Danmarks Naturfredningsforenings

Ideer og aktiviteter til leg og læring om affald

Affaldsindsamling 2013

Landsindsamling af affald

Affaldsindsamling 2013 − inspiration til en god dag

Affald for en god sag

Bytte, bytte købmand

Genbrugsguld

Fra skrot til serenade

Vraggods eller værdi?

Temaundervisning i naturfagene

”Cigaretskoddet og engangslighteren”

Mere viden om affald

Titel: Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling 2013 − Ideer og aktiviteter til leg og læring om affald

Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening, marts 2013

Tekst: Lykke Hjorth Klos, Ole Laursen, Susie Langebæk

Illustrationer: Knud Andersen, Theis Andersen

Fotos: DN, Lene Mikkelsen, Helle Jorgensen, Ditte Valente, Jan Skriver, Marianne K. Petersen, Finn Egholm, Ole Laursen, Lars Aarø, Lykke Hjorth Klos

Layout: Jakob Andresen, Danmarks Naturfredningsforening

Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S

Hæftet kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten

1

2

4

6

8

12

14

16

18

20

Landsindsamling af affaldHvert forår deltager børn fra hele Danmark i Danmarks Naturfrednings-forenings affaldsindsamling i naturen. Børnene er med til at fjerne mange tons affald. Samtidig lærer børn og voksne rundt omkring i skoler, fritids-ordninger og børnehaver en masse om affald, genbrug, sortering, kredsløb, ressourcer og naturen. Takket være den store, fælles indsats får vi en renere og smukkere natur, der også bli-ver et sikrere levested for de vilde dyr.

I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være med til at sikre, at børn kan vokse op i et land, hvor vi passer godt på vores naturressourcer, og hvor vi kan møde smuk, spændende og ren natur med masser af liv og oplevelser.

Inspirationshæftet her er udgivet både til jer, der deltager i indsamlingen, og til alle andre, der gerne vil arbejde aktivt med affald, genbrug og natur.

På hjemmesiden www.dn.dk/affald kan du læse meget mere om affaldsindsamlingen. Følg med i, hvor meget der bliver samlet ind, og hvad børnene finder. Tilmeld dig årets indsamling, og find links til mange andre gode affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.

Læs mere om indsamlingen, og meld jer som indsamlere

1

Affaldsindsamling 2013Inspiration til en god dag

De sidste 8 år har hundredtusindvis af børn i alle aldre sammen med deres lærere og pæda-goger deltaget i affaldsindsamlingen. Der har været fantastiske projektuger for alle 700 børn på en skole og spændende og sjove forløb på en time for to småbørn hos en dagplejemor.

Det korte forløb (et par timer)

Hvis tiden er knap, eller I bare mest er til spontan af-

faldsindsamling, så er her en række råd til, hvordan

I alligevel får meget ud af dagen. Find et lille og

overskueligt område i nærheden af skolen eller

institutionen. På selve dagen laver I en kort in-

troduktion til affaldssortering. I kan evt. med-

bringe en lille sæk med nøje udvalgt affald,

som skal sorteres. Den skal indeholde al-

mindeligt forekommende affald som f.eks.

glas, metal, papir og plastik.

Børnene grovsorterer undervejs i ind-

samlingen. I kan evt. dele dem i hold,

som hver samler en type affald. Bør-

nene kan undervejs skiftes, så de får

prøvet at samle og sortere de for-

skellige typer affald. Slut af med

at sortere og tale om affaldet.

Hvor kommer det fra? Hvor skal

det hen? Hvad kan det bruges

til? Hvorfor skal det ikke ligge

i naturen?

1

Det lidt længere forløbSom forberedelse til selve affaldsindsamlingen kan I lave et tema om affaldssortering. Snak også

gerne med børnene om nedbrydningstid, genbrug og genanvendelse. I kan læse mere og hente materialer elektronisk her: www.dn.dk/affald – klik på ’skoler og institutioner’.

Mindre børn kan med fordel spille ”Hjælp skovsvinet”, som også giver træning i sortering. Spillet har I fået tilsendt i velkomstpakken i 2013. Det kan også be-stilles på hjemmesiden. Med de lidt ældre kan I se en eller flere af filmene fra affaldetsvej.dk eller dn.dk/affald/Skoler og institutioner/Affaldsfilm.Hvis I har tid til det, kan I besøge den lokale gen-brugsplads. Nogle steder har de en formidler, der

viser rundt på pladsen.

