aktiv rundt i danmark inspirationshæfte 8-10

aktiv rundt I D A N M A R K

Få inspiration til aktivitetsøvelser

inspirationshÆfte

8.10. Klassetrin

til

aktiv

rundt i

danmark



inspirationshÆfte


inspirationshÆfte


8.10. Klassetrin 8.10.

til

8.10. aktiv

rundt i

danmark

arla spiller medI 2009 bliver Aktiv rundt i Danmark gennemført for fjerde år i træk. Alle årene har det været med Arla som aktiv medspiller og partner. I dag er Aktiv rundt i Danmark landets mest ambitiøse sundhedsevent med mere end 100.000 deltagende børn og deres lærere.

Partnerskabet er ikke kun en succes pga. det store deltagerantal, det matcher også vores vision, som vi kalder ”Sund generation”. Som en moderne og ansvarsbevidst fødevarevirksomhed ønsker vi at være med til at løfte den store og vigtige opgave, det er at forbedre de kommende generationers kost- og motionsvaner. Aktiv rundt i Danmark er et vigtigt skridt i den retning... Kom ind i kampen!

mere informationKlik ind på www.aktivrundti.dk og læs mere om Aktiv rundt i Danmark. Du kan også tage kontakt til kampagneleder Anders Flaskager, University College Syd på mail: afl @ucsyd.dk eller

på tlf.: 24 84 03 78

forordHæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen ”Aktiv rundt i Danmark 2009”. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning.

Målet med kampagnen er, at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktiv i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampag-nen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner.

Der er lavet 4 inspirationshæfter - et der henvender sig til 0.-2. klassetrin, 3.-5. klas-setrin, 6.-7. klassetrin samt et for 8.-10. klassetrin. Hæfterne er bygget op af forskellige kapitler med forskellige forfattere som beskriver forskellige aktiviteter med fokus på at være fysisk aktiv på en sjov og motiverende måde. Hvert inspirationshæfte har et kapitel der omhandler aktiviteter til frikvarteret, 2 kapitler der kobler bevægelse til de boglige fag dansk og matematik, 1 kapitel med aktiviteter til idrætsfaget samt 2 kapitler omhandlende sund mad. For at kvalifi cere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi valgt, hvor det er muligt, at tage udgangspunkt i fælles mål, hovedsage-ligt faget idræt, men også fælles mål for dansk og matematik er inddraget. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider.

Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning!

Venlig hilsen

Anders FlaskagerKampagneleder Aktiv rundt i DanmarkUC Syd

info om kampagnen:aktiv rundt i danmark er en sjov kampagne med fokus på bevægelse og sund mad.

aktiv rundt i danmark er en konkurrence, hvor det gælder om at være den skole el-

ler klasse, der er mest aktiv i danmark. kampagnen er rettet mod alle skoleklasser

fra 0.-10. klasse og vil foregå i perioden 21. september til 9. oktober 2009. klas-

serne er delt op i 4 aldersgrupper: 0.-2. klasse, 3.-5. klasse, 6.-7. klasse samt 8.-10.

klasse. i kampagnepakken får hver elev et aktivitetskort, hvor de påfører alle de

aktiviteter, de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang

om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på det fl otte

danmarkskort, der følger med kampagnepakken. målet er at ”bevæge sig rundt” så

langt som muligt på danmarkskortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer. klas-

sens resultat registreres efter hver uge på www.aktivrundti.dk (i alt 3 gange), hvor

man kan følge med på resultatlisten.

AKTIV RUNDT I DANMARK

inspirationshæfte 8. - 10. klasseudarbejdet af:

arrangørUniversity College Syd

medarrangør og hovedsponsorARLA

layout og grafisk arbejdeOddFischlein

superleif illustrationerOddFischlein

fotografRumle Skafte

indholdsfortegnelsesundmad giver hullahop i kroppen 6

det aktive frikvarter 18

hop, rul og spring i dansktimerne 26

bevægelse i matematikundervisningen 34

atletik - idræt for alle i skolen 46

morgenstund har guld i mund 58

sund mad

giver hulahop

i kroppen

inSpirationSHÆfte aktiv rundt i danmark

af karen erikSen

ernæringsfaglig medarbejder i fødevarestyrelsen.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s7

Sund mad giver hullahop i kroppen

indledningMad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt, at børn spiser sundt og får de nødvendige næringsstoffer, så de kan vokse og udvikle sig. Men det er lige så vigtigt, at maden smager godt, og at den bliver spist i en rar atmosfære. Måltiderne, hvad enten det er madpakken i klasseværelset, æblet i sko-legården eller lasagnen i kantinen, skaber en naturlig ramme for sociale fællesskaber. Det er mens vi spiser, der er tid til at tale om det, som virkelig ligger hjertet nær.

sunde vaner kommer fra barndommenI skolen kan eleverne gennem læring få handlekompetencer til at skabe sundheds-mæssige forandringer for dem selv og andre. Skolen kan ikke ændre børnenes grundlæggende levevilkår, men den kan være med til at skabe nogle sunde rammer for børnene i det tidsrum, de er på skolen. På denne måde kan skolen være med til at give børnene nogle sunde vaner, de kan tage med sig ind i voksenlivet.

sund mad

giver hulahop

i kroppen

fødevarestyrelsen er en del af ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. vision i ministeriet er at gøre danmark til det land i europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt at producere og spise sund mad. i fødevarestyrelsen er der en særlig indsats for at gøre maden i skoler og børneinstitutioner sundere. fødevarestyrkelsens portal www.altomkost.dk oplyser om de nyeste tendenser inden for ernæring og sundhed og det er muligt at downloade og bestille materialer til undervisningen.

www.madklassen.dk er særligt målrettet elever i 6-8 klassetrin


s8


eleverne tager ansvar for det, de spiserMålet med opgaverne i dette kapitel er at sætte fokus på den mad, eleverne spiser, mens de er i skolen. Opgaverne fordeler sig inden for tre emner: frokosten, mellem-måltidet og de 8 kostråd. Målet er, at eleverne får mulighed for at prøve kræfter med at forandre virkeligheden, udvikle deres handlekompetencer, så de skaber et sundheds-fremmende miljø i klassen.

Igennem opgaver skal eleverne undersøge, hvad de spiser, og hvordan de spiser. I diskussioner skal de sætte maden og måltidet ind i en større begrebsramme, refl ektere over hvorfor de spiser, som de gør, og om der er noget ved maden eller måltidet, de godt kunne tænke sig at ændre. I nogle af opgaverne skal eleverne i en kortere periode prøve kræfter med at ændre på deres vaner, evaluere processen, og vurdere, om æn-dringen er noget, de gerne vil fortsætte med. Opgaverne lægger op til, at eleverne selv bidrager til forandringerne og er med til at beslutte, hvad og hvordan det skal ske.

opgaver med udgangspunkt i fællesmålOpgaverne tager udgangspunkt i fælles mål, faghæfte 21 herunder ”Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning. – undervisningsministeriets temahæfte serie num-mer 2, 2008”. Samt fælles mål for de relevante klassetrin, herunder specielt natur og teknik, hjemkundskab, idræt og biologi.

Hvert emne indledes med et kort afsnit med teori til læreren, hvor der også henvises til materialer, som kan anvendes til at supplere opgaverne. Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Undervisningens opfyldelse af trinmål er selvfølgelig afhængig af underviserens valg af opgaver, og af hvordan underviseren vælger at vinkle de enkelte opgaver.

Find mere undervisning materiale på www.madklassen.dk. Her møder du Max og Munjo.


s9


Opgaverhvad er sundhed?Nedenstående spørgsmål har som mål at aktivere elevernes egen viden om sundhed, mad og madvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes/holdets aktuelle viden inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på.

Fortæl om det sundeste menneske, du kender.•Hvad påvirker sundheden?•Hvorfor er det vigtigt at spise sundt?•Hvad er sundhed?•Hvornår er noget sundt, og hvornår er noget usundt?•Hvem bestemmer, hvad der er sundt og usundt?•Hvorfor spiser man usundt, når man godt ved, hvad der er sundt?•

Opgaven kan tegnes, skrives, løses som paropgave etc., inden emnet behandles i plenum. Der kan laves en planche med klassens stikord/tegninger. Ud fra planchen kan klassen måske defi nere et sundhedsbegreb.

de 8 kostrådKostrådene er de offi cielle anbefalinger til en sund livsstil. Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Kostrådene er:

På www.altomkost.dk og www.madklassen kan du: Læse mere om rådene og få inspiration til at leve efter dem.•Eleverne kan gå ind og teste om de lever efter rådene.•Downloade undervisningsmaterialer.•Bestille en gratis plakat og pjece med rådene.•


s10


tjek dine måltiderPå www.madklassen.dk > Mål din mad kan måltiderne tjekkes.

Eleverne skal skrive ned, hvad de spiser i løbet af en dag (skema til registrering af •maden over en dag fi ndes i bilag).I programmet skal de indtaste, hvad de har spist.•Programmet viser så, hvor meget energi, frugt og grønt, fedt og sukker der er i ko-•sten og sammenligner de indtastede måltider med kostanbefalingerne.

tjek din livsstilPå www.altomkost.dk > test dig selv med de 8 kostråd kan eleverne gå ind og se, om de lever efter rådene og få inspiration til en sundere livsstil.

frokost – appetit på den sunde spisepauseEn aktiv dag i skolen kræver energi fra sunde måltider. Børn spiser cirka en tredjedel af deres behov for energi, mens de er i skole. Er børnene mætte, har de lettere ved at koncentrere sig og lære. I skolen er spisepausen den tid på dagen, hvor der er afsat tid til at spise. Men pausen er også elevernes egen. Et af målene her er derfor, at eleverne tager ansvar for pausen og er med til at beslutte, hvordan den skal være. Herved udvik-les elevernes handlekompetencer, og de stifter bekendtskab med at tage beslutninger ved en demokratisk proces.


s11


Opgaver Om frOkOst

diskuter frokost i klassenHvorfor er det vigtigt at spise frokost?•Hvad indeholder en sund frokost?•Hvad tænker du på, når du hører ordet madpakke?•Hvad kan du lide at spise til frokost?•

livretter/haderetter til frokost

Elevernes resultater samles på en planche, og følgende vinkler kan anlægges i en fælles drøftelse:

Smag/smagssanserne – Hvordan smager maden? (surt, sødt, stærkt, bittert, •umami), konsistens og lyd. Hvorfor er der noget, man kan lide/ikke bryder sig om? Hvornår er man kræsen? Hvorfor er man kræsen?Æstetik, – Hvordan ser maden ud? •Hvordan er maden anrettet i forskellige situationer? I hvilke omgivelser spiser du, og hvilken betydning har omgivelserne for måltidet?Mad og sociale/kulturelle relationer – Hvorfor er der forskel på livretter? Hvad er •bestemmende faktorer for, om noget bliver en livret?

Skriv ti ting, du godt kan lide at få med i madpakken.

Skriv ti ting, du ikke Så godt kan lide at få med i madpakken.

mine ti livretter i madpakken:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

mine ti haderetter i madpakken:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.


s12


tag ansvar fOr spisepausen

undersøg, hvordan jeres spisepause er nuDel eleverne op i små grupper, som hver får til opgave at undersøge på en videnskabe-lig måde. grupperne skal registrere, hvad der sker under frokostpausen i nogle dage. Fx:

Hvor lang tid bruger I på at spise? (tag tid over nogle dage)•Hvordan sidder I? (tegn en oversigt)•Hvad sker der, mens I spiser, fx: Hører I musik? Er der nogen, der løber og råber? •(skriv ned, hvad der foregår)Hvilke regler, både skrevne og uskrevne, er der, når I spiser (skriv reglerne ned, og •interview elever og lærer i klassen)Hvordan ser klassen ud, efter I har spist? ( fx: saml affald op, der ligger på gulvet, og •se hvor meget det er på en uge)Hvor mange har madpakke med? (skriv ned over nogle dage)•Hvor mange handler i skoleboden, og hvad køber de? ( skriv ned )•Hvad gør de i andre klasser og eventuelt på andre skoler? (send et hold elever ud at •holde frokostpause i andre klasser og skoler)

Efter en uge fremlægger grupperne deres observationer for hinanden, og klassen diskuterer frokostpausen. Fx:

Hvad synes I er godt ved den måde, I spiser på nu?•Hvad synes I er mindre godt ved den måde, I spiser på nu?•Er der andre måder, man kan holde spisepauser på?•Kan vi bruge nogle ideer fra andre klasser eller skoler?•

På baggrund af diskussionen kan klassen prøve at ændre vaner i en periode. Ved at stille spørgsmålet:


s13


Hvordan vil vi gerne holde frokostpause?Klassen skal blive enige om nogle konkrete mål. Fx:

Vi skal alle side stille og spise i 10 minutter.•Vi lufter ud, før og efter vi har spist.•

Klassen kan lave en planche, hvor de skriver målene ned, og hænge den op i klassen.

Prøv i en periode på en til to uger at gøre de nye ting. Når perio-den er slut, tager I emnet om frokostpausen op igen. grupperne kan gentage deres undersøgelser og fremlægge for de andre i klassen, om nogle af målene har ændret sig. I klassen kan I tale om:

Hvad synes I om den nye måde at spise på?•Skal vi blive ved med det? •Er der noget nyt, vi vil prøve?•

mellemmÅltidet – den sunde el-ler den søde pause

Tre hovedmåltider dagligt samt 2-3 mellemmåltider, det er, hvad Fødevarestyrelsen anbefaler, at både børn og voksne spiser dagligt. Et sundt mellemmåltid giver energi og stiller den lille sult mellem hovedmåltiderne. Men langt fra alle mel-lemmåltider er lige sunde. Når børn og unge mellem 4 og 24 år spiser et mellemmåltid, er det typisk is, kage og slik. Slik indtager en suveræn førsteplads ved alle mellemmåltider både til hverdag og i weekenden. Frugt, brød og grøntsager spises der ikke nok af.

diskuter i klassenHvad er et mellemmåltid?•Er der forskel på, hvornår man spiser de sunde og usunde •mellemmåltider? (fx hverdag/weekend)Er det nemmest at få fat i et sundt eller usundt mellemmål-•tid? (når man er i byen, derhjemme, m.m.)Hvilke sunde og usunde mellemmåltider kan I lide?•Hvorfor er sukker usundt?•

test dit mellemmåltidLad eleverne skrive ned, hvad de spiser som mellemmåltid •i en periode på 2-3 dage. Lad eleverne dele listen op i sunde, mindre sunde og •usunde ting.

Diskuter i klassen, hvilke typer der er fl est af.

