Inspirationshæfte, 8. – 10. klasse

Inspirationshæfte, 8. – 10. klasse

4

Indledning

Hæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen ”Aktiv rundt i Danmark 2008”. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning.

Målet med kampagnen er, at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktiv i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampagnen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner.

Der er lavet 4 inspirationshæfter - et der henvender sig til 0.-2. klassetrin, 3.-5. klassetrin, 6.-7. klassetrin samt et for 8.-10. klassetrin. Hæfterne er bygget op af forskellige kapitler med forskellige forfattere som beskriver forskellige aktiviteter med fokus på at være fysisk aktiv på en sjov og motiverende måde. Hvert inspirationshæfte har et kapitel der omhandler aktiviteter til frikvarteret, 2 kapitler der kobler bevægelse til de boglige fag dansk og matematik, 2 kapitler med aktiviteter til idrætsfaget samt ligeledes et kapitel omhandlende sund mad. For at kvalificere og mål-rette aktiviteterne mest muligt har vi valgt, hvor det er muligt, at tage udgangspunkt i fælles mål, hovedsageligt faget idræt, men også fælles mål for dansk og matematik er inddraget. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interes-sante internetsider.

Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning!

Venlig hilsen

Anders FlaskagerKampagneleder Aktiv rundt i DanmarkUC Syd

Info om kampagnen:Aktiv rundt i Danmark er en sjov kampagne med fokus på bevægelse og sund mad. Aktiv rundt i Dan-mark er en konkurrence, hvor det gælder om at være den skole eller klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod alle skoleklasser fra 0.-10. klasse og vil foregå i perioden 22. september til 10. oktober 2008. Klasserne er delt op i 4 aldersgrupper: 0.-2. klasse, 3.-5. klasse, 6.-7. klasse samt 8.-10. klasse. I kampagnepakken får hver elev et aktivitetskort, hvor de påfører alle de aktiviteter, de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på det flotte danmarkskort, der følger med kampagnepakken. Målet er at ”bevæge sig rundt” så langt som muligt på danmarkskortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer. Klassens resultat registreres efter hver uge på www.aktivrundti.dk (i alt 3 gange), hvor man kan følge med på resultatlisten.

5

Indholdsfortegnelse

Indledning ......................................................................4Info om kampagnen: .............................................................4

1. Det aktive frikvarter 8.-10. klasse .................. 7Indledning .................................................................................7

Aktivitetsbeskrivelser ..........................................................8Basketludo ..........................................................................8Pargolf ..................................................................................8Sjipning ................................................................................8Kaffen koger ...................................................................10Elastikhop ........................................................................10Mur .....................................................................................11Skovstratego ...................................................................11Banko .................................................................................12

Teambuilding og samarbejde ........................................13Edderkoppespind ...........................................................13Form et mønster ............................................................13Airvolley ............................................................................13

Links til aktiviteter .............................................................14

Litteraturliste .......................................................................14

2. Danskundervisning med krop og bevægelse .................................................................. 15Både til dansk- og idrætsundervisningen .................15

Danskundervisningen med krop, bevægelse og individuelle tilvalg ..............................................................15

Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile ..............15

Den individuelle energi og motivation som drivkraft ..................................................................................15

Projekter med kropslige udfordringer.........................15

Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter ...16Nye sjove spil..................................................................16Temauge: ”Brug din krop” ..........................................17Gæt og grimasser..........................................................18Robin Hood skattejagt – med elementer af rollespil ..............................................................................18

Afrunding og evaluering ..................................................21

Litteratur ................................................................................21

Internetsider .........................................................................21

Tak ............................................................................................21

3. Matematik og bevægelse – ”slå to fluer med et smæk”! ............................... 23Indledning ..............................................................................23

Jeopardy ..................................................................................24

Matematik dart.....................................................................24

Kroppens mål ........................................................................25

Matematik twister ..............................................................26

Tre på stribe ..........................................................................27

Matematik og idræt ............................................................27

Min krop og dens præstationer .....................................27

Arbejde og puls ....................................................................29

Boldspil og statistik ...........................................................29

Matematikgolf ......................................................................30

Evaluering ..............................................................................31

Anvendt materiale ..............................................................31

4. Bordtennis – opvarmningslege og spiløvelser ..................... 32Indledning ..............................................................................32

Fælles mål..............................................................................32

Baggrundsteori ...................................................................33Batfatning ........................................................................33Udgangsstilling ..............................................................33

Opvarmningslege ................................................................34Jægerbold .........................................................................34Dypbold .............................................................................34Kryds og bolle stafet ...................................................35Undervisningsdifferentiering ...................................36

Spiløvelser .............................................................................36Ranglisteturnering .......................................................36Kongebord ........................................................................37Ny mand............................................................................37Double med ét bat ........................................................38Rundt om bordet ...........................................................38Rundt om bordet – holdkonkurrence .....................38Undervisningsdifferentiering ...................................39

Evaluering ..............................................................................39

Afrunding ...............................................................................39

Relevant litteratur og links .............................................40

5. Unge og PlaySpots ............................................. 41Indledning .............................................................................41

De fysiske rammer har betydning for, om vi bevæger os ......................................................................41

Artiklens indhold .................................................................41

Trinmål ....................................................................................41

Kerneelementer i Unge og PlaySpots .........................42Inden du går i gang ......................................................42

Sådan gør I – step for step ..............................................43

Dag 1 ......................................................................................43Introduktion og uddeling af elevfolder ................43

6

Uddeling af elevfolderen ...........................................44Udklip fra elevfolderen ...............................................45Diskussion af relevante begreber ..........................45Fysisk aktivitet .............................................................45Fysiske omgivelser .......................................................46Udlevering og instruktion af kamera ....................46Fotografering og fysik aktivitet rundt om på skolen ..........................................................................46Det er elevernes eget forhold til bevægelse, der skal i centrum .........................................................47

Dag 2........................................................................................47Opload og beskrivelser af billeder ..........................47Forberedelse af elevpræsentation.........................47

Dag 3........................................................................................48Videndelen – afslutning og den videre proces ..48

Evaluering ..............................................................................48Præsentation for skolen og lokalmiljøet ..............49Her er nogle eksempler på, hvordan I kan arbejde med elevernes præsentationer ..............49

Differentiering ....................................................................49

Unge og PlaySpots ............................................................50

Afrunding ...............................................................................50

Relevant litteratur og internetsider ...........................50

6. Kend din kost ....................................................... 51Indledning ..............................................................................51

Tomme kalorier ....................................................................51

Idrætsaktive børn og unge .............................................51

Fællesmål ...............................................................................53

Opgaverne .............................................................................53OPGAVE 1 .........................................................................53OPGAVE 2 .........................................................................55OPGAVE 3 .........................................................................57OPGAVE 4 .........................................................................59OPGAVE 5 .........................................................................59OPGAVE 6 .........................................................................59OPGAVE 7 .........................................................................59

Evaluering ..............................................................................61

Andre links indenfor kost - og ernæringsområdet .62

Relevante links ....................................................................62

Bilag 1 .....................................................................................63Dagligt energibehov for 10-15 årige ved forskellige aktivitetsniveauer (kJ/kg/dag) .........63

Bilag 2 .....................................................................................64Energiindhold og forbrug ...........................................64Aktivitet – forbrænding i kJ .......................................64

Bilag 3 .....................................................................................65Energiforbrug..................................................................65

Bilag 4 .....................................................................................66Evaluering/Selvevaluering ........................................66

7

1. Det aktive frikvarter 8.-10. klasse

Af Stine SommerHR sundhedskonsulent i arbejdsmiljø, Odense Kommune.Cand.scient. i idræt og sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.Tidligere jobs: Undervisningsassistent i redskabsgymnastik ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, højskolelærer på Køng Idrætshøjskole, idrætsunderviser på Astma-allergi Forbundet, foreningstræner i spring-rytme gymnastik.

IndledningDet er en kendsgerning, at børn i dag er væsentligt mindre aktive end for bare 20 år siden. Denne udvikling kan til-skrives, at børn i dag i højere grad end tidligere hurtigt tilbydes alternativer til den fysisk anstrengende leg og trans-port. Det gælder både transport til og fra skolen, i skolen samt i fritiden. Den bevægelse der tidligere var en naturlig del af hverdagen, har ændret sig til et aktivt valg. Dermed er familie, venner, skolekammerater, pædagoger og lærere med til at præge, i hvilken udstrækning børn og unge har bevægelse som en del af deres hverdag.

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal børn være fysisk aktive mindst 60 min. om dagen. Dette er en opgave som folkeskolen kan være med til at løfte, da det er her børn bruger størstedelen af deres tid – det er her de sociali­seres, danner grundlæggende vaner og udvikler sig personligt. En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen viser bl.a., at de aktive udendørslege i skolen er afløst af stillesiddende indendørs aktiviteter, at mere end hvert tredje barn ikke synes, at skolegården er et rart sted at være, samt at hvert fjerde barn er ude i skolegården i fri-kvarteret.1 Der synes således, at være et behov for at stimulere skolens bevægelseskultur og opsætte rammer for en mere aktiv skolehverdag. Det kan bl.a. gøres ved at lave attraktive skolegårdsmiljøer og inspirere børnene med fysiske aktiviteter, så de stimuleres til at være aktive i frikvarteret. Perspektiverne i at forholde sig til børn og unges motionsvaner hænger naturligvis sammen med mulighederne for at forebygge livsstilssygdomme. Dette perspektiv må dog ikke udelukke, at der er andre mærkbare fordele ved at sætte fokus på bevægelse i skolen, som eksempelvis trivsels- og læringsmæssige gevinster.2 I pubertetsalderen er det særligt vigtigt, at understøtte de unge i, at få en masse hverdagsmotion. Det kan bl.a. gøres ved, at bevidstgøre dem om betydningen af at vælge en aktiv, sund livsstil, som eksempelvis at gå/cykle/løbe på rulleskøjter i skole eller at have et aktivt frikvarter. Unge motiveres ikke alene af, at det er sundt, men også af, at det er sjovt og socialt. Derfor er det afgørende at finde nogle aktiviteter, som matcher de unges interesser og behov.I dette kapitel gives inspiration til det aktive frikvarter, hvor aktiviteterne er målrettet eleverne fra 8.-10. klassetrin. Aktivitetsvalget et søgt varieret for at imødekomme, at der kan være forskellige interesser og ønsker elever imel-lem. Det er aktiviteter, som idrætslæreren kan afprøve i idrætstimen, men også aktiviteter som eleverne selv kan igangsætte og afprøve i frikvarteret. Ydermere er det aktiviteter, som kan indgå i arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling.

”Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt – i frikvarteret,

i svømmehallen, på skolebiblioteket, i kantinen og på naturskolen.” 3

1 Sundhedsstyrelsen, 2003: I Sundhedsstyrelsen, 2004: 35 2 Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: 27f3 Undervisningsministeriet, 2003:12

8

Aktivitetsbeskrivelser

BasketludoRammer og redskaber:

Græsplæne/asfalteret område/hal. • Ca. 16 kegler. • 6 overtrækstrøjer. • Evt. 2 bolde.•

Antal: 4-?

Beskrivelse: Basketludo er en kombination af brætspillet ludo og at skyde basketstraffe. Dan et mønster af kegler, det kan være en cirkel, et kvadrat, en stjerne. Sørg for at keglerne er forbundet sådan, at man passerer alle kegler, når man bevæger sig rundt. Mønsteret skal placeres mellem to basketkurve. Hvert hold har en basket kurv og tre brikker (trøjer). Spil-let sættes i gang ved at første elev på begge hold skyder mod kurven, man har et skud pr. person. Rammes kurven må eleven tage en brik ud på første kegle. Derefter rykkes brikken, hver gang kurven rammes – dvs. rammer samme elev kurven fem gange i træk, må brikken rykkes fem felter frem. Det gælder om, at komme hele vejen rundt, uden at blive slået hjem af modstanderholdet. Det kan de gøre ved at indhente det andet holds brik og lande på samme kegle. Det hold, der først får alle brikker i hus, har vundet.

PargolfRammer og redskaber:

Græsplæne/sand-/grusområde. • Pinde/kegler/overtrækstrøjer til at markere mål. • Pind til at kaste eller bold til at sparke.•

Antal: 1-?

Beskrivelse: Der laves en golfbane i terrænet. De enkelte ”mål” laves ved hjælp af pinde, kegler, overtrækstøjer eller lignende. Tegn et kort over banen, hvor det fremgår, hvor de enkelte mål er placeret. Eleverne inddeles parvis eller følges rundt og spiller alle mod alle. Hver elev skal have et kaste- eller sparkeredskab. Alt afhængig af deltagerantal kan vurderes om alle starter samme sted og følges rundt, eller om man fordeler sig ved forskellige poster. Det gælder nu om, at kaste/sparke i mål på færrest kast eller spark. Man kaster/sparker efter tur. Man skal kaste/sparke derfra, hvor redskabet lægger sig. Til slut lægges antal kast/spark sammen, og vinderen er den, der kommer igennem på færrest kast/spark.

SjipningRammer og redskaber:

Asfalteret område/hal. • Kort/langt sjippetov.•

Antal: 1-?

Beskrivelse: 1 elev: Man kan sjippe alene og forsøge at lave en masse tricks – nogle forslag:

Hoppe med to ben, mens man svinger rundt. Både forlæns og baglæns.• Hoppe skiftevis på højre og venstre fod.• Sving tovet to gange rundt, mens man hopper én gang.• Kast den ene tovende op i luften og grib den igen og fortsæt sjipningen. • Lav kryds med tovet, mens man hopper. Både forlæns og baglæns.• Lav smæld ned i jorden/gulvet med den ene ende og grib den igen. •

9

2 elever: Man kan også lave sjove tricks sammen to og to – nogle forslag:To elever i et sjippetov: Den ene hopper almindeligt i sjippetovet – den anden forsøger at hoppe ind, dernæst hop-• per eleverne sammen. Eksperimenter med langsomme og hurtige hop – evt. krydshop.Synkro-sjip: Sjip overfor hinanden – den ene bestemmer øvelserne, mens den anden forsøger at spejle dem. • To elever og to sjippetove: Eleverne står ved siden af hinanden og har fat i hver sin ende af to sjippetove. Sjippetov-• ene skal nu svinges parallelt rundt, sådan at eleverne skiftevis hopper over hver sit sjippe tov. Obs. Svær øvelse – men sjov at eksperimentere med!

3­? elever: Man kan sjippe flere sammen i nogle længere sjippetov – to elever holder i hver sin ende af sjippetovet og svinger tovet rundt. Forslag til øvelser som eleverne kan lave i tovet.

Hop på to ben, et ben, skiftevis højre og venstre. Forsøg at hoppe ind og ud.• To elever hopper i tovet på samme tid: Hold hinanden i hånden, klap hinandens hænder.• Hop på række: 3-4-5-6 elever hopper i tovet. Hvor mange kan hoppe på samme tid?• Kædehop: Første elev hopper ind og ud, anden elev hopper ind og ud, tredje elev hopper ind og ud osv. • Løb igennem tovet uden at røre det.• Vejrmølle igennem tovet uden at røre det.• Hop i sjippetov i det store tov.• Hop på alle fire: Hugsiddende, armliggende.• Vær selv kreativ – og udfordre hinanden.•

Mere avancerede sjippeøvelser:To elever svinger med to sjippetove, dvs. et tov i hver hånd, som svinges parallelt rundt, så de skiftevis rører jorden. • Forsøg at lave nogle af ovenstående øvelser i det.Fire elever står i et kvadrat med to sjippetove diagonalt imellem dem sådan, at de krydser på midten. Tovene • svinges rundt i takt. Forsøg at lave nogle af ovenstående øvelser i det.

Husk at skiftes til at svinge sjippetovet, så I ikke får lange arme.

10

Kaffen kogerRammer og redskaber:

Asfalteret område/hal. • Et sjippetov.•

Antal: 2-?

Beskrivelse: En elev svinger sjippetovet rundt over hovedet, mens denne siger ”kaffen koger”. De andre elever svarer ”hvornår bliver den færdig”. Tovsvingeren svarer et vilkårligt tal mellem 1 og 24 – eksempelvis ”kl. 15”. Tovsvingeren svinger nu tovet rundt lige over gulvet/asfalten, mens de andre elever skal forsøge at hoppe over tovet 15 gange. Hvis man ikke kan gennemføre, går man ud. Der fortsættes til der kun er én tilbage – denne elev bliver tovsvinger i næste omgang.

ElastikhopRammer og redskaber:

Asfalteret areal.• Et langt stykke buskeelastik, der bindes i enderne.•

Antal: 3-?

Beskrivelse: To elever holder elastikken rundt om benene. Der skal være ca. 30 cm. mellem fødderne på hver af de to elever. En elev hopper ind i elastikken og laver en øvelse, som skal gøres efter af de andre elever helt på samme måde. Der hoppes efter tur, til alle elever har prøvet. Hvis man fejler et hop, skal man bytte plads med én af dem, der holder elastikken. Man kan også hoppe to på samme tid. Ved mange deltagere kan man lave en ekstra elastik.

Forslag til øvelser:Stå på den ene side af elastikken, hop over på den anden side, og ta’ den ene del af elastikken med.• Hop ind i elastikken og land med en fod på hver sin elastik.• Hop med samlede ben ind i elastikken og ud på modsatte side.• Kryds elastikken, hop ud af den igen og land med fødderne på hver sin side af elastikken. • Stå med et ben på hver sin side af elastikken, hop og rotér en halv/en hel gang rundt. •

11

Mur Rammer og redskaber:

Væg/mur. • En bold – helst en tennisbold.•

Antal: 1-?

Beskrivelse: Legen består af flere niveauer, som det gælder om at komme igennem. Hvis man misser én skal man videregive bolden og starte forfra næste gang. Vinderen, er den, der først gennemfører det hele uden fejl. 1) Kast bolde op på muren og grib igen. 2) Kast bolden op på muren, klap én gang og grib bolden. 3) Kast bolden op på muren, klap to gange og grib bolden.4) Kast bolden op på muren, klap tre gange og grib bolden.5) Kast bolden op på muren, klap fire gange og grib bolden.6) Kast bolden op på muren, bøj ned, rør jorden og grib bolden. 7) Kast bolden op på muren, bøj ned, rør jorden, klap én gang og grib bolden.8) Kast bolden op på muren, bøj ned, rør jorden, klap to gange og grib bolden.9) Kast bolden op på muren, klap mellem benene og grib bolden.

