rundt om sunde børn

Karen Nørby Ernæringsterapi www.karennorby.dk 2752 9036

Rundt om sunde børn

Foredrag af Karen NørbyErnæringsterapeut

www.slideshare.net/karennorby


Program

Del 1. Blodsukker, sukker, fedt og protein Økologi og madspild

Del 2. Mad i hverdagenSmåtspisende børnAnbefalinger

Del 3. VidendelingHvad kan I forbedre/ændre?

Pause kl. 10.45


Udvikling i kosten

Jægere og samlere 100.000 generationerJordbrug 500 generationerIndustrialiseringen 10 generationer

Raffineret og industrielt fremstillede mad2 – 3 generationer


Statistik

Statistikken er skræmmende:

Kun hvert tredje danske barn spiser frugt og grønt dagligt Mere end 80% spiser for meget sukker og dårlig fedt 1 ud af 5 danske børn rører sig for lidt Hvert femte barn er overvægtig

(kilde: Hjerteforeningen og fødevarestyrelsen).


Dagens måltider skal:

Dække barnets behov for energi, vitaminer og mineraler Udvikle barnets evne til at spise Udvikle barnets spisevaner Give lyst til at spise mad, der smager godt Rumme et godt samvær med andre mennesker

1,2 millioner børn og unge spiser hovedpartenaf deres mad væk fra hjemmet


De officielle kostråd

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Vælg fuldkorn Spis mad med mindre salt Spis fisk Vælg magert kød og kødpålæg Spis mindre sukker Spis mindre mættet og ødelagt fedt Vælg magre mejeriprodukter Drik vand


Vitaminer, mineraler og energigivende stoffer i maden

GrøntsagerGiver kostfibre, A, B6, C, Mg, jern

og kalium

FrugtGiver kostfibre, B6, C og

folinsyre

Kornprodukter og kartoflerGiver energi, kulhydrat, kostfibre, E, B, mg, jern,

zink, jod og kalium


Vitaminer, mineraler og energigivende stoffer i maden

FiskGiver protein, D, B12, jod, selen

og omega 3

Kød, æg, bønner, linser og mælk

Giver energi, protein, fedt, A, D, B, jern, zink,

kalk, jod og selen.

FedtstofferGiver energi, forskellige

fedtsyrer, A og E


Blodsukker

En bolle

Frugt Lidt brødog grønt

Brød Pasta med ketchup


Blodsukker

Grødog æg

Knækbrød og æble

Fiske-frikadeller,grønt og rugbrød

Rugbrød, smør og banan

Kylling med grønt og ris


Sandheden om sukker:

• Hvide sukker – ingen næringsstoffer• Tager plads op for sund mad• Ustabilt blodsukker • Fremmer hyperaktivitet• Tænder – skadelig bakterieflora• Overvægt• Afhængighed/stimulans• Hæmmer vores immunforsvar• Diabetes, kolesterol m.fl.


Sukker anbefalingerMaksimum indtag

Alder Gram Spsk. Sukkerknalder

Børnehave-Børn

30 g 2 spsk. 15 stk.

Skolebørn 50 g 3 spsk. 20 stk.

Voksne 60 g 4 spsk. 30 stk.


Skjult sukker

• ½ l drikke yoghurt 20 stk. sukker• 1 l Cultura 30 stk. sukker• 1 portion guldkorn 12 stk. sukker• ½ l kakaomælk 23 stk. sukker• ½ l sodavand 25 stk. sukker

• Ketchup, pålæg, sild, brød…


Sukker – nej tak!Værst

Kunstige sødestofferHvidt sukkerRørsukkerHonning, ahornsirupStevia, Sukrin, BirkesødTørret frugt

Frisk frugt(vanilje og kanel)

Bedst


Fedt er livsvigtigt!

• Smidige cellemembraner• Smører huden og leddene• Nerveceller • Optagelse af de

fedtopløselige vitaminer• Stabiliserer blodsukkeret • Energi • Hjertet• Syn


Fedtstoffer er blandinger!

Fedtstof Mættet fedt EnkeltumættetOmega 9

Flerumættet Omega 3 og 6 ÷ opvarmning

Smør 62 35 3

Kokosolie 86 8 4

Olivenolie 14 79 7

Kærgården 40 28 8

Rapsolie 10 60 30


Cellefedt, mættet fedt og ødelagt fedt

Cellefedt:•Frø og kerner•Mandler og nødder•Oliven •Planteolier•Avokado•Fede fisk •Fiskeolie

Mættet fedt:•Kød fra landdyr•Mælk, ost, smør, fløde•Kærgården

Ødelagt fedt:•Margarine,•Junk food, pomfritter


Hvad skal vi stege I?Hvad skal vi smøre på brødet?

