LIV

TA

G#

4 –

20

12

MOTIONStort tema om det der for langt de fleste PTU’ere er en del af hverdagen

side 28

Red nakken – støt hovedet side 8

Nyt ledsagekort side 19

Dit medlemsmagasin fra

VI TILBYDER:

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

København Århus

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dkwww.formidlingen.dk

INDHOLD

I

Hvert nummer

Leder 5PTU's partnere 12Værd at vide 16Brevkasse 22Opgavesiden 26Medlemssider 41Aktuelle kredsarrangementer 44

Frivillig i PTU 6

Red nakken – støt hovedet 8

Hjælp sundhedsvæsenet med at lære, hvis noget er gået galt 13

Nyt ledsagekort 19

Nyt tilbud til dig med piskesmæld 21

PTU Handi cap biler gør en forskel 24

TEMA: MOTION

Man bliver glad af zumba øvelser og latinrytmer 28

Giv dig tid til at mærke efter 29

PTU’s træningshold for whiplashramte blev en øjenåbner 30

PTU's whiplashtræning – tilmeld dig nu 31

Vennerne må vente til træningen er færdig 32

Jeg glemmer mit handicap 34

Det var stort at se Dannebrog gå til tops 36

Sved på panden 38

8

Tilmeld dig årets

sundheds dag

16

g

PTU’s advokat-gruppe

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A D V O K A T A K T I E S E LS K A B

STORE KONGENSGADE 23

BAGHUSET . 1264 KBH K

TELEFON 3 36 7 676 7

T E L E F A X 3 36 7 6 75 0

W W W. E L M E R - A D V. D K

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor mod-parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk.

Erstatning og forsikringHos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · SkagenTlf. 70 15 10 00

mail@70151000.dk

Advokaterne Store Torv 16

32 års erfaring

ww.grove-partnere.dkere.dk

§GROVE & PARTNERE

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

st.

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Når ulykken er ude...

Personskade

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfar-ing med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på www.erstatningsspecialisten.dk.

HjulmandKaptain er blandt Jyllands største advokatfirmaer med 125 ansatte heraf 24 i en højt specialiseret afdeling for erstatnings- og forsikringsret.

Hjælp til erstatning?

34 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: gp@grove-partnere.dk

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

Advokat POUL RASMUSSEN (H) Advokat LOTTE ANKJÆR (L) Advokat LISELOTTE MIKKELSEN (L) Advokaterne STORE TORV 16 8000 ÅRHUS C TEL 86 13 01 44 FAX 86 13 32 74

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Gitte Møller Iversen

Anne Katrine Bay

Rikke Lenette Omme

Når ulykken er ude...

Personskade

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A D V O K A T A K T I E S E LS K A B

STORE KONGENSGADE 23

BAGHUSET . 1264 KBH K

TELEFON 3 36 7 676 7

T E L E F A X 3 36 7 6 75 0

W W W. E L M E R - A D V. D K

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en person-skade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 7 specialiserede advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk

PTU’s advokat-gruppe

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmandKaptainKirk Larsen - Ascanius

I

5

LLEDER #

PTU ved lige så godt som alle andre, at

vi lige har haft olympiade i London. Vi

har set de mange flotte præstationer

og nydt spændingen, når atleterne

kæmpede om medaljerne. Men det er

nu ikke for at tage konkurrencen op, at

vi i dette nummer skriver om motion.

Det gør vi for din og min skyld.

MotionPTU anbefaler motion. Det er ikke bare

sundt og godt. Det giver os også mere

energi og livslyst. Det er måske lidt

underligt at tænke sig. Man bruger tid

og kræfter på at motionere, man bliver

forpustet og træt og føler sig godt og

grundigt brugt, og så får man alligevel

mere igen, end man har givet ud. Man

mærker det i reglen ikke lige straks.

Man skal jo komme sig lidt oven på an-

strengelserne. Ellers har man nok ikke

gjort helt, hvad man kunne og burde.

Blodet ruller lidt raskere i årene, pulsen

kommer op, og et vist velvære breder

sig i kroppen. Ben og fødder føles må-

man ikke glemme, at man får god sam-

vittighed over at have gjort en indsats.

sagt, vi skal gøre, og det som vi jo også

selv udmærket ved er bedst for os. Ikke

en sund sjæl i en sund krop. De to ting

hænger ikke nødvendigvis sammen. Vi

er jo mange, der har lidt svært ved at

leve op til den sunde krop, og omvendt

kender jeg mange sunde kroppe, hvis

sjæl jeg ikke vil indestå for. Lad os nø-

jes med at anbefale motion og træning

til kroppen og overlade vores sjælelige

sundhed ikke til sundhedsapostlene,

men til os selv. Hvis man ikke selv kan

klare dette, er der måske ikke så meget

at gøre ved det.

Nyt motionscenterPTU er blevet færdig med ombygningen

og udvidelsen af motionscenteret. Vi

har også fået en ny og større kantine,

nogle flotte mødelokaler med plads til

og forbundet de to huse, hvilket har

givet en dejlig atriumgård. Et af ho-

vedmålene har været at få skabt bedre

selvtræningsmuligheder, og det mål

har vi nået. Der er blevet meget bedre

plads, flere og nye maskiner og gode

omklædningsforhold. Rammerne er i

orden, og det er mulighederne også, så

nu skal de bruges. Kom og vær med.

Det giver mere energi, nye venner og et

Livtag udgives af: Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Redaktionsudvalg:

Redaktion og abonnement: Annoncetegning:

Tryk: Layout: Essensen Forsidebillede: Billedbyroet.dk Oplag

Næste nummer af Livtag udkommer Deadline:

HURTIGERE, HØJERE, STÆRKERE

livligt fællesskab at motionere i rehabi-

literingscenteret. I vil også meget snart

blive hørt i en brugertilfredshedsun-

dersøgelse. Tak fordi I blev ved med

at komme under ombygningen. Både

medarbejderne og brugerne holdt tap-

pert ud, så vi undgik at lukke. Det var

godt for alle og ikke mindst for driften.

PTU glæder sig til at byde gamle og nye

brugere velkommen til at benytte de

nye faciliteter:

Larm og støj er endtTræningsglæde atter kendtSorg er til glæde vendtog som en gave sendt

H. KallehaugeFormand

P FRIVILLIG #P

Alder:

Familie: -

gere ægteskab.

Sygdommen:

verdenskrig og han boede på det tids-

Familien måtte flygte længere mod

vest fra den russiske invasion og endte

i den del af Berlin, der efter krigen blev

overskud til seriøs behandling af et

barn med lammelse i den ene side, så

han lærte først at tale som 9-årig og

kom i behandling lidt senere.

”Jeg kan takke min mor for, at jeg

ikke kom i en skole for retarderede

blev opereret som teenager og efter-

hånden kunne både cykle og bevæge

mig lidt rundt med ’gammelmands-

stok’”, siger Eckhard. Hjælpemidler

-

stokke koste en formue og kunne slet

ikke skaffes.

Uddannelse/job: Hans far var i

-

ere, så derfor kom Eckhard i lærer som

-

tede han til Vesttyskland og byggede

-

nere kom han til Danmark, blev gift og

klare det fysisk hårde arbejde.

-

ske kvinder fra PTU – overlæge Else

hjalp mig fantastisk meget. Dem kan

-

se som ergoterapeut,” siger Eckhard.

og arbejdede bl.a. hos Røde Kors som

ledende ergoterapeut, på Epilepsihos-

pitalet i Dianalund og i Lejre Kommune

som faglig koordinator, indtil han gik på

Interesser: Udover at ombygge det

meste af sit lille hyggelige hus, er den

helt store passion maleriet og som no-

get nyt – skriveriet.

”Mine børn og venner synes, jeg har

oplevet så meget spændende,” siger

Eckhard med et smil.

Han har fået post polio og kan ikke

gå ret langt eller bruge hænderne som

tidligere, men træner i et varmtvands-

bassin en gang om ugen og i en gym-

nastikforening en til to gange om ugen.

Frivillig i PTU: Er bisidder. Har al-

lerede været på en del opgaver både tæt

på hjemmet i Kirke Eskilstrup og rundt

Hvorfor frivillig: :”Jeg vil gerne

give noget tilbage til PTU. De opgaver

jeg har haft, har været ret krævende,

så jeg er glad for, at jeg har en god bal-

last. Den stammer både fra et liv, hvor

jeg har skullet kæmpe meget og selv-

følgelig fra ergoterapeutfaget, hvor

kernen af en problematik og forberede

et møde med eksempelvis en sags-

behandler med henblik på at få noget

AF Merete Rømer Engel, journalist—FOTO Christian Grønne

Livtag sætter i en serie portrætter fokus

på nogle af de mennesker, der gør en stor

frivillig indsats for PTU. Dette er tredje

portræt i serien.

Læs mere om PTU’s bisidderord-ning på www.ptu.dk/bisidderordning

6

konstruktivt ud af det,” siger Eckhard.

formøde med brugeren for lige at

ud af, hvad der er vigtigt at få sagt

under mødet. Derefter går bisidderen

med til selve mødet, og efterfølgende

evaluerer man.

”Folk er jo ofte nervøse eller på

anden måde følelsesmæssigt påvir-

kede af situationen, så det er rigtig

godt at have et ekstra øre med. En der

kan sparke en venligt over benet, hvis

følelserne er ved at løbe af med en

og kan gå ind i en dialog uden at tage

føringen,” siger Eckhard.

Udbytte: ”Det er en god måde at

meget glædeligt, når vi ved fælles

hjælp kan nå frem til et konstruktivt

resultat, som brugeren er glad for,”

siger Eckhard.

Han vil desuden gerne støtte PTU’s

arbejde med at skabe en ny ung foran-

dringsparat organisation, der omfatter

flere grupper end de polioramte.

da PTU motiverede mig til at tage en

ny uddannelse som terapeut, har givet

mig ’et nyt liv’. Jeg har lært at være

omstillingsparat, at se muligheder i

stedet for forhindringer, og det drager

jeg nytte af igen, nu hvor post polioen

rammer mig èn gang til. Derfor vil jeg

gerne gøre gengæld som tak til PTU

med min lille indsats som bisidder.”

ECKHARD KLATTKOWSKY, FRIVILLIG:

”I PTU mødte jeg for første gang

folk fra sundhedssystemet, der

så mig som et helt menneske. De

hjalp mig til en ny uddannelse.

Nu vil jeg gerne give noget

tilbage.”

8

#

PTU modtog GF Sikkerhedspris

aktiviteter, der har til formål at fremme

-

pagnen Red nakken – støt hovedet, der

-

kanternes nakkestøtte for at forebygge

piskesmældsskader.

KAMPAGNEN FORTSÆTTER

Kampagnen fortsætter hen over efteråret, hvor Dansk Kørelærer-Union vil uddele pjecen "3 hurtige tjek" til landets køreskoleelever.

Læs mere om kampagnen på www.rednakken.dk

Først skulle danskerne lære at bruge selen – nu skal de lære at indstille nakke-støtten. Tusindvis af danskere rammes hvert år af piskesmældsskader. Mange af skaderne kan undgås, hvis flere husker at indstille nakkestøtten – eller rettere hovedstøtten – korrekt. Det sætter en kampagne, som PTU står bag, fokus på.

AF Kira S. Orloff, journalist—FOTO Alex Tran, Pressefotograf

Når vi kører bil, indstiller vi sædet og spejlene, så de passer

til os, men hvor ofte indstiller vi nakkestøtten? Mange tror,

at en nakkestøtte skal støtte nakken, som navnet jo også

antyder, men det er en misforståelse. Nakkestøtten skal

støtte hovedet, så hvorfor ikke kalde den hovedstøtten?

Indstiller du hovedstøtten korrekt, nedsætter du risikoen

for at få alvorlige piskesmældsskader, hvis du skulle være

være invaliderende, så det er besværet værd at indstille ho-

lød budskabet på sommerens første store ferierejsedag,

hvor den landsdækkende nakkestøttekampagne blev skudt

gaden for at lære danskerne at bruge hovedstøtten rigtigt.

Nakkestøtten er en hovedstøtte

-

viser, hvor let det er at forebygge piskesmældsskader.

lavt, så den ikke støtter hovedet. I kampagnen bruger vi der-

for navnet hovedstøtte, siger Philip Rendtorff, direktør i PTU.

-

-

”Vi er generelt inde i en positiv udvikling med færre

RED NAKKEN

– STØT HOVEDET

#

9

10

”Før ulykken levede jeg et liv i overhalingsbanen som

et kundemøde kørte han galt i sin bil.

