kk 19-2010

REPORTAGE FRA LONDON:SÅDAN BLIVER TOSPROGEDE ELEVER BEDRE ENDLANDSGENNEMSNITTET FOR ALLE ELEVER

Nr. 19 • 8. december 2010

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

INDHOLD

0202 Fra lavt fagligt niveau til højt på få årLærerne skal have forventninger til eleverne, og elevernes udvikling skal følges nøje.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/SEssen 226000 Kolding

Forside:Fra at være langt bagud lykkedes det i Londons multikulturelle bydel Islington at løfte elevernes faglige niveau op over gennemsnittet takket være statistik, en hær af konsulenter og ihærdige lærere. Foto: Maj Carboni

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 6. decemberDeadline KK 1: fredag 31. december, se ovenfor

Faglig kommentarOK 11 i krisetid.2828

Høring om inklusionNej, ikke alle børn kan inkluderes. For nogle ville det være skadeligt.1616DebatEr KLF bolig-spekulant?1919

MAJ

CAR

BONI

REPORTAGE FRA LONDON

0505 Andre sprog og kulturer er en del af undervisningen, fordi det er udtryk for anerken-delse, og det giver elevernes faglighed et stort løft.

MAJ

CAR

BONI

MAJ

CAR

BONI

0808 Billedet af drenge og pigerkendes fra Danmark, men nu har lærere og konsulenter fundet en måde at løfte også drengenes motivation.

MAJ

CAR

BONI

Intensiv forældreindsatsSpecialkonsulenter har en bred palet af muligheder for at undervise og inddrage forældrene.1313

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010 1

KK NR. 19

8. DECEMBER 2010

103. ÅRGANG

Ønsker vi ødelæggende nedskæringer eller stimulerende investeringer?

Spørgsmålet er aktuelt i økonomiske kri-setider og særligt på to områder i skole-sammenhæng – integration og inklusion, der sådan set ikke er meget forskellige be-greber, men snarere to sider af samme sag.

Vi starter i London på de følgende si-der i den multikulturelle bydel Islington med mange socialt og økonomisk trængte familier med indvandrerbaggrund. Her har man i et par år kastet ressourcer i at løfte tosprogede elever fagligt og person-ligt.

Man havde de samme problemer, som vi oplever i København, men på få år er det lykkedes at vende op og ned på ele-vernes faglige standpunkt. For fem år si-den var deres prøveresultater langt under gennemsnittet, men i dag er deres faglige niveau højere end landsgennemsnittet for både tosprogede og alle folkeskoleelever i England. Ja, du læste rigtigt, hvordan kan det nu gå til? – side 2.

Der føres en nøje statistik over de for-skellige etniske gruppers resultater, og når de ikke er tilfredsstillende, griber pæda-gogiske konsulenter ind. 40 fagkonsulen-ter med speciale i minoritetselever er klar med et arsenal af indsatsmuligheder, der henvender sig til elever, lærere, ledere og forældre. Der er en intensiv efteruddan-nelse i tosprogethed, fag og didaktik, og specialkonsulenter laver kurser for foræl-dre i faglige emner og i forældreopgaver. Ifølge konsulenterne har det afgørende betydning aktivt at inddrage forældrene i skolens arbejde, for det har markant posi-tiv effekt på deres børn, side 13.

Desuden inddrager skolerne de etniske minoriteters sprog og kultur i undervis-ningen. Nye elever placeres ikke i modta-geklasser, men inkluderes i de almindelige klasser. Der ansættes undervisnings-assistenter med samme etniske baggrund som eleverne, så de kan hjælpe sprogligt og fagligt og for at sikre passende identi-fikationspersoner. Og så møder man

uhensigtsmæssig adfærd fx fra drengene med tilsyneladende banebrydende meto-der, side 11.

Hjemme i København må vi se mange tosprogede elever forlade folkeskolen med utilfredsstillende resultater – alt for man-ge læser så dårligt efter skolen, at de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og uhensigtsmæssig adfærd skaber dagligt mange problemer. Noget tyder på, at der er brug for ændringer, hvis resultaterne for de tosprogede elever skal forbedres markant – men hvilken hjælp får skolerne?

Københavns Kommune har valgt en anden vej end Islington. Efter en stor og kvalitetspræget indsats med kurser i dansk-som-andetsprog, væltede Køben-havn over i den anden grøft, for nu skulle der spares og ikke investeres. Tankeløst nedlagde BUF så godt som hele afdelin-gen for tosprogskompetencer. De ganske vist få, men meget kompetente konsulen-ter i BUF, der kunne tænke i udvikling af tosprogspædagogikken og give lærerne kvalificeret rådgivning, blev sparet væk. Nogle modersmålslærere, der blandt an-det kunne hjælpe eleverne sprogligt og kulturelt, blev fyret, og en ordning med undervisningsassistenter har BUF ikke været i stand til at etablere.

Ved Københavns Lærerforenings hø-ring i forrige uge om inklusion af special-elever, side 16, lød der overvejelser, som København med fordel kunne gøre til si-ne:

I Herning droppede kommunen et spa-rekrav på børne/skoleområdet på 8 mio. kr. og erstattede det med en næsten dob-belt så stor merbevilling. De havde nem-lig lært af teknik/miljøforvaltningen, at ønsker man et afkast, kræver det en inve-stering. Sådan kan man ændre støvet ad-ministration og vanetænkning til modig innovation og sprede lyst og energi ud i organisationen.

Besparelser giver måske hurtige penge, men ikke altid kloge penge.

pg

NEDSKÆRINGER ELLER INVESTERINGER ?LEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

Størstedelen af eleverne på Is-lingtons kommunale folkesko-

ler kommer fra dårlige økonomi-ske og sociale forhold og har et

andet modersmål end engelsk. Al-ligevel ligger deres gennemsnit til afgangseksamen seks procentpoint højere end landsgennemsnittet for

alle folkeskolelever i England. For fem år siden så det anderle-

des ud. Dengang var elevernes af-gangskarakterer otte procentpoint lavere end andre tosprogedes.

En væsentlig årsag til elevernes positive udvikling findes i en om-bygget skole i midten af bydelen, hvor efteruddannelsescentret The Ethnic Minority Achievement Ser-vice (EMAS), arbejder målrettet for at forbedre minoritetselevernes faglige resultater.

Her sidder lederen, Graham Smith, med stakkevis af grafer og figurer, der viser, hvordan eleverne i Islington-områdets skoler klarer sig i forskellige fag.

– Jeg kan godt forklare, hvorfor det går så godt med de her elever, siger Graham og peger på grafen, hvor man kan se, at drenge med tyrkisk og bengalsk baggrund har oplevet en markant forbedring af deres resultater i matematik.

MASSIV INDSATS GIVER FAG-LIG BONUSDa Graham i 2006 opdagede, at netop den gruppe elever fik dårli-gere faglige resultater i matematik end forventet, satte EMAS ind med et storstilet projekt målrettet disse drenge på mere end 13 sko-ler.

Seks undervisningsassistenter med tyrkisk og bengalsk baggrund har siden da støttet eleverne i ma-tematikundervisningen, og samti-dig kører en konsulent fra EMAS ugentlige kurser for forældrene, hvor de både lærer matematik, men også trænes i, hvordan de kan støtte op om deres børns læ-ring derhjemme.

Nu ligger langt de fleste elevers resultater på linje med de faglige mål for deres klassetrin, mens en-kelte klarer sig endnu bedre.

TOSPROGEDE ELEVERKLARER SIG BEDRE END LANDSGENNEMSNITTET

I Londons multikulturelle bydel Islington, holder lede-ren af The Ethnic Minority Achievement Service nøje øje med, hvordan det går hver enkelt skoleelev alt efter hvilken etnisk baggrund, de har. Hvis han kan se, at en bestemt minoritetsgruppe klarer sig dårligt fagligt, tager han en alvorlig samtale med skoleledelsen om, hvordan de kan tage hånd om problemet. Det har givet eleverne faglig succes.

ISLINGTONS SKOLER I MULTIKULTUREL BYDEL I LONDON

Hvis en bestemt gruppe elever på en skole får dårlige faglige resultater, gri-ber de konsulenter, der har tilsyn med tosprogede elevers resultater ind.


– Nu er vi i gang med en indsats for at få elever med caribisk bag-grund til at læse bedre, fortæller Graham og peger på en graf, der viser, at netop disse elever klarer sig dårligere i engelskundervisnin-gen end gennemsnittet.

STATISTIK SOM VÅBENI England bliver eleverne testet i de forskellige fag to gange gennem grundskolen, og der skal ifølge lo-ven føres statistik med hver enkelt elevs udvikling opgjort efter etnisk baggrund.

Disse oplysninger er et vigtigt redskab for EMAS i deres arbejde for at fremme minoritetselevernes faglige resultater. Statistikken kan nemlig hjælpe med at stille nogle vigtige spørgsmål til skolerne.

Hvis en bestemt gruppe elever på en skole får dårlige faglige re-sultater, tager Graham Smith en samtale med skolelederen.

– Mange forklarer de dårlige re-sultater med, at det er enkelte ele-ver med særlige vanskeligheder. Jeg har en liste med deres navne, og så gennemgår vi hver enkelt.

Med statistik tilbage fra 1996 kan jeg se, om udslaget er en tilfældig-hed, eller om der er et mønster i, at det er elever med den samme type baggrund, der klarer sig dår-ligt på skolen.

– Med statistikken i hånden kan jeg få skoleledere og lærere til at indse det, hvis der er et problem, og så kan vi hjælpe dem, siger han.

KAVALERIET SÆTTES INDTil det formål har EMAS en lille hær på 40 fagkonsulenter med speciale i minoritetselever og et arsenal af indsatsmuligheder, der blandt andet tæller efteruddannel-se af lærere, hjælp til at gentænke pensum og undervisningsmetoder samt storstilede indsatser for at inddrage forældrene i skolen og deres børns læring.

For fem år siden var elevernes afgangskarakterer otte procentpoint lavere end andre tosprogedes. I dag ligger deres gennemsnit til afgangseksamen seks procentpoint højere end landsgennemsnittet for alle folkeskolelever i England.

EMASI den multikulturelle bydel Is-lington i London har EMAS til-syn med 13 folkeskoler.Tosprogede undervisningsassi-stenter støtter eleverne.Forældre er på kursus i fag og forældreopgaver.Fagkonsulenter efterudanner ledere og lærere i tosprogethed, fag og didaktik.


Det er sket et par gange, at sko-lelederen ikke har været parat til at yde den nødvendige indsats, der skulle til.

– De benægtede, hvor dårligt det stod til. Hvis folk bliver ved med at ignorere os, så gør vi noget ved det. Vi lader ikke bare tingene flyde, men følger elevernes udvik-

om det. Den får betydning, hvis man ikke tager sig nok af den.

– Det er ikke nok at gøre noget, når man ser den. Man skal også være proaktiv og forebygge den.

