kk 09-2010

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

N r. 9 • 19. maj 2010

HELdAgSSKOLE

Indhold

02 Heldagsskole I historietimen snakker klasselærer Lise Olsen med sin 4. klasse om middelalderen, dens krige og korstog.

06UU-vejlederen: ”Ungdomsuddannelse er succeskriteriet, og vores elever klarer sig overraskende godt.”

40 Faglig kommentar Arbejdsmiljø?

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected] Høstved: E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafiske A/S Nørrebrogade 14-167000 Fredericia

Forside:For et par år siden besluttede BR, at det københavn-ske skolevæsen skulle lave et 5-årigt forsøg med heldagsskoler. Vi besøger blandt andet 4. klasse på Klostervængets Heldagsskole og hører mere om, hvordan det går med forsøget. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 17. majDeadline KK 10: fredag 21. maj, se ovenfor

Kommentar Bare jeg nævner ordet a-kasse...26

12

Debat 29

pete

r gA

rde

Produktionskøkken en milepæl i heldagsskoleforsøget blev nået, da Klostervænget i efter-året indviede det nye produktionskøkken med Amalie Ørsted som kok.

pete

r gA

rde

Det 5-årige heldagsskoleforsøg Skoleleder og tillidsrepræsentant gør uofficiel mini-status over ups and downs godt halvt inde i forsøgsperioden.

BR-kommentar 28

Tillidsrepræsentanten: ”Jeg havde hellere set en fælles akkord for pædagoger og lærere. det ville have begrænset bureaukratiet .”14

Målet eller midlet der er ingen løbende evaluering af processen i heldags-skoleforsøget, kun målbare resultater vurderes til slut.19

Integration eller innovation Hvad er en heldagsskole – et integrationsredskab eller en innovativ skoleform for fremtiden?16

H E L D A G S S K O L E

Fup og fakta Om lærerfravær og aflyste timer – bevidst manipulation eller uvidenhed? Fjeren der blev til fem høns i pressen.22

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010 1

KK nR. 9

19. MAJ 2010

103. åRgAng

Hvordan går det med heldagsskolefor-søget? Det er nu godt og vel halvvejs

inde i den 5-årige forsøgsperiode. Forsøget er barn af den nye og løfterige start, som de daværende borgmestre, Bo Asmus Kjeld-gaard og Ritt Bjerregaard i 2006 ville give det københavnske skolevæsen gennem pro-jekt Faglighed For Alle. Budskabet var, at ved at etablere heldagsskole på Hillerødga-des Skole, Tingbjerg Skole og Klostervæn-gets Skole skulle der skabes bedre forhold især for lokalområdernes mange tosproge-de elever, der har svært ved at bryde ud af deres sociale og uddannelsesmæssige tradi-tion – ’en skole, hvor læring, leg og fritid spiller sammen’, som den daværende bør-ne- og ungdomsborgmester udtrykte det.

Skolerne fik ikke lang tid til at forberede overgangen fra almindelig folkeskole til heldagsskole – man kan næsten sige, at bå-den blev bygget, mens den vuggede på de oprørte vande. Snart viste det sig, at penge-ne ikke rakte til de ambitioner, som politi-kerne havde opstillet, hvilket medførte et overforbrug, som skolerne efterfølgende afdrager på. Og i år er det velmente hel-dagsskoleforsøg så blevet velsignet med endnu et sparekrav på en halv million kro-ner pr. skole.

Sideløbende med besparelser på driften er der udført betydelige bygningsforbed-ringer, og senest har skolerne kunnet indvi produktionskøkkener og indbydende kan-tineforhold, fordi kost og sundhed skal væ-re en integreret del af skolelivet.

De tre skoler har udviklet sig forskelligt inden for heldagsskolekonceptet og organi-seret aktiviteterne, så de passer til deres lo-kale forhold. Vi har besøgt Klostervængets Heldagsskole, og på de følgende sider be-skriver vi, hvad der optager skolen på for-skellige områder nu godt og vel midt i for-søgsperioden.

Beklageligvis har Børne- og Ungdoms-forvaltningen ikke investeret i at følge for-søget systematisk med en løbende, neutral, ekstern evaluering af processen. Det giver betydelig usikkerhed om, hvilke udfordrin-

ger skolen har stået overfor, hvordan den har taget hånd om dem, og i hvor høj grad de er klaret, på hvilken måde og med hvil-ken effekt. Den side er overladt til deltager-nes erindringer, og meget værdifuld erfa-ring går på den måde tabt – både for delta-gerne i forsøget og for andre, der kunne drage nytte af den. Dertil kommer, at be-skrivelserne ikke kan fremstå som uvildige.

Det er meningen, at forsøget skal evalue-res hen mod slutningen på grundlag af målbare data. Her kan prøveresultater, klas-sekvotienter, udgifter (det er dem, vi andre kalder investeringer), elevtal og søgning bankes ind i nogle regneark. Er det, hvad der står tilbage efter fem års engageret pæ-dagogisk indsats, er det for utilstrækkeligt for en reel evaluering.

Lad os nævne bare ét eksempel fra sko-lens to første år som heldags. En del af ele-verne er længere tid om at opnå det faglige niveau og de sociale kompetencer, som for-ventes efter 9. klasse. De har brug for lidt mere tid og ekstra voksenstøtte i en perio-de. Men et eller to år senere er elevernes gymnasiefrekvens på højde med landsgen-nemsnittet. Også andre ungdomsuddannel-ser gennemfører eleverne, hvis de får en lil-le ekstra hånd fx i form af en mentor. Suc-ces’en er altså inden for rækkevidde, men den kan ikke alene beskrives med nogle regneark om forløbet 1.-9. klasse. Med eller uden heldagsskoleforsøg findes de vigtigste resultater i den langsigtede, engagerede pædagogiske proces.

Med de nedskæringer, der er trukket hen over heldagsskoletanken, er det næppe muligt at evaluere det projekt, der fra star-ten blev søsat, for væsentlige dele af forsø-get er allerede sparet væk. Fx er fritidsklub-ben, der skulle trække de unge væk fra ga-derne om aftenen, sparet væk, og skolen erfarer nu, at resultatet af den beslutning er, at de store børn i stedet tiltrækkes af det spændende liv i gadebanderne.

Heldagsskoler koster mange penge, men måske vil det være dyrere uden.

pg

HELDAGSSKOLEN HALVVEJSLEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

Duften af forår ligger i luften, da 4. klasse kommer op fra

frikvarter til historietime med klasselærer Lise Olsen.

Eleverne har nok fået løbet og rørt sig, for hurtigt falder der ro over forsamlingen. Det er skifte-tid fra boldbane til stol og bord, fra kølig til lun årstid og fra nutid til middelalder, der er emne i dagens historietime.

’Alle tiders middelalder’ er grund-bogens optimistiske titel, men mon

den nu også var så alle tiders? Ele-verne har blandt andet læst om korstogene, hvor krig og lidelser var afkast af at være fast i troen.

– Dengang troede man, at man ikke kunne tro på noget andet, ha-ve en anden religion – det ved vi heldigvis i dag, at man godt kan, perspektiverer Lise Olsen, men in-gen af de små elever finder på at trække paralleller til hændelser, der har givet problematikken ny aktualitet.

TEKST oG FoTo: PETER GARDE

HELDAGSSKOLE

Engelsklærer Arly Christiansen har sat ordkort med engelske gloser for frugter, grønt og færdige retter på væggen – ordbillederne er på plads.

Klostervænget er godt halvvejs inde i det 5-årige forsøg som heldagsskole. Det var en milepæl i forsøget, da skolens produktionskøkken blev indviet i vinter.

Efter en snak om de sider, ele-verne har læst hjemme, fortsætter de med at besvare en række opga-ve skriftligt. Den ligner enhver an-den 4. klasse, hvor de fleste gør sig umage med arbejdet uden at stille højrøstede spørgsmål til de voks-nes ret til klasseledelse.

pizzA på ENgELSKHistorielektionen glider uden fri-kvarter direkte over i næste time, og engelsklærer Arly Christensen overtager, mens Lise siger tak for i dag.

Hvad vil en tjener på en restau-rant i England sige til dig, når du sætter dig ved et bord? spørger Arly, for det emne, klassen arbej-der med i øjeblikket, er engelske ord og vendinger i forbindelse med mad, retter og råvarer.

Der kommer flere udmærkede bud på Arlys spørgsmål, og da han går over til væggen, hvor en masse ordkort er sat op, viser det sig, at ordbilledlæsningen er ganske godt på plads hos eleverne.

Hen mod slutningen af timen kniber det med koncentrationen, og nu er det også lige før, de skal spise frokost. Og apropos frokost, fortæller Arly Christensen, at om et par uger skal de lave nogle af de retter, som de har lært opskriften til på engelsk. De skal med andre ord inddrage praktisk-musiske ak-tiviteter i boglige fag, og det er netop en vigitg pædagogisk mål-sætning for undervisningen på heldagsskolen.

VArM frOKOStKlostervænget er nu godt halvvejs inde i det 5-årige forsøg som hel-dagsskole. Da det startede, var der kun et halvt års tid til at forberede det, men meget er kommet godt i gang, og heldigvis er der stadig nok at se til.

fAGLiGHED OG SUND MAD


I november sidste år nåede sko-len en milepæl i udviklingen til heldagsskole, idet skolens nye pro-duktionskøkken stod klar og blev indviet. Her bliver der lavet mad til alle på skolen under ledelse af Amalie Dynnes Ørsted, der som kun 28-årig uddannet kok har fundet sit ønskejob – at arbejde med mad og børn på samme tid.

– De er supergode til at gøre rent og rydde op, de skal bare lige sættes i gang, siger Amalie om si-ne fire hjælpere fra 6. klasse, og opfordrer Ahmed til at tage den sorte lavasten og skrubbe storkøk-kenpanden grundigt, efter at bik-semaden har været på visit.

To uger ad gangen kommer fire elever fra 5. til 8. klasse og hjælper i køkkenet, tredje uge er der ikke elever, derefter kommer igen ele-ver i to uger, og sådan fortsætter cyklussen.

– Det er fint nok at være alene i en uge somme tider. Så foregår det mere stilfærdigt. Eleverne er til gengæld en god hjælp, når de er i køkkenet. Jeg skal ganske vist hol-de styr på lidt mere, for jeg skal jo holde dem i gang, men det plejer at gå fint, fortæller Amalie.

Sumaia og Gazala fra 6. klasse har netop vasket nogle skåle og melder villigt klar til nye opgaver. Der skal skæres agurkepinde og straks er de i gang. Ahmed fort-sætter med at anrette biksemaden på store fade, og afslutter med at strø et bjerg af karse over den – ren forårsfryd for øjet.

De elever, der arbejder i kanti-nen, er også med til at lægge me-nuplan for den følgende uge, og det giver lejlighed til snak om mad og sundhed.

En hjemkundskabslærer er til-knyttet kantinen en time pr. dag,

og det er meningen at inddrage mere undervisning i produktio-nen efter sommerferien.

pOSitiV MOdtAgELSEDet er fredag, og derfor er der buf-fet i kantinen. Det vil sige flere for-skellige retter i forskellige mæng-der, fordi der bliver ryddet op i res-ter fra de foregående dage. Klok-ken 11.30 kommer første hold og spiser. Det er mest Amalie og ele-ver fra køkkenholdet, der serverer, mens de ventende danner en pris-værdigt velorganiseret kø i venteti-den.

Mere end halvdelen af skolens elever er tilmeldt madordningen, der koster 180 kr. pr. måned med søskende rabat på 10 kr. pr. bror eller søster. Det er et mål at øge an-tallet af elever, der deltager i mad-ordningen, men indtil nu har den kun været i gang i 3-4 måneder.

Klasselærer Lise Olsen kan konstatere, at de fleste elever har læst siderne hjemme og kan besvare opgavearket.


Godt halvdelen af lærerne spiser også i kantinen for 200 kr. pr. må-ned for fem dage om ugen.

Amalie Dynnes Ørsted glæder sig over den positive modtagelse hun og hendes projekt har fået på skolen, og hun føler sig kommet i møde og inddraget som en værd-sat del af skolen.

Blandt hendes positive oplevel-ser er et møde med eleverne i 9. klasse, der vist mente at have nog-le beklagelser. Men de lagde ud med at rose alt det, de var glade for – hvorefter klagerne udviklede sig til en saglig evaluering af kan-tinens tilbud.

– Det møde var jeg glad for, for eleverne var meget velformulerede. De tog ansvar og gav konstruktiv kritik. Jeg kunne sagtens bruge det, de sagde til mig, siger Amalie.

– Anderledes er det, hvis noget går helt galt – fx hvis jeg uheldig-vis har lavet for lidt mad. Det glemmer eleverne ikke – heller ik-ke jeg, for jeg får det at høre man-ge, mange gange, fortæller Amalie, mens oprydningen efter første hold er i fuld gang. Om lidt kommer andet hold.

dEL Af fæLLESSKABEtKantinen er indrettet i to etager. Køkkenet ligger i stuen, hvor også de små klasser spiser, mens de sto-re spiser på første sal. Begge grup-per kommer i to hold. Oppe hos de store er det afdelingsleder Erdo-gan Adanir, der fordeler maden på tallerkenerne. Også her er der styr på køkulturen.

– Vi vil gerne skabe en madkul-

Amalie Dynnes Ørsted er uddannet kok og henter inspiration til maden fra Danmark, Mellemøsten og andre dele af verden.

Afdelingsleder Erdogan Adanir bestyrer buffetten for de store elever.

tur, hvor de unge overholder al-mindelige regler for samvær, og hvor vi sidder sammen omkring spisningen, fordi den er en del af fællesskabet.

– Madprojektet tog sin begyn-delse som en del af Faglighed For Alle, og Københavns Madhus har

’Eat or die’ som der står på t-shir-ten – tydeligere kan formålet med kantinen vel ikke begrundes. Ah-med er ifølge kok Amalie Ørsted ferm i køkkenet.

været meget inddraget i forbere-delserne, fortæller Erdogan, der er med i den madgruppe på Kloster-vænget, der holder møde hver tirs-dag for at løse eventuelle proble-mer og sikre, at projektet kører på skinner.


fREMSKRiDTog ofte har de flere undervisnings-timer og mere idræt i løbet af da-gen, end vi kan tilbyde, fortæller Karen Margrethe Grønlund, der er skoleleder på Klostervængets Sko-le.

Hun og de øvrige medarbejdere har nu knoklet i godt to et halvt år på at føre heldagsskoletanken ud i livet, og der er lige så lang tid til, at den femårige forsøgsperiode slutter. Men skolelederen er ikke i tvivl om, at forsøget til den tid bør omdøbes til varigt tilbud, men økonomi og tilbud skal følges ad.

Københavns Kommune har in-den for de sidste par år startet to andre heldagsskoler, Tingbjerg og Hillerødgade, og for alle tre sko-lers vedkommende hedder det i

Heldagsskolen bygger på faglighed, integration af un-dervisning og fritid, gratis fritidstilbud og sund skole-mad. Målgruppen i forsøget er tosprogede elever.


Et lyst sind er ikke af vejen, når man som Karen Margrethe Grønlund er leder på Klostervængets Heldagsskole. Hendes kontor er prydet med trofæer fra mange besøg i landsbyer og på skoler i Vestafrika.

MEN STADiG PROBLEMER

HEL

DA

GSS

KOLE

I flere andre lande har jeg ople-vet, at skolefolk ser lettere

uforstående på mig, når jeg omta-ler Klostervængets Skole som et

spændende nyt forsøg med hel-dagsskole i København. Heldags-skoler er nemlig en selvfølge for mange europæere og amerikanere,

–


tidig med, at heldagsskolevirksom-heden i nogle henseender har brug for at indrette sig på nye og egne vilkår.

Hun er derfor meget tilfreds med, at skolernes nye borgmester har tilkendegivet, at hun ikke vil komme rendende med en masse initiativer oppefra – heldagsskolen har brug for at vokse nedefra på de områder, hvor det er muligt.

– Jeg har stor glæde af at lytte til de mange inspirerende mennesker, der vil en masse her på skolen. Vi har blandt andet arbejdet meget målbevidst med trivsel og udvik-ling for elever, lærere og forældre. Det er et bredt område, der ind-drager alle.

KAN MAN OVErHOVEdEt LAVE EN ’Ny’ SKOLE?På Klostervænget har medarbej-derne været optaget af at få sam-arbejdet mellem pædagoger og lærere til at fungere – det er tradi-tionelt et minefelt, fordi lærere medbringer en masse skolekultur i deres professionelle rygsæk, og pædagoger gør det samme i for-

hold til fritidsdelen. – Der er så mange regler og tra-

ditioner, at man kan spørge, om det overhovedet er muligt at op-rette en ny – altså en helt ny skole, der kan matche en ny – og helt ny minoritetsbefolkning med helt an-dre normer og traditioner, og som bor relativt isoleret i ghettolignen-de bebyggelser.