Skemaer til registrering og fl ere ideer til opgaver er på www.madklassen.dk > undervisning > opgavesamling om de 8 kost-råd > råd 4 sukker.


s15


kampagne fOr det sunde mellemmÅltid

I grupper eller individuelt skal eleverne lave en liste over alle de reklamer, de kan komme i tanke om, der handler om mad og drikke, der spises som mellemmåltid. Listen inddeles i forskellige kategorier, fx sodavand, slik, frugt, brød m.m. Listen kan også laves, ved at eleverne klipper reklamer og varer ud af tilbudsaviser og blade og sætter dem op på plancher.

diskuter i klassenHvad betyder reklamer for jeres valg af mellemmåltid?•Hvilke virkemidler bruger reklamer for at få varen solgt?•Er der forskel på den måde der reklameres for sunde og usunde varer på?•Hvad er en god og en dårlig reklame?•

Del eleverne op i grupper, der skal give hver deres bud på en kampagne, der skal få deres klassekammerater til at spise sunde mellemmåltider.


s16


UDFORDRINg:

lev uden slik, kage og sodavand i en ugePrøv at udfordre eleverne, så de i en uge kun spiser sunde mellemmåltider og snacks. De skal så vidt muligt undgå det usunde såsom slik, kage, chips, sodavand m.m. I løbet af ugen vil eleverne sikkert opleve, at sunde og usunde måltider er forbundet med forskellige situationer. Mange vil sikkert opleve, at det er meget svært helt at undgå det usunde. Eleverne kan skrive deres oplevelser ned undervejs.

evaluer i klassenHvordan var det helt at skulle undgå det usunde? •Var der nogen situationer, hvor det var mere naturligt at spise sundt eller usundt? (fx •foran Tv’et, i skolen)Hvad har været nemt?•Hvad har været svært?•Hvilke ting kunne jeg tænke mig at blive ved med?•

Læs mere om sukker og mellemmåltider på www.altomkost.dk; her kan du også downloade pjecen Snack en snack, der giver eksempler på sunde mellemmåltider til den søde tand.

evaluering/selvevalueringHvordan står det til med din sundhed? (fysisk, psykisk og socialt)•Har forløbet ændret dit syn på kost og fysisk aktivitet?•Hvad interesserede dig mest?•Hvor ligger dit motionspotentiale? Dvs. hvilken form for idræt/motion passer til dig?•Vil du sætte nye mål i forhold til din/andres sundhed?•Hvis ja – hvilke nye mål vil du sætte? Hvis nej – begrund dit valg, og du kan stoppe •din evaluering ved pkt. 6.Hvilke forandringer skal der ske, for at du kan opfylde dit mål?•Hvilke muligheder har du for at opnå disse forandringer?•Hvilke barrierer er der for at opnå disse forandringer?•Hvilke handlinger vil du sætte i gang/være med til at sætte i gang?•


s17


Hvad spiser Og drikker jeg i løbet af en dag?Dato: ______________

tidSpunkt Hvad Har jeg SpiSt? Hvor meget Har jeg SpiSt?

Læs mere om sund mad, og test din livsstil på www.altomkost.dk og på www.madklassen.dk.


s18

Morgenstund har guld i mund

det

aktive

frikvarter


af jan loHmann

idrætslærer, sundhedskontaktlærer, tovholder for legepatruljen

og klasselærer ved alminde-viuf fællesskole, kolding kommune.

træner og leder ved dbu´s fodboldskoler.

amtsinstruktør og leder af diverse dgi tennisskoler.


s19

Det aktive frikvarter

indledningSundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst én time sammen-lagt hver dag (Sundhedsstyrelsen, 2009). Som noget helt nyt anbefaler Forebyggel-seskommissionen nu, at ”Børn i 0.-10. klasse skal være fysisk aktive mindst én time dagligt i skoledagen. Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter ud over idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet i frikvartererne”. (Forebyggelseskommissionen, 2009). Elever trives godt, når de leger. Ved at fremme legen i frikvartererne kan elevernes fysiske aktivitetsni-veau øges. Det er derfor vigtigt, at skolen sætter fokus på det aktive frikvarter. gode motionsvaner i en tidlig alder kan være med til at øge chancerne for, at de varer ved i voksenlivet. Motion er ikke kun en fysisk ting, men styrker i høj grad også børns sociale evner og forudsætninger for at lære, f.eks. motorisk og koncentrationsevne-mæssigt (Frehr, 2005). Det er vigtigt at få både mindre og større elever med. Fysisk aktivitet for eleverne mindst én time om dagen er en afgørende medfaktor i forhold til, at eleverne kan fungere og udvikle sig optimalt, som de skal. Motion øger elevernes livsglæde, giver velvære, mindsker ensomheden, øger deres sociale evner, sundhed, selvtillid og selvværd (Manniche, 2007; Pedersen, 2005). Boldspil, leg, gangaktivitet, løb og klatring kan f.eks. få pulsen helt op og sveden frem på panden hos eleverne. Legene og aktiviteterne i frikvartererne foregår for det meste lystbetonet og med eleverne som igangsættere. Denne slags bevægelse eller fri leg er en god form for pause for alle. Men i nogle frikvarterssituationer kan der være behov for organiserede former for aktiviteter, hvilket kan være en hjælp for især passive og inaktive elever til at få sig rørt i pauserne fra undervisningen. En måde at organisere aktiviteterne på er at oprette en legepatrulje. Legepatruljen er en gruppe elever fra de større klasser, der ønsker at gøre en forskel. De er med til at sætte fut i skolens frikvarterer, skabe nye aktiviteter og liv på skolen. Leg og bevægelse er den bedste måde at aktivere eleverne på i frikvartererne. Legeglade elever fra de større klasser kan sætte gang i legen for de mindre elever i frikvartererne. Et fokus på leg og bevægelse i frikvartererne kan måske også være med til at forebygge omfanget af konflikter i frikvartererne og videreudvikle elevernes sociale kompetencer. Legepatruljen rekrutterer løbende nye elever, som kan ansøge om at komme med i patruljen. Efter optagelsen uddannes eleverne i nye spil, aktiviteter og lege. Endvidere lærer de at sætte en aktivitet i gang, hvordan de kan styre og motivere en større gruppe af yngre elever samt får andre gode råd til at skabe et livligt og godt skolegårdsmiljø. Legepatruljens elever fungerer som forbilleder for yngre skolekammerater, og de inspirerer de yngste elever til at sætte gang i legen og være fysisk aktive i frikvartererne. gårdvagten kan også fungere som igangsætter af diverse lege, som eleverne så selv kan lege uden øvrig voksenindblanding. Skolens fysiske rammer – skolegården eller lignende faciliteter – har betydning for elevernes fysiske aktivitet. Store udearealer, modsat trange rammer, indbyder f.eks. til, at piger er lige så aktive som drenge. Faciliteter med varierede aktivitetstilbud har således stor betydning for elevernes muligheder for at være fysisk aktive (Hansen & Nagbøl, 2008). Det er ønsket, at dette kapitel kan vise og give gode eksempler på, hvordan eleverne fra 8.-10. klassetrin kan være fysisk aktive på en alsidig måde i frikvartererne. De foreslåede aktiviteter kan også anvendes som ”pauseaktiviteter” i undervisningen og vil fint kunne supplere arbejdet med sociale kompetencer og elevernes alsidige personlige udvikling, f.eks. i klassens tid:

det

aktive

frikvarter

”I skolen skal både den kropslige og intellektuelle udvikling tilgodeses. Skolen kan på forskellig vis understøtte barnets fysiske udvikling, fx ved at

give tid og plads til fysisk udfoldelse både ude og inde”

(Undervisningsministeriet, 2003, s. 21).


s20


aktiviteterketsjer- og netspilFAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 8.-10. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på forskellige un-derlag i skolegården. Kan også spilles i hal eller gymnastiksal.Bordtennisbord eller lignende bord med net (et fastspændt stykke træ el. lign. kan også anvendes som net). Ketsjere, bat eller lignende slagboldmateriale.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Bordtennis:

Rundt om bordet.•

Lav selv et spil:F.eks. Ballon-badminton eller Ballon-hockey.•Man behøver ikke altid bruge et net. Et stykke reb, nogle stole •eller borde kan også anvendes som net.Alle former for ketsjere, bat eller lignende slagboldmateriale •kan bruges (hånden, sammenrullede aviser osv.). Man kan prøve at spille med flere slags og lade dem gå på omgang mellem de deltagende spillere for at gøre det sjovere og sværere.Der kan spilles med fjerbold, blød bold eller ballon.•

sumObrydningFAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 8.-10. klasseRAMMER Og MATERIALER: gymnastiksal eller hal. Men kan også foregå udendørs, hvor der kan leges på græs eller skov-bund (blødt underlag). Skummadras.Tov.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):To deltagere kæmper mod hinanden i en form for •sumobrydning. Hver deltager står med armene langs siden og rulles ind i en •skummadras, der bindes med et stykke tov.De to deltagere kæmper nu mod hinanden – det gælder om at •vælte modstanderen.

fangeleg med løftFAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 8.-10. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).Kridt, et stykke reb eller nogle spande til markering.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Der dannes en firkant med fire genstande. •Herefter vælges en fanger, som skal stå i midten, mens de •resterende står i hver sin ende. Nu er legen klar til start, og folk skal løbe fra den ene ende til •den anden. Fangeren skal så fange folk og løfte dem over jorden, så hver-•ken arme eller ben rører. Når folk er fanget, er de med fangeren, således at alle til sidst •er fangere. Den sidst fangede skal være fanger i næste omgang•

vOlleyball – alternative spilFAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 8.-10. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på forskellige un-derlag i skolegården. Kan også spilles i hal eller gymnastiksal.Et tæppe eller et stort håndklæde bruges til at gribe og kaste bolden med.Kridt til optegning og markering af bane.Evt. net eller lignende genstand (f.eks. et stakit, en hæk eller en mur), som der kan spilles hen over.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):TÆPPE-VOLLEy:

Et tæppe eller et stort håndklæde, der holdes mellem spil-•lerne på samme hold (4-6 spillere), bruges til at gribe og kaste bolden med.Man server ved at lægge bolden midt på tæppet, føre tæppet •ned mod jorden og derefter hurtigt opad, så bolden kastes op i luften.Modstanderholdet skal fange bolden, f.eks.:•

Inden bolden rører jorden, 1. Inden bolden rører jorden to gange, 2. Find selv på en regel, – og kaste den tilbage ved hjælp af 3.

deres tæppe.

MUR-VOLLEy:Der spilles op ad en mur.•Holdene (f.eks. to mod to spillere) skal slå bolden op mod •væggen uden at tabe den. Kan reguleres således, at holdene skal slå bolden op mod væggen 1) inden bolden rører jorden to gange 2) efter at bolden skal have rørt jorden to gange, 3) find selv på en regel.


s21


amerikansk fOdbOld uden taCklingerFAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 8.-10. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på forskellige underlag (græs, grus, sand). Kan også spilles i hal eller gym-nastiksal. Fodbold eller lignende boldtype. Kegler el. lign. til markering af målfelt. Evt. overtræksveste.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Bolden skal kastes fra spiller til spiller (to hold à 6-10 spil-•lere, evt. gerne fl ere). Det er ikke tilladt at tage skridt med bolden i hånden.•Kun én spiller må dække spilleren med bolden op.•Man mister bolden til det andet hold, hvis den:•

Rører jorden. -gribes uden for banen. -gribes af en modspiller. -Slås til jorden af en modspiller. -

Man scorer ved at kaste bolden til en medspiller, der befi nder •sig i modstanderens målfelt.Det er ikke tilladt at slå til bolden, hvis modstanderen har den •i hånden.Det er ikke tilladt at forhindre en spillers kast eller løb ved at •røre eller tackle ham/hende.Når man holder bolden i hånden/hænderne, skal mindst én •fod blive samme sted. Den anden fod må gerne fl yttes.

død Og levende bOldFAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 8.-10. klasseRAMMER Og MATERIALER: gymnastiksal eller hal, Men kan også foregå udendørs, hvor der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fl iser, græs etc.).To forskellige bolde. Kegler el. lign. til afgrænsning af område.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Der spilles med to forskellige bolde, som skal være meget •lette at kende fra hinanden. Hvis man bliver ramt af bold 1, dør man, og man skal sætte sig ned på jorden. Denne bold kan kastes med hænderne, fuldstændig som man har lyst til. Bold 2 bruges til at gøre de døde levende med. Bolden kastes •hen til en død, der så bliver levende. Man bliver dog først levende, når man har kastet bolden videre til en anden død.Bolden skal bevæge sig lavt hen over jorden.•


s22


streetbasketFAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 8.-10. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på forskellige un-derlag (asfalt, fliser, kunststof etc.). Kan også spilles i hal eller gymnastiksal.Der spilles på halv bane til én kurv. Banen kan streges op med en side- og baglinje – DEN normale 3-points-cirkel.Basketball.Evt. overtræksveste.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Hvert hold består af 2-4 spillere – 1-3 spillere på banen og en •udskiftningsspiller. Spillet fortsætter selv om et hold i løbet af en kamp reduce-•res til én eller to spillere. Der er frit spil med hensyn til, hvor mange piger henholdsvis drenge, der er på holdene.Der spilles, til et af holdene har scoret 16 point, eller til der •er gået 16 minutter. Hvis ingen af holdene har opnået 16 point inden for kamptiden, vinder det hold, der fører, når tiden udløber. I tilfælde af uafgjort afgøres kampen ved ”sudden death” – •dvs. det hold, der scorer først, er vinder. Ved sudden death starter det hold med bolden, som ikke startede kampen.Alle scoringer inden for 3-pointlinjen tæller 1 point. Scoringer •udefra tæller 2 point. Spillet starter fra midterlinjen. •Når et hold har scoret, får modstanderen bolden uden for •3-pointlinjen. Ved holdt bold får det forsvarende hold bolden uden for •3-pointlinjen. Ved forsvarsrebound skal bolden uden for 3-pointslinjen, •inden der angribes.Ved fejl får det hold, fejlen er begået imod, bolden uden for •3-pointlinjen. Hvis fejlen er begået i skudbevægelsen, tæller en evt. scoring – uanset placering på banen. En spiller, som begår fejl, udvises og kommer først på banen igen, når et af holdene har scoret. Den udviste spiller må gerne erstattes af udskiftningsspil-•leren. Udskiftning kan foregå når som helst, når bolden ikke er i spil.Der er ingen dommere. Spillerne dømmer selv. •

rOpe skippingFAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 8.-10. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).Et eller flere langreb/tove afhængigt af antal deltagere og sværhedsgrad.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Rope Skipping er en sjippeaktivitet og er rigtig god som leg og •skolegårdsaktivitet.Det er tempofyldt sjipning, der kan være udfordrende for både •koordination, kondition og koncentration. Rope skipping kan foregå både individuelt og i hold.•Individuelt: Speed 30 sek., Speed 3 min, Freestyle. Speed be-•tyder at hoppe så mange gange som muligt, mens Freestyle er forskellige spring, opstillinger osv. Hold: Speed og Freestyle i både Single Rope og Double Dutch •(hop i to tove, som andre svinger).

