kk 12-2010

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

Nr. 12 • 25. august 2010

Indhold

02 Københavns Kommunes budget for 2011 risikerer at blive slemt for børneområdet, og det kan blive en sand gyser for skolerne.

04 Læring og bevægelse Små og store elever lærer bedre, når det sker samtidig med, at de bevæger kroppen.

At fyre lærere siges at være alt for svært, men det er det ikke, hvis man følger reglerne.

10 Københavns Lærerforenings ordinære general-forsamling med efterfølgende medlemsfest – reservér fredag 29. oktober.

BR-kommentar Hvad sker der i skolerne?18

32Faglig kommentar Hvad er der tilbage af de gode løfter trekvart år efter valget?

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected] Høstved: E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/S Essen 226000 Kolding

Forside:Med en ny hjemmeside protesterer forældre og lærere over Københavns Kommunes planer omvilde besparelser på børneområdet – www.undernedskaering.dk Illustration: Marusa Design / Martin Savery

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 23. augustDeadline KK 13: fredag 27. august, se ovenfor

Kommentar Finsk folkeskole på dansk28

12

Karen Jeppe-skolen i Syrien afsætter danske spor.

16Debat 19

niel

S-vi

lHel

m Sø

ene

ilS-v

ilHel

m Sø

e

maj

car

boni

www.undernedskaering.dk

mar

USa

DeSiG

n

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010 1

KK nR. 12

25. AUGUST 2010

103. åRGAnG

I øjeblikket føres de afgørende forhandlin-ger om Københavns budget for 2011, og

som det har været tilfældet mange gange gennem de seneste to-tre årtier, står der for børnenes vedkommende nedskæringer på programmet – ikke små justeringer som be-sparelser eufemistisk plejer at blive benævnt, men voldsomme indgreb på mere end en kvart milliard kroner. Sådan lyder truslen ihvertfald. Lad os håbe, den i sidste ende bliver gjort til skamme.

De mange forudgående nedskæringer har allerede tilført folkeskolerne stor skade på nogle af de områder, der ellers har stor be-vågenhed. Faglighed og høje prøvekarakte-rer er jo for at sige det mildt oppe i tiden, men alligevel tilbyder Københavns Kom-mune det mindst mulige, og nogle timetal ligger under Undervisningsministeriets an-befalede minimum.

Specialundervisningen, der for nogle ele-ver er forudsætning for en vellykket ung-domsuddannelse, forringes og søges be-grænset gennem inklusion, til hvilket der heller ikke er de nødvendige midler. For in-klusion er jo netop ikke en sparefidus, men et etisk og pædagogisk begrundet initiativ, der skal være til gavn for eleven. Tolærer-ordninger, der har stor betydning i indsko-lingen, er en sjælden foreteelse. Ud-af-hu-set-aktiviteter er næsten umuliggjort til skade for ikke mindst de drenge, der har brug for at bevæge sig – vejen til bedre læ-ring, side 4-9.

Og så er der de tusind andre små og sto-re ting i hverdagen med ofte afgørende be-tydning, der slagtes – ikke mindst på grund af den grønthøster, der har beskåret budget-tet på en gennemsnitsskole med 600.000 kr. i år, og som fortsætter til næste år med an-dre 300.000 kr. Under de betingelser er for-nuftig og forsvarlig skoledrift stærkt redu-ceret. Kommunalpolitikerne sidder natur-ligvis i en klemme på grund af regeringens destruktive kommunalpolitik, men forde-lingen af de penge, der er tilrådighed, er stadig kommunalpolitikernes ansvar.

Sideløbende med at folkeskolerne er ble-vet sendt ned i dyb fattigdom, har privat-

skolerne i København oplevet en øget til-strømning af elever ikke mindst fra bestem-te bydele. Den problematik løses ikke gen-nem nedskæringer. Politikerne har længe givet udtryk for, at de ønsker at knække kurven, og deres middel har været at vedta-ge yderligere besparelser i folkeskolen, men ikke kun det. En af de vigtigste årsager til, at forældre melder deres børn i privatskole, er den lavere klassekvotient. Ikke desto min-dre er københavnske folkeskoler blevet på-lagt et af landets højeste elevtal pr. klasse – her går der 1,6 elev mere i hver klasse end i landets andre store byer.

I år har vi en ny overborgmester, der blev valgt på slogans om, at København skal være børnenes by. Alligevel bakser han med budgetplaner, der indeholder besparelser på over 300 millioner kroner på børnene. For at følge den særlige tankegang kan man si-ge, at det passer i runde tal med, at der i år kommer 300 flere børn i skolerne – til 150 færre lærere. Logikken er beundringsvær-dig ukonventionel. Man siger, at en befolk-ning har de politikere, den har fortjent – men hvad er det dog, vi har gjort, siden vi skal leve med så megen nytænkning?

Budgettet drejer sig i høj grad om, hvor-vidt lærerne får mulighed for at give elever-ne den undervisning, de har krav på – og ikke mindst om det bliver muligt at indfri de krav, politikerne stiller til skolen. Lærere og politikere har altså fælles interesser. Læ-rerne vil ikke svigte – vil politikerne?

’Skole og Forældre’, som Skole og Sam-fund nu hedder, og Københavns Lærerfor-ening har i samarbejde oprettet en hjemme-side, der meget beskrivende har fået navnet: www.undernedskaering.dk – måske burde den have heddet ’underopskæring’, der er betegnelsen for lignende aktiviteter på slagterier.

På hjemmesiden kan du læse om vores ønsker for den københavnske folkeskole, finde fakta om økonomi og følge med i, hvad der sker på rådhuset og ude på sko-lerne op til budgetvedtagelsen 7. oktober.

pgSe også artiklen side 2.

undernedskaering.dkLEdER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

’Børnene først’ og ’Børnenes by’ har været væsentlige politiske pa-roler fra såvel vores overborgmes-ter, Frank Jensen, som børne- og ungdomsborgmester Anne Vang. Ét er gode intentioner, realiteter noget helt andet.

DER SKAL FINDES 350 MIo.Ved udvalgenes budgetbehandling i foråret blev finansieringsbehovet – et fint ord, der er synonym for årets nedskæringer – i Børne- og Ungdomsforvaltningen opgjort til 350 millioner kroner for 2011. Et ganske astronomisk beløb når man medtænker de seneste mange års besparelser på skoler og institu-tioner.

Behovet skyldes primært kræ-vede effektiviseringer fra Økono-miudvalget og statens afbureau-kratiseringsplan, afdrag på lån og følger fra tidligere års budgetforlig samt uomgængelige merudgifter som følge af et ændret behovs-

mønster affødt af den demografi-ske udvikling.

Af disse mange faktorer er det rent faktisk kun regeringens krav om afbureaukratisering for knap 29 mio. kr., der direkte kan betrag-tes som udefrakommende pålæg.

De resterende 321 mio. kr. skyl-des interne kommunale politiske beslutninger og prioriteringer. De er i princippet til forhandling i de budgetforhandlinger, der nu pågår i Borgerrepræsentationen med af-slutning og endelig vedtagelse 7. oktober, omend regeringens stram-me økonomiaftale med kommu-nerne ikke levner meget økono-misk rum til forhandlingerne.

HVOR SKAL PENGENE FINDES?Lige siden starten af budgetfor-handlingerne i det tidlige forår stod det klart, at der i Budget 2011 skulle findes endnu et trecifret millionbeløb på børne- og unge-området.

Derfor lagde vores nyvalgte borg-mester, Anne Vang, og de øvrige politikere i BUU fra flertallet i ef-terårets konstitueringsaftale op til dialog med medarbejderorganisa-tioner og forældre om, hvilke be-sparelser der vil gøre mindst ondt, og hvilke der var helt uspiselige. Meget prisværdigt, men et yderst vanskeligt projekt, når facit på bundlinjen – de 350 millioner – var givet på forhånd. Og resultatet er da også blevet en uskøn blan-ding af kendte grønthøsterbespa-relser og mere eller mindre reali-serbare konkrete besparelser.

SÅDAN FINDER MAN 350 MIo.Primo maj vedtog BUU det bud-getforslag for byens børn og unge, der indgår i kommunens samlede forhandlinger om Budget 2011 med besparelser for 350 mio. kr.

Beslutningsprotokollen på om-kring 30 punkter indeholder – ud over de i medierne omtalte forslag om dannelse af klyngeinstitutioner og takststigninger på daginstituti-onerne mm. – en række andre spa-reforslag – også på skoleområdet.

Det drejer sig blandt andet om besparelser på EAT og familiesko-lerne (se KK 11/10), og først og fremmest om en estimeret grønt-høsterbesparelse på 40 mio. kr. el-ler 0,6 pct., hvilket svarer til om-kring 300.000 kr. for en gennem-snitsskole – eller ca. halvdelen af dette års grønthøster.

Selv om næste års grønthøst så-ledes pt. kun forventes at være halvt så tæt som i år, er der abso-lut ingen grund til begejstring. For det første kommer disse besparel-ser oveni, og for det andet er stør-relsen ikke endeligt fastlagt.

Af BUU’s budgetvedtagelse frem-går nemlig, at såfremt de øvrige besparelsesforslag ikke gennemfø-res som forudsat, vil grønthøster-

ENDNU EN ØKONOMISK

GYSER FOR SKOLERNE

– HVOR ER TROVÆRDIGHEDEN ?

Trods gyldne løfter om det modsatte er børnene tabere i budgetspillets første omgang. 350 millioner kroner skal findes ved massive nedskæringer på byens skoler og institutioner næste år. Anden omgang indledes i disse dage. det er nu politikernes mod og troværdighed skal stå sin prøve.

AF OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMAND


besparelsen blive øget tilsvarende – eksempelvis virker forventnin-gerne til, at man vil kunne finde ’forvaltningsspecifikke effektivise-ringsforslag’ for 74 mio. kr. rimelig urealistiske.

Til gengæld vil grønthøsteren også kunne mindskes, hvis der kan findes et provenu på ændret struktur på skoleområdet. Men de skolesammenlægninger, vi opleve-de forrige år, ser ikke umiddelbart ud til at være økonomisk gevinst-givende – snarere tværtimod.

RO PÅ ØKONOMIEN Et hovedformål for Anne Vang i dette års budgetforhandlinger har været at få politisk opbakning til en ny demografiafhængig budget-

reguleringsmodel, der fuldt ud kompenserer børne- og ungeom-rådet for den faktiske udgift i for-hold til det stigende børnetal i Kø-benhavn.

Dette mål synes umiddelbart in-den for rækkevidde og vil forhå-bentlig medvirke til på lidt længe-re sigt at skabe mere økonomisk ro på børne- og ungeområdet. Ganske tilfredsstillende, men det er langtfra nok.

BEHOV FOR AKUT HJÆLPEn stor del af de københavnske skoler har i dag en så anstrengt økonomi, at de vanskeligt kan til-byde eleverne et undervisningstil-bud på blot et nogenlunde anstæn-digt niveau. Der er behov for en

helt akut økonomisk saltvandsind-sprøjtning her og nu, hvis kvalite-ten på skolerne skal bevares og udbygges.

Der er altså ikke brug for endnu en grønthøsterbesparelse eller an-dre mere eller mindre kreative løs-ninger for at dække et fiktivt fi-nansieringsbehov. Derimod er der brug for en vilje til at investere i den københavnske folkeskole.

Dét kræver stort politisk mod, men handler også om politisk tro-værdighed i forhold til at opfylde bare nogle af de gyldne løfter fra sidste efterårs kommunale valg-kamp. Det får politikerne en god mulighed for at vise i de igangvæ-rende forhandlinger om Budget 2011. ■

www.undernedskaering.dkKøbenhavn, har etableret en fælles hjemmeside. På hjemmesiden kan du blandt andet læse de to foreningers fælles visioner for den københavnske folkeskole, finde en række økonomiske fakta om folkeskolen samt følge med i, hvad der sker på Rådhuset og på byens skoler i forbindelse med budgetforhandlingerne.

• Vidste du… at der går 1,6 elev mere i hver klasse i København end i de øvrige 6-byer. • Vidste du…at udgifterne pr. elev i København kun er steget halvt så meget som priserne.• Læs mere på www.undernedskaering.dk

Københavns Lærerforening og Skole og Forældre,

mar

USa

DeSiG

n / m

artin

Save

ry

www.undernedskaering.dk


BOGSTAVLYdE, BEVÆGELSE OG BAMSEBOOGIE

Børnehaveklassen er slut, nu er de små klar til at be-gynde i 1. klasse. I bamseboogie går bogstaver, lyde, musik og be-vægelse op i en højere enhed – læring og bevægelse hører sammen. Bamseboogien blev udført af skolens tre 0. klasser flankeret af musikpædagog Janne Aagaard. Samtlige elever var mødt op for at udfylde deres rolle i den fæl-les forestilling, der fandt sted før 0. klasse skulle holde deres første skolesommerferie.

Med melodiøse ørehængere i højtaleren blev bogstaver i

strakt arm løftet højt over hove-det, bogstavlyde blev koncentreret

formet med læberne og pustet i mikrofonen, og bogstaver mødte hinanden og dannede ord.

Glæden og stoltheden strålede

ud af eleverne i de tre 0. klasser på Blågård Skole, da de en torsdag ef-termiddag optrådte med bogstav-sange for en fyldt sal. Forestillin-gen var kulminationen på fire da-ges intensiv træning med kompo-nist og forfatter Janne Aagaard i spidsen.

FORÆLDRETILFREDSHEDSamtlige 49 elever var mødt op med forældre, søskende og bed-steforældre. Under den efterføl-gende fællesspisning, hvor bordet bugnede af både frikadeller og falafler, var smilene brede, og be-gejstringen tydelig hos forældrene.

På denne solskinsrige torsdag aften i hjertet af Nørrebro blev den ofte negative fremstilling af folkeskolen gjort til skamme, og den viste, at også folkeskolen kan åbne sig og inddrage nye lærings-metoder, at etnisk mangfoldighed kan betyde samhørighed, og at folkeskolen er i stand til at inddra-ge og fastholde forældrene.

