LØS-NET

Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

september 1999 Nr. 22

Ferie t a n k e r fra

L Ø S N E T

Er med lemsb lad for m e d l e m m e r n e i Landsfore­

ningen for Ø k o S a m f u n d , der er en forening for

sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i

byer og på land.

Alle, der arbejder for en bæredygt ig udvikl ing.

L Ø S N E T

U d k o m m e r 4 gange årligt:

Mar t s , j un i , s ep tember og december .

A n n o n c e r :

1/4 side 300 kr.

1/2 side 550 kr.

1 side 1000 kr.

Farve dobbe l tp r i s

1 side måler 17,5 x 26 ,5 cm.

Henv. Sekretariatet .

R e d a k t i o n e n p å de t t e n u m m e r :

Troels D i l l i ng -Hansen .

Fors idebi l lede:

M o d e n hvede. Foto: N . E. Boesen

Layout & D T P :

Niels Erik Boesen.

Tlf. 8 6 8 5 13 7 0 .

T r y k n i n g :

Ind t ryk , N imtof t e .

Tlf. 86 39 84 4 2 .

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet

arkiveret som tekst- eller Word-f i l .

Dead l ine nr. 19: 2 0 . Januar 1999 .

Sekre tar ia te t :

Landsforeningen for Ø k o S a m f u n d

Landsbyvænget 10, Hersk ind

8 4 6 4 G a l t e n .

Tlf. 87 54 60 20 .

Fax. 87 54 60 2 1 .

Email : los@pip .dkne t .dk

h t tp : / /www.ga ia .o rg / lo sdan i sh

L Ø S sekretariatet er i 1999 s tø t te t af

D e n G r ø n n e Fond , Indenr igsminis ter ie ts

Landdis t r ik tspul je og Gaia Villages.

F o r m a n d :

T h o m a s Steen Seiersen

M u n a c h

Vestervej 4

8 7 5 1 G e d v e d

Tlf. 75 66 56 87 .

Email : a rk i t ek t@forum.dk

M e d l e m s k a b pr. år:

Enkel tperson : 2 0 0 kr.

Fællesskaber o g organisat ioner : 5 0 0 kr.

Enkel tperson bosat i fællesskab: 100 kr.

G i r o 5 9 6 - 6 7 5 2 .

Foren ingen er stiftet 7. Mar t s 1993 og

b land t m e d l e m m e r n e er følgende:

Bofællesskaber:

A70 T o u s t r u p Mark , S p o r u p

Andels foreningen Baungården , Vejle

Ande lssamfunde t Hjo r t shø j , Hjor t shøj

Boform 2 0 0 0 , Si lkeborg

Bofællesskabet, Beder

Fjordvang, Snedsted i T h y

Foren ingen for økologisk bebyggelse på

Teg lmosegrunden , Alber t s lund

Fællesskabet Mei lgaard Slot, Glesborg

Gaia Villages, H o l t e

Græsrodsgården , S m ø r u m

H e r t h a Levefællesskab, H e r s k i n d / G a l t e n

Hesbjerg, B lommens lys t

Kirs t ine lund, B jeds t rup /Skanderborg

K ø b m a n d s g å r d e n , Brovst

Landsby 2 0 0 0 , Jys t rup

Meilgaard Slot, Glesborg

M u n a c h , Gedved

Munkesøgå rd , Roski lde

Nordvest jysk Folkecenter for

Vedvarende Energi , H u r u p

N y t F o r u m , Chr i s t i an ia

Snabegaard, Vrads

Svanho lm, Skibby

S æ t t e d a m m e n , Hi l le rød

Torsted Vest, Horsens

U d g å r d e n , Lading

Vaarst Vestervang, Vaarst

Øko log i sk Landsbysamfund , T o r u p

F i rmae r o g and re :

B o r n h o l m s Miljø- og Energikontor .

D a n s k e Na tu rgå rde A/S , Give

D e n G r ø n n e Genbrugsha l , Chr i s t ian ia

Gaia Technologies A /S , K ø b e n h a v n 0

Landsforeningen Øko log i sk Jo rdbrug , Århus

Merkur , D e n Almenny t t ige

Andelskasse, Ålborg

Ne tværk Mariager Fjord

Råd og D å d But ikken , Brovst

Vester Gror, K ø b e n h a v n V.

Væksthøjskolen , G i n n e r u p Djurs l and

Økolog ipro jek te t , Stenløse

Økolog iske Igangsættere, N ø r r e b r o .

ISSN 1395-1270

I n d h o l d

3 Leder Troels Dilling-Hansen

4 Sommersolhverv på Fjordvang - en kort opsamling

A l l a n Elm

10 Den der ler sidst, ler bedst Jean-Pascal Danos

13 Ferie tanker og inspiration fra Dalmanhur Karsten og Heather Smith

15 Kommunikation er nøglen André Nordlys

18 Ecotopia 99

André Nordlys

19 Bæredygtighed i Vesrafrika Lone Frederiksen

20 økologien rager form Boganmeldelse af Leif Hansen

23 Og vi vandrer videre...(Klods Hans)

Sofie Krogh Andersen

25 Sidste nyt

27 Kalender

Leder

I orden gik ikke under i denne om-gang. Og hvis man skal tro mange spirit-folk, m å det være fordi, at vi

m menneskehed alligevel bevæger os på en farbar vej, om end den kan synes noget grumset. Og denne farbare vej banes ikke mindst i disse år af økologi­ske og spirituelle pionerer på mange niveauer i vores samfund og indenfor mange fagområder. Måske var det KlodsHans-karavanen, der gjorde ud­slaget, eller s o m m e r s o l h v e r v e t på Fjordvang, eller...der, hvor du var. Vi er alle en del af dette store revolutio­nære forvandlingsbillede af vores tid. Så tillykke med det.

Siden sidst har vi haft en meget spændende sommer, der har budt på lidt af hvert.

Vi startede med et intenst og livgi­vende sommersolhvervsmøde på Fjordvang. Op til selve arrangementet var vi meget i tvivl, om det var for stort et projekt at sætte op, og vi trak utrolige veksler på fællesskabet fra Fjordvang, som gjorde det til et meget vellykket projekt. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra de ca. 85 deltagere om spændende works­hops, dejligt samvær, overdådighed af mad, gode koncerter, osv. osv, og så til en billig pris. En stor tak til Fjordvang, til alle frivillige hjælpere og workshop­ledere, uden hvis frivillige indsats dette aldrig var blevet. Og som en ekstra gave til os alle balancerede budgetet.

Dét har givet bestyrelsen blod på tanden, og vi er allerede gået i gang med at planlægge næste års sommermøde, hvor vi dels vil åbne endnu bredere op, dels vil koncentrere os om et bestemt tema: penge, alternative, sunde, lokale penge og LET-systemer(Local Exchange tradesystem) osv. Verden over er der 2000 forskellige lokale pengesystemer, der afprøves i øjeblikket, og vi ser frem til en bred erfaringsudveksling under dette møde. Mere om dette i december­nummeret af LØSNET. Se i øvrigt ka­lender om mødet på Båring Højskole den 7-10.oktober.

Sommeren har også budt på en glædelig nyhed fra Den Grønne Fond, som har bevilget LØS kr. 312.500,-frem til år 2001. Det betyder, at vi er sikret 2 halvtidsstillinger som nu indtil 1.4.99, hvorefter det afhænger af Landdistrikspuljen og Gaia Villages el­ler andre fonde, hvor vidt den ene stil­ling skal skæres. Men stor tak til Den Grønne Fond, som på denne måde bi-faler det store arbejde mod bæredygtig­hed, vores forening bidrager med.

Så kom hedebølgen og Klodshans­karavanen over os, og trods manglende landsdækkende mediebevågenhed, blev karavanen en succes for de ca. 100 tumpedeltagere, der gik med i gen­nemsnit, og de mange der besøgte kar­avanen under vejs. Men mere om dette inde i bladet. Hvor er det vigtigt hele tiden at blive mindet om livets enkel­hed. Og det gør tumper. De under­søger ikke i årevis de tekniske forskelle på økologisk og giftproduceret mad el­ler boliger. De erkender og udlever blot, at det økologiske er det enkleste, det naturligste og dermed det eneste rigtige. Må dette være en kraftig opfor­dring til magthaverne, at hele Dan­mark, ja hele EU som et påbud meget snart omlægges til økologisk drift.

Rundt i Europa har græsrødder også været på spil. Vi har forskellige re­portager fra vores udsendte medarbej­der André til modmagtstræf i Sverige og til Ecotopia i Rumænien, hvor 300 unge fra hele Europa mødtes til solfor­mørkelse og erfaringsudveksling.

Mange fællesskaber har også haft travlt i sommer. Torup har nærmest haft kibbutslignende tilstande, da 1 5 unge fra hele Europa har bygget på ungdomshalmboliger. De er også i gang med mange andre spændende ny­byggerier. Munkesøgård har taget ders første spadestik. Kirstinelund har næsten fået godkendt deres lokalplan. Hjortshøj er i gang med bogruppe 3,4 og 5, Den økologiske landbrugsskole har bygget et stort elevbolig i halm. Se mere under sidste nyt fra fællesskaber.

Derudover er mange nye fællesska­ber på vej, deriblandt Landsby 2000 på Sjælland, Boform 2000 i Jylland.

Foreningen trives. Vi har fået ca. 50 nye medlemmer siden sidste blad, og vi fornemmer, at mange er på vej. Vi håber, at den nye opbakning vi mø­der i øjeblikket, vil blive fulgt op af kontingentbetaling fra de mange, der har været gratister i 1997, 98 og 99. Vi vil lave et omfattende oprydningsar­bejde i kartotekket, således a t alle manglende betalinger for de sidste år vil blive udsendt som rykkere. Du må huske, at det blad, du siddet med, ko­ster ca. 25 kr at lave.

De næste store opgaver for foreningen, bliver

• at fortsætte med at lette adgangen til at skabe økosamfund ved en politisk offensiv for eksperimentelle, økologiske frizoner(EØF). Her er det vigtigt at bemærke sig mødet "Økologisk Sam­ling '99" på Snoghøj Folkehøjskole den 8-10. Oktober, der har frizoner som tema.

• at være medarrangører af en række boligseminarer i år 2000-2001.

• Skabelsen af en multimedie-CD om Økosamfund, som kan bruges til un­dervisning.

• lave forarbejdet til en undervisnings-konference, der helst skulle munde ud i konkrete uddannelsesmuligheder i Økosamfund og samarbejdsprojektet mellem Økosamfund, studerende, for­skere og virksomheder

• og endelig regner vi stadig med at fortsætte rækken af bosætningsmøder rundt i landet, sandsynligvis med det næste på Fyn.

Troels

Sommersolhverv på Fjordvang

e n kort opsamling

Af Allan Elm Den 18-22 juni 1999

organiserede LØS i tæt

samarbejde med fælles­

skabet Fjordvang i Thy et

sommersolhvervsseminar.

Programmet rummede

mange spændende works­

hops, diskussioner og tid til

at "netværke". Derfor havde

vi også inviteret FRI, LØB og

ØkoNet.

Om torsdagen var der en del, som tog de 30 km. til Nord­vestjysk Folkecenter for Ved­

varende Energi og hørte et inspire­rende foredrag af David Eisenberg, som fortalte om byggematerialer, her­under halmballer og viste lysbilleder som akompagnement til et oplæg om byggematerialer fra vugge til grav, og de konsekvenser vore byggematerialer har på miljø og enerigforbrug.

Fredag var den officielle ankomst­dag, og den startede med tilbud om meditation og cirkeldans forestået af Christine Gammelby. Resten af dagen gik med tipirejsning, rejsning af store festtelte og modtagelse og installering af nyankomne. Til aften fortalte op­lægsholderne om deres workshops, og der var mulighed for at melde sig på. Til hver dag var der reserveret plads til oplæg fra de deltagende økosamfund og organisationer og disse er kort refe­reret nedenfor.

Karen Svensson om GEN GEN (Global Ecovillage Network) er det internationale kontor som samler trådene fra de regionale kontorer i Nord Amerika (som dækker det ame­rikanske kontinent), Australien (som dækker Oceanien og Asien) og Italien (som dækker Europa og Afrika og Mellemøsten). GEN er oprettet som et organ til globalt at skabe netværk mellem økosamfund i hele verden og til at opsamle og formidle de erfarian-ger, der er gjort, og som stadig gøres. Karen opremsede nogle af de projek­ter og områder, som er i gangsat og

under udarbejdelse i GEN, b.la. -Øko-turisme -Living-and-learning centre -LETS (alternative økonomiske syste­mer) -Websites med forbedrede søgefunkti­oner og chatmuligheder -Formidling af produkter og tjenester - via internet.

Ross Jackson supplerede med at sætte GEN ind i en historisk sammenhæng

og i en global ramme. Økosamfund kan ses som modeller for, hvordan vi kan leve bæredygtigt. I løbet af måske 20 år bliver vi formentlig tvunget til at leve mere bæredygtigt pga. sam­menbrud af det financielle system mv. Derfor er det utroligt vigtigt (og GEN's mission) dels at skabe netværk på mange niveauer, således at de en­kelte økosmafund kan se sig selv som en del af en bevægelse. Dels at for­midle den rigdom af erfaringer, der er opsamlet i økosamfund mht. f.eks. den konkrete økologi, den sociale og økonomiske organisering, magtstruk­turer, kommunikationsstrukturer, be­slutningsprocesser osv. Hildur fortalte om sin nyudgivne bog "Creating Har-mony - Conflict resolution in Com-munity", hvor man netop har samlet nogle af de erfaringer, man har høstet i økosamfund over hele verden mht. konfliktløsning.

"Den nye Vradsgruppe" (Boform 2000) Gruppen udspringer af et seminar, som Carsten og Heather Smith orga­

niserede i foråret i Silkeborg, hvor 180 personer mødte op. Flere gruppe­ringer blev dannet, blandt andet Bo­form 2000, der ønsker at realisere et økospirituelt fællesskab i Midtjylland, gerne i nærheden af vand.

Gruppen er åben og mødes hver 3. uge. De har netop holdt stiftende ge­neralforsamling den 5.september og er mere og mere fokuceret omkring en vision om dels er spirituelt grundlag og dels en stor bosætning på 150 bo­enheder. De er meget inspireret af Damanhur i Norditalien og vil blandt andet gerne starte en fredshøjskole.