”Min bil var skadet, og jeg havde fået en hjernerystelse.

Jeg troede, at jeg hurtigt ville komme tilbage til en normal

dagligdag. Jeg skulle bare lige have en sommerferie, hvor jeg

så let gik det ikke.

Henrik kæmpede med træthed og fortsatte voldsomme

smerter, og efter et år måtte han opgive sit arbejde.

”Jeg har altid knoklet og er gået meget op i mit arbejde,

så det var et kæmpemæssigt nederlag for mig,” husker

Henrik. Ikke nok med at han kunne skrive piskesmældsramt

på sit visitkort – han måtte også indkassere en depression.

Men langsomt genvandt han troen på og styrken til at vende

tilbage til et aktivt liv.

”Har du virkelig så travlt, at du ikke vil pas-se på dig selv?”

AF Rasmus Gade, journalist, GF Sikkerhedspris—FOTO Alex Tran, Pressefotograf

piskesmældsskader ud til at være en undtagelse.

Piskesmældsskader betyder omkostninger i mil-

liardklassen for samfundet, og de menneskelige

fortsætter:

”Kampagnen ”Red nakken – støt hovedet” sæt-

ter fokus på et alvorligt problem, som alle bilister

kan være med til at forebygge.”

Sundhedsministeren deltog

bevågenhed. På dagen, hvor kampagnen blev skudt

i gang, deltog sundhedsminister Astrid Krag, på

god snak mellem direktør i PTU, Philip Rendtorff og

ministeren. I det hele taget blev dagen en stor suc-

ces, hvor danskerne tog godt imod budskabet om at

huske at indstille nakkestøtten, når de sætter sig ind

i en bil.

ptu_i_medierne �

Tjek om hovedstøtten

er indstillet rigtigt til

dig. Den skal støtte

hovedet.

Tjek med hånden, at

toppen af dit hoved

flugter med toppen

af hovedstøtten. Hvis

det ikke kan lade sig

gøre, skal den så højt

op som muligt.

Tjek til sidst, at der

maksimalt er en

”flad hånd” mellem

hovedet og hoved-

støtten.

÷3 hurtige tjek før du kører

Kilde: www.rednakken.dk

#

Folk ved ikke, hvad de har at miste,

og hvad det er for et smertehelvede,

de risikerer.

Et liv med smerter ”I dag arbejder jeg i fleksjob og med

de udfordringer, der ligger i at leve

med smerterne. Den rigtige træning er

vigtig for at få en bedre dagligdag og

et bedre liv i det hele taget. Det kræver

planlægning hver eneste dag,” forkla-

Henrik oplevet den store lykke at blive

år. At blive far har gjort ham endnu

mere taknemmelig for, at han – trods

alt – stadig er her i dag:

”Jeg er blevet mere ydmyg, end jeg

var før ulykken. Jeg kan godt forstå alle

de danskere, der ikke indstiller deres

nakkestøtter. Det gjorde jeg heller ikke

selv engang. Folk ved ikke, hvad de har

at miste, og hvad det er for et smerte-

helvede, de risikerer. Jeg vil ikke være

hellig, men bare bede folk tænke sig

du virkelig så travlt, at du ikke vil passe

på dig selv?” �

i spejlet og spørg: Har du virkelig så

travlt, at du ikke vil passe på dig selv?"

siden.

ULYKKEN RAMTE: 44-årige

mange tusinde danskere, der er blevet ramt af piske-smæld. Han var selv en af de bilister, der altid glemte at indstille sin hovedstøtte.

Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls

spørgsmål!

BLIV PARTNER MED PTU

Bliv partner med PTU

at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over

Du kan vælge mellem tre forskellige partnerskaber: top-

partner, pluspartner og erhvervspartner.

Læs mere om de tre partnerskaber på: www.ptu.dk/bliv_ptu_partner

toppartnere

pluspartnere

erhvervspartnere

Vil du være partner med PTU og støtte

foreningens vigtige arbejde?

Handicapservice ApS

P.P.

12

#

13

AF Merete Bertelsen, fysioterapeut og kvalitetskoordinator, PTU

Hver eneste dag er mange mennesker i

kontakt med det danske sundhedsvæsen.

For langt de fleste går det godt. Men nogle

gange sker der hændelser eller fejl, hvor

en patient bliver skadet eller udsat for en

risiko for skade. Det er vigtigt at kende til

-

væsenet kan lære af dem og undgå, at

andre bliver udsat for det samme.

I det lys har det stor betydning, at du

som patient rapporterer, hvad du har ople-

vet. Patienter og deres pårørende er særlig

gode til at opdage problemer med sikker-

heden, fordi de er med i hele forløbet.

Derfor har du som patient nu fået

mulighed for at rapportere utilsigtede

-

dine pårørende.

Hvad er en utilsigtet hændelse? En rettesnor for at genkende en utilsigtet

hændelse er tanken eller følelsen: ’Det her

gik ikke som forventet. Nu er en patient kommet til skade eller

har været i risiko for at blive skadet. Det må ikke ske igen’.

En utilsigtet hændelse kan for eksempel være hvis du:

det ikke var meningen, at det skulle være gået sådan: Persona-

let regnede ikke forkert med vilje, og patienten blev ikke glemt

med vilje. Ingen går på arbejde med den hensigt at gøre skade.

Utilsigtede hændelser sker, hvis der er mangler eller brister i de

systemer, der skal sørge for, at sikkerheden er i orden.

Hvad kan du rapportere?

hændelser, der er sket på sygehuse, på plejehjem, i hjem-

meplejen hos den praktiserende læge eller alle andre steder i

sundhedsvæsenet, som f.eks. PTU’s RehabiliteringsCenter.

Uanset hvor hændelsen skete, eller hvor den blev opda-

get, kan den rapporteres.

Du kan rapportere alle hændelser, hvor mangler eller brister

i sikkerheden førte til, at en eller flere personer blev skadet

eller udsat for en risiko for skade.

Det er vigtigt at bide mærke i ordet ’utilsigtet’. Ordet siger, at det ikke var meningen, at det skulle være gået sådanHjælp sundhedsvæsenet

med at lære, hvis noget er gået galt

#

Hvordan rapporterer du? -

ver din rapport. Du kan rapportere anonymt, men det er

en fordel at skrive navn og e-mail eller telefonnummer

behov for at få flere oplysninger til brug for beslutninger

om, hvordan man bedst kan skabe øget patientsikker-

hed. Hvis du vil rapportere en hændelse på PTU’s Rehabi-

literingsCenter, skal du vælge feltet med privathospital og

afdelingerne i Rødovre og Risskov.

Hvad sker der med rapporten? Rapporten går automatisk til det eller de steder, hvor

hændelsen er sket.

Rapporten bliver gennemgået med henblik på at

hvordan en lignende hændelse kan forebygges. Derefter

bliver rapporten anonymiseret og sendt til Patientom-

buddet. Patientombuddet indsamler og formidler viden

på baggrund af hændelser fra hele landet.

Du får ikke svar tilbage på, hvad der er sket af ændrin-

på baggrund af de rapporterede hændelser.

Links Patientombuddet administrerer både systemet for rap-

portering af utilsigtede hændelser og patientklagesy-

stemet. Hvis du rapporterer en utilsigtet hændelse, er

det ikke det samme som at indgive en klage over den

behandling, du har modtaget i sundhedsvæsenet.

Du kan læse mere om de forskellige muligheder på

-

dan du kan søge erstatning for en skade. �

DSB Handicapservice

Er du handicappet og har legitimationskort til DSBs ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser.

Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6).

Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region.

I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere om ordningen - brochuren fi nder du på dsb.dk/brochurer

14

#

FRIHED SELVBESTEMMELSE ANSVAR

-

7012 3012

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab

BPA-Leverandør - SPS-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger

til den offentlige sektor

Vi står bag digVi står til rådighed med:

VV

V

F

Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

Handicapservice ApS

P.P.

#

VÆRD AT VIDE #

KENDER DU FORENINGEN

HANDICAPPEDE STUDERENDE & KANDIDATER?Hand -

for at synliggøre og løse de problemer,

personer med handicap har på uddan-

nelsesområdet og på arbejdsmarkedet.

Foreningen arbejder på tværs af alle

handicapgrupper og som medlem kan

du bl.a. få personlig, skriftlig eller tele-

fonisk rådgivning.

Læs mere om foreningen på www.hsknet.dk eller besøg deres Facebookgruppe på www.facebook.com/handicappedestuderendeogkan-didater

16

Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som

fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog.

VÆRD AT VIDE

V

Ny bog fra RYK:

ON THE ROAD AGAIN

i Danmark har netop udgivet en bog

-

portrætbog fokus på BILEN som trans-

portmiddel, som hjælpemiddel, som

-

sætning for det gode liv efter invali-

derende sygdom eller ulykke. Formålet

med bogen er at formidle nuanceret og

positivt om bilens betydning i forhold

til inkludering i samfundet og inspirere

-

des er det tanken, at de personlige

erfaring er i bogen skal bidrage til både

indsigt og inspiration.

Bogen koster 100 kr. og bestilles via ryk.dk eller hos Dansk Handicap Forbund på tlf. 3929 3555. Bogen vil senere på året blive suppleret med en webbaseret bilguide på ryk.dk.

OP PÅ CYKLEN

IGENAmputationskredsen inviterer til

-

ladcykel, foldecykel og naturlig-

deltager er du i de bedste hæn-

der og får hjælp til at cykle af Ea

Eskildsen, en af Amputations-

kredsens ”supercyklister”, spe-

cialkonsulent Allan Carstensen,

Cyklistforbundet, fysioterapeut

Kajsa Lindberg og bandagist

Thomas Borregaard. Vi byder på

frokost, drikkevarer og kaffe.

Arrangementet er gratis. Alle

amputerede er velkomne, også

selvom man ikke er medlem af

Amputationskredsen.

Tilmelding til Amputations-kredsens sekretær Elisabet: elisabet@sinding.dk.

17

EN TRUSSEL MOD MENNESKEHEDEN

Midt i juni åbnede Steno Museet i Århus udstillingen En

trussel mod menneskeheden, som fortæller historien om

fem epidemiske sygdomme, der alle på hver deres måde

har sat sig spor i Danmark.

En alvorlig epidemi, mange stadig husker, er polioepi-

demien, som ramte Danmark i sommeren 1952. Epidemien

var ude af kontrol, og den første måned døde knapt 30

børn og unge. Og da var epidemien kun lige begyndt.

Udstillingen indeholder bl.a. personlige beretninger fra to

polioramte, Inger Stoltze og Niels Frandsen, som begge var

børn, da de fik polio og efterfølgende var indlagt i mere

end to år på hospitaler i henholdsvis Aarhus og Køben-

havn. Inger blev indlagt som 2-årig og måtte i flere måne-

der kun se sin storesøster gennem en rude, fordi lægerne

ikke vidste, hvordan sygdommen smittede. I udstillingen

kan man se Inger og Niels' yndlingslegetøj fra de år, de var

indlagt og kæmpede for at overvinde de pludselige lam-

melser, som kom til at forandre deres liv.

Udstillingen viser også smittens forunderlige veje i det

offentlige rum, hvor dørhåndtag, supermarkedvogne og

bussens stopknap kan formidle smitte mellem hæn-

der. Udstillingens "smittevæg" er lavet af kunstner Ole

Lindqvist.

En trussel mod menneskeheden fortæller historien om

fem epidemier: Pest, kopper, tuberkulose, polio og AIDS.

Læs mere på www.stenomuseet.dk

Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

#

NETVÆRK FOR FLEKS JOBBEREKender du Fleksjobber Netværket, som er en gruppe på Lin-

kedIn? Formålet med gruppen er at udbrede kendskabet til

fleksjob og at samle fleksjobbere i en professionel orienteret

gruppe og give disse mulighed for at sparre og netværke

faglig relevant dialog med offentlige og private arbejdsgi-

vere, jobcentermedarbejdere, anden aktør/kursusudbydere

og fagforeninger om de ting, der er vigtige.

-

tis at være med og deltage i gruppen.

www.linkedin.com/groups?home=&gid=3973090

er kroniske smerter herunder behandling og mestring af

-

lemsgrupper, da smerter er en fælles udfordring.