Smør Stege eller på brødetOlivenolie StegeKokosolie StegeRapsolie Bagning og dressingØko majonæse På brødetPesto På brødetØko kærgården På brødet

Olier skal være koldpressede, økologiske og opbevares køligt og i mørke flasker.


Becel

Becel FlydendeIngredienser:• Vegetabilsk olie (80%) (solsikkeolie,

rapsolie og hørfrøolie i variabelt mængdeforhold), vand, helt hærdet rapsolie, kaliumklorid, surhedsregulerende middel (citronsyre, kaliumcitrater), emulgator (solsikke- og SOJALECITHIN), aroma, farvestof, vitamin A og D.


Protein

MætterGiver langsom energiByggestenSignalstofferJern, B-vitaminer m.fl.

Kød, fisk, æg, mælkeprodukter, bønner, linser, kikærter, nødder, mandler, korn


• Vitaminer• Mineraler• Godt fedt• Fibre

NæringsindholdPr. 100 g

Hvede, sigtet Hvede, hel

Kostfibre 4 g 12 g

Godt fedt 1 g 1,5 g

Calcium 17 mg 30 mg

Spis fuldkorn


Indhold af gluten

Hvede Rug Havre Byg

70 mg/g 6 mg/g 1 mg/g 0,5 mg/g

Gluten udgør op til 80% af protein i kornSvært at nedbryde


Tilsætningsstoffer og farvestoffer

• Forsøg viser at tilsætningsstoffer og farvestoffer gør børn hyperaktive.

• I 2004 udfører John Warner fra England et forsøg med 277 børn, som ikke er startet i skole. Det viser, at tilsætningsstoffer medfører hyperaktivitet hos børn. Dosis lå under normal for denne gruppe.

(Arch Dis Child 2004;89:506-511)


Hvad kan I gøre i dagligdagen?

ØkologiServer sund mad uden kemiMotion og frisk luftMakeup, sæbe, creme, rengøringsmidler

Køb økologisk eller rene produkter fx Svanemærket


Hvorfor økologi?

• Miljø – bevare en rig og ren natur• Dyrene har bedre forhold• Sprøjtegifte – cocktaileffekten ikke undersøgt• Sprøjtegifte kan give misdannelser hos drengebørn• Hensyn til de næste generationer• Begrænse cancer, allergi, eksem m.fl.• Undgår madsminke og GMO


Undgå madspild og få råd til mere økologi

• Danmark har et madspild på 540.000 ton om året • Det koster danskerne årligt 16 milliarder kroner• Storkøkkener smider 1/3 ud dagligt• Danske familier smider 20% af deres mad ud hver måned

Der er råd til mere økologi, hvis du…… ikke smider mad ud… erstatter kød med årstidens grønt, bønner, linser og korn… dropper skive-skåret pålæg og køber et reelt stykke kød… genbruger rester… primært køber årstidens grønt og frugt


Undgå madspild og få råd til mere økologiPasta:Lægges i blød natten over og fyldes i ny dejPastasalat, supper, ristes i ovn eller på panden i olieBrød:Kan ristes, fryses eller lægges i blød natten over og fyldes i ny dejGrønt:Gulerodsskræller i ovn som tilbehørGrøntrester i brød, fars og suppeSkift tomater og agurk ud med årstidens grønt (billigere og bedre for klimaet)Brug flere bønner, linser og kikærter (billiger end kød)Fyld grønt i farsretter og fiskefrikadeller1 kg hakket kød tilsættes 300 g grønt (1/3 kød erstattes med grønt)Grønt fra dagen før blendes med i en hummus


Mad i praksis


Tallerkenmodellen

RugbrødRis, kornHavregrynKartofler

Frugt og

grønt

Kød, æg, fisk, bønner, linser, nødder, kerner,avocado, olier

Fedt 30-40%Protein 15%Kulhydrat 45-55%


Det behøver ikke være kedeligt


Tidspunkter for måltider

Morgenmad

Mellemmåltid

Frokost

Mellemmåltid

Aftensmad

7

9

12 12

14

18

16 Mellemmåltid


Frokost

Groft brød fx rugbrød Pålæg – fiske, æg og kød Hummus, avocadomos Grønt Rester fra aftensmaden

Små madder


UgeplanDag Menu

Mandag Små rugbrødsmadder med omelet og broccolipålæg og revet broccolistok

Tirsdag Fiskefrikadeller med hjemmelavede pomfritter og gulerodssalat

Onsdag Medisterpølse med ildsalat (rødbede),rugbrød samt sød sennep

Torsdag Små rugbrødsmadder med varm leverpostej, fiskepålæg og gnavgrønt

Fredag Suppe med grøntresterKan jævnes med grød, ris og linserEller grød med frugtkompot

Mad i temaer: hulemad, halloween, gamle dage, uhygge, prinsesser


Drikkelse

Vand slukker tørsten og renser kroppen!


