løsnet 45 46 2005 12

Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

Oktober-December 2005_______

Nr. 45-46

Ecovillage Design EducationVær med i Danmards Sociale Forum

Rapporter fra GEN-E generalforsamlingog GEN+10 konference på Findhorn

Og en kvinde, som trykkede sit barn ind til sig, sagde: Tal til osom børn.Og han sagde:Jeres børn er ikke jeres børn.De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv. De kommer ved jer, men ikke af jer, Og selv om de er hos jer, tilhører de jer ikke.

Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker; Thi de har deres egne tanker.Deres legemer kan I yde husly, men ikke deres sjæle;Thi deres sjæle dvæler i huset af i morgen, som I ikke kan besøge ,end ikke i jeres drømme.I kan stræbe efter at blive som de; men søg ikke at danne dem i jerteget billede.Thi livet bevæger sig ikke baglæns og dvæler ikke ved det forgangne.I er buerne, hvorfra jeres børn udsendes som levende pile.På uendelighedens bane har bueskytten målet for øje, og han spæn-der jer med al sin styrke, at hans pile må bevæge sig hastigt oglangt.Glæd jer, når bueskytten spænder jer i sin hånd; Thi lige som han elsker den flugtende pil, således elsker han ogsåbuen, der bliver tilbage.Kahlil Gibran: Profeten.



LØS NETq

k

a

l

e

n

d

e

r

År2005-06

LØSNET

Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for

ØkoSamfund, der er en forening for sociale,

økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land,

samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Februar, maj,

september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis

foreningens holdning.

Annoncer:

1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)


1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25%

1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant)

Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: John Sebastian Maj

Layout og DTP: Allan Elm

Omslag:

Forside: Kik op gennem en selvbærende loftskon-

struktion hos Fri og Fro i Nordsjælland. Foto: LØS

Bagside: Overdådigt frugttræ. Foto: LØS

Trykt på FSC certificeret papir af:

Special-Trykkeriet · Byens Tryk a-s

Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, arkiveret som

tekst- eller word-fil eller som e-mail til: [email protected]

Deadline for nr. 47 er 15. januar 2006

Send til: Sekretariatet:


Landsbyvænget 11, Herskind

8464 Galten

Tlf.: 87546020

E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.løs.dk eller

www.gaia.org/losdanish

LØS sekretariatet er i år 2005 støttet af Hypotekbankens

Tips og Lottomidler.

Formand:

Susanna Maxen

Valsømaglevej 77

4100 Ringsted

Tlf.: 57538224

E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:

*Enkeltperson: 200 kr.

*Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr.

Spar 100 kr. (kun nytegning).

*Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

*Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 500

kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 800 kr. Over 50 deltagere:

1200 kr.

*Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752

Bank: 8401-1007584

ISSN 1395-1270

Foreningen er stiftet 7 marts1993 og blandt medlemmerne erfølgende:

Bofællesskaber mv.:Andelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDen Selvforsynende Landsby, FynDet ny samfund, ThyFri & Fro, SelvbyggerforeningFjordvang, Snedsted i ThyForeningen Pionergruppen, KragebjergGaia Villages, HolteHallingelille (Hallingebjerg/Landsby2000), ValsømagleHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKlodshanskaravanen, DanmarkKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, Hurup, ThyOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsStudsgård Forsøgssted, HerningSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedTranehøj, SnertingeUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boligforeningen Vedaparken, SlangerupNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, Nørrebro

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBåring HøjskoleDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergJytte Abildstrøms teater, Ridder-salen, Frederiksberg CKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRåd og Dåd Butikken, BrovstVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

I n d h o l dI n d h o l d

3 LederAf John Sebastian Maj

Formanden har ordetAf Susanna Maxen

4 Økosamfund i Danmark - set gennem sociologiske brillerAf Bella Marckman

5 Danmarks Sociale Forum - en anden verden er muligAf Insa Freese

6 Permakulturprojektet Gule ReerAf Projektgruppen

8 Landsby 2000 / Hallingebjerg / HallingelilleAf Susanna Maxen

9 Økolandsby på BornholmAf Kirsti Thorvaldsen

10 Visioner om Sjælsmark, En levende bydel, med puls og sammenhæng.Af Lise Reinholdt

12 Galga Farm og Ecovillage ProjectAf Eberhard Bechtle

13 Referat fra GEN-Europe generalforsamlingAf Eberhard Bechtle

16 Spar penge med dit spildevandAf René Kilian

18 Mulighed for bosætning i landdistrikterneAf Susanna Maxen

19 VedaparkenAf Bente Østergaard

20 Nyhedsbrev fra ChristianiaAf en gruppe fra Christiania

21 CHRISTIANIAS LÆREAf Bent Windeløv

22 Gen+10 konference på Findhorn (1.del)Af Eberhard Bechtle

24 Bæredygtig UddannelseAf Hildur Jackson

28 Økobyen SHANGRI-LA

29 Gamle og unge, enlige og par - Se her !Af Kasper Krog

30 Annoncer og notitser

Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk,www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser:http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk)

31. december 2005Rundvisning i Den Selvforsynende Landsby, Vester Skerninge Arrangør: Den Selvforsynende Landsby www.selvforsyning.dk

D. 3.-5. Febr. 2006 Afholdes det 3. danske Sociale Forum på Frederiksberg Gymnasium i Kbh., hvor også LøS deltager! Se mere på www.so-cialforum.dk

6. februar 2006Bæredygtigt byggeri. Konference på ChristiansborgDer vil blive præsenteret de gode eksempler og den afprøvede teknik, som kunne bringe byggesektoren lysår fremad -med både nybyggerier og renoveringer.Arrangør: Det Økologiske Råd m.fl.

16.-19. feb. 2006Biofach 2006 i Nürnberg, TysklandVerdens største økologiske messe som hvert år trækker folk fra hele verden til Nürnberg. Mange danske virksomheder ogenkeltpersoner deltager. Arr: Biofach www.biofach.de

Dato endnu ikke offentliggjort Københavns MiljøfestivalPå 10. år holdes denne festival, som præger flere steder i i hovedstaden. Arr: København, Albertslund, Ballerup, og IshøjKommuner

30.-31. maj 2006Økologi-Kongres 2006Hvert andet år holdes denne kongres, som samler op på dansk viden om økologi - ofte tilføjet nogle udenlandske ind-slag. Kongressen holdes i Odense. Arr: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi

2.-5. maj 2006Første IFOAM konference om økologiske vilde dyr og planter. Finder sted i Bosnien-Herzegovina. Arr: IFOAMwww.iforam.org

2.-3. sept 2006Økologisk høstmarked 2006Økologiske landbrug åbner deres gårde for publikum. Arr: Økologisk Landsforening

q

LØSNET nr. 45-46 December 2005

3

Leder Af John Sebastian Maj, ny redaktør

Hej - vi er en ny gruppe/bestyrelse, som forsøger at overtage arbejdet omkring Landsforeningen for Økosamfund. Vi er begyndt i en spændende tid, hvor nye samfund skyder op rigtig mange steder, og samtidig lever ”De gamle samfund” videre på godt ogondt. Der er helt tydelig forskel på de gamle samfund, som ofte er (eller var) baseret på en marxistisk grundidé, og til de nye samfund, der mere erbaseret på en bæredygtig tankegang.Om det er nemmere for de nye samfund, om de har kikket eller lyttet til, hvad er foregået i de gamle sam-fund gennem de sidste 30 år, det er svært at sige.Vore besøg til de forskellige samfund viser dog, at styreprocesserne er vanskelige i alle samfund. Noget af årsagen er nok forventningerne til voresfællesskab, ligesom vi har forventninger til vores familie eller nærmeste. Her bliver vi nemt skuffede, for vi tror jo, at de andre mener det sammesom os selv, eller at vi i det mindste bliver forstået / accepteret i vores meninger.Når vi så ser på vores omgivne samfund, ”de andre”, da må vi jo nok sige, at de fleste samfund, nye som gamle, har stået deres prøve, eller ermåske midt i den. Vi kan jo ikke påstå, at vi er enormt populære i vores omgivelser. Det omgivne samfund har ligesom ikke rigtig fattet, hvaddet er vi mener, og spørgsmålet er, hvor længe vil det tage, inden vi formår at anskueliggøre, hvad der er vores mission?Sandsynligvis, eller måskeer det den samme situation (problem) som vi oplever inden for vores respektive fællesskaber? – Mangel på forståelse og mangel på accept!!Som redaktør har jeg påtænkt at sætte fokus på disse situationer vi møder i vores hverdag. Den demokratiske proces, marginalisering i samfun-det, eller accept og forståelse.Vi er jo ikke alene om at være anderledes, der findes enormt mange grupper, der er marginaliseret i vores samfund.De øvrige grupper står med en lignende situation, eller endnu værre end vores. Vi må spørge hvad er meningen? Hvorfor sker det? Er det udelukkende et dansk fænomen eller er det nærmest globalt? Vi vil gerne have ek-sempler fra de forskellige samfund, og vores plan er at udsende en særudgave med dette emne: Hvordan går det med den demokratiske procesi dit fællesskab, hvordan har dit fællesskab det med jeres omgivelser.I er meget velkomne med forslag til, hvordan vi løser opgaven her på redaktionen.Held og lykke til alle økosamfund!

Formanden har ordetEfter en periode med en temmelig mat forening, der før sidste årsmøde var tæt på at foreslå, at vi drejede nøglen om, kom generalforsamlingenpå Friland i april som noget af en saltvandsindsprøjtning. Som I kunne læse af referatet fra årsmødet, har der været meget stille i foreningen det sidste par år. Sidste års årsmøde trak kun få medlemmer, og den siddende regerings nedskæringer har betydet, at vore 2½ sekretærstilling er blevet reducerettil 0. Allan har som frivilligt til stadighed lagt et stort arbejde på sekretariatet, men var naturligvis også nødt til at skaffe til dagen og vejen adanden vej, hvorfor bemandingen på de faste arbejdsopgaver var mere end tynd, og bestyrelsen har været hårdt presset p.g.a. ressourcemangel.Troels har trofast passet regnskabet. Men så blev der ellers gået til den på årsmødet; mange nye blev valgt ind i bestyrelsen, og i bestyrelsen ernu 6 forskellige økosamfund repræsenteret samt flere enkeltmedlemmer. Alle meget engagerede. Det er en stor fornøjelse at komme til bestyrelsesmøder, hvor engagementet er i top og visionerne ruller hen over bordet. Vi har i bestyrelsensom I også har kunnet læse, fordelt alle opgaver imellem os, og det er nu første gang, at LØS-NET bliver produceret (næsten) udenfor sekre-tariatet. Det ville være dejligt, hvis mange af Jer medlemmer (helt frivilligt) ville bidrage til alsidigheden i vores blad, og dermed hjælpe den nyeredaktionsgruppe.Vi har holdt i alt 4 bestyrelsesmøder siden årsmødet – et på Hesbjerg, et på Hertha og en hel weekend hos Helene i Thylejren, og senest et påSvanholm. På Herta havde vi besøg fredag aften af Lone Andersen, den nye formand for Landdistrikternes Fællesråd. Hun fortalte fra Fællesrådetog lyttede interesseret til hvad vi kunne ønske os at bruge vores medlemskab i Fællesrådet til. Det var en rigtig god aften, og Lone var megetimponeret over Hertha. Vi talte en del om den nye landbrugslov, som angiveligt skulle gøre det lettere at få tilladelse til at eje landbrugsjord ifællesskab, men hvor det i praksis har vist sig, at det ikke lige er de tilladelser, der bliver rystet ud af ærmet i de forskellige jordbrugskommi-sioner. Det er et stort problem, at én SKAL eje mindst 20% lige så snart der er landbrugspligt. Landbrugslovens § 21 giver ellers jordbrugskom-missionerne mulighed for at dispensere, men vejledningen til loven er ikke særlig tydelig i den forbindelse og har, så vidt jeg ved, endnu ikkegivet nogle dispensationer. Lone lovede at tage fat om problemet, og der gik ikke mange dage før hun ringede tilbage med navne på forskelligekontakter, der måske kunne hjælpe. Der var desværre ikke meget hjælp at hente hos disse kontakter, andet end lidt uddybende forklaringer tillovteksten, og råd om at gøre fødevareministeren opmærksom på problemet. Dette blev gjort på en konference i Odense, som Direktoratet forfødevareerhverv afholdt, og Hans Chr. Smidt sagde, at han var helt enig i, at der skulle gøres noget ved problemet, så nu må vi se, hvad der sker!Det er i hvert fald uholdbart med alle de sjove løsninger man rundt omkring i økosamfundene er nødt til at finde på i forbindelse med ejer-forholdene. Nogle bruger ”stråmandsmodeller”, hvor én på papiret ejer 20 % - og vi har i Hallingelille søgt om fredskov på det meste af voreslandbrugsjord – dermed bliver landbrugspligten ophævet og vi kan uden problemer eje jorden i fællesskab.Et af de steder vi stadig kan få midler til vores sekretariat er Tips- og lottomidlerne. Her får vi typisk omkring 70.000 kr. om året. For at få del ide midler skal vi have min. 300 gaver over en periode på 3 år. De gaver får vi fra Jer gennem Jeres kontingentindbetaling, hvor en del er en gave,men det er lige kun lige til øllet. Så hvis du sidder og læser dette og ”kun” er medlem gennem dit fællesskab, vil jeg opfordre dig til at meldedig ind som personligt medlem. Hvis du tilhører et fællesskab, der er medlem, koster det dig kun 100 kr. om året at være medlem, og det bety-der meget for vores forening. Enkeltmedlemmer koster 200 kr. pr. år. I begge tilfælde er de 50 kr. en gave.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig og fredfyldt juletid!Susanna Maxen

4


Økosamfund i Danmark – set gennem sociologiske briller

Hvem bor i de danske økosamfund? Hvordan er det at bo der? Hvad laver beboerne sammen– og sammen med deres naboer uden for økosamfundene?

Til foråret kommer vi lidt nærmere på at kunne svare på disse og andre spørgsmål. I forbindelse medmit ph.d.-projekt i sociologi har jeg nemlig fået penge til at lave en landsdækkende spørgeskemaun-dersøgelse, hvor alle beboere i de fællesskaber, der er medlem af LØS, vil få chancen for at svare på

en række spørgsmål om livet i økosamfund år 2006. Jeg samarbejder med LØS’ bestyrelse om at gennem-føre undersøgelsen, som også vil give LØS ny viden om medlemmerne.

Når jeg synes, økosamfundene er et spændende emne at bruge tre år på (den tid, der er afsat til gennem-førelsen af et ph.d.-studium), hænger det bl.a. sammen med, at et økosamfund kan siges at være det fy-siske resultat af en gruppe menneskers visioner og drømme om, hvordan de gerne vil leve og bo. Når jeghar talt med mennesker i de danske økosamfund, er jeg blevet præsenteret for visioner om økologiskbæredygtighed, åndelig udvikling og socialt engagement.

Inden for sociologien arbejder man i disse år meget med et begreb, der hedder social kapital. Det er etforsøg på at sætte ord på det, som vi alle sammen godt ved i forvejen, nemlig at værdier ikke kan gøresop i penge alene (økonomisk kapital). Social kapital – det, at mennesker er forbundet med hinanden ogmødes og indgår i sammenhænge på kryds og tværs – er af uvurderlig værdi for såvel den enkelte som forsamfundet som helhed. Internationale undersøgelser har vist, at samfund, der er rige på social kapital, harmindre kriminalitet, færre selvmord, bedre folkesundhed og i det hele taget højere livskvalitet end sam-fund, hvor den sociale kapital mangler.

Økosamfund bygger bl.a. på en vision om, at vi skal være noget mere for vores naboer end bare et navnpå en postkasse. Derfor er det dobbelt interessant at se på økosamfundene i sammenhæng med studier afsocial kapital. Økosamfundene har i mange år arbejdet med at skabe et samfund, der er rigt på social kap-ital, og de erfaringer, de har indhøstet, vil kunne inspirere mennesker, der arbejder på det samme i andresammenhænge. Formålet med at lave en systematisk undersøgelse af de danske økosamfund er såledesogså at forsøge at måle den sociale kapital i økosamfundene for at kunne sammenligne med andreboligområder. Det vil forhåbentlig give resultater, som alle parter kan lære noget af.

I den kommende tid vil jeg kontakte samtlige LØS-medlemmer for at høre, om jeg må få lov at komme påbesøg og fortælle lidt mere om undersøgelsen og evt. dele spørgeskemaer ud. Jeg ser meget frem til atkomme rundt til de økosamfund, jeg endnu ikke har besøgt, og selvfølgelig til at gense dem, jeg alleredehar haft fornøjelsen af at lære at kende.

Af Bella Marckmann, sociolog.

5


"At formulere en social vi-sion som alternativ til denrent økonomiske tænkningsom præger WTO, G8, WorldEconomic Forum m.fl."D. 3.-5. Febr. 2006 afholdesdet 3. danske Sociale Forumpå Frederiksberg Gymnasiumi Kbh. Der er plads til flere ak-tiviteter i Økosamfundssam-menhæng!!!!!!!

En kort beskrivelse af arrangementet(hentet fra www.socialforum.dk)er:

"Danmarks Sociale Forum er en aflæggeraf den globale bevægelse som i 2001blev startet med afholdelsen af detførste World Social Forum i Porto Allegrei Brasilien. Her mødtes fagforeninger,bistandsorganisationer, miljøforkæm-pere, aktivistnetværk mv. af enhver af-skygning. Fra øverste organisationstoptil græsrødder - fra topprofessionellelobbyister til uorganiserede hverdags-magere. Alle med blot et fælles dagsor-denpunkt:At formulere en social vision som alter-nativ til den rent økonomiske tænkningsom præger WTO, G8, World EconomicForum m.fl.

Dialog og synspunkterDanmarks Sociale Forum er først ogfremmest et sted, hvor dialog og syn-spunkter kan komme til udtryk på enmangfoldighed af måder. Fra storeplenumdebatmøder om Irak-krigen tilbittesmå workshops om økologisk mad.Det fælles program er meget småt - mende deltagende mennesker, netværk ogorganisationer bidrager med workshopspå kryds og tværs til en mangfoldighedaf udtryk. I 2003 afholdtes over 30workshops, i 2004 omkring 60.

Uforudsigelig samlingMellem workshopsene og plenum-møderne, opstiller de deltagende organ-isationer boder hvorfra de kan reklamere

for deres arbejde, finde ligesindende, sk-abe nye kontakter og samarbejder. Derer kulturelt program, biograf med non-stop filmfestival og musikalsk under-holdning om aftenen. Det sociale forumer en uforudsigelig samling af politiskdebat, kunst, kultur og menneskeligtsamvær."

LØS er med igen...For første gang deltager LØS, både sommedarrangør og til selve arrangementet,og vi ser det som en unik lejlighed til atpromovere LØS som forening, samt atkomme ud til et bredere publikum medvores erfaringer og overbevisninger. Ar-bejdstitlen "En anden Verden er mulig"er opdelt 6 underemner kaldet 'Spor' - seweb-siden for yderligere detaljer.

Vores jordVi har placeret os i Spor 1, som hedder"Vores Jord", bl.a. sammen med NOAH.Her vil vi være at finde med en stand, ogvi vil afholde workshops og forhåbentligmange flere aktiviteter.

Workshopsene er indtil videre: "LØS og Økosamfund i Danmark" v/Hildur Jackson, "Det gældfri liv" v/Steen Møller, "Indsigt og udsyn" v/Niels Bandholm og evt. global økonomi, alternativ energi og Økosamfunds Design Uddannelse. Ditlev Nissen /Utopiske horisonterafholder en workshop om demokratiskeprocesser under spor 4.

Desværre har organiseringen/ workshop-udvælgelsen, bl.a. pga. tidspres ikkeværet særlig demokratisk, og detbeklager vi meget. Men det er ikke forsent at byde ind, derfor dette opråb !Har du/i en god ide til en workshopeller en aktivitet som kunne være iLØS-regi, under spor 1 eller til nogleaf de andre spor, så meld dig endeligt.Især fysiske aktiviteter/praktiske ind-slag er der mangel på - det ville værerigtig godt om folk kunne få lidt "jordunder neglene": f.eks. prøve at lave enmursten af ler, røre ved en halmmur, sepå en plantegning over et spildevand-

sanlæg osv. osv.!Derudover mangler vi frivillige til at ståi vores bod og snakke med folk, fortælleom deres erfaringer fra økosamfund,sælge bøger, uddele brochurer og i dethele taget bare skabe rå økosamfund-shygge!! Skriv en mail til os eller kon-takt Insa på 86318166, hvis du vilbidrage med noget.PS: Tovholderen for spor 1 planlæggerservering/salg af økologisk mad menmangler både grossister og isærkokke!!!!! Det er tanken at opgaven skaludliciteres til en eller flere udbydere. Enworkshop om mad er også under for-beredelse, hvor ideer og hjælp også vilblive påskønnet.

OBS! DANSK SOCIALFORUM 2006 OBS!

"En anden verden er mulig"

6


7



6½ år er gået siden den stif-tende generalforsamling iLandsby 2000, og lørdag den1. oktober var der indvielseaf fælleshuset i den økolo-giske bosætning, der nu erblevet til Hallingelille.

Som LØS-NETs læsere har kunnet læsegennem årene, har det været en lang og

tung proces at komme igennem med etøkosamfund på Midtsjælland.

Jeg skal ikke trætte Jermed detaljerneomkring vores op– ognedture igen, blot kon-statere at det kræversin mand at nå til en-den af et sådant pro-jekt. Det er i hvert faldikke nogen dårlig ideat LØS’ bestyrelse harsat sig for, nemlig atlave en undersøgelseaf hvilke kommuner,der er interesserede iat få økosamfund, ideten ærligt interesseretkommune kan udøvemirakler hvad tiden oglokalplanarbejdet

angår.Helt til enden er vi nu heller ikke nået.Vi har stadig lidt hængepartier (vihar ikke fået tilladelsen tilfredsskov endnu, hvilket bevirker atkort- og matrikelstyrelsen ikke kanlave den endelige udmatrikulering,hvilket bevirker at vi ikke kan søgeom byggetilladelser endnu, hvilketbevirker…..osv. tilladelsen skulledog være på trapperne) og et pardispensationer (bl.a. omkring skur-vogne til selvbyggerne) MEN fælleshuset kunne vi godt fåtilladelse til, og der har været arbe-jdet på højtryk på at få det færdig.Helt færdig er det nok førstomkring slutningen af efterårsfe-rien, men det blev færdig nok til atvi kunne holde den helt store ind-vielsesfest 1. oktober. Det blev en fantastisk dag meddeltagelse af over 300 menneskerpå trods af, at vi havde valgt måne-

dens eneste regnvejrsdag til at holdefesten på. (Alle kunne dog opholde sig itørvejr.) En dag / aften / nat medmasser af gøgl, levende musik, ogH.C.Andersen til at klippe den røde snorover og fortælle eventyr.Allerede weekenden efter holdt vi vores1. fællesmøde i fælleshuset. – Det er enhelt utrolig oplevelse at se virkelig-gørelsen af en så gammel drøm ogmærke fornemmelsen af fællesskab.Alle 20 grunde + den oprindelige gårdsom bolig nr. 21 er nu solgt, og hen overde næste par år vil alle mulige mere ellermindre ualmindelige huse skyde op!

Læs mere på www.hallingebjerg.dk

Af Susanna Maxen

Landsby 2000 / Hallingebjerg / Hallingelille

Billede tv. og herunder: Bebyggelses-planer på luftfotos af Hallingelille.

9


august 2005

Byg en levende model affremtiden i harmoni med na-turen på Bornholm.

Fællesskabet1. er for mennesker somønsker fællesskab med andre.

2. er for dem dervil og kan rummeforskellighed

3. er for alleuanset alder, produk-tivitet og tro.

4. er et børneven-ligt sted med ”åbnedøre”.

5. er et sted hvorvi tilstræbe en vågenog udforskende ånd.

6. er et sted hvorvi arbejder med ogkonfliktløsning ogkommunikation.

7. er et åbent fæl-lesskab, hvor man kan indgå idele af dets aktiviteter udenat bo i landsbyen.

Boliger1. Det skal være plads tilfattig og rig. Det skal væremulighed for ejerboliger,andelsboliger og lejerboliger.

2. Højt på ønskesedlen

står en god beliggenhed, tætved strand og skov.

3. Det skal væremulighed for private jordlod-der, til havebrug og dyrehold.

4. Det skal etablereskøkkenfaciliteter og spisestue,så man kan indtage sitdaglige hovedmåltid i fællesk-abet.

5. Ud fra behov og

ønsker etableres fællesfa-ciliteter som f.eks. ungdoms-boliger, meditationsrum, for-samlingshus osv.

6. Stedet skal rummemuligheder for udvikling, såder kan udvides med flereboliger og virksomheder, ogblive til en mangfoldig økolo-gisk landsby.

ØkologiEn vigtig fællesnævner forfællesskabet er ønsket om atværne om vores smukkeplanet. Et sted hvor vi kanøve os på, og inspirere hinan-den til at gøre det bedre.Økologisk forsvarlige løs-ninger skal tilstræbes i boligerog virksomheder.

Virksomheder1. Fællesskabet kan værehjemsted for virksomheder af

forskellig karakter ogorganisation.

2. Miljøhensyn eren afgørende faktor iudviklingen af virk-somheder.

3. Der tegnesaftaler med fællesska-bet angående denenkelte virksomhed.

4. Værksteder forkunst og håndværkpå leje/andelsbasistilstræbes etableretfra fra start af.

5. I tilknytning tilstedet ønskes

etableret etandelslandbrug/gartneri

Kontakt: tlf.56951003

Af Kirsti Thorvaldsen

Økolandsby på Bornholm

Forsvaret har besluttet atsælge Sjælsmark Kaserne be-liggende i Hørsholm. Dette eren unik mulighed for at sk-abe et stort samfund i deteftertragtede Nordsjælland.2 ildsjæle fra vores ”søster-forening” LØB (landsforenin-gen for Økologisk Byggeri) erfaldet for stedet og beskriverher en mulig vision for om-rådet.

Sjælsmark Kaserne liggernaturskønt lidt uden forbymæssig bebyggelse, mendog med offentlig transportbekvemt lige til døren.Bygningerne danner en sam-menhængende figur, lagt fritover et stort grønt græsareal.Her er både tæt og masser afplads, og overalt er der di-rekte udgang til det grønne.Hele stedets opbygning medbeboelses huse, fællesrum,sale og værkstedsarealer læg-ger op til et levende fæl-lesskab. Sådan har kasernenfungeret, og den nye bydelbør tage tråden op og fyldede gode rammer ud med livog nærhed på en ny måde.

Mange beboere. AldrigsovebyDet er oplagt, at en ny bydelpå dette sted skal havemange indbyggere og store

arealer til beboelse, og detlægger den eksisterendebygningsmasse også heltnaturligt op til. Her er pladstil 140 – 160 familier, og defaste beboere vil såledesudgøre ca. 300 voksne og 2-300 børn. Det vil være ulykkeligt, hvisdenne nye bydel ender somsoveby med høje huslejer ogingen hjemme om dagen.Med værkstedsarealernebrugt til kontorer og lager-bygninger i dagtimerne, oghelt lukket ned, når de fastebeboere vender hjem. Nej,sådan skal det ikke fungere!

Et sted, man tager hen tilI stedet kunne værksted-sarealerne blive rammen ommange små, levende værkst-eder, hvor indehaverne erindstillet på at være udad-vendte og bidrage til enfælles atmosfære. Værksted-sarealet skal være et sted,som folk udefra ”tager hentil ”. Her skal være noget atkomme efter, - en totalo-plevelse. Al erfaring viser, atså kommer folk også gerne.Værkstedsarealerne skal fun-gere som et eksperi-menterende miljø indenformusik, teater, design, kunstog håndværk. Her skal væremange små arbejdende værk-steder, kombineret med ud-

stillinger og forretninger. Etkreativt fællesskab, der eråbent for offentligheden ogsimpelthen en gave tilomverdenen.De store fællesrum og tor-vene skal dagligt væreramme om koncerter, teater-forestillinger, film, perfor-mance, multi-medie-oplevelser, modeshows ogudstillinger.Der skal altid være noget atkomme efter på Sjælsmark, -det tankevækkende, deteksperimenterende, det sø-gende, det sjove, det uvent-ede! En god del af værksted-sarealerne fyldes således afkreative små værksteder,samtidig med at musik- ogteatergrupper (både børne-og voksenteater) læggerbeslag på større lokaler tiløverum og lignende. Menmennesket kan ikke leve afkunst alene. Så mon ikkeogså en frisør, en cykelsmed,en dagligvarebutik samt etpar cafeer bliver at findemellem de blanke sølvs-mykker og glaspusterens glø-dende rør? Lidt væk fra værksteds-arealet, undertiden som endel af beboelsesarealet, lig-ger forskellige ”institu-tioner”. Et vandrehjem, etnaturcenter, en skovbørne-have, et kursussted. De er

Visioner om Sjælsmark, En levende bydel, med puls og sammenhæng.

Af Lise Reinholdt, LØB

med til at skabe liv og arbe-jdspladser i den nye bydel,samtidig med at mangemennesker ud over de fast-boende får mulighed for atudnytte de gode mulighederog mange oplevelser, somstedet byder på.

BeboerneHvem er det så, der vil bo etsådant sted?Ja, det er vel alle muligemennesker, der har lyst til atfå en ny bydel til at leve oggro. Folk i alle aldre og meden bred vifte af erhverv, ne-top fordi huslejen er på etniveau, hvor det ikke er etrigmandskvarter.Bebyggelsen lægger naturligtop til, at man bor i række-huse, hvor hver bolig kan fåsit individuelle præg medforskellig beplantning og an-læggelse af ude arealer.Samtidig vil helhedsbilledetaltid virke sammenhængendepå grund af bygnings-massens stramme udformn-ing.En stor del af husene vilsandsynligvis blive beboetaf ”almindelige” familier,der i varieret grad deltageri mulighederne for fæl-lesskab. En anden del vilmåske bestå af et olle-kolle, et almindeligt bofæl-lesskab eller et bofæl-lesskab med mentalt hand-icappede unge. Der ermange muligheder.

Arbejdspladserne, - flowgennem bydelenDer vil skabes en del arbejd-spladser på stedet, og en delaf beboerne vil måske bådebo og arbejde der. Men sam-tidig vil der hver morgenvære en stor flok ”udefra”,der tager på arbejde påSjælsmark, og en flok derforlader Sjælsmark for at ar-bejde i andre byer. Dennevekselvirkning giver enutrolig god dynamik, og ermed til at holde bydelenkonstant levende og i ud-vikling.

Sjælsmark skal være et stedman tager til, fordi her erpuls, fællesskab, natur oguventede oplevelser!Og sådan kan det også blive!


Ca. 50 km øst for Budapestligger en lille landsby vednavn Galgahevicz, i et skøntkuperet landområde medmasser af skov og små søer.Her er formanden for GEN-EGeza Varga sammen med engruppe ligesindede i gang medat grundlægge en økolandsby.

Initiativet startede midt i firserne, med endansk inspireret højskole drevet af enfond – Gaia Fonden.

Efter omvæltningerne i 1990-92, hvor denkolchos-ejede jord blev udstykket til be-boerne i landsbyen, var der mange ældreejere, der stillede deres marker til rådighed forGaia-fonden, som lige pludselig fik ansvaretfor 360 (nu 300) ha landbrugsjord.

GårdenDe startede med ingenting, og det gik nedmed landbruget som helhed i halvfemserne.

De små landbrug kan ikke konkurrere medvestens masseproduktion, den Ungarskegriseproduktion er for eksempel stort setforsvundet.

Imod alle odds lykkedes det at etablere enøkologisk malkekvægs-besætning på 50 køerplus opdræt, som lægger beslag på 60 % afarealet til foderdyrkning og afgræsning.

Der blev også gjort et forsøg på stordriftved at etablere en stor økologiskhønsebesætning med afsætning af æg tilHolland og Belgien. Det viste sig, at den bankde havde lånt penge af, selv havde interesseri en lignende produktion. Den nybyggedestald med hønsene blev overtaget af bankento dage efter, at de kun havde betalt halvde-len af deres termin rettidigt.

Derefter er det blevet et princip ikke at op-tage lån. Et andet princip er lokal afsætningdvs. en radius af 50 km, så er det jo heldigtat Budapest lige ligger indenfor...

Vinterhvede, spelt og majs er salgsafgrøder.Kornet bliver malet på stedet, pakket i poserog kørt ud til supermarkeder i Budapest, påden daglige varetur.

Spelten bliver afskallet, renset, malet ogbagt til brød. - Majsen behandles i en selvud-viklet maskine ved 140° C, så majsmelet pop-per ud af en 4mm dyse i lange tynde pølser.De knækkes i mindre stykker og pakkes i plas-tikposer som slik. Det smager ganske godt,som en blanding af popcorn og poppet ris.Der er eget mejeri på gården - endda det en-este i Ungarn, der er godkendt til aftapning affrisk ikke pasteuriseret mælk. Det betyderblandt andet, at kimtallet højst må komme oppå halvdelen af det, der er tilladt i Danmark.Desværre kan der ikke afsættes mere end 30-40 % af mælkeproduktionen som økologisk;resten sælges til traditionel afhentning, hvorafregningsprisen er 1,87 Kr. / liter mælk med3,5 % fedt og 3,2% protein. Kostalden brændte ned for et par år siden - dehåber at kunne bygge en ny til næste år.

Hovedbygningen på gården, er indrettetsom en lille fabrik til aftapning af syltetøj,første salen er til beboelse. En nybygning pågården er indrettet som en økobygge virk-somhed / tømrerværksted. Medarbejderne ermed vilje ansat af fonden i stedet for at kørederes eget ræs som selvstændige. Et 150 årgammelt uldforarbejdningsanlæg, har også

fundet vej til denne bygning, mener ikke taget i brug endnu.

ØkolandsbyenProjektet bærer præg af at værenøje gennemtænkt og velforberedt.Grunden er på 20 ha, naturskønt

beliggende op ad skov og sø, søen er dog pri-vatejet, der skal bo 50 familier, som hverkøber deres egen grund på 800-1200 m² affonden. Landbrugsjorden er udstykket så denmå købes af private. Lokalplanen er baseretpå et maksimalt energiforbrug til be-byggelsen på 50.000 kwh/m², hvilket be-grænser byggemulighederne til naturmateri-aler. Forbruget i almindelig byggeri ligger på200.000 – 350.000 kwh/m², ligesom omkost-ningsniveauet i Ungarn er 5.000 – 8.000Kr/m² normalt, hvor de regner med at kunnebygge til 2.000 – 3.000 Kr/m². Det skal opnåsved brug af selvpressede lersten og halm sombyggematerialer. Desuden hjælper de hinan-den og gør arbejdet selv (ingen håndværkereudefra).

Gennemsnitslønnen i Ungarn ligger på3.000 Kr/ måned. Landbruget er den nede på2.000 Kr/md. En 4-5 familier er klare til at gåi gang med byggeriet snart, yderligere 20 ertilknyttet projektet, så der er plads til flere.For at undgå spekulation tilbagekøber fondenhusene til kostpris, tillagt inflationen, når folkflytter.

Lige nu er den eneste eksisterende bygn-ing varmecentralen med en tjekkisk fast-brændselsovn, hvortil der er tilsluttet fjern-varme til alle 50 grunde, kloakeringen blevogså klaret ved samme lejlighed. En stor stak-lade er bygget til varmecentralen med pladstil toårig opbevaring og tørring af træet.Ladens tag mod syd er trukket højt op for atforøge arealet (250 m²) til montage afselvbyggede solfangere, som alene skalforsyne landsbyen med varmt vand fra maj tiloktober.

Galga Farm & Ecovillage ProjectAf Eberhard Bechtle

Geza (nr. 2 fra højre) viser rundt på Galgafarm. Foto: Eberhard.

Kati og Geza Varga. Foto:Hildur Jackson

13


Eberhard fra Svanholm, somer bestyrelsens mand i detudenlandske, var med i grup-pen, der sidste år holdtmøder med GEN-Europessekretariat for at få 2005-generalforsamlingen tilChristiania. Det lykkedesdesværre ikke, menchancerme for at få 2006-generalforsamlingen til Dan-mark/Svanholm ser bedreud. Det ville være en megetvelkommen saltvandsind-sprøjtning til LØS at fåbesøg og inspiration fra detstore udland.Eberhard drog sammen medHildur og Ross Jackson påforeningens vegne til Ungarni sommers for at vi her-hjemme kan følge lidtmed i hvad der sker iEuropa.

Årets generalforsamlingfandt, som en slagsnødløsning sted på Galga

Farm ved Budapest, da GENsekretariatet i sidste ende valgteat sige nej til Ditlev Nissensforslag om, at afholde den påChristiania.

Maden var middelmådig ogmødeteltet støjplaget, alligevelvar der en god stemning og stortengagement iblandt de i alt 55deltagere fra 21 lande.

EU-støtte foreløbig mistetSom det første blev nævnt at der ikkekunne opnås bevilling af støtte fra EU i2005. Der udarbejdes netop nu en nyansøgning til næste års midler. Miljø-

fonden, der søges er generelt beregnettil ”ikke-regerings-organisationer, derformulerer og realiserer EU’s politik”.Jonathan mener at grunden til afslagetvar, at vi ikke bidrager (nok) til at for-mulere EU’s politik med konkrete forslagog bemærkninger til de aktuelle sager,EU-kommisionen behandler. Han fårofte henvendelser med opfordring tilstillingtagen i meget specifikkespørgsmål, som strukturen og helhed-sorienteringen i netværket har sværtved at tilgodese.

Fremover vil han sende ”ind-beretningsskemaer” til igangværendediskussioner ud på email listen, så vikan markere os og blive lagt mærke til iEU systemet.

En anden fond hvor chancerne skullevære bedre, er fonden til ”landlig ud-vikling”. Personer med erfaring i EU-an-søgninger er eftertragtet i denne sam-menhæng.

Fondsbevillingerne er skruet sammenpå den måde, at man selv skal finan-siere/finde andre donorer til 30 % af an-søgningen/budgettet, så kan man søgeom de resterende 70 %. Det betyder, atså mange penge som muligt skalkanaliseres igennem GEN-E’s regnskab

for at opnå mulighed for at ansøge omflere penge. Alle nationale og interna-tionale arrangementer som seminarer,udstillinger, konferencer samt ud-givelser af blade, bøger, videos osv. kanassocieres til GEN-E. Så snart man har

opnået en in-dtægt eller ettilskud til nogetkan det poten-tielt mere endfordobles ogkomme netværkettil gode året efterbare ved at beløbet tager omvejen overGEN-E’s regnskab.

GEN-E’s budget for 2004 var på90.000 , dette års havner på 17.000 ,hvoraf medlems-kontingenterne udgørsølle 2.000 . Der kunne ikke på gener-alforsamlingen opnås enighed om engenerel kontingentforhøjelse fra de nu-værende nærmest symbolske 50 forfuldgyldige og 25 for støttemedlem-mer. Bestyrelsen fik mandat til at frem-lægge en retfærdig model til næste år.

Herfra en opfordring til alle fællessk-aber om at, melde sig ind, som stemme-berettigede medlemmer og alle indi-vider om at blive støttemedlemmer! Derligger et stort potentiale i det eu-ropæiske netværk, som forhåbentlig

fremgår af denne artikel.

Frivillige medarbejdereEn af generalforsamlingens op-gaver var at udpege en gangbarvej for netværket fremover for atblive uafhængig af støttemidler.Umiddelbart er den manglendefinansiering dog ensbetydendemed en stor indskrænkning afaktiviteterne. Ikke mindst sekre-tariatets medarbejdere er havneti en vanskelig situation, da defra januar i år ikke modtager lønmere. Bestyrelsen har prioriteretgeneralforsamlingens afholdelseendda med en delvis rejsegodt-gørelse som den vigtigste årlige

begivenhed i GEN-Europe. Bestyrelsen består af Andy Langford(Braziers Park, UK), Mari Hollander(Findhorn, UK), Achim Ecker (ZEGG, D),Inci Gokmen (Günesköy, T) og forman-den Geza Varga (Galga Farm, HU).

GEN-Europe generalforsamlingi Ungarn den 03.-07. juli 2005

Af Eberhard Bechtle. Vor mand i detungarnske: Eber-hard fra Svan-holm. Foto: GEN-E

Livlig diskussion på den velbesøgte generalforsamling(eller er det et uddannelsesmøde? Se også artikel p. 24)Foto: Hildur Jackson


Sekretariatet kører videre på frivilligbasis med Jonathan Dawson (Find-horn), Ina Meyer-Stoll (ZEGG),Kasimir Reichmuth (Torri Superiori, I)og som ny Deniz Dingel (p.t.) Find-horn). Gabriele fra ZEGG kunne ikkevære med mere da hun forståeligt nokhar brug for en indtægt.

AKTIVITETER 2004-05Generelt betegner Jonathan GEN’s ker-neopgave, at være katalysator og formi-dler, frem for at gøre en masse praktisketing. GEN er ligesom bien der bestøverog muliggør øko - samfundenes gensidiginspiration og formering.

Information/PR: Permaculture Magazine (som har etoplæg på 40.000, heraf 25.000 i USA og12.000 i UK), stiller 2 sider til nyheder /artikler samt en side til annoncer gratistil GEN’s rådighed per udgave.

Sammen med partnerblade i udlan-det, der også udgiver øko-samfundsny-heder er læserskaren oppe på ca.110.000. Antallet af lange artikler omøko-samfund inde i selve bladet er sti-gende og Jonathan, som er redaktør påGEN-E’s nyheder opfordrer alle medlem-mer til at skrive nyheder fra øko-sam-fund og artikler, han kan godt brugemere materiale. Det er et praksisorien-teret jordbundent blad. Han vil doggerne kontaktes først for at afklareemne, længde osv.: [email protected] arkiv med øko - samfundsartikler ertilgængelig på www.ecovillages.com/is-ervices/index.htmlBrochure med nyt design”Another worldis possible”. Der søges frivillige til over-sættelse.Denne ”Flyer” kunne godt spredes påutraditionelle måder i bus, tog og flysom Jytte Abildstrøm foreslog på voresegen generalforsamling i år. Se den påwww.gen-europe.orgPowerPoint præsentationer: 1. billeder fra økosamfund i Eu-ropa

Man kan sammensætte sit eget foredragmed mange billeder at vælge imellem tilfølgende emneområder: Beslut-ningstagning, Sundhed og helbredelse,Kunst og kultur, Økologisk byggeri, Madog landbrug, Livsstil, Energi, affald ogtransport, Naturgenopretning, CSA(com-munity supported agriculture).Hvis man har gode billeder er Jonathaninteresseret i flere. 2. billeder fra Senegal beregnet til loopopsætning ved udstillingerBegge bliver sendt ud til medlemmerne.Eco-Footprint undersøgelse afoprindelig - 6 økosamfunds ”økologiskefodaftryk”.Metoden er en objektiv målestok forbæredygtighed: Man omregner forbrug af energi ogressourcer til det areal en person op-tager. Lige nu er der pr person er der 1,9ha til rådighed, men ”gennemsnits-ver-densborgeren” bruger 2,4 ha hvilketgiver en overbelastning på 20 %. Her erdet værd at lægge mærke til at de fat-tigste ulande belaster jordens ressourcermindst: i Mocambique kan en person nø-jes med 0,3 ha, en US-Amerikaner læg-ger beslag på 9,6 ha. I Europa liggerItalien med 3,8 ha lavest, men stadigdobbelt så højt som det, der ville værebæredygtig. Et skema til udregning afens økologiske fodaftryk kan findespåwww.earthdaynetwork. .Da der mangler midler er undersøgelsenbegrænset til kun at omfatte Findhorn iførste omgang. Deniz Dingel er ved atudarbejde en detaljeret fremlæggelse tilmødet på Findhorn i starten af oktoberSchumacher Briefing udgivelse af en bogom økosamfund i den ansete og pop-ulære række til foråret 2006.Homepage okt. 2004: 161.000 hits, maj2005: 267.000 hits.

Ecovillage Excellence AwardEuropean Social Forum Bruxelles delt-agelse med en planche udstilling og ud-deling af ”Ecovillage Excellence Award”med nogen pressebevågenhed, men detkan gøres bedre.Prisen gik til ZEGG i år for deres succes

de sidste tolv måneder omkringsamarbejdet med regionen, hvor debor. I den nærmeste by Belzig er der26 % arbejdsløshed.

Uddannelse- Ecovillage Design EducationMed støtte fra og på initiativ af GaiaTrust mødtes 23 undervisere fra dennordlige halvkugle sidste år på Findhornog udviklede en undervisningsplan til enholistisk uddannelse i fire dimensioner:- spiritualitet /verdenssyn/kultur (om

at forstå det nye paradigme)- den sociale dimension- bæredygtighed i vores dagligdags liv- økonomi (om at forstå og imødegå

neoliberalismen)Uddannelsen er tilrettelagt som et fireugers kursusforløb, et slags grundkur-sus, som kan integreres i mange forskel-lige uddannelser. Lige op til generalforsamlingen blev derafholdt endnu et møde på Galga Farmmed 14 undervisere, de fleste fraøkosamfund, for at forbedre udkastet.De blev headhuntet til formålet somspecialister indenfor hver sit område. Nuforeligger der en 70 siders undervis-ningsplan, som er godkendt af UNITARog UNESCO. May East fra Findhorn erprogramdirektør og kontaktperson tilFN. Tekstbøger og undervisningspakkerer ved at blive udviklet. Undervisningen ønskes spredt ud til flereøkosamfund og lande, den officiellelæreplan bliver lanceret til GEN’s 10årsjubilæumsmødet på Findhorn den 1. ok-tober i år. (Se også artikel p. 24(Red.anm.)). Nye undervisere (trainers)til uddannelsen vil blive uddannet oggodkendt ved samme lejlighed.Større engelsktalende økosamfund vil iførste omgang have nemmest ved attilbyde kurset.Der kræves plads til at gæste 20 per-soner i 4 uger, kapacitet til at undervisei 80 % af læreplanen og mindst en un-derviser skal være godkendt som trainer.Der er nedsat følgende udvalg (kontakt-person i parentes) som er åbne for spe-cialister indenfor områderne: udviklingaf læreplan (Chris Meyer, USA), strategi(Max Lindegger, Australien), kommu-nikation, læremateriale, baggrundsma-teriale (Hildur Jackson, DK), eksamens-beviser (Daniel Greenberg, USA), fund-raising (Jonathan Dawson, UK).

- Gaia UniversityAndy præsenterede hans initiativ tiløkosamfundenes egen universitetsud-dannelse, baseret på et såkaldt”chaordisk” organisationsdesign med en”aktionslæringsspiral”. Han har bag-grund i Permakultur bevægelsen og for-talte at der er sket en tilnærmelse og

Indkørslen til Galgafarm i Ungarn.Foto: Eberhard.Baggrundsbillede: Gruppebillede afdeltagerne i årets generalforsamling iGEN-Europe. Foto: Eberhard.

gensidig ”befrugtning” igennem det sid-ste år. Gaia University er blevet akkred-iteret i januar 2005 i USA og der bliverarbejdet på en godkendelse i det eu-ropæiske system. Et 1 årigt økosamfundsophold tæller som 1/3 af de nødvendigepoint til enten et bachelor eller kandi-datforløb. De studerende kaldes ”associates” ogfinder sammen i studiegrupper med 3-5,som igen finder sammen i netbaserede“aktionslæreklasser” på ca. 30 delt-agere. Den første klasse starter januar2006 og The Farm i Tennessee gør klar tilat være Gaia Universitetets campus. For at blive godkendt som del af univer-sitetet kræves der af et økosamfund atman- tilrettelægger et uddannelses-forløb der følger pointsystemet- bliver trainet i ”aktion-slærings”-modellen (en kort introduk-tion tager 2-3 dage)- har folk med en kandidat- ellerphd.-eksamen på stedetDet hele foregår selvfølgelig under su-pervision og vejledning. Nærmere information kan findespåwww.gaiauniversity.org

- Travelling School of LifeDette er et ungarsk-rumænsk initiativ,der prøver at udnytte EVS (European Vol-untary Service)ordningen således, at unge menneskerkan rejse fra økosamfund til økosam-fund.Et pilotprojekt med 12 studerende erforegået denne sommer, hvor gruppenstartede med et tre ugers gruppedan-nende introduktionsforløb hos Permaloti Tjekkiet. Derefter 2 uger med praktisk havearbe-jde og ”social ansvarlighed” hos Eco-topia i Rumænien og afslutningsvis touger i Sajezca i Slovenien med ”kultur-arvs bevaring”.En evaluering fra både deltagere ogværter kan ses på www.tsolife.orgProjektet er åbent for alle økosamfund,der vil være vært eller sende deltagere.

- The Yurt Universityer en national ungarsk uddannelse, somlægger vægt på at være autonom, holis-tisk og praktisk orienteret, hvilket bety-der at den også er selvfinansieret. SomYurt navnet antyder, er det også en re-jsende skole, hvor der er tilknyttet 6 un-garske uddannelsesinstitutioner, dermangler dog en koordinering af ind-holdet.

Det første eksamensbevis som ”Mester-Lerstamper” er uddelt til en Roma.

- Village Instituteser et imponerende historisk tilbageblikpå et fremsynet tyrkisk projekt i årene1940-46, hvor det lykkedes for 20 lands-byers skoleelever at bygge deres egneskoler. 80 % af befolkningen levede den-gang på landet, hvoraf 90 % var analfa-beter. Village Institute skolernes pædagogikvar banebrydende med en kombinationaf praktiske og teoretiske fag og lærere,der lagde op til feedback fra elevernesom gjorde eleverne selvstændige ogkritiske, samt fjernede kønsdiskrimina-tion. Det blev forventet af eleverne at despillede mindst et instrument og læstemindst to bøger om måneden. Desværreblev bevægelsen abrupt standset af enkonservativ regering.

- Living Routes Amerikanske studenters studieophold iøkosamfund har haft 200 studerende påophold i det senegalesiske netværk

Netværk- 35 godkendte medlemmer, dvs.landsforeninger og etablerede økosam-fund i Europa (2 nye sidste år)- 48 støttemedlemmer, dvs. ini-tiativer og enkeltpersoner (13 nye sidsteår)- Colufifa Senegal: 32 medlem-mer og 20 ansøgerlandsbyer- økosamfunds-training gennem-ført af Torri Superiori i Kroatien somhjælp til etablering af et Balkan-Økosamfunds-Netværk

Præsentationer af fællesskaberEn vigtig og meget underholdende del afgeneralforsamlingen var også dennegang aftenspræsentationerne fra detilstedeværende store og små fællessk-aber og initiativer: Tamera i Portugal,ZEGG i Tyskland, Lotan i Israel, Keim-blatt Ökodorf og Viverde i Østrig, EcoHamlet i Frankrig, Fèrmes Communau-taires Libres i Sweitz, Ecotopia iSpanien, Gyürüfü i Ungarn, Ecotopia iRumænien, Convento San Giorgio ogBagnaia i Italien, Günesköy/Hisarköy iTyrkiet og ligesom i en klasse for sigDamanhur i Norditalien. Derudover var der beretninger fra de na-tionale netværk i Senegal, Frankrig,Østrig, Rusland, Tjekkiet, Storbritan-nien, Italien, Finland, Spanien og Kroa-tien. De er lagt ud på nettet under

http://www.gen-europe.org/down-loads/assemblies/ga05annexes.pdf

Nye ideerDa der ikke var nogen indledende emne-workshop blev der tid til ”åbne runder”hvor debatemner kunne fremlægges. Jegtog initiativ til en snak om PR og mediermed det formål at opklare ressourcerneog på sigt at udvikle en fælles strategifor netværket. Det gælder om at for-mulere og synliggøre fordelene ved atleve i et økosamfund på en måde dertrænger igennem i mediesammenhæng.Desuden var jeg involveret i debatomkring udveksling og samhandel økosamfundene imellem ved hjælp af ensupplerende valuta/ complementary cur-rency. Findhorn og Damanhur har deresinterne ”creditos”, GEN kunne have”butterflies” (eller hvad vi vil kalde det)til at afregne besøg og handel økosam-fundene imellem. Jeg har påtaget mig rollen som koordi-nator af de nationale netværk, da ud-vekslingen og kommunikationen ellerser begrænset til den årlige generalfor-samling. Der har været gode ideerfremme om at bruge GEN til at ko-ordinere vores lobbyarbejde overfor EUmht. lovgivning på ejerskab af landbrugeller brug af frivillig arbejdskraft baresom eksempler.Endnu en idé der blev født, er opstartenaf en europæisk ”Caravana” efter detlatinamerikanske forbillede, altså en re-jsende trup sammensat af repræsentan-ter fra europæiske fællesskaber til pro-movering af bæredygtighed, permakul-tur og økosamfund.For internt at arbejde videre med denævnte emner (complementary cur-rency, PR/media, European Caravana,national Networks) er der blevet opret-tet et privat forum for medlemmer påGEN-E’s hjemmeside http://forum.gen-europe.org/Tilmelding sker på den offentlige del afforumet og går igennem Kasimir som erwebmaster og administrator af forumet.

Sidst men ikke mindst foreslog jeg LØSog Svanholm som vært for næste årsgeneralforsamling og fik en meget posi-tiv respons. Eneste usikkerhed mht.deltagelse fra østlande er om der kanskaffes en rejsegodtgørelse. Gode ideertil legater eller anden form for tilskudevt. fra udenrigs- ministeriets pulje forøstlande eller lignende er velkomne.

15


Et nyt, grønt anlæg tilspildevandsrensning tjenersig hurtigt ind igen i bofæl-lesskabet Kirstinelund.Spildevandet fra køkken ogbad renses af et mini-rod-zoneanlæg på kun 5 m² hosAnders Feilberg i bofællessk-abet Kirstinelund.

Anlægget er for nylig godk-endt at Miljøstyrelsen ogbeskrives her i artiklen.

Projektet er unikt, fordi der ogsåer etableret en speciel brønd,som bl.a. gør det muligt at op-samle, recirkulere og genanvendevandet uden el-forbrug! In-vesteringen er tjent tilbage in-denfor 5 år, da der spares påkloaktilslutning og årlige drikke-vands- samt spildevandsafgifter.Så Anders Feilberg sparer pengemed sit spildevand!

Det beplantede filteranlægMini-rodzoneanlægget er et be-plantet filteranlæg, som er enmoderne version af et rodzonean-læg. Det kan beskrives som enkrydsning mellem et traditionelthorisontalt rodzoneanlæg og etbiologisk sandfilter, og det kom-binerer de to anlægs bedsteegenskaber. Vandgennemstrømningen er ver-tikal i stedet for horisontal.Hermed opnås en bedre vandren-sning, fordi vandet bliver spredtover hele overfladen og anlæggets volu-men dermed bedre udnyttes. Desudenlukkes vandet periodevist ind i anlæggeti stedet for kontinuerligt. Hermedforbedres ilttilførslen til anlæggets bak-terier, som findes omkring planterød-derne. Ved hjælp af ilt omsætter bak-terierne affaldsstofferne i vandet tilnæringsstoffer for sig selv og forplanterne. Således renser de spildevan-det på en naturlig måde.Systemet kan anlægges året rundt og

giver mulighed for genbrug af detrensede spildevand. Rodzoneanlæggetkan rense spildevand fra for eksempelhusholdninger, campingpladser ogmælkerum, så det kan leve op til allerenseklasser (SOP), dvs. 95 % reduktionaf BI5 , 90 % af ammonium (’nitrifika-tion’) og 90 % af total-fosfor. Anlæggeter egnet til områder, hvor nedsivningikke er muligt på grund af dårlige jord-bundsforhold eller høj grundvandsstand.Det beplantede filteranlæg er mindst 1meter dyb, men kan opbygges i en sand-mile, så det kun delvist graves ned i jor-den. Til en almindelig husholdning på 5

personer er 15 m² nok, dvs. kun 60 % afstørrelsen på et normalt rodzoneanlæg,som måler mindst 25 m². Det er et ef-fektivt alternativ til kloaktilslutning.Selve anlægget kan integreres i enhverhave, da det blot ligner en beplantningmed rørplanter, som tagrør, iris og dun-hammer.

Et lille anlæg med stor effektAnders Feilberg bygger selv sit hus påKirstinelund mellem Ry og Skanderborg.

Huset er et halmballehus og Anders harpå alle måder forsøgt at gøre det økolo-gisk og økonomisk bæredygtigt.Husets afløbsforhold er nøje gen-nemtænkt i forhold til en helhedsløs-ning. Anders bor i et område uden of-fentlig kloakering og har derfor valgt atetablere sit eget renseanlæg til spilde-vand. Det lille beplantede filteranlæg på5 m² (billede 1) fylder ikke meget ibaghaven, men renser familiens spilde-vand og forsyner den med gen-brugsvand. Anlægget er lavet endnu mindre endstandard størrelse, fordi det kun mod-

tager såkaldt ”gråt spildevand”fra køkken (inkl. opvaskemask-ine), bad og håndvask. FamilienFeilberg deler vaskemaskine medandre i en fællesbygning.Spildevand fra toiletafløb –såkaldt ”sort spildevand” findesikke i huset, da der er etableretet komposttoilet, som slet ikkeskyller med vand, og dermedikke producerer spildevand. Deter et kildesorterende toilet, type’Separett’, som allerede i toilet-skålen adskiller urin og fækalierog opsamler dem særskilt i toseparate beholdere. Kildesorter-ing eller separation af urin ogfækalier forbedrer ilttilførslen tilfækalierne, som ’for-kom-posteres’ i en separat beholder.Separationen giver desuden mu-lighed for at genanvende urinensom gødning. Fordelene ved at installerekildesorterende toiletter fremfor træk-og-slip-toilet er bl.a. atnæringsstofferne recirkuleres, atder spares vand, og dermedpenge til vand- og spildevand-

safgift. En anden økonomisk fordel er, atdet beplantede filteranlæg kan dimen-sioneres en tredjedel mindre (fra 15 til 5m²), og dermed bliver endnu billigere. Man kan læse mere om komposttoilettet’Separett’ i en undersøgelse foretaget forMiljøstyrelsen, hvor det fik gode resul-tater; se rapporten ’Økologisk by-fornyelse og spildevandsrensning nr.34,2002’.

16


Spar penge med dit spildevand

René Kilian, miljøingeniør ved firmaetKilian Water i Vrads.

Billede 1: Det beplantede filteranlæg på 5 m² hos An-ders Feilberg på Kirstinelund, forår 2005

’Multibrønden’Det rensede vandfra Anders’ filteran-læg ledes videre tilen multifunktionelbrønd eller blotkaldet ’multibrønd’(billede 2). Brøn-den er af beton ogmåler 1 m i diame-ter og 2 m i dyb-den. Den eretableret på en så-dan måde, at denkan fungere udenel-pumpe og strømi øvrigt. Brøndenhar fire funktioner: - opsamlingaf det rensedespildevand samtregnvand, så van-det kan genbrugestil havevanding (iet andet projekt erdet også genan-vendt til vaske-maskine). Kom-bineret med detkildesorterendekomposttoiletsparer Anderssåledes ca. 40 % pådrikkevandsfor-bruget.- Vandet kan recirkuleres tilrenseanlægget. Hermed kan der fjernesekstra nitrat. - Derudover forbygger recirkuler-ing udtørring af anlægget i perioder medminimalt vandforbrug (fx i ferier) og iperioder med høj temperatur.- Brønden giver mulighed for attilsætte en fosfatbinder for at fjerne detsidste fosfat, hvis kravene skærpes ifremtiden.

Tilbagebetalingstid indenfor 5 årEt beplantet filteranlæg på 15 m², egnettil en almindelig husholdning på 5 per-soner, vil koste ca. 42.500 kr. alt i alt.Dvs. beløbet er inkl. moms, løn og ma-terialer som fx bundfældningstank (ek-skl. rør og evt. rensebrønd, da behovetherfor er afhængig af hver situation).Tilslutning til offentlig kloak og over-fladevand vil koste en husholdning i RyKommune ca. 37.500 kr. inkl. moms(22.500 kr. ekskl. tilslutning af tag - ogoverfladevand). Den store besparelse er at finde i deårlige driftsomkostninger. Spildevand-

safgiften for et rodzoneanlæg er 1,60kr./m³ og for kloakering 33,44 kr./m³.Dvs. en forskel på næsten 32 kr./m³. Vedet gennemsnitsforbrug på 150 m3 omåret sparer en husholdning altså knap4800 kr. hvert år (6741 kr. – 1965 kr. =4776 kr.).Systemet er betalt tilbage indenfor 1,5år (eller 4 år hvis man sammenlignermed kloaktilslutning ekskl. tag - ogoverfladevand). Et beplantet filteranlægkan holde ca. 25 år. Det betyder, at derer mange kroner at spare, hvis man væl-ger et alternativ til kloakering.Hvis man vælge et beplantet filteranlægmed genbrugssystem er investeringenbetalt tilbage indenfor 5 år (eller 7 årsammenlignet med kloaktilslutning ek-skl. tag - og overfladevand). Med et gen-brugssystem spares 40% til 50% påvandforbruget og dermed også påspildevandsafgift (32 kr./m3) ogvandafgift (11,50 kr./m3). Det svarer tilca. 5800 kr. om året eller 145.000 kr.efter 25 år. Med den rigtige spildevand-sløsning kan der altså virkelig sparespenge.

Kilian Water:T: 75 75 79 01H: www.kilianwater.com

17


Multibrønden set fra oven. Nederst til højre ses en blå indløbsslange, som kan regulere recirkulering. Imidten ses en anden slange i et rør, som tager vand fra bundens dræn til havevanding via en hånd-pumpe, som står ovenpå brønden. Det er også fra dette rør brønden tilledes regnvand (til venstre) og af-vandes via et overløb (øverst til højre) til en dam. Derved sikres en maksimal vandstand i brønden og atdet er det reneste vand, der udledes eller genanvendes. (billede: Mikael Mogensen - autoriseret kloakmester ved firmaet 2K, Kloak og Konstruktion).

18


Mulighed for bosætning i landdistrikterne.

Det kan som bekendt være endog overordentlig vanskeligt at få tilladelse til at bygge ilanddistrikterne, men enkelte kommuner og amter i landet har fået øjnene op forvigtigheden af at skabe muligheder for bosætninger i landdistrikterne – Se her hvad vi har fundet i Ålborgs kommuneplan og Vestsjællands regionplan og lad osarbejde på, at resten af landets amter og kommuner også finder visionerne frem og sam-tidig skaber handlemuligheder, der sikrer at de kan føres ud i livet.

Ålborgs kommuneplan skriver om Landsbyer: De mindre landsbyer omkring Aalborg skal udvikles som levende nærmiljøer. Der lægges vægt på at skabe rammer for fortsatliv i landsbyerne, men egentlig bolig- og erhvervsudvikling skal foregå i storbyen og de større oplandsbyer.Et særligt hensyn er sikringen af landsbyerne som åbne, grønne bystrukturer. Byfælleder, græsningsarealer o.l. integreret ilandsbystrukturerne er væsentlige karaktertræk, som skal bevares.Brede anvendelsesmuligheder for boliger og erhverv afstemt efter den enkelte landsbys karakter skal bidrage til bedrefremtidsmuligheder for landsbyerne. Men der skal ske en nøje vurdering af miljøkonsekvenserne, når erhvervsvirksomhed,boliger og landbrug skal fungere sammen.I landsbyerne prioriteres genbrug af eksisterende bygningsressourcer højere end nybyggeri. Mulighederne for at ombyggeoverflødiggjorte bevaringsværdige landbrugsbygninger til boliger er i princippet ubegrænsede. Alt efter den enkelte bys stør-relse og karakter kan der desuden bygges et begrænset antal nye boliger.Der lægges op til at støtte udviklingen af alternative boformer. Det kan ske i tilknytning til særligt udpegede eksisterendelandsbyer i områder, som ikke omfattes af grundvands- og naturinteresser. Der kan udlægges områder med mulighed forboeksperimenter i tilknytning til byerne Tylstrup, Sulsted, Grindsted, Uggerhalne, Langholt, Sønderholm, Ellidshøj, Fjelleradog Vaarst. I alt kan der udlægges 2-3 sådanne eksperimentelle frizoner i Aalborg Kommune. Inden for disse zoner kan derplanlægges for særlige boligprojekter. Disse indgår ikke på forhånd i boligprogrammet.Hensigten er at åbne mulighed for økologiske eksperimenter, forsøg med alternative byggematerialer, nye vinkler på sam-spillet mellem boligen, landskabet og naturen, organisering af bofællesskaber og nærmiljøer mv. Den konkrete frizoneaf-grænsning og rammerne for eksperimentet formuleres i lokalplanlægningen.

Vestsjællands Amt skriver i regionplanen:1.8.14 På baggrund af en konkret vurdering kan amtsrådet tillade, at der etableres 5 forsøgsbyggerier af en begrænset stør-relse i amtet. Forsøgsbyggeriet kan etableres i tilknytning til en landsby eller, såfremt der er et særligt beliggenhedskrav vedanden samlet bebyggelse. Forsøgsbyggeriet kan kun etableres, såfremt der ikke herved tilsidesættes væsentlige naturmæs-sige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative, miljømæssige og landbrugsmæssige interesser eller andre forhold somplanlovens landzoneregler sigter på at varetage.1.8.15 Formålet med byggeriet skal være at afprøve nye bo- eller byggeformer.1.8.16 Forsøgsbyggeriet skal respektere landsbyens eller den samlede bebyggelses særlige karakteristika, og områdets kul-turhistoriske træk, herunder byggeskik, terrænmæssige forhold ogudstykningsmønster. Samtidig skal bebyggelsen placeres og tilpasses de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige ogrekreative værdier. Bebyggelsen skal mod det åbne land fremstå som en afgrænset helhed.1.8.17 Forsøgsbyggeri som beskrevet i 1.8.14 kan kun etableres på baggrund af en lokalplan.Med lokalplanen skal der redegøres for, hvordan de konkrete hensyn der er nævnt i retningslinerne 1.8.14 til 1.8.16 vare-tages.

Boeksperimenter kan fx handle omenergioptimering eller test af al-ternative byggematerialer.Foto:DR-Friland

Boligforeningen Vedaparkenblev stiftet i efteråret 1999med henblik på at etablereet bofællesskab for folk medinteresse for bevidsthedsud-vikling/Transcendental Medi-tation.

Vi har endnu ikke fundet den heltrigtige grund, men tror det skersnart.

Vedaparken bliver måske ikke etøkosamfund i gængs forstand, menvores interesse for bevidsthedsudviklinggiver naturligt en interesse for at tage

vare på vores jord, på natur og på at sk-abe sunde livsbetingelser.Vi vil bygge husene efter diverse økolo-giske forskrifter og vælge sunde og gift-fri materialer.Husene bliver tegnet og bygget eftervediske forskrifter – i dag kendt som Ma-harishi Sthapatya Veda. Der er trevigtige principper at tage hensyn til:

RetningGrundplan og bygninger orienteres altidvinkelret på verdenshjørnerne og al in-dgang til grunde og til samtligebygninger vil blive fra øst eller nord.

ProportionerHusets, soklens og tagets længde,bredde og højde beregnes i forhold til

hinanden. De enkelte rums størrelseberegnes også i forhold til hinanden.

PlaceringRummenes placering er også nøje fast-lagt, f.eks. ligger køkken/spisestue i detsydøstlige hjørne, da varmen fra syd(solen) er gunstig for tilberedelse afmaden samt for fordøjelsen.

Husets placering på grunden er ogsåvigtig. Der vil f. eks altid være mere rumforan huset end bagved.

Vi håber meget, at disse planer bliver tilvirkelighed i løbet af denæste par år.

19


Af Bente Østergaard

Vedaparken

I det sidste halvandet år harChristianias forhandlings-gruppe haft hyppige mødermed Slots- og Ejen-domsstyrelsen og Køben-havns Kommune uden atvæsentlige forhold er afk-laret.

En af de ting, som er afklaret ermyndighedernes krav om indførelseaf vejnavne i Christiania. Mens

Københavns Kommune kun ville ac-ceptere to vejnavne i Christiania, har ve-jene nu fået navne efter de hidtidigeområder. Overordnet er der stor usikker-hed om regeringens planer efter1.1.2006, hvor den hidtidige rammeaf-tale udløber. Efter denne dato er der in-gen aftaler med staten, og det er ikkemeddelt Christiania hvad der skal ske.Myndighedernes sidste, offentlige hen-sigtserklæring udkom i april 2005 i formaf en rapport fra Finansministeriet. Dethed heri, at man ville nedrive 20selvbyggerhuse ved volden det første år,og lignende antal de følgende år, altså irealiteten de fleste. I overensstemmelsehermed skriver Københavns Kommune iden nye kommuneplan 2006 at ”et min-dre antal, særligt udpegede huse kanbevares”. Man ville end-videre nedlægge selvfor-valtningen, overtagebygningsrenoveringen ogopføre i størrelsesordenen200-300 ejer- eller andel-slejligheder ved at ryddestørstedelen af den del afChristiania, som ligger ihjørnet ud til Baadsman-dsstræde/Prinsessegade.

Ubesvarede spørgsmålI erkendelse af den uafk-larede situation, harChristianias advokater,Knud Folschack LullaForschammer stillet en

række spørgsmål til Slots- og Ejen-domsstyrelsen i for flere måneder siden.Disse spørgsmål er ikke besvaret. I som-mers afleverede stort set hele Christia-nia deres anmeldelse af deres individu-elle rettigheder og overgav dem sam-tidig til en nyoprettet forening. Det erheller ikke klart hvad – eller om – dettehar nogen betydning. En løsning hvor enfond kunne eje Christiania er stadig påbordet, men væsentligt udsultet ændreti forhold til den oprindelige hensigt,idet regeringen ikke vil acceptere at derindlemmes egentlige værdier i fonden.Grunden og de tidligere forsvars-bygninger er således ikke længere med ifonden, idet staten nu ønsker at åremål-sudleje disse til Christiania.

PolitiPolitiet har i det sidste halvandet år pa-truljeret intensivt i Christiania, og det ertankevækkende, at man ikke ønsker atoplyse, hvor store midler der har væretanvendt til formålet. Politiet har dogudtalt at beløbet i denne periode ersammenligneligt med det, der har væretanvendt i de foregående 32 år, altsåmange hundrede millioner kr.

Den intensive patruljering og til tiderupassende konduite har affødt talrigeprotester fra christianitter og gæster.Politibetjente ses fx at stå og kigge indgennem folks vinduer, at træde ind i for-samlinger for at begynde at fotograferepersoner uden varsel eller atbeslaglægge inventar i fælles mødest-

eder i Christiania.

Nul-toleranceRegeringen ønsker at manifestere ”nul-tolerance” på Christiania, og dette hargivet sig udtryk i at det ikke længere ertilladt at ryge hash på Christiania, køremed børn på Christianiacykler udensikkerhedsseler eller føre hunde udensnor.

Overtrædelse straffes med bøder. Nul-tolerancen har senest givet sig udtryk ien voldelig rydning af Fredens Plads iforbindelse med et kombineret cirkus-bo-eksperiment.

Rygte om 80 containereDet må forventes at regeringens hårdelinie fortsætter, og en antydning af hvadder er i vente kan fås af et velunder-bygget rygte, der verserer i Christiania,ifølge hvilket politiet har bestilt 80 con-tainere til 1. januar samt at Slots- ogEjendomsstyrelsen nu ansætter en land-skabsarkitekt formentlig til at forestårydningen af voldanlægget.

Ideer til hjælpChristiania har brug for al den hjælp denkan få. Her er nogle forslag til hvorledesman kan give en hånd med:

Brug ChristianiaDet vigtigste du kan gøre er at brugeChristiania. Gå derud, snak med folk,mærk stemningen og brug faciliteterne.Der er masser af sports-og fagklubber,

musiksteder, spisesteder, værk-steder, virksomheder og megetandet i Christiania, der bareventer på at blive brugt. Mangetror at sportsklubberne og virk-somhederne kun er for Chris-tianitter, men det er ikkerigtigt. Christiania er for alle,og alle er velkomne.

Aktivistarbejde- Fortæl dine venner hvad der erved at ske i Christiania. - Du kan hjælpe med at gøreChristiania synligt i mediere.Skrive læserbreve eller artiklertil aviserne, evt. medvirke til atde elektroniske medier

20


Nyhedsbrev fra ChristianiaOktober 2005

Af en gruppe fra Christiania

Christiania startede med affaldssortering allerede i 1997. Herses skraldebøtter foran Maskinhallen, hvorfra skraldeholdetudgår. Foto: Nils Vest

fokuserer på forhold som ikke bare gørondt på Christiania, men på hele sam-fundet. - Aktuelle protestbevægelser er Klovne-hæren www.klovne.net og Forsvar Chris-tiania www.forsvarchristiania.dk - FFC (Fund for Christiania) laver presse,fundraising, kampagner, breve mm.www.christianiafonden.dk

Økonomisk støtte- Du kan støtte et fremtidigt Christianiavia Fund for Christiania www.christiani-afonden.dk. Alle midler der sendes hertilgår til egenkapital i en fremtidig Chris-tianiafond. Hvis der ikke laves en fond,vil de indsamlede penge gå til Christia-nias Fælleskasse.- Du støtter også Christiania ved at købeChristiania-armbånd på www.abands.dk

Men først og sidst: - Brug fantasien. Med dine evner og ditnetværk kan du måske gøre noget, somer meget bedre end det vi kan foreslå.

21


AF Bent Windeløv, arkitekt m.a.a., Børupvej 218,8310 Tranbjerg J., d.17.01.2005.

Med den fejende flotte bog CHRISTIANIAS LÆRE forsvarer Arkitektens ForlagChristianias ret til at fortsætte som samfundsforsøg, og med en totalt mislykketarkitektkonkurrence har den samlede arkitektstand protesteret mod at afliveChristiania som samfundsforsøg. Da politiet tog sig sammen til at fjerne narko-markedet på Christiania, dukkede et 33-årigt sundt samfundsforsøg frem afhashtågerne, og sammen med Tivoli er Christiania i dag Københavns største tur-istmagnet. Men sammen med narkoen forsvandt også myndighedernes undskyld-ning for at aflive Christiania som samfundsforsøg.

Hvad der ikke er lykkedes for samfundet uden for voldene, er ved at lykkes i sam-fundet inden for voldene. Ligeløn og fælleseje forbindes i talrige virksomhedermed udstrakt frihed til at bo og leve som man vil i et frit fællesskab. Og det harde gjort i noget, der ligner den kærlige kultur, som samfundet har eksperi-menteret med, siden den franske revolution i 1789 tvang os til at tage parti forfrihed eller fællesskab, liberalisme eller socialisme. At andelsbevægelsen hun-drede år senere modbeviste læren fra Frankrig gennem andre hundrede år, erdesværre ved at gå i glemmebogen efter liberalismens totale sejr i 1989.De nordiske andelssamfund blev til de nordiske velfærdssamfund, som vi nu er vedat aflive i den globale liberalismes navn. Men med 800.000 uden for nutidens ar-bejdsmarked, er der udsigt til mange flere i fremtiden, og Christiania viser en up-røvet vej ud af dette mareridt ved at give sociale og teknisk/økonomi- ske iværk-sættere langt friere tøjler, end det øvrige samfund tillader. Man kunne jo forsvaredet store samfund ved at nedlægge lille Christiania. Men man kunne jo også ladeChristiania leve og samtidig lave en lov om ‘frizoner’ for nye og eksisterende sam-fundsforsøg - tanker som vi jo kender fra L.Ø.S.

Bogen er på 96 sider og rigt illustreret. Indbundet format 23x31 cm. Særudgaveaf Arkitektur OK. Dansk og engelsk tekst. Pris 298 kr. ISBN 877407321 4. Forfattere: Kim Dirckinck-Holmfeld, Martin Keiding, Jakob Reddersen, Marete Ah-nfeldt-Mollerup, Jens Kvorning.Christianias lære - Learning from Christiania, Grafisk tilrettelæggelse: KarinLarsen og Per Henrik Skou, ARKITEKTENS FORLAG, januar 2005.

CHRISTIANIAS LÆRE - hvad med en bedre fremtid?

For at sætte tingene lidt i perspektiv gentager vi her Bent Windeløvs anmeldelse afden nyeste bog om Christiania.

I anledning af Global Ecovil-lage Networks etablering ogsåpå Findhorn for 10 år sidenblev der i starten af oktoberafholdt en konference med ti-tlen ”Nye grænser forbæredygtighed”.

Med 130 deltagere fra 22 lande varder lagt op til et festfyrværkeri afoplæg og præsentationer fra vidt

forskellige verdenshjørner og med mangevinkler på hvad et økologisk fællesskab erfor en størrelse. I det følgende vil jeg ref-erere nogle spændende indlæg.

Robert GilmanRobert Gilman definerede for 10 år siden,da han boede på Findhorn, den økologiskelandsby som løsningsmodel for enbæredygtig global udvikling. I en forandretglobaliseret verden, hvor olien slipper opog afstanden mellem rige og fattige bliverstørre og større, skal tærsklen for at bliveinvolveret være lavere.

I dag mener han vi bør udvide voresmålgruppe uden at miste fokus: erstatteøkolandsbyen som afgørende koncept meden ”proces hen imod bæredygtighed i fæl-

lesskab”. De økologiske landsbyers harstadig en vigtig funktion som demonstra-tionssteder, til at lave græsrodsforskningog tilbyde uddannelser. Men enhvert lands-bysamfund har muligheden for at blive”opgraderet” til et økosamfund.

Nu bor Robert på en lille ø ud for USA’svestkyst ikke ret langt fra Canada og erblevet byrådsmedlem i en kommune med etpar tusinde indbyggere. Hanmener, at den økologiske /teknologiske del er detnemmeste, styrkelsen af voressociale netværk er det vigtig-ste.

Marti MuellerMarti Mueller fra Aurovillepåpegede vigtigheden af at in-volvere unge mennesker iøkosamfundene. I mange fæl-lesskaber er de 40 – 60 årige iovertallet og de 20 – 30 årigevil hellere være i byen, hvorder er større chancer for atfinde en partner... Det ervigtigt at tænke over, hvor deunge mennesker passer ind ifællesskabet og at få dem medi etableringen af virk-somheder.Marti kom med nogle gode rådtil nye initiativer: byg et stort

centralt beliggende fælleshus, byg et levog lær centrum, design for fodgængere,betragt dine veje først og fremmest somfællesudeareal.Hun synes at en meget høj grad af selv-forsyning og en lokal forankret økonomi ernødvendige.

Gaia Education

Gaia Education blev lanceret af 12 men-nesker med erfaring i undervisning franetværket. De kalder sig GEESE (Global EcovillageEducators for a Sustainable Earth) oghar fået akkrediteret et fire ugers kur-susforløb (Ecovillage Design Education)hos både UNITAR og UNESCO. Uddan-nelsen indgår i FN’s ”Tiår for uddannelsei bæredygtighed 2005 -2014”.Pensumet (og kursusugerne) er inddelt ifølgende emneområder: økologisk, so-cial, økonomisk, verdensbillede.Takket være en opstartsfinansiering afGaia Trust bliver de første 6-7 kurserafholdt i landsbysamfund tæt på nogle

22


Gen+10 konference på Findhorn(1. del)

Af Eberhard Bechtle

Will Keeping. Foto: Eberhard.

bevaringsværdige naturområder, som erudpeget af FN. Pensumet og fremgangsmåden for certi-ficering af uddannelsessteder er frittilgængelige på: http://ecovillage.wikic-ities.com/wiki/Gaia_Education. (Se også næste artikel (Red.anm.)).

Pracha HutanuwatrPracha Hutanuwatr fra Thailand sættespørgsmålstegn ved vores marked-søkonomi og uddannelse.

”Mange mennesker i Asien lever i tra-ditionelle faktisk økologiske landsbyer.Så snart de bliver uddannede går tillidentil de traditionelle værdier tabt.

Den enkle levemåde baseret på med-

følelse, kærlighed og gavmildhed bliverved indførelsen af markedskræfterne er-stattet med grådighed og had. Folk er ikkelængere tilfredse med bare at være sig selv,deres traditioner og kultur bliver under-gravet. Folk skal gøres ulykkelige før deønsker fremskridt og udvikling!

Videnskaben er en del af problemet: for-målet er magt og rigdom, den bidrager tilnaturens ødelæggelse. Videnskab har brugfor en åndelig vejledning. Mennesker blivergjort til genstande kontrolleret af magt ogrigdom. Almindelige mennesker har ikke enchance for at påvirke beslutninger.

Gandhi prøvede ikke at forbedre

regeringen men grundlagde etnetværk af landsbyer. Hanønskede ikke udvikling mensocial genopbygning.

Værdsæt det traditionelelandsbysamfund, genopfindfællesskabslivet, forkast ideenom lineær fremskridt, sig nejtil at mennesker skal dominerenaturen. Symbolet for viden-skaben burde ikke være et lab-oratorium, men en medita-tionshytte i junglen.”

Pracha gjorde opmærksompå at alt hvad der sker i Kina(med uoverskuelige kon-sekvenser for miljøet) erafhængig af vestens in-vesteringer og konsum.

Han efterspurgte en bedremåde at måle fattigdom på,end den daglige indkomst ipenge: i mange dele af verdentjener man ikke en cent omdagen, men lever godt al-ligevel!

Walter SchwarzWalter Schwarz, en korrespondent for ”TheGuardian” igennem 35 år kom med goderåd for at trænge igennem i medierne,specielt aviser. ”Miljø” er ikke ”in” mere,”livsstil” er måden at lirke døren op på. Deter nødvendigt, at lære journalisterne atkende personligt.

Journalister foragter PR- og reklame-folk, men de er afhængige afoplysningerne, mere end 70 % af bådeaviser og TV stammer fra PR medarbejderehos firmaer og organisationer.

Vælg nogle få journalister i de aviser du

er interesseret i.Først og fremmest læs aviserne, lav no-

tater om reportere og journalister.Find ud af deres dagsorden og hold-

ninger, smigr dem lidt.Find ud af, hvem der bestemmer / hvem

deres chefer er.Søg gode råd, oprethold forbindelsen.Ved aktuelle nyheder er en hurtig reak-

tion med en anden vinkel afgørende.Brug ”knager” som jubilæer, konfer-

encer, mindedage osv. at hænge noget oppå.

Lad være med at give negative budsk-aber.

Sig ”gør det” i stedet for ”stop det”. Sig ”Se det sker lige her”.Dagblade arbejder på basis af telefon-

samtaler, de har den fordel at være person-lige, emails bliver nogle gange slet ikkelæst. Men brug begge dele.

Overvej Kronikken, foreslå emner tilkronikredaktøren.

Det hjælper med navne: sekretærer ogtelefondamer kan være behjælpelige medat oplyse hvem der står for hvad og hvemman skal snakke med.

De skal være opmærksomme på at dueksisterer.

Livsstil vinklen er ikke nok i sig selv,budskabet er også relevant.

Send 50 breve til redaktøren. Sendlæserbreve.

Skriv sammen med kendte.Mød dem til arrangementer osv.Vær entusiastisk.Forær dem en bog og arranger et møde

med forfatteren.Inviter dem på en weekend i en

økolandsby væk fra stress.

23


Et lys for hvert land der var til stede...Foto: Eber-hard.

Pracha Hutanuwatr. Foto: Eberhard.

Økosamfundsuddannelsesøsat som led I FN’s 10år forBæredygtig Uddannelse

Den første uge af oktober søsattesGaia Education, et nyt interna-tionalt initiativ om økosamfunds-

design og udvikling af bæredygtigebosætninger. ”Gaia Education” som organisation erskabt af en gruppe undervisere somkalder sig ”vildgæssene”, på engelsk“GEESE” (Global Ecovillage Educators fora Sustainable Earth), som mødtes påFindhorn i Skotland i Maj 2004 og igenpå Galgafarm i Ungarn i juni 2005. GaiaEducation er et program under GEN, theGlobal Ecovillage Network og harallerede udviklet et curriculum som an-befales af FN’s institut for undervisningog forskning (UNITAR) som et officieltbidrag til FN’s 10år for undervisning ibæredygtig udvikling (UNDESD).

AfprøvningGennem de næste 3 år vil denne under-visningspakke designet af Gaia Educa-tion blive afprøvet som pilotprogram iUNESCO’S Biosphere Reserves på Cuba, iSlovenien og i mange økosamfund jor-den over knyttet sammen i GEN: i Aus-tralien, Italien, Tyskland, Skotland, Mex-ico, USA, Brasilien, Danmark og Senegalmed støtte fra Gaia Trust i Denmark.

Standard for bæredygtig uddannelseMay East, Gaia Education’s Program Di-rektør, der bor på Findhorn opsummererbetydningen af det ny initiativ således: “Økosamfunds design uddannelsen(EDE) introduceres til verden netop nu,for at bidrage til at sætte en standardfor FN’s årti for uddannelse tilbæredygtig uddannelse-2005. Vi er alleklare over behovet for en integreret ogtrans-diciplinær tilgang til uddannelsefor at kunne klare de udfordringer somdet 21 århundrede stiller“.

Formen på “ Gaia Education “ Hvad dette program tilbyder - og det erhelt unik t - er en uddannelse baseret påerfaringer fra økosamfund jorden overmed at designe og implementerebæredygtighed. Den tilbyder både en

road-map til et mere bæredygtigt sam-fund og værktøjerne til at realiseredette, gennem etablering af lokale ved-varende energisystemer, økologisk lokalfødevareproduktion, økologiskebyggeteknikker, biologisk spildevand-srensning, bæredygtige transportsyste-mer, lokalt fællesskab og ledelse, bevid-sthedsudvikling m.m.

KursusformaterProgrammerne kan have forskellige for-mater og kan skræddersys til delt-agernes og lokalsamfundenes behov, foreksempel:· Et 4 dages introduktionskursus· En oplevelsesuge

· En 4 ugers ”Økosamfunds De-sign Kursus for Bosætninger i By og påLand. Dette er EDE (Ecovillage DesignEducation) kurset, som formelt er blevetgodkendt af UNITAR.· Ude i fremtiden: et eller flereårs kursus akkrediteret på universitet-sniveau.

Supplement til Kyoto4 ugerskurset vil give et overblik overalt, man behøver at vide for at designebæredygtige bosætninger, hvad entendet er nye økosamfund eller udvikling afeksisterende lokalsamfund. En certifi-

ceringsgruppe vil certificere kurser, ikkepersoner. På denne måde vil uddan-nelsen få den største spredningseffekt,samtidig med at kvalitetsniveauetbibeholdes. Som Hildur Jackson sagde:”Det er vigtig at sprede budskabet i allelande jorden over at vi faktisk kan de-signe bæredygtige samfund overalt somet supplement nedefra til Kyoto strate-gien, som er en strategi fra oven. Gen-nem systemisk forandring håber vi atudvikle et enkel koncept, der kan løse destore globale, økologiske og socialeproblemer som truer det globale sam-fund.”

”Vildgæssene”

Gruppen bag ”Gaia Education” beslut-tede at kalde sig vildgæssene, da de fly-ver i formation, udnytter energien bedregennem samarbejde, hjælper hinandenmed at ligge i spidsen - en innovativledelses strategi.

14 var de, der mødtes på Galgafarm iUngarn i juni 2005 for at tage sidsteskridt med at finpudse og søsætte detteinitiativ efter at have mødtes sidste årpå Findhorn og efter års afprøvningefter det første møde på Fjordvang i Thyi 1998. Siden 1998 har den været af-prøvet på Findhorn, Crystal Waters ogandre steder.

24


Bæredygtig Uddannelse Af Hildur Jackson

Billede af gruppen i mødelokalet på Galgafarm. Foto: Hildur Jackson.

VildgæsseneVildgæssene er Geza Varga, værten påGalgafarm i Ungarn, Hildur and RossJackson fra Gaia Trust, Danmark; Mas-simo Candela – Torri Superiore, Italien;Ina Meyer-Stoll – ZEGG, Tyskland; KoshaJoubert – Sieben Linden, Tyskland; MayEast – Findhorn, Skotland; JonathanDawson – Findhorn, Skotland; DanielGreenberg – Living Routes, USA; WillKeepin — Satyana Instituttet, USA; LizWalker – Ecovillage at Ithaca, USA;; MaxLindegger – Crystal Waters, Australia;Giovanni Ciarlo – Huehuecoyotl, Mexico,Christopher Mare – Village Design Insti-tute, USA. Tre var ikke i stand til atkomme eller måtte aflyse i sidste øjeblikpå grund af uheld og sygdom i familien:Marian Zeitlin fra Eco-Yoff, Senegal,Maddy Harland, redaktør af PermacultureMagazine, UK, and Marti Mueller — Au-roville, Indien. Men de er alledybt involveret i processen.

Organisering af uddannelsen.I to intense uger afprøvede de14 vildgæs 4-ugers curriculet ogskabte en organisation for ud-dannelsen. Et fremtidsværksted(opfundet af Robert Jungk) denførste dag fik alle de emner somhele gruppen ønskede behan-dlet, sat på dagsordenen. Organisatoriske spørgsmål blevderfor vævet ind i det dagligeprogram fra starten af, så vi varsikre på at give det nok tid ogenergi. Det gik så let at den nyledelse opstod organisk- Maysom program direktør, med enaktiv bestyrelse til at støtte sig(bestående af Ross, Marti og Liz).

ArbejdsgrupperArbejdsgrupper opstod derefter så letsom gode mødeteknikker muliggør. Vitegnede de nødvendige grupper på gul-vet og folk blev bedt om at gå derhenhvor de havde mest lyst. Chris Mare på-tog at færdiggøre curriculet sammenmed en mindre gruppe. Daniel og Inaudviklede en strategi for certificering afkurset. Max står for en gruppe, der arbe-jder med at udvikle målsætningen,Hildur har ansvaret for kommunikation,Jonathan for at søge støtte. Alle grupperarbejder nu under May’s ledelse. Dansørgede for, at vi alle kunne forlade medmødet med en CD-rom med alle præsen-tationerne på og alles fotografier. Sikkeen gave.

Curriculet og “De Fire Nøgler”Chris koordinerer arbejdet med at få etcurriculum færdigt til præsentation til 1okt på Findhorn, når vi fejrer GEN+10 år.Specielle afsnit tilføjes i bagerst i cur-riculet: undervisningen om Nord/Syd,Land/By, Den akademiske verden,Virtuel undervisning og Specielle Behov.Alle var enige om behovet for, at lave 4tekstbøger: ”Fire Nøgler til BæredygtigUdvikling” på ca. 100 sider. Hver skaldække en sektion. Den henvender sig tilelever og lærere, da alle elever hurtigtskal blive parate til selv at undervise ogde vil blive redigeret af forskellige fragruppen. Mange undervisere har ikkeadgang til alle relevante bøger, mensamtidig er det også en måde at hævedet generelle vidensniveau. Bøgerne vilrumme en del af de ting, der blevpræsenteret på mødet: foredrag, medi-

tationer, digte, lege, sange samt artiklerog materiale fra andre relevanteøkosamfundsundervisere. De vil alleblive skrevet ud fra et globalt perspektivog rumme den bedste viden der findespå området. De vil blive publiceret påInternet, så at alle kan trykke dem fritog oversætte til andre sprog, men ogsåsom ”print on demand”.

Afprøvning af Curriculet. Formålet med mødet var, at afprøve detcurriculum, som blev resultatet af mødetpå Findhorn i 2004, med 4 sektioner delti 5 moduler hver. Planlægningsgruppen(May, Max og Geza) arrangerede at 4grupper tog ansvaret for hver en af sek-tionerne. Grupperne: spirituel, social,økonomisk og økologisk definerede selvhvad de ville teste, og hvem der skulle

præsentere emnet. Efter hver præsenta-tion blev indhold og undervisningsme-tode diskuteret, så hele processen bleven træning af underviserne og alleoplevede et nyt niveau af viden, sam-menhæng og kærlighed.

Verdensbillede.Den tidligere spirituellle/kulturelle sek-tion blev omdøbt til Verdensbillede sek-tionen, da vi besluttede, at det var bedreat have navneord til de 4 sektioner. Spir-ituel aktivisme blev et nyt modul sådansom det praktiseres af grupper som Van-dana Shiva, Sarvodaya (sri Lanka), SulakSivaraksi (i Thailand) Nicanor Perlas(Philipinerne) og Daniel Coleridge(Sydafrika).

Kunst og kreativitet fik et særskiltmodul, mens personlig udvikling bliverplaceret sammen med transformation afbevidsthed. At lytte til naturen fik sit

eget modul.Gruppen fik 1 time hver mor-

gen til meditation, drømme,sang, øvelser m.v. og tid til flerestørre præsentationer. Det føltesrigtigt at integrere dette i detdaglige programDet lykkedes for Will at skabe enatmosfære af tillid, kærlighed oghumor (Swami Beyondananda)

Essensen af hvad en spirituelpraksis er og hvorfor den er nød-vendig blev behandlet på mangemåder. Ved at fokusere på andresanser, specielt høresansen kom-mer vi til stede i nuet - det førertil en åben meditativ tilstand. Påsin vis er det at lytte dengrundlæggende praksis i et spir-ituelt liv. Og at praktisere lyd-

hørhed er en vigtig forudsætning enhverdesign proces - at sidde at vente på lydeog indtryk mens man er helt åben og op-mærksom.

Teknikker diskueret og afprøvetGruppen blev præsenteret for forskelligemeditationsteknikker herunder EckhartTolle’s meditation på livsenergi i krop-pen, Sufi hjertecentreret meditation,Sahaj Marg og Buddhistisk- Dzogchenpraksis. Også spirituelle praksiser iforskellige fællesskaber blev diskuteretog flere afprøvet, herunder Max’ natte-vandring.

Will cirkulerede et papir af ThomasKeating (Katolsk præst) der har samletuniverselle principper, der er fælles foralle spirituelle traditioner. Hildurpræsenterede en oversættelse af tekst af

25


May East, programdirektør i Gaia Education. Foto: HildurJackson.

Jes Bertelsen om 4 elementer i medita-tion og hvordan de smelter sammen. Willinkluderede også tekster fra Aurobindoom guddommelig nåde og inspiration fraspirituelle mestre som Ramkrishna ogden Buddhistiske nonne Tenzin Palmo.Guidede meditationer på døden ogforening med det guddommelige varstærke måder at skabe bånd til vores in-dre kærne og til gruppen.

Flere gange fortalte vi drømme somen måde at bære vidnesbyrd om person-lige og gruppeprocesser. Ina viste hvor-dan man på Zegg handler drømmen ud Iet drømmeforum.

Will’s ”Innernet for the Heart”præsentation (se www.gaia.org) af detfraktale verdensbillede fra sidste år varforbedret og kommet på DVD og blevpræsenteret sammen med May underoverskriften: Videnskab og Spiritualitet”.

Der var enighed i gruppen omkringindre transformation som en nøgle til atkontrollere verden omkring os.

Will præsenterede også ”14 princip-per til spirituel aktivisme” som en godgruppeøvelse. Han tilbød at opdateredem til ”De Fire Nøgler”

Der ligger en udfordring i EDE cur-riculet i at fjerne modstanden mod spir-itualitet og særligt ordet i sig selv. Deter o.k. at introducere spirituelle prak-sisser og begreber under overskriftersom: ”paradigmeskift”

KønsproblematikkenDet intensive forløb gennem 12 dage fikvore kroppe til at føle sig noget

forsømte, hvilket ikke må ske på frem-tidige kurser.

To aftener endte med at blive brugtpå kønsproblematikken, selv om der igruppen ikke dukkede den slags op.Mændene lavede et ritual til ære forkvinderne og kvinderne et til ære formændene. Det førte til en atmosfæremættet af taknemmelighed og skønhed.

Den Sociale Dimension.Der var interessant at se overlapningenmellem den sociale- og spirituelle sek-tion.

At mødes som mennesker og udvekslefra hjerte til hjerte føles af de fleste somen klar spiritual oplevelse.

Ina, Kosha, Massimo and Giovanniplanlagde og gennemførte dennegruppe. De understregede vigtighedenaf, at integrere en daglig udveksling forat tage pulsen på gruppen.

Vi oplevede hvor hurtigt ”bonding ”kan ske når man bruger ”Delfin legen”,Buddha legen og ”Forum” metoden til atskabe tillid og fællesskab i en gruppe.

Giovanni gav en stærk præsentation om”Mødeledelse, konsensus og andregruppe teknikker” (med reference til BeaBriggs og hendes bog) hvilket inspir-erede vores egen gruppe ledelse så atden blev meget effektiv resten af vortid sammen. Det var meget rigt og in-spirerende at se så mange af os tage ”fa-cilitator hatten” af og på.

Massimo bidrog med en vigtig pointemed sin præsentation om ”bio-regional-

isme”. Når vi bygger et fællesskab må virespektere tradition og kultur i det om-råder vi vælger. Ofte har folk der en dybviden om bæredygtig livsstil. Økosam-fund må slå dybe rødder og skabe en godkommunikation med omgivelserne for atskabe en sund genklang.

Modulerne i det sociale modul blevrokeret om og bio-reginalisme tilføjet.Kosha og Ina arbejder videre på det.

Den Økologiske sektion.Max, Chris og Liz planlagde denne sek-tion. Crystal Waters’- og Ecovillage atIthaca’s historier blev gennemgået somcase stories (og alle fik en kopi af Liznye bog om ”Ecovillage at Ithaca”). Lizpræsenterede forskellige måder at visebehovet for en ændring i livsstil.

Design-undervisningen begyndtemed en observations-rundtur på Galga-farm’s jorder og med kort øvelser. Maxhavde insisteret på 2 hele dage til denneproces, men måtte lade sig nøje medmindre, da organisatoriske ting alligevelhobede sig op til sidst. Han under-stregede følgende emner:-Når man skal designe et økosamfund er

det første man skal gøre, at etablereen vejrstation- at tage højde forforskellige mikroklimaer

-Observere solen i alle dens cycler igen-nem de 4 sæsoner

-At samle data vil være frugtbart for de-signet

-Ud af observation kommer sektor-analysen - energistrømme gennemlandskabet

-Udelukkelsesmetoden(efter Ian McHArg’s DesignWith Nature). Efter at alleudelukkelser er fundet stedhar man et ”vindue”. Detteer designarealet hvorøkosamfundet kan placeres.Grundkort skal have:målestok, syd/nord retning,veje, infrastruktur, plante-samfund, hældning etc.-Konkurrence mellem de-signhold afhænger ikke afresultat, men af proces-Auto-foto kort har kontureroven på luftfoto-1-5 er maximum hældningaf landskabet til bygninger.-Generelt bruger vi ikke tidnok på design

26


Og endnu en gang detgæstfrie værtspar Kati ogGeza fra Galgafarm. Foto: Hildur Jackson

-Kommunikation er 80%,faktisk design 20%

-Lav et groft design: tegnmed tommelfingeren ibrede strøg- ikke etfærdigt produkt

-Se på områdets behov iforhold til klientens

-Designeren er måskeområdets eneste tals-mand

-Lav mange forslag. Sehvordan elementernesamarbejder, tilladdem at mødes.

-Rette tid – rette sted

Økonomi sektionen.Jonathan, Geza og Rosspræsenterede økono-midelen. Jonathan intro-ducerede emnet med enrække underholdendelege som fik os alle til atglemme at økonomi ersvært og kedeligt. Hanspointe er at økonomi børanses for underlagtøkologi og ikke omvendtsom det er tilfældet nu.

Ross præsenterede modulet: globaløkonomi: en kritik af det bestående sys-tem og forslag om en ny økonomisk ver-densorden. En vigtig pointe er at nylib-eral økonomisk teori ikke som den selvhævder bygger på Adam Smith’s klas-siske teori. men afviger på fireafgørende områder:(1) Accepten af at monopoler kan

påvirke priser og politik, hvilket sk-aber forringet konkurrence, højereforbruger priser, øget ulighed i sam-fundet og korrupte politikere.

(2) Accepten af uhindrede kapitalover-førsler, hvilket kan ødelægge heleøkonomier, som vi så det i 1990’erne.

(3) Skævvridning af produktion somfølge af at miljø- og sociale omkost-ninger ikke inkluderes i priserne,hvilket medfører i forringelse afmiljøet og sammenbrud af lokalefællesskaber.

(4) Mangel på tilstrækkelig regulering afkommercielle firmaer hvilket fører tiludbredt misbrug og korruption. Derer hverken teoretisk eller empiriskgrundlag for den nuværende neolib-erale politik.

Ny økonomisk verdensordenEn ny økonomisk verdensorden måbaseres på det omvendte af de 4 nævnte

politikker og et skift af magt fra cen-traliserede kommercielle interesser tilforbrugere og lokalsamfund i national-staterne.

Right LivelihoosJonathan introducerede sessioner om“Right livelihood”, at udvikle lokaleøkonomier og lokale pengesystemer. Deindeholdt en række nyttige lege ogøvelser til at hjælpe eleven med atforstå og få tillid til sig selv som aktørpå det økonomiske område. Geza ledteos gennem en øvelse med at skabe etfeasability studie og en forretningsplan.En gruppe udviklede f.eks. en lokal,økologisk øl med lav alkoholprocent pro-duceret af Galgafarms råvarer: Økofrisk,som skulle sælges fra restauranten, menogså fra andre steder i Budapest. Dentog han begejstret til sig.

Dan lavede en improviseret men pro-fessional PowerPoint præsentation afideen bag fodprint teorien (økologiskråderum). En video fra Kassel universitetviser at Sieben Linden er kommet langtned i sit footprint.

Næste skridt.Den første fase i Gaia Education projek-tet er en 3 års periode med at prøve ud-dannelsen af i en række pilotprojektersamtidig med at vi trykker et færdigt

curriculum, udvikler undervisningsmate-riale og trykker i hvert fald to af de “FireNøgler” og udvikler en Webside. GaiaTrust har lovet at støtte denne fase med110 Euros. Derudover vil man søgeyderligere støtte. GEN har accepteret atopfatte programmet som et GEN programmed støtte udefra. Dette samarbejdeskulle være til glæde for begge organi-sationer.

På Findhorn mødet den 1-8 oktober blevuddannelsen officielt indviet under storfestivitas sammen med offentliggørelsenaf curriculet og en brochure. En nyhjemmeside på www.gaiaeducation.orglanceres i december.

KontaktFor yderligere information, kontakt MayEast <[email protected]> eller ringpå +44 1309 692011.

27


Geza fortæller foran en model af Galgafarm. Uddannelsesgruppen blev interviewet til tv og radio.Foto: Hildur Jackson.

Økobyen SHANGRI-LA hentersin inspirasjon fra JamesHiltons berømte bok ”TapteHorisonter” fra 1933. Herfortelles det om et idealsam-funn midt inne i Himalaya,basert på enkle ognaturnære prinsipper og ipakt med hele mennesketsbehov og lengsler – fysisk,sosialt og spirituelt.

Boken ble noen år senere filmatisertog gikksin

seiersgang ver-den over likefør 2. verden-skrig. Det varfaktisk noenscener og rep-likker som varså antikrigerske at deav myn-dighetene blesensurert bortfør filmen blesluppet fri påmarkedet. Da-gens DVD-ver-sjon inneholderheldigvis alledisse tidligeresensurerte klip-pene.

Men detmest oppsik-tsvekkende meddet hele, er atJames Hilton selv ble inspirert til åskrive boken gjennom et besøk på etsted som faktisk finnes den dag i dag,nemlig Hunza-dalen. Denne fruktbare ogvakre dalen ligger helt nord i delstatenKashmir, i et område som både India ogPakistan hevder sin råderett over. Pr. idag er Hunza-dalen underlagt pak-istanske myndigheter. Helt opp til vårtid, mens området ennå var et selvs-tendig kongedømme, var det her verkenpoliti eller organisert militær-vesen –

og heller ikke noe pengesystem slik vikjenner det i dag.

Befolkningen hadde en be-merkelsesverdig sterk helse, og en lev-ealder på godt over 120 år var da slettikke uvanlig. Dette er bekreftet avmange vestlige forskere, som har of-fentliggjort sine observasjoner ogforskningsresultater overfor en overras-ket og skeptisk undrende gruppe avvitenskapsfolk og publikum for øvrig.Den mest kjente forskeren er den sveit-siske legen Max Bircher-Benner.

Han ble så opptatt av sine forskningsre-

sultater at han startet sin egen klinikk iZürich(www.zurichdevelopmentcenter.com),basert på det han kalte for ”Hunza-diet-ten”.

Valg av geografisk plassering af dennorske økoby er heller ikke helt tilfeldig.Gausdal er kjent for sin rene og vakrenatur og sitt helseriktige og stabileklima. Norges første behandlingssenterfor lungesyke, Granheim lungesykehus

(www.granheim.no), ble av disse grun-ner plassert nettopp her.

Kulturhistorisk og –politisk var Gausdal,fra midten av 1800-tallet til begyn-nelsen av 1900-tallet, helt på topp iNorden. Det samlende inspirasjonspunk-tet var nobelpris-vinneren i litteratur i1903, Bjørnstjerne Bjørnsson. Hanshjem la på Aulestad i Gausdal(www.maihaugen.no). Han tok et klartstandpunkt for de små i samfunnet ogfor de små nasjoners rett til frihet ogselvstendighet.

At Gausdal har en av Norges lavestescore på kriminal-statistikken, menervi i stor gradskyldes arven fraBjørnstjerneBjørnsson. I dag erdet Gausdal kom-mune, med bred ogsterk støtte fra sinbefolkning, sombevarer ogvidereutviklerdenne arven.

Som vårt ideolo-giske hovedfunda-ment har vi valgtdet danskeSolby21-konseptet(www.solby21.dk).Som det står i en avderes brosjyrer,ønsker de å byggeopp steder formennesker somønsker å levekreativt og som

søker frihet gjennom fellesskap. Ut fraet engasjement i livet og samfunnetsøkes det å fremme nytenkning på allefronter og åpne for en dypere åndeligforståelse innenfor alle livets aspekter.Vi har derfor valgt at slagordet forøkobyen skal være ”Frihet gjennom fellesskap!”

28


Økobyen SHANGRI-LA i Gausdal, Norge

Kort fysisk beskrivelse:Økobyen ligger ca. 20 km fra Lillehammer, på Segalstad Bru, som er kommunesentereti Gausdal kommune ( www.gausdal.kommune.no ).

29


Gamle og unge, enlige og par - Se her !

Har du brug for mere plads og nye udfordringer, så er vi i gang med atetablere en ny og anderledes bofællesskabsmodel med højt til loftet ogplads til forskellighed

Idéen går ud på at købe 1.500 – 3.000 m2 billige mursten uden for København. Eksem-pelvis en nedlagt kaserne, institution, virksomhed, skole, et plejehjem eller offentlige ad-ministrationsbygninger til en pris på 4-8 mio. kr. for herefter at omdanne og udstykke dettil 10-15 boligenheder i størrelsesordenen 60 -150 m2 samt 300-400 m2 til fællesfaciliteterog ”erhverv”

For et par uger siden fandt vi så det vi søgte, i form af Hotel Saxkjøbing. Godt nok liggerdet lidt længere væk, men der er tog derned og det er billigt, stort og meget nemt at gå til.Stort set hele den erhvervsstruktur vi ellers skulle bruge tid på, er på plads. Der er mulighedfor 10-11 boliger og et stort område til fællesareal og erhverv. Du kan gå ind og kigge påhttp://www.hotel-saxkjobing.dk/

(Stedet indeholder flere bygninger end det man umiddelbart kan se på billedet).Det drejer sig om at ændre en type bygninger til noget andet – fra erhverv til beboelse,

præge et område, udvikle og ombygge, bygge noget op, lave gårdmiljø m.m.

Hensigten er, at skabe en beboelse præget af idéer og menneskelig mangfoldighed. Ensmeltedigel af forskellige folk, der får mulighed for at forme deres omgivelser.

Hvis du synes det lyder interessant, så tjek vores hjemmeside, hvor du kan læse voresprospekt der beskriver de væsentligste elementer i vores bofællesskabidé. www.grib-chancen.dk

30


Kontakt LØSmailadresse Kontakt

LØS [email protected] Allan

Økonomi [email protected] Troels

Bogsalg [email protected] Charlotte

CD-projekt [email protected] Insa

Fundraising [email protected] Eberhard

Indenrigs [email protected] Susanna

PR [email protected] Eberhard

Presse-kontakt [email protected] Susanna

Uddannelse [email protected] Hildur

Udenrigs [email protected] Eberhard

LØSNET-red [email protected] John

WEB-redaktion [email protected] Sune

3 huse til salg på

Hesbjerg

Der er i øjeblikket 3 huse til salg på Hesbjerg.Hesbjerg Landsby er et Simpel Living boplads påFyn nær Odense.Hesbjergs formål er at leve Buddhistisk, Økologisk,Kunstnerisk.Husenes pris.:55 000 + månedlig afgift (kontakt Marianne - 65967224)45 000 + månedlig afgift (kontakt Bambou - 63967011)15 000 + månedlig afgift (kontakt John - 65963055)For oplysninger om optagelsesprocedure mm kon-takt Henrik 28 55 52 44

BrugZenHelse/ og kursuscenter i Søhøjlandettilbyder i 2006 bl.a.*Alma Nissens kartoffelkur mod gigt hvertkvartalførste gang februar.*Kur om og med vilde urter, første gang april.*Kurser om indianervisdom, massage, dans,pilates og qi-gong.*Udlejning af 45m2 kursussal/hele stedet, incl.sal, 9 sovepladser og spiseplads til 20.

HenvendelseTroels Dilling-HansenTlf.: 86577403E-mail: [email protected]

Fra Henning fra De Grønne i Vendsyssel og MCS Netværk Danmark. Jeg er medlem af en forening af mennesker, der har ondt i miljøet af kemikalier. MCS og vores medlemmer er alle småin-valide... Vi har desværre ingen steder at tage hen, hvor vi kan tåle at opholde os, da vi ikke tåler parfume, deodoranter ogbilos mm. Så ferier er meget besværligt på grund af kemi. Vi mangler egentlig et sted, hvor vi kan lave et par små koloni-havehuse, der kan indrettes som små boliger, helst i nærheden af Vesterhavet, et meget øde sted eller på en ø, hvor der ikkeer biler..... Et mcs-hus er eneste mulighed for at genvinde dele af vores sundhed.... Så er der nogen, der kunne hjælpe osved at stille jord til rådighed til en mindre koloni på 2 eller 4 huse på 40 kvadrat meter, kunne det gøre underværker..... Derfindes ikke i Danmark behandling for MCS. En behandling i Tyskland vil koste 200,000 kr. Et menneske med MCS lever økol-ogisk, og kan ikke bruge kosmetikker eller akryler. Alt må være heltnaturligt. Kan denne tilstand opnås sammen med en kostplan og motion, kan man genvinde meget. Men det kræver, at man ikke udsættes for kemi i afgiftningsfasen, så alene dettekræver jo en del af naturen. Jeg kan ydermere sige at vi har medlemmer, der lever ude i naturen ved Vesterhavet, fordi deikke kan tåle ophold i et almindelig hus på grund af afgasningen fra malinger og almindelige bygningsmaterialer. Vi har etnyt medlem der pt. er boligløs midt i december... Vi oplever tilgang af yngre mennesker for tiden. Det normale er, at folk fårMCS omkring 40 år alderen, men nu er den grænse snart brudt af folk på 30 år. Hilsen Henning fra de grønne.

PS. Der er en kampagne om duftforurening på www.luften.dk (Miljøministeriets hjemmeside).og her er noget om MCS og Ren-tolin, så man kan se hvad det handler om. Et stigende miljøproblem...

Medlemsblad for


Oktober-December 2005_______

Nr. 45-46

Ecovillage Design EducationVær med i Danmards Sociale Forum

Rapporter fra GEN-E generalforsamlingog GEN+10 konference på Findhorn





LØS NETq

k

a

l

e

n

d

e

r

År2005-06

LØSNET

Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for

ØkoSamfund, der er en forening for sociale,

økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land,

samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Februar, maj,

september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis

foreningens holdning.

Annoncer:



1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25%

1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant)

Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: John Sebastian Maj

Layout og DTP: Allan Elm

Omslag:

Forside: Kik op gennem en selvbærende loftskon-

struktion hos Fri og Fro i Nordsjælland. Foto: LØS

Bagside: Overdådigt frugttræ. Foto: LØS

Trykt på FSC certificeret papir af:

Special-Trykkeriet · Byens Tryk a-s

Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, arkiveret som

tekst- eller word-fil eller som e-mail til: [email protected]

Deadline for nr. 47 er 15. januar 2006

Send til: Sekretariatet:


Landsbyvænget 11, Herskind

8464 Galten

Tlf.: 87546020

E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.løs.dk eller

www.gaia.org/losdanish

LØS sekretariatet er i år 2005 støttet af Hypotekbankens

Tips og Lottomidler.

Formand:

Susanna Maxen

Valsømaglevej 77

4100 Ringsted

Tlf.: 57538224

E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:

*Enkeltperson: 200 kr.

*Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr.

Spar 100 kr. (kun nytegning).

*Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

*Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 500

kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 800 kr. Over 50 deltagere:

1200 kr.

*Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752

Bank: 8401-1007584

ISSN 1395-1270

Foreningen er stiftet 7 marts1993 og blandt medlemmerne erfølgende:

Bofællesskaber mv.:Andelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDen Selvforsynende Landsby, FynDet ny samfund, ThyFri & Fro, SelvbyggerforeningFjordvang, Snedsted i ThyForeningen Pionergruppen, KragebjergGaia Villages, HolteHallingelille (Hallingebjerg/Landsby2000), ValsømagleHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKlodshanskaravanen, DanmarkKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, Hurup, ThyOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsStudsgård Forsøgssted, HerningSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedTranehøj, SnertingeUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boligforeningen Vedaparken, SlangerupNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, Nørrebro

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBåring HøjskoleDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergJytte Abildstrøms teater, Ridder-salen, Frederiksberg CKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRåd og Dåd Butikken, BrovstVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

I n d h o l dI n d h o l d

3 LederAf John Sebastian Maj

Formanden har ordetAf Susanna Maxen

4 Økosamfund i Danmark - set gennem sociologiske brillerAf Bella Marckman

5 Danmarks Sociale Forum - en anden verden er muligAf Insa Freese

6 Permakulturprojektet Gule ReerAf Projektgruppen

8 Landsby 2000 / Hallingebjerg / HallingelilleAf Susanna Maxen

9 Økolandsby på BornholmAf Kirsti Thorvaldsen

10 Visioner om Sjælsmark, En levende bydel, med puls og sammenhæng.Af Lise Reinholdt

12 Galga Farm og Ecovillage ProjectAf Eberhard Bechtle

13 Referat fra GEN-Europe generalforsamlingAf Eberhard Bechtle

16 Spar penge med dit spildevandAf René Kilian

18 Mulighed for bosætning i landdistrikterneAf Susanna Maxen

19 VedaparkenAf Bente Østergaard

20 Nyhedsbrev fra ChristianiaAf en gruppe fra Christiania

21 CHRISTIANIAS LÆREAf Bent Windeløv

22 Gen+10 konference på Findhorn (1.del)Af Eberhard Bechtle

24 Bæredygtig UddannelseAf Hildur Jackson

28 Økobyen SHANGRI-LA

29 Gamle og unge, enlige og par - Se her !Af Kasper Krog

30 Annoncer og notitser

Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk,www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser:http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk)

31. december 2005Rundvisning i Den Selvforsynende Landsby, Vester Skerninge Arrangør: Den Selvforsynende Landsby www.selvforsyning.dk

D. 3.-5. Febr. 2006 Afholdes det 3. danske Sociale Forum på Frederiksberg Gymnasium i Kbh., hvor også LøS deltager! Se mere på www.so-cialforum.dk

6. februar 2006Bæredygtigt byggeri. Konference på ChristiansborgDer vil blive præsenteret de gode eksempler og den afprøvede teknik, som kunne bringe byggesektoren lysår fremad -med både nybyggerier og renoveringer.Arrangør: Det Økologiske Råd m.fl.

16.-19. feb. 2006Biofach 2006 i Nürnberg, TysklandVerdens største økologiske messe som hvert år trækker folk fra hele verden til Nürnberg. Mange danske virksomheder ogenkeltpersoner deltager. Arr: Biofach www.biofach.de

Dato endnu ikke offentliggjort Københavns MiljøfestivalPå 10. år holdes denne festival, som præger flere steder i i hovedstaden. Arr: København, Albertslund, Ballerup, og IshøjKommuner

30.-31. maj 2006Økologi-Kongres 2006Hvert andet år holdes denne kongres, som samler op på dansk viden om økologi - ofte tilføjet nogle udenlandske ind-slag. Kongressen holdes i Odense. Arr: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi

2.-5. maj 2006Første IFOAM konference om økologiske vilde dyr og planter. Finder sted i Bosnien-Herzegovina. Arr: IFOAMwww.iforam.org

2.-3. sept 2006Økologisk høstmarked 2006Økologiske landbrug åbner deres gårde for publikum. Arr: Økologisk Landsforening

q

løsnet 45 46 2005 12

Documents