Du kan blandt andet glæde dig til foredrag med førende

-

shops om forskellige behandlingsteknikker. Vi afslutter

dagen med et underholdende foredrag af tv-lægen Peter

Programmet for sundhedsdagen er vedlagt dette num-

Tilmeld dig på www.ptu.dk/sundhedsdag

NY UDSTILLING

Bandagist Jan Nielsen A/S Telefon 33 11 85 57 klinik@bjn.dk www.bjn.dk

EN

VE

RD

EN

FU

LD A

F M

ULI

GH

ED

ER

!

Er det ok, du er generet af din dropfod?

Dropfodsskinner?

Med fokus på individuelle og optimale løsninger, har vi en hel

ny generation af dropfodsskinner, der netop kan afhjælpe din type

dropfod optimalt. Ingen dagligdag eller dropfod er ens – derfor er

vi også eksperter i energilagrede kulfiberskinner, skinner til bilkørsel

og computerstyrede elektriske dropfodsstimulatorer FES.

Du er velkommen til at kontakte os for information eller

se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

- hv is du har fået nye behov

NY BOLIG?

Vi h jælper d ig med- at skitsere dine idéer - myndighedskrav, ansøgninger- projekt og udførelse

Ring t i l ark i tekt Peter Wahlberg og hør om d ine mul igheder

www. ins i tu -ark i tekter.dktlf: 28 12 04 64

·Om- og tilbygninger·Renoveringsarbejde·Forsikringsopgaver·Døre og vinduer efter mål·Maskinsnedkeri

Industrihegnet 8A · 4030 TuneTelefon 4613 9191

www.moestrup.dk

·Alufacader·Murerarbejde·Malerarbejde

Aarhus

Kolding

Odense

København

AalborgThisted Rønne

Sønderborg

Ringkøbing

Holstebro

Ribe

Langhøj bil-husLanghøj service-center

“Min bil skal bare fungere - ALTID!”- men hvis den så alligevel svigter en dag er det vigtigt at der er et erfarent værksted i nærheden.Hos Langhøj bygger vi bilen lokalt - dermed har vi altid et fuldt bemandet værksted tæt på dig, som kender din bil.

Husk det er dig der bestemmer hvor din bil skal byges.- Indendørs biludstilling- God plads og HC toilet- Frisk kaffe på kanden Ring til os, eller se mere på: langhoej.dk

Eksperter i bilindretning - Forhandling af ALLE bilmærkernnn

Kolding

OdOdenOdenseesnnssddeeO

København

RibeRibRibRibeRibe

nnnnnEEEkkkkkssssspppppeeeeeerrrrrrtttttteeer iii bbbbbiiiiilliiiiiEEEEEkkkkkssppppppeeeeertteeerrr iiiiii bbiiillllli

OdeOdeOdenseesnenenseseseeeenOOOSøndSøndSøndSønderboerboerboerborgrgrgg

EEk tt i bbillli mmmmmmmææææærrrkkkkkeeeeerrrmmmmmmæærrkkkkkkeeeeeerrrrnnnndddddnnnnndddddddd biilllbbbiiilllllnniiinnnggg -- Forhhhaaaaaannnnnnniiiiiinnnggg FFFoorhhhhaaaaaannndddrreetnnddddrreeetttnnndd tt nnnnnnnddddddllllll gg LE nnnddddddddllllliiiinnnnnnggggggg aaafff AAALLLE iiiiinnnnnngggg aaaafffff AAAAAALLLLLLLLEE

MMinin bbilil sskakall babarere ffunungegerere - AALTLTIDID!”!””!“MMVi er altid tæt på dig!

risk kaffe påp kanden- Fininniningggggg tititilll oososososs,,, elelelelelelllelelelelerrrrrr sesesesesese mmmmmerererererereeeee ååpåpåpåpåpppp :::: lalalalalalangngngngngggghohohohohohoejejejejejej ddd.d.d.dkkkkkkRRRRRRiiiii l hhhhhhh jjjjjj dkk

AarhusHasselager Centervej 268260 Viby JTlf. 87 41 10 40

KoldingAlbuen 68b6000 KoldingTlf: 27 14 49 14

OdenseBramstrupvej 275792 ÅrslevTlf: 40 25 59 85

KøbenhavnVibeholms Alle 272605 BrøndbyTlf: 43 43 00 66

AalborgJellingvej 79230 Svenstrup JTlf: 87 41 10 50

at få et nyere og mere nutidigt ledsagekort. Tidligere kunne

kortet kun bruges i forbindelse med længere togrejser, men i

dag kan det bruges på alle ture med bus og tog. Det kan også

bruges til en lang række teatre, museer, koncerter, sportsbe-

En af grundene til, at udskiftningen kommer nu, er, at det

f.eks. at få en ledsager gratis med ind på et museum.

Samme kort – nyt navn og udseendeDet nye ledsagekort bliver et ”DH ledsagekort”, og det bliver

fortsat DH’s Brugerservice, der udsteder kortet. Betingelserne

for ledsagekortet er, at personen har en fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse med behov for ledsagelse. Kortet

gælder for både voksne og børn. Når det gælder børn, skal der

være tale om ledsagebehov, der rækker ud over de ledsage-

behov, der er normalt for børn uden funktionsnedsættelse.

Det nye ledsagekort kan bruges fuldstændigt som det

gamle. Kortet giver stadig samme ret til brug på alle ture med

Det nye ledsagerkort ligner et ”kredit-kort” i størrelsen,

og der vil være et foto af indehaveren med navn og adresse.

På kortet vil man kunne se det internationale handicapsym-

bol, og der vil være en forklarende tekst på både dansk og

engelsk på bagsiden. Det betyder, at kortet fremover vil

kunne bruges, som man bruger handicap id-kort i udlandet –

typisk til besøg på museer og kulturelle institutioner.

NYT ledsagekort

-rer Danske Handicaporganisatio-

og Integrationsministeriet et nyt ledsagekort. Det nye ledsagekort

Det nye kort gælder i 3 år

dette er reglerne helt de samme som tidligere:

ledsager med ligeledes på en normal børnebillet (klippe-

kort, månedskort og andre rabatordninger kan desværre

ikke bruges).

handicapservice.

-

steriet gives der gratis adgang for en ledsager. En lang

lignende giver samme fordele. Det er altid en god idé at

spørge i billetlugen, når man køber billetter. �

Dit gamle kort gælder endnuDet gamle kort udfases. Det betyder, at det fortsat gælder

til udløbsdatoen, og man skal derfor først udskifte det, når

det udløber. Man behøver altså IKKE at udskifte sit kort før

tid. De nuværende børnekort har ingen udløbsdato, men skal

#

Spørgsmål om det nye ledsagerkort skal rettes til DH’s Brugerservice på tlf. 3675 1793 alle hverdage ml. 10-12.

Back pain was yesterday!

Küschall R33 tilbyder:

Indbygget stødabsorbering skåner din ryg, krop og hoved mod bump og stød fra underlaget.

Topmoderne design giver dig en personlig og usædvanlig flot kørestol.

Den unikke konstruktion er særligt velegnet til bru- gere, der vil undgå smerter, træthed og nedslidning.

Individuel tilpasning med stropsæde, stropryg, ryg- og knævinkel sikrer dig en optimal siddestilling.

Invacare deltager i PTU’s Sundhedsdag d. 6. oktober 2012 med en stand med det sidste nye. Kom og prøv en Küschall R33 – eller kontakt Invacares Kundeservice på tlf. 36 90 00 00 for enafprøvning hos dig!

21

BAGGRUNDEN

PTU’S REHABILITERINGSCENTER -

lig rehabilitering til personer med et svært fysisk handicap som følge af polio,

tværfaglige rehabilitering. Den består af en helhedsorienteret indsats, hvor målet

er, at patienten opnår et selvstændigt, uafhængigt og meningsfuldt liv.

PTU HAR IGENNEM FLERE ÅR arbejdet på, at piskesmældsskadede kunne

omfattes af rehabiliteringscenterets tilbud. Det er endnu ikke er lykkedes at

-

ringsselskaber og kommuner opfordres til at købe et forløb, men hvor den

ringere. Vi håber på denne måde at bane vejen for, at det offentlige senere

PTU ARBEJDER FORTSAT PÅ at skaffe midler til at oprette et videns- og

idéen – dog uden at kunne støtte projektet økonomisk. PTU arbejder derfor

for at rejse midler gennem fondsstøtte.

PTU HAR I 2011/2012 bygget ud og om og kan derfor tilbyde Danmarks

største højtspecialiserede motionscenter samt et varmtvandsbassin på mere

.

NYT TILBUD

til dig med piskesmæld

PTU’s RehabiliteringsCenter etable-

rer nu et tilbud til dig med en piske-

smældsskade, så du også kan få gavn

af den ekspertise, PTU har inden for

tværfaglig rehabilitering.

mulighed for at aftale en konsultation

med en læge med specialviden inden-

dig en række målrettede forløb, der er

individuelt tilpasset de problemstillin-

ger, du oplever.

Forløbet tager udgangspunkt i en

lægefaglig konsultation, hvor det i

samråd med dig besluttes hvilken be-

handling, det vil være mest hensigts-

mæssigt at påbegynde.

-

ret model, hvor du kan opfordre din

kommune eller dit forsikringsselskab til

at købe et behandlingsforløb. Du kan

også vælge selv at betale.

PTU er lige nu ved at lægge sidste hånd på den nøjagtige udformning af tilbud-det. Du vil derfor kunne læse meget mere i næste nummer af Livtag.

#

V

22

B BREVKASSE #

BREVKASSEBrevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område.

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

BRITT JARS AFDELINGSCHEFFYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler

MARIANNE BAK SVENDSENJURIST

TINA THELLEFSENFYSIOTERAPEUT

BENTE ELTON RASMUSSENSOCIALRÅDGIVER

LISE KAYLÆGE

ANNA-LENE HARTVIGSENHJÆLPEMIDDELTERAPEUT

Jeg blev kørt ned i en højresvingsulykke, hvor jeg var

desværre er der efterfølgende kommet skader på skulder,

bicepsmuskel, og nerve i klemme i underarmen. Jeg er ope-

burde jeg ikke kunne få noget erstatning for dette? Eller er

det umuligt, når sagen er sluttet.

Kære medlem.Jeg læser dit spørgsmål således, at du i sin tid modtog er-

statning/godtgørelse fra skadevolders ansvarsforsikrings-

selskab. Her er det reglerne i Lov om Erstatningsansvar, der

genoptaget en afsluttet sag, hvis sagens faktiske omstæn-

digheder har ændret sig væsentligt i forhold til dem, der blev

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

sit helbred forværret. Der skal være tale om en uforudset

ændring i helbredstilstanden.

Der gælder en forældelsesfrist på 3 år fra det tidspunkt, hvor

man er klar over, at der er yderligere krav om erstatning fra den

ansvarlige skadevolder, dvs. fra forværringens indtræden.

På baggrund af ovennævnte synes jeg, at du skal kon-

takte pågældende forsikringsselskab med det samme for at

forhøre dig om mulighederne for at få din sag genoptaget.

Hvis du har behov for at tale med nogle advokater om din

konkrete sag, har du jo også mulighed for at tage kontakt

til de advokater, som PTU har et samarbejde med. De har

Venlig hilsenMarianne Bak Svendsen, jurist PTU

KAN JEG FÅ ERSTATNING FOR EFTERFØLGENDE SKADER?

23

Kan jeg blive fri for telefonsælgere?Jeg er ved at være godt træt af at blive ringet op af diverse

-

sælgere. De ringer altid, når jeg har travlt med madlavningen

lige før klokken seks. Er det ikke ulovligt at ringe folk op på

den måde, og er jeg virkelig nødt til at få hemmeligt nummer

for at slippe for det, for det ønsker jeg bestemt ikke at få?

Kære medlem.Loven regulerer, hvem der må ringe, og som udgangspunkt

er det ulovligt at ringe op til kunder, der ikke selv har bedt om

det. Lovgivningen har imidlertid visse undtagelser til denne

hovedregel. Det drejer sig om henvendelser vedrørende be-

stilling af bøger, tegning af abonnement på aviser, ugeblade

eller tidsskrifter, formidling af forsikringsaftaler samt tegning

af abonnement, der omfatter redningstjeneste.

Du behøver dog ikke at få hemmeligt nummer for at

slippe for sådanne opringninger. Du kan nemlig tilmelde dig

den såkaldte Robinsonliste. Den er opkaldt efter Robinson

Crusoe og er til husstande, der ikke ønsker henvendelser fra

Det er CPR-registret, der registrerer og udarbejder Ro-

beskyttelsen, risikerer en bøde.

