kk 14-2010

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

Nr. 14 • 22. september 2010

drAStiSK SKOLESAMMENLægNiNg

fULdt BLUS på gASSEN

tiNgBjErg SKOLE fOrVANdLEt

Indhold

02Nye drastiske skole- sammenlægningerBUF foreslår, at fire skoler på Amager lægges sammen til én kæmpestor skole.

06

10 Regeringens rejsehold – bestilt arbejde! Vi skal dreje diskussionen fra struktur og rammer til indhold og kvalitet.

BR-kommentar Personlige og lige-værdige relationer.18

28Faglig kommentar Vi er dem, de andre ikke må lege med, vi er det dårlige selskab.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/SEssen 226000 Kolding

Forside:Genindvielse af Tingbjerg Skole efter en ovenud vellykket totalrenovering. Børne- og ungdoms-borgmester Anne Vang ønskede til lykke – hun gik som skoleelev til svømmeundervisning her: ”Skolen er jo ikke til at kende”, sagde hun. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 20. septemberDeadline KK 15: fredag 24. september, se ovenfor

Sankt Annæ Sangskolen truet af brugerbetaling.23

BUF-direktionen om skoleledere.16Debat 19

niel

S-Vi

lhel

m Sø

e

niel

S-Vi

lhel

m Sø

e

Gasværksvejens Skolefejrede sin fødselsdag og sin status som madskole i de renoverede bygninger.04

Husum Skole På vej mod ny ungdom.14Tingbjerg Skole

Forvandlet og genindviet.12

IT og medier 1. klasse arbejder med æstetisk-virtuelle projekter og transformeres fra medieforbrugere til producenter.

Pete

r gA

rde

KK • KØBEnhAVnS KoMMUnESKolE • nR 14 • 22. SEPTEMBER 2010 1

KK NR. 14

22. SEPTEMBER 2010

103. åRGANG

Da Børne- og Ungdomsforvaltningen sidst skulle sælge ideen om skolesam-

menlægninger, blev den fra starten embal-leret i kønne pædagogiske lovord, hvoraf de fleste dog blegnede i takt med løvfaldet det efterår i 2007.

En grundpille i planen var også, at en sammenlagt skole kun skulle have én ad-resse og én matrikel, ’så man ikke skulle pendle frem og tilbage over større afstande’, som den tidligere BU-borgmester formule-rede det – men den holdt heller ikke længe. Én ting stod dog fast, BUF skulle spare et trecifret millionbeløb, nøjagtig som det er tilfældet i dag.

Situationen er naturligvis beklagelig, og den skyldes først og fremmest, dengang som i dag, at regeringen har forbudt Kø-benhavns Kommune at tage af egen penge-kasse for at fastholde de kommunale aktivi-teter og undgå minimalkommunen.

I nødens stund foreslår BUF igen i år at løse dels nogle pladsmangel- og lokalepro-blemer, dels betydelige økonomiske proble-mer ved at sammenlægge skoler, side 2, skønt skolenedlæggelser og sammenlæg-ninger fra 2007 ikke ligefrem har sat sig markante positive spor – på en af skolerne har der nærmest været tale om elevflugt.

På baggrund af høstede erfaringer er det et risikabelt forslag, BUF nu fremsætter om at forvandle fire Amager-skoler til én subsi-diært to skoler bestående af Sundbyøster og Gerbrand, Højdevangen og Dyveke. En så-dan skole vil indeholde 11 spor og desuden vokse kraftigt de følgende år eller kræve andre udvidelser. De fire skoler ligger i om-kring en halv til halvanden kilometers ind-byrdes afstand, og med den udsigt er det svært at fastholde det klassiske billede af en skole som et overskueligt og trygt sam-lingspunkt i lokalområdet, som befolknin-gen bruger, identificerer sig med og passer på.

Nej, her er der snarere tale om en læ-ringsfabrik, hvis pædagogiske og menne-skelige værdier er sat under administration af finansministeren. Her er der ingen pæ-

dagogiske eksperter og smagsdommere, der har grebet forstyrrende ind. Her vil man skulle kigge godt efter for at få øje på den synlige og karismatiske leder, der kigger ind og coacher i klasseværelserne.

En særlig fiffig finesse ved en kæmpesko-le, der dækker så stort et geografisk område er, at det bliver muligt at fordele ét- og to-sprogede elever rent administrativt inden for skoledistriktet, for det er jo ikke tvang. Tosprogsprocenten på skolerne spænder fra 13 til 57 procent, og dermed er det muligt at lande på den attråede procent på om-kring 30.

Et gammelt sparehåndtag, som Borgerre-præsentationen ellers besluttede at afskaffe for 15 år siden, er også fundet frem til lej-ligheden – sparepotentialet ved at lade 8. og 9. klasser flytte fra klasselokale til klasselo-kale som vandreklasser. Københavns Ejen-domme har beregnet, at der kan spares 1,5 mio. kroner i sparet byggeri pr. vandreklas-se, og beregningen eksemplificeres i forhold til byggeplanerne for 2011. Såfremt alle 21 9. klasser på skoler med anlægsprojekter til næste år gøres til vandreklasser, opnås en besparelse på 31.5 mio. kr. Et tilsvarende beløb kan hentes ved at inddrage alle 8. klasser. Og inddrages skoler med anlægs-projekter i 2012 i en tilsvarende vandreklas-seordning, kan der spares 21 mio. kr. og i 2013 ligger der 37 mio. kr. i sparegevinster. Altså over tre år i alt 120 millioner kroner.

Her er der virkelig guld for enden af regn-buen, hvis BR godkender drømmen, om-end Københavns Ejendomme medgiver, at den gyldne idé har enkelte begrænsninger, for er det nu også arbejdsmiljømæssigt for-svarligt at placere 9. klasseelever ved møb-ler i 6.-7. klasses lokaler – eller måske på stolene i børnehaveklassen?

Man kan frygte, at hele denne struktur-plan, hvis den gennemføres, vil medføre endnu et bidrag til privatskolefrekvensen på Amager, der i øjeblikket ligger på 20 til 25 procent. Hvad er det for en besparelse, som BUF vil købe så dyrt?

pg

dYRT KØBT BESPARElSE?lEdER

2 KK • KØBEnhAVnS KoMMUnESKolE • nR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

nYE dRASTISKE SKolESAMMEnlÆGnInGERPÅ VEJBUF foreslår, at fire Amager-skoler lægges sammen til én skole med 11 spor – og stigende i de følgende år. Forslaget skal sikre en mere effektiv udnyttelse af lo-kaler til det stærkt voksende elevtal, spare millioner af kroner og muliggøre en mere ligelig fordeling af ét- og tosprogede elever. lærerne: det her er vanvid! også hjemklasseprincippet står for skud – der regnes på, hvor mange millioner der kan spares på byggeri og inventar, hvis 8. og 9. klasser gøres til vandreklasser.

En 11-sporet skole med en spe-cialklasserække til næste år,

voksende til 14 spor året efter og endnu nok flere i årene derefter.

Sådan lyder Børne- og Ung-domsforvaltningens strukturfor-slag til det politiske udvalg om, hvordan der skal blive plads til det stærkt stigende antal skoleelever på Amager samtidig med, at der spares et millionbeløb.

Kæmpeskolen skal ifølge forsla-get opstå ved at sammenlægge Sundbyøster Skole, Gerbrandsko-len, Højdevangens Skole og Dyve-keskolen. Alternativt foreslår BUF, at de to første fusionerer til én sko-le og de to sidste til en anden. Der indgår også i planen en mulighed for at etablere en overbygnings-skole.

Et aktuelt kapacitetsproblem lø-ses, når den nye skole i Ørestad City tages i brug til næste år, men allerede året efter bliver der igen pladsmangel på Amager, selv om det også foreslås at udvide Peder Lykke Skolen fra 3 til 4 spor.

Ud over at kunne udnytte byg-ningskapaciteten mere effektivt ved en megasammenlægning skal forslaget også bidrage til at løse den gordiske knude om fordeling af ét- og tosprogede elever.

Der er i dag stor forskel i forde-lingen på de fire skoler, idet to-sprogsprocenten på Dyvekeskolen, hvor der er flest, er 57, mens Ger-brandskolen kun har 13 procent tosprogede elever. Hvis de fire skoler fusionerer til én, kan den ofte omtalte ideelle procent på 30

opnås ved at flytte rundt på ele-verne inden for samme meget sto-re skoledistrikt.

LANgELiNiE Og KAStELSVEjOgså på Østerbro foreslår BUF en sammenlægning. Det drejer sig om Langelinieskolen og en nyind-rettet tosproret skole i i bygninger-ne på Skolen på Kastelsvej.

Den tidligere store skole for ele-ver med hørehandicap omdannes i stedet til en klasserække med om-kring 50 elever. Det skyldes navn-lig, at elevtallet er dalet strækt, fordi mange hørehandicap i dag kan kompenseres med høreappa-rat eller Cochlear Implantat.

MANgE UdBygNiNgErOver det meste af byen stiger elev-tallet, og betydelige udbygnings-planer bliver i disse år gennemført i Indre By, på Østerbro, Bispebjerg og i Vanløse-Brønshøj-Husum di-strikter, mens der ikke forventes kapacitetsproblemer på Nørrebro og i Valby de nærmeste år – i nog-le områder er der allerede bygget.

Det er der også på Vesterbro, men i Sydhavnen forventes et yder-ligere kapacitetsbehov i området omkring den planlagte nye skole i Ørestad Syd, et byggeprojekt der dog er udskudt.

HjEMKLASSEpriNcippEt Står fOr SKUdTil mødet i Børne- og Ungdoms-udvalget lå der også et notat fra Københavns Ejendomme, der rummer nogle beregninger over, hvor mange penge der kan spares ved at fravige hjemklasseprincip-pet og lade 8. og 9. klasser være vandreklasser – altså uden eget fast klasseværelse.

Det skulle give en samlet bespa-relse på 1,5 mio. kroner pr. van-dreklasse på de skoler, hvor der el-

AF PETER GARDE

S T R U K T U R F o R S l AG

KK • KØBEnhAVnS KoMMUnESKolE • 14 • 22. SEPTEMBER 2010 3

Det forlyder, at BUF vil anskaffe vandreudstyr til eleverne, hvis de mister deres hjemklasse og får en kilometer fra bygning til bygning.

lers skulle bygges for at skaffe hjem-klasse til alle – se lederartiklen s.1.

En sådan ordning ville dog være i modstrid med en 15 år gammel beslutning i Borgerrepræsentatio-nen om, at hjemklasseprincippet skal gælde i den københavnske folkeskole. Men hjemklasseprin-cippet risikerer i den nuværende situation at blive tilsidesat som en underordnet konsekvens, når en budgetbeslutning skal udmøntes.

Der er ganske mange penge at finde her. Ifølge beregninger fra Københavns Ejendomme vil der kunne spares op mod 120 mio. kroner i årene 2011-13.

dEN VidErE gANgOnsdag i forrige uge behandlede Børne- og Ungdomsudvalget struk-turforslagene fra BUF, og her be-sluttede udvalget at sende forslaget om skolesammenlægninger på Amager og Østerbro i høring.

Da der allerede er taget højde for de forventede besparelser i for-bindelse budgetforslag for 2011, skal pengene findes et andet sted, hvis ikke sammenlægningerne gennemføres.

LærErNE: VANVittigt!På Gerbrandskolen siger tillidsre-præsentant Finn Petersen, at læ-rerne generelt finder det uspiseligt med en 11-sporet skole.

– Den umiddelbare reaktion er, at folk tænker på, hvor de skal fin-de sig selv i sådan en stor enhed. Det er en følelsesmæssig reaktion, som har stor betydning både for den enkelte og for fællesskabet, si-ger Finn Petersen, der også undrer sig over, hvor lærerne skal få øje på den synlige leder, når der er så mange bygninger og matrikler at vælge imellem.

Claus Korslund, TR på Høj-devangens Skole, fortæller, at læ-

rerne forholder sig afventende ind-til efter et TR-distriktsmøde og møde i KLF, men det er med me-gen bekymring, at de har hørt om sammenlægningsplanerne.

Især frygter han elevflugt af fle-re årsager – hvad vil forældre til skolebegyndere fx tænke om en lang og trafikfyldt skolevej for de-res børn?

TR-suppleant Dorte Madsen, Sundbyøster Skole fortæller, at sammenlægningsplanen frem for alt fremkaldte hovedrysten på læ-rerværelset:

– Mange synes, det lyder helt surrealistisk – hvordan kan det overhovedet lade sig gøre rent

praktisk, når vi ligger spredt på fi-re matrikler med betydelig ind-byrdes afstand?, spørger Dorte.

På Dyvekeskolen fortæller til-lidsrepræsentant Winnie Feld, at lærerne er gået fuldstændig kolde, efter at de hørte om sammenlæg-ningsplanen:

– Vi ved ikke, hvilket ben vi skal stå på. Alle synes, det lyder fuld-stændig vanvittigt – det er jo ren aprilsnar. Bare tænk på afstanden mellem skolerne, og hvad er det for en besparelse, de finder i den plan? Der er jo intet om indhol-det, eller hvad BUF vil med det her sammenlægningsudspil, siger Winnie Feld. ■

niel

S-Vi

lhel

m Sø

e


En gennemrenoveret Gasværksvejens Skole fejrede sin nyudklækkede og allerede succesfulde madskole med pindemadder, mavedans og borgmestertaler. 260 ud af skolens 325 vesterbroelever er tilmeldt skolens frokost-tilbud til en tyver.

FUldT BlUS PÅ GASSEn

Eleverne morede sig, mens de kastede sig over resterne på lagkagebordet.

EN drØM går i OpfyLdELSEFor skoleleder Marianne Risager-Hansen er madskolen en drøm, der går i opfyldelse.

– Før jeg blev skoleleder, havde jeg overvejet, hvordan jeg ville in-tegrere mad i skolen. Da jeg blev ansat her, fik jeg at vide, at det kunne jeg godt glemme alt om.

– Men da Ritt Bjerregaard kom til, åbnede nye muligheder sig, blandt andet det med madskoler. Jeg havde alle tankerne parat og sendte en ansøgning efter at have drøftet det med bestyrelsen og læ-rerne, fortæller hun.

I dag er madskolen en realitet, og kun en måned efter skolestart deltager 260 af skolens 325 elever i madordningen, der koster en 20-krone pr. dag. Skolelederen spiser selv med hver dag sammen med børnene.

– Det er en god lejlighed til at lære børnene at kende, og så er maden god. Faktisk er den så god, at jeg er holdt op med at spise varm mad derhjemme, afslører hun grinende.

frA Addr tiL HOVI skolens køkken står kokken Her-man Fagerlund og pædagog og er-næringsassistent Katrine Gotfred-sen i spidsen for at svinge gryder-ne. Begge er de lykkelige for deres job, hvor deres erklærede mål er at ændre børns kostvaner og med dem også perspektivet på livet.

– Mad kan flytte meget, konsta-terer Herman Fagerlund og un-derstreger, at for ham handler mad ikke om affodring.

– Mad er en oplevelse, der kan berige og stimulere sanserne, og som har afgørende betydning for børns udvikling. Mit projekt med

TEKST oG FoTo: JULIE BLICHER TRoJABoRG

Gasværksvejens Skole slog på sin fødselsdag fredag efter-

middag 3. september dørene op for et nyt produktions- og under-visningskøkken og inviterede til buffet med sirlige rækker af mundrette pindemadder, klasser-nes opfindsomme lagkager og op-træden under åben himmel i sko-lens gård.

Både børne- og ungdomsborg-

mester Anne Vang og kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev tog del i festlighederne og var tydeligt begejstrede.

– Jeg har været lærer engang. Hvis jeg skulle være lærer igen, kunne jeg godt tænke mig at være lærer her. Og hvis jeg skulle være barn igen, ville jeg gerne være barn her, sagde Pia Allerslev i sin tale til skolens elever.


madskolen handler om at lægge grundlaget for en særlig tilgang til livet.

– Jeg ønsker, at børnene udvik-ler en latent nysgerrighed, hvad enten det drejer sig om kultur el-ler mad. Det handler om at gå fra ’addr, hvad er det?’ til ’hov, hvad er det?’

fOræLdrE tAgEr OpVASKENHver dag betjener køkkenet 260 af skolens 325 elever. Så eleverne må spise i to hold; første hold kl. 11.15 og andet kl. 11.45.

Madholdet bringer dog mad ud til 0. klasserne, der spiser i deres klasselokaler. Holdet af elever, som laver maden, har køkkentjans i en måned ad gangen og må spise gra-tis med sammen med resten af skolens elever i kantinen. Her spi-ser de børn, som har madpakke med hjemmefra også. Ifølge Mari-anne Risager-Hansen fungerer fællesspisningen godt, selv om ik-ke alle børn er med i frokostord-ningen.

– Vi oplever ikke, at der er børn, som er kede af det, fordi de ikke spiser med af skolens mad. Jeg ser to grunde til, at der er elever, som ikke er tilmeldt madordningen. Den ene er kræsenhed, den anden er økonomisk.

– Hvis det handler om kræsen-hed, betyder fravalget ikke noget for mig. Men hvis det er på grund af økonomi, så er det problema-tisk. For så er der risiko for at ud-vikle et A- og et B-hold. Det mest optimale ville være, hvis maden var gratis, men det er jo et politisk spørgsmål, konkluderer hun.

Tilslutningen til madordningen er gået over al forventning. Så når opvasken stiger Herman Fager-

Dagens buffet med æblekage var fristende, og det var svært at vælge.

lund, Katrine Gotfredsen og mad-holdet over hovedet, skriver Her-man på skoleintras opslagstavle og beder forældrene om hjælp.

– Når jeg beder om hjælp, mø-der der altid en eller to forældre

op, som vasker op i tre-fire timer. Jeg er overrasket og vildt impone-ret over den entusiasme og vilje til at ville hjælpe, som forældrene udviser, fortæller han. ■

Pædagog og ernæringsassistent Ka-trine Gotfredsen og kok Herman Fagerlund: ”Børnene skal have en fornemmelse af sammenhæng, der-for er de også med til at lave egen-kontrol, hvor de fx tjekker, om van-det er 80 grader varmt, og om fry-serummet er minus 20.”

I skolens nye produktions- og un-dervisningskøkken bliver Sofus fra 4.u hjulpet på vej med flødeskums-sprøjten hen over de sidste æbleka-ger til festbuffeten. Til daglig må de elever, der har køkkentjans, spise gratis sammen med de andre ele-ver i kantinen.


Hvor mange har husket at tage et tøjdyr med?, spør-

ger underviser Leif Petersen på Center for Informatik (CI), da ele-verne fra 1. klasse har fundet hver en stol og tjekket, hvem der sidder

foran, bagved og til begge sider.– Godt halvdelen, det er fint,

hver gruppe skal bare bruge ét tøj-dyr, og jeg henter et par små dyr mere, hvis I har brug for et til, si-ger Leif Petersen og kommer se-

nere tilbage med en plasticpose med diverse mulige beboere til et jordhul, en bondegård, en hunde-kennel eller en savanne.

Vi befinder os i CI’s store møde- og undervisningslokale på 5. sal på Artillerivej 126. Her er der en imponerende udsigt over det flade Amager og dets mange opskyden-de højhuse. Det er ikke noget, der tager børnenes opmærksomhed, men de er også lokale og sikkert vant til store vidder.

Det er en såkaldt Ørestads-klas-se, der indtil videre har til huse i Skolen på Islands Brygge, indtil den nye skole er bygget og indflyt-ningsklar – så rykker de derover.

Ørestad Skoles særkende bliver, at den skal have en æstetisk-virtu-el profil, og det er årsagen til, at netop denne første klasse besøger CI – Leif Petersen:

– Vi vil gerne bidrage til, at ele-verne fra starten får hænderne i de virtuelle muligheder omkring et æstetisk projet, hvor de digitale redskaber er inddraget.

VALg: gEMME ELLEr SLEttEDet er i juni måned og tredje gang, eleverne arbejder på CI, og idag skal de digte en historie i fire sce-ner, hvor deres tøjdyr er hoved-person. De arbejder to og to og skal blive enige om en handling og et sted, hvor historien foregår.

Lokaliteten skal de selv skabe af de forhåndenværende materialer: pap, papir, staniol, farver, snor, kli-sterbånd og en mindre transport-vogn med potteplanter – det er skoven, og den kan trilles lige der-hen i lokalet, hvor der er brug for den.

De fire scener i historien skal eleverne fotografere med små di-gitale kameraer. Sidste gang øvede de sig i at fotografere. De lavede portrætfoto af hinanden og fik ud

FRA MEdIEFoRBRUGER TIl PRodUcEnT

Før sommerferien arbejdede en 1. klasse på Skolen på Islands Brygge med æstetisk-virtuelle projekter i sam-arbejde med center for Informatik. Klassen skal nemlig flytte ind på Ørestad Skole med den æstetisk-virtuelle profil, når den er bygget færdig. Eleverne skal fra star-ten have hænderne i de digitale redskaber.

TEKST oG FoTo: PETER GARDE

Historien skal foregå i naturen, og derfor sidder tøjdyrene mellem træ-stammer og grønne blade i skoven, der er placeret på en transportvogn.

–


over en gennemgang af teknikken en lektion i vinkler, perspektiver, zoom og afstand – og desuden lidt om de menneskelige sider ved fo-tografering. Både fotograf og mo-tiv skal føle sig godt tilpas under processen, og det siller nogle krav til samværet.

Før eleverne går i gang med de-res historier får de lidt mere at vi-de om kameraet og dets mulighe-der. Torben Nielsen, der også er underviser, lærer dem, hvordan de kan se de billeder igennem, de har taget og, ikke mindst, hvordan de kan slette dem, de ikke vil bruge.

– Det tager vi lige igen, siger Torben, for sletteproceduren er lidt mere indviklet, men nok så vigtig.

– I må kun have fire billeder i kameraet, når I laver historien, så I skal altså vælge, hvilke fire bille-der I vil bruge til historien og slet-te de andre, præciserer Torben.

MiLjØEt SKAL SKABES– Hvad hedder din bamse?, spør-ger Leif Petersen.

– Hobby, lyder svaret.– Hvor skal historien om Hobby

foregå?– I skoven, den skal ligge og sole

sig.Nu fortsætter samtalen ved trans-

portvognen med potteplanter. Hob-by anbringes liggende mellem de

grønne blade, men i hvilken vin-kel skal den så fotograferes?

Efter en del snak bliver Leif og Hobbys gruppe enige om, at de nok nærmest skal ned og ligge på maven på gulvet for at tage et bil-lede, der giver et retvisende ind-tryk af den rekreative situation i hvile i solen i skovbunden.

Det varer ikke længe, så er alle tomandsgrupperne i fuld gang med at diskutere historie, de fire tableauer der skal fotograferes og ikke mindst med at fremstille den rigtige baggrund, der kommuni-kerer lokaliteten rent visuelt.

En gruppe tegner en legeplads som baggrund, en anden beklæ-der et papkasselåg med staniol og lægger en skildpadde på det – den svømmer på det dybe hav, ja, der er pustet luft under fantasien, og der arbejdes koncentreret.

Klasselærer Elisabeth Flinck går fra gruppe til gruppe og fremmer processen, når der er brug for det. Det er der for eksempel, da grup-perne skal importere billederne fra

kameraet ind i computeren, og de skal finde vej i mappehierarkiet på skærmen.

Nu skal den æstetiske dimensi-on for alvor forenes med den vir-tuelle – det er essensen af elever-nes perspektiv for deres fortsatte skolegang på Københavns Kom-munes kommende skoleflagskib.

KrAV i ViSUEL KULtUrMen hvorfor egentlig sætte elever i første klasse til at gennemføre den slags arbejdsprocesser? Leif Petersen er ikke i tvivl:

– Eleverne skal vænnes til i hver-dagen at inddrage de digitale me-dier, for den nye Ørestad Skoles profil bliver netop æstetisk-virtuel.

– Derfor er det en oplagt idé at lave sådan en adoptionsordning af et par klasser, som vi har gjort. Det er til gavn for begge parter – vi får fx afprøvet nogle ideer i for-hold til forskellige aldersgrupper og høster nogle pædagogisk erfa-ringer.

– Både eleverne og vi har fagligt

Gruppen arbejder med dybde og perspektiv – aben sidder som hoved-person i forgrunden, derefter træet, miljøet fremstillet på tegning, en sort skabning i baggrunden og en dejlig lyseblå himmel lyser over det hele.

To venner i en båd der gynger på havet.


udbytte af en løbende relation, si-ger Leif og Torben Nielsen tilføjer:

– Vi er alle konsumenter af det, medierne udsender, og ved at gøre eleverne til producenter bliver de også bedre konsumenter.

– Vi lever i en visuel kultur, og ved selv at være kreative og billed-skabende øger det børnenes for-ståelse og evne til at sortere i alle de indtryk, de møder fra morgen til aften.

– Et nutidigt læsebegreb er også bredere end kun at omfatte ord og bogstaver. Det drejer sig om at orientere sig i et landskab af bud-skaber.

rEfLEKtiON Og VALgNæste gang skal 1. klasse arbejde med blandt andet makrofotografe-ring på Kalvebod Naturskole. Her kobles de digitale muligheder også på deres opgave, der udvikler sig til et bred tværfagligt forløb.

Eleverne kommer tæt på for-skellige lokaliteter, hvor opgaven går på at se og forstå de mulighe-

og senere skal de også indtale tek-sten, fortæller Torben Nielsen, og kompetencer i danskfaget udvides altså i den sammenhæng med og-så at lære at indtale en speak med indlevelse, engagement og god diktion.

Efterfølgende kan grupperne se hinandens produktioner og øve sig i at give kritik. De filmiske se-kvenser kan lægges på nettet, og her kommer jo igen det virtuelle perspektiv ind.

Det æstetisk-virtuelle forløb er en lang proces, der skal bevidstgø-re børnene om deres egne æsteti-ske præferencer. De skal reflektere, de kan vælge og skrotte, men ikke uden at sætte ord på deres overve-jelser.

Det konkrete mål for hele pro-jektet er, at eleverne fra Ørestads-klassen på Skolen på Islands Bryg-ge skal lave et fagligt undervis-ningsmiddel – måske en fagbog med tilhørende digitale tilbud li-gesom forlagene gør det. ■

der, de kan udnytte i en arbejds-proces, hvor digitale medier er de-res redskaber.

– Foto og film bliver kombine-ret med en tekst, de selv skriver,

De fire billeder er langt ind på computeren, og nu er der brug for dansk-lærer Elisabeth Flinck, for under hvert billede skal eleverne skrive et lille kapitel til den samlede historie.

Leif Petersen gennemlæser teksterne sammen med eleverne, og de drøfter, om historien hænger sammen, og om den passer til de enkelte foto.


Det beror formodentlig på et tilfældigt sammentræf. Men

præcis den samme dag som rege-ringen meddelte, at man nu ville underkaste folkeskolen et omfat-tende eftersyn, lancerede Colgate en ny tandbørste, der er i stand til at nå 360 grader rundt i mundhu-len.

Skoleleder og forlagsredaktør Jens Raahauge har blik for, at skæ-ve vinkler kan være nødvendige, når man skal forholde sig til livets skarpe kanter. Nu står han på ta-lerstolen på Askov Højskole, i en sal, der er indbegrebet af folkeop-lysning.

Folket er denne sene august-weekend repræsenteret ved en for-samling af lærere og andre skole-folk fra hele landet. ’Det alternati-ve Sorømøde’, kalder arrangørerne sammenkomsten, der har et noget mere folkeligt præg end den årlige for uddannelsessystemets topfolk, som undervisningsministeren har tradition for at afholde på Sorø Akademi.

Indledernes udgangspunkt ad-skiller sig i reglen også en del fra ministerens indbudte foredrags-holderes. Som nu Jens Raahauges:

– Den første gang jeg stødte på rejseholdets gøren og laden var, da jeg fik et spørgeskema om mit liv som skoleleder. Det indeholdt et hav af spørgsmål om kommunika-tionslinjer, strukturer, mødefre-kvens og jeg ved ikke hvad. Men der var ikke et eneste spørgsmål om indhold! Jeg var jo pænt nødt til at svare på dem alle sammen, selv om jeg undrede mig over, at de udelukkende var interesseret i, hvor mange møder vi holdt, men ikke på noget tidspunkt spurgte, hvad vi snakkede om, når vi holdt dem. Hvad vi interesserer os for, hvad det er for nogle problematik-ker, vi beskæftiger os med.

– Jeg svarede da pænt på spørgs-målene og kan nu se, at jeg indgår som en chef, der vurderer, at der blandt lærerpersonalet er en inte-resse for skolen. Ja, det tror da fan-den! Vi mødes alle sammen en

gang om måneden, vi holder team-møder, og vi holder hen ad vejen en række uformelle møder – det gør vi da, fordi vi har interesse for skolen!

– Jeg blev også spurgt om, hvor-vidt jeg interesserer mig for under-visningen og for lærerne, og det gør jeg da, jeg render jo rundt hver dag med dem. Men der står ikke noget om, hvad det er, vi beskæfti-ger os med. Så hvad skal vi bruge sådan nogle svar til? Jo, det kan man læse ud af Rejseholdets anbe-falinger. De er nemlig alle sammen organisatoriske og instrumentelle.

Vi KAN iKKE BArE frEMSKri-VE NUtidENMen det er egentlig ikke så mær-keligt, mener Jens Raahauge. Rej-seholdets anbefalinger er nemlig lige præcis det, de var blevet bedt om i deres kommissorium. Det vi-ser, mener han, at der absolut ikke har været tale om, at Rejseholdet har været skolens. Det har været regeringens! Og deres anbefalin-ger kunne lige så godt have været sat i værk uden deres indsats. De ting, de anbefaler, er jo det, rege-ringen på forhånd havde besluttet.

Hvis man overhovedet kan bru-ge deres arbejde til noget, så er det, fordi de viser os, hvad vi skal stille spørgsmål til. Det er det, jeg og andre kan gøre som bidrag til, at den danske folkeskole kan ud-vikle sig, således at den kan ruste sig til en fremtid, der er usikker, og således at børnene kan håndtere fremtiden.

– Men det er tilsyneladende ik-ke det, regeringen vil. Man tror, man kan ruste sig til fremtiden ved at fremskrive nutiden. Og det er en kæmpestor fejl. Det må vi gøre op med, for det vil ikke brin-ge os videre. Det svarer til, at hvis Anders Fogh havde været statsmi-

SKAl SKolEdEBATTEn KUn dREJE SIG oM STRUKTUR oG IKKE oM Indhold?

AF ToNNY HANSEN

Skolens Rejsehold har givet ti anbefalinger til, hvad der bør ske med skolen. dem kan vi godt bruge, siger skoleleder – men kun hvis vi vender dem på hovedet og bruger tjeklisten til at diskutere, hvad der i virkelig-heden burde ske på de ti områder.

–

REGERInGEnS REJSEhold


nister i stenalderen, ville vi have fået bedre økser, men hjulet var al-drig blevet opfundet!

UpræciSE ANViSNiNgEr– Det er ret påfaldende, at man er meget upræcis i sine anvisninger. ’Lærernes kompetencer skal ud-vikles’, står der for eksempel. Det er jo svært at have noget imod. Men der er en stærk modsætning mellem, at man forventer, at lære-ren skal kunne være stolt af sin profession, når man samtidig læg-ger op til, at han eller hun skal være centralt styret. For samtidig med at man vil styrke lærerens kompetencer, vil man indsnævre hans fortolkningsrum ved at styr-ke lederen på alle områder.

Man bygger altså på en forståel-se af, at alle lærere i alle situatio-ner kan stille sig op og på samme måde gøre det rigtige, som lederen har bestemt. Det vil aldrig holde i virkeligheden, og det gælder også for alle de andre anbefalinger: de er alt for uafhængige af den kon-tekst, læreren skal fungere i.

– Det, der skal til er, at læreren skal gives mulighed for at øge sin lydhørhed og sin empati, som skal til for at give de enkelte elever vækst. Og det er altså noget andet end evidens. Hvis der er plads til det, vil man opleve, at børnene gang på gang opdager, at der er noget, der er meget mere spæn-dende end det, de har gået og pus-let med hidtil. Det er de børn, der pludselig får lys i øjnene!

VENdE diSKUSSiONEN OM– Det er på den måde, jeg mener, vi skal vende rejseholdets diskussi-oner om: Når de taler om formelle kompetencer, som lederen kan ak-tivere efter behov, skal vi diskute-re, hvad det er for nogle kompe-tencer som lærerne skal have.

– Noget lignende gælder anbe-falingerne omkring lederne. De skal også have et kompetenceløft, og det skal jeg også lige love for at de får – de har for tiden nærmest ikke tid til at være på skolerne på grund af alle de kompetenceløf-tende kurser, de skal til! Men kur-serne går alle sammen ud på, at lærerne skal have fodslag, når vi når hen til anbefaling nummer ti om, at kommunerne skal have større skoler.

– Her må vores modspørgsmål være: hvad er det, der rører sig hos lederen, når vi snakker om pædagogik. Vil han kunne inspi-rere lærerne til at være på i for-hold til eleverne, eller vil han bare kunne lære dem at passe sig ind i en bestemt struktur?

– Ingen kan have noget imod, at der forskes i uddannelse. Men Rejseholdet forestiller sig tilsyne-ladende, at forskningsresultaterne kan bruges som gyldige overalt. Det holder ikke – på min skole kan vi ikke bruge forskningsresul-tater fra Gentofte til noget, for

skolens elevgrundlag er helt an-derledes end deres. Det er da spændende at Gentofte har ind-ført flekstid for de store elever. Det kræver bare, at eleverne hjem-mefra er vant til at kunne struktu-rere deres liv, og det kan vi ikke forvente af vores elever.

Jens Raahauge kritiserer også rejseholdet for at være alt for in-spireret af aktuelle strømninger.

– Lige nu er der meget fokus på opdeling af udskolingen i linjer, så det anbefaler man. Jeg er helt sik-ker på, at hvis man havde sendt dem ud for to år siden, havde de anbefalet, at man bygger på læ-ringsstile, sagde han, og sluttede med en opfordring til skolefolket i salen:

– Rejseholdet har stillet en liste op over nogle ting, vi ved, der kommer. Vores opgave er at dreje diskussionen, så de kommer til at dreje sig om kvalitet og ikke om struktur! På den måde kan vores børn udvikle sig til alsidige per-sonligheder og dermed blive til demokratiske borgere. ■

Havde Anders Fogh Rasmussen været statsminister i stenalderen, ville vi have fået bedre økser, men hjulet var aldrig blevet opfundet.

niel

S-Vi

lhel

m Sø

e


Regeringen har besluttet at lave et såkaldt 360 graders efter-

syn af folkeskolen, og til det brug sendt et såkaldt rejsehold rundt på en del skoler landet over, også i København.

Det arbejde er mundet ud i ti anbefalinger til, hvad skolen – og vel især lovgiverne – skal gøre for at forbedre forholdene. Men kan sådan nogle anbefalinger overho-vedet bruges til noget i praksis? KK spurgte KLF’s formand, Jan Trojaborg.

– I 1700-tallet sendte regeringen også rejsehold ud, når der var no-get, man gerne ville være klogere på, siger han med aktuel reference til de Golden Days-arrangemen-ter, der foregår tiden.

– Det berømteste var det, der var ledet af Carsten Niebuhr. Han brugte seks år på at studere for-holdene i Mellemøsten, og hans rapport var bestemt ikke en række personlige vurderinger; han iagt-tog, hvad han så, indsamlede ma-

teriale, og beskrev på den bag-grund forholdene nøgternt og me-get indsigtsfuldt.

iNtEt fUNdAMENt i SKOLENSammenligningen kan virke pud-sig, men Jan Trojaborgs pointe er, at det aktuelle rejsehold, der har været ude på skolerne, ikke var sammensat af folk, der havde et fundament i folkeskolen, eller som har en forpligtelse til at samarbej-de bredere.

– Den største fejl ved hele det rejsehold er, at de nærmest på for-hånd har fået at vide, hvad de skal komme med af synspunkter.

– Når man ydermere ikke dis-kuterer sine observationer og kon-klusioner med dem, som sagen berører, ender det med, at man skyder ved siden af, og det mener jeg, at de fleste af deres anbefalin-ger gør.

Som eksempel nævner han an-befalingen af at testresultater skal offentliggøres.

– En masse interessenter om-kring folkeskolen er enige om, at man skal lægge viden til grund for ændringer i folkeskolen, og alle er enige om, at det vil være skadeligt at offentliggøre disse resultater, så anbefaler rejseholdet alligevel, at det skal ske. Det kan man kun op-fatte som, at anbefalingen er ideo-logisk betinget, og at den altså ik-ke bygger på viden. Sådan noget er svært at tage alvorligt.

OVErSå EKStrA MidLEr– Det er ingen skade til, at man tager ud og observerer og skaber offentlighed omkring tingene. I København var man blandt andet ude og kigge på Amager Fælled Skole, som er en skole, der igen-nem de senere år har udviklet sig kolossalt, og rejseholdet har da også bragt nogle af de gode ideer derfra videre.

– Men de har tilsyneladende ik-ke bemærket, at denne skole ud over den almindelige tildeling af midler har fået fire millioner kro-ner til at udvikle de nye initiativer.

– Man skal absolut ikke forklej-ne de forbedringer, der er sket på Amager Fælled Skole, understre-ger Jan Trojaborg.

– Og noget af det kan da også opnås ved få midler ved at skabe en begejstret stemning blandt det dygtige personale. I KLF er vi bare overbevist om, at man kunne opnå lige så store forbedringer på alle Københavns Kommunes øvrige skoler, hvis man i stedet for at po-ste penge ud til bankgarantier og skattelettelser havde investeret de samme summer i skolerne.

– For det, der er brug for i fol-keskolen, er ikke besparelser, men tvært imod massive investeringer, for det vil komme trefold igen, fastslår KLF’s formand. ■

AF ToNNY HANSEN

REGERInGEnS REJSEhold

SVÆRT AT TAGE AlVoRlIGT

KlF’s formand kritiserer Rejseholdets anbefalinger for at skyde ved siden af og være ideologisk betingede. de har fået besked med hjemmefra, og de har nærmest fået deres synspunkter lagt i munden. hvorfor diskute-rer de ikke deres konklusionerne med dem, som sagen berører?


FUldSTÆndIG FoRVAndlInGToTAlREnoVERInG AF TInGBJERG SKolE

Den er slet ikke til at kende igen, Tingbjerg Skole, der er

en af Københavns Kommunes tre heldagsskoler. En totalrenovering har givet de cirka 50 år gamle byg-ninger et nyt og æstetisk udtryk. De lange gange med gule mursten er blevet renset og frisket op, og klasse- og faglokalerne er indrettet med moderne og tidssvarende fa-ciliteter. Der er sket en fuldstæn-dig forvandling af den skole, der blev bygget i 1960erne med så mange gode hensigter med den navnkundige arkitekt Steen Eiler Rasmussen som pennefører, men som Københavns Kommune skø-desløst lod forfalde gennem en lang årrække.

For et par år siden gik renove-ringen så i gang, men en brand ra-serede dele af skolen herunder personalerummene. De blev gen-opført og indviet sidste år, og i sommer blev så resten af den mo-derniserede skole præsenteret og genindviet – og den ros skal kom-munen have, resultatet er gennem-ført smukt og vellykket. Der duf-ter af kvalitet i alle hjørner.

SKØNNE fAgLOKALErI naturfagslokalet er 9. klasse i gang med at disekere et fårehjerte ved nye arbejdsborde i den ene ende af lokalet, mens den anden ende er møbleret med de oprinde-lige, nu istandsatte auditoriebæn-ke, der slår bro til historien og den fremherskende pædagogik for bare et halvt hundrede år siden. Her er der gode røv-til-bænk faci-liteter, men i dag også nem ud-gang til nutidens ønske om selv-stændige praktiske aktiviteter.

I musiklokalet, der er møbleret med et flygel, er seks piger ved at øve ’Baby, er du ensom uden mig?’, akkompagneret af trommer og keyboard. I håndarbejde arbejder

Det fysiske arbejdsmiljø i lokalerne er med ombygningen stærkt forbedret.

Fra spisesalen er der grøn udsigt, mens Tingbjerg Heldagsskoles Kitchen Kids arbejder i det tilstødende produktionskøkken. Elevernes deltagelse i spisningen overgår forventningerne, måske fordi der produceres succes-retter, der tidligere har været ukendte for mange elever, fx fiskefrikadeller. Mandag er suppe- eller grøddag, tirsdag grønsager, onsdag kød, torsdag fiskedag og fredag er der buffet med blandt andet diverse rester.



elever fra 4. og 5. klasse med filt, en smule presset af tiden, for faget rå-der ikke over det timetal, det tidli-gere havde. I formnings- og sløjd-lokalerne danner ventilations- og udsugningsanlæg skulpturelle strukturer under taget, mens ele-verne bygger fly og rumskibe over gulvhøjde.

Tingbjerg Heldagsskole indviede i foråret sit nye produktionskøkken, hvis retter hurtigt er blevet en suc-ces blandt eleverne. Det koster 13 kroner pr. dag at deltage i spisnin-gen, og så er der søskenderabat. Deltagertallet har været oppe på 310 spisende elever i en hel måned af cirka 450 mulige.

– Vi er positivt overraskede over tilslutningen, og vi er nødt til at spi-se i to hold, fortæller skolens leder, Joy Frimann Hansen.

BygNiNgEr Og iNdHOLd

Tingbjerg Heldagsskole er ikke alene begavet med nu modernise-rede bygninger og produktions-køkken, men også med egen svøm-mehal og en kæmpestor idrætshal med tilskuerpladser i flere etager langs den ene sidevæg. Her samle-des alle elever og lærere ved sko-lens genindvielse, hvor der blev sunget, spillet og talt. Blandt taler-ne var en af dem, der havde haft sin gang på skolen i dens tidligere sølle skikkelse, og hun glædede sig over gensynet, børne- og ungdoms-borgmester Anne Vang:

– Til lykke med jeres næsten nye skole, hvor er den flot. I har fået en skole, der slet ikke ligner sig selv, som jeg så den, da jeg var i jeres alder og gik til skolesvøm-ning her, sagde borgmesteren og komplimenterede også skolen for det, der foregår inde i bygninger-ne – fagligheden, de engagerede lærere og erhvervsklasseprojektet blandt andet. ■ Computerøer med behagelig belysning og luft giver gode arbejdsbetingelser.

De gamle auditoriebænke er restaureret elegant og skaber god atmosfære.

I naturfagslokalet har 9. klasse gode forhold til at disekere et fårehjerte.


fødselsdagssang for skolen på melodien til Mariehø-nen Evigglad.

Husum Skole markerer sig (blandt andet) ved ik-ke at være en typisk stenbroskole. Den knejser for-nemt i villakvarteret og skuer ud over 6-7 fodboldba-ner, der ligger lige på den anden side af hækken. De inspirerende udendørsfaciliteter er da også et flittigt udnyttet tumleområde, og på denne dag foregår de fleste konkurrencer ude på de grønne plæner.

De mere end 30 hold, eleverne er inddelt i, har fået hver sit dyrenavn, og børnehaveklasseleder Dorte Wedell forsøger at få samling på sine myrer, hvilket ikke er helt nemt, for så snart hun har fået fat i de

Husum Skole var på den anden ende den solbe-skinnede dag i august, da den fyldte 80 år. Den

smukke, men temmelig slidte skole markerede dagen med alverdens fantasifulde konkurrencer, der som mål havde, at eleverne skulle bevæge sig – på nær en enkelt der foregik i et klasseværelse. Her var der ind-rettet digtværksted, hvor de mange hold skulle om-danne kroppens velvære og energi efter motionen til kreativ lyrisk udfoldelse ved at skabe et vers til en

Det 80-årige fødselsdagsbarn i den fredede bygning fik gaver i form af nye vers til fødselsdagssangen.

hUSUM SKolE 80 ÅRPÅ VEJ Mod nY UnGdoM

Børnehaveklasse leder Dorte Wedell havde hejst flaget og skulle holde styr på en hel myretue.

sidste, er de første over alle bjerge. Men Dorte har 35 års erfaring i skolens børnehaveklasser, så hun tager besværlighederne med et smil, og det gør hendes ele-ver også. Hun er selv sat op til fest med lagkageflag i de to små frikadeller, hun har sat håret op i.

– Nu skal myrerne ind og danse ballondans i gym-nastiksalen. De har det godt, når de kan bevæge sig, bekræfter Dorte, der med sin lange erfaring påpeger, at den bedste periode fagligt set var dengang, børn-haveklasselederen også havde timer med børnene, når de kom i 1. og 2. klasse – det gav sammenhæng.

Ude på de næsten endeløse grønne områder er der fuld gang i stafetløb. For at pumpe hjerterytmen op er der hele tiden to hold i gang ved siden af hinan-den, så der både er et konkurrenceelement og lejlig-hed til at heppe på de andre på holdet.

En anderledes idrætsgren foregår langs hækken ind til de røde pensionistboliger. Her forsøger dansk- lærer Jesper Væring Nissen at få overblik over en me-get lang øvelse – deltagerne på to hold ad gangen skal lægge beklædningsgenstande i forlængelse af hinanden

Det sværeste ved stafetløb er at aflevere stafetten.



og se, hvem der kan lave den længste tøjrække. Også her heppes der, hver gang en kammerat leverer en vir-kelig præstation – ved denne øvelse fx to snørebånd fra kondiskoene, for de tæller tilsammen 2-3 meter.

– Til lykke, det er rekord, 51 meter til guldfiskene, kundgør Jesper, og bagefter må fiskene i gang med at iklæde sig 51 meter fisketøj.

I løbet af formiddagen kommer holdene igennem tolv bevægelsesøvelser – men ikke kun det, flere af dem stiller temmelig høje krav til samarbejde, god kommunikation og godt humør – parametre som de bliver bedømt på af lærerne, der er konkurrencernes retfærdige dommere. En konkurrence går fx ud på at dække et fødselsdagsbord med de til lejligheden frem-lagte festingredienser, og det kræver naturligvis team-work.

I en pause ruller Hjemmeis-bilen med bimlende klokke ind på pladsen og en festlig formiddag afrun-des med fællessamling i skolens store aula med elev-digtet fødselsdagssang fra lyrikværkstedet akkompag-neret af et lærerband og kåring af alle konkurrencer-nes vindere.

Et særligt bifald modtager Else, der er flyttet ind i en pensionistbolig med udsigt til skolen. Hun fylder snart 90 år og begyndte i 3. klasse i denne bygning, netop som den var bygget færdig for 80 år siden.

MANgE pLANEr fOr frEMtidEN Firs år, så kan man vel godt være bekendt at slå benene op og slappe af?

– Nej, sådan forholder det sig ikke på Husum Sko-le, fastslår skoleleder Karina Møller, for her er de i gang med et større udviklingsforløb, der skal inspire-re og kvalificere teamarbejdet. Sidste år blev skolen afdelingsopdelt, og i år skal medarbejdere og ledelse i

dybden med, hvad der ligger i et forpligtende samar-bejde, og hvilke forventninger de har til det.

Blandt initiativerne er, at alle skal på internatkursus på Flakfortet ude i Øresund, hvor de skal gennem nogle udfordrende samarbejdsøvelser, fx bygge en tovbro som de skal vove at bevæge sig over. De prak-tiske prøvelser skal give den enkelte en oplevelse af egne stærke og svage sider i teamet. Deltagerne over-natter derude i 8-personers soverum, hvilket nok kan føles lidt tæt, hvis man i mange år har været vant til at lukke sin dør til klasseværelset.

– Vi tager hul på en fremtid, hvor vi gerne vil skabe holdånd og et tæt fagligt samarbejde, nævner vicele-der Vini Heinig og Karina Møller tilføjer:

– Det er en styrke, når vi kender hinandens stærke felter, så vi kan bidrage. Der ligger meget styrke i re-lationerne. Samtidig får vi lejlighed til at opbygge et fælles sprog og fælles begreber – og så må det iøvrigt gerne være sjovt. Overordnet mener vi, at når vi ud-vikler medarbejdernes kompetencer, så når gevinsten også ud til eleverne.

En anden ny udfordring, der rækker ud i fremtiden er, at skolen har modtaget et stort antal tosprogede elever i forbindelse med, at Voldparkens Skole blev nedlagt. Den situation var meget ny for alle på sko-len, og derfor er der lagt mange kræfter i sprogcente-ret og samarbejdet med forældre, UU og SSP.

– På længere sigt vil vi gerne skabe en åben skole, der tiltrækker familier og foreninger i kvarteret til mange forskellige aktiviteter. Vi har arrangeret fælles spisning på skolen med danskundervisning for foræl-dre. Vi kunne også invitere vores naboer i pensionist-boligerne, og hvorfor ikke åbne folkebibliotek i skole-bygningen?, lyder det fra Karina Møller. ■

Konkurrencen om dækning af fødselsdagsbord afsløre-de perfektions- og samarbejdsniveauet.

Idræts- og bevægelseskoordinator Malene Schat-Ep-pers, der havde tilrettelagt konkurrencerne, kårede vinderne ved fællessamlingen i aulaen.


KoMMEnTAR

ET STÆRKT FoKUS PÅ dYGTIGE SKolElEdERE

I KK 12 giver Jan Trojaborg og Ole Hein Christensen, hen-

holdsvis formand og næstformand i KLF, udtryk for, at BUF ikke ud-viser den nødvendige handlekraft til at skille sig af med ledere, der ikke fungerer i deres job. Helt konkret skriver de:

”I BUF besidder direktionen åbenbart ikke det mod og den handlekraft, der skal til for i rette tilfælde at skille sig af med ledere, der helt åbenlyst ikke fungerer i deres job.”

Vi kan vist godt blive enige om, at gode skoler løftes og bæres af dygtige skoleledere, der scorer højt på parametre som faglighed, god ledelse og en række personlige kvaliteter. Derfor har vi i BUF de senere år i forskellige sammen-hænge sat god ledelse på dagsor-

denen – blandt andet blev der i 2008/2009 arbejdet med både de-batprocesser, udviklingsforløb og udarbejdelse af et fælles ledelses-grundlag i forvaltningen.

Og vi har da også rigtig mange dygtige ledere på byens folkesko-ler. Ledere, som fungerer godt i deres job og er i stand til at skabe de rammer og den hverdag for bå-de lærere og elever, der får trivsel og læring til at vokse.

frA iNSpEKtØr tiL LEdErMen ja, som i alle andre organisa-tioner har der også været ledere, som ikke fungerede i jobbet.

Her er det vigtigt at huske, at der i løbet af de sidste fire år er skiftet historisk mange ledere ud i BUF – netop for at håndtere de si-tuationer, hvor en leder ikke fun-

gerede. Jan Trojaborg og Ole Hein Christensen anerkender da også, at det ved konstruktivt samarbejde mellem Skolelederforeningen, KLF og BUF ofte lykkes at få en leder, der ikke fungerer i jobbet, enten tilbage til lærerjobbet til al-les tilfredshed eller afskediget efter et fair gennemført afskedigelses-forløb.

Vi skal også huske, at nutidens skoleleder er et helt andet job end tidligere tiders skoleinspektør. Faktisk ligger der en del i ordet ’leder’ contra ’inspektør’. Vi stiller andre krav i dag. Samtidig er flere af de skoleledere, som måske ikke fungerer så godt i rollen i dag, ble-vet tiltrukket af et job med et an-det indhold.

Det er altså ikke bare et spørgs-mål om, at der skiftes ud, fordi der var mange dårlige ledere. Det er snarere et spørgsmål om, at der skiftes ud, fordi tiden og kravene er anderledes

AfSKEdigES ELLEr OMpLA-cErESDerfor har vi også siden årsskiftet arbejdet fokuseret på at lave de procedurer, som sikrer, 1/ at vi an-sætter kompetente ledere, og 2/ at der følges op og evalueres på an-sættelser af skoleledere. Her er der reelt tale om en opstramning af de hidtidige procedurer.

For eksempel skal områdeche-ferne i en ny skoleleders prøvetid evaluere vedkommende, således at der i tide kan tages hånd om even-tuelle udfordringer eller tages de fornødne initiativer herunder af-skedigelse til at sikre, at skolen har en leder, der fungerer i jobbet.

Samtidig vil områdecheferne i et særligt forløb blive klædt på til at håndtere de situationer, hvor en skoleleder ikke performer tilstræk-keligt. Her gælder det for område-

der har over de seneste fire år været en historisk stor udskiftning af skoleledere ansat i Børne- og Ungdoms-forvaltningen. Samtidig bliver alle nyansatte skolele-dere evalueret i løbet af deres prøvetid for at sikre, at skolen har en leder, der fungerer i jobbet. det skriver direktionen i BUF som en respons til kritikken i KK 12.

AF ELSE SoMMER, CHRISTINE BRoCHDoRF oG LARS ØBING,

DIREKTIoNEN I BØRNE- oG UNGDoMSFoRVALTNINGEN


chefen om skabe klarhed over, om det er en tilstand, der kan afhjæl-pes, eller om der skal findes alter-native løsninger i form af en om-placering eller en afskedigelse.

gOd pErSONALEpOLitiKKort sagt – der er fra BUF’s side taget en række forskellige initiati-ver i form af evalueringer og even-tuel kompetenceudvikling af den enkelte leder, omplaceringer og egentlige afskedigelser for at sikre, at folkeskolerne i København har dygtige og kompetente ledere.

Når det gælder omplaceringer, er der ikke tale om, at den hidtidi-ge leder placeres ’i højere stillin-ger’, sådan som Jan Trojaborg og Ole Hein Christensen skriver. Der er derimod tale om skoleledere, som omplaceres til administrative stillinger. Men det er ikke korrekt at tale om forfremmelser, for stil-lingerne er uden ledelsesbeføjelser og indebærer ofte en lønnedgang for den tidligere skoleleder.

Endelig kan dét ikke at skride til afskedigelser oftere, end tilfældet er, næppe siges at være udtryk for berøringsangst. Det må tværtimod beskrives som god personalepoli-tik og anerkendende ledelse at vælge den mest hensigtsmæssige tilgang, når en leder ikke fungerer i sit job.

Og som en lille efterskrift: I BUF vil vi gerne have skoleledere med deres meningers mod – sko-leledere, der tør udfordre både os som direktion og skolekulturens tabuer. I en forandringstid er det både sundt og essentielt at disku-tere, om vi har indrettet os rigtigt i skolevæsnet. Så lad os gøre det på en måde, hvor der fortsat er no-gen, der tør åbne munden. For el-lers får vi slet ikke debatten. ■

Forældre fra ’Brug Folkeskolen’ og deres børn lavede en flash mob på Rådhuspladsen som støtte til de københavnske folkeskoler. Børne- og ung-domsborgmester Anne Vang og overborgmester Frank Jensen holdt pause i budgetforhandlingerne og kom ud og tilsluttede sig manifestationen.

FoRÆldRE: VI ER GlAdE FoR KØBEnhAVnS FolKESKolER

Forældreforeningen Brug Folke-skolen arrangerede i forrige

uge en flash mob aktion på Råd-huspladsen for at manifestere, at de bevidst har valgt den køben-havnske folkeskole til deres børn.

En flash mob er en gruppe af mennesker, der forsamles pludse-ligt på et offentligt sted, og fælles udfører en handling, hvorefter de spredes igen – eksempler kan fin-des på Youtube.

På et hjørne ved Rådhuspladsen samledes en gruppe forældre med børn kl. 17, nogle i brug-folkesko-len-t-shirts. Flag i alle farver blev uddelt, og et par bannere med Brug Folkeskolen blev løftet, hvor-efter de indtog pladsen. Musikken gik i gang og børnebogsforfatter Janne Aagaard sang sammen med de deltagende Bogstav Boogie Sangen med et særligt Brug Folke-skolen vers. Alle viftede med fla-

gene og dansede, hvorefter de stil-le forlod pladsen, som om intet var hændt. Projektmedarbejder i Brug Folkeskolen, Mette Jeppesen, siger:

– I dag er en festdag, hvor vi vil vise, at vi er mange, der bruger folkeskolen og er glade for det. Vi synes, at der er for lidt positiv om-tale af folkeskolen i medierne. Vi har nogle gode skoler og masser af engagerede lærere, der gør en stor indsats hver dag. Desværre hører man mest negativt, men vi ser nogle lærere, der stiller op hver dag. De har et kæmpe socialt en-gagement, og de er fagligt dygtige.

– Desværre mærker vi besparel-serne – de er til stor skade for bør-nene og for dagligdagen.

Flash mob’en kan ses på You- tube, Facebook og på Brug Folke-skolens hjemmeside. ■

pg

Pete

r gA

rde


BR-KoMMEnTAR

SÅ hEllERE dE PERSonlIGE oG lIGEVÆRdIGE RElATIonER

AF PERNILLE GAARDE BENDIx, MEDLEM AF BØRNE- oG UNGDoMSUDVALGET, BR

eget

Foto

Pernille Gaarde Bendix, SF, medlem af Børne- og Ung-domsudvalget.

Jeg havde en rigtig god samtale med et par lærerkollegaer forle-

den. I min ivrighed for at se lærer-jobbet og den danske folkeskole i et mere objektivt lys, spurgte jeg til deres velvidenhed inden for det amerikanske skolesystem. Den ene af mine kollegaer har både undervist og er selv blevet under-vist i Amerika, og den anden har gået i skole derovre.

Jeg prøvede at forholde mig for-domsfri og positiv. Først blev jeg overrasket over, at lærerne tilsyne-ladende virkelig underviser mange flere timer end i Danmark. De har flere konfrontationstimer, ”og så har de ikke så meget spildtid, som her i Danmark”, fortalte mine kol-legaer.

Elever kommer ikke for sent, man parlamenterer ikke, og man behøver ikke at bruge tid på disci-plinære problemer. Er der elever, der træder ved siden af, så ryger de til viceinspektøren, hvis for-nemste opgave er at skælde elever-ne ud, irettesætte og evt. smide dem ud af skolen.

”Fedt nok”, tænkte jeg i mit ma-gelige sind, så er læreren fri for at tilkæmpe sig autoritet, have bøvl med obsternasige elever og sidde og vente på elever, der i teenage-

trav slæber sine stænger forsinket over dørtrinnet.

MEKANiSK iNdLæriNgEn anden årsag til den øgede kon-frontationstid er den minimerede forberedelses- og samarbejdstid. Lige som i England er der et helt fastlagt pensum, som skal læses.

Det vil sige, at læreren er fri for selv at ofre tid på overvejelser om og tilvejebringelser af materialer og emner. ”Nå ja”, tænkte jeg, ”det er jo meget praktisk, så sparer man en masse tid på det”.

Hertil kunne jeg ikke dy mig for at spørge, om ikke det medførte større grad af trivialitet for både læreren og eleverne, og en mindre grad af motivation og dermed læ-ring. ”JO!”, svarede den ene og kunne supplere med, at amerika-nernes testsystem er meget konse-kvent, og elevernes læring består i meget høj grad af at kunne en masse svar udenad, og med stor risiko for at glemme det hele bag-efter. I retfærdighedens navn skal det dog også her nævnes, at det selvfølgelig altid står lærerne frit for at afprøve forskellige undervis-ningsmetoder og læringsforme.

Det viser sig desuden, at en fag-lærer er en faglærer! Er man fx hi-

storielærer, så underviser man kun i historie. ”Ah”, sagde jeg, ”så har de vel en stor faglig ballast?”. Og det er da helt sikkert, at de har. ’Den ene af mine kollegaer fortalte om tilfælde, hvor læreren af ele-verne blev påmindet om gentagel-ser i stoffet, hvorefter han spolede-hjernen frem til det rette afsnit. ”Gys en båndoptager”, tænkte jeg.

dEt MELLEMMENNESKELigEI kraft af at lærerne læser så man-ge timer i deres eget fag, er de of-test den eneste lærer på skolen, der har faglighed i det pågældende fag. Snedigt nok, så er man fri for at bruge tid på fagteam, fælles for-beredelse og den slags, men det er desværre også et farvel til faglig sparring og idéudveksling med kollegerne. Det lyder lidt ensomt.

Oven i de allerede fremlagte forskelle kom vi også ind på lære-rens forhold til eleverne. Bliver læ-reren ikke tituleret korrekt, frk. Bendix, så ryger eleven til viceren;

FRA MAGSVEJR TIl SToRM

Der skydes ikke med løst krudt mod Amager-skolerne i den-

ne sensommers september måned: fire skoler lægges sammen til én, lyder forslaget. Gerbrandskolen er én af de fire. Vi var lamslåede, kneb os i armen, var det 1. april? Men nej. September og ramme al-vor. Så hvad er det lige, som nu er på spil? Hvad er det for en Ger-brandskole, vi har i dag, og hvor-for er det lige, at vi ser ud, som vi gør?

En kort status: Siden år 2000 har vi haft blikket rettet mod en anden organisatorisk model end den traditionelle efter princippet én lærer, én klasse, én time.

Vi ledte efter andre måder at fordele arbejdet på, så vi bedre kunne leve op til kravene om for-øget fokus på læreprocesser, fagli-ge mål og evaluering samtidig med, at alle elever trivedes i et trygt læringsmiljø.

Vi er bestemt ikke i mål, men har taget væsentlige skridt. Vi har udviklet et fælles sprog omkring skoleudvikling, vi har skabt en ny organisering af læseundervisnin-gen i indskolingen, som nu bety-der, at alle elever er læsere ved slutningen af 1. klasse. Nu på an-det år har vi lærere delt os i tre grupper, så vi specialiserer os på hver sin aldersgruppe.

Den udvikling er virkelig sket på trods. Særligt har der været tre ’væksthæmmere’.

1. På femte år har skolen haft 5 forskellige ledelseskonstellationer – hver især med sine kvaliteter,

dEBAT

Prisen er indstiftet for at

sætte fokus på hoved-

stadens folkeskole og for at

styrke initiativer og belønne

ildsjæle.

Prisen uddeles til én eller flere

personer, der har gjort en

særlig indsats for den

københavnske folkeskole.

’Den Gyldne Pegepind’ blev

uddelt første gang i 1995.

KLF’s medlemmer opfordres til

– kort og skriftligt – at indstille

personer, der kan være mulige

kandidater til prisen.

Forslag skal være foreningen i hænde senestfredag 24. september kl. 12

Bestyrelsen træffer herefter

beslutning om, hvem der skal

modtage det ærefulde

pegeredskab.

kØBENHAVNS lÆRERFORENINGS

HædErSpriS

’DEN GylDNE pEGEpIND’

UDDElES pÅ DEN ORDINÆRE

GENERAlFORSAMlING

FREDAG 29. OktOBER.

Hvem skal tildeles

’dEN gyLdNE pEgEpiNd’ 2010 og dermed 10.000 kroner?


og den personlige involvering og autencitet fra lærerens side, kunne ligge på et meget lille sted.

pAS på dEt Vi HArDer er helt sikkert nogle ting, der i mine ører virker appellerende, ved det amerikanske skolesystem; og der er helt sikkert nogle ting, som ikke fungerer godt nok, i det dan-ske skolesystem.

Helt oplagt mener jeg fx, at det er katastrofalt, at så mange elever er funktionelle analfabeter, og at der er så stor en andel af drenge, der ikke fortsætter i uddannelses-systemet. Hånden på hjertet, så synes jeg også af og til, at det er li-ge lovlig træls, at der er elever, der virker fløjtende ligeglade med un-dervisningen.

Dette til trods endte jeg med i mit stille sind at konkludere, at jeg ikke under nogen omstændighe-der ville bytte system. Jeg mener, at noget af det, der gør det danske skolesystem og det danske sam-fund særlig unikt, er den kends-gerning, at det bygger på tillid og på selvstændighed. To egenskaber, der ikke bare kommer af sig selv og kan opremses fra en bog.

Det er egenskaber, der kræver personlige og ligeværdige relatio-ner. Det er egenskaber, som vores folkeskole danner og udvikler til. Det vil jeg ikke være foruden.

Derfor er det så pokkers vigtigt, at politikere, og beslutningstagere generelt, hele tiden stopper op og tøver en kende, inden de råber på mere undervisningstid, mere ef-fektivitet og bedre samt tydeligere testresultater. Vi bliver selvfølgelig nødt til at forholde os til de pro-blemstillinger, vi har, og som jeg har nævnt oven for, men vi skal saft susme også passe på det, vi har. ■


• Forestiller man sig, at forældre finder det attraktivt med et offent-ligt skoletilbud, der ligger mere end to kilometer væk og på den anden side af den stærkt trafikere-de Amagerbrogade?

Cirka hvert femte barn i de nu-værende fire skoledistrikter (22,5%) går i privatskole.

• Forestiller man sig, at en skole på 2.000 elever vil nedbringe pri-vatskolefrekvensen?

Renoveringen af Gerbrandsko-len har kostet mere end 30 mil. kr. og har givet os moderne fysiske rammer med grupperum, døre mellem parallelklasser, inddragelse af gangarealer til arbejdspladser m.m.

• Forestiller man sig med ’en bedre udnyttelse af kapaciteten’ fx at fjerne grupperummene og byg-ge dem om til klasselokaler igen?3,2 mio. kr. er nu indregnet i bud-getforslaget, som en besparelse på driften.

• Forestiller man sig at vedtage budgettet før høringen er afsluttet og stadig kalde det en demokra-tisk proces?

’Septembers himmel er så blå’, men lige nu ser vi kun gråsorte, regnvejrstunge tordenskyer.

Helge Maarup, på vegne af med-arbejderne på Gerbrandskolen

FYRInGSdEBAT PÅ TRYK

Svar til Jesper Christensen, Social-demokraterne, på hans kommen-tar i KK 13, fra KLF’s formand.

Diskussioner om kvalitet og faglig udvikling i den danske

folkeskole må da meget gerne fo-regå i pressen, og gør det jo faktisk hver eneste dag. At skolens folk

men de mange skift fremmer ikke just klarheden. Nu er der langt om længe faldet ro på, så vi i dag kan glæde os over en velfungerende le-delse.

2. I de samme fem år har skolen været under næsten konstant om-bygning, dvs. for at give plads til håndværkerne, har vi måttet stuve klasserne sammen på meget lidt plads og med periodevis voldsom byggestøj, støv og træk. Håndvær-kerne er nu ude, og vi glæder os over de nye fysiske rammer.

3. Som alle andre københavnske skoler har vi været underlagt kon-stante nedskæringer på budgetter-ne, men oveni har vi skubbet et gammelt underskud foran os, som har ført til krav om yderligere be-grænsninger.

Dette til trods er det lykkedes at udvikle en velfungerende skoleen-hed på ca. 650 elever – er det i øv-rigt ikke, hvad regeringens rejse-hold anbefaler? Og her ved begyn-delsen af dette skoleår skulle vi med skolebestyrelsen i spidsen til-rettelægge en værdidebat, som in-volverede alle forældre, elever og personalegrupper – en debat som kunne bringe os nogle væsentlige skridt videre.

Og her fyres så kanonen af med kurs mod fire Amager-skoler, der hver har sin historiefortælling. På Gerbrandskolen er vi både choke-rede og forundrede:

• Forestiller man sig, at den (i årevis forudsigelige) mangel på skoler i Ørestaden kan kompense-res på midten af Amager? Flytter forældre til Ørestaden for at sende deres børn på tværs af Amager for at gå i skole? Har BR opgivet nær-hedsprincippet med den tryghed, der følger med?

Angiveligt er det en hensigt med den store skole at skabe en bedre fordeling af eleverne.

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenSeksualundervisningDet er forbløffende, at en un-dervisning, der har været obli-gatorisk i Sverige de sidste 18 år og i Norge i hvert fald de sidste 10 år, end ikke er omtalt i den nye skolelov. Så meget mere prisværdigt er det, at læseplans-udvalget på egen hånd har taget sig af sagen. I et særligt kapitel meddeler udvalget, at det har inddraget spørgsmålet om sek-sualundervisning i sine overve-jelser, da det opfatter dette for noget så vigtigt, at skolen må beskæftige sig med det. Det er sikkert klogt, at udvalget ikke ønsker undervisningen gjort obligatorisk, men indført efter-hånden, som de lokale forhold tillader det, og der henvises da også til et forberedende samar-bejde med hjemmene.KK, nr. 27, september 1960

For 25 år sidenPå spørgsmålet ”Hvilke ønsker har du for skolen i de kommen-de år” svarer Bente Frost, med-lem af Borgerrepræsentationen (V): ”Gennemførelsen af hel-dagsskolen, udvidet pligtigt ti-metal og udvidelse af skolebib-liotekernes åbningstid. Og så har jeg helt personligt det øn-ske, at lærere og politikere kun-ne mødes mere åbent. Jeg føler, at skolen er stivnet i øjeblikket.”KK, nr. 29, september 1985


kan være uenige på nogle punkter gør da heller ikke så meget, blot det ikke udvikler sig til mudder-kastning. I det aktuelle spørgsmål om fy-ringer af lærere er det jo skolele-der Lise Egholm, der fyrer den første kanonkugle. Når vi tager til genmæle, siger vi ikke ”.. at det er skolelederne, den er gal med”. Nej, vi gør opmærksom på, at der rent faktisk fyres mange lærere hver uge – også i København. Så hvis et par skoleledere skulle mene, at det nærmest er umuligt at afskedige lærere, så er der noget, de har mis-forstået. Vi er helt enige med Jesper Chris-tensen og bestemt også Lise Eg-holm ” … i sikringen af at elever-ne kun møder højt kvalificerede og motiverede lærere”. Og hvis so-cialdemokraternes gruppeformand sammen med et flertal i BR kan skaffe mere efteruddannelse og dermed kompetenceudvikling for både børnehaveklasseledere, lære-re og skoleledere, vil vi da blive jublende glade. Hvis det er et til-sagn, venter vi spændt på det snar-lige Budgetforlig for 2011. Da vi ikke mener, at vi i denne sag har at gøre med en uovervin-delig uoverensstemmelse mellem to parter, vil vi takke nej til Jesper Christensens venlige tilbud om mægling, men meget gerne sige ja tak til, at vi i fællesskab finder løs-ninger på en række af de øvrige udfordringer, den københavnske skoleverden står overfor.

Venlig hilsenJan Trojaborg, formand for KLF

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS OrdiNærE gENErALfOrSAMLiNg AfHOLdES frEdAg 29. OKtOBErKL. 15 tiL 19 i KOrSgAdEHALLEN

SpiSNiNg

UNdErHOLdNiNg

OrKEStEr Og

dANSEfESt !

Sæt KrydS i

KALENdErEN

tA’ diNE KOLLEgEr

i HåNdEN !

KOM Og Vær MEd!

EftEr gENErALfOrSAMLiNgEN Er dEr

K K ’ s m a i l :

K K @ K K - K l F. d K


BErLiN KALdEr

1 times flyvetur og du står i pulserende og ople-velsesrige Berlin. historien udspiller sig for dine øjne. lej KlF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 3325 4425.Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KlFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

Er dU tiL fArVEr Og fESt? tA’ på fEriE i BUdApESt

luksus til lavpris i KlF´s nye lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, fantastiske spa-bade, storslået opera, fede butikker, mange børneoplevelser og masser af musik.Se fotos og priser på www.klf-net.dkUdlejningen er i fuld gang – ring til Kolonierne på 3325 4425.

BøRnecenteR KøBenhAvn

Om AtV-metoden1. oktober: Kirsten Fenger, talehø-re-lærer om AVT-metoden, Auditiv Verbal Therapy.

Hvad er AVT i praksis, og hvad kræver det af samarbejdspartnere omkring de hørehæmmede børn?

Velkommen til BCK-eftermid-dage i Børnecenter København, hvor de tidligere Centereftermid-dage i det nu nedlagte Skolepsyki-atrisk Center videreføres.

Børnecenter København vil i ef-teråret 2010 invitere til en række åbne temamøder, hvor vi har invi-teret forskellige oplægsholdere.

BCK-eftermiddage foregår kl. 13.15-15 den første fredag i ud-valgte måneder på Børnecenter København, Kastelsvej 60, 2100 Ø.

Målgruppe er fagpersonale i Kø-benhavns Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis. Vil du vide mere, er du me-get velkommen til at kontakte os på mail [email protected]

www.undernedskaering.dkwww.undernedskaering.dk

lærerne og forældrene skriver brev til politikernePå hjemmesiden undernedskaering.dk kan du se og høre Jens Thorsen, formand for ’Skole og Forældre’ i København og Jan Trojaborg, KLF’s for-mand, skrive breve til de københavnske politikere. ’Vi har brug for inve-steringer – ikke nedskæringer’, lyder det på videoen, der er produceret af KLFTV.

K l F ’ s H J e m m e s i d e : w w w. k l f - n e t . d k

K l F ’ s e - m a i l : k l f @ k l f - n e t . d k

InVITATIon TIl ÅBEnT hUS FoR

nYE MEdlEMMER AF KlF

Københavns Lærerforening by-der dig hermed hjerteligt vel-kommen i foreningen og vil ger-ne invitere dig til Åbent Hus – mødet er flyttet til torsdag 14. oktober kl. 15 i KLF’s huse på Frydendalsvej 20 og 24, 1809 Frederiksberg C. Vi mødes i nr. 24 på 2. sal. Vi vil præsentere dig for forenin-gens sekretariat og konsulenter, der vil besvare spørgsmål om fx løn, arbejdstid og barsel. Bestyrelsen vil også være til stede og både lytte og give bud på, hvordan arbejdet som ny læ-rer kan gribes an.


Vi demonstrerer, hvad vi kan’ – sådan var overskriften ved

den demonstration, som elever og lærere samledes til på Rådhus-pladsen sidste onsdag eftermid-dag. Og aldrig har pladsen vist lydt af så skønne toner, som da et par hundrede folkeskole- og gym-nasieelever sang ’I Danmark er jeg født’ og ’With a little help from my friends’ flerstemmigt.

Sankt Annæ Gymnasiums fol-keskole har den særlige profil, at sang og korsang er integreret i sko-legangen. Skolen har opretholdt sin særlige profil på internationalt anerkendt niveau gennem 80 år, og den er et afgørende vigtigt led i

den musikalske fødekæde i Dan-mark. En stor del af de sangere og musikere, der har drevet det til noget ved tonerne, har fået deres musikalske børneopdragelse på Sankt Annæ.

BrUgErBEtALiNgUnder budgetforhandlingerne på Rådhuset er det kommet frem, at politikerne i Børne- og Ungdoms-udvalget har planer om at indføre brugerbetaling for sangundervis-ningen – i 2011 250 kr. månedligt og fra 2012 500 kr. Den månedlige betaling for undervisningen fore-slås legaliseret enten ved en dis-pensation fra folkeskoleloven eller

SAnKT AnnÆ dEMonSTRERER

ved at skolegang og sangundervis-ning adskilles.

Skolen modtager børn fra hele København, der kan og vil synge, og den ser udelukkende på de sang-mæssige forudsætninger ved opta-gelse – ikke på børnenes faglige niveau, eventuelle diagnoser eller socioøkonomiske baggrund.

– Det er afgørende for skolens overlevelse, at der er et bredt re-krutteringsgrundlag. Brugerbeta-ling vil betyde langt færre ansøge-re. Ikke alle har råd til at betale for undervisningen, siger sanginspek-tør Mogens Halken og tilføjer:

– Hvis ikke sang er integreret i skemaet, kommer vi til at lukke skolen, for sangundervisningen kan ikke udskilles fra skoledagen og placeres hen ad eftermiddagen. Det ville betyde, at mange elever falder fra.

Forældre til børn på Sankt An-næ prostesterer også ihærdigt. De kræver at mangfoldigheden i elev-gruppen fastholdes og understre-ger, at det nu engang ikke er så-dan, at rige børn synger bedst.

Det er musiklærere i alle Kø-benhavns skoler, der indstiller eg-nede elever i 2. klasse, der efter en godkendt optagelsesprøve kan starte i 3. klasse i Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole. ■ pg

hele Sankt Annæ med folkeskole- og gymnasieelever demonstrerede på Rådhuspladsen mod BU-politikernes plan om at kræve betaling for undervisning i korsang. Undervisning i folkeskolen er gratis, og brugerbetaling vil lukke sangskolen, lød protesten.

Et par hundrede elever fra Sankt Annæ gav prøver på deres sang og til-trak mange tilfældige tilhørere. Politikerne risikerer at lukke sangskolen.

’

Efter demonstrationen dannede elever cirkler forskellige steder på pladsen og demonstrerede deres imponerende sangkompetencer.

Pete

r gA

rde

Pete

r gA

rde

komme nærmere på de fysiske mysterier, der skaber naturkata-strofer. Eleverne på medier og for-midlings-linjen skal ud i DR-Byen og tale med en nyhedsjournalist fra DR2 Udland om de etiske di-lemmaer, der er, når man dækker en naturkatastrofe.

– Udover det faglige program er der undervejs indlagt en række sociale aktiviteter, der skal styrke relationerne blandt eleverne. Vi ved, at flere af disse unge, med psykolog Ole Kyeds ord, har en ’asynkron udvikling’. Hvor de er fagligt foran deres jævnaldrende, så halter de nogle gange lidt bagud socialt. Så campen er toptunet på det sociale også, forklarer Line Frederiksen.

KØBENHAVN SOM VidEN-fyrtårNMedlem af Borgerrepræsentatio-nen for Venstre, Cecilia Lonning, der også er medlem af Ungdoms-skolens bestyrelse, er glad for ini-tiativet:

– Alle børn har ret til at blive

fagligt stimuleret og udfordret, og jeg synes, at vi i København mang-ler tilbud, der er direkte målrettet de fagligt stærke elever. Hvis vi har en ambition om, at byen skal være et videnfyrtårn, så har vi brug for unge, der kan fungere som tovtrækkere og som kan være gode forbilleder, siger hun.

– Samtidig synes jeg også, at vi med et tilbud som dette får sendt signalet, at det er legitimt at være fagligt stærk og have faglige inter-esser. Jeg er glad for, at vi med campen kan medvirke til at give disse unge faglig gejst og motivati-on, slutter hun.

HAr dU EN KLOg ELEV?Campen afholdes 18.-21. oktober, og hvis du har en elev, der er inte-resseret i at deltage i campen, skal de kontakte Ungdomsskolen Ve-sterbro/Valby på tlf. 33 21 48 18 eller sende mail til [email protected].

På ungdomsskolens hjemmeside www.ungdomsskolen.kk.dk kan du læse mere om CAMPUS. ■

ER dU KloGERE End GEnnEMSnITTET ?!

AF LAJLA JoHANSEN, SPECIALKoNSULENT

I KØBENHAVNS KoMMUNES UNGDoMSSKoLE

Udfordrende tilbud til særligt kloge elever – har du sådan én? For i efterårsferien afholder Ungdomsskolen en camp med fire sjove, øjenåbnende og nørdede dage for særligt begavede elever.

Elever, der kan svare ja på det spørgsmål, er måske netop de

elever, som Ungdomsskolen er på udkig efter. For i efterårsferien af-holder Ungdomsskolen en camp for særlig begavede elever. Målet er at udfordre eleverne fagligt samtidig med, at de møder andre ligestillede unge.

Eleverne på campen kan både have stærke evner inden for et el-ler flere faglige områder, og cam-pens formål er at styrke og udfor-dre de fagligt dygtige og højt intel-ligente elever med fire sjove, øjen-åbnende og nørdede dage.

– Vi har ikke tidligere haft til-bud, der så målrettet rækker ud til de særligt begavede unge, men vi ved, at der er elever på 8.-9. klas-setrin, hvis faglige niveau faktisk matcher det gymnasiale niveau, si-ger Line V. Frederiksen, der er læ-rer i ungdomsskolen og en af tov-holderen bag CAMPUS. Hun fort-sætter:

– Disse elever er kendetegnet ved, at de ofte vil gå hurtigere fag-ligt frem, end det er muligt i en al-mindelig skoleklasse. Derfor bliver det fire fagligt hæsblæsende dage, hvor de kommer til at arbejde me-get selvstændigt og kreativt. De bestemmer tempoet og vil under-vejs blive fagligt inspireret og mo-tiveret – blandt via besøg ude på forskellige steder. Der vil være tid til at gå fagligt i dybden og tænke vilde ideer!

VULKANUdBrUd Og tSUNAMiErTemaet er ’Naturkatastrofer’, og det bliver dækket fra fire forskelli-ge vinkler – medier og formidling, sundhed, geologi og fysik og ma-tematik.

Eleverne på fysik og matematik-linjen skal fx på besøg på Niels Bohr Instituttet, og dér vil de



Mellemtrin

Læsning i alle fag

MatematikNatur/teknik

Historie

12480

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Dansk

LæsNiNg i fageNeAf Gerd Fredheim og Marianne TrettenesRedigeret af Kirsten Jakobsen

Med elevbogen Læsning i fagene får lærer-teamet det praktiske grundlag for undervisning i faglig læsning.

Eleverne arbejder med• at øge læseforståelsen for bedre at kunne

læse for at lære

• at vide, hvad de skal gøre før, under og efter læsning

• at bruge denne viden, når de læser tekster i alle fag

Læsning i fagene indeholder fagtekster til matematik, natur/teknik og historie foruden to modellerings tekster til dansk.

Læsning i fagene er en elevbog i tilknytning til At læse for at lære. En kort lærervejledning kan hentes på www.filer.gyldendal.dk

Læsning i fagene

pris kr. 89,- At læse for at lære

pris kr. 105,- ex moms

12480 GYL_Ann_KK nr 14_Læsning i fagene_149x215_(12478).indd 1 31/08/10 10.18


nY SKolElEdER PÅ SØndERBRo Sønderbro Skole ligger i Holm-bladsgade-kvarteret og er ud-

valgt til kreativ-musisk profilskole i Københavns Kommune. Den be-tegnelse skulle også gerne matche den ny skoleleder, og det mente områdeleder Michael Olsen nok, at den gør.

– Som musisk profilskole har I legitimitet til at gå andre veje i un-dervisningen, og det er veje, du kender som aktivt medvirkende i kreative og kunstneriske aktivite-ter inden for maleri, poesi, teater, film og musik. Samtidig har I kæmpestore udfordringer med at bryde den sociale arv, sikre inte-gration og tiltrække elever, sagde Michael Olsen.

Skoleleder på Klostervængets Heldagsskole, Karen Margrethe Grønlund sagde, at Erdogan Ada-nir er savnet, for det er her, han indtil nu har været souschef.

– Du er et engageret og varmt menneske med lune. Du har for-udsætninger for at skabe rammer for glæde, og det har både børn og voksne brug for.

På vegne af lederne på Amager bød adm. leder Kai Gulstad, Ger-brandskolen, Erdogan velkommen til øen. Han læste et digt, som den ny skoleleder har skrevet og som han engang skal have læst for en større menneskeskare i Kongens Have og omtalte desuden en række af de mange forskellige kunstneri-ske aktiviteter, som den ny skole-leder har været en del af.

Erdogan Adanir understregede vigtigheden af, at der er virkelyst og engagement, og han ville både dyrke og styrke rummeligheden fordi det er i det rum, eleverne kan tilegne sig nødvendige faglige og kulturelle kompetencer.

–Vi skal finde kreative løsninger på mange ting, fastslog Erdogan Adanir. ■ pg

Sønderbro Skoles nye leder, Erdogan Adanir, fremviser et luftfotografi af skolens udeareal. Han blev om formiddagen sendt på helikoptertur, så han kunne få luft under vingerne og se det hele lidt oppefra. Og 3. klasse-koret sang til ære for den nye skoleleder, blandt andet en anemonesang, to Kim Larsen-sange og skolens identitetssang, ’Hvem vi er’.

Pete

r gA

rde


Møde 12. august 2010KLf’S driftSrEgNSKAB 2. KVArtAL

Driftsregnskabet blev taget til ef-terretning.

KØBENHAVNS BUdgEt 2011

I flere kommuner opsiger arbejds-giverne nu Arbejdstidsaftale 08. De går efter en lavere faktor. Deres hensigt er at overføre tid fra kasse 3 til kasse 1 og 2.

Der var eftersendt et bilag om budgetkampagnen. Der arbejdes videre med: Sms, go cards og cafe-arrangement.

Bestyrelsen har hæftet sig ved et indlæg i Politiken 11. august, hvor det slås fast, at skolerne skal have 1. prioritet. Børnene skal være helt fremme, når der prioriteres. Besty-relsen havde en opsummering af status lige nu.

tr-MØdEt 17. AUgUSt

Dagsordenen blev fastlagt. Der omtales cirkulæret om ansættelser, generalforsamlingen, OK 11. Ho-vedpunktet er Københavns Kom-munes Budget 2011.

KLf’S Ord. gENErALfOrSAMLiNg

Kalender, formalia, stemmetællere og indholdet i formandens skrift-lige beretning, som blev tiltrådt med enkelte ændringer. Pris for deltagelse i festen efter generalfor-samlingen blev fastsat til 100 kr., nedsættelse af pr-gruppe til gene-ralforsamlingen (Inge Thomsen, og Kirsten Wahlberg Sørensen er pr-gruppen), KLF’s gyldne Pege-pind, hvor kandidater blev drøftet.

UdVALgSiNdStiLLiNgEr

Der forelå en indstilling fra Pæda-gogisk Udvalg om heldagsskole-

forsøgsperioden. Det drejer sig om erfaringsudveksling, at få vi-den om, hvordan forsøget udvik-ler sig og få viden om, hvordan de særlige arbejdstidsaftaler fungerer.Indstillingen blev tiltrådt.

HENVENdELSEr

Der forelå en henvendelse og møde-invitation fra Nina Raaschou om undersøgelse af diskrimination i folkeskolen. Diskrimination fore-kommer. Spørgsmålet er, hvordan kommunen og skolerne er rustet til at imødegå den, hvor den op-træder. Pædagogisk Udvalg stiller med repræsentant til mødet.

SEKrEtAriAtEt OriENtErEr

Der blev orienteret om opmands-sagen og familieskolerne.

Møde 23. august 2010OpMANdSSAgEN

Der forelå en skrivelse fra forsik-ringsselskabets advokat. Hans konklusion var, at foreningen ikke havde et rådgivningsansvar. Besty-relsen besluttede, at der på bag-grund af de foreliggende oplysnin-ger ikke skal ske erstatning i den pågældende sag. Medlemmet ind-bydes til møde med formanden. KØBENHAVNS BUdgEt 2011

Der blev gjort status på Budget-kampagnen. Hjemmesiden og Facebook står centralt. Et omfat-tende bilag med ideer til aktivite-ter på skolerne i efteråret 2010, ar-rangeret af Skole og Forældre, Kø-benhavn og KLF blev drøftet. Ide-erne rettes i formen mod elever, forældre og lærere. KLO, der er elevernes organisation i Køben-havn, vil meget gerne inddrages.

Listen over tovholdere vedr. projektet ’Besøg en skole’, jf. hjem-mesiden, blev udarbejdet. ’Nøgle-tal om folkeskolen i hver enkelt

kommune’ fra 11. august lå i be-styrelsespapirerne.

De praktiske detaljer om dagens releaseparty fra 17-19 blev drøftet.

KLf’S fOrELØBigE driftSBUdgEt

Bestyrelsens forslag til foreløbigt driftsbudget for 2011 og grundla-get for kontingentudskivningen blev tiltrådt. Der foreslås uændret kontingent.

KLf’S SærLigE fONd - dLf’S Sær-

LigE fONd

I sammenlægningen med DLF er vi nu så langt, at der skulle sætte navn på de aktiver, der skal over-flyttes fra KLF’s Særlige Fond til DLF’s Særlige Fond. Bestyrelsen tiltrådte indstillingen herom.

OrdiNær gENErALfOrSAMLiNg

De praktiske detaljer er overladt til sekretariatet. Musikken er på plads. Anden underholdning er på plads. Der udsendes snarest tilmelingsli-ster m.v. til skolerne. Deltagelse i festen efter generalforsamlingen koster 100 kr.

HENVENdELSEr

Der skal nedsættes et ansættelses-udvalg på Indre og Ydre Nørrebro til besættelse af stillingerne som hot-spot chefer. Jane Pilegaard og Astrid Fribo blev udpeget.

iNVitAtiON frA UU

Jamal Bakhteyear deltager.

SEKrEtAriAtEt OriENtErEr

Der blev orienteret om afspadse-ring og overtid i A08. ■

BESTYRElSESMØdEAF JAN MASLAK

d E A d l I n E T I l K K 15

d E R U d Ko M M E R

6. o K To B E R

E R F R E dAG 24. S E P T E M B E R


Vi er dem de andre ikke må lege med, vi er det dårlige selskab,” sang Kim Larsen. Det tema er

drønaktuelt i den københavnske folkeskole.Skolebudgetterne er gennem mange år beskåret.

Det kan mærkes ude på skolerne. På trods af ønske om at drive skolerne anstændigt udhules muligheder-ne for det år efter år på grund af besparelser. Konse-kvenserne er ikke til at tage fejl af. København har landets højeste score, 25 procent af eleverne går på privatskole. En udvikling som kræver handling!

Hvis folkeskolen for alle skal bevares, må der inve-steres. Det koster, og der skal vælges. For mig at se, er vi tvunget til mere drastiske aktionsformer, hvis sko-lepolitikken skal ændres, fx kunne valget stå mellem skattestop og velfærd. Opfordringen til politikerne i BR er: gå sammen med de andre kommuner og bryd skattestoppet. Det er ikke ulovligt, men imod regerin-gens politik. Finansministeren vil, med et folketings-valg lige om hjørnet, få svært ved at straffe ulydige kommuner.

Regeringen har gennem mange år gjort, hvad de kunne for at udhule folkeskolens troværdighed og de økonomiske rammer for at drive god skole. Godt nok siger regeringen, at den vil have ’verdens bedste folke-skole’, men den bomber den offentlige sektor tilbage. Kommunerne får medansvar for politikken og må gø-re det sure arbejde ved at realisere besparelserne på blandt andet folkeskoleområdet.

Regeringen vil græde tørre tårer over, at flere væl-ger privatskole. Den ideologiske målsætning er jo net-op at øge den private sektor. Privatskoler er en del af denne sektor og er for dem, som har råd.

En investering i folkeskolen ville give mulighed for at: • indfri ønskerne om at drive god skole,

Privatskoler er en del af det gode selskab, mens folke-skolerne er det dårlige, som finansministeren ikke ønsker at lege med. ■

niel

S-Vi

lhel

m Sø

e

• blive et reelt alternativ til privatskoler • skolen ikke yderligere udvikler sig til kun at være for dem, Kim Larsen synger om.

Regeringen har vist, hvilken vej den vil. Hvilken vej vil politikerne i Borgerrepræsentationen? ■

BRYd SKATTESToPPET!InVESTÉR I FolKESKolEn!

AF INGE THoMSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

FAGlIG KoMMEnTARm

Artin

Fold

gASt

”

AdRESSER oM KK

UdgiVELSESpLAN 2010

KK 15: 6. oktober/uge 40sidste frist: 24. septemberKK 16: 27. oktober/uge 43sidste frist: 15. oktoberKK 17: 10. november/uge45sidste frist: 29. oktoberKK 18: 24. november/uge47sidste frist: 12. novemberKK 19: 8. december/uge49sidste frist: 26. november

ANNONcErMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONcEfOrMAtEr Og priSEr i 2010 (Ex. MOMS)

Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LærErfOrENiNg Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LærErNES A-KASSE

Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS KOLONiEr

Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS BEStyrELSE

Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65,e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENt 2010400 kr. inkl. moms.

DANSK • 3. KLASSE

Ualmindelig flot og gennemarbejdet system til dansk-undervisningen i 3. klasse, hvor arbejdet med dettrykte medie spiller sammen med it og nyere medier.Anmeldelse i Børn & Bøger

– gør it og mediertil en del af dansk!

Flotte anmeldelser til nytdansksystem til mellemtrinnet

“ “

Gratis forlagskursusKom og hør, hvor let det erat bruge it i danskundervis-ningen med Plot – tilmelddig nu på alinea.dk.

Plot 3 til 3. klasse erførste udgivelse tilsystemet og udbygges medPlot 4, Plot 5 og Plot 6.

1899_KK_110x241:110x241 09/09/10 14:20 Side 1

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

kk 14-2010

Documents