Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund

Maj 2001 nr. 28

- Barrierer og muligheder i dagens samfund

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsfor­eningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesska­ber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikl ing. LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 20 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. ( temanumre dog 500 kr.) 1/4 side 500 kr. ( temanumre dog 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. ( temanumre dog 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. ( temanumre dog 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller t i l kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Sekretariatet, Allan Elm.

Omslagsbilleder: Forside: Hønsehus ved Elmehøjen lavet af Knud Iversen Foto: N.E. Boesen bagside: I l l . t i l "Solen" Torup. A f Benn Landrup Foto: Æ g , af N. E. Boesen

Layout og DTP: Niels Erik Boesen, t lf .: 86 80 07 06 E-mail: n e @ b a c h b o e s e n . d k ,

T rykn ing: Ind t ryk , Nimtofte T l f . : 86 39 84 42

Indlæg sendes på diskette t i l sekretariatet, arkiveret som tekst- eller word - f i l eller som e-mail t i l : l o s @ p i p . d k n e t . d k Deadline for nr. 29 er 20. august 2001.

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11 8464 Galten Tl f . : 87 54 60 20 Fax: 87 54 60 21 E-mail: l o s @ p i p . d k n e t . d k Hjemmeside: www.ga ia .o rg / losdan ish LØS sekretariatet er i år 2001 støt te t af Den Grønne Fond, Indenr igsminister ie ts Landdistriktspulje og Gaia Vil lages.

Formand: Susanna Maxen Vigersted Bygade 47 4100 Ringsted Tl f . : 57 53 30 95 / 24 84 62 21 E-mail: maxen@landsby2000.dk

Medlemskab pr år: Enkeltperson: 200 kr. Fællesskaber og organisat ioner: 500 kr. Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

Giro 596-6752

Foreningen er st i f tet 7 marts 1993 og

blandt medlemmerne er følgende:

Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i H jor tshøj , Hjortshøj Båring Højskole Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, København NV Fjordvang, Snedsted i Thy Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Vil lages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirkebakken 80, Beder Kirst inelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munach, Gedved Munksøgård, Roskilde Naturhusene i Svanninge, Svanninge Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi , Hurup Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hil lerød Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading. Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering Boform2000, Silkeborg Bol igforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Fem- i -En , Sjælland Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Alberts lund Landsby2000, J y s t r u p NABU - Norske Arki tekters Landsforbund Netværk Mariager Fjord Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiprojektet i Stenløse Økologiske Igangsættere , Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund

Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Borry Henr iksen, ApS, Strøby COMTEC, Silkeborg Den Grønne G e n b r u g s h a l Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi , Stenlille Gaia Technologies A / S , København 0 Græsrodsgården, Eskebjerg Merkur, Den a lmennyt t ige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd But ikken, Brovst Tør r ing -U ldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

3 Leder Redaktionen

4 Økosamfund -Barrierer og muligheder i dagens samfund Af Troels Dilling Hansen

10 I uddannelsernes tegn Fra årsmødet Af Allan Elm

14 Årsberetning for år 2000

15 Græsselskabet i Torup Af Leif Hierwagen

18 Sættedammen Af Susan Bærentsen

20 Nyudgivelser

21 Nyt byøkologisk byområde i Ringkøbing Af Henning Jensen, arkitekt MAA, Arkitektfirmaet Bahl Gl. Skole

23 Økologisk byggemarked i Vrads

23 Debatmøder om regeringens oplæg t i l en national bæredygtighedsstrategi

24 Gen-Europe New's

27 Kalender

Leder Af sekretariatet

Vinter og forår har været hektiske i LØS. Øko-nets års­møde i januar, hvor de præsenterede Danmarksdeklara-t ionen, som LØS sidste sommer bidrog t i l , og som over 80 organisationer og kommuner har skrevet under på, markerede på sin vis startskuddet t i l LØS's engagement i processen omkring formuleringen af en vision om Danmarks bæredygtige fremtid.

Midt i marts kom så regeringens udspil t i l en strategi for en bæredygtig udvikling for Danmark: "Udvikl ing med omtanke - et fælles ansvar". Heri beskriver rege­ringen sin vision for et bæredygt igt Danmark. Skriftet er fyldt med gode hensigtserklæringer, er ikke særlig ambit iøst og ikke særlig forpl igtende. Regeringen øn ­skede respons fra befolkningen på sit udspil inden 1. maj (der siden blev rykket t i l 14. maj), med henblik på den endelige præsentation d. 5. jun i på FN's mil jødag.

Vi fik altså omkring 2½ måned t i l at komme med i n ­put t i l et dokument, som beskriver vor vision for et bæredygt igt Danmark over de næste 20 år - vore børns og deres børns Danmark. Ingen store omtaler og debat­ter i TV, ingen kæmpe annoncer i dagbladene, ingen husstandsomdeling af strategiplanen, ingen aftenskole­kurser med mulighed for fordybelse, ingen foredragstur­neer rundt i forsamlingshusene, ingen reel mulighed for en egentlig seriøs inddragelse af den "menige" befolk­n ing. . .

LØS søgte straks Den Grønne Fond om midler t i l afhol­delse af debataftner, for i det mindste at gøre noget for at få det lokale sociale og kulturelle perspektiv mere ind i planen. I skrivende stund har vi afholdt to ca­féaftner i henholdsvis Hertha Levefællesskab og i Øko­samfundet Dyssekilde i Torup. Resultatet af disse to møder v i l v i bearbejde og sende t i l reger ingen. De re­sterende møder afholder vi i efteråret. For debatten om Danmarks bæredygtige fremtid må selvsagt ikke stoppe d. 14. maj ! !

Vi afholdt bestyrelsesmøde i januar på Munksøgård og fik et indblik i dette, det største økosamfundsprojekt i nyere t id i Danmark, med 100 boliger i forskellige ejer­former. Her fik vi afklaret form og indhold af årsmødet, som blev afholdt i marts i samarbejde med LØB. Uddan­nelse var og er fortsat på dagsordenen.

Forleden havde vi igen bestyrelsesmøde, denne gang på Vårst Vestervang lige syd for Limfjorden. Det blev et meget spændende møde med den nyvalgte bestyrelse. Vi besluttede bl.a. at næste bestyrelsesmøde d. 8-9. jun i skal være et visionsmøde, hvor vi v i l arbejde mere overordnet med, hvordan LØS fremover skal arbejde, med hvad og i hvi lken retning. Bl.a. v i l vi arbejde med det videre forløb i vores 100 mill ioner kroners projekt,

som vi har fået meget posit iv respons på fra mange si­der (se mere inde i bladet). Mødet er, som alle bestyrel­sesmøder i LØS, åbent. Stedet er endnu ikke fastlagt. Kontakt sekretariatet når v i nærmer os j un i .

Det andet spændende ved dette møde, var at lære Vårst Vestervang at kende. Det viste sig nemlig, at Vårst Vestervang, så vidt v i er orienteret, er det eneste fæl­lesskab, der har fået lov at bygge i det åbne land. Vi fik historien og baggrunden og bringer en nærmere omtale af det i et senere nummer af LØSNET. Vi kan dog alle­rede nu afsløre, at "krø l len" hedder landbrugsparceller med funkt ionel t i lknytning t i l en eksisterende landsby, samt inddragelse af Bruntlandrapporten.

I forbindelse med arbejdet med fr izoner har LØS bidra­get t i l en ny bog om begrebet, som netop er udkom­met. Den hedder "Samfundets Udvikl ingsafdel ing" og er nærmere omtalt inde i bladet.

LØS oplever et kraftigt fokus på landdistrikterne for t i ­den. F.eks. præsenterede Landdistrikternes Fællesråd (www.landdistr ikterne.dk) på deres årsmøde deres me­get spændende og vidtgående vision for landdistrik­terne. Forhåbentlig bliver dette startskuddet t i l en kule­gravning af de alt for restr ikt ive regler for "b rug" af landdistrikterne, herunder etablering af nye fællesska­ber i det åbne land, omkring eksisterende gårde og i sammenhæng med eksisterende landbyer. Hvis Landdi­strikternes Fællesråds ambit ion om, at v i skal have 200.000 flere t i l at slå sig ned i landdistrikterne, må vi have mere at byde på end frisk ( ! ) luft og sv inefarme.. .

"Sådan v i l v i bo" hedder et projekt vi organiserer i tæt samarbejde med Dansk Center for Byøkologi (DCB) og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) ( w w w . v i -v i lbo.dk) . Her kører to velbesøgte aftenskoleforløb i hhv. Horsens og København for alle med interesse for fremtidens boliger. D. 15. maj afholdes et heldagssemi-nar under t i t len "Sådan v i l vi bo - i byen, i landsbyen og på Landet" Seminaret er rettet mod alle med inter­esse for bosætning og bol igbygger i . Ti lmelding t i l DCB på tlf.: 8940 5885 eller e-mail am@dcue.dk .

Den kommende tid forventer vi ikke bliver mindre hek­tisk. Den står i uddannelsernes tegn , nemlig et uddan-nelsesseminar som LØS afholder d. 26-27 oktober. Som optakt herti l bliver næste nummer af LØSNET et tema­nummer om uddannelse. Hvis du har ideer t i l en artikel eller t i l oplægsholdere t i l seminaret, er du meget ve l ­kommen t i l at henvende dig t i l sekretariatet. Deadline på bladet d. 20 august.

Husk at nyde foråret mens det er her. . . !

Af Troels Dilling-Hansen

Anden del (Første del i

LØSNET nr. 25)

et svar på Agenda 21

Barrierer og muligheder i dagens Danmark

Barr ierer fo r den danske l o v g i v n i n g Som indledning t i l de barrierer som økosamfund er stødt på i den dan­ske lovgivn ing, v i l jeg lave en kort analyse af staten og dens lovgiv­ning i relation t i l andre stater, over­nationale myndigheder og den inter­nationale kapital for at vise, at der

er mange tråde, der trækker i den danske lovgivn ing.

I n t e r n a t i o n a l e af ta ler Lovgivn ingen laves af Folketinget i samarbejde med en række admini­strat ive myndigheder, arbejder- og arbejdsgiverforeninger og andre foreninger. Det er det, vi grund­læggende forstår ved lovgivningen i den danske stat. Derudover er v i siden 1972 blevet stadigt tættere knyt tet t i l EU, som gennem en ud­videt form for harmonisering, påbyder de enkelte medlemslande at tilpasse deres nationale lovgivning t i l de øvrige lande. En lidt løsere t i l ­knytning finder vi i FN-systemet og WTO-organisat ionen, som begge lægger et yderl igere pres på den danske lovg ivn ing.

A f t a l e r og magtde l ing mel lem stater Nationalstaten fungerer dels internt på baggrund af aftaler mellem bor­gerne og statsapparatet, som f.eks. er udmøntet i Grundloven. Her t i l ­kendes borgerne forskellige rett ighe­der og pligter. Statens opgave her er ideelt at beskytte de enkelte bor­gere mod hinanden. Nationalstaten kan i t i l fælde af konfl ikt bruge dom­stolene, repressalier, politi og mil i­tær t i l at løse disse. Nationalstaten fungerer dels eksternt på baggrund af aftaler og gensidig respekt med andre nationalstater. Konflikter mel-lem disse løses enten gennem inter­nationale organisationer som FN, gennem mæglingsmøder eller gen­nem krig. Der er ikke en overstatslig myndighed med samme magt bag ordene som nationalstaten, selv om FN og NATO har udført flere militære

operationer de seneste 10 år. Denne anarkistiske internationale organise­ring er ensbetydende med, at j o større landene er, j o større magt har de internationalt. Magten er ikke kun afhængig af størrelse, men også af pengepungen og dermed t i l ­gangen t i l det internationale kapi­talmarked og militærapparat.

Gæld De fleste nationalstater i verden har en meget stor gæld, mest bemær­kelsesværdigt i den tredje verden, hvor gælden mange steder langt overst iger deres BNP pr. år. Men også i de vestl ige verden har alle lande mindst en gæld på 50% af de­res BNP. Dvs. alverdens borgere og alverdens stater er i gæld ti l den in ­ternationale kapital. Denne udvik­ling er sket siden 60'erne, hvor den internationale handel og frie kapi­taloverførsler oplevede et boom, og den internationale gældsætning for alvor tog fart. Det betyder, at den internationale kapital, som flyder fr i t over landegrænserne i mange ti lfælde kan bestemme verdensud­v ik l ingen, og dermed konjunkturud­vikl ingen indenfor nat ionalstaten.

Dette lægger pres på nationalsta­tens lovgivning for at kunne kon­kurrere med andre nationalstater om den internationale kapital og good­wi l l fra samme.

Kapi ta l ismen Kapital er jo egentlig rimelig neu­tral . Men det er kapitalismen, der gør forskellen. Det er selve kapita­lismens vækst- og adfærdsmoral, der ændrer tidligere tiders lokalt ba­serede udvekslingssystemer t i l et globalt produktions- og forbrugssy­stem med metropolerne som de in i ­t ierende kraftsteder (eller kræftsvul­s ter ) , og som dermed har været med t i l at ødelægge Lokalsamfundenes arbejdsfællesskab og kultur. I stedet har v i fået en global forbrugskultur, baseret på materielle værdier og kortsigtede person-, national- eller firmafikserede målsætninger.