Variationer og differentiering (progression i sværhedsgrad):Lære at hoppe i sjippetov. •Små serier med tov. •Hoppe to i enkelt tov. •Hoppe i double dutch (hop i to tove, som andre svinger).•


s23


WavebOardFAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 8.-10. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på forskellige underlag (asfalt og fl iser er bedst).Waveboard er udstyret med to hjul, der begge kan dreje 360 grader. Boardet består af en front og en bagende, der holdes sammen af en specielt udviklet fjeder. Sikkerhedsudstyr anbefales: Hjelm og evt. håndledsbeskyttere, albuebeskyttere, knæ-beskyttere, handsker.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Waveboard er sjovt og en god træning for fodled, balance og fi nmotorik. •Små vrik i kroppen sætter waveboardet i bevægelse, og den komplicerede teknik i •fjederen gør det let at lære at bruge waveboards. Waveboard er en god kombination af snowboarding, skateboarding og surfi ng, og det •er let at fi nde på nye udfordringer og tricks. Slalom: Man kan køre slalom mellem opstillede forhindringer •(f.eks. kegler eller lignende genstande).Sjove tricks: Man kan køre op og ned ad bakker, gennem smalle facader, dreje rundt •og lave forskellige bevægelser med/på waveboardet.


s24


inlinere (rulleskøjter)FAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 8.-10. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på forskellige under-lag (asfalt og fl iser er bedst).Inlinere (rulleskøjter).Sikkerhedsudstyr anbefales: Hjelm og evt. håndledsbeskyttere, albuebeskyttere, knæbeskyttere, handsker.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):At stå på inlinere er sjovt og en god træning for balance og •koordination.Krydsbevægelser med ben og arme sætter inlinerne i bevæ-•gelse, og kroppens tyngdepunkt er vigtigt at fi nde for at få den rette balance og koordination. Slalom: Man kan køre slalom mellem opstillede forhindringer •(f.eks. kegler eller lignende genstande).Sjove tricks: Man kan køre op og ned ad bakker, gennem •smalle facader, dreje rundt og lave forskellige bevægelser med/på inlinerne.

skaterHOCkey(HOCkey pÅ rulleskøjter)FAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 8.-10. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på forskellige underlag (asfalt og fl iser er bedst). Kan også spilles i hal eller gymnastiksal med eller uden inlinere (rulleskøjter).Hockeystave. Hockeybold eller -puck. Sikkerhedsudstyr an-befales: Hjelm og evt. håndledsbeskyttere, albuebeskyttere, knæbeskyttere, handsker. Målmanden kan være ekstra polstret med benskinner osv., så han fylder og dækker målet godt.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Skaterhockey er en holdsport på rulleskøjter og minder en del •om ishockey. Den foregår udendørs på asfaltbaner eller lignende underlag. •Der er 4-6 markspillere og en målmand på hver banehalvdel •ad gangen. Der kæmpes om bolden eller pucken, holdene prøver at •bygge spillet op og går efter at score mål.Teknik, fysik og sammenspil skal gå op i en højere enhed, for •at det kan lykkes. Spilles der med bander, går spillet ekstra stærkt. •Derfor kan der være behov for 14 – 16 spillere der hele tiden •skifter mellem at spille og sidde klar i udskiftningsboksen.


s25


fOdbOld pÅ stengrusbane med banderFAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 8.-10. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fl iser, græs, kunststof etc.). Her ek-semplifi ceret ved en stengrusbane med bander. Kan også spilles i hal eller gymnastiksal. Fodbold. Evt. overtræksveste.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Fodbold på stengrusbane med bander er en holdsport.•Den foregår udendørs på stengrusbane eller lignende •underlag. Der er som udgangspunkt 8-10 markspillere og en målmand •på hver banehalvdel ad gangen (alt efter banens størrelse). Der kæmpes om bolden, holdene prøver at bygge spillet op •og går efter at score mål.Teknik, fysik og sammenspil skal gå op i en højere enhed, for •at det kan lykkes. Spilles der med bander, går spillet ekstra stærkt. •

variationer og differentiering:Man kan spille med en regel om, at hvert hold skal have en •spiller over midterlinjen, som kun må være på modstander-nes banehalvdel, og som ikke må løbe med hjem på egen banehalvdel.Man kan spille med en regel om, at hvert hold skal lade to •spillere blive hjemme i forsvaret, og at disse spillere ikke må løbe med over midterlinjen, på modstandernes banehalvdel.Man kan spille med en regel om, at holdene skal have alle deres •markspillere med over midterlinjen, for at de må score mål.


s25

referenCer/litteratur/links:

forebyggelseskommissionen (2009): fakta – fysisk aktivitet. forebyggelseskommissionens forslag.

• www.forebyggelseskommissionen.dk/admin/public/dwsdownload.aspx?file=files%2ffiler%2ffaktaark_motion.pdf

• frehr, helle (2005): mere krop i skolen. i: folkeskolen, 2005, nr. 41.

• hansen, mogens & nagbøl, søren (2008): det ny skoleliv. forlaget klim, århus.

• manniche, vibeke (2007): sunde børn. tv2 forlag. www.forlag.tv2.dk

• pedersen, bente klarlund (2005): børn og motion. nyt nordisk forlag arnold busck, københavn k.

• sundhedsstyrelsen (2009): fysisk aktivitet – anbefalinger til børn og unge.

• http://www.sst.dk/sundhed-%20og%20forebyggelse/fysisk%20aktivitet/anbefaling_boern_og_unge.aspx

• undervisningsministeriet (2003): fælles mål – faghæfte 24 – elevernes alsidige personlige udvikling. undervisningsmi-

• nisteriets forlag, københavn.

legepatruljen: • www.legepatruljen.dk

frivilligt drenge- og pige-forbund, fdf:• www.fdf.dk

jbu fodboldlege: • www.jbu.dk

dbu fodboldskole – trænermanual 2004.• www.dbu.dk

move@school:• http://www2.kk.dk/folkesundhed/pegasus.nsf/all/

3408b3d3ab2eef11c125720d002be09e?opendocument


s26


hop, rul

og spirng i

dansktimerne


af anderS flaSkager

kampagneleder aktiv rundt i danmark.

uc syd, nationalt videncenter for sundhed,

kost og motion for børn og unge.

uddannet folkeskolelærer, master i id

ræt og velfærd.

kontakt: [email protected].


s27

indledningDen 21. april 2009 udgav den danske Forebyggelseskommission en rapport med forslag til, hvordan man kan forbedre dansker-nes sundhed. Kommissionen beskrev bl.a. følgende forslag på skoleområdet:

hop, rul

og spirng i

dansktimerne ”Børn i 0. til 10. klasse skal være fysisk aktive mindst én time dagligt i skoledagen.Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter ud over idrætstimeraktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet ifrikvarterer”.

Aktiv rundt i Danmark søger netop at imødekomme ovennævnte forslag om, at børn skal være fysisk i mindst én time dagligt i skoledagen. Ideen med Aktiv rundt i Danmarks inspirationshæf-ter er netop at få flettet bevægelse ind i skoleregi bredt, for-stået på den måde at artiklerne ikke kun indeholder aktiviteter til idrætstimerne, men også aktiviteter til de boglige fag dansk og matematik samt til frikvartererne.

Fakta er, at en stigende andel af nutidens børn og unge stadig bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad, og flere børn bliver i forhold til tidligere overvæg-tige; deraf Forebyggelseskommissions forslag. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret i f.eks. dansktimerne. Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole.

Heldigvis ligger løsningen på ovennævnte problemstilling ”lige til højrebenet”, idet jeres deltagelse i kampagnen Aktiv rundt i Danmark igen i år kobler og giver inspiration til at være fysisk aktiv i dansktimerne. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til dansk!

I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende be-tydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. Interes-sant for dansklæreren er ligeledes, om børn, der bevæger sig mere, også bliver bedre til dansk. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysiske aktivi-teter gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til, at børn bliver bedre til dansk. Fysiske aktiviteter skaber trivsel blandt børnene – og det giver gode betingelser for at lære. Pro-fessor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig om dokumentatio-nen af, at eleverne med mere bevægelse bliver bedre til boglig læring: ”Ét er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig”. En konkret svensk undersøgelse, der blev of-fentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer

også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at læse og stave. Den svenske forskning viste, at børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsagen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen – både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Kjeld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med. Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gennem bevæ-gelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige danskundervisning. Denne artikel giver eksempler på, hvordan man kan implementere bevægelse i faget dansk for 0.-2. klasse og hermed leve op til fælles mål for både dansk og idræt – kort sagt at ”slå to fluer med ét smæk”. Artiklen er praktisk orienteret og konstrueret således, at man kan starte umiddelbart efter endt læsning. Som information har Aktiv rundt i Danmark 2008 udarbejdet i alt fire inspirationshæfter for lærere i henholdsvis 0.-2. klasse, 3.-5. klasse, 6.-7. klasse og 8.-10. klasse. Artiklen er inspireret af materialet ”Motion i klassen” udarbejdet af Københavns Kommune. Dette materiale kan varmt anbefales, hvis man ønsker at sætte fokus på bevægelse i alle skolens boglige fag.

Rigtig god fornøjelse!

Hop, rul og spring i dansktimerne


s28

aktiviteterfOd pÅAF ANNE DAUgAARD, Fredericia Realskole.

KLASSETRIN: 1.-10. MATERIALER: Laminerede svarkort og gulvplads.

fremgangsmåde: En lærer eller elev læser et spørgsmål op inden for et emne. Eleverne kan evt. selv lave spørgsmål som evaluering af et emne. Svarene skal være laminerede og lægges ud på gulvet i en gymnastiksal, gang, skolegård el. lign. Den fra klassen, der først sæt-ter foden på det rigtige resultat, tager stikket.De små elever kan evt. hente bogstaver, og de store fi nde et udsagnsord i nutid.

trinmålDANSK EFTER 9. KLASSETRIN

Læse tekster fl ydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning.•Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form.•



s29

gæt Og grimasserKLASSETRIN: 1.-10. MATERIALER: Papir og blyant. Muligvis noget udklædningstøj.

fremgangsmådeEleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev mimer/dramatiserer historien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstår den. Herefter bytter de roller. Når begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, ser de, om det stemmer overens med den historie, de oprindeligt hver især havde skrevet. Alternativt kan eleverne, i stedet for at lave egne historier, tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller noget andet fra deres egen hverdag.

variation og progressionNår eleven har skrevet historien ned, kan den gå videre til en ny ”mimer”, som så mimer historien på papiret til en anden elev. Denne anden elev skriver så igen ned, hvad han/hun tror, der bliver ”mimet”. Herefter kan denne nye udgave af historien gå videre til en ny ”mimer”. Dette kan fortsætte, indtil historien kommer tilbage til den oprindelige ”mimer”, hvor han/hun kan betragte den forandring, historien har undergået undervejs. Herefter kan nogle af historierne, over for hele klassen, dramatiseres både ud fra deres oprindelige versioner og ud fra de versioner, historierne sluttede med at have, inden de kom tilbage til den oprindelige forfatter til historien. Alle kan således se den ændring, historierne gennemgår fra person til person.Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes.Der kan arbejdes i par eller grupper, så både skriveprocessen og ”fortolkningsproces-sen” af dramatiseringen indeholder et element af samarbejde.


Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og •disponeret form.Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres fremstilling.•Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommuni-•kationssituation.Anvende hensigtsmæssige læseteknikker.•Beherske skriftsproget i forskellige genrer.•Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres •tekster.



s30

jeOpardyKLASSETRIN: 1.-10. MATERIALER: evt. papir og blyant.

fremgangsmåde Eleverne inddeles i grupper à 3-5. Én elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget dansk. Disse spørgsmål kan for eksempel vedrøre stavning, ordklasser, navneord, bøjninger, fl ertal/ental, tegnsætning o.a. For at fysisk bevægelse bliver en del af aktiviteten, kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være: at sætte sig ned på bagdelen – rejse sig op igen og klappe på et bord eller en anden genstand, at stille sig op på stolen og gå ned igen osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende før de andre i gruppen, må der svares.

variation og progressionSværhedsgraden og formen af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder.•Den handling, der skal udføres, inden der må svares, kan varieres•


Kommer helt an på, hvilket emne der arbejdes med.•



s31

skOlegÅrdsjagtKLASSETRIN: 1.-10.MATERIALER: Plastiklommer.Blyanter.

fremgangsmådeAlle elever har læst en tekst (fx novelle eller roman), og alle har selv udarbejdet en række spørgsmål til teksten. Elevernes spørgsmål lægges derefter som poster forskel-lige steder i skolegården eller andre steder, der er til rådighed på skolen. Husk at få posterne lagt i plastiklommer samt at få lavet et oversigtkort over, hvor posterne er placeret! Eleverne sættes sammen to og to og løber nu rundt på skolen for at fi nde posterne!

variation Man kan udlevere forskellige rekvisitter (sjippetove, tøndebånd osv.), som skal bruges, når eleverne bevæger sig fra post til post. Bind for eksempel også benene sammen på parrene, mens de skal løbe rundt til de forskellige poster.De forskellige spørgsmål kan også være lærerbestemte, opsamlingen kan gøres skriftligt.


Anvende hensigtsmæssige læseteknikker.•Beherske skriftsproget i forskellige genrer.•Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres •tekster.



s32


gOlfKLASSETRIN: 4.-10. klassetrinMATERIALER: Et antal frisBees (gerne én pr. elev, men legen kan også gennemføres med et mindre antal).10-20 kegler eller hulahopringe, som kan fungere som ”golfhuller”. Der skal ligeledes udarbejdes forskellige opgaver til hvert ”golfhul”.

fremgangsmådeLav en golfbane på et større udendørs areal med 10-10 ”golfhuller”. Ved hvert af ”golfhullerne” placeres en opgave, som eleverne skal løse, når de kommer til det pågældende hul.

Eleverne starter (måske i grupper) ved hvert deres ”golfhul”. Her skal de løse den pågældende opgave. Når opgaven er løst, kastes der videre mod næste hul. Måske skal der bruges flere kast på at nå næste ”golfhul”. Man kaster altid videre fra det sted, hvor frisbee’en landede. Når eleven rammer næste ”golfhul”, løses denne opgave. Dernæst kaster eleverne videre mod næste ”golfhul” og så fremdeles. Formålet med denne opgave er, at eleverne alene eller i små grupper med så få kast som muligt når rundt på banen. Man tæller derfor, hvor mange kast man bruger for at komme rundt på banen.

variationMan kan i øvelsen i stedet for frisbee’er benytte fodbolde, hvor man sparker bolden rundt til ”golfhullerne”.


Afhænger helt af de opgaver, man placerer ved ”golfhullerne”.•

IDRÆT EFTER 9. KLASSETRINMestre tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast.•Mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som fra holdidrætter.•


s33


evalueringNår vi benytter opgaver i stil med de ovennævnte eksempler i danskundervisningen, bruger vi bevægelse som et pædagogisk motivationsmiddel. Hensigten og intentionen med ovennævnte øvelser kan være mange. Øvelserne kan bl.a. have til hensigt, at bør-nene bliver bedre til faget dansk, øger deres sociale kontakter, samarbejder, udvikler deres fantasi eller opnår en bedre motorik og sundhed m.m. Det er vigtigt at fastlægge, hvad hensigten og målene med aktiviteten er, for at kunne evaluere. Når målene med aktiviteten er fastlagt, kan aktiviteten og målene evalueres. Herunder nævnes forskel-lige evalueringsværktøjer, som evt. kunne være en mulighed for ovennævnte opgaver!

