du siger smatso , s k o d , sej og k lamme jeg sir legal hash og m e n ' s k e l i g ramme smatso , k lamme - legal hash ramme hvad skal al den snakken t i l ?

4. Du er til Harley, hote l og Pat taya

du er til nerver af stål og Ferrarri

Harley, Pat taya, stål og Ferrarr i


Men åh,- hvis s topper s n a k k e n nu så skil les vi -

og åh - hvis v i ski l les nu blir der så k r i g ?

5. Du er til o rdnede fo rho ld og rammer karr iere og penge og t idsp lan der s t r ammer o rden , rammer - karr iere, s t rammer


6. Du er til f je rnvarme, f lertal og P-plads

jeg er til so l va rme , cyke l og biogas

f je rnvarme, P-plads, s o l v a r m e , b iogas

h v a d skal al den snakken t i l ?

Men åh,- hvis v i s topper s n a k k e n nu

så skil les v i -

og åh - hvis v i ski l les nu

blir der så k r i g ?

7. Du ser på v r a n g e n og jeg ser på retten nu må v i alle v æ r e på plet ten

v r a n g e n ? r e t t e n ? v æ r på plet ten


Du sir Christ iania er sær og besvær l ig

jeg sir Christ iania er dej l ig undvær l i g

Christ iania besvær l ig , dejl ig uundvær l i g

du er hele snakken v æ r d !

V A R M E V I B R A T I O N E R .

Gennem t roen , g e n n e m håbet,

g e n n e m smilet, g e n n e m råbet,

er der men 'sker , som lever på d r ø m m e n er der men 'sker , som følger med s t r ø m m e n

er der m e n ' s k e r med nye ideer, er der men 'sker , der ingent ing ser

Vi v i l sæt te v a r m e v ib ra t ioner i gang

tænk hvis alle lukked op for s a m m e n g o d e t rang

til at leve og elske

og ho lde lidt mer ' af h i n a n d e n !

Du s k a ' leve med i t iden du skal øse af din v i den spr inge ud med din krop og din sjæl v æ r e med til at r amme en pæl g e n n e m alt det , der skil ler os ad, g e n n e m alt det, der gælder for had .

V i v i l sæt te v a r m e v ibera t ioner i gang.. .

Du er dansker, du har sanser du skal v i de , helst i t ide at hver j yde , hver f ynbo og ø b o samt hver nabo , der samler på l ivstro burde f inde h inanden og s i 'e " V i v i l skabe n æ r d e m o k r a t i ! "

V i v i l sæt te v a r m e v ib ra t ioner i gang. . . .

Det er dig nu , det er mig nu det er os nu - alle os som m e d mange ul i ' d ia lekter fik et liv ud af tus inde s lægter der for sig det m e d ånd og m e d v æ g t , lad os v i se h inanden respekt .

Vi v i l sæt te v a r m e v ib ra t ioner i gang. . .

G e n n e m t r oen , g e n n e m håbet, gennem smilet, g e n n e m råbet er der men 'sker , der f inder s a m m e n er der men 'sker , der sparker til r a m m e n ! er der men ' ske r med nye ideer, som tør tro på det n y e , de ser.

Vi v i l sæt te v a r m e v ib ra t ioner i gang. . .

Tage Morten

Fremtidsværksteder Konflikthåndtering

Teambuilding - værktøjer til forandring, samarbejde og selvorganisering Desuden foredrag om

Christiania, Selvforvaltning, m.m.

Ditlev Nissen, Fakirskolen 1407 Christiania

31 54 65 36

At blive indhentet af tiden af Lisbeth H. - Økosamfundet

Dyssekilde, Torup, 1 3 . 1 1 . 9 7

Det er så rart - at bl ive indhente t af t iden

Og det sker gang på gang

For 20 år s iden var det - kæl l ingesnak - rel igiøs over t ro - fanat isme at sukke efter øko log i ske madva re r

I dag er det - t rendy - bev ids t fo rb rugerva lg - v idenskabe l ig t korrekt at lade unge rne m æ s k e sig m e d rene varer

Det er så rart - at bl ive indhente t af t iden

For 15 år s iden var det - pjattet - bags t ræber isk - fornæret at spare på e l forbruget

I dag er det • t rendy

- C02-bev ids t - ansvar l ig t

at lukke og s lukke og opst i l le v i n d møl ler

Det er så rart - at b l ive indhente t af t iden

For 10 år s iden va r det - u n ø d v e n d i g t - hyster isk - dommedagsp ro fe t i s k

at bekymre sig om g r u n d v a n d s rese rve rne

I dag er det - t rendy - m i l jøbev ids t - logik for b ø r n e h a v e b ø r n at genb ruge og spare på de dyrebare dråber

Det er så rart - at b l ive indhente t af t iden

Det fo rnyr k ræf te rne gir m o d til nye kampe

fast g r u n d under fødderne tro på at d in og min indsats nyt ter

Det blir så rart - at b l ive indhente t af t iden

O m 5 år når både b ø r n , ka lve og høns er b levet befriet

for t remmer, bure , fysisk og psyk isk å n d e n ø d

O m 10 år når m e n n e s k e r s fo rske l l ighed opfat tes posi t iv t og k o m p l e m e n t e r e n d e når f r ihed fra lønarbe jde gir status som b æ r e n d e ressource i l oka lsamfunde t - og ikke

som person l ig bærer af skam og sky ld

O m 15 år når t ranspor t af m e n n e s k e r og varer igen foregår v e d hjælp af v e d v a r e n d e , ikke- forure-nende energ ik i lder

O m 20 år når sko len har for ladt k lassevære lse t og er f lyttet ind i den lokale v i r ke l i ghed , hvo r vi alle er både

lærer og e lev l ivet i gennem

Det er så rart

- at b l ive indhente t af t iden

Underskriftsindsamling mod gensplejsning

Jeg opfordrer Folketinget til at indføre en lovgivning, der sikrer mennesker og miljø mod anvendelsen af

genteknologi. Jeg ønsker:

a) forbud mod fremstilling og anvendelse af gensplejsede fødevarer

b) forbud mod udsætning af gensplejsede organismer i miljøet

c) forbud mod patentering af dyr og planter og disses gener

Uddybning af punkterne a), b) og c):

a) Fødevarer herunder dyrefoder må ikke indeholde/bestå af genetisk modificerede cel ler /organismer eller rester heraf. Forbudet

dækker ikke tilsætningsstoffer og l ignende, når disse med sikkerhed ikke indeholder rester af gensplejsede celler.

b) Det er ikke tilladt at udsætte, udlede el ler anvende levende, genetisk modificerede organismer (dyr, planter og

mikroorganismer) i naturen, i land-, skov-, hav- og dambrug eller andre åbne miljøer.

c) Der må ikke kunne opnås patent på genetisk modificerede dyr, planter el ler dele/funktioner heraf, e l ler på gener ( a rvean læg)

med oprindelse i mennesker, dyr eller planter.

Få yderligere information på:

telefon: 35 36 12 12 (kl. 10-16)

internet: www.underskrift.dk

eller ved direkte henvendelse til én af de

organisationer, der står bag indsamlingen

Anbefales af:

Camilla Plum Claus Meyer Ejvind Larsen Anne-Marie Helger Lene Koch Jytte Abildstrøm

Niels Hausgaard Terese Damsholt Tom McEwan Pernille Grumme Anne Berg

Per Højholt Troels V. Østergård Torkild Kjærgaard Michala Petri Lars Hannibal

Lasse Heiner Mathilde Bonde Wili Jønsson Katrine Jensenius Arne Schiøtz Aage Dissing

Inge Lis Dissing Erik Valentin Hansen Jan Holm Ingemann Poul Erik Søe Susanne Tvermoes

Gunnar Iversen Lone Kellermann Aage Haugland Jakob Wolf Jens Meulengracht Madsen

Allan Bornø Clausen Thorkild Bjørnvig Anna Bodil Hald

Bag indsamlingen står:

Natur & Ungdom Det Økologiske Råd Grønne Familier Økologiske Torv

Greenpeace Økologiske Igangsættere Biodynamisk Forbrugersammenslutning

Landsf. Praktisk Økologi Netværket for Økologisk Folkeoplysning & Praksis

Org. mod Gensplejsede Fødevarer Permakulturgruppen Landsf. Økosamfund

Danmarks Aktive Forbrugere Oplysning om Genteknologi Biodynamisk Jordbrug

Landsf. Økologisk Jordbrug Kolding Højskole Landsf. Levende Hav NOAH

N.B. Kopier listen (inden nogen skriver sig på) og giv den videre til så mange som muligt.

http://www.underskrift.dk







Navn (tydeligt) Adresse, postnr. og by

Send listen så snart den er fuld. Lister (også delvist fyldte) indsendes senest d. 31. januar 1998 til:

NOAH, Nørrebrogade 39, 2200 København N







Få yderligere information på telefon: 35 36 12 12 (kl. 10-16) eller internet: www.underskrift.dk

N.B

. K

opie

r lis

ten

(in

den

nog

en s

kriv

er

på)

og g

iv d

en v

idere

til

så m

ange

som

mulig

t.








Uddybning af punkterne a), b) og c):

a) Fødevarer herunder dyrefoder må ikke indeholde/bestå af genetisk modificerede cel ler /organismer eller rester heraf. Forbudet

dækker ikke tilsætningsstoffer og l ignende, når disse med sikkerhed ikke indeholder rester af gensplejsede celler.

b) Det er ikke tilladt at udsætte, udlede el ler anvende levende, genetisk modificerede organismer (dyr, planter og

mikroorganismer) i naturen, i land-, skov-, hav- og dambrug eller andre åbne miljøer.

c) Der må ikke kunne opnås patent på genetisk modificerede dyr, planter el ler dele/funktioner heraf, e l ler på gener ( a rvean læg)

med oprindelse i mennesker, dyr eller planter.

Få yderligere information på:

telefon: 35 36 12 12 (kl. 10-16)

internet: www.underskrift.dk

eller ved direkte henvendelse til én af de

organisationer, der står bag indsamlingen

Anbefales af:

Camilla Plum Claus Meyer Ejvind Larsen Anne-Marie Helger Lene Koch Jytte Abildstrøm

Niels Hausgaard Terese Damsholt Tom McEwan Pernille Grumme Anne Berg

Per Højholt Troels V. Østergård Torkild Kjærgaard Michala Petri Lars Hannibal

Lasse Heiner Mathilde Bonde Wili Jønsson Katrine Jensenius Arne Schiøtz Aage Dissing

Inge Lis Dissing Erik Valentin Hansen Jan Holm Ingemann Poul Erik Søe Susanne Tvermoes

Gunnar Iversen Lone Kellermann Aage Haugland Jakob Wolf Jens Meulengracht Madsen

Allan Bornø Clausen Thorkild Bjørnvig Anna Bodil Hald

Bag indsamlingen står:







N.B. Kopier listen (inden nogen skriver sig på) og giv den videre til så mange som muligt .








Navn (tydeligt) Adresse, postnr. og by

Send listen så snart den er fuld. Lister (også delvist fyldte) indsendes senest d. 31. januar 1998 til:

NOAH, Nørrebrogade 39, 2200 København N







Få yder l igere information på telefon: 35 36 12 12 (kl . 10-16) e l ler internet: www.underskr i f t .dk

N.B

. K

opie

r lis

ten

(in

den

nogen s

kriver

på)

og g

iv d

en v

idere

til

så m

ange

som

mulig

t.


Kors S a m m e n med 500 e leve r fra Tornb je rg G y m n a s i u m , gik kuns tne ren Jens Gal-schiøt den 10 n o v e m b e r 97, i gang med opsætn ing af hele 2500 kors m o d fo ru ren ingen . Den ud t r yks fu lde instal lat ion b lev med fø lende sat i j o rden v e d Fruens Bøge i Odense , og hver t kors talte. For på ko rsene h a v d e de unge med deres h jer teb lod indskreve t , både frygt & fo rhåbn inger til en bæredyg t i g f remt id.

Men s e l v o m de unge havde arbe jdet længe med pro jektet , og det kun skul le stå i 10 dage , fik det af ukendt årsager kun lov til at mane til e f ter tanke, i lidt mere end et d ø g n . Ukend te gern i n g s m æ n d rev alle kors op , lagde dem i 4 bunker og s m e d e n d d a n o g e n i åen. I v r e d e og skuf fe lse, gik e leverne senere i op tog g e n n e m byen med 250 af ko rsene , mens ca. 100 fandt deres plads på ve jen g e n n e m Ot te rup -hvo r adski l l ige unge lige va r b levet d ræbt v e d et t ra f ikuhe ld . I ø jeb l ikket er man i fo rhand l inger med en præst , om at lade de ud t ryks fu lde ko rs f inde hvi le, på en smuk t s ted ned til havet. . . Vi br inger her v idere , nog le af de mere lyr iske budskaber fra de unge. . .

Livet er til for at leves . Jorden er til for at b l ive ud forske t Den dag v i l k o m m e hvor v i vi l åbne vo res ø jne og se

hvor Smuk jo rden engang var.

Fremt iden er ikke v æ k s t , kan du t ro ,

m e n g læden v e d at se , alt ing gro . Maria Rolaj

Dit liv er som en tegn ing

du se lv tegner

m e n du har ikke noge t . v iske læder .

Malene

At v o v e er at miste

fodfæste for en s tund

ikke at v o v e er at miste

sig selv.

Mette

Li t teraturen ophø jes , som ve rdens maest ro ! Dir igeret af en g lemt digter som stadig kan huskes . Sune

Krigen m o d jo rden raser

D r ø m m e og i l lusioner braser

Tekno log ien v inder

og m e n n e s k e h e d e n fo rsv inder

A lene i r ø g e n , tåge og s o d

f inder v i Hende v i fo r lod .

Når håbet om en ve rden i balance m e d sig se lv p ludsel ig synes uendel ig lille og man s idder t i lbage m e d en t o m h e d , en fo rnemmelse af at man personl ig t hve rken kan gøre fra eller til. Når fø le lsen af at v æ r e en ubetydel ighed

p røve r at besej re tanken o m at "L idt er bedre end i ngen t i ng "

Så er det stadig ikke g r u n d nok

til at g ive op. ! . .

Gud har paradis

Gud skabe r j o rden

Gud skaber menneske t

menneske t g l emmer Gud

menneske t b l iver Gud

Menneske t skaber He l vede

T ræerne falder mens t r o m m e r n e taler. Dansen forsæt ter på de go lde stepper.

L e v e s t a n d a r d e n er høj

kan du t ro,

den kan sag tens

deles mel lem to.

Maria Rolaj

Mother o f us al l ,

place o f ou r bir th

w e are all w i tness to the rape of our

w o r l d .

If y o u look y o u wi l l see it w i th you r

o w n e y e s .

If y o u l is ten, y o u wi l l hear the cries

If y o u care y o u wi l l s tand and test i fy

and S T O P the rape of the w o r l d .

For flere oplysninger kontakt: Tornbjerg Gymnasium tlf 66 15/102 og

http://tornbjerg-gym.dk Jens Galschiøt 66 184058 og www.aid-

oh.dk

http://tornbjerg-gym

http://www.aid-

SVANEHOLM

Glimt af historien

For det er t iderne der ski f ter h istor ien har sin gang ja - det er det jeg fortæl le lyt nu til min sang.

Her har boet g reve r r iddere og ty ranner en kronpr ins og en v æ b n e r lad os følge deres skæbner . Manderup var den første i t ret ten seks og fyrre. Han fæstede andre gårde for se lv at bl ive s tørre. R idderen Niels Manderup havde ingen sønne r så Svanho lm gik med dat teren til j yske v æ b n e r b ø n d e r .

For det er t iderne der ski f ter h istor ien har sin gang ja - det er det jeg vi l for tæl le lyt nu til min sang.

A d o l p h Andreas v o n der Lühe af meck lenborgsk slægt gav Svanho lm en facade der g jorde adelen g lade. Det n æ v n e s i h istor ien årstal sy t ten fire fyrre har han m o n gjort det se lv ja- man får jo lyst til at spørge H v e m bygge r v o r e s huse h v e m dyrker v o r e s jord histor ien fortæl ler det er det de rige g jo rde .

For det er t iderne der ski f ter

og alle v e d sku god t

at det var dig og mig og O lu f

der b y g g e d Svanho lm Slot.

Sådan var det dengang at s lægt sku fø lge s lægt jo rd og gård fulgte drenge mens piger s k u rede s e n g e . Nitten ot te og halvf jerds k o m ' et ko l lek t iv på t værs v i køb te af de rige v i s k u alle v æ r e l ige. Børn og v o k s n e m e d h inanden i arbejde og s jov lære hvad det v i l s ige at dy rke mark og skov.

For det er t iderne der ski f ter

h istor ien har sin gang

-----og S v a n h o l m s histor ie

blir meget meget lang.

tekst/musik

Bent og andre.

Blomst og børn

Svanholms mest sungne sang

Du g o d e g rønne vå r igen på jo rden går se so len d r y p p e r ild og v i n d e n , den er mi ld

B lomst og børn

nu er det t id

ende fik al v in t rens spl id

ja endt er gråd og ussel k lage

nu s k æ n k e r so len gy ldne dage

o h , k o m - gå med mig til d ø d e n du og jeg mit s k ø n n e unge liv til dig min re jsev iv

Blomst og børn . . .

Oh d e n n e kær l ighed

det er den rene her l ighed ,

at v æ r e s a m m e n nat og dag

to åndedrag eet ve lbehag

Blomst og bø rn . . .

Nu m å v i da af s ted

og sva len den er m e d

vi s ty rker os på føl fod

i b rys te t har v i f l y v e m o d

Blomst og børn . . .

Velkomstkædedansen

Kom kære v e n n e r i dansen at gå

åh ja nu vi l v i ikke mere a lene s tå .

V e l k o m m e n til S v a n h o l m hve r eneste én v i er nu m a n g e , du kære v e n .

Vi lever her på marken , i s k o v og v e d sø og her v i l v i leve og her v i l v i dø .

Lyt til hve rand re og sig h v a d du vi l Det v i l gi det helt rette s a m m e n s p i l .

Å b n dine arme, og ræk mig din hånd

Du vi l nu se , det v i l kny t te bånd .

Vi danner nu en k æ d e , og tungen er på g led

v i er l igeså s tærke , s o m det svages te led.

V e l k o m m e n du kære , du n y s o m flytter ind

snart du osse vi l bo i mit s i nd .

Jeg åbner mine ø jne og k ikker mig omkr ing

jeg ser jeg er et led i en k æ m p e r ing.

Sang om en svane med læk i begge ender Mel: Fra Enge land og Sko t land

1. Fra 88 til 89 der sej lede en flok som syn tes , at nu havde året varet længe nok

åh hel ledusse - dasse , s ikke t iden går...

Hurra for t idens tand , s o m nu har spist det male år.

2. Vi havde ingen penge og heller ingen tid

vi lånte lidt i banken , og vi k larede os med sl id

åh he l ledusse - dasse , - hvo r v i har det hårdt

Når pengene fra v o r e s kasse bare ruller bort .

3. H inandens svage s ider v i aldrig hængte ud ihvert fa ld ikke offentl igt da TV kom herud

åh , he l ledusseda, - v i v e d jo hver især

og sammen at der f indes hangs

på nogen hist og her.

4. Hver morgen og hver af ten da fik v i dej l ig mad

ak, ja det var en herlig t id

mens k ø k k e n g r u p p e n gad

åh , helle dusse da, hvo r det v a r s y n d for os

Indtil Merete p rok lamerede at hun vi l le v æ r e boss.

5. Det lille slot vi boede i

det s tod og b lev fo rsømt

mens gu l lerne de boede god t

og g jorde os be rømt

åh , he l ledusse, - når det regner ned på os

så f lytter v i til pakkeha l len

fri for regn og frost.

6. Ø k o n o m i e n truer både sor t og hv id hver dag m e n midt imel lem banker hjertet

under hullet tag

Å h , he l ledusseda - v i tar et fælles tag...

og håbet det er l ysegrønt

s o m S v a n h o l m ' s eget flag.

Samme tanke

På en regnfu ld e f te rmiddag s idder jeg i ensomt lag tænke r for mig selv, h v a ' v i l f remt iden g i ' adski l t hjuler v i a fs ted for os se lv

På en solr ig e f te rmiddag

k u ' v i b y g g e et fælles tag

g i ' os se lv et håb,

om den f remt id v i v i l ha '

samlet skaber v i

v e r d e n om til os selv.

På en regnfu ld e f te rmiddag

k u ' v i s idde under vor t tag

regnen siler n e d ,

men v i v e d v i har fred

sådan skaber v i

v e r d e n om til os selv.

Jørn

Voksen til barn

Du er en so l i dig se lv

m e d dig g lade smi l

du er et håb om en f remt id

m e d m e n n e s k e r i

Dit åbne s ind er va rm t som din b løde k ind , der farves rød af na turens v e s t e n v i n d .

Når mørke t s æ n k e r sig

så trist og tungt ,

da smi ler du og gør

alt ing b lankt og smuk t

Du er et barn i en ve rden

v i ikke forstår.

S a m m e n v i l v i ændre det

år for år.

Tatunane sommersolhverv i Hjortshøj af Ulla Trædemark - Hjortshøj

•

Man bl iver nødt til at satse lidt her i

l ivet, hv is man vi l o p n å noget .

Med v o r e s lille fæl leshus og offentl ig

gøre lsen af den berømte " P r i s o p g a v e " ,

havde jeg satset en del på so lsk in og

åbne dø re , da v i skul le agere vær te r til

L Ø S - s o l h v e r v s f e s t e n i jun i i år.

Selv fø lge l ig t b lev det s i le regn. Folk der

ikke kender le jebol igernes meget øko

logiske " u b r æ n d t e " lerst ier i regnve j r -

mudders t ie r - b lev nok lidt f o rbavsede .

Men s t e m n i n g e n fej lede se lv fø lge l ig

ingent ing. H v e r k e n under ta lerne v e d

of fent l iggøre lsen af " P r i s o p g a v e n " ,

el ler under t umu l t en med indendørs -

p lacer inger af w o r k s h o p s . Der b lev

endda dannet en helt ny w o r k s h o p i

permakul tur , i min s tue fo ran v i d e o e n .

De seje tog rø jserne på og gennemfør

te afr ikansk hakkedans i p i l emarken !

H jæ lpende hænde r havde (i regnen)

lavet en u d b y g n i n g af vo res fæl leshus

til af tenens s tore fest, og andre var på

ve j efter v o r e gæster , s o m skul le

underho lde os m e d l evende musik .

Som ar rangør af w e e k e n d e n , bu rde jeg

se lv fø lge l ig ikke bl ive ove r raske t , da

jeg nærmede mig fæl leshuset . Det

meget mørke og ekso t i ske udseende af

fire tanzan ianske m æ n d , der s tod og

sku t tede s ig, i v o r e s ant i -eksot iske

vejr, fo rv i r rede mig et øjebl ik ganske .

Senere på af tenen s tod de der igen .

Mørk og g l insende hud f r e m h æ v e d e de

hv ide tænder og b lanksor te ø jne .

Iklædt smuk t , fa rves t rå lende bat ik tø j ,

spi l lede de op til dans m e d af r ikanske

gempe- r y tmer og sang. Og v i danse

de. . .

En st i l lede sig op foran os . Vi skul le

følge hans sang og danse t r in . Lige for

an næsen på mig b e g y n d t e to bo ld run

de baller at rulle rundt i cirkler af en

større lse jeg aldrig h a v d e t roet mul ig!

Trods den s tore b e v æ g e l i g h e d var det

dog en s lags hv i lepunk t for ø j nene ,

mens jeg b e g a v mig ud i at fø lge hans

bevæge lse r og sang. Jeg va lg te hurt igt

at ignorere, hvo r s t i vhof te t og komisk

min indsats måt te se ud og lod mig i

stedet r ive med i den helt anden ver

den af urrytmer.

Jeg mærkede og hør te s t y r ken fra de

andre, jeg g a v slip på j eg fø le l sen , og

b lev i s tedet en del af noge t stort , - en

fælles eufor isk g læde.

S Ø D Ø M H E D

Jeg b e v æ g e r mig

og nyder min k rops ø m m e musk le r .

jeg p røver at huske uvan te t r in , sange

og rytmer,

f remmede og al l igevel så v e l k e n d t e .

Mine ø jne lukker sig

tårer løber fra en anden ø m h e d

røstet til s ine dybes te rødder

er min sjæl ø m m e r e end n o g e n s i n d e .

Jeg søger det hel l ige s ted inden i mig

selv,

hvo r jeg knæler i æ r b ø d i g h e d .

Jeg mod tager Guds nåde

og takker Os

for at have ladet mig føle r y tmen

i Afr ikas hjerte.

Dagen efter var jeg igen fo rbavset . Jeg

havde en g lad ove r raske t følelse af, at

have fundet noge t længe savne t , s o m

jeg ikke v ids te af, at have manglet .

Når jeg t æ n k e r på Af r ika og bæredyg t i

ge må lsætn inger i fo rho ld til den t red je

v e r d e n , tænke r jeg ikke længere kun

på, h v o r d a n v i dog får fortalt d e m , at

de for alt i v e r d e n ikke må gøre de

s a m m e fejl s o m os. Nu tænke r jeg

også : Vi har brug for dem og andre

opr inde l ige folk til at g ive os v o r e tab

te rødder t i lbage og genf inde en ånde

lig identi tet.

Der var engang en oprørsk fugl, der

besluttede ikke at flyve sydpå for vinte

ren. Men snart blev det så koldt at den

alligevel modstræbende satte kursen

mod syd. Kort efter frøs dens vinger til

is, og den faldt til jorden på en gårds

plads. I samme øjeblik kom en ko forbi

og lade en ordentlig kage oven på fug

len. Fuglen troede det var sket med

den. Men gødningen varmede den, så

dens vinger tøede op. Varm og glad

begyndte den at synge. Så kom en kat

forbi, hørte fuglens kvidren, gravede

den ud af komøget og åd den.

Dette v i r ke r måske ikke s o m en særl ig

lærerig h is tor ie , m e n man kan faktisk

lære tre t ing af d e n :

1. Se l vom n o g e n sk ider på dig, er de

ikke n ø d v e n d i g v i s d ine fjender.

2. S e l v o m n o g e n g raver dig ud af lor

tet, er de ikke n ø d v e n d i g v i s din v e n .

3 . Hv is du s idder g lad og v a r m i en

bunke lort, så ho ld din kæft.

Tatunane er bosiddende i Dar Salaam, Tanzania, men turnerer jævnligt med både elektrisk og traditionel akustisk musik. De har indspil-let 4 CD'ere, bla. "Afrobrazz" og "Bongol-and". De har for nylig modtaget en pris af Radio France som bedste traditionelle afrikanske musikgruppe. De har tourneret i Japan, Canada og Europa, men de sidste par år mest i Danmark. De kommer til Danmark igen i juni 98. (Kontaktperson i Danmark: Elisabeth Lange tlf. 32 955276)

Professor Pomp

Bryd s a m m e n - ikke alene!

Al le har ve l det ø n s k e , på en eller

anden m å d e , at medv i r ke til g læde,

forståelse, kontakt og s a m h ø r i g h e d

mel lem mennesker . For mig er det så

blevet til et arbe jde med humor og

k o m m u n i k a t i o n (for t iden med forsti l

l ingen Pro fessor Pomp) . Som komiker

v e d jeg o g s å , at de beds te komikere ,

er dem der leger mest. Og at den

s tørs te komik star ter i en legende si tu

a t ion , h v o r der sker et p ludsel ig skift

fra en t ankebane til en a n d e n . /Tænk

f .eks. på en v i t t i ghed når po in ten kom

mer ) . N o g e n m e n e r at det te tankeski f t

kan sammen l i gnes med det skift der

sker når f .eks. en v i d e n s k a b s m a n d

" o p d a g e r " noget . Og at man kan styr

ke sin s k a b e n d e , k reat ive kraft gennem

humor.

Professor Pomp

c/o Mikael H e r m a n s s o n

H jor tshø j Møl leve j 160

8530 H jo r tshø j

tlf 86-228780

tlf 40-186252

Michael Perlmutter, har op gennem 7 0 ' e r n e og 80 'e rne levet i T h y l e j r e n , og er i b rede kredse kendt for netop at have lavet f i lmen o m det lille s a m f u n d : D r ø m m e n der ikke vi l dø. I K ø b e n h a v n k o m p o n e rer han n u , og skr iver d ig te fra sin s m u k k e hule på Nørrebro .

kærlighed af michael perlmutter

K Æ R E GUD vores mor og far

Du s o m er rundt o m os og indeni os Du s o m lader dagen og nat ten føde

den nye morgen Din kraft fo rundre os

Lad din vi l je ske her på jo rden s o m den sker i un iverse t

Lad dit fæl lesskab åbne sig for os i kær l i ghed , v i s d o m og s a m h ø r i g h e d

Giv os i dag det rene b r ø d og det klare v a n d fyld os m e d l i vsg læde, så v i kan g ive den v idere og l igesom Du t i lg iver os v o r se lv t i l s t række l ighed

skal v i k o m m e d e m i m ø d e der er alene Giv os s ty rke til at o v e r v i n d e det mage l ige og

det små l ige , h æ v n l y s t e n og mag tbegære t for Din er m a n g f o l d i g h e d e n , ha rmon ien og

f rug tba rheden fra e v i g h e d til e v i g h e d og lige Nu.

TAK

1. Mit n a v n er easy fordi jeg har g o d tid

og når ind for s low food V i s d o m er renhed

V i s d o m er at fo rb ruge

så lidt som mul igt og g e n b r u g e

så meget som mul igt da kunne vi måske ho lde

om denne g r ø n n e k lode og gen ind fø re s t i lheden

i gade rne

lyden af fugle og bø rn der leger

2. Stop mask ine rne jeg v i l v å g n e op til en ny v e r d e n af m i ldhed

og lette exo t i ske duf te

3. Og min e lskedes ø jne hvo r fo r er du

ej så nær at jeg kan m æ r k e

din ånde før d ine læber omslu t te r mig

4. Mor

må jeg v æ r e din unge

lad mig næres v e d

din kv inde l i ghed

jeg længes

5. En at v æ r e noge t for

en at v æ r e meget for

ikke for mege t

m e n rigtigt mege t

v i l le v æ r e l ige t i lpas

Selv om kær l i gheden me l lem m e n n e s k e r aldrig bl iver for meget bl iver kær l i gheden me l lem meget aldrig fors tærket af m e n n e s k e r der som fascisterne er lige ska ldede inden i og uden på hovede t som fug leunger der skr iger t ågeho rns råb

med g a b e n d e mega fone r af imiteret negl g lædes løs t g l a m m e n e bedende o m rede penge til egois t isk fo rsørgerprag t .

6. For det mes te får jeg for lidt

hvo r s iger ingen noge t til mig ingen tager min hånd m e d de a l lerbedste hens ig ter

7. T iden er gået i stå jeg b lev kun 25 og nu er jeg over 5 0 !

8. Hvo r fo r fortalte I mig det ikke måske jeg kunne ha' fået h jæ lp t idl igere før det b lev et p rob lem

9. H v e m har t id til at lægge øre til hvad jeg ikke sådan bare kan s i g e ?

10. H v e m har t id til at se m e d øret når intet er at høre og jeg endda s idder her m e d t i lbageholdt ånded ræt dirrer og ven te r du bare går v idere i d ine egne tanker og lader mig s idde dér alene

og helst v i l le v æ r e s a m m e n m e d dig i v o r tid

11. Måske mødes v i nu lige her

uden at v i d e det

12. For tæl mig hvo rdan v i kan fo randre v o r hve rdag

13. H v o r er det sted hvor v i ser h inanden ind i ø jnene hvor det er ti l ladt også at være begær l ig med f infølelse og ind leve lses e v n e

14. uden en dr ink og en s m ø g i hånden og avis i den anden til at pakke ø jnene ind i ?

MIT LIVS KVINDE - MIT LIVS K Æ R L I G H E D Du kan v æ r e ung eller v o k s e n k v i n d e , der l igesom jeg savne r kær l i ghed og ø m h e d og alt h v a d hjertet begærer. Jeg er en ung fyr, der har nået den f remsk redne alder af 53 år, 195 cm. Du må s o m jeg v æ r e å b e n , v a r m , rol ig, uhøj t idel ig , v i l d , ku l t ivere t , f ræk og s ø g e n d e b landt andet m e d interesser s o m natur, mus ik , kuns t , f i lm, rejser, krops-massage og mege t andet godt . Jeg er dansk og holder af andre fo lkeslag og kulturer.

Kærl ig h i lsen

michae l per lmut te r o v e r s k æ r i n g e n 3

Livstræet af Dan Nielsen

1.

Højt oppe o v e r t ræerne k redsede to h ø g e . Jagtede de h inan

den? Eller v a r det deres par ingsleg? Jeg lænede mig op ad et

stort bøge t ræ og fulgte d e m m e d ø jnene . Jeg forest i l lede

mig , at jeg s v æ v e d e de roppe . Luf ten føl tes næs ten mass iv

under mine v inger . Jeg k u n n e mærke , at jeg k u n n e stole på

luf ten, at jeg ikke vi l le falde n e d .

Da jeg vi l le gå v ide re , så jeg omt ren t ha lv t reds skridt inde i

s k o v e n en g a m m e l m a n d . Han s tod m e d a rmene omkr ing et

t ræ og syn tes at tale m e d sig selv. Så gik han nog le gange

rundt om træet og k o m hen til mig. Vi havde omt ren t føl

gende samta le :

- Hvo r fo r s tod du der m e d a rmene omkr ing træet?

- Fordi det er mit L i vs t ræ.

- Dit Livstræ? H v a d er det for et træ?

- Har du da ikke se lv et L ivst ræ? - spurg te han . Og jeg s v a

rede:

- Nej . Vi l du fork lare mig h v a d et L ivs t ræ er? - Han så nøje

på mig, lidt fo rbavse t måske , m e n sva rede så :

- Det er et t ræ, s o m jeg er mege t f o rbunde t m e d .

- H v o r er du det?

- Fordi mine forældre efter min fødse l b e g r a v e d e min moder

kage her på p lantede mit t ræ ove r d e n . Derefter sø rgede de

godt for t ræet , indti l jeg va r b levet så g a m m e l , at jeg se lv

kunne få b ø r n . Da g a v jeg det lidt af mit b lod og ove r t og

dets pleje. Og når jeg engang er d ø d , v i l jeg bl ive begravet

under mit t ræ her. Han pegede på t ræet . Det va r et meget

smuk t b i rke t ræ.

Et birketræ? Her i den lyse bøgeskov? Overa l t birk og gran

og eg og alle mul ige andre træer? H v o r d a n hang det sam

men? Den gamle så ve l min forv i r r ing og smi l te til mig.

- Sådan er L ivstræer, - sagde han mildt. H v a d mente han

m e d det? Jeg var dog alt for nysger r ig til at speku le re ove r

det og spurg te h a m :

- Men hvo r fo r kalder du det dit L ivst ræ?

- Fordi det forb inder mig m e d l ivet. Med alt liv, både det

syn l ige og det usyn l ige . Med alle p lanter og dyr og menne

sker. Og også med Jordens eget liv.

- Det lyder rart. Men får det n o g e n prakt isk be tydn ing? - Han

så et øjebl ik ud , s o m om jeg ikke havde forstået noge t af

det han h a v d e sagt. Men så sva rede han :

- Jo det er også meget prakt isk. Jeg kan k o m m e i kon tak t

med de f jerneste egne og tider, hv is der er brug for det.

- Men hvor fo r v i l du b e g r a v e s under det?

- Fordi min krop vi l b l ive en de l af t ræet , l igesom min

mode rkage b lev det.

- Får det n o g e n be tydn ing , når du først er død?

- Betydning? Nej, det har jeg aldrig tænk t over . Hvo r fo r sku l

de det have en betydn ing? S y n e s du ikke, at det er se lv fø l

gel igt, at jeg g iver min k rop til det t ræ, som jeg har levet

s a m m e n med hele mit liv? At den er en g a v e ?

- Lever du s a m m e n m e d det?

- Ja se lv fø lge l ig .

- H v a d så, når du ikke er her i nærheden?

- Se lvom jeg er langt bor te i t id og r u m , kan jeg tale m e d

mit t ræ og dele min kær l i ghed m e d Jorden og m e d dem jeg

elsker.

- Også når du er død?

- Også når jeg er d ø d .

- Er det en slags antenne? - spurg te jeg. Han så lidt g run

dende på mig , s o m om han vi l le føle sig ind i mine tanker

og sagde :

- En f o r b u n d e t h e d .

- Det lyder s p æ n d e n d e . Kan du o g s å få kontakt med de fjer

neste egne og t ider lige nu? Jeg mener - når du står v e d dit

træ?

- Jamen, det kan jeg da! - s va rede han og smi lede lidt

under fund ig t . Men jeg tænk te ikke nærmere over det og

spurg te :

- Er der andre , der har sådan et L ivstræ?

- Vi har alle vor t L i vs t ræ.

- Al le menneske r på hele j o rden .

- Jamen, jeg har da ikke sådan et l ivst ræ.

- Har du ikke det? - spu rg te han og gik o m på den anden

s ide af bøge t ræet . H v a d skul le han dér? Jeg k ikkede efter

ham, m e n jeg kunne ikke se ham n o g e n steder. Så hurt igt

kunne han da ikke fo rsv inde mel lem t ræerne ! Jeg k iggede op

ad træet. Dér va r han hel ler ikke. H ø g e n e k redsede stadig

højt oppe . Jeg så mig omkr ing . Jeg va r igen i min h jeml ige

skov.

Jeg følte mig meget mærke l ig til m o d e . H a v d e jeg drømt?

Havde jeg v i rkel ig være t et andet sted?

Men h v a d er v i rke l ighed? Og hv i l ken v i rke l ighed?

2.

Jeg gik mange dage og funderede over d e n n e op leve lse .

Kunne jeg v i rkel ig rejse i t id og r u m , blot v e d at læne mig

op ad et træ?

Der var ikke andet for, e n d at p r ø v e igen. Jeg gik hen til et

ege t ræ, som står v e d kan ten af en k i ldedal i s k o v e n . Her

havde jeg ofte s iddet og lyt tet til vande ts musik . Både o m

dagen og om nat ten .

Jeg st i l lede mig tæt op da det og tog det i min favn . Jeg

s tod længe og hør te v a n d e t s k l ukken og r is len. Men andet

ske te der ikke. Så huskede jeg, at den gamle m a n d var gået

nog le gange rundt o m træet . Det g jo rde jeg så. Og igen lade

jeg a rmene omkr ing træet. Og v e n t e d e . Der skete ingent ing.

Men hvad havde jeg egent l ig t g jor t sidst? Jeg havde jo set

op til h ø g e n e , jeg havde jo forst i l let mig, at jeg fløj. Men her

v a r ingen høge , og jeg kunne hel ler ikke r igt igt forsti l le mig

at jeg f løj. Så b e g y n d t e jeg at tale til t ræet .

" K æ r e t ræ, vi l du ikke godt h jælpe mig med at k o m m e hen

til den gamle m a n d , s o m jeg m ø d t e sidst? Der er et par t ing,

jeg godt v i l spørge ham o m . Vi l du ikke for tæl le mig, hvor

dan jeg skal bære mig ad?"

Men t ræet sva rede ikke, og jeg s tod og følte mig d u m . Så

forest i l lede jeg mig, at jeg k lat rede o p ad t ræet , og da jeg

v a r k o m m e t helt op til k ronens yde rs te g rene , forest i l lede

jeg mig, at jeg bare k rav lede v i de re o p ad nog le usyn l ige

g rene , højere og hø jere op i lu f ten.

En spætme jses mun t re fløjt b rød min koncen t ra t ion . Jeg

v e n d t e mig o m , for at se efter d e n . Dér s t od den gamle

m a n d og smi lede.

Hvo r f o r b lev jeg ikke forbavset? Det føltes så natur l igt og

se lv fø lge l ig t , at han s tod dér og smi lede .

Han bukkede sig ned og f jernede nog le gamle b lade fra en

lille s tenp lade , der lå halvt skjult i g ræsset . Jeg gik hen til

ham og k iggede på p laden. Den v a r omt ren t to hånds læng-

der b red og tre h å n d s l æ n g d e r lang. Et o rnamen t va r hugget

i d e n , eller måske var det bogs taver? Jeg så op på ham, men

han var al lerede på ve j hen til en bænk , der s t od i kanten af

en lysn ing. Jeg fulgte efter ham og v i satte os t i lrette.

Vi sad tavse en s t u n d , så sagde jeg:

- Sidst v i m ø d t e s , fortalte du , at du kan k o m m e i kontakt

m e d de f jerneste t ider og steder, når du står v e d dit t ræ.

Men du sagde ikke noget o m , at man også kan rejse til dis

se fjerne t ider og steder.

- Det kan jeg hel ler ikke, - sagde han og smi lede igen sit

under fund ige smi l . - Men du er ve l ikke k o m m e t her for at

for tæl le mig, at du kan rejse hertil?

- Nej , sva rede jeg, - jeg vi l le spørge om det der med moder

kagen og blodet. Jeg forstår ikke, h v a d særl igt der skul le

v æ r e v e d dem?

- De indeho lder vo r t l ivs og v o r t v æ s e n s møns t re . Når t ræet

v o k s e r på v o r e s m o d e r k a g e og når v i g iver det lidt af vo res

b l od , op tager det d isse møns t re i s ig. Det gør, at v i alt id er

fo rbundet med v o r e s t ræ og at v i alt id v i l forstå h inanden .

- Kan t ræer forstå mennesker?

- Som v i kan forstå t ræer!

- H v a d gavn kan man have af det?

- Træet bistår os m e d sin kraft og v i s d o m , når v i beder om

det.

- Har t ræer kraft og v isdom?

- Meget stor kraft. Meget s tor v i s d o m .

- V i rker den også på afstand?

- Ja, afs tand be tyde r ikke noget . Men det gør jo godt at

v æ r e s a m m e n m e d sit t ræ. Det er dejl igt at lægge a rmene

omkr ing det. Nog le gange sp iser og dr ikker v i også s a m m e n

m e d det. Og så pynter v i det m e d b lomster eller måske

noget andet som vi synes er smuk t . Det g læder v o r e s t ræ

og de v æ s n e r der bor i dets v e r d e n .

- Det lyder som o m I opfa t ter det mere s o m en v e n , end

s o m en plante.

- Det er rigtigt. Mit L ivs t ræ er min meget nære v e n . Når jeg

omfavne r det eller sæt ter mig op ad det s t a m m e , f lyder det

l ivskraft i gennem mig. Det er rigtig godt for mine tanker og

mit he lbred.

- Er andre t ræers l ivskraft ikke også g o d for helbredet?

- Jo, men jeg er jo i langt s tø r re o v e r e n s s t e m m e l s e m e d mit

L ivs t ræ end med de andre træer, så der for he lbreder det mig

bedre end noget andet t ræ.

- Det lyder godt . H v a d b ruger du det el lers til?

- Jeg sæt ter mig op ad dets s t amme og t ø m m e r mig for uro .

Mange udfører deres dagl ige " r o t a s " (Jeg ove rsæt te r deres

o rd for ritual m e d ordet R O T A , fordi de v e d et r i tual forstår

noget væsent l i g t andet , e n d v i normal t gør. Rota er et gam

melt ord for HJUL. En rota h jælper hjulet til at dreje let i alle

retninger.) eller s iger deres bønne r og h v a d de ønske r for sig

se lv og andre v e d deres L ivs t ræ.

- A l tså til at bede , med i te re og ønske ved?

Han k ikkede lidt på mig og s a g d e så :

- Jeg gror, at man godt kan sige det på den måde .

- Er det bedre at medi tere og bede v e d et t ræ, end i sin

stue eller i en kirke?

- Træet forb inder på en meget l evende måde det syn l ige

med det usyn l ige .

- Krop og Ånd?

- Krop og kraft-

- Mater ie og energi?

- Jord og H immel .

- Men når et træ kan forb inde os m e d alle verdener , må

andre planter jo o g s å kunne gøre det. Hvo r f o r så v æ l g e et

træ?

- Fordi det er s tørre end v i . Fordi det er så s tærk t . Fordi dets

kraft i så høj g rad l igner v o r e s kraft. Og når m a n ser på et

t ræ, er det også ret let at se, h v o r d a n dets kraft for tsætter

højt op i h imlen og dyb t ned i j o rden . Det er tydel ig t at se ,

at dets fys iske k rop kun er en lille de l af det. Det er fo rbun

det m e d v i s d o m m e n i alle verdener .

Jeg k ikkede på t ræerne , m e n jeg k u n n e ikke s e , at de fort

sat te i h imlen eller ned i j o rden . Men det b e k y m r e d e mig

ikke, så jeg spurg te :

- Har andre også g a v n af Jeres L ivstræ?

- Al le som elsker os kan g e n n e m t ræet få fo rb inde lse med

os , uanset hvo r v i bef inder os. Og v i kan medde le os til

dem g e n n e m t ræet .

- Men kan I da ikke få fo rb inde lse m e d h inanden uden et

t ræ som mel lemled? Jeg mener.. . . rent te lepat isk?

- Jo, sag tens .

- H v a d er så forde len v e d at b ruge et træ?

- K la rheden , r enheden , s t y rken . . . H v o r d a n skal jeg fork lare

dig det? Måske s å d a n : Når jeg sender et ønske rent te lepa

t isk, er det som at sende et brev. Når jeg sende r et ønske

eller en tanke v e d mit t ræ, er det s o m at tale til den anden ,

s o m at tale s a m m e n .

- A f s tanden formindskes?

- Der er ingen a fs tand. Vi er h i nanden meget nær.

- I kan sanse h inanden?

- Tyde l igs t når v i beder v o r e s t ræ o m h jælp.

- B e h ø v e r I stå samt id ig t v e d hve r Jeres træ?

- Nej, men mange aftaler at m ø d e s på s a m m e tid v e d hver

deres L ivs t ræ eller et Venskabs t ræ . Især fo re lskede par bru

ger det, når de ikke kan m ø d e s ansigt til ansigt .

- Telepat isk erotik?

- Også det, men også mege t andet . Alt det , s o m sjæle vi l

dele med h inanden !

- H v a d ellers kan det b ruges til?

Hver dag, når so len går op og når den går n e d , står en af

mine v e n n e r v e d sit t ræ. Det v é d folk rundt omkr ing . Nog le

br inger deres syge til deres træer, andre deres sorger og

bekymr inger . Han ser dem og h jælper d e m , he lbreder dem.

- Jeg har før hør t om f jernheal ing - at man kan he lb rede folk

på a fs tand. Men jeg har aldrig hørt at man kan b ruge et t ræ,

som en s lags an tenne . Eller en forstærker . H v o r d a n v i rker

det?

- Når mit l i vsmønster er b leve t en del af t ræets kraft, v i l det

kunne nå ud til alle m e n n e s k e r s og alle andre v æ s n e r s m ø n

stre. Når møns t rene m ø d e s , kan kraf ten f lyde frem og ti lba

ge. Der kan ops tå forståelse.

Jeg fors tod ikke ret meget af det han sagde . H v a d var det

for nogle mønst re? H v o r d a n kunne møns t re mødes? Var der

tale om noget l igende som radios ignaler? Men det her va r

alt for s p æ n d e n d e til, at jeg gav mig tid til at spekulerer , så

jeg spurg te :

- Er det kun for at få kontak t med andre l evende væsner , at

I g iver Jeres b lods møns te r til et træ? Eller er der også andre

grunde?

- V i g iver jo noge t af os selv til den l evende v e r d e n . Lige

s o m s t je rnerne samler nat tens m ø r k e til bev i ds thedens lys,

samler v i v o r e s kær l i ghed til d e n n e bev ids te handl ing. Vi

b inder v o r e s kær l i ghed til Jo rden . Jo rden g iver os sin kærlig

hed til g e n g æ l d .

- G ive r Jorden ikke s ine gave r både til dem s o m beder o m

dem og til som ikke beder om dem?

- Jo , Jorden g iver til alle. Men at bede er s o m at åbne hånd

en for at tage imod . Når v i bev ids t b inder v o r e s kær l ighed

til Jo rden , åbner v i os bev ids t for dens kær l ighed .

- Jeg sad og tænk te lidt ove r det, han havde sagt. Måske

skul le jeg også se at få mig et l ivstræ? Måske skul le jeg g ive

mit k i ldetræ lidt blod? Så kunne jeg måske rejse lige hvor

hen jeg ville? Og jo rden vi l le måske g ive mig lidt ekstra af

s ine gaver? Jeg spu rg te :

- H v o r d a n bærer man sig ad m e d at g ive t ræet af sit blod? -

Han sva rede ikke. Jeg så o p : han v a r bor te . Jeg rejste mig

for at se efter ham. Men jeg s tod v e d min ki ldedal . Vandet

r is lede, b rusede , s u k k e d e .

Fra Bogen om HUAN - af Dan Nielsen

Ovenstående uddrag, er fra en lille meget spændende selv-

udgivet bog kaldet: Bogen om HUAN. Forfatteren Dan Niel

sen (Astrolog), har i mange år haft sin gang i de forskellige

kollektiv miljøer, blandet andet boede han i en del år i

Frøstruplejren. Bogen fra eget forlag udkom i år, og kan

bestilles hos ham selv på tlf. 86 84920g.

Hånden på Hjertet 2

andré nordlys

Fællessyn

- Ih bedstefar, den histor ie for tæl ler

da intet om h v o r d a n det v i rke l ig t var!

Hvo rdan b lev der f red, h v o r f o r v a r der

kr ig, og hvo r fo r sagde du h æ n d e r n e

b lev skåret af, du har da d ine endnu?

- Ho ho børnl i l le, mine hænder , ja

dem har jeg da rigtigt nok e n d n u . Der

for v i l jeg også godt ho lde fast i - klu

kler bedstefar mens han gr iber s o m

m e d hånden i luften - at det v a r en af

de utall ige histor ier om h v o r d a n der

v i rkel igt b lev fred på j o rden .

Børnene s idder omkr ing bedstefar , der

gammel og rar e lsker at for tæl le fra de

s v u n d n e tider, der som ev ighedsk i l de r

får bø rnenes undren til at k i lde. De har

" fæ l l essyn " m e d bedstefar, noge t man i

de nye t ider va r begynd t at lægge

mere og mere v æ g t på, at se lv bø rn i

en meget t idlig alder akt iv t tog del i.

- Fortæl bedstefar, for tæl os nu hvor

dan det var, for tæl os h v o r d a n der

b lev fred på jo rden og hvo r fo r der var

krig? Vi begr iber det ikke.... Ivrigt spør

ger bø rnene i m u n d e n på h inanden ,

m e n blir så sti l le... For bedstefar har

t id , s e l v o m b ø r n e n e er v e d at s p r æ n

ges af n y s g e r r i g h e d . Han tøver , for

h v o r d a n få n o g e n som helst, der ikke

se lv har op leve t det , til at forstå den

gang? Det eno rme b e s v æ r man f.eks.

havde m e d at se alt det van te som på

ny. Og h v o r d a n forklare den al t -om-sig-

g r ibende be tydn ing det s to re nye fæl

lessyn fik - det nye verdensb i l lede?

Al le st i r rede spænd t på bedstefar.

- I kan ikke forsti l le jer - b e g y n d t e

han - hvo rdan et samfund kan v æ r e

noge t som helst andet end én levende

o rgan isme. I kan ikke forstå hvo rdan

en g ruppe menneske r o v e r h o v e d e t

skul le kunne v æ r e på nogen s o m helst

anden måde , end som f ingrene på en

h å n d . Børnene nikker i ånd løs s p æ n d

ing, for de f o r n e m m e r at det øjebl ik de

så længe har ven te t på nu er nær... Så

forst i l jer, at alle f ingrene bl iver skåret

af! - Komisk plirre bedstefar m e d ø jne

ne , mens han holder alle fem str i t ten

de f ingre i ve j ret . Og rædse lss lagent

ser b ø r n e n e på h inanden og på f ingre

ne - skåret af? H v o r b lodigt og ækelt . . .

- Sådan så vi os selv dengang! Alle ale

ne adski l te fra hverandre . Ja smer ten

v e d adski l lelsens ensomhed var faktisk

så stor, at mange folk virkel igt gik rundt

og følte sig afskåret fra h inanden !

Børnene ser en smer te a f tegne sig i

bedstefars ansigt , de ikke før har

være t v i d n e til, og i s t i lhedens piren

spirer en fælles forståelse f rem: For

hvo rdan i al v e r d e n skul le et sådant

" fæ l lesskab" o v e r h o v e d e t kunne tage

hånd om noge t s o m helst?

Bedstefars s t e m m e baner sig vej gen

nem s t i lhedens mørke .

- Man b e k æ m p e d e h inanden . Al t id

skul le n o g e n have ne top deres f inger

m e d i spi l let. Og den løf tede pegef in

ger og " f i n g e r e n " va r alt for domine

rende! ! ! Han v i f ter med de to famøse

f ingre i lu f ten, a l tmens han va rm t ser

rundt på b ø r n e n e .

- H v a d m e d l i l lef ingeren? - spurg te den

aller mindste . . .

- T jaa den b lev alt id hæng t ud . Og om

den sagde m a n , at rakte man den til

f anden , så tog han hele hånden . Og

når n o g e n b lev regnet for d u m , og det

g jo rde man temmel ig t of te o m hinan

den d e n g a n g , så sagde man at de ikke

havde mere fornuf t end der kunne lig

ge på i l i l lef ingernegl . . . .

- Og tomme l f i nge ren h v a d m e d tom

mel f ingeren? - Spurg te en af de s tore.

- Ja den b lev d e s v æ r r e hel ler ikke reg

net for mege t - sukke r bedste far - det

havde man altså ikke for v a n e at gøre

om h inanden . Lille og tyk kunne den

jo også " k u n " b ruges til a rbe jde , men

ene og a lene v a r den ikke bare den

s tærkes te , m e n o g s å den fornuf t igste,

for den t roede jo ikke så meget om sig

selv. Og måske ne top derfor, så v is te

folk da også und tage lsesv is tommel f in

geren lidt respekt , v e d ops t rak t at v i se

den frem for h i nanden , når noge t ikke

va r så r inge endda. . .

Børnene sad stadig sti l le, nærmes t

l ammede ove r den b lod ige a lvor der lå

bag det fælles syn der nu va r manet

f rem.. .

- A l le rmindst t roede l i l lef ingeren dog

om sig selv. Al t id havde den jo fået at

v i de , at den intet v i ds te , m e n lil lefin

geren va r nu al l igevel den v ig t igs te .

For den v ids te noget o m fanden , og

den v iden va r meget v ig t ig for at fan

den ikke skul le tage hele h å n d e n . Men

se lv v ids te den det ikke.. . .

- Hvo rdan kunne den v i de noget den

ikke vidste? - Spurgte en af bø rnene

m e d usv ige l ig logik.

- Det kunne den heller ikke - smi lede

bedstefar - for l i l lef ingeren v ids te nem

lig in-tet, og ne top det t roede ingen

kunne bruges til noge t s o m helst, he l

ler ikke de andre der jo alt id v ids te

alt ing meget bedre . Aldr ig var der t id

for fælles undren eller p lads til s t i lhed.

Det kan nok v æ r e der b lev sti l le, og

langsomt begynd te det at dæmre . . . Vel

var man b levet sk ræmt ove r rædse lssy-

net der va r manet f rem, m e n g jorde

det ikke på en eller anden m å d e alt

det dengang lidt mere forståel igt?

- Fanden havde os i sin hule hånd , og

den gode vi l je kunne ikke e n g a n g få

lov til at l igge på et mege t lille s ted .

- Heller ikke på se lv det aller m inds te

- spurg te en lille s p æ d røst. - Jo - sag

de bedstefar - måske hos l i l lef ingeren,

m e n den v ids te jo stadig intet og var

a l l igevel rakt til fanden selv.

Nu vi l le bø rnene for alt i v e r d e n v ide ,

hvad man i hede hule he lvede dog

g jorde for at k o m m e ud af alt det.

Ivrigt s p ø r g e n d e hang b ø r n e n e bl ikke

v e d bedstefars læber...

- Det v a r r ingf ingeren - sagde bedste

far tå lmodig t - den sad bare der og

v e n t e d e . For måske vi l le nogen en dag

bruge den ring til noget . . . Sad den

måske ikke der som tegn på t roskab &

sammenho ld? Og ingen i hele den v ide

v i lde v e r d e n h a v d e hørt om h v a d ring

f ingeren el lers skul le gø re , andet end

at s idde der og ven te . . . Først skul le de

første jo b l ive de s idste, og de s idste

de førs te. Og så ledes vi l le r ingf ingeren

alså have den l i l lef inger med i spil let.

Så den v e n t e d e blot på v i s lu t tede

kreds, så v i s a m m e n kunne se , h v a d

der skul le ske. . . Og langsomt , uende

ligt langsomt , og først der ud ove r

efter lang lang t id - samlede man sig

oms ider s a m m e n . Bedstefar så rundt

på bø rnene . Han f ly t tede hovede t ind

m o d m id ten , og fik så ledes alle til at

st ikke h o v e d e r n e helt tæt s a m m e n ,

som i en inderkreds.

- Og så s log det os en dag m e d ét

slag - os alle s a m m e n - s o m v i alle

m e d ét, og det i mi l l ionv is , b lev slået

til r iddere af det runde bo rd .

Med et hemmel igheds fu ld t blik, som

fra t iderne i kr ig, ser bedstefar rundt

på b ø r n e n e , s o m han har fundet en

s t ra teg i . Og lidt komisk h æ v e r han

s t e m m e n .

- I fæl lessyn så v i alle h v o r d a n pege

f ingeren og " f i nge ren " , som søj ler i en

o m v e n d t py ram ide , på ny bar symbo le t

for det nye s a m f u n d frem - den leven

de o rgan i sme . Bedstefar fo rmer V-teg-

net m e d sin h å n d , og ho lder den for

øje. . . . Han ser g e n n e m f ingrene på bør

nene , fra b u n d e n hvo r f ingrene går

s a m m e n .

Da ler de , da de ser bedste far se

sådan på d e m . En rar v a r m e fylder

r u m m e t . Sådan er det altid når der er

fæl lessyn m e d bedstefar. S temnings

mætte t mærke r al le fæl lessynet er v e d

at ske fy ldest .

- Den k la rhed v i har fyldt h inanden

med i dag, er måske for os en se lv fø l

ge , men d e n g a n g var det en helt

anden sag, det va r en opdage lse af

d imens ioner . Al le k lamrede sig neml ig

fast til gamle k larheder, så man aldrig

b lev klar ove r noget som helst - indti l

k la rhedens gåde s tod klart for alle og

enhver . Da fik v i fæl lessyn til at ske i

både radio og T V . . . - Bedstefars s tem

me dirrer høj t idel igt , han er helt fjern i

bl ikket.

- Og v o r e s a m f u n d fo rmede sig om til

k roppe - fo r tsæt ter en af b ø r n e n e , m e d

d y b røst - der m e d hjer te, h o v e d og

rygrad va r is tand til at tage hånd om

s i tua t ionen!

Al le b ø r n e n e ler be f r iende, und tagen

bedstefar, han er lidt betut tet . Naturl ig

v is er det for b ø r n e n e se lv fø lge l ig t ,

hvo r meget v i alle s a m m e n med mas

semed ie rne , danner r yg rad & hjerne i

den s a m f u n d s k r o p - hvo r hjertet er

fæl lessyn . . .

andré nordlys - Hesbjerg 97

Har i de sidste femten år arbejdet i

bevægelserne, især med sammenhæn

gen mellem kommunikation, masseme

dier & samarbejde.

Kort nyt KÆMPE UNDERSKRIFTINDSAMLING

Hele 19 g rønne organ isa t ioner & bevæge l se r (b landt andet

LØS) står bag, h v a d der m e d din h jælp kan gå hen og bl ive

en k æ m p e mani festa t ion m o d gensp le jsn ing . I ø jebl ikket

sendes b reve m e d lister rundt til alle man kender. Og inden

31 januar 98, v i l så mange underskr i f te r som mul igt v æ r e i

hænde rne på N O A H . En in i t ia t iv tager sk r iver - " T æ n k dig al

mad så myst isk og sammensa t , at du ikke har en mu l i ghed

for at b e d ø m m e d e n . Det er s å m æ n d a l lerede gået ret v idt .

Du b e d ø m m e r h v a d du s y n e s du v i l sp ise ud fra f o rnemme l

ser. En s lags intui t ion for h v a d der er godt for dig, hvad der

er sund t , h v a d der smage r godt , h v a d der g iver mavep ine ,

udslet , h o v e d p i n e , allergi o.s.v. Den intu i t ion kan du ikke

b ruge på mad der s a m m e n s a t af ing red ienser du ikke aner

h v a d er. Det er de s tore f i rmaers d r ø m , at du skal s to le helt

på hvad de påstår!

I Østr ig havde man i ef teråret he ld til at samle over en milli

on underskr i f ter på kun en uge! I andre eu ropæiske lande,

har man l igeledes bemærke t en f o r b a v s e n d e s tor g læde

blandt rigtigt mange over , at k u n n e få mu l i ghed for at delta

ge i noget der i det m inds te kan mani fes terer folks b e k y m

r ingen over gensp le jsn ing . In teresserede er meget v e l k o m

m e n til at h e n v e n d e sig på:

Telefon 35 361212 (kl. 10-16) eller Internet:

www.undersk r i f t . dk

For små tilskud til økologisk landbrug

De færreste l a n d m æ n d er in teresseret i o m l æ g n i n g e n til øko

logisk drift, fordi t i l skudso rdn ingen konkur re re r med de

andre s tøt teordn inger , m e n e r f o r m a n d e n for Amts råds fo ren in

gens mi l jøudva lg Henn ing Te l le rup i Ves ts jæl lands Amt . Hekt

a rs tø t teordn ingen til at d y r k e k o r n , g i ve r lang større t i l skud,

og selv b rak lægn ingso rdn ingen er der flere penge i, s iger

han til Jy l lands-Pos ten .

Kilde Øko log isk Jordbrug, nr. 157

Fri økologisk jord

Foren ingen Fri øko log isk jo rd (FRI) , b lev stiftet den 16. marts

97, på init iat iv af e lever og u d d a n n e d e l a n d m æ n d fra Den

Øko log i ske Landb rugssko le i A a b y b r o . Formålet er: At arbej

de for at lette adgangen til j o rd for øko log i ske l a n d m æ n d ,

der ønsker at etablere sig. At arbejde for en afkapi ta l iser ing

af j o rden . Man mener at l andbrugs jo rd og b y g n i n g e r ska l

v æ r e fondsejet , så l a n d m æ n d e n e forpagter og så ledes kun

skal kunne forrente mask iner og dyr. FRI arbe jder m e d

spørgsmå lene o m , h v o r d a n det er mul igt at skaffe penge til

fondsejet landbrug, og h v o r d a n l o v g i v n i n g e n skal ændres . I

f o ren ingen afho ldes der fæ l lesmøder 4 gange årl igt, hvo r der

nedsæt tes arbe jdsgrupper . Sidste m ø d e fandt s ted 1. nov. i

H jo r t shø j . Med lemskab af fo ren ingen koster 150,- og Fri Ø k o

logisk Jord kan kon tak tes på tlf. 20 137521 eller fax 98

265099.

Ki lde: Ø K O - N E T nr. 21

Økologisk høstmarkeder

Se lvom man måtte konkur re re r m e d Dianas begrave lser , var

der a l l igevel lidt f lere b e s ø g e n d e på alle de øko log i ske høst

markeds ar rangementer , der landet o v e r fandt s ted først i

september . Øko log i sk Landscen te r anslår, at der i år v a r ca.

26.000 s o m besøg te en øko log i sk bedri f t m o d 25.000 sidste

år.

Flest va r der hos Grand to f tegård på S jæl land, m e d 4000

b e s ø g e n d e , men også på S v a n h o l m var man god t t i l f redse

m e d besøg fra hele 800.

Ideen med at komb ine re r h ø s t m a r k e d m e d et åbent hus

a r rangemen t ude på de m a n g e forskel l ige øko log i ske bedrif

ter, ser altså ud til at have slået rødder. Langt flere i år

ho ld te åben hus, og når man næste år tager fat, sker det

nok i fo rven tn ing o m lidt f lere b e s ø g , idet Dianas d ø d jo

nok er en enes tående beg i venhed . . .

K i lde: Øko log i sk Jordbrug nr.157

"Raundup" skader

Det er både a r vemassen hos bakter ier, planter, insekter, pad

der og pattedyr, der kan skades af uk rud tsmid le t R o u n d u p ,

sk r i ve r in fo rmat ion . Og i en art ikel i t idsskr i f tet Mi l jør isk fra

N O A H , advarer Lek to r Jette Rank m o d r is ikoen for langtids

v i r kn inge r på ø k o s y s t e m e r n e s o m følge af muta t ioner udløst

af Roundup . . .

Ki lde: Øko log isk Jordbrug nr. 161

UD & SE i økosamfund

I n o v e m b e r nummere t af DSB magas ine t Ud & Se, f inder

m a n en længere art ikel o m de m a n g e øko log i ske landsby

s a m f u n d , endda på hele j o r d e n . Under oversk r i f ten Øko top ia ,

for tæl ler Kaj Hansen fra H jo r t shø j , o m hvor fo r han har va lgt

at leve øko log isk , og hvo rdan han håbe Hjor tshøj i løbet af

nog le få år vi l v æ r e vokse t til hele 500 beboere (nu er man

ca. 70). Han fortæller lidt o m h v o r d a n det b e g y n d t e , o m

v i s i one rne og d r ø m m e n e , og h v o r d a n man over fo r mynd ig

hede rne har måtte v æ b n e sig m e d t å lmod ighed . Lov jung len

af reg lementer , t i l ladelser og lovparagraf fer har ikke altid

være t lige åben over fo r nyt - m e n v i v ids te at det blot hand

lede om at bev ise , at t ingene kan gø res på en ander ledes


måde, end man er vant til - s iger Kaj H a n s e n . Global Eco-v i l -

lage Ne twork (GEN) , der l ige ledes har kon to r i Danmark , s tår

også nævn t i denne mege t f lotte tre s iders art ikel , der m e d

farvefo tos er t ryk t i hele 290.775 eksemplarer .

Ki lde: UD & SE n o v e m b e r 97 (kan fås på enhve r togs ta t ion)

Skal vi styres?

Skal v i s ty re(s) oppe f ra eller nedef ra , spørge r Knud P. Peder

sen , i det meget f lotte t e m a n u m m e r af Nord isk Ne tværk nr.

60-61. Temaet er mu l i ghede rne for udv ik l ing nedef ra , og er

samt id igt en meget fin overs ig t (med omta le) over både

bøger og andre skrifter, ne top inden for det område .

Ki lde: Nordisk Ne tværk nr. 60-61, kan best i l les på tlf. 86

997065 (10 stk kun 25,-)

LØB'ende nyheder

Den nyst i f tede landsforen ing for øko log isk bygger i - L Ø B ,

har nu etableret sig m e d sekretar ia te t i Å r h u s . Det første

n y h e d s b r e v er sendt ud , og har se lv fø lge l ig t t i t len L Ø B ' e n d e

Nyheder. I første n u m m e r er en p ræsenta t ion af f o ren ingen ,

samt ny t fra loka lg rupperne . Nærmere op l ysn inge r kon tak t :

Lands fo ren ingen Øko log i sk Bygge r i , tlf. 86 763612 eller fax

86 182514

Kilde: Ø K O - N E T nr.21

Vindere i prisopgaven

Den 12. december kl. 10-12, o f fent l iggøres det h v e m der er

de lykke l ige v i n d e r e , af den s tore p r i sopgave om bæredyg t i

ge bosætn inge r i det 21. å rhund rede . 1 p ræmien er på hele

250.000 kr. og of fent l iggøre lsen f inder s ted i mi l jøminister iet ,

hvo r fo rhåbent l ig t r igt igt mange er m e d . Hele 53 har af leve

ret meget f lotte besvare lser , så d o m m e r k o m i t e e n er v i rkel igt

b leve t sat på arbe jde. Der er tanker o m , at besvare lse rne

b landt andet skal b l i ve til en bog , og måske e n d d a på læn

gere sig også en landstræf, hvo r folk der v i l bo bæredyg t ig t

gens id ig t kan inspirer h inanden .

Utopiske samfund o g bæredygtighed

I A m s t e r d a m afho lder man 7-9 juli 1998 - "S i x th Internat io

nal C o m m u n a l Stud ies C o n f e r e n c e " , under ove rsk r i f t en :

"U top ian commun i t i es and sus ta inab i l i t y " . Her v i l man forføl

ge de nye in ternat ionale tanker o m " c o m m u n i t y " i teori og

praksis. Man v i se histor isk og på f remt id ige mul igheder. For

t i lmeld ing kontakt tlf. +31 205254791 eller fax +31

205254799. e-mai le: c o n c r e s @ b d u . u v a . n l

Kalender 23 - 25 januar 1998 Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis

afholder sit 5 . årsmøde

13 - 15 marts 1998 Landsforeningen for ØkoSamfund (LØS),

afholder årsmøde


"- Man ser v e r d e n g e n n e m sit r edskab" - citat fra T u m p e m ø d e t i Ko ld ing 3-5 okt

( læs inde i b ladet)

Tegningerne i bladet er fra OK-kunst i Odense. Det er et aktiveringsprojekt, hvor ca 25 medarbejdere dagligt udtrykker sig ved hjælp af farver. Vi takker følgende kunstnere for bidrag: Allan Hærgerholm (f. 1976), Vivian Blohm Rainer (f.1961), Mads Rode (ca 21 år) og Patrizia Finmara Thomsen (f.1954)

løsnet 14 1997 12

Documents