10) Kast bolden op på muren, klap mellem benene, klap i hænderne og grib bolden. 11) Kast bolden op på muren, klap foran mave, bag ryg og grib bolden.12) Kast bolden op på muren, klap foran mave, bag ryg, foran mave og grib bolden.13) Kast bolden op på muren, drej rundt om dig selv og grib bolden.14) Kast bolden op på muren, drej rundt om dig selv, klap én gang og grib bolden.15) Kast bolden op på muren, drej rundt om dig selv, klap to gange og grib bolden.16) Kast bolden op på muren, drej rundt om dig selv to gange og grib bolden.

SkovstrategoRammer og redskaber:

Skovområde/skolegård/græsareal med omkring liggende buske, træer og bygninger man kan gennem sig bag. • Skovstratego-ark (kan udprintes på nedenstående link).•

Antal: 10-?

Beskrivelse: Stratego-arkene udskrives på hhv. blåt og rødt papir/karton. Hvis der er over 15 elever udskrives to sæt pr. hold – dvs. 56 kort pr. hold. Der skal kun være et katastrofekort i alt. Eleverne inddeles i to hold, et blåt og et rødt. Hvert hold får en base, som ligger mindst 100 meter væk fra hinanden. Hvert hold har et bunke med kort, hver elev får et kort fra holdets bunke. Nu gælder det om at stjæle kort fra det an-det hold. Når man møder en modstander og rører ved vedkommende, skal man vise sit kort. Den, der har det højeste

12

kort, vinder den andens kort. Den, der har tabt, skal tilbage til holdlederen ved basen for at få et nyt kort. Holdlederen behøver ikke udstikke et tilfældigt kort - man må gerne tænke over, hvilket kort det er smart at uddele.

Kortene: 1 x katastrofe: Slår alle. 1 x menneske: 20 point. Slår nedenstående, undtagen myg.1 x ræv: 10 point. Slår nedenstående, slås af ovenstående. 2 x fiskehejre: 5 point. Slår nedenstående, slås af ovenstående. 4 x hugorm: 4 point. Slår nedenstående, slås af ovenstående. 6 x frø: 2 point. Slår nedenstående, slås af ovenstående. 10 x edderkop: 1 point. Slår nedenstående, slås af ovenstående. 3 x myg: 1 point. Slår menneske, slås af ovenstående.

Kortene kan printes fra følgende link: http://www.naturhistoriskmuseum.dk/molslab/kurser/stratego-ark.pdf

Holdene slår om, hvem der først skal have katastrofekortet. Katastrofekortet tager kort fra alle – men når man har brugt kortet over for modstanderen, skal man aflevere det til den, man har slået. Han/hun er så den nye “katastrofe”. Man kan selv vælge, hvornår man afslutter spillet. Fx når det fløjtes af, eller når et hold har tabt alle sine kort. Til sidst tæller man sammen, hvilket hold der har flest points.

Gode råd: Menneskekortet kan hurtigt samle mange points sammen, men man skal passe på ikke at tabe det, for så vinder de andre altså 20 points. Måske bør man have nogle livvagter, såsom fluer eller dafnier, som kan slå de ting, der ville angribe mennesket. Katastrofe-kortet er smart at have, men det er ikke klogt at bruge.

BankoRammer og redskaber:

Græsareal/skolegård/hal. • Papir, kuglepind og fire kegler.•

Antal: 3-10

Beskrivelse: Eleverne er sammen to og to, hvert par har en spilleplade med 10-15 numre på fra 1-50. Eksempelvis:

1 5 9

11 17 19

23 28

33 35 38

44 49

Rundt i skolegårdsmiljøet/et grønt område med træer og buske ophænges numre (de må godt være lidt svære at finde). Eleverne skal nu parvis løbe rundt og forsøge at finde de numre, som er på deres spilleplade, når et nummer findes krydses det af på spillepladen.

Der markeres et ”fange­område” på ca. 10 x 10 meter i midten af skolegården/det grønne område, som eleverne skal krydse, hver gang de har fundet en post. I fangeområdet står der et makkerpar, som er fangepar - alle par skal holde hinanden i hånden hele tiden. Det gælder nu for fangerparret om, at fange de andre par, når de krydser fange-området. Når et makkerpar fanges, overdrages spillepladen til det par som fangede, og parret uden spilleplade er nye fangere. Spillepladerne kommer således til at cirkulere rundt mellem de forskellige makkerpar. Hvem får først udfyldt sin spilleplade og får banko??

13

Teambuilding og samarbejde

EdderkoppespindRammer og redskaber:

To træer/pæle med ca. 2­5 meters mellemrum. • Et tyndt reb/kraftigst snor.•

Antal: 4-?

Beskrivelse: Dan et edderkoppespind ved at binde reb/snor op mellem to træer/pæle – noget bindes højt, andet lavt, noget tredje skråt osv. Det skal ende ud med, at I har et stort snormønster, hvor der er hhv. store og små huller. Eleverne står på den ene side af spindelvævet og skal nu samarbejde om at få hinanden i gennem spindelvævet. Nogle få regler til transporten:

Ingen elever må røre spindelvævet.• Eleven, der bliver transporteret, må ikke røre spindelvævet.• Ingen elever må komme igennem dem samme hul i spindelvævet.•

Form et mønsterRammer og redskaber:

Græsareal/asfalteret område/hal. • Et langt reb/snor der er bundet sammen i enderne.•

Antal: 6-?

Beskrivelse: Eleverne står i en klump med hænderne om rebet. De skal nu med lukkede øjne i samarbejde danne et mønster med rebet. Forslag til mønster:

Cirkel.• Trekant.• Firkant.• Femkant.• Stjerne.•

Før eleverne lukker øjnene aftales en strategi for, hvordan de vil gøre. Det kan eksempelvis være en god idé at udpege nogle elever til at være ”hjørner” eller ordstyrer. Hvis der er mange elever, kan der laves to hold, som kan konkurrere om, hvem der først får lavet det gældende mønster. Når eleverne mener, at have formet mønsteret læg-ges rebet på jorden, og de åbner øjnene, og ser om det er lykkedes. Sværhedsgraden kan yderligere justeres, ved at elever ikke må tale sammen.

AirvolleyRammer og redskaber:

Græsareal/skolegård/hal/klasselokale. • Ingen redskaber.•

Antal: 6-?

Beskrivelse: Eleverne står i en cirkel. De skal nu forestille sig, at de har en volleybold, som skal spilles rundt mellem dem. En elev giver ”den usynlig bold” op ved at lave en serv-bevægelse i retningen af den person, som skal modtage bolden. Mod-tageren kan nu sende bolden videre på følgende måder:

En viderespilning: Højre arm rækkes ud, hvis man vil spille sidemanden til venstre. Venstre arm rækkes ud, hvis man • vil spille sidemanden til højre. Slagbevægelse udføres, mens der siges ”wush”.

14

En hævning: Der laves en fingerslagsbevægelse mod den der står nr. 2 enten til højre eller venstre – dvs. at side-• manden springes over. Ved denne slagbevægelse siges ”boing”.Et smash: Der laves en smashbevægelse (højt hop og ene arme føres kraftigt op og ned) til én at personerne over-• for. Ved denne slagbevægelse siges ”smash”.

Man mister et liv, hvis man laver én af følgende fejl:Hvis man ikke modtager bolden.• Hvis man modtager bolden med en forkert bevægelse (eks. hvis man laver en viderespilning med højre arm mod • højre). Modtager en bold, som ikke er afleveret til én selv. • Hvis man siger en forkert lyd, til den pågældende bevægelse.•

Hver person har to liv, dvs. når de kikser to modtagninger, er de ude af spillet. Man bliver stående i cirklen, selvom man er død. Således skal alle levende spillere være ekstra opmærksomme, idet de døde spillere ikke kan modtage bolde. Ved en viderespilning til en død person, er det således den næste levende person i cirklen, der skal modtage bolden.

Links til aktiviteterLegedatabasen: www.fdf.dk/kerneudvalg.nsf/(forside)/$first?open• Legepatruljen: www.legepatruljen.dk/lege/index.shtml• DFIF: www.dfif.dk/im/spillege/sl_searchresult.asp• Sundidraet: www.sundidraet.dk•

LitteraturlisteKoch, B. & Sørensen, K., 2004: • Sund mad og fysisk aktivitet i skolen – inspiration til skolebestyrelser, temahæfteserie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh.Pedersen, B. Karlund, 2005: • Børn og motion. Nordisk Forlag Arnold Busk A/S, Kbh.Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: • Børn og unge – fysisk aktivitet, fitness og sundhed, Sundheds-styrelsen, Center for Forebyggelse, Kbh.Sundhedsstyrelsen, 2003: • Krop skal der til. I: Sundhedsstyrelsen, Koch, B. og Sørensen, K., 2004: Sund mad og fysisk aktivitet i skolen – inspiration til skolebestyrelser, temahæfteserie nr. 10, Undervis-ningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh.Undervisningsministeriet, 2003: • Fælles Mål - Faghæfte 24 – Elevernes alsidige personlige udvikling, håndbogserie nr. 11, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh.

15

2. Danskundervisning med krop og bevægelse

Af Lynge KjeldsenUdviklingskonsulent hos idrætsudstyrsfirmaet Tress AS i Skanderborg.Tidligere lektor i bevægelsesfag på UC Lillebælt, pædagoguddannelsen i Jelling, tidligere højskolelærer og næstformand i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.

Både til dansk- og idrætsundervisningenArtiklen er skrevet med udgangspunkt i at tilføre mere fysisk udfoldelse og idræt til danskundervisningen. Aktivi-teterne kan dog sagtens anvendes for aldersgruppen i en idrætsundervisning, hvor der arbejdes med at tilføje yder-ligere kvalitet ved at udfordre eleverne kognitivt og kommunikativt.

Danskundervisningen med krop, bevægelse og individuelle tilvalgDansk er et bogligt fag, der taler til hovedet, hjernen og intellektet. Den traditionelle danskundervisning kræver sjældent de store kropslige udfoldelser. Når der arbejdes med motivation for de sprogligt svageste i danskfaget, er det værd at benytte sig af den afveksling og den læringsmæssige mulighed, der ligger i at sammenkoble kropslige udfoldelser og kognitive læreprocesser.I de ældste klasser er der god energi i at arbejde med sammenhængende projekter og temaer, hvor eleverne gruppe-vis eller individuelt får plads til at lave tilvalg ud fra egne interesser. Den enkelte elev oplever ved projektarbejdsfor-men, at de indgår i et lærende miljø, der har flere motivationsfaktorer samt interessante vinkler og perspektiver. Det gælder udfordringer videnmæssigt, fagligt, socialt og kommunikativt.

Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstileForsøg med at tilføje eller variere med kropslige aktiviteter i forbindelse med boglig tilegnelse har givet gode resul-tater. Det har fx tv-udsendelsen Plan-B vist, og det bekræftes af de erfaringer som læringseksperten og direktør ved Universe Research Lab Hans Henrik Knoop har gjort.Der skal ”krop på” med mere bevægelse og spræl, som både taler til krop og hoved. Derved er chancen for at fx den mere urolige og ukoncentrerede del af eleverne kan opnå flere momenter, hvor de er personligt motiverede. De, som med et bredt udtryk kan kaldes ”de anderledes børn”, skal mødes med en anderledes undervisning.Helt konkret vil de efterfølgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen eller i tilknyt-ning hertil. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen, i skolegården, ­ ja, eller en tur i skoven.

Den individuelle energi og motivation som drivkraftSelvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesformerne, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær. Et arbejde med krop og bevægelse giver gode muligheder for at tilføre undervisningen udtryksmæssige og dramatiske kvaliteter. Det er lige netop elevernes individuelle iboende energi og motivation, vi skal ramme og øve os på at bruge som drivkraft i indlæringen.

Projekter med kropslige udfordringerAfvekslingen i danskundervisningens indhold og form med muligheder for individuelle tilpasninger er afgørende for indlæringssuccesen. En sådan didaktisk tænkning kan efterkommes på flere måder og fx ved at tilføje mere krop og fysisk leg i dansktimerne – for de ældste elever gerne i projektform. Det kan gøres ved, at der for alle i en del af undervisningen, fx 10-15 minutter eller mere tilrettelægges aktiviteter, hvor bevægelse indgår. Eller også kan der

16

stilles individuelle opgaver, projektopgaver og gruppevise opgaver, der indeholder såvel kropslige som danskfaglige elementer med fokus på trinmålene.

Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteterFor kreative lærere er en enkel og god måde at få ideer til mere kropslige momenter i dansk-undervisningen, at kom-binere trinmålene for begge fag og omsætte disse til konkrete aktiviteter.I en kreativ proces, hvor trinmålene kombineres og omsættes til aktiviteter, ligger et ocean af muligheder for at skabe nye og sjove læringsmåder i danskundervisningen. For øvrigt kan man selvfølgelig på samme måde krydre idrætsundervisningen med boglig indlæring.Her er beskrevet 4 undervisningsaktiviteter med variationsmuligheder, som er sat i forhold til trinmålene for dansk og idræt:

Nye sjove spil. • Temauge: ”Brug din krop”.• Gæt og grimasser.• Robin Hood skattejagt – med elementer af rollespil.•

Nye sjove spilBeskrivelse af aktiviteten:a. Forberedelse i grupper på 3-4 elever. Hver gruppe vælger, afprøver, søger idrætsfaglig/pædagogisk viden om og forbereder igangsætning af 2 nye

sjove spil med hele klassen.

b. Klassen spiller spillene. Hver gruppe igangsætter de forberedte spil med hele klassen – inde eller ude. Der foretages en kort 5 minutters

evaluering/vurdering efter hvert spil.

c. Regler og faglige vurderinger nedskrives. Der udarbejdes en faglig og brugervenlig vejleding til hvert spil med tilhørende opvarmningsprogram. Den skal

indeholde en beskrivelse af regler, målgruppe og udstyr – en kvalitetsvurdering af spillene fx ud fra legeskabe-lonens 5 kvaliteter: fysisk, motorisk, psykisk, socialt, kognitivt (se henvisning til internetside) – samt elevernes umiddelbare oplevelser ved afprøvning af spillene.

Beskrivelserne indgår i klassens aktivitetsmappe eller bliver et kompendium til skolen og til hver elev.

Grupperne skal arbejde med de efterfølgende spil, sådan som de er sammensat parvis. Der må også indgå en sam-menligning af de 2 spil i vurderingerne.Eksempler på nye sjove spil:

Streetbasket og goalball.• Hockey og ball bouncer.• Badminton og speedminton.• Shorttennis og qianball.• Frisbee-golf og ultimate.• Softball og skolecricket.• Qolf og snag-golf.•

Beskrivelser af regler og udstyr kan opsøges i kataloger hos fx www.tress.dk og på nettet ved almindelig søgning.

Materialer:Diverse idrætsudstyr der hører til spillene.• Materiel til tekstskrivning.•

Variationer og differentiering:Spillene kan præsenteres og igangsættes på en idrætsdag eller i idrætstimerne for andre klasser i overbygningen.• Spillene kan afprøves som skolegårdsaktiviteter med andre elever.•

Trinmål:Dansk efter 9. og 10. klassetrin:

Indsamle stof, skabe sig overblik og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen.• Styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekst.• Vise indsigt i og gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem bevidst.•

17

Layoute og bruge billeder i egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation.• Søge informationer på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest • hensigtsmæssig.

Idræt efter 9. og 10. klassetrin:Mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter.• Mestre regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter.• Analysere og vurdere forskellige former for opvarmning og grundtræning.• Udvælge og redegøre for kvaliteter ved forskellige idrætter.• Fordybe sig indenfor udvalgte idrætter.• Vurdere forskellige motionsformer og idrætter.• Diskutere indhold og kvaliteter i nye former for fysisk aktivitet.• Forholde sig til og acceptere tabe­/vindereaktioner i konkurrence.•

Temauge: ”Brug din krop”Beskrivelse af aktiviteten:”Brug din krop” er et projektarbejde som skal munde ud i en eller anden form for skriftlig eller billedlig produkt (rapport, filmoptagelse, power point show eller lign.).Det er målet, at eleverne opnår forståelse for kroppens funktion og oplever forskellige bevægelsesmuligheder i og uden for skolen. Projektarbejdets produkter fremlægges ved afrunding af ugen for klassen.Eleverne arbejder klassevis eller opdeles i hold på tværs af klasserne.

Hver dag består af følgende moduler:Morgenmad og fælles opvarmning.• Arbejde med forskellige emner i klassen om kroppen.• Frokost.• Idræt og motion i praksis.• (Aktiviteterne kan forskydes i forhold til før og efter frokost).•

Aktiviteter og temaer der kan vælges blandt:Gamle lege på bedstemors tid.• Det lokale idrætsliv og muligheder.• Idræt i skolen – før og nu.• Forskellige idrætsgrene, oprindelse, historie og form.• Udvikling i sporten – hurtigere og hurtigere.• Krop og kost – hvad skal vi spise?• Kroppens forandring fra barn til voksen.• Nye former for idræt og motion.• Evt. besøg i lokale idrætsforeninger.•

Trinmål:Dansk efter 9. og 10. klassetrin:

Indsamle stof, skabe sig overblik og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen.• Styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekst.• Layoute og bruge billeder i egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation.• Vise indsigt i og gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem bevidst.• Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form der passer til situa-• tionen, samt i dramatisk form.Bruge hjælpemidler der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript.•

Idræt efter 9. og 10. klassetrin:Udvælge og redegøre for kvaliteter ved forskellige idrætter.• Fordybe sig indenfor udvalgte idrætter.• Vurdere sammenhængen mellem kost og motion.• Vurdere forskellige motionsformer og idrætter.• Diskutere indhold og kvaliteter i nye former for fysisk aktivitet.• Kende til idrættens funktion igennem tiderne.•

18

Kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil.• Kende til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping.• Undersøge mulighederne for etablerede idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet.• Afprøve enkelte af lokalområdets idrætstilbud – inden for og uden for foreningerne.•

Gæt og grimasserBeskrivelse af aktiviteten:Eleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev mimer/dramatiserer historien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstår den. Herefter bytter de roller. Når begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, ser de om det stemmer overens med den historie, de oprin-deligt hver især havde skrevet. Alternativt kan eleverne, i stedet for at lave egne historier, tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller noget andet fra deres egen hverdag.

