livtag # 2 2013

LIV

TA

G#2

– 2

013

LIVeT hAr fåeT fArVer– penslerne og musikken har givet Thomas Borghus fodfæste igen

side 26

Kan fokus på vejrtrækning gøre en forskel?

side 32

Status på pilotprojekt for whiplashramte

side 8

dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

VI TILBYDER:

• Gratisrekruttering• Vikarservice• Ledsageordningen• Helhedsløsningentilhjælpeordninger

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

København Århus

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 [email protected]

• Borgerstyretpersonligassistance(BPA)• Specialpædagogiskstøtteordning(SPS)• Særligttilrettelagtungdomsuddannelse(STU)• Alleadministrativeopgaverrelaterettilovenstående

bhf_annonce_184x259_livtag_toppartner12_logo_tt_3.indd 1 07-08-2012 13:15:32

IndhoLd

I

hvert nummer Leder 5PTU’s partnere 11Opgavesiden 18Brevkasse 24Værd at vide 30 Medlemssider 39Aktuelle kredsarrangementer 45

Mig og min træning 6

Status på pilotprojekt for whiplashramte 8

Spørg løs 9

hvad nu? Tiden efter BS og outsiderne 12

Polio på vej mod udryddelse 21

få indflydelse på kommunalvalget i år 22

Livet har fået farver 26

et rigtigt liv med polio 32

åndedræTSProjekT

kan fokus på vejrtrækning gøre en forskel 34

kroppen råber hurra 36

Vejrtrækningstræning i fremtiden 37

18

9

SPørG LøS Gode råd når du har kontakt med

sundhedsvæsenet

Sammen med dette nummer

modtager du PTU's årsberetning for

2012

12

PTU’s advokat-gruppe

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A d v o k A t A k t i e s e ls k A b

store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0

w w w. e l m e r - A d v. d k

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor mod-parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected].

Erstatning og forsikringHos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

• Erstatningskrav ved ulykker• Ulykkesforsikringer• Personforsikringer

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · SkagenTlf. 70 15 10 00

[email protected]

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmand - KaptainKirk Larsen - Ascanius

��

��

��

��

��

��

��

��

��

32 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Når ulykken er ude...

Personskade

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

HJÆLP TIL ERSTATNING?Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab?Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os påwww.erstatningsspecialisten.dk.

HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang række juridiske specialer.







35 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A d v o k A t A k t i e s e ls k A b

store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0

w w w. e l m e r - A d v. d k

ELMER PARTNEREA d v o k A t e r

&

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 9 specialiserede advokater, 5 fuldmægtige, studenter og 7 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected]

PTU’s advokat-gruppe

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmandKaptainKirk Larsen - Ascanius

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DKKONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ

Tlf. 70 30 10 14 · [email protected]

Har du været ude for en personskade?Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års erfaring, der udelukkende beskæftiger sig med personskadeerstatning.

Kontakt os og få en gratis og grundig vurdering af din sag, eller læs mere på:

www.personskade.dk

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

Anne Katrine Bay

5

Leder // LIVTAG #2 – 2013

I år er det valgår. Igen i år skal vi til stemmeurnerne. denne gang gælder det valg til kommunalbestyrelserne og regionsrådene. Det er her, muligheden er til stede for at påvirke vores lokale poli-tikere til at sikre gode vilkår for personer med handicap i kommunen og regionen.

PTU er i partipolitisk henseende neutral. Vi samarbejder og påvirker de politikere, der vil fremme vores synspunkter mest muligt. Men et er at præge lokalpolitikerne i forbindelse med valget – et andet er muligheden for at øve indflydelse på de politiske beslutninger imellem valgene. Denne sidste situation vil jeg give nogle bud på her i min leder.

Indflydelse på lokale forholdI forbindelse med strukturreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, hvor kommunerne overtog de fleste op-gaver på handicapområdet, blev der indført lovpligtige handicapråd og lokale beskæftigelsesråd. To råd, der hver især i valgperioden fik til opgave at drøfte og foreslå initiativer med relevans for handicapområdet i kom-munen. Fælles for handicaprådet og beskæftigelsesrådet er, at den lokale afdeling af Danske Handicaporganisa-tioner (DH) har et antal medlemmer i rådene. Med PTU’s medlemskab af DH har PTU mulighed for at sidde med ved bordet i de to råd og dermed øve en ikke uvæsentlig indflydelse på de loka-le forhold for personer med handicap.

Handicaprådet har til opgave at drøfte spørgsmål af enhver relevans for han-dicappede i kommunen. Det betyder samtidig, at rådet skal have alle sager, der har betydning for personer med handicap forelagt til høring inden ved-tagelse. Det gælder dog ikke personsa-ger, hvorfor handicaprådets drøftelser er af mere generel karakter. Handi-caprådet er sammensat af et antal medlemmer fra den lokale afdeling af DH og byrådspolitikere samt embeds-mænd fra den kommunale forvaltning.

Det lokale beskæftigelsesråd rådgiver kommunens jobcenter og kommunalbestyrelsen i forhold til den lokale beskæftigelsesindsats og i særdeleshed i forhold til initiativer, der kan sikre et rummeligt arbejdsmarked. Det betyder, at rådet har til opgave at drøfte, hvordan personer med handi-cap kan inkluderes og fastholdes på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrådet er sammensat af to medlemmer fra den lokale DH-afdeling, repræsentan-ter fra arbejdsmarkedets parter samt borgmesteren som formand.

Gør en indsats i din lokale dh-afdelingForudsætningen for at kunne deltage i handicaprådet og det lokale beskæfti-gelsesråd som repræsentant for perso-ner med handicap er således, at man er indstillet af den lokale DH-afdeling. PTU har tradition for at sidde med i de to råd. Faktisk er PTU blandt de fem orga-

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: [email protected] Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – [email protected] Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Thomas Søndergaard Oplag 7000

ISSN nr. 1904-4798

EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADTNæste nummer af Livtag udkommer 10.6.2013 Deadline: Redaktion 29.4.2013 Annoncer 29.4.2013.

PTU SæTTer den LokALe dAGSorden – Vær Med TIL deT

nisationer i DH, som har flest tillidsfolk siddende i handicap rådene og beskæf-tigelsesrådene. For PTU er denne delta-gelse vigtig og af uvurderlig betydning for PTU’s mulighed for at påvirke den lokale handicappolitiske dagsorden.

Det har kun kunnet lade sig gøre og kan kun i fremtiden lade sig gøre, fordi vi i PTU har så mange dygtige og engagerede frivillige, der ønsker at yde en indsats lokalt for personer med handicap. Vi skal imidlertid ikke sove på laurbærrene, hvorfor der herfra skal lyde en opfordring til at gøre sig gældende i den lokale DH-afdeling. Kun derved kan man bringes i spil i forhold til de nye udpegninger til handicapråd og beskæftigelsesråd fra 2014.

Internt i PTU udbyder vi i foråret i år kurser netop om det lokale han-dicappolitiske arbejde, og her er der god mulighed for at blive klædt på til opgaverne i DH og de lokale råd. Så har du mod på det lokalpolitiske arbejde, så meld dig til – PTU har brug for dig!

L

Janus TarpNæstformand

Kort om Cathrine: Cathrine Guldberg er 43 år, gift og har to børn. Da hun var 20 år brækkede hun ryggen i en skiulykke.

Sådan træner hun: Cathrine trænede 3 gange om ugen før ulykken, og det gør hun stadig.

”Træning har altid været en del af mit liv. Jeg har det bedst, når jeg får trænet, men jeg er ikke fanatisk. Mine to piger kommer først,” siger Cathrine.

Før ulykken dyrkede hun jazzballet og styrketræning. I dag er det mest overkroppen hun kan træne, og da hun er lammet i benene, gør hun det siddende. Men der er kommet en ny og væsentlig faktor til – Cathrine er selv blevet aerobictræner og har haft hold i de seneste 13 år.

”Det er en stor motivation for mig at se folk møde op og høre deres til-bagemeldinger,” siger hun.

Cathrine gik selv på et siddende aerobichold efter ulykken med en ikke-handicappet instruktør og var meget glad for det. Men hun be-

Reelt træner hun stadig 3 gange om ugen, for hun gør alle øvelser med, når der knokles på holdene. Og ud over glæden ved at se andre udvikle sig giver det hende selv en følelse af velvære og energi at træne.

”Jeg sidder jo meget stille, fordi jeg slet ikke kan gå, så jeg har brug for at træne min overkrop. Jeg nyder, at jeg ikke er overvægtig, selv om jeg har født to børn og sidder i kørestol,” siger hun.

Cathrine har igennem flere år arbejdet på at lave en dvd med instruktion til siddende aerobic og den kom på gaden i foråret 2012. Hendes næste drøm er at lave en dvd med latinøvelser fra kørestol og på lang sigt, når børnene er flyttet hjemmefra, vil hun gerne udvide sin træning med yoga eller pilates og på den måde arbejde mere med mental træning.

”Men lige nu prioriterer jeg at være sammen med familien, så der skal ikke puttes mere træning ind i program-met,” siger hun.

Af Merete Rømer Engel, journalist—

fOTO Christian Grønne

”det giver et kick at undervise andre – at opleve at de bliver ved med at komme gang på gang”

For nogle er træning lystfyldt, for andre kalder det mest på den dårlige samvittighed. Men for langt de fleste PTU'ere er det en del af hverdagen. Livtag bringer en serie, hvor medlemmer fortæller om deres træning. Vi håber, det kan inspirere.

P PorTræT: MIG oG MIn TrænInG // LIVTAG #2 – 2013

6

gyndte at overveje, om der ikke var en idé i, at hun som kørestolsbruger selv begyndte at undervise andre i en lignende situation. I 1998, da hun var på barselsorlov med sin ældste datter, var idéen modnet. Hun gik i gang med at uddanne sig til fitnesstræner og hyrede senere en personlig træner, der hjalp hende med at finde alle de øvelser, som er relevante for siddende aerobic.

”Det var en stor sejr for mig at komme i gang med at undervise,” siger Cathrine.

I dag har hun hver søndag et hold i siddende aerobic i Lyngby Handicap-idrætsforening, som er åbent for alle. Tirsdag efter arbejde underviser hun et lille hold, der er henvist via en fysiote-rapeut og fredag morgen prøver hun så selv at få tid til at træne inden ugens sidste arbejdsdag som kontorassistent.

”Udover at undervise holder jeg også meget af at træne alene. Jeg er ligesom i mit eget rum. Det er en perfekt start på en weekend for mig,” siger Cathrine.

7

LIVTAG #5 – 2012

”Jeg sidder jo meget stille, fordi jeg slet ikke kan gå, så jeg har brug for at træne min overkrop (...)” siger Cathrine Guldberg

8

Status på pilotprojekt for

whiplashramte

LIVTAG #2 – 2013

Og netop ressourcer er et nøgleord i forbindelse med etableringen af whiplashtilbuddet. For mange whiplashramte har deres skade været ensbetydende med tab af arbejdsev-ne, og tilbuddet sigter derfor mod kommuner og forsikrings-selskaber. Som centerchef, Britta Quistgaard, udtrykker det:

”En ting er sikkert – der mangler et specialiseret tilbud til whiplashramte. Det er en målgruppe, som er hårdt ramt, fordi sygdomsbilledet er komplekst, og afklaringen derfor er meget svær. Men der er muligheder for hjælp, hvis man til-byder en tværfaglig indsats. Det er helt sikkert vejen frem.”

For teamet bag pilotprojektet venter nu en masse eva-luering og opsamling på al den viden, de har indsamlet de forgangne måneder, før end det færdige tilbud går i luften i forsommeren 2013.

Læs meget mere om, hvordan det endelige tilbud bliver skruet sammen i næste nummer af Livtag.

Som tidligere beskrevet i Livtag, har PTU igennem et par måneder kørt et tværfagligt pilotprojekt for whiplashramte. Formålet med projektet har været at få afprøvet ideer, samle erfaring og viden med henblik på at udvikle et tværfagligt tilbud til whiplashskadede. Projektet afsluttede i midten af marts sin sidste pilotpatient, og forløbet har gjort såvel patienter som personale meget klogere på, hvordan det fremtidige tilbud skal skrues sammen.

Stærk tværfaglig indsats til gavn for alleFire whiplashramte har ageret testpiloter i projektet, og over et forløb på fire uger har de mødt en bred vifte af PTU’s sundhedsfaglige personale. Netop de tværfaglige kræfter og den synergieffekt, en sådan indsats skaber, er helt oplagt at bruge i forsøget på at udrede whiplashpatienter på bedst mulig vis. For deres udfordringer er ofte meget komplekse og forskelligartede fra patient til patient. Individuelle afkla-ringsforløb er derfor den eneste farbare vej, men også en meget ressourcekrævende en af slagsen.

Af Mette Baungaard Jakobsen, pressemedarbejder, PTUillusTrATiOn Essensen

SmerTe

LIveT

SmerTeLIveT

De første patienter i PTU’s tværfaglige pilotprojekt for whi-plashramte er nu ved at være igennem forløbet, og teamet bag projektet er blevet mange erfaringer rigere. Her kan du læse om status på projektet.

LIVTAG #2 – 2013

Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder for at øge patientsikkerheden i sundhedsvæsenet.

På hjemmesiden www.sikkerpatient.dk er der mange gode råd om, hvordan du som patient selv kan medvirke til at øge sikkerheden i forbindelse med din behandling. Blandt andet ved at have pårørende med til samtalerne og ved at forberede sig grundigt inden, du skal til under-søgelse eller behandling hos din læge eller på hospital. Ofte får man ikke spurgt, om alt det man havde planlagt, og nogle gange kommer man først i tanke om spørgsmå-lene, når man er kommet hjem.

På den nye hjemmeside www.sikkerpatient.dk kan du blandt meget andet finde det nye redskab ”Spørg løs”, læse andres erfaringer med at være aktive patienter samt finde relevante links.

”Spørg løs” er et online program, hvor der er en mas-se spørgsmål, du kan stille til din behandler. Her kan du klikke på de spørgsmål, du mener kan være relevante at stille i netop din egen situation, og til sidst kan du sende spørgsmålslisten til dig selv, hvorefter du kan printe den ud og tage med til behandleren. På hjemmesiden kan du også bestille spørgsmålsguiden som en fysisk mappe.

