livtag #1 2015

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

LIV

TA

G#1

– 2

015

Når hverdagen ændrer sig Læs hvordan Christina, Pia, Rune og Tina er kommet videre med livet efter hver deres alvorlige ulykke

s. 6

København

tlf. 3634 7900

Aarhus

tlf. 7026 2709

[email protected]

formidlingen.dk

GØR DET LET AT VÆRE ARBEJDSLEDER Samlet IT-løsning

Timeregistrering Vagtplansmodul APV

Hjælp til det praktiske Rekruttering Fast rådgiver Vikarservice

DEL ERFARINGER OG FÅ MEDINDFLYDELSE Deltag i en Netværksgruppe med andre BPA-brugere og

del erfaringer, muligheder, udfordringer og hinandens gode selskab. Søg indflydelse på BPA-ydelsen hos BHF og meld dig, eller skriv, til Borgerpanelet.

ÉN SAMLET BPA-LØSNINGVI STØTTER PTUTOP-PARTNER 2014

KONTAKT OStlf. 3634 7900 eller e-mail [email protected]

formidlingen.dk

TEMA:Når hverdagen ændrer sig 6

Jeg har lært mig selv at kende 7

Livsglæden er tilbage 10

Jeg fokuserer på det, jeg formår 14

En ny måde at udtrykke sig på 18

At fortvivle og stå fast er godt for sjælen 21

Nyt om rygmarvsskader 24

Fra førtidspension til folkepension 30

Boganmeldelser 34

Det synes læserne om Livtag 38

INDHOLD

I

Hvert nummer Leder 5PTU’s partnere 22Medlem til medlem 23Brevkasse 28Værd at vide 32Opgavesiden 36Medlemssider 39Aktuelle kredsarrangementer 45

7

30

Fraførtidspension til folkepension

24

NYT OM RYGMARVSSKADER

HJÆLP TIL ERSTATNING?Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab?Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os påwww.erstatningsspecialisten.dk.

HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang række juridiske specialer.







36 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A d v o k A t A k t i e s e ls k A b

store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0

w w w. e l m e r - A d v. d k

ELMER PARTNEREA d v o k A t e r

&

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A d v o k A t A k t i e s e ls k A b

b o r g e r g A d e 2 4 b

1 3 0 0 k Ø b e n h A v n k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0

w w w. e l m e r - A d v. d k

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected]

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DKKONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ

Det koster ikke noget at spørge – men det kan være dyrt at lade være!

Så er det vigtigt med den rigtige specialistadvokat,der kæmper for dig.

FÅ EN GRUNDIG VURDERING AF DIN SAG

RING 70 30 10 14 www.personskade.dk

PERSONSKADE?

En del af Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & AscaniusTorvet 21 · DK-6700 Esbjerg

H.C. Andersens Boulevard 45 · DK-1553 Kbh V T: 70 30 10 14 · [email protected]

PTU’s advokatgruppeHver tirsdag kan du få gratis telefonisk vejledning af PTU’s advokatgruppe, hvis du er medlem af PTU. Her på siden kan du se, hvem PTU’s advokatgruppe består af.

De er alle nøje udvalgt, fordi PTU véd, at de har betydelige kompetencer, navnlig inden for erstat-ningsretlige emner.

Ring og få gratis vejledning

36 73 90 95 hver tirsdag mellem kl. 13.00-16.00

5

LEDER // LIVTAG #1 – 2015

2015 bliver et skelsættende år for PTU. Vi kommer til at opleve den væsent-ligste ændring af foreningens virke og identitet siden stiftelsen for 70 år siden.

Vi har længe vidst, at det var nød-vendigt. Tilbage i foråret 2014, da jeg var rundt og tale med jer i forbindelse med formandsvalget, fortalte jeg om mine ideer, og hvorfor jeg mente, at det var nødvendigt med en ændring af PTU. Det budskab har jeg gentaget henover efteråret på de generalfor-samlinger, hvor jeg har været med.

Vi står i den situation, at medlem-merne stille og roligt forlader os, og det betyder, at vi skal gøre noget.

FremtidenI november præsenterede jeg mine ideer for kredsformænd og hovedbe-styrelse i en mere konkret form, og de bakkede op om, at vi kan arbejde videre med projektet frem til en god-kendelse til juni måneds repræsentant-skab.

PTU skal deles op, så vi i fremtiden får to identiteter. Vi vil ikke ændre no-get i de tilbud, vi har til vores medlem-mer, men vi vil strukturere os på en an-den måde end hidtil. Vi skal i fremtiden fokusere på henholdsvis poliogruppen

og ulykkesgruppen. I den brede be-folkning kommer vi til at markedsføre os som foreningen for ulykkesramte. Det er fremtiden for foreningen. Men lige efter kommer polionetværket. Som et selvstændigt netværk med sin egen identitet.

Jeg håber, det bliver opfattet som en fordel for begge grupper. Hver del af foreningen får en klar profil, der kan appellere til hver sin gruppe af menne-sker. Samtidig har de en fælles over-bygning, da begge grupper har brug for penge, behandling og ressourcer i øvrigt. Ved at være sammen kan de fortsat stå langt stærkere end hver for sig.

Ingen stilles ringereDet er vigtigt for mig at pointere, at ingen skal stilles ringere med de æn-dringer, som vi påtænker. Der er ingen, der bliver ladt tilbage eller smidt ud af foreningen. Tværtimod.

Poliosagen er grundlaget for den kultur og tradition, vi er rundet af og hvis værdier, Holger Kallehauge gen-nem 40 år personificerede. Det er på den baggrund, vi bygger videre og skaber en forening, der både peger fremad, og som husker på vores for-nemme historie.

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: [email protected]. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – [email protected] Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Christian Grønne Oplag 6500

ISSN nr. 1904-4798

EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADTNæste nummer af Livtag udkommer 20.4.2015 Deadline: Redaktion 9.3.2015 Annoncer 9.3.2015.

PTU på vej mod FREMTIDEN

L

Samtidig må vi også huske på, at vi har brug for at lave om på tingene, som de er nu. Vi står i en situation, der kalder på handling. Hvis ikke vi udvikler os, så afvikler vi os inden for en årrække.

I løbet af foråret vil vi på forskellig måde inddrage de forskellige kredse, medlemmer og interessegrupper for at få jeres input til, hvordan vi får skabt en nyorientering af PTU. Kun ved at arbejde sammen, kan vi få skabt frem-tidens PTU.

Jeg ser frem til samarbejdet med jer!

Niels BalleFormand for PTU

6

AF Merete Rømer Engel, journalist— FOTO Christian Grønne

NÅR HVERDAGEN

ÆNDRER SIG

Forsikring & Pension har i 10 år fulgt de mere end 9.000 dan-skere, der i 2002 kom til skade ved et trafikuheld. Rapporten, der er blevet til på den baggrund, og som blev offentliggjort i december, viser, hvor store og langvarige konsekvenser, der er for de mennesker, som er involveret i en trafikulykke.

I dette tema står 4 modige PTU´ere frem og fortæller om deres vej hen imod en ny hverdag med et forandret selvbil-lede, store kriser, nyt indhold og relationer under forandring. Christina, Pia, Tina og Runes beretninger handler om hver-dagsliv, men de handler også om filosofi, psykologi, alterna-tiv behandling og religion.

Livtag har også talt med præsten Sørine Gotfredsen om, hvad vi kan bruge filosoffen Søren Kierkegaard til, netop når vi er dybt fortvivlede, og det er ikke så lidt. Desuden har vi bladret lidt i psykologen Svend Brinkmanns nye bog ”Stå Fast.” Han mener, at det er godt for psyken at brokke sig indimellem.

God læselyst!

TEMA // NÅR HVERDAGEN ÆNDRER SIG

Hvordan kommer man videre med sit liv efter en alvorlig ulykke? Hvordan over-vinder man sorgen over det, man har mistet? Eller overvinder man den aldrig, men lærer i stedet at leve med den?

STORE KONSEKVENSER AF TRAFIKULYKKERI rapporten 'Sociale og økonomiske konsekvenser af trafikulykker', som Forsikring & Pension står bag, be-lyses konsekvenserne af en trafikulykke på individ- og samfundsniveau.

De personer, der var involveret i en trafikulykke i 2002, er fulgt i de efterfølgende 10 år for at vise de langvarige konsekvenser af at være involveret i en trafikulykke.

Analysen viser, at trafikulykker ofte har alvorlige og omfattende konsekvenser for såvel de ramte som deres pårørende. Blandt andet viser den, at trafikofre oplever 50 % flere skilsmisser end personer, der ikke har været ramt af en trafikulykke.

PTU STARTER NY RÅDGIVNING FOR TRAFIKOFREFor at hjælpe de mange trafikskadede, starter PTU sene-re på året en ny uvildig vejledningscentral og hotline, der skal hjælpe landets mange trafikofre med at finde vej gennem systemet og få den hjælp, som de har brug for. Al forskning viser nemlig, at en hurtig, målrettet indsats over for de skadede kan hjælpe dem til at komme tilbage til en hverdag med familie, venner og fritidsinteresser.

Den kommende vejledning bliver finansieret af mid-ler fra den nye såkaldte Offerfond.

Læs mere om Forsikring og Pensions undersøgelse på deres hjemmeside: www.forsikringogpension.dk

77

LIVTAG #1 – 2015

Jeg har lært mig selv at kende

Et nyt job, en mere aktiv tilværelse og en ny evne til at mærke, hvad kroppen kan klare. Det er nogle af de gode ting, en whiplashskade har medført for Pia Poulsen. Men det har været en meget lang og hård vej, og der er stadig mange ting, hun ikke kan.

”Hvis jeg savler, så send mig hjem, for så er det tegn på, at jeg har overskredet mine grænser.” Den melding har Pia Poulsen givet sin nye chef, og den sætning alene fortæller en masse om Pias måde at tackle forandringerne på efter ulyk-ken. Hun siger tingene ligeud, har humor, et godt forhold til sin chef og i det hele taget mod på livet.

”Det lyder skørt, men i dag vil jeg faktisk ikke være min whiplashskade foruden. Hele forløbet har gjort mig mere bevidst om, hvem jeg er. Jeg tør stå ved mig selv, hvor jeg før mest levede op til andres forventninger," siger Pia.


8


Og der er virkelig sket mange forandringer siden den sep-temberdag for tre år siden, hvor Pia på sin arbejdsplads som sagsbehandler i Slagelse Kommune faldt på vej op ad en trappe.

”Jeg har tabt 20 kilo, fået et nyt job, hvor jeg kan bruge mine erfaringer efter ulykken, begyndt at dyrke fitness, fået en lille selvstændig virksomhed ved siden af arbejdet og så har jeg lært at lytte til min krop,” siger Pia.

Derudover er der selvfølgelig også nogle store minusser, som Pia må leve med efter ulykken. Hun er eksempelvis nødt til at købe hjælp til rengøringen derhjemme, ligesom hendes stresstærskel er blevet væsentligt lavere, og hendes kort-tidshukommelse langtfra er, hvad den var engang.

Det nye jobDet med at lytte til kroppen har været en nødvendighed mere end et muligt valg. Umiddelbart efter faldet troede Pia ikke, at der var sket noget særligt, og hun undrede sig derfor ikke over, at hun kastede op nogle dage efter, men troede bare, det var en gang influenza. Hun var sygemeldt en måned og begyndte derefter med fem timer ugentligt, arbejdede hjemmefra familiens hus i Kalundborg og prøvede langsomt at vænne sig til at køre bil igen. Kom op på fuld tid, og så i januar 2014 sagde det bang. Hun gik ned med stress, blev sygemeldt og skulle midt på sommeren til tjenestelig samtale.

”Jeg var meget nervøs, for jeg vidste jo, at de ville fyre mig, men jeg havde besluttet at spørge, om der ikke var en anden type job,” siger Pia.

Og det var der. Slagelse Kommune havde netop sat

projekt ”Ny Start” i gang, og her havde man brug for en social mentor og medarbejder, der kunne hjælpe de udsatte borgere med at få lidt mere hold på deres liv.

”De borgere, der har andre problemer udover ledig-hed eksempelvis angst, depression, smerter, social fobi, et misbrug eller er helt fyldt op af stress, har ofte et fysisk problem, der ligger bag. Der kan også være mange an-dre grunde, og efter min ulykke har jeg selvfølgelig nogle erfaringer og en viden, som jeg kan trække på. Det hjælper dem også, at jeg fortæller ganske kort om mit eget forløb. Det giver dem en tro på, at jeg måske forstår lidt af, hvad det handler om,” siger Pia.

Vejen til den gode hverdagMen hvordan er hun kommet fra ikke at kunne huske sine børns navne eller stå hjemme i køkkenet og tude over, at hun ikke anede, hvordan man lavede lasagne, til det sted hvor hun er i dag?

Hendes egen forklaring lyder på en kommune, der var villig til at hjælpe hende (Slagelse), en familie, der støttede hende, mødet med PTU og andre i samme situation, træning og BARS. Det sidste er en alternativ behandlingsform, hvor

"Da jeg blev tilbudt mit nuværende job, fik jeg lov til først at tale med min kommende chef, og derefter tog jeg ud på arbejdspladsen for at mærke, om min krop kunne lide at være der. Jeg kalder processen, at jeg hugger hovedet af mig selv for ikke at tænke men i stedet lytte til min krop. Hvis den bliver tung, er det ikke godt for mig, men bliver den let, er den parat."

Helt praktiske ting som huskelister, helt flade barfods-

sko og særlig indretning af kontorplads har også været stærkt medvirkende til, at

Pia i dag føler sig rigtig godt tilpas i sit liv.

