LØS-NET Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund

Februar 2001 nr. 27

Årsberetning og indkaldelse til årsmøde og generalforsamling på Båring Højskole

Beskyt naturen ved at bo i den

LØSNET

Er medlemsblad for medlemmerne i Landsfor­eningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesska­ber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikl ing. LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 20 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer:

1/8 side 250 kr. ( temanumre dog 500 kr.) 1/4 side 500 kr. ( temanumre dog 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. ( temanumre dog 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. ( temanumre dog 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller t i l kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på de t te nummer:

Sekretariatet

Foside- og bagsidebilleder:

Vinterskovmotiver , Silkeborg af Niels Erik Boesen

Layout og DTP:

Niels Erik Boesen, tlf.: 86 80 07 06 e-mail: ne@bachboesen .dk

Trykning:

Ind t ryk , Nimtofte T l f . : 86398442

Indlæg sendes på diskette t i l sekretariatet, arkiveret som tekst- eller word - f i l eller som e-mail t i l : l o s @ p i p . d k n e t . d k Deadline for nr. 28 er 20. april 2001.

Sekretariatet :

Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11 8464 Galten T l f . : 87 54 60 20 Fax: 87 54 60 21 E-mail: l o s @ p i p . d k n e t . d k Hjemmeside: www.ga ia .org / losdan ish LØS sekretariatet er i år 2001 støt tet af Den Grønne Fond, Indenr igsminister iets Landdistriktspulje og Gaia Vil lages.

Formand:

Heather Smith Annebergve j 31, Linå 8600 Silkeborg. T l f . : 8684 1770

E-mail: smi th . f ami ly@image .dk

Medlemsskab pr år:

Enkeltperson: 200 kr. Fællesskaber og organisationer: 500 kr. Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. Giro 596-6752

Foreningen er st i f tet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

Bofællesskaber mv.:

A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i H jor tshøj , Hjortshøj Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, København NV Fjordvang, Snedsted i T h y Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Vil lages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirkebakken 80, Beder Kirst inelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munach, Gedved Munkesøgård, Roskilde Naturhusene i Svanninge, Svanninge Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi , Hurup

Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hil lerød Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber

under etablering

Boform2000, Silkeborg Bol igforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Fem- i -En , Sjælland Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund Landsby2000, J y s t r u p NABU - Norske Arki tekters Landsforbund Netværk Mariager Fjord Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiprojektet i Stenløse Økologiske Igangsættere , Nørrebro Østvendsyssels Energi - og Miljøkontor, Dronninglund

Virksomheder:

Anlægsgruppen Permakultur, APK, København

Borry Henriksen, ApS, Strøby COMTEC, Silkeborg Danske Naturgårde A / S , Skive EcoCentrica, det økologiske internetvarehus Den Grønne Genbrugshal , Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi , Stenlil le Gaia Technologies A / S , København 0 Græsrodsgården, Eskebjerg Merkur, Den almennyt t ige Andelskasse,

Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd But ikken, Brovst Tør r ing -U ldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

3 Leder Redaktionen

4 Om procesbevisthed Af Søren Hansen

10 Højskolen i landsbyen/ landsbyen i højskolen »Grundtvighuse« Af Bjarne Ottesen, Båring Højskole

13 Årsberetning for år 2000 Af Heather Smith

16 Årsmøde og generalforsamling i LØS 2001 Program og tilmelding

18 Bæredygtighed og/i uddannelse Fra Økonets årsmøde Af Troels Dilling-Hansen

22 Beskyt naturen ved at bo i den Af Finn Gemynthe Madsen

25 Gentle power - et møde mellem kvinder Af Heather Smith

27 GEN-Europe News

31 Ka lender

32 Digt om undervisning Fra Kahlil Gibran, Profeten

Leder Af sekretariatet

Du står nu med dette nye årtusindes første nummer af LØSNET - t ids­skriftet for mennesker med in teresse for økosamfund, øko-landsbyer, og økologiske fællesskaber af enhver art.

LØSNET skulle nu have barslet med et tema­nummer om børn og æl­dre i økosamfund, men vi fik ingen økonomisk støtte t i l dette. I stedet arbejder vi nu på et tema­nummer om uddannelse t i l efteråret.

Temaet for dette års årsmøde og for hele året i øvr ig t bliver nemlig ud­dannelse. Årsmødet bliver en afklaring af begreber, tanker og muligheder og danner optakt t i l et større seminar om uddannelse, som vi arrangerer i sid­ste weekend i oktober. Derfor v i l v i også opfordre de (forhåbentl ig mange) repræsentanter fra vore medlems-fællesskaber, der kommer t i l årsmødet, t i l at medbringe hvad de har af materialer og tanker omkring kurser og uddannelse, så v i kan få en grundig debat om mulighe­derne for at lave noget lidt mere overordnet, koordine­rende eller lige frem helhedspræget inden for uddannel­sesområdet. Tankerne om at leve og lære samtidig, om forskellige former for kompetence, om højre og venstre hjernehalvdel, hånden og ånden osv.

Global Ecovillage Network (GEN) kommer i den nærme­ste fremtid med et spændende temanummer af deres tidsskrift, som også handler om uddannelse. Her er det særlig ud fra det internationale perspektiv - Living and Learningcentre, udveksling af unge mellem økosamfund osv., t ing som v i i LØS, Danmark i høj grad kan få glæde af at deltage aktivt i. Se også nyhedssektionen fra GEN-Europe inde i bladet.

LØS årsmøde afholdes i år d. 2-3. marts på Båring Høj­skole. Lige som sidste år afholder v i det sammen med Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB) . LØB har lige som v i , uddannelse på dagsordenen. LØB interesse­rer sig (som v i ) meget for kontakten t i l de etablerede uddannelser og v i l bl.a. præsentere forskellige typer un­dervisning på en række workshops. Båring Højskole nord for Middelfart danner rammer om årsmødet og ge­

neralforsamlingen, og den har facil i­teter t i l , at v i alle kan udfolde os.

Højskolen har i øvr igt spænd­ende planer om at lave et

økologisk fællesskab rundt om og ind i højskolen. Læs artiklen længere fremme.

Vi har fået gode reaktio­ner på sidste nummers ar­t ikel om procesbevidsthed omkring opstart af projek­

ter og bringer sidste del i dette nummer.

Sekretariatet og en repræsen­tant fra bestyrelsen deltog i år i

Øko-nets årsmøde i januar, som både havde uddannelse og bæredygt ig­

hed som tema. Især fik Danmarks strategi for bæredygt ighed og Danmarksdeklarationen stor opmærk­somhed. Læs om mødet og deltag i debatten på mil­jøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk under "Tværgående Indsats"-> "Bæredygt ig udvik l ing")

LØS's formand Heather Smith har været i Damanhur i I tal ien t i l et internat ionalt kvindetræf - Gentle Power, et spændende in i t iat iv som også planlægges opstartet herhjemme.

Vi har som måske bekendt, en aftale med GEN-Europe om at bringe nyt herfra. I dette nummer en beretning fra GEN-E årsmødet i oktober i Lakabe i Spanien, samt noget om GEN-E's muligheder for at bistå ved økotu-risme og ungdoms udveksling.

Vigtigt! Sådan v i l vi bo-seminaret den 2-3. februar på Askov blev desværre ikke t i l noget pga. for få t i lmeldte. Det er nu rykket og ændret t i l et heldagsseminar som afholdes d. 15. maj kl. 10-17. Den første delrapport fra projektet kan i øvr ig t hentes på www.v iv i lbo.dk. T i l ­melding t i l Dansk Center for Byøkologi , tlf.: 8940 5885 Afslutningsvis skal nævnes, at fortsættelsen af Troels Dil l ing-Hansens artikel fra nr. 25 følger i næste num­mer.

Vi glæder os t i l at se jer t i l årsmødet, som I kan melde jer t i l ved at sende ti lmeldingsblanket og gebyr.

Om Procesbevidsthed

Anden del af interview

med Søren Hansen,

medinitiativtager til Hertha

Levefællesskab, et økosam­

fund i Herskind uden for

Århus, hvor beboerne inte­

grerer sig "omvendt" med

en gruppe udviklingshæm­

mede. Søren har en uddan­

nelse som pædagog og har

arbejdet med masser af

projekter af forskellig art.

Her bringes anden del af

hans opsummering af nogle

af hans erfaringer ved­

rørende de processer som

opstartende grupper typisk

bør være opmærksomme på.

Første del blev bragt i

sidste nummer af LØSNET

Allan: Nogle projekter finder sig selv stående i en situation, hvor f.eks. byggeræset er overstået og hvor de så må spørge sig selv "Nåh, hvad så"

J a , netop, hvad skal vi nu med hin­anden? Og det er også lidt af det med, at man laver sådan en. målret­tet tunnel , ikke? At selvfølgelig skal man være målrettet, men vi skal også være opmærksom på, at grup­pen, helt frem t i l at vi skal t i l at blive en ansvarsgruppe, som har de mennesketyper og kvaliteter, der kan få det t i l at gå hurt igt og skride voldsomt fremad og som kan ar­bejde under stress og pres, som har de talenter også kan give plads t i l de bløde værdier - "nu holder vi altså en fest, nu skal v i lige slappe lidt af, nu skal vi lige se på nogle andre kvaliteter i denne her gruppe". Ellers bliver det nogle be­stemte mennesketyper, som bliver de dominerende og som lukker de andre ude. Og der er det bare det, jeg v i l sige, at vi har for lidt proces­bevidsthed og for meget produktbe­vidsthed. Det v i l hen ad vejen give vind i sejlene for bestemte typer, bestemte arbejdsformer og analyse­

metoder og lukke alle de andre lige så kvalif icerede måder at anskue verden på ude. Og det mener jeg er en risiko.

Så er der også en anden t ing, man også skal være opmærksom på. Man kan sige, at v i for det første står i en slags jordisk realitet, og her er der nogle brikker, man kan f ly t te rundt på, og der er nogle ressourcer - og det v i l selvfølgelig i begyndel­sen være nogle menneskelige res­sourcer. Senere hen, hvis man plud­selig får nogle penge at admini­strere med, og måske et lille sted at arbejde ud fra, så er det klart, at der begynder at komme nogle andre ressource t i l også. Men oven over det har man så billeddannelsen og visionen og sine ideer om, hvad det skal være. Og det, det så drejer sig om i sådan en proces, det er j o , kan man sige, at få løftet alle de jo rd i ­ske realiteter, modkræfter, bøv l og

ballade op i nærheden af den vision og den billeddannelse man har la­vet . Man skal jo gerne have de to t ing t i l at falde nogenlunde sam­men, således at de mennesker, der er i gruppen, stadig kan se sig selv i det, der så kommer ud af det, og så de kan føle, at vi al l igevel nåede et stykke med vores v is ion, og vi fik løftet alle de der jordiske problemer op i nærheden af vores v is ion. Og i den proces skal man også være me­get bevidst om, hvad det egentlig er for nogle kvaliteter der er brug for. Her kan man jo sige, at det er nogle kvaliteter som mod og fantasi, der er brug for. Her er det ikke kun det teknokratiske og "hvordan løser v i det her problem-holdninger" der skal t i l . Der er det nogle helt andre menneskelige kvaliteter der skal t i l i sådan en proces.

Allan: Hvad mener du mere præcist med ordene mod og fantasi?

Disse begreber dækker jo ove r j o rd i ­ske realiteter. Tør du f.eks. give slip. Tør du give slip på alt dit jor­diske gods. Hvis man skal sætte en kvalitet på de overvejelser, der skal

t i l , når man overvejer at kaste sig ud i noget helt nyt, så kan man ikke komme uden om, at det er en kval i­tet der hedder mod. At give slip kræver et kæmpemæssigt mod. Det er j o det nutidens mennesker har al-ler aller sværest ved , det at bære kaos. At turde begive sig ud i kaos. For nogen er det jo kaos, når karklu­den hænger forkert. For andre skal der heldigvis mere t i l , for ellers op­stod der j o aldrig noget nyt. Det er j o meget nemmere at beskrive en aflæringsproces end en indlærings­proces. Der sker j o ingen indlæring uden aflæring, uden at man tør give slip. Og der må man jo nok sige, at det vesteuropæiske menneske, der er bundet så utrol igt t i l t ing, har utrol igt svært ved at give slip på det, det har som hylle og identi tet. Og der mener jeg , at man ikke kan komme uden om mod - at give slip, lige som redningsmanden ude på Vesterhavet, som giver slip på det skib, han står på og kaster sig ud. Og her ude i kaos må man så t i l at strukturere: hvad vej skal jeg svømme, hvor er han henne, ham jeg skal have op, hvad er mine værktøjer og min øvelse? På et eller andet t idspunkt kræver det mod i de her processer. Hvem tør så, når det kommer t i l stykket. Og her er igen et af de døde punkter, hvor man må stoppe op og sige "så , nu begiver vi os ud i real i teterne" og så håbe på, at man har værktøj nok og navigat i ­onsinstrumenter nok i kufferten, t i l at man kan navigere i kaos. Og der v i l det j o meget blive noget med at stole på hinanden. Jeg elsker nav­net kaos-piloterne, for det er jo det, det drejer sig om. Det drejer sig om, hvordan vi styrer gennem det kaos, som er nødvendigt , for at noget nyt kan opstå. Det sker jo også i foste­rets udvikl ing; der ved man j o godt, at Lige i det punkt hvor sædcellen og ægcellen smelter sammen, opstår der et uoverskueligt kaos. Og så pludselig begynder nogle ordnende principper at indfinde sig. T i lsva­rende kan man sige, at hvis de ord­nende principper skal indfinde sig, ligger det meget i, at man kan stole på hinanden Og det kan man kun, hvis man har haft modet t i l at tage ansvar, t i l at give slip, at gå langt, at blive en ansvarsgruppe, frem for

at jeg tager ansvar for at min egen ugeløn forbl iver den samme.

Allan: Men man kan vel tale om mod på forskellige niveauer - i forhold til andre mennesker, i forhold til "rod­chakra-ting" som f.eks. at give af­kald på alt jordisk gods osv. Og man kan vel tale om en mere eller mindre kalkuleret risiko...

J a , j a selvfølgelig - redningsmanden er j o ve l forberedt. Han ved , at han har de og de redskaber og værktøjer t i l at kaste sig ud i det her med, og han har øvet sig i at bruge de værk­tøjer, og så må han se, om de kræf­ter han er oppe imod, er stærkere end det talent og det værktøj han har t i l rådighed. Men et eller andet sted ligger der et punkt, hvor man giver slip. Selvfølgelig skal man ikke kaste sig blindt ud i det.