Solbyen Rolf Jackson fortalte, at projektet, som er i sin vorden, oprindelig ud-springer af Gaia Consciousness Insti­tute, hvorudaf der samlede sig en pro-jekrgruppe, som udarbejdede et op­læg. Ideen er et mainstream-fælles­skab, som er åbent, og med plads ril en spirituel dimension. Det skal være bæredygtigt, økologisk og smukt. Endnu er det ikke etableret, og intet område er fundet.

For øjeblikket bor Rolf i Nærum med kone og 2 små piger i et bofæl­lesskab med et andet par og med kon­torfaciliteter for GEN og Gaia Consciousness Institute. Endelig er­der et fælles meditatonslokale.

Man vil forsøge at bygge et funda­ment med spiritualitet i dagligdagen, så fællesskabet kan opbygges, indtil man kan flytte ind i de "rigtige" loka­liteter.

Det spirituelle i hverdagen prakti­seres ved, ar alle medarbejdere og be­boere en gang om ugen mediterer sammen. Spiritualiteten er funderet i egne erfaringer og oplevelser. Visionen er, ar der skal være plads til at vokse og til et erhvervsliv, samt forskning til brobygning mellem det traditionelle og det alternative. Der skal være plads til børn o g naturadgang o s v .

Landsby 2000 Susanne har fået visionen for ca 5 år siden. Første folder blev lagr frem i marts i år og siden har interessen været overvældende. Tingene sker af sig selv og der går så godt. Det skal være et økospirituelt samfund. Der er masser af økosamfund i Danmark, men der mangler ofte et spitituelt element.

Tanken er videre, at det skal være et "vugge til grav- projekt" med bl.a. bør­nehave, landbrug, gartneri, hospice, ol-lekolle, osv, ialt ca 100 boenheder. Jan Phillipson er sekretær, og Susanne er "humlebien", som summer rundt og laver en masse praktiske gøremål.

Hver mandag aften kl. 20.00 er der en gruppe omkring projektet, som me­ditativt tuner ind på Landsby 2000, og der lød en almindelig opfordring til at deltage på denne måde. Læs mere un­der "sidste nyt"på side 25.

Diskussion I diskussionen efterfølgende fremsatte Hildur spørgsmålet om der grund­læggende er forskel på Landsby 2000, Boform 2000 og Solbyen, eller om vi har en fælles vision og er en del af en mainstream kultur eller bevægelse. Der har i år været afholdt 2 stormøder i Silkeborg og et i Hvalsø, alle med deltagelse af mange mennesket. Det, der synes at være fællenævner, er no­get med økologi, noget med spiritua­litet og gerne noget med omsorg for handicappede.

Et af de eksempler, vi kan måle os

med, er Damanhur i Italien, hvor man netop satser på forskelligheden. Spørgsmålet er, om vi er ved at være modne til denne accept af forskellig­hed. Vi har brug for mange slags mennesker - jordbundne såvel som

spirituelt arbejdende. Frizonebegrebet diskuteredes - det

handler om at få kommune eller amt

til at dispensere for zone- og bygge­love, således at det bliver muligt at leve og bygge lidt lettere, egenartet og bæredygtigt. Kolonihave- og sommer­huslovgivningen kan være en mulig­hed for at give områder særstatus. Hildur oplyste, at netop dommer-kommiteen til prisopgaven, som LØS udskrev i efteråret 97, nævnte, at der er behov for, at der udtages 50 projek­ter, og at der nedsættes en tværfaglig ministeriel kommite til at bakke op om dem.

Diskussionen kom både ind på nogle af de strukturelle og personlige hindringer, der ligger i at tage skridtet fuldt ud og engagere sig i et økosam­fund — det sidste eksemplificeret ved problemet med at gå fra ønske til vilje, tage børnene ud af skolen, flytte fra sit lille hus osv.

Man enedes om, at LØS sekre­tærerne formulerer en udtalelse fra Fjordvangseminaret, som udsendes til pressen. Pressemeddelelsen kan læses på bagsiden af dette blad.

Meilgaard Slot Insa Freese fortalte, at Meilgård Slot er et I/S, som har lejet bygningerne og således er økonomisk ansvarlig for slottet Meilgaard på Norddjursland. Fællesskabet har eksisteret i 5 år, og der er tre tilbage fra den oprindelige ejergruppe. Man arbejder på at få la­vet ejerformen om til et Aps, således at ejerskabet, ansvarligheden og enga­gementet kan sprede sig til flere. Uan­set hvor godt man forsøger, vil der op­leves forskel på folk, som ejer et sted, og de, der bruger det. Ideen med at sprede ejerskabet er, at de mange "sta­tuslag" kan forhindres. Stedet finansi­eres via beboernes husleje og kursusaf­gifter, idet der er en dagskole på slot­tet.

Generelt er målet for arbejdet på Meilgård befrielse for negative hænd­elser, automatismer og projektioner. Man tilstræber at meditere 2 gange daglig og ved ny- og fuldmåne. Her går man ind på hvilken astrologisk

Et af de eksempler vi

kan måle os med, er

Damanhur I Italien, hvor

man netop satser på

forskelligheden. Spørgs­

målet er, om vi er ved at

være modne til denne

accept af forskellighed.

6

"type" fuld- og nymåne, der er aktuel, og hvilke problemtyper man herudfra kan arbejde med..Man arbejder bl.a. med de 12 arketyper som repræsen­tanter for egenskaber.

I nærheden ligger Djurslands Væksthøjskole med plads ril 50 perso­ner. Den er også startet af folkene bag Meilgaard og er organiseret som en selvejende institution. Her arbejdes også med selvudvikling og personlig udvikling. Forløbene på højskolen er lidt "lettere" end på slottet, hvor man arbejder mere i dybden med det per­sonlige. Højskolen kører for fuld damp.

Snabegård Susan og Peter fortalte, at Snabegård er med i Vrads Sande Meditationscen-ter, hvor Chari er levende mester. Det er ikke en religion med dogmer og ri­tualer, det er mere en levende mester, som viderefører den guddommelige energi.

Essensen er en enkel hjertemedita­

tion og en "cleaning" af gamle indtryk osv. som lagrer sig om vort hjerte, så vi ikke kan mærke kernen - hjertet. Det startede med Vrads Sande, som er en tidligere turistattraktion, med spændende skulpturer og haver. Her etablerede man et meditationscenter, hvor der er plads til seminarer med 3-4000 mennesker. Senere købte de Snabegaard som er et økosamfund med landbrug. For øjeblikket bor der

8-9 familier i huse i området, plus en familie i stuehuset på gården. Målet er at der skal bo 12 familier i fællesska­bet, det er organiserer som et Anparts­selskab.

Der er et udstrakt fællesskab med ikke mediterende Vradsborgere. Man er med i købmandforretningen, bor­gerforeningen med fælles fester, Vrads gamle smedie, som er ved at blive ind­rettet til forskellige former for virk­somheder.

Man arbejder med kibbuztanker -så folk, som er interesserer i Sahaj Marc

kan bo i området og f.eks. studere, mod at arbejde nogle timer hver dag.

Religionsproblemet i LØS Lauersen Vig, som ejer Hesbjerg slot, mente, at vi har et religionsproblem i LØS — og i hele verden. — vi er religi-onsLØSe... "Har vi en religion, vi bruger ril noget?" spurgte han. "Når vi har erkendt at vi har et problem, synes der at være 3 indlysende mulig­heder:

Vi kan lade etikken vikariere for religionen. Heraf følger f.eks. at vor overflod forpligter os ril at søge at for­bedre verdens tilstand. Og f.eks. at vi må lave økosamfund af høj kvalitet, så de kan anvendes som model for en forbedring af verdens tilstand.

En anden mulighed er at vælge sig en religion. Der er ca 300 religioner i Danmark. Men det er svært, for det tager ca. 1/2 liv at sætte sig ordentligt ind i en religion, så hvordan skal man vælge?

En tredie mulighed er ar henholde sig til vore forfædres religion - kri­stendommen. Dog, den synes ligesom at have udtjent sin rolle, baseret på tradition og fortolkning, som den er.

Endelig kan man søge at trænge ind bag kristendommen og buddis-men og her finde frem til den ople­vede religion — ikke dogmer og ritua­ler og udlægninger — men den person­lige oplevelse af det guddommelige".

Åben diskussion Første spørgsmål rettede sig mod, hvordan man løser konflikter på Sna-

Lauersen Vig, som ejer

Hesbjerg slot, mente,

at vi har et religionspro­

blem i LØS - og i hele

verden. - vi er religions-

LØSe

begård. Her lød svaret, at man stræber mod konsensus. Der er anvarsgrupper omkring skov, bygninger, maskiner mv. med én som hovedansvarlig, som kommer med oplæg til hele gruppen om opgavernes udførelse. Man har en klar følelse af at have en fælles bag­grund, og at man er sammen på vej. Ved personproblemer i fællesskabet ly­der opfordringen "mediter 15 minut­ter på det," og man oplever, at person­problemer er noget, man kan vokse ved. Endelig har man så sin personlige mester i baggrunden, som man godt kan rette personlig henvendelse til.

Mht. økologi og spiritualitet er det således, at man startede med spiritua­liteten og fandt at økologien passede ind i dette verdenssyn — ganske mod­sat mange andre økosamfund, som starter med halmballehuse og derigen­nem måske når frem til et udvidet verdenssyn. Økologi er en naturlig konsekvens af spiritualiteten, men det skal komme indefra, og ikke fordi ens rådgiver siger det. Og denne erken­delse kan tage længere tid... De pro­blemer, vi møder, er vore egne bloke­ringer. Gud har ikke noget sind, der­for har han brug for vore sind på jor­den. Problemet er så, at det oftest ikke rigtig er i balance.

Én fandt, at konflikter meget handler om vore gamle blokeringer og bearbejdningen af dem. Også de blo­keringer vi bygger op i dagligdagen. Det drejer sig om at få åbnet vore hjertet — og det giver Shaj Marc's tek­nikker mulighed for, og så er han en levende mester. Men der er helt klart behov for mange tilgange, så vi kan finde de elementer, der skal til, for at skabe en ny kultur. Der er utrolig mange måder at nå frem til Gud på. Findhorn f.eks. opbygger en kraftig hjerteenergi, så folk tør komme frem og åbne sig.

Dorthe fra Christiania bragte sa­gen helt ned på jorden igen, idet hun fandt, at vi er møjforkælede, og at det er gennem ofret, at vi nu skal til at udvikle os. Og vi har jo faktisk råd til at give til de, der har behov. Men vi er stadig kolonialister af verdens rigdom. På den måde, mente hun, at Norden er rig og møjbeskidt...

Hertil replicerede én af Vradsfol-kene, at han havde prøvet at være eks­tremt politisk aktiv. Da han fandt sin mester opdagede han, at han nu slet

ikke tror på politik mere. Han vil ikke belaste sit system med noget, som han bliver nødt til at fjerne om aftenen (tv, internet osv). Han oplever, at det be­laster ham og fører ham væk fra at være sig selv. Og kun som sig selv kan han handle ret.

Ross fandt, at økosamfund gene­relt overhovedet ikke er rige, men har få ressourcer. Og økosamfundsbe-vægelsen er netop meget opmærksom på forholdet til den 3. verden. Og de fleste i økosamfund handler meget modigt ved at opgive den konventio­nelle levevi,s og det er en anden og måske meget vigtigere form for revo­lution. Når et samfunds borgere selv begynder at forvandle sig, er det en meget kraftigere ting, end når de blot går på gaden med skilte.

Hildur fortalte, at hendes kriterie på en ret levevis var, at folk på den sydlige halvkugle siger: "Det er dette,

vi har ventet på". Det er enormt poli­tisk.

Andre mente, at vi har penge og ressourcer og muligheder. Det, der bremser os, er vore personlige bloke­ringer- det er os, der er problemet. Derfor er det nødvendigt med spiri­tuel udvikling og personligt arbejde.

Afslutningsreplikkerne på den me­get stimulerende diskussion var, at alt er, som det skal være, og at vi må gøre det, vi skal gøre - at vi ikke skal kæmpe mod vore fjender, men for vore venner.

Evaluering af forløbet på Sommersolhverv 1999 Evalueringen af forløbet foregik som den sidste plenumsamling. Generelt betragtet var reaktionen, ar det havde været et rigtig godt forløb, med en god energi og rigtig godt fællesskab og intense og indholdsrige workshops.

Arrangørerne glædede sig selvsagt over rosen, men måtte dog se i øjnene, at det var mere nødvendigt med kon­struktiv og konkret kritik i forhold til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden. Derfor bad vi om konkrer kritik og forslag. Hovedpunkterne var, at der havde været meget på program­met — måske for meget, samt at det havde været lidt svært at skelne mel­lem den "offentlige" og den private sfære i forhold til Fjordvang. Endelig kunne det være rart, hvis workshop­sene ikke havde behøvet tage hensyn til, at der skulle laves mad. Måske kunne man bruge frivillige, som fik gratis ophold og kurser i den ud­strækning, de kunne nå det mod så at sørge for mad.

Forslagene vil indgå i planlægnin­gen af næste sommersolhvervsfest, for en fest var det, især mandag aften, hvor Trio Frivol spillede op til dans hele den lange nat med inciterende og forførende rytmer - rytmer som fort­satte med at køre længe efter at grup­pen var taget hjem.

Nævnes bør også, ar Fjordvang

havde arrangeret koncert med Premo - en hollandsk sangerinde, som sang hellige indiske og tibetanske sange til illustration af lysbilleder fra Indien og Tibet. Det var i ordets bedste forstand en intens oplevelse. Og at Shanti spil­lede meditativ fløjte. Og at Yvonne og Anna gav koncert en aften med Edit Piaf og Poul Henningsen sange, så ikke et øje var tørt. Og at David Rus-sel kom forbi og fortalre om Sevano, er kæmpe økosamfundsprojekt i Ari­zona USA (som vi håber ar kunne bringe en selvstændig artikel om i et senere nr. af LØSNET). Og at Per-nille Schiøtz hjalp os med at synge. Og meget meget mere.

Der var først og sidst inspirerende, kærlige, mærkelige, dejlige, særlige, vigtige, begavede, dumme, maleriske og følsomme møder mellem menne­sker.

Som konklusion: Det var et stors­lået arrangement - flot arrangeret af Fjordvang og (i al ubeskedenhed) LØS.