Test (skriftlig, mundtlig, praktisk).•Faglig bedømmelse.•Mundtlig evaluering, under og efter øvelser.•Observationer (video, subjektiv, af proces/produkt).•Observationsskemaer (elev-elev eller lærer-elev).•Spørgeark.•Fokuseret opgave.•Logbog/portfolio.•Udstilling.•

jeg håber, at ovennævnte materiale kan være til inspiration til den traditionelle klasse-undervisning og vil blive benyttet i matematikundervisningen både under og efter Aktiv rundt i Danmarks kampagneperiode. Hermed opnår vi mulighed for at slå ”to fl uer med ét smæk”!

referenCer/litteratur/links:”motion i klassen – faglighed for alle”, københavns kommune• ”mere krop i skolen”, helle frehr, folkeskolen• ”hvordan hænger bevægelse og læring sammen”, folkeskolen• ”motorik, koncentrationsförmåga och skoleprestationer”, ingegerd ericsson

•


s34


BevÆgelse

i matematik-

undervisningen


af lYnge kjeldSen

kampagneleder aktiv rundt i danmark.

udviklingskonsulent hos idrætsudstyrsfirmaet tress as i skanderborg.

tidligere lektor i bevægelsesfag på uc lillebælt,

pædagoguddannelsen i jelling, tidligere højskolelærer

og næstformand i danske gymnastik og idrætsforeninger.


s35

Bevægelse i matematikundervisningen

indledningMatematikundervisning med bevægelse giver både motivation og bedre læring Artiklen er skrevet med udgangspunkt i at tilføre matematikundervisningen mere fysisk udfoldelse og bevægelse. Matematik er et bogligt fag, der taler til hovedet, hjernen og intellektet. Den traditio-nelle matematikundervisning kræver sjældent de store kropslige udfoldelser. I forhold til en stillesiddende inaktiv krop optimerer en aktiv bevægelsesindsats mange indre fysiologiske processer. Det gælder også processer i hjerne og nervesystem, og man husker bedre, når fl ere sanser er i spil i undervisningen. Det er i langt de fl este tilfælde både mere motiverende, energigivende og sundere for eleverne, at undervisningen krydres med bevægelse, idrætsaktiviteter, fysiske lege og spil. Det er værd at benytte sig af den afveksling og den læringsmæssige mulighed, der ligger i at sammenkoble kropslige udfoldelser og kognitive læreprocesser.

sanselighed og glæde styrker læringenLæge og hjerneforsker Kjeld Fredens siger i fi lmen ”REND Og HOP med jeres krop – om bevægelsespolitik i skolen”, KOSMOS, UC Syd (2008): ”Vi skal give børnene i skolen gode bevægelsesvaner (…) bevægelse gør børn glade, det giver en befriende glæde i kroppen (…) og børn tænker med kroppen”.At indlæring kombineret med bevægelse styrker intelligensen, bekræftes af fi losoffen Lars-Henrik Schmidt, der er leder af forskningscenteret gNOSIS og tidligere rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet.”Når du står på fodboldbanen, kan du godt forstå, at der er længere over til ham der, end til ham der, og at du ikke har kraft nok til at sparke fra den ene fl øjspiller til den an-den fl øj, for du skal bruge så og så meget kraft til at transportere elementet. Hvordan sætter vi det på en formel? Det spørgsmål motiverer på en anden måde. Sanselighe-den skærper andre kompetencer”, siger Lars-Henrik Schmidt.Han understreger, at man ikke skal droppe den traditionelle udenadslære: ”I matematik er der nogle regler, man bare er nødt til at lære. Men det er også vigtigt at erfare den lære”.

høj puls og sved på panden er ikke afgørendeSelvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt syns-punkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæ-ring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtigt at variere bevægelsesfor-merne, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed, eller undervis-ningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær.

tema- og projektarbejde – skab nye miljøerI de ældste klasser er der god energi i at arbejde med sammenhængende projekter og temaer, hvor eleverne gruppevis eller individuelt får plads til at foretage tilvalg ud fra egne interesser. Den enkelte elev oplever ved projektarbejdsformen, at de indgår i et lærende miljø, der har fl ere motivationsfaktorer samt interessante vinkler og perspek-tiver. Det gælder udfordringer vidensmæssigt, fagligt, socialt og kommunikativt.Helt konkret vil de efterfølgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen, men ikke mindst inde og ude andre steder på skolen. Der skal måske fl yttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller fi ndes frem. Der kan meget fi nt varieres ved at gå i gymnastiksalen, i skolegården, – ja, eller en tur i nærområdet og skoven.

BevÆgelse

i matematik-

undervisningen


s36


nye fælles mål, slutmål og trinmål i matematik for skoleåret 2009/10Der er vedtaget nye fælles mål for matematikundervisningen. Slutmålene efter 9. og 10. klasse indeholder fire dele: Matematiske kompetencer – matematiske emner – ma-tematik i anvendelse – matematiske arbejdsmåder. De matematiske emner er opdelt i tre hovedområder: Arbejdet med tal og algebra – arbejdet med geometri – arbejdet med statistik og sandsynlighed.Under arbejdsmåder er nævnt, at eleverne skal være i stand til at ”veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger”. Her er en yderligere tilskyndelse til at inddrage kropsligt praktiske elementer i under-visningen.Så det er bare om at komme i gang – både med krop og hoved.


s38


ideer til ”Bevægelse i matematikundervisningen”:

matematik-strategO MATERIALER: To plastkasser med to sæt folierede regnestykkekort i hver sin farve:3 kort med en bombe. 1 kort med en holdfane.30 forskellige kort med regnestykker, hvor facit bliver mellem 50 og 100: 10 multiplikationskort med et tocifret og et etcifret tal, fx (13 x 4 = ). 10 divisionskort med et trecifret tal, der divideres med et etcifret tal fx (152 : 2 = ).5 kort med kvadratrod (√ 2500 = , √ 5625 = , √ 8100 = ) .5 kort med brøker/procentregning ( ⅔ = %, ¾ = %).Overtrækstrøjer til hvert hold. Evt. markeringskegler til at afgrænse spilleområdet med.

beskrivelse af aktivitetenEleverne deles i to hold.•Hvert hold får et sæt regnestykkekort i hver sin farve.•”Kampområdet” vises tydeligt for alle ved at gå langs alle grænser – det er ikke til-•ladt at befinde sig uden for kampområdet.De to hold får hver sin base i hver sin ende af ”kampområdet”, hvor de kort, der ikke •er i spil, ligger gemt. Modstanderholdet må ikke stjæle disse kort.Hver elev skal have ét kort. (Det er vigtigt, at facit er kendt, inden der løbes ud i •”kampområdet”. Spørg en lærer eller en holdkammerat, hvis der er den mindste tvivl om facit!).Eleverne løber ud og udfordrer hinanden ved at røre en af modstanderne efter alm. •tagfat-regler. Den ene læser sit regnestykke – den anden siger facit (der må hjælpes, hvis det •ønskes).Den anden læser sit regnestykke – …………•Den, der har det højeste facit, vinder modstanderens kort – i tilfælde af uafgjort byt-•tes kort.Der løbes tilbage til basen for at hente et nyt kort (hvis modstanderen fik kortet) el-•ler aflevere det vundne kort. – Man kan ikke udfordre/udfordres på vej til basen med et vundet kort!En bombe kan ikke udfordre – den slår alt!•En fane udfordrer aldrig – den slås af alle andre kort! •Bemærk: Der må ikke byttes kort!•Bemærk: Man må gerne undervejs i spillet fortælle hinanden på eget hold, hvem der •har hvilket kort.Når fanen er mistet, og den er bragt hjem til basen, er der fundet en vinder, og et nyt •spil kan begynde.

Herfra kan I selv udvikle yderligere regler – goí fornøjelse!


s39


slutmål og trinmål i matematik – 9. og 10. klassetrinAnvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge.•Udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræ-•sonnementer.Arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opga-•ver og problemstillinger.

slutmål og trinmål i idræt – 9. og 10. klassetrinPlanlægge og gennemføre aktiviteter i naturen.•Anvende uderummet til fysisk aktivitet.•Erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer.•Forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i •konkurrencer.Anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger.•Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat.•Erkende og beherske egne reaktioner, både fysiske og psykiske.•Reflektere over muligheder for fysisk udfoldelse i forskellige arenaer. •


s40


opgaveløBet

beskrivelse af aktivitetenEleverne skal tilrettelægge, udarbejde og gennemføre et opgaveløb, hvor der indgår fx 6-10 stationer med regneopgaver, der skal udføres/løses i forbindelse med en fysisk aktivitet.

forberedelsenEleverne deles i grupper à 2-3 personer. Hver gruppe får materialer til at lave en post med matematiske opgaver, der indeholder en fysisk/praktisk aktivitet. Der indgår en kort beskrivelse med et eksempel på en opgave. Se de seks nedenstående eksempler.De får ligeledes angivet postens placering.gruppen har 30 min til at udarbejde og opstille posten. Opgaven på posten skal formu-leres skriftligt, løsningen afleveres i skriftlig form i íbasecampí.

eksempler på poster:Regn rigtigt. Et opgaveark med fem regnestykker – division, multiplikation, kvadrat-•rod, ligning – nedskriv resultaterne på gruppens løsningsark.En rings dimensioner. En geometriopgave med hulahopring – angiv diameter, radius, •omkreds og areal for ringen – nedskriv resultaterne på gruppens løsningsark.Kast og regn den ud. Talbolde med tallene 1 til 10 – der er med kegler markeret et •kaste- og et gribeområde med en afstand af ca. 20 meter – alle talboldene skal hen over de 20 meter, én efter én kastes, gribes – kastes tilbage igen og gribes bolden – uden at den tabes. Tabes bolden, skal den kastes om, indtil det lykkes at kaste den frem og tilbage, uden den bliver tabt – angiv løsningen ved at lægge alle tallene sammen – nedskriv resultatet på gruppens løsningsark.Hent og regn den ud. Talkegler med tallene 0 til 10 – Talkeglerne står synligt, men •med tallet vendt bort, på toppen af en bakke. Fra foden af bakken skal der nu hentes syv talkegler én efter én – de syv tal skal ganges med hinanden i den rækkefølge, de bliver hentet – angiv løsningen ved at multiplicere alle syv tal med hinanden – ned-skriv resultaterne på gruppens løsningsark.

HUSK: At sætte talkeglerne rigtigt på plads igen.Ærlig afstandsbedømmelse. Fire store talterninger, to kegler og et målebånd ligger •klar – slå med alle fire terninger – læg tallene sammen, og I har et antal meter – I skal nu beregne og opstille to kegler med præcis denne afstand.

NB: Målebåndet må kun bruges til kontrollen!Beregningen af afstanden mellem de to kegler laves på baggrund af egen højde, som •er ca. den samme som afstanden mellem fingerspidserne, når armene strækkes ud til begge sider i favnstilling. Lav evt. en tegning (tændstikmand), der viser, at højde og favnstilling er ca. det samme.Opmål med målebåndet den rigtige afstand og differencen til jeres bedømmelse i •cm – nedskriv antal meter og differencen på gruppens løsningsark.Hvor meget vand løber forbi?•Posten er ved et vandløb – en å eller en bæk. Ved posten ligger et målebånd, en tom-•mestok, et stopur, papir og blyant.

gruppen skal måle og udregne, hvor mange kubikmeter vand der ca. passerer stedet i døgnet. Skriv evt. et vink om, at gruppen via en flydende genstand i vandløbet kan måle sig til en løsning. Nedskriv resultatet på gruppens løsningsark.


s41


opgaveløBet

beskrivelse af aktivitetenEleverne skal tilrettelægge, udarbejde og gennemføre et opgaveløb, hvor der indgår fx 6-10 stationer med regneopgaver, der skal udføres/løses i forbindelse med en fysisk aktivitet.

forberedelsenEleverne deles i grupper à 2-3 personer. Hver gruppe får materialer til at lave en post med matematiske opgaver, der indeholder en fysisk/praktisk aktivitet. Der indgår en kort beskrivelse med et eksempel på en opgave. Se de seks nedenstående eksempler.De får ligeledes angivet postens placering.gruppen har 30 min til at udarbejde og opstille posten. Opgaven på posten skal formu-leres skriftligt, løsningen afl everes i skriftlig form i íbasecampí.

eksempler på poster:Regn rigtigt. Et opgaveark med fem regnestykker – division, multiplikation, kvadrat-•rod, ligning – nedskriv resultaterne på gruppens løsningsark.En rings dimensioner. En geometriopgave med hulahopring – angiv diameter, radius, •omkreds og areal for ringen – nedskriv resultaterne på gruppens løsningsark.Kast og regn den ud. Talbolde med tallene 1 til 10 – der er med kegler markeret et •kaste- og et gribeområde med en afstand af ca. 20 meter – alle talboldene skal hen over de 20 meter, én efter én kastes, gribes – kastes tilbage igen og gribes bolden – uden at den tabes. Tabes bolden, skal den kastes om, indtil det lykkes at kaste den frem og tilbage, uden den bliver tabt – angiv løsningen ved at lægge alle tallene sammen – nedskriv resultatet på gruppens løsningsark.Hent og regn den ud. Talkegler med tallene 0 til 10 – Talkeglerne står synligt, men •med tallet vendt bort, på toppen af en bakke. Fra foden af bakken skal der nu hentes syv talkegler én efter én – de syv tal skal ganges med hinanden i den rækkefølge, de bliver hentet – angiv løsningen ved at multiplicere alle syv tal med hinanden – ned-skriv resultaterne på gruppens løsningsark.

HUSK: At sætte talkeglerne rigtigt på plads igen.Ærlig afstandsbedømmelse. Fire store talterninger, to kegler og et målebånd ligger •klar – slå med alle fi re terninger – læg tallene sammen, og I har et antal meter – I skal nu beregne og opstille to kegler med præcis denne afstand.

NB: Målebåndet må kun bruges til kontrollen!Beregningen af afstanden mellem de to kegler laves på baggrund af egen højde, som •er ca. den samme som afstanden mellem fi ngerspidserne, når armene strækkes ud til begge sider i favnstilling. Lav evt. en tegning (tændstikmand), der viser, at højde og favnstilling er ca. det samme.Opmål med målebåndet den rigtige afstand og differencen til jeres bedømmelse i •cm – nedskriv antal meter og differencen på gruppens løsningsark.Hvor meget vand løber forbi?•Posten er ved et vandløb – en å eller en bæk. Ved posten ligger et målebånd, en tom-•mestok, et stopur, papir og blyant.

gruppen skal måle og udregne, hvor mange kubikmeter vand der ca. passerer stedet i døgnet. Skriv evt. et vink om, at gruppen via en fl ydende genstand i vandløbet kan måle sig til en løsning. Nedskriv resultatet på gruppens løsningsark.