Gode råd når dU hAr konTAkT Med SUndhedSVæSeneT

Tag en pårørende med. Sørg for at have en pårørende med, der kan lytte, skrive ned og stille de spørgsmål, du selv måske glemmer. Spørg personalet, hvornår der skal tages beslutninger om din behandling, så dine pårørende er med på rette tid og sted.

kend din sygehistorie. Skriv ned, hvilke sygdomme du tidligere har været i be-handling for, hvilke operationer du har været igennem, og hvilken medicin du tager. Så kan du lettere huske at få givet personalet de vigtige informationer hver gang.

hvad er næste skridt? Kend det næste skridt i behandlingen, indlæggelsen el-ler undersøgelserne. Mange har glæde af at vide, hvad man venter på og hvad planen er. Så bliver det også lettere at tage dine pårørende med på råd.

Spørg løs. Spørg til du får svar. Gentag eventuelt svaret med dine egne ord. Så undgår du misforståelser og husker infor-mationen bedre. Brug gerne ”spørg løs” programmet eller mappen.

Spørg løs Af Merete Bertelsen, fysioterapeut

og kvalitetskoordinator, PTU

??9

LIVTAG #2 – 2013

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk

Med vision, professionel ekspertise, engagement og forståelse udvikler

Bandagist Jan Nielsen A/S proteser, skinner og korsetter med størst

muligt fokus på din mobilitet og livskvalitet. I vores arbejde lægger vi

stor vægt på simple og intelligente løsninger.

Kontakt os for information eller se www.bjn.dk

– Vi vil så gerne dele vores viden!

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder

Velkommen hos Bandagist Jan NielsenFordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab

HandicapserviceI vores afdeling for Handicapservice rekrutterer og formidler vi hjælperetil handicappede. Vi registrerer alle vores medarbejderes faglige såvel somsociale kompetencer i vores jobdatabase.Vi har alle typer af personale registreret i vores database, der såledesomfatter sygeplejersker, SOSU-assistenter og almindelige sygehjælperesamt specialuddannet personale. Vi kan derfor tilbyde dig et stort udvalgaf hjælpere, hvor vi på forhånd har lavet en kvalificering.

BPA-ydelser (Borgerstyret Personlig Assistance) Vi yder hjælp til borgere med et behov for praktisk hjælp og pleje jf.Servicelovens §95 og §96.

STU-uddannelse (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse)P.P. Handicapservice ApS kan tilbyde STU-uddannelse, som er for ungemellem 15 og 25 år med handicap og særlige behov.

Vikarservice Alle der har en bevilling fra kommunen kan benytte vores vikarservice.Hvis man ikke har en bevilling fra kommunen kan man stadig benytte os,men man betaler da selv for ydelsen. Derudover tilbyder vi også ydelsentil institutioner og plejehjem, som ved sygdom eller ferie mangler ekstramandskab.

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

Kontortider: Mandag t i l torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

Alle vores ydelser leveres med basis i vores værdinormer, der bygger på:

· Engagement · Omsorg · Ansvar · Fleksibilitet· Respekt · Kvalitet · Livskvalitet · Stabilitet

Sociale ydelser baseret på erfaring - vi har været i branchen i over 10 år!

Som leverandør af helhedsløsninger sikrer P.P. Handicapservice ApS, at borgere modtager den omsorgsom forventes af offentlige myndigheder og borgerne selv. Vi tager ansvaret for etableringen og driftenaf hjælperteams til borgere med funktionsnedsættelser.Det er vigtigt for os, at der genereres værdi for borgerne igennem trygge og stabile rammer og livskvalitet,samt at offentlige myndigheder oplever at P.P. Handicapservice ApS udgør et seriøst og effektivtbidrag på Social- og Sundhedsområdet.

P.P.Handicapservice ApS

Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 3156 . [email protected] . www.ribekarosseri.dk

Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpas-set dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samråd med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri har mange års erfaring og er specialister i opbygning af handicapbiler. Vi sælger og opbygger alle bilmærker.

Husk at du frit kan vælge din opbygger. Vi leverer over hele landet.

At bygge handicapbiler er en tillidssag

BLIV PArTner Med PTU

Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: top-partner og erhvervspartner.

Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partner

toppartnere

toppartnere

erhvervspartnere

erhvervspartnere

Handicapservice ApS

P.P.

LIVTAG #2 – 2013

• Logo, tekst og link på www.ptu.dk• Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år)• Et diplom• PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring• Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne

annoncer• Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag• PTU’s magasin Livtag• Toppartner koster 18.000 kr. pr. år ex. moms

• Logo, tekst og link på www.ptu.dk• Logo i hvert nummer af PTU’s

magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år)

• Et diplom• PTU’s magasin Livtag• Erhvervspartner koster 10.000 kr.

pr. år ex. moms

Sådan bliver du PTU-Partner:Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 43 eller via e-mail [email protected] – også hvis du har spørgsmål!

11

De to PTU'ere Jonathan Richter og Susanne Nielsen fortæller her nogle måneder efter hjemkomsten fra Afrika om igen at ramme hverdagen, og om hvorvidt de fik noget langtidsholdbart ud af at deltage i TV2-programmerne.

hvad nu? Tiden efter BS og Outsiderne

Af Merete Rømer Engel, journalist—fOTO Pressefoto fra TV2

12

LIVTAG #2 – 2013

131313

LIVTAG #2 – 2013

Den tidligere professionelle fodbold-spiller Jonathan Richter og den tidligere butikschef Susanne Nielsen kendte al-lerede hinanden, før de drog på en må-neds meget anderledes ’ferie’ i Afrika med tidligere elitesoldat BS Christi-ansen, lægen Morten Blomgren og de øvrige otte ’outsidere’ med forskellige handicaps. Susanne og Jonas, som han kalder sig, bor nemlig meget tæt på hinanden på Frederiksberg og træner begge i PTU i Rødovre.

”Vi har mødtes på den lokale café et par gange, og Susanne fik mig med på en fantastisk skitur med DHI (Dansk

Handicap Idræt) sidste år. Hun har virkelig været god til at skubbe til mig,” siger Jonas.

De to har ikke rigtig mødtes siden, de i oktober kom hjem fra Afrika. De har haft travlt med hvert deres. Susanne er ved at starte et rejsebureau med tilgæn-gelighed i fokus sammen med en kollega, og Jonas læser HF og er, som han selv udtrykker det: ’Ikke så god til det med at holde kontakten.’ Men denne frostklare tirsdag aften, hvor LIVTAGs udsendte har sat de to stævne hjemme hos Susanne, er det tydeligt, at de kunne snakke om oplevelserne i Afrika i timevis. Om strabad-serne og sammenholdet og løverne, som de hørte fra deres telte om natten.

”Det lød præcis som om, de stod lige bagved teltet, men i virkeligheden var de 200 meter væk,” fortæller Susanne.

De ser begge tilbage på turen som noget helt enestående i deres liv og sam-tidig som den ultimative udfordring. De vidste hver især, at de skulle gennemleve nogle meget hårde ting både fysisk og mentalt på vandringen gennem Namibias ørken, en bid af Zambia og med Victoriasøens dramatiske vandfald som endemål.

hvad nu? Tiden efter BS og Outsiderne

At mærke at man ikke har ændret personlighed og stadig har de samme værdier og måder at reagere på. Det har for både Susanne og Jonas været det største udbytte.

14

LIVTAG #2 – 2013

det mest skræmmendeFor Jonas var det mest skræmmende forud for turen og en stor del af tiden i Afrika ikke bare, om han kunne gennemføre med sin benprotese men på et mere eksistentielt plan, om han kunne genfinde sit konkurrencegen. Det gen, der sammen med hans fodboldtalent har fyldt det meste af hans liv indtil for tre år siden, da han blev ramt af et lyn på fodboldbanen, lå

i koma i 11 dage og bagefter fik amputeret sit ene ben.”Konkurrencementaliteten og den energi og kraft, der er

i den, har været en meget stor del af min identitet. Jeg var bange for, at jeg ikke kunne finde den kraft igen. At jeg ville give op og begynde at tude. Det ville jeg næsten ikke kunne bære, for det ville betyde, at jeg havde mistet en stor del af det, der er mig,” siger Jonas.

Susanne var også bange men på en anden måde. Hun længtes efter at blive konfronteret med nogle ting, som hverken hun selv, venner og familie eller en psykolog havde kunnet få hul på i de fem år, der var gået siden hendes

ulykke, men en konfrontation var selvfølgelig også skræm-mende.

”Der var en mur, jeg blev ved med at rende panden imod. Nu bagefter kan jeg se, at jeg ubevidst havde pak-ket min smerte ind, fordi der var så meget andet, jeg skulle koncentrere mig om efter ulykken. Jeg var nødt til at være stærk i kampen mod kommunen for at undgå at komme på

plejehjem og for at blive godkendt til fleksjob, mens der samtidig var gen-optræningen, som skulle passes. Men jeg vidste, at i Afrika ville jeg blive tvunget til at konfrontere mig med ulykken,” siger Susanne.

Susannes nødvendige konfrontationOg Susanne blev konfronteret med ulykken allerede i det første afsnit af BS & Outsiderne. Langt ude i Namibias ørken befinder det i alt 12 mand store hold sig på toppen af en kæmpe sandklit. Den skal de ned ad, og for Susanne er det ikke bare en almindelig middelstor udfordring. Her og senere på turen, hvor hun skal ud af kørestolen og med hjælp fra de andre samt sikkerhedsline klatre op ad en klippevæg, kon-fronteres hun med den angst, der stammer fra ulykken. Den gang for fem år siden til et teambuilding-arrangement på arbejdspladsen stolede hun på en mand, der nikkede ja,

”Jeg tudede rigtig meget på toppen af den klit. Jeg var så bange for at slippe kontrollen og igen lægge mit liv i andres hænder..."

Bs Og OuTsiderneDu kan læse facts om både Susanne, Jonas og de otte andre deltagere samt noget om baggrunden for ekspeditionen på www.tv2.dk

Her kan du også se udsendelserne, hvis du ikke allerede har set dem (men det kræver desværre et abonnement på Tv2play).

15

LIVTAG #2 – 2013

da hun stoppede op og blev usikker og bange højt oppe i luften. Et nik der for hende betød, at hun roligt kunne fort-sætte. Men det gik galt, og Susanne faldt fem meter ned, fik en rygmarvsskade og brækkede ryggen. Der ude i Namibias ørken, befandt hun sig igen højt oppe og skulle stole på, at hendes holdkammerater kunne få hende sikkert ned ad klit-ten i kørestolen med diverse tov og samarbejde.

”Jeg tudede rigtig meget på toppen af den klit. Jeg var så bange for at slippe kontrollen og igen lægge mit liv i andres hænder. Men jeg var nødt til det, og for første gang turde jeg konfrontere mig selv med ulykken. Jeg så billeder og huskede, hvad folk sagde, da jeg dengang lå på jorden. Jeg brød igennem den mur, som længe havde ødelagt så meget,” fortæller Susanne.

jonas' kamp for at gennemføreJonas kamp startede for alvor, da der i et af midterprogram-merne gik hul på en vabel på hans fod. Ekspeditionens læge tilså og behandlede den hver dag og tog løbende stilling til, om Jonas kunne gennemføre turen eller måtte udgå. Han fik i nogle dage forbud mod at gå selv og måtte sidde i en vogn, som blev sat fast bag Susannes kørestol.

”Det var en øjenåbner for mig at skulle sidde passivt og lade mig skubbe af de andre, som svedte og var udmattede. Jeg følte mig til besvær og var hele tiden opmærksom på, om

de i deres mimik viste tegn på, at de var trætte af mig,” fortæller Jonas.

Det var altså for ham overraskende anstrengende mentalt ikke at kunne bidrage fysisk i nogle dage. Og Susanne lytter interesseret, for netop denne erfaring har hun, som før ulykken var en meget aktiv sportskvinde, også gjort sig.

”Det er svært ikke at kunne deltage og bidrage til det hele, især når man har været vant til altid at være den, der gjorde ting og organiserede,” siger hun.

At få sit gamle jeg tilbageMen tilbage til Jonas' kamp for at genfinde sit konkurren-cegen og sin fightervilje for fuld styrke.

”Det lykkedes. Jeg gennemførte, og jeg oplevede, at jeg stadig havde konkurrencegenet. Jeg fik ligesom noget af mit gamle jeg tilbage. Det gør, at jeg i dag ser mig selv mindre som offer, end jeg gjorde, da vi tog til Afrika. Det betyder rigtig meget for mig,” siger Jonas.

Også for Susanne blev ekspeditionen det gennem-brud, der ifølge hende selv skulle til for, at hun kunne håndtere følelserne omkring ulykken.

”For mig er det noget med, at jeg i dag kan sige: Det er ok at være der, hvor jeg er. Andre mennesker respek-terer mig og kan lide mig, som den jeg er. Og det er ok,

16

LIVTAG #2 – 2013

at jeg beder om hjælp. Jeg har mærket, at jeg inderst inde er den samme som før,” siger hun.

Det der med at få noget af sit gamle jeg tilbage. At mærke at man ikke har ændret personlighed og stadig har de samme værdier og måder at reagere på. Det har for både Susanne og Jonas været det allerstørste udbytte ved at deltage i tv-pro-grammerne. Og noget af det, der efterfølgende glædede dem mest, var deres nære venners og families kommentarer, som netop gik på, at de ligesom havde genfundet noget af deres gamle jeg derude i den namibiske ørken.

”Min tvillingebror sagde, at han i slutningen af program-merne kunne se den gamle konstruktive Jonas. Det kan han stadigvæk, og jeg kunne selv se, at jeg stadig var den måske nok lidt konfliktsky men tolerante Jonas, som jeg også var før ulykken. Det gjorde mig meget glad. Jeg var mange for at blive en bitter mand,” siger Jonas.

”Min familie sagde, da jeg kom hjem, at det var som om, de har fået den gamle Sus tilbage. Selv følte jeg også, at jeg havde fundet mit gamle jeg,” siger Susanne.

”handicappet” er ikke længere et nedladende ordDet er tydeligt, at både Jonas og Susanne oplever, at stra-badserne med BS og de otte andre handicappede deltagere har været et vendepunkt for dem. Men kunne det samme

resultat ikke være opnået uden de grænseoverskridende oplevelser for åben tv-skærm. Langt fra alle vil jo have mod på eller mulighed for at tage sådan en tur?

”Jeg kunne måske være brudt igennem den mur på andre måder, men det ville have taget meget længere tid. Dernede i ørkenen havde jeg dels ikke nogen mulighed for at slippe uden om konfrontationen, og dels virkede det meget trygt at være blandt andre, der også havde et handi-cap og derfor forstod ens kampe på en anden måde,” siger Susanne.