Janne Schnipper, der er mor til Astrid i 0.c og også har en ældre søn på skolen, glæder sig over ar-rangementet:

– Som forælder bliver jeg glad for at se mit barn danse rundt på scenen og stråle, fordi hun har et bogstav på maven. Hjemme fortal-te Astrid, at hun til forestillingen skulle have blåt tøj på, fordi hun var en konsonant. At der var røde og blå bogstaver, og at der skulle både en konsonant og en vokal til at danne et ord.

– Det er helt tydeligt, at hun har forstået mange basale ting for at komme i gang med læsningen, og så er det foregået gennem leg og musik. Det er da fantastisk, og så allerede i børnehaveklassen. Det der med lav faglighed, det holder altså ikke, siger hun med eftertryk i stemmen.

TEKST OG FOTO: JULIE BLICHER TROJABORG

– Det giver selvtillid at optræde, og selvværd at hver har sin rolle at ud-fylde. Ingen kan undværes, alle har en bestemt funktion i denne fælles forestilling, siger musikpædagog Janne Aagaard.

LÆRI

NG

OG

BEV

ÆG

ELSE


PÅ VISIT MED MUSIKJanne Aagaard har også været be-gejstret for sin fire-dages visit på Blågård Skole. Hun er rystet over, at lærerne i deres hverdag ikke er flere om børnene, men samtidig dybt imponeret over den gejst og glæde, hun møder på skolen.

Janne Aagaard har udviklet sit musikkoncept ud fra sin fortid

som specialskolelærer, hvor hun underviste udviklingshæmmede. Her oplevede hun, hvordan musik og rytmer spillede sammen med indlæring.

Siden har hun blandt andet gået på kursus hos musikpædagogerne Gerda von Bülow og Lotte Kærså. Janne Aagaard havde i foråret pre-miere på Folketeatret med sin in-

teraktive musikforestilling ’Zebra Ze Ze’. Med den forestilling har hun flere gange optrådt på Blågård Skole i forbindelse med tiltræk-ningsmøder for børnehavebørn i distriktet, arrangeret i et samarbej-de mellem skolen og ’Brug Folke-skolen på Nørrebro’.

– I bund og grund handler mit projekt om, at når læring kobles med kroppen, fungerer det. Og om at det giver selvtillid at optræ-de og selvværd, at hver har sin rol-le at udfylde – ingen kan undvæ-res, alle har en bestemt funktion i denne fælles forestilling, forklarer hun.

Projektet har kunnet lade sig gøre blandt andet med midler fra Københavnermodellen. Skolen havde ansøgt om penge i forbin-delse med ombygning af fagloka-lerne, så indskolingen havde mu-lighed for at arbejde med de krea-tive-musiske fag trods ombygning. Børnehaveklasseleder Tina Kiil-Nielsen er ikke i tvivl om, at pen-gene er givet godt ud.

– Det har givet mig rigtig meget som lærer. Jeg har set børnene i andre konstellationer og situatio-ner, fordi projektet har været kørt på tværs af alle tre børnehaveklas-ser. Det har været dejligt at se bør-nene udvise det ansvar, som de har følt over for deres rolle og ved, at de skulle optræde for andre.

–Det er ikke altid, at fokus er li-ge skarpt i timerne, men under forestillingen var der ingen slinger i valsen. Her var de virkelig på og udfyldte deres rolle med rank ryg og stor entusiasme. For eleverne har det været megastort, fortæller hun. ■

Janne Aagaard kan kontaktes på www.janneaagaard.dk

49 elever udfoldede sig i gymnastiksalen, og forældrene glædede sig over folkeskolens kvaliteter.


MAN LÆRER MERE MATEMATIK, NÅR MAN LØBER

Løbediktat, skattejagt på tysk og regnestykker spredt ud i aulaen. Susanne Carl fra Bellahøj Idrætsskole – med en særlig idrætslinje – bruger bevidst bevægelse i sin undervisning mindst en gang om ugen. det kræver kreativitet, ekstra tid og skaber ofte uro, men hun fort-sætter.– Jeg bliver ved med at tro på, at det er måden at gøre det på. Eleverne og jeg skal bare lære det, siger hun.

Mohammed og Jonathan fra 1.u løber grinende gennem

aulaen og kaster sig ned på gulvet i en glidende bevægelse. Selv om det er midt i deres matematiktime, får drengene ikke skæld ud. Fak-tisk har de fået besked på at løbe af deres lærer, Susanne Carl.

Drengene er nemlig i gang med at løse de regnestykker, som Su-sanne har lagt ud til eleverne spredt rundt i aulaen. Når de har skrevet resultatet ned på en lille skive, skal de løbe videre til et af de andre regnestykker, indtil de har været rundt ved alle poster.

Før blev den flotte aula på Bella-høj Skole kaldt ’mausolæet’, fordi

man hverken måtte larme eller lø-be. Efter skolens forvandling til idrætsskole, er reglerne lavet om, så salen i frikvartererne bruges til bordtennis og bordfodbold, mens den i timerne bruges til blandt an-det bevægelsesundervisning.

– Jeg tror, at man bliver gladere af at bevæge sig, og man får lettere ved at lære tingene. Når man kom-binerer undervisningsmetoderne og gør det sjovt, bliver det ikke surt slid at skulle lære, så har man bare pludselig lært noget nyt, siger Susanne Carl. Tilsyneladende er eleverne enige.

– Det er sjovt at løbe rundt og regne den ud, siger Wasay.

– Det er dejligt at kunne løbe lidt. Så lærer man mere, siger Mu-su.

– Ja, man får mere energi i sin hjerne, tilføjer veninden Yasmin.

KOMBINERER METODERNE I LØBET AF DAGENSusanne Carl er overbevist om, at bevægelse i undervisningen er kommet for at blive på Bellahøj Skole. Det betyder dog ikke, at eleverne aldrig mere skal sidde stille foran tavlen eller bøjet over bøgerne.

– Jeg synes, at eleverne bliver dygtige af bevægelsesundervis-ning, men det kan ikke stå alene, siger hun.

Susanne Carl bruger bevægelse i undervisningen for sin klasse mindst en gang om ugen. Hvor meget hun planlægger afhænger af, hvad de ellers skal. Alle elever på idrætsskolen har syv timers idræt om ugen. Hvis klassen har startet dagen med at have to ti-mers idræt, kan det godt være, at hun ikke laver bevægelsesunder-visning den dag. Men hvis hun ved, at de ellers skal sidde ned seks timer en dag, sørger hun for, at eleverne får lov at være fysisk akti-ve.

Det kan være, at nogle af dagens opgaver indebærer bevægelse, men det kan også være en pause mellem to timer, hvor de laver gymnastik eller løber en tur på skolens løbesti.

– Hvis eleverne skal sidde ned en hel dag, bliver de ukoncentre-rede. Jeg lægger vægt på, at der skal være afveksling i løbet af da-gen. Nogle lærer bedre ved at sid-de stille, mens andre lærer bedre, når de får lov at røre sig. Der skal være noget for alle, og de har jo alle sammen godt af at få rørt sig, siger Susanne.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

LÆRING OG BEVÆGELSE


Netop fordi bevægelsesunder-visning indbyder til mere sjov og ballade end at sidde stille foran tavlen, er det vigtigt, at man gør det klart for eleverne, hvad det er, de skal lære og hvordan.

– Det er vigtigt, at man er be-vidst om, hvad man vil have ud af undervisningen og fokuserer på, hvordan det styrker eleverne fag-ligt. Det har kun en effekt, hvis man gør sit for- og efterarbejde godt og ved, hvorfor man gør det. Ellers kan der hurtigt bare gå pau-seunderholdning i den. Det kan også være ok nogle gange, så skal man bare vide, at det er det, man gør, siger Susanne.

Hun har også fundet ud af, at det er en god idé at gentage de samme øvelser igen og igen, så eleverne ved, hvad de skal. Det kan for eksempel være en løbe-

BELLAHØJ IdRÆTSSKOLEBellahøj Skole sprang den 1. au-gust 2007 ud som landets første idrætsskole. Grundtanken er, at motion, bevægeglæde, leg, sund-hed og socialt samvær skal gen-nemsyre hele Bellahøj Skoles liv.

Alle klasser har syv idrætslek-tioner pr. uge. Krop og bevægel-se skal tænkes med i den almin-delige undervisning. Desuden har skolen en særlig idrætslinje fra 7.-9. klassetrin med optag fra hele byen med tilbud om under-visning på højt plan i badmin-ton, basketball, fodbold, hånd-bold og idrætsgymnastik.

Idrætsskolen startede som et treårigt projektforløb, men er blevet gjort permanent fra janu-ar 2010.

BEVÆGELSE SKAL BRUGES BEVIDSTInd imellem stiger lydniveauet i aulaen, så Susanne må tysse på eleverne. Pludselig står to af dem og danser hip hop i midten af sa-len og må lige mindes om, at de er midt i en matematiktime.

– Når vi har bevægelsesunder-visning kan det godt skabe uro i klassen. Jeg gør det jo mest for de drenge, der ikke kan sidde stille, men det er også de drenge, som jeg skælder mest ud. Specielt når vi går udenfor.

– Det er jo dejligt at være ude, og vi har nogle gode forhold, men man skal være ekstra opmærksom, for pludselig er nogle af eleverne oppe i rutchebanen. Det kan godt være lidt hårdt, men når det lyk-kes, er det super dejligt, fortæller hun.

– Jeg tror, at man bliver gladere af at bevæge sig, og man får lettere ved at lære tingene. Når man kombinerer metoderne og gør det sjovt, bliver det ikke surt slid at skulle lære, så har man bare pludselig lært noget nyt, siger lærer på Bellahøj Idrætsskole, Susanne Carl.


bevægelsesundervisning lyder det som hårdt arbejde. Som lærer skal man være ekstra kreativ, udvikle nye undervisningsmetoder og ofte selv lave undervisningsmaterialet. Det kræver mere forarbejde og skaber ofte uro i klassen. Alligevel er hun ikke i tvivl, når vi spørger, hvorfor hun så bruger den nye undervisningsmetode.

– Jeg bliver ved med at tro på, at det er måden at gøre det på. Ele-verne og jeg skal bare lære det. Og så synes jeg, det er super sjovt, si-ger hun.

SKEPTIKERE VENDT TIL ENTUSIASTERSusanne Carl, der har været lærer på skolen i 14 år, var ellers selv en af skeptikerne, da planerne om at lave en idrætsskole, blev fremlagt

for lærerne.– Jeg var bange for, at det ville

gå ud over fagligheden. Nu synes jeg, at det er en rigtig god måde at lave en skole på, og kan slet ikke forestille mig andet. Da projektet først kom i gang, blev jeg helt klart omvendt, ligesom resten af skeptikerne på lærerværelset, gri-ner hun.

Nu er Susanne Carl en af de læ-rere, der går forrest i forhold til at skabe bevægelse i undervisningen.

– I starten var jeg bange for, om jeg kunne finde ud af det. Nu er jeg sprunget ud i det, og synes det er smadder sjovt, fortæller Susan-ne Carl, og Morten Østergaard Jensen, der er afdelingsleder for idrætslinjen, supplerer:

– Til skolens faglige weekender hiver hun altid alle mulige hjem-

BEVÆGELSE I UNdERVISNINGENLøbediktat: Eleverne samles i midten af aulaen eller skolegår-den. De har hvert et ark papir med 20 tal på, som skal blive lig-gende i midten. Ude omkring ligger der sedler med tilsvarende tal og forskellige ord på. Eleverne skal løbe ud til sedlerne, læse det pågældende ord, huske hvordan det staves og løbe tilbage for at skrive det på deres ark.

Samme princip bruger Susan-ne i tyskundervisningen for de store elever. Her skal de løbe ud og finde sedler med tyske sæt-ninger, som de skal huske og til-bage til udgangspunktet for at skrive ned.

Skattejagt: Her skal eleverne løbe rundt og finde sedler med spørgsmål på, som de skal hjæl-pe hinanden med at svare på.

Rundkreds: Eleverne opstilles i en indre og en ydre rundkreds med front mod hinanden. De stiller et spørgsmål til hinanden, hvorefter den yderste rundkreds rykker en tak, så eleverne får stillet spørgsmål hele rundkred-sen rundt. Denne metode kan bruges i flere fag.

diktat, hvor eleverne skal løbe ud til en post med et ord på, som de skal huske i hovedet, mens de lø-ber tilbage til deres eget papir, hvor de skal skrive det ned. Sam-me øvelse kan bruges til både ret-stavning og tyske sætninger.

Susanne kan mærke, at det går meget lettere med sådanne øvelser i de store klasser, fordi de er blevet vant til det og ved, hvad man skal.

Når Susanne Carl fortæller om

Bevægelsesundervisning kan godt skabe uro i klassen, men den har især god indflydelse på de urolige drenge, der alligevel ikke kan sidde stille.


melavede redskaber op af tasken og er fuld af ideer til, hvordan man kan inddrage bevægelse i un-dervisningen.

NÅR BEVÆGELSE PÅVIRKER DET FAGLIGEAfdelingsleder Morten Østergaard Jensen lægger ikke skjul på, at det har krævet utrolig meget af lærer-ne at forvandle Bellahøj Skole til en idrætsskole.

– En ting er at bygge om, en an-den er den pædagogiske proces, som vi har været igennem. At lave en idrætsskole kræver en anerken-delse af, at bevægelse og idræt kan påvirke det faglige i en positiv ret-ning.

– Vores målsætning var fra star-ten at bruge bevægelse som læ-ringsstil. Derfor har det været nød-vendigt at sætte spørgsmålstegn ved den undervisning, som vi har lavet før. I begyndelsen var den ty-piske kritiske reaktion fra nogle

OM BEVÆGELSE: Undersøgelser viser, at:• børn, som bevæger sig, er gladere for livet, føler sig min-dre hjælpeløse og har mere selvtillid.• Passivitet i skolen er med til at fremme fedme og livsstils-sygdomme. • Et menneskes muligheder for fysisk aktivitet i barndommen kan være afgørende for ved-kommendes liv fremover. • De aktive udendørslege er afløst af stillesiddende inden-dørsaktiviteter, og andelen af stillesiddende aktiviteter hos unge er stadig stigende. • Mere end hvert tredje barn i skolen synes ikke, at skolegår-den er et rart sted at være. • Fysisk inaktivitet – med her-af følgende sundhedsproble-mer – er et tiltagende problem blandt visse grupper af børn. • Op imod hvert femte barn fra lavindkomstgrupper dyr-ker slet ikke idræt.• 12 procent af børn er enten meget lidt aktive eller deltager slet ikke i motionslignende ak-tiviteter.• Blandt 1000 skolebørn havde ca. 6 procent forstadier til dia-betes type 2.• Skolebørn i niårsalderen er generelt i dårligere form, end niårige var for 12 år siden, og de dårligste blandt dem er i lige så dårlig form som blinde børn, der er afskåret fra fysisk aktivitet.