Eksterne barr ierer for økosamfund Den nationale lovgivn ing- planloven Planloven fastlægger regler for de tre zoner, byzone, landzone og som­merhusbebyggelse. Byzonen er ud­lagt i områder med decideret by­

mæssige bebyggelser (større og mindre byer ) . Landzonen kan dels være landsbyer og det åbne. land. Én af vore største barrierer for øko­samfund er at få lov t i l at bygge i det åbne land i t i lknytning t i l gårde. Mange mennesker og fællesskaber har ønsket at skabe sådanne mulig­heder. I øjeblikket har vi mindst ti projekter af denne art rundt i Dan­mark. Projekterne "Fem i é n " på Midtsjælland, Boform 2000 ved Sil­keborg, Landsby 2000 på Midtsjæl­land, Meilgaard Slot på Djursland, Fjordvang i Thy, to andre projekter i Vestsjællands Amt, Kalvehave på Sydsjælland, Landsbyfællesskab ved Odder, Ellebækgård ved Næstved, osv. Det åbne land er forbeholdt na­turen med diverse fredninger og er­hverv som landbrug, skovbrug og gartner i , og deres bebyggelser, sup­pleret med plads t i l naturen i form af fredninger oa. Vi er klar over, at Planloven er lavet for at skærme det åbne land. Men vi har i v irkel ighe­den fået et meget broget billede: Mange fredninger af naturen, store værdist igninger på landbrugsjord og store fabrikshaller t i l deres 22 mio. af grise og måske endnu flere høns,

mens økologiske pionerer ikke må bo sammen i mindre bæredygtige bebyggelser. Det Ligner en farce, men er i virkel igheden et godt tragikomisk billede af vores mo­derne verdens statsreguleringer og markedshensyn, der tv inger os andre t i l at smyge os uden om gældende lovgivn ing. Hvem glæder sig i øvr igt over at være nabo t i l et stort indu­strielt svinelandbrug? Landzonen skulle t i ls igte beskyt­telse af det åbne land. Men på den ene side beskyttes ikke mod de store forurenende svinefarme, på den anden side rammer beskyttelsen " landmil jøer", som kunne berige det åbne lands karakter som åbent land med rigt varierende landskaber. - J a . Økosamfund kunne måske ligefrem ti l føre landskabet nye værdier, vær­diudvikl ing, som pendant t i l f red­ningens mere konservative beskyt­telse af fortidslandskaber. På denne måde er økosamfund og eventuel le økologiske fr izoner måske ligefrem i tråd med landzonetankens ånd.

Planloven er udemokra t isk Planloven afløste i 1993 en lang række planlove og zonelove, og er nu opdelt i landsplanlægning på mi-nister ieniveau. Disse fastlægger rammerne for regionsplanerne på amtsniveau og kommune- og Lokal­planer på kommuneniveau. Denne ministerielle topstyrede tredeling af magten, gør, at den enkelte borger og økosamfund i et lokalsamfund føler sig prisgivet en lovgivn ings­magt langt væk fra dem selv, hvilket medfører et demokratisk underskud. Kommuneplanerne og i endnu højere grad lokalplanerne omfatter primært byerne (byzone) , mens

landzone omfatter en restmængde, dvs. Landsbyerne og det åbne land. Kommunerne har kompetencen, når der udfærdiges et lokalplansområde i samarbejde med amtet. Borgerne har forholdsvis stor indflydelse på lokal- og kommuneplaner, men der er stor forskel på, hvordan kommu­nernes forval tninger og polit ikere administrerer deres magt. Nogle er åbne for, at borgerne deltager me­get i kommuneplanerne, herunder at økosamfundene selv skaber en lokal­plan i sammenhæng med lokalsam­fundets øvrige beboere. Andre ikke. Regionsplanerne laves i amtsregi , hidti l mellem hver kommuneplans-periode, men regionplanerne skal fremover laves samtidig med kom­muneplanerne, sandsynligvis med kaos t i l følge. Regionsplanerne ud­stikker jo også anvisninger og be­grænsninger for kommuneplanerne. Næste regionplansrevision skal laves i 2002, men er allerede påbegyndt flere steder.

Landsplanerne laves i Landsplansaf-delingen under Mil jøministeriet, men sammenkædes selvfølgelig med andre ministeriers ønsker. Det er her, restrikt ionerne i det åbne land fastlægges, og retningsl inierne for det store motorvejsnet er blevet skabt. Det er sikkert med gode i n ­tentioner, at man på denne måde prøver at blæse med mel i munden. Vi har de sidste t yve år set et væld af motorvejsbyggerier og store broer vælte udover det åbne land og det åbne vand.

Dette åbne land, som netop skulle beskyttes mod byggeri for at be­vare "åbent land-karakteren" med dets landskabsværdier. Denne dob­beltmoral viser, at der er en vo ld ­som modsætning indenfor reger in­gen, både i vision og konkret ad­færd.

Det er også i Landsplanerne, at f r i ­rummet skal skabes for nye økologi­ske bosætninger og eksperimentelle fr izoner. Landsplanerne burde komme ud t i l folkelig debat og un­derlagt en meget større demokratisk og økologisk kontrol. Som Preben Maegaard, leder af Nordvestjydsk Folkecenter for vedvarende Energi, har udtrykt det: "En elendig, foræl­det planlov med sine rødder t i lbage t i l dengang man vi t ter l igt troede

på, at hele befolkningen minus de aktive fuldt idslandmænd, ville bo­sætte sig i byerne som led i v is io­nen om det total t urbaniserede samfund. Planloven varetager kun under 10 % af landdistriktsbeboer-nes interesser, nemlig landbrugets."

Fr i zoner og j o r d r e f o r m Som det ser ud i dag, får næsten alle, undtagen landmænd og motor-vejsbyggere, afslag på projekter i det åbne land, samtidig med at både borgere, mange landdistrikts-kommuner og flere amter udtrykker klare behov for det modsatte. Vi ved , at der pr. 1. september 2000 ligger adskillelige projekter t i l be­handling i Århus og Vestsjællands Amter, at Vejle Amt blandt andre er meget interesseret i disse bosæt­ningsmuligheder. Som det ligger nu, v i l disse amter påbegynde nogle pi­lotprojekter i det åbne land i forb in­delse med næste regionplansrevi­s ion. Man kunne håbe, at de øvrige danske amter vil le tage ved lære af Nordjyllands Amt, som, så vidt vi ved , er det eneste amt, der har g i ­vet en regulær til ladelse t i l et min­dre økosamfund på 16 boenheder, Vårst Vestervang syd for Ålborg i 1991. Det er et bosætningsprojekt, som ligger i det åbne land, men som fik en til ladelse efter seje forhand­linger og indsigelser fra Jordbrugs-kommisionen. Til ladelsen blev ende­ligt g ivet af den daværende land­brugsminister med udgangspunkt i 2 forhold:

Dels at projektet lå i en funkt ionel t i lknytning t i l den nærliggende landsby, Vårst, selv om det lå og stadig ligger udenfor Vårst's fysiske landsbyafgrænsning. Dels at projektet havde baggrund i og levede op t i l Brundtlandrappor­ten fra 1987.

Vårst Vestervang er bestemt et pro­jek t t i l efterfølgelse for økosam­fund, kommuner og amter, som her­med har fået en lovlig sti at gå på, den funktionel le t i lknytning t i l den nærliggende landsby og Brundtlan­drapporten eller den nyere Agenda 21. Og i Vårst's t i l fælde er den funk­t ionelle t i lknytning ikke bare luftka­steller. De har i kraft af nye beboere været med t i l at skabe liv i den nærliggende landsby, været med t i l

at skabe en stadigt voksende f r i ­skole og sikre den lokale brugsfore­ning i Vårst.

Det er v ig t ig t at fastslå, at disse nye bosætningsbehov ikke udsprin­ger af et ønske om værdist igning på jord , tvært imod er det det 21. århundredes behov for en ny struk­tur med en ny v is ion, en vision om økologiske zoner i det åbne land uden værdist igning. Dette bosæt­ningsbehov kan åbne op for vor tids nye jordreform, der peger i en anden retning end landbrugs-fabrikker og pendlerlandsbyer.

L a n d b r u g s l o v e n . Hvis man v i l erhverve en ejendom i fællesskab opstår der flere nye pro­blemer. Samfundet er ikke indrettet på kollektiv drift og eje af land­brugsjord.

A f Landbrugslovens §18 a, stk. 3 fremgår det, at én ejer i et sameje skal eje mindst 20% af ejendom­men, i modsat fald kræves til ladelse fra landbrugsministeren. A f §21 fremgår, at selskabseje kræver dispensation.

Sådanne dispensationsansøgninger kan tage op t i l 6 måneder, og t v i n ­ger enten kollektivisterne t i l at købe i hast som sameje med én ho­vedejer og resten med en procent­sats eller byde landbruget op på be­tingelse af dispensation fra land­brugsloven.

Selveje og landskabel ige v æ r d i e r Grundpil lerne i dansk landbrug har gennem årene været 1) famil iebru­get og selvejet, 2) Værne om dyrk­ningsjorden, de landskabelige vær­dier og landbrugets konkurrence­evne.

Ad 1. Man har bl.a. vi l let forhindre store selskaber i at spekulere i jo rd , men de sidste mange års værdist ig­ninger på jord vidner ikke om en konsekvens af denne holdning. Og som Hanne Tanvig så f int viser i sit indlæg ( I bogen Samfundets Udvik­lingsafdeling - se side 20 (red.anm.) er der ikke meget ti lbage af famil ie­bruget. Familiebruget ligner mere en farce og et skalkeskjul for store landbrugs-aktievirksomheder. Der er ve l i dag færre landbrug i Danmark end før landbrugsreformerne i 1800-tallet. Konsekvensen af at værne om

famil iebruget kunne være at støtte andelsbrugets opståen igen på alle måder, støtte opbygningen af bo­sætninger omkring et fællesdrevet landbrug og på andre områder h in­dre store enkeltmandsejede land­brug.

Ad 2. For det andet skal der værnes om jo rden. Dette gøres i tradit io­nelle brug ved at ødelægge vor jo rd , vore vandløb, og vor t drikkevand med giftstoffer, ved at have enorme dyrebesætninger der tenderer t i l dy­remishandling, opbygge kæmpe fa­brikshaller i det åbne land osv. Kon­sekvensen af at værne om jo rden, burde være drastigt at nedskære an­tallet af dyr og omlægge jorden t i l økologisk drift.

Mht. t i l udstykningsmuligheder må der godt udstykkes og frasælges nye landbrugsenheder med nye land-brugsbosætninger på, hvis man i strukturdirektoratet skønner, at det ender med driftsmæssige forsvarlige størrelser. Men der er meget be­grænsede muligheder for nye bosæt­ninger og udstykningsmuligheder af parceller i det åbne land, jævnfør afsni t tet om planloven. Så hellere store u-etiske svinefabrikker. Der er dog ved ændringen af land­brugsloven i 1986 åbnet mulighed for at udstykke de såkaldte jo rd ­brugsparceller i t i lknytning t i l eksi­sterende landsbyer, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Men også her ser vi t i l tagende begræns­ninger i de nye regionsplaner. F.eks. i t i l fældet Århus Amt, som netop er i færd med at hindre mange rand­kommuner i at udstykke de popu­lære jordbrugsparcel ler- t i l stor i r r i ­tat ion for nævnte kommuner.

Andre s t ø t t e o r d n i n g e r Så er der problemer vedrørende de forskellige støtteordninger i land­bruget, som produktionskollektiver generelt er afskåret fra, f.eks. op­nåelse af etableringslån, rentet i l ­skudsordninger, gældssaneringsord-ninger, renteti lpasningslån

Ande lsse lskabet - en saga blot En idéel organiseringsform for et fællesejet landbrug, som andelssel­skabet er, duer heller ikke, da et eventuel t skatteunderskud ikke kan fratrækkes i de enkelte kol lektivi­

sters skattepligtige indkomst. Der er brug for at revidere økonomien om­kring landbrug, så det t i l trækker fællesskaber på landet, og i særde­leshed produktionsfællesskaber. Endelig er det svært at købe land­brug i fællesskab, hvis man ønsker at bevare sin fradragsret, bevare sin mulighed for at få overførselsind­komster, boligsikring etc., undgå AMBI-bidrag. Som advokat Folds­chack sagde på et fællesskabsmøde på Meilgård slot den 15. Januar 2000: "Hvis 5 mennesker køber en landbrugsejendom sammen på 2,1 hektar, og de har 5 høns, så kan de ikke få dagpenge. Men hvis 5 men­nesker f lyt ter sammen og ejer 100 mio. aktier i A.P. Møller hver, og har et akt ieudbytte på 2 mio. hver om året, så kan de sagtens få dag­penge."

Smuthu l le r og d ispensat ioner De fleste landbrugsfællesskaber har organiseret sig som kommanditsel­skab med dispensationer, som f.eks. Svanholm. Her kan nævnes, at Svan­holm, som blev købt i 1978, har fået to t iårige dispensationer, hvor­efter de i 1999 fik en permanent dispensation. Andre, som Hertha Le-vefælLesskab, fik ophævet deres landbrugspligt og lagt det om t i l bi­odynamisk forsøgsdyrkning og un­dervisning. Både her og i Økosam­fundet Dyssekilde på Nordsjælland er det en fond, der nu ejer jorden, også efter dispensation. Ned-LæggeLse af landbrugpligt kan ske, hvis landbruget bruges t i l undervis­ning, forskning, råstofudvinding el­ler hvis det er en del af en lokal-plan. Endelig kræves grønt bevis på landbrug over 30 hektar. Der er kommet visse begrænsninger på antallet af bedrifter, én mand må eje, og på sprøjtning af gift og gylle gennem mi l jø lovgivningen og fred­ningsbestemmelser. Men generelt er det stadig stordrift og enkeltmand­sejet, Lovgivningen understøtter. Dansk landbrug er et stort eksport­erhverv, men som gennem de sidste 20 år er faldet fra 25% t i l ca. 15% af den samlede eksport. Hvorfor ikke sadle drastigt om og satse på økologisk landbrug. Skabe en folke­lig opdragelse og vision om lokale fødevareproduktioner, understøtte

andelsejet landbrug, og dermed lægge grundla­get for en ny folkelig kultur. Hvad og hvem er vi bange for? MD-foods, de store slagterier, dansk storlandbrug, v o ­res image i den globale verdensorden som land-brugsnat ion, dansk ba­con og lurpakkede smør?

Skat te loven I tresserne, da der var et kæmpe boom af kollek­t iver, som havde brug for en selskabsform, godkendte skattevæsnet "Den lille andelsbolig", som en andelsboligform, men med samejeformens mulighed for person­lig fradrag af renter. Det gav et voldsomt ryk i antallet af disse sel­skaber, hvor folk uden advokatom­kostninger kunne rykke ind og ud. På det t idspunkt var der en udskift­ning af folk på 25% om året.

Den l i l le andelsbol ig Disse regler er blevet begrænset t i l max. tre boenheder og max. 15 per­soner. Og det er ikke muligt at bruge denne selskabsform ved land­brug, hvilket for økosamfund t i t er en central idé. Derfor bliver man nødt t i l at skabe flere forskellige selskabsformer i økosamfundene. Nogle der går på selve bol igen, og andre der vedrører fællesområder. Alt efter ejerformen har man brugt forskellige selskabstyper. Ved land-brugskøb har man etableret sig som kommanditselskab, fond eller fore­ning. Det gælder for Svanholm, Dys­sekilde og Udgården. Disse selskabs­former forener bedst de forskellige behov med begrænset hæftelse og personligt rentefradrag, formuebe­skatning, pensionsoppebærelse osv. Hjortshøj har valgt at leje jorden af Århus Kommune som andelsselskab, hvilket giver andre problemer, t ryg-hedsproblemer angående f remt iden, værdist igning ved køb af jord t i l ud-stykningsparceller. Ved projekter med blandede ejerfor­mer (se også dette afsnit) bør der sikres skattemæssige regler og fra­dragsregler, som muliggør, at rente­udgifterne i forbindelse med opta­

gelse af fælleslån t i l f inansiering af fællesaktivi teter bliver fradragsbe­rett iget for de private boligejere, samtidig med at der sikres etable­ringsmulighed i selvstændigt ejer­regi , således at der bliver tale om et fælles, begrænset ansvar.

A - k a s s e l o v g i v n i n g og r e t n i n g s l i ­n ier fo r over fø rse ls indkomster . Reglerne vedrørende overførselsind­komster herunder dagpenge, bo­ligsikring, pensioner m.v. må ænd­res, således at samfundet fremmer og dermed får glæde af alle de soci­ale t i l tag, som kan opstå i et fæl­lesskab og en fællesbebyggelse, uden at man samtidig begrænser in i t iat iver med snærende lovregler. Er man medejer af en landbrugse­jendom uanset størrelsen begrænses dagpengeretten, og man er samtidig betragtet som selvstændig erhvervs­drivende. Der skal betales AMBI , og pensionsrett igheder bliver begræn­set. Det var grunden t i l , at Økosam­fundet Dyssekilde ændredes t i l en Foren ing/Fond, så formueforøgelsen på stedet ikke blev trukket fra i den enkeltes overførselsindkomst. I dette ti lfælde er der tale om en ab­strakt værdit i lvækst, der er relateret t i l den kapitalistiske samfundsor­den, men det går ud over den en­kelte kollektivist.

Kr imina l i se r ing af det h j e m l i g e v i r k e At dagpengerett ighederne begræn­ses, når man er selvbygger og dyr­ker selvforsyningsbrug, er et yder l i ­

gere udtryk for den menings- og for-ståelsesforvirring der hersker i vores samfund. Mennesker med store v is i ­oner om at leve bæredygt igt og som har en lille økonomi, muligvis med tider med arbejdsløshed må ikke lave noget derhjemme på de to t ø n ­der land, må ikke bygge om osv. Det er ikke alene en skandale, det er at kriminalisere utrolig mange menne­sker i vores samfund, som jo bryder disse latterlige love. Når man påtænker disse pionerers indsats i relation t i l vore store miljømæssige og sociale udfordringer de kom­mende år, burde de understøttes i

særlig grad for at turde leve på denne måde. Men det er forbeholdt IT-spekulanter i øjeblikket.

Lønarbe jdet versus det sk ju l te arbejde Som Erik Christensen er inde på ( I bogen Samfundets Udvikl ingsafde­ling - se side 20 (red. anm.) hand­ler det om samfundets arbejdsbe­greb, der er blevet delt i lønarbejde og alt andet mere eller mindre skjult arbejde. Det skjulte arbejde henviser t i l det arbejde, der ikke umiddelbart kan tjenes penge på. Men lad os tage et eksempel som bol igforenin­

gen Hyldespjældet i Alberts lund. Her forvandledes et meget socialt betændt boligområde, præget af stor beboerudskiftning på 30-35% pr. år og mange beboere havde soci­ale problemer. Som Markussen udta­ler: "Hyldespjældet havde potentia­let t i l at blive en social ghet to . Der har de grønne mil jøini t iat iver været med t i l at vende en negativ spiral t i l en mere posit iv spiral, som både har g ivet sociale, men også økono­miske og økologiske resultater." De lokale akt ivi teter har resulteret i, at folk er begyndt at etablere nogle netværk, snakke og handle sammen. Det har g ivet l ivskval i tet, og fraf lyt-ningsprocenten halveredes. På lignende vis kunne jeg fremdrage mange andre eksempler i økosam­fund, hvor den skabende kraft, øko­logiske t i l tag, en fælles vision ska­ber et andet grundlag for liv, i Ha-berma'ske termer en levende l ivsver­den, hvor mennesker igen finder sammen og er medskabere af deres lokalsamfund.

Borger løn - en reel m u l i g h e d Hvem kan vurdere, hvad disse u løn­nede ti l tag er værd? Hvad vil le det have kostet samfundet, økonomisk, socialt, kulturelt, hvis stedet var forblevet en social ghetto? Det skjulte omsorgsarbejde, det pol i t i ­

ske arbejde, det økologiske og spir i­tuelle græsrodsarbejde, det huslige hjemmearbejde er guld for samfun­det, men det lønnes ikke, det værd­sættes ikke. En borgerlønsordning ville sætte fokus på og værdsætte dette arbejde, som Erik Christensen meget sigende betegner lokalsam­fundsarbejde. Det vil le samtidigt understøtte en ny kultur baseret på en løssluppen eksperimenterende skabertrang, der ikke skulle retfær­diggøres på markedsvilkår.

Bi l l ig t , b æ r e d y g t i g t s e l v f o r s y n i n g s s a m f u n d ! Visionen for økosamfundenes bebo­ere er ret klar: et bill igt sted at bo bæredygt igt sammen med selvforsy-ningsbrug, værksteder etc. Det er så enkelt, at det skriger t i l h imlen! Men vores virkel ighed er gennem­skåret af markedsvilkår, der har tvunget prisen på landbrugsjord og ikke mindst byggemodnet jord op, gennemskåret af lovgivningsregler, der understøtter selvejet landbru­get, stordrift og et 8-16-job. Det er to forskellige rationaler, som har svært ved at mødes. Vi kan blot opfordre t i l at den enkle l ivssti l får mere råderum, et tålmo­digt t idsperspektiv og et økonomisk grundlag.

Af Allan Elm

LØS/LØB årsmøde og generalforsamling på

Båring Højskole d. 2-4 marts 2001

E fter et godt økologisk af­tensmåltid bød Bjarne Ottesen, der er forstander på Båring

Højskole velkommen fredag aften t i l de i alt godt 100 deltagere og for­talte om skolen og dens spændende og visionære projekter - bl.a. om Højskolen i Landsbyen/Landsbyen i Højskolen (som man kan læse nær­mere om i LØSNET nr. 27).

Resten af aftenen var dedikeret t i l en række oplæg arrangeret af hhv. LØB og LØS

Landsforeningen for Økologisk Byg­geri (LØB) har fået gennemført , at der bevilges en pulje på 100 mil l . kroner t i l at accelerere økologisk byggeri i Danmark. Puljen forløber over 4 år og en del af den er øre­mærket t i l al ternat iv spildevands­rensning. Fordelingen af resten skal aftales med forl igspartierne og denne proces er i fuld gang, hvi lket formentlig var årsagen t i l at det an­

noncerede oplæg ved chefen for bo­ligministeriets 10. kontor, ikke kunne gennemføres.

Henning Risvig Henriksen fra LØB's bestyrelse gennemgik processen om­kring vedtagelsen af accelerations-pu l jen- hvordan ideen opstod og processen omkring selve gennem­førelsen i folketinget - samt forslag t i l mere konkret indhold.

Steen Østergaard også fra LØB's be­styrelse, gennemgik underholdende

hvordan en del af midlerne bør bru­ges t i l at økologikri terierne i langt højere grad kommer ind i bl.a. SBI 's regler og byggeerfaringer, i PC pro­grammer (så de lukker ned hvis man søger på gift ige materialer. . . ) og mange andre steder inden for det etablerede byggeris systemer. Der

skal, gennem den periode hvor pul­jen løber, skabes bedre kontakt mel­lem "mændene med de høje hat te" (eksperterne) og græsrødderne, som jo er dem, der har fornemmelsen for materialerne. Og alt dette koster penge. En afsluttende opsamling og evaluering og en arkitektkonkur­rence bør afslutte puljeforløbet.

Herefter besteg Hildur Jackson po­diet. Hildur har med utrættelig energi og en overf lod af ideer været en af de fundamentale drivkræfter i LØS - for ikke at tale om det inter­nationale netværk Global Ecovillage Network (GEN). Hun for­talte vis ionært og be­gejstret om uddannelse og undervisning med ud­gangspunkt i Chr. Kolds og Grundtvigs "Lev og lær" paradigme. Histo­risk gik tendensen bort fra at leve og lære, og mere i retning af, at un­dervisning blev stoppet ind på universiteter, sko­ler og andre anstalter t i l at lære i. I økosamfun­dene tror vi ikke på denne inst i tut ional ise­rede " h o v e d " indlærings­form. Vi ved, at man kan

lære det essentielle i en lille landsby i det indre Afr ika. Paradigmet lyder Et v i r tuel t universi tet (Mama Gaia) som omfatter hele jo rden. Læring ti lbage t i l rødderne. Vi må lave systemer som er gearet t i l at plante frø for de næste 7 generatio­ner.

Organisatorisk kan det ske i øko-samfundsregi. Som eksempel nævnte hun det nyeste blad fra GEN om Ecovilage Living - Education for Sustainabil i ty, hvor midtersiderne er fulde af adresser på økosamfund med angivelse af emner, som disse kan undervise i verden over.

Det ideelle uddannelsessted må være et sted hvor folk lever det, de lærer. Herefter viste hun en overhead, som illustrerede i hvilke danske og inter­nationale økosamfund, der er eks­pertise i forskellige emner. Og det var faktisk mange steder og mange emner! ! Formentlig nok t i l et helt curriculum. ( i l l . nedenfor)

Floyd Stein er gammel i gårde i Øko-samfunds sammenhæng. Han har assisteret en række økosamfund i at give deres visioner form med teg­ninger og tekst. Han er nemlig permakulturdesigner og har under­vist på en række forskellige læreran­stalter i Danmark, Norden og USA. På det sidste har han beskæftiget sig med økologisk pædagogik - øko­logisk alfabetisering - og har teg­net nogle børneinsti tut ioner.

Han beskæftigede sig i sit oplæg med broen mellem økosamfund og tradit ionelle læreanstalter. Som ek­sempler på det sidste nævnte han bl.a. DTU, Tekniske højskoler, RUC, Arkitektskolerne, kunstakademier, seminarer, Lærerhøjskoler, f i lmhøj­skoler, Landbohøjskolen.

Som eksempel på et sådant eksiste­rende samarbejde t i l gavn for alle parter, nævnte han samarbejdet mellem KVL og Hertha Levefælles­skab omkring forskning i fødevare­kvali tet. Der eksisterer også en række samarbejder mellem bygge­tekniske højskoler og økosamfund.

Også Floyd understregede v igt ighe­den af at leve det, man lærer, men også af, at det man lærer er kompe­tencegivende - at man får papir på det. Og han påpegede, at ikke alene studerende kan få glæde af økosam­fund. Også forskere mangler "Labora­torier" og inspirat ion. Han fandt, at LØS vil le være den ideelle admini­strator for en sådan brobygning, som kunne foregå i 3 tempi : Indsamling af behov - en behovsa­nalyse: Hvad er samarbejdsmulighe­derne?. Her kunne et møde mellem indbudte aktører resultere i en slag­plan. Herefter kunne man søge penge og lave en aftale om et pilot­projekt som kører igennem og efter­følgende evalueres. Her bliver det nødvendigt med ekstern f inansie­ring.

Endelig kunne der opstå mere faste t i lknytninger med egenfinansiering

og fast kontor og facil i te­ter.

Det sidste oplæg fredag var af Niels Bandholm -lektor i fysik, kemi og na­turfag på Ringkøbing Gymnasium, mangeårig interesse for pædagogik, miljø og selvudvikl ing. Han har arrangeret efter­uddannelser om kreat iv i­tet, datalogi og fagdidak­tik siden 1976, sommer­lejre på Anhol t siden 1982, domebygger og medstarter af LØS. Han

har arbejdet med tanken om et Grønt Gymnasium i Hjor tshøj , hvor­t i l han planlægger at f ly t te.

Niels har helt sin egen måde at un­dervise på og hans oplæg skortede da heller ikke på underfundigheder og overraskende perspektiver. Han lagde ud med at konstatere, at hvis man prætenderer at under-vise, så må man jo selvsagt også vise un­dere. Det gjorde han ved at gen­nemgå skabelsen af universet - i n ­tet mindre kunne gøre det - ved hjælp af en kolbe med en underlig væske, som han placerede på over­headprojektoren, som sendte en uklar skyagtig "ur t i ls tand" op på skærmen. " I begyndelsen var st i l ­heden" Herefter t i lsatte han et salt og en fortætningsproces gik i gang.

" I starten var der 6 dimensioner, men de to rullede sig op om sig selv og blev partikler og som restprodukt var der 4 t i lbage - inklusive t i ­d e n . . . . " Således gennemgik han hele skabelsen - fra den gang en li­ter lys vejede 100 ton - frem t i l fremkomsten af det mest komplice­rede sted i vor t univers - menne­skets hjerne.

Herefter opstil lede han følgende pa­radoks: I dag ved v i , hvad der er det rigtige, og al l igevel gør vi som v i plejer. Hvordan får man folk t i l at gøre det, de ved? En t i lgang er at tage udgangspunkt i de unge i pu­berteten. For her hæver og koger frontallappen i h jernen. Undersøgel­ser har vist , at hvis frontallappen fjernes ændres begavelsen ikke, men personligheden - moralen og tem­

peramentet - løber løbsk. Man bli­ver impulsstyret. Frontallappen er styrende og koordinerende, det er her den sociale sans udvikler sig. Det er her integrat ionen af t a n k e , følelse og vil je foregår - og det fo­regår primært i puberteten.

Pointen i alt dette er, at det er v ig­t igt at få en uddannelse i et sam­fund, som har en moral, som ved hvordan man skal gøre, for at ver­den skal over leve. Det skal ind i kroppen og opleves. Og her er øko­samfund jo oplagte.

Lørdag

Således inspirerede af fredagens for­skellige vinkler og t i lgange t i l te­maet uddannelse, indbød Ditlev Nis­sen fra Utopiske Horisonter (h t tp : / /www.chr i s t ian ia .o rg /u to -p ia / ) lørdag formiddag t i l et ca­fémøde med temaet "Økosamfund som Læringsrum" for de ca. 30 fremmødte LØS-folk. (Der var i øvr ig t repræsentation fra følgende økosamfund på årsmødet: Munk­søgård, Landsby 2000, Gaia Vil lage, Meilgaard Slot /Væksthøjskolen, Svanholm, Christiania, Hertha Leve­fællesskab, Kirstinelund og Snabe-gård) .

Ditlev Nissen må ve l nærmest kaldes proceskonsulent og han har arbejdet med social økologi , fremtidsværk­steder og konfl iktløsning de sidste 5 år.

Et cafémøde er et sted for en v æ ­

sentlig samtale, et sted, hvor det at lytte er det væsent l igste, hvor man giver plads for hinanden og ikke di­skuterer, men undersøger og laver runder i grupper. Caféen starter op med 5 minutters tænkepause og en­der op med en slags vægavis. Af­slutningsvis går gruppernes delta­gere "på besøg" hos hinanden (én bliver "h jemme" og præsenterer sin gruppes tanker for de "besøgende") .

De to temaer vi skulle behandle i første runde var: Hvad er det for uddannelsesmæssige kvaliteter vi kan t i lbyde andre -fagligt, socialt, værdimæssigt, øko­nomisk og kulturelt? Hvilke samfundsmæssige opgaver kan økosamfund løfte - hvorfor skal vi være klasseværelser/eksperimen­tarier?

Det kom der mange forslag og tan-

Et cafémøde er et sted for en væsentlig sam­tale, et sted, hvor det at lytte er det væsentligste

ker omkring op på vægaviserne. Der er utrolig mange emner som vi kunne undervise i - lige fra byggeri t i l meditat ion, fra etablering af fæl ­les og alternativ økonomi t i l inte­gration af marginaliserede grupper, fra læring i holistisk levevis t i l kon­f l ikt løsning. Men der blev også gjort opmærksom på, at det er v ig t ig t , at uddannelsesaktiviteter giver noget ti lbage t i l fællesskabet, at undervis-n ing/økotur isme/uddannelse skal sættes stramt i system, så det gene­rer mindst muligt og det skal bæres af en gruppe og ikke hænge på en enkelt "i ldsjæl". Men der udtryktes også en erkendelse af, at det er gennem andre mennesker at vi ud­vikler os. At økosamfund er den mest fantastiske læreplads - også åndeligt og kulturelt. At det er en chance for selv at lære og sætte i perspektiv og se på sit eget fælles­skab med andre øjne. At vi ikke be­høver være f love over at vores fæl­lesskab har konfl ikter og kriser og

socialt bøv l . Det er alt sammen skridt på vejen og en proces, som man kan lære noget af. At etable­ring af uddannelse kræver grundig dialog med fællesskabet og at v i skal kende vor begrænsning. Der skal tage hensyn t i l alle.

Anden runde begyndte med en op­deling i forskellige interessegrupper. Én gruppe arbejdede med brobyg­ning mellem økosamfund og tradi t i ­onelle læreanstalter. Her lagde man vægten på, at vi kan undersøge, hvad der er behov at få "udforsket" i økosamfundene og hvad vi kan bi­drage med og få ud af en brobyg­ning.

En gruppe arbejdede inden for te­maet "at bringe eventyret ind i dag­l igdagen", og de fremhævede, at det gode vinder over det onde, at v i kan vise, at det er muligt at bringe un­deret og eventyret helt ind i daglig­dagen, at v i har pligt t i l at vise, at det er i orden at være den vi er. At v i kan skabe et modbillede - under­visning i at vise underet.

En anden gruppe foreslog bl.a. etablering af en "Økolandsbyggerud-dannelse"og etablering af et " L Ø F T " (Landsforeningen for Økologisk For­midling og Teknolog i ) .

En gruppe fokuserede på, hvad vi selv har brug for at lære og hvordan. Her blev foreslået studieophold i an­dre danske og udenlandske økosam­

fund, procesværksteder når vi møder vore egne barrierer og skygger. Der var en 100 mio. kr. gruppe som havde så megen energi og inspira­t ion, at den fortsatte om eftermid­dagen og videre efter mødet. Inspi ­reret af, at LØB har fået gennemført en accelerationspulje på 100 mio.kr. tænkte man "hvad vi l le v i gøre, hvis vi fik sti l let 100 mio. kr. t i l rådig­hed"? Det blev t i l en vision om at igangsætte 20 økosamfund - et i hvert amt + 5 byøkologiske projek­ter og et Gaia Universi tet t i l koordi­nation og opsamling. Hvert projekt skulle så forpligte sig t i l

- at specialisere sig i et af de 15 uddannelsesområder,

- at indeholde alle aspekter, - at knytte forpl igtende samarbejde

med en lokal skole.

Alt i alt blev det et inspirerende møde som gav om ikke ligefrem overblik, så dog flere facetter på begrebet uddannelse.

Eftermiddagens arbejde blev i det store hele en videreføring af formid­dagens gruppearbejder, men med mere fokus på et efterårsseminar om uddannelse og et temanummer af LØSNET om samme emne. Så det kommer vi t i l at se resultaterne af senere på året, men det kan næv­nes, at man diskuterede praktikord­ninger, netværksgrupper, lærepro­cesser, konkret kontakt t i l økosam­fund, mhp. afdækning af deres res­sourcer og lyst, kompetencegivende

undervisning, facil i teter t i l uddan­nelse og undervisning i økosamfun-dene, markedsføring og meget mere. Og så må vi ikke glemme, at vi ind imellem fik leget og skabt os og gr i ­net og lavet underlige grimasser. Og det fortsatte v i med efter den lækre økologiske festbuffet, hvor Jan T h y ­

gesen-Poulsen, præsident for den internationale latterforening kom og guidede os gennem et fascinerende forløb, hvor vi oplevede hvor åbnende og befriende det er at le sammen. Han fortalte, at hans egen mission efter et liv i overhal ingsba­nen, nu er det åbne menneske og et

Danmark i kærl ighed. Et menneske som lever sin v is ion. Søndag morgen før generalforsamlingen arrangerede han en se-hinanden-i-øjnene medi­tat ion, hvor v i havde mulighed for at opleve, hvad det gør ved os blot at se hinanden i øjnene i 20 minut­ter.

Referat af generalforsamling i LØS d. 4. marts 2001

Fremmødt var 18 personer. 1) Valg af d i r igent Ti l dirigent blev valgt Troels og t i l referent Allan, begge fra LØS-sekre-tariatet.

Dirigenten indledte med at konsta­tere, at generalforsamlingen var ret­t idigt indkaldt ved indkaldelse i for­eningsbladet.

2) Formandsberetning I formandens fravær berettede Tro­els, suppleret af Susanna, om ho­vedpunkter i LØS's arbejde det for­løbne år, med vægt på vor delta­gelse forskellige centrale begivenhe­der: i Økotræf 2000 i Roskilde, i arbejdet omkring Danmarksdeklara-t ionen, i visionsarbejdet i Landdi­strikternes Fællesråd. Desuden blev vort fortsatte engagement i debat­ten om frizoner og barrierer for øko­samfund påpeget - herunder vor re­præsentation i en bog om fr izone-begrebet, som udgives af Aalborg Universitet i foråret. Temanummeret om økologisk byg­geri var en stor succes og har givet mange nye medlemmer, som det nu er vor opgave at holde på. Et af midlerne er næste temanummer om uddannelse som udkommer i au­gust/september.

Projekt "Sådan v i l vi bo . . . " tegner t i l at blive en succes, med 2 aften-skolehold og seminar d. 15. maj. Den skrevne beretning kan læses i LØSNET nr. 27. Beretningen blev godkendt.

3) Referater fra arbejdsgrupperne. Der har i det forløbne år ikke været

etableret egentlige arbejdsudvalg.

4) Kont ingentfastsætte lse. Der var intet ønske om at ændre på kontingentsatserne, som fortsat er hhv. 200 kr. som enkeltmedlem (100 kr. hvis man er medlem af et fælles­skab) og 500 kr. for fællesskaber.

5) Indkomne forslag. Der var indkommet et forslag ti l vedtægtsændring, som efter en kort diskussion af fordele og ulemper ved valg t i l bestyrelsen for en to årig periode blev vedtaget. Der blev dog udtrykt kritik af forslagets lidt løse formulering omkring over­gangsordningen.

6+7) Regnskab og budget Troels forelagde regnskab og bud­get. Der var et ønske om at egenfi­nansiering og støttekroner udskilles i regnskabet og at uddannelsessemi-naret lægges ind i budgettet for i år med et max. bidrag på 20.000, såle­des at vor egenkapital forbliver sta­tus quo. Herudover blev regnskab og budget godkendt sammen med en anerkendelse for det fortsat gode re­sultat.

8) Valg af fo rmand . Susanna Maxen opstillede. Heather Smith ønskede ikke at genopstille. Carsten Damkjær havde opstillet, men meddelte kort før årsmødet, at han trak sig som kandidat. Susanna Maxen blev valg enstemmigt.

9) Valg af bestyrelsesmedlemmer. Der var 9 opstillede, og da bestyrel­sen højest må bestå af 9 inklusive formanden, valgte man at stemme om hvem der skulle være suppleant.

Følgende blev valgt t i l bestyre lsen: Karen Svensson (GEN), Yngve Chri­stensen (Stammefolket), Birgit Løvgren (Fjordvang), Line Arnved, Insa Freese (Meilgaard), Mikkel Strange (Munksøgård), Dorte de la Cour (Christiania), samt Vibeke Konoy. T i l suppleanter blev valgt Heather Smith (S.E.L.V.) , Hildur Jackson (Gaia Vil lage), og Carin Sigga Clausen (Økosamfundet Dysse-kilde)

10) Valg af revisor. Såvel den eksterne som den interne revisor havde accepteret genvalg og begge blev genvalgt.

11) Eventuel t . a) Foreningen Colufifa / Cykler t i l Senegal opfordrede skriftligt LØS ti l at indgå i et samarbejde om ven­skabsbyer i Afrika, herunder deltage i et seminar. Bestyrelsen opfordre­des ti l at deltage.

b) Der lød en opfordring t i l at LØS fortsætter med at være aktiv i de­batten om Danmarksdeklarationen og den nationale bæredygtigheds­strategi.

c) Et forslag ti l en vision og 5 års strategiplan udarbejdet af sekretari­atet var fremlagt og det blev beslut­tet at opfordre bestyrelsen t i l at igangsætte et arbejde, som skal munde ud i et forslag som kan be­handles på næste årsmøde. Og op­fordringen lød også på ikke at "drukne" i detaljerede visionsformu-leringer.

Herefter takkede dirigenten for et godt årsmøde og mødet blev hævet.

Græsselskabet i Torup Af Leif Hierwagen

I den Økologiske Landsby i Torup er der nogen der har fået en idé De v i l sætte et nyt væsen i ver­

den. De v i l danne en organisat ion, som både er fugl og fisk. I et land med organisationsfr ihed - i et land med utallige små og store foreninger og selskaber v i l de skabe et nyt væsen.

Et væsen som dels er et aktiesel­skab, dels er en græsrodsforening.

De v i l nemlig stifte Solen A / S . En størrelse som juridisk og praktisk er et aktieselskab. Et selskab bestående af aktionærer, bestyrelse og ansatte. Et selskab med begrænset hæftelse, så man aldrig kan miste mere end sin aktiekapital. Et selskab som investerer for at

t jene penge t i l sine aktionærer. Et rigtigt lille kapitalistisk aktiesel­skab, som de fleste kender dem.

Imidlert id er der noget specielt ved Solen A / S (under st i f te lse). Der er nemlig langt flere små aktio­nærer end normalt. Det ser ud t i l , at der i løbet af som­meren v i l være omkring 600 aktio­nærer og en samlet aktiekapital på 3 mill. kr.

- Men Solen A /S er ikke kun et aktieselskab. Det er også en græsrodsforening. Som forening er Solen A / S kende­tegnet ved at have en idealistisk målsætning med sunde, økologiske

og sociale idealer. Idealer som skal sikre produkter af

optimal kvali tet med en minimal mil jøbelastning. Idealer som er med t i l at skabe en forening med aktive medlemmer, der giver inspiration og ideer t i l de­sign af selskabets fremtidige akt iv i ­teter.

En forening med en idealistisk prak­sis, som er med t i l at skabe økolo­gisk byggeri og lokale netværk. En rigtig snakkesalig græsrodsfore­ning, som de fleste kender dem.

Solen A / S er en forening, der holder selskab - eller måske et selskab i forening. Et foreningsselskab.

Her er alle velkomne; investorer og økologer, personer og organisatio-

ner, samt brugere og andre interes­serede. Bedst er det selvfølgelig med de ak­t ive, som gerne v i l medvirke person-Ligt t i l at skabe en holdbar fremtid, men alle som ønsker at være med t i l at aktivere fremtiden igennem en investering i aktier er velkommen.

En aktie lyder på 1000 kr. og den sælges t i l kurs 103. Det v i l sige at hver aktie koster 1030 kr. De 30 kr. bruges t i l administration i forb in­delse med akt ietegning og stiftelse.

I maj måned v i l selskabet blive st i f tet (kræver 500.000 kr., som der allerede nu er t i lsagn om) og der v i l herefter blive foretaget en yder l i ­gere aktieemission for at rejse den resterende kapital.

Når f inansieringen er på plads (eventuel t kombineret med lidt lån og ti lskud) v i l der blive opført et økologisk erhvervscenter i den Øko­logiske Landsby i Torup.

Her ligger i forvejen butikken Tar-axacum (som har Nordsjællands største udvalg af økologiske varer ) . Butikken er blevet for lille - eller også er omsætningen blevet for stor - t i l at salget kan rummes i det hyg­gelige bjælkehus. Taraxacum v i l der­for skifte lokaler og genopstå under Solen A / S .

Sammen med but ikken, v i l der blive indrettet en økologisk café i et spændende rum af naturmaterialer. Det sker dels efter pres fra lokalbe­fo lkningen, men også som en konse­kvens af de mange besøgende som kommer t i l området. I cafeen v i l der blive disket op med lækre produkter t i l tur isterne og de lokale.

I den anden ende af huset bliver der etableret en lille brødfabrik, som skal producere det berømte langtidsbagte sorte rugbrød (bl .a. kendt fra Indkøberen og Grøntsagen på Christiania) - sammen med andre brødtyper og friske produkter t i l ca­féen.

Mod syd skabes et smukt og praktisk kl inikrum, hvor behandlere kan leje sig ind for at praktisere indenfor netop deres område. Der er i fo rve­jen en del behandlere i området og

indehaversken af Taraxacum har selv en praksis med irisanalyse og fy to -terapi (Behandling med urteekstrak­te r ) .

Ovenover alting - men stadig under Solen - indrettes kontor- og medie­facil iteter, som bl.a. skal huse kur­susvirksomheden Exitus, der sam­men med andre kursusarrangører g i ­ver seancer i Struktureret Mødetek-nik og v i r tue l organisat ionsopbyg­ning.

Alt i alt et spændende socialøkolo­gisk erhvervscenter, som ti lbyder produkter af en høj kvalitet indenfor vidt forskellige områder.

Projektet v i l få t i l huse i en 300 m-2 stor erhvervsbygning, som skal ligge i den økologiske landsby i Torup. Bygningen opføres i økologi­ske materialer, i det omfang det er muligt.

I landsbyen er der nu igennem 11 år blevet opført utraditionelle boliger i materialer omfattende ler, halm, hør, uld, papir, s ten, muslingeskal­ler, t ræ, kalk, blod, ubrændte mursten o.a.

De første begyndelsesvanskeligheder er overstået og samfundet er blevet t i l et velfungerende og attrakt ivt sted at bo. Her er nærmil jø, høj grad af selvforvaltning og al l igevel plads t i l at være individuelle bebo­ere i private huse. Folk står i kø for at købe grunde på stedet. Frem for alt har v i høstet en masse erfaringer og praktisk viden, omkring byggeri og organisering.

Erfaringer som vi kan bruge i So­len A / S når vi skal organisere sel­skabet og når vi skal opføre huset.

Men vi har også set at butikken er bæredygtig og at beboerne/kun­derne elsker det langtidsbagte rug­brød, som de har haft lejl ighed t i l at prøvesmage igennem en årrække.

Endelig kan vi se at der er et nær­mest uimodståeligt behov for en café.

Kombinationen af butik, (brød)fa-brik, café, klinik og kursus er på en gang en alsidig og al l igevel en grundlæggende kombination for mange mindre landsbysamfund.

En kombinat ion, som hvis den f y l ­des r igt igt ud, kan give flere lokale arbejdspladser og frem for alt et nærmere mil jø.

På den måde håber vi på at skabe en grundlæggende reproducerbar model, som etableres i andre lokal-områder under hensyntagen t i l de første erfaringer og de aktuelle be­tingelser. Solen A / S v i l gerne udvide og brede sig ud over landet. I al be­skedenhed er det selskabets mål at blive landsdækkende og hurt igt vok­sende.

I begyndelsen v i l foreningsselskabet komme t i l at eje grund og bygning. Det er det sikreste fordi kapitalen bindes i fast ejendom og forrentn in­gen t i l f lyder selskabet i form af le­je indtægter fra de omtalte erhvervs­aktiviteter.

På længere sigt er der naturl igvis ikke noget i vejen for at investere direkte i erhvervsakt iv i teter her el­ler andre steder - blot ønsker vi at give selskabet en sikker start.

Så hvis du v i l være med t i l at starte et grønt aktieselskab? Så har du chancen n u !

A k t i e s e l s k a b e t har som si t f o r m å l at: igangsætte og investere i socialøko­logiske produktioner med henblik på at give økonomisk afkast t i l aktio­nærerne samt på at udvide aktiesel­skabets akt ivi teter

Planen er: - at stifte aktieselskabet Solen A / S (maj 2001) - at købe erhvervsparcel i Den Øko­logiske Landsby (maj 2001) - at starte opførelsen af et socia­løkologiske erhvervscenter (se teg­ning) (august 2001) - at udleje dette t i l Elisabeth Land-rup, Taraxacum og Leif Hierwagen, Exitus med henblik på realisering af vedlagte forretningsidé, (december 2001) - at starte andre projekter. (2003-4)

Grundens og husets værdist igninger tilfalder aktionærerne i form af kurstigninger. En del af overskuddet fra lejeind-

tægterne tilfalder aktionærerne, mens en anden del anvendes - eller henlægges t i l nye investeringer. Aktierne er fr i t omsættelige - even­tuelt med forkøbsret for aktionærer - og som bevis på invester ingen ud­stedes et smukt designet aktiebrev pålydende det købte antal aktier å 1000 kr.

Det første informations- og udvik-lingsmøde blev afholdt d. 16. Marts i Torup landsbycenter. Her blev pro­jektet fremlagt og diskuteret og der blev arbejdet i grupper omkring rea­l iseringen.

Et af de kritiske spørgsmål der blev rejst var, hvad det værste, der kan ske er, - hvis selskabet fx går kon­kurs. Her gjorde revisor Frank Feil-skov fra Nejstgaard & Vetlov det klart at aktionærerne ikke kan miste mere end det, de har købt aktier for, ligesom det blev klart, at det næppe er sandsynl igt at selskabet mister sine værdier, fordi det netop ejer hus og grund.

I øvr igt var der fuld opbakning t i l projektet og der blev udviklet mange realistiske og konstruktive forslag t i l hvordan aktieselskabet kan få den bedste start. Der blev desuden nedsat en gruppe t i l at stå for stiftelsen af aktieselskabet.

D. 11:37 var der 50 personer, som havde tegnet sig for 250.000 kr.

- Men frem for alt håber v i på, at du v i l gå med i projektet ved at tegne aktier i Solen A / S (under st i f te lse).

Du kan kontakte os på:

Elisabeth Landrup og Leif Hierwagen Solen Solen 3 3390 Hundested so len@mai l .dk

eller simpelthen indbetale beløbet på aktieselskabets konto 8401-1030461 i Merkur Bank.

Hver aktie lyder på 1000 kr. og sæl­ges t i l kurs 103. De 3 % går t i l ud­

gifter i forbindelse med st i f telsen. Hver aktie koster altså 1030 kr. Hvis det mod forventning ikke lykkes at stifte aktieselskabet v i l du få pen­gene retur minus de 30 kr. pr. aktie.

Hvis du har lyst til at

høre mere eller til at se,

hvor det kommer til at

foregå, så er du velkom­

men til at kontakte os

eller til at besøge den

økologiske butik Taraxa-

cum som er en af de

virksomheder der skal

flytte ind i den nye

bygning.

Sættedammen Af Susan Bærentsen - et socialt fællesskab med god plads

D a Sættedammen for fire år si­den havde 25 års jub i læum, havde Politiken en artikel med

overskri f ten "Sættedammen, ver­dens første bofællesskab". Det var, og er vi selvfølgelig lidt stolte af, og også af, at Sættedammen sam­men med Skråplanet i Værløse, der side om side med os kæmper om en førsteplads i rækken af bofællesska­ber, var dem, der eksporterede ideen t i l USA, hvor bofællesskaber i dag skyder op som paddehatte. (Jeg skal

lige for god ordens skyld nævne, at undertegnede kun har boet i dam­men i 10 år.)

Men bortset f ra det , hvad har v i så at v æ r e s to l te a f ? Bofællesskabstanken opstod ud af 60érnes kollektive livsformer, og var v e l et eksempel på, at selv om den tradit ionelle kernefamilie var ved at ændre sig, - med husmoderen som ansvarlig for familiens t r ivse l , så var der al l igevel nogle værdier i den nære hverdag, som man ø n ­skede at holde fast i og videreud­vikle i et fællesskab med andre. Måske i en erkendelse af, at de fle­

ste af os har brug for kontinuitet og tradit ioner i vores liv, og at kollekti­vet var for ustabilt t i l at opfylde disse behov. Så definit ionen på et bofællesskab, set fra Sættedammen, er nok blevet, at det er et sted hvor tætte familiebånd kan tr ives og flyde sammen med nabofællesskab og venskab og hvor alle tre sam­værsformer samtidigt udvikler og påvirker hinanden. Og som ini t iat iv­tagerne t i l dammen fortæller, var det en kronik i Politiken i 1967 af

Bodil Grå med over­skriften "Børn skal have 100 for­ældre", der gav vis io­nerne

næring, og en målsæt-ning for dam­men. Over­skriften blev en målsæt­ning for Sæt­tedammen, fordi den i l ­lustrerer, at der var, og stadig er, et behov for en hverdag, hvor

et samvær der på én gang er mere forpl igtende og mindre snævert end kernefamil ien, kan tr ives.

Som de fleste medlemmer af LØS v i l vide, så er det sjældent let at være pioner, for man undgår ikke at prikke t i l andres holdninger og livs­opfattelser. Og derfor var det en drøj proces at få skabt og bygget Sættedammen. Man kan sige, at den målsætning der bar engagement dengang, er blevet realiseret i det sociale fællesskab, der eksisterer i dag, og der er blevet værnet om den på imponerende vis ikke kun ved at tale om det, men også i handling.

Et lille konkret eksempel er Sætte-dammens nyhedsbrev, der er udkom­met i alle årene hver 14. dag.

At tage en bes lu tn ing På siden vises en skitse over Sæt-tedammens organisatoriske struktur. Kol lekt ivforeningen, også kaldet SOPHUS, er rammen om det sociale liv, og det er den, der sørger for, at alle v i andre får praktiske og sjove opgaver i forbindelse med tradit io­ner o. l ign. Disse opgaver løses som regel i hver smågruppe, hvoraf der er 8, og som består af 8-9 personer. Herunder også rengøring af fælles­huset.

Fællesmødet og smågrupperne er det synlige omdrejningspunkt. Alle beboere, børn som voksne er med i en smågruppe, hvis funkt ion først og fremmest er at diskutere dagsor­den for det kommende fællesmøde. Hvert år bliver der lavet nye smågrupper. Men v ig t ig t er det også, at møderne holdes på skift hos hinanden, hvor der så selvfølge­lig ikke kun bliver snakket dagsor­den.

Fællesmøde holdes en gang om måneden. Her diskuteres stort og småt og selv små pengebevil l inger skal vedtages her. For små, er der nogen der synes. Pengene kommer fra fælleskassen, som man betaler t i l efter "behov" , eller efter fr ivi l l ig­hedens princip.

De mange "udvalg" viser, at man meget nemt kan dyrke sine fr i t idsin­teresser sammen med andre.

O m g i v e l s e r n e ude og inde Det er en floskel, men i Sættedam­men oplever vi dagligt, hvor rigtigt det er, at de fysiske rammer er me­get bestemmende for vores daglige t r ivsel og for mulighederne for at der opstår uforpligtende og t i l fæl­digt samvær.

