løsnet 39 2004 03

LØS NNET Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

Marts 2004 _________Nr. 39

Indkaldelse til årsmøde

Monte Cerro eksperimentet

Seniorbofællesskaber

LØSNETEr medlemsblad for medlemmerne iLandsforeningen for ØkoSamfund, derer en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber ibyer og på land, samt alle der arbe-jder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt:Februar, maj, september og decem-ber. Deadline d. 15 i måneden før.Indholdet i de enkelte artiklerudtrykker ikke nødvendigvis forenin-gens holdning.

Annoncer:1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller tilkant)Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer:Allan Elm. Omslag: Udsigt ved det ungarnskeøkosamfund Gyurufu. Foto: Gyurufu.

Layout og DTP: Allan Elm

Special-Trykkeriet Viborg a/sTlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekre-tariatet, arkiveret som tekst- ellerword-fil eller som e-mail til:[email protected] Deadline for nr. 40 er 15. april 2004

Sekretariatet:Landsforeningen for ØkoSamfundLandsbyvænget 11, Herskind8464 GaltenTlf.: 87546020E-mail: [email protected]: www.løs.com ellerwww.gaia.org/losdanish

LØS sekretariatet er i år 2004 støttetaf Gaia Villages og HypotekbankensTips og Lottomidler.

Formand: Susanna MaxenValsømaglevej 774100 RingstedTlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:-Enkeltperson: 200 kr.-Enkeltperson + bogen “Økosamfund iDanmark”: 350 kr. Spar 100 kr. (kunnytegning).-Fællesskaber og organisationer: 500 kr.-Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:100 kr.-Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752Bank: 8401-1007584

Foreningen er stiftet 7 marts1993 og blandt medlemmerne erfølgende:

Bofællesskaber mv.:A70, Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDet ny samfund, ThyFjordvang, Snedsted i ThyMeilgaard Slot, GlesborgGaia Villages, HolteHallingebjerg, ValsømagleHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, HurupOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedTranehøj, SnertingeUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boform2000, SilkeborgBoligforeningen Vedaparken, SlangerupDen Selvforsynende Landsby, FynForeningen Pionergruppen, KragebjergHare Krisna Samfundet, MørkøvFri & Fro, SelvbyggerforeningNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, Nørrebro

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBåring HøjskoleDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRåd og Dåd Butikken, BrovstVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

I n d h o l dI n d h o l d

3 LederAf Insa Freese

4 Miljørigtigt byggeri ved HerningAf Finn Schou, Yvonne, Tohmsen, LiseKronbo og Carsten Markussen

5 LØS-aktiviteter i 2003

6 Maharishi Vediske Kursuscenter ved SilkeborgAf Bjarne Landsfeldt

8 Jordens Dag og Rashmi MayurAf Hildur Jackson

10 Indkaldelse til årsmøde

12 Seniorbofællesskab i TrørødInterview med Jesper Hyldgård af Hildur Jackson

13 Projekt Healende BiotoperAf Dieter Duhm

18 Copenhagen ConsensusBogomtale

19 Kalender

3

Leder

Kære venner i LØS!

Hermed indkaldes I til det næste Årsmøde, som igen i år ligger i forbindelse med Jordens Dag, nemlig d. 23-25 april.Økosamfundet Dyssekilde vil gerne huse os. Vi glæder os til et gensyn. Sidst vi holdt årsmøde på Dyssekilde var i 1997!Temaet for årsmødet er ligeledes besluttet. Grundet efterspørgsel og erfaringerne om vigtigheden af at mestre dette red-skab, har vi sat et program op omkring temaet ”Konfliktløsning”. Vi satser på èn eller to store, arbejdende workshops (Vihar lovning på, at der kommer en fra ZEGG-fællesskabet i Tyskland, som kan lede en Forumworkshop), derefter mindre er-farings – og diskussionsoplæg fra forskellige fællesskaber og som afslutning en ”sharing” eller gruppearbejde i mindregrupper. Forhåbentlig vil det, at opleve andres metoder og dele erfaringer, nederlag og succeser med hinanden, give ny inspirationtil dagligdagens situationer rundt omkring.

Derefter kommer afholdelsen af den årlige generalforsamling, og i år er der det særlige, at vi fra nytåret har måttet opsigevores sidste medarbejder på sekretariatet grundet bortfald af fondsstøtte. Vi har stadig et sekretariat, men altså kun ensekretær som ”løsarbejder” - helt bogstaveligt! Det er derfor vigtigt med nye indspark og nye, geniale ideer til hvordan oghvor vi kan søge støttemidler f.eks. gennem nye projekter, og hvordan vi i det hele taget holder liv i vor lille forening ogsårent socialt. Vi vil derfor gerne bede jer alle lægge hovederne i blød desangående, og desuden overveje, om I ikke skullehave lyst til at gå ind i bestyrelsesarbejdet. Halvdelen af bestyrelsen går på valg hvert år, og vi har en ledig plads underalle omstændigheder, da der kun er 6 bestyrelsesmedlemmer inkl. formanden, hvor vi må have 7. Derudover er der 2 sup-pleanter. En stor bestyrelse, som til gengæld også er meget mangfoldig og som kan sætte meget i bevægelse, hvis den eraktiv og brænder for foreningen er et stort aktiv. Og så er der jo altid mulighed for at bidrage med sin indsats, selvom manikke er medlem af bestyrelsen – ikke et ondt ord om det. Al støtte og initiativ modtages med kyshånd.

Med udgangspunkt i den skrabede økonomi kommer den siddende bestyrelse med et forslag til ændringer af kontin-gentsatser til generalforsamlingen. Disse er godt nok ikke omfattet af vedtægterne, men det er en væsentlig ændring, somvi mener skal op til høring/afstemning, inden den iværksættes. I stedet for blot at forhøje kontingentsatsen foreslår vi endifferentiering af samme efter antallet af medlemmer. Lidt mere indviklet men til gengæld mere fair end en generel stign-ing. Vi håber at få en massiv meningstilkendegivelse angående dette til generalforsamlingen.Se mere på midtersiderne.

Dette nummer af LØSNET er lidt tyndt, men til gengæld har bestyrelsen besluttet, at dette års temanummer skal handle omspiritualitet og fællesskab. En arbejdstitel kunne være “Det åndelige i fællesskaber”. Hvis I har lyst til at bidrage med ar-tikler til dette nummer hører vi meget gerne fra jer. Vi satser på, at det bliver efterårsnumret (deadline 10 august) eller(afhængig af finansieringsmulighederne) julenumret. Men først har vi et forår og en sommer foran os. Og vi glæder os meget til at se jer i april!!

F/bestyrelsen i LØSInsa Freese

4

Initiativgruppen StudsgårdForsøgssted arbejder med etprojekt forslag til en helt nybydel i Studsgård, syd forHerning, planlagt efter nyesociale og miljømæssigestandarder.

Dette indebærer blandt andet, at vigerne ser en døgninstitution forsentudviklede/retarderede voksne,

og at de boliger der bygges, skal over-holde strenge standarder med hensyn tilpåvirke miljøet så lidt som muligt.

Vi ønsker at der udarbejdes enmasterplan for den fremtidige udviklingi Studsgård, hvor der bliver tagetudgangspunkt i de tanker og ideer der erbeskrevet i dette brev og den efterføl-gende projektskitse.

MåletMålet er at Studsgård skal vedblive atfungere som en landsby. På den ene sideønsker vi, at Studsgård bliver lidt størrefor fortsat at kunne understøtte lands-

byens nuværende funktioner medfriskole, biblioteksbus, timedrift medtog, købmand, idrætsforening og andresociale tiltag, samt være i stand til atskabe nye spændende tiltag. På den an-den side ønsker vi ikke at Studsgård skalblive så stor, at de kvaliteter den har iform af nærhed, ”alle kender alle”, og atvi kerer os om hinanden, kort sagt vil viat landsby-miljøet kan fastholdes. En nybydel skal være en integreret del afbyen, ikke ligge som et isoleret ap-pendiks.

Oplagt områdeStudsgård er oplagt at flytte til, hvisman vil bo nær landlige omgivelser tætpå Herning. Her er offentlige transport-

LØSNET nr. 39 Februar 2004

Miljørigtigt byggeri af institution ogboliger i Studsgård ved Herning.

Af Initiativgruppen StudsgårdForsøgssted: Finn Schou, YvonneThomsen, Lise Kronbo og CarstenMarkussen

Luftfoto af Studsgård. Det ønskede område ligger øverst til højre i billedet. Foto: www.Studsgaard-by.dk


5

midler, gode færdselsforhold, som i lø-bet af den nærmeste fremtid blivernærmest helt optimale, for såvel cyklis-ter som bilister og folk der benytter denoffentlige transport. Nær ved Messecen-tret og det nye stadion og med friskole,kirke, gode indkøbsmuligheder og et le-vende foreningsliv, er Studsgård etoplagt valg at flytte til for aktive ogmiljøbevidste mennesker.

ØkonomiVi satser i første omgang på at byrådetbevilliger penge, så Herning Kommunekan købe et større areal beliggende påhjørnet af Voldsgårdvej og Hvæslundvej,hvoraf en del i kommuneplanen er ud-peget som muligt byudvidelses område.Alternativt vil initiativgruppen gå igang med at rejse så mange penge sommuligt i byen, til erhvervelse af et areal.

Den gamle forsøgsstation omfatter ialt godt 40 ha, hvoraf en del er plantettil med træer. Det optimale vil være athele arealet erhverves til formålet, menvi må nok erkende at det kun kan ladesig gøre hvis der snarest kan dannes enegentlig forening, hvor en del afmedlemmerne er interesseret i at er-hverve en grund og bygge et hus og pådenne måde tilføre projektet midler iform af interesse, energi, ideer ogpenge.

