kk 08-2010

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

N r . 8 • 5 . m a j 2 0 1 0

fLErE ELEVEr – færrE LærErESKOLE KVæLES LANgSOMt

SpriNgfrØpriS

Indhold

02 Aktion mod nedkæringer Kommunens voldsomme nedskæringer får alvorlige konsekvenser for eleverne.

12 Billedkunstpris – til Holberg-skolen fra Kultur- og Undervis-ningsministeriet.

Billedkunst-konference på Christians-borg.

28Faglig kommentar Valgløftet før kommunalvalget var klart: ’Børnene først!’

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected] Høstved: E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafiske A/S Nørrebrogade 14-167000 Fredericia

Forside:Der var betydelig forståelse – for ikke at sige opbakning – hos forældrene for lærernes aktion i protest mod nedskæringer på skolerne: ’Der er kun råd til venstrehåndsarbejde’, sagde lærerne med højre arm i slynge.Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 3. majDeadline KK 9: fredag 7. maj, se ovenfor

Kommentar Du skriver kækt...22

BR-kommentar Ja til blandede skoler.18Debat 19

niel

s-Vi

lHel

m sø

eHo

lBer

gsKo

len

pete

r ga

rDe

04Skole kvæles langsomt Bavnehøj skole har været fravalgsskole, men er nu tilvalgsskole og tiltrækker stadigt flere elever. alligevel oplever lærerne sig på en sisyfos-opgave. pe

ter

garD

e

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010 1

KK nR. 8

5. MAJ 2010

103. åRgAng

Hovedstaden er det eneste område i landet, hvor børnetallet stiger. Kø-

benhavns Kommune mangler skolekapa-citet til det stigende antal elever – til næste år cirka 300 svarende til en mindre skole. Der er brug for at bygge op efter mange år med sparerunder og forringel-ser, og der er brug for at bygge nyt til de mange flere børn.

Alligevel vil kommunen spare en milli-on kroner pr. ekstra nyt barn – godt 300 mio. i 2011. Sikken en velkomstgave. Der er efterhånden for lidt af det hele – bortset lige fra store ord og tomme løfter.

Mange skolebygninger over hele byen er stadig i en så elendig forfatning, at de må betegnes som uegnede til formålet. Vel renoveres der mange steder, men for-sømmelserne har gennem årtier været kolossale og vedligeholdelsesefterslæbet kæmpestort. Det har medført nogle uac-ceptable fysiske forhold. Men står det bedre til med kommunens pædagogiske,

arbejdsmiljømæssige og faglige ambitio-ner?

Med de planlagte nedskæringer på driften i dette og næste skoleår kan man sige, at nu skal de pædagogiske, trivsels-mæssige og faglige ambitioner harmoni-seres med niveauet af de ringeste fysiske forhold. Lærerne protesterer på de fleste skoler. ’Flere elever – færre lærere’ har væ-ret advarslen og protesten, der har mødt stor opbakning blandt forældre. Det er svært at se sammenhængen med valgløf-terne før kommunalvalget.

Undervisningstimetallet skal nogle ste-der nedsættes til mindre end minimum. Hjælpen til udsatte elever skal begrænses, efteruddannelse forringes, undervisnings-midler, holddannelse, deletimer, ture og lejrskoler får samme skæbne. Alligevel står politikerne med statsministeren i spidsen på Titanic’s bro og råber: Vi skal være blandt de bedste i verden.

pg

DESTRUKTION FREM FOR KONSTRUKTIONLEDER

tHom

as Vø

rnle

Stilladsfirmaets lastbil er rullet ind foran skolen. Håndværkerne er klar. Nu kan den store nedskæring gå i gang. Der skal destrueres skole for millioner af kroner i år, og til næste år skal der ødelægges skolekvalitet for over 300 mio. kroner. Til sammen er det, hvad det koster at bygge en ny skole. Destruktionsiveren blomstrer – lærere fyres.

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

Tillidsrepræsentant Peter Jensen delte sammen med de øvrige lærere på Christianshavns Skole løbesedler ud, da forældrene mødte med deres børn lidt før klokken otte. Lærerne demonstrerede med højre arm i slynge, at med kommunens nedskæringer på skolerne er der kun råd til venstrehåndsarbejde. Forældre bakkede op om protesten.

pROTESTER OVER HELE ByEN MOD BESpARELSER

Da forældrene kom med deres børn til Christianshavns Sko-

les filial i Prinsessegade, der huser indskolingen, blev de konfronteret med følgerne af et kollektivt ulyk-kestilfælde – alle lærerne havde tilsyneladende brækket højre arm, der var hængt op i en slynge.

Medlidende blikke mødte dem fra de små elever, der straks for-stod ulykkens omfang – det her ville i den sidste ende gå ud over dem. Og det havde de helt ret i – kommunens nedskæringer på fol-keskolerne medfører drastiske be-sparelser efter sommerferien. Selv om børnetallet stiger i Køben-havn, nedlægges cirka 150 lærer-stillinger eller to på hver skole. Det får alvorlige konsekvenser.

lærerne aktionerede i sidste og forrige uge mod be-sparelserne på de københavnske folkeskoler. Børnetallet vokser i København, der kommer flere ele-ver i skolerne, men antallet af lærere skæres ned. der er ingen sammenhæng mellem politikernes ord og deres handlinger.

TEKST oG FoTo: PETER GARDE


ALVOrLigE fOrriNgELSEr– Når der er færre lærere til flere elever, så bliver det venstrehånds-arbejde, eller hvis man er venstre-håndet – højrehåndsarbejde. Vi kommer til at mangle nogle lærer-kræfter, og det kommer eleverne og forældrene til at mærke, lød det gentagne gange fra tillidsrepræ-sentant Peter Jensen, når elever og forældre på denne iskolde mor-gen lidt i otte bekymret spurgte til hans læderede højre arm.

Morgenaktionen foran Christi-anshavns Skole blev mødt af bety-delig forståelse blandt forældrene. Også lærerne på de øvrige skoler i Distrikt Indre By mødte op med højre arm i slynge.

Efter sommerferien er antallet af lærere og børnehaveklasseledere skåret ned med 150 stillinger sam-tidig med, at antallet af børn i den skolepligtige alder stiger med me-re end 300 næste år.

En rundspørge blandt kommu-nens folkeskoler viser, at• 68 pct. af skolerne forventer

mindre efter- og videreuddan-nelse til lærerne næste år,

• 61 pct. af skolerne vil nedsætte antallet af deletimer / timer til holddeling,

• 57 pct. af skolerne vil afsætte færre penge til undervisnings-materialer,

• 54 pct. af skolerne forventer at anvende færre midler til vedlige-holdelse,

• 50 pct. af skolerne vil nedsætte elevernes undervisningstimetal i 1.-3. klasse,

• 46 pct. af skolerne vil skære i støtten til de tosprogede elever,

• 43 pct. af skolerne vil nedsætte elevernes undervisningstimetal i 4.-6. klasse,

• 43 pct. af skolerne forventer også ringere muligheder for lejrskoler og ekskursioner.

Der var hængt bannere på mange skoler i København med protester mod kommunens nedskæringer, der slår hårdt igennem efter sommerferien. Aktionerne mødte betydelig opbakning blandt forældrene.


skole, men fordi BUF gennemfø-rer nedskæringer, skive for skive, så der snart ikke er mere tilbage af det, der kan tiltrække nye elever.

Dels slås skolen med en gæld, der ved udgangen af 2010 kom-mer til at lyde på omkring 3 mio. kroner, dels er forudsætningerne for at komme økonomisk på fode igen også tager fra den. Dertil kommer, at 15 elever pt. står på venteliste til de kommende børne-haveklasser, men dem skal skolen afvise, lyder beskeden fra forvalt-ningen.

Det ser sort ud, men på den an-den side har Bavnehøj – der blev renoveret og udbygget for et tocif-ret millionbeløb for et par år siden – BUF’s ord for, at den også i frem-tiden skal være en del af skoletil-buddet i Sydhavns-området.

– Ord og handling står i skarp kontrast til hinanden – og det er i sig selv ødelæggende. Og hvor skal pengene komme fra til at drive en attraktiv skole i dag?

NU EN SKOLE MAN SØgErBavnehøj Skole har de senere år udført en kæmpe indsats for at sno sig ud af nogle økonomiske vanskeligheder, som den blev på-ført udefra. Samtidig har skolen vendt en truende udvikling som fravalgsskole til at være en tilvalgs-skole. Men hver gang den tager et lille skridt opad, bliver den slået tilbage nedad.

– Konkret står vi i en situation, der har udviklet sig over flere eta-per, fortæller Peter Nielsen, der er tillidsrepræsentant og som har væ-ret lærer på Bavnehøj Skole i syv år.

– Den første etape kom, da bud-getmodellen blev ændret fra den klasseafhængige til den elevtalsaf-hængige model. Da blev vi hårdt ramt fra den ene dag til den an-

SåDAN TAgER MAN LIVET AF EN SKOLESkolen er havnet i en ond nedadgående spiral, det ikke er til at komme ud af, og dem der kunne hjælpe, puffer den bare længere nedad. Den afholdte skoleleder vil ikke lægge navn til udviklingen – han siger farvel og flytter til en omegnskommune.


De frygter langsom strangule-ring på Bavnehøj Skole. Om

få år åbner en nyopført skole i Syd-havnen. Det byggeprojektet blev præsenteret for flere år siden. Den nye skole skulle hovedsagelig rum-me alle de mange børn, man mente ville komme til at bo i de nye dyre lejligheder langs havnefronten, men da tilsyneladende kun få flyt-tede ind, blev skolebyggeriet sat i bero.

Inden længe går byggeriet så al-ligevel i gang. Det er planen, at den

nye skole skal modtage elever fra distriktet omkring Sluseholmen, men man frygter, at den på sigt vil tiltrække elever fra de omkringlig-gende distrikter. Hvis dette sker, hvad skal vores skole så leve af, spørger de på Bavnehøj Skole, der allerede har en såkaldt Sydhavns-klasse med elever, der har lovning på at komme ind på den nybygge-de skole, så snart den åbner.

På Bavnehøj frygter de, at sko-len er på vej ind i en langsom død – ikke fordi de ikke driver en god

Bavnehøj Skole indviede i 2003 et nybyggeri, ’Den grå Diamant’ (tv), og gennemgik en større renovering for tilsammen et tocifret millionbeløb.


den, fordi vi havde en klassekvo-tient på omkring 17 elever, og med et elevtalsafhængigt budget kan det ikke løbe rundt.

– Man kan jo sige, at så må vi bare mande os op og få skaffet nogle flere elever til skolen, men den del af arbejdet er vi jo godt i gang med. Vores skoleleder har ta-get en lang række initiativer – fx har han i samarbejde med børne-haveklasselederne lavet sen klasse-dannelse, hvor vi først laver den endelige klasseinddeling efter ef-terårsferien, når vi har haft tid til at se børnene an, deres faglige, so-ciale og kulturelle forskelligheder.

Med den model har vi kunnet sammensætte to mere homogene klasser, end hvis det var tilfældig-heder, der havde spillet ind. Det har været en stor succes, der har trukket forældre til.