Materialer:Papir og blyant.• Muligvis noget udklædningstøj.•

Variationer og differentiering:Når eleven har skrevet historien ned, kan den gå videre til en ny ”mimer”, som så mimer historien på papiret til en • anden elev. Denne anden elev skriver så igen ned, hvad han/hun tror der bliver ”mimet”. Herefter kan denne nye ud-gave af historien gå videre til en ny ”mimer”. Dette kan forsætte, indtil historien kommer tilbage til den oprindelige ”mimer”, hvor han/hun kan betragte den forandring historien har fået undervejs. Herefter kan nogle af historierne, over for hele klassen, dramatiseres både ud fra deres oprindelige versioner og ud fra de versioner historierne slut-tede med at have, inden den kom tilbage til den oprindelige forfatter til historien. Alle kan således se, den ændring historierne gennemgår fra person til person.Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes.• Der kan arbejdes i par eller grupper, så både skriveprocessen og ”fortolkningsprocessen” af dramatiseringen, inde-• holder et element af samarbejde.

Trinmål:Dansk efter 9. og 10. klassetrin:

Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situa-• tionen, samt i dramatisk form.Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation.• Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling.• Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende disponeret form.•

Idræt efter 9. og 10. klassetrin:Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat.• Være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb.• Erkende samspillet mellem egen bevægelse og andres bevægelse.•

Robin Hood skattejagt – med elementer af rollespilBeskrivelse af aktiviteten:Eleverne udarbejder og gennemfører en skattejagt i skoven, der er formet som et rollespil omkring Robin Hood histo-rien. Tid og sted: Sherwoodskoven i England i middelalderen. Handling er, at Robin Hood og hans gæve mænd er på jagt i skoven efter en skat. De har travlt, for Sheriffen i Not-tingham har fået nys om skatten, og jagter den lige ihærdigt. Det eventyrlige univers skabes med rollebeskrivelser, regler, prøvelser og eventyrfigurer, som er sat ud som poster på ruten.Det er en god ide at give klassen en fornemmelse af universet omkring Robin Hood, ved enten at læse historien om Robin Hood, eller se en af de mange filmatiseringer. Der findes også masser af Robin Hood­hjemmesider på nettet med versioner af historien, ballader, historiske facts, billeder fra film og malerier op igennem tiderne. Sæt klassen til at researche på Robin Hood, eller brug nettet som inspiration, når I skal opbygge rollespillet. HUSK at søge tilladelse til benyttelse af skoven ved den private skovejer eller Skov- og Naturstyrelsen.

19

20

Klassen deles i tre hold: De to konkurrerende hold og forfatterholdet.

Forfatterholdets opgaver:Beskriver et eventyrligt univers med historien om Robin Hood som ramme og inspiration. • Beskriver reglerne og et pointsystem for skattejagten - herunder et skattekort, en rute i skoven og en skat – samt • en god afslutning på spillet.Udvikler og beskriver et antal poster med konkurrencer og prøver til holdene, hvor man møder eventyrfigurer • ­ eventyrfigurerne kan fx være en gammel klog kone, en druide, en heks, en fe, et dyr el. lign. ­ samt ideer til ud-klædning (tøj, sminke, effekter).Tager på en tur i skoven - tegner et skattekort til de konkurrerende hold - udpeger hvor skatten skal ligge - og • posterne og ledetrådene skal være.

De to konkurrerende hold:Der er mange ligheder mellem Robin Hoods hold og Sheriffens hold. Dog er en afgørende forskel, at på Robin Hoods hold kommer beslutningerne nedefra efter et demokratisk princip, hvor Sheriffen på Sheriffens hold er enerådig. Lederen på holdet har autoriteten til at smide personer ud fra holdet. Alle kan frit råde lederen til at smide en anden ud. Holdet kan også starte et mytteri for at få en ny leder. Ligeledes gælder det for alle deltagerne på holdet, at de kan bryde fri af gruppen og prøve lykken på egen hånd. Dog reducerer man således væsentligt sine chancer for at skaffe mange point.

Hvert hold beskriver og udarbejder hver for sig:Holdet og dets medlemmer ­ holdet består af en leder: Robin Hood/Sheriffen af Nottingham og hans/hendes flok. • Beskriv hierarkiet, lav en fælles slagsang og ritualer for holdet. Den enkeltes rolle og karaktertræk – leder, mellemledere, specialopgaver.• Enkle former for udklædning og våben ud fra fortællerholdets idéer. • Et par konkurrencer og prøver til modstanderholdet (læreren sørger for, at intet hold får det sværere end det andet).• Der kan opfordres der til, at en dreng kan spille en pigerolle og piger kan spille de mandlige karakterer. Det gør det • tit sjovere at spille spillet.

Materialer:Manuskript-ark og skattekort som let kan kopieres.• Kostumer (gammelt tøj, masker, sminke). • Rekvisitter (bløde våben).• Evt. videokamera. • Evt. kamera. • Fantasi. •

Variationer og differentiering:Planlæg at undervisningsforløbet varer mindst 5 timer til forberedelse i klassen, én dag i skoven og en evaluering • på 1-2 timer tilbage i klassen. Det er vigtigt, at den enkelte elev får god plads til at udvikle sin rolle og kan komme med forslag til hele forløbet.• Det idrætslige islæt kan udvides ved at kræve forskellige bevægeformer mellem posterne. Fx småløb, march i trop, • ”alle er til hest”, fremrykning med forsvarsberedte vagter foran - bagved - ved siderne. Der kan øves kampteknik med de bløde våben og dagen kan afsluttes med diverse kampscener mellem de to hold. Få inspiration hertil gen-nem fx Michael Blume: ’Slåskultur’. Ligeledes kan udfordringerne ved posterne være af idrætslig karakter.I kan vælge at filme eller fotografere under skattejagten.•

Trinmål:Dansk efter 9. og 10. klassetrin:

Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende disponeret form.• Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation.• Bruge hjælpemidler der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript.• Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling.• Indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen.• Bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipu-• lation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion.Vise indsigt i forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke­fiktion.• Forholde sig til tekster og andre udtryksformer, herunder litteraturen og andre kulturudtryk.•

21

Litteratur’Motion i klassen – et projekt i Faglighed for Alle’, Københavns Kommune (2008).• Hans Henrik Knoop: ’Leg, læring og kreativitet’, Forlaget Aschehoug (2002).• Michael Blume: ’Slåskultur’, Forlaget Klim (2002).•

InternetsiderFolkeskolens ’Fælles mål’ og ’trinmål’: www.faellesmaal.uvm.dk – Trinmål for fagene dansk og idræt.• Motion i klassen: www.faglighedforalle.kk.dk – pjecer og udgivelser – Motion i klassen.• Dansksproglige opgaver: www.sproget.dk – leg og lær.• Legeskabelonen, DGIs gymnastikuddannelse: www.dgigymnastikuddannelse.dk/teori/om_leg/2.html.• Rollespil: : www.liveforum.dk.• Udeundervisning: www.skoven-i-skolen.dk.•

TakMaterialet fra Faglighed for Alle: ’Motion i klassen’ udarbejdet af København Kommune og konkrete un-dervisningsforløb fra netsiden: Skoven i Skolen har dannet grundlag for artiklen.

Idræt efter 9. og 10. klassetrin:Udvælge og redegøre for kvaliteter ved forskellige idrætter.• Vurdere hvordan den enkelte alene eller i fællesskab med andre kan anvende naturen til fysisk aktivitet.• Planlægge og afprøve aktiviteter i naturen i større eller mindre grupper.• Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat.• Diskutere indhold og kvaliteter i nye former for fysisk aktivitet.•

Afrunding og evalueringGod fornøjelse med undervisningsaktiviteterne – mange flere variationerne af de 4 undervisningsaktiviteter er selvfølgelig muligt. Evalueringen af danskundervisning med krop og bevægelse bør gøres løbende og altid ud fra de beskrevne trin-mål. Man bør dog være opmærksom på sidegevinster af social og mental karakter, som især de bogligst svage kan drage nytte af, og måske i flere dele af skoledagen få en bedre position i klassen. Alene en sådan ændring giver et læringsmæssigt skub på alle måder.

22

23

3. Matematik og bevægelse – ”slå to fluer med et smæk”!

Af Anders Flaskager, kampagneleder Aktiv rundt i DanmarkUniversity College Syd, Nationalt Videncenter for sundhed, kost og motion for børn og unge.Uddannet folkeskolelærer, Master i Idræt og velfærd, Institut for idræt, Kbh. Universitet.Kontakt: afl@ucsyd.dk

IndledningEn stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad og flere børn bliver i forhold til tidligere overvægtige. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret med fx regnestyk-kerne. Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole. Heldigvis ligger løsningen for ovennævnte problemstilling ”lige til højrebenet”, idet jeres deltagelse i kampagnen Aktiv rundt i Dan-mark i år giver inspiration til at ”slå to fluer med ét smæk”. Kampagnen Aktiv rundt i Danmark kobler i år bl.a. bevæg­else til skolens boglige fag. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til matematik!

I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlig identitet. Interessant for matematiklæreren er ligeledes om børn, der ved at bevæge sig mere, også bliver bedre til matematik. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysisk aktivitet gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til at børn bliver bed-re til matematik. Fysisk aktivitet skaber trivsel blandt børnene - og det giver gode betingelser for at lære. Professor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig omkring dokumentationen af, at eleverne bliver bedre til boglig læring med mere bevægelse: ”Et er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig”. En konkret svensk under-søgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer også havde indlæringsvan-skeligheder. Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at subtrahere og dividere. Den svenske forskning viste at børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsagen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen - både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Keld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med. Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gen-nem bevægelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige matemati-kundervisning. Denne artikel giver eksempler på hvordan man kan implementere bevægelse i faget matematik for 0.­2. klasse og hermed leve op til fælles mål for både matematik og idræt – kort sagt at ”slå to fluer med et smæk”. Artiklen er praktisk orienteret og konstrueret således, at du kan starte op umiddelbart efter endt læsning. Til informa-tion har Aktiv rundt i Danmark 2008 udarbejdet i alt fire inspirationshæfter, et for lærere i 0.–2. klasse, 3.–5. klasse, 6.–7. klasse og et for lærere i 8.–10. klasse. Der er 1 artikel omkring matematik og bevægelse i hvert hæfte. Artiklen er inspireret af materialet ”Motion i klassen” udarbejdet af Københavns Kommune. Materialet fra København kan varmt anbefales, hvis man ønsker at sætte fokus på bevægelse i alle skolens boglige fag. ”Motion i klassen” kan downloades på hjemmesiden www.faglighedforalle.kk.dk under ”FFA pjecer og udgivelser”.

Rigtig god fornøjelse!

24

JeopardyKlassetrin:3. 10.

Materialer:Papir og blyant.•

Fremgangsmåde:Eleverne inddeles i grupper af 3-5. En elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinand-en. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget matematik. Disse spørgsmål kan som eksempel vedrøre færdighedsregning, identificering af geometriske figurere, kendskab til forskellige formler, arealbestemmelse, brøker og procent o.a. For at bevægelse bliver en del af aktiviteten kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være at sætte sig på bagdelen, at stille sig på stolen, lave et englehop osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende før de andre i gruppen, må der svares.

Variation:Sværhedsgraden af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder (evt. niveaudel eleverne).• Den handling, der udføres, inden der svares, kan varieres.•

Trinmål:Matematik efter 9./10. klassetrin

Afhænger meget af det område der arbejdes med og det spørgsmål der stilles.•

Idræt efter 9./10. klassetrinVære medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb.•

Matematik dartKlassetrin:1.–9.

Materialer:Bolde eller små sandposer til at kaste • med. Træplade(r) med påmalede tal og reg-• netegn (+, -, x, /, potens, parentes o.a.). Træpladen kan også laves med huller som eleverne kan kaste igennem. En rigtig god opgave for elever i sløjd! Materiale kan lige-ledes anskaffes hos firmaet Tress.

Fremgangsmåde:Eleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse, cirka 1x1 m. Pladen inddeles i forskellige afsnit med forskellige tal 0 til 9 samt afsnit med plus, gange, minus, dividere osv. Formålet er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at ”nå” et forudbestemt ciffer, eksempel-vis ”300”. Hvis eleven med 3 bolde ram-mer ”4”, ”9” og ”gangetegnet”, kan han/hun danne regnestykket 4x9= 36, og har dermed opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tal-lene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen ”point” opnås i den omgang, hvorefter turen går videre.

25

Variation og progression:Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kvadratrod, parentes osv.…). • Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal).• Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper.• Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres.• Trinmål matematik efter 9./ 10. klassetrin.• kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reelle.• benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger.•

Trinmål:Idræt efter 9./10. klassetrin:

Diskutere forskellige idrætstyper og deres kvaliteter.• Diskutere indhold og kvaliteter i nye former for fysisk aktivitet.•

Kroppens målKlassetrin: 1.–9.

26

Materialer:X-antal målebånd.•

Fremgangsmåde:Eleverne måler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben, omkreds ved hofte osv.). Herefter arbejder eleverne med beregning og kategorisering af målingerne. Eleverne kan eksempelvis arbejde med:

Den totale længde på alle armene/benene i klassen.• Større end/mindre end, procent, frekvens af forskellige længder på kropsdele.• Gennemsnit af en kropsdels længde på klasseniveau eller for køn (drenge vs. piger).• Forhold mellem arm og ben, overarm og underarm osv.• Sandsynligheden for at finde en bestemt længde af en kropsdel.• Omregning af mål til meter, kilometer, millimeter osv.• Vægt som funktion af højde, benlængde, alder osv.• Højde som funktion af skostørrelse, armlængde osv.•

Variation og progression:Der kan måles på forskellige kropsdele og opgavernes sværhedsgrad kan varieres.

Trinmål:Matematik efter 9. klassetrin:

Forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable. • Kende og anvende procent begrebet.• Kende funktionsbegrebet.• Opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag.•

Idræt efter 9./10. klassetrin:Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling.• Kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil.•

Matematik twisterKlassetrin:1.–9.

Materialer:En eller flere voksduge hvor der kan tegnes/males store cirkler i forskellige farver. • Forskellige opgavekort der kan anbringes på de farvede cirkler. På disse opgavekort tegnes/skrives eksempelvis • forskellige tal, forskellige vinkler, forskellige geometriske figurer, forskellige grafer osv.Forskellige spørgsmålskort der modsvarer ovenstående opgavekort, eksempelvis spørgsmålskort der hedder • ”10+18”, ”45 grader”, ”en ligebenet trekant”, y = 2x + 7.

Fremgangsmåde:Opgavekortene anbringes tilfældigt på de forskellige cirkler. Eleverne arbejder i små grupper, hvor nogle elever ”er på tæppet”, mens en anden elev fra gruppen læser spørgsmålskortene. Et spørgsmålskort læst op kunne hedde: ”10+18”, hvorefter eleven skal anbringe en hånd eller fod på opgavekortet med tallet ”28”. En anden opgave kunne hedde ”ligebenet trekant”, hvorefter eleven anbringer hånd eller fod på opgavekortet med tegningen af en ligebenet trekant. Eleverne skal forsøge at holde balancen når de anbringer hænder og fødder. Når alle har anbragt deres hænder og fødder, skifter man blot håndens eller fodens position, når man skal løse en opgave.

Variation og progression:Opgaverne kan varieres efter elevernes færdigheder.

Trinmål:Matematik efter 9. klassetrin:

Kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reelle.• Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger.• Regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer.•

27

Idræt efter 9./10. klassetrin:Være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb.• Diskutere indhold og kvaliteter i nye former for fysisk aktivitet.• Kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil.•

Tre på stribeKlassetrin:1.–9.

Materialer:Kort med forskellige matematiske spørgsmål. Nogle eksempler kunne være: ”45+23”, ”Beskriv formlen for cirklens • omkreds”, ”Hvilket tal er størst 3/4 eller 0,80?”, ”Hvad er en diameter?” eller ”Hvad er Y lig med , når X=4 på denne graf?” (på kortet vises et billede af en graf).Kegler i to forskellige stærke farver (rød, blå eller andet).•

Fremgangsmåde:Eleverne markerer en ”3 på stribe” bane med 9 kegler. Til et spil skal bruges 2-4 elever, som deles i to hold af 1-2 elever på hver. Eleverne starter uden for banen. Den yngste elev starter med at trække et kort med et spørgsmål. Hvis eleven kan svare rigtigt på dette spørgsmål, må han/hun anbringe en markeringskegle, hvorefter han/hun går tilbage til udgangspunktet uden for banen. Den yngste elev fra den anden gruppe trækker nu et spørgsmål og an-bringer en markeringskegle, hvis han/hun svarer rigtigt. Hvis eleven ikke kan svare på det trukne spørgsmål, kan det aftales, at eleven kan trække et nyt, eller at turen går tilbage til det andet hold. Dette forsætter, indtil et af holdene har tre på stribe. Når begge hold/elever har anbragt deres tre markeringskort, uden at der er etableret ”tre på stribe”, må holdende flytte rundt på en markeringskegle, hver gang de svarer rigtigt på et spørgsmål. Vinderholdet er det hold, der først får skabt en situation, hvor de har ”tre på stribe”.

Variation og progression:Der kan laves en 4x4 keglebane i stedet for 3x3.• Der kan laves ”spørgsmålsbunker” af forskellig sværhedsgrad.•

Trinmål:Matematik efter 9. klassetrin:

Kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reelle.• Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger.• Regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer.•

Idræt efter 9./10. klassetrin:Være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb.•

Matematik og idræt

Min krop og dens præstationerKlassetrin:1.–9.

Materialer:Afhængigt af de aktiviteter der arbejdes med.