Økologisk og spirituelt bo­fællesskab Fjordvang i Thy søger 10 nye medlemmer

Vi er pt. 14 personer 5 mænd, 9 kvinder og 3 børn. Vi mænd søger artsfæller gerne med børn. Fjordvang, er en kursusejendom hvor der er mulighed for at bygge boliger, værksteder og meget mere. Vi går snart i gang med halmhus byggeri, domer og andre forsøg.

Vi mænd har vores arbejde uden for Fjordvang, men vi ønsker at der i fremtiden bliver arbejdsplad­ser på stedet.

Til Fjordvang hører 21 ha jord som dyrkes økologisk Det hele er placeret i en pragtfuld natur lige ned til Limfjorden. Henvendelse på tlf: 97 93 69 19 Roar, Torben og Carsten.

Den der ler sidst ler bedst af Jean Pascal Danos

"Vores fysiske legeme

består af grundstoffer,

mineraler og stofkombi­

nationer, som kommer

fra vores jord. Vor krop er

rent fysisk et lån fra pla­

neten. Stoffet kommer

fra jorden og vender til­

bage efter døden til den

fysisk egrundpulje.

Gennem maden, vandet

og ilten står vi i en livs­

lang kontinuerlig omsæt­

ningsproces med det

omgivende fysiske miljø.

Vores krop er kun mulig i

dens direkte perma­

nente afhængighedsfor­

hold til jorden"

Jes Bertelsen "kvantespring"

Idagens Danmark i de såkaldt al­ternative kredse støder man hele tiden på ordet ler. Det er lige før,

at man ikke er i stand til at opføre et hus uden ar anvende noget ler. I al den udvikling, som jeg i øvrigt er me­get glad for, vil jeg gerne komme med nogle vinkler på ler som naturmedi­cin, fordi jeg synes, at det er overset her i Danmark.

Mine kilder er naturmedicin "fra de varme lande", naturobservation, læsning samt ikke mindst min intui­tion.

Baggrund For at begynde med begyndelsen: Vi skal en lille tur tilbage i tiden, faktisk til Biblen. Gud, eller skaberen, da han (m/k) var færdig med at skabe klo­den, dyrene og det hele, skulle han til at skabe os...

Og hvilket materiale tror du han tog, Gud ?...Jord

Et andet sted står der også: "Fra jord er du kommet, til jord skal du blive". Beskeden er for mig klar....

Videre: Den livsform, som findes på jorden er baseret på vand og na­trium, og de første levende organis­mer levede i havet. I nogle af de kil­der, som jeg har mødt på min vej, har jeg set, at vejen for livet fra vandet til luften gik gennem leret, en slags mel­lemstation, "the missing link".

Nu kommer vi til vores egen tids­horisont; det, som vi ved, er sket, fordi vi husker. I tusindvis af år har le­ret været anvendt på hele kloden. Vi har brugt ler i mange sammenhænge: Medicin, kunst, byggemateriale og i yderste tilfælde til at spise. Mudder­bad har været anerkendt siden tider­

nes morgen på forskellige steder, med forskellige virkninger. Men én ting er sikkert, det gør godt!

Dyrene har altid vidst, at ler er godt for dem, de bruger den til dag- -ligt; ruller sig i jord regelmæssigt. For eksempel var der for nogle år siden en meget flot naturfilm, der hed "Bjørnen", hvor bjørnen efter at være såret drager af sted i tre dage med en jæger efter sig, som om den er på flugt. I virkeligheden er dyret på vej til et lersted, som den ruller sig i, og først derefter vender den sig om og "ordner" jægeren.

Industrien har også fundet ud af det; petrokemien bruger utrolige mængder af ler i deres filtre. Atomin­dustrien udnytter også den relativt stærke naturlige radioaktivitet, som ler har, til at indkapsle radioaktivt affald i undergrunden, hermed låser de den "farlige radioaktivitet" inde.

Jeg kan huske et foredrag med Flemming Abrahamsen, hvor han blandt andet fortalte om nogle mure­res reaktioner, da de begyndte at mure med lermørtel deres øjne — en hel oplevelse.

Hvis du stadig tvivler, så stik fin­geren i jorden, prøv selv at lege med eller røre ved leret. Se på børn, mens de gør det. Min egne personlige erfa­ringer, når jeg "arbejder" med ler, mens andre er tilstede, er, at det smit­ter, skaber ro.

Det ser unægtelig ud, som om ler er meget andet end bare "jord".

Hvad er så ler: Lerets indhold er:

Især alumin og silikat, ud over et hav af oxyd, bioxyd og trioxyd. Her er en analyse af noget fransk ler, jeg har:

SIO 2 50,16% Al 2 O3 19,87% Fe2 O3 6,99% Ca O 6,16% Mg O 2,44% Na2 O 0,24 % K2 O 3,71 % Mn O 0,09%

En oplistning af lerets kemisk sam­mensætning hjælper dog ikke til fuld forståelse af alle lerets egenskaber. Ler hjælper på nogle mineralmangler i kroppen. Det er bevist. Ler fungerer som katalysator, vækker energikilder i os som var "sovende", stimuler krop­pens resourcer.

Videnskab kan heller ikke i dette tilfælde forklare alt. Erfaringerne taler for sig selv.

Ler er ler, dog er der en påvirkning fra den kemiske sammensætning i de jordlag, hvor leret ligger. For eksempel

har det ene ler mere jern eller sulfo etc. Derfor kan én slags ler i nogle tilfælde vise sig at være mere aktivt el­ler bedre egnet end en anden. I gen­nem tiderne er nogle former for ler blevet "verdens berømt", for eksempel "Rasoul".

Ler i naturmedicin Nu kommer vi der, hvor jeg vil hen. Vil man studere brug af ler i naturmedicin (på tysk og fransk er der en omfattende litteratur), finder man ud af, at der næsren ingen beg­rænsning er. Misdannelse, ubalance i vores organer, smertebehandling, brud på legemer, betændelse samt parasit-tet, både udvendig og indvendig.... you name it!. Der er næsten ingen grænser for, hvad det kan bruges til, bare man har det i brugbar form og giver sig den tid og opmærksomhed som en behandling tager.

Listen over lers helbredende effek­ter er lang, og der kommer hele tiden nye eksempler. Det bemærkelsesvær­dig er, ar ler på en eller anden måde har mange forskellige reaktionsmøn­stre. I kontakt med et bestemt sår vil det trække betændelse til sig, i et an­det tilfælde vil det være lindrede eller regenererende, ler kan arbejde både i dybden eller på overfladen, bruges på mavesår eller ved slag... Er stof med en uendelig vifte af muligheder - be­mærkelsesværdigt. Normalt virker en droge på nogle bestemte måder; bru­ger man for eksempel padderokke, kan den gøren noget meget bestemt og ikke andet (med al respekt for den), dvs. én virkning. Leret handler i forhold ril omstændighederne, som om det tænker selv, slår antennerne ud, det fælles træk ved de forskellige reaktionsmønstre er, at ler på en eller anden måde trækker "negativiteter" til sig.

Hvordan bruger man leret Udvendigt bliver ler brugt i omslags­form, dvs. i form af en "våddej" som man lægger på, hvor der er brug for det. 1 nogle tilfælde, som for eksempel ler blødende sår eller åben betændelse, kan ler også med fordel bruges i pul­verform, som så suger alt det våde der ligger i såret og derefter danner en midlertidig, beskyttende skorpe.

Forarbejdning af mursten i Hjortshøj

Til indvendig brug er det i langt de fleste tilfælde små tørre klumper som sættes i vand og derefter drikkes (mavesår, parasitter i tarmsystem, rens­ningskur). Der kan også fremstilles den bedste tandpasta med salt og ur­ter. Leret skal dog så være helt renset for sand og andre "småting". Jeg har prøvet ved bihulebetændelse at "sniffe" ler, virkningen er utrolig hur­tig og befriende.

Hvor får man sit ler f ra? Med nærhedsudgangspunkt er det ler, som vi har i baghaven, selvfølgeligt den bedste, når det nu kan lade sig gøre, og i princippet skal man bare samle det op og bruge det. Det viser sig dog, at ler i sin naturlig form kan være svært at bruge umiddelbart. For eksempel for tyk til at smøre med, for svært at opløse i vand osv. Derfor skal der en lidt længere proces til. I Frank­rig for eksempel kan man købe sol-tørede lerklumper i pose hos "Matas" for ti kroner kiloet.

Hvordan gør man det selv? Først skal leret tørres (helst soltørres) og derefter knuses i små klumper. Hvis det skal renses for små sten eller sand kan man overhælde der med vand, røre rundt og lade det bund­fælde....Det rene ler er det øverste

lag, som skrabes op, tørres igen, knuses - parat.

Når leret skal bruges som omslag skal det først tilbage til en tyk mud­derkonsistens. Det gøres ved at over­hælde en mængde ler med vand, ikke for meget, du kan altid hælde mere

på. Når vandet kommer på leret lyt.... Det er sjovt. En vigtig detalje: Vådt ler skal ikke være i en metal be­holder, selv plastik er bedre. Bedst er glas, træ eller - naturligvis- keramik. Simpelthen fordi der opstår nogle evt. uønskede udvekslinger på kemisk ni­veau mellem ler og metal.

Skålen sættes i vinduet, hvor det kan være i kontakt med lyset, solen, månen, energierne. Der er stor forskel på ler opbevaret i mørke og i "ly­set" Klart. Hvis præparatet be­gynder at være for tørt, så giv det mere vand, på den måde har man al­tid noget parat til brug. Lad være med at røre rundt, det er unødvendigt. Når du skal bruge noget, tag enten med hånden eller med noget andet, men

ikke metal. Den proces fra tør tilstand til våd

tilstand tager tid. Ler, udover at blive vådt, oplades, optager energierne som er tilstede, derfor har en lerbruger al­tid noget let i brugbar form ved hånden. Når man først er begyndt at bruge ler- har taget det første skridt, vil man pludselig opdage nye mulig­heder. Pas på - det griber om sig.

Små bemærkninger: En ting er yderst vigtig, når man an­vender naturmedicin og dermed også ler. I den første fase kan situationen se ud til at forværres. Det er et godt tegn, der sker noget. Man skal der hu­ske, at ler er et meget stærk produkt, som sætter store ting i gang. Det til­trækker alt dødt væv og toksiner i hele det område, hvor det befinder sig, både ind og udvendigt. Til sidst: En lerbehandling skal gennemføres helt (dvs. til alle symptomer er væk), og som vi ved fra traditionel medicin, kan det vare længe. Det er krævende; omslag skal på og af, en gang, to gange om dagen, måske i nogle tilfælde flere. Det er noget andet end

at tage tre piller om dagen... Basta. Det kræver en bevidsthed om den si­tuation, man nu er i. Det kræver, at man går ind i processen fuldt ud.

Ler er et meget virkningsfuldt al­ternativ som kan klare mange af vores ubalancer (ellers kaldt sygdomme). Disse ubalancer skal tages alvorligt, og hvis man vil gøre noget ved dem, skal der i en periode omprioriteres eller

prioriteres i dagligdagen. Det er det, vi snakker meget om i vores sam­fundsudvikling. Vi vil tættere til vores rødder, bruge jordens ressourcer på en bedre måde, leve i harmoni med Gaia. Den er der, parat, venter kun på os, villig til at hjælpe os helt til vores in­dre. Det kræver, at vi tager skridtet, bevidst.

Til sidst er det vigtigt at sige, at denne korte artikel på ingen måde kan erstatte al den litteratur, som eksi­sterer. Se den som appetitvækkende. På små udvendige sår kan man godt prøve sig frem og fornemme, og der­fra gå videre. Ingen større behandling uden først at gå dybere i det erfarings­materiale som eksisterer. God fornøjelse.

Jean-Pascal Danos jdanos@hotmail.com

Ferie tanker og inspiration fra Damanhur Af Karsten og Heather Smith, Boform 2000

Selvom der er blevet skrevet to flotte artikler i LØS tidligere omkring Damanhur, så får jeg

lyst til at skrive et par ord om vores besøg i Damanhur i Juli.

Hverdagens rytme hat igen fået sit tag i mig efter at have overvundet det første chok over at komme tilbage til det, vi kalder "virkeligheden". Sårbar efter at have lyttet til mig selv på fuld tid og efter mødet med det inspire­rende samfund i Damanhur opleves mødet med "den almindelige" ver­den — set med øjne og sanser endnu ikke sløret af dagligdagens vaneslør - som noget jeg ikke længere har lyst til at være del af.

Oplevelsen af at se et samfund bygget på visioner, som nogle vi kalde utopi, fungere i praksis har fået mig til at længes endnu mere efter at være med til at gøre det til virkelighed. Mødet med Damanhur og mødet med jer på Fjordvang har fået mig ril at tro på, at vi kan gøre det til virkelig­hed, og at tiden er moden, til at vi skal gøre det og manifestere visionerne i en fysisk form.

Vi skal være med til at skabe den nye virkelighed, ikke som et alternativ til det eksisterende samfund, men gøre der mainstream, netop fordi det er fremti­den at leve i et bæredygtigt samfund, hvor vi lever i en

bevidsthed om, at vi alle er ét, og at det vi gør mod jorden og hinanden, gør vi imod os selv.

Besøget i Damanhur gav en masse inspiration og ændrede på vores visio­ner om er fællesskab på flere måder. Vi har fået lyst til et langt større pro­jekt, end vi tidli­

gere har arbejdet med. Et mere lands­bypræget projekt med plads til mini­mum 100 mennesker.

Vi ser flere muligheder i at have en målsætning, der hedder at skabe et større sted. Selvfølgelig med bevidst-heden om, at det skal gøres i faser og ikke kan eller skal skabes fra starten.

En del af inspirationen fra Daman­hur består af, at hele fællesska­

bet ikke behøver at være pla­cerer fysisk samme sted, men være spredt over et område, så det ikke bliver så massivt.

Ved denne spredte struktur er vigtigheden af at have et centralt sted -stedets hjerte - uhyre

væsentligt, og ligeledes klare målsætninger sam­

men med en ånd, der bærer stedet — på en anden

måde end blot at bo sam­men.

Her er spiritualite­ten et væsentligt punkt som i Daman­hur, hvor templet er der samlende hjerte, et helligt sted, hvor der skabes fælles tra­ditioner igennem bl.a. ritualer.

Vi fik et lille "værk" i Damanhur

"The Damanhur Formula, Creating

new sustainable societies for a better future on planet earth", heri un-derstreges betydningen

af samlende fælles målsætninger, som er målbare og synlige i hverdagen. Det er ikke nok at skabe et fællesskab på politik eller økologi. For at samle mange mennesker er det nødvendigt med et spirituelt grundlag, som så kan virke som grundlag og støtte for alt det andet.

Et stort projekt kan som sagt ikke starte med alle på én gang, men med en mindre gruppe som måske bor sammen som et mindre fællesskab, før tiden er moden til ekspansion, et det vigtigt at have klare beskrivelser og mål, samt et dybfølt ønske om at ar­bejde for det fælles formål og ikke så meget udfra sit eget individuelle be­hov alene. Det er gået op for mig, at man i denne proces tiltider skal give afkald på ens normale komfort og va­ner én periode og ikke forvente, at man kan bo i det perfekte øko-hus fra starten!

Første indtryk af Damanhur er li­gesom at stå og betragte en stor myre­tue, hvor alle arbejder med et eller an­det. Det er pudsigt det med arbejde! På mange af de møder om fællesskab jeg har deltaget i, snakker vi meget om, at vi gerne vil holde op med at arbejde så meget, men i virkeligheden elsker jeg at arbejde, hvis der er en mening med det.

Vi opholdt os 3 dage i Damanhur og havde egentlig kun tænkt at blive 1 døgns tid, fordi vi ikke havde planlagt vores besøg i forvejen. Man vader nemlig ikke lige ind som en anden tu­rist, men skal først henvende sig til deres "welcome office", hvor man de­signer et program, der passer til det behov, man har. Det var lidt af en overraskelse for os, da vi ankom trætte og varme i den tro, at vi bare kunne vade ind. Da det var helt umuligt at overskue, hvad vi skulle, valgte vi at overnatte på il Tiglio di Pan, et lille gårdfællesskab i nærheden af "hoved­sædet". Gården blev købt for 3 år si­den og fungerer som bolig, restaurant for besøgende og de andre i fællesska­bet, desuden dyrkning af grønsager.

Næste formiddag fik vi en rund­visning af "hovedsædet", stedet hvor det hele begyndte. Det var en fanta­stisk oplevelse og langsomt gik det op for os hvor stort og kompliceret et sted, det er. Stedet og energien fik hurtigt sit tag i os og meget hurtigt fik vi arrangeret et besøg i The temple of

mankind om eftermiddagen. Templet er ganske enkelt helt ene­

stående, og dets skønhed rørte mig meget dybt. Det er virkelig som en in­dre rejse. Det er næsten endnu mere fantastisk, at det er mennesker som ikke tidligere har arbejdet med kunst, som har skabt det. For mig er templet og Damanhur et enestående eksempel på, at selv de mest vilde visioner kan blive virkelige.

Det har som sagt fået mig til at tro på, at vi også kan virkeliggøre vores visioner, og at vi skal lægge vores be­skedne danskhed væk og tænke lidt større.

Der er kunst overalt i Damanhur og rundt omkring ses små lerfigurer, som hver eneste beboer har lavet af sig selv. De bliver flyttet rundt, der hvor man nu har lyst til at stille dem.

Det er typisk for Damanhur, at al­ting kan lade sig gøre, og at man netop møder "den rigtige person" når man har brug for det, hvilket var no­get, vi erfarede hele tiden under vores ophold. Vi mødte bl.a. svenskeren Pe­ter, som er i fuld gang med planer om at skabe et fællesskab efter Damanhur

modellen i Sverige. Vores korte møde blev til vilde visioner om at skabe et nordisk samarbejde!

At opleve et fællesskab virkelig leve efter hjertet i kærlighed til hinanden, jorden og til skønheden har været en stærk forvandlende oplevelse for mig. At se mennesker ære og hilse det ældste træ på et sted og gøre det som den naturlig­ste ting i verden — at blive hilst med et con-te (jeg er med dig) og føle, at det kommer fra hjertet ,har fået mig til at længes og fået mig til at huske, at men­

nesker kan leve sammen på andre måder - i kærlighed til hinanden - til jorden og til livet, som det mirakel det er!

Kommunikation er nøglen

En beretning fro Modmagtstræf 99, der samlede over 120 mennesker fra hele Norden!

Træffet der fandt sted den 1.-6. august nær Falun i midt-Sverige, satte fokus

på globaliseringen. Men de mange nyheder og informationer fra folk i utallige bevægelser,

henledte ikke blot opmærksomheden på pressens mangelfulde dækning af græsrodsnyt,

det satte også græsrøddernes egne evner til sammen at skabe nyhedsnet i en grel

kontrast - det var ikke engang på dagsordnen. Fremtidens brug af internettet blev

imidlertid diskuteret i krogene.

af André Nordlys

Gamle og unge sammen Det var Nordisk Folkerigsdag og Akti­vistlejren, der i år blev slået sammen til Modmagtstræf 99. Emnet var "Globaliseringen - set fra et solidari­tets- og miljøperspektiv". En række enkeltpersoner, blandt andet fra det svenske Miljöforbundet, leverede både de praktiske kræfter, og det meget smukke sted, hvor mødet blev af­holdt: Lindsberg kursgården. Engang var det egnens fattiggård, men stod i en årerække med sine store 3 etagers hovedbygning tom, indtil den i 70'erne blev opkøbt af Miljöforbun­det. Gården bliver nu drevet som kur­sussted af et stadigt skiftende antal unge, der bor der kollektivt.

Udenfor hovedbygningen så mø­dedeltagerne ofte et vidunderlige syn, unge og ældre mennesker sammen (nogen med ring — også i næsen) un­der den 400 år gammel eg, der er ste­dets vartegn. Der sad man så i kreds og snakkede, f.eks. kunne det være 2 unge kvinder, der beretrede om deres tur til Chiapas, og Zapatisternes kamp i Mexico. Denne helt unikke blanding af folk skyldes, at de fleste fra Nordisk Folkerigsdag er over 60, mens Aktivi­stlejren hovedsageligt består af unge. En smuk sø med saunahytte i nærhe­den, en skøn natur og så de mange dejlige mennesker fra hele Norden,

gjorde derfor mødet til en meget smuk menneskelig begivenhed.

Træffet var opbygget således, at der om formiddagen var fælles samling om et nyt emne hverdag, med oplægs­holdere og diskussion. Eftermidda­gene gik med 3-4 forskellige works­hops, og så var aftnerne ellers frie. Dem, der imellem de mange møder gav sig tid til at lytte til de ældre, op­dagede hurtigt, hvor meget de havde at fortælle.

De multinationale selskaber På et af formiddagsmøderne kunne man f.eks. høre Olivier Hoedeman, der er medstifter af Corporate Europe Observatory. De har sat sig som op­gave at holde øje med de mange mul­tinationale selskabers aktiviteter. Han fortalte, hvordan FN i øjeblikket er involveret i et hjemmesideprojekt, der fremover på internettet skal promo­vere og forbedre selskabernes sociale og miljømæssige profiler. Hans oplys­ninger om ICC (International Cham-pers of Commerce / Internationalt handelskammer) fik mange til at spidse ører. Hvem mon anede hvor meget ICC på verdensplan, nøjagtigt som "De runde bords industrialister" i Unionen, i øjeblikket uhyggeligt ef­fektivt bedriver deres lobbyvirksom­hed, og hvordan sammensmeltnin-gerne imellem stat og selskaber stadigt øges, igennem ansættelse af de multi­

nationales folk i statsadministratio­nerne på alle højere niveauer? Hvor­dan skulle vi vide det, vores "frie" presse skriver jo ikke om det. Blandt andet derfor sidder vi her og udvek­sler nyt...

(Se mere: www.xs4all.nl/-ceo)

Fagforeningernes rolle

"Ja - men hvad kan vi gøre ved det? Det bør diskuteres!" - siger Knud P Pedersen/ Danmark stille fra stoleræk­kerne. Og netop spørgsmålet om, hvad vi kan gøre, havde Asbjörn Wahl fra det norske Kommuneforbundet som næste indleder gjort sig tanker om. Han forsatte med et oplæg om fagforeningernes rolle i den globale kamp, som han mente vat yderst cen­tral. Demokratiseringen af fagforenin­gerne helt ude på arbejdspladsniveau, mente han var vigtig - "der skal aktivi­teterne som i gamle dage ikke bare styres af tillidsfolkene, men også af ak­tive grupper. Kampen må demokrati­seres og internationaliseres på gul­vplan" - sagde han. Han kunne f.eks. ikke "forstå", hvorfor kravet om 35 ti­mers arbejdsuge nu næsten var glemt her i Norden, mens det i øjeblikket rejstes så massivt nede sydpå. Også kommunikationen imellem transport­arbejderne tværs over grænserne er i udvikling, og deri så han visse per­spektiver. Asbjörn Wahl er tilmed næstformand for vejtransportarbejder-

nes sektion i den Internationale Trans­portarbejder Føderation - ITF. De ar­bejder i øjeblikket med at forberede transportarbejdernes internationale aktionsdag den 5. okt. (Se også: www .ITF.org.uk)

"Jamen - miljøkampens krav om ned­sat resurseforbrug for alle, står det ikke i modsætning til fagforeningernes evige krav om mere i løn?" - udbryder en af deltagerne, og fortsætter - "Og hvordan skabe alliance imellem mil­jøfolk og transportarbejdere, er de ikke bare interesseret i flere lastbiler?" - Så var der debat!

Demokrati & kommunikation Ofte er det især de uofficielle snakke, der er de vigtigste på et sådant møde, hvor ingen jo reelt husker ret meget af de tusinde af ord, der ellers nok så be­vingede flyver ud af munden på de mange talere. I selve øjeblikket synes de utroligt vigtige, men i erindringer­nes dyb forsvinder de i hurtig glemsel. Det, vi husker, er tilsyneladende kun det, vi sammen finder ud af - og i aft­nens løb fandt nogle stykker af os sammen, i en spontan snak over mu­lighederne der ligger i gemt i emailens gruppesendings-funktion. (Med email er det i dag lige så let at sende ud til én enkelt, som til mange tusinde...)

Alder først var vi enige om, at vi på ingen måde behøver at lægge skjul på, hvad det er, der nu må ske! En ak­tiv udvikling af kommunikationen, og dermed demokratiet, må hjælpes på vej, og det på alle niveauer i samfun­det, i alle organisationer også fagbe­vægelsen! Folk, der har indset dette, er allerede i gang med at opsamle gode og nyttige email-adresser (til deres adressekatoteks gruppesendingsfunk-tion i computeren). De kan kaldes "nøgler", idet de faktisk er nøgler til hurtigt at sende informationer videre til bestemte grupper af mennesker. For fremtiden må opgaven blive, at disse nøgler samles i "nøgleringe" -simpelthen kredse af folk der arbejder med kommunikation. Man kan kalde det strategi nøglering!

Møderne i kirkerummet Som ugen skred frem, kom der stadigt nye folk til. Og på tredje dagen var formiddagens emne: Fælles forståelse eller konfrontation? Hvordan ned­

sætte forbruget, og samtidigt fastholde kravet om mere i løn og større velfærd? Skulle man skabe alliancer til de store multinationale eller søge kon­frontation? Objektivt set har vi jo en fælles interesse i ren jord, luft og vand! Meningerne brydes i kirkerummet, som salen i den gamle Lindbergs kur­susgård hedder, mens stolene nu står på en helt anden måde. I stedet for kirkeagtigt at stå på rad og række, står de i flere cirkler inde i hinanden. Men en mumlen i kredsen, en usikkerhed er begyndt at gøre sig gældende. Hva' var det egentligt de sagde de danskere, når de snakkede deres mærkelige dansk? Og svensk og norsk for slet ikke at tale om det der forunderlige finlandsk-svenske? Skulle det hele oversættes eller måtte vi til at snakke engelsk? Var det virkeligt nødvendigt, når vi nu alligevel ikke huskede mere af al den snak, end vi gjorde? Og kunne man ikke kun opnå større fors­tåelse for hinandens lyde, ved at blive ved med at lytte til de mange dialek­ters mærkværdigheder? Meningerne var mange.

Og da snakken i den meget omfat­tende og alsidige diskussion atter fort­satte, var der flere og flere på talerli­sten. Et større spørgsmål begyndte at dukke op: Hvordan dog i alverden få dialogen til at fungerer, når vi er så mange? Nogen talte for at gå ud i

grupper, andre mente, at talerlisten først måtte tales færdig! Man følte sig ikke rigtig komfortabel, nærmest util­pas. Tænk hvis vi en dag kunne løse det problem, så mange mennesker vir­keligt kunne stikke hovederne sam­men i en rigtig dialog, og stadigvæk være afslappet! Omsider ender talerli­sten, og så gik vi ud i grupper.

Inden middagen samledes vi atter og fremlagde kort. Hvordan gen-ero-bre demokratiet, var et spørgsmål der havde været oppe og vende. Og hvor­dan få bevægelserne til at samarbejde på tværs, f.eks. om ganske få og enkle informationsudvekslings systemer? Kunne vi blot formå at få bredt bare nogen korre nyheder ud til mange, selv på nok så primitiv manér, så vil de etablerede massemedier måske være nødt til at følge op. Mon medie­strømmens informations bombarde­menter virkeligt kan drejes?

Informationskaos På en af de sidste dages samlinger fremlagde redaktør Nicholas Busch fra nyhedsbrevet Fortress Europe, choke­rende informationer om Schengenaf­talens konsekvenser. Det meste var vel kendt i forvejen, men det var de per­spektiver han manede frem i forbin­delse med den systematisk øgede over­vågning, der chokerede. Til sidst sam­menlignede han Europol med Ge-

stapo, og påpegede, at de endda har langt flere beføjelser. Ligesom Ge­stapo er Europol nemlig en uhyggelig sammensmeltning af efterretningstje­nesterne og politi!

Tankevækkende var det, at sidde det og høre det ene oplæg efter det andet, med vigtige informationer vi alt for ofte ikke har hørt før. Man skulle ellers tro, vi levede i den såkaldte informationstidsalder med den globale landsby, hvor alle skulle kunne vide om ikke alt, så i det mind­ste bare noget mere om alle. Men op­lysningerne om de folkelige mod-magtsinitiativer sorteres åbenbart be­vidst fra i den "frie" presse, ofte med begrundelsen - "det angår jo kun en minoritet"... At udveksle nyt er der­for en vigtig årsag til, at vi mødes, men under selve mødet kunne man undre sig over, om vi ikke også selv kunne blive langt bedre til (sammen) at få sat informations udvekslingen i system. Tænk bare på hele det lange uoverskuelige bord uden for mødesa­len, med alle vores foldere og tids­skrifter fra alle bevægelser! Men hvor­dan løse vort eget græsrods informati­onskaos - ja spørgsmålet blev knap nok rejst, og slet ikke besvaret.