Kilde: Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen

lærere, at ’idræt er noget man la-ver i en gymnastiksal’ eller ’ja, ja, nu har vi hoppet rundt, så lad os komme i gang med det faglige’.

– Det er helt ændret, siger Mor-ten. Nu bliver der blandt andet brugt stafetter og flytbare kegler i undervisningen, når der skal ind-øves færdigheder som tabeller, ordklasser, endelser og bindeord.

– Lærerne er stadig i fuld gang med at udvikle undervisningsme-toder og materialer, som inddra-ger bevægelse i undervisningen. Det er i sig selv en udfordring, fordi der ikke endnu eksisterer særlig meget i forvejen.

– Jeg oplever, at lærerne er gode til at ændre lidt på en metode og tage lidt fra noget og lidt fra noget andet, så det passer til deres klas-se, siger Morten Østergaard Jen-sen og understreger, at der stadig skal være plads til almindelig tav-leundervisning på skolen. ■

Det er vigtigt for Susanne Carl at give eleverne en afvekslende dag, hvor de både har tavleundervisning, får bevæget sig, skriver til musik eller spil-ler et spil, der for eksempel træner elevernes regnefærdigheder.

dEN fORELØBIGE dAGSORdEN TIL GENERALfOR-SAMLINGEN:

1. Valg af dirigent og hjælpedirigent 2. Valg af referenter 3. Vedtagelse af forretningsorden 4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne 5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) 6. Forslag til vedtægtsændringer7. Fastsættelse af kontingent 8. Valg af stemmetællingsudvalg på 12 medlemmer for en 2-årig periode9. Eventuelt

HOVEdINdHOLdET I fORMANdENS SKRIfTLIGE BERETNING 2010 ER:

1. LØN OG ARBEJDSTID a. OK 08 og OK 11 b. Arbejdstidc. Lokale lønforhandlinger d. Handleplan

2. KØBENHAVNS KOMMUNES STYRELSE a. Rådhuset og de 7 forvaltninger (KFF) b. Børne- og Ungdomsforvaltningen (HSU)

3. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI a. Københavns Kommunes Budget 2010 b. Københavns Kommunes Budget 2011 c. Økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen d. Foreningens budgetarbejdee. Handleplan

4. PÆDAGOGISKE FORHOLD a. Faglighed for alle b. Kvalitetsrapport c. Heldagsskoler d. Integration e. Modersmålsundervisningf. Udsatte børn og unge, rummelighed, inklusion og specialundervisning g. Specialreformen h. Efter- og videreuddannelse i. EAT j. Sikker By k. Familieskolerne l. Handleplan 5. FAGLIGE FORHOLD a. Faglige sager (Oprydningen efter Accenture, Debitorsager, Byretsdom)b. Forflyttelses- og beskæftigelsessituationen c. Særlige grupper (Samarbejdet med Lærerstuderendes Lands- kreds, Nyuddannede lærere, Seniorafdelingen, PB i Sundhed og Ernæring, Børnehaveklasse- lederne, Undervisningsassistenter)d. Personalepolitik (Tilbagetrækning, Fleksjob) e. Arbejdsmiljø (Det psykiske arbejdsmiljø, Stress, Vold, Elev- sikkerhed, Arbejdsmiljøorganisationen, Samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanterne)f. Tillidsrepræsentanterneg. Handleplan

AfHOLdES

FREDaG 29. OKtObER

KL. 15.00 tIL 19.00

I KORSGAdEHALLEN

pÅ NØRREBRO

EfTER GENERALfORSAMLINGEN ER dER MEdLEMSfEST SAMME STEd

KØBENHAVNS LÆRERfORENINGS ORDINæRE GENERaLFORSaMLING 2010

MEd EfTERfØLGENdE MEDLEMSFESt


Prisen er indstiftet for at sætte fokus

på hovedstadens folkeskole og for

at styrke initiativer og belønne ildsjæle.

Prisen uddeles til én eller flere

personer, der har gjort en særlig

indsats for den københavnske skole.

’Den Gyldne Pegepind’ blev uddelt før-

ste gang i 1995.

KLF’s medlemmer opfordres til – kort

og skriftligt – at indstille personer, der

kan være mulige kandidater til prisen.

Forslag skal være foreningen i hænde senestfredag 24. september kl. 12

Bestyrelsen træffer herefter beslutning

om, hvem der skal modtage det æreful-

de pegeredskab.

KØbENHaVNS LæRERFORENINGS

HÆDERSPRIS

’DEN GYLDNE pEGEpIND’

UDDELES pÅ DEN ORDINæRE

GENERaLFORSaMLING

FREDaG 29. OKtObER.

Hvem skal tildeles

’DEN GYLDNE PEGEPIND’ 2010 og dermed 10.000 kroner?

6. KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER (Sommerkolonierne, Udlejningen og bygningerne, Pædagogiske materialer)

7. FORENINGEN a. KLF-DLF b. Farvel til ledergruppernec. Velkommen til skolepsykologerned. Opmandssag e. KLF i organisationsverdenen (Samarbejdet med DLF’s kredse i hovedstads- området, 6-by samarbejdet, Lærernes Central- organisation – LC , KTO, Danske Underviser- organisationers Samråd – DUS, KFF, Lærernes Pension)f. SKK g. Fælles Pædagogisk Råd og Fællesrådeth. Skole & Forældre i. Kursusaktiviteter j. KK k. Internationale forhold l. Medlemstallet i foreningen m. Bestyrelsen n. Handleplan

pRAKTISKE fORHOLd I fORBINdELSE MEd AfVIK-LINGEN Af GENERALfORSAMLINGEN:

• Fredag 8. oktober kl. 15.00 er seneste frist for indsendelse af forslag til dagsordenen. • KLF-afdelingerne opfordres til at indsende eventuelle forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 8. oktober. • Mandag 11. oktober udsendes indkomne resolutionsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mulighed for at behandle dem i KLF-afdelingerne. Resolutionsforslag fra bestyrelsen / bestyrelses- medlemmer udsendes i videst muligt omfang samtidigt.

Den skriftlige beretning vil blive bragt i KK 15, der udkommer onsdag 5. oktober.



En lærer kan gå og være jor-dens største fjols, men du

kan ikke få ham fyret alligevel”. Sådan indvier Lise Egholm Po-

litikens læsere i sine sommertan-ker 30. juli i serien ’Hvad optager dig lige nu’.

Og hun kan give journalisten ikke færre end tusinde eksempler. Hun vælger derefter at give et − formentligt konkret − bud: ”For eksempel en mand med en forlist universitetsuddannelse bag sig, der bliver lærer i desperation. Han har måske en viden på størrelse med Rundetårn, men evner ikke

at få den formidlet. Hvis han er velforberedt og kommer til tiden, kan jeg ikke komme af med ham. Det er forfærdeligt.”

Det kan undre, at Københavns stærkest profilerede skoleinspek-tør efter 15 års lederskab ikke véd, at en lærer kan fyres på grund af uegnethed. Der er blot et par til-fælde om året. At det forholder sig sådan, skyldes ikke hverken Dan-marks eller Københavns Lærerfor-enings stivnakkethed, som Eg-holm antyder ved at udtale, at DLF har sejret ad helvede til. Det skyldes snarere – blandt andet – at

nogle skoleledere er for konflikt-sky og ikke påtager sig deres pro-fessionelle ansvar.

Ingen er tjent med lærere, der ikke passer deres job eller udfører det miserabelt. Når Lise Egholm hævder, at ”.. for at fyre en lærer skal han næsten stjæle af kassen, bolle med eller slå en elev”, har hun helt uret. Men for at fyre en ansat, en leder, en lærer eller hvem som helst andre kræver det et for-løb, hvor den ansvarlige leder har gennemført en proces, hvor ved-kommende har forstået proble-mets alvor, har fået tilbud om assi-stance og har fået vejledning.

Hvis der ikke sker de ønskede forbedringer, kan der gives advars-ler med konkrete bud på konse-kvenserne, såfremt rådene ikke følges, uanset om det drejer sig om for højt sygefravær, misbrug af alkohol eller en for ringe under-visning.

Der skal således være et forløb, hvor den ansatte får mulighed for at rette op på de kritisable forhold, og der skal foreligge dokumentati-on for dette. Her kan vi som fag-forening konstatere, at nogle lede-re ikke er grundige nok med deres arbejde og derfor ikke kommer af med vedkommende.

KLF’S ROLLEIngen har interesse i at fastholde lærere, der ikke udfører deres job ordentligt og ansvarligt. Heller ikke Københavns Lærerforening eller DLF. Men vi forlanger − som også skoleledernes forening − at de ansatte behandles anstændigt, at der er velunderbyggede grunde til en afskedigelse, og at der er gennemført et forløb med mulig-hed for opretning af de kritiserede forhold.

Hvis det ikke er sket, har vi − i høringen før den egentlige fyring

Skoleleder Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole mener, at der er for mange lærere, der går i årevis uden at lave ret meget. de er for svære at fyre, fordi dLf har sejret ad helvede til. Et større problem synes det at være, at BUf ikke har handlekraft til at skille sig af med ledere, der ikke fun-gerer i deres job.

dET ER fOR TUNGT AT fYRE LÆRERE

AF AF JAN TROJABORG, FORMAND FOR KLF OG

OLE HEIN CHRISTENSEN, NÆSTFORMAND

”


− en mulighed for at komme med indsigelser. Der skal være helt sag-lige grunde for ikke at kunne gen-nemføre en fyring, og hverken DLF eller KLF er i stand til eller ønsker at stoppe ’berettigede’ af-skedigelser.

Fagforeningens rolle kan være at indtræde i forløbet, støtte med-lemmet og give gode råd til for-bedringer. Det kan også − som det sker i en del tilfælde − være at bi-drage til et bedre samarbejde mel-lem ledelsen og læreren eller bør-nehaveklasselederen og til at skabe en ordentlig proces og derved i bedste fald undgå afskedigelser

med de betydelige menneskelige omkostninger, der følger med.

LEDERENS ROLLE”Folkeskolen bliver aldrig bedre, før den får bedre ledere”, fortæller Lise Egholm til Politikens udsend-te Jacob Fuglsang.

Det har hun helt ret i. Her spil-ler kendskabet − og i visse tilfælde det manglende kendskab − til for-valtningsloven og god forvaltnings-skik en vigtig rolle. Der er spille-regler, der skal efterleves, regler som KLF ikke har opfundet, men gør meget ud af at følge og forsva-re.

Det drejer sig ganske enkelt om retsikkerhed og at undgå vilkårlig-hed. Det handler også om, at le-delsen går i spidsen for at skabe et godt arbejdsklima. Her spiller ind-dragelsen af de ansatte en afgøren-de rolle herunder et godt og struk-tureret samarbejde med lærernes tillids- og arbejdsmiljørepræsen-tanter.

Med til at sikre et godt klima er at skabe en organisation, hvor alle kan se, hvor beslutningerne tages og derved kan ytre sig og få ind-flydelse. Dertil kommer et sprog, hvor udtryk som ”at give lærerne skideballer”, ”frygtelige typer”, ”der

Skoleleder Lise Egholm mener, at det er for svært at fyre lærere, men det er altså hverken KLF eller DLF, der ud-deler DANA-lim til uduelige lærere, så de klæber til stolen. Lærere kan fyres, skolelederen skal bare følge reglerne.

niel

S-vi

lHel

m Sø

e


er nogle, som trænger til et los i røven” og andre af de frisprogsglo-ser, som ’Heidi Husmor’ er kendt for på godt og ondt, nok kan virke stødende og nedsættende på et personale. Så måske skulle der spares lidt på den konto.

Det er i orden at være kontant og konkret, men dén der har mag-ten − herunder en inspektør − bør være meget opmærksom på sit sprog og i hvilke sammenhænge, det anvendes.

Lise Egholm har ikke ret i, at det behøver at tage flere år, før en leder kan komme af med en lærer. Vi véd, at andre skoleinspektører i København − helt berettiget − har taget afsked med ansatte efter en fair proces præget af saglighed og personlig hensyntagen. Så måske er det snarere hende, der har et problem frem for systemet.

KORTERE LUNTERådmandsgades Skoles leder har ganske ret i, at skolerne mere og mere drives som virksomheder. Det betyder, at økonomien i dag spiller en hovedrolle, der medfører en mere barsk personalepolitik end tidligere. Det mærker vi som forening på alle planer.

Hvor det før i tiden var muligt i et fornuftigt samarbejde med for-valtningen at løse personalemæs-sige problemer, er der nu hurtig og kontant afregning. Således får vi hver eneste uge adskillige opsi-gelser af ansatte oftest begrundet i for stort fravær. En del af disse kunne undgås, hvis der var en vilje til at sætte menneskers trivsel hø-jere end skolens kassebeholdning.

I virkeligheden er det ganske dyrt for Børne- og Ungdomsfor-valtningen og Københavns Kom-mune at skille sig af med så mange ansatte. Hver eneste dag bliver to kommunale medarbejdere fyret,

ofte uden en afstemt og fornuftig behandling. Dét koster ifølge be-regninger fra KL kommunen langt over 100.000 kroner for hver. Så der er både en menneskelig og økonomisk pris, der kunne redu-ceres væsentligt, hvis alle ledere levede op til kommunens og BUF’s personalepolitik.