Hvad angår samarbejdet på med-arbejdersiden har det været afgø-rende at inddrage alle så meget som muligt i skolens aktiviteter som helhed. Alle deltager i den ugentlige klassekonference, alle er med på pædagogiske weekender, og alle har et medansvar, når de deltager i undervisning eller socia-liserende aktiviteter.

Det har været en særlig opgave at sikre pædagogerne fagligt be-grundede funktioner i skolelivet, fordi det er ikke en del af en dansk skoletradition at udnytte pædago-gernes særlige kompetencer.

– Det synes jeg, vi er kommet langt med, fordi pædagogerne er deltagere i socialiseringsarbejdet, i leg og læring, bindeled mellem

det politiske grundlag, at de er pla-ceret i byområder, ’der er præget af etnisk og social polarisering. Mange børn i disse områder har brug for særlig støtte til udvikling af sprog, omverdensviden og sociale kompe-tencer’.

Hovedelementerne i heldags-skoleforsøgene skal bygge på fag-lighed, tæt integration af under-visning og fritid med fokus på det enkelte barns udviklingsperspek-tiv, gratis fritidstilbud til alle og billig, sund, økologisk skolemad.

Skolerne fik kun godt et halvt år til at forberede sig på den nye funk-tion, dog fik Tingbjerg Skole et ekstra år. Den knappe forberedel-sestid illustreres af, at først efter to-tre år har skolerne kunnet ind-fri en af de bærende søjler i projek-tet – kost- og sundhedsprofilen med indvielse af nye køkkener og spisefacilitater.

grUNdig fOrBErEdELSEEfter den hurtige kickstart på hel-dagsskolen, har Karen Margrethe Grønlund et par anbefalinger, hvis kommunen ønsker at starte flere skoler af slagsen:

– Man skal nok sørge for, at der er mere tid til at planlægge alle vil-kår inden for den vedtagne øko-nomi, for hvis man stiller mere i udsigt end det, man senere kan indfri, så risikerer man at skabe et utroværdigt billede af skolen.

– Det gælder alt fra den fysiske udformning over relevante mate-rialer, der kan tilgodese elever, som opholder sig i institutionen i mere end 12 timer og til aftalestof-fet i forhold til de forskellige fag-grupper, siger Karen Margrethe Grønlund.

Hvad angår faggrupperne har hun oplevet, at det hele ikke glider af sig selv, fordi gamle fagkulturer på godt og ondt medbringes sam-

Er det overhovedet muligt at opbygge en helt ny skole, der kan matche en ny minoritetsbefolkning med andre normer og traditioner?


at pege på præcise årsager til fagli-ge problemer.

– Vores læseresultater er virkelig positive, og ved sidste test lå en klasse over landsgennemsnittet. Vi gør også meget ud af højtlæs-ning og faglig læsning og har lø-bende projekter i gang som fx tur-bodansk, teaterarbejde og skole-skak.

– Det sproglige rykker helt ty-deligt, og medvirkende er det nok, at eleverne taler dansk i flere timer hver dag, fordi vi er en heldagssko-le og så det store fokus på læsning.

De ekstra midler, Klostervænget modtager i kraft af sin heldagssko-lestatus, gør det muligt at tilbyde lidt flere lektioner. De udnyttes blandt andet til it, bevægetimer i de små klasser, mere idræt til de store og en særlig lokal opfindelse, bonustimer, hvor medarbejdere stimulerer eleverne gennem ople-velser – det være sig ture, spil, be-vægelse og andet.

– Vi har også gjort op med det i landet udbredte mantra, at børn ikke kan lære noget efter kl. 14.

fritid og skole, mellem forældre og skole, konferencerne, elevråd, ud-arbejdelse af årsplaner, elevplaner og som kontaktpersoner mellem skole og hjem.

SAMME KrAV tiL ELEVErNE– I forhold til eleverne slås vi fx med, at vi har talrige projekter i gang for at stimulere og give ople-velser, men samtidig skal vores elever honorere de samme krav inden for den samme tid, som alle andre elever.

– Det er også vigtigt, at vi tilby-der andre læringsstile end det talte og skrevne ord, fordi den metode preller af på en stor del af vores elever, der også hører til de mest oplevelsesfattige i dette land – de skal på alle måder stimuleres.

– Vores elever skal mærke og erfare via sanserne, og det arbej-der vi meget med fx ved at ind-drage krop og bevægelse i under-visningen.

– Vi prøver derfor også at tænke i andre baner som fx oplevelser, lejrskoler, praktisk-musiske pro-jekter, teaterarbejde, kropsudfol-delse, brobygning, praktikperioder på teknisk skole – ja alle mulige ideer, der kan tilgodese forskellige elevers forskelligartede behov. Alle fag skal simpelthen inddrage det praktisk-musiske.

I forgangne julemåned havde de store elever for eksempel travlt med et omfattende erhvervsprojekt – de forhandlede juletræer. Der blev savet og banket juletræsfødder, modtaget bestillinger, skrevet ord-resedler, målt højder og bragt ud til kunderne med høflig attitude.

– I den periode var der en smit-tende trivsel og mere ro på skolen, husker Karen Margrethe.

–Det er en rigtig svær situation at sætte eleverne i, fordi vi på den ene side har en gruppe elever, der

har brug for alternativ faglighed, men det måles ikke og tæller ikke med.

– Hos os er fagligheden altid til diskussion. Hvordan udvikles den enkelte elev alsidigt og personligt?

Vægt på fAgLigHEdSynspunktet betyder ikke, at sko-len ikke lægger vægt på det fag-faglige – det gør den i høj grad. Ikke mindst på læseområdet bliver der gjort en kæmpe indsats.

Alle lærere og nu også pædago-gerne modtager løbende vejled-ning i dansk som andetsprog, og skolens netop tiltrådte souschef, Karen Esrom Christensen, som er en af de konsulenter i det tidligere Kontor for Integration og Mang-foldighed i BUF, der blev sparet væk, da kontoret blev nedlagt, har den faglige kompetence til at fore-stå den fortsatte udvikling.

– Dansk som andetsprog er eks-tremt vigtigt. Vi tester alle vores elever og eksperimenterer med at kombinere arbejdet i sprog- og specialcenter, fordi det er så svært

Da Klostervænget holdt fest til glæden, mødte forældre og børn talstærkt frem til en festlig aften med musik, dans og hjemmelavede retter.


Det kan de altså godt. Det kom-mer an på, hvilken metode, man tager i brug, for hvis man laver af-vekslende og spændende under-visning, der inddrager deres virke-lyst og deres krop, så går det ud-mærket. Desuden er kompetent klasseledelse en forudsætning for vellykkede timer, siger Karen Mar-grethe Grønlund.

dEN fØrStE SOCiALiSEriNgDen grundlæggende faglighed bygges op i børnehaveklassen og i fritidsdelen, hvor socialiserings-arbejdet fylder meget.

– Nogle af vores børn skal lære at holde på en saks og en lineal, andre kan som relativt nyankom-ne ikke ret meget dansk. De små elever skal finde ud af, hvad regler er og lære at følge en kollektiv be-sked – kompetencer som en del af vores elever ikke har haft brug for i deres tidligere hverdag og derfor ikke har tilegnet sig, er Karen Margrethe Grønlunds erfaring.

– Danske børn kender som re-gel 20-30 børnesange, med hvad der indgår af sproglig og musi-kalsk træning, men syd for Tysk-land er børnesange et sjældent kendt begreb. Derfor går jeg ind med min baggrund som musiklæ-rer med ugentlig morgensang.

– I 1. klasse aflægger vi hjemme-besøg hos alle familierne, fordi det opbygger en nærhed i skole-hjem-kontakten, som vi har gavn af på længere sigt. Jeg har selv hentet børn i hjemmet, hvor moren ikke kunne overkomme at få dem sendt i skole. Desuden tager vores so-cialmedarbejder ofte på hjemme-besøg, især hos de store elever.

Fra eleverne er små og hele ve-jen gennem skoleforløbet arbejder lærerne med deres kommunikati-ve kompetencer.

– De skal lære at danne sig en

mening og give udtryk for den på en hensigtsmæssig måde. Derfor har vi et ugentligt møde i alle klas-ser, hvor der blandt andet skal ta-ges beslutninger, som skal formid-les til hele skolen – først når det kommer ud til alle, er der jo tale om en demokratisk proces, under-streger Karen Margrethe.

fOræLdrE iNd på SKOLENKlostervængets Heldagsskole be-stræber sig også på at motivere forældrene til at komme på skolen til forskellige arrangementer.

Der har været møder med em-ner som: forældreopgaver når man har mindre børn, matematik på computer, ture til Zoologisk Have, sådan holder man børne-fødselsdag i Danmark, en god madpakke, om børneopdragelse, rammer for svømning og idræt og tilrettelæggelse af ramadan i for-hold til skolegang.

Karen Margrethe Grønlund har lavet nogle spil, hvor kort med for-skellige værdiudsagn bliver fordelt i en forældregruppe, og så skal forældrene tale sig til rette om at udvælge de tre vigtigste udsagn.

– Alle vores initiativer går ud på at invitere forældrene indenfor på skolen og sætte samtaler og dis-kussioner på programmet. Det er led i en demokratiforståelse, der er vigtig som borger i landet. Samti-dig kommer nogle af emnerne nok børnene til gode.

– Men desværre er det meget svært at få forældrene til at møde op til emneprægede møder. Til gengæld møder de talstrækt op, når vi skal tale om deres børn, for-tæller Karen Margrethe Grønlund.

Skolen er lige nu i gang med at planlægge en emneuge, der i så høj grad som muligt skal tage ud-gangspunkt i familiernes oprinde-lige hjemlande.

– Mange af vores elever har et meget begrænset kendskab til fa-miliens, måske bedsteforældrenes hjemland. Det vil vi gerne gøre til et fælles projekt.

– Det kan gøres med alle mulige materialer om land og by, flora og fauna, mad og andre emner, der også kan involvere forældrene. Her gør skolens tosprogede lærere god fyldest.

KLOSTERVæNGETS HELDAGS-SKOLE

Skolen har 233 elever fordelt på 13 klasser.Der er 39 lærere og 12 pæda-goger ansat på skolen.Der er 1 skoleleder, 5 afdelings-ledere og 1 administrativ leder.Skolen er åben åben på alle hverdage fra kl. 7.00 - 18.00.Der er undervisning fra kl. 8.10 - 14.50.Fritidsdelen er åben fra kl. 14.50 - 17.00, og klubben er åben ind-til kl. 18.00.Lektiehjælp til alle elever fra 2.-9. klasse.KKU-Østerbro, altså ungdoms-skolen, har 7 ungdomsskole-hold.

Gennem hele skoleforløbet arbejder lærerne med elevernes kommuni-kative kompetencer.


Klostervængets Skole er ikke en del af det traditionelle bil-

lede af en Østerbro-skole. Elever-ne kommer hovedsageligt fra Nør-rebro, hvor skoledistriktet stræk-ker sig ind over den Grønne Tre-kant over for Mjønerparken. En stor del af befolkningen matcher det politiske grundlag for at place-re en heldagsskole i området, fordi ’mange børn har brug for særlig støtte til udvikling af sprog, omver-densviden og sociale kompetencer’.

Hovedhjørnestenene i skolens arbejde er ifølge skoleleder Karen-Margrethe Grønlund at arbejde med relationer og dialog, for det får mange af eleverne ikke andre steder end i skolen.

De skal lære demokratiske leve-regler, og de skal lære at argumen-tere og danne sig egne meninger. Som en mor fra Balkan sagde til skolelederen for et par år siden: ’Hvis jeg havde gået i dansk skole, havde jeg i 1990erne haft forudsæt-

ninger for at sige nej til borgerkrig til landsbyens ældste’.

– Det tog jeg som et stort kom-pliment til dansk skole, konstate-rer Karen Margrethe Grønlund.

rå Adfærd Og trUSLErSelv om skolen har arbejdet ihær-digt i to et halvt år på at opbygge heldagsskolekonceptet og på man-ge områder er nået langt, så bliver der hver dag brugt meget tid og mange kræfter på næsten grænse-løse opgaver.

– De fleste af vores elever kom-mer fra ghettolignende byggerier, og de tager det miljø med sig i skole, som de kommer fra. Vi har måske ikke så mange flere proble-mer, end skoler andre steder i by-en, men dem vi har, virker alvorli-gere og mere rå. Vi har oplevet ildspåsættelser, hærværk, trusler og vold omkring os, og det er svært som skole at gribe ind over for den slags.

– Et stenkast, trusler og grimt sprog kender skolens medarbejde-re til. Det fylder meget i hverda-gen, siger Karen Margrethe Grøn-lund og giver udtryk for, at der er mange gode folk i gang med soci-ale integrationsprojekter, men de er for diffuse og ukoordinerede.

– Vi når ikke at navigere og op-nå resultater, før der kommer no-get nyt, og alt for sjældent er en indsats rettet mod enkelte meget trængende familier.

– I nogle familier er der meget lille forståelse for nogle af de krav, man som skole kan stille til for-ældre og børn, og det medfører, at det kan være svært at etablere et ordentligt læringsmiljø i klas-serne.

– Både lærerne og jeg selv har oplevet at blive skældt hæder og ære fra med sprogets værste gloser af børn og forældre, og selv når der har været tolk på, har det ikke væ-ret muligt at stable en fornuftig samtale på benene. Der er ingen respekt, og alt er til diskussion, fortæller Karen Margrethe Grøn-lund, og Lise Olsen, der er lærer og tillidsrepræsentant, tilføjer:

– Vi kender også truslerne om, at den, vi taler med, siger, at han skam ved, hvor vi bor. Det værste er næsten de diskussioner, hvor vi fornemmer, at en familie er over-bevist om, at vi kun vil den det værste. Jeg tror, nogle af vores for-ældre mener, at alle danske er imod dem – også os på skolen.

Den meget vanskelige gruppe forældre og børn er desuden føl-som over for de ting, der sker i samfundet.

– Når der sker politiske stram-ninger på udlændingeområdet, mærker vi det hurtigt. Folk snak-ker jo sammen i miljøet, og bør-nene bærer stemninger og hold-ninger med hen i skolen.

PROBLEMERMEN STADiG fREMSKRiDT

Højt på heldagsskolens dagsorden står arbejdet med relationer og dialog, for eleverne skal lære demokrati-ske leveregler. En del af de problemer skolen må arbej-de med har udgangpunkt i boligpolitikken. Stramninger i udlændingepolitikken har øjeblikkelig negativ effekt i skolen.


HELDAGSSKOLE


SUgES iNd i BANdErHeldagsskolen er et projekt, der blev slået rimelig stort op før sin start, men meget lidt var på plads, da det fem-årige forsøg startede.

Blandt andet havde politikerne ikke overblik over økonomien, og stor var opstandelsen, da budget-ter blev overskredet. Men budget-overskridelsen skyldtes ikke et overforbrug på skolen, men en un-derbudgettering fra politikerne, så der ikke var penge til de initiati-ver, som de selv havde besluttet at sætte i gang.

Ikke desto mindre er de tre hel-dagsskoler efterfølgende blevet på-lagt at spare – først lød kravet på op mod halvanden million kroner på hver skole, men siden er det re-duceret til omkring en halv.

Besparelserne har imidlertid al-vorlige konsekvenser. På Kloster-vænget har det medført, at skolens klub, som kvarterets rødder rent faktisk brugte og kunne lide at komme i, har måttet lukke om af-tenen – netop i de timer hvor øn-sket var at trække de unge væk fra gaden og ind i varmen. Lise Olsen:

– Når klubben lukker om afte-nen, mærker vi det i skoletiden. Når de ikke kan benytte det orga-niserede fritidstilbud, så lokker rødderne og banderne – de unge kan simpelthen ikke lade være. De bliver nærmest suget ind. På den måde kommer nogle af dem, som klubben ellers havde godt fat i, i dårligt selskab. Det kan vi som skole ikke stille ret meget op imod.

– Hvis politikerne virkelig vil noget med integrationen, så skal der ske en langt mere målrettet indsats.

