livtag # 5 2013

liV

tA

G#5

– 2

013

dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

RebOuNdVictoria og Anna var blandt de 300 børn, der prøvede kræfter med livet som handicappet

side 13

musik kan lindre smerte læs sidste del Af temAet om smertebehAndling

side 8

FRIHED TIL AT LEVE DIT LIV, SOM DU VIL, MENS VI ORDNER DET PRAKTISKE Fast rådgiver, når du har brug for os Nem lønadministration Online timeindtastning Hjælp til rekruttering Vikarservice når du har et akut behov BPA guide Forsikringer Kursusaktivitet Fokus på inddragelse og udvikling Hjælp til det arbejdsmiljørelaterede arbejde

BRUgER - HjæLPER FORMIDLINgENVores BPA-tilbud giver dig frihed i din hverdag

København

Tlf. 3634 7900

Aarhus

Tlf. 7026 2709

[email protected]

formidlingen.dk

Ring på tlf. 3634 7900eller gå ind på vores hjemmeside

www.formidlingen.dk

iNdhOld

I

hvert nummer Leder 5Brevkasse 16PTU’s partnere 18Opgavesiden 20 Værd at vide 32Medlemssider 40Aktuelle kredsarrangementer 46

mig og min træning 6

smeRtebehANdliNG 8

musik kan lindre smerte ogvirke terapeutisk 9

Cykeltræning og kostomlægning 11

Rebound 2013 13

Ny behandling af blære- og tarmproblemer 19

tid til en god bog 22

Kan Ptu klare mosten? 25

Novelle: blomsterne står 26

Red nakken – støt hovedet 30

de bedste øjeblikke er blevet endnu bedre 34

18

41

Ptu arrangerer debatmøde med

forskningsklinikken for funktionelle

lidelser

de fleste tror jo ikke, at mennesker, der sidder i

kørestol, kan have et sexliv – interview med maria marcus

34

22

PTU’s advokat-gruppe

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A d v o k A t A k t i e s e ls k A b

store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0

w w w. e l m e r - A d v. d k

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor mod-parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected].

Erstatning og forsikringHos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

• Erstatningskrav ved ulykker• Ulykkesforsikringer• Personforsikringer

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · SkagenTlf. 70 15 10 00

[email protected]

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmand - KaptainKirk Larsen - Ascanius

��

��

��

��

��

��

��

��

��

32 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Når ulykken er ude...

Personskade

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

HJÆLP TIL ERSTATNING?Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab?Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os påwww.erstatningsspecialisten.dk.

HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang række juridiske specialer.







35 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A d v o k A t A k t i e s e ls k A b

store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0

w w w. e l m e r - A d v. d k

ELMER PARTNEREA d v o k A t e r

&

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 9 specialiserede advokater, 5 fuldmægtige, studenter og 7 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected]

PTU’s advokat-gruppe

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmandKaptainKirk Larsen - Ascanius

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DKKONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ

Tlf. 70 30 10 14 · [email protected]

Har du været ude for en personskade?Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års erfaring, der udelukkende beskæftiger sig med personskadeerstatning.

Kontakt os og få en gratis og grundig vurdering af din sag, eller læs mere på:

www.personskade.dk

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

Anne Katrine Bay

5

ledeR // LIVTAG #5 – 2013

ptu skal have valgt en ny formand. det har været almindeligt kendt længe. Jeg har været formand for PTU i 40 år her til november, så min tid må vist siges at være ved at løbe ud. Ny formand skal vælges af repræsentantskabet ved det næste årsmøde den 24. maj 2014. Det er for tidligt for mig at sige farvel og tak for den tillid, man har vist mig ved de mange gange, jeg er blevet genvalgt. Vist bliver det underligt at forlade denne formandspost efter så lang tid, men jeg bliver på posten frem til valget næste år og dermed den tid, jeg senest er valgt for. No sad songs i utide.

hvordan ser en egnet kandidat ud?ptu’s ledelse har naturligvis brugt megen tid og mange kræfter på at finde egnede formandskandidater m/k igennem de seneste ca. 4 år. Der har været mange interne drøftelser om dette emne herunder om, hvordan den rette formandsprofil gerne skal se ud. Ikke en kopi af den nuværende formand, men en person med lederev-ner, engagement, god kommunikation og karisma. det er let at stille krav, men sværere at få dem opfyldt. Vi har naturligvis både set os omkring i PTU’s medlemskreds og uden for denne. Jeg kan og vil naturligvis ikke redegøre i detaljer, endsige nævne navne på de mange gode og kompetente menne-

sker, vi har haft i fokus og i et vist om-fang også har talt med. Der har været mange inde i billedet, mennesker fra erhvervslivet, i den offentlige sektor og fra organisationer i såvel som uden for handicapverdenen. Sammenfattende kan man sige, at det ikke har været let. det har været afgørende for os at kombinere kravet om de rette egen-skaber, herunder særligt interesse og engagement, med ønsket om en frivil-lig indsats. At arbejde frivilligt betyder i vor sammenhæng at en ny formand i PTU ikke skal påtage sig hvervet for pengenes skyld.

en kandidat er fundetptu’s interne sonderinger har vist sig at være den mest farbare vej. Inden for det seneste år har vi fundet en god og værdig kandidat, efter at flere med-lemmer har henledt vores opmærk-somhed på ham. Der er blevet brugt en del tid på at modne denne proces, og det har naturligvis været gensidigt. Selvom man er et aktivt medlem, er der jo meget, man ikke ved og navnlig ikke ved om, hvad et formandskab nærmere indebærer. processen er nu lykkedes og er mundet ud i, at Niels Balle så sent som sidst i august i år har meddelt, at han ønsker at stille op som kandidat til formandsposten. Om Niels Balles baggrund og kvalifikationer henvises til præsentation i en artikel i næste num-mer af Livtag. Her er blot at sige, at

Livtag udgives af: Landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rød-ovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: [email protected]. hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf.: 7610 1143, fax: 7610 1122 – [email protected] Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Lars Just Oplag 7000

ISSN nr. 1904-4798

EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADTNæste nummer af Livtag udkommer 9.12.2013 Deadline: Redaktion 4.11.2013 Annoncer 4.11.2013.

Ny FORmANd for Ptu

L

h. KallehaugeFormand

Niels Balle er 49 år og kørestolsbruger, at han har været medlem af ptu siden 2001, at han har været formand for en af vores interessegrupper i to år, at han er medlem af ptu københavns besty-relse, samt at han har en imponerende karriere, dels fra det private erhvervs-liv, dels som medindehaver af en virk-somhed inden for medicoindustrien. Og så er han et overordentlig sympatisk og engageret menneske.

Lederen fortsættes på side 40

Kort om Randi: Randi Marstrand er 62 år. Hun er fraskilt og har børn og bør-nebørn. Randis højre ben er amputeret 20 cm. over knæet efter en højre-svingsulykke, hvor hun som cyklist blev kørt ned af en lastbil. I dag har Randi et computerknæ.

Sådan træner hun: Randi havde en stor blomsterforretning sammen med sin dagværende mand, før ulykken for 6 år siden.

”Dengang var jeg i ret god form, for jeg arbejdede rigtig mange timer, og det var ikke stillesiddende arbejde, men faktisk tror jeg, at min form er endnu bedre nu,” siger Randi.

Hun træner to gange om ugen på PTU både ved maskinerne og på henholdsvis pilates- og boldholdet. Derudover får hun også nogle behand-linger for gigten i hænderne.

”det er meget vigtigt at træne musklerne i stumpen. De skal fx strækkes helt ud, ellers får jeg proble-

rigtig meget glæde af det, og da det foregår liggende og uden meget bevæ-gelse, kan de fleste være med.

Ud over træningen på PTU har Randi et fleksjob hos en gartner, og så holder hun sig i gang ved at cykle. Hendes cykel er en lettere udgave af Christiani-acyklen med et hjul bagved og to foran, hvor der også er en beholder, som kan indeholde både børnebørn og varer.

”Jeg elsker min cykel. Inden jeg står op på den, deaktiverer jeg lige protesen, så højre ben bare følger med rundt. det er vidunderligt at cykle og dejligt at kunne transportere ting og sager. Den kunne jeg slet ikke und-være,” siger Randi, hvis motto er: ”Do what you love. Love what you do.”

Om sommeren cykler hun de 6 kilometer hjemme fra Vanløse og ud til PTU i Rødovre. ”PTU er mit tredje hjem. Derudover har jeg min dejlige lejlighed og mit fleksjob, og jeg vil meget nødig undvære noget af det,” siger Randi.

Af Merete Rømer Engel, journalist—

fOTO Christian Grønne

”Pilates med vejrtrækningsøvelser hjælper mig helt fantastisk, når jeg har smerter. det tror jeg mange kunne have gavn af.”

For nogle er træning lystfyldt, for andre kalder det mest på den dårlige samvittighed. Men for langt de fleste PTU'ere er det en del af hverdagen. Gennem en række blade har forskellige medlemmer fortalt om deres træning. I næste nummer bringer vi det sidste portræt i denne omgang.

P PORtRæt: miG OG miN tRæNiNG // LIVTAG #5 – 2013

6

mer med min gang. Og hænderne er også vigtige, for dem bruger jeg meget i mit arbejde,” siger Randi.

Hun går desuden gerne ture, og hvis protesen sidder godt, kan hun gå rigtig langt.

”Men der er altid nogle perioder, hvor der er lidt problemer med samar-bejdet mellem protesen og stumpen, så må jeg sætte tempoet lidt ned eller holde lidt pause. træningen har lært mig at fornemme min krop og mærke, hvad den har brug for,” siger hun.

Randi vil gerne anbefale både bold-træning og pilates. Sidstnævnte hjæl-per hende meget – ikke mindst, når hun har smerter.

”Vejrtrækningsøvelserne og de øvrige pilatesøvelser gør, at jeg ligesom kan mærke min krop indefra, og når jeg har smerter, hjælper vejrtræningsøvel-serne fantastisk,” siger hun.

Hun er sikker på, at mange, som ikke kender til pilates, kunne have

7

LIVTAG #5 – 2012

”Det er vidunderligt at cykle og dejligt at kunne transpor-tere ting og sager. Den kunne jeg slet ikke undvære,” siger Randi

T

Mange PTU'ere har kroniske smerter, og vi håber vi med dette tema om behandling af kroniske smerter at kunne inspirere dig. Alle de behandlere, vi har talt med i forbindelse med artiklerne til temaet, er enige om én ting, nemlig at det afgørende for kroniske smertepatienter er at nå det punkt, hvor de selv styrer smerterne og ikke lader sig styre af dem. Fagfolkene giver desuden alle udtryk for, at en effektiv be-handling af kroniske smerter altid involverer både den rigtige medicinering og andre former for behandling, som kan variere alt efter den enkeltes behov og lyst.

Vi har til dette tema interviewet en læge, en mindfulness-instruktør, en leder af et smertecenter, en fysioterapeut, to musikterapeuter og flere patienter. de første to dele af te-maet kunne du læse i Livtag nummer 3 og 4, hvor vi har bragt et interview med PTU’s læge Lise Kay om medicin mod smer-ter og en artikel om, hvordan Unna har fundet en vej til færre smerter. Du har også kunne læse et interview med overlæge Niels-Henrik Jensen fra Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital og en artikel om, hvordan du kan bruge mindfulness til at sætte smerterne i baggrunden. På de kommende sider runder vi temaet af for denne gang.

Skulle du som læser sidde med en idé til en spændende artikel, som vi måske kunne lave en anden gang, hvor vi igen tager emnet smertebehandling op, er du meget velkommen til at skrive til Kira Orloff på [email protected]

GOd læselyst

En femtedel af alle voksne danskere har kroniske smerter, og tallet er stort set det samme i hele Europa. En smerte defineres i Danmark som kronisk, når den har stået på i over seks måneder.

det helemenneske

temA om smertebehAndling

smeRtebehANdliNG // LIVTAG #5 – 2013

9

LIVTAG #5 – 2013

Musik påvirker hormonerne i hjernen og kan derfor være en interessant komponent i smertebehandlingen.

musiK KAN liNdRe smeRteR og VirKe terAPeutisK

I det professionelle behandlermiljø skelner man ofte mellem musikmedicin og musikterapi. Forskellen er, at i musikterapi er relationen mellem terapeut og klient meget væsentligt, mens når man taler om musikmedicin, er det musikken alene, der virker lindrende fx ved afspilning af beroligende musik.

Musikmedicin bruges i dag på mange hospitaler i forbindelse med især op-vågning efter en operation men også som beroligende før en operation og i andre sammenhænge. Og forskning viser, at musikken gør en stor forskel i disse situa-tioner, ligesom man i praksis på fx opvågningsafsnittet på Århus Universitetshos-pital har erfaret, at brugen af musik kan nedsætte behovet for smertestillende og beroligende medicin med op til 50%.

På samme måde fortæller mange PTU'ere, at de har stort udbytte af at bruge musik i forbindelse med afslapning og smertedæmpning. Man vælger måske at vippe kørestolens ryg tilbage eller lægge sig på sofaen. Typisk er det i hvert fald at gøre sig det behageligt, lukke øjnene og slukke telefonen og gerne med et tæppe, for man kan godt blive lidt kold af at ligge stille, lytte til musikken, lade sig flyde med og give plads til de billeder og følelser, der kommer til en.

Nogle PTU'ere lytter til MusiCure, som er musik, der er komponeret specielt til smertebehandling og afslapning, men mange bruger musikstykker, som de blot holder meget af. Fælles er dog, at musikken som ofte har et roligt og stemnings-fuldt udtryk og ikke varierer voldsomt i intensitet og lydstyrke.

musikkens påvirkning af hjernenMusikken kan føre den, der lytter, mange steder hen og dermed flytte fokus fra smerterne. Signe Marie Lindstrøm er musikterapeut og arbejder med at lindre

smerter for traumatiserede flygtninge og kræftpatienter. Hun beskriver med disse eksempler nogle af de sanselige indre oplevelser, som patienter har oplevet med musikafspænding:

”Måske går man rundt i en nyud-sprungen bøgeskov med anemoner i skovbunden og duften af våd jord. Må-ske går man med fødderne i vandkan-ten eller møder én, man længtes efter. Mulighederne er uendelige. det handler mest om at komme i den afslappede tilstand, hvor man er åben over for as-sociationerne, som musikken giver en,” siger hun.