Det vil give langt større mening og velfærd at være mindre rigid, skabe bedre arbejdsmiljø, indgå flere fleksjobaftaler og forsøge at overføre fx lærere til andre områ-der i kommunen. Den mulighed har indtil nu været for ringe ud-nyttet, selv om KFF – Fællesre-præsentationen der repræsenterer alle 45.000 ansatte – har skudt penge i ansættelse af to erfarne fastholdelseskonsulenter, der net-op skal varetage denne funktion.

Derfor håber vi også, at skolele-derne frem for hurtige fyringer forsøger at hjælpe kolleger over i andre måske mere skånsomme job.

FORVALTNINGENS KONFLIKT-SKYHEDEt noget større problem end de påståede vanskeligheder ved af-skedigelse af lærere er fyring af le-dere på flere planer. Tidligere var det helt uset, at skoleinspektører fik silkesnoren. I dag er det ikke helt ualmindeligt.

Enkelte bliver opsagt i prøveti-den, der strækker sig over ét eller to år, andre når problemerne tår-ner sig op, og en fortsat ansættelse er umulig.

I en del tilfælde er det lykkedes ved et konstruktivt samarbejde mellem BUF, Skolelederforenin-gen og KLF at få vedkommende tilbage til lærerjobbet til alles til-fredshed. I andre tilfælde er egent-lige afskedigelser blevet gennem-ført efter fair forløb.

Men det er også forekommet, at enkelte skoleledere og højere pla-cerede chefer er overflyttet til an-det arbejde i Børne- og Ungdoms-forvaltningen, i flere tilfælde end-da i højere stillinger.

I BUF besidder direktionen åbenbart ikke det mod og den handlekraft, der skal til for i rette tilfælde at skille sig af med ledere, der helt åbenlyst ikke fungerer i deres job.

Derved placeres folk i vigtige positioner uden den nødvendige kompetence. Det er spild af res-sourcer, skadeligt for tilliden til sy-stemet, og det virker stærkt stø-dende på de ansatte.

STJERNEHOLDETLise Egholm hiver billedet af de ansatte ned fra væggen på sit kon-tor. Det er stjerneholdet med unge kvinder, mænd med grå skæg, og der er lysebrune imellem.

Det er lærere, som brænder for deres fag og for at rykke eleverne, fortæller hun i sin sommersamtale med Politiken. ”God skole starter og slutter med lærernes engage-ment og begejstring. Det er skole-lederens ansvar at sørge for, at læ-rerne får de bedste betingelser, og det kræver, at skolelederen kan stille sit eget hold.”

Når Lise Egholm alligevel så kraftfuldt giver udtryk for det an-givelige besvær med at skille sig af med uduelige lærere, efterlader det en ubehagelig mistanke om, at der alligevel er nogle på ’Stjerne-holdet’, som hun hellere ville sætte af holdet. ■


Dansk

Klarelæringsmål

NyheDDansk

direkte 8 elevbog

Se uddrag af bøgerne online

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

12385

Dansk direkte 8

kr. 69,- ex moms

I Dansk direkte træner eleverne grammatik, genrer og skrivemetoder med udfordrende opgaver. Til de elever, der har brug for mere øvelse eller udfordring, er der kopiark med supplerende opgaver.

Dansk direkte lægger sig direkte op ad Fælles Mål, og evalueringsark efter hvert afsnit viser, om målene er nået. Det giver eleverne et sikkert, bevidst og levende sprog. Lærervejledningen er fyldig med alle redskaber til differentiering og evaluering, og der er løsningsforslag til alle opgaver.

I Dansk direkte bruger eleverne sproget – mens de leger, undrer sig, iagttager og forstår. Det gør det sjovt at lære om sproget og dets regler. Dansk direkte indeholder mange forskellige typer opgaver, hvor eleverne skal skrive i sammenhænge, de kender til.

Dansk direkte• Skarpt danskfagligt fokus• Gør det sjovt at lære om sproget

Dansk direkte 7 er grundig og kvalificeret undervisning i grammatik med flere tilgange …

Mange af opgaverne appellerer til elevens personlige og selvstændige vurdering og mening. Det burde

medvirke til, at eleven opnår en følelse af mening bag grammatikøvelserne. Lærervejledningen med kopi-

og evalueringsark er meget grundig og fagligt velfunderet. For den sprogligt interesserede lærer er den faktisk også god læsning. Det virker som en sjov

måde at lære grammatik på – også for eleverne!Bitten Longholm i Læsepædagogen

“

”12385 GYL Ann_Dansk Direkte_KK nr 12_149x215.indd 1 02/07/10 14.28


Benedictsens bistandsorganisation drager hun af sted i 1903. Målet er et børnehjem i Urfa i det nuvæ-rende sydøstlige Tyrkiet. Området er først og fremmest befolket af kurdere og arabere.

Karen Jeppe får i løbet af et år lært både armensk og tyrkisk, så hun kan begynde som lærer. Sene-re udvider hun sine sprogkund-skaber med arabisk. Hun bruger anskuelsesbilleder i sin undervis-ning, der på det tidspunkt er mo-derne dansk pædagogik.

Hun holder sig ikke alene til un-dervisningen, men er med til at organisere tekstilværksteder og gartneri, der bliver en del af skole-virket. Hun får også inddraget en-lige flygtningekvinder i arbejdet. Fundraising bringer hende med års mellemrum til Danmark.

Smukke armenske broderier af-sættes med hjælp fra armenier-vennerne blandt andet i Danmark. Hjælp til selvhjælp er et nøgleord for hende. Karen Jeppe er ikke missionær. Arbejdet med at bistå sker i samarbejde med den orto-dokse armenske kirke. Her som andre steder er kirken – eller an-dre religiøse institutioner – ram-men for organiseringen af en mi-noritet.

I FOLKEFORBUNDETS TJENESTEDet osmanniske Rige er på taber-nes side i Første Verdenskrig (1914- 18). Tilstanden er kaotisk både un-der og efter krigen ved dannelsen af Tyrkiet som nationalstat. Forføl-gelsen af armenierne udvikler sig til systematisk uddrivelse og folke-mord. Armenierne i Urfa flygter. Karen Jeppe vender tilbage til Dan-mark i 1918. Hun er alvorligt syg.

England og Frankrig deler ved Osmannerrigets opløsning store dele af Mellemøstens arabiske om-råder mellem sig. Syrien bliver

KAREN JEppE-SKOLENder er danske spor i det nordlige Syrien, og der er møder mellem kristne og muslimer i begyndelsen af 1900-tallet. de kan stadig vækkes til live og give ny betydning hundrede år senere. Karen Jeppe var lærer, bistandsarbejder og iværksætter.

TEKST OG FOTO: PIA wEISE PEDERSEN, BøRNEHAvEKLASSELEDER, GASvÆRKSvEJENS SKOLE

OG PER BREGENGAARD, TIDL. SKOLEBORGMESTER

’Karen Jeppe. Født i Danmark 1.-7. 1876.

Død i Aleppo 7.-7. 1935. Armeniernes ven’.

Sådan står der på en gravsten på den armenske kirkegård i Aleppo i det nordlige Syrien.

Hvert år besøger elever og læ-rere graven for at vise deres

taknemmelighed og bede for hen-de. De kommer fra Karen Jeppe-skolen.

Vi bliver imødekommende og venligt modtaget på skolelederen Hagop Kiledjians kontor, hvor et portrætfoto af Karen Jeppe hæn-

ger på ærespladsen. Vi befinder os et sted, hvor Danmark er kendt for noget andet og bedre end kari-katurtegningerne.

Det 20. århundredes begyndelse er præget af gigantiske flygtninge-strømme i det gamle multikultu-relle Osmanniske Rige. Den mo-derne tyrkiske nations fødsel er smertefuld for områdets minorite-ter. Det armenske folk er fra slut-ningen af 1800-tallet gennem flere årtier udsat for lokale massakrer.

Den danske menneskerettig-hedsaktivist, hvis det må være til-ladt at bruge dette moderne ord, Aage Meyer Benedictsen (1866-1927) har rejst rundt i Mellem-østen og holder nu foredrag om forfølgelsen af armenierne og ar-bejder for at forbedre deres situa-tion. Han søger at involvere andre i arbejdet gennem ’De danske Ar-meniervenner’.

Den unge kvinde Karen Jeppe deltager i et af møderne. Hun vil være med til at gøre en forskel. Be-slutningen om at tage ned for at hjælpe til fastlægger hendes livs-bane. Med støtte fra Aage Meyer

Karen Jeppe endte sine dage i Alep-po i 1935 og er begravet på byens armenske kirkegård.


fransk mandatområde. Landet bli-ver styret af Frankrig på FN-forlø-beren, det nystiftede Folkeforbunds vegne.

Karen Jeppe vender efter tre år tilbage til sine armeniere og starter forfra med sit arbejde blandt flygt-ningebørn og kvinder i udkanten af den ældgamle multietniske og multireligiøse handelsby Aleppo. Armenierne er her uden for for-følgernes rækkevidde.

Mange af kvinderne har været handlet til harem og prostitution. Det er en sag for en komite under Folkeforbundet. Karen Jeppe bliver medlem af komiteen, og hendes arbejde understøttes nu også af Folkeforbundet. Børnehjem, skole, gartneri og værksteder sættes på ny i drift.

Karen Jeppe ender sygdomspla-get sine dage i Aleppo i 1935. Hun bisættes efter eget ønske på byens armenske kirkegård.

ARMENSK PRIVATSKOLEDet er frikvarter. Store børn og unge spiller basket, hujer og snak-ker i skolegården. Skoleuniformer-ne er blå, men tøjstilen er ikke kon-sekvent. Sproget er stadig armensk, som da den samme plet jord var rammen om Karen Jeppes arbejde, men ellers har alt forandret sig si-den mellemkrigstiden.

Store skolebygninger i fire eta-ger har afløst de små barakker med bliktag, vi får forevist i miniature-form på skolens lille museum. Ved afslutningen på frikvarteret stiller eleverne op på række og går op i klasserne. Ved indgangen passerer de en bronzebuste af Karen Jeppe.

’Karen Jeppe Armenien College’, som skolen hedder på engelsk, er en overbygningsskole fra 7.-12. klasse. Den har omkring tusind elever og er én ud af 15 armenske privatskoler i millionbyen Aleppo,

som skolen med byens vækst for længst er blevet en del af.

Skolen bliver grundlagt i 1947, fordi armeniernes behov ændrer sig. Skolen får samtidig sit nuvæ-rende navn. Dens særlige profil er, at den underviser i armensk og den armenske ortodokse kirkes troslære. Eleverne har desuden arabisk, engelsk, fransk, matema-tik, fysik, kemi og alle de andre akademiske fag. Undervisnings-sproget er her arabisk, og man føl-ger de nationale læreplaner.

De armenske lærere har fået de-res uddannelse enten i Armenien eller på en armensk læreruddan-nelse i Libanon.

Undervisningsministeriet udpe-ger en læreruddannet embeds-mand til at vejlede lærerne og kontrollere, om skolen følger de ministerielle læreplaner. Han ar-bejder på skolen i to år og forflyt-tes derefter til en anden skole.

Han er sammen med os og for-klarer ivrigt om et EU-samarbejds-projekt. Skolerne i Syrien skal lære de nye undervisningsformer at kende og vil i fremtiden inddrage video, it og computere i undervis-ningen.

Vi synes, at det er meget med en fuldtidsansat kontrollør, men det syriske diktatur er kendt for dets omfattende kontrol- og efterret-ningsapparat. Dette er muligvis en gren af det.

Elevernes forældre betaler sko-lepenge, der beløber sig til om-kring 2.500 kr. om året. Det er bil-ligt set i forhold til mange andre privatskoler, men en månedsløn for mange almindelige syrere. Helt i Karen Jeppes ånd har man 120 fripladser for mindrebemidlede.

Vi kigger ind til et par klasser. Inventar og vedligeholdelse er rin-gere end på de mest forsømte af Københavns skoler. Alle klasser har dog fine whiteboards sat uden på de gamle tavler. Klassestørrel-sen er 30-40 elever. Ved afslutnin-gen af en lektion får vi forevist nogle selvportrætter, eleverne har tegnet i billedkunst.

RELIGIONERS FÆLLES BUDGeorge Babian er engelsklærer og fungerer som tolk på grund af sko-leinspektørens og embedsmandens begrænsede færdigheder i engelsk. Umærkeligt glider samtalen over til at foregå med ham. Senere på dagen er vi på tomandshånd.

George Babian understreger på samme måde som alle andre, at Syrien er en sekulær stat, og en se-kulær statsmagt er vigtig for en fredelig sameksistens mellem reli-gionerne. Den er en garanti for, at også de ortodokse armeniere kan have deres kirke og skole.

George Babian er på frivillig ba-sis tolk for Syriens stormufti Ah-mad Badr El Din El Hassoun, der er den religiøse leder af landets sunni-muslimske flertal. Det fri-villige arbejde er opstået ved et til-fælde, men for ham selv, skolen og armenierne er der stor prestige ved at være tæt på stormuftien.

Og for stormuftien er det en fordel at have en tolk, der kan tol-ke ind i den kristne teologi og kul-tur, som Georg Babian er rundet af, og som er den, de udenlandske ikke-arabiske gæster fortrinsvis

Elevernes skoleuniformermer er blå, men tøjstilen er ikke konsekvent.


BR-KOMMENTAR

HVAd SKER dER I SKOLERNE ?

AF KARIN STORGAARD, MEDLEM AF BøRNE- OG UNGDOMSUDvALGET, BR

Som kommunalpolitiker med plads i Børne- og Ungdoms-

udvalget, er jeg med til at træffe beslutninger, der har betydning for mange. Det er et stort ansvar, og selv om jeg i udvalget meget oftere ikke er en del af flertallet, end jeg er en del af det, forsøger jeg at være meget bevidst om ud-valgets primære opgave. Og det er, at medvirke til at drive og udvikle blandt andet skoleområdet.

Disse kardinalopgaver må ikke fortabes på ideologiens alter. Der-for overvejer jeg jævnligt: Hvad sker der i den københavnske fol-keskole? Sker der nok, og er det godt, det der sker? Den slags over-vejelser om, hvad der er godt og mindre godt, er naturligvis sub-jektive og som regel gradbøjet i forhold til ens politiske observans, hvilket også gælder for mig.