Men det man kunne fokusere på er: Er der lovmæssigheder i det her. Er der lovmæssigheder, som man kan forberede sig på at møde. Er det sådan, at på bestemte t idspunkter i sådanne nogle projekters udvikling er der brug for bestemte kvaliteter, og der møder man bestemte mod­standskræfter. Og kan man bevids­tgøre sig de lovmæssigheder, så man kan forberede sig på, at nu kommer det. F.eks. er der afgjort lovmæssigheder i det økonomiske, når der pludselig dukker økonomiske midler op. Der dukker måske en fed løn op t i l en koordinator, som man har søgt. Og der skal man bare være opmærksom på, at der sker der no­get i det sociale og i det psykologi­ske og i det gruppedynamiske lige på stedet, når man kommer den in ­grediens ind i sådan nogle fr ivi l l ige, idealistiske, visionære sammen­hænge. Så skal man være opmærk­som. Og sådan er der mange t ing, at være opmærksom på, når sådanne nye t ing bliver aktuelle og kommer ind i bil ledet. Og der er det at jeg mener, vi kan blive meget, meget dygtigere t i l at vide, at nu kommer det; hvordan kan v i tackle det og forberede os på det, for v i ved at det kommer ind i sammenhængen. Og det er det, jeg mener med pro­cesbevidsthed.

Allan: Hvad kunne det f.eks. være ud over det økonomiske?

Det kunne være, at nu har v i fået et stykke jord og fået Lagt en ve j , og nu skal v i t i l at fordele jordstyk­kerne, og hvem v i l have den og hvem v i l have den? Det er lige så snart det dybt materielle indfinder sig på den ene eller den anden måde. Det kunne også være, at nu er vi kommet t i l en fase hvor vi må sige, at nu kan vi ikke sidde i én gruppe mere; nu er det nødvendigt at dele os ud i forskellige arbejds­grupper, som får forskellige arbejds­områder. Der sker også noget i det der. Så er der pludselig nogen der siger "Hov, hvorfor sidder de fire ta­lentfulde topdogs ovre i den der gruppe, der har med økonomi at gøre?" "Hov, er det alle konerne, der sidder i den gruppe, der skal lave mad t i l os . . .? " Vi starter jo altid med en intent ion om en flad struk­tur, og på et eller andet t idspunkt i sammenhængen v i l man opleve, at

strukturen begynder at spidse t i l og så bliver der et hierarki de forskel­lige gruppe imellem, og så kan man begynde at kikke på, hvilke personer der placerer sig hvor. Og om det er rigtigt, at de placerer sig der. Måske er det rigtigt, hvis folk placerer sig efter talent. Og jeg tror det er v ig­t igt at bevidstgøre sig de her t ing, så man hele t iden prøver at klemme strukturen f lad, så det f.eks. ikke hele t iden er de økonomiske t ing, der er det overordnede. Det er v ig­t igt , at man arbejder i det felt og hele t iden arbejder på, at der ikke opstår et hierarki, som så t i l sidst styrer det hele. Jeg tror egentlig ikke, at vi er så langt som menne­sker, så v i virkelig kan lave flad struktur, men jeg tror, man kan ar­bejde på at bekæmpe en pyramide­struktur. Men alene at være sig be­vidst, at det er der vi står, er v ig­t igt . For selvfølgelig er det, der er modkræften i sådanne nogle projek­ter, der har et socialt sigte, det er det antisociale - det er, at v i jo alle

sammen i bund og grund er dybt antisociale - og jeg siger ikke asoci­ale, men antisocial - at vi hele t i ­den har en t i lbøjel ighed t i l at stille vore egne behov over det at reali­sere noget sammen. Og sådan er det og det kan man lige så godt se i øjnene. Men vi har j o også en indre stræben og et behov for at blive mere sociale. Vi v i l egentlig gerne på den måde komme hinanden nær­mere, og det er er jo egentlig det, det drejer sig om. Skidt med alt det vi får stablet på benene - husene og hvad ved jeg. Det er j o egentlig et forsøg på at blive mere sociale, at tage mere hånd om hinanden.

Allan: Hvad er drivkraften bag det sociale?

Det er ve l angsten for at se i øjnene, at vi er helt alene og bef in­der os på en øde ø. Og at vi samti­dig har det totale ansvar for klodens fremtid, og at vi ikke kan skubbe det ansvar nogen steder hen, men

Om

Pro

cesb

evid

sthe

d

at det ligger her, hvor vi står med os selv og vor egen ansvarl ighed og moral.

Allan: Mener du, at vor drift mod det sociale er en "væk-fra" en angst for at være alene?

J a , det er min egen oplevelse. Men jeg synes, at man t i l alle tider og alle steder skal arbejde på at finde forbundsfælle og bygge broer mel-Lem mennesker, ellers er det jo uud­holdeligt. Så får man j o eksistentiel kvalme og hvem kan lide at gå rundt i den ti lstand?

Allan: Men hvad giver det? Det er vel ikke blot noget "væk-fra"? Der må også være noget "hen-imod"?

J o , selvfølgelig, v i kan j o ikke reali­sere et Liv og en overlevelse på den her planet helt selv. Jeg kan j o ikke snit te alle mine træsko selv eller konstruere mit lommeur. Vi er jo dybt afhængig af hinanden på mas­ser af planer, for at kunne over leve, og for at kunne opfylde vores mis­sion både som enkelt individer og

som befolkning på den her planet. Der ligger en nødvendighed i det sociale, samtidig med at vi er så be­fængt med antisocale kræfter. Det er hele tiden den balance, der må arbejdes i. Og dybest set har sådanne landsbyprojekter deres ud­gangspunkt i et socialt behov, et

behov for at komme tættere på h in­andens øde øer. Det er er jo også en enorm drift vi har. Vi v i l jo gerne tættere på hinanden.

Allan: Og det handler måske et eller andet sted om hele slægtens eller ar­tens overlevelse.

Det gør det selvfølgelig, det er klart. Og det drejer sig også om pla­netens overlevelse. Spørgsmålet er om hele universet - lige meget hvor uendeligt det er - om det i virkelig­heden er afhængigt af menneskets overlevelse. Vi ved i øjeblikket, at planetens overlevelse afhænger af menneskets bevidste handlinger i forhold af det, der er t i lbage af pla­neten. Det er der slet ikke ret mange, der er i t v i v l om. Og det er noget af et bevidsthedsskred i for­hold t i l bare for få år siden. Det er helt sikkert at verdensbil ledet er un­der omvæltning i øjeblikket, og det er ikke bare i forskningskredse, det er inde i det enkelte menneskes be-vidsthedsområder. Der sker lige så stille og på et bredt plan nogle utrolige ændringer i øjeblikket. Så

ser man selvfølgelig de synlige spor, og det er helt klart økolandsbyer og sådan nogle t i l tag.

Allan: Det er de positive tegn, men jeg oplever også en stærk polarise­ring på alle planer.

J a , alle er j o efterhånden en subkul­tur. Det store spørgsmål er, om v i kan holde sammen på samfundet. Og her ser vi j o , at vi j o virkelig v i ­ser vores svaghed. Vi er så utrolig bange for at vor nationale identitet skal gå i opløsning bare fordi der kommer et par af en anden farve ind i landet og fordi EU stiller nogle nødvendigheder op for os. Der er vi virkelig i knibe. Og så kapsler vi os inde. Og så kan det gå os lige som Normannerne i Normandiet, som blev ved med at være vikinger 500 år efter, at der ikke var vikinger t i l mere. Så kapsler vi os inde i en kul­tur og t i l sidst går v i i folkedragter alle sammen, for overhovedet at holde sammen på noget som helst.

Allan: På et eller andet tidspunkt nærmer et projekt sig en realiserings-fase...

J a , det er j o det t idspunkt, hvor man har fået formen på de rent ma­terielle t ing. Man har fundet de hul­ler i loven man skal bruge, man har fået knyt tet de kontakter der skal t i l . Og man er nået t i l den situa­t ion , hvor den ide man havde, har tilpasset sig de realiteter den har mødt, forhåbentl ig uden at man har solgt alt for meget af ideen. Selvføl­gelig har man måttet gå på kompro­miser i forhold t i l de jordiske reali­teter nogle steder, men forhåbentl ig kan man stadig ligesom se, at der kan komme noget nyt ud af det, og at man kan sætte dét i verden, som i en eller anden form kan realisere nogle af de billeder og visioner man havde.

Og så kommer man t i l et punkt, som man kunne kalde nåleøjet, for nu skal man ligesom have det hele t i l at smelte sammen, og nu fanger bordet. Og den proces kan være me­get kort, eller den kan strække sig over flere år. Den kan være presset sammen t i l , at nu skal vi tage be­slutningen, for nu står v i med et stykke jord på hånden, og der står en anden køber på den anden side af hegnet med en pose penge i hånden. Og der må man nok sige, at hen mod det der nåleøje gør det ondt på de fleste. For der går det pludselig op for folk, at nu er det realiteter det her. Nu er det næste

der skal ske, at du SKAL f ly t te dine børn t i l en anden skole, eller du SKAL selv f ly t te hen et bestemt sted, eller du SKAL sælge, eller du SKAL gå ned i indkomst eller hvad ved jeg . Det opleves som noget utrol igt smertefuldt af de fleste i re­aliseringen af sådan et projekt. Og det skal man bare være opmærksom på, og der v i l jeg sige, at hvis vi kan heale lidt på hinanden i sådan nogle situationer og være opmærk­somme på, at det gør ondt på folk og at det er en smertelig proces, så tror jeg at man kan formilde oms­tændighederne omkring det. Og det har j o også noget med procesbe­vidsthed at gøre.

Og her v i l man opleve, at der er nogle der står af, som man egentlig troede var i en ansvarsgruppe om­kring projektet og som turde. Og det skal man tage helt koldt og roligt. Man skal selvfølgelig være opmærk­

som på, om man stadig er nok i an-svarsgruppen t i l at realisere. Men på dette punkt må man ikke gå død. Det skal man bare se som en reali­tet . Hvis man nemlig kan se det som en realitet, og ikke bliver vrede på de mennesker, der bakker ud, men at man er så procesbevidst, at man kan sige, at det hører med, at der er nogle der ikke kan bære det her - så v i l man opdage, at når man er kommet hen på den anden side af nåleøjet, så står de der igen. Og langt henne i processen efter at man har født det her barn, så står de der pludselig med tøj t i l barnet. Når det er ét, to , tre år, står de der pludselig igen. Men det er klart, at man, inden man når t i l nåleøjet, kan nå jage dem så langt væk og smerte dem så dybt og nedgøre dem så meget, at de ikke kommer igen, men f lygter et andet sted hen. Der tror jeg man skal være opmærksom og sige "Det er bare i orden". De er

bare ikke af en sådan substans, at de lige kan klare den overgang. Og det er også i orden.

Allan: Eller også skal de bruge læn­gere tid til det.

Det kan være de skal bruge længere tid t i l det. Og så er der en anden ting der er gået op for mig. Det er helt utrol igt, så svage nutidens mennesker er i deres evne t i l at fo­restille sig hvad man kunne gøre og hvordan t ingene kunne blive. Det er en meget, meget lille del af sådan en gruppe, der egentlig har den fo­resti l l ingskraft. Nødvendigheden af den foresti l l ingskraft er selvfølgelig størst meget t idl igt i sådan en pro­ces. Men hen ad vejen er det stadig nødvendigt at arbejde med den.

F.eks. mener jeg, at det er meget, meget v ig t ig t , at man i begyndel­sen, hvor man arbejder med vision

og billeddannelse skoler sig i at holde f.eks. økonomi og steds- og tidsfaktoren ude af sin proces. At man siger "V i har t id nok, v i er lige glade med, at vi ikke har penge nok" osv. osv. At man virkelig holder sig det bevidst i den del af proces­sen, fordi vi har en meget svag fore-sti l l ingskraft og derfor skal man vir­kelig arbejde i det felt. Der er også nogle, der har brug for at man har modeller. Når man er nået frem t i l at lave en projektbeskrivelse og er kommet ud over v is ionen, v i l der være nogle der siger "nåh , sådan ser det ud". Og når man så har fået la­vet nogle modeller vil der være en anden flok, der v i l sige "nåh nu kan jeg forestil le mig det". Og der må vi regne med, at vi har vore styrker på forskellige steder i processen. Men det er v igt igt at gøre sig klart, at vor foresti l l ingskraft generelt er svag. Disse kræfter er udmarvede hos os, formodentl ig af at alle de fremmede billeder stilles op for os hele t iden. Vore egne billeder bliver ædt af alle de billeder vi bombarde­res med hele t iden, både visuelle og audit ive billeder og scenarier. På et eller andet sted forkramper det v o ­res foresti l l ingsevner. Og det er ve l også meningen. Det er modkraften, der arbejder mod at v i gør os vore egne billeder og vore egne forest i l ­linger. Så det er nødvendigt at man undervejs i processen dyrker de si­der - det er ikke l igegyldigt! For man ser også, at når man går i gen­nem nåleøjet, er der folk, der står på. Det er ikke machokister, men der er faktisk nogle der står på, også midt i nåleøjet.

Når man er kommet igennem det nåleøje, så må det dreje sig om at undersøge, hvad det så er for en kimplante, vi har sat i verden her. Er den skæv? Har den de kvaliteter den skal have, eller skal vi ud og lede efter nogen? Og her v i l man under­ligt nok pludselig opleve, at altid efter at man er gået igennem det nåleøje kommer der nogen projektet i møde. Der kommer ret hurt igt no­gen gående hen imod projektet. Det kan være mange t ing. Det kan f.eks. være " t i l fældige" møder, at man læser en artikel i en avis om, at sådan og sådan kan man gøre. Og

det bliver man måske grebet af og siger " nåh , ja det er jo egentlig det vi lige nu står og mangler". Og så kan man gøre to t ing: Man kan sige "Det var da en sjov t i l fæld ighed" og så kan man smide avisen ud og glemme alt om det. Men der tror j eg , man skal være meget opmærk­som på, at man måske meget hellere skulle sige "Det er ikke t i l fældigt at jeg nu læser i den avis at det men­neske har en løsning på det pro­blem. Jeg går hen og ringer t i l ham lige på stedet". Og der kan man få nogle sjove oplevelser. Jeg har op-Levet masser af gange, at det men­neske lige stod og manglede et pro­jek t t i l at realisere sin ide i. Det kan også være én, der kommer og siger " Jeg har en knippelgod ide t i l no­get, der skal ligge i jeres projekt". Og så kan man igen gøre to t ing. Man kan sige "Det har v i godt nok ikke tid t i l . En anden gang et andet sted synes jeg, at vi skal sætte os ned og kikke nærmere på det. Men v i har så travlt med at realisere os selv" , eller hvad det nu er. Det kunne være, man skulle gøre det helt omvendte, og sige "Prøv lige at komme ind i varmen, og lad os se om det er noget" og "Kan du stå på nu og samle en gruppe omkring det, så synes v i faktisk det er en god ide". Man v i l opleve, at der kommer en masse ting i møde, når man er

gået gennem nåleøjet og er inkar­neret, om man så må sige. Især i de første år skal man være meget op­mærksom på de t ing, for jeg tror, det netop er dem, der er med t i l at bringe de kvaliteter ind i sammen­hængen, der er brug for at det kan udvikle sig sundt. Og så v i l jeg ikke hænges op på nogen som helst overordnet teori om, hvorfor det er sådan. Det kan du godt droppe. Man skal bare tage det som gaver og ikke som noget, der v i l forhindre én i at realisere det, man er ved at f rem­bring - også selv om det måske fal­der uden for ens egen snævre v i ­s ion.