9

LIVTAG #1 – 2015

man holder blidt på nogle punkter på hovedet og giver slip på uhensigts-mæssige tanker, der begrænser men-nesker og blokerer for deres liv. Endelig er Pia også tydeligvis udstyret med en vilje af stål og en stor kampgejst. Hun udtrykker det selv på den måde, at hun er en korkprop, der altid popper op ligegyldigt, hvor langt den bliver pres-set ned.

Helt praktiske ting som huskelister, helt flade barfodssko og særlig ind-retning af kontorplads har også været stærkt medvirkende til, at Pia i dag føler sig rigtig godt tilpas i sit liv.

”Jeg har huskelister alle vegne. På arbejde bruger jeg outlook-kalenderen, hjemme har jeg både en tavle med ugedagene og alle de ting, børnene skal huske som gymnastiktøj, biblio-teksbøger og fritidsinteresser. Derud-over har jeg lister over, hvad jeg selv skal nå og indkøbslister, selv om det er meget få ting. Jeg er virkelig kommet til at holde af lister,” siger Pia.

En anden antistress ting i hverdag-en er, at Pia har fortalt sine kolleger, at hun desværre ikke kan huske, hvis hun over frokosten har lovet lige at sende et papir efterfølgende. Derfor er kol-legerne blevet vant til at sende hende en mail om de ting, de har aftalt.

De flade sko er helt flade, og det handler mest om at undgå at blive svimmel. Arbejdspladsindretningen har ledelsen og kollegerne været helt med på. Det handler både om, at der ikke må være alt for meget larm, at Pia har fået en plads op ad væggen, hvor hun kan beskytte sin højre side, og at mu-sen er skiftet ud med en mousetrapper samtidig med, at skrivebord og stol med skammel er ergonomisk korrekt til hendes brug.

Træning er blevet en livsstil Cirkeltræningen i det lokale fitness-center er Pia blevet afhængig af, og hendes mand er, inspireret af al den nye fysiske aktivitet i familien, begyndt

at dyrke ekstremløb (løb op og ned i terræn).

”Vi er kommet op af sofaen, og det har jeg det fantastisk godt med. Hvis jeg ikke træner to til tre gange om ugen, bliver jeg helt følelsesløs i højre side og får en masse smerter, så jeg overvejer ikke at lade være. Og det har været fantastisk at tabe 20 kilo og tage lidt på igen,” ler Pia.

Et af de andre elementer i den nye livsstil er at mærke efter, om kroppen har lyst til den udfordring, der ligger forude.

”Da jeg blev tilbudt mit nuværende job, fik jeg lov til først at tale med min kommende chef, og derefter tog jeg ud på arbejdspladsen for at mærke, om min krop kunne lide at være der. Jeg kalder processen, at jeg hugger hovedet af mig selv for ikke at tænke men i stedet lytte til min krop. Hvis den bliver tung, er det ikke godt for mig, men bliver den let, er den parat. Og min krop jublede nærmest, da jeg besøgte det nye sted,” fortæller Pia.

At sige fraDet der med at sige fra indimellem eller gå sig en tur midt i en fest, hvis sanse-bombardementet bliver for voldsomt, har været rigtig svært for Pia.

”Men det føles godt at komme der-til, og efterhånden undrer folk sig heller ikke så meget over, at jeg er væk lidt,” siger hun.

Det er dog meget væsentligt for Pia ikke at blive ”hende med whiplash”, derfor fortæller hun kun om sin skade, hvis det er absolut nødvendigt eller andre kan bruge hendes erfaringer.

”Folk omkring mig har virkelig prø-vet at forstå, hvad der er sket, men det kan være meget svært. Min mor havde eksempelvis svært ved at forstå, at min korttidshukommelse ikke er så god længere, og at det kan være umuligt for mig at holde overblik,” fortæller Pia.

Men den dag, hvor hun som sæd-vanlig skulle ordne moderens bank-

overførsler, men ikke havde styr på, at der blev trukket en masse til den første i måneden, og kontoen derfor gik i stort minus, da forstod moderen pludselig, at der var sket en forandring med hendes datter.

”Jeg tror ikke, mit funktionsniveau bliver meget bedre, end det er nu, men jeg har et godt liv og har udviklet mig meget efter ulykken, så jeg klager ikke,” siger Pia.

PIAS BARS OG PLASTRE

Pia driver selvstændig virksom-hed ved siden af sit fuldtidsjob. Hun giver Access Bars behand-linger og sælger lifewave pla-stre, som hun selv bruger både imod smerter, tankemylder og andre ting.

Er du nysgerrig, kan du læse mere på Facebook: pi pro access eller kontakte Pia på: [email protected]

10


LIVSGLÆDEN ER TILBAGETina Højer Nielsen var souschef i en ungdomsklub, da hun styrtede på et badeværelse i Tyrkiet midt under en familieferie. I dag er hendes liv vendt på hovedet, men hun har fundet livsglæden igen og vil rigtig gerne dele ud af den.

Da jeg for halvandet år siden mødte Tina til en træningstime i PTU, var hun for usammenhængende til, at jeg kunne lave et interview med hende, men jeg fornemmede en enorm vilje og et mod til at stå frem. Hun gav mig sit telefonnummer, og her mange måneder efter fandt jeg det frem og ringede til hende, fordi vi skulle i gang med serien ”Når hverdagen ændrer sig”. Det var en dejlig oplevelse at få hende i røret.

”Jeg har det så godt. Jeg har fået livsglæden tilbage, var noget af det første,” hun sagde. Og jeg var ikke i tvivl. Foto-grafen og jeg skulle ud til Tina i Rødovre og høre, hvad der var sket, siden hun for to år siden faldt på et marmorbade-værelse i en badeby og fik både en meget voldsom hjernery-stelse, en whiplashskade og efterfølgende dystoni (ufrivillige spændinger/spasmer i musklerne fra skulderen og op).

Thailand og DamhussøenTina lukker op til det hyggelige 50´er rækkehus i bare tæer, selv om vi er tæt på 1. november.

”Det er fordi, jeg holder balancen fantastisk, når jeg sådan spreder tæerne og suger mig fast,” siger hun med et stort smil og afslører allerede i entreen, at hun har planer om at træne sig op til et løb med barfodssko. Indtil videre træner hun hurtig gang rundt om Damhussøen.

”Jeg kan gå rigtig hurtigt og tre til fire gange rundt med salsa i ørerne og solbiller på. Jeg kommer ligesom ind i min egen rytme og kan bare fortsætte, men hvis jeg møder nogen og stopper op, så kan jeg ikke mere, bliver ligesom lukket ned og meget udmattet. Det er meget mærkeligt, men mine genoptrænere siger, det er normalt, når man har en


11

LIVTAG #1 – 2015

”For mig er det også vigtigt at holde fast i den ydmyghed

og taknemmelighed, jeg mærkede, da jeg vågnede der på gulvet i hotelværelset med en pude under hovedet og en masse redningsfolk og min

familie omkring mig” siger Tina.

12


hjerneskade, som jeg fik i forbindelse med ulykken samt alvorlige mén af hjernerystelse,” siger Tina.

Det med at gå langt er noget forholdsvis nyt. Det startede for alvor efter en ferie i Thailand i sommer med mand, to teenagebørn, rigtig gode ven-ner, hvoraf den ene er Tinas veninde helt fra barndommen, og deres teen-agebørn.

”Først sagde jeg nej, men de andre fik mig overtalt. Selve flyturen var meget hård. Men det var så vidunderligt med det varme klima og al den men-neskelige varme både fra alle jeg rejste med og thaierne. Jeg var ude og snorkle og kunne ikke komme op i båden igen, men en masse arme hjalp mig op. Og jeg hørte min veninde sige: ”Tina jeg har dig.” En anden dag begyndte mit hoved at ryste, da vi stod foran en lille handelsbod, og da min mand gjorde det, der hjælper, nemlig trak mit hoved opad,

råbte en lokal handlende ”No, mann, what are you doing?” Og vi fik ham forklaret, at det var helt okay. Jeg var omgivet af en enorm omsorg og varme fra dem, jeg rejste med. Det kunne jeg virkelig unde alle andre PTU ere,” siger Tina.

Noget af det, der gav rejsen rigtig stor betydning, var, at hendes store børn oplevede, hvor meget hun egent-lig kan. At hun ikke er så skrøbelig. At hun kan falde i vandet og komme op igen med lidt hjælp og stadig er en vandhund.

”De troede jo, jeg var død dengang i Tyrkiet, og det har selvfølgelig været et par rigtig svære år for os som familie. Vi har talt og talt og grædt, råbt og grinet. Turen her gav os alle sammen en tro på, at der venter masser af grin og glæde i fremtiden,” siger Tina.

Et af de gode eksempler på at lave sjov hjemme i hverdagen er, når Tinas

hoved begynder at ryste eller nikke, om man vil.

”Så spørger børnene, om de må få 100 kr. Det griner vi meget af,” siger hun.

Da angsten lettedeFor at det hele nu ikke kommer til at virke alt for jubelidiotagtigt, som Tina udtrykker det, så skal vi ikke glemme, at det første år efter ulykken var fyldt med undersøgelser, smerter og angst. Angst for om hun nogensinde ville føle, at hun blev sig selv igen og angst for alt det udenoms med økonomi og familiens situation. Økonomien har hun forliget sig med.

”Fra begyndelsen var jeg ret hurtig til at lytte til de gode fagfolk, jeg var heldig at møde. Det er ikke alle, der får den chance. Jeg startede med at træne i en fysioterapi i Brøndby, derefter træningen hos Mai (fysioterapeut) i PTU, en god sagsbehandler i kommu-

Tina har fået livsglæden tilbage

ved at sætte sin dag i system, så hun får trænet og gjort de ting, hun skal for at få hverdagen til at

fungere.

13

LIVTAG #1 – 2015

nen, kompetente fagfolk og menneskene bag Daghøjskolen i Centrum på Nørrebro i København. Alt det er bare nogle af de elementer, der virkelig har rykket mig sammen med rejsen til Thailand,” siger Tina og viser mig et skema, der umiddelbart ligner et skoleskema.

”Det er et skoleskema, siger hun, – men jeg har fyldt det med de ting, jeg skal i løbet af ugen, når jeg er alene hjem-me,” forklarer hun.

Der står øjentræning hver dag, ligesom ordet hvile op-træder tre gange om dagen.

”Jeg er ligesom et Duracell batteri. Jeg vil alt muligt og har ikke meget trang til at sidde stille. Jeg vil ud og være med i livet, men jeg bliver voldsomt træt, når jeg skal koncentrere mig om fx at snakke med dig. Jeg skal bruge alle mine sanser for at forstå dig, finde ud af, hvad jeg skal svare, se dig, høre dig, sidde på stolen, holde mit hoved, så det ikke ryster og mange andre ting. Men jeg kan lide det, og når I er gået, so-ver jeg et par timer. Det har jeg efterhånden lært. Jeg betaler dyrt på smerter og udmattelse, når jeg prøver at give mig selv lov til at være, som jeg var før ulykken,” siger hun.

Det med at give sig selv lov til at slukke mobilen, tage batterierne ud af dørklokken og lægge sig på sofaen med ørepropper og sovemaske har taget Tina lang tid at lære. Ligesom selve langsomheden, som hun er begyndt at kunne nyde og se en værdi i.

”Før kørte jeg jo også i overhalingsbanen med 200 km i timen ugen igennem. Jeg mærker livet mere nu, hvor jeg er tvunget ned i tempo. Jeg husker hele ti-den mig selv på at mærke vinden i ansigtet og nyde den, for man ved aldrig, hvornår det slutter,” siger Tina.

Dufte, ydmyghed og god madHun mediterede og gik til yoga allerede før ulykken, så mindfulness-tankegangen er ikke ny for hende, men hun har bedre mulighed for at udfolde den nu.

”Der er nogle helt nære og meget enkle ting, som er utro-ligt værdifulde for os mennesker. Det handler om at mærke luften, varmen, kulden, regnen, duften af efterår, samværet med dem man holder af og glæden ved fx madlavning. For mig er det også noget med at holde fast i den ydmyghed og taknemmelighed, jeg mærkede, da jeg vågnede der på gulvet i hotelværelset med en pude under hovedet og en masse redningsfolk og min familie omkring mig,” siger hun.

Glæden ved madlavning er et kapitel for sig. I Tinas række-hus er den lille køkkenafdeling midt i stuen indrettet som et U, og her folder Tina sig ud. Hun elsker at lave mad og U-for-men gør, at hun føler sig tryg, fordi hun hurtigt kan gribe fat i et skab eller en bordkant, hvis hun er ved at miste balancen.

”Da jeg begyndte at få lidt overskud, spurgte jeg min familie og mine veninder, hvad jeg egentlig havde kunnet lide at lave tidligere. Jeg kunne simpelthen ikke huske det. En af de første ting, de nævnte, var, at jeg elskede at lave mad, og det gør jeg,” siger hun.

Tina havde i starten rigtig mange ulykker. Hun skar sig på knive, tabte glas, der splintredes på gulvet og glemte gryder på det varme komfur. Nogle af de potentielle ulykker har hun forsøgt at træne væk, andre som de varme komfurpla-der klarer hun med et komfur, hvor pladerne kan times til at slukke.

”Nu mangler jeg bare sådan en hund, der hyler, når jeg glemmer at lukke køleskabet,” siger hun.

At finde nye måderFor Tina handler det meget om at finde nye måder at gøre ting på. Nye måder der passer til hende nu. Hun er overbevist om, at netop dette talent for at finde nye veje i stedet for at give op – at være innovativ i ordets dybeste forstand har

været medvirkende til, at livsglæden har sejret. ”Det er ikke nemt at skulle lave huskelister for alt, have

folk til at trække en i hovedet, ikke kunne koordinere sine bevægelser og være nødt til at hvile sig efter bare et par timers samtale, men det kan lade sig gøre at finde måder, der virker for én, og det kunne jeg rigtig godt tænke mig at hjælpe andre med også," siger Tina.