– Skolerne skal gentænke sig selv i en global verden. Hvis der kun er hvide lærere, hvis man kun læser hvide forfattere i engelsk, og billederne i bøger og på skolen kun forestiller hvide mennesker, så sender det jo et vist signal til de sorte elever om, hvad man fore-trækker, forklarer han. ■

Faglig udvikling vendt for elever i Islington• For fem år siden lå elevernes afgangskarakterer otte procent-point under landsgennemsnittet for elever med engelsk som an-det sprog.• Nu ligger deres gennemsnit fem procentpoint højere end landsgennemsnittet for tospro-gede elever, to procentpoint over gennemsnittet for alle elever i England og seks procentpoint over landsgennemsnittet for alle folkeskoleelever.

Test og statistikker på elever i England• I England skal alle skoleelever testes i engelsk og matematik i slutningen af primary school, når de er 11 år, og de tager de-res GCSE (General Certificate of Secondary Education) i slut-ningen af secondary school, når de er 16 år. • Det er lovpligtigt at føre stati-stik med elevernes udvikling op-gjort efter minoritetsbaggrund. • Der er 18 etniske kategorier, som forældrene til børnene bli-ver bedt om at placere dem i, heriblandt fire blandede kategorier som fx ’blandet hvid og sort caribisk’.• Det er forældrene til børn un-der 11 år, der bestemmer, hvil-ken kategori, som de mener de-res børn tilhører. Mellem 11 og 15 er det børnene med hjælp fra forældrene, der bestemmer kategorien.

The Ethnic Minority Achie-vement Service i Islington (EMAS)Gruppen består af 40 ansatte, heraf 25 på fuld tid. Gruppen er en del af Cambridge Education@Islington, der igen er en del af den internationale private organisation Cambridge Education, der er hyret af den engelske stat til at sørge for ef-teruddannelse af lærerne på skolerne i Islington samt at hjælpe til med konkrete indsat-ser på skolerne.• På basis af de positive erfarin-ger fra arbejdet med etniske mi-noritetselever i Islington, udby-der EMAS kurser og efterud-dannelsesforløb til lærere og le-dere i hele England samt i ud-landet – også gerne i Danmark.• Se mere på www.islingtonschoolsemas.net/.• Interesserede er velkomne til at kontakte den dansksprogede souschef i EMAS, Vibeke Brad-bury, på vibeke.bradbury.camb-ed@islington. gov.uk

ling nøje. – EMAS har ikke direkte magt

til at afskedige folk på skolerne, men en stor indflydelse på dem, der har, siger Graham Smith.

INSTITUTIONEL DISKRIMINA-TIONGraham Smith mener, at årsagen til, at bestemte elevgrupper ikke altid klarer sig fagligt godt kan være en ubevidst diskrimination af eleverne fra skolens side.

– Det er meget vigtigt, at lærer-ne tror på, at eleverne kan lære. Der er en institutionel racisme, der har så dybe rødder, at den gør sig gældende, selv om skolelede-ren og lærerne ikke er bevidste

Graham Smtih, leder af The Ethnic Minority Achievement Service (EMAS).

EMAS

FOTO


I yemuja o, oly odo o, ye ye o, synger eleverne med stor al-

vor. Læreren stopper og retter ud-talen af de afrikanske ord i sangen.

– Vi tager den igen, siger hun og

afspiller musikken fra sin IPhone. Først ved tredje forsøg er hun til-freds. KK’s udsendte er dumpet til-fældigt ind i en almindelig histo-rietime for en 6. klasse på Grafton

Primary School i Londons multi-kulturelle bydel Islington.

Som led i en måned lang fejring af de sortes historie, har eleverne selv koreograferet en dans, der symboliserer slavernes frigørelse. Den skal opføres for skolens andre elever, mens en af eleverne læser et digt op af en af Englands store digtere fra den periode.

I midten af en rundkreds krum-mer en gruppe elever krampagtigt kroppene sammen for at vise, hvordan slaverne var undertrykte. Uden om står slaveejerne og pi-sker dem, indtil slaverne rejser sig og bryder ud af cirklen med arme-ne triumferende over hovedet.

Ind imellem danseøvelserne stil-ler læreren eleverne spørgsmål om slaveriets ophør og om, hvordan de tror, slaverne følte det. Specielt to drenge med spillopper i øjnene og henholdsvis pakistansk og so-malisk baggrund rækker ivrigt hænderne op for at svare.

– Det er en festival for sortes hi-storie, vi har i oktober hvert år, som vi bruger som en platform for at fejre de sorte medborgere og det, de har opnået, fortæller Graf-tons souschef Helena Blake, der viser rundt på skolen.

ALLE SKAL FØLE SIG SOM DEL AF SKOLENPå Graftons kontor bliver man mødt af et af elevernes kunstvær-ker på væggen, hvor ansigter i for-skellige nuancer hilser velkommen på 20 forskellige sprog.

I forhallen er der en elevudstil-ling med tøj fra forskellige lande, som var del af en temauge, hvor forældrene blev inviteret til at kom-me og lave mad og spise på sko-len. Skiltene på skolen er skrevet på både engelsk, tyrkisk og benga-li.

– Ikke alle elever kan læse det,

ANDRE SPROG OG KULTURER ER EN DEL AF UNDERVISNINGEN


Indisk dans i frikvarteret, afrikanske sange i historie-undervisningen og fysik på bengali. På Islingtons skoler inddrages elevernes kulturelle baggrunde og modersmål som en naturlig del af un-dervisningen. Det har givet elevernes faglighed et stort løft. Vi besøger Grafton Primary School.

–

Eleverne opfører en dans, der viser, hvordan slaverne bliver pisket.

ISLINGTONS SKOLER I MULTIKULTUREL BYDEL I LONDON


pel Bollywood-dans, der er et stort tilløbsstykke for pigerne.

MULTIKULTUR I STEDET FOR INTEGRATIONPå efteruddannelses- og ressour-cecentret, Ethnic Minority Achie-vement Service (EMAS), støtter de skolerne i at have et globalt udsyn i undervisningen og i at sørge for, at de etniske minoritetselever bli-ver præsenteret for rollemodeller.

De har blandt andet netop holdt et arrangement med en kendt sort videnskabsmand, som er født i Is-lington. Han fortalte om, hvordan han var dårlig i skolen, men nu har arbejdet sig frem til at være en af verdens førende forskere på sit område.

– Det både for elevernes skyld, men også for at rykke ved lærer-nes fordomme. Det er vigtigt at se potentialerne og have høje faglige forventninger til alle eleverne, si-ger Vibeke Bradbury, der er vice-leder på Ethnic Minority Achieve-ment Service. Deres ideologiske grundlag er at fokusere på multi-kultur og integration.

– Vi tror på, at det har en dårlig effekt at sige til mennesker: ’I skal

men det handler også mere om signalværdi. Det er vigtigt for os, at alle elever føler, at det er deres skole. Hvis ikke de gør det, kan vi ikke forvente, at de engagerer sig i skolearbejdet og dermed klarer sig godt fagligt, forklarer Helena Blake.

Grafton arbejder også hårdt på at inddrage medarbejdere med etnisk

De sammenkrummede kroppe illustrerer, hvordan slaverne var under-trykte, indtil de rejser sig i dansen og som befriede bryder ud af cirklen med armene triumferende over hovedet.

Vibeke Bradbury, dansktalende souschef i The Ethnic Minority Achievement Service (EMAS).

EMAS

FOTO

minoritetsbaggrund og specielt mandlige undervisningsassistenter, der er i god kurs hos eleverne. I fri-kvartererne og i fritiden er der for-skellige aktiviteter som for eksem-


Vibeke Bradbury. Hun kommer oprindeligt selv

fra Danmark og bruger det danske sprog som eksempel, når hun un-derviser lærerne. Hun starter med at tale til dem på dansk i 2-3 mi-nutter. Det forstår de selvfølgelig ikke et ord af. Så kommer hun nogle billeder på, der illustrerer indholdet i talen. Derefter nogle nøgleord. Så giver hun dem en række billeder, som de i samarbej-de skal sætte i rækkefølge.

Efter en halv time, er lærerne helt klar over, hvad talen på dansk handlede om, og har endda lært en række danske ord.

Konsulenterne fra EMAS (Eth-nic Minority Achievement Ser-vice) har efterhånden opnået så stor en ekspertise på området, at de bliver hyret til at efteruddanne lærere både i Londons andre by-dele, i resten af England og ofte også i udlandet. ■

være ligesom os’. Vi vil hellere in-vitere alle, der kommer til at blive en del af ’os’ og fejre alle kulturer. Hvis vi skal nærme os hinanden, skal vi også lære at ændre os, siger hun.

INKLUSION I STEDET FOR MODTAGEKLASSERPå Islingtons skoler har de ingen modtageklasser for elever, der end-nu ikke taler engelsk. De inklude-res med det samme i de alminde-lige klasser. Til gengæld har lærer-ne fået massive efteruddannelses-tilbud i ’engelsk som andet sprog’, ligesom der, om muligt, er ansat hjælpelærere, der støtter eleverne på deres modersmål.

– Det er lidt kontroversielt. Sko-lekulturen siger, at man skal lære børn engelsk, før de kan begynde i en almindelig klasse, men al forsk-ning viser, at det er bedre at inklu-dere dem i klasserne fra start af.

– Hvis man skal lære et andet sprog, lærer man det bedre, hvis man er i et miljø, hvor alle taler det, og i de fag, hvor man skal bruge det, forklarer Michelle Stan-ley fra EMAS, der er seniorkonsu-lent på området.

Ideen bag konceptet er, at ele-verne skal have sproget koblet på den faglige viden, som de har i forvejen.

– Hvis en 12-årig dansk dreng flytter til England, skal man over-føre den faglige viden, han har, til det engelske sprog for at beholde den.

– Hvis man for eksempel har om fotosyntese, er det vigtigt, at han forstår, at det er noget, som han kender til i forvejen, men at man bare taler om det på en an-den måde. Ellers kan man starte helt forfra, siger Michelle Stanley.

På skolerne har de gode erfarin-ger med, at de nytilkomne elever

lærer engelsk meget hurtigt og samtidig kan følge med fagligt. De mange sprog i klassen styrker også de elever, der har engelsk som modersmål.

– Der er store canadiske under-søgelser, der viser, at elever, der undervises i et tosprogsmiljø, kla-rer sig bedre fagligt end i étsprogs-undervisning.

– Det sker blandt andet, fordi man bruger begge sider af sin hjerne og lærer at tænke mere ab-strakt, når man forstår, at der er flere måder at tale om den samme ting på, siger seniorkonsulenten.

Selv om undervisningen i klas-sen jo nødvendigvis foregår på en-gelsk, opfordrer skolen forældre og elever til vedligeholdelse og ud-dybning af modersmålet og sørger for at bruge elevernes modersmål på skolen, hvor det er muligt.

FOKUS PÅ SPROG I ALLE FAGMichelle Stanley og Vibeke Brad-bury står blandt andet for at træne Islingtons lærere i at have fokus på sproget i alle fag.