Signe Marie Lindstrøm har en 5-årig uddannelse fra Ålborg Universitet og udover at være musikalsk ved hun også en masse om, hvordan hjernen reagerer på musik.

”Vi ved, at musikken påvirker hor-monerne i hjernen. Mængden af stress-hormonet kortisol daler, mens mæng-den af velværehormonet oxytocin

Af Merete Rømer Engel, journalist—fOTO Christian Grønne og PTU

smeRtebehANdliNG // LIVTAG #5 – 2013T

øges, når vi lytter til blid og rolig musik,” forklarer hun. Eller som hjerneforskeren Peter Vuust udtrykker det i en artikel i Berlingske:

”Musikken aktiverer belønningscentret i hjernen.”

det parasympatiske nervesystemSom musikterapeut anvender Signe Lindstrøm begrebet den totale smerte, når hun arbejder med hospicepatienter, som hun gør en del af tiden. Det vil sige, at den smerte hun prøver at hjælpe patienten med at lindre, både er fysisk men desuden kan være psykisk, social og eksistentiel. Og en sådan total smerte kan PTU'ere også ofte have fx lige efter en ulykke. Ikke fordi man måske er i stor risiko for at dø, men fordi smerten ved at have mistet en del af sin førlighed netop er så altomfattende.

Rent praktisk begynder Signe Marie Lindstrøms terapisessioner ofte med, at hun med rolig stemmeføring guider patienten til at afspænde og trække vejret dybt og roligt. Derefter bruger hun sit instrument som fx kan være en harpe eller en guitar og spiller en type musik på instrumentet, som klienten kan lide og kan slappe af til.

”Jeg kan jo ikke se, hvad patienterne associerer, med mindre de fortæller mig om det bagefter, men jeg kan typisk se, at deres vejrtrækning bliver dybere, at de bliver afslappede mellem øjenbrynene og måske smiler lidt,” fortæller Signe Marie Lindstrøm.

Hun forklarer, at det handler om, at få patienten til at bevæge sig fra det sym-patiske til det parasympatiske nervesystem. Begge systemer er en del af vores autonome nervesystem, som regulerer både de kropsfunktioner, der ikke er styret af bevidstheden (fx åndedrættet) og vores opmærksomhed og bevidstheds-niveau.

”Det sympatiske nervesystem aktiveres, når vi er stressede og anspændte. Det gør os i stand til at flygte og kæmpe, men er vi i det, betyder det også, at vores smerter opleves voldsommere. det parasympatiske nervesystem derimod sætter kroppen i stand til at normalisere forholdene, når en fare er overstået,” forklarer musikterapeuten.

Derfor forsøger Signe Marie Lindstrøm med musik, åndedrætsøvelser og afspænding at få sine patienter ned i det parasympatiske nervesystem, hvor de slapper af og ikke oplever smerten så voldsomt. Efterfølgende taler hun ofte med patienterne.

”Når patienterne sætter ord på de indre billeder og følelser, kan det ofte virke lindrende og bekræfte deres positive selvoplevelser,” forklarer musikterapeuten.

”Jeg kan jo ikke se, hvad patienterne associerer, med mindre de fortæller mig om det bagefter, men jeg kan typisk se, at deres vejrtrækning bliver dybere, at de bliver afslappede mellem øjenbrynene og måske smiler lidt,” fortæller Signe Marie Lindstrøm.

Vil du vide merePå www.musikterapi.org og www.cedomus.aau.dk kan du læse om forskning inden for musikterapi.

På www.musicahumana.org finder du masser af viden om smertebehandling med musik både forskningsmæssigt og i praksis på landets hospitaler.

På www.musicure.com kan du læse om den forskning, der ligger bag udviklingen af de cd'er, der går under betegnel-sen MusiCure og er skabt med særligt henblik på afspænding og smertebehandling. du kan bestille cd'er online, men de kan også købes på apoteket.

11

LIVTAG #5 – 2013

træning betyder mindre smertestillende medicin

CyKeltræning og Kostomlægning

”Jeg har altid været imod at tage medicin, så lige så snart jeg var klar til at trappe ud af medicinen fra hospitalet, var det naturligt for mig at lede efter en anden måde at gøre tingene på,” siger Jannie Frøstrup Sandberg.

I trafikulykken, der ligger otte år tilbage, fik Jannie blandt andet knust sine ben og sprunget sin milt, mens hendes skulder også fik nogle ordentlige slag. I dag har hun opere-ret skinner ind i benene, og fødderne sidder skævt, hvilket selvfølgelig giver en masse problematikker med sener og led. Det er altså ikke fordi, Jannie ikke kender til smerter, men hun har opdaget at bestemte typer fysisk træning, en meget bevidst kostsammensætning samt masser af hvile kan holde hendes smerter så meget nede, at hun kan klare sig uden medicin.

”Da jeg kom hjem fra hospitalet, sad jeg meget i sofaen med masser af smerter i anklerne og benene og trøstespiste. Jeg fik mine børn til at hente slik til mig i køkkenskuffen og tog stille og roligt på i vægt,” smiler Jannie.

Hun kunne godt mærke, at det nok ikke var vejen frem.”Den medicin, jeg eventuelt skulle tage, var stærk gigt-

medicin og antidepressiv, der skulle tage nervesmerterne. Det havde jeg absolut ikke lyst til, så jeg gik i gang med at lede efter en anden måde. Det var en rigtig hård periode

Efter et trafikuheld kunne Jannie Frø-strup Sandberg se frem til et liv med store mængder stærk medicin. Men hun tog hurtigt en beslutning om at vælge en anden vej.

smeRtebehANdliNG // LIVTAG #5 – 2013T

12

med rigtig mange smerter, nul overskud og nul livskvalitet, men jeg var sikker på, at der måtte findes andre måder,” fortæller Jannie.

Cyklen midt i stuenCykling er en helt essentiel del af den måde, Jannie har valgt at gøre tingene på. Mindst 6 gange om ugen sætter Jannie sig på kondicyklen og træder i pedalerne i 20-30 minut-ter. Omlægning af kosten er en anden vigtig komponent, og derudover får Jannie også zoneterapi hver uge, går i varmt-vandsbassin, sørger for en masse aflastning til ankler og ben og er fan af Alovea cremeprodukter, som hun selv er begyndt at forhandle. Og så er der middagsluren, som hun længe havde svært ved at forlige sig med. Men efterhånden har hun erkendt, at den simpelthen er nødvendig og affun-det sig med det.

”I starten var jeg irriteret over at skulle cykle hver dag. Jeg orkede det simpelthen ikke, for det gør jo ofte lidt ondt i begyndelsen, men nu opfatter jeg det som et arbejde, og så får jeg det gjort. Cykeltræningen smører mine led, så jeg efter en cykeltur og en middagslur går meget bedre end, hvis jeg havde ligget på sofaen,” siger hun.

Jannie har en cykel stående hjemme i stuen foran fjernsynet og med udsigt til haven, og resten af familien har ef-terhånden accepteret den placering.

”det duer ikke at gemme cyklen eller andre redskaber, som man skal bruge hver dag, væk i et kælder-rum. De skal selvfølgelig stå et sted, hvor man har lyst til at være,” siger Jannie.

Selv på ferier med mand og børn prioriterer hun at kunne cykeltræne.

”Vi finder altid et sted, hvor der er træningsfaciliteter i nærheden, og efterhånden findes det jo rigtig mange steder. Cykler jeg ikke, får jeg meget hurtigt mere ondt i mine ben, og en ferie skulle jo gerne være en nydelse,” siger hun.

”Vi finder altid et sted, hvor der er træningsfaciliteter i nærheden, og efterhånden findes det jo rigtig mange steder. Cykler jeg ikke, får jeg meget hurtigt mere ondt i mine ben, og en ferie skulle jo gerne være en nydelse,” siger hun.

bøfferne røg udkosten er den anden revolutionerende ændring. det første skridt skete med hjælp fra PTU's diætist. Det handlede om at få en masse proteiner og tabe sig ad den vej, fordi selv en mindre vægtforøgelse havde betydet en ekstra belastning af anklerne. det gik fint nedad med vægten, men senere viste det sig, at alt det kød hun spiste, faktisk ikke var så godt for hendes krop, så hun opsøgte på nettet en masse viden om syre/base balance i kroppen, og med den nye kost fik hun det meget bedre samtidig med, at hun ikke tog på. Det handler for Jannie i hovedtræk om at spise og drikke færre syreholdige fødevarer og satse mere på den mad, der er basisk og desuden undgå for meget sukker.

”Jeg har det meget bedre med mig selv og min krop nu, hvor jeg har droppet de syreholdige bøffer, som jeg ellers rigtig godt kunne lide. Også rødvinen, som jeg nu aldrig har været så vild med er røget. I stedet tager jeg et glas basisk kartoffelvand hver morgen og spiser en masse grønsager og andre gode ting,” siger Jannie og ler.

Hun kan godt høre, at det måske lyder lidt frelst.

”Men på den anden side. Det er det værd, når man kan få det så godt, som jeg har fået det til trods for de mange skader, jeg har. Og jeg tror ikke, at jeg er blevet kedeligere at være sammen med, eller hvad man nu kunne frygte,” siger Jannie med et glimt i øjet.

tværtimod har hun det rigtig godt med at gøre en masse aktivt for at få det bedre.

”At gøre noget aktivt er meget vigtigt for selve min iden-titet,” siger Jannie.

13

LIVTAG #5 – 2013

Re-bOuNd2013

Tirsdag d. 20. august afholdt PTU oplysningseventen Rebound, som var rettet mod folkeskolebørn og satte fokus på mennesker med alvorlige fysiske handicap. Rebound er et udtryk fra basket-ball, som betyder, at en spiller får chancen for et nyt skudforsøg. Navnet henviser derfor til, at der er et nyt liv efter ulykken.

LIVTAG #5 – 2013

Store flag med logoet til Rebound vejer udenfor StreetMek-kas indendørs sportsarealer på Vesterbro og viser vejen frem til PTU's aktivitetsdag for 4-6. klasser. En dag der skal være med til at nedbryde fordomme om handicap og perso-nificere de bevægelseshandicappede for børnene.

Indenfor står 300 børn stille og lytter til Jason Watt for-tælle om livet som handicappet, inden de selv skal forsøge sig med blandt andet handicaptennis og goal ball. Aktiv deltagelse er et af nøgleordene på dagen, og børnene skal opleve begrænsninger og muligheder ved at være handicap-pet på egen krop ved at prøve forskellige idrætsaktiviteter. Formålet med eventen er at nedbryde barrierer og fordom-me. Børnenes møde med de handicappede, og den dialog, der gennem sporten kommer mellem børnene og idrætsud-øverne, skal være med til at give børnene en mere nuanceret forståelse af livet med handicap. En forståelse og indsigt som de forhåbentlig vil bære videre resten af livet.

en kamp om kørestoleneI de forskellige lokaler hos StreetMekka er der aktiviteter som børnene kan prøve: zumba, aerobic, kampsport for be-vægelseshandicappede, og især aktiviteterne med kørestole virker til at være populære hos børnene, der igen og igen stiller sig i kø til kørestolsstafet og kørestolsbasket, mens klassekammeraterne hujer og hejer.

I det hele taget tager børnene godt imod aktiviteterne, som da Carlo fra 6. klasse på Oehlenschlægergades skole udbryder ”Det er sjovt!” med smilet skinnende i de brune øjne efter at have prøvet kørestolsstafet. Men der er ikke kun fo-kus på leg og sjov, men derimod også på en forståelse af ud-fordringerne ved at leve et liv med handicap, også helt ned på det fysiske plan. Som Isabella fra 4. klasse på Nordvangsskole har oplevet ”Det er hårdt og meget anderledes at bruge ar-mene i stedet for benene”. Ovenpå kan børnene give sig i kast med at skære frugt ud med hjælpemidler, såsom æbledeler og spækbræt med søm, og her får børnene en fornemmelse for dagligdagens små besværligheder. ”Hvorfor skal det være så svært” lyder en kommentar fra en pige, mens pæren, hun har forsøgt at spidde på et sømbræt, bliver ved med at drille. Og så er der lige pludselig længere fra hånd til mund.

Dagen afrundes ved at kåre vinderne af en læringsquiz om handicap, og jubelråbene fra 5.v, der har vundet en klassefest, er ikke til at tage fejl af. En begivenhedsrig dag er afsluttet, og børnene har fået et større indblik i, at livet som handicappet er udfordrende, men der er stadig mulighed for sjov og livskvalitet. Som Jason Watt sagde i sin åbningstale ”Nyd at prøve at være handicappet i dag, og nyd at kunne gå igen, når I skal hjem”.

Kørestolsræs, formidling og GlAde bøRNAf Mischa Juul Andersen, praktikant—fOTO Lars Just

Den 20. august afholdt PTU eventen Rebound for folkeskoleelever i 4.-6. klasse, der gennem aktiviteter skulle sætte fokus på, at et handicap ikke behøver at være en uoverkommelig hindring for ens hverdag og drømme.

15

LIVTAG #5 – 2013

På dagen var følgende aktiviteter:- Åbningstale af Jason Watt- kørestolstennis + opvisningskamp

af to professionelle kørestolstennis-spillere

- kørestolsbasket- kørestolsstafet- Zumba for handicappede- Aerobic for handicappede- Afprøvning af forskellige hjælpe-

midler, som letter handicappedes hverdag

- Goal Ball

de to veninder Victoria og Annelina fra 6. klasse på Oehlenschlægergades skole står med armene viklet ind i hin-anden og spejder ud over salen i sø-gen efter den næste aktivitet, der skal afprøves. de har allerede prøvet kræf-ter med goal ball, basketball i kørestol og afprøvet hjælpemidler som letter til handicappedes hverdag. Og oplevel-serne virker til at have gjort et indtryk på pigerne.

hvordan har det været at prøve handicap-idræt?”Jeg kendte ikke så meget til de handicappede” svarer Victoria. ”Jeg vidste jo godt, at de havde det svært, men jeg vidste ikke, at det var så svært i hverdagen. For eksempel da jeg prøvede alle hjælpemidlerne til handicappede, og hvis jeg skulle køre i kørestol hele livet, ville det være ret hårdt. Og ret hårdt for armene også”.