Kan måles og udregnes på følgende måde: Vandløbets bredde og dybde måles fx 2 m bredt/1 m dybt – der kastes et blad eller en pind i vandet, og der opmåles, hvor langt vandmassen fl yder på 10 sekunder, fx 3 meter. Derefter kan udregnes efter følgende model:

På 10 sekunder passerer en vandmasse på 2 x 1 x 3 m = ca. 6 •kubikmeter.På 1 minut passerer en vandmasse på 6 x 6 kubikmeter = ca. •36 kubikmeter.På en time passerer en vandmasse på 60 x 36 kubikmeter = •ca. 2160 kubikmeter.På et døgn passerer en vandmasse på 24 x 2160 kubikmeter •= ca. 51.640 kubikmeter.

afviklingen af opgaveløbetArrangeres som et stjerneløb med en íbasecampí, hvor fx lære-ren opholder sig.I íbasekampí uddeles til hver deltagergruppe kort eller fotos, der tydeligt viser postens placering.Når opgaven ved posten er løst, afl everes gruppens skriftlige besvarelse på íbasecampí, og gruppen får kort eller foto til næste post osv.Som afslutning præsenterer hver af grupperne det rigtige svar på den opgave, de selv har udarbejdet og de hertil hørende ma-tematiske argumenter for udregning af den rigtige løsning.Til sidst opgøres point og placeringer.

BEMÆRK:Den simple udgave: Eleverne må ikke medbringe hverken mobil-telefon eller lommeregner!Den hurtigere og mere tekniske udgave: Hver gruppe medbrin-ger mobiltelefon med kamera og evt. lommeregner! Besvarelserne afl everes i form af et foto af resultatet taget med mobiltelefon. Det kræver en mere omfattende billedmæssig præsentation af løsningsforslagene via pc og projektor.

slutmål og trinmål i matematik – 9. og 10. klassetrin

Anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge.•Benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af •objekter og fænomener fra dagligdagen.Erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske proble-•mer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompe-tence).Udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og •skriftlige matematiske ræsonnementer og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence).Indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om •matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence). Undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbej-•det med matematiske problemstillinger.Arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog •og på elevernes forskellige forudsætninger og potentialer.Arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen •af matematiske opgaver og problemstillinger.

slutmål og trinmål i idræt – 9. og 10. klassetrin

Planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen.•Anvende uderummet til fysisk aktivitet.•Erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og •psykiske forandringer.Forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i •med- og modspil samt i konkurrencer.Anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger.•Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles •resultat.Erkende og beherske egne reaktioner, både fysiske og psykiske.•Refl ektere over muligheder for fysisk udfoldelse i •forskellige arenaer.


s42


opmålinger i omgivelserneMATERIALER: Hver gruppe har et målebånd - 20 meter eller mere. En pind, der afmå-les/afkortes, så den er nøjagtig en strakt arms længde. Papir og blyant. En håndbold.

beskrivelse af aktivitetenVia fx fotos af diverse bygninger, installationer, genstande, træer mv. i nærområdet arbejdes med matematiske og geometriske opgaver. De forskellige objekter og ele-menter skal måles og udregnes i grupper à 3-4. Det gælder om at blive hurtigst færdig, men med rigtige resultater.

råd om udregningerne.Det er helt præcis afstanden mellem øjet og en fremstrakt arm med knyttet hånd. Denne afstand markeres på en pind, der så kan holdes lodret (vandret) i øjenhøjde i den udstrakte arm og bruges til at sigte på de genstande, der skal måles. Personen, der måler, flytter sig nærmere eller væk fra genstanden, indtil ”sigtepinden” dækker højde eller længde på genstanden. Derefter måles med målebåndet afstanden fra personen til genstanden.Denne afstand er så ca. den samme som højden på eller længden af genstanden (ligedannede trekanter, Pythagoras læresætning og evt. lidt indledende trigonometri).

eksempler på genstande der kan måles og regnes på:Et træ – højde og fylde af trækrone i m3.•En flagstang – højde.•En skorsten – højde.•Et hus – længde.•Vægflader – areal.•En håndbold kastet lodret op i luften – højden på kastet.•

Som afslutning fremlægger og sammenligner alle grupper deres resultater.

A

b

c

a

av

cv

cvav

bvv

C

B


s43


opmålinger i omgivelserneMATERIALER: Hver gruppe har et målebånd - 20 meter eller mere. En pind, der afmå-les/afkortes, så den er nøjagtig en strakt arms længde. Papir og blyant. En håndbold.

beskrivelse af aktivitetenVia fx fotos af diverse bygninger, installationer, genstande, træer mv. i nærområdet arbejdes med matematiske og geometriske opgaver. De forskellige objekter og ele-menter skal måles og udregnes i grupper à 3-4. Det gælder om at blive hurtigst færdig, men med rigtige resultater.

råd om udregningerne.Det er helt præcis afstanden mellem øjet og en fremstrakt arm med knyttet hånd. Denne afstand markeres på en pind, der så kan holdes lodret (vandret) i øjenhøjde i den udstrakte arm og bruges til at sigte på de genstande, der skal måles. Personen, der måler, fl ytter sig nærmere eller væk fra genstanden, indtil ”sigtepinden” dækker højde eller længde på genstanden. Derefter måles med målebåndet afstanden fra personen til genstanden.Denne afstand er så ca. den samme som højden på eller længden af genstanden (ligedannede trekanter, Pythagoras læresætning og evt. lidt indledende trigonometri).

eksempler på genstande der kan måles og regnes på:Et træ – højde og fylde af trækrone i m3.•En fl agstang – højde.•En skorsten – højde.•Et hus – længde.•Vægfl ader – areal.•En håndbold kastet lodret op i luften – højden på kastet.•

Som afslutning fremlægger og sammenligner alle grupper deres resultater.

slutmål og trinmål i matematik – 9.-10. klassetrinAnvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge.•Benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og fænomener •fra dagligdagen.Erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsnin-•gerne (problembehandlingskompetence).Udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske •ræsonnementer og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnements-kompetence).Indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anlig-•gender på forskellige måder og med en vis faglig præcision samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence). Arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog og på elevernes for-•skellige forudsætninger og potentialer.Arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opga-•ver og problemstillinger.

slutmål og trinmål i idræt – 9.-10. klassetrinPlanlægge og gennemføre aktiviteter i naturen.•Anvende uderummet til fysisk aktivitet.•Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat.•


s44


afrunding og evalueringgod fornøjelse med undervisningsaktiviteterne! For øvrigt er aktiviteterne fra hæftet til 6.-7. klassetrin med lette tilretninger også brugbare i 8.-10 klasse.Evalueringen af aktiviteter og forløb bør gøres løbende og altid ud fra de beskrevne trinmål. Man bør dog være opmærksom på sidegevinster af social og mental karakter, som især de bogligt svage kan drage nytte af og måske i fl ere dele af skoledagen få en bedre position i klassen. Alene en sådan ændring giver et læringsmæssigt skub på alle måder.

referenCer/litteratur/links:LITTERATUR

ímotion i klassen – et projekt i faglighed for alleí, københavns kommune, 2008•

hans henrik knoop: íleg, læring og kreativitetí, forlaget aschehoug, 2002•

tidsskriftet ímatematikí, udgives af danmarks matematiklærerforening otte gange årligt

• filmen: ”rend og hop med jeres krop – om bevægelsespolitik i skolen”, kosmos, uc syd, 2008

•

INTERNETSIDERfolkeskolens ífælles målí og ítrinmålí: www.faellesmaal.uvm.dk – link til nye fælles mål 2009

• motion i klassen: www.faglighedforalle.kk.dk – pjecer og udgivelser – motion i klassen

• matematisk inspiration og opgaver: www.dkmat.dk

•

tak til lærer torben madsen, skovbakkeskolen i odder for faglig og pædagogisk inspiration.


s46


atletik -

idrÆt for

alle i skolen


af kirSe ellegaard

breddekonsulent i dansk atletik forbund.

øvelsesbeskrivelser er sammenfattet af undervisnings-

materiale af ronja egsmose og ”atletik for sjov”.


s47

Atletik - idræt for alle i skolen

indledningDansk Atletik Forbund vil meget gerne arbejde for, at landets idrætslærere er godt ru-stet til at undervise i atletik, ikke mindst på baggrund af at atletik i fagvejledningen for idræt er et væsentligt indholdsområde, bl.a. for udviklingen af børns grundlæggende motorik og koordination. Atletikken er en af de klassiske idrætsgrene, samtidig med at den på fi n vis afspejler mangfoldigheden i dagens elevgrundlag. gennem sine mange forskellige discipliner indeholder atletikken potentiale for såvel tæt og tynd som for kræfter og koordination. Med dette bidrag til inspirationshæftet her ønsker Dansk Atletik Forbund at optimere forudsætningen for en alsidig og sjov atletik i skolernes idrætsundervisning.

Kære idrætslærer! Sandsynligvis tilstræber du følgende kriterier, når du planlægger idrætsundervisningen:

Aktiviteten skal være sjov for eleverne (og for dig).•Aktiviteten skal kunne håndteres i undervisningssituationen.•Undervisningsministeriets fælles mål for idrætsfaget skal opfyldes.•

Dansk Atletik inviterer dig hermed til at deltage i atletikaktiviteter, som opfylder alle de tre ovenstående kriterier. De følgende sider indeholder træningsøvelser inden for grunddisciplinerne løb, spring og kast til brug i 8.-10. klasse. Vores ambition er her at præsentere atletikken som en sjov og varieret idrætsgren, der kan dyrkes af alle uanset deres fysiske formåen. Mange af øvelserne kan desuden laves både indendørs og udendørs med blot en smule tilpasning, fx af redskaber og rekvisitter. Der tages ud-gangspunkt i, at man har en gymnastiksal/hal eller et grønt areal og ikke nødvendigvis et stadion at udfolde sig på.Materialet gennemgår nogle af de mest almindelige atletikdiscipliner, og hver af disse præsenteres med en kort øvelses-/disciplinbeskrivelse, øvelsesforslag, der udbyg-ger færdighederne i disciplinerne, samt basal fejlretning. Undervisningsforslagene er udformet som enkeltlektioner og leder op til udførelsen af en af følgende discipliner: sprint og hækkeløb, længde- og trespring, højdespring og kuglestød. Den vægt, der er lagt på teknikken, er øget i forhold til de lavere klassetrin, men også her er der lagt vægt på, at der holdes et stort aktivitetsniveau, og at alle elever motive-res til fortsat træning via positive erfaringer med at bevæge deres krop.

Rigtig god fornøjelse!

atletik -

idrÆt for

alle i skolen


s48


opfyldelse af fælles mål gennem atletikaktiviteterne

Mestre tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast.•Beherske udvalgte idrætter.•Analysere og vurdere forskellige former for opvarmning og grundtræning.•Anvende uderummet til fysisk aktivitet.•Vurdere forskellige motionsformer.•

aktiviteter

opvarmningAtletikøvelser indeholder ofte maksimale præstationer, og det er derfor vigtigt med en grundig opvarmning for ikke at få skader. For ideer til opvarmningslege, se inspirationshæfter til øvrige klassetrin. Start gerne med at jogge 2-3 minutter for at få pulsen op og for at undgå skader, da lege oftest sker med høj intensitet.

Bevægelighedsøvelser – to og to danner par se illustration for de forskellige øvelser:

Siddende benspredning/-samling – hop ind/ud.”Tagfat” om to kegler.Trillebørsgang/-hop.Benkredsninger.Røre makkeren på hhv. hænder, skulder, hofte på skift.Slå i partnerens hænder.Tåspidserne mod hinanden. Skiftevis hoppe over og kravle under hinanden.Forsøge at slå makkeren omkuld.

løbeøvelser og koordinationstræning Øvelser, der hjælper til at bevæge sig rigtigt, når der skal sprin-tes og springes: Høje knæløft – Hælspark – Fodledsafsæt – Variation, hvor der laves et hurtigt højt knæløft på hvert 3. skridt – gadedrengeløb (god, hvis der efterfølgende skal laves spring).

stigningsløb Ca. 30 meter. Løb 2-4 gange. Start med at jogge på stedet, derefter løbes frem, mens farten øges til max-tempo. Vær opmærksom på at fortælle eleverne om løbeteknik ved sprint: Løb på tæerne/fodballen med høje knæ og højt tyngde-punkt (løb, så navlen er så højt som muligt og uden at knække i hoften/stikke enden bagud).

1

2

3

4

5

67

8 9


s49


sprint/HækkeløbLav altid stigningsløb inden, man starter med at konkurrere, så benene vænnes til sprintløbet.Startblokke opsættes i den ene ende, alternativt startes bag en streg. Eleverne starter i startblok/”startposition”. Læreren er starter. Eleverne sætter sig i blokken/position under kommandoen ”på pladserne”, og når de sidder helt stille, gives kommandoen ”færdige”, hvorefter bagdelen løftes op. Når hele feltet er kommet op i position og sid-der stille, klappes løbet i gang.

Eleverne kan inddeles i grupper og tage tid på hinanden. Stopuret startes på komman-doen ”Løb” (klap) og stoppes, når løberens brystkasse passerer målstregen. Tidtagerne står ved målstregen.

øvelsesfOrslag – sprint

stigningsløb Stigningsløb (to rolige), hvor kegler angiver, at man først må nå topfarten efter fx 30 m og derefter skal holde farten i 20 m. Markér med kegler, hvornår der må løbes med fuld fart, og hvornår der skal løbes i roligt tempo.

reaktionsstarter Placer løberne i en bestemt position, og lad dem sprinte en given distance (fx 20-40 m) ved et givent signal. I forhold til rigtige 100-meter-løb er det bedst at give signal med lyd (fx klap), men det er også sjovt at forsøge med et visuelt signal, såsom en bevæ-gelse eller en bold, der falder til jorden.

VARIATION: Lad eleverne på skift finde på en startposition, fx: Fra maveliggende med hovedet •mod eller væk fra løberetningen – Rygliggende – Hugsiddende med front eller ryg mod løberetningen.Lad vinderen rykke én startstreg tilbage (1 m) og taberne én frem; så er der pludse-•lig nye vindere!Lav skiftende heats, så fx vinderen flyttes i et nyt heat og taberen i et andet heat – så •bliver det ikke for ensformigt, og konkurrencerne måske mere lige undervejs.To og to placeres eleverne over for hinanden med 1 m imellem og slår ”Sten, saks, •papir”. ”Taberen” skal så forsøge at fange vinderen, inden denne når ”helle” som er 20 m bag, hvor han står. Her kombineres taktik, hurtig tænkning samt sprintegen-skaber.