Fremgangsmåde:Eleverne kan ved forskellige stationer prøve:

Hvor højt de kan hoppe, hvor langt de kan springe og hvor hurtigt de kan løbe.• Test af deres kondital, ved eksempelvis ”20 meter løbe-test”.• Hvor langt de kan kaste en tung genstand (medicinbold eller andet).•

28

Hvor hurtigt eller hvor langt de kan trække/kaste en tung genstand uden pause.• Hvor mange armstrækninger de kan tage på tid.•

I faget matematik kan der herefter arbejdes med resultaterne som funktion af eksempelvis personens højde, vægt, fodstørrelse, benlængde, smidighed, låromkreds, kondital, armlængde, overarmsomkreds osv.

Variation og progression:Aktiviteterne kan gøres mere idrætsspecifikke, ved at erstatte hoppehøjde med højdespring, hoppelængde med • længdespring, præcisionskast med basketskud eller håndboldkast, kast af tung genstand med kuglestød, og hur-tigløb med ”rigtig 100 m sprint”.Eleverne kan regne på egne resultater i forhold til ”rigtige” rekorder. • Aktiviteten kan laves igen efter en given periode, så eventuelle fremgange kan testes.•

29

Trinmål: Matematik efter 9. klassetrin:

Forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable.• Bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder.• Opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag.•

Idræt efter 9./10. klassetrin:Være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb.• Diskutere forskellige idrætstyper og deres kvaliteter.• Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling.•

Arbejde og pulsKlassetrin:5.–9.

Materialer:Afhænger af aktiviteten, men baseret på nedenstående forslag er det følgende:

En stol til hver elev.• En måtte til kolbøtter.•

Fremgangsmåde:Eleverne kan ved forskellige stationer lave forskellige bevægelser for - efter en bestemt arbejdstid - at måle pulsen. Som eksempel kan følgende stationer laves:

Træd op på og ned fra en stol i 30 sek., 1 min. og 2 min. og mål puls efter hver tidsperiode.• Løb en fast distance 1 gang, 5 gange og 10 gange og mål puls efter hver arbejdsperiode.• Lav 2, 7 eller 12 kolbøtter og mål puls efter hver arbejdsperiode.• Stå stille med bøjede ben i 10 sek., 1 min samt 3 min. og mål puls efter hver arbejdsperiode.•

Måling af puls lægger op til at arbejde med: Gennemsnitspuls på klasseniveau i hvile kontra efter en given arbejdsperiode.• Puls som funktion af arbejdstid.• Puls som funktion af højde, vægt, fod, benlængde, låromkreds, overarmsomkreds osv. • Gennemsnits kondital på klasseniveau samt frekvens af elevernes forskellige kondital. Disse kondital kan even-• tuelt sammenlignes med kondital på landsniveau.

Variation og progression:De forskellige bevægelser kan i høj grad varieres. •

Trinmål:Matematik efter 9./10. klassetrin:

Forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable.• Bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder.• Opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag.•

Idræt efter 9./10. klassetrin:Kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil.• Inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest.• Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling.•

Boldspil og statistikKlassetrin:5.–9.

Materialer:Papir.• Blyant.•

30

Stopur• Muligvis videokamera.•

Fremgangsmåde:Den ene halvdel af klassen spiller et boldspil, eksempelvis fodbold. Under kampen tildeles forskellige opgaver til hver af de elever, der ikke spiller. Disse opgaver kan eksempelvis være:

Registrering af antallet af skud på mål, mål, redninger, hjørnespark, frispark osv.• Registrering af hvor lang tid hold A/B har bolden under kampen.• Registrering af hvor lang tid spiller X har bolden under hele kampen.• Hvor mange berøringer har pigerne i forhold til drengene.• Løbepensum hos den enkelte spiller (tid og intensitet).•

Når analysearbejdet er overstået, vil der være mulighed for at bearbejde data og dermed arbejde med simpel stati-stik, sandsynlighedsregning, procent, funktionsbegrebet og diagramtyper.

Variation og progression:Sværhedsgraden af dataindsamlingen og den anvendte matematik og datamateriale kan varieres.

Trinmål:Efter 9./10. klassetrin:

Anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og til problemløsning.• Kende og anvende procentbegrebet.• Kende funktionsbegrebet.• Arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning.•

Idræt efter 9./10. klassetrin:Inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest.• Erkende samspillet mellem egenbevægelse og andres bevægelse.•

MatematikgolfKlassetrin 3.–9.

Materialer:Et antal frisbee’s og et antal nummererede kegler.• Lamineret papir med matematikopgaver.•

Fremgangsmåde:Der etableres en matematikgolfbane på et stort areal udendørs. Det kan dog også laves i en stor idrætshal. På banen opstilles x-antal kegler forskellige steder. Disse simulerer ”hullerne”. Ved disse golfhuller anbringes ved hvert hul en matematikopgave. Formålet med aktiviteten er at eleverne individuelt, i par eller små grupper, skal nå hurtigst muligt og med færrest kast rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste golfhul, når matematikopgaven ved hullet er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår for meget kø ved hullerne.

Variation og progression:Matematikopgaverne ved hvert hul kan i høj grad tilpasses elevernes niveau. Følgende matematiske emner kan bruges som inspiration:

”Almindelige” regnestykker.• Opgaver i området, eksempelvis ”find omkredsen/arealet/rumfanget på en given genstand”.• Definer navnet på en bestemt geometrisk figur på papiret.• Beskriv formlen for cirklens omkreds, firkantens areal, trekantens areal osv.• Beskriv ligningen for en given graf i et koordinatsystem. • Det kan aftales, at forkerte svar giver tidsstraf og ekstra kast i elevens/gruppernes ”score”. •

Trinmål:Matematik efter 9./10. klassetrin:

Kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reelle.•

31

Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger.• Regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer.•

Idræt efter 9./10. klassetrin:Diskutere indhold og kvaliteter i nye former for fysisk aktivitet.• Diskutere forskellige idrætstyper og deres kvaliteter.•

EvalueringNår vi benytter lignende opgaver som ovennævnte eksempler i matematikundervisningen, bruger vi bevægelse som et pædagogisk motivationsmiddel. Hensigten og intentionen med ovennævnte øvelser kan være mange. Øvelserne kan bl.a. have til hensigt, at børnene bliver bedre til faget matematik, øge deres sociale kontakter, samar-bejde, udvikle deres fantasi eller opnå en bedre motorik og sundhed m.fl. Det er vigtigt at fastlægge, hvad hensigten og målene med aktiviteten er for at kunne evaluere. Når målene med aktiviteten er fastlagt, kan der evalueres på aktiviteten og målene. Herunder nævnes forskellige evalueringsværktøjer som evt. kunne være en mulighed for ovennævnte opgaver!

Test (skriftlig, mundtlig, praktisk).• Faglig bedømmelse.• Mundtlig evaluering, under og efter øvelser.• Observationer (video, subjektiv, på proces/produkt).• Observationsskemaer (elev-elev eller lærer-elev).• Spørgeark.• Fokuseret opgave.• Logbog/portofolio.• Udstilling.•

Håber på at ovennævnte materiale kan være til inspiration til den traditionelle klasseundervisning og vil blive be-nyttet i matematikundervisningen både under og efter Aktiv rundt i Danmarks kampagneperiode. Hermed opnår vi mulighed på at slå ”2 fluer med et smæk”!

Anvendt materiale:”Motion i klassen – faglighed for alle”, Københavns Kommune.• ”Mere krop i skolen”, Helle Frehr, Folkeskolen.• ”Hvordan hænger bevægelse og læring sammen”, Folkeskolen.• ”Motorik, koncentrationsförmåga och skoleprestationer”, Ingegerd Ericsson.•

32

4. Bordtennis – opvarmningslege og spiløvelser

Jakob StaunBreddekonsulent i Dansk BordTennis Union. Cand. scient i Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.Tidligere jobs: Højskolelærer på Vejle Idrætshøjskole, analytiker ved Play the Game.Idrætslig baggrund/interesser: volleyball, orienteringsløb, vintersportsaktiviteter. Claus WandallFolkeskolelærer samt DBTU-instruktør.Bordtennistræner i Søhøjlandets BTK (i Silkeborg).

Foto: Jens Luckenbach, Illustrationer: Dennis Glassow

IndledningBordtennis er en overset sport i folkeskolen. Egentlig er det paradoksalt, eftersom stort set alle børn har prøvet at have et bat i hånden i daginstitutionen, i skolens frikvarter eller i kælderen derhjemme eller hos en ven. Det kræver selvfølgelig et vist antal borde samt net, bat og bolde at give sig i kast med bordtennis i undervisningen, – men selv med sparsomt udstyr kan der laves bordtennislege, -spil og -aktiviteter i skolens idrætstimer til stor glæde for eleverne.

Bordtennis er sjovt at spille, men kan være svært for børn at lære korrekt, fordi det stiller store krav til den motoriske udvikling. Mange bevægelser, hvor der bruges små muskelgrupper, skal koordineres meget hurtigt i det færdige spil. Hvis man ikke har en tilstrækkelig veludviklet koordinationsevne, kan dette være en meget svær opgave. Det anbe-fales derfor at starte bordtennisforløbet med en række bordtennislege, hvor eleverne lærer en række grundlæggende tekniske færdigheder – inden det færdige spil introduceres. Lægges der for hårdt ud med almindeligt spil eller ’rundt om bordet’, som de fleste kender, risikerer det at blive meget stillestående aktiviteter, hvor det meste af tiden bliver brugt på at hente bolde i stedet for at spille. Lege med høj intensitet er derimod motiverende – og er gode til at fast-holde koncentrationen hos børn. Legen kan endvidere styrke elevens motorik, så det bliver nemmere at gå til mere komplekse øvelser og spil senere.

Bordtennis er en individuel sport, så de indledende og mest simple tilgange til sporten vil være enkeltvis med hvert sit bat og hver sin bold (se inspirationshæfterne for 3.­5. klasse + 6.­7. klasse). Efterhånden som eleven finder ud af at holde rigtigt på battet og lærer at kontrollere bolden nogenlunde, kan man bygge flere og flere elementer ovenpå, så eleven endvidere skal forholde sig til andre (med­ og modspillere) i legen samt til nogle specifikke regler for legen eller spillet.

Bordtennis er som færdigt spil (og således også i en lang række tilegnede lege) en kompetitiv sport, hvor man hele tiden balancerer på grænsen mellem succes og nederlag. Eleverne vil således både få positive og negative oplevelser med indlæringen af spillet – og får mulighed for at arbejde med de psykologiske aspekter i at tabe eller vinde…

Bordtennis tilhører kategorien slagboldspil. Der kan således drages en lang række paralleller til sportsgrene som bad-minton, minitennis og squash med hensyn til den tekniske indlæring, benarbejdet under spillet, den taktiske tilgang til spillet osv.

Artiklen indledes med referencer til de aktuelle trinmål for aldersgruppen, som forløbet sigter imod at tilgodese. Derefter følger en kort teoretisk gennemgang af henholdsvis den korrekte batfatning samt den anbefalede benstil-ling, som er centrale elementer når man vil indlære tekniske elementer. Derudover består denne artikel for folkeskolens ældste klasser primært af idéer til lege og spiløvelser, der nærmer sig det færdige spil. Ønskes i højere grad tekniske begynderøvelser og/eller øvelser til indlæring af serven, henvises til de øvrige inspirationshæfter fra Aktiv Rundt i Danmark for flere lege og øvelser. I hæftet for 3.­5. klasse beskrives et introduktionsforløb helt fra bunden med enkle tekniske øvelser. Hæftet målrettet 6.-7. klasse rummer et kort for-løb til indlæring af serv samt en række konkurrenceprægede spiløvelser.

Fælles målArtiklens tilgang til bordtennis sigter imod følgende kundskaber og færdigheder i trinmålene for 10. klasse:

33

Kroppen og dens mulighederMestre teknik fra såvel individuelle som holdidrætsgrene.• Planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter, herunder slagboldspil.• Mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter.• Udvælge og redegøre for kvaliteter ved forskellige idrætter.•

Idrættens værdierForstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat.• Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling.• Forhold sig til og acceptere tabe­/vindereaktioner i konkurrence.• Kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil.• Reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter.• Diskutere forskellige idrætstyper og deres kvaliteter.•

Idrætstraditioner og -kulturerKende til andre kulturers idrætstraditioner.• Afprøve enkelte af lokalområdets idrætstilbud – inden for og uden for foreningerne.•

Baggrundsteori Inden beskrivelsen af egentlige øvelser og lege kommer her en kort introduktion til de mest grundlæggende tekniske elementer, som læreren kan/skal have for øje i forløbet.

BatfatningEt korrekt greb om battet (batfatning) giver eleven de bedste forudsætninger for at udvikle sig rent teknisk.

Lad pegefingeren hvile ned langs batbladet, og lad tommelfingeren hvile på modsatte side. Eleven skal slappe af i hånden. En typisk fejlkilde er, at eleven presser battet ind mod pegefingeren. Det er ikke så godt, idet eleven så kom-mer til at holde det såkaldte ’baghåndsgreb’. Grebet skal være løst, men samtidig så fast, at battet ikke glider rundt i hånden.

Tips

Battet skal følge en lige linje langs armen; det kan være en god idè at tegne en streg på hånden med kuglepen.• Vær opmærksom på, at eleven ikke ’presser’ battet ind mod pegefingeren.• Håndleddet skal være strakt og afslappet.•

UdgangsstillingSom i andre sportsgrene er der også i bordtennis en såkaldt udgangsstilling, hvorfra al bevægelse foregår. Det er ud fra den position, at de forskellige slag indlæres. Det er også denne stilling, som man bruger, når man skal tage imod serven fra modstanderen.

Bemærk at begge ben er bøjede – fødderne peger fremad mod modstanderen. Vægten er på den forreste del af fød-derne. Battet holdes over bordhøjde, og der peges lige frem mod modstanderen.

34

Det er utroligt vigtigt, at man er i balance, når man skal træffe bolden. Det gælder om hele tiden at komme i position til næste slag. Kort fortalt kan man sige, at benene skal være på plads, før slaget kan påbegyndes. Det kan være en enorm udfordring – specielt på begynderniveau.

Fødderne placeres i en skulderbreddes afstand. Man skal være i stand til at flytte sig hurtigt i alle retninger.Normalt spiller man med venstre ben lidt foran (højrehåndet spiller) – og står lidt skråt til bordet. Det er en god huskeregel, at man skal spille bolden foran kroppen. Stående ved bordet spilles cirka 60 % af boldene med forhånden – og de resterende 40 % med baghånden.

Når eleven bliver bedre kan man spille øvelser, hvor eleven udfordres i at bevæge sig fra side til side – uden at krydse benene.

TipsVær opmærksom på at eleven arbejder ’nede i benene’ med bøjede knæ, således at eleven opnår et lavt tyngde-• punkt.Vær opmærksom på at eleven har vægten på den forreste del af foden.•

Opvarmningslege

JægerboldDer udpeges 2 jægere i klassen. Alle elever – på nær de 2 jægere – har et bat i hånden. Nu gælder det for jægere om at ramme de øvrige med bordtennisbolden. Når man bliver ramt, skal man hjælpe jægerne med at ramme de øvrige deltagere. Den som bliver ramt sidst – er den bedste hare…De spillere der ikke er jægere, har et bat i hånden. Battet må de forsvare sig med, når jægerne skyder efter dem. Jægerne må tage op til 3 skridt med bolden. De øvrige elever må, hvis de altså får fat på ’en løs bold’, spille sammen (i så fald skal jægerne kæmpe for at få fat på bolden).

TipsSpil med flere bolde samtidig.• Variér størrelsen på spilleområdet.• Lad spillerne komme med forslag til nye regler.• Mind spillerne om ’god jagtetik’. Man skyder ikke efter hovedet….•

DypboldSpillerne deles op i to hold. I hver ende af banen står der et bord, hvor bolden skal placeres for at score point. Der spilles uden nogen form for fysisk kontakt – som i basketball. Man må ikke løbe eller drible med bolden. Spillet stiller således store krav til samarbejde, da man skal ’løbe for hinanden’ og hjælpe medspilleren af med bolden. Inden man afleverer bolden til en medspiller, skal den dyppes i jorden (se billede). Ved scoring, skal bolden blot lægges på bordet. Hvis der ønskes lidt mere aktion i spillet, kan man spille med 2 bolde efter et stykke tid.

35

TipsSpil med flere bolde.• Indfør flere scoringszoner.• Snak med eleverne om taktik.• Lad eleverne komme med forslag til nye regler.•

Kryds og bolle stafetVed hjælp af 4 snore laves et ’kryds og bolle-felt’ i den ene ende af lokalet – og en startlinje markeres i den anden ende. Eleverne deles ind i hold a 2-3 personer og fordeles med 2 hold pr. bane. Når startsignalet gives, løber én spiller fra hvert hold ned til kryds og bolle­feltet og placerer sit bordtennisbat i ét af felterne. Det ene hold lægger battene med den røde side opad og det andet hold med den sorte side opad. Den næste spiller på holdet må først løbe, når den forrige er tilbage ved startlinjen. Det hold som først har placeret sine tre bat på stribe har vundet!

36

UndervisningsdifferentieringDer vil altid være elever, der er hurtigere end andre til at tilegne sig nye færdigheder og afkode regler for nye lege. Når/hvis man kaster sig ud i ovenstående opvarmningslege uden at have beskæftiget sig med bordtennisteknik og batfatning mv., er der selvfølgelig en stor sandsynlighed for, at eleverne med forudgående kendskab til bordtennis vil være dominerende.Man kan derfor overveje at indføre særregler, der favoriserer de svageste og/eller stiller større krav til de stærke elever. Fx kan man i jægerbold og dypbold beslutte at Ole og Per (der er hurtige og skyder hårdt og præcist) skal kaste med venstre hånd, når de er jægere – eller at pigerne skal rammes på benene for at blive skudt osv.I dypbold kan man indføre reglen, at minimum 4 spillere på holdet skal have rørt bolden inden der kan scores, eller stille andre krav der tilgodeser samarbejdet mv.

Spiløvelser

RanglisteturneringPå gulvet anbringes en række sedler med tallene fra 0 til 6 i rækkefølge. Tallet på sedlen svarer til antallet af sæt, spilleren har vundet. Spillerne begynder at spille kampe mod hinanden. Efter hvert færdigspillet sæt stiller eleverne sig ved den seddel, der svarer til antallet af vedkommendes vundne sæt (sammenlagt). Idéen er at man hele tiden udfordrer andre med samme sætscore som sig selv. Derved møder eleverne hele tiden en modstander på nogenlunde samme niveau, hvilket gerne skulle medvirke til jævnbyrdige kampe!Bemærk: Antallet af nederlag regnes ikke med, så når spilleren taber et sæt, går han tilbage til den samme seddel, som han forlod, inden han begyndte at spille det seneste sæt.