Hun har en plan om at bygge noget mere uddannelse ovenpå sit pædagogstudium og så bruge sine innovative evner. Til at hjælpe andre videre, holde foredrag, dele ud af sine erfaringer.

”Jeg er ikke bleg for at svare på alt, hvis det kan hjælpe nogen. Det bliver nok ikke mange timer om dagen, men jeg tror på, at det bliver,” siger Tina Højer Nielsen.

"Der er nogle helt nære og meget enkle ting, som er utroligt værdifulde for os mennesker. Det handler om at mærke luften, varmen, kulden, regnen, duf-ten af efterår, samværet med dem man holder af og glæden ved fx madlavning."

14

Løbecyklen er fantastisk, fordi Christina ikke kan sidde på et cykelsæde. Hendes far fandt den i Den Blå Avis, hvorefter han har forsynet den med bagagebærer, cykelkurv og andre detaljer.

15

LIVTAG #1 – 2015TEMA // NÅR HVERDAGEN ÆNDRER SIG

”De første år efter ulykken synes jeg, det var meget svært at finde min identitet. Men i dag er jeg Christina – bare uden den ene balle. Jeg har de samme drømme som før ulykken.”

Christina tillægger det selv stor betydning for sin høje livskvalitet, at hun allerede dagen efter ulykken, hvor hun lå på hospitalet og ikke kunne tale, ved hjælp af bogstavkort pegede sig frem til, at hun tilgav den kvindelige buschauffør. Hende som den skæbnesvangre dag kørte over for rødt lys, da Christina intetanende kom cyklende.

”Jeg var aldrig i tvivl om, hvorvidt jeg kunne tilgive hende. Min bror var meget vred over det, der var sket, og min far forstod ikke, at jeg kunne tilgive så hurtigt, men sådan havde jeg det. Jeg gav ligesom slip på det og kom ikke til at hænge fast i en bitterhed,” siger Christina.

Rent faktisk kontakter hun stadig forsikringsselskabet, når der sker store ting i hendes liv, som da hun blev optaget på ergoterapeutstudiet. Hun beder dem fortælle chaufføren, at der nu er sket en rar ting for hende.”Det er vigtigt for mig, at chaufføren ikke bruger sit liv på at gå og være ked af det, hun har gjort. Det kan jo ikke æn-dres,” siger Christina.

Om det med at lægge så stor vægt på tilgivelse har noget at gøre med, at Christina er aktiv kristen, kan hun ikke helt svare på.

Christina Friis Jørgensen var 19 år, da hun havnede under en bus. 28 operationer, en spiseforstyrrelse og mange andre udfordringer senere, har hun fundet sig selv og er om få år klar til sit drømmejob.

Jeg fokuserer på det, jeg formår


Totalt uoverskueligtDen dag for otte et halvt år siden blev Christina kørt til Odense Universitetshospital med knust bækken, skader omkring hoften, forstuvede ankler, mange små skader på venstre ben og en venstre balle, der med hendes egne ord nærmest var revet af. I tiden efter fulgte en lang række operationer og en blodforgiftning, som betød, at man måtte fjerne den store muskel i ballen, og derefter endnu flere operationer. Forældrene var i over en måned indlagt på ho-spitalet sammen med deres datter, fordi det havde den posi-tive effekt, at hendes puls faldt mærkbart, så snart de var til stede. Derefter kom et langt forløb med genoptræning. Efter indlæggelsen flyttede Christina hjem til sine forældre. Det gik fint nogle måneder, men så ville hun gerne flytte for sig selv. Christina havde jo allerede været flyttet hjemmefra i to år, så det virkede forkert at bo hjemme. Hun fik en etværel-ses lejlighed i Vejle, hvor hendes faster også boede.

”Der kom stadig en hjemmesygeplejerske hver dag og skiftede min forbinding på ballen, der var kørestol, talerstol og andre hjælpemidler overalt i min lille bitte lejlighed, jeg stavrede ned i vaskekælderen på krykker, trænede, gik til psykolog, gjorde rent, handlede, spiste og sov. Alt var så uoverskueligt, og indimellem havde jeg bare lyst til at sætte mig ned og tude,” fortæller Christina.

16


Men efter en tid fik hun mere energi og kunne mærke, at der skulle ske noget nyt i hendes liv. Hun meldte sig til tre timers danskundervisning om dagen på VUC og endte med et 10-tal til eksamen.

”Det gav mig blod på tanden, så jeg fortsatte med nogle HF-fag.”

Snakke og en ny begyndelseMen Christina var stadig ikke rigtig glad indeni.

”Jeg havde nogle hårde kampe. Var meget alene og kunne ikke komme over den gamle spiseforstyrrelse, som var brudt ud på ny på hospitalet. På et tidspunkt vejede jeg kun 41 kilo,” fortæller Christina.

Med sine forældres støtte begyndte hun at spise igen, men årsagen bag spiseforstyrrelsen var der stadig.

”Jeg arbejdede med det hos psy-kologen. Det har altid været svært for mig at sige, hvad jeg egentlig havde

brug for. Jeg har altid gerne villet leve op til mine forældres forventninger, eller det, jeg troede, var deres forvent-ninger, og efter ulykken kunne jeg ikke finde ud af at sige til mine veninder, hvad jeg egentlig havde brug for fra dem,” siger hun.

Christina oplevede, at nogle af hendes gamle venner overbeskyttede hende og ligefrem skar maden ud til hende, mens andre holdt op med at komme, efter hun var kommet hjem fra hospitalet.

”På hospitalet havde jeg masser af besøg, men det var som om mine ven-ner ikke kunne finde deres rolle, efter jeg blev udskrevet. Nu var jeg jo rask eller hvad? Og jeg fik ikke sagt, hvad jeg havde behov for, så jeg mistede mange af dem,” fortæller hun.

Men netop denne evne til at mærke sine behov og stå ved dem over for andre, fik Christina efterhånden op-øvet gennem snakke med psykologen

og arbejdet med sig selv. ”Jeg fik ny energi og fik lyst til at

begynde på en frisk, så jeg flyttede til Odense, boede sammen med en venin-des veninde og fik efterhånden nogle rigtig gode nye venskaber både gennem den kirke, jeg kommer i og gennem HF, hvor jeg fortsatte,” siger Christina.

Kampen for drømmeuddannelsenNu havde Christina fået ro på sit indre og et rigtig godt netværk af venner. Hun var klar til at vælge en uddannelse, og hun vidste, det skulle være noget med mennesker – gerne inden for so-cial- og sundhedsområdet.

”Jeg overvejede først at læse til sygeplejerske, men min sagsbehandler mente ikke, det kunne lade sig gøre med min funktionsnedsættelse. Jeg skulle og skal jo fortsat træne, opereres i sommerferierne, må ikke sidde ned i mere end fire timer om dagen og altid

17

LIVTAG #1 – 2015

på en specialpude med luft, skal sove på en specialmadras med en luftpumpe osv. på grund af min balle, som mangler sin store muskel,” forklarer Christina.

Sagsbehandleren syntes heller ikke uddannelsen som pædagog eller ergoterapeut var nogen løsning og foreslog i stedet, at Christina kunne blive butiksassistent.

”Ligegyldigt hvad jeg sagde, jeg havde lyst til, fik jeg nej ved det første møde. Jeg ville ikke være butiksassistent. Jeg ville som alle andre unge selvfølgelig uddanne mig til noget, som interesserede mig samtidig med, at jeg kunne tage hensyn til min funktionsnedsættelse,” siger Christina.

Den lykkelige udgang på historien blev, at en af hendes fasters bekendte, som havde arbejdet inden for det kommu-nale og derfor kendte systemet, blev hendes bisidder til det næste møde med sagsbehandleren.

”Sammen fik vi fortalt dem, hvordan det var. De lyttede, og besluttede, at de ville give mig en revalidering, og at jeg kunne søge optagelse på ergoterapeutuddannelsen. Jeg var lykkelig,” siger Christina.

Afrikaplaner, kærlighed og roI dag er Christina midt i sin uddannelse som ergoterapeut og er vild med faget. På grund af alle de mange operatio-ner, som ikke er slut endnu, kommer hun til at bruge lidt tid udover det normerede. Men hun satser på at nå det på fire et halvt år og er i det hele taget rigtig glad for sin tilværelse.

”Jeg bor i en lille hyggelig lejlighed i Odense med en ven-inde, har nogle fantastiske venner i kirken og på uddannelsen, har et meget nært forhold til min lillesøster, som altid har betydet en verden for mig. Min bror og mine forældre støtter mig også virkelig meget, og jeg kan i dag tale lige ud af posen med mine forældre på en helt anden måde, end jeg nogen-sinde har kunnet,” siger Christina.

Der er to store ting, der gnaver i dag udover de praktiske ting i Christinas hverdag med at skulle planlægge for ikke at sidde for meget ned, ikke at blive for træt og de konstante

smerter, som nogle dage virkelig kan gå hende på, men andre dage næsten ikke fylder noget. Den ene store ting er, at hun ikke har haft en kæreste siden ulykken og det andet, at hun meget gerne vil til Kenya på et praktikophold. Hun har dog nogle udfordringer i forhold til at få sin madras med elpumpe til at fungere i et land, hvor strømforsyningen er ustabil, men hun har for nylig fået en taske med hjul, som hendes special-madras kan være i, så nu er hun et skridt tættere på at komme til Afrika. Og ja, så er der lige en er-statningssag, som endnu ikke er afsluttet.

”Jeg kan godt blive meget træt af, at det er så ekstra besværligt for mig at rejse ud i verden, men jeg må jo bare kæmpe for det,” siger Christina.

Og når det gælder kærligheden tænker hun, at vejen frem er at være åben og rent faktisk turde kaste sig ud i et forhold.

”Jeg tror på, at det hele nok skal lykkes. Min tro giver mig en kæmpe ro. Jeg kan altid bede til Gud, og selvom jeg måske ikke gør alt, som jeg burde, elsker han mig. Man er værdifuld, fordi man er den, man er. I mange år tænkte jeg, at der måtte være en grund til, at ulykken skete, men jeg har fundet en

fred i at erkende, at det var me-ningsløst. Jeg behøver ikke søge efter en mening. Det er en meget stor lettelse,” siger Christina.

At sortere sine tankerChristina har arbejdet meget med at sortere i sine negative tanker og prøve at vende dem til noget positivt.

”Når jeg har mange smerter, forsøger jeg i dag at give mig selv tid til at komme ovenpå igen. I stedet for at tænke negative tanker om, at nu må jeg igen melde fra til et socialt arrangement, så prøver jeg at fokusere på alt det, jeg for-mår,” siger Christina.

Det har taget hende lang tid at lære at sige nej tak til en invitation uden dårlig samvittighed og simpelthen bare sige tingene, som de er, men det er en stor lettelse at kunne.

”Jeg har gennem samtaler med min praktiserende læge fået gjort op med mange af de negative tanker. Det er altid et valg, om man vil lytte til de tanker, der kommer eller ej,” siger hun.

Men det er selvfølgelig ikke et enten eller. Ingen und-går negative tanker her i tilværelsen, og de kan også have deres berettigelse som en del af vores udvikling, Christinas erfaring er blot, at man skal passe på med ikke at lade dem styre sit liv.

”På hospitalet havde jeg masser af besøg, men det var som om mine venner ikke kunne finde deres rolle, efter jeg blev udskrevet. Nu var jeg jo rask eller hvad? Og jeg fik ikke sagt, hvad jeg havde behov for, så jeg mistede mange af dem.”


En ny måde at udtrykke sig på

Bisse står der på shortsene fra 2004, som er

hængt op i glas og ramme til minde om et par dejlige uger

efter højskoleopholdet på Ollerup, hvor man kunne udføre praktisk arbejde og til gengæld

fik masser af gratis træning.

Rune Støvring var en ung lovende gymnast, der i høj grad udtrykte sig med sin krop. I 2005 satte en gym-nastikulykke en brat stopper for hans hidtidige liv og drømme. Da det stod klart for ham, at han selv var ansvarlig for at skabe sig en ny identitet, væl-tede læsset. I tre år var han i medicinsk dvale, men så var han også parat til at se sig selv i spejlet.



19

LIVTAG #1 – 2015

Virkeligheden ramte den dengang 23-årige Rune Støvring som en boksehandske lige i ansigtet, da han efter ulykken og et års sygehusophold endelig sad på Tåsinge i sit han-dicapvenlige parcelhus. Han havde glædet sig voldsomt til at komme hjem, men dagligdagen bundet til en kørestol og en respirator med lammelser fra halsen og ned og med en hjælper 24 timer i døgnet, syntes ikke spor tiltrækkende der på Syrenvej.

”Så længe jeg var indlagt, var jeg jo patient og folk besøgte mig. Hjemme igen var jeg 'normal', og omverdenen regnede med, at jeg selv tog over. Sådan følte jeg det i hvert fald,” siger Rune.

Han tænker tilbage på overgangen fra sit knap et år lange ophold i syge-hussystemet til sin tilbagevenden til 'det almindelige liv.'

”Jeg havde en forestilling om, at når jeg kom hjem, skulle jeg have en uddannelse – måske som læge – ud på arbejds-markedet og være normal. Men hjemme igen stod det mig klart, at jeg slet ikke havde indset realiteterne. At det fx tager halvanden time med en hjælper bare at få mig i bad og i tøjet om morgenen, derudover skal jeg have morgenmad og bruger 20 minutter alene på at gøre mig klar til at forlade huset og komme ud til bilen,” fortæller Rune.

I teorien kunne han med den evigt tilstedeværende hjæl-pers assistance sagtens komme ud af huset, ud i naturen, ind til Svendborg, på universitetet i Odense og ud at besøge venner, men han orkede det ikke.