”det har været fedt at prøve noget om, hvordan andre mennesker har det i deres hverdag. Jeg gad godt prøve det lidt oftere. De må jo leve et helt andet liv” siger Annelina, og Victoria tilføjer ”Det har været fedt, at der har været så mange andre børn”.

hvad har i lært om handicapidræt og handicap-pede?”Vi har lært, ligesom Jason Watt sagde, at man kan godt få et godt liv, selvom man sidder i kørestol og ikke kan be-væge sig så meget. Og vi har lært, at man godt kan sidde i kørestol og gøre det på en sjov måde” svarer pigerne og tilføjer et ”jeg har fået respekt for de handicappede”, inden de løber ud til deres klassekammerater i salen for at prøve nye aktiviteter.

når leg sKAbeR FORståelse

REbOUND er et udtryk fra basketball, som betyder, at en spiller får chancen for et nyt skudforsøg. Navnet henviser derfor til, at der er et nyt liv efter ulykken.

Victoria & Anna fra 6. klasse

16

bReVKAsse // LIVTAG #5 – 2013B

bReVKAsseBrevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

mARIANNE bAK [email protected]

TINA [email protected]

bENTE ELTON RASmUSSENSOcIALRå[email protected]

LISE KAYLæ[email protected]

ANNA-LENE hARTvIGSENhJæ[email protected]

Jeg skriver på vegne af min mor, der har haft polio, siden hun var meget lille. Omkring år 2001 blev hun henvist til en operation i foden, da man mente, det ville hjælpe hende. Det blev dog desværre meget værre. Vi har aldrig tænkt over at søge om erstatning, da vi ikke kendte til muligheden. Er det for sent nu?

Kære medlemJeg mener desværre, der er gået for lang tid til, at det er

muligt for din mor at få tilkendt et evt. erstatningskrav. Erstatningskrav vedrørende patientskader anmeldes i al

almindelighed til patientforsikringen. der gælder imidlertid en ufravigelig forældelsesfrist på 10 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget. Denne tidsfrist er absolut og kan under ingen omstændigheder fraviges, heller ikke selv om skaden først viser sig mere end 10 år efter behandlingen. Da din mors operation skal dateres tilbage til år 2001, vurderer jeg, at det vil være for sent at anmelde et krav til patientforsikringen.

Erstatning for OperATiOn i 2011

Efter udløbet af den nævnte 10 års frist skal krav, der viser sig herefter, fremsættes efter almindelige erstatningsretlige regler, dvs. der skal anlægges sag ved domstolene. I forbin-delse med en sådan domstolsprøvelse gælder nogle andre forældelsesfrister, en relativ frist på 3 år og en absolut frist 30 år, hvilke frister gælder sideløbende. Jeg vurderer umid-delbart, at sagen også efter disse regler er forældet – uden dog at kende alle de konkrete omstændigheder i din mors sag nærmere. I kan evt. tage kontakt til patientforsikringen og forelægge dem problematikken. Telefontid 9.30-15.00. Tlf. nr. 33124343. Email: [email protected]

Man kan også læse mere i forhold til spørgsmålet om forældelse på Patientforsikringens hjemmeside, www.pa-tientforsikringen.dk

venlig hilsen marianne bak Svendsen, jurist, PTU

LIVTAG #5 – 2013

17

bReVKAsse // LIVTAG #5 – 2013

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk

– under medlemmer.

I 2009 var jeg involveret i et trafikuheld og pådrog mig piskesmæld. Jeg var sygemeldt i ca. et halvt år, hvorefter jeg af eget initiativ startede på en uddannelse, da jeg ikke kunne vende tilbage til mit job pga. mén. Jeg har haft flere syge-perioder under uddannelsen, men det er lykkedes at komme igennem, og jeg er netop blevet færdig.

Jeg vil helst arbejde på fuld tid, men har i løbet af uddan-nelsen erkendt, at det nok ikke er muligt. Jeg vil derfor høre hvad jeg nu skal gøre?

Kære medlemSom du selv skriver, er du usikker på, hvad der skal ske – og om du fortsat kan klare dig på ordinære vilkår. Og det har du behov for rådgivning og vejledning i forhold til. Jeg vil derfor opfordre dig til at kontakte Jobcenteret hvor du bor for en rådgivnings- og vejledningssamtale ift. dine muligheder på nuværende tidspunkt.

Min umiddelbare tanke er, at Jobcentret vil sige, at du i første omgang må prøve at se, om ikke du kan klare dig på ordinære vilkår. Altså vil de formentlig råde dig til at melde dig ind i en A-kasse og søge job, som andre nyuddannede. Jobcentret vil altid forsøge at få dig til at klare dig selv på ordinære vilkår længst muligt – helt i overensstemmelse med gældende lovgivning. Men du har altid ret til rådgivning og vejledning ift. din situation – og dine bekymringer for din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det er også vigtigt at sige, at selvom du skulle bliver ansat på ordinære vilkår, kan Jobcentret sagtens støtte med forskellige mindre foranstaltninger – fx hjælpemidler, personlig assistance mm.

Så tag kontakt til jobcentret og anmod om en rådgiv-nings- og vejledningssamtale ift. din bekymring for at kunne klare dig på ordinære vilkår.

Håber, at det var et brugbart svar.

venlig hilsen bente Elton Rasmussen, socialrådgiver, PTU

Jeg har efter flere års betænkningstid besluttet at flytte fra min samleverske. Vi er ikke gift, men har boet sammen i næsten 25 år. For 11 år siden arvede jeg et sommerhus af min far, som jeg har brugt en del af min løn og min tid på at istandsætte. For to år siden solgte jeg det så med stor fortjeneste. Min samlever, der er meget utilfreds med, at jeg vil flytte, siger, at hun skal have halvdelen af fortjenesten.

Hun siger også, at man skal dele alle værdier, når man har boet sammen i mere end 7 år. Er det rigtigt?

Kære medlemNej, det er ikke rigtigt.

I forbindelse med ugifte samlevende er det udgangs-punktet, at samlivet som sådan ikke påvirker formueforhol-dene mellem parterne. Ved samlivsophævelse kan hver part derfor som udgangspunkt udtage det, som den pågældende har indført i boet uanset erhvervelsesmåde. Det gælder uanset, om de ugifte har levet sammen i 7 år eller i 30 år. I visse tilfælde kan der dog være grundlag for at tilkende den ene part et refusionskrav og i relativt afgrænsede tilfælde et såkaldt kompensationskrav.

Med hensyn til sommerhuset er det min umiddelbare vurdering, at din samlever ikke har ret til nogen del af fortjenesten ved salget af det. Du skriver, at du har arvet sommerhuset af din far, samt at du har brugt penge og tid på renovering af det. På baggrund heraf har jeg svært ved at se, at det ikke skulle være dig, der kan udtage (hele) fortje-nesten ved salget. der kan dog foreligge konkrete omstæn-digheder vedrørende jeres økonomiske forhold, der gør sig gældende, og som jeg ikke har kendskab til. Statsforvaltnin-gen besvarer spørgsmål om emnet på tlf. 7256 7000.

Man kan i øvrigt læse mere om ”papirløs skilsmisse” på statsforvaltningens hjemmeside, www.statsforvaltningen.dk.

venlig hilsen marianne bak Svendsen, jurist, PTU

ArbejdsmArKed På ordinære VilKår

skal vi dele formuen?

LIVTAG #5 – 2013

18

bliV PARtNeR med Ptu

Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppart-ner og erhvervspartner.

Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partner

toppartnere

toppartnere

erhvervspartnere

erhvervspartnere

Handicapservice ApS

P.P.

• 18.000kr.pr.årex.moms• Logo, tekst og link på www.ptu.dk• Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år)• Et diplom• PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring• Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne

annoncer• Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag• PTU’s magasin Livtag

• 10.000kr.pr.årex.moms• Logo, tekst og link på www.ptu.dk• Logo i hvert nummer af PTU’s

magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år)

• Et diplom• PTU’s magasin Livtag

Sådan bliver du PTU – Partner:kontakt Conny pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 43 eller via e-mail [email protected] – også hvis du har spørgsmål!

19

LIVTAG #5 – 2013

I Danmark har omkring 3000 patienter følger efter en rygmarvsskade. Ud over lammelser af ben og arme medfører skaderne ofte alvorlige blære-, tarm- og seksualproblemer. Er skaden lokaliseret i den øvre del af rygmarven, vil den medføre spasticitet i benene samt i blære og tarm. kendte behandlinger af blære og tarmproblemer efter rygmarvsskader er tidskrævende og efterlader en gruppe patienter, hvor der ikke er tilstrækkelig effekt. Nye behandlingsmetoder er derfor nødvendige.

En Brindley stimulator er en nerverods-stimulator, som kan bruges til patienter med spastisk rygmarvsskade. Behandlingen går i korthed ud på, at patienterne får indopereret ledninger på nerverødderne, der går ud fra rygmarven. Ledningerne kobles til en styringsmekanisme, og med en fjernbetjening kan patienten på-virke de nervebaner, som styrer blære-, tarm- og seksualfunktionen. derved kan man omgå den ødelagte rygmarv, og patienten kan igen få en vis kontrol over de nerver, der er uden rygmarven og hjernens styring, samt mindske spasticiteten i organerne.

Brindley stimulatoren som behandlingsmetode er kun sparsomt belyst viden-skabeligt. Den nøjagtige rolle af denne er derfor ikke defineret, hvilket er en af årsagerne til, at behandlingen ikke bruges i Danmark.

Vi vil, ved at undersøge patienter før og efter operation, afklare effekten af stimulatoren. Dette gøres i samarbejde med et af de centre i verden, der har størst erfaring med proceduren, neurourologi klinikken i Bad wildungen, tyskland, hvor man har opereret ca. 600 patienter med proceduren. Projektet repræsenterer den bedste undersøgelse af behandlingen til dato.

ny behandling af blære- og tarmproblemer

FORsKNiNG:

PROJEKTETS TITEL ER: Treatment of Neurogenic bladder and bowel dys-function with sacral anterior root stimulation and sacral deafferenta-tion – a prospective study. (På DANSK: ”behandling af neurogen blære og tarm dysfunktion med sacral forhorns stimulation og sacral deafferentation – en prospektiv undersøgelse”)

ptu's Sundheds- og forsknings udvalg har besluttet at yde økonomisk støtte til et ph.d. projekt af Mikkel Mylius Ras-mussen. Her kan du læse en kort beskrivelse af projektet.

Af Mikkel Mylius Rasmussen, læge og forsker

20

ViNdeReVi trækker lod blandt de krydsords-løsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev:1. Anton Vangsgård2. Else Terp Christensen3. Jytte Gyldenberg

PRæmieRNe eR:1. præmie PTU's cd 'Afspænding

og mindfulness' samt et ptu indkøbsnet

2. præmie en PTU T-shirt3. præmie et PTU indkøbsnet

Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

Løsningsord:

Navn:

Gade:

Postnr.:

By:

LøSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 4. NOvEmbER 2013. mEDLEmSmAGASINET LIvTAG, FJELDhAmmERvEJ 8, 2610 RøDOvRE ELLER På mAIL: [email protected]

O OPGAVesideN // LIVTAG #5 – 2013

Indsend nedenstående

kupon eller send løsningen til [email protected]

AarhusHasselager Centervej 268260 Viby JTlf. 87 41 10 40

AalborgJellingvej 79230 Svenstrup JTlf. 87 41 10 50

KoldingAlbuen 68 B6000 KoldingTlf. 27 14 49 14

OdenseBramstrupvej 275792 ÅrslevTlf. 27 14 49 14

KøbenhavnVibeholms Allé 272605 BrøndbyTlf. 43 43 00 66

www.langhøj.dk

• Over 35 års erfaring med handicapbiler• Landsdækkende med 5 bilhuse og 6 servicecentre• Al� d over 20 biler klar � l hur� g levering • Bedst mulig service for borger og kommune

Drømmebilen?Forhandler og opbygger i alle mærker

Uanset hvilket mærke din drømmebil har, forhandler og opbygger vi den hos Langhøj.Vi gør det med æste� k og kvalitet for øje, så din bil bliver fl ot at se på og sam� dig dækker alle dine behov. For os er et handicap ingen hindring for at komme ud at køre. Kontakt dit lokale Langhøj bilhus for en uforpligtende snak eller bes� l en demonstra� on.

Følg os på Facebook Se video på YouTube

21

LIVTAG #5– 2013

6 2 82 1 7 58 5 6 7 4

2 1 93 4 5 9 29 1 7 6

9 7 46 4 9 1

5 7 1 3 8

4 26 7 8

9 5 1 45 3 1

1 9 86 8 5

5 3 62

2 9 7 6

TAKST PRIVAT KAMME-SJUK

YDER-LIGERE

KIRKE-UDSTYR KONFUS FYLD

IGANG-SÆT-

TELSEHOLL. BY

LANDE-FORKOR-

TELSEKÅLRABI KON-

TINENTMELLEM-MANDEN

ARBEJDE1 UDSEN-

DELSE

ØDE-LAGDE

FORFRABUND-FALD

MARKED

FØRSTE-PRÆMIE

SØLV

2

TRANS-MITTE-REDE

ANMÆRK-NING

ER-HVERVE

3 ENERGI-ENHED

UJÆVNE

MELDING

WES-TERNHELT

FORRÅD

PRO-NOMEN

ROMER-TAL 49

KNIVHYL-STER

TIL (PÅ BREVE)

MUGGEN

SKILTE-TEKST

DRENG

LEDORM

4 RYSTE

RUTINE

UDRÅBVEJR-

UDTRYK

LAVERE

ÅRER

FIKST

5

SPANKU-LERET

BÆSTET

6 GODS

SVAR

7LÆRER

RÆKKE-FØLGE

ÆGTE

SAGENS KERNE

SPISEN

OVER-KOMME

ODDEN8 STEN

BLOMST

FOR HVER

AMORIN

BINDE-ORD

UHINDRETSPEN-DERE

LAG

9 HÅNE

PUNKT

SPEJDET

LILLE SMULE

10 GRÆSK TEGN

FULDE

11 PÅ SAMME MÅDE

DYR

VÆLGER

KØRE

SLANGE-HUD

REDSKAB

KORTSPILSTRÆK-

KET

TO ENS

DÅRLIGE KUNDER

KLOKKE-BLOMST

SLAG-PLAN

12OVERENS-KOMSTEN

MOTIV KÆLE-DÆGGE

13RIM

den mørke tid nærmer sig, og det er ved at være tid til indendørs hygge. ptu’s bibliotekar, Birgitte devantier, har kigget på, hvilke spændende, brugbare eller tankevækkende bøger, der er udkommet, som er skrevet af og om menne-sker, der lever med et handicap. Livtag bringer her en kort omtale af nogle af dem samt et par længere anmeldelser.

kender du en god bog, du mener, andre medlemmer af PTU kan have glæde af at læse, så send gerne en mail til Kira Orloff, [email protected]

1 – dame med stolFORFATTER: Maria Marcus // UDGIvELSESåR: 2012Forfatter og sexolog Maria Marcus’ liv forandrede sig den dag, hun var udsat for en lægefejl, som lammede hende i underkroppen. Hun fortæller om, hvordan hun er i stand til at klare hverdagens gøremål fra en kørestol.