TipsEr en god øvelse med nye spillere, da den kræver et minimum af administration. Spillerne kører den selv.• Der skal minimum være 8-10 spillere for at turneringen er sjov.• Har man mange elever (og mange borde), er det en perfekt spiløvelse, da spillerne hele tiden skiftes ved • bordene.

37

KongebordEn god spiløvelse med indbygget niveaudifferentiering er kongebord, hvor der spilles korte kampe og spilles mod mange forskellige modstandere på kort tid.

Spillerne fordeler sig ved bordene 2 og 2. Der spilles fx til et bestemt pointtal eller til når læreren siger stop/fløjter. Man kan skiftes til at serve (eller serve to ser­ver ad gangen, som i en rigtig kamp). Når kampen er færdig, rykker vinderne mod kongebordet (fx til højre i rækken af borde), taberne rykker nedad (til venstre). Hvis der står uafgjort, spilles der èn bold om at gå videre mod kongebordet. Vinderen ved kongebordet bliver stående. Denne kampøvelse giver god mulighed for at få spil-let med mange – og så er der i spillet en indbygget niveaudifferentiering, da styrkeforholdet regulerer sig selv.

TipsDer kan spilles med alternative regler – fx at bolde, der afgøres med forhånden, giver 2 point.• Der kan spilles med, at man skal spille med battet i ’den forkerte hånd’.• Der kan spilles med, at man slår med en terning om stillingen inden man begynder.• Læreren kan pludselig ’vende’ spillet - og skifte kongebord undervejs.•

Ny mandDer spilles et sæt til fx 6 eller 11 point. Vinderen bliver ved bordet og råber ’ny mand’. Eleverne, som ikke er i kamp, står og venter på række. Den forreste løber hen og bliver ’ny mand’. Taberen går bag i rækken og venter på at blive ’ny mand’.

38

Der er hurtig udskiftning ved bordene. Ulempen er dog at styrkeforholdet udstilles, da det er de bedste som bliver ved bordene.

TipsPrøv at spille med én af følgende variationer:

Vinderen af kampen skal spille med modsatte hånd i næste kamp.• Vinderen af kampen skal starte næste kamp med at være bagud med fx 2-0.•

Double med ét batI denne spiløvelse skal eleverne spille double. Dog er den store udfordring, at hvert doublepar kun har èt bat. De skal således skiftes til at slå til bolden – og samarbejde om at få battet hurtigt over til den anden spiller. Øvelsen kræver megen bevægelse – og samarbejde!

TipsMan kan med fordel udligne styrkeforskelle ved at parre en dygtig elev med en mindre dygtig elev.• Brug evt. øvelsen til en generel snak om doubletaktik.•

Rundt om bordetSåfremt man ikke har borde nok, til at alle kan være i gang på samme tid, er en øvelse som ’rundt om bord-et’ en god måde at skabe aktivitet for mange elever af gangen. Eleverne fordeler sig på hver side af bordet i en række. Der skal være lige mange i hver række. Hvis der er et ulige antal, skal der være flest der, hvor bold-en sættes i gang. Bolden sættes i gang med et kast eller en serv. Modtageren af bolden løber - efter at have returneret den - over bag i den anden kø og så fremdeles. Der kan laves forskellige forhindringer, som eleverne skal løbe over og under på vejen frem til næste bold. Eleverne bevæger sig modsat urets retning! I begyndelsen spiller man med, at eleverne ikke kan gå ud, når de kikser en bold. Senere kan man indføre et konkurren-cemoment i øvelsen ved, at hver elev har 3 liv. Når de er ’opbrugt’, går eleven ud!

TipsSpil eventuelt med, at eleverne lægger battet på bordet, når de går ud. Når battet bliver ramt, er de med igen. Der • kan opspares ’liv’ ved at ramme de øvrige deltageres bat.Eleverne kan inddeles i hold så en øvet og en mindre øvet spiller sammen. Når de tilsammen er gået ud 3 gange, • går holdet ud. (Husk at have en aktivitet parat til de elever, der udgår af spillet).Der kan laves højere net med redskaber eller placeres forskellige ting (skotøjsæske, sko eller en bold), som der skal • spilles uden om).Prøv at flytte bordets to halvdele fra hinanden (hvis de altså kan!) ca. 50 cm. Eleverne skal slå hårdere til bolden • for at få den over nettet.

39

Rundt om bordet – holdkonkurrenceEleverne inddeles i to hold, som har deres base ved hver sin bordende. Når eleven har slået til bolden, løber han hele vejen rundt om bordet og stiller sig bagerst i køen på sin egen side. Som net anbringes en plint eller en bande, så eleverne på de to hold ikke kan se hinanden.Spillet igangsættes som normal ’rundt om bordet’ og eleverne ryger ud efterhånden som de fejler. Spillet fortsætter, indtil der ikke er flere elever tilbage på det ene hold. Antallet af ’overlevende’ elever giver point. Har holdet således tre elever tilbage, tildeles holdet 3 points. Der kan f.eks. spilles til 5 points. Hvis der er rigtig mange spillere, kan det være nødvendigt at spille på flere borde samtidigt.

UndervisningsdifferentieringDe ovenstående spiløvelser har mere eller mindre indbygget niveaudifferentiering. Vil man gøre oplevelsen af øvel-serne god – også for de dårligste elever – kan man dele eleverne i to grupper. Så kan de, der vil konkurrere ’med livet som indsats’ få lov til det, og de næstbedste kan hygge sig og have det sjovt med deres egen turnering.

EvalueringLegene og øvelserne kan evalueres med eleverne, ved at lade dem komme med forslag til ændringer og forbedringer, så de passer bedre til deres niveau. Lad eventuelt eleverne fejlrette hinanden med hensyn til batfatning og benstil-ling osv.De konkurrenceprægede øvelser kan være en god anledning til en generel snak om et af trinmålene indenfor området Idrættens værdier: at forhold sig til og acceptere tabe­/vindereaktioner i konkurrence.

Endelig kan bordtennis benyttes som eksempel på andre kulturers idrætstraditioner, som et af trinmålene indenfor området Idrætstraditioner og –kulturer fordrer, at eleverne har opnået kendskab til. Bordtennis er den største sports-gren i Kina, som endvidere er totalt dominerende rent sportsligt på både dame- og herresiden. I forlængelse af OL i Beijing i august 2008 og den megen fokus og opmærksomhed på den kinesiske kultur i den forbindelse, er det en mulig opgave at lade eleverne undersøge bordtennissportens udbredelse samt dens sociale og kulturelle betydning i Kina.

AfrundingDet kan anbefales at tage kontakt til en lokal bordtennisklub. Mange klubber tilbyder interesserede skoler at komme på besøg i skolens idrætstimer – eller at invitere klassen til en træningstime i klubbens lokaler. Det kan være spæn-dende for eleverne at opleve hvordan en ’rigtig’ bordtennistræning foregår i klubberne, samt endvidere opfylde ét af trinmålene indenfor området Idrætstraditioner og –kulturer: at afprøve enkelte af lokalområdets idrætstilbud – inden for og uden for foreningerne.

For øvrig inspiration til bordtennisforløb i undervisningen med øvelser til indlæring af serv samt mere komplekse spiløvelser – læs de øvrige inspirationshæfter fra Aktiv Rundt i Danmark for 3.-5. klasse og 6.-7. klasse. Dansk Bord-Tennis Union har desuden så sent som i efteråret 2007 udarbejdet hæftet Bord-tennis i folkeskolen – et inspiration-smateriale, som kan bestilles på www.dbtu.dk. DBTU har i øvrigt et ’teknikmærke’ program, hvor man i stil med atletikmærkerne og svømmemærkerne kan erhverve sig henholdsvis bronze­, sølv­ og guldmærke, når man magter forskellige tekniske færdigheder.Kunne være en mulig tilgang til bordtennis i folkeskolen.

DBTU afholder 3­timers kurser specifikt rettet mod pædagoger samt lærere i folkeskolen.Nedenstående kurser er programsat – endeligt kursussted følger senere:Sjælland – torsdag den 25. september kl. 14-17.Fyn – torsdag den 2. oktober kl. 14-17. Jylland (Århus-området) – onsdag den 8. oktober kl. 14-17.Kontakt DBTU for yderligere information eller med spørgsmål til ovenståendeBreddekonsulent Annette Westermann – annette.westermann@dbtu.dk – tlf. 43 26 21 17

God fornøjelse med bordtennis i undervisningen!

40

Relevant litteratur og linksClaus Wandall, Dansk BordTennis Union, • Bordtennis i folkeskolen – et inspirationsmateriale, 2007.Claus Wandall, Søren Andersen og Carsten Mortensen, Dansk BordTennis Union og Dansk Handicap • Idræts-Forbund, Bordtennislege – fra leg til det færdige spil, 2007.Søren Andersen og Claus Wandall, Dansk BordTennis Union, • Klubtrænerkompendie, 2000.Søren Andersen, Peter Sartz m.fl., Dansk BordTennis Union, • Instruktøruddannelse, 1996.Lars Bo Kaspersen og Jørgen B. Jensen, • Begyndertræning i bordtennis – forøvelser, 1984.Søren Andersen m.fl., Dansk BordTennis Union, • Bordtennis en sport for børn, 1999.Lars Bo Kaspersen, • Begyndertræning i Bordtennis 1, FOCUS idræt nr. 2, 1982.

www.dbtu.dk – Hvor du bl.a. kan læse mere om teknikmærker og købe ovenstående hæfter.• Oversigt over danske bordtennisklubber: http://www.dbtu.dk/?id=237.• www.btex.dk – webshop med bordtennismaterialer (borde, net, bat, bolde mv.).•

41

5. Unge og PlaySpots

Af Charlotte KlinkerCand.scient. i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet. Projektleder på området Fysisk Aktivitet og Kost i Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen. Primære arbejdsområde er at skabe viden om sammenhængen mellem børn og unges omgivelser og fysisk aktivitet samt medvirke til at der bliver skabt sundere, mere bevægelsesfremmende omgivelser.

Indledning Unge og PlaySpots er et undervisningskoncept, der gennem bevægelse, brugen af digitale kameraer og dialog, får eleverne til at sætte fokus på fysisk aktivitet i deres egen hverdag. Undervisningskonceptet tager udgangspunkt i, at de unge er eksperterne, hvilket giver en forståelse og indsigt i, hvor de unge er - eller ikke er - fysisk aktive i skolemiljøet. På den måde får læreren og skolen et indblik i, hvad der er et aktiverende skolemiljø for deres 8.-10. klasser. Unge og PlaySpots inspirerer de unge til at tænke nye tanker omkring fysisk aktivitet, og er startskuddet til at starte en proces med at få skabt omgivelser, der motiverer de unge til at være mere fysisk aktive i løbet af skoledagen.

De fysiske rammer har betydning for, om vi bevæger osEt område med stigende nationalt og internationalt fokus er de omgivende fysiske rammers betydning for fysisk aktivitet. Fysiske rammer kan være alt fra transportvejen til skole, lege og udfoldelsesmuligheder i og efter skole eller adgang til idrætsfaciliteter, grønne omgivelser eller parker. Årsagen til det øgede fokus er, at de fysiske rammer kan være med til at motivere til fysisk aktivitet eller omvendt virke som en barriere. For at være fysisk aktive i løbet af en skoledag, er det derfor vigtigt, at eleverne oplever, at deres omgivelser giver dem lyst til at bevæge sig. Specielt er det vigtigt at sætte fokus på de større elever, da det er i denne gruppe, at vi ser en stigning i andelen, der er fysisk inaktive. Det er i den sammenhæng relevant at forstå de unge bedre – at man lytter til, hvad der tænder de unge. Med Unge og PlaySpots er det de unge, der skal sætte ord og billeder på deres behov, og det der får dem til at røre sig.

Artiklens indholdDenne artikel skal klæde dig på til at gennemføre Unge og Playspots sammen med eleverne. Som hjælp til at gennem-føre Unge og PlaySpots er der udviklet en række hjælpe materialer, fx en elevfolder og baggrundsmateriale om børn og unge, fysisk aktivitet og omgivelser. Disse materialer kan du hente i elektronisk udgave på www.aktivrundti.dk.

Helt kort går Unge og PlaySpots ud på, at du udstyrer dine elever med et kamera. Med kameraet skal de tage billeder af omgivelser, som i skolemiljøet motiverer dem til enten at være eller ikke være fysisk aktive. De steder som elever-ne tager billeder af, skal de samtidig ”prøve af” ved at være fysisk aktive på stedet i 10 minutter. Billederne bruges til sidst som afsæt til et klasseprojekt, hvor I spreder jeres nye viden om omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet på jeres skole og sætter gang i en proces, der kan føre til ændringer i skolens omgivelser, som giver eleverne mere lyst til at bevæge sig i løbet af en skoledag.

Unge og PlaySpots placerer de unge i en ekspertrolle og giver de unge mulighed for at fortælle om deres adfærd og holdninger til fysisk aktivitet. Samtidig sætter eleverne ord og billeder på, hvilke elementer i deres omgivelser, som gør det henholdsvis svært eller nemt at være fysisk aktiv og bevæge sig i hverdagen. Ved at tage udgangspunkt i de unges egne billeder bliver snakken sjovere og mere vedkommende - og de unge lærer mere.

TrinmålUnge og PlaySpots opfylder en række trinmål for forskellige fag. Unge og PlaySpots kan fx indgå som et element i den obligatoriske undervisning i:

Idræt:• Eleverne opnår indsigt i vilkår for sundhed, får forudsætninger for at tage ansvar for egen sundhed og viden om samspillet mellem sundhed, fysisk aktivitet og omgivelserne.Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:• Eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed og opnår forståelse for samspillet mellem sundhed og miljø. Dansk:• Eleverne vil udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids udtryksformer.Samfundsfag:• Eleverne vil fx udvikle lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund samt opnå færdigheder i at iagttage, analysere og vurdere nationale

42

samfundsforhold. Man kan bruge elevernes billeder og forklaringer i politiske beslutningsprocesser på skoler og kommunalt plan - og dermed give eleverne en øget forståelse for demokratiets spilleregler.

Eller som et element i følgende valgfag:Teknologi:• Eleverne vil danne et udgangspunkt for personlig stillingtagen og for aktivt at kunne tage del i demo-kratiske beslutninger i et højteknologisk samfund. EDB:• Eleverne vil udbygge deres viden og færdigheder i brug af edb, samt have oplevelser og opnå erfaringer, der øger deres kendskab til informationsteknologiske metoder og begreber. Fotolære:• Eleverne vil arbejde med at se og vælge motiver og udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå foto-grafi som et personligt meddelelses­ og udtryksmiddel. Eleverne vil lære at bruge foto som et kommunikationsred-skab og opnå erfaring i brug af digitale medier.

Der er god mulighed for, at lærere fra flere af ovenstående fag går sammen om at planlægge et forløb med Unge og PlaySpots. Brug fx Unge og PlaySpots som et element på temadage eller uger.

Kerneelementer i Unge og PlaySpots

Inden du går i gangDet er vigtigt, at du som lærer føler dig tryg ved hele forløbet, inden I starter. Læs derfor dette materiale grundigt igennem, afprøv et kamera og prøv at oploade nogle billeder fra kamera til computer. Prøv også at lave en lille præsentation. Det er vores erfaring, at de unge uden problemer kan finde ud af kameraet, men at det kræver mere støtte og vejledning at oploade billeder til den rette mappe på skolens drev og at lave en præsentation.

Vær opmærksom på, hvordan I bruger og udstiller billederne i forhold til skolens retningslinjer om anvendelse af fotos med personer.

Kameraer:Indsatsen fungerer godt med at lade eleverne arbejde sammen i små grupper og deles om et kamera, så regn med ét kamera pr. 3-4 elever. I kan bruge skolens kameraer eller elevernes egne mobiltelefoner og/eller kameraer.

Der er i begrænset omfang mulighed for at låne et ”PlaySpot” kamera klassesæt hos UC Syd. Klasse-sættet består af 6 Olympus kameraer af høj kvalitet og er nemt at gå til.

Du kan kontakte Majbritt Stenfatt Larsen på tlf. 73222474 eller på mail msl@ucsyd.dk hvis du vil låne et klassesæt. I kan max låne klassesættet i fire dage (mandag til torsdag). I er ansvarlige for at slette alle billeder, oplade kameraerne samt sende dem retur til UC Syd, Lembckesvej 3­7, 6100 Haderslev.

43

Antal lektioner:For at der skal være nok tid til fordybelse, refleksion og diskussion, vil det være godt, hvis I kan afsætte 10­12 lektioner til at gennemføre Unge og Playspots.

Computere og fremvisningsudstyr:Hver gruppe skal på dag 2 have adgang til minimum én computer for at oploade billeder fra kamera til computer og udarbejde en præsentation. På dag 3 skal grupperne have mulighed for at vise deres præsentationer for hinanden.

Sådan gør I – step for stepHer følger en udførlig gennemgang af indhold for de enkelte elementer i Unge og PlaySpots. Du er velkommen til at tilpasse konceptet, så indholdet passer til dig og klassen.

Dag 1

Introduktion og uddeling af elevfolderHer er et forslag til indholdet af, hvad man kan fortælle eleverne. De konkrete formuleringer vælger du selvfølgelig selv:

44

”Unge og PlaySpots handler om at finde ud af hvilke steder og omgivelser, I synes, det er sjovt at være fysisk aktive. Og hvilke steder/omgivelser, der forhindrer jer i at være fysisk aktive i skolen.” “Det er jer, der ved, hvor det er sjovt eller kedeligt at være fysisk aktiv. I er eksperterne – så derfor skal I i små grupper ud og tage billeder samt lave beskrivelser, der fortæller noget om de steder, hvor I er fysisk aktive i jeres skole. Og ligeledes skal I med billeder vise de steder, hvor der er noget, der forhindrer jer i at bevæge jer.”