Og så kunne man gå videre herfra og sige "Hvordan udvikler en orga­nisation sig?" "Er der lovmæssighe­der i en organisations udvikl ing, så vi kunne tage højde for nogle t ing og gøre de rigtige t ing på de rigtige t idspunkter i en organisations ud­vikling?". Og det er der klart nogle der har meget styr på, men selve processen frem t i l inkarnationen i n ­teresserer mig langt mest, for det er den, man er langt mindst opmærk­som på. Og den er i virkel igheden i vores sammenhæng meget mere in ­teressant, for der er det mange af os befinder sig.

Højskolen i Landsbyen/ Landsbyen i Højskolen -

Af forstander Bjarne Ottesen, Båring Højskole

Med jævne mellemrum blusser de­batten om højskolens rolle i sam­fundet op. Hvad er en rigtig høj ­skolevirksomhed og hvad er ikke. På Båring Højskole har v i den opfat­telse, at højskolen for det første skal være en aktiv medspiller i løsningen af nogle af de samfunds­mæssige problemstil l inger v i står overfor - og det gennem folkeoplys­ning. For det andet skal v i i højsko­len sikre, at de kurser vi udbyder er så rummelige, at v i med rette kan tale om højskolen for alle. Højsko­len må aldrig blive et snævert lukra­t i v t miljø for studentikose. Højsko­len må aldrig blive et krystalpalads fjernt fra virkelighedens verden. Vi skal være en del af det almindelige samfundsliv.

V i konstaterer , at: • 936.000 personer i aldersgruppen

18 - 66 år er sat t i l side af for­skellige årsager.

• Ca. 3.000 af en ungdomsårgang stemples som "mindre egnede" pga. lav boglig og social kompe­tence.

• På landsplan findes mindst 90.000 personer med særlige be­hov mellem 18 og 50 år.

• Godt 1.000.000 af arbejdsstyrken har svært ved at læse og regne.

• Stadig flere v i l blive udstødt pga. manglende relevant kompetence.

• Flere og flere mistrives i deres ar­bejde som følge af virksomheds-fusioner i større enheder, som be­tyder længere kommandoveje, og hvor hvert organisatorisk niveau foretager en forval tningsvenl ig t i l retning af topledelsens anvis­ninger i konfl ikt med faglige t ra­dit ioner og erfaringer.

• Al t for mange forlader arbejds­markedet fra den ene dag t i l den anden, desillusionerede og ud­brændte fordi man ofte netop ikke har en særlig posit iv status når man er på vej ud, man har svært ved at følge med, og man bliver ikke t i lbudt efteruddan­nelse.

Om s a m f u n d s u d v i k l i n g e n v e d v i , at: • I 2005 v i l v i have den mindste

gruppe 18-årige og den største gruppe 60-årige nogensinde.

• At den fynske gennemsnitsalder er højere end i andre regioner.

• I dag er den typiske t i lbaget­rækningsalder 60 år hvilket igen

betyder tab af viden og kompe­tence.

• Om få år v i l såvel den offentl ige som den private sektor stå over­for massive rekrutter ings-proble-mer.

• Det bliver umuligt at opretholde vor t nuværende velfærdssystem -samtidig med at flere og flere får behov for offentl ige ydelser.

• Hvis udvikl ingen fortsætter, v i l de sociale udgifter i nær fremtid runde 200 mia. kr. om året.

Vi v e d også, at der er mange u u d n y t t e d e ressourcer. F.eks. a t : • Mange +60-årige selvvalgte pen­

sionister langt fra er udbrændte, men uhyre aktive indenfor deres specifikke interesseområde.

• Mange mennesker allerede er i n ­volveret i organisationer og fore­ninger med et socialt sigte, samt flere kunne ønske at søge opta­gelse, hvis de oplevede, at det kunne skabe et ny t indhold og mening i deres 3. alder.

Lad os holde op med at se den st i ­gende gruppe af ældre som et pro­blem. Lad os holde op med at se

unge med særlige behov som et pro­blem. Lad os se mennesket som en ressource, der uanset forudsætnin­ger kan bidrage t i l det fælles bedste - hvis vi giver lov ! ! !

Vi skal have skabt et kreativt uni ­vers, hvor vi på den ene side benyt­ter os af de ældres erfaringer, krea­t iv i te t og livskundskab og hvor vi på den anden side medvirker t i l at

få flere unge med særlige behov og herunder indvandrere og f lygtn inge ind på arbejdsmarkedet. Der er brug for et sted, hvor kreative visioner og ideer kan virkeliggøres - et sted

hvor der virkelig bliver sat fokus på en nytt iggørelse af de reserveres­sourcer, samfundet i dag lader ligge uudnyttede hen.

Landsbyen i højskolen / højskolen i landsbyen v i l være et oplagt sted for udvikling af et sådant kreativt univers.

Helt konkret tænkes der opbygget et landsbysamfund omkring højsko­len - et landsbysamfund, hvor be­boeren på den ene eller den anden måde og i større eller mindre om­fang, har t i lknytning t i l højskolen. Nogle er ansat, andre er før t idspen­sionister eller efterlønsmodtagere, andre igen ønsker at fordybe sig i jobskabende udvikl ingsprojekter osv. osv. i en periode. Fælles er, at man inspirerer hinanden. De beboer gæstehusene og er enten sendt af en virksomhed eller er kommet af egen drift. Det centrale er, at højskolen både byder på et kreativt univers (Krea Uni) og på nogle værkstedsmæssige facil i teter og herunder det mest veludbyggede IKT - center ( informations og kom­munikat ionsteknologi) samt et grønt job - og pædagogikeksperi­mentar ium.

Landsbyen i hø jsko len / hø jsko len i landsbyen v i l være tæt forbundet med det omgivne erhvervs- og fore­ningsliv.

Et centralt område v i l være økologi og miljømæssige felter. Det både for at f inde bedre miljømæssige løsnin­ger i virksomhederne og for at skabe flere jobs indenfor området.

" S e n i o r u n i v e r s e r " Et "Seniorunivers" er en udvikl ings-og arbejdsmæssig ramme for de sen­iorer, som har gået med en ide, en opfindelse, som de aldrig har fået taget fat på i arbejdslivet, som de aldrig har fået afprøvet og som kunne udvikles og virkel iggøres her. Efter nærmere aftalte retningsl inier stilles "senioruniversets" produkt i­deer og opfindelser t i l rådighed både for virksomheder i almindelig­hed og for nye soc ia l -øko log iske v i r k s o m h e d e r e l ler i n s t i t u t i o n e r , som kunne tænkes etableret med

henblik på beskæftigelsen af ældre, unge med særlige behov og herun­der førtidspensionister, handicap­pede, socialt skæve unge samt f lygtn inge / indvandrergrupper. "Senioruniverset" honoreres fx ud fra resultatet af opfindelsen, og samfundets gevinst ved at nævnte grupper kommer i arbejde.

De danske virksomheder og inst i tu­t ioner er i færd med at miste en be­tydelig del af deres videnbase i form af medarbejdere i alderen 55-60 som ønsker at gå på ef ter løn. "Seni ­oruniverset" skal t i lbyde sig som brobyggere mellem virksomheder, der ønsker at få løst latente udvik­l ingsopgaver og de ældre medarbej­dere, der ønsker en fleksibel ar­bejdssituation med mere indholds­rige arbejdsopgaver. Interesserede virksomheder og inst i tut ioner skal opsøges af "Senioruniverset" , som i samarbejde med virksomhederne og de ældre medarbejdere stiller uddan­nelse og facil i teter t i l rådighed.

"Senioruniverset" eller som nævnt Krea-Uni er tænkt som et innovat iv t " r u m " som består af faci l i teterne og atmosfæren på Båring Højskole, Grundtvighuse (se senere) samt en række virksomheder og inst i tut ioner primært på Fyn. Krea-Uni er altså tænkt som en form for åben univer­sitet - et Grundtvigs Universi tet , hvor hånd og ånd går op i en højere enhed.

Som udgangspunkt har v i valgt at sætte fokus på to former for "Seni ­oruniverser" : Et social-økologisk og et IKT-basere t "Sen io run ive rs , som dog udmærket kan supplere hinan­den.

Et socia l - øko log isk og e v t . I K T baseret " S e n i o r u n i v e r s " Formålet er at aktivere de + 60 åri-ges intel l igens- og arbejdskraftre­serve i en balanceret akt ivi tet i samarbejde med kommuner, v i rk­somheder, inst i tut ioner m.v. i ud­valgte sammenhænge inden for de social-økologiske områder og hvor IKT indgår i det omfang, hvor det er relevant.

Gevinsten falder i flere led.

• Etablering af ny bæredygtig vækst som bl.a. v i l kunne give beskæfti­gelse t i l udsatte grupper jf. ovenstående.

• Oprettelse af et "Seniorunivers" , hvor seniorer, som har forladt ar­bejdsmarkedet, kan bruge og/el ler formidle deres viden og erfaringer i valgte sammenhænge som ram­men for seniorers fleksible t i lba­getrækning fra arbejdsmarkedet.

• Oprettelse af et "Seniorunivers" , hvor arbejdspladserne primært skal gå t i l de udsatte grupper i samfundet, de grupper, som i dag har svært ved at f inde fodfæste på det "almindel ige" arbejdsmar­ked.

• "Senioruniverset" kan blive en hovedhjørnesten i akt iver ingspo­l i t ikken. Her skabes de menings­fyldte rammer for aktivering og udvikl ing. En aktivering skabt og drevet af erfarne seniorer. Her indtænkes ligeledes en mentor­ordning, hvor ældre erfarne med­arbejdere i en virksomhed guider unge med ingen eller ringe er­hvervserfaring ind i v i rksomhe­den.

• "Senioruniverset" forbereder og påbegynder projekter for v i rksom­heder og insti tut ioner, der i løbet af få år er i færd med at miste vigt ig viden i form af ældre med­arbejdere, der er på vej over i ef­ter lønnen.

• Senioruniverset er udklæknings-sted for udvikling og afprøvning af seniorers potentielle bæredyg­tige forretningskoncepter.

• Senioruniverset sætter handling bag de mange f lotte ord om "det rummelige arbejdsmarked"

• Senioruniverset styrker og kvali f i ­cerer debatten om seniorers på arbejdsmarkedet.

• Etablering af ny bæredygtig vækst i industr ien, som kunne skabe ek­sistensgrundlag for eksisterende og nye virksomhedstyper.

• De afprøvede, bæredygtige ele­menter i "Senioruniverset" mar­kedsføres nationalt og internat io­nalt via IKT-baserede løsninger.

Årsberetning for året Af Heather Smith, formand for LØS

Det var så mit første år som for­mand for foreningen. Mit første år tog jeg hul på sammen med flere nye bestyrelsesmedlemmer. I besty­relsen sidder Heather Smith (S.E.L.V. - Spir i tuel Ecological Living Vi l lage), Karen Svensson (Gaia Vi l lages), Line Arnved, Carsten Damkjær (F jordvang) , Insa Freese (Meilgaard s lo t ) , Susanna Maxen (Landsby 2000), Mikkel Strange (Munkesøgaard)

Suppleanter: Hildur Jackson (Gaia Vi l lages), Yngve Christensen, Carin Sigga Clausen (Økosamfundet Dysse­kilde, Thorup) , Ingr id Nielsen. Det daglige arbejde på kontoret v a ­retages af vores to særdeles aktive sekretærer Troels Dilling- Hansen og Allan Elm. Uden dem som forenin­gens tovholdere vi l le akt iv i teten i foreningen være betydelig lavere og det vil le ikke være muligt at opret­holde et kontor som medlemmer og andre interesserede kan kontakte. Sekretariatet fungerer også som for­

midler af netværk og links mellem mennesker, som er interesserede i fællesskaber, økologi og meget an­det.

Det har ikke været uden problemer at være så mange nye i bestyrelsen, idet det har været svært at finde vores roller. Jeg har selv oplevet, at det var meget svært at definere min rolle som formand og set i bakspej­let, at vi i bestyrelsen ikke har gjort nok ud af at afdække hinandens for­ventn inger i forhold t i l arbejdet i bestyrelsen. Udover bestyrelsens indbyrdes forventninger kunne det være interessant at afdække med­lemmernes forventninger og ønsker t i l bestyrelsens rolle i f remtiden. Her v i l jeg opfordre jer som med­lemmer t i l at komme med indlæg og kommentarer omkring jeres forvent­ninger og ligeledes komme med an­dre indlæg og ideer t i l bestyrelsen. Det er meget v igt ig t fortsat at hu­ske på, at LØS er en græsrodsbe­

vægelse og det er derfor v igt ig t at t ingene ikke centraliseres og inst i­tutionaliseres, hvilket er en af svag­hederne når græsrødder studses og struktureres.

LØS har også i år 2000 deltaget me­get akt ivt i mange forskellige arran­gementer og her v i l jeg henvise t i l oversigten over alle akt iv i teterne på LØS's hjemmeside og dermed ikke lave en hel opremsning af de for­skellige aktiviteter. I januar havde LØS arrangeret et møde for LØS-fællesskaberne på Mejlgaard slot, med det formål at indsamle erfaringer omkring hvilke barrierer der blokerer for etablering af bæredygtige bosætninger. Knud Foldschack deltog bl.a. med et op­læg (som kan læses på vor hjemme­side:

h t tp : / /www.ecov i l lages .org /den-mark/network/danish /barr iere_fr i -zoner.htm#Knud Foldschack). Det var betydningsfuldt for deltagerne

at dele deres erfaringer omkring de fælles barrierer og det kunne også give værdifulde erfaringer t i l de nye, som gik med planer om at gå i gang. Det er en vigt ig del af LØS's arbejde at indsamle disse erfaringer omkring barrierer og her har det været meget f int med opbakningen fra de mange medlemmer, som har

indsendt dokumenter og erfaringer om barrierer og løsningsforslag. Hermed en opfordring t i l fortsat fortsat at indsende materiale og kopier af dokumenter.

Jeg kan ikke lade være med lige at nævne LØSNET's temanummer om bygger i , bosætning og bæredygtig­hed, som blev udsendt i februar 2000 i 5000 eksemplarer. Dette nummer blev udgivet med støtte fra Den Grønne Fond, Kulturministeriet, By-og Boligministeriet og Inden­rigsministeriet. Et nummer fy ldt med f lotte i l lustrationer og mange beretninger fra igangværende og etablerede fællesskaber, som giver håb for en mere bæredygtig f remtid.

"Sådan v i l vi bo"-projektet blev søsat som planlagt og har kørt plan­mæssigt - baggrunden omkring dette projekt er nøje beskrevet i årsberetningen for 1999 og der skal

afholdes et heldagsseminar på Byg­gecentrum i Middelfart den 15. maj med et spændende program. Semi­naret bliver samtidig et mødested for idealister, pragmatikere, teoret i ­kere og praktikere som mødes og påvirker hinanden og udvik l ingen, som det står skrevet i programmet. Det bliver spændende, hvad der kommer ud af det!

Et fællestræk ved mange af LØS's arrangementer har været et bredt samarbejde og deltagelse sammen med andre organisationer. Det gæl­der f.eks. deltagelse i Øko-net 's års­møde, Dansk Center for Byøkologi 's årsmøde, og ikke mindst deltagelsen på Økotræf2000, hvor LØS var stærkt repræsenteret med 10 oplæg på 3 workshops. Indlæggene med beskrivelse af Økotræffet er f lot be­skrevet i LØSNET nr.25. Jeg kan i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på Bernard Lietaers op­læg omkring alternative økonomiske systemer, som det stærkt kan anbe­fales at genlæse. Disse alternative økonomiske systemer er uhyre v ig­tige for økosamfundene at få kend­skab t i l , og det er en af de ting der kan styrke økosamfundene på mange måder nu og i f remtiden.

LØS var ligeledes stærkt repræsente­ret med 5 deltagere t i l Landdistrik­ternes Fællesråds visionskonference "Nye boformer i landsbyer og deres indpasning i natur og miljø". Det var et møde hvor mange forskellige mennesker havde mulighed for at tale sammen og det gik op for mig, hvor v ig t ig t det er, at udbrede bud­skabet om bæredygt ighed. Når vi så'n går sammen i vores egne "små" kredse, er der en tendens t i l at t ro , at "al le" ved hvad bæredygtighed og økologi er. Men når " m a n " kommer ud i et bredere forum, så er det ikke længere en selvfølgelig sandhed. Derfor er det godt at v i blander os i debatten på de steder, hvor f remt i ­dens muligheder diskuteres, og hvor der efterlyses nye løsningsmodeller.

Det er v igt ig t at LØS fortsætter sin kurs med at samarbejde med andre organisationer. Dette er med t i l at styrke og synl iggøre foreningens formål i det officielle Danmark. At

snakke bredt, stort og småt om al­ternat iver t i l den eksisterende sam­fundsmodel, er med t i l at skabe mange små bække, som i fællesskab kan udvikle sig t i l et brusende vand­fald, så fyldt med kraft, at man ikke kan undgå at høre det.

I bestyrelsen synes vi at det fortsat er v ig t ig t at satse på udgivelsen af LØSNET og ligeledes fortsætte med den f lotte sti l og layout. Det er et blad, som er værd at gemme og som kan vises frem t i l andre. Jeg havde den pudsige oplevelse sidste år på en campingplads i Assisi at møde den eneste dansker på hele pladsen, som samtidig var ansat ved Arden kommune og som også abonnerede på LØSNET. Han roste bladet og for­eningens formål i høje toner! Bladet er desuden med t i l at skabe netværk mellem mennesker, som ønsker at etablere bæredygtige samfund.

Fremt id LØS's arbejde med at indsamle in ­formation omkring barrierer i for­hold t i l etablering af økologiske fællesskaber er det uhyre v ig t ig t at fortsætte med. Der er stadig et alt for stort skel mellem myndigheder, politikere og borgere. På trods af re­geringens fine gl i t ter målsætninger omkring bæredygtighed og efterle­

velse af Rio-konferencens målsæt­ninger, er budskabet ikke nået igen­nem. Økologi og bæredygtig er sta­dig moderne ord, som kan bruges politisk uden reel handling. De mange ildsjæle, som forsøger at etablere bæredygtige alternativer, som fuldt og helt lever op t i l Agenda 21's målsætninger, bliver mødt med modstand og vanskelige arbejdsgange. Der mang­ler dialog, imødekommen-hed fra politikere og of-fentl ige myndigheder, som i stedet alt for ofte betragter disse aktive borgere med skepsis. Politikerne efterlyser bor­gerindflydelse i de nye re-gionplansoplæg. Det ser f int ud på papiret, men for at det kan fungere i praksis, kræver det en to­ta l holdningsomlægning hos de mennesker, som administrerer lovgivningen og hos de lokale polit ikere. Det er derfor efter min opfattelse v igt ig t at fokusere på at få en dia­log med polit ikere, kommuner og amter, hvilket kunne være en op­gave for LØS efter en periode med indsamling af materiale omkring barriererne. Den manglende vi l je t i l dialog og uvidenhed om regeringens

egne målsætninger hos de som ad­ministrerer lovg ivn ingen, er med t i l at standse mange ildsjæle i "kam­pen" om at efterleve regeringens egne målsætninger omkring miljø og bæredygt ighed.

Hvordan vi skal skabe denne dialog kan være vanskeligt at overskue, og det kræver et fortsat tæt samar­

bejde på tværs mellem organisatio­nerne. Det store spørgsmål er, hvor­dan vi kan være med t i l at gøre øko­logi og bæredygtig levevis t i l at være mere mainstream!

Vedrørende bestyrelsens fremtid for det nye år, så v i l jeg hermed med­dele, at jeg trækker mig som for­mand for foreningen. Det skyldes dels at jeg ikke har nok tid t i l det arbejde, som forventes af mig som formand og dels at jeg bliver nødt t i l at bruge min t id på etablering af et økologisk fællesskab i Vrads. Det handler om at prioritere min tid og jeg har været hårdt presset på flere fronter. Tid og overskud er netop nogle af de personlige faktorer, der gør det yderl igere svært at skabe bæredygtige alternativer, og det er en af grundene t i l , at det er v igt ig t at etablere alternative økonomisy­stemer, som kan fr igive tid t i l at ar­bejde med nye samfundsmodeller. Så længe vi er slaver af t id og øko­nomi, er vi slaver at et system, hvis primære mål er vækst. Derfor må vi i fællesskab finde andre løsninger t i l at g ive hinanden tid t i l at skabe Livsbetingelser for de mange græs­rødder, der kæmper for at bryde igennem betonens grå overflade. Vi må give hinanden tid t i l l ivet - tid t i l at blomstre og vokse sammen!

Tilmelding til Årsmøde og generalforsamling i L Ø S 2 0 0 1 Program for LØS/LØB årsmøde og general forsamling 2. - 4, marts 2001

Fredag

Kl . 16-18: Ankomst og indkvar­tering på Båring Højskole.

Kl . 18: Aftensmad Båring Højskole

Kl . 19: Velkomst v/højskolefor­stander Bjarne Ottesen (se også art ikel i dette nummer)

Kl . 19.15: 3 indlæg og debat om accelerationsprogrammet for øko­logisk bygger i , som ved LØB's hjælp er vedtaget som en del af f inansloven. Oplæg ved chefen for boligministeriets 10. kontor Ella Bloustgaard og LØB-bestyrel-sesmedlemmerne Henning Risvig Henriksen og Steen Østergaard.

K l . 20.45: Kaffe/ the

Kl . 21.00: 3 introduktioner t i l emnet uddannelse: Hildur Jackson: Danske økosam­fund som en del af et nationalt og internat ionalt uddannel­sesnetværk

Floyd Stein: Skabelse af modu­luddannelse som ti lbud t i l etab­lerede læreanstalters studerende - nationale og internationale. Niels Bandholm: Uddannelse til økolandsbygger. Hvad kan vi t i l ­byde hinanden?

Kl . 22.30: Slut.

Lørdag

Kl . 8: Morgenmad.

Kl . 9 - i 3 : Proces ledet af Ditlev Nissen fra Utopiske Horisonter omkring fordybelse i og afklaring af bl.a. følgende spørgsmål: Hvilke muligheder har vi i øko­samfundet for at t i lbyde uddan­nelse? Kan/skal vi i Danmark etablere en sammenhængende modulopbygget uddannelse, som etablerede inst i tut ioner (forskere, ph.d. studerende og andre, som kan få point for ophold/arbejde i danske økosamfund) kunne have interesse i? Hvad kan vi egentlig ti lbyde? Er der ressourcer t i l at indgå i et sådan formaliseret ar­bejde omkring kursus-/uddannel-sesforløb? Hvordan kan vi lave en økolandsbyggeruddannelse? Hvad kan v i t i lbyde hinanden inden for økosamfundene?

K l . 13.30: Frokost

K l . 14.30-17: Arbejde i arbejds­grupper omkring uddannelse mhp. efterårsseminar.

K l . 19.30: Festmiddag. Kom festklædt.

K l . 20.45: Jan Thygesen Poulsen (præsident for den internationale latterklub) kommer og giver mu­lighed for at få rørt lattermusk­lerne.

K l . 22.00: Musik og dans v / Søren Eppler og band. "Søren Eppler's koncert er en ubeskrive­lig t i lstand. En palet af trouba­dourens melodier og tekster lader det ubeskrivelige beskrive gen­nem sang, humor, kropslige krøller og sanseligt nærvær . . . "

Søndag

Kl . 8: Morgenmad

K l . 10-13: Generalforsamling

Kl . 13.30: Frokost

K l . 14- : Hjemrejse

Dagsorden for genera l fo rsaml ing i Lands fo ren ingen fo r Økosam­f u n d søndag d. 3. marts 2001

1) Valg af dir igent 2) Formandens beretning 3) Beretning fra arbejdsudval­

gene 4) Fastsættelse af kontingent 5) Indkomne forslag 6) Fremlæggelse af regnskab t i l

godkendelse 7) Fremlæggelse af budget for

det kommende år 8) Valg af formand 9) Valg af bestyrelsesmedlem­

mer. 10) Valg af revisor 11) Eventuelt .

Forslag t i l generalforsamlingens beslutning skal indgå t i l besty­relsen senest 1 måned før gene­ralforsamlingen, altså senest d. 2 februar. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne for­slag skal enten fremsendes t i l medlemmerne eller offentl iggøres på foreningens hjemmeside se­nest 7 dage før generalforsamlin­gen.

Ved f r i s tens a fs lu tn ing er i n d k o m m e t fø lgende forslag t i l vedtagelse på g e n e r a l f o r s a m l i n g e n :

Det foreslås at vedtægternes § 6 ændres: §6 lyder i dag således: "Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges for 1 år. Bortset fra valg af formand konst i tu­erer bestyrelsen sig se l v . . . "

Foreslås ændret t i l : "Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år, således at formand og halvdelen af bestyrel­sesmedlemmerne er på valg ét år, og resten af bestyrelsesmedlemmerne er på valg året efter. Der gælder det specielle, at alle er på valg år 2001, halvdelen af bestyrelsen er på valg igen i år 2002, og formanden og den anden halvdel af bestyrelsen er på valg igen i år 2003. Bortset fra formand konstituerer be­styrelsen sig se l v . . . "

Motivation for forslaget: Det tager t id at finde sin rolle i en bestyrelse og at få indsigt i foreningens drift. Ved dette forslag bliver der mulig­hed for større kontinuitet i bestyrel­sens arbejde.

Musik og dans

lørdag aften ved

Søren Eppler

og band

De 2 baggrundsbilleder-er fra Økonets årsmøde hvor Søren Eppler også gav et nummer.

J a tak, jeg v i l gerne deltage i L05/LØB's årsmøde og generalforsamling.

J e g t i lme lder mig:

• Hele weekenden (fredag kl. 18 t i l søndag kl. 15) V i b l iver .... Voksne og ... børn under 12 år

• Kun søndag (generalforsamll ingen) V i b l i ve r ... voksne og ... børn under 12 år

J e g ønsker

• Madras (kr. 500,-)

• Dobbeltværelse (kr. 700,- begrænset antal)

• Enkeltværelse (kr. 850,- meget begrænset antal) Hvis I bestiller enkelt- eller dobbeltværelse og der er optaget får I selvfølgelig differencen retur.

J e g har plads t i l .... I min bil fra (angiv by) J e g har behov fo r transport t i l Personer fra (angiv by)

Jeg har samtidig fornyet mit medlemskab af LØS og indbetalt:

• Kr. 200,- for individuelt medlemskab

• Kr. 100,- for individuelt medlemskab boende i fællesskabet

• Kr. 500,- for medlemskab af fællesskabet

J e g har indbeta l t kr på giro 596-6752 d /ved lægger beløbet på check

Tilmelding senest fredag d. 23. februar 2001 på kuponen, pr. tlf.: 87546020, fax: 87546021 eller på e-mail: los@pip.dknet.dk

Bæredygtighed og Af Troels Dilling-Hansen

Det var temaet på Økonets årsmøde d. 19.-21. januar på Båring

Højskole, hvor 100 deltagere fra forskellige foreninger, kommuner

og organisationer havde en spændende weekend.

Forstander Bjarne Ot tesen bød velkommen og fortalte om højsko­len, der netop har fået ny profi l og forstander, hvi lket der kan læses mere om andet steds i bladet.

Lars M y r t h u - N i e l s e n fra Økonet undskyldte derefter, at både Svend Auken og J ø r n Jespersen i sidste øjeblik havde meldt afbud, hvi lket gav anledning t i l et suk i forsamlin­gen. Underdirektør i Mil jøstyrelsen, Karsten Skov holdt derefter plan­mæssigt et langt og rimeligt kede-ligt indlæg om regeringens bære­dygt ighedsstrategi , dels den histor i ­ske baggrund, de fremtidige møder, arbejdet med den nationale strategi for bæredygtig udvikl ing, dels sam­arbejdet med andre nordiske lande om "Den nordiske strategi for bære­dygtig udvikling".

Som ve l alle ved , indledtes Agenda 21-arbejdet med Brundtlandrappor­ten og senere Rio-mødet i 92. Vi står nu overfor en internat ional op­følgning, Rio-plus 10 i Johannes­burg i sommeren 2002, hvor hoved­indsatsen v i l ligge på at få t i lsagn om nye miljøindsatser fra de indu­strialiserede lande og en øget f inan­siering af en bæredygtig udvikling i udvikl ingslandene. Der er også et v ig t ig t OECD-ministermøde i maj, som skal diskutere økonomiske in ­strumenter i mi l jøpol i t ikken. Ende­lig er EU ved at udarbejde et nyt mil jøhandl ingsprogram, der skal af­løse det fra 1992, og den er ved at have en EU-strategi klar for en bæredygtig udvikl ing.

De nordiske lande har lavet en nor­

disk deklaration, som kan læses nærmere på miljøstyrelsens hjemme­side. Denne deklaration, der som en trebenet stol prøver at koble mil jøet med økonomien og det sociale, v i l have implikationer på den danske strategi for bæredygtig udvikl ing, som regeringen ønsker at udarbejde inden den 5. jun i i år, mente Karsten Skov. Han sagde videre, at den offentl ige deltagelse og inddra­gelse er meget vigt ig i den forb in­delse. Her pointerede han v ig t ighe­

den af, at deltage i debatten om Danmarks bæredygtighedsstrategi på miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk . Der er lagt op t i l , at regeringen v i l fremlægge et debatoplæg i marts måned, som skal diskuteres med of­fent l igheden, indt i l det endelige do­kument skulle foreligge den 5. j u n i . Karsten Skov mente, at indholdet af strategien i hvert fald v i l være: 1. en sammenkobling af økonomisk vækst og mil jø. 2. En integrat ion af

uddannelse

miljøhensyn i sektorer og pol i t ikom­råder. 3. Offentl ighedens inddra­gelse og endelig 4. Det internat io­nale. Danmarksdeklarationen er et v ig t ig t papir i den forbindelse, sagde Karsten Skov, selv om medunderskri­verne jo ikke var den eneste befolk­ningsgruppe, der skulle tages hen­syn t i l . I det hele taget skulle der afvejes mellem forskellige hensyn og grupper af folk, så alle blev t i l ­fredse.