”Rent mentalt var det helt uoverskueligt. Jeg havde ikke bearbejdet traumet, og det ramte hårdt. Jeg så aldrig mig selv i spejlet. Jeg kunne ikke. Det var for hårdt at erkende, at min identitet var Rune – dybt handicappet.”

Det enorme ansvarUdover traumet var Rune fysisk svækket og dybt medicine-ret med smertestillende og psykofarmaka, da han kom hjem.

”Jeg følte ikke, jeg deltog i livet. Jeg var ligesom en sten, der blev rullet ind i cirklen og dermed ikke en naturlig del af en sammenhæng. Mine venner og familie gjorde deres bedste, men alle mine fysiske begrænsninger blev bare så tydelige, når min stol skulle køres ind i kredsen, for jeg kan ikke selv bevæge min kørestol rundt,” fortæller han.

Der var simpelt hen for mange løse ender. Han anede ikke, hvor han skulle ende og begynde. Rune var melankolsk, men oplevede samtidig, at han manglede de dybe følelser.

”Når jeg ikke kunne mærke min krop og mit hjerte, kunne jeg ligesom heller ikke mærke rigtig dybe følelser. Alt den

psykofarmaka, jeg havde fået, gjorde også, at jeg ikke var i kontakt med min krop,” siger han.

Og så var der det med identiteten, som sled på ham. Hvem var han egentlig? Han var ikke længere livsnyderen og gymnasten Rune, den flotte fyr, der næsten altid havde et smil på læben og selvfølgelig skulle have sig en god uddan-nelse, familie og et spændende job. Men hvem var han så?

”Jeg indså, at jeg selv havde ansvaret for at skabe en ny identitet og måtte ret hurtigt erkende, at den opgave mag-tede jeg ikke. Den erkendelse gjorde mig næsten skør. Jeg

sank dybere og dybere ned,” fortæller Rune.

Flugten fra helvede blev en blanding

af smertestillende medicin og lykkepiller. I tre år levede Rune med sine egne ord en slags zombie-tilværelse.

”Dagene gik, tiden skøjtede forbi, uden at jeg rigtig regi-strerede det,” siger Rune

Han hørte lidt lydbøger, sov meget, men holdt også efterhånden nogle foredrag, selv om han var i det, han selv kalder en medicinsk dvale.

”Min familie besøgte mig løbende, men jeg var både til-stede og så alligevel ikke. Det er svært at forklare den hinde, medicinen lagde mellem dem og mig.”

Ud af tågerne”Efter tre år i skyggen, besluttede jeg, at nu kunne det være nok. Jeg kontaktede lægen og sagde, at nu ville jeg ud af det her lort,” fortæller Rune.

Vi er i vinteren 2008. Rune får en nedtrapningsplan, som han følger.

”Jeg havde indset, at jeg ikke havde gavn af medicinen. At jeg aldrig havde været så ulykkelig som i de tre år. At det var bedre at opleve dagene med op- og nedture end at sidde i en tåge. Jeg ville have noget ud af livet. Min kærlighed til livet var intakt,” siger han.

Men hvad var det, der fik Rune til at vælge livet med dets op- og nedture i stedet for tågen?

”Det var først og fremmest nogle af de spørgsmål, jeg fik fra de unge, som jeg holdt foredrag for, mens jeg var medici-neret. De stillede mig nogle spørgsmål om døden og om, hvad jeg ville med mit liv, som tvang mig til at tage stilling, hvis jeg skulle give dem et ordentligt svar. Det ruskede mig ligesom ud af tågen eller selvbedraget for et kort øjeblik. Jeg var nødt til at forholde mig til virkeligheden,” forklarer Rune.

Desuden var mødet med hans gamle miljø på Gymnastik-højskolen i Ollerup væsentligt.

"Efter tre år i skyggen, besluttede jeg, at nu kunne det være nok. Jeg kontaktede lægen og sagde, at nu ville jeg ud af det her lort."

20


”De bad mig komme og holde et foredrag, hvilket jo betød, at jeg skulle tilbage til både det sted, hvor ulykken var sket og det sted, der havde fyldt en stor del af mit liv. Det var godt for mig at komme tilbage. Se stedet i øjnene,” siger han.

Undervisning, foredrag og skriverierI dag underviser Rune i Svendborg Gymnastik Forening en gang om ugen, skriver kronikker, læser ”skrivekundskab” på Syddansk Universitets fjernstudier og holder foredrag for især efterskoleelever, men også i pensionistforeninger og ikke mindst for elevene på sundhedsuddannelserne.

”Hvis jeg i forbindelse med et foredrag kan ændre bare én tilhørers syn på mennesker med handicap eller få én stu-derende til at se på os brugere som individer mere end som objekter, så er jeg glad,” siger han.

Han har selv oplevet at føle sig som en ting, der blev vendt. Han forstår godt, hvorfor det sker, men vil gerne prøve at ændre personalets tilgang til patienterne. Hans råd lyder:

”Vær åben, lyt til patienten og find mennesket bag. Mit behov på hospitalet var et bad, for andre var behovet den daglige avis. Vi har alle sammen ting, der gør os glade. Det er små bitte ting, der gør en enorm forskel,” siger Rune.Rune har altid kunnet lide at snakke og faktisk også at skrive, men det med at skrive, havde han næsten glemt. Det er noget med at finde sine talenter frem – dem der nu skal være med til at skabe den ny identitet.

Kampen for spontaniteten”Det er gået meget fremad, men der er stadig mange ting, jeg skal arbejde med i forhold til mig selv,” siger Rune.

Han vil rigtig gerne igen være mere spontan, men det er en lang proces.

”Jeg har fået en tendens til med det samme at se alle forhindringerne – alle undskyldningerne for, at jeg ikke kan komme ud at rejse, at det er for besværligt. Det går lang-somt fremad, men jeg kender efterhånden mig selv, så jeg ved, at en dag bliver jeg så stædig, at jeg beslutter mig til at få fornyet mit pas og rejse ud,” siger han.

Og sådan er det med mange ting, fornemmer man på

Rune. Han skal vænne sig til tanken, tygge lidt på besværlig-hederne, og så kan der godt gå lidt tid, men pludselig er han klar til at rykke.

”Læren kommer, når eleven er klar,” siger Rune og hentyder til den langsommelige proces med at erkende og skubbe sig selv fremad mod nye mål og til dengang, han lige var begyndt at trappe ud af medicinen og forsøgte sig med psykologsamtaler.

”Det gik ikke. Jeg var slet ikke klar, men siden har jeg klaret det med en god gammeldags snak med venner og familie,” siger Rune.

Selv om Rune er dybt afhængig af en hjælper døgnet rundt, tænker man ikke over hans handicap, når han først begynder at tale, og ikke før undertegnede journalist næsten er på vej ud af døren, slår det mig: Men Rune hvordan får du skrevet dine sprudlende kronikker og indlæg?

”Jeg bruger en diktafon, som så automatisk skriver, hvad jeg siger. Men nogle gange er jeg oppe at slås med den,” siger han med et glimt i øjet.

"Det er gået meget fremad, men der er stadig mange ting, jeg skal arbejde med i forhold til mig selv."

AF Merete Rømer Engel, journalist

”Kierkegaard siger jo, at det er i fortviv-lelsen, al udvikling ligger. Alle menne-sker fortvivler indimellem, men nogen skynder sig videre og er ikke i stand til at blive i fortvivlelsen, blive klogere på sig selv og dermed klogere på andre,” forklarer præsten Sørine Gotfredsen.

Fortvivlelse er ifølge Sørine Gotfred-sens bog ”At leve med Kierkegaard”, en grundlæggende meget stærk ulyst til at være sig selv samt en fornemmelse af ren desperation ved at vide, at man jo aldrig kan komme væk fra sig selv.

”Har man været udsat for en meget alvorlig ulykke, som interviewperson-erne i dette tema, så har man gennem fortvivlelsen netop opnået den empati, forståelse og medfølelse med andre mennesker, som Kierkegaard mener, er helt afgørende for vores liv. Men sam-tidig med, at fortvivlelsen har udviklet dem, så har det jo også været ufatte-

ligt barskt for dem. Det skal man ikke glemme,” siger Sørine Gotfredsen.

Pligten og selvcensuren Kierkegaard taler meget om et ord, som er ret umoderne i dag – nemlig ”plig-ten”. Ifølge ham har vi mennesker pligt til at elske i bred forstand – altså vise venlighed, forståelse og varme i forhold til vores medmennesker. Det er ikke noget, vi har lov til at vælge fra. Det er en pligt – også selv om vi er blevet svigtet i kærlighed eller blevet udsat for en alvorlig ulykke. Interessant nok taler den nutidige og bogaktuelle psykolog Svend Brinkmann også om netop ”plig-ten” og det at vende sig ud mod verden i stedet for, som det har været moderne siden 1970 erne, konstant at søge efter sandheden inde i sig selv. Han skriver i sin bog ”Stå Fast” om at stå fast på sin integritet – sine kerneværdier – og

ikke konstant lade sig tyrannisere af bud om, at man skal være fleksibel og positiv. Han ser gerne, at det igen bliver tilladt at kalde et problem et problem og ikke en udfordring. Deraf følger nemlig, at man selvfølgelig er i sin gode ret til at savne sin tidligere fysiske for-måen, hvis man er blevet begrænset af en ulykke, og at man er i sin gode ret til at give udtryk for savnet. Den eneste af de fire interviewpersoner i dette tema, der sagde direkte, at vedkommende ikke kunne se noget som helst positivt i ulykken, var Rune: ”Jeg nød også de enkle ting i tilværelsen som samværet med vennerne, lyset, vejret, blæsten, god mad og alt det andet før ulykken. Jeg har ikke fået nogen åbenbaring eller større livskvalitet efterfølgende,” sagde han. Det er en del af den barske virkelighed, som andre sandsynligvis også har følt på nogle tidspunkter.

At fortvivle og stå fast er godt for sjælenLivskvalitet er meget mere end at være fysisk superman eller -woman , som man ellers godt kan tro, er det eneste saliggørende, når man læser magasiner og ser tv. Der er hele den åndelige dimension, som måske er lidt under pres i disse år. Men hvad kan psykologien, troen og en filosof som Kierkegaard egentlig bidrage med, når vores verden styrter sammen.

21

LIVTAG #1 – 2015

22

LIVTAG #1 – 2015

BLIV PARTNER MED PTU– og bidrag til livskvaliteten for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner.

Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partners

TOPPARTNER– 18.000 kr. pr. år ex. moms– Logo, tekst og link på www.ptu.dk– Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år)– Et diplom– PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring– Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer– Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag– PTU’s magasin Livtag

ERHVERVSPARTNER– 10.000 kr. pr. år ex. moms– Logo, tekst og link på www.ptu.dk– Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag

(udkommer 6 gange pr. år)– Et diplom– PTU’s magasin Livtag

toppartnere

erhvervspartnere

sikre og moderigtige cykelhjelme - vi tilbyder også firmaløsninger

se vores nye kollektion påwww.urbanwinner.dk

Sådan bliver du PTU PartnerKontakt Hanne Rosenbæk fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 71 eller via e-mail [email protected] – også hvis du har spørgsmål!

23

LIVTAG #1 – 2015

Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til [email protected] sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale.

TIL

Har du piskesmæld?Jeg har selv piskesmæld og oplever at få mere ondt, når jeg sidder ned. Kender du til den problematik, vil jeg meget gerne i kontakt med dig. Venlig hilsen

Ninette [email protected]. 23 80 20 58

Vil du leje en nybygget, handicapvenlig ferielejlighed ved Kalvø i Sønderjylland, er muligheden her. Stedet hedder Naturperlen og lejligheden på 70 m2 er designet til gang-besværede og kørestolsbrugere. Køkkenet er indrettet med køkkenbord og overskabe, der kan hæves og sænkes, og i badeværelset er der armstøtter ved toilettet. Der er også støtte ved bruseren, der kan trækkes ned i højden fra sid-dende stilling. I soveværelset står 2 plejesenge på hjul med hævefunktion.

På Kalvø har Naturstyrelsen etableret en sti, som let kan benyttes af bevægelseshæmmede, og der er desuden opsat bænke og borde med jævne mellemrum.

En handicapvenlig fiskebro er også bygget på ruten, og området er ideelt til at fiske. Stiens længde er på cirka 1,5 km, og går igennem Kalvøs smukke natur og fuglereservat.

For mere information om lejligheden og området nær Kalvø se www.Natur-Perlen.dk

NATURPERLEN – handicapvenlig lejlighed

24

LIVTAG #1 – 2015

September 2014 var en måned, hvor der var travlhed, når man gerne vil holde sig opdateret omkring ny forskning inden for rygmarvsskader. ISCoS holdt årsmøde og Vestdansk Center for Rygmarvsskade indviede de nye lokaler i Viborg og holdt i den forbindelse en temadag og et åbningssymposium. Majbritt Almer, overlæge i PTU, og Line Olsson, specialeansvarlig fysioterapeut i PTU, giver på de kommende sider et overblik over den viden, der blev præsenteret ved disse begivenheder.

NYT OM RYGMARVS- SKADER

25

LIVTAG #1 – 2015

25

Overlæge, Majbritt Almer, fra PTU’s RehabiliteringsCenter deltog på års-mødet i ISCoS (International Spinal Cord Society) i september måned, og hun fortæller her lidt om kongressens hovedtemaer: aldring, seksualitet og robotteknologi.

Inden selve kongressen blev der afholdt et præ-kongres symposium om lokomotorisk træning (gangtræning). Der findes efterhånden et utal af måder, hvorpå rygmarvsska-dede kan gangtræne, men der er fortsat intet bevis for, et en bestemt slags træning er bedre end de andre. Robotassiste-ret træning er således ikke bevist at være bedre end anden træning.