”Når I er ude og tage billeder, skal I samtidig være fysisk aktive og på den måde med egen krop prøve at mærke for-skellen på ”gode” og ”dårlige” omgivelser for fysisk aktivitet.”

“Jeres billeder og forklaringer skal bruges til, at vi på klassen kan tale om, hvilke steder der motiverer jer til at være fysisk aktive. Derudover vil vi bruge billederne til at lære om fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet.”

“Billederne vil vi udstille på skolens intranet og/eller printe og udstille i kantinen, på lærerværelset, i klassen, i aulaen eller måske på rådhuset eller gågaden sammen med klassens anbefalinger til, hvordan jeres nære omgivelser kan gøres bedre at være fysisk aktive i.”

Uddeling af elevfolderenElevfolderen downloader du på www.aktivrundti.dk. Folderen beskriver udførligt og pædagogisk konceptets forløb, step for step. Vi anbefaler, at I gennemgår elevfolderen i forbindelse med introduktionen ved at lade eleverne læse den højt på klassen, og på den måde gennemgå de enkelte elementer.

45

Udklip fra elevfolderen:

Diskussion af relevante begreberInden eleverne går i gang med at tage billeder, vil vi opfordre til at I diskuterer:

Hvad er fysisk aktivitet? • Hvad er fysiske omgivelser?•

Det er op til dig som lærer, hvor omfattende denne del skal være. Det er ikke meningen, at denne del skal fungere som en decideret undervisning af eleverne, så de sidder tilbage med en bestemt viden. Vi forestiller os nærmere en diskussion eleverne imellem for at få dem til at reflektere over deres egen fysiske udfoldelse og sammenhængen mellem fysisk aktivitet og omgivelserne. Når eleverne selv skal prøve at definere, hvad de tænker om de forskellige aspekter, får de itanke- og italesat noget om fysisk aktivitet og fysiske omgivelser. Det er målet, at diskussionen skal give eleverne en forståelse af, at fysisk aktivitet kan være mange forskellige ting.

Du kan fx vælge nogle af nedenstående spørgsmål ud og lade eleverne summe i nogle minutter i små grupper, inden klassen sammen drøfter begreberne.

Forslag til “summe­spørgsmål”:

Fysisk aktivitet Hvad er fysisk aktivitet i jeres forståelse/ hvornår er man fysisk aktiv? Hvad er IKKE fysisk aktivitet i jeres forstå-• else/hvornår er man IKKE fysisk aktiv? Kom med så mange eksempler som muligt. Er der forskel på sport, idræt, motion og fysisk aktivitet? Hvis ja, diskuter hvad forskellene er. Hvis nej, hvorfor tror • I, at man har flere forskellige ord for det samme?Har det betydning, hvor lang tid man bruger på fysisk aktivitet, eller hvor hårdt det føles? Hvad betyder det for • kroppen (bliver man fx øm), humøret, hvor frisk man er osv.?

Hvad kan man evt. supplere elevernes svar med?Almindelig daglig bevægelse er også fysisk aktivitet, som fx at gå tur med hunden og løbe op ad trappen. • Fysisk aktivitet kan i det hele taget være mange forskellige ting: Gå til idræt, køre med aviser, spille fodbold i fri-• kvarteret, gå lange ture, støvsuge, cykle til skole osv.Man skelner nogle gange mellem organiseret og uorganiseret fysisk aktivitet. Den organiserede kan være sport i • klubber, idræt i skolen osv., mens den uorganiserede kan fx være leg på vejen, fodbold i skolegården eller fangeleg i parken.

46

Fysisk aktivitet giver både fysiske, sociale og koncentrationsmæssige gevinster. Muskler og knogler styrkes, man • bliver i godt humør, man bliver mindre træt, man kan bedre koncentrere sig osv.

Fysiske omgivelserHvad er gode fysiske omgivelser? Hvad er dårlige fysiske omgivelser? Kom med mange eksempler på begge • spørgsmål - og både i skolen og hjemmefra/i fritiden. Tænk på de steder og ruter I benytter i løbet af en hverdag. Benytter I jer af mange forskellige ruter, eller er det • mest de samme steder, I færdes hver dag? Er der nogle steder, som I bruger anderledes, end de er indrettet til? Kom med nogle eksempler. • Det er ofte de samme steder, man færdes i sin hverdag. Hvor meget lægger I egentlig mærke til, hvordan omgivel-• serne er indrettet? Skriv her hvor mange veje du krydser på vej til skole, om der er cykelsti hele vejen til skole, hvor mange legepladser kommer du forbi osv.

Hvad kan man evt. supplere elevernes svar med?Undersøgelser viser, at den måde omgivelserne og miljøet er indrettet på, betyder rigtig meget for, hvor meget folk • har mulighed for og lyst til at bevæge sig.Fysiske omgivelser er ofte det, man ikke kan flytte ­ fx bygninger, veje, træer, parker osv. Men også mere abstrakte • ting som vejret, regler, sikkerhed på vejen er eksempler på fysiske omgivelser, der kan virke fremmende eller hæm-mende for fysisk aktivitet.

Yderligere inspiration kan hentes i baggrundsnotatet til læreren.

Udlevering og instruktion af kameraInden du udleverer kameraerne, er det en god ide at høre eleverne, om de har forstået, hvad opgaven går ud på. Hvis der er elever, der ikke har forstået opgaven, kan du spørge, om der er nogle af de andre elever, der allerede har nogle ideer til, hvor og hvad de vil fotografere. På den måde bliver det elevernes egne opfattelser, der kommer til at fungere som afklarende eksempler for resten af klassen.

Eleverne skal arbejde med ét kamera i grupper. Alt efter hvor mange kameraer I har, kan det afgøre størrelsen af grupperne. Dog anbefaler vi, at grupperne ikke bliver på mere end fire elever, da det enten vil gøre præsentationerne meget lange eller gøre det svært for alle elever at bidrage til projektet og blive ”hørt”. Sammensætningen af grup-perne er op til dig som lærer.

Hvis I har lånt et Unge og PlaySpots kameraklassesæt, skal eleverne kun have udleveret kameraet – ikke oplader eller kabel til at overføre billeder. For at få eleverne til at passe godt på kameraerne, er det en god ide at få dem til at skrive under på, at de har modtaget kameraet, og at de returnerer dem, når projektet er afsluttet. Gennemgå kort med eleverne de vigtigste funktioner - tænd, sluk, slette, vis billede.

Antal billederKortets hukommelse skal deles mellem gruppens elever. De må tage så mange billeder, de vil. Det vigtige er, at alle når at tage billeder, og at hver elev kan udvælge op til 6 gode billeder, som de kan oploade og beskrive.

Fotografering og fysik aktivitet rundt om på skolenNår eleverne er ude at tage billeder, skal de udvælge et eller flere steder, hvor de alle sammen skal være fysisk aktive i 10 minutter (Husk at et sted hvor man er fysisk aktiv i 10 min = 1 kryds i Aktiv Rundt i Danmark). Som lærer skal du bestemme antallet af steder, de skal være aktive, da dette afhænger af, hvor lang tid eleverne har til rådighed. Som minimum skal eleverne vælge at være fysisk aktive to steder – ét sted, som motiverer til fysisk aktivitet og ét sted, som ikke er egnet til at bevæge sig. Når eleverne både prøver at være fysisk aktive et godt og et dårligt sted, mærker de på egen krop, hvordan omgivelserne kan være enten en motiverende eller hæmmende faktor for at røre sig.

Husk at understrege over for eleverne at de er eksperterne, og at der ikke er nogle rigtige eller forkerte stedet at tage billeder af. Hvad den enkelte elev har lyst til at tage billeder af og præsentere, vil ofte være noget helt andet, end det kammeraterne fokuserer på. Bevægelse og fysisk aktivitet betyder al form for bevægelse med kroppen på skolens område, på vej til skole o.l.; bevægelse i forbindelse med transport (går, cykler, løber på rulleskøjter osv.), bevægelse i forbindelse med leg/sport /hænge ud efter skole og alt muligt andet.

47

Det er elevernes eget forhold til bevægelse, der skal i centrumInden du sender eleverne ud at tage billeder, så skal du sikre dig, at eleverne forstår, at det er deres eget forhold til bevægelse i omgivelserne, de skal tænke over – altså hvor den enkelte elev bevæger sig, og ikke hvor man generelt kan bevæge sig (eller ikke bevæge sig). Derudover har eleverne en tendens til at glemme at inddrage, hvor de ikke er fysisk aktive, hvorfor du, som lærer, skal være opmærksom på at understrege, at de skal tage billeder af begge as-pekter. Det kan i mange tilfælde være mest interessant at høre, hvor og hvorfor eleverne ikke kan eller gider bevæge sig i bestemte områder og situationer.

Hvis I på skolen har nogle regler om, at eleverne ikke må forlade skolens område, sætter det selvfølgelig en naturlig fysisk afgrænsning for, hvor eleverne tager billeder. Ellers må det også gerne være områder, der ligger lige udenfor skolen eller på deres vej til skole, hvis eleverne mener, der er relevante steder der. Det må også gerne være sjove og underlige steder, og steder hvor de bruger - eller kunne forestille sig at bruge - rummet på en anderledes måde, end det var oprindeligt var tænkt.

Dag 2

Opload og beskrivelser af billederNår alle eleverne har taget billeder på skolen og afprøvet gode/dårlige steder for fysisk aktivitet, skal du hjælpe eleverne med at lægge billederne ind på jeres klassedrev eller intranet. Du kan downloade en guide på www.aktivrundti.dk, der udførligt beskriver, hvordan I oploader billeder fra de lånte kameraer.

48

Forberedelse af elevpræsentationNår eleverne har flyttet billederne fra kameraet til computerne, skal de udvælge de billeder, som de vil præsentere for klassen. Det er vigtigt, at alle elever er repræsenteret med minimum to billeder. Et billede, som de synes, viser et godt sted for fysisk aktivitet, og et billede, der viser et dårligt sted. Men vi opfordrer til, at alle elever viser ca. 6 billeder i alt. Det er op til dig som lærer at beslutte, hvor lang tid eleverne skal bruge på præsentationerne.

Eleverne skal give hvert billede en sigende titel samt beskrive, hvorfor dette billede illustrerer et godt eller dårligt sted at bevæge sig. Til de billeder, som viser steder, hvor de var fysisk aktive og optjente krydser til Aktiv Rundt i Danmark, skal eleverne også forklare, hvordan stedet påvirkede deres mulighed for at være fysisk aktive. Som afrunding på præsentationen skal gruppen sammen udarbejde anbefalinger til:

Hvem vil gruppen formidle deres resultater til?• Fx til deres andre lærere, skoleledelsen eller bestyrelsen, forældre, naboerne til skolen, kommunal politikerne, den

lokale presse etc.Hvordan vil de formidle deres resultater? •

Fx ved at invitere bestyrelse og forældre til et aftenarrangement, udarbejde en hjemmeside eller blog, lave plancher og udstille på skolens gange eller i skolegården, sende deres resultater til kommunalbestyrelsen, invitere den lokale presse til at komme forbi og interviewe eleverne etc. Forslag til ændringer på skolen som vil gøre det nemmere og mere motiverende at være fysisk aktive i løbet af en • skoledag.

Det er nemt at lave en billedpræsentation i Microsoft PowerPoint 2007. Som diaslayout skal eleverne vælge det dias der hedder ”Billede med billedtekst”. Derefter tilføjer eleverne billeder og skriver tekst til billederne. OBS: Hvis I har en nyere eller ældre version, kan det være proceduren er anderledes. Prøv derfor at oploade og oprette en præsentation INDEN du sætter eleverne i gang, så du er sikker på præcis, hvordan eleverne skal gøre.

Book computere på forhåndHusk på forhånd at have booket nok computere, så alle grupper kan arbejde med en computer. Det er en god ide, hvis I er mere end én lærer til at assistere med at oploade billederne og komme i gang med præsentationerne.

49

Dag 3

Videndelen – afslutning og den videre procesDagen starter med, at eleverne fremlægger for hinanden. Forsøg at lade alle elever komme til orde omkring deres egne billeder. Når eleverne har præsenteret for hinanden, skal I på klassen diskutere koblingen mellem omgivelserne, fysisk aktivitet og sundhed. Her er nogle spørgsmål som inspiration til, hvad undervisningen kan indeholde:

Generelle spørgsmål: Er det vigtigt, at man bevæger sig? Hvorfor?• Hvor meget og hvilken slags fysisk aktivitet skal der til, for at man er sund?• Hvad kan der ske, hvis man ikke bevæger sig?• Er der nogle, der har hørt om Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet blandt børn? For voksne? • Hvorfor tror I, at man har lavet disse anbefalinger?•

Specifikke spørgsmål: Hvor på skolen er det svært/ikke sjovt at bevæge sig? • Hvor er det godt/sjovt at bevæge sig i skolen? • Hvad kendetegner de sjove steder? De dårlige steder?• Er der noget, I kunne tænke jer at ændre I jeres omgivelser, så de bliver bedre at være fysisk aktive i?• Hvordan kan vi dele billederne og vores forslag til at ændre omgivelserne med resten af skolen? Forældre? • Ledelse? Bestyrelse?

Du kan bruge baggrundsmaterialet på www.aktivrundti.dk for yderligere info og inspiration.

EvalueringVed at bevæge jer fra de generelle til de specifikke spørgsmål, kommer I frem til handlemuligheder for at dele jeres nye viden med andre elever og lærere på skolen m.fl.. Derudover får I talt om, hvorvidt der er nogle forhold på skolen, som I vil forsøge at ændre eller forbedre. Samt hvordan I vil gøre dette.

Præsentation for skolen og lokalmiljøetDet kan fx være, at præsentationerne viste, at elevernes skolegård mangler nogle faciliteter, eller at basketball-banen trænger til renovering. Hvis I udstiller jeres præsentationer på skolen, kan det få ledelsen til at diskutere, om der er nogle forhold, der bør forbedres for de store klasser. Klassens billeder og besvarelser kan altså fungere som udgangspunkt for at diskutere omgivelsernes betydning for de unges fysiske aktivitet. Som emne for en temadag eller lignende kan skolebestyrelsen, kommunale beslutningstagere, lærere og forældre inviteres til at komme og se de forhold/elementer på skolen, som de unge synes giver dem lyst eller ikke lyst til at bevæge sig.

Her er nogle eksempler på, hvordan I kan arbejde med elevernes præsentationer:Udstille jeres billeder for andre (elever, forældre, politikere) sammen med elevernes refleksioner om fysisk aktivitet, sundhed og omgivelsernes betydning for sundhed og deres anbefalinger til konkrete ændringer.Billederne og emnet fysisk aktivitet og omgivelserne kan være udgangspunkt for en temadag/uge, som skal munde ud i klassens anbefalinger til, hvordan skolen eller kommunen kan ændre på omgivelserne, så de bliver mere motive-rende for bevægelse.Eleverne udarbejder en rapport eller dansk stil, hvor de fortæller mere om nogle af deres billeder og om emnet fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet.

Nogle uger efter at I er færdige med Unge og PlaySpots, er det en god ide at bruge ca. 2 lektioner på at følge op på den formidling, der har været til resten af skolen. Plus følge op på de reaktioner der har været. Det kan fx være, at I skal fejre, at I har fået bedre omgivelser. Eller tale om hvorfor det ikke lykkedes at gennemføre de ændringer, som I havde håbet på.

Differentiering Den metode og tilgang, der ligger bag projektet, er lagt an på, at det er de unge, der er ”eksperterne”. Det er deres oplevelser og erfaringer samt forståelse af, hvordan opgaven kan løses, der er i centrum. Selve indsatsen indeholder derfor ikke elementer, som gør det nødvendigt at differentiere deltagelsen eller involvering.

50

Relevant litteratur og internetsider Sundhedsstyrelsen, Børn og bevægelse – et baggrundsnotat, 2005.• www.cancer.dk/motio• n - Kræftens Bekæmpelses hjemmeside om motion. Indeholder informationer om tests, nye rapporter, anbefalinger samt oplysninger om kræft og fysisk aktivitet.www.cancer.dk/playspot• s - Kræftens Bekæmpelses hjemmeside for Unge og PlaySpots. Her kan du se billeder fra andre klasser, der har gennemført Unge og PlaySpots.http://www.cancer.dk/sundskole• / - hvis eleverne vil lave projektopgave om kræft.http://www.cancer.dk/skrunedforsolen/klassevaerelset• / - hvis I vil lave solsikre omgivelser.

Det er vigtigt at undgå, at den måde, eleverne løser opgaverne på, bliver for styrede af de instrukser og forklaringer, der gives. En af de vigtigste pointer i dette instruktionsmateriale er derfor, at eleverne ikke skal gives for snævre rammer eller for konkrete beskrivelser. Det skal så vidt muligt være deres fortolkninger og forståelse af opgaven, der kommer til udtryk. Det er vigtigt at understrege over for eleverne, at der ikke er en bestemt korrekt måde at tage billederne på.

Unge og PlaySpots bygger på metoder fra sociologien og antropologien, der kaldes ”hverdagslivsforskning”, og i dette tilfælde med børn som informanter. Det grundlæggende element er den såkaldte ’Foto­elicitering’. En metode, hvor ’hver-dagseksperterne’ – det vil her sige børnene, viser udvalgte billeder af deres hverdag. Metoden opfattes som særlig velegnet, når man vil inddrage børn og unges egne holdninger til komplekse pro-blemstillinger og sikre, at alle børn bliver hørt.

AfrundingDerfor har Kræftens Bekæmpelse udarbejdet dette konceptI Kræftens Bekæmpelse er forebyggelse af kræft et kerneområde. Langt den største del af alle kræftsygdomme kan forebygges, og selv om effekten af forebyggelse først viser sig om flere år, er der god grund til at forebygge kræft fra en tidlig alder.

Der er i dag bevis for, at fysisk aktivitet forbedrer folkesundheden og forebygger kræft. Overvægt og fysisk inaktiv-itet øger fx risikoen for en række kræftformer, blandt andet kræft i tyktarm og bryst som er meget hyppige i Dan-mark. Kræftens Bekæmpelse har derfor prioriteret arbejdet med at fremme fysisk aktivitet i befolkningen.

God fornøjelse – vi håber, at I får en masse ud af at være med i Unge og PlaySpots!