– Børnehaveklasselederne har også været på besøg ude i institu-tionerne, hvor de har fortalt og forklaret, og børnehavernes pæda-goger har besøgt os på skolen. Vi har desuden lavet tolærerordning i børnehaveklasserne for på den måde at tiltrække forældrenes in-teresse.

– Det er alle initiativer, der er lykkedes meget fint. Samlet set har det medført, at kurven er vendt, så et stigende antal søger Bavnehøj Skole – også familier uden for sko-lens distrikt. Til næste år er der i vores skoledistrikt kun 9 børn, der søger fri- og privatskoler.

– På trods af det har vi en ople-velse af at blive presset til at skulle rekruttere flere elever, end det er praktisk muligt. Vi har jo nærmest støvsuget distriktet for børn.

Vil det sige, at I skal uden for je-res distrikt, for at tiltrække flere?

– Ja, og det er lykkedes. Vi har som sagt 15 elever på venteliste, som vi ikke må tage ind.

Hvorfor?– Jeg har hørt den forklaring,

at der skal være en maksimal klas-sekvotient for optagelse af elever uden for grunddistrikterne. Hen-sigten skulle efter sigende være at undgå at et større antal tosprogede konsekvent søger den samme sko-le, så man får en overrepræsentati-on af denne elevgruppe.

– Det, der gør os ærgerlige er, at man på den ene side prøver at dri-ve en markedsøkonomisk tanke-gang á la budgetmodellen – altså at vi skal tiltrække elever, at det er en konkurrence, hvor det handler om at profilere sig selv. Men på den anden side lægger man nogle bindinger ud, der umuliggør at gennemføre den markedsøkono-miske metode – den kvæles para-doksalt nok af restriktioner.

– Selv om vi tiltrækker flere ele-ver, så må vi ikke tage dem ind. Det er ellers dem, der kan være med til at sikre skolen et bedre elevtalsgrundlag og nogle penge i kassen, som vi har så hårdt brug for, siger Peter Nielsen.

Tillidsrepræsentant Peter Nielsen: ”Man vil drive skole med markedsøko-nomiske metoder, men kvæler dem samtidig med restriktioner.”

UNdEr AdMiNiStrAtiONHvad gik galt, da I gik fra klasse- til elevtalsafhængig tildeling?

– Vi har lagt mange klasser sammen for at sikre, at der ikke bliver brugt unødige ressourcer. Men vores skoleleder blev ansat samtidig med, at den nye budget-model blev indført, og det første år fik han grønt lys for at køre igennem med det budget, der nu lå – og et underskud på knapt to mio. kroner for at prøve at vende udviklingen med det faldende elevtal. Det var en aftale mellem skolen og forvaltningen, fordi det først og fremmest gjaldt om at fast-holde og tiltrække elever.

– Det med at tiltrække elever har været en succes. Billedet er ved at vende. Kurven er på vej op, selv om vi i lighed med andre sko-ler i kommunen oplever et frafald i de ældste klasser.

Men hvorfor blev I sat under økonomisk administration, I har også sagt farvel til 20 procent af læ-rerne?

– Fra starten blev der som sagt


givet grønt lys for gælden gennem det første år, men man kunne se, at den ved udgangen af 2010 ville stige til over 4 mio. kroner, hvis ik-ke der blev gjort noget.

– Vi kom med flere forslag, men de tilfredsstillede ikke forvaltnin-gen. Den præsenterede os for nog-le direktiver, og på den baggrund foretrak vi at kalde en spade for en spade – vi var jo reelt under admi-nistration.

– Det var ikke vores drømme for skolen, der blev gennemført, men krav oppefra. De tiltag, der nu er blevet gennemført, skyldes kravene oppefra. Det har blandt andet kostet lærerposter, og de sidste fire er i spil i forflyttelses-runden i øjeblikket.

UrEALiStiSKE KrAV– På Bavnehøj Skole befinder vi os i en særlig situation. Elevgruppen er i udpræget grad heterogen. Halv-delen af de elever vi rekrutterer, kommer fra ressourcestærke hjem, hvor forældrene har overskud. Den anden halvdel består af elever, der kommer fra hjem, hvor interessen for skolen kan ligge på et meget lil-le sted.

– Den kommer meget tydeligt til udtryk, når vi står over for elever-ne, fordi den ene gruppe godt kan kapere de frie rammer, den kreative proces og undervisningsdifferentie-ringen, mens den anden gruppe har brug for meget tydelige ram-mer, det forudsigelige og det struk-turerede.

– Indtil nu har vi været privilege-rede. Vi har kunnet tage hånd om både stærke og svage elever. Vi har haft et sprog- og specialcenter, der har støttet op om den enkelte elevs faglighed. Dertil kommer, at klas-sekvotienten har været lav. Det be-tyder, at vi har kunnet give ekstra opmærksomhed for en gruppe ele-

havde brug for ti ugentlige støtte-timer for, at han kunne være med i klassen, så fik han det. Men den procedure er fuldstændig ændret nu.

– Her på skolen har vi søgt om 85 ugentlige støttetimer fordelt på forskellige elever til næste år. Af dem kan forvaltningen kun betale lidt under 30 procent.

– Forældrene får så et brev fra forvaltningen med besked om, at de har fået det, der er ansøgt om, men der står ikke noget om, at skolen skal dække mere end to-tredjedel af beløbet.

– Derfor sidder forældrene med en forventning om, at deres barn selvfølgelig får den støtte, det har brug for. Men sandheden er, at vi slet ikke kan opfylde løftet i sam-me grad, som hvis forvaltningen betalte – vi har ikke pengene.

– Vi bliver nødt til at lave dele-hold og prøve at mingelere det så-dan, at et barn kan komme i en gruppe med nogle andre, der er jævnaldrende eller på samme ni-veau. Det kan somme tider være

Peter Nielsen: ”Forældrene sidder med en forventning om, at deres barn selvfølgelig får den støtte, det har brug for – men vi har ikke pengene.”

ver, som så hårdt trænger til den. For at vores skole kan blive ren-

tabel, skal der være mindst 24 ele-ver i hver klasse, og det kan vi na-turligvis godt magte. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt forvaltningen, som udstikker rammerne, er klar over behovet hos den gruppe ele-ver, vi har med at gøre. I sidste en-de er det dem, der kommer til at betale den højeste pris.

SOciALpædAgOgiSK BiStANdPeter Nielsen fortæller, at Bavnehøj Skole ligger i et område, hvor der tildeles midler efter sociale kriteri-er, men de bliver i en vis udstræk-ning udlignet ved, at garantibevil-lingen går ned, så der er ikke den store økonomiske gevinst i den ordning.

– Vi har også mange børn, der bliver udredt og indstillet af PPR, og der bliver søgt om ekstra timer til en del. Tidligere har det været sådan, at antallet af elever, der blev søgt timer til, var ligegyldigt – for-valtningen betalte, hvad det kostede.

– Det vil sige, hvis lille Gustav


en acceptabel løsning, men mat-che det individuelle hensyn kan den langtfra.

– Det har medført, at alle vores specialcentertimer stort set går til børn, der har behov for socialpæ-dagogisk bistand.

– Der er ikke meget tid til det forebyggende arbejde – fx til en lærer der synes, at en elev ser ud til at mistrives eller som har særli-ge sproglige eller matematiske vanskeligheder. Det er der faktisk ikke mere tid til, for nu er special-centertimerne nærmest øremær-ket til socialpædagogisk bistand.

– Det er vi rigtig kede af, netop fordi vi er i et kvarter, hvor det har betydning, at vi kan gå ud og sige, at der bliver taget hånd om hvert enkelt barn. Det bliver derfor svæ-rere for os at tage problemerne i opløbet.

dE SVAgEStE får MiNdrE– Funktionerne i specialcenteret og sprogcenteret er to sideløbende opgaver. Vores sprogcenter er ble-vet beskåret fra 60 ugentlige timer til 30 – og det på en skole med 54 procent tosprogede.

– Vi har været nødt til at sige, at når specialcenteret er så hårdt ramt, så må vi slå de to centre sammen, hvis specialcenteret skal overleve. En manøvre, der stort set har kostet sprogcentret livet.

– Med de forhold kan vi ikke se, at der fra politisk side investeres i at give børn lige vilkår. Det er de svageste, der får mindre. Det er imidlertid forandringer, vi er tvunget til at føre ud i livet.

Hvad angår undervisningstime-tallet er skolen presset helt i bund.

– Hvis en skole er i nød, kan den jo presse timetallet ned under det vejledende timetal, men det er problematisk, for det er dårlig re-klame, når skolen prøver at til-

trække elever. På udvalgte klasse-trin er vi nede på minimumtime-tallet, og det er uheldigt, hvis na-boskolen kan tilbyde mere. Det finder de ihærdige forældre ud af, og så står vi i et dårligt konkur-renceforhold.

– Også bibliotekstimerne har vi måttet skære ned. Elever og lærere kan bruge biblioteket, men når bib-liotekaren ikke er der, bliver der tilsvarende mindre tid til vejled-ning.

SLUt MEd tUrE i dEt grØNNEPeter Nielsen synes, det er ærger-ligt at være presset ud i denne sup-pedas, for han mener, at skolen har meget at tilbyde fra børneha-veklasse og til landstedet i Bose-rup, skolens egen koloni, der fra gammel tid ejes af de på skolen ansatte lærere.

– Vi har sendt børnene til Bose-rup i 2., 4., 6., og 8. klasse så tit vi har kunnet komme af sted med det. Den post har i indeværende år fyldt 800 timer, men den er nu – med forvaltningens bistand – skåret ned til 138 timer. Det bety-der, at der kun er råd til at sende 9. klasserne af sted i fem dage. Bo-serup er helt ud af billedet for an-dre, hvis vi prioriterer 9. klasserne.

– Boserup har været et stærkt kort, når vi ville profilere vores skole. Vi ejer stadig stedet, men har ikke råd til at bruge det.

– Det er ikke meget af den dan-ske natur, sydhavnsbørnene får lov at opleve, og mange ser den al-drig. I Boserup er der skov, Ros-kilde Fjord og fællesskab. Det er noget helt enestående for 2. klas-se-elever at være af sted og over-natte sammen. De oplever sjæl-dent, at familien har overskud og økonomi til at komme af sted på sådan en tur.

– Der er både personlige og fag-

lige udfordringer. Man kan vise en masse ting, undersøge, mærke og føle – lige den pædagogik som vo-res børn har fordel af.

Det er trist, og vi må gøre foræl-drene opmærksomme på, at med den politik, der bliver ført lige nu, er der store omkostninger for men-neskelige relationer.

cHEfEN SigEr fArVEL– Med de besparelser, der er gen-nemført indtil nu, tænkte jeg først, at nu måtte vi virkelig kunne be-gynde at afdrage på vores gæld, men det er ikke tilfældet. Muligvis skal der endda skæres mere af en kage, der faktisk ikke længere fin-des, for bare at få regnskabet til at gå i nul – og først derefter skal vi til at forholde os til gælden, der skal afdrages.