For at blive registreret, skal man kontakte Borgerservice

i ens bopælskommune. Der kan dog gå op til 3 måneder, før

registreringen træder i kraft, da Robinsonlisten kun bliver

udsendt til de erhvervsdrivende en gang i kvartalet.

Registreringen er personlig, så hvis der bor flere på adres-

sen, skal de øvrige også tilmeldes Robinsonlisten, medmindre

disse fortsat gerne vil modtage sådanne telefonopkald.

Det skal bemærkes, at beskyttelsen også gælder tilsva-

rende direkte henvendelser sendt pr. brev, pr. mail eller sms.

Registreringen er gratis.

Det skal bemærkes, at analyseinstitutter og godgørende

foreninger stadig må kontakte én, selv om man er registre-

man kontakte de enkelte analyseinstitutter og foreninger og

bede dem om at undlade kontakt.

Venlig hilsenMarianne Bak Svendsen, jurist PTU

Findes der regler for løft af rollator?Jeg har fået tilkendt førtidspension og må pga. knogleskør-

Vi kender en, der til deres handicappede pige har fået handi-

capbil. I den skulle der monteres rampe, fordi de ikke måtte

løfte klapvognen op i bilen. Er der regler for dette? I givet

fald hvor er det beskrevet?

Kære medlem

Det vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Men du har mulighed for at søge din kommune om at få

monteret en kranarmslift i din bil til at hejse din rollator ind

og ud med.

Du ansøger ved at udfylde blanketten til ”Ansøgning om

støtte til bil”. (De fleste kommuner har blanketten liggende

på nettet, i andre kommuner skal man kontakte kommu-

nen.) I den kan du afkrydse, at du ønsker at ansøge om et

hjælpemiddel til din bil, i dit tilfælde en kranarmslift. Du skal

begrunde, hvad du søger, og det vil være en god ide, hvis du

ligger inde med lægepapirer, at vedlægge en kopi, hvoraf det

det er.

Kommunen vil, når de modtager ansøgningen, undersø-

ge, om du er berettiget til at få bevilget en kranarmslift, og

om der er plads til, at den kan monteres i din bil.

Venlig hilsenBritt Jars, afdelingschef/fysioterapeut, PTU

#

PTU’s installatør

PTU HANDI CAP-BILER GØR EN FORSKEL

Det kan betale sig at forsøge, om PTU Handicapbiler kan finde en løsning, når du som fx rygmarvsskadet skal ud og køre bil og måske har brug for en løsning, der ikke ligner alle de andres.

AF Britt Jars, afdelingschef, fysioterapeut, PTU—FOTO PTU

PTU Handicapbiler hjælper hver dag mennesker med handi-

bilen skal indrettes for, at du kan betjene og køre den, eller

ind og ud og over på førersædet. Det kan også være, vi hjæl-

Handicapbiler forskellen, så det lykkes at få en person med

handicap ud at køre – og ikke uvæsentligt gør vi det inden

for en økonomisk ramme, hvor kommunerne vil være med.

Der er andre muligheder end at køre bil fra elkørestol

-

plegi. Han kom på genoptræning og blev så god til at flytte

-

get bilvalg med PTU Handicapbiler og indrettet bil, hvor han

flyttede sig over på førersædet, når han skulle køre. Kennet

lære at køre med håndbetjent speeder og bremse. På grund

af personlige årsager og ventetid på bil og indretning gik der

det tidspunkt kunne han trods træningsforsøg ikke længere

flytte sig over på førersædet, og han havde ikke tilstrækkeligt

med kræfter til at dreje rattet, ligesom der var andre ting ved

indretningen, han ikke kunne betjene. Kommunen sendte ham

ud til en opbygger, som vurderede, at den eneste mulighed

Det kunne bl.a. medføre, at der skulle en større bil til for, at

stort ønske om fortsat at komme omkring i en manuel kø-

restol for at bruge sig selv så meget som muligt. Kommunen

Fastmonteret lift er løsningen

specialtilpasset lift, som er fastmonteret i bilen og kom frem

hos en anden bruger, som var villig til at køre fra Jylland til

Rødovre, så afprøvningen kunne lade sig gøre. Løsningen går

i sin enkelthed ud på, at der monteres stropper på siddepu-

over på førersædet, fastgør han stroppernes beslag til liften

og en strop fra liften bag om ryggen på sig selv. Herefter

hejser han sig siddende på siddepuden over på førersædet

og omvendt, når han skal tilbage i kørestolen.

-

dig instruktion selv lifte sig fra den manuelle kørestol til fø-

rersædet og tilbage til kørestolen. Herefter gennemgik PTU’s

bilfysioterapeut den øvrige indretning i bilen for at sikre, at

for, at servostyringen blev lettet, og at nogle kontakter blev

flyttet og tilpasset.

Løsningen følges helt til dørsMens bilen blev efterindrettet, deltog PTU’s bilfysioterapeut i

afprøvninger hos opbyggeren sammen med saddelmageren

for at sikre sig at lift, beslag, stropper m.m. placeres optimalt

tog også hånd om nogle af de oprindelige indretninger, som

ikke fungerede efter hensigten eller konstant gik i stykker, og

PTU’s kørelærer, dels for at se at alt fungerede og dels for

at genopfriske betjeningen af bilen. PTU Handicapbiler har

løsningen fortsat fungerer. Det gør den, og han kommer igen

omkring på egen hånd med den store livskvalitet, det giver.

Læs mere om hvad PTU Handicapbiler kan hjælpe dig med

Handicapbiler, og hvad vi kan være behjælpelige med af test

hvor du kan tage kørekort i specialindrettede skolevogne

eller rekvirere en skolevogn, hvis du skal til vejledende

helbredsmæssige køretest. Du kan også gå direkte ind på

25

#

Kennet Svensson til afprøvning af lift.

2626

VINDEREVi trækker lod blandt de krydsords-

løsere, der har sendt den rigtige

løsning ind. Vinderne blev:

1. Orla Jensen

2. Annette Jensen

3. Kirsten J. Andersen

PRÆMIERNE ER:1. præmie PTU's cd 'Afspænding

og mindfulness' samt et PTU

indkøbsnet

2. præmie en PTU T-shirt

3. præmie et PTU indkøbsnet

Angiv størrelsen på T-shirt ved at

understrege:

Løsningsord:

Navn:

Gade:

Postnr.:

By:

LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 24. SEPTEMBER 2012. MEDLEMSMAGASINET LIVTAG, FJELDHAMMERVEJ

8, 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: PTU@PTU.DK.

O OPGAVESIDEN #4 – 2012

Indsend nedenstående

kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 3156 . info@ribekarosseri.dk . www.ribekarosseri.dk

Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpas-set dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samråd med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri har mange års erfaring og er specialister i opbygning af handicapbiler. Vi sælger og opbygger alle bilmærker.

Husk at du frit kan vælge din opbygger. Vi leverer over hele landet.

At bygge handicapbiler er en tillidssag

27

1 6 5 82 3 1 4 79 7 4

77 9 3 2 1 4

8 4 5 2 71 5 3 2 6

14 3 6 8 5 2

8 11 8

7 4 9 25 6 1 76 9 4 3

3 72

5 38 1 7

27

KOMMU-NAL

AFDELINGOMRÅDER REOL-

MØBLER UKENDT JO MUNDT-LIGE

GRÆSK TEGN RÆKKE RUINERET

PERSONSKIMMEL-

SVAMP ENHED HOVED-STAD MEDIE SOMMER-

BOLIGEN

VEN

FOLK

BRYG

HUNDE-KOM-

MANDO

UORDEN

TERNING-KAST

VIN-UDTRYK

1 BERET-NING

KOL-BØTTE

GOKART

HENSTIL-LET

2

NÅLETRÆSEDLEN

TONE

ASET

GLAS-LEGEME

FRANSK REGION

DOMMER-KOMITEEN

KØD

PERI-ODEN

NEONSKRÆNT

BLUSEDEL

FORCER

DYRENE

3 FAMILIE

INDGANG

4 RETUR-TAST

KREBS-DYR

VRISSER

SPORTS-PLADS

RUMÆ-NIEN

SKILDRE

VÆKSTER

HR.

5STJÆLE

ONDT

TRÆKKE

6

FRISØR-UDSTYR

7 BILLED-BESKED

SKÆRME

FORTIDS-MINDE

RÅBE

HAMLETS KÆRESTE

8 ZEUS' HUSTRU

BYG-NINGSDEL

BEHOL-DER

FUGLE

MESTER-SKAB

DYRET

EJESTED-ORD

FINDE UD AF

MENNE-SKETOMT

JEG

UFARLIG

SPEJDER-AFDELING

ROMER-TAL

9 FISK

BORT

STEN-FRUGT

10PØLLEN

11FOR-

LÆNGE

TRAK SIG TILBAGE

"FEJL" PÅ ENGELSK

555

33

223388 11 77

MEL-AMP ENHED HOVED-

STAD MEDIE SOMMER-BOLIGEN

2

PERI-ODEN

MILIE

VRISSER

#4 – 2012

”Man bliver glad af zumba-øvelser og latinrytmer”

TEMA: MOTION //For nogle er træning lystfyldt, for andre kalder det mest på den

dårlige samvittighed. Men for langt de fleste PTU ere er det en del

af hverdagen. I dette nummer bringer vi et tema om motion, som

du forhåbentligt bliver inspireret af. I de kommende blade kan du

læse en serie portrætter, hvor forskellige medlemmer fortæller om

deres træning.

Kort om Luisa: Luisa Dotti

er 62 år og italiener. Hun kom

til Danmark for 17 år siden,

da hun giftede sig med Viggo.

De har to sammenbragte

børn. Luisa fik polio, da hun

var halvandet år og har i dag

postpolio.

29

Hvis du tager et aktivt valg om at passe godt på dig selv, tager du samtidig ansvar for dig selv. Det vil du aldrig fortryde, siger psykolog i PTU

snak om motivation.

Giv dig tid til at mærke efter

AF Merete Rømer Engel, journalist—FOTO Lars Just

AF Merete Rømer Engel, journalist—FOTO Christian Grønne

SÅDAN TRÆNER HUN: Efter en masse operationer og genoptræ-

Hun har fx stået på skøjter og i det hele taget altid været aktiv.

"Jeg dyrkede forskellige former for sport men gik ikke til

træning, før jeg som 45-årig flyttede til Danmark og nogen-

lunde samtidig fik senpolio," fortæller hun.

fire gange om ugen med redskaber på PTU, siddende aerobic,

zumba en gang om måneden og svømning indimellem.

"Det sjoveste er den siddende zumba. Det er en rigtig

gør mig i rigtig godt humør, og så er hun også selv så fest-

udbudt oftere end en gang om måneden.

handicappet, men har specialiseret sig i at undervise handi-

cappede, fordi hun med egne ord: ...Kan lide at komme ud til

mennesker, som måske ellers ikke ville stifte bekendtskab

med zumba,” og fordi hendes projekt i det hele taget er at:

”Vedligeholde livsglæde”.

Og zumbaen er livsbekræftende. Det ses tydeligt på de

idrætsforening, mens de bevæger arme og overkroppe til de

inciterende rytmer denne mandag aften. Holdet er åbent for

samle et lille hold selv. (Se nærmere på www.zumillumba.dk)

som billedkunstlærer i folkeskolen og italiensklærer på af-

tenskoler er det vidunderligt at komme ud og bruge sin krop

og møde andre mennesker.

"Jeg har ikke så nemt ved at sidde stille. Jeg kan godt lide,

slog sit raske ben blåt og gult, da hun deltog i en handicap-

skiuge i Norge sammen med et par andre medlemmer af

brækkede jeg ikke noget."

Hun har også efterhånden lært at sidde stille indimellem

og læse, se tv eller meditere.

"De siger jo, at det også er vigtigt at restituere," siger

hun med et smil.

også at slappe af i varmtvandsbassiner. �

indviklet og sammensat størrelse, men

her har vi valgt at koncentrere os om den

mere praktiske tilgang. Hvordan får man

sig selv lokket ud af den lune stue til træ-

ning, sport eller hverdagsaktiviteter en

råkold efterårsdag?

”Dels skal du kunne lide din træning

har fundet noget, du kan lide, skal du tage et aktivt valg om

Og hvad betyder så det?

”Det betyder, at du har brugt tid på at overveje, hvad der

kunne være godt for dig, og at du, når du sidder derhjemme

og ikke gider tage af sted, spørger dig selv: ”Er nogle af de

mulige overspringshandlinger som at gøre rent eller sætte

en vask over, rent faktisk vigtigere for mig end min træning

lige nu? Hvad er jeg mest glad for at have gjort, når jeg ligger

Hun medgiver, at vask og rengøring selvfølgelig også

er vigtigt, men at det handler om at prioritere træningen i

hverdagen, og så få det indrettet, så der også er plads til de

andre praktiske gøremål.