51

6. Kend din kost

Af Eva Dollerup i samarbejde med Fødevarestyrelsen Uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium med linjefag i bl.a. hjemkundskab. Har undervist på efterskoler, i folkeskolen, på VUC Sønderjylland og på læreruddannelsen i linjefaget hjemkundskab. Er tilknyttet Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syd, Haderslev, og underviser på uddannelsen Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed.Videreuddannelse: Læselæreruddannet, pd-modulerne Human Ernæring samt Kost, ernæring, sygdom og forebyggelse, master i Sundhedspædagogik.

Foto: Venligst udlånt af Arla.

Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsens hovedkontor i Mørkhøj ved København tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. Arbejdet i Fødevarestyrelsen er baseret på videnskabeligt grundlag. Kontor for ernæring tager sig af lovgivning og oplysning på området for ernæring. På hjemmesiden www.altomkost.dk findes den ernæringsoplys­ning, der har som formål at forbedre børn og unges kostvaner og at give troværdig information om sund mad og ernæring for den almindelige danske befolkning. Der lægges vægt på følgende målsætninger: At fremme sund mad og måltider i skoler og institutioner for herigennem at påvirke børns kostvaner samt at styrke og samle Fødevarestyrelsens ernæringsoplysning, desuden at være en naturlig indgang til oplysninger om, hvordan man spiser sundt.

IndledningKroppen er en finurlig konstruktion. Den består stort set af de samme bestanddele, som den mad vi spiser, det vil sige kulhydrater, protein, fedt, mineraler og vand. For at kroppen fungerer optimalt, skal den have tilstrækkeligt af alle disse næringsstoffer og i det rigtige forhold.

Tomme kalorierMange børn og unge fylder sig med tomme kalorier på bekostning af sund og næringsrig mad. Tomme kalorier er den type mad vi spiser, som ikke bidrager med de vigtige næringsstoffer, som kroppen bruger til at ”bygge” med. Det er især et problem, at børn drikker mange søde drikke som sodavand, læskedrikke og saft. Sammen med slik, is, kager, chokolade og lignende vænner børnene sig til den søde smag, og det kan være medvirkende årsag til en ”smallere” og mindre udfordrende kost.

Idrætsaktive børn og ungeNår man motionerer eller træner for at konkurrere, er det godt at vide, hvad man bør spise og drikke, det spiller nem-lig en stor rolle for, hvor meget man kan præstere, eller for hvor hurtigt man bliver træt, og ikke orker mere. At gå ”sukker kold” eller få maveproblemer midt i det hele er ærgerligt, specielt hvis man kunne have undgået det ved at have en viden om sammenhængen mellem kost, væske og fysisk aktivitet. Som hovedregel er sund mad og godt med vand et godt fundament for at have godt med energi til at yde en god præstation.Idrætsaktive børn og unge skal som udgangspunkt spise som andre børn og unge, dvs. spise sund og varieret mad, der følger de 8 kostråd. De har ofte bare brug for at spise lidt mere af den sunde mad, da de også bruger mere energi på fysisk aktivitet end den time som Sundhedsstyrelsen anbefalinger at børn og unge dyrker dagligt. Gode kostvaner og fysisk aktivitet er således væsentlige faktorer, når det gælder øget velvære både nu og på sigt samt til mobilisering af det overskud, børn og unge behøver i hverdagen.”Kend din kost” skal give eleverne viden om hvad, hvorfor og hvordan de bør spise og drikke før, under og efter de dyrker motion, træner eller i det hele taget er fysisk aktive. Kapitlet bygger på de Nordiske Næringsstofanbefaling-er (www.dfvf.dk) fra 2004 og Ernæringsrådets og Danmarks Fødevareforsknings udarbejdelse af de 8 kostråd fra 2005. Kostrådene omsætter næringsstofanbefalinger til egentlige råd med mere dagligdags anvisninger baseret på fødevaregrupper. Da dette materiale således har en overvejende naturvidenskabelig tilgang til kost og ernæring, anbefales det, at underviseren også inddrager viden om mad og måltider set ud fra kulturelle, sociale, økonomiske og psykologiske perspektiver.

52

53

FællesmålKapitlet ” Kend din kost” er stilet til underviseren, og opgaverne henvender sig til elever fra 8.-10. klassetrin. Materialet tager udgangspunkt i faget idræts centrale kundskabs­ og færdighedsområder (CKF’er) og slutmål.Idrættens værdier efter 9./10. klassetrin: Slutmål efter 9. klassetrin/efter 10. klassetrin - redegøre for sammen-hæng mellem kost og fysisk aktivitet samt vurdere sammenhæng mellem kost og motion.Materialet kan anvendes i idrætsundervisningen, men det er også tænkt som inspirationskilde til projektuger eller tværfagligt samarbejde på det naturvidenskabelige fagområde. Oplagte fag kunne være valgfaget hjemkundskab, matematik og biologi. Er underviseren ny inden for det sundhedspædagogiske område, henvises der til Fælles Mål, Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der indeholder en undervisningsvejledning til sundhedsundervisningen i grundskolen med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb. Det anbefales at Faghæfte 21’s 3 faglige synsvinkler med tilhørende spørgsmål indtænkes i forløbet, da underviseren på den måde kan tilføre undervisningen både et handleperspektiv og et deltagelsesperspektiv, med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb.

OpgaverneFokus i kapitlet er lagt på elevernes refleksioner over egne vaner og livsstil i forhold til kost og fysisk aktivitet med afsæt i viden om:

De 8 nye kostråd og andre relevante kostanbefalinger.• Indtag af sund dagskost sammenholdt med aktivitetsniveauet.• Indtag af væske i forbindelse med fysisk aktivitet.• Kostens effekt på hvad man fysisk kan præstere.• Kosten før, under og efter træning.•

Materialet er bygget op ud fra en disposition med overskrifterne: Kostråd og kostanbefalinger - aktivering og supplering af elevernes viden om kost og kostanbefalinger.• Kost- og væskeregistrering - egenregistrering af elevens kost- og væskeindtag.• Energibehov/energiforbrug - sammenhængen mellem energibehov, energiforbrug og energiindtag.• Hvor kommer energien fra - undersøgelse af og viden om indhold og sammensætning af kostens energi.• Kost, væske og fysisk aktivitet - sammenhængen mellem kost, væske, fysisk aktivitet og præstation.• Evaluering - forslag til forskellige evalueringsformer.•

Kapitlet ”Kend din kost” er delt op i mindre afsnit med tilhørende elevopgaver. For opgaverne i materialet gælder det:Til hver opgave er der beskrevet en eller flere løsningsmuligheder, så det er muligt at differentiere undervisningen. • Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Nogle opgaver er suppleret med informerende tekst, samt henvisning til internetsider. • Nogle opgaver skal løses på nettet.• Nogle af opgaverne er forsynet med henvisning til bilag, der indeholder oplysninger, skemaer, uddybende kom-• mentarer mm.Til nogle af opgaverne skal underviseren lave et simpelt skema, som tilpasses den opgaveløsning, der vælges. • Skemaet kan laves i Words tabelfunktion.

Sidst i kapitlet ”Kend din kost” er der adresser på andre hjemmesider inden for kost- og ernæringsområdet.

Sidst i hvert afsnit er der links og tips til underviseren mht. den teori, der er knyttet til opgaverne, og skal formidles til eleverne.

OPGAVE 1Kostråd og kostanbefalinger. Aktivering af elevernes viden om kost og kostvaner/mad og madvanerNedenstående opgave har som mål at aktivere elevernes egen viden om kost og kostvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes/holdets aktuelle viden inden for området. Denne viden sup-pleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på.

Hvad ved du om kost? eller Hvad ved du om sund mad?

54

Forslag til løsningsmuligheder:Idemylder/brainstorm • mind map.

Eleverne laver idemylder/brainstorm i grupper eller fælles. Hele klassens fælles viden noteres og struktureres i en mind map og gemmes til senere evaluering.

Registreringsskrivning• Ved starten af et undervisningsforløb kan elevernes erfarings- og vidensgrundlag kortlægges ved hjælp af

registreringsskrivning. Herved kan eleverne aktivt være med til at målrette undervisningsforløbet. Eleverne får udleveret et tredelt A4-ark med overskrifterne:

Hvad ved du om kost/sund mad?

Hvad ved du ikke om kost/sund mad?

Hvad vil du gerne vide om kost/sund mad?

•••

••

•••••

Eleverne arbejder først individuelt eller parvis med opgaven. Dernæst laves et fælles ark på klassen. Det fælles ark kan bruges som en disposition for forløbet, så eleverne får indflydelse på indholdet af undervisningen. Husk at gemme det fælles ark samt elevernes egne ark til senere evaluering.

Læringskort• Eleverne udarbejder et læringskort individuelt eller fælles. Læringskort er en slags mind-map, der foruden ord bygges

op med symboler, tegninger, farver, billeder og andre figurer, der, når man ser det, udløser erindring om, hvad man har lært, og har viden om.

Det fælles læringskort hænges op og udbygges gennem hele forløbet. Læringskortet bruges også ved evalueringen. Der kan laves et fælles læringskort for hele klassen, men den enkelte elev kan med fordel også have sit eget lærings-kort.

Hvad er sundhed?• Undervisningen kan med fordel indledes med en generel drøftelse i klassen om, hvad sundhed er. Eleverne starter med en tænkeskrivning på 15 min., ud fra et eller flere af følgende spørgsmål:

55

– Fortæl om det sundeste menneske, du kender. – Hvad påvirker sundheden? – Hvad kan vi gøre for at forbedre sundheden? – Hvad er sundhed? Emnet behandles i plenum. Der kan laves en planche med klassens stikord. Ud fra planchen kan klassen måske

definere et sundhedsbegreb.

Sundhed er...

OPGAVE 2Kost- og væskeregistreringEt af fokuspunkterne i forløbet er, at få eleverne til at reflektere over egne vaner og livsstil i forhold til kost og fysisk aktivitet, og et godt afsæt vil være at lade eleverne registrere, hvad de spiser og drikker over en fastlagt, overkom-melig periode.

Underviserens valg af løsningsmetode til opgaverne i dette afsnit må afhænge af, hvad resultaterne senere skal bruges til at sætte fokus på og sammenlignes med, og hvilke andre opgaver i materialet, der skal arbejdes med.

Elevernes kost- og/eller væskeregistreringer kan danne udgangspunkt for en generel, overordnet debat om mad i klassen, hvor elevernes resultater kan sammenlignes med de officielle kostråd og kostanbefalinger. Indgangsvinklen kunne være forskelle og ligheder mellem det, eleven spiser og drikker og de anbefalede kostråd.

Det er også muligt at sammenligne elevernes kostregistreringer med danskeres kostvaner generelt, for at se om de samme tendenser gør sig gældende.

Når eleverne arbejder med denne opgave, er det væsentligt, at underviseren inddrager viden om mad og måltider ud fra bl.a. kulturelle, psykologiske, etiske og økonomiske vinkler, så de 8 kostråd, der repræsenterer en naturviden-skabelig tilgang til mad og fødevarer med fokus på sygdomsaspektet, altså hvordan raske individer skal spise for at opnå et længere sygdomsfrit liv, ikke kommer til at stå alene.

Kostregistrering.• Skriv ned, hvad du spiser. Der udarbejdes et skema, der passer til den valgte kostregistrering. Skemaet udleveres til eleverne.

Relevante links og tip:

Sundhedsundervisning og det brede, www.uvm.dk >Fælles Mål, Faghæfte 21 Sundheds- positive sundhedsbegreb og seksualundervisning og familiekundskab

Eksempel på læringskort www.mnemosyne.dk

De 8 nye kostråd, 6 om dagen, tallerkenmodellen www.altomkost.dk > undervisning i kostkompasset > undervisningsmateriale til alle > og så alle kostrådene

Undersøgelserne: Danskernes kostvaner http://www.dfvf.dk/Default.aspx?ID=8366

Kilojouleindhold for kulhydrat, fedt og protein www.altomkost.dk > Viden om www.madklassen.dk > Dig og mad

Energifordelingsprocenter Kulhydrat 50­60 %, dog max 10 % tilsat sukker Protein 10­20 % Fedt max 30 %

Energi måles i kilojoule – kJ, eller kilokalorier ­ kcal 1 kcal = 4,2 kJ 1000 kJ = MJ(megajoule)

56

Eksempel:

Mandag

Husk mængdeangivelsegram/liter/antal

Morgenmad

Middagsmad/madpakke/eller andet i skolen

Mellemmåltidereftermiddag

Aftensmad

MellemmåltiderAften

Andet

……

Forslag til løsningsmuligheder:Eleverne registrerer i skemaform, hvad de spiser en almindelig hverdag, og hvad de spiser en ”festdag” (fødselsdag, • McDonaldsbesøg, ”sumpe­dag” eller andet).Eleverne registrerer i skemaform, hvad de spiser en almindelig skoledag, samt en lørdag eller søndag.• Eleverne registrerer i skemaform, hvad de spiser over en uge.• Eleverne registrerer i skemaform, hvor meget frugt og grønt de spiser.•

Elevernes registreringer kan sammenlignes med de 8 kostråd og/eller danskeres kostvaner generelt. Eleverne kan sammenligne registreringerne indbyrdes. Er der ligheder/forskelle på, hvad der spises i de forskellige situationer? Elevernes registreringer kan ligeledes fordeles på de forskellige fødevaregrupper, og det kortlægges, om der er føde-varegrupper, der er underrepræsenteret i registreringen i forhold til anbefalingerne i de 8 kostråd.Eleverne kan evt. lave en liste med ti livretter/fødevarer og en liste med ti haderetter/fødevarer. Listerne kan evt. sammenlignes med de 8 kostråd. Der kan laves en klasseliste med livretter/haderetter eller klassens madkanon.

57

OPGAVE 3Får du væske nok?Der udarbejdes et brugbart skema i klassen.Eksempel:

I liter eller dl.

Dag 1 Dag 2 Dag 3

Juice

Kaffe

Kakao

Mælk

Saftevand

Sodavand

Sportsdrik

Te

Vand

Andet

Total pr. dag

Forslag til løsningsmulighed:Lad eleverne over nogle dage notere i skemaform, hvor meget og hvilken slags væske, de indtager.• Hvis alkohol indgår i registreringen, er det oplagt i undervisningen at inddrage alkohols rolle som energigivende • stof samt alkohols indvirkning på fysisk præstation. Lad eleverne lave en planche, der anskueliggør, hvor mange kJ der er pr. glas af forskellige drikkevarer.• Lad hver elev regne ud hvor mange kJ han/hun drikker om dagen.•

Energibehov og energiforbrug Målet med opgaverne i dette afsnit er, at give eleverne en bevidsthed om, at det handler om at finde den naturlige balance mellem optagelsen og forbrændingen af energi. Jo mere aktiv man er, desto mere energi skal man have i kroppen, og selvfølgelig omvendt. Dog er det ikke lige meget, hvor energien kommer fra. ”Tomme” kalorier er den energi, der kommer fra fødevarer, som ikke bidrager med hverken vitaminer eller mineraler til kroppen. Så selvom man får energi nok, er det langtfra sikkert, at man har fået tilstrækkeligt med de livsvigtige næringsstoffer. Eleverne vil måske også komme frem til, at et stort energiindtag ikke altid er lig med en god og vedvarende mæthedsfølelse (fx sukkerholdige morgenmadsprodukter).

Lad eleverne komme med eksempler på hvor meget fastfood, slik og sodavand, der kan ryge indenbords en aften foran videoen eller dvd’en, hvor der rigtigt skal ”hygges igennem”. I fællesskab diskuteres og indlæres metoder

Relevante links:

Kostråd www.meraadet.dk > Rapport - kostrådene 2005 www.altomkost.dk > De 8 kostråd og Kostkompasset

Fødevaregrupper www.fvst.dk > Publikationsbestilling > Den lille levnedsmiddeltabel

Fødevaredatabase www.foodcomp.dk

Rapporter om danskernes kostvaner: www.dfvf.dk (http://www.dfvf.dk/Default.aspx?ID=8366)

Væskeindtag i forbindelse med fysisk aktivitet: www.altomkost.dk

58

59

til hvordan eleverne kan se, hvor meget energi, der er i vores fødevarer. Der kan arbejdes med varedeklarationer, internet adresser (fx McDonalds, fødevaredatabanken) fødevaretabeller og kostregistreringsprogrammer.

OPGAVE 4Hvad er dit energibehov?Forslag til løsningsmuligheder:

Eleverne kan bruge et program, som ligger på nettet, til at beregne deres energibehov • www.bevaegdignu.com > energi > beregn dit energibehov. Eleven indtaster køn og alder, vægt og aktivitetsniveau, og programmet udregner elevens energibehov.• Lad eleverne teste, hvor aktive de er på • www.bevaegdignu.com.Eleverne kan med en lommeregner udregne deres energibehov ud fra bilag 1, der viser det daglige energibehov • (gennemsnitsberegning) for 10-15-årige ved forskellige aktivitetsniveauer.

OPGAVE 5Hvor meget energi forbruger du?Forslag til løsningsmuligheder:

Lad eleverne motionere et mellemmåltid på 1500 kJ. Se bilag 2. • Arranger forskellige madvarer, der er typiske mellemmåltider i portionsstørrelser af 500 kJ. Lad ikke eleverne vide noget om energiindholdet i første omgang. Snak om, hvad der mætter og hvorfor det mætter/ikke mætter, og hvad man ville vælge til hvilke mellemmåltider, når man må tage 3 portioner. Lad eleverne vælge et mellemmåltid hver på 1500 kJ + en motionsform. Lad eleverne spise det valgte mellemmåltid, og lad dem regne ud hvor meget de skal motionere, før energien fra mellemmåltidet er forbrugt. Teorien udføres i praksis!Lad eleverne løbe/motionere et af deres egne mellemmåltider fra kostregistreringsopgaven. Eleven må først finde • ud af/beregne mellemmåltidets indhold af energi. Dernæst skal eleven vælge en motionsform fra bilag 2 og regne ud, hvor meget der skal motioneres, før energien fra mellemmåltidet er forbrugt. Teorien udføres i praksis!Lad eleverne fortsætte inaktiv/aktiv-listen på bilag 3 og komme med eksempler på, hvornår de i deres dagligdag • er inaktive, hvor de kunne være mere aktive.