Karsten Skovs og regeringens ind­stil l ing blev angrebet fra forskellig side fra salen, dels spørgsmålet om de folkelige bevægelsers inddragelse i processen op t i l den 5. j un i , som af mange, deriblandt U l r ick Moos,

Kinesisk ordsprog:

Fortæl mig, og jeg husker.

Vis mig, og jeg inspireres.

Involver mig, og jeg forstår.

chefkonsulent fra DTI , blev betrag­tet som en hån mod folkestyret og de debatprocesser, som skal have tid t i l at gro nedefra. Hvorfor har regeringen ikke meldt ud for flere år siden? Og hvorfor skal det jabbes igennem på 3 måneder, som en form for hør ing, og ikke som det så smukt ønskes, en invo lver ing, en folkelig inddragelse i denne vigt ige proces om en national vision og strategi .

De fleste på mødet var enige om, at regeringen sikkert havde taget fe j l ; at processen her i indeværende forår skal munde ud i et udkast t i l en strategi og vision den 5. j un i , som derefter skal ud t i l folkelig debat hele efteråret og vinter, inden rege­ringen t i l næste forår i 2002 kan stykke et endeligt papir sammen. Et meget folkeligt forslag gik ud på, at polit ikerne i folketinget skulle tage sig tid t i l (evt . indsti l le nogle mø­der i folket inget) at deltage i en

forsamlingshus-turné lige som ved Euro-debatten, så denne Danmarks-vision kan få folkelige fødder at gå på.

Dette med, at strategien skal afve­jes mellem forskellige befolknings­grupper og holdninger er j o ikke nyt. Det har altid været sådan, at økonomisk vækst er Danmarks pri­mære mål. Men er formålet med en bæredygtighedsstrategi og vision ikke netop at skue langt ud i f remti­den og udstikke nogle mål for bære­dygt ighed på trods af befolknings­grupper, der ønsker en ubæredygtig vækst?

Formålet er j o ikke, at prøve at lave en laveste fællesnævner for alle fremtidsvisioner i dette land. For­målet er at skabe en konkret stra­tegi for at opnå en vision om et mil jømæssigt, socialt og kulturelt bæredygtigt Danmark.

Salen diskuterede den nationale strategi i forhold t i l motorveje og det økologiske råderum. Her f rem­førte Karsten Skov, at "det økologi­ske råderum v i l medføre en kraftig reduktion i levestandarden i DK. Jeg tv iv ler på, at man kan opnå en pol i­tisk enighed". J e s p e r Saxgren mente, at denne udtalelse netop var et eksempel på en negat iv værdi la­det holdning t i l bæredygt ighed. I stedet for "kraftig reduktion i" skulle det hedde "omlægning af". Ingen ønsker levestandardforr in­gelse, derimod nok en omlægning t i l et bedre liv, et mindre stresset liv, et mere harmonisk og balanceret Liv.

Kai A r m a n n fra Idébanken i Norge fortalte om Norges nationale stra­teg i . Han pointerede v igt igheden af, at de små skridt går i den rigtige retning. Idébanken har samlet mange eksempler fra hele norden, som inspiration t i l andre, hvi lket kan ses på deres hjemmeside www.idebanken.no.

Søren Eppler, musiker supplerede med lidt l ivsvisdom om de små skridt:

To mænd sidder og hugger

sten. Den ene oplever det som

et hårdt og rigtig træls

arbejde, som værker i både

hænder og ryg. Den anden er

fuld af entusiasme, fordi han

ved, at han bygger en

katedral.

Søren mente, at den trebenede stol var alt for ustabi l . Der er et ben mere, men det er usynl ig t . . .

Dagen efter var der forskellige ind­læg. Margot T o r p , MF for Socialde­mokratiet indledte med at rose DD. Hun vi l le tage en del ting fra mø­det med sig hjem, hvor bl.a. ønsket om, at 5. jun i blev skæringsdato for et debathæfte om Danmarks natio­nale strategi og ikke slutt idspunktet for et færdigt dokument. Men hun mente, at v i også skulle vurdere risi­koen for et muligt regeringsskifte og dermed et andet dokument og en helt ssanden proces. Hun pointerede vigt igheden af, at v i faktisk i øje­

blikket har en meget indflydelsesrig og ambitiøs politiker i spidsen for denne proces, nemlig Svend Auken.

Chr ist ian Ege fra Det Økologiske Råd tog over, som repræsentant for NGO'erne. Han udpenslede de mange økologiske krav fra Det Økologiske Råd, som man burde medtage i en national strategi. Uden at gå ned i for mange detaljer, mener D . Ø . R . , at strategien skal indeholde kon­krete og målbare mål med tidsfrister og virkemidler t i l opfyldelse af må­lene. Eksemplerne var mange, f.eks. 80% reduktion af jordbrugets pesti­cidforbrug inden år 2010. Reduktion af landbrugets kvælsto­fudvaskning.

Halvering af ammoniakfordampnin­gen inden år 2005. Vurdering af alle uvurderede kemiske stoffer inden 2005. Udledning af alle skadelige stoffer skal være bragt ned t i l 0 inden år 2010.

Virkemidlerne er mange, og Det Øko­logiske Råd sætter fokus på tre: 1. Grøn skattereform, 2. Grøn indkøbs­polit ik, 3. Mil jømærkning. Læs mere på www.ecocounci l .dk/ Der var efterfølgende en god diskus­sion, dels om hvordan det sociale og det kulturelle kan kobles sammen med målbare størrelser som miljø og økonomi. Undertegnede fra LØS an­førte, at det var påfaldende, at det sociale og det kulturelle har en ten ­dens t i l at blive underprioriteret i forhold t i l andre aspekter af det økologiske, af helheden, af samspil­let mellem os og naturen. Det viser

Christian Ege, fra Det Økologiske Råd gav en masse krav til en national stategi mod bæredygtighed. Foto: Troels Dilling-Hansen.

sig nemlig i en netop færdig rapport om økologiske bosætninger fra "Sådan v i l vi bo"-projektet, at folk primært bor i økosamfund på grund af sociale faktorer. Det sociale og t i l dels det kulturelle og åndelige er altså i et tæt samspil med mil­jømæssige faktorer, når det gælder om at skabe levende og bæredygtige helheder. Man kan læse om "Sådan v i l vi bo"-projektet og hente rappor­ten på www.viv i lbo.dk Christian Ege mente, at det sociale og det kulturelle er vanskeligt målbare størrelser. LØS mener deri­mod, at det er målbare størrelser, at vi kan og bør løftes på den sociale og kulturelle dimension for at opnå miljømæssig bæredygt ighed. I star­ten af det grønne regnskab troede mange det umuligt, fordi det var nyt og uoverskueligt. Ligeledes nu med det sociale og det kul turel le/ånde­lige. Men det er det ikke. Det er blot nødvendig nytænkning, hvis vi øn ­sker at skabe grundlæggende l ivs-sti lsændringer.

Dit lev Nissen fra procesværkstedet Utopiske Horisonter var oprørt over mødets form og mente, at et møde som dette om vigt ige l ivsst i lsæn-dringer må kræve andre politiske mødeformer. Han savnede begejst­ringen i indlæggene. Her mødes alle vi græsrødder, og bruger hele vores t id sammen på at høre på den poli­tiske og administrat ive elite, i ste­det for at udveksle og diskutere h in­andens erfaringer på et mere jo rd ­nært plan. Han mente, at den gode dagsorden blev dræbt af disse elen­dige mødeformer. Hans indlæg var helt i tråd med en gammel kæmpe fra LØS, A n d r é Nord lys , som i flere år provokerede på Økonets årsmøde med alternative bud på mødeformer. (Han elskede at drille Lars Myrthu med at stil le stolene i rundkreds, uddele små oprørssedler på stolene, osv.)

Hvis man skal tro klapsalverne, var der i hvert fald mange på dette års­møde, der var enige med Ditlev. Steen Puggaard, som er projektle­der på Danmarksdeklarationen, fort­satte dagens program med at be­rette om Danmarksdeklarationen, som nu er underskrevet af 82 fore­ninger og 12 Kommuner. Han så DD,

som en bred alliance mellem NGO'er, fagforeninger og fr i luf tsorganisat io­ner, hvorfra der var udvalgt en re­præsentant fra tre organisationer t i l at fortælle om deres begrundelse for at være medunderskrivere.

Nanna J o r d t J ø r g e n s e n fra Natur og Ungdom indledte med at for­tælle, at deres underskrift v i l ind­æde en ekstra indsats for at delag­t iggøre de unge i debatten. Hun op­fordrede os "gamle" t i l at huske de unge i vores budskaber, og t i l at være mere slagfærdige og levende i

vores budskaber for at nå bredt ud. De havde f.eks. ind­gået et væddemål med Svend Auken om at spare 8% på energi på skolerne på 8 mdr.

Det pædagogiske problem:

Børn gør aldrig, hvad de

voksne siger, de skal gøre.

Børn gør, som de

voksne gør.

Voksne gør aldrig, som de

siger, de vil gøre.

Borgmester T h o r ­k i ld Dahl Nie lsen fra T inglev fort­satte. Selv om de er en venstrekom­mune, var de den

første Kommune, der underskrev. De gjorde en stor indsats for mil jøet i Tinglev, og det virker som eksempel t i l efterfølgelse for de ti lstødende kommuner. De har f.eks. 22,4% øko­logiske landbrugsbedrifter og en økologisk vareterminal . Deres dagre­novat ion betales efter vægt , hvilket har halveret mængden af affald. Han sluttede med at citere fra "Zen og kunsten at vedligeholde en mo­torcykel". Tænk at vi skulle opleve en venstreborgmester både være Langt forud på mil jøområdet og me­drivende tale om zen . Så er vi ved at være der!

Sidste indlæg kom fra Chr is t ian H j o r t h fra SID, som fokuserede på et bæredygt igt arbejdsmil jø. Det er meget v igt igt , at v i kan fastholde og forbedre dette, på trods af, at der i øjeblikket står 1 mio. arbejds-duelige og kigger på. Ulrick Moos mente, at det var af­gørende, at vi fik indarbejdet flere og bedre indikatorer på bæredygtig­hed - f.eks. antal arbejdsulykker, kollektiv andel af transport, antal af personer mellem 18-60 på overfør­

selsindkomster, antal voldsofre etc. Lars M y r t h u afsluttede seancen med at give os den gode nyhed, at Økonet har fået 1,8 mio kr t i l at følge op på Danmarksdeklarationen og få den ud t i l bred debat i landet. Så det sidste ord er langtfra sagt i den sag. Også v i i LØS v i l naturl igvis involvere os i denne opgave med at skabe debat om vores nationale bæredygt ighedsstrategi .

Lørdag aften var der fest med Søren Eppler, (som alle kan glæde sig t i l at (gen- )høre ved vor t kommende årsmøde), samt Tobias T r i e r med band. Tobias falder ikke langt fra hjemmets kunstneriske og humori­stiske åre, og de gav en anderledes og danseglad koncert.

Søndag var emnet " Implementer ing af bæredygtighed i uddannelsessek­toren". Chr is t ian V o g n s e n , senior­forsker fortalte om Haga-deklaratio-nen, som er en ny uddannelses-de­klaration, udarbejdet af undervis­ningsministerier i de baltiske lande. De lægger sig meget op af uddan-nelseskapitel 38 i Agenda 21 fra Rio. Haga-deklarationen fastslår, at uddannelse skal være en livslang proces, at ESD (Educational Sustai-nabel Development) skal være i alle uddannelser og på alle niveauer, at uddannelser skal integrere økonomi, økologi og sociale spørgsmål og at der skal udarbejdes t ræningspro­grammer i bæredygtighed for lærere. Læs mere om dette på www.ee/balt ic21

Derefter førte B i rg i t te Ho f fmann fra DTU os ind i et dialogværksted, hvor vi diskuterede mulige eksem­pler på undervisningsinst i tut ioners bidrag t i l den lokale/globale bære­dygtige udvikl ing. Der blev etableret 3 grupper: folkeskolen, folkeoplys­ning og universiteter. Folkeskolegrupperne vi l le bl.a. inte­grere skolen, hverdagsl ivet og lo­kalsamfund i ord og handling, så der opstod en større harmoni mel-Lem ord og handling, ml. ånd og stof og større sammenhæng mellem skole og nærsamfund. Skolerne skal indføre praktisk økologi (haver, rengøring osv. ) .

Folkeoplysning handler om livslang læring, om det at lære at være men­neske, mente denne gruppe. Vi skal opdrages t i l det gode liv i balance

"Ja, vi kalder det

Undervisning. Det er bare så

sjældent at vi kan vise nogle

undere og undre os",

Niels Bandholm

med naturen, os selv og hinanden. Skolerne skal være bedre t i l at om­sætte ord t i l handling. Vi skal lære af de fysiske rammer/a la skolerne som økologiske eksperimentarier. Bo Bramming afsluttede med at betone vigt igheden af hele tiden at udvikle vort sprog: "Vort sprog er svært, når vi taler om bløde værdier". Universi tetsgruppen mente, man burde genindføre f i losof ikum/en dannelsesproces, lave e lev/ lærer­styrede Agenda 21-grupper på hvert inst i tut, udarbejde grønne/et iske regnskaber med både sociale, mil­jømæssige og økonomiske indikato­rer, (måle den sociale t i l fredshed, i hvor stor grad er bæredygtighed indarbejdet i læsestoffet, hvor stor en del af studiet er gruppearbejde/samarbejde, osv, osv) udvikle sig hen mod modulop­byggede uddannelser, der kan spre­des ud i teori og praksis uden for universi tetet osv.

Årsmødet sluttede med bravur efter endnu et dejl igt og inspirerende møde - vi er på ve j !

Jesper Saxgren:

Årsagen, til at vi ikke er

kommet længere mht. bære­

dygtighed, er, at vi som men­

nesker og som menneskehed

grundlæggende ikke har

forstået de basale vilkår for liv

på jorden, og for det andet at

vi mangler en fælles vision, et

konkret fælles billede af en

anden vej, vi kan gå.