#4 – 2012

Susanne Jørgensen har levet med whi-plash i mere end 20 år, derfor troede hun, at hun havde helt styr på, hvor-dan hendes skade begrænsede hende

for whiplashramte blev en øjenåbner

meget mere, end hun troede.

AF Amanda Mottelson, studentermedhjælper, PTU—FOTO Billedbyroet.dk

Susanne blev ramt af piskesmæld i 1989 og har siden levet

med følgerne heraf. De mange år med skaden har lært hende

at leve med en række fysiske begrænsninger i hendes hver-

dag. Derfor var det en overraskelse for hende, hvor meget

simple øvelser kunne forbedre både hendes bevægelighed,

styrke og energiniveau.

”Whiplashtræningen har vist mig, at jeg kan mere, end

jeg troede, så jeg føler mig mere normal og derfor mere glad.

Det har stor betydning for mit humør, at jeg kan så meget.

Træningen har givet mig mere styrke i armene og bedre

bevægelighed. Og så har jeg fået mere energi.” fortæller

Susanne. Det er især de små ting, der tæller, når Susanne

beskriver, hvilken forskel træningen har gjort for hende. Hun

fortsætter:

”En lille ting som at kigge til siden var før en udfordring.

For at undgå smerter havde jeg anlagt den vane at dreje

-

holdet har jeg lært nogle simple øvelser, der har betydet, at

jeg nu bare drejer hovedet som alle andre uden at tænke

over det.”

Boost din selvtillidSelve det at tage det aktive valg at passe godt på sig selv og

psyke. For der er stor forskel på at sidde hjemme i stuen og

have dårlig samvittighed over, at man ikke kom til træning

og så at sidde træt og tilfreds med sig selv foran fjernsynet

efter træning eller sport.

”Det booster din selvtillid, at du fik det gjort. Det gør det

modsatte, når du ikke får det gjort,” siger psykologen og

tilføjer, at man jo heller ikke skal undervurdere, at motion og

træning i sig selv er godt mod eksempelvis depression.

”Det er et eksistentielt valg at vælge aktivt at passe godt

på sin krop og sig selv. Et valg som ingen andre end du selv

kan træffe,” siger hun.

Tid er vigtigt-

mark alt for mange mennesker fare rundt imellem tilbud-

dene om blandt andet motion. Prøve lidt her og lidt der uden

at give dem selv tid til at finde ud af, hvad der passer til dem.

ene til det andet. Du skal give dig tid til at tænke, vælge og

mærke, hvad du får ud af det,” siger hun.

Hun råder PTU´s brugere til at gøre det til en vane efter

hver træning eller sportsudøvelse lige at give sig selv to mi-

nutter til at mærke efter: ”Hvad gør det her ved mig.

Når vi taler motivation er skuffede forventninger noget

man ikke sætter forventningerne for højt, når man starter på

en ny træning eller motionsform.

”Der går altid nogen tid, før resultaterne begynder at

valgt at prioritere denne nye træning, så giver man den også

automatisk tid, siger hun.

-

solut gerne vil pointere.

”Det er bare nemmere at komme af sted, hvis man har en

aftale eller glæder sig til at mødes med de andre på holdet,”

siger psykologen. �

Dels skal du kunne lide din træning

eller sport, ellers skal du vælge noget

andet. Men når du så har fundet

noget, du kan lide, skal du tage et

aktivt valg om at tage ansvar.

T TEMA: MOTION #4 – 2012

30

PTU’s trænings-hold for whiplash- ramte blev en øjenåbner

31

-

ningshold for whiplashskadede i Odense

og har fulgt de 10 træningsgange med

fem andre whiplashramte. Træningen

er særligt tilrettelagt mennesker med

whiplash og fokuserer på, at deltagerne

opnår bedre stabilitet og muskelud-

holdenhed. Dette kan blandt andet

være med til at øge bevægeligheden

og nedsætte symptomer som smerter

og ubehag. Det at træne med andre

whiplashramte har haft stor betydning

for Susanne.

”På træningsholdet er man en

accepteret med de skavanker, man nu

engang har, og så får man også mere lyst

til at udfordre sig selv,” fortæller hun.

Og det er netop gennem udfordring-

erne, at man opnår resultater. Der var

PTU’S WHIPLASHTRÆNING

ODENSEHvor: Aléens Fysioterapi,

Hvornår: Tirsdage kl. 14.30-16.30 og

torsdage kl. 10.00-12.00

Periode:Uge 39-49 (med pause i uge 42)

Antal gange: 10

Antal deltagere pr. hold: max. 8

RØDOVREHvor: Fjeldhammervej 8,

2610 Rødovre

Hvornår:

for begyndere

Fredage kl. 11.30-13.30

Periode:

(med pause i uge 42)

Fredagsholdet fra uge 39-50

Antal gange: 10

Antal deltagere pr. hold: max. 8

ÅRHUSHvor: Århus

Hvornår: se www.ptu.dk/traening

Periode: se www.ptu.dk/traening

Antal gange: 10

Antal deltagere pr. hold: max. 8

PRIS OG TILMELDINGPris: medlemmer: 600 kr.

og ikke-medlemmer: 1000 kr.

Tilmeld dig, og læs mere på www.ptu.dk/traening

mange øvelser og bevægelser, Susanne

med kyndig vejledning fra trænerne, der

er uddannede fysioterapeuter med stor

viden inden for whiplash, følte Susanne

sig tryg.

”Trænerne har virkelig forstand på

det, så man ved, at de øvelser, man la-

vejledt hele vejen igennem, og det hele

bliver gentaget, hvilket er godt for os

med piskesmæld, der kan have besvær

med koncentrationen og hukommel-

sen.” griner Susanne og afslutter,

”En af de ting, der gør, at jeg er glad

og fungerer godt, er, at jeg ikke lader

min piskesmældsskade styre mit liv.

whiplashtræning.” �

#4 – 2012

Tilmeld dig nu!

Susanne har fået bedre bevægelighed efter at have deltaget på et af PTU's træ-

ningshold for whiplashskadede.

AF Jakob Kehlet—FOTO Marianne Maibøll

VENNERNE MÅ VENTE TIL TRÆNINGEN ER FÆRDIG

For nogle er træning og konkurrence en livsstil, der æder en stor del af den fritid, som andre bruger på grillaftenen eller en sommerhustur med vennerne. Livtag har talt med tre deltagere i de Paralympiske Lege, der finder sted i London fra den 29. august til den 9. september. For dem er månederne op til en så væsentlig begivenhed ensbetydende med, at venner og i et vist omfang familien må kigge på en tom plads ved mid-dagsbordet. Men for eliteudøverne er det ikke afsavn det hele. Det giver styrke og selvtillid at dyrke motion på højt niveau, og samtidig er der god mulighed for at rejse ud til verdens fjerneste afkroge med den store interesse.

Hvad var årsagen til, at du begyndte at dyrke idræt på højt niveau?Jeg blev introduceret til kørestolsrace på en

-

forbund og syntes lige fra starten, det var en

fantastisk sport. Jeg blev hurtigt meget seriøs, fik

lagt en omfattende træningsplan og blev tilknyt-

tet atletiklandsholdet. Jeg oplevede, at jo mere jeg

trænede, jo bedre fik jeg det både fysisk og men-

talt; jeg fik flere kræfter, mere energi og overskud

og færre smerter. Jeg fik også smag for den livs-

stil, der var forbundet med at konkurrere på højt

plan, og besluttede at gøre alt, hvad jeg kunne for

at forfølge den drøm.

Hvad får du ud af at lade træning fylde så meget?At træne får mig til at føle mig godt tilpas og gør

mig glad. Jeg ved, hvad der skal til for at gå 110 %

efter målet, hvad der sker med mennesker, når de

er fysisk og psykisk pressede, og hvordan sejre

og nederlag fra idrættens verden kan bruges i

dagligdagen. Forleden lavede jeg en stor præ-

temmelig nervøs, inden jeg skulle på. Så tænkte

med verdens bedste foran titusindvis af tilskuere

og tv transmitteret til hele verden, så hvor skræm-

mende kan det egentlig være at skulle holde en

Hvilke krav stiller det til kosten at være sportsudøver på dit niveau?Jeg er absolut ikke fanatisk, men det er klart, at

jeg tænker over, hvad jeg spiser. Jeg sikrer mig, at

jeg får en god, balanceret kost, og så drikker jeg

ikke alkohol. Jeg har tendens til at glemme at få

nok væske i løbet af dagen, når jeg er på arbejde,

så jeg har simpelthen indført en notesblok, hvor

jeg skriver, hvor meget vand jeg drikker. Og hvis

jeg ikke er oppe på den anbefalede mængde ved

fyraften, må jeg drikke det, jeg mangler, inden

jeg starter min træning. En anden vigtig ting er at

få nok søvn, så selvom det er sommer, og solen

stadig er oppe, går jeg i seng klokken 21.

Hvilken indflydelse har det på dit so-ciale liv?Jeg ser en del til min træner og mine trænings-

kammerater, men venner uden for sporten er der

ikke meget overskud til i hverdagen. Jeg er selvføl-

gelig også sammen med mine arbejdskolleger, så

jeg føler mig ikke isoleret. Jeg var relativt gammel

(29 år), da jeg begyndte at dyrke eliteidræt, så jeg

havde allerede overstået den periode i mit liv med

masser af fester til langt ud på morgenen. Det

savner jeg ikke.

Hvad har været din bedste oplevelse i forhold til at dyrke idræt på så højt niveau?Ved åbningsceremonien ved vinterlegene i Van-

couver i 2012 blev vi budt velkommen med ordene

”Ja, det er vi jo, og jeg er én af dem.“ Det var ikke

rigtig gået op for mig, før jeg sad der og kunne

nikke genkendende til beskrivelsen af, hvad der

skal til for at komme så langt, som vi var: mål-

bevidsthed, beslutsomhed, talent, prioriteringer,

dedikation, valg, fravalg, håndtering af præstati-

onspres osv.

Har du nogensinde overvejet at stoppe med at udøve?

-

gefald og har tilbragt 2-3 måneder på hospitalet

jeg havde svært ved at forestille mig, at jeg kunne

-

ten har været så stor, at jeg har forsøgt, og det er

heldigvis lykkedes hver gang. �

33

Navn:Alder: 34 år

Bopæl: Saskatoon, Canada

Sportsgren: Kørestolsrace (har tidligere dyr-

ket håndcykling og langrend på eliteniveau)

Ugentlig træningsmængde: 8-10 timer om

ugen

Handicap: -

nent kørestolsbruger siden 2002 pga. ryglidelse

Privat: Samboende kæreste

Uddannelse: Kandidat i folkesundhedsviden-

skab

Beskæftigelse:Safety ved Saskatoon Health Region, Canada

#4 – 2012

Hvad var årsagen til, at du begyndte at dyrke eliteidræt?Jeg gik i gang ad to omgange. Først dyrkede jeg

kørestolsrace, men i 2006 besluttede jeg mig for

at gå ud af eliteidræt for at få tid til andre ting.

Sådan var det i fire år, indtil jeg i 2010 blev moti-

veret til at gå ind i håndcykling, fordi jeg kunne se,

at der var ved at ske en vækst i den sportsgren,

og det er jo altid sjovere at dyrke en idrætsgren,

i Danmark i 2011 syntes jeg, det kunne være sjovt

at se, om jeg kunne komme i form til det og hjælpe

det danske landshold. Jeg fik en 8. plads.

Hvad får du ud af at træne så meget?Jeg har et udpræget konkurrence-gen, og så kan

jeg godt lide at lave træningsprogrammer og

planlægge mine fysiske udfoldelser. For mig er det

desuden en stor glæde at være så fysisk velfunge-

rende, at jeg faktisk ind imellem ikke tænker over,

at jeg har et fysisk handicap. Det passer mig rigtig

godt at bevæge mig rundt i landskabet og være i

fysisk aktivitet samtidig med, at jeg får en masse

gå. Jo bedre form, jeg har, desto sjovere er det,

fordi jeg kan komme længere omkring og komme

hurtigere op ad bakker. For tiden cykler jeg ofte de

35 kilometer til mit arbejde.