Det er min opfattelse, at vi i kommunen som udgangspunkt har en ’god og tilstrækkelig folke-skole’. Det er naturligvis ikke det samme som, at der ikke er plads til forbedringer! Jeg har netop i skrivende stund læst i dagspres-sen, at hvis den nuværende udvik-ling fortsætter, så vil 40 procent af Københavns skoleelever gå i en privat skole i 2020, mod 28 pro-cent nu. Det er stærkt alarmeren-de læsning, at så mange forældre frivilligt vælger at betale dyrt for en ydelse, som ellers er finansieret via skatten. Og jeg ser det som én

af udvalgets – og dermed også min – vigtigste opgaver i de kom-mende år at få belyst årsagerne til elevflugten til de private skoler.

Jeg tror der er mange myter om de private skolers fortræffelighe-der. Dog er jeg er ikke i tvivl om, at elevflugten blandt andet hænger sammen med de ringe fysiske ram-mer, som en del københavnske skoler tidligere har kunnet tilbyde, og den høje andel af indvandrer-børn visse skoledistrikter stadig har. Men lad os få det kortlagt gennem en brugerundersøgelse, så vi har noget mere håndfast at handle ud fra.

SPAR IKKE PÅ KOLONIERNEDesværre er der som følge af øko-nomisk inkompetence gennem de senere år opstået den situation, at der skal spares massivt på dette område. Det er ikke med min og Dansk Folkepartis gode vilje, at det er blevet sådan. For os at se, er det ikke rimeligt, at børnene skal bære byrden og tage konsekven-serne for den fejlslagne økonomi-ske politik.

Og vi i Dansk Folkeparti føler os ikke forpligtede til, og er da heller ikke umiddelbart parate til, at deltage i besparelser, som vi ik-ke har ansvar for er blevet nød-vendige.

Som bekendt udgør den samle-de besparelse 350 mio. Det er rig-tig mange penge, og et udtryk for

kommer fra. Det giver anledning til færre misforståelser.

Han har tilladt sig at arrangere et møde med stormufien, så skole-besøget afsluttes med, at vi kører ud til en audiens på hans kontor i privatboligen. Også stormuftien taler om den religiøse tolerance.For Muhammed var hverken shia eller sunni. For Jesus var hverken protestant, katolik eller muslim. Og Abraham var stamfader til alle bogens folk, der også omfatter jø-derne.

Går vi til Buddha og andre, så har de store religionsstiftere de samme budskaber om, hvordan vi skal behandle vores medmenne-sker. Menneskets værdighed og respekten for hinanden er fælles.

Stormuftien taler imod de så-kaldte fundamentalister i Ægypten og Saudi-Arabien og pointerer vigtigheden af en sekulær stat som i Syrien. Det indebærer for ham, at alle bør mødes i en fælles seku-lær skole. Koranskolen hører til i moskeen og kristendomsundervis-ning i kirken.

Den religiøse leder Ahmad Badr El Din El Hassouns budskaber har svært ved at leve op til det alt for fremtrædende stereotype danske billede af islam som en totalitær ’middelalderreligion’, selv om han i løbet af vores samtale også får pointeret, at mennesket ikke ned-stammer fra chimpanserne. ■

Ved skolens indgang er opstillet en bronzebuste af Karen Jeppe.


OVERfLYTTET LÆ-RERS fRUSTRATION

De frustrationer, jeg her vil lufte, handler hverken om

den skole, jeg har arbejdet på de sidste fjorten år, eller om den sko-le, jeg begynder på efter sommer-ferien. Mine frustrationer handler om det forløb, der var imellem.

En dag i marts blev jeg ramt af et chock, som slog benene væk under mig. Jeg blev indstillet til overflyttelse til en anden skole i kommunen og blev i øvrigt orien-teret om mine rettigheder, hvis det i værste fald skulle ende med, at jeg blev arbejdsløs.

Noget af det første der meldte sig, var forundringen over, hvorfor netop jeg var blevet udvalgt til overflytning. Jeg har været glad for at arbejde på min skole. Jeg har været engageret og aktiv i mangt og meget, og har i øvrigt været meget mødestabil.

Den energi jeg plejer at have, forsvandt som dug for solen. Jeg blev rådet til at skrive et såkaldt høringssvar, hvori jeg kunne argu-mentere for, hvorfor netop jeg alli-gevel skulle blive på min skole. Det skulle jeg aflevere til inspektø-ren. Det var en kamp at skrive det, men jeg fik det gjort til sidst. Jeg har aldrig hørt noget til det siden!

Jeg var inde og snakke med Vinni Hertz i KLF og hørte her for første gang om hvilke skoler, der

dEBAT

eGet

Foto

Karin Storgaard, Dansk Folke-parti, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

en kombination af elendig økono-mistyring, stigende udgifter til børn med specielle behov og bru-gen af utidssvarende prognosemo-deller.

Til at illustrere hvor dybt, der skal skæres med besparelser på børne- og ungeområdet, så er der forslag fremme om, at der skal spares 2,5 mio. kr. på Københavns Lærerforenings Kolonier. Vi ved hvor stor søgning, der er til de ko-lonier, og at en sådan besparelse vil betyde, at en del færre børn kan komme på sommerkoloni.

Vi ved også, hvilken social be-tydning koloniopholdene har for de børn, der deltager. For Dansk Folkeparti vil det være svært at stemme for en besparelse af den art. Det virker grundlæggende forkert, at spare på kommunale tilbud, der også har en forebyg-gende funktion, velvidende at en besparelse af denne art i det lidt længere perspektiv kun bidrager med noget negativt, og i sidste en-de meget vel kan betyde flere kom-munale udgifter.

SPAR IKKE PÅ SPEcIALELEVERDet har vist sig, at man benytter sig af utidssvarende prognosemo-

d E A d L I N E T I L K K 13

d E R U d KO M M E R

8. S E p T E M B E R

E R f R E dAG 27. AU G U S T

deller til at forudsige antallet af bl.a. skolesøgende børn med. Alle ved, at det er svært at spå, især om fremtiden, og netop derfor kan disse prognoser være et godt red-skab. Men det kræver, at man be-nytter sig af tidssvarende modeller, og det er her, det kniber. I år og de kommende år vil der på baggrund af utilstrækkelige prognosemodel-ler komme til at mangle skoleplad-ser. Alene på Vesterbro - Kgs. Eng-have vil der i år komme til at mangle 2-3 spor på skoleområdet som konsekvens af brugen af utidssvarende prognosemodeller.

Samtidig ser det ud til, at der er en tendens til, at børn med særlige behov i langt højere grad end tid-ligere går i almindelige folkeskoler. Hvor denne gruppe børn tidligere fik pladser på specialskoler, som var skræddersyet til at varetage deres særlige behov, begrænser man nu brugen af specialskoler – selv om der fødes flere børn med særlige behov. Det sætter et yderli-gere pres på folkeskolen, skolens lærere og læringsmiljøerne i klas-serne.

For kommunen er det en måde at spare penge på, ikke at anvende specialskoler, men er det den bed-ste løsning? Og her tænker jeg bå-de på de børn, der har nogle særli-ge behov og så de helt almindelige børn. Jeg ser det som en nødven-dig opgave, at forsøge at skaffe ekstra hjælp til skolerne til løsning af denne ekstraopgave.

Der er nok at tage fat på, og jeg vil fortsætte med det, jeg anser for at være min primære funktion som politiker og en del af mindre-tallet i Borgerrepræsentationen – nemlig at være den, der stiller de ’irriterende’ spørgsmål og udfor-drer vanetænkningen i forvaltnin-gen. ■


måske manglede lærere.Så gik der en rum tid, men få

dage før påskeferien, kom der på min mail endelig nogle lister over hvilke skoler, man kunne søge.

Det var sådan, at man skulle kontakte de skoler, man var inte-resseret i og nå at komme til sam-tale i løbet af noget, der svarede til seks hverdage. Og her var der en påskeferie imellem, hvor man kunne gå og tænke over om det nu ville lykkes at komme til sam-tale eller ej.

Jeg kom til en del samtaler, og det var faktik spændende at se de forskellige skoler og opmuntrende at høre om alt det, der rører sig rundt omkring.

Jeg udfyldte det, man skulle i en fart, og så gik der igen en rum tid, hvor man intet kunne få at vide.

Kort sagt: De gange der kræve-des noget af mig, skulle det gå rig-tig stærkt, men når jeg gerne ville vide, hvor jeg stod, skulle jeg ud-vise ufattelig megen tålmodighed.

Man kan godt forestille sig, at

flere lærere skal overflyttes eller i værste fald afskediges i de kom-mende år. Man kan i det hele taget se en offentlig sektor, som på lands-plan vil blive ramt af ’omstruktu-reringer’.

Jeg håber, at man kan finde en måde, hvor respekt for de involve-rede medarbejdere kommer i fo-kus. Den behandling, de overflyt-tede lærere i København har været udsat for, har ikke været i orden!

Inge Madsen, på vej til ny skole

K Lf’s velkommen til folkeskolerne i Kø-

benhavns Kommune og til Københavns Lærerfor-ening fås hos tillidsrepræ-sentanten. I folderen introduceres nye medlemmer til forde-lene ved et medlemskab af KLf og til det faglige netværk, som de køben-havnske lærere udgør.

folderen indeholder kort omtale af løn, kurser, KLf som faglig forening, lærernes fagblade KK og folkeskolen, mulighed for rådgivning og juridisk bistand, arbejdsløshed, billige lån og foreningens hjemmeside. Også foreningens ud-lejningslejligheder bliver omtalt.

nes Indkøbscentral (LIC), ’5 gode grunde til at være i Lærernes a-kasse’ og in-vitation til Åbent Hus i Kø-benhavns Lærerforening. ÅBENT HUSÅbent Hus for arbejdsledi-ge medlemmer er man-dag 6. september i tids-rummet kl. 14-17. Åbent Hus for nyansatte medlemmer er torsdag 7. oktober i tidsrummet kl. 14-17. Begge Åbne Huse finder sted i Københavns Lærer-forenings to huse på fry-dendalsvej 20 og 24, 1809 frederiksberg C – vi mø-des i nr. 24 på 2. sal. KLf’s sekretariat, konsu-lenter og medlemmer af bestyrelsen vil fortælle, besvare spørgsmål og meget gerne hilse på jer.

pg

VELKOMMEN TIL NYE MEdLEMMER

TILLIDSREPRÆSENTAN-TEN HAR HELE MAPPENfolderen indgår i den mappe, som tillidsrepræ-sentanten udleverer til henholdsvis nye medlem-mer, der ansættes på sko-lerne, og nye arbejdsledi-ge medlemmer af KLf. Mapperne indeholder blandt andet information om LB-forsikringer, for-brugsforeningen, Lærer-


Svar fra formanden:Kære Inge Madsen!Det er meget forståeligt, at du ikke mener, at hverken din eller andre forflyttede kollegers behandling har været i orden.

Som du skildrer, går der for lang tid, inden de involverede får svar. Den langstrakte proces skyldes blandt andet kommunens størrel-se, og de mange personer i 8 for-skellige distrikter, der bliver invol-veret, før puslespillet falder ende-ligt på plads.

I år kan vi imidlertid glæde os over, at alle overtallige blev place-ret og for langt de fleste med til-fredsstillende løsninger.

Som forening er vi også tilfreds med, at ingen lærere eller børne-haveklasseledere blev fyret i mod-sætning til situationen i mange andre kommuner, hvor frygtelig mange lærere er blevet opsagt. Foreningen skal snarest evaluere hele proceduren og forløbet med forvaltningen. Dér vil vi naturlig-vis tage dine helt berettigede syns-punkter med, således at respekten for de berørte, som du efterlyser, kommer i fokus. Det bør være mu-ligt både at stramme forløbet op og give bedre tilbagemeldinger.

Din frustration over chokket ved som velfungerende lærer at blive prikket er fuldt forståelig, og som du selv skriver, giver det helt naturligt tab af energi. At du ikke efterfølgende har hørt noget til din ’argumentationsskrivelse’ er derimod kritisabelt, hvilket vi også vil påpege ved vurderingen. Det er en særdeles vigtig lederopgave, der ikke er blevet løst.

I foreningen har vi den erfaring, at jo senere processen sættes i gang, jo færre skal der forflyttes. En sen proces giver ikke megen tid til høringsprocessen, men det skal naturligvis ikke gå ud over

Projekt Samlebånd – verdens-musik og dans

Tilbud til 5. klasser i KøbenhavnMed projektet Samlebånd vil Klez-mofobia og Skoletjenesten sætte fokus på fællesskab og tolerance mellem elever i 5. klasse i Køben-havn. Projektet skal gennem ver-densmusik og dans samle eleverne og skabe bånd på tværs af skel og grænser – på tværs af skoler og klasser.

Projektet inviterer indlednings-vis eleverne til koncert i efteråret 2010, og det kulminerer i maj 2011 på Rådhuspladsen i København. Målgruppe: 5. klasser i Køben-havn, pris: gratis. Max deltagere: 1.200 elever. Tilmelding til: Ulla Hahn Ran-mar, Skoletjenesten, senest 1. sep-tember 2010 på mail til [email protected] eller tlf: 32 68 73 63.

TIDSPLAN FOR SAMLEBÅNDTrin 1: Eleverne inviteres til kon-cert med Klezmofobia på verdens-musik-spillestedet Global Copen-hagen, Nørre Allé 7, 2200 N. Kon-certerne afholdes 15., 16. og 17. november alle dage kl. 9.30 og kl. 11.00.Trin 2: Eleverne arbejder efterføl-gende med det udarbejdede un-dervisningsmateriale.Trin 3: Stor fælles koncert på Råd-huspladsen 25. maj 2011, hvor alle klasser i projektet deltager.

SAMLEBÅNDS MÅL IMØDEKOMMER– evnen til at indgå aktivt i fælles-

skaber (elevens alsidige personlige udvikling).

Deltagelse i fællesdanse fra for-skellige kulturer (musik).

Vise kendskab til musik fra an-dre kulturer (musik).

Lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen (musik).