Mængden af de negative informa­tioner, vi modtager (også på mødet), er jo overvældende, og som resten af befolkningen sidder vi også bare pas­sivt der og tager imod. Situationen ta­get i betragtning underligt nok uden helt at have mulighed for sammen at finde svar på, hvad vi kan gøre! Måske nye former for møder i fremtiden vil kunne råde bod på dette. En lille kort kogebog med opskrifter på demokrati, blev under selve mødet delt ud, hvori det forslås ar man atter tager oldtidens gamle mødeteknik op. Dengang vat inderkredsen talerstedet! Det påstås at fremme dialog...

Afslutningsvis præsenteres her kort nogen af de vigtigste nyheder og initi­ativer fra træffet:

Monsanto & Indien Den indiske koordinator fra Indian Farmers Association, John P. T, beret­tede indgående og glødende om de mange fattige bønders kamp og orga­nisering. Det multinatinationale sel­skab Monsanto, forsøger i øjeblikket med regeringens hjælp at gennem­tvinge monokulturer og industrielt

landbrug. Monsanto er over hele jor­den kendt for sine gensplejsede plan­ters resistens overfor sprøjtemidlet Roundup. Afgrøderne sætter ikke frø, så det tvinger bønderne til at både købe frø og sprøjtemidler hos Mon­santo. De angriber derfor deres konto­rer, smider computere på gaden, og kræver dem ud af Indien. De opfor­drer alle forbrugere i vest til kun at købe økologisk.

(John P. T. og Indian Famers Asso­ciation, kan kontaktes på: ptjohn@email.com )

Udtalelse imod motorveje Motmaktsträffet 99 anser EU's trafik­politik som en katastrofe, og udtaler til alle skandinaviske regeringer fra sit møde i Falun: "TEN-projektet (Trans-European Network) fremmer kun en stigende bil- og lastvognstra-fik. De omfattende motorvejs projek-rer skader skovene, vandreserverne samt forurener luften, og kan i sin hensynsløshed sammenlignes med af­viklingen af regnskovene i Amazon-områder. Motorvejen E18, som går fra Stavanger, via Stockholm over Åbo til St. Pedersborg, forårsager en uhørt naturødelæggelse i Skandinavien" -Udtalelsen blev under afslutningen af Motmaktstråffet99 vedtaget under store klapsalver, og den kan i sin fulde ordlyd fås ved henvendelse hos: Bodo-manssi@arric.net

EU-topmøder i Finland Der vil blive to EU-topmøder i Fin­land, der indtil jul har EU-formanska-bet. Det ene vil finde sted i Tampere 15. - 16 oktober, og det andet i Hels­inki 1 1 . - 12- december. Man vil fra finsk side forsøge at arrangere store protester og modmøder, og ønsker så stor international deltagelse som mu­ligt. Flere oplysninger på: http//come.to/tampere

WTO & EU-kommisionen EU-kommisionen vil sidst på året gøre et meget stærkt forsøg på, at presse en slags MAI-aftaler igennem på WTO-topmødet i Seattle nov/dec. En protestskrivelse fra folkelige be­vægelser, der er imod, foreslå en helt ny forhandling, hvor bevægelserne selv er til stede. Man ønsker at så mange bevægelser som muligt skriver under! Kontakt Ronnie Hall / Friends

of the Earth: ( ronnieh@foe.co.uk ). Også flere oplysninger på: Corporate Europe Observatory -www.xs4all.nl/-ceo

Nordisk møde 12-14 november Hermed indbydes alle græsrødder til "det andet nordiske møde for menne­skeligheden og imod nyliberalismen", på Färnebo Folkhögskola i Sverige. Arrangøerne er Chiapaskursen 99. For flere oplysninger og tilmelding, skriv til: chiapaskursen@hotmail.com

Interessante hjemmeside adresser fra der lange bord med de mange fol­dere på Mormaktsträffet99:

Fortress Europe - nyhedsbrev: wwweurocoop.ch/Fortress_Europe.m Campaign Against Depleted Uranium - email: gmdcnd@gn.apc.org Scottish Campaign for Nuclear Disarmament: http://ds.dial.pipex.com/cndscot/

Alliansen för Arbete - Sveriges lang­tidsarbejdslöse: http://come.to/alliansen

Mot Marknadens Diktatur - svensk miljö-og solidarits netvärk: http://surf.to/mmd

Miljöförbundet Jordens vänner -svensk/Friends of the Earth: www.mjv.se Folkkampanjen mot kärnekraft och kärnevapen - Sverige: www.folklampanjen.se

ATTAC - fransk aktionsnetvärk: www.attac.org Peoples' Global Action: www.agp.org

Motmaktsträffets hjemmeside: http://move.to/motmakt

i.

Ecotopia 99

- Sommerlejr arrangeret af EYFA (European Youth For Action) i Romanien -

Af André Nordlys

Alle har hørt om det forun-derlige drømmeland Uto-pia, der som et slags Atlan­

tis synes som sunket i havet... Men hvis vi tilsætter økologi, kalder det Ecotopia, og samtidigt fortæller, at dette forunderlige land rent faktisk eksisterer, og at det som i eventy­rerne hvert år stiger op af vores fæl­les drømmes ophav, for igennem tre uger rent fysisk at manifesterer sig i et af de mange europæiske lande - hvor mange ville da tro det?

Hvis man ydermere fortæller, at over 300 unge grønne græsrodsaktivi-ster fra hele 35 lande i år strømmede til Ecotopia, for der ar udveksle erfa­ringer, berige hinanden med deres nærvær, lytte til hinandens sange, for­tælle deres fortællinger, frugtbargøre hinandens drømme, for dernæst atter fyldt med nye kræfter at skilles og drage hjem til de mange grønne be­vægelser og organisationer, der stræk­ker sit mangfoldige netværk udover hele det Europæiske kontinent - ville det da ikke lyder, endnu mere utro­ligt? Ikke desto mindre fandt det også i år sted, nemlig fra den 1.-21. au­gust i Romanien.

Hvis læserne kan forstille sig over 300 unge grønne aktivister sidde sam­men i morgencirklen, hvor alle de praktiske arbejdsopgaver hver dag blev fordelt, workshops annonceret

og aktuelle problemer diskuteret - så har man et ganske godt billede af selve hjertet i Ecotopia. Et sindrigt system af fingersprog, får den kollektive be­slutningsproces til at glide, mens kon­sensus og det fælles ansvar er de bærende principper. I år lykkedes det endda tilmed at bygge et halmballe­hus, der nu står i det sydvestlige Ro­manien, kun lidt over 100 km fra de bomberamte byer Novi Sad, Beograd og Pancevo. De økologiske konse­kvenser af bomberegnen er stadig ukendt, men at bladene allerede først i august begyndte at falde af træerne, tilskrev egnens befolkning krigen....

Men det var langt fra undergangs­stemning, der prægede Ecotopia, trods den nylig overstået krig og så den totale solformørkelse. Sidst­nævnte fik folk endda knapt nok set, da regnen den dag under morgenmø­det begyndte at piske ned fra en skygrå himmel. Og mens lynende med sine larmende brag flænsede i det dunkle, greb folk trommerne og ka­

stede sig med uforglemmeligt livsmod ud i en nærmest diony­sisk dans i spontan hyldest til livskraften og moder jord. Der var mudder overalt, og letpåk­lædte sprang folk ind i dansen, hvis fryd ubeskriveligt og altid vil stå præget i deltagernes hjer­ter. Trommerne, regnen og hjer­ternes dunken må have rørt mo­der jord, for lige efter kulminati­

onen af solformørkelsen, spredtes sky­erne, og tillod først da folk at se månen langsomt gå fra solen. Mørket måtte naturlovmæssigt vige for lyset -og dansen til livet glemmer vi aldrig.

Ecotopia, som i år havde mere end 400 workshops, vil man kunne læse meget mere om i European Youth For Actions magazine "The green Pep­per", der for kun 100,- kr. kan blive sendt til dig 4 gange om året. EYFA er måske det mest udbyggede grønne netværk både i Øst- og Vesteuropa, for de har kontakter til mere 300 grønne bevægelser og organisationer. Du kan selv kontakte dem på føl­gende adresse, email eller hjemmeside på internettet:

EYFA, Postbox 94115, 1090 GC Amsterdam, The Netherlands. Phone + 31 20 665-7743, fax+31 20 692-8757. Email: eyfa@eyfa.org -hjemmeside: http://www.antenna.nl/eyfa

Bæredygtighed i Vestafrika Indtryk fra et møde med Vestafrika og lands­

bysammenslutningen COLUFIFA's arbejde for

bæredygtig udvikling.

For knapt et år siden tog jeg som medlem af NGO'en "Cykler til Senegal" til Gambia og Senegal

for første gang for at møde et hjørne af Afrika, oplevet med egne sanser og uden andet filter end det fremmedhe­den som oftest giver.

Vi var en lille gruppe på 3 danske kvinder og havde få dage før afrejsen aftalt er program med grundlæggeren og den nuværende leder af vores sam­arbejdsorganisation COLUFIFA (= Kampen for Sultens Ophør), Demba Mansaré, som netop da var i Dan­mark.

Vi rejste med charterfly til Gambia og blev efter et døgn på turisthoteller afhentet af COLUFIFA's folk. Og al­lerede det første møde med de 3 mænd fra landsbyen Faoune slog to-nen an: rolig og værdig respekt - som befriende kontrast til turistmiljøet. Man interesserer sig for og giver sig tid til hinanden.

Og det blev lige præcis de to aspekter af det afrikan­ske liv som gjorde størst indtryk på mig: At in­gen er ensomme i landsbyen, fordi man naturligt tager sig af sin familie (også når man ikke er egentlig beslæg­tede i vores forstand). Dette, og så deres for­hold til tid: Vi tager af­sted, når vi er klar - alle sammen - og skal vi vente en halv dag på, at den gamle ladvogn bli­ver køreklar, ja så venter vi tålmodigt. I starten kunne dette være noget

af en prøvelse for en stress-vant dan­sker, men i løbet af et par uger fik Afrika lært mig, hvad jeg ikke har ev­net i mine godt 50 år herhjemme -bare at være. Men det er nok prisen for vore mange muligheder, ambitio­ner og materielle goder: der er hele ti­den noget, vi skal ordne, passe, prøve og nå.

Ikke fordi det er afslappende ar være vestafrikansk bonde. Kvinderne starter før solen står op, så vi hver dag vågnede til den dumpe lyd af hirsen, der blev stødt inden den blev kogt til grød. Og sulten lurer altid lige om hjørnet, fødevareforsyningen er helt afhængig af, hvor god regntiden er. Sæsonsult er almindelig, hvor man dagligt går sulten i seng i 2-3 måneder fra den gamle høst er ved ar være brugt op juli/august, og indtil den nye er i hus. Der er mangel på de mest elementære fornødenheder.

Men hvad er der så COLUFIFA

formår at bidrage med? Og hvordan kan vi komme ind i

billedet og støtte op omkring en bære­dygtig udvikling?

COLUFIFA har 5 hovedmål:

Selvforsyning med fødevarer Økonomisk uafhængighed Sundhed for alle Uddannelse for alle Beskyttelse af miljø og kultur

De kunne såmænd stå som mål for udviklingen i hele verden - lige bortset fra, at vi i den rige del allerede kan få al den mad og uddannelse, vi kan øn­ske os, men det hat været på bekost­ning af sundheden, hvor både den fy­siske, den psykiske og den sociale er på retur.

Det opløftende ved COLUFIFA's arbejde er: At selvom der er lang, lang vej til de første fire af målene, så ved man, hvor vigtigt det er ikke at glemme bæredygtigheden, men at

værne om miljøet, bør­nenes fremtid, og om den traditionelle kultur med dens respekt for de gamles livserfaringer. Nogle konkrete eksem­pler:

Den af franskmænd­ene påtvungne mar-kedsafgrøde, jordnød­der, er en afgrøde der kræver meget vand og næring, og som er hård ved jorden fordi nød­derne skal graves op, hvilket udrørrer den i forvejen erosionstruede jord. COLUFIFA's po-

litik er derfor at arbejde for at bøn­derne går over til at dyrke sesam, en lokal, traditionel afgrøde, der passer til klima og jordbund, og som samti­dig giver et meget næringsrigt pro­dukt. Med støtte fra Italien har man etableret en fabrik hvor frøene presses til olie. Bønderne afleverer sesamfrø og får olie tilbage, med fradrag af en lille del til betaling for presningen. Desuden ville man gerne kunne presse så meget, at man kunne tjene på at eksportere olien.

Men det er et svært og langsom­meligt fodarbejde at få overtalt bøn­derne til at gå nye veje, ikke mindst når oliepressen står stille en halv sæson fordi reservedelene og den kon­traktlige forpligtelse til at benytte en italiensk montør er for kostbare. Her i foråret lykkedes det for COLUFIFA at få støtte fra en katolsk hjælpeorga­nisation, så nu kan der igen presses se­sam i Faoune.

COLUFIFA har oprettet en korn­bank, hvilket betyder at en del af den nye høst afleveres, så bønderne der ikke selv har lagerplads kan få den ud­leveret igen til såsæd næste år, og der­med undgår i princippet at skulle ud og købe deres egen høst tilbage fra op­køberne for en meget højere pris.

Der er opbygget solcelleanlæg, som bl.a. sørger for elektrisk lys i Fao-unes små gæstehytter. Og havde de råd til at udbygge anlægget samt købe en pumpe, kunne de få renere og sik­rere forsyning med drikkevand.

En måde at skaffe penge på kunne også være gennem turisme, og også hvad det angår er COLUFIFA op­mærksom på at beskytte miljø og kul­tur. På et pragtfuldt sted ved Casa-mance-floden er en undergruppe i gang med at opføre et økoturist-cen-ter: uden den store luksus og med tæt kontakt til de lokale bønder og fi­skere.

"Cykler ril Senegal" er med støtte fra Danida, og med Allan Damkilde fra Sesamværkstedet på Djursland som instruktør, ved at starte et tahin-værksted i Faoune, så kvindernes me­get tunge og tidskrævende arbejde med at fremstille sesampasta kan let­tes.

COLUFIFA har etableret helsekli­nikker i adskillige landsbyer, til både ambulant behandling og indlæggelse. Flere steder er der desuden sundheds­

oplysning med familieplanlægning for kvinderne. Og man har iværksat alfa-betiseringsprogrammer, hvor de voksne lærer at læse og skrive på de lo­kale sprog, noget helt nyt, da alt skriftligt siden koloniseringen har været på koloniherrernes sprog.

Her i Danmark hjælper vi ved at indsamle cykler, symaskiner, briller m.m., som vi, støttet af Mellemfolke­ligt Samvirke, sender til COLUFIFA, og bidrager dermed til at lette folks dagligdag.

Sammen med COLUFIFA er vi i Cykler til Senegal ved at planlægge en skole, så de unge/voksne kan få en ud­dannelse uden at skulle til storbyen. De skal kunne lære et praktisk fag (cy­kelsmed, sundhedspleje, jordbrug, sy­ning), udbygge deres skolekundskaber og desuden blive bedre rustet til at bi­drage til en fredelig og bæredygtig ud­vikling af land. Skolen skal sigte imod at hånden, ånden og hjertet ud­vikles og arbejder sammen.

Fattigdommen er stor og forstem­mende, men der er en stærk og sej be­

vægelse på vej fremad. Det er dejligt at komme på besøg og opleve at vi kan hjælpes ad med at nå mål, som er ril gavn for både nord og syd. Og desuden har vores samarbejde og rej­ser også den - heller ikke helt uvæs­entlige - effekt: At vi får oplevet nogle nye og mere nuancerede billeder af hinanden, og af os selv.

6. november afholder vi i samar­bejde med Ulla fra Hjortshøj (LØS) et arrangement om Afrikansk Bære­dygtighed, med fællesspisning, samta­ler, diasfortællinger, sang og dans.

Med deltagelse af: Demba Mansaré, COLUFIFA's grundlægger og leder, Djibril Baldé fra COLU­FIFA i Senegal samt Masuntou Sarr fra COLUFIFA i Gambia.

Tilmelding til: Cykler til Senegal, Elise Guldagger, tlf. 47 52 95 13.

Lone Frederiksen Cykler til Senegal 24. august 1999.

Program for "Afrikansk bæredygtighed". Sted: Andelssamfundet Hjor t shø j . Hjortshøjvej . 8 5 3 0 Hjor t shø j .

T id : Lørdag den 6. november 1999 kl. 12 .00.

Program: 12.00 Frokost

13 .00 Rundv i sn ing

14.00 O p l æ g og diskussion ved Djibril Baldé og M a s a n t o u Sarr fra C O L U F I F A

(kampen for sul tens ophor ) i Senegal, G a m b i a og G u i n e a - C o n a k r y .

D e er inviteret til Danmark af Cykler til Senegal, med støtte fra

Demokrat ifonden og Gaia Villages, og skal på kurser på Den Internationale Højskole

s a m t Folkecentre t for Vedvarende Energi .

Vi ha r fælles vis ioner o m skoler for fredelig og bæredygt ig udvikl ing Nord-Syd .

15 .30 Kaffepause

1 6 . 0 0 Diasfortæll ing ved Elise Guldagger o m den første kvinde i landsbyen i Senegal

der skal u d at cykle.

18.00 Fællesspisning ved Met te Elkjær

2 0 . 0 0 Å b e n scene i forsamlingshuset m e d fri o p t r æ d e n

2 2 . 0 0 Afrikansk m u s i k i forskellige former.

Mul ighed for overna tn ing . Tag sovepose og l iggeunderlag med .

T i l m e l d i n g n ø d v e n d i g . Pris 150 kr.

Arrangør : Cykler til Senegal ved Elise, tlf. 4 7 52 9 5 13, Hjor t shøj ved Ulla, tlf. 8 6 74 21 88

H e r i efteråret arrangerer vi også Interreligiøse samtaler o m fred i Roskilde

(29 .10) , i Ø k o l a n d s b y e n T h o r u p (31 .10 . ) og i Stefanskirken i K ø b e n h a v n (2 .11 . ) .

M e d fælles sang o g debat .

Deltagelse af: Mus l im fra Senegal, Buddhis t fra T ibe t , Indianer ,

F ranc i skane rmunk og en præst fra folkekirken.

Bog af Claus Bech-Danielsen

Økologien tager form

Byøkologi, Æstetik og Arkitektur

Anmeldt og præsenteret ved arkitekt Leif Hansen.

Hvordan tager økologien form? Ved at jeg, svarende til bo­gens undertitel, forholder

mig iagttagende i mellemrummet mellem Byøkologi og Arkitektur. Ordet Æstetik tydes i bogen som erkendelse ved hjælp af iagttagelse.

Som beboer i Hertha Levefælles-skab i Herskind og som arkitekt rager jeg med interesse opfordringen op.

Iagttagende spørger jeg, hvordan byøkologer og arkitekter forholder sig til æstetik? Her støder jeg på modsi­gelser, som bogens forfatter gør nøje rede for. Den ene part foretrækker ofte en antiæstetik i samme grad, som den anden part hævder en rege­læstetik. Den ene betoner byggeriets stof, den anden dets form.

Allerede denne karaktetistik fra min side fjerner sig for meget fra stof­fet og bliver form.

Claus Bech -Danielsen iagttaget miljøaktivi-sterne og arkitekterne i deres stræben. Han ser hvordan arkitek­terne i begyndelsen af det 20. århundrede yder den vægtige del af deres bidrag og hvordan mil­jøaktivisterne be­væger sig i en helt anden ret­ning og yder deres bidrag næsten kom-plemenrært til det første - i

slutningen af samme århundrede. Man må lære at leve i modsigelser

hvis man vil komme på omgangs­højde med en erkendelse, integreret i iagttagelse. Som en hjælp til at holde begreberne klare og samtidig levende, nærme dem mere ril sanserne, udvik­ler forfatteren en række billedbegre­ber.

De ekstreme tendenser kan her­med sammenholdes i et levende bil­lede, hvor nuancerne er med uden at man mister overblikket.

For miljøaktivisternes vedkom­mende et billedbegrebet "stedet". Her søger man at genetablere en modtage-lig, åben og omfartende sansning. Her færdes man med sine sanser -afstands-løst.

For arkitekternes vedkommende er det "rummet", hvor man færdes med sir intellekt og søger ar udmåle dets ide-skabende porens på afstand af ting og steder.

Balancen findes på en "plads". Her færdes begge parter med sin kreativi­

tet. Pladsen integrerer

med rummet. På pladsen ser man og ses. Man bliver halet ud af sit elfen­benstårn ved andres spørgsmål. Og gæster langvejs fra besøger en i den landlige "idyl", der jo trods alt også er en del af bylandskabet.

Eksempelvis er måske Landsfore­ningen for Økosamfund en sådan plads, eller forsåvidt disse tekstsider, hvor græsrøddernes læsende blikke forskellige steder i landet møder nogle ejendommelige ideer undfanget i det rum i Statens Byggeforskningsinstitut, hvorfra en forsker med årvågenhed følger og medarbejder på udviklingen i det byøkologiske felt.

Lad os med en citatmosaik give Claus Bech-Danielsen ordet. Og prøve med hans tekst at fornemme rummetog steders billeder og deres in­tegration og ligevægt med hinanden på en plads:

Stedet, rummet og pladsen

Stedets æstetik "Stedet udgør den virkelighed, man oplever med sine sanser. Når man ori-enrerer sig ved hjælp af sanserne, fo­kuserer man på de umiddelbare omgi­velser, der findes ingen afstand mel­lem verden og en idé om den."

"I stedets afstandsløse virkelighed kan mennesket ikke gøre sig fri af sine omgivelser, og der opstår en stedbun­den kultur, der er underlagt betingel­serne i lokalområdet. Mennesket kan ikke gøre sig fri af stedets naturgrund­lag, dets historie og traditionel, og kunstneren er ikke fri ril at skabe sine egenhændige billeder og personlige udtryk. Stedets æstetik skabes ikke som abstrakte udtryk for en selvstæn­dig tanke, den søges i form af kon-

krete indtryk i de umiddelbare omgivel­ser. Stedets æstetik er konkret virkelighed."

"I den umiddelbare oplevelse på et sted er der ikke skabt afstand, og den åndelige sfære er knyttet tæt og uløse­ligt sammen med de fysiske omgivelser. Gu­derne findes altid og alle vegne... Guderne er allestedsnærværende, arkitekturen er spiri­tuel, og grænsen mellem kultur og na­tur er så uklar, at vi næppe mere helt forstår det. Helheden er intakt og ar­kitekturen hænger uløseligt sammen med stedets natur,"

"I den sansede oplevelse på et sted et mennesket afstandsløst nærværende i det sansede, i oplevelsen af stedets natur er mennesket et med naturen. På stedet et mennesket tæt forbundet med sine rødder."

Rummets æstetik "Rummet udgør den virkelighed, man tænker sig til med sit intellekt. Når man orienterer sig ved hjælp af sit in­tellekt, skaber man sig indsigt i et ide­elt univers, det et på afstand af de synlige omgivelser. Al idé er koncen­treret i denne ophøjede virkelighed, hvori verden forsrås i ideel form.

Rummet bygger således på en dua­listisk opfattelse af verden. Tanken ud­klækkes på afstand af kroppen, men­nesket adskiller sig fra sine omgivelser. og som bevidst subjekt får mennesket indsigt i en objektiv sandhed.

Man forstår tingenes sande betyd­ning og overlader intet til tilfældighe­den."

"... mennesket hæver sig dermed fri af den umiddelbare virkelighed og får indblik i en ideel virkelighed."

"Dermed opstår en kulturform, hvor formgiveren udtrykker værdier af almen gyldighed snarere end værdier af lokal karakter, og det skabes en ar­kitekturform, hvor byer og bygninger planlægges som udtryk for ideelle fo­restillinger snarere end ud fra indtryk i konkrete lokaliteter."

"I rummets forståelse af verden re­duceres de umiddelbare omgivelser til en åndløs materie, som mennesket ikke kan tage i betragtning i etisk for­

stand. Naturen betragtes som et mate­rielt objekt, den tingsliggøres og rum­mer ikke anden værdi end den men­nesket selv tillægger den"

"...naturen betragtes som en res­source, der frit kan gøres til genstand for udnyttelse. Man udtænker et rum idet man abstraherer fra sine rødder i naturen."

Claus Bech-Danielsen

"der er ikke længere

belæg for at betragte

byøkologi som noget, der

ikke kan indarbejdes i en

tidssvarende arkitektur."

Pladsens æstetik "Pladsen udgør den virkelighed, man former med sin kreativitet. Når man befinder sig i den kreative proces, fær­des man ikke primært ved hjælp af sanserne, ligesom man ikke primært orienterer sig ved hjælp af intellektet. Kreativiteten opstår i en evig veksel­virkning mellem sansede indtryk og reflekterende udtryk, og i dette spændingsfelt mellem sted og rum kommer verden til syne i nyt lys."

"I pladsens kulturform erkender mennesket sine begrænsninger. Man forstår, at intellektet udelukkende be­skæftiger sig med en ideel forestilling om verden, og man oplever en større sammenhæng, som er uden for men­neskets kontrol. Menneskets frihed er

begrænset, og kunstneren må søge et grundlæggende fundament, hvori han kan rodfæste sine personlige ud-tryk. Kunstneren installerer den abstrakte tanke på et konkret sted -pladsens æste­tik er en kobling mellem det abstrakte og det kon-krete."

"Pladsens kunstner komponerer ikke et form-fuldendt kunstværk, det henviser til en utopisk vir­kelighed. Han udvikler vær-

ket i en åben proces, der ikke sigter mod et fjernt mål."

"Pladsens æstetik skabes ikke ensi­digt ud fra indsigt i rummets form­mæssige idealer. Kunstneren udvikler heller ikke kunstværket i total indle­velse på et sted. Nye former og ny be­tydning udvikles i mødet mellem ste­dets oprindelige karakter og rummets ideelle form."

"På pladsen smelter rummets uni-verselle idé sammen med stedets op­rindelige kvalitet, og der opnås et bil­lede, der ikke er en intellektuel opfin­delse uden rod."

Med en sådan skitse som baggrund er Claus Bech-Danielsen gået i bre­chen for en videreudvikling af den funktionalistiske arkitektur til en økologisk velfunderet arkitektur efter nogle anlæg som ligger latent, om ikke altid påagtet, i funktionalismen selv. Det sker bl.a. i kapitlet Funktio­nalismens dobbelthed.

På den anden side lyder hans op­fordring til byøkologerne, at "der er ikke længere belæg for at betragte byøkologi som noget, der ikke kan indarbejdes i en tidssvarende arkitek­tur." Herom handler kapitlerne For­skellige former for miljøindsats og Byøkologi i arkitektur.

Et forfriskende bidrag, hvormed han bringer Statens Byggeforskningsinsti­tut, hvor han er ansat, ind i brænd­punktet af byøkologisk udvikling.

PS:"Mysterierne finder sted på hoved banegården" (Joseph Buys)

Og vi vandrer videre...

I denne, årtusindets sidste sommer, drog over 250

glade godtfolk på økologisk inspirationstogt

- Klods Hans Karavanen - efter mottoet: "følg hjertet

og vind prinsessen..."

af Sofie Krogh Andersen (Klods Hans Karavanens formidlingslaug)

Stærkt inspireret af Klods Hans eventyret og med Kolding Mani­festet (www.eco-net.dk) i bag­

hånden drog Karavanen af sted lørdag morgen, den 24. Juli, for at lade sig inspirere gensidig af samfundet og af økologiens muligheder.

Det var en meget broget flok.

Der var byøkologer, køkkenhave-dyrkere, akademikere, halm-hus byggere, økologiske land­mænd, cykel-entusiaster, vandrings­mænd og mange, mange flere. Til fæl­les havde de kun er: ar ville opleve økologien i bevægelse.

Målet var diffust, og rammerne var eventyret: at gå eller cykle, se, snakke, høre, føle og lytte - at opleve hvad økologi også kan være ud over lange, kloge foredrag, farvede foldere på gen­

brugspapir og økologisk mælk i Netto.

Karavanefolket ville selv. Gennem en periode på ca. 1 år var

Karavanen blevet planlagt af over 50 personer spredt over hele lander, orga­niseret i mindre grupper kaldet "lo-kallaug" og "fælleslaug".

Alle større beslutninger var taget som konsensusbeslutninger enten på et af fællesrådsmøderne eller gennem "Træskoposten" (internt blad der ud­

kom hver 14. dag til alle aktive).

Karavanens dagligdag På Karavanen var "Let gang på jor­den" sloganet. Dette blev praktiseret gennem minimering af motoriseret transport (en minibus og senere en rapsmobil sørgede for transport af fæl-lesgrej og de gåendes bagage).

Det hollandske feltkøkken "Ram-

penplan" stod for lækker vegetarisk, økologisk kost og de fleste råvarer blev indkøbt hos lokale økologiske land­mænd. De ca. 100 daglige deltagere overnattede i eger eller fælles telt, og på hvert overnatningssted blev affaldet sorteret og pladsen bragt i fineste stand inden afgang.

Dagens strækning lå som regel på 20-25 km for de gående og 25-50 km for cyklisterne.

Som i eventyret var ideen "se hvad

jeg fandt på vejen": der var besøg på økologiske gårde, biodynamiske børnehaver, byøkologiske produkti­onsskoler i sin vorden, økologiske bo­fællesskaber, økologiske haver, ler- og halmhus-byggerier, lokale grønne for­eninger og meget mere. Ved overnat-ningsstederne havde lokallaugene stået for aftenens program, som f.eks. op­læg efterfulgt af et væld af spørgsmål og diskussioner. Karavanens Husorke-

ster, den polske spillemandsgruppe "Jantarki" stod i samarbejde med di­verse guitarspillere, akrobater og tea­terentusiaster for aftens sen-under-holdning med sang, dans og gøgl.

Således sneglede vi os langsomt gennem landet...

En flok hippier på sommerferie? Efterfølgende er der ofte blevet

spurgt "og hvad kom der så ud af det? - var Klods Hans Karavanen ikke bare en flok hippier på hyggelig sommerfe­rie?"

Karvanen var smadder hyggelig. At

samle så mange folk, der alle tror på det samme og er fulde af liv og over­skud, skaber en gnist, faktisk et helt fyrværkeri.

Langs vejen mod en bæredygtig fremtid er det vigtigt at skabe lyst og mod, at bevare gnisten. Løftede pege­fingre, der maner til et liv i forsagelse og afholdenhed, holdet næppe længe. Derfor er bæredygtig fremtid også et spørgsmål om livsstil. Passiv under­

holdning, dagligdagens professionali­sering, reklame-skabte behov og me­get andet umyndiggør det enkelte menneske. Ny energi skabes ikke foran fjernsynet, klædt i det dyreste designertøj. Det gør den derimod i glæden ved at være sammen med, og ved at skabe noget i fællesskab. Det kræver tid og rum.

I Klods Hans' ånd var Karavanen meget rummelig, med plads til alle vore forskelligheder og plads til uvi­denhed, gode og dumme spørgsmål. Det var tid til fordybelse, der var tid til sjov, tid til fejl, tid til at lære andre

mennesker at kende, tid til at lytte, snakke, diskutere og fremfor alt tid til at lære at respektere anderledes holdninger.

Undervejs blev der skabt sange, danse, happenings, teaterstykket, akti­oner og et væld af gode nye kontakter. Pludselig var man ikke alene om at ville bygge et halmhus, men mange, og alle de mange ville gerne også efter karavanen mødes og hjælpe hinanden

med at bygge. Ligeledes blev der di­skuteret mulighed for bytteringe, øko­logiske køkkenhaver, bofællesskaber, dyrepasningsordninger, vandrende ar­bejdslejre og meget andet.

I weekenden 17-19/9 1999 holder Klods Hans Karavanen evaluerings­møde på Fyn. Her vil vi forsøge at tage trådene op og gøre de nye net­værk synlige. Det skal også drøftes hvorledes Klods Hans ideerne skal føres videre.

Er du interesseret i at høre mere om Klods Hans Karavanen så kontakt Sekretariatet:

Klods Hans Sekretariatet Østerbro 71 9000 Aalborg tlf. 98 16 30 66 eller 26 23 20 97 og læs mere på www.KlodsHans-

Karavanen.dk

Hjortshøj Bogruppe 3 , anden e j rbol iggruppe : 5 huse står

færdigbygget, 3 mere bygges i år og 3 til næste

år. Derres p i le fordampningsanlæg er ne top ta­

get i b rug , og i den forbindelse boldes to én-

dagsseminarer" Fra spi ldevand til pi letræ", den

6 .oktober for e m b e d s m æ n d og kommuna l fo lk ,

den 9 .ok tober for os prakt ikere .

Bog ruppe 4, anden a lmennyt t ige lejeboli­

ger : D e t er ne top beslut te t at starte byggeriet af

25 boliger i foråret 2 0 0 0 , s o m skal stå færdigt

efter 1 år. Kon tak t Klaus Ellehauge 86 21 69

96 .

Bog ruppe 5, den tredje e jerbol iggruppe :

Ho lde r snart saml ingsmøde . M a n planlægger

14 boliger. Kon tak t J im på 86 74 2 3 0 8 .

Fællesskabet i Hjor t shø j er ved at udbygge

deres første lerprøvehus til et gigantisk fælles­

hus , et center for Andelssamfundet på 3 0 0 m 2 ,

bygget som en b l and ing af lerpres, le rmurs ten

og halmbygger i .

D e t økologiske gar tner i på 4 h k . , der dr i­

ves af Miche l , fungerer s o m en fast arbejdsplads

for 2-3 personer (7 i højsæsson).

Fælleshaven fungerer rigtig godt . 50 er til­

kny t t e t en fast g røn tsagsordn ing , der koster 2 0 0

kr.

Landbruge t er blevet overtaget af Søren

Egge, s o m samt id ig er s tar tet som landbrugs ­

medhjælper .

M a n er begynd t at eksper imentere m e d at

dyrke hør til l ino l ieprodukt ion , foder og m . m ,

De r er fortsat flere dyr i Hjor t shø j . 12 kalve og

m a n g e får. De rudove r havde m a n sidste år 6 0 0

kyllinger, s o m bruges til at fjerne u k r u d t i ener­

giskoven, og s o m fungerer som en ekstra ind­

tægtskilde for l andbrugsg ruppen .

Hertha På H e r t h a er arbejdet m e d at bygge 6 nye an­

delsboliger ne top gået i gang efter en utrol ig

lang og u d m a r v e n d e proces m e d at fa beboere i

andelsforeningerne, ø k o n o m i og burokra t i til at

gå o p i en højere enhed . Fra nu af skulle det

gerne gå planmæssigt . Til næste år skulle op ­

førelse af en udvidelse af bofællesskabet for vore

unge k u n n e gå i gang og den længe ven tede

færdiggørelse af staldbyggeriet skulle også

k u n n e starte. Alt i alt en opt imis t i sk s t emn ing ,

som L Ø S sekretariatet også nyder. H e n r i k Jør ­

gensen bygger løs på ha lmbal le cykelhuset og er

i gang m e d taglægningen (tagspån bemale t m e d

okseblod tilsat diverse myst iske ingredienser.

Munkesøgård Endel ig efter mange års t å lmodig ventet id blev

det første spadest ik taget til økosamfundspro -

jektet på Munkesøgå rd ved Roskilde. D e n 22 .

Juni s tar tede byggeriet af e jerbol iggruppens fæl­

leshus, s o m nu er ved at blive bygget s o m

ha lmhus . Held og lykke herfra.

Kraftig tømmerkonstruktion i Thorup.

Torup T o r u p er en pulserende byggeplads i øjeblikket.

Dels har 15-20 unge fra hele Europa lige afslut­

tet en 3-ugers arbejdslejr på de nye u n g d o m s ­

huse , der skal bygges o p i h a l m . Dels er Kolja

Hejgård ved at opføre et h a l m h u s , som vi håber

på at br inge en udførlig byggebeskrivelse af i

næste n u m m e r . D e r er også et utrol igt massivt

svenskerinspireret bjælkehus undervejs .

Svanninge: Igangsætning af Svanninge-projektet D e t ser n u ud til, at vi kan blive tilstrækkelig

m a n g e underskrivere (de fleste er småbørnsfa­

milier) til en opstar t af Svanninge-projekte t , da

vi foreløbig er nok til 5 huss tande . Samtidig har

vi valgt at skære antallet ned fra 12 til 10. På

by rådsmøde t i Faaborg d. 13 /10 vil man tage

stilling til, o m m a n kan sende de t meget u t radi­

t ionelle lokalplanforslag ud til hø r ing for ende­

lig godkendelse . I så fald er vi 2 familier, de t vil

starte med det organiske halmbygger i allerede

næste år. Ha lmba l l e r er allerede købt .

D e t vil d o g nok først blive i løbet af 2 0 0 1 ,

at vi påbegynder fælleshus, m e d m i n d r e de sid­

ste deltagere dukke r op her i løbet af 99 .

Vi er foreløbig indstillet på, at vi vil bygge

så enkel t og billigt s o m mul ig t ; m e n samtid ig

Grundplan over Svanninge-projektet

skal der også lægges vægt på æstet ikken. Afrun­

dede le rpudsede halmvægge og græstage vil

blive reglen, dog med plads til undtagelser.

Landsby 2000. Formålet er at skabe et selvforsynende, etisk og

bæredygtigt øko-spir i tuel t l andsbysamfund på

Midts jæl land.

Vis ionen bag projektet er et ønske o m at

skabe et samfund hvor vi ikke har nogen for­

melle læresætninger, m e n ane rkender alle ver­

dens religioner, idet vi t ror at der er m a n g e veje

til G u d , og at vores fokus er at øve os på at

br inge de spiri tuelle p r inc ipper ind i vores dag­

lige liv g e n n e m vores arbejde, m å d e n vi relate­

rer os til h i n a n d e n på, og hvordan vi ud t rykker

vores omsorg for jo rden .

Landsbyen vil færdigbygget k o m m e til at

r u m m e ca. 100 bæredygtige boenhede r - og

derudover forskellige akt ivi te ter / ins t i tu t ioner .

Vi ønsker at blive delvis selvforsynende både

hvad angår l a n d b r u g og gar tner i .

Projektet er forholdsvis nyt, idet første lille

løbeseddel blev lagt frem på en helsemesse i

Brønshøj i s ta t ten af mar ts m å n e d i år. Til

gengæld er det gået utrol ig hur t ig t .

Vi var på net te t allerede i s lu tn ingen af

marts m å n e d : www. landsby2000 .dk . Vi har

stiftet en s tø t teforening i maj m å n e d . Vi har

fået t i lbudt jord. Vi har haft m ø d e r m e d ban­

ker, fundraisere, k o m m u n e r og amter .

Vi har afholdt 9 landsbyaftener (åbent hver

fredag aften i Valby Medborge rhus ) og andre

ar rangementer . Vi har været m e d på Fjordvang

til t ræf m e d L Ø S (7 fra Landsby 2 0 0 0 var

med) . Vi har været med på en del af Klodshans­

karavanen.

O g n u står vi lige overfor at skulle holde

vores første weekend s a m m e n m i d t i september ;

et fremtidsværksted o m Landsby 2 0 0 0 for alle

m e d l e m m e r n e - og en weekend i ok tober o m

demokra t i og demokra t iprocesser i Landsby

2 0 0 0 .

Lige nu og her handle r det utrol ig meget

o m jorden . Mege t hur t ig t blev det bes temt , a t

landsbyen skulle ligge på Midts jæl land mel lem

Skjoldnæsholm og Lejre. Rings ted , Lejre og

Hvalsø K o m m u n e r blev kon tak te t , og Hvalsø

k o m m u n e sagde direkte, at de meget gerne ville

have os. M e n allerede inden den stiftende gene­

ralforsamling fik vi t i lbudt 33 ha landbrugs jord

fra Skjo ldnæsholmgodset , bel iggende lige syd

for Valsølille Sø i Ringsted K o m m u n e . Vi fik et

m ø d e i s tand i s lu tn ingen af jun i m d . m e d

Ringsted K o m m u n e s tekniske forvaltning, s o m

stillede op m e d 3 medarbe jdere og i øvrigt var

meget i m ø d e k o m m e n d e overfor vores planer.

Problemet var bare, at det jord, s o m vi talte o m

lå ca. 500 m fra nærmes te landsby: Jys t rup , og

d e r m e d ude i det , der hedder "det åbne land" -

alt hvad der vedrører det åbne l and hører u n d e r

amtet . Så vi havde et m ø d e m e d Vestsjællands

A m t den 12. August , hvor Troels D i l l i ng -Han-

sen fra L Ø S var m e d s o m god bis tand. Amte t s

2 e m b e d s m æ n d sagde, at det at lave en bosæt­

n ing af den størrelse i det åbne land aldrig var

sket før, og at m a n ikke engang k u n n e få lov til

at bygge et enkelt hus i det åbne land, og at hvis

vores projekt skulle lykkes m e d det jord vi ø n ­

skede os nu , ville det blive en "7-årsplan" og

skulle n o k nærmest behandles på minis te rp lan ,

så de foreslog os ar kigge på noget ande t jord i

område t , som var udlagr til bymæssig bebyg­

gelse. At få tilladelse ril at bygge på de t te s tykke

jord krævede k u n en lokalplan, og de t k u n n e

teoretisk klares inden årtusindeskiftet . A m t e t

vidste ikke, o m jorden var til salg, eller h v e m

der ejede jo rden , så vi (Troels, Helge Lydeking

og mig) tog noget desi l lusionerede fra A m t s -

gården i Sorø, og bes lu t tede os for at tage hen

og se på jo rden (både den "gamle" og den

"nye") . O g for jeg ved ikke hvilken gang i for­

løbet af det te projekt k o m ordet "Serendipi t i"

til mig. D e t hed et s o m m e r h u s , hvor jeg engang

var på weekendkursus i d r ø m m e t y d n i n g og

skulle betyde: "At lede efter noget - m e n ikke

finde det - og så få noget , der er meget bedre!"

D e t var et v idunder l ig t s tykke jord - s m u k t be­

l iggende og en fantastisk udsigt. Vi blev hur t ig t

enige o m , at det m å t t e være "en kosmisk fejl" at

n e t o p det te stykke jord var udlagt til bymæssig

bebyggelse. Vi (Helge) tog k o n t a k t med ejerne

af jo rden , og vi er nu god t 2 uger senere i reali­

te tsforhandl inger o m k r i n g købe t og afventer

også prisforslag fra Skjo ldnæsholm vedr. deres

33 ha landbrugsjord!!!