–Vi har ingen integrationsmed-arbejder – måske skulle vi have et større antal i en periode, tilføjer Karen Margrethe, der skam værd-

sætter de muligheder, skolen har med en socialrådgiver og en so-cialmedarbejder, det er bare ikke tilstrækkeligt, lyder det fra skolele-deren, der også beklager, at der ik-ke er ofret ekstern evaluering på så stort et forsøg (mere side 19).

fAgLigHEd VEjEN frEMSkolen har nu fået et samarbejde i gang med Østerbro Ungdomssko-le om fælles tilbud om eftermid-dagen –fx skak, dans, bordtennis, street art, pigeliv, teater og compu-terspillet counter strike.

– Skak rummer iøvrigt en ræk-ke gode elementer, som vores ele-ver nyder godt af. Spillet spreder ro, og det træner spillerne i at fo-kusere og koncentrere sig.

– Vi prøver at få de unge til at komme regelmæssigt i klubben ved at tilmelde sig en ungdoms-skoleaktivitet, men de er ikke me-get for at forpligte sig, siger Karen-Margrethe.

Pædagogerne søger at danne re-

lationer og støtte de unge i at del-tage ud fra det håb, at der kan vok-se et fællesskab ud af fælles aktivi-teter.

Karen Margrethe Grønlund sy-nes, at skolen har en stor opgave i at få de danske familier i tale, og desværre må skolen se mange res-sourcestærke tosprogede familier gå andre veje.

– Vi går ikke på kompromis med fagligheden. Vi skal være fagligt ambitiøse og løfte vores elever. Det er vejen til at tiltrække flere børn. Det gode rennomé skal brede sig som ringe i vandet, så skal det nok komme.

– Skolen vægter også dokumen-tationen højt. Vi er godt på vej med en fast etableret evalueringskultur med port folio, elevplaner med mere.

– Vi synes selv, at vi er godt på vej. Vi arbejder i hvert fald hårdt for sagen, fastslår Karen Margrethe Grønlund.

Skoleleder Karen Margrethe Grønlund (tv) beklager, at besparelser har lukket skolens fritidsklub, og tillidsrepræsentant Lise Olsen (th) ser, at når klubben er lukket, bliver de klubløse hurtigt suget over i bander. Der er brug for en langt mere målrettet integrationsindsats, lyder beskeden.


HELDAGSSKOLE

SUccESKRiTERiET ER EN UNGDOMSUDDANNELSE

Selv om mange elever på Klostervængets Heldagsskole udfordres af sociale og økonomiske forhold, klarer de sig godt efter 9. klasse. En mentor kan forebygge frafald på ungdomsuddannelserne, og et par år efter endt skolegang er gymnasiefrekvensen på knapt 50 procent – og dermed tæt på landsgennemsnittet.

vejleder Jeannett Skov, og det lyk-kes i imponerende omfang.

For eksempel går cirka halvde-len af en klasse i gymnasiet et par år efter, de har forladt 9. klasse, og det svarer nogenlunde til lands-gennemsnittet.

Det ses af skemaet overfor – 12 af 23 elever fra afgangsklassen i 2008 går i gymnasiet nu to år ef-ter, mens 7 af 29 fra 2009 fortsæt-ter i gymnasiet. Det tal forventes altså at stige efter 10. klasse, som 17 elever afslutter til sommer.

– Men lige så vigtigt er det, at de øvrige elever fortsætter i en er-hvervsuddannelse, og kun en en-kelt fra hver årgang er endnu ikke kommet i gang med et uddannel-sesforløb.

– Set i det lys, at den største del af skolens børn kommer fra so-cialt og økonomisk vanskelige kår og oftest også fra helt uddannel-sesfremmede familier, så synes jeg, det en særdeles pæn uddannelses-statistik, siger Jeannett Skov.

StØttE frA MENtOr– De fleste af skolens afgangsele-ver vælger at tage et 10. skoleår med. De føler sig ikke klar til en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse, men med lidt for-sinkelse kommer de stort set alle i gang efter et år eller to – omend med en hel del frafald undervejs. Det viser vores undersøgelser af, hvad tidligere elever er i gang med, fortæller Jeannett Skov.

– Og ser vi på den årgang, der gik ud af skolen for fem år siden, er kun 2 ud af 40 ikke i uddannel-se i dag.

– I 9. klasse går alvoren op for dem. De indser, at skoleindsatsen de foregående par år måske ikke har været tilstrækkelig, andre har brug for at blive bedre sprogligt, mens andre igen håber, at et 10.


Helt grundlæggende har alle eleverne på Klostervæn-

gets Heldagsskole en ambition om

at gennemføre en ungdomsud-dannelse efter folkeskolens af-gangsprøve, fortæller skolens uu-

UU-vejleder Jeannett Skov oplever for mange eksempler på, at erhvervs-skolerne ikke er modne til at modtage de somme tider uregerlige drenge – ’er skolerne overhovedet ungeparate?’ spørger hun.

–


skoleåret 2007-2008 status april 201023 elever afsluttede 9. klasse på Klostervænget i sommeren 2008• I dag er 12 af dem i gang med et gymnasieforløb • I dag er 5 af dem i gang med EUD (erhvervsuddannelse) • I dag er 3 af dem i gang med en 10. klasse • I dag er 1 af dem i ordinært arbejde • 2 opholder sig i udlandet med ukendt adresse skoleåret 2008-2009 status april 201029 elever afsluttede 9. klasse på Klostervænget i sommeren 2009• I dag er 7 af dem i gang med et gymnasieforløb • I dag er 3 af dem i gang med en EUD (erhvervsuddannelse) • I dag er 17 af dem i gang med 10. klasse (én i et forløb for blinde) • I dag går 1 af dem på produktionsskole • 1 af eleverne er flyttet til Kenya

skoleåret 2009-2010 status april 2010:19 elever afslutter 9. klasse sommeren 2010• 5 elever er indstillet som egnet til gymnasiet, og 14 elever fortsætter i et 10. klasseforløb.

klasseår kan kvalificere dem til et gymnasialt forløb.

– Men alle har de lyst til en ud-dannelse. Det er virkelig blevet banket ind i de unge, at uden ud-dannelse går det ikke, og det har de taget til sig. Og heldigvis viser især drengene stor interesse for de traditionelle håndværksuddannel-ser.

– Når der startes på en erhvervs-uddannelse er behovet for en per-sonlig støtte – en mentor af en slags – nødvendig for flere af ele-verne. Ikke fordi de fagligt er rin-gere stillet end andre på uddan-nelsen, men fordi de som de første i deres familier befinder sig i et

uddannelsesrum, hvor ingen i fa-milien har været tidligere.

– Det indebærer, at erfaringsud-veksling om det at være i et ud-dannelsesforløb, gode råd fra for-ældre til børn om at være på en arbejdsplads – ofte er ikke-eksiste-rende.

– Vores elever er meget alene om alt for meget, og det gælder altså også i uddannelsessituatio-nen. Forældrene vil meget gerne bakke børnene op. Viljen er be-stemt til stede, men da de ikke selv har været i uddannelse og of-test aldrig har set en erhvervsskole indefra, bliver hjælpen og støtten begrænset.

Cirka halvdelen af eleverne fra 9. klasse på Klostervængets Heldagsskole går i gymnasiet et eller to år efter 9. klasse. Det svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. 12 af 23 elever fra afgangsklassen i 2008 går i gym-nasiet nu snart to år efter, mens 7 af 29 fra 2009 fortsætter i gymnasiet. Det tal forventes altså at stige efter 10. klasse, som 17 elever afslutter til sommer, mens andre måske har brug for endnu et år til at blive klar.

MULigHEdEr på ErHVErVS-SKOLErNEJeannett Skov mener, at meget fra-fald på erhvervsuddannelserne kunne undgås, hvis de unge blev sikret en besindig, anerkendende, varm og stabil voksenperson, der virkelig vil de her unge.

– Vores unge er utroligt afhæn-gige af at have en fast relation, der interesserer sig for deres velbefin-dende, viser interesse for deres hverdag og deres baggrund – og spørger til, hvad de har lavet i weekenden, siger Jeannett Skov.

– Jeg har netop et eksempel med en ung fyr, der klarede sig dårligt til afgangsprøven, og som i det hele taget viste alle tegn på ik-ke at være uddannelsesparat. Jeg var temmelig bekymret for ham. Hans held var at blive modtaget på en teknisk skole, der magtede mødet med en noget utilpasset, forvirret og forsømt knægt.

– Ydermere fik han tildelt en enestående mentor, der på alle måder forstod drengens behov for opmærksomhed og ikke mindst anerkendelse. Han klarede grund-forløbet på de afsatte 20 uger og fik efterfølgende læreplads.

– Desværre har jeg for mange eksempler på det modsatte for- løb. Det er alt for tilfældigt, om er-hvervsskolerne er modne til at modtage disse 15-16 årige – ofte uregerlige – drenge, om erhvervs-skolerne overhovedet er ungepara-te? Og er de ikke det, falder i hvert fald mine unge fra, fortæller Jea-nett Skov og fortsætter:

– Det sociale kit med fællesska-ber og sociale arrangementer er også en mangelvare på de tekniske skoler, hvor grundforløbene er korte, og hvor der derfor ikke in-vesteres så meget i den sociale del af et uddannelsesforløb. Det går især ud over de ikke så uddannel-


Jeg havde gerne set, at alle, pædagoger og lærere, mødte

ind i tidsrummet mellem kl. 8 til og 17, da vi gik over til at være heldagsskole.

– Det ville have begrænset bu-reaukratiet og givet alle medarbej-dere de samme vilkår, siger Lise Olsen, der er tillidsrepræsentant på Klostervængets Heldagsskole.

De forskellige vilkår er en årsag til, at der skal bruges mange kræf-ter på samarbejdet mellem pæda-goger og lærere.

Pædagogerne møder normakt kl. 12, og derfor er det oftest kun mellem kl. 12 og 15, at de to per-sonalegrupper har eleverne sam-men. Og når der er møder, må læ-rerne vente til kl. 17, når pædago-gerne har fri. Det er et af vilkårene her på heldagsskolen.

– Standardløsningen er, at som lærer kan man bare forberede sig imellemtimerne, men det accepte-rer jeg ikke. Jeg vil gerne selv be-stemme, hvor og hvornår jeg gør det, siger Lise Olsen.

AfStEMME fOrVENtNiNgErSom tillidsrepræsentant har en af de svære opgaver været at få sam-arbejdet til at fungere, for pæda-goger og lærere kommer med hver deres forestillinger om, på hvilke vilkår deres arbejde skal foregå.

– I nogle klasser går det rigtig godt. Det afhænger meget af, om de indbyrdes forventninger er af-klaret, og kemien mellem menne-sker har selvfølgelig også stor be-tydning. Vi arbejder hele tiden på at få det til at fungere bedre.

– Der ligger en god udfordring i at diskutere tingene igennem, og det er jo netop i sådanne diskussi-oner, det bliver spændende og får

HELDAGSSKOLE

–

sesstærke unge.–I forhold til at fastholde sko-

lens unge i uddannelsessystemet er det heller ikke uvæsentligt, at kampen om lærepladser lige nu er ekstrem. Jeg har eksempler på ad-skillige unge, der har taget det ene grundforløb efter det andet i håb om, at bare ét af forløbene fører til den eftertragtede læreplads.

– Det er desværre gift for inklu-sionen af vores marginaliserede unge og gift for lysten til at ud-danne sig, hver gang en af de unge kommer hjem i boligkvarteret og har opgivet uddannelsen på grund af mangel på læreplads, fastslår Jeannett Skov.

LUKKEdE SAMfUNdEleverne på Klostervænget går på en næsten rent tosproget skole. De vil efter endt skolegang gerne ind i nogle uddannelsesforløb, hvor de kan møde etnisk danske unge, men de er samtidig også bange for det møde.

– De bor og lever til dagligt i et boligkvarter med nøjagtig de sam-me børn, som de går i skole med. Og adskillige af vores palæstinen-siske børn og familier kommer oprindeligt fra den samme flygt-ningelejr i Beirut, hvilket betyder, at de også er sammen i de lange sommerferier.

– Det kan derfor være rigtigt

svært for skolens tidligere elever pludselig at befinde sig på et ud-dannelsessted, hvor lærere, klasse-kammerater, uddannelsen – ja, alt er nyt, og så oven i det være den eneste eller en af de få tosprogede i klassen.

– En pige, der går i gymnasiet, fortæller, at hun som eneste to-sprogede i klassen forventes at kun-ne svare på og forsvare alt, hvad der stilles af spørgsmål om tørklæ-der, religion, bandekrige mm. Det er ikke nemt at være pioner!

– Vores unge fra Klostervænget gør ofte tingene i flok. Set fra den positive vinkel er de meget kollek-tivt indstillet. Det giver af og til nogle pudsige situationer.

– Når bare én fra boligkvarteret har succes med at komme i gang med en uddannelse – fx malerud-dannelsen – så kan jeg være sikker på, at der dagen efter står fem af hans kammerater på mit kontor og ønsker at komme ind på sam-me uddannelse. Kammeratskabs-effekten er stor, også når det gæl-der uddannelsesønsker. Og de for-tæller selv, at det giver høj status på gaden og i boligkvarteret at være i gang med en uddannelse. At komme hjem om eftermidda-gen i arbejdstøj og måske oven i købet i firmabil – det giver virke-lig points.

Forældrene vil gerne bakke de unge op, men de ved ikke, hvad der skal til.


Lise Olsen, lærernes tillidsrepræsentant på Klostervængets Heldagsskole.

Ny TR På KRæVENDE POST

KLf og LfS skulle hellere have forhandlet en fælles akkord for pædagoger og lærere. Det ville have begrænset bureaukratiet og givet alle medarbejdere de samme vilkår.

udfordret egne holdninger og me-ninger.

I øjeblikket er Lise og hendes 4. klasse ramt af ikke at have nogen pædagog. Ved forsøgets start var der en pædagog til hver klasse, men det har besparelser sat en stopper for.

Derfor må pædagoger og lærere i 3.- 6. klasseteamet fordele pæda-gogtiden til de børn og klasser,

der har mest brug for pædagoger-nes kompetencer.

BEdrE MEd fæLLES AKKOrd– Begge parter er bundet af nogle rammer og aftaler, der binder og begrænser fleksibiliteten, mener Lise Olsen.

– Det havde været rigtig godt, hvis KLF og pædagogernes fagfor-ening, LFS, på en eller anden må-

de havde fundet en fælles akkord, vi kunne arbejde ud fra. Det ville i hvert fald have været med til, at vi bedre kunne afklare forventninger til hinanden.

Om kontakten til KLF fortæller Lise Olsen, at hun har deltaget i et økonomimøde, og at Pædagogisk Udvalg lige har været på besøg på skolen.

– Jeg synes, at forbindelsen til foreningen har været lidt tynd. Der var tale om at lave et netværk mellem heldagsskolerne, men det er ikke rigtig blevet til noget – jeg ville gerne have haft et netværk, som foreningen er tovholder på, siger Lise.

UdfOrdrENdE HVErdAgLise Olsen startede som tillidsre-præsentant samtidig med heldags-skolestarten, og det var efter hen-des mening både godt og skidt.

– Det var den afgåede tillids-mand, der havde lavet alt benar-bejdet og deltaget i forhandlinger-ne, før han gik på pension.

– Han har gjort et kæmpe styk-ke arbejde, og var inde i det hele. Jeg syntes, det var en stor opgave at binde an med, da jeg overtog, siger Lise Olsen og tilføjer:

– På den anden side, var der ik-ke noget gammelt stof, der først skulle ’aflæres’, så på den måde tror jeg også, det har været godt at være helt ny på posten.

– Det er en hård og udfordren-de hverdag, men vi prøver os frem, og heldigvis er her gode kolleger som knokler og bakker hinanden op, og det er netop en af hjørne-stenene her på skolen.

Lise Olsen har haft posten i to et halvt år og mangler kun sidste modul på KLF’s uddannelse for tillidsrepræsentanter.



Statsminister Lars Løkke Ras-mussen beskrev for nylig i Ber-

lingske Tidende, hvordan hans fremtidige holdning til skolepoli-tik blandt andet indebærer ’flere heldagsskoler, hvor skole og fritid integreres i en længere skoledag’.

Udtalelsen har været med til at skabe forvirring omkring, hvad en heldagsskole er, og hvad den skal indeholde.

En rundspørge foretaget af UCC hos 71 kommuner tydeliggør, at der er stor usikkerhed om, hvad en heldagsskole er, om der er for-skel på en heldags- og en helheds-skole, og hvad statsministeren helt præcist mener med at tænke skole og fritid mere sammen.

Forvirringen opstår blandt an-det, fordi ordet heldagsskole i man-

ge år har været betegnelsen for specialskoler med særligt fokus på børn med trivsels-, adfærds- og kontaktvanskeligheder. I nyere tids debat er det dog ikke specialskoler, men almindelige skoler hvor lære-re og pædagoger i en udvidet sko-ledag samarbejder omkring bør-nenes udvikling.

HELdAgSSKOLErNEKøbenhavn har tre heldagsskoler, henholdsvis Hillerødgade på Nør-rebro, Klostervænget på Østerbro og Tingbjerg Heldagsskole. Alle tre skoler har det til fælles, at de er placeret i områder præget af social polarisering med mange etniske minoriteter, og skolerne havde før forsøget oplevet problemer med faldende elevtal og manglende

søgning til fritidspædagogiske til-bud.

Derfor startede man i 2007 en 5-årig forsøgsperiode med hel-dagsskoler med udgangspunkt i programpakken Faglighed for Al-le. FFA lagde blandt andet vægt på, at skolerne nu som heldags-skoler skulle have gratis fritidstil-bud, sund skolemad og en integra-tion af undervisning og fritid med fokus på det enkelte barns udvik-ling.

Selv om skolerne er en del af samme forsøg, har rammesætnin-gen fra starten først og fremmest været en rettesnor, der samtidig har opfordret skolerne til at udvik-le lokale profiler.

Hillerødgade har fx fra starten valgt at fokusere på sundhed, og skolen har stor succes med sin madordning med en deltagelse på 85 procent.

Klostervænget arbejder ud fra princippet ’fra det lokale til det globale’, et fokus i bogstaveligste forstand på løbende at udvide ele-vernes horisont.

I Tingbjerg har man fået lærer-nes og pædagogernes fælles kom-petencer i spil ved at have et team med en klasselærer og en klasse-pædagog tilknyttet indskolings-klasserne.

De tre profiler er kun eksempler på nogle af de initiativer, man har taget på de tre skoler, men det er interessant, når diskussionen går på, hvad en heldagsskole er og skal kunne.

LANg dAgS MULigHEdErPå de københavnske heldagsskoler er stemningen omkring det at væ-re en heldagsskole positiv.

– Tankemæssigt ligger det me-get i tråd med, hvad personalet al-lerede har tænkt ville være godt – nemlig at have god tid til under-

iNTEGRATiON ELLER iNNOVATiONHVAD SKAL HELDAGSSKOLEN KUNNE?

Heldagsskoler er til debat og nogle politikere har opfor-dret til at oprette flere heldagsskoler på landsplan. i København afprøves heldagsskoleformen på skoler med mange tosprogede elever. Men hvad er en hel-dagsskole? – et integrationsredskab eller en innovativ skoleform for fremtiden?

HELDAGSSKOLE

AF ANNEMARIE MARTENSEN, STuD. MAG., TRAINEE VED KLF


ter frokost, men også er der om eftermiddagen, har lærere og pæ-dagoger fået meget bedre betingel-ser for at løse de konflikter, der er opstået i dagens løb, på en ordent-lig måde.

Heldagsskolerne har en under-visningsuge med 35 obligatoriske timer – det vil sige undervisning hver dag fra 8 til 15. Det er en lang skoledag, især for de små børn. Derfor er dagen også tilret-telagt, så der både er plads til be-vægelse og lektielæsning. Som Merete Søgård siger:

– Når man har været her 7-9 ti-mer, så skal man ikke hjem og la-ve ret meget andet end at fortælle sine forældre, at man har haft en god dag i skolen, forhåbentligt.

frEMtidENS SKOLEfOrMDaværende undervisningsminister Bertel Haarder udtalte i januar, at han havde sagt ja til alle ansøgnin-ger om heldagsskoler og troede på det som en model, man kunne bruge i højere grad fremover, og politisk har der længe været man-ge fortalere for heldagsskolen som fremtidens skoleform.

Det, som blandt andre Bertel Haarder og Lars Løkke er fortalere for, er ikke nødvendigvis et øget timetal skolemæssigt, men mere en glidende overgang mellem sko-ledelen og fritidsdelen. Et syns-punkt, der skiller vandene.

Pædagogernes fagforening, LFS, går stærkt ind for, at skole og fritid skal være adskilt og har fra starten

visningen, mulighed for at tilbyde fritidsaktiviteter om eftermidda-gen og mulighed for at man kan komme her om morgenen, forkla-rer skoleleder på Hillerødgade, Merete Søgård.

Netop den ekstra tid går igen som en klar fordel hos alle tre sko-leledere.

– Lige pludselig har vi tid til at gå ud i skolegården og måle op i stedet for bare at sidde og gøre det i en bog, fortæller Joy Frimann Hansen, der er skoleleder på Ting-bjerg Skole.

– På den måde kan man få flere børn med, fordi man kan lære på andre måder.

Hun påpeger samtidig, at fordi børnene ikke længere går hjem ef-

De københavnske heldagsskoler er placeret i områder med mange familier med etnisk minoritetsbaggrund.

nIeL

S-vI

LHeL

m SØ

e


været stærke modstandere af hel-dagsskoler. Samtidig ser mange forældre positivt på en sammen-smeltning af skole og fritid.

I en megafonundersøgelse lavet for Politiken svarede 64 procent af de adspurgte forældre, at de ser heldagsskolen som en god idé, og 46 procent erklærede sig villige til at betale et beløb svarende til sko-lefritidsordningen for at få deres barn i heldagsskole.

På Tingbjerg Skole ser man også en klar fordel i samtænkningen af børnenes hverdag.

– Tanken om at få pædagogerne mere med i skolen, uanset om det er en heldagsskole eller ej, men tænkt ind i en sammenhæng, der giver mere helhed i børnenes hver-dag, det tror jeg er rigtig godt, si-ger skoleleder Joy Frimann Han-sen.

Selv om der er en vis forældre-opbakning til heldagsskoletanken, er der også mange forældre, der er skeptiske over for den udvidede skoledag.

– Der er ingen tvivl om, at alle tre heldagsskoler har mistet børn. Især forældre med mindre børn synes, det er for længe, de skal gå i skole, siger Karen Margrethe Grønlund, skoleleder på Kloster-vængets Skole.

Søren Hegnby, der er ansvarlig chef i Børne- og Ungdomsforvalt-ningen, vurderer i den sammen-hæng, at heldagsskoleformen i sin nuværende form matcher behov og ønsker hos en stor del af foræl-dre og børn i udsatte byområder, men er skeptisk over for, om den på samme måde matcher behov og ønsker i mere priviligerede miljøer. En obligatorisk skoledag på 7-8 timer helt fra børnehave-klassen er meget utraditionel i den danske skole, og for længe for mange forældre.

Lektor ved DPU Lars Holm har i sin undersøgelse af heldagssko-lerne i Odense gjort opmærksom på, at timetallet ikke behøver at være så højt.

– Det i sig selv at sætte timetal-let op i skolen giver ikke nødven-digvis det markante faglige resul-tat, som mange efterlyser, og som mange politikere forestiller sig, heldagsskolen kan levere, konsta-terer han.

I stedet lægger Lars Holm vægt på, at samarbejdet mellem pæda-goger og lærere, klassestørrelse og skolens generelle læringsmiljø og undervisningspraksis er nogle af de ting, der er afgørende for sko-lens succes. Forhold der ikke er specifikke for heldagsskoler.

rELEVANt MEd fLErE?Siden Lars Løkkes efterlysning af flere heldagsskoler på landsplan har ingen skoler ansøgt om at bli-ve heldagsskole. Den væsentligste årsag til det er økonomien. Hel-dagsskoler er dyre for kommunen, der både giver øget tilskud til løn-ninger og madordninger og samti-dig mister indtjeningen til fritids-hjemmene i området, fordi det ikke er lovligt at opkræve penge for fritidstilbud i skoleregi.

Da de hidtidige forsøg med hel-dagsskoler har været placeret i om-råder med mange familier med et-nisk minoritetsbaggrund, har blandt andet skolerne i København og Odense fået økonomisk tilskud fra Integrationsministeriet. Skulle hel-dagsskoletankegangen derfor ud-bredes til skoler med en mere gen-nemsnitlig elevsammensætning, ville det kræve en økonomisk op-bakning andetsteds fra.

En vigtig pointe er, at heldags-skoler i nyere tid kun har været forsøgt i områder med mange to-sprogede elever, da heldagsskoler-

ne egentlig er imod kommunes egen målsætning om en øget spred-ning af elever.

Det, at skolerne overvejende har tosprogede elever, har til gengæld samtidig gjort det muligt for sko-lerne at målrette undervisningen mod denne gruppe, blandt andet med øget fokus på dansk som an-detsprog.

Helt konkret har det øgede antal timer, børnene nu snakker dansk med hinanden også gjort en mærk-bar forskel i deres sproglige udvik-ling. Heldagsskolerne har derfor været en vigtig brik i forhold til sproglig integration, og spørgsmå-let er, om heldagsskoleformen er relevant for andre demografiske områder?

iNNOVAtiVE SKOLErDer tales meget om innovation i dag, og det giver points, hvis man kan bevise, at man er innovativ.

Innovation i forhold til skole-form behøver kke betyde, at man skal opfinde en radikal ny skole-form, før man kan kalde den in-novativ. Innovation er i den mest basale forståelse en ny kombinati-on af velkendt viden.

Sætter man pædagogers kompe-tencer i spil sammen med lærer-nes, kan det derfor meget vel have et givtigt og innovativt udfald. En gevinst man blandt andet er blevet meget bevidst om i Tingbjerg:

– De to fagligheder kan lære meget af hinanden, og jeg tror, at man kan få meget glæde af pæda-gogernes faglighed omkring at se det hele barn, i stedet for at se dem som elever, siger Joy Frimann Hansen og understreger, at hun ser den større helhed i børnenes hverdag som en positiv udvikling.

Samtidig mener hun, at man skal være bevidst om, hvad man ønsker at opnå ved at oprette en


Da politikerne for et par år si-den besluttede at oprette hel-

dagsskoler i Københavns Kommu-ne, var det en helt ny måde at tænke skole på – flere undervis-ningstimer, mulighed for sund mad på skolerne og gratis fritids-tilbud for alle skolens elever.

København har længe stået ale-ne med det mest ambitiøse hel-dagsskoleprojekt af alle. På lands-plan findes cirka 11 heldagsskoler, men kun de københavnske tilby-der skoleformen for alle klassetrin. Derudover har Københavns Kom-mune postet en stor portion penge i projektet, og både pædagogernes fagforening, LFS, og KLF har for-handlet sig frem til fordelagtige løn- og ledelsesvilkår for de ansat-te.

Med så stort økonomisk og visi-

onært engagement kan det derfor undre, at ambitionerne indtil vi-dere ikke har rakt til en egentlig dokumentation af, hvad heldags-skolen kan opnå. Evaluering er naturligvis tænkt ind i projektet, men en egentlig ekstern vurde-ring, der ikke er foretaget af sko-lerne selv, kommer først til at fin-de sted i projektets slutfase.

Dermed planlægger Københavns Kommune at evaluere hele projek-tet ved en gennemgang af en ræk-ke faktuelle oplysninger fra start til slut – fx elevtal og karaktergen-nemsnit.

Der bliver for heldagsskolerne ligesom for alle andre folkeskoler udarbejdet såkaldte kvalitetsrap-porter med data fra forskellige spørgeskemaundersøgelser plus en række faktuelle oplysninger såsom

MåLET ELLER MiDLET

Heldagsskoleprojektet i København blev skudt i gang i skoleåret 2007/08, og det er nu godt halvvejs i den 5-årige forsøgsperiode. Om projektet skal forlænges, gøres permanent eller afvikles afhænger alene af for-valtningens evaluering, der forventes at starte i 2011. Men en betydelig mangel i forsøget er en neutral, løbende, ekstern evaluering af processen.

HELDAGSSKOLE

AF ANNEMARIE MARTENSEN, STuD. MAG, TRAINEE VED KLF

heldagsskole – man behøver ikke heldagsskolen som ramme for at skabe et tættere samspil mellem pædagoger og lærere.

Samarbejde og vidensdeling mellem lærere og pædagoger er fundamentalt i heldagsskolen, og det øgede timetal muliggør, at de fælles kompetencer kan komme i spil og give eleverne en mere alsi-dig undervisning.

På landsplan er der samtidig mange eksempler på skoler, der har et tæt og givtigt samarbejde mellem pædagoger og lærere, uden at skolen er en heldagsskole med ekstra ressourcer til det.

Før kommunerne beslutter at oprette flere heldagsskoler, er det vigtigt, at de afstemmer deres for-ventninger til skoleformen. Et øget timetal er ikke direkte lig med et højere fagligt niveau, og indskrænk-ningen af børnenes frie ikke-vok-senstyrede tid har en betydning.

Om heldagsskolen egner sig bedst som integrationsredskab, el-ler det er en skoleform, der burde udbredes mere, er stadig spørgs-målet. Men det er sikkert, at for-søg med heldagsskoler er uund-værlige, hvis vi skal bibeholde et skolevæsen i stadig udvikling.

På andet år har KLF et samarbej-de med Institut for Kunst og Kul-turvidenskab på Københavns Uni-versitet, Amager. KLF stiller sig til rådighed sammen med virksomhe-der og andre organisationer for en tomåneders praktik for en bache-lor, der er i gang med en overbyg-ningsuddannelse i innovation. Det halve semestermodul afsluttes med en eksamen. Praktikken skal både give udbytte for den studerende og tilføre virksomheden reel værdi.

pg


der i sin tid var med til at udforme heldagsskolerne, er som område-chef for heldagsskolerne ansvarlig for evalueringen. Han havde gerne set, at der var blevet evalueret fra starten, men det var der ikke pen-ge til.

Skoleleder på Klostervængets Skole, Karen Margrethe Grønlund så også gerne, at der fra starten havde været et eksternt element i evalueringsprocessen, hvilket hun har gjort opmærksom på flere gange.

Tilsvarende har Hillerødgades Skole en bekymring i forhold til den sparsomme evaluering, der har været hidtil. Souschef Morten Nielsen pointerer:

– Man kan pege på nogle udvik-lingstendenser eller nogle faresig-naler, men det bliver meget løst.

Skoleleder Joy Frimann Hansen, Tingbjerg Skole, har primært sav-net en klarhed omkring, hvordan man vil evaluere projektet til slut. Det skyldes blandt andet, at der ikke har været en fast ramme for, hvilke informationer skolerne selv skulle sørge for at indsamle.

Da projektet er en 5-årig sats-ning på at prøve noget helt nyt, er det bemærkelsesværdigt, hvor vi-sionær man kan være omkring en hel ny skoleform uden at øremær-ke nogle penge til en løbende eva-luering og etablering af et ramme-sat netværk skolerne imellem.

Dermed ikke sagt, at skolerne ikke selv har tæt føling med deres egen udvikling, frem- og tilbage-skridt. Skolerne har gjort sig man-ge erfaringer, der er væsentlige og nyttige i en vurdering af projektet.

Men når det kun er skolerne selv, der ved, hvordan det går, så bliver det som dokumentation lige så troværdigt, som når Århus Sko-levæsen kundgør, at Århus Skole-

væsens elevspredning er en kæm-pe succes.

Dokumentation kræver ekspli-citte kriterier og en neutral instans til at vurdere materialet.

ErfAriNgEr frA OdENSEI Odense havde man fra heldags-skolernes start tilknyttet et forsk-ningsprojekt. Det bestod i et sam-arbejde mellem Odense Kommu-ne og DPU. Lektor på DPU, Lars Holm, var en af projektlederne, og han henviser i sin statusrap-port over Vollsmoses heldagssko-ler blandt andet til undersøgelser og evalueringer i Tyskland og Østrig.

De viser, at der ikke kan konsta-teres umiddelbart forbedrede læ-ringsresultater hos eleverne som følge af den udvidede skoletid, med mindre man ser på enkelte skoler hver for sig.

Med andre ord er en heldags-skole ikke lig med bedre resultater. Det kommer i høj grad an på ind-holdet og undervisningsformen på de enkelte skoler, hvilket kun taler yderligere for, at man løbende be-skæftiger sig med disse forhold på skolerne og ikke kun slutresultatet.

Rapporten om heldagsskolerne i Vollsmose har været flittigt læst blandt andet på Klostervænget, hvor skoleleder Karen Margrethe Grønlund siger:

– Vi bruger Lars Holms evalue-ring, for vi har ikke selv nogen.

I Odense omfatter heldagssko-lerne imidlertid kun indskolingen, og ifølge Lars Holm kan man ikke umiddelbart drage en parallel.

– Man må forholde sig til de uddannelsesmæssige problemer lokalt. Det kan godt være, at man i nogle sammenhænge kan argu-mentere for en heldagsskole, men modellerne for heldagsskolerne i

elevtal og karaktergennemsnit. I kommunens rammesættende

notat for heldagsskolerne angives det, at disse kvalitetsrapporter skal bruges som en løbende evaluering. Samtidig skal skolerne selv følge børnenes faglige og personlige ud-vikling på lige fod med andre sko-ler, og endelig vil der i 2011 blive tilkoblet ekstern evaluator til at gennemgå disse data og vurdere projektets holdbarhed.

rESULtAtEt ELLEr VEjEN dErtiL?Forvaltningen lægger op til en summativ evaluering af heldags-skolerne.

Generelt foregår en evaluering som regel enten som en summativ eller en formativ evaluering. Den summative er den endelige sum, slutstregen og svaret på spørgsmå-let: er karaktergennemsnittet ste-get eller faldet?

Den formative er derimod den refleksive løbende evaluering, der ser på resultatet af ændringer un-dervejs og forholder sig til andres erfaringer på området. Med andre ord, hvorfor er karaktergennem-snittet steget eller faldet?

Hvor den summative evaluering er en vurdering af resultatet, er den formative evaluering en vurdering af processen.

Det problematiske i en ren mål-rationel evaluering er, at man fx kan pege på, om elevtallet er gået op eller ned. Hvorvidt det er på grund af god/dårlig undervisning, godt/dårligt læringsmiljø, ledelse, faciliteter, forældresamarbejde el-ler noget helt andet, kan man ikke dokumentere eller konkludere no-get om, kun gisne.

HViLKEN EVALUEriNg?Kontorchef i BUF, Søren Hegnby,


Odense er ikke nødvendigvis over-førbare til for eksempel København eller andre kommuner.

Når Lars Holms arbejde allige-vel kan bruges af fx Klostervæn-gets Skole, er det ikke som skabe-lon eller handlingsplan, men som et erfaringsgrundlag og værdifuld vidensdeling.

Formålet med at have dokumen-teret viden om de erfaringer, man har gjort sig er – ud over selv at kunne trække på denne viden fremover – netop også mulighe-den for at dele den med andre.

Udokumenterede meninger kan rumme gode og brugbare erfarin-ger, men mangler den autoritet, der kan afvise et argument om, at det kan enhver jo komme og sige.

tyNdt NEtVærKSelv om heldagsskoler kan være en dyr fornøjelse for kommuner-ne, kan mange erfaringer deles, så alle ikke behøver at opfinde de samme dybe tallerkner. Det gæl-der også indbyrdes for de køben-havnske heldagsskoler.

Karen Margrethe Grønlund så meget gerne, at der fra starten var et mere etableret netværk heldags-skolerne imellem.

– Vi druknede lidt i vores egen logistik, struktur- og organise-ringsproblemer. Jeg kunne godt have ønsket mig, at vi havde kun-net dele vores erfaringer og undgå at lave de samme fejl og sparre om-kring – hvordan gør I?

Hvis der havde været en løben-de rammesat evaluering af skoler-ne, kunne man forestille sig, at man i langt højere grad ville have fået italesat gode og dårlige erfa-ringer både på skolerne og imel-lem skolerne.

Der har været tiltag i retning af et netværk mellem de tre heldags-

skoler, ligesom skoleledere og per-sonale på skolerne naturligvis og-så er i kontakt med hinanden.

Men i forhold til, at der er tale om en ny og uafprøvet skoleform, er det næppe tilfredsstillende, at man ikke har tænkt erfaringsud-veksling og en løbende evaluering ind i projektet som fastsatte ele-menter.

HVAd VENtEr i frEMtidEN?Næste år står skolerne over for den summative evaluering, der vil blive udført af en ekstern enhed. Evalueringen vil blandt andet skulle forholde sig til, om projek-tet skal fortsætte, gøres til en per-manent løsning eller stoppes.

Søren Hegnby gør opmærksom på, at der er to væsentlige faktorer, man vil se på i en vurdering af dette.

– Det ene er – skaber det bedre faglige resultater? Hvis ikke det gør det, så dur det jo ikke. Det an-det element er, at børnetallet skal stige på heldagsskolerne. Alle tre skoler har haft faldende elevtal i mange år, og det er ikke stoppet ved, at de er blevet heldagsskoler.

Især i forbindelse med en for-søgsperiode, burde evalueringens fokus mere have været på proces-sen end på resultatet, og hvad der i processen har ligget til grund for resultaterne.

Desværre vil det nok vedblive at være gængs praksis mange år end-nu, for allerede Holberg var i sin tid inde på noget af det samme: ’De siger, at Jeppe drikker, men ik-ke hvorfor han drikker’.

Hillerødgades Heldagsskole med den nybyggede kantinebygning ud i skolegården – skolens nye sam-lingssted.

Klostervængets Heldagsskole ligger ganske vist på Østerbro, men dens elever kommer næsten alle fra Nørrebro.

Tingbjerg Heldagsskole er opført 1964-70 på engarealer ved Utters-lev Mose, der i 1950erne var ud-lagt til kolonihaver.


fUP OG fAKTA OM LæRERfRAVæR OG AfLySTE TiMER

Sidste søndag i april kom den københavnske folkeskole i me-

diernes søgelys. I Berlingske Ti-dende kunne man læse, at elever-ne i København kun går i skole fi-re dage om ugen på grund af højt lærerfravær. ’Nyheden’ spredte sig hurtigt til flere medier, og mange politikere – specielt fra de borger-lige partier – stod i kø for at kom-me med fordømmende udtalelser i den anledning. Men hvad var an-ledningen til historien, og hvordan blev den fulgt op?

jOUrNALiStiSK rESEArCHAllerede tirsdag inden den famøse søndag blev jeg ringet op af Bjarne Steensbeck (BS), journalist på Ber-lingske, der udbad sig en kommen-tar til, at lærerne i København er fraværende 4,46 lektioner om ugen. Historien var interessant og usæd-vanlig, angiveligt fordi det var ele-vernes formand Troels Boldt Rø-mer, der klagede over for mange vikartimer og krævede respekt for elevernes tid.

Min umiddelbare reaktion var, at det da var positivt, at eleverne

reagerede på situationen, men at jeg umiddelbart syntes, at der var tale om et meget højt tal.

BS responderede, at tallet var hentet i Københavns Kommunes kvalitetsrapport fra 2009, hvorpå jeg så kunne forklare ham, at der så var tale om det totale lærerfra-vær inklusive barselsorlov, efter-uddannelse mm.

BS spurgte så, om man på den baggrund kunne sige, at eleverne i København har en 4-dages uge. Dér måtte jeg skuffe ham, idet jeg kunne forklare, at der i rigtigt mange af de timer, hvor den ske-malagte lærer ikke er til stede, fin-der yderst kvalificeret undervis-ning sted, og at der er stor forskel på vikardækningen ved barselor-lov og ved akut opstået sygdom.

Siden hen talte jeg i løbet af ugen én gang til med BS samt med Bo-dil Jessen også fra Berlingske og forklarede det samme. Alligevel valgte Berlingske ukritisk at brin-ge historien om 4-dages uge i Kø-benhavn. Så meget for den jour-nalistiske research, men hvad ske-te så siden?

på 2. klasseHistorien om de københavnske elevers 4-dages uge blev samme dag fulgt op med udtalelser og de-bat i såvel TV som radio. Blandt andet fik jeg fornøjelsen af at de-battere emnet direkte med Ras-mus Jarlov, konservativt medlem af Børne- og Ungdomsudvalget og af Folketinget, i TV2-News sam-me aften. Også her fremhævede jeg, at de 4,46 lektioner dækkede det totale fravær, men alligevel kom debatten primært til at handle om lærernes høje sygefravær og den slappe skoleledelse, der ikke gjor-de noget ved det.

Berlingske Tidende fik med den-ne mere eller mindre bevidst ma-nipulerende anvendelse af tallet 4,46 en kickstart til avisens plan-lagte tema ’PÅ 2. KLASSE’, der i ugerne efter bragte artikler af stør-re eller mindre lødighed om folke-skolens forfald.

Emnet var blevet landspolitisk, og samtidig blev det høje lærerfra-vær i København en så cementeret sandhed, at det af en faktaboks i avisen 6. maj fremgår: At de kø-benhavnske skoler har 4,6 aflyste eller vikartimer pr. uge pr. klasse.

pOLitiKEN KOM OgSå MEdI de første mange dage var det pri-mært Berlingske, der fulgte op på emnet med artikler om, at hver tredje elev har færre timer end lo-vens minimum, at nogle skoler ar-rangerer hjemmearbejdsdage for eleverne, at skolelederne ikke er tilstrækkeligt uddannede og burde hentes i erhvervslivet i stedet, at resultatløn til skolelederne vil ned-bringe sygefraværet etc.

Men 5. maj fulgte Politiken trop med uddannelsesredaktør Jacob Fuglsangs ugentlige uddannelses-analyse. Under overskriften ’Ondt i pjæktarmen er symptom på syg

AF oLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFoRMAND

Bevidst manipulation eller uvidenhed? Vurdér selv. Her er historien om, hvordan 4 minutter om ugen med mediernes hjælp blev til en hel skoledag.


kultur’ hedder det i brødteksten blandt andet: Timeaflysninger er et af folkeskolens største proble-mer i en kultur præget af dårlig le-delse og mangel på respekt for ele-vernes undervisning.

Og videre i selve teksten med ukritisk henvisning til artikelseri-en i Berlingske Tidende: I køben-havnske skoler er gennemsnittet af aflyste timer så højt, at det svarer til, at hver klasse har knap fem ti-mer om ugen, der enten aflyses el-ler erstattes med vikarer. Det bety-der, at eleverne reelt kun har ti-mer, som svarer til en firedages skoleuge.

Immervæk nogle store ord, når fakta er, at hjemsendelse af elever på grund af lærerfravær kun sker i gennemsnitligt 4 minutter om ugen i København.

HVAd KVALitEtSrAppOrtEN fOrtæLLErHvem der lige pludselig synes, at det er interessant at hive et enkelt tal (de 4,46 lektioner) ud af en kvalitetsrapport, der blev offent-liggjort for over et halvt år siden, og sætte det i avisernes overskrif-ter, skal jeg lade være usagt. Men det er ærgerligt, at vedkommende eller nogle andre ikke har gjort sig den ulejlighed at læse, hvad der el-lers står i rapporten – oven i købet på samme side.

Af kvalitetsrapporten fremgår rigtig nok, at eleverne i 4,46 lekti-oner om ugen ikke blev undervist af den skemalagte lærer i sidste skoleår. Men det fremgår også, at 33 pct. af lektionerne blev vikar-dækket af uddannede lærere, at 56 pct. blev læst af ikke-læreruddan-nede, at 9 pct. blev dækket ved at frigøre lærere fra special- og støt-tetimer, mens det kun i 2 pct. af tilfældene blev nødvendigt at afly-se undervisningen og sende ele-

verne hjem. De 2 procent svarer til 4 minutter om ugen. Der er alt-så meget, meget langt til den snart gængse opfattelse, at eleverne i Kø-benhavn har en 4-dages uge.

Vi SKAL iKKE NEgLigErE prO-BLEMEtDette er ikke skrevet for at negli-gere, at det naturligvis er proble-matisk, at eleverne oplever, at de har for mange vikartimer og spil-der for meget tid. Vi bør selvfølge-lig tage det problem seriøst og fin-de en så tilfredsstillende løsning som muligt.

Det er klart, at en nedbringelse af lærernes sygefravær er en del af løsningen. Det har der da også væ-ret fokus på igennem længere tid, og nogle af de mange initiativer, der har været iværksat, ser nu og-så endelig ud til at have båret frugt. I alt fald er sygefraværet blandt læ-rerne ifølge Økonomiforvaltnin-gens seneste tal faldet med over to dage fra 2007 til 2009.

Herudover handler det om, at få

en kvalificeret vikardækning i de situationer, hvor man på forhånd ved, at en lærer er fraværende. For lærere på barselsorlov giver det sig selv. Her ansætter skolerne typisk lærere, der kan varetage den bars-lendes skema i hele perioden, og således sikre en kvalificeret under-visning. Også for lærere på efter-uddannelse og med anden kendt fravær burde det være muligt at planlægge sig ud af situationen.

Vi har tidligere arbejdet med en teammodel, hvor teamets lærere dækkede hinanden ind, men den er stort set ikke-eksisterende mere på grund af skolernes meget stram-me økonomier. Med lidt mere luft i økonomien og med de rette afta-ler, tror jeg godt, at vi kunne æn-dre elevernes opfattelse af, at man-ge af vikartimerne er spildtid.

Lad os dog forsøge det, frem for en ørkesløs, ukonstruktiv debat, der bygger på en total skævvrid-ning og proportionsforvrængning af ét enkelt tal fra kvalitetsrappor-ten.

Kun to procent af timerne – svarende til 4 minutter om ugen – bliver helt aflyst. Det er langt fra myten om, at elever i københavn har en 4-dages uge.

UdKL

Ip K

K


Ungdommens Vårsalong er en censureret kunstudstilling for

unge 13-19-årige fra skoler og klubber i større danske byer, i Malmø og for første gang deltager også Færøerne. Det er 12. år i træk, at der arrangeres Vårsalong.

Årets tema er ’Det, jeg drøm-mer om’, og de 220 udstillede vær-ker er udvalgt af en professionel jury blandt 600 indsendte. Her fin-der man drømme udtrykt gennem talrige forskellige materialer, male-ri, foto, collage og tegning, og de unge fra Færøerne har blandt an-det bidraget med billeder i stor-masket strik – strikket med koste-skafter.

Den store udstilling blev åbnet

’Mellem drøm og virkeligheden – hvor fantasi og virkeligt liv blander sig’.

’Forårsdrømme’, oliepastel, af Linda Asgersen, Klub Lavuk, Østerbro.

UNGES VåRSALONG

af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der udtrykte stor glæ-de ved at møde så mange unge menneskers drømme omsat til bil-ledsprog.

– Jeg tror, det er en stor ære for jer unge kunstnere at udstille her, men i høj grad også for Rådhuset at få lov til at danne ramme for så mange drømme. Jeg kan se en stor mangfoldighed i værkerne, men også en enshed, for vi deler alle

Foto: ’Vi holder sammen’, nr. 2 i en serie på 4 udført af 6 elever.

censureret kunstudstilling med 220 værker af 13-19 årige i Københavns Rådhushal.



drømme til livet og tanker om de besværligheder, vi møder.

– Der er forårsdrømme, som vi nok alle har og fælles drømme for livet, men der er også særlige og finurlige personlige drømme ud-trykt i billederne, sagde Anne Vang og komplimenterede Ungdoms-skolen for at give de talentfulde unge rum og lejlighed til at ud-trykke sig kreativt.

Ideen bag Vårsalongen er gen-nem kunsten at styrke fællesskab og kultursamarbejde, kreativitet og mangfoldighed blandt unge i de nordiske lande.

Udstillingen er arrangeret af Kø-benhavns Kommunes Ungdoms-skole og Konst/Design i Ørestad.

Værkerne er ophængt i Rådhus-hallen til og med 8. maj, hvorefter de flyttes til Malmø Rådhus 20.-26. maj, alle dage kl. 12-16.

’Bogdrømme’, af Ahu Maria Fassi-hi Kolli, 8.u, Holbergskolen.

Strikket strikværk fra Færøerne.

Vårsalongen blev åbnet med skøn arabisk sang og trommespil af Simone (tv) og Yasmin (th) fra BazarMusicShop på Ydre Nørrebro.

ARABiSK VåRSALONG-MUSiKBazarMusicShop er en selvejen-

de musikfritidsklub, der har til huse i Bragesgade ved Nørre-brohallen. Her inviteres unge med interesse for musik indenfor, og adskillige klubmedlemmer udvik-ler sig til dygtige musikere, der for eksempel medvirker i film, musi-karrangementer og pladeudgivel-ser.

– Bazar MusicShop har eksiste-ret i to et halvt år, og efterhånden er der en hel del unge, der stabilt kommer i klubben, fortæller pro-jektleder John Brøndum og under-streger, at det er unge med alle mulige etniske baggrunde, altså udenlandske såvel som dansk.

– Der er 25 unge virkelig hard-core musikere, der er ved at ud-vikle sig til udøvende på højt ni-veau. Vi kan hjælpe dem med at lære at skrive nogle gode tekster og desuden det musiskalske, og vi forventer, at de arbejder virkelig seriøst, fortæller John Brøndum, der har en baggrund med musik-formidling.

– Vores indstilling er at accepte-rer de unge som musikere, og vi arbejder med dem på ligeværdige betingelser. I klubben er de musi-kere, og alt hvad de ellers er, er li-ge meget dér.

– Ofte mener folk, at der skal arrangeres karate og boksning for at tiltrække unge, men der findes også andre – måske mere stilfær-dige og med særlige interesser, si-ger John Brøndum.

Klubben har iøvrigt samarbejde med en skole i New York, der ar-bejder med at integrere rap-musik i matematik- og sprogundervis-ningen – et udviklingsarbejde der medførte, at Michelle Obama har besøgt skolen.

De fleste unge i BazarMusicShop kommer fra Nørrebro-området. Når klubbens medarbejdere får tid og lejlighed til det, vil de kontakte folkeskolerne i lokalområdet med henblik på et samarbejde. Klub-ben støttes af Københavns Kom-mune og flere fonde.

pg

pete

r gA

rde

L ad mig komme med en ind-rømmelse. Da jeg i begyndel-

sen af 90’erne blev medlem af a-kassen var det ikke af solidaritet, ja, det var såmænd heller ikke for at gøre dyd af en nødvendighed, det var af ren og skær egoisme.

Hvis jeg nemlig blev medlem, kunne jeg få efterløn. Almindelig-vis var tjenestemænd ikke med-lem af en a-kasse, da man enten skulle tage af kassen eller tage på pigerne/drengene for at blive fyret. Og hvis man endelig blev det, kun-ne man såmænd nå at blive med-lem af en sådan, da man jo fik ventepenge.

Det kostede naturligvis at være medlem, men de fleste mente nu, det var en god investering, som kom rigeligt igen. Som mange vil kunne huske blev ordningen for tjenestemænd, der gik på pension og var født efter 30. juni 1944, imidlertid slemt forringet af Poul Nyrup i slutningen af 90erne, men hvis man holdt lidt ud, til man blev 62, var ordningen da til at le-ve med. Det gjorde jeg så.

Jeg har troligt betalt til a-kassen og til efterlønsordningen, da den også skulle finansieres, men jeg medgiver, at jeg meget sjældent har skænket den en tanke, før jeg altså skulle på efterløn. Og så men-te jeg jo, at a-kassen og fagfor-eningen sådan stort set var det samme. Det var og er det ikke, fandt jeg ud af.

geNså ddr i a-kasseNTillid er godt men kontrol er bed-re, var et bonmot, jeg mente hørte hjemme i Arbejder og Bonde-re-publikken, også kaldt DDR, og derfor afgået døden sammen med denne noget gråmelerede stats-konstruktion. Jeg skulle opdage at princippet levede videre i bedste velgående i a-kassen.

Hele kontrolsystemet for at op-nå retten til efterløn og ikke mindst for få gavn af den såkaldte 2-årsre-gel består i en række dokumenta-tioner af ansættelsesforhold og lønsedler, og gud nåde og trøste den, der ikke har check på lønsed-lerne. Når man er kommet så langt kunne man ånde lettet op. Troede jeg.

Men nej. Da jeg havde fået et af-trædelsesbeløb, skulle dette fra-trækkes efterlønnen. Jamen det kunne da ikke passe, mente jeg.

Sådan var reglerne, sagde a-kas-sen og jeg kunne jo bare klage. Det gjorde jeg og vandt sagen.

Tillykke, skrev a-kassen, som en John Cleese-replik i et vanvidsøje-blik på Fawlty Towers. Ikke flere ulykker, tænkte jeg. Alt måtte nu køre på skinner. Jeg skulle blive klogere.

SådAN ér dEt BArEJeg havde nogle få timer på skolen, og disse skulle fratrækkes min ef-terløn, time for time som det hed, en ordning som skulle holde på

det gamle guld, og hvor man op-tjente timer til den skattefri præ-mie. Når man havde arbejdet 481 timer, havde man tjent en præmie på godt 10.000 kr.

Da det nu var Lærernes a-kasse, tænkte jeg, at man dér så let som ingenting kunne regne ud, hvor-dan mine undervisningslektioner skulle omregnes til tid. Jeg indbe-rettede derfor troligt hver måned mine lektioner til a-kassen.

Jeg blev imidlertid lidt urolig, idet jeg ikke helt forstod efter hvil-ket princip, man omregnede min undervisningstid. Jeg ringede og fik som svar, at sådan var det bare.

Et halvt år senere så regnskabet helt anderledes ud, og som svar fik jeg igen samme arbitrære forkla-ring. Sådan ér det bare. Efter et årstid blev der foretaget en ny om-regning, og jeg måtte tage til takke med, at sådan var reglerne altså nu.

dU KAN BArE KLAgEI de to et halvt år jeg fik efterløn, har jeg fået 36 udbetalinger. Der har været fejl i næsten halvdelen af dem. Fejl som a-kassen har la-vet. Fem gange har jeg ikke fået udbetalt penge, før jeg har ringet og spurgt, hvor gysserne blev af.

Meget venligt har man fortalt mig, at det da vist var en fejl, men at de havde så meget at lave. Især med at overføre penge.

Nåh, men i slutningen af 2009 nærmer jeg mig min folkepensi-onsalder, som falder i januar 2010. Jeg sender derfor alle mine løn-sedler ind til a-kassen, for at de kan fortælle mig, hvor mange skattefri portioner jeg har optjent, mens jeg har været på efterløn.

Selv mente jeg, at der skulle væ-re nok timer til 2 portioner. Jeg ryk-ker for svar, da jeg, hvis jeg skulle mangle nogle få timer i at få en

KOMMENTAR

BARE JEG NæVNER ORDETA-KASSE...

AF jENS PETER HANSEN


portion, formentlig nemt kunne få nogle vikartimer på min skole.

a-kassen fortæller glædeligt at jeg har rigeligt til to portioner, men at der er langt til den tredje. Lige hvad jeg havde regnet med.

På min fødselsdag kommer der et brev fra a-kassen, hvor der står: Til lykke du har optjent én porti-on og mangler 50 timer i at få den næste. Jeg bliver noget konsterne-ret over denne meddelelse, da jeg jo lige har fået at vide, at jeg havde optjent to og ikke én portion. Ja-men jeg kunne bare klage. Det gjorde jeg så.

LANg tidS VEdHOLdENdE prESDet viste sig selvfølgelig, at de for-skellige omregningsmetoder var forkerte, og at jeg derfor var beret-tiget til to portioner. Dette kræve-de dog ganske lang tids vedhol-dende pres på a-kassen, som nok kunne se, at der var noget galt, men ikke hvad der var galt.

De takkede for samarbejdet og ønskede mig et godt videre liv. Jeg kunne ikke sige tak i lige måde.

Når jeg taler med andre, der er eller har været i forbindelse med a-kasser, bliver deres blik flakken-de, og deres livsledsagere beder mig om at lade være med at næv-ne den institution, da de er bange for, at han/hun mister besindelsen og begynder at hyperventilere.

Om det er reglerne, der er for komplicerede eller de ansatte, der mangler kompetencer, det ved jeg ikke, men jeg er lykkelig over at være sluppet ud af dette fejlfyldte cirkus.

Desværre ser det ud til en del lærere ufrivilligt bliver nødt til at snakke med a-kassen i år. Jeg hå-ber deres erfaringer bliver korte og bedre end mine.

Kære Jens Peter Hansen

Du har ret. Vi har begået flere fejl end godt er undervejs, i

de år du har modtaget efterløn. Det er vi også selv utilfredse med.

Ved bevillingen foretog vi fra-drag for en særlig fratrædelses-godtgørelse til tjenestemænd i Kø-benhavns Kommune, der i god tid oplyste, at du ønskede at gå på pension.

Normalt medfører fratrædelses-godtgørelser altid fradrag. En kla-ge til Arbejdsdirektoratet, der er den myndighed, der udsteder de regler og den praksis, vi i a-kassen skal følge, endte med, at lige netop denne type godtgørelse ikke skulle fradrages. Den afklaring er vi lige så glade for, som du er.

Efterlønsreglerne er, som du selv er inde på, både komplicerede og bøvlede med deraf indbyggede muligheder for fejl – også fra a-kassen. Dertil kommer at reglerne løbende ændres for at fremme for-skellige formål, herunder fx nye regler der skal gøre det endnu me-re attraktivt at arbejde, mens man er på efterløn. På papiret lyder det

flot, men det komplicerer virkelig-heden flerfoldigt.

Når det gælder beregning af skattefripræmie med følgende krav om løndokumentation, er det hel-ler ikke altid noget, der kan regnes ud med fingrene på den ene hånd.

På den ene side vil vi gerne for-midle et hurtigt resultat, og på den anden side skal det være korrekt. Det er altid ærgerligt, når de en-der ikke umiddelbart mødes, men normalt rammer vi plet pga. vores viden om lærernes forhold.

Vi betragter lærerjobbet som det absolut vigtigste job i verden. Vi arbejder kun for lærerne og vil gøre alt, hvad vi kan for at stille dem bedst muligt i forhold til a-kassereglerne og herunder også efterlønsreglerne.

Derfor vil jeg afslutningsvis und-skylde, at din efterløn ikke er ble-vet udbetalt korrekt og til tiden hver gang.

Venlig hilsenJens Peter Trandum, HR og kom-munikationschef, Lærerens a-kasse

Vi HAR BEGåET fLERE fEJLLærernes a-kasse besvarer og undskylder – og tilkende-giver at ville lærerne det godt.



BR-KOMMENTAR

fORSTæRKET iNTEGRATiON MED TiDLiG iNDSATS

AF TRINE SCHALTz, MEDLEM AF BØRNE- oG uNGDoMSuDVALGET, BR

eget

FOtO

Trine Schaltz, SF, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.Efter fire års pause er jeg vendt

tilbage til børne- og ungdoms-området. Jeg har konstateret, at en del af de problemer, der var på området for fire år siden, stadig er aktuelle på trods af, at der har væ-ret stor vilje til at løse dem.

En af de helt centrale problem-stillinger er fortsat, at alt for man-ge unge ikke får en ungdomsud-dannelse, og her ses en klar social og etnisk slagside. Vi har i SF lan-ceret et udspil, som vi har kaldt ’Forstærket social og etnisk inte-gration i daginstitutioner og sko-ler’.

Vi ønsker med udspillet at gøre op med forestillingen om, at an-svaret for vellykket integration hviler på folkeskolen alene. Hvis det skal lykkes at få vendt den ne-gative spiral, så er det nødvendigt at starte tidligere.

frA iNStitUtiON tiL SKOLEI København har vi ikke bare op-delte skoler, i nogle bydele har vi også opdelte daginstitutioner. Hvis forældre og børn skal lære hinan-den at kende, så skal de også møde hinanden og have en hverdag sam-men. Får man opbygget en relati-

on i vuggestue og børnehave, vil det være mere naturligt at fortsæt-te sammen i den nærmeste folke-skole. Derfor mener vi, det er vig-tigt at have det aspekt med, når børn tilbydes plads i daginstituti-on.

Hvordan det bedst kan gøres, skal der arbejdes videre med, og det er helt naturligt at inddrage forældrene i at finde løsninger.

En af gevinsterne ved at få mere blandede daginstitutioner er den sproglige stimulering, der helt na-turligt finder sted, når tosprogede børn i højere grad møder dansk-sprogede. Børn lærer meget af hinanden, men vi mener derud-over, at der skal endnu mere fokus på sprogudviklingen i børnehaven.

Det er en opgave, pædagogerne skal have tid til at udføre, men vi mener, det vil være en nødvendig investering, når vi vil have en tid-lig indsats.

SprOgEt Vigtig iNdiKAtOrVi har sat som et mål, at ingen fol-keskole skal have mere end 1/3 elever med sociale eller sproglige vanskeligheder. Derfor mener vi, at pædagogerne i børnehaven skal

vurdere, hvilke børn der har sprog-lige vanskeligheder, og de børn skal sprogtestes. Nogle af børnene skal derefter henvises til skoler med mange sprogligt stærke ele-ver, hvis det viser sig, at der i den skole, de hører til, er mange børn med sproglige vanskeligheder.

Vi foreslår, at det er sproget, der er bestemmende for, hvordan klas-serne sammensættes, fordi sproget er målbart og en vigtig indikator. En henvisning er ikke tvang, men den skal være velbegrundet, og der skal bruges tid på at tale med forældrene om, hvorfor man me-ner et andet tilbud end den nær-meste skole, vil være et bedre til-bud til barnet.

dEt SOCiALE ASpEKtHenvisningen skal følges op af særlig fokus på sproglig udvikling, men også med en særlig indsats for, at de henviste børn og deres forældre kan integreres i den klas-


BiLLEDKUNST-fAGET

Svar fra børne- og ungdomsborg-mesteren på debatindlæg i KK 8, ’Stryk hellere billedkunstfaget’.

Kære Lykke Andersen og Ulla Fog

I har i KK nr. 8 i et indlæg ud-trykt bekymring ved den be-

skæring af faget billedkunst, som I opfatter er kommet til udtryk ved vedtagelsen af budget 2010. I kal-der det et skridt mod helt at fjerne faget billedkunst, og I argumente-rer for, at faget tværtimod, i lyset af vigtigheden af at styrke Danmark som innovativt og kreativt sam-fund, burde styrkes og opprioriteres.

Jeg er enig med jer i, at de kom-petencer, faget billedkunst inde-holder, er meget vigtige for at styr-ke Danmarks innovative og kreati-ve side, og jeg er glad for, at I står vagt om dette.

Men der er faktisk ikke med budget 2010 sket nogen besparelse på de københavnske elevers time-tal. Bortfaldet af de særlige FFA-ti-mer i idræt opvejes af et øget ti-metal i historie og dansk.

Den samlede københavnske ti-meudmelding inden for de prakti-ske/musiske fag svarer endda nøje til ministeriets vejledende timetal – det har vi desværre ikke kunnet opnå inden for de øvrige faggrup-per.

Det er rigtigt, at timetallet i den vejledende timefordelingsplan for billedkunst er mindre i 2010/11 end året før, mens vi har forsøgt at tilgodese idræt, som ellers ville blive reduceret med to lektioner-Men timetallet er netop kun vejle-

DEBATse og skole, de er henvist til. Det sociale aspekt må ikke undervur-deres.

I første omgang iværksættes nogle særlige tiltag på Bispebjerg og Nørrebro, fordi det ikke er mu-ligt at løse den skæve sociale og etniske fordeling på skolerne in-den for bydelen.

Forvaltningen vil til august kom-me med forslag til initiativer, hvor de ovennævnte forslag skal indar-bejdes så vidt muligt. Men helt centralt i det videre arbejde bliver at inddrage forældre, pædagoger, lærere og lokalområde.

Ændringerne skal gro nedefra, hvis det skal lykkes at få vendt ud-viklingen – og det skal det.

dende. Skolen kan frit flytte rundt på timerne inden for den praktisk-musiske fagblok, fx mellem musik og billedkunst.

Det, at de kommunale mimi-mumstal falder bort, giver yderli-gere skolelederen en mulighed for at kunne prioritere fx billedkunst højere, idet der nu er mulighed for at flytte et antal lektioner både på tværs af fagblokkene og inden for blokkene, så længe de statslige mi-nimumskrav holdes.

Det vil dog stadig være en ud-fordring at sørge for, at små fag som fx billedkunst ikke bliver sted-moderligt behandlet i skolens dag-ligdag. Her kan I se på, hvordan kommunens musisk-kreative sko-le, Sønderbro Skole, søger at tage hånd om denne udfordring.

På Sønderbro Skole planlægger man et to timers fag som billed-kunst på den måde, at eleverne i to kvartaler får fire ugentlige ti-mer, som så lægges på en og sam-me dag.

På den måde styrkes mulighe-den for kreativ faglig fordybelse. Jeg forestiller mig, at man kunne gøre noget lignende, når det hand-ler om, at klassen ellers ville have en ugentlig lektion.

Venlig hilsenAnne Vang

SKOLEBiBLiOTEKA-RERNE ER GLEMT

Så har I gjort det igen. Eller så har vi gjort det igen – regnet

med KLF.Igen har KLF vist, at det er en

forening, der tilgodeser det store flertal på bekostning af minorite-terne.

At det skete i forbindelse med

KLF’S EGEN BILFRI Ø

giv dine børn en enestående ferieoplevelse på KLf’s egen bilfrie ø, torø

for kun 3.500 kroner/uge får du en pragtbolig med plads til 7 personer, alle moderne faciliteter og en herlig udsigt over Lillebælt.Vælg mellem 3 skønne strande – alle i gåafstand.½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland.Ring flux til Kolonierne på 3325 4425.