Beskyt naturen ved at bo i den

Skovbo-1 gi'r dig muligheden

Af Finn Gemynthe Madsen

Foreningen Skovbo-1 arbejder på at finde skov- og landområder, hvor der kan etableres økosamfund i pagt med naturen. Dér kan det blive en spændende hobby at hjælpes ad, med at skaffe en stor del af føden gennem jagt , samling, f iskeri, svam­pedyrkning, økologisk havebrug og et begrænset husdyrhold. Energien skal så vidt muligt komme fra ved­varende energikilder. Regnvand gen­anvendes, spildevand renses biolo­gisk på stedet. Huse bygges af halm eller tømmer. Osv. - Men vi fornæg­ter ikke moderne teknologi , selvom vi v i l leve i pagt med naturen. Com­putere, telefoner o. l ign. udgør kun en minimal mil jøbelastning sam­menlignet med det daglige masse­forbrug af energi , vand og konsum­varer.

Den bedste n a t u r b e s k y t t e l s e Skoven er Danmarks oprindelige na­tur. Den vokser op af sig selv, når den får lov, og den beskytter mod mange slags forurening. Desuden producerer skoven mere biomasse end en kornmark på den samme jo rd . Vi ved nu meget bedre end i stenalderen, hvordan skovens mange frembringelser kan forvandles t i l fo­der og føde. Derfor er det på tide, at skoven får lov at vende ti lbage, også når vi tænker i økologiske ba­ner. Bedre naturbeskyttelse gives ikke!

Skove med mennesker i Adam og Eva boede i paradisets have, dvs. en slags skov. Desværre blev de uddrevet og tvunget t i l at æde deres brød i deres ansigts sved, dvs. dyrke landbrug. Det var en ulykke for menneskene. Men af skade bliver man klog, og vi ved nu, hvordan v i kan genopbygge et mil jø, der minder om paradisets have. De, der v i l og tør, skal da ikke

holde sig t i lbage, men prøve at gen­oplive drømmen. Skoven kan sagtens bruges som le­vested & levevej . J a , hvorfor skulle den ikke kunne huse flere menne­sker end det moderne landbrug? Skoven må gerne betrædes, kornet e j !

Når vi bruger naturen som levested og levevej , kan vi følge med i, hvor­dan den har det. Og vi skåner den for industr i landbrug, transport, em­ballage, forurening og ressource­spild. Miljøbevidst selvforsyning er den bedste kur mod vor tids sam­fundssygdomme.

Eksper imente t at bo i naturens ø k o s y s t e m I USA har et eksperiment, Bio-sphere-2, handlet om, hvorledes folk kan overleve i et kunstigt øko­

system. Noget der kan være af inter­esse efter fremtidige katastrofer. -Vi synes imidlert id, at det v i l være et nok så konstrukt ivt eksperiment at genopdage, hvordan v i kan leve i den uspolerede natur. Det var fak­tisk dér, v i blev mennesker.

At bo i Skovbo-1 skal ikke være en prøvelse, men en fornøjelse. Man kan være sig selv eller indgå i et samarbejdende fællesskab. Børn og voksne kan udfolde sig på masser af plads og i frisk luft. Selvforsyning kan blive en sport, en hobby. Man kan blive menneske uden mil jøbe­lastning.

Selve idéforlægget findes beskrevet i prisopgaven "Skoven som levested & leveve j , " hvoraf der findes et ud­drag i bogen "Velkommen t i l f remt i ­den- bæredygtige bosætninger i

Når vi bruger naturen

som levested og levevej,

kan vi følge med i,

hvordan den har det

Danmark." Landsforeningen for øko­samfund, Modtryk, 1998. Hvad sådanne økosamfund på længere sigt kan udvikle sig t i l , kan man læse om i Finn Gemynthes økologi­ske science-fict ion "Den fjerde ver­den , " Gyldendal, 1993.

Medlemskab af Foren ingen Skovbo-1 Man kan blive medlem af Forenin­gen Skovbo-1, hvad enten man øn ­

sker et nyt bosted eller bare et øko-fer iested. Medlemskabet koster 200 kr. årl igt: Beløbet rækker selvfølge­lig ikke t i l indkøb af Skovbo-1, men dækker porto, møder, besigtigelser o. l ign. foreningsaktivi teter. Græs-rodsfonden har for nylig støttet os med 3.000 kr. Vi har med advokatbi­

stand udarbejdet vedtægter for "Foreningen Skovbo-1". Disse kan rekvireres, sammen med en projekt­beskrivelse.

A n d e l i Skovbo-1 Falder du for et sted, kan du gøre drømmen t i l virkel ighed ved at købe et andelsbevis. Det giver adgang t i l en bolig eller en byggegrund. Af­hængig af stedets karakter kan der både blive tale om helårsbeboelse eller ferieboligvilkår. Endvidere giver andelsbeviset adgang t i l : Den fælles natur

Deltagelse i fr ivi l l ige selvforsynings­opgaver samt andel i udbytterne Deltagelse i fællesmåltider fremsti l­let af økologiske råvarer At dyrke egen have Rabatkøb på Skovbo-varer Ridning på Skovbo-heste, pasning af husdyr o. l ign. dyrekontakt Jag t & fiskeri efter aftale En ny t i lværelse, der måske v i l føles som at "vende h jem"

S k o v b o - 1 , drøm og v i r k e l i g h e d Endnu findes skovøkosamfundet kun på papir og i ønskedrømme. Fore­ningen Skovbo-1 holdt stiftende generalforsamling i januar 2000, og vi er foreløbig kun omkring 14 med­lemmer. Interessenetværket er dog oppe på over 50 personer, og der er en forventning om, at v i hurt igt kan få vokseværk, hvis vi "springer ud i det."

Det, vi gør mest ud af lige nu, er at finde natur- og skovområder, som synes velegnede til formålet. Vi har nogle steder i kikkerten, t i l mellem 1 og 6 millioner kroner. Det passer f int med disse bestræbelser, at vi får en art ikel med t i t len ØKOSAM­FUND SØGER SKOV bragt i novem­bernummeret af Dansk Skovfore­

nings blad Skoven. Vi står åbne for om det skal være t i l eje eller leje.

Problemer omkring f inansiering, byggeri eller indf lytning i eksiste­rende bygninger, offentl ige myndig­heder, eksperimentelle f r izoner o. Lign. Lader os ubekymrede. Der er endnu for mange ubekendte t i l , at vi v i l bruge "krudt" på dette. Hver ting t i l sin t id.

Skovbo - 1 og rege lsæt te t I ovennævnte artikel i SKOVEN Lægger v i dog op t i l en polemik med det bestående regelsæt i form af følgende indledning: "Skov for sig og menneske for sig." Sådan er den officielle holdning, der adskiller menneske og natur - Jov i s t , vi kan

da få Lov at vandre ture ad dert i l indrettede stier, men at økosamfund skulle have lov t i l at bruge udvalgte skove som levested og levevej , v ir­ker som en eksotisk tanke i dagens Danmark. Selve lovgivningen stil ler sig i ve jen. Hvi lket bliver en stadig større skam i tider med forurening, skovrejsning og økologisk bevidste mennesker."

Og videre: "Får skovfolkene lov, kan de give sig t i l at dyrke køkkenhaver omkring deres "boplads." Lade "skovsv in" gå på olden og kvæg græsse i lysninger. Dyrke stævnings-skove og fodre dyr med grenenes løv. Sådan gjorde man i gamle dage, men da det foregik uden hensyn t i l sko­vens fortsatte beståen, forstår man de historiske bevæggrunde for at

udelukke husdyr og Landbrug fra de genrejste skoves domæner. Nutidens miljøbevidste skovfolk v i l naturl igvis vogte sig for at ruinere den skov, de bor i og lever af. Et vellykket sam­spil mellem skov og økolandbrug kunne resultere i et alsidigt, produk­t iv t mil jø. Derfor er det en foræl­det, "skakbrætagtig" jordpoli t ik, der nægter at tillade sådanne eksperi­menter.

Men et økosamfund, der v i l i gang her og nu, må selvfølgelig rette sig efter gældende lovgivning. Ram­merne er nok snævre, men et øko­samfund skulle nok kunne etablere sig i nær t i lknytning t i l en skov. Ek­sempelvis kunne "nybyggerne" f lyt te ind i på en landejendom, hvort i l hører både skov og åbent land." Det er således vor t håb at påvirke

lovgivning og myndigheder t i l ikke at modvirke bæredygtige bosætnin­ger, men tvært imod at medvirke t i l deres oprettelse. Th i de må vide, at mange mennesker v i l stortr ives ved at bo i eller ved en skov. Og det må kunne hæves over enhver t v i v l , at vi kan beskytte naturen ved at bo i den.

Foreningen Skovbo-1, c/o Miljø & Energicenteret, Høje-Taastrup Boulevard 60, 2630 Taastrup, Tl f . 43 99 51 01, E-mail: Hoeje-Taastrup@sek.dk Kontaktperson: Finn Gemynthe Madsen

Gentle Power Af Heather Smith,

formand for LØS

et møde mellem kvinder!

Baggrund:

I oktober 1999 mødtes

25 kvinder fra

fællesskaber flere steder

på jorden i Damanhur i

Italien til et 3-dages

møde med overskriften:

"Kvinder, fællesskaber

og jorden"

In i t ia t iv tagerne t i l mødet var 3 kvinder fra henholds­vis Aurovi l le, Ind ien, Le-bensgarten, Tyskland og Da­manhur, I ta l ien. Ideen t i l et møde mellem kvinder var ikke at skabe et ny kvinde­bevægelse, men at skabe et forum, hvor kvinder kunne mødes for dels at dele erfa­ringer fra fællesskaberne, og dels sætte fokus på, hvordan de fe­minine værdier i fremtiden kan blive en vigt ig kerne i fællesska­berne. Dette første møde blev en så stor succes, at vi besluttede at mø­des igen i Zegg t i l apri l og at dette forum i fremtiden skulle have nav­net " G e n t l e Power". Jeg deltog ikke selv t i l mødet i Zegg, men del­tog i stedet i det tredje møde som blev afholdt 8. - 12. november 2000 i Damanhur.

Vi var 24 deltagere denne gang, f lot repræsenteret fra Danmark med Hildur Jackson, GEN, Birgit, Fjord­vang, Karen Svensson, GEN og He­ather Smith, LØS. Vi mødtes alle 4 i Kastrup og fløj sammen t i l Milano, hvor v i havde lejet en bil for at kunne køre t i l Damanhur, som lig­ger ved foden af alperne nær To ­r ino. Vi blev indkvarteret i et nye­

tableret gæstehus, som v i delte med kvinder fra Frankrig og Auro­vi l le. Temperaturen i I tal ien var koldere end i DK, men med klar himmel og hver morgen stod vi op t i l en vidunderlig udsigt over de snedækkede alper. Hver morgen øn ­skede vi os derop, men det blev ved drømmen og vi mindede hinanden om, at det j o ikke var derfor v i var kommet.

Vi begyndte vores møde uden dags­orden eller mødeleder. På de t idl i ­gere møder havde v i valgt at lave en cirkulær ledelsesstruktur, hvor v i i fællesskab løbende skabte vores møde. Denne form rummer en del begyndervanskeligheder for de fle­ste, idet v i gennem mange år har vænnet os t i l brugen af en masku­lin struktur og form. Det kræver, at man er parat t i l at bevæge sig i det

kaos, som kan opstå og give t id og rum t i l at lade en struktur tage form ud fra det, der rører på sig.

Vi begyndte mødet med en kort runde, hvor alle kunne nævne et tema, som man ønskede at ar­bejde med på mødet. Et af disse temaer var Kvinde­

manifestet år 2000, som blev ved­taget af 300 kvinder på en konfe­rence i Berlin i jun i 2000 (se LØSNET sep. 2000). Flere i gruppen ønskede at tage udgangspunkt i manifestet og bruge det som afsæt t i l vores møde. Derefter blev "Kv i n ­demanifestet år 2000" læst op. Vi besluttede at lave et forum om­kring vores tanker omkring manife­stet. Forum er en proces, som fore­går ved , at man vælger to facil i-tatorer, som styrer processen. Grup­pen sidder i en cirkel, og derefter kan hver enkelt rejse sig op og stille sig i midten af cirklen og ud­trykke det, der rører sig omkring det valgte tema. Man rejser sig kun op hvis man føler, at man har no­get på hjerte og når man træder ind i cirklen handler det om, at bruge kraften i cirklen og både ud­trykke det man selv føler og det,

der rører sig i hele gruppen. Som en støtte t i l processen brugte vi en "talking stick". Facilitatorene og de andre må stille uddybende spørgs­mål, men ikke vurdere eller kritisere det, der siges. Alle i cirklen skal hjælpe den enkelte t i l at udtrykke sig ved at lyt te og acceptere det, der siges. Når den enkelte er færdig, viser gruppen sin accept og aner­kendelse ved at klappe. Processen kører i en t ime, hvorefter man kan beslutte at fortsætte.

Det handler ikke mere om

kvindekamp og ligeberettigelse,

men om at skabe en integra­

tion af det feminine og det

maskuline på en

balanceret måde

Grunden t i l at vi valgte at tage ud­gangspunkt i Kvindemanifestet var, at vi alle følte et behov for at gøre andre opmærksomme på, at jorden har brug for en feminin kraft t i l at skabe forandring uden vo ld . At gøre verden opmærksom på behovet for at skabe samfund, der bygger på gensidig respekt og med en ledelsesstruktur, der handler udfra hjertet, omsorg for det levende, i stedet for magt, kon­kurrence og økonomisk vækst. I vores forum ud­trykte flere kvinder be­kymringen over den st i­gende vo ld , deriblandt den daglige vold på de dyr, som bliver opdræt­tet og slagtet for at give os mad. Marti fra Auro-vil le fortalte, at hun for nylig havde t i lbragt et retreat i Tibet sammen med Dalai Lama, hvor han for første gang talte om at spise kød og hvorledes den måde dy­rene behandles på, er en stor del af den vo ld , som eksisterer på jo rden.

Vi oplevede alle betyd­ningen af, at kvinder

mødes og taler på denne måde om vores fælles bekymringer for jordens t i lstand. Det at dele vores inderste tanker og drømme med hinanden i et fælles forum gav os en følelse af et fællesskab på tværs af grænser. Ved at mødes fyldes vi med håb og mod for fremtiden og i fællesskab kan vi arbejde for helheden. Vi op­dagede et fælles behov for at skabe andre modeller at leve på og skabe samfund, hvor alt Levende ikke er adskilt, men lever sammen i respekt for forskell ighedens skønhed. Sam­fund der værdsætter omsorg og fred fremfor ødelæggelse og vold. Sam­fund der værdsætter, at vi alle er del af hinanden og som værdsætter børn og gamle uden at gemme dem væk i inst i tut ioner.

Det er netop disse værdier, som økosamfundene har mulighed for at skabe, og de kan derved være Le­vende eksempler på, at l ivet kan le­ves på andre måder. Flere samfund har allerede gjort det, og derfor er det v ig t ig t , at udvikle netværk og erfaringsudveksling mellem de eksi­sterende øko-samfund og samtidig bruge disse erfaringer t i l at skabe nye samfund. En vigt ig del af vores møde var, at snakke om hvordan v i

kunne arbejde konkret på at inte­grere de feminine værdier og ud­vikle et samarbejde omkring mellem de eksisterende øko-samfund. Vi fo­kuserede her på følgende områder:

Udvikling af udvekslingsprogrammer for unge. Udveksling af viden og erfaring. Udvikling af forskellige former for byt te-økonomi mellem fællesska­berne.