Hvilke krav stiller det til kosten at være sportsudøver på dit niveau?Rigtig kost er meget vigtig – uanset om man

dyrker idræt eller ej, men jeg følger nu ikke en

bestemt kostvejledning. Jeg sørger for at spise

sund mad og har dels læst mig til, hvad det er, og

desuden har jeg fået konsultationer hos sund-

hedseksperter. Det sværeste er ikke så meget at

finde frem til den rette kost, men derimod at få

nok kalorier og væske, så kroppen har energi til

cykelturene.

Hvilken indflydelse har idrætten på dit sociale liv?Det er klart, at idrætten spiller ind, og engang

imellem må jeg fravælge eftermiddagskaffen hos

vennerne, fordi jeg skal ud at cykle. Der er ikke en

masse ligesindede idrætsudøvere i min omgangs-

kreds, så det er ikke en interesse, jeg er fælles med

for, at jeg er nødt til at passe min træning.

Hvad har været den bedste oplevelse i forbindelse med sport?

foregik i Danmark. Venner og familie stod langs

mange andre gode oplevelser. Som elitesportsud-

øver nyder jeg at komme rundt i verden til konkur-

rencer. Jeg har blandt andet været i New Zealand,

Australien, Sydkorea, Japan og Alaska. Jeg har fået

et andet syn på den verden, vi lever i, efter at jeg

har mødt de mennesker, der boede i de lande, jeg

besøgte.

Har du nogensinde overvejet at droppe elitesporten?Jeg stoppede jo faktisk i 2006, fordi jeg var i færd

med at flytte i hus og etablere familie, og det ville

jeg gerne bruge mere tid på. Og på et tidspunkt

bliver det vel aktuelt igen. Jeg har også mange

andre interesser: Jeg kan lide havearbejde, og jeg

er også glad for at sejle, så måske vil jeg om nogle

år prioritere det højere. �

AF Jakob Kehlet—FOTO www.schmidtaps.com

34

Navn: Thomas Gerlach

Alder: 49

Bopæl: Nørager

Sportsgren: Cykling

Har dyrket eliteidræt siden: 2002.

Ugentlig træningsmængde: 12 timer +

6-8 timer til vedligeholdelse af cykel

Handicap: Paraplegiker efter motorcykel-

uheld i 1990

Privat: Gift og har et barn på 2,5 år

Uddannelse: Ergoterapeut

Beskæftigelse: 20 timers flexjob hos en

kørestolsproducent

T TEMA: MOTION #4 – 2012

JEG GLEMMER MIT HANDICAPNår Thomas Gerlach drøner rundt i land-skabet på sin håndcykel, får han dels set en masse natur, men samtidig glemmer han, at han ikke kan gå.

AF Jakob Kehlet—FOTO Ridehesten.com

DET VAR STORT AT SE DANNEBROG GÅ TIL TOPSKun fire måneder efter sit første stævne som

Hvad var årsagen til, at du begyndte at dyrke eliteidræt?

red jeg i de højeste klasser som ungrytter. Jeg har

altid været et udpræget konkurrencemenneske og

kunne slet ikke forestille mig at skulle fordrive ti-

den med hjemmeridning efter ulykken. Det virkede

helt formålsløst for mig. Så i et halvt år efter ulyk-

ken var jeg slet ikke oppe på en hesteryg, og jeg

havde ingen viden om, hvad handicap-ridning var

at der faktisk ikke er sportslig forskel på at dyrke

handicapidræt og anden form for idræt – det er

kun vejen til målene, der er lidt anderledes. Hesten

skal lære at forstå andre signaler, end den er vant

til med en ikke-handicappet rytter.

Hvad får du ud af at træne så meget?Først og fremmest får jeg udfyldt mit behov for

at konkurrere, men samtidig er ridning den al-

lerbedste måde at træne min krop på, så jeg kan

opretholde et godt funktionsniveau. Styrketræ-

ning synes jeg er kedeligt, men ridning er sjovt. De

mange resultater, jeg har leveret, gør det sjovt at

blive ved.

Hvilke krav stiller det til kosten at være sportsudøver på så højt niveau?Det er meget afgørende at tænke kosten ind. Hvis

energidepoterne i kroppen ikke er fyldt op og

blodsukkeret ikke er stabilt, er det ikke sikkert,

jeg må erkende, at det kan være svært at leve op

til alle de gode kostråd – eksempelvis det med at

spise på bestemte tidspunkter. Jeg er aldrig klar

til at spise aftensmad klokken 18, og så får jeg jo

dårlig samvittighed…

Hvilken indflydelse har sporten på dit sociale liv?Jeg må selvfølgelig prioritere, og min familie har

oplevet rigtig mange gange, at jeg ikke nåede frem

til familiemiddagen. Jeg er ofte nødt til at tage tid-

ligt hjem fra sociale begivenheder for at være frisk

til dagen efter – men sådan har det været hele mit

Heldigvis er en stor del af min omgangskreds også

interesseret i hestesport, og hvis jeg fik en chance

for at gøre det hele om igen, vil jeg ikke ændre på

noget.

Hvad har været din bedste oplevelse i forbindelse med sport?Det var rigtig stort for mig at se Dannebrog gå til

var fire måneder siden, jeg deltog i det første

stævne som handicap-rytter. Det var ikke bare

det, at jeg havde været bedst på hesteryggen –

det var lige så meget en personlig sejr for mig at

være kommet dertil. Det kræver rigtig meget logi-

stik og planlægning at være handicap-rytter.

Har du nogensinde overvejet at droppe elitesporten?

heste måtte aflives, og en tredje, som jeg havde

lånt, måtte jeg levere tilbage, så pludselig var jeg

helt uden hest i fem måneder, og det var faktisk

en meget hård periode, hvor jeg overvejede, om

mig selv om, at jeg skal blive ved med at gøre det,

jeg er god til. Ridningen giver mig livsglæde, og ar-

bejdet med detaljerne og samarbejdet med hesten

med en ny lovende hest, og det er stort. �

Navn:Alder: 33

Bopæl: Odense

Sportsgren: Ridning

Har dyrket eliteidræt siden: Som ikke-handi-

cappet siden 5-årsalderen, aktiv handicape-

Ugentlig træningsmængde: 25 timer plus

det løse.

Handicap: Nedsat funktionsevne fra halsen

og nedefter på grund af rygmarvsskade

efter trafikulykke i 2005

Privat: Har en kæreste

Uddannelse: Civilingeniør

Beskæftigelse: Ansat i Nyborg Kommunes

37

#4 – 2012

38

SVED PÅ PANDEN

Vælg en sport eller træningsform, der siger dig noget, og få den rigtige vejledning. Så kan motion og træning virkelig gøre en for-

fysioterapeuter, som øser af deres erfaring.

Om du får fysioterapi og holdtræning på en privat klinik,

træner på PTU, har fundet en sportsgren i en af Dansk Han-

i varmtvandsbassin eller træner alene eller med en ven. Det

er alt sammen rigtig godt.

”Det vigtigste er, at aktiviteterne matcher det, du kan, og

at du har det godt med det, du gør. Du skal gerne med tiden

glæde dig til at komme af sted,” siger fysioterapeut Susse

Broberg fra PTU.

høre lidt om forskellige muligheder for motion og træning,

og hvad det egentlig er, det gør ved os.

været vant til at dyrke sport eller træne, men har klaret sig

med en cykeltur til bageren søndag morgen og en travetur,

når der var gæster?

”Alle undersøgelser viser, at det er sværere at komme i

gang, hvis man ikke har dyrket sport tidligere i sit liv eller i

det hele taget ikke været vant til at bruge sin krop aktivt,

men det er ikke umuligt,” siger Susse.

”Netop derfor er det også en god idé at kontakte en fysio-

funktionsnedsættelse, så man ikke kommer til at overbelaste

Og det der med at overtræne er absolut ikke grebet ud af

den blå luft. Faktisk er det ifølge Susse meget almindeligt at

især rygmarvsskadede kommer tilbage med skulderskader

på grund overtræning.

”Derfor anbefaler vi altid, at man i starten træner i til-

knytning til en fysioterapi eller som minimum i fitnesscentre

med en fysioterapi tilknyttet,” siger Susse.

”Og husker at respektere sine egne grænser, især i be-

Til kamp imod livsstilssdygdommene-

gelser og al den træning? Kunne man godt have lyst til at

spørge.

”Når man træner eller dyrker motion, bliver man umiddel-

bart træt, men man skulle gerne få mere energi på den lange

bane,” siger Susse.

”Hvis man styrketræner, kan man måske bedre klare

”Og så forebygger en bedre kondition jo livsstilssygdom-

me, som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og diabetes

2,” siger Susse.

Hun påpeger, at mange af PTU´s medlemmer har en

forøget risiko for disse livsstilssygdomme, netop fordi de har

sværere ved at få den nødvendige mængde motion.

”Selv om man træner, kan det være svært at få pulsen

op, hvis man fx ikke kan bruge de store muskler i benene.

For når man træner de små muskelgrupper fx i armene, sker

der det, at de udtrættes og syrer til, inden pulsen er kommet

op,” forklarer Susse.

Derfor er netop problematikken omkring, hvordan man

bedst muligt får pulsen op hos den enkelte en vigtig del af

træningen.

Kondition og styrkeDer er to former for træning, som begge er lige vigtige.

Konditionstræningen, hvor man træner hjertet og får ekstra

blod rundt til musklerne og så styrketræningen, hvor man

belaster muskler, led og knogler for at gøre dem stærkere.

”Vi skal bruge vores knogler, muskler og led. Det bliver

de stærkere og mere smidige af. Vi kender alle sammen den

stivhed, vi kan vågne op med i kroppen om morgenen. Den

AF Merete Rømer Engel, journalist—FOTO Lars Just

SUSSE BROBERG LISE JARNBYE

T TEMA: MOTION #4 – 2012

39

Smerter og bevidstgørelseFor mange af PTU´s medlemmer er

kroniske smerter et livsvilkår.

”Smerterne forsvinder ikke, fordi

du træner eller motionerer, men du

får mere energi, bliver gladere og kan

måske bedre tackle smerterne. Også

her er det en fordel at have en fysiote-

rapeut til at vejlede sig, så man ikke gør

”Fysio Pilates, som er tilpasset dit

behov og afspænding kan også være

rigtig godt, hvis du har mange smerter.

Det kan hjælpe dig til at tackle smerten

De to fysioterapeuter anbefaler

også meget gerne varmtvandsbassiner

i forbindelse med smertelindring.

”Det varme vand nedsætter smerter-

ne, og de fleste oplever at kunne meget

mere i vand end på land,” siger Susse.

Lyster og behovHvilken motion eller træning, du skal

satse på, afhænger både af lyster og

behov.

”En af vores brugere ville fx rigtig gerne kunne gå sidelæns ind langs rækken

fra sin kørestol, når hun var i teatret. Derfor var det vigtigt for hende at træne

gang og balance. Andre har måske behov for at have en rigtig stærk overkrop,

fordi den nu skal bruges til flere ting end tidligere. Vi har forskellige behov.”

”Det kræver en bevidstgørelse at finde ud af, hvad man har mest gavn af, og selve

Hygge og et godt grinUd over den deciderede træning eller motion, som vi ofte dyrker uden for hjem-

met, er der jo også ting, som kan gøres derhjemme. Vi kender dem alle sammen

undersøgelser viser, at vi sjældent får dem gjort.

”Det er måske 5-15 % af vores brugere, der har det overskud, der skal til for at

få lavet øvelserne hjemme. Det er meget menneskeligt at have brug for at træne

eller motionere i en social sammenhæng,” siger Susse.

-

mærksomme på. Det skal vi huske at glæde os over, mener de to fysioterapeuter.

Hverdagsaktiviteter skal man absolut ikke underkende.

Hverdagsaktiviteter

være at ordne højbedet fra kørestolen, gå en tur med hunden, gå på trapper, cykle

med eller uden hjælp fra en lille el-motor og meget andet. Disse hverdagsaktivite-

ter giver både styrke og motion,” siger Susse.

”Hold fast i dem og find gerne nye. Der er også stor livskvalitet i mange af

�

Træning med fysioterapeutisk vejledning: Du kan gå til fysioterapeu-

tisk behandling eller træning ved maskiner og på hold på en af de

mange klinikker rundt i landet. En del af klinikkerne tilbyder desuden

pilates og afspænding tilpasset dit behov.