Og Jonas er helt enig. Han lægger vægt på, at det tætte samvær med de andre deltagere i en hel måned har givet ham en masse. Så han opfordrer andre, der ikke lige kan komme med på en tur med BS, til at indgå i et fællesskab med andre med et handicap, fordi man har en masse fælles erfaringer at bygge på.

”Før jeg tog af sted opfattede jeg ordet handicappet som nedladende, sådan har jeg det slet ikke længere. Jeg er en del af den gruppe, og vi kan bruge hinanden,” siger han.

Susanne har også fået en anden oplevelse af ordet handicappet ved at opleve, hvordan de andre tacklede deres forskellige handicaps.

”Jeg har tænkt en del over, hvordan det må være at være henholdsvis blind og døv, som nogle af deltagerne var det.

17

LIVTAG #2 – 2013

Det var spændende at prøve at sætte sig ind i de andres liv,” siger Susanne.

Jonas oplever at have fået flere nuancer og facetter på tilværelsen.

”Jeg er blevet klar over, at jeg er nødt til selv at acceptere min situation, hvis jeg fx skal kunne tage imod ros. Ellers vil jeg altid tænke: ’...mener han nu det, eller er det bare noget han siger, fordi han har ondt af mig?’”

Programmerne og sparsommelige politikereEn anden ting, som de to er enige om, er, at de er blevet bedre til er at sige pyt.

”Hvis jeg ikke når min bus, så bliver jeg ikke læn-gere mørk indeni, fordi jeg ikke kan løbe så stærkt. Jeg skulle bare være gået tidligere hjemmefra, så er den ikke længere,” siger Jonas.

”Jeg er blevet mere overbærende og bevidst om mine styrker,” siger Susanne.

Og denne lidt lettere tilgang til tilværelsen nyder de beg-ge at have fået igen. Det gør simpelthen hverdagen rarere,

og det bliver lettere henholdsvis at arbejde og studere. De håber begge to, at udsendelserne har givet seerne et lidt mere nuanceret billede af mennesker med et handi-cap. Og nej, de tror ikke, at programmerne kan misbruges af politikere i sparehumør, der nu kan sige: ”Jamen de kan gå gennem Namibia, så kan de også klare sig med mindre hjælp i hverdagen, end de får nu.

”Så har politikerne i hvert fald ikke set programmerne ordentligt. For det er jo netop tydeligt, at hvis man skal have mennesker til at yde deres bedste, så skal ram-merne også være i orden. Jeg havde jo den allerbedste protese på, vi havde nogle helt fantastiske kvalitetskøre-stole og en dygtig læge med hele vejen,” siger Jonas.

Og Susanne er enig. Hun tror på, at programmerne giver en form for indblik i, hvordan det er at have et han-dicap og på den måde kan være med til at rydde nogle fordomme ad vejen.

”Det er måske ikke så tabubelagt at se en stum mere,” siger Jonas.

”Det bliver måske tydeligt, at vi 10 bare er alminde-lige mennesker, der har været ude for nogle ting,” siger Susanne.

next stop – SilkeborgsøerneDe indrømmer også, at ingen af dem fra starten var så begejstrede for programmets titel.

”Outsider er jo et negativt ladet ord,” siger Susanne. Det siges et sted i programrækken, at en outsider er en, der kan noget, men som ingen regner med. Følte I jer sådan?

”Nej ikke rigtig, og vi kæmpede netop for ikke at blive sat i bås. Men vi kunne jo godt se, at de skulle have en fængende titel, der måske provokerede lidt,” siger Jonas. Men de er enige om, at udsendelserne blev gode.

”Man ser os gå gennem kriser og sejre, men det er det, vi får ud af det, som er i fokus. Der er en udvikling i det og en bagtanke med alt, hvad vi skal igennem,” siger Jonas.

Ingen af dem har på nogen måde fortrudt, at de tog med til Afrika og optrådte på TV2 otte tirsdage i den bed-

ste sendetid. Og Susanne og Jonas snakker om at lave noget efterhygge med BS og de andre.

”Vi kunne tage en weekend til Silkeborgsøerne, ro kano og hygge,” foreslår Susanne.

”Ja bare til Silkeborgsøerne, den er jeg med på,” siger Jonas. Og ser meget lettet ud over, at det ikke er Afrika igen.

”Hvis jeg ikke når min bus, så bliver jeg ikke længere mørk indeni, fordi jeg ikke kan løbe så stærkt. Jeg skulle bare være gået tidligere hjemmefra, så er den ikke længere,” siger Jonas

Hun tror på, at programmerne giver en form for indblik i, hvordan det er at have et handicap og på den måde kan være med til at rydde nogle fordomme ad vejen.”Det er måske ikke så tabubelagt at se en stum mere,” siger Jonas.”Det bliver måske tydeligt, at vi 10 bare er almindelige mennesker, der har været ude for nogle ting,” siger Susanne.

1818

VIndereVi trækker lod blandt de krydsords-løsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev:1. Malene Klintskov Skude2. Inge Hansen 3. Irene Krydsfeldt

PræMIerne er:1. præmie PTU's cd 'Afspænding

og mindfulness' samt et PTU indkøbsnet

2. præmie en PTU T-shirt3. præmie et PTU indkøbsnet

Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

Løsningsord:

Navn:

Gade:

Postnr.:

By:

LøSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 29. APRIL 2013 MedLeMsMAgAsiNeT LiVTAg, FjeLdhAMMerVej 8, 2610 rødOVre eLLer På MAiL: [email protected]

O oPGAVeSIden // LIVTAG #2 – 2013

Indsend nedenstående

kupon eller send løsningen til [email protected]

…lovligtplanlæggedøgnvagter-ogsåfleredøgnitræk?…giveminehjælperetryggeløn-ogansættelsesvilkår?… beholde selvbestemmelsen og slippe for besværet somarbejdsgiver?…holdemigopdateretomloveogreglerforBPA-modtagere?…støttearbejdetforbedrevilkårforallemedBPA?

ILOBPAbliverduomfattetafengodkendtarbejdstidsaftaleLOBPAerunderlagtoverenskomstenforhandicaphjælpere(FOA/3F)LOBPAerborgerstyretogdemokratisk–ogprofessionel arbejdsgiverLOBPAharetteamafkonsulenter,derkenderparagrafferneForetkontingentpå100kr.kandublivemedlemiLOBPA

VI ARBEJDER FOR DIG OG DIN BPA – MØD LOBPA’S BESTYRELSE PÅ WWW.LOBPA.DKFIND OS PÅ FACEBOOK

HVORDAN KAN JEG …. LOBPA ER SVARET

1919

LIVTAG #2 – 2013

19

2 99 8 6 3 48 4 1 9 23 7 2 8 1

6 1 7 95 6 2

4 9 3 8 7 66 7 4 3

1 8

2 99 8 6 3 48 4 1 9 23 7 2 8 1

6 1 7 95 6 2

4 9 3 8 7 66 7 4 3

1 8

2 1 54 9

3 5 1 27

8 1 92 58 4 2 3

7 9 3 86

2 1 54 9

3 5 1 27

8 1 92 58 4 2 3

7 9 3 86

FRANSK HORN FLOKKE UMBERTO

-? FARTØJER TØJ LIGE-VÆGT

PRESTI-GEMODEL PARTIKEL ASPI-

RANTEN LINDRING TILTALE MOSEBØ-GERNE

VAR I HANDLEN AGTELSE

SIDDE-MØBEL

1

MUSIKCREME

ARBEJDS-HOLD

-? HOWARD

DOKU-MENTER

MUSIKER2 FORNEM-

MES

LERTØJ

DANSK BY

SKÆRE-OST

KLIPPE

MUSKEL-SMERTE

KRAMPE-TRÆK-NINGER

-? CRUZ

3 MIDT I QUEENS

FUGLE

SUTTEFUGL

TRÆ

POPLER

HANKEN

SE SKÆVT

SKARNS-KNÆGT

EGEN

TIDS-MÅLER

PLAN-LØSE

HENSIGT

SPILD

4

5 HAM-MERSHUS

STORBY

SOJAPRO-DUKT

RÆKKE

AFKRÆF-TELSE

TRÆBYG-NING

KLEMME

STIVEREN

6 FORURO-LIGEDE

UDGØR

7

SERVICE-DEL

UBUNDEN

VANDOM-RÅDET

NATUR-TALENT

SPÆNER

FLOD-LEJE!?

STOLTHEDSANDAL

OPSÆT-NING

GRÆSK BOGSTAV

REGION

KATTE-LOKKE-NAVN

FORDEL

SKAL

SERUM I FLERTAL

8

INDSKY-DELSE

EKS-PLOSIV

ANKE

SKÆNKE

TRÆFFES

FORE-TAGER

MALMPLANTE

ARTIKEL

SÆR-PRÆGET

LANDE-KODE

HUSKE9

BLAN-DEDE

NUL MORALSK KORT ANGREB

LIVTAG #2 – 2013

NuDrive – for dig der vil selv

Nyhed i DanmarkKun hos Langhøj

Kontakt vores fysioterapeut Mar�n for en demonstra�on på tlf. 20 77 52 38 eller mail mar�[email protected]

Se mere på www.langhoej.dk

Brug drivarme i stedet for drivringe for mere selvstændighed og nemmere håndtering

• Brug færre kræ�er• Skån skuldre og håndled• 50% mere kra� �l s�gninger og ujævnt terræn • Kør hur�gere på flad strækning • Ingen våde og beskidte drivringe • Indbygget bremse• Klikkes nemt af og på• Ingen ba�erier eller elektronik• Passer på alle manuelle kørestole

AALBORG

HERNING AARHUS

KØBENHAVN

RIBEODENSE

Mangler du

en bil tilpasset

dine behov?

Vi kan tilpasse din nye eller brugte bil efter dine behov. Vi bygger bilen op omkring dig, og er med hele vejen med rådgivning fra start til slut.

Handicare Auto har over 15 års erfaring og er Danmarks største opbygger af handicapbiler til kommuner, institutioner, erhverv og private!

Vi klarer enhver opgave! Se mere på handicare.dk, ring til os eller besøg en af vores afdelinger i hele landet!

HERNING

Baggeskærvej 48

DK-7400 Herning

+45 97 12 96 22

KØBENHAVN

Park Allé 289 G

DK-2605 Brøndby

+45 43 20 57 00

AALBORG

Fabriksparken 3

DK-9230 Svenstrup

+45 96 96 15 22

RIBE

Industrivej 22

DK-6760 Ribe

+45 76 88 18 00

AARHUS

Bredskiftevej 6 A

DK-8210 Aarhus V

+45 87 31 46 00

ODENSE

Hvidkærvej 39

DK-5250 Odense SV

+45 63 15 20 00

Find en brugt bil, se flere produkter, eksempler på

biler og meget mere på vores hjemmeside:

handicare.dk/auto-danmark

Se aktuelle nyheder, tilbud og info om events og meget

mere på vores Facebook:

facebook.com/handicareautodanmark

TLF. 66 11 31 31WWW.LIFTBUSREJSER.DK • [email protected]

Lüneborg Hede, 3. - 7. juni Med base i Bad Bevensen oplever vi bl.a. både storbyliv og hedelandskab, en meget særpræg-et banegård og myriader af orkiedeer ! 5 dage / halvpension . . . . . . . . . . . . . kr. 5.850,-

Hvor vil I gerne hen?Hvis I er en gruppe / lokalforening, der gerne vil afsted på en tur eller udflugt, hjælper vi gerne med planlægningen! Obs! Der er stadig muligheder fra juli til oktober.

Ring og hør nærmere eller få inspiration til den næste tur på: www.liftbusrejser.dk ...

21

LIVTAG #2 – 2013

Af H. Kallehauge, formand for PTU

De tre sidste lande, hvor polioepidemier stadig forekommer, er Nigeria, Pakistan og Afghanistan. I hvert af disse lande arbejdes der med strategier og kampagner på regeringsplan for poliobekæmpelse. Antallet af rapporterede poliotilfælde er på globalt plan i 2012 ifølge WHO helt nede på 181 tilfælde. I Nigeria er antallet dog højere end året før, en stigning på 140 % med risiko for spredning til Mali og hele Vestafrika.

Slutkampagnen, som WHO vedtog i december, fokuserer på områder, der er forsømt rent geografisk, omvandrende befolkningsgrupper som nomader, flygt-ninge og områder, som er usikre på grund af borgerkrig og terroraktioner, bl.a. i Pakistan, Afghanistan og Somalia.

Modstand mod Poliovaccination2013 er dog ikke begyndt godt, hvad angår bekæmpelsen af polio. Den store indsats, som WHO, UNICEF, Rotary og Bill and Melinda Gates Foundation har ydet og fortsat yder, har fået en ny og farlig modstander i Taleban. Kampen mod polio er ved at blive en krig, hvor ofrene ikke længere alene er børn og unge, men også dem, der skal redde dem.

Taleban har krævet al poliovaccina-tion standset, hvis ikke de amerikanske droneangreb ophører. Taleban beskyl-der vaccinationsholdene for at være spioner for USA og udbreder rygter om, at vaccination inficerer børnene med HIV-virus og gør dem sterile. Det var de samme rygter, man spredte fra islamistisk side i den nordlige del af Nigeria. Herfra spredte polio sig hurtigt til flere nabolande for to år siden.

I december 2012 skød pakistanske Talebanfolk på motorcykel 9 sundhedsar-bejdere og yderligere 6 den 1. januar 2013, heraf flere helt unge kvinder, som var i gang med at vaccinere børn på åben gade.

WHO har besluttet indtil videre at standse vaccinationsprogrammerne, indtil sikkerheden for sundhedsmedarbejderne kan garanteres. Pakistans præsident har

PoLIo på vej mOdUdryddeLSe

besluttet, at Taleban ikke skal forhindre vaccination mod polio, men hvornår dette er muligt er usikkert.

Polio – på et kendt feriemål.Som en yderligere udfordring forlød det for nyligt, at der er fundet polio i Cairo. Egypten besøges hvert år af mere end 3 millioner europæiske turister. Selvom polio ikke forekommer overalt i landet, må det give anledning til bekymring, at nye poliotilfælde er konstateret i Cairo. Men der er sat ind med vaccination på fuld kraft – også tidligere vaccinerede børn og unge vaccineres igen.

Kampen mod polio er desværre stadig nogen vej fra målet om total udryd-delse, men forhåbentligt vil WHO’s slutstrategi for polioudryddelse føre til, at hele verden senest i 2018 kan erklæ-res fri for polio.

KILDE: TIME, 14. JANUAR 2013

verdenssundhedsorganisationen (WHO) vedtog den 14. december 2012 en slutstrategi for polioudryddelse for 20132018.

Taleban beskylder vaccinationsholdene for at være spioner for USA og udbreder rygter om, at vaccination inficerer børnene med HIV-virus og gør dem sterile.

22

LIVTAG #2 – 2013

hvad kan vi gøre?PTU vil som ved tidligere kommunalvalg udarbejde noget materiale, som alle kredsbestyrelsesmedlemmer vil få tilsendt. Det vil omfatte både gode råd om, hvordan man får kommunalpolitikere i tale og spørgsmål, man kan stille både mundtligt ved vælgermøder og skriftligt, bl.a. nu på nettet.

Det digitale medie skal vi naturligvis benytte. Det er jo nemmere, hurtigere og meget mere overkommeligt end at gå til mange vælgermøder. Men begge metoder skal anvendes.

hvad mener kommunerne?Hvad siger kommunerne selv om det kommende valg?

Det kan man læse i bladet Danske Kommuner, nr. 35/2012, som udkom i december. Nogle borgmestre udtaler her, at hovedtemaet ved kommunalvalget bliver kommunernes økonomi. Det var jo lige hvad, man kunne vente. Borgmestre er jo alle fødte formænd for økonomi-udvalget – det fineste og mest vigtige stående udvalg i alle kommuner.

Men er det nu også rigtigt, at økonomien bliver valg-ets hovedtema?

Helt sikkert er det ikke, hvis man spørger andre

Til november i år skal vi have kommunalvalg. valget handler også om mennesker med handicap. vi er også vælgere – men ikke på samme parti. vor fælles interesse er ikke partipolitisk bestemt. Den drejer sig om handicappolitik og dermed om velfærd på handicapområdet. Hvis vi ikke er aktive og melder os på banen og gør vore ønsker klare, risikerer vi, at man glemmer os. vi er jo et mindretal, og en ting er helt sikker, hvis vi ikke selv gør os synlige som vælgergruppe, så bliver vi overset.

Af H. Kallehauge, formand for PTU

Få indflydelse på kommunalvalget i år

23

LIVTAG #2 – 2013

kyndige. Det kan meget vel også komme til at handle om børneinstitutioner, skoler og beskæftigelse. Den store ledighed rammer kommunerne negativt på flere måder både ved tab af skatteindtægter og ved øgede sociale ydelser/kontanthjælp.

Men velfærd til mennesker med handicap kommer kun på dagsordenen, hvis vi selv sammen med vore kolleger i de andre handicaporganisationer og Danske Handicaporganisationer – DH – sørger for at rejse dette tema i alle kommuner. Alle kredsforeninger og alle frivil-lige i PTU skal være opmærksomme på kommunalvalget og i god tid lægge en plan for, hvordan vi vil være med til at påvirke det.

kommunerne får flere opgaverIndtil for få år siden var der mange opgaver, som ikke blev varetaget af kommunerne, men siden Kommunalre-formen i 2006 - 2007 har dette ændret sig. Det skyldes flere forhold, bl.a. amternes nedlæggelse, lovændringer, kommunernes forøgede størrelse og ikke mindst kom-munernes egne imperialistiske tilbøjeligheder. Konkur-rence med regionerne er udtalt og den rækker ligefrem til ønsker om at nedlægge regionerne.

Tidligere var arbejdsmarkedsforhold og sygdom,

nu ofte omtalt som sundhed, ikke noget, som en kom-mune tog sig af. Det gør alle kommuner i dag. Et helt nyt eksempel herpå er, at Lemvig Kommune nu fra 1. februar 2013 åbner et mini-sygehus/”Tryghedshotel” midt i byen for ældre, som kan blive plejet tæt ved eget hjem og der-ved undgå hospitalsindlæggelse. Flere andre kommuner overvejer at tage lignende initiativer.

Lægeforeningen advarer med god grund imod dette, hvis patienten ikke forinden bliver forsvarligt lægeligt udredt på et hospital. Det er muligt, at der er ældre og pårørende, som synes, at det er bekvemt med et sådant tilbud i nærmiljøet, men det er ikke forsvarligt, hvis de ikke er blevet behørigt vejledt.

Der er fremtidsforskere, der peger på, at kommuner-nes økonomi vil vedblive med at være anstrengt adskil-lige år frem i tiden, men omkring 2020 - 2025 forventes den at blive bedre.

Kommunerne vil prioritere deres midler omkring deres kerneopgaver og overlade mere til borgernes selvforsør-gelse. Kommunerne vil benytte mere velfærdsteknologi, flere frivillige og arbejde med e ffektivisering i form af flere ydelser med færre ansatte uden udgiftsstigninger.

Hvordan mon velfærden på handicapområdet vil udvikle sig?

V

24

B brevkasse // LIVTAG #2 – 2013

brevkasseBrevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Britt Jars afdelingscheffysioterapeut PTU [email protected]

Marianne Bak [email protected]

tina [email protected]

Bente elton rasMussensocialrå[email protected]

lise kaylæ[email protected]

anna-lene hartvigsenhJæ[email protected]

For ca. 3 måneder siden blev jeg påkørt af en bilist, da jeg skulle krydse gaden tæt på vores hjem. Siden ulykken har jeg haft svært ved at arbejde på grund af smerter i ryg, nak-ke, knæ og skuldre. Der skete ikke noget med den mand, der kørte bilen. Hans forsikringsselskab arbejder for øjeblikket på at finde ud af, hvilken erstatning jeg skal evt. have. Jeg er imidlertid meget nervøs for, at jeg slet ikke kan få nogen erstatning, for jeg tror desværre ikke, at jeg så mig ordent-ligt for, da jeg trådte ud på vejen. Jeg har dog også hørt fra flere, at bilisten kørte alt for stærkt. Begge ting har jeg givet udtryk for overfor selskabet. Min tanker kredser konstant om ulykken, og om jeg kunne have gjort noget anderledes, hvilket bestemt ikke er godt for min tilstand.

Jeg vil derfor spørge, om det er muligt at få erstatning, selv om det – måske – er ens egen skyld, at man er kommet ud for en trafikulykke?

kære medlemJa, det er det. Det forholder sig faktisk sådan, at man som udgangspunkt altid har krav på fuld erstatning for per-sonskaden, hvis man er kommet til skade i trafikken. Dette gælder også, selv det er ens egen skyld, at skaden er sket og uanset om bilisten har gjort noget forkert eller ej. Det gælder

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk

– under medlemmer.

oven i købet for færdselsuheld, hvor den skadevoldende part er ukendt eller uforsikret, i hvilket tilfælde krav rejses over for DFIM (Foreningen for International Motorkøretøjsforsik-ring), der tager sig af krav på erstatning for ukendte/ufor-sikrede skadevoldere.

Dette skyldes, at Færdselsloven er et område, hvor der gælder et såkaldt objektivt princip, hvilket betyder, at man er berettiget til erstatning, uanset hvis skyld det er, at skaden er sket. Kun helt undtagelsesvist kan erstatningen nedsæt-tes med typisk 1/3 eller i sjældne tilfælde evt. helt bortfalde, nemlig hvis der er udvist grove grader af medvirken til den opståede skade. Der skal dog være tale om en særdeles høj grad af egen skyld (forsæt eller grov uagtsomhed).

Så svaret er ja, det er klart muligt at opnå personska-deerstatning, selv om man helt eller delvist har været skyld i et færdselsuheld. Om det er muligt i dit konkrete tilfælde, kender jeg dog ikke den konkrete situation godt nok til at kunne udtale mig om.

Reglerne på området fremgår af Færdselslovens §§ 101 – 104.

venlig hilsenMarianne Bak, jurist, ptu

Erstatning vEd selvforskyldt ulykke?

tilskud til advokatFor kort tid siden kørte jeg galt, da en anden bil kørte op i min bil bagfra. Jeg har konstante smerter, og min læge vur-derer, at jeg har piskesmæld. Jeg har aldrig fejlet noget før. Jeg sidder med en masse papirer, som jeg ikke kan overskue og har derfor besluttet mig for at få en advokat. Jeg har endnu ikke taget kontakt til én, men har fundet et advokat-firma i min hjemby.

Er der nogle muligheder for, at jeg kan få tilskud til ad-vokatudgifterne fra hende, der kørte den anden bil, og hvor meget kan jeg få ? Hun har påtaget sig det fulde ansvar.

kære medlemIndledningsvist vil jeg sige, at det rigtigt godt, at du påtæn-ker at lade en advokat tage over, hvis du har svært ved at overskue situationen. Det kan i øvrigt desværre også være vanskeligt at få anerkendt et piskesmæld som en skade, hvorfor det er meget vigtigt at sikre sig, at du finder en advokat med ekspertise netop inden for dette område. Jeg henviser til PTU's hjemmeside, www.ptu.dk, hvor de advoka-ter, som PTU har et fast samarbejde med, fremgår.

I forbindelse med en ulykke som her, hvor der er tale om en personskade med en ansvarlig skadevolder, finder reglerne i Lov om Erstatningsansvar anvendelse, hvilket betyder, at skadevolderens ansvarsforsikring skal bidrage til dækningen af evt. advokatudgifter. Helt konkret skal mod-partens ansvarsforsikring dække det, man kalder ”rimelige og nødvendige” udgifter til advokathjælp (Lov om Erstat-ningsansvar § 1, stk. 1 om erstatning for andet tab). Dette gælder dog normalt ikke i mindre personskadesager, hvor erstatningsopgørelsen er relativt ukompliceret, men primært ved større og alvorlige personskadesager, fx hvis man mister erhvervsevnen og/eller får alvorligt mén. Ofte vil modpar-tens selskab gøre opmærksom på denne praksis – eller bør i hvert fald gøre det!

Hvor stort et beløb man kan få dækket, afhænger af flere faktorer, men fastsættelsen tager udgangspunkt i størrelsen på den erstatning, forsikringsselskabet betaler til den ska-delidte. Typisk drejer det sig om ca. halvdelen af advokatsa-læret. PTU og forsikringsselskaberne generelt anbefaler i øvrigt, at den skadelidte tager en drøftelse med advokaten, så det på forhånd er afklaret, hvad skadelidte evt. selv må forvente at skulle betale i advokathonorar.

venlig hilsenMarianne Bak, jurist, ptu

Jeg tager 150 mg Tradolan Retard 2 gange i døgnet, og når smerterne er værst tager jeg 50 mg alm. Tradolan 2 gange i døgnet, så jeg kommer op på max. dosis. I ca. et år har det nu været sådan, at jeg fast tager de ekstra 50 mg Tradolan, da jeg ikke føler, jeg bliver smertedækket nok uden. Jeg har prøvet at trappe ned, men der går højst en dag eller to, så bliver jeg nødt til at tage den ekstra medicin igen. Jeg tager samtidig med ovennævnte 100 mg Lyrika 2 gange i døgnet, samt 4 pinex og 10 mg Amytriptolin til natten. Mister Tra-dolan sin smertestillende effekt efter lang tids brug, og hvis det gør, hvad kan jeg så tage i stedet for? Jeg gruer for, at det skal ske, for jeg kan slet ikke overskue et liv uden smer-testillende medicin. Har prøvet at sætte dosis op på Lyrika, men da får jeg for mange bivirkninger.

kære medlemDu skriver ikke, hvorfor du har brug for smertestillende medicin, men af den kombination af medicin du får, ser det for mig ud til, at du har en væsentlig komponent af det, man kalder nervesmerter. Set i det lys kan jeg generelt sige, at Tradolan i længden hos nogle godt kan miste sin effekt, og du kan have brug for stigende doser.

Lyrika, Amytriptolin og Pinex er alt sammen gode præ-parater, der ikke mister effekt, så det er helt efter bogen, at du har prøvet at tage mere Lyrika, som jo desværre giver dig yderligere bivirkninger. Umiddelbart vil jeg foreslå, at du trapper Pinex op til 2 tabletter fire gange dagligt, og/eller tager Kodimagnyl 2 tabletter 4 gange dagligt, og så prøver at komme ud af Tradolan. (du skal dog være opmærksom på, at Kodimagnyl kan give for meget mavesyre/mavesår) – Men jeg ved også, at det ikke er let, og måske umuligt, men det er da værd at tage en snak med din læge om at prøve.Har man kroniske smerter kan man også have glæde af andre former for smertebehandling end medicin, som f.eks.: massage, varme, afspænding, akupunktur, mindfulness og hvile/af-lastning. Men det ved jeg ikke, om du allerede er i gang med.

Alt i alt må man sige, at der ikke findes en nem stan-dardløsning på smerter, man må ofte prøve sig frem, og det er også hyppigt nødvendigt at justere behandlingen hen ad vejen, som du nu har brug for. Det optimale er at få et godt samarbejde med sin læge til justering, når ændringer sker.

venlig hilsenlise kay, læge, ptu

LIVTAG #2 – 2013

25

smertestillendemedicin

26

portræt // LIVTAG #2 – 2013P

Thomas Borghus brugte først musikken og siden også penslerne til at få fodfæste i tilværelsen igen efter en badeulykke i 2007, der lammede ham fra halsen og ned.

27

LIVTAG #2 – 2013

Af Jakob Kehlet, journalist—

foto Thomas Søndergaard

”Jeg er helt utrænet som billedkunstner og ved faktisk ikke, hvad der er rigtigt eller forkert. På den måde er jeg meget mere frygtløs som kunstmaler end som musiker,” siger 37-årige Thomas Borghus fra Silkeborg.

Han er i gang med de først penselstrøg til det, der om en uges tid er et færdigt kunstværk, hvis processen ellers forløber, som den plejer. Penslen er presset ind mellem fing-rene på hans delvist uvirksomme højre hånd, og han svinger redskabet med en teknik, der næppe undervises i på kunst-akademiet. Men penselstrøgene på lærredet er fine og lette, og ind imellem skifter han penslen ud med en tusch, som giver mere skarpe aftegninger. Hvis finmotorikken sætter begrænsninger for, hvordan billedet tager sig ud, har Tho-mas Borghus udviklet en teknik, hvor lærredet skannes ind

på hans iPad. Derefter kan han arbejde videre med billedet i programmet SketchBook Pro.

”Ofte ryger et billede frem og tilbage flere gange. Først maler jeg, så arbejder jeg videre på iPad'en, så printer jeg det ud og arbejder videre med penslen og så videre,” forklarer Thomas Borghus, der først begyndte at male for lidt over et år siden.

børnene gav inspiration”Jeg fik en kæreste med to børn på fem og syv år. Når de var på besøg, kom malegrejet frem, og så fik jeg selv interesse i at deltage. Nogle af mine billeder postede jeg på Facebook, og flere af mine kammerater syntes, at de var gode,” for-tæller han.

Et af hans billeder blev for nylig solgt for 2.300 kroner på en auktion til fordel for foreningen for rygmarvsskadede, RYK.

”Det er skønt, at vennerne gerne vil have mine billeder hængende, men jeg vil også gerne ud at udstille, og jeg tror da, at det er enhver kunstners drøm at kunne sælge sine værker,” siger Thomas Borghus, der enten sælger sine moti-ver som ”stereo”-billeder, der fremstilles i tre eksemplarer i

forskellige størrelser, eller som ”mono”-bil-lede, der kun trykkes i ét eksemplar.

Det er ikke tilfældigt, at Tho-mas Borghus bruger udtryk fra lydens verden i sit forret-ningskoncept. Musik

var hans levevej frem til badeulykken i august 2007. Han er uddannet på det Rytmiske Musikkonservatorium og var i en årrække forsanger og guitarist – frontsvin, som det hedder i rockkredse – i sit eget orkester og sad ind hos stjerner som Andrew Strong, Pretty Maids, LOC, Jette Torp og mange flere.

”Alene i 2006 spillede jeg 215 jobs, og jeg havde virkelig gang i karrieren,” genfortæller han.

”Jeg fik en kæreste med to børn på fem og syv år. Når de var på besøg, kom malegrejet frem, og så fik jeg selv interesse i at deltage. Nogle af mine billeder postede jeg på Facebook, og flere af mine kammerater syntes, at de var gode,” fortæller han.

livet har fået farver

28

svømmetur i sommervarmen Et af de faste jobs i kalenderen bestod i at spille for 3-4.000 medhjælpere ved Smuk Fest i Skanderborg, men inden han skulle spille ved festivalen i 2007, besluttede han sig for at tage sig en dukkert i den sommervarme Skanderborg Sø sammen med to kvinder.

”Der var en lang bro ud i søen, og jeg regnede med, at det var en badebro, så jeg sprang i på hovedet for enden af broen – ikke noget vildt hovedspring – jeg lod mig bare falde forover,” forklarer Thomas, der straks blev lammet, da hovedet ramte bunden 40 centimeter under vandoverfladen. 5. og 6. nakkehvirvel blev smadret.

Thomas blev kørt på sygehuset og lå først en uge på intensiv, dernæst en uge på et sengeafsnit, inden han blev kørt til Paraplegi Funktionen i Viborg til genoptræning.

”Jeg indgik en kontrakt med mig selv om, at jeg ville give mig selv et år til at nå et anstændigt funktionsniveau. For mig var det en slags ”helle” at tænke på, at hvis det ikke lyk-kedes, kunne jeg selv gøre en ende på mig liv. Men det betød også, at jeg knoklede, som jeg aldrig havde gjort før.”

den mentale genoptræningEfter ti måneder i Viborg med fuldt fokus på at få fysikken til at fungere, kom han hjem igen med to arme, som han kunne bruge i en grad, så det i dag er muligt for ham at sidde i en manuel kørestol. Men efter hjemkomsten forestod den men-tale genoptræning, og den krævede mindst lige så meget af ham, som den fysiske.

”Jeg havde brug for ro og stilhed, og der var naturligvis mange ting, jeg skulle vænne mig til. Det var – og er stadig – forfærdeligt for mig at skulle have hjælp med de mest intime detaljer, men jeg fik blandt andet hjælp til at bearbejde det gennem et godt råd fra en anden rygmarvsskadet, som jeg kommunikerede med på et amerikansk net-forum. Han sagde til mig: ”Hvis du kan, så skal du være taknemlig for den hjælp, du modtager.” Man kan også vende sætningen på hovedet: ”Hvis du ser hjælpen som et frustrerende problem, så æder den dig,” siger Thomas Borghus.

Til at bearbejde sorgen over, at livsvilkårene pludselig var

blevet ændret, fandt han tilbage til musikken, men nu på helt nye vilkår. Hænderne var ikke længere i stand til at betjene hans hovedinstrument, guitaren, så i stedet satte han sig til computeren og begyndte tone for tone at stykke sine egne kompositioner sammen. Hver enkelt tone i en klaverakkord måtte han kode særskilt ind på computeren. 2,5 år efter ulykken kunne han udgive cd'en ”Uden Hænder”.

”Det er et kæmpe puslespil, og egentlig var det kun meningen, at jeg ville lave en demo-indspilning, men jeg fik mange positive tilbagemeldinger, så jeg valgte at udgive den,” forklarer Thomas Borghus.

udsyn til afgrundenTeksterne kredser om den påvirkning, som badeulykken fik for Thomas’ tilværelse, og der er en masse af sarkasme og et

dunkelt udsyn ned i afgrunden.”Jeg lagde alle følelserne ind

i teksterne, og på den måde blev pladen et vigtigt element i min sorgbearbejdelse. Musikken var det håndtag, jeg kunne bruge i proces-sen. Samtidig gennemgik jeg også en væsentlig udvikling som musiker. Hvor jeg tidligere ofte havde en distance til den musik, jeg spillede,

kunne jeg nu levere noget mere personligt. Jeg blev faktisk en mere interessant musiker.”

Thomas Borghus gennemlevede også en sideløbende proces i forhold til at blive mere åben omkring sit handi-cap. Da han lige var kommet hjem efter genoptræningen, skulle han først overvinde sin modvilje mod overhovedet at vise sig offentligt i kørestol. Næste skridt i processen blev at vise sig frem på en scene, da han igen begyndte at tage ud med sit eget band – nu i rollen som sanger og mund-harpespiller. Og for nylig har han taget endnu et skridt i ”synligheds-processen”. I forbindelse med visningen af den franske film ”De urørlige” har han ladet sig overtale til at sidde helt alene på biografscenen og holde en række mini-foredrag.

”Jeg var noget usikker på at udstille mig selv på den måde, men det var faktisk rigtig gode oplevelser, og hver eneste foredrag har taget forskellige drejninger i forhold til, hvad publikum gerne ville høre. Nogle gange har jeg snakket om de rent praktiske udfordringer, andre gange de psykiske påvirkninger,” siger Thomas Borghus.

det tog tre år at genvinde livsgnistenDet varede næsten tre år efter badeulykken, inden han igen turde tro på, at livet var værd at leve.

”Jeg var noget usikker på at udstille mig selv på den måde, men det var faktisk rigtig gode oplevelser, og hver eneste foredrag har faktisk taget forskellige drejninger i forhold til, hvad publikum gerne ville høre (...)” siger Thomas Borghus

portræt // LIVTAG #2 – 2013P

LIVTAG #2 – 2013

29

”Jeg har stadig dårlige dage med smerter, eller tidspunk-ter hvor jeg bliver frustreret over, at musikervennerne skal af sted på Grøn Koncert uden mig. Men jeg er ikke ked af det længere, og jeg er mere tilstede i mit liv, end jeg var før ulykken. Den rastløshed, der prægede mit liv før, er erstattet med ro,” siger Thomas Borghus.

Ro er dog ikke ensbetydende med stilstand. Thomas Borg-hus har faktisk svært ved at få tiden til at slå til. Dels sluger maleri-interessen en stor del af hans tid, og desuden har han i et stykke tid arbejdet med en ny plade-udgivelse, hvor han vil samle en masse af musiker-venner til indspilningen. Den kommende cd-titel er klar: ”Med Hjælpende Hænder” skal den selvfølgelig hedde. Indtil videre er titelnummeret skrevet, og der er væsentligt mere lys mellem linjerne, end i den første cd.

”Jeg er tilfreds, hvor jeg er nu. Jeg er holdt op med at begære det, jeg troede jeg skulle blive. Det har givet mig ro og en mening med tilværelsen,” siger han.

I disse to fora fandt Thomas hjælp og inspiration:• Apparalyzed: www.apparelyzed.com• CarecureCommunity: sci.rutgers.edu

Læs mere om Thomas på www.thomasborghus.dk

Øjeblikket evighed Et splitsekund splittede mig adsamlede mig op og limede mig sammen

Jeg kalder detøjeblikketevighedHer i migøjeblikketevighed

På godt og ondtlever jeg forlænsmen længes tilbagetil lys i livsflammen

indefrosset indebrændtfanget i et glemt momentaltid slukket aldrig tændtlykke resistent

alle krydser krydset afsom advokaten uden sagaltid nat og aldrig daget smuldret eksistensgrundlag

TEKST FRA THOMAS BORGHUS FøRSTE CD ”UDEN HæNDER:

30

værd at vide // LIVTAG #2 – 2013

Fattigdommen vokser her i landet og er fordoblet inden for de seneste 10 år – men en officiel fattigdomsgrænse har vi stadig ikke. Måske er den dog nu på vej.

PTU har sammen med mange andre talt varmt for, at vi også her i landet får indført en officiel fattigdomsgrænse, som man har det i mange andre lande.

I mangel af en sådan kan man henvise til OECD’s fattig-domsgrænse. Den fastslår, at man er fattig, hvis man har en årlig indkomst, som er mindre end 50 % af medianindkom-sten, dvs. under det halve af hvad, befolkningen gennem-snitligt tjener.

Der er af regeringen nedsat et udvalg, som skal tage stilling til, om vi skal have en fattigdomsgrænse, og hvor-dan den i givet fald skal se ud. Jann Sjursen er formand for udvalget. Jann Sjursen er tidligere medlem af Folketinget for Kristeligt Folkeparti, nu generalsekretær for Caritas og fhv.

FølgeVirkninger aF ulykkerStatens Institut for Folkesundhed orienterede i et nyhedsbrev fra januar i år om en undersøgelse af følgevirkninger af ulyk-ker. Navnlig brug af fysioterapi er en af de vigtigste følgevirkninger på såvel kort som lang sigt. Blandt voksne danskere lider lidt over 7 % af følger efter et ulykkestilfælde. Det kan dreje sig om smerter, hovedpine, søvnløshed, nervøsitet og nedtrykt-hed. Smerter er navnlig udbredt i nakke, skuldre og ryg, men også i arme og ben. Hvert tredje ulykkesoffer føler sig begræn-set i deres daglige aktiviteter af disse følgevirkninger. Knap halvdelen af ulykkesofrene definerer ikke deres helbred som godt. I modsætning hertil anser 79 % af befolkningen som helhed deres helbred som godt.

I undersøgelsen er ulykkesofre beskrevet som: mennesker med hjerneskade, rygmarvsskade og bækkenbrud.

Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Liv-tags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe 3673 9004.

værd at vidE

V

formand for Rådet for Socialt Udsatte. Udvalget ventes at afgive en rapport til Integrations- og Socialminister Karen Hækkerup i marts i år.

En kontanthjælpsreform er på vej og ventes at blive et varmt politisk tema i dette forår. Oppositionen ønsker bety-delige besparelser på kontanthjælpen, bl.a. således at den laveste ydelse, som unge under 25 år får, også skal gælde for personer under 30 år. Faren er, at man herved får flere hjemløse.

Næsten 250.000 mennesker her i landet lever under OECD’s fattigdomsgrænse. Den gruppe er fordoblet i løbet af de seneste 10 år. Langvarigt fattige er vokset med 80 %.

En nedsættelse af kontanthjælpen vil gøre livet endnu vanskeligere for mange og bidrager desværre ikke til afskaf-felse af fattigdom.

En officiel fattigdomsgrænse

LIVTAG #2 – 2013

færre Børn dør pga. en ulykke i hjem og fritid end tidligere

300 børn i alderen 0-14 år døde som følge af ulykker i hjemmet eller under fritidsaktiviteter i perioden 1994-2009. Antallet af ulykkesdøds-fald blandt børn i hjem og under fritidsaktiviteter er faldet gradvist i løbet af perioden fra 1994 til 2009, fra 25 dødsfald i 1994 til syv dødsfald i 2009. Der er særligt blevet færre dødsfald som følge af drukneulykker og kulilteforgiftninger. Langt de fleste, 52 %, af hjemme-fritidsulykkerne skete i boligområdet, mens knap 6 % skete i insti-tution eller skole.

De mindste børn i alderen 0-4 år tegnede sig for langt de fleste ulykkesdødsfald (55 %). Hoved-parten af børnene døde pga. kvælning. Indtil 2001 døde mange små børn også som følge af drukning, oftest i hjemlige omgivelser (badekar, svømme-bassiner og damme i haven) og i søer og vandløb. Fra 2001 og frem har antallet af druknedødsfald dog ligget lavt på mellem 0-3 dødsfald årligt, blandt de 0-4-årige.

Blandt de 5-9-årige var drukning den hyp-pigste årsag til ulykkesdødsfald. De fleste druk-neulykker skete ved stranden under badning og i svømmehaller/svømmebade. Dødsfald som følge af kulilteforgiftninger og forbrændinger ved brande fyldte også en del i denne aldersgruppe

Blandt de ældste børn 10-14 år skete der 63 ulykkesdødsfald i perioden, hovedparten uden for hjemmet. 14 ulykkesdødsfald skete som følge af kvælning og under bygning af huler, der styrtede sammen. 13 dødsfald var relateret til drukne-ulykker – primært under badning/svømning ved strande, i svømmehal eller i søer. Ni børn døde i kontakten med genstande, herunder tre børn der blev påkørt af tog, og en del der blev ramt af gen-stande der væltede eller faldt ned over dem (træ, telefonpæl, kran der tabte genstand).

KILDE: STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK UNIVERSITET

På MøNS KLINT i kørestolHidtil har det været svært, for ikke at sige umuligt at færdes på Møns Klint for personer med bevægelses-handicap. Det er der nu lavet om på. Den 23. marts blev en 267 meter træbelagt sti, ”Boardwalken”, indviet. Den giver adgang til klintekanten med udsigt til hav og kridtpynter. Man er således ikke længere begrænset til en tur indendørs, når man besøger Møns Klint som kørestolsbruger eller dårligt gående.

Man kan derimod begive sig ud på en tur langs klintekanten og komme ud og mærke vinden fra havet og se de smukke kridtpynter, som Møns Klint består af. Der er nemlig netop færdiggjort en ny boardwalk, som fører til udsigtspunktet Freuchens Pynt, hvor der er lavet en stor udsigtsplatform.

Der er adgang til boardwalken via et flisebelagt fortov direkte fra de fire handicapparkeringspladser ved GeoCenter Møns Klints hovedindgang og via en tilslutning fra Café Sommerspirets terrasse.

PremiereFilmen 'The Sessions' er baseret på journalist og poet Mark O’Briens sandfærdige artikel og fortæller historien om den veluddannede sindsfriske poet, Mark, hvis kropsfunktioner er lammet af polio, og derfor må han leve i en jernlunge døgnet rundt. Mark er fast besluttet på – i en alder af 38 år – at miste sin mødom. Med hjælp fra sin rådgiver og præst begiver han sig ud for at gøre drømmen til virkelighed og han hyrer derfor en 'sexual healer'. De to hovedrolleindehavere i 'The Sessions', John Hawkes og Helen Hunt, blev nomineret til Gol-den Globes og Oscars for deres præstationer. Filmen havde premiere den 7. marts.

LIVTAG #2 – 2013

et rigtigt liv mEd polioKørestole, stokke og benskinner. De fysiske udfordringer, der følger med polio, er tydelige for enhver. Men hvad med de psykiske konsekvenser af den lange indlæggelsestid, adskillelsen fra familien og uvisheden om fremtiden?Disse og mange andre emner blev flittigt debatteret på temadagen ’At leve et polioliv’, der blev afholdt d. 12. marts 2013 i Fredericia. Interessegruppen PTU Polio stod bag ar-rangementet, der bød på oplæg fra både psykologer og polioramte og workshops, hvor alle deltagere fik mulighed for at komme til orde.

ingen kære morEt af de centrale temaer på dagen var polioramtes indlæggelse som børn. I dag giver det sig selv, at mor eller far bliver indlagt sammen med det syge barn for at skabe tryghed og bevare den tætte tilknytning. Denne tilgang til det syge barn er dog ikke naturgiven, hvilket mange polio-ramte kan skrive under på. Så længe børnene fik vådt og tørt, så kunne de nok klare det hele. I dag ved man, at denne adskillelse fra forældrene har haft afgørende betydning for polioramtes personlighedsudvikling. PTU’s psykolog Linette Hartvig holdt på dagen et oplæg om

netop hospitaliseringen af polioramte og deres barndom. Her fortalte hun om det basale behov, børn har for at være sammen med deres forældre. Hvis man bliver adskilt fra sine forældre over en længere periode, kan det resultere i, at man senere hen i livet kan få svært ved at knytte sig til andre mennesker. Oplægget vakte stor genkendelse i salen, og hænderne strøg i vejret – for hvad med dem, der blev indlagt som ældre? Påvirker datidens indlæggelser deres senere liv,

og fører man mønstret videre? Og hvordan slipper man af med sin manglende tillid, selvtillid og angst? Der var rige-ligt at tage fat på, hvilket eftermiddagens workshops gav mulighed for.

”Jeg husker det ikke, men jeg glemmer det aldrig”Citatet fra Niels Frandsens film Epidemien blev brugt som

De mange oplæg gik ikke uberørt hen over de godt 100 deltagere, og der måtte tørres en enkelt tåre væk i ny og næ. For selvom datidens oplevelser ligger langt tilbage – og for nogle slet ikke huskes – sætter omstændighederne omkring sygdommen stadig sit tydelige spor.

En tirsdag i midten af marts satte 112 mennesker med po-lio tæt inde på livet hinanden stævne i Fredericia. Formålet med dagen var at blive klogere på sig selv og hinanden – og den betydning, sygdommen har haft for deres liv.

Af Mette Baungaard Jakobsen, pressemedarbejder, PTU—

foto PTU

32

LIVTAG #2 – 2013

illustration af, at kroppen husker vore oplevelser, selv fra den tidlige barndom. De mange oplæg gik ikke uberørt hen over de godt 100 deltagere, og der måtte tørres en enkelt tåre væk i ny og næ. For selvom datidens oplevelser lig-ger langt tilbage – og for nogle slet ikke huskes – sætter omstændighederne omkring sygdommen stadig sit tydelige spor. De traumatiske minder lagres i kroppen, om man vil det eller ej. Mange af deltagerne på temadagen kunne berette om ubehaget, der stadig kommer op i kroppen, når de er på hospitalet. Lugten, lydene og omgivelserne minder om barndommens indlæggelser, og som PTU's psykolog Bente Bøtker Savi kunne fortælle, så sidder det på rygraden som et overlevelsesinstinkt. Så selvom alderen umiddelbart kan have skånet den polioramte for minder om hospitalet, har kroppen det i erindringen.

poliokrigere i konstant kampAt livet med polio har budt på en masse udfordringer og har været definerende for mange af de ramtes liv, kan der næppe herske tvivl om. Fra barns ben har kampen for at passe ind, blive en del af samfundet og få omverdenens ac-cept været hård. Men kampen har båret frugt. Polioramtes uddannelsesniveau er højere end den øvrige befolknings og erhvervsfrekvensen den samme. På mange måder synes krigen vundet. Og så kommer post polio snigende, og polio-

ramtes overlevelsessystem sættes endnu engang på prøve. Pludselig skal man igen til at tackle og håndtere ændringer i ens liv og selvstændighed. Og denne gang er det måske en ægtefælle, der står som pårørende og skal forsøge at hjælpe den post polioramte på bedste vis. Derfor var der på dagen også fokus på netop de pårørende og deres rolle og plads i den nye virkelighed. For hvordan er man der bedst muligt som pårørende og hvad med deres egen sorg?

Alt i alt var der tale om en dag, hvor der blev åbnet op for mange svære og komplekse problemstillinger, som polio-ramte og deres pårørende stadigvæk kæmper med.

succesen gentages til efteråretArrangementet i Fredericia blev hurtig udsolgt, så der er raskt blevet stablet et tilsvarende arrangement på benene, der afholdes til efteråret hos PTU i Rødovre. Informationer omkring tid og tilmelding følger på www.ptu.dk og i Livtag.

33

34

Kan fokus på vejrtrækning gørE En forsKEl?

verdensmester som sparringspartnerProjektet startede med, at verdensmester i fridykning Stig åvall Severinsen gennemførte en prøveundervisning, hvor PTU’s fysioterapeuter og et par patienter deltog. Efter de erfa-ringer, der blev gjort her, blev der planlagt et forløb, hvor to af PTU’s fysioterapeuter Lone Risegaard og Karin Thye Jørgensen stod for træning to gange ugentligt, og Stig åvall Severinsen kom som sparringspartner en gang om måneden. Via opslag blev projektet udbudt til interesserede poliopatienter, som fri-villigt kunne melde sig til træningen, der varede i tre måneder.

Træningen bestod af 1 times træning på land og 45 mi -n utter i varmtvandsbassinet. Landtræningen var primært af-spændnings- og åndedrætsøvelser, mens træningen i bassinet fokuserede på at holde vejret og lære at svømme under vand.

træningens effekt blev undersøgtFor at kunne måle om træningen gjorde en forskel, gen-

Sidste år gennemførte PTU et projekt, hvor formålet var at se, om træningsteknik-ker, som bl.a. er kendt fra fridykning, kunne give noget positivt i forhold til personer, der som følge af polio havde vanskeligt ved at træne deres kondition. Ideen kom fra bogen ”træk vejret” af verdensmesteren i fridykning Stig åvall Severinsen. Bogen handler om, hvordan vejrtrækningsøvelser og elementer fra yoga og meditation kan bidrage til en forbedret vejrtrækning og en sundere krop. øvelserne er ikke voldsomt fysisk belastende, og de fleste kan derfor udføre dem – selv personer med udbredte fysiske begrænsninger.

nemførte PTU adskillige objektive registreringer før og efter træningsperioden. Ud over at få målt puls, blodtryk og lungefunktion, udfyldte deltagerne spørgeskemaer, hvor de skulle registrere smerter, tendens til at falde i søvn, stress, forskellige begrænsninger i livskvalitet og forskellige former for træthed. For at få et billede af deltagernes subjektive op-levelser, blev de alle interviewet af PTU’s psykolog Bente Savi.

effekten var anderledes end forventetForestillingen var, at træningen kunne vise forbedringer i forhold til kredsløb, lungefunktion, smerter, søvn, stress, livskvalitet og træthed. Som det ses af tabellen på næste side, medførte træningen ikke forandret puls, blodtryk og lungefunktion, og dermed var der ikke en konditionsforbed-rende effekt. Til gengæld kunne der måles en positiv effekt på deltagernes smerter, søvntendens, stress, fysisk træthed og motivation.

åndedrætsprojekt // LIVTAG #2 – 2013T

Af Lise Kay, læge, PTU—

foto PTU

35

LIVTAG #2 – 2013

Statistiskpåviseligforbedring

Puls Nej

Blodtryk Nej

Lungefunktion Nej

Fysisk funktion Nej

Fysisk begrænsning Nej

Alment helbred Nej

Energi Nej

Social funktion Nej

Psykisk begrænsning Nej

Psykisk velbefindende Nej

Generel træthed Nej

Nedsat aktivitet Nej

Mental træthed Nej

Smerter Ja

Tendens til at falde i søvn Ja

Stress Ja

Fysiske smerter Ja

Fysisk træthed Ja

Nedsat motivation Ja

Hvilken effekt havde træningen?

projekt ”træk vejret” foregik i samarbejde med stig åvall severinsen og hans firma ”breatheology”Stig åvall Severinsen er 4-dobbelt verdensmester i fridykning og ekspert ud i kunsten at trække vejret korrekt, noget som de fleste mennesker tager for givet, at de kan – men noget som meget få rent fak-tisk behersker. Han kan dykke mere end 200 meter og hans rekord i at holde vejret under vand er på knap 9 minutter (og mere end 20 min. med brug af oxygen). Stig er uddannet cand. scient. i biologi ved Aarhus Universitet, hvorfra han også har en PhD-grad i medicin. I 2009 udgav han bogen ”Træk vejret – mere energi – mindre stress”.

36

Kroppen råber hurra

større velbefindendeDen største og mest markante fælles erfaring var oplevelsen af at have fået større velbefindende, mere energi og mere nærvær. Og med et citat fra en af deltagerne: ”Det er som om, kroppen råber hurra!”

En anden deltager svarede underfundigt: ”Ja, trække vejret: det har jeg jo altid gjort, men jeg vidste

ikke, at det kunne gøres på så mange måder, og så bevidst!”Det er netop den primære fælles læring: at der findes en

række vejrtrækningsteknikker, som relativt nemt kan indlæ-res, og som betyder en stor ændring i ens velbefindende, når de sættes i system.

Alle deltagere har givet udtryk for, at de vil fortsætte med at bruge vejrtrækningsteknikkerne i et eller andet omfang, da de giver fokus, klarhed, nærvær, energi og kan anvendes, når man lige har brug for et øjeblikkeligt boost.

fysiske forandringerFlere deltagere oplever forbedret søvn, større stemme-volumen/dybere stemmeleje, færre kramper i benene, for-bedret fordøjelse (i både tarm og blære), nogle siger mere udhold enhed og bedre kondition, mere styrke og robusthed, lammede kropsdele reagerer (kuldegysninger, sitren, prik-ken), og en har undgået høfeber/pollenallergi i foråret.

godt at tænke i helhedIkke umiddelbart, og direkte adspurgt var der ingen, der kunne skelne mellem effekt på almenbefindende og polio-følgerne. Men det åbnede op for en helt ny tankegang, at det kan være godt at tænke i helheden, at der er et almenbefin-dende, der kan påvirkes udenom polioen.

Nogle deltagere oplevede, at det i begyndelsen kunne være svært at administrere den ekstra energi, fordi kroppen ikke rigtig kunne følge med og holde til det nye tempo.

Projekt ’træk vejret’ blev blandt andet evalueret gennem interviews med alle deltagere for at forsøge at fange de forandringer, der ikke kan måles og vejes og som handler om deltagerens egen oplevelse af at være med i projektet. Jeg havde den store fornøjelse at tale med hver enkelt deltager for at høre, hvad de hver især havde fået ud af at træne med fokus på vejrtrækning.

Af Bente Savi, psykolog, PTU

nyt træningsredskabNår man har trænet i årevis med poliofølger i kroppen, er det meget skelsættende at opdage en helt ny form for træning, som ret hurtigt giver effekt. Bl. a. at opdage at man har muskler, små eller store, man aldrig har brugt, men som kan bruges og trænes til en mere effektiv måde at trække vejret på. Det betyder noget, når det ellers er tab af muskelstyrke, der har været dominerende. Det har været en ny og fan-tastisk oplevelse, som man kan blive helt høj af, som en af deltagerne udtrykker det.

Teknikkerne giver også en mulighed for variation af den sædvanlige træning i motionscenteret – som dog ikke helt kan erstattes – men de kan indgå som et supplement til ens eget individuelt tilpassede program.


Hvad gav effekten?Der er mange faktorer at tage højde for, når man evalu-erer et projekt som ”træk vejret”. Undersøger vi det, vi tror, vi undersøger? Er det blot det at være genstand for opmærksomhed og en målrettet indsats, der virker for deltagerne? Mange af deltagerne gav udtryk for, at det var meget særligt at være del af en gruppe, der kom så tæt på hinanden, og at sammenholdet og den gensidige opmuntring fra fællesskabet gav et ekstra løft. Uanset hvad er resultaterne på den kvalitative del af undersø-gelsen tydelige: Projektet har givet en markant effekt på deltagernes velbefindende ved, at de har lært nogle enkle vejrtræknings- og opmærksomhedsteknikker, der kan påvirke og styrke nærvær og fokus, og som giver overskud og et boost i hverdagen.

37

LIVTAG #2 – 2013

vEjrtræKningstræning i frEmtidEn

Selv om det ikke lykkedes at øge konditionen hos deltagerne i projektet ”træk vejret”, som fysioterapeuterne i PTU havde håbet, så viste tests og spørgeskemaer før og efter det tre måneder lange projektforløb nogle positive tendenser for deltagerne. Flere oplevede, at vejtrækningsøvelserne betød færre smerter, bedre søvn og mindre træthed.

”Det er absolut positivt, og vi vil benytte elementer og teknikker fra projektet fremadrettet i behandlingen, hvor det er muligt,” siger centerdirektør Britta Quistgaard. De fysio-terapeuter, som har deltaget i projektet, har derfor delt de-res erfaringer med det øvrige personale i rehabiliteringscen-tret. Ligesom to af dem i marts deltog i verdenskonference

om bassintræning i Tyrkiet, hvor de fortalte om erfaringerne fra projekt ”træk vejret”.

”Vores erfaringer med projektforløbet og den efterfølg-ende holdundervisning viser blandt andet, at det er vigtigt at kombinere vejrtrækning med andre træningselementer,” siger centerdirektør Britta Quistgaard. Det nuværende vej-

”Det har været meget interessant og også lidt grænseoverskridende, men jeg kan ikke decideret sige, at jeg har fået det bedre. Det var fantastisk for mig at prøve at dykke med lodder og opleve den fred-fyldthed under vandet. Vejrtræk-ningsøvelserne er det, jeg bedst kan bruge fremadrettet. Det har givet en rigtig god fornemmelse i kroppen, så det fortsætter jeg med, men det bliver nok på et yogahold,” siger Ilse Andersen på 73 år, der er en af de 11 deltagere i projekt ”træk vejret”.

Projekt ”træk vejret” i PTU viste, at vejrtræk-ningsøvelser betød færre smerter, bedre søvn og mindre træthed.

Af Merete Rømer Engel, journalist—

foto PTU

38

trækningshold slutter efter planen deres træning i slutnin-gen af maj, og fremadrettet har PTU besluttet at give et træningstilbud til nye deltagere, som ikke indeholder træning i vand.

”Vi har måttet lavet en afvejning af, hvordan vi kan tilby-de vejrtrækningsøvelser i vores regi, uden at det kræver helt så mange resurser, som det af sikkerhedsårsager gør, når vi træner i vand. Derudover ser vi fordele ved at lave vejrtræk-ningsøvelser på land, fordi det giver os flere alternativer i forhold til at kombinere træningsformer. På den måde ska-ber vi også bedre muligheder for, at deltagerne kan overføre teknikkerne til hjemmetræning,” siger Britta Quistgaard.

deltagererfaringDe 11 projektdeltagere har fået vejrtrækningstræning i tre måneder under projektet og ni måneder efterfølgende, hvor de gennem den sidste del har hyret deres egen yogalærer.

”Det har været meget interessant og også lidt grænse-overskridende, men jeg kan ikke decideret sige, at jeg har fået det bedre. Det var fantastisk for mig at prøve at dykke med lodder og opleve den fredfyldthed under vandet. Vejrtræk-ningsøvelserne er det, jeg bedst kan bruge fremadrettet. Det har givet en rigtig god fornemmelse i kroppen, så det fort-sætter jeg med, men det bliver nok på et yogahold,” siger Ilse Andersen på 73 år, der er en af de 11 deltagere i projekt ”træk vejret”.

Hun pointerer, at nogle af de andre deltagere har været endnu mere begejstrede for projektet end hende selv.


nyt hold Til efteråret starter et nyt hold med vejrtrækningsøvelser på land.

”Vi har altid brugt åndedrættet i fysioterapien, men det har været spændende at få endnu mere fokus på området,” siger fysioterapeut og underviser i projektet, Karin Thye Jørgensen.

Hun synes desuden, at forløbet bekræfter, hvor godt holdtræning fungerer, fordi deltagerne kan udveksle erfarin-ger og bruge hinanden socialt.

træn åndedrættet hjemmeHvis nogle skulle få lyst til at prøve kræfter med åndedræts-træningen derhjemme, så anbefaler Karin en meget enkelt øvelse.

”I mindfulness kalder man det at bruge åndedrættet som anker,” forklarer hun og giver en lille instruktion:

”Når du kan mærke, at du stresser og føler dig presset, så prøv at slippe tankerne og fokuser på dit åndedræt, mens du trækker vejret langsomt og helt ned i maven. Læg mærke til, hvordan maven udspiles og trækker sig sammen. Det giver en ro,” siger fysioterapeuten.

Hun påpeger også, at det altid er godt at puste ud, mens man laver fx en strækøvelse.

”Det gør, at man lige kan komme lidt længere tilbage med den arm eller det ben, man arbejder med,” siger Karin Thye Jørgensen.

2 bøger med øvelser og inspirAtionFysioterapeut Karin Thye Jørgensen anbefaler, at man får inspiration i en af nedenstående bøger, hvis man gerne vil arbejde med vejrtrækningen derhjemme:∧ Stig Åvall Severinsens bog

”Træk vejret”. ∧ Lotte Pårups bog

”Åndedrættet”.

39

Kom til Whiplashcafé

prograM28.maj: Præsentation af nyt tilbud for whiplash

ramte v/centerchef Britta Quistgaard PTU’s RehabiliteringsCenter er ved at

etablere et individuelt forløb for whiplash-skadede, hvor den enkelte bliver vurderet af et tværfagligt team.

Kom og vær med, når vi åbner dørene for den nye whiplashcafé. Alle er velkomne i caféen – tilmelding er ikke nødvendig.

Vi glæder os til at se dig!

vi byder på te og kaffe

programmet for resten af 2013 kommer

snarest

Whiplashcaféen er arrangeret af

frivillige fra ptu’s tre københavner

kredse

39

LIVTAG #2 – 2013kredsnyt // LIVTAG #3 – 2010 MedleMssider

Som noget nyt afholdes der caféer for dig, der har en whiplashskade eller er pårørende til en person med en whiplashskade.

Whiplashcaféerne er en mulighed for at nyde en hyggelig og uformel eftermiddag med lige-sindede. Eftermiddagene, som foregår på jeres præmisser, giver god mulighed for udveksling af gode råd og erfaringer omkring whiplash. Hver gang vil der være et relevant oplæg, som efter-følgende kan debatteres over kaffen.

Kommedtirsdagd.28.majkl.16-18iPTURødovre,Fjeldhammervej8,2610Rødovre.

KærE mEdlEmmEr:

tak for hjælpen!PTU har i de forgangne tre måneder kontaktet små 2.000 medlemmer pr. telefon og bedt om et bidrag, så vi kan vide-reføre og udvikle flere aktiviteter til gavn for jer.

Resultatet var rigtig flot. Vi har modtaget 167.595 kroner fra 230 medlemmer, og det er vi meget glade for. Dermed er PTU oppe på at modtage næsten 700.000 kr. årligt fra 1.261 medlemmer, svarende til at 17 % af medlemmerne donerer penge til PTU udover medlemskontingentet!

Denne støtte gør det muligt, at PTU kan igangsætte en række væsentlige aktiviteter.

forskningsprojekt indenfor polioPTU har indledt et samarbejde med Statens Serum Institut og Glostrup Hospital omkring et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge sygelighed, socioøkonomiske forhold og funktionsniveau blandt polioramte. Projektet har blandt andet til formål at beskrive, hvordan polio på meget lang sigt har påvirket de ramtes funktionsevne, sygelighed, livskva-

litet og sociale forhold, men også at afklare, i hvilken grad træthed og smerter forekommer hyppigere blandt personer, der har polio end blandt andre.

tværfaglig afklaring af whiplashskadedePTU igangsætter ligeledes et pilotprojekt, der har til formål at afklare, om PTU har mulighed for at etablere et rehabi-literings- og videnscenter for whiplashsskadede. Som led i dette projekt udvikles et tværfagligt afklaringsforløb, hvor whiplashskadede gennemgår et forløb, der tager udgangs-punkt i undersøgelser og samtaler med et tværfagligt team

bestående af en læge, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og socialråd-giver.

Vi støtter også skabelsen af en helt ny oplysningsfilm til nytilskadekomne rygmarvsskadede om den første, svære tid efter ulykken. Sideløbende produceres der ligeledes en dokumen-tar til DR eller TV2 om emnet, så den brede befolkning får et større indblik i denne gruppes liv efter ulykken.

Endelig ved vi, at specialiseret rådgivning har meget stor betydning for vores medlemmer. En fortsat udvidelse og udvikling af disse tilbud, lige fra psykologisk rådgivning og støtte i forbindelse med depression og stress til juridisk bistand, er derfor højt vægtet.

Ovenstående er blot et lille udpluk af de mange aktivite-ter, som jeres bidrag er med til at støtte. Tusind tak for det!

kredsnyt // LIVTAG #2 – 2011 MedleMssider

Resultatet var rigtig flot. Vi har modtaget 167.595 kroner fra 230 medlemmer, og det er vi meget glade for. Dermed er PTU oppe på at modtage næsten 700.000 kr. årligt fra 1.261 medlemmer, svarende til at 17 % af medlemmerne donerer penge til PTU udover medlemskontingentet!

LIVTAG #2 – 2013

41

HVem er PTu?PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at:• Forbedrevilkåreneforpersonermedalvorligeskader• Støttemedlemmernegennemrådgivning,kurserog

arrangementer • Synliggøreogoplyseomforeningensmedlemmer

I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en:• Ulykkesskade• Whiplashskade• Rygmarvsskade• Polioskade

PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

bliv MedleM af ptuDer findes tre former for medlemskab:1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores med-

lemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din fa-milie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virk-somheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder, at Region Hoved-staden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er grænse for hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år.

Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller be-tydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have

gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialråd-giver.

Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Reha-biliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

Læsmerepåwww.ptu.dk

visitation til behandling i ptu’s rehabiliteringsCenter

kredsnyt // LIVTAG #2 – 2011 MedleMssider

Af Emilie Vraagaard, kommunikationspraktikant, PTU

tilfredshed blandt ptU’s medlemmer

PTU har gennemført en medlemsundersøgelse, hvor 684 medlemmer har givet deres mening om PTU’s medlems tilbud.

sommerkursus på egmont HøjskolenSå er der åbent for tilmeldinger til det årlige sommerkursus ’en plads i solen’ på Egmont Højskolen. Kurset finder som altid sted i uge 31, fra den 29. juli til den 4. august. Undertitlen på årets kursus er GribDagen.

Kurset byder på masser af spændende foredrag, ligesom du kan til-melde dig en lang række forskellige fag. Det sociale er der god tid til at dyrke på de lune sommeraftener, og for første gang har du mulighed for at benytte det nybyggede Vandhalla, som bl.a. byder på Danmarks eneste vandrutsjebane, der er tilgængelig for personer med bevægel-seshandicap.

Læsmerepåwww.ptu.dk/hoejskoleophold

I efteråret 2012 gennemførte PTU en undersøgelse blandt foreningens medlem-mer. Formålet var at afdække medlemmernes tilfredshed med medlemsfordelene. Medlemmernes mening har nemlig en væsentlig betydning i forhold til udvikling af nye medlemstilbud:

”I 2009 gennemførte vi en omfattende undersøgelse, som lagde grundste-nene til de mange nye tiltag og tilbud, der i de seneste år har forandret PTU. Det er vigtigt, at vi som moderne patientforening til stadighed lytter til medlemmerne og tilpasser os forventningerne, der jo ændrer sig konstant. Derfor har vi valgt, at der fremover skal gennemføres årlige medlemsundersøgelser,” fortæller Erling Fisker, afdelingschef i medlems- og kommunikationsafdelingen i PTU. Meget tyder også på, at medlemmerne er glade for alle de nye tiltag. Undersøgelsen viser nemlig, at der blandt de medlemmer, som har benyttet de forskellige medlemstilbud, er en generelt høj tilfredshed. Hele 79-93 % svarer således, at de er meget tilfredse med PTU’s medlemstilbud.

Hvor mange bruger medlemstilbuddene?Undersøgelsen viser dog, at det ikke er alle medlemstilbud, der bruges lige meget. Mest brugt er PTU’s informati-onstilbud så som pjecer og medlems-magasinet Livtag, som hele 87 % af medlemmerne læser. Også den profes-sionelle rådgivning hos bl.a. socialråd-givere, advokatgruppen og læge er po-pulær. 75 % af medlemmerne angiver, at de har brugt et eller flere af de pro-fessionelle rådgivningstilbud. 59 % af medlemmerne har benyttet kurser og

tank billigt og støt samtidig ptuDu kan støtte PTU hver gang, du tanker. Det eneste, du skal gøre, er at få et gratis OK benzinkort, der er tilknyttet PTU’s sponsor aftale. Så får PTU 5 øre pr. liter du tanker og oveni et bonusbeløb, når du har tanket 500 liter. Hvis du allerede har et OK-kort, kan du også sagtens være med, så skal du bare lige kontakte os.

KontaktLoneJørgensenpåtelefon36739026ellerviae-mailpå[email protected]–såsørgerviforatmeldedigtil,detkosterikkenogetfordig

43

LIVTAG #2 – 2013

arrangementer, hvor specielt de lokale arrangementer har stor tilslutning. Der er desværre også nogle medlemstilbud, som ikke har så stor tilslutning. Blandt andet bruger kun 24 % af medlemmer-ne PTU’s ferie- og fritidstilbud – herun-der sommerhusene. Mange angiver, at de tror, at mange andre har mere brug for at kunne leje sommerhusene end dem selv, hvorfor de afholder sig fra at booke husene. Ifølge Erling Fisker, er husene dog tilgængelige for alle med-lemmer, der kunne tænke sig en skøn uge i Danmark med familien.

stadig plads til forbedringUndersøgelsen viser overordnet set stor tilfredshed, men der er altid plads til forbedring. Blandt andet er der blan-dede meninger om PTU’s varetagelse af medlemmernes interesser. 52 % er tilfredse med PTU’s interessevareta-gelse, mens 12 % er både tilfredse og utilfredse, og 8 % er decideret util-fredse. Det efterlyses blandt andet, at PTU bliver mere synlig og søger større politisk indflydelse. Mette Baungaard,

Iundersøgelsendeltog:• 684medlemmerafPTU• 36%mændog64%kvinder• Størstedelenialderen40-69år• 44%medpolio,20%medpiske-

smæld, 13 % med ulykkesskader, 10 % med rygmarvs skader og 7 % med et andet handicap

som er pressemedarbejder, fortæller, at varetagelse af medlemmernes interesser er et af de helt store fokusområder i det kommende år:

”Vi har netop iværksat en tværfaglig enhed bestående af en række forskel-lige fagpersoner, som skal bidrage til at få sat fokus på medlemmernes interesser. Enheden arbejder med udgangspunkt i de konkrete mærkesager for de forskellige målgrupper, som frivillige og medarbejdere i PTU sammen har fastlagt.”

fremadrettetSelvom der er plads til forbedringer, er medlemmerne overordnet set tilfredse. Således viser undersøgelsen, at kun 1 % af medlemmerne er utilfredse med deres medlemskab og overvejer at melde sig ud af PTU. Størstedelen af medlemmerne vil gerne forsætte deres medlem-skab for at støtte PTU’s sag.

I PTU er vi selvfølgelig glade for den store tilfredshed og for de mange gode forslag og idéer til nye tilbud og forbedringer. Vi vil fremadrettet benytte resulta-terne af undersøgelsen til at forbedre vores medlemstilbud og sikre, at de til hver en tid passer til de ønsker og behov, du har som medlem.

sæt kryds i kalenderenårets sundhedsdag bliver onsdag den 23. oktober på Vingsted-centret ved Vejle. Temaet er endnu ikke på plads, men det er PTU’s interessegruppe Ryg, der planlægger dagen, og det bliver med garanti en god dag med spændende, relevante emner samt hyggeligt samvær.

nyt træningstilbud hver tirsdag i ptu rødovreHar du lyst til at få sved på panden uden for PTU's almindelige åbningstider? Så er PTU fri måske noget for dig. Hver tirsdag mellem 18.00-20.00 slår træningscentret dørene op for fri selvtræning i motionscentret og holdtil-bud med instruktør (centret bestyres i tidsrummet af frivillige instruktører og ikke af centrets uddannede personale). Der vil blandt andet være hold i siddende aerobic, Zumba Chairclass og kørestolsbasket. PTU fri starter i før-ste omgang som en prøveperiode på 3 måneder. I den periode er det gratis for både medlemmer og ikke-medlemmer. Du kan købe vand og sandwich i forbindelse med træningen. Alle er velkomne, vi glæder os til at se dig!Aktiviteteriapril:16. april Siddende aerobic23. april Fysiurgisk massage30. april Tabata og intensiv træning

Findprogrammetfordeefterfølgendemånederpåwww.ptu.dk

www.wellnessnordic.com

EW6021: 1.495,-

EW6011: 995,-

Smertelindring med TENS

EW6011 TENS THERAPY

Smertelindring med 2 elektroder.1-kanals-stimulation: Elektronisk fl ow mellem 2 plasterelektroder i én retning. De ømme muskler bliver direkte behandlet.

EW6021 TENS THERAPY

Smertelindring med 4 elektroder. Elektronisk fl ow mellem 4 plas-terelektroder i tre forskellige ret-ninger. Det er ikke kun de ømme muskler, der bliver masseret, men også den tilstødende smertefremkal-dende muskulatur i området.

Wellness Nordic Fysioterapeuten.indd 1 22/10/12 08.09

www.wellnessnordic.com

EW6021: 1.495,-

EW6011: 995,-

Smertelindring med TENS

EW6011 TENS THERAPY

Smertelindring med 2 elektroder.1-kanals-stimulation: Elektronisk fl ow mellem 2 plasterelektroder i én retning. De ømme muskler bliver direkte behandlet.

EW6021 TENS THERAPY

Smertelindring med 4 elektroder. Elektronisk fl ow mellem 4 plas-terelektroder i tre forskellige ret-ninger. Det er ikke kun de ømme muskler, der bliver masseret, men også den tilstødende smertefremkal-dende muskulatur i området.

Wellness Nordic Fysioterapeuten.indd 1 22/10/12 08.09

Er du el-kørestolsbruger og bor i Danmark, kan du deltage i lodtrækningen om 3 x 2.500 kr. - se hvordan på www.roltec.com

Vigtig information til vore ROLTEC brugere:

ROLTEC el-kørestole A/S har besluttet selv at varetage salg og service af vores kendte kørestolsprogram på Sjælland og øerne med virkning fra d. 1. marts i år. Alle henvendelser angående salg, service og reparationer bedes derfor fremover rettet direkte til ROLTEC el-kørestole A/S på tlf: 87 43 49 00. Vi vil gøre vores yderste for at betjene dig og din tilknyttede visitator/terapeut på bedste måde.

VIND

2.5

00 K

R.

ptu kØbenHavns oMegn17. april 3-kredsarrangementomrejserogpension

Tid: Onsdag d. 17. april kl. 19.00 - 21.30.Sted:PTU på Fjeldhammervej, 8, 2610 Rødovre i Store VillumsalenTilmelding:Senest d. 10. april til Kirsten Christensen, [email protected]

3. juli Vikingespil

Tid: Onsdag d. 3. juli kl. 18.00.Sted:Vikingespilspladsen, Kalvøvej 24, 3600 FrederikssundTilmelding:Senest d. 6. maj til John Erfurt: tlf. 6075 9047, [email protected]

ptu nordsjælland28. juni

VikingespiliFrederikssund

Tid:Fredag d. 28. juni kl. 18.00 til spisning før forestillingen.Sted: Vi mødes ved indgangen på Kalvø-vej. PTU har billetter og står med bannere på handicap P-pladsen til højre for ind-gangen.Tilmelding:Senest d. 3. maj til Bodil Egelund: tlf. 2361 3599, [email protected]

ptu roskilde23. juni

Sommertur,dagscruisepåØresund

Tid:Søndag d. 23. juniSted: Liftbus afgår fra Køge Turistbus-plads kl. 08.15Fra Astershjemmet, Roskilde kl. 08.45 og fra Greve Svømmehal kl. 09.10Tilmelding:Senest d. 12. maj til Lise Olsen: tlf. 4640 4675, [email protected]. Husk tilmel-ding til Lise Olsen før betaling

ptu storstrØM16. maj

BusturtilAndelslandsbyenNyvangiHolbæk

Tid:Torsdag d. 16. maj kl. 09.30 – ca. 18.30 (er vi tilbage i Nykøbing F)Sted:Andelslandsbyen Nyvang, Oldvejen 25 4300 HolbækTilmelding:Senest tirsdag d. 30. april til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, [email protected] eller Bodil Jacobsen: tlf. 2255 2882, [email protected]

ptu vestsjælland9. juni SommerturtilNationalmuseetm.brunch

Tid:Søndag d. 9. juni kl. 09.00Sted:Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1220 København K. Opsamling med liftbus tre steder.Tilmelding:Senest d. 1. juni til Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, [email protected]

ptu bornHolMapril-juni Kontakt formand Erling Johansen for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5697 4404, [email protected]

ptu frederiksberg17. april 3-kredsarrangementomrejserogpension

Tid: Onsdag d. 17. april kl. 19.00 - 21.30.Sted:PTU på Fjeldhammervej, 8, 2610 Rødovre i Store VillumsalenTilmelding:Senest d. 10. april til Kirsten Christensen, [email protected]

ptu kØbenHavn17. april 3-kredsarrangementomrejserogpension

Tid:Onsdag d. 17. april kl. 19.00 - 21.30.Sted:PTU på Fjeldhammervej, 8, 2610 Rødovre i Store VillumsalenTilmelding:Senest d. 10. april til Kirsten Christensen, [email protected]

28. maj VibesøgerDenHirschsprungskeSamling

Tid:Tirsdag d. 28. maj kl. 13.00Sted:Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København øTilmelding:Senest d. 17. maj til Kirsten Christensen: tlf. 3526 7906, [email protected]. Max. 20 deltagere, derfor efter først til mølle-princippet

Flerkredssamarbejde

Kursus

Generalforsamling

Foredrag

Motion

Socialt

Udflugt

aktuelle arrangeMenter i kredsenevil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du modtog sammen med livtag nr. 62012. du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på ptU’s hjemmeside: www.ptu.dk

Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

45

LIVTAG #2 – 2013

kli

p u

d o

g h

æn

g p

å o

psla

gst

av

len

4646

28. juni

SommerspiliVarde

Tid: Fredag d. 28. juni kl. 18.00Sted:Varde friluftsscene, Enghavevej, 6800 VardeTilmelding:Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, [email protected]

ptu sØnderjylland11. maj

SomluksusvagabondgennemJyllandiSt.Blichersfodspor

Tid: Lørdag d. 11. maj kl. 14.00Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 AabenraaTilmelding:Senest d. 4. maj til Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@ webspeed.dk eller Lindy Hansen: tlf. 7442 6036, [email protected]

ptu trekantoMrådet1. juni

BesøgpåEgmontHøjskolen

Tid: Lørdag d. 1. juni kl. 12.00 Sted:Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou, 8300 OdderTilmelding:Senest d. 17. maj til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, [email protected] eller Hanne Lind Ras-mussen: tlf. 2063 2506, [email protected]

ptu vendsyssel 24. april

Temaaftenmedfysioterapeut

Tid:Onsdag d. 24. april kl. 19.00 - 21.30Sted:Menighedshuset, Bredgade 104, 9700 BrønderslevTilmelding:Senest d. 17. april til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, [email protected] eller Jonna Jacobsen: tlf. 3032 2570, [email protected]

ptu fynalle onsdage Fysisktræningogsocialtsamvær.Fritræningpåegetansvarihandicap-venligeomgivelseroghandicapvenligeredskaber.

Tid:Alle onsdage fra kl. 15.30 - 17.00.Sted:Hollufgård, ”Oldtidssamlingen”, Hestehaven 201, 5220 Odense Sø. Bus 83 kører lige til døren. Alle er velkomne, og det er gratis at træne. For nærmere information kontakt Lisbeth Egeskov på tlf. 2257 9703 eller Nina Breilich på tlf. 4124 6820

13. maj

Pårørendearrangement–enaftenhvordererfokuspådetatværepårørendetilenhandicappet

Tid:Mandag d. 13. maj kl. 17.30Sted:Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense CTilmelding:Senest d. 30. april til Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller Irene Kryds-feldt: tlf. 2213 8925, [email protected]

15. juni FamilieudflugttilNaturamaiSvendborg

Tid:Lørdag d. 15. juniSted:Dronningemaen 30, 5700 Svend-borgTilmelding:Senest d. 27. maj på [email protected] eller til Lisbeth Egeskov, tlf. 2257 9703, eller til Irene Krydsfeldt, tlf. 2213 8925. Oplys navn, tlf. nr., mail og antal deltagere.

ptu Midt tHy Mors1. juni

TurtilPTUiRødovre,busturmedweek-endophold

Tid:Lørdag d. 1. juni Sted:PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 RødovreTilmelding:Ghita Tougaard: tlf. 2493 8085, [email protected]

ptu Midtvest jylland1. juni

BusturtilPTURødovreogBakken

Tid:Lørdag d. 1. juni kl. 8.00 - 23.00Sted:Vi mødes på parkeringspladsen v/Messecenter Herning: P-Vest på hjørnet af Mads Eg Damgaards Vej og Bagges-kærvej. Vi kører præcis kl. 8.00 fra Her-ning, så kom i god tidTilmelding:Senest d. 30. april til Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309 eller Anna Jensen: tlf. 9711 9430 eller [email protected] mærket ”Bustur”

ptu nordjylland11. maj

HeldagsturmedhandicapbustildensmukkeøFurmidtiLimfjorden

Tid: Lørdag den 11. majSted: FurTilmelding:Til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, [email protected]. Tilmeldingen er bindende

15. juni

Såerdetigentidtilvoresfiskedag

Tid: Lørdag d. 15. juni 2013 kl. 9.30Sted: Fiskesøen Medestedet er beliggen-de ved Willestrup gods mellem Astrup og RostrupTilmelding:Senest d. 9. juni til Palle Brøn-dum: tlf. 2179 8348, [email protected] med oplysning af navn og antal personer.

ptu sydvestjylland5. maj

fisketuren

Tid: Søndag d. 5. maj kl. 09.00 – 13.00Sted: Vester Nebel Fiskesø, Vestervadvej 17, Vester Nebel, 6715 Esbjerg NTilmelding:Senest d. 28. april til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, [email protected]

LIVTAG #2 – 2013 Flerkredssamarbejde Kursus Udflugt

16. juni

Ølsmagningmedefterfølgendespisning

Tid:Søndag d. 16. juni kl. 16.00 - 20.00Sted:Restaurant Hedelund, Nørregade 41, 9700 BrønderslevTilmelding:Senest d. 8. juni til Gurli Nielsen: tlf. 2076 43361, [email protected]

ptu Østjylland18. april Forstådinlæge–nårhunnuikke forstårdig

Tid:Onsdag d. 18. april kl. 19.00 - 21.30Sted:MarselisborgCenteret, Bygning 8, P. P. ørums Gade 11, 8000 Aarhus CTilmelding:Senest d. 8. april til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

2. maj CafémødeiSilkeborg

Tid:Torsdag d. 2. maj kl. 15.00 - 17.30Sted:Det nye medborgerhus, lokale 4, Bindslevs Plads 5, 8600 SilkeborgTilmelding:Senest d. 1. maj til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

8. maj CafémødeiRanders

Tid:Onsdag d. 8. maj kl. 15:00 - 17:30Sted:Randers Sundhedscenter, Thors-bakke, Lokale 3, Biografgade 3,8900 Randers CTilmelding:Du kan bare møde op, men hvis du ved nogle dage i forvejen, at du kan komme, så giv Kirsten Karoff et ring: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

16. maj Hjælpemidler,kom,hørogfåinspiration

Tid:Torsdag d. 16. maj kl. 19.00 - 21.30 Sted:MarselisborgCenteret, Bygning 8, P. P. ørums Gade 11, 8000 Aarhus CTilmelding:Senest d. 6. maj til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

12. juni Livetefterulykken

Tid:Onsdag d. 12. juni kl. 19.00 - 21.30 Sted:MarselisborgCenteret, Bygning 8, P. P. ørums Gade 11, 8000 Aarhus CTilmelding:Senest d. 1. juni til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

kli

p u

d o

g h

æn

g p

å o

psla

gst

av

len

Motion Socialt Generalforsamling Foredrag LIVTAG #2 – 2013

Besøg Danmarks mestrummelige højskole på: www.egmont-hs.dk

RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

Egmont Højskolen tilbyder ene-stående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skov-en og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicap-egnede.Et semester indeholder stu-dieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.

Eller på:Villavej 25, Hou8300 OdderTlf. 87 81 79 [email protected]

www.egmont-hs.dk

PTU’s installatør

Foldes let og passer i et hvert baggagerum.

Telefon 48 19 50 64

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • www.ptu.dk

ID-NR.: 46544

PTU Handicapbiler og KøreskoleVi hjælper dig på vej

En god samarbejdspartner til sagsbehandling af bil-ansøgninger, gangtest, test i forhold til kørekort og bil-valg. Køreundervisningen foregår i specialindrettede skolevogne.

Kontakt os!

Tlf.: 36 73 90 31

Eller se mere på:www.ptu.dk/handicapbiler

!

Du er velkommen til at henvende dig som privatperson, hvis du ønsker rådgivning eller ønsker at tage kørekort.

bagside_4.indd 1 07-09-2011 14:03:16

livtag # 2 2013

Documents