Rundt omkring i verden eksperimenteres der med bl.a. rotter og aber, men man er endnu langt fra at kunne komme med funktionelle løsninger, der kan overføres til mennesker.

FES-cyklingPå selve kongressen var der adskillige foredrag om FES-behandling (funktionel elektrisk stimulation), som anvendes med henblik på f.eks. kredsløbstræning, opbygning af mu-skelmasse, mindskning af spasticitet, øgning af knoglemas-se og heling af tryksår. Nogle studier viste god effekt, andre ingen effekt og endnu andre en effekt, som kunne måles, men som ikke gav nogen funktionel bedring. Konklusionen må derfor være, at FES-cykling fortsat må betragtes som et muligt alternativ i træningen for udvalgte patienter.

Årsmøde i ISCoS

RobottræningMed hensyn til robottræning/ gangrobotter kunne det konstateres, at dette virkeligt er et marked i vækst, og der blev fremvist mange forskellige gangrobotter. Der kom-mer hele tiden nye på markedet, og de bliver mere og mere sofistikerede. Det er dog stadig sådan, at robotteknologien stadig er alt for dyr, og at robotterne stadig er for kluntede til, at man kan implementere dem i stor skala i dagligdagen.

Overvægt er et problemBefolkningerne bliver generelt ældre og ældre og det gælder også personer med rygmarvsskader. Dels lever den ekelte rygmarvsskadede længere og dels er der flere, som er ældre, når de får en rygmarvsskade. Dette stiller store krav til sund-hedsvæsenet, da man som rygmarvsskadet jo også ofte (og måske i endnu højere grad) pådrager sig de almindelige al-dersrelaterede sygdomme. Overvægt er et hyppigt problem, som ofte er svært at behandle. En nøje vurdering af kalo-rieindtag og kalorieforbrug er nødvendig. Paraplegikere kan have et kalorieforbrug på kun 1500–1700 kcal/døgn (mod ca. 2400 hos raske). Tetraplegikere kan have et kalorieforbrug, der er endnu lavere – helt ned til omkring 1000 kcal/døgn, hvilket stiller store krav til sammensætningen af kosten.

Med hensyn til seksualitet blev der diskuteret både hjælpe-midler, medicin, rådgivning, befrugtning og graviditet. Det var positivt at høre, at der er rigtig mange behandlingsmu-ligheder, og at det er ved at være et område, der er kom-met mere fokus på.

Alt i alt en meget givende kongres, som har givet mange input, der kan bruges i det videre arbejde på PTU.

AF Majbritt Almer, overlæge, PTU

26

LIVTAG #1 – 2015

Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) flyttede til nye lokaler i Viborg i sommeren 2014. I starten af september blev det officielt åbnet, og i den anledning var flere nationale, skandinaviske samt australske foredragsholdere inviteret til et åbningssymposium.

Fysioterapeuter og ergoterapeuter, som arbejder med re-habilitering af rygmarvsskadede patienter i Danmark, blev inviteret til en alternativ temadag dagen inden åbningssym-posiet. På programmet var en gennemgang af den specia-liserede viden og workshops inden for rygmarvsskadespe-cialet forestået af Lisa Harvey. Hun er en meget anerkendt fysioterapeut og forsker (associate professor, Ph.d.) fra Australien, der bl.a. er forfatter til bogen ”Management of spinal cord injuries.” Endvidere kan www.elearnsci.org samt www.scipt.org anbefales.

Syv fysioterapeuter og to ergoterapeuter fra PTU deltog i denne alternative temadag, hvor hovedemnerne var overblik over terapien til denne målgruppe, håndtering af kontraktu-rer, styrketræning, gang og hjælpemidler samt skulder- og håndfunktion. Det var en rigtig tilfredsstillende og diskussi-onsfyldt temadag, som bekræftede os i, at vi i PTU er orien-terede om det, der foregår i rygmarvsskade-verdenen, og at behandlingen/træningen ikke har ændret sig radikalt.

Generelle terapeutiske pointer fra temadagen med Lisa Harvey:– Mål skal sættes ved hver træning! Spørg patienten: Hvad

er målet for i dag?

Temadag PÅ VESTDANSK CENTER FOR RYGMARVSSKADE

AF Line Olsson, specialeansvarlig fysioterapeut, PTU

– Effekten af træningen er bestemt af: komplet/inkomplet skade, køn og alder, vægt, spasticitet, smerter, andre komplikationer og ikke mindst MOTIVATION.

– Alle rygmarvsskadede med behov bør tilbydes håndki-rurgi, da det øger funktionsniveau og livskvalitet markant

– Dokumenteret effekt af både elektrisk stimulering og styrketræning for muskler, der kan arbejde mod tyngde-kraften

– Fysioterapeuten kan ofte forudsige patientens endelige funktionsniveau tidligt i forløbet

– Endnu er det uklart, om patienterne bliver stærkere pga. træning eller neurogen recovery

– Lisa Harvey understregede ud fra egne studier, at ud-spænding ikke medfører øget længde. Ingen registrering af om det medfører mindre spasticitet, bedre søvn, færre smerter etc.

– Cirka et halvt hundrede forskningsprojekter indenfor fysi-oterapi med højeste forskningsmæssige kvalitet (RCT) er gennemført – kun under 10 af disse giver mening i forbin-delse med rygmarvsskadede patienter, dog er projekterne gennemført med for få deltagere til at kunne konkludere en markant effekt.

27

LIVTAG #1 – 2015

Centrale problematikkerFinn Biering-Sørensen, klinisk professor, klinikchef, dr.med. Glostrup Universitetshospital, afdeling for rygmarvsskadede, pointerede i sit oplæg om rehabilitering af rygmarvsskadede i Danmark, at det desværre stadig er således, at smerter, sår og urinvejsinfektioner er de centrale problematikker for ryg-marvsskadede. Han understregede endvidere, at for at opnå den bedst mulige fysiske funktion, kræves det, at den enkelte patient er aktiv med træning og bruger kroppen alle døgnets 24 timer, idet rehabilitering/ træning faciliterer neuroplastici-teten (udvikling/ændring af nervebaner/ øget hjerneaktivitet).

SmerterNanna Brix Finnerup, ass. professor dr.med., Dansk Smer-tecenter Aarhus, fortalte om kroniske smerter efter ryg-marvsskade. 67 % har kroniske smerter, som påvirker livskvaliteten. Det er fortsat svært at finde en effektfuld be-handling, men der synes dog hos nogle at være en vis effekt af antiepileptiske eller antidepressive medikamenter. Hyp-nose blev også nævnt som en alternativ behandlingsmetode.

SpasticitetTiina Rekand, dr.med fra Bergen oplyste, at 70 % af ryg-marvsskadede personer lever med spasticitet. Spasticitet kan have en positiv indvirkning på hverdagen i fx forflyt-ninger, stand, gang, blodcirkulation, såvel som en negativ påvirkning på kontrakturer, sår, smerter, søvn og funktiona-litet. Dog var hendes konklusion, at rygmarvsskadede med spasticitet i fleste tilfælde føler det som et problem.

HåndkirurgiPernille Leicht, fra Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, gav et overblik over

Til åbningssymposiet var der inviteret nationale sundhedspersoner med specialviden inden for undersøgelse og behandling af rygmarvsskadede patienter. Det var to dage med mange oplæg og diskussioner set fra alle sider af diagnosen rygmarvsskade.

rekonstruerende håndkirurgi til tetraplegikere. Hendes pointe var, at de fleste tetraplegikere med en læsion lavere end 5. halshvirvel bør tilbydes operation ved behov (minimum 12 mdr. efter skaden) for at kunne anvende arm- og håndfunk-tion mere optimalt i hverdagen – det har generelt en positiv indvirkning på livet.

Udviklingen inden for rygmarvsskaderBodil Bjørnshave Noe, adjunkt, Ph.d., Aarhus Universitet, havde en opgørelse over traumatiske rygmarvsskadede fra 1990-2012 i Vestdanmark. I alt var der 691 personer med i opgørelsen, hvilket blev konkluderet var en stabil forekomst. Det tydelige var, at folk i dag er ældre, når de får deres skade, og at årsagen til skaden er stigende for faldulykker og dalen-de for trafikulykker. Rygmarvssskaden ses i dag også oftere som inkomplet under skadesniveauet frem for komplet.

Mave- og tarmproblemerProfessor Klaus Krogh fra Aarhus Universitetshospital talte om mave- og tarmproblemer efter rygmarvsskade. Han anbefalede henvisning til mave-tarm specialist, hvis man har haft afføringsinkontinens i mere end en måned, defækati-onstiden (afføringstiden) overstiger 45 min., der er mave-smerter eller mave-tarmproblemerne påvirker livskvaliteten.

Europæisk samarbejdeJane Horsewell, præsident i ESCIF, fortalte dels om vigtighe-den af centraliseringen af behandlingen af patienter med rygmarvsskader og dels om ESCIF (European Spinal Cord Injury Federation), som er en europæisk forening for ryg-marvsskadede www.escif.org

AF Line Olsson, specialeansvarlig fysioterapeut, PTU og Majbritt Almer, overlæge, PTU

ÅbningssymposiumPÅ VESTDANSK CENTER FOR RYGMARVSSKADE

B

BREVKASSEBrevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk/net_raadgivning

MARIANNE BAK [email protected]

TINA [email protected]

BENTE ELTON RASMUSSENSOCIALRÅ[email protected]

LISE KAYLÆ[email protected]

ANNA-LENE HARTVIGSENHJÆ[email protected]

BRITT JARS AFDELINGSCHEFFYSIOTERAPEUT PTU [email protected]

Jeg fik polio som etårig og har klaret mig fint hele livet. Nu er kræfterne desværre ved at være opbrugt i mit venstre ben, jeg må støtte mig til gelænderet, når jeg går op af trapper, og det værste er, at jeg har svært ved at skifte gear, når jeg kører bil. Jeg er nødt til at løfte mit venstre ben op på koblingspedalen, når der skal skiftes gear. Det er ved at være en uholdbar situation. Jeg overvejer derfor at købe en ny bil med automatisk gearskifte, her er det bare, at den koster ca. 30.000 kr. mere end en med manuel gear.

Så mit spørgsmål er, om jeg kan få tilskud til en med auto-matisk gear?

Kære medlemDu kan godt få tilskud til automatisk transmission, det kræver blot, at der er et krav i dit kørekort om, at du kører bil med automatgear. Det burde ikke være et problem at få kravet ud fra det, du skriver til mig.

Du får krav i kørekortet ved at gå til egen læge og få ud-færdiget en kørekortattest, husk at medbringe et pasfoto.

Kan jeg få tilskud til automatgear?Kørekortattesten med pasfoto skal du aflevere på Borger-service i din kommune mhp. at komme til en vejledende helbredsmæssig køretest. En vejledende helbredsmæssig køretest, er ikke en køreprøve men en test, hvor politiet vur-derer, om du har behov for specialindretning i din bil for at kunne betjene den sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det tager i øjeblikket ca. 5 måneder at få krav i kørekortet.

Når du har afleveret din lægeattest på Borgerservice, kan du efterfølgende søge din kommune om støtte til automatgear (særlig indretning i bilen). Dog vil kommunen ikke træffe en afgørelse om at bevilge støtten til automatgearet før, du har fået et nyt kørekort med kravet om, at du skal køre med automatgear. Støtten er et fast beløb og udgør i 2015 24.555,- kr., og støtten er ikke afhængig er din indtægt.

Jeg håber, dette kan hjælpe dig videre, ellers er du velkom-men til at kontakte mig.

Venlig hilsenBritt Jars, afdelingschef/fysioterapeut, PTU

BREVKASSE // LIVTAG #1 – 2015

28

Jeg har købt en brugt bil af min svogers bror. Bilen var på det tidspunkt ca. 5 år gammel. Jeg prøvekørte den et par gange og mente, at den var ok. Efter 2.000 km brød den imidlertid sammen, og det vil koste mange penge at reparere den. Jeg mener, at der er tale om fejl/mangel fra sælgerens side, men han vil ikke påtage sig et ansvar. Jeg har ikke gjort yderligere i sagen, for jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal gribe det an. Hvilke rettigheder har jeg?

Kære medlem.Jeg læser dit spørgsmål til mig således, at der er tale om en handel mellem to privatpersoner. Der er stor forskel på, om man handler privat (civilkøb), eller om der er tale om et for-brugerkøb. I et køb mellem to private gælder forbrugerbe-skyttelsesreglerne i Købeloven, den 2-årige reklamationsret mv., nemlig ikke, ligesom der heller ikke er mulighed for at indgive klage til Forbrugerklagenævnet.

Hvis sælger og køber i en sådan handel ikke kan blive enige om en frivillig løsning, er min umiddelbare vurdering, at den eneste mulighed er at gå videre med sagen via en egentlig retssag, og det er ikke nødvendigvis den økonomiske risiko værd.

Jeg vil således i første omgang tilskynde dig til at tage kon-takt til sælgeren og søge at finde en fælles løsning, men hvis dette ikke er realistisk, er den eneste mulighed at udtage stævning mod vedkommende – og det kan jo godt gå hen og blive en både langvarig og bekostelig affære. Jeg vil i den forbindelse opfordre dig til at søge hjælp hos Advokatvagten eller Retshjælpen Se fx på www.advokatvagterne.dk eller find Retshjælpen i den by, du bor.

Venlig hilsenMarianne Bak Svendsen, jurist, PTU

Er du kommet til skade?Kan du få erstatning?

Har du fået nok erstatning?Hvordan kommer du videre?