– Udviklingen synes at styre os mod afgrunden, når vi skive for skive skæres ned og fratages det sidste handlingsrum, lyder det fra tillidsrepræsentant Peter Nielsen.

Det har skoleleder Peter Hertz nu taget konsekvensen af. Han mener ikke, han kan stå inde for en sådan udvikling af skolen, og har søgt og fået en anden stilling som skoleinspektør i en omegns-kommune.

– Det er vi, det samlede perso-nale, rigtig kede af. Han har været en god leder. Vi sætter pris på ham, men han synes ikke, rammerne er til stede for at drive skolen på en måde, han kan stå inde for med æren i behold.

– Det respekterer vi naturligvis, men det kan da blive temmelig svært at tiltrække en ny leder. Hvad skal vi egentlig skrive i et stillingsopslag?


tet, og bestyrelsens mødelokale og de to udvalgsværelser befinder sig nu her. En del af Kolonikontoret er flyttet en etage op, hvor også den nyindrettede udlejningslejlig-hed er, mens KK fortsat har redak-tionslokale i kælderen nu sammen med Gabriel Jensens Ferieudflugter.

StAtS- Og KOMMUNEKOKSNæstformand Ole Hein Christen-sen gjorde rede for KLF’s lønpoli-tik og de vejledertillæg, der giver nogle besværligheder på skolerne, fordi antallet af vejledere er for-skelligt fra skole til skole, og fordi der er nogle rigide regler for tilde-ling af tillæggene.

Sekretariatschef Ivan Jespersen omtalte vejledertillæg som et ek-

TR-MØDE: STORE pROBLEMERBekymrede miner over skolernes situation på det ordi-nære møde for tillidsrepræsentanter.


Konkrete konsekvenser af KLF’s sammenlægning med

Danmarks Lærerforening nærmer sig. Første anledning er til efter-året, hvor vi fremlægger overens-komstkrav sammen med DLF ved kongressen, fortalte KLF-formand Jan Trojaborg i sin indledning til det ordinære årlige møde for til-lidsrepræsentanter fra de køben-havnske skoler.

Med fusionen med DLF følger, at skolelederne og afdelingsleder-ne forlader KLF for til sommer at blive en del af den landsdækkende Skolelederforening.

KLF indleder et husfællesskab med Frederiksberg Kommunelæ-rerforening, så FKF lejer sig ind i Frydendalsvej 24 med stordrifts-fordele til fælles gavn. Ombygnin-gen af Frydendalsvej 20 er afslut-

– her var pengene, og derfor har KLF sagt ja, så lærere i København har højere løn end i det øvrige land, sagde KLF’s næstformand, Ole Hein Christensen, i sin gennemgang af foreningens lønpolitik.


sempel på, at vi har opnået ekstra penge ved at bryde lønrammen, og den slags kan bekvemt tjene som løftestang for nye løntildelin-ger en anden gang.

Specialreformen ligner stadigt mere et synonym for den inklude-rende skole, sagde Ane Lykkegaard, bestyrelsen, og fra salen blev der udtrykt stor forvirring og mangel på kendskab til, hvad der er gang i, og hvad der ikke er gang i.

Blandt lærerne i de to pilotdi-strikter, Bispebjerg og Indre By, har der været massiv kritik af de tilbudte kurser, og overordnet er det fremherskende billede, at der mangler ressourcer til de børn, der trods alt ikke kan rummes i al-mindelige klasser – ”de børn er kolossalt krævende både i under-visningen og i forhold til det antal møder blandt fagpersoner”, sagde Ane Lykkegaard.

Jan Trojaborg omtalte 360 gra-ders eftersynet af folkeskolen som Lars Løkkes projekt – ingen vidste på forhånd noget om det, end ikke undervisningsministeren. Et pro-blem i Danmark er, at man anser uddannelse for en udgift og ikke en investering. I Singapore inves-terer man voldsomt i et ganske vist klassedelt samfund, som vi nok ikke ville bryde os om, mens Finland klarer sig flot i Pisa-un-dersøgelser, men de store elever er kede af at gå i skole.

Den danske regerings uheldige hånd på skoleområdet har efter-hånden gjort Kommunernes Lands-forening og Dansk Industri til læ-rerorganisationernes bedste allie-rede, var en konklusion.

OS SELVDer er valg til KLF’s bestyrelse i februar 2012, og Ane Lykkegaard opforderede til, at tillidsrepræsen-tanterne ser sig om på deres skoler

og opfordrer potentielle talenter til at markere sig i debatter på gene-ralforsamlinger og i KK med hen-blik på at stille op til et kommen-de bestyrelsesvalg – eller evt. selv gøre det. Der bliver brug for nyt blod.

På vegne af bestyrelsen henledte Jane Pilegaard opmærksomheden på, at det er vigtigt, at tillidsrepræ-sentanterne arbejder målrettet på at få lærere, der ikke er medlem-mer af KLF til at få den sag bragt i orden. Der er for mange, der ikke har meldt sig ind.

Manglende kendskab til fordele-ne kan blive en dyr fornøjelse den dag, en lærer får problemer med ledelsen på sin skole, uforvarende havner i en tjenestelig sag eller lø-ber ind i en lønsag i forhold til Københavns Kommune. Køben-havns Lærerforening har reddet adskillig lærere fra at miste op mod 100.000 kroner gennem ind-griben, forhandling og retssager.

NyE SpArEKrAV NæStE årSom det ser ud nu, skal der spares mere end 600.000 kroner pr. skole til næste år samtidig med, at 20

skoler har en gæld, der overstiger en million kroner. Der anslås at være 150 færre lærerstillinger efter sommerferien svarende til to fær-re pr. skole samtidig med, at elev-tallet stiger – som det eneste sted i landet.

Der kan være lidt kroner på vej af ubrugte midler fra hele kom-munen i 2009, men det ændrer næppe billedet afgørende. I slut-ningen af april er der afgørende økonomimøder i Børne- og Ung-domsudvalget og i Økonomiud-valget. Handlemuligheder på bag-grund af den økonomiske situati-on på skolerne blev drøftet i grup-per.

Endelig sluttede det ordinære møde for tillidsrepræsentanter med et mini-kursus om arbejds-tidsaftale A08. Ivan Jespersen og Bente Grønbæk Bruun gennemgik regler, fortolkninger og eksempler på erfarede overtrådte regler og appellerede til, at arbejdstidsafta-len overholdes, da foreningen ikke kan hjælpe, hvis tillidsrepræsen-tanten skriver under på en uheldig aftale – tillidsrepræsentanten er foreningen ude på skolen.

Der blev holdt distriktsinddelt gruppearbejde om handlemuligheder i for-bindelse med den katastrofale økonomiske situation på københavns skoler.


En følge af Københavns Lærerforenings sammen-lægning med Danmarks Lærerforening er en æn-

dret procedure for kravopstillingen til overenskomst-forhandlingerne.

Hvor KLF før selv opstillede og vedtog kravene og videresendte dem til koordinering i Lærernes Cen-tralorganisation, skal de københavnske lærere nu på linje med lærerne i det øvrige land øve indflydelse på kravopstillingen via DLF’s Kongres til september.

DLF’s hovedstyrelse har opstillet en række forslag til foreløbige krav til OK 11. Kravene er sendt til medlemsdebat i det ganske land i de kommende uger, og inden sommerferien har de enkelte lærerkredse mulighed for at kommentere kravene og komme med forslag til yderligere krav.

Læs mere om medlemsdebatten på www.dlf.org

KaleNder for oK 11 i KØBENHAVNS LærErfOrENiNg

26. april: Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelses foreløbige krav til OK 11 præsenteres på et regionalt TR-møde i Falconer Centret.

uge 17-uge 22: OK-kravene præsenteres og drøftes på skolerne af TR’erne – tilbud om bestyrelsesdeltagelse i KLF-afde-lingsmøder.

7. maj: OK-kravene præsenteres for pensionisterne på se-niorafdelingens kursus på Frederiksdal.

20. maj: Medlemsmøde på Frydendalsvej om OK-kravene.

4. juni:Sidste frist for indsendelse af kommentarer og æn-dringsforslag til OK-kravene fra skoler og medlem-mer til KLF’s bestyrelse.

10. juni: 1. behandling af kommentarer mm. drøftes i bestyrel-sen med deltagelse af de øvrige københavnske kon-gresdelegerede.

24. juni: 2. behandling i bestyrelsen med deltagelse af de øvri-ge københavnske kongresdelegerede.

25. juni: Sidste frist for fremsendelse af ændringsforslag til DLF

OpSTILLINg AF KRAV TIL OK 11

OVERENSKOMSTFORNyELSE 2011

AF oLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFoRMAND På vEGNE AF

bESTyRELSEN

MEDLEMSMØDE OM OK 11Københavns Lærerforenings bestyrelse inviterer til medlemsmøde om overenskomstfornyelsen i 2011 for alle interesserede medlemmer.

Kom og hør om de økonomiske muligheder og få præsenteret Danmarks Lærerforenings hoved-styrelses foreløbige krav til OK 11.

Du får også mulighed for selv at komme til orde og give din uforbeholdne mening om overens-komstsituationen til kende.

MEDLEMSMØDET AFHOLDESTORSDAg 20. MAJ 2010 KLOKKEN 15-17.30 I FORENINgENS HUS, FRyDENDALSVEJ 24


HOVEdStyrELSENS fOrELØBigE KrAV tiL oK 11Løn • En forbedring af reallønnen gennem procentvise generelle lønstigninger. • Reguleringsordningen videreføres og forbedres. • Lønforhøjelse til lærere og børnehaveklasseledere. • Indførelse af grundløn og lønforhøjelse til PB’ere i ernæring og sundhed. • Lærere, som ikke er omfattet af § 6, stk.1 (kvalifika- tionsløn på baggrund af erfaring), tillægges efter endt uddannelse til lærer anciennitet for ansættelse som lærer.

Timelønnede • Forhøjelse af lønnen for timelønnede. • Timelønnedes mindste fremmøde pr. dag ændres fra 2 timer til 3 timer.

Pension • Pensionsprocenten for overenskomstansatte forhøjes. • Alle centralt aftalte tillæg gøres pensionsgivende. • Tjenestemandspensionisternes reguleringsprocent forhøjes ud over forhøjelse af reguleringsprocenten fra generelle lønstigninger og fra reguleringsordningen. • Forhøjelse af dødsfaldssummen i gruppelivsord- ningen og indførelse af adgang til at modtage en forsikringssum ved kritisk sygdom flere gange.

Uddannelse• Individuel ret til efteruddannelse.

rekruttering og fastholdelse Generelt • Der iværksættes aftalte initiativer med det mål at reducere antallet af lærere m.fl., der kommer på sygepension. Nyansatte• Der etableres en glidende overgang for nyuddanne- de til lærerfaget med fx mentorordninger, super- vision mv. Seniorer • Forbedringer af Rammeftale om seniorpolitik – rettigheder frem for muligheder. • Videreførelse af retten til seniordage.

ansættelse Aftale om fravær af familiemæssige årsager forbedres ved:

• Flere lønnede uger under barselsorloven. • Forlænget orlov med løn ved flerbørnsfødsler.

Specialistfunktioner Ansatte med tale/-høreundervisning mv. • Aftalegrundlaget ændres således, at det tilgodeser gruppens ændrede arbejdsforhold – fx på konsu- lentvilkår uden ledelsesbeføjelser.• Der tildeles funktionstillæg for funktionen som rådgiver og kompetenceudvikler af lærere, pædago- ger, forældre, ledere m.fl.

(Skole)konsulenter og skolepsykologer • Der indføres et lønforløb. • Der tildeles et funktionstillæg for funktionen som rådgiver og kompetenceudvikler af lærere, pædago- ger, forældre, ledere m.fl.• Grundlønsforbedring.

UU-vejledere• Dækningsområdet udvides til at omfatte alle ansatte vejledere, konsulenter og ledere på UU-centrene.• Ansættelse som konsulenter uden ledelsesbeføjelser. • Vejledertillæg.

lederrekruttering • Der iværksættes i samarbejde med arbejdsgiverne initiativer, der kan medvirke til, at flere fagprofessi- onelle vil søge lederstillinger i folkeskolen – skabe grundlag for et vækstlag for ledelse.


Det er ret stort på en speciel måde. Det er jo de øverste

i Danmark, der har bestemt, at vi skulle have en pris for det, vi har lavet, siger Malene Heidemann, der sidste skoleår gik i 9. klasse på Holbergskolen. Sammen med otte

andre elever havde hun billedkunst som valgfag med Lykke Andersen som lærer.

Da Lykke i sin tid udstyrede ele-verne med en pensel klistret på en meter lang rundstok og bad dem om at male et landskab med tre

farver ud fra en fotokopi, havde de nok ikke drømt om, at de i dag skulle stå på Undervisningsmini-steriets bonede gulve og have blom-ster, et diplom og en check på 15.000 kroner fra selveste ministe-ren. Og det faldt dem slet ikke ind, da Lykke efterfølgende sagde, at de skulle gøre noget vildt ved de-res billede: krøl det, riv det i styk-ker, brænd det, skær hul i det.

StyrKEr iNNOVAtiON Og KrEAtiVitEt– Øh…hvad skal vi? Lykke, jeg forstår ikke, hvad vi skal, lød re-aktionen fra en af eleverne. Men fantasien fik frit løb og der blev brændt huller, skåret flænger, flet-tet ind og klistret på.

– Efterhånden tog forskellige hi-storier form i billederne. Menne-skets jagt på penge, der forårsager naturkatastrofer og pingviner, der protesterer, men ikke ved, hvad de protesterer imod. Tandlægesug, tastaturstykker og tændstikker fik en omgang guldmaling og blev brugt som ramme.

Det er netop det, der er styrken i billedkunst, mener Lykke Ander-sen.

– Jeg ville udfordre eleverne på, hvad man kan. Billedkunst kan lære eleverne at tænke ud af bok-sen, gøre dem i stand til at få ideer og udtrykke sig på en anden må-de. Det mener jeg, er vigtige kom-petencer at give eleverne, når de skal ud på jobmarkedet og kon-kurrere på at være kreative og in-novative, siger hun.

ØgEt fOKUS på dE KrEAtiVE fAgSpringfrøprisen, der i dag blev ud-delt for første gang, er opkaldt ef-ter en gulblomstret plante, spring-balsamin, hvis modne frø springer ud af frøbælgen med stor kraft op

SpRINgFRØpRIS TIL HOLBERgSKOLEN

TEKST oG FoTo: JoURNALIST MAJ CARboNI

”Det er en stor ære at få en pris fra regeringen. Det skal I skal huske at fortælle om til jeres børnebørn”, sagde undervisningsministeren til eleverne, da hun uddelte den nye Springfrøpris, hvor 2. præmien gik til Holberg-skolen for billedkunstprojektet ’Andre Landskaber’.

–

– Innovation og kreativitet er afgørende kompetencer at få i forhold til fremtidens jobmarked, så det er også vigtigt at give alle elever mulighe-den for at få disse kompetencer, sagde Lykke Andersen, (tv) billedkunst-lærer på Holbergskolen, med undervisningsminister Tina Nedergaard (th).


til flere meter væk. Ideen er, at prisen på samme måde skal være med til at så nogle kunstneriske frø ude på skolerne, der med tiden kan vokse sig stærke.

– Prisen er et af flere tiltag, som regeringen har taget for at styrke de kreative fag, sagde undervis-ningsminister Tina Nedergaard.

Med prisen ønsker hun, at der kommer et øget fokus på, hvad man laver og lærer i fagene og sprede de gode eksempler. Det sy-nes Lykke Andersen fra Holberg-skolen er en rigtig god ide.

– Der har været så meget fokus på boglig indlæring, men det kan ikke nytte noget, at vi kun lærer eleverne én måde at udtrykke sig på og tilegne sig viden på. De skal have en bred palet at trække på, siger hun.

SKAL iKKE fOrBEHOLdES ELitEN– Billedkunst er skolens vigtigste fag. Sådan indleder Lykke Ander-sen altid sin intro til faget, når hun starter et nyt hold op.

– I dag er en stor del af verden i billeder. Derfor er det vigtigt, at vi gør eleverne i stand til at afkode dem. Det er godt, at der er billed-analyse i danskfaget, men man er også nødt til selv at have fingrene i bolledejen for rigtig at forstå det, siger Lykke Andersen.

Derfor mener hun, at det er en alvorlig fejl, at eleverne i den dan-ske folkeskole kun har billedkunst op til 4.-5. klasse.

– I 5. klasse stopper børn nor-malt med selv at tegne, fordi selv-kritikken sætter ind. Derefter bli-ver muligheden kun for de få.

– Hvis ikke de efterfølgende bli-ver præsenteret for det, så ved de måske ikke, at de har evner i den retning. Min erfaring siger mig, at det kun er elever med ressour-cestærke forældre, der sender de-res børn på musik- eller kunstsko-le i fritiden, fordi det er dyrt og skal prioriteres, siger Lykke An-dersen.

Hvis det stod til hende skulle der være to ugentlige billedkunst-timer fast gennem hele skolegangen.

EKStrA VALgfAg på HOL-BErgSKOLENPå Holbergskolen har de valgt at vægte de praktisk-musiske fag i hele skoleforløbet, så eleverne kan vælge dem i 7.-9. klasse i stedet for kun i 8. og 9. Det oplever Lykke Andersen og de andre lærere, at

To af værkerne fra det præmierede billedkunstprojekt ’Andre Landskaber’ fra 9. klasse på Holbergskolen.


eleverne er glade for.– Eleverne vil rigtig gerne de

her fag. De giver en anden form for energi og overskud til de mere boglige fag også, fordi man får nogle andre udsyn, siger Lykke.

Hun havde selv ni elever på sit billedkunsthold, der gerne dukke-de op en søndag for at lave deres billeder færdige. Flere af dem har valgt at tage billedkunst i gymna-siet, ligesom andre elever er taget på musikefterskole.

– Muligheden for at vælge de kreative, musiske fag giver dem en oplevelse af, at det også er en mu-lig vej for dem. Hvis ikke de bliver præsenteret for fagene, er det ikke sikkert, at de overhovedet overve-jer det, siger Lykke Andersen.

For hende selv har skolens fokus på de praktisk-musiske fag også haft en stor betydning. Hun har nemlig hele 12 timers billedkunst om ugen.

– Det betyder meget for min faglighed, fordi jeg er mere foku-seret på det i forhold til, hvis jeg kun havde to timer, siger hun.

SpRINgFRØpRISENSpringfrøprisen er en nyind-stiftet pris, der uddeles til læ-rere og elever, som på bedste vis kan give inspiration til un-dervisning i folkeskolen.

Prisen uddeles af Undervis-ningsministeriet og Kulturmi- nisteriet en gang årligt til en koncert, en musical, udstillin- ger af elevværker i billedkunst, sløjd og håndarbejde eller andet spændende arbejde med de praktiske, musiske og kunstne-riske fag.

Formålet med prisen er at understrege værdien af arbejdet med de praktiske og musiske fag i skolen og få bragt det gode arbejde på den enkelte skole ud til de mange, der kan finde inspiration til egne projekter.

BILLEDKUNSTpROJEKTET ’ANDRE LANDSKABER’Andre Landskaber var det af-sluttende projekt for Holberg-skolens valgfaghold i billedkunst fra 7.-9. klasse.

Eleverne har med inspiration i Per Kirkebys malerier lavet store landskabsmalerier med lange pensler ud fra den samme fotokopi. De skulle digte en historie ind i billedet ved at sæt-te forskellige elementer på.

Rammen har de også selv la-vet af forskellige ting, som de kunne finde i skuffer og skabe.

Projektet blev afsluttet med en prøve. På baggrund af de erfa-ringer blev Holbergskolen ud-valgt til at deltage i Undervis-ningsministeriets forsøg med at lave prøver i de praktisk-musiske fag i år og næste år.

Undervisningsminister Tina Nedergaard roste Holbergskolens billedkunst-projekt ’Andre Landskaber’. Det er blevet valgt på grund af de smukke re-sultater og det store udviklingspotentiale der ligger i projektet, sagde hun.Elever: Jonas Rossen, Valdemar Ettrup Larsen, Caroline Overgaard og Malene Heidemann.

Fra projektet ’Andre Landskaber’ af 9. klasse på Holbergskolen.


No Art makes you blind, Blind-gyde.

Sådan stod der på nogle af de bind, som 200 billedkunstlærere gik rundt med for øjnene i en fæl-les aktion på Christiansborg, der skulle gøre politikerne opmærk-somme på de konsekvenser, som nedskæringerne i faget billedkunst kan have.

– Det er tvingende nødvendigt, at de danske skoleelever gøres i stand til at kommunikere visuelt i dette samfund, hvor billedet får stadig mere magt og gennemslags-kraft.

– Børn, der ikke får ordentlig billedundervisning, bliver billed-blinde, ofre for manipulation og risikerer at ende på et b-hold, sag-de Alice Carlslund, der er for-mand for Danmarks Billedkunst-lærere, som stod bag konferencen.

KrEAtiVitEt Er VEjEN Ud Af KriSENAlvoren blev understreget af både den førende forsker på området, Anne Bamfort, og direktøren i Dansk Industri, Lars B. Goldsch-midt.

– Vores virksomheder er i store vanskeligheder. Hvis de skal over-leve, skal de være i stand til at ska-be nytænkende produkter, som andre vil betale mange penge for. Det kan de ikke uden medarbej-dere, der har de kreative kompe-tencer og den omhu, som de krea-tive fag i skolen er med til at give dem, sagde Lars B. Goldschmidt.

Hans pointe blev understreget af Anne Bamfort, der er professor på University of the Arts i Lon-don. Hun pegede på, at de tre vig-tigste kompetencer, som arbejds-giverne i fremtiden vil efterspørge

er kommunikation, samarbejde og selvtillid, ifølge The European In-ternet Foundation.