UNDERVISNINGSMATERIALEAlle deltagende klasser får mulig-hed for at downloade et skriftligt undervisningsmateriale, som tager udgangspunkt i projektets lærings-mål. Dette materiale skal klasser-ne arbejde med i projektets trin 2. Yderligere understøttende materi-ale omkring kædedans kan des-uden lånes hos CFU/ København.

OVERORDNEDE FORMÅLVerdensmusik som fænomen byg-ger ikke mindst på begreber som pluralisme og tolerance, som vi vil arbejde med såvel i som gennem musikken. Projektet Samlebånd har til formål at vise og drage nyt-te af disse essentielle værdier. Pro-jektet er tænkt som en måde at skabe sammenhængskraft i et by-område, hvor splittelse og konflikt ofte er dominerende.

Projektet skal skabe bånd mel-lem de deltagende skoler gennem bevidstheden om fællesskab i mu-sikken og kædedansen som fælles projekt både på elev-, lærer- og institutionsniveau.

PROJEKTGRUPPENProjektet Samlebånd er skabt af Klezmofobia ved Channe Nuss-baum og Skoletjenesten. Derud-over deltager Global Copenhagen og VerdensKulturCentret i pro-jektgruppen. Projektet samarbej-der desuden med CFU Køben-havn v. Ingrid Skovgaard Ander-sen. ■


KØBENHAVNS LÆRERfORENING INVITERER TIL wEEKENd-KURSUS

UNGDOMSLIV OG UNGDOMSKULTUR

pRIMÆRT fOR dE ÆLdSTE ELEVERS LÆRERE OG VEJLEdERE

Tidspunkt: fra fredag 1. oktober kl.16.00 til lørdag 2. oktober 2010 kl. 12.00. Sted: dLf’s kursusejendom Sinatur Hotel frederiksdal, frederiksdal-vej 360, 2800 Lyngby

I samarbejde med Søren Østergaard, Leder af Center for Ungdoms-studier og Religionspædagogik sætter vi fokus på, hvilke udfordrin-ger unge står overfor i dag, trends blandt unge, hvordan kommuni-kerer de, og hvad har stor værdi for dem – og ikke mindst, hvordan tackler de forældre og lærere.

I samarbejde med Hallur Thorsteinsson, afdelingsleder ved psy-kiatrifondens Børne- og Ungdomsafdeling tager vi afsæt i unge, der mistrives og har psykiske problemer – tegn på mistrivsel, bag-grundsfaktorer og muligheder for som lærer at få støtte til denne gruppe af unge.

Tilmelding: på nedenstående kupon til KLf’s kontor, frydendals-vej 24, 1809 frb. C eller via KLf’s hjemmeside www.klf-net.dk senest fredag 10. september.

Tilmeldingen er bindende, og udeblivelse vil medføre opkrævning af kursets kostpris. Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 37.

Tilmelding til ’Ungdomsliv og Ungdomskultur’ på Hotel Sinatur Frederiksdal

Medlemsnr: _______________ eller cpr.nr. _________________

Stilling: ___________________ Skole: _____________________

Navn: _______________________________________________

Privatadr: ____________________________________________

Jeg ønsker evt. at dele værelse med: ______________________

Sæt X: Ønsker vegetarmad: ___ men spiser fugl ___ fisk ___

Tilmelding må være foreningen i hænde senest fredag 10. september.

den enkeltes ret til at blive lyttet til og få en ordentlig placering.

Derfor har vi sammen med for-valtningen valgt den benyttede procedure, der – indrømmet – kan være hård for de involverede, men til gengæld forebygger nogle andre væsentlige problemer. Jeg håber, at du kan bevare dit engagement og genfinder arbejds-glæden, når du er kommet i gang på din nye skole. Og så skal du have tak for en værdifuld og me-get klar beskrivelse af et ubehage-ligt hændelsesforløb.

Med venlig hilsenJan Trojaborg, formand

peRSonAliA

40 års jubilæum27. juli 2010Skoleinspektør Torben Vorstrup, Lergravparkens Skole.1. august 2010Overlærer Karl Børs Petersson, Tingbjerg Skole; overlærer Hen-ning Brudholm, Tingbjerg Skole; overlærer Marianne Trankjær, Klostervængets Skole.

25 års jubilæum1. august 2010Overlærer Allan Hansen, Lergrav-parkens Skole.1. september 2010Viceskoleinspektør Svend-Erik Jørgensen, Rødkilde Skole.

SenioRAFDelinGen

AfdelingsmødeTirsdag 21. september kl. 11-14 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder fås til sædvanlige priser. Gratis parkering i to timer. Nye pensionister er meget vel-komne.



SeniorkoretKoret synger onsdagene 8. og 22. september kl. 10-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24.

IT-kursuspå Utterslev Skole for begyndere, øvede og professionelle mandag 30. august kl. 14-16.30 ved afde-lingsleder Pia Mølholm. Tilmel-ding ikke nødvendig.

I det nye skoleår er kursusdage-ne mandagene 27. sep., 25. okt., 24. jan., 28. feb., og 28. marts.

Johs Huss

penSioneReDe BøRnehAve-KlASSeleDeRe

Ture i haverne

Vi havde en rigtig hyggelig forårs-tur i Frederiksberg Have i maj. Vi sejlede i kanalerne, og bagefter gik vi tur i haven. Vi fandt et rart sted at spise vores madpakke og slutte-de dagen med at tage på en café i Allégade. Vi havde meget at snak-ke om, nogle havde ikke set hin-anden i lang tid, og vi hørte lidt om, hvad vi hver især går og laver, nu når ’vi har så meget tid’. Alle var i gang med forskellige spæn-dende ting, og der var ingen, som går og keder sig.

Vores næste arrangement er i Temahaven i Valbyparken tirsdag 14. september kl. 11. Vi mødes ved indgangen til Valbyparken ved

INVITATION TIL ÅBENT HUS fOR ARBEJdSLEdIGE MEdLEMMER Af KLf

Kære nye medlem! Københavns Lærerforening byder dig hermed hjerteligt velkommen i foreningen og vil gerne invitere dig til Åbent Hus mandag 6. september 2010 i tidsrummet fra kl. 14-17 i KLF’s huse på Frydendalsvej 20 og 24, 1809 Frederiksberg C. Vi mødes i nr. 24 på 2. sal.

Ved det åbne hus vil vi præsentere dig for foreningens sekretariat – herunder foreningens konsulenter – samt repræsentanter fra forenin-gens bestyrelse. Der vil blive lagt op til en drøftelse af, hvordan foreningen bedst mu-ligt kan støtte dig i din situation som arbejdsledig – blandt andet ved eventuelt at danne et egentligt netværk for arbejdsledige medlemmer.

Foreningen kan endvidere allerede nu oplyse, at der i løbet af efteråret udsendes kursusopslag og tilmelding til det årlige internatkursus for nyuddannede lærere. Internatet foregår 3.-4. februar 2011. Endelig kan vi meddele, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes fredag 29. oktober kl. 15.30 i Korsgadehallen på Nørrebro. Efter generalforsamlingen vil der være fest med buffet, underholdning og dans til levende musik. Hør nærmere angående deltagelse i de to arrangementer ved det åbne hus.

Vi håber meget at se dig 6. september.

Med venlig hilsen Københavns Lærerforenings bestyrelse

ER DU TIL STORBYFERIE? BUDAPEST !pragtfulde termalbade? Lindrende massage til en billig penge?pragtfulde restauranter med levende musik?Sejlture på donau? Så lej KLf’s nye storslåede lejlighed i Budapest der har plads til 8 personer.Se fotos og priser på www.klf-net.dkUdlejningen er begyndt – ring inden det er for sent til Kolonierne på 3325 4425.

Lone, Nina, Birthe, Else, Isobel, Merete og Joan nyder sejlturen i kanalerne i Frederiksberg Have.

eGet

Foto

BERLIN KALDER1 times flyvetur og du står i pulserende og ople-velsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Lej KLf’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 3325 4425.Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLfTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

SenioRAFDelinGen

K ALENdER fOR SKOLEÅRE T 2010-11ONS 08. SEP SENIOrKOrET

TIrS 21. SEP FOrMIDDAGSMØDE

ONS 22. SEP SENIOrKOrET

TIrS 12. OKT FOrMIDDAGSMØDE

ONS 13. OKT SENIOrKOrET

TIrS 26. OKT AFTENMØDE

MED LEDSAGEr

ONS 27. OKT SENIOrKOrET

TIrS 09. NOV FOrMIDDAGSMØDE

ONS 10. NOV SENIOrKOrET

TIrS 23. NOV AFTENMØDE

MED LEDSAGEr

ONS 24. NOV SENIOrKOrET

MAN 06. DEC JULEFEST

TIrS 14. DEC FOrMIDDAGSMØDE

ONS 15. DEC SENIOrKOrET

TIrS 11. JAN FOrMIDDAGSMØDE

ONS 12. JAN SENIOrKOrET

TIrS 25. JAN AFTENMØDE MED

LEDSAGEr

ONS 26. JAN SENIOrKOrET

TIrS 08. FEB FOrMIDDAGSMØDE

ONS 09. FEB SENIOrKOrET

TIrS 22. FEB AFTENMØDE MED

LEDSAGEr

ONS 23. FEB SENIOrKOrET

TIrS 08. MAr FOrMIDDAGSMØDE

ONS 09. MAr SENIOrKOrET

TIrS 22. MAr AFTENMØDE MED

LEDSAGEr

ONS 23. MAr SENIOrKOrET

TIrS 05. APr FOrMIDDAGSMØDE

ONS 06. APr SENIOrKOrET

ONS 27. APr SENIOrKOrET

ONS 11. MAJ SENIOrKOrET

ONS 25. MAJ SENIOrKOrET

ONS 01. JUNI SENIOrKOrET

NB: 11. til 15. april 2011 5-dages seniortur til Elben. Johs Huss

Kongens Enghave (linje 3As ende-station) i Valby, medbringende madpakke og drikkelse.

Vi har ingen Plan B i tilfælde af regn, men alle har vel regntøj, så det skal nok blive hyggeligt allige-vel. Der er ingen tilmelding, bare mød op. Alle er velkomne, ikke mindst jer, som lige er gået på ef-terløn eller pension.

På vegne af deltagerne i forårstu-ren, Isobel [email protected]

BøRnecenteR KøBenhAvn

Velkommen til BCK-eftermiddage i Børnecenter København, hvor de tidligere Centereftermiddage i det nu nedlagte Skolepsykiatrisk Cen-ter videreføres.Børnecenter København vil i ef-teråret 2010 invitere til en række åbne temamøder, hvor vi har invi-teret forskellige oplægsholdere.

BCK-eftermiddage foregår kl. 13.15-15 den første fredag i ud-valgte måneder på Børnecenter København, Kastelsvej 60, 2100 Ø.

Målgruppe er fagpersonale i Kø-benhavns Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis. Vil du vide mere, er du me-get velkommen til at kontakte os på mail [email protected].

Temamøde 3. september: Karl Johan Rump, børnepsykiater: Neuroaffektive lidelser (ADHD m.v.)

Kan neurobiologiske tanker om menneskets udvikling bidrage til forståelsen af børn med sociale og temperamentsmæssige vanskelig-heder?

FySiK oG KemilæReR- FoReninGen

Temaaften for nye og gamle fysiklærereTirsdag 7. september kl. 18 til 21.Valby skole, Ved Ovnhallen 6, 2500 ValbyUnderviser du i fysik-kemi og har du mange sikkerhedsspørgsmål, så er det en god idé at møde op til inspirationsaften hos Fysik-kemi Lærerforeningen.

Få god vejledning til sikkerhed i dit fysik-kemi lokale, få afprøvet nogle forsøg, som du ikke er helt tryg ved og få gode råd med på vejen

Erland Andersen og Christian Petresch holder et kort oplæg. De har begge stor erfaring som be-skikkede censorer. Herefter er det dig, der sætter dagsorden, med spørgsmål og afprøvning.

Flere oplysninger på www.fysik-kemi.dk/storkbh

Flere vil være lærerTallene for optag viser en samlet stigning til professionshøjskole-sektorens uddannelser – på lærer-uddannelsen er stigningen13 pro-cent.

Ritzau


LEdIGE LEJLIGHEdER pÅ NETTET • www.KLF-NET.DK

Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden.Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

L E d I G E L E J E MÅ L I K L f’S E J E N d O M M E


Helle Trolle har gennem 40 år på Langelinieskolen haft sin ildsjæl i alt.

40 ÅRS JUBILÆUM OG fORTJENSTMEdALJE I SØLV

Først var der meget stille på trapper og gange på Langeli-

nieskolen den torsdag eftermiddag kl. 14, men så begyndte trappe-trinnene at give genlyd, og den nyrenoverede skoles udvendige glaselevator med udsyn over tage helt over til Parkens tribuner viste sine færdigheder i denne dags særlige myldretrafik.

Fra nær og fjern strømmede kolleger, chefer og pensionerede gæster op på fjerde sal. Anlednin-gen var, at en af skolens sande ildsjæle gennem 40 år, Helle Trol-le, blev hædret for sin indsats i jobbet og sin deltagelse i hele sko-lens og kollegernes liv.

Skoleleder Kristian Borg bød velkommen og brød emballagen til en lille æske, idet Hendes Maje-stæt Dronningen havde bevilget fortjenstmedaljen i sølv til dagens 40 års jubilar.

Skolens tidligere leder, Lene Brandt Jeppesen anerkendte Helle Trolle for præstationer ud over det sædvanlige på mange felter. Talri-ge er hendes rapporter og artikler i forskellige sammenhænge, og med udgangspunkt i professor Per Fibæk Laursens bog om den au-tentiske lærer beskrev hun jubila-ren som et spejlbillede af de kvali-teter, der netop karakteriserer en autentisk person og en autentisk lærer – de to identiteter kan næp-pe skilles ad, den ene er forud-sætning for den anden.

– Autencitet er, når noget virke-lig har den beskaffenhed, det giver sig ud for, det er en ægthed præget af helhjertet og personlig involve-ring, sagde Lene Brandt Jeppesen.

Mødeleder Charlotte Stjerne be-skrev Helle Trolle som en kreativ og hittepåsom person, der altid fik en masse til at ske omkring sig – også somme tider det mere util-sigtede. Hendes engagement har

strakt sig fra linjefagene tysk og formning til dansk, videre til sam-tænkning, det grønne område og skolens økobase, som hun ihærdigt har flettet ind i fagene.

– Du har blik for det morsom-me og de skæve vinkler. Du har udviklet dine faglige kompetencer og både taget vare på din egen ud-vikling og dine kollegers velbefin-dende, sagde Charlotte Stjerne og tilføjede, at Helle Trolles ældgamle spand af en bil vist er noget af en

CO2-spreder – ”heldigvis, for det viser da, at du også er et menne-ske”, var konklusionen.

Helle Trolle, der havde stor del i æren, da Langelinieskolen mod-tog KLF’s hæderspris, Den Gyldne Pegepind, i 2005 for et banebry-dende samtænktningprojekt, fik desuden overrakt endnu en cele-ber pris, Langelinieskolens Ele-fantorden af tre elever. Herefter fortsatte talerrækken. ■

pg

pete

r Ga

rDe


Idrætsprojektet er et idrætstil-bud til børn og unge med fysisk

handicap eller synshandicap i sko-lerne i Storkøbenhavn.

BAGGRUND OG FORMÅLProjektet har kørt 15 år, og formå-let er at give eleverne et ekstra skoletilbud i idræt sammen med mere eller mindre ligestillede samt at give målgruppen en smag på, hvilke forskellige idrætter de har at vælge mellem i deres fritid med den funktionsnedsættelse de måt-te have.

HVOR OG HVORNÅR?Projektet foregår hver anden ons-dag med udgangspunkt i Grøndals-centret med start 1. september kl.14-16 og forsætter således i uli-ge uger på samme tidspunkt med mange forskellige aktiviteter – se nedenfor.

HVEM KAN DELTAGE?Alle elever med de nævnte forud-sætninger kan deltage i projektet uanset, hvilken kommune man er bosat i.

Elever fra København og Frede-riksberg kan ansøge om kørsel hos DHIF (Dansk Handicap Idræts Forbund).

Elever med anden bopæls kom-mune kan gennem deres forældre

søge om kørsel gennem deres sagsbehandler. Hjælper kan med-bringes i forhold til toiletbesøg mm.

AKTIVITETSKALENDER I SKOLEÅRET 2010/111. sep. 14-16 Kano og Kajak15. sep. 14-16 Ridning29. sep. 14-16 Boldspil13. okt. 14-16 Tur i Dyrehaven27. okt. 14-16 Skydning10. nov. 14-16 Curling24. nov. 14-16 Bueskydning8. dec. 14-16 El-Hockey5. jan. 14-16 Floorball19. jan. 14-16 Skydning2. feb. 14-16 Boldspil2. mar. 14-16 Frit valg16. mar. 14-16 Boldspil30. mar. 14-16 Bowling13. apr. 14-16 Bordtennis27. apr. 14-16 Ridning11 maj 14-16 Racerunning25. maj 14-16 Naturskolen Amager8. juni 14-16 SejladsMed forbehold for ændringer.

Yderligere oplysninger og tilmelding til aktiviteterne kan ske til:Christian Søe, instruktør, tlf. 20 32 29 55, mail: [email protected] – ellerOle Ansbjerg,DHIF-idrætskonsu-lent, tlf. 29 46 50 14, mail: [email protected]

DHIF

SpORTSSKOLE fOR fYSISK- OG SYNSHANdICAppEdE

I skoleåret 2009/2010 ser aktivitetskalenderen ud som følger:

26. August 14.00-16.00 Grøndalscentret

9. September 14.00-16.00 Kanotur

23. September 14.00-16.00 Grøndalscentret

7. Oktober 14.00-16.00 Ridning

21. Oktober 14.00-16.00 Naturcentret

4. November 09.00-15.00 EL-Hockey

18. November 14.00-16.00 Grøndalscentret

2. December 14.00-16.00 Bueskydning

6. Januar 14.00-16.00 Grøndalscentret

20. Januar 14.00-16.00 Boccia

3. Februar 14.00-16.00 Grøndalscentret

3. Marts 14.00-16.00 Skydning

17. Marts 14.00-16.00 Grøndalscentret

14. April 14.00-16.00 Bowling

28. April 14.00-16.00 Grøndalscentret

26 Maj 14.00-16.00 Racerunning

9. Juni 14.00-16.00 Sejlads

Der kan selvfølgelig løbende komme ændringer.

SPORTSSKOLEN ”Dansk Handicap Idræts-Forbund´s

sportsskole flytter grænser”

Sportsskolen er et idrætstilbud til enkeltintegreret skoleelever mellem 6 - 16 år, som har et

fysisk- eller synshandicap.

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenDen blå BetænkningFør sommerferien udsendtes Den blå Betænkning til skoler-ne som en personlig gave med navn – håndskrevet – fra skole-direktionen til hver enkelt lærer i København.

Københavnske perspektiverI de københavnske skolers 1. klasser begynder efter sommer-ferien 7995 børn. Det er om-kring 450 færre end sidste år. Samtidig falder antallet af børn i de større klasser. Ved skole-årets afslutning blev der udskre-vet 7216 børn, 300 flere end året forud. Nedgangen betyder en ’besparelse’ i lærerposternes tal på 120. Lærermangelen vil dog stadig være følelig. Sidste år blev 200 embeder læst ved overtimerKK, nummer 22, august 1960

For 25 år sidenFire nye konsulenter Københavns skolevæsen ansatte pr. 1.3.85 de fire første fagkon-sulenter og har nu yderligere ansat fire fagkonsulenter.Thorkild Ruby – fagkonsulent i dansk på 8. – 10. klassetrinLars Rasmussen – fagkonsulent i matematik/regning på 8. – 10. klassetrinBodil Ulrich – fagkonsulent i engelskBørge Jensby – fagkonsulent i tysk, fransk og latinKK, nummer 24, august 1985


Sundbyøster Skole åbner sig smukt og imødekommende med samlings-bakke, legehus, rutchebane og klatrestativ med blødt underlag.

Dagens gæster fik demonstreret smart boardens tryllerier og blev ført på guidede rundvisninger af elever med grønne veste.

SUNdBYØSTER GENfØdT OG GENINdVIET

Det var kultur- og fritidsborg-mester Pia Allerslev, der klip-

pede det røde bånd, da Sundby-øster Skole blev genindviet umid-delbart før sommerferien. Den fuldstændigt nedslidte skolebyg-ning, der bar på alle gamle for-faldne bygningers lidelser, er nu totalrenoveret og fremstår indby-dende og smuk og forsynet med moderne interiør og smartboard i klasselokalerne. Pia Allerslev glæ-dede sig over det fine resultat og takkede alle brugere af skolen for tålmodighed i den lange periode med larm, støv og støj.

Skoleleder Steen Højstrøm ån-dede også lettet op efter i 2½ år at have beskæftiget sig indgående med asbest, råd og svamp.

– Jeg har glædet mig over det vellykkede samarbejde vi har haft med alle involverede parter – ikke mindst lærere og elever. To klasser har på skift holdt til i en gymna-stiksal, mens der blev arbejdet i deres klasselokaler. Det har med-ført andre undervisningsformer, sagde Steen Højstrøm og takkede for, at de usædvanlige udfordrin-ger i byggeperioden var blevet brugt positivt og kreativt.

MEDBORGERSKAB OG GOD STILSundbyøster Skole har i flere år ar-bejdet målrettet med medborger-skab, herunder veje til trivsel og indbyrdes respekt, og det har blandt andet nedbragt udgifterne til reparationer på grund af skø-desløs behandling.

– Holder den gode stil, er der også til næste år 3.500 kr. til hver klasse, som kan bruges til ture el-ler andet, der ellers ikke ville være penge til, lovede Sten Højstrøm.

Elevrådsformand Simon opfor-drede til, at alle tager ansvar for at passe på den nye fine skole, og han kvitterede for, at aldrig tidli-gere har elevrådet haft så stor ind-flydelse som i forbindelse med indretning af lokaler og skolegård – sidstnævnte fremtræder som et både æstetisk og funktionelt lille mesterværk.

Den festlige formiddag blev af-rundet ved, at byggeleder Jesper Møgelhøj fra ’Kant Architects’’, han er også rockmusiker og -san-ger, greb sin elektriske guitar og gav et forrygende nummer ved skolegårdens samlingsbakke med græs og stødabsorberende under-lag, mens mange fra de yngre år-gange hang som edderkopper i klatrestativet. ■ pg

pete

r Ga

rDe

pete

r Ga

rDe


Man kan undre sig over, at professor i specialpædago-

gik Niels Egelund ikke for 10-15 år siden har fortalt os, hvad der karakteriserer den finske folkesko-le. Han siger: ”Vi skal være bedre til at sætte ind tidligere og hurtigere, så man undgår det tunge PPR-system.”

Det er der ikke noget nyt i. Fin-land har længe haft en opskrift på billigere og bedre specialundervis-ning.

Det kan siges meget kort. Fin-nerne har det geniale system, at de tager fat på problemerne, når de dukker op. Det er der ikke noget genialt i, vil man straks indvende. Jamen, det er hemmeligheden.

Et finsk skolebarn i indskolin-gen fra 1. til 3. klasse får ikke lov til at sejle i sin egen sø. Ligeså snart skolen og lærerne aner, at her skal vi sætte ind med særlig tilrettelagt undervisning, bliver der sat ind. Enten med det samme eller efter en uge.

Nogle af sagerne skal runde den finske Skolestyrelse. Det er atypisk, at en sag først er løst efter et par måneder – i grel modsætning til hvad vi i den danske folkeskole hele tiden oplever. Der gror mos på sagerne.

En tredjedel af alle finske skole-børn har efter 3. klasse oplevet, at de nænsomt, oven i købet i forhol-det 1:1, har fået løst et eller andet

problem. Den simple recept er: Vi tager skolebørnenes skolegangs-problemer alvorligt, når de dukker op. Vi tager besværlighederne i opløbet. Hvor 14 procent af dan-ske elever får støtte i en eller an-den grad, er det tilsvarende tal i Finland 34 procent.

”Vi har et meget fleksibelt sy-stem, hvor den enkelte skole selv fordeler timer til specialundervis-ning, og hvor kun få elever udskil-les fra den almindelige undervis-ning”, siger Pirto Koibule fra den nationale undervisningskomité og ansvarlig for specialområdet i den finske folkeskole til Information.

Hvorfor er der også penge i at gøre som finnerne? Hvad fører det med sig? Jo, det ligger jo lige til højrebenet. Den humane og 100 procent pædagogiske model i Fin-land forebygger mange, ja, alt for mange af de specielle vanskelighe-der, der i den danske folkeskole får lov til at vokse sig over hovedet på skolebarnet, lærere og forældre. En tragisk historie, der er mange af i Danmark.

Man kan også sige, at finnerne lægger pengene og indsatsen til specialundervisning i de første tre skoleår. Genialt? Det er da sund fornuft! Men ikke i Danmark.

VI GØR DET MODSATTEFinnerne klarer, hvad der er sko-lens opgave. 94 procent af alle fin-

ske elever forlader skolen og hele det finske undervisningssystem med en uddannelse.

Hos os gennemfører 85 procent af de unge en ungdomsuddannel-se, og procenten er faldende. Vo-res mål er over en lidt lang årræk-ke at matche finnerne. Det har lange udsigter.

I den danske folkeskole er det typisk sådan, at man sætter ind meget længe efter, at et skolebarns vanskeligheder er blevet observe-ret.

Vi gør det stik modsatte af, hvad de gør i Finland. Selv om udgiften til specialundervisning er så høj i forhold til Finland, så er den dan-ske folkeskole blevet drænet for penge til specialundervisning og den almindelige undervisning si-den Bekendtgørelsen om special-undervisning fra 1990.

DET STORE BLUFNUMMERDet nye trylleord hedder nu ’in-klusion’, altså, at vi endnu mere end efter 1990 skal rumme de børn med mindre og større van-skeligheder i selve folkeskolen. Man gentager den samme øvelse som i 1990. Man dræner folkesko-len for endnu flere penge, samt ekspertise, nemlig de lærere og pædagoger, der nu bliver spredt for alle vinde.

Jeg vil ønske, at forældre i skole-bestyrelserne, forældrerepræsen-tanter i klasserne, ja, forældre alle vegne lige stopper op og tænker over, hvad der lige nu sker, og hvad det der med inklusion egentlig drejer sig om på, ja, både kort og langt sigt. Det er et bluffnummer af de helt store, som kommune og regering er i gang med.

Og det er ikke til gavn for folke-skolen, uanset hvor den befinder sig på landkortet. ■

KOMMENTAR

fINSK fOLKESKOLE pÅ dANSK

AF JAN MASLAK, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

– dET STORE BLUfNUMMER!


Holberg, stavnsbåndet og bon-dekultur – 1700-tallet er

mere end det. Når Golden Days til september præsenterer festivalen ’1700-tallet – globalisering, gossip og grådighed’, vil der være fokus på et farverigt århundrede fuldt af oplysning og drama. Festivalen byder på et alsidigt program med mange spændende tværfaglige un-dervisningstilbud til eleverne i da-gene 3.-26. september.

FARLIGE FORBINDELSERDanmark i 1700-tallet var præget af farlige forbindelser med den store verden. Landet blev en kolo-ni- og krigsmagt i lilleputformat og handelskompagnierne satte de-res kryds ved de Vestindiske øer og den afrikanske Guldkyst.

Verden blev bundet sammen af et mylder af nye søveje og opda-gelser, som fik videnskabsmænd til at søge ud i verden for at finde svar. I København læste nysgerrige borgere og universitetsstuderende rejselitteratur og diskuterede ytringsfrihed og politik.

Enhver var sin egen lykkes smed og grådige købmænd skabte for-muer på slaver, våben og hvidvask-ning af penge. De såkaldte tre-kantshandler var en indbringende forretning, og der blev grundlagt store formuer på slavehandel.

I København lastede skibene vå-ben og brændevin, som skulle gi-ves i bytte for slaver og eksotiske varer i Afrika. Den sorte arbejds-kraft blev udnyttet i plantagerne på Dansk Vestindien, hvor der blev produceret sukker, som skulle sen-des hjem til Danmark.