KLASSISKE FEjL, TEKNIK Og TIPS TIL FEjLRETNINg:Lig helt stille i de to positioner: ”på pladserne” og ”færdige”.Armene – bøjet ca. 90 grader – skal arbejde i lige linje parallelt med løberetningen. gerne så kraftfuldt, at hænderne kommer i højde med ansigtet. Arbejd også bagud med albuen, indtil hænderne er lige bag hoften.


s50


Tendens til at svinge/rotere tilfældigt med armene i løb: En lille sten i hver hånd kan give fokus på hænderne og dermed hjælpe. Forsøg samtidig at slappe af i overkrop, hoved og skuldre.Vigtigt at få knæene op i løbet/”løbe højt”. Dog ikke højere knæløft, end elevens styrke tillader! Lav evt. knæløft i opvarmning.Tendens til at rejse sig, før der løbes (løbeposition); svært at holde foroverbøjet position de første 6-8 skridt.Et kraftigt afsæt: giv afsæt/pres med begge fødder for at skubbe kroppen fremad i start.

startbloktræning Indstilling af blokken: En tommelfingerregel er to fod fra startstregen til forreste blok og tre fod til bagerste. En metode til at fastslå, hvilket ben der skal placeres i forreste blok: Med samlede ben falder eleven fra oprejst stilling forover. Den fod, eleven vælger at føre frem først for at undgå at falde, er identisk med den bagerste fod i startblokken. Positionerne ”på pladserne” og ”færdige” vises. Det er vigtigt, at man lærer eleverne at sidde helt stille i de to positioner.

”På pladserne”

”Færdige”

”Løb”

For at træne afsæt fra startblokken kan man sætte denne hen til springgraven og springe så langt som muligt ud i sandkassen fra blokken.

Tre og tre danner de hold. Én elev løber (fx 40 m i fuld fart), én giver startkommando og én er ”fejlretter”. Der skiftes, så alle prøver alle roller. Eleverne får fornemmelse for og kan reflektere over deres egne bevægelser, når de skal observere og give hinanden respons.


s51


øvelsesfOrslag – Hækkeløbstræning REDSKABER: Hække, tryllesnor, bolde.To rækker hække stilles op med hhv. 6 og 8 meters afstand. Mellem rækkerne ud-spændes tre tryllesnore, som kan hæves/sænkes efter behov. Lav evt. flere baner og del klassen i hold. Organisering: alle elever løber samtidigt over tryllesnorene. Derefter vælger eleverne en række med hækafstand på6, 7 eller 8 m.

Forsøg i god løberytme med en vis hastighed at få fire isætninger mellem forhindrin-•gerne (fire fodisæt = tre skridt). Løb ved siden af hækken. Forsøg et aktivt højt knæløft over hver hæk med svingbe-•net.Løb ved siden af hækken. Svingbenet føres over en bold, mens afsætsbenet føres •over hækken.Lad elverne løbe over den række hække, som giver dem den bedste løberytme og •den mest hensigtsmæssige hækpassage.

hækkeløbsstafet Lav en hækkeløbsstafet, hvor to hække forceres ud, der rundes et flag/en kegle og forceres to hække tilbage. Forreste i rækken klappes i hånden til start.

6m

8m 8m

6m


s52


spring

længdespring Start altid med forskellige springøvelser for at blive fortrolig med at lande i sandgra-ven, lære bevægelserne i et afsæt samt lære timingen i de forskellige elementer af et spring. Længdespring består dybest set af et tilløb efterfulgt af et afsæt. Så følger en svæ-vefase, hvor landingen forberedes, og til sidst landingen. Vigtige elementer er fart i til-løbet, et kraftfuldt afsæt med oprejst overkrop og knæløft til vandret med svingbenet (benet modsat afsætsbenet), god højde i afsættet samt en god landing, hvor man ikke ”taber” fx hænderne bagud, da man måler fra bagerste punkt.

øvelsesfOrslag – længdespringspringøvelser – forstadier til længdespring

Løb 40 m med afsæt på hvert tredje skridt med landing på modsatte ben.•Stående afsæt ud i sandgrav – placer eleverne rundt om graven, så mange kan •springe på én gang.Rigtige længdespringslandinger med 3-5 skridts tilløb – tag evt. tilløb på græsplæ-•nen (på langs af sandkassen), så flere kan springe på én gang.Lav længdespring fra 3-5 skridts tilløb, hvor man træner dét at få højde på springet •ved at springe over en elastiksnor udspændt mellem to pinde/kegler.

Det er vigtigt, at knæet på det ben, man ikke sætter af på, føres langt frem og op i afsætsmomentet og holdes fremme/oppe i en del af svævefasen. Øvelserne kan laves med eller uden forhøjet afsæt.


s53


længdespring med valgfri tilløbslængde for den enkelte Husk at farten skal toppe i slutningen af tilløbet lige inden afsæt.Lav samtidig en springbane med fx sjipning, hop over mærker, hink igennem tønde-bånd. Efter sit spring skal eleven vente ved sandgraven og rive sandet efter den næste springer. Først derefter gennemfører eleven springbanen, før han/hun stiller sig i køen. Herved reduceres ventetiden, og samtidig indlæres forskellige metodikker og bevægel-sesmønstre, der efterfølgende skal bruges i et længdespring.

trespring Minder meget om længdespring, og mange af de samme øvelser kan bruges til træning af dette. Den største forskel er rytmen i et trespring. Trespring består af to afsæt på det ene ben efterfulgt af et afsæt på modsatte ben. Til sidst en landing. En god måde at komme i gang med trespring på er ved at lave en springbane i forbin-delse med længdespringstræningen, hvor man lægger forskellige farver tøndebånd ud for at markere rytmen – forklar, at venstre ben skal placeres i de røde tøndebånd, og højre ben i de blå). Laves springbanen således, at man efter hvert længdespring laver trespringsrytmen, fx to gange, er overgangen fra trespring til længdespring relativt simpel.

KLASSISKE FEjL, TEKNIK Og TIPS TIL FEjLRETNINg:Springet bliver alt for fladt. Kan ofte skyldes fejlagtigt afsæt (se tips: Spring over en snor) eller for langt et tilløb.Farten i tilløbet er ikke størst ved afsættet: Reguler evt. tilløbslængden, så den bliver kortere.Lander næsten på strakte ben: Lav nogle stående længdespring, hvor man lander på numsen, så man ”vænner” sig til at lande i sandet og få benene frem.


s54


HøjdespringHøjdespring er en klassisk atletikdisciplin i skolen. Nogle er bange for (at lande på) overliggeren – en god idé er derfor at bruge en elastiksnor i stedet. Lav også altid korte tilløb først, inden man forsøger at udføre øvelsen med fuld fart. Det er ofte lettere at lære nye spring, hvis man har mindre fart på.Højdespring består af et kortere tilløb med en bue de sidste ca. fem skridt, hvorefter der sættes af ved hjælp af et kraftigt afsæt med et markant knæløft på det yderste ben (i forhold til madrassen). Det anbefales, at man laver enten saksespring eller flopspring – disse to teknikker har mange fællestræk, og man kan med rette betragte saksespring som det ideelle forstadie til flopspring.

øvelsesfOrslag – Højdespringforøvelser til at springe rigtige flopspring

gående, hvor man øver dét at sætte af på ét ben og trækker svingbenets knæ op til •vandret med foden lodret under knæet.Lige tilløb skråt mod madrassen:•

Øv dét at sætte af på det yderste ben og lande siddende på madrassen. -Øv dét at sætte af på det yderste ben og lande på ryggen på madrassen. -Øv dét at sætte af på det yderste ben og lande på ryggen med benene pegende -

vinkelret ud mod overliggeren og tilløbsområdet.Saksespring med fem skridts tilløb (saksespring er reelt en forøvelse til rigtige flop-spring, da bevægelsen med det kraftige knæ- og armtræk kan overføres direkte).

højdespring med valgfrit tilløb Kurveformet tilløb de sidste fem skridt. Man kan med fordel placere en kegle 2 meter forskudt vinkelret ud og til siden for den nærmeste stander.

Som foreslået ved længdespring kan der med fordel laves en bane, som efterfølgende skal gennemføres, fx med højdespringsspecifikke elementer: Afslappet cirkelløb (som hvis man lavede tilløb med en kurve inden springet), gående afsætsøvelse som ovenfor beskrevet, gadedrengeløb med opadrettet afsæt på det ene ben, afslappet i det andet ben – øves også med modsatte ben.

KLASSISKE FEjL, TEKNIK Og TIPS TIL FEjLRETNINg:Man springer for meget sidelæns direkte ind på madrassen og ikke op først: Det er vig-tigt at springe opad og løfte knæet godt op først (trænes i de gående øvelser foreslået ovenfor, samt ved saksespring).Dobbeltafsæt – afsæt på to ben: Det er ikke tilladt at sætte af på to ben. Træn evt. nogle saksespring først, da det her næsten er umuligt at sætte af med samlede ben.Tilløbsbuen bliver enten for buet eller for lidt buet: Stil kegler på begge sider af en foruddefineret tilløbsbue, så det ikke er muligt at afvige herfra.


s55


kast

kuglestødKuglestød er ud over rå kraft også en meget teknisk øvelse. Selv om der mange steder er en kastering, hvor man kan lave kuglestød fra, er det en god idé ikke at lade sig begrænse af dette. De fleste kastearealer kan sagtens rumme, at flere er i gang på én gang, hvis man fordeler eleverne på langs langs siden af nedslagsområdet. Start dog altid kastetræningen med at gennemgå, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er – kasteredskaber kan være farlige, hvis uheldet er ude!Den vigtigste tekniske detalje ved kuglestød er, at selve ”stødet” startes fra benene og fortsættes ved at hoften presses frem, og til sidst presser overkroppen og armen. Overkroppen forbliver i udgangsstillingen så længe som muligt.

Det vil sige, at ved stående kuglestød stødbøjes det bagerste ben, og stødbevægelsen starter med, at benet presser frem og op, så kroppen presses frem og op over det andet ben, som til gengæld skal være strakt (stemmer imod). Samme princip gælder, når man senere får tilløb på. Der findes mange tilløbsvarianter. Her beskrives den mest simple, mens de ”professionelle” holder sig til teknikkerne glide og rotation. Disse er dog ganske svære at mestre.

øvelsesforslag – kuglestød

Træning af bevægelser, hvor stødbevægelsen netop starter nedefra: •Start med at sidde på knæene – bøj ned i hoften – tryk hoften frem, og stød derefter kuglen af sted. Derefter laves samme bevægelse stående, hvor hoften først trykkes frem, og stødet gennemføres derefter.En simpel måde at lave kuglestød med tilløb på er at lave et side-chassé frem i rin-•gen, hvor man skal lande med vægten på det bagerste ben og derefter udføre stødet, som man har øvet stående (fra et bøjet bagerste ben op over et strakt stem-ben – først presses hoften frem, derefter overkrop og arm).Træn dét at lave chassé-skridt ved at lave disse 20-30 m, hvor det laves, som om •man skulle lave et kuglestød. Dvs. at albuen er oppe og hånden inde ved halsen, mens vægten er på bagerste ben og oppe på tæerne på bagerste ben. Overkroppen er drejet ”bagud”.


s56


KLASSISKE FEjL, TEKNIK Og TIPS TIL FEjLRETNINg:Den klassiske fejl er, at man kun støder med armene og glemmer at bruge hele krop-pen: Lav de ovenfor beskrevne øvelser for at øve dette.Kuglen holdes ikke som i et stød, men som til et kast: Kuglen skal være helt inde ved halsen, og albuen skal være oppe, så overarmen er vandret – så der stødes og ikke kastes. Albuen må aldrig komme foran kuglen.I tilløbet er strakte ben og ingen vægtforskydning en typisk fejl: I tilløbet skal man have bøjede ben, da stødet ellers ikke kan startes fra benene. Ligeledes skal vægten være på bagerste ben, når stødet startes, og skubbes op over et strakt ben, inden overkrop-pen bruges.

alternativ kasteaktivitetEn mindre gruppe kan lave en kaste-femkamp med en kugle eller en medicinbold (1-2 kg). I en kaste-femkamp kan inddrages fem af følgende øvelser:

Indkast med kugle.•Forlæns stød fra brystet med to hænder på kuglen (basketballaflevering).•Kast bagover, hvor kuglen føres ned mellem bøjede ben og op over hovedet og •bagover.Stående kuglestød med højre hånd.•Stående kuglestød med venstre hånd.•Slyngkast til både højre og venstre med kuglen.•Siddende indkast.•

Lav evt. et scorekort, hvor eleverne kan notere resultater.

UNDgå KØ Og VENTETIDEt klassisk problem i atletikundervisningen er ventetiden, mens de andre springer eller kaster. Organiser idrætsundervisningen således, at de, der ikke står lige for tur, laver simplere aktiviteter – altså er aktive uden at tappes for energi og koncentration, hvilket de skal bruge i springet/kastet. Læg fx en selvorganiseret ”station” ind mellem springet/kastet og køen. Eleverne kan hoppe i sjippetov – individuelt eller i bue, snurre med hulahopringe, lave gadedrengehop – seks hhv. almindelige, lange, høje. Lav en forhindringsbane med ”forhindringer” i form af fem mavebøjninger, fem armbøjninger, to englehop, fem høje knæløft. undervisningsdifferentieringI løbe- og springøvelser kan man lave et ”stjerne”-løb/-spring, således at alle løber/springer fra samme midtpunkt og ud i en ”stjerne” i stedet for at stå på linje. Herved øges fokus på at slå sin egen præstation frem for klassekammeratens, og der bliver ikke nødvendigvis vindere og tabere. Ved at variere startsignaler og indlægge opgaver, hvor eleverne skal agere med koordination ud fra logisk/matematisk eller synssans, kan man bevare et konkurrence-element, samtidig med at man ikke altid favoriserer de hurtige og adrætte, men giver andre fordele; det er fx relevant, når man øver sprint, hvor det ellers kan være svært at undgå. I hækkeløb kan tilgodeses en differentiering med forskellige afstande/højder.


s57


evalueringAtletik er som udgangspunkt en konkurrenceidræt, hvor mål og tidtagning er afgø-rende. Det betyder dog ikke, at fokus skal være på, om man er hurtigere end én klasse-kammerat eller ikke kan springe så højt som en anden. Alle elever vil få en succesople-velse, idet de forbedrer deres egen præstation; og i atletik gælder det netop i høj grad om at måle præstationen i forhold til sig selv. I fl ere øvelser kan eleverne med fordel være med til at observere hinanden og give respons på udførelse og forbedring, hvilket kan være en hjælp både i deres egen udfø-relse og i deres forståelse af bevægelsesmønstre.

referenCer/litteratur/links:”lektionsplaner – indeatletik i folkeskolen” 4.-6. klasse. udarbejdet af dansk atletik forbund v/ ronja

• egsmose i samarbejde med dansk skoleidræt.

”atletik for sjov – inspirationskursus til atletik i folkeskolen” 7.-9. klasse. udarbejdet af dansk atletik •

forbund v/ mikkel larsen, anders sækmose og peter riis.

www.dansk-atletik.dk hvor du kan læse om daf atletikmærke og daf bestemmelser for børne- og •

ungdomsatletik. se under ungdomsatletik.

morgen-

stund har

guld i mund


af Bjarne conradSen

mejeriforeningen

undervisningskonsulent hos mejeriforeningen og uddannet folkeskolelærer

fra århus lærerseminarium med linjefag i blandt andet matematik og idræt.


s59


indledningMorgenmaden er det fundament, som vi bygger resten af vores dag på. Et sundt og so-lidt morgenmåltid kan have stor betydning for vores energi og mæthedsfølelse resten af dagen. Et morgenmåltid rigt på frugt, grønt, fuldkorn og magre mejeriprodukter giver langtidsholdbar energi til skolen eller arbejdet.

morgenmad og vanerMorgenmåltidet i det moderne samfund er ikke egentlige fællesmåltider, men indi-vidualiserede tagselvborde, som styres af individuelle præferencer, kræsenhed og deciderede fravalg og tilvalg af morgenmad.

Halvdelen af danskerne bruger mindre end 10 minutter på morgenmaden. Disse 10 •minutter bruges desuden til at læse avis, se tv og tjekke mails.

50 % af alle skoleelever spiser morgenmad alene, hvilket betyder, at der ingen er til •at sikre, at de får spist et godt morgenmåltid eller til at lære dem gode morgenmad-svaner.

generelt bliver der brugt mindre tid på morgenmaden, hvilket medfører, at holdninger, rammer og vaner omkring morgenmåltidet ikke er så fasttømrede. Morgenmaden hø-rer ikke længere blot til i hjemmet, men man ser en stigende tendens til breakfast on the go, hvor morgenmaden i stedet indtages i det offentlige rum. Desuden er der også en stigende tendens til ”breakfast-skipping”, og undersøgelser viser, at i gennemsnit dropper en europæer omkring 20 % af sine morgenmåltider.

morgenmaden er dagens vigtigste måltid!Om morgenen er det lang tid siden, man sidst har spist, og blodsukkeret er lavt. Det betyder, man har mindre energi, og spiser man ikke, får man svært ved at koncentrere sig og være på dupperne. Især børn kan have svært ved at indhente de næringsstof-fer, de har brug for resten af dagen, hvis morgenmaden springes over. Desuden bliver man lettere fristet til at spise fx wienerbrød eller andre fedt- og sukkerholdige snacks i løbet af formiddagen, hvis man ikke har spist morgenmad.

morgen-

stund har

guld i mund


s60


morgenmad og næringsstoffergrundlæggende har vi brug for en sund og varieret kost for at kroppen får de nærings-stoffer, den behøver.

Kroppen skal tankes op med 19 vitaminer og mineraler hver dag. Kombinerer man fuldkorn, frugt og grønt med magre mejeriprodukter , så får man en god portion af de fl este daglige næringsstoffer via sin morgenmad. Mælk indeholder 12 mineraler og vitaminer i en betydelig mængde. Magre mejeriprodukter indeholder de samme næringsstoffer som de federe mejeriprodukter.

Læs mere om morgenmad på www.morgenmælk.dk

morgenmad og indlæringEn ny undersøgelse udarbejdet af Københavns Universitet på foranledning af Fødevare-ministeriet viser, at et sundt og solidt morgenmåltid har stor betydning for koncentra-tionen og kan derfor være med til at øge indlæringen i skolen. Overordnet konkluderer undersøgelsen, at elever som i forvejen får en usund kost også har højere tilbøjelighed til at undlade morgenmaden. Specielt har yngre elever behov for morgenmaden for at kunne bevare koncentrationen og dermed lære bedre. yderligere har en morgenmad med et lavt energiindhold eller et højt indhold af hurtigt omsættelige kulhydrater også en negativ effekt.


s61


fælles mål Dette kapitel tager udgangspunkt i ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekund-skab” Fælles Mål 2009.

sundheds- og seksualundervisning og familie-kundskaB

årsager og betydningUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdig-heder, der sætter dem i stand til at

Beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på •sundhed og seksualitet

handling og forandringUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdig-heder, der sætter dem i stand til at

Opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundheds-•tema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværkOpstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i •fremtiden

fysik/kemi og BiologiFølgende Trinmål efter 9. klasse er fælles for de to fag.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdig-heder, der sætter dem i stand til at

Forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betyd-•ning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer


s62


morgenmadOpgaverne i dette kapitel henvender sig til eleverne fra 8.-10. klassetrin. Opgaverne vil veksle mellem teoretiske og praktiske opgaver, hvor morgenmad vil være i fokus enten via øvelser eller opskrifter. Der er til de enkelte opgaver ikke tilføjet klassetrin, da valget af opgaver afhænger af elevernes kundskaber og færdigheder. Det er muligt at differentiere opgaverne, da hver opgave indeholder én eller flere løsningsmuligheder. Til flere af opgaverne henviser vi til internetsider eller anden litteratur, hvor undervise-ren kan hente yderligere information om emnet.

OPgAVE 1:

undersøgelse om morgenmad Morgenmaden er dagens vigtigste måltid. Denne sætning har alle hørt, men alligevel springer mange morgenmaden over. Målet med nedenstående opgaver er at få ele-verne til at reflektere over egen viden om morgenmåltidet samt måltidets vaner.

Undervisningen kan indledes med en generel drøftelse i klassen om, hvad en god morgenmad er. Ud fra følgende spørgsmål kan diskussionen udvides:

Spiser I morgenmad? •Hvad påvirker jeres valg af morgenmad?•Hvor lang tid bruger I på morgenmad? •Hvad indeholder en sund morgenmad?•Hvordan kan I forbedre jeres morgenmad? •Hvorfor er det vigtigt at spise morgenmad?•

Eleverne kan inddeles i grupper af 3-5 og lave undersøgelse af klassen eller årgangens morgenmadsvaner. grupperne vælger selv undersøgelsens fokusområde. I undersø-gelsen kan eleverne eksempelvis inddrage viden om følgende spørgsmål:

Hvor mange i klassen eller på årgangen spiser morgenmad?•I hvilke omgivelser spiser eleverne morgenmad og med hvem spiser eleverne? •Hvilken morgenmad er mest populær og hvilken morgenmad bliver der reelt spist?•Hvilken morgenmad foretrækker forskellige generationer. Her kan eleverne inddrage •dem selv, deres forældre, samt bedsteforældre. Hvilke fødevarer/retter til morgenmad er de hyppigst spiste? (fx morgencerealier, •drikkevarer til morgenmad, pålæg til morgenmad, brød til morgenmad)?Hvor land tid bruger eleverne på morgenmåltidet?•

Elevernes morgenmadsundersøgelse kan give en faktuel viden om klassens/årgangens morgenmadsvaner. Samtidig er det muligt at sammenligne elevernes morgenmadsva-ner med danskernes morgenmadsvaner generelt, for at se om de samme tendenser gør sig gældende på landsplan.

Det er en god idé, at grupperne fremlægger deres viden for hinanden. Eleverne kan ek-sempelvis lave et illustrativt materiale, der hænges op på skolen, så de andre klasser/årgange kan se undersøgelsesresultaterne. Opgaven kan desuden afsluttes med en diskussion af, hvad I kan gøre for at forbedre jeres morgenmadsvaner.


s63


OPgAVE 2:

spis morgenmad sammenIdéen med at spise en sund morgenmad sammen er at give eleverne inspiration til, hvordan de kan gøre morgenmaden sund og varieret.

forslag til løsningsmuligheder: Lad på skift eleverne i grupper lave morgenmad til klassekammeraterne. Hver •gruppe står for planlægningen og udførelsen af morgenmaden. Eleverne kan hente inspiration fra opskrifter på bilag 1 eller fra Start Smart bogen. Husk på forhånd at have booket hjemkundskabslokalet, så eleverne kan stå og forberede morgenmaden. Eleverne kan vælge at tematisere morgenmaden. Forslag på temaer kan være: ”Mor-•genmad rig på fuldkorn”; ”Trendy grød”; ”årstidens smag på din yoghurt”. Lad hver gruppe skrive en kort begrundelse for valget af morgenmad, som præ-•senteres for deres klassekammerater inden morgenmaden. Lad evt. eleverne tage billeder af deres morgenmad og lad dem lave en planche til klasselokalet.

fakta det anbefales, at morgenmaden bidrager med 20-25 % af det daglige energibehov. en undersøgelse af

danskernes kostvaner viste, at blandt 4-6 årige børn spiste 91 % morgenmad hver dag. tallet faldt med

stigende alder, så der blandt de 15-18 årige kun var 57 %, der spiste morgenmad hver dag. morgenma-

dens energiindhold udgjorde 19 % af det samlede energiindtag for 4-6 årige og 17 % for de 15-18 årige.

kilde: rapporter om danskernes kostvaner: ”børn og unges måltidsvaner 2000-2004” og ”danskernes

kostvaner 1995-2006”. http://www.dfvf.dk/default.aspx?id=8366


s64


opskrift 1:

hindBærCooler

Smoothies er en god og hurtig måde til at få en god start på dagen. Alt efter fantasi og smag kan drikken laves med mange forskellige ingredienser, eksempelvis frugt, bær, mælk, juice, yoghurt og meget andet. Flere opskrifter kan fi ndes i bilag 1.

INgREDIENSER:20 g smuttede mandler•1 tsk fl ydende honning•1 dl vand •2 isterninger•150 g hindbær •1 dl yoghurt (naturel) •

SåDAN gØR DU:Blend mandler, honning og vand meget længe, til det er som mælk. Kom hindbær, isterninger og yoghurt i, og blend til det skummer. Drik straks.

ØVRIgT:Fødevarestyrelsen anbefaler, at frosne bær koges i et minut, før de spises (med mindre de får varmebehandling under tilberedningen). Derved sikrer man, at evt. virus er dræbt. Friske bær skal bare skylles godt, inden de spises.

RELEVANT LITTERATUR ”Start Smart”, Udgivet af Mejeriforeningen. •Bogen kan bestilles på www.morgenmaelk.dk


s65


OPgAVE 3:

dit energiBehov om morgenenNedenstående opgave har til formål at gøre eleverne bevidste om, hvor stort deres daglige energibehov er samt undersøge hvor meget energi, deres morgenmåltid bør indeholde. Morgenmad bør bidrage med 20-25 % af det daglige energiindtag. Forslag til løsningsmuligheder:

Eleverne kan med en lommeregner udregne deres energibehov om morgenen ud fra •bilag 2, der viser det daglige energibehov (gennemsnitsberegning) for 10-15-årige ved forskellige aktivitetsniveauer. Lad eleverne teste, deres energiforbrug på bilag 3 •

OPgAVE 4:

energiindholdet i din morgenmad Målet med denne opgave er at eleverne skal undersøge, hvor meget energi der er i forskellige morgenmåltider og samtidig undersøge, hvordan energien kan forbrændes i aktiviteter på sportspladsen. Forslag til løsningsmuligheder:

Lad eleverne i grupper sammensætte forskellige morgenmåltider. Hvis eleverne skal •se en forskel mellem måltiderne, skal de vælge både sunde og usunde morgenmål-tider. Se sunde morgenmadstips nedenfor samt i bogen Start Smart, der indeholder masser af opskrifter, inspiration og tips til en god morgen. Lad eleverne medbringe emballager hjemmefra på morgenmadsprodukter. Eleverne •skal bruge emballagerne til at sammenligne varedeklarationerne. Eleverne kan eksempelvis se på ingredienslisten, energiindholdet samt næringsstofferne fedt, protein og kulhydrat. Lad eleverne beregne det samlede energiindhold i hvert morgenmåltid. Energi-•indholdet kan dels aflæses på varedeklarationen og eleverne kan også anvende programmet: ”Mål maden”, på www.altomkost.dk > Test dig selv > Mål maden > Morgenmaden. Lad eleverne vurdere/sammenligne måltidernes indhold af energi. •Lad eleverne lave forslag til hvordan de via aktiviteter forbrænder energien fra mor-•genmåltiderne. Hent inspiration fra bilag 3.Lad eleverne udføre deres egne aktiviteter på sportspladsen. •

Eleverne skal være opmærksomme på, at resultaterne fra netprogrammet ”Mål din mad” er behæftet med en del usikkerhed og kan derfor kun være vejledende. Resulta-terne kan give et fingerpeg om energiindholdet i måltidet.


s66


relevante tips og links Energi måles i både kilojoule (kj) og kilokalorier (kcal). En kcal er det samme som cirka 4,2 kj. Anbefalet energifordelingProtein bør udgøre 10-20 % af energien. Det svarer til ca. 75 gram protein for piger og ca. 85gram for drenge pr. dag. Kulhydrat bør udgøre 50-60 % af energien – heraf må højst 10 % af energien komme fra tilsat sukker. Højst 50 gram sukker per dag. Fedt: Bør udgøre 25-35 % af energien. Det svarer til ca. 70 g fedt for piger og ca. 80 g for drenge pr. dag. Varedeklaration og energiberegning www.altomkost.dk > Mad hjemme > Mad og mængder > Når du køber indwww.skoleavisen.com > Nice næringsdeklaration side 16-17

sunde morgenmadstips!gryn (havregryn eller mysli) eller grød af kornprodukter med fx mælk og frisk eller tørret frugt på. grov brød – fx en skive groft rugbrød med ost eller frisk frugt på.Mælkeprodukter – gerne de magre. Fx minimælk som drik eller på havregryn eller grød. Eller syrnede mælkeprodukter uden sukker, men med fx tørret eller frisk frugt på.

Frugt og grønt. Fx kan man servere stave eller stænger af agurker, gulerødder, peber-frugter, æbler, pærer, ferskner, blommer eller grønne ærter. Husk også årstidens friske frugter som jordbær, hindbær, brombær, stikkelsbær, kirsebær eller solbær.

Væske – det kan være alt fra postevand til drikkemælk og eventuelt et enkelt lille glas juice.

Vidste du i øvrigt, at børn og unge spiser meget mere frugt og grønt, når det er skrællet og skåret i stykker, lige til at komme indenbords eller putte på grød eller syrnet mæl-keprodukt med fx mysli.

OPgAVE 5:

morgenmad eller usunde mellemmåltiderBørn, der ikke spiser morgenmad, har typisk et mere usundt kostmønster over hele dagen. Børnene spiser mindre frugt og grønt og mere usunde snacks til mellemmål-tiderne. Usund snack indeholder energi, men bidrager hverken med vitaminer eller mineraler – man tilfører altså kun kroppen ”tomme” kalorier. Det er problematisk, hvis kroppen indtager mere energi end den forbruger – derfor er det en god idé at være aktiv og spise sundt og varieret. Det kan være svært at forholde sig til, hvor meget man skal bevæge sig for at forbrænde specifikke fødevarer. Et godt billede af kroppens forbræn-ding kan gives ved at lade eleverne løbe en passende distance alt afhængig af valget af fødevarer samt mængden.

Forslag til løsningsmuligheder:

Afmål en rute i skolegården, eksempelvis en firkant på 200 meter. Lad eleverne •spise nogle af fødevarerne fra tabel 1 og lad eleverne løbe den distance det kræver at forbrænde den indtagne fødevare. Lav et orienteringsløb hvor posterne er forskellige fødevarer og hvor den mængde •energi, som disse giver, skal løbes væk. Afstanden mellem to poster skal svare til den distance, det kræver at forbrænde energien fra den valgte fødevare.

TABEL 1


s67


Kilde: Fødevaredatabanken www.foodcomp.dk

Tabel 1: Første kolonne viser forskellige fødevarer. Fødevarernes energiindhold er angivet i anden kolonne. Tredje kolonne angiver den distance en person på ca. 55 kilo skal løbe for at forbrænde det totale energiindhold i 100 g af den specifikke fødevare. Tallene er kun cirkatal og beregnet på, at du gennemfører aktiviteten med en moderat intensitet.

Sådan udregner du distancen:Tommelfingerregel: Du forbrænder 4,2 kj pr. kg, du vejer pr. kmPersonens vægt: 55 kiloEnergiforbrug pr. km. = 4,2 kj x 55 kg = 231 kj/kmDvs. at en person på 55 kg forbrænder 231 kj ved at løbe 1 kilometer. Distance (vingummi) = 1482 kj / 231 kj/km = 6,4 km

fødevare* energi pr. 100 g *

diStancepr. 100 g

energipr. Stk

diStancepr. Stk

vingummi 1482 kj 6,4 km 44 kj (3 g) 190 m

guldbarre 2350 kj 10,2 km 71 kj (3 g) 310 m

Æble216 kj 0,9 km 11 kj (5 g) 50 m

mariekiks 1802 kj 7,8 km 72 kj (4 g) 310 m

Saltlakrids 1507 kj 6,5 km 45 kj (3 g) 195 m

kammerjunker 1927 kj 8,3 km 96 kj (5 g) 415 m

fuldkornsrugbrød 855 kj 3,7 km 42 kj (5 g) 180 m

toastbrød, lyst 1073 kj 4,6 km 54 kj (5 g) 235 m

agurk 45 kj 0,2 km 2 kj (5 g) 9 m

letmælk 202 kj 0,9 km 40 kj (20 g) 175 m

Skummetmælk 150 kj 0,6 km 30 kj (20 g) 130 m

gulerod 162 kj 0,7 km 8 kj (5 g) 35 m


s68


OPgAVE 8:

afrunding på forløBetForløbet kan afrundes på forskellige måder, både skriftligt og mundtligt. Klassens normale evalueringsværktøjer kan selvføl-gelig inddrages her.

Morgenmadsudstilling på skolen. •Lav en sund morgenmad for skolens mindste klasser, hvor •eleverne kort begrunder valget af fødevarerne. Tip en 12´er om morgenmad og sundhed. Testen er på bilag 5. •Mundtlig evaluering, under og efter opgaverne. •Lav en liste i klassen, hvor eleverne dagligt kan afkrydse om •de har spist morgenmad inden skoletiden. Afkrydsningslisten kan løbende evalueres. Lav en brochure om sund morgenmad.•Lad klassen benytte logbog/portefolio til en skriftlig evalu-•ering.Lav en ny undersøgelse om morgenmad i klassen. Er der •nogen ændringer i elevernes holdninger og vaner i forbindelse med morgenmad?

OPgAVE 6:

mælkens kemi Børn i alderen 4-14 år foretrækker mælk til morgenmaden i hverdagen. Mælk er morgen-egnet, da det bidrager til dagens første måltid med god protein og en supercocktail af nærings-stoffer. Med undtagelse af vitamin C og jern findes stort set alle vitaminer og mineraler i mælken. Dertil kommer, at mælkepro-teinet er af meget høj kvalitet - det er let fordøjeligt, har en høj udnyttelsesgrad og god mæthed. Undersøg nærmere mælkens kemi med dine elever.

Følgende løsningsmulighederLad eleverne undersøge mælkens indhold af calcium eller lad •dem lave en analyse af mælkens proteinindhold.

På www.mejerigtigklog.dk > Undervisningsmaterialer > Natur/teknik kan læreren hente forsøgsvejledninger til forsøg med mælk og mejeriprodukter.

OPgAVE 7:

sensorikAlle sanser er i brug, når vi spiser. Men de er ikke nødvendigvis bevidst i brug. Vores smagsoplevelse afhænger både af smags-, lugte-, syns-, føle- og høresansen.

Der er grundlæggende 5 smage, nemlig sødt, surt, salt, bittert og umami. Disse smages forskellige steder i munden. En detaljeret beskrivelse af de enkelte smage er på .

Forslag til løsningsmuligheder:Lad eleverne smage på forskellige fødevarer og lad dem dele •fødevarerne ind efter de 5 grundsmage, se bilag4 Lav en blindsmagning og lad eleverne gætte, hvad de smager •på. Hvis eleverne holder sig for næsen bliver denne øvelse sværere, da en stor del af vores smagsoplevelse afhænger af lugtesansen. Lad eleverne smage på en bestemt fødevaregruppe fx ket-•chup og udvælg 3 forskellige producenter. Eleverne må ikke kende de enkelte producenter, så sørg for at fremvise produk-terne i ens emballage. Eleverne sammenligner produkternes grundsmage, konsistens, udseende og duft. Afslutningsvis finder eleverne deres favoritprodukt og begrunder valget.

De 5 grundsmage

umanilagres i mundhulen

bittertpå tungens bagerste del

surtpå siden

saltpå overkanten

sødtpå tungespidsen


s70

Bilag 1 - Morgenmadsopskrifter

morgenmadsopskrifter

opskrift: powergrødgrøden giver dig lidt mere end halvdelen af den daglige mæng-de fuldkorn, du helst skal have.

1 spsk rugkerner, knækkede og udblødte•1 dl havregryn•1/2 dl hirseflager•3 dl mælk, skummet- el. minimælk•1 tsk solsikkekerner•lidt salt•

Rugkernerne dækkes med vand og stilles i køleskabet til næste dag. Udblød evt. nok rugkerner, så du har til hele ugen. Alle ingredienser kommes i en gryde og koges op under omrøring. Smages til med lidt salt. grøden har den rigtige konsistens efter ca. 5 min. ved jævn varme.

TIP:Solsikkekernerne kan erstattes med hørfrø, sesamfrø, birkes eller hakket, tørret frugt. Server gerne grøden med årstidens frugt eller bær.

smoothieopskrifterSmoothies er en god og hurtig måde til at få en god start på dagen. Alt efter fantasi og smag kan drikken laves med mange forskellige ingredienser, eksempelvis frugt, bær, mælk, juice, yoghurt og meget andet.

lektieshot med banan og lakridsIngredienser:

6 isterninger•1 banan (ca. 100 g)•2½ dl mini-, let- eller skummetmælk•1½ spsk friskpresset citronsaft•1 spsk sukker•¼ knust engelsk lakrids•

SåDAN gØR DU:Kom isterninger og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. eller til isen er knust. Smag til og fordel drikken i kolde glas. Drik straks.

morgenstarter med jordbær og citronINgREDIENSER:

150 g frosne jordbær•2½ dl let-, mini- eller skummetmælk•2 tsk friskpresset citronsaft•1 tsk sukker•Evt. friske jordbær til pynt•

SåDAN gØR DU:Kom jordbær og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend ved højeste hastighed til blandingen er ensartet. Smag til og fordel drikken i kolde glas. Drik straks.

aftensmoothie med vandmelonINgREDIENSER:

4 isterninger•½ vandmelon (ca. 450 g)•2½ dl let- eller minimælk•1 tsk vaniliesukker•Evt. vandmelon i tern til pynt•

SåDAN gØR DU:Skær melonen i mindre stykker og fjern eventuelle kerner. Kom melon, isterninger og øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend til isen er knust. Smag til og fordel den i kolde glas og servér straks.

morgenstyrke Myslifrugt med kærnemælk

(1 pers.) 50 g fedtfattig mysli•50 g appelsin i fileter •50 g æble i tern•20 g rosiner•20 g soltørrede kirsebær eller tranebær •25 g grofthakkede mandler •100 g melon i tern eller kugler •2 dl kærnemælk •1 spsk flydende honning •1 speltbolle •

Bland myslien med frugterne, og rør kærnemælken med hon-ning i en skål. Kom frugtmyslien over kærnemælken ved serve-ring, og spis en speltbolle, når myslien er indtaget.


s71

Bilag 1 - Morgenmadsopskrifter

speltboller (hæver natten over) (20 stk. – kan fryses) •25 g gær •5 dl vand•2 dl surmælksprodukt (fx kærnemælk, A38 eller yoghurt naturel) •2 dl grove, valsede speltflager •1 spsk olie•1 spsk salt •150 g durummel •200 g fint speltmel •ca. 400 g hvedemel •

•Rør gæren ud i vand, tilsæt syrnet mælkeprodukt, speltflager, olie, salt, durummel og speltmel, og rør rundt. Kom melet i lidt efter lidt og rør til det er som en sammenhæn-gende formbar, men klistret masse. Læg plastfilm over skålen, og stil på køl natten over. Tag med en ske, og sæt store skefulde på bagepapir den næste dag. Lad dem efterhæve i 20-30 min. Pensl med æg, og drys med speltflager. Bages midt i ovnen ved 225 grader i 15-20 min.


s72

Bilag 2 - Energibehov

energiBehov

Dagligt energibehov for 10-15 årige ved forskellige aktivitetsniveauer (kj/kg/dag)

Vigtigt at være opmærksom på, at tabellerne med beregnet energibehov ikke gælder for overvægtige børn.

Vigtigt at være opmærksom på, at tabellen med beregnet energibehov for 12-årige drenge og piger er baseret på gennemsnitsbetragtninger og derfor ikke nødvendigvis er gældende for alle 12-årige børn.Kilde: www.madklassen.dk

eksempel:

energibehov ved forskellige aktivitetsniveauer (kj/d)

let (lidt aktiv)

moderat (rimelig aktiv)

Høj (meget aktiv)

dreng 12 år (39 kg) 8580 9750 10920

pige 12 år (40 kg) 7700 8600 9600

drenge let (lidt aktiv) moderat (rimelig aktiv) Høj (meget aktiv)

10 år 250 285 315

11 år 235 265 295

12 år 220 250 280

13 år 210 235 265

14 år 205 230 265

15 år 200 225 260

piger let (lidt aktiv) moderat (rimelig aktiv) Høj (meget aktiv)

10 år 220 250 280

11 år 200 230 255

12 år 190 215 240

13 år 180 200 225

14 år 165 190 210

15 år 150 180 200


s73

Bilag 3 - Energiforbrug

energiforBrug

Energiforbrug pr. time.

Kilde: www.skoleavisen.com Energiforbruget er udregnet for en person med en vægt på 45 kg og ved moderat intensitet. Tallene er kun vejledende, da energiforbruget bl.a. afhænger af vægt, stof-skifte og fysisk form.

middel energiforbrug

Spille frisbee 600 kj

Slå græs 900 kj

Hurtig gang 1098 kj

ride 798 kj

vaske gulv 1050 kj

danse 1128 kj

gå med hunden 828 kj

Spille badminton 1098 kj

løbe på skøjter 1158 kj

middel/højt energiforbrug

cykle 1230 kj

Svømme 1686 kj

Spille fodbold 1308 kj

gå op ad trapper 1698 kj

Spille tennis 1530 kj

Højt energiforbrug

løbe 1884 kj

Sjippe 1902 kj

lavt energiforbrug

Se tv 198 kj

vaske op 426 kj

Spille musik 510 kj

kysse 204 kj

Støvsuge 480 kj

Spille volleyball 570 kj

Sove 255 kj

Børste tænder 480 kj


s74

Bilag 4 - Smag på...

Smag på...

SødtSukker, honning, sirup, moden og tørret frugt, fløde og sødmælk

SurtCitron, eddike, vin, kærnemælk, yoghurt og andre syrnede mejeriprodukter

SaltSalt, soja, kapers, saltet kød og fisk, samt hvid ost i saltlage

BittertKaffe, mørk chokolade, mandler, kål, salat og rygeost

UmamiKød, fisk, asparges, svampe, tang, bouil-lon, lagrede oste og parmesan

Fødevare Duft Surt

Sødt

Salt

Bitter

Umami

Udseende/konsistens

De 5 grundsmage

Umamilagres i mundhulenBittertpå tungens bagerste delSurtpå sidenSaltpå overkantenSødtpå tungespidsen


s75

Bilag 5 - Tip en 12’er

Hvorfor er det sundt at spise morgenmad?r For at man ikke skal tabe sigr For at man kan vågner For at kroppen kan tanke op til dagens aktiviteterr Det er i virkeligheden ikke sundt

Hvilke 3 ’ingredienser’ giver tilsammen denideelle morgenmad?r Smør, hvidt brød og syltetøjr Æg, ost og hvidt brød r Fuldkorn, frugt/grønt og magre mejeriprodukterr Gulerødder, æbler og appelsiner

Hvorfor er det usundt at spise morgenmads-produkter med meget sukker?r Man bliver nemt svimmelr Man får for mange vitaminer og mineralerr Man får kun tomme kalorier og bliver hurtigt sulten

igenr Man bliver hyperaktiv

Hvad er tomme kalorier?r Kalorier, der ikke vejer ret megetr Kalorier uden farver Kalorier, som der ikke følger næringsstoffer medr Kalorier, der ikke kan ses med det blotte øje

Hvor meget mælk bør man drikke om dagen?r 2 liter magert mælkeproduktr 1 liter magert mælkeproduktr ½ liter magert mælkeproduktr Ingenting

Hvor meget motion skal børn og unge under 18 århelst have?r Mindst 2 timers intensiv fysisk træning om dagenr Mindst 15 minutters moderat fysisk aktivitet om da-

genr Mindst 1 times moderat fysisk aktivitet om dagen + 2

gange 20-30 min. med høj intensitet om ugenr Mindst 10 minutters moderat fysisk aktivitet om da-

gen

Hvorfor har mange teenagere ingen appetit ommorgenen?r Mange pubertetsbørn spiser chips om nattenr Mange pubertetsbørn mister appetitten, når de går i

badr Deres biologiske ur ændrer sig, så de er trætte om

morgenenr Mange pubertetsbørn mister appetitten af at sms’e

om morgenen

Hvad er fuldkorn?r Korn, der har stået i blød og er fulde af vandr Popkorn fulde af saltr Hele kerner af korn - og mel malet af korn med hele

kernerr Mel, der er malet af korn uden skaller

Hvordan anbefales det, at energien i den dagligekost fordeler sig mellem fedt, kulhydrat ogprotein?r Mindst 50 % fra fedt, 40 % fra kulhydrat og 10 % fra

proteinr Højst 10 % fedt, 60 % fra kulhydrat og 30 % fra pro-

teinr Ca. 30 % fra fedt, 50-60 % fra kulhydrat, 10-20 % fra

proteinr Højst 20 % fedt, 60 % fra kulhydrat og 20 % fra pro-

tein

Hvornår tager man på i vægt?r Når man drikker mælkr Når man drikker sodavand:r Når man får flere kalorier, end man forbrænderr Når man drikker alkohol

Hvor meget væske anbefaler Fødevarestyrelsen, at man i alt drikker om dagen?r 4 literr 3 literr Ca. 1-1,5 literr 1/4 liter

Hvad gør fuldkorn velegnet som morgenmad?r Det virker opkvikkender Det fordobler koncentrationsevnenr Det mætter længe og giver gode fibre og mineralerr Det giver et sukker-kick

Tip en 12’erP

”kom ind i kampen for en sundere livsstil”


SPONSOR:

SAMARBEjDSPARTNER:ARRANgØR:MEDARRANgØR Og

HOVEDSPONSOR:

aktiv rundt i danmark inspirationshæfte 8-10

Documents