Hvor kommer energien fra?Et af de store problemer med den danske kost er, at den ofte er for fed og indeholder for meget sukker. Ud fra de seneste kostundersøgelser kan det konstateres, at børn og unge får for meget sukker, og at der er sket en stigning i madens indhold af sukker siden 1995. Tre ud af fire børn og unge får nu for meget sukker. Mere end en tredjedel kommer fra sodavand og forskellige slags læskedrikke, det såkaldte skjulte sukker.

For at holde den sunde linie, kan op til 10 % af madens samlede energi komme fra sukker. Denne mængde svarer til 45­55 gram sukker for et skolebarn, og 50­70 gram sukker for unge. Til sammenligning er der ca. 15 gram sukker på en spiseske med top og 50 gram sukker i ½ liter sodavand.

Lad eleverne med udgangspunkt i egen kostregistrering tjekke deres kostvanerne på nettet og se hvordan energi-fordelingen ser ud. Resultaterne fra opgaverne ”Tjek dine måltider” og ”Tjek dit sukkerforbrug”, der løses på nettet, er behæftet med en del usikkerhed og kan derfor kun være vejledende, men resultaterne giver dog et fingerpeg, der kan være et godt udgangspunkt i forbindelse med en klasse-/gruppedrøftelse. Lad eleverne komme med et oplæg om, hvordan de kan ændre deres kost, hvis den fx er for fed eller for sød.

OPGAVE 6Tjek dine måltider

På • www.madklassen.dk > Mål din mad, kan måltiderne tjekkes. Hvis eleverne indtaster de måltider, de har regi-streret i opgave 2 i programmet, kan det vise, hvor meget energi, frugt og grønt, fedt og sukker der er i kosten og sammenligne de indtastede måltider med kostanbefalingerne. Eleverne kan også gå ind på • www.altomkost.dk > test dig selv > kostkompasset for at finde ud af om deres indtag af mad og fysisk aktivitet lever op til de 8 kostråd.

OPGAVE 7Er du for sød? - Tjek dit sukkerforbrug

På • www.altomkost.dk > Test dig selv, ligger programmet ”Sukkerspionen”, der kan afsløre, om eleven får for meget sukker i sin dagskost. Lad eleverne bruge dette program for at tjekke nogle af deres måltider og deres drikkevaner fra opgave 2 og 3. Programmet kan bruges hvis fokus i undervisningen er lagt på, om kosten er for sød og indeholder for meget skjult sukker.

60

Kost, væske og fysisk aktivitetMad i form af kulhydrat er musklernes, hjernens og nervesystemets vigtigste kilde til energi. Kulhydrat er krop-pens foretrukne energikilde, når man bevæger sig meget. Groft brød, ris, fuldkornspasta, kartofler, frugt, grøntsager og havregryn er gode kilder til kulhydrat. Slik, sodavand og sportsdrik er også kulhydrat, men betegnes som “tomme kalorier”, der optager pladsen for anden sundere mad. Kroppen har begrænsede lagre af kulhydrat i muskler og lever, som tømmes allerede efter 1-2 timers hård træning. Når lagrene er ved at være tomme, bliver man hurtigere træt. Jo mere fyldte kulhydratdepoterne er, før man træner, des længere tid kan man holde ud, før man bliver træt. Så et godt måltid med masser af de gode kulhydrater et par timer før man går i gang, vil være godt for præstationsevnen. Hvis man en dag skal træne særlig hårdt eller længe fx hvis man skal spille kamp, kan det være en god idé at få nogle eks-tra kulhydrater undervejs. Det er derfor en god ide at have lidt at spise med sammen med vand. Hvis man skal træne flere gange samme dag eller flere dage i træk, anbefales det, at man spiser eller drikker lige efter man er færdig med at træne. Det skyldes, at musklerne i de første timer efter træning er særligt gode til at fylde kulhydratlagrene op igen. Et par håndfulde rosiner eller en banan vil være ideelt at spise, lige efter man har rørt sig.

Når man er fysisk aktiv stiger ens væsketab. Kraftanstrengelserne øger energiomsætningen i kroppen, hvilket gør at kropstemperaturen stiger. For at afkøle kroppen begynder man at svede, og jo mere væske der mistes, des mere må man drikke. Temperatur og luftfugtighed er også afgørende for, hvor meget væske der mistes. Mangel på væske

Relevante links og tips:

Energi www.altomkost.dk

Materialer, bestilles/downloades www.altomkost.dk > Materialer > Du er måske for sød

Varedeklarationer www.altomkost.dk > Mad hjemme > Mad og mængder > Når du køber ind

Fakta Et barn mellem 7 og 14 år har et dagligt energiforbrug på 8-9.000 kJ afhængig af bl.a. alder, køn og fysisk aktivitet. Hvis barnet er til fødselsdag eller bare ude at more sig lidt og spiser:1 stk. McDo-nald mellemmenu 4.100 kJ, 1 stk. Magnum is 1.100 kJ,1 pose slik 1.400 kJ, 1 lille pose chips 2.250 kJ så har det fået knapt 9.000 kJ og skal egentlig ikke, når vi kigger på energi, have noget som helst andet at spise den dag. Men barnet vil næppe være mæt hele dagen. De fleste børn kan snildt spise flere hovedmåltider oveni og vil altså få overskydende energi af den mad de har spist den dag.

Beregning af energibehov www.bevaegdignu.com

Fødevaredatabasen www.foodcomp.dk

McDonald’s Test din mad www.mcdonaldsmenu.info

Fødevaretabeller og kostregistrerings- Søg hjælp hos hjemkundskabslæreren. Mange skoler har installe-programmer: ret kostregistreringsprogrammer til brug i hjemkundskabsunder-

visningen.

Relevante links:Tjek dine kostvaner www.altomkost.dk

Er du for sød, Sukkerspionen www.forbrug.dk

Sukker, Kulhydrater, Fedt, Proteiner www.altomkost.dk

Kulhydrater, Fedt, Proteiner www.madklassen.dk

Vidste du at….(energi i fødevarer) www.diaetistforum.dk > materialer

61

er faktisk det, der hurtigst svækker præstationsevnen. Tørst i sig selv er dog ikke et mål på, hvor meget væske, der behøves. Derfor må man bevidst træne sig op til at huske at indtage væske både før, under og efter, man er fysisk aktiv, og det gør ingenting, at man drikker mere end man behøver, overskuddet ryger bare ud med urinen.

Dette afsnit om ”Kost, væske og fysisk aktivitet” kan formidles i undervisningen i dialog med eleverne, hvor deres erhvervede viden og handlekompetencer inddrages. Det kunne munde ud i:

En aftale om at eleverne skal pakke en drikkedunk med vand, en banan, lidt tørret frugt eller lignende (hurtigt • optagelige kulhydrater) ned i sportstasken, når der står idræt på skemaet.At lave forskellige former for vand med smag. Til vand kan man tilsætte agurkeskiver, frosne bær el-• ler melon, krydderurter som mynte eller citrusfrugter. Det er en god måde at variere smagen på vand. Elevernes indsigt i og refleksioner over egne vaner og livsstil i forhold til kost og fysisk aktivitet, vil for nogles vedkommende betyde, at de gerne vil prøve at ændre en eller flere kostvaner. At ændre en dårlig kostvane kan være meget vanskeligt, så opmuntrer eleverne til at lave nogle små mål eller aftaler med sig selv om ændringer, som kan overholdes. En aftale kunne være ”kun sodavand til festlige lejligheder, ikke til hverdag” eller ” jeg skal spise et stykke frugt til hvert måltid”. Det kan være en god ide at diskutere det at ændre kostvaner i klassen, for måske er det nemmere at være fælles om at ændre en dårlig kostvane, så man kan støtte og opmuntre hinanden, indtil målet er nået.At lave spændende og sund mad både hjemme og i hjemkundskabstimerne. Inspiration kan bl.a. hentes på kam-• pagnens hjemmeside www.aktivrundti.dk > Sund mad, samt på Fødevarestyrelsens hjemmeside, der indeholder opskrifter på sund mad, der kan laves af børn og unge www.madklassen.dk > Dig og mad > Opskrifter.

EvalueringForslag til forskellige former for evaluering:

Udbygning/færdiggørelse af de ark (mind map/registreringsskrivning/læringskort) eleverne fremstillede i opgave • 1. Evt. elevfremlæggelse på klassen af selvvalgte dele af forløbet.Fokus på forløbets betydning for den enkelte elevs kost- og motionsvaner. Er der sket ændringer, og hvordan kan • det mærkes?Selvevaluering. • Lad eleverne evaluere forløbet ud fra bilag 4. Diskutér forandringsstrategier, muligheder og barrierer mhp. ændring af indgroede vaner og/eller forbedring af forhold på skolen, eleverne mener, der har betydning for deres sundhed og trivsel.Lad eleverne gruppevis fremstille et spil, arrangere et løb eller en leg til afprøvning i klassen, hvor der skal indgå • spørgsmål/svar om sund mad. Lav et løb med poster og spørgsmål, der tjekker den viden eleverne har erhvervet ud fra forløbet, der er tilrettelagt • i overensstemmelse med de valgte CKF’er og fælles mål for klassetrinnet.Kortspil med Max & Monju - om sund mad. • Kan bestilles gratis på www.altomkost.dk > Materialer. Kortspillet indeholder generelle spørgsmål/svar om sunde kost- og motionsvaner.Tip en 13’er på • www.bevaegdignu.com . En test om sund mad og motion. Test din viden. • Prøv en quiz, og se hvor meget du ved om sund mad på www.madklassen.dk > Test din viden. Prøv en quiz og se hvor meget ved du egentlig om frugt og grønt, danskernes madvaner og om mad i skoler og institutioner på www.altomkost.dk > Test dig selv > Prøv en quiz her.

Hvis kampagnens resultater skal leve videre, er det vigtigt at få gode vaner etableret som en del af elevernes hver-dag både hjemme og i skolen. Lad eleverne komme med forslag til, hvordan der kan laves forbedringer på deres skole. Det kan være i forhold til madpakker, skoleboden, opstilling af drikkedunke, etablering af frugtordninger, aktivitets-muligheder i frikvarterer osv. Giv eleverne en mulighed for at være aktive medspillere i skolens sundhedspolitik, så de oplever, at deres engagement og handleparathed er med til at gøre en forskel.

62

Relevante links:

Inspiration til sund mad www.aktivrundti.dk

Opskrifter, der er afprøvet af børn og unge www.madklassen.dk

Vitaminer og mineraler etc. www.altomkost.dk > Viden om

Kost og væske i forbindelse med fysisk aktivitet www.altomkost.dk

Andre links indenfor kost - og ernæringsområdet: Dansk idrætsforbund www.dif.dk

Danske Slagterier www.diaetistforum.dk

Fødevareinstituttet www.dfvf.dk

Fødevarestyrelsen www.fvst.dk www.altomkost.dk www.madklassen.dk

Kræftens Bekæmpelse www.sundskole.nu og www.mad-i-bevaegelse.dk

Mejeriforeningen www.mejerigtigklog.dk

Motions og ernæringsrådet www.meraadet.dk

Norges Idrettsforbund www.olympiatoppen.no

Sundhedsstyrelsen www.sst.dk

Team Danmark www.teamdanmark.dk

63

Bilag 1

Dagligt energibehov for 10-15 årige ved forskellige aktivitetsniveauer (kJ/kg/dag):

Drenge:

Let (lidt aktiv) Moderat (rimeligt aktiv) Høj (meget aktiv)

10 år 250 285 315

11 år 235 265 295

12 år 220 250 280

13 år 210 235 265

14 år 205 230 265

15 år 200 225 260

Piger:

Let (lidt aktiv) Moderat (rimeligt aktiv) Høj (meget aktiv)

10 år 220 250 280

11 år 200 230 255

12 år 190 215 240

13 år 180 200 225

14 år 165 190 210

15 år 150 180 200

Vigtigt at være opmærksom på, at tabellen er baseret på gennemsnitsbetragtninger.Vigtigt at være opmærksom på, at tabellerne med beregnet energibehov ikke gælder for overvægtige børn og unge.

Eksempel:

Energibehov ved forskellige aktivitetsniveauer (kJ/d)

Let (lidt aktiv)

Moderat (rimeligt aktiv)

Høj (meget aktiv)

Dreng 12 år (39 kg) 8600 9800 10900

Pige 12 år (40 kg) 7700 8700 9700

Vigtigt at være opmærksom på, at tabellen med beregnet energibehov for 12-årige drenge og piger er baseret på gennemsnitsbetragtninger og derfor ikke nødvendigvis er gældende for alle 12-årige børn.

64

Bilag 2

Energiindhold og forbrugMellemmåltider på 500 kJ:

Frugt Grønsager Slik/chips

200 g appelsin 263 g gulerod 26 g flødebolle

125 g banan 1000 g agurk 22 g chokolade

208 g æble 385 g tomat 21 g chips

35 g rosiner 157 g kartoffel 25 g popcorn

19 g mandler 455 g peberfrugt 41 g pommes frites

Kager/brød Drikkevarer Morgenmad

28 g kiks 2,75 dl sodavand 156 g ymer

44 g franskbrød 2,75 dl juice 30 g müesli

61 g pizza 3,25 dl læskedrik 135 g frugtyoghurt

50 g rugbrød 1,8 dl kakaomælk 29 g sukker

26 g wienerbrød/småkager 3,6 dl skummetmælk 30 g cornflakes

Der kan findes flere tal på fødevaredatabanken www.foodcomp.dk/fvdb_default.htm, eller på varedeklarationer bag på fødevarerne, som kan bruges til at udregne vægten på et 500 kJ’s mellemmåltid.

Aktivitet – forbrænding i kJTallene er gennemsnitlige for aldersgruppen og derfor kun vejledende. Hvor meget, den enkelte elevforbrænder, afhænger af mange forskellige faktorer så som vægt, fysisk form og stofskiftet.Andre motionsformer kan tilføjes.

Aktivitet 30 min

Løb – 5 min/km 1873 kJ

Løb – 6 min/km 1533 kJ

Cykling 20 km/t 1189 kJ

Cykling 30 km/t 1785 kJ

Gang – 9 min/km 613 kJ

Gang – 12 min/km 504 kJ

Aerobics 1436 kJ

Sjipning 1287 kJ

Rulleskøjteløb 1260 kJ

Svømning 1067 kJ

Tennis 974 kJ

Basketball 1184 kJ

Kilde: S. Würtz: Kost og motion, hjemkundskab Nr.1 Februar 2003

65

Bilag 3

EnergiforbrugEksempler på ekstra energiforbrug (ud over hvileenerginiveauet på 5400 kJ/dag) i løbet af en dag for et 12-årigt barn (40 kg), afhængigt af barnets aktivitetsniveau dvs. om det er et inaktivt eller et aktivt barn.

Så meget energi bruger du dagligt hvis du for eksempel:

Inaktiv (kJ/dag)

Aktiv (kJ/dag)

Skole Sidder ned i frikvartererne (45 min/dag)

51 Løber rundt og leger/spiller i fri-kvartererne (45 min/dag)

506

Transport Tager elevatoren 3 etager op og ned (1 min/dag)

2 Går 3 etager op og ned ad trappen (2 min/dag)

38

Kører i bil til skole og fritids- aktiviteter (15 min/dag)

17 Cykler til og fra skole og fritids-aktiviteter (30 min/dag)

563

Pligter hjemme

Indendørs Lader mor/far gå på indkøb 0 Går på indkøb en gang om ugen (7 min/dag)

71

Lader mor/far lave mad 0 Hjælper med at lave mad en gang hver anden uge (3 min/dag)

17

Lader mor/far dække bord og sætte i opvaskemaskine

0 Dækker bord og sætter i opvaske-maskine (15 min/dag)

73

Lader mor/far rydde op og gøre rent på dit værelse

0 Rydder op og gør rent på eget værelse (7 min/dag)

39

Udendørs Lukker hunden ud i haven (1 min/dag)

6 Går tur med hunden (15 min/dag) 113

Lader mor/far slå græsplænen 0 Slår græs en gang om ugen i sommer-halvåret (3 min/dag)

56

Fritidsaktivitet SMS’er med ven/veninde (10 min/dag)

11 Går over til ven/veninde for at snakke (15 min/dag)

51

Ser TV eller spiller computerspil (60 min/dag)

68 Spiller bold, ruller på rulleskøjter eller danser (60 min/dag)

1125

Energiforbrug 155 2652

66

Bilag 4

Evaluering/Selvevaluering

1. Hvordan står det til med din sundhed (fysisk, psykisk og socialt)?

2. Har forløbet ændret dit syn på kost og fysisk aktivitet?

3. Hvad interesserede dig mest?

4. Hvor ligger dit motionspotentiale? Dvs. hvilken form for idræt/motion passer til dig?

5. Vil du sætte nye mål i forhold til din/andres sundhed?

6. Hvis ja - hvilke nye mål vil du sætte? Hvis nej – begrund dit valg, og du kan stoppe din evaluering ved pkt. 6.

7. Hvilke forandringer skal der ske, for at du kan opfylde dit mål?

8. Hvilke muligheder har du for at opnå disse forandringer?

9. Hvilke barrierer er der for at opnå disse forandringer?

10. Hvilke handlinger vil du sætte i gang/være med til at sætte i gang?

Læs mere om Aktiv rundt i Danmark på www.aktivrundti.dk

Hvorfor hovedsponsor?

Arla ønsker at støtte aktiviteter, der har fokus på at give børn et sundere og mere aktivt liv.

Sundhed er en af Arlas centrale værdi-er og for os er det et vigtigt budskab, at sundhed handler om både kost og motion. Aktiv rundt i Danmark sæt-ter fokus på hverdagsmotionen og er med til at sende et signal til børn og unge om, at det ikke er nok at spise sundt, men at det også er vigtigt at få motionen med ind som en væsentlig del af en sund livsstil – hver dag.

I Arla tror vi på, at motion skal være sjovt, at det skal indgå som en natur-lig del af hverdagen og at vanerne til en sund livsstil dannes i en tidlig al-der. Netop derfor har vi valgt at støtte Aktiv rundt i Danmark.

Arla ønsker alle en rigtig god kam-pagne.

Arrangør:

Sponsorer: