IT-Didaktisk DesignUdvikling af Online

UddannelseSøren S.E. BengtsenChristian Dalsgaard

Anders Hjortskov LarsenRikke Toft Nørgård

Center For Undervisningsudvikling og Digitale MedierAarhus Universitet

Case: It-didaktisk

design

Fokus:Udvikling af

online uddannelse

It-didaktisk design ?En kandidatuddannelse på Arts, Aarhus Universitet

Mellem 25-40 studerende pr. årgang

It-didaktisk design ?Redesignet som primært netbaseret uddannelse i 2012

Heldagsseminarer med fysisk fremmøde ca. 1-2 gange pr semester - resten af tiden online

It-didaktisk design ?Mange professionsbachelorer især lærere og pædagoger blandt de studerende

Hovedparten af dem med deltidsjob ved siden af studiet

Udvikling af online uddannelseUddannelse er ikke ‘ONLINE’

ITDD som læringsmiljø for forskningsbaseret undervisning & undervisningsbaseret forskning

Udvikling af uddannelsesmiljø og forskningslaboratorier snarere end studentermiljø og e-læring

Med udgangspunkt i nedbrydelse af uproduktive dikotomier

Udvikling af online uddannelseUddannelse er ikke ‘ONLINE’

ITDD som læringsmiljø for forskningsbaseret undervisning & undervisningsbaseret forskning

Udvikling af uddannelsesmiljø og forskningslaboratorier snarere end studentermiljø og e-læring

Med udgangspunkt i nedbrydelse af uproduktive dikotomier

Offline >< OnlineDigitale >< AnalogePraksis >< ForskningCampus >< Samfund

...disse kunstige skel kan ikke længere meningsfuldt opretholdes, hvis vi ser på hvordan vi er forskere og studerende i verden

Udvikling af online uddannelse?1. Christian Dalsgaard - Online

åbenhed

2. Anders Hjortskov Larsen - Fra platform til medieøkologi

3. Søren Smedegaard Bengtsen - Nærvær og tilstedeværelse online

4. Rikke Toft Nørgård - Online akademisk deltagelseskultur og medborgerskab ud over institutionen

5. Diskussion omkring udvikling af online uddannelse

1 2

3 4

Online åbenhedChristian Dalsgaard

LektorCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier

Aarhus Universitet

Formål

Hvad er formålet med ’open education’?

Hvori består de pædagogiske potentialer ved ’åbenhed’ i uddannelse?

Open education

Åbne universiteterOpen University, UK (200.000 studerende)

Open Universiteit, Holland (20.000 studerende)

Hagen FernUniversität, Tyskland (80.000 studerende)

Anadolu University, Tyrkiet (2 mio. studerende)

OEROpen Educational Resources

MOOCMassive Open Online Course

Skolen i samfundet

“From the standpoint of the child, the great waste in the school comes from his inability to utilize the experiences he gets outside the school in any complete and free way within the school itself; while, on the other hand, he is unable to apply in daily life what he is learning at school. That is the isolation of the school - its isolation from life.”

(Dewey, The School and Society, 1907)

Skolen i samfundet

Skolen i samfundet

“Though there should be organic connection between the school and business life, it is not meant that the school is to prepare the child for any particular business, but that there should be a natural connection of the everyday life of the child with the business environment about him ...”

(Dewey, The School and Society, 1907)

Pædagogisk potentiale ved “åbenhed”

”[O]penness in education can be defined as a matter of engaging educational activities in sociocultural practices of a surrounding society.” (Dalsgaard & Thestrup 2015)

1.Institutioner kan give studerende adgang til praksisser uden for institutionen

2.Institutioner kan udvikle relationer mellem dem selv og eksterne praksisser

Dimensioner af åbenhed

Diskussion

Hvordan kan uddannelse bevæge sig ud over institutionelle rammer?

Er det muligt at bevæge sig ud over ’kurser’ som den centrale enhed for uddannelse?

Hvad har vi af argumenter for ikke at skabe åbenhed i højere uddannelse i Danmark?

Fra platform til medieøkologi

Anders Hjortskov LarsenUdviklingskonsulent

Center for Undervisningsudvikling og Digitale MedierAarhus Universitet

Fra platform til medieøkologiIt-Didaktisk Design-studerende årgang ‘13, ‘14 og ‘153 runder af indledende it-setup og faget “Digitale

Medier”Case: it-arkitekturen for It-Didaktisk Design

Ændret medievirkelighedAdgang til store vidensmængder via nettetTransmitterende tilgang Dialogisk

tilgangTjenester bliver først til vidensmedier via deres brugSociale medier fodrer aktivitet fra de studerende via

bl.a. konstruktion, refleksion og deling-Dalsgaard 2008

LMS og PLEFremstillelse som modsætningsfyldt forhold mellem formel

og uformel kontekst (Ito et al. 2013)

Digital kløft mellem forskellige mediekulturer (Buckingham 2007)

Bevægelse fra Learning Management Systems (LMS) til Personal Learning Environments (PLE)

LMS og det “virtuelle klasselokale”Grundlæggende struktur:

Remediering (digitale versioner af fx deltagerlister, opgaver, pensum osv.)

Klasserummet eller kurset som udgangspunkt i en virtuel udgave

Formelt, institutionelle rammer omkring undervisningen

Hierarkisk opbygget ift. disse institutionelle rammer

Lukket omkring det kommunikative rum

Afhængigt af underviseren

Personal Learning Environment Kontinuerlig og ofte uformel læring, hvor den lærende søger forskellige redskaber, der kan understøtte denne læring (Attwell 2007).

Udgangspunkt i konceptet om livslang læring

Udgangspunkt i individets eget online læringsmiljø (ikke én tjeneste)

Mindre restriktivt og mindre overskueligt fra underviserens synspunktMedieøkologi med inddragelse af web 2.0-tjenester (Sclater 2008).

Mere ejerskab fra de studerende

Muligheder for personalisering

LMS-tjeneste som en del af den samme medieøkologi

Personal Learning Environment

Personal Learning Environment

Distribuerede læringsmiljøer● Interaktioner via medier som “kommunikative rum”

(Finnemann 1999)

● Interaktioner på tværs af online medier som “Distributed communities” (Baym 2010)

● Sociale interaktioner på tværs af kommunikative rum foregår også i forhold til læringskonteksten

● Bevægelse fra virtuel klasselokale til distribuerede læringsmiljøer - disse udgør en samlet medieøkologi omkring de lærende

Behov før teknologierTeknologi Behov Didaktiske overvejelser

Behov Didaktiske overvejelserTeknologiske

muligheder

Didaktiske og kommunikative behovBehov:

Synlighed, samarbejde og diskussionTekst-, billede- og videoproduktion, feedback og vejledningDe studerendes ageren og praktiske dimensionerSyn på mediespecifikke karakteristika (Baym 2010):Hvordan forholder tjenesterne sig til tid og rum?Hvilke muligheder er der for interaktion?Hvordan kan information gemmes og replikeres?

Mediespecifikke karakteristikaSynlighed, samarbejde og diskussion

● Blogging, kommentarskrivning, øvelser i Facebook-gruppe og fælles skriveprocesser og feedback i Google Docs

Produktion

● Tekst, mundtlige og visuelle oplæg på Youtube, Hangouts og Prezi

Mediespecifikke karakteristikaFeedback

● Skriftlig feedback på Google Docs, blogs, mundtlig feedback med Hangouts-sessioner eller små opsamlende Youtube-videoer

Vejledning

● Sessioner med Skype eller Google Hangouts og chat-funktionen i Google Docs

Eksempel på ugeforløb

Litteratur & online undervisning

Ugens opgave stilles

Udkast og vejledning/feedback

Aflevering af opgaven & evaluering

Indlæg på bloggen Diskussion

Didaktiske formater før teknologi

Anerkendelse af personlige læringsmiljøer.

It-setup som en løbende didaktisk diskussion:

● Diskutere brugen af digitale værktøjer i undervisningen

○ Fx “hvilken rolle skal LMS’et spille ifm. undervisningen?” eller “hvor skal underviser være til stede?”)

● Valget af it-setup er til forhandling

● En måde at diskutere pædagogiske elementer indirekte

Didaktiske formater med digitale værktøjerDidaktisk formater, der inspirerer andre undervisningsforløb:● It-vest masterfag● Fag på Informationsvidenskab og Digital Design● Profilfag● Sommerskoler

DiskussionHvordan forholder underviseren sig til de studerendes

samlede medieøkologi?Hvordan integrerer man LMS i den studerendes egen

personlige læringsmiljø?Hvordan tilrettelægger underviseren kommunikative rum,

der imødekommer forskellige didaktiske behov?

Nærvær og tilstedeværelse online

Søren S.E. BengtsenAdjunkt, Ph.d.

Center for Undervisningsudvikling og Digitale MedierAarhus Universitet

Hvad litteraturen siger om digital tilstedeværelse Digital tilstedeværelse er fravær af nærvær

● Hierarkisering: Fysiske ansigt-til-ansigt-forhold er pædagogisk set mest autentisk, kreativt, og kritisk. Digital kontakt er mangelfuld: svært at aflæse humør, stemning, temperament, og tavse markører (Sussex, 2008; De Beer & Mason, 2009; Handal & Lauvås, 2011)

Digital tilstedeværelse er fremmedgørende

● Oplever sig selv og den anden person som usammenhængende og upersonlig, kontakten er udmattende og dehumaniseret (Simpson, 2003; Sindlinger, 2011; Friesen, 2011)

Digital tilstedeværelse kan skabe nærvær på nye måder

● Fraværet af den (for nogen) intimiderende f2f-kontakt inkluderer og realiserer andre sider af personen, samt skaber fokuseret og kontinuerligt nærvær (Suler, 2004; Suler, 2008; Turkle, 1996). Skaber sociale mødesteder, kontaktflader og -former, muliggør uforudsete og tværgående fællesskaber og endda “broderskab” (Crossouard, 2008; Selwyn, 2014)

Anvendte platforme, programmer, tjenesterFormel styring af faget og formel kontakt med de studerende

● LMS - Blackboard (tidl. Pages og Google Drive): Arkiv og mappesystem (studieplaner, pensumtekster, screencasts), videndeling og resursedeling (blog), meddelelser og spørgsmål/svar, samt dialog og diskussion (discussion board, forum, tråd)

Ugentlige online tutorials og coaching sessions

● Videokonference - Google Hangouts (Skype), grupper med 8 studerende

Tekstfeedback - synkron og asynkron

● Google Docs: Kollaborativ og flerstrenget kontakt (skrivning, redigering, chat, dialog)

Uformel kontakt med studerende, blanding af privat og institutionel sfærer

● Faglig og social kontakt og netværk: Facebook (demokratisk, anarkistisk) og Twitter (åben)

Implikationer for kontakt og nærvær1. Sprængt og iturevet pædagogik

● Holistisk pædagogik er umuliggjort (Bengtsen & Mathiasen, 2014; Bengtsen, 2016)

● Spættet pædagogik, der kan blive flerstrenget og mangeartet, differentieret

● Kræver omstilling, refleksion, og metakognition hos undervisere og studerende

2. Oprør og frihedskamp

● ‘Guerilla didaktik’ (Bengtsen, Mathiasen, & Dalsgaard, 2014)

● Oprør og kidnapning: kommunikation forflyttes til, og forvandles i, andre fora

● Frihedskamp: studerende tager ejerskab over diskurs, bygger fællesskaber

Implikationer for kontakt og nærvær3. Formatet er nærværende

● Formatet, designet, teknologien er en del af nærværet (Bengtsen & Jensen, 2015)

● Kontakten får en ‘tøjhed’ over sig (Heidegger, 2007), der skaber en ‘stemthed’

● Nærvær brydes når formatet spiller tilbage som en ‘tool-being’ (Harman, 2002)

4. Adgang til livsverdenen

● Verdener flettes sammen: Institution, arbejde, transport, offentligt rum, privatsfære

● Studerendes og underviseres “livsverden”: Synlig, tilgængelig, aktiv (Husserl, 1970)

● Uddannelsens ‘verdenslighed’, studerendes ‘samværen’ er synlig (Heidegger, 2007)

Diskussion: Udfordringer og muligheder Mellem nærvær og fravær

● Digital tilstedeværelse balancerer mellem nærvær og fravær; kontakt og iturivning

● Roller, ansvar og magt mellem underviser og studerende forstyrres/forskydes

● Udfordrer organisering af arbejdsbyrde (tid, timeregnskab) og ‘work-life balance’

Dannelse gennem digitale medier

● Kritisk dialog og tænkning: det kritiske element er vævet ind i indhold og form

● Ansvar for tænknings, tales, og handlingers konsekvenser for dem selv og andre

● Fletning af person, studie og omverden: eksistens (‘being’), viden (‘knowing’), kompetence (‘acting’) (Barnett, 2007; Barnett & Coate, 2006; Batchelor, 2008)

Online Akademisk Deltagelseskultur

Rikke Toft NørgårdAdjunkt, ph.d.

Center for Undervisningsudvikling og Digitale MedierAarhus Universitet

1. Tager udgangspunkt i et værdi-baseret syn akademisk praksis der anerkender mennesket på ‘the virtuous university’ (Nixon, 2008)

2. Går til undervisningen som en ‘design science’ (Laurillard, 2012) og en ‘refleksiv designproces’ (Schön, 1987) ud fra et visions-drevet ‘design thinking’ perspektiv (Nelson & Stolterman, 2012)

3. Integrerer teknologier gennem ‘thoughtful interaction design’ (Löwgreen & Stolterman, 2004) der anskuer ‘technology as experience’ (McCarthy & Wright, 2004)

...med det formål at fremme uddannelse som online akademisk deltagelseskultur og dialogisk-kritisk medborgerskab ud over institutionen...gennem værdi-baseret visions-drevet empatisk didaktisk design tænkninghttp://designthinking.co.nz/design-thinking-for-governmen

t/

EDT en potent signaturpædagogik?

Signaturpædagogik oparbejdet gennem: Forskningsbaseret undervisning &Undervisningsbaseret forskning

1. gennemløb 2013: Klassisk asynkron E-læring & ITDD med semesterprojekter for Naturhistorisk Museum

● Becoming Jelly: A call for gelatinous pedagogy within higher education (Bengtsen & Nørgård, 2014)

2. gennemløb 2014: Ud over institutionen & ITDD som forskere på IDC’14● A connected educator embracing gelatinous pedagogy (Rheingold & Nørgård, 2015)● Open formations: networked thinking and tinkering - rethinking the people, processes and

products of learning contexts as open formations (Nørgård, 2015)3. gennemløb 2015: Deltagelseskultur, medborgerskab & ITDD som #MAiCEd fællesskabere

● Participatory Academic Communities: a transdiciplinary perspective on education beyond the institution (Aaen & Nørgård, 2015)

● Academic Citizenship beyond the campus: a call for the placeful university (Nørgård & Bengtsen, 2016)

4. gennemløb 2016: Designtænkere, fremtidsskabere & ITDD som designere i international forskningspraktik(Online Hot Seat Tutorial: Wes Shumar, Gwyneth Hughes, Patricia Charlton, Yishay Mor, Martin Exner, Søren Bengtsen, IWDK)

● ?

Signaturpædagogik baseret på bestemte didaktisk-pædagogiske værdier1. gennemløb 2013: Klassisk asynkron E-læring & ITDD med semesterprojekter for Naturhistorisk Museum

● Åbenhed - samarbejde

2. gennemløb 2014: Ud over institutionen & ITDD som forskere på IDC’14

● Åbenhed - samarbejde - engagement

3. gennemløb 2015: Deltagelseskultur, medborgerskab & ITDD som #MAiCEd fællesskabere

● Åbenhed - samarbejde - engagement - medieøkologi - tilstedeværelse - deltagelseskultur - medborgerskab

4. gennemløb 2016: Designtænkere, fremtidsskabere & ITDD som designere i international forskningspraktik

● Åbenhed - samarbejde - engagement - medieøkologi - tilstedeværelse - deltagelseskultur - medborgerskab - nærvær - myndighed - frigørelse

Signaturpædagogik der reagerer visions-drevet på de didaktisk-teknologiske skyggesider 1. gennemløb 2013: Klassisk asynkron E-læring & ITDD med semesterprojekter for Naturhistorisk Museum: Åbenhed - samarbejde

=> Det screencastede klasseværelse: Frakoblet - distance - fravær - monologisk - uigennemskuelighed - begrænset

Pitfalls:• students not attending physical seminars were lost & left

to drown• students felt disconnected and that the teacher was

absent• students felt that communication was monologic or static• students felt constrained and confused by technological

set up, educational activities and course aims• students felt that the course was a degraded version of

‘the real thing’

Signaturpædagogik der reagerer visions-drevet på de didaktiske-teknologiske skyggesider 2. gennemløb 2014: Ud over institutionen & ITDD som forskere på IDC’14: Åbenhed - samarbejde - engagement

=> Det online klasseværelse: seminars were streamed live so students unable to attend weren’t lost/drowned(Frakoblet) - distance - fravær - monologisk - uigennemskuelighed - begrænsetPitfalls:

• students not attending physical seminars were lost & left to drown

• students felt disconnected and that the teacher was absent

• students felt that communication was monologic or static• students felt constrained and confused by technological

set up, educational activities and course aims• students felt that the course was a degraded version of

‘the real thing’

Signaturpædagogik der reagerer visions-drevet på de didaktiske-teknologiske skyggesider 3. gennemløb 2015: Deltagelseskultur, medborgerskab & ITDD som #MAiCEd fællesskabere: Åbenhed - samarbejde - engagement - medieøkologi - tilstedeværelse - deltagelseskultur - medborgerskab

=> Det online gruppe-samarbejdsrum: students should be able to live-intervene & it should be dialogic group room not monologic platform(Frakoblet) - (distance) - (fravær) - monologisk - uigennemskuelighed - begrænsetPitfalls:

• students not attending physical seminars were lost & left to drown

• students felt disconnected and that the teacher was absent

• students felt that communication was monologic or static• students felt constrained and confused by technological

set up, educational activities and course aims• students felt that the course was a degraded version of

‘the real thing’

Signaturpædagogik der reagerer visions-drevet på de didaktiske-teknologiske skyggesider 4. gennemløb 2016: Designtænkere, fremtidsskabere & ITDD som designere i international forskningspraktik: Åbenhed - samarbejde - engagement - medieøkologi - tilstedeværelse - deltagelseskultur - medborgerskab - nærvær - myndighed - frigørelse

=> Det globalt-intime forskningsrum: students critically debate (their) research with supervising researcher peers through hot seat tutorials(Frakoblet) - (distance) - (fravær) - (monologisk) - (uigennemskuelighed) - (begrænset) ???Pitfalls ???

• students not attending physical seminars were lost & left to drown

• students felt disconnected and that the teacher was absent

• students felt that communication was monologic or static• students felt constrained and confused by technological

set up, educational activities and course aims• students felt that the course was a degraded version of

‘the real thing’

EDT =>

Praksis

Forskning

ITDD14ITDD15ITDD13

Fra HVAD (teknologi)&HVORDAN (aktivitet)

TilHVORFOR (værdier & visioner)

Online akademisk deltagelseskultur og medborgerskab?

EDT:Valg er værdi-

baseredevisions-drevne

der sigter mod =>

ITDD14ITDD15

ITDD13

Online akademisk deltagelseskultur og medborgerskab?

From academic waste to academic worth

Participatory Academic Communities

Academic Citizenship

Beyond the campus

ConnectednessFuturemakingOpen technologies

Dialogue & presenceCurriculum of desireOpen-ended institutions

DiskussionspunkterEDT som en ny empatisk design pædagogik/didaktik?

Er EDT overhovedet vigtig når vi tænker fremtidsorienteret på universitetet?

Er kerneværdier og visionsdrevet praksis vigtig i fremtidsorienteret online undervisning?Hvordan etablerer man værdifuld og meningsfuld akademisk deltagelseskultur og medborgerskab ud over institutionen?

Hvordan bevæger vi os mest sikkert fremad fra hvor vi står? Hvordan udvikler, underbygger, udbreder vi online undervisning på en værdifuld og meningsgivende måde?

Afslutning

Potentialer og perspektiver i online uddannelseHvordan kan uddannelse bevæge sig ud over institutionelle rammer?

Hvordan forholder underviseren sig til de studerendes samlede medieøkologi?

Hvordan styrkes nærvær og tilstedeværelse inden for online uddannelser?

Hvordan etablerer man værdifuld og meningsfuld akademisk deltagelseskultur og medborgerskab ud over institutionen?