Måske har I allerede en ide om, hvor I vil samle affald. Ellers kan I tage på en gåtur og finde et egnet sted med både natur og affald. Måske vælger I to forskel-lige steder, hvor I kan sammenligne affaldet – f.eks. strand og skov. Hvis I på indsamlingsdagen får brug for nogle ekstra hænder, kan I spørge, om nogle for-ældre kan hjælpe. Slut af med at sortere og tale om affaldet. Hvor kommer det fra? Hvor skal det hen? Hvad kan det bruges til? Hvorfor skal det ikke ligge i naturen? Som afslutning på forløbet kunne I måske kigge på klassens/skolens egen affaldshåndtering og -sortering.

2Det har givet en masse erfaring og ideer, som vi gerne vil give videre i dette hæfte. Her er to ideer til forløb – et kort og et lidt længere. Skal I plan-lægge større/længere forløb eller arbejde med et bestemt tema, kan I finde masser af aktiviteter på hjemmesiden.

2

I kan meget nemt konstruere en ”affaldsfanger”. I skal bruge en stok, gren eller kæp. I den ene ende af stokken banker I et langt søm tværs igennem, så det stikker et stykke ud på den anden side. I kan også skrue en lang skrue igennem. Sørg for, at stokken passer med jeres højde. Den skal være lige så lang som afstanden fra jeres fod til jeres hofte. Med søm-en-den samler I affaldet op og slipper dermed for at bøje i ryggen, hver gang I finder et stykke affald.

Hvad skal vi have med? • Affaldssække (fra deltagerpakken)

• Handsker i børnestørrelse

• En eller flere spande til glasaffald og andre skarpe genstande

• Refleksveste for større synlighed

• Vaskeservietter

• Trækvogn til større affald

• Affaldsfanger (se boksen ’Tips og tricks’)

Tips og tricks

Hvem tager skraldet?Som indsamlere har I selv ansvaret for, at af-faldet bliver sorteret og afleveret de rigtige steder efter indsamlingen. I kan måske få hjælp af pedellen og eventuelt tage kontakt til kommunen eller den lokale genbrugsplads. På den måde kan I være sikre på, at I kan komme af med affaldet og få det afleveret de rigtige steder. Nogle steder har man løst problemet ved hjælp fra forældre, der kører på genbrugspladsen med affaldet.

I kan læse mere om affaldsindsamlingen på www.dn.dk/affald

3

Affald for en god sagMange af de ting vi smider ud eller gemmer i skuffer og skabe, kan være til stor glæde for andre mennesker – både her i Danmark og i andre dele af ver-den. Ved at genbruge flere ting (og købe færre), er vi alle med til at minimere den samlede mængde af affald.

Når I nu alligevel i forbindelse med affaldsindsamlingen har fokus på sorte-ring, genbrug og genanvendelse, så får I her et par ideer til, hvordan I kan hjælpe miljøet, samtidig med at I støtter en god sag.

Send cykler og briller til AfrikaI skuret står en gammel, men funktio-nel cykel. I kommodeskuffen ligger et par briller med sidste års design. Efter et stykke tid ender de i kælderen eller på loftet, og til sidst bliver de måske smidt ud. Det er rigtig ærgerligt, for rundt omkring i verden er der mange mennesker, der kunne have fået glæde af dem. Et par briller med den rigtige styrke kan have en afgørende betydning for f.eks. en afrikansk skoleelev. Det samme gælder vores aflagte cykler. I store dele af Afrika bruger man mange timer til fods hver dag for at komme i skole eller på arbejde. I kan finde mere om indsam-linger af briller og cykler, hvis I søger på nettet.

4

Et hjælpende trykHver gang I afleverer pantflasker, har I mulighed for både at hjælpe miljøet og støtte et godt for-mål. I mange dagligvarebutikker med pantautoma-ter kan I med blot et enkelt tryk donere hele eller dele af pantbeløbet til et godt formål.

Din gamle mobil kan forhindre børneulykker80 procent af danskerne gemmer på én eller flere

mobiltelefoner, som de ikke bruger. På et tidspunkt

ender mange endda i skraldespanden – til skade for

miljøet. Mobiltelefoner skal afleveres som elektronik-

affald – eller endnu bedre: støtte en god sag. Børne-

ulykkesfonden har lanceret en kampagne, hvor de

indsamler brugte mobiltelefoner. For hver mobil får

Børneulykkesfonden cirka 40 kroner, somgår til forebyggelse af børne-ulykker i Danmark. Vi har i 2013 lagt indsamlingsmateriale fra fonden i deltagerpakkerne til affaldsindsamlingen. Når I

samler ind, kan I både hjælpe miljøet, forebygge børne-ulykker i Danmark og deltage

i lodtrækningen om flotte præmier. Læs mere om kampagnen på www.borneulykkesfonden.dk

Brugte ting kan hjælpe mennesker i nødRøde Kors er verdens største hjælpe-organisation. De hjælper mennesker i nød over hele verden. Dansk Røde Kors skaffer blandt andet penge til hjælpear-bejdet gennem indsamling af genbrugs-ting. På den måde kan gammelt tøj og andre ting lette den daglige kamp for livet efter for eksempel jordskælv eller oversvømmelse for mange mennesker. Dansk Røde Kors har over 1100 contai-nere til genbrugstøj og sko stillet op rundt omkring i Danmark.

Genbrugstøjet sorteres, og en del sæl-ges i de cirka 200 Røde Kors-butikker rundt omkring i landet. Andet sendes direkte til børn og voksne i udviklings-landene eller til katastrofeområderne. Hvis tøjet er i stykker, sælges det til nogle, der laver det om til genbrugs-stof eller tvist. I kan få mere at vide om Dansk Røde Kors og finde en tøjcontai-ner eller en genbrugsbutik, hvor I bor, på hjemmesiden www.drk.dk. På nettet kan I finde mange flere organisationer og private, der indsamler tøj, legetøj og andet til et godt formål.

5

ByttedagDet kan være en rigtig god ide at holde en byttedag for børn. Her kan I bytte det

legetøj, bøger, spil, musik og andet, som børnene er blevet for store til eller ikke leger med mere. Sørg for at lave nogle regler for, hvordan der byttes, og hav altid nogle voksne, der sørger for, at al-ting går retfærdigt til. Det er naturligvis vigtigt, at ingen går hjem og er kede af det, og at ingen bliver snydt. Det legetøj, der er tilbage, når dagen er slut, kan måske samles til en legekasse i børnehaven eller fritidsordningen. I kan måske også bare lave en indsamling af brugt, men godt legetøj til børnehaven.

Bytte, bytte købmandRundt omkring i skabe, i kældre eller på lofter ligger der masser af ting, der aldrig bliver brugt. Her er nogle ideer til, hvordan I kan genbruge nogle af alle de fine og gode ting, der ellers bli-ver smidt væk eller ligger og samler støv.

ByttereolHvis I har et ledigt hjørne på skolen eller i børnehaven, kan I sætte en reol op, der fungerer som permanent byttecentral. Her kan børnene aflevere deres brugte bamse, når den ikke længere vil krammes, og her kan de måske finde lige netop det Nintendospil, de længe gerne har villet prøve.

Hvis I har mere reolplads, kan I måske opfordre forældre til at aflevere brugt børnetøj, som andre forældre på skolen eller i børnehaven kan få glæde af. Brugt børnetøj er altid i høj kurs. Især i perioder, hvor børn vokser meget, og de langt fra når at slide tøjet op, før det er for småt. På den måde får man ryddet op i skuret eller på loftet til glæde for andre og miljøet.

6

Ej blot til lystEn gammel hat, et par sjove sko eller nogle store briller. Det ligger måske bare på loftet eller i kæl-deren og fylder. Lav en indsamling blandt foræl-drene på skolen eller i børnehaven, så udklæd-ningskassen kan blive fyldt op. Det behøver ikke at være nye og fine prinsessekjoler og ridderrust-ninger alt sammen. Hatte, sko, jakker, parykker og gammelt fastelavnstøj kan sagtens bruges. I kan måske lave en liste over ting, I særligt gerne vil have fat på. Udklædningskassen kan bruges både til teaterforestillinger, små dramastykker, leg og fastelavn. Skulle I få samlet for meget tøj sammen, kan det bare afleveres til genbrug.

Tag en bog og efterlad en bog

Flere steder i Danmark er det nu muligt

at bytte sine gamle bøger til nogle ’nye’

brugte. Der er flere private, der på eget

initiativ sætter bogskabe op, som funge-

rer som en slags byttecentral. I Gentofte

kommune er man gået skridtet videre

med projektet ’Bogbørsen’. Her er bog-

skabene skabt som skulpturer, der sam-

tidig pynter i byrummet. Ideen kan I tage

med videre til skolen eller børnehaven og

oprette en byttereol med brugte børne-

bøger. På den måde er der hele tiden nye

bøger at læse i.

Spørg jer selv• Hvad kan vi undvære?• Hvad har ligget ubrugt i over et år?• Hvad får vi aldrig brug for, men er for godt at smide ud?

Genbrugs-pakkeleg

Hvis I skal lave pakkeleg til en fødsels-

dag eller et arrangement i klassen, så

prøv at blive enige om, at alle tager en

brugt ting med hjemmefra og pak-

ker den fint ind – i stedet for at købe

noget nyt.

7

GenbrugsguldEr kurven med farver fuld af korte og knækkede farveblyanter? Mangler der efterhånden så mange brikker til puslespillet, at ingen mere gider lægge det? Så er det tid til at være kreativ!

Her får I fem gode ideer til at forvandle affald til guld – næsten….

Et farverigt smykkeI skal bruge: Farveblyanter i forskel-lige farver og tykkelser, spritpen til markering, målebånd, skruetvinge (til at fastholde blyanter under savning), nedstryger, tyndt bor, fint sandpapir, snor af læder eller bomuld.

Start med at beslutte, hvilke farver I vil bruge, og hvor store blyantsperler-ne skal være. Med spritpen og må-lebånd markeres perlestykkerne på blyanterne. Spidsen af blyanten kan også sagtens bruges – bare der er et lille stykke med plads til hullet. Sæt blyanten i skruetvingen. Sav blyanten over i mange små stykker.

Pas på, når nedstrygeren er ved at være gennem blyanten. Her kan den nemt knække det sidste stykke og lave et grimt ”ar”. Med boret bores et fint hul på tværs gennem blyanten. Blyantsperlen pudses til sidst med sandpapiret i enderne. Træk perlerne på snor, og afslut armbåndet eller halskæden med en knude.

1

8

Allergi!

Vær opmærksom på, at det ikke er alt affald,

der egner sig til tæt hudkontakt. Søg evt.

oplysninger på nettet om allergirisiko.

2

9

Fra puslespil til smykkerHar I et puslespil liggende, hvor der mangler brik-ker, kan I bruge puslespilsbrikkerne til smykker.

I skal bruge: Puslespilsbrikker, gamle blade eller magasiner, decoupagelak, pensel, saks, en gam-mel halskæde eller ørebøjler, en tyk synål, evt. en tang, lidt smykketråd (fås i hobbyforretninger).

Til halskæden skal I bruge seks puslespilsbrik-ker. Hvis motivet på brikken er lidt kedeligt, kan I peppe den lidt op. Find et flot og farvestrålende motiv i et gammelt blad eller magasin. Gamle landkort eller lignende er også flotte.

Med decoupagelak klistres motivet på pusle-spilsbrikkerne. Når det er tørt, klippes brikkerne fri af papiret. Giv evt. oversiden et ekstra lag lak. Så bliver den flot blank i overfladen og holder bedre. Hvis brikkerne er af pap, kan man bruge en synål til at lave hul til hængslerne mellem brikkerne. Forbind brikkerne med små stykker smykketråd – et i hver ende af brikken. Til sidst hæftes de to stykker halskæde på brikkerne med lidt smykketråd.

Øreringene laves på sammen måde som halskæ-den. Til øreringene har vi brugt et oversigtskort over metroen i Paris. Med en nål prikkes hul i den ende af brikken, hvor ørebøjlen skal være. Denne hæftes sammen med brikken med lidt smykke-tråd, formet som en ring. Man kan også sætte en perle eller noget andet pynt fast i ringen.

KnaphalskædeLav en flot designer-halskæde ud af gamle knapper.

I skal bruge: Gamle knapper – gerne i mange forskellige farver og størrelser, sort, tynd læder- eller nylonsnor.

Træk knapperne på snoren – gerne med nogle centimeters afstand mellem hver knap. Afslut med en glideknude-lukning (dobbelt fiskerknude).

3

Genbrugsguld

10

KapselmedaljerLav sjove, flotte og nemme medaljer til fødselsdagen eller lign.

I skal bruge: Kapsler, hammer, tang til at klippe i metal, stofbånd, sikkerheds-nål, limpistol.

Find nogle kapsler i flotte farver. Med tangen klippes en række hakker i kan-ten hele vejen rundt. Det er lettest at klippe der, hvor kapslen buler udad i kanten. Bank kapslen helt flad. Et stykke bånd på ca. ti centimeters længde foldes på midten og klippes til to stykker. Lim de to stykker bånd fast på bagsiden af kapslen. Når limen er tør, limes sikkerhedsnålen fast bagpå.

4

Armbånd af dåseclipsI kan meget let lave flotte armbånd af de clips, der sidder i toppen af øl- og soda-vandsdåser, og flerfarvet snor.

I skal bruge: 12 clips fra øl- eller sodavands-dåser (færre til et armbånd til børn), garn/snor i forskellige farver, saks, evt. en tang.

Med en tang eller fingrene bøjes clipsene af dåserne. Hvis de bliver skæve, kan de rettesmed tangen. Klip en passende mængde snor/garn på 40-50 cm i forskellige farver. Snorene skal være lige lange. De foldes på midten, og i den foldede ende slås en knude. For enden af knuden skal der være en løkke på ca. 0,5 cm. I har nu noget, der ligner en meget lang kvast. Del snorene i to halvdele helt oppe ved kvasten.

Den ene del af snorene trækkes nu igennem det ene hul i ringen fra dåsen (hul 1) – fra undersiden af ringen og op. Snorene krydses hen over ringen og over i det andet hul i ringen (hul 2) og ned igennem. Så tager man den anden del af snorene og fører igennem hul 2. Nedefra og op. Krydser hen over mid-ten af ringen og ned gennem hul 1. Så tager man en ny ring og gentager processen. Mål undervejs på håndleddet, så armbåndet kommer til at passe i længden. Når armbån-det har en passende længde, slår I en knude på begge snore. Knuden bruges som låse-mekanisme i løkken. Enderne klippes af og armbåndet er klar til brug.

5

11

Fra skrot til serenade

Rasleæg

I skal bruge: Små brugte plastbøtter med

låg fra f.eks. krydderier eller vitaminpiller

samt grødris eller ærter. Hæld lidt grødris

eller ærter i bøtterne, og luk låget stramt.

Nu kan I rasle…

Der er masser af god lyd i affald. I kan lave jeres eget genbrugsorkester med ting, I ellers skulle smide ud. Her får I tips til at lave musik med skrald i! I kan også selv opfinde nye instrumenter.

TrommerI skal bruge: Papkasser i forskellige størrelser, gamle spande/bøtter af plast eller metal, kraf-tige pinde, gaffatape.

Der kan trommes på det meste – og med meget forskellig lyd. Prøv jer lidt frem med forskellige materialer, og snart har I et trommesæt. Tromme-stikker kan laves af kraftige pinde eller af ryg-stykkerne fra en gammel pindestol. Hvis I bruger papkasser som trommer, kan I styrke dem med lidt gaffatape.

ClavesI skal bruge: Et gammelt, knækket kosteskaft, sav.Sav kosteskaftet i flere stykker på cirka 15 centimeters længde. I skal bruge 2 stykker til hvert sæt claves.

Kassebas

I skal bruge: En papkasse, et kosteskaft,

gaffatape, elastiksnor.

Kosteskaftet tapes fast på papkassen. Ela-

stiksnoren spændes ud mellem bunden af

kassen og enden af kosteskaftet.

12

Andre ideer til instrumenterI skal bruge: Flasker, gammelt bestik, glas, urtepot-ter, poser, rør, slanger og meget mere. I kan komme vand i nogle ens glasflasker og stille dem på række. Flaskerne giver forskellige toner, når I slår på dem med en gaffel eller puster forsigtigt hen over flaske-halsen. Flaskerne kan stemmes ved at hælde lidt vand i eller ud af flaskerne. I kan tromme på oppu-stede plastikposer og trutte i rør eller slanger. I kan også lave en trompet af en gammel kaffekande.

Sange om affald’Kompost – og andre miljøvenlige bør-nesange’ er en cd med fem affalds- og

genbrugssange for børn i alderen 5-8 år. Sangene handler om affaldsrelate-rede emner, f.eks. affaldssortering og -indsamling, kompostering og genbrug. Læs mere og lyt på: www.dn.dk/Default.aspx?ID=24598

Flaskepusteri gav succesHvis I så programmet Talent 2008, vil I muligvis huske de seks ”Flaske-drenge”, der ved hjælp af tomme flasker pustede sig til semifinalen. Siden hen er de også gået hen og blevet et hit på YouTube, hvor en cover-version af Lady Gagas hit ”Pokerface” har givet dem 90.000 hits samt en kontrakt med et ameri-kansk tv-selskab.

13

Stomp Stomp er oprindeligt navnet på en engelsk performance-gruppe, som i midten af 1990’erne begyndte at spille på affald og alternative trommer. De brugte ting fra hverdagen – alt fra køkkengryder, spande og koste til fælge og gamle bildøre. I dag er stomp blevet synonym for at spille rytmer på alt andet end almindelige instrumenter. På www.skoveniskolen.dk kan I få ideer til et helt stompforløb.

Vraggods eller værdi?En tur langs stranden er et sandt mekka for samlere og tingfindere. Havet skyller kontinuerligt skatte op på stranden.

Mange kunstnere har gennem tiden brugt drivtømmer, hvor træstykker efter en tur i naturens store pudsemaskine bliver glatte, lyse og organiske i formerne. Sammen med fjer, skaller, dyreknogler, glatslebne sten, tovværk, plastikflasker, lightere og andet vraggods udgør de et fantastisk udgangs-punkt for kreativ strandkunst.

Tingfinder-reglerIfølge Jyske Lov må man samle sten, sand, tang, knogler og andre natur-genstande svarende til, hvad man kan have i en hat. Omsat til nutiden siger

man som tommelfingerregel, at man må samle en bærepose fuld. Drejer det sig om vraggods, er det i princippet grundejerens ejendom, dog er små plastikting, tovværk og lignende inden for bagatel-grænsen.

14

Land-artLav jeres egne skulpturer af vraggods og opskyl i landskabet omkring jeres skole, børnehave eller SFO. I kan bruge drivtømmer, smukke sten, gammelt krøllet og rustent jern, eller hvad I el-lers finder på stranden. Tovværk eller fiskegarn er også flot på en skulptur.

Genbrug i billedkunstÆggebakker, garnrester, printplader, honningbøtter eller et sæt dukkeben. Alt kan bruges, når kreativiteten slippes løs i billedkunst. Hvis I har plads til det, kan I lave en samling af kasser med forskellige rester af ting, der kan genbruges. Her får I et par ideer til, hvilke kasser I kan fylde op:

• Elskrot: metal, søm, skruer, dele fra computere (til robotter og lign).

• Naturmaterialer: kogler, sten, fjer, blade, knogler (rene).

• Træstykker: rester fra sløjd, grene fra naturen.

• Glas/plastik: syltetøjsglas, plastikbøtter osv.

• Tekstiler: garnrester, stofrester, knapper og bånd.

Endelig kan I også lave en ’Shane-Brox-kasse’ med

dippedutter, dingenoter og gammelt defekt legetøj.

15

Strandcollage

En mågeknogle, et lyseblåt stykke

tovværk og drivtømmer, gennemhullet

af pæleorm. Det kunne være nogle af

hovedingredienserne i en strandcollage.

Sorter jeres strandfund i to kategorier

– det naturlige affald og det menne-

skeskabte – og lav flotte collager med

affaldet i kasser, I har dekoreret med

sand, tørret tang, silkepapir, gammel

emballage eller lignende.

Henry Heerup og skraldemodellerneDen danske kunstner Henry Heerup, der blandt andet er kendt for sine meget farverige og humoristiske ma-lerier, lavede også nogle flotte og sjove skulpturer af ting og sager og gammelt affald, han fandt i naturen. Det blev til skraldemodeller. I kan selv lave jeres egne skraldemodeller af affald, I har samlet i naturen. Hvis I gerne vil se skraldemodellerne i virkeligheden, kan I besøge Heerup Museum i Rødovre.

Temaundervisning i naturfageneAffaldsindsamlingen er et meget konkret udgangspunkt, når I skal arbejde med stof- og energikredsløb i na-turfagsundervisningen. Her er godt stof til undervisning for både de yngre og de ældre elever. Samtidig er det oplagt at se på menneskets håndtering og forvaltning af naturressourcerne og på anvendelsen af naturfagene i hverdagen.

Her er to forslag til temaer, der hver især rummer muligheder for konkrete forsøg/undersøgelser og for gode diskussioner om menneskets håndtering af affald og brug af ressourcer.

AffaldshierakiFor at arbejde med temaerne er det vigtigt med nogle få grundlæggende forståelser af begrebet affald og vores håndtering af affaldet i Danmark.

Affaldsminimering

Bedst er det selvfølgelig at mindske mængden af affald gennem mindre

forbrug, mindre emballage og mere direkte genbrug af ting, der allerede

er brugt energi og ressourcer på at producere, transportere osv. Involver

engelsk og se filmen på www.storyofstuff.org

Sortering og genanvendelse

Når vi sorterer affaldet i metal, glas, papir, plastik osv., sparer vi energi og

råstoffer, og vi beskytter naturen, hvor råstofferne ellers skal hentes. De

mange aluminiumsdåser, vi finder i naturen, er et godt eksempel på affald,

der burde genanvendes og smeltes om til nye dåser eller andre ting. Se

noget om genanvendelse på www.affaldetsvej.dk

Forbrænding

Vores dagrenovation brændes af i affaldsforbrændingsanlæg, hvor den

omdannes til varme og elektricitet. Det er bedre end deponi, men vi burde

sortere og genbruge meget mere af det affald, vi brænder af. Danmark

er et af de lande i EU, der producerer mest affald til forbrænding. Hele 85

procent af det brændbare affald kunne og burde genanvendes.

Deponi

Affald, der ikke kan genbruges eller forbrændes, fordi det er farligt eller

kræver særbehandling, lagres i depoter. Det er for eksempel trykimpræg-

neret træ, asbest eller isoleringsmaterialer. Deponi er den dårligste løsning.

Øvelse: Kig på det affald, I har samlet i naturen og find ud af, hvor meget af affaldet, der bør genbruges, genanvendes, forbrændes eller deponeres. Dan et par grupper, og del jeres affald op i de fire bunker. Tal bagefter om, hvordan I er nået frem til jeres resultat. Besøg evt. genbrugspladsen med jeres affald og få deres vurdering.

→

16

Fra affald til biogasDet er ikke kun i forbrændingsanlæggene, at affald omdannes til energi. I et biogasanlæg behandles organisk affald gennem en biologisk nedbrydnings-proces under iltfrie forhold, så der udvikles biogas. Biogasanlæg bruges også til behandling af spildevand, slam, gylle eller energiafgrøder.

Hvis I vil kigge lidt nærmere på processerne, kan I bygge jeres eget lille bio-gasanlæg i fysik/kemi eller natur/teknik. I kan derefter diskutere fordele og ulemper ved produktion og brug af biobrændsler generelt.

I skal bruge: Organisk affald, lidt hønsegødning, en stor dunk (10-25 liter), prop, slanger, engangssprøjte (50-100 ml), slangeklemme, stort bægerglas, isoleringsmateriale, glasrør med spids, sikkerhedsbriller, vand.

Forsøget tager mindst en uge og skal tilses en gang imellem.

• Del, hak eller blend det organiske affald i små stykker.• Bland affaldet med gødning og vand, og fyld dunken.• Sæt prop i dunken, og saml som vist på tegningen (der skal være vand i bægerglasset). Alt skal være tæt.• Pak dunken ind i isolering, og lad den stå et par dage.

Efter et par dage er der dannet noget gas i dunken, som skal ”luftes ud” for at fjerne den atmosfæriske luft.

• Sørg for, at engangssprøjten er fyldt helt op med vand, når I starter.• Luk lidt op for slangeklemmen.• Lad luften sive ud, indtil det begynder at lugte – så er det ren biogas. Luk klemmen igen.

• Lad blandingen stå og arbejde en uge – så er den klar.• Brug sikkerhedsbriller, og hold en tændstik hen foran det tilspidsede glasrør. Luk forsigtigt op for slangeklemmen. Hvad sker der?

17

”Cigaretskoddet og engangslighteren” Indbildske stoppenåle, giftelystne flipper og snerpede bolde. Det er bare et lille udpluk af hovedpersonerne i H.C. Andersens mange eventyr. Lad jer inspirere af hans eventyr og hovedpersoner, og tag børnene med på en fantasirejse, hvor et stykke affald får liv og personlighed, og dets skæbne oprulles.

”Der var engang…”Eleverne informeres på forhånd om, at de under eller lige umiddelbart efter affaldsindsamlingen hver skal vælge et stykke affald, som de vil skrive et eventyr om. Det kan f.eks. være det stykke af-fald, som de har undret sig mest over, det sjoveste, særeste eller bare helt almindeligt affald. De skal i eventyret beskrive affal-dets personlighed, udseende, drømme og skæbne. Eventyret skal gerne have en form for morale eller budskab. Hvis det valgte af-fald er egnet til det, kan I måske lave en lille udstilling med eventyrene og det tilhørende affald.

18

”Cigaretskoddet og engangslighteren”

Tingseventyr

Tingseventyr er eventyr, der handler

om levendegjorte ting med deres egen

personlighed, livsdrømme og dramaer.

Tingseventyret blev som genre opfun-

det af H.C. Andersen, som var inspire-

ret af f.eks. dyrefabler.

H.C. Andersen-eventyr - til inspiration:

”Kærestefolkene”

”Stoppenålen”

”Flipperne”

”Tekanden”

”Den standhaftige tinsoldat”

Sære fund

Hvis I mangler inspiration

til affaldsfund, så kan I

læse, hvad der blandt

andet blev fundet under

affaldsindsamlingen 2012

på http://dn.dk/Default.

aspx?ID=25341

19

Mere viden om affald

20

Affaldslinks

www.affaldetsvej.dk

www.affald.dk

www.daaserydderen.dk

www.dansk-retursystem.dk

www.holddanmarkrent.dk

www.groentflag.dk

1721

Nedbrydningstider for affaldBørnene bliver overraskede, når de hører, hvor lang tid affaldet vil blive liggende i naturen, hvis vi ikke samler det op. Tag en snak om affaldet, og om der er noget, man godt må smide i naturen. Appelsin- og bananskræller 2-5 ugerAviser 3-12 måneder

Cigaretskod 1-5 årTyggegummi 5 årMalet træ 13 årMateriale af nylon 30-40 årAluminiumsdåser 10-500 årPlastikposer 100-1000 årGlasflasker 4000-100.000.000 år

Kan en hundelort slå en indkøbsvogn?Prøv at spille affaldskort mod computeren og se, om I kan slå den. Læs mere på www.affaldskort.dk

Hvert forår deltager børn fra hele Danmark i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsind-samling i naturen. Børnene er med til at fjerne mange tons affald. Samtidig lærer børn og voksne rundt omkring i skoler, fritidsordninger og børnehaver en masse om affald, genbrug, sortering, kredsløb, ressourcer og naturen. Takket være den store, fælles indsats får vi en renere og smukkere natur, der også bliver et sikrere levested for de vilde dyr.

I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være med til at sikre, at børn kan vokse op i et land, hvor vi passer godt på vores naturressourcer, og hvor vi kan møde smuk, spændende og ren natur med masser af liv og oplevelser.

Inspirationshæftet her er udgivet både til jer, der deltager i indsamlingen, og til alle andre, der gerne vil arbejde aktivt med affald, genbrug og natur.

På hjemmesiden www.dn.dk/affald kan du læse meget mere om affaldsindsamlingen. Følg med i, hvor meget der bliver samlet ind, og hvad børnene finder. Til-meld dig årets indsamling, og find links til mange andre gode affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.

Inspiration til

Landsindsamlingen af affald

Læs mere om indsamlingen,

og meld jer som indsamlere

Del fotos på Instagram#visamleraffald

Del fotos og historier på Facebookfacebook.com/visamleraffald