Gå ind på www.dhif.dk her kan du se hvilke

tilbud, der findes i dit område, eller du kan

maile til et af de tre områdeteam, som til-

sammen dækker hele landet. Du kan også

ringe til det relevante områdeteam og

høre, hvad der udbydes i nærheden af dig:

Varmtvandsbassiner: Der findes mange varmtvandsbassiner rundt i

de offentlige svømmehaller, men de er ofte meget bookede. Flere af

Kig i aktivitetskalenderen eller kontakt kredsformanden for at høre,

om der er nogle muligheder i nærheden af dig.

endelig har Gigtforeningen et antal varmtvandsbassiner, som du kan

benytte, hvis du melder dig ind i foreningen, men du skal nok forbe-

rede dig på lidt ventetid.

NOGLE MULIGHEDER FOR TRÆNING OG MOTION

#4 – 2012

Rovsingsgade 822200 København N

35 82 95 00www.kjoeller.com

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt,

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller

fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

BILVARMER GIVER

NY KOMFORT I BILEN

AALBORG

HERNING AARHUS

GLOSTRUP

RIBE

FREDERICIA

ODENSE

Mangler du

en bil tilpasset

dine behov?

Vi kan tilpasse din nye eller brugte bil efter dine behov. Vi bygger bilen op omkring dig, og er med hele vejen med rådgivning fra start til slut.

Handicare Auto har over 15 års erfaring og er Danmarks største opbygger af handicapbiler til kommuner, institutioner, erhverv og private!

Vi klarer enhver opgave! Se mere på handicare.dk, ring til os eller besøg en af vores afdelinger i hele landet!

HERNING

Baggeskærvej 48

DK-7400 Herning

+45 97 12 96 22

KØBENHAVN

Fabriksparken 4-6

DK-2600 Glostrup

+45 43 20 57 00

FREDERICIA

Fabriksvej 5

DK-7000 Fredericia

+45 75 93 17 00

AALBORG

Vidalsvej 4 A

DK-9230 Svenstrup

+45 96 96 15 22

RIBE

Industrivej 22

DK-6760 Ribe

+45 76 88 18 00

AARHUS

Bredskiftevej 6 A

DK-8210 Aarhus V

+45 87 31 46 00

ODENSE

Hvidkærvej 39

DK-5250 Odense SV

+45 63 15 20 00

Find en brugt bil, se flere produkter, eksempler på

biler og meget mere på vores hjemmeside:

handicare.dk/auto-danmark

Se aktuelle nyheder, tilbud og info om events og meget

mere på vores Facebook:

facebook.com/handicareautodanmark

414141

MEDLEMSSIDER

TELEFON-KAMPAGNEN ER SLUT

Telefonkampagnen, der blev omtalt i

medlemmer af PTU er blevet ringet op

og spurgt, om de ville give et ekstra

bidrag til foreningen. Over 400 med-

lemmer – eller cirka hver 5. – valgte at

sige ”ja tak”.

PTU går derfor fra at modtage ca.

400.000 kr. til at modtage ca. 600.000

kr. i årlige bidrag. Pengene går til at

forbedre og styrke medlemstilbuddene.

Det er naturligvis helt frivilligt at give

ekstra bidrag, og medlemmerne kan til

enhver tid ændre eller afmelde aftalen.

Der skal lyde en stor tak fra PTU til alle

de medlemmer, der har valgt at støtte

med et ekstra bidrag, det er vi meget

glade for.

På baggrund af ovennævnte resul-

tat vil kampagnen blive genoptaget til

oktober måned, og den resterende del

af foreningens aktive medlemmer, der

tæller ca. 4.000, vil blive kontaktet.

Vi samarbejder fortsat med Finn-

Bjørn Consult og håber på et godt og

problemfrit samarbejde.

Har du spørgsmål, kan du kontakte

NYT RÅDGIVNINGSTILBUD

Fra 19. september 2012 har PTU mulighed

for at tilbyde samtaler med en præst. Vi

har fået tilknyttet to præster, som syge- og

ulykkesramte og deres pårørende kan ringe

til og evt. mødes med og vende livsproblemer,

trosspørgsmål, tab og savn, tungsind,

ensomhed, magtesløshed eller hvad du nu har

brug for at vende med et andet menneske.

Præsterne tilbyder human og kristen sjælesorg. Sjælesorg er som navnet

siger omsorg for sjælen eller det hele menneske. Udgangspunktet er det

kristne livssyn, at alle er skabt lige og har ubetinget værd. Det er altså ikke

en betingelse at være kristen for at kontakte præsterne, alle er velkomne

og ingenting er for småt eller stort.

Præsterne har ubetinget tavshedspligt og begge har mange års erfaring

fra almindeligt sognearbejde endvidere har begge personlig kendskab til de

problemer polio og ulykke kan føre med sig.

Hvordan kommer jeg i kontakt med præsterne?

onsdag (lige uger) fra kl. 11.00 til 14.00. Samtalerne er i udgangspunktet

telefoniske, men du kan i de tilfælde, hvor der er behov for det, blive tilbudt

Præsterne er underlagt tavshedspligt.

Læs mere på www.ptu.dk/praest

#4 – 2012

KREDSNYT #3 – 2010 MEDLEMSSIDER

KENDER DU DINE MEDLEMSTILBUD?

PRIVATØKONOMISK VEJLEDNINGPTU samarbejder med Finanshuset i Fredensborg, der til-

byder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring

du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomi-

ske vejledning. Når du kommer igennem skal du spørge

2. INFORMATION

Tilmeld dig på www.ptu.dk/nyhedsbreve

3. INTERESSEVARETAGELSEPTU har fokus på de udfordringer og muligheder, vores

medlemmer står overfor. PTU forsøger løbende at på-

virke den aktuelle debat i pressen og at få indflydelse

på de beslutninger, der træffes, ved bl.a. at komme med

relevante indlæg over for fx politikere og i pressen.

Du kan holde dig orienteret på www.ptu.dk, hvor du kan finde link til artikler og indslag.

4. KURSER OG ARRANGEMENTERHusk at tilmelde dig årets sundhedsdag, der her fokus

på smerter og smertehåndtering. Den finder i år sted

den 6. oktober i Sorø.

Læs mere på www.ptu.dk/sundhedsdag

5. FERIE OG FRITID

handicapvenlige feriehuse på Bornholm, Sydlangeland

og i Nordvestjylland.

Se mere information på: www.ptu.dk/feriehuse

Læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk/fordele eller ring til 3673 9000

1. RÅDGIVNINGPSYKOLOGISK RÅDGIVNING

LÆGERÅDGIVNING

JURIDISK VEJLEDNINGRing til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf.

SOCIALRÅDGIVNING

RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNINGRing til fysio- og ergoterapeuterne mandag-torsdag fra

9000.

RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALG.

Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.30-

BREVKASSE

www.ptu.dk

BISIDDERORDNINGBook en bisidder på www.ptu.dk/bisidderordning

MEDLEM TIL MEDLEM TELEFONDu kan to aftener om ugen ringe og få en snak med

andre medlemmer på linjen for:

whiplashskadede

polioskadede

ulykkes- og rygmarvsskadede

pårørende

Ring mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på telefon

linje.

Visitation til behandling i PTU’s Rehabiliterings Center

er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst

med Region Hovedstaden. Dette betyder at Region Hoved-

staden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er

grænse for, hvor mange behandlinger centret kan få beta-

ling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og

er godkendt til at behandle og genoptræne personer med

polio eller betydeligt bevægelseshandicap, som følge af

rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabili-

teringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende

læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til

visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for

målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Ud-

valget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig

fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten

mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret inde-

bærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange

patienter centret må behandle om året. Overskrides den

ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter,

der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i kon-

stant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlings-

rammen for at kunne behandle flere patienter.

Læs mere på www.ptu.dk

Bliv medlem af PTU

Der findes tre former for medlemskab:

medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig

støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

familie de samme fordele som et almindeligt aktivt

medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og

for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside

434343

MEDLEMSSIDER #4 – 2012

Direktør Ole Frickmann er afgået ved døden.

Ole Frickmann, som var direktør i PTU i to perioder, afgik

-

mann var i fuld aktivitet lige til det sidste, bl.a. som leder af

Handicappede Børns Ferier, som han selv havde stiftet og

drevet i mere end 15 år.

Ole Frickmann var en meget dynamisk og engageret

leder af PTU og højt respekteret for ikke mindst sine frem-

ragende administrative og økonomiske evner.

bl.a. med til at udgive det første nummer af PTU-Nyt, til at

købe vort første sommerhus og til i 1981 af gennemføre

og var med til igen at få styr på ledelse og drift efter en

periode med uro i ledelsen.

Frickmann stod for købet og ombygningen af Fjeldham-

mervej med sin sædvanlige sikkerhed.

Ole Frickmann har været PTU en meget dygtig leder og

indskrevet sig i PTU's historie som en af vore bedste

direktører.

Æret være hans minde.

Mindeord

PTU KØBENHAVN

8. september

Foredrag med Jacob Haugaard

Tid: 16.00

Sted: University College Sjælland (Anker-

Tilmelding: Senest d. 10. august til

lislarsen01@gmail.com,

lundsager.lene@gmail.com eller

arossau@hotmail.com

29. september

Generalforsamling

Tid:

Sted: Plejecentret Sølund, Ryesgade ind-

gang nr. 18, skiltet på vej som nr. 20, 2200

København N

Tilmelding: Af hensyn til bestilling af

smørrebrød bedes man tilmelde sig se-

nest onsdag d. 20. september til Susanne

-

ngreenlarsen@gmail.com eller

kcr.kkerne@gmail.com

30. oktober

Forstå din læge – når hun ikke forstår dig

Tid: Tirsdag d. 30. oktober kl. 19.00-21.00

Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, det nye store

mødelokale.

Tilmelding: Senest d. 22. oktober til

Ruth Antosz, tlf. 2288 3909,

ruth4653@hotmail.com

PTU KØBENHAVNS OMEGN

8. september

Foredrag med Jacob Haugaard

Tid: 16.00

Sted: University College Sjælland (Anker-

Tilmelding: Senest d. 10. august til

lislarsen01@gmail.com,

lundsager.lene@gmail.com eller

arossau@hotmail.com

10. oktober

Generalforsamling

Tid: Onsdag d. 10. oktober kl. 18.00 – evt.

kl. 20.00, hvis du ikke deltager i spisning

Sted:Herlev

Tilmelding: Til spisning senest d.1.

oktober til Ruth Antosz, tlf. 2288 3909,

ruth4653@hotmail.com

30. oktober

Forstå din læge – når hun ikke forstår dig

Tid: Tirsdag d. 30. oktober kl. 19.00-21.00

Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, det nye store

mødelokale.

Tilmelding: Senest d. 22. oktober til

Ruth Antosz, tlf. 2288 3909,

ruth4653@hotmail.com

PTU BORNHOLM

3. september-29. oktober

Kontakt formand Erling Johansen for

eventuelle arrangementer i perioden:

PTU FREDERIKSBERG

8. september

Foredrag med Jacob Haugaard

Tid: Sted: University College Sjælland (Anker-

Tilmelding: Senest d. 10. august til

lislarsen01@gmail.com,

lundsager.lene@gmail.com eller

arossau@hotmail.com

19. september

Kredsgeneralforsamling med frokost og tema hjemmehjælp

Tid: Onsdag d. 19. september kl. 13.00-16.00

Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, Rødovre

Tilmelding: Senest d. 13. september

hka@tdcadsl.dk

30. oktober

Forstå din læge – når hun ikke forstår dig

Tid: Tirsdag d. 30. oktober kl. 19.00-21.00

Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, det nye store

mødelokale.