At være fødselshjælpere for nye øko-samfund. Informere F.N. om Gentle Power mø­derne. Akt iv t politisk arbejde (v i talte om muligheden for at lave et globalt politisk parti) Fortsættelse af Gentle Power mø­derne. Udbygge vores netværk. Etablering af lokale Gentle Power grupper i de enkelte lande.

Vedrørende det sidste punkt er vi interesserede i at udvikle Gentle Power møder i Danmark. Hvis du er interesseret, kan du kontakte under­tegnede. Vi ønsker at begynde med et møde for kvinder og senere åbne møderne for mændene.

Mødet i Damanhur var meget andet end snak! Vi delte et nært samværd fyldt med glæde, sang, dans og medita­t ion - og bevægede os i et f low af udveksling af liv. Det er ikke muligt for alle de samme at deltage hver gang, men vi forsøger at have en kernegruppe af gennem­gående personer, som forplig­ter sig t i l at komme. Der er her et problem omkring ud­gifterne t i l rejserne og vi snakkede her om mulighe­derne for fundraising t i l for­målet. Damanhur har lavet en mailing liste, som vi bruger t i l vores interne kommunika­t ion.

Der kan læses mere om Gentle Power på

www.damanhur.org/GENtlePower

G EN-EUROPE

New's Fra årsmødet i GEN-Europe,

august 2000 i Lakabe fællesskabet,

Valle de Arce, Nafarroa-Euskadi

(Baskerlandet i Nordspanien)

Af Lucilla Borio, GEN-Europe.

Årsmødet i GEN-Europe var en v id ­underlig mulighed for alle medlem­merne at mødes og netværke/ar-bejde sammen. Lakabe var den per­fekte vært for begivenheden i form af støtte og vedholdenhed hele ve ­jen igennem.

Der blev brugt mange timer på sam­taler og diskussioner, men der blev også sunget (med Martin Stengel fra Sieben Linden, Tyskland som inspi­rator) , udvekslet erfaringer, danset de tradit ionelle økosamfunds "circle dances" og vandret ture i de majes­tætiske omgivelser ved landsbyen. Om aftenen vistes der videos og dias fra de forskellige steder, der var repræsenteret og om dagen flød en lind strøm af informationer og un­derholdning. Afsluttende, om søn­dagen, afholdtes et åbent hus ar­rangement, med en præsentation af vores netværk og det officielle GEN diasshow. Her var et sammenrend af venner, nysgerrige, aktivister og GEN-E folk der sang, snakkede, spi­ste og festede sammen. Mabel, Alfredo, Claudio og de andre Lakabe medlemmer gjorde deres t i l , at vi følte os hjemme og årsmødet afsluttede med at udråbe Lakabe t i l æresmedlem af GEN-Europe, som symbol på vores taknemmelighed. Ligeledes en tak t i l Agnieszka Kom-och, Ulysses og ikke mindst Susanna Onate, der alle hjalp t i l med over­sættelse f ra / t i l spansk/engelsk. Omkring 60 medlemmer deltog i mø­det og disse repræsenterede 17

medlemmer (8 nationale net-værksmedlemmer: Come Together (Tysk land) , RIVE ( I ta l ien) , EVNUK ( U K ) , Ekilat (Tyrk ie t ) , NJORD (Sve­r ige) , RFEV (Frankrig) samt Findland og Ungarn) , (9 Økosamfund: Artos-illa and Val de Pielagos (Spanien), Damanhur, Bagnia og Torri Superiore ( I ta l ien) , Lebensgarten og Sieben Linden (Tysk land) , Ekbo/Gebers (Sverige) og Gyürüfü (Ungarn ) ) . Der var også repræsentanter fra Alcatraz Free Universi ty ( I ta l ien) , Young Na­ture Friends (Romanien) og økosam-fundsini t iat iver i Kroatien og Portu­gal. Som speciel gæst var Maria He­lena Avena fra økosamfundet Terra Mirim i Brasilien.

Meget kort opsummeres her de bes lu tn inger , der blev taget under mødet: • At medlemskab skal betales i Ecora-

tes* og blev sat t i l 50 Euros/år for fuldt medlemskab og 25 Euros/år for støttemedlemskab.

• Vedtægter blev godkendt i konsen­sus og foreningen vi l blive registre­ret i I tal ien.

• Regnskab 99/00 og budget 00/01 blev præsenteret og godkendt som det var udført af sekretariatet.

• Der valgtes ny bestyrelse: Lucilla Borio fra Torri Superiore (sekretær), Mete Hacaloglu fra Ekilat (kasse­rer), Agnieszka Komoch fra Lebens­garten (formand), Jean Michel Po-chat fra RFEV og Lepre Viola fra Da­manhur. Alle er valgt for 2 år.

• Næste årsmøde skal afholdes i jul i i Polen.

Under de fælles samlinger blev der diskuteret emner om: Generel opda­tering af økosamfund og netværk i Europa, forslag og muligheder for fundraising, netværksorganisation og kommunikat ion.

Der blev også arbejdet i mindre grupper med emner som: udveksling af unge mellem økosamfund i Eu­ropa, "Volunteer" programmer, pol i­tik og økosamfund, kommunikation og konfl ikt løsning, fællesskabs " l im" samt bæredygtighed og ud­dannelse. De små grupper gav rum t i l mere afslappede og direkte ud­veksling mellem deltagerne og gjorde det muligt at skabe person­lige kontakter og venskaber.

Afsluttende v i l jeg sige at årsmødet blev en milepæl for GEN-Europe -ikke bare på baggrund af de beslut­ninger, som blev taget - men nok så meget p.g.a. følelsen af støtte og deltagelse blandt medlemmerne. Selv om lange plenum møder kan være trættende vedblev energini­veauet at være højt og intens blandt deltagerne. Det blev svært at skilles fra gamle og nye venner, så jeg håber at se jer alle og mange flere i Polen t i l sommer.

* Ecorates: alternativ valuta udvek­slingssystem baseret på gennem­snits indkomstniveau i hvert land. Udarbejdet af Eyfa (European Youth For Ac t ion) .

P s y k o - s p i r i t u e l l e noter f ra Lakabe - skreve t af en m y s t i k e r

Af Heikki H. Attila, Finland

Anede ikke hvor Lakabe var. Tour i -st informationen sagde: "Tag nordpå". De lokale sagde: "Øst for Pamplona". Heldigvis kom der en taxachauffør, der kendte stedet. Kun 10 km t i l fods langs en smal og be­skidt ve j . Så lad Pyranærenes stjer­ner lede min ve j , tænkte jeg.

Da jeg ankom t i l porten (forståel igt nok i Taxa! ) lidt før midnat kunne den store tyref lok udenfor have skræmt mangen en turist - men ikke en økosamfundsturist! Hurt igt ka­stede jeg bagagen over por ten, åbnede og lukkede halvt blændet af Taxaens lygter. Jeg famlede efter min baggage og fandt først flere ko­kasser. Frem med lygten og bære med den ene hånd trådte jeg ind i en hyggelig stue, hvor der stadig brændte lys. Sikke en koordineret velkomst - som at komme hjem - ef­

ter håndvask blev der givet varme knus.

Landsbyen gav os en oplevelse af jordens største elementer: smuk jo rd , landsbyens beliggenhed imel­lem to bjergtinder - mindede mig o m Tibet , bjergluft t i l klare tanker, bål så rent som overhoved muligt med minimal æterisk forurening og energiopladet drikkevand fra bjer­gene. Lakabe er en freds- og harmo-nifyldt dal. Vores møder blev afholdt i en forladt kirke. En af de mest be­vægende stunder var da landsbyens moder bad os om at meditere over en nyl igt død landsbyborger. Vi skabte og viste ham en vej t i l h im­lens port og jublede da ham trådte igennem den. Dette blev en ny di­mension for mange af os. En demon­stration af et liv efter døden - et ev igt Liv.

Ecovi l lage T o u r i s m Med ønsket om at skabe et alterna­t iv t i l t radi t ionel "hote l og strand" ferie er udsprunget et t i lbud om

"intel l igent rejseform", som skal bringe den rejsende i tættere kon­takt med natur og mennesker, der har viet deres liv t i l beskyttelse af jo rden. Europa er den perfekte pla­cering t i l opstart af økosamfundstu-risme, da der er mange steder, der kan besøges med brug af offentlig transportmiddel og derigennem op­nås et kendskab t i l den mangeartet-hed, der er af økosamfund i GEN regi . Ligeledes kan det give mulig­hed for at nogle ti l trækkes af øko-samfundslivet og dermed bliver bo­ende eller påbegynder nye projekter. En rejseform med person-t i l -person kontakt.

GEN-Europe sekretariatet t i lbyder hjælp t i l rejsende, der søger øko­samfund t i l at aflægge besøg hos og t i l at f inde ud af hvilke t i lbud der er de forskellige steder. Et detaljeret spørgeskema er udfyldt af alle med­lemmer af GEN-Europe med oplys­ninger om t i lbud, såvel overnatning, bespisning, socialliv, kulturl iv og ar­bejde. En brochure er undervejs med disse oplysninger, så den enkelte lettere kan orientere sig fra sted t i l sted. Som besøgende i økosamfund, ser vi gerne at den besøgende giver sig god tid - nogle dage - for at for­stå ånden på stedet og møde bebo­erne. Specielt om sommeren t i lbyder mange økosamfund kurser af for­skellig art, hvilket kan gøre et be­søg endnu mere interessant.

På vores web kan du finde en opda­teret liste med økosamfund, der modtager besøgende. Listen udbyg­ges løbende. www.ga ia .org /ac t iv i t ies /ecotou-rism.asp (alle GEN regioner) www.ga ia .org /ac t iv i t ies /ecotou-r ism/index.asp#Europe (Europa) Sommeren 2001 organiserer GEN-Eu­rope og "Legambiente", den i tal ien-

ske mi l jøorganisat ion, et program med internat ional arbejdslejre. Grupper af unge og motiverede men­nesker fra hele verden v i l besøge nogle få økosamfund og dele daglig­liv og arbejde sammen med bebo­erne. Der ydes kost og logi t i l de unge som betaling for arbejde. Le-gambiente har arbejdet akt ivt i 10 år med økologiske sommerlejre og er organiseret i det internationale net­værk, "Al l iance" og "European v o ­luntary Service organisat ions", hv i l ­ket indbefatter 12 lande. For yderligere information: www. legambiente.com/canale8 www.al l iance-network.org

EVS - European voluntary Service -er et EU program, som kan give mid­ler t i l unge (18/25 år ) , der er vi l l ige t i l at bosætte sig og arbejde i 3/6 måneder i økosamfund og andre pro­jekter i EU. Udveksl ingsprogrammet er udarbejdet med henblik på at Lære igennem direkte erfaringer i andre lande. Målet er at opbygge en fælles europæisk kultur på tværs af landegrænser. Alle omkostninger kan dækkes af EVS og interesserede skal anmode om midler flere måne­der i forve jen. Teodora Anastasoaei støtter GEN-E kontoret og t i lbyder rådgivning takket være hendes kendskab t i l den hollandske organi­sation EYFA.

For yderl igere informat ion: www.evs- in fo .com/ index_e.h tm

Al yderligere uddybelse om oven­stående kan rettes til GEN-Europe office tel. +39 0184215504, e-mail: info@gen-europe.org

B e v i d s t b a n k v a l g V æ l g M e r k u r s o m d i t p e n g e i n s t i t u t - så f r e m m e r d u e n b æ r e d y g t i g s a m f u n d s u d v i k l i n g o g

f å r s a m t i d i g a l le m o d e r n e b a n k f a c i l i t e t e r : L ø n k o n t o m e d v i s a / d a n k o r t • B u d g e t k o n t o • P B S - b e t a l i n g s -

s e r v i c e • P C - b a n k o g W E B - b a n k • P e n s i o n s o p s p a r i n g • B ø r n e o p s p a r i n g

I M e r k u r k a n d u ø r e m æ r k e d i n e i n d l å n t i l :

Ø k o l o g i s k o g b i o d y n a m i s k l a n d b r u g .

Ø k o l o g i s k b y g g e r i o g v e d v a r e n d e e n e r g i .

B æ r e d y g t i g p r o d u k t i o n o g h a n d e l .

Ø k o s a m f u n d o g b o f æ l l e s s k a b e r .

F r i e sko le r , b ø r n e h a v e r .

S o c i a l o m s o r g .

K u n s t o g k u l t u r .

w w w . m e r k u r b a n k . d k

A a l b o r g tlf. 98 1 0 18 35 • K ø b e n h a v n tlf. 35 36 72 10 • Å r h u s tlf. 87 30 97 60 M E R K U R

Kombineret bolig og kursus/erhvervsejendom til salg Bel iggende me l lem Holbæk og Kalundborg

Velholdte bygninger med 5 boliger, 9 undervisnings lokaler- sal og værksted på hver 100 m 2 .

2 pavilloner, ialt 1.600 m 2 , garage, 6 carporte, stor P-plads, grund 7.600 m 2 .

Kan indrettes med yderl igere 4-5 boliger foruden fællesarealer.

Prisidé: 4.250.000 kr. Tl f . : 5926 8670/5926 8840.

For mere information se hjemmeside: www.hjemmesider.econ.dk/nordal

Vi har modtaget en mail fra mil jøkonsulent

Lars Vedsmand, som er medlem af LØB og me­

get engageret i at hæve arbejdsmiljøstandar­

den på danske byggepladser, hvori han krit ise­

rer det billede, som v i brugte på forsiden af

LØSNET nr. 23 - temanumret om bygger i . "Det

er et spændende og inspirerende blad, men

som konsulent med 20 års erfaring med at få

hævet arbejdsmiljøstandarden på danske byg­

gepladser, må jeg sige at jeg er temmelig be­

skæmmet over forsiden. Billedet kunne være

taget fra 70'ernes "pædagogiske" kampagner,

hvor Arbejdst i lsynet og Arbejdsmil jøfondet

længe brugte metoden med "Godt Nok"-si tuat i -

oner. Billedet kan indgå f int som materiale t i l

kursus for lærlinge: Find 5 f e j l ! " LØS er helt

enig i, at det var et uheldigt arbejdsmil jømæs­

sigt signal at udsende.

Vi beklager !

k

a l

e

n

d

e

r

År

2001

And

re a

ktuelle

kal

ende

rsid

er p

å N

ettet:

eco

-net

, ec

o-w

eb,

eco

-ne

t.d

k/h

alm

byg

/,

ww

w.p

rakt

isko

ekol

ogi.d

k Februar : Som en de l af p r o j e k t "Sådan vil vi b o " , t i l b y d e r LØS, LØB og DCB t i l f o r å r e t en k u r s u s r æ k k e i Horsens og en k u r s u s r æ k k e i K ø b e n h a v n o m b æ r e d y g t i g e b o s æ t n i n g e r i b y e n , i l a n d s b y e n og på l ande t . D i s k u s s i o n e r n e tager u d g a n g s p u n k t i e m n e r o m b o l i g k u l t u r , ø k o l o g i , d e s i g n , a r k i t e k t u r , f æ l l e s s k a b og s a m a r b e j d e m e d en r æ k k e s p æ n d e n d e f o r e d r a g s h o l d e r e . Vi t a g e r på t u r t i l et e l ler f l e r e b o f æ l l e s s k a b e r e l ler ø k o s a m f u n d og s l u t t e r af med et c a f é - v æ r k s t e d o m " D i n ø n s k e b o l i g " . K u r s e t h e n v e n d e r sig t i l a l le , hvad e n t e n de bor i pa rce lhus , l e j l i g h e d , s e n i o r - b o l i g , b o f æ l l e s ­skab, m i n i m a l b o l i g e l ler ø k o s a m f u n d . O b s ! U n d e r v i s n i n g e n er k u n i l ige uger, i H o r s e n s h v e r a n d e n onsdag s t a r t e n d e d . 21.2. og i K ø b e n h a v n h v e r anden mandag s t a r t e n d e d . 19.2. k l . 18.45 -21.30. I uge 16 f o r e g å r u n d e r v i s n i n g e n lørdag d. 21.4 ( H o r s e n s ) og søndag d . 22.4. ( K ø b e n h a v n ) , h v o r der er e k s k u r s i o n . T i l m e l ­d ing og u d f ø r l i g t p r o g r a m fås v ia A O F H o r s e n s t l f . 76 25 99 99, a o f h o r s @ a o f h o r s . d k , w w w . a o f h o r s . d k H o l d nr. 19008 " b o l i g ­d r ø m m e " - s t e d : AOF H o r s e n s , H o l m b o e s A l l é 2, 8700 Horsens -p r i s : 200 kr. AOF K ø b e n h a v n på t l f . 33 69 85 00 e l l e r w w w . a o f -h o v e d s t a d e n . d k Hold nr. 70142 - s t e d : K v a r t e r s c e n t e r Nord Vest -18 l e k t i o n e r - p r i s : 465 kr. / 395 kr. f o r " l a v i n d k o m s t " g r u p p e r .

8. f e b r u a r : Spring ud af pengeskabet - f i r e dage med D i t l ev N issen om b æ r e d y g t i g ø k o n o m i . Kører t o r s d a g e f ra d. 8 f e b r u a r t i l 1. mar ts k l . 16-21. Kurse t er p r a k t i s k o r i e n t e r e t m e d h e n b l i k på at u d v i k l e m u l i g h e d e r n e i den d a g l i g e f æ l l e s ø k o n o m i , samt id ig m e d at kur ­set har et p o l i t i s k s ig te , der handler o m s e l v f o r v a l t n i n g , åbenhed og b æ r e d y g t i g h e d loka l t og g loba l t . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : h t t p : / / w w w . c h r i s t i a n i a . o r g / u t o p i a

8,15, 22 f e b + 1. mar ts : Bæredygt ig ø k o n o m i . Med u d g a n g s p u n k t i 7 oplæg og en proces o m d e l t a g e r n e s (og deres loka le f æ l l e s s k a b e r s ) h o l d n i n g e r og e r f a r i n g e r med penge , v i l v i u d f o r s k e e m n e t b æ r e d y g t i g ø k o ­n o m i . Og v i v i l u n d e r s ø g e h v i l k e m u l i g h e d e r v i har for , at få vores p e n g e i n d i et b æ r e d y g t i g t ø k o n o m i s k e k reds løb . K u r s u s i n d h o l d e t kan ses på w w w . o k o i g a n g . d k / e c o n o m i Pr is : 1.000 kr. i n k l . a f t e n s ­m a d . S ted : Ø k o l o g i s k e I g a n g s æ t t e r e , R a v n s b o r g g a d e 18, 2200 K b h . N T i l m e l d i n g : Ø k o l o g i s k e I g a n g s æ t t e r e , t l f . 3535 3540, e - m a i l : p o s t @ o k o i g a n g . d k

1-5. mar ts : Munach i n v i t e r e r t i l k u n s t u d s t i l l i n g . "En sanse l ig bere t ­ning o m e v o l u t i o n " - ma le r i og f o t o s af E lsebeth Sommer . " T a v s h e d e n b r y d e s " - ma le r i af N inna A r b o N o . F e r n i s e r i n g torsdag d. 1. marts k l . 16 - 19. U d s t i l l i n g e n er åben den 2. - 5. m a r t s k l . 14 - 18. S ted: Munach , V e s t e r v e j 4a, 8751 G e d v e d

5. Marts: Bæredygt ig ø k o n o m i - lokale penge og b y t t e r i n g e , d . 5. marts k l . 19.30-22.30. B æ r e d y g t i g Forvand l ing & D e m o k r a t i s k F o r n y e l s e er t i t l e n på en f o r e d r a g s r æ k k e D i t l ev N issen f ra U t o p i ­ske H o r i s o n t e r a f h o l d e r i G a l l o p p e r i e t på C h r i s t i a n i a . F o r m e n er et m i x a f fo redrag og w o r k s h o p . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : h t t p : / / w w w . c h r i s t i a n i a . o r g / u t o p i a

2-4. m a r t s : Årsmøde og genera l fo rsaml ing i LØS. T e m a : " U d d a n n e l s e " . A f h o l d e s på Bår ing Hø jsko le på F y n s a m m e n m e d L Ø B . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r i n d e i b ladet e l ler v e d h e n v e n ­de lse t i l LØS s e k r e t a r i a t e t : T l f . : 87546020, Fax: 87546021 , e - m a i l : l o s @ p i p . d k n e t . d k e l le r v i a h j e m m e s i d e n : w w w . g a i a . o r g / l o s d a n i s h .

5. mar ts : O V E / S E K seminar : Det rene v a n d . O m s p i l d e v a n d s r e n s n i n g og r e g n v a n d s o p s a m i n g i det åbne l a n d . k l . 10-16 i O d e n s e . Få p r o g r a m hos O V E / S E K s k u r s u s - / t r æ f s e k r e t a r i a t på 8676 0744 e l le r på w w w . s e k . d k e l l e r w w w . v e d v a r e n d e e n e r g i . d k

9-11 m a r t s og 23-25 m a r t s : Permaku l tu rkursus på F jordvang. i n t r o d u k t i o n t i l Perma-k u l t u r og o p a r b e j d e l s e a f e n g r u n d p l a n f o r F j o r d v a n g . U n d e r v i s e r e er H a m i s h S t e w a r t og T o n y A n d e r s e n . De to w e e k e n d e r er et s a m ­m e n h æ n g e n d e f o r l ø b og er f o r a l le i n t e r e s s e r e d e , med plads t i l 10-20 de l tagere . P r i s e n f o r k u r s e t er 1000 kr. Der v i l b l i v e m u l i g ­hed fo r o v e r n a t n i n g og f æ l l e s m a d l a v n i n g / s p i s n i n g t i l en pr is på 200 kr pr w e e k e n d . T i l m e l d i n g er b i n d e n d e og reg is t re res v e d

i n d s æ t t e l s e af 1000 kr. på k o n t o n r . 8401 1016452 senes t 7. f e ­bruar. Y d e r l i g e r e o p l y s n i n g e r og t i l m e d i n g k o n t a k t Bente på t l f . : 97936919 e l le r 26467590

19. Marts: Kunsten at løse konf l i k te r , d. 19. mar ts k l . 1 9 . 3 0 - 2 2 . 3 0 .

B æ r e d y g t i g Forvand l ing & D e m o k r a t i s k F o r n y e l s e er t i t l e n på en f o r e d r a g s r æ k k e D i t l ev N issen f ra U t o p i s k e H o r i s o n t e r ho lder i G a l l o p p e r i e t på C h r i s t i a n i a . F o r m e n er et m i x af foredrag og w o r k s h o p . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : h t t p : / / w w w . c h r i s t i a n i a . o r g / u t o p i a

23-24 m a r t s : Byøko log isk Å r s m ø d e a f h o l d e s i år i K ø b e n h a v n . T e m a : Ø k o ­log i og ø k o n o m i . Fra p r e s s e m e d d e l e l s e n : I n d l e d e r : B y - og B o l i g m i n i s t e r L o t t e B u n d s g a a r d . D e b a t s t y r e r : Re imar Bo, DR. Der s æ t t e s f o k u s på o m m i l j ø r i g t i g e huse også er de ø k o n o m i s k mest f a v o r a b l e . Med u d g a n g s p u n k t i 3 pa rce lhuse k o m m e n t e r e s og v æ r ­d i s æ t t e s af R e a l k r e d i t d i r e k t ø r Bent F j o r d , Rea lk red i t Danmark , B a n k d i r e k t ø r Søren Kaare-Andersen, BG Bank, B a n k d i r e k t ø r Lars P e h r s o n , Merkur . Sted: E i g t v e d s Pakhus i K ø b e n h a v n . T i l m e l d i n g senes t 8. m a r t s . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r og t i l m e l d i n g : fax 8940 5884 eller e-mai l : a m @ d c u e . d k . w w w . d c u e . d k

2. a p r i l : Utop ie r og sociale e k s p e r i m e n t e r - en d e m o k r a t i s k og pædagog isk ressource , d. 2. a p r i l k l . 19.30-22-30. B æ r e d y g t i g Forvand l ing & D e m o k r a t i s k F o r n y e l s e er t i t l e n på en f o r e d r a g s ­r æ k k e D i t l ev N issen f ra U t o p i s k e H o r i s o n t e r ho lde r i G a l l o p p e r i e t på C h r i s t i a n i a . F o r m e n er et m i x a f fo redrag og w o r k s h o p . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : h t t p : / / w w w . c h r i s t i a n i a . o r g / u t o p i a

A p r i l - s e p t e m b e r : Kursus på B r o b y g g e r s k o l e n , Norge . Åben fo r al le på m i n d s t 18 år som v i l lære ø k o l o g i i praks is , ø v e h e l h e d s t æ n k n i n g , v æ r e med i h a n d l i n g s r e t t e d e i n i t i a t i v e r . . . Med a n t r o p o s o f i og ø k o ­logi som redskaber søger v i at f i n d e en h e l h e d s f o r s t å e l s e . Det cent ra le t e m a f o r den p r a k t i s k e u n d e r v i s n i n g v i l v æ r e med f o k u s på h a l m - , ler - og k u b b e t e k n i k k e r . K o n t a k t f o r m e r e i n f o r ­m a t i o n : B r o b y g g e r s k o l e n , So lborg , J e v n a k e r , 3520 Norge . T l f . : 0047 32132480 e l l e r 0047 32133389, fax : 0047 32132020, e - m a i l : b r o b y g g @ s t a r t . n o

15. m a j : Heldagsseminar på B y g g e c e n t r u m i Middel far t k l . 10-17: Sådan v i l v i b o . . . Med u d g a n g s p u n k t i s tad ig mere mar­kante ønsker o m b æ r e d y g t i g e løsn inger , s æ t t e r v i f o k u s på b o l i ­gen og i n v i t e r e r t i l d ia log og s a m a r b e j d e "på t v æ r s " . H e n v e n d e r sig t i l al le, der b e s k æ f t i g e r sig med b o s æ t n i n g i Danmark : Den a l m e n n y t t i g e b o l i g s e k t o r , det p r i v a t e b o l i g b y g g e r i , r e a l k r e d i t i n ­s t i t u t i o n e r n e , b y g n i n g s m y n d i g h e d e r n e , m i n i s t e r i e r og s t y r e l s e r og f o r s k n i n g s i n s t i t u t i o n e r og r å d g i v e r e - og s ids t m e n i k k e m i n d s t de b r u g e r e , som ska l s t i l l e krav t i l b o l i g e n . T i l m e l d i n g t i l Dansk Center f o r B y ø k o l o g i , t l f . : 8940 5885. H j e m m e s i d e : w w w . v i v i l b o . d k

19. Maj: OVE a fho lder landsmøde og landsmødet ræf m e d " E n e r g i t i l h u s b e h o v " som t e m a . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : O V E / S E K t l f . 86760744. w w w . s e k . d k e l ler w w w . v e d v a r e n d e e n e r g i . d k

1 - 7 j u l i : Det f jerde I n t e r n a t i o n a l e fæl lesskabs møde ( i n t e r n a t i ­o n a l C o m m u n i y t Meet ing ( I C M ) ) i Z E G G , nær B e r l i n . " W h a t is t h e i n n e r g l u e t h a t keeps c o m m u n i t i e s t o g e t h e r ? " For t h e f o u r t h t i m e r e p r e s e n t a t i v e s of European and i n t e r n a t i o n a l c o m m u n i t i e s , n e -t w o r k e r s f r o m t h e c o m m u n i t i e s m o v e m e n t and co l leagues f r o m v a r i o u s i n i t i a t i v e s w i l l mee t t o g e t h e r f o r an exchance of e x p e r i -ences about t h e i r w o r k and about t h e pract ica l aspects of c o m m u ­n i t y . A r r i v a l : 1st J u l y . Start at 1900 w i t h a c o m m u n a l e v e n i n g m e a l . D e p a r t u r e : 7th J u l y . F i n i s h c. 1500 Costs: B e t w e e n 240 and 500 DM (Board and L o g i n g i n c l u s i v e ) , according to y o u r o w n e s t i ­m a t i o n as to w h a t y o u can a f f o r d . B o o k i n g : T h r o u g h ZEGG R e c e p t i o n : +49 33841 595 10 Fax 12 e m a i l : e m p f a n g @ z e g g . d e

Nærmere oplysninger: LØS Sekretariatet.

Derefter sagde en Lærer: Tal t i l os om undervisning.

Og han sagde:

Intet menneske kan åbenbare andet for jer end dét,

der allerede ligger halvt sovende i jeres egen kund­

skabs dagning.

Læreren, som vandrer i templets skygge blandt sine

tilhængere, skænker dem ikke sin visdom, men sna­

rere sin tro og sin hengivenhed.

Dersom han virkelig er vis, byder han jer ikke sin

visdoms bolig, men leder jer snarere t i l jert eget

sinds tærskel.

Astronomen kan tale t i l jer om sin forståelse af

himmelrummet; men han kan ikke give jer sin for­

ståelse.

Musikeren kan synge for jer om rytmen, der vibrerer

overalt i æteren; men han kan ikke skænke jer øret,

der opfanger rytmen, eller stemmen der gengiver

den.

Og den, som er velbevandret i tallenes videnskab,

kan fortælle om vægts og måls regioner; men han

kan ikke føre jer dertil.

Thi det ene menneskes indsigt låner ikke det andet

menneske sine vinger.

Og ligesom hver især står alene i Guds viden, såle­

des må hver især være alene i sin viden om Gud og

i sin forståelse af verden.

Fra Kahlil Gibran, Profeten