Både fordi det er nødvendigt, hvis de nytilkomne elever skal læ-re engelsk, men også til gavn for de andre elever, der også får et større udbytte af undervisningen, når man arbejder med sproget. Det er ikke nok at have viden, man skal også kunne udtrykke sin viden sprogligt.

Desuden bliver ens viden yder-ligere uddybet og sidder bedre fast, når man bruger sproget ved blandt andet at arbejde sammen i grupper om emnet.

– Alle undersøgelser viser, at al-le elever klarer sig bedre, når spro-get er i fokus i klasselokalet. Det gælder om at bryde sproget op, gå til emnet fra forskellige vinkler, lægge aktiviteter ind og sætte em-net ind i en sammenhæng, siger

EMAS

FOTO

Konsulent Michelle Stanley fra The Ethnic Minority Achievement Ser-vice (EMAS).


SUCCESRIG INDSATSFOR MINORITETSDRENGE

De havde en negativ attitude over for skolen og ville helle-

re være macho-smarte på gaden end at høre efter i timerne.

På skolerne i Islington havde læ-rerne de samme problemer med etniske minoritetsdrenge, som mange københavnske skoler ople-ver i øjeblikket med dårlige faglige resultater til følge.

Dengang for syv år siden lå de-res prøveresultater 20 procent un-der gennemsnittet for pigerne. Nu er det formindsket til kun to pro-cent. Det er tæt på at være den la-veste forskel mellem kønnene i hele England. En af årsagerne til udviklingen er en række projekter, der blev sat i gang af seniorkonsu-lent, Marc Thompson, fra grup-pen Ethnic Minority Achievement

Service (EMAS) under det private efteruddannelsescenter Cam-bridge Education@Islington.

– Det gælder om at have fokus på elevernes potentiale i stedet for ens egne fordomme og have høje forventninger til dem. Hvis ikke man viser interesse i at enga-gere dem i undervisningen, hvor-for skulle de så engagere sig, siger han.

ROLLEMODELLER MED MINORITETSBAGGRUNDFor at kickstarte indsatsen for mi-noritetsdrengene arrangerede Marc Thompson en storstilet kon-ference med internationale top-navne, der skulle sætte emnet på dagsordenen i skolerne.

– Det er vigtigt, at hele skolen er

med på det. Hvis ikke det tages al-vorligt, nytter det ikke noget, siger han.

En af de ting, der skabte et mis-forhold mellem skolen og de unge drenge med etnisk minoritetsbag-grund var, at der på skolerne ikke var nok voksne, som drengene kunne identificere sig med, mener Marc Thompson. De fleste lærere var hvide kvinder. Problemet var bare, at det var svært at finde sorte unge mænd, der enten havde en læreruddannelse eller var interes-serede i at tage en.

Derfor var et af Marcs første pro-jekter at træne nogle unge mænd med minoritetsbaggrund op til at blive undervisningsassistenter.

Med en bevilling fra EU optræ-nede han en række arbejdsløse unge, hvoraf en del havde svært ved at få job, fordi de havde en plettet straffeattest for mindre for-seelser.

– Det var lidt af en varm kartof-fel, men det blev en kæmpe suc-ces, både for eleverne og de unge

For syv år siden lå de faglige resultater for Islingtons minoritetsdrenge 20 procent under gennemsnittet for pigerne. Nu er forskellen udlignet ved hjælp af rollemodeller og nye undervisningsmetoder, der inddrager mobil-telefoner, virtuelle verdener og globalt udsyn.


EMAS

FOTO

Seniorkonsulent Marc Thompson fra The Ethnic Minority Achieve-ment Service (EMAS).

ISLINGTONS SKOLER i MULTIKULTUREL BYDEL I LONDON


assistenter. Mange af dem arbejder stadig på områdets skoler, fortæl-ler Marc.

HISTORIE MED INTERKULTU-RELT PERSPEKTIVEn anden udfordring var, at den eksisterende undervisning ikke i tilstrækkelig grad appellerede til drengene. Derfor udviklede Marc Thompson forskellige undervis-ningsforløb, som han afprøvede på skolerne.

Et af dem var et projekt i histo-rie om Første Verdenskrig. Marc tog udgangspunkt i dagbøger fra soldater, der alle var en del af kri-gen, men som kom fra forskellige steder som Indien, Bangladesh, Vestindien og Tyrkiet.

– På den måde fik jeg involveret de fleste af elevernes baggrunde, og det engagerede dem. Forskellen for dem var, at de kunne se, at hi-storien ikke kun handler om hvide englændere, men at også deres forfædre var krigshelte.

– Når de fik ejerskab til histori-en, blev de også langt mere inte-resserede i emnet, fortæller Marc Thompson.

Som en del af undervisningen fik eleverne til opgave med en GPS at finde en statue i lokalom-rådet og tage billeder af den med deres mobiltelefon. Statuen illu-strerer et slag under krigen, hvor de tyrkiske tropper vandt over de britiske.

– Det var en fantastisk historie

for de tyrkiske elever, griner Marc. En grundlæggende idé var at

indføre nogle aktiviteter, der var anderledes end den klasseunder-visning, som drengene tydeligvis ikke engagerede sig i.

– Det gælder om at snyde dem lidt til at lære, hvisker han.

FOKUS PÅ MACHOKULTURMarc Thompson fandt det også vigtigt at fokusere på den macho-kultur, som gør, at drengene sætter sig op mod lærerne i stedet for at gå op i skolearbejdet, fordi det ikke anses som sejt.

– Det var et problem, at mange drenge havde en negativ attitude over for skolen og identificerede sig med ’bad boys’ og gadekultur,

– I virkeligheden handler det banalt set om at skabe en undervisning, der engagerer, aktiverer og stimulerer ele-verne. Alt hvad jeg har lavet, har pigerne været lige så glade for at være med til, siger Marc Thompson, senior uddannelseskonsulent i Ethnic Minority Achievement Service, der i en årrække har fokuseret på at styrke mino-ritetsdrenges faglige resultater.


men der var ikke nogen, der tog det op med eleverne, siger han.

Først forsøgte Marc sig med et undervisningsforløb om macho-værdier for en gruppe kriminali-tetstruede drenge i den tunge en-de. Det gik ikke. Til gengæld en-gagerede det minoritetsdrengene i de almindelige klasser.

– Formålet var at få drengene til at reflektere over, hvordan de op-fører sig, fortæller Marc. Ud fra billeder af blandt andet brand-mænd, gangstere og udøvere af ekstrem-sport diskuterede de, hvad det vil sige at være modig, ligesom de diskuterede gruppepres og slås-kampe.

En anden opgave gik ud på at spørge en voksen person i ens fa-

milie, hvornår de sidste har grædt, og skrive en historie om det.

– Det var ret interessant, fordi drengene fandt ud af, at deres fæd-re ikke var hårde superhelte, men havde grædt til en film aftenen før, eller da deres forældre døde.

DRENGENES EGET BOGVALGEt andet problem, som Marc Thompson besluttede sig for at tage sig af, var minoritetsdrenge-nes manglende lyst til at læse.

Han startede med at udvælge 6-8 drenge, som var smidt ud af skolen og som havde en dårlig at-titude over for skolen. De spyttede og bøvsede og gad i hvert fald ikke læse.

Han lagde 30 bøger foran dem

og bad dem vælge én af dem, som de gerne ville læse.

De bøger, som de valgte var gam-le bøger om fodbold, programmer fra Arsenal eller en bog med titlen ’Den sande historie om de tre små grise’.

– Det ville nok ikke være hver-ken redaktørers eller læreres valg af litteratur, men hvis du vil have dem til at læse, kan det være et godt sted at starte.

– Det var tydeligt, hvordan de-res attitude over for biblioteket ændrede sig. De blev pludselig glade for at komme og lede efter bøger, og nogle opsøgte endda selv lærere for at læse op for dem, fortæller Marc Thompson.

Han har mere end 100 gange få-et læsesvage drenge til at vælge bøger ud af en stak og har på den baggrund lavet en liste over bøger, som kan hjælpe lignende drenges læselyst på vej. ■

Det virker også for minori-tetsdrengene• Opvarmning i naturvidenskab: Når eleverne kommer ind i klas-sen, ligger der en quiz parat til dem i form af en række sandt el-ler falsk-spørgsmål. Selv om nogle kommer for sent, kan de andre elever kom-me i gang med undervisningen. Der er ro, og svarene kan bru- ges som udgangspunkt for un-dervisningen.• Hjælpelærere, der kan forklare naturvidenskabelige øvelser på drengenes modersmål. • Praktiske opgaver.• Brug af computer.

Med hjælp fra Ethnic Minority Acchievement Service (EMAS) er der kommet fokus på de skjulte fordomme på skolerne. Nu ses de meget sjæl-dent, og hvis de gør, er det blevet acceptabelt at gøre hinanden opmærk-som på det, fortæller Marc Thompson.


Det er ikke kun en god mu-lighed for at fremme læ-

ring, men kan for nogle være den sidste mulighed for at få en suc-cesoplevelse med skolearbejdet, si-ger senioruddannelseskonsulent Marc Thompson om at undervise elever med dårlige skoleerfaringer i et virtuelt klasseværelse.

’Fronters’ er en aflukket del af den virtuelle verden Second Life, som findes på nettet. Eleverne skaber selv en avatar – deres virtu-elle jeg – og træder ind i et fantasi-fuldt univers med romerske ruiner og spanske galleonsskibe fra det 15. århundrede, eller de kan besø-ge rumstationen på en af de pla-neter, som de kan vælge i menuen.

Her mødes de af lærerens avatar, der giver dem forskellige udfor-dringer, som fx at bygge en bil.

– Det er en fantastisk måde at lære på. Elever, der ellers var opgi-vet af deres lærere, var pludselig helt stille og koncentrerede i flere timer. De glædede sig ligefrem til næste time, hvor de fx skulle lære, hvordan de kunne få deres biler til at køre. Efterfølgende steg deres faglige niveau i skolen, fortæller Marc Thompson.

UD AF ROLLEN SOM ’DEN DÅRLIGE ELEV’Marc Thompson kom på ideen, som en del af sit arbejde med at fremme de faglige resultater blandt drenge med minoritetsbaggrund, som konsulent for Ethnic Minori-ty Achievement Service (EMAS) i Islington.

– Mange minoritetsdrenge er blevet fanget i rollen som dårlige

elever. Min idé var, at de i en vir-tuel verden kunne lege med deres identitet og få mulighed for at gen-opfinde sig selv i en anden rolle, som engagerede elever, fortæller Marc.

Det lykkedes i vid udstrækning. Som led i en rapport om projektet analyserede han 1.500 timers ob-servation af 100 elever mellem 13 og 17 år, der blev undervist i Se-cond Life, ligesom han lavede in-terview med 68 af dem.

– Alle nød oplevelsen af at være ’en anden’, og de fleste syntes, det var mere motiverende og engage-rende end den almindelige klasse-undervisning, siger Marc Thomp-son.

Han kunne se, hvordan et fag-ligt nederlag i den virtuelle verden ikke virkede så slemt, fordi elever-ne overførte det til avataren i ste-det for til dem som personer.

Hvis elevernes avatar omvendt havde succes i den virtuelle ver-den, havde det en positiv effekt på elevernes læring i den virkelige verden.

– Kolleger fortalte mig, hvordan de oplevede, at de karaktertræk, som eleverne udviklede i den vir-tuelle verden, blev overført til de-res rigtige identiteter i skolen, si-ger Marc Thompson.

ELEVER ÅBNER OP I VIRTUELT ENRUMEt undervisningsprojekt kunne være at regne ud, hvordan man bygger forskellige ting, forebygger naturkatastrofer eller laver en ud-stilling for de andre elever ved at importere billeder til den virtuelle verden, hvor de kan sættes op på lærreder og samles på museum.

Man kan også træne sprog ved at lade de unge arbejde sammen med unge fra andre lande, eller samle en gruppe besværlige dren-

VIRTUEL IDENTITETGIVER DRENGE EN NY START

I en virtuel verden kan elever med dårlige skole-erfaringer, lege med deres identitet og genopfinde sig selv, som gode elever. Avatarens faglige successer giver gode karakterer i den virkelige verden, og de karaktertræk, som eleverne udvikler i den virtuelle verden, overføres til deres rigtige identiteter. Og så er det nemt at holde disciplin.

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

–



ge fra ti forskellige skoler og lave et målrettet projekt for dem.

Læreren kan gennem compute-ren tale til eleverne eller skrive til dem som gruppe eller til de enkel-te elever. Det giver en individuel undervisning samtidig med, at eleverne har mulighed for at stille spørgsmål til læreren uden, at de andre kan se eller høre det.

– Når de ikke behøver at spille smarte og seje for de andre elever i klassen, åbner de mere op og tør spørge om mange flere ting.

– Som lærer kan man også rose eleverne individuelt uden, at de andre kan se det. I klassen vil de ofte synes det er pinligt, fordi de ikke vil ses som en nørd, siger Marc Thompson.

ENGELSK SOM ANDETSPROGI tider, hvor det også i England kan være svært at få fat i uddan-nede lærere – specielt hvis de også skal have en efteruddannelse i ’en-gelsk som andet sprog’ – kan un-dervisning i virtuelle verdener åbne for muligheder for bedre at udnytte de lærere, der er.

For eksempel kan Marc Thomp-son sagtens se for sig, at man i nogle timer kan have lærerassi-stenter i klasselokalet med elever-ne, mens en lærer, der fysisk be-finder sig et helt andet sted, kan undervise dem i den virtuelle ver-den.

NEMT AT HOLDE DISCIPLINEn anden fordel ved at undervise i

en virtuel verden er, at det er let at holde disciplinen i ’klassen’, som ellers kan være et problem, når de unge, der føler sig i opposition til skolen, sidder på skolebænken.

I Second Life kan læreren ’fryse’ elevernes avatar, gøre dem stum-me eller helt blokere dem, så in-gen kan ødelægge undervisningen for de andre, og der er hurtige konsekvenser af deres handlinger.

– Man kan også give både mundtlige og skriftlige advarsler, men fordi de foregår i en virtuel verden, er skaden på elevernes ego ikke så stort, siger Marc Thomp-son. ■

– Det er vigtigt ikke at panikke over de elever, der sætter sig i opposition til skolen. Jeg har set, hvordan de kan ændre sig og genskabe deres identitet, som én der har succes i skolen, siger seniorkonsulent Marc Thompson, der fik ideen til at undervise minoritetsdrenge i den virtuelle verden. I ’Second Life’ kan læreren ’fryse’ elevernes avatar, gøre dem stumme eller helt blokere dem, så ingen kan øde-lægge undervisningen for de andre, og der er hurtige konsekvenser af deres handlinger.

FRA

SECO

ND LI

FE


Hvad hedder din person? Har den en hemmelighed,

spørger læreren. Pigen med de små fletninger nikker og griner hemmelighedsfuldt ned til den pige af trylledej, som hun lige har lavet.

– Vil du hviske det til din mor, spørger læreren igen. Moren gri-ner med, da hun hører hemmelig-heden.

En gruppe forældre med børn, der skal til at starte på Grafton School i Londons bydel Islington, er samlet i ’Familiehuset’ i skole-gården. Her bliver de undervist i, hvordan de kan træne deres børn i det engelske sprog, mens de leger med dem, for eksempel ved at lave

figurer af trylledej.– I kan få jeres børn til at sætte

ord på de figurer, de laver. Er de små, store, lange, korte, hvad laver de og så videre, forklarer læreren henvendt til forældrene.

FORÆLDRENE IND PÅ SKOLENI skolens forhal vrimler det med forældre, der er på vej til morgen-kaffe på skolen, og i forbifarten hilser på skolens souschef Helena Blake, der er i gang med at vise KK’s udsendte rundt på skolen.

– Vi gør os meget umage med at få forældrene ind på skolen. De forældre, der endnu ikke taler så godt engelsk, giver vi sprogunder-visning og undervisning i, hvor-

dan de kan hjælpe deres børn med skolearbejdet.

– Vi bruger dem også i forskel-lige funktioner på skolen, så de kommer her dagligt og træner sproget, lærer uddannelsessyste-met at kende og optræner færdig-heder, som kan hjælpe dem i job senere hen.

– Vi har også vejledere tilknyt-tet, som kan hjælpe forældrene med private ting som at udfylde officielle papirer eller finde et sted at bo, forklarer hun.

STOR EFFEKT PÅ ELEVERNES PRÆSTATIONERPå Islingtons Ethnic Minority Achievement Service (EMAS) hjælper specialuddannede konsu-lenter skolerne med en bred palet af indsatser, der skal inddrage for-ældrene i skolen. Det gør de, fordi de ved, at det har en afgørende be-tydning på elevernes præstationer.

– Vores undersøgelser viser en overvældende effekt af samarbej-det med forældrene. Når de er ak-tive i skolearbejdet, klarer deres

INTENSIV FORÆLDREINDSATS RYKKER

Engelskundervisning, jobtræning, familieklasser og studieture til universiteter. På skolerne i Islington ses forældrene som den nøgle, der skal åbne døren for en god uddannelse for deres børn. Derfor sættes der massivt ind på mange foræl-drefronter.


–EM

AS FO

TO

Projektleder Rahma Samater fra The Ethnic Minority Achievement Service (EMAS).



børn sig markant bedre både per-sonligt og fagligt. Man kan tyde-ligt se på eleverne, hvilke forældre der er involveret i skolen og hvil-ke, der ikke er, siger Rahma Sama-ter, der er projektleder på en ræk-ke indsatser for forældrene på Is-lingtons skoler.

13 UGERS KURSUS I BØRNE-OPDRAGELSEEt af de projekter, som EMAS har haft stor succes med, er 13 uger lange kurser for forældre med so-malisk og bengalsk baggrund. De mødes tre timer om ugen og taler om opdragelse, børnenes udvik-ling og opførsel.

– Det er gået virkelig godt. En af de vigtigste ting er, at vi har hjul-pet forældrene til at kommunikere med deres børn, fortæller Rahma Samater.

– Det handler om at give børne-ne en stemme i stedet for, at det bare er énvejskommunikation.

– Mange af forældrene forstår

langt mere selvtillid. For eksempel fortalte en af eleverne sin lærer, at hendes mor er begyndt at køre meget bedre bil efter, at hun star-tede på kurset, siger Katheleen.

STUDIETUR TIL UNIVERSITE-TET FOR FORÆLDREEMAS kører også projekter for for-ældre, der ikke har så stort kend-skab til det engelske uddannelses-system. De tager blandt andet for-ældrene og deres børn med på studietur til områdets universite-ter.

– Mange forældre har forbehold over for at sende deres børn på universitetet, fordi de er usikre på, hvad det er. Når de ser, at der er ordnede forhold, mulighed for at udøve deres religion, og det hele ikke handler om er sjov og balla-de, får flere mod på at opfordre deres børn til at søge ind.

– Det handler også om at vise børn og forældre med minoritets-baggrund og uden tidligere erfa-ring med britiske universiteter, at

EMAS

FOTO

Seniorkonsulent Kathleen Walsh fra The Ethnic Minority Achieve-ment Service (EMAS).

Det målrettede arbejde har bevirket, at langt de fleste elevers resultater ligger på linje med de faglige mål for deres klassetrin, mens enkelte klarer sig endnu bedre.

ikke den verden, deres børn lever i, hvad de lærer i skolen, og hvil-ket pres de oplever fra de andre børn for eksempel i forhold til at gå i dyrt modetøj etc.

– Det kan være en stor udfor-dring for forældrene at give deres børn og unge plads til at sige, hvad de føler og mener og acceptere det, fordi deres kultur siger, at børn skal ses, men ikke høres, forklarer Rahma.

– Man kan sige, at vi hjælper med at bygge bro mellem foræl-drene og børnene. Nogle af børne-ne lever i to forskellige verdener: På skolen og derhjemme.

– Det er ikke fordi, at man skal opgive den ene eller den anden kultur, men alt hvad der kan bygge bro mellem de to verdener, virker utroligt positivt på børnene, siger seniorkonsulent Kathleen Walsh, der har startet projektet og har det overordnede ansvar for dets suc-ces.

Kurset har også givet forældrene

@Islington

Cambridge Education


universitetet ikke er et fjernt sted, men også er for dem, siger Rahma Samater.

EMAS hjælper desuden foræl-drene selv i uddannelse. Når de kommer til morgenkaffe eller work-shops på skolerne, sørger EMAS for, at der kommer folk ud fra for-skellige uddannelsesinstitutioner for at fortælle dem om mulighe-derne og hjælpe dem med at til-melde sig.

– Det har hjulpet en hel del af forældrene i uddannelse og i ar-bejde, siger Kathleen.

ANSÆTTER FORÆLDRE PÅ SKOLENForældrene bliver også i stor stil rekrutteret til skolerne, hvor de la-ver praktiske opgaver eller arbej-der som frivillige, der arbejder i skolebestyrelserne og udfører an-dre opgaver.

Specielt blandt flygtningefamili-

erne er der mange veluddannede forældre, der er læger eller advo-kater, men som ikke har fået ar-bejde i England. Når de får arbej-de på skolerne, får de et godt ind-blik i samfundet, får trænet deres engelsk, får mere selvtillid og kom-mer ud af den isolation, som mange af dem befinder sig i. Sam-tidig kan skolen nyde godt af for-ældrenes forskellige kompetencer.

– Forleden talte jeg med en af dem, der afholder morgenkaffe-arrangementer for forældrene på en af skolerne. ’Nu har jeg ikke mere arbejde’, sagde hun. Alle de forældre, som hun havde med at gøre, var kommet i arbejde og var nu i gang med at hjælpe andre forældre med at komme i job eller uddannelse, fortæller Rahma. ■

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENLydbåndetMed stor selvfølgelighed lader vi en båndoptager gentage en skoleradioudsendelse i klassen, eller vi bruger den i sang- eller sprogundervisningen. Den er kort sagt gledet ind som et na-turligt undervisningsmiddel i det daglige skolearbejde, og vi tænker ikke over, hvilket teknisk vidunder en sådan båndmaski-ne er. Det skal nævnes, at bånd-optagerens opfinder – eller dens nære forløber Wirerekorden – er danskeren Valdemar Poulsen.KK, nr. 38, december 1960

FOR 25 ÅR SIDENHr. skoleborgmester: Der er tegnestifter på stolen!Den nyvalgte skoleborgmester Tom Ahlberg (SF), 27 år, jour-nalist og rockentusiast, fik i lederartiklen blandt andre føl-gende ord med på vejen: ”Borg-mestre forgår – skolen består. Men det er ikke ligegyldigt hvor-dan. De københavnske lærere har brug for hjælp – først og fremmest ressourcer – for at kunne gøre skolen endnu bedre. Den københavnske skole kan ikke tåle at blive en brik i det politiske rådhusspil. Vi vil om senest fire år bedømme resulta-tet. Vi ønsker borgmesteren og ikke mindst den københavnske skole held og lykke.”KK, nr. 39, december 1985

Skolens undersøgelser viser en overvældende effekt af et tæt samarbejde med forældrene. Når de er aktive i skolearbejdet, klarer deres børn sig markant bedre både personligt og fagligt. Man kan tydeligt se på elever-ne, hvilke forældre der er involveret i skolen og hvilke, der ikke er.


Bekymringen har bredt sig på skolerne, for drejer inklusion

sig bare om at placere stadig flere elever med særlige behov i almen- klasserne for på den måde at spare nogle penge? Forvaltningens ’Ana-lyse af Specialområdet’ fra oktober med ensidigt økonomisk syn på emnet har ikke gjort bekymringer-ne mindre, og derfor inviterede KLF fagfolk og specialister til en høring for at få rede på begrebet – hvad er det, og hvad skal der til?

FORUDSÆTNINGER FOR INKLUSION– Inklusion kan godt lade sig gøre,

men ikke alle elever kan inklude-res, for nogle elever vil det være skadeligt, indledte professor Niels Egelund, der påviste, at graden af inklusion er et spejlbillede af en lokalitets befolkningstæthed – i tyndt befolkede egne er der høj inklusion, mens den er lav i tæt befolkede områder med korte af-stande.

– Vil man inklusion kræver det opbakning og indsats fra hele sy-stemet, og det kræver ressourcer og incitamenter, sagde Niels Ege-lund, der anså den for en nødven-dighed, fordi segregeringen gen-nem de seneste 10 år er øget fra 6

til 12 procent. Små skoler har ikke råd til at give tilstrækkelige ekstra-timer, men han mente, at hvis man støtter med 12 timer pr elev/uge, kan procenten komme ned på 3.

Niels Egelund fastslog, at inklu-sion er et stort ekstraarbejde for læreren. Hvis ressourcerne følger med eleven, kan man med rime-lighed honorere læreren for den ekstra indsats.

Som faglige forudsætninger for inklusion nævnte han, at læreren skal have relationskompetencer, viden om klasseledelse og special-pædagogik, og han beklagede, at speciale C og linjefag i specialun-dervisning gennem årene var sivet ud af læreruddannelsen.

– Desuden skal lærerne have nem og direkte adgang til supervi-sion og rådgivning fra specialister, fastslog Niels Egelund.

TIDLIG OPSPORINGSom leder af Frejaskolen og kom-petencecenteret for autisme og Aspergers mente Lone Beyer, at rummelighedstanken har bredt sig. Hvor man tidlige trak sig fra elever med særlige behov, opsøger man i dag viden. Hun fandt, at brobygning mellem almenskole og specialinstitution er en livsnød-vendighed, og Frejaskolen har da også haft kontakt med et stort antal skoler, siden den blev matri-kelfast i Valby i 2006.

Lone Beyer tog afstand fra den myte, at specialbørn er dømt til specialskole i hele deres skoletid. Hendes pointe var iøvrigt, at man skal ud og finde de børn, der i en tidlig alder viser tegn på ikke at kunne klare sig. For somme tider modtager Frejaskolen elever i en miserabel forfatning fra almensko-ler, der har grebet ind for sent.

– I de tilfælde er det hårdt ar-bejde at opbygge deres selvtillid,

Hvad er inklusion, og hvad skal der til for, at den kan lykkes? Det var emnet ved den høring, som Køben-havns Lærerforening inviterede BU-politikere, ledere i BUF, PPR, inklusionskoordinatorer og to skoler med inklusionserfaringer til på Axeltorv i forrige uge. Der var oplæg af professor Niels Egelund, DPU, skoleleder Lone Beyer, Frejaskolen, og børne- og familiechef Preben Siggaard, Herning Kommune.

AF PETER GARDE


både elev og lærer er præget af af-magt, konstaterede hun og under-stregede, at inklusion også foregår på specialskoler – den skal helst foregå alle steder.

I Valby har distriktet startet et femårigt projekt med at screene børn i børneinstitutioner for at spotte dem, der har tegn på mis-trivsel og dysfunktion, der kan fø-re til senere eksklusion.

– Det kan være 4-årige, der er meget grænseprøvende, for måske ligger der mere i det, og vi skal nok helt ned i vuggestuen, sagde hun.

INVESTERINGER I STEDET FOR BESPARELSERBørne- og familiechef i Herning, Preben Siggaard, havde prøvet alt muligt, men ingenting var lykke-des. Som prikken over i’et var han blevet stillet over for et sparekrav på 8 mio. kroner. Nu var gode råd dyre – og det blev de.

Alle aktører lagde hovederne i blød og fandt frem til den idé, at de, ligesom inden for teknik og miljø, skulle tænke, at et økono-misk afkast kræver en investering.

– Nedskæringer giver hurtige penge, men ikke altid kloge penge, for hver person der ikke kan klare sig i livet, koster det offentlige en mio. kroner om året, sagde Preben Siggaard, der i stedet for sparekra-vet fik en merbevilling på 14 mio. kr. over to år med opgaven at ven-de op og ned på hele børne- og familieområdet for efter tre år at spare samme beløb over en tre-årig periode.

En langsigtet strategi med en række initiativer blev sat i gang. Flere differentierede tilbud, øget mulighed for holddeling, konsul-tativ arbejdsform i PPR, revisitati-on af de to bedst fungerende spe-cialelever i hver gruppe med hen-blik på mulig inklusion, øget en-

keltintegration, massiv efterud-dannelse i LP-modellen og kom-petenceudvikling var nogle af dem.

Engagementet steg blandt både elever og forældre, og det faglige niveau har fået et løft. Den økono-miske deccentralisering har bety-det, at flere skoler tager hånd om egne elever i stedet for at udskille dem.

– Men det er naturligvis ikke al-le børn, der kan inkluderes. Elever med gennemgribende handicap skal ikke ud i almenskolen, fast-slog Preben Siggaard.

KRISER SKABER UDVIKLINGNiels Egelund pegede på, at når der virkelig sker en markant ud-vikling, så sker det i en krisetid.

Han henviste til udviklingen i Danmark i 1800-tallet, hvor landet var nede efter tabte krige, men hvor Kold, Grundtvig, højskolerne og andelsbevægelsen boostede en ny udvikling. Han øjnede noget lignende i erhvervsvirksomheder lige nu, hvor der sadles om, man reber sejlene, og de klarer sig efter omstændighederne overraskende godt.

– Noget lignende må gerne ske i den offentlige sektor. Når vi skal spare på pengene, bliver vi inno-vative – fx gennem en investerings-indsats som i Herning.

Lone Beyer indskød, at hvis in-klusion skal være positiv, skal den ikke være et spareprojekt, for det drejer sig ikke om et barns tilste-deværelse, men om indsatsens re-levans – til hvilket Preben Sigga-ard supplerede:

– Alle vil gerne være med i en succes. Derfor er drivkraften også at give lærerne nogle kompeten-cer, før de bliver nedtrykte og sy-gemeldt. Jeg oplever det største re-sultat af kompetenceudviklingen i forbindelse med unge med ind-

vandrerbaggrund, der klarer sig uden at skulle ud i et specialtilbud, fordi vi giver dem faglige udfor-dringer og styrer mod en ungdoms-uddannelse. Det er jo også et mål at skabe menneskeligt fællesskab.

UDDANNELSE OG FYSISKE RAMMERPå Vigerslev Allés Skole har de al-lerede gjort en del erfaringer med et inklusionsprojekt i samarbejde med Frejaskolen. Nogle elever med autisme fulgte et eller flere fag i en almindelig klasse på Vi-gerslev Allé, og det var gået ganske godt. De var gået til afgangsprøve og havde klaret sig – funktionslæ-rer Janni Rytsel:

– Præmissen var, at den enkelte elev skulle trives og udvikle sig pædagogisk, fagligt og socialt.

Lone Beyer gjorde opmærksom på, at det godt kan være en succes for en elev med autisme at klare sig fagligt og bestå en eksamen, selv om det sociale måske lader noget tilbage at ønske.

Eva Mortensen, skoleleder på Vigerslev Allés Skole, konkludere-

KONKLUSIONERVellykket inklusion er betinget af:Investeringer i stedet for bespa-relserTilførsel af nødvendige ressour-cer IncitamenterMere holddelingEfteruddannelseKompetenceløftKort vej til rådgivningFlere voksne om eleverneLøbende supervisionFysiske rammer / grupperumØget forældresamarbejde


Er du gået på efterløn, førtids-pension eller pension fra ja-

nuar 2008 til 31. juni 2010, skal du anmode om at få de feriepenge, du eventuelt har til gode inden 1. januar 2010 – ellers går de tabt.

På grund af ændring i ferieloven er ferieaftalen ændret pr. 1. juli 2010. Ændringen bevirker, at man fortaber retten til sine feriepenge, hvis man ikke har anmodet om at få dem udbetalt inden 6 måneder efter, man har fratrådt arbejds-markedet.

Når man fratræder arbejdsmar-kedet, skal der udskrives feriekort for tilgodehavende ferie i indevæ-rende og kommende ferieår. Tidli-gere har det været muligt at hæve sine feriepenge op til 3 år efter fra-træden.

De regler er nu ændret således, at feriepengene går tabt, hvis man ikke har hævet dem senest 6 må-neder efter, man har fratrådt ar-bejdsmarkedet.

Der er en overgangsordning for dem, der har fratrådt arbejdsmar-kedet før 1. juli 2010. Det betyder,

at hvis du har forladt arbejdsmar-kedet i perioden fra januar 2008 og til 30. juni 2010 og har ferie-penge til gode, skal de hæves in-den 1. januar 2011.

Man har ret til at få al sin tilgo-dehavende ferie udbetalt også for det fremtidige ferieår, når man fratræder arbejdsmarkedet. Går man på efterløn vil udbetalingen af efterløn udskydes svarende til det antal dage som feriepengene dækker. Samme udskydelse vil og-så dække fleksydelse.

Det har fået nogle til at vente længst muligt med at hæve ferie-pengene, og det er den mulighed regeringen har villet stoppe med ændringen af ferieloven.

Fremover skal man altså sørge for at hæve sine feriepenge inden 6 måneder efter fratræden. Hvis man har indbetalt til efterløn og har 2 års bevis, har man mulighed for at ’spare’ op til skattefri præmie. Her tæller ferietimer med, hvis de hæves fra feriekort via a-kassen men ikke, hvis de bliver udbetalt direkte fra arbejdsgiver. ■

DINE FERIEPENGE GÅR TABT HVIS...

Feriepengene går tabt 6 måneder efter, at man Feriepengene går tabt 6 måneder efter, at man forlader arbejdsmarkedet. Det skyldes ændring forlader arbejdsmarkedet. Det skyldes ændring i ferieloven.i ferieloven.

AF BENTE GRØNBÆK BRUUN, KONSULENT I KØBENHAVNS LÆRERFORENING

de, at der er nogle forudsætninger, der må opfyldes, hvis man vil ska-be inklusion – det kræver frem for alt uddannelse.

– Der er brug for større basal viden om specialpædagogik, lære-re med mere specialiseret viden og økonomiske ressourcer. Det koster ekstra lærere, øget holddeling, tættere forældresamarbejde og fy-siske rammer. Det stiller nogle krav til klasserummet, og der er fx brug for grupperum.

FASTHOLDE SÆRLIG GRUPPEFra Sølvgades Skole, der har egne erfaringer med inklusionsarbejde, indledte souschef Mette Møller Andersen:

– Vi går for at være rimeligt in-kluderende. Vores vilkår er, at vi har mange ressourcestærke famili-er, der har overskud til at være ven-lige over for hinanden. Vi vil triv-sel, og til det hører omsorg og åbenhed, for det er en forudsæt-ning for, at forskellighed bliver til fællesskab og dermed inklusion.

Skolen oplever sig som rig på menneskelige ressourcer, men fat-tig på økonomiske.

– Børn i vanskeligheder skal ha-ve nogle hænder, det er der ikke ressourcer til i øjeblikket, tilføjede skoleleder Ulla-Britt Sabroe.

På Sølvgades Skole sigter inklu-sionsindsatsen i særlig grad på at fastholde ordblinde elever på sko-len frem for at sende dem til nær-meste læseklasse ude på Amager.

Endelig hilste BUF-direktør Else Sommer fra en sygemeldt børne- og ungdomsborgmester og sagde, at det ligger Anne Vang stærkt på

sinde, at inklusions- processen bliver grun- digt og sagligt forbe- redt og ikke kun sty-ret af økonomiske

præmisser. ■


KLF – ER I BOLIG-SPEKULANTER?

Kære KLF-medlem

Du har bragt mig i en situati-on, hvor jeg skal vælge mel-

lem pest og kolera, og samtidig har du givet mig et solidaritetspa-radoks. Uanset hvad jeg vælger, bliver jeg fattigere. Og det er min fagforening og dermed dig, der gør mig det!

Jeg meldte mig ind i KLF som ny lærer i 1978. Jeg er stadig aktiv lærer – og jeg er stadig medlem og betaler fuldt kontingent.

Jeg har automatisk via mit med-lemskab indbetalt til Særlige Fond. Jeg må indrømme, at jeg var kri-tisk over for beslutningen om, at nogle af pengene skulle anbringes i ejendomme ud fra en fordom om, at det kunne være svært at få fat i de penge, når vi var i konflikt. Den har jeg revideret: Man kan jo altid låne i en ejendom, og ellers har man i fonden obligationerne til at tage de første udgifter.

Jeg flyttede som medlem af KLF ind i Baggesensgade 29 / Todesga-de 2 i august 2005. Jeg er glad for at bo her – god lejlighed selv om huset nogle steder kunne trænge til en kærlig hånd – sætningsska-der på bagstrappen – og jeg er glad for kvarteret.

Indtil nu ingen problemer. Men de kom så i efterårsferien – for-manden nævnte dem i sin mundt-lige beretning på generalforsam-lingen. 2-3 kg papir med det lov-pligtige tilbud om, at jeg sammen med huset andre beboere kan over-tage huset som en andelsforening.

Første reaktion: Fint, det gør vi.

DEBAT Efter at have læst de mest rele-vante papirer kom tvivlen. Prisen bygger på en vurdering fra 2008 !

Ups! – der er lige glemt en fi-nanskrise med faldende boligpri-ser – jeg kan altså ikke være med til at lave en andelsforening til langt over prisniveau. Og så kom-mer jokeren – DLF har givet til-bud på den pris – 39, 5 mio. kro-ner. Det er huset ikke værd!

Jeg kan altså vælge mellem et stort stykke arbejde for at lave min lejelejlighed om til andelslej-lighed, eller jeg kan vente på, at DLF sætter lejen på min lejlighed op. Det her koster penge – under alle omstændigheder.

Vi har haft tilbuddet rundt om en advokat. Han siger: prisen er for høj, og min boligudgift stiger fra ca. 5.000 kr. til ca. 10.000 kr. pr. måned, hvis vi laver en andels-forening. Det kan jeg ikke.

Altså – jeg må sætte mig ned og vente på DLF’s ukendte husle-jeforhøjelse. Og din kontingent-nedsættelse – som i virkeligheden er en forhøjelse – med de priser, der er aftalt for overtagelse af ejendommene, kan det kun blive dyrt. Hvor er logikken?

KLF har ved flere lejligheder vist solidaritet med de svageste i samfundet. Lejere er de svage på boligmarkedet – hvad med lidt solidaritet i det, der stadig er vo-res eget hus? Sænk prisen, og lad os lejere overtage på fair vilkår og til markedspris.

Det vil koste i kontingent til DLF. Men 24 lejere mod ca. 5.000 medlemmer – hvad er forskellen i kroner?

Og så var der også lige – jamen om godt et år er KLF+DLF=DLF. Og må man det? Sælge til sig selv til overpris? Jeg er forvirret, men du er medansvarlig.

Den her fremgangsmåde brugt

Se videoklip på KLFTV !

Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

Stormøde på Gerbrandskolen om skolesammenlægninger på Ama-ger – 400 forældre mødte BUF’s ledelse. Se reportage på klftv.dk

TV fra ordinær generalforsamling. KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pe-gepind’ tilfaldt Mogens Østergaard og Camilla Friedrichsen.

TV fra ordinær generalforsamling i Korsgadehallen med blandt an-det talere. Reportage på klftv.dk

Høring om inklusion med BUF- og PPR-chefer, KK side 16 og klftv.dk


af min fagforening er ikke min stil. Heller ikke hvis jeg ikke havde penge i direkte klemme. For jeg får jo en kontinentforhøjelse lige meget hvad.

Og så til paradokset. Jeg tillæg-ger KLF alle positive bevæggrun-de. Vi skal have presset citronen, så vi kan betale DLF det, de skal have for vores medlemskab, men skal jeg betale det via min husleje? Jeg har jo strengt taget været med til at betale det hus en gang før. Her står jeg af, og overvejer samti-dig mit medlemskab af KLF/DLF.

Har I tjekket Krifa.dk? Det er billigere – og jeg er medlem af en fagforening.

MvhPeder Christiansen, Sortedamskolen

Svar fra formanden:Kære Peder Christiansen!Tak for dit indlæg som giver mig lejlighed til at forklare nogle ret komplicerede forhold nærmere og forhåbentlig mane myten i jorden om, at du som medlem eller at for-eningen er boligspekulanter, og at du skulle blive fattigere, uanset hvad du vælger.

Københavns Lærerforenings medlemmer har fra begyndelsen af 1970’erne indbetalt et ekstra-kontingent til opbygning af vores

ner. Der er altså ikke tale om, at det er Danmarks Lærerforening, der har givet et tilbud.

I henhold til gældende regler skal en ejer inden salg/overdragel-se tilbyde lejerne at købe ejen-dommen som andelsboliger til den offentlige vurdering. Om den er knap 40 mio. kroner værd lige nu, véd jeg ikke, men det har den mindst været tidligere, idet de of-fentlige prisansættelser traditionelt har ligget under de priser, som har været gældende på markedet.

Ved sammenlægningen med DLF har vi været enige om at an-vende den offentlige vurdering, så medlemmernes penge ikke skulle anvendes til dyre vurderinger af både vores og deres ejendomme.

Det er rigtigt, at et køb af ejen-dommen vil betyde, at du og de øvrige beboere vil få højere husle-jer, men I vil også dermed have foretaget en investering, som I på et eller andet tidspunkt vil kunne få glæde af. Men, der er jo ikke købetvang, og hvis I vælger ikke at købe, får I blot en ny ejer. Den vil således fortsat være i en lærerfor-enings eje, og ledige boliger tilby-des stadig i en årrække KLF’s medlemmer til en rimelig husleje.

Det er derimod ikke rigtigt, at DLF blot kan sætte huslejen op. For denne er omkostningsbestemt, og her gælder der skrappe regler.

DLF overtager en rimelig vel-holdt ejendom og skal derfor ikke modernisere den. Og det er kun egentlige moderniseringsudgifter, der kan væltes over på lejerne. Al-mindelig vedligeholdelse, der selv-følgelig skal til, vil således ikke fø-re til huslejestigninger.

Så jeg kan berolige dig og andre lejere med, at der ikke vil ske hus-lejeforhøjelser som en konsekvens af en evt. overdragelse til Danmarks Lærerforening. Du skal derfor ik-

Hjørneejendommen Baggesensgade / Todesgade på Indre Nørrebro.

strejkefond også kaldet Særlig Fond, der ved udgangen af 2009 var vokset til ca. 258 mio. kroner.

Det gør den til en de stærkeste fonde i fagbevægelsen målt pr. medlem. Du har imidlertid kun bidraget i et vist omfang, idet de grundlæggende indbetalinger op-hørte i 1989, hvor fonden var ble-vet så velpolstret, at rentetilskriv-ningen langt overskred medlems-bidragenes størrelse.

Imidlertid besluttede general-forsamlingen i år 2000, at man for at vise sin kampberethed skulle genoptage indbetalingerne, der så blev på 20 kr. pr. medlem pr. må-ned. Da denne særlige afdeling af Særlig Fond i 2005 var kommet op på ca. 4 mio. kroner, var der igen et misforhold mellem indbetalin-gerne og rentetilskrivningen.

Lidt populært sagt var vi i den situation, som pengemænd fortæl-ler – at det sværeste er at tjene den første million. Derfor har hverken du eller andre KLF-medlemmer siden betalt til fonden.

Tilbage i 1989 besluttede besty-relsen at investere nogle af disse mange kroner i en ejendom, der kunne komme dig og andre til go-de ved udlejning af ledige lejlighe-der på almindelige markedsvilkår. Siden indkøbet af Hyltebjerg Allé 60 er der kommet 6 andre til.

Det er rigtigt, at ved sammen-slutningen med DLF skal vi nu overdrage en væsentlig del af vo-res Særlige Fond med et beløb, der svarer til det beløb pr. medlem, som DLF’s fond har. Da KLF’s pengetank er større målt pr. med-lem, kan vi beholde nogle af vores værdier, det være sig værdipapirer eller ejendomme.

En af de ejendomme, som vi overgiver, er ganske rigtig den, du bor i, der i offentlig vurdering er sat til en værdi af 39,5 mio. kro-


ke vælge mellem pest og kolera, men overveje om du på lang sigt vil få glæde af at foretage en inves-tering i din bolig.

Jeg kan også afkræfte, at du – el-ler de øvrige medlemmer af KLF – får en kontingentstigning som kon-sekvens af sammenslutningen med DLF. Bestyrelsen er tværtimod lige som hovedstyrelsen i DLF meget opmærksom på, at der ikke skal skrues på kontingentknappen.

Med venlig hilsenJan Trojaborg, formand

LÆRERNES KUNSTFORENING

Omvisning på OrdrupgårdLørdag 15. januar kl. 12 møde med Japans kunstinspiration for Degas, Monet og Gauguin.

Pris: 100 kr. for medlemmer, 125 kr. for ledsagere. På skolerne melder man sig og betaler til re-præsentanten. Andre tilmelder sig til Tove [email protected] og betaler via netbank Den Danske Bank reg. 1551 konto 0006504647

Hurtig tilmelding, der er kun 25 billetter.

Venlig hilsen, bestyrelsen

LÅNEFORENINGEN

En af mine kolleger lånte 100.000 kr. i Låneforeningen til 3,09 % p.a. Han indsatte 50.000 kr. på sin ratepension og de sidste 50.000 kr. på en konto i Lån og Spar, hvor han får 5 % p.a.

Han påstår, han har forstand på penge og siger, at det er en god forretning. Snak med din bank-rådgiver og hør om han er enig.

Vil du vide mere om de fordel-agtige lån, vi yder i Låneforenin-gen, så besøg vores hjemmeside www.LfL.dk

Sidste frist for indbetaling på ra-tepension og kapitalpension er 30.12.2010, hvis beløbet skal på din selvangivelse for indkomståret 2010.

Venlig hilsenBirger Madsen, Låneforeningen

SENIORAFDELINGEN

QuizaftenAftenmøde med ledsager tirsdag 25. januar kl. 19.Quizmaster René Ringsholm lader os prøve kræfter med tiden efter 1930 afsluttende med uddeling af et væld af præmier.

Tilmelding på tlf. 33 22 33 22, KLF’s kontor, senest fredag 21. ja-nuar. Ved forfald ring venligst af-bud.

AfdelingsmødeTirsdag 11. januar kl. 11-14 i for-eningens hus, Frydendalsvej 24.

Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder fås til sædvanlige priser.

SeniorkoretKoret synger onsdagene 12. og 26. januar i foreningens hus, Fryden-dalsvej 24.

Senior-edbfor begyndere, øvede og speciali-ster mandagene 24. januar, 28. fe-bruar og 28. marts 2011 kl. 14-16.30 på Utterslev Skole, Skolehol-dervej 20 under ledelse af edb-chef Pia Mølholm. Tilmelding ikke nødvendig.

Johs Huss

K K ’ S M A I L :

K K @ K K - K L F . D K

NOTER

Danske elever i verdensklasseDanske børn og unge er blandt de elever i verden, der har størst for-ståelse af politik, demokrati og samfundsforhold.

Det viser undersøgelsen Inter-national Civic and Citizenship Education Study. Den er foretaget blandt 140.000 elever i 38 lande og viser, at Danmark ligger helt i top på de testede områder og deler førstepladsen med Finland.

Danmark har mange elever i den bedste kategori og har en gruppe meget dygtige elever, som intet andet land matcher. Danske drenge er de suverænt dygtigste drenge i hele undersøgelsen.

I ICCS undersøges, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfunds-borgere. Undersøgelsen fokuserer på på elevernes kundskaber og færdigheder. ■

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s data-base. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk

– klik på Artikelsøgning over

forsidebilledet.


PER

FOLK

VER

København tilbage i 1967.Aases fagpolitiske involvering

førte i 1993 til, at hun på DLF’s kongres stillede op som kandidat til næstformandsposten støttet af Jørn Østergaard. Jørn blev valgt som formand, men de delegerede foretrak den anden næstformands-kandidat Anni Herfort.

Dét førte i begyndelsen af 1994 til, at KLF’s daværende næstfor-mand Niels de Voss udfordrede Aase Ciccia ved formandsvalget, som Aase imidlertid vandt i et meget tæt opgør, der især handle-de om stil.

På dette tidspunkt faldt elevtal-let dramatisk i København, hvor-for overborgmester Jens Kramer Mikkelsen i BR fik gennemført en ret favorabel fratrædelsesordning for omkring 100 lærere. KLF’s for-mands rolle i denne proces blev et stridsemne, der resulterede i et mistillidsvotum fra bestyrelsen, som førte til, at Aase Ciccia ned-lagde sin formandspost.

Der blev derfor udskrevet ny-valg i september, hvor Jan Troja-borg vandt i en kampafstemning, idet Aase noget overraskende valgte at genopstille.

Herefter var Aase en række år lærer på Jagtvejens Skole, inden hun blev skoleleder på Skolen på Bülowsvej i Frederiksberg Kom-mune, indtil sygdommen for lidt over et år siden tvang hende til at overgå til et konsulentjob på sko-len.

Aase Ciccia var en kvinde med power, hvilket også afspejlede sig i hendes elegante tøjstil, der ofte indbefattede store, florisante hatte, en stil der godt kunne provokere i lærerkredse.

Typisk for Aase var det ikke no-get, hun kunne tage sig af, hun var sig selv, havde stærke meninger og stod ved dem og deltog gerne i

heftige fagpolitiske og samfunds-mæssige diskussioner. Hendes in-teresse for andre mennesker betød også, at hendes og Eriks hjem stod åbent for mange spændende folk fra alverdens lande.

Aase var tillige et musisk men-neske og var i 1980’erne særdeles aktiv i datidens krasse forenings-kabareter både som tekstforfatter og som en særdeles kompetent sanger.

Et farverigt og stærkt menneske er ikke mere.

Ane Lykkegaard og Jan Trojaborg

MINDEORD

Aase Ciccia

Aase Ciccia var formand for Køben-havns Lærerforening 1990-94.

Aase Ciccia er død efter længere tids kræftsygdom 64 år gammel.

Aase indledte sin faglige løbeba-ne allerede efter fire års ansættelse, da hun blev valgt som tillidsmand på Amagerbro Skole i 1981.

1980’erne var præget af stærke fløjkampe i Københavns Lærerfor-ening, og bestyrelsesvalgene var derfor ofte listevalg. Det var også tilfældet i 1984, hvor Aase stillede op på Liste 2 og blev valgt under overskrifterne ’Tryghed i arbejdet og ytringsfrihed’.

I december 1986 blev hun næst-formand og dermed også medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Læ-rerforening. Her spillede hun en aktiv rolle og engagerede sig bræn-dende i emner som ligestilling og undervisning af tosprogede elever.

I foråret 1990 gik Henning Søby Christensen af som formand efter 10 år på posten, og der blev udskre-vet kampvalg mellem Aase Ciccia og Lars Fabricius. Det vandt Aase under motto’et ’Jeg vil samle for-eningen’, idet der fortsat var hefti-ge diskussioner om KLF’s fagpoli-tiske linje.

Aase blev dermed den første kvindelige formand siden sam-menslutningen af den kvindelige og den mandlige lærerforening i

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Byt Kreta ud med din egen ø

Torø er bilfri men har til gengæld

masser af dyr. Du kan leje enten

forstanderboligen eller forpagter-

boligen på Torøgård.

Begge lejligheder rummer alle

moderne faciliteter, dejligt køk-

ken, 3 soveværelser, en stor

stue, badeværelse og dejlige ter-

rasser. Du kan vælge mellem

vores 3 ugenerte strande.

Ring og bestil en superuge hos

Kolonierne på 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØPÅ WWW.KLF-NET.DK

▲

KK’S MAIL: [email protected]


12711

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Historie

HISTORIE 7-9Nye grundbøger til et aktivt og interaktivtarbejde med historiefaget i 7.-9. klasse

Klar til Fælles Mål 2009 og prøvenHistorie 7-9 er struktureret efter Fælles Mål 2009 ogUndervisnings ministeriets historiekanon. Bøgerne læg-ger op til at arbejde med kapitlernes kildemateriale, hvoreleverne skal redegøre, analysere, vurdere og perspektiveredet faglige indhold. På denne måde for beredes elevernegodt til historieprøven.

Hjemmeside & i-bogPå www.historie.gyldendal.dk findes gratis lærerdel samtkopisider til alle tre grundbøger. På hjemmesiden findesogså Historie 9 i-bog. I-bogen indeholder ekstra kildemate-riale i form af billeder, lyd- og filmklip. Gennem kapitlerneer der desuden placeret links til relevante hjemmesider, derkan supplere det faglige indhold, og som også kan dannebaggrund for elevernes videre arbejde. Sidst i alle kapitlerer der interaktive tjek-dig-selv-opgaver. Med i-bogen somsupplement til grundbogen præsenteres eleverne for enbred vifte af kildetyper. I løbet af 2010 bliver der udvikleti-bøger til Historie 7 + 8.

Elevhæfter med tidstavler

og tips til prøven

Grundbøger pr. stk kr. 169,-

Prøveoplæg kr. 399,-

Elevhæfte klassesæt á 30 stk. kr. 169,-

I-bog historie 9 pr. år pr. klasse kr. 249,-


Et bredt udsnit af ungdomsuddannelser blev demonstreret ved Uddannel-sesmessen i Forum i forrige uge. Ved de tekniske uddannelsers boder med især motorer og elektronik var der sort af unge. Man kunne også stifte be-kendtskab med et smedeværksted og en dyrepasserelev og hendes ledsager.

UDDANNELSESMESSE I FORUM

Under mottoet ’Uddannelse i Centrum – fordi fremtiden

er din!’ slog Forum i forrige uge dørene op for godt 15.000 skole-elever, der inden for et par år skal vælge uddannelsesvej. Også unge under 25 år, der endnu ikke er kommet i gang med en uddannel-se, var inviteret indenfor.

Messen var led i den kommuna-le uddannelsesvejledening i ho-vedstadsområdet, og der var gjort en stor indsats for at gøre det sjovt, motiverende og tillokkende ved de mange udstillinger, stande og sam-talefora.