2 – hjælp min krop gør ondt – hvad gør jeg?FORFATTER: Trine Rosenberg // UDGIvELSESåR: 2011Om årsagerne bag lidelser som fx piskesmæld og værktøjer til at afhjælpe dem. Som gennemgående metode anvendes kranio-sakral-terapi.

3 – døden kører AudiFORFATTER: Kristian Bang // UDGIvELSESåR:2012Asger mister alt og må tage et job som handicaphjælper hos den kronisk syge og hashrygende waldemar. waldemar overtaler Asger til at tage med ham til Marokko, så han kan blive kureret for alle sine lidelser.

4 – Fra knallert til kørestolFORFATTER: Leif Møller Madsen // UDGIvELSESåR:2011Leif Møller Madsen kom alvorligt til skade i en knallertulykke som 17 årig, hvor han brækkede halsen og blev afhængig af andre menneskers hjælp og en kørestol. I bogen beskriver han sine tanker og omgivelsernes reaktion fra den dag, livet slog en kolbøtte. Bogen er en varm fortælling om medmen-neskelighed, livsglæde og overlevelsesinstinkt.

5 – lad ikke handicap styre dit livFORFATTER: Thomas Wibling // UDGIvELSESåR: 2010Bogens indhold er baseret på redskaber, tips og idéer, som forfatteren selv har anvendt i sin dagligdag. Indholdet er krydret med historier og eksempler fra forfatterens eget liv og fra mennesker han har mødt på sin vej.

tid til en

LIVTAG #5 – 2013

22

85mm 85mm14mm132mm 132mm

220mm

TID

ER

NE

SK

IFT

ER

Det tog narkoselægen et par sekunder at stikke forkert i min rygmarv. Så var jeg nybagt handicappet. En af dem,

jeg ellers var vant til at gå i en stor bue udenom.

For fanden, hvor er alting pludselig dødbesværligt, når man sidder i kørestol. Livet bliver mere indviklet – og

samtidig enklere. Måske ligefrem et dogmeliv?

Sære sammentræf, mystiske drømme. En ny intensitet i kontakten med andre mennesker. Det er

op til mig selv, om jeg vil gå ned med flaget – eller se, hvad det nye liv har til mig.

Bogen henvender sig både til andre der har et fysisk handicap – og til alle de normale, mænd og kvinder, som vil have et kig ind i et tabuområde.

Her kommer ikke en kørestol med en dame. Her kommer en Dame med stol.

MaRIa MaRcuS (f. 1926) er forfatter

og også – nu som før – aktiv som

psykoterapeut og sexolog med parterapi

og individuelle klienter. Hun har

udgivet en lang række bøger – bl.a.

Den frygtelige sandhed – om kvinder og

masokisme (1974), Kys prinsen (1984),

Det erotiske isbjerg (1999), Dating for

dig – en lille guide til netdating (2004).

Senest udkom Min egen Rødstrømpe

ABC (2010). Om den skrev pressen:

“Her kan vor tids unge kvinder (og

mænd) så slå op og lære noget om

eksempelvis Offer, Onani, Opdragelse,

Opvask, Orgasme og Ottende marts.

Det er en bladrebog, man kan synke

ned i, blive klog af og få lyst til at

diskutere med.”

– BErLingSkE

“grafisk er det prægtigt; med et

bugnende billedmateriale... den har

diskret humor og en klædelig selvironi,

og den er enkel, men slagkraftig...

Et fremragende værk!”

– POLitikEn

Hvad skete der den dag det skete – og i ugerne efter?

På hospitalet? På gen-optræningsklinikken? Hvordan har jeg det i dag

med mit nye liv – på en god dag? På en dårlig dag?Hvad med arbejdet? Hvad med sexlivet?

Hvad med alt det andetman ikke snakker om?

Hvordan fungerer det offentlige system for mig? Hvilke tanker gør jeg mig om fremtiden? Om døden?

Hvordan er en ganske almindelig dag – og nat – når man bliver

lammet fra navlen og nedefter? Hvad fik jeg ud af den store

forandring – på godt og ondt … eller: på ondt og godt?

Hvad er værst? Hvad er bedst?

OMSLAG / MIKKEL HENSSEL

FOTO

/ MIK ESKESTAd

9 788779 735750

ISBN 978-87-7973-575-0

Ma

RIa

Ma

Rc

uS D

aM

E M

ED

STol

Dame.med.stol....indd 1 31/10/12 08.17

1

45

3

GOdbOG

LIVTAG #5– 2013

23

bOGOmTALE: Formand for PTU, holger Kallehauge, har læst bogen ’hvordan går du?’ og anmelder her bogen.

6 – hvordan går du?FORFATTER: Ole Thage // UDGIvELSESåR: 2013Neurologen, overlæge Ole Thage har skrevet en spændende, klog og meget underholdende bog med undertitlen ”Fodnoter om gangens kultur og biologi”. det er en bog, som man kun kan glæde sig over, både fordi den er særdeles velskrevet og udstyret med et billedmateriale, der er udsøgt flot og inspire-rende. Kan man virkelig skrive en bog på et par hundrede sider om at gå, som også kan fastholde læseren? Ja – Ole Thage kan, men næppe andre. Ole Thage når vidt omkring fra menne-skegangens udvikling fra gorilla til Homo erectus og sapiens, barnets udvikling, den normale gang og sygdomme, der giver gangbesvær, herunder polio, forskellen mellem mænds og kvinders gang, militær gangart, catwalk og meget meget mere.

Ingen kan læse denne bog uden at blive klogere og underholdt på én gang. Der er bl.a. også et afsnit om gan-gens biomekanik og neurologi og et kapitel om gang under ekstreme forhold bl.a. på ekspeditioner i Grønland, hvor menneskets evne til udholdende gang blev sat på en prøve ud over alle grænser. Man læser også om at gå på scenen, i film og tv, om det man kan aflæse af folks gangart om deres sindstilstand, om at genkende folk på den måde, de går på og om gang i musikken. der er meget man ikke har tænkt over i forbindelse med gang, men det kommer man til.

Både mennesker med og uden gakket gangart kan have glæde af at læse bogen. det er en meget klog og utrolig mange-facetteret bog, hvor sproget og takten også spiller en stor rolle. Læs den, nyd den og få din ganghorisont udvi-det også som et minde om dengang, vi kunne gå.

Om OLE ThAGE: Ole Thage, f. 1928, dr.med., fhv. overlæge, speciallæge i neurologi og klinisk neurofysiologi. Har modta-get mange videnskabelige priser, bl.a. polioprisen, æresmed-lem af det engelske neurologiske selskab og tidl. formand for Dansk Neurologisk Selskab.

bOGOmTALE: For nogen tid siden udkom en ny bog om polio i USA. Agnete Seidelin, der er medlem af PTU’s Interesse-gruppe Polio, har læst bogen “Traveling Without A Spare” og giver her en anmeldelse af bogen.

7 – travelling Without A spare: A surviver’s Guide to Navigating the Post-Polio Journey, FORFATTER: Wenzel A. Leff // UDGIvELSESåR: 2011Bogen er populært sagt en håndbog for de, der har post polio symptomer. Årtier efter at den akutte sygdomsperiode er overstået, oplever mange nye smerter, mindre udholdenhed og træthed. disse uforudsete symptomer bliver en ny virkelighed for mange polio-overlevere. ud fra sin ”dobbelte” erfaring som både polio-overlever og læge, beskriver forfatteren forløbet af et liv med polio. Formålet med bogen er at give den enkelte poliopatient/-overlever en viden om polio og sygdommens følger, så læseren bliver ekspert i sin egen situation, når/hvis man med alderen rammes af post-polio, og dermed får det bedste udgangspunkt for samarbejde med læge, fysioterapeut m.v. poliooverleveren er den, der bedst kender til sine egne problemer og har erfaringerne fra sin personlige situation.

De forskellige symptomer: svagere muskler, smerter, træthed, vejrtræknings- og synkeproblemer samt faldrisiko gennemgås og forklares grundigt i bogen.

Med udgangspunkt i sit eget liv med polio beskriver for-fatteren de forskellige faser af et polioliv: den akutte fase, genoptræningen, den stabile periode og post-polio. Bogen giver en grundig fysiologisk gennemgang af, hvad det er, der sker med nervebaner og muskler i disse faser.

til slut giver forfatteren forslag til, hvad man selv kan gøre for at mindske problemerne, f.eks. brug af skinner/bandager, træning og vigtigheden af at holde en passende vægt. desuden anbefaler han deltagelse i post-polio-støtte-grupper, hvor man kan udveksle erfaringer.

Bogen er overskueligt inddelt i relevante kapitler og afsnit, hvad der gør den brugbar som opslagsbog. den indeholder dog en del fagudtryk, som bærer præg af at forfatteren selv er læge, og så er den, som det fremgår, skrevet på engelsk.

Se også hjemmesiden www.travelingwithoutaspare.com

tid til en

2

6 7

LIVTAG #5 – 2013

FRIHED Fordi mennesker med handicap skal leve et liv i fuld frihed til at træffe deres egne valg ud fra deres givne situation og frit vælge, hvem der skal være tæt på, og på hvilke vilkår.

VÆRDIGHED Fordi mennesker med et svært handicap konfronteres med tab i mange af ordets betydninger. Tab af fysisk formåen og afhængighed af andre kræver etiske overvejelser om, hvordan man hjælper og yder bistand uden at krænke og svække andres identitet som ligeværdige borgere. RESPEKT Fordi vi skal respektere hinanden i de forskellige positioner vi har: Borgere, hjælpere, personale, kommunale medarbejdere og lovgivnings-magten skal alle handle og agere i respekt for hinanden.

ANSVAR Fordi vi skal varetage vores opgave som arbejdsledere med omhu og værne om overholdelse af de retningslinjer, samfundet har besluttet vi kan agere indenfor. Vi skal tage ansvar for egne valg og påtage os ansvar for, at BPA til stadighed kan være et tilbud til alle borgere med behov.

SOLIDARITET Fordi også mennesker med handicap har et medansvar for hinanden og samfundet.

HANDICAPORGANISATIONERNES HUS ● BLEKINGE BOULEVARD 2 ● 2630 TAASTRUP ● MARSELISBORGCENTRET ● P.P. ØRUMSGADE 11, BYGN. 3 ● 8000 AARHUS C WWW.LOBPA.DK ● [email protected] ● 70 12 30 12

DERFOR

Foto

: Hel

ene

Bagg

er

Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 3156 . [email protected] . www.ribekarosseri.dk

Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpas-set dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samråd med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri har mange års erfaring og er specialister i opbygning af handicapbiler. Vi sælger og opbygger alle bilmærker.

Husk at du frit kan vælge din opbygger. Vi leverer over hele landet.

At bygge handicapbiler er en tillidssag

LIVTAG #5 – 2013LIVTAG #5 – 2013

For første gang nogensinde mødte PTU motorcyklisterne på deres banehalvdel. Et lille hold på seks frivillige fra PTU, med Bruno Svendsen og Lars Høstrup i

spidsen, stod for PTU's bod. Bruno er selv skadet i en motorcykelulykke for et par år siden og har været

på to træningsophold på PTU i Rødovre. Træningsophold, der har haft afgørende betydning for, at Bruno igen kom tilbage til livet.

Lars er rygmarvsskadet efter en trafikulykke for mange år siden, men drøm-

men om at køre motorcykel levede trods alle odds. I dag får han mange misunde-lige blikke, når han kommer kørende på sin trehjulede, røde Harley Davidson med plads til kørestolen på bagsmækken.

I tre dage stod holdet fra PTU i en bod på et motorcykeltræf – flankeret af flæ-skesværsboden til den ene side og vaffelboden til den anden, og fortalte om hvor man kan få hjælp, hvis ulykken skulle ske.

Både vafler og flæskesvær er velkendte boder på ethvert motorcykeltræf, så mange stoppede op og så tænksomme ud, da der pludselig stod to flag med det ukendte budskab ”PTU, Livet efter Ulykken”. Heldigvis tog mange mod til sig, nær-mede sig den ukendte bod og så gik snakken, både om kubik og fart, men også om hvor sårbare motorcyklister er, når uheldet er ude.

Ved du hvor du kan få hjælp hvis ulykken skulle ske?Det spørgsmål stillede vi til alle de motorcyklister, der stoppede op ved PTU's stand på Mosten Race Day.

I 2012 kom 198 motorcyklister til skade på deres motorcykel, 11 blev dræbt. Det er mere end en tilskadekommen om dagen i motorcykelsæsonen og ca. 2 dræbte om måneden i sæsonen. De tal fik mange til spontant at udbryde ”tankevækkende”.

Alle, som vi talte med, var enten selv kommet til skade eller kendte en, der var kommet til skade. Mange kunne fortælle om svære forløb med at vende tilbage til livet igen, og mange kunne godt have brugt PTU, enten i et gen-optræningsforløb eller medlemstilbud-dene.

Det er tankevækkende, at ikke en eneste, som vi mødte, kendte til PTU, eller var blevet præsenteret for eller henvist til PTU af enten sygehus eller egen læge eller fysioterapeut.

Desto vigtigere er det vel derfor at møde op der, hvor motorcyklister mø-des og fortælle dem om, hvor de kan få hjælp, hvis ulykken skulle ske.

Rigtig mange tog et visitkort med hjem, enten til eget brug eller til en kammerat derhjemme. Der er ingen tvivl om, at der er sået et PTU frø hos mange motorcyklister og vidste de det ikke før, ved de i hvert fald nu, hvor de kan få hjælp, hvis uheldet skulle være ude.

I forbindelse med træffet lancerede PTU et nyt link på hjemmesiden www.ptu.dk/mc og en ny form for donation, så man med et par taster på sin mobiltelefon kan være med til at hjælpe mennesker videre i livet efter ulykken. SMS PTU100 til 1231, så støtter du med 100 kr.

Kan PTU Klare Mosten?

25

At klare mosten er et gammelt udtryk, der handler om, hvorvidt man kan klare hård fysisk belastning. Det er nu ikke det, der menes her, for det handler om Mo-sten Race Day, der er et stort anerkendt motorcykeltræf i Allingåbro på Djursland. Ca. 8000 besøgende var der på Mosten Race Day i slutningen af august i år.

Heldigvis tog mange mod til sig, nærmede sig den ukendte bod og så gik snakken, både om kubik og fart, men også om hvor sårbare motorcyklister er, når uheldet er ude.

Af Ghita Tougaard, næstformand, PTU

LIVTAG #5 – 2013

26

”Anna? Anna, min skat, vi skal spise nu … Anna, sidder du nu der og kigger ud af vinduet igen? Der er jo ikke noget at kigge på! Og du har ellers rigeligt at gøre, der er jo både lektier og håndarbejde at tage fat på.”

Som altid forstår mor at komme dykkende ned, gribe mig i nakken med sit næb og fjerne mig fra tid og sted, som om det var en redningsaktion. Hun forstår ikke, at livet ikke består af tidslommer, der som grene og landingsbaner kan flyves til og fra.

Derfor venter hun heller ikke på initiativ fra mig, men be-gynder simpelthen at køre mig gennem den grå stue, videre ud i den dystre gang for at ende med at parkere mig ved det

handicaptilpassede bord fra Fysi-let: ekstra bredt med plads til en kørestol mellem bordbenene og sammenklappelige armstøtter og ditto spisebakke. Til de, der er ekstra hårdt ramt.

Det er jeg heldigvis ikke. Ifølge lægens udsagn, så er jeg i bund og grund citat: ”en heldig lille pige med mange gode og

udfordrende år at se frem til.” Ih ja – det kommer bare til at køre derudaf! Og så er det ikke engang løgn. Går det, så går det, og går det ikke så kan man få en stol og to giga hjul at køre på.

Far smiler medlidende til mig, mens jeg øser kartofler og sovs op til de brune krebinetter. Jeg kigger væk. Han og mor begynder at snakke om, hvordan dagen er gået, hvad sagde lille Emil i børnehaven, og hvad har fars irriterende chef nu gjort. Og hvordan egentlig med vejret? Regnfuldt, ja, bliver det mon snart bedre?

Jeg træder et skridt tilbage inde i mit hoved og iagttager dem uden lyd på med mine kameraøjne: hastige anspændte

blikke, dvæler ikke ved noget. Røde læber, der både tygger og snakker, hurtigere og hurtigere. Gud har sat dem på ”zigzag” og trykket symaski-nespeederen i bund, så de nu går i hur-tig, lidt ujævn, rytme i isklare, skarpe syntakser.

Wuirudududup. Båndsalat.De har opdaget, at jeg ikke er der.

Det vil sige, at alle deres velgørende forsøg på hygge har været spildt,

forgæves. Snakke med hinanden, skal de jo ikke. Snakke for Anna. Igen en form for ørneflugt fra den ene bjergtop til den anden. Men mennesker kan ikke som fugle snyde sig hen over hele det spændende, komplicerede landskab, som bugter og vrider sig mellem de to bjergtoppe. Hvorfor forstår voksne ikke det?

Blomsterne stod grønne i vindueskarmen og observerede livet passere. En bil kørte forbi ude på den regnvåde villavej. Derefter en anden bil i modsat retning. Så var det, det skete. Det, som man ikke må snakke om.

Som altid forstår mor at komme dykkende ned, gribe mig i nakken med sit næb og fjerne mig fra tid og sted, som om det var en redningsaktion. Hun forstår ikke, at livet ikke består af tidslommer, der som grene og landingsbaner kan flyves til og fra.

Blomsterne stårAf Anja Nielsen, skribent

nyt i livtag Novelle

27

LIVTAG #5 – 2013

Helt tydeligt blev det først den tredje dag på hospitalet. Lægen kom ind med undvigende øjne og urolige hænder, ville hellere være alle andre steder. Mor og far på højre side af sengen som to skrøbelige birketræer og lægen i sin hvide, selvretfærdige kittel for enden af mine ben (Mine ben? Mine to slatne, udkogte asparges af et par ben. Mere bevendte til at klaske fluer med end til at gå på.)

”Ja. Anna. Vi har nu modtaget resul-taterne af de sidste undersøgelser og … det ser ikke godt ud. Du vil nok – nej … for at sige det som det er, så skal du nok ikke regne med … at du vil komme til at gå igen. Flere dele af begge ben er …”

En flodbølge ramte værelset og førte sengen op og ned i lange, seje bølgebevægelser. Lægens ord dukkede op hist og pist som havfugle af vandet. ”Indre læsioner”. ”Ledbånd ubrugelige”. ”Ikke mere vi kan gøre”.

Men birketræerne var det værste. De væltede birke-træer kunne ikke styre sig, lå bare og gyngede med, halvt over, halvt under bølgerne. Hvor kunne de lade sig rive op så let? Birketræer, selv de skrøbeligere eksemplarer, skulle da hæge sig fast i jorden med lange stærke rødder. Ikke ligge på langs med grædende grene i begge ender. De skulle yde ly og beskyttelse for fugle og en masse kryb, ikke pludselig forvandle sig til fugle selv og dømmes til at flygte fra sted til sted, fra tid til tid.

Så snart lægen var gået begyndte mor at fable om, ”at

nu kunne jeg jo så til gengæld snart komme hjem, og ih, hvor skulle vi have det hyggeligt”. Hun havde lånt nogle bøger om forskelligt håndarbejde; patchwork, strikning, pudebroderi(!) Og så varede det jo heller ikke længe, før jeg kunne komme i skole igen.

Patchwork. Skole! Ord fra en anden verden. Ord fra en regnvåd, ældgammel verden før vanvidsbilister begyndte at ødelægge unge pigers liv. Et splitsekund er, hvad det tager. Uretfærdigt sammenlignet med mors 19 timer på fødestuen, da hun skulle have mig. Og så fik hun kun et liv til låns.

16 år og bang! Metal mod hud, en køler der fejer jorden væk under benene på én – og benene med – og så har vi udkogt asparges i kørestol. Der er måske ikke så meget at sige til, at hun prøver at konservere de 16 år i stedet for at se den forrådnelse i øjnene, som er i gang i produktet af hendes eget liv.

Da maden er nedsvælget skynder jeg mig alt, hvad skruer og hjul kan holde, ind i stuen igen. Pokkers også, at de skulle

En flodbølge ramte værelset og førte sengen op og ned i lange, seje bølgebevægelser. Lægens ord dukkede op hist og pist som havfugle af vandet. ”Indre læsioner”. ”Ledbånd ubrugelige”. ”Ikke mere vi kan gøre”.

2828

LIVTAG #5 – 2013

installere alle de hjælpemidler på mit værelse. Sygehusseng, hvide kliniske håndtag alle vegne. Håndtagene har invaderet og overtaget mit værelse. Det er ikke længere mit, jeg kan ikke lide at være derinde.

Altså tilbringer jeg al min fritid i stuen, som er næsten normal. Bortset fra det hvide, funktionelle, installerbare handicap-handy-bord, som mor har placeret henne ved reo-len med alle hobbybøgerne.

Hvem har nogen sinde hørt om en hvid asparges, der syede sit eget tøj?

Jeg ruller hen til vinduet. Planterne står standhaftigt og prøver at se gennem mørket. De forstyrrer ingen, men har lov at være der. De behøver ikke at besejre mørket, men de gør det alligevel.

Oprørt over tanken ryster jeg på mit stadigt flotte, ka-stanjebrune hår og skal til at køre ud i gangen, da jeg hører mors stemme.

Hendes ellers blide alt trænger pludselig skarpt igennem og stikker mig i hjertet som en lanse. ”Jeg er så bekymret for Anna, Frank. Hun sidder bare dér ved vinduet dag ud og dag ind uden at gøre noget, uden at forsøge at komme videre! Hun, der er så dygtig. Jeg ved, at pigerne fra skolen savner hende utroligt meget. Godt nok kan hun ikke være med til håndbold, men Maj Britt og Ann talte om, at de sagtens kunne finde på andre ting at lave. Men Anna afviser dem, som om hun tror, at de holder hende for nar.”

Vil mor gerne have at jeg laver noget? Hvorfor har hun så prøvet at stuve mig hen i et hjørne, i hjørnet bag spasser-hobby-bordet? Var det ikke hende, der for et par uger siden, da jeg kom hjem fra hospitalet, sagde med fast stemme:

”Du får brug for nogle nye hobbyer, Anna. Du kan ikke bare regne med at folk i klassen holder op med at spille håndbold og alt det andet fysiske, bare fordi du ikke kan være med. Så du må forberede dig på at underholde dig selv.”

Hun gav mig ret i alt, hvad jeg havde tænkt. De andre vil

ikke kendes ved mig, de vil ikke vente på hende den irri-terende i stolen. Man kan ikke forvente andres respekt på samme måde, når man er handicappet.

Endnu en sætning slipper ud, denne gang fars. ”Jeg tror, det er ved at være tid til, at vi får snakket tingene igennem med hende. Nu har hun jo fået den tid til at komme sig men-talt, som lægen mente var nødvendig.”

Komme sig mentalt? Hvis de har indset, at jeg aldrig bliver den samme, hvorfor har de så ignoreret problemet i to måneder? Gået og kigget på mig, som om jeg var en vanskabning, man kun kunne have ondt af. Jeg er en vanskabning. Endda en vanskabning i forrådnelse. Men far har åbenbart tillid til mig stadigvæk. Hvor er de dog forvirrende, de ord, jeg her har hørt. De vender op og ned på verden. Det er simpelthen for meget …

Fuld af indestængte følelser vender jeg mig om og kører ind i stuen igen. Blomsterne! Så uskyldige som de er, må de ødelægges! Jeg griber fat i en og slynger den hårdt mod ruden. Der lyder et dunk og en raslen af jord, da den falder mod gulvet. Ha! Den er helt sønderlemmet, den umulige skabning! ... men langsomt vender dens blade sig atter opad en for en, som om den nægter at give sig under min stirren.

Med en storm i brystet og synet sløret af tårer, hjuler jeg ud af stuen, forbi mor og far, som er blevet hidkaldt af bra-get og ind på mit værelse for ”fysisk udfordrede”, som de siger på amerikansk TV. Pis! I min fortvivlelse er jeg nødt til at benytte mig af spasser-håndtagene for at kunne komme over i sengen og begrave-begrave-begrave mig under dy-nen. Fri for alverdens biler, fri for alverdens blomster. Fri for ben at stå fast på jorden med.

Lørdag, dagen efter, står jeg tidligt op og kører mig en tur. Forbi dér, hvor det skete. Og forbi Maj Britts hus – hun er selvfølgelig ikke stået op endnu. Hjemme varmer jeg pande-kager til morgenmad og skriver alt ned fra i går.

Nu sidder jeg i vinduet og observerer livet gå forbi på to raske ben i cowboybukser. Blomsterne observerer med mig.

Altså tilbringer jeg al min fritid i stuen, som er næsten normal. Bortset fra det hvide, funktionelle, installerbare handicaphandybord, som mor har placeret henne ved reolen med alle hobbybøgerne.

Med en storm i brystet og synet sløret af tårer, hjuler jeg ud af stuen, forbi mor og far,

som er blevet hidkaldt af braget og ind på mit værelse for ”fysisk udfordrede”, som de siger på

amerikansk TV.

DSB Handicapservice

Er du handicappet og har legitimationskort til DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser.

Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6). Du kan også maile til [email protected].

Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen kommune.

I brochuren, Handicap-service kan du læse mere om ordningen - brochuren finder du på dsb.dk/brochurer

Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk

Fordi livets udfordringerklares bedst i fællesskab

BPA-leverandør • STU-leverandør • Ledsagelse •Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor

Vi står bag digVi står til rådighed med:

• Støtte, Råd & Vejledning

• Serviceordninger

• Vikardækning

• Løn & Regnskab

• Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

• Kompetencegivende praktik og

handicaphjælperkurser

• Formidling og rekruttering af hjælpere

• Døgnåbent ved akut opståede situationer

• Mange års erfaring inden for branchen

Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvisaltid til rådighed.

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

P.P.Handicapservice ApS

INTERNET E-MAIL

LIVTAG #5 – 2013

30

Det var en kold, men smuk efterårsdag, der satte rammerne for PTU’s flash mobs. Flash mobs er kendetegnet ved, at en gruppe mennesker dukker op på et offentligt sted og gør noget bizart eller anderledes, der vækker opsigt. Flash mob’ene er en del af kampagnen ”Red nakken – støt hove-det”, der hen over efteråret skal sætte fokus på, at de unge billister skal huske at indstille hovedstøtten korrekt for at undgå piskesmæld i tilfælde af en ulykke.

Frivillige støttede op om sagenFor at fange de unge mænds opmærksomhed på fem for-skellige erhvervsskoler landet over, dukkede en større grup-pe unge piger, iført skrig-pinke T-shirts med ordene ”Red nakken – støt hovedet”, pludselig op på erhvervsskolernes parkeringsplads og begyndte at pudse på de parkerede biler, mens musikken spillede i de medbragte lyserøde ghettobla-stere. Det kom som noget af en overraskelse for eleverne på de tekniske skoler, at deres parkeringsplads lige pludselig blev invaderet af piger, der satte en limegrøn isskraber med gode råd til, hvordan man indstiller hovedstøtten under vin-duesviskeren på bilerne. Pigerne var lokale frivillige gymna-sieelever, der havde valgt at bruge nogle timer på at støtte

op om den gode sag og være med til at instruere eleverne i, hvordan hovedstøtten skal sidde.

Alt for mange glemmer at indstille hovedstøtten4 ud af 5 glemmer at indstille hovedstøtten korrekt, og det er et problematisk tal, når hovedstøtten kan være med til at redde mange mennesker for piskesmældsskader, hvis ulyk-ken er ude. Samtidig er især unge mænd overrepræsente-rede i statistikker om trafikulykker, og derfor er de en vigtig målgruppe.

”Vi gik efter at skabe en kampagne, der greb det lidt anderledes an. Der findes mange kampagner, som henven-der sig til unge mennesker og ofte med en løftet pegefin-ger. Derfor har vi valgt en anden tilgang, hvor det er jævn-aldrende piger, der formidler budskabet, og det er dermed i højere grad i de unges øjenhøjde. Samtidig bliver pigerne i flash mob’ene også en del af en oplevelse, og de bliver der-med ambassadører for kampagnen og fortæller videre om den ud i deres netværk” siger Kommunikationsmedarbejder Mette Gylling Petersen fra PTU.

Og der var noget, som tydede på, at det var et budskab, der trængte til at blive spredt både hos eleverne på er-

Unge piger var med til at redde nakker

PTU afholdt torsdag den 3. oktober en række flash mobs rundt om i landet på tekniske skoler for at understrege, hvor vigtigt det er at indstille hovedstøtten rigtigt for at undgå piskesmældsskader.

LIVTAG #5 – 2013

hvervsskolerne og hos de frivillige piger. Maja Borgwadt, der var blandt de frivillige i Sønderborg, var glad for at være en del af kampagnen og blive sikker på, hvordan hovedstøt-ten er indstillet rigtigt. For selvom Maja tager kørekort lige nu, har der ikke været undervisning i hovedstøtten og dens funktion i tilfælde af en ulykke.

”På mit køreskolehold har vi snakket med vores kørelæ-rer om indstilling af rat og sæde, men ikke hovedstøtten. Så jeg vil tage de tre gode råd med i eftermiddag til min lærer, så kan vi jo alle blive endnu mere sikre i trafikken.”

”Red nakken – støt hovedet” er en kampagne, der hoved-sageligt kører viralt på facebook.com/rednakken. Mål-gruppen har i år været unge billister og deres passagerer. Kampagnen er støttet med 100.000 fra GF’s trafikpris.

Ud over aktionen på de tekniske skoler og kampagneaktivi-teter på Facebook, omfatter Red nakken-kampagnen også OBS-indslag, der bliver bragt på DR og TV 2’s regionale stationer i oktober. Det sker med budskabet: Hvor meget vil du gå glip af?

tre hurtige tjek:Med tre hurtige tjek kan man minimere risikoen for at få piske-smæld, der typisk medfører kronisk hovedpine, koncentrationsbesvær og alvorlige smerter:1. Tjek om hovedstøtten støtter

hovedet.2. Tjek med hånden, at toppen af

hovedet flugter med hoved-støtten.

3. Tjek at der maksimalt er en flad hånd mellem hoved og hoved-støtte.

KILDE: WWW.FACEBOOK.COM/REDNAKKEN

Her var vi:EUC Syd i SønderborgEUC Nord i HjørringEUC Midtvestsjælland i HolbækHerningsholm i HerningSvendborg Erhvervsskole i Svendborg.

32

V Værd At Vide // LIVTAG #5 – 2013

Højere bøde for at parkere på en p-plads til handicappede Justitsminister Morten Bødskov (S) strammer nu kursen over for de bilister, der snupper handicap p-pladser. I dag koster det en bøde på 510 kroner at parkere bilen på en handicap p-plads, hvis ikke du har et handicapparke-ringskort. Men ministeren mener altså, at der er tale om en skærpende handling, der skal koste ekstra.

”Jeg tager klart afstand fra, at trafikanter uden handicap vælger at parkere på pladser, der er forbeholdt handicappede. Efter min opfattelse er en sådan adfærd udtryk for en manglende respekt for de medborgere, som f.eks. på grund af gangbesvær har et særligt par-keringsbehov,” siger han i en pressemeddelelse. Derfor ønsker han nu at hæve bøden til det dobbelte.

Udover forslaget om at forhøje afgiften, vil Justitsmini-steriet samtidig i samarbejde med kommunerne sikre, at der i kontrolindsatsen fortsat er tydeligt fokus på ulovlig parkering på pladser, der er forbeholdt handicappede.

Samtidig lægges der op til en ændring af de admi-nistrative regler om handicapparkering. I dag kan der pålægges en parkeringsafgift, hvis en person med han-dicap, der har en helt personligt reserveret parkerings-plads, ikke lader sit parkeringskort ligge synligt i bilen.

Ministeriet mener dog, at der dog bør gælde en und-tagelse, så man som handicappet i særlige tilfælde ikke behøver at dokumentere sine særlige parkeringsrettig-heder med et synligt parkeringskort i bilen.KILDE: DAGENS.DK

Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Liv-tags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe 3673 9004.

Værd aT vide

Når hele samfundet bryder sammen og borgerkrig er frem-herskende, så fungerer vaccinationsprogrammerne selvsagt heller ikke. Vaccinationshold bliver udsat for forfølgelse og nedskydning og nødhjælpsarbejdere må trække sig ud. Selv Læger uden Grænser har måttet give op.

Det er desværre karakteristisk at områder, hvor der er alvorlige borgerlige uroligheder som dele af Pakistan og Ni-geria, det er der, polioen breder sig. Det gælder nu også, ikke overraskende, men dybt beklageligt, tillige i Somalia.

Den globale udryddelse af polio bliver formentlig nødt til at leve med, at der fortsat vil være enkelte lommer, hvor polio kan forekomme.H. KALLEHAUGE

Polio i soMAliA

bandagist-centret.dk

Individuelle behov kræver individuelle løsninger

PTU’s installatør

Ridder af Dannebrog af 1. gradFormand for PTU, Holger Kallehauge, er blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog af 1. grad.

Ordenen kan tildeles danskere og udlændinge for fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning, for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv eller for virke for danske interesser.

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk

Med fokus på individuelle og optimale løsninger har vi en helt ny generation af dropfodsskinner, der netop kan afhjælpe din type dropfod optimalt. Ingen dagligdag eller dropfod er ens – derfor er vi også eksperter i energilagrede kulfiberskinner, skinner til bilkørsel og computerstyrede elektriske dropfodsstimulatorer FES.

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder

Kontakt os for information eller se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

Er det ok, at du er generet af din dropfod?

UBC Korset Energy AFO

Protesekosmetik

STARband

Støtte korset

Handy�ex

Sensotex

Aktivskinne AFO

Springer AFO

Fiber�ex Focus AFO Proprio

Springerlite AFO

Dropfodmdialock


Protesekosmetik

STARband

Støtte korset

Handy�ex

Sensotex

Aktivskinne AFO

Springer AFO


Springerlite AFO

Dropfodmdialock


Protesekosmetik

STARband

Støtte korset

Handy�ex

Sensotex

Aktivskinne AFO

Springer AFO


Springerlite AFO

Dropfodmdialock

Handy�ex

Dropfodmdialock

Dropfodmdialock

LIVTAG #5 – 2013

35

LIVTAG #5 – 2013

De fleste, der har været teenagere eller lidt mere voksne i 70'erne og 80'ernes Danmark, vil nok genkende navnet Maria Marcus. Hun var en del af kvindebevægelsen og kæm-pede i det hele taget gennem sit arbejde som forfatter og psykoterapeut for at rive tabuer ned. Det blev hun ved med også i 90'erne og 0'erne, hvor det måske ikke var så meget på mode, og det gør hun stadig. Den dag i dag har hun men-nesker i parterapi og skriver bøger. I sin seneste bog ”Dame med stol”, beretter hun om sine erfaringer som ny køre-stolsbruger. LIVTAG møder Maria Marcus en sensommerdag i hendes smukke stuelejlighed på Nørrebro til en snak om, hvordan livet har forandret sig, efter hun blev lam fra livet og ned fra den ene dag til den anden.

”Vi får alt for ofte skabt et DEM og OS. Dem er de handi-cappede, de gamle, de arbejdsløse, indvandrerne osv. OS er så alle de såkaldt normale. Den struktur æder menneskers selvfølelse,” siger Maria Marcus.

Hun er sikker på, at DEM og OS handler om at være inden for eller uden for fællesskabet. Det skaber en følelse af angst hos DEM, der føler sig sat udenfor. En angst for ikke at måtte være med.

Maria Marcus erkender samtidig, at hun, før hun selv kom i kørestol, var meget usikker på, hvordan hun skulle kommu-nikere med mennesker med et handicap.

”Jeg kunne sagtens finde på at gå over på den anden side af gaden i stedet for at risikere at sige noget forkert. Og

Sexolog, psykoterapeut og forfatter Maria Marcus’s liv ændrede sig brat, da hun for fire år siden blev lam fra livet og ned. Det irriterer hende voldsomt, at alting nu tager så lang tid. Men hun oplever også en større intensitet og åbenhed, som er fantastisk spændende.

”de bedste øje-blikke er blevet endnu bedre”

Af Merete Rømer Engel, journalist—

foTo Mik Eskestad

LIVTAG #5 – 2013

jeg har mærket, at det med at kommunikere ligeværdigt, at sige til og fra på en ordentlig måde er noget, man skal lære – både som den der har fået et handicap og som ven eller kæreste. Det er slet ikke så let,” siger Maria Marcus.

Hun har både oplevet, at en ældre mand på gaden klap-pede hende på hovedet som et lille barn, og at en ung kvinde overrasket sagde til sin veninde: ” …men hun var jo helt klar i hovedet!”. Det sidste var efter en debat, hvor Maria Marcus var kommet med en bemærkning som publikummer.

”Begge oplevelser var meget græseoverskridende for mig, for jeg er jo ikke blevet tosset eller småt begavet, bare fordi jeg nu sidder i en kørestol,” siger hun med et glimt i øjet.

DaTINGHvis man ikke er så heldig allerede at have en kæreste, opfordrer Maria Marcus til brug af datingsider. ”Jeg ville lægge to forskellige profiler ud. En på en af de store datingportaler, hvor jeg hverken ville nævne mit handicap eller min præcise alder. Jeg ville fx skrive, at jeg havde rundet de 70 år, og hvis jeg så fik en god kontakt over telefonen, ville jeg på et tidspunkt fortælle om mit handicap og måske min alder. Den anden profil ville jeg lægge på en af handicapdatingportalerne. Her ville jeg fortælle om mit handicap men stadig ikke min præcise alder,” siger forfatteren, psykoterapeuten og sexologen.

døren til hjertetI dag har Maria Marcus så et handicap og må vel med sine 87 år også betragtes som ældre, selv om hun stadig er erhvervs-aktiv. Men hun finder sig ikke i at blive puttet ned i en kasse.

”Jeg anerkender selvfølgelig, at jeg har et handicap, og at jeg er en ældre kvinde, men det betyder jo hverken, at jeg er ubegavet, kedelig eller sur. Jeg nyder stadig sex, dybe snakke og den daglige dialog med mennesker. Ja i virkeligheden er nogle af de bedste øjeblikke blevet endnu bedre, efter jeg er blevet kørestolsbruger,” siger Maria Marcus.

Og hvad mener hun så egentlig med det? Er det ikke bare noget, man siger, fordi man gerne vil se de lyse sider af tilværelsen, når man nu har været så pokkers uheldig, at en narkoselæge for fire år siden stak forkert i rygmarven og forårsagede en inkomplet lammelse fra livet og ned?

Nej, det er ikke bare en floskel. Maria Marcus er ikke en kvinde, der siger den slags uden at have tænkt det nøje igennem. Hun er et menneske, der qua sit arbejdsliv altid har arbejdet med selvudvikling, så hun mener det, når hun i ”Dame med stol” skriver:

”Jeg tror, det handler om hjertet, om døren til mit eget hjerte, og at den dør er mere åben end nogensinde før. Hvordan skulle det ellers gå til, at jeg kan sidde i min kørestol med min kærestes arme omkring mig og sige:

”Jeg tror, det her er den bedste tid i mit liv! Sådan har jeg aldrig før følt mig fristet til at sige.”

Kontakten, intensiteten og tryllestavenHun har mistet bevægeligheden i underkroppen og benene, men hvad er det, hun har fået?

”Jeg har fået noget forærende af denne her omgang. En anden form for åbenhed over for de elementære ting. Jeg oplever lyset, der falder ind i min stue og vasen i min vindu-eskarm mere intenst, og jeg har fået en bedre kontakt med nogle mennesker. Det kan være nære venner, mine døtre, min kæreste og mine hjælpere, men det er også kassedamen og folk, jeg møder på gaden,” siger Maria Marcus.

Hun tilføjer, at det også har medført, at hun nu er meget mere bevidst om, hvorvidt det er en god eller en dårlig kontakt, hun har med et andet menneske, og er kontakten dårlig, får hun hurtigt mødet afsluttet.

”Den udvikling har nok været på vej i nogle år. Men det jeg har været igennem har ligesom givet det et ekstra skub. Jeg kan også sige det på den måde, at de gode øjeblikke er blevet endnu mere intense og klare,” siger Maria Marcus.

Faktisk skriver hun flere gange i bogen, at hun er i tvivl om, hvorvidt, hun ville have sit gamle liv tilbage, hvis det kunne ske med et trylleslag.

”Altså jeg ville selvfølgelig elske at kunne gå igen og kunne bevæge min underkrop og få mit gamle sexliv tilbage.

LIVTAG #5 – 2013

37

Men hvis det betød, at de fire år efter ulykken forsvandt, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville takke ja. Kunne jeg få begge dele, så var jeg ikke i tvivl,” siger hun med et stort smil.

irritation og fantastiske hjælpereMen selvfølgelig er det ikke bare rosenrødt at miste sin bevægelighed i underkrop og ben fra den ene dag til den anden.

”Det er da møgirriterende, at min kørestol ikke kan be-væge sig sidelæns, så jeg skal en lang omvej, når jeg egent-lig bare vil et skridt til siden. Ligesom alt den ventetid – 30 sekunder hver gang el-kørestolen skal op i højeste position, fordi jeg skal have fat i noget på en høj hylde eller tale med nogle, der står op, og 30 sekunder igen når stolen skal ned i almindelig højde,” siger Maria Marcus.

På samme måde kan hun bliver meget irriteret over ikke at kunne komme ud af sengen før kl. 8 om morgenen, hvor en af hendes hjælpere kommer. Den første tid, da Maria Marcus kom hjem til sin nye lejlighed på Nørrebro efter otte måneders genoptræning i Hornbæk, skulle hun også have hjælp til at komme i seng om aftenen, men det generede hende så meget, at skulle i seng allerede kl. 22, så hun satte sig for, at hvis det overhovedet var muligt, ville hun træne sig op til selv at kunne komme over i sengen. Det lykkedes efter lang tid, men morgenhjælpen, som også er den daglige

hygiejne, kan hun slet ikke undvære.”Selvfølgelig ville jeg gerne kunne gøre det hele selv, men

det kan altså ikke lade sig gøre, og jeg er blevet fantastisk glad for mine hjælpere. Vi har et særligt forhold. Jeg nyder at høre om deres liv. De ser mig i situationer, som jeg ikke vil have, at andre skal se, og vi taler om meget følsomme ting, så derfor bliver det nogle nære relationer. Jeg har en skarp opdeling i forhold til, hvem der hjælper mig med hvad. Min kæreste går tidligt om morgenen, når han har overnattet, for jeg vil ikke have, at han skal overvære morgenritualet. Det er ikke den form for intimitet, jeg vil dele med ham, siger Maria Marcus.

Analpropper, katetre og andre tabuerMed til de rigtig belastende ting ved at være lammet fra livet og ned hører også katetre, der ikke altid fungerer og ang-sten for ikke at kunne holde på afføringen, når hun er ude, hvor der ikke findes et handicaptoilet eller endnu værre, når hun har sex med sin kæreste.

”Det er den slags, som man er nødt til at tale med sin partner om, men angsten for, at det skal ske, fylder meget mere end den reelle risiko,” siger Maria Marcus.

Hun kan endnu ikke abstrahere helt fra frygten, men det går fremad, og når hun skal i byen har hun fundet frem til en lille dims, der gør det hele lettere og sikrere. Den ligner nær-mest en tampax, som man i stedet stopper op i endetarmen, og den kaldes en analprop.

”Der er ikke mange, der kender den selv ikke sygeple-jersker. Men den kan være en stor hjælp for mange, og nogle gange må vi bare kalde tingene det, de er, og komme videre,” siger Maria Marcus.

Få et nyt sexlivSom sexolog er mennesker med et handicap og deres sex-lyster og praksis et af de tabuer, som Maria Marcus meget gerne tager fat på.

”De fleste tror jo ikke, at mennesker, der sidder i køre-stol, kan have et sexliv. For hvordan skulle det kunne lade sig

gøre? Og hvis man fx er lam i underli-vet, kan det vel slet ikke mærke noget? Men sådan er virkeligheden heldigvis ikke,” siger sexologen og kørestolsbru-geren Maria Marcus.

Noget af det allersværeste for hende selv, da hun vågnede op til sit nye liv med lammelsen, var at finde ud af, hvem hun nu var.

”Min identitet var at være kæreste, psykoterapeut, sådan en der elskede at gå alene i biografen osv. Men nu kunne jeg ingen af delene, hvem er jeg så,”

spurgte hun sig selv. Det første hun gjorde var at sige til sin kæreste Carsten,

at de ikke kunne være kærester mere.”Jeg oplevede som den største selvfølgelighed, at jeg var

nødt til at sætte ham fri, for jeg havde jo ikke længere noget at byde på som kvinde. Sådan tænkte jeg,” siger Maria Marcus.Heldigvis var hendes kæreste ikke med på den idé, og lige så langsomt viste det sig, at de godt kunne have et sexliv.

”Det tog nogle måneder, inden vi så småt begyndte at eksperimentere. Jeg har selvfølgelig ikke den samme be-vægelighed og følsomhed som før, men man kan opøve sin følsomhed og skabe nye erogene zoner og som kvinde med

”Selvfølgelig ville jeg gerne kunne gøre det hele selv, men det kan altså ikke lade sig gøre, og jeg er blevet fantastisk glad for mine hjælpere. Vi har et særligt forhold. Jeg nyder at høre om deres liv. De ser mig i situationer, som jeg ikke vil have, at andre skal se, og vi taler om meget følsomme ting, så derfor bliver det nogle nære relationer.”

38

LIVTAG #5 – 2013

tiden måske mærke klitoris indefra. Ligesom mænd selvføl-gelig også kan arbejde med nye erogene zoner,” forklarer Maria Marcus.

Hun ved, at det er meget svært for de fleste mennesker at tale om disse ting, men hun synes det er vigtigt, at menne-sker, der har et handicap ved, at det rent faktisk er muligt at få et sexliv til at fungere, hvis man er lidt kreativ, og at det kan gå hen og blive endnu mere spændende end før. Der-for håber hun stadig, at kørestolsbrugere og andre med et handicap vil komme til hende som sexolog og få nogle tips og et lille skub fremad, men indtil videre har ingen turdet banke på.

”Mine klienter er stadig mennesker uden handicap. Dem er jeg også rigtig glad for, men jeg ville meget gerne hjælpe mennesker, der fx er kørestolsbrugere til at få et bedre sexliv også, så ring og få en tid i min konsultation. Det er ikke så farligt,” opfordrer Maria Marcus.

”De fleste tror jo ikke, at mennesker, der sidder i kørestol, kan have et sexliv. For hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Og hvis man fx er lam i underlivet, kan det vel slet ikke mærke noget? Men sådan er virkeligheden heldigvis ikke.”

KONTaKT TIl MaRIa MaRCUSPå hendes hjemmeside www.mariamarcus.dk kan du læse om hendes praksis og uddannelse, om bøgerne og foredragsvirksomheden og se, hvordan du kommer i kontakt med ”Damen med stol”.

Besøg Danmarks mestrummelige højskole på: www.egmont-hs.dk

RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

Egmont Højskolen tilbyder ene-stående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skoven og ud til vandet, kun 30 km fra År-hus. Vores moderne, lyse værel-ser er alle handicapegnede.Et semester indeholder studie-ture, temauger, koncerter, fore-drag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.

Eller på:Villavej 25, Hou8300 OdderTlf. 87 81 79 [email protected]

www.egmont-hs.dk

VANDHALLA… nu med Danmarks mest tilgængelige svømmehal www.vandhalla.dk

LIVTAG #5 – 2013

Rovsingsgade 822200 København N

35 82 95 00www.kjoeller.com

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt,

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller

fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

BILVARMER GIVER

NY KOMFORT I BILEN

MedleMssider

Medlemsnummer:

Cpr. Nr:

Navn:

Adresse:

Hjemmeboende børn under 18:

Registreringsnummer og kontonummer, som legatet kan udbetales til:

Er du: ulykkesskadet, polioskadet, whiplashskadet, rygmarvsskadet, andet:

2013 jUleleGAtPTU har mulighed for igen i år at yde et begrænset antal jule l egater til medlemmer med et aktivt med-lemskab.

Ved tildeling af legaterne tages der hensyn til ansø-gerens økonomiske forhold. Legatportionerne er på højst 750 kroner.

PTU skal modtage ansøgning om julelegat senest d. 18. november 2013. Udfyld blanketten, klip den ud og send den til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre. Mærk kuverten ’julelegat’.

Husk at vedlægge en kopi af din årsopgørelse fra SKAT, ellers kommer du ikke i betragtning.

Ansøgning om legat

PTU’s hovedbestyrelse har i et lukket møde den 5. september i år modtaget underretning om Niels Balles opstilling og drøftet denne meget indgående. Hovedbestyrelsen er helt opmærksom på, at det er repræsentantskabet, som skal vælge den nye formand, og ho-vedbestyrelsen er naturligvis klar over, at der kan dukke andre kandidater op. Alligevel har bestyrelsen fundet det naturligt at forholde sig til dette vigtige spørgsmål og ikke mindst at orien-tere om hovedbestyrelsens holdning:

hovedbestyrelsen anbefaler – enstem-migt – at Niels Balle vælges som ny formand for PTU. Det har medlem-merne krav på at vide.

Intet er imidlertid afgjort, da det som sagt er repræsentantskabets kompetence at vælge ny formand. Men Niels Balle vil blive præsenteret på kredsformandsmødet den 29. novem-ber i år og inden repræsentantskabs-mødet ved en række møder rundt om i landet.

PTU er kommet en afklaring af valg

af ny formand meget nærmere ved opstillingen af Niels Balle. At han nyder hovedbestyrelsens fulde opbakning er en stor fordel for det kommende samarbejde. Kontinuiteten sikres ved, at begge de nuværende dygtige næstformænd er villige til at fortsætte. Naturligvis vil en ny formand gøre en forskel med hensyn til stil og form og ideer. Strategien og målsætningerne vil forblive de samme. Den nye formand bliver formand for alle målgrupper, ganske som jeg altid har været det.

... Ny FORMAND FOR PTU

LEDEREN fortsat fra side 5

POLIOMARcH AflysTPTU er desværre nødt til at aflyse poliomarchen den 24. oktober. Den afgørende årsag er for få tilmeldte. PTU arbejder dog ufortrødent videre med at skabe opmærksomhed omkring postpolio.

LIVTAG #5 – 2013

41

PTU aRRaNGERER: DEBaTMøDE MED

Forskningsklinikken for funktionelle lidelser

2. DECEMBER Kl 12.30-16

Har du brug for at tale med et andet medlem, der har et indgående kendskab til det at leve med følgerne efter en alvorlig ulykke eller sygdom? Så ring til PTU’s Linjen efter Ulykken. Her sidder frivillige medlem-mer klar til at tale om stort og småt. Du ringer helt anonymt til andre medlemmer, der selv er pårørende eller har en skade efter sygdom eller en ulykke. De har derfor mulighed for at trække på egne erfaringer, når de taler med dig.

ring til en af de fire telefonlinjerDu kan to aftener om ugen ringe til linjen for:Whiplashskadede • PolioskadedeUlykkes- og rygmarvsskadede • Pårørende

ÅbningstiderRing mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på t elefon 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

trænGer dU Til en snaK?

Alle – både medlemmer og ikke-medlemmer – er vel-komne. Medlemmer har dog fortrinsret. Deltagelse er gratis. Tilmelding er nødvendig på mail til Mette Dank-elev, [email protected].

MøDET BlIVER INDDElT I TO aFDElINGER: 1. del bliver en præsentation af Forskningsklinikkens arbejde. 2. del bliver debat, hvor deltagerne har mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne. Du er velkommen til at sende dit spørgsmål til Mette Dankelev inden mødet, med henblik på at ordstyreren kan forberede det til debatten.

I Livtag nr. 5, 2012, bragte vi nogle artikler om Forsknings klinikken for funktionelle lidelser i Aarhus. Nogle medlemmer mente, at PTU burde være kritisk over for Forskningsklinikken. Andre spurgte nysgerrigt til klinikkens arbejde.

I PTU hilser vi debat velkommen, og derfor inviterer vi til debatmøde med deltagelse af Forskningsklinikkens leder, professor, dr. med. Per Fink samt psykolog, ph.d., Tina Carstensen, også fra Forskningsklinikken.

Mødet finder sted på PTU i Rødovre den 2. december 2013, kl. 12.30 til 16.

MedleMssider

Flere end 100 virksomheder og organisationer var på udstillerlisten, og her var PTU også at finde blandt de mange udstillere med en stor stand. Mere end 3.000 besøgende valgte at lægge vejen forbi messen, der både var for fagfolk, brugere og pårørende.

På PTU’s stand var både Handicappede børns ferier (HBF) og PTU Handicapbiler og Køreskole til stede. Her kunne de besøgende fx prøve at måle deres kræfter og reaktionstid i PTU’s bilattrap eller tage en teoriprøve og vinde et ophold i et af HBF’s skønne feriehuse. PTU stil-lede op med både ansatte og frivillige, som alle stod klar til at tage imod de mange besøgende og gøre dem klo-gere på PTU og de mange muligheder, PTU kan tilbyde. Standen var meget velbesøgt.

”Synes godt om” os på Facebook• Mødligesindede• Udveksltankerogerfaringer• Fåinspirerendelinks• Blivopdateretpådennyeste forskning• Fåinvitationertilrelevante arrangementer

Findosher:facebook.com/piskesmaeldfacebook.com/polioskadedefacebook.com/ulykkesskadede

PTU VaR MED På DEN NyE CaREFESTIVal

Den 5. - 7. september åbnede Messe C i Fredericia dørene for Carefestival – en fagfestival på handicapområdet.

43

LIVTAG #5 – 2013

VISITATION TIL BEHANDLING I PTU’S REHaBIlITERINGSCENTER

PTU’s RehabiliteringsCenter er et pri-vat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette bety-der, at Region Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er en grænse for, hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år.

Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genop-træne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af ryg-marvsskade eller ulykke. For at få behand-ling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurde-rer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret.

Udvalget består af en overlæge, center-chef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mel-lem Region Hovedstaden og Rehabilite-ringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

læs mere på www.ptu.dk

befordrings-godtgørelseAF ADM. DIREKTøR PHILIP RENDTORFF OG SOCIALRåDGIVER BENTE ELTON RASMUSSEN

Gennem flere år har mange af vores patienter haft vanskeligheder med at få befordringsgodtgørelse i forbindelse med ophold på PTU’s Rehabi-literingsCenter i Rødovre. PTU har indbragt afslag fra regionerne til Pa-tientombuddet. Patientombuddet har hidtil hjemvist sagerne til fornyet behandling i regionerne. Begrundelsen for hjemvisningen har i korte træk været, at regionen ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt, om regio-nen selv kunne præstere den påkrævede behandling. Det skulle regionen så undersøge. I de fleste tilfælde har det medført, at vedkommende region har bøjet sig og betalt befordringsgodtgørelse.

Men Region Midt har fastholdt, at den ikke mente sig forpligtet til at betale. Nok måtte regionen indrømme, at den ikke selv kunne præstere den behandling, PTU’s RehabiliteringsCenter yder. Men nu mente regio-nen, at det måtte være kommunerne, der skulle betale – da PTU’s tilbud overvejende var kommunalt. Den begrundelse havde vi ikke hørt før.

Så vi måtte sende sagen i Patientombuddet igen. Og denne gang blev regionens afgørelse ikke hjemvist til fornyet behandling. Regionens af-gørelse blev ændret af Patientombuddet, således at regionen blev pålagt at betale befordringsgodtgørelse til vores patient. Du kan læse afgørel-sen på PTU’s hjemmeside, ptu.dk

Vi er selvfølgelig meget glade for, at det nu ligger fast, at vores patienter skal have befordringsgodtgørelse og diæter i forbindelse med rehabili-teringsophold i Rødovre. Men vi er faktisk også kede af, at vi har været nødt til at indbringe en offentlig myndigheds afgørelse for Patientom-buddet. I PTU opfatter vi ikke os selv som en modsætning til det offent-lige sygehusvæsen – men som et supplement og som en samarbejds-partner.

Region Midt har meddelt os, at de er i færd med at behandle sagerne, som bør være afsluttet i løbet af oktober.

Regionens afgørelse blev ændret af Patientombuddet, således at regionen blev pålagt at betale befordringsgodtgørelse til vores patient. Du kan læse afgørelsen på PTU’s hjemmeside, ptu.dk

PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at:

• Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader• Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og

arrangementer • Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer

I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 med-lemmer, som typisk har en:

• Ulykkesskade• Whiplashskade• Rygmarvsskade• Polioskade

PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

Hvem er PTU?

Bliv medlem af PTUDer findes tre former for medlemskab:1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores

medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

KeNder du diNe medlemsfordele? Tag et kig på bagsiden og se alle de fordele, du har som medlem af PTU.

MedleMssider

LIVTAG #5 – 2013

HANDITOURS APS | ROSENØRNS ALLÉ 29, 1. SAL | 1970 FREDERIKSBERG C | RGF NR. 2356

TLF: +45 7022 7252 | FAX: +45 7733 5534 | [email protected] | WWW.HANDITOURS.DK

Kurophold på Tenerife 2014:Tag med på vores næste grupperejse og nyd 2 ugers varme på det dejlige Hotel Mar y Sol, Tenerife. Der er afrejse d. 28/1 2014 til den 11/2 2014, og du kan flyve ud fra både Kastrup og Billund. Vi stiller to sundhedsfagligt uddannede personer til rådighed under opholdet. De tilbyder praktisk eller personlig hjælp og fungerer samtidig som vores rejseledere under hele opholdet.

Pris pr. person v/2 personer i standard lejlighed KUN kr. 14.450,-

Prisen inkluderer:• dansk rejseleder/sundhedsfagligt uddannet • Flytransport • Mad på flyrejsen • Bestilling af handicapassistance • Ophold på Kurhotel Mar y Sol • ½-pension • Infomøde ved rejseleder • Vandgymnastik med fys • Underholdning om aften • Sengelinned og håndklæder • Transport i liftbus t/r • Skatter og afgifter

Vi tager forbehold for fejl i tekst og priser. Dette tilbud gælder kun så længe pladser haves!

Danmarks største udvalg af rejsertilpasset funktionshæmmede!HandiTours og FamilieRejser arrangerer uforglemmelige og grænseoverskridende ferieoplevelser med højeste sikkerhed og trygge rammer. Så har du fået mod på at opleve verden alene eller med familie er vores spændende rejser helt sikkert noget for dig, uanset om du er kørestolsbruger eller dårligt gående.Kontakt os for mere information!

46Tid: Fredag d. 29. november kl. 13.00 – ca.16.30Sted: KIKKO Lindholmcentret, Vendsys-selvej 9, 4800 Nykøbing FTilmelding: Senest d. 20. november til An-ne-Lise Rossau: tlf. 5444 6302/227 65417, [email protected] eller Bodil Jacobsen: tlf. 2255 2882, [email protected]

PtU VestsjællAnd6. november

Mortens aften – med andesteg og ris á la mande

Tid: Onsdag d. 6. november kl. 18.00Sted: Mørkøv-Hallen, Skamstrupvej 7, 4440 MørkøvTilmelding: Senest d. 30. oktober, men meget gerne før seneste dato, til Kaja Brolykke Eiding: [email protected]

PtU FynAlle onsdage Fysisk træning og socialt samvær.Fri træning på eget ansvar i handicap-venlige omgivelser og handicapvenlige redskaber.

Tid: Alle onsdage fra kl. 15.30 til 17.00.Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen “, Hestehaven 201, 5220 Odense Sø. Bus 83 kører lige til døren. Alle er velkomne, og det er gratis at træne. For nærmere informa-tion kontakt Lisbeth Egeskov på tlf. 2257 9703 eller Nina Breilich på tlf. 4124 6820

27. november

Julehygge og julebanko

Tid: Onsdag d. 27. november kl. 17.00 – ca. 21.30Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense CTilmelding: Senest d. 11. november til Lisbeth Egeskov: tlf. 2257 9703, [email protected]

PtU Midt tHy Mors9. november Glatførekursus Mors

Tid: Lørdag d. 9. november kl. 9.30 – 15.00Sted: Køreteknisk anlæg, Elsøvej 10, 7900 Nykøbing MorsTilmelding: Senest d. 31. oktober til Gerda

PtU rosKilde24. oktober Forstå din læge, når hun nu ikke forstår dig

Tid: Torsdag d. 24. oktober kl. 17.00- ca. 21.00Sted: PTU, hovedindgangen, Fjeldham-mervej 8, 2610 RødovreTilmelding: Senest d. 14. oktober til Gudrun Søgaard: tlf. 2067 9622, [email protected]

3. november Varmtvandstræning i Borup

Tid: Søndag d. 3. november. Bassintid kl.13.30 – 14.30Sted: Borup EGV, Møllevej 11, 4140 BorupTilmelding: Senest d. 29. oktober til Rita Block: tlf. 4619 4026, [email protected]

22. november

Julefest med visesangerne Bente Kure og leif Ernstsen

Tid: Fredag d. 22. november kl. 18.00 – ca. 22.30Sted: Restaurant Håndværkeren, Herse-gade 9, 4000 Roskilde. Tæt på tog og bus.Tilmelding: Senest d. 14.november til Rita Block: tlf. 4619 4026, [email protected]

PtU storstrøM24. oktober Glatførekursus – lær din bil at kende

Tid: Torsdag d. 24. oktober kl. 13.00 – ca. 17.00Sted: Køreteknisk anlæg, Lundebakken 18b, Toksværd, 4684 HolmegaardTilmelding: Senest d. 11. oktober til John Hansen: tlf. 5492 6419, [email protected]

29. november Caféeftermiddag/julekomsammen med julefrokost

PtU bornHolMOktober-december

Kontakt formand Erling Johansen for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5697 4404, [email protected]

PtU FrederiKsberG3. december Julefrokost

Tid: Tirsdag d. 3. december kl. 13 – 15Sted: PTU’s kantine, Fjeldhammervej 8, 2610 RødovreTilmelding: Senest d. 28. november til Holger Kallehauge: [email protected]

PtU KøbenHAVn22. november arbejdermuseet

Tid: Fredag d. 22. november kl. 14.00 – 16.00Sted: Rømersgade 22, 1362 København K.Tilmelding: Senest d. 15. november til Nina Ellinger, [email protected] 20 personer.

PtU KøbenHAVns oMeGn8. december Julefest

Tid: Søndag d. 8. december kl. 13.00 – 18.00Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 HerlevTilmelding: Invitation udsendes særskilt

PtU nordsjællAndOktober-december Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk du er velkommen til andre kredses arrangementer.

AKtUelle ArrAnGeMenter i KredseneHusk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrange-menter – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

K. Hansen: tlf. 9772 3489/2395 2289 mel-lem kl. 8.00 og 9.30, [email protected]

26. november Julefrokost i Bjerringbro

Tid: Tirsdag d. 26. november kl. 12.00-17.00Sted: Gudenåhusets Café, BjerringbroTilmelding: Senest 22. november til Ghita Tougaard, 2493 8085

3. december Julefrokost i Nykøbing Mors

Tid: Tirsdag d. 3. december 11.00-17.00Sted: Skovparken, Nykøbing Mors Tilmelding: Senest 28. november til Gerda K. Hansen, 2395 2289

6. december Julefrokost i Viborg

Tid: Fredag d. 6. december 18.00-22.00Sted: Hjarbæk Kro, Viborg,Tilmelding: Senest 2. december til Ghita Tougaard, 2493 8085

11. december Julefrokost i Skive

Tid: Onsdag d. 11. december 12.30-17.00Sted: Hotel Strandtangen i SkiveTilmelding: Senest 6. december til Ole Johnsen, 9752 8130

PtU MidtVest jyllAnd23. oktober

Foredrag v/Michelle Bellaiche – kendt fra TV2 Go’ aften Danmark

Tid: Onsdag d. 23. oktober kl. 19.00 – 21.30Sted: Herning VUC og HF, Brorsonsvej 2, 7400 HerningTilmelding: Ingen tilmelding – alle er velkommen

30. november

Julefrokost. I år starter julen på Hotel Fjordgården i Ringkøbing

Tid: Lørdag d. 30. november kl. 12.00Sted: Hotel Fjordgården, Vester Kær 28, 6950 RingkøbingTilmelding: Senest d. 22. november til Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309 eller Poul Ipsen: tlf. 9735 1411

PtU nordjyllAnd11. december

PTU Nordjylland inviterer til julehygge

Tid: Onsdag d. 11. december kl. 19.00Sted: Trekanten bibliotek og kulturhus, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg østTilmelding: Senest d. 1. december til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, [email protected]

PtU sydVestjyllAnd12. november Glatførekursus. Kørsel både på tør og glat bane i egne biler

Tid: Tirsdag d. 12. november kl. 15.00 – 18.00Sted: Varde Køretekniske Anlæg, Gel-lerupvej 113, 6800 VardeTilmelding: Senest d. 29. oktober til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard, tlf. 7514 4263/5085 4263, [email protected]

1.december

Julefrokost

Tid: Søndag d. 1. december kl. 12.00Sted: Tjæreborg Fritidscenter, Sneumvej, 6731 TjæreborgTilmelding: Senest d. 23. november til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard, tlf. 7514 4263/5085 4263, [email protected]

PtU sønderjyllAnd9. december

andespisning

Tid: Lørdag d. 9. december kl. 12.00Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkær-vej 2, 6200 AabenraaTilmelding: Senest d. 3. november til Christian Holm: tlf. 7454 2095, [email protected] eller Lindy Hansen: tlf. 7442 6036, [email protected]

PtU treKAntoMrÅdet12. november Foredrag. Virksomhedskonsulent Conny Frahm og socialrådgiver Mai Novak

Tid: Tirsdag d. 12. november kl. 19.00Sted: Ellehøj, Ellehammervej 8, 7100 Vejle

Tilmelding: Senest d. 5. november til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, [email protected] eller Marianne Frahm: tlf. 40101343, [email protected]

PtU Vendsyssel 25. november

Julearrangement

Tid: Mandag d. 25. november kl. 17.30 – kl. 20.00Sted: Hyggekrogen, østervrå Ældrecen-ter, Vrængmosevej 2, 9750 østervråTilmelding: Senest d. 18. november til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, [email protected] eller Jonna Jacobsen: tlf. 3032 2570, [email protected]

PtU østjyllAnd6. november

Cafemøde i Randers

Tid: Onsdag d. 6. november i lokale 8 (3. sal) kl. 15.00 – 18.00Sted: Randers Sundhedscenter, Thors-bakke, lokale 3 (2. sal), Biografgade 3, 8900 Randers CTilmelding: Ingen – men af hensyn til traktementet er det rart med en tilmelding til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

12. november

Cafemøde i Silkeborg

Tid: Tirsdag d. 12. november kl. 15.00-18.00Sted: Det nye medborgerhus, lokale 4Tilmelding: Senest dagen før til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

23. november

Julearrangement

Tid: Lørdag d. 23. november kl. 13.30 – 17.30Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. ørums Gade 11, 8000 århus CTilmelding: Senest d. 15. november til Kir-sten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

kli

P u

D o

g H

æn

g P

å o

Psla

gst

av

lEn

Motion Flerkredssamarbejde Kursus Socialt Generalforsamling Foredrag Udflugt LIVTAG #5 – 2013

47

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • www.ptu.dk

ID-NR.: 46544

Rådgivning— PSYKOLOGISK RåDGIvNINGRing til ptu’s psykolog hver mandag og ons-dag fra kl. 13.00-15.00 på tlf. 3673 9000

— LæGERåDGIvNINGRing til ptu’s læge tirsdag og torsdag fra kl. 10.00-14.00 samt fredag fra kl. 10.00-12.00 på tlf. 3673 9000

— JURIDISK vEJLEDNING Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095.

— SOcIALRåDGIvNINGRing til PTU’s socialrådgivere mandag-fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

— RåDGIvNING Om hJæLPEmIDLER OG bOLIG-INDRETNINGRing til fysio- og ergoterapeuterne mandag-torsdag fra kl. 8.00-15.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000.

— RåDGIvNING Om bILINDRETNING- OG vALGRing til ptu Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

— bREvKASSEStil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk

— SAmTALE mED EN PRæSTRing til en af de to præster, der er tilknyttet ptu, onsdag fra kl. 11.00-14.00 på tlf. 3673 9095

— bISIDDERORDNINGBook en bisidder på www.ptu.dk/bisidderordning

— LINJEN EFTER ULYKKENDu kan to aftener om ugen ringe og få en snak med andre medlemmer på linjen for:• whiplashskadede • polioskadede• ulykkes- og rygmarvsskadede• pårørende

Ring mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på telefon 36 73 90 95. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

Kender du dine medlemstilbud?

— PRIvATøKONOmISK vEJLEDNINGPTU samarbejder med Finanshuset i Fre-densborg, der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring alle hverd-age fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejledning. Når du kommer igennem skal du spørge efter Claus Israel og oplyse, at du er medlem af ptu.

informationFølg med på PTU’s hjemmeside og tilmeld dig PTU’s nyhedsbrev på www.ptu.dk/nyhedsbreve

interessevaretagelsePTU har et tæt samarbejde med myndigheder samt private og offentlige institutioner, som kan bidrage til vores arbejde med at skabe ligevær-dige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Varetagelsen af vores medlemmers interesser foregår på flere niveauer: • Påvirkning af den aktuelle debat i pressen.• pressemeddelelser, artikler, debatindlæg

og kronikker• dialog med ministre, folketingets udvalg,

partiernes ordførere, folketingsmedlem-mer og embedsmænd

• Medlemskab af råd, nævn og udvalg• konferencer og kampagner

Blandt andet arbejder vi for, at whiplash anerkendes som diagnose i sundhedsvæsnet, og at der etableres et behandlingstilbud til whiplashskadede

Kurser og arrangementerptu arrangerer løbende relevante kurser og arrangementer. Hold øje med hjemmesiden og Livtag.

Ferie og fritidHusk at du kan leje et af PTU’s seks vel-beliggende og handicapvenlige feriehuse på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland.Se mere information om husene på: www.ptu.dk/feriehuse.

livtag # 5 2013

Documents