Sættedammens ligger på en grund, der næsten er en trekant. Omgivet af Hil lerød golfklub på den ene side,

en lille sø, som vi er opkaldt efter på den anden, en lille vej kun med lokal trafik på den tredje side. Hus­ene ligger i to rækker med et stort fællesareal i midten, en boldbane, hønsehus og køkkenhaver, der om­kranser bebyggelsen. I husrækken ud mod golfbanen ligger vores fæl­leshus, hvor der også er plads t i l at fællespisningen kan foregå udendørs Dermed skaber vore fysiske omgive l ­ser både t ryghed og åbenhed i be­byggelsen på en gang. Hvert hus har små åbne private ha­ver på begge sider, der næsten ube­mærket glider over i hinanden, så det kun er små børn på besøg, der har svært ved at se, hvor naboens have begynder og holder op.

Beboerne og deres huse I dag bor vi ca. 60 voksne med et lille overtal af kvinder og 22 børn, Ca. 3/4 af beboerne har boet i Sæt-tedammen fra starten. I dag nyder vi godt af, at husene - nok t i l fæl­digt - blev tegnet så heldigt, at det har være muligt at dele de ret store huse. Det betyder, at mindre fami­lier og delte familier kan blive bo­ende i Sættedammen. De 27 opr in-deLige huse er på ca. 185 m2, men 12 er i dag delt, så der bor to fami­lier i hvert hus. Udefra ligner hus­ene hinanden, men indenfor er de fleste forskellige, fordi vægge er brudt ned eller f ly t tet alt efter be­hov.

Fællesmad Der bliver serveret fællesmad alle ugens dage, på nær fredag og lør­dag. Middagen består at to retter, og de skiftende kokkes indsats har det med - på forunderlig vis - at komme på niveau med hinanden. Så kval i teten og variat ionen er t i l at stole på. Tirsdag er fast vegetardag og torsdag er fast fiskedag. Hvert år i august opslås en kalender for de kommende år 10 måneder. I løbet af ca. 14 dage skriver man sig på ud for de ugedage, man v i l spise med. Samtidig tegner man sig for den bestemte dag man selv v i l lave mad. Mandagsholdet kommer så t i l at består af den der har skrevet sig på mandage. Hvis holdet består af 27 voksne, skal hver person lave man hver 27. mandag. Den/de an­svarlige for dagens madlavning af­holder selv alle udgifter. T i l gengæld kan vedkommende så spise med på de andre mandage uden at skulle betale for det. Når alle 27 har lavet mad, er runden slut, og man begyn­der forfra. Så godt som alle spiser med mindst en gang om ugen. Man kan have brug for en t ime-out i et stykke t id. Mange spiser to dage, og nogle få spiser i fælleshuset tre dage o m u g e n .

Plads t i l n y t - t id t i l n y t ? Når nu vi er så mange gode kræfter, så skulle man også mene, at vi kan realisere nogle af de mange gode ideer og tanker, der undervejs kom­

mer frem om Sættedammens fremti ­dige udvikl ing. Men ting tager t id, og forandring og fornyelse er ikke kun et spørgsmål om god vi l je. Det sociale miljø og de festlige t ra­ditioner, dem har vi styr på. Og det var ve l også disse værdier Sætted­ammen byggede på fra starten. Men nye værdier er kommet t i l i fælles­skaber, der ligner vores, som f.eks. mil jøhensyn og økologi . Og derfor er det også naturl igt, at nogle af be­boerne, især yngre og t i l f lyt tere, kommer med ideer på omdrejnings­højde med dagens pionerer, når det gælder vores mil jø. Og Sættedam­men v i l gerne være med her også. Men vi tager et sikkert t i l løb inden. Et aktuelt eksempel er forslaget om et nyt vaskeri , hvor vi renser vandet med planter, recirkulerer det og bru­ger det samme vand igen og igen. Sådanne vaskerier er stadig på for­søgsplanet. Derfor er der forståeligt nok en vis skepsis og mange spørgs­mål, der skal besvares inden der eventuelt kan blive et f lertal for ideen. Men vores vandgruppe arbej­der optimistisk videre med at op­søge viden og finde gode eksempler. Fornyelsen og forandringen bliver t i l i folks frie t id, og den har mange i Sættedammen også for lidt af. Så det gælder t i t om at finde den ac­ceptable fællesnævner, der kan bære det nye igennem, samtidig med at der er plads t i l noget af det, der var før, og det der skal komme efter.

Nyudgivelser

Eurotopia - D i rec tory of I n t e n t i o ­nal C o m m u n i t i e s and Ecovi l lages in Europe

Denne omfattende fortegnelse, der hidti l kun har kunnet fås på tysk, foreligger nu i en revideret og opda­teret engelsk oversættelse. Bogen inkluderer: -artikler om at leve i fællesskab -en liste over 336 intentionel le fæl­lesskaber, heraf 40 økolandsbyer i 23 europæiske lande, inklusive de­taljeret information og beskrivelse.

-en beskrivelse af 24 netværk, i n ­klusive adresser på deres medlem­mer. -17 kort -et kapitel med nytt ige adresser -en liste med anbefalet l i t teratur -et detaljeret index -415 sider

Bogen kan købes gennem LØS sekre­tariatet og koster 180 kr.

Ecovi l lage L i v i n g er en flot nyudgivelse fra Global Ecovillage Network (GEN) - et blad på 55 sider om uddannelse, under­visning og nyheder i økosamfund verden rundt. Der er artikler med ek­sempler på hvordan uddannelse og undervisning er " indbygget " i fæl ­lesskaber, interv iew med bl.a. Patch Adams, Wil l Keepin og Helena Nor-berg-Hodge, samt 4 sider med

adresser og besøgsmuligheder med angivelse af, om de udbyder uddan­nelser, seminarer, retreat, turisme eller modtager folk mod at de delta­ger i arbejdet.

Bladet kan købes gennem LØS sekre­tariatet og koster 20 kr. + porto.

Samfundets u d v i k l i n g s a f d e l i n g - Bæredygt ig u d v i k l i n g g e n n e m eksper imenter .

LØS er bidragyder t i l denne nye bog om økologiske eksperimentalzoner/ fr izoner. Forfattere fra forskellige forskermil jøer har analyseret og videreudviklet f r izone- idéen.

Idéen om økologiske eksperi­mentalzoner/ f r izoner udspringer af de seneste årtiers t i l tagende erkendelse af, at et samfund som det danske nødvendigvis må ind­rettes således, at det befordrer bæredygt ighed.

Bæredygtig udvikling kræver grundlæggende forandringer. For at frembringe erfaring med og viden om sådanne forandringer, er der fremsat en idé om økologiske eksperimentalzo-ner / f r izoner som samfundets udvik­

l ingsafdeling. Bogen indeholder bidrag af:

Erik Christensen, Jens Christensen, Troels Di l l ing-Han-sen, Ulla Eikardt, Tore Jacob Hegland, Claus Heinberg,

Frede Hvelplund, Jan Holm Ingemann, Klaus Lindegaard, Henrik Lund og Hanne W. Tanvig.

Samfundets Udvikl ingsafdeling er på 275 sider og koster 195 kr. Den kan købes hos LØS, hos Aalborg Universitetsforlag eller hos landets boghandlere.

"Enhver fremtidsorienteret virksomhed har en udviklingsafdeling."

Nyt byøkologisk boligområde i Ringkøbing

Af Henning Jensen, arkitekt MAA, Arkitektfirmaet Bahl Gl. Skole

Overvejer du at f ly t te t i l Vest jy l­land? V i l du bo sammen med andre, som også tænker i byøkologiske tankebaner? Så er muligheden der nu.

Ringkøbing Kommune sætter nu en række grunde t i l salg inden for et nyt boligområde, som i henhold t i l lokalplanen for området, skal be­bygges efter byøkologiske princip­per.

Salget starter formentlig i midten af februar måned 2001, men det v i l man kunne høre nærmere om ved at henvende sig t i l Ringkøbing Kom­mune, Teknisk Forvaltning, Bente Junker på tlf. 99 75 99 75. Inden grundene bliver sat t i l salg v i l der i Rådhusets forhal blive vist en byøkologisk udstil l ing t i l inspiration for dem, som går i byggetanker. Ud­sti l l ingen v i l kunne ses i perioden 15.-28. januar 2001.

Bol igområdet Boligområdet er et blandet bol igom­råde, som ligger ved landsbyen Rin­dum, der nu mere eller mindre er vokset sammen med Ringkøbing by.

Boligområdet består af 4 mindre områder t i l individuelt bygger i , 2 t i l en tæt- lav bebyggelse og et område t i l etage-bygger i udført som punkt­huse.

Kommunen gik i oktober måned i gang med at bygge-modne 2 af om­råderne. I det ene område er der mulighed for at opføre i alt 14 boli­ger, som åben, lav bebyggelse.

Loka lp lanen Da v i som konsulent for Ringkøbing Kommune fik opgaven overdraget var udgangspunktet: lav en lokal­plan for et nyt område på ca. 22 ha.

I området var der en række kul­turhistoriske spor, som v i anbefa­

lede indarbejdet i planen, bl.a. dele af en tidligere pansergrav fra 2. ver­denskrig, resterne af et tidligere jernbaneterræn og et kik t i l Rindum Kirke. Da der var tale om et i Ring­købing måle-stok stort område, som skulle anlægges og bebygges, anbe­falede v i , at området blev "fremtids­sikret" ved at udforme lokalplanen efter byøkologiske principper.

Regnvand Vi har i planen forsøgt i så stor ud­strækning som muligt at bruge og indarbejde de allerede eksisterende anlæg i området. Der er således lagt op t i l eksempelvis at en eksiste­rende markvej skal indgå i den f rem­tidige vejadgang t i l et af boligområ­derne. At grøfter i området bevares og indgår i en samlet "b lå" plan for området, hvor overf ladevand opsam­les og genanvendes eller ledes v i -

dere t i l den tidligere pansergrav, der åbnes og anvendes som kanal med forbindelse t i l et regnvands-bassin. Dette tænkes udformet, så det kan indgå som en del af et rekreativt element i området. Lokalplanens ud­formning bygger på, at tagvand og overf ladevand bort-ledes t i l størst mulig genanvendelse, og at regn­vands-opsamlingen udformes som synlige landskabselementer. Af hen­syn t i l grundvandet v i l det blive for­budt at vaske bil uden for de 2 ud­lagte områder t i l bilvaskepladser. Bilvask v i l ske ved genanvendelse af renset regnvand og i t i lknytning t i l bilvaskepladserne, vil der indrettes pladser t i l opsamling af kildesorte­ret affald.

Fælleshus Det sociale element er forsøgt ind­arbejdet i lokalplanen ved en opde­ling i overskuelige bz-områder, som det er muligt for den enkelte at re­latere sig t i l . Endvidere er der skabt mulighed for indretning af et fælles­hus t i l brug som beboerhus og/e l ler t i l indretning af hjemmearbejds­pladsfællesskab for edb-baserede og administrat ive erhvervstyper. Fæl­leshuset v i l eventuel t kunne udfor­mes som et demonstrationshus op­ført efter byøkologiske principper og med udstill ing af økologiske virke-midler t i l inspiration for den øvrige bebyggelse.

Bol igbebygge lse I de udlagte områder t i l åben, lav boligbebyggelse er der Lagt op t i l at bebyggelsen inden for de enkelte områder skal virke indbyrdes harmo­niske - eksempelvis i kraft af valg af samme facade og/e l ler tagmater i ­aler (mursten eller t ræ, tagpap, græstørv, strå, træspån eller tegl ) samme taghældning eller l ignende.

Inden for områderne t i l tæt, Lav boligbebyggelse er det ønskeligt at den enkelte boliggruppe virker har­monisk. Man kan således foresti l le sig, at der i et område opføres be­byggelse som kædehuse, i et andet som gårdhuse og i et tredje som klyngebebyggelse udformet eksem­pelvis som 3 eller 4 længet gårdbe­byggelse.

Mater ialer Der skal anvendes materialer, hvis samlede miljøbelastning er lav. Be­lastningen vil blive vurderet på energi- og ressourceforbrug t i l pro­duktion og transport samt materia­lernes holdbarhed, anvendelse og mulighed for genbrug. Døre, vinduer og facadebeklædninger skal udføres i t ræ eller andre naturlige produkter, som opfylder planens målsætning om bæredygt ighed. Træ skal be­handles med trætjære, linolie e l . l ign. og efterbehandles med linolie, linoliebaserede malingsprodukter el­ler andre bæredygtige produkter. Døre, vinduer og facadebeklædnin­ger kan endvidere udføres i træsor­ter som thuja, lærk, cedertræ og lignende selvimprægnerende træsor­ter. Såfremt dør-, v indues- og facad­epartier indgår som et væsent l igt bæredygt igt element i bebyggelsen v i l det dog tillades at disse udføres i andet materiale end t ræ - dog ikke i plasticmateriale.

Energ i fo rmer Bebyggelsen inden for området t i l ­lades opvarmet med alternative energiformer, såsom sol- og/el ler jordvarme. Solfangere og solcellean­læg skal indpasses i bygningens ar­kitektur og om muligt indbygges i bygningskonstrukt ionen.

Ved placering og udformning af bebyggelse skal det t i lstræbes, at bygningshøjder og afstande t i l an­den bebyggelse og beplantnings­bælter ikke unødigt begrænser mu­lighed for udnyttelse af passiv sol­varme.

Belægning Generelt gælder det inden for lokal­planområdet, at faste overflader søges minimeret - dels for at mind­ske ressource-forbruget, dels for at skabe mulighed for at regnvand kan nedsives. De gennemgående veje skal derfor kun anlægges i en bredde af 6 m og interne boligveje i en bredde af 5 m. Nye veje skal ind­passes i landskabet så større ter­ræn-reguleringer så vidt muligt und­gås. Dette ud fra en bæredygtig be­tragtning om at minimere energifor­bruget t i l jordarbejder. Kommune­veje skal enten anlægges i materia­ler med en åben og porøs overflade

(f.eks. brobelægning eller græsar-meringssten), der gør det muligt at nedsive overf ladevand fra vejarea­lerne, eller med fast belægning såfremt der samtidig etableres grøf­ter eller render langs vej-arealet t i l opsamling og bort- ledning af ve ­jvandet . Boligvejene samt indkørsler må kun befæstes med grus, stenmel, belægningssten, græsarmeringssten, pigsten eller anden fast belægning efter nærmere godkendelse. T i lsva­rende er der bestemmelser for stier og parkeringsarealer i området. Ho­vedstier og interne stier skal an-Lægges i materialer med en fast kørevenlig over-f lade, såvel for cyk­lister som kørestolsbrugere. Stierne må kun befæstes med stenmel, be­lægningssten eller anden fast be­lægning efter nærmere godkendelse.

Parkeringsarealer må kun befæstes med grus, stenmel, belægningssten, græsarmeringssten, pigsten eller anden fast belægning efter nærmere godkendelse.

Beplantn ing Hegning og beplantning skal ud­føres så den skaber læ for såvel be­byggelsen som bebyggelsens op­holdsarealer og således, at den ikke unødigt begrænser mulighed for ud­nyttelse af passiv solvarme. Offent­lige grønne områder skal t i lstræbes drevet ud fra bæredygtige princip­per.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at Byrådet ikke i kraft af denne plan kan kræve, at den enkelte bygherre og grundejer inden for lokalplanom­rådet bygger, anlægger og driver den enkelte ejendom efter bæredyg­tige principper ud over hvad planen foreskriver, men Byrådet v i l dog ap­pellere t i l og eventuelt i forbindelse med jordhandel foreskrive, hvordan man ønsker planens intent ioner ført ud i l ivet.

Vil du vide mere om planen er du meget velkommen til at kontakte mig på adressen Arkitektfirmaet Bahl Gl. Skole, Sønderbyvej 51, 6855 Outrup, tlf. 75 25 13 00.

Økologisk Byggemarked i Vrads Det Grønne Hus i Vrads er et tømrer-og snedkerfirma med speciale i øko­logisk bygger i . Byggefirmaet star­tede op i 1997. Vi opfører træhuse efter enkle og økologiske principper, på bæredygtig vis og fremstil ler møbler, køkkener mm. Konceptet er "det personlige hus", som udvikles i tæt samarbejde med kunden. Kun­den henter inspiration i de forskel­lige huse som vi har bygget , samt i bøger om økologisk bygger i .

Siden sommeren 2000 har vi arbej­det på at åbne vores Økologiske Byggemarked. Den 7. april 2001 indviede vi byggemarkedet, hvor v i t i lbyder forbrugsvenl ige naturpro­dukter som: lasur-, kasein- og sil i­katmaling, t ræ- og metalbeskyt­telse, grund- og dækmaling, olie­produkter, rengørings- og plejemid­ler, gulvbelægninger, isolering, komposttoiletter, regnvand-søjler, t rælegetøj og bøger.

Vi henvender os t i l håndværkere og selv- og medbyggere med økologisk interesse.

Tanken er at udbudet af varer i Byg­gemarkedet v i l ændre sig i takt med udvikl ingen og efterspørgslen.

Projektet er støttet af Den Grønne Jobpul je i en 2 årig periode.

Peter Sørensen har efter sin uddan­nelse som møbelsnedker i Tyskland, taget en efteruddannelse indenfor

økologisk bygger i . Han v i l gerne købe dansk, men skønner, at man i Tyskland er 5-8 år Længere fremme end Danmark, hvad angår udvikling og produktion af økologiske bygge­materialer. Mange af produkterne kommer fra Tyskland, hvilket er stik mod økologiske principper om at fragte varer over lange afstande. Men dette er vilkårene lige n u !

Debatmøder om regeringens oplæg til en national bæredygtighedsstrategi

Danmark har forpl igtet sig t i l at lave en national strategi mod en bæredygtig udvikling - en natio­nal Agenda 21 plan. I den forb in­delse har regeringen udsendt et oplæg t i l en sådan skrivelse (elektronisk version kan fås på www.mst.dk, hvor man også kan deltage i debat ten) , som de har kaldt "Udvikl ing med omtanke -fælles ansvar" Forslaget er sendt i høring og regeringen ønsker svar t i lbage allerede 1 maj, således at den

endelige strategi kan offentl ig­gøres 5 jun i 2001 og medbringes t i l Sydafrika i 2002. Denne strategi eller handlingsplan v i l derfor få afgørende indflydelse på hvordan Danmark - dine børns Danmark - bevæger sig i retning

af bæredygt ighed. Derfor har 80 organisationer og kommuner mv. underskrevet den af Øko-net (www.oko -ne t . dk ) ud­arbejdede Danmarksdeklaration. Og derfor er LØS i færd med at ar­rangere 7 debatmøder rundt om­kring i danske økosamfund. Her v i l v i trække tråde fra de lokale økosamfunds bæredygt ighedst i l -tag op

t i l det nationale. Kort sagt: Hvad bør en national bæredygt igheds­strategi indeholde, hvis vi tager udgangspunkt i det lokale? Hvilke erfaringer har vi fra økosamfun­dene, som kan og bør indbygges i den nationale plan? Vi v i l invi tere en person fra det aktuelle øko­samfund, samt to politikere t i l at holde oplæg t i l inspiration for de­

batten. Resultatet af de debatter v i når inden hør ingsfr isten, v i l blive t i lsendt regeringen som bi­drag. Møderne arrangeres som café møder.

Der er indt i l nu (2/4-2001) arran­geret følgende møder: D. 19 april kl. 19-22 i Hertha Le­vefællesskab, Landsbyvænget 14, Herskind, 8464 Galten. D. 23 april kl. 19-22.30 i Økosam­fundet Dyssekilde, Hågendrupvej 6, Torup, 3390 Hundested. D. 22 maj kl. 19-22.30 på Fjordvang, Thy , Skyumvej 101, 7752 Snedsted.

De øvrige kurser v i l løbende blive annonceret på vor hjemmeside: www.gaia.org/ losdanish

GEN's Internationale kontor forlader Danmark

Af Karen Svensson

Referat fra GEN's bestyrelsesmøde i Sirius februar 2001

GEN holdt et historisk bestyrelses­møde i Februar 2001 i fællesskabet: Sirius (Massachussetts, USA). I 1999 meddelte Gaia Trust , GEN's hidti l centrale donor, at deres støtte t i l netværket gradvist vil le blive redu­ceret over de næste år, med start i J u n i 2001. På mødet i Sirius i år blev GEN bestyrelsen derfor nødt t i l at se på omstrukturering med hen­syn t i l opt imal brug af ressourcerne, og at planlægge GEN's fremtid med hensyn t i l at inddrage nye partnere og sponsorer. Et af de vigt igste spørgsmål var beslutningen om pla­cering af det internationale sekreta­riat- eller om man vi l le nedlægge det og fordele opgaverne.

Mødets forløb var inspirerende og intenst: forandring betyder usikker­hed og udfordring, såvel som nye muligheder, og processen var en øvelse i at lade forløbet gå sin gang. I denne forbindelse var t i lste­deværelsen af to erfarne konfl ikt løs­ere en stor velsignelse. Bea Briggs, fra Huehuecoyot l Ecovillage i Mex­ico, forankrede vores brainstorm og følgende beslutnings­tagelse på elegant og meget følsom vis. Hun blev med jævne mel­lemrum assisteret af Laird Schaub, formand for FIC (The Fellowship for In tent ional Commu­nities, USA), som ar­bejdede af interesse for GEN og med henblik på at etablere et muligt

fremtidigt samarbejde mellem de to netværk. Selv om vi fik lidt hygget id med Sirius beboere og i Amherst , den nærliggende by, var vi isolerede i vores mødelokale midt i et sne­landskab som var både indbydende og "forbydende". Synet af så megen sne var lyst og opløftende. Men un­der overf laden lå et tykt lag is, som gjorde ethver t forsøg at gå en tur eller køre t i l en større prøvelse. Vi boede og arbejdede derfor i tæt samvær, og det kan også have været en af grundene t i l , at så meget blev nået på få dage.

Bestyrelsesmødet mundede ud i nogle store omvæltninger for GEN: Det Internat ionale Sekretariat blev opløst, og i stedet for blev de inter­nationale koordinerende funkt ioner delt op på de tre regionale sekreta­riater. Budgettet for det forhen­værende Internat ionale Sekretariat blev således også delt ud på de tre regionale sekretariater. Fra J u n i 2001 v i l

GEN Oceania/Asia vil påtage sig at koordinere overordnede program funkt ioner (Liv ing & Learning Cen­ters og lignende projekter) ; og

-GEN Americas v i l samle kræfterne omkring internat ional " fundrais ing" og " fundearning" aktiviteter.

GEN Europe stå for koordineringen af internat ional kommunikation og netværksarbejde med bl. a. andre NGO'er;

Ovenstående er hovedtrækkene af overenskomsten. I Danmark fortsæt­ter Hildur Jackson og Karen Svens­son med deres arbejde med Internet siderne og med internat ionalt kom­munikationsmateriale. Rolf Jackson står stadig for det tekniske arbejde med "sitebuilder". Lucilla Borio og Agnieszka Komoch (forkvinde for GEN Europa) kommer på besøg t i l maj, hvor v i skal diskutere f remti ­den. Ved den lejlighed håber v i også, at de træffer LØS bestyrelse/sekretariatet, så at vi kan videreudvikle et tæt samarbejde med GEN Europe. De kommende år v i l afprøve GEN's styrke, og vise hvad fremtiden indebærer for vores netværk. Det v i l kræves fokus og samarbejde mere end nogensinde før. Der ligger meget potentiale i det, som allerede er opnået. Nu er det tid for GEN at vokse ud af det første formningsstadie, tage ansvar for dets overlevelse, og inspirere verden omkring os t i l at støtte og udvikle bevægelsen mod en bære­dygtig fremtid.

Om Sir ius: Sirius ligger i Shutesbury, Massa-chussets (USA) , og startede for 15 år siden. Der bor på nuværende tids­punkt ca. 25 mennesker i fællesska­bet. Husene i Sirius ligger ikke tæt sammen, men spredt over nogle hundrede meters radius. Der er et fælleshus, nogle privatboliger delt

op i lejligheder, og et helse­center med undervisningslo­kaler.

Fællesskabet tager imod gæster 10 måneder om året, og der bliver holdt kurser og konferencer på stedet. Gæster bor i fælleshuset, som er bygget omkring et stort cirkelformet rum. Der er et køkken hvor der ude-

lukkende laves vegetarmad, og al-koho er forbudt på stedet. Det første weekend om måneden er ar­bejdsweekend, hvor gæster kan komme og hjælpe med at bygge, luge og l ign., De betaler kun for deres mad. Der er åbent hus to weekender om måneden.

Beslutningstagelsesprocessen i Si­rius er baseret på konsensus. Alle skal være enige før en beslutning kan gennemføres. Medlemmer må acceptere at arbejde sig igennem konfl ikterne. Medlemmer bruger otte ugentl ige t imer på arbejde for fællesskabet, betaler kont in­gent for overhead, og holder møde hver torsdag af ten. Folk som er interesserede i at blive medlem­mer, forsøge sig med et to ugers ophold, hvorefter de søger om medlemsskab. Hvis alt går godt, bliver de så "exploring members" for en periode af otte uger før at de kan blive optaget.

Ø k o l o g i : Sirius prøver at holde styr på deres "ecological foot-print", dvs. hvor meget de giver t i l mil jøet i forhold t i l hvad de ta­ger. De har for eksempel målings-systemer for deres energiforbrug. Bygningerne på stedet er træhuse af ubehandlet t ræ. De har mult to­iletter, solpaneler og mange har ovne t i l opvarmning. Der er en vindmølle som forsyner fællesska­bet med elektricitet. Sirius har en smuk økologisk køkkenhave og frugttræer.

Skoler i omegnen sender ofte de­res studerende på besøg, hvilket skaber fast indtægt for dem som står for turene.

Invitation til GEN-Europe generalforsamling for medlemmer (økosamfundssamling) samt Den internationale Økosamfunds Festival

På sidste års generalforsamling i Spanien besluttedes det at vores næste generalforsamling skulle være endnu mere sjov og kreativ. Derfor invi teres der t i l de ovenfor nævnte begivenheder i "kreat ivi tetens tem­pel" - en gammel jernbanestat ion i Polen, som er omdannet t i l et fæl­lesskab af en gruppe kunstnere og enthusitaster fra Polen.

I dagene fra den 16. t i l den 19. ju l i invi teres alle økosamfund t i l at sende repræsentanter t i l økosam­fundssamling. Generalforsamlingen forløber parallelt med workshops i Lerbyggeri ( færdiggørelsen af børne­nes legeplads, som byggedes sidste år af det Polske økosamfundsnet-værk) samt maskefremstil l ing.

I dagene fra den 20. t i l den 22. ju l i afholdes der internat ional Økosamfunds Festival i samarbejde

med det Polske økosamfundsnet-værk. Alle økosamfund inviteres t i l at præsentere sig med dias, film etc. Lokale teatergrupper og bands v i l deltage - der v i l blive trommesessio­ner om af tenen!

Prisen er stadig ukendt, men prisni­veauet v i l blive lavt.