87 32 12 50for en gratis telefonkonsultation

Trafikulykker · ArbejdsskaderForsikringsskader · Fejlbehandlinger

Voldsoffersager

Kontakt Birgit Lindø, Nina Gejlsbjerg Andersen eller Anni Nørgaard Clausen på

www.clemenslaw.dk · www.erstatningsadvokater.dkSct. Clemens Stræde 7, 8000 Århus C

LIVTAG #1 – 2015

Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk

KAN SÆLGER DRAGES TIL ANSVAR?

30

LIVTAG #1 – 2015

Inden man overgår til folkepension, har man mulighed for at få et såkaldt § 100 tillæg i forbindelse med sit handicap. Tillægget skal kompensere for de merudgifter, man har som borger på grund af sit handicap. Minimumsgrænsen er pr. 1. januar 2015 på 517 kr. om måneden, altså 6204 kr. årligt.

Den dag, man overgår til folkepension, falder dette tillæg bort uanset, om man stadig har merudgifter eller ej – medmindre man vælger at udskyde (opsætte) sin folkepension. Den til en hver tid siddende socialminister har hidtil hævdet, at borgerne på anden vis bliver kompenseret ved overgangen til folkepension, hvilket såvel handicaporganisationer som de berørte selv har betvivlet.

PTU og Muskelsvindfonden i samarbejdeBortfaldet af merudgifterne rammer ikke kun PTU’s medlemmer, og derfor har PTU, og i første omgang Muskelsvindfonden, indledt et samarbejde om pro-blemstillingen, da der her er tale om et bredt handicappolitisk problem.

Udover at opretholde det politiske pres indsamler vi for øjeblikket konkrete budgetter blandt medlemmer, der står over for problemstillingen. Budgetterne skal vise politikerne, at problemet er reelt, og at borgerne ikke bliver kompen-seret på anden vis. Med andre ord at de berørte borgere oplever en forskels-behandling.

AF Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver og Mogens Folkmann Andersen, pressemedarbejder PTU— FOTO Folketinget

så kontakt meget gerne PTU’s socialrådgiver Bente Elton

Rasmussen for yderligere info og for udlevering af budgetskemaer.

Bente Elton Rasmussen kan kontaktes på tlf.: 8741 5582

eller mail: [email protected]

Er du berørt af problematikken?

PTU har henover som-meren og efteråret 2014 været til møder med flere medlemmer af Folketinget for at fortælle dem om de problemer, der kan være forbundet med at gå fra førtidspension til folke-pension.

31

LIVTAG #1 – 2015

FRA FØRTIDSPENSION TIL FOLKEPENSION

Hvem kan få § 100 tillæg?

- Personer mellem 18 år og fol-kepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funk tionsevne.

- Personer over folkepensionsal-deren, der har udskudt (opsat) udbetalingen af folkepension ef-ter § 15 a i lov om social pension.

- Personer, der modtager førtids-pension efter pensionsloven.

- Personer, der modtager førtids-pension efter reglerne fra før 2003, hvis pensionen er gjort hvilende eller de samtidig mod-tager kontant tilskud § 95 eller BPA efter § 96.

Det koster detPå baggrund af vores henvendelser har Socialministeriet beregnet, hvad det vil koste, hvis man ændrer reglerne, så man kan beholde sin merudgiftskompen-sation ved overgangen til folkepension. Ministeriet vurderer, at det vil koste omkring 70 mio. kr. fuldt indfaset i år 2040, hvor antallet af modtagere skøn-nes at være højest.

Hjælp os med et konkret budgetVi har brug for din hjælp, hvis vi skal få politikerne til at reagere. Jo flere, der vil hjælpe os med et konkret budget, der viser økonomien før og efter overgan-gen til folkepension, jo mere troværdige fremstår vi, og jo nemmere kan vi få politikerne til at lytte.

Vi har brug for følgende:- Du er indenfor de seneste par år overgået til folkepension og har i den for-

bindelse mistet retten til støtte efter servicelovens § 100- Du har økonomisk overblik over din situation – både før og efter overgan-

gen til folkepension og kan fremlægge budgetter, der illustrerer dette- Du er villig til, at PTU må bruge din sag i anonymiseret form til belysning af

problemstillingen

32

Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af.

Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe 3673 9004.

VÆRD AT VIDE

V VÆRD AT VIDE // LIVTAG #1 – 2015

Indsamling af dåseringe er en stor succes

Siden vi i det seneste nummer af Livtag i december 2014 opfordrede læserne til at gemme deres gamle dåseringe, er der blevet indsamlet 37 kg. ringe.

PTU-medlemmet Dorte Voltelen, der står for indsam-lingen, takker alle PTU’s medlemmer for deres store opbakning. Projektet fortsætter, og man kan enten aflevere sine ringe hos PTU i Aarhus eller Rødovre eller alternativt kontakte Dorte på tlf. 39 62 04 45 og aftale nærmere.

Dåseringene kan omsmeltes og bruges til benprote-ser for fattige i Thailand. Det er alene ringen på øl- eller sodavandsdåser, der kan smeltes om, da den er lavet af aluminium.

Du kan læse mere om projektet på www.daaseringe.dk

Offentlig transport er fortsat ikke fuldt tilgæn-gelig i Danmark. I praksis har personer med handicap svært ved at få adgang til busser, blandt andet fordi buschaufførerne nogle steder ikke må assistere personer med handicap med at bruge den indbyggede rampe i bussen. Et andet eksempel er togene, som ikke alle er tilgængeli-ge, og hvor man kun kan komme med, hvis man har bestilt plads senest 48 timer før afgang.

Institut for Menneskerettigheder har i septem-ber 2014 sendt anbefalinger til Trafikselskaber-ne i Danmark til, hvordan de konkrete udfor-dringer med tilgængelighed i busserne løses.

I december 2014 har Midttrafik besluttet at lave en forsøgsordning med elektriske ramper, så kørestolsbrugere kan komme med bussen ved egen hjælp.

Elektriske ramper til busser – et forsøg

33

LIVTAG #1 – 2015

SANDWICHHJÆLPERENCharlotte ”Lotte” Friberg Kure, der til hverdag arbejder hos PTU Rødovre, er idémageren bag en sandwich-holder, der gør det muligt for mennesker med dårlig hånd- eller armfunktion at spise ved egen hjælp frem for at være afhængig af pårørende eller hjælpere.

Sådan virker denDu sætter din sandwich eller burger ned i holderen, og herefter sidder maden fast i papholderen, og du kan selv spise. Holderen er udarbejdet i coated pap, så den kan modstå fugt. Den er let at opbevare, håndtere samt bortskaffe. Den er endvidere så let, at den ikke udgør en ekstra vægtbyrde for brugeren.

Hvem kan få gavn af sandwichholderen?Alle mennesker med dårlig hånd- eller armfunktion kan i princippet få glæde af holderen. Udover men-nesker med tetraplegi eller dårlig koordinationsevne, kan den også hjælpe fx spastikere, gigtramte, blinde og svagtseende eller ældre mennesker, der ikke har så mange kræfter.

Sandwichholderen er blevet produktudviklet og testet med stor succes på en række mennesker med forskellige former for fysiske funktionsnedsættelser hos PTU.

PTU har støttet Charlottes arbejde med holderen, og den er blevet mønster/design beskyttet hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Vil du vide mereVil du vide mere om holderen, så kontakt Charlotte Friberg Kure, PTU, på mail: [email protected] eller på telefon 36 73 90 00. Du kan se og prøve holderen i PTU’s kantine i Rødovre og i receptionen hos PTU i Aarhus.

Få hjælp til at holde fast

Det nye hjælpemiddel ”Easy-Up” kan ved hjælp af va-kuum hjælpe dig med at holde fast på f.eks. skålen, du skal røre i eller glasset, du skal åbne.

Easy-Up koster 850 kr. og kan bl.a. købes gennem hjælpemiddelcentralerne og på www.handigood.dk

Bodydrier – det elektriske håndklæde

Bodydryeren er en elektrisk varmtluftstørrer, der kan monteres i badeværelset eller brusekabinen, og som kan erstatte badehåndklædet. Efter badet stiller du dig foran bodydryeren, tænder den og drejer dig rundt – og bliver tørret over hele kroppen med varm luft.

Prisen på en Bodydryer er ca. 12.000 kr. Læs mere på www.bodydryer.dk

NYT NORDISK NETVÆRK FOR KVINDER MED RYGMARVSSKADE

Den 26.-27. januar holdt det nyoprettede ’Nordisk Netværk for Kvinder med Rygmarvsskader’ konference i PTU Rødovre. I netværket sidder kvinder fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, og deres første mål er at starte en Facebook-gruppe for kvinder i norden med rygmarvsskader. Gruppen skal fungere som et forum, hvor man kan dele erfaring, stille spørgsmål og herigennem give hinanden styrke og gåpåmod. Grup-pen hedder ”Nordic Network for Women with SCI”.

Du kan allerede nu tilmelde dig – du skal bare være kvinde og have en rygmarvsskade.

Johan Korsgaard-Pedersen nyder en sandwich ved egen hjælp.

34

LIVTAG #1 – 2015

Overordnet består bogen af et netværk af personbeskrivel-ser i en mindre svensk by i 1953, hvor polioepidemien raser. Man møder personer fra alle samfundslag og med forskellige typer af mere eller mindre eksistentielle udfordringer: over-lægefruen, der drømmer om at være andet end overlægefrue, hendes nyansatte barnepige, der gerne vil lære at begå sig i de bedre kredse, gymnasieeleven, som er datter af en enlig mor, og som må kæmpe for at kunne få en uddannelse, over-læger, plejepersonale og mange andre, hvoraf de fleste på den ene eller anden måde har en relation til byens hospital.

Beskrivelserne, som hovedsagelig tager kvindernes ud-gangspunkt, kommer samlet rigtig godt omkring de forskel-lige samfundslag, og de forhold og barrierer, der var i 1953. Bogen kommer ligeledes godt omkring beskrivelsen af den akutte poliosygdom og den måde epidemien vækker frygt alle steder i befolkningen. Bogen omhandler dog meget de ydre og faktuelle ting, så for den, der selv har været indlagt med polio eller været kvinde

i 1950’erne, kan beskrivelserne mangle en dybere følelses-mæssig dimension og derfor måske komme til at virke noget overfladiske.

Bogen er let læst og kan sagtens bruges som afslapnings-læsning for de, der gerne vil have et indblik i nogle af de temaer og forhold, der herskede i de store polioepidemiers tid.

ANMELDELSE AF Lise Kay, overlæge, PTU

Endnu er der håbForfatter Karin Wahlberg

VINDEndnu er der håbDeltag i konkurrencen

og vind bogen

KonkurrenceSend os en kort beskrivelse af et minde fra tiden, hvor du var indlagt og deltag i lodtrækningen om et eksem-plar af ’Endnu er der håb’. Vi udlodder tre bøger i præmie og forbeholder os retten til at bringe uddrag af de ind-sendte minder i et af de kommende numre af Livtag.

Send dit minde til [email protected] inden den 6. marts. Vinderne får direkte besked.

35

LIVTAG #1 – 2015

Helt overordnet er bogen velskrevet og let tilgængelig, og man kan tydeligt fornemme, at forfatterne både har mærket problemerne på egen krop, men også at de har sat sig grun-digt ind i dokumentationen for problematikkerne. Bogen bli-ver derfor en velskrevet og troværdig håndbog om whiplash.

’Bag om whiplash’ er opdelt i hovedafsnittene: ”Skader og undersøgelser”, ”Hos lægen”, ”Symptomer”, ”Krop og behandling” og ”Sådan håndterer du udfordringerne”. Hvert afsnit giver tilgrundliggende faglige forklaringer og konkrete praktiske forslag til selvhjælp. Hvor der kan være tvivl, eller der ikke er enkle løsninger, bliver de forskellige synsvink-ler beskrevet på en neutral måde. Herudover er afsnittene krydret med patienthistorier, der kan illustrere det skrevne. Afslutningsvist er et debatafsnit og et afsnit med udtalelser fra eksperter indenfor forskellige faggrupper. Endelig er der en god referenceliste med henvisninger til relevante hjem-mesider og litteratur.

Det eneste afsnit, der måske har en lidt tynd dokumentation, er afsnittet om kost. Set med lægefaglige øjne holder alle forklaringerne ikke helt, men konklusionerne og rådene er stadig brugbare og relevante.

Alt i alt er ’Bag om whiplash’ en bog, man bliver klogere af at læse. Den kan anbefales som håndbog til alle whiplashramte og deres pårørende, men sundhedsfagligt personale vil også have megen glæde af at læse den.

Bag om whiplash

Forfattere Charlotte Lillegård Petersen og Bodil Møller Christensen

KØB Bag om whiplash

MED RABATBogens vejledende

udsalgspris er 249 kr., men som medlem af PTU kan du

købe bogen til 195 kr. på www.ptu.dk/netbutikken

36

O OPGAVESIDEN // LIVTAG #1 – 2015

Løsningsord:

Navn:

Gade:

Postnr.:

By:

VINDEREVi trækker lod blandt de krydsords-løsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev:1. Birgitte G. Hansen2. Susanne Oehlers3. Anne-Lise N. Pedersen

PRÆMIERNE ER:1. præmie PTU's cd 'Afspænding og

mindfulness' samt et PTU ind-købsnet

2. præmie en PTU T-shirt3. præmie et PTU indkøbsnet

Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 9. MARTS 2015

MEDLEMSMAGASINET LIVTAG, FJELDHAMMERVEJ 8, 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: [email protected]

Indsend nedenstående

kupon eller send løsningen til [email protected]

NYHEDKUN HOSLANGHØJ

Hos Langhøj har vi udviklet et nyt afrullestop. Så man ikke kan køre ud på liften medmindre den er helt oppe. Kontakt os og få en demonstration.

www.langhøj.dk

Innovative hjælpemidlerKom ud og køreHos os er et handicap ingen hindring for at komme ud og køre og vi opbygger i alle bilmærker. Vi har over 35 års erfaring med indretning af handicapbiler, uanset om det er en standard eller special løsning. I dit lokale Langhøj bilhus, er der et bredt udvalg af de mest anvendte biler til afprøvning. Så kom ind og få en uforpligtende bilsnak.

Scan og se flere innovative hjælpemidler. Du er velkommen til at kontakte en af vores terapeuter for en demonstration:

Thomas Hansen (Øst Danmark)Tlf. 20 77 44 99 eller [email protected]

Martin Fog (Vest Danmark)Tlf. 20 77 52 38 eller [email protected]

Aarhus Hasselager Centervej 268260 Viby J Tlf. 87 41 10 40

Aalborg Jellingvej 79230 Svenstrup J Tlf. 87 41 10 50

KoldingAlbuen 706000 Kolding Tlf. 27 14 49 14

OdenseBramstrupvej 275792 Årslev Tlf. 87 41 10 40

KøbenhavnVibeholms Allé 272605 Brøndby Tlf. 43 43 00 66

Frihed til at komme rundt hvor som helst

Kontakt en af vores konsulenter for en demonstration:

Martin Fog (Vest Danmark)Tlf. 20 77 52 38 eller [email protected]

Se mere på www.langhoej-live.dk

Thomas Hansen (Øst Danmark)Tlf. 20 77 44 99 eller [email protected]

E-move, indbygget motor i hjulet. Den tager dig hen hvor du vil og på dine præmisser. Brug drivringene som du plejer, men nu med ekstra kraft.

E-Drive, indbygget motor i hjulet, styret med joystick for simpel håndtering af stolen.

Scan og se flere innovative hjælpemidler.

Eller besøg www.langhoej-live.dk

37

LIVTAG #1 – 2015

8 3 1 22 8 4 3

9 7 8 18 1 9 45 4 8 1 7 2

5 92 7 6 5

4 31 7 6 4 9 8

1 3 64 5 1

2 9 78 24 6 8

2 4 81 5 7

1 8 45 6

MEGET TÆT PÅ

EFTER-LADE SKAL SPEJDE ADSPRE-

DELSERBE-

SKÅRETTYVE

STYKKER ISLAM MIDDAGS-HVILE ARTIKEL SLAGEN STRESS-

HORMON EKKOE GRÆSK BOGSTAV

BAGVÆRK1

VÆRE TILART

KIGGET

HYLET

UDTRYK

INVENTARMEJERI-

PRODUKT

TRUSSER

2 PIGENAVN

SILKE

BLØDDYR3 DAMPSKIB

UNDER-SØGELSE

SERVICE

NUM-MER -?

BALTISK

HELIUMKEMISK

STOF

REMTØJ

SÅRBAR

GLUGGER

GRØNNE

MED-BEJLEREN

PROVINS I CANADA

KERAMIK

DEKRE-TEREDE

4 SUMP

LEVER I

5 ANSÆT-TELSE

FLINK

RASPET

HVILEDE

VÆRE FÆLLES

OM

6 INDFALD

SLÅR

6

FLUKSPÅHITSOM

UDBRUD

STØD-PUDER

JAKKE-SÆT

DESSERT

HERRE-DØMME

MATROS

DRENGE-NAVN

7 BY I IRAK

OPKLARE

KEN-DINGS-MÆRKE

PLAN

ØLGOTIK

BENE

8 SIDDE INDE MED

LOVUGIFT

LAVEDE-? OG

GOKKE

NÆSTE

BRØD-FØDE

NABOER

9

FILM-STJER-

NER

UD-VIKLINGS-

TRIN

GÆRET DRUE-SAFT

SPANSK Ø FORUD-SÆTTE

10

Fra manuel til elektrisk kørestol på få sekunder!-se en demonstration på:www.mobility4you.dktlf [email protected]

Mere end 700 af Livtags mange læsere deltog i den evaluering, som vi udsend-te før jul, og det er vi meget glade for. Tak for jeres hjælp. Evalueringen har givet os en vigtig indsigt i hvilke emner, vores medlemmer især er interesse-rede i, og det er naturligvis en viden, vi vil bruge fremadrettet, når vi skal sam-mensætte bladet.

Undersøgelsen viser en generel stor tilfredshed med medlemsmagasinet, men ingen roser uden torne. For selv-følgelig har der også været kritik og ønsker om ændringer i bladet.

Lang de fleste af dem, der modta-ger bladet, læser det også. Knap 2 % af dem, der modtager bladet, læser det

ikke. Årsagen er blandt andet mang-lende tid eller manglende relevans.

84 % angiver, at de er tilfredse/meget tilfredse med bladet, mens 2 % siger, at de er utilfredse/meget util-fredse med bladet.

Kritikken går især på, at de ikke kan finde sig selv i bladet, fordi Livtag skriver for meget om andre lidelser end dem, der lige er relevante for dem.

Den redaktionelle balanceLivtag er en balanceakt mellem de forskellige målgrupper i PTU. Redak-tionen bag Livtag forsøger hen over et kalenderår at bringe artikler, der både har interesse for polioramte, menne-

sker med whiplash, rygmarvsskadede samt ulykkesskadede generelt. Udover de målgruppespecifikke artikler bringer Livtag også bredere artikler, der kan have interesse for alle uanset bag-grund. Det kan være artikler om fx uddannelse, moderne teknologi eller seksualitet.

Nyhedsbrevene – et supplement til LivtagSom et supplement til Livtag, udkom-mer PTU's elektroniske nyhedsbrev hver anden måned. Her er der hver gang stof målrettet henholdsvis polio-patienter, whiplashskadede, ulykkes-skadede og rygmarvsskadede.

Det synes læserne om

LIVTAG

38

LIVTAG #1 – 2015

I forbindelse med undersøgelsen trak vi lod om tre gavekort blandt besvarelserne. De tre heldige vindere var:

Ruth Antosz, Birthe Hollmann samt Anne Poulsen. Vinderne har fået direkte besked.

HAR DU EN GOD IDE?Har du en god ide til noget,

som vi skal skrive om, enten i Livtag eller i vores nyhedsbrev, så send gerne en mail til Kira Orloff, redaktør, [email protected], eller til Mogens F. Andersen,

pressekoordinator, [email protected]

39

LIVTAG #1 – 2015MEDLEMSSIDER

For at du som deltager kan få det fulde udbytte af un-dervisningen og for at styrke sammenholdet, forventer vi kontinuerligt fremmøde på holdet. Du skal altså ikke tilmelde dig, hvis du har en forventning om ikke at kunne deltage på alle kursusgangene.

Forårets hold er primært for medlemmer, som ikke har væ-ret på efterårets hold, men er der ledige pladser, kan gen-gangere naturligvis komme med. Undervisningens indhold vil være nogenlunde det samme som efterårets hold. Hvis det udelukkende er gengangere, der tilmelder sig, laver vi holdet om til et opfølgningshold.

MINDFULNESS FOR WHIPLASHSKADEDEFORÅR 2015

”Jeg bruger mindfulness til at tømme hovedet for tanker, hvis jeg har meget, jeg skal og me-get, der rumsterer i mit hoved. Jeg bruger det også som en form for smertelindring. Gennem mindfulness og fokus på vejrtrækningen kan jeg mærke min krop og møde mine smerter på en måde, så smerterne faktisk føles min-dre, når jeg afslutter. Tidligere faldt jeg ofte i søvn, når jeg slappede af, og det gav mig ikke samme udbytte, som når jeg er nærværende i min afslapning.”

LENE LUNDSAGER, DELTAGER PÅ EFTERÅRSKURSUS

HVAD KAN JEG BRUGE MINDFULNESS TIL?

Inden for mindfulness fokuseres der på at leve med smerter. Mindfulness kan give dig redska-ber til bedre at være med dine smerter på en ny måde. Det giver dig mulighed for at gå fra at skulle holde smerterne ud eller overleve dem – til at lære at leve med dem. Metoden går ud på at imødegå smerterne frem for at bekæmpe dem – at erkende, at de er der og få en neutral tilgang til dem.

PTU opretter igen i foråret et mindful-nesshold med 1½ times undervisning og mulighed for ½ times socialt samvær, hvor vi byder på kaffe/the og frugt.

TID: Torsdag kl. 12.00-14.00, vi starter den 12. marts 2015 (der er undervisning den 12.3, 19.3, 26.3, 9.4, 16.4, 23.4, 7.5 og 21.5)

STED: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre

PRIS: 500 kr. for medlemmer og 900 kr. for ikke-medlemmer. Et medlemskab af PTU koster 148,00 kr. pr. halvår.

TILMELDING: Der er plads til otte personer på holdet. Ønsker du at være en af dem, så tilmeld dig hos Mette Dankelev på: [email protected] eller telefon: 36 73 90 28. Det er først til mølle-princippet, der gælder.

UNDERVISER: Karin Thye Jørgensen, fysioterapeut i PTU

MEDLEMSSIDER

PTU har i et samarbejde med Syddansk Universitet og Griffith Universitet fået bevilliget penge til et spændende nyt forskningspro-jekt til behandling af piskesmæld.

Vi ønsker at afprøve en ny tværfaglig behandling for de, som både oplever fysiske følger og et psykologisk traume efter en piskesmældsulykke. Behandlingen er individuel fysioterapeutisk træning og psykologisk behandling af traumet.

Behandlingen er udviklet af vores australske samar-bejdspartnere, professor Michele Sterling (fysiotera-peut) og professor Justin Kenardy (psykolog), der er blandt de førende forskere i verden indenfor behand-ling af piskesmældsskader og traumer efter ulykker.

Vil du deltage i forskningsprojektet?Kom til en spændende eftermiddag og hør mere om forskningsprojektet, og om det kunne være noget for dig. Behandlingen forløber over i alt 16 uger og er gratis.

Behandling af piskesmæld – spændende nyt forskningsprojekt

VIL DU VÆRE MED?

Vi holder informa-tionsmøde fredag den 13. marts kl. 14.00

Tilmeldingerne til motionsløbet Wings for Life er åbnet, og du kan nu tilmelde dig til det nyskabende motionsløb i Aarhus den 3. maj kl. 13.

Husk at hele overskuddet fra løbet går til forskning inden for rygmarvsskader.

Du kan tilmelde dig via hjemmesiden: www.wingsforlifeworldrun.com/dk/da/aarhus/

Løbet afvikles mere end 40 steder over hele verden, og løbet skydes i gang på samme tidspunkt over hele ver-den. I modsætning til alle andre løb er der ikke en fast mållinje. I stedet bliver løberne forfulgt af målstregen i form af en bil, der hele tiden accelererer i fart.

Hvad enten du kan løbe 5 eller 78km, kan du deltage i Wings for Life Run – og en kørestol er heller ingen forhindring. Det handler nemlig om at udfordre sig selv, sætte sig et mål og løbe for dem som ikke kan, og dermed samle penge ind til forskning inden for rygmarvsskader.

PTU og RYK samarbejder med Red Bull om løbet.

STØT FORSKNINGI RYGMARVSSKADER– TILMELD DIG TIL WINGS FOR LIFE

41

LIVTAG #1 – 2015

BLIV MEDLEM AF PTUDer findes tre former for medlemskab:1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores

medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

Hvem er PTU?PTU er en landsdækkende forening, der ar-bejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller syg-dom. Foreningen har specialiseret sig i at:

– Forbedre vilkårene for personer med alvor-lige skader

– Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer

– Synliggøre og oplyse om foreningens med-lemmer

I foreningens sekretariat arbejder 30 med-arbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en:

– Ulykkesskade– Whiplashskade– Rygmarvsskade– Polioskade

PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende. Så er der forsknings-

og sundhedsdag

Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag den 8. oktober, hvor PTU Rygmarv og RYK arrangerer et brag af en forsknings- og sundhedsdag. Dagen vil blive holdt på Vingsted Hotel og Konferencecenter ved Vejle, og du kan godt begynde at glæde dig til en dag med både masser af spæn-dende viden om livet med en ryg-marvsskade og til et godt grin.

MEDLEMSSIDER

Så har du chancen nu, når PTU medlem Anne Bahnson arrangerer 10 dage i Sydgrønland. Anne kender Grønland rigtig godt og planlagde en lig-nende rejse i 2014. Det var en succes, og nu har du mulighed for at komme med.

Du skal have nogen gangfunktion for at kun-ne deltage på turen, men dårlig gangfunktion, skinner eller stokke er ingen hindring. Kontakt Anne, hvis du er i tvivl, om du kan deltage.

Hvornår: Den 7.-16. juli 2015Hvor: To nætter i Narsarsuaq, to nætter i

Narsaq, tre nætter i Qaqortoq og to nætter i Narsarsuaq

Pris: Ca. 24.395 kr. pr person, inkl. fuld pension og alle transporter

Vil du vide mere om turen? Læs mere på www.ptu.dk/groenlandsrejse og kom til informationsmøde om turen onsdag d. 25. februar kl. 15.00 hos PTU i Rødovre.

Du er velkommen til at kontakte Anne Bahnson: [email protected], tlf: 5314 0775

Drømmer du om at opleve Grønland?

KORT OM ANNE BAHNSON

Anne blev ramt af polio i 1947, ni måneder gammel. Hun er uddan-net antropolog og har været ansat på Nationalmuseet i København som leder af de arktiske samlin-ger. Anne forskede i to år i arktiske skinddragter hjembragt til Natio-nalmuseet af polarforskeren Knud Rasmussen.

I 2009 blev hun leder af lokalmu-seet i Sisimiut, og i 2011 blev Anne chef for alle museerne i den grøn-landske kommune Qeqqata. I den periode var hun også med som rejseleder på en af Albatros-rejsers ture til Nordgrønland.