Der er frygtelig s p æ n d e n d e alt ing, og vi ta­

ler o m vores med lemsweekend , som o m det var

juleaften - alt forventes nærmes t at gå op i en

højere enhed i løbet af d e n n e weekend . O g med

den m e d v i n d projektet har h a f t indti l videre, så

er de t en afgjort mul ighed . D e t opleves i hver t

fald, s o m o m Universet er på vores side!

Kontak tperson : Susanne M a x e n

tlf. 56 71 80 9 5 .

Til Hildur Jackson , om "Creating h a r m o n y " Silkeborg, den 10.7.99

Det er dog en dejlig bog, som du har samlet dét! Hvor er det hyggeligt at komme indenfor hos så mange forskellige landsbysamfund og at høre nogle af deres

mere velformulerede medlemmers forslag til, hvordan man kan undgå eller løse KONFLIKTER! Det er jo én af de væs­entligste af kulturens funktioner: at byde på løsningsmodeller for alle de konflikter, der opstår i et samfund.

Hvis vi vil være med til at skabe en ny kultur, må vi finde nye løsningsmodeller og samtidig være opmærksom på de modeller, der opståt, mens vi begynder at leve den nye kultur. Din bog indeholder et rigt udvalg af både de modeller, der endnu er tænkt ud fra den gamle kultur og af dem, der er ved at opstå i de mange nye bosætninger overalt i verden. Det skal du have tak for. Jeg var dog meget skeptisk lige i starten. Ved du hvorfor? Fordi vi ikke kan skabe harmoni! Harmonien er der, vi kan kun lære at opdage den og at leve ud fra den. Det er endnu maskulin, ejakulativ tænkning at sige: jeg skaber harmoni. Den er der - og den kan opstå mellem os! Men så snart jeg havde lært at abstrahere fra alle de imponerende tit-let og dygtighedsbeviser, hvert kapitel starter med, indså jeg, at det netop er dette, hele bogen handlet om: et ærligt og ofte inderligt forsøg på at leve ud fra den harmoni, som vi er ved at opdage - hver dag på ny. En skam at denne bog ikke findes på dansk! Men jeg håber, at rigtig mange som lever i (eller tænker på at leve i) én af vore nye landsbyer, vil læse denne bog, nej, læse i den af og til, et kapitel ad gangen. For det et, som jeg skrev i starten, som at komme indenfor hos en hulens bunke dejlige mennesker overalt på kloden! Med håb om at din glæde og arbejdsenergi må vare ved!

Dan Nielsen, Boform 2000

Med i Boform 2000. Vi har n e t o p lavet en forening af s a m m e navn. Vores vision er

en selvforsynende øko-spir i tuel bosætn ing på 150 boliger m e d

s tor t l a n d b r u g og gar tner i . Vi ønsker kursusfasciliteter og arbej­

der på en fredshøjskole.

Vi søger er bosted i Midt jy l land eller Djurs land , og vi har alle­

rede faer en del henvendelser fra Gjern K o m m u n e , s o m meget

gerne ser en ansøgning .

Foreløbig mødes vi ( C a 25 personer) hver 3 . Uge hos Karsten

og Hea the r Smi th , tlf. 86 84 17 70 .

Gaia Gruppen : Gaia Trust, Gaia Villages (GEN), Gaia Technologies

Søger en Økonomimedarbejder 30-37 timet ugentlig

Gaia gruppen arbejder globalt med at fremme eksempler på en bæredygtig livsstil (økosamfund) og at investere i økologiske virksomheder.

Der er tale om bogholderiopgaver for flere små virksomheder samt likviditetsstyring og deltagelse i regnskabsmæssig opfølgning i forhold til dattersel­skaber. Herudover vil ad hoc opgaver af analytisk karakter i forbindelse med virksomhedsregnskaber være en del af dagligdagen. Arbejdssproget er for en stor del engelsk, som forventes at ligge på et rime­ligt højt niveau. Der er mulighed for selv at videre-udvikle både omfanget og typen af arbejdsopga­verne. Engagement, fleksibilitet og initiativ er der­for vigtige i den sammenhæng. Løn aftales efter kvalifikationer.

Vi p.t. fem personer på kontoret, som arbejder tæt sammen. Der lægges vægt på en interesse i fæl­lesskab og indre vækst. Vi har et meditationsrum, dyrker lidt grøntsager i baghaven og spiser fælles frokost.

For yderligere information kan du ringe til tlf. 45 56 01 30, eller besøge følgende websites: www.gaia.org og www.gaiatech.org. Send gerne din ansøgning mrk. Økonomimedar­bejder til: Gaia Villages Skodsborgvej 189 2850 Nærum

A k t u e l l e k a l e n d e r s i d e r på I n t e r n e t : w w w . e c o - n e t , w w w . e c o - w e b , w w w . e c o - n e t . d k / h a l m b y g / k

a

l

e

n

d

e

r

15-25. Sep I n t e r n a t i o n a l S u m m e r s c h o o l i n T y r k e y o r g a n i s e d b y Y o u t h A s s . f o r H a b i t a t A n d A g e n d a 21. K o n t a k t : y o u t h for hab i ta t y o u t h f o r h a b @ t u r k . n e t

18. Sep M a r g u e r i t d a g for V i n d m ø l l e r , m e d r u n d t u r i det s m u k k e S y d t h y , h v o r p r i v a t e v i n d m ø l l e r d æ k k e r e l f o r b r u g e t 100%. N o r d v e s t j y s k F o l k e c e n t e r for V e d v . E n e r g i , K a m m e r s g å r d s v e j 16, Sdr . Y d b y , P . O . b o x 208, 7760 H u r u p , T h y , tlf.: 97956600. www . fo lkecenter .dk

24-26 Sep K r o p - S i n d - Å n d - m e s s e i M a r s e l i s b o r g h a l l e n i Å r h u s .

2. Okt . G r ø n L a n d s b y d a g . 1 5 0 m 2 h a l m h u s o g 6 0 0 m 2 p l u s e n e r g i h u s , 7 0 0 m 2 u n d e r j o r d s h u s , e n e r g i - og v a n d i n f r a s t r u k t u r . N o r d v e s t j y s k F o l k e c e n t e r f o r V e d v . E n e r g i , K a m m e r s g å r d s v e j 16, Sdr . Y d b y , R O . b o x 208, 7760 H u r u p , T h y , tlf.: 97956600 . www . fo lkecenter .dk

3.-11. Okt . L . Ø . B . ' s U d s t i l l i n g på B y g g e c e n t r u m a fu ld t dek la rerede b y g g e p r o d u k ­ter. H e n v . L . Ø . B . ' s sekretar iat tlf. 86763612, fax 8676361 5, e-m a i l : l o e b @ g e t 2 n e t . d k

7-10 Okt B y t t e r i n g e - L E T S i N o r d e n . B o r u p H ø j s k o l e . K o n t a k t : H u m a n Ø k o l o g i , T o r b e n H a n s e n , tlf.: 57601945 , www . lets.pp.sc/

8.-10. O k t Ø k o l o g i s k S a m l i n g '99 d . 8. - 10. o k t o b e r på S n o g h ø j F o l k e h ø j s k o l e . T e m a : E k s p e r i m e n t e l l e Ø k o l o g i s k e F r i z o n e r - se p r o g r a m i N y h e d s bla­det Ø k o - n e t nr. 33 eller på Ø k o - n e t s w e b s i d e : www .eco-net .dk

9 okt. S e m i n a r i A n d e l s s a m f u n d e t i H j o r t s h ø j : F r a S p i l d e v a n d til Pi letræer. K o n t a k t A i H T l f . 86227484

11. Okt . G M O - f o l k e m ø d e k l . 13-17 i V a l b y M e d b o r g e r h u s , Store sal, V a l g å r d s v e j 4, 2500 V a l b y . G r a t i s en t ré . K o n t a k t G M O - K a m p a g n e n og S . O . S J o r ­dens F r e m t i d , t l f . / f ax 4499 8898

15.-16. Okt K o n f e r e n c e o m b o s æ t n i n g på landet , arr. a f L a n d d i s t r i k t e r n e s Fæl lesråd . N æ r m e r e o p l y s n i n g : Sekretar ia ts leder L a r s R a v n - J e n s e n , tlf. 75870704. ( w w w . l andd is t r ik te rne .dk )

16. Okt . A k t u e l t v e d v a r e n d e e n e r g i f o r s k n i n g . B r i n g e n e r g i , p l a n t e o l i e t e k n i k , s p i l d e v a n d s o m ressource , h a l m s o m b y g g e m a t e r i a l e . N o r d v e s t j y s k F o l ­k e c e n t e r f o r V e d v . E n e r g i , K a m m e r s g å r d s v e j 16, Sdr . Y d b y , R O . b o x 208, 7760 H u r u p , T h y , tlf.: 97956600. www . fo lkecenter .dk

20.-23. Ok t 6 t h I n t e r n a t i o n a l I F O A M T r a d e C o n f e r e n c e o n O r g a n i c P r o d u c t s Y e a r 2000: T h e d e v e l o p t m e n t o f m a r k e t s a n d the q u a l i t y o f o r g a n i c p r o d u c t s . C o n g r e s s C e n t r e V i l l a V i t t o r i a , F i r e n z e / F l o r e n c e , I t a l y O r a n i z e d by : S A N A - F ie re e C o m u n i c a z i o n i sr l . V i a San V i t t o r e , 14 -2+0123 M i l a n , I ta ly , e - m a i l : fierecom@starlink.it P h o n e (+39) (02) 86451078, Fax: (+39) (02) 86453506

29-31 okt K r o p - S i n d - A n d messe i R i n g s t e d . K o n t a k t : 86869355

N o v e m b e r L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o l o g i s k B y g g e r i ( L Ø B ) a f h o l d e r l a n d s t r æ f for h a l m b y g g e r i e t i N o v . m å n e d et s ted på F y n eller S jæl land . Her skal de bla. eva luere e r f a r i n g e r n e f ra s o m m e r e n s b y g g e r i e r o g p lan lægge a k t i v i t e ­te rne i år 2000.

Se: h t t p : / / w w w . c c o - n c t . d k / h a l m b y g / u n d e r medde le lser og ka lender 25.-29. Okt + 1.-5. N o v +8-12 nov+20-21 nov.:

" Ø k o l o g i i K ø k k e n e t " E f t e r u d d a n n e l s e s k u r s e t for k ø k k e n m e d a r b e j d e r e på A s k o v H ø j s k o l e , 6000 V e j e n . H e n v . Per B r o c h s t e d t , Ø k o l o g i s k K o -s t o m l æ g g e r , C h r . Pa lmsve j 2, S n o g h ø j , 7000 F r e d e r i c i a , tlf. 75858012, e - m a i l : k i p e @ g e t 2 n e t . d k

20.-21. Nov. A r b e j d s s e m i n a r i L e v e n d e H a v s ' H a v p o l i t i s k e F o r u m 1999, hos L a n d s ­foreningen L e v e n d e H a v , m h p . at be lyse f o r u r e n i n g e n a f h a v e n e . Se w w w . l evende-hav .dk T l f . : 86386355

5 Feb. - 1. Marts 2000: E c o v i l lage t r a i n i n g på F i n d h o r n . N æ r m e r e o p l y s n i n g : w w w . f i n d h o r n . o r g / e c o v i l / e c o t r a i n i n g

Cykler til Senegalarrangement???

Nye boformer på vej Pressemeddelelse udsendt d. 23/6-99 fra Fjordvang

Den bevægelse, der er i gang i retning af at bosætte sig bære­dygtigt, synes i stigende grad

at have fælles mål: Man ønsker at bo i fællesskab, bæredygtigt, økonomisk mindre belastende og med plads til hele menneskets udvikling — person­ligt, socialt og spirituelt.

D. 18-22 juni 1999 afholdt Lands­foreningen for Økosamfund et som-mersolhvervsseminar hos fællesskabet Fjordvang ved Skyum Bjerge i Thy (det gamle "a verdensuniversietet").

"Vi kan konstatere et stærkt sti­gende ønske om at bosætte sig på bæredygtige måder, ikke kun hos vore medlemmer, men også andre stedet. F.eks. konkluderede Landdistrikternes Fællesråd på deres nys afholdte års­møde, at det er nødvendigt at åbne op for alternativ bosætning i landdistrik­terne. Det seneste halve år har der været afholdt mindst 3 stormøder om bæredygtig bosætning, med deltagelse af ca. 600 mennesker, som ønsker at bo i fællesskab efter den slags princip­per" oplyser Landsforeningen for Økosamfund (LØS), der siden 1993 har arbejdet på at gøre det lettere at bosætte sig bæredygtigt, ved at for­

midle erfaringer og påvirke politikerne til større bevågenhed på området.

Som lovgivningen et nu, et det en række hindringer, som lægger sig i ve­jen. På den baggrund opfordrer semi­naret regering og politikere i Danmark til at forstærke arbejdet hen imod at lette lovgivningen på bosætningsområ­det.

Det drejer sig i sær om:

• at give bedre mulighed for at etablere økosamfund i landzoneområder, her­under at tillade og støtte oprettelse af eksperimentelle økologiske bosæt-ningszoner (frizoner), hvor der er mu­lighed for at bygge enkelt og billigt byggeri, som ikke nødvendigvis opfyl­der gældende krav til standarder for boligbyggeri, f.eks. mht. materialevalg og former, spildevandsrensningssyste-mer mv.

• at udlægge bebyggede arealer i stor­byer til grønne områder med tiden, så­ledes at storbyen efterhånden opdeles i mindre enklaver med grønne områder i mellem.

• At give mulighed for fuld statsstøtte til finansiering af bæredygtigt byggeri.

Kommuner og lokalpolitikere, som ønsker at tiltrække sådanne bæredyg­tige bosætninger, kan rette henven­delse til Landsforeningen for Økosam­fund, således at de rette kontakter kan formidles.

Sådanne initiativer vil give mulighed for at Danmark fortsat kan være fore­gangsland mht. opfyldelse af Agenda 21 - den nye dagsorden for bæredyg­tighed.

Seminaret havde deltagelse fra føl­gende fællesskaber og organisationer: Hesbjerg, Hertha, Svanholm, Torup, Meilgaard Slot, Væksthøjskolen Djur­sland, Snabegård, Vrads Sande, Økolo­giske Igangsættere på Nørrebro, Chri­stiania, Folkecentret for Vedvarende Energi, Gaia Villages, Gaia Trust, Glo­bal Ecovillage Network (GEN), samt Landsby 2000, boform 2000 og Sol­byen, som er fællesskaber under etab­lering.