Der var forskellige opgaver for-delt på 7. til 10. klassetrin, og skif-tende orkestre indtog den store scene, blandt andre fra Byhøjsko-len, Københavns Kommunes Ung-domsskole på Kapelvej.

Andre stimulerende indslag var modeshow, smagsprøver hos ele-ver på kokkeuddannelsen, planter på gartnerimanér for dem med grønne fingre, og motorer for dem med kærlighed til hestekræfter og diesel i årerne. Også levende strø-mere med stort smil deltog for at hverve unge og gerne tosprogede til korpset – men stutteriets sorte hest var af plastic.

De store drenge flokkedes ved standene med teknik, edb og elek-tronik, mens pigerne var i overtal i området med madlavning, bord-dækning og -dekorationer.

Om onsdagen var der åbent til hen ad aften, så de unge kunne ta-ge deres forældre med. Det udvi-dede uddannelsesarrangement er led i bestræbelserne på at få de unge i gang med en ungdomsud-dannelse og i den forbindelse væl-ge rigtigt for på den måde at øge mulighederne for at gennemføre den. Stort og afvekslende var det, og måske lidt svært at overskue. ■

pg

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE


Møde 18. november 2010 EVALUERING AF ORDINÆR GENE-RALFORSAMLINGReferat af Københavns Lærerfor-enings ordinære generalforsam-ling 2010 blev gennemgået. En række praktiske ændringer af ar-rangementet blev foreslået. Det ny generalforsamlingskoncept havde virket efter hensigten. Regnskab for fest og generalforsamling blev uddelt. Den samlede udgift for ge-neralforsamlingen var 166.000 kr. Festen kostede 140.180 kr. Udvalgene blev opfordret til skriftligt at aflevere evt. kommen-tarer om praktiske forhold.

EVALUERING AF BUDGETARBEJDETEt evalueringspapir fra næstfor-manden blev uddelt. Følgende punkter indgik i evalueringen:• Information og orientering• Arbejdet i budgetgruppen• Samarbejdet med Skole & Foræl- dre• Samarbejdet med andre faglige organisationer• Resultatet på kort og længere sigt.

Der var overordnet set tilfreds-hed med arbejdet. Vi fik afværget ’grønthøsteren’ på 300.000 kr. i gennemsnit pr. skole. Men der skal fortsat arbejdes indgående hele året med budgettet, idet der er ud-sigt til besparelser i 2012 og 2013.

Der var meget stor tilfredshed med KLF-TV. Hjemmesiden ’Un-dernedskaering.dk’ lægges i dvale. Der oprettes en Budgetarbejds-gruppe i 2011.

STRUKTURÆNDRINGER– er sendt til høring. Strukturtil-pasningerne på skoler gælder Øs-terbro og Amager. Bestyrelse og

udvalg har haft punktet på dagsor-denen, siden det dukkede op. På Østerbro går man positivt ind i arbejdet. ’Tvillingeskolebegrebet’ er dukket op igen. På Amager er situationen nær-mest den modsatte. Ørestadssko-len er taget op af mølposen. Sko-lerne er flot renoveret og moder-niseret. Dog mangler Dyvekesko-len, hvis renovering bør fremmes. Situationen er meget mudret. Foreningen følger udviklingen i begge distrikter. især når det dre-jer sig om forskellige demografiud-lægninger, men selvfølgelig og-så når det drejer sig om personalepo-litiske konsekvenser af forslagene.

MEDLEMSKURSER I FREMTIDENDet blev besluttet med 5 stemmer for, 2 imod og 2 der undlod, at der i 2012 og 2013 reserveres plads til 3 kurser på Frederiksdal. Hensig-ten med det ny forslag er at sikre bedre kursusafvikling. Budgettet vedr. medlemskurser er uændret. Der er tale om et forsøg, der skal evalueres i 2013.

TRIVSELSUNDERSØGELSENBestyrelsen drøftede Trivselsun-dersøgelsen 2010 – resultater og opfølgning. Siden 1. november har trivselsundersøgelsen for den en-kelte arbejdsplads ligget på skoler-ne. Den enkelte arbejdsplads skal inden 1. april 2011 have indarbej-det resultaterne i arbejdspladsens ArbejdsPladsVurdering (APV). Der er små, glædelige tendenser: en svagt stigende trivsel ift. 2008. Flere har haft en medarbejdersam-tale. Det fysiske arbejdsmiljø er forbedret. Bekymrende er det, at flere føler sig utrygge for deres arbejdsmæs-sige fremtid. Flere oplever at være udsat for fysisk vold på deres ar-bejdsplads. Bestyrelsen er ikke

BESTYRELSESMØDEAF JAN MASLAK

færdig med behandlingen af dette punkt.

HØRING – 10. KLASSEDer foreligger en Indstilling fra BUF om ’et mere fleksibelt 10. klassetilbud’ Høringsfristen er 20. december. Notat fra formanden blev uddelt. Den nuværende mo-del fungerer tilfredsstillende, så spørgsmålet lyder: Hvorfor ned-lægge en succes. Sagen genoptages på næste bestyrelsesmøde.

KURSER/KONFERENCER Kursus: Klæd tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder på til MED/SU. Jan Maslak tilmel-des.

Kursus: Tillidsrepræsentant, ar-bejdsmiljørepræsentant og leder, der rykker sammen Udsendes til TR på skolerne.

UDVALGSINDSTILLINGERIndstilling fra pædagogisk udvalg vedr. inklusionsudvalg blev til-trådt. Der fremlægges et kommis-sorium m.v. på næste møde. Indstilling fra fagligt udvalg vedr. fyraftensmøde om rettighe-der og pligter ved sygefravær blev principielt tiltrådt. Dato for arran-gementet forelægges senere.

HENVENDELSER DER KRÆVER BESTYRELSENS STILLINGTAGEN• Ansøgning om tilskud til kunst- klubben Frydendal godkendt.• Rådighedsbeløb til Pensionist- afdelingen godkendt.• Møde Københavnerbarometeret.• Børnenes Kontor havde ansøgt om økonomisk støtte, der bevil- ges 5.000 kr.

EVENTUELTSyv politikere har tilmeldt sig In-klusionskonferencen 24. novem-ber. ■


K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k

K L F ’ S E - M A I L : k l f @ k l f - n e t . d k

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

KK ønsker læserne en god juleferie og et godt nytår. Vi er tilbage onsdag 12. januar.

Få nyheder, opdateringer

og relevante informationer

fra KLF på SMS

SEND ’KLF’ TIL 1231* Det koster normal

SMS-takst at tilmelde sig.

Herefter er det gratis.

Ønsker du at afmelde

dig SMS-tjenesten?

Send ’KLF STOP’ til 1231

Det koster normal SMS-takst

at afmelde sig tjenesten.

D E A D L I N E

T I L K K 1

D E R U D KO M M E R

12. J A N UA R

E R F R E DAG 31. D E C E M B E R

BERLIN KALDEREn times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesri-ge Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fan-tastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPESTTa’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejl-tur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, ter-miske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.


Kommunernes landsforening (KL) – vores arbejds-givere, Kommunale Tjenestemænd og Overens-

komstansatte (KTO) og Lærernes Centralorganisati-on (LC) har netop udvekslet deres respektive krav til fornyelse af vores overenskomst. (Overenskomsten er den aftale, der fastlægger vores løn- og ansættelsesfor-hold).

Lønnen på det kommunale område reguleres, så den følger lønudviklingen på det private arbejdsmar-ked. På grund af den økonomiske krise er vi lige nu lønførende. Vi skylder derfor reelt penge, når parter-ne sætter sig til forhandlingsbordet.

Fra vores forhandlere er der derfor dæmpede for-ventninger til lønstigninger i den kommende periode. Der tales sågar om, ’at det kan blive svært at fastholde reallønnen’.

Trods denne virkelighed, kan vi ikke læne os tilba-ge og vente på opsvinget. Arbejdsgiverne har en mas-se gode ideer, som kræver vores opmærksomhed – her oplistet med mine subjektive bemærkninger:• Smidig og dynamisk løndannelse (ønske om mere lokalløn / angreb på forhandlingsretten)• Smidig og enkel arbejdstilrettelæggelse (angreb på vores arbejdstidsaftale)• Plustid (mulighed for individuel aftaler om arbejds- tidens længde op til 42 timer pr. uge)• Afskaffelse af aldersreduktionen (manglende respekt for vores ældre kollegaer)• Frit valgs ordning mellem løn og pension (ekstrem liberalisme)

I grove træk er vores krav til overenskomstforhand-lingerne: sikring af reallønnen, tryghed i jobbet, for-bedringer af pensionsforhold, udbygning af seniorret-tigheder, ret til efteruddannelse, forbedring af vilkår for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentan-

For en sikkerheds skyld gøres plakaterne klar, før vi ved, hvor overenskomstforhandlingerne fører os hen.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

ter, bedre vilkår for medindflydelse.Med udsigt til begrænsede lønforbedringer, er det

en nødvendighed, at arbejdsgiverne har noget andet at tilbyde. For at lærerne til foråret kan stemme ja til et forslag, skal vi kunne se forbedringer på de øvrige områder – ellers er risikoen for konflikt overhængen-de. ■

OVERENSKOMSTFORNYELSEI EN KRISETID

AF KIRSTEN SØRENSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011KK 1: 12. januar/uge 2sidste frist: 31. decemberKK 2: 26. januar/uge 4sidste frist: 14. januarKK 3: 9. februar/uge 6sidste frist: 28. januarKK 4: 2. marts/uge 9sidste frist: 18. februarKK 5: 16. marts/uge 11sidste frist: 4. martsKK 6: 30. marts/uge 13sidste frist: 18. martsKK 7: 13. april/uge 15sidste frist: 1. aprilKK 8: 4. maj/uge 18sidste frist: 22. april (!)KK 9: 18. maj/uge 20sidste frist: 6. majKK 10: 1. juni/uge 22sidste frist: 20. maj (!)KK 11: 15. juni/uge 24sidste frist: 3. juniKK 12: 24. august/uge 34sidste frist: 12. august

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65,e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

Ind i geografien– ud i verden

Jordens klima er en af temabøgerne i

Ind i geografien.

Over 64 overskueligt opbyggede sider

får eleverne en masse brugbar viden

om vejret, klimasystemer, geografiske

mønstre, fortidens klima, international

klimapolitik, fremtidens energikilder

og meget mere. De mange illustratio-

ner sikrer, at elev ernes nye viden og

forståelse grundfæstes.

Med Jordens klima bliver eleverne bedre

til at forstå klimaforandringerne i

verden.

Der er i alt fem temabøger i serien.

Læs mere på alinea.dk

Her er bogen, som enhver geografilærer bør eje!

Den er simpelthen fantastisk.

Anmeldt i Geografisk Orientering, nr. 5, 2010Læs hele anmeldelsen på alinea.dk

(1

54

40

)KK

16

-20

10

(1

54

40

)KK

16

-20

10

GEOGRAFI 7.-9. KLASSE

Tlf.: 3369 4666 · alinea.dk

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

kk 19-2010

Documents