Vil du være mentor i PTU’s nye mentorkorpsPTU oplever, at en del rygmarvsskadede kunne have glæde af at tale med en erfaren rygmarvsskadet, når de bliver udskrevet og skal have en hverdag til at fungere igen.PTU ønsker derfor at starte en mentorordning, der giver alle rygmarvsska-dede mulighed for at tale med en ligesindet, der har erfaring med livet som rygmarvsskadet.

Vi søger derfor en række mentorer, der skal være med til at starte ordningen.

Hvad skal en mentor kunne?En mentor skal ikke være ekspert og vide alt inden for et bestemt fagområde. Det er langt vigtigere, at du som mentor har de rette menneskelige færdighe-der og evner til kommunikation, dialog og empati. Du skal kunne lytte, sætte dine egne behov til side og koncentrere sig om at forstå en anden persons verden. For at være mentor for en person med en nyere rygmarvsskade, skal du selv være rygmarvsskadet og have en vis erfaring i at leve med de hverdagsud-fordringer, det medfører.

Rollen som mentor er frivillig, men PTU dækker eventuelle transportudgifter i forbindelse med mentorrollen.

Hvordan bliver jeg mentor?Skriv en motiveret ansøgning og send den til Kira Orloff: [email protected] inden mandag den 2.marts 2015

Herefter vil PTU indkalde relevante kandidater til en samtale. Bliver du tilbudt hvervet som mentor, skal du deltage i en obligatorisk uddannelsesdag, hvor du bliver klædt på til opgaven.

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk

Har du funktionsproblemer i din hånd eller dit ben på grund af en hjerneskade som f.eks hjerneblødning, sclerose, cerebral parese eller andre centrale nervesygdomme. Det er nu muligt for dig at opnå funktion, frihed og mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjælpemiddelsystemer kan vi hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret med lårmuskelsvækkelse eller en paretisk hånd.

Du kan bestille tid til en klinisk undersøgelse, for at se om denne

type ortose er velegnet til dig.

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af mulighederVil du vide mere besøg www.fes-center.dk eller www.bjn.dk– Vi vil så gerne dele vores viden!

Genvind din funktion og få din frihed tilbage

Handy�ex

Dropfodmdialock

Handy�ex

Dropfodmdialock

Handy�ex

Dropfodmdialock

LIVTAG #6 – 2014

Rovsingsgade 822200 København N

35 82 95 00www.kjoeller.com

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt,

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller

fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

BILVARMER GIVER

NY KOMFORT I BILEN

Egmont Højskolenwww.egmont-hs.dk

Myndighed • Værdighed • Solidaritet

45

LIVTAG #6 – 2014

Flerkredssamarbejde

Kursus

Generalforsamling

Foredrag

Motion

Socialt

Udflugt

KOM MED TIL ARRANGEMENTER NÆR DIG

Vil du have flere informationer om de aktuelle arrangementer i kredsene, kan du finde det i aktivitetskalender, som du modtager sammen med Livtag to gange om året. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk

Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredsesarrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

PTU KØBENHAVNS OMEGN25. april Mød festlige Karen Thisted

Tid: Lørdag d. 25. april kl. 12.00 – ca. kl. 16.00Sted: University College Sjælland, Slagelsevej 70-74, 4180 SorøTilmelding: Der udsendes særskilt indbydelse.

PTU NORDSJÆLLAND25. april

Mød festlige Karen Thisted

Tid: Lørdag d. 25. april kl. 12.00 – ca. kl. 16.00Sted: University College Sjælland, Slagelsevej 70-74, 4180 SorøTilmelding: Der udsendes særskilt indbydelse

29. april eller 6. maj (datoen er ikke fastlagt)

En dag på travbanen

Tid: Onsdag d. 29. april eller d. 6. maj. datoen er ikke fastlagtSted: Charlottenlund Travbane, Traver-banevej 10, 2920 Charlottenlund

Tilmelding: Til Helle Vibeke Christensen: tlf. 4040 2973, [email protected]

PTU ROSKILDE24. marts

Foredrag om Grønland. Knud Rasmussens land!Verdens nordligste sygeplejerske, Susanne Duus

Tid: Tirsdag d. 24. marts kl. 19.00 – ca. 21.30Sted: Frivillig Center Sankt Maria Park, Frederiksborgvej 2, 4000 Roskilde. Lokale 6 og 7 i kælderen. Der er elevator. Indgang i gården. Tilmelding: Senest d. 16.marts til Ralf Kristensen: tlf. 2226 9832, [email protected]

25. april



Februar-april

Kontakt formand Ole Lærke for eventu-elle arrangementer i perioden: tlf. 5695 4778, [email protected]

PTU FREDERIKSBERG12. marts

Opera-aften i PTUGennemgang af Mozarts opera Trylle-fløjten

Tid: Torsdag d. 12. marts kl. 19.00 – 21.45Sted: Villumsalen, PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 RødovreTilmelding: Senest onsdag d. 4. marts til Merete Kampp Nielsen: tlf. 3324 5346, [email protected]

PTU KØBENHAVNFebruar-april

Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

BORNHOLM

SJÆLLAND

46

LIVTAG #1 – 2015

PTU STORSTRØM25. april Mød festlige Karen Thisted


PTU VESTSJÆLLAND14 marts – obs ny dato! Glatførekørsel og to timers teori

Tid: Lørdag d. 14. marts kl. 9.00 – 14.00 Sted: Køreteknisk anlæg Pedersborg, Kalundborgvej 84, 4180 SorøTilmelding: Senest d. 6. marts til Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, [email protected]

25. april



25. februar

Oplæg ved PTU formand Niels Balle og fynsk kaffebord

Tid: Onsdag d. 25. februar kl. 18.30 til ca. 21.00Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense CTilmelding: Senest d. 12. februar til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller [email protected]

19. marts

Hyggelig påskefrokost

Tid: Torsdag d. 19. marts kl. 18.00 – ca. 21.30Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C

Tilmelding: Senest d. 1. marts til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller [email protected]

21. april

Cafemøde i Middelfart

Tid: Tirsdag d. 21. april kl. 15.30 – 17.30Sted: Fænøsund Ældrecenter, Vestre Hougvej 70, 5500 MiddelfartTilmelding: Mød op, vi glæder os til at se dig. Af hensyn til traktementet vil vi dog gerne have din tilmelding senest d. 7. april til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller [email protected]

Alle tirsdage

Åndedrætstræning – fokus på smerte-lindring, kropsbevidsthed, velvære og forøget livskvalitet. Det er gratis at deltage

Tid: Start tirsdag d. 17 februar kl. 12.30 – 13.30Sted: Rugårdsvej 40, 5000 Odense CTilmelding: Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller [email protected]

Alle onsdage Fysisk træning og socialt samvær.Fri træning på eget ansvar i handicap-venlige omgivelser og handicapvenlige redskaber.

Tid: Fra onsdag d. 14. januar til onsdag d. 24. juni fra kl. 15.00 til 16.30.Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen “, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren.Tilmelding: Mød gerne op på dagen. Tilmelding er ikke nødvendig.

Alle fredage Stol på motionPTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen har i samarbejde med Odense Kommune og Funktionel Fysioterapi oprettet et hold med hensynstagende træning

Tid: Fredage fra d. 9. januar til 19. juni kl. 10.00 til 12.00. Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C.Tilmelding: Løbende. Kontakt enten Birthe Bjerre : tlf. 2685 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820

FYN

Flerkredssamarbejde Kursus Udflugt

PTU MIDT THY MORS21. marts Glatførekursus Mors

Tid: Lørdag d. 21. marts kl. 9.30 – 15.00Sted: Køreteknisk anlæg, Elsøvej 10, 7900 Nykøbing MorsTilmelding: Senest d. 13. marts til Gerda K. Hansen: tlf. 9772 3489/2395 2289 mellem kl. 8.00 og 9.30, [email protected]

11. april

Forårsfrokost

Tid: Lørdag d. 11. april kl. 12.00Sted: Hotel Pinenhus, Pinen 3, 7870 RoslevTilmelding: Senest d. 2. april til Ghita Tougaard: tlf. 2493 8085, [email protected]

PTU MIDTVEST JYLLAND17. marts

Påskehygge – del dine påsketraditioner med os andre

Tid: Tirsdag d. 17. marts kl. 13.30 – 15.30Sted: Kultur- og Frivillighuset, Nygade 22, 7500 HolstebroTilmelding: Senest d. 10. marts til Susanne Damgaard: tlf. 2071 1550 eller Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309/2345 9495

23. april

Tur til PTU Marselisborg

Tid: Torsdag d. 23. april kl. 15.00 – ca. 22.00Sted: Turen starter fra parkeringsplad-sen ved Messecentret i Herning, P Vest, hjørnet ved Mads Eg Damgaardsvej/Bag-geskærvej.Afgang med bus kl. 15.00. Mød op i god tid, så vi kommer rettidig af sted.Tilmelding: Senest d. 15. april til Susanne Damgaard: tlf. 2071 1550, Orla Bredgaard: tlf. 9722 0132 eller [email protected] mærket ”Marselisborg”

JYLLAND

LIVTAG #1 – 2015 Motion Socialt Generalforsamling Foredrag

47

PTU NORDJYLLAND20.-22. marts

Forårsmessen i Aalborg Kongrescenter

Tid: Fredag d. 20. marts til søndag d. 22. marts kl. 10.00Sted: Aalborg Kongrescenter, Europa Plads, 9000 AalborgTilmelding: Ingen tilmelding

14. april

En aften for mennesker med smerter

Tid: Tirsdag d. 14. april kl. 19.00Sted: Trekanten Bibliotek & kulturhus, Sebbersundvej 2 a, 9220 Aalborg ØstTilmelding: Senest d. 2. april til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, [email protected]

PTU SYDVESTJYLLAND18. februar

Vi får besøg af tidligere fysioterapeut Alik Weintraube

Tid: Onsdag d. 18. februar kl. 19.00Sted: Storm-P Salen, Hovedbiblioteket, Nørregade 19, 6700 EsbjergTilmelding: Senest d. 14. februar til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, [email protected]

22. april

Tidligere radiotelegrafist Marie Finne om livet på havet

Tid: Onsdag d. 22. april kl. 19.00Sted: Bekendtgøres senereTilmelding: Senest d. 15. april til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, [email protected]

PTU SØNDERJYLLAND19. marts

Besøg på Abena i Aabenraa

Tid: Torsdag d. 19. marts kl. 14.00 – 16.30Sted: Egelund 35, 6200 Aabenraa. I rundkørslen øst ved motorvejen kør forbi Statoil til T krydset, drej til venstre og fortsæt til A-bygningen

Tilmelding: Senest d. 8. marts til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850, [email protected] eller Christian Holm: tlf. 7454 2095, [email protected] kørselsvejledning på www.ptu.dk/soenderjylland

PTU TREKANTOMRÅDET23. marts

Et ”besynderligt” liv: Mød hospitalsklov-nen Gummitud og hør hendes historie

Tid: Mandag d. 23. marts kl. 19.00Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, 7100 VejleTilmelding: Senest d. 16. marts til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, [email protected] eller Karen Rasmussen: tlf. 2672 1156, [email protected]

15. april

Bitten Laubjerg: Et spændende liv på godt og ondt

Tid: Onsdag d. 15. april kl. 19.00Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, 7100 VejleTilmelding: Senest onsdag d. 8. april 2015 til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, [email protected] eller Karen Rasmussen, tlf. 2672 1156, [email protected]

PTU VENDSYSSEL 11. marts

Arrangement med PTU’s formand Niels Balle

Tid: Onsdag d. 11. marts kl. 18.00 – 22.00Sted: Samlingshuset Øster Brønderslev, Elmevej 124, 9700 BrønderslevTilmeldingsfrist: Senest tirsdag d. 3. marts til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, [email protected] eller Jonna Jacobsen: tlf. 3032 2570, [email protected]

PTU ØSTJYLLAND22. februar

Besøg i Vandhalla på Egmont Højskolen i Hou

Tid: Søndag d. 22. februar 2015, kl. 16.00 – 18.00 i bassinet. Aftensmad fra 18.30 (egenbetaling).

Sted: Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou, 8300 OdderTilmelding: Senest d. 15. februar til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

25. februar

Cafemøde i Randers

Tid: Onsdag d. 25. februar kl. 15.00 – 17.30 Sted: Randers Sundhedscenter, Thors-bakke, lokale 2, 2. sal, Biografgade 3, 8900 Randers CTilmelding: Ingen – men af hensyn til traktementet er det rart med en tilmelding til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

12. marts

Hyæner i natten. Foredrag om den 3. verden, adoption og handicap

Tid: Torsdag d. 12. marts kl. 19.00 – 21.30Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus CTilmelding: Senest d. 4. marts til Marianne Sander: tlf. 2877 6825/3218 0179, [email protected]

17. marts

Cafemøde i Silkeborg

Tid: Tirsdag d. 17. marts kl. 15.00 – 17.30Sted: Det nye medborgerhus, lokale 3, Bindslevs Plads 5, 8600 SilkeborgTilmelding: Senest dagen før til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

22. april

Den varme stol – fortælleaften for med-lemmer af PTU

Tid: Onsdag d. 22. april kl. 19.00 – 21.30Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus CTilmelding: Senest d. 15. april til Thomas Dall: tlf. 2534 5057, [email protected]

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

PTU Handicapbiler og KøreskoleVi hjælper dig på vej

En god samarbejdspartner til sagsbehandling af bil-ansøgninger, gangtest, test i forhold til kørekort og bil-valg. Køreundervisningen foregår i specialindrettede skolevogne.

Kontakt os!

Tlf.: 36 73 90 31

Eller se mere på:www.ptu.dk/handicapbiler

!

Du er velkommen til at henvende dig som privatperson, hvis du ønsker rådgivning eller ønsker at tage kørekort.

bagside_4.indd 1 07-09-2011 14:03:16

livtag #1 2015

Documents