Komælk!

• Slimdannende?• Mellemørebetændelse?• Svært at fordøje?• Autisme/ADHD?• Allergi fremkaldende?• Prostatacancer• Acne• Indeholder mættet fedt


Mælk giver højere dødelighed og flere knoglebrud

• Svenske forskere har i 20 år fulgt 61.000 ældre kvinder og 45.000 ældre mænd.

• Det viste sig, at for hvert glas mælk kvinderne drak om dagen, blev deres dødelighed øget med 15%. For mændene var tallet kun 3%.

• Det viste sig, at kvinder, der drak mere end tre glas mælk om dagen, havde 16% større risiko for knoglebrud og hele 60% større risiko for at brække hoften, end dem der ikke drak mælk.

• Karl Michaëlssonet et al. Milk intake and risk of mortality and fractures in women and men: cohort studies. Published 28 October 2014


Anbefalinger komælk!

Alder MælketypeUnder 6 mdr. Modermælk eller erstatning

6-9 mdr. Modermælk eller erstatning

9-12 mdr. Modermælk eller erstatningMax. 100 ml. mælkeprodukter i madlavningen dagligt

1-2 år Letmælk, A38, tykmælk, sødmælks-yoghurt. Ca. 350 ml. i døgnet

2 år Skummælk, kærnemælk, minimælk alle surmælksprodukter


AnbefalingerFedt 30-40% af energien må komme fra fedtSukker Maksimum 2 spsk. eller 15 sukkerknalderSalt Indeholder natrium, binder vand i kroppen, forhøjet blodtryk,

nyrerneikke udviklet. Et barn på 2 år der vejer 15 kg må få 2,5g - voksne 5-7g

Rosiner 1-3 år maks. 50 g pr. uge pga. skimmelsvampTørret frugt Bedre end rosiner, men klistre på tænderne og højt energiindholdHonning Indeholder en bakterie, som kan give botulisme (lammelser) ok fra 1 årMælk Fra 1 år. Gluten Fra et ½ år, men variation i korntyperne.Fisk Under 3 år undgå store rovfisk som fx tun, men andre fisk er vigtigeNødder Hakkes eller blendes - risiko for fejlsynkningKerner Hørfrø og solsikkekerner indeholder cadmium - overdriv ikkeRisHar et naturligt indhold af arsen, kræftfremkaldende – overdriv ikkeKanel To typer kanel, kassia- og ægte kanel (Ceylon). Kumarinindholdet i

kassiakanel er højt og kan give leverskader. 1-2 år 0,3 g kassiakanelBær Frosne bær koges 1 minut. Undgår rå hyldebær.

Drop beregninger, få det til at smage godt, så der kommer noget ind i munden


Småtspisende ogkræsne børn

Helt naturligtKommer ofte i 2 års alderenHvorfor?

Det er helt normalt, at børn skal smagepå maden 3, 5 eller 7 gange, før devender sig til en ny fødevarer


Småtspisende ogkræsne børn

• Tallerkenfordelingen• Maden skal se indbydende ud• Bland ikke grøntsagerne sammen• Inddrag barnet i madlavning• Inddrag barnet i borddækning• Hvis køkkenhave, tag barnet med ud at ”høste”• Ro omkring måltidet• Skjul råvarer i maden fx blendede supper• Lad dem pille i mad fx i en mdr. hver formiddag• Ha’ en konstruktiv dialog med forældre og personale


Du får forhåbentlig:

• Rolige og glade børn• Raske børn• En nemmere hverdag• En bedre fremtid for barnet• Du gør noget for dit eget helbred • Du får mere energi• Det er sjovt at udvikle sig


Hvad kan du forbedre hjemme hos dig?


De vaner, som grund-lægges i barndommen,tages ofte med ind i voksenlivet

www.slideshare.net/karennorbywww.karennorby.dkwww.altomkost.dkwww.frugtfest.dkFacebook: DagplejessundemadMad i dagplejen - fødevarestyrrelsen

http://www.karennorby.dk/

http://www.altomkost.dk/

http://www.frugtfest.dk/

rundt om sunde børn

Documents