Se fotos og tv-klip på www.klf-net.dk

SE KLF – tv FRa toRØ


OK 08 er en gammel historie; ved den lejlighed fik vi ren besked. In-gen kommunal akkord til os, det var der ikke timer til. Men denne gang følges ord og handling ikke ad.

På generalforsamlingen i okto-ber fik Danmarks Skolebiblioteka-rer, lokalkreds København, vedta-get en resolution. Generalforsam-lingen opfordrede KLF til at arbej-de for at udarbejde en central af-tale, som kan sikre både en god betjening af brugerne og anstæn-dige arbejdsvilkår for den, der har timer på det pædagogiske center.

Resolutionen blev ikke kun ved-taget af salen, der var indtil flere hænder i vejret ved bestyrelses-bordet, flot så det ud. Og i den ef-terfølgende debat med Jan Maslak og Jan Trojaborg sagde jeg ’ja tak!’ til at bidrage til en kommende evaluering af arbejdstidsaftalen.

Skulle det knibe med hukom-melsen kan man finde det i refera-tet af generalforsamlingen på KLF’s hjemmeside.

Siden har der været helt stille fra KLF, og mail-henvendelser først til foreningen siden til for-manden er ikke blevet besvaret.

Evalueringen er lavet uden det lovede samarbejde. Helt glemte er vi dog ikke. I evalueringen kan man læse, at bibliotekarer og it-vejledere oplever aftalen ’som me-get forringet’, og ’husk, at der skal beregnes tid i kasse 3 til hele opga-ven – herunder fx klargøring og efterbehandling’.

KLF, nemmere kunne I umuligt slippe gennem denne opgave!

Der står jo ingenting! På hvil-ken måde forringet? Hvilken klar-gøring og efterbehandling?

Hvor er det beklageligt, at KLF overhovedet ingen ambitioner har på vores arbejdsområde, et arbejds-område som berører alle skolens medarbejdere og elever, som er af

afgørende betydning for hele sko-lens udvikling og som dagligt ud-fordres af tidens pædagogiske dags-orden. Måske er problemet, at I både mangler ambition og indsigt.

Vi stiller os stadig til rådighed for udarbejdelse af en seriøs eva-luering og ikke mindst en visio-nær akkordbeskrivelse.

Anna Bach, Øster Farimagsgades Skole, formand for Danmarks Skolebibliotekarer lokalkreds Kø-benhavn

Svar fra formanden:Hvis KLF skulle overse såkaldte minoriteter, ville det være bekla-geligt. At vi ikke altid kan tilfreds-stille alle gruppers ønsker, kan godt ske, men foreningens bestræbelse er bestemt så vidt muligt at tilgo-dese alle, samtidig med at vi an-lægger et helhedssyn. Det gælder også udfordringerne for det pæda-gogiske center og bemandingen her. Professionstanken gennemsyrer den arbejdstidsaftale, der blev ind-gået ved OK 08. Hovedpunkterne var et maximum for antallet af lektioner pr. uge for den enkelte lærer. Det var en bedre fordeling af undervisningsopgaven, og det var mindre optælling og dermed færre akkorder samt vægten lagt på aftaler på hver skole for at til-godese de lokale forhold. Da der er betydelige forskelle på vilkårene i de pædagogiske centre i København mht. åbningstid, be-manding mv., blev der ikke indgå-et en central akkord i 2008. Anna Bach har ret i, at KLF’s ge-neralforsamling i oktober 2009 vedtog den omtalte resolution, og det har bestyrelsen da heller ikke glemt. Imidlertid har det ikke væ-ret muligt i år at ændre andet end småting i den nye arbejdstidsafta-le. En evt. akkord vil således først

Af Margit Schaleck

FoR 50 åR SIdEN

København Kommunes jubilar-festI maj deltog årets 890 jubilarer blandt tjenestemænd og lønar-bejdere i en fest på byens råd-hus. Med institutionschefer, borgerrepræsentations- og ma-gistratsmedlemmer var det en forsamling på ca. 2000 menne-sker, der blev budt velkommen af borgmester Urban Hansen. Efter hurrarråb og ”Der er et yndigt land” var der teanret-ning, senere underholdning ved operasanger Ib Hansen og Ra-quel Rastenni, og så dansedes der til Teddy Petersens orkester lige til kl. 23.30.KK, nummer 17, maj 1960

FoR 50 åR SIdENMeddelelse til skolebiblioteka-rerne fra skolebiblioteksinspek-tør Ove Rejnholdt Nielsen:Det vil i indeværende år kun være økonomisk muligt cen-tralt at anskaffe i gennemsnit hver 7. titel på materialevalgs-listen, hvor det i de foregående år var ca. hver 4. titel. Det er en katastrofal udvikling, når man tager i betragtning, at titel-udbuddet er i stigning, og det kvalitetsmæssige niveau ikke på nogen måde er forringet.KK, nummer 20, maj 1985

fOLKEKirKENS SKOLEtjENEStE KBH-frB tlf. 38 86 16 70 • www.fskf.dk • skoleåret 2010 - 2011 • Foreløbig plan

Projekter Kursus: Farlige forbindelser i 1700-tallet v. prof. dr. phil. Erik A. Nielsen, lektor Bodil Ejrnæs og prof. mag. art. Uffe Østergaard.

Følelse og fornuft: farlige forbindelser i 1700-tallet.kunsten i kirken og på nettet – et undervisningsoplæg i anledning af Religionernes Dag.Når søskende strides – i samarbejde med Statens Museum for Kunst.

Kursus: Gilgamesh – verdens ældste epos i ord og toner v. komponist Per Nørgaard og cand. mag. Esben Tange.Allehelgen og Halloween – at mindes de døde og skræmme det onde.

dødens uigenkaldelighed? – et musikalsk forløb om opfattelsen af døden i mesopotamisk, græsk og kristen mytologi. Gilgamesh, Orfeus og Jesus i de dødes rige.

Hellig tre konger – et jule- og teaterprojekt.et møde med den danske salme 2011 Tema: Gudsbilleder.

2000 år på 60 minutter – teaterprojekt om kirkens historie.sundhedisme! – Er sundhed blevet en religion? – et projektforløb i samarbejde med Ungdomsbyen.

tilgivelse – et drama og dilemmaprojekt.

Må man tegne gud? – om billedforbudet i jødedom, kristendom og islam.

at sidde på bænk med! – om venskab og fællesskab. i samarbejde med frederiksberg Billedskole.

Kursus: Kroppen fortæller pinsen v. religions- og dansepæda-gog Lone Madsen.tunger af ild! – et pinseprojekt.

at sidde på bænk med! – om venskab og fællesskab. i samarbejde med Billedskolen i Tvillingehallen.

Målgruppe

Lærere og præster

8.-10. kl.

1.-10. kl.

1.-3. kl.

Lærere, præster og organister4.-6. kl.

8.-10. kl.

2. kl.3.-6. kl.

6.-7. kl.8.-10. kl.

1.-3 kl.

6.-7. kl.

4.-5. kl.

Lærere og præster

1.-3. kl.

4.-5. kl.

Afviklingstidsrum

Onsdag 25. augustkl. 13-17

September

13.-17. sep.

Sep.-okt.

Tirsdag 26. oktober kl. 14-17Okt.-nov.

November

DecemberDec.-feb.

Januar do

feb.-mar.

Mar.-apr.

April ( kun frb.)

4. el. 5. maj kl. 13-17Maj

Juni (kun Kbh.)

Yderligere beskrivelse af de enkelte projekter vil fra omkring 1. juni fremgå af hjemmesiden: www.fskf.dk og af den årsplan, som udsendes til alle lærere i København og på frederiksberg i slutningen af maj. Det er via blanketten heri, man melder sig til de enkelte projekter. Kurser opslås dog også i KK og andre relevante steder. NB: Årsplanlægning. Ved nogle af skoletjenestens projekter er det begrænset, hvor mange klasser der kan deltage, men alle, der tilmelder sig et projekt, vil have mulighed for at få tilsendt det til projektet hørende undervisnings-oplæg. Derfor vil der altid være mulighed for at gennemføre en undervisning i relation til de annoncerede projekter. Af den grund kan man roligt skrive et ønsket projekt ind i sin årsplan.

FolkekirkeNs skoletJeNeste kBH.-FrB. • lollaNdsVeJ 40 a • 2000 FrederiksBerg

•

••

•

•

•

•

••

••

•

•

•

•

•



dighed og vil naturligvis også ind-byde jer til et møde, for vi har be-stemt ikke i sinde ’at slippe nemt gennem denne opgave’, men be-stræber os på at kvalificere aftalen mest muligt og dermed tilgodese alle grupper i foreningen.

Jan Trojaborg

KØBENHAVN LiGE-GLAD MED BØRN

Når der er kommunal valg-kamp, så er der ingen ende

på velviljen og de politiske udmel-dinger om, at ’København skal være børnenes by’.

’Og så skal det være slut med dårlige undskyldninger om, at vi ikke har råd til at give børnene or-dentlige vilkår.’

Således skrev Københavns nye overborgmester, Frank Jensen, på sin hjemmeside lige før kommu-nalvalget i 2009. Men så bliver det hverdag igen. Og så fordufter alle de gode intentioner.

Efter sommerferien kommer der flere elever og færre lærere på skolerne i København. For nu skal der jo spares. Et trecifret million-beløb på børne- og ungdomsom-rådet.

Det betyder, at eleverne på de københavnske skoler vil opleve: Færre undervisningstimer, høje klassekvotienter, færre penge til undervisningsmidler, bygnings-vedligeholdelse og inventar, færre og ringere støttemuligheder til ele-ver med særligt behov såsom un-dervisning i dansk som andet-sprog, læse- og matematikhjælp samt lektiecafé. Ringere integrati-onsmuligheder, ingen tolærer-ti-mer i indskolingen, færre delehold i kreative fag, ingen eller færre

lejrskoler og ekskursioner...Vi har ambitioner om at drive

en visionær skole med høj kvalitet i undervisningen. Skolen skal em-me af glade børn, der arbejder og bliver dygtige. Vi har samtidig en forventning om, at de politisk an-svarlige har klare definerede mål for skolerne og godt ved, at man ikke kan få det hele for det halve.

Så – børnene først og væk med besparelserne!

Med venlig hilsen

Bodil Mul, på vegne af lærerne i Distrikt Brønshøj-Husum-Vanløse på Bellahøj Skole, Brønshøj Skole, Korsager Skole, Tingbjerg Skole, Husum Skole, Katrinedals Skole, Vanløse Skole, Frederiksgård Sko-le, Kirkebjerg Skole og Hyltebjerg Skole.

fORUDSiGELiGE OK-KRAV

Der er ikke mange overrasken-de krav i hovedstyrelsens op-

læg til OK 11. Kravet om at fast-holde/forbedre reallønnen er vig-tigt. Men selv om både skolen og lærerne er pressede, så er det tem-melig forudsigelige og afdæmpede krav, der diskes op med.

Det kan skyldes den økonomi-ske situation og de netop vedtagne meget billige overenskomster på det private arbejdsmarked. På den baggrund er det måske ikke så tosset at støtte ideen om at forlæn-ge den nuværende overenskomst et år.

Det er jo heller ikke overens-komstens løn- og pensionsforhold, som skaber de store problemer for lærerne. Det er dagligdagen. Alt for mange kolleger har et presset

kunne indgås med virkning for skoleåret 2011/2012. Om det kan lade sig gøre, er det i sagens natur ikke muligt at sige nu – andet end at det bliver svært, idet indgåelse af centrale akkorder ikke rigtigt harmonerer med ånden i aftalen.

Bestyrelsen er godt klar over, at det ikke har været nemt for skole-bibliotekarerne at kunne fortsætte med tidligere års standard, og ad-skillige har fået flere undervis-ningslektioner. At skolerne endnu en gang er udsat for besparelser gør det ikke nemmere, for hver skole må indgående drøfte, hvor mange ressourcer, man vil bruge på det pædagogiske center.

Denne væsentlige diskussion skal kædes sammen med opstil-ling af mål og visioner for centret. Måske har alle skoler ikke taget dén grundige diskussion, hvorfor Anna Bach og hendes kolleger kan være kommet i klemme.

Ved overgangen til den nye afta-le i 2009 kom skolebibliotekarerne i visse tilfælde til at opleve en løn-nedgang, idet det udvidede under-visningsbegreb forvandt. Det be-tød en lønnedgang for skole- bibli-otekarer med undervisningsgodt-gørelse. Det har vi rettet op på ved at forhøje tillægget til skolebiblio-tekarer fra 11.200 kroner til 15.000 kroner – i grundbeløb. Det er så-ledes ét eksempel på, at vi skam ikke glemmer ’minoriteterne’. At vi ikke skulle have ambitioner på vegne af det pædagogiske cen-ter er helt forkert, for vi lægger meget stor vægt på dét, der natur-ligt bør være skolens pædagogiske omdrejningspunkt. Bestyrelsen har indledt en evalu-ering af arbejdstidsaftalens første år og udbygger den efter sommer-ferien i samarbejde med TR’erne. Vi takker for tilsagnet om, at sko-lebibliotekarerne stiller sig til rå-


Københavns Kommunes musiKsKole

Klasseprojekt 2010/2011• tre dage for fuld musik

et gratis tilbud for alle 1. - 6. klasser•brochure og tilmelding udsendes til allekommunens folkeskoler i uge 20

•

www.musikskolen.kk.dk


arbejdsmiljø med ’rummelighed’ som et kommunalt spareprojekt, stigende klassekvotienter og sti-gende faglige krav samtidig med, at politikerne skærer på elevernes undervisningstimer.

Endeløse krav om dokumentati-on, test og eftersyn – fulgt op af fortsat politisk mistillid til skolen og lærerne.

Som lærere, der har valgt at gå ind i et parti, ved vi godt, at det først og fremmest er en politisk kamp at stoppe nedskæringsfilo-sofien og markedsgørelsen af sko-len.

Men vi kunne godt tænke os, at fagforeningen stillede krav, som har større betydning for lærernes dagligdag. Her er arbejdstidsafta-len vigtig.

Alt for mange kredse og lærere presses til at acceptere for dårlige vilkår. Det kan ikke fortsætte med, at lærernes grundlæggende ar-bejdsvilkår skal være til jævnlig forhandling i økonomisk trængte kommuner.

Vi må have en aftale, som sikrer alle lærere ensartede, ordentlige vilkår i forhold til undervisnings-opgaven, skolens kerneopgave. På denne måde kunne man måske bekæmpe stigningen i stress og nedslidning.

Hvis OK11 ender med, at over-enskomsten forlænges et år – og vi så til gengæld får et klart offensivt arbejdstidskrav på bordet i 2012, så ville det måske ikke være så dårligt.

Medlemmer af Enhedslistens læ-rerforum

Lars Gunnersen, TR, Nørebro Park Skole, kreds 11, Sanne Alm-gaard, kreds 13, Annette Dinsen, kreds 18, Lene Rygaard, kreds 10, Peter Jyhne, kreds 25.

billeDSKolen

Billeskolen i tvillingehallen efterår 2010

Ny folder med tilbud om billedpro-jekter for skoleklasser på Billedsko-len i Tvillingehallen udsendes i maj måned.Alle har mulighed for at tilmelde sin klasse til et spændende billed-projekt, hvor eleverne arbejder i et værksted under vejledning af en af Billedskolens erfarne undervisere.

Tilmelding på hjemmesiden: www.billedskolen.kk.dk

Se også efter inspirationskurser i billedkunst på Billedskolens hjem-meside.

DRejeRenS HuS

Næsten gratis lejrskole

I kan nå det endnu: at søge om lejrskole med transport og forplej-ning betalt i næste skoleår (10/11).Der kan søges for 1-6. klasse. Op-hold af 4-5 dages varighed priori-teres. Husk antallet er max. 21 del-tagere inkl. lærere. Det er muligt at dele en klasse i 2 hold, fx man-onsdag, ons-fredag.

Ansøgningsskema hentes på fondens hjemmeside. www.dreje-renshus.dk

De udfyldte ansøgningsskemaer, der skal indeholde nøjagtige op-lysninger om opholdets længde og antal personer, sendes så hurtigt som muligt, så får I besked.

Ansøgningsskemaer sendes til:Forretningsfører Ditte Hede, Myli-us Erichsens Allé 57, 2900 Helle-rup, tlf.: 39 69 10 13, E-mail: [email protected]

læReRneS KunStFoRening

Farvelitografi af Susanne Rubin er årets tryk fra Kunstforeningen.

åbent husLærernes Kunstforening indbyder til Åbent Hus onsdag 2. Juni kl. 15-19 i depotet på Tingbjerg Skole indgang fra Skolesiden. Hvad kan vi lokke med? Tre ting.

1. De normale priser på vores prisliste er alt for billige! Alligevel giver vi 25% rabat.

2. Vi har ca. 70 indrammede billeder beregnet til gevinster ved de to lodtrækninger. De fleste er solister dvs. vi har kun det samme eksemplar. Kom og køb, selv om der ikke er rabat på solister.

3. Vi har stadig plakater og ka-taloger til foræringspriser.

Er du ikke medlem? Så meld dig ind hos skolens repræsentant eller til Åbent Hus. Det koster kun 100 kr. – lidt mindre end tre glas latte. Vi glæder os til at se Jer!

Bendt Petersen, pbv.

BILL

edSK

OLen

Matematik

NYHED i-bog til

iwb og pc

Få gratis taltavle på gyldendal-uddannelse.dk

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Se uddrag af bogen online

Klassisk matematiksystem med fornyelse MULTI forener traditionelle matematikfaglige færdigheder med moderne arbejdsformer og medier. Eleverne får matematikforståelse og er aktive via gode mate matik aktiviteter, og der er masser af træning og opgaver.

MULTI giver mange veje til læringEleverne lærer matematik ved at veksle mellem teori, aktiviteter, træning og vedligeholdelse i en gennemtænkt progression. Der inddrages forskellige arbejdsformer, og der er fokus på at anvende nye medier, særligt iwb.

Nye mål og nye medierMULTI er målrettet Fælles Mål 2009. I lærervejledningen er hvert kapitels faglige mål knyttet til relevante trinmål og kompetencer. Med MULTI 1A – i-bog er der nem adgang til digitale resurser til iwb og pc, fx interaktive opgaver, videoklip og lyd.

12212

Nyt matematik-

system

– MatEMatik for 1. kLassE

MULTI 1AElevbog: NYHED kr. 44,-i-bog: udkommer maj - kr. 299,- pr. år pr. klasseLærervejledning: udkommer maj - kr. 199,-Kopimappe: udkommer maj - kr. 299,-

MULTI 1B udkommer efteråret 2010

12212 GYL Ann_MULTI_KK nr. 9_149x215.indd 1 28/04/10 15.30KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010 35


SenioRAFDelingen

generalforsamlingI forbindelse med sæsonens sidste afdelingsmøde tirsdag 13. april af-holdtes i en fuldstændig fyldt sal den årlige generalforsamling, hvor Helge Rudal valgtes til dirigent og Erik Houlberg til referent.

BErEtNiNg VEd fOrMANdENPristallet er gået i stå, det er da godt for noget. KLF’s bestyrelse er indstillet på, at den store general-forsamling afkortes og kun angår relevante ting. Generalforsamlin-gen efterfølges af en fest med det, der ikke hører til en generalfor-samling.

Frydendalsvej 20 og 24: Lejeren i nr. 20 er flyttet, men lejligheden måtte ikke nedlægges, men er om-bygget og udlejet efter lodtræk-ning. Bestyrelseslokalet er flyttet til nr. 20, og bestyrelseslokalet i nr. 24 indrettes til kontorer for Frede-riksberg Kommunelærerforening. Det giver indtægter, så vi kan hol-de kontingentstigninger nede.Jeg har haft møder med Frederiks-bergs og Østsjællands Seniorafde-linger. Jeg har lovet dem gode råd, men vil ikke indblande dem i vore møder og ture – men lovet, at de kan bruge vort lokale, når vi ikke bruger det. I øvrigt er seniorfor-manden min gamle elev, så vi er gode venner.

Til sammenligning: på Frede-riksberg er der til sammen 800 se-niorer og aktive medlemmer, mens der i KLF er 5055 medlemmer heraf 1170 seniorer eller lidt over 23 procent. Kun to har meldt sig ud efter pensionering.

Hvordan med vores lejligheder? Lejlighederne bliver ikke solgt, og udlejningen bliver hos os. Kun hvis ingen fra KLF søger, tilbydes de Frederiksberg.

En god nyhed, et nyt initiativ for tidligere børnehaveklasselede-re. I spidsen er Isobel Hansen, Bir-the Jansson, Else Jensen og Lone Jensen. Initiativer selv og sammen med os. Vi hjælper hinanden, vi mødes også på Frederiksdal.

Og tænk på Seniorkoret, kæm-pesucces’en. For ikke at glemme succes’en på Utterslev Skole, it-kur-sus under Pia Mølholms dygtige vinger. Dertil sommerture, uden-landsrejser, aftener med Lise Eg-holm og Bent Frøhlke og meget mere.

Men alt dette, fordi kærlige hæn-der holder under os. Tusind tak til KLF’s bestyrelse og faglige udvalg og KK. Og det allervigtigste, tak til jer for jeres trofasthed og arbejde.

EftErfØLgENdE dEBAtDer blev fra mange, mange sider gjort indsigelse mod Seniorafde-lingens bestyrelses vending i sagen om tilslutning til DLF. Bestyrelsen forsvarede sig med, at de havde KK’S MAiL: [email protected]

Er dU tiL StOrByfEriE? Budapest !Pragtfulde termalbade? Lindrende massage til en billig penge?Pragtfulde restauranter med levende musik?Sejlture på Donau? Så lej KLf’s nye storslåede lejlighed i Budapest der har plads til 8 personer.Se fotos og priser på www.klf-net.dkUdlejningen er begyndt – ring inden det er for sent til Kolonierne på 3325 4425.

tænkt mere på de aktive kollegers fremtid, men måtte tage imod me-gen kritik.

Den eventuelle beskatning ved overdragelse af KLF’s ejendomme til hovedforeningen var bekymren-de, specielt med tanke på fremti-digt kontingent.

Der blev rejst kritik af manglen-de optagelse af nye medlemmer i Seniorkoret. Der burde gøres plads til alle ansøgere. Sagen tages op med dirigenterne.

VALgTil bestyrelsen for Seniorafdelin-gen valgtes: Johs Huss, formand; Alice Fischer, næstformand; Erik Brunsgård, Kjeld Dahl og Hanne Billing.

Til fagligt udvalg valgtes: Alice Fischer, Erik Brunsgård, Kjeld Dahl og Hanne Billing.

Johs Huss

BErLiNErLEjLigHEdEN Er NæStEN optaget resteN aF året!

Så hvis du vil leje KLf´s skønne lejlighed i Prenzlauer Berg, skal du skynde dig at ringe til Kolonerne på 3325 4425Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLfTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010 37Lærernes forLag

Bestil elevbogen og se udgivelsesplan på www.geografforlaget.dk

Xplore er tre nye parallelle naturfagssystemer fra geografforlaget til geografi, biologi og fysik/kemi i 7.9. klasse.

Xplore lægger vægt på:

– faglig læsning med en let tilgængelig tekst og tilhørende uddybende illustrationer i et enkelt og overskueligt layout.

– gennemprøvede opgaver, forsøg og eksperimenter i det tilhørende elevhæfte.

– at opfylde trin- og slutmål i Fælles Mål 2009, herunder at give mulighed for samarbejde mellem naturfagene.

Hvert Xplore system består af en elevbog, et elevhæfte, en lærerhåndbog og en tilhørende hjemmeside.

BestiL gratis eLevBøger tiL skoLen

Et prøvekapitel fra hver af de to elevbøger, Xplore Fysik/kemi 7 og Xplore Biologi 7, er på vej til din skole, så du kan orientere dig i materialerne. Din skole kan des-uden gratis rekvirere ét eksemplar af hver af disse to elevbøger, der udkommer i juni 2010. Se hvor-dan i det skema, som følger med prøve kapitlerne. Xplore Geografi 7 Elevbog er udkommet.

TrE nyE parallEllE naTurFaGSSySTEmErXplore

KK.indd 1 07/05/10 14.36


Du kan roligt slappe af – renten bliver ved med at være høj

Høj rente på din lønkonto

På din LSBprivat® Løn får du 5 % i rente på de

første 50.000 kr. på kontoen og 0,25 % på

resten. Begge rente satser er variable og gælder

pr. 5. februar 2010.

5 % i rente på din lønkonto er suverænt Danmarks

højeste, og den bliver ved med at være høj. KLF og

Lån & Spar har nemlig et sam arbejde, som giver

værdi for begge parter.

Det er nemt at skifte bank

Kravene for at få LSBprivat® Løn er, at du er

medlem af KLF og samler hele din privatøkonomi

hos os. LSB privat® Løn får du på baggrund af en

almindelig kreditvurdering.

Vi gør det til gengæld nemt for dig at skifte bank.

Du skal blot investere en time til et møde, så klar-

er vi resten – også kontakten til din nuværende

bank.

Online: Klik ind på klfbank.dk På forsiden vælger

du “book møde”, så kontakter vi dig.

Ring: Ring på 33 78 19 04 og aftal et møde –

eller hold mødet telefonisk, så skal du

ikke bruge tid på transport.


noteR

trommeslager søgesVi er en gruppe musiklærere fra København, der søger en rutineret trommeslager til et jazz/funk-band.

Gruppen består af sangerinde, guitar, el-bas, keyboard/organ. Vi øver tirsdage og har fast øvelokale/studie i København. Vores numre er på plads til den næste personale- fest mm. Henvendelse til Jan Peter Rasmussen 26 28 03 07, mail: [email protected]

lærerkalenderen 2010/2011DLF’s lærerkalender og KLF’s lille håndbog 2010/11 er udsendt til tjenestestederne i uge 20, hvor du kan få dem udleveret af din tillids-repræsentant.

K L F ’ S H J E M M E S I d E : w w w. k l f - n e t . d k

K L F ’ S E - M a I L : k l f @ k l f - n e t . d k

LEDiGE LEJLiGHEDER På NETTET • www.klF-Net.dk

Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden.Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i som-merferien. Det betyder blandt andet, at ledige lejligheder kan annonceres straks og ikke behøver at afvente udgivelsen af næste KK. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

L E D i G E L E J E Må L i K L f’S E J E N D O M M E

tR-udSENdELSER udSENdt SIdEN SIdStE KK Nr. 79 09/10 Orientering om Stormødet mod besparelser 20. maj i fredericia

Nr. 78 09/10 Orientering om skolernes budgetaktiviteter

Nr. 77 09/10 Pressemeddelelse om nedskæringerne på skoleområdet

Nr. 76 09/10 fejlen i lønudbetaling for forudlønnede på personlig ordning

Nr. 75 09/10 Skolernes budgetsituation

Nr. 74 09/10 Kalender for debatten om krav til OK 11 i KLf

Pensionister og medlemmer uden fast tjenestested kan afhente deres eksemplar i KLF, Frydendalsvej 24, mandag - fredag kl. 10-14.

Er du forhindret i dette, kan du ringe til KLF’s sekretariat ligeledes mandag-fredag 10-14 og få et ek-semplar tilsendt.

gab

riel

Jen

sens

Fer

ieud

flugt

er

ture og aktiviteterGJF har nu udsendt sommerpro-grammet for 2010, der indeholder ture til lejren i Dragør og en lang række aktiviteter, der afholdes for-skellige steder i byen.

Blandt de mange tilbud er der ridning, rollespil, gokart, skattejagt på fortet, billedskole og musiksko-le. Andre foregår i det våde ele-ment som kajak, optimistjolle og vandaktiviteter. Der er desuden tilbud om rollespil, laseraktion, highschool musicaldance, yoga, robot/computercamp, fægtning, Zumba fitness, teater, cirkus og forfatterværksted.

Billetter til aktiviteterne – pris 20 kr. pr. stk., sælges ved bagind-gangen til Københavns Rådhus 26.-27. maj og 1. juni kl. 15-18.

Der er godt 1.800 billetter, som sælges efter først mølle princippet, og ved at man selv møder op.

Overskydende billetter vil efter 1. juni kunne købes på GJF’s kon-tor, Frydendalsvej 20, 1809 Frede-riksberg C.

pg

SØG OG fiND i KK’S DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s data-base. Klik ind på KLf’s hjemmeside: www.klf-net.dk

– klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.


I KK 7 peger Rasmus Jarlov (C) medlem af Børne- og Ungdomsudvalget blandt andet på, at der kan

spares penge, hvis der investeres i et godt arbejdsmil-jø. Det fremgår af KK 8, at Rasmus og jeg uenige på en række områder, men i forhold til investering i ar-bejdsmiljøet, er vi enige.

Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for enga-gerede medarbejdere. Et godt arbejdsmiljø skaber større produktivitet og forbedrer ydelserne til gavn for byens børn og unge. Det er en kendsgerning. Det er også en kendsgerning, at det er arbejdsgivers pligt at prioritere og sikre forudsætningerne.

Den pligt er forsømt siden efterårets besparelse, hvor arbejdsmiljøorganisationen i København blev bombet tilbage til ruder konges tid. Virksomhedsafta-len på området har efterfølgende ikke været det papir værd, den er skrevet på.

Arbejdsmiljørepræsentanternes arbejde er foregået af egen kraft, og har i høj grad manglet central op-følgning og opbakning.

Nu skal en ny virksomhedsaftale skives, så den passer til en ny struktur. Det vil være oplagt at ind-drage AMR og KLF i arbejdet. Der er behov for opda-tering og efteruddannelse af AMR på en række områ-der. Men der er også et markant behov for, at arbejds-giver stiller meget skarpt på, at der bliver overens-stemmelse mellem mål og krav i en tid, hvor elendig økonomi sætter en stopper for mulighedernes kunst. Dialog og sparring i arbejdet mellem parterne er af-gørende for at sikre grundlag og retning for arbejds-miljøet i fremtiden.

Antallet af lærere, som ender på invalidepension, er steget markant de seneste år. Sygefraværet er højt – også for ledere. Det er dyrt, men ikke mindst drejer det sig om medmenneskelighed og omsorg. Fuld-

nIeL

S-vI

LHeL

m SØ

e

stændig afgørende for, at vi kan trives, give, yde og modtage i livet / arbejdslivet.

Alt hvad der er arbejdsrelateret årsag til sygdom skal og kan minimeres. Det bør være den helt afgø-rende dagsorden.

ARBEJDSMiLJØ?

AF jANE PILEGAARD, MEDLEM AF KLF’S BESTyRELSE

fAGLiG KOMMENTARm

ArtIn

FOLd

gASt

Godt arbejdsmiljø – færre sygedage. Der kan spares penge, hvis der investeres i et godt arbejdsmiljø, det skaber større produktivitet og forbedrer ydelserne.

ADRESSER OM KK

udgiVelsesplaN 2010

KK 10: 2.juni/uge 22sidste frist: 21. majKK 11: 16. juni/uge 24sidste frist: 4. juni

ANdEt HALVårKK 12: 25. august/uge34sidste frist: 13. augustKK 13: 8. september/uge 36sidste frist: 27. augustKK 14: 22. september/uge38sidste frist: 10. septemberKK 15: 6. oktober/uge 40sidste frist: 24. septemberKK 16: 27. oktober/uge 43sidste frist: 15. oktoberKK 17: 10. november/uge45sidste frist: 29. oktoberKK 18: 24. november/uge47sidste frist: 12. novemberKK 19: 8. december/uge49sidste frist: 26. november

ANNONCErMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEfOrMAtEr Og priSEr i 2010 (ex. MoMs)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LærErfOrENiNg Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby lærerNes a-kasseKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS KOLONiErKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS BEStyrELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Søndre 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

aBoNNeMeNt 2010400 kr. inkl. moms.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(15

124)

KK

9/2

010

kristendomskundskab 1.-3. kLasse

NYHED 2. klasse

Med udgangspunkt i kristendommen og de bibelske fortællinger kommer materialet grundigt rundt om de centrale kundskabs-områder og trinmålene. Allerede fra 1. klasse er de andre store religioner: islam, jødedom, hinduisme og buddhisme integreret i materialet, hvor det er naturligt.

Bøgernes smukke illustrationer understøtter teksten, så eleverne spores ind på den undren og refleksion, der er central i faget.

• 1. klasse er udkommet• 2. klasse er klar til skolestart 2010 nYHed• 3. klasse udkommer primo 2011

På alinea.dk kan du gennemse bøgerne 1 og 2. under samme himmel-systemet opfylder trinmålene for indskolingen.

Under samme himmel – Kristendom og andre religioner

Køb nu og spar 20%Køb et klassesæt af Under samme himmel til indskolingen. Bestil senest d. 9. juli 2010 og spar 20% på den samlede pris.

Send email til [email protected] Mærke: USH123

15124_USH_KK9_bags_maj2010.indd 1 10/05/10 08.28

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st Id

nr.

421

42A

l hen

vend

else

til:

Kø

benh

avns

Kom

mun

esko

le, F

ryde

ndal

svej

20,

180

9 F

rede

riksb

erg

C.

kk 09-2010

Documents