Samtidig viser undersøgelser, at kunstundervisning i skolen giver eleverne kompetencer netop i kom-munikation og samarbejde. En stor undersøgelse fra USA viser desuden, at sandsynligheden for at behøve hjælp fra det offentlige, når man fylder 26 år, er fem gange større for elever, der ikke har haft en opvækst, der er rig på kunst og kultur i forhold til andre.

KUNSt fOrBEdrEr SKOLE-rESULtAtErAnne Bamford er tidligere blevet hyret af Kunstrådet i Danmark til at se den danske folkeskole efter i sømmene, ligesom hun har stået i spidsen for en UNESCO-undersø-gelse, som blandt andet viste, at flere af de lande, som ligger i top i PISA-undersøgelserne, prioriterer de kreative fag højt.

De lande, hvor skolerne har mas-ser af kunst på skemaet, klarer ele-verne sig nemlig også bedst i både matematik, læsning og naturfag. Anne Bamfort mener, at det mang-lende udbud af kunstfag i den danske folkeskole delvist kan for-klare, hvorfor Danmark trods mange penge til skolesystemet, ligger middelmådigt placeret i PI-SA-undersøgelserne.

– Et af problemerne i Danmark er, at der er forholdsvis meget un-dervisning i kreative fag, når ele-verne er små, men ikke så meget senere hen. De lande, der har in-vesteret meget i de kreative fag, har kun få elever, der kommer ud af grundskolen uden de nødvendi-ge færdigheder til at tage en ung-domsuddannelse.

– I Danmark er det derimod halvdelen af eleverne, der ikke får de nødvendige færdigheder i

SKABER VI EN NATION AF BILLEDBLINDE?

TEKST oG FoTo: JoURNALIST MAJ CARboNI

nedskæringerne i de kreative fag i skolen kan have katastrofale følger for Danmark, fordi virksomhederne dør uden medarbejdere, der har kreative kompetencer og kan forny deres produkter, sagde direktøren i Dansk Industri på Christiansborgkonference om billedkunst i skolen. Elever der ikke får kunstundervisning, risikerer at ende på b-holdet, mener forsker.


grundskolen. Hvis I vil gøre det bedre og ikke komme endnu læn-gere ned på ranglisten, skal I satse på mere kunst og kultur i under-visningen, sagde Anne Bamfort på konferencen.

Ud over de bedre faglige resul-tater viser undersøgelserne også, at både elever og lærer er gladere på skoler, der prioriterer kunst og kultur højt.

HULLEt SKAL LUKKESNetop den manglende undervis-ning i billedkunst efter femte klas-se, var et af de varme emner i da-gens debat.

Billedkunstlærerne og de frem-mødte eksperter finder det stærkt kritisabelt, at den obligatoriske billedkunstundervisning stopper i femte klasse netop, når eleverne begynder at kunne tænke abstrakt og kritisk. Hvis man ikke bliver ved med at træne billedkundska-ben og de praktiske færdigheder hele vejen op igennem skoleforlø-bet, vil man miste kompetencerne og kun få vil vælge det på ungdoms-

uddannelserne, lød det.– De kunstneriske fag kan for-

ene det kreative med omhuen, men det er ligesom med sport. Hvis man ikke træner, så taber man. For at kunne lave et godt billede er man også nødt til at blive ved med at træne.

– Hvis billedkunst bliver et plat legefag, bliver det ligegyldigt for virksomhederne. Vi har ikke brug for kreative folk, der ikke er om-hyggelige. Jeg tror, at det kan være helt katastrofalt, hvis skolen taber de anvendelsesorienterede fag på gulvet, sagde Lars Goldschmidt fra Dansk Industri.

fLErE BESKæriNgEr på VEjDen manglende prioritering af billedkunstfaget er en problemstil-ling, som mange af de fremmødte billedkunstlærere sidder med i dagligdagen. Ulla Fog er en af dem. Udover at være formand for Københavns Tegnelærerforening arbejder hun som billedkunstlæ-rer på Utterslev Skole.

– I dette års timefordelingsbud-

BILLEDKUNST I SKOLENBilledkunstlærerne mener, at eleverne minimum skal have to timer om ugen i 1. til 12. klasse i faget billedkunst. Professor Anne Bamfort an-befaler fem timers kunst og kul-tur om ugen til alle børn. Som det er i dag, har eleverne én ti-me i 1. klasse, to timer i 2.-, 3.- og 4. klasse og én time i 5. klas-se. Københavns Kommune har meldt ud, at man på grund af besparelser anbefaler, at billed-kunst skæres ned til én time om ugen fra 1.-3. klasse, to timer i 4. klasse og én time i 5. og 6. klasse.

EFFEKTEN AF KUNST Og KULTURUndersøgelser viser, at kunst og kultur er afgørende for børn og unges sociale mobilitet. Et amerikansk forskningspro-jekt (Catterall, 2009) har vist, at der over ti år er en stor forskel på de børn og unge, som er rige på kunst og kultur og dem, der ikke er. Langt flere af de unge med en høj ’kulturel kapital’ star-ter på en videregående uddan-nelse, flere laver frivilligt arbejde, stemmer til valg og har stærke venskaber set i forhold til unge, der er fattige på kunst og kultur. Med tiden bliver effekten større. De kulturfattige har fem gange så høj risiko for at være afhæn-gige af sociale ydelser som de borgere, der er rige på kunst og kultur. I disse resultater er der taget højde for, at lave sociale klasser har en tendens til at bru-ge mindre tid på kunst og kultur end de højere socialklasser.

Hein

e san

D Kr

isten

sen

”Det er gennem kombinationen af håndværk og kreativitet, at man kan skabe det, som virksomhederne skal tjene penge på”, sagde Lars B. Goldschmidt, direktør i Dansk Industri.


get har skolen valgt at følge Kø-benhavns Kommunes udmelding, så billedkunstfaget reduceres til et ét-times fag. Vi diskuterede det på et PR- møde, men desværre er det kun de engagerede billedkunstlæ-rere, der kan se katastrofen.

– Ender faget som et ét-times fag, vil det være den visse død for faget. Dels vil det blive tildelt ikke-faguddannede lærer og udgrænses til et støttefag for andre fag, dels vil det være umuligt at opfylde de krav, der stilles i læseplanerne.

– For eleverne vil det være kata-strofalt. Hvis man fjerner det fag, der er med til at udvikle innovati-ve og kreative mennesker, hvad er det så for et samfund, vi kan for-vente?, sagde Ulla Fog.

– Heldigvis har vi en ledelse som er venlig stemt over for fage-ne musik og billedkunst, og de lo-vede at se én gang mere på bud-gettet, for at se, om de kunne fin-de timer til udvidelse, tilføjede hun.

fEM tiMErS KUNSt OM UgENBilledkunstlærerne ønsker som minimum to timers billedkunst hele vejen op igennem skoleforlø-bet, mens Anne Bamfort anbefaler et endnu større skridt: Fem timers kunst og kultur af høj kvalitet til alle børn og unge indtil de er 20 år.

– Forskningen viser, at kunst og kultur er afgørende for, hvordan børn og unge klarer sig i skolen og senere hen i livet. Da det ikke er alle, der får nok kunst med i baga-gen hjemmefra, mener jeg, at det bør være det offentliges ansvar at sørge for, sagde hun.

Anne Bamforts forskning viser også, at skoler der har et stort ud-bud af kunst- og kultur, formår at modvirke de mangler, som elever fra kunst-fattige baggrunde har.

Anne Bamfort understregede også til konferencen, at det netop er vigtigt, at kvaliteten af under-visningen i de kreative fag i skolen er høj. Hun efterlyser generelt eva-lueringer og undersøgelser af, hvad eleverne får ud af undervisningen, og hvordan de udvikler sig, som man gør det i andre fag.

I den forbindelse blev der også peget på manglende efteruddan-nelse til billedkunstlærere. En si-tuation, som Ulla Fog kun kender alt for godt.

– Situationen er katastrofal. Der er ingen muligheder for at få ef-teruddannelse eller kurser i faget. Det mærker vi meget til i Køben-havns Billedkunstforening, da vi på vores kurser har mange stude-rende eller unge lærere, der vil op-dateres eller lære noget mere, sag-de hun.

VELViLjE i OppOSitiONENBilledkunstlærernes konference var netop lagt på Christiansborg for at få politikerne i tale.

– Når bjerget ikke vil komme til Mohammed, må Mohammed kom-me til bjerget, forklarede forman-den.

Da konferencedeltagerne be-gyndte at bevæge sig rundt på Christiansborg med deres bind for øjnene, blev de gennet tilbage af nogle meget bestemte vagter.

Det lykkedes dog alligevel at få en del politikere i tale. Efter krafti-ge opfordringer fra Holbergsko-lens Lykke Andersen, der under uddelingen af Undervisningsmini-steriet Springfrøpris, hev fat i Un-dervisningsminister Tina Neder-gaard, dukkede ministeren op i præcis ti minutter.

– Mere end nogensinde før le-ver vi i et billedsamfund. Derfor er det vigtigt, at børn og unge klædes på til at kunne navigere i

det. Her spiller faget billedkunst en vigtig rolle. Regeringen ønsker, at der fokuseres på de kreative fag igennem hele uddannelsesforlø-bet, for den faglige viden er intet bevendt, hvis ikke vi også har kre-ativiteten til at bruge den, nåede undervisningsministeren at sige – og måtte af sted, før der kom spørgsmål fra salen.

På trods af de pæne ord fra Tina Nedergaard, var der stor utilfreds-hed med, at der ikke følger res-sourcer med, der kan ændre den konkrete virkelighed på skolerne.

Fra oppositionen var både Ma-riane Jelved (R), Christine Antori-ni (S) og Pernille Vigsø Bagge (SF) mødt op til en længere debat.

Blandt dem var der bred enig-hed om, at der bør fokuseres mere på de kreative fag, og at hullet, hvor der ingen billedkunstundervisning er i de store klasser, skal lukkes.

Oppositionspolitikerne var dog også enige om, at en mere omfat-tende satsning på de kreative fag sandsynligvis ville kræve en ny re-gering.

miK

aiD

t

Billedkunstlærerne demonstrerede på Christiansborgs gange mod et dansk billedblindesamfund.


BR-KOMMENTAR

MåLET ER KLART:NEJ TIL EN OpDELT By – JA TIL BLANDEDE SKOLER

AF JESPER CHRISTENSEN, MEDLEM AF bØRNE- oG UNGDoMSUDvALGET, bR

eget

foto

Jesper Christensen, Socialdemo-kraterne, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.En vigtig debat blev rejst igen

med ’Københavnermanifes- tet’ som kronik i Politiken i pås-ken. Der blev rejst krav om poli-tisk initiativ i forhold til integrati-onsproblemerne i forhold til fol-keskolen i København.

Der er klart en pointe, og for mig er det meget vigtigt, at Social-demokraterne i København fortsat kæmper for blandede boligområ-der og blandede skoler i Køben-havn. Kun på den måde kan en vi-sion om en by med en stærk social sammenhængskraft for alvor rea-liseres.

Alle børn og unge i København har et krav på en god skolegang og uddannelse. Det er løsningen på flere af de andre problemstil-linger, København slås med – fra arbejdsløshed til bandeuro og utrygge boligområder.

Vi har med andre partier taget initiativer i begge sammenhænge, nogle med god virkning andre desværre utilstrækkelige. Selv om det er lykkedes at vende udviklin-gen i nogle bydele, så er der fortsat en skæv social og etnisk opdeling i byen som skal genoprettes.

SKOLE Og iNStitUtiONSocialdemokraterne ønsker blan-dede folkeskoler. Derfor iværksat-te vi københavnermodellen, hvor tosprogede børn blev tilbudt plad-ser på skoler, der kun havde gan-ske få tosprogede elever i forvejen – dette har ikke været meget vel-lykket.

Derfor skal der findes nye veje, og jeg mener ikke noget skal være uforsøgt, og der skal søges inspira-tion fra andre kommuner herun-der Århus, men også med den er-kendelse, at der ingen nemme el-ler hurtige løsninger er.

Jeg er sikker på, at vi i Køben-havn må og vil finde vores egne løsninger, hvor sammenhængen til de samme problematikker på institutionsområdet naturligt må inddrages. Forældre og børn, der kender hinanden fra daginstitutio-nen, har i mange tilfælde et natur-ligt ønske om også at kunne følges i skole.

Men allervigtigst: løsningerne må udvikles og findes sammen med skoler, institutioner og foræl-dre. Kun med en afgørende accept fra forældrene vil det lykkedes at

fastholde de mange ressourcestær-ke elever, som vi også har i den københavnske folkeskole.

Disse elever har vi en stor for-pligtigelse overfor, ligesom vi har stærkt brug for dem! Derfor er vi nødt til at tage fat skole for skole og lokalområde for lokalområde med de særlige vilkår og udfor-dringer der er netop her.

NØdVENdigE priNcippErArbejdet med hensigtsmæssig for-deling af københavnske skolebørn, må derfor også bygge på tre for-udsætninger:

• Løsningerne skal virke for alle børn, uanset social og etnisk bag-grund. Målet er at sætte fagligt svage børn sammen med fagligt stærke børn for at opnå ’klasse-kammerateffekt’. Det betyder, at det er lige så relevant at flytte et-nisk danske som ikke etnisk dan-ske elever.

• Løsningerne skal rent prak-tisk kunne føres ud i livet. Børne-


STyRK HELLERE BILLEDKUNSTFAgET

Til Børne- og Ungdomsudvalget og Borgerrepræsentationen

I budgetudmeldingerne fra Bør-ne- og Ungdomsforvaltningen

fremgår det, at der er taget endnu et skridt imod at fjerne faget bil-ledkunst i den københavnske fol-keskole.

Faget billedkunst har i årevis været klemt timemæssigt, men nu bliver det skåret så kraftigt ned, at faget kun er et ét-times fag, på nær et enkelt klassetrin.

Dette sker samtidigt med, at brugen og produktionen af alle slags billedmæssige udtryk er sti-gende i det moderne hverdagsliv og samtidig med, at politikere dis-kuterer, hvordan Danmark fortsat kan fremstå som et kreativt og in-novativt samfund.

Nogle af billedkunstfagets grund-kompetencer er at udvikle elever-nes kreativitet, skaberevne, at kun-ne afkode og fortolke kulturens billeder, at kunne bruge og produ-cere forskellige visualiseringsfor-mer til at udtænke forståelige mo-deller fx inden for naturfag, design af enhver art, arkitektur etc.

Fjernes faget helt, eller reduce-res det til udelukkende til at være

DEBATtallet i København er stigende, og vi bygger skoler som aldrig før. Når vi fordeler eleverne, skal det ske i en takt, hvor der er plads til dem på skolerne.

• Løsningerne skal give mening for hele København. Problemerne er alvorlige på Nørrebro, men det nytter ikke blot at køre alle Nørre-bros børn til Østerbro. Vi skal fin-de en samlet løsning for hele byen, der tager højde for de enkelte sko-lers elevsammensætning.

Jeg glæder mig til samarbejdet om dette vanskelige, men helt nød-vendige arbejde, og håber så man-ge som muligt vil gå konstruktivt ind i arbejdet for den københavn-ske folkeskole men ikke mindst for de mange elevers skyld.

et småbørnsfag i indskolingen mister, vi det første led i fødekæ-den. Så står vi med en generation uden de forudsætninger, der skal til for at kunne videreføre de stolte traditioner, vi har i Danmark in-den for arkitektur og design.

For hvordan skal børnene få indsigt i og viden om fagets mu-ligheder, hvis ikke de møder det i folkeskolen?

Billedkunst og dets kompeten-cer ender med kun at blive en mu-lighed for eliten, et fag for de børn, hvis forældre har tid og økonomi til at sende dem på en billedskole i fritiden.

I stedet for at lade billedkunstfa-get i den københavnske folkeskole være begrænset til et ét-times fag i en periode fra 1. til 5. i heldige til-fælde 6. klasse, så bør faget styrkes både, hvad angår timetal, indhold, og hvad angår undervisningens kvalitet.

Satser vi på, at Danmark i frem-tiden skal leve af kreativitet og in-novation, så skal man ikke nedpri-oritere faget billedkunst, der netop arbejder med at udvikle de kompe-tencer, der er afgørende værktøjer i kreative og innovative processer.

Lykke Andersen og Ulla Fog,på vegne af Københavns Tegne-lærerforening, Danmarks Billed-kunstlærere, kreds 8.

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang vil besvare indlægget fra billedkunstlærerne i KK 9, red.

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Giv dine børn en enestående ferieoplevelse på KLF’s egen bilfrie ø Torø

For kun 3.500 kroner/uge får du

en pragtbolig med plads til 7 per-

soner, alle moderne faciliteter og

en herlig udsigt over Lillebælt.

Vælg mellem 3 skønne strande

– alle i gåafstand.

½ times kørsel til Egeskov slot

og 1½ time til Legoland.

Ring flux til Kolonierne på 3325

4425.

Se fotos og tv-klip på

www.klf-net.dk

SE KLF – tv FRa toRØ

BErLiNErLEjLigHEdEN Er NæStEN OptAgEt rEStEN Af årEt!

Så hvis du vil leje KLF´s skønne lejlighed i prenzlauer Berg, skal du skynde dig at ringe til Kolonerne på 3325 4425Se foto og priser på www.klf-net.dk


STRANDpARKSKOLEN

Til KLF-afdelingen på Strandpark-skolen

Tak for jeres læserbrev/invitati-on (KK 7), hvor I skriver om

Strandparkskolens situation.Som I ved, er vi netop nu i gang

med at forhandle om økonomien på børneområdet, og derfor kan jeg af gode grunde heller ikke give jer et klart svar på, hvordan de kommende år ser ud.

Forvaltningens pressede økono-mi betyder, at vi skal træffe nogle meget vanskelige beslutninger, og derfor har børne- og ungdomsud-valget og jeg bestræbt os på en maksimal grad af åbenhed.

Jeg har tæt kontakt til ledere, fag-personale, organisationer og for-ældre, ligesom jeg har besøgt en lang række skoler, institutioner og børnehaver. Alt sammen af hensyn til at gennemføre beslutningerne så nænsomt som muligt og på så oplyst et grundlag som muligt.

Derfor vil jeg også gerne takke ja til jeres invitation om at besøge Strandparkskolen, og jeg vil sørge for at dette møde kommer i kalen-deren så hurtigt som muligt.

Med venlig hilsen Anne Vang, børne- og ungdoms-borgmester

FLERE NEDSKæRIN-gER – ELLERS TAK!

Kære politikere

Vi har nu været vidne til en kontinuerlig nedskæring på

de københavnske skoler hen over de seneste mange mange år. Nu er det nok!

Vi er bevidste om den store ud-

fordring det er – for jer inde på Rådhuset – at få budgetterne til at gå op. Men I skal vide, at den årli-ge nedskæring på skolens budget-ter har vidtrækkende konsekven-ser for de københavnske skoleele-ver.

Vi må hermed konstatere, at vi har nået smertegrænsen for, hvad der er rimeligt for vores børn! Vi håber, at førstehjælpskufferterne rundt omkring i kommunen er velassorterede. Dette års besparel-ser kommer til at give store sår på vores elevers skolegang. Visionen om at skabe verdens bedste folke-skole er helt utopisk under disse vilkår. Vil man skabe verdens bed-ste folkeskole, må man investere mere end visioner i den.

Konkret betyder disse katastro-fale nedskæringer for skolerne på Østerbro, at vi bliver 17 færre læ-rere til at undervise 105 flere ele-ver i skoleåret 2010/11. Vi har me-re end svært ved at få øje på, hvor-dan denne ligning kan gå op – uden kraftige forringelser i det under-visningstilbud vi serverer for ele-verne.

Set i lyset af: at elevernes under-visningstimetal nu er på et absolut minimum, at mange undervisnings-materialer er forældede, at deleti-mer er kraftigt beskåret eller afskaf-fet, at støtten til tosprogede elever er nærmest ikke eksisterende, at der er ringere mulighed for lejrskoler og ture ud af huset, manglende midler til efter-/videreuddannelse af lærer-ne, at flere børn med mange forskel-lige diagnoser skal inkluderes i al-mindelige klasser, voldsomme be-sparelser på vikarkontoen med afly-ste timer og klasser uden reelt opsyn som en konsekvens, et minimum af tolærerordninger i indskolingen – så kan vi være meget i tvivl, om ud-byttet af undervisningen kan sætte København på landkortet som by-

Af Margit Schaleck

FoR 50 åR SIdENSkolebogs-revisionSkolebøgernes revision er som følge af nye skolelove og læse-planer et aktuelt spørgsmål, og dette gælder i fuldt mål lærebø-gerne i historie, når man betæn-ker de ønsker, der er så stærkt fremme, om at disse hjælpemid-ler skal tage globale hensyn og fremme den mellemfolkelige forståelse. På Foreningen Nor-dens foranledning gennemgik fagnævn i hvert af de 3 nordiske lande allerede i mellemkrigsti-den næsten 150 bøger og publi-cerede de fundne fejl og for-domme.KK, nummer 17, maj 1960

FoR 25 åR SIdENUgekursusKurset sigter mod at belyse nog-le af mikrodatamatens anven-delsesmuligheder inden for spe-cialundervisningen. Ud fra praktiske og teoretiske mulig-heder og begrænsninger ind-drages didaktiske og metodiske overvejelser i relation til anven-delse af forskellige undervis-ningsprogrammer i specialun-dervisningen. Herunder analy-se og vurdering af særlige pro-blemområder vedrørende plan-lægning, tilrettelæggelse og gen-nemførelse af afgrænsede un- dervisningsforløb.KK, nummer 16, maj 1985


Se videoklip på KLFTV!

Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

Lærere over hele byen aktionere-de mod voldsomme besparelser på de københavnske folkeskoler – se reportage på klftv.dk

Historisk TR-møde om OK 11Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen bød særligt tillidsrepræsentanterne fra Københavns Lærerforening velkommen til TR-mødet i sidste uge i Falkoner Centeret om OK 11, da KLF for før-ste gang som følge af sammenlægningen med DLF deltog i DLF’s forbere-delser til OK og indgår i kravopstillingen på DLF’s kongres til efteråret.

pete

r ga

rDe

en med den bedste folkeskole.Hvad for en slags skole forven-

ter I, kære politikere, at vi kan ska-be for de skrabede midler vi bliver tildelt?

Er denne discount-udgave af en skole en gangbar model for at sik-re gode målbare resultater?

Hvis ikke Københavns Kom-mune skal ende som et uland på folkeskoleområdet, må I få sadlet om og give os det økonomiske rå-derum, der skal til for, at vi kan løse opgaven og drive skole på en værdig, anstændig og ansvarlig måde.

Vi lærere på Østerbro vil meget gerne deltage og være aktive med-spillere i en reel udvikling af visio-nen for den københavnske folke-skole. Lige nu er vi sat på bænken – og i stedet er vi blevet degrade-ret til medspillere i en afvikling. Vi lader billedet stå et øjeblik…

Venlig hilsen Camille Raisch-Untereiner og Kira Schlifer, på vegne af tillidsrepræ-sentanterne i Distrikt Østerbro

NoteR

Slank administrationenDanskerne er ikke parate til at lade kommunale besparelser gå ud over centrale velfærdsområder som ældreplejen, børnepasningen og på folkeskoleområdet.

Ifølge en meningsmåling er kun 2,5 procent villig til, at besparelser går ud over velfærdsydelser. 71,3 procent mener, at de nødvendige besparelser i den offentlige sektor skal hentes ved at effektivisere ad-ministrationen ved hjælp af blandt andet den digitale teknologi.

43,7 procent foretrækker en kombination af besparelser og skattestigninger.

Danske Kommuner

Er dU tiL StOrByfEriE? BUdApESt !pragtfulde termalbade? Lindrende massage til en billig penge?pragtfulde restauranter med levende musik?Sejlture på Donau? Så lej KLF’s nye storslåede lejlighed i Budapest der har plads til 8 personer.Se fotos og priser på www.klf-net.dkUdlejningen er begyndt – ring inden det er for sent til Kolonierne på 3325 4425.

KK’S MAIL: [email protected]

D E A D L I N E T I L K K 9

D E R U D KO M M E R

19. MA J

E R F R E DAg 7. MA J

K Ø B E N H A V N SL æ R E R F O R E N I N g SH J E M M E S I D E

w w w . k l f - n e t . d k


Den københavnske folkeskole er tæt på verdensrekord i

pengeforbrug og er et af landets dyreste, skriver du. Så er jeg ved at tabe både hat og briller, for det er slet ikke rigtigt, og det burde du som medlem af Børne- og Ung-domsudvalget vide.

Vi er omkring det 8. dyreste skolevæsen i hele hovedstadsom-rådet, og derfor slet ikke i nærhe-den af de dyreste i Danmark. Det er beskæmmende med den slags udokumenterede påstande!

Er jErES VidEN Så LiLLE?Til oplysning har en lærer i Kø-benhavn i snit 1,5 elev mere pr. lærer end i de andre store byer i landet. For kommende skoleår bli-ver der endnu flere elever pr. læ-rer, da vi bliver omkring 150 færre lærere til 300 flere elever.

Du peger på et par områder, hvor der kan findes penge. Det drejer sig om afskaffelse af de dyre, tvung-ne indkøbsordninger og nedbrin-gelse af sygefraværet gennem bed-re arbejdsmiljø. Det er særdeles

god musik i mine ører. Slip os løs i forhold til de helt tåbelige indkøbs-ordninger, for det kan vi ordne meget billigere selv.

Arbejdsmiljøet er også et abso-lut kerneområde. Hele området oplevede noget nær en massakre i efterårets besparelsesrunde. Du kan 100 procent regne med kon-struktivt medspil fra de køben-havnske lærere og KLF i den for-bindelse.

Så skriver du kækt, at hvis vi brainstormer lidt ude på skolerne, vil vi kunne komme på en hel mas-se ideer til, hvordan vi kan frigøre midler, så der bliver mere luft i økonomien. Vi skal så love, at vi ikke automatisk peger på admini-stration.

Du inviterer til lokalt medspil, for ellers kan I ende i den grumme si-tuation, at I i Børne - og Ung-domsudvalget skal træffe uoplyste, centrale beslutninger, som ikke nødvendigvis bliver ret gode.

Hvis det er situationen, så står det grumt til med den generelle viden om skoleområdet. Det er

meget bekymrende! Håber virke-lig, at du kun taler på egne vegne.

Jeg misunder jer absolut ikke pladsen i udvalget for tiden. Men det er en opgave, specielt som ny, at skaffe sig viden og indsigt som grundlag for beslutninger.

Du skal være meget velkommen på skolerne, og jeg og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i KLF vil meget gerne bistå dig med oplys-ninger og viden. Vores mailadres-ser står i KK.

MErE gæLd på fLErE SKOLErVi kan brainstorme så meget, det skal være, og vi kan ikke finde på besparelser. Der er blevet sparet voldsomt i dette år, og det bliver der også i det kommende år. Be-sparelserne rammer eleverne, og de rammer lærernes faglige stolt-hed og arbejdsglæde.

Der er og bliver ’savet’ helt ind i centralnervesystemet på den kø-benhavnske folkeskole. Uanset om vi piber eller fløjter, så vil mange skoler få mere gæld, og skoler uden gæld vil få gæld. Det har voldsom-me konsekvenser for alt på en skole.

Børnepasningsområdet i Kø-benhavn er landets næstdyreste (Politiken 22. april). Der er mange små institutioner, som forældrene er glade for. Der er fritidshjem på størstedelen af skolerne, hvor kun en lille del er KFFO’ere.

Det er ikke et populært område at spare på, og I vil få rasende re-aktioner omgående. Men der er bare ikke mere at hente på en al-mindelig københavnsk folkeskole.

Vi trænger i stedet til en hjælpe-pakke i stil med den, bankerne har fået, så vi kan gøre det lidt bedre for vores elever.

Kommentar til Rasmus Jarlovs BR-kommentar, ’Lad os sammen finde pengene’ i KK 7.

JANE PILEGAARD, LÆRER På NØRREbRo PARK SKoLE,

FoRMAND FoR FAGLIGT UDvALG I KLF

KOMMENTAR

DU SKRIVER KæKT...

Gratis web ressourcer

på livogreligion.gyldendal.dk

Livsfilosofiske spørgsmål

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Prøveoplæg Kr. 514,-ex moms

Opslagsbogudkommer maj

Kr. 154,-ex moms

Kristendomskundskab

12200

Anmeldelse”…Vi har her at gøre med et virkeligt kvalitetsprodukt, der ikke kan reklameres nok for…“ Folkeskolen 2006

Liv og religion– til en vedkommende undervisning på alle klassetrin

Udgangspunkt i elevenLiv og Religion er et moderne undervisningsmateriale til kristen-domsundervisning. Systemet tager udgangspunkt i elevernes undren og inddrager derfra samtlige af fagets centrale kund-skabs- og færdighedsområder.

Livsfilosofisk samtaleLiv og Religion gør faget levende og relevant for eleven ved at udfolde livsfilosofiske spørgsmål i ”den åbne samtale”.

Religioner og eksistensLiv og Religion inddrager både kristendommen og andre re-ligioner på samtlige klassetrin. Systemet har særligt fokus på religionernes forståelse af og svar på eksistentielle tilværelses-spørgsmål.

Varierede opgaverLiv og Religion giver forslag til både individuelle og fælles op-gaver, der indfrier alle krav til faget. Opgaverne er varierede, både i form og indhold, og præsenterer forskellige perspek-tiver på det faglige stof. Hjemmesiden www.livogreligion.gyldendal.dk indeholder supplerende opgaver, billeder og tekster til hvert kapitel samt spil og links.

NYHEDLiv og religion – Opslagsbog Elevens redskab i den daglige undervisning men også til for-beredelsen til den afsluttende prøve.

Se uddrag af bøgerne online

12200 GYL Ann_Liv & Religion_KK nr. 8_149x215.indd 1 22/04/10 10.11KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010 23


Københavns Lærerforenings Kolonier har udgivet sidste

bind i serien ’Lad os ta’ på Lejr-skole’ – den handler om Ærø, Langeland og Torø, hvor KLF har feriekolonier, der egner sig til at huse klasser, der er på lejrskole og

Den alsidige guide er illustreret med tegninger i en god streg og foto, nu også i farver. Der er kort og gode råd om transport – gang, cykel eller bus angivet med vignet-ter, der gøre det meget overskue-ligt at finde de relevante informa-tioner. I forbindelse med cykelud-lejning, bus, taxa, museer og andet er der oplysninger og adresser, te-lefonnumre og hjemmesider.

Den meget brugbare mappe skal anbefales alle, der planlægger at tage på lejrskole i det sydfynske øhav – ligesom de øvrige mapper, der nu dækker hele landet set fra KLF’s kolonier.

Nu er der kun at håbe, at der endnu findes skoler, der har råd til at sende en enkelt klasse på tur.

pg

’Lad os ta’ på lejrskole’, Ærø, Lange-land og Torø’, af Vibeke Fraenkel, Kø-benhavns Lærerforenings Kolonier.

TA’ TIL æRØ, TORØ Og LANgELANDKolonierne udsender sidste bind i serien ’Lad os ta’ på Lejrskole’.

dermed være udgangspunkt for ture ud i området. Mappen inde-holder også kapitler om det syd-vestlige Fyn, da Torø jo kun lig-ger et langt skridt i gummistøvler fra Torøhuse og 6 km fra Assens.

UUNdVærLig gUidEMappen indeholder en beskri-velser af områdernes relevante kendetegn med hensyn til natur, strande, geologi, bygninger, byer, erhverv, museer og aktivi-tetsmuligheder.

Desuden er der velfortalte kapitler om lokaliteternes for-tid og historiske begivenheder, der har sat et præg, som vi og-

så i dag kan opleve. Der er meget underholdende læsning, som også elever nok kan blive fanget af, for-di teksterne lyser af formidlings-glæde og er holdt i et tilgængeligt og mundret sprog.

Mappen er også karakteriseret af de mange små sideveje, den kø-rer ud ad, i både konkret og over-ført betydning. Der er fx en histo-rie om troldene på Ærø og en her-lig beretning fra en sømand, der stod på et skib i Marstal og sejlede stykgods mellem Cayenne i Fransk Guayana og Barbados – hårdt, men ikke kedeligt.

Først Koppinge, så Errekoppinge og Erres Kiøbing, nu Ærøskøbing.

En sømand har berettet om sin rej-se i Caribien med ’Søstrene’ af Mar-stal. (Marstal Søfartsmuseum).

De underjordiske lever ofte i bakker, især vest for Dunkær. Hvis man behandler dem godt, bliver man nok belønnet.


Københavns Kommunes musiKsKole

Klasseprojekt 2010/2011• tre dage for fuld musik

et gratis tilbud for alle 1. - 6. klasser•brochure og tilmelding udsendes til allekommunens folkeskoler i uge 20

•

www.musikskolen.kk.dk


En gammel dame fyld-te 100 år i marts, og

det blev fejret efter alle kunstens regler. Skolen sydede af virkelyst og en-tusiasme med et væld af aktiviteter, der markere-de fejringen af fødselsda-gen.

Den almindelige sko-leundervisning blev er-stattet af en jubilæums-uge. Et solidt forarbejde fra lærernes side resulte-rede i nogle meget vel-lykkede dage.

Allerede mandag mor-gen myldrede forvent-ningsfulde elever rundt i skolegårdene, mens ud-klædte lærere i den gam-le stil dirigerede skoleda-gen med muntre miner.

Lege fra da ’bedste’ var barn blev introduceret, og inden længe var den grå asfalt omdannet til et kulørt marked af hinke-

ruder og jordkloder til ’jeg melder krig mod...’.

De store elever og de-res lærere, skabte sam-men med teaterinstruk-tør Thor Bjørn Krebs på få dage en flot opsætning af ’skolen gennem tider-ne’. Det var imponerende at se eleverne beherske sang, dans og skuespil, og det blev en stor succes.

BOrgMEStErEN KOM fOrBiPå fødselsdagen blev der opstillet en stor mobil-scene i skolegården, som flittigt blev invaderet af syngende og dansende drenge og piger, som stolt fremviste deres nye kunnen.

Børne- og ungdoms-borgmester Anne Vang indtog også scenen, hvorfra hun lykønskede elever og lærere med de-

res fine gamle skole. Anne Vang gav udtryk

for, at hun gerne ville ha-ve haft en gave i form af renoveringspenge med, men at økonomien des-værre ikke tillod den slags projekter nu.

Stor jubel og hujen rungede i skolegården, da Anne Vang dog afslø-rede, at hvis der kom penge, så stod skolen meget højt på listen.

Som eftermiddagen nærmede sig, dukkede flere og flere af skolens tidligere elever op. For mange af skolens lærere var det en spændende oplevelse at tale med elever, som havde deres gang på skolen fra 1930erne.

Èn kunne fortælle at hans klasselærer i 1933 hed Martin A. Hansen, den senere kendte for-fatter. Anekdoter og minder blev udvekslet mellem de røde mure, og gamle venner genså hinanden.

ALiEN BEAt cLUBPå scenen præsenterede

skoleleder Eva Leegaard Mortensen skolens gave til eleverne, den havde indtil da været en hem-melighed: En fed koncert med Alien Beat Club, som blev landskendte i sidste sæson af X-factor. En af gruppens sangerinder har selv tilbragt sine skoleår på Vigerslev Al-lés Skole, og det blev en flot afslutning på en fan-tastisk uge.

Det siger næsten sig selv, at det tærer på kræfterne, når man ven-der skolen på hovedet og laver noget spænden-de sammen i en hel jubi-læumsuge. Glade men trætte, sagde elever, for-ældre og lærere farvel til hinanden fredag aften, og goddag til en velfor-tjent påskeferie.

Den store jubilæums-fest for lærerne blev af-holdt 9. april, og varede til langt ud på natten til tonerne fra det til lejlig-heden dannede lærer-band, der trykkede den af.

VIgERSLEV ALLÉS SKOLE 100 åR

Der var stort fremmøde af nuværende brugere af sko-len og en del gæster havde været elever for adskillige årtier siden.

Skolen i historisk perspektiv og optræden på scenen.

AF JAN KLINT PoULSEN

Cars

ten

linDe

Cars

ten

linDe


’Moodle’ og ’eTwinning’. Nogle af de nævnte er platfor-

me, hvor ens projekter kan lægges ud og eventuelle interesserede kan kontakte én for at samarbejde om-kring et muligt projekt, mens an-dre formidler skabeloner til breve mellem elever.

Vi startede med et kontaktsemi-nar, hvor man fik mulighed for at møde lærere fra mange andre lan-de og udvikle små projekter. Der-udover blev der tid til socialt sam-vær med kolleger fra udlandet og et skolebesøg på en britisk skole. Det viste sig at være en interessant øjenåbner.

NyE prOjEKtEr frA pOESi tiL fOdBOLdI den kommende tid skal vi arbej-de videre med de mange kontak-

ter, vi fik skabt og endvidere im-plementere de nye ideer og tiltag vi fik på turen, både på ledelses- og på lærerplan.

I løbet af foråret planlægger læ-rerne sammen med de udenland-ske lærere de forløb, som skal kø-re i efteråret. Det drejer sig om projekter med blandt andre Hol-land, Rumænien og Georgien, der handler om poesi, fodbold og det at være ung i Danmark og i ud-landet.

I forbindelse med vores interna-tionale profilarbejde afholder vi en workshop for interesserede kø-benhavnske lærere 19. og 20. maj, fra kl. 14 til 16.30. Vi glæder os til at kunne give vores erfaringer med internationalt samarbejde vi-dere. Tilmelding kan ske via BUF akademi.

AF STINE HJoRTH PEDERSEN, RANDERSGADES SKoLE,

KØbENHAvNS INTERNATIoNALE PRoFILSKoLE

pROFILSKOLER MØDES OM NyE pROJEKTER

De internationale profilskoler mødtes til europæisk konference i London.

Seks lærere fra henholdsvis ind-skolingen, mellemtrinet og

overbygningen samt ledelsen på Randersgades Skole drog i begyn-delsen af marts til London for at deltage i European Schools Pro-ject Associations 24. ESP-konfe-rence.

Hvert år afholder ESP en konfe-rence, hvor lærere fra hele Europa mødes og udveksler tanker, visio-ner og ideer til, hvordan et samar-bejde på tværs af landegrænser og kulturer kan skabes. I år var det 24. gang, at ESP var vært, og til næste år afholdes konferencen i Danmark.

En af drivkræfterne i organisati-onen er Birthe Kjær Peulicke, der har været med til at vejlede Ran-dersgades Skole i det internationa-le profilarbejde.

ALLE KLASSEr i KONtAKt MEd SKOLE i UdLANdEtRandersgades Skole har i en år-række sendt lærere til denne kon-ference, og i år var ingen undta-gelse. I ugerne op til vores besøg havde hele lærergruppen skrevet projektforslag til konferencen, så-ledes var det de 6 læreres arbejde at formidle projekterne og skabe kontakterne til de andre skoler.

På Randersgades Skole har vi den målsætning, at alle klasser, in-den skoleåret 09/10 udløber, skal have kontakt med en skole fra ud-landet. Denne kontakt kan handle om al slags kulturudveksling – hu-mor, musik, VM i fodbold eller ungdomskultur, i bund og grund er det kun fantasien, der sætter grænser.

Selve konferencen havde et tæt-pakket program med oplæg og workshops, der primært omhand-lede forskellige portaler, formater og værktøjer til samarbejde over landegrænser: ’Image of the other’,

ranD

ersg

aDe f

oto


Overskriften er hen-tet fra Frank Jen-

sens børnepolitiske re-formforslag for børne- og ungdomsområdet præsenteret op til sidste års valg til Borgerrepræ-sentationen.

På skolerne er vi netop nu ved at planlægge næ-ste skoleår og prioritere de udmeldte ressourcer, og det er ikke noget kønt syn!

En typisk københavnsk skole skal drives med 2-3 lærere/børnehaveklasse-ledere færre end i år, samtidig med at vi over-skudsagtigt skal byde endnu flere elever og for-ældre velkommen i sko-len.

Det er glædeligt, at så mange familier vælger at blive i byen, men det er deprimerende, at vi ikke længere kan sige, at Kø-benhavn har et godt sko-letilbud til alle elever.

Den typiske køben-havnske folkeskole har for det kommende skole-år skåret i klassernes

ugentlige timetal – et timetal der allerede nu ligger under ministeriets vejledende timetal og væsentligt under timetal-let i de andre større dan-ske byer.

Støtten til de svageste elever har en årrække været i fokus. Hver femte elev forlader skolen uden tilstrækkelige faglige kompetencer, og i grup-pen af tosprogede elever er det tæt på hver anden, der ikke har tilstrækkeli-ge kompetencer til at gå videre i uddannelsessy-stemet.

På skolerne i Køben-havn vil der i det kom-mende skoleår blive skå-ret kraftigt i den støtte, eleverne kan få i skolens special- og sprogcenter og i lektiecafeen. Ligele-des vil muligheden for at foretage opdeling af ele-verne i hold være priori-teret væk.

Jeg tror, at politikere og direktion er klar over, at de gennemførte bespa-relser vil få dramatisk og

Nu er valgplakaterne for alvor blæst ned fra lygte-pælene.

niel

s-Vi

lHel

m sø

e

ødelæggende betydning for skoletilbuddet i Kø-benhavn.

Det er glædeligt, at po-litikerne har fokus på

byggeri til de mange nye elever, men vi har brug for penge til at drive sko-le!

’BØRNENE FØRST’SåLEDES LØD VALgLØFTET

AF LARS SØRENSEN, MEDLEM AF KLF’S bESTyRELSE

FAgLIg KOMMENTARm

artin

folD

gast

ADRESSER OM KK

UdgivelSeSPlaN 2010

KK 09: 19. maj/uge20sidste frist: 7. majKK 10: 2.juni/uge 22sidste frist: 21. majKK 11: 16. juni/uge 24sidste frist: 4. juniKK 12: 25. august/uge34sidste frist: 13. augustKK 13: 8. september/uge 36sidste frist: 27. augustKK 14: 22. september/uge38sidste frist: 10. septemberKK 15: 6. oktober/uge 40sidste frist: 24. septemberKK 16: 27. oktober/uge 43sidste frist: 15. oktoberKK 17: 10. november/uge45sidste frist: 29. oktoberKK 18: 24. november/uge47sidste frist: 12. novemberKK 19: 8. december/uge49sidste frist: 26. november

ANNONcErMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONcEfOrMAtEr Og priSEr i 2010 (ex. momS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LærErfOrENiNg Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LærErNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS KOLONiErKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS BEStyrELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

aboNNemeNT 2010400 kr. inkl. moms.

– tager hul på mellemtrinnet!

Format tilgodeser differentiering, mange måder at lære på samt fremadrettet og løbende evaluering.

Format på mellemtrinnet består af:

• Elevbog med 8 kapitler med et fagligt område, som gradvist udvides på de tre klassetrin.

• Evalueringshæfte med fremadrettet evaluering til hvert kapitel.

• Lærervejledning med side til side-vejledning, kopiark, facitliste, m.m.

• En værkstedsmappe til hvert klassetrin med værkstedsark, regnehistorier, multikort m.m.

• En materialekasse med konkrete materialer. Kassen dækker hele mellemtrinnet og supplerer værkstedsmappen.

Læs meget mere på alinea.dk

Supplerende aktiviteter på Elevunivers.dk

(15

078

) KK8

-201

0

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

matematik bh.kl.-9. kLaSSe

15078_format_KK8_2010.indd 1 21/04/10 12.49

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

kk 08-2010

Documents