Udkast projektforslag for StudsgårdForsøgsstedDer ønskes miljørigtigt byggeri, helstbestående af en palet af forskelligeboligtyper, hvor der her især tænkes pålejerboliger, andelsboliger, ældreboliger,døgn-institution, parcelhuse, ogdobbelthuse, med forskellige grundtypervarierende fra tæt-lav og åben-lav be-byggelse på forholdsvis små grunde, tilhusmandssteder/jordbrugsparceller på0,5-1,0 td. land.

MiljørigtigtDet miljørigtige består blandt andet i atfølgende krav skal være opfyldt:· Miljøvenlige byggematerialer skal

bruges.· Lavt energi forbrug (standard for

max antal kwh pr person i hus-standen).

· Alternative energikilder f.eks.masseovn, brænde/stokerfyr,solvarme, solceller o.lign. Dette in-debærer at der ikke skal være tilslut-ningspligt til fjernvarme-nettet i detnye boligområde, hvis alternativet ermere miljøvenligt.

· Miljørigtig affaldshåndtering, hertænkes bl.a. på komposteringsanlægog evt. på lokal spildevandsafled-ning.

· Grønne tage med bevoksning af hus-løg græs etc.

Minimumsstandarder i lokalplanenEn stor del af de overordnede miljømæs-sige standarder kan eventuelt ligge ilokalplanen for området, som en slagsminimumsstandarder. Det er imidlertidikke sådan at initiativgruppen som denser ud nu, har ambitioner, kompetencereller viden til at fastlægge betingelsernefor byggeri i Studsgård Forsøgssted. Vivil meget gerne indgå i projektet iudformningsfasen, sammen med de derønsker at bygge bolig i området.

Grundejerforeningens kompetenceGrundejerforeningens bestyrelse skalvære i stand til og have kompetence tilat vurdere de enkelte projektersbæredygtighed. Hvis de planlagte byg-gerier ikke lever op til mindstestandard-erne, skal bestyrelsen foreslå ændringer,henvise til eksperter på området og isidste ende godkende eller forkasteenkelte byggeprojekter.

SocialtVi ønsker en døgninstitution etableret iStudsgård Forsøgssted, en døgninstitu-tion for voksne handicappede, som herkan have rolige omgivelser og som vimener kan have gavn af byen. Dele afeksisterende bygninger på forsøgssta-tionen kan eventuelt indgå som værk-sted for institutionen. Vi mener at detvil til gavn for bydelen, byen og tilfremme af projektet at der etableres ensådan døgninstitution.

Der bør være et samlingssted for by-delen, i form af f.eks. bålsted, tingsted,gadekær, kælkebakke og lign. som ogsåtil visse lejligheder kan fungere somhele Studsgårds samlingssted f.eks. tilSct. Hans el. lign. Vi foreslår at dettebliver anlagt i landzone umiddelbartudenfor området.

Nærmere oplysninger hos CarstenMarkussen, tlf.: 97164432, e-mail: [email protected]

LØSAKTIVITETER 2003JanuarAfholdt bestyrelsesmøde på Baungård vedVejle.Deltaget i Øko-nets årsmøde.FebruarUdgivet LØSNET nr. 35.Møde i uddannelsesgruppen på Væksthøj-skolen Djursland – endelig udfærdigelse afkursusprogram.MartsDeltaget i Indenrigs- og Sundhedsministeri-ets landdistriktskonference.AprilÅrsmøde og generalforsamling i Andelssam-fundet i Hjortshøj.MajUdgivet LØSNET nr. 36.JuniDeltagelse i Folkecentrets Eco-site mødemed mere end 100 deltagere med bevillingfra EU. JuliDeltagelse i GEN-Europes Generalforsamlingpå Centre of Alternative Technology i Wales.AugustFlyttet sekretariat.Udgivet "Økosamfund i Danmark - hvordandrømme bliver til virkelighed" på Morgen-stedet på Christiania. Bestyrelsesmøde på Christiania samt del-tagelse i Folkeoptoget for Retten tilForskellighed ved samme lejlighed.Planlagt afholdelse af 3-ugers kurset”Velkommen til fremtiden” på Væksthøj-skolen – kurset måtte desværre aflysesp.g.a. for få tilmeldinger.Deltagelse med foredrag om økosamfund påNew Wave Vision of the Youth's interna-tionale konference i Kroatien, Dubrovnikom "Creating a Sustainable Existence-Demonstrating Solutions. SeptemberEvalueringsmøde i uddannelsesgruppen. Deltagelse i 92 gruppens møder hos DN iKbh.Besøg på Galgafarm økosamfundsprojekt iUngarn og oplæg på konference.OktoberDeltaget med interview i radioens P1-mor-gen i anledning af den nye bog.Udgivet LØSNET nr. 37.NovemberAfholdt bestyrelsesmøde i HallingebjergBestyrelsesmøde i GEN-Europe og del-tagelse i Europæisk Social Forum i Paris.DecemberUdgivet LØSNET nr. 38 om det interna-tionale samarbejde i GEN-Europe og GEN-International.

6


Maharishi Vediske Kursuscenterved Silkeborg.

Bygningerne på i alt 1200kvm. er bygget i overens-stemmelse med princippernei Maharishi Sthapatya Veda– den vediske arkitektur (senærmere i artikel i LØSNET idec. 2003).

Dette tilføjer nogle meget markantekvaliteter til husene – de erpræget af en dyb stilhed og det er

forbundet med stort velvære at opholdesig i husene (billeld 1 og 2).

KonstruktionDen bærende konstruktion er bind-ingsværk i 5”, 6” og 8” tømmer. Der erhøj sokkel, som giver god plads til enkrybekælder, så alle installationer er lettilgængelige og lette at ændre på. Altmurværk er udført i pressede lersten, ialt ca. 250 tons. Husene er isoleret med500 kbm. papiruld, samt hør i ind-vendige skillevægge på 1. sal, samt ietageadskillelsen. Der indgår ikke damp-spærre noget sted i konstruktionen, menen ideel diffusionsåben konstruktion erskabt.

Rum med stengulve har gulvvarme,mens rum med plankegulve har radiator-varme. Der er installeret centralstøvsug-eranlæg, som dækker de 3 hovedhuse.Alt udvendigt træværk, herunder 450kvm. overdækket veranda er udført i lær-ketræ (billed 3).

Tagbeklædningen er udført i græs-grønne glaserede tagsten, i alt 21.000sten, 64 tons. Der er lavet 36 kviste påtagene. På toppen af tagene sidder etovenlysvindue på 2 x 2 m, med 1 sektionder kan åbnes. Opvarmningen kommerfra et Reka pille/flisfyr i kombinationmed en 48 kvm. solfanger og supple-

ment i en brændekedel. Elinstallationener IHC. Spildevandet renses i et lukketpiletræsbed/bassin på 1000 kvm. Over-løbet fra bundfældningstanken føresover til fordeling i bunden af pilebeddet.

IndeklimaEt uovertruffet indeklima kombineretmed den helt fantastiske virkning af denvediske arkitektur har gjort dette byg-geri til noget helt unikt i Danmark i dag.Men ord og beskrivelser er selvfølgeligikke nok – det der tæller er direkteoplevelse. Så aftal tid til at deltage i enrundvisning mv.: www.globalcoun-try.dk/mausing. Kursusophold og ophold

for bare at ’koble af’ og høre lidt mereom den vediske viden er muligt heleåret. Går man med byggeplaner er det enrigtig god idé at prøve et par dagesophold i det vediske center for at opleveværdien af arkitektur baseret på fuld-stændig viden om naturens funktions-måde.

Kursusstedet ligger i et skønt natur-område ca. 10 km nord for Silkeborg.Grunden er 11 ha. og består af et megetkuperet terræn med skov, skrænter og

Af Bjarne Landsfeldt

1

2

dalsænkninger. Haven omkring byg-ningerne er næsten 8000 kvm. og vilefterhånden blive fyldt med blomster,buske og træer (baggrundsbilledeforegående side).

Den Vediske Kalash pryder toppen aftagene – dens specielle og megetsmukke form symboliserer mødepunktetmellem himmel og jord. I Mausing er derendvidere sat lys indeni, så de lyser flotom natten. (billede 5)

De faste beboeres fællesskab er

baseret på den fælles udøvelse af devediske bevidsthedsteknikker; Transcen-dental Meditation og det videregåendeTM-Sidhi-program. Formålet er et livuden stress og træthed – mere energi ogoverskud, klar tænkning og størrekreativitet. Når sind og krop tilførestilstrækkelig hvile kan mennesket i langthøjere grad begynde at anvende sitegentlige potentiale, som dybest set erubegrænset. Resultatet er at man indi-viduelt kan vokse og udvikle sig helelivet og kollektivt, ud i samfundet, med-virker fællesmeditationerne til enhøjnelse af landets kollektive bevids-thed.

Herudover er der også etableret ethyggeligt fællesskab om de dagligemåltider, som alle fremstilles af friske,økologiske råvarer. Et godt grundlag foroptimal vækst i sundhed, velvære oglivsglæde. (billede 4)

For nærmere oplysninger kontakt:Bjarne Landsfeldt, e-mail:[email protected]

7


3

4

Af Hildur Jackson

Ideen til at fejre Jordensdag i Danmark fik jeg fraRashmi Mayur, som hvert årblev inviteret til Los Angelesfor at holde talen på JordensDag ofte for 30.000 til-hørere. Han så det som envigtig festdag - og en anled-ning til at gøre opmærksompå, at Jorden har behov forvores omsorg. LØS fejrer nuJordens Dag for tredje gang.Vi synes det er en ide, derpasser rigtig godt til økosam-fundene og deres formål.

Om Rashmi MayurRashmi Mayur var leder af IISF (Interna-tional Institute for Sustainable Future,www.iisfb.org) i Mumbai Indien og varmange gange på besøg i Danmark ogdeltog i økosamfundenes liv. Hanskærlighed til jordkloden var enorm. I enfilm jeg lavede med ham erklærede han,at formålet med hans liv var at bevare 3billioner års af arternes udvikling her påjordkloden og at forstå hvorfor vi var herpå kloden. Det var ikke bare en

talemåde. Det drev og bestemte ham ialt hvad han gjorde. Han brændte for atforbedre forholdene på jorden. Hanelskede dyr og planter og led med demnår de blev udryddet. Og han identifi-cerede sig med befolkningerne på densydlige halvkugle, som ofte lever fattigeog uværdige liv. Den 10 februar forlodhan jorden. 10 minutter før sin dødsagde han: ”Nu dør jeg”.

Talsmand for sydlige NGO´ereJeg talte med ham flere gange op tiltopmødet i Johannesborg i 2002 - 10 år

efter Rio, hvor han var med til at de-finere Agenda 21. Han var blevet valgtaf den sydlige halvkugles NGO'ere i FN tilat være deres talsmand på konferencen,og regnede med at skulle holde 28 fore-drag. Han sendte mig sit manuskriptsom er en slags overordnet vision for,hvad vi bør gøre på jordkloden. ( Hvis duvil se den kan jeg sende den elektronisk.Blot send mig din e-mail). Heri sam-mentænker han de store globale proble-mer: Ødelæggelse af naturen, densydlige havkugles fattigdom, sygdommesom AIDS og malaria, den vestlige ver-dens åndelige fattigdom og material-isme, terrorisme og oprustning. Hanhavde en dyb forståelse af sammen-hængene. Han hjalp 280 - ja, tohun-dred-og-firs NGO'er fra den sydligehalvkugle med at blive tilmeldt . Det erikke så let, da man skal være anerkendtaf FN. Hvem i "u-landene" har råd tildet? Og så brugte han alle sine kontak-ter i FN til utrætteligt at prøve atstandse den krig han allerede da kunnese nærme sig. Jeg kunne mærke i telefo-nen, at han var meget stresset og badham lade være med at tage til konferen-cen. Selvfølgelig uden held. Den førstedag faldt han om med en blodprop ihjernen.

GenoptræningI 4 måneder lå han bevidstløs i respira-tor på hospitalet i Sydafrika mens hanssøster sad ved hans side uafbrudt. Efter

8


Jordens Dag og Rashmi Mayur

Rashmi i Økosamfundet Dyssekilde i Torup under Det Sociale Topmøde i 1993. IHanne Lykkebergs dome med Hanne og Ross Foto: Hildur Jackson

Rasmi Mayur var en af hovedtalerne i Miljøministeriet ved uddelingen af præmiernefor prisopgaven om “Det 21 århundredes bæredygtige bosætning”, som i 1996 blevudskrevet af LØS sammen med Gaia Trust og 5 ministerier. Foto: Hildur Jackson.


9

About IISFInternational Institute for Sustainable Future (IISF), a non-profit independent research training and ed-ucational institute, is one of the leading global organizations committed to the creation of a sustain-able world order. Formerly, the Urban Development Institute (UDI) set up by the Government of Indiain collaboration with the United Nations in 1974, it is one of the pioneering institutions to bring envi-ronmental concerns to the fore. The institute is registered with the NGO / DPI and ECOSOC (Economicand Social Council) of the United Nations as the Global Futures Network (GFN). Objectives and Activities:The main objective of the institute is to bring education and awareness about the critical issues relatedwith environment and ecology of the planet and in formulating solutions so as to create a sustainablefuture. The institute conducts research, training, planning, besides advising governments, internationalorganizations, and corporations in the field of environment, urban planning, ecological architecture anddesign, industrial safety, disaster management, sustainable energy, organic agriculture, and global ecol-ogy.

With its focus on brining sustainability to developing countries in Africa, Asia and Latin America, it hasworked in more than 32 countries in the last 15 years, on varied projects such as food development inMexico, waste recycling in Malaysia, appropriate technology development in Sri Lanka, sustainable en-ergy development in Kenya, water planning and IT in Ghana, environment and epidemiology programsin Bangladesh and population programs in Egypt, besides innumerable projects in India, US, Germany,Japan and Russia.Læs mere på. www.iisf.org

Og vi kan ære hansindsats ved at fejreJordens Dag. Og ved atfortsætte med ud-viklingen af økosam-fund.

Økosamfund somvigtigt globalt initia-tivRashmi så økosamfun-dene som et vigtigtglobalt initiativ og gavdet sin fulde opbak-ning. Han opfattededem som en model for,hvordan man kunneløse de globale proble-mer. Hans kærlighed til

den sydlige verdens landsbyer, hvor densociale struktur stadig er intakt, varstor. 70% af befolkningen bor der stadigi landsbyer, men de trues af urbani-seringen og globaliseringen. Hanforsøgte selv at starte en moderniseringaf landsbyer i Indien , at genopbyggeøkologiske landsbyer efter jordskælv ogforsøgte at skaffe jord til et "Living andLearning Center" i form af et økosam-fund uden for Mumbai. Men det lykkedesikke, da han samtidig skulle skaffepenge til sit institut (med 34 ansatte,den største databank på den sydligehalvkugle, se www.iisf.org) og sinemange rejser.

det måtte han igennem en årelang, sejog langsommelig genoptræning. Inderehar jo ikke sygeforsikring, så det varhans bror og søster der måtte træde til.For 2 uger siden kom en e-mail medglade nyheder: Nu var han ved at væresig selv igen, han kunne gå og talen varved at være o.k. For 10 dage siden for-talte han sin søster, at han kunne huskede 4 måneder i bevidstløs tilstand. Hanbefandt sig i en anden verden. Og hanfortalte om hvor smuk jorden havde setud derfra og at der specielt var 7 lysendestjerner. Nu var han ikke bange for atskulle dø. Hun optog det hele på bånd.Nu vil han, er jeg sikker på, arbejdevidere fra hvor han er, med at hjælpe os.

Økosamfunds undervisningsmøde på Fjordvang i 1998: Rashmi. Foto: Hildur Jackson

10

Praktiske oplysningerTilmelding til: LØS, Landsbyvænget11, 8464 Galten, tlf.: 87546020, fax:87546021, e-mail: [email protected] tirsdag d. 20. april.Angiv navn, adresse, by/postnr.,tlf./e-mail/webside, antal voksne ogantal børn u/12 år; hvilke dage dutilmelder dig til, om du har plads tilflere i bil (angiv hvorfra), eller om duønsker kørelejlighed (og hvorfra). Iugen før årsmødet udsendes adres-seliste og de sidste oplysninger.Indkvartering bliver på madras ifælleshus og evt. hos private iDyssekilde. Medbring: liggeunder-lag/sovepose/sengetøj, festtøj.Vi forsøger at arrangere børnepas-ning/-aktiviteter for de, der har be-hov herfor. Ring evt. og hør nærmere.

Økonomi: Hele arrangementet kosterkr. 300,- incl. alle måltider. Børn un-der 12 år ½ pris. Deltagelse i selvegeneralforsamlingen søndag er gratis.Fredag aften (kaffe/kage) koster kr.25,- Lørdagen incl. festmiddag ogfest koster kr. 250,- ogmorgenmad/frokost søndag koster kr.25,-

Ja tak, jeg vil gerne deltage i LØS´s årsmøde og generalforsamling 2004.Jeg tilmelder mig:___Hele weekenden___Kun lørdag___Kun Søndag (generalforsamlingen)Vi bliver ... voksne og ... børn under 12 årJeg har plads til ... i min bil fra ......................(angiv by)Jeg har behov for transport fra ......................(angiv by)Jeg har samtidig fornyet mit medlemsskab af LØS for 2003 og indbetalt: Kr. 200 for individuelt medlemsskab, hvoraf kr. 50,- er en gave til LØS.Kr 100 for individuelt medlemsskab boende i fællesskabet ..............., hvoraf kr.50 er gave til LØS.Kr. 500 for fællesskabet .............................´s medlemsskab, hvoraf kr. 50 ergave til LØS.Jeg har i alt indbetalt kr. ................ på giro 596-6752 d...../vedlægger beløbetpå check.

Program (forbehold for ændringer, følg med i evt. ændringer på vorhjemmeside)Fredag d. 23. aprilKl. 19.00-21.30:Åbent bestyrelsesmøde i LØS. Kom og giv din mening til kende!

Lørdag d. 24 aprilKl. 8.00-9.00 Morgenmad Kl. 9.00-10.00 Indcheckning for nyeKl. 10.00-12.00 Velkomst og oplæg til dagen om konfliktløsning. Første ses-sion.Kl. 12.00-13.00 Frokost og rundvisningKl. 13.00-15.00 Anden sessionKl. 15.30-18.00 Tredie session, opsamlingKl. 18.00-19.00 Omklædning til festaften.Kl. 19.00-21.00 Festmiddag og herunder uddeling af Gaia Pris v/ Hildur ogRoss Jackson.21.00-? Musik og dans (endnu ikke fastlagt - men det bliver skægt!).

Søndag d. 25. aprilKl. 8.00-10.00 MorgenmadKl. 10.00-13.00 Generalforsamling i LØS - dagsorden i henhold til vedtægterne(se særskilt ramme)Kl. 13.00 Frokost og afrejse.

Baggrundsfoto: Omslaget fra Leif Hi-erwagens nye bog om Dyssekilde:Ideernes By

Ideernes By - Økosamfundet Dyssekilde har i år tilbudt at være værter for LØS-årsmødet. ØkosamfundSolen”Også i år ligger årsmødet tæt op ad Jordens Dag, som måske med tiden kan udvikle sig til en økosamNår vi spørger vore fællesskabsmedlemmer hvad de kan bruge LØS til, giver de tit udtryk for, at det erog som netværksorganisation for nye fællesskaber. Men de savner sommetider noget for de etableredefliktseminar. Vi får besøg af Ina fællesskabet ZEGG i Tyskland, som har forstand på de dele, og hele lø

LØS-årsmøde og og generalforsamlin

11

undet, som fortsat udvider med nye spændende huse og den nye bageri/butik/cafe/klinik “Under

samfundsfestdag. et er godt at vi er der, og at vi gør et godt stykke arbejde især for udbredelsen af økosamfundstankenrede fællesskaber. Det har vi i år taget konsekvensen af, og afholder under årsmødet derfor et kon-le lørdagen vil stå i konfliktløsningens tegn.

ing, med temaet “Konfliktløsning”

Dagsorden for generalforsamling i Landsforeningen for Økosamfund Søndag d. 25. april 2004.

1) Valg af dirigent2) Formandens beretning3) Beretning fra arbejdsudvalgene 4) Fastsættelse af kontingent5) Indkomne forslag6) Fremlæggelse af regnskab til god-kendelse7) Fremlæggelse af budget for det kommende år8) Valg af formand9) Valg af bestyrelsesmedlemmer.10)Valg af revisor11)Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen, dvs. senest d.25. marts 2004. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside sen-est 7 dage før generalforsamlingen, dvs. senest d. 18. april 2004. Der er foreløbig indkommet følgende forslag til punkter ogvedtægtsændringer:Bestyrelsen foreslår følgende ændring:“§ 5 : Generalforsamling: Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes en gang årligt inden 31maj. Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af dagsorden ved bekendtgørelse enten i foreningens medlemsblad eller ien af foreningen udsendt meddelelse til medlemmerne med 2 måneders varsel. Udsendelsen kan foregå via e-mail”.foreslås ændret til (ændring med kursiv):“§ 5 : Generalforsamling: .... i en af foreningen udsendt meddelelse til medlemmerne med 1 måneds varsel. Udsendelsen kan foregå via e-mail”.Begrundelse: Det ønskes at LØSNET udkommer kvartalsvis. Årets sidste nr. udkommer i december og første nr. er i øjeblikketnødt til at udkomme allerede i februar, for at få årsmødeindkaldelsen med, med 2 måneders varsel. Hvis varslet ændres til 1mdr. kan bladet udkomme kvartalsvis og der bliver bedre tid til at finde et sted til årsmøde osv.

Desuden foreslås til pkt. 4: Fastsættelse af kontingent, følgende ændring af kontingentsatser for foreningens medlemmer:- Fællesskaber op til 20 medlemmer: 500 kr- - " - mellem 20 og 50 medl.: 800 kr- - " - over 50 medl.: 1200 krTil gengæld får de et antal blade efter eget ønske (fast).

Det foreslås desuden at antallet af stemmer ved generalforsamlingen gradueres således:- Fællesskaber op til 20 medlemmer: 2 stemmer- - " - mellem 20 og 50 medl.: 3 stemmerog - - " - over 50 medl.: 4 stemmer - eller alternativt 3, 5 og 7 (for at give fællesskaberne større fordel end enkeltmedlemmerne).Det foreslås at enkeltmedlemmer i fællesskaber fortsat har stemmeret.Endelig foreslås det, at virksomheder udenfor fællesskaber betaler 1200 kr. i medlemskab, da beløbet må antages at værefradragsberettiget.

Der bygges i disse år enrække “ollekoller”, senior-bofællesskaber i Danmark. Vihar ikke tidligere haft demmed i LØS's arbejde, mensynes at de hører med.Hildur Jackson har været udeat se på et i nærheden afhvor hun bor og talt med enaf initiativtagerne, JesperHyldgård, som hun tidligerehar arbejdet sammen med imange år om at lave lokaltbeboerhus, da hun boede iGl Holte.

Islutningen af 1990'erne havdeforeningen SØLLERØD SENIOR-BOFÆLLESSKAB ca. 200 medlemmer,

som var interesseret i at danne bofæl-lesskaber i kommunen. Villaerne varblevet for store og man ønskede noglemindre huse og fællesskab og tryghed.

Man fandt et gammelt bevaringsværdigthus med en 10,000 m2 stor grund iTrørød, og 12 medlemmer besluttede sigtil at slå til og købte grund og hus. Den8. maj 2001 var der stiftende generalfor-samling i foreningen Trørød Seniorbo.

TrørødlundSeniorfællesskabet omfatter 19 række-huse placeret smukt på grunden og sådet gamle stråtækte lyserøde hus medanneks, som skal være fælleshus.Husene er alle færdige nu. Træhusene ermalet sorte. Grundene skriger på planter,men det kommer så snart foråret gør detmuligt.

Forskellige husstørrelserDer er forskellige husstørrelser ogdermed priser. De er indrettet forskelligtalt efter ejerens ønsker. Husene venderalle ud til et åbent areal i midten. Måskeskal det være legeplads for allebørnebørnene?

ArkitektkonkurenceMan måtte give 18 mil for arealet, detvil sige ca. 1 mil kr. for hvert hus, menså er fælleshuset også inkluderet. Og såtaler vi også om et fællesskab tæt på endejlig bøgeskov og kort fra en bade-strand i Søllerød kommune. Man lavedeen arkitektkonkurrence med 3 arkitekter.

Der var heldigvis fuld enighed omhvilket projekt der skulle vælges. Detførste entreprenørselskab gik fallit. Detbetyder alt i alt, at husene er blevet retdyre. Derfor er nu kun 9 af de 19 husesolgt i dag. Og man skal nu til at starteforfra med at skabe sammenhold og vi-sioner for fællesskabet. Det må såkomme efterhånden.

Hvad et seniorbofællesskab?Hver kommune kan lave sine egne reglerfor fællesskaber. Ved at lave et fæl-lesskab for ældre har man fået lov atbygge mere per m2 end man ellerskunne. Reglen er at mindst en person ihuset skal være fyldt halvtreds.Bestyrelsen skal godkende de nyekøbere. Hvis man vil bo sammen medsine børn og børnebørn kan det altsåikke lade sig gøre. En af beboerne ud-talte, at de hellere ville have noget merealdersintegreret, men så var det blevetfor dyrt. Kommunen har været megetpositiv, da det er deres første byggeri afden art.


12

Seniorbofællesskab i Trørød

Hildur Jackson interviewer JesperHyldgård, der er tæt på at flytte ind iTrørødlund sammen med sin kone Kirsten

Hvad er et seniorbofællesskabSeniorbofællesskaber bliver mere og merepopulære. Boformen tiltrækker mange fordiden tilbyder et trygt boligmiljø, og et socialtfællesskab, som man kun sjældent finder iparcelhuskvarterer eller udlejningsejen-domme. Typisk bygger og indretter man enrække mindre, meget praktiske - oghyggelige! - boliger, hvor dét at bo godt ind-befatter mere end blot dét at bo. Nemlig demange ekstra muligheder som fællesskabetkan rumme. En forudsætning for et godt se-niorbofællesskab er, at der bliver skabt etstærkt socialtfundament for bofællesskabet -hvis det sociale ikke fungerer, fungerer bofæl-lesskabet heller ikke. Boligtrivsel i Centrumhar lang erfaring i den sociale forberedelse, oganbefaler at man forbereder sig godt indenen flytning. Et seniorbofællesskab erselvstændige boliger med stuer, køkken ogbad samt et antal fælleslokaler. Det kanoprettes som almen- andel- eller ejerboliger.Vil du vide mere om processen med at opretteet seniorbofællesskab, har Boligtrivsel i Cen-trum udgivet bøger om emnet. BiC har med-virket ved oprettelsen af mere end 50 bofæl-lesskaber. Se mere på www.boligtrivsel.dk

I sidste nummer bragte vi etpar artikler om Dieter Duhmfra ZEGG/Tamera fællesska-berne. Gruppen omkring hamvil starte et epokegørendeforskningsprojekt op, som vigerne vil dele med læserne.Første del herunder og resten inæste nr.Del 1: ProjektoverblikMenneskehedens udvikling synes at værepå vej ind i en blindgyde; en som vi ikkekan komme ud af ved traditionelle midler.FN, NGO-grupper og utallige fredsprojekterer både vigtige og uundværlige. Det kanimidlertid ikke forlede os fra den kends-gerning, at der næsten ikke eksisterernogle globalt orienterede positivt orien-terede mål mere. Under de givne om-stændigheder er et overbevisende perspek-tiv for en uvoldelig samboen af pla-netensbeboere ikke længere synlig.

Nødvendigheden af nye centreFor at skabe bedre forudsætninger er detnødvendigt, at der kan opstå centre ihvilke der kan spejles og udvikles en volds-fri samboen mellem mennesket og detsmedskabninger. Projektet HealendeBiotoper er at skabe sådanne centre.

Projektet består af udvikling af interna-tionale og så vidt muligt autonome fæl-lesskabsmæssige organismer i hvilke livs-omstændighederne for en voldsfri fremtidudforskes og udføres i praksis. Det er resul-tatet af mange års forskning i Tyskland,Schweiz og Portugal, hvor forskellige grup-per har arbejdet på et koncept, som kanpåvirke den verdensomspændende glob-alisering af vold med nye tanker frem mod

en verdensomspændende globalisering affred. Under dette forløb er der knyttettætte forbindelser med grupper i Colombia,Indien, Kroatien og især med Israel ogPalæstina.

Biosfære 2De nye centre defineres som ”healendebiotoper” eller ”freds landsbyer”. Denførste har været under udvikling i nogle årnu i fremtidsværkstedet Tamere i Portugal.Den næste er planlagt til at være i Is-rael/Palestina. Det som skal udvikles idisse centre er en slags ”Biosfære 2”, menikke længere som et lukket økosystem somi Arizona, men et nyt levende system, somhar mulighed for at forbinde sig med men-neskehedens levende områder og med na-turen, socio-sfæren og biosfæren på envoldsfri måde, og at skabe de nødvendigeindre (sociale, menneskelige, spirituelle)forudsætninger for dette i menneskeligfællesskaber.

Monte Cerro

Inden for disse rammer er det planen, ateksperimentet ”Monte Cerro” skal foregåmed 200 deltagere på den 134 ha storehealende biotop I i Tamerea fra den 1. maj2006 og frem. ”Monte Cerro” er det por-tugisiske og foreløbige navn på områdethvor eksperimentet vil foregå. De 200 delt-agere i eksperimentet vil leve sammen, ar-bejde sammen og tænke sammen i 3 år.Mulighederne for menneskers sam-leven ogsam-leven mellem menneske og natur vilblive udforsket. Derigennem vil allespørgsmål om sam-boen – social organise-ring, kønsroller, økologi, etik osv. blive ud-

forsket på nye måder. Det handler omspørgsmålet: Hvordan skaber vi virkeligelivsstrukturer uden frygt og vold? Underhvilke omstændigheder kan en menneske-lig kultur af solidaritet fremstå? Er der mu-ligheder for nye løsninger for de centraleområder som kærlighed, seksualitet ogparforhold? Hvordan opstår tillid? Hvordanopstår lykke? Hvordan fremkommer en nyintegration af menneskets verden ind ilivets højere ordner og skabelse?

InitiativetI starten havde initiativgruppen i områdeti Tamera ingen overlevelsesmæssig infra-struktur – hverken vand, elektricitet ellerboliger. Initiativgruppen har bevidst valgtde mest simple livsomstændigheder mhp.at udvikle nye løsningsmodeller ud fradenne basale situation. I dag leveromkring 80 mennesker i området og de vilforberede eksperimentets nødvendige in-frastruktur. Der er behov for eksperter in-den for områder som teknologi (vand, in-formation, energiforsyning), økologi,arkitektur, medicin, workshops og admi-nistration. Yderligere er finansielle støttetil forberedelsen nødvendig. Derfor plan-lægges en non-profit fond i Schweiz.

GrundtankerProjektet rummer følgende grundlæggendetanker:Først og fremmest: Den ydre (økonomiske,militære) vold, som i dag udøves mod na-turen, folk og biosfæren, er forbundet meden indre (sjælelig og sindsmæssig/spiri-

ØKOLOGISKE OG MELLEMMENNESKELIGE STRUKTURER

TIL HEALING AF LIVET PÅ PLANETEN JORDEN.

Projekt Healende Biotoper og eksperimentet ”Monte Cerro”

Dette er en ganske let forkortet udgave afovennævnte (engelske) papir, som kanrekvireres i kopi fra sekretariatet. Oversatog forkortet af Allan Elm. Vi beklager hvisoversættelsen lader noget tilbage atønske, idet originalen er oversat først tilengelsk og derefter til dansk.

Eksperimentet ”Monte Cerro” skalforegå med 200 deltagere på den 134ha store healende biotop I i Tamereafra den 1. maj 2006 og frem. ”MonteCerro” er det portugisiske ogforeløbige navn på området, hvoreksperimentet vil foregå. De 200deltagere i eksperimentet vil levesammen, arbejde sammen og tænkesammen i 3 år

13


tuel) tæring og tab af det menneskeligelivs rødder på jorden. Den økologiske ogden psykologiske/ spirituelle destruktioner to sider af det samme generelle problem:Kun ved at kikke på dem samtidig kan deforstås og løses rigtigt.For det andet: De menneskelige problemersom følger af denne destruktion, er kon-sekvensen af en kollektiv civilisationssyg-dom, og kan derfor ikke løses på det indi-viduelle niveau alene. ”Terapien” forudsæt-ter oprettelse af nye humane og økologiskelivssystemer.For det tredje: Et fredsprojekt kan kun virkemed så meget fred udenfor, som det harnået i dets egne menneskelige indre. Der-for hører det ydre arbejde til det indre ar-bejde, forstået som selv-forandring i alledeltagerne.For det fjerde: Indre healing kræver hea-ling i kærlighedsområdet, for der ligger destørste skader (se senere)For det femte: Det nødvendigehelingsarbejde kræver et omfat-tende samarbejde mellem demenneskelig væsener og alle væs-ner i naturen og en ny indplacer-ing af det menneskelige samfundi livets højere orden og skabelse.

Derfor må der etableres nye so-ciale organismer, hvor disse ret-ningslinier for en voldsfri fremtidtages i betragtning og indarbe-jdes i praksis. Dette er ikke et pri-vat projekt, men et menneskehe-dens projekt. Eksperimentet”Monte Cerro” er et skridt på vej-en mod realiseringen af dette.

Del II: Globale aspekterProjektet rummer globale aspek-ter på to måder:For det første: Gennem denøkonomiske globalisering er men-neskeheden blevet løsrevet fradens forankring. Sådanne forankringer ereller var: Den jord man le-vede på og af,livet i stammen eller den store familie, or-ganiske samfundsorganismer, i stor ud-strækningselvstændig økonomi, det atvære indføjet/indlejret i naturen og ska-belsen, at føle sig hjemme i beskyttelsen afet overordnet hele. Denne naturligeforankring spejles i et indre værdisystem afsandhed, tillid, sammenhold, gensidigstøtte, gæstfrihed, at hjælpe sin nabo, atdrage omsorg for det naturlige miljø.

Splittelsen af værdisystemetDette naturlige værdisystem er blevetsplittet af den historiske ødelæggelse af

disse rødder. Gennem hele den kapitalis-tiske "kolonisation" (Edward Goldsmith)og dens følger, mister milliarder af men-nesker deres indre og ydre forankring, deresbasale menneskelige værdier, deres hjem,deres tillid og deres oplevelse af meningmed livet. Den økologiske og militæreødelæggelse, som finder sted uden for os,og som er uafvendeligt forbundet med denkapitalistiske kolonisation, korresponderermed en umålelig elendighed inden i os.

Den epidemiagtige tiltagen af kriminalitet,narkoafhængighed, alkoholisme, vold, de-pression og psykosomatiske sygdommehører også til her. Set i denne sammen-hæng forklarer også vor tids krige, udførtmed en epidemisk myrden og destruktionogså sig selv. Det er indlysende, at men-neskeheden er nødt til at finde nye måderat leve på, for at afslutte denne epoke afterror.

Denne globale synsmåde resulterer au-tomatisk i den absolutte nødvendighed af,at opbygge nye samfundsorganismer (com-munity organisms) i hvilke indbyggernekan genopdage deres naturlige værdier og

ressourcer på et nyt niveau. I de HealendeBiotoper opbygges sådanne samfundsor-ganismer som modeller. På den måde bliveringen gamle systemer kopieret, men nyeudviklet.

UdelukkelseFor det andet: Med den "nye verdensorden"som er tilsigtet af globaliseringen, medvarernes frie transport og elektroniskeidentitetskort, såkaldte frihandelsområderog nedbrydningen af alle lokale økonomieretc., bliver en tiltagende del af jordenspopulation udelukket fra vareforsyningen.Det drejer sig f.eks. om de oprindeligefolkeslag, de fattige, de arbejdsløse, desom ikke ejer jord, de syge, de som er i op-position, frihedskæmpere, sand-hedssøgere, autonome tænkere og upop-ulære opfindere osv). Herved vil der opstået særligt globalt vakuum i takt med, at en

del af jordens befolkning dropperud af det økonomiske system, ogde vil have behov for nye mu-ligheder for overleve. Her kunnede Healende Biotoper også visehen til en mulig løsning. Det derskal opbygges, er nye samfund-sorganismer, som er uafhængigeaf banker, multinationale ellerstater, og med en hovedsageligselvstændig forsyning på alle vi-tale områder. Det er på en vismåde en "tilbagevenden" tillokale økonomiske systemer, somer baseret på fællesskab, men isammenhæng med ny teknologiog nye sociale strukturer, inklu-sive et nyt forhold mellemkønnene (se senere)

Del og helhed: Holistiske syste-merHvordan kan lokale grupper resul-tere i en global effekt? Hvordankan betingelserne i en strukturel

fred, som skabes i få områder, have envirkning på hele jorden?Svaret er et resultat af betingelserne iholistiske (alt omfattende) systemer. Sam-men med alt liv på jorden er menneskehe-den en del af et holistisk system. Helhedenvirker i alle detaljer og vice versa: Hvad dersker i én del, har en virkning på helheden.Denne effekt kan være minimal, men tilt-ager med den betydningen, som den lokaleforandring har for helheden. I tilfælde afhøj betydning (significance) udvikler dersig i helheden en proces, som kan beskrivesmed begrebet "resonans", "iteration" og"morfo-genetisk feltopbygning". Dette erden afgørende proces for globaliseringen af

14


Sammen med alt liv på jorden er men-neskeheden en del af et holistisk sy-stem. Helheden virker i alle detaljerog vice versa: Hvad der sker i én del,har en virkning på helheden. Denneeffekt kan være minimal, men til-tager med den betydningen, som denlokale forandring har for helheden.

fred (jeg beskriver dette i flere detaljer imin bog "The Sacred Matrix").

SansynlighedsfelterNår en informationsbid, som er tilstrække-lig kompleks, tilstrækkelig vigtig ogtilstrækkelig kompatibel med helheden,kommer ind i en organisme vil denne in-formation have en effekt på alle celler. Nåren informationsbid indføres i jordens "in-formationskrop", som er vigtig for envoldsfri samboen af alle væsner, går jor-dens mentale/spirituelle lag (noosfæren)over i et sandsynlighedsfelt for fremkom-sten af lignende livsformer mange stederpå jorden. Det der er afgørende for sådannefredsprojekters succes, er ikke hvor storeog stærke de er (sammenlignet med deteksi-sterende voldsapparat) men hvor om-fattende og komplekse de er; hvor mangeelementer af livet de kombinerer og foreneri sig selv på enpositiv måde.I evolutionensfeltopbygninger det ikke"denstærkesteslov" men "detmere omfat-tendes” suc-ces, dergælder. Hvisdet var an-derledes, villeingen ny ud-vikling havehaft mulighedfor at foregå,for de begyn-der alle somsmå og ubety-delige (Teil-hard deChardin).

Det centrale spørgsmålI denne sammenhæng kan vi formulere detcentrale forskningsspørgsmål for de hea-lende Biotoper således: Hvilke sociale,økologiske, økonomiske og spirituelleforudsætninger skulle realiseres, som - påbasis af det nuværende evolutionsstade -vil være den generelle information, der vilvære nødvendig for at et planetarthelingsarbejde kan starte?

HovedproblemetHovedproblemet ligger ikke i spørgsmåletom hvorvidt disse centre kan blive globalteffektive, men hvorvidt vi er i stand tilvirkelig at skabe dem. De kan kun blive

succesfulde, hvis de når den "universelle"grund, som de deler med helheden. Denuniverselle grund er den usårlige basis somer fælles for alle menneskelige væsner,

deres fælles kilde og medgift, den gud-dommelige kerne. Den viser sig selv i mu-ligheden for sandhed, for kærlighed og foraccept af livets højere ordner. Samfundbegynder at være globalt effektive, når dehar fundet den dimension i menneskehe-dens væv, i hvilken alle beboere på jordener forbundene med hinanden.

Adskillelse helesPå dette grundlag vil fragmenter af liv,

som har været adskilte så længe vil løbesammen og forene sig: Mand og kvinde,menneske og menneske, seksualitet ogsind/ånd, Eros og Agape, menneske ognatur, menneske og Gud. Her bliver dennødvendige spirituelle dimension i det

fremtidige healende arbejde indlysende.Healing er tilbagekomsten fra uddrivelsen,det er negationen af den oprindeligesmerte, som bestod i adskillelsen.

Del III: Monte Cerro eksperimentet.Vi begynder med at lave et tankeeksperi-ment: Forestil dig at verdensånden kommertil en gruppe på 200 mennesker og giverdem følgende opgave: "I skal finde ud afunder hvilke omstændigheder jorden kanheales. Dertil har I jeres sind/ånd, jereskrop, jeres evner til at kommunikere ogmenneskehedens opsamlede viden til jeresrådighed. Først må I finde ud af hvordan iselv kan leve sammen på en voldsfri, hea-lende måde, også med de øvrige væsner inaturen. Begynd forfra og brug al jeres in-telligens, al jeres viden og evner, jeres sam-menbragte styrker, intuition og visioner forat finde en fælles vej. Verden lidelse, inklu-

sive jeresegen, er forår-saget af men-nesker, derforkan det ogsåheales af men-nesker. Jeg vilgive jer tre årtil detteforskningspro-jekt. Åbenjeres sind/åndfor mitnærvær, forjeg vil hjælpejer, når i harbrug forhjælp. Jegønsker jermeget mod ogudforsknings-glæde i jeresarbejde".

Ikke tabula rasaFaktisk planlægger vi at gøre denne histo-rie til virkelighed. Mange mennesker, somføler det apokalyptiske tryk af vor tid, er nuklar til at samarbejde om et projekt afdenne størrelse. Vi vil ikke begynde med en"tabula rasa" (ren tavle), da eksperimentethar været forberedt i mere end 25 år. Deri-gennem har en gruppe erfarende arbejds-gruppeledere vist sig: Sabine Lichtenfels(medgrundlægger af det generelle pro-jekt), Rainer Ehrenpreis, PaulGisler, Bar-bara Kovats, Roland Luder, Gabrielle Brüg-gmann, Oskar Eckmann og andre. De vilfortsætte med at med-skabe dette projektog lave en yderligere detaljeret projekt-deklaration for de individuelle arbejdsom-

15


Forestil dig at verdensånden kommertil en gruppe på 200 mennesker oggiver dem følgende opgave: "I skalfinde ud af under hvilke om-stændigheder jorden kan heales. Der-til har I jeres sind/ånd, jeres krop,jeres evner til at kommunikere ogmenneskehedens opsamlede viden tiljeres rådighed. Først må I finde ud afhvordan i selv kan leve sammen på envoldsfri, healende måde, også med deøvrige væsner i naturen. Begynd for-fra og brug al jeres intelligens, aljeres viden og evner, jeres sammen-bragte styrker, intuition og visionerfor at finde en fælles vej.

16

råder.Ydermere har Tamere kørt en fredsskole

i 4 år hvor hovedsagelig unge menneskerforberedes på deres opgaver og profes-sioner i det kommende fredsarbejde. Ud-dannelsen består af teoretiske fag, træningi håndværk, rejser af historiskrelevans ogsommetider arbejde i kriseområder (Disseaktiviteter er beskrevet i detaljer i det sid-ste nummer af projekt magasinet "IGF-Magazine")

InfrastrukturAt være i stand til at huse 200 menneskeri 3 år (også i den våde årstid) kræver ensolid infrastruktur: beboelse, sanitet, sam-lingssteder, energiforsyning, vandforsyn-ing etc. Yderligere kræver den modelkarak-ter, som eksperimentet har, en i hoved-sagen autonom forsyning af fødevarer,drikkevand og energi. Da fremtidige Hea-lende Biotoper må frigøre sig fraafhængigheden af de store forsynings- ogøkonomiske systemer, er en optimal selv-forsyning ikke kun en økologisk, men ogsået etisk krav. Vi må igen selv vide, hvor denmad vi spiser, kommer fra. Gradvis gælderdette også for andre forbrugsområder.Monte Cerro eksperimentet har 134 ha.dårlig jord til rådighed, som skal gøres tilen frugtbar biotop. Gennem erfaringer medpermakultur (Holzer, Fukuoka etc.), medkommunikation med planter (Findhorn,Dorothy McLean), med fredshaver (EikeBraunroth), med aqua-kultur og vand-heal-ing (Schauberger og andre) med solarteknologi (Kleinwäachter og andre) medenergi-arbejde og geomantri (Pogacnik ogandre) vil der opstå nye økologiske begre-ber, som har en betydning, der rækkerlangt ud over lokale interesser. Jord ogvegetation i hele regionen har etpresserende behov for en omfattende biol-ogisk og geomantrisk healing. Vi lederefter inspirerede eksperter, som er i standtil at udvikle passende tekniske begreberinden for gavebrug, jordbehandling oglandskabsdesign. Det ville være godt hvisde kunne begynde deres arbejde alleredefør eksperimentets start.

Et nyt forhold til naturen og alle med-sk-abninger.I samarbejdet med naturen vil AlbertSchweitzers principper anvendes: Lyd-hørhed over for naturen og respekt for allemedskabninger. Dette indbefatter et le-vende system, som forholder sig til naturenog også giver plads til dyrene, når de søgerkontakt med mennesker. Dette gælder ikkekun for hvad der allerede er accepteret somdomesticerede dyr, men også for dyr som

mus, rotter, fugle og frøer. De har en vigtigplads i skabningen. Til de Healende Biotop-ers mål hører en anderledes samliv med na-turens levende væsner generelt, og også envoldsfri holdning til såkaldte skadedyr. Deer alle en del af den store familie, vi kalderlivet. Naturvæsnerne (Devaerne) følger enmental/spirituel retning, som er bestemttil at samarbejde med mennesker. Men-nesker og dyr udgør et planetarisk sam-fund. I skabelsens hellige matrix er de ikkebestemte for krig, men for samarbejde ogmed-udvikling. Vi arbejder ikke kun for voregen overlevelse, vi arbejder for en modelaf en voldsfri, bæredygtig økologi i har-moni med de love, der gælder for livet ibiosfæren.

Grundlæggende forskning: Virkelighe-dens strukturParallel med det praktiske projekt vil dervære en afdeling for grundlæggendeforskning i det (planlagte) universitet: En-

ergiforskning (muligheden for at bruge"fri" kosmisk energi etc.). Udforskning afstoffet (hvad er stof/materien egentlig?)vand-forskning, forskning i flow (AlfredWakeman, Theodor Schwenk og VictorShauberger), svingning og resonans, livs-forsking. Det levendes funktionelle ogstrukturelle logik. Et andet begreb forkraft. Effektiviteten af kraftfelter.Fænomenet "synkronicitet" afmentale/spirituelle og materielle hæn-delser. Principper for spirituel tiltrækning.Ikke-materiel energi og informationscykler.Harmoniforskning. Effekten af toner pålivsprocesser. Betydningen af æg-formenetc. Grundlæggende udforskning som ermålrettet teknologisk og økologiskfornyelse, men med tiltagende forbindelsemed bevidsthedsudforskningen, da det ul-timativt er mentale/spirituelle kræfter,som styrer den materielle verden. Grund-laget for virkelighedens struktur er en men-tal/spirituel matrix. Derfor er healende ar-bejde, som retter sig mod en forandring afvort materielle miljø, altid også arbejdemed den mentale/spirituelle matrix.Tilhørende dette er ikke mindstmentale/spirituelle områder, som forskn-ing i bøn, meditation, etik, visionsarbejdeosv.)

Kunst.Projektets kulturelle liv omfatter alle for-mer for kunstnerisk arbejde: Maling, musik,dans, teater, sten-placering og skulptur tilhealing af landskabet, landskabsdesign iforskellige former. Det hand-ler blandt an-det om genopdagelsen af designprincipper,som er at finde i Skabelsen selv, såsomikke-intentionel handling med høj præci-sion og succes, anstrengelsesløs koncen-tration og legende forholden sig til vanske-ligheder (Wu-wei og Mo-chi-chu i Taois-men). Kunst i denne forståelse eranvendelse af autonome ska-belsesprocesser i bevidst udformning; pådenne måde tilnærmer det sig den origi-nale sammenhæng mellem kunst og kult.Gennem fælles handlinger og ritualer medhumor skabes glæde og kreative energier.Kunstnerisk handlen som dokumenteretf.eks. i vor kunstbog "Die Wäscheleine"(The Washing Line) tilhører den kommendekulturs healende processer. Etablering afen kunsthus som kunstgalleri og teaterrum, af "open air" atelier, og en særligbygning ("futuroskob") til opførelse af fu-turistiske teaterstykker er planlagt.

Yderligere arbejdsområder(Omkring udformningen af den humane in-fra-struktur og udviklingen af forskelligearbejdsområder vil yderligere projektdeklarationer blive udsendt. Herunder erkun de mest vigtige områder omtalt, forhvilke der er brug for yderligere medarbej-dere og specialister).Workshops, håndværk og teknologi, op-bygning af et ungdomsområde, ung-domsskole, børns opvækst, gæsteområde,hesteprojekt, håndværk, butik, healing,politisk og menneskeligt netværksarbejde,mediekontor, computer, kongresser ogevents, køkken, ernæring etc. administra-tion, økonomi, økologi… Alt dette kan kuni det lange løb blive succesfuldt på basis afet stabilt samfund, som fungerer i det men-neskelige område. Med denne udtalelse ervi nået frem til fællesskabet - et af ker-neområderne i projektet, som ikke kanbeskrives i nogle få linier. Vi kan ikke nå debedste mål, hvis vi ikke er i stand til, at


Til de Healende Biotopers mål høreren anderledes samliv med naturenslevende væsner generelt, og også envoldsfri holdning til såkaldte skade-dyr. De er alle en del af den store fa-milie, vi kalder livet.

grundlægge velfungerende fællesskabermed evnen til at overleve. Den økologiskehumanisme har behov for en ny socialstruktur. Med hensyn til menneskelige sam-leven er overraskende erfaringer indsamletgennem projektets historie, som har fåetos til at tænke dybere over fællesskabsop-bygning og mellemmenneskelig solidaritet.Derfor omtaler jeg dem i sidste afsnit. Forat fællesskaber i vor tid kan fungere, er derbehov for bl.a. et nyt begreb for sameksis-tens af kønnene og en ny opfattelse afkærlighed. Også dette vil jeg kikke nærmerpå i sidste afsnit.

Spørgsmål omkring projektet:200 mennesker forventes at lære hvordanman harmonisk kan leve og arbejde sam-men. Ydermere vil de samarbejde om destore historiske og menneskelige emner,som optager vor tid.

Det bliver et lille modelsamfund, hvorde grundlæggendespørgsmål må gen-stilles uden at lænesig op ad præfab-rikerede svar:-Hvor meget leder-

skab behøver etsamfund afdenne stør-relse?

-Hvordan kan en ef-fektiv ko-ordinering af deforskellige arbe-jdsområdersikres?

-Hvordan er densunde relationmellem indi-videts frie rumog fællesska-bets behov?

-Gennem hvilkelivs- og arbejdsformer vækkes indi-vidernes højeste potentialer?

-Hvad er det, der gør et menneske ved-varende lykkeligt?

-Hvordan kan konflikter løses?-Hvordan kan vanskelighederne i forholdet

mellem kønnene løses?-Hvordan kan andre væsner i naturen blive

involveret i fredsarbejde?-Hvordan ser et forhold til de dyr ud, som

holder til i vore huse og haver uden atvære inviterede, fordi de søger men-neskenes nærhed (fugle, mus, rotter,frøer, slanger - såkaldte skadedyr")?

-Hvordan er det muligt at kommunikeremed naturvæsner (Devaer)?

-Hvordan ser uddannelsesprogrammer, som

giver mening for unge ud?-Hvordan kan en sund udvikling for

børnene sættes i værk?-Hvad er sund ernæring?-Hvordan kan kildevand og drikkevand vi-

taliseres?-Hvordan kan det fælles forbrug begrænses

til det lokale, uden at man synker nedpå et huleboerniveau?

-Hvordan opbygges et genbrugssystemmed maksimalt brug af affald ("Naturenkender ikke til affald")?

-Hvordan er det muligt at arbejde koncen-treret i lang tid uden at blive træt?

-Hvad består en spirituelt livspraksis af,som udspringer af personlige er-faringer?

-Hvordan kan et levende netværk organis-eres?

-Hvordan kan en fælles vibration af ro ogglæde skabes i forhold til de enormeopgaver?

Vi regner ikke med at alle dissespørgsmål vil blive besvarede, for vibefinder os i et univers, som er i proces. Vitror dog, at hvis vi gør et godt stykke ar-bejde, vil retningen for overbevisende løs-ninger udkrystalliseres. Det handler om atfinde nye veje i sam-eksistensen i denmenneskelige biotop. Veje, hvor den men-neskelige orden kan genforbinde sig selvmed livets og skabelsens orden.

Det spirituelle ankerAl jordisk liv er vævet ind i det kosmiskeliv. Der er ikke nogen egentlig adskillelsemellem denne verden og den næste,mellem jordisk og kosmisk, materiel og

mental/spirituelt. Den opgave der skalløses, kunne ikke løses, hvis en guddom-melige hjælp ikke kom til os fra verdens-helet. På den ene side er det de selvhea-lende kræfter, som ligger i alle områder aflivet, der må stimuleres på den rigtigemåde, for at den kan nå sit mål. På den an-den side er det de spontane kraftfelter, somaltid bliver aktive, når ny udvikling er isamklang med helheden. Etgrundlæggende mål for projektet, er atkomme i et vedvarende sam-arbejde med"Den Hellige Matrix". Det er skabelsenskraft, der som et grundlæggende mønsteraf "indfoldet orden" (David Bohm), ergrundlaget for alle livsformer og som re-gulerer deres relation.

Spirituelt fokusProjektets spirituelle fokus er ikke rettetmod det næste liv, men mod den fysiske,sensuelle jordiske verden. Deltagerne vil

derfor genopdagede feminine kilder,som har været un-dertrykte i tusinderaf år, og integreredem i deres frem-tidige arbejde Der-for den store be-tydning af områdersom kærlighed,seksualitet ogkønnenes nyeroller (se sidste af-snit).

Et spirituelt fun-damentEn særlig "Ashram"har været underudvikling i 2 år nu,og er et sted, hvorsamarbejdetmellem skabelsens

kræfter kan læres. Alle projektets deltagerehar mulighed for at praktisere deres spir-ituelle øvelser eller retreats i dette rum.Opbygningen af funktionelle fremtidigesamfund vil ikke længere være mulige udenopbygningen af en solid spirituel funder-ing. En ny kultur træder frem ved gen-forbindelsen med livets og universets gud-dommelige love. Der er afgjort mange vejetil dette mål, men der er måske kun ennøgle til at åbne porten: Genopdagelsen afTILLID.

17


Tameras gæstehus. Foto: Tamera

18


Copenhagen ConsensusEn kommentar af Hildur Jackson

“Copenhagen Consensus sætter fokus på verdens vigtigste udfordringer fra klimaændring og epidemier til korruptionog underernæring. Hvordan kan man sikre en bedre prioritering af indsatsen over for verdens store problemer? Det erdet væsentlige spørgsmål, som Copenhagen Consensus sætter på dagsordenen. Målet er at bidrage til et gennemtænktog samlet grundlag for globale beslutninger og dermed til bedre levevilkår for verdens befolkning. Det er en krævendedagsorden og et omfattende projekt, som munder ud i et møde i København d. 24.-28. maj 2004. Målet med mødet erat nå frem til en prioriteret liste over løsninger på verdens store udfordringer. Copenhagen Consensus-mødet samler niaf verdens førende økonomiske eksperter, hvoraf fire er nobelpristagere. De ni eksperter vil på mødet tage udgangspunkti en liste over 10 store globale udfordringer. 10 anerkendte økonomer udarbejder op til mødet videnskabelige artiklerom de 10 udfordringer. Disse artikler anvendes som beslutningsgrundlag for prioriteringen. Copenhagen Consensus erarrangeret af Institut for Miljøvurdering”.

IDanmark er ovenstående initiativ på vej med at definere verdens 10 største problemer og skaffe konsensus om, hvor-dan man skal løse dem. Det er Bjørn Lomborgs fortjeneste med hans globale konference i Maj. Selv Clinton har sagtja til at komme. Det har skabt mange konflikter indtil nu, men det virker rigtigt på mig, ikke at skille miljøproble-

mer fra andre globale problemer. Vi har brug for et helhedssyn. Men projektet går ikke vidt nok. Det begrænser sig tiløkonomer og de vigtigste problemer er defineret på forhånd. Måske skulle man lave et alternativt forløb og starte heltpå en frisk.I min familie prøvede Ross, jeg og mine to sønner sammen at definere de 20 største problemer. Det var let nok. Prøvselv med familie og venner. Det er en rigtig spændende oplevelse. I stedet for diskussion får man en dialog. Sæt så talpå de 10 største. Sammenlign først de 3 største problemer. Det blev hurtigt klart, at nogle af problemerne helt klart oplevedes som årsager og andre som virkninger. TV burde fåhele Danmark til at deltage i denne prioritering. Det kunne være en spændende proces.For mig var materialisme og mangel på lokalsamfund, hvor folk sammen direkte sætter en fælles dagsorden, i forbindelsemed det neoliberale økonomiske system, hovedbegrundelsen for hvorfor vi er havnet, hvor vi er. Global ulighed, terror-isme, oprustning, overforbrug af ressourcer ser jeg som afledet af disse. Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt, da jeg johar arbejdet for økosamfundet i så mange år.Yderligere oplysninger om konferencen, der afholdes 24-28 maj 2004: www.imv.dk

Der er et yndigt land erberetningen om Danmarksnaturs skæbne gennem de

sidste 200 år. Hvordan har vi be-handlet vort lands natur, hvilkeværdier har vi sat over styr, oghvad har vi vundet. Hvordan stårdet til med naturens mang-foldighed anno 2003? Er det kor-rekt, at Danmarks natur aldrig harhaft det ringere end i dag?

Der er et yndigt land anlægger enrække tankevækkende vinkler påspørgsmålet om naturens forvalt-ning, samtidig med at bogen pegerpå den forarmelse, som har væretprisen for verdens mest intensivtdyrkede landbrug - og som den dagi dag betales af den almindeligeskatteborger i form af tilskud til

landbruget. Som modvægtfremhæver bogen dog også de vel-lykkede projekter, hvor naturen idisse år genskabes.

Der er et yndigt land påpeger, atnatur i dag er kultur, og kultur sk-abes af mennesker. Deri ligger mu-lighederne - og nødvendigheden."Det svundne er ingen drøm," hed-der det i bogen, "men skabelonenfor en strålende fremtid." Menhvem skal forme denne fremtid?

Kjeld Hansen: Der er et yndigt landISBN 87-12-04026-6 Gads Forlag 2003

Nye bøger

k

a

l

e

n

d

e

r

År2004

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm

19-22 februar: BioFach 2004 Messe. Arrangør: Nürnberg Messe GmbH. The world's biggest trade fair for organic food and natural prod-ucts.www.biofach.de

28-29 februar: Økologisk Landsforenings generalforsamling 2004. Arrangør: Økologisk Landsforening (www.okoland.dk)

19. Marts: Foreningen Dansk Byøkologi afholder generalforsamling i Århus. Nærmere oplysninger: www.dcue.dk

26-28 marts: Permakultur - Økologiske helhedsløsninger i praksis. Introduktionskursus. Nærmere oplysninger hos Permakultur Danmark,Istedgade 79, 1650 København V, Tlf.: 33315694, e-mail: [email protected]

17-25 april: Halmbygge workshop med Steen Møller. Kom og vær med til at bygge et 39 m2 snegleformet gæstehus på Møn i april2004. Huset er med bærende rundtømmer, lerpudsede halmvægge og ålegræs isoleret tag. Steen Møller, kendt fra Frilands udsendelseri DR, er underviser på et 8-dages workshop forløb. Vi bliver mellem 15-20 personer der har interesse i at afprøve byggeformen gen-nem at lære teknikkerne fra en erfaren selvbygger. Sted: 10.000 m2 naturgrund på Møn, Udbyvej 11, Udby, tre kilometer fra Stege.Læs mere på http://www.dr.dk/friland/undersider/kalender/annoncer/040417_halmbyggeri_kursus_steen.htm

24-25 april: LØS afholder årsmøde og generalforsamling. www.løs.dk

24-25. april: DanMijø - Miljømesse. Hent ny viden på Danmarks største miljømesse. Arrangør: Messecenter Herning.

9. maj: Permakultur - Økologiske helhedsløsninger i praksis. Kursus over 72 timer, internat på Båring Højskole. Nærmere oplysninger:Permakultur Danmark, Istedgade 79, 1650 København V, Tlf.: 33315694, e-mail: [email protected]

24-28. maj: Copenhagen Consensus - Today's challenge - Tomorrow's opportunityCopenhagen Consensus sætter fokus på verdens vigtigste udfordringer fra klimaændring og epidemier til korruption og underernæring.Hvordan kan man sikre en bedre prioritering af indsatsen over for verdens store problemer? Det er det væsentlige spørgsmål, somCopenhagen Consensus sætter på dagsordenen. Målet er at bidrage til et gennemtænkt og samlet grundlag for globale beslutningerog dermed til bedre levevilkår for verdens befolkning. Det er en krævende dagsorden og et omfattende projekt, som munder ud i etmøde i København d. 24.-28. maj 2004.Arrangør: Institut for miljøvurdering. www.imv.dk

9-11 juni: Aalborg +10 Konference will be the opportunity to look back over 10 years of local sustainability action, to evaluate andto monitor progress and obstacles, to set new targets for strategies and action and to continue the successful partnership betweenEuropean networks of local authorities, European local authorities and the European Commission, culminating in the participation ofover 2,000 local authorities in the Campaign to date. E-mail: [email protected] Telefon 99 35 55 33. www.aalborgplus10.dk

10-24. juli: Klods Hans Karavanen 2004Årets karavane går til Vejleområdet / Østjylland. Et inspirationstogt for at finde og fortælle videre om mangfoldige perspektivrige budpå en mere frodig og fredelig fremtid.En vandring af glemte stier gennem underskoven i samfundets periferi.Et fællesskab, der vokserfrem af oplevelser, samtaler og fælles gøremål. Arrangør: Klods Hans Karavanen, www.klodshanskaravanen.dk

11-18 juli: Dette års generalforsamling i GEN-Europe er planlagt til d. 1118 juli i fællesskabet ZEGG i Tyskland. Selve generalforsam-lingen starter om morgenen torsdag d. 1517. Alle medlemmer er meget velkomne! Husk at gennem dit LØS-medlemsskab er du medlemaf GEN-Europe!

18-22 juli: Complementary Currencies in Europe - Their Importance for the Economy, Regional Development and the Employment. Inthe Catholic Social Institute, Bad Honnef ( near Bonn ). Regional and local economic structures have developed with their own com-plementary currencies in many parts of Europe. The emergence of alternative currencies at ever-shorter intervals gives an impressivedocumentation of the dynamic with which independent economic subsystems come into being.The goal of the conference is to gain an overview of the complementary currencies that already exist and of their origin, to discusstheir meaning for future economic development in the regions and to clarify their role in the overall economy and the social securitynetworks. Arr.: Agnieszka Komoch, Conference Manager, Tel: +49 5764 93040 Fax: +49 5764 93042

31 juli - 28 aug.Halmhus kursus på Vestjyllands højskole. 2 14-dages kurser, hvor vi opfører et 80 m2 dansehus. Med muslingeskaller i gulvet, halm ivæggene, ler i... det hele.Inspiration, ekskursion, foredrag, hænderne i pløret, økomad i maven, fester, gæster og stort orkester! Fokus på egne projekter/idéersom man lyster. Vel mødt på Vestjyllands højskole, Caroline Meyer White. Hjemmeside: www.sommerkursus.dk/halmhus Kontakthøjskolen : tlf 96 75 37 77

16-17 novemberStor økologikongres. Nærmere oplysninger: E-mail: [email protected] Telefon: 87 40 50 00 www.okologi-kongres.dk/

Hvad kan lille jeg gøre for at bringe fred til verden? Jeg erbestemt magtesløs. Hvilken vægt har vel min stemme?

Hør hvad en fabel har at sige:

"Fortæl mig", sagde spætten til duen, "Hvormeget vejer etsnefnug?"

"Så godt som ingen ting" sagde duen."Så lad mig fortælle dig en mirakuløs historie" sagde spætten.

"Jeg sad på en fyretræsgren tæt ved stammen, da detbegyndte at sne. Ikke en rasende snestorm, åh nej, men som i

en drøm, stille og så let, så let. Da jeg ikke havde andet atgøre, besluttede jeg at tælle de snefnug, som faldt på grenen

og nålene på "min" gren, og som slog sig ned der.

Det blev til præcis tre millioner, syv hundrede og enogfyrretusinde ni hundrede og to og halvtreds.

Og da det tre millioner, syv hundrede og enogfyrre tusinde nihundrede og tre og halvtredssindstyvende snefnug faldt - som

vejede så godt som ingenting - knækkede grenen".

Derpå fløj skaden sin vej.

Duen, som var ekspert i sådanne sager lige siden Noah´s dage,tænkte over dette en tid. Så sagde den til sig selv: "Måske erder bare brug for yderligere én persons stemme for at bringe

fred til verden".

Derpå fløj duen sin vej.

løsnet 39 2004 03

Documents