Stedet er Wolimierz Stat ion, som er beliggende i sydvest Polen imellem den tyske Görl i tz og den polske Jelenia Gora. For 10 år siden blev stedet fundet af en teatergruppe og i dag beboer 25 voksne stedet. I 1995 organiseredes Ecotopia fest iva-Len her og man er vant t i l at organi­sere store begivenheder hvert år.

For tilmelding og yderligere information kan ske igennem LØS.

Økologisk Byggemarked 1 VORES BYGGEMARKED TILBYDER VI FOR-BRUGSVENLIGE NATURPRODUKTER, SOM:

LASUR-, KASEIN- OG SILIKATMALING, TRÆ- OG METAL-BESKYTTELSE, GRUND- OG

DÆKMALING, OLIEPRODUKTER, RENGØRINGS- OG PLEJEMIDLER, GULVBELÆGNIN­

GER, ISOLERING, KOMPOST-TOILETTER, TRÆLEGETØJ, BØGER M.M.

T I L B U D I APRIL OG MAJ 2 0 0 1 : 1 s tk . R e g n v a n d - s ø j l e kr. 1 . 6 8 0 , -

VI FORHANDLER EN SMUK, 2 M. HØJ REGNVAND-SØJLE ( 4 0 0 LITER), FREM­

STILLET I POLYETHYLEEN. SØJLEN TILSLUTTES UDVENDIGE TAGNEDLØB.

DET GRØNNE HUS V/PETER SØRENSEN, TORUPVEJ 4, VRADS, 8 6 5 4 BRYRUP

TLF. OG FAX: 75 75 6 6 8 8

DET.GRONNE.HUS@GET2NET.DK/

WWW.DET-GRONNE-HUS.COM

ÅBNINGSTIDER ER MANDAG TIL FREDAG

FRA KL. 0 9 - 1 2 , SAMT EFTER AFTALE.

Bolig søges

Jeg er en mand på 38 år, der har udviklet allergi overfor maling og andre kemiske stoffer. Derfor søger jeg en bolig med et naturl igt islet, f.eks. af lerklinker, sten o.s.v. Jeg er vegetar og er t i lhænger af økologisk landbrug. Har du løsninger eller idéer så ring eller skriv venl igt t i l Bent C h r i s t e n s e n , Højbygårdsvej 5, 4960 Holeby. T l f 54 60 73 74.

Klods Hans Karavanen - et eventyrligt inspirationstogt

Ruten starter i Ålborg d. 21. ju l i og går langs Limfjorden, gennem Himmerland, over Salling og Mors og slutter i Thy d. 5. august.

Bl.a. besøges d. 31. ju l i Nordvestjysk Folkecenter (www.folkecenter.dk) og d. 5. august Fjordvang (www.f jordvang- thy.dk)

Vær med på hele turen eller enkelte dage.

Priser: Velsti l lede voksne for hele t u ­ren: 1500 kr. Pr dag: 100 kr. Voksne

uden penge: hele turen: 1000, pr dag 70 kr. Børn/unge under 18 år: Hele turen: 550 kr., enkelte dage: 35 kr. Børn under 7 år gratis.

Ti lmelding snarest og helst inden 1/7 på tlf.:9811 3559, giro 1-691-6684. Hjemmeside: www.klodshanskaravanen.dk

Planlægningen af karavanen finansieres via deltagerbeta­ling, da der ikke er søgt t i l ­skud andetsteds fra.

Grunde til boligforeninger eller bofællesskaber

Roskilde Kommune udbyder i bydelen Trekroner (lige op af økobebyggelsen Munksøgård) tre storparceller på til­sammen ca. 17.500 m2 ti l brug for opførelse af privat finansieret tæt/lav boligbyggeri. Det påregnes, at der i alt på arealet kan opføres 40 boliger. Vi forestiller os, at køberne vi l være andelsboligforenin­ger eller ejerforeninger. Købstilbud med tilhørende projektforslag, samt en beskri­velse af foreningens eller bofællesskabets formål og organi­sering skal fremsendes til Roskilde Kommune, Juridisk Sekre­tariat, Rådhuset, 4000 Roskilde senest den 26. juni 2001. Vi forbeholder os frit at vælge blandt de indkomne til­bud, eventuelt forkaste dem alle. Der kan rekvireres salgsmateriale hos Roskilde Kommune, Juridisk Sekretariat, Rådhuset, 4000 Roskilde, eller på telefon 46 33 20 05.

Økolog isk Bofæl lesskab F jordvang, T h y , søger bofæl le r

40 tdr. land, panoramaudsigt over Limfjorden

Kur- og kursusejendom 950 m2. V i l d u / I være med t i l at opbygge/skabe en mini-landsby? Målet er 25-35 voksne + børn. Helt ekstraordinært må vi bygge boliger og lave liberalt erhverv herude på åben mark. Vi gør også i permakultur og spiri tuali tet. Kur- og f e r i e o p h o l d i uge 27 29 og 32 www.f jordvang-thy.dk T l f . : 9793 6919

k

a l

e

n

d

e

r

2001

April-september Kursus på Brobyggerskolen, Norge. Åben for alle på mindst 18 år som vil lære økologi i praksis, øve helheds­tænkning, være med i handlingsrettede initiativer... Med antroposofi og økologi som redskaber søger vi at finde en helhedsforståelse. Det centrale tema for den praktiske undervisning vil være med fokus på halm-, ler- og kubbe-teknikker. Kontakt for mere information: Brobyggerskolen, Solborg, Jevnaker, 3520 Norge. Tlf.: 0047 32132480 eller 0047 32133389, fax: 0047 32132020, e-mail:brobygg@start.no

5. maj Barrierer og overvindelse i Økologisk byggeri. Møde kl. 13.30-16.30 på Munksøgård ved Roskilde. Rundvisning på byggeriet og bygherre, arkitekt og entreprenør vi l berette om de oprindeligevisioner og give et bud på, hvorfor det færdige byggeri blev anderledes end udgangspunktet. Hvad har vi lært, og hvad kan vi lære af erfaringerne til nye økologiske byggeprojekter. Arr.: Selskabet for Grøn Teknologi (SGT) i samarbejde med 0VE/SEK. Tilmelding senest 21 april ti l SGT på tlf.: 3318 4818 eller via www.ida.dk Pris: 100 kr.

15. maj LØS, LØB og DCU afholder boligkonference kl. 10-17 på Byggecentrum i Middelfart. Hvordan ønsker vi den dan­ske boligsektor skal udvikles i det nye årtusinde - i byen, i landsbyen og på landet???. Med udgangspunkt i det stadig mere markante ønske om at fremme bæredygtige løsninger, sætter vi fokus på boligen og inviterer til dia­log og samarbejde "på tværs". Nærmere oplysninger: www.vivilbo.dk Tilmelding Dansk Center for Byøkologi, tlf.: 8940 5885, e-mail: am@dcue.dk

19. Maj OVE afholder landsmøde og landsmødetræf med "Energi t i l husbehov" som tema. Nærmere oplysninger: OVE/SEK tlf. 86760744.

22. Maj Seminar om Byøkologi i lokalplanlægningen arr. af Dansk Center for Byøkologi og Skov og Landskab. Her rettes fokus mod de muligheder, kommunerne har for at indtænke byøkologi allerede ved planlægningen af et byggeri. Sted: Torvehallerne i Vejle kl. 9.30-16.00 Bin­dende tilmelding 20 april. Pris 1500 plus moms for medl.a. DCB og Skov og Landskab, 1800 kr. + moms for andre. Tilmelding: fax 89405884, tlf.: 8940 5885, e-mail: am@dcue.dk www.dcue.dk

13. juni Dansk Center for Byøkologi arrangerer temamøde om træhuse - nye byggemetoder og miljørigtig udvikling. Træ har fået ny aktualitet. En af årsagerne til, at opførel­sen af træhuse og huse beklædt med træ er ekspanderet kraftigt i de seneste år, kan findes i den sundhedsmæs­sige, økologiske og æstetiske interesse. Målgruppe: Byg­geriets- og industriens parter, bygherrer, rådgivere og ud­førende. Tilmelding senest tirsdag d. 29 maj kl. 12.00 Pris: 600 kr. + moms for medlemmer af DCB, øvrige 850 kr. + moms. Se mere på www.dcue.dk. Tilmelding: Tlf. 89405885, e-mail: am@dcue.dk

14-17 juni Miljøfestival i København langs søerne. Se mere på www.miljoefestival.dk . E-mail info@miljoefestival.dk

1-7 juli Det fjerde Internationale fællesskabs møde (Interna­tional Communiyt Meeting (ICM) i ZEGG, nær Berlin. "What ist the inner glue that keeps communities toget­her?" For the fourth time representatives of European and international communities, networkers from the commu­nities movement and colleagues from various initiatives will meet together for an exchance of experiences about their work and about the practical aspects of community. Ouestions that are inspiring us in­clude: - Do communities understand themselves as a mo­del for the future? - Is there a communities movement that has this political self-image? Arrival: 1st July. Start at 1900 with a communal evening meat. Departure: 7th July. Finish c. 1500 Costs: Between 240 and 500 DM (Board and Loging inclusive), according to your own estimation as to what you can afford. Boo­king: Through ZEGG Reception: +49 33841 595 10 Fax -12 email: empfang@zegg.de Nærmere oplysninger: LØS Sekretariatet.

16-19 juli GEN-Europe generalforsamling for medlemmer (øko-samfundssamling) samt Den internationale Økosamfunds Festival. Se mere inde i bladet under GEN-Europe News.

16. juli til 6. aug Ecovillage and Permaculture Design. En uges design­kursus fulgt af en sommer workshop i en norsk Camphill økolandsby. Arr. af Brobyggerskolen. Sted: Solborg Cam­phill Landsby, Norge. Nærmere oplysninger Jan Martin Bang, Brobyggerskolen, Solborg, 3520 3evnaker, Norge. Tlf.: +47 32132480, fax: +47 32132020, e-mail: brobygg@start.no

20.-22. juli International Økosamfunds Festival i samarbejde med det Polske økosamfundsnetværk. Alle kosamfund inviteres til at præsentere sig med dias, film etc. Lokale teater­grupper og bands vil deltage - der vi l blive trommesessi­oner om aftenen! Prisen er stadig ukendt, men prisniveauet vil blive lavt. Se mere inde i bladet under GEN-Europe News

21 aug. - 5. aug. Klodshanskaravane gennem Nordjylland Tag med på inspirationstogt om økologi og bæredygtig praksis. Afgår fra Ålborg d. 21 juli, går gennem Himmer­land, over Salling og Mors og slutter i Thy d. 5. august. Vær med nogle dage eller hele vejen. Tilmelding/nærmere oplysning: Dorthea Arnfred, tlf.: 9811 3559. Web:www.klodshanskaravanen.dk

6-9. september Femte årlige konference om Landdistrikter arr. af Nor­dic - Scottish University Network for Rural and Regional Development Center for Forskning og Udvikling i Landdi­strikter er vært og arr. vil foregå på Rødding Højskole. Målgruppen er landdistriktsforskere og folk med særlig interesse for forskning vedr. landdistrikter. Der lægges vægt på præsentation af den nyeste forskning, hvor især mennesker og erhvervsudvikling er i centrum, og på en dialog mellem forskning og brugere. Deltagergebyr: 2000 kr. (ved tilmelding efter 1. juli dog 2500 kr.) Hertil kommer overnatning incl. morgenmad, som koster 275 kr. pr nat. Max. 50 delt. Nærmere oplysninger på www.cfu-land.dk

Links ti l andre aktuelle kalendersider: eco-net, eco-web, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk

Hvis v i så på verden, som et sted, hvor der kun var en landsby med præcis 100 mennesker vi l le

den se cirka sådan her ud: Der vi l le være:

57 Asiater 21 Europæer

14 fra den vestl ige hemisfære, både nord og syd 8 Afrikanere

52 vi l le være kvinder 48 vi l le være mænd

70 vi l le være ikke-hvide 30 vi l le være hvide

70 vi l le være ikke-kristne 30 vi l le være kristne

89 vi l le være heteroseksuelle 11 vil le være homoseksuelle

6 mennesker vil le have 59% af hele verdens rig­dom og alle 6 vi l le være fra USA

80 vi l le ikke bo i et hus 70 vi l le ikke være i stand t i l at læse

1 vi l le være tæt på døden; 1 vi l le være tæt på fødsel

1 ( ja, kun 1) vi l le have en uddannelse ud over grundskolen

1 vi l le eje en computer

Hvis man ser på vores verden ud fra sådan et kompakt synspunkt, bl iver behovet for accept,

forståelse og uddannelse pludseligt mere tydel igt .

Lidt mere at tænke på: Hvis du vågnede op i morges, og følte dig mere

rask end syg, så er du mere heldig end den mil l ion mennesker, som ikke overlever denne uge.

Hvis du aldrig har oplevet faren ved krig, | rædslen ved tortur eller smerten ved sult, er du

foran 500 mill ioner mennesker verden over. Hvis du kan gå t i l et kirkemøde uden at f ryg te terror, arrestat ion, tor tur eller død - så er du

bedre stil let end tre milliarder mennesker

verden over. Hvis du har mad i køleskabet, tø j i skabet, et

tag over hovedet og et sted at sove, er du rigere end 75% af denne verden.

Hvis du har penge i banken eller i din pung, og penge t i l at ligge et sted, så hører du tit blandt

verdens rigeste 8%. Hvis du kan læse denne besked, så er du

heldigere stil let end over 2 milliarder i denne verden - som slet ikke kan læse.

Arbejd, som om du ikke behøvede penge Elsk som om du aldrig er blevet svigtet

Dans, som om ingen ser dig Syng, som om ingen hører dig

Lev som om dette er himlen på jord