En aggressiv jagt på slavearbej-dere blev sat i gang og mellem 1500-1870 sejlede danske skibe hele 340 ture med 85.000 slaver ombord.

I en tid hvor enevældens hierar-kiske orden herskede, og hvor der

udspillede sig mange magtkampe, var sladder nøglen til magt. Ved hoffet, hvor det gjaldt om at få kongens opmærksomhed, skulle man bestandig være opmærksom på, hvad man sagde, til hvem og hvordan. Der eksisterede en hvis- ken i krogene, skjulte dagsordner og en nøje observation af andres opførsel. Viden om andres affærer var altafgørende og en mulighed for at begå sig blandt vigtige per-soner både ved hoffet og i politi-ske kredse.

HISTORISK FESTIVALMed festivalen ’1700-tallet – glo-balisering, gossip og grådighed’ stiller Golden Days skarpt på in-ternationale forbindelser og ud-vekslinger i det århundrede, hvor Danmark for alvor mødte verden.

Kimen til nutidens demokrati-ske samfund blev lagt i 1700-tallet, og perioden er stadig omdrejnings-punkt for nogle af de vigtigste hold-

ningsdebatter, der kendetegner det moderne Danmark, hvad enten vi taler ytringsfrihed, dannelse, men-neskerettigheder eller kønnenes li-gestilling. Festivalen byder på alt fra udstillinger og debatter om ak-tuelle emner med rødder i 1700-tallet til maskeballer og aftener i Østens mystik

TILBUD TIL LÆREREFestivalens mål er at aktualisere 1700-tallet og dermed kvalificere fremtidens diskussioner om fx yt-ringsfrihed, dannelse, menneske-rettigheder og kønnenes ligestil-ling. I forbindelse med festivalen er der talrige spændende under-visningstilbud med tilhørende un-dervisningsmateriale. Festivalens samlede program samt oversigt over undervisnings-tilbud kan findes på www.golden-days/festival.dk eller på www.sko-letjenesten.dk omkring starten af juni. ■

fESTIVAL fOR fARLIGE fORBINdELSER – LEVENdE HISTORIE OM 1700-TALLET

AF METTE STARCKE, GOLDEN DAYS


Møde 27. maj 2010 – fortsatSToRMøDERNE 20. MAj og 2. juNIFredericiamødet 20. maj var for-midabelt. Der var kun ståpladser tilbage, og så er det en succes, hed-der det. Ros til arrangørerne. Det må have været et kæmpearbejde at få alt på plads. De forskellige ind-læg fra formænd og til folk fra gulvet var præcise og til at forstå.

UDVALGSINDSTILLINGER Fra pædagogisk udvalg forelå et forslag om ’Netværksmøde for TR fra skoler med specialklasserække og læseklasserække’. Disse skoler har oprettet et netværk for ar-bejdsmiljørepræsentanterne. Indstillingen blev tiltrådt. Så-fremt der skal etableres et mere varigt netværk, skal sagen vendes i bestyrelsen.

HENVENDELSER Ansøgning om tilskud til VAL-BUFest. Foreningen har 18. marts 2010 tiltrådt et sæt retningslinjer, der regulerer, hvad foreningen yder tilskud til. Dette arrangement falder des-værre ikke inden for de retnings-linjer. Bestyrelsen afslog at yde til-skud. SEKRETARIATET ORIENTERER OM LØBENDE SAGERDer blev orienteret om:• Dannelsen af SKK• Gradvis overdragelse af arbejds- opgaver til DLF• Familieskolerne.

Møde 10. juni 2010ORDINÆR GENERALFORSAMLINGFredag (!) 29. oktober afholdes KLF’s ordinære generalforsamling. En fredag? Ligger den ikke på en onsdag? Jo, det passer, men besty-relsen undrer sig som sædvanligt over det alt for ringe fremmøde.

Hvor er fx alle tillidsrepræsen-tanter og TR-suppleanter henne, når foreningen afholder det vigtig-ste møde i foreningen? Drøfter KLF-afdelingen ikke den skriftlige beretning i det nummer af KK, som er helliget generalforsamlin-gen? Hvordan kan medlemmerne i det hele taget ønske sig general-forsamlingen arrangeret? Bestyrelsen har besluttet sig for at gå radikalt anderledes til værks i år. En arbejdsgruppe har foreslå-et en model, hvor generalforsam-lingen er både faglig og festlig. Vi

lægger generalforsamlingen på en fredag, fordi så kan vi afslutte den med kniv og gaffel, musik og dans. Vi bestræber os på at afslutte fe-sten på et tidspunkt efter kl. 24.00. Og vi lægger en stor klat penge i projektet. Lyder det helt åndsvagt? Det synes vi ikke. Sæt allerede nu et kryds ved fredag 29. oktober. Punktet tages op på næste besty-relsesmøde, hvor der er udarbej-det en konkret tidsplan og kon-krete bud på musik og underhold-ning.

NATIONALE TEST – FORÆLDRE-BREVEBestyrelsen finder formuleringen af forældrebreve, som forældrene modtager om, hvordan ens barn har klaret testen, for både støden-de og utilstrækkelige. Formand og næstformand tager

BESTYRELSESMØdEAF JAN MASLAK

Tr-udsendelser udsendT siden sidsTe KK TR-Udsendelser 2010/11

Nr. 4 10/11 Der erindres om afholdelse af ekstraordinært Tr-møde

Nr. 3 10/11 Invitation til medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelserne

Nr. 2 10/11 Undersøgelse af skolernes brug af undervisningsvejledere

Spørgeskema om undervisningsvejledere

Nr. 1 10/11 Modtagelse af nye kolleger, samtale mellem Tr og ny kollega

Materialer til nye medlemmer

TR-Udsendelser 2009/10

Nr. 96 09/10 Distriktsinddeling pr. 1. august 2010

Nr. 95 09/10 Fejl i lønudbetaling for lærere på personlig ordning

Nr. 94 09/10 Åbent Kursus på Bautahøj Jægerspris, weekendarrangementer

på Hotel Frederiksdal 2010/11 og Generalforsamling 2011

Nr. 93 09/10 ’Kampagne for en bedre folkeskole’

Fakta om de københavnske skolers økonomi

Nr. 92 09/10 Åbningstider i KLF i juli

Nr. 91 09/10 Ekstraordinært Tr-møde

Nr. 90 09/10 Invitation til barselmøde

KK’S MAIL:

[email protected]


SØG OG fINd I KK’S dATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s data-base. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk

– klik på Artikelsøgning over

forsidebilledet.

KlF’s eGen BilFri Ø

Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr

Så tag dem på ø-ferie på vores

egen ø Torø ved Assens på Fyn.

Du kan nå de to pragtboliger, der

ligger 100 meter fra vandet, på

to timers bilkørsel fra Køben-

havn, og så har I fred og ro for

alle pengene – 3.500 kr./ uge.

Se nærmere på herlighederne

på www.klf-net.dk og bestil

inden det er for sent hos

Kolonierne på 3325 4425.

se KlF – Tv Fra TorØ

▲sagen op i DLF’s hovedstyrelse. Formanden rejser sagen i Fælles-rådet.

Endelig kontakter vi forældre-foreningen Skole & Samfund og Københavns Skoledere om sagen.

EVALUERING AF DEMONSTRATIO-NERNE 2. JUNI OG 8. JUNIBestyrelsen evaluerede de to de-monstrationer. 2. juni demonstra-tionen, arrangeret af fagbevægel-sen for de offentligt ansatte i Kø-benhavn. Der er plads til forbed-ringer. 8. juni demonstrationen, arrangeret af bl.a. DLF, BUPL, FOA og 3 F var et scoop.

KØBENHAVNS LÆRERFORENING KLFTV MV.Jan Klint Poulsen kom med et op-læg, som bestyrelsen drøftede. Der blev evalueret på KLFTV på for-eningens hjemmeside. Bestyrelsen har jo tiltrådt, at der oprettes en hjemmeside med domænenavnet ’undernedskæring.dk’, at der op-rettes en SMS-kæde, så man med kort varsel kan kontakte tillidsre-præsentanterne.

Punktet genoptages på bestyrel-sesmødet 24. juni.

OK-11 - OK-KRAVBestyrelsen gennemgik og priori-terede Katrinedals Skoles overens-komstkrav, der var indsendt til foreningen.

Overenskomstkrav OK 11 fra talehørelærerne blev drøftet. Fag-ligt Udvalg har arbejdet med et elektronisk spørgeskema, hvor DLF vil opsamle tilbagemeldinger på medlemsdebatten. Det vil blive behandlet på besty-relsesmødet 24. juni.

KuRSER/KoNFERENcERDLF-kursus: ’Kursusansvarlig – træn dine tillidsrepræsentanter!’

Lars Sørensen tilmeldes. DLF-kursus: ’Målrettet kommu-nikation – omsæt kredsens strate-giplaner til vedkommende og vin-dende budskaber’. Det genoptages på næste bestyrelsesmøde, efter at udvalgene har vurderet sagen. FTF-kursus: ’Få kollegaen med i fagforeningen’. Lars Sørensen, Jane Pilegaard og Ane Lykkegaard til-meldes.

SPØRGESKEMA - VEJLEDEREDer forelå en indstilling fra pæda-gogisk udvalg vedrørende vejlede-re. Pædagogisk Udvalg har udar-bejdet et spørgeskema til TR med henblik på at få et overblik over, hvordan de forskellige vejledere anvendes ud på skolerne.

Spørgeskemaet ændres på bag-grund af de faldne bemærkninger. Indstilling fra pædagogisk udvalg om kursus for lærervalgte skolebe-styrelsesmedlemmer blev tiltrådt. Indstilling om, at Lars Sørensen indtræder i kursusforummet/HØ blev tiltrådt.

SEKRETARIATET ORIENTERER OM LØBENDE SAGERDer blev orienteret om:• Bortvisningssag• Niveauforhandling af lokale løn- midler• Debitorsag oversendt til SKAT som er varslet som lønindhol- dessag.

MEDDELELSER• Tænketanken Sophia: ’Notat om elevplaner i praksis, didaktikken og værktøjerne’.• KTO-udsendelse ’OK-11 – Køre- plansaftale med KL’..

EVENTUELT’Initiativer i forhold til nyuddan-nede’ sættes på som punkt næste gang. ■


Sommerferien er slut. Faktor 30 kan gemmes væk til næste år, solen kommer ikke til at skinne på os

det kommende skoleår. Selv om børnetallet stiger i København med 300

flere små elever, er vi 150 lærere og børnehaveklasse-ledere færre i år. De nedskæringer svarer til, at der på to ret sto-re skoler i København slet ingen lærere og børnehaveklasseledere er.

Efter- og videreud-dannelse af lærere og børnehaveklasseledere, støtte til elever med særlige behov, tolæ-rerordninger, holdde-ling, moderne under-visningsmidler, eks-kursioner og lejrskoler er der på de fleste skoler ikke penge til. Elevernes timetal er katastrofalt beskåret, og der skæres lige- ledes i tosprogs- og specialundervisnings- timerne.

I disse dag vrimler det med små skolestartere, som har store forventnin-ger og glæder sig. De forventninger skal de under in-gen omstændigheder skuffes i. Som lærere og børne-haveklasseledere er det vores primære og vigtigste op-

gave at gøre undervisningen meningsfuld og levende for alle elever.

Forældrene har også helt naturligt krav og forvent-ninger til deres børns skolegang i en københavnsk folkeskole. Dem vil vi gerne indfri. Vi ser det som vo-

res opgave at gøre vo-res allerbedste i for-hold til fagligheden og elevernes trivsel og udvikling.

De arbejdsvilkår, som årelange ned-skæringer har skabt, er ikke i nærheden af at være rimelige for engagerede lærere og børnehaveklasselede-re, der dagligt prøver at opfinde noget på trods og tværs af en fraværende økonomi.

Vi vil så meget med vores undervisning og skolelivet for vores elever, men det er godt nok elendige vil-kår. Både for os og dem. Der skal sim-pelthen andre boller på suppen. Det haster,

inden der bliver gjort uoprettelig skade på den kø-benhavnske folkeskole. Hvad bliver der af valgløfter-ne, hvor parolen var, børnene først i København? ■

dET BLIVER SVÆRT

AF ANE LYKKEGAARD, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

fAGLIG KOMMENTARm

artin

FolD

GaSt

Der var gyldne løfter i valgkampen, men efter valget er børnene ikke så interessante mere.

niel

S-vi

lHel

m Sø

e

AdRESSER OM KK

uDgIvELSESPLAN 2010

KK 13: 8. september/uge 36sidste frist: 27. augustKK 14: 22. september/uge38sidste frist: 10. septemberKK 15: 6. oktober/uge 40sidste frist: 24. septemberKK 16: 27. oktober/uge 43sidste frist: 15. oktoberKK 17: 10. november/uge45sidste frist: 29. oktoberKK 18: 24. november/uge47sidste frist: 12. novemberKK 19: 8. december/uge49sidste frist: 26. november

ANNONcERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONcEFORMATER OG PRISER I 2010 (Ex. MoMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

AboNNEMENT 2010400 kr. inkl. moms.

(15

25

1) K

K12-

201

0

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

matematik bh.kl.-9. klaSSe

Supplerende aktiviteter på Elevunivers.dk

– til mellemtrinnet!

• materialekassen indeholder konkrete materialer til værksteds- undervisningen og supplerer værkstedsmappen.

• Værkstedsmappen indeholder værkstedskort, multikort, regne historier med cd, værkstedsvejledning m.m, der giver mulighed for at differentiere og fordybe sig i de faglige kerneområder.

• multikortene kan eleverne bruge sammen med de værksteds- kort, hvor multikort indgår i opgaverne.

• Regnehistorier er problemløsning og matematik i anvendelse ud fra hverdagsrelevante historier.

Læs mere på alinea.dk

I Format træner og udbygger eleverne deres færdigheder gennem arbejdet i værkstederne - individuelt, i par eller i grupper.

15251_format_mellemtrin_bags_KK12_aug2010.indd 1 11/08/10 15.04

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

kk 12-2010

Documents