Tilmelding: Senest d. 22. oktober til

Ruth Antosz, tlf. 2288 3909,

ruth4653@hotmail.com

Flerkredssamarbejde

Kursus

Generalforsamling

Foredrag

Socialt

Udflugt

AKTUELLE ARRANGEMENTER I KREDSENEVil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du har modtaget sam-men med Livtag nr.3, 2012. Er kalenderen blevet væk, kan du få en ny ved at kontakte Mette Dankelev, mda@ptu.dk, 3673 9028. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrange-menter på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk

Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses ar-rangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

PTU NORDSJÆLLAND

8. september

Foredrag med Jacob Haugaard

Tid: Sted: University College Sjælland (Anker-

Tilmelding: Senest d. 10. august til

lislarsen01@gmail.com,

lundsager.lene@gmail.com eller

arossau@hotmail.com

18. september

Generalforsamling

Tid: Tirsdag d. 18. september kl. 18.00

Sted: Kulturhus Elværket, Ved Kirken 6,

3600 Frederikssund

Tilmelding: Senest d. 15. august

27. oktober

Glatførekursus

Tid: Sted:

Tilmelding: Senest d. 15. september til

Henrik Torp: tlf. 2025 0542, men helst på

mail SusanneHenrikTorp@mail.tele.dk

PTU ROSKILDE

8. september

Foredrag med Jacob Haugaard

Tid: Sted: University College Sjælland (Anker-

Tilmelding: Senest d. 10. august til

lislarsen01@gmail.com,

lundsager.lene@gmail.com eller

arossau@hotmail.com

8. september

Køreteknisk- og glatbanekursus

Tid: 10.30

Sted:Tjæreby, 4000 Roskilde

Tilmelding: Ford: tlf. 4613 6819, mette@thefords.net

eller til Rita Block: tlf. 4619 4026,

block@privat.dk

2. oktober

Generalforsamling med efterfølgende humoristisk foredrag

Tid: Tirsdag d. 2.oktober kl. 18.00-ca. 21.30

Sted: Solrød Aktivitetscenter, Solrød Center

85,2680 Solrød Strand

Tilmelding: Rita Block: tlf. 4619 4026, block@privat.

dk, hvis du vil deltage i spisningen. Ellers

er tilmelding ikke nødvendig.

NB NYT ARRANGEMENT 14. oktober

Varmtvandstræning i Borup

Tid: Søndag d. 14. oktober, bassintid kl.

13.30-14.30

Sted:Borup

Tilmelding: Block, tlf. 4619 4026, block@privat.dk

27. oktober

Foredrag om Zoneterapi – Akupunktur v/Marianne S. Augsburg

Tid: Sted:Hvalsø, som ligger nær tog/busstation

(300 meter)

Tilmelding: Senest mandag d. 22. oktober

NB NYT ARRANGEMENT 11. november

Varmtvandstræning i Borup

Tid: Søndag d. 11. november, bassintid kl.

13.30-14.30

Sted:Borup

Tilmelding: Senest d. 4. november til Rita

Block, tlf. 4619 4026, block@privat.dk

STORSTRØM

8. september

Foredrag med Jacob Haugaard

Tid: Sted: University College Sjælland (Anker-

Tilmelding: Senest d. 10. august til

lislarsen01@gmail.com,

lundsager.lene@gmail.com eller

arossau@hotmail.com

12. september

Forstå din læge – når hun ikke forstår dig

Tid: Onsdag d. 12. september kl. 19.00-ca.

21.00

Sted: Hollænderhavens forsamlingshus,

Tilmelding: Senest d. 5. september

arossau@hotmail.com eller

Bodil Jacobsen tlf. 2255 5288,

b-a-jacobsen@mail.tele.dk

26. september

Generalforsamling

Tid: Onsdag d. 26. september kl. 18.00

Sted: Vordingborg Seminarium, Kuskevej 1,

30. oktober

Øjenaften med optometrist (optiker) Torben Helstrup

Tid: Tirsdag d. 30. oktober kl. 19.00-21.00

Sted: Birkebjergcentret, Birkebjerg Alle 9,

Tilmelding: Senest d. 23. oktober til

arossau@hotmail.com eller Bodil Jacobsen,

tlf. 2255 2882, b-a-jabocsen@mail.tele.dk

PTU VESTSJÆLLAND

8. september

Foredrag med Jacob Haugaard

Tid: 16.00

Sted: University College Sjælland (Anker-

Tilmelding: Senest d. 10. august til

lislarsen01@gmail.com,

lundsager.lene@gmail.com eller

arossau@hotmail.com

10. oktober

Generalforsamling

Tid: Onsdag d. 10. oktober kl. 18.00

Sted:

Tilmelding: Senest d 2. oktober til

Kaja Brolykke Eiding, tlf. 2620 3516,

kaja.eiding@os.dk

45

#4 – 2012

#4 – 2012

46

Flerkredssamarbejde

Generalforsamling

Foredrag

7. november

Mortens aften

Tid: Sted:

Tilmelding: Senest d. 29.oktober til

Kaja Brolykke Eiding, tlf. 2620 3516,

kaja.eiding@os.dk

10. november

Glatførekursus

Tid: Sted: Køreteknisk Anlæg, Kalundborgvej 84,

4180 Sorø

Tilmelding:

Kaja Brolykke Eiding, tlf. 2620 3516,

kaja.eiding@os.dk

PTU FYN

5. september

Fysisk træning og socialt samvær

Tid: Opstartsdato onsdag d. 5. september

kl.15.30

Sted: Hollufgård, Oldtidssamlingen, Heste-

10. september

Café eftermiddag for piskesmælds-skadede og andre interesserede

Tid:

Sted:5000 Odense C

Tilmelding:

24. september

Generalforsamling

Tid: ca. 21.30

Sted:5000 Odense C

Tilmelding: Senest d. 14. september til

Birthe Bjerre tlf. 2685 4288, Nina Breilich

tlf. 4124 6820 eller ptufyn@hotmail.com

8. oktober

Café eftermiddag – for unge mellem 18 og 35 år

Tid: Sted:5000 Odense C

Tilmelding:

17. november

Glatførekursus

Tid: Sted: Køreteknisk anlæg – Fyn, Ellestedvej

Tilmelding: Senest d. 2. november til

Kirsten Thiel på tlf. 6222 3663 eller

ptufyn@hotmail.com

PTU MIDT THY MORS

15.-16. september

Livsglæde

Tid:september

Sted: Feriecenter Slettestrand, Slette-

strandvej 142, 9690 Fjerritslev

Tilmelding: Se den udsendte invitation

6. oktober

Generalforsamling på Møllegården

Tid:Sted:Skive

Tilmelding: Senest d. 1. oktober til

Ghita Tougaard: tlf. 2493 8085,

ghita.tougaard@gmail.com

3. november

Glatførekursus

Tid:Sted:

Tilmelding: Senest d. 29. oktober til

Gerda K. Hansen, tlf. 2395 2289

PTU MIDTVEST JYLLAND

22. september

Generalforsamling

Tid:Sted: -

Tilmelding:

ptumidtvestjylland@gmail.com

23. oktober

Et liv med kroniske smerter, foredrag v/overlæge Anders Schou Olesen

Tid: Tirsdag d. 23. oktober kl. 19.30-22.00

Sted: Kollektivcentret, Festsalen, Bytof-

Tilmelding: Senest d. 18. oktober til

ptumidtvestjylland@gmail.com mærket

”Foredrag”

PTU NORDJYLLAND

15.-16. september

Livsglæde

Tid:september

Sted: Feriecenter Slettestrand, Slette-

strandvej 142, 9690 Fjerritslev

Tilmelding: Se den udsendte invitation

24. september

Generalforsamling

Tid: Tirsdag d. 9. oktober kl. 18.00

Sted: Kultur og Foreningshuset, Trekanten

PTU SYDVESTJYLLAND

25. september

Generalforsamling

Tid: Tirsdag d. 25. september kl. 18.00

Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej

Tilmelding: Senest d. 18. september af

hensyn til forplejningen.

alicehorsager@brammingnet.dk

5085 4263, inbr@youmail.dk

6. november

Musikalsk underholdning

Tid: Tirsdag d. 6. november kl. 19.00-21.30

Sted: Bekendtgøres senere i den sepa-

rate indbydelse

Tilmelding: Senest tirsdag d. 30. oktober

alicehorsager@brammingnet.dk eller

5085 4263, inbr@youmail.dk

PTU SØNDERJYLLAND

16. september

Høstkoncert

Tid: Søndag d. 16. september kl 15.00

Sted: Sønderjyllandshallen, H.P. Hanssens

Kursus

Socialt

Udflugt

47

20. september

Generalforsamling

Tid: Torsdag d. 20. september kl. 18.00

Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkær-

vej 2, 6200 Aabenraa

Tilmelding: Senest d. 14. september til

christian-holm@webspeed.dk eller

ellen-lindy@stofanet.dk

10. november

Mortens and

Tid:kl. 12.00

Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej

2, 6200 Aabenraa

Tilmelding: Senest d. 3. november til

Christian-holm@webspeed.dk eller

ellen-lindy@stofanet.dk

PTU TREKANTOMRÅDET

13. september

Foredrag: med redningshelikopter i Grønland

Tid: Torsdag d. 13. september kl. 19.00

Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, Vejle

Tilmelding: Senest d. 6. september til

-

mussen, tlf. 2063 2506, holind@mail.dk

4. oktober

Generalforsamling

Tid: Torsdag d. 4. oktober kl. 19.00

Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, Vejle

Tilmelding:

-

mussen, tlf. 2063 2506, holind@mail.dk

8. november

Foredrag: ”Det arabiske forår”

Tid: Torsdag d. 8. november kl. 19.00

Sted:Vejle

Tilmelding: Senest mandag d. 29. oktober

-

musen, tlf. 2063 2506, holind@mail.dk

PTU VENDSYSSEL

15.-16. september

Livsglæde

Tid:

søndag d. 16. september

Sted: Hotel Slettestrand

Tilmelding: Se den udsendte invitation

1. oktober

Generalforsamling

Tid:Sted: Vesterlund, Nordens Allé 21-23, 9800

Hjørring

Tilmelding: Senest d. 23. september til

fasanvej81@gmail.com eller

gurlinielsen@nordfiber.dk

PTU ØSTJYLLAND

6. september

Besøg hos Brian Skaarup på Nørreskov Bakke

Tid: Torsdag d. 6. september kl. 19

Sted: Nørreskov Bakke 14 i Silkeborg

Tilmelding:Rohde: tlf. 2125 5859, flittiglise@skylinemail.dk

15.-16. september

Livsglæde

Tid:

søndag d.16. september

Sted: Hotel Slettestrand

Tilmelding: Se den udsendte invitation

25. september

Peter Qvortrup Geisling: Giv livet et serviceeftersyn

Tid: Tirsdag d. 25. september kl. 19.00-21.30

Sted: 8210 Aarhus V

Tilmelding: Senest d. 1. september til

2. oktober

Møde med PTU repræsentanter i Råd og Nævn og interessegrupperne

Tid: Tirsdag d. 2. oktober kl. 19.00-21.00

Sted:

Tilmelding: Senest d. 20. september

birte@molgaards.dk

4. oktober

Cafemøde i Randers

Tid: Sted: : Randers Sundhedscenter, Thors-

bakke, Biografgade 3, 8900 Randers C,

lokale 2

Tilmelding: Du kan bare møde op, men

hvis du ved nogle dage i forvejen, at du

kan komme, så giv Kirsten Karoff et

ring på tlf. 8699 3058/ 2226 8069,

Kirstenkaroff@hotmail.com

10. oktober

Generalforsamling

Tid: Onsdag d. 10. oktober kl. 18.00-21.30

Sted:

Tilmelding:3059, birte@molgaards.dk

24. oktober

Cafemøde i Silkeborg

Tid: Sted: Det nye medborgerhus, Bindslevs

Plads 5, 8600 Silkeborg i lokale 3

Tilmelding: Senest d. 10. oktober til

Kirsten Karoff på tlf. 8699 3058/ 2226

8069, Kirstenkaroff@hotmail.com

Kirstenkaroff@hotmail.com

#4 – 2012

Husk at holde øje med

kredsenes faste akti-

viteter såsom varmt-

vandssvømning, ride-

fys, sejlads, kørestols-

dans m.m. Se hvilke

aktiviteter der er i din

kreds i aktivitetska-

lenderen, du modtager

sammen med Livtag to

gange om året.

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

Tank billigtog støt

Tank billigt og støt PTU – Livet efter ulykken, hver gang du tanker. Det eneste, du skal gøre, er at få et OK Benzinkort, der er tilknyttet deres sponsoraftale. Så får de 6 øre pr. liter, hver gang du tanker hos OK. Når du har tanket 500 liter

giver OK, uden det koster ekstra for dig.

Kontakt Lone Jørgensen på 36 73 90 26 eller ljo@ptu.dk og hør, hvordan du hurtigt og nemt kommer i gang med at tanke penge til dem.

HVEM ER PTU?PTU er en landsdækkende forening, der

arbejder for at skabe ligeværdige vilkår

danskere, som har alvorlige skader efter

en ulykke eller sygdom. Foreningen har

specialiseret sig i at:

alvorlige skader

-

ning, kurser og arrangementer

medlemmer

medarbejdere på at løfte denne opgave.

Det sker sammen med de mange frivil-

lige, der landet over hjælper foreningens

PTU driver derudover et specialsygehus

for personer med varigt bevægelses-

handicap samt en bilafdeling, der gør

det muligt for handicappede at blive

selvkørende.